Parterne er enige om, at der skal gøres en indsats for at gøre det nemmere for private boligejere at realisere energibesparelser gennem ESCO-light.

Transkript

1 1 ESCO-LIGHT Fremme af energibesparelser i private boliger Juni 2010 Parterne støtter op om at fremme energibesparelser i private boliger. Parterne har allerede og vil også fremover bidrage med at fremme realiseringen af besparelser. Parterne er enige om, at der skal gøres en indsats for at gøre det nemmere for private boligejere at realisere energibesparelser gennem ESCO-light. Parterne er enige om at fremme samarbejder mellem de forskellige aktører, således at det bliver nemt for boligejeren at give sig i kast med energirenovering af bygningerne. Parterne vil fremover arbejde for, at der etableres sådanne ESCO-light samarbejder. Arbejdsgruppens medlemmer repræsenterer forskellige dele af arbejdet med fremme af energibesparelser i private boliger og består af følgende parter Finansrådet Håndværksrådet Realkreditrådet DI Energibranchen BOLIUS Dansk Energi DONG Energy ATP Energistyrelsen Dansk Erhverv Erhvervs- og Byggestyrelsen Middelfart Sparekasse TEKNIQ Center for Energibesparelser

2 Klima- og energiministeren har nedsat en arbejdsgruppe om modeller for finansiering og fremme af energibesparelser i private boliger ( ESCO-Light arbejdsgruppen ). Arbejdsgruppen påbegyndte arbejdet på et møde i februar 2010, og Energistyrelsen har varetaget formandshvervet samt sekretariatsfunktionen. Arbejdsgruppens opgaver og forslag Arbejdsgruppen har haft til opgave at foreslå modeller til finansiering og realisering af energibesparelser i private enfamilieboliger samt at se på, hvordan disse kan udbredes i markedet. Baggrunden herfor er forståelsen af, at der i private boliger findes et stort potentiale for at gennemføre energieffektiviseringsprojekter, som er økonomisk fordelagtige for den enkelte boligejer. Dette er også bekræftet via gruppens arbejde. Alligevel tøver mange boligejere med at gå i gang. Opgaven for arbejdsgruppen har derfor været at foreslå modeller og tiltag, der kan gøre det nemmere for den enkelte boligejer at energirenovere boligen og herved hjælpe processen i gang. Arbejdsgruppens afrapportering falder i tre dele Del 1: Energieffektivisering potentialet og rammerne omhandler de store muligheder, der er for at foretage energieffektiviseringer i de private boliger, og hvad der kan gøres for at fremme denne proces. Del 2: Vejen frem introduktion af ESCO-light præsenterer ESCO-light konceptet og indeholder tilsagn fra parterne om at intensivere indsatsen fremover. Del 3: Konkrete samarbejdsmodeller boligejeren i centrum præsenterer afslutningsvis en række konkrete samarbejdsmodeller, der kan tjene som inspiration for, hvordan aktørernes medlemmer kan komme videre. Afrapporteringen skal ses som et første skridt i et samarbejde mellem parterne med henblik på at fastholde og styrke fokus på mulighederne for at fremme energibesparelser i private boliger. Det nyoprettede Center for Energibesparelser i Klima- og Energiministeriet er et naturligt omdrejningspunkt for en styrket indsats. 2

3 Del 1: Energieffektivisering potentialet og rammerne Danmark har formået at fastholde et stort set konstant energiforbrug siden 1980 samtidig med en betydelig økonomisk vækst i samfundet. Boligsektoren har ydet sit væsentlige bidrag hertil, idet sektorens energiforbrug har været uændret til trods for, at væksten i det samlede boligareal i samme periode har været over 30 pct. Store potentialer for energibesparelser som også gavner pengepungen Der er fortsat store potentialer for at effektivisere energianvendelsen i boligerne. Energiforbruget i de danske boliger kan reduceres til gavn for klimaet og forsyningssikkerheden samtidig med, at den enkelte boligejer opnår lavere energiudgifter, som mere end modsvarer investeringer til forbedringer i boligen. Som det fremgår af figuren, er der i vores parcelhuse gode muligheder for at opnå energibesparelser. Besparelsen kan fx være større end omkostningen ved investeringen, hvis der finansieres med 20 eller 30-årige lån eller i visse tilfælde ved at besparelsen gennemføres samtidig med en almindelig bygningsrenovering. Samlet set udgør disse besparelsesmuligheder 25 pct. af energiforbruget med de største muligheder i det ældre byggeri Energiforbrug og besparelsesmuligheder i parcelhus 70 Besparelsespotentiale GJ pr. år Energiforbrug i alt Byggeperiode Figuren viser energiforbrug og besparelsesmuligheder i gennemsnitligt parcelhus på 130 m2 Kilde: Potentielle besparelser i det eksisterende byggeri, SBI

4 Og der er mange muligheder for boligejerne for at gøre en god forretning. I ældre huse kan det ofte betale sig at lave større renoveringsprojekter som sikrer en lavere energiregning, men også øger boligens værdi og forbedrer indeklimaet. Men mindre kan også gøre det. Mindre og mere målrettede projekter giver ofte gode energibesparelser fx forbedringer af vinduer, isolering af lofter eller udskiftning af ældre, ineffektive opvarmningssystemer som oliefyr. I øjeblikket er det muligt at få tilskud fra Energistyrelsen til at skrotte oliefyr til fordel for enten fjernvarme, varmepumper eller solvarme. Men også uden tilskud kan det være en god forretning at skifte sit gamle opvarmningssystem. En gennemgående renovering af et ældre parcelhus kan fx omfatte isolering af vægge, taget og kælder og udskiftning af vinduerne og fyringsanlægget. De samlede besparelser på energiforbruget kan blive op til 35 pct. Besparelsen overstiger ofte investeringsomkostningerne. Hvis energibesparelser gennemføres i forbindelse med en bygningsrenovering kan omkostningerne ved energibesparelsen reduceres drastisk. Inden for rammerne af energiselskabernes spareindsats har en række energiselskaber etableret ordninger til fremme af energibesparelser hos private boligejere - med henblik på opfyldelse af selskabernes energibesparelsesforpligtelser. Kilde: Energistyrelsen og Potentielle besparelser i det eksisterende byggeri, SBI 2009 Det ligger os ikke fjernt at bruge penge på vores boliger. Boligejerne i Danmark bruger allerede i dag store beløb til vedligeholdelse og forbedringer af eksisterende boliger. Skønsmæssigt brugte vi i 2006 ca. 90 mia. kr. pr. år til reparationer og vedligeholdelse af vores bygninger 1. Langt den største del af dette blev brugt på boligerne. Energiforbruget til opvarmning i boligerne målt pr. kvadratmeter er dog stort set ikke faldet gennem de sidste 10 år. Der er således noget der tyder på, at disse investeringer ikke er blevet anvendt til energieffektivisering af boligerne i større stil. 1 Kilde: Nationalregnskabets vare- og tjenestebalancer, Danmarks Statisitk. 4

5 Demonstrationsprojekt for energibesparelser i 70 er parcelhuse Realea har købt og renoveret fire klassiske parcelhuse fra 1970 erne i Tilst ved Århus. Husene er blevet energirenoveret i fire forskellige ambitionsniveauer for at vise sammenhængen mellem energibesparelse og investering. Demonstrationsprojektet, som netop er afsluttet, viser, at det er en god forretning at energirenovere 1960 er eller 1970 er parcelhuset, også selv om det ligger i et fjernvarmeområde. Realeas Energiparcel-forsøg i de fire huse i Tilst viser, at energiforbruget kan halveres uden at den månedlige ydelse øges besparelsen kan fuldt finansiere investeringen. Kilde: www. energiparcel.dk og bolius.dk Rammerne er på plads det er bare at gå i gang Der er gode rammer for at gennemføre energibesparelser i eksisterende boliger. Energi til opvarmning og varmt vand er pålagt energi- og CO2-afgifter Det betyder, at boligejeren for hver enhed sparet energi sparer både energiprisen og energiafgifterne. Kan en typisk husstand spare 10 pct. på el- og varmeregningen svarer det til en sparet energiudgift på til kr. pr. år for et hus opvarmet med fyringsolie. Det danske kreditsystem er velfungerende og robust Det vil sige, at almindelige boligejere som regel har gode muligheder for at låne penge på fordelagtige vilkår. Penge som fx kan bruges til energirenovering af boligerne. Undersøgelser har vist, at den gennemsnitlige belåning af et parcelhus svarer til ca. 60 pct. af den gældende ejendomsvurdering. Der er derfor plads til yderligere belåning ved realkreditlån til gennemførelse af energibesparelser. De fleste husejere har endvidere en økonomi, der giver gode muligheder for at låne penge i bankerne til at energieffektivisere deres boliger. Den politiske aftale fra februar 2008 har skabt rammer for en forøgelse af energispareindsatsen Energiselskaberne er med konkrete energisparemål blevet pålagt at realisere flere energibesparelser. Selskaberne skal direkte eller via en aktør indgå aftaler med forbrugerne om gennemførelsen af besparelser. Disse besparelser kan også være hos private boligejere. Boligejerne kan få information om muligheden for at reducere energiforbruget fra energimærkningsordningen Ordningen synliggør bygningernes energieffektivitet, således at det kan indgå som en beslutningsparameter ved køb af ny bolig, og samtidigt oplyses køberne om de konkrete muligheder for at gennemføre energibesparelser. Der arbejdes i øjeblikket med at gøre ordningen smidigere og mere effektiv. 5

6 men med samarbejde kan det blive endnu bedre Når der alligevel ikke gennemføres flere energibesparelser i private boliger, så skyldes det formentlig en række barrierer, boligejeren skal overvinde. Parterne har drøftet barriererne og er enige om, at den manglende realisering af besparelsespotentialerne i private boliger primært skyldes: 6 Boligejere er ofte usikre ved komplekse ombygningsarbejder, som indebærer inddragelse af flere parter i form af håndværkere og byggefirmaer mv. Der kan spares penge ved at gennemføre energibesparelser, men tilsyneladende foretrækker mange husejere at bruge tid og ressourcer på at gennemføre andre og mere synlige boligforbedringer. Energirenoveringer har konkurreret med nye køkkener og badeværelser. Det skønnes fx, at der alene i 2006 blev brugt ca. 16 mia. kr. til nye køkkener. Boligejere er ofte i tvivl om omfanget energirenoveringen og de energibesparelser, aktiviteten medfører. Det kan være svært eller det opleves i hvert fald sådan at få overblik og viden om mulighederne for og fordelene ved at gennemføre besparelsestiltag. Boligejeren oplever derudover en usikkerhed om de lovede besparelser i energiomkostningerne vil blive realiseret, hvilket i sig selv kan betyde en manglende lyst til undersøge mulighederne. Energirenoveringer har oftest en teknisk dimension og et manglende overblik kan medføre usikkerhed hos boligejeren med hensyn til, om projektet vokser sig større undervejs.

7 Del 2: Vejen frem introduktion af ESCO-light ESCO-konceptet (Energy Service Companies) har været anvendt som metode til fremme af energibesparelser i større enheder som fx kommunale bygninger eller i industrien. ESCO er i sin reneste form et samarbejde mellem flere parter, der gør det nemt for kunden at gennemføre energibesparelser og samtidig giver sikkerhed for, at der opnås et givet resultat. Konceptet kombinerer følgende elementer: Ekspertise i hvordan man kan gennemføre besparelser. Det vil sige, hvilke foranstaltninger der skal gennemføres. Bistand til gennemførelse. Dette omfatter oftest kontakt til de udførende virksomheder, projektstyring mv. En finansieringsmodel, hvor tilbagebetalingen af investeringerne modsvarer den driftsbesparelse, der opnås via energibesparelsen. En garanti for at der opnås en givet driftsbesparelse. Hvis energibesparelsen ikke opnås, skal ESCO-virksomhederne betale differencen til kunden. ESCO konceptet har bl.a. været en murbrækker for identifikation og realisering af energibesparelser i en række kommunale bygninger. Årsagen til konceptets succes har været, at det kombinerer ekspertise til planlægning og gennemførelse af besparelser med sikkerheden for, at det forventede resultat i form af en besparelse i energiomkostningerne realiseres. Erfaringerne med ESCO-projekterne viser, at der er en række omkostninger forbundet med at indgå aftale om energibesparende foranstaltninger mellem de forskellige parter i et projekt. Det mest komplicerede er at aftale hvordan og under hvilke forhold, driftsbesparelsen skal beregnes efter gennemførelsen af investeringerne. ESCO-light en nøgle til flere besparelser i privatboliger Ved mindre energirenoveringsprojekter i parcelhuse eller mindre boligenheder, hvor det enkelte projekt ofte er i en størrelsesorden på kr., kan der peges på ESCOlight som nøglen til en øget indsats. ESCO-light bygger på læren fra traditionelle ESCO-projekter. Nemlig at nøglen til flere besparelser er: at gøre det nemt og overskueligt for ejeren at gennemføre projekterne. at sikre troværdig information om muligheden for at gennemføre besparelser. at give ejeren en vis sikkerhed om projekt og projektomkostning ved bygningsændringerne. at give ejeren en rimelig grad af sikkerhed om den efterfølgende besparelse i energiomkostninger. 7

8 Der er normalt ikke én aktør, der kan håndtere alle disse forhold på en enkelt og billig måde for boligejeren. Effektive rammer for energibesparelser forudsætter derfor bidrag fra og samarbejde mellem mange forskellige aktører. Hvis fx boligejeren skal præsenteres for et samlet koncept, der sikrer at alle disse forudsætninger er til stede, er det nødvendigt at flere parter går sammen og indgår tværgående ESCO-light samarbejder. Det er naturligvis op til aktørerne på markedet at finde sammen om gennemførelsen af disse samarbejder. Der er flere parter, der har forsøgt sig med nye og innovative samarbejdsformer. Der er således allerede indgået en række samarbejder mellem flere aktører, men det er nødvendigt at informere bredt om disse samarbejder og udbrede dem mere i markedet, således at boligejerne stifter bekendtskab med ESCO-light. ESCO-light kan antage forskellige former. Der er ikke en facitliste til, hvilke ESCO-light modeller der er de mest effektive eller mest velegnede. Der er stor forskel på energirenoveringsprojekter og dermed stor variation i samarbejdsformer, og i hvilke aktører der er relevante fra projekt til projekt. Der kan også være lokale forhold, der har betydning for hvilke løsninger er mulige eller effektive i den givne situation. Opgaven består derfor i at sende opfordringen til at indgå i samarbejder ud til markedsaktørerne og samtidigt inspirere til, at de enkelte parter finder de ESCO-light samarbejdsformer, der passer dem bedst. Som led heri mener arbejdsgruppen også, at det vil fremme nye initiativer at sprede information om hvilke ESCO-light initiativer, der allerede er sat i gang. Hvad kan de enkelte parter gøre fremover Eksemplerne i del 3 viser, at det kan lade sig gøre at etablere samarbejder, der gør det nemmere for bygningsejeren at gennemføre besparelser, og derigennem også skaber nye markedsmæssige muligheder for de enkelte parter. Men det er muligt at gå videre endnu. Mulighederne er ikke udtømt med de eksempler, som er nævnt. Hver for sig er parterne i arbejdsgruppen forskellige og repræsenterer forskellige dele af arbejdet med fremme af energibesparelser i private boliger. Men netop denne forskellighed gør, at parterne samlet set repræsenterer de relevante aktører, der kan bidrage til realiseringen af energibesparelser. Med udgangspunkt i denne forskellighed og inden for rammerne af deres almindelige virksomhed ønsker de enkelte parter at gøre en ekstra indsats for intensivere arbejdet for at fremme energibesparelser og specielt for at etablere tværgående samarbejder, der gør det nemmere og reducerer usikkerhederne for boligejeren ved at give sig i kast med energirenoveringer. 8

9 Specielt kan de interesse- og brancheorganisationer, der repræsenterer de virksomheder eller faggrupper, der spiller en central rolle for at der gennemføres energibesparelser, gøre en indsats for at fremme arbejdet blandt deres medlemsvirksomheder. Samlet set er parterne enige om, at der inden for rammerne af deres almindelige virksomhed skal arbejdes med at: Informere medlemsvirksomheder og samarbejdsparter om resultaterne af arbejdet i arbejdsgruppen. Tilskynde medlemsvirksomheder til at informere bygningsejere mere aktivt om energibesparelser. Tilskynde medlemsvirksomheder til at undersøge og tage nye og innovative metoder i brug for at informere bygningsejere om energibesparelser. Tilskynde medlemsvirksomheder til at indgå i samarbejder med andre aktører for at gøre det nemmere for bygningsejerne at gennemføre energibesparelser eller eventuelt selv skabe rammerne for dette. Undersøge om der er barrierer eller andre forhold internt i deres brancher, der står i vejen for at de virksomheder, der ønsker dette, kan være mere udfarende i arbejdet for at fremme energibesparelser, og gennemføre tiltag til at fjerne disse Undersøge om der er barrierer eller andre forhold, der begrænser udfoldelsen af nye samarbejdsmodeller på tværs af fagskel, og bidrage til at disse fjernes. 9

10 Center for Energibesparelser har en særlig rolle Klima- og Energiministeriets Center for Energibesparelser vil være et naturligt omdrejningspunkt og katalysator for en forstærket indsats med ESCO-light og andre aktiviteter til fremme af energibesparelser i private boliger. Center for Energibesparelser har således netop til opgave at fremme realiseringen af energibesparelser gennem kampagner, videnformidling og andre tiltag. Centret vil koordinere sin indsats med andre aktører og dermed understøtte deres indsats på området. Som led i dette arbejde vil centret bl.a. give prioritet til aktiviteter, som sigter på at tilpasse og markedsføre ESCO-light koncepterne som ramme for en styrket indsats for fremme af energibesparelser i enfamiliehuse. Som led i dette vil Center for Energibesparelser: Medvirke til udvikling, afprøvning og videnformidling om nye samarbejdsmodeller mellem de forskellige aktører med henblik på, at fjerne barrierer for realisering af energibesparelser i enfamiliehuse. Gennemføre informations- og kampagneaktiviteter over for bygningsejere og andre om gennemførelsen af energibesparelser, der har til formål at motivere til gennemførelsen af energibesparelser i en familehuse. Etablere en fælles net-baseret platform (portal), der dels informerer bygningsejere om energibesparelser og dels skaber sammenhæng mellem de forskellige aktører, der involveres i realiseringen af energibesparelser, og som kan fungere som bindeled mellem på den ene side bygningsejere og på den anden side håndværkere, rådgivere, pengeinstitutter, energiselskaber og andre parter, som inddrages i gennemførelsen af energibesparelser. Overveje at gennemføre demonstrations- og udviklingsprojekter, der har til formål at udvikle og afprøve samarbejdsmodeller inden for rammerne af ESCO-light-konceptet. Center for Energibesparelser vil som led i planlægningen og gennemførelsen af aktiviteterne på området holde kontakt med parterne på området, som er repræsenteret i arbejdsgruppen, for at sikre koordineringen af aktiviteterne. Parterne i arbejdsgruppen vil i løbet at et års tid sammen gøre status for de opnåede resultater i forhold til at fremme samarbejder om realisering af energibesparelser. 10

11 Del 3: Konkrete samarbejdsmodeller boligejeren i centrum Der er ofte flere forskellige parter involveret i energirenovering, som bygningsejeren skal forholde sig til. Det kan medvirke til, at bygningsejeren oplever det som tungt og uoverskueligt at tage fat på energirenovering af boligen. Men hver enkel part kan bidrage til at skabe større sikkerhed om gennemførelsen af energibesparelser og gøre det nemmere for boligejeren. ENERGISELSKAB RÅDGIVER BANK REALKREDIT BOLIGEJER DET OFFENTLIGE HÅNDVÆRKER INSTALLATØR Parterne har screenet markedet for at finde allerede etablerede samarbejder og fundet eksempler, som kan være inspiration til hvordan et bredere og mere intensiveret samarbejde mellem parterne kan gribes an. 11

12 Hvad sker der i dag? Samarbejdsmodel 1 installatør og energiselskab En rammeaftale mellem TEKNIQ og SEAS-NVE, der følges op af aftaler mellem SEAS-NVE og den enkelte installatør. SEAS-NVE s forpligtelser SEAS-NVE oplyser boligejeren om energibesparelser og SEAS-NVE s energisparetilbud på deres hjemmeside. SEAS-NVE oplyser på hjemmesiden om hvilke installatører selskabet har indgået aftale med, og som kunderne kan henvende sig for at få gennemført besparelser. Når kunderne henvender sig til en af installatørerne, som har indgået aftale med SEAS-NVE, er installatøren forpligtet til at informere kunderne om mulighederne for og fordelen ved at overdrage retten til indrapporteringen af energibesparelser til SEAS-NVE. identificere konkrete besparelsesmuligheder hos boligejeren og eventuelt indgå aftale med kunden om gennemførelsen ved fakturering skal installatøren honorere kunden for at overdrage retten til indrapportering af besparelsen til SEAS-NVE, fx ved at yde en rabat, som markeres tydeligt på kundens faktura. afrapportere besparelsen til SEAS-NVE. En gang om måneden overfører SEAS-NVE et beløb til installatøren svarende til de de indberettede besparelser. 12

13 Samarbejdsmodel 2 mange aktører, målrettet et afgrænset geografisk område Et samarbejde mellem flere forskellige parter; Middelfart Sparekasse (finansieringsinstitution), Trefor (energiselskab), Fynbo Byg (tømrervirksomhed), Middelfart VVS (installatørvirksomhed) og Middelfat Kommune om gennemførelsen af besparelser. Tanken bag konceptet er at gøre det nemmere for boligejeren at træffe beslutning om at gennemføre energibesparelser og at få dem gennemført. Dette opnås ved at de forskellige parter går sammen om at rette henvendelse til boligejeren med tilbud om en gennemgang af deres boliger, og yde en rådgivnning, der omfatter flere tekniske specialer og finansieringen på en gang. Yderligere er et vigtigt element i konceptet, at rådgivning og gennemførelse af besparelserne sker i et afgrænset geografisk område og koordineres tidsmæssigt, så stordriftsfordele kan udnyttes. Konceptet er afprøvet på 12 bygninger i Føns. Det forventes, at mindst 9 af de 12 boligejere vil gennemføre energibesparelser som følge af den rådgivning, de har modtaget. 13

14 Samarbejdsmodel 3 pengeinstitut og energiselskab Et samarbejde mellem Spar Nord og Energi Nord, hvor tanken bag konceptet er at henvende sig til de bankkunder, som Spar Nord kommer i kontakt med via den almindelige bankvirksomhed. De kunder, hvor det vurderes at der er mulighed for energibesparelser modtager tilbud om finansiering og hjælp til gennemførelsen. Kunderådgiverne i Spar Nord har gennemgået et kursus om energibesparelser, således at de i forbindelse med deres almindelige kontakt med kunderne (fx budgetmøder, huskøb eller overvejelser om forbedring af boligen) kan foretage en indledende vurdering af muligheden for at gennemføre energibesparelser. Med udgangspunkt i en webportal udarbejdet af Energi Nord og bygningsspecifikke data modtager kunderådgiveren nøgletal, der indikerer muligheden for energibesparelser. Er kunden interesseret og Energi Nord vurderer, at der er reelt potentiale for besparelser, udarbejdes forslag til energibesparelser, som fremsendes til boligejer og Spar Nord. Energi Nord tilbyder efterfølgende en uvildig vurdering af det/de tilbud boligejeren indhenter hos håndværkere/installatører og Spar Nord udarbejder oplæg til finansiering på baggrund af det valgte tilbud. Når opgaven er gennemført, indgår besparelsen i Energi Nords energisparemål. Energi Nords betaling for at yde rådgivningen er således retten til at indberette besparelsen som led i selskabets sparemål. 14

15 Samarbejdsmodel 4 Hovedentreprenør og pengeinstitut Et landsdækkende samarbejde mellem DONG Energy Cleantech og pengeinstitutter, der er tilknyttet Totalkredit. Pengeinstitutterne henviser boligejere, der er interesserede i at energirenovere deres bolig til DONG Energy Cleantech, der tilbyder rådgivning om og salg af energibesparende løsninger. Pengeinstituttet står sideløbende for finansieringen af produktet. Samarbejdet mellem DONG Energy Cleantech og Totalkredit er en overbygning på Totalkredits Miljøberegner, der giver boligejere et fingerpeg om, hvor meget de kan spare om året på at energirenovere deres bolig. Totalkredit kan hjælpe med finansieringen, mens DONG Energy Cleantech kan anvise de løsninger, der kan sikre boligejerne de største økonomiske bespaerlser. Totalkredit står for den indledende dialog med boligejeren, der bliver henvist til DONG Energy Cleantech, hvis der er interesse for at energirenovere boligen. DONG Energy Cleantech hjælper boligejeren hele vejen gennem energirenoveringen. I første omgang ved at rådgive om konkrete muligheder for energibesparelser og efterfølgende ved at booke et besøg fra en certificeret installationspartner, der udarbejder et tilbud til boligejeren. Accepterer boligejeren tilbuddet fra DONG Energy Cleantech, hjælper boligejerens pengeinstitut med finansieringen af løsningen via Totalkredit. DONG Energy Cleantech er boligejerens eneste kontaktpunkt undervejs i processen, medmindre der er spørgsmål til finansieringen. Til slut sender DONG Energy Cleantech en samlet faktura til boligejeren. 15

16 16