Energibesparelser i private virksomheder

Transkript

1 Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012

2 Energibesparelser i private virksomheder 2

3 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen er gennemført blandt 343 medlemmer af IDA. Deltagerne i undersøgelsen er målrettet udvalgt og beskæftiger sig alle med energibesparelser som en del af deres arbejde. Enten som forskellige typer af energirådgivere eller som tovholdere for energibesparelser på den virksomhed de er ansat. Generelt er der et stigende ønske i virksomhederne om at sætte fokus på energibesparelser. De høje og stadig stigende energipriser og ønsket om en klimavenlig profil kan tilsammen have skubbet flere i den retning. Over halvdelen af medlemmerne af ekspertpanelet vurderer, at der i høj grad er kommet mere fokus på energibesparelser i virksomhederne inden for de seneste fem år. Yderligere 39 procent svarer, at der i nogen grad er kommet større fokus på området. Den største barriere er, at der mange steder mangle en person til at tage ansvaret og drive projekterne igennem og følge op på dem, når de er sat i drift. Det vurderes, at det sjældent er nok at få en energikonsulent til at gennemgå mulighederne for besparelser, hvis der ikke er nogen til at tage ejerskabet i virksomheder. En anden barriere er den korte planlægningshorisont. Problemet er, at mange virksomheder har så kort horisont, at selv en tilbagebetalingstid på to år er meget lang tid. Lidt i samme kategori er det forhold, at ledelsen slet ikke har fokus på energibesparelser, og at virksomheden generelt har for travlt til at have tid til at beskæftige sig med energibesparelser. En del virksomheder beskæftiger sig således slet ikke med energibesparelser. Eksperterne peger på to meget forskellige årsager: For det første vurderes det, at virksomhederne mangler viden om, hvordan de skal komme i gang med at arbejde med energibesparelser. For det andet er der en del virksomheder, som ikke ejer de bygninger de bruger, men derimod lejer sig ind. De kan betyde, at der ikke er de samme incitamenter til at investere i energibesparelser. Når man ser bort fra vigtigheden af sikkerhed omkring de langsigtede rammebetingelser, er det de økonomiske virkemidler, der vurderes som de mest effektive, hvis man ønsker at sætte mere gang i energieffektiviseringerne i de private virksomheder. Højere energiafgifter er et af de økonomiske virkemidler, som eksperterne vurderer, har relativ stor betydning for energiforbruget. Oprettelse af en sparefond, der yder tilskud til og på anden vis fremmer energibesparende foranstaltninger samt lånegarantier målrettet energibesparelser vurderes også som relativt effektive virkemidler.

4 Energibesparelser i private virksomheder 4

5 Energibesparelser i private virksomheder 5 Virksomhedernes energiforbrug Siden 2000 er virksomhedernes energiforbrug faldet fra 119 PJ til 103 PJ. En del af forklaringen kan dog tilskrives nedgangen i den økonomiske aktivitet i forbindelse med den økonomiske krise. Det rejser spørgsmålet om, hvordan energiforbruget vil udvikle sig når væksten i økonomien vender tilbage. For at anskueliggøre, hvor følsom udviklingen i energiforbruget er i forhold til udviklingen i økonomien, er der lavet to scenarier for udviklingen i de private erhverv. I det første scenario antages det, at udviklingen i de private erhverv genfinder den historiske trend og stiger med 2 procent om året. I det scenario vil brændselsforbruget i 2050 være 87 PJ og altså ligge under niveauet i 2010 på trods af væksten, hvilket skyldes en stadig forbedring af energiintensiteten. I det andet scenario antages det, at aktiviteten i de private erhverv vil fortsætte med kun at stige 0,9 procent om året, hvilket svarer til den udvikling, der har været siden I det scenario vil brændselsforbruget i 2050 være 57 PJ. Figur 1 - Udvikling i brændselsforbruget i industri, byggeri, handel og service (PJ) Udvikling Scenarie 1 (2% vækst i private erhverv) Scenarie 2 (0,9% vækst i private erhverv) For at vurdere, hvordan det går med energibesparelser i private virksomheder, har Ingeniørforeningen nedsat et panel bestående af eksperter, som alle beskæftiger sig med energibesparelser som en del af deres arbejde. Enten som forskellige typer af energirådgivere eller som tovholdere for energibesparelser på den virksomhed de er ansat.

6 Energibesparelser i private virksomheder 6 Ekspertpanelet er blevet spurgt om, hvordan de alt i alt vil vurdere virksomhedernes energieffektivitet. Det er klart at nogle virksomheder er kommet langt med at nedbringe deres energiomkostninger, mens der omvendt er nogen, som slet ikke er kommet i gang. Der er i figur 2 kun medtaget vurdering af den virksomhed de selv er ansat på. 2 procent svarer, at deres virksomhed har meget høj energieffektivitet, mens yderligere 43 procent vurderer den som høj. 44 procent placerer deres virksomhed i en mellemkategori, hvor man er kommet i gang med visse tiltag, men hvor der også er plads til forbedring. Endelig svarer 11 procent at effektiviteten er lav eller meget lav. Figur 2 - Hvordan vil du alt i alt vurdere din egen virksomheders energieffektivitet? Meget høj 2% Høj 43% Mellem 44% Lav 8% Meget lav 3% I alt 100% Den hidtidige besparelsesindsats Generelt er der et stigende ønske hos virksomhederne om at sætte fokus på energibesparelser. De høje og stadig stigende energipriser og ønsket om en klimavenlig profil kan tilsammen have skubbet flere i den retning. Over halvdelen af medlemmerne af ekspertpanelet vurderer, at der i høj grad eller meget høj grad er kommet mere fokus på energibesparelser i virksomhederne inden for de seneste fem år. Yderligere 39 procent svarer, at der i nogen grad er kommet større fokus på området. Figur 3 - Er det din oplevelse, at der er kommet mere fokus på energibesparelser i virksomhederne de seneste fem år? I meget høj grad 13% I høj grad 40% I nogen grad 39% I ringe grad 4% Slet ikke 1% Ved ikke 3% I alt 100% I undersøgelsen er eksperterne blevet spurgt om, på hvilke områder virksomhederne primært har gennemført energieffektiviseringer. Svarene viser, at det især er på områderne ventilation og belysning hvor indsatsen har ligget.

7 Energibesparelser i private virksomheder 7 Figur 4 - På hvilke områder har virksomhederne primært gennemført energieffektiviseringer? (Resultaterne gælder kun for de virksomheder, hvor det har været relevant at gennemføre energieffektiviseringer på de forskellige områder) Inddampning Edb Øvrige elmotorer Tørring Opvarmning/kogning Rumvarme Køl/frys Trykluft Pumpning Kedel- og nettab Belysning Ventilation I høj grad I nogen grad Slet ikke 0% 20% 40% 60% 80% 100% Potentialer Grundlaget for at sikre en virksomheds overskud og eksistens må være, at der træffes økonomisk rentable beslutninger. Økonomien i energibesparelserne er derfor også helt centrale. Derfor er virksomhedernes tidshorisont også en vigtig parameter ved vurderingen af energibesparelser. Er der tale om en virksomhed med ganske kort tidshorisont uden langsigtet investeringsstrategi, vil det være vanskeligt at gennemføre investeringer i energibesparelser, hvor der først er overskud efter fem eller ti år. I figur 5 er vist eksperternes vurdering af potentialet for energibesparelser i private virksomheder, hvis de gennemfører alle økonomisk rentable investeringer med en tilbagebetalingstid på henholdsvis to og fem år. Hvis man opererer med en tilbagebetalingstid på to år, mener 18 procent at der kan spares over 20 procent af energiforbruget i private virksomheder. Når kravet slækkes til 5 år, tror hele 45 procent at energiforbruget kan reduceres med 20 procent. Generelt er vurderingen, at der er betydelige besparelsespotentialer selv med en ganske kort økonomisk tidshorisont.

8 Energibesparelser i private virksomheder 8 Figur 5 - Hvor meget vurderer du virksomhederne kan spare på energien, hvis de gennemfører alle økonomisk rentable energieffektiviseringer? 50% 45% 40% 30% 25% 29% 29% 20% 10% 0% 5% 2% Ingen besparelse 8% Under 2% besparelse 15% 5% 6% 2-4% besparelse 13% 5-9% besparelse 10-19% besparelse 18% Over 20% besparelse Tilbagebetalingstid på under 2 år Tilbagebetalingstid på under 5 år Eksperternes vurdering af de største besparelsespotentialer ligger indenfor områderne ventilation og tørring. Også områderne køl/frys kedel-nettab og inddampning har betydelige potentialer for energieffektiviseringer. De samlede vurderinger kan ses i figur 6 nedenfor.

9 Energibesparelser i private virksomheder 9 Figur 6 - På hvilke områder ligger de største potentialer for at gennemføre energieffektiviseringer på virksomhederne? (Resultaterne gælder kun for de virksomheder, hvor det har været relevant at gennemføre energieffektiviseringer på de forskellige områder) Trykluft Smeltning/støbning Destillation Pumpning Rumvarme Belysning Opvarmning/kogning Inddampning Kedel- og nettab Køl/frys Tørring Ventilation Stort potentiale Mellem potentiale 0% 20% 40% 60% 80% 100% Barrierer for energibesparelser Som omtalt indledningsvist, er der et betydeligt energiforbrug i private virksomheder. Samlet set udgør det omkring en fjerdedel af det samlede energiforbrug. Imidlertid er det for den enkelte virksomhed ikke den vigtigste post på udgiftssiden. Selvfølgelig er der i industrien produktionsvirksomheder med meget stort energiforbrug, men for mange mindre såvel som større virksomheder fylder energiomkostninger ikke så meget. Som det fremgår af figur 7 udgør de gennemsnitlige udgifter i industrien 10 procent af de samlede omkostninger og inden for bygge og anlæg samt handel er andelen nede på 4-5 procent. Kun i transportsektoren fylder energiomkostningerne meget. Det betyder, at mange virksomheder ikke har tilstrækkelig fokus på energibesparelser.

10 Energibesparelser i private virksomheder 10 Figur 7 - Andel af produktionsomkostningerne som udgøres af energiomkostninger i 2010 Industri 10% Bygge og anlæg 4% Handel 5% Transport 18% Hoteller og restauranter 5% Information og kommunikation 2% Finansiering og forsikring 2% Kilde: Danmarks Statistik I figur 8 er vist eksperternes svar på, hvilke barrierer, de oplever, står i vejen for energibesparelser i private virksomheder. Den største barriere er, at der mange steder mangle en person til at tage ansvaret og drive projekterne igennem og følge op på dem, når de er sat i drift. Det vurderes, at det sjældent er nok at få en energikonsulent til at gennemgå mulighederne for besparelser, hvis der ikke er nogen til at tage ejerskabet i virksomheden. En anden barriere er den korte planlægningshorisont, som blev omtalt i forbindelse med figur 4. Problemet er, at mange virksomheder har så kort horisont, at selv en tilbagebetalingstid på to år er meget lang tid. 44 procent peger på det som en væsentlig barriere. Lidt i samme kategori er det forhold, at ledelsen slet ikke har fokus på energibesparelser (36%), og at virksomheden generelt har for travlt til at have tid til at beskæftige sig med energibesparelser (41%). En del virksomheder beskæftiger sig slet ikke med energibesparelser. Eksperterne peger på to meget forskellige årsager: For det første vurderes det, at virksomhederne mangler viden om, hvordan de skal komme i gang med at arbejde med energibesparelser. For det andet er der en del virksomheder, som ikke ejer de bygninger de bruger, men derimod lejer sig ind. De kan betyde, at der ikke er de samme incitamenter til at investere i energibesparelser.

11 Energibesparelser i private virksomheder 11 Figur 8 - Hvordan vil du vurdere følgende barrierer for energibesparelser på private virksomheder (andel af eksperterne som vurderer det som en stor barriere) Det er for svært at motivere de ansatte 15% I forhold til hvor stor gevinsten er, så er besværet for stort Det kan ikke betale sig Rammer og lovgivning 24% 24% 25% Ledelsen har ikke fokus på energibesparelser De mangler viden om, hvordan de kan arbejde med energibesparelser De beskæftiger sig sjældent med energiforbruget i bygningerne, da de lejer sig ind De har for travlt Virksomhedernes planlægningshorisont er for kort til at klare de tilbagebetalingstider, der arbejdes med i 36% 36% 40% 41% 44% Der mangler ofte en person til at drive det 51% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Virkemidler Eksperterne i undersøgelsen er blevet bedt om at vurdere en række løsningsforslag til at sætte mere gang i energieffektiviseringer i private virksomheder. Svarene er vist i figur 8. Størst effekt vurderes det at have, at der skabes sikkerhed om de langsigtede rammebetingelser herunder forventede afgifter. Usikkerhed omkring energiafgifter og virksomhedernes generelle investeringsklima betyder, at det bliver vanskeligere for virksomhederne at vurdere rentabiliteten i energibesparende foranstaltninger. 57 procent af eksperterne vurderer, at sikkerhed omkring de energipolitiske rammer vil have en stor effekt på energieffektiviseringer i erhvervslivet. Når man ser bort fra vigtigheden af sikkerhed om de langsigtede rammebetingelser, er det de økonomiske virkemidler, der vurderes som de mest effektive, hvis man ønsker at sætte mere gang i energieffektiviseringerne i de private virksomheder.

12 Energibesparelser i private virksomheder 12 Højere energiafgifter er et af de økonomiske virkemidler, som eksperterne vurderer, har relativ stor betydning for energiforbruget. 53 procent svarer, at en afgiftsforhøjelse har stor effekt, mens yderligere 35 procent vurderer, at det har nogen effekt. Også oprettelse af en sparefond, der yder tilskud til og på anden vis fremmer energibesparende foranstaltninger samt lånegarantier målrettet energibesparelser vurderes som relativt effektive. En model som private virksomheder kan benytte, når der skal gennemføres større energirenoveringer af bygninger eller produktionsapparat, kan være en såkaldt ESCO-model. Det er en model hvor virksomheden køber sig til professionel udførelse af energibesparelserne. Tjenesterne udføres af private energitjenesteselskaber, såkaldte ESCO-virksomheder (Energy Service Company). En energitjeneste kan f.eks. være realisering af energibesparelser inden for varme, ventilation, lys eller samlede løsninger for bygninger. ESCOløsningen kan spænde helt fra aftaler udelukkende med rådgivning til kontrakter, hvor ESCO-virksomheden varetager alle opgaver, dvs. at selskabet ejer, finansierer og gennemfører energieffektiviseringerne og står for driften bagefter. Generelt er ESCOs mest velegnet i forbindelse med gennemførelse af større projekter. Der er simpelthen både økonomisk og besparelsesmæssigt en bedre effekt, når man gennemfører besparelsestiltag samlet end hver for sig. I Danmark anvendes ESCO-modellen primært i den kommunale sektor. Virkemidler baseret på rådgivning og erfaringsudveksling samt mærkningsordninger vurderes af eksperterne som mindre effektive end de økonomiske virkemidler. Det er bemærkelsesværdigt, når man tager i betragtning, at flere af de største barrierer er manglende viden, og at der ofte ikke er en person på virksomheden til at drive effektiviseringsindsatsen. Figur 9 - Hvordan vil du vurdere effekten af følgende løsningsforslag til at sætte mere gang i energieffektiviseringer Stor effekt Nogen effekt Ingen effekt I alt Staten skal fastlægge langsigtede rammebetingelser, herunder forventede afgifter 57% 35% 8% 100% Højere energiafgifter 53% 35% 11% 100% Oprettelse af en sparefond, der yder tilskud til og på anden vis fremmer energibesparende foranstaltninger 47% 45% 8% 100% Lånegarantier målrettet energibesparelser 47% 34% 19% 100% Økonomiske virkemidler (fx fritagelse for moms på energimærkning) 42% 39% 19% 100% En løsning hvor et energi service company (ESCO) gennemfører energieffektiviseringer på virksomhederne mod at få del i de realiserede energibesparelser 37% 47% 16% 100% Besøg af en energikonsulent 35% 44% 21% 100% Eksempelsamling på udførte energioptimeringer, som kan anvendes til at udbrede viden om energibesparelser i sammenlignelige virksomheder 31% 48% 17% 96% Kursustilbud til de medarbejdere, som arbejder med energibesparelser 31% 55% 10% 96%

13 Energibesparelser i private virksomheder 13 Erfa-grupper mellem virksomheder 28% 58% 14% 100% Obligatorisk energimærkningsordning af virksomheder 23% 40% 38% 100% Energimærkning af maskiner og apparater 21% 54% 25% 100% Kontakt Spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til politisk konsulent Pernille Hagedorn-Rasmussen eller presserådgiver Ole Haun. Metode Undersøgelsen er gennemført blandt 343 medlemmer af IDA. Deltagerne i undersøgelsen er målrettet udvalgt og beskæftiger sig alle med energibesparelser som en del af deres arbejde. Enten som forskellige typer af energirådgivere eller som tovholdere for energibesparelser i den virksomhed de er ansat. Dataindsamlingen til undersøgelsen er gennemført i december 2011.