I ARVERET OG SKIFTERET

Transkript

1 I Arveret og skifteret I ARVERET OG SKIFTERET 1. Successionen ved dødsfald påhvilede den afdøde i dødsøjeblikket. Arve- og skiftereglernes område er de formueretlige retsforhold. Dødsboet er den samling af formueretlige aktiver og passiver som tilhørte respektive Skiftet tager sig de kreditorkrav der måtte være mod dødsboet. Arveretten fastlægger, hvem der er arvinger, og hvor meget og hvad den enkelte arving skal arve af det, der er i behold i boet. 2. Arveretlige regler Hvis dødsboet ingen passiver har kan boet opgøres rent efter arveretlige regler Arveadkomst kan ske ad 3 veje: a. Slægtskabsforhold af en vis nærhed til afdøde. b. Ægteskab med afdøde. c. Testamente, som indsat i testamente Arveadkomst kan ophøre på følgende måder: a. Arveafkald meddelt fra arvingens side. b. Arveforskud hvis arvingen allerede har modtaget arven som arveforskud. c. Forbrudt sin arveret. d. Separation eller skilsmisse mellem ægtefællerne. e. Testators gyldige tilbagekaldelse af testamente. f. Overlevelses kravet skal være opfyldt, arvingen må altså ikke være død før testator. Der er kvantitative arveregler angår en deling af dødsboet efter værdien af de enkelte genstande. Kvalitative arveregler har to hovedfunktioner: de tillægger arvingen ret til at arve bestemte genstande i det beholdne bo i stedet for blot at arve et pengebeløb, og de løser de kollisioner, som kan opstå, når flere arvinger ønsker at arve den samme genstand. 3. Skifteretlige regler Dødsboskiftereglerne regulerer behandlingen og afviklingen af dødsboer. De består dels af forskellige regler, dels af nogle materielle regler om arvingernes kreditorernes retsstilling. 3.1 Processuelle skifteregler En processuel regel angår domstolenes organisation og kompetence g de sagsbehandligsregler, der skal følges ved behandlingen af retssager, her dødsboer. 3.2 Materielle skifteregler. Skifteformerne Visse af de skifteretlige regler er materielle regler, dvs. regler, der angår de umiddelbare betingelser for et retskravs stiftelse, opretholdelse, overdragelse, ændring eller ophør. Arver erhverves på to måder: kort efter dødsfaldet, ved boets berigtigelse, først endelig adkomst til aktiverne ved obets slutning, når arven udloddes. Kreditorernes stilling skal også afgøres ved dødsbo skiftet, hvor der er følgende muligheder: at deres krav eventuelt helt skal falde bort, at kreditor får arvingerne som skyldnere i stedet for afdøde, ƒ at kreditorerne søges dækket ved en realisation af boets aktiver før arvingerne kan arve et evt. overskud. Dansk-germansk ret. HR er ƒ at gælden skal betales før der kan blive tale om arv. Eller som i DL at hvis arvingerne hvis de modtog arven skulle hæfte for en evt. gæld. Udgave

2 I Arveret og skifteret Romersk ret. Universal successions princippet er efter romersk ret at arvingerne indtræder fuldstændigt og arver straks og straks påtager sig al gældsansvar. I dag findes flere former for skifte for at afpasse sig efter arvingerne Summariske skifteformer 3.2.1a. Få penge i boet Hvis der næsten ingen værdi er i boet, kan det ikke betale sig at bruge disse til en bosbehandling, for så er der intet tilbage. Her skiftes blot uden bosbehandling, summarisk. Her kommer ingen til at hæfte for gælden, og aktiverne udlægges ved boets berigtigelse af skifteprotokollen. a. Ingen aktiver det vil blot blive konstateret i skifteprotokollen (ufødt barn). b. Få aktiver, kun lige nok til at betale for begravelsen alt som findes i boet overføres til ham som vil bekoste begravelses omkostningerne, helt uden bobehandling, jf. SL 10,1. c. Ved ringe værdi af boet, som er mere end begravelses omkostningerne, men ikke nok til at bekoste en bobehandling, eller hvis værdi står i åbenbart misforhold til om fanget af det arbejde, som en bobehandling vil kræve, af skifteretten udlægges til den eller dem, som bekoster eller vil bekoste begravelsen, til afdødes efterladte eller til statskassen, jf. SL 10,2. d. Ægtefællens kr. regel. Hvor den efterlevende ægtefælle ikke vil få en større formuebeholdning end nettoværdier for kr. ved at overtage hele boet efter den førsteafdøde ægtefælle, kan den efterlevende mod at påtage sig gældsansvaret forlange hele boet udleveret efter reglen i SL 57,1 jf. SL 62b,2. Uanset hvem de øvrige arvinger efter den førsteafdøde måtte være, arver de i så fald intet. Gælden forfalder ikke - bortset fra særlige vedtagelser - men overtages i stedet af ægtefællen. Successionen indtræder dog ikke automatisk, men alene efter begæring fra den efterlevende ægtefælle, ellers egentlig skiftebehandling Uskiftet bo Har afdøde efterladt sig en ægtefælle og livsarvinger, og var der formuefællesskab i ægteskabet, kan den efterlevende ægtefælle, når visse nærmere betingelser er opfyldt, helt undgå at skifte ved at udnytte sin ret til at få boet udleveret til hensidden i uskiftet bo De egentlige skifteformer. Offentlige skifter Der er to former: hvor arvingerne vil undgå at hæfte for gælden, hvor de godt vil hæfte for gælden Privat skifte Hvis arvingerne ønsker at vedgå gælden, og der ingen umyndige arvinger er, og ƒ arveladeren ikke i testamentsform har foreskrevet offentligt skifte, og alle arvinger er enige, så kan der skiftes privat. Gælden hæftes for pro rata. Ved privat skifte har arvingerne rådighed og legitimation til at disponer over aktiverne. 3.3 Legatarer Legatarer er personer som er nævnt i testamentet, og som kun har ret til en bestemt genstand eller pengesum. De behandles ikke som arvinger, og deres krav vil vige for kreditorernes ret, og tvangsarvereglerne. 4. Arven falder Med arvens fald menes, at en arving har et krav i dødsboet. Men da arven ikke er fordelt, kan det jo være at kravet intet er værd. HR er at arven falder ved arveladerens død, jf. SL 5,1. Undtagelser er: uskiftet bo; udskudt arvefald. 5. Arvefaldet Er betegnelsen for hvornår arvingen får rådigheden over, og endelig ejendomsret over de arvede genstande. Udgave

3 I Arveret og skifteret 6. Lovgivningen Arveloven, Skifteloven. Udgave

4 II Om arverettens begrundelse II OM S BEGRUNDELSE 1. Arveret, ejendomsret og beskatningsregler Arveretten er nært forbundet med ejendomsretten. Beskatningsreglerne har gjort at det kun er attraktivt at arve som livsarving eller som en forening med almennyttige formål. 2. Arveadkomsterne og deres begrundelse 2.1 Slægtsarv Slægtsarven er 1 til 3 klasse defineret AL Ægtefællearv Ægtefællen arver 1/3 når afdøde efterlader sig livsarvinger, jf. AL 6, hvis ingen livsarvinger arver ægtefællen alt, jf. AL 7,1. Hvis livsarvingerne giver tilladelse til det og ægteskabet var fælleseje eller skilsmisse særeje, kan længstlevende hensidde i uskiftet bo. 2.3 Testamentarisk arv. Tvangsarv Arvelader kan også gennem testamente bestemme hvem skal arve efter ham, men han kan kun råde over ½ af sin formue hvis han efterlader sig livsarvinger, da den anden ½ automatisk tilfalder ægtefæller og/eller livsarvinger som tvangsarv. Udgave

5 III Slægtsarv III SLÆGTSARV Den legale arveret for arveladerens slægtninge er kvantitative kvote bestemmelser i AL 1-3. Det er desuden skønsmæssigt betonede behovsregler i AL om forlodsret for arveladerens børn. 1. Parentelsystemet. Arveklasserne Første parentel består af arveladerens stamme og udgør hans descendents, hans slægtninge i ret nedstigende linje, dvs. hans børn og deres afkom, hans livsarvinger. Andet parentel består af arveladerens forældre og deres to stammer, dvs. deres descendents. ƒ Tredje parentel er arveladerens bedsteforældre og deres fire stammer, dvs. deres descendents. Fremgangsmåde: først findes ud af hvilken arveklasse vi skal op i; så finder vi ud af hvor mange arvelinier der er i den pågældende klasse. 2. Slægtskab For børn født uden for ægteskab efter 1/ hvor faderskab er fastslået er der også slægtsarv. 2.1 Anfægtelse af ægtebarnsstatus Ægtebarnsstatus indtræder i langt de fleste tilfælde ved at moderen er gift på fødselstidspunktet og der ikke anlægges faderskabssag indenfor de nævnte frister jf. børneloven 5. Dermed er et ægtebarn et barn hvor de fastslåede forældre er gift med hinanden. 2.2 Børn uden for ægteskab Arveret efter moderen Børn født udenfor ægteskabet arver efter moderen og hendes slægt, uanset hvornår barnet er født. Det samme gælder barnets afkom hvis barnet er født efter den 1 / Arveret efter faderen HR vigtigt om barnet er født efter 1. Januar 1938, for så arver han efter faderen og hans slægt. Hvis han er født før 1. Januar 1938 har han som HR ingen legal arveret. Dog kunne faderen før 1938 kuldlyse sit barn, jf. DL , og dermed tinglyse at han erklærede barnet for sit, disse arver dog kun ½ af ægtebarn. Giftede forældrene sig blev barnet ægtebarn i medfør af DL Arveret efter barnet Moderen og hendes slægt arver barnet, uanset hvornår barnet er født, AL 2-3. Hvor barnet er født efter den 1/ og død efter AL ikrafttrædelse i 1964, arves det af faderen og faderens slægt i overensstemmelse med AL 2-3. Faderen og hans slægt har i almindelighed ikke arveret efter barnet, hvor dette er født før den 1/ Arvedelingen 3.1 Første arveklasse. Livsarvinger Første arveklasse består af arveladerens børn og deres afkom uden begrænsninger, jf. AL 1. Børnene arver lige. Arven fordeles efter stirpalgrundsætningen. 3.2 Anden arveklasse Anden arveklasse består af arveladerens andet parentel dvs. arveladerens forældre og deres afkom, jf. AL 2. Arvingerne i anden arveklasse er ikke tvangsarvinger. Udgave

6 III Slægtsarv 3.3 Tredje arveklasse Tredje arveklasse består efter AL 2 af afdødes bedsteforældre og deres børn, dvs. arveladerens farbrødre, fastre, morbrødre og mostre, men ikke fjernere afkom efter bedsteforældrene og således ikke arveladerens fætre og kusiner. 4. Adoption 4.1 Almindelig orientering Der er en skelsættende datolinie, da der har været tre lovindgreb: 1. april 1923, 1. januar 1957, ƒ 1. oktober Adoptioner omfattet af 1972-lovens regler Normalt for adoptioner udstedt ved bevilling efter datoen, eller for dem før hvor der ikke er taget særskilt hensyn til hvordan der skal arves. Ellers se side 46 i bogen Forholdet til adoptanten og dennes slægt Efter adoptionslovens 16,1,1 arver og arves barnet og dets livsarvinger af adoptanten og dennes slægt, som om adoptivbarnet var adoptantens eget barn. Barnet og dets livsarvinger er således efter AL 1+25 adoptantens legale arvinger og tvangsarvinger, o garver adoptantens slægt efter reglerne i AL 1 jf Forholdet til adoptivbarnets virkelige slægt Forholdet til den virkelige slægt afbrydes fuldstændigt i begge retninger i arveretlig henseende, AL 16,1, Særligt om stedbarns adoptioner Her brydes arveforholdet ikke med den af barnets virkelige forældre, da denne jo er gift med adoptanten. 4.3 Adoptioner omfattet af 1956-loven med arveretsforbehold Her kan der på begæring tages arveretsforbehold, dvs. et forbehold i medfør af 1956-lovens 13,2,2 om, at adoptivbarnet bevarede arveretten efter den virkelige slægt. 4.4 Adoptioner omfattet af 1923-loven Væsentlige anderledes retsvirkninger knytter sig til bevillinger udsted i medfør af 1923-loven, når bevillingen ikke er blevet tillagt nye retsvirkninger efter enten eller 1972-loven Arveretten efter adoptanten og dennes slægt Adoptanten har efter 1923-loven 13,1 mulighed for at afskære adoptivbarnets arveret. Forbehold ikke taget. Såfremt et testationsforbehold efter 13,1 ikke er taget er adoptivbarnet og dets livsarvinger legale arvinger og tvangsarvinger efter adoptanten men ikke efter adoptantens slægt og således ikke efter adoptantens andre børn. Forbehold taget. Er testationsforbehold efter 13,1 taget suppleres de just nævnte regler med en regel om, at adoptivbarnet og dets livsarvinger ganske vist stadig er legale arvinger efter adoptanten, men derimod ikke tvangsarvinger. Adoptanten kan derfor testere over hele den legale lod, der ellers ville tilfalde adoptivbarnet eller dettes livsarvinger og fx bestemme, at adoptivbarnet intet skal arve Arveretten efter den virkelige slægt Efter adoptionsloven ingen begrænsninger i adoptivbarnets og dettes livsarvingers arveret efter den virkelige slægt. Dobbelt arveret kan derfor blive et problem hvis der er sammenfald mellem adoptantens slægt og adoptionsbarnets virkelige slægt. Fx hvis bedsteforældrene adopterer deres datters uægte barn Den virkelige slægts arveret Den virkelige slægt arver adoptivbarnet uden andre begrænsninger end de, der følger af tilbagefaldsretten for adoptanten Adoptantens arveret HR: Adoptanten har aldrig arveret efter adoptivbarnets livsarvinger og som HR ingen arveret efter adoptivbarnet. Dog to undtagelser: Såfremt adoptivbarn ingen livsarvinger eller ægtefælle har arver adoptanten efter ham, jf. adoptionsloven fra ,2. Tilbagefaldsretten. Hvis barnet er adopteret af ægtefæller og har arvet den ene adoptant - legalt eller ved testamente - og derefter dør barnet før den sidste af hans adoptionsforældre uden at efterlade sig livsarvinger eller ægtefæller, arver den efterlevende adoptant adoptivbarnets formue forud for dettes virkelige slægt, men kun for så stor en del af den Udgave

7 III Slægtsarv efterladte formue, som i værdi svarer til, hvad barnet havde arvet efter den afdøde adoptant, jf lovens 14,1. Denne regel om tilbagefaldsret gælder ikke for gaver og ikke for barnets arv efter adoptantens slægts. Adoptantens slægt har aldrig arveret efter adoptivbarnets eller dettes livsarvinger. 4.5 Adoptioner før 1923-loven Indholdet af bevillingen er afgørende for de arveretlige forhold. 4.6 Udenlandske adoptioner Adoptioner, der gyldigt er meddelt i udlandet, vil under visse betingelser blive anerkendt her i landet. Havde arveladeren sidste bopæl i her i landet, ligger det fast, at danske arveretlige regler skal finde anvendelse. 5. Forlodsret Forlodsretten er en ret som børn af en arvelader har indtil de er fyldt 21 år. De har ret til før tvangsarven eller anden bestemmelse at udtage det beløb de vil have brug for at sikre dem en passende underhold og uddannelse. De kan på den måde komme til at tage hele arven for næsen af andre hvis faderen ikke havde sikret sig et passende beløb til børnene inden han døde. For beløbet skal man se på hvilken udgift arveladeren ville have afholdt, havde han været i live. Derfor er det ikke sikkert at et barn uden for ægteskabet vil have forlodsret, hvis det ikke kan godtgøres at samme barn ville have modtaget samme beløb havde arvelader været i live. Forlodsretten viger for den efterlevende ægtefælles ret til at hensidde i uskiftet bo med fællesboet; men ægtefællen har her forsørgelsespligt også over for stedbørn, jf. AL 9,2. Forlodsretten viger for skiftelovens 62b, kr. reglen. Tvangsarvinger kan angribe indsættelse af en simpel, genkaldelig begunstiget ikketvangsarving i livsforsikringspolicer, idet tvangsarvereglerne ellers alt for let ville kunne omgås. Systemet er, at en polices kapitalværdi lægges til nettobobeholdningen, hvorefter det beregnes om tvangsarvereglerne er tilsidesat. Hvis ja, kan tvangsarvingerne forlange sig dækket af livsforsikringssummen for deres resterende tvangsarveret, jf. forsikringsaftaleloven 104,2. 6. Kvalitative arveregler 6.1 Oversigt Før så vi på værdien af boet som skulle fordeles mellem arvingerne, hvor kreditorer dog havde fortrinsret. Hvis der i testamente står at en person skal arve en bestemt genstand, så er det kvalitativt, og dermed får personen fortrinsret til genstanden. Hvis personen ikke ønsker den er han ikke pligtig til at tage imod den. Hvis personen er tingslegatarer, og ikke ønsker genstanden får han normalt ikke noget i stedet. 6.2 Arvingerne enige Er arvingerne enige om fordelingen kan en person godt arve en hel fast ejendom som er mere end hans kvantitative arveret, blot han betaler det overskydende beløb kontant. 6.3 Udlæg efter skiftelovens 47 Efter vurdering kan enhver arving for sin arvelod forlange udlæg i bestemt genstande i boet. Kan kun stoppes af andre arvinge hvis de forlanger udlæg i samme genstand, eller forlanger den omvurderet, jf. 48, eller har særlig slægtslig værdi, jf. 47,3. Gælder ikke fast ejendom, men alligevel andre genstande af stor værdi. Udgave

8 IV Ægtefællearv IV ÆGTEFÆLLEARV 1. Indledning 1.1 Arveadkomsterne, oversigt Indtræder når der er et gyldigt ægteskab, og bortfalder jf. AL 38,1 ved separation og skilsmisse. Efter arvelovens 7,1 er ægtefællen legalt enearving i konkurrence med førsteafdødes udarvinger. Ved livsarvinger arver ægtefællen 1/3 af boet, jf. AL Hvad falder i arv Hvis afdøde havde en livsforsikring, uden særligt begunstiget, indgår den i hans boslod Formuefællesskab Hver ægtefælles bodel opgøres for sig, hvorefter afdødes boslod beregnes som summen af halvdelene af det beholdne nettobodele, ÆRL 16,2 og skifteloven 57,2. Det er den førsteafdødes boslod, der falder i arv ved førsteafdødes død. ÆRL 15,2 rettigheder falder udenfor, med undtagelse af ophavsrettigheder, jf. ophavretslovens 30, Særeje Hvis der er fuldstændigt særeje, falder alene førsteafdødes netto særeje i arv. 2. Førsteafdøde efterlader sig ikke livsarvinger 2.1 Førsteafdøde er død før den 1. april 1964 Efter 14,1 i 1926-loven, arvede den efterlevende ægtefælle halvdelen af den afdøde ægtefælles formue, og halvdelen til 2. Arveklasse, men kunne testamenters anderledes da 2 klasse ingen tvangsarvs rettighed havde. 2.2 Førsteafdøde er død efter den 31. marts Den efterlevende ægtefælles arveret Den efterlevende ægtefælle har ret til hele arven jf. AL 7,1, og ½ af boet er tvangsarv til ægtefællen, jf. AL Slægtsarvingernes ret efter 7,2 For at slægtsarvinger af 2. klasse kan komme i betragtning som sekundosuccession, skal følgende betingelser være opfyldte: a. Dødsfaldene skal begge være efter den 1. april b. Længstlevende har arvet ex lege, har førsteafdøde indsat længstlevende som universalarving i sit testmente er 7,2 uanvendelig. c. Arvet ex lege efter 7,1. og dermed ikke hvis der var livsarvinger før. d. Længstlevende må ikke have indgået nyt ægteskab. e. Ikke nye livsarvinger efter længstlevendes død. f. Tvivl hvis førsteafdøde har oprettet testamente til fordel for andre., det kunne være at han søgte at opgøre med sukundosuccessionen, ved at give det bort til andre. Retsvirkninger: kan 7,2 bruges skal AL 2-3 først respekteres. 3. Førsteafdøde efterlader sig livsarvinger, kvotereglen Før arveloven Ægtefællen arvede ¼ og 2/3 var tvangsarv, derfor altid 1/6. Udgave

9 IV Ægtefællearv Efter arveloven Ægtefællen arver 1/3 og ½ er tvangsarv, derfor altid 1/6. 4. Uskiftet bo 4.1 Almindelig orientering Den efterlevende ægtefælle er berettiget til at hensidde i uskiftet bo, jf. AL 8, Etableres ved at skifteretten tilladelse hvis afdødes særlige livsarvinger er umyndige, eller hvis de er myndige ved at de giver deres tilladelse. Ægtefællen får her lov til at fortsætte fællesboet, men hæfter for ubetinget for al førsteafdødes gæld. Hvis ægtefællen indgår nyt ægteskab, skal boet skiftes, medmindre livsarvingerne samtykker i at fortsætte det uskiftede bo. Finder anvendelse får dødsfald efter 1. april 1964, men også for tidligere dødsfald hvor der er truffet beslutning om uskiftet bo af livsarvinger, AL 73+75, Betingelser for uskiftet bo a. Ægteskab, der med ikke samlivsforhold b. Formuefællesskab, jf. AL 8. c. Livsarvinger, førsteafdøde skal have efterladt sig livsarvinger, hvis ingen skal der skiftes. Hvis livsarvingerne er fælles, kræves der ingen tilladelse. Tilladelsen skal gives af de særlige livsarvinger, og de kan give denne på forhånd, gives betinget, eller begrænset i tid. d. Solvens. Efter arvelovens 10 kan den efterlevende ægtefælle ikke få boet udleveret til hensidden i uskiftet bo, hvis ægtefællen er under konkurs, eller det godtgøres at ægtefællen ikke har tilstrækkelige midler til at dække sine forpligtelser. e. Myndighed, hvis ægtefællen er umyndig skal skifteretten give tilladelse. f. Modstående testamente, førsteafdøde kan i testamente træffe beslutning om at den del som ikke er tvangsarv, ikke skal bruges til uskiftet bo. g. Afkald, ægtefællen kan gyldigt give afkald på retten til at sidde i uskiftet bo. h. Arveretsforbrydelse, ægtefællen må ikke være tilkommet sin arv ved forbrydelse. i. Begæring fra ægtefællen, der kræves en begæring fra ægtefællen for at skifteretten kan træffe bestemmelse om uskiftet bo. 4.3 Aktiver og passiver Hvad indgår i boet - aktiverne Der indgår: a. hele fællesboet b. de 15,2 rettigheder som ikke falder bort ved dødsfald c. den efterlevendes særeje, som skal opgøres til skifteretten, jf. AL 13,1. Denne kan der senere måske gøres udlæg i af arvingerne hvis der har været misbrug af rådigheden over den førsteafdøde ægtefælles boslod. d. længstlevendes erhvervelser, efter første dødsfald indgår i det uskiftede bo. Længstlevende kan undgå at sine nye erhvervelser skal indgå i det uskiftede bo ved at lave dem til særeje, eller at de er uoverdragelige, eller at denne begærer skifte tre måneder efter at have modtaget den nye erhvervelse Hvad indgår i boet - passiverne Efterlevende ægtefælle bliver personligt ansvarligt for førsteafdødes gæld, AL Rådigheden Inter vivos Den længstlevende ægtefælle har i levende live fuld rådighed over det uskiftede bo, 15,1 Arvingerne efter den førsteafdøde kan kun sikre sig mod misbrug ved AL 20-22: krav om skifte, krav om vederlag, og om omstødelse af gaver ud af fællesboet Mortis causa Ved testamente kan han kun råde over en så stor del af det uskiftede bo, som ved hans død falder i arv efter ham. Indenfor denne grænse kan ægtefællen også råde over boets enkelte genstand, for så vidt det ikke strider mod den aføde ægtefælles bestemmel i medfør af 66. AL 15,2 Udgave

10 IV Ægtefællearv 4.5 Ophørsgrundene Ægtefællen ønsker at skifte Ægtefællen er berettiget til at skifte når som helst, jf. AL 17,1., kan fx vælges når boets nettoformue er under kr. så reglen i skifteloven 62b,2 kan bruges Nyt ægteskab Ønsker ægtefællen at indgå nyt ægteskab, er der efter arveloven 17,2 pligt til at skifte det uskiftede bo Særarvinge er blevet myndige Når en ægtefælle sidder i uskiftede bo pga. 9,1 skal han skifte med dem hvis de umyndige særlige livsarvinger bliver myndige og kræver deres arvelod Forsømmelse af forsørgelsespligt En arving efter AL 9,2 (forsørgelsespligt over den andens særbørn) kan forlange skifte hvis ægtefællen har forsømt sin forsørgelsespligt overfor ham, jf. AL 20,1, 2.led Misbrug, grænser for rådighed Førsteafdødes arvinger kan forlange skifte, vederlag eller omstødelse af gave, jf. AL Alle førsteafdødes livsarvinger dør Den efterlevende ægtefælle overtager hele boet, såfremt alle livsarving dør uden at efterlade sig nogle livsarvinger. 4.6 Delingsreglerne Boer fra før 1. april 1964 Fordelingen er 3/8 til livsarvingerne og 5/8 til ægtefællen, jf. AL 75,1, Boer efter arveloven Fordelingen er 1/3 til livsarvingerne og 2/3 til ægtefællen. Da der ved skifte efter hensidden i uskiftet bo, ikke skal beregnes arv fra den førsteafdøde til den længstlevende ægtefælle, skal der skiftes ½ og ½ til de to ægtefællers livsarvinger, jf. AL 19,1, Vederlagskrav Førstafdødes arvinger kan kræve vederlag for halvdelen af værdien, hvis længstlevendes misbrug har væsentligt formindsket fællesboet, AL Gaveomstødelse Hvis ægtefællen af boet har givet en gave, der står i misforhold til dets formue, kan en arving kræve gaven omstødt, såfremt gavemodtageren vidste eller burde vide, at giveren hensad i uskiftet bo, og at gaven stod i misforhold til boets formue. 22,1 men krav om omstødelse kan kun ske i tilfælde af skifte, eller krav om skifte er indgivet, jf Øvrige kvantitative regler 5.1 Genstande til personlig brug Forlods kan den efterlevende ægtefælle udtage genstande til personligt brug - og ikke for høj i værdi -, eller genstande købt til børnenes brug, jf. skifteloven 62a, kan endvidere rettes mod genstande som tilhørte den førsteafdødes særeje. 5.2 Bohave og arbejdsredskaber Hvis boet er af ringe værdi, kan bohave og arbejdsredskaber udtages selv om det vil overstige ægtefællens bos- og arvelod, jf. SL 62b, kr. reglen En ægtefælle kan altid udtage bohave og løsøre for kr. hvis boet er af ringe værdi, dermed hvis fællesboets aktiver var under dette beløb, kan efterlevende ægtefælle udtage hele boet til sig selv. 6. Kvalitative regler 6.1 Fælleseje Den efterlevende ægtefælle har fortrinsret fremfor andre arvinger til at udtage sin boslod og arvelod, også i fast ejendom, jf. SL 62c,1. Hvis beløbet overstiger bosloden har han udløsningsret ved at betale forskellen kontant, SL 62c,2. Udgave

11 IV Ægtefællearv 6.2 Særeje Ingen udløsningsret, men dog udlæg efter vurdering i arveloden, SL 62d. 6.3 Blandet formuefællesskab - særeje Skal behandles særskilt da der vil være vandtætte skodder mellem de to formueordning. 7. Arvehenstand I det omfang, arven til afdødes umyndige livsarvinger ikke kan udredes uden afhændelse af fast ejendom eller løsøre, som er nødvendige, for at den længstlevende kan opretholde hjemmet eller sit erhverv, eller uden at den længstlevende berøves andre midler, som er nødvendige herfor, kan skifteretten mod en efter forholdene passende sikkerhed give ægtefællen henstand med udbetalingen af arven, indtil børene bliver myndige. jf. SL 63. Arvehenstanden kan indrømmes på skifte enten straks efter førsteafdødes død eller efter hensidden i uskiftet bo. Udgave

12 V Arv som tilfalder staten V ARV SOM TILFALDER STATEN Er der ingen arvinger efter loven eller testamente, tilfalder afdødes ejendele staten, SL 71,1. Staten kan undlade at protestere mod et mangelfuldt testamente. Ved forsvundne arvinger kommer loven om borteblevne 25 til brug. Hvis der ikke er vished for om arvingen har overlevet bortfalder arven 25,1, hvis der er sandsynlighed for at borteblevne har overlevet arvelader, kan arven deponeres i et år mens undersøgelserne står på, 25,3. Udgave

13 VI Om testamenter VI OM TESTAMENTER 1. Testamentets begreb Testamente kan defineres som en ensom, ensidig og i almindelighed frit genkaldelig viljeserklæring, hvorved en personhelt eller delvist råder over de ejendele, han efterlader sig ved sin død. Dog kan der laves et uigenkaldeligt testamente. 2. Oprettelse Testator skal være habil: myndig 39 og fornuftsmæssigt 51. Formkrav er: skriftlighed og skal medvirke en notar eller to vidner valgt af testator. Der kan være andre tilblivelsesmangler, og indholdsmangler, mangel på testationskompetence, og andre ugyldighedsregler 3. Andre mortis causa dispositioner Dødsgaver og dødslejegaver hører også under arvelovens krav til testamenter, jf. AL 70. Livsforsikringer hvor der er en begunstigede, er den begunstigede ikke testamente. Udgave

14 VII Testatioshabilitet VII TESTATIOSHABILITET 1. Aldersbetingelsen Den, der er fyldt 18 år eller har indgået ægteskab, kan ved testamente årde over sine ejendele, jf. AL Fornuftens brug En testamentarisk bestemmelse er ugyldig, såfremt testator ved dens oprettelse på grund af sindssygdom, åndssvaghed, forbigående sindsforvirring eller lignende tilstand manglede evnen til fornuftsmæssigt at råde over sine ejendele AL Retsvirkninger Testamenter af et lille barn er nulliteter Testamenter er anfægtelige hvis de er i modstrid med AL 39/51. Udgave

15 VIII Formkrav VIII FORMKRAV 1. Almindelig orientering 2. Notartestamenter Skal være skriftligt og underskrevet eller vedkendt overfor en notar AL 40 AL 41,1: Notaren bør i sin påtegning på testamente afgive erklæring om, hvorvidt testator var i stand til fornuftsmæssigt at oprette testamente, samt anføre andre omstændigheder, som kan være af betydning for testamentets gyldighed. 3. Vidnetestamenter Formkravene er at testator skal underskive eller vedkende sig testamentet for 2 vidner som derefter straks skal underskive testamentet med deres navn. AL 42. Arvelovens 45 indeholder instruktoriske forskrifter til bevisførelse for testamentets gyldighed, derfor skal de påtegne: a. deres stilling og bopæl b. tid og sted for underskriften c. om de ved testator underskrift eller vedkendelse af testamentet har været samtidigt til stede efter testators ønske, d. om testator var i stand til fornuftsmæssigt at oprette testamente, samt e. andre omstændigheder, som kan være af betydning for testamentets gyldighed. 4. Nødtestamenter Nødtestamenter er hjemlet i AL 44. De kan være mundtlige for 2 vidner, eller skiftlige skrevet af testator alene. Bortfalder efter 3 måneder hvis der ikke har været nogen hindring for at oprette testamente efter AL 40. Et skriftlig egenhændigt udfærdiget testamente, holografisk testamente, skal i sin helhed være håndskrevet, og skal være underskrevet, datering er ikke nødvendig. 5. Ugyldighedsvirkningen, indbofordelingslister Hvor et testamente ikke opfylder formkravene, er det ugyldigt, 50. Ugyldigheden er alene relativ, dvs. at testamentet er anfægteligt, og at ugyldigheden først indtræder, hvor der protesteres mod testamentet af en som vil arve hvis testamentet erklæres ugyldigt, 55. Udgave

16 IX Mangler ved viljeserklæringen Bristene forudsætninger IX MANGLER VED VILJESERKLÆRINGEN BRISTENE FORUDSÆTNINGER 1. Indledning De arveretlige ugyldighedsregler er i modsætning til aftalelovens altid stærke ugyldighedsgrunde, dvs. at grunden er stærk selvom den begunstigede slet ikke anede at der var en mangel ved testamentet. Dette er begrundet med at der ikke er noget omsætnings hensyn til arvingen. 2. Tvang, AL 52 En testamentarisk bestemmelse er efter AL 52 ugyldig, hvis den er fremkaldt ved tvang. Afgørende er alene, om tvangen har fremkaldt den testamentariske bestemmelse. Retsvirkningen er nullitet af testamentet. 3. Anden utilbørlig påvirkning, misbrug af særlig modtagelighed, 52 2.led. Det er ikke tilstrækkeligt, at testator er blevet overtalt eller plaget til at testere; først den systematiske og udspekulerede påvirkning bliver utilbørlig. Dernæst skal dispositionen være fremkaldt deraf. At de i 52 opregnede tilstande, enfoldighed, svaghedstilstand og afhængighed adskiller sig fra opregningen i den tilsvarende bestemmelse i aftalelovens 31 er udtryk for, at man ønskede at angive de typer af særlig modtagelighed, som måtte ventes at blive særlig praktisk forekommende ved testamenter. 4. Viljesmangel, vildfarelse 5. Svig Er der slet ikke tale om nogen viljesakt, fx fordi testator skriver uden at vide, at han underskriver et testamente, er ugyldigheden en selvfølgelighed og testamentet må være en nullitet. Vildfarelse foreligger, hvor der er en ubevidst uoverensstemmelse mellem vilje og erklæring. I den juridiske teori sondres mellem to slags vildfarelser, den ægte vildfarelse = motivvildfarelse, og den uægte vildfarelse = erklæringsvildfarelse = viljesmangel. Motivvildfarelse foreligger, hvor testator forudsætninger om begivenheder eller forhold i fortid eller nutid er urigtige. Reglen i 52 nævner også svig som ugyldighedsgrund. Svig foreligger, hvor en vildfarelse er fremkaldt eller bevidst udnyttet af en indsat eller af tredjemand. 6. Bristende forudsætninger Hvis forholdene ændrer sig og det må syntes at have indflydelse på hvordan testator ville have testeret kan dette give sig udslag i at man ændrer testamentet pga. bristede forudsætninger, men kræver dog streng bevisførelse. Udgave

17 IX Mangler ved viljeserklæringen Bristene forudsætninger Testators passivitet efter at han har fået kundskab til de nye forhold er ikke afgørende, da det er muligt at han har glemt testamentet, eller troede at den var blevet uvirksom. Udgave

18 X Indholdsmangler Ulovlig deleagation X INDHOLDSMANGLER ULOVLIG DELEAGATION 1. Begreber, oversigt Selv om en testamentarisk bestemmelse er blevet til på korrekt måde, kan den dog være ugyldig, nemlig på grund af sit indhold, hvor en gennemførelse af testamentet ville medføre et resultat eller dog visse virkninger, som ifølge loven eller dansk ret i øvrigt er uønskede eller ligefrem forbudte. 2. Ulovlig fideikommis, AL 68 hinanden. Ejendele kan ikke ved testamente tillægges flere ved testators død ufødte personer efter 68 rammer kun indsættelser til at arve for flere ufødte fysiske personer efter hinanden, derfor kan en fond godt indsættes til at arve efter en ufødt person. Testator kan i stedet ordne hans hensigt ved at oprette et legat, hvor det er hans slægt som har præference når der skal uddeles. 3. Bestemmelser, der åbenbart savner fornuftig mening Et testamentarisk bestemmelse, der går ud på en anvendelse eller tilintetgørelse af efterladenskaberne, som åbenbart savner fornuftig mening, er ugyldig i medfør af AL 54. Tilintetgørelse kan dog ske hvis det drejer sig om genstande af releativ lille værdi, som tesators hund, eller manuskript. I bedømmelsen skal der lægges vægt på om testator selv har fremskaffet genstanden. Efter motiverne er ugyldigheden alene anfægtelig, men hvis det drejer sig om endog meget store værdier er det ikke usandsynligt at skifteretten må påse forholdet ex officio, ved fx brug af aftaleloven. 4. Ulovlige uetiske bestemmelser, betingelser, pålæg Motiverne fastslår, at det med støtte i grundsætningen i DL5-1-2 uden særlig lovhjemmel må antages, at en testamentarisk bestemmelse, som ha ret ulovligt eller usædeligt formål, er absolut ugyldig. 5. Ulovlig delegation Delegation af testationskompetence kan i et vist omfang ske. Testator kan overlade til sin eksekutor eller skifteretten at træffe mere underordnede bestemmelser af supplerende eller forvaltningsmæssig art. I teorien er det videre antaget, at testator ikke kan overlade til eksekutor at bestemme, hvem af flere nevøer der som den bedst egnede skal arve hans gård, men nok, at eksekutor kan bestemme, hvem af flere nevøer, som af testator er indsat til arve, der som den bedst egnede skal have udlagt gården for sin arv. En blanco delegation af hele testationskompetencen vil være en nullitet. Udgave

19 XI Testationskompetence XI TESTATIONSKOMPETENCE 1. Begreb og oversigt 2. Friarv Denne fuldstændige testationskompetence er såvel kvantitativ som kvalitativ. At den er kvantitativ betyder, at testator kan fastsætte, hvilke værdier der skal tilfalde de indsatte. At den er kvalitativ betyder, at testator kan fastsætte, hvilke af hans ejendele der skal tilfalde hver enkelt indsat; den indsatte får derved en fortrinsret til at arve netop den pågældende genstand. De vigtigste begrænsninger på testator er tvangsarven i AL 25. Ingen tvangsarvinge kan testeres over hele formue. Halvdelen af ægtefællens og livsarvingernes arv er tvangsarv, AL 25, jf. AL Tvangsarv 3.1 Kvantitative regler Halvdelen af ægtefællens og livsarvingernes arv er tvangsarv, AL 25, jf. AL Kvalitative regler Livsarvinger, ingen ægtefælle Når arveladeren efter lader sig livsarvinger, men ingen ægtefælle, har livsarvingerne en vis begrænset legal kvalitativ arveret efter SL 47, ved at de kan fordre udlæg i bestemte genstande. Efter AL 26,2 kan testator ved testamente give livsarving fortrinsret til genstande. En arvelader kan ikke gyldigt ved testamente bestemme, at en livsarvings tvangsarv skal udredes kontant Ægtefælle og livsarvinger Ægtefællens legale ret til efter SL 62c til udlæg efter vurdering for bos- og arvelodden samt retten til at udløse ved fælleseje og retten til efter SL 62d til udlæg efter vurdering for arvelodden i førsteafdødes særeje. Inden fro sin boslod kan en ægtefælle testere over ting, som hører til hans bodel. Han kan dog kun med den andens ægtefælles samtykke testere over (fast ejendom, indbo, arbejdsredskab), SL 66,2. Testator kan vælge, om han vil placere friarven, som han testere over, på særejet eller på bosloden. Dette følger af de almindelige retlige regler i om testationsfrihed over friarven. 3.3 Forskrift om særeje Efter ÆR 21,1,nr.2 kan arvelader ved testamente bestemme, at arvingens arv, selvom den er arvingens tvangslod, skal være særeje. Særejebestemmelsen må foreligge i testamentsform. 3.4 Forskrift om båndlæggelse Livsarvingers tvangsarv kan efter AL kap. 11 båndlægges for arvingen bed bestemmelse truffet i arveladerens testamente. 3.5 Forskrift om udøvelse af ophavsret Efter ophavsretsloven 30,2 kan ophavs manden ved testamente med indende virkning for ægtefælle og livsarvinger give forskrifter om udøvelse af ophavsretten eller overlade det til anden at give sådanne forskrifter. 3.6 Landbrugsejendomme Gamle regler om testation af landbrugsejendomme er bibeholdt i AL 79. Udgave

20 XI Testationskompetence Almindelig Ejeren kan efter de særlige regler i sit testamente fastsætte, hvilken af hans livsarvinger, der skal arve landbrugsejendommen med tilbehør, og indenfor rimelige grænser den værdi, arvingen skal kunne tage ejendommen i arveudlæg for Sædegårde Sædegårde kan ikke betegnes som en almindelig landbrugsejendom. 4. Uskiftet bo Hvis en længstlevende ægtefælle hensidder i uskiftet bo, kan han i testamente kun råde over så stor del af det uskiftede bo, som ved hans død falsder i arv efter ham, jf. AL 15,2. 5. Sikring af forventet arveret, uigenkaldelige testamenter Uigenkaldelige testamenter har hjemmel i AL 67. De kan laves med de sædvanlige formkrav og andre ugyldighedsgrunde som bristende forudsætninger. Udgave

21 XII Ugyldighedsvirkningen XII UGYLDIGHEDSVIRKNINGEN 1. Nullitet Nullitets tilfældene: lille barn, ganske afsindig person, mekanisk tvang, grovere former for voldelig, kompulsiv tvang, ingen viljesakt, falskt, oprettet på skrømt, ulovligt fideikommis, destruktionen af større værdier eller anvendelse af disse på en ganske uantagelig måde, ulovligt formål, blancodelegation af hele testationskompetencen, testation over tredjemands ejendele og længstlevende i uskiftet bo testerer over arven efter førsteafdøde. 2. Anfægtelighed ugyldigt, jf. AL 55. I de fleste tilfælde er ugyldige testamenter kun anfægtelige. Anfægtelse kan indsiges mod et testamente af enhver som vil arve, hvis testamentet erklæres Bristende forudsætninger er ikke en ugyldighedsgrund, men behandles på samme måde. Udgave

22 XIII Båndlæggelse ved testamente, rentenydelseskapitaler XIII BÅNDLÆGGELSE VED TESTAMENTE, RENTENYDELSESKAPITALER 1. Almindelig orientering men dog kan nyde af den renter. Ved båndlæggelse forstås, at kapitalejeren ikke kan råde over beløbet mens den er båndlagt, Ved rentenydelse, har den begunstige kun ret til indtægterne. Der findes ingen hjemmel til, at en arvelader kan fastsætte, at indtægtsnydelsen af hans arvingers tvangsarv skal tillæges andre. Rentenydelser kan derfor kun etableres ved friarv. 2. Båndlæggelse af tvangsarv anvendes efter denne dato. godtgøre at han selv kan forvalte formue. AL 58,2. Reglerne om båndlæggelse har hjemmel i arveloven af 1. april , og kan derfor kun Båndlæggelsen skal ske ved testamente, men kan fritages jf. AL 59 hvis arvingen kan Justitsministeriet kan fritage for opfyldelsen af båndlæggelsen hvis boet er af ringe værdi, jf. Endvidere kan bestemmelse i AL 69, permutationsreglen, finde anvendelse hvis arvingens forhold har forandret sig væsentligt. 2.1 Retsvirkningerne Fordelen ved båndlæggelsen er at der ikke kan ske kreditorforfølgning i båndlæggelsen af arvingens kreditorer, AL 62,2, det samme gælder uhævede renter indtil 6 måneder. Når arven er båndlagt, kan arvingen ikke råde over kapitalen i inter vivos, men alene hæve renten, jf. AL 62,1. Med justitsministeriets tilladelse og arvingens samtykke kan båndlæggelse med eller uden støtte i testamentet ske i andre aktiver end fastsat i anbringelsesbekendtgørelsen, således også fast ejendom. Arvingen kan disponere over den båndlagte kapital ved testamente, da båndlæggelsen ophører senest ved arvingens død. Rådighed mortis causa. Efter AL 62,3 er båndlagt arv særeje. 3. Båndlæggelse i friarv Reglen i 59 om tilsidesættelsen af båndlæggelsesbestemmelser kan ikke anvendes for friarvs vedkommende. Derimod gælder reglerne i 58,2 ved ringe værdi; 63 ud fra et velfærdssynspunkt; 62,4 om retsbrudsgæld. Alt dette jf. AL Rentenydelseskapitaler Rentenydelser kan enten være udlagt kapitalejer uden båndlæggelse, og med båndlæggelse, eller uden kapitalejer. I sidste fald tilhører kapitalen testators bo, og når rentenydelsen ophører skal skiftet af testators bo reassummeres, genoptages. Udgave

23 XIV Testamenters fortolkning og udfyldning XIV TESTAMENTERS FORTOLKNING OG UDFYLDNING 4.1 Fortolkning og udfyldning Det skal fortolkes efter hvad man må antage var testators vilje, og udfyldes efter hvordan en gennemsnits testator ville have testeret. Ved udfyldelses reglen er der fast praksis for at indsættelse af en arving i et testamente er personlig og uden indtrædelsesret for den indsattes børn Fortolkningens grundprincipper Der skal ikke tages hensyn til om de resultater, der kan nås, efter almindelige opfattelse forekommer rimelige, hensigtsmæssige eller retfærdige Udfyldning Hvor de konkrete fortolkningsdata ikke er egnede til at fjerne en opstået tvivl om, hvordan en testamentarisk bestemmelse skal forstås, må fortolkeren ofte vælge at falde tilbage på det resultat, som synes at stemme bedst overens med en gennemsnitstestators interesse. 4.2 Praktiske fortolkningsspørgsmål Indtrædelsesret Udfyldningsreglen går ud på at en indsættelse ved testamente alene skaber en personlig ret for den indsatte og derfor ikke automatisk indtrædelsesret for arvingens livsarvinger Exheredation Ved exheredation forstås, at testator ved testamente udelukker en, flere eller alle legale arvinger fra at arve. En residualarving er en arving som skal arve hvad der er tilbage i relation til det, der ved testamentes øvrige bestemmelser er testeret over Tilvækstret Falder til de legale eller testamentariske arvinger hvis der er et ledigt lod, eller et af testator uforudset overskud. Normalt deling efter in capita, men hvis der skal fordeles blandt en slægt er det efter stirpalgrundsætningen. Hvis beskrivelsen passer på flere er der ingen retspraksis. Der kan også lægges vægt ved fortolkningen på datidens gældende ret, da testamentet blev udfærdiget. 4.3 Forholdet mellem kodicil og hovedtestamente Kodicilet er en udfyldelse af hovedtestamentet og vil kun overskrive hovedtestamentet på de områder hvor de kolliderer. Udgave

24 XV Legatarer XV LEGATARER 1. Sondring arving - legatar udøve bestemmelsesret i boets anliggender. Efter skifteloven kan arvinger - men ikke legatarer - overtage ansvaret for boets gæld og Arving i skiftelovens forstand er i almindelighed den, der er legal arving, samt den, der ved testamente er indsat til at arve en brøkdel af boets beholdning, eller resten af boets beholdning eller en brøkdel af resten. Legatar, er den som kun arver en bestemt afgrænset formueværdi. 2. Sumlegater Den, der er indsat til at arve en bestemt pengesum, kaldes sumlegatar. Sumlegatarens ret hviler som andre legatarers ret alene på boets overskud. Er boet insolvent, falder legatet bort. 3. Genstandslegater bestemte løsøregenstande. Genstandslegatar kaldes den, der er indsat til at arve en fast ejendom eller inidviduelt Hvis genstanden ikke findes i boet, bortfalder legatarens ret. 4. Legater om værdipapirer Når legerede værdipapirer findes i boet, rammes legataren normalt ikke af reglen om forholdsmæssig reduktion af sumlegater. Værdipapirer tilfalder ham med ret til udbytte fra dødsdagen. 5. Forsørgelseslegater almindelige sumlegater. Forsørgelseslegater kan være rentenydelseslegater, der består med virkning fra dødsdagen eller fra et senere ophør af testators inter vivos forsørgelse af den pågældende. Der vil være en udtalt tilbøjelighed til at foretage forholdsmæssig reduktion som ved Til en vis grad vil dette sidste også gælde for liberationslegater, ved hvilke legataren eftergives sin skyld til testator. Udgave

25 XVI Testamenters tilbagekaldelse XVI TESTAMENTERS TILBAGEKALDELSE 1. Indledning Tilbagekaldelse af testamenter kan ske ved at genkaldelsen foretages i testamentsform, eller formløst, AL 46,1. Ændringer i testamentet kræver derimod testamentsform, 46,2. Tilbagekaldelser vil ofte ikke kunne ske hvis de beror på betingelser i et gensidigt testamente da der her vil være bristende forudsætninger. 2. Ren tilbagekaldelse En partiel tilbagekaldelse kan ske formløst, det skal blot være godtgjort at testator på anden måde utvetydigt tilkendegiver at en testamentarisk bestemmelse ikke lægnere skal være gældende, jf. AL 46,1. Delegation. Testator kan delegere sin kompetence til at tilbagekalde testamentarisk dispositioner. Reglerne om habilitet, manglende viljeserklæring, bristende forudsætninger, finder tilsvarende anvendelse ved tilbagekaldelse af testamenter. 3. Ændringer Forandring i testamente kræver formkravene overholdt, AL 46,2. Et kodicil kan kun tilbagetrække arv ikke give den til andre, kun hvis den videre fordeling er efter den legale fordeling i arveloven. 4. Annullation af tilbagekaldelser Uden retspraksis syntes det af betænkningen at der ikke skal mere form til at annullere en tilbagekaldelse end der skulle til for at tilbagekalde. Udgave

26 XVII Gensidige testamenter XVII GENSIDIGE TESTAMENTER 1. Begreber, oversigt Def.: testamenter, der er oprettet af flere personer i forening, og i hvilke disse gensidigt indsætter hinanden til arvinger. 2. Tilbagekaldelse medens begge testatorer lever Kan gøres uigenkaldelige, jf. 67 Hvis genkaldelige skal genkaldelsen meddeles den anden jf. 47, dette både fulde eller delvise tilbagekaldelser. Hvis den tilbagekaldes af den ene kan den anden nok påberåbe sig bristende forudsætninger. 3. Retsstillingen efter førsteafdødes død Indeholder testamentet ingen bestemmelser om formuens succession ved længstlevendes død, har den efterlevende fri dispositionsret inter vivos over den arvede formue og testationsret efter de almindelige regler. Opretter den efterlevende ikke testamente, tilfader arven længstlevende legale arvinger, subsidiært statskassen, 7,2 om at formue skal falde tilbage til førsteafdødes livsarvinger. Indeholdet testamentet en klausul succession ved længstlevendes død, kan den efterlevende ikke på skiftet efter den førsteafdøde sætte sig ud over indholdet af klausulen ved at tilbagekalde testamentet. Testamenter kan på den måde være bindende efter førsteafdødes død. Udgave

27 XVIII Dødsgaver XVIII DØDSGAVER 1. Indledning 2. Gavebegrebet i AL 70 Dødsgaver er omfattet af arveloven, jf. AL 70: Lovens regler omtestamenter finder tilsvarende anvendelse på gaveløfter, der ikke kan gøres gældende, så længe giver lever, og gaver, der gives på hans dødsleje. Gaven defineres hvis der er kommet i værdiforringelse i boet. Hvis der ydes vederlag, enten ved penge, eller ved at love at pleje noget, er der ingen gave. 3. Livsgave - dødsgave Hvis afdøde havde lovet gaven så den skulle falde mens denne stadig var i live betyder det at giveren selv har taget offeret, og derfor er det ikke en dødsgave, hvor de legale arvinger tager offeret. Har gavegiveren foretrukket sin egen ejendomsret fremfor modtagerens, men modtagerens fremfor sine arvingers, foreligger dødsgave. Har han foretrukket modtagerens ejendomsret fremfor sin egen, foreligger livsgave, da de er i modstrid med at de ikke kan gøres gældende mens giveren er i live. Det er afgørende om giveren har afskåret sig fra at råde i levende live over det overdragne gave. 4. Dødslejegaver Dødslejegaver er omfattet af arveloven og kan derfor omstødes hvis de er i strid med manglende testationsform. 5. Retsvirkninger Kan protesteres pga. manglende testationsform, jf. AL Gensidigt bebyrdende mortis causa dispositioner Giver arvelader 3mand ret til at købe en genstand ud af boet ved dennes død, er det vigtigt om testationsformerne er iagttaget da det griber ind i arvingernes kvalitative arveret, og derfor skal fx 66, ægtefælles samtykke til visse dispositioner respekteres. Forligger i stedet en mortis causa aftale om at boet skal købe en genstand efter arveladerens død, kan dette ske, såfremt det skønnes rimeligt, og ikke fx er et mausoleum. Udgave

28 XIX Afståelse af forladt arv XIX AFSTÅELSE AF FORLADT ARV 1. Undladelse af at rejse indsigelse Justitsministeriet kan bestemme, at der ikke skal rejses indsigelse mod et testamente, der ville kunne anfægtes efter de herom gældende regler, men må antages at være udtryk for afdødes sidste vilje., AL 71,2,1. Dette kan være formmangler som skriftlig formløse testamenter eller mundtlige for vidner. Habilitetsmangler kan også forekomme hvis det kun mangler kort tid til myndighedsalderen. 2. Justitsministeriet videregiver arven JM kan jf. AL 71,2,2 give arven videre til fx ugifte samlevende eller stedbørn, eller andre slægtninge, eller mennesker som har passet og plejet afdøde, eller afdøde har undladt at efterlade pga. vildfarelse. Udgave

29 XX Bortfald af arveret XX BORTFALD AF ARVERET 1. Forbud mod dispositioner over forventet arv I denne arv kan der heller ikke søges fyldestgørelse af arvingens kreditorer. 30. En arving kan ikke sælge, pantsætte eller på anden måde overdrage den arv, han har i vente. Men arven er faldet lige så snart arvingen kan rette et krav, som han kan jf. AL 5,1, når arvelader dør. 2. Afkald på forventet arv En arving kan overfor arveladeren mod eller uden vederlag give afkald på sin arveret. Afkaldet har også virkning for udstederens livsarvinger, medmindre disses arveret er forbeholdt. AL 31,1. Der kræves ikke form, blot at den kan bevises, og afkaldsgiveren skal være i overensstemmelse med myndighedsloven, og aftaleloven. Afkald kan give helt eller delis på tvangsarv, og alle andre arter af legal arv. Der kan gives afkald på tvangsarven, men ikke den legale arv, så det er arveladeren har muligheden for at helt afskære løftegiveren fra nogen arv. 3. Afkald på falden arv Kan gøres uden problem. 4. Arveforskud Reglerne om arveforskud findes i AL Forbrydelse af arveret Når en person har begået en forsætlig overtrædelse af straffeloven, som har medført en andens død, kan det ved dom bestemmes, at han fortaber retten til at få arv, der afhængig af den dræbtes død, og at hans arv efter en anden person ikke må forøges som følge af lovovertrædelsen, AL 36,1. 6. Separation og skilsmisse, ophævelse af samlivsforhold 6.1 Legal arveret Legal arveret falder bort jf. AL 38,1 ved skilsmisse eller separation. 6.2 Testamentarisk arveret Falder normalt også bort ved bristende forudsætninger, men ikke sikkert da særlgie omstændighed kan tale imod, AL 49,1. Udgave