HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. oktober 2015

Transkript

1 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. oktober 2015 Sag 179/2014 (1. afdeling) A (advokat Steen P. Husbjerg, beskikket) mod B (advokat Jørgen L. Steffensen) I tidligere instanser er afsagt dom af Skifteretten i Viborg den 11. juni 2013 og af Vestre Landsrets 6. afdeling den 20. marts I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Thomas Rørdam, Jon Stokholm, Michael Rekling, Oliver Talevski og Lars Apostoli. Påstande Parterne har gentaget deres påstande for landsretten. Anbringender A har anført, at testamentet er ugyldigt på grund af bristende forudsætninger, jf. arvelovens 77, stk. 1, nr. 2. Beslutningen om at indsætte B som universalarving hviler på en forudsætning om, at C var ugift og uden livsarvinger, hvilket var i overensstemmelse med de faktiske forhold ved testamentets oprettelse. Forudsætningen om, at han ikke efterlod sig livsarvinger, fremgår da også udtrykkeligt af testamentets tekst.

2 - 2 - Forudsætningerne var afgørende for den testamentariske disposition, og de bristede, da C efterfølgende blev gift og fik en datter med sin nye ægtefælle. Da han ved sin død i 2011 efterlod sig såvel en ægtefælle som en datter, følger det allerede af arvelovens almindelige regler om tvangsarv, at det er udelukket, at B kan arve hele hans formue i overensstemmelse med testamentets bestemmelse herom. Det må formodes, at C har antaget, at testamentet var bortfaldet netop som følge af de bristende forudsætninger, og at dette er årsagen til, at han ikke fandt anledning til at tilbagekalde testamentet. En tilbagekaldelse var overflødig. Kontakten mellem C og B har ikke været af en så indgående og usædvanlig karakter, at det kan begrunde en fravigelse af den i teorien opstillede hovedregel om, at et testamente bortfalder som følge af bristende forudsætninger, når en ugift og barnløs testator efterfølgende får et barn eller indgår ægteskab. B har anført, at testamentet ikke er ugyldigt som følge af bristende forudsætninger. C undlod at tilbagekalde testamentet efter at have indgået nyt ægteskab og efter at have fået en datter med den nye ægtefælle. Der er ikke grundlag for en formodning om, at han antog, at testamentet var bortfaldet. Det må derimod formodes, at det skyldes et ønske om at opretholde begunstigelsen af B, at han undlod at tilbagekalde testamentet. C har til stadighed opretholdt en meget nær kontakt til B også efter indgåelsen af det nye ægteskab og efter at have fået barn med sin nye ægtefælle. Han har gennem alle årene været som en far for hende, der også har kaldt ham far, ligesom hendes børn har kaldt ham morfar. Han kan ikke antages at have haft noget ønske om at gøre hende arveløs. Det må derimod formodes at være bedst stemmende med hans vilje, at hun skulle arve på lige fod med hans datter. Testamentet bør derfor også opretholdes med denne virkning. Retsgrundlaget Arvelovens 77 har følgende ordlyd: 77. En testamentarisk bestemmelse er ugyldig, hvis

3 - 3-1) testator ved oprettelsen befandt sig i en vildfarelse om omstændigheder, som var afgørende for bestemmelsen, eller 2) forhold, som var afgørende for bestemmelsen, efter oprettelsen har ændret sig på en sådan måde, at testator med kendskab dertil ville have tilbagekaldt bestemmelsen. Stk. 2. Uanset stk. 1 skal bestemmelsen dog gennemføres efter sin rette mening, hvis denne kan fastslås. Bestemmelsen om ugyldighed som følge af bristende forudsætninger ( 77, stk. 1, nr. 2) kom ind i arvelovgivningen ved lov nr. 515 af 6. juni I de almindelige bemærkninger til lovforslaget er bl.a. anført følgende (Folketingstidende , tillæg A, lovforslag nr. L 100, s ): 13. Testamenters ugyldighed og anfægtelse Gældende ret Ugyldighedsgrunde Arveloven indeholder ikke regler om bristende forudsætninger, dvs. om tilsidesættelse eller ændring af en testamentarisk bestemmelse, fordi forholdene efter testamentets oprettelse har ændret sig. Gennem teori og retspraksis er der imidlertid dannet en generel grundsætning herom. Grundsætningen indebærer, at en testamentarisk bestemmelse er uvirksom, hvis forholdene efter testamentets oprettelse har ændret sig i forhold til testators forventninger på en sådan måde, at det må antages, at testator med kendskab til udviklingen ville have tilbagekaldt bestemmelsen, hvis testator havde været opmærksom på spørgsmålet og foranlediget til at tage stilling til dette Arvelovsudvalgets overvejelser Bristende forudsætninger Efter udvalgets opfattelse taler tilkomsten af aftalelovens 36 om aftaler, som det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre gældende, for at opstille en lovregel om bristende forudsætninger i arveloven. Hertil kommer, at den gældende arvelov i 53, stk. 1, indeholder regler om ugyldighed på grund af urigtige forudsætninger (motivvildfarelse). Det er efter udvalgets opfattelse ikke hensigtsmæssigt, at en oprindelig manglende forudsætning er reguleret i loven, hvorimod den samme efterfølgende bortfaldne forudsætning ikke omtales. Udvalget foreslår på den baggrund, at der medtages en regel om bristende forudsætninger i arveloven. Den foreslåede lovfæstelse skal efter udvalgets opfattelse ikke indebære nogen ændring i adgangen til tilsidesættelse af en testamentarisk bestemmelse på grund af bristende forudsætninger i forhold til gældende ret.

4 Justitsministeriets overvejelser Justitsministeriet kan endvidere tilslutte sig udvalgets forslag om lovfæstelse af grundsætningen om ugyldighed på grund af bristende forudsætninger, og lovforslaget er derfor også på dette punkt udformet i overensstemmelse med udvalgets lovudkast, herunder således at bestemmelserne om ugyldighed på grund af urigtige og bristende forudsætninger samles i én bestemmelse. Der er ikke med den foreslåede lovfæstelse af grundsætningen om bristende forudsætninger tale om nogen udvidelse af anvendelsesområdet herfor. Der henvises til lovforslagets og bemærkningerne til disse bestemmelser. I lovforslagets specielle bemærkninger til 77 hedder det bl.a. (anf. st. s. 3398): Stk. 1, nr. 2, indebærer, at (efterfølgende) bristende forudsætninger som noget nyt reguleres udtrykkeligt i arveloven. Medtagelsen af en bestemmelse om bristende forudsætninger har ikke til formål at udvide anvendelsesområdet for bristende forudsætninger. Bestemmelsen er således alene medtaget, fordi det er hensigtsmæssigt, at dette i praksis relevante spørgsmål er reguleret i loven. Efter forslaget er en testamentarisk bestemmelse ugyldig, hvis forhold, som var afgørende for bestemmelsen, efterfølgende har ændret sig på en sådan måde, at testator, hvis testator havde kendt til det, ville have tilbagekaldt den testamentariske bestemmelse. I Arvelovsudvalgets betænkning nr. 1473/2006 om revision af arvelovgivningen mv., som lovforslaget var baseret på, hedder det på s bl.a.: En lovfæstelse af adgangen til tilsidesættelse på grund af bristende forudsætninger er ikke en nydannelse, men alene et udtryk for gældende ret. Udvalget har overvejet, om en bestemmelse om ugyldighed på grund af bristende forudsætninger bør affattes således, at ugyldighed kan indtræde, hvis testator ikke ville have truffet bestemmelsen med kendskab til de ændrede forhold. Under hensyn til at en regel om ugyldighed på grund af bristende forudsætninger også bør tage hensyn til en eventuelt ændret opfattelse hos testator efter testamentets oprettelse, foreslås det imidlertid, at bestemmelsen affattes snævrere, således at ugyldighed på grund af bristende forudsætninger kan indtræde, hvis testator ville have tilbagekaldt testamentet med kendskab til de ændrede forhold. Efter denne løsning opretholdes testamentet bl.a. i følgende situation: Hvis testator ved oprettelsen havde kendt de rette forhold, ville han ikke have oprettet testamentet, men han er efterfølgende blevet bekendt med forholdet og har affundet sig med det. At testator forholder sig passiv, dvs. ikke får ændrer testamentet, efter at have fået kendskab til de ændrede forhold, kan således tale for, at forholdet ikke var

5 - 5 - afgørende for testator. Passivitet vil dog ikke nødvendigvis føre til, at testamentet opretholdes. Den foreslåede løsning synes at afspejle opfattelsen i den juridiske litteratur, jf. Finn Taksøe-Jensen, Lærebog i Arveret, 2. udg., 2000, s. 201f og Irene Nørgaard, Arveret, 4. udg., 2004, s Højesterets begrundelse og resultat Sagen angår, om det notartestamente, som C oprettede i 1981, er ugyldigt på grund af bristende forudsætninger, således at B ikke er arving i boet efter ham, jf. arvelovens 77, stk. 1, nr. 2. Ved oprettelsen af testamentet var C ugift og barnløs. Det fremgår af begrundelsen for testamentets bestemmelse om, at B skulle være hans universalarving, at han havde været som en far for hende, og at han efter ægteskabets opløsning i 1976 stadig havde god kontakt med hende. Det fremgår ikke af begrundelsen, men er dog anført i testamentet, at C ikke efterlod sig livsarvinger. I 1984 blev C gift med A, og i 1989 fik de datteren D. Trods viden om de ændrede forhold tilbagekaldte C ikke testamentet fra 1981, og Højesteret lægger efter bevisførelsen til grund, at hans nære relation til B fortsatte i alle årene indtil hans død i På den anførte baggrund tiltræder Højesteret, at det ikke er godtgjort, at testamentet er ugyldigt som følge af bristende forudsætninger, således at B ikke er arving i boet efter C, jf. arvelovens 77, stk. 1, nr. 2. Højesteret stadfæster herefter landsrettens dom. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal statskassen betale kr. til B. Sagsomkostningsbeløbet skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens 8 a.