Norges officielle Statistik, Anden Række,

Transkript

1

2 Norges officielle Statistik, Anden Række, (Statistique officielle de la Norvége, deuxième série.) A. No.. Skolestatistik 879, 880. (Statistique de l'instruction publique, 2 volumes.) A. Fattigstatistik 878 It 879, 880, 88. (Statistique de l'assistance publique, 3 volumes.) B.. Kriminalstatiatiske Tabeller 879, 880, 88. (Statistique de la justice crinti- nelle, 3 volumes.) B. Skiftevæsenet , 88. (Tableaux des successions et faillites, 2 volumes. B. b) Rigets Strafarbeidsanstalter 879, 880 (iste Halvaar) & 880/8, (Rapports sur les établissements pénitentiaires, 4 volumes.) C.. a) Bidrag til en norsk Befolkningsstatistik. Indledning til Tabeller indeholdende Resultaterne af Folketellingen i Norge i Januar 876. (Ètudes démo- graphiques sur les résultats du recensement général du 3 décembre 875. volume.) C... b) Folkemængdens Bevægelse (I. Tabeller for hvert af Aarene II b. Sammendrag af Tabellerue for Aarene ), 88, 88 (Mouvement de la population. 8 volumes.) C. 9. Femaarsberetningerom Amternes økonomiske Tilstand for (Rapports quinquennaux sur l'état économique des prefectures, 2 volumes.) C. 3 a. Norges Handel 880, 88, 882, 88 (Tableaux du commerce, 4 volumes.) C. 3 b. Norges Skibsfart 879, 880, 88, 882, 88 (Tableaux de la navigation, 5 volumes.) C. 4. Sundhedstilstanden og Medicinalforholdene 878, , 88. (Rapports sur l'état sanitaire et médical, 4 volumes.) C. 5 b. Sindssygeasylernes Virksomhed 880, 88, 882, 88 ( Statistique des hospices d'aliénés. 4 volumes.) C. 7. Norges almindelige Brandforsikrings-Indretning for Bygninger Statistique de l'institution générale des assurances des Witiments moitra incendie, volume.) 8. De offentlige Jernbaner (Beretning om de norske Jernbaners Drift) 87980, 8808, 88 82, 882/83, (Rapports annuels sur l'exploitation des chemins de fer norvégiens. 5 volumes.) 9. Norges Fiskerier 879, , 882, 88 (Gb-andes pêches maritimes, 5 volumes.) Le volume pour 88 contient un résunté en anglais pour les années 866 it 88 C.. Norges kommunale Finantser 878, 879, 880. (Finances des communes, 3 volumes.) C. Norges Berg værksdrift , (Tableaux de l'exploitation des mines et usines, 2 volumes.) C. Norges Fabrikanlmg den Iste November 879. (Renseignements statistiques sur les établissements industriels, volume.) C. 6. Uddrag af Aarsberetninger fra de forenede Rigers Konsuler for Aaret 880, 88, 882, 88 (Rapports consulaires, 4 volumes.) D. Norges Sparebanker , 880, 88 & 882, 88 (Statistique des caisses d'épargne, 5 volumes.) E.. Rekruteriugsstatistik for den norske Armee , (Statistique du recrutement, 2 volumes.) F.. Den norske Statstelegraf (Statistique des télégraphes de l'état, 4 volumes.) F. Norges Postvæsen 880, 88, 882, 88 (Statistique postale, 4 volumes.) - "ortsætteb,e e Urnlagct 3die Side.

3 NORGES OFFICIELLE STATISTIK, Tredie Række No. 4 TABELLER VEDKOMM ENDE GE \\, HÅ NHIEI i\ r\ i ARRET (Statistijue elf commerce de Novo%c*e pendant l'ann ce ) UDGIVNE AF DET STATISTISKE CENTRALBUREAU. KRISTIANIA. KOMMISSION HOS H. A SCHE HO TTG Co. 887.

4 DET STEENSKE BOGTRYKKERI.

5 Indhold. Side. Indledning (med Anhang) I XXII Tabeller 2-54 Alfabetisk Register over Indførselsartiklerne med Angivelse af deres L.-No. i Toldtarifen Tabel. Summarisk Oversigt over den samlede Indførsel og Udforsel 2 Mængde, Værdi og Toldbeløb af samtlige indforte Varer 4 Mængde, Værdi og Toldbeløb af samtlige udførte norske og fremmede Varer Kreditoplags-Beholdningerne i hele Riget ved Udgangen af Toldintraderne ved samtlige Toldsteder Værdi af de fra de forskjellige udenrigske Steder indførte Varer Værdi af de til de forskjellige udenrigske Steder udførte Varer Værdi af de til samtlige norske Toldsteder indførte Varer Værdi af de fra samtlige norske Toldsteder udførte Varer 74. Indførselsmængderne af de vigtigere Varer fra de forskjellige udenrigske Steder 82. Udførselsmængderne af de vigtigere Varer til de forskjellige udenrigske Steder 94 Indførselsmængderne af de vigtigere Varer til de norske Toldsteder.. Udforselsmængderne af de vigtigere Varer fra de norske Toldsteder Indforselsmængder og Indførselsværdier i Aarene Udførselsmængder og Udforselsværdier af norske Varer i Aarene De for de vigtigste Artikler ved Værdiberegningerne benyttede Gjennemsnitspriser 50

6 Table des matières. Pages. Introduction avec appendice I XXII Tableaux 2-54 Table alphabétique des marchandises importées Tableau no I. Importations et exportations par groupes de marchandises 2 Importation par espèce de marchandises 4 Exportation par espèce de marchandises Quantités en entrepôts au 3 décembre Droits perçus aux différentes douanes norvégiennes Valeurs des importations par classes de marchandises et par pays de provenance Valeurs des exportations par classes de marchandises et par pays de destination Valeurs des importations par classes de marchandises et par douanes norvégiennes Valeurs des exportations par classes de marchandises et par douanes norvégiennes Importation des marchandises par pays de provenance Exportation des marchandises principales norvégiennes par pays de destination 94 - Importation des marchandises principales -par douanes norvégiennes - Exportation des marchandises principales par douanes norvégiennes Tableaux récapitulatifs des quantités et des valeurs des importations pour les années Tableaux récapitulatifs des quantités et des valeurs des exportations des marchandises norvégiennes pour les amides Prix Moyens des articles les plus importants 50

7 Indledning. Den samlede Vægt af de mellem Norge og Udlaudet i 886 omsatte Varer er beregnet til Mi. Kilogram, hvoraf 366 Mill. Kg. falder paa Indforselen og Mill. Kg. paa Udforselen. Omsætningens samlede Værdi er beregnet til Mill. Kroner, idet Indførselen havde en Værdi af 35.2 Mill. og Udførselen en Værdi af 8 Mill., - af hvilken sidste 9 Mill. kommer paa gjenudforte fremmede Produkter. Til Sammenligning wed disse Opgaver hidsættes folgende Tabel, der viser Vægten og Værdien af vort Lands Handelsomsætning med Udlandet i hvert af de sidste Aar: Aar. Vægt (i Mill. Kg.). Værdi (i Mill. ). Indforsel. Udførsel. Ialt. Indførsel. Udforsel. Ialt , o i o Af disse Tal fremgaar, at Mængden (udtrykt i Vægt) af de med Udlandet omsatte Varer, der i Aarene har været i uafbrudt og stærk Stigning, i 885 og 886 var mindre end i 884, men forevrigt ikke stod tilbage for Omsætningen i noget af de tidligere Aar. Hvad særlig Indførselen angaar, vedvarede Stigningen ogsaa i 885 navnlig paa Grund af det tiltagende Forbrug af Stenkul. Derimod viser Udførselsmængden betydeligt lavere Tal end for 884, hvilket har sin Hovedgrund deri, at Udførselen af Is, der i 884 havde naaet en exceptionel Højde, i 885 og 886 har indskrænket sig til det i senere Aar sædvanlige Omfang, hvortil kommer, at Trælastudførselen i begge disse Aar har

8 Handel II været i Aftagende. Sammenlignet med det foregaaende Aar viser 886 for Tiltlastens Vedkommende en Formindskelse af Ton. for Isexporten derimod en Forogelse af Ton og for de øvrige Exportartikler en Forøgelse af Ton. Værdien af de omsatte Varer viser for 886 nogen Nedgang, nemlig 9.5 Mill. Kroner. I Sammenligning med 885 er Indførselen gaaet ned med.4 Mill., medens derimod Udførselen viser en om end ringe Stigning. Handelsbalancen stillede sig for 886 gunstigere end I de nærmest foregaaende Aar. Medens nemlig Indførselens Værdi i 885 oversteg Udførselens med 47 Mill. Kroner, var dette Underskud i 886 kun 34 Mill., hvilket antages dækket ved det Belo)), hvormed Skibsfartens Bruttoudbytte har oversteget de udenlandske Udgifter ved samme. Bortseet fra saadanne Fluktuationer, der alene hidrøre fra Undtagelsesforholde i enkelte Aar, vil det sees, at Omsætningens Masse regnet efter Vægt i de senere Aar har været storre end nogensinde. Selv i de ualmindeligt gunstige Forretningsaar 873 og 874 var Indførselens og Udførselens samlede Vægt kun omtrent Ton, medens den i hvert af Aarene 884, 885 og 886 oversteg 3 Mill. Ton. Derimod har Omsætningens Værdi paa Grund af de lavere Priser i de senere Aar aftaget. En lignende Tilbagegang i Omsætningsværdierne har imidlertid ogsaa fundet Sted i de fleste øvrige Lande, dog neppe overhovedet i fuldt saa stærk Grad som for Norges Vedkommende. Til nærmere Belysning heraf hidsættes: ) efter Professor Dr. von Neumann-Spallarfs «Uebersichten der Weltwirthschaft» en Oversigt over den samlede Verdenshandel i Aarene og 2) efter den norske Handelsstatistik Opgave over Norges Andel deri samt dennes Procentforhold til den hele Omsætning i hvert af de i Tabellen medtagne Aar. Samlet VærdiIndførsel og Udførsel Aar. Samtlige Lande. Norge. _ Millioner Mark. Millioner Mark Norges Omsætning i Forhold til den hele. pot

9 ilandel Af denne Tabel sees, at Norges Andel i den hele Verdensomsætning for de senere Aar kan ansættes til noget under /2 pet. Gjennemsnitstallet for Aarene er nemlig Derimod var Gjennemsnittet for fuldt /2 pct., og der viser sig altsaa nogen relativ Tilbagegang i Forhold til denne Periode, men ikke i Forhold til sammes første Del, idet nemlig Procentforholdet i Aarene alene var 0.4 Forøvrigt fremtræder den Eiendommelighed ved Norges Omsætning, at den under gunstige Konjunkturer svulmer mere op end Verdenshandelen overhovedet, men til Gjengjæld falder mere ned i de daarlige Tider. Dette sees klart af de beregnede Procentforhold for og paa den ene Side samt og 885 paa den anden. I Aarene steg Procentforholdet endog til 0.60, medens det i det vanskelige Aar 879 var nede i 0.43, og ganske den samme Svingning viser sig, om end mindre fremtrædende, i Aarene , i hvilke Modsætningen mellem de heldige og uheldige Aar ikke har været saa fremtrædende som i Syttiaarene. I det hele taget synes disse Beregninger at styrke den Opfatning, at de økonomiske Forholde i vort Land, særlig de, der stua i Forbindelse med den udenrigske Handelsomsætning, ere mere afhængige af Konjunkturerne, end Tilfældet er i andre Lande i det hele taget, hvilket maaske hovedsagelig maa tilskrives vort Lands ringere Kapitalstyrke i Forbindelse med den betydelige Rolle. Skibsfarten spiller i vor udenrigske Handelsomsætning, idet det er klart, at de særdeles gunstige Fragter i den forste Halvdel af Syttiaarene og de særdeles ugunstige Skibsfartskonjunkturer i de seneste Aar hver i sin Retning maa have indvirket paa Landets Kjebeevne. Paa lignende Maade har ogsaa de store Jernbanebygninger i Syttiaarene bidraget til at hæve Importværdien i Modsætning til de senere A ar, i hvilke ingen Jernbanebygnink har fundet Sted. Tages disse Forholde med i Betragtning, bliver Resultatet, at Norges Handelsomsætning i heromhandlede Aarrække efter Omstændighederne har holdt nogenlunde Skridt med den almindelige Udvikling af Verdenshandelen. Med Hensyn til enkelte af de vigtigste Indførselsartikler skal man her fremhæve folgende: Af Kornvarer har Importen i de sidste Aar udgjort: Hl. til Værdi I Gjennemsnit for Aarene indførtes Hl. til en Værdi af og for Aarene til Værdi Det i 886 indførte Kvantum svarer saaledes omtrentlig til et Middelsaars Behov, hvorimod Importens Værdi paa Grund af de særdeles lave Priser saavel i 885 som i 886 var meget mindre end sædvanligt. Medens

10 Handel IV saaledes Gjennemsnitsprisen for Rug, som er Hovedartikelen, for Aarene er beregnet til 6.00 pr. Kg. (leveret i norsk Havn), vare Priserne i 885 og 886 henholdsvis.80 og 9.5. Da Landets Tilførsel af denne Kornsort i 886 udgjorde 4 /2 Mill. Kg., vil det sees, at man paa Grund af det nævnte Prisfald alene paa denne Artikel har indsparet omtrent 9 Mill. og med Tillæg af Rugmelet over 9.8 Mi. Kroner. I Betydning næst efter Kornvarer kommer den store Gruppe af Artikler, der gaar ind under Benævnelsen Manufakturvarer. Sammenfatter man herunder de to Hovedgrupper, der i Tabelværket er benævnte,,garn og Rebslagerarbeide samt Manufakturvarer af Spindestoffe (Gruppe 8 og 9), vil man finde, at Indforselen udgjorde : Kg. til Værdi I Lobet af Aarene har saaledes Kvantumet været stadigt voksende, medens 885 og 886 vise nogen Formindskelse, sammenlignet med de nærmest foregaaende Aar. Værdien, der i 874 med en Import af ca. 6 IVIill. Kg. var naaet op til et Beløb af 34 Mill., er derimod siden betydeligt aftaget et Forhold, der har sin Grund ikke blot deri, at Priserne paa alle disse Varer paa hin Tid vare betydeligt højere end nu, men ogsaa deri, at Forbruget af de kostbarere Stoffe var forholdsvis adskilligt større. Den gjennemsnitlige Værdi pr. Kg. for samtlige Manufakturvarer underet er saaledes gaaet ned fra 5.50 i 874 til 4.94 i 880 og videre til 4.04 i 884 og 73 i 885, hvorimod 886 med en Gjennemsnitspris af 76 viser en liden Stigning. Af Kolonialvarer, som dernæst er den vigtigste Varegruppe, indførtes: Kg. til Værdi Indførselen af disse Varer var saaledes, hvad Mængden angaar, i 886 ret betydelig, navnlig af Kaffe og Sukker. Da imidlertid Priserne overhovedet stod lavt, hævede Værdien sig ikke over den gjennemsnitlige. Af de enkelte Rovedartikler var Indførselen i de 5 sidste Aar (angivet i Kg.) : Kaffe Sukker Sirup Tobaksblade

11 tiandel Porbruget af disse Artikler synes fremdeles at være i Stigende, undtagen for Tobakkens Vedkommende, og udgjorde (ifølge Anhanget G nedenfor) pr. Indbygger : Kaffe. Sukker. Sirup. Tobak gjennemsnitlig 74 Kg. 5.3 Kg. 50 Kg Kg ' For Aaret 886 alene viser Beregningen et lidt mindre Kaffeforbrug og et lidt større Forbrug af Sukker; men man kan ikke bygge synderligt paa Opgayer for et enkelt Aar. Næstefter Kornvarer, Manufakturvarer og Kolonialvarer følger i Henseende til Importens Værdi to Grupper af Artikler, soin hver for sig repræsenterer nogenlunde det samme Værdibeløb, nemlig Fedevarer og Metalvarer. Henfører man under de førstnævnte alt, hvad der i Hovedgruppe* 2 betegnes som «Madvarer af Dyr», og under de sidstnævnte alle Slags Metaller, saavel raa og halvforarbejdede som i Arbeide, altsaa Hovedgruppe 22 og 2 vil man finde, at Indførselsværdien for hver Gruppe Aar om andet dreier sig om A 2 Mill. T 886 har dog Værdien været lidt under Mill. Blandt Fedevarerne er det igjen Smør, Flesk og Kiwi, som spiller den største Rolle. Importen af Smør har i det sidste Aar aftaget saavel i Mængde som i Værdi. Den. udgjorde: Kg. til Værdi I denne Forbindelse kan erindres, at der siden 878 er bleven udfort ikke ubetydelige Partier norsk Smør, hovedsagelig Margarin. Exporten af denne Artikel udgjorde i Kg. ( ) og i Kg. ( ). Af det i sidstnævnte Aar udførte Kvantum antages omtr Kg. at have været almindeligt. Smør, jfr. Tabel 3, Side 28. Af Flesk og Kjød, hvoraf Norge engang har havt Overskud og hvoraf man endnu i Begyndelsen af Femtiaarene alene behøvede omkring /2 Mill. Kg. aarlig fra Udlandet, var Indforselen: Kg. til Værdi Det.Tilskud, soni Landet i almindelige Aar tiltrænger af disse Artikler, kan saaledes for Tiden ansættes til 6 à 8 Mill. Kg. I Aarene var Importen adskilligt større, 8 à 8% Mill. Kg., hvilket formentlig ialfald delvis hænger sammen. med de betydelige Jernbanearbeider, son) da vare igang. b

12 Handel VI For Metalvarernes Vedkommende udgjorde Importværdien i , hvoraf falder paa raa eller halvforarbeidede Metaller og paa Metaller i Arbeide. Blandt de forste er igjen beregnet for Rujern, Staal, Stangjern og Jernplader, hvoraf Importen udgjorde Ton eller omtrent det samme som i de nærmest foregaaende Aar. indførselen af Rujern androg til 707 Ton, hvilket omtrent svarer til Gjennemsnittet for Tiaaret (9 996 Ton). Indførselen af Stangjern har været i temmelig stadigt Stigende og udgjorde i Ton mod d.sn Derimod har Indforselen af Jernplader (3 749 Ton) været betydeligt mindre end sædvanligt. * Af Brændevin og Spiritus er, som i tidligere Aarsberetninger paapeget, Indforselen i de senere Aar aftaget betydeligt, medens der samtidig er begyndt en Ildførsel, der i Aarene naaede en stor Roide og, omendskjønt betydeligt aftaget, dog fremdeles liar en vis Betydning. Til nærmere Belysning heraf bidsadtes folgende Opgave: Indførsel Samme TTilfersel Samme Overskuds- A ar. af Brændevin beregnet til af Brændevi» beregnet til indførsel af 50 og Spiritus. 50 pet. Styrke. og Spiritus. 50 pet. Styrke. pet. Styrke. «Liter. Liter. Liter. Liter. Liter , ' Medens Aarene viste en Overskudsindførsel.af. omtrent 6 Millioner. Liter aarlig (beregnet efter 50 pct. Styrke), blev der i udfort gjennemsnitlig Million Liter mere, end der indfortes, i 'de to folgende Aar udførtes derimod kun noget over 000 Liter mere end indfort, medens der i de tre sidste Aar var en Overskudsindførsel af gjennemsnitlig Liter. Den indenlandske Produktion udgjorde i Liter, men steg efterhaanden, indtil den i 879 naaede Liter; siden er den, bortseet fra en liden Stigning i 882, i det hele taget atter gaaet tilbage og udgjorde i Liter eller omtrent Mill. mindre end i det foregaaende Aar. Det indenlandske Forbrug af Brændevin er for det sidste Aar beregnet til ca Liter eller 0 Liter pr. Indb., hvilket er mindre end Gjennemsnittet. for de nærmest foregaaende 5 Aar.

13 VIIHandel % /,. Af Lysolier (Petroleum og Paraffinolie) var Importen i 886 meget betydelig, nemlig Kg., hvilket er det største Kvantum, som denne Artikel hidtil har naaet, skjent Forskjellen mellem 884 og 886 er ganske uvæsentlig. Det indenlandske Forbrug er beregnet, som følger: Kg Forbruget har saaledes i det hele været jevnt tiltagende, men samtidigt er Priserne gaaet saa stærkt ned, at de.6 Mill. Kg., som forbrugtes i 886, ikke har kostet Landet synderligt niere end de 5.9 Mill. Kg., sow forbrugtes i 878. Af Stenkul er der i 886 bleven indført til en Værdi af Indkjøbet af Dampskibe fra Udlandet har siden 882 gaaet stærkt tilbage, saaledes som det fremgaar af folgende Opgave for de sidste 5 Aar: Antal. Reg.-Ton. Værdi (i ) Angaa,ende Forholdet mellem det indenlandske Skibsbyggeri og Indkjøbet af udenlandske Fartøjer meddeles nærmere Oplysninger i Indledningen til Skibsfartsstatistiken. Fordeler man samtlige Indførselsartikler paa de to store Hovedgrupper: Indførsel til Forbrug og Indførsel i Produktionsøiemed, bliver Resultatet for de sidste Aar følgende (jfr. de i Anhanget til nærværende Indledning under B givne detaillerede Opgaver): Aar. Indforsel til Forbrug. Absolute Tal (Mill. ). Indførsel i Produktions- Ialt. øjemed. Indførsel til Forbrug. Procenter. Indførsel i Produktions- Ialt. øjemed

14 Handel VIII Det er i tidligere Aargange af Handelsstatistikeu paavist, at de almindelige økonomiske Forholde finder et bestemt Udtryk i Forholdet mellem den Del af Indførselen, der er bestemt for det daglige Forbrug, og den, der er bestemt til at anvendes i Produktionens Tjeneste, enten som Raastoffe og andre Produktionsfornødenheder eller som Maskiner, Redskaber og andre Produktionsmidler. Jo niere Foretagsomhed der ytrer sig i Næringslivet, desto mere voxer den sidstnævnte Del af Indforselen i Sammenligning med førstnævnte, medens omvendt Virksomhedens Stilstand eller svagere Fremgang afspeiler sig i et synkende Procentforhold at* denne i Produktionsøiemed stedfindende Del af Indførselen. Saaledes har det for Norges Vedkommende vist sig, at nævnte Procentforhold fra 7 pet. i 866 sank til 27.0 pets i 869 og derefter gradvis steg til 35.2 pet. ) eller, efter en noget modificeret Beregningsmaade, 39 pct. i 87 For de derpaa folgende Aar iagttog man en stadig Falden, indtil Forholdet naaede sit laveste Punkt pet. - i 880, hvorefter det atter steg indtil 30.9 pet. i 882, siden hvilket Aar der har indtraadt en svag Tilbagegang i Aarene og en stærkere i Det er af Interesse at iagttage, hvorledes heromhandlede Forhold fremtræder paa en i det hele mærkeligt overensstemmende Maade i Norge, Sverige og Danmark 2), og man hidsætter derfor for Aarene nedenstaaende Talrække: Procentforhold af Indferse I i Produktionseiemed: til Norge. til Sverige. til Danmark pet pet. 48 pct _ Der viser sig altsaa for alle tre Lande et aftagende Procentforhold fra Midten af Syttiaarene til Slutningen af samme, derefter har Forholdet i det hele bedret sig, først i Danmark, derefter i Sverige og Norge. I Aarene har det saavel i Danmark som i Sverige og Norge, med et Par mindre i alle tre I) Se Indledningen til Handelsstatistiken for 875, S. VI. 2) For Sveriges Vedkommende er Beregningen udfort efter Uddrag af den officielle Statistik over Utrikes Handel och Sjöfart, hvorved vi i det væsentlige have befulgt den i den norske Handelsstatistik anvendte Inddeling, hvis Grundtræk er forklaret i Indledningen til Aargangen 87 (noget modificeret fra 876 af). - For Danmark forefindes direkte officielle Opgaver over lndforselen i Produktionsoiemed, saa vi her alene have udfort Procentberegningerne. - For andre Lande foreligge ikke Opgaverne i en for denne Undersøgelse bekvem Form.

15 Ix Handel 886 Lande mærkeligt samstemmende Fluktuationer, onarent holdt sig paa det i 882 naaede Standpunkt, hvilket stemmer med den af mange Kjendsgjerninger bestyrkede Iagttagelse, at der efter et i Aarene indtraadt Opsving i Forretningslivet senere er indtraadt en Stilstand og derefter Tilbagegang. Medens det for Indførselens Vedkommende er hensigtsmæssigst ved Klassifikationen af de forskjellige Artikler væsentlig at lægge Vægt paa de Behov, som de tilfredsstille, er det ved Udførselen i flere Henseender af størst Interesse at inddele Varerne efter Beskaffenheden af de Nteringsveie, der levere Produkter til Afsætning. Efter dette Hensyn kan Værdien af vort Lands Udførselsartikler i Aarene henføres under følgende Hovedgrupper (jfr. Anhangstabel B): Aar. I Produkter af Skovdrift og Træindustri. Fiskeriprodukter. Andre Gjennorske udførte fremmede Artikler. Varer. Mill. Mill gjennemsnitlig Mill. Mill Ialt. Mill Vore to fornemste Udførselsprodukter, Trælast og Fiskevarer, der i Midten af Sextiaarene udgjorde henimod 9/io af den hele Udførsel, har i de senere Aar kun udgjort noget over 7/. Deres Værdi er vistnok steget i Sammenligning med førstnævnte Tid, men har i de senere Aar ikke naaet Syttiaarenes høie Standpunkt, medens Værdien af andre Udførselsartikler har gaaet betydeligt fremad. Procentvis beregnet udgjorde de forskjellige 4 ovedgruppers Andel i Exporten: Trælast og Andre Fiskevarer. Produkter. Gjenudførsel. Ialt. pct. pct. p gj.snitlig _,

16 Handel X Naar der for 885 og 886 for de andre Udførselsprodukter end Trælast og Fiskevarer viser sig et noget lavere Procentforhold end i 884, da beror dette væsentlig paa den ene Artikel Is, hvoraf der, som i en anden Forbindelse berørt, i 884 udfortes en usædvanlig stor Mængde, der tillige blev afsat til meget fordelagtige Priser, medens Udførselen i 885 og 886 har holdt sig paa et mere normalt Standpunkt. Af den ovenfor angivne Værdi af de i 885 udførte norske Trævarer, , falder paa den egentlige Trælast, paa Træmasse og Cellulose, paa Fyrstikker samt paa Træsneller og dreiede Trævarer. Af den egentlige Trælast har det exporterede Kvantum i de sidste Aar udgjort: Aar. Hovlet Skaaren Last. Last. Huggen Last. Ruud I Splitved Stav. og Last. Brænde. Ialt I Reg.-Ton. Reg.-Ton. Reg.-Ton.' Reg-Ton. Reo. b Ton Reg.-Ton. Reg.-Ton ? Exportmeengden stod i 886 tilbage for hvert af de foregaaende 6 Aars og var Reg.-Ton mindre end den gjennemsnitlige Udførsel i Aarene 88-85, men Reg.-Ton større end det tilsvarende Tal for Aarene Udførselen af skaaren og høvlet Last tilsammentagne har i de senere Aar holdt sig paa noget over Reg.-Ton efter i 882 at have været oppe i , den største Udførselsmængde siden 873 og 874, da den udgjorde og Reg.-Ton. I 886 sank denne Udførsel til Reg.-Ton. Af hevlet Last er der i det sidste Aar bleven udført betydeligt mere end af skaaren Last, medens Forholdet endnu i 877 var /3 høvlet mod 2/3 skaaren. -Udskibningen af huggen Last, d. e. Bjælker ni. In., viser en stadig Nedgang og var i 886 mindre end Halvparten af Gjennemsnitsudforselen og under Tredieparten af Giennemsnitsudførselen Udskibningen af Minetommer og Pitprops har ogsaa været forholdsvis liden, om end lidt større end i 885. De for Trælasten opnaaede Priser vare i 886 navnlig for høvlet Last meget lave, jfr. Tabel 6. Udførselen af Træmasse, som endliu i 875 alene androg til Ton, beregnet til en Værdi af , har i de sidste 7 Aar udgjort:

17 XI handel Ton til Værdi Kroner, _ Denne Artikel har saaledes en ikke ringe Betydning og nagtet Prisernes Fald har Exportmængden været i stadigt og betydeligt Stigende, saaledes i Aarene 884 til 886 fra til Ton. I Henseende til den anden store Hovedgren af Landets Exporthandel, Fiskehandelen, er det i de foregaaende Aargange af nærværende Statistik bemærket, at 882 og 883 var karakteriserede ved en ganske usædvanlig Nedgang i Udførselsmængderne for samtlige vigtigere Fiskeriprodukters Vedkommende, samtidigt som en exceptionel Stigning i Priserne tjente til at holde Exportens Værdi Høide med de bedste Aar. Det folgende Aar viste netop det modsatte Forhold, nemlig Forøgelse af Mængderne og Nedgang i Priserne, og i samme Retning har i det hele taget Udviklingen gaaet i A arene 885 og Af Klipfisk, der udgjør Hovedproduktet af disse Fiskerier, var saaledes Exporten: Kg. til Værdi Fra 883 til 886 er der altsaa i Henseende til Kvantum en Forøgelse af Millioner Kg., men da Gjennemsnitsprisen samtidigt er gaaet ned fra 5 til 26 Ore pr. Kg., altsaa næsten til det halve, viser Exportværdien en meget betydelig Formindskelse. samme Retning er det gaaet med Udførselen af Tørfisk, hvis Værdi dog ikke i den Grad er gaaet tilbage. Der exporteredes nemlig: Kg. til Værdi E Af Rogn exporteredes Hl. til en Værdi af mod Hl. værd i 885. Prisen har ligesom i 885 været meget lav. Ogsaa for Tran have Konjunkturerne i de senere Aar stillet sig meget uheldige, særligt for de finere Sorter. Medens damprenset Medicintran i 883 gennemsnitlig blev betalt med 80 pr. HI., er den i 884 beregnet til 95, i 885 til 62 og i 886 til 53, anden Medicintran er gaaet ned fra

18 Handei XII 5 pr. Hl. til 65 i 884, 48 i 885 og. 37 i.886, blank Tran fra 60 til 48 i 884, 40 i 885 o'g 32 i 886 o. s. v. Af de forskjellige Sorter exporteredes ialt til Værdi I den for 886 anførte Værdi er indbefattet Hvaltran til et Belob af (885: ). Udførselen af saltet Sild, der var ganet ned fra Ill. til en Værdi af i 88 til Hl. og en Værdi af i 883, androg i 884 til Hl. til en Værdi af , i Hl. til Værdi og i 886: Hl. til Værdi Af de øvrige Fiskevarer fremhæves fersk Laks , fersk Makrel , fersk Sild , røget Sild 7 000, Ansios , Hummer , Fiskeguano , Sæl- og Hvalspæk 000, Hvalolie, Hvalbarder in. m. De 25 Mill., som ifølge det ovenfor Oplyste udgjør den samlede Værdi for 886 af andre norske Udførselsvarer end Fiskeriprodukter og Trævarer (derunder ogsaa indbefattet Træmasse og Fyrstikker), er fordelt paa en stor Mængde tildels meget forskjelligartede Gjenstande, hvoraf ingen endog kun tilnærmelsesvis kan maale sig med de nævnte to Hovedartikler, men soin dog for hvert Aar vokser baade i Antal og i Betydning. Idet man angaaende disse Udførselsvarer henviser til de i Tabelværket indeholdte Oplysninger, skal man her indskrænke sig til at meddele en Fortegnelse over samtlige de Artikler, hvis Exportværdi i 886 oversteg De vigtigste af disse andre norske Ildforselsartikler var: Exportværdi Exportværdi Som og Spiger Bomuldsvarer Smør(Margarin-ogandet) Is Skind Huggen Sten Uldvarer Saalelæder Ertser og Malme Garkobber og gl. Metal Papir og Pap Havre f Skibe Glasvarer Kondenseret Melk Rugmel Foruden de nævnte Artikler udføres der He st e for et Beleb, der antagelig overstiger ; men da Opgaverne over den over Landgmendsen stedfindende Udførsel heraf ere meget mangelfulde, viser den officielle Beregning en betydeligt ringere Værdi.

19 XIII Handel Af mindre Udførselsartikler, der dog i 886 udgjorde et Belo)) af over 000, kan mærkes: Hornkvæg, Fuglevildt, Hermetik, Affaldsmel, Karve, 0 ( ), Bomuldsgarn, Hampe og Lingarn, Hatte og Huer ( ), Lin- og Rapsolie, Lin- og Oliekager, Mursten, Nikkelsten, Feltspat, Apatit, Oxalsyre, Jod, Maskiner ( ), Vognmagerarbeide ( ), Lamper samt Boger ( ). Blandt de ovenfor særskilt nævnte Varer er, som det vil sees, en betydelig Del Industrifrembringelser. For disses Vedkommende er der i Sth. Prp. No. 5 for 88 i Tabelbilaget meddelt detaillerede Oplysninger angaa,ende Indførselen og Udførselen i hvert af Aarene Vi hidsætte i denne Forbindelse nedenstaaende Opgave over den samlede Udforsel af norske Industrifrembringelser, iberegnet Træmasse og nogle andre i nævnte Dokument ikke medtagne Produkter, men ikke hevlet Trælast og heller ikke Medicintran eller andre Transorter, uagtet ogsaa disses Værdi for en Del repræsenterer industrielt Arbeide: gjennemsnitlig a) i b) For 886 er Beregningen udført paa en fra de foregaaende Aar lidt forskjellig Maade, idet navnlig Mel ikke er medregnet, hvorfor man har inddelt Aaret 885 i Litera a og b, af hvilke førstnævnte svarer til de foregaaende Aar og sidstnævnte til Disse Tal vidne i det hele taget om en stærk Udvikling af den norske Exportindustri i Syttiaarene samt Begyndelsen af Ottierne. Siden 883 har imidlertid Exporten været hemmet af de stadigt synkende Prise'', men er alligevel i kvantitativ Henseende gaaet saa meget frem, at Værdien snarere er gaaet frem end tilbage. Forøvrigt henvises til de tabellariske Sammenstillinger med tidligere Aar, der som sædvanligt er meddelte saavel i Anhanget til nærværende Indledning som i selve Tabelværket. Kristiania den 7de Juni 887. A. N. Kiwi-. C

20

21 Anhang.

22 Handel XVI A. Norges Handels- Vægt. 5 6 Værdi. Aar. indførsel. Udførsel. Ialt Indførsel og Udførsel. Indførsel. Udførsel. Kilogram. Kilogram. Kilogram. Kroner. Kroner gj.snitlig ) i ' ) Fra og med 876 er benyttet den «tilstedeværende» Folkemængde og for tidligere Aar den «hjemmehørende» B. Indførselsværdi og Aar. a. b. c. d. e. f. g. 3 4 _ IO II 2 A. I n dfo rselsv ae rdien fordelt efter Beskaffenheden af de Behov, der ved samme søges tilfredsstillede: For_ Beklædningsog tærings" gio en _ T iletgjenstande. stande. Hustilbehør og Ud- styrs- gjen- stande. Kunst _ gjenstande, Bøger Papir etc. Produktionsfor_ i ode', (Raastoffe etc.). Skib s- fornoen d - heder. Skibe. h. Ialt Indførsel: Maskiner Redskaber og lignende Produktionsmidler. til Forbrug (a-d). i Produk- tions-. memed (e-h). Samlet Indforsel (Guld, Sally og rede Penge undtaget ). A,solute Tal Kr gj.sn f r] U (V P 'ocent : pct. pct. pct. pct. pct. pct. pct. pct. pct. pct. pet. 8 i6-70gj.sn ri

23 omsætning med Udlandet. XVII Handel Værdi pr. Indbygger. Ialt Indførsel og Udførsel. Middelfolkemængde. Indførsel. Udførsel. Ialt Indførsel og Udførsel. Aar. Kroner. Kroner. Kroner. Kroner gj.snitlig ) , Folkemængde, Udførselsvaerdi i I 23 B. U d førse svx rdien fordelt efter de Næringsveie, der afgive Gjenstande til Udførsel: a. b. c. d. e. f. g. h. Talt Udførsel: Produkter af Pro- Pro- Pro- Pro- Pro- Produkter af d ukter af dukter af Fisker i- dukter af Mineralri get, Spinde- dukter at d ukter af Jordbrug. Sæl- og Skovdr ft produkter. uforarbeiædledeindu- Industri- halv-eller andre og Hvalfangst riget, helforog Væve- Fædrift g Træ" etc. industri. samtjagt. dede. samt strien. grene. Metaller. Samlet af Udforsel (Guld, Sølv fremmede g rede Penge Varer. undtaget) , pct. pct. pct. pct. pct. pct. pct. pct. pct. pct. pct t 88-85, ,, , , : , , : , a f norske Varer. A0 r.

24 Handel XVIII C. Den udenrigske Omsætning L Værdi. Lande. I Gjennemsnit hvert af K r. A. //Worse/.. Tyskland Storbritannien og Irland Sverige Rusland og Finland 5. Danmark 6. Lande udenfor Europa Holland Frankrige B. Udførsel. 9. Storbritannien og Irland. Sverige Tyskland Spanien II Frankrige Holland 5. Danmark Lande udenfor Europa 7. Rusland og Finland C. Samlet Omsætning. 8. Storbritannien og Irland Tyskland 2(). Sverige Rusland og Finland 2 Danmark '2 Frankrige Lande udenfor Europa 25. Holland Spanien Belgien Italien og Østerrige

25 med de vigtigste Lande. XIX Handel 6 7!I 8 2 II. Procentforhold. Aarene I Gjennemsnit I hvert af Aarene pc.t pct. 88 pct. 884., pct i886. pct. pct. No , ' , I

26 Handel 'XX D. De vigtigste norske Byers udenrigske Omsætning. 4 5 I 6 I Gjennemsnit : i hvert af Aarene Byer o,88t I. Værdi. A. Indførsel:. Kristiania Bergen Trondhjem 4. Sum af disse Byer 5. De øvrige Byer Ialt B. Udførsel:. Kristiania Bergen Trondhjem 4. Sum af disse Byer 5. De øvrige Byer Ialt C. Samlet Omsætning:. Kristiania ' Bergen Trondhj em 4. Sum af disse Byer 5. De øvrige Byer Ialt a II. Procentforhold. A. Indførsel:. Kristiania Bergen Trondhjem 4. Sum af disse Byer 5. De øvrige Byer.. 6. Ialt pct. 45 7M pct pct pct pet B. Udførsel:. Kristiania Bergen Trondhjem 4. Sum af disse Byer 5. De øvrige Byer Ialt C. Samlet Omsætning:. Kristiania Bergen Trondhjem 4. Sum at disse Byer 5. De øvrige Byer..., 6. Ialt

27 Tabeller.

28 Handel 2 Tabel. Summarisk Oversigt over den 2 3 Varemængder. Varegrupper. Indførsel af fremmede Varer. Udførsel af norske Varer. Udførsel af fremmede Varer. Kilogram. Kilogram. Kilogram.. Levende Dyr Madvarer af Dyr Kornvarer Kolonialvarer Frugter, Haveymxter etc Spirituosa og andre Drikkevarer Spindestoffe Garn, Rebslagerarbeide etc Manufakturvarer af Spindestoffe Haar,Fjær,Skind,Ben, Horn og andre (lyriske Stoffe Fabrikater af Haar, Skind, Ben, Horn etc Fedt, Talg, Olie, Tjære, Gummier og lignende,stoffe Fabrikater af Fedt, Talg etc Trævarer, uforarbeidede eller halvforarbeidede Trævarer, forarbejdede Farvestoffe Forskjellige andre Plantestoffe Papir og Arbeider af Papir Andre Fabrikater af Plantestoffe. ' Mineralier : Raastoffe Mineralier: Fabrikater Metaller, raa og halvforarbeidede Metaller i Arbeide Skibe, Vogne, Maskiner etc Ialt Anm. Krone 9/8 Reichsmark = ct --- fr. 39 cent.

29 samlede indførsel og Udførsel. 3 Handel 6 7 Værdi. 8 9 I O Toldbeløb. Indforsel af fremmede Varer. Kroner. Udførsel af norske Varer. Kroner. Udførsel af fremmede Varer. Kroner. Indførselstold, beregnet efter de ifølge Tabel 2 indforte Varemængder. Kroner. Indførselstold, beregnet efter de ifølge Tabel 2, cfr. 3 og 4, forbrugte Varemængder. Udførselstold, beregnet efter de ifølge Tabel 3 udforte Varemængde r. Kroner. I Kroner. No

30 Handel 4 Tabel Mængde, Værdi og Toldbeløb af samtlige indførte Varer Vareslags. Vægt ). Værdi 2). Toldbelob'). Tarif- No. Kg. I. Levende Dyr. Heste og Fol 95 Stkr. Hornkvæg 693 Faar og Lam Svin Andre Dyr * * * * 2 000* Ialt Madvarer af Dyr. Kjød, røget ellers Flesk, røget ellers Pølser og Tunger Rullepølser Corned Beef etc., hermetisk nedlagt Andre Konserver af Dyr Posteier og indkogt Kjodsuppe (Bouillon). Kjodpulver Fisk, fersk saltet eller tørret krydret eller J Sardeller og Ansios Ost Smør Smult og Ister Melk Æg nedlagti anden Ialt , * , 2000* ) Ved Opgaverne over Vægt forstaaes paa enkelte Undtagelser 'leer Varernes Nettovægt ; for de med * betegnede Opgaver er Vægten beregnet i det statistiske Centralbureau. 2) Ved Opgaverne over Værdi forstaaes Varernes Værdi i norsk Havn uden Tillæg af Indførselstold. Værdien er overalt afrundet i Hundreder af Kroner og saaledes ikke medtaget, naar den for en enkelt Varesort har udgjort mindre end 50 3) Toldbeløbet er beregnet ved at sammenholde de opgivne Indførselsmængder med Tarifsatserne, hvorved der er taget Hensyn til de i visse Tilfælde (navnlig for Indførselen fra Sverige) bestemte lavere Satser samt de i Aarets Lob foregaaede Toldforandringer.