Norges officielle Statistik, Tredie Række.

Transkript

1

2 Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége, troisieme série.) No. -85 findes opførte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik m. v Juni 889, S findes opferte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik m. v. Juli 889- December 89, S findes opferte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik m. v. Januar 89- December 894, S Skiftevæseuet 89. (Tableaux des successions et faillites.) 08. De offentlige Jernbaner 89/94. (Rapport sur les chemins de fer publics.) 09. Sindssygeasylernes Virksomhed 89. (Statistigue des hospices d'aliénés.) 0. Fattigstatistik 89. (Statistigue de l'assistance publique.) Folkemængdens Bevægelse 89. (Ilfouvement de la population.). Skolestatistik 89. (Statistigue de l'instruction publ;que.). Norges Skibsfart 89. (Statistigue de la navigation.)

3 NORGES OFFICIELLE STATISTIK. Tredie Række No.. TABELLER VEDK OMMENDE litrges SKBSF A )54 I AARET 89. (Statistique de la navigation de la Norvége pendant l'année 89.) UDGIVNE AF DET STATISTISKE CENTRALBUREAU. KRISTIAN IA. I KOMMISSION HOS H. ASCHEHOUG & CO. 895.

4 For Aargangene se Norges officielle Statistik, Tredie Bakke No., 4, 59; 80, 05, 0, 49, 69, 9. (Norges indenrigske Skibsfart 885 se Norges officielle Statistik, Tredie Række No. 50.) TRYKT I.DET STEENSKE BOGTRYKKERI.

5 Indholdi Indledning Side. a) Den norske Handelsflaade: Tabel. Handelsflaaden ved Aarets Udgang a. Dampfartøier og Seilfartøier underet b. Dampfartoier og Seilfartoier særskilt 6 e. Dampfartoier og Seilfartoier over 50 Ton 8 d. Dampfartoier og Seilfartoier inddelte efter den Fart, i hvilken de hovedsagelig har været sysselsatte 0 e. Dampfartøier, inddelte efter deres Størrelse med Oplysning om Anvendelse, Tonnage, nominel Hestekraft og Bemanding f. Seilfartøier, inddelte efter deres Størrelse med Oplysning om Anvendelse, Tonnage og Bemanding -. Handelsflaadens Tilgang og Afgang i. Aarets Lob 4 a. Dampfartøier. 4 b. Seilfartøier 6 -. Antal og Drægtighed af de i Aarets Lob i Norge eller i Udlandet for norsk Regning nybyggede Fartøier 8 4. Oplysninger om de hjemmehørende Farteiers Bygningsmateriale 9-5. Oplysninger om de i Aarets Lob anmeldte Tab af Skibe 0 b) Skibsfarten mellem Norge og Udlandet: 6. Oversigt over de til Norge ankomne og de fra Norge afgaaede Fartøiers Nationalitet 5 7. Oversigt over Skibsfarten mellem Norge og de forskjellige udenrigske Steder 6-8. De forskjellige Nationers Deltagelse i Skibsfarten mellem Norge og de forskjellige udenrigske Steder 8 9. Skibsfarten paa de enkelte norske Toldsteder a. Oversigt over den samlede ind- og udgaaende Skibsfart b. Skibsfarten paa de enkelte udenrigske Steder : I. Antallet af de med Ladning og i Ballast ankomne Fartoier 4 II. Antallet af de med Ladning og i Ballast afgaaede Fartoier III. Tonsdrægtigheden af de med Ladning ankomne Fartoier 4 IV. Tonsdrægtigheden af de med Ladning afgaaede Fartøjer 46 c. Skibsfarten under hvert enkelt Flag: I. Antallet af de med Ladning og i Ballast ankomne Fartøjer 48 II. Antallet af de med Ladning og i Ballast afgaaede Far -Wier 50 III. Tonsdrægtigheden af de med Ladning og i Ballast ankomne Fartøjer 5 IV. Tonsdrægtigheden af de med Ladning og i Ballast afgaaede Fartøjer 54 V. Tonedrægtigheden af de med Ladning ankomne Fartoier VI. Tonsdroegtigheden af de med Ladning afgaaede Fartøjer 58 VII. Tonsdrægtigheden af de i Ballast ankomne og afgaaede Fartøjer 60 d. Skibsfarten under norsk og under fremmed Flag paa de vigtigste udenrigske Steder : I. Tonsdrægtigheden af de med Ladning ankomne Fartøjer 6 Tonsdrægtigheden af de med Ladning afgaaede Fartøjer 68

6 Side. Tabel 0. Oversigt over de til Norge ankomne og de fra Norge "afgaaede Seilfartøiers Nationalitet 7. Oversigt over de til Norge ankomne og de fra Norge afgaaede Dampfartøiers Nationalitet 7. Oversigt over Seilskibsfarten mellem Norge og de forskjellige udenrigske Steder 74. Oversigt over Dampskibsfarten mellem Norge og de forskjellige udenrigske Steder De forskjellige Nationers Deltagelse i Dampskibsfarten mellem Norge og de forskjellige udenrigske Steder Seilskibsfarten mellem Norge og Udlandet Dampskibsfarten mellem Udlandet og de enkelte norske Toldsteder Detaillerede Oplysninger om Dampskibsfarten mellem Norge og Udlandet 88 a. Mellem de vigtigste norske Toldsteder og udenrigske Steder særskilt for hvert Flag 88 b. De i regelmæssig Dampskibsfart udførte Reiser mellem Norge og Udlandet 0 8. Antallet og Drægtigheden af de ved de norske Toldsteder fra og til Nordishavet (Jan Mayen, Spitsbergen, Davisstrædet rn m.) samt Sydishavet expederede Fartøjer 04 c) Den udenrigske Skibsfart under norsk Flag: - 9. Oversigt over den samlede udenrigske Skibsfart under norsk Flag a. Ankomne norske Fartøjer b. Afgaaede norske Fartøjer 0( 0 0. Oversigt over den samlede udenrigske Dampskibsfart under norsk Flag 4 a. Ankomne norske Dampfartøier 4 b. Afgaaede norske Dampfartoier 8 -. Beregnet Bruttofragt af norske Fartøier ved den udenrigske Skibsfart a. Ankomne Fartøjer b. Afgaaede Fartøjer 6 o. Opgave over Bruttofragten særskilt for den norske Fart og Fragtfarten 0 d) Anhang: -. Antallet af remte og hjemkomne Søfolk i Aarene , fordelte paa de enkelte Indrulleringskredse 6 -. Søfolk romte fra norske Fartøjer i 89, fordelte efter Rømningsstedet 7-4. De rømte og hjemkomne Søfolks Aldersforhold ifølge Opgaver fra Kristiania, Drammens, Kristiansands og Trondhjems Indrulleringsdistrikter for de rømtes og fra Kristiania og Kristiansands Distrikter for de hjemkomnes Vedkommende 8

7 Table des matiéres. Introduction Pages. a) Marine marchande: Tableau n. Effectif de la marine marchande á la fin de l'ann.ée a. Navires vapeur et h voiles réunis b Navires vapeur et h voiles séparément 6 c. Navires à vapeur et h voiles au-dessus de 50 tonneaux 8 d. Navires à vapeur et h voiles classes d'aprés leur emploi 0 e. Navires à vapeur, classes par categories de tonnage et d'aprbs l'emploi f. Navires h voiles, classes par categories de tonnage et d'aprbs l'emploi - -. Accroissements et extinctions 'de la marine marchande pendant l'année 4 a. Navires h vapeur 4 b. Navires h voiles 6. Construction de navires pendant l'année 8-4. Matiéres de construction des navires existants 9-5. Naufrages et échouements 0 b) Mouvement de la navigation entre la Norvége et l'étranger: - 6. Résumé par pavillon 5-7. Résumé par pays de provenance et de destination 6-8. Navigation par pays et par pavillon 8-9. Mouvement des donanes a. Résumé b. Navigation par pays : I. Nombre des entrées des navires chargés et sur lest 4 II Nombre des sorties des navires chargés et sur lest 8 III. Tonnage des entrées des navires chargés 4 IV. Tonnage des sorties des navires chargés 46 C. Navigation par pavillon : I. Nombre des entrées des navires chargés et sur lest 48 II. Nombre des sorties des navires chargés et sur lest 50 III. Tonnage des entrées des navires chargés et sur lest 5 IV. Tonnage des sorties des navires chargés et sur lest 54 V. Tonnage des entrées des navires chargés 56 VI. Tonnage des sorties des navires chargés 58 Aril. Tonnage des entrées et des sorties des navires sur lest 60 d. Navigation par pays et par pavillon : I. Tonnage des entrées des navires chargés 6 H. Tonnage des sorties des navires chargés Résumé de la navigation á voiles, par pavillon 7 -. Résumé de la navigation á vapeur, par pavillon 7 -. Résumé de la navigation h, voiles, par pays de provenance et de destination 74 - Résumé de la navigation vapeur, par pays de provenance et de destination..,,,,..,,, 76

8 . Pages. Tableau n 4. Navigation á vapeur par pays et par pavillon Résumé de la navigation h voiles Résumé de la navigation h vapeur Données détaillées sur la navigation h vapeur 88 a. Mouvement entre les principaux ports norvégiens et étrangers, par pavillon 88 b. Navigation A, vapeur réguliére entre la Norvége et l'étranger Expéditions dans les mers arctiques et antarctiques 04 c) Mouvement de la navigation norvégienne à l'étranger: Résumé du mouvement de la navigation norvégienne t l'étranger..,. 06 a,. Entrées des navires norvégiens 06 b. Sorties des navires norvégiens 0-0. Résumé du mouvement de la navigation h vapeur norvégienne à l'étranger 4 a. Entrées des navires t vapeur norvégiens 4 b. Sorties des navires vapeur norvégiens Produit brut de la navigation n.orvégienne h l'étranger a. Navires entrés b. Navires sortis 6 c. Produit brut avec distinction de la navigation entre la Norvége et l'étranger et entre deux pays étrangers 0 d) Appendice: - -. Nombre des marins qui ont déserté ou retourné pendant les années , par districts Manns déserteurs en 89, par port où la désertion a eu lieu Marius déserteurs (districts de Christiania, de Drammen, de Christiansand et de Trondhjem) et déserteurs retournés (districts de Christiania et de Christiansand), par age 8

9 Indledning. Den nor ske Han delsflaades Størrelse var ved Udgangen af 89, som følger: Antal. Drægtighed i Ton. (Ny Maaling.) ) Dampskibe Seilskibe Tilsammen Da Handelsflaaden den December 89 talte Fartøier med en Drægtighed af I Ton, viser der sig altsaa i Henseende til Antallet en Forøgelse af 6 Fartøier, medens Drægtigheden viser en tilsyneladende Formindskelse af Ton. I Virkeligheden var imidlertid Tonnagen, bortseet fra de ved Ommaaling bevirkede Forandringer, alene formindsket med 6 5 Ton, regnet efter den nye Maaling, eller med 67 Ton, regnet efter den ældre Maalin g. ) For endel endnu ikke ommaalte Damp fa r tøier er deres Drægtighed bleven omberegnet til ny Tonnage ved at fradrage : for Dampskibe under 00 Ton: 5 O/; Ton : Vo ; ' Ton : 6.6 /0; Ton : 6.5 %; over 000 Ton : 6.0 O/ Forholdstal er byggede paa henholdsvis 7,, 57, 54 og 7 Ommaalinger.) Derimod har man for Seilskib en e s Vedkommende ikke fundet det fornødent eller hensigtsmæssigt at foretage en tilsvarende Beregning, dels fordi Forskjellen mellem gammelt og nyt Maal her er forholdsvis mindre, dels fordi Beregningen vilde have været meget vidloftig. Hedge Erfaring fra endel Ommaalinger skulde man forøvrigt antage, at der vil blive et Fradrag af 6.5 Vo ved Seilfartøier under 00 Ton (ifølge 0 Ommaalinger) og for de øvrige Klasser et Fradrag af henholdsvis.8 /0 (48 Fartøier),.6 /0 (6),.5 O/0 (4) og.8 Vo (5). Middeltallet heraf bliver, efter Handelsflaadens Fordeling paa de forskjellige Størrelsesklasser,.6 Vo. Da nu de indtil den Decbr. 89 stedfundne Ommaalinger har formindsket Seilskibstonnagen med Ton, skulde efter.6 Vo ca Ton have været ommaalte og altsaa ca Ton gjenstaa at ommaale, hvoraf.6 0/0 udgjør Ton. Seilskibsflaadens virkelige Størrelse den Decbr. 89 skulde altsaa efter ny Maaling have udgjort ca Ton eller, da denne Beregning ikke kan ansees ganske sikker, sandsynligvis noget over Tom

10 Il Af Dampskibe fandtes ved Udgangen af 89: 767. der efter den ældre Maaling udgjorde Ton og efter den nye (med Reduktion for endel endnu. ikke ommaalte Fartøier) 0 06 Ton. Der var altsaa for Dampskibenes Vedkommende en Forøgelse i Antallet af 4 Fartøier, medens deres Drægtighed tilsyneladende er bleven formindsket med 855 Ton, men i Virkeligheden forøget med 8 9 Ton. Regnet efter den ældre Maaling var Tonnagen ved Udgangen af 89: , hvilket i Sammenligning med 89 viser en Forøgelse af 54 Ton. Seilskibene udgjorde ved Udgangen af 89: 6 79, drægtige Ton, efter den da gjældende Maaling. Ved senere Ommaalinger er denne Tonnage formindsket med Ton, altsaa til Ton. Herefter viser Seilskibene sig at være formindskede i 89 med 7 Fartoier; Tonnagen viser tilsyneladende en Formindskelse af 4 7 Ton, men er i Virkeligheden aftaget med 4 68 Ton. Naar hver Dampskibston regnes lig Seilskibston efter den ældre Maaling og.6 Ton efter den nye Maaling, stiller Fartoiernes efter Effektiviteten beregnede Tonnage sig, som følger for de 0 sidste Aar V ed Udgangen af Aaret: Reg.-Ton. Dampskibe. Beregnede Ton. Sejlskibe, Reg.-Ton. Tilsammen beregnede Ton. Procenter i Forhold til den samlede beregnede Dampskibe. Sejlskibe ) i) Tallene over Stregen er Drægtigheden efter den ældre Maaling, Tallene under Stregen efter den nste Maaling.

11 III Handelsflaadens Tilgang og Afgang i Aarene 89 og 89 sees af nedenstaaende Opgave a) Dampskibe Antal. Ton. Antal. Ton. Tilgang : Ved Nybygning her i Landet Indkjob fra Udlandet Tilgang ialt Afgang: Ved Salg til Udlandet Forlis Ophugning Afgang ialt A ltsaa Netto-Tilgang b) Sejlskibe. Tilgang: Ved Nybygning her i Landet In.dkjob fra Udlandet Tilgang ialt Afgang : Ved Salg til Udlandet Forlis Ophugning Afgang ialt Altsaa Netto-Afgang Angaaende Aarsagen til Uoverensstemmelsen mellem den efter Tilgangs- og Afgangsopgaverne samt den efter Skibsfortegnelserne direkte beregnede Forandring i Henseende til Handelsflaaden henvises til de i tidligere Aargange givne Forklaringer (se navnlig Aargang 875). Tilgangen af Dampfarteier ved Nybygning og ved lijob har i de sidste 5 Aar været : Ved Nybygning i Norge. Ved Nybygning i Udlandet. Ved Indkjob fra Udlandet. A a r. Antal. Ton Antal. Ton. Antal. Ton ) ) 6 56 ) ) I denne Tabel samt i den folgende over Forlis er Opgaven, for Sammenligningens Skyld anført efter den gamle Maaling. Efter den nye udgjorde Tonnagen af de nybyggede og indkjobte Darnpfartoier henholdsvis 886, og 8 50 Ton, og af de forliste Dampskibe 4 7 Ton.

12 Af Seilfartoier har Tilgangen i de samme Aar været : Ved Nybygning i Norge. Ved Nybygning i Udlandet. Ved Indkjob fra Udlandet. A a r.fartøjer.ton.fartøjer.ton. Fartøier. Ton Angaaende det til Fartøierne anvendte Bygningsmateriale meddeles Oplysninger i Tabel 4. Hedge de dersteds meddelte Opgaver, der forøvrigt ikke er ganske fuldstændige, havde Norge ved Udgangen af 89: Af Jern- eller Staalskibe : 699 Dampfartøier, dr Ton, og 6 Seilfartøier, dr Ton, og af Træskibe: Dampfartøier, dr Ton, og Seilfartoier, dr Ton. Antallet og Drægtigheden af de forlist e Skibe har i de sidste 0 Aar udgjort, som følger Aar. Antal. Dampskibe. Drægtighed i Ton. Antal. Sejlskibe. Drægtighed i Ton , ) Tilsammen : I Forhold til den gjennemsnitlige Drægtighed, som i førstnævnte Femaar var 98 Ton Dampskibe og Ton Sejlskibe og i sidstnævnte Femaar henholdsvis og 47 8 Ton, udgjorde de aarlige Forlis af Dampskibe i forste Femaar gjennemsuitlig.76 Pct. og i andet Femaar.69 Pct., af Sellskibe derimod henholdsvis 4.48 og 4.9 Pct. aarlig. Se Note Side TU.

13 Angaaende de ved Forlisene indtrufne Tab af Menneskeliv indeholder Tabel 5 endel, dog ikke fuldstændige Opgaver. Af Besætningen paa de i 89 forliste 9 Fartøier, 5 Mand, skal der saaledes være omkommen 65 Sømænd samt Passager, i Personer, i 89 8 Personer og i Sømænd samt Passagerer. Skibsfarten mellem Norge og Udlandet beskjæftigede i 89 - regnet efter Antallet af Skibsexpeditioner - 55 Farteier, med en samlet Drægtighed af Ton ), for Indgaaende og 699 Fartøier, dr Ton, for Udgaaende. Heraf havde de med Ladning ankomne eller afgaaede Farteier følgende Drægtighed : Ankomne. Afgaaede. Sejlskibe Ton Ton Dampskibe Ialt 79 8 Ton 6 50 Ton. Den med Varer bestuvede Drægtighed af Dampfartøierne udgjorde ifølge Tabel for Indgaaende og for Udgaaende Ton. Gaar man ud fra, at samtlige som ladte opførte Seilfartøier har indehavt fuld Ladning, skulde den bestuvede Del af Drægtigheden have udgjort 06 5 Ton for Ind.- gaaende og Ton for Udgaaende. Hovedtrækkene af denne Skibsfart for de sidste 0 Aar vil sees af nedenstaaende Tabel, der viser Bestuvningen (angivet i Tusinder af Ton) af de i Aarene med Ladning ind- og udgaaede Fartoier. Bestuvning af ladte Fartøjer angivet i Tusinder af Ton. Aar. Indgaaende. Udgaaende. Seil. Damp. Tilsammen. Seil. Damp. Tilsammen vA , I det Folgende er Drægtigheden overalt anført efter den ældre VIaaling,

14 VI Det vil al disse Tal sees, at for den indgaaende Skibsfarts Vedkommende var de ladte Fartøiers Bestuvning af orntrentlig den samme Størrelse som i de to foregaaende Aar. For den udgaaende Skibsfarts Vedkommende var ligeledes Bestuvningen omtrent som i 89. Betragter man Seilskibsfarten og Dampskibsfarten liver for sig, vil det sees, at Tonnagen af de ladte Seilfartøier saavel for Indgaaende som for Udgaaende er gaaet adskilligt ned og, navnlig for den udgaaende Skibsfarts Vedkommende, ikke paa langt near kan maale sig med hvad den udgjorde i Decenniets forste Aar. Derimod er Dampskibstonnagen steget meget betydeligt, idet Bestuvningen af indgaaende Dampskibe er gaaet op fra Ton i 884 til Ton i 89 og Bestuvningen af udgaaede Dampskibe fra til Ton. Regnet efter Bestuvningen skulde i Procent, altsaa mere end / af de indførte, og 46.4 Procent af de udførte Varer være transporteret i Dampskibe. De tilsvarende Forholdstal for det foregaaende Aar var 65. og 4.0 Procent. Af den samlede med Ladning ind- og udgaaende Tonnage, Seil og Damp underet, faldt 78 5 Ton eller 65.7 Pct. paa norske og Ton eller 4. Pct. paa fremmede Fartøier (Tabel 6). Medens der i denne Henseende ikke er nogen særdeles væsentlig Forskjel mellem den indgaaende og den udgaaende Skibsfart, idet norske Skibe af hin besørgede 6. Pct. og af denne 69.0 Pct. - fremmede Skibe henholdsvis 8.7 og.0 Pct. -, stiller derimod Forholdet sig helt forskjelligt, naar man sammenligner Seilskibsfarten med Dampskibsfarten. Regnet procentvis udgjorde nemlig paa den ene Side det norske og paa den anden Side de fremmede Flags Andel: I Seilskibsfarten. I Dampskibsfarten. Overhovedet. Norske. Fremmede. Norske. Fremmede. Norske. Fremmede Pct. 9.9 Pct Pct. 5.4 Pct. 6.5 Pct. 6.5 Pct Man ser heraf, at i det sidste Aar mere end 4/5 af Seilskibsfarten henimod /5 af Dampskibsfarten er bleven besørget af norske Skibe. Af Tabellen fremgaar bl. a., at de norske Fartoiers Andel i Transporten for Dampskibsfartens Vedkommende, efter i nogle Aar at have været stationær, i de senere Aar i det hele taget har været i Stigende. Hvad Sejlskibsfarten angaar, gik de fremmede

15 VII Fartoiers Andel i Aarene mellem 870 og 877 op fra 5 Pct. til 0. Pct., medens der fra det sidstnævnte Aar indtraadte en afgjort Tilbagegang, om der end i enkelte Aar kan have vist sig en ubetydelig Stigning. I Tabel 9 o. fig. er der gjort Rede for den samlede udenrigske Skibsfart under norsk Flag og den derved indvundne Fragtfortjeneste. Efter de foreliggende Opgaver er der af norske Fartoier ialt udfort 5 45 Reiser, hvoraf 95 mellem Norge og Udlandet og 0 mellem fremmede Havne indbyrdes. Disse Reiser falde under folgende Hovedgrupper: Seilfartoier Dampfarteder. Antal Reiser. Antal Reiser. Ankomne til Norge fra Udlandet Ladte Ball Ankomne til Udlandet fra Norge Ladte Ball Ankomne i Fragtfart Ladte Ball Tilsammen Ladte Ball Ialt I Lobet at 89 sysselsattes i udenrigsk Fart gjennemsnitlig 40 Dampskibe, dr Ton, og 857 Seilskibe, dr Ton. Gaar man nu ud fra, at Dampfartei med Hensyn til Effektivitet veier op mod Seilfartøier, faar man ud, at der i 89 skulde til udenrigsk Fart have været anvendt beregnede Farteier med en Drægtighed af Ton. Paa hvert beregnet Fartøj falder der altsaa gjennemsnitlig 5 Reiser, og -da Drægtigheden at de med Ladning ankomne Fartoier var Ton, skulde hvert Fartøi overhovedet have havt.7 Ladning paa Kjølen. Udføres denne Beregning særskilt for Dampfartoierne, vil man finde, at hvert af disse gjennemsnitlig har udført 5 Reiser og havt noget over 5 Ladninger paa Kjølen.

16 wit Den ved vor udenrigske Skibsfart optjente Br utt o f ragt er ifølge Tabel : Aar. For Sejlskibe. For Dampskibe. Tilsammen. Kr. Kr. Kr Efter dette skulde vore Fartøjer i 89 have opseilet ca. 6 / Million Kr. mindre end i det foregaaende Aar ; denne Formindskelse falder udelukkende paa Seilskibene, for hvilke Fragtbeløbet er gaaet ned over 0 Millioner Kr., medens det derimod for Dampskibene er steget med over / Million Kr. Sammenlignes Bruttofragten med den i udenrigsk Fart sysselsatte Tonnage, vil man finde, at der i 89 optjentes for hver Seilskibston 40, Kr. og for hver Dampskibston 5 Kr. Til Sammenligning hidsættes folgende Opgaver: Sejlskibe 49 Kr. 45 Kr. 47 Kr. 55 Kr. 70 Kr. 58 Kr. 48 Kr. 46 Kr. 40 Kr. Dampskibe Dampskibenes Indtægter har dog i Virkeligheden været lidt større, da der i den opgivne Bruttofragt ikke er medregnet den Fragt, som er opseilet i indenrigsk Fart af Fartøjer, der sysselsættes i kombineret inden- og udenrigsk Fart. Ligeledes kan mærkes, at de Dampskibe, der har været sysselsatte i Frugtfarten til Nordamerika etc., har havt Kul og Havneudgifter frit ; se nærmere herom Anm. Side 4. Den i de sidste 5 Aar optjente Bruttofragt fordeler sig paa folgende Maade mellem den norske Fart a: Skibsfarten mellem Norge og Udlandet, og Fragtfarten. Aar. Norsk Fart. Fragtfart. Seilskibe. Dampskibe. Tilsammen. Seilskibe. Dampskibe. Tilsammen. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr

17 Ix Til nærmere Oplysning om Hovedfelterne for den norske Skibsfart hidsættes omstaaend.e Tabel, der viser den paa de forskjellige Lande optjente Bruttofragt saavel i 89 som for Sammenligningens Skyld ogsaa i 89 og 89. (Se næste Side.) Det vigtigste Felt for Handelsflaadens Virksomhed har i de senere Aar været Farten mellem Nordamerika og Europa, navnlig England. Ved Deltagelse i Exporten fra de Forenede Stater har norske Skibe i 89 optjent Kr. (mod 0.7 Mill. Kr. i 89 og 5.7 Mill. Kr. i 89); lægges hertil det ved Skibsfarten fra de Britiske Besiddelser i Nordamerika optjente Beløb, Kr., samt endvidere Kr. som Udbytte af den indgaaende Skibsfart paa disse Lande, udkommer et samlet Beløb i 89 af vel 7 Mill. Kr. (i 89: næsten 4 / Mill. Kr. og i 89 omtrent 8 Mill. Kr.) eller mere end /5 af den hele Bruttofragt. Ved Transport fra England optjentes 6 4/5 Mill. Kr., fra Norge 4 /5 Mill. Kr. og fra Sverige 6 /5 Mill. Kr. Tages derimod Hensyn til de Lande, til hvilke Ladningerne føres hen, falder den største Bruttofragt paa Storbritannien og Irland med Kr., dernæst paa Sydamerika med Kr., Norge med Kr., Frankrige med Kr., Tyskland med Kr., o. s. v. En særdeles betydelig Nedgang i den ved Skibsfarten optjente Bruttofragt er i de senere Aar indtraadt i Farten paa Sydamerika, dog er der i 89 nogen Opgang navnlig for den udgaaende Skibsfarts Vedkommende. Den i 89 for de Forenede Staters Vedkommende indtraadte betragtelige Stigning i Bruttofragten har ikke fortsat sig, idet Fragten er gaaet tilbage og endog staar under det i 89 optjente Beløb. Skibsfarten paa Frankrige og Tyskland er gaaet tilbage i Sammenligning med de to foregaaende Aar. Det samme gjælder i end Mere Grad Skibsfarten paa Australien. Antallet af rømte norske Søfolk og af de efter tidligere Rømninger hjemkomne Søfolk er af Indrulleringscheferne opgivet : Rømte Hjemkomne Efter de fra Konsulerne meddelte Opgaver over Søfolk romte fra norske Fartøier, skulde derimod Antallet af Rømninger udgjore

18 Bruttofragt (udtrykt i Tusinder af Kr) optjent af norske Fartøjer. Lande. For Indgaaende. 89. For Udgaaende. Tilsammen Storbritannien og Irland 686.o o o Norge Forenede Stater Sydamerika Frankrige Sverige Rusland og Finland Tyskland Vestindien, Mexiko, Centralamerika Britisk Nordamerika Syd- og Østasien Italien, Malta, Østerrige s o 500.o 5 5.o 076.o o 4 40.o o o o 9 40.o 409.o 6 4.o o 8 54.o o o o o og Ungarn 5.o 74.o 57.o Spanien samt Gibraltar. Nederlandene.... Belgien Afrika Danmark, Island, (Færoerne) Australien Tyrkiet, Rumænien, Grækenland Portugal. 479.o 0.o 500.o ,o 64.o 4.o o o 80.o 665.o 65.o 90.o 6.o.7 55.o o , o o Tilsammen ') ) ') Da disse Summer indbefatte saavel den for Indgaaende som den for Udgaaende optjente Fragt og saaledes hvert Fragtbeløb er regnet to Gange bliver de her opførte Belob det dobbelte af den samlede Bruttofragt.

19 XI Antallet af Rømninger i 89 er gaaet betydelig ned saavel efter Indrulleringschefernes som efter Konsulernes Opgaver. Som tidligere bemærket, omfatter imidlertid de førstnævnte Opgaver kun en Del af det virkelige Antal af Rømte, medens paa den anden Side det af Konsulerne opgivne Antal af Rømninger indbefatter adskillige Udlændinger samt tidligere romte, men atter forhyrede norske Søfolk. Af opsparede Hyrebeløb hjemséndtes i 89 gjennem de forenede Rigers Konsuler af 4 norske Sømænd tilsammen Kroner (kfr. Meddelelser fra det statistiske Centralbureau, te Bind, No. ). I de 4 foregaaende Aar var de tilsvarende Tal følgende : Antal Sømænd Kroner Siden denne Foranstaltnings Begyndelse i Mai 869 og indtil Udgangen af 89 er der af 7 Sømænd hjemsendt ialt Kroner. Betydelige opsparede Beløb hjemsendes forovrigt paa anden Maade, bl. a. gjennem skandinaviske Semandshjem. Man finder at burde gjøre opmærksom paa, at de ved kgl. Resolution af 4 September 89 indførte nye Regler for Fartoiernes Maaling, og navnlig den' Omstændighed, at disse Regler tildels skulde træde i Kraft allerede fra Oktober s. A., i ikke liden Grad har forøget Arbeidet ved Skibsfartsstatistiken, saavel hvad angaar Opgaverne over hjemmehørende Fartøier som over Skibsfartens Bevægelse, og derved forsinket Udgivelsen af denne Statistik. Det statistiske Centralbureau, Kristiania Mai 895. A. N. Kiwi-, Aug. C. Mohr.

20 Den norske Handelsflaade ved Udgangen af Aaret 89. (Situation de la marine marchande à la fin de Pannée 89.)

21

22 Tabel I. Handelsflaaden ved Aarets Udgang. a. Dampfartoier og Seilfartoier underet. HandelsfIaade 89. Landsdele. ) Samtlige Fartøjer Fartøjer over 50 Ton. Antal. Bemanding. Antal. Bemanding. I. Riget Heraf Rigets Bygder Byer II. Bygderne amtsvis. Smaalenene Akershus Buskerud Jarlsberg og Larvik Bratsberg Nedenes Lister og Mandal Stavanger Sondre Bergenhus Nordre Bergenhus Romsdal Sondre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordland Tromso Finmarken III. Byerne amtsvis. Smaalenene Akershus Kristiania Buskerud Jarlsberg og Larvik Bratsberg Nedenes Lister og Mandal Stavanger Bergen Nordre Bergenhus Romsdal Sondre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordland Tromso Finmarken IV. Bygderne fogderivis. Idde og Marker Moss Rakkestad Aker og Follo Buskerud Jarlsberg Larvik Bamle g , ' ' G ' a , , , a ) Skibe, der tilhorer flere forskjellige Eiere, er som hidtil anseede hjemmehørende der, hvor den korresponderende Reder er bosat. Opgaverne viser derfor ikke noiagtigt, hvorledes Eiendom i Skib er fordelt mellem de forskjellige Landsdele, og specielt ikke, hvorledes den er fordelt mellem Land og By, idet det ofte er Tilfældet, at Parter af Skibe, der bestyres i Byerne, eies i de omliggende Landdistrikter. *

23 Handelsflaade Tabel (Forts.). Handelsflaaden ved Aarets Udgang. a. (Forts.) Dampfartoier og Seilfartoier underet. Landsdele Samtlige Fartoier. Fartøjer over 50 Ton. Antal. Bemanding. Antal. Bemanding. IV. Bygderne fogderivis. (Forts.) Nedre Telemarken Nedenes Mandal Lister Jæderen og Dalene Ryfylke Sondhordland Nordhordland Hardanger og Voss Sogn Sønd- og Nordfjord Sondmor Romsdal Nordmør Fosen Orkedalen Strinden og Selbu Stj or- og Værdalen Inderoen Namdalen Sondre Helgeland Nordre Helgeland Salten Lofoten og Vesteraalen Senj en og Tromso Alten Hammerfest Tanen V. De enkelte Byer. Fredrikshald Sarpsborg Fredrikstad Moss Son Hvitsten Drøbak Kristiania Drammen Holmsbu Svelviken Holmestrand Horten Aasgaardstrand Tønsberg Sandefjord Larvik Kragerø Langesund Stathelle

24 5 ilandelsfiaade 89. Tabel (Forts.). Handelsflaaden ved Aarets Udgang. a. (Forts.) Dampfartoier og Seilfartoier underet. Landsdele Samtlige Fartoier. Fartoier over 50 Ton. Antal. Bemanding. Antal. Bemanding. V. De enkelte Byer. (Forts.) Brevik Porsgrund Skien Østerrisor Tvedestrand Arendal Grimstad Lillesand Kristiansand Mandal Farsund Flekkefjord Sogndal Egersund Sandnes Stavanger Skudeneshavn Kopervik Haugesund Bergen Flom A alesund Molde Kristiansund Trondhjem Levanger Stenkjær Namsos Mosjøen Bodo Tromso Hammerfest Vadsø Vardo

25 ilandelsflaade 89. Tabel (Forts.). Handelsflaaden ved Aarets Udgang. b. Dampfartoier ag Seilfartoier særskilt. Landsdele. Dampfartoier. 456 Seilfartoier. Antal. ) Bemanding. Antal. Bemanding. I. Riget Heraf Rigets Bygder... Byer II. Bygderne amtsvis. Smaalenene Akershus Buskerud Jarlsberg og Larvik Bratsberg Nedenes Lister og Mandal Stavanger Sondre Bergenhus Nordre Bergenhus Romsdal Sondre Trondhjeta Nordre Trondhjem Nordland Tromso Finmarken ) Byerne amtsvis. Smaalenene Akershus Kristiania Buskerud Jarlsberg og Larvik Bratsberg Nedenes Lister og Mandal Stavanger Bergen Nordre Bergenhus Romsdal Sondre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordland Tromso Finmarken ssl ) Efter ny Maaling. ) Heraf tilhører 8, drægtige 8 Ton og med 08 Mands Besætning, Amtskommunen.

26 7 Handelsflaade 89. Tabel (Forts.). Handelsflaaden ved Aarets Udgang. b. Dampfartøier og Seilfartøier særskilt. Landsdele Dampfartoier. Seilfartøier. Antal. Bemanding. Antal. Bemanding. IV. De enkelte Byer 9. Fredrikshald Fredrikstad Moss Hvitsten Drobak Kristiania Drammen Holmestrand Tønsberg Sandefjord Larvik Kragerø Langesund Brevik Porsgrund Skien Osterrisør Tvedestrand Arendal Grimstad Kristiansand Mandal Farsund Flekkefjord Egersund Sandnes Stavanger Skudeneshavn Haugesund Bergen Flom Aalesund Molde Kristiansund Trondhjem Levanger Stenkjær Namsos Mosjøen Bodo Tromso Vadsø , ) Her er alene opfort de Byer, hvor Dampskibe er hjemmehørende ; for de øvrige se Side 4 fg.

27 H andelsflaade Tabel (Forts.). Handelsflaaden ved Aarets Udgang. c. Dampfartoier og Seilfartoier over 50 Ton. Landsdele. 4, Dampfartoier. 45 Seilfartoier. Antal. Bemanding. Antal. Bemanding. 6 I. Riget Heraf Rigets Bygder... Byer S7 II. Bygderne amtsvis. Smaalenene Akershus Buskerud Jarlsberg og Larvik..... Bratsberg Nedenes Lister og Mandal Stavanger Sondre Bergenhus Nordre Bergenhus Romsdal Sondre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordland Tromso Finmarken ) III. Byerne amtsvis. Smaalenene Akershus Kristiania Buskerud Jarlsberg og Larvik Bratsberg... Nedenes Lister og Mandal Stavanger Bergen Nordre Bergenhus Romsdal Sondre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordland Tromso Finmarken , Tilhorer Amtskommunen.

28 Tabel (Forts.). Handelsflaaden ved Aarets Udgang. c. (Forts.) Dampfartoier og Seilfartøier over 50 Ton. llandelsflaade 89. ' M...0,..., Landsdele. Dampfartøier. 8enfartoier. Antal. Bemanding. Antal. Bemanding. IV. De enkelte Byer ). Fredriksbald Fredrikstad Moss Kristiania Drammen Tønsberg Sandefjord Kragerø Brevik Porsgrund Skien Østerrisor Tvedestrand Arendal Grimstad Kristiansand Mandal Farsund Flekkefjord Egersund Stavanger Skudeneshavn Haugesund Bergen Florø A alesund Molde 6 6 Kristiansund Trondhjem Levanger 96 7 Stenkjeer Namsos Bodo Tromso Vadsø 58 7,- Se Note Side 7,

29 Handelstlaade Tabel (Forts.). Handelsflaaden ved Aarets Udgang. d. Dampfarteier og Seilfarteier, inddelte efter den Fart, i hvilken de hovedsagelig har været sysselsatte. I 4 I 5 I. Dampfartoier. Landsdele. Indenrigsk Kystfart. Udenrigsk Fart. Sæl-, Hvalros-, Hvalog Bottlenosefangst. Antal. Antal. Antal. I. Riget Heraf Rigets Bygder... Byer II. Bygderne amtsvis. Smaalenene Akershus Buskerud Jarlsberg og Larvik Bratsberg Nedenes Lister og Mandal Stavanger Søndre Bergenhus Nordre Bergenhus Romsdal Sondre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordland Tromso Finmarken HI. Byerne amtsvis. Smaalenene Akershus Kristiania Buskerud Jarlsberg og Larvik Bratsberg Nedenes Lister og Mandal Stavanger Bergen Nordre Bergenhus Romsdal Sondre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordland Tromso Finmarken

30 Tabel l (Forts.). Handelsflaaden ved Aarets Udgang. Handeldiaade ^89. d. Dampfartoier og Seilfartoier, inddelte efter den Fart, i hvilken de hovedsagelig har været sysselsatte. Landsdele. I, I 4 5 I 6 Indenrigsk Kystfart samt indenrigske Fiskeexpeditioner. Seilfartoier. Udenrigsk Fart. Sæl-, Hvalros-, Hvalog Bottlenosefangst. Antal. Antal. Antal. I. Riget Heraf Rigets Bygder. Byer Il. Bygderne amtsvis. Smaalenene Akershus Buskerud Jarlsberg og Larvik.... Bratsberg Nedenes Lister og Mandal Stavanger Sondre Bergenhus Nordre Bergenhus Romsdal Sondre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordland Tromso Finmarken III. Byerne amtsvis. Smaalenene Akershus Kristiania Buskerud Jarlsberg og Larvik Bratsberg Nedenes Lister og Mandal Stavanger Bergen Nordre Bergenhus Romsdal Sondre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordland Tromso Finmarken

31 Handelsflaade f 89. Tabel (Forts.). Handelsflaaden ved Aarets Udgang. e. Dampfartøier, inddelte efter deres Størrelse med Oplysning om Anvendelse, Tonnage, nominel Hestekraft og Bemanding. I I0 Fartoiernes. Riget.. Rigets Bygder.. Rigets Byer. Tonnag:e. Antal. Tonpage. Nominel Hestekraft. Beman_ di ng. A Antal. Antal.. Bemandi Bemanding. I. Dampfartoier overhovedet : Under 0 Ton ! _ ! l Tilsammen 80 86õ :hider 0 Ton.. II. Dampfartoier, beskjæftigede i indenrigsk Kystfart: L ! L Tilsammen & ' III. Dampfartoier, beskjæftigede i udenrigsk Fart: iinder 0 Ton [ [ i )ver 600 ) Tilsammen IV. Dampfartoier, beskjæftigede ved Sæl-, Hvalros-, rival- og Bottlenosefangst: Under 0 Ton ? Tilsammen ) Se ovenfor under I.

32 Handelsflaade 89. Tabel (Forts.). Handelsflaaden ved Aarets Udgang. f. Seilfartoier, inddelte efter deres Størrelse med Oplysning om Anvendelse, Tonnage og Bemanding. Fartoiernes. Riget. 4 5 I Rigets Bygder.. Rigets Byer. Bemanding. Bernal'-, ding. Antal. Bemanding. Antal. Antal. Under 0 Ton Tilsammen I. Se lfartoier overhovedet: IV. Seilfartoier, beskjæftigede ved Sæl-, Hvalros-, Hval- og Bottlenosefangst: Under 0 Ton Tilsammen II. Seilfartoier, beskjæftigede i indenrigsk Kystfart samt ved indenrigske Fiskeexpeditioner : Under 0 Ton Tilsammen Under 0 Ton over 600 ) Tilsammen III. Seilfartoier, beskjæftigede i udenrigsk Fart: Ass I Se ovenfor under I.

33 Handelsflaade 89., MINM, 4 Tabel. Handelsflaadens Til.- a. Damp- Landsdele Nybyggede i Norge. Nybyggede i Udlandet for norsk Regning. Tilgang. Ellers tilkjebte fra Udlandet. Tilkjøbte eller overflyttede fra indenlandske Steder. Antal.! Antal. Antal. Antal. I. Riget Fartøjer 0 over Ton Af samtlige Skibe faldt: paa Rigets Bygder Byer I II. Bygderne amtsvis. Jarlsberg og Larvik.. Lister og Mandal... Nordre Bergenhus Nordland Tromso Sl III. De enkelte Byer Fredrikshald Fredrikstad 457 Moss 9G Hvitsten 0 Kristiania 446 Drammen Tønsberg Sandefjord 4 65 Kragerø Arendal Stavanger Skudeneshavn Haugesund Bergen Kristiansund Trondhjem 7 Levanger 96 Bodø 57 Tromso

34 5 Handelsflaade 89. gang og Afgang i Aarets Lob. fartøjer. = 9 0 I I4 I 5 I 6 Solgte til Udlandet. Solgte eller overflyttede til indenlandske Steder. Afgang. Forliste. Ophuggede. Antal. Antal. Antal. Antal. Landsdele I. Riget. Fartøjer over 50 Ton. Af samtlige Skibe faldt: paa Rigets Bygder. Byer. II. Bygderne amtsvis Jarlsberg og Larvik. Lister og Mandal. Nordre Bergenhus. Nordland. Tromso. III. De enkelte Byer. I Fredrikshald. Fredrikstad. Moss. Hvitsten. Kristiania. Drammen. Tønsberg. Sandefjord. Kragerø. Arendal. Stavanger. Skudeneshavn. Haugesund. Bergen. Kristiansund. Trondhjem. Levanger. Bodo. Tromso.

35 Handelsflaade 89. Landsdele. Nybyggede i Norge. 6 4 I Nybyggede i Udlandet for norsk Regning. Tilgang. Ellers tilkjobte fra Udlandet. Tabet (Forts.). Handelsflaadens Tilb. Seil- Tilkjobte eller overflyttede fra indenlandske Steder. Antal. Antal. Antal. Antal. I. Riget Fartøjer over 50 Ton. Af samtlige Skibe faldt: paa Rigets Bygder Byer II. Bygderne amtsvis Smaalenene Akershus Buskerud Jarlsberg og Larvik. Bratsberg Nedenes Lister og Mandal. Stavanger Sondre Bergenhus. Nordre Bergenhus Romsdal Sondre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordland Tromso Finmarken. Byerne amtsvis Smaalenene Akershus Kristiania Buskerud Jarlsberg og Larvik. Bratsberg Nedenes Lister og Mandal... Stavanger Bergen Nordre Bergenhus. Romsdal Søndre Trondhjem. Norde Trondhjem... Nordland Tromso Finmarken IV. Enkelte Byer. Tønsberg Kragerø Arendal Kristiansand Stavanger

36 7 Handelsflaade 89. gang og Afgang i Aarets Lob. fartøjer. 9 0 I Solgte til Udlandet Solgte eller overflyttede til indenlandske Steder. Afgang. Forliste. Ophuggede. Antal. Antal. Tonnage, Antal. Tonnage, Antal. Landsdele I. Riget. Fartøjer over 50 Ton. Af samtlige Skibe faldt: paa Ri gets Bygder. Byer II. Bygderne amtsvis. Smaalenene. Akershus. Buskerud. Jarlsberg og Larvik. Bratsberg. Nedenes. Lister og Mandal. Stavanger. Sondre Bergenhus. Nordre Bergenhus. Romsdal. Sondre Trondhj em. Nordre Trondhjem. Nordland. Tromso. Finmarken III. Byerne amtsvis. Smaalenene. Akershus. Kristiania. Buskerud. Jarlsberg og Larvik. Bratsberg. Nedenes. Lister og Mandal. Stavanger. Bergen. Nordre Bergenhus. Romsdal. Sondre Trondhjem. Nordre Trondhjem. Nordland. Tromso. Finmarken IV. Enkelte Byer. Tønsberg. Kragerø. Arendal. Kristiansand. Stavanger.

37 Handelsflaade Tabel. Antal og Drægtighed af de i Aarets Lob i Norge eller i Udlandet for norsk Regning nybyggede Fartoier Bygningssteder. Inder Ton. Ton. Ton. Ton, Ton over 000 Ton. Ton. Antal. Tilsammen. a. Dampfart of er. Sondhordland Fogderi.. Nordre Helgeland. Fredrikstad Kristiania Sandefjord Kristiansand Bergen Trondhjem Storbritannien og Irland Tilsammen i i _ b. Seilfartoier. Rigets Bygder -- Byer Storbritannien og Irland 7 8 Tilsammen Bygderne fogderivis. Aker og Follo Jarlsberg Bamle Nedenes Ryfylke Sondhordland Nordhordland Hardanger og Voss... Sogn Sondmor Romsdal N ordmor Fosen Inderoen Nordre Helgeland De enkelte Byer. Sandefjord Tvedestrand Lillesand Kristiansand Mandal Farsund Flekkefjord Aalesund Namsos Tromso A nm. De i Norge nybyggede Fartoier er i denne Tabel ordnede efter sine Bygningssteder, ikke efter sine Hjemsteder; deraf Forskjellen mellem Tabel og.