17- Norges officielle Statistik, Tredie Række,

Transkript

1

2 Norges officielle Statistik, Tredie Række, (Statistique officielle de la Norvége, troisième série.) No. 85 findes opførte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik in. v. 880 Juni 889, S Strafarbeidsanstalter 887/88. (Rapport sur les établissements pénitentiaires.) 87. Norges Postvæsen 888. (Statistique postale.) 88. Skiftevæsenet 886. (Tableaux des successions et faillites.) 89. Fattigstatistik 886. (Statistique de l'assistance publique.) 90. Den norske Statstelegraf 888. (Statistique des télégraphes de l'état.) 9. Norges Sparebanker 888. (Statistique des caisses d'épargne.) 9. Skolestatistik 886. (Statistique de l'instruction publique.) 9. Norges Handel 888. (Statistique du commerce.). Kriminalstatistiske Tabeller 887. (Statistique de la justice criminelle.) 95. Sundhedstilst. og Medicinalforholdene 887. ( Rapport sur l'état sanitaire et médical.) 96. Uddrag af Aarsberetninger fra de forenede Rigers Konsuler for Asset 888. (Rapports consulaires.) 97. Norges Fabrikanlmg 885. (Établissements industriels.) 98. Civil Retspleie 887. (Statistique de la justice civile.) 99. Norges Fiskerier 888. (Graff/des pêches maritimes.) 00. Folkemængdens Bevægelse 886. (Mouvement de la population.) 0. De offentlige Jernbaner 888:89. (Rapport sur les chemins de fer publics.) 0. Beretninger om Amternes økonomiske Tilstand i Femattret 88885, Bind III. (Rapports sur l'état économique des préfectures.) 0. Sindssygeasylernes Virksomhed 88. (Statistique des hospices d'aliénés.) 0. Norges kommunale Finautser 88 og 885. (Finances des communes.) 05. Norges Skibsfart 888. (Statistique de la navigation.) 06. Folkemængdens Bevægelse, Oversigt (Mouvement de la population. Aperçu general.) 07. Rekruteringsstatistik 889. (Statistique du recrutement.) 08. Fattigstatistik 887. (Statistique de l'assistance publique.) 09. Den norske Statstelegraf 889. (Statistique des télégraphes de l'état) 0. Folkemængdens Bevægelse 887. (Mouvement de la population.).. Norges Sparebanker 889. (Statistique des caisses d'épargne.). Norges kommunale Finantser 886. (Finances des communes.). Distriktsfængsler 888. (Prisons départementales). Skolestatistik 887. (Statistique de l'instruction publique.) 5. Norges Postvæsen 889. (Statistique postale.) 6. Sundhedstilstanden og Medicinalforholdene 888. (Rapport sur l'état sanitaire et médical) 7. Skiftevæsenet 887. (Tableaux des successions et faillites.) 8. Norges Handel 889. (Statistique commerce.) 9. Kriminalstatistiske Tabeller 888. (Statistique de la justice criminelle) 0. Norges Fiskerier 889. (Grandes pêches maritimes). Skolestatistik 888. (Statistique de l'instruction publique.). Civil Retspleie 888. (Statistique de la justice civile.). Norges kommunale Finantser 887. (Finances des communes). Uddrag af Aarsberetninger fra de forenede Rigers Konsuler for Aaret 889. (Rapports consulaires) 5. Sindssygeasylernes Virksomhed 889. (Statistique des hospices daliénés.) Fortsættelse se Omslagets die Side. 7

3 NORGES OFFICIELLE STATISTIK, Tredie Række No. 0. TABELLER VEDKOMMENDE NORGES SKIBSFART I AARET 889. (Statifiqne (le la navigation (le la Norvége pendant l'année 889) UDGIVNE AF DET STATISTISKE CENTRALBUREAU. KRISTIANIA. I KOMMISSION HOS H. ASCHEHOUG & Co. 89.

4 TRYKT I DET STEENSKE BOGTRYKKERI.

5 Indhold. Indledning Side. I a) Den norske Handelsflaade: Tabel. Handelsflaaden ved Aarets Udgang a. Dampfartøier og Seilfartoier underet b. Dampfartoier og Seilfartoier særskilt C. Dampfartøier og Seilfartøier over 50 Ton 8 Dampfartoier og Seilfartoier, inddelte efter den Fart, i hvilken de hovedsagelig have været sysselsatte 0 e. Dampfartøier, inddelte efter deres Størrelse med Oplysning om Anvendelse, Tonnage, nominel Ilestekraft og Bemanding f. Seilfartøier, inddelte efter deres Størrelse med Oplysning om Anvendelse, Tonnage og Bemanding. Handelsflaadens Tilgang og Afgang i Aarets Lob a. Dampfartøier b. Dampfartoier over 50 Ton e. Seilfartøier 6 d. Seilfartoier over 50 Ton 8. Antal og Drægtighed af de i Aarets Lob i Norge eller i Udlandet for norsk Regning nybyggede Fartøjer 0. Oplysninger om de i Aarets Lob anmeldte Tab af Skibe b) Skibsfarten mellem Norge og Udlandet: 5. Oversigt over de til Norge ankomne og de fra Norge afgaaede Fartoiers Nationalitet 7 6. Oversigt over Skibsfarten mellem Norge og de forskjellige udenrigske Steder 8 7. De forskjellige Nationers Deltagelse i Skibsfarten mellem Norge og de forskjellige udenrigske Steder 0 8. Skibsfarten paa de enkelte norske Toldsteder 6 a. Oversigt over den samlede ind og udgaaende Skibsfart 6 b. Skibsfarten paa de enkelte udenrigske Steder: I. Antallet af de med Ladning og i Ballast ankomne Fartøjer II. Antallet af de med Ladning og i Ballast afgaaede Fartoier III. Tonsdrægtigheden af de med Ladning ankomne Fartøjer 6 IV. Tonsdrægtigheden af de med Ladning afgaaede Fartejer 50 e. Skibsfarten under hvert enkelt Flag : I. Antallet af de med Ladning og i Ballast ankomne Fartøjer 5 II. Antallet af de med Ladning og i Ballast afgaaede Fartøier III. Tonsdrægtigheden af de med Ladning og i Ballast ankomne Fartøier 56 IV. Tonsdrægtigheden af de med Ladning og i Ballast afgaaede Fartøjer 58 V. Tonsdreegtigheden af de med Ladning ankomne Fartøjer 60 VI. Tonsdrægtigheden af de med Ladning afgaaede Fartøier 6 VII. Tonsdrxgtigheden af de i Ballast ankomne og afgaaede Fartøjer 6 d. Skibsfarten under norsk og under fremmed Flag pa a de vigtigste udenrigske Steder : I. Tonsdrægtigheden af de med Ladning ankomne Fartøjer IT. Tonsdnegtigheden af de med Ladning afgaftede Fartøjer 70

6 Side. Tabel 9. Oversigt over de til Norge ankomne og de fra Norge afgaaede Seilfartoiers Nationalitet 7 0. Oversigt over de til Norge ankomne og de fra Norge afgaaede Dampfartoiers Nationalitet 75. Oversigt over Seilskibsfarten mellem Norge og de forskjellige udenrigske Steder 76. Oversigt over Dampskibsfarten mellem Norge og de forskjellige udenrigske Steder 78. De forskjellige Nationers Deltagelse i Dampskibsfarten mellem Norge og de forskjellige udenrigske Steder 80. Seilskibsfarten mellem Udlandet og de enkelte norske Toldsteder Dampskibsfarten mellem Udlandet og de enkelte norske Toldsteder Detaillerecle Oplysninger om Dampskibsfarten mellem Norge og Udlandet 9 a. De ved samtlige no: ske Anlobssteder i de forskjellige Dampskibsruter oplossede Varemængder, udtrykt i den bestuvede Tonsdrægtighed 9 b. De ved samtlige norske Anløbssteder i de forskjellige Dampskibsruter indladede Varemengder, udtrykt i den bestuvede Tonsdra)gtighed 9 c. Mellem de vigtigste norske Toldsteder og udenrigske Steder særskilt for hvert Flag 96 d. De i regelmæssig Dampskibsfart udførte Reiser mellem Norge og Udlandet 08 7 a. Antallet af de ved hvert Toldsted i hver Maaned af A aret fra og til Udlandet expederede Fartøjer, Hovedsummerne for hvert Toldsted sammenlignet med Opgaverne i Tabel 8 a 6 7 b. Tonsdrægtigheden af de ved hvert Toldsted i hver Maaned af Aaret fra og til Udlandet med Ladning expederede Fartoier 0 a. Med Ladning indexpederede Fartøier 0 b. Med Ladning udexpederede Fartøier 8. Antallet og Drægtigheden af de ved de norske Toldsteder fra og til Nordishavet (Jan Mayen, Spitsbergen, Davisstrædet ni. m.) expederede Fartoier c) Den udenrigske Skibsfart under norsk Flag: 9. Oversigt over den samlede udenrigske Skibsfart under norsk Flag 6 a. Ankomne norske Fartøier 6 b. Afgaaede norske Fartøjer 0 0. Oversigt over den samlede udenrigske Dampskibsfart under norsk Flag a. Ankomne norske Dampfartøier b. Afgaaede norske Dampfartøier 8. Beregnet Bruttofragt af norske Fartoier ved den udenrigske Skibsfart a. Ankomne Fartøjer b. Afgaaede Fartnier 6 e. Opgave over Bruttofragten særskilt for den norske Fart og Fragtfarten 50 d) Anhang:. Antallet af mmte og hjemkomne MOM i Aarene 88889, fordelte paa de enkelte Indrulleringskredse 56. Søfolk romte fra norske Fartoier i 889, fordelte efter Rømningsstedet 58. De romte og hjemkomne Sofolks Aldersforhold ifølge Opgaver fra Kristiania, Drammens og Kristiansands Indrulleringsdistrikter for de "'finites og fra Kristiania og Kristiansands Distrikter for de hjemkomnes Vedkommende 59

7 Table des matières. Pages. Introduction a) Marine marchande: Tableau. Effectif de la marine marchande h la fin de l'année a. Navires à vapeur et à, voiles réunis b. Navires à. vapeur et à, voiles séparément 6 c. Navires à, vapeur et à, voiles audessus de 50 tonneaux 8 d. Navires à, vapeur et à, voiles, classes d'après leur emploi 0 e. Navires à, vapeur, classés par catégories de tonnage et d'après l'emploi f. Navires à, voiles, classes par catégories de tonnage et d'après l'emploi. Accroissements et extinctions de la marine marchande pendant l'année a. Navires à vapeur b. Navires à vapeur audessus de 50 tonneaux C. Navires à, voiles 6 d. Navires à, voiles audessus de 50 tonneaux 8. Construction de navires pendant l'année 0. Naufrages et échouements b) Mouvement de la navigation entre la Norvége et l'étranger: 5. Résumé par pavillon 7 6. Résumé par pays de provenance et de destination 8 7. Navigation par pays et par pavillon 0 8. Mouvement des douanes 6 a. Résumé 6 b. Navigation par pays: I. Nombre des entrées des navires charges et sur lest 8 II. Nombre des sorties des navires chargés et sur lest III. Tonnage des entrées des navires chargés 6 IV. Tonnage des sorties des navires chargés 50 C.Navigation par pavillon: I. Nombre des entrées des navires charges et sur lest 5 II. Nombre des sorties des navires chargés et sur lest III. Tonnage des entrées des navires chargés et sur lest 56 IV. Tonnage des sorties des navires charges et sur lest 58 V. Tonnage des entrées des navires chargés 60 VI. Tonnage des sorties des navires chargés 6 VII. Tonnage des entrées et des sorties des navires sur lest 6 d. Navigation par pays et par pavillon: I. Tonnage des entrées des navires chargés 66 II. Tonnage des sorties des navires chargés Résumé de la navigation h voiles, par pavillon 7 0. Résumé de la navigation h vapeur, par pavillon 75. Résumé de la navigation h voiles, par pays de provenance et de destination 76. Résumé de la navigation à, vapeur, par pays de provenance et de destination 78. Navigation h vapeur par pays et pavillon 80. Résumé de la navigation h voiles Résumé de la navigation à vapeur 90

8 Pages). Tableau 6. Données détaillées sur la navigatio n h vapeur 9 a. Tonnage des marchandises débarquées dans les ports norvégiens, par pays de provenance 9 b. Tonnage des marchandises embarquées dans les ports norvégiens, par pays de destination 9 C. Mouvement entre les principaux ports norvégiens et étrangers, par pavillon 96 d. Navigation h vapeur régulière entre la Norvége et l'étranger Mouvement des douanes par mois (appendice au tableau 8 a) 6 a. Nombre des navires chargés et sur lest 6 b. Tonnage des navires chargés 0 8. Expéditions dans les mers arctiques c) Mouvement de la navigation norvégienne h l'étranger: 9. Résumé du mouvement de la navigation norvégienne à l'étranger a. Entrées des navires norvégiens 6 b. Sorties des navires norvdgiens 0 0. Résumé (hi mouvement de la navigation h vapeur norvégienne h l'étranger a. Entrées des navires h vapeur norvégiens b. Sorties des navires h vapeur norvégiens,. Produit brut de la navigation norvégienne h ranger l't a. Navires entres b. Navires sortis 6 c. Produit brut avec distinction de la navigation entre la Norvége et l'étranger et entre deux pays étrangers 50 d) Appendice:. Nombre des marins, qui ont déserté ou retourné pendant les années 88889, par districts 56. Marins déserteurs eu 889, par port où la désertion a eu lieu 58. Marins déserteurs (districts de Christiania, de Drammen et de Christiansand) et déserteurs retournés (districts de Christiania et de Christiansand), par âge 59 Rettelse til Aargang 888. Side 97, Amis. staar: 9 000, lem: Ton.

9 Indledning. Den norske Han dels fl aade havde vod Udgangen af 889 folgende Størrelse: Antal. Drægtighed i Ton. Sejlskibe Dampskibe Ialt Da Handelsilaaden den te December 888 talte 7 Fartoier med en Drægtighed al 5 50 Ton, er deli altsaa i 889 forøget med 5 Fartøjer og Ton. Forøgelsen i Skibenes Antal falder udelukkende paa Dampskibene, der er steget fra 56 til 59, altsaa med 56. Med ensyn til Drægtighed er der Stigning baade for Seilskibe og Dampskibe, nemlig med henholdsvis 6 9 og 0 59 Ton. Sammenlignes Opgaverne over Handelsflaaden ved Udgangen af 889 med de tilsvarende Tal for 879, viser der sig folgende Resultater: Sejlskibe. Dampskibe. Tilsammen. Fartøjer.Tonnage. Fartøjer.Tonnage.Fartøjer.Tonnage. )ecbr. 879: : Seilskibene ere altsaa i Lobet af disse 0 Aar blevne formindskede med 0 Fartøjer og 57 Ton, Dampskibene derimod forøgede med 68 Farteier og 00 Ton,

10 II I det hele viser der sig for nævnte Tidsrum en Formindskelse af 86 rartøier, men en Forøgelse af Ton, medens Fartøiernes Effektivitet er bleven forøget i højere Grad paa Grund af den forøgede Dampskibstonnage. Stigningen i Dampskibstonnagen var i 889 meget betydelig, nemlig, som ovenfor anført, 0 59 Ton eller mere end i noget tidligere Aar. Ogsaa i 888 var Stigningen betydelig, nemlig 5 78 Ton. Handelsflaadens Tilgang og Afgang i Aarene 888 og 889 sees af nedenstaaende Opgave: a) Sejlskibe Antal. Ton. Antal. Ton. Tilgang: Ved Nybygning her i Landet Indkjob fra Udlaudet Tilgang ialt Afgang : Ved Salg til Udlandet Forlis Ophugning Afgang ialt Altsaa NettoTilgang NettoAfgang 9 b) Dampskibe. Tilgang: Ved Nybygning her i Landet Indk,job fra Udlandet Tilgang ialt Afgang : Ved Salg til Udlandet Forlis Ophugning 9 Afgang ialt Altsaa NettoTilgang Angaaende Aarsagen til den forovrigt uvæsentlige Uoverensstemmelse mellem den efter Tilgangs og Afgangsopgaverne samt den efter Skibsfortegnelserne direkte beregnede Forandring i Henseende til Handelsflaaden henvises til de i tidligere Aargange givne Forklaringer (se navnlig Aargang 875). Tilgangen af Seilfartoier ved Nybygning her i Landet var i de sidste 5 Aar: Fartoier, dr. 50 Ton,

11 III Indkjøbet af Seilfartøier fra Udlandet har i 889, sammenlignet med de senere Aar, været særdeles betydeligt; der indkjøbtes nemlig 7 Fartøjer, dr. 0 7 Ton. Gjennemsnitsdrægtigheden var 597 Ton mod 65 Ton i 888. Det indenlandske Dampskibsbyggeri bar i 889 været forholdsvis betydeligt, oui det end ikke naar op til Bygningen i 88, da samme var paa sit højeste Punkt (8 00 Ton). Antallet af de ved Landets Værksteder i de sidste fem Aar for norsk Regning byggede maalte Dampskibe udgjorde: Dampskibe) dr Ton, Indkjobet af Dampskibe fra Udlandet har været usædvanlig stort, idet de for norsk Regning nybyggede Fartøier udgjorde, dr. 9 Ton, og ældre tilkjøbte Fartøjer, dr. 856 Ton, altsaa tilsammen 7, dr Ton, mod 5, dr Ton, i 888 og 5, dr. 799 Ton, i 887. Skibsfarten mellem Norge og Udlandet beskjæftigede i 889 regnet efter Antallet af Skibsexpeditioner 06 Fartoier, med en samlet Drægtighed af ' Ton, for Indgaaende og 85 Fartøier, dr Ton, for Udgmtende. Heraf havde de med Ladning ankomne eller afgaaede Fartoier følgende Drægtighed: Ankomne. Afgaaede. Seilskibe 69 Ton 09 7 Ton Dampskibe 60 9 Ialt 57 8 Ton 596 Ton. Den med Varer bestuvede Drægtighed af Dampfartoierne udgjorde ifølge Tabel 0 for Indgaaende og for Udgaaende Ton. Gaar man ud fra, at samtlige som ladte opførte Seilfartoier have indehavt fuld Ladning hvilket ogsaa i det store taget neppe fjerner sig meget fra det virkelige Forhold skulde altsaa den bestuvede Del af Drægtigheden have udgjort 66 Ton for Indgaaende og 80 0 Ton for Udgaaende. Hovedtrækkene af denne Skibsfart for de sidste 0 Aar vil sees af omstaaende Tabel, der viser Bestuvningen (angivet i Tusinder af Ton) af de i Aarene med Ladning ind og udgaaede Fartøjer.

12 IV Bestuvning af ladte Fartøjer angivet i Tusinder af Tou. Aar. Indgaaede. Udgaaede. Seil. Damp. Tilsannnen. Seil. Damp. Tilsammen Det vil af disse Tal sees, at for den iudgaaende Skibsfarts Vedkommende var de ladte Fartøiers Bestuvning i 889 storre end nogensinde tidligere. Hvad den udgaaende Skibsfart angaar, var Bestuvningen betydeligt større end i ethvert af de foregaaende Aar med Undtagelse af 88, da den, væsentlig paa Grund af Isudforselens exceptionelle Højde, naaede et usædvanligt Omfang. Betragter man Seilskibsfarten og Dampskibsfarten hver for sig, vil det sees, at nagtet Tonnagen af de ladte Seilfartøier saavel for Indgaaende som for rdgaaende har været Stigende i 889, har den dog ikke naaet op til, hvad den udgjorde i Decenniets forste Aar. Dampskibstonnagen er derimod steget meget betydeligt, idet Bestuvningen af indgaaede Dampskibe er gaaet op fra Ton i 880 til Ton i 889 og Bestuvningen af udgaaede Dampskibe fra til Ton. Denne Stigning er væsentlig begrundet deri, at Korntransporten i de senere Aar saagodtsom udelukkende er bleven besørget af Dampskibe og at Stykgodstransporten mere og mere overtages af de rutegaaende Dampskibe. Regnet efter Bestuvningen skulde i Procent. altsaa vel /5 af de indførte, og 9. Procent af de udførte Varer være transporteret i Dampskibe. De tilsvarende Forholdstal for de foregaaende Aar var 6.7 og 5. Procent. Af den samlede med Ladning ind og udgaaende Dreegtighed, Seil og Damp underet, faldt Ton eller 6.7 Pct. paa norske og 6 Ton eller 7. Pct. paa fremmede Fartøjer (Tabel 5). Medens der i denne Henseende ikke

13 er nogen særdeles væsentlig Forskjel mellem den indgaaende og den udgaaende Skibsfart, idet norske Skibe af hin besørgede 59.0 og af denne 65. Pct. fremmede Skibe henholdsvis.0 og.7 Pct., stiller derimod Forholdet sig helt forskjelligt, naar man sammenligner Seilskibsfarten med Dampskibsfarten. Regnet procentvis udgjorde nemlig paa den ene Side det norske og paa den anden Side de fremmede Flags Andel: Seilskibsfarten. I Dampskibsfarten Overhovedet. Norske. Fremmede. ".. Norske. Fremmede. Norske. Frew mede Pct..9 Pct.. Pct Pct. 6. Pct. 7.9 Pct Man ser heraf, at i det sidste Aar /5 af Seilskibsfarten og vel Halvparten af Dampskibsfarten er bleven besorget af norske Skibe. Af Tabellen fremgaar bl. a., at de norske Fartoiers Andel i Transporten for Dampskibsfartens Vedkommende, efter i nogle Aar at have været stationær, nu synes at være noget i Stigende. Hvad Seilskibsfarten angaar, gik de fremmede Fartøiers Andel i Aarene mellem 870 og 877 op fra 5 Pct. til 0. Pct., medens der fra det sidstnævnte Aar indtraadte en bestemt Tilbagegang med en ubetydelig Stigning i enkelte Aar som i 889. I Tabel 9 o. flg. er der gjort Rede for den samlede udenrigske Skibsfart under norsk Flag og den derved indvundne Fragtfortjeneste. Efter de foreliggende Opgaver Tabel 9 (kfr. Tabel, Side og 5 Anm. samt Side 5 og 5 Anm.) er der af norske Fartøier ialt udført 8 55 Reiser, hvoraf mellem Norge og Udlandet og 0 mellem fremmede, Havne indbyrdes, Disse Reiser falde under følgende Hovedgrupper.

14 VI Seilfartoier. Dampfartoier. Antal Reiser. Tonnage. Antal Reiser. Tonnage. Ankomne til Norge fra Udlandet Ladte Ball Ankomne til Udlandet fra Norge Ladte Ball Ankomne i Fragtfart Ladte Ball Summa Ladte Ball Ialt I 'Abet af 889 sysselsattes i udenrigsk Fart gjennemsnitlig 6 Dampskibe, dr. 589 Ton, og 068 Sejlskibe, dr Ton. Gaar man nu ud fra, at Dampfartoi med Hensyn til Effektivitet veier op mod Seilfartøier et Forhold, som ved lignende Beregninger tidligere har været benyttet, men som maaske tør være noget for lavt for de kortere Farvandes Vedkommende faar man ud, at der i 889 skulde til udenrigsk Fart have været til Disposition 85 beregnede Fartøier med en Drægtighed af 7 75 Ton. Paa hvert beregnet Fartøj falder der altsaa gjennemsnitlig 5.8 Reiser, og da Drægtigheden af de med Ladning ankomne Fartøjer var Ton, skulde hvert Fartoi overhovedet have havt.65 Ladning paa Kjølen. Udføres denne Beregning særskilt for Dampfartøierne, vil man finde, at hvert af disse gjennemsnitlig liar udført 9 Reiser og havt noget over 7 Ladninger paa Kjølen. Den ved vor udenrigske Skibsfart optjente Brut t ofragt er beregnet saaledes: Aar. For Sejlskibe.For Dampskibe. Tilsammen. Kr. Kr. Kr

15 Vit Efter dette skulde yore Fartøjer i 889 have opseilet omtrent 7 / Million Kr. mere end i det foregaaende Aar; heraf faldt paa Seilskibene henved. Million og paa Dampskibene henved 6.6 Million Kr. Det samlede Fragtbeløb var større end i noget tidligere Aar; i de Aar, som komme nærmest, nemlig 87 og 88, udgjorde det henholdsvis og Kr. Sammenlignes Bruttofragten med den i udenrigsk Fart sysselsatte Tonnage, vil man finde, at der i 889 optjentes for hver Seilskibston 70 Kr. og for hver Dampskibston 05 Kr. mod henholdsvis 55 Kr. og 87 Kr. i 888, 7 Kr. og 6 Kr. i 887, 5 Kr. og 68 Kr. i 886, 9 Kr. og 66 Kr. i 885, 57 Kr. og 77 Kr. i 88, 6 Kr. og 8 Kr. i 88 samt 67 Kr. og 08 Kr. i 88. Dampskibenes Indtægter have dog i Virkeligheden været noget større, da der i den opgivne Bruttofragt ikke er medregnet den Fragt, der er opseilet i indenrigsk Fart af Fartøjer, der sysselsættes i kombineret inden og udenrigsk Fart. Ligeledes maa der tages Hensyn til, at de Dampskibe, der have været sysselsatte i Frugtfarten mellem Kuba og Nordamerika samt i Fragtfart i kinesiske Farvande, have havt Kul og Havneudgifter frit; se nærmere herom Anm. Side. Den i de sidste 5 Aar optjente Bruttofragt fordeler sig paa folgende Maade mellem den n orske Fart Skibsfarten mellem Norge og Udlandet, og Fragtfarten: Aar. Norsk Fart. Fragtfart. Seilskibe. Dampskibe. Tilsammen. Seilskibe. Dampskibe. Tilsammen. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr Til nærmere Oplysning om Hovedfelterne for den norske Skibsfart hidsættes folgende Tabel, der viser den paa de forskjellige Lande optjente Bruttofragt saavel i 889 som for Sammenligningens Skyld ogsaa i 888 og 887. (Se næste Side.) Det vigtigste Felt for vor Handelsflaades Virksomhed har i de senere Aar været Farten mellem Nordamerika og Europa, navnlig England, og denne Fart liar i 889 givet et adskilligt større Udbytte end i de nærmest foregaaende Aar. Ved Deltagelse i Exporten fra de Forenede Stater have norske Skibe i 889 optjent Kr. (mod.6 Mill. Kr. i 888,.7 Mill. Kr. i hvert af

16 VIII _Bruttofragt (udtrykt i Tusinder af Kr) optjent af norske Fartøjer Lande For For Tilsammen. Indgaaende. Udgaaende Storbritannien og Irland Sydamerika Norge Forenede Stater Britisk Nordamerika Sverige Frankrige Tyskland Rusland og Finland Afrika Syd og Ostasien Vestindien, Mexiko og Centralamerika Spanien Italien og Østerrige Belgien Holland 5 7.o o o 8 9.o 7 8.o 969.o 5 57.s 86.o 0.o 569.o 665.o 885.o.o 06.o 07.o 7 560e 60.o o 606.o 7 o o o o o o 0 59.o 0 0.o o 65.o 69.o 58.o s o o.o o Australien o 05.o 06 o 78. Portugal 6.o Danmark med Island og Færøerne Tyrkiet, Rumænien, Grmkenl and 88.o o o Tilsammen *) *) *) *) Da disse Summer indbefatte saavel den for Indgaaende som den for Udgaaende optjente Fragt og sa,aledes hvert Fragtbeløb er regnet to Gange, blive de her opførte Beløb netop det dobbelte af den samlede Bruttofragt.

17 Ix Aarene 887 og 886 og 5.5 Mill. Kr. i 885); lægges hertil det ved Skibsfarten fra de Britiske Besiddelser i Nordamerika optjente Belob, Kr. (6.5 Mill. Kr. i 888, 6.8 Mill. Kr. i 887, 6.0 Mill. Kr. i 886 og 7.0 Mill. Kr. i 885), samt endvidere Kr. (5.0 Mill. Kr. i 888,. Mill. Kr. i 887,. Mill. Kr. i 886 og.7 Mill. Kr. i 885) som Udbytte af den indgaaende Skibsfart paa disse Lande, udkommer et samlet Belob i 889 af vel 6 / Mill. Kr. (i 888: vel 6 Mill. Kr., i 887: henved '6 Mill. Kr., i 886: 5 Mill. Kr. og i 885: vel 6 Mill. Kr.) eller henved en Tr ediedel af den hele Bruttofragt. Ved Transport fra England optjentes Mill. Kr., fra Norge 7 / Mill. Kr. og fra Sverige henved 9 Mill. Kr. Tages derimod Hensyn til de Lande, til hvilke Ladningerne føres hen, falder den største Bruttofragt paa Storbritannien og Irland med Kr., dernæst paa Sydamerika med Kr., Frankrige med Kr., Norge med Kr., Tyskland med Kr., o. s v. Sammenholdes disse Tal med de tilsvarende Tal for 888, vil det sees, at Bruttofragten paa Storbritannien og Irland samt Sydamerika er steget ikke ubetydeligt. Som det af Tabellen vil sees, har vor Skibsfart paa de længere Farvande fremdeles været stigende, hvilket ogsaa fremgaar af den med 9 Mill. Kr. fra 888 stegne Bruttofragt for Udgaaende fra Storbritannien og Irland. Specielt har Sydamerika faaet en stor Betydning, idet Fragten for Indgaaende er steget med Mill. Kr. Som paapeget i Indledningen til Skibsfartsstatistiken for 888, vil der af de dersteds anførte Grunde altid være nogen Uoverensstemmelse mellem Bruttofragten for Indgaaende og for Udgaaende. Idet man for dette Forholds Vedkommende henviser til nævnte Indledning, skal man her indskrænke sig til at gjøre opmærksom paa, at efter Tabellerne 0 a og 0 b (kfr. b) var Tonnagen af de med Ladning i Fragtfart ankomne og afgaaede Dampskibe henholdsvis og 9 0 Ton, altsaa en Forskjel af ca Ton. Som Følge heraf var ogsaa den for Indgaaende beregnede Fragt adskilligt høiere end for Udgaaende, idet den er opført med henholdsvis Kr. og Kr. (se Tabel c) eller en Forskjel af vel / Mill. Kr. En væsentlig Grund til denne Uoverensstemmelse er, at Dampskibe, der have været i Fart paa fjernere Farvande og som repræsentere baade en betydelig Tonnage og et betydeligt Fragtbeløb, ikke have kunnet medtages som afgaaede, fordi Opgaver ikke have foreligget for de Havne, hvor Ladningerne ere indtagne, hvilket derimod har været Tilfælde for de Havne, hvor Losning har fundet Sted.

18 Antallet af mute norske Søfolk og af de efter tidligere Rømninger hjemkomne Søfolk er af Indrulleringscheferne opgivet til: Romte Hjemkomne Efter de fra Konsulerne meddelte Opgaver over Søfolk, romte fra norske Fartøjer, skulde derimod Antallet udgjøre: Det maa imidlertid bemærkes, at medens Indrulleringschefernes Opgaver kun indeholde en Del af det virkelige Antal af Romte, vise paa den anden Side Konsulernes Opgaver et for stort Antal, da der blandt de Romte er opført en stor Del Udleendinger og rimeligvis ogsaa endel tidligere romte, men atter forhyrede norske Søfolk. Af opsparede Hyrebeløb hjemsendtes i 889 gjennem de forenede Rigers Konsuler af 596 norske Sømænd tilsammen Kroner (kfr. Meddelelser fra det statistiske Centralbureau, 8de Bind, No. ). I de foregaaende Aar vare de tilsvarende Tal følgende: Antal Sømænd Kroner Siden denne Foranstaltnings Begyndelse i Mai 869 og indtil Udgangen af 889 er der af 9 77 Sømænd hjemsendt ialt Kroner. Det statistiske Centralbureau, Kristiania den 8de April 89. A. N. Kieer. Aug. C. Mohr.

19 Den norske Handelsflaade ved Udgangen af Aaret 889. (Situation de la marine marchande A. la fin de l'année 889.)

20

21 i! i 8 Tabel. Handelsflaaden ved Aarets Udgang. a. Dampfartoier og Seilfartoier underet. Handelsflaade 889. \, Nomm, 5 6 Landsdel e Samtlige Fartoier. I Antal. Tonnage.. I. Bemanding. Antal. i Fartøjer over 50 Ton. Tonnage. Beman(ling. I. Riget Heraf Rigets Bygder.. Byer T Bygderne amtsvis. Smaalenene Akershus Buskerud Jarlsberg og Larvik Bratsberg Nedenes Lister og Mandal Stavanger Sondre Bergenhus Nordre Bergenhus Romsdal Sondre Trondhjem Nordre Trom em Nordland Tromso Finmarken j III. Byerne amtsvis. Smaalenene Akershus Kristiania Buskerud Jarlsberg og Larvik Bratsberg Nedenes Lister og Mandal Stavanger Bergen Nord re Bergenhus Romsdal Sondre Trondhjem Nordre Trondhj em Nordland Tromso Finmarken Bygderne fogderivis. Idde og Marker Moss Aker og Follo Buskerud Jarlsberg Larvik Bamle ) Skibe, der tilhøre flere forskjellige Eiere, ere som hidtil anseede som hjemmehørende der, hvor den korresponderénde Reder er bosat. Opgaverne vise derfor ikke noiagtigt, hvorledes Eiendom i Skib er fordelt mellem de forskjellige Landsdele, og specielt ikke, hvorledes den er fordelt mellem Land og By, idet det ofte er Tilfældet, at Porter af Skibe, der bestyres i Byerne, eies i de omliggende Landdistrikter. *

22 Handelsflaade 889. Tabel (Forts.). Handelsflaaden ved Aarets Udgang. a. (Forts.) Dampfarteier og Seilfartoier underet. 5 6 Samtlige Fartoier.Fartøjer over 50 Ton. Landsdele. Antal. Tonnage. Bemanding. Antal. Tonnage. Bemanding. IV. Bygderne fogderivis. (Forts.) Nedre Telemarken Nedenes Mandal Lister Jeederen og Dalene Ryfylke Sondhordland Nordhordland Hardanger og Voss Sogn Send og Nordfjord Sondmor Romsdal Nordmor Fosen Orkedalen Strinden og Selbu Stjor og Værdalen Inderøen Namdalen Sondre Helgeland Nerdre Helgeland Salten Lofoten og Vesteraalen Senjen og Tromso... Hammerfest Tanen Varanger V. De enkelte Byer. Fredrikshald Sarpsborg Fredrikstad Moss Son Hvitsten Drøbak Kristiania Drammen Holmsbu Svelvik Holmestrand Horten Aasgaardstrand Tønsberg Sandefjord Larvik Kragerø Langesund

23 5 Handelsflaade 889. Tabel (Forts.). Handelsflaaden ved Aarets Udgang. a. (Forts.) Dampfartøier og Seilfartoier underet. Landsdele.., I I 5 6 Samtlige Fartøjer. Fartoier over 50 Ton. Antal. Tonnage. Bemanding. Antal. Tonnage. Bemanding. V. De enkelte Byer. (Forts.) Stathelle Brevik Porsgrund Skien Østerrisor Tvedestrand Arendal Grimstad Lillesand Kristiansand Mandal Farsund Flekkefjord Sogndal Egersund Sandnes Stavanger Skudeneshavn Kopervik Haugesund Bergen Flore Aalesund Molde Kristiansund Trondhj em Levanger Stenkjeer Namsos Mosjøen Bodø Tromso Hammerfest Vadsø Vardo f a

24 6 Handelsflaade 889. Tabel (Forts.). Handelsflaaden ved Aarets Udgang. J). Dampfartøier og Seilfartøier særskilt. Landsdele. i Dampfartoier. I. 5 Seilfartøier. 6 Antal. Tonnage. Bemanding. Antal. Tonnage. Bemanding. I. Riget 59 Heraf Rigets Bygder 6 Byer Bygderne amtsvis. Smaalenene Akershus Buskerud Jarlsberg og Larvik Bratsberg Nedenes Lister og Mandal Stavanger Sondre Bergenhus Nordre Bergenhus Romsdal Søndre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordland Tromsø Finmarken I0 5 6 i) 7 89 i s ' (t Byerne amtsvis. Smaaleneue Akershus Kristiania Buskerud Jarlsberg og Larvik Bratsberg Nedenes Lister og Mandal Stavanger Bergen Nordre Bergenhus Romsdal Søndre Trondhj em Nordre Trondhjem Nordland Tromso Finmarken ) Tilhøre Amtskommunen.

25 7 Handelsflaade 889. Tabel i (Forts.). Handelsflaaden ved Aarets Udgang. ). (Forts.) Dampfartoier og Seilfartoier særskilt. Landsdele. I 56 Dampfartoier. Seilfartaer. Antal. Tonnage. Bemanding, Antal. Tonnage. Bemanding. IV. De enkelte Byer.') Fredrikshald Fredrikstad Moss Drobak Kristiania Drammen Holmestrand Tønsberg Sandefjord Larvik Kragero Langesund Brevik Porsgrund Skien Østerrisør Tvedestrand Arendal Kristiansand Mandal Farsund Flekkefjord Sogndal Egersund Sandnes Stavanger Haugesund Bergen Aalesund Molde Kristiansund Trondhjem Levanger Stenkjær Namsos Bodo Tromso Hammerfest Vadsø Vardo _ ) lier er alene opfort de Byer, hvor Pampskibe ere hjemmehorende; for de øvrige se Side fg.

26 Handelsflaade Tabel (Forts.). Handelsflaaden ved Aarets Udgang. C. Dampfartoier og Seilfartoier over 50 Ton. Landsdele, I 5 6 Dampfartoier. Seilfartoier. Antal. Tonnage. Bemaneling. Antal. Tonnage. Beinanding.. Riget Herat' Rigets Bygder. Byer Bygderne amtsvis. Smaalenene Akershus Buskerud Jarlsberg og Larvik.... Bratsberg Nedenes Lister og Mandal Stavanger Sondre Bergenhus Nordre Bergenhus Romsdal Sondre Trondhj em Nordre Trondhjem Nordland Tromso Finmarken 9 ) : Byerne aintsvis. Smaalenene Akershus Kristiania Buskerud Jarlsberg og Larvik Bratsberg Nedenes Lister og Mandal Stavanger Bergen Nordre Bergenhus Romsdal Sondre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordland Tromso Finmarken i Si i Tilhore Amtskommunen.

27 9 Handelsflaade 889. Tabel l (Forts.). Handelsflaaden ved Aarets Udgang. e. (Forts.) Dampfartøier og Seilfartøier over 50 Ton. ',...,.. M, Landsdele. Dampfartøier. 5 6 Seilfartøier. Antal. Tonnage. Bemanding. Antal. Tonnage. Bemanding. Iv. De enkelte Byer.') Fredrikstad 60 9 Moss Drøbak i 7 8 Kristiania Drammen Holmestrand Tønsberg Sandefj ord Kragero Brevik 6 5 Porsgrund Skien Osterrisor Tvedestrand Arendal Kristiansand 5 88 Mandal 55 6 Farsund 98 5 Egersund 8 Sandnes Stavanger Haugesund Bergen _ Aalesund 5 5 Molde 8 6 Kristiansund Trondhjem Levanger Stenkjær Bodo Mosjøen Vadsø ) Se Note Side 7,

28 Handelsflaade 889. =.,..,./, 0 Tabel (Forts.). Handelsflaaden ved Aarets Udgang. d. Dampfartoier og Seilfartoier, inddelte efter den Fart, i hvilken de hovedsagelig have været sysselsatte. 5 I. Dampfartoier. Landsdele. Indenrigsk Kystfart. Udenrigsk Fart. Hvalros, Hvalog Bottlenosefangst. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. I. Riget Heraf Rigets Bygder Byer II. Bygderne anitsvis. Smaalenene Akershus Buskerud Jarlsberg og Larvik i Bratsberg Nedenes Lister og Mandal t Stavanger i. Sondre Bergenhus. Nordre Bergenhus 7 Romsdal Sondre Trondhjem Nordre Trondhjem i Nordland 5 Tromso i Finmarken III. Byerne auttsvis. Smaalenene Akershus Kristiania Buskerud Jarlsberg og Larvik Bratsberg Nedenes Lister og Mandal Stavanger Bergen Nordre Bergenhus Romsdal Sondre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordland Tromso Finmarken

29 Hawlelsflaade 889. Tabel (Forts.). Handelsflaaden ved Aarets Udgang. d. (Forts.) Dampfartoier og Seilfartoier, inddelte efter den Fart, i hvilken de hovedsagelig have været sysselsatte. MINIM W Landsdele. Indenrigsk Kystfart samt indenrigske Fiskeexpeditioner. I 5I 6 Seilfartoier. Udenrigsk Fart. Sæl, Hvalros, Hvalog Bottlenosefangst. Antal. Tonnage. Antal,Tonnage. Antal. Tonnage.. Riget Heraf Rigets Bygder.. Byer II. Bygderne amtsvis. Smaalenene Akershus Buskerud Jarlsberg og Larvik..... Bratsberg Nedenes Lister og Mandal Stavanger Sondre Bergenhus Nordre Bergenhus Romsdal Sondre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordland Tromso Finmarken Byerne amtsvis. Smaalenene Akershus Kristiania Buskerud Jarlsberg og Larvik Bratsberg Nedenes Lister og Mandal Stavanger Bergen Nordre Bergenhus Romsdal Sondre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordland Tromso Finmarken

30 Handelsflaade 889. Tabel (Forts.). Handelsflaaden ved Aarets Udgang. e. Dampfartoier, inddelte efter deres Størrelse med Oplysning om Anvendelse, Tonnage, nominel Hestekraft og Bemanding. Fartøiernes Tonnage I, 9 0 Antal.. Riget.. Rigets Bygder.. Rigets Byer. Ton Beman Antal. nage. ding, Antal. Nominel B eman _ Heste ding. kraft. Tonnage. Tonpage. Bemanding. Under 0 Ton ' ' Dampfartoier overhovedet: , , [ Tilsammen 59 ios II. Dampfartoier, beskjættigede i indenrigsk Kystfart : 0 Under 0 Ton Tilsammen Dampfartoier, beskjæftigede i udenrigsk Fart: Under 0 Ton over 500 ') Tilsammen Under 0 Ton... i i ii Tilsammen IV. Dampskibe, beskjæftigede ved Sæl, Hvalros, Hval og Bottlenosefangst: ) Se ovenfor under I

31 Tabel (Forts.). Handelsflaaden ved Aarets Udgang. Handelsflaade 889.,,,' f. Seilfartoier, inddelte efter deres Størrelse med Oplysning om Anvendelse, Tonnage og Bemanding. Fartøiernes Tonnage. I Riget.. Rigets Bygder.. Rigets Byer. Beman Bemanding. Antal. Tonnage. ding. Antal. Tonnage Antal. Tonnage. Bemanding. Under 0 Ton Tilsammen I. Seilfartoier overhovedet: II. Seilfartoier, beskjwftigede i indenrigsk Kystfart saint ved irnlenrigske Fiskeexpeditioner: Under 08 0 Ton Tilsammen Under 0 Ton over 500 ) Tilsammen III. Seilfartoier, beskjæftigede i udenrigsk Fart: IV. Seilfartoier, beskjæftigede ved Hvalros, Hval og Bottlenosefangst: Under 0 Ton Tilsammen ) Se ovenfor under

32 flandelsflaade 889. Tabel. Handelsflaadens Til Landsdele. 5 Nybyggede i Norge. Antal. Tonnage. Tilgang. Nybyggede i Ud Ellers tilkjobte landet for norsk fra Regning. Udlandet. 7 Tilkjobte eller overflyttede fra oindeulandske Steder. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. j Antal. Tonnage. a. Dampfartoier I. Riget Heraf Rigets Bygder Byer II. Bygderne aintsv is. Smaalenene Jarlsberg og Larvik. Nordre Trondhjem... Nordland Tromso III. De enkelte Byer. Fredrikshald Fredrikstad Moss Drøbak Kristiania 900 Drammen Tønsberg Sandefjord Kragero Østerrisør Flekkefjord Stavanger 856 Haugesund Bergen Aalesund Molde Kristiansund Stenkjmr Bodø Riget Heraf Rigets Bygder Byer I 55 7 j i G b. Dampfartoier sii7 5 7

33 5 Handelsflaade 889. gang og Afgang i Aarets Lob Solgte til TJdlanðet. Solgte eller overflyttede til indenlandske Steder. Afgang. Forliste. Ophuggede. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Landsdele. overhoved et Riget. Heraf Rigets Bygder. Byer. Bygderne amtsvis Smaalenene. Jarlsberg og Larvik. Nordre Trondhj ein. Nordland. Tromso. IH. De enkelte Byer. 9, Fredrikshald. Fredrikstad. Moss. Drøbak. Kristiania. Drammen. Tønsberg. Sandefjord. Kragero. Østerrisor. Flekkefjord. Stavanger. Haugesund. Bergen. Aalesund. Molde. Kristiansund. Ste* mr. Bodø. over 50 Ton Riget. Heraf Rigets Bygder. Byer.

34 liandesflaade Tabel (Forts.). Handelsflaadens Til Landsdele. 5G 7 L8 Nybyggede i Norge. Nybyggede i Udlandet for norsk Regning. Tilgang. Ellers tilkjobte fra Udlandet. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Tilkjobte eller overflyttede fra indenlandske Steder. Antal. Tonnage.. Riget Heraf Rigets Bygder Byer.. II. Bygderne amtsvis. Smaalenene Akershus Buskerud Jarlsberg og Larvik.. Bratsberg Nedenes Lister og Mandal. Stavanger Sondre Bergenhus. Nordre Bergenhus. Romsdal Sondre Trondhjem Nordre Trondbjem Nordland Tromso Finmarken III. Byerne amtsvis Smaalenene Akershus Kristiania Buskerud Jarlsberg og Larvik. Bratsberg Nedenes Lister og Mandal. Stavanger Bergen Nordre Bergenhus. Romsdal Sondre Trondhjem. Nordre Trondhjem Nordland Tromso Finmarken Iv. Enkelte Byer. Drammen Tønsberg Kragerø Arendal Stavanger C. Seilfartoier i , G G

35 7 landeisflaade 889. gang og Afgang i Aarets Lob. 9 i 0 I 5 6 Solgte til Udlandet. Solgte eller overflyttede til indenlandske Steder. Afgang. Forliste. Ophuggede. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Antal; Tonnage. Landsdele. overhovedet I. Riget. 5 Heraf Rigets Bygder. 866 Byer i i i _ _ II. Bygderue amtsvis. Smaalenene. Akershus. Buskerud. Jarlsberg og Larvik. Bratsberg. Nedenes. Lister og Mandal. Stavanger. Søndre Bergenhus. Nordre Bergenhus. Romsdal. Sondre Trondhj em. Nordre Trondhj em. Nordland. Tromso. Finmarken. III. Byerne anitsvis. Smaalenene. Akershus. Kristiania. Buskerud. Jarlsberg og Larvik. Bratsberg. Nedenes. Lister og Mandal, Stavanger. Bergen. Nordre Bergenhus, Romsdal. Søndre Trondhjem. Nordre Trondhjem. Nordland. Tromso. Finmarken. IV. Enkelte Byer. Drammen. Tønsberg. Kragerø. Arendal. Stavanger.

36 liandeisflaade 889.,,, / Landsdele. Nybyggede i Norge. 8, Nybyggede i Udlandet for norsk Regning. Tilgang. Antal. Tonnage. Antal. I Tonnage. Antal. Ellers tilkjøbte fra Udlandet Tonnage. Tilkjøbte eller overflyttede fra indenlandske Steder. Antal. Tonnage. Tabel (Forts.). Handelsflaadens Tild. Seilfartoier I. Riget Heraf Rigets Bygder to Byer.. II. Bygderne amtsvis. Smaalenene Akershus Buskerud Jarlsberg og Larvik. Bratsberg Nedenes Lister og Mandal... Stavanger Søndre Bergenhus.. Nordre Bergenhus... Romsdal Søndre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordland Tromso Finmarken III. Byerne amtsvis Smaalenene Akershus Kristiania Buskerud Jarlsberg og Larvik. Bratsberg Nedenes 5 Lister og Mandal... Stavanger Bergen Nordre Bergenhus. Romsdal Søndre Trondhjem... Nordre Trondhjem... Nordland Tromso Finmarken IV. Enkelte Byer. Drammen Tønsberg Kragerø Arendal Stavanger ; i i

37 gang og Afgang i Aarets Lob. 9 liandelsflaade 889..,,,..., 90! 5 G Solgte til Udlandet. Antal, Tonnage. Afgang. Solgte eller overflyttede til indenlandske Steder., Antal.! Tonnage. Forliste. Ophuggede Antal. Tonnage. Antal.! Tonnage. Landsdele. over 50 Ton. 6 G I. Riget. Heraf Rigets Bygder. Byer II. Bygderne amtsvis. Smaalenene. Akershus. Buskerud. Jarlsberg og Larvik. Bratsberg. Nedenes. Lister og Mandal. Stavanger. Sondre Bergenhus. Nordre Bergenhus. Romsdal. Søndre Trondhj em. Nordre Trondhjem. Nordland. Tromso. Finmarken III. Byerne amtsvis. Smaalenene. Akershus. Kristiania. Buskerud. Jarlsberg og Larvik.. Bratsberg. Nedenes. Lister og Mandal. Stavanger. Bergen. Nordre Bergenhus. Romsdal. Sondre Trondhj em. Nordre Trondhjem. Nordland. Tromso. Finmarken IV. Enkelte Byer. Drammen. Tønsberg. Kragerø. Arendal. Stavanger. *

38 trandelsflaacie 889. Tabel. Antal og Drægtighed af de i Aarets Leib i Norge 5La 7 I Bygningssteder. Under Ton. Ton Ton Ton Ton. Ton Ton Ton Ton Ton. a. Dampfartoier. Kristiania Sandefjord Kristiansand Stavanger Bergen Trondhjem Storbritannien ogirland Tilsammen 6 6 b. Seilfartoier. Rigets Bygder Byer Storbritannien oglrland Tilsammen 5 i s a li Bygderne fogderivis. Nedenes Søndhordland Nordhordland Sogn Sønd og Nordfjord.. Nordmøre Fosen Inderøen Nordre Helgeland... De enkelte Byer. Østerrisør Arendal Grimstad Sandnes Aalesund Vadsø 0, Anm. De i Norge nybyggede Fartøjer ere i denne Tabel ordnede efter sine Bygningssteder, ikke efter sine