"SORTBOG" (Lov nr. 359 af 26. april 2006)

Transkript

1

2 "SORTBOG" (Lov nr. 359 af 26. april 2006) Lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold (Beskyttelse af den negative foreningsfrihed) Lovforslag nr. L 153 (Folketingsåret 2005/2006)

3 BESKÆFTIGELSESMINISTERIET ARC Lovforslag L 153 Lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold (Beskyttelse af den negative foreningsfrihed)

4 Skriftlig fremsættelse den 2. februar Lovforslag L behandling den 2. marts Arbejdsmarkedsudvalgets betænkning den 29. marts behandling den 18. april L 153 efter afstemningen ved 2. behandling behandling den 20. april L 153 som vedtaget ved 3. behandling...8 Lov nr. 359 af 26. april Høringsnotat og høringssvar...10 Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr

5 Skriftlig fremsættelse den 2. februar

6 Skriftlig fremsættelse (2. februar 2006) Beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold (Beskyttelse af den negative foreningsfrihed) (Lovforslag nr. L 153). Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afgjorde den 11. januar 2006, at den danske retstilstand med hensyn til sikring af foreningsfriheden ikke er i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 11 om beskyttelse af foreningsfriheden. Domstolen fandt, at artikel 11 også omfatter en forpligtelse for staten til at sikre den negative fagforeningsfrihed, det vil sige retten til at stå uden for en fagforening. For at leve op til dommen, og dermed bringe retstilstanden i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, er det nødvendigt at ændre foreningsfrihedsloven. Dommen vedrører alene indskrænkningerne i den negative foreningsfrihed i forbindelse med ansættelsesforhold. Det er derfor ikke juridisk nødvendigt at gå videre end det for at leve op til dommen. Regeringen finder, at der i lyset af de principielle hensyn til mere generelt at sikre foreningsfriheden for den enkelte person som udøver et erhverv, er god grund til samtidig at gøre op med eksklusivbestemmelserne for de liberale erhverv, idet det er regeringens klare overbevisning, at man frit skal kunne udøve sit erhverv, uanset om man er medlem af en bestemt forening eller ej. Derfor vil regeringen tage de nødvendige initiativer til også at få afskaffet de eksklusivlignende ordninger for advokater og for en række erhverv indenfor sundhedsområdet fx læger og tandlæger. Med lovforslaget sikres lønmodtagernes ret til ikke at være medlem af en fagforening eller en bestemt fagforening i forbindelse med ansættelse og afskedigelse. Med forslaget udvides beskyttelsen af den negative foreningsfrihed. Lovforslaget har til formål at forbyde, at en arbejdsgiver i en ansættelsessituation stiller krav om, at en ansøger til en ledig stilling er medlem eller ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening som forudsætning for ansættelsen. Efter forslaget må der ikke lægges vægt på en ansøgers foreningsmæssige tilhørsforhold i ansættelsessituationen. Lovforslaget skal endvidere sikre lønmodtagere mod afskedigelse på grund af foreningsforhold i tilfælde af, at en lønmodtager ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening. Den foreslåede lovændring vil således indebære et forbud mod, at en arbejdsgiver afskediger en lønmodtager, fordi denne er medlem eller ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening. Endelig har lovforslaget til formål at forbyde eksklusivbestemmelser i kollektive overenskomster. Efter forslaget kan der ikke indgås nye aftaler, som forpligter en arbejdsgiver til udelukkende eller fortrinsvis at beskæftige lønmodtagere, som er medlemmer af en forening eller en bestemt forening. Ligeledes kan der ikke indgås aftaler, som forpligter en lønmodtager til udelukkende eller fortrinsvis at have beskæftigelse hos en arbejdsgiver, som er medlem af en forening eller en bestemt forening. Med lovforslaget bliver eksisterende eksklusivbestemmelser ligeledes ugyldige. Det samme gælder tilsvarende bestemmelser i organisationers vedtægter m.v. Lovforslaget er sendt i ekstern høring samtidig med fremsættelsen i Folketinget. Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

7 Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg anbefale lovforslaget til Tingets velvillige behandling.

8 Lovforslag L 153 2

9 L 153 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold. (Beskyttelse af den negative foreningsfrihed). Fremsat den 2. februar 2006 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold (Beskyttelse af den negative foreningsfrihed) 1 I lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold, jf. lovbekendtgørelse nr. 443 af 13. juni 1990, foretages følgende ændringer: 1. Lovens titel affattes således:»lov om foreningsfrihed på arbejdsmarkedet«. 2. I 1 indsættes efter»ikke«:»undlade at ansætte en ansøger til en ledig stilling eller«. 3. I 2, stk. 1, indsættes efter»må ikke«:»undlade at ansætte en ansøger til en ledig stilling eller«. 4. 2, stk. 2 og 3, ophæves. 5. I 3 ændres» 1 og 2«til» 1, 2, 4 c og 4 d«, og der indsættes efter»ansat«:»eller søger ansættelse«. 6. I 4 indsættes som stk. 2:» Stk. 2. En ansøger til en ledig stilling, som i strid med 1 og 2, ikke ansættes, kan tilkendes en godtgørelse«. 7. I 4 b, stk. 1, indsættes efter»sager«:»om afskedigelse«. 8. Efter 4 b indsættes:» 4 c. Bestemmelser i kollektive overenskomster eller aftaler, der forpligter en arbejdsgiver til udelukkende eller fortrinsvis at beskæftige lønmodtagere, der er medlemmer af en forening eller en bestemt forening, er ugyldige. Stk. 2. Bestemmelser i kollektive overenskomster eller aftaler, der forpligter en lønmodtager til udelukkende eller fortrinsvis at have beskæftigelse hos en arbejdsgiver, der er medlem af en forening eller en bestemt forening, er ugyldige. Stk. 3. Andre bestemmelser i kollektive overenskomster eller aftaler, der giver bestemte fagforeninger eneret til at anvise arbejdskraft til arbejdsgivere, der er omfattet af den kollektive overenskomst eller aftale, er ugyldige.

10 4 d. Bestemmelser i vedtægter for arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer, der pålægger medlemmerne udelukkende eller fortrinsvis at ansætte eller ikke at ansætte lønmodtagere, som er eller ikke er medlemmer af en forening eller en bestemt forening, eller udelukkende at indgå i ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver, som er eller ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening, er ugyldige. Det samme gælder bestemmelser i virksomheders interne reglementer, der fastsætter, at virksomheden udelukkende eller fortrinsvis ansætter eller ikke ansætter personer, der er medlemmer af en forening eller en bestemt forening.«loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 2

11 Bemærkninger til lovforslaget 1. Indledning Almindelige bemærkninger Lovforslaget har til formål at bringe lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold (herefter foreningsfrihedsloven) i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 11 om beskyttelse af foreningsfriheden, således som den er fortolket ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 11. januar 2006 om eksklusivaftaler på arbejdsmarkedet. På baggrund af Domstolens afgørelse indeholder lovforslaget et forbud mod eksklusivbestemmelser på arbejdsmarkedet og et forbud mod, at en arbejdsgiver lægger vægt på foreningsforhold i forbindelse med ansættelse og afskedigelse. 2. Baggrund 2.1. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 11. januar 2006 Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg har i sin dom af 11. januar 2006 (Sagsnr /99 og 52620/99) i forbindelse med to sager om eksklusivaftaler på det danske arbejdsmarked taget stilling til rækkevidden af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 11 om beskyttelse af foreningsfriheden. Den ene sag vedrørte en lønmodtager, som blev ansat som ferieafløser i FDB s centrallager. Den pågældende lønmodtager blev ansat på betingelse af, at vedkommende skulle være medlem af den fagforening, som arbejdsgiveren havde indgået overenskomst med. Overenskomsten indeholdt en eksklusivbestemmelse, dvs. et krav om, at lønmodtageren for at være ansat skulle melde sig ind i en bestemt fagforening. Lønmodtageren nægtede at melde sig ind i den pågældende fagforening, og blev derfor afskediget. Den anden sag vedrørte en gartner, som blev ansat i et gartneri på betingelse af, at vedkommende var medlem af en bestemt fagforening, som arbejdsgiveren havde overenskomst med. Også denne overenskomst indeholdt en eksklusivbestemmelse. Gartneren kunne ikke melde sig ud af den pågældende fagforening uden at risikere at blive afskediget. Artikel 11 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har følgende ordlyd:»enhver har ret til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed, herunder ret til at oprette og slutte sig til fagforeninger for at beskytte sine interesser. Stk. 2. Der må ikke gøres andre indskrænkninger i udøvelsen af disse rettigheder end sådanne, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed eller den offentlige tryghed, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder. Denne artikel skal ikke forhindre, at der pålægges medlemmer af de væbnede styrker, politiet eller statsadministrationen lovlige begrænsninger i udøvelsen af disse rettigheder.«domstolen fandt, at det forhold, at begge klagere var tvunget til at være medlem af en bestemt fagforening, var en krænkelse af selve kernen i foreningsfriheden, som er beskyttet i medfør af artikel 11, der også beskytter den negative foreningsfrihed. Domstolen fandt endvidere, at den danske stat ved at tillade eksklusivaftaler har svigtet forpligtelsen til at beskytte klagernes negative fagforeningsfrihed, dvs. retten til at vælge at stå uden for en fagforening Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols udtalelser om de generelle principper for fagforeningsfrihed Om de generelle principper for fagforeningsfrihed udtaler Domstolen i dommen af 11. januar 2006 blandt andet, at retten til at danne og melde sig ind i fagforeninger er et særligt aspekt af foreningsfriheden og at det forhold, at der er tale om en frihedsrettighed, indebærer et element af frit valg med hensyn til udøvelse af denne ret. Domstolen fastslår derfor, at artikel 11 også omfatter den negative fagforeningsfrihed, dvs. retten til ikke at blive tvunget ind i en fagforening. Domstolen udtaler endvidere, at formålet med foreningsfrihed blandt andet er at sikre meningsfrihed, som er beskyttet efter konventionens artikel 9 og 10. Meningsfrihed kan kun effektivt sikres, hvis både den positive og den negative foreningsfrihed er beskyttet. I tilknytning hertil understreger Domstolen, at den personlige selvbestemmelse (autonomi) er et væsentligt princip, når konventionen fortolkes.

12 Domstolen udtaler endvidere, at det forhold, at en person i forbindelse med ansættelsen - mod sin overbevisning - alligevel accepterer et krav om fagforeningsmedlemskab som betingelse for ansættelse, ikke kan medføre, at personen anses for at have fraskrevet sig sin ret til at stå uden for en fagforening. Domstolen finder således, at det er uden betydning i relation til beskyttelsen efter artikel 11, om et krav om fagforeningsmedlemskab stilles før eller under ansættelsen Domstolens udtalelser om de kontraherende staters pligter I relation til statens forpligtelser i forbindelse med sikring af foreningsfriheden udtaler Domstolen generelt, at statens forpligtelser skal afbalanceres under hensyntagen til de konkurrerende interesser mellem individet og samfundet som en helhed. I sager om fagforeningsfrihed må staterne indrømmes en bred skønsmargin under henvisning til de forskellige arbejdsmarkedssystemer blandt de kontraherende stater. Domstolen finder imidlertid, at når national lovgivning tillader eksklusivaftaler, som går stik imod den enkeltes valgfrihed, der er en fast bestanddel af artikel 11, gælder der en indskrænket skønsmargin. Domstolen minder i denne forbindelse om, at selv om individets interesser til en vis grænse må underkastes gruppens interesser, indebærer demokrati ikke altid, at flertallets synspunkter skal have forrang, hvorfor der må sikres mindretallet en rimelig behandling. Ved afvejningen af, om en kontraherende stat holder sig inden for sin skønsmargin ved at tillade eksklusivaftaler, udtaler Domstolen, at der skal lægges vægt på statens begrundelser for sådanne aftaler, og det skal i alle tilfælde vurderes, i hvilket omfang eksklusivaftalerne kolliderer med de rettigheder, der beskyttes i artikel 11. Der skal tillige tages hensyn til den ændrede opfattelse af, hvor relevante eksklusivaftaler er for at sikre den effektive nydelse af fagforeningsrettigheder. Om statens pligter henviser Domstolen endelig til, at de kontraherende stater i medfør af konventionens artikel 1 skal sikre alle inden for deres jurisdiktion de rettigheder, der følger af konventionen. Selv om artikel 11 primært beskytter individet mod vilkårlig indblanding fra myndighederne, fastslår Domstolen, at de nationale myndigheder under nærmere omstændigheder vil være forpligtet til at intervenere i forholdet mellem private og vedtage passende foranstaltninger for at sikre den effektive nydelse af de rettigheder, som konventionen giver Domstolens afgørelse i de konkrete sager I forhold til de konkrete sager fastslår Domstolen, at det forhold, at begge klagerne var bekendt med, at medlemskab af en bestemt fagforening var en forudsætning for ansættelse, ikke ændrer ved, at der er et element af tvang i forbindelse med deres fagforeningsmedlemskab. Domstolen henviser i den forbindelse til, at hvis klagerne havde nægtet at opfylde kravet om fagforeningsmedlemskab, ville de ikke være blevet ansat, og at personer i en ansættelsessituation kan være i en sårbar situation, som kan få dem til uden videre at acceptere de tilbudte ansættelsesvilkår. Det afgørende for Domstolens afgørelse er ikke, om klagerne kunne have fundet anden ansættelse uden krav om fagforeningsmedlemskab, men om de individuelt og i væsentligt omfang var berørt af eksklusivaftalerne. Domstolen finder, at dette var tilfældet i begge sager. I sagen om ferieafløseren, som blev ansat i FDB, lægger Domstolen vægt på, at lønmodtageren blev afskediget uden varsel som en direkte konsekvens af, at han ikke ville melde sig ind i SID, og at kravet om fagforeningsmedlemskab ikke havde nogen relevans for hans evne til at udføre arbejdet hos FDB. I sagen om gartneren lægger Domstolen vægt på, at lønmodtageren i tilfælde af udmeldelse af SID kunne risikere at blive afskediget uden mulighed for genansættelse eller godtgørelse, hvilket ville være i overensstemmelse med foreningsfrihedsloven. Domstolen henviser i øvrigt til, at klagerne på grund af deres personlige overbevisning var imod medlemskab af SID, samt at der ikke var nogen garanti for, at medlemskabet ikke indebar en indirekte støtte til politiske partier. Det forhold, at den danske lovgivning ikke forbyder eksklusivaftaler, giver Domstolen anledning til at vurdere, hvorvidt der er en rimelig balance mellem hensynet til beskyttelse af klagernes interesser og behovet for at sikre fagforeningernes muligheder for at beskytte deres medlemmers interesser. I forhold til de konkrete sager lægger Domstolen blandt andet vægt på, at regeringens lovforslag nr. L 120 fra folketingsåret synes at afspejle tendensen blandt de kontraherende stater om, at eksklusivaftaler ikke er nødvendige for at sikre fagforeningernes og deres medlemmers interesser, og at der må tages hensyn til individets ret til frit at vælge fagforening uden at frygte at miste sit eksistensgrundlag. I relation til de alvorlige følger, som navnlig LO har givet udtryk for vil blive konsekvenserne af et forbud mod eksklusivaftaler, særlig i relation til håndhævelsen af kollektive overenskomster med uorganiserede arbejdsgivere, henviser Domstolen til beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 7 af 6. februar 2003 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg i forbindelse med folketingsbehandlingen af rege-

13 ringens lovforslag nr. L 120 fra Det fremgår af besvarelsen, at en ophævelse af en eksklusivbestemmelse i en kollektiv overenskomst med en uorganiseret arbejdsgiver ikke vil berøre overenskomstens gyldighed, og at overenskomsten fortsat vil skulle overholdes. Domstolen fremhæver i den forbindelse, at LO s bekymring ikke synes at være kommet til udtryk i de mange andre kontraherende stater, hvor eksklusivaftaler er forbudt. Endelig henviser Domstolen i afgørelsen til følgende internationale regelsæt, der alle indeholder bestemmelser om beskyttelsen af foreningsfriheden: Den Europæiske Socialpagts artikel 5, Fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder og EU s Charter om grundlæggende rettigheder. Domstolen finder, at disse regelsæt tilsiger, at der er meget lidt støtte i de kontraherende stater til at opretholde eksklusivaftaler, og at de europæiske retsakter klart indikerer, at brug af eksklusivaftaler på arbejdsmarkedet ikke er et uundværligt redskab til at sikre den effektive udnyttelse af fagforeningsfriheden. Ud fra en samlet vurdering af alle sagens omstændigheder, og idet der foretages en afvejning af de konkurrerende interesser, finder Domstolen, at Danmark har undladt at beskytte klagernes negative fagforeningsfrihed, dvs. retten til at stå uden for en fagforening, og at der er sket en krænkelse af konventionens artikel 11. Dommen betyder, at foreningsfrihedsloven, som skal beskytte lønmodtageres ret til at stå uden for en fagforening, ikke lever op til forpligtelserne efter konventionen. Derfor fremsætter regeringen forslag om at ændre foreningsfrihedsloven. 3. Gældende regler Det følger af 1 og 2 i foreningsfrihedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 443 af 13. juni 1990 om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager, fordi denne er medlem af en forening, eller fordi denne ikke er medlem af en forening. Det følger af lovens 2, stk. 2, at forbuddet mod at afskedige en lønmodtager, fordi denne ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening, ikke gælder, hvis lønmodtageren ved ansættelsen var bekendt med, at arbejdsgiveren stillede krav om medlemskab af en forening eller af en bestemt forening som betingelse for beskæftigelse hos arbejdsgiveren. Efter lovens 2, stk. 3, gælder forbuddet mod at afskedige på grund af foreningsforhold endvidere ikke, såfremt en lønmodtager, der ved ansættelsen er medlem af en forening eller en bestemt forening, efter ansættelsen gøres bekendt med, at medlemskabet er en betingelse for fortsat ansættelse i virksomheden. Efter de gældende regler er det således lovligt, at en arbejdsgiver afskediger en lønmodtager på grund af manglende opfyldelse af kravet om medlemskab af en forening eller en bestemt forening, hvis lønmodtageren var bekendt med kravet ved ansættelsen eller efter ansættelsen gøres bekendt med, at fortsat medlemskab af en forening er en betingelse for fortsat ansættelse. Domstolen har med sin afgørelse af 11. januar 2006 underkendt det forudsætningssynspunkt, som foreningsfrihedsloven i dag hviler på. Foreningsfrihedsloven beskytter ikke en lønmodtagers foreningsfrihed i forbindelse med ansættelse. En arbejdsgiver kan således i forbindelse med en ansættelse stille krav om foreningstilhørsforhold og undlade at ansætte en ansøger til en ledig stilling, fordi denne er medlem eller ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening. Efter de gældende regler i foreningsfrihedsloven er eksklusivbestemmelser som sådanne altså lovlige. En arbejdsgivers krav til en lønmodtager om medlemskab af en bestemt forening vil typisk være begrundet i eksklusivbestemmelser i en kollektiv overenskomst. Eksklusivbestemmelser aftales i forbindelse med indgåelse af en overenskomst om løn- og arbejdsvilkår - og typisk efter krav fra lønmodtagerorganisationen. Eksklusivbestemmelser kan variere med hensyn til, hvordan de er formuleret, hvordan de virker, og hvordan de håndhæves. Der kan være tale om bestemmelser, som forpligter arbejdsgivere til kun at ansætte lønmodtagere, som er medlemmer af en bestemt fagforening. Der kan endvidere være tale om bestemmelser, hvorefter en arbejdsgiver fortrinsvis eller i videst muligt omfang skal ansætte personer, som er medlem af den fagforening, arbejdsgiveren har indgået overenskomst med (såkaldte fortrinsklausuler). Der kan i øvrigt også være tale om bestemmelser, som forpligter både arbejdsgiveren og lønmodtageren, idet arbejdsgiveren forpligter sig til kun at ansætte lønmodtagere, som er medlemmer af den fagforening, arbejdsgiveren har indgået overenskomst med, og tilsvarende forpligter de lønmodtagere, som er medlemmer af fagforeningen, sig til alene at have arbejde hos organiserede arbejdsgivere (såkaldte gensidighedsklausuler). Hvis arbejdsgiveren ikke opfylder eksklusivbestemmelsen i overenskomsten og fx ansætter en uorganiseret person eller en person, som er medlem af en anden organisation, eller undlader at afskedige vedkommende, begår arbejdsgiveren brud på overenskomsten.

14 Det skønnes, at ca lønmodtagere på det private arbejdsmarked er omfattet af kollektive overenskomster, som indeholder eksklusivbestemmelser. Eksklusivbestemmelser findes særligt indenfor visse brancher fx byggeri-, anlægs-, og gartneriområdet. Eksklusivbestemmelser er særlig udbredt i overenskomster, som indgås med arbejdsgivere, som ikke er organiseret i en arbejdsgiverforening, og hvor arbejdsgiveren forpligter sig til at følge den overenskomst, der normalt gælder i den pågældende branche eller inden for det faglige område. Dertil kommer, at der efter gældende regler ikke er noget til hinder for, at arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer via deres vedtægter pålægger deres medlemmer henholdsvis at ansætte lønmodtagere, som er eller ikke er medlemmer af en forening eller en bestemt forening eller at tage ansættelse hos arbejdsgivere, som er eller ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening. Der er ligeledes ikke noget til hinder for, at virksomheder i deres interne reglementer eller andre former for retningslinier fastsætter, at virksomheden udelukkende eller fortrinsvis ansætter lønmodtagere, som er eller ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening. 4. Lovforslagets indhold Lovforslaget har til formål at bringe foreningsfrihedsloven i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 11 om beskyttelse af foreningsfriheden, således som den er fortolket ved Menneskerettighedsdomstolens afgørelse af 11. januar 2006, jf. ovenfor under punkt 2. Med lovforslaget sikres lønmodtagere beskyttelse af deres fagforeningsfrihed i forbindelse med ansættelse og afskedigelse Ansættelsessituationen Forslaget har til formål at forbyde, at en arbejdsgiver i en ansættelsessituation stiller krav om, at en ansøger til en ledig stilling er medlem eller ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening som forudsætning for ansættelsen. Med henblik på at udvide beskyttelsen af foreningsfriheden på arbejdsmarkedet foreslås det således, at en arbejdsgiver i forbindelse med ansættelse ikke må lægge vægt på en ansøgers foreningsmæssige tilhørsforhold, dvs. at arbejdsgiveren ikke må undlade at ansætte en ansøger, fordi denne er medlem eller ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening. Forslaget beskytter dermed både den positive og den negative foreningsfrihed i ansættelsessituationen Afskedigelsessituationen Lovforslaget har endvidere til formål at sikre lønmodtagere beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold i tilfælde af, at en lønmodtager ikke er medlem af en forening eller af en bestemt forening. Efter forslaget forbydes det, at en arbejdsgiver afskediger en lønmodtager på grund af dennes foreningsmæssige tilhørsforhold. Som en konsekvens heraf og for at sikre, at foreningsfrihedsloven lever op til kravene efter Menneskerettighedsdomstolens afgørelse af 11. januar 2006, foreslås det at ophæve 2, stk. 2 og 3, i foreningsfrihedsloven. Med forslaget gøres der op med forudsætningssynspunktet, der hidtil har været et afgørende element i reguleringen af foreningsfriheden på arbejdsmarkedet. Forslaget indebærer, at en lønmodtager ikke længere lovligt vil kunne afskediges på grund af manglende foreningsmedlemskab heller ikke i de tilfælde, hvor det i forbindelse med ansættelsen blev stillet som en ansættelsesbetingelse i henhold til den nugældende foreningsfrihedslov Godtgørelsesbestemmelser I forbindelse med forslaget om beskyttelse af foreningsfriheden i ansættelsessituationen foreslås der indført en særskilt godtgørelsesbestemmelse, der skal gælde for en arbejdsgivers overtrædelse af forslagets forbud mod at undlade at ansætte en ansøger til en ledig stilling på grund af ansøgerens foreningsmæssige tilhørsforhold. Der foreslås ingen ændringer i de gældende sanktions- og godtgørelsesbestemmelser for overtrædelse af forbuddet mod afskedigelse på grund af foreningsmæssigt tilhørsforhold. Den gældende 4 b, om at sager efter loven skal fremmes med størst mulig hurtighed, foreslås præciseret, således at bestemmelsen fortsat alene skal gælde i sager om afskedigelse Aftalebestemte og vedtægtsbestemte eksklusivbestemmelser m.v. Forslaget har derudover til formål at ændre retstilstanden vedrørende de såkaldte eksklusivbestemmelser, som findes i en række kollektive overenskomster eller aftaler på det private arbejdsmarked. Forslaget skal sikre, at bestemmelser, som forpligter en arbejdsgiver til udelukkende eller fortrinsvis at beskæftige lønmodtagere, der er medlemmer af en forening eller en bestemt forening, ikke er gyldige. På samme må-

15 de skal forslaget sikre, at bestemmelser, som forpligter en lønmodtager til udelukkende eller fortrinsvis at have beskæftigelse hos en arbejdsgiver, som er medlem af en forening eller en bestemt forening, ikke er gyldige. Tilsvarende skal forslaget sikre, at andre kollektive overenskomster eller aftaler ikke indirekte medfører en begrænsning af foreningsfriheden, idet der er eksempler på aftaler, der giver bestemte fagforbund en eksklusiv anvisningsret på arbejdskraft til arbejdsgivere, der er omfattet af den pågældende aftale. Sådanne aftaler har den virkning, at arbejdsgiveren kun har lov til at ansætte personer, der er medlemmer af en bestemt fagforening, hvilket bevirker, at personer der ikke er medlemmer af den pågældende fagforening ikke har mulighed for at komme i betragtning til ansættelse hos disse arbejdsgivere. Sådanne aftaler, der er egnede til at tvinge personer ind i bestemte fagforeninger, vil efter lovforslaget blive ugyldige. Forslaget har endelig til formål at sikre, at lønmodtagerorganisationer ikke via deres foreningsvedtægter kan pålægge deres medlemmer udelukkende eller fortrinsvis at tage ansættelse hos en arbejdsgiver, som er eller ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening. På samme måde sikrer lovforslaget, at arbejdsgiverorganisationer ikke via deres foreningsvedtægter kan pålægge deres medlemmer udelukkende eller fortrinsvis at ansætte lønmodtagere, som er eller ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening. Det samme gælder for arbejdsgivere, som fremover ikke gyldigt kan fastsætte i virksomheders interne reglementer eller lignende, at virksomheden udelukkende eller fortrinsvis ansætter lønmodtagere, som er eller ikke er medlemmer af en forening eller en bestemt forening. For så vidt angår eksisterende eksklusivbestemmelser i gældende overenskomster, aftaler, vedtægter for arbejdsgiver- eller lønmodtagerorganisationer eller virksomheders interne reglementer vil sådanne bestemmelser være ugyldige ved lovens ikrafttræden. Dette gælder uanset på hvilket niveau sådanne overenskomster, aftaler, vedtægter m.v. er indgået. Det samme gælder andre bestemmelser, der giver bestemte fagforeninger eneret til anvisning af arbejdskraft. 5. Vedrørende liberale erhverv Det fremgår af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at foreninger, der er oprettet ved lov, og som udfører offentlig myndighed som fx lovregulerede kollegiale organer blandt visse liberale professioner, der fastsætter fagetiske regler og håndhæver disse over for deres medlemmer, ikke omfattes af foreningsbegrebet i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 11. Den nyligt afsagte dom fra Menneskerettighedsdomstolen ændrer ikke heri. Regeringen har imidlertid besluttet at afskaffe de eksklusivlignende ordninger inden for de liberale erhverv Sundhedsområdet På sundhedsområdet udarbejder Indenrigs- og Sundhedsministeriet et lovforslag, som ophæver eksklusivaftaler på sygesikringsområdet. Lovforslaget vil blive fremsat hurtigst muligt i indeværende Folketingssamling Advokater Justitsministeriet vil anmode det nedsatte udvalg om advokater om i sin betænkning at beskrive mulige løsningsmodeller i forbindelse med de spørgsmål, der opstår ved en afskaffelse af det pligtmæssige medlemskab af Advokatsamfundet. Det drejer sig navnlig om, hvordan kontrollen og tilsynet med advokaterne kan tilrettelægges. Justitsministeriet vil på baggrund af betænkningen fra udvalget udarbejde et lovforslag om ophævelse af det obligatoriske medlemskab af Advokatsamfundet og om den fremtidige tilrettelæggelse af et tilsyn, klagesagsbehandling og uddannelse på advokatområdet med henblik på fremsættelse i Folketinget i oktober Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Forslaget medfører ikke økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige. 7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Forslaget medfører ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet af betydning. Forslaget vil dog kunne indebære en lettelse i forbindelse med rekruttering af arbejdskraft, idet arbejdsgivere ikke skal tage hensyn til ansøgeres foreningsmæssige tilhørsforhold efter lovens ikrafttræden. 8. Administrative konsekvenser for borgerne Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

16 9. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser. 10. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. Høring Samtidig med lovforslagets fremsættelse sendes det i høring hos: Dansk Arbejdsgiverforening, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Akademikernes Centralorganisation, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Ledernes Hovedorganisation, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Centralorganisationernes Fællesudvalg og Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Sundhedskartellet, Den Kristelige Fagbevægelse, Frie Funktionærer, Kristelig Arbejdsgiverforening, Advokatrådet og Institut for Menneskerettigheder. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget Positive Konsekvenser / mindreudgifter Negative Konsekvenser / merudgifter Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet (hvis ja, angiv omfang) Ingen Ingen Forslaget kan indebære en lettelse i forbindelse med rekruttering af arbejdskraft Ingen (hvis ja, angiv omfang) Ingen Ingen Ingen Administrative konsekvenser Ingen for erhvervslivet Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Administrative konsekvenser Ingen Ingen for borgerne Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter Til nr. 1 Bemærkninger til de enkelte bestemmelser Til 1 Det foreslås, at lovens titel ændres til»lov om foreningsfrihed på arbejdsmarkedet«, idet forslaget ændrer lovens anvendelsesområde og fremover ikke kun beskytter lønmodtageren i forbindelse med afskedigelse på grund af foreningsforhold. Til nr. 2 Med forslaget udvides lovens beskyttelse af den positive foreningsfrihed, idet det foreslås, at en arbejdsgiver ikke må undlade at ansætte en ansøger til en ledig stilling, fordi denne er medlem af en forening eller en bestemt forening. Dette indebærer, at en arbejdsgiver ikke i forbindelse med ansættelse må lægge vægt på, at en ansøger er medlem af en forening eller en bestemt forening. En ansøger til en ledig stilling vil således ikke efter forslaget lovligt kunne stilles over for et krav om, at den pågældende for at opnå ansættelse ikke må være medlem eller skal melde sig ud af sin fagforening. Der henvises til punkt 4.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

17 Til nr. 3 Forslaget udvider beskyttelsen af den negative foreningsfrihed, idet det foreslås, at en arbejdsgiver ikke må undlade at ansætte en ansøger til en ledig stilling, fordi denne ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening. Dette indebærer, at en arbejdsgiver ikke i forbindelse med ansættelse må lægge vægt på, at en ansøger ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening, som forudsætning for ansættelsen. En ansøger til en ledig stilling vil således ikke efter forslaget lovligt kunne stilles over for et krav om, at den pågældende for at opnå ansættelse er medlem af eller skal melde sig ind i fx en fagforening. Der henvises til punkt 4.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Til nr. 4 Som en konsekvens af dommen af 11. januar 2006 fra Menneskerettighedsdomstolen, der fastslår, at en arbejdsgiver ikke må stille krav om eller lægge vægt på foreningsmæssigt tilhørsforhold i forbindelse med ansættelse, foreslås bestemmelserne i den gældende lovs 2, stk. 2 og 3, ophævet. Disse bestemmelser bygger på det synspunkt, at hvis lønmodtageren inden ansættelsen vidste, at foreningsmedlemskab var en forudsætning for ansættelsen, skulle det også være muligt for arbejdsgiveren lovligt at afskedige lønmodtageren, hvis denne forudsætning ikke blev opfyldt. Ophævelsen af 2, stk. 2 og 3, betyder, at en lønmodtager ikke længere lovligt vil kunne afskediges på grund af manglende foreningsmedlemskab. Forslaget tager dermed højde for Menneskerettighedsdomstolens afgørelse af 11. januar 2006, hvori forudsætningssynspunktet underkendes. Der henvises til punkt 2.4. og punkt 4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger. Til nr. 5 Forslaget er en konsekvens af ændringerne i nr. 2, 3 og 8. Til nr. 6 Der foreslås indsat en godtgørelsesbestemmelse i forbindelse med overtrædelse af forslagets forbud mod at lægge vægt på foreningsmæssigt tilhørsforhold i forbindelse med ansættelse. Har en arbejdsgiver undladt at ansætte en ansøger til en ledig stilling i strid med forslagets bestemmelser, kan arbejdsgiveren blive pålagt at betale en godtgørelse. Hvorvidt en godtgørelse skal tilkendes eller ej afgøres ved de almindelige domstole. Den tilkendte godtgørelse skal dække den ikke-økonomiske skade, som pågældende ansøger har lidt ved tilsidesættelsen af rettighederne efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Der er intet til hinder for, at der ved siden af godtgørelsen eller alene ydes erstatning efter de almindelige erstatningsretlige regler. Til nr. 7 Det foreslås at præcisere, at 4 b, om at sager efter loven skal behandles med størst mulig hurtighed og om udsættelse af en afskedigelses virkningstidspunkt, fortsat alene skal gælde sager vedrørende afskedigelse på grund af foreningsforhold. Baggrunden for den gældende bestemmelse i 4 b, er den adgang, der er i 4, stk. 1, til at underkende en afskedigelse og opretholde eller genoprette et ansættelsesforhold, hvis en afskedigelse er sket i strid med loven. I sager om afskedigelse må der lægges vægt på, at ansættelsesforholdet så vidt muligt ikke afbrydes, eller at det så hurtigt som muligt genoprettes, hvilket forudsætter, at sager om afskedigelse fremmes med størst mulig hurtighed. Tilsvarende hensyn vil ikke gøre sig gældende i sager om manglende ansættelse på grund af en ansøgers foreningsmæssige tilhørsforhold, da ansættelsesforholdet endnu ikke er etableret. Der henvises til punkt 4.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Til nr. 8 Forslaget har til formål at udvide beskyttelsen af den negative foreningsfrihed. En væsentlig forudsætning for at sikre friheden til at vælge at stå uden for en forening er, at aftalebestemmelser, herunder aftalebestemmelser mellem en arbejdsgiver og en lønmodtagerorganisation, ikke bevirker, at en lønmodtager kun kan opnå ansættelse eller bevare ansættelse, hvis lønmodtageren er medlem af en forening eller en bestemt forening. Tilsvarende er det en væsentlig forudsætning, at aftalebestemmelser, herunder bestemmelser i en aftale mellem en arbejdsgiverorganisation og en lønmodtagerorganisation, ikke bevirker, at en lønmodtager kun kan være ansat hos en arbejdsgiver, som er medlem af en forening eller en bestemt forening. Det foreslås derfor i 4 c, stk. 1, at bestemmelser i kollektive overenskomster eller aftaler, der forpligter en arbejdsgiver til udelukkende eller fortrinsvis at beskæftige lønmodtagere, der er medlemmer af

18 en forening eller en bestemt forening, er ugyldige. Det betyder, at en arbejdsgiver ikke længere er bundet af eksklusivbestemmelser og ikke for fremtiden gyldigt kan aftale disse. En fagforening kan derfor ikke længere støtte ret på bestemmelser herom i eksisterende kollektive overenskomster. På samme måde foreslås det i 4 c, stk. 2, at bestemmelser i kollektive overenskomster eller aftaler, der forpligter en lønmodtager til udelukkende eller fortrinsvis at have beskæftigelse hos en arbejdsgiver, der er medlem af en forening eller en bestemt forening, er ugyldige. Forslaget omfatter både de traditionelle eksklusivbestemmelser og fortrinsklausuler, som pålægger arbejdsgivere at ansætte lønmodtagere med bestemte foreningstilhørsforhold, men også de såkaldte gensidighedsklausuler eller bestemmelser, som fx kendes fra frisørområdet, og som gensidigt forpligter henholdsvis arbejdsgivere og lønmodtagere til at være medlemmer henholdsvis af en bestemt arbejdsgiverforening og en bestemt fagforening. Det foreslås i 4 c, stk. 3, at andre bestemmelser i kollektive overenskomster eller aftaler, der giver bestemte fagforeninger eneret til at anvise arbejdskraft til arbejdsgivere, der er omfattet af den kollektive overenskomst eller aftale, er ugyldige. Bestemmelser, der giver eneret på at anvise organiseret arbejdskraft, kan betegnes som indirekte eksklusivaftaler, idet foreningsmedlemskabet er en forudsætning for overhovedet at kunne komme i betragtning til jobs på det pågældende område. Sådanne bestemmelser kan være medvirkende til at tvinge lønmodtagere ind i bestemte foreninger mod deres vilje, hvilket er en krænkelse af foreningsfriheden. Det findes endvidere hensigtsmæssigt at fastslå, at arbejdsgiveres og lønmodtageres erhvervsmuligheder ikke må begrænses via deres medlemskab af henholdsvis arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer. Det foreslås derfor i 4 d, 1. pkt., at bestemmelser i vedtægter for arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer, der pålægger medlemmerne udelukkende eller fortrinsvis at ansætte eller ikke at ansætte lønmodtagere, som er eller ikke er medlemmer af en forening eller en bestemt forening, eller udelukkende eller fortrinsvis at indgå i ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver, som er eller ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening, er ugyldige. Forslaget betyder, at en fagforening ikke via vedtægterne må pålægge deres medlemmer at søge ansættelse hos arbejdsgivere, der er medlemmer af en forening eller en bestemt forening. Sådanne vedtægtsbestemmelser begrænser lønmodtagernes erhvervsmuligheder, når det ikke er muligt for lønmodtageren at søge beskæftigelse hos alle arbejdsgivere inden for det pågældende fag. Tilsvarende vil sådanne vedtægtsbestemmelser for arbejdsgiverorganisationer være egnede til at pålægge en arbejdsgiver at handle i strid med lovens 1. Det foreslås i 4 d, 2. pkt., at bestemmelser i virksomheders interne reglementer, der fastsætter, at virksomheden udelukkende eller fortrinsvis ansætter eller ikke ansætter personer, der er medlemmer af en forening eller en bestemt forening, er ugyldige. Ved interne reglementer forstås interne regelsæt eller retningslinier, som en arbejdsgiver eller en virksomhed ensidigt fastsætter, fx i relation til ansættelse eller rekruttering af arbejdskraft. Der henvises i øvrigt til punkt 4.4. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Til 2 Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. En hurtig ikrafttræden er påkrævet af hensyn til at sikre, at Danmark lever op til sine forpligtelser efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget Lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold 1. Lovens titel affattes således:»lov om foreningsfrihed på arbejdsmarkedet«. 1. En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager, fordi denne er medlem af en forening eller en bestemt forening. 2. I 1 indsættes efter»ikke«:»undlade at ansætte en ansøger til en ledig stilling eller«.

19 2. En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager, fordi denne ikke er medlem af en forening eller af en bestemt forening. Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt lønmodtageren ved ansættelsen var bekendt med, at arbejdsgiveren stillede medlemskab af en forening eller af en bestemt forening som betingelse for beskæftigelse i virksomheden. Stk. 3. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse, når en lønmodtager, der er medlem af en forening efter ansættelsen gøres bekendt med, at medlemskabet er en betingelse for fortsat ansættelse i virksomheden. 3. I 2, stk. 1, indsættes efter»må ikke«:»undlade at ansætte en ansøger til en ledig stilling eller«. 4. 2, stk. 2 og 3 ophæves. 3. Lovens 1 og 2 gælder ikke for lønmodtagere, der er ansat hos arbejdsgivere, hvis virksomhed som sit udtrykte formål har at fremme et bestemt politisk, ideologisk, religiøst eller kulturelt standpunkt, og den pågældendes foreningsforhold må anses for at være af betydning for virksomheden I 3 ændres» 1 og 2«til» 1, 2, 4 c og 4 d«, og der indsættes efter»ansat«:»eller søger ansættelse«. 6. I 4 indsættes som stk. 2:» Stk. 2. En ansøger til en ledig stilling, som i strid med 1 og 2, ikke ansættes, kan tilkendes en godtgørelse.«4 b. Sager efter denne lov skal fremmes med størst mulig hurtighed I 4 b, stk. 1, indsættes efter»sager«:»om afskedigelse«. 8. Efter 4 b indsættes:» 4 c. Bestemmelser i kollektive overenskomster eller aftaler, der forpligter en arbejdsgiver til udelukkende eller fortrinsvis at beskæftige lønmodtagere, der er medlemmer af en forening eller en bestemt forening er ugyldige. Stk. 2. Bestemmelser i kollektive overenskomster eller aftaler, der forpligter en lønmodtager til udelukkende

20 at have beskæftigelse hos en arbejdsgiver, der er medlem af en forening eller en bestemt forening, er ugyldige. Stk. 3. Andre bestemmelser i kollektive overenskomster eller aftaler, der giver bestemte fagforeninger eneret til at anvise arbejdskraft til arbejdsgivere, der er omfattet af den kollektive overenskomst eller aftale, er ugyldige. 4 d. Bestemmelser i vedtægter for arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer, der pålægger medlemmerne udelukkende eller fortrinsvis at ansætte eller ikke at ansætte lønmodtagere, som er eller ikke er medlemmer af en forening eller en bestemt forening, eller udelukkende at indgå i ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver, som er eller ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening, er ugyldige. Det samme gælder bestemmelser i virksomheders interne reglementer, der fastsætter, at virksomheden udelukkende eller fortrinsvis ansætter eller ikke ansætter personer, der er medlemmer af en forening eller en bestemt forening.«

21 1. behandling den 2. marts

22 Den næste sag på dagsordenen var: 5) Første behandling af lovforslag nr. L 153: Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold. (Beskyttelse af den negative foreningsfrihed). Af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen). (Fremsat 2/2 2006). Lovforslaget sattes til forhandling. Forhandling Torsten Schack Pedersen (V): Det er en stor dag i dag. En årelang kamp for den personlige frihed bliver nu endelig omsat til lovgivning. Med ét vil omkring danske lønmodtagere få frihed til at vælge: vælge, om de vil være medlem af en fagforening, og vælge, hvilken fagforening de vil være medlem af. I Venstre har vi altid været store modstandere af eksklusivaftalerne på det danske arbejdsmarked, og at vi i dag begynder behandlingen af et lovforslag, der sikrer lønmodtagernes personlige frihed, er en stor sejr. I et frit samfund må det være op til den enkelte, hvilken forening man vil være medlem af. Og det bør naturligvis også være op til den enkelte, om man vil vælge at undlade at være medlem af en forening. I Venstre er vi store tilhængere af valgfrihed, men med valgfriheden har det været så som så for mange danske lønmodtagere, når det gjaldt fagforeningsmedlemskab danske lønmodtagere er i dag ramt af eksklusivaftaler. De har altså ikke noget frit valg af fagforening. Menneskerettighedsdomstolens afgørelse den 11. januar i år slog fast, at den danske foreningsfrihedslov ikke sikrede den negative foreningsfrihed. I Venstre har vi altid været af den opfattelse, at eksklusivaftalerne var i strid med den europæiske menneskerettighedskonvention, og det har vi så nu fået bekræftet. Og derfor retter vi nu lovgivningen ind for at overholde domstolens afgørelse. I Venstre mener vi, det er afgørende, at man selv bestemmer, hvilken fagforening man vil være medlem eller som sagt ikke være medlem af. Og siden domsafsigelsen i januar har flere tusinde lønmodtagere meldt sig ind i andre fagforeninger, i nye fagforeninger i forhold til deres tidligere. Det tyder på, at der er mange lønmodtagere, som mod deres vilje har været tvunget til et medlemskab af en fagforening, som de ikke ønsker at være medlem af. At kunne træffe et valg giver frihed, og den frihed har mange allerede benyttet sig af. Man kan så kun ærgre sig over, at der ikke tidligere har været opbakning til at sikre lønmodtagerne denne frihed. Det må være op til den enkelte lønmodtager selv at vælge, hvilken fagforening der giver de bedste tilbud, den bedste service m.v. Det er da absurd, at konkurrencen har været sat fuldstændig ud af spillet. Hvis man er nødt til at bruge tvang for at sikre sig medlemmer, ja, så stoler man åbenbart ikke nok på sit eget værd. Nu bliver der mere konkurrence mellem danske fagforeninger, og det glæder mig. I stedet for tvang er det nu en positiv beslutning hos den enkelte lønmodtager, hvorvidt man vil være medlem af den ene eller den anden fagforening. Det tvungne fagforeningsmedlemskab har også haft andre negative konsekvenser. Her tænker jeg på, at man ufrivilligt som fagforeningsmedlem har været tvunget til at støtte politiske partier og politiske synspunkter, som man måske overhovedet ikke sympatiserede med. Og uanset frameldingskuponer, og hvad man ellers har forsøgt af krumspring, står det klart, at lønmodtagere, der har været ramt af eksklusivaftaler, har bidraget til politiske formål, som de måske slet ikke har sympatiseret med. Denne risiko for ufrivilligt at støtte formål, man ikke ønsker, kommer nu til at høre fortiden til. Man kan undre sig over, at man har kunnet kræve medlemskab af en bestemt forening, for at man som lønmodtager kunne få arbejde i en virksomhed og kunne tjene til dagen og vejen. Med loven i hånden har man indtil nu kunnet fyre folk, som efter en ansættelse, hvor de blev bekendt med at skulle være medlem af en fagforening, valgte en anden fagforening; ja, så kunne man fyre dem. Man skulle ikke kunne tro, at det kunne lade sig gøre i 2006, men det er nu heldigvis snart en sa-

23 ga blot. Det er en stor sejr i dag for den personlige frihed i Danmark. Det er slut med fagforeningstvang, og det er slut med tvungen støtte til politiske formål, man ikke støtter. Det er en stor sejr for den personlige frihed for over danske lønmodtagere, og i Venstre kan vi naturligvis varmt støtte forslaget. Kl (Kort bemærkning). Jørgen Arbo-Bæhr (EL): Nu snakkede Venstres ordfører om mange andre ting end lige præcis det her lovforslag. Al ære værd og respekt for den personlige frihed, men jeg kunne godt tænke mig at høre Venstres ordfører, om man virkelig støtter et lovforslag, som indeholder en række andre ting end det, der lå i dommen fra Menneskerettighedsdomstolen: at man f.eks. nu vil til at forbyde aftaler mellem virksomheder og fagforeninger om, at fagforeningerne står for anvisning af arbejdskraft, hvilket sikrer en vis form for frihed til, at man også kan få den rigtige arbejdskraft på virksomhederne. Hvorfor skal et sådant lovforslag indeholde nogle bestemmelser, som er helt nye i forhold til det gamle lovforslag, og som der intet belæg er for i domstolens afgørelse? (Kort bemærkning). Torsten Schack Pedersen (V): Jeg synes, det er meget naturligt og meget klart, at vi sikrer, at der ikke nogen steder på det danske arbejdsmarked er forhold, som forudsætter, at man er medlem af en bestemt forening, og at der ikke er nogen, der skal have et krav på en særlig anvisningsret til nogle særligt udvalgte, som er medlem af en særlig forening. Derfor synes jeg, det er helt naturligt, at vi også tager det under hatten, og det mener jeg ligger i fuld forlængelse af den dom, der er afsagt. (Kort bemærkning). Jørgen Arbo-Bæhr (EL): Jeg savner bare logik, for hvis det virkelig er Venstres opfattelse, at det er til skade for lønmodtagerne, at man direkte gennem fagforeningerne får en anvisning, der sikrer, at det er de rigtige mennesker, der får de rigtige job, hvorfor har man så ikke skrevet det i det lovforslag, der blev fremsat i 2003? Hvorfor finder man nu på noget nyt? Har man ændret holdning til frihedsrettigheder, eller har man bare besluttet sig for at udnytte situationen maksimalt? (Kort bemærkning). Torsten Schack Pedersen (V): Jeg synes, hr. Jørgen Arbo-Bæhr må gøre sig klart, at det må være naturligt, at der ikke er nogen steder, hvor det er en forudsætning, at man er medlem af en bestemt fagforening for at kunne tjene til livets ophold. Det må være de faglige kvalifikationer, der er afgørende, og ikke, om man skal tvinges ind i en bestemt forening for at få lov til at få et arbejde. Derfor må jeg sige, at det her helt fundamentalt drejer sig om den personlige frihed. Skal man tvinges ind i en bestemt fagforening, som for nogles vedkommende har et politisk formål, for at få lov til at udføre et stykke arbejde? Jeg synes, det er helt centralt med det her lovforslag, at vi siger: Der er ikke nogen danske lønmodtagere, der skal tvinges ind i en forening for at få lov til at udføre et stykke arbejde. Og jeg troede egentlig, at der burde være meget, meget bred opbakning til, at vi der får sikret den personlige frihed og får sikret, at dansk lovgivning overholder domsafsigelsen. Formanden: Tak til hr. Torsten Schack Pedersen. Så er det hr. Kim Mortensen som ordfører. Kim Mortensen (S): Rundtom i hele Europa berømmes den danske aftalemodel, der bygger på, at det er fagforeninger og arbejdsgivere, der gennem overenskomsterne selv aftaler løn- og arbejdsvilkårene på arbejdsmarkedet. Ikke mindst på grund af denne særlige danske model på arbejdsmarkedet - på grund af den organisering, dansk fagbevægelse gennem hundrede år har opnået på det danske arbejdsmarked - er det danske arbejdsmarked et af de fredeligste i Europa og dansk økonomi og

24 dansk konkurrenceevne et af Europas stærkeste. Uanset netop denne gode organisering på det danske arbejdsmarked, og uanset at eksklusivaftalerne netop har været et af aftalesystemets grundpiller, så står vi nu med et lovforslag, der har til formål at gribe ind i det frie aftalesystem og forbyde eksklusivaftaler, som arbejdsgivere og lønmodtagere frivilligt har forhandlet sig frem til. Ifølge Menneskerettighedsdomstolen er eksklusivaftaler nemlig i strid med foreningsfriheden. Socialdemokratiet er uenig i denne dom og uenig i den præmis, som dommen er bygget på. Men i denne som i alle andre sager har vi naturligvis respekt for de domme, der afsiges af Menneskerettighedsdomstolen, og støtter som følge deraf den lovgivning, der skal til for at bringe dansk ret i overensstemmelse med den europæiske menneskerettighedskonvention. Den samlede fagbevægelse støtter også tiltag, der må bringe dansk ret i overensstemmelse med den europæiske menneskerettighedskonvention og har derfor taget dommen til efterretning. Men jeg må indrømme, at jeg ærlig talt synes, at domstolens afgørelse virker en smule mærkelig især i en tid, hvor den danske aftalemodel lovprises. Den danske aftalemodel er nemlig kendetegnet ved, at vi har netop denne høje grad af organisering, der fra starten af specielt skyldes brugen af eksklusivaftaler. Eksklusivaftalerne har også været med til at give ro på nogle hjørner af arbejdsmarkedet, som historisk set har været præget af konflikt. Kl Også Socialdemokratiet har stor respekt for det enkelte individs frihed, men vi har også respekt for, at fællesskabet har frihed, og at fagbevægelsen og arbejdsgiverne har frihed til at indgå eksklusivaftaler. Eksklusivaftaler har altid været brugt som et middel til at opnå og fastholde faglige rettigheder. Gode lønmodtagervilkår og arbejdsvilkår kommer ikke af sig selv, men har krævet årtiers hårde forhandlinger og arbejdskampe. Socialdemokratiet tilslutter sig grundlæggende det forhold, at lovforslaget alene kommer til at regulere foreningsforholdene ved ansættelse og afskedigelse. Samtidig er det derfor også vigtigt for mig at opfordre til, at regeringen ikke bruger denne sag til at overfortolke Menneskerettighedsdomstolens afgørelse. Til slut vil jeg gerne fremhæve høringssvaret fra LO. De foreslår, at der indsættes en bestemmelse i lovens 4 c, stk. 2, der medfører, at der i kollektive aftaler ikke kan stilles krav om at holde en medarbejder uden for et forbund. Forslaget skyldes, at lovforslaget alene indeholder en henvisning til, at kollektive aftaler, der lægger vægt på, at man er medlem af en bestemt forening, forbydes. Socialdemokratiet støtter LO i, at så vel retten til at være medlem af en fagforening som retten til ikke at være medlem af en fagforening ligestilles. Socialdemokratiet indstiller derfor til, at regeringen inkorporerer LO's forslag. Socialdemokratiet støtter på denne baggrund lovforslaget, og vi vil i udvalgsarbejdet være konstruktive, men kritiske over for regeringens kommende lovforslag inden for så vel sundhedsområdet, de liberale erhverv og advokatbranchen. (Kort bemærkning). Torsten Schack Pedersen (V): Det glæder mig selvfølgelig, at Socialdemokratiet støtter forslaget, men det er jo ikke med nogen glæde og tilfredshed, at hr. Kim Mortensen forklarer, at man bakker op om lovforslaget. Men jeg bider mærke i, at hr. Kim Mortensen i sin ordførertale siger, at Socialdemokratiet har respekt for det enkelte individs ret til selv at vælge. Jeg synes jo, at med den bemærkning burde hr. Kim Mortensen da glæde sig over, at vi nu sikrer, at det er op til den enkelte lønmodtager selv at vælge. Mener hr. Kim Mortensen ikke, at det her er en klar forbedring for den enkelte lønmodtagers ret til selv at vælge? Er det ikke en forbedring for den enkelte lønmodtagers frihed? (Kort bemærkning). Kim Mortensen (S): Jeg har den holdning, som jeg sagde i min ordførertale, at det her jo er frivillige aftaler, der er indgået på arbejdsmarkedet mellem arbejdsgivere og lønmodtagere på de enkelte arbejdspladser

25 og under de enkelte overenskomster. Socialdemokratiet har den grundliggende holdning, at det burde der fortsat være mulighed for. Vi mener også, at man som enkeltindivid, som enkelte medarbejdere, har en meget stor styrke i, at man samlet set på en arbejdsplads, samlet set gennem de faglige organisationer kan være med til at arbejde for, at der bliver anstændige lønmodtagerforhold, anstændige arbejdsforhold og anstændige lønforhold på arbejdspladsen. Så det er Socialdemokratiets indfaldsvinkel til det. Det har det altid været. Men som jeg sagde i min indledning, så respekterer vi selvfølgelig, at der er afsagt en dom, som vi godt nok er uenige i, ved Menneskerettighedsdomstolen. (Kort bemærkning). Torsten Schack Pedersen (V): Frivillige aftaler, siger hr. Kim Mortensen. Er eksklusivaftaler en konsekvens af en frivillig aftale? Jamen hvad hvis hr. Kim Mortensen og jeg bliver enige om, at vi finder et tredje offer nede i Folketingssalen, som vi så frivilligt aftaler at vi mobber, eksempelvis? Ja, så har hr. Kim Mortensen og jeg jo indgået en frivillig aftale. Den har bare konsekvens for tredjepart. Er det ikke det, der er tilfældet med eksklusivaftalerne, at nogle laver en aftale, som har en betydelig negativ konsekvens for andre? Så undrer det mig lidt, at hr. Kim Mortensen sådan frygter for fagbevægelsens fremtid. Jeg formodede, at hr. Kim Mortensen havde tillid til, at vi havde en fagbevægelse, som havde et attraktivt tilbud, så lønmodtagerne frivilligt ville vælge at være medlem. Men det er måske ikke hr. Kim Mortensens opfattelse? (Kort bemærkning). Kim Mortensen (S): Nu er vi i Socialdemokratiets folketingsgruppe ikke tilhængere af mobning, uanset om man godt kunne finde anledning til det en gang imellem i Folketinget. Der har vi lagt mærke til, at Venstres folketingsgruppe ikke har helt de samme fine fornemmelser som andre partier herinde. Kl Jeg vil godt have lov til at understrege, at det her jo ikke handler om at mobbe eller holde nogen uden for arbejdsmarkedet. Det handler sådan set om, at det danske aftalesystem, vi har, har været med til at give dansk erhvervsliv og det danske arbejdsmarked en helt unik særstilling i Europa. Det er en særstilling, som utrolig mange lande står i kø for at lære af og inkorporere i deres egen lovgivning. Det er den, som Venstre hele vejen igennem og også med den retorik, der anvendes her i dag, har ét mål med, nemlig at ødelægge. Det synes vi er skammeligt, og vi synes, det er ærgerligt for det danske arbejdsmarked. (Kort bemærkning). Jørgen Arbo-Bæhr (EL): Jeg synes faktisk, hr. Kim Mortensen holdt en udmærket ordførertale, bl.a. var det et glimrende forsvar for aftalefriheden. Så kunne jeg bare godt tænke mig at spørge, om det ikke ville være meget naturligt i forlængelse af det at lade det være op til arbejdsmarkedets parter at sørge for, at Menneskerettighedsdomstolens afgørelse bliver efterlevet. Arbejdsmarkedets parter har jo alle som en sagt, at de vil efterleve den afgørelse. Ville det ikke være mere rimeligt at lade dem sørge for, at den blev efterlevet, i stedet for nu at indføre en lovgivning, der går videre end Menneskerettighedsdomstolens dom? (Kort bemærkning). Kim Mortensen (S): Jeg er sådan set enig med Enhedslistens ordfører i, at det er arbejdsmarkedets parter, der skal løse det her, hvilket jeg også - ligesom hr. Jørgen Arbo-Bæhr formentlig - har iagttaget, at arbejdsmarkedets parter allerede har taget konsekvensen af ved at ændre en lang række af de overenskomster, hvor eksklusivaftalerne indgik. Så derfor kan man sige, at det jo ikke er det lovforslag, som vi er i gang med at behandle nu, og som vi senere vedtager, der ændrer det for arbejdsmarkedet; det gør arbejdsmarkedets parter selv.

26 Men vi mener, og det går jeg ud fra Enhedslisten også gør, at Menneskerettighedsdomstolens afgørelser skal vi rette os efter. Vi ved godt, at der er partier længere til højre i salen, der gerne ville have, at vi gik på kompromis med nogle af de afgørelser, der bliver truffet ved Menneskerettighedsdomstolen, men der tror jeg, vi tjener både demokratiet og respekten for Menneskerettighedsdomstolen ved at tage de ting til efterretning. (Kort bemærkning). Jørgen Arbo-Bæhr (EL): Vi er jo fuldstændig enige om, at Menneskerettighedsdomstolens afgørelse skal vi rette os efter. Men det betyder bare ikke, at der er brug for lovforslag. Arbejdsmarkedets parter kan sagtens løse det her selv, de har sagt, de vil gøre det, og det virker i øvrigt allerede nu. Findes der bare et eneste godt argument for, at vi skal vedtage et lovforslag? Jeg skal nok senere gøre opmærksom på alle de dårlige argumenter eller rettere sagt alle de argumenter, der er for, at vi ikke skal lave en lov. Jeg beder bare om en eneste god grund til, at vi skal vedtage en lov på det her område. (Kort bemærkning). Kim Mortensen (S): Den gode grund er, at Danmark som en del af den europæiske menneskerettighedskonvention selvfølgelig har en forpligtelse til at tilpasse dansk lovgivning i henhold til de domme, der bliver afsagt, og det er det, vi gør med det lovforslag, der ligger her. Formanden: Tak til hr. Kim Mortensen. Så er det hr. Bent Bøgsted som ordfører. Bent Bøgsted (DF): Det er jo ikke noget nyt, vi skal i gang med her. Eksklusivbestemmelser har jævnligt været til debat i Folketinget, og sidst vi havde dem oppe var i L 120 fra Dengang strandede en afskaffelse på, at det lovforslag, som regeringen dengang havde fremsat, ikke levede op til Dansk Folkepartis krav om en generel afskaffelse. Det vil sige, at det skal gælde for lønmodtagere så vel som for arbejdsgivere og også for de liberale erhverv. Det betød, at Dansk Folkeparti derfor var nødt til at afvise L 120 om eksklusivbestemmelser, der kun ville gælde for lønmodtagere. I mellemtiden er der så faldet dom ved Menneskerettighedsdomstolen, der siger, at eksklusivbestemmelser er ulovlige. Det har så fået regeringen til at komme med et nyt forslag om afskaffelse, men denne gang er der så den forskel, at der nu vil blive tale om en generel afskaffelse, som Dansk Folkeparti hele tiden har krævet. Så derfor kan man sige, at Dansk Folkeparti har opnået det, vi hele tiden har ønsket. Havde vi ikke stået fast dengang i 2003, havde vi aldrig fået arbejdsgiverne og de liberale erhverv med. Jeg har fået mange henvendelser fra liberale erhverv, der bekræfter, at det er den rigtige beslutning, der blev truffet i 2003, altså at vi skulle sige nej dengang. Ligeledes ville frisørerne stadig væk have haft problemer, hvis det kun skulle gælde for lønmodtagere. Kl Med dette lovforslag, L 153, bliver eksklusivaftalerne fjernet for lønmodtagerne og arbejdsgiverne, og det vil kunne give en befrielse for dem, der følte sig tvunget ind i en forening. Jeg tror ikke, at det vil betyde den store overflytning af medlemmer fra de forskellige foreninger, for i bund og grund er de fleste tilfredse, men det vil betyde, at foreningerne skal til at sætte mere fokus på, hvad de tilbyder deres medlemmer, hvilket vil være positivt. Det vil også betyde, at det bliver lettere for virksomheder, når de ansætter folk for en kortere periode, typisk under 3 måneders ansættelse. Her er det især de sæsonprægede job, der bliver tale om. Alt i alt må det siges at være positivt. Derudover skal der ses på de liberale erhverv. Det er lidt vanskeligere. Og de er af gode grunde ikke med i dette lovforslag. Men beskæftigelsesministeren har som lovet præciseret, hvornår lovforslaget vil komme på sundhedsområdet og justitsministerens område.

27 Da lovforslaget dermed lever op til Dansk Folkepartis krav om en generel afskaffelse, kan Dansk Folkeparti støtte lovforslaget, og vi ser fremad med stor tilfredshed. Men samtidig skal det nævnes, at det her overhovedet ikke forhindrer nogen som helst i at melde sig ind i en forening. Det har man den frie ret til, og det bliver der heller ikke ændret ved. Men som sagt, Dansk Folkeparti støtter lovforslaget. (Kort bemærkning). Bjarne Laustsen (S): Jeg lyttede meget til Dansk Folkepartis ordfører, hr. Bent Bøgsted, som har været meget kontant på det her område og sagt, at hvis vi skal afskaffe eksklusivaftaler, skal det være på alle områder. Og jeg anerkender det synspunkt, Dansk Folkeparti har her. Jeg vil bare gerne høre, hvordan det så skal udføres, altså om det gælder alle områder, når det kommer til stykket. Jeg tror, hr. Bent Bøgsted er bekendt med, at f.eks. Kristelig Fagforening har en eksklusivbestemmelse i deres vedtægter, der siger, at man ikke kan vælges til hovedbestyrelsen, hvis man ikke er bekendende kristen - hvad det så måtte betyde. Hvad vil hr. Bent Bøgsted gøre ved, at Kristelig Fagforening har sådan en eksklusivbestemmelse? Er den også omfattet af ministerens lovforslag med hensyn til de liberale erhverv, eller hvor kommer det ind henne, hvis man skal følge forslaget? Ellers er det jo bare rent hykleri, vil jeg sige til hr. Bøgsted. Er det ikke rigtigt? (Kort bemærkning). Bent Bøgsted (DF): Jeg bliver hr. Bjarne Laustsen lidt svar skyldig her. Jeg tror nok, at hr. Bjarne Laustsen må spørge beskæftigelsesministeren om det. Men altså, min holdning til det er, at det er helt tosset at have den slags bestemmelser i et land, hvor vi gerne skulle have den frihed, som vi sætter højt. Så jeg er sådan lidt uforstående over for, at en fagforening kan have den bestemmelse. Der er også andre fagforeninger, der har betinget sig, at hvis man skulle sidde i en hovedbestyrelse, skulle man være medlem af en bestemt forening. Og det så jeg gerne blev fjernet helt. (Kort bemærkning). Bjarne Laustsen (S): Jeg er glad for et rimelig kontant svar, men vil bede hr. Bøgsted om at lade være med snakke udenom. Det handler om, at man har det stående helt klart og tydeligt i vedtægterne. Beskæftigelsesministeren har også svaret på det: at det er ulovligt at have sådan nogle vedtægter, når de ikke er godkendt og man ikke har ansøgt om det. Men ministeren sidder bare og gør ingenting. Derfor kræver det jo, at hvis man skal følge det, som hidtil har været Dansk Folkepartis synspunkt, at eksklusivaftaler er af det onde, så skal de væk over det hele. Vil hr. Bent Bøgsted sørge for i forbindelse med sådan en aftale - det kan være, at der kommer flere frem i forbindelse med det lovgivningsarbejde, der foregår - at gøre rent bord, således at Kristelig Fagforening får at vide, at ved den slags aftaler er det helt urimeligt at stille et spørgsmål af en sådan religiøs karakter, som man gør i deres egne vedtægter? Er det ikke en form for hykleri og dobbeltmoral, at man har været med til at angribe nogen for at have eksklusivbestemmelser og så selv har dem i sin egen baghave? (Kort bemærkning). Bent Bøgsted (DF): Det sidste kan jeg kun bekræfte, der er jeg fuldstændig enig med hr. Bjarne Laustsen. Altså, man bør ikke have den slags regler i en fagforening. En fagforening skal tilgodese medlemmerne og varetage medlemmernes interesse, og så skal man se bort fra, om der er religiøse toner i det, og om der er partipolitiske toner i det. Det hele skulle egentlig fjernes fra fagforeningerne. Jeg har altid givet udtryk for, at i mine øjne skal sådan en fagforening kun varetage medlemmernes interesser og samarbejde med den til enhver tid siddende regering. Det ligger helt klart. Og så skulle man fjerne alt det her med, at man skal være kristen for at sidde i en forening, at man skal være medlem af et bestemt parti for at sidde i en fagforening, eller hvad det nu er. Det så jeg gerne blev fjernet helt.

28 Men jeg har fået det indtryk, at det ikke er så enkelt at få igennem med eksklusivaftalerne her. Men jeg tror nok, hr. Bjarne Laustsen også vil spørge ministeren om det, og så kan det være, at ministeren er lidt mere inde i, hvordan det hænger sammen, end jeg er. Kl (Kort bemærkning). Carsten Hansen (S): Jeg synes, det er interessant, at hr. Bent Bøgsted og Dansk Folkeparti er imødekommende på det her område, for det har været lidt svært for os at få lokket et svar ud af Dansk Folkeparti på, hvad de mener. På den ene side skulle man gå efter den organiserede del af fagbevægelsen, men på den anden side skulle de gule fagforeninger have lov til at have deres egne aftaler. Så jeg vil godt rose Dansk Folkeparti og hr. Bent Bøgsted for, at man nu siger, at det er utilstedeligt, at man skal indgå eksklusivlignende aftaler for at komme ind i hovedbestyrelsen, og at man skal være bekendende kristen for at kunne være med. Det udelukker muslimer og alle andre fra andre trosretninger fra at være med. Så det vil jeg bare høre om hr. Bent Bøgsted ikke er enig i. Så det andet spørgsmål: Hr. Bent Bøgsted sagde, at en fagbevægelse jo skal arbejde for medlemmernes interesser og samarbejde med den siddende regering, men er det ikke sådan, at medlemmernes interesser godt kan gå i en anden retning end den siddende regerings interesser? Vil hr. Bent Bøgsted ikke anerkende det? Vi skal behandle sygedagpengeloven om lidt. Der er et bevis på, at der altså er modstridende interesser mellem regeringen, der vil spare, og fagbevægelsen, der vil sikre medlemmerne ordentlige forhold. (Kort bemærkning). Bent Bøgsted (DF): Det er da fuldstændig rigtigt. Det er ikke altid, medlemmernes interesser svarer til den siddende regerings interesser, men det er heller ikke altid, medlemmernes interesser svarer til den siddende bestyrelse for en fagforenings interesser. Der kan man jo se, at nogle foreninger ikke er på højde med deres medlemmers ønsker. Det ser vi tydeligt i dag. Der er mange af de fagforeninger, vi har, der ikke er helt på højde med, hvad deres medlemmer egentlig ønsker, og den sammensætning, der er blandt deres medlemmer. Det er derfor, jeg siger: Jeg ville meget gerne have, at fagforeningerne begyndte at arbejde totalt uafhængigt af alle partier, så de kun varetog deres medlemmers interesser og ikke havde noget partipolitisk tilhørsforhold. (Kort bemærkning). Carsten Hansen (S): Jeg vil for det første spørge til hr. Bent Bøgsteds ændrede holdning til Kristelig Fagforening og deres dobbeltmoral: Hvad agter Dansk Folkeparti at gøre ved det? Jeg synes, det er fint at have nogle holdninger, men man må også tage konsekvensen af dem. Det andet er: Anerkender hr. Bent Bøgsted ikke - jeg ved, hr. Bent Bøgsted er medlem af 3F - at der er demokrati i 3F? Eller er det bare sådan noget pseudodemokrati, hvor man sidder og bestemmer hen over hovedet på folk? Det er jo sådan, at det er generalforsamlingerne, der bestemmer, og der vælger man nogle folk til at varetage ens interesser, og de kan sættes af, ligesom folketingsmedlemmer kan, hvis ikke vælgerne føler, de er gode nok. (Kort bemærkning). Bent Bøgsted (DF): Jeg tror ikke, jeg har ændret holdning, hvad Kristelig Fagforening angår, det tror jeg egentlig ikke. Hvad det andet angår, så er det da fuldstændig rigtigt, som hr. Carsten Hansen siger, at det er en generalforsamling, der afgør tingene, men altså man ser også langt hen ad vejen, at de, der har en anden holdning end hovedbestyrelsen i en fagforening, egentlig bliver buhet ud, hvis de begynder at sige noget på en generalforsamling. Det har jeg selv oplevet, så det er ikke noget nyt.

29 Jeg er stadig væk medlem af 3F, fordi jeg mener, de giver en god service, men derfor er jeg ikke enig med 3F i, hvad de står for partipolitisk. (Kort bemærkning). Kim Mortensen (S): Det er sådan lidt i retning af det her med, om en forening efter ordførerens opfattelse sådan skal eller kan blande sig i politik eller involvere sig i politik, eller om man bare skal varetage medlemmernes interesser. Man kan vel godt forestille sig, at medlemmerne af en forening, eksempelvis en fagforening, kunne sige: Det er vigtigt for os som medlemmer af den forening, vi nu er medlem af, at påvirke, hvad der sker politisk. I realiteten er det vel det, fagforeningerne gør, nemlig at sige: Vi vil gerne påvirke. Når der f.eks. laves om på den kommunale struktur og røres ved en hel masse arbejdspladser inden for det kommunale område, så er det vel meget naturligt, at en fagforening sådan prøver at påvirke den proces for sine medlemmer og øve indflydelse på, hvordan det udmøntes på de arbejdspladser, der kommer ud af det i den anden ende. (Kort bemærkning). Bent Bøgsted (DF): Om problemet med, at en fagforening gerne vil have indflydelse, har jeg stadig væk det ønske, at man skulle samarbejde uden at se partipolitisk på de holdninger, man har. Men det er det, der er tilfældet: I mange fagforeninger skinner det tydeligt igennem, hvilken partipolitik man står for, og så får man ikke sådan en, hvad skal man sige, åben debat i en fagforening, fordi den har låst sig fast på det, som det parti, de tilhører, giver udtryk for. Så er det der samarbejde, som jeg gerne vil have skal være helt fri af al partipolitik, der jo ikke. Derfor kan det somme tider kom til at knibe med samarbejdet. Kl (Kort bemærkning). Kim Mortensen (S): Når lønmodtagere vælger at melde sig ind i en fagforening, så er der jo nogle arbejdsgivere, der på den anden side vælger at melde sig ind i en arbejdsgiverforening. Med det, som hr. Bent Bøgsted siger her, så må man også forstå det sådan, at det er svært at tage DI, Dansk Industri, alvorligt, når de ensidigt kun støtter eksempelvis den siddende regering. Nu har jeg lagt mærke til i debatten i medierne, at det også er så som så med enigheden mellem Dansk Industri og regeringen i en række andre sager. Her går Dansk Industri, altså arbejdsgiversiden, ensidigt ind på den ene side af det politiske spektrum, nemlig regeringssiden. Skal man så forstå det sådan på hr. Bent Bøgsted, at man ikke kan tage alvorligt, hvad Dansk Industri mener, når de nu på den måde har forpligtet sig i forhold til regeringen? (Kort bemærkning). Bent Bøgsted (DF): Jeg er nødt til at tale om, hvad Dansk Folkeparti mener, og i Dansk Folkeparti har vi en helt neutral holdning til de forskellige parter. Vi drager vores egne konklusioner alt efter, hvilke møder vi har med arbejdsgivere, og alt efter, hvilke møder vi har med fagforeninger. Nogle gange kan vi bruge noget fra den ene gruppe, nogle gange kan vi bruge noget fra den anden. Men Dansk Folkeparti handler uden at have nogen direkte, tæt tilknytning til fagforeninger og arbejdsgivere. Det er det ønske, jeg har: at det er sådan, det skal være, at man hører på, hvad de har at sige, og bruger det, man kan bruge, i debatten. Nogle gange er det, de kommer med, meget konstruktivt, andre gange kan man godt se, at man ikke rigtig kan bruge det, fordi det modsvarer noget andet, som man bedre kan bruge. Det er det, vi gør i Dansk Folkeparti. Dansk Folkeparti er ikke en del af regeringen, så hvad regeringen gør, må ordførerne spørge regeringens ordfører om. Formanden: Tak til hr. Bent Bøgsted. Og så er det hr. Jakob Axel Nielsen som ordfører.

30 Jakob Axel Nielsen (KF): Det er sjældent, at man ved fremsættelse af lovforslag har anledning til sådan at blive helt ekstraordinært glad - og jeg understreger sådan helt ekstraordinært glad, for med denne regering har man jo ofte anledning til at blive glad. Men sådan helt ekstraordinært glade blev jeg og vi Konservative faktisk ved fremsættelsen af det her lovforslag. Paradoksalt nok sker det på baggrund af en tabt sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, for dommen betød - hvad jeg tror, det efterhånden er alle bekendt - at det ikke længere er lovligt at betinge et ansættelsesforhold af medlemskab af en bestemt forening. Argumentationen for eksklusivreglen har tidligere været den, at man ikke var tvunget til at tage jobbet. Men der var tale om en vis form for tvang. Hvis drømmejobbet stod foran, eller hvis man var i et område, hvor der ikke var fuld beskæftigelse, så var der tale om en vis form for tvang til, at man lod sig presse ind i noget, der støttede politiske overbevisninger, som man måske ikke delte. Vi synes, at det i et moderne samfund er en sejr for demokratiet og den personlige frihed, at det nu står fuldstændig frit. Må jeg også få lov at anerkende hr. Kim Mortensens ordførertale, der åbent og ærligt nævner, at Socialdemokraterne ikke er enige i dommen, men naturligvis tager den til efterretning. Det er jeg glad for at høre. Selve dommen vedrører kun ansættelsesforhold og har i virkeligheden umiddelbar virkning allerede, efter at dommen blev afsagt i Danmark, men det er alligevel nødvendigt at ændre foreningsfrihedsloven, sådan at vi får præciseret det, man kalder den negative foreningsfrihed, altså retten til at stå uden for en forening. Der sker med det her lovforslag også noget, som ikke har relation til dommen, nemlig vedrørende de liberale erhverv. Der synes vi, at nu vi er i gang med at præcisere foreningsfrihedsloven, nu hvor den her debat er kommet op, at det er mest rigtigt, at alle parter, også folk, der ikke fungerer i et ansættelsesforhold, men som har været forpligtet til at melde sig ind i en forening for at udøve et liberalt erhverv, skal have lov til at kunne stå frit. Der bliver i den forbindelse noget lovgivningsarbejde i forskellige ministerier, der skal udredes, også fordi det skal sikres, at borgernes og forbrugernes mulighed for at klage over den liberale erhvervsudøver stadig væk eksisterer helt på højde med, hvordan det er i dag, hvor der er foreninger, der administrerer et klageorgan. Kl Vi synes, at det her lovforslag simpelt hen er en milepæl på vejen mod at få skabt et mere frit Danmark, og det er vi meget glade for. Formanden: Der er en kort bemærkning til ordføreren fra hr. Jørgen Arbo-Bæhr. (Kort bemærkning). Jørgen Arbo-Bæhr (EL): Nu hørte jeg med stor glæde, at hr. Jakob Axel Nielsen går ind for lønmodtagernes personlige frihed. Jeg kunne bare godt tænke mig at vide, om det er De Konservatives opfattelse, at lønmodtagerne faktisk har en personlig frihed i forholdet til deres arbejdsgiver. Er det ikke sådan, at arbejdsmarkedet er opbygget sådan, at det er arbejdsgiveren, der suverænt leder og fordeler arbejdet og bestemmer, hvem der er ansat, hvor mange der er ansat og på hvilke betingelser? Er det ikke sådan, at der er kraftige begrænsninger i lønmodtagernes frihed med den måde, arbejdsmarkedet er skruet sammen på? (Kort bemærkning). Jakob Axel Nielsen (KF): Jeg kan godt forstå ordene, som kommer ud af hr. Jørgen Arbo-Bæhrs mund i forbindelse med spørgsmålet, men jeg forstår egentlig ikke, hvilken sammenhæng de kommer i. Man kan jo på en måde sige: Jo, de har deres personlige frihed - det kan man sige på et meget akademisk plan. Men før, dengang der eksisterede eksklusivaftaler, er det min holdning, at de ikke havde deres personlige frihed i områder, hvor drømmejobbet stod og blinkede, eller hvor der var arbejdsløs-

31 hed. Der er man naturligvis hurtigere til fals og vil sige: Jamen lad mig da så melde mig ind i en forening, der støtter noget, jeg dybest set ikke har sympati for. Så i det lys har man ikke sin personlige frihed. Det er også det, som er en af præmisserne i Menneskerettighedsdomstolens dom, nemlig at man ikke kunne være sikker på, at man ikke støttede et politisk parti. Det kunne man ikke se på sin kontingentopkrævning. Den var ikke opdelt efter, om man kun støttede fagforeningen, eller om man også støttede noget, der gik videre til et bestemt politisk parti. Så derfor var en af præmisserne for dommen, at man ikke kunne være sikker på, at man ikke støttede noget, som man ikke solidariserede sig med. Det var en af præmisserne for, at Danmark blev dømt. (Kort bemærkning). Jørgen Arbo-Bæhr (EL): Nu tror jeg ikke, at hr. Jakob Axel Nielsen rigtigt forstod, hvad det var, jeg sagde. Jeg siger ikke noget om, hvorvidt denne dom har noget at gøre med personlig frihed. Jeg siger bare, at på det danske arbejdsmarked har lønmodtagerne ikke en personlig frihed. Lad mig prøve at give et eksempel: Hvis vi nu tager bryggeriarbejderne på Carlsberg mand - så har de ikke nogen som helst indflydelse på, om de mister deres arbejde. I en virksomhed, der har et overskud på 3,5 mia. kr., bestemmer virksomhedens ledelse suverænt, om disse 200 mennesker har et arbejde eller ej. Er det en personlig frihed for disse bryggeriarbejdere? Det var bare det, jeg godt ville høre: Om det er sådan, at den personlige frihed rent faktisk er virkelighed, eller om den er ren fiktion. (Kort bemærkning). Jakob Axel Nielsen (KF): Jeg må indrømme, at jeg synes, at hr. Jørgen Arbo-Bæhr er langt ude med det spørgsmål, for man har den personlige frihed til at sige: Ved du hvad, arbejdsgiver, jeg vil ikke være her mere, jeg siger op. Men arbejdsgiveren har også sin ret til at lede og fordele arbejdet og sin ret til at vælge at lægge en produktion i Fredericia i stedet for i København. Det har ikke noget med den personlige frihed at gøre. Det kunne også være, at de pågældende bryggeriarbejdere - nu skal jeg ikke blande mig i Carlsbergs drift - kunne få job i Fredericia, hvis der var nogle job i Fredericia. Det har bare ikke noget med den personlige frihed at gøre. Det er to spørgsmål, som hr. Jørgen Arbo-Bæhr blander fuldstændig sammen, nemlig arbejdsgiverens ret til at lede og fordele arbejdet, som er helt ukrænkelig og har været det siden hovedaftalen af 1896, og så den enkeltes ret til selv at bestemme, hvilken forening man er medlem af, og hvilket politisk parti man vil støtte. Jeg synes, det er to vidt forskellige ting. (Kort bemærkning). Kim Mortensen (S): Tak for rosen for ordførertalen. Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt jeg skal gengælde den, men jeg har et spørgsmål til den konservative ordfører, der sådan mere går på den holdningsmæssige del af det. Der er ca. 2,5-3 millioner lønmodtagere i arbejdsstyrken, og det, vi behandler her, er et lovforslag om at afskaffe eksklusivaftaler, som i øvrigt allerede er blevet afskaffet for ca lønmodtageres vedkommende, så det er altså en afgrænset del af arbejdsmarkedet, det drejer sig om. Alligevel har vi et dansk arbejdsmarked, hvor omkring 90 pct. af lønmodtagerne er organiseret i en fagforening. Der er så nogle, der har valgt at stå udenfor, og nogle, der er medlem af en kristelig fagforening af en eller anden grund, men 90 pct. er organiseret i en fagforening. Synes den konservative ordfører, det er en god idé, at vi har et arbejdsmarked, hvor lønmodtagerne er organiseret i en fagforening, arbejdsgiverne er organiseret i en arbejdsgiverforening, og hvor de to parter forhandler overenskomster og spilleregler på arbejdsmarkedet? Kl (Kort bemærkning). Jakob Axel Nielsen (KF): Det var et kort og konkret spørgsmål. Ja, det synes vi er en meget god idé. Vi bakker fuldstændig op omkring den danske model.

32 Men må jeg så have lov til at sige, at jeg synes, der var noget pragmatisk i selve spørgsmålet, når det siges, at der er 2,5-3 millioner mennesker på det danske arbejdsmarked, og det kun vedrører Jamen det er rigtigt. Sådan kan man kigge på det rent pragmatisk, men det her er jo om principper, og så er det i virkeligheden ligegyldigt, om det så var eller Det er om principper, det er om det enkelte individs ret til selv at bestemme, hvilken foreningen man vil være medlem af. Lad mig så igen sige, at der også er undersøgelser, der har vist, at deltagere på arbejdsmarkedet har troet og altså været i den vildfarelse, at de var omfattet af en eller anden form for eksklusivaftale. Så det kommer til at ramme meget bredt, og det vil vi komme til at se nu. Jeg tror, at det her betyder, at nogle vil melde sig ud af en fagforening, men det betyder måske også, at nogle af de eksisterende fagforeninger bliver bedre, fordi de skal til at konkurrere på kvalitet. (Kort bemærkning). Kim Mortensen (S): Jeg er da glad for at høre, at i hvert fald den konservative ordfører - for så er der i hvert fald et af regeringspartierne, der har det - stadig væk har en smule tillid til den danske arbejdsmarkedsmodel. På den måde vil jeg godt kvittere for det. Så kunne vi måske sammen med i hvert fald Det Konservative Folkeparti prøve at lave en arbejdsmarkedspolitik, hvor man ikke konstant var i krig med fagbevægelsen og var i krig med det danske arbejdsmarked, men prøvede at holde en lille smule sammen på det. Jeg vil gerne lige kort stille det sidste spørgsmål: Kan vi blive enige om, at der kun er ca lønmodtagere, der er beskæftiget inden for området, og som er omfattet af en eksklusivbestemmelse? - bare for at sikre, at der ikke er andre tal, der cirkulerer rundt. (Kort bemærkning). Jakob Axel Nielsen (KF): Jeg kan bekræfte, at tallet også er det tal, jeg har hørt. Så hvis hr. Kim Mortensen og jeg har hørt det samme tal, og det er rigtigt, så kan vi bekræfte det. Men lad mig så lige få lov at sige, at jeg ikke er enig i, at der er krig i forhold til fagforeninger og i forhold til arbejdsmarkedspolitikken. Der er helt klippefast enighed om, at i Danmark gælder den danske model. Det vil sige, at hovedparten af arbejdsmarkedspolitikken ordnes af lønmodtagerorganisationer og arbejdsgiverorganisationer. Det er vi enige om. Det har været en god tradition, og det har virket i mange år, og det har skabt mange gode resultater - og meget ro. (Kort bemærkning). Carsten Hansen (S): Jeg vil også sige, det er rart at mærke, at De Konservative viser en vis imødekommenhed her. Det, jeg vil spørge om, drejer sig om, at De Konservative altid med deres naturlige tilgang til arbejdsgiverorganisationerne har været optaget af, at der var et velordnet og et organiseret arbejdsmarked - det, at der er to aftaleparter, der står ret stærkt. Det tror jeg ganske mange andre lande misunder os, og det er i virkeligheden forudsætningen for denne fleksible model, vi har på arbejdsmarkedet. Mener hr. Jakob Axel Nielsen ikke, at det, at vi har nogle stærke lønmodtagerorganisationer og arbejdsgiverorganisationer, i virkeligheden underbygger og er forudsætningen for, at vi kan have den aftalemodel, vi har, med en stærk form for tryghed og efteruddannelse? (Kort bemærkning). Jakob Axel Nielsen (KF): Det er klart, at hvis den danske model skal fungere, skal der være stærke arbejdsgiverorganisationer, og der skal være stærke lønmodtagerorganisationer. Det, det her lovforslag handler om, og det, som jeg synes er så principielt vigtigt, er, at lønmodtagerorganisationerne repræsenterer nogle medlemmer, der har valgt den pågældende organisation positivt til og ikke blevet tvunget ind i den af et eller andet mere eller mindre direkte eller indirekte pres. For at den danske model skal fungere, skal organisationerne på arbejdsmarkedet selvfølgelig også være stærke. Men det må bygge på frivillighed, om man vil være medlem af den pågældende forening.

33 (Kort bemærkning). Carsten Hansen (S): Hvis vi forestiller os, at forslaget her svækkede den organiserede del af arbejdsmarkedet meget kraftigt - vi har jo sigtet på arbejdsgiversiden, hvor vi gentagne gange har mødt deputationer, også ved uformelle møder og i forbindelse med lobbyvirksomhed, hvor arbejdsgiveren simpelt hen har klaget over, at den uorganiserede underbyder ikke overholder overenskomster og alt mulig andet - hvordan ser De Konservative så på, at vi på en eller anden måde sikrer og fremmer det, at vi har en dansk model, hvor vi også støtter op omkring det, at der er et organiseret arbejdsmarked? Det er jo et problem, også når vi ser på globaliseringen og konsekvenserne af åbningen mod Østeuropa, hvor vi jo i Danmark har fået håndteret det meget godt via en fælles aftale. Kl Men vi kan se i Norge, hvor kun 50 pct. af menneskene på arbejdsmarkedet er organiserede, at de har haft en ti gange så stor officiel indvandring af østeuropæisk arbejdskraft, og i virkeligheden er den vel tre gange større. Fremgangen af byggeriet i Norge har været på 33 pct., fremgangen i beskæftigelsen af norske arbejdere har været 2 pct., så er hr. Jakob Axel Nielsen ikke enig i, at vi må se på at sikre, at vi har et arbejdsmarked, hvor både lønmodtagere og arbejdsgivere er organiserede og overholder de aftaler, der bliver indgået? (Kort bemærkning). Jakob Axel Nielsen (KF): Jeg kan godt forstå hr. Carsten Hansens bekymring for, at kollektivet kommer til at lide nederlag, men man får ikke Det Konservative Folkeparti til at indføre eksklusivaftaler igen ad bagvejen. Hvis der er et dilemma eller paradoks mellem kollektivet og enkeltindividet, så stiller vi os på enkeltindividets side og for den frie ret til selv at bestemme, hvilken forening man vil være medlem af. Lad mig gentage: Hvis nu det er sådan, at fagforeningerne kun skal til at konkurrere på kvalitet og ikke på nogle medlemmer, de så at sige får gratis, fordi medlemmerne tvinges ind i klubben, så kan det være, de bliver så attraktive, at folk positivt vælger dem til, og at de ad den vej bliver stærke, fordi de skal konkurrere på kvalitet. Men jeg går selvfølgelig ind for, at der er stærke organisationer på lønmodtagersiden, der kan tale med stærke organisationer på arbejdsgiversiden, for det er en forudsætning for den danske model, som roses over hele verden lige for tiden. Formanden: Tak til hr. Jakob Axel Nielsen. Der er lavet en frivillig aftale her i salen om, at SF's ordfører kommer før den radikale ordfører. Så nu er det hr. Ole Sohn som ordfører. Ole Sohn (SF): Jeg takker både formanden og Det Radikale Venstres ordfører for at kunne komme til lidt før, for jeg har et andet møde, som også skal passes. Jeg vil gerne sige, at jeg er uenig i den dom, der er blevet afsagt. Jeg mener ikke, at der sker indgreb i den personlige frihed, men jeg respekterer dommen, og den må vi selvfølgelig finde en eller anden måde at få implementeret på. Når jeg uenig, er det, fordi jeg sådan set mener, at man har sin personlige frihed til at tage et arbejde på en virksomhed, hvor der er eksklusivbestemmelser, som er aftalt frivilligt mellem to parter. Man har også sin personlige frihed til at lade være. Så jeg er sådan set ikke enig i de præmisser, der ligger til grund for dommen. Men nu er den afsagt, og den skal selvfølgelig implementeres. Jeg forstår bare ikke, hvorfor man ikke følger den danske model, som man er så glad for, øjensynligt også i regeringen. Nu hørte jeg ikke eksplicit Venstres ordfører give udtryk for det, men både Dansk Folkeparti, som de facto også er en del af regeringen, og Det Konservative Folkeparti har jo givet udtryk for, at man ønsker at værne om den danske model. Så forstår jeg ikke, hvorfor man ikke anerkender det, at når LO og de faglige organisationer ganske få dage efter dommen meddelte, at de fra dags dato ikke agtede at gøre brug af deres sanktionsmuligheder. Hvis nogen ikke opfyldte kravene i eksklusivbestemmelserne, altså hvis

34 der var en medarbejder, der meldte sig ud af en faglig organisation, eller en medarbejder, som fik job og ikke ville melde sig ind, så ville de ikke gøre brug af deres ret til at tvinge vedkommende ind i organisationerne. Det vil sige, at de de facto anerkendte dommen fra dag et. Jeg forstår simpelt hen ikke, hvorfor regeringen ikke anerkender det og siger: Ja, eksklusivbestemmelserne er indgået i overenskomster på fuldstændig frivillig basis mellem en lønmodtagerorganisation og en arbejdsgiverorganisation. Nu foreligger der en dom, som gør, at man skal annullere dem. Så bør man da i respekt for den danske model, når den ene part oven i købet har sagt, at den anerkender det fra dag et, give parterne mulighed for at forhandle sig ud af det. Regeringen burde sige, at loven her træder i kraft i forbindelse med udløbet af de indeværende overenskomster, så man kan give parterne mulighed for at forhandle et andet resultat ind. For en eksklusivbestemmelse i en overenskomst er jo blevet til ud fra princippet noget for noget. Arbejdsgiveren har fået noget for en eksklusivbestemmelse, og lønmodtagerne har fået noget. Nu skal den altså tages ud, og så skal man forhandle sig frem til, hvad der så skal i stedet. Det forhindrer lovforslaget. Derfor er det mest rimelige, at når vi har en retstilstand i Danmark, hvor man de facto har ophævet eksklusivbestemmelserne - det har organisationerne gjort frivilligt - så bør man også give den anerkendelse, at vi får sikkerhed for, at man også de facto respekterer den danske model. Og det er klart, at det er noget af det, vi vil se på i forbindelse med behandlingen af lovforslaget i udvalget. På samme måde vil vi også godt lige have nærlæst lovforslaget for at sikre, at regeringen ikke benytter sig af lejligheden - hvad man jo godt kunne fristes til at tro at de kunne finde på, og hvad jeg også er overbevist om ligger i lovforslaget - til at overimplementere dommen. Det kan man jo godt gøre, hvis man politisk ønsker det, men man skal i hvert fald ikke bruge dommen som afsæt til at overimplementere. Kl Så det er nogle af de ting, vi vil se på i udvalgsarbejdet, og vi håber selvfølgelig på, at vi kan få det løst, så vi kan få det her i land på en fornuftig måde. (Kort bemærkning). Jørgen Arbo-Bæhr (EL): Jeg er meget enig med SF's ordfører i, hvad han sagde i sin tale. Jeg kunne så bare godt tænke mig at få præciseret, om ikke også hr. Ole Sohn kunne have den formening, at lige præcis den eneste grund til, at det her skal gennemføres ved lov i stedet for at lade det være op til arbejdsmarkedets parter, netop er, at man vil gå videre end dommen og f.eks. inddrage ansættelsessituationer eller aftaler om anvisning mellem fagforeninger og den enkelte virksomhed, hvilket jo bliver inddraget i det her lovforslag, men ikke er en del af dommen. Er hr. Ole Sohn ikke enig med mig i, at man på den måde faktisk har en vis form for sikkerhed for, at det her forslag går videre end dommen, og at det er baggrunden for, at beskæftigelsesministeren vil have det vedtaget ved lov? (Kort bemærkning). Ole Sohn (SF): Der er ingen tvivl om, at regeringen ideologisk ønsker at gå langt videre. Det har regeringen i årevis meget åbenlyst givet udtryk for ikke bare i regeringssituationen, men også tidligere, da de var i opposition. Så holdningsmæssigt vil regeringen gerne gå langt videre end dommen. Det, jeg så præciserede i min tale, hvor jeg i øvrigt også er enig med spørgeren, er, at vi selvfølgelig skal sikre os, at når man som udgangspunkt siger, at der her er tale om en lov, som implementerer en dom fra Menneskerettighedsdomstolen, så skal vi også sørge for, at den alene implementerer dommen. Jeg mener sådan set også, at regeringen har en eller anden, jeg ved ikke, om jeg må sige gentleman's agreement med Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne om, at man aldrig - at man aldrig - gør andet end at minimumsimplementere EU-direktiver. Man gør altså kun lige det, man skal. Det kunne man jo også gøre i den her sag, så derfor går jeg ud fra, at der er en vis konsistens i regeringens linje i lovgivningsarbejdet. Så jeg tror bare, det er deres ideologiske

35 hjerte, der er løbet af med dem, og det går jeg ud fra at vi kan få afklaret under udvalgsarbejdet. Så jeg vil gerne tage en positiv tilgang til lovarbejdet. (Kort bemærkning). Jørgen Arbo-Bæhr (EL): Nu tror jeg ikke, at det er nogen hemmelighed, at regeringens ideologiske hjerte meget, meget tit løber af med dem, og det er vel vores andres opgave, også SF's opgave, at være et ideologisk modstykke til den måde, regeringen forsøger at bruge det her på. Jeg kunne godt tænke mig at spørge, om ikke lige præcis det, at vi har snakket om nogle aftaler - og hr. Ole Sohn gjorde jo glimrende opmærksom på, hvordan sådan nogle aftaler bliver indgået - og at vi bør overlade det til aftaleparterne at sørge for, at vi er i overensstemmelse med Menneskerettighedsdomstolens dom, er tilstrækkeligt til, at man på forhånd skal afvise at lovgive om det her spørgsmål. Er SF ikke enig med mig i, at det vil være helt naturligt i henhold til aftalefriheden at sørge for, at vi undlader at lovgive, og at vi derfor sammen stemmer nej til det her lovforslag. (Kort bemærkning). Ole Sohn (SF): Jeg tror, at hr. Jørgen Arbo-Bæhr kan få ministerens tilkendegivelse af, at det også er regeringens opfattelse, at SF er et ideologisk modstykke til regeringen. Det tror jeg sådan set ikke der er ret meget tvivl om. Når vi siger, at vi anerkender dommen, så anerkender vi også, at regeringen kommer med et lovudkast, som vi dog som udgangspunkt ikke er enige i, fordi vi mener, man skal forhandle sig ud af det. Det er derfor, jeg siger, at man kan løse problemet til alles tilfredshed, hvis man minimumsimplementerer rettens afgørelse på en sådan måde, at loven træder i kraft ved udløbet af de indeværende overenskomster. Så giver man netop arbejdsmarkedets parter mulighed for at forhandle sig ud af det og forhandle en erstatning ind i overenskomsterne. (Kort bemærkning). Bent Bøgsted (DF): Det var egentlig ikke meningen, at jeg ville stille spørgsmål til hr. Ole Sohn, men det gør jeg alligevel, for jeg kan ikke rigtig fange, hvad det er, hr. Ole Sohn siger vedrørende minimumsimplementering, og hvordan SF vil tage stilling til lovforslaget. Som jeg tolker det, vil det sige, at SF på nuværende tidspunkt ikke har taget stilling til, om de vil stemme for lovforslaget. Hvad angår minimumsimplementering: Det her går videre end minimumsimplementering, netop fordi arbejdsgiveren også er nævnt og også er omfattet af eksklusivaftaler. Hvis jeg tolker hr. Ole Sohn ret, så er det mere end minimumsimplementering, og det er hr. Ole Sohn egentlig imod. Har jeg forstået det ret, når jeg mener, at det er sådan, at hr. Ole Sohn egentlig er imod, at arbejdsgivere og liberale erhverv også bliver omfattet af forbuddet, fordi de ikke er omfattet af dommen? Kl (Kort bemærkning). Ole Sohn (SF): Jeg kan se, at ministeren venter med meget spidse ører på mit svar. Nu er det jo sådan, at SF under ingen omstændigheder er imod, at man overimplementerer, heller ikke i EU-sager. Men i denne sag ligger der faktisk et meget kvalificeret høringssvar fra LO, der gør opmærksom på nogle negative formuleringer i lovforslaget, som de gerne vil have ændret eller præciseret, så der ikke sker en overimplementering, som vil svække den kollektive aftaleret mere, end dommen tilsiger. Jeg går som en selvfølgelighed ud fra, at også Dansk Folkeparti under udvalgsarbejdet vil være med til at få rettet det ind, og jeg er også meget optimistisk med hensyn til udvalgsarbejdet, fordi det bliver tilkendegivet, at man vil lave en parallelitet for de liberale erhverv. Det er vist en kendt sag, at både Dansk Folkeparti og SF har advokeret for det gennem temmelig lang tid.

36 (Kort bemærkning). Bent Bøgsted (DF): Jeg ser med spænding frem til udvalgsarbejdet, hvor vi skal snakke om, hvorvidt der er overimplementeret eller ej, og om hr. Ole Sohn ønsker at trække arbejdsgiverne ud af lovforslaget. Det ser jeg frem til med spænding. Men jeg kan bare ikke forestille mig, at hr. Ole Sohn vil gå imod den overimplementering, der ligger i lovforslaget, for så vil frisørerne blive meget kede af det. Det er jo nødvendigt at overimplementere, for at frisørerne også kan blive omfattet af lovforslaget her, og det håber jeg da hr. Ole Sohn godt kan acceptere. (Kort bemærkning). Ole Sohn (SF): Jamen der er jo forskel på at overimplementere og på at lave en parallelitet. Det, man gør over for frisører og lignende, er jo at lave en parallelitet, som siger, at eksklusivbestemmelserne på arbejdsmarkedet også skal gælde for en række af de liberale erhverv. Det er en parallelitet, men at overimplementere er, at man - som LO gør opmærksom på i høringssvaret - ud over at lave en begrænsning i forbindelse med ansættelsesforholdet formulerer sig på en sådan måde, at det kan tolkes som en begrænsning af aftaleretten. Jeg tvivler på, at Dansk Folkeparti ønsker det. Det gør SF i hvert fald ikke, og derfor er jeg også ret sikker på, at selv om vi måske ikke kan tale regeringen til fornuft, kan vi i hvert fald ved at lægge vore stemmer sammen sikre, at de problemer, der måtte være, bliver løst. (Kort bemærkning). Torsten Schack Pedersen (V): Jeg bed mærke i, at hr. Ole Sohn synes, det er helt i orden med eksklusivaftaler, fordi man har friheden til at sige nej tak til et arbejde, hvis det er forudsat, at man skal være medlem af en bestemt fagforening. Jeg kunne godt tænke mig at høre, om hr. Ole Sohn synes, at den mulighed for at indgå aftaler skal gælde på alle mulige andre områder. Skal det eksempelvis være muligt at aftale, at der er nogle regler på arbejdsmiljøområdet, som ikke skal gælde her, fordi vi har aftalefrihed, og hvis man er uenig, kan man bare lade være med at tage arbejde her? Er det ikke en lidt besynderlig argumentation? Hvis man drager den yderste konsekvens, hvor går grænsen så? Hvor er lønmodtagerbeskyttelsen henne, hvis man bare kan overlade alt til aftalefrihed? Kan hr. Ole Sohn ikke se det absurde i den påstand? (Kort bemærkning). Ole Sohn (SF): Den personlige frihed er relativ. Det vil den altid være i alle livets forhold, og jeg gjorde udtrykkelig opmærksom på, at eksklusivaftalerne er indgået mellem to ligeværdige parter, altså en arbejdsgiverorganisation og en lønmodtagerorganisation, og derfor er der tale om et ligeværdigt forhold. Men den enkelte person, som søger job på ti forskellige virksomheder, kan jo vælge: Er der nogle betingelser eller bestemmelser på to eller tre af de virksomheder, som ikke bekommer den pågældende særlig vel, kan han jo lade være med at søge. (Kort bemærkning). Torsten Schack Pedersen (V): Det er besynderligt, at man slår aftaler, som har en negativ effekt på tredjepart, hen som værende en mindre detalje. Jeg forstod ikke helt det, hr. Ole Sohn var inde på tidligere, om, at nu har fagbevægelsen jo sagt, at man ikke længere vil gøre brug af eksklusivbestemmelserne, og så kan vi bare lade være med at gøre noget. Når foreningsfrihedsloven giver mulighed for det i dag, går jeg da ud fra, at når man ikke vil gøre brug af det, er det naturligt, at vi fjerner bestemmelsen, så der ikke sker det, at hvis der om år er nogle, der kommer på andre tanker, kan de snige det ind igen, fordi der var givet tilsagn om, at man ikke ville bruge det, og derfor var der ikke behov for en lovændring. Kl

37 Hvis vi skal sikre, at det holder vand, og at vi ikke kommer til at stå i en ny situation om nogle år, er det da nødvendigt at få fjernet den bestemmelse, og kan hr. Ole Sohn ikke se nødvendigheden af, at bestemmelsen tages ud, så vi er sikre på, at det holder vand, også længere end bare til, at den næste aftale indgås? (Kort bemærkning). Ole Sohn (SF): Det må være ubehageligt at være et så ungt menneske og have så store problemer med hørelsen. Jeg udtrykte sådan set relativt klart i min ordførertale, at jeg mener, man skal respektere den danske model på en sådan måde, at man udskyder ikrafttrædelsen af lovforslaget til udgangen af indeværende overenskomstperiode, så parterne får mulighed for at aftale sig ud af eksklusivbestemmelsen på samme måde, som de aftalte sig ind i den. Der er jo tale om, at man giver og tager. Men det, der sker med regeringens forslag, er, at der gribes ind i en overenskomst, og det er helt unødvendigt, fordi parterne faktisk frivilligt har annulleret aftalen. Det er et spørgsmål om, at i dag er vi i en retstilstand, hvor eksklusivbestemmelserne ikke gælder. Det har parterne givet tilsagn om, og så skal de have mulighed for at forhandle dem ud i forbindelse med fornyelsen af de gældende overenskomster. Det synes jeg ville være en meget fair måde at gøre det på, og jeg kan ikke forestille mig, at Venstre mener, at man i alle sammenhænge bare skal gribe ind i aftaler, der er indgået mellem ligeberettigede parter. Formanden: Tak til hr. Ole Sohn, og så er det fru Elisabeth Geday som ordfører. Elisabeth Geday (RV): Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg har i klar tale dømt de danske eksklusivaftaler ude. Det strider mod de europæiske menneskerettigheder at tvinge mennesker til at være eller blive medlem af en bestemt organisation, hvis man vil arbejde på en bestemt arbejdsplads, og derfor må Det Radikale Venstre selvfølgelig også tilslutte sig regeringens forslag om at bringe den danske lovgivning i overensstemmelse med dommen. Selv om vi anerkender parternes frie forhandlingsret på arbejdsmarkedet, græder vi ærlig talt tørre tårer over, at bestående eksklusivaftaler erklæres ugyldige, og at det bliver forbudt at indgå nye aftaler. Efter vores opfattelse hører eksklusivaftaler industrisamfundet til. Selvfølgelig skal de faglige organisationer sikre gode overenskomster, men derudover bør de i dag gøre brug af god medlemsservice, attraktive medlemstilbud, individuel rådgivning og et konkurrencedygtigt kontingent som de primære argumenter for at holde på medlemmerne eller trække nye til. Sådan har virkeligheden været længe for de akademiske faglige organisationer i AC, og jeg tror faktisk, at LO-organisationerne kunne lære noget heraf. Tanken om at tvinge mennesker ind i en bestemt faglig organisation eller ud fra arbejdspladsen, hvis de ikke gør det, hører vel nærmest 1920'erne til. Jeg kan se billedet for mig af skruebrækkerne, som på vej til arbejde løber spidsrod mellem de strejkende arbejdere. Dengang var organisationsgraden i Danmark langt lavere end de ca. 80 pct., den er i dag, overenskomstdækningen var ringe og arbejdstagerrettighederne tilsvarende dårlige. Dengang kunne der være gode argumenter for eksklusivaftaler, men det er der ikke i dag. I dag står blot krænkelsen af den enkeltes frihed tilbage, og derfor begræder Det Radikale Venstre langtfra dommen fra Menneskerettighedsdomstolen. Regeringen bebuder, at indenrigs- og sundhedsministeren inden sommerferien vil fremsætte et forslag, der afskaffer de eksklusivlignende bestemmelser på sygesikringsområdet. Regeringen bebuder også, at justitsministeren vil lade afskaffelse af advokaters obligatoriske medlemskab af Advokatsamfundet indgå i arbejdet i det udvalg, der i øjeblikket arbejder med moderniseringen af advokaters forhold med henblik på at komme med et snarligt udspil. Disse to initiativer er politisk bestemte snarere end en konsekvens af dommen fra Strasbourg, men det gør dem sådan set ikke mindre velkomne. Vi kan således se frem til, at eksklusivaftaler og eksklusivlignende bestemmelser afskaffes

38 over én kam. Det glæder vi os over som liberale, dog under forudsætning af at regeringen også finder gode løsninger på de samfundsmæssige udfordringer og de forbrugerhensyn, som de eksklusivlignende bestemmelser i nogle liberale erhverv har understøttet. Vi ønsker, at der fortsat er styr på udgifterne til sygesikringen, og vi ønsker, at brodne kar blandt så vel læger og tandlæger som advokater fortsat holdes i ave, og at advokaternes uafhængighed sikres. Hvis de opgaver kan løses lige så godt uden tvungent medlemskab af en bestemt organisation, det være sig de Praktiserende Lægers Organisation, Tandlægeforeningen eller Advokatsamfundet, er alle vel stillet bedre. Kl Med disse ord kan vi allerede her ved førstebehandlingen bebude vores opbakning til dette lovforslag. (Kort bemærkning). Jørgen Arbo-Bæhr (EL): Jeg kunne godt tænke mig at høre, om Det Radikale Venstre er tilhænger af aftalefriheden på det danske arbejdsmarked. Jeg hørte ikke nogen bemærkninger om det. I forlængelse af det vil jeg spørge, om det ikke er rigtigt, og om Det Radikale Venstre ikke vil give mig ret i, at spørgsmålet om eksklusivaftaler udelukkende er et spørgsmål om nogle aftaler mellem arbejdsmarkedets parter, og om det derfor ikke ville være det bedste, hvis ændringer på området også blev aftalt direkte mellem parterne, som jo har givet udtryk for, at de vil gøre det ved de kommende overenskomstforhandlinger. (Kort bemærkning). Elisabeth Geday (RV): Jeg vil forholde mig til det sidste, for det første var jo nærmest et oratorisk spørgsmål. Det sidste, altså om parterne kan løse spørgsmålet ved en overenskomstforhandling, tror jeg vi må lade ligge til en drøftelse i udvalget. Principielt synes jeg, det er bedre, at parterne klarer det ved overenskomstforhandlingerne, end at vi skal lovgive om det, men jeg tror desværre ikke, de kan leve op til de krav, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol stiller til os som en konsekvens af dommen. Men lad os tage det i udvalgsarbejdet. Så synes jeg i øvrigt, det havde klædt fagbevægelsen umådelig godt, hvis den, allerede før dommen var faldet, havde valgt at afskaffe eksklusivaftaler ved en tidligere overenskomstforhandling, for som jeg sagde, mener jeg, at faglige organisationer bør konkurrere på nogle helt andre parametre end tvang. (Kort bemærkning). Jørgen Arbo-Bæhr (EL): Jamen er der tale om tvang? Nej, der er ikke nogen som helst tvang for nogen som helst lønmodtagere i dette land til at være medlem af en bestemt forening. Det er der ikke. Eksklusivaftalerne betyder jo udelukkende, at når der bliver indgået en frivillig aftale mellem en arbejdsgiver og en faglig organisation, forpligter arbejdsgiverne sig til at ansætte organiseret arbejdskraft. Der er ikke nogen tvang over for de lønmodtagere, der ikke vil være medlem af den pågældende fagforening, så jeg forstår ikke helt tanken om, at det skal være en direkte tvang, at folk skal være medlem af en bestemt forening. De kan bare lade være. (Kort bemærkning). Elisabeth Geday (RV): Det, hr. Jørgen Arbo-Bæhr gør, er jo, at han sætter spørgsmålstegn ved selve dommen ved Menneskerettighedsdomstolen, men det vil jeg bede ham om at diskutere med de jurister, som måtte være særlig spidsfindige på området. Men den enkelte person, som er på en arbejdsplads, der har indgået en overenskomst med en faglig organisation, og får at vide, at hvis man vil blive her, skal man melde sig ind i en bestemt faglig organisation, for ellers ryger man ud, den person føler det som en tvangssituation. Det vil jeg gerne bekræfte over for hr. Jørgen Arbo-Bæhr.

39 (Kort bemærkning). Carsten Hansen (S): Det er jo ikke nogen nyhed, at i arbejdsmarkedsspørgsmål er De Radikale meget liberale med opmandssager og tvungen voldgift i stedet for strejkeret osv.; det ved vi godt. Fru Elisabeth Geday sagde, at hun gerne havde set, at man havde afskaffet eksklusivaftalerne, inden dommen faldt. Men vil Det Radikale Venstres ordfører ikke give mig ret i, at der faktisk er faldet en dom, der sagde, at det ikke er ulovligt at indgå eksklusivaftaler i Danmark? Det er faktisk ikke ret mange år siden, Højesteret traf en klar afgørelse i det spørgsmål. Det andet er, at det er sådan, at den danske dommer ved Menneskerettighedsdomstolen sagde helt klart, at han er dybt uenig i dette lovforslag. Jeg anfægter ikke domstolsafgørelsen, men spørgsmålet er, om det ikke er aftaleparterne på arbejdsmarkedet, altså fagbevægelsen og arbejdsgiverne, som skal afskaffe forholdet, når der foreligger en klar dom og det i øvrigt er den form for arbejdsmarkedspolitik, som et flertal i Danmark har udtrykt støtte til, herunder både regeringen og de ledende parter på arbejdsmarkedet. Skulle dommen give anledning til at afskaffe eksklusivaftalerne? Og kunne den i øvrigt give anledning til det, når der er faldet en klar højesteretsdom om, at de er lovlige? (Kort bemærkning). Elisabeth Geday (RV): Det, jeg forholder mig til, er det politiske indhold. Jeg mener helt alvorligt, at eksklusivaftaler hører industrisamfundet til, og jeg vil faktisk vove at påstå, at den dårlige omtale af tvang i forbindelse med eksklusivaftaler har skadet den danske fagbevægelse langt mere, end de aftaler nogen sinde har gavnet den. Den har tabt flere medlemmer på grund af diskussionen om eksklusivaftaler, end den nogen sinde har vundet ved den tvang, der opstår på de virksomheder, hvor man indgår tiltrædelsesoverenskomster. Kl Det handler slet ikke om jura. Det handler om politik, og jeg mener, det havde været i den danske fagbevægelses interesse, hvis den frivilligt havde afskaffet eksklusivaftaler som et signal om, at vi lever i en moderne tid. Vi lever i en tid, hvor man ikke kan vinde sin kamp ved hjælp af tvangsforanstaltninger, men simpelt hen må gøre det ved at være bedre og give nogle bedre tilbud til sine medlemmer. (Kort bemærkning). Carsten Hansen (S): Jeg kan ligefrem høre, hvordan svaret oser af manglende forståelse af, hvordan samfundet er bygget op, og for de præmisser, det er bygget op på, nemlig sikring af sociale rettigheder via fællesskab og sammenhold. Vi har jo også set, at regeringen siden sin tiltræden har været ganske rigoristisk over for den måde, vi har opbygget samfundet på, ved at melde, at nu skal vi have offentlige a-kasser, statslige a-kasser, enstrengede systemer osv. Det vil ensidigt svække den ene part på arbejdsmarkedet, og jeg vil bede fru Elisabeth Geday tage klart afstand fra det ved at sige, at fællesskab og sammenhold er klart afgørende for den danske model, som jo er en vindermodel set i global sammenhæng. Det andet er, at jeg er fuldstændig uforstående over for, at fru Elisabeth Geday siger, at man skal ændre nogle aftaler, der er erklæret klart lovlige. Begge parter på arbejdsmarkedet - læg mærke til, at det ikke kun er fagforeningerne, men også arbejdsgiverne - har været interesserede i at skabe ordentlige og ordnede forhold, undgå uro og strejker og sikre, at ordentlige, velkvalificerede folk, som er medlemmer af en forening, kan lave nogle aftaler med hinanden. Det er jo hele grundsynspunktet bag den danske model. (Kort bemærkning). Elisabeth Geday (RV): Vi er fundamentalt uenige på en række punkter. Punkt 1: Eksklusivaftalerne er efter min opfattelse på ingen måde forudsætningen for, at den danske model fungerer. Punkt 2: Det er forbudt at indgå en eksklusivaftale, hvis man er medlem af Dansk Arbejdsgiverforening, så at tage arbejdsgiverne som gidsler i denne diskussion er noget helt uvedkom-

40 mende. Punkt 3: Hr. Carsten Hansen er muligvis ikke vidende om det, men jeg har faktisk noget i nærheden af 15 års erfaring fra faglige organisationer og arbejdsgiverorganisationer, bl.a. fra et år i LO-fagbevægelsen, så jeg føler mig ganske godt klædt på til at tage denne diskussion og også til at give de faglige organisationer råd om, hvad der måtte tjene deres sag. Formanden: tak til fru Elisabeth Geday. Så er det hr. Jørgen Arbo-Bæhr som ordfører. Jørgen Arbo-Bæhr (EL): Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelse i begyndelsen af januar, der fastslog, at eksklusivaftaler i danske overenskomster er i strid med menneskerettighedskonventionen, er efter Enhedslistens mening en politisk dom. Det afspejles måske også meget godt af den uenighed, der rent faktisk var i forbindelse med domsafsigelsen i de to sager. Enhedslisten opfatter ikke eksklusivaftaler som et brud på menneskerettighederne. Alligevel er det Enhedslistens opfattelse, at vi skal rette os efter dommen, og det er også Enhedslistens opfattelse, at det er forståeligt og rigtigt, når de faglige organisationer alle som én har givet udtryk for, at de vil efterleve denne dom. I bund og grund kan man jo sige, at dette spørgsmål er mere ideologisk end som så. Nogle har været fortalere for, at dommen er en sejr for den personlige frihed, men jeg synes bare, det er værd at dvæle ved: Hvordan står det nu til med den personlige frihed på arbejdsmarkedet? Det væsentlige, når vi snakker om personlig frihed, er jo, at personlig frihed for den enkelte ikke må gå ud over andre. Det er faktisk hele grundlaget for, at vi har opbygget et system i Danmark med fagforeninger, overenskomster og aftaler på arbejdsmarkedet, for hvad er alternativet? Alternativet er jo et arbejdsmarked, der er styret af markedskræfternes frie spil, konkurrence på at udbyde sin arbejdskraft til salg i konkurrence med andre og dermed underbyde andre, hvad angår løn og arbejdsforhold. Det er den form for personlig frihed, regeringen og Dansk Folkeparti er fortalere for, og som også ligger i forslaget her. Kl Hvad er det egentlig, vi reelt snakker om? Vi snakker om, at når fagforeninger indgår en aftale med en enkelt arbejdsgiver - tit og ofte er der tale om uorganiserede arbejdsgivere - indgås der tiltrædelsesoverenskomster, hvori der er indarbejdet eksklusivaftaler. I de tilfælde handler det om, at når man indgår en aftale, skal den omfatte alle på denne arbejdsplads, så ingen bliver tvunget til at arbejde for en lavere løn eller under nogle dårligere arbejdsforhold. Det er et forsvar mod, at andre mennesker kan tvinges til at arbejde for en dårligere løn og under dårligere arbejdsforhold, og det er det, man gør op med med afskaffelsen af retten til eksklusivaftaler. Efter min mening er der et godt eksempel på liberalisternes ønskearbejdsmarked, hvis vi ser på, hvordan forholdene har udviklet sig i f.eks. England. Thatcherregeringen afskaffede retten til eksklusivaftaler, og det medførte, at der blev opbygget et arbejdsmarked, hvor færre og færre var organiserede, og lønningerne faldt drastisk i en lang række job. Der blev skabt det, man kalder»the working poor«, med andre ord folk, der arbejdede for lønninger, som de knap kunne leve af, og det er det ønskesamfund, som liberalisterne også gerne vil indføre i Danmark. Nu har man fra regeringens side benyttet lejligheden til at fremsætte et lovforslag på området - et fuldstændig unødvendigt lovforslag, i og med at arbejdsmarkedets parter har sagt, at i forbindelse med fornyelsen af overenskomsterne vil de efterleve dommen. Ja, de har rent faktisk besluttet at efterleve dommen fra dag et, idet der ikke vil blive kørt nogen sager om opretholdelse af bestemmelserne i eksklusivaftaler. Det er altså et fuldstændig ligegyldigt lovforslag. Men hvorfor er det så fremsat? Jo, det er fremsat, fordi regeringen har benyttet lejligheden til at gå videre end dommen fra Menneskerettighedsdomstolen. Dommen fra Menneskerettighedsdomstolen fastslog, at det ikke er lovligt at afskedige folk på baggrund af deres tilhørsforhold eller manglende tilhørsforhold til en forening, men lovforslaget inddrager også hele spørgsmålet

41 om ansættelsessituationen. Det er et spørgsmål om retten for enkelt virksomhed og en fagforening til at indgå en aftale om, at arbejdskraften bliver anvist gennem fagforeningen, så virksomheden har sikkerhed for, at det er den rigtige arbejdskraft, den får. Det, at man har benyttet lejligheden til at gå videre end dommen fra Menneskerettighedsdomstolen, er efter min mening at føre debatten længere ud, end der er baggrund for med det udgangspunkt, vi alle sammen er enige om, nemlig at en dom fra Menneskerettighedsdomstolen skal efterleves. (Kort bemærkning). Jakob Axel Nielsen (KF): Det er egentlig meget sjældent, jeg er enig med Enhedslisten, men noget af det, som jeg finder sympatisk - i hvert fald indtil nu - er, at man ikke gradbøjer menneskerettigheder, men siger, at menneskerettigheder er noget, vi skal respektere. Men når jeg hører hr. Jørgen Arbo-Bæhrs tale i dag, synes jeg alligevel, der er meget malurt i bægeret. Det var ikke klar tale, som vi hørte fra hr. Kim Mortensen, der ærligt og oprigtigt sagde: Vi er ikke enige, men vi er altså anstændige mennesker, så vi anerkender naturligvis den dom. Jeg fornemmede meget malurt fra hr. Jørgen Arbo-Bæhrs side om de liberale kræfter, men de jurister, der har fældet dommen, har vurderet, at noget er i strid med de menneskerettigheder, som Enhedslisten i mange sammenhænge læner sig op ad. Jeg hørte ikke hr. Jørgen Arbo-Bæhr sige: Vi anerkender Menneskerettighedsdomstolens afgørelse, punktum. (Kort bemærkning). Jørgen Arbo-Bæhr (EL): Så har hr. Jakob Axel Nielsen ikke hørt ordentligt efter, for jeg sagde: Enhedslisten anerkender Menneskerettighedsdomstolens afgørelse - punktum. At jeg så samtidig er kritisk over for den og mener, at det er en politisk dom, betyder ikke, at vi ikke mener, at overenskomstparterne skal sørge for, at dommen bliver efterlevet. Det var det, jeg sagde, og jeg synes da ikke, det kan være så svært at forstå. (Kort bemærkning). Jakob Axel Nielsen (KF): Mener hr. Jørgen Arbo-Bæhr, at det er stærke borgerlige og liberale kræfter i Danmark, der har hvisket dommerne i øret, at de skal afsige en liberal dom? Eller tror hr. Jørgen Arbo- Bæhr oprigtigt på, at dommerne træffer en afgørelse ud fra strengt juridiske kriterier om, hvad der er i overensstemmelse henholdsvis ikke i overensstemmelse med menneskerettighederne? (Kort bemærkning). Jørgen Arbo-Bæhr (EL): For det første er det jo et faktum, at der er to forskellige former for rettigheder, der støder sammen, når vi snakker eksklusivaftaler, nemlig de personlige rettigheder for den enkelte lønmodtager og de kollektive rettigheder for de faglige organisationer, så derfor er der åbnet mulighed for en politisk fortolkning af menneskerettighederne på området. Kl Jeg tror ikke, at hverken beskæftigelsesministeren eller andre borgerlig-liberale kræfter har prøvet at påvirke domstolen i en speciel retning. Jeg ved derimod - og det ved hr. Jakob Axel Nielsen også - at der i allerhøjeste grad findes borgerlig-liberale kræfter uden for Danmarks grænser. De findes også inden for Danmarks grænser, men jeg tror sagtens, at de kan klare sig selv syd for den danske grænse, og hvis man ser på domsafgørelsen, er der ingen tvivl om, at det også er disse kræfter - i øvrigt i modstrid med den danske dommer - som har truffet denne afgørelse, og det afspejler altså, at det er en politisk dom. Vi vil alligevel efterleve den, men det er en politisk dom. (Kort bemærkning). Bent Bøgsted (DF): Jeg beklager meget, at jeg var lidt fraværende under den sidste del af hr. Jørgen Arbo-Bæhrs tale, så jeg skal lige spørge, om hr. Jørgen Arbo-Bæhr afsluttede med at sige, at Enhedslisten vil stemme for lovforslaget.

42 Jeg vil også godt lige spørge hr. Jørgen Arbo-Bæhr, om Enhedslisten ikke synes, det er helt fint og helt i orden, at arbejdsgiverne er omfattet af lovforslaget, så f.eks. frisørerne ikke er pålagt eksklusivaftaler, at de liberale erhverv er med, og at advokaterne er med. Det har som sådan ikke noget med Menneskerettighedsdomstolens afgørelse at gøre, for det var ikke indeholdt i selve domsafsigelsen. (Kort bemærkning). Jørgen Arbo-Bæhr (EL): Jeg er meget glad for, at hr. Bent Bøgsted giver mig lejlighed til at sige, at Enhedslisten vil stemme imod lovforslaget, og det vil vi gøre af to gode grunde. Den ene grund er, at det er fuldstændig unødvendigt og i øvrigt et indgreb i aftalefriheden, fordi aftaleparterne har sagt, at de vil ændre reglerne ved den næste aftalefornyelse, hvor de har mulighed for at gøre op, hvad de gav og fik i forbindelse med indgåelse af eksklusivaftaler. Det bliver op til den normale model på arbejdsmarkedet, så derfor er forslaget jo fuldstændig unødvendigt. Samtidig inddrager lovforslaget nogle spørgsmål, som ikke har noget med afgørelsen ved Menneskerettighedsdomstolen at gøre. Det er udelukkende er et spørgsmål om at bruge lejligheden til at få inddraget flere spørgsmål, bl.a. retten til at indgå aftaler om en naturlig regulering af tilgangen af arbejdskraft til en virksomhed ved at anvise arbejdskraft gennem fagforeningen. Det har intet at gøre med afgørelsen ved Menneskerettighedsdomstolen, men man har lige benyttet lejligheden til at skærpe reglerne og i øvrigt ændre det lovforslag, som regeringen fremsatte i Det synes jeg er at vride skruen en gang for meget og i øvrigt misbruge afgørelsen til at få nogle yderligere interesser gennemført med lovforslaget. (Kort bemærkning). Bent Bøgsted (DF): Jeg kan egentlig kun tolke det, hr. Jørgen Arbo-Bæhr siger, på den måde, at Menneskerettighedsdomstolen har blandet sig i noget, som Enhedslisten ikke mener den overhovedet skulle have blandet sig i, og derfor kan jeg ikke rigtig forstå det, hr. Jørgen Arbo-Bæhr siger om, at Enhedslisten respekterer den dom, der er afsagt ved Menneskerettighedsdomstolen, men alligevel er imod et lovforslag, der udspringer af den dom. Det er lidt mærkværdigt at sige, at Enhedslisten respekterer Menneskerettighedsdomstolens afgørelse, men Enhedslisten vil egentlig ikke have, at Menneskerettighedsdomstolen skal blande sig her, fordi det er unødvendigt. Det kan kun tolkes på den måde, at Enhedslisten kun respekterer Menneskerettighedsdomstolen, når det passer i Enhedslistens kram, men når den går imod Enhedslisten, er det ikke længere vores bord. (Kort bemærkning). Jørgen Arbo-Bæhr (EL): Nu må jeg altså sige, at hr. Bent Bøgsted må have siddet på ørerne. Enhedslisten respekterer Menneskerettighedsdomstolens dom, uanset om vi er enige i den eller ej. Vi mener, dommen skal implementeres i forbindelse med de kommende overenskomstforhandlinger, så arbejdsmarkedets parter inden for de aftaler, de har indgået, kan tilpasse situationen, så der ikke længere indgås eksklusivaftaler. Vi mener derimod ikke, det kan være rigtigt, at man som lovgiver går videre og inddrager nogle helt andre spørgsmål, øjensynligt under dække af den dom, der er afsagt. Derfor er vi imod lovforslaget, det er ikke, fordi vi ikke anerkender dommen fra Menneskerettighedsdomstolen. Kl (Kort bemærkning). Erling Bonnesen (V): Jeg hæfter mig ved, at Enhedslistens ordfører nævner, at Menneskerettighedsdomstolens afgørelse skulle være en politisk dom, sådan lidt underforstået, at man ikke vil respektere den. Der har været andre ting i spil. Man er ligesom kommet ind og har gjort det på et usagligt grundlag, og man prøver derved på en måde at se Menneskerettighedsdomstolen i et helt andet lys, fordi dommen ikke lige passer ind i ens kram. Så jeg vil gerne prøve at dreje spørgsmålet ind på, at Danmark jo er et internationalt orienteret

43 land, som er med i mange forskellige internationale sammenhænge og fora. Jeg vil gerne spørge ordføreren, om man sådan generelt og helt principielt anerkender Menneskerettighedsdomstolen. Jeg vil så vende tilbage med min næste bemærkning. (Kort bemærkning). Jørgen Arbo-Bæhr (EL): Jeg er egentlig meget glad for, at jeg får lov igen og igen at sige heroppefra: Enhedslisten anerkender Menneskerettighedsdomstolens dom. Hvis det nu skal specificeres lidt mere for hr. Erling Bonnesen: Enhedslisten anerkender Menneskerettighedsdomstolen. Vi anerkender i øvrigt også de danske domstole. Der afsiges også nogle gange politiske domme, men vi anerkender, at sådan er det med et retssamfund og et internationalt retssamfund, punktum. (Kort bemærkning). Elisabeth Geday (RV): Jeg vil godt spørge hr. Jørgen Arbo-Bæhr, om han vil hjælpe Det Radikale Venstre med at holde de borgerlige partier, Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti, fast på den store respekt, som man her giver udtryk for i forbindelse med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom. Og vil hr. Jørgen Arbo-Bæhr hjælpe Det Radikale Venstre, når vi jævnligt og nu om kort tid jo fører den her diskussion i forbindelse med flygtninge og indvandrere i Danmark? (Kort bemærkning). Jørgen Arbo-Bæhr (EL): Ja, og jeg synes, at det er et meget interessant spørgsmål, fordi det jo netop er, når vi snakker om konventioner, der handler om flygtninge/indvandrerpolitikken i Danmark, regeringen og Dansk Folkeparti tit og ofte begynder at bøje menneskerettighederne, ikke helt vil efterleve menneskerettighederne og som minimum i hvert fald hele tiden siger, at de går til kanten - og nogle gange går de ud over menneskerettighederne. Det er derfor, jeg også synes, at det er så vigtigt for os andre at sige: Vi vil ikke bøje menneskerettighederne, vi anerkender Menneskerettighedsdomstolen, vi anerkender menneskerettighederne. (Kort bemærkning). Elisabeth Geday (RV): Kan hr. Jørgen Arbo-Bæhr så ikke også bekræfte over for mig, at man på samme måde, som man nu gør sig store ihærdigheder for at implementere den her dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, burde gøre sig lige så store ihærdigheder, når man bliver kritiseret af Gil- Robles, den europæiske menneskerettighedskommissær, for overtrædelser eller i hvert fald næsten for overtrædelser af den europæiske menneskerettighedskonvention, når det gælder opholdstilladelse til flygtninge/indvandrere, familiesammenføringer og andet? (Kort bemærkning). Jørgen Arbo-Bæhr (EL): Jo, men jeg synes på den anden side også, at man kan sige, at det her jo meget godt afspejler, at vi ikke kan diskutere hverken menneskerettigheder eller domstolsafgørelser uden også at se på, hvad det er for nogle politisk-ideologiske modsætninger, vi støder ind i. Det er jo netop derfor, at man fra regeringens og Dansk Folkepartis side bøjer menneskerettighederne, hvad angår flygtninge/indvandrerpolitikken. Det er jo først og fremmest, fordi man har det politiske udgangspunkt, man har. Og det er der, hvor vi andre siger, at der er nogle ting, vi vil efterleve, og at vi vil gøre det inden for de rammer. Det er dér, vi fører vores politiskideologiske kamp. (Kort bemærkning). Torsten Schack Pedersen (V): Jeg blev lidt inspireret af samtalen mellem hr. Jørgen Arbo-Bæhr og fru Elisabeth Geday om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, om de domme og et forsøg på at sige, at der alligevel er nogle andre ting, som gør sig gældende. Jeg kunne godt tænke mig, om hr. Jørgen Arbo-Bæhr kunne nævne, hvor der skulle have været en dom imod Danmark, hvad angår eksempelvis flygtninge/udlændingepolitikken, hvor det ikke bare drejer sig om politik, som hr. Jørgen Arbo-Bæhr har så travlt med at påtale. Ligger der

44 en dom nogen steder, som har kritiseret den politik, som hr. Jørgen Arbo-Bæhr er så inderligt imod? Kl (Kort bemærkning). Jørgen Arbo-Bæhr (EL): Nej, nu snakker jeg ikke om domme, men om de utallige eksempler på kritik fra den internationale menneskerettighedskommissær, fra Institut for Menneskerettigheder i Danmark, fra UNHCR og fra mange andre; en kritik, som netop er rettet mod regeringens politik. Og man skal lige huske på, at for at vi kan få nogle domme, er der altså nogle sager, folk skal have mulighed for at føre. Jeg kan give et godt eksempel: Et af kritikpunkterne har drejet sig om hele statsborgerskabstildelingen. Der er det faktisk i nogle tilfælde ikke muligt for dem, der bliver ramt, at føre sager. Derfor har de ikke nogen mulighed for at få ret ved en domstol, heller ikke ved Menneskerettighedsdomstolen. (Kort bemærkning). Torsten Schack Pedersen (V): Jeg er glad for, at hr. Jørgen Arbo-Bæhr kan bekræfte, at der ikke er nogen sager, som har ført til, at den danske udlændingepolitik er blevet underkendt juridisk. Jeg synes, det er klart positivt, at vi nu får bekræftet, at det eneste, hr. Jørgen Arbo-Bæhr har at hænge det op på, er det politiske. Når hr. Jørgen Arbo-Bæhr er så optaget af, at der skal ligge en dom, undrer det mig, hvorfor Enhedslisten så ikke vil støtte det lovforslag, når der ligger en klar dom, som siger, at eksklusivaftalerne er i modstrid med de europæiske menneskerettigheder. Er det bare, fordi hr. Jørgen Arbo-Bæhr ikke bryder sig om ophævelsen af eksklusivaftaler, at han forsøger at finde en lille knage at hænge Enhedslistens bekymring på, eller er det egentlig ikke bare et udtryk for, at han helst så eksklusivaftalerne bestå, og for, at han sådan set er træt af, at der kommer en ifølge partiet politisk afgørelse, som man ikke bryder sig om? (Kort bemærkning). Jørgen Arbo-Bæhr (EL): Jeg tror godt, at jeg kan illustrere over for hr. Torsten Schack Pedersen, hvor han tager fejl, for der er ingen, der siger, at en sådan dom skal implementeres ved lov. Det er bare et spørgsmål om, at man skal efterleve den. Og det vil være det mest hensigtsmæssige, hvis man, når vi snakker om aftaler, der er indgået som frivillige aftaler, også kan lave dem om ved aftaler gennem frivillige aftaler, at man efterlever den dom. Det vil være fornuftigt. Man kan prøve at henvise til andre områder, hvor vi jo heller ikke nødvendigvis synes at man skal implementere ved hjælp af lovgivning, tænk på EU-direktiver. Når det har noget at gøre med aftalefriheden, er det i en lang række spørgsmål mest hensigtsmæssigt, at lovgiverne holder sig langt væk, og at direktiver bliver implementeret gennem overenskomster. Der er vi jo stødt sammen før. Regeringen insisterede på, at man skulle lave en deltidslov, der inddrog nogle helt andre spørgsmål end deltidsdirektivet, i stedet for at sige, at de ting, der vedtages i et EU-direktiv, bliver implementeret gennem aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. Formanden: Tak til hr. Jørgen Arbo-Bæhr, og så er det beskæftigelsesministeren. Beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen): Jeg vil gerne takke for den tilslutning, som lovforslaget har fået. Lovforslaget har til formål at bringe foreningsfrihedsloven i overensstemmelse med den dom, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afsagde den 11. januar i år om eksklusivaftalerne på det danske arbejdsmarked. Dommen fra Menneskerettighedsdomstolen er meget klar. Den danske retstilstand vedrørende eksklusivaftaler på arbejdsmarkedet er i strid med artikel 11 i den europæiske menneskerettighedskonvention. Domstolen finder, at konventionens beskyttelse af foreningsfriheden også fuldt

45 ud omfatter den negative foreningsfrihed, dvs. retten til ikke at blive tvunget ind i en fagforening. Domstolen finder dermed, at eksklusivaftaler i ansættelsesforhold er i strid med menneskerettighederne, og domstolen underkender dermed også den danske foreningsfrihedslov. Dommen er principiel, først og fremmest fordi dommen nu sætter punktum for mange års politisk og juridisk diskussion om og uenighed om, hvorvidt eksklusivaftaler er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. Regeringens ideologiske synspunkt har hele tiden været, at lønmodtagere på det danske arbejdsmarked frit skal kunne vælge eller fravælge medlemskab af en fagforening uden at risikere deres levebrød. Når regeringen i sin tid valgte at føre sagerne i Strasbourg og dermed forsvare den danske retstilstand, var det ikke ud fra politiske, men ud fra juridiske argumenter. Sagerne indeholdt det helt grundlæggende spørgsmål om rækkevidden af Danmarks internationale forpligtelser på et område, som ikke var omfattet af den europæiske menneskerettighedskonvention, dengang Danmark tiltrådte den. Kl Dommen har imidlertid rykket pælene for rækkevidden af konventionen. Der er sket en videreudvikling af retstilstanden, som vi nu har muligheden for en gang for alle at få rettet op på. Jeg håber, at vi hurtigt og med et bredt flertal kan få vedtaget lovforslaget, så lovgivningen kan bringes i overensstemmelse med dommen. Lovforslaget sikrer, at lønmodtagerne frit kan vælge at være eller ikke være medlem af en forening eller en bestemt forening uden at risikere at blive ramt på deres levebrød. Efter lovforslaget må en arbejdsgiver ikke ved ansættelse lægge vægt på, om en ansøger er eller ikke er medlem af en forening. Samtidig sikrer lovforslaget, at en lønmodtager ikke må afskediges på grund af foreningsforhold. Lovforslaget gør op med forskellige former for aftalebaserede eksklusivaftaler eller eksklusivlignende forhold i forbindelse med ansættelsesforhold. Det vil sige, at der ikke længere kan stilles krav om, at man skal være medlem af en forening for at opnå eller bevare ansættelse. Først og fremmest vil eksisterende eksklusivbestemmelser eller eksklusivlignende bestemmelser i kollektive overenskomster og aftaler fremover være ugyldige, ligesom der ikke fremover vil kunne indgås sådanne aftaler. Lovforslaget forbyder f.eks. de rene eksklusivbestemmelser i overenskomsterne, hvorefter arbejdsgiveren kun må ansætte personer, der er medlem af en bestemt forening, fortrinsklausuler, og bestemmelser i overenskomster eller aftaler, der giver en fagforening eksklusiv ret til at anvise arbejdskraft til en arbejdsgiver. Sådanne bestemmelser indebærer, at medlemskabet af fagforeningen bliver afgørende for, om man overhovedet kan komme i betragtning til at kunne søge eller anvises arbejde hos en arbejdsgiver. Lovforslaget forbyder også vedtægtsbestemmelser for arbejdsgiverorganisationer, som pålægger medlemmerne at ansætte lønmodtagere med bestemte foreningstilhørsforhold. Der skal heller ikke være nogen som helst tvivl om, at lovforslaget forbyder vedtægtsbestemmelser for lønmodtagerorganisationer, som pålægger medlemmerne at søge ansættelse hos arbejdsgivere med bestemte foreningstilhørsforhold. De såkaldte gensidighedsklausuler vil altså for fremtiden være ugyldige. Arbejdsgivernes foreningsfrihed er altså også sikret. Gensidighedsklausuler kendes fra f.eks. frisørområdet og indebærer, at en frisørmester skal være medlem af en arbejdsgiverforening for at kunne ansætte og have frisører ansat. Klausulerne indebærer samtidig, at frisører skal være medlem af frisørforbundet for at kunne få ansættelse, og at medlemmer af frisørforbundet kun må tage ansættelse hos organiseret arbejdsgivere. Lovforslaget vil også i højere grad sikre arbejdsgiveres foreningsfrihed, ved at arbejdsgivere ikke behøver at melde sig ind i en arbejdsgiverforening alene for at undgå en eksklusivbestemmelse i en tiltrædelsesoverenskomst. Med lovforslaget gennemføres de ændringer i lovgivningen, som er nødvendige på baggrund

46 af dommen fra Menneskerettighedsdomstolen af 11. januar Lovforslaget går ikke videre end nødvendigt for at leve op til dommen. Retstilstanden, indtil ændringsloven vedtages, er ikke klar. Derfor er det nødvendigt med en hurtig vedtagelse. Der er en række forhold, der taler for, at Menneskerettighedsdomstolens afgørelse betyder, at eksklusivaftaler ikke kan gøres gældende længere, men der er også forhold, der taler for, at loven skal ændres først. Spørgsmålet kan alene afgøres af domstolene i forbindelse med en konkret sag. Jeg håber naturligvis ikke, at der er nogen lønmodtagere, der skal kastes ud i en sådan sag, og jeg har med tilfredshed konstateret, at LO har meldt ud, at man ikke vil håndhæve eksklusivbestemmelserne efter dommen fra Menneskerettighedsdomstolen. Jeg kan kun støtte dette. Så har debatten her i dag jo været interessant at følge for venstrefløjens vedkommende. Det er jo klart, man kan høre, at repræsentanterne sidder i et dilemma. Jeg ved ikke, om man kan bruge billedet, at det, vi ser her, ligner rygcrawl for begyndere, men jeg synes nu altså, når jeg lytter til debatten, at det er at gå lige over stregen at sige, at tvang er en del af den danske aftalemodel. Kl For mig har tvang aldrig været en del af den danske aftalemodel, og jeg ville være frygtelig ked af det, hvis nogen skulle få den opfattelse, at foreningstvang var en af de bærende piller i det danske arbejdsmarkedssystem. Men alt det er jo nu historie. Jeg takker for tilslutningen til forslaget og ser frem til forslagets videre behandling, hvor der vil blive mulighed for at uddybe de temaer og besvare de spørgsmål, som er blevet rejst under behandlingen i dag. (Kort bemærkning). Jørgen Arbo-Bæhr (EL): Nu er jeg jo fuld af forståelse for, at ministeren er meget glad for den her dom, som man så kan sige formelt set gik imod den danske regerings interesser, men lad det nu ligge. Jeg kunne godt tænke mig at få uddybet, om ikke det er rigtigt, at dommen handler om, at det er i modstrid med menneskerettighederne at afskedige en person på grund af vedkommendes tilhørsforhold til en bestemt forening. (Kort bemærkning). Beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen): Nu vil jeg lige gentage, at dommen jo sikrer, at man ikke kan pålægge mennesker at være medlem af en bestemt forening for at få et arbejde. Det er jo sådan set det, hele historien går ud på. (Kort bemærkning). Jørgen Arbo-Bæhr (EL): Jeg synes bare, det er vigtigt, at vi er ret præcise her. Jeg vil godt tage udgangspunkt i, at ministeren i 2003 fremsatte et lovforslag om forbud mod eksklusivaftaler. I 2006 bliver der fremsat et andet forslag, som udvider det oprindelige forslag, som bl.a. udvider det med hensyn til spørgsmålet om anvisning gennem fagforeningerne. Jeg vil bare gerne vide, om der i dommen fra Menneskerettighedsdomstolen er noget som helst belæg for, at lige præcis den bestemmelse kommer med. Så vil jeg nemlig meget gerne have vist, i hvilken en af dommene det står, at det skal forbydes, at man skal kunne lave en aftale om anvisning af arbejdskraft gennem en fagforening. (Kort bemærkning). Beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen): Det er, fordi også det i realiteten vil kunne virke som en eksklusivbestemmelse. Dommen er jo meget principiel og meget klar. Og derfor vil sådan et tilfælde, hvor man har eneret på at anvise arbejdskraft - det vil sige, at man anviser egne medlemmer til bestemte job og kun egne medlemmer - naturligvis fungere ligesom en eksklusivbestemmelse. Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling. Afstemning

47 Formanden: Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Arbejdsmarkedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.

48 Arbejdsmarkedsudvalgets betænkning den 29. marts

49 Arbejdsmarkedsudvalget L Bilag 11 Offentligt Til lovforslag nr. L 153 Folketinget Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold (Beskyttelse af den negative foreningsfrihed) [af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)] 1. Ændringsforslag Beskæftigelsesministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 2. februar 2006 og var til 1. behandling den 2. marts Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder. Høring Lovforslaget blev sendt i høring samtidig med fremsættelsen. Den 23. februar og den 1. marts 2006 sendte beskæftigelsesministeren de indkomne høringssvar til udvalget. Den 27. februar 2006 sendte beskæftigelsesministeren et notat om høringssvarene til udvalget. Skriftlige henvendelser Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en skriftlig henvendelse fra Kristelig Fagbevægelse. Beskæftigelsesministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse. Deputationer Endvidere har Kristelig Fagbevægelse mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget. Spørgsmål Udvalget har stillet 5 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 3. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

50 2 Venstres medlemmer af udvalget ser vedtagelsen af dette lovforslag som en stor sejr for den personlige frihed. Venstre har igennem mange år kæmpet for en afskaffelse af eksklusivaftaler på det danske arbejdsmarked. Desværre måtte der en afgørelse fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol til, før eksklusivaftalerne kunne afskaffes. Omkring danske lønmodtagere har været omfattet af eksklusivaftaler lønmodtagere har dermed ikke kunne skifte til en anden fagforening, eller melde sig ud af deres nuværende fagforening uden risiko for at miste deres arbejde. Disse lønmodtagere har dermed ikke haft mulig for at foretage et frit valg af fagforening. For Venstre er det centralt, at det er den enkelte borgers eget valg, om man vil være medlem af en forening eller ej, eller hvilken forening man vil være medlem af. Det har ikke været tilfredsstillende, at medlemskab af en bestemt fagforening har været afgørende for, om man måtte arbejde på en bestemt arbejdsplads. Medlemskab af en fagforening skal være et frit valg for den enkelte. Tvangsmæssige medlemskaber hører ikke hjemme i et moderne samfund. Medlemskab af en forening bør være en aktiv beslutning, fordi et medlem ser fordele i at melde sig ind ikke på grund af tvang. Venstre glæder sig samtidig over, at forbuddet mod eksklusivaftalerne også sikrer, at ingen lønmodtagere mod deres vilje tvinges til at støtte politiske partier, som man ikke sympatiserer med. Uanset frameldingskuponer har fagforeningsmedlemmer ikke kunne fravælge at yde støtte til, at nogle fagforeninger i eksempelvis folketingsvalgkampe har indrykket annoncer i dagspressen med det formål at støtte bestemte partier. En afskaffelse af eksklusivaftalerne på det danske arbejdsmarked øger den personlige frihed, og Venstre er meget tilfreds med, at det nu ikke længere er muligt at forhindre lønmodtagere i at tage arbejde ved at kræve medlemskab af en bestemt fagforening. Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at man rundt om i Europa berømmer den danske aftalemodel, der bygger på, at det er fagforeninger og arbejdsgivere, der gennem overenskomster selv aftaler løn- og arbejdsvilkårene på arbejdsmarkedet. Ikke mindst på grund af denne særlige danske model på arbejdsmarkedet og på grund af den organisering, dansk fagbevægelse gennem hundrede år har opnået på det danske arbejdsmarked, er det danske arbejdsmarked et af de fredeligste i Europa, og den danske økonomi og konkurrenceevne er som følge deraf en af Europas stærkeste. Uanset netop den gode organisering på det danske arbejdsmarked og uanset, at eksklusivaftalerne netop har været et af aftalesystemets grundpiller, har nærværende lovforslag til formål at gribe ind i det frie aftalesystem og forbyde eksklusivaftaler, som arbejdsgivere og lønmodtagere frivilligt har forhandlet sig frem til. Men ifølge Menneskerettighedsdomstolen er eksklusivaftaler i strid med foreningsfriheden. Socialdemokratiet og SF er uenig i denne dom og uenig i hele den præmis, som dommen er bygget på. Men i denne som i alle andre sager, har Socialdemokratiet og SF naturligvis respekt for de domme, der afsiges af Menneskerettighedsdomstolen, og støtter som følge deraf den lovgivning, der skal til for at bringe dansk ret i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Socialdemokratiet og SF har tillige noteret sig, at den samlede fagbevægelse også har anerkendt dommen og allerede har taget konsekvensen heraf og tilpasset overenskomsterne på arbejdsmarkedet.

51 3 Socialdemokratiet og SF tilslutter sig grundlæggende det forhold, at lovforslaget alene kommer til at regulere foreningsforholdene ved ansættelse og afskedigelse, og vil overvåge, at der ikke sker overfortolkninger af dommen, der kan ødelægge aftaleforholdene på arbejdsmarkedet. Socialdemokratiet og SF er glade for, at ministeren har imødekommet LO s forslag, der sikrer, at retten til at være medlem af en fagforening og retten til ikke at være medlem af en fagforening ligestilles. Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det under nr. 1 stillede ændringsforslag. Enhedslistens medlem af udvalget er af den opfattelse, at den dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som er begrundelsen for lovforslaget, hviler på et fejlagtigt grundlag og er en politisk dom. Den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 11 er en entydig bekendelse til den positive foreningsfrihed:»enhver har ret til at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed, herunder ret til at oprette og slutte sig til fagforeninger for at beskytte sine interesser.«af forarbejderne til konventionen fremgår det ydermere, at den negative foreningsfrihed bevidst er fravalgt i konventionen. Det er således betænkeligt, at et flertal af dommere kan træffe en afgørelse, der er i modstrid med konventionen, men følger deres egen personlige overbevisning. Den korrekte fremgangsmåde havde selvfølgelig været at søge konsensus om en ny formulering af artikel 11, hvis der er utilfredshed med den eksisterende. Det er på trods af den aktuelle uenighed Enhedslistens opfattelse, at domstolens afgørelser skal efterleves. Dette nødvendiggør imidlertid ikke en lovgivning. Eksklusivaftalerne er del af gældende overenskomster, altså del af en samlet pakke, hvor et lovindgreb nu betyder en statslig indgriben i og forrykkelse af balancen i eksisterende aftaler udelukkende til gavn for den ene part. Hvis Folketingets flertal havde respekt for den af dem selv så højt besungne danske model, så havde man overladt til parterne selv at implementere domstolsafgørelsen ved de kommende overenskomstforhandlinger. At lovgivningen ensidigt er vendt mod fagbevægelsen fremgår yderligere af det faktum, at lovforslaget går videre end dommen. Dommen forholder sig til spørgsmålet om retten til at afskedige folk, der ikke er medlem af en bestemt fagforening. Lovforslaget lader det imidlertid ikke blive ved det, men gør samtidig overenskomstmæssige aftaler om anvisning af arbejdskraft gennem fagforeninger og de såkaldte fortrinsklausuler ulovlige. Denne fagforeningsfjendtlige hensigt fremgår yderligere af, at lovforslaget også går videre end det lovforslag, regeringen fremsatte i Når man ser den ildhu, hvormed regeringen (over)implementerer domstolsafgørelsen til dansk lov under henvisning til menneskerettigheder, kan man undre sig over, at regeringen ikke for længst har omsat de ILO-konventioner, som Danmark har tilsluttet sig, til lov. Ligeledes kan man undre sig over, at regeringen ikke ophæver blokadecirkulæret fra 1976, der gør det muligt at straffe blokader efter politivedtægtens 3 om forstyrrelse af den offentlige ro og orden et cirkulære, der svækker fagbevægelsens muligheder for at gennemføre kampskridt, der kan sikre overenskomstdækning. Dette kan imidlertid nemt forklares, hvis man indser, at lovforslaget ikke drejer sig om menneskerettigheder, men tværtimod er udtryk for et længe ønsket nyliberalt forsøg på at tilbagerulle hævdvundne rettigheder og forrykke balancen på det danske arbejdsmarked et angreb, der ganske sva-

52 4 rer til det, Thatcherregeringen gennemførte i England i 1980 erne med henblik på at svække fagbevægelsen. Enhedslisten vil dog støtte det ændringsforslag, beskæftigelsesministeren har stillet, som i det mindste sikrer, at den negative foreningsfrihed ikke vægtes højere end den positive, sådan som det var tilfældet i det oprindelige lovforslag. Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 4. Ændringsforslag med bemærkninger Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget: Æ n d r i n g s f o r s l a g Til 1 1) I det under nr. 8 foreslåede 4 c, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:»tilsvarende gælder bestemmelser i kollektive overenskomster eller aftaler, der berettiger eller forpligter en arbejdsgiver til udelukkende eller fortrinsvis at beskæftige lønmodtagere, der ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening.«[aftalebestemmelser] Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL): 2) I det under nr. 8 foreslåede 4 c, stk. 3, indsættes efter»eneret«ordet:»eller fortrinsret«. [Fortrinsret] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Med henblik på at sikre en ensartet beskyttelse af den positive og den negative foreningsfrihed foreslås det at indsætte en bestemmelse om, at også aftalebestemmelser, der er egnede til at begrænse retten til at være medlem af en forening, dvs. den positive foreningsfrihed, i lighed med eksklusivaftaler bliver ugyldige som følge af lovforslaget. Ændringsforslaget skal dermed sikre, at der ikke i kollektive aftaler eller overenskomster kan stilles krav om, at en medarbejder ikke må være medlem af en forening eller en bestemt forening. F.eks. indeholder Hovedaftalen mellem DA og LO en bestemmelse, der er egnet til at begrænse visse lønmodtageres positive foreningsfrihed. Efter bestemmelsen kan arbejdsledere af arbejdsgiveren efter samråd med den pågældende kræves holdt udenfor medlemskab af en arbejderorganisation. Sådanne bestemmelser vil fremover være ugyldige.

53 5 Ændringsforslaget vedrører alene beskyttelsen af den positive foreningsfrihed. Ændringsforslaget ændrer derimod ikke ved det forhold, at virksomhedens kollektive overenskomster på den pågældende arbejdsplads er indgået under den generelle forudsætning, at den ikke omfatter arbejdsledende funktioner. Retten til at forblive medlem af en organisation medfører ingen ændring af denne forudsætning. Ændringsforslaget griber altså ikke ind i bestående organisationsmæssige relationer om kollektive interesser på det private arbejdsmarked og berører dermed ikke princippet om og afgrænsningen af, at disse medarbejdere ikke kan omfattes af virksomhedens kollektive overenskomster for menige medarbejdere, og at de heller ikke kan omfattes af kollektive kampskridt. Til nr. 2 Efter lovforslagets 4 c, stk. 3, bliver aftaler om fagforeningers eneret til at anvise arbejdskraft ugyldige. I forbindelse med høringen over lovforslaget er det blevet oplyst, at en række overenskomster tillige indeholder bestemmelser, der ikke blot giver en fagforening eneret på anvisning af arbejdskraft, men også bestemmelser, hvorefter anvisning af arbejdskraft fortrinsvis skal ske gennem den overenskomstbærende fagforening. Virkningen af sådanne bestemmelser er, at arbejdsgiveren ved ansættelser er forpligtet til at gå via fagforeningen. Aftalebestemmelser, der enten giver et forbund eneret eller fortrinsret til at anvise arbejdskraft, fører reelt til, at foreningsforholdet tillægges betydning i forbindelse med ansættelse, idet medlemskab bliver en forudsætning for, at en person kan komme i betragtning til ansættelse. I lighed med eksklusivaftaler begrænser denne type aftaler retten til at stå uden for en forening. Da formålet med lovforslaget er at sikre, at der ikke lægges vægt på foreningsmæssigt tilhørsforhold i forbindelse med ansættelse, foreslås det indsat i 4 c, stk. 3, at aftalebestemmelser, der giver bestemte fagforeninger fortrinsret til anvisning af arbejdskraft til arbejdsgivere, der er omfattet af den pågældende kollektive overenskomst, ligeledes bliver ugyldige. Med Menneskerettighedsdomstolens afgørelse af 11. januar 2006 er det fastslået, at retten til ikke at blive tvunget ind i en forening også er beskyttet i medfør af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 11. For at sikre beskyttelsen af den negative foreningsfrihed fuldt ud og dermed sikre, at den danske lovgivning lever op til kravene fra Menneskerettighedsdomstolen, er det efter regeringens vurdering nødvendigt også at gøre op med de aftalebestemmelser, der giver fagforeninger en eneret eller en fortrinsret til at anvise arbejdskraft til de arbejdsgivere, der er omfattet af den pågældende overenskomst. Sådanne aftalebestemmelser er egnede til at begrænse lønmodtageres reelle muligheder for at stå uden for en fagforening eller en bestemt fagforening, hvis de ønsker ansættelse hos den pågældende arbejdsgiver. Efter regeringens vurdering går ændringsforslaget ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at leve op til dommen fra Menneskerettighedsdomstolen. Charlotte Antonsen (V) Erling Bonnesen (V) fmd. Tina Nedergaard (V) Marion Pedersen (V) Jens Vibjerg (V) Bent Bøgsted (DF) Colette L. Brix (DF) Jakob Axel Nielsen (KF) Tom Behnke (KF) Thomas Adelskov (S) Kim Mortensen (S) nfmd. Jytte Andersen (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Lone Møller (S) Elisabeth Geday (RV) Ole Sohn (SF) Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

54 6 Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Siumut (SIU) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Fólkaflokkurin (FF) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11

55 7 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 153 Bilagsnr. Titel 1 Henvendelse af 15/2-06 fra Kristelig Fagbevægelse 2 Høringssvar, fra beskæftigelsesministeren 3 Høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren 4 Supplerende høringssvar, fra beskæftigelsesministeren 5 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 6 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 7 Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren 8 1. udkast til betænkning 9 2. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 153 Spm.nr. Titel 1 Spm. om kommentar til henvendelse af 15/2-06 fra Kristelig Fagbevægelse, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm., om ministeren vil stille ændringsforslag til 4 c, så den også omfatter aftalebestemmelser, der svækker beskyttelse af positiv foreningsfrihed, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm., om lovforslaget går videre, end hvad dommene fra Menneskerettighedsdomstolen tilsiger, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm., om dommen ved Menneskerettighedsdomstolen giver belæg for udvidelse af lovforslaget, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 5 Spm. om nødvendigheden i at ulovliggøre overenskomstaftaler med eksklusivbestemmelser, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

56 2. behandling den 18. april

57 Den næste sag på dagsordenen var: 5) Anden behandling af lovforslag nr. L 153: Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold. (Beskyttelse af den negative foreningsfrihed). Af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen). (Fremsat 2/ Første behandling 2/ Betænkning 29/3 2006). Der var stillet 2 ændringsforslag i betænkningen. Uden for betænkningen var der ikke stillet ændringsforslag. Lovforslaget og ændringsforslagene sattes til forhandling under et. Forhandling Jørgen Arbo-Bæhr (EL): Beskæftigelsesministeren har stillet to ændringsforslag til det her forslag om forbud mod eksklusivaftaler. Det første af ændringsforslagene er i for sig blot en minimal beskyttelse af de mennesker, som rent faktisk tager den danske model alvorligt i praksis, på den måde at de melder sig ind i en fagforening og dermed støtter den solidariske udvikling, der er med aftaler mellem fagbevægelsen og arbejdsgiverorganisationer, som er bærende på det danske arbejdsmarked. Det er et forslag, som Enhedslisten kan støtte. Til gengæld er det andet forslag endnu en gang udtryk for, at regeringen går langt, langt videre med det lovforslag, vi har liggende, end det, der kunne være berettiget efter den dom, som blev afsagt af Menneskerettighedsdomstolen. Det er et forslag, som går ud på også at afskaffe muligheden for, at man kan have aftaler på arbejdsmarkedet, hvorefter anvisning af arbejdskraft fortrinsvis skal foregå gennem de faglige organisationer. Kl Det kan godt være, at der er et flertal af de tilstedeværende her i Folketingssalen, som tror, at det her udelukkende har at gøre med en form for foreningsfrihed, men i virkelighedens verden er den slags aftaler faktisk en del af det, der sikrer velfungerende og gode forhold på arbejdsmarkedet. Den slags aftaler om at få anvist arbejdskraft gennem de faglige organisationer er garanter for, at arbejdsgivere hurtigt og fleksibelt kan få velkvalificeret arbejdskraft til at udføre det arbejde, som de søger efter. Er det så sådan, at det her forslag er baseret på dommen fra Menneskerettighedsdomstolen? Nej, det er det ikke. Dommen fra Menneskerettighedsdomstolen går udelukkende ud på at beskytte foreningsfriheden i forbindelse med afskedigelser, det var det konkrete indhold i de to domme. Nu vil man så endnu en gang udvide forslaget med en nidkærhed, som har det ene formål at svække fagbevægelsen på arbejdsmarkedet. Det har længe været regeringens ønske, det ved vi godt, men indtil videre har de ikke kunnet få flertal for det. Det kan de nu, ikke fordi der er afgivet den dom fra Menneskerettighedsdomstolen, men fordi Dansk Folkeparti nu er gået med til at støtte regeringen i det her spørgsmål. I bemærkningerne til ændringsforslaget står der, at efter regeringens vurdering går ændringsforslaget ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at leve op til dommen fra Menneskerettighedsdomstolen. Det kan jo godt undre, hvor den vurdering kommer fra, og egentlig kunne jeg godt tænke mig at spørge beskæftigelsesministeren, om det er noget, jurister uden for Beskæftigelsesministeriet har taget stilling til. Der er ikke meget, der tyder på det, men hvis beskæftigelsesministeren rent faktisk har undersøgt sagen, ville det selvfølgelig i det mindste være lidt betryggende. Nok så meget kan det undre, at så vel Socialdemokratiet som SF støtter det her lovforslag. Vi er enige så langt som til, at man skal støtte, at dommen fra Menneskerettighedsdomstolen skal efterleves. Men nødvendiggør det et lovforslag? Nej, det gør det ikke. Hvis det var sådan, at man tog den danske model alvorligt, så lod man det være op til arbejdsmarkedets parter, som har vist positiv velvilje over for det, at sørge for ved de kommende overenskomstforhandlinger, at aftalerne bliver afstemt efter den dom, der er blevet afsagt. Derfor kan det også

58 undre mig endnu mere, når Socialdemokratiet og SF i deres betænkningsbidrag skriver, at fagbevægelsen har anerkendt dommen. Det er ikke så meget den del om anerkendelse, det drejer sig om, men den om, at de allerede har taget konsekvensen heraf og har tilpasset overenskomsterne på arbejdsmarkedet. Det er ikke rigtigt. Jeg bliver nødt til at sige, at tilpasning af overenskomsterne sker ved overenskomstforhandlinger og ikke ved forhandlinger her i Folketingssalen. Derfor vil Enhedslisten stemme imod det andet af ændringsforslagene, og Enhedslisten vil ved tredjebehandlingen stemme imod det samlede forslag. Den fg. formand (Jens Vibjerg): Tak til ordføreren. Så er det hr. Bent Bøgsted som ordfører. Bent Bøgsted (DF): Jeg skal ikke bruge så meget tid heroppe. Jeg synes bare, at jeg vil sige, at det jo egentlig er dejligt, at vi får det her lovforslag om eksklusivaftalerne igennem. De skulle jo have været afskaffet for et par år siden, men da kunne der ikke blive flertal for at afskaffe dem generelt. Det har Dansk Folkeparti altid ønsket, og det får Dansk Folkeparti nu gennemført, så vi sætter stor pris på, at det sker. Det skulle jo have været med i betænkningsbidraget, men det er ikke kommet med, så derfor vil jeg bare lige benytte lejligheden til at sige, at jeg synes, vi skal se positivt på, at vi har opnået at få en generel afskaffelse af eksklusivaftalerne, så alle områder kommer med. Kl Den fg. formand (Jens Vibjerg): Tak til ordføreren. Så er det hr. Jakob Axel Nielsen som ordfører. Jakob Axel Nielsen (KF): Jeg skal blot sige, at det naturligvis er udtryk for en fejl, at De Konservative ikke er skrevet på betænkningsbidraget i denne sag, så det vil jeg gerne erklære min tilslutning til. For det, at medlemskab af en fagforening er fuldstændig frit og aldrig nogen sinde bliver en tvangsmæssig sag, er hjerteblod for Det Konservative Folkeparti. Det var ordene. Hermed sluttede forhandlingen. Afstemning Ændringsforslag nr. 1-2 vedtoges uden afstemning. Lovforslaget overgik derefter til tredje behandling. Den fg. formand (Jens Vibjerg): Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.

59 L 153 som vedtaget ved 2. behandling 6

60 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 18. april 2006 Forslag til Lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold (Beskyttelse af den negative foreningsfrihed) I lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold, jf. lovbekendtgørelse nr. 443 af 13. juni 1990, foretages følgende ændringer: 1. Lovens titel affattes således:»lov om foreningsfrihed på arbejdsmarkedet«. 2. I 1 indsættes efter»ikke«:»undlade at ansætte en ansøger til en ledig stilling eller« I 2, stk. 1, indsættes efter»må ikke«:»undlade at ansætte en ansøger til en ledig stilling eller«. 4. 2, stk. 2 og 3, ophæves. 5. I 3 ændres» 1 og 2«til» 1, 2, 4 c og 4 d«, og der indsættes efter»ansat«:»eller søger ansættelse«. 6. I 4 indsættes som stk. 2:»Stk. 2. En ansøger til en ledig stilling, som i strid med 1 og 2 ikke ansættes, kan tilkendes en godtgørelse.«7. I 4 b, stk. 1, indsættes efter»sager«:»om afskedigelse«. 8. Efter 4 b indsættes:» 4 c. Bestemmelser i kollektive overenskomster eller aftaler, der forpligter en arbejdsgiver til udelukkende eller fortrinsvis at beskæftige lønmodtagere, der er medlem af en forening eller en bestemt forening, er ugyldige. Tilsvarende gælder bestemmelser i kollektive overenskomster eller aftaler, der berettiger eller forpligter en arbejdsgiver til udelukkende eller fortrinsvis at beskæftige lønmodtagere, der ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening. Stk. 2. Bestemmelser i kollektive overenskomster eller aftaler, der forpligter en lønmodtager til udelukkende eller fortrinsvis at have beskæftigelse hos en arbejdsgiver, der er medlem af en forening eller en bestemt forening, er ugyldige. Stk. 3. Andre bestemmelser i kollektive overenskomster eller aftaler, der giver bestemte fagforeninger eneret eller fortrinsret til at anvise arbejdskraft til arbejdsgivere, der er omfattet af den kollektive overenskomst eller aftale, er ugyldige. 4 d. Bestemmelser i vedtægter for arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer, der pålægger medlemmerne udelukkende eller fortrinsvis at ansætte eller ikke at ansætte lønmodtagere, som er eller ikke er medlemmer af en forening eller en bestemt forening, eller udelukkende at indgå i ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver, som er eller ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening, er ugyldige. Det samme gælder bestemmelser i virksomheders interne reglemen-

61 ter, der fastsætter, at virksomheden udelukkende eller fortrinsvis ansætter eller ikke ansætter personer, der er medlemmer af en forening eller en bestemt forening.«loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 2

62 3. behandling den 20. april

63 Den næste sag på dagsordenen var: 4) Tredje behandling af lovforslag nr. L 153: Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold. (Beskyttelse af den negative foreningsfrihed). Af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen). (Fremsat 2/ Første behandling 2/ Betænkning 29/ Anden behandling 18/4 2006). Der var ikke stillet ændringsforslag. Lovforslaget sattes til forhandling. Ingen bad om ordet. Afstemning Lovforslaget vedtoges med 108 stemmer (V, S, DF, KF, RV og SF) mod 2 (EL). Formanden: Lovforslaget vil nu blive sendt til statsministeren. Kl

64 L 153 som vedtaget ved 3. behandling 8

65 L 153 (som vedtaget): Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold. (Beskyttelse af den negative foreningsfrihed). Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. april 2006 Forslag til Lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold (Beskyttelse af den negative foreningsfrihed) I lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold, jf. lovbekendtgørelse nr. 443 af 13. juni 1990, foretages følgende ændringer: 1. Lovens titel affattes således:»lov om foreningsfrihed på arbejdsmarkedet«. 2. I 1 indsættes efter»ikke«:»undlade at ansætte en ansøger til en ledig stilling eller« I 2, stk. 1, indsættes efter»må ikke«:»undlade at ansætte en ansøger til en ledig stilling eller«. 4. 2, stk. 2 og 3, ophæves. 5. I 3 ændres» 1 og 2«til» 1, 2, 4 c og 4 d«, og der indsættes efter»ansat«:»eller søger ansættelse«. 6. I 4 indsættes som stk. 2:»Stk. 2. En ansøger til en ledig stilling, som i strid med 1 og 2 ikke ansættes, kan tilkendes en godtgørelse.«7. I 4 b, stk. 1, indsættes efter»sager«:»om afskedigelse«. 8. Efter 4 b indsættes:» 4 c. Bestemmelser i kollektive overenskomster eller aftaler, der forpligter en arbejdsgiver til udelukkende eller fortrinsvis at beskæftige lønmodtagere, der er medlem af en forening eller en bestemt forening, er ugyldige. Tilsvarende gælder bestemmelser i kollektive overenskomster eller aftaler, der berettiger eller forpligter en arbejdsgiver til udelukkende eller fortrinsvis at beskæftige lønmodtagere, der ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening. Stk. 2. Bestemmelser i kollektive overenskomster eller aftaler, der forpligter en lønmodtager til udelukkende eller fortrinsvis at have beskæftigelse hos en arbejdsgiver, der er medlem af en forening eller en bestemt forening, er ugyldige. Stk. 3. Andre bestemmelser i kollektive overenskomster eller aftaler, der giver bestemte fagforeninger eneret eller fortrinsret til at anvise arbejdskraft til arbejdsgivere, der er omfattet af den kollektive overenskomst eller aftale, er ugyldige. 4 d. Bestemmelser i vedtægter for arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer, der pålægger medlemmerne udelukkende eller fortrinsvis at ansætte eller ikke at ansætte lønmodtagere, som er eller ikke er medlemmer af en forening eller en bestemt forening, eller udelukkende at indgå i

66 ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver, som er eller ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening, er ugyldige. Det samme gælder bestemmelser i virksomheders interne reglementer, der fastsætter, at virksomheden udelukkende eller fortrinsvis ansætter eller ikke ansætter personer, der er medlemmer af en forening eller en bestemt forening.«loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 2

67 Lov nr. 359 af 26. april

68 Lov nr. 359 af 26. april 2006 Lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold (Beskyttelse af den negative foreningsfrihed) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: I lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold, jf. lovbekendtgørelse nr. 443 af 13. juni 1990, foretages følgende ændringer: 1. Lovens titel affattes således:»lov om foreningsfrihed på arbejdsmarkedet«. 2. I 1 indsættes efter»ikke«:»undlade at ansætte en ansøger til en ledig stilling eller« I 2, stk. 1, indsættes efter»må ikke«:»undlade at ansætte en ansøger til en ledig stilling eller«. 4. 2, stk. 2 og 3, ophæves. 5. I 3 ændres» 1 og 2«til» 1, 2, 4 c og 4 d«, og der indsættes efter»ansat«:»eller søger ansættelse«. 6. I 4 indsættes som stk. 2:»Stk. 2. En ansøger til en ledig stilling, som i strid med 1 og 2 ikke ansættes, kan tilkendes en godtgørelse.«7. I 4 b, stk. 1, indsættes efter»sager«:»om afskedigelse«. 8. Efter 4 b indsættes:» 4 c. Bestemmelser i kollektive overenskomster eller aftaler, der forpligter en arbejdsgiver til udelukkende eller fortrinsvis at beskæftige lønmodtagere, der er medlem af en forening eller en bestemt forening, er ugyldige. Tilsvarende gælder bestemmelser i kollektive overenskomster eller aftaler, der berettiger eller forpligter en arbejdsgiver til udelukkende eller fortrinsvis at beskæftige lønmodtagere, der ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening. Stk. 2. Bestemmelser i kollektive overenskomster eller aftaler, der forpligter en lønmodtager til udelukkende eller fortrinsvis at have beskæftigelse hos en arbejdsgiver, der er medlem af en forening eller en bestemt forening, er ugyldige. Stk. 3. Andre bestemmelser i kollektive overenskomster eller aftaler, der giver bestemte fagforeninger eneret eller fortrinsret til at anvise arbejdskraft til arbejdsgivere, der er omfattet af den kollektive overenskomst eller aftale, er ugyldige. 4 d. Bestemmelser i vedtægter for arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer, der pålægger medlemmerne udelukkende eller fortrinsvis at ansætte eller ikke at ansætte lønmodtagere, som er eller ikke er medlemmer af en forening eller en bestemt forening, eller udelukkende at indgå i

69 ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver, som er eller ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening, er ugyldige. Det samme gælder bestemmelser i virksomheders interne reglementer, der fastsætter, at virksomheden udelukkende eller fortrinsvis ansætter eller ikke ansætter personer, der er medlemmer af en forening eller en bestemt forening.«loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 2 Givet på Amalienborg, den 26. april 2006 Under Vor Kongelige Hånd og Segl Margrethe R.

70 Høringsnotat og høringssvar 10

71 Arbejdsmarkedsudvalget L Bilag 3 Offentligt Notat tho+kwo ARC Høringsnotat vedr. L forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold Lovforslaget om ændring af foreningsfrihedsloven blev fremsat i Folketinget den 2. februar 2006 og blev samtidig sendt i høring hos arbejdsmarkedets parter m.v. med frist for afgivelse af bemærkninger den 20. februar Følgende organisationer har afgivet høringssvar: DA, LO, Lederne, Kristelig Fagbevægelse, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Akademikernes Centralorganisation, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kristelig Arbejdsgiverforening, Sundhedskartellet, FTF, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Advokatrådet, Institut for Menneskerettigheder, Frie Funktionærer (Danmarks Frie Fagforening). 21. februar 2006 Sag nr Opgave nr. høringsnotat Derudover har Farmakonomforeningen indsendt et høringssvar. Følgende organisationer mv. har ikke haft bemærkninger til lovforslaget: Amtsrådsforeningen, Institut for Menneskerettigheder, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Advokatrådet, Centralorganisationernes Fællesudvalg og KTO. KL oplyser, at der er visse overenskomster på KL s område, der indeholder bestemmelser om, at den ansatte skal være medlem af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse eller fortrinsvis være medlem af en sådan. KL anmoder om at få oplyst om disse bestemmelser er omfattet af lovforslaget. DA er enig i, at dommen fra Menneskerettighedsdomstolen gør det nødvendigt at ændre lovgivningen og støtter lovforslaget, herunder at det fremsættes hurtigt for at sikre en klar retstilstand. En sammenligning af reguleringen af foreningsforhold med anden arbejdsretlig lovgivning vil efter DA s opfattelse være en overfortolkning af domstolens afgørelse. DA tilslutter sig, at lovforslaget regulerer foreningsforholdene i forbindelse med ansættelse og afskedigelse. DA støtter, at lovforslaget også omfatter anvisningsbestemmelser i overenskomsterne, men finder det uklart om formidlingsret for Arbejdsformidlingen er omfattet og henviser til Hovedoverenskomsten mellem HO- RESTA-A og RBF, der synes at forpligte Arbejdsformidlingen til i første omgang at anvise organiseret arbejdskraft. Ligeledes fremhæver DA, at visse overenskomster indeholder bestemmelser, hvorefter anvisning af arbejdskraft fortrinsvis sker gennem fagforeningen. Virkningen heraf er, at arbejdsgiveren reelt er nødt til at ansætte en lønmodtager, der er organiseret i forbundet. DA finder på den baggrund, at det bør afklares i lovforslaget om bestemmelser,

72 som ikke efter deres ordlyd giver eneret på anvisning af arbejdskraft, men som indebærer at en arbejdsgiver først kan rekruttere uden om forbundet, hvis forbundet ikke kan anvise kvalificeret arbejdskraft, også omfattes af lovforslaget. s. 2/4 DA finder tillige, at det bør afklares, om bestemmelser om pligtmæssigt medlemskab af en arbejdsløshedskasse er omfattet af lovforslaget. DA forstår lovforslaget således, at eksklusivbestemmelser fremover juridisk må erklæres for nulliteter. Mht. lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse bemærker DA, at virkningen af afgørelsen fra Menneskerettighedsdomstolen må præciseres i lovforslaget. Kommentar: Lovforslagets 4c, stk. 3 bør justeres således, at også aftalebestemmelser, der giver fortrinsret til anvisning af arbejdskraft omfattes af lovforslaget. Forslaget bør dog udformes således at parallelformidlingsaftaler fortsat kan opretholdes ( andre aktører ). Mht. bestemmelser i kollektive overenskomster, hvorefter der kræves medlemskab af en arbejdsløshedskasse som betingelse for ansættelse, bemærkes, at disse omfattes af lovforslaget, idet arbejdsløshedskasser anses for at være foreninger. Mht. ikrafttrædelsesbestemmelsen bemærkes, at det i sidste ende er de danske domstole, der afgør retstilstanden efter dommen, i forbindelse med pådømmelsen af en konkret sag. LO har meddelt, at man tager dommen fra Menneskerettighedsdomstolen til efterretning og at det kan tiltrædes, at lovgivningen bringes i overensstemmelse med dommen. Uagtet at LO finder forslagets 4 c og d overflødige, tiltræder LO, at bestemmelserne medtages af klarhedshensyn. LO finder dog, at ugyldighedsbestemmelsen i 4c, også bør omfatte aftalebestemmelser, der svækker beskyttelsen af den positive foreningsfrihed. LO henviser til, at 5 Hovedaftalen på DA-LO området medfører, at arbejdsledere kan kræves holdt uden for et LO-forbund. LO anfører afslutningsvist, at det er af afgørende betydning, at fagbevægelsen tilsikres de hidtidige muligheder for at fastholde den høje grad af organisering. Kommentar: Det bør overvejes at justere lovforslaget, således at også aftalebestemmelser, der begrænser den positive foreningsfrihed bliver ugyldige. AC henviser til et bilagt brev fra Farmaceutforeningen, hvis overenskomst med Apotekerforeningen indeholder en eksklusivaftale. Fagforeningskontingentet dækker pt. delvist bidrag til henholdsvis en overenskomstaftalt arbejdsløshedsforsikring og en aftale om gruppelivsdækning. De afledte problemstillinger i forbindelse med evt. fremtidige ikke-medlemmer vil skulle løses mellem overenskomstens parter, hvilket lovforslaget ikke levner mulighed for. AC har ikke herudover bemærkninger til lovforslaget. Kommentar: Lovforslaget berører ikke overenskomstparters muligheder for at aftale sig til rette i forhold til afledte problemstillinger som fx fællesopkrævning af diverse bidrag m.v.

73 FTF hilser lovforslaget velkomment, da forslaget skal sikre, at Danmark lever op til vore internationale forpligtelser efter dommen fra Menneskerettighedsdomstolen. FTF anfører, at det i lyset af ophævelsen af den eksisterende lovs 2, stk. 2 og 3, er nødvendigt at spillerummet for lovens 3 angives mere præcist, jf. at denne bestemmelse giver adgang til at opretholde krav om foreningsmedlemskab for virksomheder, der har som udtrykt formål at fremme et bestemt politisk, ideologisk, religiøst eller kulturelt synspunkt. FTF finder, at det er problematisk, at forslaget ikke fastsætter et godtgørelsesniveau for sager om manglende ansættelse på grund af foreningsforhold. FTF opfordrer endelig til, at de berørte organisationer på sundhedsområdet involveres aktivt i udformningen af den kommende speciallovgivning på sundhedsområdet. Kommentar: Efter 3 kan arbejdsgivere stille krav om foreningsmedlemskab, hvis virksomheden har som udtrykt formål at fremme bestemte politiske, ideologiske, religiøse eller kulturelle standspunkter. Dette ændres ikke i lovforslaget. Det fremgår af forarbejderne til 3, at også faglige organisationer kan stille krav til deres ansattes organisationsforhold. Spørgsmålet er, om faglige organisationer kan siges at have et politisk eller ideologisk formål, som de via deres virksomhed skal fremme, og faglige organisationer bør derfor være opmærksomme på problemstillingen. Dommen udtaler sig ikke om dette spørgsmål. s. 3/4 Mht. godtgørelsen for manglende ansættelse bemærkes, at ansættelsesretlig lovgivning i stigende grad overlader det til domstolene at fastsætte godtgørelsesniveauet og dermed undlader at fastsætte et loft for godtgørelsen. Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til godtgørelsesbestemmelsen, at godtgørelsen skal dække den ikke-økonomiske skade, som den pågældende ansøger har lidt ved tilsidesættelsen af rettighederne efter den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Sundhedskartellet anerkender, at dommen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol nødvendiggør en ændring i foreningsfrihedsloven, men finder samtidig at lovforslaget, der forbyder eksklusivaftaler på arbejdsmarkedet, er et indgreb i aftalefriheden. Sundhedskartellet havde derfor foretrukket en aftalemæssig gennemførsel af dommen i dansk ret. Kommentar: Det er nødvendigt, at lovgivningen eksplicit forbyder eksklusivaftaler for at sikre, at Danmark lever op til dommen fra Menneskerettighedsdomstolen, og dermed sikrer lønmodtageres ret til at stå uden for en fagforening. Lederne hilser forslaget velkomment og finder det positivt, at der fremsættes et lovforslag, der sikrer mod krænkelse af foreningsfriheden. Kristelig Fagbevægelse finder, at lovforslaget ikke sikrer den fulde foreningsfrihed på arbejdsmarkedet, idet lovforslaget alene regulerer foreningsfriheden i forbindelse med ansættelse og afskedigelse. Kristelig Fagbevægelse finder, at der er behov for at beskytte foreningsfriheden under ansættelsen, hvorfor det bør indføjes, at diskrimination på grund af foreningsforhold under ansættelsen er forbudt, samt at bevisbyrdereglerne bør justeres for at imødegå indirekte og skjult forskelsbehandling. Kristelig Fagbevægelse finder endvidere, at det fremsatte lovforslag ligger langt fra beskyttelsesniveauet i den øvrige arbejdsretlige lovgivning. Kristelig Fagbevægelse finder det tvivlsomt,

74 om lovforslaget er foreneligt med Menneskerettighedskonventionens artikel 11, og opfordrer Folketinget til nøje at overveje at indarbejde medlemskab eller manglende medlemskab af en fagforening i lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, alternativt overveje en bevisbyrdebestemmelse på linie med bevisreglerne i diskriminationslovgivningen. s. 4/4 Frie Funktionærer udtrykker tilfredshed med lovforslaget, men finder imidlertid at forslaget er for snævert, idet lovforslaget ikke omfatter forhold under ansættelsen. Der henvises bl.a. til, at det er den overenskomstbærende fagforening, der indgår den endelige aftale om decentral løn på det offentlige arbejdsmarked. Frie Funktionærer finder endvidere, at det forhold, at der i medfør af en overenskomst skal indbetales bidrag til et bestemt pensionsinsitut, udgør en krænkelse af foreningsfriheden for ikke-medlemmer af den overenskomstbærende fagforening. Frie Funktionærer foreslår, at foreningsforhold indsættes som nyt diskriminationskriterium i forskelsbehandlingsloven. Kommentar: Gennemførelse af et generelt diskriminationsforbud i forbindelse med foreningsforhold vil være at gå længere end dommen fra Menneskerettighedsdomstolen tilsiger. Et absolut forbud mod at lægge vægt på foreningsforhold under ansættelsen vil kunne gøre det vanskeligt for organisationerne og arbejdsgiverne at agere i forhold til de indgåede overenskomster. Dommen fra Menneskerettighedsdomstolen giver ikke anledning til at indføre ændringer med hensyn til valg af pensionsordning. Ved en arbejdsmarkedspensionsordning er der tale om, at en arbejdsgiver - eventuelt som led i en overenskomst med en lønmodtagerorganisation - vælger at benytte en bestemt pensionskasse til forvaltningen af pensionsmidlerne. Arbejdsgiverens valg af pensionsinstitut til forvaltning af pensionsmidler, kan ikke sammenlignes med tvungent medlemskab af en fagforening. Kristelig Arbejdsgiverforening udtrykker i det hele tilfredshed med lovforslaget, herunder med at loven fremover vil gælde både i ansættelses- og afskedigelsessituationen samt at forslaget fastslår, at arbejdsgiveres og lønmodtageres erhvervsmuligheder ikke må begrænses via deres foreningsmedlemskab. Kristelig Arbejdsgiverforening opfordrer til, at det tydeliggøres i lovforslaget, at det skal være muligt for virksomheder frit at vælge, hvilken kollektiv overenskomst virksomheden ønsker at være omfattet af, uden efterfølgende at risikere at blive ramt at konflikt fra andre faglige organisationer. Kristelig Arbejdsgiverforening henviser til en række præmisser i dommen fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Kommentar: Dommen vedrører spørgsmålet om fagforeningsfrihed, og ikke spørgsmålet om konfliktretten. Farmakonomforeningen oplyser, at foreningen er part i en række overenskomster, der indeholder eksklusivbestemmelser, og at dette betyder at foreningen spiller en stor rolle i forbindelse med sikringen af gode efteruddannelsesmuligheder. Foreningen finder, at et forbud mod eksklusivaftaler er et indgreb i aftalefriheden mellem arbejdsmarkedets parter. Foreningen anerkender dog lovforslagets nødvendighed.

75 Arbejdsmarkedsudvalget L Bilag 2 Offentligt

76

77

78

79

80

81

82

83

84

85

86

87

88

89

90

91

92

93

94

95

96

97

98

99

100

101

102

103 Arbejdsmarkedsudvalget L Bilag 4 Offentligt

104

105

106

107

108

109 11 Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1-6

110 Arbejdsmarkedsudvalget L Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1 af 17. februar 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (L 153 bilag 1). Spørgsmål nr. 1: "Ministeren bedes kommentere henvendelse af 15. februar 2006 fra Kristelig Fagbevægelse, jf. L bilag 1. Marts 2006 Vores sag Svar: Kristelig Fagbevægelse mener, at lovforslaget ikke fuldt ud sikrer foreningsfriheden, når lovforslaget ikke beskytter mod forskelsbehandling på grund af foreningsforhold under ansættelsen, men alene beskytter mod forskelsbehandling i ansættelses- og afskedigelsessituationen. Kristelig Fagbevægelse henviser til, at lovforslaget står i kontrast til den øvrige ansættelsesretlige lovgivning om beskyttelse mod forskelsbehandling. Kristelig Fagbevægelse ønsker derfor, at foreningsforhold indføres som et generelt diskriminationskriterium i forskelsbehandlingsloven og at der sker en lempelse af bevisbyrden i forbindelse med forskelsbehandling på grund af foreningsforhold. Jeg er ikke enig med Kristelig Fagbevægelse i de foreslåede ændringer. Lovforslaget har alene til formål at opfylde dommen fra Menneskerettighedsdomstolen hverken mere eller mindre. Dommen vedrører beskyttelse af foreningsfriheden i forbindelse med ansættelse og afskedigelse, og derfor går lovforslaget ikke videre end det. Indførelse af et generelt diskriminationsforbud i forbindelse med foreningsforhold ville være at gå længere end dommen fra Menneskerettighedsdomstolen tilsiger. Med hensyn til spørgsmålet om bevisbyrde mener jeg ikke, at der er behov for at lempe bevisbyrden i sager efter foreningsfrihedsloven.

111 Arbejdsmarkedsudvalget L Svar på Spørgsmål 2 Offentligt Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 2 af 8. marts 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (L spørgsmål 2). Spørgsmål nr. 2: Er ministeren indstillet på at stille ændringsforslag til 4 c således, at den også omfatter aftalebestemmelser, der svækker beskyttelsen af den positive foreningsfrihed, som ønsket af LO? Marts 2006 Vores sag Svar: Jeg kan oplyse, at jeg har bedt udvalget om på mine vegne at fremsætte et ændringsforslag, som skal sikre beskyttelsen af den positive foreningsfrihed.

112 Arbejdsmarkedsudvalget L Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 3 af 17. marts 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (L 153). Spørgsmål nr. 3: Kan ministeren bekræfte, at lovforslaget går videre end, hvad dommene fra Menneskerettighedsdomstolen tilsiger, bl.a. for så vidt angår spørgsmål om fortrinsaftaler og anvisningsret. Dommene omhandlede som bekendt spørgsmålet om afskedigelser på grund af foreningsforhold. Marts 2006 Vores sag Svar: Med Menneskerettighedsdomstolens afgørelse af 11. januar 2006 er det fastslået, at retten til ikke at blive tvunget ind i en forening også er beskyttet i medfør af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 11, jf. dommens præmis nr. 54 om de generelle principper for foreningsfrihed. Domstolen fastslog i samme forbindelse, at det var uden betydning i relation til beskyttelsen efter artikel 11, om kravet om fagforeningsmedlemskab stilles før eller under ansættelsen, jf. dommens præmis nr. 56. Domstolens udtalelser om de generelle principper for fagforeningsfrihed er nærmere gengivet i punkt 2.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. For at sikre beskyttelsen af den negative foreningsfrihed fuldt ud og dermed sikre at den danske lovgivning lever op til kravene fra Menneskerettighedsdomstolen, er det efter regeringens vurdering nødvendigt også at gøre op med de aftalebestemmelser, der giver fagforeninger en eneret eller en fortrinsret til at anvise arbejdskraft til de arbejdsgivere, der er omfattet af den pågældende overenskomst. Sådanne aftalebestemmelser er egnede til at begrænse lønmodtageres reelle muligheder for at stå uden for en fagforening eller en bestemt fagforening, hvis de ønsker ansættelse hos den pågældende arbejdsgiver. Efter regeringens vurdering går lovforslaget ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at leve op til dommen fra Menneskerettighedsdomstolen. Regeringen vil endvidere stille ændringsforslag til lovforslaget om at også aftalebestemmelser, der giver en fagforening fortrinsret til anvisning af arbejdskraft bliver ugyldige.

113 Arbejdsmarkedsudvalget L Svar på Spørgsmål 4 Offentligt Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 4 af 17. marts 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (L 153). Spørgsmål nr. 4: Hvad er baggrunden for, at lovforslaget går videre end det tilsvarende forslag, ministeren fremsatte i sidste folketingsår - giver dommen ved Menneskerettighedsdomstolen belæg for denne udvidelse af forslaget, og i bekræftende fald bedes ministeren henvise til, hvoraf det fremgår i domsafsigelsen. Marts 2006 Vores sag Svar: Regeringen er i forbindelse med udarbejdelse af nærværende lovforslag blevet gjort opmærksom på, at der eksisterer aftalebestemmelser, der giver en fagforening eneret eller fortrinsret til anvisning af arbejdskraft, og som også bør være omfattet af forbuddet. For så vidt angår dommen fra Menneskerettighedsdomstolen henvises der til besvarelsen af spørgsmål nr. 3.

114 Arbejdsmarkedsudvalget L Svar på Spørgsmål 5 Offentligt Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 5 af 17. marts 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (L 153). Spørgsmål nr. 5: Ministeren bedes redegøre for, hvorfor regeringen anser det for nødvendigt ved lov at ulovliggøre overenskomstaftaler med eksklusivbestemmelser, i stedet for at afvente de kommende overenskomstfornyelser, set i lyset af, at alle relevante faglige organisationer har erklæret, at de ikke vil gøre brug af eksklusivbestemmelserne. Marts 2006 Vores sag Svar: Efter Menneskerettighedskonventionens artikel 46 er medlemsstaterne forpligtet til at rette sig efter domstolens afgørelser i enhver sag, de er part i, og domstolens afgørelser har bindende virkning for medlemsstaten. Det er dermed statens ansvar at sikre, at lovgivningen er i overensstemmelse med dommen. Det betyder, at lovgivningen klart og entydigt skal beskytte den negative foreningsfrihed. Det gør den gældende foreningsfrihedslov ikke. Det vil derfor efter regeringens opfattelse ikke være tilstrækkeligt alene at overlade det til parterne at ophæve eksklusivaftalerne i overenskomsterne. Dertil kommer at der i perioden indtil de næste overenskomstforhandlinger ville være betydelig juridisk uklarhed om retstilstanden, uagtet at de relevante faglige organisationer har erklæret, at de ikke vil gøre brug af eksklusivbestemmelserne.

115 Arbejdsmarkedsudvalget L Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 6 af 3. april 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (L 153). Spørgsmål nr. 6: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 31. marts 2006 fra Dansk Arbejdsgiverforening, jf. L 153 bilag 10. April 2006 Vores sag Svar: Jeg forstår godt de hensyn, der har ligget bag bestemmelsen i hovedaftalens 5, og jeg anerkender, at begrænsningen af den positive foreningsfrihed på dette punkt i forhold til ledende medarbejdere antages at være i overensstemmelse med internationale konventioner om foreningsfrihed. Jeg er ligeledes enig i, at dommen fra Menneskerettighedsdomstolen ikke nødvendiggør en ændring af foreningsfrihedsloven på dette punkt. Ændringsforslaget er imidlertid udtryk for, at regeringen ønsker en ensartet beskyttelse af den positive og den negative foreningsfrihed. Bestemmelser, som berettiger en arbejdsgiver til at kræve, at ansatte ikke er medlemmer af en forening eller en bestemt forening, kan være med til at begrænse den positive foreningsfrihed. Jeg kan bekræfte, at ændringsforslaget alene vedrører beskyttelsen af den positive foreningsfrihed, men ikke berører bestemmelser om lederforhold, som er indeholdt forskellige steder i lovgivningen, fx i forligsmandslovens 12 og arbejdsmiljølovens Forslaget ændrer heller ikke ved bestående organisationsmæssige relationer om kollektive interesser på det private arbejdsmarked og berører dermed ikke princippet om og afgrænsningen af, at arbejdsledere ikke kan omfattes af virksomhedens kollektive overenskomster for menige medarbejdere, og at de heller ikke kan omfattes af kollektive kampskridt.