KVÆGBRUG I VERDENSKLASSE

Transkript

1 VIDEN - VÆKST - BALANCE KVÆGBRUG I VERDENSKLASSE Landbrug & Fødevarer

2 KOLOFON Redaktion Layout Grafik Forsidefoto Udgiver Tryk Oplag Webudgave Søren Mejrup Jensen, Inger Camilla Fabricius, Videncentret for Landbrug, Kvæg Christian E. Christensen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Torben Worsøe, LandbrugsMedierne GP Tryk Grenaa Februar 2012 ISBN ISBN Web

3 Billede Foto: Torben Worsøe, LM KVÆGBRUG I VERDENSKLASSE Den danske kvægsektor har en stærk global placering og stor samfundsmæssig betydning for Danmark i form af arbejdspladser, en årlig omsætning på 56 mia. kroner og en samlet eksport på 18,5 mia. kroner. Globalt er dansk kvægbrug også med helt fremme, når det kommer til miljø- og klimavenlig mælke- og kødproduktion. Og i internationalt perspektiv bidrager moderne staldsystemer og professionel management til en meget høj dyrevelfærd hos dansk kvæg. Med de rette rammebetingelser vil kvægbruget også fremover bidrage væsentligt til vækst og udvikling af det danske samfund. Denne pjece giver et aktuelt overblik over den danske kvægbranche og svar på en række spørgsmål om erhvervet. 3

4 INDHOLD Fakta om dansk kvægbrug... 5 Effektive mælkeproducenter... 6 Teknologisk er vi med helt fremme... 7 Kvægbruget yder et værdifuldt bidrag til samfundsøkonomien... 8 Målrettet arbejde med dyrevelfærd... 9 Mere plads i stalden til køerne i Danmark end i andre lande...10 Fødevaresikkerhed i verdensklasse...11 Mælkekvaliteten i top...12 Økologisk og konventionel mælkeproduktion...13 Danske kvægbrug påvirker miljøet stadig mindre...14 Danske køer er blandt de mest klimaeffektive i verden...15 Kvæg spiller en stor rolle i naturplejen...16 Kødprodukter har en høj næringsværdi...17 Mælkeprodukter har en høj næringsværdi

5 Foto: Arkivfoto FAKTA OM DANSK KVÆGBRUG Der findes i dag omkring landbrugsbedrifter med kvæg i Danmark. Kvæget bevæger sig mod vest næsten 90 pct. af alle køer befinder sig nu i Jylland. Den danske kvægbestand består af godt 1,6 millioner stykker kvæg, heraf omkring malkekøer, kvier og stude og tyre. Dertil kommer godt ammekøer. Danmarks omkring malkekvægsbesætninger leverer tilsammen lige så meget mælk som besætninger gjorde for 50 år siden. En ko producerer i gennemsnit 25 liter mælk om dagen. For 50 år siden var det 12 liter. En gennemsnitsbesætning består af 148 køer. For 50 år siden bestod den af ni køer. Jersey besætningerne er fortsat de største med et gennemsnit på 155 køer. Den største besætning er på køer. I dag er der 35 besætninger med flere end 500 køer. En gennemsnitsbesætning producerer årligt tons mælk. Danske køer er blandt de mest klimaeffektive i verden. Dansk produceret mælk har således den laveste CO 2 -belastning i EU. Kød- og mælkeprodukter giver proteiner af høj værdi og desuden en række vitaminer og mineraler, som samlet set har en høj næringsværdi. 5

6 EFFEKTIVE MÆLKEPRODUCENTER Kg EKM pr. årsko Danmark Tyskland Frankrig Argentina Holland UK USA, Wish. New Zealand Danske køer ligger i dag i den absolutte verdenselite, når det kommer til høj mælkeydelse. En dansk ko yder i gennemsnit omkring kilo mælk årligt. Det kan kun køer fra USA matche. Kg mælk pr. årsko En årelang indsats med målrettet avlsarbejde samt forbedret management har bevirket, at ydelsen hos danske køer næsten er fordoblet siden midten af 1970 erne. Med andre ord skal der kun halvt så mange køer til i dag for at levere den samme mælkemængde som for godt 35 år siden. 6

7 Foto: Lely TEKNOLOGISK ER VI MED HELT FREMME Danske kvægbønder har gennem mange år haft en lang tradition for brugerdreven innovation og teknologiudvikling. Derfor indgår moderne teknologi i dag i alle led af den danske mælke- og oksekødsproduktion. På flere områder er danske kvægbønder med helt fremme i verdenseliten: Elektronisk klovregistrering Et nyt program til elektronisk registrering af klovlidelser hos kvæget har i løbet af kort tid medført, at over malkekvægsbesætninger har fået foretaget mere end elektroniske registreringer af klovlidelser. Programmet er nu solgt til Sverige og Finland. Derudover har adskillige lande vist interesse for programmet. Registreringsprogrammet er et effektivt værktøj til at nedbringe klovlidelser i besætningen. Gulvsystemer med robotskrabere Nye moderne gulvsystemer med højt dyrevelfærds- og hygiejneniveau bygger på anvendelse af tekniske løsninger, der opfylder kravet til forureningsbekæmpelse ved anvendelse af Bedst Tilgængelige Teknologi (BAT). Desuden er der løbende udviklet nye gulvskrabere, der hurtigt kan rengøre gulvene, men som samtidig tager hensyn til dyrenes velfærd. Gulvskraberne har en høj miljøeffekt og gør det muligt at bevare spaltegulvet hos mange mælkeproducenter. Målrettet avlsarbejde Siden starten af 1980 erne har avlsarbejdet taget udgangspunkt i et samlet afbalanceret avlsindeks den sunde ko som fx tager højde for yversundhed, forskellige sygdomme og senest klovsundheden. Desuden arbejdes der på at lade kvægets energiudnyttelse indgå i avlsarbejdet. Det er dog endnu usikkert, om det kan lade sig gøre. Adskillige lande er i dag i færd med at adoptere systemet. 7

8 Foto: Maersk Line KVÆGBRUGET YDER ET VÆRDIFULDT BIDRAG TIL SAMFUNDSØKONOMIEN Danske kvægbrug står for omkring arbejdspladser i fødevareerhvervet (eller hvad der svarer til en tredjedel af beskæftigelsen i hele fødevareerhvervet). Dermed bidrager erhvervet væsentligt til samfundsøkonomien. Mange af arbejdspladserne ligger i de såkaldte yderkommuner, hvor kampen om arbejds pladserne er hård. 85 pct. af de danske mælkeproducenter og halvdelen af alle jobs i mejeriindu- strien ligger i yderkommunerne. Kvægbruget spiller derfor en vigtig rolle i kampen for, at alle dele af Danmark udvikler sig positivt. I 2011 skønnes eksportværdien af mælkeprodukter og oksekød at beløbe sig til 18,5 mia. kroner fordelt med omkring 16 mia. kroner på mælkeprodukter og godt 2,5 mia. kroner på oksekød. De 18,5 mia. kroner svarer godt og vel til statens udgifter til de gymnasiale uddannelser (11,8 mia. kr. i 2012) samt statens udgifter til vedligeholdelse af jernbanenettet (6,3 mia. kr. i 2012). De største eksportmarkeder for mejeriprodukter er Tyskland (ost), England (smør) og Sverige (smør og ost). De største eksportmarkeder for okse- og kalvekød er Tyskland, Italien og Spanien. Samlet set eksporterer kvægbruget omkring to tredjedele af den samlede produktion. 8

9 Foto: Jens Tønnesen, LM MÅLRETTET ARBEJDE MED DYREVELFÆRD Kvægbruget har gennem en årrække arbejdet meget målrettet med at forbedre dyrevelfærden i besætningerne og på at minimere påvirkningen af miljø, natur og klima. Dette kommer klart til udtryk i s vision fra 2009: Dansk kvægbrug er konkurrencedygtigt på et globalt marked og leverer højværdiprodukter, både konventionelle og økologiske, der modsvarer markedets ønsker. Dansk kvægbrug er et økonomisk rentabelt erhverv, der skaber værdi gennem høj fødevarekvalitet og dyrevel- færd, og som minimerer påvirkningen af miljø, natur og klima. Dansk kvægbrug er en attraktiv arbejdsplads med udviklingsmuligheder og udfordringer. Kvægbruget vil også fremadrettet have stor fokus på at løfte dyrevelfærden i besætningerne. Derfor har kvægbruget sat følgende ambitiøse mål for 2013: Kodødeligheden sænkes fra 5,7 pct. i 2008 til 3,5 pct. Kalvedødeligheden sænkes fra 8,6 pct. i 2006 til 5,5 pct. Frekvensen af klovrelaterede lidelser halveres i forhold til Højst fire pct. af malkekvægsbesætningerne er i salmonellaniveau 2 eller 3 i Andelen af besætninger, som deltager i saneringsprogrammet Operation Paratuberkulose og har iværksat en effektiv handlingsplan, øges fra 25 pct. til 75 pct. Behandlingsbehov for indledende behandlinger af yverbetændelse sænkes med 10 procentpoint, og efterbehandlinger sænkes med 20 procentpoint. Det gennemsnitlige tankcelletal på landsbasis reduceres til under (tal for yversundheden). 9

10 Foto: Arkivfoto MERE PLADS I STALDEN TIL KØERNE I DANMARK END I ANDRE LANDE På mange områder er der strengere krav til dyrevelfærden i Danmark end i resten af EU. Den 1. juli 2010 trådte Lov om hold af malkekvæg i kraft. Loven indfases de kommende år og indeholder en lang række krav til dyrevelfærden i Danmark, som ikke gælder i det øvrige EU. De vigtigste områder er: Krav til minimumsmål af totalareal pr. ko og pr. ungdyr, længde og bredde af sengebåse samt bredder på gangarealer Krav om indretning af separat område til kælvning og område til syge dyr Krav om kloveftersyn Krav om mulighed for hudpleje eksempelvis roterende børster Krav om ekstra plads til fodring af køer, der lige har kælvet Forbud mod bindestalde. Desuden stilles der krav om, at landmanden gennemfører et egenkontrolprogram for dyrevelfærd, som skal sikre, at landmanden kender og overholder lovgivningen på dyrevelfærdsområdet. 10

11 Foto: Arkivfoto FØDEVARESIKKERHED I VERDENSKLASSE Forbruget af medicin i den danske oksekødsproduktion er meget lavt sammenlignet med andre lande. EU fremhæver generelt den danske model til at nedbringe antibiotikaforbruget i landbruget. Vi registrerer, hvor meget antibiotika hvert eneste dyr får. Det er enestående internationalt set og giver os mulighed for at være på forkant i forhold til at modvirke udviklingen af resistente bakterier. Alt kvæg har et 11-cifret øremærke. De første seks cifre viser, hvor dyret er født, og de sidste fem cifre er dyrets eget nummer. Øremærket sikrer fuld sporbarhed i hele kæden fra jord-til-bord. Dyret bærer det samme øremærke gennem hele livet. Danske kreaturer har verdens bedste sundhedsstatus, fordi de officielt er fri for alvorlige sygdomme som tuberkulose, brucellose (infektionssygdom) og leukose (svulstsygdom). Danmark er blandt de få lande, der officielt er klassificeret med en ubetydelig risiko for BSE (kogalskab). Dansk oksekød er garant for høj fødevaresikkerhed, fordi sikkerheden omkring foderkvalitet, begrænset medicinanvendelse samt sundheds- og hygiejneniveauet er høj i hele produktionsforløbet. Der undersøges rutinemæssigt for medicinrester i dansk oksekød. Hormoner og andre kunstigt muskel opbyggende stoffer har aldrig været anvendt til kødproduktion i Danmark. 11

12 Foto: Jørgen Katholm MÆLKEKVALITETEN I TOP Mejerierne har et kvalitetsprogram, som kontrollerer fødevaresikkerhed, dyrevelfærd, miljøhensyn og mælkens sammensætning. Mælk fra syge køer, og mælk med synlige forandringer, må ikke leveres til mejeriet. Mælken fra hver ko undersøges før hver malkning. Forbruget af medicin i den danske mælkeproduktion er generelt meget lavt sammenlignet med andre lande, og forbruget falder til stadighed. EU fremhæver generelt den danske model til at nedbringe forbruget af medicin. I Danmark undersøges al mælk for antibiotikarester, og der bliver fundet stadig færre prøver med antibiotikarester. Al mælk med spor af antibiotika destrueres. Vi oplever en stadig bedre yversundhed hos køerne. Celletallet er næsten halveret på 25 år. Celletallet er et udtryk for yversundheden. Jo lavere celletal, jo bedre yversundhed. Også hygiejnen i stalden og under malkningen bliver stadig bedre (kimtallet, som er et udtryk for mængden af bakterier, er faldende). Den danske mælks hygiejniske kvalitet er i verdensklasse, og alligevel fortsættes der med at sikre og forbedre mælkens kimtal. Al mælk pasteuriseres (varmebehandles), så den er fri for bakterier, men smagen bibeholdes. Branchen arbejder til stadighed på at forbedre mælkekvaliteten. 12

13 Foto: Arkivfoto ØKOLOGISK OG KONVENTIONEL MÆLKE- PRODUKTION Danske forbrugere efterspørger i dag mange forskellige mælketyper fra konventionel mælk over Lærkevang (konventionelle køer på græs) til økologisk mælk. De seneste år har der været en øget efterspørgsel på økologisk mælk: Arla er i dag verdens største producent af økologiske mejeriprodukter. Næsten en tredjedel af den mælk, der drikkes i Danmark, er økologisk. Halvdelen af al dansk skolemælk er økologisk. Der er godt 400 økologiske malkebedrifter i Danmark. Kun Tyskland har en større økologisk mælkeproduktion end Danmark. Det er en festdag, når de økologiske køer hvert forår lukkes ud på græs en søndag i april. Alene i 2011 besøgte over mennesker de godt 60 økologiske landmænd, der åbnede stalddørene denne dag. 13

14 DANSKE KVÆGBRUG PÅVIRKER MILJØET STADIG MINDRE Siden midten af 1980 erne har landbruget arbejdet ihærdigt for at reducere belastningen af miljø og natur. Kvæl stofoverskuddet er således faldet med 54 pct. og fosforoverskuddet med 105 pct. siden Der fjernes altså i dag mere fosfor ved høst end der tilføres med gødning. Desuden har kvægbruget i perioden næsten udfaset brugen af mineralsk foderfosfat, som er en meget begrænset ressource. I samme periode er landbrugsproduktionen steget med 30 pct. Også tabet af ammoniak til den omgivende natur er faldet voldsomt. Siden 1985 er ammoniaktabet fra kvæg faldet med 47 pct. Dels er malkekobestanden faldet fra næsten malkekøer i 1985 til omkring malkekøer i Dels har avlsarbejde, foderoptimering, bedre sorter, forbedret dyrkningsteknik, herunder en forbedret gyllehåndtering medført en lavere miljøpåvirkning pr. produceret enhed fra husdyrgødningen og reduceret den samlede miljøpåvirkning. Hver gang en ny stald tages i brug, og hver gang en stald ombygges, skal indretningen af stalden tage udgangspunkt i den bedst tilgængelige teknologi med langt lavere udledning af kvælstof. Det betyder, at danske kvægstalde år for år reducerer udledningen af kvælstof til omgivelserne. Produktionsværdi (faste priser) og miljøbelastning 150 Indeks, 1985= Produktionsværdi Kvælstofoverskud Fosforoverskud Kilder: "Landovervågningsoplande 2010", "Landbrug 2010" og Nationalregnskabet. 14

15 DANSKE KØER ER BLANDT DE MEST KLIMA EFFEKTIVE I VERDEN Landbrugets samlede udledninger af drivhusgasser faldt med 28 pct. fra 1990 til Øget anvendelse af husdyrgødning til produktion af biogas vil yderligere kunne reducere udledningen. Danske kvægbrugere er blandt de producenter i verden, der udleder mindst drivhusgas pr. liter mælk og pr. kilo kød. Dansk produceret mælk har således den laveste CO 2 -belastning i EU. Det skyldes bl.a. at danske malkekøer er i verdenseliten, når det drejer sig om at omsætte foder til mælk og kød. Dertil kommer høje danske krav til udnyttelse og opbevaring af gødning samt til markdriften. Kvægbruget arbejder hele tiden på at reducere klimabelastningen yderligere. Vi deltager derfor i en række forskningsprojekter. Vi har netop igangsat et projekt til 18 mio. kr. med universiteterne i Århus og København, hvor målet er at finde den foderkombination, der giver mest mælk og mindst miljøbelastning. Resultaterne af dette og andre klimaprojekter bliver straks implementeret i det anvendte foderplanlægningsprogram NorFor. Fødevarers klimabelastning kan ikke sammenlignes kilo for kilo. Klimabelastningen bør altid sættes i forhold til den energi og de næringsstoffer, fødevaren bidrager med. Et kilo frugt og grønt bidrager med langt mindre energi og protein end et kilo kød. Hvis vi skulle spise os mætte i frugt og grønt og have vores daglige energibehov dækket alene herfra, skulle vi spise langt mere frugt og grønt, end vi gør i dag. Og vi ville ikke få dækket behovet for en række vitaminer og mineraler som fx jern. Dansk produceret mælk har laveste CO2 belastning i EU, takket være høj effektivitet og høj udnyttelse af N i marken 2,5 GHG emission pr. kg mælk, kg CO2-eq 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Fordøjelse (CH4) Lattergas fra jorden Gødningshåndtering Organiske jorde Handelsgødning Energi Danmark Sverige Østrig Frankrig Belgien England Tyskland Spanien Slovakiet Italien Slovenien Holland Portugal Finland Kilde: J.P. Lesschen et al. / Animal Feed Science and Technology (2011), Litaun Tjekkiet Grækenland Ungarn Rumænien Letland Irland Polen Estland Bulgarien 15

16 Foto: Torben Worsøe, LM KVÆG SPILLER EN STOR ROLLE I NATURPLEJEN Danske landmænd er dagligt med til at pleje den danske natur, når tusindvis af køer, får og geder afgræsser værdifulde naturområder med stor mangfoldighed af dyr og planter. Særligt kvæget spiller i dag en hovedrolle, når den danske natur skal plejes: Omkring hektar, eller otte pct. af Danmarks areal, er beskyttet som særlig værdifuld natur efter Naturbeskyttelsesloven. Det er lysåbne naturtyper som enge, strandenge, overdrev, heder og moser, der typisk har en stor biologisk mangfoldighed af dyr og planter. For at forblive lysåbne naturtyper og dermed bevare en stor mangfoldighed er naturområderne afhængige af pleje enten ved afgræsning med dyr eller slæt. Hvis naturområderne ikke plejes, gror de til. Og netop tilgroning og manglende pleje er i dag den største trussel mod den lysåbne natur i Danmark. Mange naturområder bliver i dag plejet af kødkvæg, som er robuste dyr, der er velegnede til afgræsning af både våde og tørre naturarealer. Det skønnes, at knap halvdelen af alle naturarealer er uden pleje eller plejes mangelfuldt. Landbrug & Fødevarer arbejder derfor ihærdigt for at naturpleje bliver en regulær driftsgren på linie med anden landbrugsvirksomhed. Det vil gavne biodiversiteten, bevirke at flere dyr kommer på græs og måske på sigt for alvor være med til at sætte gang i produktionen af kød fra naturkvæg. 16

17 Foto: René Riis KØDPRODUKTER HAR EN HØJ NÆRINGSVÆRDI Kød og mælkeprodukter er levnedsmidler med god næringsværdi. De giver protein af høj værdi og en række vitaminer og mineraler. Derfor er det vigtigt at sikre, at magert kød og magre mælkeprodukter har en naturlig plads i en sund og varieret kost hos danskerne. Kød bidrager med 12 pct. af energien og 20 pct. af proteinet i danskernes daglige kost. Derover bidrager kød med 30 pct. af B12, A-vitamin, B1 og zink og med omkring 20 pct. af selen, niacin, D-vitamin og jern. Vælger man konsekvent magert kød, dvs. mindre end 10 g fedt pr. 100 g kød, vil man kunne nedsætte energimængden væsentligt. Magert kød har et højt proteinindhold, der mætter og øger stofskiftet. Voksne danskere spiser i gennemsnit 109 g kød og kødprodukter (okse- og svinekød) om dagen. Mænd spiser 30 pct. mere end kvinder. Det svarer til 51 kilo om året til mændene og 30 kilo til kvinderne. Hvis vi udelukkende kigger på okse- og kalvekødet, spiser hver dansker gennemsnitligt 25 kilo om året. Der findes ikke officielle anbefalinger for kød, men det anses for passende, at voksne indtager 100 g kød, fjerkræ og indmad om dagen. Det vil sige tilberedt kød og uden ben. Dansk oksekød kan altid spores tilbage til det kvægbrug, hvor dyret kom fra. 17

18 Foto: Arla Foods MÆLKEPRODUKTER HAR EN HØJ NÆRINGSVÆRDI Mælk Hver dansker drikker i gennemsnit godt 90 liter mælk om året mere end halvdelen er fedtfattige produkter som skummetmælk, minimælk eller kærnemælk. Mælkeprodukter bidrager med 10 pct. af energien og 17 pct. af proteinet i danskernes daglige kost. Derudover bidrager mælkeprodukter med 30 pct. af B2 og B12 vitamin, calcium, fosfor og jod. Den officielle anbefaling er, at en halv liter mælk om dagen er passende for de fleste danskere, en kvart liter hvis man i øvrigt spiser varieret og efter anbefalingerne. Ost Hver dansker spiser i gennemsnit 16 kilo ost om året. Ost bidrager med fem pct. af energien og 10 pct. af proteinet i danskernes kost. Det er ikke nødvendigt at spise ost, hvis man får mælkeprodukter nok. Men det anbefales at spise lidt mager ost, hvis man slet ikke får mælkeprodukter. Vi eksporterer i dag mere ost til Frankrig, end vi importerer fra Frankrig. Tyskland er dog langt det største marked for danske oste. Danske mejerier producerer 500 forskellige oste og 300 forskellige mælkebaserede drikkevarer. Danske oste har flere gange vundet priser for at være verdens bedste. Nye kostråd på vej De officielle kostråd er ved at blive revideret. Landbrug & Fødevarer arbejder for, at anbefalingerne ændres til at være positive anvisninger som Spis magert kød og magre mejeriprodukter i stedet for Spar på. 18

19

20 Agro Food Park 15 T Skejby, 8200 Aarhus N F W Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 T E [email protected] København V F W