Den juni Opgaveark

Transkript

1 Roskilde Dyrskue Den juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget. Ved nærmere eftertanke, er det utroligt, at så få mennesker kan skaffe mad til cirka 5 millioner danskere og til cirka dobbelt så mange mennesker uden for Danmark. På de danske gårde findes ca. 100 millioner høns og kyllinger, ca. 13 millioner grise, ca. 2.4 millioner minktæver, ca. 2 millioner kreaturer, ca malkekøer, ca kalkuner, ca ænder, ca får og ca heste. På de danske marker vokser hvede, byg, rug, havre, sukkerroer, raps, majs, kartofler, græs, græsfrø, kløver, ærter, grøntsager og rodfrugter. I kan finde mere information om dansk landbrug på Der findes bl.a. en arbejdsbog som hedder Koen og mælken som handler om malkekoens oprindelse, liv og adfærd, samt en arbejdsbog, som hedder Griseliv og Svinekød som omhandler grisens oprindelse, liv og adfærd. Opgaveark: Her er en række opgaver, som kan besvares før besøget på Roskilde Dyrskue, samt på selve turen rundt på Roskilde Dyrskue. På side 2 til 4 er der opgaver og emner, som omhandler landbrug. Det er op til den enkelte klasse hvilke opgaver de vil løse før besøget på Roskilde Dyrskue. I de lidt ældre klasser er det oplagt at løse opgaverne i grupper. På side 5 til 8 er der nogle fakta opgaver som er meget velegnet til at løse, når eleverne er på Roskilde Dyrskue evt. i samarbejde med en landmand. Bagerst er der en ordliste. God fornøjelse! Vi glæder os til at se jer på Roskilde Dyrskue

2 Før besøget på Roskilde Dyrskue: Opgaver (løses før besøget) - evt. som gruppearbejde. 1. Landbruget og medierne Prøv at være opmærksom på nyheder der handler om LANDBRUG i TV (Danmarks Radio kl og TV2 kl ), radio, tekst tv, internet og aviser. Hvilke nyhedsemner fra landbruget bliver bragt? Spørg evt. jeres forældre om de har været opmærksom på noget. Du kan skrive de forskellige emner ned her: Nyheder om landbruget: Er der nogle nyheder der bliver talt og skrevet ekstra meget om? Er der nogle ting som I synes bør undersøges nærmere eller diskuteres i klassen? 2. Landbruget i andre lande Prøv at undersøge hvordan landbruget er i andre lande. Er der nogle elever i din klasse som kommer fra et andet land? Prøv evt. at interviewe dem om hvordan landbruget er i deres land. Hvis de ikke ved så meget, kan de måske hjælpe jer med at få kontakt med nogle der ved noget f.eks. deres forældre eller bedsteforældre. I kan evt. få jeres lærer til at hjælpe jer med at få kontakt med en klasse fra et andet land (I kan evt. lave en liste over hvilke lande I gerne vil undersøge nærmere omkring landbrug) internettet er en god mulighed. 3. Besøg et supermarked Gruppen kan besøge et supermarked i nærheden af skolen. Undersøg hvilke produkter der kommer fra dansk landbrug. Hvor i Danmark er de produceret? Hvor mange forskellige produkter kan I finde? Prøv at lave en liste. Hvilke produkter er der størst variation inden for? 2

3 4. Hvordan kan vi som forbrugere påvirke landbruget? Den måde som landbruget drives på, har stor indflydelse på vores miljø jorden, luften, vand m.m. Men også på vores egen krop, da en stor del af de ting vi spiser kommer fra landbruget. Prøv at diskutere i gruppen, hvordan vi som forbrugere bedst muligt kan påvirke landbruget, så vores miljø påvirkes mindst muligt, og så de fødevarer vi spiser er sunde og af høj kvalitet. Frikvarteret Far, mor, barn Vi har rodet lidt rundt i navnene kan du ved hjælp af streger forbinde de rigtige ordpar? Ko familien: Grise familien: Ko Barn Orne Mor Tyr Mor So Barn Kalv Far Pattegris Far Mink familien: Fåre familien: Tæve Barn Lam Mor Hvalp Far Vædder Far Han Mor Får Barn Høne familien: Gede familien: Kylling Far Buk Barn Høne Barn Kid Mor Hane Mor Ged Far Heste familien: Katte familien: Hoppe Barn Killing Barn Hingst Far Hun Far Føl Mor Han Mor 3

4 Koen En, to, tre, fire - så mange maver har koen. Kan du navnene på koens maver? Prøv evt. at finde svaret på internettet: eller på biblioteket. Maverne hedder: Nævn fem forskellige slags mælk eller mælkeprodukter: 1: 2: 3: 4: 5: Grisen Grisen bliver brugt til meget vidste du f.eks. at der er noget i vingummi som kommer fra grisen? Prøv at undersøge hvad det er. Nævn 10 andre ting, som vi bruger fra grisen og til hvad: 1. til 2. til 3. til 4. til 5. til 6. til 7. til 8. til 9. til 10. til 4

5 Her kan du skrive dine spørgsmål til den landmand som viser jer rundt: (Kun hvis I er tilmeldt en tema-tur) 5

6 Under besøget på Roskilde Dyrskue: Malkekvæg: Sted: Tæt på Landbruget-hallen (malkerobotten) Det er i malkestalden at køerne kommer ind for at blive malket. Nogle landmænd malker to gange i døgnet andre tre gange. Før køerne bliver malket tørres patterne af for snavs. Derefter malkes lidt mælk ud, så man kan se om mælken er ok. Koen kan desværre blive syg, og så må mælken ikke komme med til mejeriet. I nogle stalde får køerne kraftfoder samtidig med at de malkes. Så er det nemmere at få dem til at komme ind og blive malket. Når koen er færdigmalket, desinficeres patterne for at bakterier ikke skal trænge ind og lave infektion i yveret. Derefter går køerne ud for at æde noget grovfoder og drikke vand. Opgave Malkerobotten: Hvor mange køer malkes pr. dag? (Tæl antallet af køer i folden) Hvor mange køer malkes der ad gangen? Hvor lang tid tager det at malke en ko i gennemsnit? Får køerne kraftfoder imens de bliver malket? Evt. hvor mange kilo pr. ko? Hvordan rengøres patterne før malkningen? Hvor mange liter mælk giver en ko i gennemsnit pr. dag? og pr. år? Er du i tvivl spørg evt. den landmand der viser jer rundt, eller personen som står ved malkerobotten. 6

7 Fakta-spørgsmål om køer: - Sæt ring om det rigtige svar 1. Prøv at finde en ko. Hvor mange patter har en ko? A: 2 B: 4 C: 6 2. Vi mennesker drikker ca. 1-2 liter vand om dagen. Hvor mange liter vand drikker en ko cirka om dagen? A: Ca. 70 liter B: Ca. 40 liter C: Ca. 10 liter 3. En ko er en drøvtygger og har mere end én mave. Hvor mange maver har den? A: 3 B: 2 C: 4 4. På bondegårdene er der også kvier. Hvad tror du en kvie er? A: En ung ko der ikke har kælvet(født en kalv) B: En kastreret tyrekalv C: En gammel ko 5. Hvor meget vejer en nyfødt kalv i gennemsnit? A: 15 kg B: 40 kg C: 80 kg 6. Hvor mange liter mælk giver en ko i gennemsnit pr. dag? A: 15 liter B: 28 liter C: 38 liter 7. Prøv at finde en kalv. Hvor har en kalv tænder? A: I overmund B: I undermund C: Både i overmund og undermund 8. Hvor tit bliver de fleste køer malket? A: En gang i timen B: En gang om dagen C: To gange om dagen 7

8 Fakta-spørgsmål om grise: - Sæt ring om det rigtige svar 1. Hvad vejer en gris cirka når den bliver slagtet? A: Ca. 75 kg B: Ca. 100 kg C: Ca. 120 kg 2. Hvad er en orne? A: En gammel so B: En hangris der er kastreret C: En hangris 3. Inseminering er et meget kendt udtryk i svineproduktionen. Hvad betyder det? A: Kunstig befrugtning B: Vaccination af smågrise C: Når man vasker grisene 4. Hvad tror du, at grisenes hår (som også kaldes for børster) bruges til? A: Fint papir B: Pensler C: Smides væk 5. Hvad hedder grisens far? A: Galt B: Arne C: Orne 6. Hvor mange grise bliver der cirka slagtet i alt i Danmark pr. år.? A: Ca. 23 mio. B: Ca. 11 mio. C: Ca. 15 mio. 7. Hvor mange smågrise får en so pr. gang? A: B: 5-8 C: Beregning af produktion Fakta: Landmanden har en bestemt måde at styre sin produktion på. For at landmanden kan tjene penge, skal han sælge et bestemt antal grise hvert år. Derfor har han en bestemt måde til at finde ud af hvor mange grise han kan sælge fra sin stald. Landmanden laver et regnestykke: Eksempel: Han skal hvert år sælge 1000 grise Når de slagtes vejer de 100 kg pr. stk Når han køber dem vejer de 30 kg pr. stk Undervejs dør der 1% Grisene vokser 700 gram pr. dag 1) Hvor mange dage går der fra landmanden køber grisen til den slagtes? 2) Hvor mange grise skal landmanden købe, for at kunne sælge 1000 grise om året? 8

9 Fakta-spørgsmål om heste, får & fjerkræ: - Sæt ring om det rigtige svar 1. Hvor gammel er en kylling, når den slagtes? A: Ca. 20 dage B: Ca. 40 dage C: Ca. 80 dage 2. Hvor ofte lægger en høne et æg? A: Cirka en gang om ugen B: Cirka en gang hver 14 dag C: Cirka en gang om dagen 3. Hvor længe skal en høne ruge, før kyllingerne kommer ud af ægget? A: 21 dage B: 42 dage C: 67 dage 4. Hvad spiser høns? A: Fisk B: Korn og køkkenaffald C: Plastik strimler 5. Hvor mange maver har et får? A: 4 maver B: 2 maver C: 1 mave 6. Hvor mange heste er der ca. i Danmark? A: Ca B. Ca C: Ca Hvor lang tid er en hest i fol (gravid)? A: 11 måneder B: 2 år C: 3 måneder 8. Hvor lang tid går et føl normalt hos sin mor? A: 2 måneder B: 4 måneder C: Minimum 6 måneder Har I lyst til at komme ud at se nærmere på landbruget, så gå ind på eller kontakt Landbrugets Samfundskontakt: Møllevej 15, 4140 Borup, telefon eller på mail: lbj@landbrug.dk 9

10 Ordliste køer: Celletal: Er et udtryk for, om køernes yversundhed er god. Dybstrøelse: I en dybstrøelsesstald gøder køerne på gulvet. I stedet for at fjerne gødningen strør landmanden halm oven på. På den måde bibeholdes et tørt leje i toppen. Et par gange om året tømmes stalden, og gødningen køres ud på marken. Ensilage: Snittet eller konserveret græs eller korn, som anvendes som foder til køer. Kimtal: Er et mål for antallet af bakterier og svampesporer i mælk. Mastitis: Se yverbetændelse. Mejeriprodukter: Produkter der fremstilles af mælk. Yverbetændelse: Yverbetændelse er en bakterieinfektion i yveret. Hvis en ko får akut yverbetændelse vil dens mælkeydelse falde, og mælken skal kasseres. Yverbetændelse kaldes også for Mastitis. Ordliste grise: Antibiotika: Penicillin. Brunst: Den periode, hvor soen eller polten er villig til at lade sig parre med ornen. Det sker hver 3. uge. Man kan også sige, at den er brunstig eller ornegal. Drægtig: Når en so er gravid, kaldes det, at den er drægtig. Faring: Når gylten eller soen føder sine unger hedder det, at den farer. Gylt: Når en polt er blevet løbet for første gang, og den er blevet drægtig, kaldes den en gylt. Inseminering: Når soen bliver drægtig, ved at landmanden sprøjter ornesæd ind i soen med et langt rør, kaldes det inseminering. Kuld: Soen får cirka 10 til 14 unger. Tilsammen kaldes de for et kuld. Løbning: Når ornen parrer sig med soen kaldes det løbning, eller at soen bliver løbet. Orne: En orne er en hangris. Ornespray: Deodorant der dufter af orne, og som bruges i forbindelse med befrugtning af soen. Pattegrise: En griseunge der stadig patter hos soen. Polt: En polt er en ung hungris der endnu ikke er løbet. Den har endnu ikke været drægtig, altså gravid. Slagtesvin: En gris som vejer mellem 25 og 100 kg. Den er cirka 6 måneder gammel, når den bliver sendt til slagteren. Smågrise: En fravænnet pattegris som stadig vejer mindre end 25 kg. So: En so er en hungris, men den kan også kaldes meget. andet, f.eks. polt eller gylt. 10