Bilag 1. Direktionens forslag til anlægsplan

Transkript

1 Bilag 1. Direktionens forslag til anlægsplan Kat. Pol. Nr. U/I/N Anlægsudgifter, brutto U , brutto I Anlægsudgifter, netto N Ældreboliger+ klimaprojekter U Udgifter under anlægsrammen U Anlægsramme U Udfordring af anlægsrammen Afledt drift (Gældende) U Afledt drift pr. 11/ U Effektiviseringer U Lånoptagelse I Ledig Låneramme Indskud i landsbyggefonden U Deponering U U I Salg af klubhusgrund og køb af FB klubhus U I Teknisk salg af areal til Ingeborggden I NY: Køb af Hermeshallen U Køb af ejendom, Vagtelvej 58, Grundkøb U Udisponeret pulje (anlægsloft) U NY: Pulje til overførsler U Digitaliseringsplan 2014 U Digitaliseringsplan 2015 U BEU U I Skybrudssikring af kommunale ejendomme U a Afledt drift

2

3 Kat. Pol. Nr. U/I/N Anlægsudgifter, brutto U , brutto I Anlægsudgifter, netto N Ældreboliger+ klimaprojekter U Udgifter under anlægsrammen U Anlægsramme U Udfordring af anlægsrammen Byfornyelse og boligforbedring U I a Afledt drift Ledig Låneramme Pulje til imødekommelse af AT-påbud* U a Afledt drift Pulje til udbedring og forebyggelse af skimmelforekomster* U Pulje til rådhusarbejder* U Pulje til planlagt vedligehold af kommunens ejendomme* U UU U Pavilloner Frederiksberg Ny Skole U 875 a Afledt drift Pavillon på Skolen på Duevej U 800 a Afledt drift 56 I Skolen på Duevej, udbygning U a Afledt drift Lindevangsskolen, udbygning U a Afledt drift Genanvendelse af Lollandsvej som indskolingsbygning U 500 a Afledt drift Skolen på Grundtvigsvej U a Afledt drift Renovering af skolegde med klimatilpasning U 6.000

4

5 Kat. Pol. Nr. U/I/N Anlægsudgifter, brutto U , brutto I Anlægsudgifter, netto N Ældreboliger+ klimaprojekter U Udgifter under anlægsrammen U Anlægsramme U Udfordring af anlægsrammen Klub Thorvaldsensvej (tidligere Skoleforlig Klub Grundtvigsvej) U NY: Udvidelse af anlægsforslag Klub Thorvaldsensvej (scenarie 2b) U a Afledt drift Ny: Udearealer - Flexarealer/shared space ved Ny Hollænderskolen U a Afledt drift 25 Udvidelse Klub Louis P U 500 a Afledt drift Fuglevangsvej 5 - udvidelse af klubfacilitet - Klub Tempeltræet U a Afledt drift Klub Vagtelvej U a Afledt drift SOU U I Modernisering af plejeboliger U I I Indskud i landsbyggefonden a Afledt drift Lånoptagelse D Deponering Helhedsplan Solbjerg Have, Sundheds- og Omsorgsudvalget U a Afledt drift Renovering af boliger på Lauritz Sørensens Vej U 800

6

7 Kat. Pol. Nr. U/I/N Anlægsudgifter, brutto U , brutto I Anlægsudgifter, netto N Ældreboliger+ klimaprojekter U Udgifter under anlægsrammen U Anlægsramme U Udfordring af anlægsrammen KFU U Svømmehal på grunden ved Bernhard Bangs Alle inkl. rutsjebane og projektering af ny hal I U Udskiftning af kunstgræs på 3 baner på Jens Jessens Vej U Mageskift af p-areal U Modernisering af Frederiksbergs Hovedbibliotek U Udskiftning af sorteringsmaskine og renovering af indgangsparti Hovedbiblioteket U Pulje til åbne idrætsanlæg* U a Afledt drift KU.BE, kultur- og bevægelseshus U I a Afledt drift I Tilbagebetaling af moms Community Center på Nordens Plads U Pulje til gavlmalerier* U a Afledt drift BU U I Carlsvognen, nybygning U a Afledt drift Helhedsplan Solbjerg Have, Børneudvalget U IT-infrastruktur dagtilbud U Magnoliahuset - udvidelse U

8

9 Kat. Pol. Nr. U/I/N Anlægsudgifter, brutto U , brutto I Anlægsudgifter, netto N Ældreboliger+ klimaprojekter U Udgifter under anlægsrammen U Anlægsramme U Udfordring af anlægsrammen a Afledt drift e effektivisering Solmarken - tilbygning til daginstitution U a Afledt drift Sammenlægningsstrategi U Louis Petersens Børnegd, sammenlægning U a Afledt drift Pulje til legepladser/udearealer for dagtilbud* U SU U I Betty ( Tidligere Nordens Plads) U e effektivisering a Afledt drift d Deponering Modernisering af botilbud på Mariendalsvej U Istandsættelse og indretning af boliger til flygtninge U Ledig Låneramme Helhedsplan Solbjerg Have Socialudvalget U a Afledt drift BMU U I ESCO-projekt U a Afledt drift Ledig Låneramme

10

11 Kat. Pol. Nr. U/I/N Anlægsudgifter, brutto U , brutto I Anlægsudgifter, netto N Ældreboliger+ klimaprojekter U Udgifter under anlægsrammen U Anlægsramme U Udfordring af anlægsrammen Områdefornyelse, Søndermarkskvarteret U I a Afledt drift Ledig Låneramme Områdefornyelse Svømmehalskvarteret vest U I a Afledt drift Ledig Låneramme Områdefornyelse Nordre Fasanvej Nord U I Ledig Låneramme Områdefornyelse Nordre Fasanvej Syd U I Ledig Låneramme Pulje til tilplantning af nye vejtræer* U Efterplantning af kandelaberklippede lindetræer på Frederiksberg Allé U a Afledt drift Pulje til offentlige legepladser* U a Afledt drift Pulje til genoprettelse af kirkegde* U Pulje til vedligehold af kirkegde* U Pulje til implementering af klimatilpasnings- og skybrudsplan* U Pulje til klimatilpasnings- og skybrudsplan projektledelse og udvikling * U

12

13 Kat. Pol. Nr. U/I/N Anlægsudgifter, brutto U , brutto I Anlægsudgifter, netto N Ældreboliger+ klimaprojekter U Udgifter under anlægsrammen U Anlægsramme U Udfordring af anlægsrammen Pulje til implementering af klimatilpasningsprojekter i samarbejde med FF* (Skattefinansieret) U a Afledt drift Pulje til implementering af klimatilpasningsprojekter i samarbejde med U FF* (Takstfinansieret) 1 Lånoptagelse By- og pendlercykelsystem U a Afledt drift Pulje til anlæg af P-pladser iht. regler om parkeringsfond* U I a Afledt drift Pulje til udlægning af nyt slidlag* U Pulje til fortovsrenovering* U Byudvikling ved Fasanvej station U Byudvikling Nordens Plads byrum og stiforbindelser U a Afledt drift Trafikhandlingsplan: udbygning af cykelstier* U a Afledt drift Metro Cityringen - projektstyring, stationsforpladser og byrum U a Afledt drift Pulje til renovering af vejbelysning inkl. master samt intelligent U belysning* 75 Trafikhandlingsplan: Forbedret trafiksikkerhed, skoleveje* U a Afledt drift Værnedamsvej U 1.500

14

15 Kat. Pol. Nr. U/I/N Anlægsudgifter, brutto U , brutto I Anlægsudgifter, netto N Ældreboliger+ klimaprojekter U Udgifter under anlægsrammen U Anlægsramme U Udfordring af anlægsrammen a Afledt drift Overdækning af rulletrapper på Aksel Møllers Have og Frederiksberg Station U Udgifter relateret til svømmehallen - Trafiksanering U a Afledt drift Trekantsgrunden på Sønder Fasanvej - omdannelse af grunden til parkpræg. U 500 a Afledt drift Mindre omlægning af Falkonér Plads foran Frederiksberg Gymnasium U Rahbeks Allé, Etablering af nyt vejprofil med parkering og ny træplantning U Etablering af cykelbane på Grundtvigsvej U a Afledt drift Overgang ved Peter Bangs Vej og omlægning af den Grønne Sti U (Diakonissestiftelsen) 84 Byforskønnelse lamper (Skt. Thomasplads) U Sporvejsstandere U Opfølgning på cykelparkeringsanalyse U a Afledt drift Opgradering af belysningen på Frederiksberg Allé U Grønt byrum ved Skolen på Bülowsvej U 700 a Afledt drift Forskønnelsespulje vedr. bunkers * U a Afledt drift

16

17 Kat. Pol. Nr. U/I/N Anlægsudgifter, brutto U , brutto I Anlægsudgifter, netto N Ældreboliger+ klimaprojekter U Udgifter under anlægsrammen U Anlægsramme U Udfordring af anlægsrammen Pulje til støjbekæmpelse (offentlig/privat samarbejde)* U Trafikhandlingsplan: Opfølgning på cykelhandlingsplan U a Afledt drift Byrummet Solbjergvej øst U

18

19 Projekt nr.: 1 Fagudvalg: MAG Funktion: Salg af klubhusgrund og Køb af FB klubhus Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter

20 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Ifølge Kommuneplan 2013, kommunens kultur- og fritidspolitik og Frederiksbergstrategien spiller Frederiksbergs idrætsfaciliteter en helt central rolle som led i at sikre byens stadig flere borgere - både børn, unge, voksne og ældre - de bedst mulige, fysiske rammer for et godt hverdagsliv samt et aktivt og sundt fritidsliv. Dette forudsætter dels, at Frederiksberg som by har et tilstrækkeligt antal idrætsfaciliteter og dels, at faciliteterne fremst tilstrækkelig tidssvarende, indbydende og vedligeholdte samt også overholder krav til standard og sikkerhed Baggrund og beskrivelse: I forbindelse med kapacitetsudvidelsen af Ingeborggden blev det besluttet på Kommunalbestyrelsens møde den 1. december 2014 at skabe en bredere udvikling af det samlede område omkring Ingeborggden, og at indtænke Generationernes By - samspil mellem børn og ældre, byrumskvaliteter, forbindelser, relationer, samspil med omgivelser, synergi i udnyttelse af lokaler, samarbejdsrelationer om eks. kantine, mødelokale etc. Det blev derfor besluttet at skabe en samlet løsning, hvor FB s klubhus nytænkes, og der skabes sammenhæng til plejeboligbyggeriet. Det nye klubhus byggeri på anslået ca. 600 m2 til en samlet udgift på 9-12 mio. kr. ( kr. pr. m2). De 450 m2 er her anslået til boldklubbens egne klubfaciliteter, mens 150 m2 kunne være fælleslokaler med Ingeborggden. I det følgende lægges til grund, at fælleslokalerne fordeles ligeligt mellem klubhus og plejeboliger. Klubhusbyggeriet forudsætter således en byggeret på 525 m2 til en pris på 1,3 mio. kr., samt udgiften til anlæg af klubhuset på anslået 10,5 mio. kr. Dette giver en samlet pris på 11,8 mio. kr., som FB's fond skal betale. Modellen for etablering af et nyt klubhus i sammenhæng til plejeboligbyggeriet er, at kommunen efter en forhandling med Frederiksberg Boldklubs Fonds bestyrelse køber det eksisterende klubhus til en skønnet markedspris. Med afsæt i ovenstående forventes det at beløbe sig til ca. 10,7 mio. kr., hvis købssummen forfalder i Hvis købssummen udbetales løbende i takt med FB s anlægsudgifter skønnes der følgeomkostninger til bl.a. rentebetaling for skønnet 0,5 mio. kr. Der overtages ingen gæld i ejendommen, idet boldklubben forpligter sig til (med kreditors godkendelse) at overflytte indestående tinglyst gæld på op til 3,3 mio. kr. til den ny ejerlejlighed, som er gældfri. Dermed kan FB's fond i alt anvende de 1,1 mio. kr. til medfinansiering af det nye klubhus. FB Fondens bestyrelse forpligtes i købsaftalen til at anvende salgssummen til opførelse af en ejerlejlighed på 450 m2-600 m2 på de af Ingeborggden tilkøbte arealer, jf. ovenfor. Modellen betyder i praksis, at n købet af det eksisterende klubhus er effektueret, ophører fonden som lejer på grunden, som kommunen herefter - efter nedrivningen kan sælge til Ingeborggden. Kommunen f en indtægt fra grundsalget på i alt 1,3 mio. kr. For kommunen vil udgiften specifikt i forhold til klubhuset bestå i nedrivning af nuværende klubhus (ca. 0,3 mio. kr.), køb af det eksisterende klubhus til en skønnet markedspris vurderet til maksimalt 10,7 mio. kr., følgeomkostninger ved udskudte betalinger på 0,5 mio. kr. og byggerådgivning og transaktionsomkostninger til anslået i alt 1,1 mio. kr. dvs. en anlægsrammeudfordring på i alt 12,6 mio. kr. Dertil vil kommunen have en indtægt fra byggeretten på de 525 m2 svarende til 1,3 mio. kr. jf. anlægssag. 2

21 Projekt nr.: 2 Sammenhæng med: Modernisering af Plejeboliger Fagudvalg: MAG Funktion: Flere Teknisk salg af areal til Ingeborggden Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter

22 Beskrivelse af anlægsprojektet Baggrund og beskrivelse: Der er tale om teknisk salg af grund på Jens Jessens Vej 24, matrikel 358. Grunden ejes af Frederiksberg Kommune. Frederiksberg Boldklub er i dag lejer af grunden og ejer klubhuset på grunden. Salget er et delelement i udvikling af området omkring Ingeborggden, og er en forudsætning for opførelser af et samlet byggeri med almene plejeboliger og boldklub, hvor et af hovedgrebene er at skabe fælles rammer på tværs af generationerne. Planen er som følger: - at Frederiksberg Kommune køber klubhuset af FB-Fonden, og river huset ned. - at klubhusgrunden sælges til DSI Ingeborggden - at DSI Ingeborggden udstykker i ejerlejligheder og sælger videre til FB-Fonden. En yderligere beskrivelse af sagen kan ses i referat fra KB , pkt. 314: En bredere udvikling af området omkring Ingeborggden / caa-44b3-8db2-b69e253c6e19/f3acd462-0b3a-4f96-a0ff-ab4169b58fb6.aspx 2

23 Projekt nr.: 3 Fagudvalg: KFU Funktion: NY: Køb af Hermes Hallen Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter

24 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Projektet hænger naturligt sammen med Frederiksbergstrategiens tema om livskvalitet i hverdagen, idet det medvirker til en udbygning af byens idrætsfaciliteter i forbindelse med en udbygning af kommunens service generelt. Baggrund og beskrivelse: Med den endelige tiltrædelse af aftalen mellem kommunen og Hermes Byggefond er det faldet på plads, at kommunen køber Hermes-Hallen af byggefonden parallelt med, at Hermes Byggefond erhverver aktivitets- og klublokalerne i den nye svømme- og gymnastikhal på Bernhard Bangs Alle af KommuneLeasing. Aftalen vil således omfatte to separate transaktioner, der afsluttes primo 2017, n projektet er færdiggjort. Frederiksberg Kommune påtager sig sælgers/bygherres forpligtelser i forbindelse med aftalen mellem Hermes Byggefond og KommuneLeasing. Med kommunens overtagelse af Hermes-Hallen, vil det være muligt etablere en ny, tidssvarende og fremtidssikret idrætsfacilitet (skole-idrætshal) på det østlige Frederiksberg. En sådan facilitet vil tilgodese et behov for mere idrætskapacitet på både skole- og idrætsområdet. Et behov, der forventes at blive stadig mere aktuelt og stige yderligere som følge af skolereformen og Frederiksbergs forventede stigning i antallet af idrætsaktive skolebørn. Etableringen af idrætshaller med tilknytning til nærtliggende skoler er af strategisk betydning i forhold til at imødekomme efterspørgslen på idrætsfaciliteter, og især i forhold til Frederiksbergs befolkningstilvækst på omkring nye borgere frem mod Der foreligger et særskilt forslag vedr. etablering af idrætshallen. Med indgåelsen af aftalen er der behov for på anlægsplanen for 2018 at afsætte et samlet anlægsbudget til formålet på 12,8 mio. kr., hvilket beløb fordeler sig som følger: - Købssum 10,2 mio. kr. - Indfrielse af gæld for Hermes Byggefond: 1,5 mio. kr - Tinglysningsafgift: 0,3 mio. kr. - Rådgivning mm. 0,8 mio. kr. (skøn) 2

25 Projekt nr.: 4 Fagudvalg: MAG Funktion: Køb af ejendom Vagtelvej 58, Grundkøb Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter 1

26 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Baggrund og beskrivelse: Frederiksberg Kommune købte i 2013 ejendommen på Vagtelvej 58 med henblik på at ombygge og renovere bygningen til at kunne rumme en ny daginstitution. Men pga. en lavere vækst i børnetallet på 0-6 s området end forventet, vil den påtænkte kapacitet først være nødvendigt i senere, og ejendommens placering er meget velegnet i forhold til at fungere som klub for børnene fra Skolen på Duevej. Klub Jokeren, der er klub for Skolen på Duevej har i dag til huse i lokaler på Mariendalsvej. Frederiksberg Kommune ejer ikke bygningen, og da ejeren af bygningen påtænker at sælge, så er kommunens aftale om klubdrift opsagt. Dette betyder, at Frederiksberg Kommune skal finde egnede lokaler til ca. 265 klubbørn. Bygningen på Vagtelvej 58 er ideelt placeret i forhold til Skolen på Duevej: Kort afstand (638 meter), sikker rute (villaveje), tæt ved grønne arealer langs Egernvej med mulighed for yderligere udendørsaktiviteter samt tæt ved Grøndalsparken. Bygningen er desuden stor og velegnet til mange forskellige klubaktiviteter, ligesom den vil give mulighed for et lokalemæssigt samspil mellem skole og klub, således at fx en del af den understøttende undervisning og fx projektforløb for udskolingen vil kunne foregå her, hvorved kapacitetspresset på Duevej mindskes. Dette vil give bedre mulighed for at arbejde med varierede arbejds- og undervisningsformer på Skolen på Duevej generelt Ejendommen anvendes i dag som kontorbygning med køkken/kantine i kælderen. Placeringen af institutionen er i et område øst for Godthåbsvej og nord for Nordre Fasanvej, hvor der i dag ses et yderligere behov for daginstitutionskapacitet. Ejendommen er opført i Grunden udgør m 2, hvoraf 545 m 2 er bebygget. Bygningen er i mursten og med bærende betondæk i henholdsvis 1 og 2 etager, fordelt på 918 etagem 2 på stue- og 1. sal. Derudover er der 332 m 2 kælder. Udearealerne udgør m 2. På den baggrund besluttede Kommunalbestyrelsen den 27. januar 2014 (sag 25) at indgå købsaftale for ejendommen beliggende Vagtelvej 58. Ifølge den indgåede aftale udgør købesummen 19,5 mio. kr., hvor der er betalt 2 mio. kr. i 2014 og den resterende del af købesummen på 17,5 mio. kr. ved overtagelsen i Dertil kommer tinglysningsomkostninger på 0,1 mio. kr., som er afholdt i Ombygningen af ejendommen til klub forventes at være færdig i 2017 jf. Klub Vagtelvej. Fysiske data: Matrikulært areal: 1813 m 2 Stednavn og adresse: Klub Jokeren, Vagtelvej 58 Matrikelnr.: 5 an, Frederiksberg Kælder m 2 : 332 Areal: Bygningens m2: 918 Projektets m2:

27 Projekt nr.: 7 Fagudvalg: MAG Funktion: Flere Digitaliseringsplan 2014 Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter

28 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Forslagene var en del af budget 2014 s investering i effektivisering. Baggrund og beskrivelse: Der er med budget 2014 vedtaget en investering i effektivisering under Digitaliseringsplan Midlerne skal i 2016 anvendes for at sikre projekternes gennemførelse, herunder hjemtage effektiviseringer og udmønte kvalitetsforbedringer. Det drejer sig om samlet 5,875 mio. kr. fordelt over 2 på følgende projekter fra Digitaliseringsplan 2014: Projekt () Brud med monopolsystemer Grunddataprogram Netværk og tryghed døgnet rundt Elektroniske låse og Nødkald Digitale medier i dagtilbud I alt Der blev den 2. juni 2014 meddelt anlægsbevilling vedr. Brud på monopolsystemer, Grunddataprogram, Elektroniske låse og Nødkald samt Digitale medier i dagtilbud. Netværk og tryghed døgnet rundt er anlægsbevilget d. 22. juni Digitaliseringsplan 2014 har tidligere indeholdt et projekt vedr. Fælles strategi for offentlig velfærd. Dette projekt udg af planen, da det ikke er muligt at hente den tilhørende effektivisering (se evt. bilag 4 i 2. finansielle orientering). Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Afledte driftsudgifter, (udvalg) Afledte driftsudgifter, (udvalg) U U U Effektivisering, (samlet) U Øget CO 2 -udledning, Kg Vejledning til udregning af CO2 - udledning Beskrivelse af afledt drift og effektivisering De samlede effektiviseringer vedr. ovenstående anlægsprojekter er indarbejdet i forbindelse med vedtagelsen af budget

29 Projekt nr.: 8 Fagudvalg: MAG Funktion: Flere Digitaliseringsplan 2015 Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter 1

30 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Anlægsinvesteringen er del af budget 2015 s investering i effektivisering, og er en forudsætning for udmøntningen af de effektiviseringer, som er indeholdt i Digitaliseringsplan Baggrund og beskrivelse: Digitaliseringsplanen 2015 best af en række projekter, der bidrager til udmøntningen af Frederiksberg Kommunes digitaliseringsstrategi. Planen og projekterne er beskrevet i Digitaliseringsplan 2015 Digitale services til borgere og medarbejdere på Frederiksberg. Nedenfor ses en oversigt over de projekter, der udgør de samlede anlægsinvesteringer i Digitaliseringsplan 2015: Projekt () Digital post Digital kørselsgodtgørelse Effektive møder Analyse af HR- og lønprocesser Analyse af telefoni Digitale arbejdsgange Funktionsstøttende teknologi til borgere der kan selv og vil selv (SOU) Selvhjulpenhed og Recovery (SU) Øget digitalisering på Børneudvalget Øget digitalisering på Undervisningsudvalget Digital understøttelse af By- og miljøområdet I alt Samtlige anlægsprojekter under Digitaliseringsplan 2015 blev anlægsbevilget d. 22. juni 2015 Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Afledte driftsudgifter, (udvalg) Afledte driftsudgifter, (udvalg) U U U Effektivisering, (samlet)) U Øget CO 2 -udledning, Kg Vejledning til udregning af CO2 - udledning Beskrivelse af afledt drift og effektivisering De samlede effektiviseringer vedr. ovenstående anlægsprojekter er indarbejdet i forbindelse med vedtagelsen af budget

31 Projekt nr.: 9 Fagudvalg: BEU Funktion: Skybrudssikring af kommunale ejendomme Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter

32 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Anlægsforslaget medvirker til at øge Livskvalitet i hverdagen idet driften af bl.a. skoler, daginstitutioner og plejehjem har været påvirket ved tidligere skybrud. Evt. vedligehold: En andel af de tiltag, som gennemføres på ejendommene, vil være vedligehold, men andelen er endnu ikke klarlagt. Baggrund og beskrivelse: I 2012 blev der disponeret midler fra Puljen til Klimatilpasning, til udarbejdelse af en screening på de kommunale ejendomme, der blev ramt af oversvømmelser i forbindelse med skybruddet 2. juli Screeningsrapporten, der er udarbejdet af Rambøll i oktober 2012, indeholder en lang række forslag til tiltag på en andel af de kommunale ejendomme, for at forhindre vandindtrængen og eller opstigende kloakvand. Udgifterne estimeres til 6 mio. kr. Dertil kommer udgifter til de ejendomme, som ikke indg i screeningen, samt til at oprette tilstødende bygningsdele fx de steder hvor der st fast inventar som skal genetableres. Udgiften hertil vil blive fastlagt gennem forundersøgelser, primært i form af tv-inspektioner af kloakker og opdatering af tegningsmateriale. Foreløbig skønnes udgifterne at være 4 mio. kr. Skybrudssikring af de kommunale ejendomme skønnes således at kræve en samlet anlægsudgift på i alt 10 mio. kr. De konkrete løsninger vil bl.a. være etablering af højtvandslukkere, pumpebrønde, diverse afløb, samt terrænreguleringer m.m. Samtidig vil der være en række udgifter forbundet med forundersøgelser herunder tvinspektioner og projektering. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Afledte driftsudgifter, (BEU) Afledte driftsudgifter, (udvalg) U U U Effektivisering, (udvalg) U Øget CO 2 -udledning, Kg Vejledning til udregning af CO2 - udledning Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter til ejendommen dækker løbende udgifter til: Der afsættes budget til afledte driftsudgifter bl.a. til vedligeholdelse af højtvandslukker, pumper, rensning af overfladebrønde, samt udgifter til licenser og linjer til overvågning af diverse alarmer på brønde og højtvandslukkere. 2

33 Projekt nr.: 10 Fagudvalg: BEU Funktion: Byfornyelse og Boligforbedring ( og ) Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Ledig låneramme Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter

34 Beskrivelse af anlægsprojektet Sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Byfornyelsen understøtter bl.a. Frederiksbergstrategien ved at fastholde og udvikle boligkvaliteten for alle, samt skabe attraktive kvarterer og bidrage til reduktion af CO2-udledningen gennem energieffektivisering af den eksisterende boligmasse. Projektet indeholder dels allerede godkendte byfornyelsesprojekter, som Kommunalbestyrelsen gav anlægsbevilling til i Derudover indeholder projektet økonomiske midler, som skal sikre en fortsættelse af den nuværende byfornyelsesindsats i Frederiksberg kommune. Midlerne er afsat til fremtidige endnu ikke besluttede projekter til byfornyelse. Baggrund og beskrivelse: Under byfornyelsen anvendes de afsatte beløb til etablering af gdanlæg, nedrivninger, erstatninger, tilskud, genhusninger, byggeskadefondsbidrag mv. Udgifterne er refusionsberettigede, således at der opnås indtægter i form af statsrefusion svarende til halvdelen af de afholdte udgifter. Dertil kommer at der afsættes 500 t.kr. ligt til at aflønne et sværk til projektledelse. Denne udgift er ikke refusionsberettiget. Byfornyelsesudgifter afsættes som en pulje, som i de førstkommende finansierer tidligere trufne byfornyelsesbeslutninger og i de senere udgør en pulje til endnu ikke besluttede fremtidige projekter i en fortsættelse af det kommunale byfornyelsesprogram. En fortsættelse af den eksisterende ordning til støtte til byfornyelsesprojekter forudsætter, at der afsættes rådighedsbeløb til projekter, som der efterfølgende indgås konkrete aftaler med private om. Anlægsudgifterne for ene i nærværende forslag er opgjort ud fra de reelle budgetterede udgifter til beslutninger truffet i medfør af ekstraordinære- og ordinære statsrammer for tidligere. Dertil kommer anlægsforslag til yderligere afsat ramme i ene 2017 og 2018 til fortsættelse af det eksisterende byfornyelsesprogram til endnu ikke besluttede projekter. Udgifter angivet til anlægsprojekter nedenfor er bruttoudgifter, hvortil der ydes refusion fra staten med 50%. De forventede anlægsudgifter for 2016 fordeler sig på nedenstående projekter: Anlægsnr. Anlægsprojekt Forventet CO2- reduktion Frederiksvej , Godthåbsvej , Godthåbsvej 36-36D , Gdanlæg, Karre Gdanlæg, Karre Holger Danskes Vej mfl , Mariendalsvej , Ndr. Fasanvej , Ndr. Fasanvej , Kondemnering Projektledelse 500 Andel af ordinær ramme for I alt ,5 2

35 Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) U Afledte driftsudgifter, (udvalg) U Afledte driftsudgifter, (udvalg) U Effektivisering, (udvalg) U Øget CO 2 -udledning, Kg Vejledning til udregning af CO2 - udledning Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter til ejendommen dækker løbende udgifter til: Den andel af byfornyelsen, som vedrører indfasningsstøtte, er opgjort som afledt drift, idet udgiften skal afholdes på driftsbudgettet. Indfasningsstøtte er et huslejetilskud, som kan gives til beboere i udlejningsejendomme, hvis husleje er steget i forbindelse med byfornyelse. Indfasningsstøtten kan udgøre op til 2/3 af huslejestigninger ud over 191 kr. pr. m² ligt (2015 niveau), og besluttes af Kommunalbestyrelsen. Det opgjorte beløb er et rammebeløb og er derfor behæftet med en vis usikkerhed, da det afhænger af antallet af byfornyede udlejningsejendomme og Kommunalbestyrelsens beslutninger om at yde indfasningsstøtte. De angivne udgifter til indfasningsstøtte er nettoudgifter, i det der hjemtages 50% refusion fra Staten. Den lige CO2-reduktion er fastsat på baggrund af investeringerne i 2014 og 2015 (se evt. beskrivelser af de enkelte anlægsprojekter), og er beregnet for overslagsene ud fra samme forudsætninger. 3

36

37 Projekt nr.: 11 Fagudvalg: BEU Funktion: Pulje til imødekommelse af AT-påbud* Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter

38 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Ved at leve op til arbejdsmiljøkravene kan kommunen højne niveauet for indeklima og arbejdsmiljø og derigennem højne den generelle livskvalitet for de mennesker, som færdes i ejendommene. Puljen til imødekommelse af AT-påbud, sikrer at Arbejdstilsynets påbud kan gennemføres i kommunens bygninger og institutioner. Evt. vedligehold: Tiltag, der udbedrer AT-påbud, vil i væsentligt omfang kategoriseres som vedligehold. Baggrund og beskrivelse: I 2009 blev der oprettet en pulje til imødekommelse af AT-påbud, og idet der også fremadrettet forventes væsentlige udgifter forbundet med AT-sager, er det nødvendigt at videreføre puljen til Det er forvaltningens vurdering, at arbejdstilsynet generelt stiller skærpede krav til arbejdsmiljøet. Samtidig anvendes kommunens bygninger og institutioner i dag til andre formål end de oprindeligt var bygget til, og på grund af de store krav til indretningen og anvendelsen af moderne bygninger, medfører det flere påbud og stigende udgifter til at udbedre disse påbud. Grundet de skærpede myndighedskrav forventer forvaltningen, at niveauet af AT-sager fastholdes eller vil være stigende de kommende, ligesom det kan konstateres, at der de seneste har været stigende udgifter til udbedring af sagerne. Ligeledes ses en tendens til, at arbejdstilsynet på det seneste har særligt fokus på skolerne, og på grund af skolernes volumen har der generelt været meget store udgifter forbundet med disse sager. Det er vanskeligt at forudsige og periodisere de lige udgifter til at imødekomme de stillede AT-påbud. På baggrund af de foregående s forbrug samt de skærpede krav og stigende udgifter til at imødekomme påbuddene foreslås det, at puljebeløbet udgør 5 mio. kr. ligt, dog med en midlertidig reduktion i af hensyn til overholdelse af anlægsloftet. I et foretages konkret revurdering af behovet i forhold til stillede påbud. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) U Afledte driftsudgifter, (BEU) U Afledte driftsudgifter, (udvalg) Effektivisering, (udvalg) U U Øget CO 2 -udledning, Kg Vejledning til udregning af CO2 - udledning 2

39 Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter til ejendommen dækker løbende udgifter til: Der kan være afledt driftsudgifter i forbindelse med AT-sagerne, eksempelvis service- og strømudgifter til ventilationsanlæg, nye elektriske apparater el. lign. Det anslås, at de afledte driftsudgifter udgør ca. 3% af puljens samlede beløb. Afledt drift indarbejdes under BEU, vedligeholdelse af ejendomme. CO2 udledning: I forbindelse med udregning af CO2 udledning er der taget udgangspunkt i, at halvdelen af det lige afledte driftsbudget bruges til øget elforbrug. 3

40

41 Projekt nr.: 12 Fagudvalg: BEU Funktion: Pulje til udbedring og forebyggelse af skimmelforekomster* Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter

42 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Udbedring og forebyggelse af skimmelforekomster er med til at bevare en god tilstand i kommunens ejendomme, for derigennem at sikre et sundt indeklima og gode arbejdsbetingelser for brugerne af ejendommene, og i sidste ende bevare og/eller forbedre sundheden. Udbedring og forebyggelse af skimmelsvamp er nødvendigt for at vedligeholde de kommunale ejendomme, samt af sundhedsmæssige sager. Evt. vedligehold: Puljemidlerne anvendes til vedligeholdelsesarbejder. Baggrund og beskrivelse: I 2010 blev der oprettet en pulje til udbedring og forebyggelse af skimmelforekomster i kommunale ejendomme. Udgiften til skimmelsagerne har tidligere været afholdt via midlerne til den øvrige vedligeholdelse af kommunens ejendomme, hvilket kan være med til at underminere kommunens langsigtede vedligeholdelsesplanlægning og medføre et vedligeholdelsesefterslæb. Igennem de senere har der været et forøget fokus på forekomsten af skimmelsvamp, ligesom der ses en stigning i antallet af skimmelforekomster på kommunens bygningsmasse. Der er derfor fortsat behov for at prioritere specifikke midler til håndtering af skimmelsvamp og bibeholde puljen til udbedring og forebyggelse af skimmelforekomster. Siden 2010 har udmøntede beløb til skimmeludbedring ligget mellem 2 og 5 mio. kr. ligt. Omfanget af skimmeltiltag forventes de kommende at ligge på samme niveau. I afsættes et beløb i den lavere ende af hensyn til overholdelse af anlægsrammen. I et foretages konkret revurdering af behovet. Ifølge kommunens skimmelstrategi er sagerne vedr. skimmelsvamp karakteriseret ved at hele puljen frigives forlods, således at forvaltningen straks kan disponere over puljemidlerne og igangsætte det nødvendige arbejde. fremsender forvaltningen halvligt orientering til Bolig- og Ejendomsudvalget vedrørende anvendelsen af midlerne. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Afledte driftsudgifter, (udvalg) Afledte driftsudgifter, (udvalg) Effektivisering, (udvalg) U U U U Øget CO 2 -udledning, Kg Vejledning til udregning af CO2 - udledning 2

43 Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter til ejendommen dækker løbende udgifter til: Der forventes ikke øgede driftsudgifter, som konsekvens af skimmeludbedringerne. CO2 Udledning: CO2-udledningen for anlægsprojekter beregnes for direkte forbrug af energi (el eller varme) i driftsfasen. Denne anlægssag giver ikke et energiforbrug i driftsfasen. 3

44

45 Projekt nr.: 13 Fagudvalg: BEU Funktion: Pulje til Rådhusarbejder* Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter

46 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Forslaget understøtter administrationens arbejdsforhold generelt. Puljen er med til forbedre servicen på rådhuset, da udbedringerne er med til at højne eksempelvis indeklima og arbejdsmiljø på de administrative arbejdspladser. Evt. vedligehold: Forslaget omhandler den løbende renovering af nedslidte områder på Rådhuset. Baggrund og beskrivelse: Der er over en række konstateret nedslidning af dele af Rådhuset. I 2013 og 2014 er der fokus på at renovere toiletterne samt udskifte faldstammer. I forhold til anvendelse af puljen i 2015 og frem er der identificeret en række umiddelbart forestående vedligeholdelsesarbejder på Rådhuset, bl.a.: Renovering af toiletter Renovering af ABA-central Tnet, gennemgang og omfugning af fuger i murværk Herudover er der behov for at gennemføre en række større og mindre opgaver, som opst løbende, blandt andet grundet bygningens alder og almindeligt slid. Udgiften alene hertil er vurderet til 2,2 mio. kr. ligt. Opgaverne er estimeret på baggrund af erfaringstal fra lignende ombygnings- og renoveringsprojekter indenfor kommunens ejendomsportefølje. Den endelige disponering af anlægsudgifterne til renoveringsarbejderne er fordelt på ene ud fra en konkret behovsvurdering af, hvor presserende opgaverne er. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Afledte driftsudgifter, (udvalg) Afledte driftsudgifter, (udvalg) Effektivisering, (udvalg) U U U U Øget CO 2 -udledning, Kg Vejledning til udregning af CO2 - udledning 2

47 Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter til ejendommen dækker løbende udgifter til: Der forventes ikke øgede driftsudgifter som konsekvens af rådhus-projekterne. CO2- udledning: CO2-udledningen for anlægsprojekter beregnes for direkte forbrug af energi (el eller varme) i driftsfasen. Denne anlægssag giver ikke et energiforbrug i driftsfasen og heraf øget CO2- udledning. 3

48

49 Projekt nr.: 14 Fagudvalg: BEU Funktion: Pulje til planlagt vedligehold af kommunens ejendomme* Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter

50 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Pulje til planlagt vedligehold understøtter Frederiksbergstrategiens tema om livskvalitet i hverdagen. Det fremg af strategien, at borgernes adgang til offentlig service skal sikres ved at tilpasse kapacitet og tilbud til borgernes behov i takt med befolkningsudviklingen. Pulje til planlagt vedligehold af kommunens ejendomme medvirker indirekte til at udvikle den offentlige service, da sagerne eksempelvis forbedrer indeklima og arbejdsmiljø og derigennem udvikle byens skoler, daginstitutioner, administrative og kulturelle ejendomme. Evt. vedligehold: Projektet fokuserer på vedligeholdelse af kommunale bygninger. Frederiksberg Ejendomme prioriterer de vigtigste tiltag på tværs af ejendomsporteføljen, for derved at sikre den bedste kapitalbevarende tilgang til de enkelte projekter. Baggrund og beskrivelse: Med henblik på at sikre de kommunale bygninger en længere levetid og en rimelig vedligeholdelsesstandard har der gennem en række været afsat en særlig pulje til renovering af kommunale og private/selvejende institutionsbygninger under navnet Pulje til planlagt vedligehold af kommunens ejendomme. Frederiksberg Ejendomme prioriterer puljen på tværs af ejendomsporteføljen. På denne måde sikres en helhedsbetragtning og prioritering af midlerne for at imødegå en mere sektoriseret tilgang til prioriteringen af planlagt vedligeholdelse. Denne tilgang er ligeledes i tråd med grundideen bag etableringen af kommunens ejendomscenter, der sikrer overblik og viden om alle kommunens ejendomme. Prioriteringen af den lige udmøntning af puljen i konkrete anlægsprojekter sker via indstilling fra Direktionen til Magistraten. Puljen er hidtil anvendt til bygningsbevarende foranstaltninger for klimaskærmen samt større reparationer og renovering af tekniske installationer på kommunale ejendomme og selvejende institutioners ejendomme. For 2015 er der udarbejdet en prioriteret oplistning af de vedligeholdelsesmæssige tiltag Frederiksberg Ejendomme skønner bedst imødeg vedligeholdelsesbehovet. Oplistningen vil i løbet af 2015 kunne suppleres samt ændre prioritering alt efter udviklingen i vedligeholdelsesstanden på de pågældende bygninger: Institution Beskrivelse Forventet udgift Skoler Renovering af brugsvandsinstalltioner kr ,00 Skolen på Nyelandsvej inkl. SFO Facade pudset, reparation af skader samt malerbehandling. kr ,00 Alle institutioner Udskiftning af ABA-centraler kr ,00 Lindevangskolen inkl. SFO Vinduer og yderdøre, gennemgang og malerbehandling kr ,00 Bakkegden, pensionat Vinduer og yderdøre, gennemgang og malerbehandling kr ,00 Sundhedscentret Vinduer og yderdøre, gennemgang, kitning og malerbehandling kr ,00 2

51 Norden, fritids- og ungdomsklub Vinduer og yderdøre, gennemgang og malerbehandling kr ,00 Pelikanen, børnehus Facadebeklædning træ, overfladebehandling kr ,00 Nyelandsgden, børnehus (på hospitalsgrunden) Vinduer og yderdøre, gennemgang og malerbehandling kr ,00 Sankt Jørgen, børnehus Vinduer/døre, udskiftning træ kr ,00 Skolen på Nyelandsvej inkl. SFO Kummer, udbedring af utæthed kr ,00 Børneuniverset Vinduer og yderdøre, gennemgang og malerbehandling kr ,00 Lindevangskolen inkl. SFO El-tavle, hovedtavle, udskiftning kr ,00 Idrætsbørnehuset Ingemannsvej Vinduer og yderdøre, gennemgang og malerbehandling kr ,00 Mariendalsvej 22, bofællesskab Vinduer/døre, udskiftning træ kr ,00 Skolen på Duevej Facader, fuger eftergås og repareres. kr ,00 Allégdens Ungdomspension Vinduer/døre i facader mod gd, udskiftning træ kr ,00 Huset på Lindevej, døgninstitution Vinduer og yderdøre, gennemgang og malerbehandling kr ,00 Valhalla, børnehus Vinduer og yderdøre, gennemgang og malerbehandling kr ,00 Skolen ved Nordens Plads inkl. ungdomsskole Tagbelægninger, eftergang og reparation. af tagpaptag. kr ,00 Bakkehusmuseet Vinduer og yderdøre, gennemgang og malerbehandling kr ,00 Nyelandsgden, børnehus (på hospitalsgrunden) Træfacade, eftergang, rep samt maling kr ,00 Skolen ved Bülowsvej inkl. SFO (Fuglevangsvej 5) Vinduer og yderdøre, gennemgang og malerbehandling kr ,00 Hjælpemiddelcentret (bygning på hospitalsgrunden) Vinduer og yderdøre, gennemgang og malerbehandling kr ,00 Positivgruppen (bygning på hospitalsgrunden) Vinduer/døre, udskiftning træ kr ,00 3

52 Pelikanen, børnehus Vinduer og yderdøre, gennemgang og malerbehandling kr ,00 Pelikanen, børnehus Udvendig. træværk, malerbehandling af vindskeder, stern, udhæng kr ,00 Søndermark Kirkegd, krematorium og urnehal Vinduer og yderdøre, jern, gennemgang og malerbehandling kr ,00 Hovedbibliotek Tagbelægninger, udskiftning af resterende kobbertag. Denne opgave kan etapeopdeles kr ,00 Søndermarkskolen inkl. SFO Tagbelægninger, udskiftning af tegltag kr Samlet til planlagt vedligehold kr Udover ovenstående forventede arbejder i 2016 er der i forbindelse med disponering af puljen til planlagt vedligehold i 2012 disponeret 330 t.kr. at afhjælpe problem med opfugtning af kældergulv og vægge i Parkeringskælderen på Falkoner Plads 2. Dette arbejde er planlagt i For at forbedre grundlaget for vedligeholdelsen af Frederiksberg Kommunes ejendomme har forvaltningen i samarbejde med rådgivningsfirmaet, Alectia A/S udarbejdet vedligeholdelsesrapporten Vedligeholdstilsyn Formålet har været at tilvejebringe overblik over vedligeholdelsesbehovet til brug for planlægning af vedligeholdelsesindsatsen af de ejendomme, som kommunen disponerer over ( ejendomsporteføljen ). Beregninger baseret på vedligeholdelsestilsynene konkluderer, at der ved udgangen af 2015 vil være et vedligeholdelsesbehov (efterslæb) på ca. 160 mio. kr. og at der i perioden fra , vil være en forøgelse på yderligere ca. 120 mio. kr., baseret på en fastholdelse af det eksisterende vedligeholdelsesbudget og en forværringsfaktor på 10% p.a. på planlagte vedligeholdelsesarbejder. Det anbefales derfor, at puljen øges fra 2017 og frem. Ved beregningen af vedligeholdelsesbehovet er fratrukket de vedligeholdelsesaktiviteter, der er udført og planlagt/udført i 2015 på det eksisterende vedligeholdelsesbudget, pulje til ekstraordinær vedligeholdelse, pulje til rådhus arbejder, Skoleforliget, Socialmasterplan, ESCO Frederiksberg og anlægsprojekter på daginstitutioner. Vejledning til udregning af CO2 - udledning Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Der skønnes i udgangspunktet ikke at være afledte driftsudgifter som konsekvens af puljens implementering. CO2 udledning: CO2-udledningen for anlægsprojekter beregnes for direkte forbrug af energi (el eller varme) i driftsfasen. Denne anlægssag giver ikke et energiforbrug i driftsfasen. 4

53 Projekt nr.: 15 Fagudvalg: UU Funktion: Pavilloner Frederiksberg Ny Skole Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto 113 Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter

54 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Etablering af yderligere kapacitet vurderes som værende en forøgelse af livskvaliteten i hverdagen i henhold til Frederiksbergsstrategien, og samtidig en styrkelse af vidensbyen. Baggrund og beskrivelse: Kommunalbestyrelsen besluttede den 16. marts 2015 at der opsættes pavilloner på Nandrupsvej til aflastning af Frederiksberg Ny Skoles kapacitetsudfordring i skoleet 2015/2016. Der opstilles pavillon i 3 etager med i alt 6 lokaler. Skolen har et kapacitetsbehov svarende til 4 klasser men vil også have brug for et personalerum og et rum for elevsamtaler. Tid og alternative periodiseringsmuligheder: Ingen alternative periodiseringsmulighederne, da behovet for pavillonerne er i skoleet 2015/2016 og pavillonerne allerede ér opstillet. Fysiske data: Adresse: Nandrupsvej 5-7 Bebygget areal, grundplan: 120 m2 Samlet boligareal: 360 m2 Areal: Bygningens m2: 360 Projektets m2: Økonomi: Nybygning: mio.kr.(se periodisering 875 t. +875t.) Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) U 113 Afledte driftsudgifter, (UU U 9 Afledte driftsudgifter, (BEU) U 104 Effektivisering, (udvalg) U Øget CO 2 -udledning, ton 5 Vejledning til udregning af CO2 - udledning Beskrivelse af afledt drift og effektivisering 2

55 Afledte driftsudgifter til ejendommen dækker løbende udgifter til: Udgifterne er beregnet med baggrund i byggebranchens nøgletal, og det forudsættes at niveauet vurderes som på et middel niveau. Der er ikke lavet specifikke vurderinger af den givne bygnings udseende, alder, tilstand eller beliggenhed. Udgifter på Undervisningsudvalget: Indvendig vedligehold og renhold: 18 t. kr. Samlet på Undervisningsudvalget er 9 t. kr. i 2015 og 9 t. kr. i Udgifter på Bolig- og Ejendomsudvalget: Forbrugsafgifter (el, vand, varme og gas): 76 t. kr. Rengøring: 90 t. kr. Udvendig vedligehold og tekniske installationer: 42 t. kr. Samlet på Bolig- og Ejendomsudvalget er 104 t. kr. i 2015 og 104 t. kr. i

56

57 Projekt nr.: 16 Fagudvalg: UU Funktion: Pavillon på Skolen på Duevej Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto 56 Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter

58 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Etablering af yderligere kapacitet vurderes som værende en forøgelse af livskvaliteten i hverdagen i henhold til Frederiksbergsstrategien, og samtidig en styrkelse af vidensbyen. Baggrund og beskrivelse: Kommunalbestyrelsen besluttede den 16. marts 2015 at for at løse Skolen på Duevejs problemer med utilstrækkelig kapacitet i for 2015, samt skoleet 2015/2016 opstilles en pavillon med 2 undervisningslokaler i skolegden fra 1. maj 2015 til juli Tid og alternative periodiseringsmuligheder: Ingen alternative periodiseringsmulighederne, da pavillonerne allerede er opstillet og behovet er frem til nedtagning i slutningen af skoleet 2015/2016. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) U 56 Afledte driftsudgifter, (udvalg) U 5 Afledte driftsudgifter, (udvalg) U 51 Effektivisering, (udvalg) U Øget CO 2 -udledning, Kg 4 Vejledning til udregning af CO2 - udledning Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter til ejendommen dækker løbende udgifter til: Udgifterne er beregnet med baggrund i byggebranchens nøgletal, og det forudsættes at niveauet vurderes som på et middel niveau. Der er ikke lavet specifikke vurderinger af den givne bygnings udseende, alder, tilstand eller beliggenhed. Udgifter på Undervisningsudvalget: Indvendig vedligehold og renhold: 10 t. kr. Samlet på Undervisningsudvalget er 5 t. kr. i 2015 og 5 t. kr. i Udgifter på Bolig- og Ejendomsudvalget: Forbrugsafgifter (el, vand, varme og gas): 40 t. kr. Rengøring: 45 t. kr. Udvendig vedligehold og tekniske installationer: 17 t. kr. Samlet på Bolig- og Ejendomsudvalget er 51 t. kr. i 2015 og 51 t. kr. i

59 Projekt nr.: 17 Fagudvalg: UU Funktion: Skolen på Duevej, udbygning Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter *Ændringen skyldes en ændret periodisering og en stigning på 1,5 mio.kr.. 1

60 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Etablering af yderligere kapacitet vurderes som værende en forøgelse af livskvaliteten i hverdagen i henhold til Frederiksbergsstrategien, og samtidig en styrkelse af Vidensbyen. Børnetallet i Frederiksberg Kommune forventes at stige også i de kommende jf. elevtalsprognosen I forhold til Frederiksberg Kommunes befolkningsprognose 2014 er der dog et fald i den forventede tilvækst. Baggrund og beskrivelse: Projektet tilfører Skolen på Duevej nye lokaler, således at det eksisterende meget høje pres på kapaciteten aflastes, og således at der skabes et multirum der understøtter skolereformens krav om bevægelse og varierede læringsformer. Der skal opføres en ny tilbygning på 1150 m2 i 3 plan. Tilbygningen og udearealer tegnes med henblik på udarbejdelse at ny lokalplan. Lokalplanen indsendes ultimo juni Der indarbejdes krav fra henholdsvis: områdefornyelsen, Drøn på skolegden, samt krav vedr. LAR i samarbejde med Forsyningen. Totalrådgiverfirmaet AART / Nordic, som har vundet opgaven efter afholdt EU-udbudskonkurrense blandt ca. 50 indkomne forslag om at tegne en skole og et landskab, tegner projektet i tæt dialog med Frederiksberg Ejendomme, skolen, SFO, og områdefornyelsen og Forsyningen. AART og Nordic har vundet opgaven på baggrund af det mest fordelagtige tilbud Pris 40 %,Organisation 30 % og Proces 30 % Arealer: Skolens grundareal: m2 Bebygget areal: 2428 m2 Skolens brutto etageareal: 7078 m2 Skolen har i dag 3 spor. 747 elever, 346 i indskolingen, 292 på mellemtrinnet og 119 i udskolingen. Planforhold I forbindelse med udvidelse af skolen udarbejdes ny lokalplan lokalplanmaterialet afleveres ultimo juni 2015.til planafdelingen. Adgangsforhold og parkering Adgang til skolens nye tilbygning sker fra Duevej og Fuglebakkevej. Der skal ifølge kommuneplanen etableres 1 parkeringsplads pr 150 m2 nyt byggeri og 1 cykelparkering pr. 25 m2 nyt byggeri. Økonomi De samlede håndværkerudgifter for tilbygning og ombygning forventes at udgøre 24,5 mio. kr. Budget for udvidelse af skolen indeholder den beskrevne ombygning af hovedbygningen og etablering af ny tilbygning med udeareal. Øvrige forhold Anlægsforslaget som ligger til grund for den politiske bevillingen er på 32.7 mio.kr. Entreprisesum 24.5 mio. kr. (entreprisesummen indeholder løst og fast inventar det gælder nybygningen og ombygningen i de eksisterende lokaler i hovedbygningen) Uforudselige udgifter 2.7 mio. kr IT bygherreleverancer 0.2 mio. kr Rådgiverhonorer 4.3 mio. kr (Frederiksberg Ejendomme og Bascon og AART / Nordic) 2

61 Omkostninger 1.0 mio. kr Anlægsbevilling i alt mio. kr Herudover er der forventet midler fra henholdsvis : Klimatilpasning område mio. kr Områdefornyelsen, område mio. kr Skoleområdets driftpulje 0.5 mio. kr FF medfinansiering 3.4 mio. kr (FF = Frederiksberg Forsyning) Forventet midler i alt 7.5 mio.kr Eventuel ønskelig opgradering af facade på eksisterende SFO bygning ikke indeholdt i budgettet. Realisering af Drøn på skolegdsprojekt jf. er ikke indeholdt i budgettet. Der forventes givet 2 mio. kr. til realisering af projektet på område 2. Der er allerede søgt støtte til etablering af LAR - tiltag på skolens udeareal og LAR-tiltag på område 1 forventes realiseret indenfor projektøkonomien, hvis der ikke gives eksterne midler. Realisering af anvendelse af vejareal er ikke indeholdt i budget for opgaven. Tilbygning Der opføres en ny tilbygning i 3 etager med et areal på m2 i stedet for de oprindelige 2 etager. Der etableres en ny tilbygning øst for den eksisterende SFO bygning. Tilbygningen er 1150 m2 brutto og indeholder 3 basislokaler, et natur/teknik lokale, en multisal, personalefaciliteter (samlingsrum, teamrum, øverum), hertil kommer toiletter, servicefaciliteter, teknikrum og fordelingsarealer med elevatorer og trapper. Basis- og faglokaler skal kunne rumme 28 elever. Ombygning I forbindelse med udvidelse af skolen flyttes billedkunst og natur og teknik lokale fra hovedbygningen til den nye tilbygning og eller i den eksisterende SFO bygning. De to faglokaler kan dermed lettere bruges af SFOen om eftermiddagen og kommer tættere på de mindre elever, der har flest timer i disse fag. Fysiklokale i hovedbygningen flyttes fra stueniveau til tagetage, hvor der ud over fysiklokalet etableres to projektrum. Tidligere fysik samt natur og teknik lokaler ombygges til basislokaler. Billedkunstlokale er i dag beliggende på 2. sal, det skal kvalificeres hvilket lokale på etagen, der egner sig bedst som fremtidigt fysiklokale. Tidsplan: Planlægning og programmering: 2013 Totalrådgiverudbud: juni-jan 2014 Udarbejdelse af dispositions/projektforslag: februar juni 2015 Udarbejdelse af lokalplan: juni 2015 juni 2016 Udarbejdelse af hovedprojekt: juni 2016 Licitation: august 2016 Opstart byggeri: september 2016 Ibrugtagning: august

62 Tid og alternative periodiseringsmuligheder: kvartal 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Projektering Byggeri Fysiske data: Adresse: Duevej 63 Matrikulært areal:10249m2 Bebygget areal, grundplan: 2428m2 Udeareal: 7821m2 Samlet etageareal: 7078 m2 Areal: Bygningens m2: 1150 m2 Projektets m2: renovering og ombygning af eksist. lokaliteter ca. 250 m2. Økonomi: Nybygning: Tilbygning: 24,9 mio. kr. (32.7 mio. kr anlægskroner svarende til 24.5 mio. kr i entreprisesum) Ombygning: 250 m2 Udearealer: ca m2 Specifikationer: Bæredygtighed/ energi: DGNB certificering Inventar: der skal leveres inventar i form af tekøkkener, faglokaler, skabe, depotplads Udearealer: Forudsætninger: IT: Tekniske installationer: Genhusning/flytning: (der er netop opsat pavilloner som gør det ud for genhusning ) Miljø: Høj bæredygtigheds bevågenhed under DGNB Øvrige: 4

63 Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) U Afledte driftsudgifter, (UU) U Afledte driftsudgifter, (BEU) U Effektivisering, (udvalg) U Øget CO 2 -udledning, ton Vejledning til udregning af CO2 - udledning Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter til ejendommen dækker løbende udgifter til: Udgifterne er beregnet med baggrund i byggebranchens nøgletal, og det forudsættes at niveauet vurderes som på et middel niveau. Der er ikke lavet specifikke vurderinger af den givne bygnings udseende, alder, tilstand eller beliggenhed. Udgifter på Undervisningsudvalget: Indvendig vedligehold og renhold: 56 t. kr. Serviceaftaler ADK: 12 t. kr. Samlet på Undervisningsudvalget fra 2018 er 68 t. kr. og halv effekt i 2017 dvs. 34 t. kr. Udgifter på Bolig- og Ejendomsudvalget: Forbrugsafgifter (el, vand, varme og gas): 118 t. kr. Rengøring: 282 t. kr. Udvendig vedligehold og tekniske installationer: 160 t. kr. Samlet på Bolig- og Ejendomsudvalget fra 2018 er 560 t. kr. og halv effekt i t. kr. 5

64

65 Projekt nr.: 18 Fagudvalg: UU Funktion: Lindevangsskolen, udbygning Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter

66 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Etablering af yderligere kapacitet vurderes som værende en forøgelse af livskvaliteten i hverdagen i henhold til Frederiksbergsstrategien, og samtidig en styrkelse af vidensbyen. Børnetallet i Frederiksberg Kommune forventes at stige også i de kommende jf. elevtalsprognosen I forhold til Frederiksberg Kommunes befolkningsprognose 2014 er der dog et fald i den forventede tilvækst. Dette anlægsforslag indg i Frederiksberg Kommunes anlægsplan vedtaget i budget Projektet betyder en udvidelse på 12 klasser. Baggrund og beskrivelse: Der etableres en ny tilbygning med 12 basislokaler på Lindevangskolen, samlet areal ca m2 som placeres, hvor den nuværende SFO-tilbygning er placeret. Den nuværende SFO-bygning nedrives. Samtidig anvendes analysen fra Signal Arkitekter som grundlag for at optimere brugen af Lindevangskolen, således at der etableres bedre fysiske rammer generelt for elevernes læring, ligesom der skabes mulighed for flere individuelle arbejdsstationer til elever og lærere, eks. til lektier, projektopgaver og forberedelse. Tidsplan: Opstart planlægning og programmering: 2013 Arkitektkonkurrence mv Projektering 2014/2015 Opstart byggeri maj 2015 Ibrugtagning august 2016 Byggeriet skal, jf. konkret optag af elever og demografiprognose, tages i brug juli Fysiske data: Adresse:P.G.Ramms Allé 26, 2000 F. Matrikulært areal: Bebygget areal, grundplan: Samlet boligareal:ca m2 Kælder: Ingen kælder Økonomi: Samlet anlægssum: mio. kr. 2

67 Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) U Afledte driftsudgifter, (UU) U Afledte driftsudgifter, (BEU) U Effektivisering, (udvalg) U Øget CO 2 -udledning, Ton Vejledning til udregning af CO2 - udledning Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Beregningen af afledte driftsudgifter er baseret på, at den nye bygning er 850 m 2 større end den eksisterende SFO bygning. Afledte driftsudgifter på Undervisningsudvalget til ejendommen dækker løbende udgifter til: Renovation: kr. Indvendig vedligehold og ADK: kr. Administration (telefon, kontorartikler): kr. Mediecenter: kr. I alt kr. pr. fra 2017, i 2016 søges til 1/2 s drift, i alt kr. Afledte driftsudgifter på Bolig- og Ejendomsudvalget til ejendommen dækker løbende udgifter til: Vedligehold (udvendig og tekniske installationer) & Serviceaftaler (AIA, ABA, VEN, ELE) kr. pr.. Rengøring: kr. pr.. Forbrugsafgifter (el, vand, varme, og gas ): kr. pr.. I alt kr. pr. fra 2017, i 2016 søges til ½ s drift, i alt kr. Udgifterne er beregnet med baggrund i byggebranchens nøgletal, og det forudsættes at niveauet vurderes som på et middel niveau. Der er ikke lavet specifikke vurderinger af den givne bygnings udseende, alder, tilstand eller beliggenhed. 3

68

69 Projekt nr.: 19 Fagudvalg: UU Funktion: Genanvendelse af Lollandsvej som indskolingsbygning Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter 500 Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter +500 *Ændringen skyldes en ændret periodisering. Det samlede overslag er uændret. 1

70 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Nødvendig kapacitetsudvidelse i forbindelse med stigende elevtal. Projektet betyder, at Skolen på Nyelandsvej tilføres 18 lokaler på Lollandsvej. Børnetallet i Frederiksberg Kommune forventes at stige også i de kommende jf. elevtalsprognosen I forhold til Frederiksberg Kommunes befolkningsprognose 2014 er der dog et fald i den forventede tilvækst. Dette anlægsforslag indg i Frederiksberg Kommunes anlægsplan vedtaget i budget Etablering af yderligere kapacitet vurderes som værende en forøgelse af livskvaliteten i hverdagen i henhold til Frederiksbergsstrategien. Baggrund og beskrivelse: I forbindelse med etablering af den nødvendige kapacitet på skoleområdet bevares bygningerne på Lollandsvej 40. Konkret lægges de ind under Skolen på Nyelandsvej og anvendes til undervisningsformål. Bygningerne er jf. Skoleforlig 2010 allerede indrettet til skolebrug. I forbindelse med permanentliggørelse af bygningerne til skolebrug er der primært behov for at opdatere it-forhold og sekundært at indkøbe inventar. Sidstnævnte vil konkret også afhænge af, hvor meget inventar der skal indkøbes i forbindelse med at Frederiksberg Ny Skole flytter til sin endelige adresse. Beløbet anført er alene overslag i forhold til it-forholdene; kabling, netværk samt et mindre antal interaktive tavler eller lignende. Tid og alternative periodiseringsmuligheder: Ikke periodiseringsmulighed idet lokalerne tages i brug august 2016, hvor de skal stå klar. Fysiske data: Adresse: Lollandsvej 40, 2000 F Areal: Bygningens m2: 3170 Økonomi: Ombygning:0.500 mio.kr. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) U Afledte driftsudgifter, (UU U Afledte driftsudgifter, (BEU U Effektivisering, (udvalg) U Øget CO 2 -udledning, Kg Vejledning til udregning af CO2 - udledning 2

71 Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter på Undervisningsudvalget til ejendommen dækker løbende udgifter til: Indvendig vedligehold og ADK: kr. ligt. Udgift til skolebetjent, et sværk: kr. ligt I alt kr. pr. fra 2017, 3/4 effekt i 2016 i alt kr. Afledte driftsudgifter på Bolig og Ejendomsudvalget til ejendommen dækker løbende udgifter til: Udvendig vedligehold og tekniske installationer: kr. I alt kr. pr. fra 2017, 3/4 effekt i 2016 i alt kr. 3

72

73 Projekt nr.: 20 Fagudvalg: UU Funktion: Skolen på Grundtvigsvej (tidligere Frederiksberg Ny Skole) Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter

74 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Etablering af yderligere kapacitet vurderes som værende en forøgelse af livskvaliteten i hverdagen i henhold til Frederiksbergsstrategien, og samtidig en styrkelse af Vidensbyen. Børnetallet i Frederiksberg Kommune forventes at stige også i de kommende jf. elevtalsprognosen I forhold til Frederiksberg Kommunes befolkningsprognose 2014 er der dog et fald i den forventede tilvækst. Dette anlægsforslag indg i Frederiksberg Kommunes anlægsplan vedtaget i budget Projektet betyder oprettelse af klasser. Baggrund og beskrivelse: Projektet for den ny skole er en del af skoleforliget fra Projektet omfatter ombygning af eksisterende bygninger og etablering af ny tilbygning, P-kælder og omlægning af udearealer i skolegd og på Grundtvigsvej/Henriks Steffens Vej. Hoveddisponering for ombygninger i eksisterende bygninger og etablering af nybygning planlægges samlet i samarbejde med B&U området og skolens brugere, så den overordnede sammenhæng i skolens funktioner sikres. Tidsplan: - Programmering/brugerafklaring medio EU udbud totalrådgiverkvalifikation på præmisser for ombygning og nybygning, medio/ultimo Rådgiver udfører i samarbejde med bygherre og brugere projektforslag til nybyggeri, primo Politisk orientering om byggeri, primo Lokalplanarbejde og myndighedsprojekt opstartes primo 2014 på basis af projektforslag til nybygning. - Ombygning: Projektering af hovedprojekt/ udbudsmateriale for ombygning, primo/medio Udbud medio 2014/ licitation medio Ombygning: Udførelse opstart, medio/ultimo Ombygning: Ibrugtagning august Nybygning: Hovedprojekt/ udbudsmateriale for nybygning, primo/medio Licitation medio Lokalplangodkendelse politisk og byggetilladelse til nybygning, september Prækvalifikation entreprenør primo Nybygning: Udførelse opstart september Nybygning: Ibrugtagning august2017. Projektet udføres i 2 etaper: 1.etape: Ombygninger i eksisterende bygninger 2.etape: Etablering af nybygning, P-kælder og færdiggørelse af udearealer Denne opdeling sker af hensyn til skolens kapacitet og ibrugtagningstidspunkt. Fysiske data: Adresse: Henrik Steffens Vej 8-12, 2000 F. Matrikulært areal: Bebygget areal, grundplan: Samlet boligareal: Kælder: Areal: Bygningens m2: Eksisterende byggeri m2/ ombygget areal anslået til m2 Projektets m2: Nybygning 1750 m2 Økonomi: 2

75 I alt 221,9 mio. kr. fordelt på købspris, nybygning, ombygning, P-kælder og lysanlæg: Købspris: 85,6 mio. kr. (købet på 85,6 mio. kr. er afholdt under Magistraten i 2012). Anlæg 103,9 mio.kr. P-kælder 31,2 mio. kr. (hvoraf 28,850 mio. kr. er en del af denne bevilling og 3,550 mio. kr. er en del af P-fonden). Lyssignal ved Henrik Steffens Vej/ Gl. Kongevej 1,2 mio. kr. (afsat som særskilt bevilling under By- og Miljøudvalget). Anlæg på 103,9 mio. kr. er fordelt på Nybygning: 43,9 mio. kr. Ombygning: 47,8 mio. kr. Udeareal: 8 mio.kr. Kloakering: 2,55 mio.kr. Varmeanlæg: 1,65 mio.kr. Ovennævnte beløb er inkl. uforudseelige udgifter, honorarer og omkostninger Fordelingen af udgifterne til nybygning/ombygning kan ændres i forbindelse med programmeringsarbejdet. Specifikationer: Bæredygtighed/ energi: Alle nybygninger opføres som LE 2020 Inventar: Inventar fast og løst er bygherreleverance Tekniske installationer: Der indarbejdes fulddækkende automatisk brandalarmanlæg (ABA), adgangskontrolanlæg (ADK), automatisk indbrudsalarm (AIA) samt central tilstandskontrol og styring (CTS) i henhold til de Frederiksbergske standarder og gældende lovgivning. Genhusning/flytning: Der etableres ikke genhusning på nuværende tidspunkt. Miljø: I forslaget er der taget højde for jordforurening i forureningsklasse 1. Forundersøgelser foretaget af Dansk Miljø Analyse i de eksisterende bygninger viser, at der, som forventet, findes forekomster af asbest, bly og PCB i hovedbygningen. Der foretages miljøsanering og afrensning forud for igangsætningen af ombygningsarbejdet i de eksisterende bygninger. Forudsætninger: IT: Tekniske installationer: Genhusning/flytning: Miljø: Øvrige: Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) U Afledte driftsudgifter, (UU) U Afledte driftsudgifter, (BEU) U Effektivisering, (udvalg) U Øget CO 2 -udledning, ton Vejledning til udregning af CO2 - udledning

76 Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter på Undervisningsudvalget til ejendommen dækker løbende udgifter til: Da Frederiksberg Ny Skole flytter senere til Grundtvigsvej end oprindeligt forudsat (etapevis i løbet af første halv 2016), så mangler der driftsudgifter til bygningen på Lollandsvej, hvor børnene er indtil flytning. Derudover kommer driftsudgifterne til bygningen på Grundtvigsvej efter flytningen, i 2016 beregnet som en del-effekt ud fra, hvorn hvilke dele tages i brug. Afledte driftsudgifter på Undervisningsudvalget til ejendommen dækker løbende udgifter til: Indvendig vedligehold og ADK (Lollandsvej): 115 t. kr. (i 2016 og ½ effekt i 2017). Indvendig vedligehold, og renhold (Grundtvigsvej): 515 t. kr. Serviceaftaler ADK (Grundtvigsvej): 87 t. kr. Udgift til skolesekretær (Frederiksberg Ny Skole har pt. 0,5 sværk, de skal op på 1,6 sværk, som de øvrige skoler): 450 t. kr. Udgift til skolebetjent (2 sværk): 750 t.kr. (375 t.kr. i 2016). Udgifter til Mediecenter: 68 t.kr. Samlet på Undervisningsudvalget fra 2018 er t.kr. og effekt i 2016 (hvor ombygningen er færdig) på t.kr og effekt i 2017 (hvor også nybygningen er færdig) på t.kr. Udgifter på Bolig- og Ejendomsudvalget: Forbrugsafgifter (el, vand, varme og gas) (Lollandsvej): 225 t. kr. (i 2016 og ½ effekt i 2017) Rengøring (Lollandsvej): 429 t. kr. (i 2016 og ½ effekt i 2017) Forbrugsafgifter (el, vand, varme og gas) (Grundtvigsvej): t. kr. Rengøring (Grundtvigsvej): t. kr. Udvendig vedligehold og tekniske installationer (Grundtvigsvej): t. kr. Samlet på Bolig- og Ejendomsudvalget fra 2018 er t. kr. og effekt i 2016 (hvor ombygningen er færdig) på t. kr. og effekt i 2017 (hvor også nybygningen er færdig) på t. kr. Udgifterne er beregnet med baggrund i byggebranchens nøgletal, og det forudsættes at niveauet vurderes som på et middel niveau. Der er ikke lavet specifikke vurderinger af den givne bygnings udseende, alder, tilstand eller beliggenhed. 4

77 Projekt nr.: 21 Fagudvalg: UU Funktion: Renovering af skolegde med klimatilpasning Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter *Ændringen skyldes en ændret periodisering. Det samlede overslag er uændret. 1

78 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Projektet understøtter Frederiksbergstrategien Klimabyen for fremtiden:frederiksberg skal være et bæredygtigt storbyområde, der er rustet til fremtidens klima. Projektet understøtter desuden Kommunes Klimatilpasningsplan 2012, der har et overordnet mål om at mindske belastningen af kloakkerne via afkobling af 30 % af regnvandet. Evt. vedligehold: Projektet betyder at skolegdene renoveres og at bygningerne klimasikres, og at der derfor vil være færre vedligeholdelsesudgifter til den konkrete skolegd og de konkrete skolebygninger i en periode efter projektets gennemførelse. Baggrund og beskrivelse: Undervisningsudvalget har ønsket at undersøge mulighederne for klimatilpasning n man renoverer skolegde, så man f moderne lege- og aktivitetsområder med klimavenlige belægninger frem for asfalt. I forhold til klimatilpasning og sikring mod skybrud er skolernes udearealer et oplagt sted at vurdere mulighder for og implementering af klimatiltag f.eks. i form af permeable belægninger eller grønne arealer for nedsivning og fordeling af regnvand, så det ikke belaster kloaksystemet. Metode: Der tænkes udført screening af skolernes udearealer via ekstern ingeniørrådgivning for dermed kortlægge eksisterende forhold og anvise muligheder for klimamæssige tiltag på hver enkelt skole. En andel af udgifterne til screening samt udarbejdelsen af en prioriteret plan for klimatilpasning af skolegdene forventes afholdt i 2015/2016 via midler fra Pulje til projektudvikling og implementering af klimatilpasnings- og skybrudsplan. Den udvidede screening kommer til at indeholde tiltag til: Klimasikring af eksisterende skolebygninger. Tiltagene skal være prioriterede og prissatte. LAR, leg og læring til synlige projekter i skolegde. LAR, leg og læringsindsatserne tænkes udført med evt. støtte fra Frederiksberg Forsyning. Medfinansieringsordningen giver mulighed for, at Frederiksberg Forsyning efter godkendelse i forsyningssekretarieatet, kan delvis finansiere LAR projektet, hvis det prismæssigt er konkurrencedygtigt i forhold til et traditionelt kloakteknisk projekt. Frederiksberg Drift vil på baggrund af intern drøftelse af rapporten i forvaltningen fremsætte separat sag om frigivelse af puljemidler til at få undersøgt kloakker ved skolebygninger i 2015, da det vurderes at være en forudsætning for det videre arbejde med at klimasikre bygninger og arbejde med LAR. Erfaringstal viser indtil videre, at der er tale om ca. 25% egenfinansiering af kommunen og 75% af Frederiksberg Forsyning. Den udvidede screening vil belyse økonomien i hvert enkelt skolegdsprojekt nærmere og forventes færdig i løbet af efteret En skolegdsrenovering inkl. Klimatilpasning vurderes at koste 1,5 2,0 mio. I 2015 forventes screening og rækkefølgeplan afsluttet. Herefter vil der komme et ophold i projektet pga. manglende finansiering i 2016, 2017 og Herefter påtænkes udført 1-4 konkrete projekter ligt frem til Implementering af de konkrete tiltag herunder prioritering af udførelse på de enkelte skoler vurderes med udgangspunkt i screeningens anvisninger og muligheder for opnået effekt. Vurderingen vil også tage hensyn til udearealernes nuværende tilstand og hvilke pædagogiske resultater der kan opnås ved udførelse af arbejder på udearealerne.desuden vil den udvidede screeningsrapport forholde sig til klimasikring af bygningerne. 2

79 Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Der er foreløbig ikke beregnet afledt drift til projektet, da det endnu ikke er konkretiseret hvilke løsninger der vælges. Den afledte drift skal derfor beregnes n det endelige projekt kendes. 3

80

81 Projekt nr.: 22 (Sammenhæng med Anlægsforslag nr. 97 NY: udvidelse Klub Thorvaldsensvej (skoleforligsdrøftelse scenarie 2a) nybygning, og Anlægsforslag nr. 25 NY: udvidelse Klub Thorvaldsensvej (skoleforligsdrøftelse scenaria 2b) renovering og udbygning) Fagudvalg: UU Funktion: Klub Thorvaldsensvej (tidligere Skoleforlig 2015 Klub Grundtvigsvej) Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter *Ændringen skyldes en ændret periodisering. Det samlede overslag er uændret i forhold til korrigeret budget

82 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Etablering af yderligere kapacitet vurderes som værende en forøgelse af livskvaliteten i hverdagen i henhold til Frederiksbergsstrategien. I budgetperioden fra forventes en stigning på i alt 248 børn i klub svarende til en stigning på 9 % i klubprognosen. Samlet stiger efterspørgslen fra 2015 til 2025 med 383 børn. Prognosen dækker dog over forskelle indenfor kommunen der sætter grænser for udnyttelsen af kapaciteten samt at der i spidsbelastningsperioder er brug for yderligere plads. Baggrund og beskrivelse: Med tilblivelsen af Skolen på Grundtvigsvej er der behov for yderligere klubkapacitet til skolens børn. Med vedtagelsen af Budget 2015 blev nærværende anlægsforslag vedtaget for at afsætte anlægsbudget til en ikke nærmere defineret klubbygning. I Budget 2015 blev der oprindeligt afsat 20 mio.kr. til denne ikke nærmere defineret klub. Der er i 2015 blevet omplaceret hhv. 2,7 mio. kr. til ombygning af en terasse på Skolen på Nyelandsvej, samt 1,75 mio.kr. til opsætning af pavilloner på Nandrupsvej, begge anlæg, der er med til at løse et øjeblikkeligt behov for kapacitet på skoleområdet. Det resterende budget på Klub Thorvaldsensvej-forslaget er 15,55 mio.kr. I Skoleforlig 2015 forslås det, at det nuværende Klub Tempeltræet på adressen Bülowsvej 14A, der i dag er klub for børn fra Skolen ved Bülowsvej, fremover bliver klub for Skolen på Grundtvigsvej. Mens bygningen på Thorvaldsensvej 26, som Frederiksberg Kommune ejer, foreslås ombygget til en ny, stor klubbygning til børnene fra Skolen ved Bülowsvej. For at realisere projektet med at omdanne Thorvaldsensvej 26 til en tidssvarende klubbygning er der behov for merfinansiering i forhold til de oprindeligt afsatte anlægsmidler. Der er to alternativer for ombygning af Thorvaldsensvej til klub, disse to muligheder, samt deres behov for merfinansiering beskrives i de to selvstædige anlægsforslag: NY: Udvidelse af anlægsforslag Klub Thorvaldsensvej (scenarie 2a) nybygning Merfinansieringsbehov udgør 15,45 mio.kr., udgift i alt 31 mio.kr. NY: Udvidelse af anlægsforslag Klub Thorvaldsensvej (scenarie 2b) renovering og udbygning Merfinansieringsbehov udgør 8,95 mio.kr., udgift i alt 24,5 mio.kr. Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Beskrivelsen af de afledte driftsudgifter vil findes i de to anlægsskemaer vedr. udvidelse af anlægsforslag Klub Thorvaldsensvej (scenarie 2a) - nybygning og (scenarie 2b) renovering og udbygning. 2

83 Projekt nr.: 23 (Sammenhæng med Anlægsforslag nr. 20 Klub Thorvaldsensvej og Anlægsforslag nr. 97 NY: udvidelse Klub Thorvaldsensvej (skoleforligsdrøftelse scenarie 2a) nybygning) Fagudvalg: UU Funktion: NY: Udvidelse af anlægsforslag Klub Thorvaldsensvej (scenarie 2b) renovering og udbygning Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budgetvedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter

84 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Etablering af yderligere kapacitet vurderes som værende en forøgelse af livskvaliteten i hverdagen i henhold til Frederiksbergsstrategien. I budgetperioden fra forventes en stigning på i alt 248 børn i klub svarende til en stigning på 9 % i klubprognosen. Samlet stiger efterspørgslen fra 2015 til 2025 med 383 børn. Prognosen dækker dog over forskelle indenfor kommunen der sætter grænser for udnyttelsen af kapaciteten samt at der i spidsbelastningsperioder er brug for yderligere plads. Baggrund og beskrivelse: Med tilblivelsen af Skolen på Grundtvigsvej er der behov for yderligere klubkapacitet til skolens børn. Med vedtagelsen af Budget 2015 blev det vedtaget at afsætte anlægsbudget til en ikke nærmere defineret klubbygning. I Skoleforlig 2015 forslås det, at det nuværende Klub Tempeltræet på adressen Bülowsvej 14A, der i dag er klub for børn fra Skolen ved Bülowsvej, fremover bliver klub for Skolen på Grundtvigsvej. Mens bygningen på Thorvaldsensvej 26, som Frederiksberg Kommune ejer, foreslås ombygget til en ny, stor klubbygning til børnene fra Skolen ved Bülowsvej. Der foreslås 2 scenarier for omdannelse af Thorvaldsensvej 26 til klub. I nedenstående er scenarie 2b beskrevet. Scenarie 2b for omdannelse af Thorvaldsenvej 26 til klub (tilbygning og renovering) Den eksisterende villa renoveres, ombygges og udvides med ny tilbygning, således at den sambygges med indskolingsbygningen ved siden af på Thorvaldsensvej 24. Der vil være mulighed for at etablere adgang til trapperum i skolebygningen og dermed adgang til skolens multisal. Tilbygningen vil forventet medføre synlige indgreb i den eksisterende villas facade og tag mod Thorvaldsensvej, da der i en evt. mellembygning i 2 etager kun kan etableres 50 m2 pr. etage. Det forudsættes således, at der yderligere etableres nyt etageareal på 250 m2 enten ved at etablere en fuld 3 etage eller ved tilbygninger mod gd og/eller vej. Tilbygningen opføres i kvalitet svarende til omgivende bygninger. Udearealer belægninger, inventar, belysning mv.nyanlægges og integreres med nabobygningens forplads, således at det samlede areal for skole og klubben mod Thorvaldsensvej opgraderes. Tid og alternative periodiseringsmuligheder: kvartal 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Projektering Byggeri Fysiske data: Adresse:Thorvaldsensvej 26 Matrikulært areal: Bebygget areal, grundplan: 250 Samlet boligareal:750 Kælder: Areal: Bygningens m2: 750 Eksisterende bygning: 493 m2, 318 m2 stue og 1 sal Ny tilbygning: Ca. 350 m2 2

85 Økonomi: Opførelse af ny tilbygning: 11,0 mio. kr. Ombygning: Ombygning af eksisterende bygning: 8,0 mio. kr. Udearealer: Omlægning af udearealer: 3,5 mio. kr. I alt anlægsomkostning: 22,5 mio. kr Renovering klub Tempeltræet: 2 mio. kr. Renovering og tilbygning: 22,5 mio. kr. Total: 24,5 mio. kr. Mer-finansieringskrav: 8,95 mio. kr. Ibrugtagning medio Indtil da laver skolen klub i egne lokaler. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) U Afledte driftsudgifter, (UU) U Afledte driftsudgifter, (BEU) U Effektivisering, (udvalg) U Øget CO 2 -udledning, ton 4 8 Vejledning til udregning af CO2 - udledning Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter til ejendommen dækker løbende udgifter til: Udgifterne er beregnet med baggrund i byggebranchens nøgletal, og det forudsættes at niveauet vurderes som på et middel niveau. Der er ikke lavet specifikke vurderinger af den givne bygnings udseende, alder, tilstand eller beliggenhed. Udgifter på Undervisningsudvalget: Indvendig vedligehold og renhold: 31 t. kr. Serviceaftaler ADK: 9 t. kr. Udgift til klubledelse, 1 sværk: 640 t.kr. 3

86 Samlet på Undervisningsudvalget fra 2019 er 680 t. kr. og halv effekt i 2018 dvs. 340 t. kr. Udgifter på Bolig- og Ejendomsudvalget: Forbrugsafgifter (el, vand, varme og gas): 177 t. kr. Rengøring: 367 t. kr. Udvendig vedligehold og tekniske installationer: 72 t. kr. Serviceaftaler (AIA, ABA, VEN, ELE): 41 t.kr. Samlet på Bolig- og Ejendomsudvalget fra 2019 er 657 t. kr. og halv effekt i 2018 dvs. 328 t. kr. 4

87 Projekt nr.: 24 Fagudvalg: UU Funktion: NY: Udearealer Flexarealer/shared space ved Ny Hollænderskolen Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budgetvedtagelse Afledte driftsudgifter, netto 200 Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter

88 Beskrivelse af anlægsprojektet Baggrund og beskrivelse: Ny Hollænderskolen er over en kort række vokset meget. Fra ca. 600 til knap elever. Der er derfor, udover behovet forsaget af skolereformen, behov for mere udeareal til den helt almindelige drift. De forslås derfor, at arealet på Hollændervej, mellem Edisonvej og Amicisvej, indrettes som et fleksareal, hvor der med styrbare pullerter i hver ende kan lukkes helt for trafik i skolens normale åbningstid (fx 9-15). Der skal fortsat være mulighed for parkering i gadens nordside (skråparkering) udenfor skolens åbningstid. Der skal anlægges samme antal P-pladser som der er i dag. Trafikken skal afvikles ensrettet med retning mod Amicisvej. På arealets vestlige ende ved Edisonvej anlægges en fodgængerkrydsning af Hollændervej til erstatning for det eksisterende forgængerfelt på den anden side af Edisonvejkrydset. Dette skal se i sammenhæng med en sikker krydsning for de mindre børn, der skal til institutionen på Hortensiavej. En sådan krydsning kan placeres udfor Teateret Edison, som derved også f en lille forplads (alternativt fastholdes det eksisterende fodgængerfelt). Arealet hvor der er parkering og kørespor anvendes til funktioner der kræver en flade. Fx boldspil og forskellige lege som firkant og hinkeruder som kan påmales asfalt. Da parkeringen placeres mod nord og trafikken ensrettes, kan fortovet (gangarealet) på sydsiden udvides som et permanent areal til mere faste elementer. Der skal ikke være niveauspring mellem kørespor og gangarealer. På det sydlige areal, kan området udfor gymnastiksalen tænkes anvendt som forlængelse af salen. Ud for skolens hovedindgang kan repos/trappe tænkes anderledes ind fx som et skulpturelt opholdselement. Langs Amicisvej placeres mere opholdsorienterede funktioner, fx i mere havepræget område der modsvarer vejens karakter. Der kan evt. indpasses en scene med strømtilslutning i åbningstiden. Der skal efter en optælling, udført af Frederiksberg Kommune, af nuværende antal cykelparkeringer og vurdering af faktisk behov, indpasses et antal pladser i projektet. Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter til udearealet: Udgifter på Bolig- og Ejendomsudvalget: Udvendig vedligehold: kr. fra

89 Projekt nr.: 25 Fagudvalg: UU Funktion: Udvidelse af klub Louis P Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter 500 Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter 1

90 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Etablering af yderligere kapacitet vurderes som værende en forøgelse af livskvaliteten i hverdagen i henhold til Frederiksbergsstrategien. I budgetperioden fra forventes en stigning på i alt 248 børn i klub svarende til en stigning på 9 % i klubprognosen. Samlet stiger efterspørgslen fra 2015 til 2025 med 383 børn. Prognosen dækker dog over forskelle indenfor kommunen der sætter grænser for udnyttelsen af kapaciteten samt at der i spidsbelastningsperioder er brug for yderligere plads. Bygningerne på Lollandsvej 40 (pt. Frederiksberg Ny Skole) overg i 2016 til Skolen på Nyelandsvej, som herefter er planlagt med en stor udvidelse i børnetallet. Disse børn vil fremover skulle bruge klub Louis P, hvorfor der vil være behov for en udvidelse af kapaciteten på klubområdet. Kapaciteten er i forvejen presset, hvorfor en udvidelse er nødvendig. Dette anlægsforslag indg i Frederiksberg Kommunes anlægsplan vedtaget i budget Projektet betyder en udvidelse af klubkapaciteten på ca. 100 børn. Baggrund og beskrivelse: Det stigende børnetal giver et voldsomt pres på kapaciteten også på klubområdet. Det er derfor nødvendigt at udvide kapaciteten. Anlægsforslaget indebærer, at de eksisterende kommunale lokaler på Nyelandsvej 51 (ca. 160 m2), som pt. alene anvendes af en FDF-gruppe (spejdere) ca. 1 aften om ugen, inddrages til også at blive anvendt i dagtimerne til klubaktiviteter og nyindrettes hertil. FDFerne vil fortsat også kunne anvende lokalerne. Tid og alternative periodiseringsmuligheder: kvartal 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Projektering Byggeri Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) U Afledte driftsudgifter, (UU) U Afledte driftsudgifter, (BEU) U Effektivisering, (udvalg) U Øget CO 2 -udledning, ton 1,6 3,2 3,2 3,2 Vejledning til udregning af CO2 - udledning 2

91 Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Udgifter på Undervisningsudvalget: Indvendig vedligehold og renhold: 2 t. kr. Samlet på Undervisningsudvalget fra 2017 er 2 t. kr. og halv effekt i Udgifter på Bolig- og Ejendomsudvalget: Forbrugsafgifter (el, vand, varme og gas): 21 t. kr. Rengøring: 34 t. kr. Udvendig vedligehold og tekniske installationer: 4 t. kr. Samlet på Bolig- og Ejendomsudvalget fra 2017 er 59 t. kr. og halv effekt i

92

93 Projekt nr.: 26 Fagudvalg: UU Funktion: Fuglevangsvej 5 - udvidelse af klubfacilitet - Klub Tempeltræet Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter *Ændringen skyldes en ændret periodisering. Det samlede overslag er uændret i forhold til korrigeret budget

94 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Etablering af yderligere kapacitet vurderes som værende en forøgelse af livskvaliteten i hverdagen i henhold til Frederiksbergsstrategien. I budgetperioden fra forventes en stigning på i alt 248 børn i klub svarende til en stigning på 9 % i klubprognosen. Samlet stiger efterspørgslen fra 2015 til 2025 med 383 børn. Prognosen dækker dog over forskelle indenfor kommunen der sætter grænser for udnyttelsen af kapaciteten samt at der i spidsbelastningsperioder er brug for yderligere plads. Baggrund og beskrivelse: I forbindelse med udbygningen af Skolen ved Bülowsvej som er en udvidelse af skolens kapacitet med ca. 150 børn, opst der et behov for udvidet kapacitet i af den eksisterende Klub Tempeltræet som er beliggende på Bülowsvej 14A. Udvidelsen omhandler opførelse af en nybygning, som bygges mellem to husgavle på Fuglevangsvej 5, Frederiksberg. Nybygningen skal skabe nye rammer for ophold, bevægelse og leg. Nybygningen skal bruges af både Klub Tempeltræet og af Skolen ved Bülowsvej, så der skabes synergi mellem klub og skole. Cafékøkken skal dog kunne aflukkes og er tiltænkt for Klubbens brug alene. Nybygningen skal fungere som en aktivitetsbygning. Bygningen skal være beliggende på Fuglevangsvej nr. 5, matr. nr. 18et, Frederiksberg. Bygningen skal kunne rumme omkring 150 personer. Bygningen skal indeholde et cafekøkken med tilhørende depotplads, garderobe og toiletforhold tiltænkt cafékøkkenets funktion. Udover selve bygningen skal der udføres nogle arbejder i skolegdsområdet med henblik på at skabe rammerne for aktivitet. Der etableres taghave på taget af 1. sal som belægges med en vandabsorberende stenurt et såkaldt sedumtag. Taget over stueplan laves ligeledes som sedumtag, som dog ikke skal anvendes til ophold/brug. På modsat side af Fuglevangsvej 5 skal der etableres et uisoleret affaldsrum med tag og facader på ca. 3 x 15 meter. Den nærmere placering aftales med bygherre. Bygningens bruttoetageareal udgør i alt 210 m2 (opvarmet). Øvrige arealer er som følger: - stueplan 130m2 (opvarmet m2) - 1.sal 80m2 (opvarmet m2) - Taghave 80m2 (sedum tag og delvis gangbro/terrasse) - Tag over stueplan 50m2 (Sedum tag) - Uisoleret affaldsrum 50m2 (Sedum tag) Der skal etableres et cafékøkken med hvide køkkenelementer efter klubbens ønske. Cafékøkkenet skal indeholde en dobbeltvask og cooker -vandhane. Køkkenelementer mv. leveres som bygherreleverance, dog skal totalentreprenøren forestå installationer, tilslutning samt koordinering med leverandør. Køkkenet skal anvendes som anretterkøkken, hvor der kan laves te, kaffe og varmes suppe og lignende. Køkkenets størrelse skal give mulighed for, at børn kan opholde sig i køkkenet af gangen. Køkkenet skal have direkte adgang til en ny terrasse, som skal vende ud mod skolegden. Både cafekøkken og terrasse skal vil være forsynet med borde og stole. Løst inventar er bygherreleverance. Den høje stueetage skal bruges til teater og andre aktiviteter som gymnastik og boldspil. Der er også ønske om en flytbar tribune til brug for tilskuere til boldspil og teater. 1.salen skal bruges til både yoga og rollespil med plads til fægtning. Der skal være ca. 20 m2 depotplads, som skal være flytbare bokse på hjul eller for eksempel skabsmøbler til placering langs væg. Yogarummet skal være fri for møbler og stole mm. Der skal etableres 1 stk. handikaptoilet og 2 unissex toiletter iht. tegningsbilag A-D. Facaderne på det eksisterende skur i skolegden skal udskiftes til ny træbeklædning. Det eksisterende skur suppleres med tværgående vægge og forbedring af indvendig belysning med henblik på at skabe depotplads til legeredskaber. Derudover skal etableres en terrasse op til nybygningen. Udebelysning omkring nybygning, ny terrasse og eksisterende skur skal etableres, og der skal etableres en udvendig vandpost. Fra skolens fysiklokale i bygning C, 4.sal, skal man via en udvendig ligeløbsståltrappe komme ned på aktivitetsbygningens tag over 1. sal og dermed få adgang til taghave med urtehave. IT: Bygningen skal forsynes med trådløst netværk vis fiberforbindelse. Rådgiver skal koordinere med Frederiksberg Kommunes IT-afdeling samt 2

95 Frederiksberg Brandvæsen herom. Der skal leveres en touch skærm, hvor børn og personale kan tjekke ind samt orientere sig om klubbens aktiviteter. Derudover skal der etableres AIA (tyverisikring), ADK (adgangskontrol) og ABA-anlæg. Forsyningsforhold og ventilation: Rådgiver skal undersøge forsyningsforhold, herunder fjernvarme, kloak, afløb og vand. I forhold til ventilation skal kravene hertil koordineres med Frederiksberg Ejendommes driftsafdeling. Myndighedskrav: Der er stillet krav om, at den nye bygning skal udføres som en selvstændig bygning i forhold til naboejendommen. Bygningen opføres som en bærende BS-120 konstruktion, som bygges op mod naboejendommen i nr. 7. Skolens eksisterende røde teglstensgavl skal bestå med de flotte røde mursten og dermed stå i kontrast mellem nyt og gammelt, som man f.eks. ser på Statens Museum for Kunst ved ny tilbygning mod parken. Bygningen tænkes opført i en pladsstøbt (støbt på stedet ) hvid eller lys beton. Facader skal bestå af store dør- og glaspartier, som tilfører de fleksible rum mest muligt dagslys. Brand: Der må max opholde sig 49 pers på 1. sal og max 149 på stueplan. Bæredygtigt byggeri: Bygningen opføres som bæredygtigt byggeri lavenergiklasse Ventilation og energi skal etableres på den mest miljøvenlige og energibesparende måde. Bygningsreglementet BR -10 Bygningerne skal overholde energiramme for Nedrivning, miljø, asbest og bly: Eksisterende murvinger i teglsten, fundamenter, eksisterende stållåge og eksisterende træbygning (eksisterende affaldsrum) skal fjernes og bortskaffes, og der skal i den forbindelse pegnes en miljøhåndtering, hvilket skal fremgå af byggeprogrammet. Der er allerede igangsat miljøundersøgelser af udvendige overflader og jord. Myndigheder og undersøgelser: Frederiksberg Ejendomme har kontakten til myndigheder, og der indsendes et byggeandragende den 23. marts Myndighedstegningerne danner grundlag for totalentreprenørens videre hovedprojektering. Myndighedstegninger danner ligeledes grundlag for forestående nabohøring. Arkitektur, ydre geometri, materialer og farver er hermed fastlagt forud for udbuddet til totalentreprenøren. Den videre hovedprojektering og dermed myndighedsbehandling foretages af totalentreprenøren. Der er foretaget landinspektøropmålinger af matriklen samt skolens og naboejendommens gavle. Økonomi: Den anslåede entreprisesum udgør ca. 5 mio. kr. ekskl. moms. Forventet tidsplan, pga. uafklarede skelforhold m.nabo : Indsendelse af byggeandragende 25/ Udbud 14/ Licitation 6/ Kontrakt og opstart 14/ Projektering 15/ Byggeri 16/ Aflevering 27/ Ibrugtagning 1/ Tid og alternative periodiseringsmuligheder: kvartal 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Projektering Byggeri Byggeriet er allerede forsinket i forhold til oprindelig plan, hvorfor kapaciteten allerede er presset. Byggeriet kan ikke udskydes. 3

96 Fysiske data: Adresse:Fuglevangsvej nr. 5 Matrikulært areal: matr. nr. 18et, Frederiksberg. Bebygget areal, grundplan: 130 m2 Samlet boligareal: 210m2 Kælder: ingen Areal: Bygningens m2: 210 Projektets m2: Økonomi: Nybygning: Tilbygning: 6.7 mio. kr. Ombygning: Udearealer: en tilhørende terrasse på 60m2 og et affaldsskur og depot på ca. 50m2 Specifikationer: Bæredygtighed/ energi: Inventar: køkken med depot Udearealer: terrasse og udebelysning Forudsætninger: IT: ja trådløst netværk Tekniske installationer: der udføres et ventilationsanlæg på tag og teknik i stueplan Genhusning/flytning: Miljø: der er foretaget en miljørapport på jord og skure Øvrige: Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) U Afledte driftsudgifter, UU U Afledte driftsudgifter, BEU U Effektivisering, (udvalg) U Øget CO 2 -udledning, ton 1,6 3,3 3,3 3,3 Vejledning til udregning af CO2 - udledning 4

97 Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter til ejendommen dækker løbende udgifter til: Udgifterne er beregnet med baggrund i byggebranchens nøgletal, og det forudsættes at niveauet vurderes som på et middel niveau. Der er ikke lavet specifikke vurderinger af den givne bygnings udseende, alder, tilstand eller beliggenhed. Udgifter på Undervisningsudvalget: Indvendig vedligehold og renhold: 10 t. kr. Serviceaftaler ADK: 2 t. kr. Samlet på Undervisningsudvalget fra 2017 er 12 t. kr. og halv effekt i 2016 dvs. 6 t. kr. Udgifter på Bolig- og Ejendomsudvalget: Forbrugsafgifter (el, vand, varme og gas): 22 t. kr. Rengøring: 52 t. kr. Udvendig vedligehold og tekniske installationer: 27 t. kr. Samlet på Bolig- og Ejendomsudvalget fra 2017 er 101 t. kr. og halv effekt i 2016 dvs. 50 t. kr. 5

98

99 Projekt nr.: 27 Fagudvalg: UU Funktion: Klub Vagtelvej Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter *Ændringen skyldes en ændret periodisering. Det samlede overslag er uændret i forhold til korrigeret budget

100 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Etablering af yderligere kapacitet vurderes som værende en forøgelse af livskvaliteten i hverdagen i henhold til Frederiksbergsstrategien. I budgetperioden fra forventes en stigning på i alt 248 børn i klub svarende til en stigning på 9 % i klubprognosen. Samlet stiger efterspørgslen fra 2015 til 2025 med 383 børn. Prognosen dækker dog over forskelle indenfor kommunen der sætter grænser for udnyttelsen af kapaciteten samt at der i spidsbelastningsperioder er brug for yderligere plads. Baggrund og beskrivelse: Klub Jokeren, der er klub for Skolen på Duevej har i dag til huse i lokaler på Mariendalsvej. Frederiksberg Kommune ejer ikke bygningen, og da ejeren af bygningen påtænker at sælge, så er kommunens aftale om klubdrift opsagt. Frederiksberg Kommune købte i 2013 ejendommen på Vagtelvej 58 med henblik på at ombygge og renovere bygningen til at kunne rumme en ny daginstitution. Men pga. en lavere vækst i børnetallet på 0-6 s området end forventet, er den påtænkte kapacitet ikke nødvendig, og det blev derfor med Budget 2015 vedtaget, at benytte ejendommen på Vagtelvej til klubbygning. Ejendommens placering er meget velegnet i forhold til at fungere som klub for børnene fra Skolen på Duevej. Ejendommen er opført i Grunden udgør m2, hvoraf 545 m2 er bebygget. Bygningen er i mursten og med bærende betondæk i henholdsvis 1 og 2 etager, fordelt på 918 etagem2 på stue- og 1. sal. Derudover er der 332 m2 kælder. Udearealerne udgør m2. Der foretages en ombygning af eksisterende bygning til en ny klub omfattende grupperum, fællesrum, aktivitetsrum, garderober, toiletter, kontor- og personalefaciliteter mv. Eksisterende kantine i kælderen forudsættes bibeholdt uden væsentlige ændringer. Der skal etableres FK-net til bygningen. Desuden skal der foretages ombygning i forhold til ventilation, tekniske installationer, brand og akustik. Der skal udarbejdes lokalplansforslag for matriklen da området i kommuneplanen er udlagt til boligbebyggelse. Lokalplanarbejdet forventes at tage 1. Da det forudsættes at der kun foretages ombygning samt etablering af nogle enkelte depot- og renovationsskure på udearealet, skal der ikke udarbejdes et dispositions- og projektforslag som grundlag for lokalforslaget. Lokalplansarbejdet kan derfor påbegyndes i november 2014 og afsluttes i november Tid og alternative periodiseringsmuligheder: Såfremt byggeriet skal igangsættes hurtigst muligt efter kommunens overtagelse af bygningen februar 2016, skal der sideløbende med lokalplansprocessen foregå projekteringsarbejde. Udarbejdelse af byggeprogram kan igangsætte i 2015 med henblik på annoncering af rådgivningsydelsen og udvælgelse af totalrådgivningsydelsen efter prækvalifikation. Ombygningen forventes at blive påbegyndt august 2016, med ibrugtagning marts kvartal 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Projektering Byggeri 2

101 Fysiske data: Adresse: Klub Vagtelvej 58 Matrikulært areal: 1813 m2 Matrikelnr.: 5 an Bebygget areal, grundplan: Samlet boligareal: Kælder m 2 : 332 Areal: Bygningens m2: 918 Projektets m2: 1250 Økonomi: Samlet byggeudgift er anslået til kr. 16,0 mio. fordelt på følgende poster: Ombygning: 14,0 mio. Udearealer: 1,5 mio. Inventar: 0,5 kr. Specifikationer: Bæredygtighed/ energi: Inventar: Der er ikke medregnet løst inventar. Det forudsættes at inventar medbringes fra eksisterende klub Jokeren. Flytteudgifter er ikke medregnet i anlægssummen. Udgifter til flytning, nyt inventar eller supplerende inventar forudsættes ansøgt som engangsbeløb ved BUO. Udearealer: Udearealerne omfatter legeplads, bil- og cykelparkering, renovations- og depotkure. Forudsætninger: IT: Der skal fremføres Frederiksberg-net til bygningen og der indarbejdes it-bestykning i bygningen i h.t. gældende Frederiksberg standarder. Tekniske installationer: Der indarbejdes fulddækkende automatisk brandalarmanlæg (ABA), adgangskontrolanlæg (ADK), automatisk indbrudsalarm (AIA) samt central tilstandskontrol og styring (CTS) i henhold til Frederiksbergs standarder og gældende lovgivning. Genhusning/flytning: Klubben flytter ind n byggeriet er færdigt. Miljø: I forslaget er der taget højde for jordforurening i forureningsklasse 1. Der er ikke lavet undersøgelse eller vurdering af om bygningen eller grundarealet indeholder andre miljøskadelige stoffer, eksempelvis PCB eller asbest. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) U Afledte driftsudgifter, (UU) U Afledte driftsudgifter, (BEU) U Effektivisering, (udvalg) U Øget CO 2 -udledning, ton 19,3 25,8 25,8 3

102 Vejledning til udregning af CO2 - udledning Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter til ejendommen dækker løbende udgifter til: Udgifter på Undervisningsudvalget: Indvendig vedligehold og renhold: 79 t. kr. fratrukket vedligeholdelsesbudget til Klub Jokeren på 26 t.kr. = 53 t.kr. Serviceaftaler ADK: 13 t. kr. Hertil kommer etableringsudgifter i 2017 på skønnet kr. Samlet på Undervisningsudvalget fra 2018 er 66 t. kr. og 3/4 effekt i 2017, i alt 549 t.kr. i 2017 inkl. engangsudgifter Udgifter på Bolig- og Ejendomsudvalget: Forbrugsafgifter (el, vand, varme og gas): 159 t. kr. fratrukket budgetterede forbrugsudgifter under Klub Jokeren på 43 t.kr. = 116 t.kr. Rengøring: 312 t. kr. fratrukket rengøringsbudget under Klub Jokeren på 177 t.kr. = 135 t.kr. Udvendig vedligehold og tekniske installationer: 174 t. kr. fratrukket budgetterede udgifter under Klub Jokeren på 10 t.kr.. = 164 t.kr. Besparelse i lig husleje på Klub Jokerens nuværende adresse på Mariendalsvej: -997 t.kr. Samlet på Bolig- og Ejendomsudvalget fra 2018 er -582 t. kr. og 3/4 effekt i

103 Projekt nr.: 28 Fagudvalg: SOU, MAG Funktion: Flere Modernisering af plejeboliger Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Heraf udgifter til projektudarbejdelse Grundkapitalindskud (langfristede tilgodehavender) Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Deponering Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet x Klimabyen b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen Projektet indg i B2015 med følgende beløb

104 Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter Beskrivelse af anlægsprojektet Skemaet på forsiden dækker over udgifter og indtægter vedrørende alle moderniseringsplanens delprojekter, dog er ikke inkluderet grundkøb og salgsindtægter vedr. FB klubhus mm. I bilag 1 fremg moderniseringsplanens samlede økonomi fordelt på delprojekter og i bilag 2 er finansieringsreglerne for byggerierne beskrevet. For en detaljeret beskrivelse af projektet henvises til den gældende Masterplan for modernisering af plejehjem, senest revideret på SOU d. 08/ Generelt I forbindelse med budgettet for 2005 vedtog Kommunalbestyrelsen at modernisere kommunens plejehjem, herunder at opføre 100 helt nye plejeboliger. Såvel opførelsen af de nye plejeboliger som ombygningen af de eksisterende forudsættes gennemført efter lov om almene boliger, og kan således gennemføres på særligt gunstige vilk. Bl.a. er der automatisk låneadgang til finansiering af boligdelen, som efterfølgende afdrages dels af beboerne via deres husleje og dels af en (dog forholdsvis lille) ydelsesstøtte fra staten (jf. bilag 2). Projekteringen af plejehjemsmoderniseringen startede i 2005 (jf. KB 33, 21. februar 2005, og MAG 156, 2. maj 2005), og på den baggrund blev det besluttet at bygge nye plejeboliger, som i første omgang skulle udgøre midlertidige boliger for beboere på de plejehjem, som moderniseres (ombygges), og derefter fungere som almindelige plejeboliger. De første 50 nye boliger er opført på Flintholm og ibrugtaget i september Kommunen har herefter opført yderligere 55 nye boliger i Nimbusparken. Disse blev taget i brug som midlertidige boliger i april Herudover er 60 pladser på Borgmester Fischers Vej blevet opført pr. marts Plejehjemmet Lotte bruger 20 pladser, mens de resterende 40 boliger benyttes som bufferkapacitet for Akaciegden indtil ombygningen færdiggøres. Herefter er det planen, at beboere fra Sophie Amalie Gden flyttes hertil i forbindelse med institutionens forestående lukning. De resterende delprojekter anvender således kun de 55 pladser i Nimbusparken som bufferboliger. Plejehjemsmoderniseringen forventes fuldført med Kong Frederik IX s Hjems ibrugtagning i september 2027, hvorefter Nimbus også åbner som almindelige plejeboliger. Efterspørgsel og kapacitet Senest er forelagt sag for Sundheds- og Omsorgsudvalget den 18. august 2014 (sag nr. 79) og Kommunalbestyrelsen den 8. september 2014 (sag nr. 232). Udfordringen var på det tidspunkt, at det kunne forudses, at den lovbestemte plejeboliggaranti (for borgere uden specifikke boligønsker hvor ventetiden højst må være to måneder) i og igen efter 2020 ville komme under pres. Derfor blev der med sagen vedtaget en etapedeling af Ingeborggdens modernisering og masterplanen blev konsekvensrettet i overensstemmelse med beslutningen. Forud blev sagen behandlet i forligskredsen den 18. juni I budget 2015 blev disse beslutninger bekræftet, og der blev formuleret en politisk målsætning om at etablere en samlet kapacitet, som for alle borgere indebærer en to måneders ventetidsgaranti i løbet af 2

105 den kommende periode Konkret betød beslutningen også, at Ingeborggden moderniseres i 2 etaper og til en ny samlet kapacitet på 200 pladser (seneste forudsætning var 130 pladser). Målet var, som nævnt, at afhjælpe presset på ventetiden ved bl.a. at kompensere for den opståede reduktion i den planlagte plejeboligkapacitet ved moderniseringen. Samtidig kunne der etableres flere boliger på Ingeborggden til trinvis ibrugtagning. Efterspørgslen efter plejeboliger viser jf. plejeboligprognose 2015 fremlagt i Sundheds- og Omsorgsudvalget d. 8. juni 2015 en stadig tiltagende stigning i behovet for plejeboliger i takt med at der kommer flere ældre. Den seneste befolkningsprognose samt ændringen af metode til estimering af behovet for plejeboliger ændrer ikke grundlæggende ved sidste s vurderinger. Antallet af ige ventes at stige jævnt i hele den periode som befolkningsprognosen afdækker, dvs. til og med Antallet af 85+-ige ventes at falde svagt indtil 2020, hvorefter der forventes stigninger resten af prognoseperioden. Samlet betyder befolkningsprognosen som hidtil en stigende efterspørgsel efter plejeboliger i hele perioden frem til Ændringen i den faktiske kapacitet siden vedtagelsen i Kommunalbestyrelsen den 8. september viser, at kapaciteten i 2019 og 2020 er lavere. Således kan den nuværende ventetid med den nuværende kapacitet ikke opretholdes i perioderne Forvaltningen har derfor udarbejdet to forslag til scenarier, som vil kunne sikre, at den nuværende ventetid opretholdes i denne periode også. De to scenarier adskiller sig fra hinanden ved i hvor stort et omfang det samtidigt i løbet af perioden er muligt at kunne tilnærme sig budgetaftalens ambition om to måneders ventetidsgaranti for alle borgere i løbet af den kommende periode og hvilke budgetmæssige konsekvenser det måtte have. Scenarierne bygger på følgende omstændigheder: 1) Det var oprindeligt planen, at nogle af beboerne fra Ingeborggden skulle flytte til bufferpladser på Plejehjemmet Lotte i Som følge af, at processen omkring Ingeborggden er rykket 5 måneder st disse pladser imidlertid ledige. Pladserne bliver ledige, n beboerne fra Akaciegden efter planen flytter ind i det nybyggede Akaciegden. 2) Som det fremg af sag 232 fremlagt for Kommunalbestyrelsen den 8. september 2014, planlægges Sophie Amalie Gdens plejeafdeling nedlagt, så snart det er muligt i forhold til den samlede kapacitet. Sophie Amalie Gden er det mest utidssvarende plejehjem i Frederiksberg Kommune. Foreløbigt er der aftalt en brug frem mod ultimo 2017, men i scenarie 1 nedenfor forlænges dette til ca. ultimo I scenarie 1 anvendes kun Nimbus som buffer til Ingeborggden. Det har følgende afledte konsekvenser: 1. Ingeborggden fastholder en kapacitet på 100 boliger i de gamle bygninger og anvender Nimbus. Dette betyder at kapaciteten holdes nogenlunde konstant gennem moderniseringen. 2. Der er ikke plads til at Sophie Amalie gden kan rykke i buffer sammen med Ingeborggden. 3. OK-huset Lotte ibrugtages som alm. plejehjem n Akaciegden st færdigt. 40 pladser fyldes med optag fra ventelisten. Scenarie 2 I scenarie 2 gælder samme forudsætninger som i scenarie 1, dog flytter Sophie Amalie Gden til Lotte så snart Akaciegden st færdig, og der optages således ikke fra ventelisten på OK-Huset Lotte. Den samlede kapacitet i scenarie 2 er derfor lavere end i scenarie 1. Begge scenarier løser således de kortsigtede udfordringer ift. at kunne fastholde nuværende ventetid for borgere der ikke søger et specifikt plejecenter. Der er dog ikke grundlag for at realisere den målsatte ambition om plejeboliggaranti på 2 måneder for alle ventende. Begge scenarier er en ændring i bevillingsrammerne ift. budget Med Magistratens 3

106 behandling af budget i 1. finansielle orientering 2016 er indarbejdet en afledt drift svarende til scenarie 2. Den yderligere kapacitet, som skabes med scenarie 1, skønnes at betyde en afledt driftsudgift på ml mio. kr. ligt frem til 2019/2020 i overensstemmelse med budgetmodellen på området og n der modregnes effekten af den hjemmehjælp mv. der bortfalder ved mindskelse af antal borgere på venteliste. På denne baggrund er der taget udgangspunkt i scenarie 2 som det planlægningsmæssige og budgetmæssige grundlag. Scenarie 1 (som forudsætter en brug af plejecentret på Sofie Amalie Gden ca. tre længere end p.t. indregnet) vil alt andet lige sikre en større tilnærmelse til en generel plejeboliggaranti indenfor 2 måneder, jv. budgetforliget. Realisering af dette scenarie forudsætter i givet fald en bevillingsændring ift. afledt drift, jv. budgetmodellen. Fra og frem vil også den lovbestemte plejeboliggaranti komme under pres. Dertil kommer realiseringen af målsætningen om 2 måneders garanti for alle ventende, jf. ovenfor. Der er tidligere bl.a. peget på etablering af nyt plejecenter med minimum 75 pladser, som løsning på udfordringen fra Det er således aftalt, jv. seneste sag, at scenariet med at bygge et helt nyt plejecenter med ibrugtagning medio 2021 vil blive afdækket nærmere de kommende, og vil indgå i de efterfølgende processer vedr. opdateringer af masterplanen. Dette arbejde påg, og skal senest være løst med budget 2018, hvis det nye plejecenter skal kunne tages i anvendelse rettidigt. Dette sikrer også, at ambitionen om at bevæge sig mod en generel to måneders ventetidsgaranti kan fastholdes. På den baggrund besluttede Sundheds- og Omsorgsudvalget en ny drøftelse i forligskredsen bag masterplanen for plejeboligmodernisering forud for budgetprocessen med fokus på de kort- og langsigtede målsætninger ift. plejeboliggaranti. De konkrete moderniseringsprojekter. Hvert moderniseringsprojekt strækker sig over ca. 4 inkl. planlægningsfase. Dertil kommer den indledende afklaring, analyser mv. som typisk starter 1-2 før der træffes beslutning ift. det enkelte projekt. Selve byggeperioden forventes at strække sig over ca. 23 måneder. Moderniseringen af de eksisterende plejehjemspladser betyder, at boligerne som minimum vil leve op til almenboliglovens definition af tidssvarende boliger. Konkrete afvigelser ift. dette (fx omkring boligstørrelse) fremlægges i givet fald til selvstændig politisk beslutning). Moderniseringen medfører derfor, at der bliver større og færre boliger på de eksisterende plejehjem, men med opførelsen af nye plejeboliger fastholdes kapaciteten. 4

107 Økonomi Budgettet for plejehjemsmoderniseringen i overslagsene i det vedtagede budget 2015 fremg af følgende oversigt: Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter* ** Heraf udgifter til projektudarbejdelse Grundkapital-indskud (langfristede tilgodehavender) Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Deponering * Anlægsudgifter dækker over boligdel, servicedel og projektledelse ** dækker over servicearealtilskud og grundsalg Forskellen mellem overslagsene i budget 2015 og budgetforslag 2016 fremg af nedenstående tabel. Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter* ** Heraf udgifter til projektudarbejdelse Grundkapital-indskud (langfristede tilgodehavender) Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse -797 Deponering * Anlægsudgifter dækker over boligdel, servicedel og projektledelse ** dækker over servicearealtilskud og grundsalg += merudgift/mindreindtægt i budgetforslaget i forhold til overslagsene i vedtaget budget

108 Årsagen til ovenstående ændringer er et samspil af en række forskellige faktorer. En forøgelse af det maksimale beløb for støtteberettiget anskaffelsessum pr. etagemeter fra kr. til kr. har generelt hævet udgiftsniveauet for boligdelen til de moderniseringsprojekter, der finder sted efter 2015, da boligdelens anskaffelsessum budgetlægges ud fra maksimumbeløbet pga. høje grund- og ejendomspriser på Frederiksberg. Anskaffelsessum pr. etagemeter serviceareal er forhøjet svarende til den gennemsnitlige pris- og lønfremskrivning. Ombygningen af Søster Sophies Minde er blevet udskudt i ca. 1 som konsekvens af den samlede helhedsplan for Diakonissestiftelsen. Dette har ingen betydning for moderniseringsplanens anlægsudgifter men deponeringsudgiften vil først komme senere. Som følge af sag om det videre arbejde omkring udvikling af området omkring Ingeborggden (KB 14/314) opføres KBs klubhus i forbindelse med ombygningen af plejehjemmet. Se skema 1 og 2 Jf. sag 63 på SOU foreslås rækkefølgen på delprojekterne ændret, således at Betaniahjemmet ombygges efter Ingeborggden, mens Kong Frederik IX s hjem ombygges sidst. Den tilknyttede anlægsøkonomi tilpasses hertil. Anlægsudgifter til bolig og servicearealer Anlægsudgifterne opdeles i udgifter til boligarealer og servicearealer. Grundkøbesummen skal indgå i anskaffelssummen til begge, bl.a. af hensyn til reglerne om låntagning mv. I de tilfælde, hvor kommunen selv ejer grunden foretages et teknisk salg fra Magistraten til Sundheds- og Omsorgsudvalget. Anlægsudgifterne for de enkelte plejehjem som ombygger adskiller sig i forhold til om det er kommunalt ejet eller selvejende/privat plejehjem. For de kommunalt ejede plejehjem vil anlægsudgifterne til boligdelen bestå af opførelsesudgifter (projektering, håndværkere mv.) samt grundkøb (eller teknisk køb af grund, hvis opførelsen sker på en kommunalt ejet grund). For de selvejende/private plejehjem afholder plejehjemmet selv anlægsudgiften, men kommunen er forpligtet til at indskyde 10 pct. af anskaffelsessummen til Landsbyggefonden (Grundkapitalindskud), som herefter udbetaler pengene til den selvejende institution. Der er således ikke budgetteret med anlægsudgifter til disse projekter, men i stedet med et langfristet tilgodehavende. Kommunen afholder dog anlægsudgiften for det selvejende plejehjem Kong Frederik den IX s hjem, idet kommunen ejer grunden og bygningen, og derfor er bygherre på anlægget. Servicedelen er ikke omfattet af samme finansieringsregler som boligdelen, hvilket betyder, at der ikke er automatisk låneadgang til disse udgifter. Med budget 2013 blev det besluttet, at kommunen skal afsøge mulighederne for selv at finansiere ombygningen af servicearealerne på de selvejende plejehjem mod at eje en andel af servicearealerne svarende til værdien af ombygningen, mhbp at kunne hjemtage momsrefusion og servicearealtilskud. Det er dog stadig forudsat at Diakonissestiftelsen finansierer ombygningen af Søster Sophies Minde, hvorfor kommunen er forpligtiget til at deponere et beløb svarende til byggeriets anskaffelsessum. Servicearealtilskuddet tilfalder som normalt bygherren, hvilket i dette tilfælde er den selvejende institution. Anlægsudgifter til boligarealer Jf. bilag 2 best kommunens udgifter til boligarealet af grundkapitalindskuddet, n det er en selvejende institution der moderniseres, og af anskaffelsessummen (grundkøbesum og håndværkerudgifter mv.) n det er et kommunalt ejet plejehjem, der skal moderniseres. Byggeriet finansieres hovedsagligt af låneprovenu fra realkreditlån. Forudsætningerne for skønnet over projektets anlægsudgifter er baseret på den projektudførelse, som beskrives i Masterplanen. Derudover er følgende forudsat: Realisering af friværdi på Kong Frederik IX s Hjem, da kommunen ikke skal købe grunden. Grundkøbesummen indg i byggeriets anskaffelsessum, hvortil kommunen kan optage realkreditlån. Låneprovenuet vil derfor 6

109 overstige kommunens udgifter til håndværkerudgifter mv. Realkreditlån i forbindelse med byggeriet på Kong Frederik kan først optages, n byggesagen er endelig afsluttet, hvilket generelt forventes at være et efter selve byggeriet afsluttes. Byggeomkostningerne finansieres i byggeperioden af en byggekredit. Renterne af byggekreditten indg i byggeriets anskaffelsessum, som der optages realkreditlån på. Kommunen indbetaler grundkapitalindskud for alle de selvejende institutioner, på nær Kong Frederik IX s Hjem, hvor kommunen selv er bygherre. Indskuddet foretages i første bygge. Det er antaget, at beboerindskud vil udgøre 2 pct. af finansieringen igennem hele projektperioden. Anlægsudgifterne for boligdelen i den samlede moderniseringsplan kan opstilles på følgende måde: I mio. kr. - Efterflg I alt Bruttoanlægs-udgifter, S&O 411,0 0,0 40,5 9,4 0,0 111,0 572,0 Bruttoanlægs-indtægter, Mag -62,0 0,0 0,0 0,0 0,0-12,9-74,9 Lånoptagelse 1-344,6 0,0 0,0 0,0 0,0-82,5-427,1 Nettoanlægs-udgifter 4,4 0,0 40,5 9,4 0,0 15,6 70,0 Langfristede tilgodehavender 27,3 0,0 40,5 9,4 0,0 17,3 94,6 Afledte driftsudgifter 2,7 2,1 0,6 0,0 0,6 7,9 13,7 Anlægsudgifter til servicearealer I skønnet for anlægsudgifterne til servicearealerne er det forudsat: At kommunen afholder udgifter forbundet med ombygningen af servicearealer på de selvejende plejehjem, samt dele af Akaciegdens og Ingeborggdens servicearealer. Søster Sophies Minde ombygger selv servicearealer i forbindelse med ombygningen. Kommunen deponerer i forbindelse hermed en sum svarende til byggeriets anskaffelsessum. Akaciegden og Ingeborggden nybygger servicearealer svarende til ca kr. pr. m2. Begge institutioner indskyder selv indtægten fra grundsalget mens kommunen finansierer resten af udgifterne på hhv. 20,3 mio. kr. og 39,1 mio. kr. Ombygningen af servicearealer på Søster Sophies Minde, Søndervang, Kong Frederik IX og Betaniahjemmet kan udføres indenfor en ramme af kr. pr. m2 etagebyggeri, inkl. moms. Anlægsudgifterne for servicearealerne i den samlede moderniseringsplan kan opstilles på følgende måde: I mio. kr. - Efterflg I alt Bruttoanlægsudgifter, S&O 143,4 2,6 2,8 16,1 16,1 70,6 251,7 Bruttoanlægsudgifter, Mag 4,5 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 4,5 Bruttoanlægsindtægt er, Mag 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Servicearealtilskud -11,8 0,0-3,8 0,0 0,0-14,5-30,1 Nettoanlægsudgifter 136,1 2,6-1,0 16,1 16,1 56,1 226,1 Deponering 0,0 0,0 0,0 1,5 3,5 2,5 7,5 Afledte driftsudgifter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1 Lånet incl. renter afdrages gennem beboernes husleje og er således udgiftsneutralt for kommunen, se evt. bilag 2 om finansieringsregler. 7

110 Afledte driftsudgifter Udover moderniseringsprojektets anlægsudgifter best projektets økonomiske konsekvenser af moderniseringens afledte driftsudgifter. Der vil være engangsudgifter til flytning og hovedrengøring i forbindelse flytning til og fra bufferinstitution. Der er afsat 550t kr. til hver flytning og 1 mio. kr. til istandsættelse og rengøring af bufferinstitutionerne hver gang et plejehjem fraflytter dem for at vende tilbage til de moderniserede faciliteter. Derudover vil projektet generere afledte mer- og mindreudgifter, fordi moderniseringen af plejehjemmene medfører ændringer i arealer og antal boliger og dermed de nøgletal, som plejehjemmenes driftsbudgetter beregnes på baggrund af. Der er således indarbejdet 0,6 mio. kr. til afledte driftsudgifter vedr. forsyning (vand, varme og el), rengøring, almindeligt planlagt og akut vedligehold samt serviceaftaler på tekniske anlæg på det givne bygningsareal for så vidt ang Kastanjehaven og Borgmester Fischers Vej. Udgiften er beregnet på baggrund af projektets udvidelse. Samtidig vil huslejebetalingen, og den boligstøtte beboerne er berettiget til, ændre sig, fordi de moderniserede plejeboliger drives efter almenboligloven. Herudover vil huslejen kommunen betaler for de selvejendes servicearealer samt de afledte driftsudgifter for de servicearealer kommunen ejer stige som følge af moderniseringen. Disse afledte udgifter vil blive indarbejdet i budgettet løbende gennem projektperioden. Projektledelse Moderniseringsprojektet er med tiden vokset i omfang og omfatter nu ombygningen af i alt 11 plejehjem. Af hensyn til sammenhængen i dette omfattende projekt er der afsat 1,6 mio. kr. ligt i moderniseringsprojektets levetid. I den resterende tid af planen for modernisering af plejeboliger er er der behov for projektledelse ift. til moderniseringer vedr. plejecenter i følgende tidsrum: Akaciegden: til og med Ingeborgden: Betaniahjemmet: Søndervang: Kong Frederik IX: Dertil kommer opgaver i tilknytning til de øvrige lokationer og plejecentre der på forskellig vis fungerer som bufferinstitutioner ift. realiseringen af den samlede masterplan. Projektledelsen skal sikre: planlægning og forberedelse ift. den samlede moderniseringsplan, buffer-behov mv. flytning af plejehjemmenes beboere i byggeprocessen med størst mulig tryghed og mindst mulig gene indretning af plejehjemmene, så de passer ind i kommunens samlede politik og prioriteringer for ældrepleje bidrage til udvikling af kommunens politik for ældrepleje, blandt andet med hensyn til kosttilbud til ældre og målretning af tilbud til specifikke ældregrupper, herunder borger- og brugerinddragelse håndtere et stigende fokus på anvendelse af ny teknologi ifm. indretning mm. udarbejde og gennemføre kommunikationsplan målrettet beboere og pørende ift. det enkelte plejecenters modernisering Udgiften dækker lønomkostninger og overhead til projektleder/-konsulent, midler til indkøb af konsulentbistand fra FK- Ejendom og eventuelt eksterne parter i det omfang, at disse udgifter ikke konkret er knyttet til et enkelt af anlægsprojekterne. Den normale projektering og byggeledelse fra FE finansieres således af midler afsat i de enkelte byggeprojekt. Derudover er der udgifter i forbindelse med planlægningen af moderniseringen af de privat/selvejende plejehjem, hvor der ikke er afsat penge til projektkoordinering. Da anlægsudgiften til projektledelsen ikke er knyttet til et konkret byggeprojekt, kan udgiften ikke lånefinansieres. Anlægsudgifter fordelt på det enkelte plejehjem 8

111 En samlet oversigt over anlægsudgifter og anlægsindtægter i projektperioden for de enkelte plejehjem er sammenfattet i nedenstående skema. Derefter følger en kort beskrivelse af hvert plejehjem. Der er kun medtaget en beskrivelse af de projekter, der påbegyndes i 2016 eller senere. 9

112

113 10 ANLÆGSFORSLAG I mio. kr I alt Flintholm Boligareal U Mag I Serviceareal U Servicearealtilskud I Lånoptagelse DAMC Boligareal U Mag I Serviceareal U Servicearealtilskud I Lånoptagelse Nimbus Boligareal U Serviceareal U Mag U Servicearealtilskud I Lånoptagelse Kastanjehaven Boligareal U Mag I Serviceareal U Servicearealtilskud I Lånoptagelse Borgmester Fischers Vej Parkeringspladser U Mag (salg af grund) I Serviceareal U Servicearealtilskud I Grundkapitalindskud U Søndervang Grundkapitalindskud U Anlægsudgifter U Servicearealtilskud I

114

115 11 ANLÆGSFORSLAG I mio. kr I alt Søster Sofies Minde Grundkapitalindskud U Deponering U Akaciegden Grundkapitalindskud U Anlægsudgifter U Servicearealtilskud I Betaniahjemmet Grundkapitalindskud U Anlægsudgifter U Servicearealtilskud I Ingeborggden Grundkapitalindskud U Anlægsudgifter U Servicearealtilskud I Mag U Mag I Frederik d. IXs hjem Boligareal U Mag I Serviceareal U Servicearealtilskud I Lånoptagelse (88%) Projektledelse U Modernisering, i alt netto U heraf boligarealudgifter N heraf grundkapitalindskud U heraf servicearealudgifter N heraf projektledelse U heraf lånoptagelse heraf deponering U heraf parkeringskælder U

116

117 Søster Sofies Minde Da Søster Sophies Minde er et selvejende plejehjem forest de selv ombygningen af boligarealerne. Kommunen er dog forpligtet til at indbetale grundkapitalindskud svarende til 10 pct. af byggeriets anskaffelsessum (grund- og ejendomsværdi og håndværkerudgifterne). Der er således ikke budgetteret med en anlægsudgift til projektet men i stedet med et langfristet tilgodehavende. Projektet forventes at finde sted fra 2017 til Søster Sophies Minde st selv for ombygningen af servicearealerne og vil efter moderniseringen have en kapacitet på 60 plejeboliger. Boligdel For Søster Sofies Minde skønnes moderniseringen af boligdelen at koste i alt 94,1 mio. kr. Kommunens udgift til grundkapitalindskud udgør således 9,4 mio. kr. svarende til 10 pct. af anskaffelsessummen. Servicearealer Det antages, at Søster Sofies Minde selv afholder anlægsudgiften vedrørende moderniseringen af servicearealerne. Kommunen skal dog deponere et beløb svarende til udgifterne i forbindelse med ombygningen af servicearealerne. Det deponeringspligtige beløb skønnes at udgøre ca. 7,5 mio. kr. Da Søster Sophies Minde er bygherre på servicedelen tilfalder servicearealtilskuddet dem. Ingeborggden Da Ingeborggden er et selvejende plejehjem forest de selv ombygningen af boligarealerne. Kommunen er dog forpligtet til at indbetale grundkapitalindskud svarende til 10 pct. af byggeriets anskaffelsessum. Ingeborggden skyder indtægten fra grundsalget ind i servicearealerne, mens kommunen st for den resterende finansiering. Projektet forventes at finde sted fra 2017 til 2021 og Ingeborggden vil efter moderniseringen have en kapacitet på 200 plejeboliger. Ingeborggden bygges i to etaper, hvor der i hver etape holdes 100 boliger i reserve. I forbindelse med udvidelsen af Ingeborggden i budgetaftalen for 2015 er der undersøgt muligheder for en bredere udvikling af det samlede område omkring Ingeborggden, og i forlængelse heraf er det besluttet at købe og modernisere FB s klubhus i forbindelse med plejehjemsbyggeriet. Ingeborggden ombygges fra 2017 til Boligdel For Ingeborggden skønnes moderniseringen af boligdelen at koste i alt 405,4 mio. kr. Kommunens udgift til grundkapitalindskud udgør således 40,5 mio. kr. svarende til 10 pct. af anskaffelsessummen. Servicearealer Frederiksberg Kommunes andel af servicearealerne udgør m2 og koster i alt 54,9 mio. kr. og hjemtager servicearealtilskud på i alt 8 mio. kr. Hertil kommer udgift ved etapedeling og rationalisering på 6,8 mio. kr. Ved at etablere flere parkeringspladser på plan kan undgås at etablere parkeringspladser i konstruktion, hvilket giver en samlet besparelse på 1,9 mio. kr. mens der er yderligere udgifter til udearealer på 5 mio. kr. Til gengæld indhenter kommunen 8 mio. kr. i indtægt ved at sælge areal til Ingeborggden. Se separat forslag nr. 2 FB Klubhus Etableringen af det ny klubhus koster kommunen 12,6 mio. kr. inkl. nedrivning. Hertil kommer en indtægt ved at sælge grunden til Ingeborggden efter nedrivning på 1,3 mio. kr. Se separat skema forslag nr. 1 Afledt drift Der vil være engangsudgifter til flytning og hovedrengøring, som er estimeret til kr. pr. flytning, dvs kr. i 2017, hvor beboerne på Ingeborggden flytter i buffer på Nimbus, kr. i 2019 hvor der omflyttes internt og 12

118 kr. i 2021, hvor beboerne flytter tilbage på det moderniserede Ingeborggden. I forbindelse med fraflytning fra bufferinstitutionen skal denne istandsættes og rengøres. Til dette formål er der afsat 1 mio. kr. til tilbageflytningen i Søndervang Da Søndervang er et selvejende plejehjem forest de selv ombygningen af boligarealerne. Kommunen er dog forpligtet til at lave et grundkapitalindskud svarende til 10 pct. af byggeriets anskaffelsessum (grund- og ejendomsværdi og håndværkerudgifterne). Der er således ikke budgetteret med en anlægsudgift til projektet men i stedet med et langfristet tilgodehavende. Servicearealerne forventes ombygget som kommunalt anlæg med henblik på at hjemtage momsrefusion. Projektet forventes at finde sted fra 2023 til 2025 og Søndervang vil efter moderniseringen have en kapacitet på 51 plejeboliger. Boligdel For Søndervang skønnes moderniseringen af boligdelen at koste i alt 89,0 mio. kr. Kommunens udgift til indskud i landsbyggefonden udgør således 8,9 mio. kr. svarende til 10 pct. af anskaffelsessummen. Servicearealer Det antages, at Frederiksberg Kommune afholder udgifterne til servicedelen på Søndervang med henblik på at hjemtage momsrefusion mod at få en ejerlejlighed i de færdige servicearealer. Den samlede udgift for kommunen forbindelse med moderniseringen af servicedelen skønnes at udgøre i alt ca. 15,9 mio. kr. Kommunen modtager derudover servicearealtilskud på 2,0 mio. kr. Afledt drift Der vil være engangsudgifter til flytning og hovedrengøring, som er estimeret til kr. pr. flytning, dvs kr. i 2023 hvor beboerne på Søndervang flytter i buffer i Nimbusparkens plejeboliger og kr. i 2025, hvor beboerne flytter tilbage på det nye Søndervang. I forbindelse med fraflytning fra bufferinstitutionen skal denne istandsættes og rengøres. Til dette formål er der afsat 1 mio. kr. i Kong Frederik den IX s hjem Kong Frederik den IX s hjem er en selvejende institution, men kommunen ejer bygningen og grunden, og er derfor bygherre på moderniseringen af Kong Frederik den IX s Hjem. Anlægsprojektet omfatter derfor boligarealer inkl. teknisk grundkøb samt serviceareal. Byggeriet forventes påbegyndt i 2025 og fuldendes i Der er afsat budget til projektering af både bolig og servicedel allerede i Kong Frederik vil efter ombygningen have 52 boliger. Boligdel Anskaffelsessummen til boligerne udgør ca. 93,7 mio. kr., inkl. køb af grund. Disse udgifter finansieres ved beboerindskud (2 pct.), realkreditlån (88 pct.) og som grundkapitalindskud (10 pct.). Da lånoptagelsen indfris gennem huslejen udgør den kommunale udgift således ca. 9,4 mio. kr. Serviceareal Som bygherre på Kong Frederik den IX s hjem skal kommunen finansiere anlægsudgifterne til ombygning af servicearealet. Den samlede anskaffelsessum udgør 23,8 mio. kr. Da kommunen dog ejer grunden er den reelle kommunale udgift 12,6 mio. kr. excl. grundkøb og moms. Kommunen modtager derudover servicearealtilskud på kr. pr. bolig, i alt 2,1 mio. kr. 13

119 Afledt drift Der vil være engangsudgifter til flytning og hovedrengøring, som er estimeret til kr. pr. flytning, dvs kr. i 2025 hvor beboerne på Kong Frederik flytter i buffer i Nimbusparkens plejeboliger og kr. i 2027, hvor beboerne flytter tilbage på det nye Kong Frederiks IX s Hjem. I forbindelse med fraflytning fra bufferinstitutionen skal denne istandsættes og rengøres. Til dette formål er der afsat 1 mio. kr. i Betaniahjemmet Da Betaniahjemmet er et selvejende plejehjem forest de selv ombygningen af boligarealerne. Kommunen er dog forpligtet til at lave et grundkapitalindskud svarende til 10 pct. af byggeriets anskaffelsessum (grund- og ejendomsværdi og håndværkerudgifterne). Der er således ikke budgetteret med en anlægsudgift til projektet men i stedet med et langfristet tilgodehavende. Servicearealerne forventes ombygget som kommunalt anlæg mhbp at hjemtage momsrefusion. Byggeriet forventes at finde sted i 2021 til 2023 og Betaniahjemmet fastholder i forbindelse med plejehjemsmoderniseringen sin kapacitet på 60 plejeboliger. Boligdel For Betaniahjemmet skønnes moderniseringen af boligdelen at koste i alt 82,3 mio. kr. Kommunens udgift til grundkapitalindskud udgør således 8,2 mio. kr. svarende til 10 pct. af anskaffelsessummen. Servicearealer Det antages, at Frederiksberg Kommune afholder udgifterne til moderniseringen af servicearealer på Betaniahjemmet med henblik på at hjemtage momsrefusion mod at få en ejerlejlighed i de færdige servicearealer. Den samlede udgift for kommunen forbindelse med moderniseringen af servicedelen skønnes at udgøre i alt ca. 12,6 mio. kr. Kommunen modtager derudover servicearealtilskud på 2,4 mio. kr. Afledt drift Der vil være engangsudgifter til flytning og hovedrengøring, som er estimeret til kr. pr. flytning, dvs kr. i 2022 hvor beboerne på Betaniahjemmet flytter i buffer på Borgmester Fischers Vej og kr. i 2024, hvor beboerne flytter tilbage på det nye Betaniahjemmet. I forbindelse med fraflytning fra bufferinstitutionen skal denne istandsættes og rengøres. Til dette formål er der afsat 1 mio. kr. i Afledt driftsøkonomi vedr. pleje- og omsorgsfunktion. Anlægsforslaget betyder en ændring i den samlede plejeboligkapacitet. Jf. budgetmodellen på området, hvor der gives budget til kendt/planlagt kapacitet betyder det at såfremt forslaget tiltrædes er der behov for at korrigere budgetrammerne. Der er i 1 finansielle orientering indarbejdet en buffer til at håndtere denne udfordring. Den afledte driftskonsekvens fremg af tabellen nedenfor kr, 2016 pl Kapacitet i budget Indarbejdet pulje i 1 FO Samlet Kapacitet i anlægsplan Forskel Afledte driftsudgifter

120 Der er i 1 FO indarbejdet en pulje under magistraten til at håndtere konsekvensen af kapacitetsudvidelsen i den nye moderniseringsplan. Af tabellen ses, at den indarbejdede buffer i alle er højere end det nødvendige budget. Det er således ikke nødvendigt at finde serviceramme til kapacitetsændringerne. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2015 p/l Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Afledte driftsudgifter, (SOU) Øget CO 2 -udledning, Kg 15

121 Forudsætninger Max-beløb Finansiering /06&2008/ Serviceareal 2005 Støtteberettigede Beboerindskud 2% 2% 2% Servicearealtilsk. anskaffelsessum pr. etagemeter: kr 2% pr.bolig kr Støtteberettigede anskaffelsessum pr. etagemeter: kr Grundkapitallån 10% 14% 7% 14% anskaffelsessum pr. etage m kr.fremskrives med 2,2 % 2008 Støtteberettigede anskaffelsessum pr. etagemeter: kr Realkreditlån 88% 84% 91% 84% 2009 Støtteberettigede anskaffelsessum pr. etagemeter: kr kontrol (=0) Støtteberettigede anskaffelsessum pr. etagemeter: kr Grundpris pr. m Skøn - fremskrives ikke 2011 Støtteberettigede anskaffelsessum pr. etagemeter: kr 2012 Støtteberettigede anskaffelsessum pr. etagemeter: kr 2013 Støtteberettigede anskaffelsessum pr. etagemeter: kr 2014 Støtteberettigede anskaffelsessum pr. etagemeter: kr 2015 Støtteberettigede anskaffelsessum pr. etagemeter: kr BILAG 1 Dette projekt skal ikke p/l's da vi anvender ovenstående maxgrænse for beløb OVERSIGT OVER UDGIFTER TIL NYBYGGERI OG OMBYGNING AF PLEJEHJEM, i hele kroner Flintholm Nimbus Dr. Anne Marie C. Kredsens Hus Akaciegden Søster Sofies Minde Søndervang Ingeborggden Betania Kong Fr. IX s Hjem Borgmester Fishersvej SUMMER Eksterudg på 7-8 mio. kr. nedrivning Kommunen Kommunen Selvejende Ejerforhold Kommunen Kommunen Selvejende Selvejende Selvejende Selvejende kommunen OK-Fonden Bygherre Kommunen Kommunen Kommunen Kommunen Institutionen Institutionen Institutionen Institutionen Institutionen kommunen Kommunen Antal boliger før ombygning Antal boliger, sum Antal boliger, 1 rum Antal boliger, 2 rum Ejendomsværdi Grundkøb Ejendomsværdi Ejendomsværdi Ejendomsværdi Ejendomsværdi Ejendomsværdi Ejendomsværdi Ejendomsværdi Grundkøb mio. kr. 65 mio. kr. 51 mio. kr. 79 mio. kr. 34,5 mio. kr. 44 mio. kr. kr./m2 kr./m Boligdel, areal m Serviceareal m I alt, m2 m Kommunens serviceareal Nettoareal boliger, m Ny etage 1166 **) Boligdel Grundkøbesum kr kr Håndværkerudgifter mv kr kr Sum, anskaffelsessum kr Finansiering, boliger: Beboerindskud kr Grundkapitallån kr Realkreditlån kr kr Kommunens betalinger boligdelen kr Grundkapitallån Køb af grund kr Håndværkerudgifter, mv. kr kr I alt kr kr Låneprovenu kr Difference, sum kr Servicearealer Grundkøbesum kr Håndværkerudgifter mv. kr kr Sum, anskaffelsessum kr Kommunens betalinger servicearealer Anskaffelsessum i alt kr Diverse ikke momsbelagte udgifter kr Grundkøbesum kr Håndværkerudgifter mv kr kr Servicearealtilskud kr kr Nettoanlægsudgift kr kommunens deponering kr Diverse udgifter Udgift ved etapedeling, incl. rationalisering etc Merudgift P-pladser Mindreudgift P-pladser Udearealer/Shared space Salg af boldbaner til DSI Ingeborggden KB Klubhus Salg af klubhusgrund til DSI Ingeborggden Nedrivning Køb af klubhus Kompensation Transaktionsudgift Kommunens udgifter Parkeringspladser Boligdel kr kr Servicearealer kr kr Klubhus kr I alt kr kr

122

123 Bilag 2: Finansieringsregler De enkelte delprojekter under plejehjemsmoderniseringen opføres efter lov om almene boliger, og der gælder således forskellige regler for finansieringen af udgifter vedrørende henholdsvis boliger/fællesarealer og servicearealerne, der anvendes til de tilknyttede omsorgsfunktioner Den samlede anskaffelsessum for både boligdel og servicedel best dels af en grundkøbesum (bestående af enten grundværdien eller grund- og ejendomsværdien), håndværkerudgifter samt øvrige byggeomkostninger (herunder projekteringsudgifter og renter på byggekredit). Anskaffelsessummen må ikke overstige et maksimumbeløb pr. kvadratmeter boligbyggeri. Maksimumbeløbet fastsættes af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Fra 2014 er dette beløb kr. pr. m2. Der er automatisk låneadgang til boligdelen (jf. lånebekendtgørelsens 2, stk. 12). Dette betyder, at der kan optages lån svarende til byggeriets anskaffelsessum ekskl. grundkapitalindskuddet uden, at lånet henregnes til kommunens låneramme. Dette gør sig ikke gældende for servicearealer, eventuelle tilknyttede parkeringsanlæg o.l. Boligdel Den samlede anskaffelsessum for boligdelen fastsættes til maksimumprisen pr. kvadratmeter boligbyggeri, som reguleres ligt af ministeriet for by, bolig og landdistrikter. Dette skyldes de høje grund- og ejendomspriser på Frederiksberg. Den samlede anskaffelsessum for boligdelen finansieres gennem et realkreditlån, et grundkapitalindskud og et beboerindskud, fordelt på 84 pct. realkreditlån, 14 pct. grundkapitalindskud og 2 pct. beboerindskud (jf. almenboligloven, 118). I aftale om kommunernes økonomi for 2013 har regeringen og KL dog aftalt at give dispensation til at sænke grundkapitalindskuddet til 10 pct. for almene boligbyggerier i perioden Dette betyder, at finansieringen fordeler sig på følgende måde: 88 pct. Realkreditlån 10 pct. grundkapitalindskud 2 pct. beboerindskud Realkreditlån Til gennemførelse af byggeriet kan kommunen optage et realkreditlån i KommuneKredit. Der er automatisk låneadgang til realkreditlånet, og realkreditlånet afdrages af beboerne (samt ydelsesstøtte fra staten), idet lånets ydelser indregnes i beboernes husleje 1. 1 Det skal her nævnes at beboerne i et vist omfang vil kunne modtage boligydelse som hjælp til betaling af huslejen, dog afhængig af beboerens indkomst, boligens størrelse, huslejens størrelse og til en vis grad af beboerens formue

124 Realkreditlånet er således udgiftsneutralt for kommunen, såfremt anskaffelsessummen ikke overstiger maksbeløbet pr. etagemeter boligbyggeri 2, da lån til anlægsudgifter, der overstiger denne beløbsgrænse, hverken kan indregnes i beboernes husleje eller i ydelsesstøtten. Grundkapitalindskud Kommunen er forpligtiget til at yde et grundkapitalindskud på 10 pct. af anskaffelsessummen til boligdelen, og der er til denne udgift ikke automatisk låneadgang. Hvis det er en ekstern part, der er bygherre på projektet, eksempelvis en selvejende institution, skal kommunen i stedet betale grundkapitalindskuddet til landsbyggefonden ved skema A godkendelsen, som derefter udlåner beløbet til bygherren. Beboerindskud 2 pct. af anskaffelsessummen dækkes af beboerbetaling ved indflytningen i boligerne. Ved fraflytning tilbagebetales indskuddet helt eller delvist. Der gælder dog, at ejeren af plejeboligerne (typisk bygherren) er forpligtet til at dække beboerindskuddet såfremt beboeren er bosat på et plejehjem eller en beskyttet bolig der skal ombygges efter almenboligloven. Det samme gør sig gældende for personer, der visiteres til en plejebolig fra et eksisterende plejehjem eller en beskyttet bolig. I forbindelse med plejehjemsmoderniseringen vil kommunen således i langt de fleste tilfælde være forpligtet til at betale beboerindskuddet. Dette gør sig også gældende hvis bygherren er en selvejende institution, da kommunen er forpligtet til at dække den midlertidig manglende indtægt fra beboerindskud på selvejende institutioner. Kommunen vil dog få udlægget igen i takt med, at beboerne udskiftes, da nyvisiterede der flytter fra egen bolig vil skulle indbetale beboerindskuddet. Det forventes, at andelen af beboere der skal betale beboerindskud i det første efter en plejehjemsmodernisering vil være ca. 60 pct., mens andelen i andet efter moderniseringen vil være ca. 90. pct. Der gælder desuden, at kommunen skal give beboerne mulighed for at låne til betaling af beboerindskuddet såfremt beboerens husstandsindkomst er under en fastsat grænse. Dette betyder således, at kommunen må pegne sandsynlighed for selv at finansiere en del af indskuddene gennem ene. Servicedel Den samlede anskaffelsessum for Servicedelen dækker ligesom for boligdelen over en grundkøbesum (Enten grundværdien eller grund- og ejendomsværdien) og håndværkerudgifter samt øvrige byggeomkostninger (herunder projekteringsudgifter og renter på byggekredit). I modsætning til boligdelen er der ikke automatisk låneadgang i forhold til servicedelen. Det er således bygherren på projektet, der st for den fulde finansiering. Dog yder staten et tilskud til servicearealerne på kr. pr. bolig, såfremt 2 Maksimumbeløbet for støttet boligbyggeri fastsættes ligt af ministeriet for by, bolig og landdistrikter

125 dette ikke overstiger 60% af anskaffelsessummen for servicedelen. Som udgangspunkt vil der blot være tale om en let ombygning af servicearealerne, med henblik på at gøre dem tidssvarende. I forbindelse med ombygninger pegnes således en anskaffelsessum på ca kr. pr. m2. Det kan dog forekomme, at det ikke er muligt at ombygge servicearealerne til den lave pris, hvilket der kan der være forskellige grunde til. I forbindelse med f.eks. Kredsens Hus var bygningen, der huser servicearealerne i meget dlig stand, mens servicearealerne på Akaciegden ikke konstruktionsmæssigt kunne klare at blive opført i den planlagte højde. Hvis der træffes beslutning om at nybygge servicearealerne fastsættes anskaffelsessummen på servicearealerne som maksimumbeløbet pr. etagemeter boligbyggeri, ligesom på boligdelen, dvs fra Hvis kommunen er bygherre på projektet opføres servicearealerne som kommunale anlæg. Der er ikke låneadgang til anskaffelsessummen, så kommunen finansierer selv byggeriets udgifter og afsætter midler på anlægsplanen. Tilsvarende modtager kommunen servicearealtilskuddet som bygherre på projektet. N det er en selvejende institution, der ombygger er der forskellige muligheder i forhold til finansiering. Hvis den selvejende institution selv finansierer ombygningen henregnes udgiften til kommunens låneramme, fordi etableringen af servicearealer på selvejende institutioner kan sidestilles med en kommunal anlægsopgave. Beløbet der henregnes er det højeste af følgende værdier, jf. lånebekendtgørelsens 5, stk. 1-2: Opførelsesomkostningerne/anskaffelsesomkostningerne for de benyttede ejendomme inkl. moms. Værdien af de benyttede ejendomme, lokaler mv. ifølge den senest foretagne offentlige vurdering ved aftalens indgåelse Hvis servicearealerne rives ned og genopføres giver lånebekendtgørelsen mulighed for at trække værdien af den eksisterende driftsaftale, dvs. værdien af de eksisterende servicearealer, fra det deponeringspligtige beløb. Dette forudsætter, at driftsoverenskomsten med det selvejende plejehjem opsiges og indgås på ny indenfor samme regnskabs eller senest 31. marts det efterfølgende. Såfremt der ikke er ledig låneramme skal der deponeres et tilsvarende beløb. Deponerede budgetmidler er bundet i en periode på 10, hvorefter der ligt frigives en femtendedel. Således skal der gå 25 før pengene er disponible igen. N den selvejende institution ombygger og selv finansierer servicearealer er der tale om en værdiforøgelse til den nuværende aftale. Derfor skal kommunen som udgangspunkt deponere svarende til værdiforøgelsen, inkl. moms. Hvis kommunen i stedet er bygherre på projektet og opfører servicearealerne som kommunale anlæg, så kan kommunen opnå

126 momsrefusion på 25% af anskaffelsessummen 3. Som udgangspunkt har direktionen besluttet, at kommunen skal være bygherre på alle servicearealerne, dvs. både kommunale og selvejende plejeboliger, dog med undtagelse af Søster Sophies Minde, der er en del af Diakonissestiftelsen. 3 Grundkøbesummen samt enkelte udgifter forbundet med opførelse af servicearealer er ikke momspligtige, og der kan således ikke hjemtages momsrefusion for disse.

127 Projekt nr.: 29 Fagudvalg: SOU Funktion: Helhedsplan Solbjerg Have, Sundheds- og Omsorgsudvalget Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: I forhold til den generelle vedligeholdelsesstandard af Solbjerg Have vurderer KAB, at det er nødvendigt med en omfattende renovering af bebyggelsen og har derfor udarbejdet en helhedsplan for området. Gennemførelse af helhedsplanen forudsætter støtte fra kommunen som støttemyndighed i form af et kapitaldepot, men kommunen skal ikke deltage med ydelsesstøtte el.lign. Kommunens ejerlejligheder i området ligger som integrerede dele af 1

128 bygningerne, og kommunens deltagelse som ejerlejlighedsejer er derfor nødvendig for gennemførelsen af helhedsplanen. Dette projekt er en del af en helhedsplan for området Solbjerg Have, som vil løfte området generelt, og derved løfte kvaliteten af de bygninger, som Frederiksberg Kommunes borgere benytter, hvilket vil øge borgernes livskvalitet i hverdagen. Evt. vedligehold: En del af den kommunale udgift er til vedligeholdelse af bygninger, og vil derfor forbedre bygningsmassens tilstand. Baggrund og beskrivelse: I forbindelse med at KAB har udarbejdet en helhedsplan for området Solbjerg Have har Frederiksberg Kommune givet positivt tilsagn om involvering i projektet. Helhedsplanen skal bl.a. omfatte betonrenovering, facaderenovering, udskiftning af afløbsinstallationer, brugsvandsinstallationer og muligvis fornyelse af belysning på fællesarealer mv. Som følge af beliggenheden af kommunens bygninger og lokaler, vil det være nødvendigt, at kommunen deltager i helhedsplanen for de renoveringsarbejder, som vedrører facader og fælles installationer, herunder kloakrenoveringer. Gennemførelse af helhedsplanen vil betyde, at kommunen skal betale den andel af renoveringsomkostningerne, som efter fordelingsnøglen pålignes kommunens ejerlejligheder Bebyggelsen Solbjerg Have er opdelt i 5 ejerlejligheder: nr. 1: Den almene boligafdeling Solbjerg Have med 289 familieboliger m2 nr. 2: Beskyttede boliger/sociale tilbud og pensionistboliger, hhv. 34 og 45 lejligheder (bl.a. de tidligere beskyttede boliger på Lauritz Sørensens Vej) m2 nr. 3: Plejeboliger med tilhørende servicearealer og servicebygning (DAMC) m2 nr. 4: Daginstitutioner (Planeten og Børnehuset Solbjerg Have) m2 nr. 5: Almen boligafdeling, Boliger for yngre handicappede (Græsplænen) m2 Ejerlejlighed nr. 2, 3 og 4 ejes af Frederiksberg Kommune. I forbindelse med helhedsplanen har KAB rejst spørgsmålet, om Frederiksberg Kommune vil sælge ejerlejlighed 2, som indeholder beskyttede boliger (omdannes i øjeblikket til socialt botilbud) og pensionistlejligheder. Provenuet fra et salg skal indgå i finansieringen af kommunens andel af renoveringsomkostningerne, og forventes gennemført ultimo Indtægten fra salget er derfor budgetlagt i I løbet af 2015 har det vist sig hensigtsmæssigt, at kommunen kun sælger 2. sal og bevarer ejerskabet af stueetagen i ejerlejlighed nr. 2, idet stueetagen skal anvendes til botilbud efter serviceloven samt serviceareal. Helhedsplanen forventes at blive gennemført fra 2015 til medio 2018, og er således forsinket 1½ i forhold til hvad der oprindeligt var indarbejdet i Budget KAB har planlagt arbejderne således, at en så stor andel som muligt af de kommunale udgifter falder sent i byggeperioden. Den andel af helhedsplanens renoveringsudgifter, som kan henføres til servicearealet på DAMCs, er opgjort til 1,964 mio. kr. (dvs. den kommunale andel af ejerlejlighed 3). Udgifterne er opgjort eksklusiv moms. I alt er den kommunale udgift til renovering af ejerlejlighed 3, 4 og stuen i ejerlejlighed 2 estimeret til 16,858 mio. kr. Kommunen skal derudover afholde udgifter til genhusning/tomgangsleje/differencehusleje mv. i den byggeperiode, hvor der renoveres toilet/badeværelser. Udgiften er afhængig af en række parametre, som endnu ikke er klarlagt, men estimeres foreløbig til 3,1 mio. kr. Udgiften forventes afholdt i 2016/2017 og er fordelt på Solbjerg Have, Socialudvalget (0,5 mio. kr. som vedrører almene plejeboliger) og Solbjerg Have, Sundheds- og Omsorgsudvalget (2,6 mio. kr. som vedrører almene ældreboliger). Areal: 2

129 De tre ejerlejligheder som FK ejer hhv. 2, 3 og 4. (2) Socialt tilbud LSV/Pensionistboliger = m2 heraf beholder kommunen m2 efter salg (3) Børneinstitutioner = m2 (4) DAMC = m2 Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) U Afledte driftsudgifter, (udvalg) U Afledte driftsudgifter, (Sundheds- og Omsorgsudvalg) U Effektivisering, (udvalg) U Øget CO 2 -udledning, Kg Vejledning til udregning af CO2 - udledning Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Der forventes engangsudgifter i form af genhusning (udgifter ved ud- og indflytning samt evt. dækning af difference ved højere lejeudgifter i forhold til den leje, som betales af lejeren på tidspunktet for genhusningen)og tomgang i forhold til ejerlejlighed 2, hvilket er indarbejdet i anlægsudgiften. Det skønnes ikke nødvendigt at genhuse beboere/brugere af ejerlejlighed 3 og 4 (daginstitutioner og plejeboliger). Det afledte driftsudgifter fordeler sig således: SU (Stue-etagen): Genhusning SOU (2. salen): Tomgangsleje og genhusning 45 boliger Differencehusleje Flytning Det forventes ikke at den renovering, som helhedsplanen fordrer, vil ændre de løbende driftsudgifter til renhold, vedligehold mv. 3

130

131 Projekt nr.: 30 Fagudvalg: SOU Funktion: Renovering af boliger på Lauritz Sørensens Vej Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter 1

132 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Projektet understøtter Frederiksbergstrategiens tema om Livskvalitet i hverdagen, hvor fokus bl.a. er at udvikle tilbud til borgere i alle livsfaser, både i forhold til faglighed og bredde og i forhold til de fysiske faciliteter. Da boligerne er i en meget ringe forfatning, er anlægget nødvendigt for, at boligerne kan anvendes igen, n den nuværende beboergruppe fraflytter. Baggrund og beskrivelse: På Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 28. marts 2011 blev forelagt en sag om ændret strategi for anvendelsen af de beskyttede boliger på Lauritz Sørensens Vej Det blev således besluttet, at der skulle arbejdes videre med at etablere sociale botilbud i boligerne. Forslaget har derfor tæt sammenhæng til et tilsvarende forslag på Socialudvalget. Den 22. august 2011 besluttede Socialudvalget hvilke målgrupper, boligerne skulle anvises til. Det blev samtidig besluttet, at målgrupperne flytter ind, n der er ledige boliger nok til at danne et bofællesskab. De beskyttede boliger på Lauritz Sørensens Vej (34 boliger) er generelt i dlig forfatning og kræver renovering, før de kan lejes ud igen. Beboerne er ofte personer, som ikke har kunnet være andre steder på grund af deres særlige adfærd. Det bærer boligerne præg af. Boligerne indg i masterplanen på det specialiserede socialområde med henblik på etablering af bofællesskaber med et rehabiliterende sigte for fortrinsvis unge med social-psykiatriske problemstillinger, primært ADHD eller psykiske handicaps inden for autismespektret og udviklingshæmning. Der vil ske indflytning af borgere fra nuværende botilbud, der er vurderet utidssvarende samt opgavehjemtagning i forhold til unge, der er placeret i botilbud i andre kommuner eller private bosteder. Boligerne er beliggende i boligkomplekset Solbjerg Have. De indg derfor i en større sammenhæng i forhold til Frederiksbergs Forenede Boligselskabs Helhedsplan om istandsættelse af Solbjerg Have, hvor lejlighederne på sigt vil blive omdannet til almene boliger egnet til ældre og handicappede og indgå i en almene boligorganisation. Sag om dette har været forelagt til orientering på Socialudvalgets og Sundheds- og Omsorgsudvalgets møder den Helhedsplanen betyder, at alle boliger i komplekset istandsættes efter samme standarder. Indtil Helhedsplanen iværksættes, har Frederiksberg Kommune dog mulighed for at igangsætte en sparsom og nødvendig istandsættelse, så lejlighederne ikke st tomme, men kan bruges til de sociale målgrupper, som det er tænkt i den Sociale Masterplan. Der er i vedtagelsen af budget besluttet anlæg og afledt drift i forhold til helhedsplanen. Bevillingen vedrører Børne- og Ungeudvalget, Socialudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget. Tid og alternative periodiseringsmuligheder: kvartal 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Projektering Byggeri Fysiske data: Adresse: Matrikulært areal: Bebygget areal, grundplan: Samlet boligareal: Kælder: Areal: Bygningens m2: Projektets m2: 2

133 Økonomi: Nybygning: Tilbygning: Ombygning: Udearealer: Specifikationer: Bæredygtighed/ energi: Inventar: Udearealer: Forudsætninger: IT: Tekniske installationer: Genhusning/flytning: Miljø: Øvrige: Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter til ejendommen dækker løbende udgifter til: Intet afledt drift på Sundheds- og Omsorgsudvalget. Forbrugsafgifter (el, vand, varme og gas): Rengøring: Indvendig vedligehold: Udvendig vedligehold og tekniske installationer: Eventuelle engangsudgifter i forbindelse med anlægget: Effektivisering: 3

134

135 Projekt nr.: 31 Fagudvalg: KFU Funktion: Svømmehal på grunden ved Bernhard Bangs Alle inkl. rutsjebane og projektering af ny hal Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter

136 Beskrivelse af anlægsprojektet Baggrund og beskrivelse: Med beslutningen om at indgå i et partnerskab og skrive kontrakt med Gribskov gruppen om opførelsen af en svømmehal og en gymnastikhal på Bernhard Bangs Alle i et OPP projekt blev størstedelen af det afsatte anlægsbudget til formålet udtaget af anlægsplanen for 2014 og overslagsene. Det resterende budget er hovedsagelig blevet anvendt til honorering af rådgiver- og advokatfirmaer i forbindelse med projektet, herunder omkring indgåelse af en OPP kontrakt. Med budgetvedtagelsen for 2015 blev der, primært på BMO området afsat 12 mio. kr. udvikling af Grøndalsparken, trafiksanering, etablering af parkering m.m. i forbindelse med svømmehalsprojektet. En mindre del af beløbet, 0,7 mio. kr. blev afsat på Kultur- og Fritidsudvalgets område med henblik på den fortsatte rådgivningsopgave i forbindelse med OPP projektet. Heraf de kr. i 2015 og kr. i Budgettet er allerede disponeret. 2

137 Projekt nr.: 32 Fagudvalg: KFU Funktion: Udskiftning af kunstgræs på 3 baner på Jens Jessens Vej Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter

138 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Ifølge Kommuneplan 2013, kommunens kultur- og fritidspolitik og Frederiksbergstrategien spiller Frederiksbergs boldbaner og øvrige idrætsfaciliteter en helt central rolle som led i at sikre byens stadig flere borgere - både børn, unge, voksne og ældre - de bedste rammer for et godt hverdagsliv samt for et aktivt og sundt fritidsliv. Dette forudsætter dels, at Frederiksberg som by har et tilstrækkeligt antal idrætsfaciliteter og dels, at faciliteterne fremst tilstrækkelig aktivitets-indbydende og vedligeholdte samt også overholder krav til standard og sikkerhed. Forslaget om udskiftning af de 3 nedslidte kunstgræstæpper på Jens Jessens Vej skal ses i sammenhæng hermed. Baggrund og beskrivelse: Kunstgræstæppet på de 3 ældste kunstgræsbaner på Jens Jessens Vej er pålagt i Der findes ingen faste vejledninger på holdbarheden af kunstgræstæpper, da dette afhænger af brugsmønster og plejemuligheder, men 10 vurderes umiddelbart til at være den normale, forventede levetid. Disse 3 baner har ifølge Frederiksberg Idræts-Union (FIU) formodentlig det højeste antal brugstimer blandt samtlige kunstgræsbaner i Danmark, og med ventelister i Frederiksbergs fodboldklubber og med tanke på den forventede befolkningsudvikling på Frederiksberg, især blandt fodboldglade børn og unge, vil der alt andet end lige komme et endnu større pres på byens boldbaner fremover. Der er således behov for en løbende vedligeholdelse af byens eksisterende boldbaner af både naturgræs og kunstgræs samt fremadrettet at prioritere en løbende investering i flere fodboldbaner - gerne af kunstgræs. Sliddet af kunstgræsbaner er mindre, og kunstgræsbanerne kan bruges mere intenst hele et rundt. Forslagene om både vedligeholdelse af eksisterende kunstgræsbaner og anlæg af nye kunstgræsbaner er højt prioriteret i FIU. I forbindelse med Budgetaftalen for 2015 blev forvaltningen anmodet om en vedligeholdelsesplan for kunstgræsbaner og udvalgte idrætsanlæg på Frederiksberg, og som kan drøftes i forbindelse med forhandlingerne om Budget Vedligeholdelsesplanen, der er udarbejdet i samarbejde med FIU, omhandler såvel en renovering af eksisterende kunstgræsbaner i form af udskiftning af nedslidte kunstgræstæpper som omdannelse af eksisterende naturgræsbaner til kunstgræs, og som fremover vil danne grundlag for FIU`s anlægsønsker på området. Denne vedligeholdelsesplan for kunstgræsbaner og udvalgte idrætsanlæg på Frederiksberg blev hhv. forelagt og oversendt til budgetdrøftelserne af Kultur- og Fritidsudvalget den 4. maj 2015 og af Magistraten den 1. juni I Budget 2015 blev der med afsæt i et forslag fra FIU afsat 5,5 mio. kr. i 2017 til en tiltrængt renovering/udskiftning af de 3 nedslidte kunstgræstæpper på byens 3 ældste kunstgræsbaner på Jens Jessens Vej til nye kunstgræstæpper. Som det fremg af vedligeholdelsesplanen, vurderes det imidlertid, at der er behov for at tilvejebringe yderligere 0,8 mio. kr. for at kunne realisere projektet, da det tager afsæt i et tilbud fra maj 2013, og derfor bør opjusteres i forhold til en almindelig indeksregulering frem til 2018 samt tillæg af enkelte poster som deponi og miljøhåndtering. Beløbet er derfor opjusteret til i alt 6,3 mio. kr. De 6,3 mio. kr. er inkl. smeparationer af gummipad (belægningen) under kunstgræstæppet, der udbedres som led i udrulningen af de nye kunstgræstæpper. Det vurderes, at omfanget af disse reparationer vil være af begrænset karakter, hvorfor der ikke er indregnet en evt. ekstraordinær udgift hertil. Selve bundopbygningen forventes generelt genbrugt, selvom de ældste dele stammer tilbage fra

139 Fysiske data: Adresse: FIU s boldbaner på Jens Jessens Vej 16, 2000 Frederiksberg Matrikulært areal: Bebygget areal, grundplan: Samlet boligareal: Kælder: Areal: Bygningens m2: Projektets m2: m2 Økonomi: Nybygning: Tilbygning: Ombygning: Udearealer: 6.3 mio. kr. Specifikationer: Bæredygtighed/ energi: Inventar: Udearealer: 6.3 mio. kr. 3

140

141 Projekt nr.: 33 Fagudvalg: KFU Funktion: Mageskift af P-areal Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter

142 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Forslaget opretholder antallet af P pladser. Kommunen har givet anlægstilskud til opførelse af en natur- og fritidshytte i Søndermarken. Opførelsen kræver nedlæggelse af en række parkeringspladser, hvilket ikke er tilladt, uden at der oprettes et tilsvarende antal. Baggrund og beskrivelse: Der blev i 2012 givet anlægstilskud til opførelsen af en natur- og fritidshytte på et areal ved Søndermarken. Hytten skulle erstatte en ældre og mindre hytte, som lå på et areal få hundrede meter fra den nye placering. Det hidtidige areal rummede ikke plads til den nye hytte, hvorfor der er sket en flytning. Da den nye grund hidtil har været anvendt til P pladser skal disse i henhold til lovgivningen erstattes af et tilsvarende antal nye pladser. Disse vil blive opført på arealet, hvor hytten tidligere lå. Forslaget rummer udgifterne til denne flytning, bortskaffelse af asfalt og planering af ryddet areal. Det bemærkes, at hytten efter en række forsinkelser blev indviet i april måned Endvidere bemærkes, at gennemførelsen af mageskiftet er en forudsætning for at der blev givet tilladelse og ydet støtte til hyttebyggeriet. 2

143 Projekt nr.: 34 Fagudvalg: KFU Funktion: Modernisering af Frederiksberg Hovedbibliotek Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter Ændringen skyldes, at der er taget højde for pris- og lønstigninger i forhold til det oprindelige forslag. 1

144 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Destination hovedstaden Hovedbiblioteket ligger helt centralt i Frederiksberg hjerte og har gennem sin beliggenhed og sit ikoniske bygningsværk potentialet for at blive en destination på Frederiksberg. For at opnå sit potentiale som Destination hovedstaden skal det dog, - langt bedre end nu, - være et attraktivt sted som understøtter borgernes brug af rummet som forum at opholde sig og komme i dialog med bibliotekets materiale, deres egne og andres tanker. Vidensbyen For at opnå sit potentiale som del af vidensbyen er det nødvendigt med en fremtidssikring i forhold til skift i medieformer. Det vil sige at biblioteket, bedre end nu, udnytter og formidler teknologi til downloads af musik, film og litteratur, samt de seneste former for teknologi som tablets, interaktive skærme, sound showers, lysformidling af litteratur mv. Teknologisikringen kræver investering i teknologi og infrastruktur i form af hardware og installationer. Prognoserne er, at inden for en 3 til femsperiode vil halvdelen af bibliotekets udgifter til elektronisk baseret materiale være 50 pct. I dag er den godt 15 pct. Det er således en nødvendig fremtidssikring, hvis biblioteket skal kunne leve op til de højt uddannede borgere, som kendetegner Frederiksberg. Livskvalitet i hverdagen Et nyindrettet biblioteket har potentiale til at blive det 3. sted, hvor borgerne mødes mellem arbejde og hjem. Det kræver, at biblioteket danner rammerne for formidling og møder, samt skaber stemninger der gør at borgerne vælger biblioteket som deres 3. sted. Dette gøres ved en nyindretning med fokus på identitet, logistik og fornuftig funktion. I den gamle del føres rummene tilbage til dets oprindelige æstetik. Det skal være det klassiske bibliotek med vægt på materialer og ro til fordybelse og stille oplevelse. I tilbygningens moderne og åbne æstetik og dets form som en snegl med en åben plads midt i rummet, skabes plads til bevægelse, udfoldelse og oplevelse. Det skal være den del af biblioteket, hvor arrangementer, events, spil, børn og larm mødes. Evt. vedligehold: Gennem tiderne er bibliotekets lokaler renoveret og indrettet, så den oprindelige, identitetsskabende æstetik er blevet væsentligt sløret. Herudover trænger lokalernes overflader til vedligeholdelse. Baggrund og beskrivelse: Det bemærkes, at nærværende projekt er det oprindelige forslag, som nu skal ses i sammenhæng med projektet Udskiftning af sorteringsmaskine og modernisering af indgangsparti Hovedbiblioteket. Dette projekt indeholder en nærmere beskrivelse af sammenhængen. Der er knyttet en effektivisering til de to anlægsforslag på kr. ligt. De to projekter tilsammen giver mulighed for skabelsen af et åbent bibliotek, hvor borgerne kan benytte hovedbiblioteket fra kl. 8-23, hvor biblioteket enten er uden medarbejdere eller kun ganske let bemandet. Dermed understøtter det nye projekt, at hovedbiblioteket giver borgerne adgang til biblioteksservice, n det passer ind i deres livssituation. Baggrund I november 2011vedtog Kommunalbestyrelsen en biblioteksanalyse, der fremlagde en biblioteksvision, som sætter rammerne for bibliotekets udvikling til og med åbningen af KU.BE og medborgercentret i Domus Vista og skaber grundlaget for et bibliotek, der st godt rustet til fremtiden. Biblioteksvisionen blev revideret i 2014, men disse hovedelementer er stadig grundsten i visionen herunder også renoveringen af hovedbiblioteket. Det indg i planerne, at der eksperimenteres mere med rummet og formidlingen, sådan at Hovedbiblioteket i langt højere grad bliver et formidlende sted, der indbyder til mødet med ideer, og som bliver en platform for oplevelse og inspiration. I sammenhæng med det godkendte forslag om udskiftning af sorteringsmaskine og modernisering af indgangsparti på hovedbiblioteket vil dette også være muligt fra kl hver dag. Det vil sige en ændring fra bibliotekets nuværende gennemsnitlige åbningstid på 51,5 t. om ugen til 105 t. om ugen, hvor borgerne har adgang til hovedbiblioteket. Hovedbiblioteket i dag Hovedbiblioteket best af det oprindelige Bibliotek fra 1935 og tilbygningen fra

145 Den oprindelige del best af forhal med ekspedition, administration, udlånssektion, studiesal og magasiner. Gennem tiderne er disse lokaler renoveret og indrettet, så at den oprindelige æstetik er blevet væsentligt sløret. Herudover trænger lokalerne til vedligeholdelse, samt optimering af ventilationen. Funktionsmæssigt foreligger der ligeledes mangler: Bibliotekets magasiner ligger i kælderen, som i dag kræver store personalemæssige resurser, da afhentning af materialer herfra skal ske via en bibliotekar. Med den foreslåede reduktion af bemanding, som er effektiviseringspotentialet i forslaget om udskiftning af sorteringsmaskine og modernisering af indgangsparti Hovedbiblioteket er dette uhensigtsmæssigt og vil lede til en servicereduktion for borgerne. Tilbygningen fungerer i dag som en kombination af børnebibliotek, avislæsesal / scene, interimistisk caféfunktion, samt afdeling for musik og media. Disse funktioner fungerer dligt sammen da rummets åbne arkitektur bidrager til transmittering af lyd mellem de forskellige aktiviteter, som virker forstyrrende, i sær på læsesalen. Rummet mangler desuden stemning og identitet og dermed den ønskede tiltrækningskraft på Frederiksbergs borgere. Projektidé Et projekt som opfylder biblioteksvisionen, samt imødekommer Frederiksbergs strategiens temaer; -destination Hovedstaden, Vidensbyen, Livskvalitet i hverdagen vil f.eks. kunne omfatte følgende: I den gamle del føres rummenes indretning tilbage til deres oprindelige æstetik, samtidigt som den bliver funktionelt moderne, - herunder planløsning, belysning, akustisk regulering og inventar. Her skabes plads til ro og fordybelse I lyset af forslaget om udskiftning af sorteringsmaskine og modernisering af indgangsparti Hovedbiblioteket indrettes den gamle dels flow og rum, så at dele kan fungere som inspiration og udlån, n biblioteket ikke er bemandet. Avislæsesalen flyttes fra sit nuværende område i tilbygningen og indrettes i den gamle del, hvor større ro kan opnås. De uudnyttede magasiner i stueetagen i den gamle del, indrettes til åbne magasiner, hvor borgerne kan være selvhjulpne, - herved muliggøres indfrielsen af effektiviseringspotentialet i forslaget om udskiftning af sorteringsmaskine og modernisering af indgangsparti Hovedbiblioteket Renovering af overflader i den gamle del. Opgradering af teknologi og infrastruktur i form af hardware og installationer i hele huset, for at skabe grundlaget for et bibliotek der st godt rustet til fremtiden og hvor virtuelle medier spiller en større og større rolle også i det fysiske bibliotek. Indretning af café i den nye del, som stemningsskabende område hvor uformelle møder kan afholdes eller opstå for at tiltrække og holde på borgerne Omflytning af funktioner og tilpasning af belysning og indretning i den nye del, for at skabe plads til bevægelse, udfoldelse og oplevelse 3

146 Areal: Bygningens m2: Bygning 1 (Den ældre del)3011 m2, Bygning 2 (tilbygningen) 1533 m2 Projektets m2: Bygning 1: 1300 m2 mindre ombyg + opgradering af el og overflader Bygning 2: 400 m2 opgradering af el Økonomi: Nybygning: Tilbygning: Ombygning: Ombygning: Samlet byggeudgift i alt Udearealer: Forudsætninger: Øvrige: Inventar: Nyindretning, ca. 80% af den offentlige del i Byg Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Afledte driftsudgifter, (udvalg) Afledte driftsudgifter, (udvalg) U U U Effektivisering, kultur- og Fritidsudvalget) U -500* Øget CO 2 -udledning, Kg Vejledning til udregning af CO2 - udledning *Skal ses i sammenhæng med forslag om indgangsparti og sorteringsmaskine. Der er forudsat en effektivisering på i alt kr. fra et efter afslutningen af de to projekter. Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter til ejendommen dækker løbende udgifter til: Forbrugsafgifter (el, vand, varme og gas): Projektet er ikke nået til en konkret fase, så ændringer i energiforbrug kan vurderes. Dels forventes der en reduktion som følge af effektiviseringen af eksisterende belysningsanlæg og dels forventes der et merforbrug fra nye installationer fra f.eks. it. Klimaskærmen ændres ikke i dette renoveringsprojekt og der er derfor ikke ændringer i CO2 emissioner i forhold til dette. I efterfølgende projektering vil ændringer i energiforbrug skønnes ud fra ændringer i de konkrete enkeltprojekter og den samlede forventede ændring af energiforbrug og CO2 emissioner udregnes for dette projekt. 4

147 Projekt nr.: 35 Fagudvalg: KFU Funktion: Udskiftning af sorteringsmaskine og renovering af indgangsparti Hovedbiblioteket. Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter

148 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Som en del af biblioteksvisionen er der planlagt en modernisering af hovedbiblioteket. Denne modernisering har til formål at gøre biblioteket til en platform for formidling, der i langt højere grad indbyder til mødet med ideer, oplevelse og inspiration. Moderniseringen er en del af udmøntningen af biblioteksvisionen og understøtter Frederiksberg Strategien: Destination hovedstaden, vidensbyen og livskvalitet i hverdagen. Baggrund og beskrivelse: Allerede med budgetvedtagelsen for 2014 indgik en modernisering af hovedbiblioteket i budgetvedtagelsen, dog først i overslagsene 2016 og 2017 med hhv. 4,0 og 5,25 mio. kr. Biblioteket arbejdede efterfølgende videre med projektet, blandt andet set i lyset af mulighederne for at foretage effektiviseringer i den daglige drift. Det er bibliotekets og forvaltningens vurdering, at man ved at indrette hovedbiblioteket til Åbent bibliotek såvel vil kunne opnå en serviceforbedring for publikum gennem en udvidelse af åbningstiden som indhente en effektiviseringsgevinst. Arbejdet resulterede i nærværende projektforslag, som indgik i og blev vedtaget med budgettet for 2015, dog først i overslags Til projektet er der sammen med forslaget om renovering af hovedbiblioteket knyttet en lig effektivisering på kr. Forslaget er nu flyttet til 2018 i direktionens anlægsplan, hvorfor effektiviseringen også er rykket et til Åbent Bibliotek vil sige, at biblioteket har en lang åbningstid, hvoraf en del er ubemandet. P.t. fungerer bibliotekerne på Godthåbsvej og Danasvej som ubemandede biblioteker. I andre byer fungerer hovedbibliotekerne også som Åbne Biblioteker, det drejer sig bl.a. om København og Odense. Omdannes hovedbiblioteket til Åbent Bibliotek i forbindelse med en nyrenovering, vil det være muligt at øge åbningstiden, så det i lighed med bibliotekerne på Godthåbsvej og Danasvej har åbent fra kl Der vil således være tale om over en fordobling af bibliotekets åbningstid fra gennemsnitlig 51,5 timer om ugen til 105 timer om ugen. I forslaget indg, at biblioteket fortsat er bemandet i det samme antal timer som hidtil, så der er det samme antal åbningstimer til fornyelser, bødebetaling, lettere forespørgsler ved bibliotekets frontpersonale. Derudover vil det som hidtil være mulighed for book-en-bibliotekar, biblioteksintroduktioner, skole- og institutionsbesøg, brevafstemning, hjælp til offentlige, digitale løsninger, IT-introduktioner mv. Effektiviseringen ligger i, at den tid, hvor der er mulighed for højt kvalificeret og specialiseret formidling og rådgivning i informationssøgning til borgere med behov inden for uddannelse, oplysning og fordybelse i fritiden i f.eks. i skønlitteraturen reduceres til om eftermiddagen. Forslaget indeholder således en graduering af service på tre niveauer. En lignende ordning praktiseres allerede med succes i Odense. I en Frederiksberg sammenhæng foreslås følgende ordning: Ugedage: : Ubemandet med adgang til aflevering, reserveret materialer, aviser og inspiration til børn og voksne : Lettere bemanding med adgang til hele biblioteket og mulighed for lettere søgning, bødebetaling mv : Fuld bemanding. Adgang til højt kvalificeret og specialiseret formidling og rådgivning : Lettere bemanding med adgang til hele biblioteket og mulighed for lettere søgning, bødebetaling mv : Ubemandet Weekender (Lørdage et rundt/søndage i vinteren) Ubemandet med adgang til aflevering, reserveret materialer, aviser og inspiration til børn og voksne Fuld bemanding med adgang til højt kvalificeret og specialiseret formidling og rådgivning samt bødebetaling, indmeldelser mv Ubemandet med adgang til aflevering, reserveret materialer, aviser og inspiration til børn og voksne Effektivisering: For at kunne indhente den skønnede effektivisering er det imidlertid nødvendigt med investeringer, således at biblioteket kan fungere som Åbent Bibliotek. En del mindre ændringer kan foretages indenfor rammerne af den oprindelige anlægsbevilling til modernisering. Det drejer sig bl.a. om indretning af lokaler til brug som Åbent Bibliotek og indretning af områder til afhentning af reservation. Det vil dog være nødvendigt at foretage mindre (ekstra) investeringer i adgangskontrol, sikring af døre og bevægelsesfølsomme lyssensorer. 2

149 Derudover vil det kræve en større investering i et nyt afleveringssystem, jf. nedenfor, hvor behovet for en snarlig renovering/udskiftning af det nuværende afleveringssystem er nærmere beskrevet. Afleveringssystem Et åben bibliotek skal kunne klare større mængder af afleveret materialer. Ud fra de nuværende forbrugsstatistikker er det vurderet at et nyt sorteringsanlæg skal kunne håndtere materialeafleveringer i timen i tidsrummet samt , hvor der ikke er medarbejdere til at monitorere og tømme de afkast, hvor bogvognene er fyldt. Samtidigt vil det blive prioriteret, at publikum altid vil kunne aflevere deres materialer ved sorteringsanlæggets afleveringsmaskiner, hvilket betyder at der skal etableres et nødspor, hvor afleverede materialer vil blive kørt i dump, hvis sorteringsanlægget oplever driftsforstyrrelser. Dette vil betyde en stor driftsstabilitet for publikum, der altid vil opleve at kunne aflevere deres materialer i Hovedbibliotekets åbningstid. Alt dette betyder, at det nye sorteringsanlæg skal udbygges med ekstra dumps samt nødsporsfunktion ift. det nuværende anlæg. Dertil kommer, at det nuværende afleveringsanlæg st over for at skulle udskiftes inden for to til fire. Garantien på reservedele udløb med udgangen af 2014, og udgifter til vedligehold forventes at være stigende herfra. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) U Afledte driftsudgifter, (udvalg) U Afledte driftsudgifter, (udvalg) U Effektivisering, (KFU) U -500* Øget CO 2 -udledning, Kg Vejledning til udregning af CO2 - udledning *Skal ses i sammenhæng med forslag om renovering af hovedbiblioteket. Der er forudsat en effektivisering på i alt kr. fra et efter afslutningen af de to projekter. 3

150

151 Projekt nr.: 36 Fagudvalg: KFU Funktion: Pulje til åbne idrætsanlæg* Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse 500 Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter 1

152 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Projekterne kan medvirke til at skabe nye, alternative faciliteter til fritidsliv omkring byudviklingsområder mv. og dermed skabe livskvalitet i hverdagen. Projektet skal imødekomme nye trends/behov for idræts- og bevægelsesaktiviteter. Baggrund og beskrivelse: Frederiksberg Kommune har hidtil haft en lig anlægspulje på kr. til udvikling af åbne idrætsanlæg. De åbne og eventuelt midlertidige faciliteter skal bidrage til at skabe liv i byen, give borgerne mulighed for aktiv og spontan aktivitet samt skabe aktivitetsmuligheder for selvorganiseret idræt og anden idrætsudøvelse, som de traditionelle idrætsfaciliteter ikke kan på nuværende tidspunkt. Åbne anlæg og midlertidige faciliteter, der flyttes rundt til forskellige lokalområder, kan samtidig både udfordre vores opfattelse af forskellige byrum og give inspiration og nyt liv til det pågældende lokalområde. Puljen til åbne idrætsanlæg fastholdes på 0,5 mio. kr. ligt., idet der med puljen alene fokuseres på mindre anlæg, der kan projekteres, bevilges, betales og bringes i anvendelse indenfor et budget. Puljen kan ikke konkretiseres på forhånd, da den primært anvendes til at opfange og imødekomme nye og populære trends indenfor primært den uorganiserede idræt. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) U Afledte driftsudgifter, (KFU) U Afledte driftsudgifter, (udvalg) Effektivisering, (udvalg) U U Øget CO 2 -udledning, Kg Vejledning til udregning af CO2 - udledning Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter til ejendommen dækker løbende udgifter til: Afledt drift på kr. ligt forventes anvendt til vedligehold, transport og opbevaring af de ofte transportable remedier. 2

153 Projekt nr.: 37 Fagudvalg: KFU Funktion: KU.BE kultur- og bevægelseshus Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Udgifter til tilbagebetaling af moms Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter

154 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Projektet vil medvirke til at skabe alternative faciliteter til kultur- og fritidsliv i byudviklingsområdet samt til at udvikle og prioritere faciliteter, som understøtter aktiviteter, bevægelser og det sociale møde i offentlige byrum. Projektet vil endvidere bidrage til at fremme borgernes sundhed gennem en lang række sundhedsfremmende aktiviteter og imødekomme borgernes ønske om kulturelle oplevelser i ganske utraditionelle omgivelser. Baggrund og beskrivelse: KU.BE er Frederiksbergs kommende kultur- og bevægelseshus. Det vil efter planen stå færdigt i Flintholmområdet medio KU.BE best af 4 etager med forskellige muligheder for fysisk udfoldelse, kulturelle oplevelser, fordybelse og opdagelse. Huset er nytænkende i form af indretning og markant arkitektur, som opfordrer til en legende og eksperimenterende tilgang, der g på tværs af traditionelle opdelinger mellem kultur, bevægelse og sundhed. Udearealet omkring KU.BE er indtænkt som en del af KU.BE s rum og tilbyder ligeledes en mangfoldighed af opholdsmuligheder og muligheder for fysisk aktivitet og leg. Visionen for KU.BE er at skabe et levende, legende og nytænkende mødested, hvor mennesker fra såvel lokalområdet som resten af byen mødes om kulturtilbud, hverdagsmotion, enkeltstående kunst- og kulturevents og byliv på Frederiksberg. KU.BE skal ses i sammenhæng med de store investeringer på den anden side af metrobanen på Bernhards Bangs Allé. Der bliver tale om et unikt kultur- og fritidsstrøg, som binder KU.BE sammen med Magneten med aktivitetscenter, øvelokaler og kampsportslokaler samt svømmehallen med gymnastikhal på toppen. Det er tale om en omfattende udvikling og profilering af dette byområde på Frederiksberg til gavn for såvel borgerne som besøgende udefra. I projektforslaget for KU.BE er beskrevet det fremtidige indhold for bygningen på knap m2 i 4 etager samt den omkringliggende bypark. Projektforslaget blev godkendt af et enigt Kultur- og Fritidsudvalg den 3. juni 2013, hvor der også blev foretaget en gennemgang af forslaget for hele Kommunalbestyrelsen. På mødet den 7. april 2014 tog kommunalbestyrelsen licitationsresultatet til efterretning og meddelte anlægsbevilling til projektet. Senest har Kultur- og Fritidsudvalget den 27. april 2015 tiltrådt, at forvaltningen arbejder videre ud fra en skitseret driftsorganisation, godkendt opslaget til lederstilling for KU.BE samt taget processen for den videre udvikling af KU.BE til efterretning. Der er efterfølgende ansat en leder af KU.BE allerede fra 1. september 2015 et før den forventede åbning, KU.BE åbner sig mod Dirch Passers Alle, hvor hovedindgangen er placeret. Stuetagen indeholder reception og information, omklædningsfaciliteter samt et caféområde, der også kan anvendes til undervisning i tilberedning af mad. Etagen udgør desuden en væsentlig del af husets legezone, som også giver mulighed for afholdelse af mindre koncerter og foredrag mv. Fra stueetagen vil der være udsyn op gennem alle øvrige etager. På 1. sal er der en performancesal med et sammenklappeligt stolepodie, så lokalet fleksibelt kan anvendes sammen med den tilstødende puls- og tankezone på 1. sal ved større arrangementer. Ved siden af ligger en idrætssal, som er beregnet til bevægelse og idræt fx gymnastik og motorisk træning for børn, parkour og dans. På 1. sal ligger også den såkaldte tankezone, som giver mulighed for bl.a. en biblioteksfunktion, kunstlaboratorium og undervisning for mindre grupper. På 2. og 3. sal er der flere regulære lokaler til brug for fordybelse og tilbagetrukne aktiviteter - herunder bl.a. mødesteder for studiegrupper, patientforeninger og aktører på tværs af husets rum. Øverst på 3. sal ligger den runde gymnastiksal, hvor der vil være særligt indrettede lokaler til bl.a. pilates, yoga, dans, gymnastik og bevægelse. 2

155 Sammenhængen mellem bygning og bypark er et væsentligt element for KU.BE og store dele af stueetagen vil kunne åbnes mod parken. Udearealerne er formgivet med tanke for at indbyde til leg og bevægelse, mens andre områder i højere grad er udformet til rekreation, ophold og fordybelse. Byparken bliver kuperet med et samlet niveauspring på op til 8 meter, idet den også anlægges over et planlagt supermarked/parkeringskælder på naboejendommen. Det urbane gardin omkranser og giver byparken sin egen identitet ved et let metalnet. Gardinet indeholder samtidig en række aktivitetsmuligheder, der skaber en stærk sammenhæng i aktiviteterne ude og inde. Byparken etableres i sammenhæng med eksisterende beplantet plateau mod KPMG/EY-bygningen, hvorved den eksisterende stiforbindelse mod Bernhard Bangs Alle over metroen udbygges. Udearealerne ved KU.BE og Grøndalsparken f dermed en naturlig sammenhæng. Der bliver tale om et kultur- og fritidsstrøg, som binder KU.BE sammen med Magneten (aktivitetscenter, øvelokaler og kampsportslokaler) og svømmehallen med gymnastikhal på toppen på Bernhard Bangs Allé og Grøndalen. Det er vurderingen, at projektforslaget for KU.BE er visionært både inde og ude. Alle forudsætninger er dermed til stede for, at KU:BE bliver et levende, legende og nytænkende mødested for kultur, bevægelse og byliv på Frederiksberg. KU.BE bliver endvidere et væsentligt omdrejningspunkt i den aktuelle profilering og udvikling af byområdet ved Flintholm og Bernhard Bangs Allé. Tidsplan: 1. spadestik blev taget d. 27. maj 2014 og KU.BE forventes at være klar til at modtage brugerne i september Økonomi Den økonomiske ramme for KU.BE blev oprindelig fastsat til 130 mio. kr. finansieret med 30 mio. af Realdania og 100 mio. af Frederiksberg Kommune. Det er en forudsætning for Realdanias tilskud, at kommunen tilvejebringer driftsmidler på 8 10 mio. kr. ligt fra byggeriets åbning. Realdania har accepteret at indeksregulere sit tilskud, såfremt kommunen tilsvarende foretager indeksregulering af sin egenfinansiering på 100 mio. kr. Der vil fremadrettet blive foretaget en lig indeksregulering af restbudgettet i anlægsforslaget efter Danmarks Statistik byggeomkostningsindeks. Jf. lovgivningen medfører tilskuddet fra Realdania afløftning af indgående moms på 17,5 %. Lokale og Anlægsfonden har efterfølgende givet tilsagn om støtte til projektet på 10 mio. kr. I forbindelse med vedtagelsen af svømmehal på BBA grunden blev det besluttet at lade et mindre koldtvands- og varmtvandsbassin udgå af KU.BE projektet, Fradraget for bassinerne blev fastsat til 1,1 mio. kr. på baggrund af rådgiverens vurdering. I forslaget er der endvidere taget højde for jordforurening. Den samlede projektsum udgør herefter inklusive udgiften til projekt- og konceptudvikling i alt 156,7 mio.kr. De samlede indtægter udgør 44,3 mio. kr. Kommunen har i partnerskabsaftalen med Realdania forpligtet sig til at tilvejebringe 8-10 mio. kr. pr til drift (fra 2016). Samlet er der afsat afledt drift til selve KU.BE på 8 mio. kr. inkl. bygningsrelaterede udgifter. En del af disse tilvejebringes ved at overføre ressourcer fra Den Gule Villa. Fysiske data: Adresse: Matrikulært areal: Bebygget areal, grundplan: 3

156 Samlet boligareal: Kælder: Areal: Bygningens m2: Projektets m2: Bruttoetageareal ca m2 samt kælder ca. 900 m2. Økonomi: Nybygning: Tilbygning: Ombygning: Udearealer: Specifikationer: Bæredygtighed/ energi: KU.BE opføres bedre end: Lavenergiklasse 1, BR08 Inventar: Indeholdt i projekt økonomi Udearealer: Indeholdt i projekt økonomi Forudsætninger: IT: Tekniske installationer: Genhusning/flytning: Miljø: Øvrige: Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1)* U Afledte driftsudgifter, (KFU) U Afledte driftsudgifter, (BEU) U Effektivisering, (udvalg) U Øget CO 2 -udledning, Ton Vejledning til udregning af CO2 - udledning Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter til ejendommen dækker løbende udgifter til: Afledte driftsudgifter på Kultur- og Fritidsudvalget til ejendommen dækker løbende udgifter til: Forsyning (el, vand og varme) Rengøring Vedligeholdelse (indvendig og terræn) Serviceaftaler (ADK) 4

157 I alt kr. i 2016 og kr. pr. fra 2017 og frem. Afledte driftsudgifter på BEU til ejendommen dækker løbende udgifter til: Vedligehold (udvendig og tekniske installationer) Serviceaftaler (AIA, ABA, VEN, ELE) I alt kr. i 2016 og kr. pr.. fra 2017 og frem. Andre afledte driftsudgifter på Kultur- og Fritidsudvalget dækker udgifter til I kr. til opstart af aktiviteterne omkring KUBE, herunder ansættelse af personale samt begyndende markedsføring I alt kr. i I 2016 yderligere kr. stigende til kr. pr. til ansættelse af et antal medarbejdere til at udvikle husets aktiviteter og varetage husets åbningstid fra til Derudover vil en del af udgifterne blive brugt til markedsføring og PR. I alt kr. i 2016 og kr. pr. fra 2017 og frem. Forbrugsafgifter (el, vand, varme og gas): 5

158

159 Projekt nr.: 38 Fagudvalg: KFU Funktion: Community Center på Nordens Plads Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter

160 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Frederiksberg Kommune vil udvikle by- og boligkvaliteten under temaet Livskvalitet i hverdagen i Frederiksbergstrategien. Visionerne for Nordens Plads og et Community Center er - med sit fokus på områdefornyelse og helhedsplanlægning en konkret udmøntning af Frederiksbergstrategien. Evt. vedligehold: Baggrund og beskrivelse: Frederiksberg Kommune har udarbejdet en vision for området omkring Nordens Plads. Visionen indeholder en række visioner, mål og handlinger for behandling af infrastruktur, byrum, bebyggelse og Communitycenter, og danner baggrund for en lokal- og helhedsplan, som Kommunalbestyrelsen vedtog d. 10. september En del af den samlede vision for Nordens Plads er således at etablere et Community Center (medborgercenter), der skal rumme kommunens indsatser i området, fx bibliotek, områdefornyelse og indsatserne for integration, sundhed, børn, ældre, undervisning, medborgerskab samt de frivillige foreninger og klubber. Med budget 2013 blev der afsat 2 mio. kr. til etablering af Community Centret i tilknytning til biblioteket på stedet. Arbejdet med at udvikle centret blev sat i gang og en foreløbig status blev forelagt og taget til efterretning af Magistraten i maj 2013, en status udarbejdet indenfor de driftsrammer, som i dag ligger til grund for biblioteket i Domus Vista. Magistraten bad dog samtidig forvaltningen undersøge mulighederne for eventuel anvendelse af områdefornyelsesmidler i forbindelse med projektet. Arbejdet fortsatte, idet mulighederne for indtænkning af områdefornyelsesmidler blev nærmere belyst, idet der sideløbende førtes forhandlinger med den private investor, der ejer dele af området. Ved budgetvedtagelsen for 2014 blev 1,8 mio. kr. af de afsatte penge flyttet til Forud for budgetvedtagelsen for 2015 blev der forelagt 2 modeller for det videre arbejde omkring centret. Model 1, Bibliotek med medborgerhusprofil baserer sig på den eksisterende anlægsramme på 2 mio. kr. og det eksisterende driftsbudget i form af det budget, som på nuværende tidspunkt udgør rammerne for biblioteket. Ligeledes er det en fortsat leje af bibliotekets nuværende ca. 300 m2, der ligger til grund for forslaget. Model 2, Medborgercenter Områdefornyelsesmodellen baserer sig på, at der indtænkes områdefornyelsesmidler i projektet. Dels i form af anlægsmidler, som blandt andet medfører køb af areal i centret med henblik på en arealforøgelse på ca. 50 pct. og dels i form af yderligere driftsmidler i størrelsesordenen 1,0 1,2 mio. kr. ligt. Med budgetvedtagelsen for 2015 blev den eksisterende anlægsramme rykket frem til 2015, idet det skulle undersøges, om model 2 kunne gennemføres indenfor de angivne økonomiske rammer. I erkendelse af, at gennemførelsen af projektet trækker ud som følge af en forsat uklarhed omkring lejeforholdene har Magistraten besluttet at flytte dele af de afsatte midler til

161 Projekt nr.: 39 Fagudvalg: KFU Funktion: Pulje til gavlmalerier* Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse 530 Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter 1

162 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Projektet vil bidrage til at opfylde Frederiksbergstrategiens målsætning Destination i Hovedstaden ved at bidrage til at skabe smukke bygninger og fine byrum og derved bidrage til at borgerne opholder sig mere i byens udendørs rum. Ligeledes spiller puljen sammen med målet om livskvalitet i hverdagen. Gavlmalerierne er for alle der passerer forbi og kan derfor højne livskvaliteten hos byens borgere. Baggrund og beskrivelse: Det afsatte budgetbeløb skal muliggøre skabelsen af et eller flere gavlmalerier ligt på udvalgte gavle på Frederiksberg. Antallet vil afhænge af størrelsen og de konkrete omkostninger ved arbejdet. Det må pegnes, at de afsatte midler ikke vil kunne dække de fulde omkostninger, eksempelvis kunstnerhonorarer, hvorfor det er et generelt vilk, at ansøgerne må søge ekstern finansiering. I 2013 besluttede Kultur- og Fritidsudvalget at give tilskud til 2 gavlmalerier på Frederiksberg: H. C. Ørstedsvej 23 the beanstalk af Michael Isling. Thorvaldsensvej 18 af Tine Helleshøj I 2014 besluttede Kultur- og Fritidsudvalget at give tilskud til yderligere to gavlmalerier på Frederiksberg: Fuglevangsvej 6B af Wendy Plovmand Falkoner Allé 30 af Martin Bigum under udførsel Forslag til udmøntningen af puljen i 2015 forelægges Kultur- og Fritidsudvalget i august Puljen indg i budgettet for med kr. ligt. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, Afledte driftsudgifter i alt, netto(kfu) (jf. tabel på side 1) U Afledte driftsudgifter, (udvalg) Afledte driftsudgifter, (udvalg) Effektivisering, (udvalg) U U U Øget CO 2 -udledning, Kg Vejledning til udregning af CO2 - udledning 2

163 Projekt nr.: 40 Fagudvalg: BU Funktion: Carlsvognen, nybygning Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter *Ændring skyldes alene en ændret periodisering. 1

164 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Forslaget efterkommer ønsket i Frederiksberg Strategien om at kommunen sikrer adgang til den optimale service for kommunens børnefamilier i takt med befolkningsudviklingen. Udvidelsen af Carlsvognen medfører 68 nye daginstitutionspladser. Samtidig er projektet led i en strategi om at skabe velfungerende og bæredygtige institutioner. Institutionen er beliggende i et område af Frederiksberg Kommune, hvor der fortsat er efterspørgsel efter pladser. Dette anlægsforslag indg i Frederiksberg Kommunes anlægsplan vedtaget i budget Baggrund og beskrivelse: Carlsvognen, Rahbeks Allé 19, er en integreret institution med 29 vuggestuebørn og 51 børnehavebørn. Institutionen har dels til huse i en gammel villa og dels i en pavillon, som ved etablering af institutionen blev opsat på grunden. Bygningerne er opført i 1858/1993 og har et samlet bygningsareal på 417 m2, hvoraf villabygningen udgør 294 m2. I 2008 blev pavillonen renoveret for skimmelsvamp men den fremst i dag meget nedslidt. Pavillonen er heller ikke bygget sammen med Carlsvognen, hvilket har givet kommunen et AT påbud, som vedrører transport af mad til pavillonen. Påbuddet er midlertidigt imødegået, men bør løses på længere sigt. Villaen er desuden utidssvarende i forhold til de krav, der i dag stilles til en moderne daginstitution, bl.a. i forhold til rumstørrrelser og adgang til puslefaciliteter. Selve ombygningen/nybygningen forventes først gennemført i 2016/17, men der blev i sommeren 2013 gennemført en mindre renovering i huset, bl.a. maling, små reparationer og lignende, således at institutionen har fået et midlertidigt løft. I samarbejde med Carlsberg, udvikles den del af Carlsberg-området, som er beliggende i Frederiksberg Kommune. Frederiksberg Kommune har indgået en betinget købsaftale med Carlsberg om køb af institutionens matrikel beliggende Rahbeks Allé 19, med en byggeret på 2500 etage m2, som indtil videre ønskes udnyttet op til 1400 m2, men kan udnyttes fuldt ud, hvis dette ønskes på sigt. Frederiksberg Kommune vil på grunden opføre en ny bygning på ca m2 plus tilhørende liggehal og depoter, som bygges sammen med den eksisterende gamle villa på ca. 300 m2, som renoveres. Forud for dette skal eksisterende pavillonbygninger fjernes. Huset vil samlet efter ombygningen rumme 9 børnegrupper, svarende til 148 børn fordelt med 60 vuggestuepladser og 88 børnehavepladser. Carlsvognen huser i dag 80 børn (5 grupper), så den reelle kapacitetsforøgelse vil være 68 pladser. Udover at forøge kapaciteten, understøtter opførelsen af en ny institution med 148 institutionspladser intentionen om opførelse af en stor tidssvarende og bæredygtig institution. Samtidig understøtter dette anlægsforslag ønsket om samtidig at bevare villapræget på Rahbeks Allé, idet den gamle villa moderniseres og samtidig er der i lokalplansprocessen arbejdet med at tilpasse facaderne på den nye tilbygning til at matche den gamle villa. I forbindelse med lokalplansprocessen er projektet blevet tilpasset fra oprindeligt at rumme 11 børnegrupper til nu at rumme 9 børnegrupper. Efter afholdt totalrådgivningskonkurrence i 2014, er der udarbejdet projektforslag i samarbejde med et til formålet nedsat byggeudvalg. Projektforslaget danner grundlag for lokalplanforslag 192 som sendes i høring i perioden med forventet godkendelse i december Godkendelse af lokalplanen er en betinget del af købsaftalen. Herefter skal projektet tilpasses evt. indsigelser før hovedprojektering og udbud kan iværksættes. Byggeriet forventes ibrugtaget ultimo 2017/primo Fysiske data: Adresse: : Carlsvognen, Rahbeks Allé 19 Matrikulært areal: 2666 m 2 Matrikelnr.: 66k Bebygget areal, grundplan: Samlet boligareal: 2

165 Kælder: Areal: Bygningens m2: Eksisterende institutionsbygninger udgør samlet 294 m 2. Projektets m2: : Nybygningen udgør ca m2 Økonomi: Samlet byggeudgift 40,3 mio. kr. fordelt på følgende poster: Renovering (ca. 300 m2) : ca. 3,3 mio. Nybygning: (ca m2): 35,0 mio. Udearealer: 2,0 mio. Specifikationer: Bæredygtighed/ energi: Alle nybygninger opføres som LE 2015 Inventar: Fast inventar til det beskrevne antal børn i nybygningen. Udearealer: Der etableres legeplads i sammenhæng med byggeriet. Forudsætninger: IT: Bygningen opfylder gældende Frederiksberg standarder Tekniske installationer: Der indarbejdes fulddækkende automatisk brandalarmanlæg (ABA), adgangskontrolanlæg (ADK), automatisk indbrudsalarm (AIA) samt central tilstandskontrol og styring (CTS) i henhold til Frederiksbergs standarder og gældende lovgivning. Genhusning/flytning: Institutionen skal genhuses i hele byggeperioden, som forventes at tage ca. 18 måneder. Miljø: Der er foretaget jordbundsundersøgelser og analyseresultaterne viser at jorden er lettere forurenet svarende til klasse 2 jord. Der er foretaget miljøundersøgelse af den eksisterende villa og analyseresultater viser at maling indeholder rester af PCB og bly som skal affaldssorteres som farligt affald. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) U Afledte driftsudgifter, BU U Afledte driftsudgifter, BEU U Effektivisering, (udvalg) U Øget CO 2 -udledning, ton Vejledning til udregning af CO2 - udledning Beskrivelse af afledt drift og effektivisering 3

166 I beregningen af afledt drift er taget udgangspunkt i, at den nye bygning er 1400 m2 og den eksisterende er 300 m2. Udvidet areal er 1100 m2. Udgifter på BU: Indvendig vedligehold og terræn: kr. Serviceaftaler ADK: kr. Derudover søges afledt drift på i alt kr. pr. til ekstra gdmandstimer, grundet større udendørsareal. Samlet på Børneudvalget 88 t. kr. fra Udgifter på BEU: Forbrugsudgifter (el, vand, varme og gas): kr. Rengøring: kr. Udvendig vedligehold og tekniske installationer: kr. Samlet på Bolig- og Ejendomsudvalget 788 t. kr. fra Udgifterne er beregnet med baggrund i byggebranchens nøgletal, og det forudsættes at niveauet vurderes som på et middel niveau. Der er ikke lavet specifikke vurderinger af den givne bygnings udseende, alder, tilstand eller beliggenhed. Engangsudgifter i forbindelse med anlægget: Børne- og Ungeområdet søger herudover midler til ekstraordinære afledte driftsudgifter af midlertidig karakter på i alt kr. i 2017 og 44 t.kr. i 2018 bestående af: Der er ikke behov for udgifter til leje af genhusningssted, da børnene genhuses i kommunens pavilloner på Betty Nansens Allé, der allerede er finansieret kr. til at dække flytning og opmagasinering af eksisterende inventar i kr. til genhusningstillæg til personalet (16 personaler ud og hjem) kr. i 2017 og kr. i kr. til hovedrengøring af genhusningssted ved hjemflytning i kr. til nedpakning og udpakning af institutionen (i alt 80 personaletimer) i kr. til etablering af daginstitutionspladserne. Udgiften skønnes at være gennemsnitligt kr. pr. barn til de i alt 68 nye pladser. Derudover forventes en samlet udgift på kr. til de allerede eksisterende pladser, da der vil være et behov for at supplere udover det inventar mm., der kan medtages fra den eksisterende institution. Søges i 2017 Disse værdier er baseret på kvalificerede skøn med de forbehold der ligger i, at udgiften til genhusning afhænger af kommunens bufferkapacitet i den pågældende periode og mulige forskydninger i byggeperioden med deraf følgende mereller mindreomkostninger. 4

167 Projekt nr.: 41 Fagudvalg: BU Funktion: Helhedsplan Solbjerg Have, Børneudvalget Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter Ændring skyldes ændret periodisering, samt en forøgelse på 0,3 mio. kr. 1

168 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Dette projekt er en del af en helhedsplan for området Solbjerg Have, som vil løfte området generelt, og derved løfte kvaliteten af de bygninger, som Frederiksberg Kommunes borgere benytter, hvilket vil øge deres livskvalitet i hverdagen. I forhold til den generelle vedligeholdelsesstandard af Solbjerg Have vurderer KAB, at det er nødvendigt med en omfattende renovering af bebyggelsen og har derfor udarbejdet en helhedsplan for området. Gennemførelse af helhedsplanen forudsætter støtte fra kommunen som støttemyndighed i form af et kapitaldepot, men kommunen skal ikke deltage med ydelsesstøtte el.lign. Kommunens ejerlejligheder i området ligger som integrerede dele af bygningerne, og kommunens deltagelse som ejerlejligheds ejer er derfor nødvendig for gennemførelsen af helhedsplanen. Evt. vedligehold: En del af den kommunale udgift er til vedligeholdelse af bygninger, og vil derfor forbedre bygningsmassens tilstand. Baggrund og beskrivelse: I forbindelse med at KAB har udarbejdet en helhedsplan for området Solbjerg Have har Frederiksberg Kommune givet positivt tilsagn om involvering i projektet. Helhedsplanen skal bl.a. omfatte betonrenovering, facaderenovering, udskiftning af afløbsinstallationer, brugsvandsinstallationer og muligvis fornyelse af belysning på fællesarealer mv. Som følge af beliggenheden af kommunens bygninger og lokaler, vil det være nødvendigt, at kommunen deltager i helhedsplanen for de renoveringsarbejder, som vedrører facader og fælles installationer, herunder kloakrenoveringer. Gennemførelse af helhedsplanen vil betyde, at kommunen skal betale den andel af renoveringsomkostningerne, som efter fordelingsnøglen pålignes kommunens ejerlejligheder Bebyggelsen Solbjerg Have er opdelt i 5 ejerlejligheder: nr. 1: Den almene boligafdeling Solbjerg Have med 289 familieboliger m2 nr. 2: Beskyttede boliger/sociale tilbud og pensionistboliger, hhv. 34 og 45 lejligheder (bl.a. de tidligere beskyttede boliger på Lauritz Sørensens Vej) m2 nr. 3: Plejeboliger med tilhørende servicearealer og servicebygning (DAMC) m2 nr. 4: Daginstitutioner (Planeten og Børnehuset Solbjerg Have) m2 nr. 5: Almen boligafdeling, Boliger for yngre handicappede (Græsplænen) m2 Ejerlejlighed nr. 2, 3 og 4 ejes af Frederiksberg Kommune. I forbindelse med helhedsplanen har KAB rejst spørgsmålet, om Frederiksberg Kommune vil sælge ejerlejlighed nr. 2, som indeholder beskyttede boliger (omdannes i øjeblikket til socialt botilbud og pensionistboliger. Provenuet fra et salg skal indgå i finansieringen af kommunens andel af renoveringsomkostningerne, og forventes gennemført ultimo 2015/primo Indtægten fra salget er derfor budgetlagt i I løbet af 2015 har det vist sig hensigtsmæssigt, at kommunen kun sælger 2. sal og bevarer ejerskabet af stueetagen i ejerlejlighed nr. 2, idet stueetagen skal anvendes til botilbud efter serviceloven samt serviceareal. Helhedsplanen forventes at blive gennemført fra 2015 til medio 2018, og er således forsinket 1½ i forhold til hvad der oprindeligt var indarbejdet i Budget KAB har planlagt arbejderne således, at en så stor andel som muligt af de kommunale udgifter falder sent i byggeperioden. Udgiften til de to daginstitutioners andel af helhedsplanen er opgjort til 6,674 mio. kr. Udgifterne er opgjort eksklusiv moms. Det er foreløbig forventet at renoveringen af daginstitutionerne kan gennemføres uden behov for genhusning. I alt er den kommunale udgift til renovering af ejerlejlighed 3, 4 og stuen i ejerlejlighed 2 estimeret til 16,858 mio. kr. 2

169 Ud over den kommunale anlægsudgift vil projektet også medføre finansforskydninger i form af: - Grundkapitallån til støttesag til ombygning af lejligheder i ejerlejlighed nr. 2 = 9,218 mio. kr. - Kommunal andel af kapitaldepot = 0,400 mio. kr. Areal: De tre ejerlejligheder som FK ejer hhv. 2, 3 og 4. (2) Socialt tilbud LSV/Pensionistboliger = m2 heraf beholder kommunen m2 efter salg (3) Børneinstitutioner = m2 (4) DAMC = m2 Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Det forventes ikke at den renovering, som helhedsplanen fordrer, vil ændre de løbende driftsudgifter til renhold, vedligehold mv. 3

170

171 Projekt nr.: 42 Fagudvalg: BU Funktion: IT-infrastruktur dagtilbud Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter -500 *Ændring skyldes, at der er flyttet 2 mio. kr. fra dette projekt til digitaliseringsplan

172 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Forslaget er led i Frederiksberg Kommunes digitaliseringsstrategi og understøtter strategien om at bidrage til en effektiv og sammenhængende offentlig sektor med høj servicekvalitet, hvor borgere og virksomheder er i centrum. Baggrund og beskrivelse: I forbindelse med budget 2015 blev der afsat 1.5 mio. kr. til etablering af trådløst netværk i de kommunale daginstitutioner, samt 1.1 mio. kr. til etablering af trådløst netværk i selvejende institutioner, i alt 2.6 mio. kr. Dagtilbudsområdet underg i disse en digitalisering i form af en øget brug af digitale teknologier og medier i det pædagogiske arbejde. Markedet er i de senere modnet betragteligt gennem udvikling af lærings-apps målrettet de mindste børn. Det er i dag en central del af kvalitetsudviklingen af det pædagogiske arbejde at sikre, at barnets digitale dannelse også skabes i dagtilbud. I forhold til børnenes digitale skoleparathed bliver det derfor også i stigende grad dagtilbuddenes opgave at sikre, at alle børn har lige muligheder n det gælder tilegnelse af IT-færdigheder i førskolealderen. Dagtilbuddene har derfor i stigende grad behov for, at forskellige teknologier, platforme og enheder kan kommunikere med hinanden på tværs. Det stiller krav om at institutionernes digitale løsninger understøtter arbejdet i de pædagogiske miljøer. Det er en forudsætning at have en robust netværksdækning, og det har daginstitutioner ikke i dag. Et udbredt trådløst netværk er løsningen, hvis dagtilbuddene skal kunne benytte sig af eksisterende og fremtidige digitale teknologier i det pædagogiske arbejde. Ligesom et trådløst netværk vil kunne lette mulighederne for at tilgå nettet alle steder i institutionen med samme signalstyrke hele tiden og dermed også understøtte fleksibiliteten i hvordan arbejdet kan tilrettelægges og udføres. Blandt de 25 kommunale institutioner er der i dag blot 3 institutioner der har trådløst netværk, en stor del af de øvrige har en netværksløsning, der giver adgang til nettet fra enkelte computere på bestemte steder i institutionen. En opgradering af netværksløsningen på de kommunale institutioner skal samtidig tage højde for de sikkerhedskrav der stilles til institutioner, der skal tilgå Frederiksberg Kommunes net og administrative systemer. Billedet af netværksdækningen på de selvejende institutioner er mindre entydigt og beskrives mere uddybende nedenfor. Etablering af trådløst internet på de kommunale institutioner I forhold til de kommunale institutioner skal der etableres trådløst netværk på 22 kommunale institutioner samt genhusningsinstitution på Betty Nansens Allé, som alle i dag ikke har noget trådløst netværk. De resterende tre institutioner har allerede trådløst netværk. Dagtilbuddene har brug for, at de i det daglige har tilgang til den nødvendige ekspertise, support og service, så personalet ikke skal bruge deres tid på netværksopsætning. Frederiksbergs Kommunes IT afdeling leverer en løsning, der både lever op til kommunens krav til sikkerhed, support og fremtidssikring i forhold til dagtilbuddene. IT afdelingen har estimeret udgifterne til etablering af trådløst netværk på de kommunale institutioner. Prisen afgøres af antallet af bygninger placeret på institutionens matrikel. Der er tre institutioner hvor dette betyder en forøget pris. Udgiften til etablering af trådløst netværk på de 23 kommunale institutioner fordeler sig derfor således: Tre institutioner á ,- = 0,23 mio. kr. 20 institutioner á ,- = 1,27 mio. kr. I alt 1,5 mio. kr. Etablering af trådløst internet på de selvejende institutioner I forhold til de 27 selvejende daginstitutioner i Frederiksberg Kommune, viser en indledende afdækning at et fåtal af 2

173 institutionerne har etableret trådløse netværksløsninger som dækker dele af institutionen. De fleste har løsninger, der dækker sporadisk eller har netværk med vilklige signalstyrker. Ligeledes er der flere institutioner som udelukkende tilbyder internetforbindelse via 3G og nogle institutioner har udelukkende et kablet netværk. Da udfordringer og forventninger til brug af digitale medier vil være ens for kommunale og selvejende institutioner, foreslås, at der afsættes anlægsmidler til at understøtte de selvejende institutioner økonomisk i forhold til etablering af et trådløst netværk. Uagtet at de selvejende institutioner har valgfrihed i forbindelse med valget af IT-udbyder og derfor normalt selv bærer udgiften. For at sikre at der etableres et ensartet niveau på alle de selvejende institutioner, kræves dog en yderligere dialog og undersøgelse af alle de selvejende institutioners løsninger. Som udgangspunkt vil det generelt være mindre omkostningstungt at etablere trådløst internet via en privat ITudbyder end via Frederiksberg IT. Dette skyldes at de selvejende institutioner har et mindre behov for en sikker ITløsning end den der leveres fra Frederiksberg IT, hvilket gør at den hardware som leveres er billigere og den teknikertid der skal bruges er mindre. En omkostningstung faktor kan dog være kabling af fibernet til de selvejende institutioner. Der kan være nogle af de selvejende institutioner som eventuelt ikke har fået trukket kabler der kan benyttes til internet eller deres kobberledninger kan være så gamle, at det ikke giver mening opsætte et trådløst netværk uden samtidigt at få etableret en mere tidssvarende forbindelse med den rette hastighed. Udgiften til etablering af trådløst netværk på de 27 selvejende institutioner forventes dog således at være lavere end for kommunale institutioner, i alt en udgift på 1,1 mio. kr. til trådløst internet samt kabling til enkelte institutioner. Den endelig pris beror på yderligere analyser og vil blive konkretiseret i den politiske sag vedr. frigivelse af anlægsbevilling. 3

174

175 Projekt nr.: 43 Fagudvalg: BU Funktion: Magnoliahuset - udvidelse Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter *Ændring skyldes en ændret periodisering. 1

176 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Udvidelsen af Magnoliahuset efterkommer ønsket i Frederiksberg Strategien om, at kommunen sikrer adgang til den optimale service for kommunens børnefamilier. Det vurderes at forslaget skaber forøget livskvalitet for de borgere, som i dag anvises pladser i andre kommuner. Samtidig udgør investeringen i anlæg en effektivisering på længere sigt, fordi Frederiksberg Kommune i dag betaler andre kommuner for at rumme specialpladserne. Baggrund og beskrivelse: I forbindelse med vedtagelsen af budget 2015 blev det besluttet at udbygge og udvide Magnoliahuset med 10 pladser til børn med fysiske funktionsnedsættelser. Samtidig blev effektiviseringsforslag vedr. hjemtagning af de 10 børn vedtaget, således at der i forbindelse med udbygningen af Magnoliahuset opnås en lig effektiviseringsgevinst, idet børnene ikke længere skal transporteres til tilbud udenfor kommunen. Magnoliahuset er et kommunalt dagtilbud med en specialiseret profil for 24 børn med psykiske funktionsnedsættelser og/eller børn med autisme spektrum forstyrrelser i alderen 0 6. Magnoliahuset er indrettet med små rum og en trappe til 1. sal og kan derfor i dag ikke modtage børn med fysiske funktionsnedsættelser, der kræver kørestol eller andre hjælpemidler. På nuværende tidspunkt køber Frederiksberg Kommune pladser til børn med vidtgående fysiske funktionsnedsættelser i omegnskommuner. I juni 2015 var 12 børn, bosiddende i Frederiksberg Kommune, indskrevet i specialinstitutioner i Københavns Kommune og Gentofte Kommune. Antallet af børn, der er indskrevet i specialinstitutioner i andre kommuner har siden 2012 ligget på samme niveau, dvs. mellem 8 og 14 børn. Det er forvaltningens vurdering, at en udvidelse med plads til 10 børn i alt vil kunne matche den fremtidige efterspørgsel efter denne type pladser. Projektet omfatter en tilbygning til den eksisterende institution Magnoliahuset. I projektet er der fokus på, at indretningen er fleksibel og tilgodeser børn med svære fysiske funktionsnedsættelser, der har brug for særlige hjælpemidler, såsom kørestol, lift, særlige cykler og gangstativer. Udbygningen vil fordre, at børn med svære fysiske funktionsnedsættelser uden problemer kan komme rundt i huset og på legepladsen. Disse børn har også brug for særlig fysisk træning og det skal der også tages højde for i indretningen af lokalerne. De fysiske rammer vil blandt andet indeholde: 2 grupperum, et sanserum, rum til ergoterapi / fysioterapi og talepædagogik. En personalestue, 2 store badeværelser. Hertil kommer garderober, gangarealer og depoter til materiel, lifte og andet udstyr. Tilbygningen placeres mod øst i sammenhæng med den eksisterende bygning på grunden. I alt etableres cirka 240 m2 (bruttoarealer), som ønskes etableret i et plan. Udvidelsen vil indeholde fast og løst standardinventar til 10 børn. Hertil kommer særligt inventar, såsom lifte, ekstra materiel mv. Der skal i forbindelse med udvidelsen etableres nye udearealer i form af en legeplads som tager højde for børn med fysiske funktionsnedsættelser. Det stiller skærpede krav til bl.a. ekstra plads og ekstra materiel på legepladsen. Der er nedsat byggeudvalg bestående af repræsentanter fra Børne- og Ungeområdet, Frederiksberg Ejendomme, samt ledelse og relevante medarbejdere i institutionen. I løbet af processen har udvalget formuleret de ønsker og krav der indg i byggeprogrammet for den planlagte udvidelse af Magnoliahuset. For at indhente specialviden, har udvalget i processen besøgt flere specialinstitutioner, samt handicaporganisationernes hus. Der har ligeledes været løbende dialog med organisationen LEV, som ejer den eksisterende bygning. Byggeprogram for anlægsprojektet blev forelagt og vedtaget i Børneudvalget ultimo april I forbindelse med udbud af rådgiverydelsen er der stillet krav om, at rådgiverne har specialiseret viden inden for byggeri af specialinstitutioner. På grunden findes i dag en materialeplads tilhørende Søndermark Kirkegd. Efter aftale med Vej- og Parkafdelingen flyttes denne til en alternativ placering, således at materialepladsen på cirka 850 m2 tilg projektet. For at kunne udnytte arealet fra materialepladsen til institutionsformål skulle Kirkeministeriet formelt godkende forslaget. Kirkeministeriet har givet en principiel forhåndsgodkendelse af dette den 16.april

177 Matrikel 45dn Matriklens nuværende størrelsen er kun på 716 m2, det betyder at grunden nødvendigvis skal udvides. Derfor skal der skal tages højde for tid og økonomi forbundet med en udmatrikulering. Tidsplan Tilbygningen og legepladsen forventes at stå klar til ibrugtagning primo Fremtidige forhold: Matrikulært areal:716 m2 +ca.850 m2=1566 m2 Bygningens m2: eksisterende 463 m2+240 m2 =703 m2 Lokalplan Der foreligger en vurdering af 17.marts 2015 af Bygge, Plan & Miljøområdet som vurderer at projektet er i overenstemmelse med kommunalplanen, at projektet ikke er lokalplanpligtigt og der ikke skal udarbejdes kommuneplantillæg. Forudsætningen er ligeledes en sam-matrikulering af de to matrikler 45 dn og materialepladsen (en del af 45cb). Tid og alternative periodiseringsmuligheder: kvartal 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Projektering Byggeri Fysiske data: Adresse: matrikel nr. 45dn, Borgmester Fischers Vej 9 Matrikulært areal: 716 m2 Bebygget areal, grundplan: 255 m2 Samlet boligareal: 463 m2 Kælder: 116 m2 Areal: Bygningens m2: eksisterende 463 m2 Projektets m2: 240 m2 tilbygning Økonomi: Den samlede anlægssag er på 10,18 mio. kr. Byggesagen er fordelt på om- og tilbygning af eksisterende bygning på matriklen. Heraf er der udgifter til reetablering af materialeplads, samt evt. oprensning af forurenet jord, i alt 1 mio. kr. Beløbet er inkl. uforudseelige udgifter, honorar, samt øvrige omkostninger. Nybygning: : Selve udvidelsen/tilbygningen til eksisterende bygning udgør cirka 240 m2. Ombygning: Eksisterende elevator, samt køkken i den eksisterende bygning optimeres til at kunne håndtere den øgede belastning i huset og vil tilgodese både hovedhuset og tilbygningen. Udearealer: Specifikationer: Bæredygtighed/ energi: alle nybygninger opføres som LE 2015/LE Inventar: indg i projektet. Udearealer: Der etableres legeplads, som er egnet for fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Forudsætninger: IT: Bygningen opfylder gældende Frederiksberg standarder Tekniske installationer: Der indarbejdes fulddækkende automatisk brandalarmanlæg (ABA), adgangskontrolanlæg (ADK), automatisk indbrudsalarm (AIA) samt central tilstandskontrol og styring (CTS) i henhold til Frederiksbergs 3

178 standarder og gældende lovgivning. Genhusning/flytning: Institutionen genhuses i hele byggeperioden. Institutionen genhuses i pavillonerne på Betty Nansens Alle. I forbindelse med genhusning søges genhusningsstedet tilpasset, således at lokalerne kan imødekomme de særlige behov der skal imødegås hos Magnoliahusets nuværende målgruppe, som er børn med psykiske funktionsnedsættelser og autisme spektrum forstyrrelser. Miljø: I forslaget er der taget højde for jordforurening i forureningsklasse 4. Der er ikke lavet undersøgelse eller vurdering af om bygningen eller grundarealet indeholder andre miljøskadelige stoffer, eksempelvis PCB eller asbest. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) U Afledte driftsudgifter, (BU) U Afledte driftsudgifter,(beu) U Effektivisering, (udvalg) U Øget CO 2 -udledning, ton Vejledning til udregning af CO2 - udledning Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter til ejendommen er baseret byggeriets nøgletal på 240 m² og dækker løbende udgifter til: Udgifter på BU: Indvendig vedligehold og terræn: kr. Serviceaftaler ADK: kr. Samlet på Børneudvalget 11 t. kr. fra

179 Udgifter på BEU: Forbrugsudgifter (el, vand, varme og gas): kr. Rengøring: kr. Udvendig vedligehold og tekniske installationer: kr. Samlet på Bolig- og Ejendomsudvalget 170 t. kr. fra 2018 og 62 t. kr. i Eventuelle engangsudgifter i forbindelse med anlægget: Børne- og Ungeområdet søger herudover midler til ekstraordinære afledte driftsudgifter af midlertidig karakter på i alt kr. i 2016 og kr. i 2017 bestående af: kr. i 2016 til mindre byggemæssige foranstaltninger på genhusningssted (skillevægge mm.) pga. målgruppens særlige behov. Der er ikke behov for udgifter til leje af genhusningssted, da børnene genhuses i kommunens pavilloner på Betty Nansens Allé, der allerede er finansieret kr. til at dække flytning og opmagasinering af eksisterende inventar, kr. i 2016 og kr. i kr. til genhusningstillæg til personalet (20 personaler ud og hjem) kr. i 2016 og kr. i kr. til hovedrengøring af genhusningssted ved hjemflytning i kr. til nedpakning og udpakning af institutionen (i alt 60 personaletimer) i kr. til etablering af daginstitutionspladserne i Udgiften skønnes at være gennemsnitligt kr. pr. barn til de i alt 10 nye pladser. Effektivisering: I forbindelse med vedtagelsen af budget 2015 blev det besluttet at udbygge og udvide Magnoliahuset med 10 pladser til børn med fysiske funktionsnedsættelser. Samtidig blev effektiviseringsforslag vedr. hjemtagning af de 10 børn vedtaget, således at der i forbindelse med udbygningen af Magnoliahuset opnås en lig effektiviseringsgevinst, idet børnene ikke længere skal transporteres til tilbud udenfor kommunen. 5

180

181 Projekt nr.: 44 Fagudvalg: BU Funktion: Solmarken tilbygning til daginstitution Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter *Ændring skyldes en ændret periodisering. 1

182 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Udvidelsen af Solmarken efterkommer ønsket i Frederiksberg Strategien om, at kommunen sikrer adgang til den optimale service for kommunens børnefamilier i takt med befolkningsudviklingen. Dette anlægsforslag indg i Frederiksberg Kommunes anlægsplan vedtaget i budget Baggrund og beskrivelse: Med vedtagelsen af budget 2013 blev en udvidelse og ombygning af Solmarken vedtaget. Det blev besluttet at udbygge og samtidig renovere de eksisterende bygninger. I dag rummes børnene f.eks. i tre forskellige bygninger på grunden, hvilket besværliggør de daglige rutiner i huset, herunder f.eks. transport af mad. Ombygningen omfatter en udbygning og renovering af institutionen, således at der i projektet skabes en ny og sammenhængende institution, der understøtter moderne institutionsdrift med gode funktionaliteter, herunder bl.a. et nyt produktionskøkken, der kan forsynes den samlede institution med mad hver dag. Ombygningen vil samtidig skabe en god børnesammensætning i huset og et bedre flow og lettere arbejdsgange i bygningen. Huset, vil, efter ombygningen kunne rumme op til 6 børnegrupper, svarende til 36 vuggestue og 66 børnehavebørn. Solmarkens skovafdeling blev i 2013 udfaset, blandt andet med baggrund i skovafdelingens beliggenhed langt fra Frederiksberg, samt stedets standard. Skovbørnene blev hjemtaget til institutionen den 1. juli 2013 og er fortsat genhuset i en midlertidig pavillon på grunden. Udfasningen af skovstedet blev vedtaget i forbindelse med budget 2013, som et led i kommunens effektiviseringsstrategi. Byggeprogram for Solmarken blev forelagt og vedtaget i Børneudvalget den 15. juni Den eksisterende bygning/grund ejes af KAB/FFB. Der påg forhandlinger (juni 2015) omkring udformning af den fremtidige lejeaftale. Forventet ibrugtagning er ultimo 2016 med en byggeperiode på cirka 12 måneder. Tid og alternative periodiseringsmuligheder: kvartal 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Projektering Byggeri Fysiske data: Adresse: Magnoliavej 66 og Borgmester Fischers Vej 12 og 14A Lejet areal Frederiksberg Forenede boligselskab, afd. Søndermarken lejer arealet, der er beliggende på del af hhv.matr.nr. 45dh og 45dg, Frederiksberg Bebygget areal, grundplan:grundstørrelse m2 Samlet boligareal: Der er to bygninger på hhv. 159m2 (Magnoliavej 66) og 374 m2 (Borgmester Fischers Vej 12 og 14) Kælder: 53 m2 (Magnoliavej 66) og 110 m2 (Borgmester Fischers Vej 12 og 14) Areal: Bygningens m2: Institutionens eksisterende bygninger udgør samlet ( ) i alt 1115 m2 Projektets m2: selve nybygningen som påbygges eksisterende bygning udgør cirka 225 m² brutto. 2

183 Lokalplan Der er ingen lokalplan for området. Det medfører at det er Kommuneplanen der er gældende for området. 08 Økonomi: Den samlede anlægssag er på 7,7 mio. kr. Byggesagen er fordelt på om- og tilbygning af eksisterende bygning på det lejede areal. Beløbet indeholder uforudseelige udgifter, honorar samt øvrige omkostninger. Tilbygning: 225 m2 nybygning Ombygning:76 m2 plus mindre ændringer i eksisterende bygning. Udearealer: Der er ikke medregnet anlægsmidler til etablering af udearealer. Specifikationer: Bæredygtighed/ energi:alle nybygninger opføres som LE 2015 Inventar: løst samt fast inventar til det beskrevne antal børn i bygningen Forudsætninger: IT: Bygningen skal opfylde de gældende Frederiksberg standarder Tekniske installationer: Der indarbejdes fulddækkende automatisk brandalarmanlæg (ABA), adgangskontrolanlæg (ADK), automatisk indbrudsalarm (AIA) samt central tilstandskontrol og styring (CTS) i henhold til Frederiksbergs standarder og gældende lovgivning. Genhusning/flytning: Institutionen skal genhuses i hele byggeperioden, som forventes at tage ca måneder. Miljø: I forslaget er der taget højde for jordforurening i forureningsklasse 1. Der er ikke lavet undersøgelse eller vurdering af om bygningen eller grundarealet indeholder andre miljøskadelige stoffer, eksempelvis PCB eller asbest. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) U Afledte driftsudgifter, BU U Afledte driftsudgifter, BEU Effektivisering, (udvalg) U U Øget CO 2 -udledning, ton Vejledning til udregning af CO2 - udledning Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter til ejendommen er baseret byggeriets nøgletal på 225 tillægs-m² og dækker løbende udgifter til: Udgifter på BU: Forbrugsudgifter (el, vand, varme og gas): kr. Rengøring: kr. Udvendig vedligehold og tekniske installationer: kr. Indvendig vedligehold og terræn: kr. 3

184 Serviceaftaler ADK: kr. Samlet på Børneudvalget 174 t. kr. fra 2017, 29 t.kr. i Udgifterne er beregnet med baggrund i byggebranchens nøgletal, og det forudsættes at niveauet vurderes som på et middel niveau. Der er ikke lavet specifikke vurderinger af den givne bygnings udseende, alder, tilstand eller beliggenhed. Børne- og Ungeområdet søger herudover midler i til ekstraordinære afledte driftsudgifter af midlertidig karakter på i alt kr. i 2016 bestående af: kr. til hovedrengøring (2 x kr.) af genhusningssted og ved tilbageflytning i hjemmeinstitutionen søges i kr. til etablering af daginstitutionspladser. I projektet konverteres en børnehavegruppe til en vuggestuegruppe på 12 børn, det skønnes at udgifterne forbundet hermed vil være kr. pr. barn. Forventede udgifter til flytteomkostninger, genhusningstillæg og nedpakning og udpakning af institutionen er allerede søgt ved B2015. Disse værdier er baseret på kvalificerede skøn med de forbehold der ligger i, at udgiften til genhusning afhænger af kommunens bufferkapacitet i den pågældende periode og mulige forskydninger i byggeperioden med deraf følgende mer- eller mindre omkostninger. 4

185 Projekt nr.: 45 Fagudvalg: BU Funktion: Sammenlægningsstrategi Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter 1

186 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Som et led i Frederiksbergstrategien er det en målsætning at skabe livskvalitet i hverdagen, herunder sikre god kvalitet i kommunens dagtilbud. Midlerne til at sammenlægge institutioner er medvirkende til at sikre bedre sammenhæng i de sammenlagte institutioner. Dels skabes en bygningsmæssig sammenhæng, men ligeledes opnås en kulturel sammenføring af institutioner. Børne- og ungeudvalget vedtog i forbindelse med budget 2012 en ny dagtilbudsstruktur med henblik på at nedlægge og/eller sammenlægge små og ikke- bæredygtige institutioner. Forslaget er nødvendigt i forbindelse med sammenlægning af daginstitutioner og understøtter en samlet strategi for at skabe gode og bæredygtige institutioner i Frederiksberg Kommune. Baggrund og beskrivelse: I forbindelse med sammenlægningerne er der, i nogle tilfælde, behov for at optimere institutionerne bygningsmæssigt således, at der skabes en bedre sammenhæng i den sammenlagte institution. Der kan f.eks. være behov for at etablere et fælles produktionskøkken eller indgangsparti, større personalefaciliteter eller fællesarealer. Frederiksberg Kommune har de seneste sammenlagt flere institutioner: Kærnehuset, Bettys Børnehus, Acaciavej og Smørblomsten er sammenlagt i den nye institution på Frederiksvej Trekløveret, Sokkelunden og Giraffen er sammenlagt i den nye institution Nykløveret på Nyelandsvej Pelikanen er udvidet med Sokkelundens lokaler Godthåb udvides og Vandrefalken nedlægges (er i gang) Louis Petersens Børnehave og Vuggestue er sammenlagt (igangværende om- og udbygning) I forbindelse med vedtagelsen af budget 15, blev det besluttet at midlerne for 2016 skulle anvendes til at sammenlægge Louisegden og Mariagden, herunder skabe en fysisk sammenhæng mellem institutionerne. Hensigten var, at Diakonissestiftelsen skulle forestå ombygningen og i den forbindelse ville Frederiksberg Kommune bidrage med 1,5 mio. kr. til projektet. Institutionerne blev formelt set sammenlagt pr. 1 januar 2014, men Diakonissestiftelsen har ikke valgt at gennemføre ombygningen. Således søges de udisponerede midler i stedet anvendt til restfinansiering af anlægssagen vedrørende Louis Petersens Børnegd, hvor licitationsresultatet i marts 2015 viste sig at være højere end forventet. I forbindelse med sammenlægningen og den samtidige udbygning af Louis Petersens Børnegd, som er blevet gennemført i etaper, er der behov for at tilføre projektet yderligere anlægsmidler, således at der kan skabes et godt projekt og en bæredygtig og sammenhængende daginstitution. Konkret er der behov for at tilføre anlægssagen vedrørende Louis Petersens Børnegd yderligere 3,9 mio.kr. Heraf søges 1,5 mio. kr. finansieret af puljen vedrørende sammenlægningsstrategien. Det blev i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2015 besluttet at ombygge og udvide institutionen med yderligere 26 vuggestuepladser i en samlet ombygning, der dels medvirker til at skabe god og bæredygtig kapacitet, dels skaber en god balance imellem vuggestue- og børnehavebørn i huset og endelig skaber optimerede funktionaliteter i huset bl.a. et fælles indgangsparti, elevator og produktionskøkken, der alle understøtter ideen om at skabe en fælles og samlet integreret institution. For yderligere historik på sagen henvises til anlægsforslaget vedrørende Louis Petersens Børnegd. 2

187 Projekt nr.: 46 Fagudvalg: BU Funktion: Louis Petersens Børnegd, sammenlægning Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budgetvedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter *Ændring skyldes en ændret periodisering. 1

188 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Forslaget efterkommer ønsket i Frederiksberg Strategien om at kommunen sikrer adgang til den optimale service for kommunens børnefamilier i takt med befolkningsudviklingen. Udvidelsen af Louis Petersens Børnegd medfører 26 nye vuggestuepladser. Samtidig er projektet led i en strategi om at skabe velfungerende og bæredygtige institutioner. Institutionen er beliggende i et område af Frederiksberg Kommune, hvor der fortsat er efterspørgsel efter pladser. Anlægsforslaget skal ses i sammenhæng med effektiviseringsforslaget Investering i effektiv drift, tilpasning af aktivitet til demografisk behov og afvikling af lejemål. Dette anlægsforslag omhandler det eksisterende projekt vedr. udbygning af Louis Petersens Børnegd, da projektet er forsinket er der flyttet 4,2 mio.kr. af det oprindelige budget fra 2015 ind i Derudover fremlægges separat anlægsskema vedr. en ønsket udvidelse af projektet på 2,4 mio.kr. Baggrundshistorik Vuggestuen og børnehaven i Louis Petersens Børnegd blev sammenlagt i maj 2012, og der var i den forbindelse vedtaget et mindre anlægsprojekt, der skulle en sammenhæng i den sammenlagte institution. Institutionen indeholdt oprindelig også et fritidshjem, men dette blev nedlagt i Første etape af anlægsprojektet blev gennemført, således at huset nu er indrettet til børnehavebørn, hvor det tidligere var indrettet til fritidshjem. Anden etape af projektet var planlagt til at skulle gennemføres i 2012 og indeholdt bl.a. et nyt fælles indgangsparti, et produktionskøkken med kapacitet til den samlede institution, samt etablering af ny liggehal. Anden etape af projektet blev imidlertid ikke gennemført som ovenstående, da det i processen blev erfaret, at man kunne skabe nogle bedre sammenhænge og løsninger, flere pladser i institutionen, samt bedre udnyttelse af udearealerne ved at kigge på indretningen og rumdisponeringen endnu en gang. Således har forvaltningen i samarbejde med Louis Petersens Børnegd arbejdet hen imod at skabe et godt og sammenhængende forslag, som blev udmøntet i et byggeprogram, der blev forelagt og vedtaget i Børneudvalget i april Beskrivelse af projektet Louis P repræsenterer en vigtig udbygning i et område hvor der historisk har været og fortsat er en stor efterspørgsel og i lokaliteter og hvor en udbygning netop vil sikre den overordnede politiske ambition om at etablere økonomisk robuste enheder, hvor balancen mellem vuggestue- og børnehave giver institutionerne mulighed for at være selvfødende. Anlægsprojektet omfatter etablering af en ny tagetage med 3 nye grupperum ved at tilbygge en 1. sal på den eksisterende vuggestue-bygning. Samtidig foretages de nødvendige ombygninger af den eksisterende stueetage for at kunne etablere i alt 6 nye grupperum med tilhørende bi-funktioner. Der etableres en åben liggehal i 2 etager i umiddelbar forlængelse af den nye tilbygning, så det er muligt at transportere børn niveaufrit fra stuerne til liggehallen på begge etager. Den fritliggende pavillonbygning på grunden nedrives, da den er utidssvarende til moderne institutionsdrift, bl.a. pga. afstanden fra hovedhuset til bygningen, som isolerer en gruppe børn fra resten af huset. Derudover kan man, ved at fjerne den fritliggende pavillonbygning, etablere bedre og mere overskuelige udearealer til daginstitutionen. I institutionen etableres desuden et nyt fælles ankomstareal, samt et produktionskøkken, der vil kunne producere mad til alle husets børn. Institutionen rummer i dag 46 vuggestuebørn og 104 børnehavebørn. Ved etablering af tre nye vuggestuegrupper i den nye etage og gennemførelse af mindre ombygninger i underetage og hovedbygningen, vil institutionen herefter samlet indeholde 6 grupperum til i alt 72 vuggestuebørn, dvs. 26 nye vuggestuepladser, samt 4 grupperum til børnehaven, i alt 104 børnehavepladser. Herudover rummer institutionen en skovafdeling med plads til 50 børn. Anlægsprojektet vil samlet set medvirke til at skabe en tidssvarende og bæredygtig daginstitution, hvor funktionaliteterne i huset er optimeret til moderne institutionsdrift. Anlægsprojektet styrker yderligere den bygningsmæssige sammenhæng mellem vuggestuen og børnehaven. Samtidig skabes der, med tilføjelsen af yderligere vuggestuekapacitet, en god børnesammensætning i huset. 2

189 Økonomi Forudsætningen anlægsprojektet har været en medfinansiering fra Louis Petersens Legat, som ejer bygningen. Børne- og Ungeområdet har indgået en aftale med Legatet, som har givet tilsagn om medfinansiering på 6,5 mio. kr. til sagen. Det samlede byggeri (inkl. Legatets finansiering) skulle udføres indenfor rammen af de 19 mio.kr, som det, i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2015, blev besluttet. Det viste sig dog i løbet af projekteringen i efteret 2014 og foret 2015, at den valgte løsning var byggeteknisk mere kompliceret end antaget i de tidlige faser af projektet. Da ydermurene til den eksisterende stueetage bevares og der skal etableres fundamenter til de bærende konstruktioner for den nye 1. sal tæt på de eksisterende konstruktioner er projektet blevet relativt kompliceret i forhold til dets størrelse. Derudover kræver en liggehal i 2 etager ekstra hensyn i forhold til brandsikring. Endelig er der den faktor at byggebranchen er ved at have lagt finanskrisen bag sig og dette har en afsmittende effekt på de tilbudte priser. Alt dette har medført at licitationsresultatet blev ca. 3,9 mio. kr. højere ved licitationen afholdt i marts 2015 end det afsatte budget til håndværkerudgifter på sagen, og det samlede byggeri vil således ikke kunne udføres for de i Budget 2015 afsatte 19 mio.kr. I alt vil byggeriet kunne udføres indenfor en ramme på i alt 22,9 mio.kr. Der søges i forbindelse med anlægsforslaget Louis Petersens Børnegd, prioriteringspuljen en tillægsbevilling 2.4 mio. kr. Restfinansieringen på i alt 3.9 mio. kr. søges delvist via denne sag og via anlægssagen vedrørende Sammenlægningsstrategien, hvor der i 2016 er udisponerede anlægsmidler på i alt 1.5 mio. kr. Udvidelsen og ombygningen af Louis P forventes at være færdig juli Tid og alternative periodiseringsmuligheder: kvartal 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Projektering Byggeri Fysiske data: Adresse: Godthåbsvej 81 Matrikulært areal: 2016 matrikel 10 gv (derudover er der større jordstykke som institutionen råder over, men som er beliggende på anden matrikel 10 gl og 10 hl). Bebygget areal, grundplan: 744 m 2 Samlet etageareal: 1039 Kælder: 344 Areal: Bygningens m2: 1039 m 2 + kælder Projektets m2: m m 2 kælder, i alt m 2 Økonomi: Anvendt til tidligere etaper: 2,4 mio. kr Tilbygning: 11,7 mio. kr Ombygning: 7,8 mio. kr Udearealer: 0,7 mio. kr Nedrivning af fritliggende bygning: 0,3 mio. kr I alt 22,9 mio. kr Finansiering: Frederiksberg Kommune: Louis p Fonden: I alt: 16,4 mio. kr 6,5 mio. kr 22,9 mio. kr 3

190 Specifikationer: Bæredygtighed/ energi: BR10 Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) U Afledte driftsudgifter, (BU) U Afledte driftsudgifter, (udvalg) Effektivisering, (udvalg) U U Øget CO 2 -udledning, ton Vejledning til udregning af CO2 - udledning Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter til ejendommen er baseret på tillægsbyggeriets nøgletal på 330 m² og dækker løbende udgifter til: Udgifter på BU: Forbrugsudgifter (el, vand, varme og gas): kr. Rengøring: kr. Udvendig vedligehold og tekniske installationer: kr. Indvendig vedligehold og terræn: kr. Serviceaftaler ADK: kr. Samlet på Børneudvalget 255 t.kr. i 2017 og frem, 127 t..kr. i Eventuelle engangsudgifter i forbindelse med anlægget: Børne- og Ungeområdet søger herudover midler til ekstraordinære afledte driftsudgifter af midlertidig karakter på i alt 156 t.kr. i Der er tidligere søgt afledt drift til engangsudgifter, men da det afsatte beløb til flytteomkostninger og opmagasinering ved genhusning af institutionen har været vurderet for lavt, søges der yderligere 156 t.kr. til dette formål. 4

191 Projekt nr.: 47 Fagudvalg: BU Funktion: Pulje til legepladser/udearealer for dagtilbud Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter *Ændring skyldes en ændret periodisering. 1

192 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Som et led i at skabe livskvalitet i hverdagen har Frederiksberg som målsætning at skabe gode faciliteter og høj kvalitet i kommunens dagtilbud. Puljen til legepladser er med til at sikre dette mål. En del af kommunens legepladser er nedslidte og trænger til en opkvalificering. De senere s ansøgninger til legepladspuljen har vist et fortsat stort behov for midler til renovering af legepladserne. Dette anlægsforslag indg i Frederiksberg Kommunes anlægsplan vedtaget i budget 2015 med 1 mio.kr pr.. for Det vurderes, at puljen har behov for at fortsætte, dog med ændret periodisering, så der vil være 2 mio. kr. i 2018 og 2 mio. kr. i Baggrund og beskrivelse: I efteret 2012 blev der af en legepladsinspektør gennemført en sikkerhedsgennemgang af kommunens legepladser. Ud fra denne sikkerhedsgennemgang har forvaltningen indstillet en prioritering af punkter til udbedring på legepladserne, da det blev klart, at der er legepladser, hvor renoveringsarbejder eller nyanskaffelser var nødvendige. Med baggrund i denne prioritering har puljerne i 2012 til 2015 sikret at legepladserne generelt blev opkvalificeret og renoveret således at de lever op til gældende sikkerhedsstandarder. I 2012 og 2013 blev de mest udtalte mangler og sikkerhedsproblemer udbedret. I 2014 og 2015 er der specielt fokus på at udbedre faldunderlag på institutionerne på de steder, hvor de udgør en sikkerhedsrisiko. Ligeledes har institutionerne, samtidigt med at forvaltningens prioriterede arbejder er blevet udført, kunnet søge om midler til nyanskaffelser af legeredskaber i tilfælde hvor der kan identificeres et pædagogisk behov eller hvor det bliver meningsløst fortsat at bruge midler på at vedligeholde nedslidte legeredskaber. Det vurderes, at der er et vedvarende behov for opkvalificering af kommunens legepladser, da legepladserne løbende ældes og nedslides. Med en prioritering hvor det fortsat at sikres, at kommunens legepladser lever op til de gældende sikkerhedsregler og samtidig medvirker til at opfylde et pædagogisk sigte, vil en pulje på henholdsvis 2 mio. kr. i 2018 og 2 mio. kr. i 2019 medføre at behovet kan imødekommes. I 2018 vil puljen afholde udgifterne til en sikkerhedsgennemgang af alle legepladser i kommunens dagtilbud. Der udarbejdes efterfølgende en legepladsrapport for hver legeplads. Der vil i den forbindelse være mulighed for institutionerne kan ansøge puljen om midler til nye legeredskaber, men en del af midlerne ønskes fortsat anvendt til forvaltningens prioritering af midlerne til de projekter som vurderes sikkerhedsmæssige nødvendige. 2

193 Projekt nr.: 48 Fagudvalg: SU Funktion: Betty (Tidligere Nordens Plads) Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Deponering Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Anlægsprojektet indg i den sociale masterplan. Masterplanens formål er faglig, bygningsmæssig konsolidering på det specialiserede socialområde for voksne. Krumtappen i masterplanen er at udvide og modernisere bygningsmassen for at give plads til at rumme dels borgere fra nedslidte egne tilbud, dels borgere fra dyre tilbud i andre kommuner. Der etableres tilbud, som videreudvikler på den eksisterende faglighed og dermed øger kvaliteten i Frederiksberg Kommunes tilbud. Samtidig sikres en samlet effektivisering. 1

194 Baggrund og beskrivelse: Socialudvalget besluttede den 4. maj 2015 den nærmere målgruppeinddeling for etablering af botilbud på Betty Nansens Allé På den baggrund behandlede Socialudvalget den 15. juni 2015 og Magistraten den 22. juni 2015 den nærmere model for etablering af botilbud på Betty Nansens Alle. Med sagen blev redegjort nærmere for botilbuddenes mulige juridiske konstruktion, ejerforhold mv. og en nærmere afdækning vedrørende de budgetmæssige konsekvenser. Botilbuddene skal, for så vidt ang de enkelte boliger/pladser, etableres som henholdsvist varige/ længerevarende botilbud og midlertidige/korterevarende botilbud. Varige botilbud anvendes ift. de målgrupper, hvor botilbuddet forventes at være af varig karakter, og hvor rehabiliteringsmulighederne og behovet for en evt. omlægning af tilbud/indsats ikke forventes at være relevant. Midlertidige tilbud anvendes der, hvor der er en mulighed for en vis effekt af træning/læring, og derfor godt kan være relevant at ændre/omstille tilbuddet, herunder med anden boligplacering, typisk egen bolig med støtte. Planlægningen i den sociale masterplan har taget udgangspunkt i etablering af et botilbud til udviklingshæmmede med cirka 25 pladser/boliger og et botilbud til personer med autismespektrumforstyrrelser med cirka 25 pladser/boliger. I den konkrete etablering og bygningsindretning skal det tilstræbes, at de i alt 15 pladser til brugere med højere funktionsniveau og et recovery perspektiv såvel fysisk som driftsmæssigt mv. etableres i én fælles hensigtsmæssig sammenhæng, der samtidig respekterer, at der er tale om to forskellige målgrupper/diagnoser i hver deres tilbud. Dette giver dels en hensigtsmæssig faglig ramme for indsatsen, dels en fleksibilitet ift. udviklingen i antallet af de enkelte målgrupper. Den nærmere afklaring af dette indg i den videre proces. Hertil kommer som nævnt behovet for 10 akut- /afklaringspladser, jf. den tidligere planlægning og beslutning i budget 2015 om at etablere sådanne pladser på Nordens Plads. Disse 10 pladser er forudsat at skulle etableres som midlertidige pladser, dvs. almene efter kap. 12/el. kommunalt anlæg og hjælp efter 107. På Socialudvalgets møde den 15. juni er det besluttet at bruge scenariet Salg/overdragelse til almen boligorganisation og efterfølgende blandet udlejning Hele ejendommen sælges/overdrages til en almen boligorganisation. I alt 35 boliger anvendes som almene botilbud med pgf. 85-støtte og 25 boliger (15 boliger vedr. de sociale botilbud og 10 boliger som afklaringspladser) anvendes til midlertidige botilbud efter pgf Til de sidstnævnte 25 pladser sker etablering efter kapital 12 i lov om almene boliger, hvor den almene boligorganisation udlejer til kommunen. Scenariet rummer følgende ændringer i ejendommen: 7. sal Overdrages til almen boligorganisation/køber, udlejes som almen plejebolig 6. sal Overdrages til almen boligorganisation/køber, udlejes som almen plejebolig 5. sal Overdrages til almen boligorganisation/køber, udlejes som almen plejebolig 4. sal Sælges til almen boligorganisation/køber, udlejes til kommunen via kapitel sal Sælges til almen boligorganisation/køber, udlejes til kommunen via kapitel sal Sælges til almen boligorganisation/køber, udlejes til kommunen via kapitel sal Sælges til almen boligorganisation/køber, udlejes som almene boliger, andre målgrupper m. 100% kommunal anvisning Stuen Sælges til almen boligorganisation/køber, anvendes til serviceareal Kælder Sælges til almen boligorganisation/køber Modellen dækker behovet ift. alle 60 pladser og de relevante boligformer. Økonomisk betyder dette scenarie en aflastning af anlægsrammen, idet udgifterne til modernisering og pcb-renovering afholdes af den almene boligorganisation. Kommunen opn en salgsindtægt fra 1.-4.sal mens overdragelse af etagerne sal økonomisk set forudsættes at modsvare indfrielsen af restgæld i bygningen. Der skal afholdes en ny huslejeudgift som følge af, at kommunen nu skal betale husleje for servicearealerne tilknyttet boligerne, herunder hele stueetagen. Den lige merudgift på servicerammen er på 1,9 mio. kr. fra ibrugtagnings- 2

195 tidspunkt primo 2018, og svarer til lejen af servicearealerne, som i tidligere modeller har været forudsat kommunalt ejet. Den husleje, som kommunen skal betale for at leje sal efter kapitel 12, vil i en endelig konstruktion være baseret på en konkret forhandlet aftale. Lejeudgiften er derfor udtryk for et skøn, hvor det er indtil videre forudsat, at lejeudgiften vil ligge på samme niveau, som den balanceleje en lejer af en almen plejebolig betaler. Samtidig er det forudsat, at beboerbetalingen på disse etager modsvarer denne udgift. Dette er forudsat i henhold til pgf. 163 i lov om almene boliger, hvor lejen fastsættes efter lov om leje af erhvervsmål. I det omfang, at denne lejeudgift ikke vil balancere, vil der blive fremlagt modgående finansieringsforslag vedrørende dette i kommende s budgetprocesser. Salg af kommunal ejendom skal umiddelbart ske via offentligt udbud og med salg til markedsprisen (ift. betingelser/formål), idet der ved tungtvejende kommunale formål, salg til almene boligorganisationer mv. kan ske afvigelser fra dette. Som udgangspunkt påtænkes salgsprocessen gennemført efter offentligt udbud, idet endelig afklaring sker i den videre proces. Mulighederne gennem udbudsbekendtgørelsen for at opnå en højere salgsindtægt, uden at de øvrige forudsætninger bag etableringen af botilbud (fx vedr. boligbetaling eller sammenhæng med udviklingen i lokalområdet/"tvillingebygningen") ændres, vil være styrende for denne afklaring. Den oprindelige business case bag etableringen af to botilbud på Betty Nansens Allé har forudsat en lig effektiviseringsgevinst på 7,4 mio. kr. Da der i det foreliggende skal pegnes en ekstraudgift ifm. med leje af servicearealer, ændres tilbagebetalingstiden fra 4,5 til 6,2. Scenariets totaløkonomi skal endvidere ses i lyset af den anlægsindtægt, som er forudsat, overfor den værdi den kommunale ejendom har. Det er i beregningerne forudsat, at etage overdrages til en køber (almen boligorganisation), idet etagerne allerede er almene boliger. For disse etager forventes derfor ikke en salgsindtægt, men i stedet en indfrielse af restgælden. For de resterende etager er den skønnede salgsindtægt fastsat ud fra hvad det vil være muligt for en almen boligforening at betale, n det af staten fastsatte maksimumbeløb fratrækkes de forventede ombygningsudgifter. Det skal dog understreges, at den endelige pris vil bero på en konkret forhandling, og det er bl.a. svært at forudse, hvordan bygningens stand (med pcb-forurening) vil påvirke resultatet. Samtidig vil salgsprisen have betydning for almenboligforeningens fastsættelse af husleje, og en høj salgspris vil derfor alt andet lige give øgede kommunale driftsudgifter. N en privat ejer bygger lokaler, som skal anvendes til kommunale tilbud, skal kommunen deponere svarende til værdien af lokalerne. Dette betyder, at scenarie III forudsætter en deponering på 84 mio. kr., svarende til maksimumbeløbet for støttet byggeri inklusiv moms. Maksimumbeløbet er i 2015 på kr. pr. kvadratmeter, og arealet er cirka kvadratmeter. Deponeringsudgiften er udenfor anlægsrammen, og skal i stedet vurderes efter kommunens økonomiske politik i forhold til deponeringsomfang og samlet kassebeholdning. Der har også i den oprindelige grundmodel været forudsat deponering (i et mindre omfang), men dette har ikke været budgetlagt. Som forudsætning for dette indg også en godkendelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet i forhold til sale-andlease back -reglerne. Det er forventningen, at denne godkendelse opnås. Der er således i dette tilfælde ikke tale om salg af ejendom og efterfølgende leje til samme formål eller aktivitet, jævnfør at ejendommen renoveres, anvendes til nye målgrupper og nye aktiviteter, og herunder indg i et nyt samspil i forhold til lokalområdet. Den endelige godkendelse forventes at foreligge i september eller oktober. Projektplanlægningen tilrettelægges således, at valg af scenarie (jævnfør sagen den 15. juni 2015) i givet fald kan revurderes på dette tidspunkt i processen. De særlige fordele, udover de økonomiske, ved denne løsning er muligheden for at skabe en synergi og sammenhæng med nabobygningen på Betty Nansens Alle ( tvillinge-bygningen ) og i videre sammenhæng også den øvrige del af Nordens Plads i forhold til projektering, byggeproces, udearealer, beboergrupper og social interaktion. Tid og alternative periodiseringsmuligheder: Betty best af 7 etager. Den første etage stod færdig i april Beboerne fra Minibo og Frydendalsvej 27B er flyttet ind. PCB-fund i bygningen har medført væsentlige forskydninger i tidsplanen. Den ny vurdering er, at byggeriet kan være klar til indflytning 1. januar 2018 i stedet for 1. januar Der er aktuelt fokus på udarbejdelse af samlet tidsplan for at tilgodese størst mulig synergi og sammenhæng (økonomisk, fagligt mm.) med den allerede igangsatte proces omkring tvillinge-bygningen. Samtidig skal en stram 3

196 tidsplan understøtte at målsætningen om idriftsættelse i januar 2018 sikres af hensyn til brugere og de afledte effektiviseringskrav kvartal 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Projektering Byggeri Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) U Afledte driftsudgifter, (udvalg) U Afledte driftsudgifter, (Socialudvalget) U Effektivisering, (Socialudvalget) U Øget CO 2 -udledning, Kg Vejledning til udregning af CO2 - udledning Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter til ejendommen dækker løbende udgifter til: Fund af PCB i bygningen har medført ændrede anlægsplaner og dermed også en ændring i de forventede effektiviseringer, som kan opnås. Det har hidtil været forudsat ibrugtagning medio 2016 med en gradvis indflytning i Grundet de ændrede anlægsplaner forventes indflytning primo 2018 med løbende hjemtagning af borgere fra andre kommuner eller indskrivning af nye borgere. Der forventes på den baggrund ingen effekt i I det omfang der kan indhente effektivisering fra 2018 vil dette indgå i budget Der skal afholdes en ny huslejeudgift som følge af, at kommunen nu skal betale husleje for servicearealerne tilknyttet boligerne, herunder hele stueetagen. Den lige merudgift på servicerammen er på 1,9 mio. kr. fra ibrugtagningstidspunkt primo 2018, og svarer til lejen af servicearealerne, som i tidligere modeller har været forudsat kommunalt ejet. 4

197 Projekt nr.: 49 Fagudvalg: SU Funktion: Modernisering af botilbud på Mariendalsvej Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter

198 Beskrivelse af anlægsprojektet Baggrund og beskrivelse: Eksisterende anlægsprojekt i forbindelse med den sociale Masterplan. Botilbuddet på Mariendsalsvej 22 er målrettet voksne med dobbeltdiagnose, dvs. borgere der både har en sindslidelse og et misbrug, og som er i behandling for begge dele. Botilbuddet er et længerevarende botilbud med bostøtte i henhold til lov om social service 85. Frederiksberg Kommune ejer ejendommen, og botilbuddet drives af Kirkens Korshærs Udviklingscenter (efter driftsaftale med Frederiksberg Kommune). Botilbuddet er placeret i en ældre villa/forhus, hvor der er seks boliger, og et baghus, som er renoveret og indrettet med to boliger/1-værelses lejligheder samt personalefaciliteter. De seks beboere i forhuset deler to bade-/toiletrum. Huset er nedslidt, og enkeltværelserne matcher ikke nutidig boligstandard, herunder er de sanitære faciliteter utilstrækkelige. En ombygning er tidligere vurderet til ca. 6,3 mio. kr. En vurdering af målgruppen tilsiger, at dette renoveringskoncept sandsynligvis ikke er den bedste løsning for de nuværende og kommende beboere. En renovering forudsætter ligeledes en vanskelig genhusningsfase. Modernisering af botilbuddet tænkes derfor for nuværende ind i afløbet af pilotprojektet vedrørende afdækning af muligheder for etablering af alternative plejehjemspladser til borgere med særlige psyko-sociale problemer (jv. sag 51 i Socialudvalget 4. maj 2015). Målgruppen rummes i det omfang det er muligt i de eksisterende sociale botilbud eller i de eksisterende plejetilbud i kommunen. De foreløbige erfaringer fra pilotprojektet viser tydeligt, at der er en gruppe af de sværest belastede borgere, som falder mellem to stole, som hverken kan håndteres på et af kommunens plejecentre eller et af de specialiserede botilbud, og her er de alternative plejehjemspladser et godt tilbud, da de både kan håndtere den pædagogiske støtte og den nødvendige pleje. På baggrund af beslutning i Socialudvalget skal der gennemføres en nærmere analyse ift. at afdække en faglig bæredygtig løsning vedrørende alternative plejehjemspladser. Der er et behov for en samlet langsigtet analyse af målgruppebehov, og at sikre sammenhæng med plejeboligmasterplan (kapacitet, økonomi, ventetid m.v.) og social masterplan (faglig bæredygtigt tilbud). På den ene side skal det overvejes, hvordan disse borgere i en budgetmæssig sammenhæng håndteres som andre borgere, der har brug for en plejeboligplads i Frederiksberg Kommune, herunder vedrørende indregning i venteliste, demografiregulering osv. På den anden side er det relevant i regi af den Sociale Masterplan at få beskrevet en fagligt bæredygtig løsning til en god behandling, pleje og omsorg for den mest udsatte del af de ældre borgere, der ikke kan rummes i det nuværende plejeboligkoncept. Herunder skal muligheden for at indgå et kommunesamarbejde om etablering af et alternativt plejecenter også undersøges. Det er en udfordring i flere kommuner at skaffe pladser til målgruppen af omsorgs- og plejekrævende borgere med enten et alkohol- eller stofmisbrug og/eller en psykisk lidelse, derfor kan et muligt scenarium på sigt være at etablere et samarbejde med andre kommuner om et fælles tilbud. Fordelen for de nuværende beboere i en ny løsning er først og fremmest, at der undgås en genhusningsfase og det nye tilbud vil kunne fungere mere målrettet behovet end i dag. Det er vurderingen foreløbigt, at de kommunale anlægsudgifter under anlægsrammen kan holdes indenfor rammebeløbet på 6,3 mio.kr.. Til gengæld kan en bygningsmæssig løsning realistisk først forventes etableret i Rådighedsbeløbet på 6,3 mio.kr er således flyttet til Finansieringen af en ny løsning kunne således ske ved at overføre midler fra renoveringen af Mariendalsvej. Derudover kan et salg af ejendom og grund på Mariendalsvej indgå i etableringen til brug for almene boliger målrettet små billige boliger. Grundens beliggenhed gør den oplagt til etablering af almene boliger med lav husleje til særlige målgrupper. Der forventes fremlagt sag til politisk beslutning i efteret 2015 vedr. den nærmere tilrettelæggelse af analysen samt perspektivet ift. den fremtidige anvendelse af Mariendalsvej. 2

199 Projekt nr.: 50 Fagudvalg: SU Funktion: Istandsættelse og indretning af boliger til flygtninge Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Ledig låneramme Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2014 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter

200 Beskrivelse af anlægsprojektet Baggrund og beskrivelse: Der er løbende afrapportering på opgaven med modtagelse og integration af nye flygtninge, og herunder især tilvejebringelse af boligløsninger. Jævnfør seneste sag 128 i Kommunalbestyrelsens møde den 11. maj 2015 planlægger Frederiksberg Kommune således efter i at have etableret 300 varige boliger til brug for flygtninge. Flygtninge har krav på en permanent bolig og kun som nødløsning kan der tilbydes midlertidig boligplacering herunder hotelophold. Frederiksberg Kommune har de senere arbejdet på at optimere de kommunale anvisningsmuligheder ved at udnytte de muligheder for anvisning til almene familie- og ungdomsboliger, som lovgivningen giver, samt ved at indgå aftale med Frederiksberg Boligfond om anvisning til et antal af disse boliger. Endvidere er visitationskriterierne til kommunens boliganvisning strammet op generelt, for at sikre et bedre forhold mellem udbud og efterspørgsel af boligerne. Frederiksberg Kommune har et godt samarbejde med de almene boligorganisationer om anvisningen, ligesom det nyligt opstartede samarbejde med Frederiksberg Boligfond om anvisning efter sociale kriterier også er kommet godt fra start. Der er aktuelt dialog med disse parter om en konkret udvidelse af samarbejdet omkring anvisning målrettet flygtninge, men der er, indenfor de nuværende rammer, ikke tilstrækkeligt med boliger til også at dække hele det aktuelle behov for permanente boliger. Der er behov for at se på andre veje til permanente boliger, fx øget brug af private boliger, private studieboliger, fleksibel udlejning af almene boliger og studieboliger samt omdannelse af forskellige relevante ejendomme til boligbrug. Sideløbende afdækkes muligheden for at supplere med ny kommunal kapacitet til at tilbyde varig boligplacering af flygtninge. Der arbejdes i den sammenhæng med en bruttoliste af mulige ejendomme som løbende vurderes mht. anvendelsesmuligheder, økonomi mm. Der fremlægges cirka kvartalsvis status mhp. konkret politisk stillingtagen. Størst behov er der for mindre og billige boliger til enlige, yngre flygtninge, idet behovet for boliger til familier alt andet lige vurderes hovedsageligt at kunne dækkes via boliger, der er til rådighed via eksisterende kommunale ejendomme og den kommunale anvisning til almene familieboliger og Frederiksberg Boligfond. Forvaltningen vil i august forelægge en opdateret status for etableringen af varige boliger, herunder vedr. det forventede anlægsbehov i

201 Projekt nr.: 51 Fagudvalg: SU Funktion: Helhedsplan Solbjerg Have, Socialudvalget Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter

202 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: I forhold til den generelle vedligeholdelsesstandard af Solbjerg Have vurderer KAB, at det er nødvendigt med en omfattende renovering af bebyggelsen og har derfor udarbejdet en helhedsplan for området. Gennemførelse af helhedsplanen forudsætter støtte fra kommunen som støttemyndighed i form af et kapitaldepot, men kommunen skal ikke deltage med ydelsesstøtte el.lign. Kommunens ejerlejligheder i området ligger som integrerede dele af bygningerne, og kommunens deltagelse som ejerlejlighedsejer er derfor nødvendig for gennemførelsen af helhedsplanen. Dette projekt er en del af en helhedsplan for området Solbjerg Have, som vil løfte området generelt, og derved løfte kvaliteten af de bygninger, som Frederiksberg Kommunes borgere benytter, hvilket vil øge borgernes livskvalitet i hverdagen. Evt. vedligehold: En del af den kommunale udgift er til vedligeholdelse af bygninger, og vil derfor forbedre bygningsmassens tilstand. Baggrund og beskrivelse: I forbindelse med at KAB har udarbejdet en helhedsplan for området Solbjerg Have har Frederiksberg Kommune givet positivt tilsagn om involvering i projektet. Helhedsplanen skal bl.a. omfatte betonrenovering, facaderenovering, udskiftning af afløbsinstallationer, brugsvandsinstallationer og muligvis fornyelse af belysning på fællesarealer mv. Som følge af beliggenheden af kommunens bygninger og lokaler, vil det være nødvendigt, at kommunen deltager i helhedsplanen for de renoveringsarbejder, som vedrører facader og fælles installationer, herunder kloakrenoveringer. Gennemførelse af helhedsplanen vil betyde, at kommunen skal betale den andel af renoveringsomkostningerne, som efter fordelingsnøglen pålignes kommunens ejerlejligheder Bebyggelsen Solbjerg Have er opdelt i 5 ejerlejligheder: nr. 1: Den almene boligafdeling Solbjerg Have med 289 familieboliger m2 nr. 2: Beskyttede boliger/sociale tilbud og pensionistboliger, hhv. 34 og 45 lejligheder (bl.a. de tidligere beskyttede boliger på Lauritz Sørensens Vej) m2 nr. 3: Plejeboliger med tilhørende servicearealer og servicebygning (DAMC) m2 nr. 4: Daginstitutioner (Planeten og Børnehuset Solbjerg Have) m2 nr. 5: Almen boligafdeling, Boliger for yngre handicappede (Græsplænen) m2 Ejerlejlighed nr. 2, 3 og 4 ejes af Frederiksberg Kommune. I forbindelse med helhedsplanen har KAB rejst spørgsmålet, om Frederiksberg Kommune vil sælge ejerlejlighed 2, som indeholder beskyttede boliger (omdannes i øjeblikket til socialt botilbud) og pensionistlejligheder. Provenuet fra et salg skal indgå i finansieringen af kommunens andel af renoveringsomkostningerne, og forventes gennemført ultimo Indtægten fra salget er derfor budgetlagt i Det har været forudsat, at ejerlejlighed 2 beliggende i stuen og på 2. sal, sælges, ombygges og omdannes til hhv. almene plejeboliger med serviceareal og almene ældreboliger, hvortil kommunen har 100% anvisningsret. Samtidig har det været forudsat, at kommunen bibeholder ejerskabet af servicearealet beliggende i stueetagen. Boligselskabets ombygning sker som nybyggerifinansieret ombygning af almene ældreboliger. Boligerne vil efter ombygningen være væsentligt bedre egnet til at tjene deres formål, idet der etableres nye mere tidssvarende toiletter/badeværelser. Udgiften til dette vil blive afholdt af den almene boligafdeling. Ankestyrelsen har i et par aktuelle principafgørelser præciseret kommunernes muligheder for at yde den nødvendige hjælp og støtte, n borgerne har en lejekontrakt i almen bolig. Også de nye sociale tilsyn har præciseret praksis på dette område. Konklusionen er, at kommunerne ikke kan løse alle boligbehov for sociale målgrupper med almene plejeboliger med egen lejekontrakt. Ankestyrelsen peger på, at der konkret kan være forhold, hvor en borger skal have et tilbud efter serviceloven og typisk et midlertidigt botilbud. Derfor vurderes det hensigtsmæssigt, at stueetagen ikke 2

203 omdannes til almene plejeboliger, da det i så fald ikke vil være muligt at anvende etagen til den planlagte målgruppe. I stedet vurderes den bedste løsning at være, at Frederiksberg Kommune beholder hele stueetagen der efterfølgende anvendes som kommunalt botilbud. Da kommunen alene sælger 2. sal på ca m2, reduceres den forventede salgsindtægt tilsvarende. Samtidig betyder dette, at kommunen skal afholde den andel af helhedsplanens udgifter, som vedrører stuen. Denne udgift er estimeret til 8,220 mio. kr. Kommunen skal derudover afholde udgifter til genhusning/tomgangsleje/differencehusleje mv. i den byggeperiode, hvor der renoveres toilet/badeværelser. Udgiften er afhængig af en række parametre, som endnu ikke er klarlagt, men estimeres foreløbig til 3,1 mio. kr. Udgiften forventes afholdt i 2016/2017 og er fordelt på Solbjerg Have, Socialudvalget (0,5 mio. kr. som vedrører almene plejeboliger) og Solbjerg Have, Sundheds- og Omsorgsudvalget (2,6 mio. kr. som vedrører almene ældreboliger). Helhedsplanen forventes at blive gennemført fra ultimo 2015 til 2018, og er således forsinket ca. 1½ i forhold til hvad der oprindeligt var indarbejdet i Budget I forhold til de boliger som nu er socialt tilbud på Lauritz Sørensens Vej, er der via andre anlægsbevillinger allerede afsat anlægsmidler i anlægsplanen til renovering/ombygning, dog med fokus på indvending vedligeholdelse og ombygning til en anden type tilbud, mens helhedsplanen har fokus på udvendig vedligeholdelse og fælles installationer. Der er løbende fokus på at skabe synergi mellem de forskellige anlægsprojekter i Solbjerg Have. Areal: De tre ejerlejligheder som FK ejer hhv. 2, 3 og 4. (2) Socialt tilbud LSV/Pensionistboliger = m2 heraf beholder kommunen m2 efter salg (3) Børneinstitutioner = m2 (4) DAMC = m2 Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) U Afledte driftsudgifter, (Socialudvalget) U Afledte driftsudgifter, (udvalg) Effektivisering, (udvalg) U U Øget CO 2 -udledning, Kg Vejledning til udregning af CO2 - udledning 3

204 Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Der forventes engangsudgifter i form af genhusning (udgifter ved ud- og indflytning samt evt. dækning af difference ved højere lejeudgifter i forhold til den leje, som betales af lejeren på tidspunktet for genhusningen)og tomgang i forhold til ejerlejlighed 2, hvilket er indarbejdet i anlægsudgiften. Det skønnes ikke nødvendigt at genhuse beboere/brugere af ejerlejlighed 3 og 4 (daginstitutioner og plejeboliger). Det afledte driftsudgifter fordeler sig således: SU (Stue-etagen): Genhusning SOU (2. salen): Tomgangsleje og genhusning 45 boliger Differencehusleje Flytning Det forventes ikke at den renovering, som helhedsplanen fordrer, vil ændre de løbende driftsudgifter til renhold, vedligehold mv. 4

205 Projekt nr.: 52 Fagudvalg: BMU Funktion: ESCO projekt Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Ledig låneramme Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter

206 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Frederiksberg satser på energieffektivisering og vedvarende energi og bidrager derved til at nedbringe Danmarks afhængighed af fossile brændstoffer inden Målet er, at reducere C0 2 med 35% i 2020, og det gøres med energieffektivisering af bl.a. den eksisterende bygningsmasse. ESCO projektet er et energioptimeringsprojekt, hvor investeringerne medfører garanterede energibesparelser. Evt. vedligehold: Implementeringen af energibesparende foranstaltninger vil medføre vedligehold af de berørte bygningsdele. Vedligeholdelsesefterslæbet imødekommes således i det omfang, der udføres energibesparende foranstaltninger på klimaskærmene. Baggrund og beskrivelse: Et ESCO projekt g grundlæggende ud på, at kommunen opn en co 2 reduktion, en kwh reduktion og deraf følgende reducerede energiregninger finansieret via energibesparelserne. På baggrund af et EU udbud, gennemført i 2012, er Schneider Electric valgt som Frederiksberg kommunes ESCO leverandør. Schneider har, på baggrund af udførlige analyser i konkurrencefasen, tilbudt den største garanterede energibesparelse. Den garanterede energibesparelse kan omsættes til et beløb, der udgør den entreprise sum, som Schneider Electric A/S kan anvende til at foretage de bygningsrenoveringer, installationer og udskiftninger, der er nødvendige for at opnå den garanterede energibesparelse. Schneider Electric A/S understøtter sin garanterede besparelse med en anfordringsgaranti i form af en bankgaranti eller evt. en moderselskabsgaranti. Schneider Electric A/S foretog en konkret, dybdegående analyse af de bygninger, der er omfattet af udbuddet, og udfærdigede et katalog med besparelsespotentialet for alle bygningerne. Schneider Electric A/S udvælger i samarbejde med FK Ejendom herefter de tiltag, som Schneider Electric A/S finder nødvendige for at opnå den garanterede energibesparelse. Schneider Electric A/S st for opfølgning overfor tiltagene, bl.a. ved monitorering af bygningerne i en 8-ig garantiperiode for herved at sikre, at besparelserne er varige. Hertil kommer efteruddannelse af personale i nye systemer, installationer mv. I samarbejde med Frederiksberg Ejendomme udarbejdes en skategori 2016, 2017, 2018 og 2019 indeholdende investeringer svarende til de af kommunalbestyrelsen bevilgede midler. Et ESCO projekt opdeles normalt i en række forskellige faser: A. Præfasen udført i 2012 B. Udbudsfasen udført i 2012 C. ESCO kontrakt fasen 1. Analysefase udført for konkurrenceejendommene i 2012 og for øvrige i Entreprisefase udført for konkurrenceejendommene i 2013 og udføres for skategori Opfølgningsfase Som vist ovenfor opdeles aftalen med Schneider Electric i tre faser (ESCO kontrakt faserne), en analysefase (1), en entreprisefase (2) og en opfølgningsfase (3). Derudover indgås en partnerskabsaftale, der aftaler de nærmere regler for samarbejdet. (1) Analysefasen knytter sig til Schneider Electrics nærmere gennemgang af bygningsmassen. På baggrund af analysefasen fremfindes det faktiske besparelsespotentiale og, i samarbejde med Frederiksberg Ejendomme, udvælges, hvilke tiltag Schneider Electric skal udføre for at opnå den garanterede besparelse. 2

207 (2) Entreprisefasen, hvor de planlagte energirenoveringer i form af bygge- og anlægsarbejder udføres. I denne fase vil der løbende være møder mellem kommunen og Schneider Electric, herunder løbende problemløsning i forhold til brugerne af de enkelte bygninger i forbindelse med udførelsen af selve entrepriserne. (3) Opfølgningsfasen er perioden efter selve energirenoveringerne er foretaget. Det er i denne fase energibesparelserne skal "høstes". I denne fase sker der bl.a. justeringer og tiltag samt efteruddannelse af personale. Schneider Electric er ansvarlig for at garantien opnås. Potentialet for ESCO projektet Resultatet af EU udbuddet var, at der på de 7 konkurrenceejendomme, kaldet spor 1, opnås en besparelse på CO2 udslippet på over 50%. Desuden vil der for Flagskibsprojektet, Søndermarkskolen, være en CO2 besparelse på mere end 80%. N hele investeringen på kr. 153 mio. kr. er implementeret med udgangen af 2019, vil der være en lig besparelse på 9,199 mio. kr. Med virkning fra har energiministeriet lavet en ændring af solcelletilskuddet. Derved kan energi produceret af solceller, som ikke forbruges i timen de er produceret, sendes tilbage til elnettet for 60 øre pr. kwh. Det er en forringelse fra 130 øre pr. kwh. Konkret vil det betyde en mindrebesparelse på kr. ca kr. ligt for spor 1 ejendommene. For efterfølgende skategorier er ændringen indregnet i den viste afledte driftsbesparelse. 1 efter at en skategori er tilendebragt, måles der på om den opnåede energibesparelse er som garanteret. Således blev det konstateret i 2015, at det ikke har været muligt for Schneider at leve helt op til garantien for skategori Der er en underperformance ift. det garanterede på kr ,- som er returneret til Frederiksberg Kommune. Dette beløb fordeles til skategori 2013 ejendomme ift. deres forbrug udover den garanterede besparelse. Årsagen til den manglende garantiopnåelse er dels tidsfaktoren, dels solcelleproduktionen og dels indregulering af energibesparende foranstaltninger. Schneider vil foretage yderligere investeringer for at mindske tilbagebetalingen i de næste 7. Tidshorisont Præfasen blev afsluttet med udsendelse af udbudsmateriale den og tilbudsdeadline den Fase 2 aftalen om implementering af ESCO projektet udløber i Opfølgningsfasen løber i 8 for hver skategori, forstået på den måde, at spor 1 ejendomme, der er implementeret i 2013 har en opfølgningsfase, der udløber i Årskategori 2019 har en opfølgningsfasen fra 2020 til Skematisk kan estimeret tidsforløb for gennemførelse af ESCO projektet skitseres som følger: Årstal Proces - Politisk - Opstart af ESCO godkendelse kontrakt fasen - Udvælgelse af teknisk og juridisk rådgiver - Udbud og gennemførelse af EMO mærker og ventilationssyn. - Færdiggørelse af udbudsmateriale ESCO projektet - Udbud af ESCO projektet - Afslutning af ESCO kontrakt fasen Økonomi I ESCO kontraktfasen vil betaling til ESCO-leverandøren ske i de tre faser, således at analysefasen er honoreret i I entreprisefasen følger betalingerne de gennemførte energibesparende bygge- og anlægsarbejder, hvorimod betalingen i opfølgningsfasen normalt vil ske i form af et ligt beløb, der er fast i hele perioden. Denne lige udgift afholdes over kommunens driftsbudget til vedligeholdelse af ejendomme. 3

208 Under selve ESCO kontraktfasen var der et behov for bistand i form af teknisk og juridisk rådgivning. Udgiften hertil var ca kr. Anlægsforslaget inkluderer udgifter til egen projektering og projektledelse svarende til 1 medarbejder i hele perioden. Tilbagebetalingstid Det er i anlægsforslaget forudsat en tilbagebetalingstid på 17,64. Dette betyder i praksis at anlægsinvesteringen i et er tilbagebetalt via driftsbesparelser 17,6 efter. N den fulde investering på 153 mio. kr. er implementeret i 2019 forventes således en lig driftseffektivisering på 9,199 mio. kr. fra 2020 og frem. 2,415 mio. kr. heraf er allerede udmøntet i budget Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) U Afledte driftsudgifter, (BEU) U Afledte driftsudgifter, (udvalg) Effektivisering, (BEU) U U Øget CO 2 -udledning, Kg Vejledning til udregning af CO2 - udledning Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Effektivisering: Besparelsen i energiforbruget i forbindelse med ESCO projektet opnås gradvist som de forskellige tiltag sættes i gang. Implementeringen af ESCO tiltagene sker i 2013 til 2019, og den fulde besparelse vil derfor først opnås i Denne anlægssag forventes at give et mindre energiforbrug i driftsfasen. I 2015 forventes en reduktion på 950 ton CO2. Der forventes også en reduktion i 2016 og frem, men denne afhænger af hvilke løsninger og ejendomme, som Schneider Electric tilbyder, og vil derfor først kunne blive endeligt beregnet på et senere tidspunkt. 4

209 Projekt nr.: 53 Sammenhæng med: Byudvikling ved Nordens Plads Byrum og Stiforbindelser, Community Center Nordens Plads Fagudvalg: BMU Funktion: Områdefornyelse af Søndermarkskvarteret Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Ledig låneramme Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter

210 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Livskvalitet i hverdagen: Af Frederiksbergstrategien fremg, at man vil styrke udvalgte bykvarterer ved at gennemføre områdefornyelser, der løfter kvartererne fysisk og socialt, og understøtter de boligsociale helhedsplaner i områderne. Kommunalbestyrelsen besluttede den 28. januar 2008 (sagsnr. 23) at gennemføre områdefornyelse i Søndermarkskvarteret. Den 11. februar 2008 fik Frederiksberg tilsagn fra staten om refusion af udgifter til gennemførelsen. Rammen for den statslige støtte udgør 4,93 mio. kr. under forudsætning af, at kommunen bidrager med mindst det dobbelte, dvs. 9,86 mio. kr. Det samlede budget er dermed på 14,8 mio. kr. Baggrund og beskrivelse: Områdefornyelsens var planlagt til at løbe fra 2008 til På grund af omfattende relaterede anlægsprojekter i området har det ikke været muligt at gennemføre byfornyelsesprogrammet inden for denne periode. Kommunalbestyrelsen besluttede den 17. juni 2013 (sagsnr. 192) at forlænge områdefornyelsen med to. besluttede Kommunalbestyrelsen igen den 1. december 2014, at forlænge områdefornyelsen med yderligere to. Frederiksberg Kommune har fået tilsagn fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter om disse forlængelser, og fristen for afslutning af områdefornyelsen er nu Formålet med områdefornyelsen er at styrke Søndermarkskvarteret gennem en helhedsorienteret indsats. Den fysiske og sociale indsats sker med henblik på at gøre området til et mere indbydende og trygt område med høj trivsel for beboerne. I forhold til realiseringen af områdefornyelsens fysiske delprojekter arbejdes der i 2015 og 2016 bl.a. med udviklingen af Nordens Plads, etablering af et community center og forbedring af opholdsarealer og trafikale forhold (ved Trekanten på Borgmester Fischers Vej). Projekterne udvikles i samarbejde med områdets aktører og beboere og koordineres med øvrige sociale projekter og anlægsprojekter i området. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) U Afledte driftsudgifter, (BMU) U Effektivisering, (udvalg) U Øget CO 2 -udledning, Kg Vejledning til udregning af CO2 - udledning Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter dækker løbende udgifter til: Trekanten ved Borgmester Fischers Vej: N der anlægges til ophold og aktiviteter vil det være dyrere at drifte end de eksisterende forhold. De afledte driftsudgifter for områdefornyelsens samlede anlæg ved Borgmester Fishers Vej forventes at udgøre omkring kr. Afledte driftsudgifter knyttet an til etableringen af Community Center på Nordens Plads er budgetlagt på Kultur- og Fritidsudvalget. CO2-udledning: Ved anlægssager omkring områdefornyelse kan CO2-udledningen ikke beregnes før projektet n til den konkrete fase, hvor det specificeres for eksempel hvordan pladsen skal renoveres og hvilken belysning der skal opsættes i området. CO2- udledningen fra et eventuelt energiforbrug udregnes for de konkrete enkeltprojekter, og forelægges Udvalget i forbindelse med frigivelse af midler til enkeltprojekterne. 2

211 Projekt nr.: 54 Fagudvalg: BMU Funktion: Områdefornyelse af Svømmehalskvarteret Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Ledig låneramme Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter

212 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Livskvalitet i hverdagen Formålet med Områdefornyelsen i Svømmehalskvarteret er, i samarbejde med beboerne, at udvikle trygge veje og rekreative byrum til gavn for områdets beboere. Kommunalbestyrelsen besluttede den 23. april 2007 (sagsnr. 91) at gennemføre områdefornyelse i Svømmehalskvarteret. Frederiksberg fik i 2007 tilsagn fra staten om refusion af udgifter til gennemførelsen. Baggrund og beskrivelse: Frederiksberg Kommune modtog i 2007 tilsagn fra staten om refusion af udgifter til områdefornyelsen i Svømmehalskvarteret ( ) på 7,5 mio. kr. under forudsætning af, at kommunen bidrager med mindst det dobbelte, dvs. 15,0 mio. kr. Det samlede budget er dermed på 22,5 mio. kr. Frederiksberg Kommune har fået tilsagn om forlængelse af fristen for afslutning af byfornyelsesprogrammet til ultimo Svømmehalskvarteret Vest ligger i den vestlige del af Svømmehalskvarteret, der rummer knap lejligheder. Målet med områdefornyelsesprojektet er at skabe et mere attraktivt bymiljø til glæde for alle i området, og projektet er med til at færdiggøre sidste etape i byudviklingen i hele Svømmehalskvarteret. Renovering af områdets veje og Aksel Møllers have er udført og nu mangler kun renoveringen af Langelands Plads. Langelands Plads I 2014 besluttede Kommunalbestyrelsen, at der blev foretaget en midlertidig opgradering af Langelands Plads. Den endelige renovering af Langelands Plads har været udsat på grund af undersøgelser af mulighederne for at etablere et underjordisk parkeringsanlæg under pladsen, idet pladsen skal anlægges i forlængelse af etableringen af et eventuelt underjordisk parkeringsanlæg. Renoveringen af Langelands Plads skønnes at kunne gennemføres i 2016 og 2017 i forlængelse af etableringen af en parkeringskælder. På baggrund af tidligere afholdte beboer-arbejdsgruppemøder, er pladsens hoveddisponering og funktioner blevet fastlagt. Pladsen åbnes mere, og der er planlagt belægning fra facade til facade for at skabe en sammenhængende plads. Nye siddeplinte vil give et indre rum til forskellige aktiviteter; soppebassin, legeskulptur og sandkasse. Der arbejdes på at udnytte pladsens lys, luft og vand til at give spændende og foranderlige oplevelser f.eks. ved hjælp af solceller, prismer og regnvandsrender. Der vil blive ny moderne belysning og en ny boldbane på pladsen. Eksisterende store træer bevares og enkelte nye trægrupper kommer til. 2

213 Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) U Afledte driftsudgifter, (BMU) U Afledte driftsudgifter, (udvalg) U Effektivisering, (udvalg) U Øget CO 2 -udledning, Kg Vejledning til udregning af CO2 - udledning Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter til ejendommen dækker løbende udgifter til: Områdets veje er blevet renoveret med nye flisefortove, nye belysningsmaster, ovale belægningsmønstre i vejbelægningen, nye cykelstativer, nyplantede træer og ved indgangene til kvarteret med up-lights på træerne. Aksel Møllers Have er blevet renoveret i mindre omfang på grund af metrobyggeriet. Det medfører ingen øgede driftsudgifter. Langelands Plads er nedslidt og skal undergå en gennemgribende renovering med nyt soppebassin, ny belægning, belysning og flere træer. Driftsudgifter fra medio 2017: Langelands Plads Pr. fra 2017 Vedligeholdelse vandanlæg Byudstyr Vedligeholdelse af 42 nye træer I alt CO2-udledning: Ved anlægssager omkring områdefornyelse kan CO2-udledningen ikke beregnes før projektet n til den konkrete fase, hvor det specificeres for eksempel hvordan pladsen skal renoveres og hvilken belysning, der skal opsættes i området. CO2-udledningen fra et eventuelt energiforbrug udregnes for de konkrete enkeltprojekter og forelægges udvalget i forbindelse med anlægsbevilling af midler til enkeltprojekterne. Afledt drift skal indarbejdes under By- og Miljøudvalget. 3

214

215 Projekt nr.: 55 Sammenhæng med: Områdefornyelse Nordre Fasanvej, Syd Fagudvalg: BMU Funktion: Områdefornyelse Nordre Fasanvej, Nord Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Ledig låneramme Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter

216 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Områdefornyelse er med til at understøtte temaet om livskvalitet i hverdagen ved at løfte og styrke udvalgte bykvarterer fysisk og socialt og understøtte disse projekter med målrettet bygningsfornyelse og ved at fremme de boligsociale helhedsplaner i områderne. Anlægget indgik i budgetforhandlingerne 2012, og den 13. marts godkendte Kommunalbestyrelsen programmet for Nordre Fasanvej Kvarteret, og den 17. maj godkendte Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter programmet. Baggrund og beskrivelse: Efter budgetforhandlingerne for 2012, ansøgte Frederiksberg Kommune om midler til områdefornyelse og fik tilsagn om reservation af midler. Derefter udarbejdede forvaltningen et program, hvor ansøgningen kvalificeres, blandt andet ved inddragelse af interessenter. Med Kommunalbestyrelsens og ministeriets godkendelse begynder den egentlige områdefornyelse. Formålet med at påbegynde to nye områdefornyelsesprojekter er at iværksætte samlede, helhedsorienterede tiltag med fokus på såvel fysiske som boligsociale indsatser indenfor et større område langs Nordre Fasanvej og Holger Danskes Vej i samspil med andre indsatser. Af Kommuneplan 2013 fremg det, at områdefornyelsen overordnet skal være med til at sikre en social bæredygtig by gennem et fysisk, socialt og kulturelt løft, således en positiv udvikling igangsættes. Områdefornyelse skal ske i tæt samarbejde med områdets beboere og aktører. Det ene af de to nye områdefornyelsesprojekter afgrænses af området under Bisepeengbuen, Borups Allé, Kronprinsesse Sofies Vej, Mariendalsvej, Duevej, Godthåbsvej med Nordre Fasanvej som den gennemgående akse Nordre Fasanvej Nord. Formålet med områdefornyelsesprojekterne er at styrke Nordre Fasanvej Kvarteret gennem en helhedsorienteret indsats. Den fysiske og sociale indsats sker med henblik på at gøre området til et mere indbydende og trygt område med høj trivsel for beboerne i og brugerne af kvarteret. Områdefornyelsen arbejder med følgende temaer: Tryg færden Klima og samling om det grønne Mødesteder nye muligheder for aktiviteter og ophold Unges hverdag Lokale erhverv og iværksætterkultur Bispeengbuen Boligmiljø (synergi med byfornyelsen) Gennemførelse af delprojekterne sker i koordination med byfornyelse, klimatilpasning, helhedsplanen for området under Bispeengbuen, den boligsociale indsats i Stjernen og integrationsindsatsen samt områdefornyelse Nordre Fasanvej Syd. Til projektudarbejdelse og projektering afsættes 1 mio. kr. ligt (med ½ effekt i 2018), som også finansierer 1,5 sværk (projektansættelse). Dette er med henblik på at kvalificere delprojekterne og udvikle disse i samarbejde med områdets interessenter samt at søge fonde med videre. Et områdefornyelsesprojekt sker i samarbejde med staten, som i dette tilfælde bidrager med 6 mio. kr. Med kommunens eget bidrag giver det et samlet budget på 18 mio. kr., idet kommunen minimum skal bidrage med det dobbelte af statens bidrag. 2

217 Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter dækker løbende udgifter til: Delprojekter med afledt drift er endnu ikke blevet uddybet, og det vurderes derfor, at grundlaget for at indregne afledt drift er for spinkelt. Det forventes tidligst, at der kommer afledt drift fra CO2- udledning: Ved anlægssager omkring områdefornyelse og byudvikling kan CO2-udledningen ikke beregnes før projektet n til den konkrete fase, hvor det specificeres for eksempel hvordan pladsen skal renoveres og hvilken belysning der skal opsættes i området. CO2-udledningen fra et eventuelt energiforbrug udregnes for de konkrete enkeltprojekter, og forelægges Udvalget i forbindelse med frigivelse af midler til enkeltprojekterne. Afledt drift skal indarbejdes under By- og Miljøudvalget. 3

218

219 Projekt nr.: 56 Sammenhæng med: Områdefornyelse Nordre Fasanvej, Nord Fagudvalg: BMU Funktion: Områdefornyelse Nordre Fasanvej Syd Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Ledig låneramme Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter

220 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Områdefornyelse er med til at understøtte temaet om livskvalitet i hverdagen ved at løfte og styrke udvalgte bykvarterer fysisk og socialt og understøtte disse projekter med målrettet bygningsfornyelse og ved at fremme de boligsociale helhedsplaner i områderne. Anlægget indgik i budgetforhandlingerne Den 13. marts godkendte Kommunalbestyrelsen programmet for Nordre Fasanvej Kvarteret, og den 17. maj godkendte Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter programmet. Baggrund og beskrivelse: Efter budgetforhandlingerne for 2012 ansøgte Frederiksberg Kommune om midler til områdefornyelse og fik tilsagn om reservation af midler. Derefter udarbejdede forvaltningen et program, hvor ansøgningen kvalificeres, blandt andet ved inddragelse af interessenter. Med Kommunalbestyrelsens og ministeriets godkendelse begynder den egentlige områdefornyelse. Formålet med at påbegynde to nye områdefornyelsesprojekter var at iværksætte samlede, helhedsorienterede tiltag med fokus på såvel fysiske som boligsociale indsatser indenfor et større område langs Nordre Fasanvej og Holger Danskes Vej i samspil med andre indsatser. Af Kommuneplan 2013 fremg, at områdefornyelsen overordnet skal være med til at sikre en social bæredygtig by gennem et fysisk, socialt og kulturelt løft, således en positiv udvikling igangsættes. Områdefornyelse skal ske i tæt samarbejde med områdets beboere og aktører. Det andet af de to nye områdefornyelsesprojekter afgrænses af området nord for Godthåbsvej, Duevej (inkl. Skolen på Duevej), Mariendalsvej /Stjernen, nordsiden af Holger Danskes Vej, Falkoner Allé med Nordre Fasanvej som den gennemgående akse Nordre Fasanvej Syd. Formålet med områdefornyelsesprojektet er at styrke den sydlige del af Nordre Fasanvej kvarteret (området nord for Svømmehalskvarteret) gennem en helhedsorienteret indsats. Den fysiske og sociale indsats sker med henblik på at gøre området til et mere indbydende og trygt område med høj trivsel for beboerne i og brugerne af kvarteret. Områdefornyelsen arbejder med følgende temaer: Tryg færden Klima og samling om det grønne Mødesteder nye muligheder for aktiviteter og ophold Unges hverdag Lokale erhverv og iværksætterkultur Boligmiljø (synergi med byfornyelsen) Gennemførelse af delprojekterne sker i koordination med byfornyelse, klimatilpasning, den boligsociale indsats i Stjernen og integrationsindsatsen samt områdefornyelse Nordre Fasanvej Nord. Til projektudarbejdelse og projektering afsættes kr. ligt (med halv effekt i 2018), som også finansierer 1,5 sværk (projektansættelse). Dette er med henblik på at kvalificere delprojekterne og udvikle disse i samarbejde med områdets interessenter samt at søge fonde med videre. Et områdefornyelsesprojekt sker i samarbejde med staten, som i dette tilfælde bidrager med 7,5 mio. kr. Med kommunens eget bidrag giver det et samlet budget på 22,5 mio. kr., idet kommunen minimum skal bidrage med det dobbelte af statens bidrag. 2

221 Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Afledte driftsudgifter, (udvalg) Afledte driftsudgifter, (udvalg) Effektivisering, (udvalg) U U U U Øget CO 2 -udledning, Kg Vejledning til udregning af CO2 - udledning Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter dækker løbende udgifter til: Delprojekter med afledt drift er endnu ikke blevet uddybet, og det vurderes derfor, at grundlaget for at indregne afledt drift er for spinkelt. Det forventes tidligst, at der kommer afledt drift fra CO2-udledning: Ved anlægssager omkring områdefornyelse og byudvikling kan CO2-udledningen ikke beregnes før projektet n til den konkrete fase, hvor det specificeres for eksempel hvordan pladsen skal renoveres og hvilken belysning der skal opsættes i området. CO2-udledningen fra et eventuelt energiforbrug udregnes for de konkrete enkeltprojekter, og forelægges Udvalget i forbindelse med frigivelse af midler til enkeltprojekterne. Afledt drift skal indarbejdes under By- og Miljøudvalget. 3

222

223 Projekt nr.: 57 Fagudvalg: BMU Funktion: Pulje til tilplantning af nye vejtræer* Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter

224 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Med puljen til tilplantning af nye vejtræer fastholdes den nuværende mængde vejtræer i Frederiksberg kommune, og der er mulighed for at øge mængden af grønne islæt i mindre grad. Som led i at udvikle Frederiksberg som destination i hovedstanden er det ønsket blandt andet at plante flere træer, binde byen sammen af et net af grønne forbindelser og fremme både private og offentligt finansierede projekter med grønne åndehuller, grønne tage og grønne taghaver. Baggrund og beskrivelse: Vejtræer udgør en væsentlig del af kommunens grønne image, og træerne har stor betydning for den bolignære naturoplevelse. Det tilstræbes, at den eksisterende vejtræbestand på Frederiksberg på ca træer - fordelt på 30 forskellige træarter (slægter) og ca. 75 forskellige sorter/kloner, vedligeholdes og udbygges, så de markante og grønne byelementer fortsat vil præge byrum og vejforløb. Mange vejtræer g til hvert på grund af artsspecifikke sygdomme, saltning, tørkestress m.v. Såfremt det samme antal vejtræer skal bevares langs vejen på Frederiksberg, er det nødvendigt at efterplante et tilsvarende antal hvert. For at sikre frodighed i vejtræbeplantningen på bl.a. Fasanvej vil der blive udviklet nye typer af planteøer, der vil forbedre vækstbetingelserne for træerne betydeligt. Planteøerne forventes udviklet i samarbejde med Frederiksberg Forsyning, idet regnvand fra vejarealer vil kunne ledes til planteøerne i sommerperioden, så øerne kommer til at fungere som klimasikringselement. Tid og alternative periodiseringsmuligheder: kvartal 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Projektering Plantning Beskrivelse af afledt drift og effektivisering CO2-udledning: CO2-udledningen for anlægsprojekter beregnes for direkte forbrug af energi (el eller varme) i driftsfasen. Denne anlægssag giver ikke et energiforbrug i driftsfasen. 2

225 Projekt nr.: 58 Fagudvalg: BMU Funktion: Efterplantning af kandelaberklippede lindetræer på Frederiksberg Allé Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter

226 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: For at opretholde allé-udseendet ved Frederiksberg Allé er det nødvendigt at efterplante med yderligere træer som erstatning for tidligere fældede træer. Investeringen i træerne foretages i 2013 og 2014, og den efterfølgende udgift til plantning i 2016/2017 vil i så fald være nødvendig pga. kontraktlig binding. Destination i hovedstaden Frederiksberg Allé er én af Nordeuropas smukkeste og mest markante alléer og det er ikke kun i cykelsammenhæng, at alléen kaldes Nordens Champs-Élysées. Alléen markerer ankomsten til Frederiksberg hovedstadens grønne hjerte, og er samtidig en del af byens kulturhistorie og åndfulde byrum med en helt særlig frederiksbergsk identitet. Det er vigtigt at bevare dette særlige element i byen bl.a. ved at være på forkant med at sikre alléens fremtid. Baggrund og beskrivelse: Mange af de ca. 400 kandelaberklippede lindetræerne på Frederiksberg Allé er efterhånden i så dlig stand, at de bør udskiftes i løbet af en kortere række. Efter fældningerne i 2013 mangler der i alt træer på alléen. Det har vist sig vanskeligt, at udvikle/beskære nyplantede træer, så de opn den karakteristiske kandelaberform. Derfor er der i 2013 indkøbt 60 nye træer via kontrakt som formes ekstra i fire vækstsæsoner på planteskole, så de ved et senere plantningstidspunkt har samme æstetiske form som de eksisterende kandelaberklippede træer på alléen. Udplantningen af træerne på Frederiksberg Allé vil blive foretaget i 2016 og

227 Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) U Afledte driftsudgifter, (BMU) U Afledte driftsudgifter, (udvalg) Effektivisering, (udvalg) U U Øget CO 2 -udledning, Kg Vejledning til udregning af CO2 - udledning Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter til ejendommen dækker løbende udgifter til: Der afsættes kr. til vanding første, og herefter 100 t. kr. ligt i følgende til vanding og supplerende beskæring af de skolede træer. 3

228

229 Projekt nr.: 59 Fagudvalg: BMU Funktion: Pulje til offentlige legepladser* Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter

230 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Livskvalitet i hverdagen: Renovering af legepladserne vil medvirke til at skabe let tilgængelighed og sikre legemulighederne til gavn for brugerne. Destination hovedstaden: En opdatering og renovering af kommunens legepladser vil forøge den rekreative værdi af pladserne på tværs af byen. Forslaget er kategoriseret som nødvendig idet puljen bl.a. anvendes til at renovere de eksisterende legepladser, således at de altid er trygge og sikre at anvende. Evt. vedligehold: Puljen anvendes både til vedligehold i form af sikkerhedsrenovering og udskiftning, samt til udvidelse af eksisterende legeplader. Baggrund og beskrivelse: I kommunens strategi for udvikling af lege- og motionsarealer lægger de overordnede principper og mål for udvikling af legepladser og motionsarealer op til, at både børn og voksne skal have let adgang til bevægelsesaktiviteter, og at tilbuddene skal være jævnt fordelt over hele kommunen. Samtidig fremg, at legepladser skal indrettes med varierede muligheder for leg og motion, og der skal være bænke/siddemulighed til forældre på alle legepladser. Legearealerne skal udformes, så brugerne føler sig trygge under opholdet. Udformning og indretning af lege- og motionsarealer skal være af æstetisk høj kvalitet, og motionsredskaber skal være let tilgængelige og gerne placeret punktvis langs løberuter. Hertil kommer, at sikkerheden omkring lege- og motionsredskaber skal være i top. Kommunens 18 offentlige legepladser bliver intensivt benyttet af lokalområdernes beboere, ligesom de fleste legepladser dagligt besøges af institutioner og dagplejemødre. Nedslidningen af legepladserne er derfor stor og der er et stort behov for sikkerhedsrenovering og fornyelse. Der vil ske en udbygning af eksisterende legepladser, ved at der opsættes inspirerende kvalitetslegeredskaber, så tilbuddene til forskellige alderstrin fordeles over hele kommunen. Hertil kommer, at legepladser og grønne områder flere steder vil blive forsynet med motionsredskaber. Etablering af udfordrende og spændende legepladser til de større børn er væsentligt dyrere end indretning af legepladser til mindre børn. 2

231 Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) U Afledte driftsudgifter, (BMU) U Afledte driftsudgifter, (udvalg) Effektivisering, (udvalg) U U Øget CO 2 -udledning, Kg Vejledning til udregning af CO2 - udledning Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledt driftsudgifter: Der forventes at den lige investering genererer afledte driftsudgifter på 20 t.kr. ligt til ren- og vedligeholdelse, herunder udbedring af defekte legeredskaber, samt sikkerhedscheck af legepladserne. 3

232

233 Projekt nr.: 60 Fagudvalg: BMU Funktion: Pulje til genoprettelse af kirkegde* Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter 500 Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter 1

234 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Af strategien fremg, at man gerne vil udvikle Frederiksberg til en destination i hovedstaden blandt andet ved at drive og forny Frederiksbergs veje, forbindelser, pladser og parker, så de fremst smukke, grønne og velholdte. Efter 9 i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegde skal menighedsrådet sørge for, at kirkegden vedligeholdes, og at der er tilstrækkelig begravelsesplads for sognets beboere. Bestemmelsen finder også anvendelse på kommunale kirkegde. Evt. vedligehold: For at skabe nogle æstetiske og smukke kirkegde, der er velplejede og effektive at drifte, er det nødvendigt at genoprette kirkegdene. Baggrund og beskrivelse: I 2016 søges der om puljemidler til genopretning af de frederiksbergske kirkegde i lighed med, at der i har været afsat anlægsmidler hertil. Genopretningen er en forlængelse af den genopretningsplan Begravelsesvæsenet igangsatte i 2008 og 2009 via lån fra Frederiksberg Kommune, da vedligeholdelsesstandarden på primært arealerne udenom gravstederne, herunder gangarealerne, generelt er i meget dlig stand. Målet er at få tre velvedligeholdte kirkegde kombineret med muligheden for en fremtidig mere effektiv drift af arealerne. I 2016 forventes det, at fortsætte med genopretningsplaner. Projekterne vil blive forelagt politisk n puljemidlerne disponeres. Genopretningen sker i et tæt samarbejde mellem Vej og Parkafdelingen og FGV. By- og Miljøområdet vurderer, at genopretningsbehovet bliver mindre for, men at det fortsat vil være nødvendigt med investeringer for at opretholde aktivmassen på kirkegdene. Der uddeles i henhold til styringsreglerne om puljer automatisk anlægsbevilling. By- og Miljøudvalget skal godkende en konkret detailplan for bevillingens anvendelse. Fysiske data: Adresse: Frederiksberg ældre Kirkegd, Solbjerg Parkkirkegd og Søndermark Kirkegd Beskrivelse af afledt drift og effektivisering CO2- udledning: CO2-udledningen for anlægsprojekter beregnes for direkte forbrug af energi (el eller varme) i driftsfasen. Denne anlægssag giver ikke et energiforbrug i driftsfasen. 2

235 Projekt nr.: 61 Fagudvalg: BMU Funktion: Pulje til vedligeholdelse af kirkegde* Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter

236 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Af Frederiksbergstrategien fremg, at udviklingen af Frederiksberg, som en destination i hovedstaden, blandt andet skal ske ved at drive og forny Frederiksbergs veje, forbindelser, pladser og parker, så de fremst smukke, grønne og velholdte. Efter 9 i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegde skal menighedsrådet sørge for, at kirkegden vedligeholdes, og at der er tilstrækkelig begravelsesplads for sognets beboere. Bestemmelsen finder også anvendelse på kommunale kirkegde. Evt. vedligehold: For at skabe nogle æstetiske og smukke kirkegde, der er velplejede og effektive at drifte, er det nødvendigt at sikre vedligeholdelse af aktivmassen. Baggrund og beskrivelse: I perioden er der afsat puljemidler til genopretning af de frederiksbergske kirkegde. Genopretningen er en forlængelse af den genopretningsplan Begravelsesvæsenet igangsatte i 2008 og 2009 via lån fra Frederiksberg Kommune, da vedligeholdelsesstandarden på primært arealerne udenom gravstederne, herunder gangarealerne, generelt er i meget dlig stand. Målet er at få tre velvedligeholdte kirkegde kombineret med muligheden for en fremtidig mere effektiv drift af arealerne. Både mens genopretningen påg og efterfølgende, er det nødvendigt at kirkegdene også vedligeholdes, for at der ikke igen opst et genopretningsbehov. Der afsættes derfor en lig pulje på 2 mio. kr. til vedligeholdelse af kirkegdene. I 2016 forventes det, at følgende projekter gennemføres fordelt på alle 3 kirkegde: Diverse genopretningsopgaver Fortsættelse af GIS registrering af kirkegdene Langsigtet udviklingsplan for Solbjerg Parkkirkegd Der uddeles i henhold til styringsreglerne om puljer automatisk anlægsbevilling. By- og Miljøudvalget skal godkende en konkret detailplan for bevillingens anvendelse. Fysiske data: Adresse: Frederiksberg ældre Kirkegd, Solbjerg Parkkirkegd og Søndermark Kirkegd Beskrivelse af afledt drift og effektivisering CO2- udledning: CO2-udledningen for anlægsprojekter beregnes for direkte forbrug af energi (el eller varme) i driftsfasen. Denne anlægssag giver ikke et energiforbrug i driftsfasen. 2

237 Projekt nr.: 62 Sammenhæng med: Pulje til implementering af klimatilpasnings- og skybrudsplan projektledelse og -udvikling; Pulje til implementering af klimatilpasningsprojekter i samarbejde med FF 01 & 02. Fagudvalg: BMU Funktion: Pulje til implementering af klimatilpasnings- og skybrudsplan* Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter

238 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Anlægsforslaget er centralt ift. Frederiksbergstrategiens tema Klimabyen for fremtiden, hvor klimatilpasning indg som det ene af de tre hovedindsatsområder, Arbejde målrettet med klimatilpasning. Anlægsforslaget indg som nødvendigt anlæg, da der er tale om en opfølgning på kommunens Klimatilpasningsplan og skybrudsplanerne: Ladegdså-Frederiksberg Øst-Vesterbro 2013 og København Vest-Frederiksberg Vest Baggrund og beskrivelse: Klimatilpasningsplan 2012 indeholder en foreløbig handlingsplan for indsatsen i ene , samt et længere tidsperspektiv vedrørende forventede større anlægsinvesteringer i at gøre byen mere robust mod klimaændringerne, især skybrud. Skybrudsplanerne omfatter indledende analyser af de overordnede vandstrømme og økonomiske analyser af overordnede valg af løsningsmodeller og beskyttelsesniveau. I Klimatilpasningsplan 2012 og skybrudsplanerne 2013 er der således angivet forslag til den kommunale indsats over de nærmeste fire og videre frem med tilhørende bud på økonomi. På baggrund heraf er udarbejdet tre anlægsforslag: Skybrudsplaner - Pulje til klimatilpasnings- og skybrudsplan projektledelse og -udvikling - Pulje til projektudvikling og implementering af klimatilpasnings- og skybrudsplan - Pulje til implementering af klimatilpasningsprojekter i samarbejde med FF 01 og 02 I nærværende anlægsforslag Pulje til projektudvikling og implementering af klimatilpasnings- og skybrudsplan er det anslået, hvilket beløb kommunen skal afsætte til især projektudviklingen af de mange tiltag der tilsammen danner klimatilpasningsplanens handlingsplan og skybrudsplanerne. I perioden fra er afsat 12 mio. kr. til implementering af klimatilpasningstiltag. Midlerne er fordelt med en overvægt i den sidste periode. I 2016 foreslås der anvendt 2 mio. kr. til følgende specifikke tiltag: - Udarbejdelse af ny klimatilpasningsplan og spildevandsplan - Udredning og forundersøgelser af udvalgte fællesprojekter i 4-parts samarbejdet (Frederiksberg Kommune, Frederiksberg Forsyning, Københavns Kommune, HOFOR) - Genberegning og videreprojektering af konkretiseringsplanernes projekter på baggrund af den hydrauliske masterplan der udvikles af Frederiksberg Forsyning og HOFOR og foreligger aug Der forelægges en uddybende plan for disponering af ets pulje i By- og Miljøudvalget primo Da hovedvægten af midlerne til implementering af klimatilpasnings- og skybrudsplaner, af hensyn til overholdelse af anlægsrammen, er lagt i den sidste del af perioden ( ), vil hovedvægten af tiltag ligge i den sidste del af perioden. Eksempelvis yderligere screening af kommunale bygninger for LARpotentialer, den større borgerrettede indsats og yderligere lokale udredninger. Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter til ejendommen dækker løbende udgifter til: Det kan på nuværende tidspunkt ikke afgøres om der vil være afledt drift af kommende projekter fremadrettet, da projekterne endnu ikke er konkretiserede. 2

239 Projekt nr.: 63 Sammenhæng med: Pulje til projektudvikling og implementering af klimatilpasnings- og skybrudsplan; Pulje til implementering af klimatilpasningsprojekter i samarbejde med FF 01 og 02 Fagudvalg: BMU Funktion: Pulje til klimatilpasnings- og skybrudsplan - projektledelse og -udvikling* Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter

240 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Anlægsforslaget er centralt ift. Frederiksbergstrategiens tema Klimabyen for fremtiden, hvor klimatilpasning indg som det ene af de tre hovedindsatsområder, Arbejde målrettet med klimatilpasning. Anlægsforslaget indg som nødvendigt anlæg, da der er tale om en opfølgning på kommunens Klimatilpasningsplan 2012 og skybrudsplanerne: Ladegdså-Frederiksberg Øst-Vesterbro 2013 og København Vest-Frederiksberg Vest En videreførelse af puljen vil sikre en kontinuerlig projektstyring og udvikling som kan løfte de politiske målsætninger på området. Baggrund og beskrivelse: Klimatilpasningsplan 2012 indeholder en foreløbig handlingsplan for indsatsen i ene , samt et længere tidsperspektiv vedrørende forventede større anlægsinvesteringer i at gøre byen mere robust mod klimaændringerne, især skybrud. I Klimatilpasningsplan 2012 og skybrudsplanerne 2013 er der angivet forslag til den kommunale indsats over de nærmeste fire og videre frem med tilhørende bud på økonomi. På baggrund heraf er udarbejdet tre anlægsforslag: - Pulje til klimatilpasnings- og skybrudsplan projektledelse og -udvikling - Pulje til projektudvikling og implementering af klimatilpasnings- og skybrudsplan - Pulje til implementering af klimatilpasningsprojekter i samarbejde med FF 01 og 02 Nærværende forslag, Pulje til klimatilpasnings- og skybrudsplan projektledelse og udvikling, vedrører den grundlæggende kommunale indsats, som er nødvendig for at drive og koordinere kommunens klimatilpasning. Der er ligesom i 2015 budgetteret med 1,6 mio. kr. ligt til den overordnede projektledelse i form af 2,8 sværk. Det vil sige at opgraderingen på 0,8 sværk i forhold til 2014 fastholdes, idet implementeringen af klimatilpasningsplan 2012 og Skybrudsplanerne 2013 fortsat kræver et betydeligt ressourceforbrug. Dette skal dels koncentreres omkring den fortsatte strategiske indsats med videreudviklingen og konkretiseringen af skybrudsplaner og opdatering af plangrundlaget såvel som håndteringen af de mange kommende klimatilpasningsprojekter der skal implementeres jf. anlægsforslag i samarbejde med Frederiksberg Forsyning (FFO1 og O2). De resterende 0,4 mio. kr. foreslås afsat til udgifter i forbindelse med deltagelse i eksterne tværkommunale netværk, intern tværkommunal projektudvikling og vidensdeling (BMO-netværket) samt en øget informationsindsats. I projektperioden gennemføres således løbende en informationsindsats og kampagner målrettet borgerne, herunder hvordan borgerne bedst kan sikre sig mod skybrud og bidrage til klimatilpasningen I 2016 er der særligt fokus på udarbejdelse af en ny klimatilpasningsplan og spildevandsplan, opstart af de eksterne samarbejder med tilhørende udredninger af de første projekter, såvel som en videre konkretisering af skybrudsplanerne, herunder udvikling af en plan for realisering. Samtidig skal 4 medfinansieringsprojekter realiseres i 2016 jf. anlægsforslag i samarbejde med Frederiksberg Forsyning (FFO1 og O2) Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter: Der skønnes ikke at være afledte driftsudgifter af projektet. 2

241 Projekt nr.: 64 Sammenhæng med: Pulje til implementering af klimatilpasnings- og skybrudsplan projektledelse og -udvikling; Pulje til projektudvikling og implementering af klimatilpasnings- og skybrudsplan Pulje til implementering af klimatilpasningsprojekter i samarbejde med FF* 02 Fagudvalg: BMU Funktion: Pulje til implementering af klimatilpasningsprojekter i samarbejde med FF* (Skattefinansieret) Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter

242 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Anlægsforslaget er centralt ift. Frederiksbergstrategiens tema Klimabyen for fremtiden, hvor klimatilpasning indg som det ene af de tre hovedindsatsområder, Arbejde målrettet med klimatilpasning. Baggrund og beskrivelse: Anlægsforslaget er en opfølgning på kommunens Klimatilpasningsplan 2012 og skybrudsplanerne: Ladegdså- Frederiksberg Øst-Vesterbro 2013 og København Vest-Frederiksberg Vest Klimatilpasningsplan 2012 indeholder en foreløbig handlingsplan for indsatsen i ene , samt et længere tidsperspektiv vedrørende forventede større anlægsinvesteringer i at gøre byen mere robust mod klimaændringerne, især skybrud. Skybrudsplanerne dækker indledende analyser af de overordnede vandstrømme og økonomiske analyser af overordnede valg af løsningsmodeller og beskyttelsesniveau. I Klimatilpasningsplan 2012 og Skybrudsplanerne er der angivet forslag til den kommunale indsats over de nærmeste fire og videre frem med tilhørende bud på økonomi. På baggrund heraf er udarbejdet tre anlægsforslag: Skybrudsplaner - Pulje til klimatilpasnings- og skybrudsplan projektledelse og -udvikling - Pulje til projektudvikling og implementering af klimatilpasnings- og skybrudsplan - Pulje til implementering af klimatilpasningsprojekter med FF 01 og 02 I nærværende anlægsforslag Pulje til implementering af klimatilpasningsprojekter i samarbejde med FF 01 (skattefinansieret) er det anslået, hvilket beløb kommunen og Frederiksberg Forsyning skal afsætte til implementering af de projekter som udmønter klimatilpasningsplanens handlingsplan og skybrudsplanerne. Nedenfor beskrives de midler som kommunen forventes at afsætte til klimatilpasningsprojekter de kommende i synergi med Frederiksberg Forsynings midler til medfinansieringsprojekter (fremg af Pulje til implementering af klimatilpasningsprojekter i samarbejde med FF 02 (takstfinansieret)). For 2016 skal puljen bruges til 2 medfinansieringsprojekter der blev ansøgt om i Det drejer sig om projekterne: Ærøvej og Mariendalsvej. Begge vejprojekter realiseres som et led i strategien for klimatilpasning og skybrudskonkretisering. Ærøvej (Kommunalt budget: 1 mio. kr.): I forbindelse med den planlagte renovering af Ærøvej kan der skabes synergi ved at tage højde for lokal håndtering af regnvand, således at hverdagsregn kan nedsive og vejen kan fungere som forsinkelsesbassin eller skybrudsvej ved voldsomme regnskyl. Ærøvej belastes, ved afkobling fra det eksisterende kloaksystem, således af tagvand fra et areal på 900 m2 og selve vejen andrager et areal på 1900 m2, hvilket totalt set giver et overfladeareal på 2800 m2. Den foreslåede løsning, skal med udgangspunkt håndtere en s hændelse hvor der maksimalt må stå 10 cm vand ved fundamenterne, set ud fra et lokalt perspektiv. Renoveringen af vej og parkeringsarealerne på Ærøvej, gør det oplagt at udskifte den eksisterende belægning med en permeabel belægning, der tillader overfladevandet at sive ned. Vejarealet kan tænkes ind som forsinkelsesbassin. Det er hensigtsmæssigt at udnytte områderne omkring vejtræerne til opmagasinering af overfladevand, samtidig med at vækstvilkene for træerne forbedres Mariendalsvej (Kommunalt budget: 2 mio. kr.): Projektet vedrører en vejrenovering med etablering af ny belægning af permeabel asfalt med underliggende vejkasse i drænstabil, der vil fungere som forsinkelsesbassin og om muligt vil vandet herfra nedsive til den underliggende råjord. Anlægget vil aftage regnvand fra vejareal på hele strækningen, et areal på ca m 2 (eller ca m 2 med fortov). Bassinvolumenet i vejkassen vil med opbygning af 0,4 m drænstabil med en porevolumen på 30% andrage ca. 336 m mm regn (en 100-s hændelse med klimafaktor 1,4) på vejareal svarer til en akkumuleret mængde på 280m 3. Løsningen kan således håndtere en 100-s hændelse 2. Medregnes vand fra fortovsarealet kan løsningen håndtere omkring en 20-s hændelse med klimafaktor 1,3. Vejen vil ikke blive saltet, på traditionel vis, men erstattet af et alternativ, ligesom der planlægges yderligere kommunikationsinitiativer til forhindring af udledning af anden forurening på overfladen, som f.eks. vand i forbindelse med bilvask. 2

243 For 2017: Den samlede pulje af projekter der skal realiseres i 2017 kendes ikke endnu, da disse vil blive udvalgt og konkretiseret i løbet af foret 2016, dog er der allerede ansøgt om to projekter til FS i ansøgningsrunden 2015 som forventes realiseret henover 2016 og 2017, med brug af den kommunale finansiering i Egernvej-anlægget (Kommunalt budget: 3 mio. kr.): Dette projekt vedrører etablering af anlæg til forsinkelse og nedsivning af overfladevand fra nærliggende veje samt fra selve de berørte grønne arealer i Egernvej parken og et grønt bælte langs den østlige del af Egernvej. (På sigt påtænkes tilslutning af tagvand fra nærliggende ejendomme, men dette er ikke del af nærværende projekt.) Generelt søges overfladevandet holdt på terræn, således at vandet i størst muligt grad håndteres og transporteres i overfladeløsninger. Dette for at begrænse udgifter til anlæggene mest muligt samt at bevare størst mulig fleksibilitet ift. eventuelle fremtidige behov for justering af kapacitet eller forløb af vandføring. Skolen ved Duevej (Kommunalt budget: 1,6 mio. kr.): Projektet vedrører etablering af forskellige regnvandsløsninger i forbindelse med skolegden således at regnvandet for et areal på ca m 2 håndteres lokalt. Det foreslåede anlæg vil kunne håndtere regnvand i forhold til en s hændelse med afledning af kun et lille overløbsflow til skybrudsvejen Duevej ved en 100 s hændelse. Forslaget tænkes udformet indenfor 3 delområder. Delområderne udgøres af: 1) Område A: Musiktorvet 2) Område B: Frugtlunden og Junglen 3) Område C: Boldbane og Hoppebakke Desuden skitseres der på et fjerde område - område D: Klimaforhaven, der strækker sig langs skolens facade mod Duevej. Dette område opsamler regnvand fra de omkringliggende arealer, samt fungerer som ekstra buffer ved skybrudshændelser. Der er taget højde for at man ved en 10 hændelse han nedsive regnvandet på egen grund. Regnvand under ekstremhændelser op til en 100 sregn, vil kunne løbe videre til et opmagasineringsvolumen i terræn i form af en multibane og skaterbane og derfra videre til Duevej og nærmeste skybrudsvej. Generelt for projektet er at det i høj grad er samtænkt med andre funktioner således at leg og bevægelse integreres i regnvandsløsningerne for at skabe et innovativt og spændende skolegdsområde. Fremefter: Det forventes, at der i de følgende skal gennemføres en række medfinansieringsprojekter, blandt andet som opfølgning på samarbejdet med Københavns Kommune om at konkretisere fælles skybrudsplaner. Dette forventes at munde ud i aftaler om etablering af store fysiske skybrudsanlæg til afledning og magasinering af større regnskyl. Det lige beløbs størrelse til dette formål forventes justeret efterhånden som beslutninger om konkrete anlæg vedtages. Foreløbig viser den nyeste genberegning af de forventede udgifter, at udgifterne til klima/skybrudsanlæg på Frederiksberg vil ligge på mio. kr., heraf ca. 300 mio. kr. i kommunale udgifter og mio. kr. finansieret af forsyningsselskabet. Beløbet vil kunne konkretiseres nærmere i de kommende budget. 3

244 Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) U Afledte driftsudgifter, (BMU) U Afledte driftsudgifter, (udvalg) Effektivisering, (udvalg) U U Øget CO 2 -udledning, Kg Vejledning til udregning af CO2 - udledning Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter til vejprojektet dækker løbende udgifter til: Ærøvej: Pleje og drift af træer og buske i regnbede langs vejen til en samlet afledt drift af kr. ligt. Det forventes ikke at driftsudgifterne til vedligeholdelse af Mariendalsvej vil stige pga. projektet. CO2- udledning: CO 2 -udledningen for anlægsprojekter beregnes for direkte forbrug af energi (el eller varme) i driftsfasen. Det kan ikke på nuværende tidspunkt fastlægges, hvilket energiforbrug der vil følge af anlægsmidlerne i driftsfasen. 4

245 Projekt nr.: 65 Sammenhæng med: Pulje til implementering af klimatilpasnings- og skybrudsplan* Pulje til klimatilpasnings- og skybrudsplan projektledelse og udvikling Ny: Pulje til implementering af klimatilpasningsprojekter i samarbejde med FF* 01 (prio-liste) Fagudvalg: BMU Funktion: Pulje til implementering af klimatilpasningsprojekter i samarbejde med FF* (Takstfinansieret) Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter

246 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Anlægsforslaget er centralt ift. Frederiksbergstrategiens tema Klimabyen for fremtiden, hvor klimatilpasning indg som det ene af de tre hovedindsatsområder, Arbejde målrettet med klimatilpasning. Baggrund og beskrivelse: Anlægsforslaget er en opfølgning på kommunens Klimatilpasningsplan 2012 og skybrudsplanerne: Ladegdså- Frederiksberg Øst-Vesterbro 2013 og København Vest-Frederiksberg Vest Klimatilpasningsplan 2012 indeholder en foreløbig handlingsplan for indsatsen i ene , samt et længere tidsperspektiv vedrørende forventede større anlægsinvesteringer i at gøre byen mere robust mod klimaændringerne, især skybrud. Skybrudsplanerne dækker indledende analyser af de overordnede vandstrømme og økonomiske analyser af overordnede valg af løsningsmodeller og beskyttelsesniveau. I Klimatilpasningsplan 2012 og Skybrudsplanerne er der angivet forslag til den kommunale indsats over de nærmeste fire og videre frem med tilhørende bud på økonomi. På baggrund heraf er udarbejdet tre anlægsforslag: Skybrudsplaner - Pulje til klimatilpasnings- og skybrudsplan projektledelse og -udvikling - Pulje til projektudvikling og implementering af klimatilpasnings- og skybrudsplan - Pulje til implementering af klimatilpasningsprojekter med FF 01 og 02 I nærværende anlægsforslag Pulje til implementering af klimatilpasningsprojekter i samarbejde med FF 01 og 02 er det anslået, hvilket beløb kommunen og Frederiksberg Forsyning skal afsætte til implementering af de projekter som udmønter klimatilpasningsplanens handlingsplan og skybrudsplanerne. Nedenfor beskrives de midler som Frederiksberg Forsyning forventes at afsætte til klimatilpasning via medfinansieringsordningen de kommende. For 2016 skal puljen bruges til 3 medfinansieringsprojekter der blev ansøgt om i Det drejer sig om projekterne: Ærøvej, Mariendalsvej og Skolen ved Duevej. Alle tre projekter realiseres som et led i strategien for klimatilpasning og skybrudskonkretisering. Ærøvej (Medfinansieringsbudget:4,4 mio. kr.): I forbindelse med den planlagte renovering af Ærøvej kan der skabes synergi ved at tage højde for lokal håndtering af regnvand, således at hverdagsregn kan nedsive og vejen kan fungere som forsinkelsesbassin eller skybrudsvej ved voldsomme regnskyl. Ærøvej belastes, ved afkobling fra det eksisterende kloaksystem, således af tagvand fra et areal på 900 m2 og selve vejen andrager et areal på 1900 m2, hvilket totalt set giver et overfladeareal på 2800 m2. Den foreslåede løsning, skal med udgangspunkt håndtere en s hændelse og der maksimalt må stå 10 cm vand ved fundamenterne, set ud fra et lokalt perspektiv. Renoveringen af vej og parkeringsarealerne på Ærøvej, gør det oplagt at udskifte den eksisterende belægning med en permeabel belægning, der tillader overfladevandet at sive ned. Vejarealet kan tænkes ind som forsinkelsesbassin. Det er hensigtsmæssigt at udnytte områderne omkring vejtræerne til opmagasinering af overfladevand, samtidig med at vækstvilkene for træerne forbedres Mariendalsvej (Medfinansieringsbudget: 7,3 mio. kr.): Projektet vedrører en vejrenovering med etablering af ny belægning af permeabel asfalt med underliggende vejkasse i drænstabil, der vil fungere som forsinkelsesbassin og om muligt vil vandet herfra nedsive til den underliggende råjord. Anlægget vil aftage regnvand fra vejareal på hele strækningen, et areal på ca m 2 (eller ca m 2 med fortov). Bassinvolumenet i vejkassen vil med opbygning af 0,4 m drænstabil med en porevolumen på 30% andrage ca. 336 m mm regn (en 100-s hændelse med klimafaktor 1,4) på vejareal svarer til en akkumuleret mængde på 280m 3. Løsningen kan således håndtere en 100-s hændelse 2. Medregnes vand fra fortovsarealet kan løsningen håndtere omkring en 20-s hændelse med klimafaktor 1,3 Vejen vil ikke blive saltet, på traditionel vis, men erstattet af et alternativ, ligesom der planlægges yderligere kommunikationsinitiativer til forhindring af udledning af anden forurening på overfladen, som f.eks. vand i forbindelse med bilvask. 2

247 Skolen ved Duevej (Medfinansieringsbudget:4,5 mio. kr.): Projektet vedrører etablering af forskellige regnvandsløsninger i forbindelse med skolegden således at regnvandet for et areal på ca m 2 håndteres lokalt. Det foreslåede anlæg vil kunne håndtere regnvand i forhold til en s hændelse med afledning af kun et lille overløbsflow til skybrudsvejen Duevej ved en 100 s hændelse. Forslaget tænkes udformet indenfor 3 delområder. Delområderne udgøres af: 1) Område A: Musiktorvet 2) Område B: Frugtlunden og Junglen 3) Område C: Boldbane og Hoppebakke Desuden skitseres der på et fjerde område - område D: Klimaforhaven, der strækker sig langs skolens facade mod Duevej. Dette område opsamler regnvand fra de omkringliggende arealer, samt fungerer som ekstra buffer ved skybrudshændelser. Der er taget højde for at man ved en 10 hændelse kan nedsive regnvandet på egen grund. Regnvand under ekstremhændelser op til en 100 sregn, vil kunne løbe videre til et opmagasineringsvolumen i terræn i form af en multibane og skaterbane og derfra videre til Duevej og nærmeste skybrudsvej. Generelt for projektet er at det i høj grad er samtænkt med andre funktioner således at leg og bevægelse integreres i regnvandsløsningerne for at skabe et innovativt og spændende skolegdsområde. Totalt medfinansieringsbudget i 2016: 16,2 mio. kr. For 2017: Den samlede pulje af projekter der skal realiseres i 2017 kendes ikke endnu, da disse vil blive udvalgt og ansøgt i løbet af foret 2016, dog er der allerede ansøgt om et projekt til FS i ansøgningsrunden 2015 som forventes realiseret i Egernvej-anlægget (Medfinansieringsbudget: 8 mio. kr.): Dette projekt vedrører etablering af anlæg til forsinkelse og nedsivning af overfladevand fra nærliggende veje samt fra selve de berørte grønne arealer i Egernvej parken og et grønt bælte langs den østlige del af Egernvej. (På sigt påtænkes tilslutning af tagvand fra nærliggende ejendomme, men dette er ikke del af nærværende projekt.) Generelt søges overfladevandet holdt på terræn, således at vandet i størst muligt grad håndteres og transporteres i overfladeløsninger. Dette for at begrænse udgifter til anlæggene mest muligt samt at bevare størst mulig fleksibilitet ift. eventuelle fremtidige behov for justering af kapacitet eller forløb af vandføring. Fremefter: Det forventes, at der i de følgende skal gennemføres en række medfinansieringsprojekter, blandt andet som opfølgning på samarbejdet med Københavns Kommune om at konkretisere fælles skybrudsplaner. Dette forventes at munde ud i aftaler om etablering af store fysiske skybrudsanlæg til afledning og magasinering af større regnskyl. Det lige beløbs størrelse til dette formål forventes justeret efterhånden som beslutninger om konkrete anlæg vedtages. Foreløbig viser den nyeste genberegning af de forventede udgifter, at udgifterne til klima/skybrudsanlæg på Frederiksberg vil ligge på mio. kr., heraf ca. 300 mio. kr. i kommunale udgifter og mio. kr. finansieret af forsyningsselskabet. Beløbet vil kunne konkretiseres nærmere i de kommende budget. Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter til ejendommen dækker løbende udgifter til: For alle projekterne gælder at der udløses en afledt drift på projekterne som Frederiksberg Forsyning varetager. Disse driftsbeløb er ikke en del af den kommunale finansiering og fremg derfor ikke i anlægsskemaet. CO2- udledning: CO 2 -udledningen for anlægsprojekter beregnes for direkte forbrug af energi (el eller varme) i driftsfasen. Det kan ikke på nuværende tidspunkt fastlægges, hvilket energiforbrug der vil følge af anlægsmidlerne i driftsfasen. 3

248

249 Projekt nr.: 66 Fagudvalg: BMU Funktion: By- og Pendlercykelsystem Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter

250 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Projektet er en del af målsætningerne i cykelpolitikken, som udover at fremme livskvalitet i hverdagen også bidrager til visionen om klimaby for fremtiden. Den 28. januar 2013 traf kommunalbestyrelsen beslutning om at bevilge midler til at finansiere etablering af By- og Pendlercyklen i Frederiksberg Kommune i perioden Frederiksberg Kommune har indgået kontrakt med leverandøren Gobike og forpligtet sig til en kontraktperiode på 8 og dermed også betaling for hele perioden. By- og Pendlercykel Fonden er stiftet i december 2014 af Københavns og Frederiksberg Kommuner til at varetage kontraktholderfunktionen over for leverandøren af bycykelsystemet samt markedsføre bycyklerne. Evt. vedligehold: Drift og vedligeholdelse af cyklerne og tilhørende system er en del af kontrakten. Frederiksberg Kommune skal renholde arealerne, hvor cyklerne st parkeret. Baggrund og beskrivelse: Visionen for by- og pendlercykelsystemet er at give borgerne, brugerne af kollektiv trafik og besøgende muligheden for at rejse fra dør til dør med det kollektive trafiksystem og ikke blot mellem stationerne. De overordnede målsætninger for systemet er at skabe et velfungerende og fleksibelt by- og pendlercykelsystem, som er nemt og enkelt at benytte for brugerne. Det nye by- og pendlercykelsystem giver stor fleksibilitet og forkorter rejsetiden. Det er muligt at tage en cykel ved trafikknudepunkter og komme rundt i byen, uden at være afhængig af at medbringe egen cykel. I kombination med kollektiv trafik er by- og pendlercyklen et fleksibelt og grønt alternativ til individuel bilkørsel og taxature. Med grøn vækst som et fokusområde i kommunen er det et væsentligt bidrag til Frederiksberg Kommunes position som klimaby. Den valgte løsning er både nyskabende inden for bycykelsystemer og har forholdsvis lave driftsomkostninger. Cyklens design og tekniske løsning med en tablet pc (minicomputer) på cyklen gør den unik. Den nye by- og pendlercykel vil ved fuld implementering være placeret ved nuværende S-tog- og metrostationer, centrale pladser, byrum, seværdigheder, uddannelsesinstitutioner og i de tættest bebyggede områder. I alt 20 udvalgte steder på Frederiksberg, hvoraf en enkelt placering mangler at blive fundet. Denne forventes fastlagt hen over sommeren På kortet nedenfor er placering af bycykelstationerne på Frederiksberg vist (den grå prik forventet foret er endnu ikke anlagt pga udskydelse af leverancen af cyklerne, men anlægges hen over sommeren 2015). 2

251 Frederiksberg Kommunes økonomiske bidrag til systemet vil udgøre 13 mio. kr. for en 8 s kontraktperiode med Gobike. De 13 mio. kr. er fordelt således: I 2013 og 2014 var der i alt afsat 1,5 mio. kr. til ændring af belægning, omplacering af andet byudstyr og projektledelse svarende til 1 sværk. Dette arbejde har strakt sig videre ind i 2015, idet udrulningen af bycykelsystemet er blevet forsinket. Samtidig er der i budgetperioden afsat i alt 11,5 mio. kr. til etablering af by- og pendlercykelsystemet. Udgiften er baseret på en fordelingsnøgle mellem partnerne, i forhold til andelen af cykelparkeringsstationer, og Frederiksberg Kommunes betaling til Fonden (før cykel.dk) udgør 7,1% af den samlede udgift til systemet. Udgiften på 13 mio. kr. er bevilget hhv. via en projekteringsbevilling på 0,5 mio. kr. i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2013 og via beslutning på kommunalbestyrelsesmødet den 28. januar 2013, hvor restbeløbet på 12,5 mio. kr. blev bevilget. 3

252 Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) U Afledte driftsudgifter, (BMU) U Afledte driftsudgifter, (udvalg) Effektivisering, (udvalg) U U Øget CO 2 -udledning, ton Vejledning til udregning af CO2 - udledning Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter: Frederiksberg Kommune skal renholde arealerne, hvor cyklerne st parkeret. Arealerne renholdes allerede af kommunen, men med opstilling af ca. 450 cykelladepunkter bliver renholdelsen af arealerne besværliggjort, da der nu skal håndfejes. Der skal desuden foretages graffitiafrensning. Sammenlagt medfører det en øget afledt driftsudgift på kr. om et. 4

253 Projekt nr.: 67 Sammenhæng med: P-kælder Skolen på Grundtvigsvej Fagudvalg: BMU Funktion: Pulje til anlæg af P-pladser iht. regler om parkeringsfond* Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter

254 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Forpligtelsen til at medfinansiere etablering af p-pladser i forbindelse med nybyggeri er med til at sikre en tilgængelig by for alle og dermed højne livskvalitet. Anlægget er kategoriseret som nødvendigt forslag. Der henvises til P-fondsregulativet, som blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 18. juni Baggrund og beskrivelse: Kommunalbestyrelsen har med hjemmel i byggelovens 22 fastsat regler for adgang til at dispensere for anlæg af p- pladser på egen grund betinget af, at der sker indbetaling til en kommunal parkeringsfond. Reglerne findes i kommunens P-fondsregulativ, som blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 18. juni P-fondsregulativet inddeler kommunen i 2 zoner, og der sondres i øvrigt mellem, om bebyggelsesprocenten er mere eller mindre end 110. Bidraget til P-fonden beregnes på grundlag af anlægsudgifterne og priserne reguleres på basis af byggeanlægsindekset. Omkostningsindekset reguleres efter 1. kvartal 2012, som offentliggøres den 9. maj af Danmarks Statistik. Anlægspriserne fremg af takstbladet, som er vedlagt regulativet. Indbetaler skal betale 50 pct. af den endelige udgift dog maksimalt det indbetalte beløb, og der betales derfor penge retur til indbetaler såfremt p-pladsen anlægges billigere end forudsat i taktsberegningen. Efter regulativet skal Kommunalbestyrelsen sikre, at erstatning for parkeringspladserne anlæggesog ibrugtages senest 5 efter Kommunalbestyrelsen ved byggetilladelse eller ved tilladelse til ændret anvendelse har fritaget den pågældende ejendom for anlæg af parkeringspladserne på egen grund. Kan tidsfristen ikke overholdes, skal det indbetalte beløb tilbagebetales. Der er pt. 14 ejendomme, som har indbetalt til p-fonden, og hvor p-pladsen endnu ikke er etableret. For to af ejendommene gælder imidlertid at pladserne anlægges som en del af p-kælderen under Grundtvigsvejens Skole, og udgiften hertil derfor er budgetlagt i De resterende 12 ejendomme har indbetalt til i alt 23 pladser. Disse p-fondssager har forfald i I de seneste har Frederiksberg kommune arbejdet for at skaffe flere parkeringspladser på vejene, blandt andet ved at lave knaster på hjørnerne, så man kan holde tættere på sidevejene, og ved at lave flere skrå- og vinkelparkeringer. Der er derfor få muligheder for at etablere flere nye p-pladser på terræn, og det forventes derfor at der fremover vil blive etableret flere parkeringspladser i underjordiske anlæg eller p-huse. I nedenstående tabel fremg hvor mange p-pladser der i øjeblikket er indbetalt til (og som ikke er udført eller udføres i 2015), hvad der er indbetalt og hvorn de har forfald. Samtidig er angivet om pladserne forventes at blive etablere på terræn eller i anlæg. 2

255 I alt er der således i øjeblikket indbetalt kr. til p-fonden til pladser, der forventes anlagt i perioden Den egentlige udgift til etableringen af de enkelte p-pladser varierer væsentligt i pris, og samtidig bliver det nogle gange muligt at etablere nogle af pladserne flere før forfald, mens andre pladser ikke viser sig mulige at etablere inden forfaldstidspunktet, og indbetaler f derfor beløbet retur. Der er således ikke nogen direkte sammenhæng mellem indbetalinger til p-fonden, forfaldstidspunkt og den kommunale anlægsudgift til etablering af de p-pladser, der delvist er finansieret af p-fonden. I nærværende anlægsforslag er afsat 500 t.kr. ligt. Såfremt det viser sig muligt at anlægge flere p-pladser end forventet, i det pågældende budget, så vil der blive forelagt sag om dette. Der meddeles i henhold til styringsreglerne om puljer - automatisk anlægsbevilling. By- og Miljøudvalget skal godkende en konkret plan for bevillingens anvendelse. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) U Afledte driftsudgifter, (BMU) U Afledte driftsudgifter, (udvalg) Effektivisering, (udvalg) U U Øget CO 2 -udledning, Kg Vejledning til udregning af CO2 - udledning 3

256 Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter: De afledte driftsudgifter er forskellige alt efter om pladserne anlægges i terræn eller i konstruktion, men i gennemsnit udgør driftsudgifterne ca kr. for hver gang der anlægges parkeringspladser for 1 mio. kr. Beløbet dækker vedligeholdelse (fejning og snerydning) af p-pladser, opstribning m.v. eller rengøring og vedligehold af p-kælder og er baseret på erfaringstal. Den afledte drift for de planlagte parkeringspladser er bevilliget i anden sammenhæng og søges derfor ikke her. 4

257 Projekt nr.: 68 Fagudvalg: BMU Funktion: Pulje til udlægning af nyt slidlag* Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Livskvalitet i hverdagen Vedligeholdelsesstandarden på de offentlige veje har betydning for, hvordan byrummene opleves. Efter 10 i lov om offentlige veje påhviler det vejbestyrelserne at holde de offentlige veje i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver. 1

258 Evt. vedligehold: N vejarealer, herunder cykelstier og parkeringsarealer, renoveres løbende, er der tale om en opretholdelse af vejkapitalen. Baggrund og beskrivelse: Vejarealerne i Frederiksberg vedligeholdes løbende for at fastholde den nuværende standard. Vejene er imidlertid hdt belastede af øget trafik, hvilket gør, at belægningerne slides hurtigere end hidtil. Hertil kommer, at det skiftende vejr også har stor betydning for vejbelægningernes levetid. Vejdirektoratet har vurderet vejenes tilstand i kommunen, herunder beregnet på det fremtidige budgetbehov, såfremt vejkapitalen skal fastholdes. Beregningerne viser, at det for at kunne bevare vejnettets nuværende standard med et gennemsnitligt skadespoint på 1,3 og for at undgå nedbrydning af belægningens evne til at bære den stadig stigende trafikmængde - er nødvendigt at øge midlerne til udlægning af slidlag på vejene. Tidligere har det været vurderet, at standarden kan fastholdes for 6,8 mio. kr. ligt, mens den nyeste vurdering er at der er behov for en gennemsnitligt investering på 9,3 mio. kr. ligt til nyt slidlag til henholdsvis cykelstier, vejbaner og parkeringsarealer. Af hensyn til overholdelse af anlægsrammen foreslås det at investere 4 mio. kr. i 2016 for derefter at øge investeringen til 9,3 mio. kr. ligt fra 2017 og frem. De planlagte arbejder for de kommende er baseret på Vejdirektoratets gennemgang, dog vil der løbende blive foretaget ændringer i de planlagte indsatser, idet der kan opstå skader på belægninger, som kræver en udskiftning hurtigt for ikke at skade det underliggende bærelag. Den endelige disponering af konkrete arbejder forelægges ligt for By- og Miljøudvalget. Følgende veje fremst i dag med revnedannelser, lunker, sporkøring m.v. og er derfor planlagt renoveret i de følgende tre. Priserne er anslået på baggrund af aktuelle tal fra det udbud der er gennemført i Derfor må priserne tages med forbehold. Tabel 1: Foreløbig forventet renovering Trafikveje Finsensvej fra Dalgas Boulevard til Nordre Fasanvej Borups Alle (Fra kommunegrænsen til kommunegrænsen ) Bernhard Bangs Allé Tesdorpfsvej Hostrupsvej H C Ørstedsvej (Rosenørns Allé til Åboulevarden) Frederiksberg Alle Thorvaldsensvej Peter Bangs Allé (Dalgas Boulevard til Fasanvej Nyelandsvej Dalgas Boulevard mellem Peter Bangs Vej og Roskildevej Søndre Fasanvej Fra (Frederiksvej til Kommunegrænsen) (Madvigs Allé og Platanvej først n metroarbejderne er færdige) Smallegade mellem Falkoner Alle og Nordre Fasanvej Gammel Kongevej mellem Falkoner Alle og Kommunegrænsen Godthåbsvej mellem Falkoner Alle og Nordre Fasanvej Roskildevej mellem Søndre Fasanvej og ZOO Anslået i alt Lokaleveje Orla Lehmanns Vej Jyllandsvej (offentlig del) Niels Ebbesens vej fra Carl Plougsvej til H. C. Ørstedsvej Sankt Markus Alle 16,0 mio. kr. 2

259 Ærøvej N.J Fjords Alle Vodroffsvej Emil Slomanns Vej Kastanievej Lindevej Uraniavej Rolfsvej A D Jørgensens Vej Marielystvej Lauritz Bings Allé H Schneekloths Vej Worsaaesvej Phillip Schous Vej Mørk Hansens Vej Mariendalsvej mellem Kronprinsesse Sofies Vej til Falkoner Allé Anslået i alt Cykelstier Gammel Kongevej, begge sider Dalgas Boulevard (mellem Peter Bangs Vej og Finsensvej vestside) N. Jespersens Vej Tesdorpfsvej (mellem Godthåbsvej og Dalgas Boulevard nordsiden) Roskildevej( udadgående fra Dalgas Boulevard til Skellet) Skellet mellem Roskildevej og kommunegrænsen, østside Finsensvej mellem Dalgas Boulevard til Kommunegrænse Anslået i alt Busstoppesteder I alt (ca. 10 stk. ligt)x2 Endnu ikke planlagt 2019 I alt 10,0 mio. kr. 3,0 mio. kr. 1,1 mio. kr. 1,8 mio. kr. Anslåede udgifter til slidlag i alt 31,9 mio. kr. Beskrivelse af afledt drift og effektivisering CO2- udledning: CO2-udledningen for anlægsprojekter beregnes for direkte forbrug af energi (el eller varme) i driftsfasen. Denne anlægssag giver ikke et energiforbrug i driftsfasen. 3

260

261 Projekt nr.: 69 Fagudvalg: BMU Funktion: Pulje til fortovsrenovering* Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter

262 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Velholdte fortove udgør en sikkerhed og dermed tryghed for borgerne, og er således med til at give livskvalitet i hverdagen. Af strategien fremg endvidere, at man gerne vil udvikle Frederiksberg til en destination i hovedstaden blandt andet ved at drive og forny Frederiksbergs veje, forbindelser, pladser og parker, så de fremst smukke, grønne og velholdte. Evt. vedligehold: N fortovene renoveres løbende, er der tale om en opretholdelse af vejkapitalen. En manglende udbedring betyder, at vejkapitalen langsomt nedbrydes. Hermed bliver udgifterne til udbedring også højere. Baggrund og beskrivelse: Ved at afsætte 2 mio. kr. ligt sammen med de afsatte driftsmidler hertil, vurderer By- og Miljøområdet, at fortovskapitalen, opretholdes, således at der ikke opst ekstraudgifter til opretning i efterfølgende. Der uddeles i henhold til styringsreglerne om puljer automatisk anlægsbevilling. By- og Miljøudvalget skal godkende en konkret detailplan for bevillingens anvendelse. 2

263 Projekt nr.: 70 Fagudvalg: BMU Funktion: Byudvikling ved Fasanvej station Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter

264 Beskrivelse af anlægsprojektet Sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Frederiksberg Kommune og CBS har i flere samarbejdet om udvikling af området mellem Frederiksberg og Fasanvej stationer bl.a. med udvikling af CBS Campus Frederiksberg. Dette samarbejde er i den senere tid blevet intensiveret, idet CBS i de kommende forventer at optage væsentlig flere studerende og har behov for en bygningsmæssig udvidelse på ca m2, som ønskes placeret på Campus Frederiksberg. En sådan udbygning af CBS som større uddannelsesinstitution på Frederiksberg vil medvirke til at indfri Kommunalbestyrelsens mål om udvikling af Frederiksberg som vidensby. Baggrund og beskrivelse: Magistraten og By- og Miljøudvalget har tidligere - den 14. juni besluttet, at der skal udarbejdes oplæg til aftaler med CBS om fælles afholdelse af en arkitektkonkurrence. Projektet er igangsat i 2013 jf. bevillingssag behandlet af Kommunalbestyrelsen d. 17. juni Konkurrenceområdet omfatter dels CBS' nuværende arealer på campus dels stationsforplads og de uudnyttede arealer ved Fasanvej station, der ejes af henholdsvis Metroselskabet og Frederiksberg Kommune. Det er formålet med konkurrencen at udvikle et nyt koncept for et by-integreret campus, hvor målet er - i endnu højere grad end hidtil - at øge interaktion og synergi mellem studenterliv, forskning, campus- og innovativt miljø i forbindelse med CBS på den ene side og lokalt by- og erhvervsliv samt metroen på den anden. Ambitionen er at styrke disse elementer for Frederiksberg som destination og for CBS som internationalt universitet. Det estimerede budget på 3 mio. kr. til gennemførelse af konkurrencen omfatter byrumsanalyse, konkurrencetilrettelæggelse, program, honorar til fagdommere, præmier og vederlag til deltagere, tryk og formidling mv. Forvaltningen har i samarbejde med CBS ansøgt Realdania om støtte til arkitektkonkurrencen, og fik den 29. april 2013 bevilget støtte på maks. 1,5 mio. kr. til gennemførelse af projektkonkurrencen. Støtten er betinget af en egen finansiering på 1,5 mio. kr., der er fordelt ligeligt mellem CBS og Frederiksberg Kommune med udgifter på hver 0,75 mio. kr. Udover kommunens andel af konkurrenceudgiften (0,75 mio. kr. jf. ovenfor) er der bevilget budget svarende til ½ sværk til kommunens projektledelse i projektforløbet, for derved at sikre den fornødne fremdrift og koordinering med både eksterne samarbejdsparter og internt i forvaltningen. I alt er der afsat 1,2 mio. kr. til projektledelse i perioden. Derudover er der, for at matche de øvrige parter i projektet, afsat budget til juridisk bistand, konsulentbistand samt til planudvikling for 1,05 mio. kr. I alt er der således bevilget et kommunalt budget til projektet på 3 mio. kr. i perioden

265 Projekt nr.: 71 Fagudvalg: BMU Funktion: Byudvikling Nordens Plads byrum og stiforbindelser Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter

266 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Kommunalbestyrelsen har vedtaget at offentliggøre Forslag til helhedsplan og lokalplan 175 for Nordens Plads, som beskriver forbedringer af byrum og stiforbindelser i området. Desuden har Kommunalbestyrelsen vedtaget, at det offentliggøres, at der foreligger et udkast til udbygningsaftale for et byrum over Roskildevej. Livskvalitet i hverdagen Projekterne indg som en del af projektet for byudvikling ved Nordens Plads. Byudviklingen skal sikre en revitalisering af Nordens Plads, der løfter det nedslidte område, højner den arkitektoniske kvalitet, sikrer gode forbindelser, nye byrum og rekreative arealer af høj kvalitet, til gavn for kvarterets beboere og brugere. Projektet understøtter Frederiksberg Kommunes sociale og kulturelle indsatser i området som Områdefornyelse Søndermarkskvarteret, integrationsindsatsen, den boligsociale indsats og etablering af et nyt medborgercenter. Anlægsforslaget skal ligeledes ses i relation til udviklingen af tvillingebebyggelserne på Betty Nansens Alle. Baggrund og beskrivelse: Anlægsforslaget til forbedring af byrum og stiforbindelser omfatter projekter, der indg som en del af en større byudvikling omkring Nordens Plads. Formålet er at skabe et sammenhængende byrum og binde delområderne på hver side af S-banen bedre sammen og dermed give bedre sammenhæng og kortere afstand, både fysisk og mentalt, til for eksempel Kvarterhuset Søndermarken, ungdomsskolen, aktivitetsgrunden A-grunden, Langgade station og Domus Vista Center på Nordens Plads med faciliteter som bibliotek og medborgercenter. Da Investor fortsat arbejder med udviklingen af projektet vedr. Domus Vista Center, vil der sandsynligvis være behov for at korrigere omfanget af delprojekterne i nærværende anlægsforslag, n den endelige aftale er på plads. Samtidig er tidspunktet for anlægsforslagets realisering foreløbig udskudt fra 2016/2017 til De projekter til forbedring af byrum og stiforbindelser, som foreløbig er indarbejdet i helhedsplanen for området, er følgende: 1. Etablering af byrum over Roskildevej, som binder området sammen og giver sikker krydsning 2. Etablering af Byrum på Helge Rodes Alle og stiforbindelser til Valby Langgade Station og Ålholm Station. Den kommunale andel af udgiften til disse to anlæg forventes at være 7,3 mio. kr. 1. Etablering af Byrum over Roskildevej Udbygningsaftalen forpligter ejeren til at finansiere infrastrukturanlæg, som nødvendiggøres af projektet, herunder etablering af trafikregulering på Roskildevej til lokalplanområdet og reetablering af vejforløb og busafvikling på Roskildevej. Såfremt det er muligt indenfor den aftalte ramme, skal der endvidere etableres et tværgående byrum fra lokalplanområdet over Roskildevej. I helhedsplan og lokalplan 175 for Nordens Plads fastlægges, at pladsen vest for centeret skal gribe over Roskildevej og skabe et sammenhængende byrum, der forbinder Nordens Plads med kvarteret nord for Roskildevej. 2. Etablering af Byrum på Helge Rodes Alle og stiforbindelser til Valby Langgade Station og Ålholm Station I helhedsplan og lokalplan 175 for Nordens Plads fastlægges, at Nordens Plads skal forbindes til den omliggende by med stier. Det skal ske ved at styrke infrastrukturen med attraktive, direkte og trafiksikre forbindelser. De fysiske forbindelser og de ubebyggede arealer i øvrigt skal etableres med fokus på tryghed, æstetik og belysning: 2.1. Stiforbindelserne til Langgade og Ålholm stationer skal opgraderes og tydeliggøres. På strækningen mellem Ålholm station og Nordens Plads skal stiforbindelsen tydeliggøres ved at den udformes som et visuelt sammenhængende forløb. 2

267 Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) U 245 Afledte driftsudgifter, (BMU) U 245 Afledte driftsudgifter, (udvalg) Effektivisering, (udvalg) U U Øget CO 2 -udledning, Kg Vejledning til udregning af CO2 - udledning Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter: Udgifterne til drift af byrummet, primært beplantning, skønnes foreløbig at koste 245 t.kr. ligt fra 2019 og frem. Skønnet er baseret på erfaringer med drift af byrum i Frederiksberg kommune, og skal konkretiseres yderligere ved anlæggets gennemførelse. 3

268 CO2- udledning: Ved anlægssager omkring byudvikling kan CO2-udledningen ikke beregnes før projektet n til den konkrete fase, hvor det specificeres for eksempel hvordan pladsen skal renoveres og hvilken belysning der skal opsættes i området. CO2- udledningen fra et eventuelt energiforbrug udregnes for de konkrete enkeltprojekter, og forelægges udvalget i forbindelse med frigivelse af midler til enkeltprojekterne. 4

269 Projekt nr.: 72 Sammenhæng med: Trafikhandlingsplan: Opfølgning på Cykelhandlingsplan og Trafikhandlingsplan: Forbedret trafiksikkerhed, skoleveje* Fagudvalg: BMU Funktion: Trafikhandlingsplan: Udbygning af cykelstier * Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter

270 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Klimabyen og Livskvalitet i hverdagen: Udbygning af cykelstinettet fremmer et bæredygtigt trafiksystem. Samtidig er nye cykelstier og cykelsuperstier med til at øge trafiksikkerheden og trygheden for cyklister samt bidrage til at fastholde Frederiksberg som én af Danmarks mest cyklende kommuner. Kommunalbestyrelsen har med Trafik- og Mobilitetsplanen, Cykelpolitik , Frederiksbergstrategien og Kommuneplan 2013 vedtaget at udbygge cykelstinettet på Frederiksberg. Visionen (jf. budgetaftale 2013) er, at Frederiksberg Kommune skal have cykelsti/-bane på alle trafikveje senest i Baggrund og beskrivelse: En implementering af Trafik- og Mobilitetsplanen og nyligt vedtagne Cykelpolitik forudsætter en fortsat udbygning af cykelstinettet. Af Cykelpolitikken fremg følgende resultatmål: minimum 40 % af alle ture foretages på cykel, minimum 90 % af cyklisterne i Frederiksberg er tilfredse med Frederiksberg som en cykelvenlig by, minimum 90 % af alle ture under 5 km foretages på cykel eller til fods. Etablering af strækninger i cykelsuperstinettet vil ske i en sammenhængende prioritering med kommunens øvrige cykelstiprojekter, således at kommunens mål om at anlægge cykelstier langs alle trafikveje fortsat prioriteres højest. Nedenfor er vist hvordan udgifterne til de forskellige cykelstiprojekter fordeler sig på budgetene, med udgangspunkt i at der er etableret cykelsti eller cykelbane på alle trafikveje i 2020: 2020 I alt Cykelsti på Roskildevej øst for Zoo, nordsiden (P+A) (A) 2 Cykelsti på C. F. Richs Vej (P+A) (A) (A) 3 Cykelsti på Madvigs Allé (P) (A) 4 Cykelsti på Platanvej (P) (A) 5 Cykelsti på Howitzvej (P) (A) (A) 6 Cykelsti på Sankt Nikolaj Vej (P) (A) 7 Cykelsti på Frederiksberg Allé (P) (A) (A) 8 Cykelsti på Roskildevej øst for Zoo, sydsiden (opgradering af cykelbane til cykelsti) (P) (A) I alt Tidsplanen er baseret på cykelsti løsninger, og overslagspriserne er baseret på Frederiksbergske erfaringspriser fra på anlæg af cykelstier. (P): Projektering (A) :Anlæg Ad 1) Roskildevej. Overordnet trafikvej. 2

271 Roskildevej er en overordnet trafikvej der generelt mangler cykelfaciliteter i vejens nordside øst for Zoologisk Have, hvor der kun er cykelbane på noget af strækningen. Roskildevej er udpeget som Supercykelstirute, hvorfor der stilles krav til egentlige og brede cykelstier, jævn belægning, synlighed, belysning og god adskillelse. Det foreslås, at der i første omgang etableres cykelstier i vejens nordlige side, mens cykelbanerne i sydsiden i første omgang bibeholdes. Der er i det viste udgiftsskøn for Roskildevej antaget, at 1,5 mio. kr. allerede er afholdt via puljen til cykelstier i 2015 ( jf. sag på BMU den 4. maj 2015) Ad 2) C.F. Richs Vej. Mindre trafikvej. C.F. Richs Vej er en mindre trafikvej, der mangler cykelfaciliteter.. Der er i det viste udgiftsskøn for C.F. Richsvej antaget, at 2,0 mio. kr. allerede er afholdt via puljen til cykelstier i 2015 ( jf. sag på BMU den 4. maj 2015) Ad 3) Madvigs Allé. Mindre trafikvej. Madvigs Allé er en mindre trafikvej, som fra 2018 vil skabe forbindelse til den nye metrostation på Frederiksberg Allé. Udførelse af cykelstier på Madvigs Allé kan fremme kombinationsrejser mellem cykling og kollektiv trafik, n Metrocityringen sættes i drift. Anlæg af cykelstier før genåbningen af Platanvej forventes at give mindst mulig gene for trafikken. Ad 4) Platanvej. Mindre trafikvej. Platanvej er en mindre trafikvej, som pt. er lukket ved Frederiksberg Allé, som følge af byggeriet af Metrocityringen og Frederiksberg Allé Metrostation. Projekteringen af cykelstier på Platanvej skal koordineres med etableringen af metroforpladsen og åbningen af den nye metrostation. Ad 5) Howitzvej Mindre trafikvej. Howitzvej er en mindre trafikvej, hvor der mangler cykelfaciliteter. Howitzvej er flere steder så smal, at en ensretning af vejen er nødvendig Ad 5) Sankt Nikolaj Vej Mindre trafikvej. Sankt Nikolaj Vej er en mindre trafikvej, hvor der mangler cykelfaciliteter. Ad 7) Frederiksberg Allé Mindre trafikvej. Frederiksberg Allé er en mindre trafikvej, hvor der mangler cykelfaciliteter. Ad 8) Roskildevej Overordnet trafikvej. Roskildevej er udpeget som Supercykelstirute, hvorfor der stilles krav til egentlige og brede cykelstier, jævn belægning, synlighed, belysning og god adskillelse. Det foreslås, at cykelbanerne i sydsiden, øst for Zoo, opgraderes til cykelsti for primært at øge trygheden for cyklisterne. Erstatnings p-pladser Generelt gælder for etablering af cykelstier, at alt efter valg af løsning, vil anlægget medføre varierende konsekvenser for det eksisterende antal parkeringspladser. Det vil ofte være vanskeligt at etablere erstatningsparkering på de tilstødende veje, hvorfor en erstatning af alle parkeringspladser vil kunne medføre større udgifter end afsat i anlægsforslaget. Økonomi Anlægsudgifter er inkl. udgifter til forprojektering og rådgivning på projektet. Vanding af træerne og opsætning af saltskærme i en 4-s periode er inkl. i overslagene. Der afsættes midler til egen projektering af underprojekter på samtlige Trafikhandlingsplanens anlægsprojekter (skoler, cykelstier, mobilitet, trafiksikkerhed) svarende til samlet 1½ sværk fordelt på de enkelte projekter. Der meddeles i henhold til styringsreglerne om puljer automatisk anlægsbevilling, men By- og Miljøudvalget skal godkende en konkret plan for bevillingens anvendelse. Udgifter til projektering dækker eventuelle udgifter til undersøgelse af forhold frem til en forelæggelse for BMU af den konkrete puljeudmøntning ligt. Det vurderes, at den lige cykelstipulje optimalt set bør være minimum 10,0 mio. kr. for at undgå at 3

272 cykelstiprojekterne deles over flere og dermed fordyres i forbindelse med vinterforanstaltninger, trafikomlægninger og øget tilsyn mv. Beløbet til cykelstiprojekter skal øges til gennemsnitligt 16,3 mio. kr. ligt i for at nå visionen om cykelsti eller cykelbane på alle kommunens trafikveje i

273 Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) U Afledte driftsudgifter, (BMU) U Afledte driftsudgifter, (udvalg) Effektivisering, (udvalg) U U Øget CO 2 -udledning, Kg Vejledning til udregning af CO2 - udledning Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter: Den afledte drift vedr. cykelstier stiger i takt med, at cykelstinettet udbygges. Antallet af brønde, træer og parkeringsknaster er baseret på erfaringstal fra tidligere cykelstiprojekter. Beløbet dækker forøgede udgifter til renholdelse, vedligeholdelse af nye vejtræer, vedligeholde af nedløbsbrønde og underløb, samt opfriskning af vejafmærkning. 5

274

275 Projekt nr.: 73 Fagudvalg: BMU Funktion: Metro Cityringen projektstyring, stationsforpladser og byrum Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter

276 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Af Frederiksbergstrategien fremg det blandt andet, at den kollektive trafik skal udvikles på Frederiksberg gennem regionalt samarbejde, der også skal omfatte mulighederne for mere Metro på Frederiksberg. Udvidede metroforbindelser vurderes at være en miljørigtig og hurtig transportform, og understøtter således både målet om klimaby, destination i hovedstaden samt øget livskvalitet i hverdagen. Frederiksberg Kommune har indgået aftale med regeringen og Københavns kommune om etablering af Cityringen, jf. lov om selskabsdannelse vedtaget i Folketinget den 6. juni Baggrund og beskrivelse: Frederiksberg Kommune har indgået principaftale med regeringen og Københavns Kommune om etablering af Cityringen som en underjordisk metro-ringbane gennem København og Frederiksberg og med tre underjordiske stationer i Frederiksberg Kommune: Aksel Møllers Have, Frederiksberg Station og ved Frederiksberg Allé. Projekterings- og anlægslov samt lov om selskabsdannelse blev vedtaget i Folketinget den 6. juni Plangrundlaget er udarbejdet med kommuneplantillæg, VVM-redegørelse (Vurdering af virkning for miljøet) for Cityringen. Parallelt med dette blev der udarbejdet lokalplanforslag for de tre stationsforpladser. Ved Frederiksberg station skal der ske omlægning af Holger Tornøes Passage, tilgrænsende private og offentlige opholdsarealer samt ændret adgang til gymnasiets cykelkælder. Pladsdannelse og ændring af tilkørsel fra Howitzvej er undersøgt nærmere. Cityringsprojektet afholder udgifter til projektering og anlæg af selve metroen med stationer og forplads ovenpå stationsskakten. Ændringer og forbedringer til de skitserede stationsanlæg samt yderligere forpladsanlæg, tilpasninger og ændringer i byrum samt evt. tilkøb og yderligere erstatninger skal afholdes af kommunen. Hertil kommer udgifter til opgradering af vandforsyning og kloakforsyning ved nye stationer. Dette anlægsforslag vedrører netop disse ændringer/tilkøb som forventes gennemført i : Der etableres rulletrapper ved alle tre stationer, således at det helt fra gadeniveau er muligt at komme med rulletrapper til metroen. Dette vil være et tilkøb til projektet på 17,6 mio. kr. i 2010 p/l som er bevilget på Kommunalbestyrelsesmødet den 22. marts 2010 (oprindeligt opgjort som 15,0 mio. kr p/l i den indgåede aftale). Ved Aksel Møllers Plads tilstræbes, at stationen etableres - og anlægget reetableres - med størst mulig hensyntagen til parkens funktion og udseende, hvorfor kommunen har aftalt et tilkøb med Metroselskabet, således at stationen anlægges 50 cm dybere end de øvrige stationer for at give træer og buske mulighed for at etablere et ordentligt rodnet. Dette vil være et tilkøb til projektet på 3,4 mio. kr. i 2010 p/l, som er bevilget på Kommunalbestyrelsesmødet den 22. marts 2010 (oprindeligt opgjort som 2,9 mio. kr p/l i den indgåede aftale). På Kommunalbestyrelsesmødet den 17. juni 2013 blev det besluttet at bevilge yderligere 2,69 mio. kr. (i 2013 p/l) til tilkøb vedr. Frederiksberg Station og Frederiksberg Allé. På Kommunalbestyrelsesmødet den 31. januar 2011 blev det besluttet at anlægge en cykel-rulle-rampe for cyklister til cykelkælderen under Frederiksberg station og Frederiksberg Gymnasium. På rullerampen skal cyklisterne stå af og stå ved siden af deres cykel, og blive transporteret direkte ned til den nye cykelkælder hvor der også vil være adgang til den eksisterende cykelkælder under Frederiksberg Gymnasium. Rullerampen til cyklisterne kan anlægges langs gymnasiets facade på Solbjergvej. Metroselskabet har udarbejdet et forslag til denne løsning. Anlægsudgifterne anslås til 13,0 mio. kr. i 2011 p/l. 2

277 I forhold til ovenstående bevilgede beløb til tilkøb gælder, at det er aftalt med metroselskabet, at der vil være et tillæg ved betalingstidspunktet svarende til at prisniveauet er reguleret frem til det faktiske bygge (prisreguleringen foretages i henhold til Byggeomkostningsindeks for Boliger, i alt, BYG 4 ). Indtil videre indg beløbene i anlægsforslaget i det prisniveau, som de er bevilget. Udgiften til ovenstående tilkøb forventes samlet set at blive 36,7 mio. kr. (dog i forskellige priser). Metroselskabet er ansvarlig for projektering og gennemførsel. I perioden frem til etableringen af forpladserne afholdes en række udviklingsaktiviteter, dels i form af en udgift på kr. ligt til honorar til kommunens konsulent og dels som en række idé- og skitseforslag til udvikling af områderne omkring forpladserne, hvilket skønnes til kr. ligt. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) U Afledte driftsudgifter, (BMU) U Afledte driftsudgifter, (udvalg) Effektivisering, (udvalg) U U Øget CO 2 -udledning, Kg Vejledning til udregning af CO2 - udledning Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter dækker: I forbindelse med ibrugtagningen af Cityringen, og eventuelt tidligere i takt med at stationspladserne bliver færdige, vil der være brug for afledt drift til vedligeholdelse og renholdelse af de offentlige arealer, som ændres i forbindelse med projektet. Det forudses, at de nye Metro-forpladser og de tilstødende arealer vil blive intensivt benyttet og derfor kræve mere 3

278 renholdelse og vedligeholdelse end de nuværende vej- og parkarealer. Den afledte drift vil sandsynligvis være omkring 0,7 mio. kr. ligt og vil blive præciseret, n tidspunktet for pladsernes færdiggørelse er kendt. Endvidere forventes cykel-rullerampen at kræve vedligeholdelse og koste kr. p.a. Vedligeholdelsesudgifterne forfalder først efter metroens åbning i december 2018 (dvs. i 2019). Vedligeholdelsen kan overføres til Metroselskabet mod betaling af et engangsbeløb svarende til 32,5 mio. kr. (i 2009-priser). Der forventes således en samlet udgift til vedligeholdelse og renholdelse på 1,35 mio. kr. 4

279 Projekt nr.: 74 Fagudvalg: BMU Funktion: Pulje til renovering af vejbelysning inkl. master samt intelligent belysning Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter

280 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Anlægsprojektet understøtter to af Frederiksbergstrategiens temaer, Klimabyen og Livskvalitet i hverdagen. Klimabyen: Frederiksberg satser på energieffektivisering og vedvarende energi og bidrager derved til at nedbringe Danmarks afhængighed af fossile brændstoffer inden Målet er at reducere C02 med 35 % i 2020, og det gøres med energieffektivisering af bl.a. den eksisterende bygningsmasse. Livskvalitet i hverdagen understøttes idet belysning af byen skaber trygge og attraktive kvarterer. Baggrund og beskrivelse: EU's Ecodesigndirektiv fra 2009 foreskriver, at de mindst energieffektive lyskilder skal udfases. For lysstofrør gælder, at det skal ske senest i For kviksølvlyskilder gælder, at de udfases i Det har gennem flere været et indsatsområde at skifte disse. Udskiftningen af kviksølvlyskilder er næsten færdig, idet der kun er 104 stk. tilbage, svarende til 2 % af kommunens lyskilder. N det kommer til lysstofrør er situationen, at der er 607 stk. der st til udskiftning, svarende til 8 % af lyskilderne. Da der i flere armaturer er installeret 2 eller 3 lysstofrør, svarer det til, at 331 armaturer er omfattet af udskiftningen. I alt er der tale om 711 lyskilder, kviksølv og lysstofrør, der skal udskiftes. Lysstofrørsarmaturene udskiftes til LED armaturer for at opnå den største energibesparelse og dermed også den største CO 2 reduktion. Samtidig opnås den bedste lyskvalitet. For at udskifte flest mulige lysstofrørsarmaturer, vil der i de fleste tilfælde være tale om en udskiftning alene af armaturer, hvorimod masterne bevares. Master, som af sikkerhedsmæssige hensyn er nødvendigt at skifte, vil dog blive udskiftet samtidig med, at lyskilden udskiftes. I forhold til at opnå yderligere energi- og CO 2 besparelse, er der behov for at udskifte alle de armaturer, der er over 30 gamle og alle armaturer, hvor alderen ikke kendes, idet de vurderes at være over 30. Der resterer 442 armaturer, der er mere end 30 gamle og 803 armaturer, hvor alderen er ukendt. Disse bør udskiftes indenfor de næste 3-5. Det i Budget 2015 afsatte puljebeløb på 2 mio. kr. er disponeret til udskiftning af energitung vejbelysning, primært lysstofrør. Arbejdet med udskiftning af de resterende lysstofarmaturer planlægges derfor videreført i 2016 og 2017, og med henblik på at opfylde direktivets krav foreslås det at puljen forøges i Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter: I budget 2013 blev der ekstraordinært investeret 8 mio. kr. i renovering af vejbelysning, som har en positiv effekt på CO 2 -udledningen og indebærer en driftsbesparelse, der er indarbejdet i budgettet. Den investering der foretages med puljen fra forventes ligeledes at have en effekt på både reduktion af CO2 og driftsbesparelse, men niveauet er endnu uafklaret og afhænger af puljens udmøntning i det enkelte. En eventuel besparelse vil derfor blive indarbejdet løbende i forbindelse med forventede regnskaber. 2

281 Projekt nr.: 75 Fagudvalg: BMU Funktion: Trafikhandlingsplan: Forbedret trafiksikkerhed og skoleveje* Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter

282 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Frederiksberg er en by i fortsat udvikling, og forbedring af trafiksikkerheden prioriteres højt. En øget trafiksikkerhed og tryghed vil få flere til at gå, cykle og opholde sig i byrummene, hvorved livskvaliteten øges. Færdselssikkerhedskommissionens målsætning er en reduktion på 50 % i dræbte og tilskadekomne fra 2010 til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning betyder, at Frederiksberg har et mål i 2016 på højst 36 dræbte og tilskadekomne i trafikken, mens der i 2014 i alt har været 50 dræbte og tilskadekomne i trafikken. Skal målet nås, er der fortsat behov for gennemførelse af trafiksikkerhedsprojekter. Baggrund og beskrivelse: Trafiksikkerhedsprojekterne prioriteres dels på baggrund af den lige uheldsrapport baseret på politiets registrerede uheld, og dels på baggrund af den seneste Trafiksikkerhedsplan, aktuelt Trafiksikkerhedsplan Uheldsrapporten bliver tilgængelig i fjerde kvartal, hvorefter de akutte, aktuelle risikopunkter/-strækninger identificeres. I Trafiksikkerhedsplanen er der identificeret problemstrækninger på baggrund af trafikuheld, sikring af skoleveje (Skolevejsanalyse) og borgerudpegede lokaliteter, og i handlingsplanen beskrives en række initiativer, der kan øge sikkerheden på de pågældende strækninger. Initiativerne kan både være konkrete vejtekniske projekter, analyser, målinger mv. Som supplement og/eller understøttelse af disse initiativer, er der ligt tillige afsat midler til gennemførelse af kampagner. Samtidig er der en række aktiviteter som fast indg i arbejdet med trafiksikkerhed, herunder tilgængelighedsprojekter, udarbejdelse af uheldsrapport, evaluering af projekter samt trafiktællinger. Den lige fordeling af puljens udgifter forventes at være følgende: Planlægning og datagrundlag (trafiktællinger, uheldsrapport) kr. Diverse trafiksikkerhedsprojekter (konkretiseres pba. rapport/plan) kr. Tilgængelighed (tilgængelighedsplan) kr. I alt kr. Derudover er der i 2017 og 2018 yderligere afsat kr. ligt til en øget indsats vedrørende tilgængelighed. Der afsættes midler til egen projektering af underprojekter på samtlige Trafikhandlingsplanens anlægsprojekter (cykelstier, trafiksikkerhed, cykelhandlingsplan) svarende til samlet 1½ sværk fordelt på de enkelte projekter. Der uddeles i henhold til styringsreglerne om puljer automatisk anlægsbevilling. By- og Miljøudvalget skal godkende en konkret detailplan for bevillingens anvendelse. 2

283 Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Afledte driftsudgifter, (BMU) Effektivisering, (udvalg) U U U Øget CO 2 -udledning, Kg Vejledning til udregning af CO2 - udledning Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter dækker: Der er forventet øgede driftsudgifter, som en konsekvens af de fysiske projekter, der etableres for puljemidlerne, så som: anlæg af bump til nedsættelse af hastigheden, opsætning af skolepatruljeskilte med blink, fartvisere, anlæg af støtteheller. Den afledte drift afsættes til løbende vedligehold af skiltning, afmærkning, udgifter til el, ekstra vedligeholdelse og renhold af belægninger. Skønnet på 115 t.kr. ligt er baseret på erfaringstal med afsæt i anlægssummen. 3

284

285 Projekt nr.: 76 Fagudvalg: BMU Funktion: Værnedamsvej Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter 1

286 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Klimabyen: Forslaget medvirker til at indrette byen på en måde der øger muligheden for at erstatte bilisme på bl.a. kortere ture med alternative transportformer. Livskvalitet i hverdagen: Samtidig skaber forslaget plads til byliv, aktivitet og ophold, og har fokus på tryghed for skolebørn i området. Baggrund og beskrivelse: By- og Miljøudvalget besluttede den 15. april 2013 i forbindelse med udmøntningen af puljen til Opfølgning på Trafikog Mobilitetsplan, at der skulle udarbejdes mindst tre projektforslag vedr. en eventuel trafiksanering af Værnedamsvej. I samarbejde med Københavns Kommune, som ejer ca. 40% af vejen, blev der udarbejdet fem skitseforslag for Værnedamsvej i Løsningerne har fokus på forbedrede bylivsmuligheder og forbedrede forhold for cyklister. Tællinger viser, at der kører ca. 3 gange så mange cyklister på vejen som biler. Der blev fremlagt fem forslag for udvalget den 21. oktober 2013, hvor det blev besluttet at afholde en dialogdag med beboere, forretningsdrivende og brugere. Dialogdagen fandt sted den 23. januar 2014, og på baggrund af input fra dagen samt efterfølgende skriftlige henvendelser besluttede By- og Miljøudvalget den 2. juni 2014 at der arbejdes videre med følgende: 1. at forbedre forholdene for cykelparkering, 2. at forbedre Værnedamsvejs tilslutning til Frederiksberg Allé/ Vesterbrogade, 3. at forbedre sikkerheden og trygheden i forbindelse med afsætning og afhentning af børn ved Den Franske Skole, 4. at forbedre mulighederne for varelevering, 5. at en fremrykning og justering af budget fra 3 mio. kr. i 2017 til 1,5 mio. kr. i 2016 indg i budgetdrøftelserne for 2015, 6. at der i 2015 gennemføres forsøg med udeservering/stader i stedet for P-pladser i dele af sommerperioden. Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg besluttede den 16. juni 2014 samstemmende, at der skal arbejdes videre med pkt Sagen var for By- og Miljøudvalget den 15. juni 2015, hvor udvalget blev orienteret om, at der igangsættes en offentlig høring om skitseprojekt for Værnedamsvej i henhold til ovenstående punkt 1-4 hen over sommeren Tid og alternative periodiseringsmuligheder: Der er i 2013/2014 gennemført en proces med sammen med Københavns Kommune hvor der bl.a. er afholdt dialogdag med beboere/brugere, som derfor forventer gennemførelse af et projekt kvartal 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Projektering Byggeri 2

287 Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) U Afledte driftsudgifter, (BMU) U Afledte driftsudgifter, (udvalg) Effektivisering, (udvalg) U U Øget CO 2 -udledning, Kg Vejledning til udregning af CO2 - udledning Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter dækker: De afledte driftsmidler anvendes til vedligeholdelse af cykelstativer og bænk, pleje af træer, affaldskurve inkl. tømning, afmærkning og anden type belægning på kørebanen samt ekstra renhold som følge af andet kantstensforløb. 3

288

289 Projekt nr.: 77 Metro Cityringen stationsforpladser og byrum Fagudvalg: BMU Funktion: Overdækning af rulletrapper på Aksel Møllers Have og Frederiksberg Stationer Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter 1

290 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Frederiksberg Kommune har overfor Metroselskabet tilkendegivet, at kommunen ønsker en overdækning af rulletrapperne på Cityringens nye metrostationer. I forbindelse med indstillingen "Tilkøb til Cityringen", der blev tiltrådt af Kommunalbestyrelsen den 22. marts 2010, fremg det bl.a., at en overdækning af nedgangene skal indgå i projektet, men at der skal afventes et prissat skitseprojekt, før kommunen kan tage stilling til dette. Forslaget har været behandlet i BMU den 26. maj By- og Miljøudvalget udsatte sagen, idet der var et ønske om at få belyst de vedligeholdelsesmæssige konsekvenser for rulletrapperne ved overdækning samt undersøgt finansieringen af overdækningerne via lånemulighederne i metrobyggeriet. Frederiksbergstrategiens mål om livskvalitet og destination i hovedstaden er begge omfattet. En overdækning af nedgangen til metro vil gøre det mere brugervenligt. Baggrund og beskrivelse: Metroselskabet har i samarbejde med By- og Miljøområdet udarbejdet et prissat skitseforslag til overdækning af rulletrapperne - i første omgang på Frederiksberg Station (ved Sylows Allé) og ved Aksel Møllers Have (ved Godthåbsvej). Ved hovedtrappen på Frederiksberg Allé er det forudsat, at der bliver opført en bygning der vil fungere som overdækning af trappen. Ifald bygningen ikke st færdig før Cityringen åbner, kan der opføres en midlertidig cirkelrund overdækning af trappen til stationen som placeres på tre ben, der let kan demonteres i forbindelse med et eventuelt senere kommende byggeri - men en overdækning på Frederiksberg Allé er således ikke indeholdt i anlægsforslaget. Forvaltningen vil senere vende tilbage med et eventuelt forslag til overdækning, n planerne for et byggeri på grunden er afklaret. Forslaget til overdækning er baseret på et ønske om lethed og elegance samt en god indpasning i byrummet. Overdækningen er udformet med en enkelt (indspændt) søjle, der er placeret i midten af de to rulletrapper og bærer en let tagskive, der indg i en arkitektonisk helhed med stationens øvrige elementer og samtidig kan indpasses i byrummet. Overdækningen er udført af stål beklædt med glasfiber, der giver det lette og elegante, næsten svævende udtryk. Denne overdækning kan anvendes på Frederiksberg ved hovedtrappen ved Sylows Plads og hovedtrappen på Aksel Møllers Have mod Godthåbsvej og give adgangen til stationerne karakter og genkendelighed. Overdækningerne har indbygget belysning i søjlen, så undersiden af overdækningen om aftenen fremst som en lysende flade set fra gadeplan. Det skal bemærkes, at der tidligere er udviklet og godkendt et forslag til overdækning af nedgange af det daværende Teknik- og Miljøudvalg den 30. marts Det oprindelige skitseforslag kan ikke benyttes ved de nye rulletrapper på Frederiksberg, idet rulletrapperne har en anden geometri og er bredere end de nuværende adgangstrapper. Dette betyder, at stålrammerne fra det gamle skitseforslaget bliver endnu kraftigere og vil derfor fremstå mindre arkitektonisk attraktivt og med en pladsmæssig meget problematisk indpasning i byrummene på Frederiksberg. Udgiften til overdækning af rulletrapperne ved Aksel Møllers Have og Frederiksberg Station beløber sig til i alt 8 mio. kr. Udgiften forfalder, n de to stationsforpladser overdrages til Frederiksberg kommune i Det forventes endvidere, at der vil være et tillæg af prisregulering fra 2014 til betalingstidspunktet. Prisregulering foretages i henhold til "Byggeomkostningsindeks for Boliger, BYG v4". 2

291 Projekt nr.: 78 Fagudvalg: BMU Funktion: Udgifter relateret til svømmehallen Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter

292 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Projektet medvirker til at sikre, at der skabes rum/faciliteter til kultur- og fritidslivet i forbindelse med udviklingen af et nyt byområde samt prioritere faciliteter, som understøtter aktivitet, bevægelse og det sociale møde i forbindelse med offentlige faciliteter. Baggrund og beskrivelse: På mødet den 25. august 2014 (sag 275) besluttede Magistraten, at der arbejdes videre med at etablere ny svømmehal og gymnastikhal på Bernhard Bangs Allé som OPP-projekt. Samtidig beskrives det i sagen, at selvom selve anlægsprojektet finansieres af private aktører, så vil der være enkelte kommunale udgifter forbundet med projektet. Der afsættes derfor i alt 12 mio. kr. i perioden 2015 til 2017 til følgende formål: Rådgivere i byggeperioden: 0,7 mio. kr. (afsat under KFU) Trafiksanering af Bernhard Bangs Allé, trafikdæmpende foranstaltninger i området samt afmærkning og belysning af nye P-pladser: 1,3 mio. kr. (2016) Forskønnelse af Grøndalen samt parkeringsanlæg nord for Magneten: 10 mio. kr. (1,0 mio. kr. i 2016 og 9,0 mio. kr. i 2017). Dette forudsætter fredningsmyndighedens godkendelse af forskønnelsen. Trafiksanering Det er forvaltningens vurdering, at trafikken på Bernhard Bangs Allé forøges med 12 procent, som følge af opførelsen af Magneten og svømme- og gymnastikhallen. Denne mertrafik vil særligt kunne mærkes i spidstimerne. Der kan dog sikres en markant bedre trafikafvikling ved at foretage mindre ændringer af indretningen af Bernhard Bangs Allé. Herudover anbefales det at trafiksanere de sideveje til Bernhard Bangs Allé, som kan belastes af gennemkørende trafik. Dette er gældende for Moltkesvej, Tesdorpfsvej (mellem Bernhard Bangs Allé og Rostrupsvej), Storchsvej og Rostrupsvej. Trafiksaneringen omfatter etablering af hastighedsdæmpende foranstaltninger og hastighedsbegrænsning. Der er nedsat en arbejdsgruppe under følgegruppen, som skal konkretisere indretningen af Bernhard Bangs Allé og de hastighedsdæmpende foranstaltninger på sidevejene i løbet af efteret Forskønnelse af Grøndalen Magneten og det foreslåede svømmehalsbyggeri ligger umiddelbart op ad parkanlægget Grøndalen, der er fredet i henhold til fredningskendelse af 31 januar Fredningens formål er bl.a. at sikre området som park og forbedre områdets biologiske, landskabelig og rekreative værdier. Fredningsnævnet ansøges om gennemførelse ændringer i parkanlægget. Det endelige projektforslag skal en grøn forbindelse mellem Grøndalen og Bernhard Bangs Allé samt åbne mulighed for klimatilpasning og eventuelle styrkelser af de rekreative værdier i Grøndalen. Parkområdet udformes i naturlig sammenhæng med friarealerne omkring svømmehallen og Magneten. Parkdelens hovedtema foreslås som skrånende græsflader med fritstående trægrupper. I anlæggets østligste del udformes et areal i hvælvede betonflader, der giver mulighed for intensiv leg og streetaktiviteter. På skråningsarealer etableres lange siddeplinte, der følger terrænets udformning. Parken indeholder tillige arealer med motionsredskaber til flere aldersgrupper. Parkstierne etableres i asfalt med frilagte granitsten i overfladen som på de øvrige stier i Grøndalen. Belysningen foreslås som pullertbelysning langs stierne og spotbelysning fra koniske master ved aktivitetspladserne. En varm, hvid belysning vil sikrer fremkommelighed og tryghed i parkområdet. Den sydligste del af Grøndalen udvikles som LAR-projekt, der vil reducere problemer med skybrudsvand i området, samtidigt med at parkdelen tilføres nye elementer og rekreative muligheder til et forventet større antal brugere af området. Et regnbed, med robuste græsser og stauder etableres i den laveste del af parken. Her vil tilløb af tagvand, fra svømmehal og fra Magneten, kunne skabe en frodigt biotob, der tilfører landskabet værdifuld biodiversitet og rekreative muligheder. Ved længerevarende regnskyl vil større dele af forsænkningen blive fyldt, og ved ekstremhændelser vil hele lavningen fyldes, for til sidst at have overløb til recipient mod nord. 2

293 Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) U Afledte driftsudgifter, (BMU) U Effektivisering, (udvalg) U Øget CO 2 -udledning, Kg Vejledning til udregning af CO2 - udledning Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter dækker løbende udgifter til: Trafikchikaner og afstribning skal løbende vedligeholdes i hele den forventede levetid, henholdsvis 10 og 5. Herudover vil der være et behov for øget renhold ved trafikchikanerne, da der skal håndfejes. Samlet set vil det medføre forøgede driftsudgifter på cirka kr. per. Projektoplæg til udvikling af Grøntalen indeholder flere elementdele end der hidtil har været placeret i området. Herudover forventes flere brugere og mere slitage med deraf følgende øgede vedligeholdelsesudgifter. Den afledte drift vedrører merydelser i f.t. den eksisterende drift på området. Driftudgift på elementer/enheder omfatter renhold, vedligehold (maling, udskiftning af elementdele), fornyelse af element og graffitifjernelse: Lege-/motionsenheder: 12 stk á 850 kr: kr. Bænkeenheder: 40 lbm. á 375 kr Træer: 16 stk á kr (kun første 4): Belysningsmaster: 4 stk á 500 kr Natursø: 100 m2 á 200 kr Streetsport areal: 240 m2 á 150 kr Skråningsgræs: m2 á 6 kr Grussti: 120 m2 á 8 kr I alt: kr. ligt 3

294

295 Projekt nr.: 79 Fagudvalg: BMU Funktion: Trekantsgrunden på Søndre Fasanvej - omdannelse af grunden til parkpræg Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter 500 Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter 1

296 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: For at udvikle Frederiksberg som destination i hovedstanden vil man blandt andet plante flere træer og skabe grønne åndehuller hvor det er muligt. Baggrund og beskrivelse: Forslaget udspringer fra en politisk forespørgsel om forskønnelse af grunden. I øjeblikket har f86 aktiviteter som byhaver på grunden og en vis vedligeholdelse. Det foreslås at der afsættes 500 t.kr. til følgende tiltag: Nyt pænt trådhegn med beplantning langs vej Rydning af krat og opstamning af træer 5 nye frugttræer/kirsebærtræer Græs overalt, også mellem træerne 4 træbænke med tilhørende skraldespande Renovering af indgangs port fra vej samt flisebelægning på sti til kirkegd. Renovering af indgangs port til kirkegd evt. m. jernlåge til adskil mellem kirkegd og park Skiltning Fysiske data: Adresse: Søndre Fasanvej 34 og 36 Matrikel nr.: 39u, 169, 28eq Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) U Afledte driftsudgifter, (BMU) U Afledte driftsudgifter, (udvalg) Effektivisering, (udvalg) U U Øget CO 2 -udledning, Kg Vejledning til udregning af CO2 - udledning Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledt drift er skønnet til 75 kr. ligt, svarende til 4 lige beskæringer af beplantning samt græsslåning i nødvendigt omfang i sommerhalvet. 2

297 Projekt nr.: 80 Fagudvalg: BMU Funktion: Mindre omlægning af Falkonér Plads foran Frederiksberg Gymnasium Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter 500 Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter 1

298 Beskrivelse af anlægsprojektet Baggrund og beskrivelse: Frederiksberg Gymnasium har påpeget at tilgængeligheden og passage foran gymnasiet mod Falkoner Plads med fordel kan forbedres. Det foreslås på den baggrund at sænke betonfladen, flytte en lysmast og etableret nyt træ, således at adgangen til gymnasiet bliver nemmere både i forbindelse med den daglige brug og i forbindelse med aftenarrangementer. Udgiften til ændringen af pladsen estimeres til 500 t.kr. 2

299 Projekt nr.: 81 Fagudvalg: BMU Funktion: Rahbeks Allé - Etablering af nyt vejprofil med parkering og ny træplantning Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Projektet vil betyde en markant overgang mellem Frederiksberg og Københavns Kommune, og samtidig understrege kvarterets særlige Frederiksbergske identitet. Projektet medvirker derfor til at understøttet visionen om at Frederiksberg er en destination i hovedstaden. 1

300 Samtidig vil en generel opdatering af kvarteret, med reetablering af alléer, mulighed for lommeparker og et roligt opholdsareal bag Rahbeks Allé nr. 17, betyde bedre forhold for kvarterets beboere, og dermed understøtte en øget livskvalitet i hverdagen. Derudover der det en mulighed, at LAR-løsninger i projektet, eksempelvis ved dannelse af sø i det grønne anlæg bag Rahbeks Allé nr. 17 eller i forbindelse med vanding af alléens træplantninger. Baggrund og beskrivelse: I den igangværende helhedsplanlægning for området omkring Rahbeks Allé, indg en række projekter, der har som sigte at gøre området meget grønnere og endnu mere attraktivt end det er i dag. Det drejer sig dels om en forskønnelse og forbedring af hhv. Rahbeks Allé og Kammasvej og dels om etableringen af et fremtidigt grønt anlæg ved Rahbeks Allé, som en del af byudviklingen på de syd for liggende grunde. Helhedsplan for Rahbeks Allé er vedtaget d. 16. juni 2014 og danner udgangspunkt for udarbejdelse af et kommuneplantillæg og en lokalplan, der vil muliggøre opførelse af bl. a. en ny institution som erstatning for den eksisterende institution Carlsvognen. Det foreslås, at projekteringen af Rahbeks Allé og Kammasvej samt det grønne anlæg sker sideløbende med projekteringen af den nye institution. Der foreligger et projektforslag for Rahbeks Allé med et tværprofil, der muliggør indretning af fortov og parkering i begge sider af vejen og med parkeringen etableret mellem de nye allétræer. Projektet vil indebære anlæg af nye flisebelagte fortove, i stedet for de asfalterede fortove, der er på stedet i dag. Derudover etableres nye træplantnings-/parkerings- /belysningszoner, og endelig omlægges også vejprofilet, for at give plads til fortov langs alléens sydlige side. I dag er der kun fire af alléens oprindelige lindetræer tilbage, men projektet genskaber forløbet, så det igen fremst som en grøn allé. Rahbeks Allé overg i første halvdel af 2012 fra privat til offentlig vej. Projektforslaget angiver samme udtryk for Kammasvej, idet Kammasvej omlægges på den strækning, der er delt af en støttemur, så vejen kommer til at ligge i et sammenhængende niveau. Langs skellet mod Carlsberg Byen planlægges ligesom på Rahbeks Allé etablering af en træplantnings-/parkerings-/belysningszone. Den samlede fornyelse vil generelt højne det æstetiske udtryk af et af byens ældste gaderum og betyde en markant overgang samt sammenhæng med det nye Carlsberg-område. I den forbindelse skal det også nævnes, at den fremtidige bebyggelse langs sydsiden af Rahbeks Allé planlægges etableret med forhaver, ligesom mange af alléens eksisterende ejendomme har. Dette er med til at sikre en spejling af det samlede gade- og haveprofil. Et element, der vil sikre en sammenhæng til Carlsberg-området er anlæggelsen af et rekreativt areal Rahbeks Anlæg beliggende bag Rahbeks Allé nr. 17. Anlægget vil ligge i forlængelse af det rekreative areal Sport Rahbek (i Carlsberg Byen), men hvor Sport Rahbek bliver et strøg præget af forskellige aktiviteter, foreslås det, at 'Rahbeks Anlæg' f en mere rolig karakter, for at tilgodese flere typer af rekreation og ophold i området. I helhedsplanlægningen indg endvidere en øst-vestgående sti i et grønt strøg langs Carlsberg-områdets afgrænsning mod nord. Stiforløbet fortsættes ad Kammasvej, og det foreslås, at Kammasvej afsluttes med en pladsdannelse omkring vejens udmunding i Pile Allé. Pladsdannelsen skal have sammenhæng til projektet for en sikker krydsning af Pile Allé til Søndermarken. Syd for Kammasvej er pladsdannelsen tilbudt finansieret af Carlsberg (ligger overvejende i Københavns Kommune) men skal koordineres med en evt. afslutning af pladsen nord for Kammasvej. De foreslåede projekter skal i det hele taget ses i sammenhæng med byudviklingen af Carlsbergs ejendomme på Frederiksberg, og mulighederne for Carlsbergs finansiering af dele af projekterne skal afklares. Det foreslås derfor, at der afsættes i alt kr. fordelt over 2 - til ændringen af Rahbeks Allé og Kammasvej samt etablering af et grønt anlæg "Rahbeks anlæg". 2

301 Rahbeks Allé Rahbeks Anlæg Kammasvej Sport Rahbek Helhedsplan for området omkring Rahbeks Allé Nyt vejprofil vist ved alléens midte ud for Rahbeks Allé 19 3

302

303 Projekt nr.: 82 Sammenhæng med: Skolen på Grundtvigsvej (tidligere Frederiksberg Ny Skole) P-kælder Skolen på Grundtvigsvej Fagudvalg: BMU Funktion: Etablering af cykelbane på Grundtvigsvej Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter

304 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Livskvalitet i hverdagen: Etablering af cykelstier i områderne omkring kommunens skoler betyder, at skolevejen bliver mere sikker med øget tryghed for børnefamilierne til følge. Klimabyen: Udbygning af cykelstinettet fremmer et bæredygtigt trafiksystem. Samtidig er nye cykelstier med til at øge trafiksikkerheden og trygheden for cyklister samt bidrage til at fastholde Frederiksberg som én af Danmarks mest cyklende kommuner. Baggrund og beskrivelse: I forbindelse med etableringen af en ny folkeskole på Grundtvigsvej (i det tidligere Frøbelseminarium), er det foreslået, at der anlægges cykelbaner på Grundtvigsvej, for dermed at etablere en sikker skolevej. Grundtvigsvej er i dag dobbeltrettet på hele strækningen fra Bülowsvej til Falkoner Allé. Vejudlægget svinger mellem 12,5 og 15,6 meter og der er mulighed for parkering i begge vejsider. Hvis der skal anlægges cykelbaner i begge sider, vil det ikke være muligt samtidigt at opretholde dobbeltretningen for biler. En løsning med cykelbaner vil derfor forudsætte en ensretning af trafikken, fra Bülowsvej mod Falkoner Allé. Der er i forbindelse med høringsperioden, som gennemføres i 2015, opstillet 3 principielle løsningsforslag til, hvordan der kan etableres cykelbaner på Grundtvigsvej. Løsningsforslagene tager udgangspunkt i det smalleste tværprofil, dvs. 12,5 meter. I løsningsforslag A er der som minimum 1,5 meter brede fortove, 2 meter brede cykelbaner i begge vejsider og én parkeringsbane. Samlet set vil der blive nedlagt 20 parkeringspladser. I løsningsforslag B er der som minimum 2 meter brede fortove, én parkeringsbane og én 2 meter bred cykelbane i den vejside, hvor cyklisterne kører imod den øvrige trafik. Cyklister der kører med trafikken skal køre på vejen, som derfor gøres bredere (4 meter) end i de andre løsningsforslag, så cyklisterne ikke bliver klemt. Samlet set vil der være 5 parkeringspladser mere end i dag. I løsningsforslag C er der som minimum 2 meter brede fortove og 2,5 meter brede cykelbaner i begge vejsider. Til gengæld er der ingen parkeringsbane. Samlet set vil der blive nedlagt 47 parkeringspladser. Herudover er det endnu ikke afklaret, hvorn cykelbanerne skal anlægges. Cykelbanerne kan enten anlægges i foret/sommeren 2016, inden skolen åbner, eller i foret 2017, inden parkeringskælderen under skolen kan ibrugtages. 2

305 Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) U Afledte driftsudgifter, (BMU) U Afledte driftsudgifter, (udvalg) Effektivisering, (udvalg) U U Øget CO 2 -udledning, Kg Vejledning til udregning af CO2 - udledning Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter til ejendommen dækker løbende udgifter til: Vejafmærkningen (cykelbaner og parkeringsbaner) skal løbende vedligeholdes over hele den forventede levetid på 5. Dertil kommer at der er forøgede forøgede udgifter til renholdelse, vedligeholdelse af nye vejtræer, vedligeholdelse af nedløbsbrønde og underløb, samt vedligeholdelse af skiltning. I alt forventes hermed øgede driftsudgifter på kr. per. 3

306

307 Projekt nr.: 83 Fagudvalg: BMU Funktion: Overgang ved Peter Bangs Vej og omlægning af Den Grønne Sti (Diakonissestiftelsen) Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter

308 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Projektet medvirker til at understøtte Frederiksbergstrategiens målsætning om at fremme bæredygtig mobilitet. Ydermere vil det øge sikkerheden for de bløde trafikanter. I forbindelse med lokalplan 171 om Diakonissestiftelsen (KB den 17. juni 2014 sag 174)er der beskrevet en ændring af Den Grønne Stis krydsning af Peter Bangs Vej. Baggrund og beskrivelse: I forbindelse med Diakonissestiftelsens (DST) helhedsplan ønsker DST, at den nuværende ind- /udkørsel til DST tages ud af signalreguleringen ved Lindevangs Allé og placeres ureguleret øst for den nuværende indkørsel. Samtidig lukkes Lindevangs Allé ud mod Peter Bangs Vej, sådan at signalreguleringen ændres til en ren stikrydsning (fodgænger og cyklister), som det kendes fra Rolighedsvej ved KU-SCIENCE. Løsningen skønnes at kunne etableres for 3 mio. kr. Figur 1. Principskitse for ny indkørsel til DST, samt stikrydsning på Peter Bangs Vej. Tid og alternative periodiseringsmuligheder: Etableringen af stikrydsningen bør tilpasses byggeriet på DST. Den endelige tidsplan for DST ligger ikke fast endnu. Alternativt kan krydsningen etableres inden byggeriet n til Peter Bangs Vej. Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter til ejendommen dækker løbende udgifter til: Sideheller, vejafmærkning og signalanlæg skal løbende vedligeholdes i hele den forventede levetid. Der forventes forøgede driftsudgifter til genopretning af kantsten på kr. per og 500 kr. per til vedligehold af signaler. Dette forventes afholdt indenfor eksisterende budget, og der er derfor ikke afsat yderligere midler til afledt drift. 2

309 Projekt nr.: 84 Fagudvalg: BMU Funktion: Byforskønnelse af lamper på Skt. Thomas Plads Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter 1

310 Beskrivelse af anlægsprojektet Baggrund og beskrivelse: Sct. Thomas Plads er smukt, klassiske byrum, der har historie og en central placering på Frederiksberg. Da det ikke er muligt at vedligeholde de gamle lygter som de fremst i dag, rekonstrueres de gamle gaslygter til belysning af pladsen for at genskabe det historiske præg. Projektet er en forsættelses af renovering af de gamle lygter på Frederiksberg Runddel. 2

311 Projekt nr.: 85 Fagudvalg: BMU Funktion: Sporvognsstandere Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter 200 Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter 1

312 Beskrivelse af anlægsprojektet Baggrund og beskrivelse: Der er i budget 2015 afsat 200 t. kr. til at renovere de Sporvognsstandere. På baggrund af registrering og opmåling af den originale gamle model, der st på Skjoldenæsholm Sporvejsmuseum, vil søjlerne kunne genskabes, så de fremst nøjagtigt, som da de oprindeligt blev opstillet på Frederiksberg i 1920-erne. Planen er bl.a. at genopbygge søjlerne, så de oprindelige emaljeskilte, der angav rutenummer, genopst som reklame-henvisning til Zoo, museer el. lign. I løbet af 2015 er udgifterne til projekteret konkretiseret, ligesom som detaljerne omkring standerne er undersøgt. Den yderligere viden har vist, at der med 200 t.kr. er mulighed for at renovere ca. halvdelen af de eksisterende standere, samt at der er 12 sporvejsstandere på Frederiksberg. Det foreslås derfor at halvdelen af standerne renoveres som beskrevet, og at der eventuelt søges om med medfinansiering fra de institutioner, der bliver henvist til på emaljeskiltene, så der derved skabes finansiering til renovering af et større antal standere. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Afledte driftsudgifter, (udvalg) Afledte driftsudgifter, (udvalg) Effektivisering, (udvalg) U U U U Øget CO 2 -udledning, Kg Vejledning til udregning af CO2 - udledning 2

313 Projekt nr.: 86 Fagudvalg: BMU Funktion: Opfølgning på cykelparkeringsanalysen Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter

314 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Forslaget er forankret i cykelparkeringsanalysen, som hænger sammen med Kommuneplanen og Trafik- og Mobilitetsplanen. Samtidig understøtter forslaget Frederiksbergstrategiens målsætning om at fremme bæredygtig mobilitet, og at fremme livskvalitet i hverdagen ved at øge sikkerheden for de bløde trafikanter. Baggrund og beskrivelse: Den foreliggende cykelparkeringsanalyse danner et godt grundlag for at forbedre cykelparkeringsforholdene konkrete steder på kommunens arealer. De mindre forbedringer i forhold til udskiftning af beskadigede stativer foreg løbende, mens det vil være nødvendigt med anlægsinvestering, hvis der skal foregå udvidelser af cykelparkering, fornyelser af stativer og en større samlet fornyelse af beskadigede stativer. I cykelparkeringsanalyse 2012 er der givet forslag til udvidelse af cykelparkeringen konkrete steder på kommunens arealer både i form af nyetablering af cykelstativer, udskiftning af ødelagte men tidssvarende stativtyper og udskiftning af utidssvarende stativtyper. By- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 28. april 2014 (sag 104), at forslagene i cykelparkeringsanalysen skal danne grundlag for et anlægsforslag vedr. parkering for ladcykler konvertering af bilparkeringspladser til cykelparkering på hovedstrøgene, idet det forudsættes, at det samlede antal bilparkeringspladser fastholdes en bedre udnyttelse af cykelparkeringspladserne ved Falkoner Biografen Der er mulighed for at etablere cykelparkering til ladcykler ved Frederiksberg Centret (det kan indtænkes i den nye udformning af pladsen), ved rådhuset, hvor den eksisterende MC parkering ændres til ladcykel parkering, ved Forum, samt ved Zoologisk Have. Der er i øjeblikket ikke nogle umiddelbare muligheder for at konvertere bilparkeringspladser til cykelparkering på hovedstrøgene uden at nedjustere antallet af bilparkeringspladser. Etablering af cykelparkeringspladser på hovedstrøgene vil imidlertid blive indarbejdet i fremtidige projekter, fx cykelstiprojekter og fortovsrenoveringer, i det omfang det viser sig muligt. For at sikre en bedre udnyttelse af cykelparkeringspladserne ved Falkoner Biografen foreslås der etableret en rampe ved trappen op til Falkoner Plads (ved elevatoren). Samlet set vurderes løsningerne at beløbe sig til 1,4 mio. kr. Tid og alternative periodiseringsmuligheder: Der mangler cykelparkering flere steder på Frederiksberg. En udvidelse er derfor nødvendig, men kan om nødvendigt udskydes. 2

315 Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) U Afledte driftsudgifter, (BMU) U Afledte driftsudgifter, (udvalg) Effektivisering, (udvalg) U U Øget CO 2 -udledning, Kg Vejledning til udregning af CO2 - udledning De skønnede afledte driftsudgifter skal anvendes til løbende vedligeholdelse og udskiftning af cykelstativer, som ikke kan opfylde deres formål, f.eks. n bøjlerne bliver klemt sammen. Derudover skal der anvendes flere driftsmidler til ukrudtsbekæmpelse, da denne kræver en ekstra indsats omkring cykelstativerne ift. hvis det bare var en almindelig belægning uden byinventar. 3

316

317 Projekt nr.: 87 Fagudvalg: BMU Funktion: Opgradering af belysningen på Frederiksberg Allé Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter

318 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Klimabyen for fremtiden: En udskiftning af belysningen på Frederiksberg Allé vil give mulighed for at opsætte nye og moderne lysarmaturer, der lever op til energieffektivitetskravene. En opgradering af belysningen vil hermed mindske CO 2 -udledningen. Destination i Hovedstaden: En opgradering af belysningen på Frederiksberg Allé vil understøtte Frederiksberg Allé særlige identitet og løfte den æstetiske kvalitet af byrummet. Baggrund og beskrivelse: Belysningen på Frederiksberg Allé fremst i dag meget nedslidt og uensartet med mange forskellige former for lamper og gadelygter. Frederiksberg Allé indeholder samtidig Nordens flotteste og mest markante vejprofil, og for at leve op til stedets historiske og æstetiske værdier, er det vigtigt, at der planlægges og udformes et belysningsanlæg, der fremhæver og underbygger de karakteristika, der kendetegner alléen.. Opdateringen af belysningen bør samtænkes med øvrige ønsker og planer for Alléen, herunder den nye Metrostation og klimatilpasningsaktiviteter. Derfor forslås det, at arbejdes kobles sammen med færdiggørelsen af Metro stationen i 2017/2018. Den fremtidige belysnings overordnede målsætning bør være at skabe et indbydende og stemningsfyldt vejtracé, hvor muligheden for brug af området i mørketimerne forøges betydeligt. Belysningen bør udformes, så den sikrer fremkommelighed og tryghed for brugerne samtidigt med, at belysningen skal understrege alléens unikke karakter. Et vigtigt element i belysningsanlægget vil være at belyse alléens trækroner, så der skabes et smukt oplyst rum i gangtraceét, med skiftende stidsoplevelser af lys og skygge gennem grene og blade. Ved udformning af anlægget bør der desuden lægges vægt på, at belysningsanlægget også i dagslys fremtræder diskret og veltilpasset i området. Gennemføres et særskilt belysningsprojekt for ny belysning på alléen, som senere kan kobles sammen med belysningen på den nye metrostation, vil dette kunne gøres for overslagsmæssigt 10,0 mio. kr. I overslagsprisen er forudsat anvendelse af kendte belysningsarmaturer. Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Da det p.t. ikke er klarlagt, hvilke armaturer der vil blive valgt, er det uklart hvor meget CO2 og el, der spares, men en udskiftning af energitunge armaturer vil give en besparelses. Dette vil blive undersøgt i løbet af 2018 i forbindelse med projektets konkretisering. 2

319 Projekt nr.: 88 Fagudvalg: BMU Funktion: Grønt byrum ved Skolen på Bülowsvej Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter 700 Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter 1

320 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Skolen på Bülowsvej har med den nye skolebygning fået en markant og smuk profil mod Thorvaldsensvej. Etablering af et nyt og grønt byrum vil understøtte skolebyggeriets potentiale som Destination i Hovedstaden, og give skolen et tiltrængt og anvendeligt forareal til glæde for elever og forbipasserende. Baggrund og beskrivelse: I forbindelse med udbygningen af Bülowsvejens Skole har byrummet mod Thorvaldsensvej ændret Karakter. Hvor den tidligere skolebygning lå tilbagetrukket på matriklen med et friareal og store træer foran, er den nye bygning trukket længere frem og størstedelen af friarealet ligger nu bag bygningen. Langs forsiden af bygningen er der langs Thorvaldsensvej dannet et langstrakt og uanvendeligt asfaltareal, der udvider gadetracéet med 6 meters bredde ud for skolen. Borgere fra lokalområdet har i flere omgange efterspurgt et grønt byrum, som erstatning for den plads og de træer de før havde glæde af på stedet. Forarealet er under overfladen gennemsket af adskillige forsyningsledninger, ligesom der er mange brønde på arealet, der gør det vanskeligt, at etablere almindelige plantehuller med tilstrækkelig vækstgrundlag for planterne på asfaltarealet. Ideen i projektforslaget er at skabe en pause i gadeforløbet med ny beplantning og mulighed for ophold. Udformingen skal spille sammen med den nyfortolkning af en klassisk frederiksbergfacade som bygningen rummer og skabe et moderne, urbant byrum. Det foreslås at der plantes mindre træer (tibetanske kirsebær) med bunddækkende beplantning i store runde planteøer, der har syd- og vestvendte bænkpartier. Herfra kan man under blomstrende, flerstammede træer tage ophold og betragte det forbipasserende byliv. Den eksisterende asfaltbelægning tegnes op med linjer og gennemskne cirkler i termoplast der udsmykker arealet med et legende og enkelt udtryk, der refererer til bygningens funktion som skole med bl.a. en sportshal. Samspillet mellem udsmykningens og planteøernes klassiske geometriske former, og de letløvede træers organiske udtryk, skaber et kvalitativt modspil til den markante facades udformning, der er tydeligt forankret i en tradition for holdbarhed og gode materialer. Samlet set skønnes løsningen at kunne etableres for 700 t.kr. 2

321 Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) U Afledte driftsudgifter, (BMU) U Afledte driftsudgifter, (udvalg) Effektivisering, (udvalg) U U Øget CO 2 -udledning, Kg Vejledning til udregning af CO2 - udledning Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter: Der afsættes 30 t.kr. første og 60 t.kr. følgende til vanding og renholdelse af plantning samt til tømning af affaldskurve m.v. 3

322

323 Projekt nr.: 89 Fagudvalg: BMU Funktion: Forskønnelsespulje vedr. bunkers* Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter

324 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Forslagets gennemførelse vil medvirke til at realisere Frederiksbergstrategiens tema Destination i hovedstaden, ved at fremme åndehuller i bybilledet. Baggrund og beskrivelse: Det samlede antal bunkers på Frederiksberg kendes ikke præcist, men det skønnes, at der i alt er 148 bunkers på Frederiksberg hvoraf 17 bunkers kommunalt ejede. Ved vedtagelsen af Budget 2013 blev afsat en lig pulje på kr. til nyttiggørelse af de mange kommunalt ejede bunkers på Frederiksberg til kulturelle formål. Puljen er i 2013 og 2014 anvendt til at omdanne tre bunkers: bunkeren på Madvigs Allé indrettes til museums/undervisningsformål, og bunkerne på gl. baneterræn syd for Thorvaldsensvej og på Philip Schous Vej ved nr. 5 indrettes til musikformål og stilles til rådighed for lokale foreninger som øvelokale. De resterende bunkers er generelt vurderet velegnede til grønne formål, og puljen er derfor ændret fra budget 2015 både i forhold til størrelse og formål. Der er således fra 2015 afsat kr. ligt til forskønnelse af bunkernes ydre, således at de kan anvendes til rekreative formål, så som legepladser, mobile idrætsanlæg og/eller grønne byrum for byens borgere. Der forelægges ligt en disponeringssag, hvor puljens konkrete anvendelse vedtages. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) U Afledte driftsudgifter, (BMU) U Afledte driftsudgifter, (udvalg) Effektivisering, (udvalg) U U Øget CO 2 -udledning, Kg Vejledning til udregning af CO2 - udledning Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter : En lig udgift til afledt drift på kr. er skønsmæssigt fastsat. De konkrete afledte driftsudgifter vil variere alt efter hvordan anlægsudgifter fordeles mellem grønne elementer (træer, græs mv.) og lege/motionselementer. 2

325 Projekt nr.: 90 Fagudvalg: BMU Funktion: Pulje til støjbekæmpelse (offentlig/privat samarbejde)* Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter

326 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Anlægget understøtter Frederiksbergstrategiens tema Livskvalitet i hverdagen, heraf fremg det blandt andet, at der skal fastholdes og udvikles boligkvaliteten for alle, skabe attraktive kvarterer, hvor mange forskellige byfunktioner såsom boliger, erhverv og offentlig service understøtter bylivet, og byudvikle og byomdanne på et bæredygtigt grundlag i dialog med private og offentlige aktører. Anlægget understøtter desuden temaet klimabyen da støjpartnerskaber primær vedrører udskiftning af ældre vinduer til støj- (og energi) ruder. Kommunalbestyrelsen har med vedtagelse af Støjhandlingsplan (vejstøj) i december 2013 besluttet, at der skal gøres en forsat særlig indsats for at reducere vejstøjen for de mest støjbelastede boligejendomme i Kommunen via indgåelse af støjpartnerskaber. Støjbeskyttelse via støjpartnerskaber indg desuden som en prioriteret indsats i Frederiksberg Kommunens Sundhedspolitik 2015 med tilhørende handleplan. Baggrund og beskrivelse: Ifølge den seneste støjkortlægning (2012) er ca boliger belastet af støjniveau over 68 db (beregnet ved facaden), svarende til ca. 9,6 % af byens boliger. En bolig der er belastet med et vejstøjniveau over 68 db anses normalt for stærkt støjbelastet. Medio 2015 er 14 ejendomme med 2283 lejligheder blevet støjdæmpet via arbejdet med støjpartnerskaber. Derudover er der et igangværende støjpartnerskab med yderlige en ejendom, som forventes afsluttet ultimo Ordningen omfatter typisk støjreducerende foranstaltninger på selve ejendommen (primært støjruder). Der indkaldes normalt ligt projekter til støjbekæmpelsen, og på baggrund af ansøgningerne, og efter prioritering af indsatsen i By- og Miljøudvalget, indgås aftale om støjpartnerskab med den enkelte ejendom. Gennemførsel af et projekt forløber typisk over 1-2. En lig pulje på 1 mio. kr. vurderes - med en typisk tilskudsprocent på 50 % af den samlede projektpris - at kunne støjbeskytte ca. 40 boliger/lejligheder om et. I foreslås puljen reduceret til 0,4 mio. kr. ligt af hensyn til overholdelse af anlægsrammen. Det vurderes, at der med henvisning til antallet af støjbelastede ejendomme i kommunen og med en pulje på 0,4 mio. kr. ligt vil være behov for at puljen fortsætter i et betydeligt antal. : Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Afledte driftsudgifter, (udvalg) Afledte driftsudgifter, (udvalg) Effektivisering, (udvalg) U U U U Øget CO 2 -udledning, Kg Vejledning til udregning af CO2 - udledning 2

327 Projekt nr.: 91 Sammenhæng med: Trafikhandlingsplan: Forbedret trafiksikkerhed og skoleveje; Trafikhandlingsplan: Udbygning af cykelstier og NY - Etablering af Supercykelstien Fasanvejsruten Fagudvalg: BMU Funktion: Trafikhandlingsplan: Opfølgning på Cykelhandlingsplan Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 som Trafikhandlingsplan: Opfølgning på Trafik- og Mobilitetsplan med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter

328 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Cykelhandlingsplanen anviser i et bruttokatalog konkrete aktiviteter til udmøntning af Cykelpolitik Målsætningerne og resultatmålene i Cykelpolitikken er ambitiøse, og der er derfor behov for en intensiv indsats i ene for at komme i retning af målene. I Frederiksbergstrategien under klimabyen er det beskrevet, at der skal findes løsninger, der optimerer bæredygtig mobilitet på Frederiksberg. Baggrund og beskrivelse: Kommunalbestyrelsen besluttede den 23. februar 2015, at de afsatte midler i 2016 til udarbejdelse af en cykelhandlingsplan skulle flyttes til 2015, så der via konkrete aktiviteter kan arbejdes på at nå målsætningerne og resultatmålene i Cykelpolitik i perioden I Cykelpolitik er visionen, at Frederiksberg er byen, hvor det er attraktivt at cykle for borgere i alle aldre. Andelen af alle ture på cykel skal inden 2018 øges fra 33 % i 2014 til 40 %, og andelen af korte ture til fods eller på cykel på under 5 km skal inden 2018 være minimum 90 %. For at blive en bedre cykelby, hvor det er attraktivt at cykle for borgere i alle aldre, er der behov for en flerstrenget cykelfremmeindsats, som både har fokus på forbedring af de fysiske forhold for cyklister samt blødere aktiviteter med fokus på kampagner, træning og information. I forbindelse med udarbejdelsen af Cykelhandlingsplan for har By- og Miljøområdet udarbejdet et bruttokatalog over mulige aktiviteter samt en oversigt over den tilhørende økonomi. Aktiviteterne i bruttokataloget inkluderer både nye og igangværende aktiviteter samt aktiviteter, som allerede er budgetsat i overslagsene Nogle aktiviteter knytter sig direkte til resultatmål i Cykelpolitik og er således en direkte udmøntning af cykelpolitikken. Bruttokataloget indeholder aktiviteter for 73,1 mio. kr. i perioden , heraf er 44,4 mio. kr. allerede budgetsat i overslagsene i forbindelse med budget Nye aktiviteter udgør således 28,4 mio. kr. Størstedelen af de nye udgifter er til cykelparkering, anlæg af cykelstier/-baner og øvrige fysiske anlæg herunder etablering af bredere cykelstier på Gammel Kongevej og Supercykelsti på Fasanvej, vil blive fremsendt som selvstændige anlægsforslag til budgetforhandlingerne. Aktiviteten vedrørende etablering af et underjordisk cykelparkeringsanlæg udgør 7 mio. kr. Trækkes disse store projekter fra udgiften til nye projekter på 28,4 mio. kr. er der et resterende budgetbehov på 8,0 mio. kr. til implementering af Cykelhandlingsplanens tiltag. Flere af aktiviteterne i Cykelhandlingsplanen er i tråd med de indsatser, som er indeholdt i Trafik- og Mobilitetsplanen. Det er derfor foreslået, at den pulje, som tidligere har været afsat til opfølgning på Trafik- og Mobilitetsplanen i ene , ændres mod en mere intensiv indsats for fremme af cykling og grøn transport med særligt fokus på Børn på cykel og Cykelparkering. Disse aktiviteter udgør mere end halvdelen af aktiviteterne i bruttokataloget. Der uddeles i henhold til styringsreglerne om puljer automatisk anlægsbevilling. By- og Miljøudvalget skal godkende en konkret detailplan for bevillingens anvendelse. 2

329 Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) U Afledte driftsudgifter, (BMU) U Afledte driftsudgifter, (udvalg) Effektivisering, (udvalg) U U Øget CO 2 -udledning, Kg Vejledning til udregning af CO2 - udledning Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Den afledte drift tilknyttet Cykelhandlingsplanens aktiviteter skønnes at stige med kr. pr. i takt med, at projekter etableres. De afledte driftsudgifter er ikke opgjort specifikt, da der vil være tale om en række meget forskellige projekter. 3

330

331 Projekt nr.: 92 Fagudvalg: BMU Funktion: Byrummet Solbjergvej Øst Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Bevilges ved budget-vedtagelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Projektet indg i B2015 med følgende beløb 2015 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og B 2015 (+ = forøgelse) Anlægsudgifter 1

332 Beskrivelse af anlægsprojektet Evt. sammenhæng med faglige politikker og Frederiksbergstrategien: Projektet medvirker til at udvikle Frederiksberg som destination i hovedstanden og samtidig øge livskvaliteten i hverdagen ved at fremme byen grønne islæt og skabe et åndehul, der inviterer til ophold. Baggrund og beskrivelse: By- og Miljøudvalget godkendte den 3. marts 2014 Visioner for Frederiksberg Bymidte som visionsoplæg, der kan danne grundlag for det videre udviklingsarbejde for Frederiksberg Bymidte. "Frederiksberg Bymidte skal være ramme for et attraktivt byliv med en høj grad af komfort og funktionalitet i smukke, arkitektonisk og fysisk robuste rammer. Området skal understøtte den særlige frederiksbergske karakter med helstøbte og smukke byrum af høj arkitektonisk, rekreativ og æstetisk kvalitet med markante grønne elementer og sansemæssige oplevelser gennem en bevidst brug af beplantning, lys, lyd og materialer. Frederiksberg Bymidte er byens nerve, og her skal være plads til alle og plads til både transit og ophold, ro og refleksion og til møder mellem mennesker, livsformer og kulturer". Visionsoplægget indeholder to forskellige dele: 1. del: Pladsen langs Frederiksberg Centrets sydfacade, mellem Café Metropolitain og Falkoner Allé Etablering af et multifunktionelt byrum, med muligheder for ophold, udeservering, torve- og markedsfunktioner. De eksisterende belægninger bibeholdes på pladsen. Enkelte steder sker der udskiftning for at tilgodese tilgængeligheden. Flytning af cykelstativer til Solbjergvej - herunder optagning af lysspor i jern, som erstattes med flise- og granitbelægning. Derudover fjernelse af nuværende niveauspring fra pladsen til Solbjergvej, hvor der etableres cykelstativer Del 1 etableres i Den kommunale udgift til del 1 er 1,8 mio. kr. Frederiksberg Centeret etablerer en tilsvarende andel. 2. del: Omlægning af Solbjergvej Øst, etablering af parkanlæg ved den nye metroforplads (lommeparken) samt tilslutning til Metroens forpladser. Projektet er endnu ikke detaljeret. Anlægsudgiften til 2. del er afhængig af det konkrete detailprojekt, men udgør ved et foreløbigt overslag baseret på en udgift på kr/m2 - I alt 15 mio. kr. Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter: De afledte driftsudgifter vil blive konkretiseret, n det ligger fast hvilke løsninger vil indgå i projektet. 2