Salmonellahandlingsplan - svin. August 2009

Transkript

1 Salmonellahandlingsplan - svin August 2009

2 1 Indledning Sammendrag Status og udvikling i handlingsplaner Initiativer i EU Multiresistent Salmonella DT Mål for svinebesætninger og svinekød Indsats i svinebesætninger Nuværende indsatsområder Fremadrettede indsatsområder Overvågning af sobesætninger Netværksbaseret overvågning af sobesætninger Kategorisering af sobesætninger indtil netværksbaseret løsning Kortlægningsprøver i slagtesvine- og sobesætninger Indførelse af bod i avlsog opformeringsbesætninger Bedre bestemmelse af dyr til særslagtning Sammenfatning af tiltag og besparelser Forslag til forskningsindsats Indsats på svineslagterier Nuværende og fremadrettede indsatsområder Overvågning på slagterierne Særslagtning Dekontaminering af slagtekropppe Særlige regler for Salmonella DT Skærpet indsats overfor slagterier med høj forekomst Optimeret hygiejneindsats Opfølgning ved overskridelser på mellemstore og små slagterier Logistisk slagtning Ændring i regler og håndtering af data Ændring af regler Ændringer i Zoonoseregisteret Implementering...23 Bilag 1 Kommissorium for styregruppen...26 Bilag 2 Oversigt over mål og tiltag i salmonellahandlingsplan III og IV...27

3 Bilag 3 Struktur i svineproduktion...29 Bilag 4 Status for forekomst af salmonella...30 Bilag 5 Sammenligning af salmonellahandlingsplaner i udvalgte EU lande...33 Bilag 6 Beregning af øget særslagtning...34 Bilag 7 Notat om ændret resistenshåndtering...35 Bilag 8 Projekt om netværksbaseret overvågning...39 Bilag 9 Kategorisering af sobesætninger...46 Bilag 10 Bod i avlsog opformeringsbe-sætninger - Avls-Info...50 Bilag 11 Bedre bestemmelse af dyr til særslagtning...51 Bilag 12 Forskningsindsats besætninger...52 Bilag 13 Dekontaminering...55 Bilag 14 Logistisk slagtning...61

4 1 Indledning Denne handlingsplan for salmonella i svin er den fjerde plan i rækken. Planen sætter mål for de kommende fem år (fra 2009 til 2013) og lægger en strategi for forebyggelse og bekæmpelse af salmonella i svinebesætninger og på svineslagterier (det ferske kød). Arbejdet med at opstille planen har haft et længere forløb. I 2007 blev der nedsat en styregruppe med repræsentanter for Fødevarestyrelsen (formand), Danish Meat Association, Danske Slagtermestre og Fødevareinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU). To arbejdsgrupper har beskæftiget sig med henholdsvis primærproduktion og det ferske kød. Bilag 1 viser det oprindelige kommissorium for styregruppen og arbejdsgruppens arbejde. På baggrund af en møderække i 2007 blev det i starten af 2008 konkluderet, at et overordnet mål om en forekomst nær nul over en års periode forudsætter nye og omfattende initiativer i besætninger og på slagterier. I marts 2008 holdt Fødevarestyrelsen en workshop for at få ny inspiration til planen. Eksperter så på svineproduktion, salmonellakontrol og metoder med nye øjne for at komme med forslag til helt nye principper for handlingsplanen. Kravet var samtidig, at handlingsplanen skulle holde sig inden for den samme økonomiske ramme, som den tidligere plan. Workshoppen mundede ud i en lang række forslag og ideer til tiltag på både lang og kort sigt. Fødevarestyrelsen og Fødevareinstituttet, DTU, skitserede på baggrund af workshoppen en fremtidig plan. Skitsens tiltag var imidlertid ikke omkostningsneutrale og ville indebære meget store omkostninger til bl.a. saneringer. Konklusionen blev, at det oprindelige mål om at udrydde salmonella i svineproduktionen i løbet af år er for ambitiøst, og at en så lang periode er vanskelig at overskue. Styregruppen besluttede i maj 2008, at den kommende handlingsplan skal beskrive mål og tiltag for de næste fem år, dvs , og at planen skal fokusere på at sikre en reduktion af forekomsten af salmonella i svineproduktionen indenfor den eksisterende økonomiske ramme.

5 2 Sammendrag Den nye salmonellahandlingsplan ( SH IV ) gælder for perioden 2009 til Planen bygger på resultater og erfaringer fra de tidligere handlingsplaner samt på anbefalingerne i Fødevarestyrelsens Salmonellarapport 1. Målet i svinebesætningerne er at opnå transparens i alle led, så salmonellastatus er kendt i alle besætninger, fra avlsog opformeringsbesætninger, over smågriseproducerende sohold, til slagtesvinehold: I avlsog opformeringsbesætningerne har Dansk Svineproduktion besluttet at indføre et nyt bodssystem for besætninger med høj samonellaforekomst. Bodssystemet betyder, at der skal betales en afgift pr. leveret svin, når det såkaldte salmonellaindeks er over 10. Der indføres en ny klassificering af sobesætninger. Det gør det tydeligt for såvel producent som aftager af smågrise, hvilken salmonellastatus en sobesætning har, så producenterne kan vælge at handle mere hensigtsmæssigt i relation til salmonella. I de slagtesvineproducerende besætninger fortsættes med en opdeling efter stigende salmonellaforekomst i tre niveauer, hvor der er bod for levering af svin i niveau 2, og tillige slagtning under særligt skærpede forhold ( særslagtning ) i niveau 3. For at skærpe præcisionen dette system foreslås der udtaget flere prøver i niveau 2 og 3. Det foreslås at ophæve de særlige regler for håndteringen af Salmonella Typhimurium DT104, multiresistent. Danmark Tekniske Universitet og Statens Seruminstitut har anbefalet vægten lagt fremover på en bredere overvågning af resistensforholdene generelt, idet andre typer salmonella end DT104, f.eks. sådanne ESBL egenskaber, bør have fokus. Derfor foreslås indført en målrettet overvågning af udviklingen af antibiotikaresistensen hos salmonellabakterier fra danske svin. Her kan man i stor udstrækning basere sig på at genbruge prøver, der allerede udtages til andre formål. Desuden foreslås grænsen for hvornår en besætning kommer i niveau 3 skærpet, for dermed at sikre særslagtning af flere salmonella-positive svin i den nye handlingsplan. Det drejer sig om ca ekstra særslagtede svin, baseret på 2007-data. Det vurderes, at man på denne måde opnår en øget fødevaresikkerhed for de samme ressourcer, idet der sættes bredt ind overfor de alle salmonellatyper, der giver sygdom hos mennesker, herunder med en hyppigere frekvens af svin der særslagtes på grund af salmonella. 1 Rapporten Dansk særstatus og nye initiativer for Salmonella og Campylobacter i dansk og importeret kød og æg, Fødevarestyrelsen august 2006.

6 Målet på slagterierne for det ferske kød er, at forekomsten af salmonella skal reduceres til 1% eller derunder (mod 1,2% i den nuværende handlingsplan). Der er udviklet og beskrevet en række redskaber, som slagterierne kan tages i brug for at nå dette mål. Slagterierne får valgfrihed inden for de godkendte metoder, hvilket gør det muligt for både store og mindre slagterier at tilrettelægge hygiejneindsatsen efter den enkeltes behov og muligheder. Den nye handlingsplan IV vurderes samlet set at kunne gennemføres for ca. 1 mio. kr. mindre en den eksisterende handlingsplan III. Bilag 2 viser en oversigt over mål og tiltag i salmonellahandlingsplan III og IV og i kapitel 10 er der en oversigt over indsatsområderne vist i kronologisk orden. Bilag 3 er et diagram over strukturen i svineproduktionen med avlsbesætninger, opformeringsbesætninger, sobesætninger etc. 3 Status og udvikling i handlingsplaner Danmark har haft handlingsplaner for salmonella i svin siden Baggrunden for den første Salmonellahandlingsplan (SHI) var en uacceptabel stigning i antallet af mennesker, der blev syge af salmonella i svinekød. Handlingsplanerne har været baseret på kontrol og overvågning af besætninger, hygiejniske og salmonellareducerende tiltag på slagterierne samt af en overvågning af salmonella i fersk kød på slagterierne. Altså en indsats fra jord til bord. Handlingsplanerne har samlet set betydet en reduktion af smittepresset og en forøget fødevaresikkerhed. Dansk Zoonosecenter, DTU, vurderer, at omkring 100 (5-8 %) af de registrerede salmonellainfektioner i 2006 skyldes danskproduceret svinekød mod årlige tilfælde i 1990 erne. Målsætningen for den anden handlingsplan (SHII) i 1998 var at nedbringe forekomsten af salmonella i fersk kød til under 1 % ved udgangen af Det mål blev indfriet. Det langsigtede mål var at reducere forekomsten i fersk kød til under 0,5 % ved udgangen af år Målet blev dog senere korrigeret til 1 %, da overvågningen af fersk kød blev ændret til en mere følsom metode. Dette mål blev ikke nået, da forekomsten i 2001 var 1,3 %. Den tredje handlingsplan (SHIII) løb fra 2001 til udgangen af Målet var en reduktion i fersk kød på 25 % i forhold til den årlige forekomst ved udgangen af Dette mål blev senere skærpet til 27,5 % i forbindelse med en ændret håndtering af multiresistent Salmonella DT104. Det var en forudsætning, at hele indsatsen i kæden fra jord til bord blev fastholdt,

7 herunder overvågningen af salmonella i primærproduktionen. Som minimum skulle forekomsten i primærproduktionen holdes på det samme lave niveau fra udgangen af Målet om en årlig forekomst på under 1,2 % i det ferske kød blev nået allerede i Ved udgangen af 2006 var forekomsten ca. 1 % og i ,1 %. Det er ikke muligt med sikkerhed at vurdere målopfyldelsen i primærproduktionen. Det skyldes en lang række omlægninger og justeringer af den serologiske overvågning, som gør det vanskeligt at vurdere udviklingen i forekomsten af salmonella siden den seneste screening i Se bilag 4 for en nærmere status over forekomsten af salmonella i fersk svinekød, i slagtesvinebesætninger, i avl- og opformeringsbesætninger samt i smågriseproducerende besætninger. 4 Initiativer i EU Danmark lægger også en indsats i arbejdet med zoonoser i EU. Zoonosedirektivet fra 2004 stiller bl.a. krav om, at landene skal overvåge forekomsten af specifikke zoonoser, herunder salmonella, og resultaterne skal indberettes årligt. Ifølge Zoonoseforordningen fra samme år skal landene udføre sammenlignende referenceundersøgelser (baseline-undersøgelser) i fjerkræ- og svineproduktionen. Der sættes fælles EU mål for reduktion på baggrund af resultaterne. For at vurdere og sikre målopfyldelsen er der også krav om minimumsprogrammer. I perioden oktober 2006 til oktober 2007 blev der gennemført en EU baselineundersøgelse af forekomst af salmonella i slagtesvin. I Danmark blev der blev udtaget prøver af lymfeknuder og kødsaftprøver af alle slagtekroppe i undersøgelsen, og svaberprøver af en fjerdedel af slagtekroppene. Den Europæiske Fødevaresikkerheds Autoritet (EFSA) offentliggjorde resultaterne i en rapport den 9. juni Undersøgelsen viser forekomster, der svinger fra 0 % til 29 % salmonella i lymfeknuder. Danmark ligger på en forekomst på 7,7 %, hvor gennemsnittet i EU er på 10,3 %. Forekomsten i svaberprøverne var i Danmark 3,3 %, og det er højere end i ferskkødsovervågningen. Det var forventet, da baseline-prøverne blev udtaget før køl. Det er kendt, at køling reducerer antallet af salmonellabakterier på slagtekroppe. Ikke alle lande udtog svaberprøver, gennemsnittet blandt de udtagende lande var 8,3 %.

8 I 2008 bliver der udført en baselineundersøgelse for salmonella i avlsog opformeringsbesætninger og i sobesætninger. Der udtages stibundsprøver af i alt ca. 300 besætninger. Inden der sættes fælles EU mål for slagtesvineproduktionen, skal der udarbejdes en costbenefit vurdering. EFSA udarbejder for øjeblikket en kvantitativ risikovurdering. Dette arbejde afsluttes ved udgangen af 2009, og sideløbende starter arbejdet med en costbenefit vurdering. Det forventes derfor, at der ikke kan sættes mål for slagtesvin før tidligst i På dette tidspunkt forventes resultaterne af baseline-undersøgelsen i avlssvin at være klar, og der kan formentlig samtidig sættes EU mål for den del af produktionen. Indsatsen overfor salmonella i de øvrige EU lande er stadig meget varierende. Mens Sverige og Finland har programmer, der skal sikre landene en status som fri for salmonella i husdyrproduktionen, er andre lande kun lige startet. Bilag 5 sammenligner de danske salmonellahandlingsplaner med tilsvarende i Storbritannien, Tyskland og Holland. 5 Multiresistent Salmonella DT104 I forbindelse med handlingsplanen er håndteringen af resistente bakterier (Salmonella Typhimurium DT104, multiresistent) i fødevarer taget op til revision. Der er enighed om at foreslå at ophæve de særlige regler for Salmonella Typhimurium DT104, multiresistent. I stedet sker der en opstramning overfor salmonella generelt. I Danmark har der siden 1997 været særlige regler for håndtering af multiresistente Salmonella Typhimurium DT104 (MRDT104). Reglerne blev indført på baggrund af MRDT104 s hurtige spredning i forskellige dyrepopulationer, og fordi bakteriens multiresistens kunne give komplikationer ved behandling af sygdom hos mennesker. I dag er situationen imidlertid en anden. Langt de fleste salmonellatilfælde blandt mennesker skyldes andre typer end MRDT104. MRDT104 udgør således en mindre del af de salmonellatyper, der giver sygdom hos mennesker. Desuden er fødevarer, der indeholder andre salmonellatyper, som er resistente over for kritisk vigtige antibiotika, ikke omfattet af de nuværende MRDT104 restriktioner. Det anbefales, at de specifikke regler for MRDT104 ophæves, og at der i stedet sker en opstramning overfor salmonella generelt ved at øge særslagtningerne af svin fra de mest belastede besætninger. Se bilag 6.

9 Det vurderes, at der på denne måde kan opnås en øget fødevaresikkerhed for de samme ressourcer, idet der sættes bredt ind overfor de alle salmonellatyper, der giver sygdom hos mennesker. Samtidig skal det sikres, at resistensudviklingen fortsat overvåges fra jord til bord, og at den danske strategi fokuserer på resistens over for de antibiotika, som er kritisk vigtige for behandlingen af mennesker, i stedet for at lægge vægten på multiresistens generelt. Se også bilag 7 om håndtering af resistente fødevarebårne bakterier. 6 Mål for svinebesætninger og svinekød Den nye handlingsplan sætter mål for en femårig periode fra 2009 til Det er et overordnet mål inden år 2010 at skaffe gennemsigtighed i og et overblik over forekomsten af salmonella i alle led fra svinebesætninger til det ferske svinekød. For svinebesætningerne er det et mål, at der opnås transparens af salmonellastatus i alle led. Salmonellastatus kvantitativt og kvalitativt skal være kendt for alle besætninger inden Der sættes mål for reduktion i besætningerne parallelt med den generelle proces i EU, dvs. forventeligt fra For det ferske svinekød er målet en reduktion af forekomsten af salmonella fra 1,2 %, som var målet i salmonella handlingsplan III, til 1 % eller derunder ved udgangen af Forekomsten af salmonella i fersk svinekød har i de første fem måneder af 2008 været 1,5 %. Styregruppen vil foretage en årlig evaluering af udvikling og status for at sikre den ønskede fremdrift i forhold til de opsatte mål. 7 Indsats i svinebesætninger Det er et samspil af mange faktorer, når salmonella introduceres og etablerer sig i en svinebesætning. Der kan derfor ikke peges på enkle løsninger, der alene kan reducere forekomsten af salmonella i svinebesætninger, men der er en række markante risikofaktorer: Indkøb af inficerede svin er den mest betydende risikofaktor, og det er vigtigt at have viden om egen og leverandørernes salmonellastatus.

10 Fodervalg. Svinenes mave-tarm sundhed og dermed fodringsstrategien er en vigtig faktor for svinenes evne til bekæmpe salmonella. Generelt giver salmonellareducerende foder en lavere tilvækst. Driftsformen er en vigtig faktor, og kontinuerlig drift kan reducere effekten af andre tiltag. Der er en gavnlig effekt (reduceret sygelighed og medicinforbrug) af holddrift, da det indebærer, at der kan gøres rent mellem holdene, og at dyrene ikke indsættes løbende. Hygiejne, herunder gnaverbekæmpelse og smittemæssig kontakt. Management. Det er en meget vigtig faktor, som afhænger af motivation og oplysning. Generelt er en indsats på besætningsniveau forholdsvis omkostningskrævende. Handlingsplanen beskriver derfor, hvordan de hidtidige tiltag kan ændres, så der frigøres ressourcer til at iværksætte nye tiltag, der kan bidrage til en reduktion af salmonella i besætningerne. 7.1 Nuværende indsatsområder Siden starten af handlingsplanerne har der været en serologisk overvågning af slagtesvinebesætninger og af avlsog opformeringsbesætninger, hvor man undersøger for antistoffer mod salmonella. Denne serologiske overvågning er fortsat et led i den nye handlingsplan. Der udtages kødsaftprøver af alle slagtesvinebesætninger, som leverer over 200 slagtesvin om året. Hver besætning får et slagtesvineindeks 2 på baggrund af andelen af positive prøver. Besætningerne placeres i niveau 1, 2 eller 3 afhængig af dette slagtesvineindeks. Niveau 3 er det mest belastede niveau, og svin fra disse besætninger skal særslagtes. Derudover skal producenter i niveau 2 og 3 betale en bod. Bodssystemet er et brancheinitiativ, som omfatter medlemmer af Danske Slagterier (DS) og nogle af medlemmerne af Danske Slagtermestre. Antallet af prøver fra den enkelte besætning afhænger af besætningens størrelse. Der tages dog kun en prøve pr. måned fra besætninger, der de seneste tre måneder har haft et slagtesvineindeks på nul. I avlsog opformeringsbesætninger tages der hver måned ti blodprøver fra besætningen. Besætningen tildeles et avlsog opformeringsindeks 3 på baggrund af antistofmængden i prøverne. 2 Hver måned bliver der udregnet et slagtesvineindeks på baggrund af besætningens positive kødsaftprøver fra de seneste tre måneder. Der lægges mest vægt på de nyeste prøver. Besætninger med indeks over 40 placeres i niveau 2, og dem med indeks over 70 placeres i niveau 3. 3 Der bliver hver måned udregnet et avlsog opformerings-indeks ud fra besætningens antistofreaktioner i blodprøver fra de seneste tre måneder. Der lægges mest vægt på de nyeste prøver.

11 Der har ikke hidtil været en direkte overvågning af sobesætningerne. Sobesætninger, som også producerer slagtesvin, bliver overvåget via slagtesvineovervågningen. For slagtesvinebesætninger i niveau 2 og 3 og for de sobesætninger, der har leveret smågrise til dem, samt avlsog opformeringsbesætninger med indeks over 5, er der krav om kortlægning. 4 Svin fra slagtesvinebesætninger, der er smittet med multiresistente Salmonella Typhimurium DT104, skal særslagtes, hvis slagtesvineindekset er over Fremadrettede indsatsområder Nedenfor beskrives en række forslag til en fremadrettet indsats. Hvor det er muligt, er det beskrevet, hvad der kan spares, og hvilke effekter der kan forventes af ændringen Overvågning af sobesætninger Det er et indsatsområde i handlingsplanen at opbygge et system for overvågning og klassificering af sobesætninger. En overvågning og dermed klassificering af sobesætninger vil medføre, at det bliver tydeligt for såvel producent som aftagere, hvilken salmonellastatus en sobesætning har. Producenterne kan vælge at handle mere hensigtsmæssigt. Det vil sige, at producenten af en sobesætning med en god status kan vælge at købe avlsdyr fra en besætning med en tilsvarende status. Der ligger dog ingen forpligtelse i handlingsplanen. Styregruppen evaluerer udviklingen efter et år og tilpasser indsatsen. I det følgende foreslår handlingsplanen, at der udvikles en netværksbaseret overvågning. Derefter beskrives en alternativ klassificering, som primært består i en systematisering af eksisterende viden Netværksbaseret overvågning af sobesætninger Som led i handlingsplanen foreslås det, at der gennemføres et projekt til udvikling og validering af en netværksbaseret overvågning og kategorisering af smågriseleverandører. Handelsmønstrene i den danske svineproduktion er i høj grad styret af opbygningen med avlsog opformeringsbesætninger, sobesætninger og slagtesvinebesætninger. En meget stor del af handlen foregår mellem de samme partnere i regelmæssige mønstre gennem længerevarende kontrakter. Man kan danne et netværk af disse handelsmønstre, der beskriver, hvorledes dyrene bliver flyttet rundt i den danske svineproduktion. 4 Kortlægning er en bakteriologisk undersøgelse af stibundsmateriale fra besætningen. Formålet med kortlægningen er at bestemme den type salmonella, som har givet anledning til antistofreaktionen.

12 Handel med salmonellainficerede svin anses for den mest betydende risikofaktor for spredning af salmonella. Status af handelspartnere giver derfor information om en besætning, hvor der ikke er taget prøver. Flytning af dyr fra en besætning med positiv salmonellastatus betyder ikke, at modtagerbesætningen med sikkerhed bliver smittet. Man har derfor brug for at kunne håndtere usikkerheden forbundet med flytninger. Der er også usikkerhed forbundet med de nuværende metoder til at klassificere besætningerne. Denne usikkerhed bør også adresseres. Det kan man f.eks. gøre ved at anvende Bayesiansk Netværk (BN), der beregner sandsynligheden for, at en given besætning har positiv salmonellastatus. Det anbefales derfor, at der gennemføres et projekt til at udvikle og validere en netværksbaseret overvågning og kategorisering af smågriseleverandører baseret på et Bayesiansk Netværk. Efter projektets udløb skal det vurderes, om BN skal etableres som en permanent del af overvågningen. Bilag 8 viser et forslag til et projekt om udvikling af en netværksbaseret overvågning. Projektet indeholder tre faser: Udvikling af prototype (7 mdr., pris ca. 1,5 mio. kr.). Cost-benefit analyse af prototypen som beslutningsstøtte (3 mdr., pris ca. 360 t. kr.). Validering og implementering (> 6mdr., pris 1,7 mio. kr.). Det anslås desuden, at driften vil løbe op i 1,2 mio. kr./år Kategorisering af sobesætninger indtil netværksbaseret løsning Indtil der bliver udviklet en netværksbaseret løsning til at kategorisere sobesætninger, er det et forslag i handlingsplanen, at man kategoriserer sobesætningerne på baggrund af enten bakteriologiske prøver udtaget i besætningen eller på baggrund af serologiske prøver. Sobesætninger er ikke en velafgrænset gruppe af besætninger - hverken i svineproduktionen eller i diverse registre. En sobesætning kan være en del af en avlsog opformeringsbesætning, og den kan være integreret med en slagtesvinebesætning. I dette tilfælde har so- og slagtesvinebesætning samme CHR-nummer. Den kan også have samdrift med en slagtesvinebesætning, og så har de to besætninger hvert sit CHR-nummer. Endelig hører besætninger, som producerer 7 30 kg grise, også ind under begrebet sobesætning. I tidligere handlingsplaner er sobesætninger blevet pålagt kortlægning, når de har solgt grise til en slagtesvinebesætning, der kom i niveau 2 eller 3. En sobesætning har kunnet få påbud om at udtage stibundsprøver med seks måneders interval. Opgørelser af de tidligere års kortlægningsprøver har vist, at sobesætninger, der er positive for serotyperne Typhimurium, Derby eller Infantis, oftest forbliver positive. Der er således ikke ny information at hente ved gentagne kortlægninger.

13 Et nyt tiltag i denne handlingsplan er at kategorisere sobesætningerne på baggrund af enten bakteriologiske prøver udtaget i besætningen eller på baggrund af serologiske prøver udtaget i en tilhørende slagtesvinebesætning, se bilag 9. Sobesætningerne kategoriseres som enten salmonellapositive eller salmonellanegative. Kategoriseringen sker på baggrund af de seneste fem års resultater forud for planens ikrafttræden den 1. januar Besætninger kategoriseret som salmonellapositive vil have mulighed for at teste sig fri, se bilag 9. Kategorisering af sobesætningerne vil gøre det muligt for købere af smågrise at indkøbe smågrise, der har en salmonellastatus, der passer til besætningens driftsforhold og fodringssystemer. Dette kan reducere risikoen for, at slagtesvinebesætningen leverer svin til slagteriet med en høj forekomst af salmonella, og dermed øge fødevaresikkerheden. Besætningernes kategori skal være tilgængeligt for brancheorganisation og myndigheder. Det skal afklares hvordan, samt hvordan kategoriseringen rent praktisk skal foretages Kortlægningsprøver i slagtesvine- og sobesætninger Det er et forslag i handlingsplanen, at antallet af kortlægninger i sobesætninger bliver reduceret, og at kortlægningerne i slagtesvinebesætningerne afløses af en overvågning af resistens hos salmonella. Som nævnt i afsnit har opgørelser af kortlægninger i sobesætninger vist, at besætninger, der er positive for serotyperne Typhimurium, Derby eller Infantis, oftest forbliver positive. Der er således ikke ny information at hente ved gentagne kortlægninger. Ved fund af disse serotyper skal besætningen ikke kortlægges igen, før der er gået fem år. Ved fund af andre serotyper eller ved kortlægninger uden fund fastholder man de hidtidige regler. Hvis de specifikke MRDT104 regler ophæves, er der ikke længere samme behov for kortlægninger af slagtesvinebesætninger, idet behovet for specifik kobling af salmonella type og inficerede besætninger bortfalder. Der er imidlertid fortsat behov for at have kendskab til forekomst og fordeling af salmonellatyper i slagtesvinebesætninger. Til erstatning af kortlægningsprøverne etablerer branchen et system, der i videst muligt omfang baseres på allerede eksisterende data fra mere end samleprøver udtaget i forbindelse med eksport. Fra disse prøver foreligger der pt. ca positive isolater, som vil kunne afspejle serotype-, fagtype- og resistensforekomsten for salmonella i besætningerne. Overvågningssystemets endelige detaljer aftales med DTU, SSI og FVST. Resultaterne skal sikre opretholdelse af grundlaget for smittesporing ved udbrud af salmonellose hos mennesker og monitorering af forekomst og udvikling af resistens hos salmonella fra slagtesvin.

14 7.2.3 Indførelse af bod i avlsog opformeringsbesætninger Det er et indsatsområde i handlingsplanen, at der indføres et bodssystem, hvor svineproducenter med avlsog opformeringsbesætninger skal betale en bod, hvis deres besætning når et vist niveau af forekomst af salmonella. Dansk Svineproduktion (DSP) har indgået en frivillig aftale med producenterne om at indføre et bodssystem, hvor avlsog opformeringsbesætninger med indeks over 10 pålægges en bod. Bodssystemet trådte i kraft den 28. april Der indføres en bod for hvert avlsdyr solgt fra en besætning (et CHR-nummer), hvis salmonellaindekset er 10 eller derover. Boden er fastsat til 10 kr. pr. salmonellaindekspoint. Boden opkræves en gang i kvartalet og tilfalder Dansk Svineproduktion. DSP revurderer planen efter seks måneder. Her besluttes det, hvordan planen eventuelt skal tilpasses. Her kan godt blive tale om opstramninger, hvis nærværende regler ikke har den ønskede effekt. Se i øvrigt bilag 10. Styregruppen skal orienteres hvis aftalen ændres eller ophæves, da indsatsen på besætningsniveau i så fald skal revurderes Bedre bestemmelse af dyr til særslagtning Det er et indsatsområde i handlingsplanen, at der skal være mulighed at gennemføre en bedre bestemmelse af besætninger med et slagtesvineindeks over 70 til særslagtning, på baggrund af et øget prøveomfang. Udpegningen af slagtesvinebesætninger sker hver måned på basis af kødsaftprøver registreret i Zoonoseregisteret. Slagtesvinebesætninger med et slagtesvineindeks over 70 er hidtil blevet placeret i niveau 3. Opgørelser viser, at i ca. halvdelen af tilfældene ændrer en besætning i niveau 3 status på baggrund af 1-3 prøver. Det medfører bl.a., at en niveau 3 besætning fritages for krav om særslagtning på et meget spinkelt bedømmelsesgrundlag. Det samme gør sig gældende for niveau 2 besætninger. Beregninger har vist, at sikkerheden i udpegningen af besætningen stiger med et stigende antal prøver op til syv. Herefter stiger sikkerheden ikke væsentligt. For en mere sikker bedømmelse af disse besætninger foreslås følgende ændring i forhold til tidligere handlingsplaner. Så snart en besætning er udpeget til niveau 2 eller 3 sættes stikprøvefrekvensen op. Så snart der er syv prøver fra en besætning, vil der være grundlag for at foretage en ny vurdering af besætningen. En sådan vurdering foretages dog indledningsvis kun for niveau 3 besætninger,

15 idet der her er krav om særslagtning. Hvis prøvegrundlaget for en niveau 3 besætning er tilstrækkeligt, og den med baggrund i disse prøver vil blive placeret i et lavere niveau ved den følgende udpegning, har slagteriet mulighed for at fritage besætningen for kravet om særslagtning. Tiltaget vil betyde, at slagteriet ikke har omkostninger til at særslagte grise fra besætninger, der ikke har en salmonellaforekomst, der placerer dem i niveau 3. Omvendt vil det også betyde en styrkelse af fødevaresikkerheden, idet det øgede antal prøver er med til at sikre, at reelle niveau 3 besætninger ikke skifter til et lavere niveau på baggrund af en enkelt eller få prøver, men derimod fastholdes i særslagtning. For niveau 2 besætningerne ligger fordelen indledningsvis i det øgede antal prøver i det forhold, at de reelle niveau 2 besætninger fastholdes i niveauet, mens besætninger, der er placeret i niveau 2 på et for spinkelt grundlag hurtigere opnår mulighed for placering i det korrekte niveau. Der sker dog ingen ændring af niveauet før ved den følgende udpegning for hverken niveau 2 eller 3 besætninger. Tiltaget skal afprøves i et projekt over nogle måneder, inden det kan besluttes, om forslaget skal gøres permanent, se bilag 11. Samtidig skal det vurderes om også niveau 2 besætninger, der ved den øgede prøveudtagning viser sig at have et indeks over 70, skal særslagtes samme måned Sammenfatning af tiltag og besparelser Det har ikke været muligt at beregne alle omkostninger og besparelser, der følger af de i handlingsplanen foreslåede tiltag og ændringer. Det vurderes dog, at omkostningerne til handlingsplanen bliver lavere end hidtil. Primært fordi kortlægningerne i slagtesvinebesætningerne falder bort, hvis reglerne for håndtering af MRDT104 bliver ophævet. Skemaet herunder viser de enkelte indsatsområder i handlingsplanen, som er forbundet med enten omkostninger eller besparelser. Indsatsområde Tiltag Pris Kategorisering af sobesætninger Netværksbaseret overvågning af sobesætninger Kortlægning i slagtesvinebesætninger Kategorisering pr. 1/ Kortlægning reduceres Bayesiansk Netværk, projekt Bayesiansk Netværk, validering Drift Kortlægning bortfalder Etablering af system til resistensovervågning Besparelse: kr./år Udgift: kr. Udgift: kr. Udgift: kr./år Besparelse: kr./år Udgift:? kr./år

16 Bedre bestemmelse af dyr til særslagtning Bod i A&O besætninger Stikprøvestørrelsen for niveau 2 og 3 besætninger øges Der er indført bod for besætninger med et indeks på 10 eller derover Udgift til flere prøver:? Udgift/besparelse til særslagtning:? Udgift programmering: kr. Udgiftsneutral Forslag til forskningsindsats Der er identificeret en række områder, hvor der ikke er tilstrækkelig viden til at beskrive den konkrete brug samt vurdere effekten af og omkostningerne ved de foreslåede tiltag. Handlingsplanen foreslår derfor, at der udarbejdes og igangsættes en række forskningsprojekter indenfor flg. områder: Netværksbaseret overvågning. Se bilag 8. AM-karakterisering af status for salmonellainfektioner i slagtesvinebesætninger og infektionsstatus i levedyrsproducerende besætninger. Udvikling af vaccine eller andre biologiske virkemidler til reduktion af salmonella i leveringsklare slagtesvin. Redskaber til at opnå salmonellafri status i levedyrsproducerende besætninger samt metode til dokumentation af fri status. Fastlæggelse af krydskontamineringsindeks (diversitetsindeks) for slagtelinien. De indledende beskrivelser af formål og metode for de enkelte projekter fremgår af bilag 12. Projektet vedrørende den netværksbaserede overvågning er dog beskrevet i bilag 8. Der skal udarbejdes mere detaljerede projektbeskrivelser, og de økonomiske ressourcer til projekterne skal identificeres. Projekterne vil blive udarbejdet og gennemført i samarbejde mellem relevante partnere primært DMA, DSP, Veterinærinstituttet og Fødevareinstituttet ved DTU og Fødevarestyrelsen. Der vil blive søgt om eksterne forskningsmidler til forskningsprojekterne f.eks. fra CO2- fondene, svineafgiftsfondene, innovationsloven og Det Strategiske Forskningsråd. Projektet om netværksbaseret overvågning er helt essentielt for implementering af den nye handlingsplan. Det forudsættes, at DSP igangsætter dette projekt også uden tilførsel af eksterne forskningsmidler. På baggrund af resultaterne af fase 1 vurderes det i styregruppen, om projektet skal fortsættes. Mulighederne for ekstern finansiering undersøges med det samme. 8 Indsats på svineslagterier Gennem årene er der udviklet en række redskaber til forebyggelse og bekæmpelse af salmonella i svinekød. Slagterierne har brugt disse redskaber i varierende grad og på forskellig måde i tidens løb.

17 Handlingsplanen beskriver dels de initiativer, der allerede er i gang på slagterierne, og som der bør bygges videre på, og dels initiativer, som kan tages i brug for en fremadrettet indsats. 8.1 Nuværende og fremadrettede indsatsområder Den hidtidige indsats på slagterierne har resulteret i en faldende forekomst af salmonella i ferskkødsprøverne. Indsatsen på slagterierne skal derfor fortsætte og i nødvendigt omfang suppleres med andre tiltag for at sikre en fortsat positiv udvikling. Det er ikke fastlagt på forhånd, hvilke redskaber eller tiltag de enkelte slagterier skal benytte sig af for at nå målet i handlingsplanen. Branchen lægger stor vægt på at have metodefrihed til at nå det fastsatte mål, og at myndighederne ikke peger på konkrete tiltag. Handlingsplanen lister en række mulige indsatsområder: Overvågning på slagterierne. Særslagtning. Dekontaminering af slagtekroppe. Resistente salmonellabakterier. Skærpet indsats overfor slagterier med en høj forekomst af salmonella. Optimeret hygiejneindsats. Særlige procedurer for opfølgning ved overskridelser på private slagterier. Logistisk slagtning Overvågning på slagterierne Den nuværende indsats bygger blandt andet på overvågning af forekomsten af salmonella i fersk kød på svineslagterierne. Overvågningen af fersk kød er fortsat et vigtigt indsatsområde i handlingsplanen. Alle slagterier udtager svaberprøver af halve, kølede slagtekroppe. På slagterier, der slagter mere end 200 svin om dagen, udtages prøver af fem slagtekroppe dagligt. Prøverne analyseres som en samleprøve. På mindre slagterier er prøvefrekvensen lavere. Resultaterne vurderes løbende over en periode på 11 slagtedage. I denne periode må der højst findes én positiv salmonella samleprøve. Hvis denne grænse overskrides, skal slagteriet følge op og undersøge baggrunden for overskridelsen. På små slagterier med færre prøver skal der følges op på ethvert fund af salmonella. På baggrund af resultaterne de seneste 12 måneder kan slagteriet desuden blive udpeget til skærpet salmonellaindsats, som beskrevet i afsnit

18 8.1.2 Særslagtning Der er krav om særslagtning af svin fra besætninger, der udgør en øget smittebelastning. Dvs. svin fra niveau 3 besætninger eller fra besætninger under offentligt tilsyn pga. salmonellose. Kravet om særslagtning vil fortsat være en vigtig del af indsatsen i handlingsplanen. Svinene særslagtes på slagterier med permanent veterinærkontrol og indebærer bl.a., at svinene skal indtransporteres særskilt, slagtes sidst på dagen, og slagteprocessen sker under skærpet hygiejneovervågning. Slagtekroppene undersøges efterfølgende ved en stikprøve. Hvis forekomsten af positive prøver er for høj, kan slagtekroppene ikke forhandles som fersk kød Dekontaminering af slagtekropppe Dekontaminering ved varmtvandsslagtning er et alternativ til særslagtning. Langt de fleste svin, der skal særslagtes, bliver varmtvandsslagtet. DTU og Slagteriernes Forskningsinstitut har beregnet, at dekontaminering nedsætter både antallet af kontaminerede kroppe og antallet af bakterier på de kroppe, der stadig er kontamineret efter behandling. Varmtvandsslagtning anvendes i dag til 95 % af alle niveau 3 grise, men handlingsplanen peger på, at andre slagterier kan overveje at bruge dekontaminering mere generelt. Fødevareøkonomisk Institut har regnet på omkostningerne ved dekontaminering af svinekød. Se bilag 13. Beregningerne viser en klar tendens til, at jo mindre slagteanlæggene er, jo højere bliver omkostningerne til dekontaminering pr. slagtekrop. Der er tale om væsentlige meromkostninger pr. slagtekrop for de mindre slagterier. Hvis dekontaminering skal være et økonomisk relevant tiltag på de mindre slagterier, vil der være behov for udvikling af metoder med væsentligt lavere omkostninger. Det er ikke særligt udbredt i EU at bruge dekontaminering, men Kommissionen åbnede op for muligheden i Hygiejneforordningen for animalske fødevarer 5. Som udgangspunkt kan fysisk dekontaminering, dvs. vand eller damp anvendes uden videre. Kemisk dekontaminering med syrer eller andre stoffer skal, efter en vurdering af EFSA, godkendes af Kommissionen. Der er ikke på nuværende tidspunkt godkendt kemiske stoffer til dekontaminering. Fødevarestyrelsen har tilladt flere typer dekontaminering. F.eks. varmtvandsslagter 6 man størstedelen af slagtekroppe fra besætninger smittet med multiresistente Salmonella Typhimurium DT104 samt fra niveau 3 besætninger. Endvidere er der givet tilladelse til håndholdt dampsugning for at fjerne synlig gødningsforurening. Samme udstyr er godkendt til behandling af hele slagtekroppe på svineslagterier og kan bruges på svineslagterierne efter behov. 5 I artikel 3, stk Varmtvandsslagtning er en overbrusning af kroppen med 80 C varmt vand i 15 sekunder.

19 Der er flere forsknings- eller udviklingsprojekter i gang om dekontaminering, herunder ved Slagteriernes Forskningsinstitut og virksomheden Force Technologies Særlige regler for Salmonella DT 104 Siden 1998 har der været særlige regler for multiresistent Salmonella Typhimurium DT104 (MRDT104). I 2003 blev håndteringen ændret, og det betyder bl.a., at svin fra besætninger smittet med MRDT104 skal særslagtes eller varmtvandsslagtes, hvis slagtesvineindekset er over 20. Samtidig er der særlige regler for fund i kød og for tilbagesporing ved fund. I forbindelse med udarbejdelse af denne handlingsplan er den hidtidige håndtering af MRDT104 taget op til revision, se kapitel 5 og bilag Skærpet indsats overfor slagterier med høj forekomst Den såkaldte skærpede salmonellaindsats på slagterier med en høj forekomst af salmonella blev iværksat den 1. maj Den skærpede indsats har haft en god effekt og er derfor fortsat et indsatsområde i handlingsplanen. Den skærpede indsats er baseret på resultaterne for ferskkødsovervågningen, men den månedlige opgørelse omfatter resultater fra de seneste 12 måneder på hvert slagteri. Hvis forekomsten af salmonella er på 2,2 % eller derover, bliver slagteriet udpeget, og sker det fire gange inden for seks måneder, skal slagteriet skærpe indsatsen. Slagteriet får en måned til at tage supplerende prøver og udarbejde en plan over tiltag, der skal sættes i gang. Herefter har slagteriet seks måneder til at vise, at tiltagene faktisk har en effekt. Den skærpede indsats bliver ophævet, når forekomsten igen er under 2,2 %, eller slagteriet i fire af de seks måneder med en skærpet indsats kun har 0 eller 1 positiv salmonellaprøve i ferskkødsovervågningen. På mindre slagterier 7 er grænsen 2,8 %, fordi der udtages langt færre prøver, og den statistiske usikkerhed på resultatet er langt større. Den skærpede indsats er et nyttigt redskab. En forekomst på 2,2 % tillader salmonellapositive prøver på et år på et slagteri, der slagter alle hverdage. Mange slagterier reagerer allerede før en første udpegning. Det er ofte svært at finde årsagen til 1-2 positive prøver på en måned, så det er nødvendigt for slagterierne at starte opklarende undersøgelser, så snart der er mistanke om et problem. Den hurtige indsats betyder, at få slagterier bliver udpeget, og at problemet løses, inden slagteriet bliver pålagt en skærpet indsats. I 2002 blev fire slagterier pålagt krav om skærpet salmonellaindsats, både i 2003 og 2004 var antallet tre, i 2005 var det ét, og i 2006 og 2007 blev ingen slagterier pålagt krav om skærpet indsats. Reduktionen dokumenterer, at den skærpede indsats har effekt. Effekten afspejler sig 7 Slagterier der slagter under 200 svin om dagen men over 200 svin om måneden.

20 også i ferskkødsovervågningen, som i samme periode har vist først et fald og derefter en stagnering i forekomsten af salmonella på slagtekroppe. Grænsen for iværksættelsen af skærpet salmonellaindsats skal tage udgangspunkt i den generelle salmonellastatus på slagterierne og samtidig ligge på et niveau, hvor det ikke udelukkende er tilfældigheder, der medfører udpegning Optimeret hygiejneindsats Danish Meat Association (DMA) og Danske Slagtermestre (DSM) har begge gjort en ekstra indsats for at optimere hygiejnen på slagterierne. Denne indsats er fortsat et vigtigt led i handlingsplanen. Som led i arbejdet med at nedbringe forekomsten af salmonella i fersk svinekød besluttede DMA i efteråret 2004 at besøge tre slagterier med den højeste forekomst af salmonella. Slagterierne blev besøgt af en gruppe fra Slagteriernes Forskningsinstitut (SF), Danish Crown og DMA. Alle slagtelinjer blev gennemgået med udgangspunkt i en checkliste for at sikre, at alle rutiner og procedurer blev gennemgået og med en vægtning af de enkelte operationer, så det efterfølgende kan prioriteres hvilke tiltag, der bør gennemføres først. Hvert besøg blev afsluttet med et møde og en individuel, fortrolig rapport med anbefalinger til ændringer og optimeringer. Gruppen har besøgt slagterierne siden Tilsvarende har Danske Slagtermestre i 2006 startet et projekt om udarbejdelse af en branchekode for de mindre privatslagterier med arbejds- og hygiejneinstrukser. Instrukserne skal forbedre slagtehygiejnen yderligere på de private slagterier. Projektet vil blive fulgt op af en kursusrække omkring HACCP, mikrobiologi og hygiejne på de mindre slagterier. Projektet forventes at hæve den generelle slagtehygiejne på de enkelte slagterier. DSM har entreret med DMA og SF, der står for en stor del af det praktiske med hygiejneinstrukser m.m. Projektet forventes færdigt i efteråret 2008, hvorefter det implementeres på slagterierne Opfølgning ved overskridelser på mellemstore og små slagterier I efteråret 2004 blev der indført særlige procedurer for at sikre, at slagterierne altid får en hurtig tilbagemelding på salmonellapositive prøver og bruger hurtigmetoder ved overskridelser. Denne indsats er fortsat et vigtigt led i den nye handlingsplan. De mellemstore og de små slagterier har en lavere forekomst af salmonella end de store slagterier og bliver derfor sjældent afkrævet en skærpet salmonellaindsats. Ved udbrudssituationer har det dog vist sig, at opfølgningen ved akutte overskridelser ikke altid var tilstrækkelig hurtig og/eller effektiv på disse slagterier. Desuden var der ikke altid sikret en hurtig tilbagemelding om positive prøver fra laboratoriet.

21 De særlige procedurer skal sikre en hurtig tilbagemelding til slagterierne, og at der bruges hurtigmetoder ved overskridelser. Procedurerne skal også sikre, at slagterierne kan få den nødvendige rådgivning til et rette op på f.eks. mangelfuld rengøring og vedligeholdelse, en dårlig slagtehygiejne eller forkerte arbejdsrutiner. I andre tilfælde skyldes overskridelserne en forøget belastning med salmonella fra en af de leverende besætninger. Ved akutte overskridelser informerer slagteriet sin brancheorganisation, som herefter følger udviklingen på slagteriet. Slagteriet skal gennemgå de leverende besætninger, egenkontrolresultater for slagtehygiejnen samt de kritiske kontrolpunkter og følge op. Hvis overskridelserne fortsætter, vil Slagteriernes Forskningsinstitut (SF) gennemgå virksomheden og udarbejde en rapport, som slagteriet kan bruge som et værktøj til at rette op på fejl m.m. I de to-tre år ordningen har kørt, har DSM sammen med SF besøgt tre slagterier med en stigning i salmonella, og besøgene har haft stor effekt. Omkostningerne til en gennemgang ligger på ca kr. Dertil kommer eventuelt udmøntning af tiltag i rapporten Logistisk slagtning Logistisk slagtning indebærer, at svin fra salmonellapositive og salmonellanegative besætninger bliver transporteret og slagtet adskilt. Slagtesvin fra niveau 3 besætninger er mest belastede af salmonella og skal derfor indtransporteres, opstaldes og slagtes særskilt. Formålet med logistisk slagtning er at undgå krydskontamination af svin uden positive kødsaftprøver (niveau 0) med salmonella fra andre svin. Som det er nu, gør slagterierne ikke brug af logistisk slagtning. Branchens undersøgelser tyder på, at effekten af logistisk slagtning på store slagterier er yderst begrænset, men muligvis kan have en effekt på mindre slagterier, hvis slagterierne kender besætningernes status ved levering. Logistisk slagtning er derfor et muligt indsatsområde i den nye handlingsplan. Slagterierne vil kunne hente hjælp til at undgå at slagte dyr fra niveau 3 besætninger ved at tjekke besætningernes serologiske status på hjemmesiden DSL foreslår, at der arbejdes hen imod et mere effektivt og sikkert system for den serologiske prøveudtagning på de mindre slagtehuse. Systemet kunne opbygges som på kreaturområdet, hvor slagteriet via en WEB-løsning kan spørge, om der skal udtages kødsaftprøver fra den enkelte besætning. Se også bilag Ændring i regler og håndtering af data Den nye handlingsplan indebærer ændringer i nogle af de eksisterende regler og i håndteringen af data i Zoonoseregisteret.

22 9.1 Ændring af regler Reglerne for overvågning af salmonella i svinebesætninger og på slagterier er beskrevet i bekendtgørelse om salmonella hos kvæg og svin 8. De særlige regler for håndtering af multiresistente Salmonella Typhimurium DT104 i besætninger og ved fund i fersk kød fremgår af samme bekendtgørelse med tilhørende vejledning 9. Reglerne skal ændres på baggrund af følgende indsatsområder i handlingsplanen: Ændret håndtering af multiresistent Salmonella DT104 (kapitel5): Hvis det besluttes at ophæve de særlige regler for DT104, skal de relevante paragraffer i bekendtgørelsen fjernes, og vejledningen ophæves. Der skal skaffes hjemmel til smittebegrænsende tiltag ved fund af salmonella, der er resistente over for antibiotika, som er kritisk vigtige i behandlingen af mennesker. Der skal lægges rammer for et system til resistensovervågning. Der skal indføres krav om særslagtning af svin fra besætninger med indeks over 65. Overvågning af sobesætninger (afsnit 7.2.1): Kategorisering af sobesætninger og mulighederne for fritestning skal fremgå af bekendtgørelsen. Senere skal der fastlægges krav for den netværksbaserede overvågning. Kortlægningsprøver i so- og slagtesvinebesætninger (afsnit 7.2.2): Antallet af kortlægningsprøver i sobesætninger reduceres, så fund af Salmonella Typhimurium, Derby og Infantis medfører, at næste kortlægningsprøve først udtages efter fem år. Disse ændringer skal fremgå af bekendtgørelsen. Det skal fremgå, at kortlægningsundersøgelserne ophører for slagtesvinebesætninger. Bedre bestemmelse af dyr til særslagtning (afsnit 7.2.4) Prøvetagningsfrekvensen for besætninger med et slagtesvineindeks over 40 øges. Særslagtningskravet adskilles fra niveautildelingen og følger besætningens indeks. 9.2 Ændringer i Zoonoseregisteret Zoonoseregisteret er oprettet i 1995 i forbindelse med salmonellahandlingsplanen for svin. Registeret er centralt i handlingsplanen, da salmonelladata fra besætninger samt slagteriernes kødsaftprøver samles her, og danner grundlag for tildelingen af salmonellaniveauer og dermed krav om særslagtning. Derudover varetages administrationen af handlingsplanens elementer ved hjælp af registeret. Følgende ændringer i den nye handlingsplan vil kræve ændringer i Zoonoseregisteret: 8 Fødevarestyrelsens bekendtgørelse nr. 112 af 24. februar 2005 om salmonella hos kvæg og svin mv. med senere ændringer. 9 Fødevarestyrelsens vejledning om vurdering af fund af Salmonella Typhimurium, multiresistent, i fødevarer, januar 2003.

23 Overvågning af sobesætninger (afsnit 7.2.1): Overvågning og klassificering af sobesætninger: Der er kørsler i Zoonoseregisteret, der udskriver brev til sobesætningerne og etablerer rykker-lister osv. Disse skal ændres. Kategorisering af sobesætninger på baggrund af bakteriologiske/serologiske prøver: Status på besætningerne, herunder fremtidig netværksbaseret kategori, samt fritestningsresultaterne, skal ind i Zoonoseregisteret. Omlægning af kortlægningsprøver i slagtesvine- og sobesætninger (afsnit 7.2.2): Generelt: Alle kørsler om kortlægning osv. efter udpegning skal ændres, og der skal oprettes tabeller til nye data. Besætninger, positive for nogle serotyper, skal ikke kortlægges igen, før der er gået fem år. Ved fund af andre serotyper eller ved kortlægninger uden fund fastholder man de hidtidige regler: Der skal programmeres forbehold ind. Branchen skal som erstatning for kortlægningsanalyserne etablere en overvågning: Der skal oprettes tabeller til nye data i Zoonoseregisteret eller i et andet egnet register. Bedre bestemmelse af dyr til særslagtning (afsnit 7.2.4): Når en besætning er udpeget til niveau 2 eller 3, sættes stikprøvefrekvensen op. Så snart der er syv prøver fra en besætning, vil der være grundlag for at foretage en ny vurdering af besætningen. De nye kriterier skal programmeres i Zoonoseregisteret. Evt. skal lister kunne udskrives. Samtidig skal det vurderes om også niveau 2 besætninger, der ved den øgede prøveudtagning viser sig at have et indeks over 65, skal særslagtes samme måned: De nye kriterier skal programmeres i Zoonoseregisteret. Evt. skal lister kunne udskrives. 10 Implementering Oversigten viser indsatsområderne i handlingsplanen for svin opdelt efter avlsog opformeringsbesætninger, overvågning af sobesætninger, slagtesvinebesætninger, det ferske kød på slagterierne samt resistenshåndteringen. Indsatsområder Implementeringsperiode Beskrivelse Se afsnit Deltagere Start Slut Avls- og opformeringsbesætninger Indførsel af bod Indførsel Et frivilligt branche tiltag DSP April 2008 Fortsætter Evt. afvikling Evt. afvikling skal meddeles styregruppen til revurdering af indsatsen i besætningerne DSP

24 Overvågning af sobesætninger Kategorisering - udvikling Udvikling af metode til kategorisering af sobesætninger DSP, FVST Efterår 2008 Når SHIV planen er vedtaget* Kategorisering - implementering Implementering af metode til kategorisering af sobesætninger DSP, FVST Når SHIV planen er vedtaget* - Kategorisering - tilgængelighed Det skal sikres at resultater af kategoriseringen skal gøres tilgængelige for FVST Det skal afklares hvordan DSP, FVST Når SHIV planen er vedtaget* - Netværksbaseret overvågning - udvikling Udvikling af netværksbaseret overvågning DSP, DTU 2009 Ultimo 2009 Netværksbaseret overvågning Validering og implementering af den DSP, FØI, -implementering netværksbaserede overvågning DTU Ultimo Netværksbaseret overvågning Det skal sikres at resultater af overvågningen skal gøres tilgængelige for FVST. - tilgængelighed Det skal afklares hvordan DMA, FVST Ultimo 2009 Ultimo 2009 Regler Afklaring af regelændring FVST Medio 2009 Ultimo 2009 Netværksbaseret overvågning - evaluering Evaluering af systemet: -effekt på handel -kvalitetskontrol af overvågning, med henblik på behov for supplerende tiltag DSP, DTU, FVST Ultimo Mål Målfastsættelse for reduktion i besætninger 6 DSP, FVST Parallelt med den tilsvarende proces i EU 2011 Evaluering Evaluering af mål og fastsættelse af nye mål 6 DSP, FVST Slagtesvinebesætninger Mulighed for frekvensændring - projekt Procedure for udvælgelse på slagterier Udpegning- ansvar Frekvensændring - ansvar Udpegning - implementering Projekt om mulighed for frekvensændring af prøveudtagning i niveau 2 og 3 besætninger DMA, DSP Ultimo 2008 Dec 2008 Etablering af procedure for udvælgelse af svin med Indeks > 70 til særslagtning DMA, DSM, Slagterierne Ultimo 2008 Dec 2008 Beskrivelse af retningslinier for øget Øget frekvens - retningslinier frekvens af prøveudtagning i niveau 2 og 3 besætninger DMA, DSM 2008 Dec 2008 Regelændringer Ændring af bekendtgørelse FVST Ultimo 2008 Jan 2009 Afklaring af hvordan slagterierne kan overtage ansvaret for bestemmelse af svin til særslagtning DMA, DSM Evaluering Afklare om DMA kan overtage frekvens ændring i den serologiske overvågning FVST Implementering af udpegning af svin til særslagtning DMA, FVST Jan 2009 Jan 2009 Evaluering af systemet: -effekt på antal særslagtninger DMA, DSM, -ressourceforbrug FVST Jan 2010 Jan 2010

25 Slagterier mål for fersk kød Reduktion af salmonella i fersk kød til 1% Mål eller derunder 6 Evaluering Evaluering af mål og fastsættelse af nye mål 6 Resistenshåndtering Det foreslås at de specifikke DT 104 regler Notat om ophæves for alle dyrearter og afløses af resistenshåndtering, generelle salmonellareducerende tiltag og herunder afvikling af fokus på resistens overfor kritisk vigtige DT104 regler antibiotika. 5 Særslagtning - beregning Beregninger af forøget særslagtning fra de mest smittebelastede besætninger som afløsning for DT 104 slagtninger Særslagtning - igangsætning Igangsætning af øget særslagtning Kortlægning - ophør DMA, DSM, Slagterierne DMA, DSM, FVST FVST, SSI, DTU Juli 2008 Juli og bilag 6 FVST, DMA Juli 2008 Sept og bilag 6 Kortlægning af slagtesvin besætninger i sin nuværende form skal ophøre som følge af ophævelse af DT104 reglerne Slagterierne, DMA DMA, FVST, DTU Når SHIV planen er vedtaget* - Når SHIV planen er vedtaget* - Ændring af bekendtgørelse Ophævelse af vejledning 5, FVST Aug 2008 Når SHIV planen er vedtaget* Beskrivelse af CKL projekt om bakteriologisk overvågning i slagtesvin besætninger DTU Ultimo2008 Dec 2008 Gennemførsel af CKL projekt om bakteriologisk overvågning i slagtesvinebesætninger DTU, FVST Primo 2009 Dec 2009 Regler Bakteriologisk overvågning - projektbeskrivelse Bakteriologisk overvågning - gennemførsel System til resistensovervågning - udvikling Etablering af system til resistensovervågning System til resistensovervågning - implementering Igangsætning af system til resistensovervågning DMA, DSM, DTU Efterår 2008 Ultimo 2008 DMA, DSM, DTU, FVST Start *Dog tidligst, når der er tilvejebragt en evt. lovgivningsmæssig hjemmel til den pågældende aktivitet, og evt. datahåndteringsmæssige ændringer er afklaret.

26 Bilag 1 Kommissorium for styregruppen Salmonellahandlingsplan for svin Baggrund og formål Den 3. salmonellahandlingsplan udløb med udgangen af 2006, og der skal derfor udarbejdes en ny handlingsplan for de kommende 5 år. 2. Målet for projektgruppen 3. Projektgruppens organisering Udgangspunktet for den fremtidige handlingsplan er, at der skal ske en reduktion af forekomsten af salmonella i fødevarer. Formålet er at beskrive muligheden for på lang sigt at nå en forekomst nær nul. Det indebærer mulighed for at ansøge om særstatus på området, og dermed også mulighed for at stille krav til importeret fersk kød. At der fastsættes mål for den kommende 5 årsperiode. Der evalueres årligt på udviklingen. Målene for reduktion af salmonella i primærproduktionen i den kommende 5 årsperiode fastsættes efter Fødevareøkonomisk Institut har foretaget relevante samfundsøkonomiske beregninger. Tilsvarende beregninger for tiltag på slagterierne inddrages. Styregruppe bestående af repræsentanter fra FVST (direktionen samt 4. kontor som er sekretariat), DSM, DMA og DTU. Styregruppen mødes en gang om måneden. To arbejdsgrupper med faglige repræsentanter fra samme institutioner, samt fra Fødevareøkonomisk Institut, KU og evt. Plantedirektoratet. I begge arbejdsgrupper varetager FVST formandshvervet og sekretariatetsfunktionen. Den ene arbejdsgruppe skal se på mulige tiltag på besætningsniveau og den anden på tiltag på slagteriniveau. Arbejdsgrupperne mødes ca. hver 2. uge. 4. Tidsplan Arbejdsgruppen der skal se på tiltag på slagteriniveau skal have afsluttet arbejdet i starten af april Arbejdsgruppen der skal se på tiltag på besætningsniveau skal have udarbejdet en foreløbig plan for initiativer i starten af april, og en færdig plan medio 2007 dog afhængig af, hvornår Fødevareøkonomisk Institut kan deltage i arbejdet.

27 Bilag 2 Oversigt over mål og tiltag i salmonellahandlingsplan III og IV Mål for reduktion i besætninger Mål for reduktion i fersk kød Tiltag på besætningsniveau Tiltag før 2002 SHIII SHIV Reduktion i besætningerne Fortsat reduktion i Fortsat reduktion. Transparens af besætningerne forekomster i alle led Der har været mål for reduktion i fersk kød i alle handlingsplanerne Serologisk overvågning af avlsog opformeringsbesætninger, månedlige blodprøver. Kortlægning af besætninger med højt indeks Serologisk overvågning af slagtesvinebesætninger, kødsaftprøver på slagteriet, placering i niveau 1, 2 og 3 (og 0 risikobaseret overvågning). Reduktion i fersk kød med 25 % Senere (i 2003) skærpet til 27,5 %, dvs. til 1,2 % 2005, juli. Indførelse af risikobaseret overvågning (RBOV). Besætninger som har haft indeks 0 i 3 mdr. prøvetages med én prøve/måned Reduktion i fersk kød til 1% eller derunder Øget prøveudtagning af besætninger i niveau 2 og 3 til bedre bestemmelse af dyr til særslagtning Tiltag på slagteriniveau Kortlægning af besætninger der er placeret i niveau 2 og 3 Kortlægning af sobesætninger der har leveret svin til slagtesvinebesætninger i niveau 2 og 3. Højst én kortlægning pr. seks måneder Bod for slagtesvinebesætninger placeret i niveau 2 og 3 Salgsstop i avl- og opformeringsbesætninger med indeks >15 ophæves Oplysningspligt om salmonellastatus og fund i kortlægning Ferskkødsovervågning fra Svaberprøver af halve slagtekroppe. Fem daglige Kortere frist (14 dage) til udtagning af kortlægningsprøver for besætninger i niveau 2 og 3 Kortere frist (14 dage) til indberetning af smågriseleverandører for besætninger i niveau 2 og 3 Ophør af kortlægninger. Etablering af system til overvågning af resistens Reduktion i antallet af kortlægninger. Højst én kortlægning pr. fem år ved fund af Salmonella Typhimurium, Derby og Infantis Indførelse af overvågning /klassificering af sobesætninger Bodssystem i avlsog opformeringsbesætninger (DSP) for besætninger med indeks >10

28 prøver i én analyse på store slagterier. Før 2001 blev fersk kød overvåget ved en anden metode (færdigvareovervågningen) Særslagtning/dekontaminering af svin fra besætninger smittet med MRDT104 Særslagtning eller dekontaminering af svin fra niveau 3 besætninger 2003: Særslagtning af svin fra besætninger smittet med MRDT104 og med indeks over 20 Skærpet salmonellaindsats indført. Initiativet er målrettet slagterier med høj forekomst Ophør med særslagtning af svin fra besætninger smittet med MRDT104 Øget særslagtning: Særslagtning af svin fra besætninger med indeks over 65, hvilket fjerner mere end fire gange så meget salmonella som de nuværende DT104 særslagtninger (der særslagtes med denne omlægning ca flere svin, der er positive for salmonella, baseret på tal fra 2007) Valgfrihed, rapporten indeholder gennemgang af en række indsatsområder

29 Bilag 3 Struktur i svineproduktion Diagrammet viser i forenklet form de forskellige besætningstyper og det sædvanlige handelsflow (pile) mellem besætningerne i den danske svineproduktion. Avlsbesætninger Opformeringsbesætninger Sobesætninger Integrerede so- og slagtesvinebesætning Slagteri Smågrise 7-25 kg Rene slagtesvinebesætninger

30 Bilag 4 Status for forekomst af salmonella Status for fersk kød Forekomsten af salmonella i danskproduceret svinekød er faldet siden den første handlingsplan i I 1993 var forekomsten i fersk svinekød ca. 3,5 % 10 og i 2000 under 1 %. Før 2001 foregik overvågningen af salmonella som en undersøgelse af færdigvarer af fersk svinekød. Efter 2001 skiftede overvågningen til den nuværende ferskkødsovervågning, som består i en undersøgelse af svaberprøver af halve slagtekroppe af svin. Den nye overvågning er dobbelt så følsom, som den tidligere overvågning af færdigvarer. Målet blev derfor korrigeret til 1,0 % ved udgangen af 2001, men det blev først nået i 2006 (se figur 1) % positive prøver Jan 1995 Jan 1996 Jan 1997 Jan 1998 Jan 1999 Jan 2000 Jan 2001 Jan 2002 Måned Svaberprøver Jan 2003 Ferskkød Jan 2004 Jan 2005 Jan 2006 Jan 2007 Figur 1. Udviklingen i positive ferskkødsprøver. Fra 2001 blev brugt en mere følsom metode. Status for slagtesvinebesætninger Udviklingen i slagtesvinebesætningerne har været svingende. I 2001 blev indført en ny udpegningsmodel, idet cut-off blev halveret fra OD % 40 til OD % 20. Endvidere blev det konstateret, at ELISA-testen havde været ustabil i perioden juli 2002 til juli 2003 (figur 2). Der er registreret en markant reduktion de første år, men herefter er niveauet steget igen. 10 Niels Skovgaard, Vurdering af den aktuelle salmonellasituation ikke publicerede bemærkninger til indsatsen for salmonellabekæmpelse, juni 1993.

31 Pct. positive Jan '95 Jul '95 Jan '96 Jul '96 Jan '97 Jul '97 Jan '98 Jul '98 Jan '99 Jul '99 Jan '00 Jul '00 Jan '01 Jul '01 Jan '02 Jul '02 Jan '03 Jul '03 Jan '04 Jul '04 Jan '05 Jul '05 Jan'06 Jul '06 Jan '07 Ustabilitet i ELISA-testen Lodret stiplet linie: Ny niveauudpegningsmodel og ny cut-off implementeret (Ændret fra OD% 40 til 20) Rød: %. positive kødsaftprøver ved cut-off OD% 20 Blå: %. positive kødsaftprøver ved cut-off OD% 40 Grøn: %. positive kødsaftprøver ved cut-off OD% 20, beregnet ud fra den første kødsaftprøve i måneden pr. CHR-nr. Kilde: ZOOR februar 2006 Figur 2. Prøveprævalens (% seroreagenter) i kødsaftovervågningen fra 1995 til Fra oktober 2006 til oktober 2007 blev der gennemført en undersøgelse for salmonella i slagtesvin i alle EU-lande. Formålet var at afklare forekomsten i de enkelte lande samt på EUplan, og på længere sigt fastsætte mål for reduktion. Der blev bl.a. udtaget prøver af lymfeknuder, og var forekomsten af salmonellapositive prøver i Danmark 7,7 %. Status for avlsog opformeringsbesætninger og smågriseproducerende besætninger Udviklingen i avlsog opformeringsbesætninger har været svingende. I de første år var der et fald i forekomsten af besætninger med indeks over 5. Efter 2001 er forekomsten steget og er nu væsentligt højere end i 1997.

32 % Avls- og opformerings- svinebesætninger 18,00 15,00 12,00 9,00 6,00 3,00 0,00 Jan Jul Jan Jul Jan Jul Jan Jul Jan Jul Jan Jul Jan Jul Jan Jul Jan Jul Jan Jul Jan % herds w ith index >=5 Moving avg for 12 month Figur 3. Udviklingen i procent positive avlsog opformeringsbesætninger med indeks over 5. Der er ikke nogen direkte overvågning af smågriseproducerende besætninger, så situationen i disse besætninger kan ikke umiddelbart vurderes. I 2008 gennemføres en undersøgelse for salmonella i sobesætninger i alle EU-lande. Formålet er at afklare forekomsten i de enkelte lande samt på EU-plan og på længere sigt fastsætte mål for reduktion.

33 Bilag 5 Sammenligning af salmonellahandlingsplaner i udvalgte EU lande I Storbritannien er salmonellaforekomsten i slagtesvinebesætninger steget fra 23,2 % i 2006 til 25,7 % i 2007, på trods af det frivillige Zoonoses Action Plan system, der har været implementeret siden Tiltagene består i, at niveau 2 og 3 besætninger udarbejder en (frivillig) handlingsplan til reduktion af salmonella i besætningerne. Man har konkluderet, at interventionsstudier på besætningsniveau og kommunikation af resultaterne til dyrlæger, rådgivere og producenter skal opprioriteres i de kommende år. I Tyskland har der været en salmonellahandlingsplan for slagtesvin i alle delstater siden marts Planen indebærer indtil videre kun serologisk overvågning af slagtesvinebesætninger. Det er frivilligt for producenterne at iværksætte interventioner i deres besætninger. I Holland har man siden 2005 haft obligatorisk salmonellaovervågning på serum fra slagtesvin samt på slagtekroppe. Der er niveau-inddeling men indtil videre uden konsekvenser for producenten, dvs. at intervention i besætninger er frivillig. I Holland afventer man resultaterne fra EU s baselineundersøgelser, risikovurdering samt fastsættelse af targets, inden man foretager sig yderligere. En oversigt over salmonellahandlingsplanerne i DK og udvalgte EU lande er vist i tabel 1. Tabel 1. Sammenligning af salmonellahandlingsplaner mellem DK og UK, Tyskland og Holland Aktivitet Danmark Storbritannien Tyskland Holland Obligatorisk / frivillig Obligatorisk Frivillig Frivillig (QS) Obligatorisk Foder + +? + A&O Sobesætninger Slagtesvinebesætninger Salmonellafradrag Stibundsprøver Særslagtning Ferskkødsovervågning

34 Bilag 6 Beregning af øget særslagtning Forslag til fremtidig håndtering af MRDT104 I handlingsplanens kapitel 5 foreslås det, at regelsættet for multiresistent Salmonella DT104 bliver ophævet, se bilag 7. Til gengæld sænkes grænsen for krav om særslagtning fra det nuværende indeks på 70 til et indeks på 65. Fødevaresikkerhedsmæssig konsekvens af forslaget I 2007 blev der særslagtet ca svin fra niveau 3 og ca svin fra DT104- besætninger. Hvis grænsen for særslagtning sænkes til indeks 65, vil der blive særslagtet ca grise fra niveau 3 besætninger, dvs. 50 % flere af de mest salmonella-belastede svin. Beregninger har vist, at slagtesvin fra besætninger med indeks 70 har fem til seks gange større salmonella-belastning end svin fra besætninger med indeks 20. Forslaget indebærer således, at der håndteres fire gange mere salmonella, end efter de gældende regler. Der vil derfor være en stor fødevaresikkerhedsmæssig gevinst ved at ophæve DT104- særslagtningerne og i stedet sænke grænsen for krav om særslagtning til indeks 65.

35 Bilag 7 Notat om ændret resistenshåndtering J.nr.: Notat om håndtering af resistente fødevarebårne bakterier, herunder den multiresistente Salmonella Typhimurium DT104 Baggrund I Danmark har der siden 1997 været særlige regler for håndtering af multiresistente Salmonella Typhimurium DT104 (MRDT104). Reglerne der indebærer, at fødevarer, hvori der findes MRDT104 er uegnet for menneskeføde og må varmebehandles eller destrueres, er senest ændret i Reglerne blev indført på baggrund af MRDT104 s hurtige spredning i forskellige dyrepopulationer, og fordi den medfølgende multiresistens kunne betyde, at der kan opstå behandlingskomplikationer i forbindelse med human sygdom. Reglerne var derfor nødvendige og velbegrundede i den daværende situation, hvor MRDT104 udgjorde en alvorlig trussel. I dag er situationen imidlertid en anden. Langt de fleste salmonellatilfælde blandt mennesker skyldes andre typer end MRDT104. MRDT104 udgør således en mindre del af de salmonellatyper, der giver human sygdom. Desuden er fødevarer, der indeholder andre salmonellatyper, som er resistente over for kritisk vigtige antibiotika, ikke omfattet af de nuværende MRDT104 restriktioner. Behandlingskomplikationer som f.eks. behandlingssvigt er først og fremmest relevant, hvis bakterien er resistent over for de antibiotika, man rutinemæssigt vil anvende til behandling, inden en diagnose foreligger (kritisk vigtige antibiotika). For salmonella vil det typisk dreje sig om fluorokinoloner og cephalosporiner. Resistens over for disse to antibiotikagrupper vil derfor være forbundet med et længere sygdomsforløb og øget risiko for komplikationer eller i værste tilfælde dødelig udgang. Målrettet indsats overfor kritisk vigtig resistens Risikoen for behandlingskomplikationer ved sygdom forårsaget af resistente bakterier er forøget i forhold til infektioner med følsomme bakterier. Som nævnt er visse former for resistens, primært resistens mod fluoroquinoloner og cephalosporiner, af større klinisk betydning end andre.

36 Det er derfor ikke nødvendigvis afgørende, om der er tale om multiresistens, dvs. resistens overfor mindst fire antibiotika, men derimod hvilke antibiotika, resistensen er rettet imod. Håndteringen bør rettes mod resistens over for de antibiotika, der er det primære valg til behandling af infektioner hos mennesker uanset salmonella type. Den samlede konklusion fra forskerne på Fødevareinstituttet, DTU og Statens Serum Institut er således, at enhver form for antibiotikaresistens kan have en betydning, men at resistens over for kinoloner og cephalosporiner er mest betydningsfuld. I Danmark er indsatsen mod disse former for resistens i første omgang rettet mod forebyggelse. Der er f.eks. indført strategiske restriktioner for anvendelsen af fluorokinoloner i husdyrproduktionen. Således må fluorokinolon kun anvendes, hvis andre antibiotika ikke er anvendelige og al fluorokinolon anvendelse skal indberettes til fødevareregionen. Lignende restriktioner overvejes pt. for 3. og 4. generations cephalosporiner. Antimikrobielt forbrug og antimikrobiel resistens overvåges i DANMAP programmet. De årlige opgørelser af DANMAP viser, at for salmonella er der fortsat et lavt niveau af resistens overfor kritisk vigtige lægemidler. Situationen i Danmark er dermed gunstig endnu, men det er vigtigt at udviklingen følges nøje i fødevarer og i besætninger og flokke. Til gengæld ses der en højere forekomst af resistens blandt salmonella isolater fra importerede fødevarer. Både dansk og importeret kød overvåges for resistente salmonellabakterier (caseby-case), og resultaterne viser, at der er en højere forekomst af resistens blandt isolater fra importeret kød end blandt isolater fra dansk produceret kød Internationale initiativer På EU-niveau er der stigende opmærksomhed overfor resistensproblematikken. Der gennemføres sammenlignende referenceundersøgelser i medlemslandene, for at bestemme niveauet af resistensudvikling i såvel salmonella som campylobacter, og Kommissionen har meddelt, at der i efteråret 2008 vil blive afholdt et møde i zoonosearbejdsgruppen, hvor emnet udelukkende vil være resistens. Med en veludviklet handel og rejseaktivitet mellem landene, er nationale initiativer ikke i sig selv fuldt ud tilstrækkelige, og Danmark støtter derfor udarbejdelsen af fælles EU initiativer og eventuelle mikrobiologiske kriterier. Desuden pågår der for indeværende et arbejde i Codex Alimentarius hvor der er nedsat en task force som skal udarbejde retningslinier for risikoprioritering, risikovurdering og risikohåndtering af antimikrobiel resistens der kan overføres med fødevarer. Anbefaling På ovennævnte baggrund og i samarbejde med Statens Serum Institut og Fødevareinstituttet, DTU, foreslår Fødevarestyrelsen, at der tages skridt til en grundig revision af håndteringen af MRDT104. Det foreslås, at de specifikke regler for MRDT104 ophæves, og at der i stedet sker en opstramning overfor salmonella generelt. Det vurderes, at der på denne måde kan opnås en

37 øget fødevaresikkerhed for de samme ressourcer, idet der sættes bredt ind overfor de alle salmonellatyper der giver human sygdom. Samtidig skal det sikres, at resistensudviklingen fortsat overvåges fra jord til bord og at den danske strategi gøres mere tidssvarende, med fokus på resistens over for de antibiotika, som er kritisk vigtige for behandlingen af mennesker, i stedet for at lægge vægten på multiresistens generelt. Konkrete ændringer Svineproduktionen: Ophævelse af særslagtninger af svin fra MRDT104 besætninger og kontaktbesætninger med indeks over 20. Ophævelse af kortlægningsundersøgelser i slagtesvinebesætninger i niveau 2 og 3. Særslagtning af svin fra besætninger med slagtesvineindeks over 65, i stedet for som nu 70. På denne måde særslagtes samme antal svin som før, men da besætningerne er mere belastede end de fleste DT104 besætninger der pålægges særslagtning, håndteres en større mængde salmonellabakterier ca. 4 gange mere. Overvågning af resistensudviklingen i slagtesvinebesætninger. Fjerkræproduktionen: Ophævelse af de særlige krav til flokke smittet med MRDT104. Da forekomsten af salmonella i de danske fjerkræflokke og i kød og æg er så lavt, at Danmark har ansøgt om særstatus i EU-regi, vil denne ændring sandsynligvis ikke have nogen betydning. Endvidere er MRDT104 et meget sjældent fund i dansk fjerkræ. Kvægproduktionen: Ophævelse af særlige regler for smittebegrænsende foranstaltninger i besætninger og ved slagtning af dyr fra smittede besætninger. I kvægproduktionen koncentreres indsatsen om bekæmpelse af Salmonella Dublin, som er den hyppigste salmonellatype her. MRDT104 udgør en meget begrænset andel af de salmonellatyper der findes i besætninger og i kød. Generelt: Nul tolerance for MRDT104 i fersk kød ophæves. Hjemmel til at iværksætte smittebegrænsende tiltag ved fund af salmonella, der er resistente over for antibiotika, der er kritisk vigtige i behandlingen af mennesker.

38 Bilag 8 Projekt om netværksbaseret overvågning I handlingsplanens afsnit og foreslås det at gennemføre et projekt til udvikling og validering af en netværksbaseret overvågning. Indledning Den nuværende salmonellaovervågning i dansk svineproduktion består primært af to komponenter: Overvågning af slagtesvinebesætninger ved hjælp af serologi på kødsaftprøver, samt overvågning af avlsog opformeringsbesætninger ved hjælp af serologi på blodprøver. Derudover foretages der dyrkning af gødningsprøver som opfølgende undersøgelse (kortlægning) fra avlsog opformeringsbesætninger med for højt salmonella indeks, slagtesvinebesætninger i niveau 2 eller 3, samt disses leverandører af smågrise. Kødsaftprøver udtages på slagteriet og kan derfor håndteres logistisk uden større indsamlingsomkostninger, mens avlsog opformeringsbesætninger besøges og testes hver måned som led i den samlede overvågning af disse. For sobesætninger er situationen noget anderledes, dels er der på nuværende tidspunkt ikke en valideret serologisk test til ældre dyr, dels er der ikke en etableret rutine til indsamling af prøver fra disse besætninger. Inden man udvikler en sådan test og tilhørende overvågningsprogram, kan det være værd at undersøge, om de eksisterende databaser indeholder brugbar information til klassifikation af sobesætninger. Flytning af dyr må anses for at være en af de væsentligste årsager til spredning af husdyrsygdomme og zoonoser, herunder også salmonella infektioner hos svin. Det er kendt, at levering af dyr fra salmonella positive besætninger øger risikoen for forhøjet salmonella indeks blandt dyr leveret til slagtning, og det må blandt andet tilskrives flytning af inficerede dyr. Derfor testes leverandørerne af smågrise, når en slagtesvinebesætning ændrer niveau som følge af et forhøjet indeks på kødsaft. Den hierarkiske opbygning af dansk svineproduktion, med avlsog opformeringsbesætninger, sobesætninger og slagtesvinebesætninger, giver anledning til at tro, at kontakter mellem besætninger som hovedregel er ensrettede og relativt konstante i omfang og hyppighed over tid inden for kortere tidshorisonter. Der vil altså være information at hente om en given sobesætning ved at anvende evt. tilgængelig information fra leverandører af sopolte, samt aftagere af smågrise. Spørgsmålet er, om denne information er tilstrækkelig til at klassificere sobesætninger i f.eks. høj og lav risiko besætninger med henblik på en eller anden form for restriktion eller handling. Formålet med dette projekt er dels at belyse dette, dels at undersøge mulighederne for - og omkostningerne ved - operationalisering af en sådan indirekte klassifikation af sobesætninger. Det anses ikke for at være inden for rammerne af dette projekt at diskutere konsekvenser af klassifikation af besætninger. Der er alene tale om udvikling af en testmetode, der skal anvende eksisterende datakilder til at fremskaffe yderligere information. Man kan derfor se dette projekt som fase 1 i en proces med flere faser - et muligt videre forløb er skitseret som en del af projektforslaget.

39 Data De datakilder, der primært skal bruges i den fremadrettede drift af et evt. klassifikationssystem, er: Flyttedatabasen: Enhver flytning mellem to CHR-numre registreres med bl.a. dato for flytningen samt antallet af dyr, der flyttes. Serologidatabasen: De individuelle test af slagtesvin ved hjælp af kødsaftprøver fra de CHR-numre, der leverer til et dansk slagteri, samt de individuelle blodprøver fra overvågningen i avlsog opformeringsbesætningerne. Mikrobiologidatabasen: Analyse resultater fra blandt andet stibundsprøver fra kortlægningen af avlsog opformeringsbesætningerne, sobesætningerne og slagtesvinebesætningerne. Desuden findes forskellige datasæt indsamlet i forbindelse med diverse undersøgelser, der muligvis kan anvendes til estimering af parametre og evt. validering i udviklingsfasen. Metoder I de såkaldte Highly Structured Stochastic Systems (HSSS) kombineres simple sammenhænge mellem enkelte komponenter, f.eks. kontakt mellem to besætninger i form af levering af dyr, til en kompliceret struktur, f.eks. kontaktstrukturen for en hel population. Herefter udnyttes strukturen i systemet til at lade information, der indhentes lokalt, påvirke systemet globalt. Antag for eksempel, at kontaktstrukturen i en population er som angivet i figur 4. Figur 4. Eksempel på kontaktstruktur i en population med to avlsog opformeringsbesætninger, tre sobesætninger og fem slagtesvinebesætninger. Hvis en given sygdom konstateres i slagtesvinebesætning S3, så kan det skyldes: a) overførsel af sygdom fra sobesætning So2; b) overførsel af sygdom fra So3; c) overførsel af sygdom fra begge; d) sygdommen er opstået spontant eller skyldes andre årsager. Ved at modellere dette system af de 10 besætninger som et HSSS, f.eks. med Bayesian Network (BN) metoder, kan sandsynligheden for sygdom i de enkelte besætninger estimeres. Før man har observeret noget vil a-priori sandsynligheden for sygdom være givet ved de populationsspecifikke prævalenser i henholdsvis avlsog opformerings-, so- og slagtesvinebesætninger, samt konsekvenserne af kontaktstrukturen.

40 Det vil sige, at uden nogen anden information end kontaktstrukturen, må det antages, at S3 har den højeste a-priori sandsynlighed for at være smittet, fordi denne får leveret fra to forskellige sobesætninger, der igen får leveret fra hver sin avlsbesætning. Når systemet tilføres evidens om, at sygdommen f.eks. er konstateret i S3, kan sandsynligheden for, at de øvrige besætninger er smittet opdateres, så man får posteriori sandsynlighederne for sygdom. For sobesætningerne So2 og So3 vil nu gælde, at sandsynligheden for, at der er sygdom i besætningen er øget, dette påvirker så sandsynligheden for, at de øvrige aftagere er smittede. Man kan så efterfølgende f.eks. teste den ene sobesætning og tilføje resultatet af denne test som evidens, hvorefter et nyt estimat for sandsynligheden for, at de tilbageværende besætninger har sygdommen kan bestemmes. I praksis vil der være information om status for A1 og A2 via blodprøver, S1-S5 fra kødsaftprøver, samt evt. gødningsprøver fra flere besætninger, herunder sobesætningerne i forbindelse med kortlægning. Dette vil så kunne anvendes til at estimere sandsynligheden for sygdom i sobesætningerne. Man kan diskutere, om de anvendte prøvedata er direkte mål for den relevante status: Inficerende, der tolkes som at inficerede dyr forlader besætningen. En mere korrekt model for det biologiske system inklusiv prøvetagning er derfor nok som angivet i figur 5. Kødsaftprøver, stibundsprøver m.v. antages altså at være en indikation af besætningens tilstand, men ikke et direkte mål. Figur 5. Eksempel på kontaktstruktur i en population med to avlsog opformeringsbesætninger, tre sobesætninger og fem slagtesvinebesætninger og den tilhørende struktur af test på besætninger. For at kunne modellere et sådant system, kræves der viden om kontaktstrukturen af en sådan karakter, at denne kan oversættes til de relevante pile. Der er dog visse begrænsninger såfremt, der skal anvendes BN metoder til modelleringen. Først og fremmest er et BN, en retningsorienteret, acyklisk graf. Det betyder, at der ikke kan gå en pil fra A til B til C til A, eller fra A til B og B til A for den sags skyld. Da sådanne handelsmønstre findes, skal der ryddes op i flyttedata, inden man kan danne et lovligt netværk.

41 Den kvantitative del af et sådant netværk udgøres af sandsynlighedstabeller for sandsynligheden for infektion i en besætning betinget af status af samtlige leverandører. For langt de fleste besætninger er dette ikke et problem, men enkelt besætninger indkøbte fra f.eks. 26 forskellige besætninger i løbet af år Det betyder, at der skal udregnes sandsynligheder for 2 26 = kombinationer, hvilket ikke er realistisk hverken i tid eller kapacitet. Der er dog løsninger, der kan adressere dette problem, så man kan reducere behovet for regnekapacitet betydeligt. Der er behov for at estimere forbavsende få parametre i et sådant netværk, til gengæld er det et åbent spørgsmål om disse kan estimeres. Med udgangspunkt i figur 5 er der behov for estimater af sensitivitet og specificitet af kødsaftprøverne mht. den modellerede tilstand af slagtesvinebesætningerne. Ligeledes skal Se og Sp for blodprøverne i avlsog opformeringsbesætninger, samt gødningsprøverne i sobesætninger, hvis opfølgningsdata skal anvendes, estimeres. Der primære problem i denne estimering er at få en præcis definition af, hvad der ønskes som tilstand af besætningerne, dvs., hvad, der definerer en inficerende besætning. Det andet sæt af parametre knytter sig til overgangssandsynlighederne for smitte gennem kontakt. Her er det noget mere uklart, hvordan disse skal estimeres, men der skal nok arbejdes med forskellige overgangssandsynligheder ved flytning af polte og smågrise, samt en eller anden afhængighed af størrelsen og hyppigheder af kontakter. Fra et teoretisk/akademisk perspektiv er den ovenstående tilgang til håndtering af besætninger som en struktureret population klart at foretrække frem for at anse besætninger som isolerede enheder, når resultatet af tests m.v. skal tolkes. Brugen af BN metoder giver mulighed for at estimere sandsynligheden for sygdom/infektion i situationer, hvor der ikke i praksis er en direkte test tilgængelig. I praksis kræves det naturligvis, at det er gennemførligt, dvs. kan der etableres en relevant struktur i populationen; er der en velbegrundet formodning om at smitte overføres via denne struktur (og at det er en væsentlig smittekilde); kan problemer af en relevant skala håndteres; er systemet robust overfor de uundgåelige mangler i data; og endelig, kan man estimere de nødvendige parametre? Bayesian Network teknologien opfylder de tekniske kriterier, der kan håndteres endog meget store modeller, propagering (estimering af sandsynligheder, givet evidens) sker på baggrund af tilgængelig information, der er intet krav om komplethed. Dog er der behov for et ikke ubetydeligt udviklingsarbejde, dels for at afklare de ovenstående elementer, dels for at få udviklet en prototype, der kan operationaliseres til rutinemæssig anvendelse. Tidsplan med milepæle og videre forløb På nuværende tidspunkt arbejdes der med at udvikle en model baseret på flytninger i år Der blev indført nye regler for rapportering af flytninger pr. november 2005, hvilket betyder, at flytninger rapporteret efter denne dato må antages at være mere komplette. Analyser af flyttedatabasen foretages dels i statistik programmet R ( dels i Social Networks analyseværktøjet Pajek ( der begge er Open Source programmer. Der er lavet et java-program, der kan konstruere den kvalitative del af netværket som et Bayesian Network implementeret i Esthauge LIMID Software Systemet ( baseret på en Pajek fil. Status for dette er følgende: Der mangler en del datakontrol for at luge de sidste vognmænd m.v. ud af flyttedatabasen, hvor dette er muligt for på den måde at reducere kompleksiteten i problemet.

42 Der identificeres en del cykler, hvor besætninger handler indbyrdes frem og tilbage, der skal udarbejdes en systematisk procedure for at adressere disse. Esthauge kan indlæse, men ikke fuldstændigt kompilere det samlede netværk på grund af for lidt hukommelse. Dette kan dels (muligvis) afhjælpes ved at anvende 64bit teknologi, der tillader brug af mere end 2Gb hukommelse, dels ved at analysere data, samt de enkelte skridt i kompileringen af det Bayesianske net, yderligere for at identificere flaskehalsene. Der er i skrivende stund ikke taget fat på estimeringen af de relevante parametre. Arbejdet med at færdiggøre og udvikle denne prototype defineres som fase 1, i denne fase er der en samling milepæle eller elementer, der i nogen grad løber parallelt, men hvor der må påregnes en vis indbyrdes afhængighed, der potentielt kan forsinke den samlede proces. I Fase 2 gennemføres en cost-benefit analyse af prototypemodellens anvendelse i forhold til de konsekvenser en udpegning af positive besætninger medfører. Og endelig består fase 3 af en yderligere validering og færdigudvikling af modellen. Gennemførsel af fase 3 afhænger derfor af konklusionerne i fase 2, hvor cost-benefit af modellen skal vurderes i forhold til eventuelle andre forslag. I tabel 2 er forsøgt angivet det forventede tidsmæssige forbrug i personmåneder, samt placeringen i forhold til projektstart. Der skal tages det forbehold, at fase 2 bør inddrage eventuelle alternativer til klassifikation af sobesætninger, f.eks. direkte serologisk overvågning og at denne fase derfor evt. må afvente færdiggørelsen af sådanne alternativer. Tabel 2. Vurdering af det tidsmæssige forbrug og den indbyrdes placering af de enkelte elementer i udviklingen og valideringen af en model til indirekte klassificering af sobesætninger mht. salmonella status. Måneder siden start Tidsforbrug (mdr) Fase 1 - Udvikling af prototype Analyse af flyttedata 4 Kvantitative komponenter 3 Implementering af prototype BN 3 Estimering af status 1 Publicering af modellen 1 Fase 2 - Cost/benefit beregninger 3 Fase 3 - Validering og færdigudvikling? I alt (til fase 1 + 2) 15 De enkelte elementer i fase 1, samt fase 2 og 3 er beskrevet yderligere i det følgende. Fase 1 Udvikling af prototype Analyse af flyttedata karakterisering af kompleksitet, dynamik og stabilitet i flytninger af mellem danske svineproducenter i år Der skal udarbejdes en publikation på internationalt niveau for på den måde at sikre kvaliteten i arbejdet. En

43 del af formålet med dette arbejde er at afklare, hvor stor en mængde af besætninger, der p.t. ikke findes en status på, samt hvor mange man kan forvente at kunne klassificere ved hjælp af kontaktstrukturer. Kvantitative komponenter Udover den grafiske model udgøres et BN af en samling tabeller med overgangssandsynligheder, der beregnes ved hjælp af nogle få veldefinerede parametre. Disse skal estimeres med anvendelse af eksisterende data i det omfang det er muligt og alternativt skal der indhentes ekspertinformation, samt beskrives mulige metoder til indsamling af manglende information. Implementering af prototype BN.- Der er allerede en model, der kan generere den strukturelle model for ca besætninger, men der mangler viden om de relevante parametre, samt den eksakte struktur af populationen, desuden skal der arbejdes videre med indlæsning af evidens, dvs. tilgængelig information fra kødsaft, blodprøver og kortlægning. Estimering af status for alle besætninger med svin baseret på de tilgængelige prøver. Publicering af modellen, herunder resultaterne af anvendelse af denne, som en international peer-reviewed artikel. Dette anses som et centralt punkt i bestræbelserne på at validere modellen mht. antagelser, udvikling og anvendelse. Fase 2 Cost-benefit beregninger Der er ingen tvivl om, at metoden udviklet i fase 1 kan anvendes til at klassificere besætninger, spørgsmålet er blot om dette kan ske med tilstrækkelig høj præcision. Hvad tilstrækkelig høj præcision er, må dels afhænge af, hvad der kan opnås med alternativerne, dels af, hvad konsekvenserne af en uønsket klassifikation er. Når prototypen er udviklet, bør der derfor ske en cost-benefit vurdering af en evt. implementering i samspil med de opstillede konsekvenser af klassifikationerne. I denne cost-benefit analyse skal ideelt set indgå evt. alternativer til klassifikation, med de egenskaber og omkostninger disse alternativer forventes at have. Fase 3 Validering og færdigudvikling Såfremt arbejdet i fase 1 og 2 viser, at metoden kan anvendes til at klassificere besætninger med en tilfredsstillende præcision, bør der ske en yderligere validering i større skala. Den videre udvikling af et mere driftsikkert system må følge efter prototypens udvikling, validering og eventuelle accept som klassifikationsværktøj. Implementeringen af denne del afhænger i stor grad af, hvem der skal anvende systemet og hvordan det i praksis skal operere. Det er ikke muligt at give en realistisk tidshorisont på dette forløb. Implementerings- og driftsomkostninger Omkostningerne til projektets fase 1, 2 og 3 er forsøgt estimeret i tabel 3. Omkostningerne i projektets fase 1 skal primært dække løn. Lønomkostningerne er beregnet som 750 kr./time med 160 timer/måned. Projektet kan f.eks. gennemføres som et samarbejde mellem DMA og Vet-DTU. Fremadrettet skal bruges syv måneder til DMA samt to måneder til Vet-DTU. Desuden vil Anders R. Kristensen, Professor i Svineproduktion og udvikler af Esthauge LIMID, skulle indgå i projektets videnskabelige del med tre måneder. Det kan blive nødvendigt at indkøbe en 64bit computer, ca. pris kr. Estimatet for omkostningerne og tidsforbruget i fase 1 er betinget af de ovenstående personers deltagelse i projektet, da der i

44 denne gruppe ligger den nødvendige ekspertise og viden på grund af det gennemførte arbejde indtil nu. Fase 2 kan igen gennemføres som et samarbejde mellem DMA og Vet-DTU, eller DMA og FØI. Der estimeres et samlet tidsforbrug svarende til tre måneders løn. Det er vanskeligt at estimere de reelle omkostninger forbundet med fase 3 og den eventuelle videre brug, men disse må fordele sig i omkostninger til validering, implementering og driftsomkostninger. Omkostningerne til validering afhænger i høj grad af, om der er muligheder for at anvende eksisterende datakilder eller eventuel indsamling af data skal foretages udelukkende med henblik på dette projekt. Udviklings- og implementeringsomkostninger til et driftsikkert system kan kun vanskeligt estimeres, men hvis det skønnes, at f.eks. håndtering af flyttedatabasen kræver en videnskabelig vurdering af flytninger for at afgøre, hvorledes cykler mv. adresseres, så vil det kræve, at der er en eller flere personer knyttet permanent til et sådant system, hvilket muliggør en mindre grad af brugervenlighed. De endelige omkostninger til færdigudvikling af software, afhænger i høj grad af den valgte platform, samt hvem der forventes at drive systemet. Afrapporteringsfaciliteter må forventes at skulle integreres i eksisterende løsninger, og denne omkostning må antages at være ens for alle forslag til klassificering af sobesætninger. Det må forventes, at såfremt dette og andre tiltag til brug af flyttedata iværksættes, så vil den generelle kvalitet af data stige og dermed mindske behovet for en løbende, specifik validering.

45 Aktivitet Enhed (mdr/stk) Enhedspris Kroner Fase 1 Løn DMA 7 kr ,00 kr ,00 Løn - Vet/DTU 2 kr ,00 kr ,00 Løn - KU/LIFE 3 kr ,00 kr ,00 Hardware kr ,00 kr ,00 I alt kr ,00 Fase 2 Løn - DMA 1 kr ,00 kr ,00 Løn - FØI 1 kr ,00 kr ,00 Løn - Vet/DTU 1 kr ,00 kr ,00 I alt kr ,00 I alt Fase 1+2 kr ,00 Fase 3 Validering Løn 3 kr ,00 kr ,00 (Prøver) 100 kr 5.000,00 kr ,00 I alt kr ,00 Implementering Løn 6 kr ,00 kr ,00 Licenser 1 kr ,00 kr ,00 I alt kr ,00 I alt Fase 3 kr ,00 I alt Fase kr ,00 Drift/år Løn 9 kr ,00 kr ,00 Dataudtræk m.v. 12 kr 5.000,00 kr ,00 Rapportering 5000 kr 10,00 kr ,00 I alt/år kr ,00 Tabel 3. De estimerede omkostninger til udvikling, validering, implementering og årlig drift af et indirekte salmonella klassifikationssystem baseret på flyttedata og eksisterende prøveudtagning.

46 Bilag 9 Kategorisering af sobesætninger I handlingsplanens afsnit er det et forslag, at man kategoriserer sobesætningerne på baggrund af enten bakteriologiske prøver udtaget i besætningen eller på baggrund af serologiske prøver. Hovedparten af alle danske sobesætninger kan i dag kategoriseres med hensyn til salmonellastatus på grundlag af to typer prøver: Kortlægningsprøver I henhold til handlingsplanen udtages kortlægningsprøver i en sobesætning, hvis de leverer smågrise til en slagtesvinebesætning, der er udpeget til niveau 2 eller 3. Denne slagtesvinebesætning kan være integreret med sobesætningen, dvs. at begge besætninger ligger på samme CHR-nummer, den kan have samdrift med sobesætningen, eller den kan være en selvstændig besætning. Serologiske prøver Hvis sobesætningen er integreret med eller har samdrift med en slagtesvinebesætning, som deltager i den nationale, serologiske overvågning, kan sobesætningen kategoriseres på baggrund af slagtesvinebesætningens niveau. Yderligere en prøvetypning til fritestning, blodprøver Hvis sobesætningen er en del af en avlsog opformeringebesætning, udtages der i følge handlingsplanen hver måned blodprøver af 10 polte i alderen 6-9 måneder. Disse blodprøver anvendes ikke til at kategorisere sobesætningen, men de kan anvendes til fritestning af besætningen. Kriterier for kategorisering Såvel de bakteriologiske prøver som slagtesvinebesætningernes niveau vurderes på baggrund af de seneste fem år, se tabel 4. (Ved planens ikrafttræden vurderes årene ). Serotyperne Typhimurium, Derby eller Infantis spredes altovervejende ved handel med dyr. Derfor vil bakteriologiske undersøgelser, hvor der er fundet salmonella og dermed er foretaget en serotypning af isolatet med påvisning af serotyperne Typhimurium, Derby eller Infantis, medføre en kategorisering af besætningen som positiv. Alle øvrige serotyper anses ikke at have den store betydning ved handel med grise, og de medfører derfor, at besætningen kategoriseres som positiv-lav-handelsrisiko. Kategorisering En sobesætning, der ved en bakteriologisk undersøgelse har fået påvist Typhimurium, Derby eller Infantis katagoriseres som positiv. Hvis en tilhørende slagtesvinebesætning i løbet af vurderingsperioden har været i niveau 2 eller 3 kategoriseres sobesætningen ligeledes som positiv. Alle andre kategoriseres som positiv-lav-handelsrisiko.

47 Sobesætningerne vurderes også ud fra den serologiske status af en eventuel tilhørende slagtesvinebesætning. Dette sker ud fra den betragtning, at hvis der er salmonella-reaktioner i slagtesvinene, så er det alt overvejende sandsynligt, at årsagen er at finde i sobesætningen. Af sobesætninger, er der 77 % (opgjort juni 2008), der kan kategoriseres som følge af kortlægning eller serologiske prøver. Det betyder, at der er 23 % af sobesætningerne, der ikke kan kategoriseres. De er ikke blevet kortlagt og de har ikke tilhørende slagtesvinebesætning, der deltager i den serologiske overvågning. Når besætningerne ikke er blevet mødt med krav om kortlægning, kan det konkluderes, at disse besætninger aldrig har givet anledning til problemer hos aftagerne. Disse besætninger vil derfor sandsynligvis ikke give anledning til problemer hos en anden aftager, hvis sobesætningen har været aktiv over en årrække. Tabel 4. Kategorisering af sobesætninger på baggrund af serologiske og/eller mikrobiologiske fund. Tilhørende slagtesvinebesætning deltager i serologisk overvågning Ja Tilhørende slagtesvinebesætning har været i niveau 2 eller 3 i perioden fra 1. januar 2004 og frem Ja Mikrobiologiske fund i sobesætningen Påvist Typhimurium, Derby eller Infantis Status Positiv Ja Ja Nej Positiv Ja Ja Fund af andre serotyper end Typhimurium, Derby eller Infantis Positiv-lav handelsrisiko Ja Nej Påvist Typhimurium, Derby eller Infantis Positiv Ja Nej Nej Negativ Ja Nej Fund af andre serotyper end Typhimurium, Derby eller Infantis Positiv-lav handelsrisiko Nej - Nej - Påvist Typhimurium, Derby eller Infantis Fund af andre serotyper end Typhimurium, Derby eller Infantis Positiv Positiv-lav handelsrisiko Nej - Nej Negativ

48 Fritestning Positive besætninger forbliver positive, indtil besætningsejeren selv søger om at få en fritestning godkendt. Fritestning kan enten foregå ved hjælp af kødsaftprøver, rutinemæssige blodprøver, hvis besætningen er en avlsog opformeringsbesætning, eller ved udtagelse af stibundsprøver. Tabel 5 viser fritestningskriterierne. Tabel 5. Fritestning af positive so-besætninger En tilhørende slagtesvinebesætning, der indgår i kødsaftovervågningen, har ikke haft positive kødsaftprøver sidste to år Ja Ja Ja Nej Antal kødsaftprøver i de seneste to år Krav om kortlægning (20 stibundsprøver undersøgt poolet til fem pools) >20 negative kødsaftprøver fordelt Nej på mindst 18 måneder negative kødsaftprøver Ja, 1 prøverunde negativ for Typhimurium, Derby og Infantis <10 negative kødsaftprøver 3 prøverunder med en måneds mellemrum, alle negative for Typhimurium, Derby og Infantis - 3 prøverunder med en måneds mellemrum, alle negative for Typhimurium, Derby og Infantis Hvis en af de fire mulige kombinationer i tabel 5 er opfyldt, kan besætningen ændre kategori til negativ. Hvis sobesætningen er en del af en avlsog opformeringsbesætning, kan de månedlige blodprøver, der udtages af 10 polte i alderen 6-9 måneder også indgå i fritestningen, se tabel 6. Tabel 6. Fritestning af positive avlsog opformeringsbesætninger En tilhørende slagtesvinebesætning deltager i kødsaftovervågninge n Resultat af kødsaftprøver Mikrobiologiske fund fra sobesætningen Resultater fra blodprøver Kun negative prøver Ingen det sidste år Sidste 100 prøver alle under Ja salmonellaværdi 10 Ingen det sidste år Sidste 100 prøver alle under Nej - salmonellaværdi 10 Hvis en af de to mulige kombinationer i tabel 6 er opfyldt, kan besætningen ændre kategori til negativ.

49 Bilag 10 Bod i avlsog opformeringsbesætninger - Avls-Info Dato: Forfatter: 24. april 2008 Afdelingschef E. Steen Petersen, Genetisk Forskning og Udvikling Overskrift: Salmonella Emner: 1. Revideret Salmonella-handlingsplan (se afsnit 7.2.3) Tekst: Til: Avls- og Opformeringsbesætninger På et møde i Samarbejdsudvalget den 23. april 2008 blev det bestemt at ændre reglerne i Salmonellahandlingsplanen. Målet med den reviderede plan er fortsat, at salmonellaniveauet generelt i avlsog opformeringsbesætningerne skal reduceres. Revideret plan 1. Handlingsplanen træder i kraft den 28. april Der indføres en bod for hvert avlsdyr solgt fra en besætning (et CHR-nummer), hvis salmonellaindekset er 10 eller derover. 3. Boden er fastsat til 10 kr. pr. salmonellaindekspoint.*) 4. Boden opkræves en gang i kvartalet og tilfalder Dansk Svineproduktion. Det centrale i den reviderede plan er, at salgsstop afløses af bod, således at salg fortsat kan finde sted. Det er Samarbejdsudvalgets vurdering, at det er en bedre metode til at nå det opstillede mål. De tidligere afsnit om tvungne handlingsplaner til bekæmpelse af salmonella i besætningen er bortfaldet. Vi er dog fortsat af den opfattelse, at det er af afgørende vigtighed, at besætningsejeren sammen med sine rådgivere sætter hurtigt og massivt ind over for et salmonellaproblem. Handlingsplaner er fortsat efter vores skøn et godt redskab. Planen revurderes efter seks måneder. Her besluttes det, hvordan planen eventuelt skal tilpasses. Her kan godt blive tale om opstramninger, hvis nærværende regler ikke har den ønskede effekt. *) EKSEMPEL: Besætningens salmonellaindeks resten af april kvartal: Den 28. april til den 17. april: Indeks 22,3; salg 145 avlsdyr: Bod: 145 stk. á 223 kr. = kr. Den 18. maj til den 13. juni: Indeks 11,5; salg 162 avlsdyr: Bod: 162 stk. á 115 kr. = kr.

50 Bilag 11 Bedre bestemmelse af dyr til særslagtning Se handlingsplanen afsnit I forbindelse med afprøvning af projektet om bedre bestemmelse af niveau 2 og 3 besætninger skal det afklares, om Fødevareafdelingen, DMA, kan stå for de manuelle justeringer af stikprøvefrekvenser. Projektet gennemføres kun for niveau 3 besætningerne. Resultaterne for denne gruppe af besætninger kan umiddelbart overføres til niveau 2 besætninger. Så snart en besætning ved den månedlige udpegning er blevet placeret i niveau 3, øger Fødevareafdelingen, DMA, stikprøvefrekvensen. Det tilstræbes, at der ved næste leverance bliver udtaget syv prøver. Fødevareafdelingen, DMA, foretager så ugentlige vurderinger af niveau 3 besætningerne. Når en besætning har et tilstrækkeligt antal negative kødsaftprøver til at sikre, at den ved næste udpegning placeres i et lavere niveau, så meddeler Fødevareafdelingen, DMA, dette til slagteriet. Slagteriet har så lov til at fritage besætningen for særslagtning. Efter et forløb på et par måneder vurderes projektet, og det besluttes, om optimeringen i kategoriseringen skal gøres permanent. For niveau 2 besætningernes vedkommende skal det afklares om en permanent ændring blot vil betyde, at der automatisk skal sikres en stikprøve på syv prøver i den følgende måned, eller om dyr fra niveau 2 besætninger med indeks over 70 skal særslagtes allerede samme måned.

51 Bilag 12 Forskningsindsats besætninger Som beskrevet i afsnit foreslår handlingsplanen, at der udarbejdes og igangsættes en række forskningsprojekter indenfor flg. områder: Netværksbaseret overvågning. Se bilag 8. AM-karakterisering af status for salmonellainfektioner i slagtesvinebesætninger og infektionsstatus i levedyrsproducerende besætninger. Udvikling af vaccine til reduktion af salmonella i leveringsklare slagtesvin. Redskaber til at opnå salmonellafri status i levedyrsproducerende besætninger samt metode til dokumentation af fri status. Krydskontamineringsindeks (diversitetsindeks) for slagtelinien. De indledende beskrivelser af formål og metode for de enkelte projekter følger her: AM-karakterisering af status for salmonellainfektioner i slagtesvinebesætninger og infektionsstatus i levedyrsproducerende besætninger Det overordnede formål med projektet er at etablere grundlaget for en fremtidig bakteriologisk baseret overvågning af udskillelsen af salmonella fra slagtesvin eller levedyr til salg. Dette vil imødekomme ønsker om en agensbaseret overvågning. - En overvågning, der mere direkte monitorerer risikoen for introduktion af smitte til slagterierne (fødevarerisikoen) eller til besætninger og derigennem en overvågning, der ikke som udgangspunkt er forsinket, som det gør sig gældende for den serologisk baserede overvågning. Der er imidlertid i dag ikke en tilstrækkelig kost-effektiv teknologi til at løfte denne opgave. Projektet skal derfor medvirke til i den kommende fem-års periode at opbygge og evaluere den nødvendige teknologi, så det ved udgangen af den kommende handlingsplansperiode vil være en reel mulighed at ændre overvågningsstrategi for 2013 og fremefter. Den nuværende serologiske udpegning af salmonellainficerede besætninger fører til håndtering af fra omkring 1 % af slagtesvinebesætningerne (Niveau 3). Salmonellabelastningen fra niveau 3 er større end i besætninger i niveau 2 og 1 generelt, men udpegning på basis af serologi har af natur mangler i forhold til beskrive den aktuelle salmonellaudskillelse og dermed den aktuelle risiko for indslæb af salmonella på slagtelinien. Tilsvarende er der ikke i dag en overvågning, der beskriver den aktuelle risiko for introduktion af salmonella til besætninger gennem indkøb af udskillende dyr. Der foreslås et projekt, hvor salmonellaudskillelsen i svinebesætninger løbende undersøges i et AM-lignende format. I stedet for at karakterisere hvert hold dyr inden det går til slagtning/sælges, som det kendes fra fjerkræ, kan undersøgelsen ske med fastlagte tidsrum i besætningen.

52 Der sammenlignes forskellige metoder: Besætningsprøver: Stibundsprøver (sokkeprøver), gylle(kanal)prøver, og microchip PCR- baseret staldsensor (nanotrace). Slagteri: Undersøgelse af fæcesprøve fra colon (evt. stripafsnøret colonsegment) Alle metoder skal være (semi)kvantitative. Metoderne sammenlignes med den løbende serologi for at se, i hvilket omfang ændringerne i serologi afspejles i graden af udskillelse. Fæcesprøven på slagteriet udgør en selvstændig monitoreringsmetode, men kan også indgå som en evaluering af de hold, der går til slagtning i projektperioden. Udvikling af vaccine eller andre biologiske virkemidler til reduktion af forekomst af salmonella i leveringsklare slagtesvin Uanset hvilke andre tiltag der gennemføres med henblik på en reduktion af forekomsten af salmonella i primærproduktionen, vil det i en rum tid fremover og formentlig altid være relevant med effektive redskaber til at minimere forekomsten af inficerede slagtesvin i besætningerne. Ændringer i driftsform, fodring og hygiejneniveau kan medvirke til en reduktion, men disse ændringer kan ikke umiddelbart appliceres i alle besætninger uden store omkostninger, og i nogle besætninger vil det ikke være tilstrækkeligt til en relevant reduktion. En effektiv, cost-effektiv vaccine vil være et fornuftigt og meget målrettet redskab og kan bruges i besætninger, der ikke på anden måde formår at få reduceret prævalensen af smittefarlige slagtesvin til et lavt niveau. Markedet for en vaccine vil ikke kun være Danmark, men formentlig hele Europa, når EU får rullet sin handlingsplan ud i løbet af de kommende år. Formål: Udvikling samt klinisk afprøvning af en salmonellavaccine eller andet biologisk virkemiddel. Her kunne f.eks. tænkes en vektorbaseret levende DIVA vaccine evt. til oral applikation. Samarbejdspartnere: Veterinærinstituttet og Fødevareinstituttet (DTU), SSI, KU og DMA/DSP Projektfaser: 1. Udvikling af prototype 2-3 år 2. Test af prototype i et eksperimentelt set-up 1 år 3. Klinisk afprøvning 2 år Projektomkostninger: 8-12 mio. kr. (finansiering fra bl.a. Innovationsloven samt formentlig også fra EU s 7. rammeprogram). Redskaber til at opnå salmonellafri status i levedyrsproducerende besætninger samt metode til dokumentation af fri status I en situation hvor alle sobesætninger, der omsætter dyr til levebrug (avlsdyr + smågrise), er klassificerede som positive eller negative, er det af afgørende betydning for svinesektoren, at

53 der kan anvises økonomisk relevante metoder til at bringe en besætning fra positiv til negativ status. Endvidere er det vigtigt at udvikle en eller flere metoder, der med god sikkerhed (høj sensitivitet/specificitet) kan dokumentere at levedyrssælgende besætninger har fri (negativ) status. Specielt hvis de tidligere har været positive. Formål: At udvikle metoder til at bringe en sobesætning fra smittefarlig til ikke smitte-farlig tilstand uden brug af totalsanering samt udvikling og validering af metoder til fritestning af sobesætninger. Samarbejdspartnere: Veterinærinstituttet og Fødevareinstituttet (DTU), KU og DSP. Projektperiode: 4-5 år. Projektomkostninger: 5-8 mio. kr. (finansiering fra bl.a. Innovationsloven samt formentlig også fra EU s 7. rammeprogram). Krydskontamineringsindeks (diversitetsindeks) for slagtelinien Resultater af en mindre undersøgelse (Bogø/Wu) tyder på, at slagtesvin bærer få dominerende E. coli kloner. Denne observation tænkes anvendt til karakterisering af slagteriers krydskontaminering. Begrænses E. coli forureningen af kroppen til dyrets egen gødning vil indekset ikke stige, mens indekset vil stige i takt med stigende krydskontaminering. Etableres der en husforurening med få dominerende E. coli typer, vil diversitetsindekset på slagtekroppen være lavt, men vil med en vis sandsynlighed bestå af værtsfremmede typer. Diversitetsindekset vil kunne bruges til at bestemme, hvor krydskontamineringsbelastningen er størst på en slagtelinie, og om der potentielt er etableret husstammer. På de fire slagterier, der deltog i DECONT gennemføres en undersøgelse af E. colidiversiteten hos det enkelte dyr i gødningen og på kroppen på forskellige procestrin. Endvidere undersøges procesudstyret i forskellige led. Prøverne undersøges kvantitativt for E. coli og 5-10 enkeltkolonier PFGE- types fra hver prøve. Projektomkostninger: kr.

54 Bilag 13 Dekontaminering Se handlingsplanens afsnit Effekt Der er foretaget en række beregninger af effekt af dekontaminering. For varmtvandsslagtning (VVS) er der målt en reduktion af E. coli på ca. 2 log. Der ses et fald i prævalensen på gange. Effekten måles på E.coli, som forekommer langt hyppigere på slagtekroppene end salmonella, og da det antages, at effekten er sammenlignelig på grund af det store slægtskab mellem de to bakterier. Der ses ingen målbare ændringer af kødkvalitetsparametre (dryptab mv.), med undtagelse af permanente misfarvninger to steder på kroppen, hhv. ved brystbenet og i lænden, hvor der er gennemskårne kødfibre. En ulempe er det store vandforbrug, og at udstyret er pladskrævende. Damp+Ultralyd - SonoSteam (Force Technologies) virker ved damp på ca. 130 C, der ledes gennem en fløjte, der genererer højfrekvent lyd (ca KHz). Apparatet er under udvikling og har i de første undersøgelser vist svingende, men senere, mere stabile resultater. Der er kun resultater fra pilot plant undersøgelse af kødprøver, udtaget direkte fra slagtegangen. Målt på aerobt kimtal har de senere undersøgelser vist en effekt på ca.1,5-3 logenheder på sværsiden og 1-1,5 på kødsiden. Jo højere effekt, des større problemer med visuelle forandringer. Princippet med metoden til dampsugning forsøges udviklet, så det kan anvendes i et udstyr, der automatisk kan dekontaminere slagtekroppe. Tidshorisonten er 1½ år, indtil en prototype er i drift. De foreløbige forsøg viser, at ved dampsugning umiddelbart inden køling kan der opnås en reduktion i antallet af gramnegative patogener (Salmonella, Yersinia, Campylobacter, E. coli) i størrelsesordenen 1-2 log-enheder (en faktor ), hvis slagtekroppe skal bibeholde fersk køds karakteristika. Mælkesyre anvendes i 1-3 % opløsning og giver en reduktion på ca. 1 log-enhed (10 fold) i kimtallet på kroppen. Anvendelsen har minimal indflydelse på lugt og udseende i de nævnte koncentrationer. Effekten afhænger af ph, temperatur i opløsning. Syrerne kan give problemer med arbejdsmiljø og korrosion af udstyr. Tabel 7 på næste side viser effekten af fire dekontamineringsmetoder på svinekød.

55 Tabel 7. Effekt af fire dekontamineringsmetoder på svinekød Varmtvandsslagtning** Damp-ultralyd*** Dampsug**** Mælkesyre 2 % 55 C i 120 sekunder* Hud E. coli : 2, 0 ± 0, 3 E. coli? E. coli? Yersinia : 0, 9 ± 0, 2 Aerobt kimtal: Aerobt kimtal 1, 9 ± Aerobt kimtal 1, 4 ± 0,2 0,2 Salmonella: 10 gange Salmonella 1, 5 ± 0, 2 fald i prævalens Kød /bughule Antal prøver Aerobt kimtal : 0, 58 ± 0, 3 Aerobt kimtal 0, 44 ± 0,2 Aerobt kimtal 0, 45 ± 0,2 Gæt : Aerobt kimtal 0, 44 ± 0, *Netten et al, 1997, 1998 ** Varmtvandsslagtning, SF rapport , 2000 (Torben Jensen, Hardy Christensen) E. coli model for Salmonella (og Yersinia) STD er taget fra Castello et al Vi har tal for hvor meget prævalensen falder afhængigt af besætningsserologiniveau. *** Damp - ultralyd, denne undersøgelse ( aerobt kimtal - std skønnet ) **** Damp - sug, denne undersøgelse ( aerobt kimtal - std skønnet ) Effekt af dekontamineringsudstyr på slagterier Som beskrevet i afsnit er det undersøgt, hvad effekten vil være af at indføre dekontamineringsudstyr på udvalgte slagterier under Danske Slagterier. Der er anvendt to forskellige modeller. Indførelse af dekontaminering på de tre slagterier, som havde den højeste forekomst, og effekten af at indføre varmtvandsslagtning (VVS) på tre slagterier med en gennemsnitlig forekomst. Der er kun indgået slagterier, der er aktive i dag (13 slagterier). Slagterierne er udvalgt på baggrund af resultaterne fra I 2005 havde de tre slagterier med den højeste forekomst henholdsvis 1,8 %, 1,8 % og 1,6 % positive kroppe. Det er herefter undersøgt, hvad det ville have betydet for forekomsten i 2006, hvis et, to eller tre af disse slagterier havde udført dekontaminering under antagelse af en effekt på 90 % reduktion af salmonella positive kroppe. Resultatet er vist i tabel 8. Tabel 8. Effekt af dekontaminering i 2006 på de slagterier, der havde den højeste forekomst i 2005, samt af dekontaminering på tre slagterier med en gennemsnitlig forekomst Antal slagterier Procent positive i 2006 på de udvalgte slagterier Placering i 2006 Effekt på landsgennemsnit ved at indføre dekontaminering på 1, 2 eller 3 slagterier med den højeste forekomst 0 1,0 % 1,0 % 1 1,2 % 4 0,88 % 0,90 % 2 0,7 % 10 0,84 % 0,83 % 3 0,9 % 8 0,77 % 0,76 % Effekt på landsgennemsnit ved at indføre dekontaminering på 1, 2 eller 3 slagterier med gns. forekomst

56 Det ses, at der ikke er en større effekt af at indføre dekontaminering på de tre slagterier med den højeste forekomst det foregående år, sammenlignet med at indføre dekontaminering på slagterier med en gennemsnitlig forekomst. Årsagen er, at de slagterier, der havde den højeste forekomst i 2005 ikke havde den højeste forekomst i De tre slagterier med den højeste forekomst i 2006 havde en lavere forekomst end den gennemsnitlige forekomst i Omkostninger ved dekontaminering af svinekød Fødevareøkonomisk Institut har foretaget beregninger af omkostningerne ved dekontaminering. Beregningerne tager udgangspunkt i dekontaminering ved varmtvandsslagtning, som er den teknologi, der er bedst belyst datamæssigt. Teknologien til varmtvandsslagtning er kendetegnet ved at forudsætte betydelige investeringer og dermed forholdsvis høje faste omkostninger, som kun i begrænset omfang afhænger af antallet af svin, der behandles i anlæggene. Beregningsforudsætninger På baggrund af oplysninger fra Slagteriernes Forskningsinstitut er der opstillet et sæt beregningsforudsætninger for dekontaminering ved varmtvandsslagtning. En række generelle beregningsforudsætninger (bl.a. priser, ressource- og arbejdsforbrug samt investeringsomfang) fremgår af tabel 9. Det forudsættes således, at investeringsudgifterne ved etablering af et varmtvandsslagtningsanlæg er i størrelsesordenen 2,5 mio. kr., som skal forrentes med 5 pct. og afskrives over 7 år. Tabel 9. Anvendte beregningsforudsætninger vedr. varmtvandsslagtning Prisforudsætninger Vand 23 kr/m3 Damp 0,07 kr/kg damp El 0,45 kr/kwh Bemanding 250 kr/time Rente 5 pct. Ressourceforbrug Vand 18 l/slagtedyr Damp 750 kg/time El 25 kw Rengøringsartikler 500 kr/dag Arbejdsindsats Opstart/overvågning 3 timer/dag Rengøring 1 time/dag Investering Udstyr og installation kr Dampgeneratorer 2 stk á kr Investeringshorisont 7 år

57 Som det fremgår, forudsættes en del af de variable omkostninger (vandforbruget) at være relateret til antallet af slagtedyr, mens andre variable omkostninger antages at være relateret til antallet af driftstimer (damp, el) og driftsdage (rengøring og opstart/overvågning). Resultater På baggrund af beregningsforudsætningerne i tabel 9 er der i tabel 10 vist omkostningsberegninger for forskellige størrelser slagteanlæg. Resultaterne i første kolonne ( slagtedyr pr. år) svarer direkte til forudsætningerne i tabel 3, idet der regnes med 250 slagtedage pr. år á 7,4 timer og en slagtehastighed på 400 svin pr. time, dvs svin pr. år. De årlige kapitalomkostninger (renter og afskrivninger) er beregnet, så de svarer til ydelsen på et annuitetslån med en årlig rente på 5 pct. og en løbetid på 7 år. Med disse forudsætninger kan de gennemsnitlige ekstraomkostninger til dekontaminering opgøres til 1,69 kr. pr. slagtekrop, hvoraf godt en tredjedel udgøres af kapitalomkostninger (faste omkostninger), mens knap to tredjedele udgøres af variable omkostninger, hvor vand/damp og arbejdsløn er de væsentligste poster. Tabel 10. Beregnede ekstra omkostninger ved varmtvandsslagtning for forskellige størrelser slagterianlæg Slagtedyr pr. år Slagtedage pr. år Slagtetimer pr. år Investering, k.r Årlige omkostninger kr. Kapitalomkostninger (annuitet) Variable omkostninger: - Vand+damp El Betjening/overvågning Rengøring Variable omkostninger i alt Årlige omkostninger i alt Kr. i alt pr. slagtekrop 1,69 4,00 2,82 16,59 10,68 42,93 - heraf kapitalomkostninger 0,59 1,58 1,58 6,16 6,16 21,99 - heraf variable omkostninger 1,09 2,42 1,24 10,43 4,52 20,94 I de øvrige kolonner i tabel 10 er der foretaget tilsvarende beregninger for slagterianlæg med mindre produktionsomfang. Der er en klar tendens til, at jo mindre slagteanlæggene er, jo højere bliver såvel kapital- som variable omkostninger til dekontaminering pr. slagtekrop. Det er vurderingen fra Slagteriernes Forskningsinstitut, at den samlede investeringsudgift til etablering af varmtvandsslagtningsanlæg på mindre slagterier næppe vil kunne gøres væsentligt lavere end i eksemplet i første resultatkolonne. I tabel 10 er det dog antaget, at investeringsudgifterne til varmtvandsanlæg ved en slagtelinie med svin årligt vil kunne nedbringes med 10 pct. i forhold til en slagtelinie med svin, at en slagtelinie med svin årligt vil kunne gennemføre en sådan investering til 30 pct. lavere udgifter,

58 samt at en slagtelinie med svin vil kunne nøjes med den halve investeringsudgift til dekontamineringsanlæg. Såfremt det ikke er muligt at gennemføre investeringerne til dekontamineringsanlæg på mindre slagterier til lavere samlede udgifter end på større slagterier, vil de gennemsnitlige dekontamineringsomkostninger pr. slagtesvin på de mindre slagterier blive endnu højere end vist i tabel 10. Som det fremgår, er det ikke kun kapitalomkostningerne, som bliver væsentligt højere pr. slagtekrop på de mindre slagterier. Også de variable omkostninger og navnlig betjening og rengøring bliver større. Disse omkostninger hænger tæt sammen med antallet af slagtedage. For at belyse betydningen heraf, er der gennemført beregninger, hvor antallet af dekontamineringsdage forudsættes at være lavere end 250. Som det fremgår, er der stadig betydeligt højere omkostninger pr. slagtekrop for mindre slagterier end for de større. Følsomhedsberegninger viser, at beregningsresultaterne er forholdsvis robuste overfor renteforudsætningen og forholdsvis upåvirket af forudsætningen om tidshorisont for investeringen. Diskussion Ovenstående beregning tager udgangspunkt i varmtvandsslagtning, som er den fremherskende dekontamineringsmetode for svinekød i dag. Andre dekontamineringsmetoder vil formentlig kunne indebære andre omkostningsniveauer og sammensætninger. Amerikanske studier tyder dog på, at varmtvandsslagtning samlet set er en forholdsvis konkurrencedygtig dekontamineringsmetode, sammenlignet med metoder som dampsugning og syrebehandlinger. Det bør bemærkes, at tidshorisonten for indførelsen af en ny teknologi som varmtvandsslagtning har betydning for omkostningerne. Jo længere frist, jo billigere vil det alt andet lige blive, fordi en længere frist giver slagterierne mulighed for i højere grad at afskrive eksisterende anlæg, indpasse etablering af dekontamineringsanlæg i forhold til evt. andre tilpasninger af slagterianlæggene osv. Som det fremgår er omkostningerne til dekontaminering pr. slagtedyr væsentligt lavere på store slagtelinier end på små, også selv om der tages højde for evt. lavere investeringsudgifter på mindre slagteanlæg. Der er tale om væsentlige meromkostninger for de mindre slagterier, mens meromkostningerne til dekontaminering for større slagterier må vurderes at være mere overskuelige. Såfremt dekontaminering skal være et økonomisk relevant tiltag på de mindre slagterier, vil der være behov for udvikling af metoder, hvor såvel investeringsudgifter som kapacitetsrelaterede variable omkostninger er væsentligt mindre end tilfældet er for varmtvandsslagtning eller de øvrige aktuelle dekontamineringsmetoder.

59 Omfanget af dekontaminering af svinekød er endnu forholdsvis begrænset. Såfremt en større del af dansk svineproduktion skal dekontamineres, må der forventes at blive et større marked for teknologier til dekontaminering, hvilket vil kunne betyde øget teknologisk udvikling, øget udnyttelse af størrelsesøkonomiske fordele i produktionen af disse teknologier og evt. også flere udbydere med øget konkurrence til følge. Sådanne forhold vil kunne bidrage til at nedbringe omkostningerne dog næppe i et omfang som gør dekontaminering rentabel for de mindre slagterier. Omkostninger ved dekontaminering kan deles i en investering til etablering af et anlæg og i variable omkostninger til drift. Det skønnes, at investeringen vil være af størrelsesordenen 2-4 mio. kr. for et anlæg, der kan dekontaminere slagtekroppe på én slagtelinie. Det vurderes, at omkostningen kun i begrænset omfang vil afhænge af anlæggets kapacitet. De variable omkostninger til drift skønnes at være mellem 2 og 10 kr./slagtekrop afhængigt af den anvendte teknologi, antal behandlede kroppe pr. dag mv.

60 Bilag 14 Logistisk slagtning Som beskrevet i planen afsnit har DMA belyst effekten af logistisk slagtning ud fra forskellige metoder og data: 1. Simuleringsmodel for salmonella fra jord til bord. 2. Demoprojekt på Steff Houlberg slagteri i Ringsted. 3. Data indsamlet i den nationale overvågning for salmonella i svin og svinekød. 4. Data fra niveau undersøgelsen. Ad 1. De anvendte data viser bl.a., at effekten af separat indtransport og opstaldning af niveau 1 besætninger fra niveau 2 besætninger er lille. Ad 2. Demoprojektet viste, at der var stort set samme forekomst af salmonella i rene niveau 0 besætninger som i niveau 0 besætninger, der var udsat for gødning fra niveau 2 besætninger. Krydskontamination fra niveau 2 besætninger førte ikke til en signifikant øget forekomst af salmonella på slagtekroppene. Ad 3. Data fra den nationale overvågning viser, at der generelt er et lavt niveau af krydskontamination under opstaldning og slagtning, men hvis belastningen er høj en dag, kan der være mere krydskontamination. Ad 4. Niveau undersøgelsen viste, at der er forskel på slagteriernes evne til at håndtere salmonella og undgå krydskontamination. Alt i alt tyder det på, at effekten af logistisk slagtning på de store slagterier er begrænset. På mindre slagterier kan logistisk slagtning muligvis have en større effekt, men det kræver, at slagterierne kender besætningernes status ved levering.

Vis mere

Salmonellahandlingsplan - svin. August 2009

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011

Rapport om kontrol i 2015 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden

Dansk særstatus og nye initiativer for Salmonella og Campylobacter i dansk og importeret kød og æg

SUNDE GRISE Poul Bækbo, Chefkonsulent, dyrlæge

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER

Bekendtgørelse om salmonella hos svin

Indledning Målet med denne aktivitet er at: Afdække løsningsrummet for risikobaseret rengøring i kødindustrien

Fødevarestyrelsen 3. juli 2013 J.nr Vejledning om fødevarekædeoplysninger

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1

Danmarks arbejde med dyrevelfærd og syn på fremtidens udfordringer. Per Henriksen Veterinærdirektør Danmark

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

Slutrapport for kampagnen Flokbehandling af svin

Campylobacter hvor står vi?

Bekendtgørelse om smittebeskyttelse i besætninger med kvæg og svin

V e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden

Fødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM

Bekendtgørelse om salmonella hos svin

ERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Fremtidens fødevaresikkerhed

Vejledning til bekendtgørelse om salmonella hos svin

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA

Ansøgning om tilskud i 2012

statens bekæmpelse af Salmonella

Vejledning til bekendtgørelse nr. 886 af 2. juli 2014 om salmonella hos kvæg m.m.

Fødevarekontrollen hvem er vi? Samarbejde og hvad bringer fremtiden? Fødevarestyrelsen

ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA

Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold har ved medicinkontrol i 51 svinebesætninger konstateret følgende:

Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Producent-info 9-2014 [26.09.14]

DM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Kongres for svineproducenter 2015

Fælles fundament. Den nordiske arbejdsmiljølovgivning

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg