Ansøger Tønder Kommune, Miljø og Natur, Miljømedarbejder Simon B. Petersen, Team Natur og Vandløb

Transkript

1 1 Miljø og Natur Direkte tlf.: Mail: Sags id.: P Ansøgning om vandløbsrestaurering i Bolbro Bæk Vandløb: Bolbro bæk Vandløbssystem: Arnå Vandløbs nr: Ansøger Tønder Kommune, Miljø og Natur, Miljømedarbejder Simon B. Petersen, Team Natur og Vandløb Projektet drejer sig om Restaurering af vandløb, heriblandt etablering af strømkoncentratorer, udlægning af gydegrus og opgravning af vandløbsbund. Baggrund for projektet. Tønder Kommune har på baggrund af henvendelser fra sportsfiskerforeningen Vidå s vandplejeudvalg taget initiativ til at vurdere mulighederne for at skabe et bedre vandløbsmiljø i Bolbro Bæk. Bolbrobæk er et fint mindre vandløb, men lever ikke op til dets potentiale som gydevand for ørred. Denne vurdering støttes i Statens vandområdeplan for , hvor tilstandsvurderingen af fiskebestanden er årsagen til, at Bolbro Bæk i basisanalysen samlet er vurderet at være risiko for ikke at opnå vandområdeplanens miljømål, der er dog ikke fastsat indsats i planperioden. I forhold til afvanding, har der været tilbagevendende problemer med grødepropper og deraf resulterende ringe afstrømning i vandløbet. Formål med projektet En fysisk restaurering af Bolbro Bæk vil kunne øge gyde- og opvækstarealet for laksefisk og samtidig forberede vilkårene for vandløbsvedligeholdelsen og afstrømningen. Derfor har Tønder Kommune og rådgivningsfirmaet Bangsgaard og Paludan i samarbejde med berørte lodsejere og Sportsfiskerforeningen Vidå foretaget forundersøgelse og udarbejdet detailprojekt. Datagrundlag Alle kote angivelser i forbindelse med projektet er i DVR90, med mindre der er angivet andet. Vandløbet har været opmålt af en landinspektør (Landsyd) i 2012, ved denne opmåling blev vandløbet målt til at være længere end fastskrevet i regulativet. Dette projekt tager udgangspunkt i regulativets st Dette punkt er i opmålingen benævnt st Vandløbet er ikke stationeret i regulativet fra st. 3422, der er dog angivet ca. placeringer af enkelte bygværker. Derfor behandles opmålingen som en ny stationering af vandløbet. De stationer, der angives i forbindelse med dette projekt, kan regnes tilbage til regulativ stationerne ved at trække ca. 146 fra den opmålte station. TØNDER KOMMUNE Kongevej Tønder Tlf Mail: toender@toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag kl Torsdag kl Fredag kl Onsdag LUKKET, dog åbent i Jobcenter Tønder kl Telefontider: Mandag-onsdag kl Torsdag kl Fredag kl. 9-13

2 Vandløbsdimensioner De fremtidige dimensioner for projektstrækningen fra st m til st m ved en realisering af restaureringsprojektet, er afstedkommet ved en analyse af faktiske forhold og hensyntagen til det meget sparsomme regulativ. I regulativet er det oplyst, at dybden skal svare til de faste punkter i vandløbet, altså bund af rør i overkørsler. I regulativet er der ikke angivet bundkoter til bund af rør i overkørsler nedstrøms for Visbjergvej, dette vanskeliggør fastsættelsen af den regulativmæssige bundkote på strækningen. Generelt er rørene på strækningen overdimensioneret, og det antages, at de er projekteret således, at vandløbsbunden er ført igennem rørene, således at vandsluget er reduceret med en 1/3. Endvidere er det i regulativet oplyst, at bundbredden skal være mindst 1,0 m, og skråningsanlægget skal være så stort, at siderne kan holde, hvilket igen gør det vanskeligt at fastslå de regulativmæssige dimensioner. Tabel 1 oversigt over bygværker på strækningen Bundkote Station (m) Dimension Ø (m) Ind: 22,57, ud: ,25 22,55 Ind: 22,35, ud: ,25 22,33 Ind: 21,94, ud: 22,27 Bundkote efter projekt Bemærkning Ind: 22,57, ud: 22,55 Visbjergvej Ind: 22,35, ud: 22,33 Fjernes Ikke nævnt i regulativ Fjernes som del af projektet Ind: 21,97, ud: Ind: 21,97, ud: ,98 21,98 Ind 21,12, ud: Ind: 21,42, ud: ,22 21,42 Omlægges Ind: 19,89, ud: Ind: 19,89, ud: ,91 19,91 Hellevadvej ,25 Ud: 20,34 Ud: 20,34 Stenkiste, Vandslug 1,30*1 m Nuværende forhold Projektstrækningen fremgår af kortet nedenfor, den går fra st m og har altså en samlet længde på 2323 m. Det er vurderet at opstrøms st. 3577, er faldforholdene så dårlige at en restaurering ikke giver mening. Nedstrøms st. 5890, er forholdene i vandløbet så gode, at der ikke er behov for restaurering. Generelt er vandløbet væsentlig bredere (1,5-3,4 m) end det i regulativet fastskrevne minimumskrav på 1m. Projektstrækningen er opdelt i tre dele, med forskellig karakter, og deraf resulterende forskellige restaureringstiltag. St m (længde: 935 m) Delstrækningen forløber helt lysåbent og er ligeledes reguleret og udrettet. Bunden er fast og præget af sand og pletvise områder med små knolde af al (udfældningslag med indhold af bl.a. jordpartikler, jern og humus), men der blev ikke observeret forekomst af gydegrus. Planten Sideskærm (Berula erecta) dominerer helt langs begge bredder og et stykke ud i vandløbet såvel over som under vandoverfladen og er vedligeholdt således, at der er dannet en ca. 1 m bred svagt slynget strømrende. Strømhastigheden er jævn (enkelte steder god), og såvel Sideskærm som de få andre arter af vandløbsplanter under vandoverfladen er ikke eller kun i ringe grad dækket af okker/slam. 2

3 Bundbredden er med begrænset variation. Det samme gælder vanddybden, der i snit var ca cm. De observerede fysiske forhold bekræftes af de målte vandspejls- og bundkoter i Således varierede vandspejlsfaldet mellem ca. 1,1-1,4, mens bundlinjefaldet lå på 1,1 1,3, dvs. moderate faldforhold, der muligvis kan sikre en eventuel bund af gydegrus mod tilsanding, jf.. St m (længde: 439 m) Delstrækningen forløber næsten helt beskygget af træer langs én side. Strækningen er som de øvrige besigtigede strækninger reguleret og udrettet. Bunden er fast og kun moderat præget af sand og består i højere grad af områder med små knolde af al og en beskeden forekomst af gydegrus. Sideskærm har en meget begrænset forekomst, og der er følgeligt ingen smal strømrende. Strømhastigheden er jævn/god, og der er ikke observeret forekomst af okker/slam. Bundbredden er med ringe variation. Det samme gælder vanddybden, der i snit var ca cm. De observerede fysiske forhold bekræftes kun delvist af de målte vandspejls- og bundkoter i Således varierede vandspejlsfaldet mellem ca. 0,8-1,3 og bundlinjefaldet lå på 0,8 1,9, dvs. moderate faldforhold, der dog overvejende er i stand til at sikre bunden af al og gydegrus mod tilsanding. Årsagen hertil kan være, at delstrækningen, modsat de opstrøms liggende strækninger, har et ret ensartet bundlinjefald stort set uden stuvende bundtærskler. St m (længde: 898 m) Delstrækningen minder meget om den tidligere beskrevne delstrækning st m. Også denne forløber helt lysåbent med fast bund præget af sand og pletvise områder med små knolde af al), men uden observeret forekomst af gydegrus. Sideskærm dominerer helt langs begge bredder og et stykke ud i vandløbet såvel over som under vandoverfladen og er vedligeholdt således, at der er dannet en ca. 1 m bred svagt slynget strømrende. Strømhastigheden er jævn og såvel Sideskærm som de få andre arter af vandløbsplanter under vandoverfladen er ikke dækket af okker/slam. Bundbredden er med nogen variation. Det samme gælder vanddybden, der i snit var ca cm. De observerede fysiske forhold bekræftes af de målte vandspejls- og bundkoter i Således varierede vandspejlsfaldet mellem ca. 0,4-2,1 og bundlinjefaldet lå på 1,1 1,3, dvs. moderate faldforhold, der muligvis kan sikre en eventuel bund af gydegrus mod tilsanding, jf. St m (længde: 51 m) Denne korte delstrækning lige nedstrøms for Hellevadsvej minder noget om den tidligere beskrevne delstrækning st m. Delstrækningen er helt beskygget af træer langs begge sider. Bunden er fast og moderat præget af sand med begrænset indslag af områder med små knolde af al og lidt gydegrus. Sideskærm og andre vandløbsplanter har stort set ingen forekomst og der er følgeligt ingen smal strømrende. Strømhastigheden er jævn og der er ingen observeret forekomst af okker/slam. Bundbredden er med ringe variation. Det samme gælder vanddybden, der i snit var ca cm. De observerede fysiske forhold bekræftes af de målte vandspejlskoter, hvor vandspejlsfaldet var ca. 0,5., dvs. beskedne faldforhold, der under de nuværende forhold næppe er i stand til at sikre en bund med al og gydegrus mod tilsanding. Beskrivelse af projektet I det følgende er de konkrete restaureringstiltag beskrevet for de enkelte delstrækninger mellem st m. Kort 1 viser projektstrækningen. De primære restaureringstiltag er udlægning af gydegrus og etablering af strømkoncentratorer. 3

4 Kort 1: Viser Restaureringstype 1 (rene stenkoncentratorer) med grøn og restaureringstype 2 (koncentratorer af både sten og jord) med gult. Overordnet forslås der to restaureringstiltag - Udlægning af strømkoncentratorer skiftevis i hver side. - Udlægning af gydegrus mellem etablerede sving og delvis i sving. Det væsentligste restaureringstiltag er etablering af strømkoncentratorer. Disse vil skabe et mere varieret forløb, og medføre mere varierende strømforhold, det er en forudsætning for at kunne udlægge gydegrus. Der etableres strømkoncentratorer skiftevis i hver side af det nuværende vandløbsprofil i en indbyrdes afstand på ca. 7 gange bundbredden (dvs. en indbyrdes afstand på ca. 10 m). Det skaber mere variation i vandløbet, reducerer bundbredden punktvist og øger den rumlige variation af såvel bundbredde som strømhastighed indenfor det nuværende vandløbsprofil. I projektet anvendes der to typer strømkoncentratorer, koncentratorer kun af sten, og dem der består af en blanding af sten og jord. Koncentratorerne af sten anvendes på de dele af strækningen, der er fuldstændig eller delvis beskygget. På de lysåbne delstrækninger anvendes koncentratorer af sten og jord, disse vil hurtig blive dækket af vegetation, og dermed være fikseret. På delstrækning fra st anvendes koncentratorer af sten. Etableringen sker således: Hver strømkoncentrator etableres som en stengruppe, bestående af sten i størrelsesordenen mm, der fra den ene side peger vinkelret/skråt nedstrøms ud i eksisterende vandløbsprofil. Den forholdsvis store stenstørrelse vil medføre at vandløbet er rimelig fikseret i forløbet og dermed ikke begynder at mæandrere ukontrolleret. Strømkoncentratorerne udlægges, så de er formgivende for vandets strømning. Derfor udlægges første strømkoncentrator i den ene side i opstrøms ende af delstrækningen, hvorefter næste nedstrøms liggende strømkoncentrator placeres i modsatte side af vandløbsprofilet, hvor vandstrømmen rammer. Strømkoncentratorerne skal udlægges med lidt forskellig indbyrdes afstand i vandløbsprofilet, så de kan indgå så naturligt som muligt i vandløbet. Et strømforløb som en symmetrisk sinuskurve skal altså undgås. 4

5 På størstedelen af projektstrækningen (1833 m) anvendes koncentratorer bestående af en blanding af jord og sten. Etableringen foregår på samme måde som for de rene stenkoncentratorer : Hver strømkoncentrator etableres af sammenpresset jord og sten. Jorden er forinden afgravet fra skråningsanlægget på samme side, hvorfra strømkoncentratoren skal udgå. Eller der anvendes afdrænet bundsediment fra den forneden nævnte afgravning af vandløbsbunden. Strømkoncentratoren etableres, så den udgår fra siden af vandløbsprofilet som en halvmåneformet struktur, hvor den buede side vender ud mod midten af vandløbsprofilet. Strømkoncentratoren skal maksimalt nå ca. 1 m ud i det eksisterende vandløbsprofil således, at der opretholdes en bundbredde udfor strømkoncentratoren på mindst 1,5 m. Hver strømkoncentrator skal have en totallængde på 3-4 m og en relativ vandret overflade, mens den maksimale højde skal være 40 cm i forhold til bunden i vandløbsprofilet. Figur 1 viser, hvordan en udlagt strømkoncentrator i princippet vil se ud i tværprofilet for Bolbro Bæk ved st m. Figur 1 viser Principskitse af strømkoncentrator af sten og jord i tværprofil i Bolbro Bæk, st m. viser strømkoncentratoren. viser det afgravede område af skråningsanlægget, der leverer jord til strømkoncentratoren. Figur 2 viser, hvordan de udlagte strømkoncentratorer kan fordeles ved st i Bolbro bæk. 5

6 Figur 2 Principskitse af fordeling af strømkoncentratorer ( ) af jord i Bolbro Bæk ved st m. Grusudlægning I projektet udlægges gydegrus på to forskellige måder. Der er valgt ikke at anlægge gydegrus som en klassisk banke i vandløbets fulde bredde, da det forholdsvis lave fald i vandløbet ville medføre for store stuvningszoner. Derfor sker udlægningen enten ved udskiftning af bunden i en lagtykkelse på op til ca. 15 cm, og primært mellem svingende, der efter etablering af strømkoncentratorer vil fungere som små stryg partier. Alternativt placeres grus kun i den ene side af vandløbets tværsnit, og thalwegen (dybrenden) opretholdes i modsat side. Det kan dog være svær at styre i forhold til erosion, da vandet typisk vil løbe der, hvor modstanden fra bund og sider er mindst. Over tid kan det betyde, at vandløbet flytter sig væk fra den ensidige gydebanke og tørlægger den. Skulle dette være tilfældet på større dele strækningen, kan det være nødvendig at følge projektet op med en supplerende indsats om nogle år. Der skal fortages en udgravning af vandløbsbunden. Dette gøres dels for at modvirke vandstandsstigningen forårsaget af indsnævringen ved etablering af strømkoncentratorer og dels for at give plads til udlægning af gydegrus. Den regulativmæssige bund sænkes med op til ca. 40 cm, yderligere detaljer fremgår forslag til nyt regulativ og grafen der viser den nye projektbund kontra eksisterende bund (figur 4). Der er få korte dele af projektstrækningen, hvor vandløbet ikke er over-udbreddet, her er det ikke nødvendigt at etablere strømkoncentratorer for at øge strømhastigheden. Det er dog stadig nødvendig, at udgrave bundmaterialet med efterfølgende udskiftning. Dette gøres for at undgå spring i vandløbsbunden, der kan medføre stuvningszoner. Andre Anlægsarbejder Fjernelse af gammelt stemmeværk ved St Lige nedstrøms udløbet af røret under Visbjergvej, ses resterne af et gammelt bygværk, formegentlig et stemmeværk. Bunden er ført igennem det gamle bygværk ligger ca. 10 cm højere som i røret under vejen, samtidig er vandbredden indsnævret igennem bygværket. Dette skaber en tydelig stuvning af vandet opstrøms vejen. Det gamle bygværk fjernes i dette projekt og vandløbsbunden tilpasses, som vist i forslag til nyt regulativ. 6

7 Figur 3 Bygværk lige nedstrøms Visbjergvej Fjernelse af overkørsel ved st (overkørslen fremgår ikke af regulativet). Overkørslen er i dårlig stand, den bliver ikke anvendt længere og det er derfor aftalt med lodsejer Ole Nyvang Kristensen at den fjernes (se evt. lodsejer erklæring). Når overkørslen er fjernet, uddybes vandløbsbunden til niveau med den øvrige strækning. Bygværket ejes af lodsejer, men da en fjernelse af bygværket er i overensstemmelse med projektformålet, betaler projektet for fjernelsen. Fjernelse af sandaflejringer mellem Hellevadvej og gammel stenbro (St ) Der er ingen fald på strækningen mellem de to bygværker. Det har medført ret store sandaflejringer (25-30 cm), som fjernes i forbindelse med projektet eller evt. tidligere i forbindelse med alm vedligehold. Det skal forventes at det skal gentages med jævne mellemrum (se også under sandfang). Omlægning af Overkørsel st m I forbindelse med hævning af vandløbsbunden på den korte del af strækningen (se også tabel 2), er det nødvendigt at omlægge overkørslen. Overkørslen hæves til niveau med den omkringliggende vandløbsbund. Overkørslen omlægges fra kote 21,12 i st og kote 21,22 i st til kote 21,42 i begge stationer (se evt. også forslag til nyt regulativ i tabel 4.). Sandfang Der kan opstå midlertidige problemer med sandvandring i forbindelse med projektet. Sker det, påtænkes det, at etablere et midlertidigt sandfang umiddelbart nedstrøms for Hellevadvej. Her er der ingen fald på strækningen og der er i dag aflejret større mængder sand, efter bortgravning af dette sand, vil strækningen igen naturligt aflejre sand på strækningen. Det er ikke nødvendigt at ændre på vandløbets dimensioner her, om en egentlig sandfangsdrift er nødvendig, skal vurderes efter projektets afslutning. Detailbeskrivelse Projektet indbefatter, at vandløbets dimensioner placeres imellem de regulativmæssige dimensioner (som dog er noget usikre),og de faktiske dimensioner. Vandløbet indsnævres til en fremtidig bundbredde på 1,5 m ved etablering af strømkoncentratorer. Der afgraves til 7

8 bundkoter der ligger op til ca. 40 cm under eksisterende bund. Den eksisterende sandbund erstattes af grus og sten. Fastsættelse af den fremtidige kote omkring Hellevadvej har vist sig vanskelig. Røret ligger i kote 19,89. Ved en supplerende opmåling er der vist, at vandløbsbunden (sand) ligger i kote 20,29 igennem røret. Fire meter opstrøms røret ligger vandløbsbunden i kote 20,34. Det næste bygværk på strækningen er en gammel stenbro der har udløb i ca. st altså 50 m nedstrøms Hellevadvej, udløbet ligger i kote 20,34! Denne kote udgør en fast tærskel, der ikke kan fjernes. Der kan altså ikke ved gravearbejde skabes fald mellem de to bygværker. Mellem bygværkerne er der aflejret ca. 25 cm sand, denne kan fjernes. Det giver ikke mening at lade projektstrækningen slutte ved bunden af røret i Hellevadvej, da den fremtidige vandløbsbund så, ville ligge 45 cm dybere end 50 m opstrøms! Derfor er der i projektet valgt, at lade den nye vandløbsbund i st i Kote 20,56 falde med et jævnt fald på 0,8 promille frem til st i kote 20,29, som er indløb ved Hellevadvej. Mellem Indløb Hellevadvej i Kote 20,29 og udløb af den gamle stenbro i kote 20,34, bevares eksisterende faldforhold. Vandløbsbunden nedstrøms den gamle stenbro er i starten præget af sten og grus, senere af et meget fast al lag. Der er altså ingen sandaflejringer nedstrøms, der forringer afvandingen. De 25 cm mægtige aflejringer mellem Hellevadvej og den gamle stenbro fjernes i forbindelse med projektet, eller evt. før ved kommunens almindelige drift. Konsekvensvurdering Biologi Gydegrus udlagt på projektstrækningen vil øge den fysiske variation af vandløbsbunden, fordi der så er tilført grovkornet substrat til en bund, der aktuelt er domineret af sand. Udlagte strømkoncentratorer vil punktvis øge strømhastigheden og på sigt give vandløbet større mulighed for at erodere og aflejre bundsediment. Dette vil øge variationen i vanddybde og sedimenttyper. Disse effekter af restaureringstiltagene vil umiddelbart komme smådyrsfaunaen til gavn, idet mange af de påvirkningsfølsomme arter, der i forvejen findes i vandløbet, især er knyttet til faste grove substrater og høj strømhastighed. Ligeledes vil opvækstforholdene for ørredbestanden blive forbedret af den øgede fysiske variation, især fordi den vil dele vandløbet op i langt flere visuelt adskilte dele, hvilket har betydning for, hvor mange af de territoriehævende ørreder, der kan være på en vandløbsstrækning. Selve gennemførelsen af restaureringstiltagene vil udgøre en fysisk forstyrrelse af Bolbro Bæk og den vil formentligt have midlertidige negative konsekvenser for de nuværende biologiske forhold. For at minimere de negative konsekvenser for fiskebestanden, gennemføres store del af projektet over en kort periode i foråret. Okker Den nedre del af projektstrækningen er okkerpotentiel. På den nedre del uddybes vandløbet i gennemsnit ca. 20 cm, som medfører en mindre vandstandssænkning. På den anden side indsnævres vandløbet til 1,5m som vil medføre en hæving af vandspejlet. Overordnet set vil der være tale om en mindre sænkning af vandspejlet i forhold til nuværende forhold. Men der vil ikke være tale om en vandspejlssænkning i forhold til regulativmæssige dimensioner der er givet ved bund af rørene, således ligger bunden af røret ved Hellevadvej i kote 19,91, men den fremtidige vandløbsbund føres igennem røret i kote 20,34. Der forventes derfor ikke en øget okkerudvaskning i forbindelse med projektet. Forslag til nyt regulativ Forslag til nyt regulativ er vedhæftet denne projektbeskrivelse. Grafen nedenfor viser de nye regulativmæssige bundkoter op imod opmålingen fra Projektet slutter i et fast punkt, nemlig ved udløbet af den gamle stenbro i ca. st

9 L Bolbrobæk Projektforslag Bolbrobæk Kote i m DVR90 1:100 Projektforslag Opmålt bund Station i m 1:7000 VASP / SBP1 ProjektID : Figur 4 Udgifter til budget Anlægsarbejdet udbydes i henhold til gældende regler. Da projektet endnu ikke er udbudt, kendes de samlede omkostninger ikke. Lodsejeraftaler Lodsejere er alle positive og der forligger underskrevne lodsejererklæringer, der er vedhæftet som bilag. Berørte Lodsejere og ejendomme Johanne og Kirsten Friis Brodersen Hellevadvej 12 (matrikel 187, Mårbæk/Bedsted) Mathias Knudsen Hellevadvej 13 (matrikel 36 Mårbæk/Bedsted og matrikel 77 Bedsted Ejerlav, Bedsted) Albert Andersen Friis Hellevadvej 17 (Matrikel 27, 91, 86, 536 Bedsted Ejerlav, Bedsted) Ove Nyvang Christensen - Visbjergvej 38 (Matrikel 38, 30, 113 Bedsted Ejerlav, Bedsted) Flemming Laasholdt Møller Visbjergvej 53 (Matrikel 583 Bedsted Ejerlav, Bedsted) Tidsplan Anlægsarbejdet forventes påbegyndt i 1.marts 2016 og projektet forventes gennemført inden 15.april Alternativt udføres projektet i efteråret Ansøgers underskrift Simon B. Petersen Miljømedarbejder 9

10 10