FREMME AF REGULERING AF VANDLØB

Transkript

1 Guldborgsund Kommune Parkvej Nykøbing 24. JULI 2015 REMME A REGULERING A VANDLØB TINGSTED Å, VANDLØB 88, ST & ST ormål Reguleringsprojektet har til formål at bringe Tingsted Å i regulativ stand og samtidig øge naturværdien på de to projekterede strækninger henholdsvis ved Åhaverne og Kohaveskoven. Tingsted Å lever på det 749 meter lange stræk fra station (bro ved Åhaven) til (Jernbanebroen) (bilag 1A og 2A) og på det 266 meter lange stræk imellem station (Bilag 1B og 2B), flere steder ikke op til sin regulativmæssige skikkelse. Bunden er nogle steder for smal, og skråningsanlægget er i dårlig stand og skrider enkelte steder ud. Derfor er det efter ønske fra Tingsted ålag besluttet at regulere vandløbet så det opfylder regulativets dimensioner på disse to strækninger. GULDBORGSUND KOMMUNE CENTER OR MILJØ & PLAN MILJØ PARKVEJ NYKØBING. TL SAGSNR. 15/27181 SAGSBEHANDLER: SØREN KOCK LAURSEN DIR [email protected] CVR NR TELEONTIDER MAN ONS KL TORS KL RE KL Tingsted Å er målsat til god økologisk tilstand både i gældende vandplaner og i de kommende vandområdeplaner, så et reguleringsprojekt som dette skal hjælpe til at opnå vandløbets målsætning. Projektet vil ændre på vandløbets skikkelse og kræver derfor ifølge vandløbslovens 17 en tilladelse fra vandløbsmyndigheden. Høring Dette projekt fremmes og er den 4. august, 2015, lagt til skue på kommunens hjemmeside. Dette dokument er yderligere sendt til alle berørte lodsejere samt myndigheder, foreninger og interessenter, der kan have speciel interesse i projektet. or en fuld liste se sidste afsnit i dokumentet. Der er fire ugers frist til at komme med bemærkninger til projektet. Bemærkningerne skal være skriftlige og sendes til Søren Kock Laursen på [email protected] inden den 1. september Beskrivelse af projektet Projektet er inddelt i to projektbeskrivelser. En for de generelle ændringer der skal ske på begge projektstrækninger, og en for nogle delstrækninger, som har en længde på 15 m eller mere, og hvor bunden skal udvides. Opmålingerne (bilag 4, 5, 6 og 7) tyder på, at der kun i begrænset omfang skal ændres på vandløbet på den nordli-

2 SIDE 2/6 ge strækning ved Åhaverne, men i større grad på den nedstrøms liggende strækning nord for Kohaveskoven. or at kunne lave et økonomisk overslag over projektomkostningerne regnes der med, at 50 % af projektstrækningen berøres af projektet (svarene til ca. 500m), selv om en god del mindre må forventes faktisk at blive berørt. Opmålingerne i bilag 4-7 viser, at vandløbet på de fleste steder er både bredere og dybere, end hvad der er fastlagt i regulativet. Imidlertid er der så langt i mellem målepunkterne, at det er nødvendigt at foretage en ny og deltaljeret opmåling af vandløbsstrækningen forud for projektet. Generelt på begge projektstrækninger: Skråningsanlægget bliver restaureret, hvor det er nødvendigt, og brinkerne tilsås med græs for at modvirke fremtidige skred i brinken. På udsatte steder og enkelte steder imellem disse, vil store sten blive indlejret i brinken, således at foden af stenen går ud i det frit flydende vand. Der graves om nødvendigt af på modsatte brink, så vandløbet stadig holder sin regulativmæssige bundbredde disse steder. Stenene skal både sikre brinken og samtidig give et alternativt bundsubstrat og øge vandets turbulens. Denne turbulens vil også bidrage med en større iltning af vandet, end der findes i dag. Det sikres at bundbredden er i regulativmæssig bredde, på hele strækket. På delstrækninger hvor der etableres strømrende: or at sikre et varieret bundsubstrat og samtidig give passage for fisk i sommerhalvåret, etableres en strømrende på % af vandløbets regulativmæssige bredde. Strømrenden etableres enten ved at grave en cm slynget kanal eller på stræk, hvor bunden ligger meget under de regulativmæssige koter, fyldes der i stedet sten og gydegrus på kanter, så det danner samme beskrevne kanal. Bundkoten i den nye strømrende kommer til at ligge cm lavere end den regulativmæssige bundkote. I begge tilfælde stabiliseres strømrenden med store sten, der lægges i kanterne af denne. Placeringen af strømrenden lægges, så den i yderpunkterne vil ramme de store sten, der bruges til brinksikringen for at øge vandet turbulens. På det resterende stykke lægges den i et roligt slynget forløb. Se principskitse i bilag 8. Alle bygværker bevares, som de er i dag. Tidsplan Arbejdet udføres så snart sagen er endeligt godkendt og vejret tillader det. Da engen og selve vandløbet er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3 skal arbejdet udføres i en tør periode, så engen og vandløbets anlæg ikke beskadiges.

3 SIDE 3/6 Vandløbets nuværende tilstand Skråningsanlæg Bundbredde Bundens kote Strømrende (%) Miljømålsætning Substrattype aldforhold Vandløbets tilstand 1 (regulativ) Se vedlagte opmåling Se vedlagte opmåling ingen God økologisk tilstand Ler og sand, enkelte sten. 0,49-0,77 (Regulativ) Noter Vandløbet står i dag med stejle brinker og næsten ren lerbund, med aflejringer af organisk dynd og sand. Dog er der på enkelte steder småsten og enkelte større sten ligger langs brinken. Sommervandføringen er lav, men vandløbet er generelt følsomt overfor voldsomme regnhændelser og er tidligere løbet over dets brinker bl.a. ved Åhaverne. Vandløbets invertebrat fauna er domineret af småkrebsene ferskvandstanglopper (Gammerus pulex) og vandbænkebidder (Asselus aquaticus) og arter af dansemyggelarver (Chironomidae sp.). Enkelte andre invertebrater må forventes at leve på strækket, men de blev ikke observeret ved vandløbsmyndighedens tilsyn d. 2. juli På projektstrækningen ses aborre (Perca perca) og ørred (Salmo Trutta) trække op fra Guldborgsund for at yngle. Enkelte standfisk må også forventes at holde til eller vandre igennem projektområdet. Billeder af projektområdet kan ses i bilag 3. Vandløbets fremtidige tilstand Da der er tale om en ændring tilbage til regulativmæssige tilstande er der forventet afvanding som beskrevet i regulativet, med en større dybde- og substratvariation, end der i dag er til stede eller er beskrevet i regulativet. Brinksikringen vil bidrage med færre brinkskred, der vil resultere i færre oprensninger og mindre aflejringer i bunden af vandløbet. Den yderlige placering af de store sten, vil give vandstrømmen en mere turbulent karakteristik, der vil hjælpe på iltningen i vandløbet. På de længere strækninger vil den smalle strømrende både hjælpe til iltning af vandet og samtidig give bedre passage/opholdsmuligheder for fisk over sommeren, hvor vandføringen på strækket kan være meget sparsommelig. Det grovere substrat på disse strækninger vil også bidrage med levesteder til nye arter af invertebrater, specielt vil insekterne kunne finde nye udbredelsesmuligheder her. Den fremtidige vedligeholdelse foretages som beskrevet i regulativet, og med behørigt hensyn til formen/standen af den nye strømrende og stenene i vandløbet. På stræk hvor der er etableret strømrende, vil vedligeholdelsen foretages udelukkende manuelt, så anlægget, gydegrus og sten ikke flyttes eller beskadiges. Grødeskæringen her skal foretages selektivt, så man fremelsker ønskelige plantearter og slår arter som f.eks, pindsvineknop ned.

4 SIDE 4/6 Udgifter til projektet Projektet estimeres til at koste kr. Udgifterne afholdes af Guldborgsund Kommune. Prisen er estimeret ud fra en længde af 500 meter reetableret vandløb, svarende til ca. halvdelen af det totale projekterede stræk. 3 Dispensation Da projektet omfatter ændringer af et vandløb, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, skal der søges dispensation. En forudsætning for dispensationen er at ændringerne ikke indebær en forringelse af naturen. VVM-screening Det ansøgte projekt er en reguleringssag efter vandløbsloven. Sådanne typer af sager er opført på bilag 2 i VVM-bekendtgørelsen, som punkt 11f. Projektet er VVMpligtigt, hvis det vurderes, at det vil få en væsentlig indvirkning på miljøet pga. dets art, dimensioner eller placering. Bekendtgørelsens bilag 3, fastlægger de kriterier, som skal anvendes for at belyse projektet. Ud fra de foreliggende oplysninger om projektet vurderes, at reguleringen af vandløbet, ikke vil få negativ indvirkning på natur og miljø. Der skal derfor ikke udarbejdes en VVM- redegørelse og kommuneplansretningslinjer. Vurderingen er foretaget på baggrund af oplysningerne i projektbeskrivelsen, samt natur- og miløforhold i området, hvorved sagen er belyst, som den skal ifølge VVM-bekendtgørelsen. Skema til VVM-screeningen kan ses i bilag 9. Klagevejledning til VVM Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af den, afgørelsen er rettet til eller enhver, der måtte antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-iD. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Du kan finde yderligere vejledning om gebyrordningen på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. ølgende kan også klage: Miljøministeren Enhver med retlig interesse i sagens udfald, herunder et nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker

5 SIDE 5/6 Landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, på betingelse af o o at foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og at foreningen eller organisationen repræsenterer mindst 100 medlemmer. Hvis der bliver klaget, kan Nævnet ændre afgørelsen, hvilket betyder, at en eventuel udnyttelse af afgørelsen sker på eget ansvar. Berørte lodsejere: Dokumentet er sendt til høring hos følgende lodsejere. Ejer Matrikel & Ejerlag Ejer adresse Postnummer & By Guldborgsund Vand A/S 1f, Kristiansminde, Systofte Gaabensevej Nykøbing Poul riis-thorsen 404a Vestenborg, Nykøbing Kristiansminde Gaardene 2a 4800 Nykøbing 1o, Kristiansminde, Systofte rihedsminde A/S 13d, Systofte BY, Systofte rihedsmindevej 4840 Nr.Alslev 35 Hanne Merethe Hansen 13b, Vestenborg, Nykøbing Åhaven Nykøbing Guldborgsund Kommune 12BC, Vestenborg, Nykøbing 8me, Vestenborg, Nykøbing 406, Vestenborg, Nykøbing 8mh, Vestenborg, Nykøbing Parkvej Nykøbing Bilagsliste: - Bilag 1A: Oversigtskort - Åhaverne - Bilag 2A: Detailkort - Åhaverne - Bilag 1B: Oversigtskort - Kohaveskoven - Bilag 2B: Detailkort - Kohaveskoven - Bilag 3: Tilsynsbilleder - Bilag 4: Længdeprofil - Åhaverne - Bilag 5: Tværprofil - Åhaverne - Bilag 6: Længdeprofil - Kohaveskoven - Bilag 7: Tværprofil Kohaveskoven - Bilag 8: Principskitse - Bilag 9: VVM-screening

6 SIDE 6/6 Kopi sendt til: Danmarks Naturfredningsforening Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Sportsfiskerforbund, v/lars B. Thygesen, Danmarks Sportsfiskerforbund, Lokalt vanddistrikt, v/christian Skotte, Naturstyrelsen Storstrøm Museum Lolland-alster, Tingsted Ålag v/ Bjarne Jakobsen, Center for iskeri, NaturErhvervstyrelsen, Med venlig hilsen Søren Kock Laursen Biolog