Klikvejledning vandplaner April 2015

Transkript

1 Klikvejledning vandplaner April 2015 Når du skal undersøge konkrete stedsspecifikke elementer i vandplanforslagene (fx en indsats eller forkert miljømål i et specifikt vandløb), skal du gå ind på Miljøministeriets Web-GIS-kort og vælge det konkrete element, du vil undersøge. Tryk på følgende link for at komme ind på Miljøministeriets Web-GIS-kort: Følgende kort fremkommer. Søg på ejendom eller matrikel (markeret med rødt) tryk på søg eller brug zoom funktionen (markeret med blåt) for at finde vandløb eller ejendom. Hvad skal du undersøge, og hvilke emner er vigtige i forbindelse med udarbejdelse af et høringssvar? Det er vigtigt at undersøge: om dit vandløb kan tages ud af vandplanen om dit vandløb er fejlklassificeret hvilke indsatser, der gennemføres på dit vandløb I venstre side af skærmen er en række temaer, som kan aktiveres ved at klikke på temaet og efterfølgende sætte flueben i boksen. Du kan vælge at se alle temaer, men det gør systemet 1

2 tungt at arbejde med. Tænd det tema, som du ønsker at arbejde med. Der er mange temaer, og de væsentligste er: Vp2 Miljømål Miljømål for vandløb. Økologisk tilstand Kunstige og stærkt modificerede vandløb Vp2 - Vandområdernes tilstand Vandløb. Økologisk tilstand. Smådyr (DVFI) Vandløb. Økologisk tilstand. Fisk Vandløb. Økologisk tilstand. Makrofytter Vandløb. Samlet økologisk tilstand Vp2 Indsatsprogram Indsats. Genslyngning Indsats. Genslyngning komb med afv. Indsats. Udlægning af groft materiale Indsats. Udl. groft mat. m. træplantning Indsats. Udskiftning af bundmateriale Indsats. Hævning af vandløbsbunden Indsats. Etablering af miniådale Indsats. Etablering af træer Indsats. Etablering af sandfang Indsats. Restaurering af hele ådale Indsats. Dobbeltprofil Indsats. Åbning af rørlagte strækninger m. efterfølgende hævning af bund og/eller genslyngning Indsats. Åbning af rørlagte strækninger m. smårestaurering Indsats. Åbning af rørlagte strækninger m. etablering af miniådal med genslyngning. Indsats. Fjernelse af fysiske spærringer. Ukloakerede ejendomme Vp2 - Vandområdernes afgrænsning og typologi Typologi for vandløb Vandløb blødbundstype Tema: Vp2 Miljømål Hvad kan temaet Vp2 Miljømål bruges til? Lodsejeren skal vurdere om ens vandløb er korrekt klassificeret. Er vandløbet klassificeret som naturligt - men er det reelt et blødbundsvandløb, stærkt modificeret (gravet dybere, rettet ud osv.) eller måske kunstigt, skal du anføre det i et høringssvar. Hvis vandløbet er et blødbundsvandløb, stærkt modificeret eller kunstigt vandløb, får vandløbet en lavere målsætning, som umiddelbart medfører færre indgreb/indsatser. Miljømål for vandløb. Økologisk tilstand 2

3 Dette tema viser alle de vandløb, som er omfattet af vandplanen. Derudover viser temaet, hvilket miljømål de enkelte vandløbsstrækninger har, hvilket i forhold til målopfyldelsen har indflydelse på, hvilke vandløb der skal iværksættes indsatser på, for at opfylde miljømålet. Størstedelen af vandløbene skal opfylde målet om god økologisk tilstand, mens en mindre del målsættes til et godt økologisk potentiale. I sidstnævnte tilfælde er der tale om vandløb, som er kunstigt anlagte eller stærkt fysisk modificerede som sammen med blødvandsvandløb har et lavere miljømål. Blødvandsvandløb er beskrevet under Vp2 - Vandområdernes afgrænsning og typologi. Som lodsejer kan det være svært at forholde sig til målsætningen, men lodsejeren kan forholde sig til, om vandløbet aktuelt er et blødbundsvandløb, modificeret (dvs. gravet dybere, rettet ud osv.) eller er et kunstigt vandløb, og dermed reelt fejlklassificeret og derfor burde have en lavere målsætning. Dette forhold skal medtages i høringssvar. Er vandløbet udpeget som kunstigt, stærkt modificeret eller er det udpeget som naturligt : Kunstige og stærkt modificerede vandløb 3

4 Kortet viser vandløb, som er registreret som naturlige, kunstige eller stærkt modificerede vandløb. Som lodsejer skal du tage stilling til, om der er vandløb, som er registreret som naturlige, men som reelt er modificeret eller kunstige. Hvis vandløbet er stærkt modificeret eller er et kunstigt vandløb, får vandløbet en lavere målsætning som umiddelbart medfører færre indgreb/indsatser. Eksempelvis viser den røde markering på kortet Torpe kanal i Næstved Kommune. Torpe Kanal blev udgravet i begyndelsen af 1880 erne til transport af træ. Torpe Kanal skal derfor karakteriseres som kunstig med deraf lavere krav om miljømål. Dette forhold skal medtages i et høringssvar. Historiske kort kan anvendes fagligt, hvor der opstår tvivl, om et vandløb er klassificeret korrekt. Nogle historiske kort er fra 1770 erne og dermed udarbejdet, inden gravningen af vandløb for alvor tog fart. Derfor kan de anvendes i en argumentation af, hvad der må betragtes som oprindeligt naturlige vandløb og klassificeret naturlige vandløb. Hvis historiske kort viser ingen vandløb, men et vådt område, kan der argumenteres for, at disse i virkeligheden er kunstige eller i hvert fald stærkt modificerede vandløb og dermed ikke naturlige. Dette forhold skal medtages i et høringssvar. De historiske kort ligger på nettet klik her. Vælg i øverste faneblad Topografiske kort landsdækkende Vælg herefter Kortværk og Navn 4

5 Tryk på Vis, hvorefter kortet vises i en browser På sitet Historiske kort på nettet vælges som vist ovenfor. Under Navn kan du vælge andre områder af Danmark. Her er valgt Sjælland nordøst. En anden dokumentation for om vandløbet er stærkt modificeret findes i vandløbsregulativerne. Der er vandløbsregulativer for alle offentlige vedligeholdte vandløb. I regulativerne fremgår det ofte, hvornår vandløbene er blevet reguleret, dvs. gravet dybere og/eller bredere, udrettet mv. Disse informationerne kan anvendes i forbindelse med argumentation i et høringssvar om, at vandløbet ikke er naturligt men stærkt modificeret jævnfør reguleringerne. Vandløbsregulativerne kan findes på kommunernes hjemmesider eller ved henvendelse til kommunen. Tema: Vp2 - Vandområdernes tilstand Hvad kan temaet Vp2 - Vandområdernes tilstand bruges til? Temaet kan bruges til at se om miljømålene på vandløbene er opnået. Hvis ikke miljømålet er opnået, skal der potentielt på et tidspunkt iværksættes tiltag for at nå miljømålet. Vandløb. Samlet økologisk tilstand 5

6 Kortet viser tilstanden på vandløbene, dvs. om miljømålet om god økologisk tilstand er nået. Er miljømålet ikke nået, skal der på et tidspunkt iværksættes en indsats så miljømålet opnås. En indsats kan være et krav om en forbedring af vandløbets fysiske tilstand, f.eks. krav om genslyngning af vandløbet og/eller ilægning af gydegrus i vandløbet. En indsats kan også være krav om kloakering af ejendomme (læs mere om indsatser under temaet: Vp2 Indsatsprogram). Har dit vandløb ikke opnået god økologisk tilstand, og er der ikke angivet indsatskrav i temaet Vp2 Indsatsprogram, skyldes det, at indsatskravet er udskudt til næste vandplanperiode, dvs. til Vandplan 3 i år Vandløb. Økologisk tilstand. Smådyr (DVFI) Vandløb. Økologisk tilstand. Fisk Vandløb. Økologisk tilstand. Makrofytter For at miljømålet om god økologisk tilstand kan opnås skal vandløbet have en god økologisk tilstand for henholdsvis smådyr (DVFI), fisk og makrofytter. Ved at aktivere et tema af gangen vises, hvorvidt det enkelte miljømål er opnået alle tre miljømål skal opfyldes for at vandløbet samlet set kan opnå god økologisk tilstand. Tema: Vp2 Indsatsprogram Hvad kan temaet Vp2 Indsatsprogram bruges til? Lodsejeren skal undersøge, hvilke tiltag der foreslås til at opnå miljømålet. Eksempelvis om dit vandløb skal genslynges eller rørlagte vandløbsstrækninger skal genåbnes. Lodsejeren skal i høringssvar vurdere tiltagenes effekter i forhold til påvirkning af dræn og dyrkning af jorden 6

7 herunder hvor mange ha, der bliver påvirket, hvis vandstanden øges i vandløbet som følge af indsatsen. Derudover skal lodsejeren i høringssvar sandsynliggøre hvilken driftsmæssig betydning et krav om f.eks. åbning af rørlagte strækninger medfører. Krav om fuld kompensation ved tiltag som påfører lodsejern tab skal anføres i høringssvaret. Indsats. Genslyngning Indsats. Genslyngning komb med afv. Indsats. Udlægning af groft materiale Indsats. Udl. groft mat. m. træplantning Indsats. Udskiftning af bundmateriale Indsats. Hævning af vandløbsbunden Indsats. Etablering af miniådale Indsats. Etablering af træer Indsats. Etablering af sandfang Indsats. Restaurering af hele ådale Indsats. Dobbeltprofil Indsats. Åbning af rørlagte strækninger m. efterfølgende hævning af bund og/eller genslyngning Indsats. Åbning af rørlagte strækninger m. smårestaurering Indsats. Åbning af rørlagte strækninger m. etablering af miniådal med genslyngning. Indsats. Fjernelse af fysiske spærringer. Ukloakerede ejendomme 7

8 Kortet viser de vandløb, hvor der inden udgangen af 2021 skal iværksættes tiltag for at opnå miljømålet. Tiltagene kan f.eks. være fjernelse af spærringer, udskiftning af bundmateriale, plantning af træer, udlægning af f.eks. gydegrus til fisk eller genåbning af rørlagte vandløbsstrækninger. Vær opmærksom på, at der godt kan være foreslået flere tiltag på samme vandløbsstrækning, aktiver derfor kun en indsats af gangen for at få et fuldstændigt overblik. Som lodsejer skal du forholde dig til de foreslåede indsatser og I høringssvaret skal du skrive om konsekvenser og evt. erstatningskrav i forbindelse med f.eks. påvirkning af dræn. Tema: Vp2 - Vandområdernes afgrænsning og typologi Hvad kan temaet Vp2 - Vandområdernes afgrænsning og typologi bruges til? Ligesom under temaet Vp2 Miljømål skal lodsejeren vurdere, om ens vandløb er korrekt klassificeret. Er vandløbet klassificeret som naturligt - men er det reelt et blødbundsvandløb, stærkt modificeret (gravet dybere, rettet ud osv.) eller måske kunstigt, skal man anføre det i et høringssvar. Hvis vandløbet er et blødbundsvandløb, stærkt modificeret eller kunstigt vandløb, har det en lavere målsætning. En lavere målsætning medfører umiddelbart færre indgreb/indsatser i vandløbet som f.eks. ophør af vedligeholdelsen. Et andet forhold er, om vandløbet overhovedet burde være omfattet af vandplanen. Hvis vandløbstypologien viser, at vandløbet har et opland, der er mindre end 10 km2 og vandløbsstrækningen indeholder store afvandingsmæssige interesser, kan der med rette stilles 8

9 krav om, at vandløbet tages ud af vandplanen. Argumentet for at tage vandløb med et opland, der er mindre end 10 km2 ud af vandplanen er, at Vandrammedirektivet har fastsat en nedre grænse for størrelsen af vandområder, som de enkelte medlemslande i EU behøver at medtage i planlægningen. Der er derfor tale om en overimplementering af direktivet, når Danmark tager vandløb med et opland, der er mindre end 10 km2 og som har store afvandingsinteresser, med i vandplanen. Typologi for vandløb Kortet viser typologier for vandløbene medtaget i vandplanen. Vandløbstypologi 1 (små vandløb-blå farve) har et oplandsareal, der er mindre end 10 km2. I vandrammedirektivet er der fastsat nedre grænser for størrelsen af vandområder (under 10km2), som de enkelte medlemslande i EU ikke behøver at medtage i planlægningen. I Danmark har man, trods de nedre grænser, valgt at medtage vandløb, som har et mindre opland end 10 km2, hvilket kun giver mening hvis der er tale om biologiske og naturlige interessante vandløb. Har lodsejeren store afvandingsmæssige interesser i vandløb angivet med blå farve på kortet, kan man i forbindelse med høringssvar argumentere for, at vandløbet skal tages helt ud af vandplanen. Så skal der henvises til vandrammedirektivets nedre grænser for størrelsen af vandområder, som de enkelte medlemslande i EU ikke behøver at medtage i planlægningen. 9

10 Vandløb blødbundstype Korter viser vandløb med blød bund også betegnet blødbundsvandløb. Blødbundsvandløb har en lavere miljømålsætning. Som lodsejer skal man tage stilling til, om der er vandløb, som er registreret som naturlige, men som reelt er et blødbundsvandløb. Hvis vandløbet er et blødbundsvandløb, får vandløbet en lavere målsætning som umiddelbart medfører færre indgreb/indsatser som f.eks. ophør af vedligeholdelsen. Hvis du ønsker hjælp til udarbejdelsen af høringssvar, så kontakt en af Gefions konsulenter se kontaktoplysninger på følgende link: Planteavlskonsulent Felix Bentzen Planteavlskonsulent Benny Pedersen Planteavlskonsulent Anders D. Jørgensen Specialkonsulent Therese Bloksted Miljøkonsulent Piil Krogsgaard Hvor kan jeg finde selve vandplanen? På naturstyrelsens hjemmeside ligger skriftligt information om de nye vandplaner - tryk evt. på følgende link: 10