Vordingborg Kommune. Præstegårdsgrøften og Askeby Landkanal Reguleringsprojekt. Februar 2009

Transkript

1 Vordingborg Kommune Præstegårdsgrøften og Askeby Landkanal Reguleringsprojekt Februar 2009

2 NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon Telefax niras@niras.dk Web CVR-nr Tilsluttet F.R.I Udgave nr.: 2. Dato: 3. februar 2009 Forfattere: TNI/HPe Kvalitetskontrol: HPe Godkendt af: BCB Sag nr. og filnavn: \\allkfs01\data\sag\13\369.00\project documentation\reguleringsprojekt\reguleringsprojekt Præstegårdsgrøften og Askeby Landkanal-februar 09.doc

3 Indhold 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 PROJEKTOMRÅDET 5 3 FORSLAG TIL REGULERING Generel beskrivelse af restaureringsindgreb St St. 179 til brønd i st St (Sivvej) St St St Strækningen fra Grønsundvej til start af Askeby Landkanal 28 4 TIDSPLAN OG ØKONOMI 34 5 LODSEJERFORTEGNELSE 35 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Oversigtsplan for projektområdet på strækningen fra Grønsundvej til start af Askeby Landkanal. Vandspejlsberegninger for Præstegårdsgrøften. Matrikel kort. Luftfoto projektstrækningen fra Sparresmindevej til st Luftfoto med angivelse af naturtyper beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens 3 på strækningen fra st Bilag 6 Luftfoto projektstrækningen fra st Bilag 7 Luftfoto for udsnit af projektstrækningen fra st Bilag 8 Luftfoto projektstrækningen fra renseanlægget i st til Grønsundvej i st

4 Bilag 9 Bilag 10 Luftfoto projektstrækningen fra Grønsundvej til start af Askeby Landkanal. Omtrentligt forslag til forløb af det nye åbne vandløb fra Sivvej i st. 935 og frem til udløbet af rørlægningen ved renseanlægget i st. 1156, samt placering af overkørsler, låger, hegn, etc. 2

5 1 Indledning og formål Der har i gentagne tilfælde været problemer med vandafledningsevnen i Præstegårdsgrøften, især på den rørlagte del af vandløbet gennem Maglemose. Her er der flere steder sket rørbrud, hvor jorden er skredet sammen over rørene. Det har forårsaget store oversvømmelser i Maglemosen og i haverne til husene umiddelbart opstrøms Sivvej. Vordingborg Kommune har som vandløbsmyndighed vurderet, at rørene nu er så defekte, at reparationer ikke kan afhjælpe problemet. Ifølge vandløbsregulativet for Præstegårdsgrøften står den enkelte lodsejer for vedligeholdelse af den rørlagte strækning. Rørene er på nuværende tidspunkt i så dårlig stand, at der ikke længere er tale om vedligeholdelse, men om en egentlig regulering af vandløbet. I henhold til Vandløbsloven skal udgifterne fordeles på de lodsejere, der har interesse i vandløbet. Vordingborg Kommune har imidlertid besluttet at afholde udgifterne til projektet dog under den forudsætning, at lodsejerne langs de rørlagte strækninger afgiver den nødvendige jord til åbning af vandløbet uden erstatning. Kommunen anlægger et antal overkørsler og spang som beskrevet i projektet. Lodsejere, som ønsker yderligere overkørsler end de i projektet nævnte, skal selv finansiere disse. Kommunen har i henhold til Lov om Miljømål ansvar for, at vandløbet lever op til god økologisk tilstand. Dette kan kun sikres ved at åbne de rørlagte strækninger, og restaurere de åbne strækninger. Tidligere tiders maskinelle vedligeholdelse har skabt meget ensformige forhold i vandløbet og restaureringen sigter imod at skabe mere varierede fysiske forhold for planter og dyr i vandløbet ved udlægning af sten og grus. Rapporten her indeholder forslag til arbejdets udførelse og danner baggrund for høringen blandt lodsejere og andre interessenter i henhold til Vandløbsloven og Naturbeskyttelsesloven. Efter offentliggørelse af projektet i henhold til Vandløbsloven følger en 4 ugers høringsfase med mulighed for at komme med indsigelser. Efter høringsfasen behandles de indkomne forslag, og der er herefter en klagefrist på 4 uger. I forhold til Naturbeskyttelsesloven skal der ansøges om dispensation hvad angår ændringerne i selve vandløbet, vandstandshævningen i en mose kort opstrøms Sivvej og afskæringen af vandløbet i forhold til vandhullet kort nedstrøms Grønsundvej.

6 Endvidere kræver projektet en vvm-screening af projektets påvirkning af miljøet. Der skal udarbejdes en konsekvensvurdering i forhold til Natura2000-området, Bøgestrømmen, som vandløbet munder ud i. Oversigtskort for projektområdet, 1: For et mere detaljeret kort henvises der til figur 1 og 2. 4

7 2 Projektområdet Projektområdet omfatter Præstegårdsgrøften på strækningen fra st. 0 ved Sparresmindevej til st ved Grønsundvej, fig. 1. Projektet omfatter også den nedre del af Præstegårdsgrøften fra Grønsundvej frem til det punkt, hvor vandløbet skifter navn til Askeby Landkanal, fig. 2 og bilag 1. For denne strækning foreligger der ikke regulativ, og der er ikke foretaget en samlet opmåling af vandløbet med angivelse af stationer. Fig. 1 Projektstrækningen i Præstegårdsgrøften fra Sparresmindevej til Grønsundvej. Rørlagte strækninger er markeret med rødt.

8 Fig. 2 Projektstrækningen i Præstegårdsgrøften fra Grønsundvej til startpunktet for Askeby Landkanal. For større version, se bilag 1. 6

9 3 Forslag til regulering Der er foretaget en besigtigelse af vandløbet som baggrund for projektering af reguleringen, som omfatter frilægning af rørlagte strækninger, udlægning af gydebanker, udgravning af høller, udlægning af enkeltliggende sten, indsnævring af vandløbsprofilet, beplantning langs vandløbet og etablering af sandfang. Afsnit 3.1 indeholder en generel beskrivelse af de forskellige typer af restaurering, der foreslås anvendt i Præstegårdsgrøften og Askeby Landkanal. Desuden er der i forbindelse med reguleringen fastsat bestemmelser om vandløbets vedligeholdelse samt skikkelse eller vandføringsevne. De forskellige typer af restaurering er nærmere beskrevet herunder. Afsnit 3.2 indeholder konkrete forslag til restaurering for de enkelte delstrækninger af vandløbet. 3.1 GENEREL BESKRIVELSE AF RESTAURERINGSINDGREB Gydebanker På strækninger med fald mellem ca. 2 og 10 er gydebanker foreslået udlagt, hvor der mangler egnet substrat, eller hvor det eksisterende stenmateriale er så fast sammenkittet, at det vanskeligt kan udnyttes til gydning for ørred. Gydebankerne placeres fortrinsvis således at de understøtter en begyndende formvariation stryg/høl dannelse eller svag meandrering. Gydebankerne udlægges med en tykkelse på 30 cm og en længde på 2-4 m. Gydebankerne udlægges som en pukkel oven på den eksisterende bund af hensyn til at maksimere vandgennemstrømningen i bankerne. I visse tilfælde udgraves den nuværende vandløbsbund til en dybde af 20 cm, således at gydebankerne efter udlægningen stikker 10 cm over bunden i vandløbet. Høller I regulerede vandløb er der ofte kun i ringe grad sket en gendannelse af høller. Større sten og grus er opgravet ved tidligere tiders maskinelle vedligeholdelse, og i det overuddybede profil er der sket aflejring af sand. Generelt fremstår vandløbet således ensformigt uden større fysisk variation i form af stryg (lavvandede partier med grusbund og stærk strøm) og høller (dybere områder med rolig strøm og sand/mudderbund). Som skjul for store ørreder på gydevandring,

10 standpladser for ørredyngel og ikke mindst tilflugtssted for ørredyngel ved lav sommervandføring, er høller af afgørende betydning. Med baggrund heri er der angivet forslag til uddybning af eksisterende høller eller udgravning af nye i form af ca. 1.5 meter lange skålformede fordybninger til kote cm under eksisterende bund. Typisk placeres høllerne kort nedstrøms gydebanker, således at den øgede strømhastighed over gydebanken medvirker til at holde høllerne fri for aflejringer og om muligt i tilknytning til træer, så der dannes skjul under trærødderne. Udlægning af kampesten og øvrige stenmaterialer Der er udpeget forslag til udlægning af enkeltliggende større sten (Ø mm) som skjul for ørred og levested for smådyr. Der er forudsat udlagt ca. 5 sten pr 10 m vandløb som gennemsnit. Hvor vandløbsbunden generelt er uddybet i forbindelse med maskinel vedligeholdelse og består af sand/mudder udlægges, der en blanding af gydegrus og mindre sten (Ø mm) i en lagtykkelse på ca. 5 cm. Herved skabes der fast bund i vandløbet til gavn for smådyr og fisk. Indsnævring af vandløbsprofilet Reguleringen omfatter også forslag til indsnævring af vandløbsprofilet på strækninger hvor vandløbet er så bredt, at sommervandstanden er meget ringe og vandløbet på grund af det brede profil ikke har tilstrækkelig erosionskraft til at skabe høller og stryg. Det vil fortrinsvis dreje sig om beskyggede strækninger, hvor det ikke ved skæring af en strømrende er muligt at indsnævre profilet. Beplantning langs vandløbets bredder Der udpeges strækninger med forslag til placering af trægrupper bestående af 4-8 rødel og enkelt stående træer. Grupperne placeres fortrinsvis i tilknytning til gydebanker og høller. I forhold til gydebankerne vil det sikre mod opvækst af trådalger, så de beskyttes mod tilslamning og kan tjene som levested for en rentvandsfauna og gydepladser for ørred. Træerne placeres så langt ned af brinkerne som muligt, så der med tiden kan dannes fiskeskjul under rødderne i tilknytning til de høller, som anlægges umiddelbart nedstrøms gydebankerne. Desuden er der angivet forslag til generel beplantning langs vandløbet med henblik på at reducere grødevæksten og skabe mulighed for opretholdelse af en strømrende i vandløbet. På grund af den til tider ringe vandføring er det flere steder i vandløbet observeret at især Pindsvineknop og Tagrør breder sig i hele vandløbsprofilet. Det medfører en generelt sænket strømhastighed, og sedimentation af sand og mudder, hvilket medfører manglende fysisk variation. 8

11 Sandfang Behovet for etablering af sandfang er vurderet og der er foreslået anlagt sandfang til opsamling af den sandtransport, der vil induceres ved gravning af nye vandløbsprofiler og fjernelse af spærringer. Generelt er sandfangene således midlertidige. Undtagelsesvis kan visse dog bevares såfremt vandløbsmyndigheden skønner det nødvendigt. I de kommende år efter restaureringen overvåger vandløbsmyndigheden sandfangene, og det fremtidige behov for oprensning vurderes. Vandløbets skikkelse og vandløbets vedligeholdelse Med forslaget til reguleringen fremsættes forslag til vandløbets bundkoter, bundbredder og faldforhold, idet disse dimensioner skal forstås som et udtryk for vandløbets vandføringsevne. De angivne dimensioner erstatter de gældende regulativdimensioner og vil blive indskrevet i regulativet ved den førstkommende revision. De angivne dimensioner kan variere med plus/minus 10 cm. Ved den fremtidige vedligeholdelse af vandløbet foreslås grødeskæringen indskrænket til en strømrendebredde på 2/3 af den regulativmæssige bundbredde. Der efterlades puder af grøde i strømrenden som for eksempel Vandstjerne og Mærke. Stivstænglet vegetation som for eksempel Pindsvineknop og Tagrør skæres fuldstændigt i strømrenden. De førstnævnte arter har stor betydning for fisk og smådyr i vandløbet, og har ringe betydning for vandafledningsevnen. De sidstnævnte stivstænglede arter har ringe betydning ud fra en miljømæssig betragtning, og kan kraftigt forringe vandafledningsevnen i vandløbet. Vandløbet skal vedligeholdes manuelt medmindre vandløbsmyndigheden skønner at en maskinel vedligeholdelse er nødvendig på udvalgte strækninger. I forbindelse med vedligeholdelse af vandløbet skal lodsejerne tåle færdsel i et normalt ikke over 8 m bredt arbejdsbælte langs åen. I dette arbejdsbælte må bygninger, bygværker, faste hegn, beplantninger, udgravninger og lignende anlæg af blivende art ikke anbringes uden vandløbsmyndighedens tilladelse. 3.2 ST Eksisterende forhold På denne strækning er vandløbet åbent. I henhold til regulativet er faldet 4. Bunden i vandløbet består overvejende af sand med underliggende grusbund. Flere steder er der dog også partier med grusbund. I et vandløb med et fald på 4 vil grus og sten normalt være det dominerende bundsubstrat. At det ikke er tilfældet her skyldes sandsynligvis overuddybning af vandløbsbunden ved tidligere tiders maskinel-

12 le vedligeholdelse. Større sten og grus er opgravet, og i det overuddybede profil er der sket aflejring af sand. Generelt fremstår vandløbet således ensformigt uden større fysisk variation i form af stryg (lavvandede partier med grusbund og stærk strøm) og høller (dybere områder med rolig strøm og sand/mudderbund), foto 1. Der er kun en meget ringe grødevækst i vandløbet på grund af skygning fra en tæt bredvegetation. Reguleringen berører matr. nr. 6m Æbelnæs By og 2e Nr. Frenderup. Vandløbet danner skel mellem de to matrikler, se matrikelkort bilag 3. Foto 1 Præstegårdsgrøften omkring st Rødder i vandløbet skaber en vis variation, men generelt er den fysiske variation ringe på den åbne strækning fra st Forslag til restaurering Der udlægges 5 gydebanker på strækningen, og der udgraves høller i tilknytning til gydebankerne. Inden udlægning af de 30 cm tykke gydebanker udgraves der 20 cm af den eksisterende vandløbsbund, så gydebankerne efter udlægning får en højde på +10 cm i forhold til bunden af vandløbet. Der udlægges ca. 100 større sten Ø cm spredt i vandløbet for at skabe øget fysisk variation. Stenene trykkes ned i vandløbsbunden eller i siderne af vandløbet så kun en tredjedel til halvdelen af diameteren stikker op over vandløbsbunden. 10

13 Bunden består mange steder af sand, og der udlægges generelt på hele strækningen et ca. 5 cm tykt lag af gydegrus og mindre sten. I det gældende vandløbsregulativ er bundbredden fastsat til 100 cm. Resultaterne af den seneste opmåling i 1997 viser, at den faktiske bundbredde flere steder på strækningen er cm. Det vurderes med baggrund i de stabile brinker, at vandløbet har henligget med denne bundbredde i mange år. Den regulativmæssige bundbredde foreslås derfor tilpasset de faktiske forhold og ændret til 60 cm. Vandspejlsberegningerne (se efterfølgende afsnit og bilag 2) er foretaget for denne bundbredde og viser, at de nuværende forhold med hensyn til bundbredde ikke skaber problemer i forhold til vandafledningsevnen. Der er flere steder træer langs østsiden af vandløbet, og derfor foreslås arbejdsområdet, i forbindelse med anlægsarbejdet placeret på vestsiden af vandløbet som et 8 m bredt bælte, da adgangsforholdene er mindst besværlige her. Biologisk konsekvensvurdering Udlægning af gydegrus, udgravning af høller og udlægning af større sten i profilet vil skabe en større fysisk variation og dermed flere forskellige levesteder for smådyrsfaunaen. Udlægning af gydebanker og etablering af høller åbner endvidere mulighed for, at optrækkende havørred kan gyde i vandløbet. Indsnævringen af den regulativmæssige bundbredde fra 100 cm til 60 cm åbner mulighed for at øge vanddybden ved meget små afstrømninger til gavn for fisk og smådyr i vandløbet. Afstrømningsmæssig konsekvensvurdering Gydebankerne udlægges under overholdelse af den regulativfastsatte bundkote i vandløbet, og vandføringsevnen ændres derfor ikke. Kampestenene trykkes delvist ned i bunden eller udlægges i de nye høller og vil således ikke væsentligt påvirke vandføringsevnen i vandløbet. Med en bundbredde på 100 cm har vandløbet en væsentlig større vandafledningsevne end nødvendigt. Vandløbet ligger omkring cm under terræn, og der er ingen risiko for oversvømmelse af de ånære arealer selv ved ekstreme afstrømninger, se bilag 2. Ved en sommermedianmaksimum afstrømning (den afstrømning der statistisk set vil optræde hvert andet år i sommerperioden) er vanddybden cm, og ved en meget ekstrem afstrømning der statistisk set forekommer sjældnere end hvert 10. år i gennemsnit, er vanddybden cm.

14 3.3 ST. 179 TIL BRØND I ST. 275 Eksisterende forhold Vandløbet er rørlagt på hele strækningen. Rørdimensionen er Ø40 cm, og faldet er 1.9. Rørledningen ligger i intensivt dyrkede arealer. De berørte matrikler er nr. 6m Æbelnæs By og 7b Æbelnæs By, se matrikelkort bilag 3. Forslag til restaurering På den øvre del af strækningen fra st. 179 frem til brønd i st. ca. 275 åbnes vandløbet. Det nuværende skønnede forløb af rørlægningen fremgår af fig. 3. Det foreslås at åbne vandløbet med et svagt slynget forløb som vist i fig. 3. På den sidste halvdel af strækningen, hvor det nye vandløb udgraves i skel mellem matr. nr. 6m og 7b begge Æbelnæs By, gives det et svagt slynget forløb indenfor et 2 m bredt tracé på begge sider af skelgrænsen. Slyngningerne afsættes i samråd med lodsejerne, således at de fordeles ligeligt på begge sider. Dermed ændres fordelingen af jord mellem de to matrikler ikke, og der afsættes derfor ikke nyt skel. Fig 3. Det åbne løb fra Sparresmindevej st. 0 til st. 179 markeret med blåt, og det formodede tracé for rørlægningen fra rørindløbet i st. 179 til brønd i st. ca. 275 markeret med sort linje. Forslag til nyt åbent vandløbsprofil er angivet med rød signatur. For større version, se bilag 4. 12

15 Det eksisterende regulativmæssige fald fastholdes uændret til en bundkote på 5.60 m i st. 179 og 5.42 m i st Den nuværende længde af strækningen er ca. 100 m. Da vandløbet anlægges i et nyt tracé og gives en svag slyngning ændres længden til ca. 170 m svarende til et fald på ca.1.1. Vandløbet vil komme til at ligge cm under terræn. Jorden fra opgravningen spredes i et ikke over 10 cm tykt lag langs et ca. 10 m bredt bælte på begge sider af det nye vandløb. Rørledningen fra st bevares, og den fremtidige vedligeholdelse af røret forbliver lodsejerens forpligtigelse. Der vil blive arbejdet i et op til 8 m bredt bælte på begge sider af det nye vandløb i forbindelse med anlægsarbejdet. De fremtidige regulativdimensioner for det nye vandløb fastlægges til en bundbredde på 60 cm og et anlæg på sideskråningerne på minimum 1:1 svarende til 45 grader. Det udgraves med en bundbredde på 80 cm, så der i forhold til regulativkravet på 60 cm er plads til en vis fysisk variation i form af større sten, grødebanker etc. Såfremt der ved udgravningen af vandløbet påtræffes ustabile jordlag, kan det blive nødvendigt at udgrave profilet med et fladere anlæg på sideskråningerne op til 1:1.5. Ovenbredden af det nye vandløb vil således blive maksimalt ca m. Der udlægges 3 gydebanker på strækningen og udgraves høller i tilknytning til gydebankerne. Inden udlægning af de 30 cm tykke gydebanker udgraves der 20 cm af vandløbsbund, så gydebankerne efter udlægning får en højde på +10 cm i forhold til de angivne bundkoter for vandløbet. Der udlægges 45 større sten Ø cm spredt i vandløbet for at skabe øget fysisk variation. Stenene trykkes ned i vandløbsbunden eller i siderne af vandløbet så kun en tredjedel til halvdelen af stenene stikker op over vandløbsbunden i forhold til de ovenfor angivne bundkoter. Såfremt det ved åbning af vandløbet viser sig, at bunden overvejende består af ler eller sand udlægges der generelt på hele strækningen et ca. 5 cm tykt lag af gydegrus og mindre sten. Biologisk konsekvensvurdering Udlægning af gydegrus, udgravning af høller og udlægning af større sten i profilet vil skabe fysisk variation til gavn for smådyrsfaunaen i det nye åbne vandløb. Udlægning af gydebanker og etablering af høller åbner endvidere mulighed for, at optrækkende havørred kan gyde i vandløbet.

16 Endelig skabes der ved åbningen passage for fisk og smådyr til den opstrøms strækning. Afstrømningsmæssig konsekvensvurdering Vandafledningsevnen vil forbedres ved åbning af vandløbet. De 2 eksisterende dræn i brønden st. 275 vil få frit udløb til det nye vandløb. Drænet fra øst løber i skel mellem matr. nr. 6m og 7b, begge Æbelholt By. Det kobles derfor på det nye vandløb længere mod øst, hvor det danner et 90 graders knæk. Dræn der påtræffes ved udgravning af det nye vandløb eller opgravning af de eksisterende rør (såfremt lodsejeren ønsker dem opgravet) sluttes til det nye vandløb. Som det fremgår af bilag 2 er der ingen risiko for oversvømmelse af de omkringliggende arealer. Ved en sommermedianmaksimum afstrømning (den afstrømning der statistisk set vil optræde hvert andet år i sommerperioden) er vanddybden cm, og ved en meget ekstrem afstrømning der statistisk forekommer sjældnere end hvert 10. år i gennemsnit, er vandybden cm. 14

17 3.4 ST (SIVVEJ) Eksisterende forhold Vandløbet er rørlagt på hele strækningen. Rørdimensionen er Ø40 cm på den øvre del, stigende til Ø60 cm på den nedre del. Faldet er 2. Generelt er rørene i meget dårlig stand. Flere steder på den øvre strækning er rørene faldet sammen, og jorden over er skyllet bort, så der er dannet jordfaldshuller, foto 2. Foto 2 Jordfaldshul på grund af sammenstyrtede rør om omkring st Over de første ca. 80 m over matr. nr. 7b Æbelnæs By fra st ligger rørledningen i intensivt dyrkede arealer. På den resterende del af rørledningen udgøres de omkringliggende arealer af engområder med varierende fugtighedsforhold, foto 3. På den sidste del af strækningen fra st. ca. 775 og frem til Sivvej i st. ca. 935 er engområderne mere tørre og udnyttes til græsning.

18 Foto 3 Strækningen omkring st. 550 set i nedstrøms retning. Rørlægningen ligger tæt på terræn her og kan ses som en svag lavning i terræn, hvor græsset vokser kraftigere. Åbningen af vandløbet vil berøre matriklerne: 7b, 12g, 14f, 8g, 10b, 5b, 9c, 3ae, 33 og 34 alle Æbelnæs By, se matrikelkort bilag 3. Der er områder tæt på det nye åbne vandløbstracé, som er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3, se fig. 4. Det drejer sig om naturtyperne sø og mose. Ved åbningen af vandløbet skal det derfor sikres, at vandstanden ikke sænkes i de beskyttede områder. Fig. 4 Naturtyper beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens 3 på strækningen fra st Blå angiver sø og rød angiver mose. For større version, se bilag 5. 16

19 Forslag til regulering Rørlægningen åbnes på hele strækningen fra st. 275 og frem til Sivvej i st. ca Det nuværende skønnede forløb af rørlægningen fremgår af fig. 5. Fra st. 275 og frem til st. ca. 650 foreslås det at åbne vandløbet med et svagt slynget forløb indenfor et ca. 5 m bredt tracé på begge sider af den nuværende rørlægning. På den sidste del af strækningen frem til Sivvej foreslås vandløbet åbnet i et trace sydøst for den nuværende rørlægning, se fig 6. Herved undgås det at gennemskære hestefoldene, og desuden vil vandløbet på den nedre halvdel af strækningen før Sivvej kunne åbnes mere terrænnært, idet den nuværende rørlægning her ikke følger laveste punkt i terræn. Den svage slyngning og forlægningen af profilet på den nederste strækning indebærer, at længden af vandløbet ved åbningen øges med ca. 90 m fra 660 m til 750 m. Jorden fra etablering af det nye åbne vandløbsprofil spredes i et ikke over 10 cm tykt lag i et op til 10 m bredt bælte på begge sider af vandløbet. Dog ikke indenfor det 3 beskyttede område i mosen på matrikel nr. 34 Æbelnæs By. Rørledningen fra st opgraves. Det manglende jordvolumen på grund af opgravning af rørene erstattes med jord fra opgravning af det nye vandløbsprofil. Jorden der påfyldes er en usorteret blanding af muld- og råjord. Der vil blive arbejdet i et op til 8 m bredt bælte på begge sider af såvel rørlægningen som det nye vandløb. Det nuværende rørafløb fra mosen på matr. nr. 34 Æbelnæs By opgraves ligeledes. Dog bevares der en kort strækning til sikring af afløbet fra mosen til det nye vandløb.

20 Fig. 5 Det omtrentlige forløb af rørlægningen fra brønd i st. ca. 275 frem til brønd i st. ca. 910 markeret med sort linje. Forslag til forlægning af tracé ved åbning er vist med blå signatur. Gule tværlinjer angiver forslag til placering af røroverkørsler. Fig 6 herunder viser et mere detaljeret udsnit med forslag til åbning på den nedre del. For større version, se bilag 6. Fig 6 Den nedre strækning af rørlægningen ved Sivvej er vist med sort linje. Forslag til åbning er vist med blå markering. Gule tværlinjer angiver forslag til placering af røroverkørsler. For større version, se bilag 7. 18

21 Ved åbningen fastholdes den eksisterende bundkote på 5.42 m i st. 275 m uændret. Herefter ændres faldet fra 2 til ca.1 på strækningen frem til st Det indebærer, at bunden gradvist hæves frem til Sivvej, så bundhævningen her vil være ca. 60 cm svarende til en ændring af den regulativmæssige bundkote her fra 4.20 m til 4.79 m. Vandløbet vil komme til at ligge cm under terræn. De fremtidige regulativdimensioner for det nye vandløb fastlægges til en bundbredde på 70 cm og et anlæg på sideskråningerne på 1:1 svarende til 45 grader. Det udgraves med en bundbredde på 90 cm, så der i forhold til regulativkravet på 70 cm er plads til en vis fysisk variation i form af større grødebanker, nedskridning af brinker etc. Der graves med et lodret anlæg, for at give vandløbet så naturligt et udseende efterfølgende, når brinken derefter skrider i varierende mængde. Der graves fortrinsvis i tørv ved åbningen af vandløbet, Ovenbredden af det nye vandløb vil således blive maksimalt ca. 90 cm. Vandløbet vil ved åbningen få en dybde under terræn på cm. Der etableres ikke stryg ved stenudlægning i det nye vandløb. Faldet er ringe på strækningen, og strygene vil tilsande. Der udlægges 60 sten Ø cm med henblik på at skabe variation i strømhastigheden. Vandløbet løber igennem en række smalle matrikler på strækningen. Efter en indledende høring er der kommet ønske om overkørsler. Forslag til placering af overkørslerne fremgår af fig. 5 og fig. 6. Overkørslerne skal være minimum 3.5 m lange. Der anvendes Ø80 cm betonrør eller plast. Valget af materiale vil afhænge af overkørslernes dybde under terræn og hvor tunge maskiner, der skal anvende overkørslerne. Biologisk konsekvensvurdering Vandløbet vil få et moderat fald ved åbningen og det anlægges i tørvejord. Der kan som følge heraf ikke forventes en optimal vandløbskvalitet med stor fysisk variation i form af stryg og høller. Faldet er tilstrækkeligt til sikre et varieret plante- og dyreliv i vandløbet, men der vil ikke være mulighed for at ørreder kan udnytte strækningen til gydning. Vandløbet vil dog kunne fungere som opholdssted for ørredyngel, der produceres på op- og nedstrøms strækninger. Endelig skabes der ved åbningen passage for fisk og smådyr til den opstrøms strækning. Vandløbet åbnes med en svagt højere kote end den oprindelige rørlægning, og vil ikke lede til en vandstandssænkning i moser og vandhuller i området.

22 I mosen på venstre side af vandløbet umiddelbart opstrøms Sivvej, matr. nr. 34, vil vandspejlet hæves med op til ca. 50 cm. Det vil sandsynligvis medføre at der etableres et frit vandspejl i dele af mosen. Det vurderes, at forøge både den biologiske og rekreative værdi af mosen. Det vurderes, at nogle af træerne i den centrale del af mosen ikke kan klare den forøgede vandstand. Det er vanskeligt at vurdere, hvor mange træer det præcist vil dreje sig om. Afstrømningsmæssig konsekvensvurdering I forhold til den nuværende rørlægning vil vandafledningsevne forbedres væsentligt ved åbning. På en kort strækning fra st. ca vil der ske oversvømmelse af de ånære områder ved en vintermedianmaksimum afstrømning (den afstrømning der statistisk set vil optræde hvert andet år i vinterperioden), og ved en meget ekstrem afstrømning der statistisk forekommer sjældnere end hvert 10. år i gennemsnit, se bilag 2. Selvom der således forekommer oversvømmelser efter åbning af vandløbet, skal det bemærkes at de oversvømmelser der tidligere har fundet sted ved store afstrømninger vil reduceres væsentligt hvad angår varighed. Et åbent vandløb vil hurtigere lede vandet væk i forhold til en rørledning. Ligeledes vil et åbent vandløb hurtigere lede vand væk fra jordoverfladen ved meget kraftig regn eller snesmeltning. I mosen ved bebyggelsen på venstre side af vandløbet umiddelbart før Sivvej, vil vandspejlet hæves med op til ca. 50 cm. Dette vil ikke udgøre nogen trussel for bebyggelse eller landbrugsarealer omkring mosen. Som nævnt tidligere vil det nye åbne vandløb hurtigere bortlede vandet i forhold til den nuværende rørledning, hvor der er konstateret meget store udsving i vandføringen, som har truet bebyggelsen nord for mosen. Dette problem med meget høje vandstande på grund af for små og til en vis grad defekte rør vil definitivt blive løst ved åbning af vandløbet. 20

23 3.5 ST Eksisterende forhold Vandløbet er rørlagt på denne strækning. Rørlægningen består af Ø60 cm rør med et fald på 1. På det øverste stykke fra Sivvej og frem til gården er der plantet træer på størstedelen af arealet, mens området omkring den sidste del af rørlægningen udnyttes til græsning. Åbningen af vandløbet vil berøre matr. nr. 36a Æbelholt By, se bilag 3. Forslag til restaurering Det nuværende forløb af rørlægningen fremgår af fig. 7. Forslag til omtrentligt nyt forløb af det åbne vandløb er ligeledes vist på figur 7. Tracéet er søgt lagt, så det følger de laveste punkter i terrænet. Dog således, at det ikke berører selve haven. Under Sivvej foreslås vandløbet lagt i rør over en ca. 15 m lang strækning, med ind- og udløbskote på 4.79 m svarende til et fald på 0. Den eksisterende rørunderføring bliver liggende og sluttes til vandløbet. Vandløbet foreslås anlagt med en bundbredde på 70 cm og et anlæg på 1:0,75 på sideskråningerne. Det foreslås anlagt med et fald på 1.5 fra udløbet af røret under Sivvej i st. 950 og frem til starten af græsfolden på den anden side af huset i st Bundkoten vil her blive 4.60 m. Der er tidligere fremlagt et forslag til regulering af vandløbet. I forhold til dette gamle forslag er bunden i projektet her forslået hævet med knap 60 cm på hele strækningen fra Sivvej og frem til græsfolden bag huset. Det indebærer, at vandløbet ikke vil komme til at ligge så dybt under terræn som i det tidligere forslag. Fra Sivvej og frem til området bag haven ved huset vil vandløbet ligge 1.7 m til 2 m under terræn. På de sidste stykke bag haven er der en knold op til kote ca. 7.5 m og her vil dybden under terræn blive knap 3 m. På den sidste del af strækningen gennem folden og frem til rensningsanlægget fra st anlægges vandløbet med et fald på 5.7 o/oo svarende til en bundkote på 4.60 m i st og 4,00 m i st Det indebærer, at bunden hæves med 20 cm i forhold til den gældende regulativmæssige bundkote i st Dybden under terræn vil blive omkring 2 m på denne strækning. Generelt vil det nye åbne vandløb således ligge relativt dybt under terræn. For at undgå en dyb slugt, foreslås det at grave vandløbet med et relativt stejlt anlæg på ca. 1: 0.75 op til ca cm over fremtidig bund i vandløbet. Herefter graves der med et væsentligt fladere anlæg 1:3-1:5. Det fladere anlæg i den øvre del af profilet reducerer ind-

24 trykket af slugt ved åbningen af vandløbet og medfører at områderne i den øvre del af profilet kan udnyttes af græssende dyr. Den eksisterende rørlægning opgraves. Dog bibeholdes en kortere strækning som afløb fra septiktanken på grunden og forbindes til det nye åbne vandløb. I det eksisterende rørlægning indskydes der et 110 mm pvc kloakrør som afløb fra septiktanken. Der anlægges en 4 m bred overkørsel bag haven i samråd med lodsejeren. Overkørslen forsynes med låge, så der kan spærres af mellem fårefoldene. På stykket lige nedenfor Sivvej, hvor der er plantet træer, anlægges yderligere en overkørsel for havetraktor, som er 1 m bred og et spang til gående, som sikrer passage på strækningen. Endvidere skal der hegnes langs vandløbet, og på den nedre strækning skal et eksisterende hegn flyttes. Der udlægges 13 gydebanker på strækningen og udgraves høller i tilknytning til gydebankerne. Inden udlægning af de 30 cm tykke gydebanker udgraves der 20 cm af vandløbsbund, så gydebankerne efter udlægning får en højde på +10 cm i forhold til de angivne bundkoter for vandløbet. Der udlægges 65 større sten Ø cm spredt i vandløbet for at skabe øget fysisk variation. Stenene trykkes ned i vandløbsbunden eller i siderne af vandløbet så kun en tredjedel til halvdelen af stenene stikker op over vandløbsbunden i forhold til de ovenfor angivne bundkoter. Såfremt det ved åbning af vandløbet viser sig, at bunden overvejende består af ler eller sand udlægges der generelt på hele strækningen et ca. 5 cm tykt lag af gydegrus og mindre sten. 22

25 Fig. 7 Omtrentligt forslag til forløb af det nye åbne vandløb fra Sivvej i st. 935 og frem til udløbet af rørlægningen ved renseanlægget i st Det omtrentlige forløb af den eksisterende rørlægning er angivet med sort. Bilag 10 indeholder en mere detaljeret kort, hvor placering af overkørsler, låger, hegn, etc. Biologisk konsekvensvurdering Udlægning af gydegrus, udgravning af høller og udlægning af større sten i profilet vil skabe fysisk variation og dermed flere forskellige levesteder for smådyrsfaunaen. Udlægning af gydebanker og etablering af høller åbner endvidere mulighed for, at optrækkende havørred kan gyde i vandløbet på den nedre del af strækningen, hvor faldet bliver knap 6. Afstrømningsmæssig konsekvensvurdering Vandløbet ligger relativt dybt under terræn, og der er ingen risiko for oversvømmelse af de ånære arealer selv ved ekstreme afstrømninger, se bilag ST Eksisterende forhold Vandløbet er åbent på en ca. 450 m lang strækning fra renseanlægget i st frem til st Faldet på strækningen er ca. 1. Bunden består af sand/mudder og de fysiske forhold er ensformige. Grøde-

26 væksten er beskeden på grund af beskygning fra bredvegetationen, foto 4. Lokalt hvor træer langs vandløbet skaber halvskygge og reducerer bredvegetationen, forekommer der puder af Mærke og Vandstjerne i vandløbet, foto 5. Der er rester af faskinsikring i form af træpæle i kanterne af vandløbet på dele af strækningen. De ånære arealer dyrkes intensivt. Restaureringen vil berøre matr. nr. 1l Æbelnæs By, 1bf Marienborg Hovedgård, 1a Æbelnæs By og 1s Marienborg Hovedgård, se bilag 3. Foto 4 Strækningen omkring st set i nedstrøms retning. Grødevæksten i vandløbet er ringe på grund af beskygning fra bredvegetationen. 24

27 Foto 5 Strækningen omkring st Hvor der er halvskygge fra træer og dermed ikke så kraftig bredvegetation skaber puder af Vandstjerne en vis fysisk variation i vandløbet. Fig. 8 Det åbne forløb fra renseanlægget i st frem til indløb i rørlægning kort før sportspladsen ved skolen vist med lysegrøn. Det omtrentlige forløb af rørlægningen herfra frem til Grønsundvej i st er markeret med sort linje. Forslag til forlægning af tracé ved åbning er vist med blå signatur. For større version, se bilag 8.

28 Forslag til restaurering Bundkoten i vandløbet foreslås hævet med 20 cm i forhold til den regulativfastsatte bundkote. Bundhævningen foretages ved udlægning af m lange gydebanker i vandløbet. Der udgraves høller i tilknytning til stenbankerne og udlægges 175 større sten Ø45-50 cm spredt i vandløbet for at skabe øget fysisk variation. Stenene trykkes ned i vandløbsbunden eller i siderne af vandløbet så kun en tredjedel til halvdelen af diameteren stikker op over vandløbsbunden. Der udlægges generelt på hele strækningen et ca. 5 cm tykt lag af gydegrus og mindre sten. Vandløbet har en gammel faskinsætning, denne fjernes helt. Biologisk konsekvensvurdering Faldet er tilstrækkeligt til sikre et varieret plante- og dyreliv i vandløbet, men der vil ikke være mulighed for at ørreder kan udnytte strækningen til gydning. Vandløbet vil dog kunne fungere som opholdssted for ørredyngel, der produceres på den opstrøms strækning. Afstrømningsmæssig konsekvensvurdering Vandløbet ligger relativt dybt under terræn, og der er ingen risiko for oversvømmelse af de ånære arealer selv ved ekstreme afstrømninger, se bilag ST Eksisterende forhold På denne strækning langs skolen er vandløbet rørlagt, se fig. 8. Rørdimensionen er Ø100 cm og faldet er 1. Arealet er intensivt dyrkede men er for øjeblikket delvist braklagt. Åbningen berører matr. nr. 1a Marienborg Hovedgård, se bilag 3. Forslag til restaurering På den første del af strækningen foreslås det åbne vandløb placeret i et svagt slynget forløb langs skovbrynet, hvor det vil følge laveste punkt i terræn. På den sidste strækning langs skolen er vandløbet trukket lidt længere ud på marken for at skabe plads til et regnvandsbassin i en naturlig lavning mellem hegnet langs skolen og det nye vandløb. Bassinet skal modtage regnvand fra tagflader og befæstede arealer ved 26

29 skolen. Den nuværende rørlægning har en længde af ca. 400 m. Den nye åbne strækning vil få en længde på ca. 520 m. I startpunktet for det nye åbne vandløb hæves bundkoten med 20 cm i forhold til den nuværende regulativmæssige bundkote frem til ca. 300 m før Grønsundvej. Faldet på strækningen bliver herved 0,8. Herefter afvikles der et fald på 15 cm over en 50 m lang strækning svarende til et fald på 3. Over de sidste ca. 250 m før Grønsund vej udgraves det nye vandløb med uændrede bundkoter i forhold til regulativet, svarende til et fald på 0,7. Der udlægges 5 gydebanker på strækningen og udgraves høller i tilknytning til gydebankerne. Inden udlægning af de 30 cm tykke gydebanker udgraves der 20 cm af vandløbsbund, så gydebankerne efter udlægning får en højde på +10 cm i forhold til de angivne bundkoter for vandløbet. Der udlægges 75 sten Ø cm spredt i vandløbet for at skabe øget fysisk variation. Stenene trykkes ned i vandløbsbunden eller i siderne af vandløbet så kun en tredjedel til halvdelen af stenene stikker op over vandløbsbunden i forhold til de ovenfor angivne bundkoter. Såfremt det ved åbning af vandløbet viser sig, at bunden overvejende består af ler eller sand udlægges der generelt på hele strækningen et ca. 5 cm tykt lag af gydegrus og mindre sten. I området omkring vandløbet plantes en ny skov. Biologisk konsekvensvurdering Vandløbet vil få et moderat fald ved åbningen. Der kan som følge heraf ikke forventes en optimal vandløbskvalitet med stor fysisk variation i form af stryg og høller. Faldet er tilstrækkeligt til sikre et varieret plante- og dyreliv i vandløbet, men der vil ikke være mulighed for at ørreder kan udnytte strækningen til gydning. De udlagte gydebanker tjener derfor udelukkende det formål at forbedre forholdene for smådyrsfaunaen i vandløbet. Vandløbet vil dog kunne fungere som opholdssted for ørredyngel. Endelig skabes der ved åbningen passage for fisk og smådyr til den opstrøms strækning. Afstrømningsmæssig konsekvensvurdering I forhold til den nuværende rørlægning forbedres vandafledningsevnen, og der er ikke selv ved meget store afstrømninger risiko for oversvømmelse langs vandløbet, se bilag 2.

30 3.8 STRÆKNINGEN FRA GRØNSUNDVEJ TIL START AF ASKEBY LANDKANAL Eksisterende forhold Vandløbet er åbent på hele strækningen. Kort nedenfor Grønsundvej passerer vandløbet igennem en mindre sø. Der foreligger ikke vandløbsregulativ for strækningen, og de præcise faldforhold er derfor ikke kendte. Den regulativmæssige bundkote i henhold til regulativet for Præstegårdsgrøften er 3,10 m DNN i slutpunktet ved Grønsundvej. Regulativbundkoten i startpunktet for Askeby Landkanal er i henhold til regulativet 0,36 m DNN. Længden af strækningen fra slutningen af Præstegårdsgrøften til starten af Askeby Landkanal er ca. 1100, hvilket indebærer, at det gennemsnitlige fald er 2,5. På den øvre del af strækningen fra Grønsundvej til den øvre overkørsel ved Marienborg er faldet dog ringere. Det er vurderet til under 1 i forbindelse med besigtigelsen. Vandløbsbunden består overvejende af sand/mudder og de fysiske forhold er ensformige. Det meget brede vandløbsprofil er en væsentlig årsag til de dårlige fysiske forhold. Grøden domineres af Pindsvineknop, foto 6. Foto 6 Strækningen mellem Grønsundvej og Marienborg. Faldet er ringe og de fysiske forhold er dårlige. Grøden domineres af Pindsvineknop. På den nedre del af strækningen, fra den øverste overkørsel ved Marienborg til starten af Askeby Landkanal, er der foretaget en opmåling af bundkoter i vandløbet i Strækningen er ca. 620 m lang, og det 28

31 gennemsnitlige fald er 3.4. Langt hovedparten af faldet afvikles dog umiddelbart nedenfor de 3 broer/overkørsler, hvilket indikerer at der er sket en kraftig uddybning af vandløbsbunden i forbindelse med vedligeholdelsen. Størstedelen af strækningen har derfor et meget ringe fald og dårlige fysiske forhold. Grøden består overvejende af Pindsvineknop. Der er for nylig foretaget en meget hårdhændet maskinel vedligeholdelse, især i området gennem parken ved Marienborg, foto 7. Manges steder er vandløbet op mod 2 m bredt, hvilket forringer de fysiske forhold og er væsentligt mere end nødvendigt til sikring af vandafledningsevnen, foto 8. Arealerne langs vandløbet ejes af Marienborg Gods. Foto 7 Strækningen gennem parken ved Marienborg. Faldet er ringe og de fysiske forhold er dårlige. Maskinel vedligeholdelse er den væsentligste årsag til de dårlige fysiske forhold.

32 Foto 8 Strækningen gennem parken ved Marienborg. De fysiske forhold er stærkt forringede på grund af det meget brede vandløbsprofil og uddybning af vandløbsbunden Arealerne langs vandløbet udnyttes overvejende til græsning. Ved Marienborg passerer vandløbet igennem parken. Forslag til restaurering På strækningen kort nedenfor Grønsund vej foreslås vandløbet lagt uden om søen med et omtrentligt forløb som vist i fig. 9. Det eksakte forløb markeres i samråd med lodsejeren. Det nye vandløb vil få en længde på ca. 225 m. Ind- og udløbskoten i det nye vandløb fastholdes uændret i forhold til de nuværende bundkoter i vandløbet. De fremtidige regulativdimensioner for det nye vandløb fastlægges til en bundbredde på 70 cm og et anlæg på sideskråningerne på 1:1 svarende til 45 grader. Profilet udgraves med en bundbredde på 85 cm og et variabelt anlæg på 1:0.75 1:1.25, så der i forhold til regulativkravet på 70 cm er plads til en vis fysisk variation i form af større grødebanker, nedskridning af brinker etc.. Dybden under terræn vil blive cm. På den resterende strækning frem til indløbet i parken ved Marienborg (st. ca. 500) fastholdes det nuværende tracé, men der udlægges ca. 60 større sten Ø cm spredt i vandløbet for at indsnævre det brede vandløbsprofil og skabe øget fysisk variation. 30

33 Fig. 9 Blå markering angiver den nedre strækning af Præstegårdsgrøften, hvor vandløbet foreslås restaureret ved udlægning af gydebanker. Rød markering angiver forslag til nyt forløb uden om søen ved Grønsundvej. For større version, se bilag 9. På strækningen gennem parken fra den første stenkiste i st. ca. 500 og frem til røroverkørslen kort før tennisbanen (st. ca. 485) er vandløbet omgivet af en 2-8 m bred udyrket bræmme, se foto 8. Inden for denne bræmme graves der et nyt svagt slynget forløb med en bundbredde på 90 cm, se tabel 1. Vandløbet bærer kraftigt præg af grundig maskinel vedligeholdelse, idet det er uddybet og gravet meget bredt. Med udgangspunkt i regulativbundkoten i Præstegårdsgrøften i udløbssiden af underføringen under Grønsundvej, den faste bund i de to øvre stenkister ved Marienborg og regulativ bundkoten i st. 0 for Askeby Landkanal, foreslås de i tabel 1 angivne bundkoter fastlagt for vandløbet i forbindelse med udarbejdelse af regulativ. Der er endvidere i tabel 1 angivet forslag til bundbredder og anlæg på sideskråningerne.

34 Tab 1. Forslag til dimensioner for strækningen fra Grønsundvej til starten af Askeby Landkanal. Anlægget på vandløbets sideskråninger er 1:1. St. (m) Betegnelse Bundkote (m DNN) Fald (o/oo) Bundbredde (cm) 0 Udløbsside Grønsundvej 3.10 x x Udløbsside 1. stenkiste 2.81 x x Udløbsside 2. stenkiste 2.49 x Udløbsside Ø100 cm rør 1.90 x St. 0 i Askeby Landkanal 0.36 x x Med henblik på at udligne det kraftige fald umiddelbart nedstrøms den 1. stenstenkiste udlægges der 6 gydebanker på strækningen fra st Der udgraves høller i tilknytning til gydebankerne Der udlægges 50 større sten Ø cm spredt i vandløbet for at skabe øget fysisk variation. Stenene trykkes ned i vandløbsbunden eller i siderne af vandløbet så kun en tredjedel til halvdelen af stenene stikker op over vandløbsbunden i forhold til de ovenfor angivne bundkoter. Profilet indsnævres yderligere ved udlægning af stenbanker i siderne af vandløbet. Bunden består af sand/mudder, og der udlægges generelt på hele strækningen et ca. 5 cm tykt lag af gydegrus og mindre sten. Ligeledes udlignes faldet nedstrøms den 2. stenkiste ved udlægning af 12 gydebanker på strækningen fra st Der udgraves høller i tilknytning til gydebankerne. 32

35 Bunden består af sand/mudder, og der udlægges generelt på hele strækningen et ca. 5 cm tykt lag af gydegrus og mindre sten. Der udlægges 100 større sten Ø cm spredt i vandløbet for at skabe øget fysisk variation. Stenene trykkes ned i vandløbsbunden eller i siderne af vandløbet så kun en tredjedel til halvdelen af stenene stikker op over vandløbsbunden i forhold til de ovenfor angivne bundkoter. Profilet indsnævres yderligere ved udlægning af stenbanker i siderne af vandløbet. Endelig udlignes faldet nedstrøms overkørslen i st. 830 og frem til st (st. 0 i Askeby Landkanal) ved udlægning af 25 gydebanker. Der udgraves høller i tilknytning til gydebankerne Der udlægges 150 større sten Ø cm spredt i vandløbet for at skabe øget fysisk variation. Stenene trykkes ned i vandløbsbunden eller i siderne af vandløbet så kun en tredjedel til halvdelen af stenene stikker op over vandløbsbunden i forhold til de ovenfor angivne bundkoter. Biologisk konsekvensvurdering Udlægning af gydegrus, udgravning af høller og udlægning af større sten i profilet vil skabe en markant større fysisk variation og dermed flere forskellige levesteder for smådyrsfaunaen Udlægning af gydebanker og etablering af høller åbner endvidere mulighed for, at optrækkende havørred kan gyde i vandløbet. Indsnævringen af det meget brede profil åbner mulighed for at øge vanddybden ved meget små afstrømninger til gavn for fisk og smådyr i vandløbet. Afstrømningsmæssig konsekvensvurdering Da der ikke foreligger opmåling af hele strækningen er der ikke foretaget vandspejlsberegninger, men vandløbet ligger dybt under terræn, at der ikke er risiko for oversvømmelse som følge af restaureringen.

36 4 Tidsplan og økonomi Projektet søges gennemført i løbet af foråret Vejrforholdene kan dog betinge, at hele eller dele af projektet udskydes til sommeren Udgifterne til projektet afholdes af Vordingborg Kommune. 34

37 5 Lodsejerfortegnelse Matr.nr. Navn Anden ejer Adresse Post nr. 12g Æbelnæs By, 1h Nr. Marienborg Gods Marienborg Allé 3A 4780 Stege Frenderup, 1bf, 1a og 1s Marienborg Hovedgård, 3b og 10c Lerbæk By, Fanefjord v/birgitte Natorp 6m Æbelnæs By Jan Refsing Nielsen Grønsundvej stege 7b Æbelnæs By, 2e Nr. Maren Johanne Brandt Grønsundvej Stege Frenderup 14f, 9c, Æbelnæs By Jeanett Kongslev Olsen Dunhammervej Stege 8g Æbelnæs By Jes Kasper Klitum Ayoe Palmkvist Hansen Dunhammervej Stege 10b, 3ae, 33, 54, Æbelnæs Per Kirkeberg Brandt Petersen Karina Charlotte Davidsen Sivvej Stege By 5b, Æbelnæs By Jens Kristian Hemmingsen Didder Margrete Hemmingsen Dunhammervej Stege 34, Æbelnæs By Linda Thilqvist Sivvej Stege 64, Æbelnæs By Carsten Berg Christensen Ny Vordingborgvej Kalvehave 66, 67og 69 Æbelnæs By Jørn Jul Andersen Susanne Winther Andersen Sivvej Stege 70 Æbelnæs By Janni Normid Opalvænget Stege 71a Æbelnæs by Rasmus Martini Asperup Sivvej 17, 4780 Stege Ebbelnæs 36a, Æbelnæs By Birthe Rasmussen Heinrichen Sivvej Stege 1a, Æbelnæs By Damsholte Pastorat Lusmosevej Askeby Knud Lange 1a, Æbelnæs By Frans Hansen Orehældsvej Stege 1a, Æbelnæs By Menighedsrådsformand Rubakken Stege Børge Jensen 1be Marienborg Hovedgård Møn Friskole Nina Hansen Portnervej stege

38 Matr.nr. Navn Anden ejer Adresse Post. Nr. 6k, Æbelnæs By og 1x Marienborg Vordingborg Kommune Hovedgård 2d og 2i Nr. Frenderup By, Flemming Sindahl Lea Skov Bork Sindahl Sparresmindevej 6, Nr Stege Frenderup 1l Æbelnæs By Vordingborg Spildevand A/S Færgegaardsvej Vordingborg 1bb Marienborg Hovedgård Erik Loftager Gammelsøvej 1, Ebbelnæs 4780 Stege 36