ILINNIARTITAANERMUT PILERSAARUT II UDDANNELSESPLAN II 2016

Transkript

1 NAALAKKERSUISUT ILINNIARTITAANERMUT PILERSAARUTAAT II NAALAKKERSUISUTS UDDANNELSESPLAN II ILINNIARTITAANERMUT PILERSAARUT II UDDANNELSESPLAN II 2016 ILINNIARTITAANERMUT, KULTUREQARNERMUT, ILISIMATUSARNERMUT ILAGEEQARNERMULLU NAALAKKERSUISOQARFIK MAAJI 2016 DEPARTEMENTET FOR UDDANNELSE, KULTUR, FORSKNING OG KIRKE MAJ 2016

2 Naalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 2016 Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke Maaji Maj 2016 Ilusilersuisoq Layout: irisager.gl Assit Fotos: Jørgen Chemnitz (Qupp. Side 78: Adobe Stock) Assiliartat Illustrationer: irisager.gl

3 NAALAKKERSUISUT ILINNIARTITAANERMUT PILERSAARUTAAT II NAALAKKERSUISUTS UDDANNELSESPLAN II ILINNIARTITAANERMUT PILERSAARUT II UDDANNELSESPLAN II 2016 ILINNIARTITAANERMUT, KULTUREQARNERMUT, ILISIMATUSARNERMUT ILAGEEQARNERMULLU NAALAKKERSUISOQARFIK MAAJI 2016 DEPARTEMENTET FOR UDDANNELSE, KULTUR, FORSKNING OG KIRKE MAJ 2016

4 Imaarisaa Indhold 6 1 Aallaqqaasiut 9 2 Suli atualinngitsut Aallaqqaasiineq Suliniutit Tamanut ulluunerani neqeroorutit Meeqqerivitsialak Tamanik isiginnilluni siusissukkut iliuuseqarneq 15 3 Meeqqat atuarfiat Aallaqqaasiineq Suliniutit Pitsaassutsimik atuarfimmillu ineriartortitsineq Ilinniartitaaneq piginnaasanillu ineriartortitsineq Atuarfinni pisortanik ilinniartitsineq Allamiut oqaasiinik nukittorsaaneq Angajoqqaanik peqataatitsineq Ilinniartitsisunngorniartarnerup nutarterneqarnissaa Atuarfiit illutaasa aserfallatsaaliornerat pillugu nalunaarusiamik suliaqarneq Immikkut pisarialinnik atuartitsineq peqataatitsinerlu Kommunini atuarfinnik sanaartorneq 28 4 Inuusuttut siunnerfiusut Aallaqqaasiineq Suliniutit Inuusuttuaqqat anguniakkat pillugit paasiniaaneq Inuusuttut ilinniagaannik ilinniarfinnut piareersarluni atuarneq 32 5 Ilinniarnertuunngorniarfik Aallaqqaasiineq Suliniutit Ilinniarnertuunngorniarfimmik aaqqissuusseqqinneq Ilinniarnissamut piareersarluni pikkorissarnernik atuutilersitsineq (inersimasunut) E-GUX 39 6 Inuutissarsiutinut ilinniartitaanerit Aallaqqaasiineq Suliniutit Ilinniarnermut atatillugu misiliilluni sulinermi inissat amerlanerusut Ukiumi ataatsimi tunngaviusumik ilinniarneq Inuutissarsiutinut ilinniarnerit naatsut Ilinniarsimasut immikkut ilisimasaqalernerat Piginnaasanik qulaajaaneq piginnaasanillu annertusaaneq Piginnaasanik qulaajaaneq piginnaasanillu annertusaaneq 1 Indledning 2 Førskoleområdet 2.1 Indledning 2.2 Initiativer Dagtilbud til alle Meeqqerivitsialak Helhedsorienteret tidlig indsats 3 Folkeskoleområdet 3.1 Indledning 3.2 Initiativer Kvalitets- og skoleudvikling Uddannelse og opkvalificering Skolelederuddannelse Styrkelse af fremmedsprog Forældreinddragelse Revision af læreruddannelsen Udarbejdelse af tilstandsrapporter for skolebygninger Specialundervisning og inklusion Anlæg af kommunale skoler 4 Ungemålgruppen 4.1 Indledning 4.2 Initiativer Ophold på højskoler og efterskoler Klargøringsforløb på ungdomsuddannelsesinstitutionerne 5 Gymnasiet 5.1 Indledning 5.2 Initiativer Gymnasiereformen Formalisering af studieforberedende kursus (for voksne) E-GUX 6 Erhvervsuddannelser 6.1 Indledning 6.2 Initiativer Flere praktikpladser årigt grundforløb Korte erhvervsuddannelser Korte erhvervsuddannelser Kompetenceafdækning og opkvalificering Kompetenceudviklingskurser

5 53 7 Ingerlaqqilluni Ilinniarnerit Aallaqqaasiineq Suliniutit ARTEK-imi Takorluugaq Pinngortitaleriffimmik alliliineq Ilisimatusarfimmi ilinniartitsinerit nutaat Ilisimatusarfimmi ilinniartitsinerit nutaat Isumaginninnerup iluani ilinniartitaanikkut suliniutit 64 8 Suliaqarfiit akornanni suliniutit Aallaqqaasiineq Suliniutit Ilinniarfinni taamaatiinnartartut ikilisinneqarnerat Pitsaanerusumik nunalu tamakkerlugu ilitsersuisarneq Ilinniarnissamut periarfissanik paasisitsiniaaneq ATTAT-mi pisinnaasat annertusinerat PAT-mi sullississutit nutaat Iserasuaat Ilinniagarsiuteqarnermik ilinniartullu inaannik aaqqissuusseqqinneq Ilinniarfinnik sanaartorneq Ilinniagaqartunut inissianik sanaartorneq Innarluutilinnut ilinniagaqarnissamut periarfissat 79 9 Ilanngussat Suliniutit naammassineqareersut Aallarniut Suliniutit Atualerneq sioqqullugu ingerlatsivik Ilinniartitaaneq pikkorissaqqittarnerlu Meeqqat atuarfiat arlaannaannulluunniit attuumassuteqanngitsunit nalilersuisitsineq Meeqqat Atuarfiat Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfimmik pilersitsineq Inuusuttuaqqat siunnerfiusut inuusuttuaqqat siunnerfiusut qulaajaavigineqarnerat Inuussutissarsiutinut ilinniartitaaneq ilinniakkaminik taamaatitsiinnartartut misissuiffigineqarneri Inuussutissarsiutinut ilinniartitaaneq Peqqis - saa nermik Ilinniarfimmi suliniutit annertusisat Suliassaqarfiit akimorlugit suliniutit Pitsaanerusumik nunamut tamarmut atuuttumik ilitsersuisarneq 7 Videregående Uddannelser 7.1 Indledning 7.2 Initiativer ARTEK Vision Udvidelse af Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut Nye uddannelser på Ilisimatusarfik Nye uddannelser på brancheskolerne Uddannelsesindsats indenfor det sociale område 8 Tværgående initiativer 8.1 Indledning 8.2 Initiativer Mindskelse af frafald på uddannelserne Bedre og landsdækkende vejledning Information om uddannelse Øget kapacitet på ATTAT Nye IKT-tjenester Iserasuaat Uddannelsesstøtte- og kollegiereform Uddannelsesbyggeri Kollegiebyggeri Uddannelsesmuligheder for handicappede 9 Bilag Afsluttede initiativer 9.1 Indledning 9.2 Initiativer Førskoleområdet - Uddannelse og opkvalificering Folkeskoleområdet Uvildig evaluering af folkeskolen Folkeskoleområdet Etablering af Uddannelsesstyrelse Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik Ungemålgruppen Afdækning af ungemålgruppen Erhvervsuddannelser - Undersøgelse af frafald på erhvervsuddannelserne Erhvervsuddannelser - Øget aktivitet ved Peqqissaanermik Ilinniarfik Tværgående initiativer Bedre og landsdækkende vejledning

6 6 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II 1 Aallaqqaasiut 1 Indledning Ilinniagaqarneq sorpassuartigut pitsaasunik sunniuteqartarpoq, aqqutissaallunilu pitsaanerpaaq inuunermut pitsaasumut. Ilinniagaqarneq namminerisamik siunissaqalernissamut kiffaanngissuseqalersitsisarpoq, ilaqutariinnullu killiliussassanik toqqissisimanartunik pilersitsisarluni. Ilutigisaanik ilinniagaqarneq nunatsinni ineriartortitsinissamut annertuumik iluanaarutaassaaq. Siunissaq pitsaanerusoq atugarissaarnerlu qaffasinnerusoq naa pigiarsinnaajumallugu uagut inuttut ataasiakkaatut nunatullu ataatsimoortutut nammineerluta pilliuteqartariaqarpugut, nunatsinni ilinniarsimassuseq qaffasinnerulersinnaaqqullugu, taamaasillutalu nunarsuarmioqatitsinnut pisariaqartumik niuernikkut allatigullu unammillersinnaajumalluta. Nunatsinni ilinniagaqarnissamut periarfissat amerlasuunngornikuupput. Ilinniakkat pitsaassusaasa suli qaffasinnissaat inuusuttullu ilinniakkamik qinikkaminnik naammassinninnissamut pitsaanerpaanik piginnaasaqarnissaat qulakkiissavagut. Ilinniartitsinermut pilersaarummi 2005-imeersumi ilinniakkat nutaat amerlasuut pilersinneqarput, ilinniagaqarnermillu ingerlatsisut siusinnerusumut sanilliullugu maannakkut amerlanerupput. Ilinniartut naammassisartut amerlassusaat, ilitsersuisarneq inuusuttullu siusinnerusukkut ilinniagaqartalernissaat ukiuni aggersuni isiginiarneqassapput imi Danmark-imi nalilersuisarnernut institutti Danmarks Evalueringsinstitut arlaannaannulluunniit atasuunngitsumik meeqqat atuarfiannik nalilersuinermik saqqummiussivoq. Tassani uppernarsarneqarpoq meeqqat atuarfiat ilinniartitaanerni suliniuteqarfiusussani pingaarnerpaassasoq. Meerartatta ilinniagaqarusussusiat meeqqat atuarfiannili siuarsarneqassaaq, meeqqat atuarfiat taannaammat inuup siunissaata sanarfineqarnerani aallaaviusoq, aamma ingerlaqqilluni ilinniagaqarnissamut. Inuusuttuaqqat meeqqat atuarfianniit anigaangamik taamaattumik piginnaasassanik peqalereersimasassapput, piginnaasassanik pisariaqartunik ingerlaqqilluni ilinniakkamik ingerlatsinissamut. Ilinniartitaanermut Pilersaarut II iliuusissanut pilersaarutaavoq, - iliuusissanik ukiumi tullermi aallartinneqarniartunik imaqartoq. Suliniutit Naalakkersuisut pingaartitat takorluugaannik anguniagaannillu imaqarpoq, Ilinniartitaanernut Periusissiami 2015-imi saqqummiunneqartutut. Ilinniartitaanernut periusissiaq aamma tunngaviuvoq EU-mik peqatigiinnermut isumaqatigiissut naapertorlugu suleqateqarnitsinnut. Peqatigiinnissamut EU-lu isumaqatigiissutitsinni kiffaanngissuseqarpugut nammineq ilinniartitaanernik ingerlatsinitsinni ilusilersuinissatsinnut, uagut nammineq nunatsinni naleqartitatsinnik ersersitsisumik. Ilutigisaanillu peqatigiinnissamut isumaqatigiissut akisussaaffimmik tunisivoq, qularnaarinissatsinnut ilinniartitaanitta qaffasinnerusunngortinnissaanut, tamatumalu naammassisaqarfiulluartumik ingerlaavartumillu nalilersuiffiusartumik aaqqissuunnissaanut. At tage sig en uddannelse har mange positive effekter og er den sikreste vej mod et godt liv. En uddannelse giver friheden til at skabe ens egen fremtid og skabe trygge rammer for ens familie. Samtidig vil en uddannelse være af stor betydning for en aktiv udvikling af vort land. For at imødekomme en fremtid med bedre velfærd og højere velstand, er vi som enkelte mennesker og som et samlet land nødt til at yde en indsats for at hæve uddannelsesniveauet, så vi også har den nødvendige konkurrenceevne på det globale verdensmarked. Uddannelsesmulighederne er efterhånden mange i vort land. Vi skal sikre, at kvaliteten af uddannelserne fortsat er høj, og at de unge har de bedste forudsætninger for at gennemføre den uddannelse, de vælger. Med Uddannelsesplanen fra 2005 blev der etableret mange nye uddannelser, og der er flere aktive studerende nu end nogensinde tidligere. I de kommende år vil der være fokus på gennemførselsraterne hos de studerende, på vejledning, og på at de unge går tidligere i gang med en uddannelse. I 2015 udkom Danmarks Evalueringsinstituts uvildige evaluering af folkeskolen. Denne bekræftede, at folkeskolen skal være det vigtigste indsatsområde på uddannelsesområdet. Vores børns lyst til uddannelse skal fremmes i folkeskolen, da folkeskolen er udgangspunktet for den enkeltes fremtid og videre mulighed for at tage en uddannelse. Når de unge går ud af folkeskolen, skal de derfor have opnået de kompetencer, der er nødvendige for deres videre uddannelsesforløb. Uddannelsesplan II er en handlingsplan, som indeholder de initiativer, der ønskes igangsat over de næste år. Initiativerne understøtter Naalakkersuisuts visioner og mål, som er præsenteret i Uddannelsesstrategien Uddannelsesstrategien danner også grundlaget for vores samarbejde med EU via Partnerskabsaftalen. Vi har frihed i Partnerskabsaftalen med EU til at forme vores uddannelser, så de afspejler værdierne i vores land. Samtidig giver Partnerskabsaftalen os et ansvar for at sikre, at vi hæver vores uddannelsesniveau og at dette gøres effektivt og at indsatsen løbende evalueres.

7 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 7 Ilinniartitaanerni suliassaqarfik naammagisimaarnartumik ineriartortitsiviuvoq, kisiannili pissutsit taamaannerat ingerlatsiinnarsinnaajumallugu pisariaqarpoq suliassaqarfimmi ingerlaavartumik ineriartortitsiuarnissarput. Suut tamaasa ataatsikkut ingerlassinnaanngilagut, suliniutissagut tulleriiaartariaqarpagut. Qularnaassavarput killiliussassat atugassiissutigut pitsaanerpaamik iluaqutigineqassasut, amerlanerusullu ilinniakkamik ingerlatsinissaat, ilinniakkamillu naammassinnittarnissaat. Taamaattumik Ilinniartitaanernut Pilersaarut II pilersaarutaanngilaq iliuusissanik tamakkiisunik imalik, 2024-ip tunngaanut naammassiniagassatsinnik, kisiannili pilersaarutaalluni tasisuaartoq, ukiumoortumillu nutartserneqartartoq. Suliniutit sunniutaat, Naalakkersuisut anguniagaannut sanilliullugit ukiut tamaasa uuttortarneqartarpoq, tamannalu tunuliaqutaralugu pilersaarutit naleqqussarneqartarlutik, Inatsisartut upernaakkut ataatsimiinneranni saqqummiunneqartartunik. Tamanna kiffaaanngissuseqartitsivoq unammilligassat nutaat naapigiartarnissaannut, ilisimasat nutaat ilannguttarnissaannut, pilersaarutillu pisariaqarfiisigut naleqqussartarnissaannut. Ilinniartitaanermut pilersaarummi II-mi suliniutini Ilinniartitaanermut pilersaarummi 2005-imeersumi pitsaasumik ineriartor titsineq tunngavigalugu ingerlaqqittoqarpoq. Taamaammat Ilinniartitaanermut pilersaarut II siusinnerusukkut ilinniartitaa nermut pilersaarummut taarsiutitut isigineqassanngilaq, akerlianilli suliniutit ingerlateqqillugit misilittakkallu tunngavigalugit ineriartortitseqqinnertut isigineqassalluni. Ilinniartitaanermut pilersaarummut II-mut piareersaatitut ilinniarfinni inuiaqatigiinnillu soqutigisaqartut workshoppinut (isumasioqatigiinnernut) aggersarneqarput, tassani ilinniartitaanerup siunissami ineriartornissaanut inassuteqaateqarsinnaallutik. Ilinniartitaanermut pilersaarummi II-mi Ilinniartitaanermut periusissiap ilusilersugaanera malinneqarpoq, aammalu anguniakkat anguneqarnissaannut suliniutinik malitseqartillugu ilinniagaqarfinni tamani anguniakkat tapersiillutik. Anguniakkat aallaavittut ukioq 2012 tunngavigalugu naatsorsugaapput. Pingaarnertullu ilinniartitaanerit iluanni anguniagaavoq ukioqatigiit meeqqat atuarfianniit naammassillutik anisut 70 %-iisa inuussutissarsiutinut piginnaanngorsarsimasalernissaat 35-inik ukioqalertinnatik. Tamatumalu saniatigut ataatsimoorussamik anguniagaraarput ilinniartitaanerni ingerlatsivinni assigiinngitsuni tamani qaffasissumik pitsaassusiliinissaq, atualerneq sioqqullugu ingerlatsiviusuniit ilinniagartuutut Ilisimatusarfinni naammassisunut. Tamanna atuuppoq uagutsinnut naalakkersuinermik suliaqartutut, angajoqqaatut aamma ilinniartitsisutut, minnerunngitsumillu uagutsinnut ilinniagaqartunut, lærlingitut aamma ilinniarnertuutut. Uddannelsesområdet er inde i en positiv udvikling, men for at fortsætte denne, er det vigtigt, at vi fortsat udvikler området. Vi kan ikke gøre alt på samme tid, så vi er nødt til at prioritere vores tiltag og indsatser. Vi skal sikre, at de rammer vi har, er bedst muligt udnyttet, og at flere, som går i gang med en uddannelse, også gennemfører den. Uddannelsesplan II er derfor ikke en plan, som indeholder samtlige initiativer, der skal gennemføres frem til år 2024, men derimod en dynamisk plan, som årligt bliver opdateret. Effekten af initiativerne i forhold til Naalakkersuisuts målsætninger vil blive målt årligt og på baggrund af dette, vil der ske en opdatering af planen, der præsenteres til Inatsisartut ved forårssamlingen. Dette giver handlefrihed til at imødekomme nye udfordringer, medtage ny viden og justere planen, hvor det er nødvendigt. Initiativerne i Uddannelsesplan II bygger videre på den positive udvikling skabt af Uddannelsesplanen fra Uddannelsesplan II er derfor ikke en erstatning for den tidligere uddannelsesplan, men derimod en videreudvikling, som fortsætter indsatsen og bygger videre på erfaringerne. På denne måde sikres både kontinuitet og fortsat udvikling. Som forberedelse til Uddannelsesplan II har Naalakkersuisut inviteret interessenter fra uddannelsessektoren og andre dele af samfundet til workshops, hvor de kunne komme med anbefalinger til den fremtidige udvikling på uddannelsesområdet. Uddannelsesplan II følger strukturen fra Uddannelsesstrategien, og lister målene for hvert uddannelsesområde efterfulgt af initiativer, der bidrager til at indfri målene. Målsætningerne er som udgangspunkt beregnet på 2012 som basisår. Det overordnede mål for uddannelsesområdet er, at af årgangene, som afslutter folkeskolen fra 2015, skal 70 % opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse inden de fylder 35 år. Derudover er det vores fælles mål, at vi sikrer en høj standard på alle niveauer i uddannelsessystemet lige fra førskolen til vore universitetsuddannelser. Det gælder for os som politikere, os som forældre, os som lærere og ikke mindst os som elever, lærlinge og studerende.

8 8 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II

9 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 9 2 Suli atualinngitsut 2 Førskoleområdet 2.1 Aallaqqaasiineq Meeqqanut tamanut suli atualinngitsunut pisortat neqerooruteqarnissaasa qulakkeerneqarnissaa Naalakkersuisut kissaatigaat, taamaalillutik inuit attaveqaqatigiittarneranni inuttullu piginnaasanik meeqqat ineriartortitsiniassammata aammalu atuarnerminni ilikkagaqartarnissamut tamatumalu kingorna ilinniaqqinnissaminni pitsaanerpaamik piginnaasaqarniassammata. Ilinniartitaanermut periusissiami 2024 tikillugu anguniakkat sukaasanngorlugit takusassianngortinneqartut naatsorsuinermi ukioq 2012 aallartiffigalugu allattugaapput. 2.1 Indledning Naalakkersuisut ønsker at sikre offentlige tilbud til alle børn i førskolealderen, så børnene udvikler sociale og personlige kompetencer og de bedste forudsætninger for læring i deres skoletid og efterfølgende videre uddannelsesforløb. Uddannelsesstrategien lister følgende målsætninger frem til 2024 visualiseret i grafer, hvor 2012 er medtaget som basisår. Ulluunerani neqeroorutini meeqqat amerlassusaat procentinngorlugit ukioqanngitsuniit tallimanik ukiulinnut 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 73% 45% % 77% 43% % 80% 46% % 76% Andel af børn i dagtilbud 0-5 år 50% 72% 2017-imi 81% 55% 77% 2020-imi 89% 60% 85% 2024-imi Illoqarfik/By Nunaqarfiit/Bygd Katillugit/Total Oqaaseqaat: Taamaallaat meeqqat ulluunerani paaqqinnittarfiimmiittut ilanngunneqarput. Note: Vedrører kun børn i offentlige daginstitutioner. Sulisut perorsaanermik ilinniarsimasut amerlassusaat Andel af pædagogisk uddannet personale 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 56% 54% 34% % 56% 28% % 58% 39% 2017-imi 66% 64% 42% 2020-imi 73% 70% 47% 2024-imi Illoqarfik/By Nunaqarfiit/Bygd Katillugit/Total Oqaaseqaat: Ilinniartitaanermut pilersaarut II 2016 suliarinerani nalunaarutit 2015-imeersut tigussaasimanngillat. Note: Data for 2015 har ej været tilgængeligt ved færdiggørelse af Uddannelsesplan II 2016.

10 10 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II 2.2 Suliniutit Ilinniartitaanermut periusissiami anguniakkat angusinnaajumallugit suliniutit uku ingerlanneqassapput: Tamanut ulluunerani neqeroorutit Meeqqerivitsialak Tamanik isiginnilluni siusissukkut iliuuseqartarneq 2.2 Initiativer For at nå uddannelsesstrategiens mål sættes der særligt fokus på følgende initiativer: Dagtilbud til alle Meeqqerivitsialak Helhedsorienteret tidlig indsats Tamanut ulluunerani neqeroorutit Siunertaq Meeqqanut tamanut suli atualinngitsunut ulluunerani neqeroorutinik suliaqarneq Naalakkersuisut ingerlateqqinniarpaat. Sapinngisamik meeqqat tamarmik paarineqarnissamik maannakkut periarfissaqarnermik neqeroorfigineqassapput. Meeqqat 31 %-ii 2012-imi paaqqinnittarfinniittanngillat. Pingaar nertut isigalugu meeqqat suli atualinngitsut suli amerlanerupput. Taamaattumik meeqqat tamarmik sapinngisamik ullutsinnut naleqquttunik paarineqarsinnaanermik neqeroorfigineqartassapput. Nunaqarfinni ullumikkut ulluunerani neqerooruteqanngitsuni ulluunerani neqeroorutit ineriartortillugit sulineq Naalakkersuisut nanginniarpaat. Taakku taamaaliortoqarsinnaatillugu init pioreersut naleqqussarlugit pilersinneqarsinnaapput. Angerlarsimaffinni ilaqutariinnilu paarsisartut maannakkut piusut nutaallu perorsaanermi sakkussanik piginnaasaannik qaffassaanissaq siunertaavoq. Suliniut tamanna kommunit ilinniarfiillu qanimut suleqatigalugit ingerlanneqassaaq. Immikkoortumi sulisunik maannakkut amerlassusiliineq naleqqunnersoq nalilersorlugu meeqqanut tamanut ulluunerani neqerooruteqartarneq qulakkeerniarlugu sulinissaq Naalakkersuisut kissaatigaat. Killiffik Namminersorlutik Oqartussat aningaasanut inatsimmi sanaartugassanut aningaasaliissutaasartut iluanni ulluunerani paaqqin nittarfiliortarnernut 50 %-imik sanaartornermut tapiissuteqartarput, kommunillu aningaasartuutit sinneri 50 %-iusut akilertarlugit. Taamatulli suliassanik agguaassisarneq kinguneqarsimavoq ulluunerani paaqqinnittarfinnik nutaanik sanaartornissamut pilersaarusiortarneq piuminaassimammat. Taamaattumil lu kommunit kissaatigisimavaat atualerneq sioqqullugu aamma meeqqat atuarfiannut tunngasunik sanaartornermut pisussaaffik tamarmiusoq tigujumallugu. Tamatumunngalu atatillugu 2015-imi meeqqeriviit piusut sannaasa nalilersuiffigineqarnerannik suliaqartoqarsimavoq, kommunini aserfallatsaaliinikkut kinguartoorutaasut nalilersuiffiginiarlugit, sanaartugassanut aningaasaliissutit kommuninut akisussaaffinngortinneqannginneranni, - takuuk immikkoortoq Meeqqat atuarfiisa aserfallassimassusiannik nalilersuisitsineq. Sulisut amerlassusissaannut aalajangersakkat atuuttut nalilersorsinnaajumallugit Kalaallit Nunaanni naatsorsueqqissaartar Dagtilbud til alle Formål Naalakkersuisut vil fortsætte arbejdet for, at der bliver dagtilbud til alle børn i førskolealderen. Alle børn skal derfor så vidt muligt tilbydes nutidige pasningsmuligheder. 31 % af børnene gik ikke i institution i Overordnet set er der flere børn i dagtilbud i dag end i Dette på trods af et generelt faldende antal børn i førskolealderen. Naalakkersuisut vil fortsat arbejde for at udvikle dagtilbud i bygder, hvor der i dag ikke findes dagtilbud. Disse kan etableres ved tilpasning af allerede eksisterende rammer i det omfang, det er muligt. Der sigtes stadig mod at opkvalificere både nye og nuværende dagplejemødre samt familier med redskaber indenfor blandt andet pædagogik. Denne indsats skal gennemføres i et tæt samspil med kommunerne og uddannelsesinstitutionerne. Naalakkersuisut ønsker i arbejdet med at sikre dagtilbud til alle børn at vurdere, hvorvidt de nuværende personalenormeringer på området er hensigtsmæssige. Status Selvstyret yder indenfor finanslovens anlægsbevilling 50 % til anlæg af nye daginstitutioner, mens kommunerne dækker de resterende 50 %. Denne opsplitning har betydet, at planlægningen af nye daginstitutioner har været svær. Af den grund har kommunerne ønsket at overtage hele anlægsforpligtigelsen på både førskole og folkeskoleområdet. Derfor er der i 2015 foretaget tilstandsvurderinger af alle institutioner som udgangspunkt for nivellering af kommunernes renoveringsefterslæb før en egentlig overdragelse og fordeling af anlægsmidler se afsnit Udarbejdelse af tilstandsrapporter for skolebygninger. For at vurdere de nuværende personalenormeringer, er der i samarbejde med Grønlands Statistik udarbejdet en ny opgørelsesmetode over

11 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 11 fik suleqatigalugu nunatsinni meeqqerivinni sulisut amerlassusissaannut naatsorsueriaatsimik nutaamik suliaqartoqarsimavoq, 2016-ip aallartisimalernerani naammassineqartumik. Naatsorsuu tigineqarporlu kisitsisit paasissutissat naatsorsueqqissaartar fiup siunissami kisitsisaataanut ilaalissasut. Aningaasaqarneq Meeqqanut atualernissaq sioqqullugu tunngasumik ingerlatsineq tunngaviatigut kommunit suliassaqarfianniippoq. Suliniutit nukittorsarniarlugit 2014-imi 10 mio. kr.-inik, kiisalu 2015-imi 10 mio. kr.-inik kontomi pingaarnermi Meeqqanut inuusuttuaqqa nillu paaqqinnitt. immikkkoortitsisoqarpoq imi Ani ngaasanut inatsimmi aningaasat atorneqanngitsoortut kiisalu imi aningaasanut inatsimmi tamarmik 2016-imi Aningaasanut inat simmut nuunneqarput, taamaasillunilu tapiissuteqartarnermut immikkoortitat 20 mio. kr.-iullutik. Tapiissutitut meeqqerivin nik allilerinernut 50 %-i angullugu akiliisoqartarpoq. Ani ngaasartuutit sinneri kommuniniit akilerneqartarput. personalet i landets dagtilbudsinstitutioner, som blev afsluttet primo Det forventes, at disse data fremover vil blive en del af Statistikbanken. Økonomi Førskoleområdet er grundlæggende et kommunalt område. For at styrke indsatsen blev der i 2014 afsat 10 mio. kr. samt 10 mio. kr. i 2015 på hovedkonto Institutioner for børn og unge. De ubrugte midler fra Finanslov 2014 samt Finanslov 2015 er overført til Finanslov Derfor er der i alt 20 mio. kr. i tilskudspuljen i Som tidligere nævnt, giver landskassen tilskud op til 50 % til kapacitetsudvidelserne på daginstitutionsområdet. De resterende udgifter afholdes af kommunerne Meeqqerivitsialak Siunertaq Meeqqerivitsialammi meeqqat suli atualinngitsut pitsaasumik ilik kagaqartarnerannut inerikkiartornerannullu perorsaanermi pe riutsit suliarineqarput. Ukiuni makkunani meeqqat peqqissusaan nik, inerikkiartornerannik atualernissamullu piareersimassusiannik paasiniaanissamut atortut immikkut ineriartortillugit suliaqartoqarpoq. Meeqqat suli atualinngitsut ataasiakkaat pitsaanerpaamik tapersersorneqarnissaasa qulakkeerneqarnissaa Naalakkersuisut angu niagaraat, taamaalillunilu meeqqat peqqinnartumik imaqarluartumillu inerikkiartornissaat qulakkeerneqassalluni. Tunngaviusumik piginnaasat ilikkagaqarusussutsillu ineriartortinnerisigut tapersernerisigullu kiisalu meeqqat inuit attaveqaqatigiittarneranni naliginnaasumillu piginnaasaqalernissamut isumassarsiortillugit atuarfimmut pitsaasumik ikaarsaariarnissaq siunertara lugu suliaq ingerlanneqassaaq. Meeqqanut suli atualinngitsunut perorsaanermi inerikkiartuutaasut pillugit Inatsisartut inatsisaata nr. 16, 3. december 2012-imeersup kingorna anguniakkat ukuunikuupput: meeqqat suli atualinngitsut pillugit perorsaanikkut tarnillu pissusaanik ilisimatusarneq meeqqanut ulluunerani neqeroorutinik nutaanik ineriartortitsineq, tassunga ilanngullugit nunaqarfinnut pissutsinut naleq qussakkanik meeqqanut ulluunerani allatut neqeroorutit perorsaasunik ilinniartitsineq, tassunga ilanngullugit najugaqarfigisami ilinniarnerit sulisut perorsaasutut ilinniarsimasut pikkorissarneri ilinniaqqinnerilu sulisunik ilinniarsimanngitsunut piginnaasaqalerfiusumik ilinniartitsineq Meeqqerivitsialak Formål Meeqqerivitsialak arbejder med pædagogiske principper for effektiv læring og udvikling for børn i førskolealderen. I disse år arbejdes der specifikt med udviklingen af værktøjer til screening af børns helbred, udvikling og skoleparathed. Det er Naalakkersuisuts mål at sikre den bedst mulige støtte til det enkelte barn i førskolealderen og derved sikre barnet en sund og indholdsrig udvikling. Arbejdet skal ske med henblik på at skabe en god overgang til skolen ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære, samt inspirere barnets tilegnelse og udvikling af sociale og almene færdigheder. Siden Inatsisartutlov nr. 16 af 3. december 2012 om pædagogisk udviklende tilbud til børn i førskolealderen har målsætningen været: pædagogisk-psykologisk forskning inden for førskoleområdet udvikling af nye former for dagtilbud til børn, herunder alternative dagtilbud til børn tilpasset bygdeforhold uddannelse af pædagoger, herunder ved decentrale uddannelser efter- og videreuddannelse af pædagogisk uddannet personale kompetencegivende uddannelse af ufaglært personale

12 12 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II naatsorsueqqissaarnermi paasissutissanik katersuinermut sakkunik ineriartortitsineq meeqqat peqqissusiannik, inerikkiartornerannik atualernissamullu piareersimassusiannik paasiniaarnermi sakkunik ineriartortitsineq ulluunerani neqeroorutini perorsaanermik suliaqarnermi najoqqutassanik ineriartortitsineq meeqqanut mappip immersornissaanut ilitsersuutip ineriartortinneqarnera ( 5, imm. 3. tallimaat). Killiffik Paasiniaanermi sakkussanut atortussanik ineriartortitsineq kiisalu atortuulersitsinissamut pilersaarummik suliaqarneq ip ukiaani aallartippoq. Paasiniaanermi sakkussanut atortussanik ineriartortitsineq september 2014-imi naammassineqarpoq, 2015-illu ingerlanerani ulluunerani paaqqinnittarfinni arlalinni misilittarneqarluni, paasissutissanik nalilersuisarnermi atorneqartussanik katsersiniarluni. Meeqqerivitsialak pillugu suliaq maj 2016-imi saqqummiunneqassaaq. Tassani meeqqanut mappimut ilitsersuut ilisaritinneqassaaq, meeqqat pingasuniit tallimanut ukiullit misissuiffigineqarnerat, atuarfimmut ikaarsaarneq, kiisalu isumasioqatigiinneq atortussiat nuna tamakkerlugu qanoq atortuulersinneqarnissaat pillugu. Tamatuma kingorna naatsorsuutigineqarpoq paasiniaanermi sakkussanut atortussat naqitsertinneqassasut, nunamilu tamarmi atortuulersinneqarlutik. Paasiniaanermi sakkunik ineriartortitsinerup saniatigut suli atualinngitsut pillugit suliaqarnermi paaqqinnittarfinni sulisut akademikerisut diplom-italimmik ilinniartsinneqarnissaat aallunneqarpoq, perorsaanermik suliaqarnermi atortunik ineriartortitsineq, kommunini ingerlatsivinni pisortat ataatsimeersuarnerat, nunaqarfinni paaqqinnittarfinni sulisut pikkorissarneri ilitsersuisarnerlu, kiisalu meeqqerivimmiit atuarfimmut ikaarsaariartarneq pillugu Kalaallit Nunaanni sumiiffinni assigiinngitsuni ataatsimeersuarnerit ataatsimiinnerillu arlallit ingerlanneqassapput. Holt-i ataaseq qulingiluanik inuttalik ilinniagartuutut diplom-ertalimmik perorsaanermi nalinginnaasumik ilinniagaq naammassivaat. Aningaasaqarneq Kontomi pingaarnermi Ilinniartitaanermut Aqutsisoqar fik 2016-imi aningaasanut inatsimmi Meeqqerivitsialammut immikkoortinneqarput. udvikling af værktøjer til statistisk dataindsamling udvikling af værktøjer til screening af børns helbred, udvikling og skoleparathed udvikling af retningslinjer for det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene udvikling af vejledning til ensartet udfyldelse af børnemappen ( 5, stk. 3 pkt. 5 Status Arbejdet med udvikling af screeningsværktøjsmateriale samt udarbejdelse af en implementeringsplan startede i foråret Udviklingen af screeningsværktøjer blev afsluttet i september 2014 og blev i løbet af 2015 testet på flere daginstitutioner for at indsamle empirisk data til analyser. Arbejdet med Meeqqerivitsialak fremlægges i maj Her præsenteres en instruktion vedrørende børnemappen, undersøgelse af børns udvikling for 3 og 5 årige børn, overgang til skole, samt rådslagning om, hvordan materialerne skal implementeres i hele landet. Herefter forventes det, at screeningsværktøjsmaterialet trykkes og implementeres i hele landet. Udover udvikling af screeningsværktøjer har indsatsen på førskoleområdet koncentreret sig om gennemførelse af en akademisk diplomuddannelse for personale i daginstitutioner, materialeudvikling til det pædagogiske arbejde, konference for kommunale fagchefer, kurser og coaching for daginstitutionspersonale i bygder samt afholdelse af en række konferencer og møder om overgang fra børnehave til skole forskellige steder i Grønland. Et hold på 9 har fuldført den akademiske diplomuddannelse i almen pædagogik i Økonomi Der er afsat 5 mio. kr. på hovedkonto Uddannelsesstyrelsen i Finanslov 2016 til Meeqqerivitsialak Tamanik isiginnilluni siusissukkut iliuuseqarneq Siunertaq Naalakkersuisut anguniagaraat imminut atatitsilluni, suliassaqar fiit akornanni minnerunngitsumillu sumiiffinni aallaaveqartumik meeqqat atualernissamut piareersimassusaasa annertusarneqarnerannut tapersiisussamik suliniuteqarnikkut meeqqat ilor risimaarnerat inerikkiartornermilu atugassarisaat pitsanngor tinneqassasut. Meeqqat ilaqutariinni sumiiffinnilu ilorrisi Helhedsorienteret tidlig indsats Formål Det er Naalakkersuisuts mål at forbedre børnenes trivsel og opvækstbetingelser gennem sammenhængende, tværfaglige og ikke mindst lokalforankrede indsatser, som vil være med til at øge børnenes skoleparathed. Børnenes trivsel i familierne og lokalområdet

13 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 13 maarnerat ukiuni inuuffigisaanni siullerni aallartereerluni angajoq qaat qanimut ingerlaavartumillu suleqatiginerisigut pitsanngorsarneqassaaq. Meeqqat sumiginnagaanatik, innarlerneqaratik atornerlugaanatillu toqqissisimasumik inerikkiartornissamik pisinnaatitaapput. Angajoqqaat meeqqat inuuneranni inuit isumassuisut pingaarnersaapput, taamaammat meeqqat inuunerminni atugassarisaannik pitsanngortitsiniarluni suliniuteqarnermi ilaqutariit inissisimanerat aallaavigineqartariaqarpoq. Tamatigut iliuuseqarnissaq qulakkeerniarlugu angajoqqaat aamma meeqqanik suliaqartut annertunerusumik suleqatigiinnissaat annertusarneqassaaq. Tamanna pisinnaavoq assersuutigalugu assigiinngitsuneersut meeqqat ineriartornerat aamma anga joqqaat pisussaaffii pillugit ataatsimeeqatigiittarnerisigut. Taamaammat annertuumik, suliaqarfiit akornanni, ilitsersuisarluni assigiinngiiaartunillu pinaveersaartitsilluni suliniuteqarnikkut angajoqqaat isumassuisinnaassusiisa annertusarnissaanut nuna tamakkerlugu suliniuteqarneq aallartinneqassaaq. Suliniut, suliniuteqarfiusoq nutaaq, ilaqutariinnut meerartalinnut tunngatinneqarpoq aammalu meeqqat ulluunerani neqeroorutini ilikkagaqartarnissamut, kingusinnerusukkut atuartunngor nerminni tamassumalu kingorna ilinniagaqaqqinnerminni pitsaanerpaamik atugassaqartinniarneqassapput. Killiffik Meeqqanut inuusuttunullu suliniutit nukittorsarniarlugit meeqqat inuunerminni atugassarisaat eqqarsaatigalugit Ilaqutariinnernut, Naligiissitaanermut Isumaginninnermullu Naalakkersuisoqarfiup Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfiullu isumaginninnermut suliassaqarfimmi ilinniartitaaneq nukittorsaavigisimavaat. Tamanna pillugu immikkoortumi imi paasissutissanik annertunerusunik atuarsinnaavutit. Nuna tamakkerlugu paasisitsiniaaneq meeqqat atuartussaanerannut angajoqqaat akisussaanerat pillugu paasisitsiniaaneq aal lartinneqarpoq 2015-imi ullormi atualeqqaarfimmi. Tamanna pillugu takuuk immikkoortoq Innarluutilinnut ilisimasanut siunnersuinermullu qitiusumik inger latsivik (IPIS) Ilaqutariinnermut, Naligiissitaanermut Isumaginninnermullu Naalakkersuisoqarfimmut atasoq, siunnersor tit avataaneersut suleqatigalugit modul-ikkaartumik aaqqissuussamik ilitsersuisarnermut pikkorissartitsisarnermik ineriartortitsinikuuvoq, ulluinnarni meeqqanik inuusuttuaqqanillu ajornartorsiuteqarsinnaasunut timikkulluunniit innarluutseqartunut sullissisuusunut sammititaasumik. Pikkorissarneq siunner feqarpoq peqataasut ilisimasassanik tuniorarnissaannik, aammalu periaatsinik sakkussanillu allanik ilitsersuinerni atorneqarsinnaasunik, namminerlu siusissukkut perorsaanikkut suliniuteqarnermi atorneqarsinnaasunik, ilaqutariinnut tunngatillugu. Atugarliortoqarsinnaaneranut pinaveersaartitsineq qitiu tinneqarpoq, ataatsimut isigisumik ikiorsiissutinik ingerlatsinerni. skal styrkes gennem tæt og vedholdende samarbejde med forældrene allerede i de tidlige leveår. Børn har ret til en tryg opvækst fri for omsorgssvigt, overgreb og misbrug. Forældrene er de vigtigste omsorgspersoner i barnets liv, hvorfor indsatser for at forbedre børnenes levevilkår må tage udgangspunkt i familiernes situation. For at sikre en helhedsorienteret indsats skal der være et øget fokus på samarbejde mellem forældre og de instanser, der arbejder med børn. Dette kan ske ved afholdelse af fx netværksmøder med fokus på børnenes udvikling og forældrenes rolle. Der er derfor igangsat en national indsats for at højne forældrenes omsorgsevne i form af en massiv tværfaglig, vejledende og differentieret forebyggelsesindsats. Initiativet, som er et nyt indsatsområde, er rettet mod alle børnefamilier og skal give børnene de bedste forudsætninger for læring i dagtilbuddet, deres senere skoletid og efterfølgende videre uddannelsesforløb. Status For at styrke indsatserne på børne- og ungeområdet har Departementet for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender i samarbejde med Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke styrket uddannelsesindsatsen indenfor det sociale område. Læs mere om dette i afsnit Konkret blev en national oplysningskampagne om forældres ansvar omkring børns skolegang igangsat i forbindelse med første skoledag august Se nærmere i afsnit Viden- og Rådgivningscenter om Handicap (IPIS) under Departementet for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender har, i samarbejde med eksterne konsulenter, udviklet et modulopbygget vejlederkursus målrettet alle professionelle, som til daglig arbejder med børn og unge med risikoprofiler og/eller med funktionsnedsættelse. Kurset handler om at give deltagerne viden, konkrete metoder og redskaber til at vejlede andre og selv udføre en tidlig pædagogisk indsats for familierne. Der er fokus på at forhindre mistrivsel ved hjælp af helhedsorienterede metoder.

14 14 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II

15 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 15 3 Meeqqat atuarfiat 3 Folkeskoleområdet 3.1 Aallaqqaasiineq Meeqqat atuarfiannik aaqqissuusseqqinnerup pingaarnertut sammivianik ingerlatitseqqinnissaq Naalakkersuisut kissaatigaat, kisiannili meeqqat atuarfianni atuartitsinerup atuartunillu tamanik atuartitsisinnaassutsip nalilersorneqarnissaa ine riartorteqqinneqarnissaalu pisariaqartillugu; tassunga ilan ngullugit atuartut immikkut unammilligassaqarlutillu immikkut atuartinneqarnissamik pisariaqartitsisut. Ilinniartitsinermi periusissiami 2024 tikillugu anguniakkat takusassiarineqarput, 2012-ilu aallaavigineqarluni. 3.1 Indledning Naalakkersuisut ønsker et øget fokus på implementering af folkeskolereformen i de kommende år, særligt i forhold til at evaluere og videreudvikle folkeskolens undervisning og evne til at rumme og støtte alle elever, herunder elever med særlige udfordringer og undervisningsbehov. Uddannelsesstrategien lister følgende målsætninger frem til 2024 visualiseret i grafer, hvor 2012 er medtaget som basisår. Meeqqat atuarfianni atuartut naammassisut ingerlaannarlu ilinniagaqalersut amerlassusaat, procentinngorlugit Andel af folkeskolens afgangselever der går direkte i gang med en uddannelse 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 57% 45% 12% % 58% 45% 44% 15% 14% % 17% 62% 2017-imi 45% 23% 68% 2020-imi 45% 30% 75% 2024-imi Efterskolit/Efterskole Inuusuttut ilinniarfiit/ungdomsuddannelse Katillugit/Total Meeqqat atuarfianni ilinniartitsisutut ilinniarsimasut amerlassusaat procentinngorlugit Andel af uddannede lærere i folkeskolen 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 83% 76% 47% % 81% 51% % 82% 52% % 54% 84% 2017-imi 94% 58% 87% 2020-imi 98% 63% 92% 2024-imi Illoqarfik/By Nunaqarfiit/Bygd Katillugit/Total

16 16 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II 3.2 Suliniutit Ilinniartitaanermut periusissiami anguniakkat angusinnaajumallugit suliniutit ukua immikkut ingerlanneqassapput: Pitsaassutsinik atuarfimmillu ineriartortitsineq Ilinniartitsineq piginnaasanillu qaffassaaneq Atuarfinni pisortassanik ilinniartitsineq Allamiut oqaasiisa nukittorsarneqarnerat Angajoqqaanik peqataatitsineq Ilinniartitsisunngorniarnermik nutarterineq Atuarfiit illutaasa qanoq issusiannik nalunaarusiorneq Immikkut atuartitsineq peqataatitsinerlu Kommunini atuarfinnik sanaartorneq 3.2 Initiativer For at nå uddannelsesstrategiens mål sættes der særligt fokus på følgende initiativer: Kvalitets- og skoleudvikling Uddannelse og opkvalificering Skolelederuddannelse Styrkelse af fremmedsprog Forældreinddragelse Revision af læreruddannelsen Udarbejdelse af tilstandsrapporter for skolebygninger Specialundervisning og inklusion Anlæg af kommunale skoler Pitsaassutsimik atuarfimmillu ineriartortitsineq Siunertaq Naalakkersuisut kissaatigaat kommunit suleqatigalugit pitsaas susissanut nalilersuisarnermi periaasissanik ineriartortitsinissaq. Naalakkersuisut aamma kommunit suleqatigiillutik uuttuutissanik ineriartortitsissapput, ilinniartitaanerni kiisalu taakkunani naammassisassani piumasaqaatissanik isumannaarisunik. Suliniut kommunini meeqqat atuarfianni suliniuteqarfinni pitsaasumik aqutsinissap pilersaarusiornissallu qulakkeerneqarnissaannut tapersiissaaq, atuarfinnillu iluarsaaqqinnerup piviusunngortinneqarnera nukittorsaaqataaffigissallugu. Tamanna kommunini tamani Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik suleqati galugu atuarfinni ineriartortitsinermi suliniutit aallartinnerisigut anguneqassaaq. Ineriartortitsinermi suliniutit taakku kommuninut ataasiakkaanut immikkut aaqqitaapput, kisiannili meeqqat atuarfiat pillugu inatsisip atuutilersinneqarnerata pitsanngorsarneqarnissaa pingaarnertut isiginiarneqarluni, tassunga ilanngullugit inatsimmi siunertaq tunngaviusumillu periutsit pingaarnerit isiginiarneqarnissaasa qulakkeerneqarnerat. Periutsini taakkunani ilaapput atuartut namminneq ilikkagassatigut anguniagaat, iliuusissatut pilersaarutaat nalilersuisarnerlu, ikaarsaariarnerni misilitsinnermi angusat meeqqal lu atuarfiannilu inaarutaasumik nalilersuisarneq. Tunngaviusullu tamatuma saniatigut kommunalbestyrelsit sulineranni sakkussaassapput. Naalakkersuisut meeqqat atuarfiata nunaqarfinni illoqarfinnilu ineriartornerani pisariaqartippaat kommunit siunissami aaq qissuussaanissamik aalajangersaanissaat. Kommunit isum merfigissavaat kommuniminni qassinik nunaqarfinni atuar feqassanersoq, aammalu nunaqarfinni klassit alloriarfiit sorliussanersut Kvalitets- og skoleudvikling Formål Som anbefalet i den uvildige evaluering af folkeskolen fra 2015 bør udvikling af modeller til kvalitetsvurderinger være et særligt indsatsområde. Naalakkersuisut ønsker derfor i samarbejde med kommunerne og skolerne at udvikle indikatorer og fastsætte kriterierne for standarder indenfor undervisning. Initiativet skal, gennem en effektiv styring og planlægning af kommunernes indsatsområder, være med til at styrke implementeringen af folkeskolereformen. Dette skal opnås ved, at kommunerne i samarbejde med Uddannelsesstyrelsen igangsætter skoleudviklingsprojekter i hver af kommunerne. Disse udviklingsprojekter er specielt tilrettet til den enkelte kommune, men har overordnet set fokus på styrkelse af implementeringen af folkeskolelovgivningen herunder sikring af fokus på centrale dele af lovens formål og grundliggende principper. Disse principper omfatter elevens egne mål for læring, handleplaner og evaluering, trintestresultater og folkeskolens afsluttende evalueringer. Principperne skal derudover fungere som redskaber for kommunalbestyrelsernes arbejde. Naalakkersuisut har i planlægningen af folkeskolens udvikling i både bygder og byer brug for, at kommunerne fastlægger den fremtidige skolestruktur. Kommunerne skal tage stilling til, hvor mange bygdeskoler, der skal være i kommunen, og hvilke klassetrin bygdeskolerne skal omfatte.

17 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 17 Killiffik Qaasuitsup Kommunia Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik suleqatigalugu suliniummik misiligummik aallartitsisimavoq, pitsaassusissanik atuarfimmillu ineriartortitsinermik atuarfinni immikkut isiginiarneqartussani arfineq pingasuni, siunertaralugu Qaasuitsup Kommuniata nuna tamakkerlugu agguaqatigiissitsinermut anngunnissaa imaluunniit qaangiinissaa, qallunaatut aamma matematikkimi, 7. klassini 2016-imi atuartut alloriarfinni misilitsittarnerinut atatillugu. Suliniulli taamaatinneqartariaqarsimavoq kommunini pissutsinik tunngaveqartumik, tamatumani ilaatigut aningaasaqarneq. Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfiup taamaattumik 2016-imi kommuninik oqaloqateqarneq nutaamik aallartseqqinniarpaa, qulaajaaviginiarlugu suleqatigiinnissaq qanoq inger lanneqassanersoq, taamalu pitsaassutsinik ineriartortitsisarnermut model-it qanoq pitsaanerpaamik tigussaasunngortinneqassanersut. Aningaasaqarneq Kommunit namminneq pitsaassutsimik ineriartortitsinertik aningaa salersorpaat, Ilinniarfissuarlu Ilinniartitaanermut Aqutsi soqarfimmik suleqateqarluni pikkorissaanertaanik ingerlatsissaaq konto pingaarneq Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik kiisalu konto pingaarneq Ilisimatusarfik aqqutiga lugu. Status Qaasuitsup Kommunia har som pilotprojekt i samarbejde med Uddannelsesstyrelsen igangsat kvalitets- og skoleudvikling på otte fokusskoler med det mål, at Qaasuitsup Kommunia når op på eller over gennemsnittet på landsplan i fagene dansk og matematik i trintestene for elever i 7. klasse i Projektet måtte dog opgives grundet kommunale omstændigheder, herunder bl.a. økonomi. Uddannelsesstyrelsen vil derfor i 2016 indlede fornyet dialog med kommunerne med henblik på afklaring af, hvorledes et samarbejde og derved udvikling af modeller til kvalitetsvurderinger bedst konkretiseres. Økonomi Kommunerne finansierer selv deres kvalitetsudvikling, og Ilinniarfissuaq vil i samarbejde med Uddannelsesstyrelsen forestå kursusdelen af initiativet gennem hovedkonto Uddannelsesstyrelsen samt hovedkonto Ilisimatusarfik Ilinniartitaaneq piginnaasanillu ineriartortitsineq Siunertaq Naalakkersuisut ingerlaqqittumik sulissutiginiarpaat meeqqat atu arfiini piginnaaneqarluartunik ilinniarsimasunillu sulisoqarnissaa. Meeqqat atuarfianni ilinniarsimasunik sulisoqanngippat sulisuusut neqeroorfigineqassapput pisariaqartunik piginnaanngorsarnissamut, taamaasillutik meeqqat perorsaanermik tunngavilimmik isumannaatsumillu ineriartornissaminnut periarfissaqarsinnaaqqulugit. Ingammik nunaqarfinni sulisut ilinniarsimanngitsut atorneqartarput (2012-imi 50 % sinnerlugu), illoqarfinnilu atuartitsinermik inger latsisut ilinniarsimanngitsut suli 2012-imi 17 %-it missaanniillutik. Atuartitsinermi suleqataasut ilinniarsimanngitsut piginnaasanik ineriartortitsinissamik imaluunniit piginnaanngorsarfiusumik ilinniartitaanermik neqeroorfigineqassapput. Nunaqarfinni atorfeqartitat piginnaasatigut qaffasinnerusumik inissisimalernisaaat immikkut suliniuteqarfissaavoq. Immikkut ittumik atuartitsinerup 6,4 %-ia 2012-imi ilinniartitsisunit immikkut perorsaanikkut ilinniaqqissimasunut ingerlanneqartarpoq, immikkullu ittumik atuartitsinermi atuartitsisartut 14%-ii timelæreriullutik. Atuartunut immikkut pisariaqartitsisunut suliniutit siusissukkut aallartinneqartartut tapersersorniarlugu piginnaanngorsaaqqinnerit aallartinneqassapput, pikkorissaanertigut ingerlaqqiffiusumillu ilinniartitaanertigut, suli suu sunut tamanut atuartunik taakkunannga suliaqartuusunik. Meeqqat tamarmik inersimasunit tatiginartunit naapinneqartassapput, taakkualu perorsaanermi suleriaatsinik periaatsinillu Uddannelse og opkvalificering Formål Naalakkersuisut vil fortsætte arbejdet for, at der er kvalificeret og uddannet personale i samtlige skoler. Alle børn skal møde uddannet personale i folkeskolen. Såfremt der ikke er uddannet personale i skolen, skal personalet tilbydes relevante opkvalificeringsmuligheder, så de kan omgås børn på en pædagogisk forsvarlig og udviklende måde. Særligt i bygderne anvendes ikke-uddannet personale (over 50 % i basisåret 2012), mens den ikke-uddannede del af underviserne i byerne stadig udgjorde ca. 17 % i Den ikke-uddannede del af underviserne skal enten tilbydes opkvalificering eller kompetencegivende uddannelsesforløb. Bygdepersonalets kompetenceudvikling er et særligt indsatsområde. Kun 6,4 % af specialundervisningen blev i 2012 varetaget af lærere med supplerende specialpædagogisk uddannelse, mens 14 % af underviserne i specialundervisningen var timelærere. For at støtte den tidlige indsats for elever med særlige behov igangsættes opkvalificering i form af kurser og videreuddannelsestilbud til alle personer, der har med denne elevgruppe at gøre.

18 18 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II akuerisaasunik tunngaveqartumik sulisuussapput, isumannaarumallugu kikkut tamarmik peqqissumik ineriartornissaat, pero riartornissaat ilinniagaqarnissaallu. Naalakkersuisut taamaam mat Ilinniarfissuaq Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfillu oqaloqatigalugit ilinniartitsisut ilinniarsimanngitsut immikkut pikkorissartarnissaannik ilinniaqqittarnissaannillu pilersitsiniarput. Aammattaaq ilinniartitsisunut atuartunik ilikkagaqartar nissamik immikkut pisariaqartitsisunik atuartitsisuusunut pikkorissarnissamut ilinniaqqinnissamullu periarfissanik pilersitsisoqassaaq. Meeqqat tamarmik piginnaasaannut pisariaqartitaannullu tunngatillugu ingerlatanik ilikkagaqarfiusartunik neqeroorfigineqassapput. Meeqqat tamarmik tarnip pissusaatigut, timmikkut, inuit attaveqaqatigiittarneranni kulturikkullu ineriartornerannik suliaqarnermik atuarfinni sulisut ilinniarsimassapput, tamannalu aqqutigalugu peqqissusaat ilorrisimaarnerallu, akiuussinnaanerat peqatigiittunullu peqataasarnerat annertusarneqassalluni. Ilinniartitsisut ilinniarsimasut ilinniagartuutut akademikerisut - qaffasissutsimi piginnaasaminnik ilaterillutik ilinniarnissamik neqeroorfigineqartarnerat ingerlaannassaaq. Suliniutip matuma ilutigisaanik meeqqat atuarfiat pillugu work shoppe-qarnermi inassutigineqartut arlaqartut ilalersorpai kiisalu meeqqat atuarfiannik arlaannaannulluunniit attuumassuteqangitsunit misissuineq, ilinniarsimassutsip piginnaan ngorsaaqqinnerullu nukittorsarneqarnissaat eqqarsaatigalugu. Killifik 2015-imi Ilinniarfissuarmiit meeqqat atuarfianni ilinniartitsisussat 41-ut ilinniarnerminnik naammassipput. Tamatuma saniatigut Ilisimatusarfimmi Ilinniartitsinermut Ilisimatusarfimmi ukiumut inuit 90-it piginnaanngorsartarpai, taakkualu naleqarput ukiumut pikkorissartakkatut 30-itut. Meeqqat atuarfianni atuartitsisarnerup nalilersuiffigineqarnerata kingunerisaanik Naalakkersuisut Ilinniarfissuarmik, kommuninik kiisalu ilinniartitsisut kattuffiannik IMAK-imik oqaloqateqarneq aallartissimavaat, ilinniartitsisunik ilinniaqqititsisarnerit pillugit, meeqqat atuarfianni suliniutaasussat aallartin neqartussat tunngavigalugit. Ilinniartitaanermut Aqutsi soqarfiup tamatumunnga atatillugu immikkut oqaloqatiginninnerit aallartissimavai nunaqarfinni isorliunerusunilu immikkut suliniutissat ilinniartitaanerni pikkorissaqqittarnernullu atatillugu. Tamatumalu saniatigut Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfiup Ilinniarfissuaq suleqatigalugu pikkorissartitsinerit arlalissuit ingerlassimavai, ilinniartitsisunut ilinniarsimasunut kiisalu ilinniartitsisutut sulisunut ilinniarsimanngitsunut tunngatillugu. Aningaasaqarneq Suliniutit aningaasalersorneqassapput kontomit pingaarnermit imiit. Alle børn skal mødes af troværdige voksne, der arbejder efter anerkendte pædagogiske principper og metoder, for at sikre, at alle får mulighed for en sund udvikling, vækst og læring. Naalakkersuisut vil derfor i dialog med Ilinniarfissuaq og Uddannelsesstyrelsen etablere særlige kursus- og videreuddannelsesforløb for ikke-uddannede undervisere. Desuden skal der etableres kursus- og efteruddannelsesmuligheder for undervisere, der underviser elever med særlige indlæringsbehov. Alle børn skal tilbydes læringsaktiviteter i forhold til deres forudsætninger og behov. Skolens personale skal derfor være uddannet til at kunne tage sig af alle børns psykiske, fysiske, sociale og kulturelle udvikling og derigennem styrke deres velbefindende, trivsel, modstandskraft samt tilknytning til fællesskabet. Den uddannede del af lærerstaben skal fortsat tilbydes efteruddannelse gennem overbygningsuddannelser på akademisk niveau. Dette initiativ understøtter samtidig flere af anbefalingerne fra folkeskoleworkshoppen samt den uvildige evaluering af folkeskolen om en styrkelse af uddannelses- og opkvalificeringsindsatsen. Status I 2015 blev der uddannet 41 folkeskolelærere fra Ilisimatusarfik. Derudover opkvalificerer Institut for Læring på Ilisimatusarfik årligt 90 personer, svarende til 30 årskursister. På baggrund af folkeskoleevalueringen har Naalakkersuisut indledt dialog med Ilinniarfissuaq, kommunerne samt lærernes fagforening, IMAK, omkring behovet for efteruddannelse af lærerstaben i henhold til folkeskoleområdets indsatsområder. Uddannelsesstyrelsen har hertil igangsat en dialog om særlige tiltag omkring uddannelser og opkvalificering i bygder og yderdistrikter. Herudover har Uddannelsesstyrelsen i samarbejde med Ilinniarfissuaq afholdt en del kurser for både den uddannede samt ikke-uddannede del af lærerstaben. Økonomi Initiativet finansieres gennem hovedkonto Ilisimatusarfik.

19 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II Atuarfinni pisortanik ilinniartitsineq Siunertaq Meeqqat atuarfiannik nalilersuinermi eqikkarneqarpoq atuarfiit pisortaat naammattunik nukissaqanngitsut aaqqissuussamik atuarfinni perorsaanermut suliani aqutsisuunissamut, atuarfiit pisortaasa allaffissornikkut suliassaat inituallaaqimmata. Meeqqat atuarfiini pisortaasut attaveqartarnermut sammiviler suinermullu piginnaasaat nukittorsartariaqarput. Pisortat taakkua allaffissornikkut, aaqqissuussaanikkut perorsaanikkullu piginnaasaat nukittorsartariaqarput pikkorissaanernik aaqqissuussinikkut. Killiffik Naalakkersuisut kommunit aamma IMAK suleqatigalugit aallartissimavaat atuarfinni pisortanik ilinniartitsineq modul-inut mar lunnut aaqqissuussaq. Atuarfinni pisortat 33-it ilinniartitsinerni 2014%15-imi aamma 2015/16-imi ingerlanneqartuni peqataasimapput. Taamaasillutillu atuarfinni pisortat tamakkiusa villutik ilinniartitaanerni taakkunani peqataasimapput, ilinniartitaanerillu taakkua siunissami pisortanngortunut tamanut neqeroorutigineqartalissapput (nunaqarfinni atuarfinni pisortat, atuarfinni pisortat, pisortat tullii aamma alloriarnerni pisortat). Ilisimatusarfimmut attaveqartoqarsimavoq atuarfinni pisortatut ilinniartitaanivimmik aallartitsisoqarnissaa siunertaralugu. Tamatuma saniatigut aamma pisortanut ilassutitut suliniummik aallartitsisoqarpoq, siunnersortitut suliffeqarfik Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfimmut sullissisutut inissillugu, tassanilu meeqqat atuarfiat kommunilu suleqatigalugit perorsaanikkut ineriartortitsinermik suliniutinik, pisortat siunnersor neqartarnerannik isumasioqateqartarnerannillu aaqqissuussi nertut. Suliniut minnerpaamik meeqqat atuarfiini tallimani ukiup atuarfiusup ingerlannerani aallartinneqassaaq. Suliniutip siunertaraa atuartut pitsaavallaanngitsunik karakterillit ikinnerulersinniarnissaat, atuarfiup aqutsisoqarnerata nukittorsarneratigut aammalu perorsaanermik suliniutinik ineriartortitsinikkut. Aningaasaqarneq Suliniutit konto pingaarneq Ilinniartitaanermut Aqutsi soqarfik, Ilisimatusarfik kiisalu kommunit namminneq aningaasartuutissanut missingersuutaat Skolelederuddannelse Formål Folkeskoleevalueringen konkluderede, at skolelederne har manglende overskud til at arbejde systematisk med den pædagogiske ledelse, da skoleledernes administrative pligter fylder for meget. Skoleledernes evne til at kommunikere, vise retning og være inspirerende bør derfor styrkes. Ledernes administrative, organisatoriske og pædagogiske kompetencer skal styrkes gennem opkvalificeringsinitiativer. Status Naalakkersuisut har i samarbejde med kommunerne og IMAK igangsat lederkurser i 2 moduler. 33 skoleledere gennemførte forløbet i 2014/15 og 57 i 2015/16. Hermed har stort set alle skoleledere været gennem forløbet, der fremover tilbydes alle nye ledere (bygdeskoleledere, inspektører, viceskoleinspektører og trinledere). Der er taget kontakt til Ilisimatusarfik med henblik på oprettelse af en egentlig skolelederuddannelse. Derudover er der igangsat yderligere støttende tiltag for lederne i form af et projekt, hvor et konsulentfirma, der er tilknyttet Uddannelsesstyrelsen, i samarbejde med folkeskole og kommune skal stå for pædagogisk udviklingsarbejde, ledercoaching og -sparring. Projektet skal igangsættes hos mindst 5 folkeskoler i løbet af et skoleår. Tiltagets formål er at mindske antallet af elever med mindre gode karakter ved at styrke skolens ledelse og igangsætte pædagogisk udviklingsarbejde. Økonomi Initiativet finansieres gennem hovedkonto Uddannelsesstyrelsen, Ilisimatusarfik samt kommunernes eget budget Allamiut oqaasiinik nukittorsaaneq Siunertaq Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik qarasaasiami angusanut karakterinut nalunaarsuiffia database 2015-imi takutitsivoq atuartut 138-it (22,7%) 10. klassimi karakterimik F-imik imaluun niit Fx-imik danskisut allattariarsornermi angusaqarsimasut, kiisalu atuartut 227-it (38,2 %) 10. klassimi karakterimik F-imik imaluunnit Fx-imik tuluttut angusaqarsimasut. Kiisalu nalilersuinerit aamma takutippaat ilinniartitsisut amerlasuut misigisaraat atuartut danskisuumi tuluttuumilu ilikkagassatut Styrkelse af fremmedsprog Formål Uddannelsesstyrelsens karakterdatabase for 2015 viste, at 138 elever (22,7 %) i 10. klasse fik karakteren F eller Fx i skriftlig dansk samt 227 elever (38,2 %) i 10. klasse fik karakteren F eller Fx i skriftlig engelsk. Derudover viser evalueringen, at mange lærere oplever, at eleverne har svært ved at nå læringsmålene i dansk og engelsk. Derfor vil Naalakkersuisut

20 20 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II

21 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 21 angusassanik angusiniarnerminni ajornartorsiuteqartartut. Taamaat tumik Naalakkersuisut suleqatigiissitamik immikkut ilisimasa linnik inuttaqartumik pilersitsiniarput, kommunit atuarfiillu suleqatigalugit allamiut oqaasiinik ilinniartitsinerup, oqaatsinut isiginninnerup aamma ilinniarumassutsimik isiginninnerup nukittorsarneqarnissaanik ineriartortinneqarnissaanillu suliaqartussanik. Killiffik Suliniummi utaqqineqarpoq Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfiup aallartilluarnissaa. Taamaalippat immikkut ilisimasalinnik suleqatigiissitaq pilersinneqassaaq. Maannali aamma ukiut tamaasa suliassaqarfimmi pikkorissaanernik neqeroortoqartarpoq, aamma ilin niagartuutut -akademisk diplom-ertalimmik ilinniagaq ataatsiimoorussamik perorsaanermi, danskit oqaasiinut immikkut allamiut oqaasiisut specialeqarluni ilinniagaq august 2015-imi aallartippoq. Aningaasaqarneq Suliniutit konto pingaarneq Ilinniartitaanermut Aqutsiso qarfik aqqutigalugu aningaasalersorneqassapput. nedsætte en ekspertgruppe, der sammen med kommunerne og skolerne skal sikre en styrkelse og udvikling af fremmedsprogsundervisningen, sprogsynet og læringssynet. Status Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke vil, i samarbejde med Uddannelsesstyrelsen, udarbejde emner til ekspertgruppen, der forventes nedsat medio Der udbydes dog allerede hvert år kurser på området, og en akademisk diplomuddannelse i fællespædagogik med specialisering i dansk som fremmedsprog startede i august Økonomi Initiativet finansieres gennem hovedkonto Uddannelsesstyrelsen Angajoqqaanik peqataatitsineq Siunertaq Naalakkersuisut isumaqarput atuarfiup angerlarsimaffiullu akornanni suleqatigiinneq nukittorsassallugu pingaartuusoq, nunatsinni meeqqat atuarfiini, angajoqqaat akisussaaffiannik peqataatinneqarnerannillu annertusaanikkut, taamaattumillu suliniuteqarfissaq taanna Ilinniartitaanermut Pilersaarummi 2015-imi suliniuteqarfissamik ingerlatitseqqinnerulluni. Naalakkersuisullu taamaattumik suli tapersersorniarpaat kommunini / nuna tamakkerlugu angajoqqaat peqatigiiffeqarnerannut / kattuffeqarnerannik aaqqis suussineq, taamaalilluni angajoqqaat meeqqat atuarfiannut inat sisip nuna tamakkerlugu atortuulersikkiartuaarneqarnerani sunniuteqaqataasinnaanerat aqqutissiuunneqarsinnaaqqullugu. Killiffik Naalakkersuisut periarfissiuunniarpaat angajoqqaat kattuffiannik qitiusumik pilersitsisoqarnissaa, qitiusumik allaffeqarfeqartumik. Taamaattumik Naalakkersuisut kommuninik oqaloqateqarneq aallartissimavaat, kommunillu suleqatiginiarlugit angajoqqaat akisus saaqataalernissaannut, peqataalernissaannut suleqataalernissaannullu, meeqqat atuarfiata ingerlanneqarnerani ineriartortinneqarneranilu. Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut ilageeqar nermullu Naalakkersuisoqarfiup august-imi 2015 tamatuma sa niatigut saqqummiuppaa Atualiliiv - Skoleklar, angajoqqaat aki sussaanerannut tunngatillugu. Annerusumik paasisassanut takuuk immikkoortoq Forældreinddragelse Formål Naalakkersuisut mener, at det er overordentlig vigtigt at styrke skole-hjem-samarbejdet på landets folkeskoler gennem øget forældreansvar og inddragelse, hvorfor indsatsområdet er en videreførelse af indsatsområdet fra Uddannelsesplan ll Naalakkersuisut ønsker stadig at arbejde for, at der etableres mulighed for at understøtte kommunale og/eller landsdækkende forældresammenslutninger, så forældrene sikres indflydelse på implementeringen af folkeskoleloven på nationalt niveau. Status Naalakkersuisut vil skabe mulighed for at etablere en landsdækkende forældreorganisation med en central sekretariatsfunktion. Derfor har Naalakkersuisut igangsat dialogen med kommunerne og vil i samarbejde med kommunerne fortsætte det arbejde, som skal sikre en større grad af forældreinddragelse, -ansvar og -samarbejde, i forhold til folkeskolens drift og udvikling. Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke i august 2015 lancerede derudover informationskampagnen Atualiliiv - Skoleklar, der handler om forældreansvar. Se nærmere afsnit 8.2.3

22 22 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Aningaasaqarneq Aningaasaliissuteqarpoq kontomi pingaarnermi Ilinniartitaanermut tunngasuni immikkoortumut pilersaarut kiisalu ilinniartittanerup immikkut ittumik suliniuteqarfigineqarnera. Økonomi Der er bevilget midler på hovedkonto Sektorprogram for Uddannelse til udvikling af informationskampagnen Ilinniartitsisunngorniartarnerup nutarterneqarnissaa Siunertaq Ilinniartitsisunngorniartarnerup nutarneqarnissaa Naa lakker sui sut kissaatigaat, ilinniarneq ullutsinnut naleqqutuulersinnaaqqullugu aammalu meeqqat atuarfiat pillugu inatsimmut, meeqqat atuarfiannik nalilersuinermi paasisanut suliniutinullu allanut na leq qussarneqassalluni. Nutarteriniarluni suliaq tunngaviujumaarpoq ilinniartitaanerup suliffinnut aalajangersimasumik siunertalinnut bachelorinngorniarluni siunertalimmik ilinniartitaanerup pisariaqarpat allanngortinneqarnissaanut. Suliniutip isumannaassavaa meeqqat atuarfianni ilinniartitsisut meeqqat atuarfiata siunertaanut anguniagaanut ilikkagassatullu siunnerfigisaanut kiisalu perorsaanermut tunngasutigut ilisima sa nut nutaanerpaanut malinnaajuaannarnissaat. Kiisalu ilinniartitsisunngorniarluni ilinniartitaaneq malinnaassaaq peqataalluni lu meeqqat atuarfianni perorsaariaatsinut ineriartortinneqartu nut, taamalu ilinniartitaaneq meeqqat atuarfiani ulluinnarni ajornartorsiutaasunik aallussissalluni. Kiisalu ilinniartitsissutit sammiviat nutaaq immikkut perorsaaneq specialpædagogik immikkut toqqarneqarsinnaa sutut neqeroo ru tigineqassaaq. Tassani siunertaq tassaavoq ilin niartitsisut meeq qanik immikkut pisariaqartitsisunik ilinniartitsinissamut pigin naa saasa annertusarnissaat aammalu immikkut perorsaanermik ilinniartitsisunik immikkut piginnaasalinnik amigaateqarnerujussuup annikillisineqarnissaa. Suliniutip immikkoortua taanna meeq qat atuarfiat pillugu workshoppeqarnermi inassuteqaatit ila gaat Revision af læreruddannelsen Formål Naalakkersuisut ønsker at sikre, at flest mulige lærere underviser i fag, de er uddannet til at undervise i. Derfor vil Naalakkersuisut gå i dialog med Ilisimatusarfik om, hvordan det kan sikres, at de studerende vælger et af folkeskolens store fag (grønlandsk, dansk, matematik, engelsk) som et af de to eller tre linjefag. Naalakkersuisut finder det endvidere vigtigt at indgå dialog med Ilisimatusarfik om en revision af læreruddannelsen, så uddannelsen bliver tidssvarende samt tilpasset folkeskolelovgivningen, resultaterne fra evalueringen af folkeskolen og andre initiativer. Initiativet skal sikre, at folkeskolens lærere er opdaterede i forhold til folkeskolens formål, mål og læringsmål samt den nyeste pædagogiske forskning. Derudover skal læreruddannelsen være orienteret om samt aktivt deltage i det pædagogiske udviklingsarbejde i folkeskolen, så uddannelsen også fokuserer på de aktuelle problemstillinger i dagens folkeskole. Endelig bør der arbejdes på, om hvorledes specialpædagogik kan indarbejdes som en obligatorisk del af læreruddannelsen. Formålet med dette er at styrke lærernes kompetencer i at kunne undervise børn med særlige behov, og at den store mangel på lærere med speciale i specialpædagogik reduceres. Killiffik Meeqqat atuarfiannik nalilersuisitsinerup arlaannaannulluunniit attuumassuteqanngitsunit suliarineqartup malitsigisaatut pissusissamisuussaaq ilinniartitsisunngorniartarnerup nalilersoqqinneqarnissaa, Ilinniarfissuaq meeqqat atuarfianni ilinniartitsisussanik tunioraasut pingaarnersarimmassuk. Nalilersuinerup pi ngaar nertut siunertarissavaa ilinniartitsisunngorniartarnermut ilin niartitaanerup pitsaassusianut paasissutissanik, aaqqissuussaaneranik perorsaanermullu atatillugu periaatsinik atorneqartunik katersinissaq, ilisimatusarnikkut perorsaariaatsinut tunngasumik ilisimasanut nutaanerpaanut sanilliussilluni, kiisalu aamma meeq qat atuarfiat pillugu inatsisinut atatillugu. Nalilersuineq iluar saaqqinnissamut ilinniartitaanerullu aaqqissuunneqar neranut sammivissiisussaassaaq, tamatumuunalu meeq Status Som en opfølgning af den uvildige evaluering af folkeskolen, har Ilisimatusarfik fundet det nødvendigt at følge op med en evaluering af læreruddannelsen, da Ilinniarfissuaq er den vigtigste leverandør af lærerkræfter til folkeskolen. Det overordnede formål med evalueringen har været at indsamle viden om kvaliteten af læreruddannelsens indhold, organisering og pædagogiske praksis i forhold til den nyeste viden om pædagogisk forskning samt lovgivning på folkeskoleområdet. Evalueringen skal være retningsgivende for en fremtidig revision og indretning af uddannelsen og derigennem være med til at forbedre folkeskolens

23 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 23 Status Arbejdet med at udarbejde tilstandsrapporter er fuldendt og der foreligger en hovedrapport samt tilstandsrapporter for alle førskoleinstitutioner samt folkeskoler i alle bosteder i landet. En administrativ styregruppe, bestående af repræsentanter fra Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke, Finansdepartementet, Departementet for Bolig, Byggeri og Infrastruktur, kommunerne samt KANUKOKA, har på et styregruppemøde i januar 2016 afholdt workshop om indstilling til politisk koordinationsgruppe angående entydig ansvarsfordeling af anlægs-, renoverings- og vedligeholdelsesanqat atuarfianni naammassisanik pitsanngorsaassutaassalluni, inuiaqatigiinni piumasarineqartunut nallersuussilluni. Nalilersuinissamut suleriaasissaq tusarniaassutigineqarsimavoq. Ilisimatusarfik aamma Danmarks Evalueringsinstitut-ip, EVA-p nalilersuinermit nalunaarusiaq ilisaritissavaat seminareqarnermi Siunissamut ilinniartitsisutut ilinniartitaaneq ulloq 27. april Aningaasaqarneq Nutarterineq Ilinniarfissuarmut aningaasaliissutit iluanni pissaaq. Ilinniartitsissutit sammiivisa amerlinerat aningaasaliissutaareersut iluanni aningaasalersorneqassaaq. resultater i forhold til de krav, det omgivende samfund stiller. Ilisimatusarfik og Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, præsenterede evalueringsrapporten ved seminaret Læreruddannelse for fremtiden d. 27. april Økonomi En fremtidig revision forventes gennemført indenfor Ilinniarfissuaqs bevillingsramme. Ekstra linjefag vil kunne finansieres indenfor de eksisterende bevillinger Atuarfiit illutaasa aserfallatsaaliornerat pillugu nalunaarusiamik suliaqarneq Siunertaq Atuartut ilikkagaqartarneranni pitsaanerpaamik maannakkullu sinaakkusiiniarluni illuutinik pigineqartunik aserfallatsaaliineq pisariaqartitsinermillu nalilersuineq. Suliassamik agguaassisimaneq kommunit aserfallatsaaliinermut akisussaallutik, Namminersorlu tillu Oqartussat sanaartornissamut pisussaallutik paasinarsisimavoq aningaasaqarnikkut tulluartuunngitsutut. Taamaattumillu kissaataavoq sanaartornernut, illuutinik iluarsaassisarnernut aserfallaatsaaliinermullu akisussaaffik ataasiinnarmi inissisimalissasoq. Illuutit qanoq aserfallassimatiginerannut nalunaarusiaq tamatu mun nga atatillugu kommunit aningaasaliissutinik agguaasarneranni atorneqartussaavoq. Atuartut angerlarsimaffii atuarfiillu illutaat qassit atorfissaqartinneqarnersut misissorneqartariaqarpoq, tamatumanilu atuarfiit qa noq aaqqissuussaanissaannik kommunit aalajanger nissaat apeq qu taassaaq. Siunissami atuarfiit aaqqissuussaanissaat piaartumik aa lajangerneqartariaqarpoq, tassanilu inuiaqatigiit katitigaanerisa ineriartornerat nunassittarnerullu ineriartornera isiginiarneqassallutik. Sanaartortussaatitaaner mik kommuninut qanoq iliorluni qa qu gulu nuussinissaq aalajangiiffigineqartariaqarpoq. Killiffik Illuutit qanoq aserfallassimatiginerat pillugu nalunaarusiorneq naam massineqareerpoq, nalunaarusiamillu pingaarnermik saq qummiussisoqarluni, kiisalu aamma meeqqat atuarfiat sioq qullugu inger latsivinni meeqqallu atuarfiini nunatsinni najugaqarfiusunut ta manut atuuttumik illuutit qanoq inissisimanerannut nalunaarusi amik saqqummiisoqarluni. Allaffissornikkut aqutsisoqatigiinni ilaa sortaapput Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfimmit, Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfimmit, Ineqarnermut, Sanaartornermut Attaveqaqatigiinnermullu Naalakkersuisoqarfik, kommunit kiisalu KANUKOKA, aqut sisoqatigiillu januar 2016-imi ataatsimiin ner minni workshopimik ingerlatsipput, politikkikkut aqutsi so qatigiinnut inassute qaatissaq pillugu, sanaartugassanut, iluarsaasarnernut aser Udarbejdelse af tilstandsrapporter for skolebygninger Formål For at skabe de bedste og nutidige rammer for elevernes læring udarbejdes en ny tilstandsrapport for eksisterende bygninger og en behovsanalyse i samarbejde med kommunerne. Opdelingen, hvor kommunerne har vedligeholdelsesansvaret, mens Selvstyret har en anlægsforpligtigelse, har vist sig ikke at være økonomisk hensigtsmæssig. Det er derfor et ønske at ansvaret for anlæg, renovering og vedligehold placeres entydigt ét sted. Udarbejdelsen af tilstandsrapporter skal i den henseende indgå i fordelingen af midler kommunerne imellem. Derudover bør afdækkes hvor mange skolehjem og skolebygninger, der er brug for, og dette afhænger af hvilken skolestruktur kommunerne beslutter sig for. Fremtidens skolestruktur bør fastlægges snarest og tage højde for den demografiske udvikling og udvikling i bosætningsmønstret. Der bør ske en afklaring af, hvordan og hvornår anlægsforpligtelsen skal overdrages til kommunerne.

24 24 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II fallatsaaliinermullu ataasiusumik akisussaasoqalernissaanut tun ngartillugu, meeqqat atuarfiat sioq qul lugu ingerlatsivinnut meeq qallu atuarfiinut. Politikkikkut aqutsisoqatigiit utimut nalunaarutissaat tunngavigalugu ataqatigiissaarinermi aqutsisut suliassa qar fimmik kommunit tigusinissaannut iliuusissanik pisariaqartunik suliaqassapput. svaret for før- og folkeskoleinstitutioner. På baggrund af tilbagemeldingen fra den politiske koordinationsgruppe udarbejder styregruppen de fornødne tiltag til kommunernes overtagelse af området. Aningaasaqarneq AI2015-imi 5,5 mio. kr.-it immikkoortinneqarput kontomi Kommunini atuarfiit nalilersuinermut atorneqartussatut. Økonomi Der blev i Finanslov 2015 afsat 5,5 mio. kr. på konto Kommunale skoler til tilstandsvurderingen Immikkut pisarialinnik atuartitsineq peqataatitsinerlu Siunertaq Immikkut atuartitsisarnermik pitsanngorsaanissamik atuar fimmillu inissaqartitsisumik peqataatitsisumillu ineriartortitsinissamik annertuumik pisariaqartitsisoqartoq Naalakkersui sut paa sivaat. Meeqqat amerlavallaat ullumikkut immikkut pi sa rialinnik atuartitsinermut arlaatigut aaqqissuussaasumut innersuunneqartarput, ukioqatiminnillu kammalaatiminnik peqateqarunnaarsinneqartarlutik allanilu peqatigiinni peqataajunnaarsitaa sarlutik imi atuartut 1511-t (meeqqat atuarfianni atuartut tamarmiusut tallimararterutaat missiliorlugit) immikkut atuartitsinermik imaluunniit annertusisamik immikkut atuartinneqarput. Taakkunannga atuartut 502-t annertusisamik immikkut pisarialimmik atuartinneqarput imaluunniit immikkut klassiniillutik (62 %-it), holdiniittut (22,6 %-it), kisimiitillugit atuartinneqarlutik (11,9 %-it) imaluunniit immikkut ikiorserneqarlutik (1,9 %-it). Meeqqat atuarfiat pillugu inatsimmi 2002-mi anguniakkat pingaar nerit ilagaat atuartut tamarmik sumi najugaqarnerat imaluunniit inuit atugaanni aningaasaqarnermi qanoq tunulia qu taqar nerat apeqqutaatinnagu atuartut piginnaasaat pisariaqartitaallu tunngavigalugit atuartitsinissamik neqeroorfigineqartarnissaat. Ukiuni kingullerni amerlasuuni atuartut immikkut atuartitsinermut innersuunneqartartut amerliartorni kuupput. Taamaat toq nu nani allani misissuinerit takutippaat meeqqat ilinniagassat eqqarsaatigalugit inuttullu atugassarititaasut eqqarsaatigalugit ilua qu taasinnaasoq, atuartut amerlanerusut atuartitsinermi nalingin naa sumi peqataappata, atuartitsineq atuartut pisa riaqartitsinerat aallaavigalugu aaqqissuunneqarpat, ilinniartitsisullu suliassa mut piareersarneqarsimappata. Tamatumani aamma pineqarpoq timip atornerata piumassutsillu atuartitsissutini ilanngullugu ullormi atuartitsivi u sumi sammineqarnissaa, tamanna pisariaqartorujussuusinnaammat meeqqat ilaannut, atuartitsinermut nalinginnaasumut peqataatitsiniarnermi. Taamaattumik suliniutip siunertaraa atuartuutitta immikkut pisariaqartitsisut ilaat suli amerlanerujussuit nalinginnaasumik atuartitsinitsinni peqataatinnissaat, atuartut inuttut inooqataasutut periaasii ilinniagassatigullu ilikkarsinnaassusiat nukittorsarniarlugu. Kisiannili ilaatigut im mik kut atuartitsisarneq suli pisariaqartinneqassaaq. Ilinniarti taa nermut Aqutsisoqarfik maanna ineriartortitsivoq nalilersuisarnissamut sakkussamik, meeqqap Specialundervisning og inklusion Formål Naalakkersuisut konstaterer et stort behov for at styrke specialundervisningen og udviklingen af en rummelig og inkluderende skole. Alt for mange børn bliver i dag henvist til specialundervisning og afskåret fra samværet med jævnaldrene kammerater og fra andre fælleskaber. I 2012 modtog 1511 elever (ca. 1/5 af alle elever i folkeskolen) specialundervisning eller anden specialpædagogisk tilrettelagt undervisning. Af disse modtog 502 elever vidtgående specialundervisning enten i specialklasse (62 %), på hold (22,6 %), eneundervisning (11,9 %) eller personlig assistance (1,9 %). Én af de vigtigste formål med folkeskoleloven fra 2002 er at tilbyde alle elever uanset bosted eller socioøkonomisk baggrund - undervisning baseret på elevernes forudsætninger og behov. De seneste mange år er andelen af elever, der henvises til specialundervisning, steget. Undersøgelser fra andre lande viser imidlertid, at det kan være godt for børn både fagligt og socialt, at flere elever tager del i den almindelige undervisning, hvis undervisningen tilrettelægges ud fra elevens behov, og lærerne er klædt på til opgaven. Dette omfatter også integration af bevægelse og motion i skoledagen, som kan være meget vigtigt for at integrere en del af de unge med særlige behov i den normale undervisning. Formålet med initiativet er derfor at inkludere en langt større del af vore elever med særlige behov i den almindelige undervisning for at styrke elevernes personlige, sociale og faglige udvikling og læring. Der vil dog stadig være behov for specialundervisning i et vist omfang. Uddannelsesstyrelsen er ved at udvikle screeningsværktøjer, så der kan laves

25 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 25 sapinngisamik ineriartorne ra ni piaartumik ikiorserneqartarnissaa aqqutissiuukkumallugu. Naalakkersuisut kommunit, IMAK, angajoqqaat, Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik, Ilinniarfissuaq suliaqartullu allat oqaloqatiga lugit tamanut inissaqartitsisumik meeqqanut atuarfeqalernissamik suliaq aallartinniarpaat. (Aamma suliniut takuuk: Pitsaassutsimik atuarfinnillu ineriartortitsineq). Killiffik Immikkut ittumik atuartitsineq nukittorsarniarlugu Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik immikkut ittumik atuartitsisarnermut siunnersortimik atorfinititsisimavoq, taannalu peqataassaaq atuartut ineriartornerisa atuarsinnaassusiisa ineriartortinnissaannut. IMAK-imik aamma kommuninik oqaloqateqarneq meeqqat atuarfiannik nalilersuinermut atatillugu tigussaasunik suliniuteqarnissaq eqqarsaatigalugu 2016-imi ingerlatseqqinneqassaaq. Ilinniarfissuaq tamatumunnga atatillugu ilinniagartuutut diplom-ertalimmik immikkut atuartitsisarnermut ilinniakkamik neqerooruteqarpoq. Aningaasaqarneq Ilimagineqarpoq suliniut aningaasatigut kommunini sinaakkutit atuuttut iluanni aningaasalersorneqassasoq. Immikkut atuartitsinermut klassini nalinginnaasumik atuartitsinermut ilaanngitsumut aningaasaartuutit ikilinerisa kingunerannik aningaasat allanut atorneqarnissaat ilimagineqarpoq, assersuutigalugu marlunnik ilinniartitsisoqartarnermik aaqqissuussinikkut imaluunniit pe rorsaanermi tassunga assingusumik suliniuteqarnikkut klassini nalinginnaasuni peqataatitsisarnerup siuarsarnissaanut ilaatigut atorneqassallutik. indsatser, der understøtte barnets udvikling på et tidligt tidspunkt i barnets opvækst. Naalakkersuisut vil i dialog med kommunerne, IMAK, forældrene, Uddannelsesstyrelsen, Ilinniarfissuaq og andre interessenter for at påbegynde en proces mod en rummelig folkeskole for alle. Status For at styrke specialundervisningen har Uddannelsesstyrelsen ansat en specialundervisningskonsulent, der skal være med til at udvikle værktøjer til at styrke elevernes læseindlæring. Dialogen med IMAK og kommunerne om at formulere konkrete initiativer på baggrund af den uvildige evaluering af folkeskolen fortsætter i Ilinniarfissuaq udbyder hertil en akademisk diplomuddannelse i specialundervisning. Økonomi Initiativet forventes finansieret inden for de eksisterende økonomiske rammer i kommunalt regi. De midler, der frigives som følge af færre omkostninger til specialundervisning, der er adskilt fra normalklasseundervisning, forventes blandt andet benyttet til at fremme inklusionen i normalklasser i form af eksempelvis tolærerordninger og lignede pædagogiske tiltag Kommunini atuarfinnik sanaartorneq Siunertaq Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilagee qarnermullu Naalakkersuisoqarfiup atuarfiit pisariaqartitsine rannik, atuartut amerlassusaannik aamma ininik pisariaqartitsi nermik aserfallassimassutsillu qanoq annertutigineranik naliler suinikkut sanaartornernik iluarsartuussisarnernillu tulleriiaarisarput. Sanaartukkat naammassineqaraangamik kommunimut tunniunneqartarput. Meeqqat atuarfiannut tunngasumik suliassa qarfik kommunit suliassaqarfigimmassuk, Naalakkersuisut kaam mattuutigaat kommunit meeqqat atuarfiinut tunngatillugu immikkoortortamut pilersaarutinik siunissamut isiginnittunik suliaqartarnissaat. Killiffik Narsami meeqqat atuarfiata iluarsaanneqarnera alliler ne qar nera lu naammassineqarluni atorneqalernissaminut 2016-imi piariissasoq naatsorsuutigineqarpoq. Iluarsartuussineq illorsuarnik mar lunnik pioreersunik imaqarpoq, kiisalu illorsuarmik nutaamik pioreersunut atassusigaasumik sanaartornermik ilaqarluni Anlæg af kommunale skoler Formål Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke prioriterer bygge- og renoveringssager gennem en evaluering af skolernes behov, antallet af elever, arealet samt nedslidningsgraden. Efter byggeriernes afslutning overdrages bygningerne til de respektive kommuner. Da folkeskoleområdet er kommunalt anliggende, opfordrer Naalakkersuisut derudover kommunerne til at udarbejde en visionær sektorplan for folkeskolerne. Status Renoveringen og udvidelsen af folkeskolen i Narsaq forventes færdiggjort og klar til brug i Renoveringen omfatter 2 eksisterende bygninger og samtidig opføres en ny bygning med tilhørende gange til de to eksisterende bygninger.

26 26 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Sarfannguani meeqqat atuarfiata iluarsaannissaanut allilernis saa nullu suliassamik piareersaasiorluni suliaq 2014-imi aallartinneqarpoq. Allilerineq naammassillugu 2016-imi isertserfigine qas sasoq naatsorsuutigineqarpoq. Allanngortiteraluni iluar saaq qineq imi naammassineqassasoq naatsorsuutigineqarpoq, taamalu allanngortitserlugu iluarsartuunneqartoq 2017-imi iserterfigineqarsinnaalissalluni. Tamatuma saniatigut aningaasaliissutinik immikkoortitsisoqarpoq Ilu lissani nutaamik meeqqat atuarfiannik sananissamut. Sa naar tornissap ilagaa maanna Atuarfik Mathias Storch-ip piiarneqarnissaa, sanaartorfissagissaanissaq, kiisalu atuarfiup sananeqarnissaa. Saa naartorneq 2013-imiu aallartsippoq, naatsorsuutigineqarporlu atuarfik nutaaq 2017-imi atorneqalernissaminut piariissasoq. Aningaasaqarneq Narsami atuarfiup iluarsarneqarneranut allineqarneranullu, Sar fannguani atuarfiup allanngortitserneqarnera allineqarneralu, Ilulissani nutaamik atuarfiliorneq kiisalu piffinni assigiinngitsuni iluarsartuussinernut 2016-imi Aningaasanut inatsimmi 87 mio. kr.-it immik koortitaapput, konto Kommunini Atuarfiit. Sa naar tugas sanut aserfallatsaaliinermullu aningaasaateqarfimmi 78,7 mio. kr.-it Narsami atuarfimmut, 9,5 mio. kr.-it Sarfannguani atuarfimmut kiisdalu 211,8 mio. kr.-it Ilulissani atuarfimmut immikkoortinneqarnikuupput. Projekteringen af ombygning og udvidelse af folkeskolen i Sarfannguaq begyndte i Udvidelsen forventes indflytningsklar i Ombygningen forventes færdiggjort i 2016, således ombygningen er indflytningsklar i Derudover er der afsat midler til opførelse af en ny folkeskole i Ilulissat. Opførelsen omfatter nedrivning af den eksisterende Atuarfik Mathias Storch, klargøring af byggepladsen samt selve konstruktionen af skolen. Arbejdet blev påbegyndt 2013 og den nye skole forventes klar til brug i 2017 Økonomi Til renoveringen og udvidelsen af skolen i Narsaq, ombygning og udvidelse af skolen i Sarfannguaq, opførelsen af skolen i Ilulissat samt renovering diverse steder, er der i Finanslov 2016 afsat 87 mio. på Kommunale skoler. I anlægs- og renoveringsfonden er der i alt afsat 78,7 mio. kr. til skolen i Narsaq, 9,5 mio. kr. til skolen i Sarfannguaq samt 211,8 mio. kr. til skolen i Ilulissat.

27 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 27

28 28 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II 4 Inuusuttut siunnerfiusut 4 Ungemålgruppen 4.1 Aallaqqaasiineq Inuusuttut piaartumik piginnaasaqalerfiusumik ilinniarlutik aallartittarnissaat pingaaruteqarpoq. Aallartinnginneranni piffis saq sivitsoriartortillugu allartinngitsoorsinnaanerat annertusiartortarpoq. Pingaaruteqarpoq inuusuttuaqqat 16-it 18-inulli akor nan ni ukiullit inuussuttuaqqanut immikkut sullisissalugit siun nerfiusunut anngutinnginnissaat, imatut nassuiaaserlugu inuusuttuaq qat taamatut ukioqartut inuusuttuaqqat ilinniagaanni efterskolemiluunniit ilinniarlutik aallartsereersimasariaqartut. Periusissami 2024 tikillugu anguniakkat takusassianngorlugit nalunaarsorneqarput, mi naatsorsuineq aallaavigineqarluni. 4.1 Indledning Det er vigtigt, at de unge går tidligt i gang med en kompetencegivende uddannelse. Jo længere tid der går, inden de kommer i gang, desto større risiko er der for, at de aldrig starter. Det er vigtigt at sikre, at unge mellem 16 og 18 år ikke havner i ungemålgruppen, defineret som de unge i aldersgruppen, der ikke er i gang med en ungdomsuddannelse eller går på en efterskole. Uddannelsesstrategien lister følgende målsætninger frem til 2024 visualiseret i grafer, hvor 2012 er medtaget som basisår. Inuusuttuaqqat siunnerfiusut Ungemålgruppen 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 62% 64% % 57% imi 40% 2020-imi 25% 2024-imi 4.2 Suliniutit Ilinniartitaanermi periusissiami anguniakkat angusinnaajumallugit suliniutit ukua immikkut isiginiarneqartussat ingerlanneqassapput: højskolernerit efterskolernerillu inuusuttut ilinniagaannik ilinniarfinni ilinnialernissamut piareersarneq inuusuttut ilinniagaanni inissat amerligallarneqarnerat 4.2 Initiativer For at nå uddannelsesstrategiens mål sættes der særligt fokus på følgende initiativer: Ophold på højskoler og efterskoler Klargøringsforløb på ungdomsuddannelsesinstitutionerne Midlertidig kapacitetsudvidelse på ungdomsuddannelserne

29 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II Inuusuttuaqqat anguniakkat pillugit paasiniaaneq Siunertaq Inuusuttut amerlanerusut Danmarkimi højlernissamut efterskolernissamulluunniit periarfissaqarnissaat Naalakkersuisut kissaatigaat. Taammaammat aningaasanik immikkoortitsi soqarpoq, taamaalilluni inuusuttut ilaqutariinni aningaasameerfiusuneersut taamatut atuarnissamut periarfissinneqarlutik. Inuusuttut meeqqat atuarfianni naammassereernerup kingorna ilinniaqqinnissami oqaatsitigut ajornartorsiuteqartut piginnaasanilluunnit amigaateqartut Danmarkimi højskolernermi efterskolernermilu taakkuninnga pissarsinissamut periarfissineqarnissaat suliniummi qulakkeerneqassaaq. Efterskolernermut tunngatillugu atuartut meeqqat atuarfinnit piginnaasanik amigaateqartut isiginiarneqarput, højskolernermilu atuartut tassaallutik piginnaasanik ilinniartariaqartut kingusinnerusukkut ilinniarfinni qinnuteqarnissartik tunaartara lugu, soorlu oqaatsitigut piginnaasanik amigaateqartut isiginiarneqarlutik. Inuusuttunut inissaqartitsineq Piareersarfiit aqqutigalugit pisarpoq. Killiffik Suliniut 2013-imi aallartinneqarpoq, tassani atuartut 40-t missaaniittut immikkut ittumik aningaasaliissutit atorlugit efterskolertinneqarmata højskolertinneqarlutilluunniit imi immikkut ittumik aningaasaliissutit kinguneraat atuartut 34-it efterskolernissamut højskolernissamulluunniit aningaasatigut tapiiffigineqarnerat. Tamatuma saniatigut atuartut 265-it Danmark-imi efterskolernissaminnut imi tapiiffigineqarput. Suliniutinik piviusunngortitsiortorneq kommunini tamani 2016-imi ingerlaqqissaaq. Ilaqutariit aningaasaqarnikkut sanngiitsumik inissisimasut minnerpaamik sapaatip akunneranut 300 kr.-inik meeqqaminnik efterskolertitsinermut akiliutissaq akileruminaatsissinnaavaat. Taamaattumik suliamik aallartitsisoqarpoq nalunaartup nr. 22.-p, 23. december 2013-imeersup Danmark-imi efter skolernermut tapiissutit pillugit malittarisassaasup allanngortinneqarnissaa siunertaralugu. Nalunaarummi qularnaarneqassaa1 efterskolernermut tapiissuteqartoqarsinnaassasoq angajoqqaanit akiliutitaqanngitsumik. Naatsorsuutigineqarpoq nalunaarut 2016-imi atortuulissasoq ukiumut atuarfiusumut 2017/18-imut atortinneqartussatut. Aningaasaqarneq Suliniut 2016-imi aningaasanut inatsimmi 2,4 mio. kr.-inik kontomi pingaarnermi mi Ilinniartitaanermut pilersaarut kiisalu ilinniartitaanerup immikkut ittumik suliniuteqarfigineqarnera aningaasalersorneqarpoq Ophold på højskoler og efterskoler Formål Naalakkersuisut ønsker, at flere unge skal have mulighed for at komme på højskole- eller efterskoleophold i Danmark. Der er derfor afsat midler, så flere unge fra økonomisk trængte familier får mulighed for at komme på et sådant ophold. Initiativet skal sikre unge, der efter folkeskolen har sproglige vanskeligheder eller mangler kompetencer for at komme videre i deres uddannelsesforløb, mulighed for at tilegne sig disse på højskole- og efterskoleophold i Danmark. I forhold til efterskoleopholdene fokuseres der på elever med manglende færdigheder fra folkeskolen, mens højskoleopholdene er for elever, der skal tilegne sig kompetencer til efterfølgende at kunne søge optagelse i uddannelsessystemet som fx sproglige kompetencer. Tildelingen af pladser til de unge foregår gennem Piareersarfiit. Status Initiativet blev igangsat i 2013, hvor ca. 40 elever var på efterskole og højskole gennem de ekstraordinære midler. I 2015 resulterede de ekstraordinære midler i, at 34 elever fik økonomisk støtte til at komme på efterskole eller højskole. Derudover fik 265 elever ordinært tilskud til efterskoleophold i Danmark i Udrulningen af initiativet til alle kommuner fortsætter i Økonomisk svage familier kan have svært ved at imødekomme mindstebetalingen på 300 kr. om ugen for at sende deres børn på efterskoleophold. Derfor er der igangsat et arbejde for at ændre bekendtgørelse nr. 22 af 23. december 2013 om tilskud til efterskoleophold i Danmark. Bekendtgørelsen vil sikre, at der kan gives tilskud til efterskoleophold uden en forældrebetaling. Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft i 2016 med virkning fra skoleåret 2017/18. Økonomi Initiativet er finansieret i Finanslov 2016 med 2,4 mio. kr. på hovedkonto Sektorprogram for Uddannelse samt den ekstraordinære uddannelsesindsats.

30 30 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Inuusuttut ilinniagaannik ilinniarfinnut piareersarluni atuarneq Siunertaq Suliniummi uani siunertaq tassaavoq inuusuttut meeqqat atuarfi anni naammassereernermi ilinniartitsissutini aalajangersimasuni assersuutigalugu oqaatsinik piginnaasat imaluunniit matematikki mi piginnaasat amigarneri pissutigalugu piareersartillugit ilinniartinnissaat. Naalakkesuisut kissaatigaat piareersarluni ilinniarneq taamaaliortoqarsinnaatillugu illoqarfinni inuusuttut ilinniagaannik ilinniarfeqartuni ingerlanneqartassasoq, taamaalilluni piareersarluni ilinniarnermit inuusuttullu ilinniagaannut ikaarsaariarneq ajor nannginnerulersinneqassalluni. Ilinniarnissaq siunertaralugu piareersarnerit taamaatut ittut inuusuttunut aalajangersimasunik piginnaasanik pisariaqartitsisunut neqeroorutaassapput, 2016-imut aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip tungaanut aalajangerniarneqassaaq piginnaassanik ilinniarnit qanoq ittut pitsaa nerpaamik pilersaarusiorneqarsinnaanersut. Tassunga peqatigitillugu Piareersarfiit inuusuttut piginnaasaan nik qaffaanermut suliniutit marluk atorlugit pitsanngorsaassaaq, taakku tassaapput: atuagarsornani sammiveqartumik piareersarneq siunerfiligaq inuusuttunut siunnerfiusunut inissat amerlanerusut Killiffik Nuummi Niuernermut Ilinniarfimmi aasaanerani atuartitsinissa tut 2014-ip aasaani pilersaarutaasoq taamaatiinnarneqarpoq na lu naar tukippallaarnera pissutigalugu. Suliniut aallartseq qinniarlugu misileqqinneqassaaq 2016-ip aasaani GUXimi. Kujataani GUX-imi Qaqortumi naliliisoqarpoq ilinniartussa qartoq aasaanerani atu arnermik ingerlatsinissamut. Aasaanerani atuartitsineq siunnerfeqarpoq ilinniartunut aallartserlaanut, nalilerneqartunut immikkut fagini aalajangersimasuni ajornartorsiuteqartartutut, ilinniakkap naammassisinnaanissaanut. Aasaanerani ilinniarfimmik GUX Qaqortumi pilersitsinikkut ilinniartut pineqartutut inissisi ma sut tiguneqarsinnaapput ilinniartinneqarsinnaallutillu. Aasaa nerani atuartitsisarner mik aaqqissuussineq ineriartortitassatut piffissap ingerlanerani eqqarsaataavoq, aasaq siulleq (2016) suliniummik aallartitsivittut GUX Qaqortumi taamaallaat atorneqassalluni. Suliniummik naliliineq september 2016-imi pisussatut naatsorsuussaavoq, tassanilu ingerlatsinerup takissusia, imai, peqataasut il.il. nalilersorneqassallutik. Tamanna pereerpat na lilii so qassaaq aasaanerani aaqqissuussisarneq GUX-imi ilinniarfinnut allanut annertusineqassanersoq. Tamatuma saniatigut Nuummi Niuernermik Ilinniarfiup aal lartis sa vaa TNI flex-imik ilinniartitaaneq. TNI FLEX tassaavoq pigin naa sanik qaffassaaneq, piginnaasamikkut amigaateqartunut na li nginnaasumik TNI-mi ilinniartitaanerni tiguneqarsinnaa nermut, ima luunniit inuussutissarsiutinut ilinniakkami allami tiguneqarnissamut. TNI Flex-ip siunertaraa inuusuttut piumassuseqalersinnissaat ingerlaqqittumik ilinniagaqarnissa Klargøringsforløb på ungdomsuddannelsesinstitutionerne Formål Formålet med dette initiativ er at lave klargøringsforløb for de unge, der ikke kan fortsætte direkte på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen på grund af manglende faglige kompetencer på afgrænsede områder som for eksempel sprog eller matematik. Naalakkersuisut ønsker, at klargøringsforløbet skal foregå på ungdomsuddannelsesinstitutionerne i de byer, hvor det er muligt, så overgangen mellem klargøringsforløb og ungdomsuddannelserne lettes. Denne type forløb målrettes unge, som mangler kompetencer på afgrænsede områder, mens det frem mod Forslag til Finanslov 2017 skal afklares, hvorledes opkvalificeringen for den øvrige del af gruppen mest fordelagtigt kan tilrettelægges. Samtidig skal Piareersarfiits indsats for at opkvalificere de unge styrkes med to tiltag. Disse er: målrettede klargøringsforløb af ikke-boglig karakter merkapacitet for ungemålgruppen Status Det planlagte pilotprojekt med en sommerskole på NI-Nuuk i sommeren 2014 blev aflyst på grund af for få tilmeldte. Projektet forsøges dog startet op igen i sommeren 2016 på GUX Qaqortoq GUX Qaqortoq skønnes i højere grad at have et elevgrundlag, der vil have glæde af sommerskolen. Sommerskolen er rettet mod en gruppe nystartede elever, som vurderes særligt fagligt udsatte indenfor bestemte fag i forhold til gennemførselsmuligheder. Med oprettelse af sommerskole vil GUX Qaqortoq således i højere grad have mulighed for at optage og uddanne denne gruppe elever. Sommerskolekonceptet er tænkt til at udvikle sig over en flerårig periode, hvor første år (sommeren 2016) er tænkt som et pilotprojekt for GUX-Qaqortoq alene. En evaluering af projektet forventes i september 2016, hvorefter sommerskolens længde, indhold, antal deltagere m.m. vurderes. Derefter vurderes det, om sommerskolekonceptet bør udvides til alle GUX-skoler. Derudover starter Niuernermik Ilinniarfik i Nuuk TNI Flex-uddannelsen. TNI Flex er en opkvalificeringsforløb for dem, der endnu mangler kvalifikationerne til at blive optaget på den normale TNI uddannelse eller en anden erhvervsuddan

31 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 31 nut, kiisalu ilinniagaqarniartut piginnaasaasigut qaffassaanis saq, inuusuttullu inuttut pigin naasaannik ineriartortitsinis saq, TNI ilinniartitaanermik inuussutissarsiutiniluunniit ilin niakkamik allamik aallartitsinissamut. Naalakkersuisut Inuussutissarsiutinik ilinniartitsinerit aamma inuussutissarsiutinik ilinniartitsinerup iluani pikkorissaanerit pillugit Inatsisartut inatsisaat nr. 10, 19. maj meer sumut allannguutissatut saqqummiussaqassapput, inuus sutissarsiutinut ilinniarfiit siunissami AEU-mi misilitsinnernik pikkorissaanerit naammassinerini ingerlatsisalersinnaaqqullugit. Piareersarfinni atualertartut 180-inik amerlineqassapput imi, taamalu ukiumut ilinniartut 945-uusassallutik, tassalu AI2014-imiit ilinniartut 280-inik amerleriarlutik. Amer leriaatitsigut inuusuttut ilinniagaqarnissamut piareersar neqartassapput. Ilinniartuulertartut amerleriarnerisigut sannaviit amerleriarnerannut aningaasartuuteqarnerulissaaq, taakkunanilu siunertaalluni inuttut ineriartortitsineq aamma sannavinni sulinermik sungiusartitsineq, illoqarfinni atuagarsornerunngitsunik neqerooruteqarfiunngitsuni. Pikkorissaaqqinnerit suliniutigalugit 2014-imi aallartinneqar put. Aqutsisoqatigiinnik pilersitsisoqarnikuuvoq, suliniutinullu suleqataasussamik Ilinniartitaanermut, Kultureqarner mut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfimmi atorfinititsisoqarluni. Nalunaarusiaq 2016-ip aallartisimalernerani naammassineqarpoq. Aqutsisoqatigiit suliniutissatut inassuteqaataat politikkikkut 2016-ip ukiaani isummerfigineqassasut naatsorsuutigineqarpoq. Aningaasaqarneq Aasaanerani atuarfimmut tunngasumik suliniut Aningaasanut inatsimmi 2016-imi kr.-inik aningaasalersorneqarpoq kontomi pingaarnermi Ilinniartitaanermut tunngasumik immikkut pilersaarut kiisalu ilinniartitaanerup immikkut ittumik suliniuteqarfigineqarnera. Konto pingaarneq Piareersarfiit 2016-imi 22,993 mio. kr.-inik qaffanneqarpoq. nelse. Formålet med TNI Flex er, at motivere unge til videre uddannelse samt give de uddannelsessøgende faglig opkvalificering og styrke de unges personlige kompetencer til at påbegynde TNI uddannelsen eller anden relevant erhvervsuddannelse. Naalakkersuisut fremlægger forslag til ændring af Inatsisartutlov nr. 10 af 19. maj 2010 om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet, så branche- og erhvervsskolerne fremover kan afvikle AEU-prøver som afslutning på opkvalificeringsforløb. Optaget på Piareersarfiit øges med 180 elever i , så der i alt er 945 elevkvoter årligt, hvilket er en stigning på 280 elevkvoter siden FL2014. Forøgelserne forventes at klargøre de unge til uddannelse. Som følge af det øgede optag vil der være øgede udgifter til opstart af værksteder, hvis formål bl.a. er kurser i personlig udvikling samt værkstedstræning, i de byer, hvor der ikke er tilbud i form af ikke-boglige aktiviteter. Arbejdet med at afdække opkvalificeringen blev igangsat i Der er nedsat en styregruppe og en projektmedarbejder er ansat i Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke. Rapporten blev færdiggjort primo Styregruppens anbefalinger til indsatser forventes at blive fremlagt til politisk stillingtagen i foråret Økonomi Sommerskoleprojektet er finansieret i Finanslov 2016 med kr. på hovedkonto Sektorprogram for uddannelse samt den ekstraordinære uddannelsesindsats. Hovedkonto Piareersarfiit er blevet forhøjet med 22,993 mio. kr. i 2016.

32 32 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II 5 Ilinniarnertuunngorniarfik 5 Gymnasiet 5.1 Aallaqqaasiineq Ilinniartut siusinnerusukkut aallartittarnissaat Naalakkersuisut anguniagaraat. Tamatuma saniatigut ilinniartut suli amerla nerusut naammassisalernissaat qitiutissavarput. Naammassisartut procentinngorlugit amerlanerunissaat ilaatigut pitsaa nerusumik ilitsersuisarneq aqqutigalugu qulakkeerneqassaaq, taamaalilluni kukkusumik ilinniakkamik toqqaanissaq pinaveersimatinneqassalluni. Ilinniarfiit ilinniartullu suleqatigalugit taamaatiinnartarnerup akiorniarneqarnera ingerlaqqissaaq. Ilinniarnertuunngorniarfimmi ilinniakkat qaffasissuunissaasa saniatigut ilinniartullu ilinniagaqaqqinnissamut piareersarnerannut peqatigitillugu assigiinngissuseqarnerup inissaqar tinneqarnissaa aamma pingaaruteqarpoq. Tamanna ilaatigut isumaqarpoq ilinniartut ilinniartitsissummi ataatsimi arlalinniluunniit ilinniartitsissutini unammilligassallit tapersersornissaat, ilinniartullu tarnikkut inuttullu atukkatigut ajornartorsiutillit tapersersorneqarnissaat ilitsersorneqarnissaallu isiginiarneqassapput. Pingaartumik ilinniartunut 18-it ataallugit ukiulinnut tunngatil lugu ilinniartut angajoqqaavinik suleqateqarnerup pitsanngor sarnissaata qulakkeerneqarnissaa Naalakkersuisut aamma salliutippaat. Ilinniartitsinermi Periusissami 2024 tikillugu anguniakkat taku sassianngorlugit nalunaarsorneqarput, 2012 naatsorsuinermi aallaavigineqarluni. 5.1 Indledning Det er Naalakkersuisuts mål, at de studerende skal starte tidligere. Derudover er der fortsat fokus på, at flere studerende gennemfører. En højere gennemførselsprocent sikres blandt andet gennem bedre vejledning, så man undgår forkerte studievalg. Der skal fortsat være frafaldsbekæmpende initiativer i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og de studerende. Sideløbende med, at den gymnasiale uddannelse skal have et højt fagligt niveau og forberede de studerende til en videregående uddannelse, er det også vigtigt, at den har rum til forskellighed. Dette betyder blandt andet, at der skal være fokus på at understøtte de studerende, der har faglige udfordringer i et eller flere fag, og at der skal være støtte og vejledning til de studerende, der har psykiske eller sociale problemer. Naalakkersuisut vil også prioritere, at der sikres et styrket samarbejde med de studerendes forældre specielt i forhold til de studerende, der er under 18. Uddannelsesstrategien lister følgende målsætninger frem til 2024 visualiseret i grafer, hvor 2012 er medtaget som basisår. Naammassisartut procentinngorlugit amerlassusaat Gennemførselsprocent 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 56% % % % 2017-imi 67% 2020-imi 75% 2024-imi

33 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 33 Naammassisartut amerlassusaat Antal gennemførte imi 2020-imi 2024-imi Kalaallit Nunaat/Grønland Nunani allani/udland Katillugit/Total Oqaaseqaat: inersimasunut ilinniarnissamut piareersarluni pikkorissarnerit ilanngullugit Note: inkl. studieforberedende kursus for voksne Naammassisut ukiut marluk qaangiunneranni ilinniarnermik ingerlatsisut procentinngorlugit amerlassusaat Andel af dimittender, der er i gang med en uddannelse efter to år 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 69% % % % 72% 2017-imi 2020-imi 75% 2024-imi Naammassisartut agguaqatigiissillugu ukiui Gennemsnitsalder ved gennemførsel ,3 21, ,1 20,8 20, imi 2020-imi 2024-imi Oqaaseqaat: inersimasunut ilinniarnissamut piareersarluni pikkorissarnerit ilanngullugit Note: ekskl. studieforberedende kursus for voksne.

34 34 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II 5.2 Suliniutit Ilinniartitaanermut periusissiap anguniagai angusinnaajumallugit suliniutit uku ingerlanneqassapput: Ilinniarnertuunngorniarfimmik aaqqissuusseqqinneq Inersimasut pikkorissarnikkut ilinniarnertuunngorniar nissaannut inatsisiliorneq E-GUX 5.2 Initiativer For at nå uddannelsesstrategiens mål sættes der særligt fokus på følgende initiativer: Gymnasiereformen Formalisering af studieforberedende kursus (for voksne) E-GUX Ilinniarnertuunngorniarfimmik aaqqissuusseqqinneq Siunertaq 2012-imi ilinniarnertuunngorniarfimmik aaqqissuusseqqinnermi ilinniarneq nutaaq aallartinneqarpoq, tassani inuup tamarmiusup ineriartornissaa isiginiarneqarluni ilinniartunullu ataasiakkaat ilin niartitsissutini inuillu attaveqaqatigiittarneranni sapinngisamik pitsaanerpaamik piginnaasaqalersinniarlugit. Ilinniarnertuungorniartarnerup nutaap atuutilersinneqarneranut peqatigitillugu anguniagaavoq inuusuttut amerlanerusut tassunga ilanngullugit inuusunnerit meeqqat atuarfianinngaaneersut. Aaqqissuusseqqin nermi anguniagaq tassaavoq ilinniartitsissutini ineriartorfiulluartumut ilinniartunngortinniarneqartarlutik, inissaqartinneqartarlutik ilinniarnermillu ingerlatsitsiinnartittarlugit, taamaalillutik ukiut pingasut qaangiunnerani ingerlaqqilluni ilinniarnissamut piareersimassallutik kajumissuseqassallutillu. Inatsisit ilinniartitsissutinullu ilanngussat tamarmik ilinniarnertuun ngorniartut ulluinnarni inuunerannut atuarfigisaannullu naleq qussarneqarnikuupput, nunallu tamat akornanni pitsaassutsit ma linneqarlutik. Tamanna ilaatigut isumaqarpoq ilinniartut amerlanerit ulluinnarni inuunerat namminneq oqaatsitik atorlugit ilinniartinneqartarfiat, tassani amerlasuut ilinniarniarlutik ungasissumut nuuttarlutik kulturimillu naapitsillutik ulluinnarni inuuneqarlutik. Tamassuma saniatigut aaqqissuusseqqinnermi suliniuteqarfinni 20-ini pingaarnernik katersorneqarsinnaasunik qulliunerusumik suliniuteqartoqarpoq. Immikkoortuni pingasuni pingaarnerit tassaapput pædagogik, suliamik pitsaasumik ingerlatsineq ilitsersuisarnerlu. Perorsaanermik suliniutit Perorsaanermik suliniummi ilinniartut ataasiakkaat aallaavigineqartarput, taamaammallu ilaatigut oqaatsit allat atorlugit perorsaanermi periaatsit sammineqartarlutik, kulturimik tunngavilimmik ilinniartitsineq, kiisalu perorsaanikkut ilinniartitseriaatsimik nutaamik ilinniartitsisussanut nutaanut ilinniartitsineq. Aammattaaq perorsaanermi suleriaatsinik tapersiisunik kalaallisut ilinniartitsinermi atortunik suliaqartoqarpoq, aammalu ilinniartitsissutini periarfissat perorsaanermilu suleriaatsit pitsanngor sarniarlugit PAT (paasissutissiinermi attaveqarnermilu tekno logi), interneti atorlugu ilikkagaqartarneq ungasissumiillu ilinniartitsinermi periutsit pillugit suliniartoqarluni. Suliamik ingerlatsisinnaassuseqarneq Perorsaanermut suliamillu ingerlatsinermut tunngatillugu ilinniaq qittarnerit ingerlaqqillunilu ilinniartarnerit annertuumik suliniuteqarfiginerisigut ilinniartut, ilinniartitsisut aqutsisullu suliamik Gymnasiereformen Formål Gymnasiereformen fra 2012 introducerer en ny uddannelse, hvor der er fokus på det hele menneskes udvikling, og som giver den enkelte elev de bedst mulige forudsætninger for faglig og social udvikling. I takt med at den nye gymnasiale uddannelse implementeres, er målet, at flere unge derved også yngre elever, starter direkte fra folkeskolen. Målet med reformen er, at flere unge tiltrækkes, rummes og fastholdes i stærke faglige udviklingsmiljøer, så de efter tre år er parate og motiverede til de videregående uddannelser. Lovgivningen og alle fagbilag er blevet tilpasset den hverdag gymnasieleverne og skolerne befinder sig i, og følger de internationale standarder. Det vil blandt andet sige en hverdag, hvor de fleste elever modtager undervisning på deres andet sprog, hvor mange flytter langt for at tage uddannelsen og en hverdag, der er præget af kulturmøder. Herudover er der med reformen 20 overordnede tiltag, som kan samles under tre indsatsområder. Kernen i de tre områder er pædagogik, faglighed og vejledning. Pædagogik Under det pædagogiske indsatsområde tages der udgangspunkt i den enkelte elev, hvorfor fokus blandt andet ligger på andetsprogspædagogik, kulturbaseret læring samt at skabe en ny pædagogisk uddannelse for nye undervisere. Ligeledes produceres der grønlandske undervisningsmaterialer, der understøtter de pædagogiske arbejdsformer, og der satses på informations- og kommunikationsteknologi (IKT), E-lærings- og fjernundervisningsmetoder for at forbedre de faglige muligheder og pædagogiske arbejdsformer. Faglighed Fagligheden styrkes både for elever, lærere og ledere via en massiv indsats på efter- og

35 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 35 Evaluering 2015 viser samlet, at reformimplementeringen er styrket yderligere siingerlatsisinnaassusiat pitsanngorsarneqassaaq. Aamma ilinniartut immikkut pisariaqartitaannik tapersiisunik piginnaasanik qaffassaanissaq suliniutigineqarpoq tassunga ilanngullugit ilinniartut atuarnermik allannermillu ajornartorsiuteqartut. Aaqqissuusseqqinnermi aammattaaq ilinniartunut arlaannik pissu teqarlutik ilinniartitsissutini kinguaattoortunut immikkut aaqqis suussilluni ilinniartitsinissamik atuarfiit periarfissaqalerput, atuarfiillu aamma ilinniartunut ilinniarnermi ajornartorsiuteqartunut ilinniartunullu annertunerusumik unammillerneqarusuttunut nammineq piumassutsimik ilinniarnissamik maannakkut neqerooruteqarsinnaalerput. Ilinniartitsisoqatigiit klassit ataasiakkaat inuit attaveqaqatigiittarneranni ilinniartitsissutinilu - ineriartortinneqarnissaannik ilorrisimaarnissaannilu suliaqartut aaqqissuusseqqinnermi atuutilersit sisoqarpoq. Ilinniartitsisoqatigiit ilinniartitsissutini arlalinni su le qatigiittarneq atuartullu ilinniarnermi periutsinik piginnaasaan nik ataqatigiissaarinissap salliutitsinissallu qulakkeerneqarnissaannut peqataasarput. Ilinniartut ilinniarnermi piginnaasaat qaffassarniarlugit ilinniartitsisut ilinniarnermi periuseq pinngitsoorani ilinniarneqartussatut atuutilersinneqarpoq aammalu ilinniartitsissutit nutaat allat marluk atuutilersinneqarlutik: kulturilerineq aamma science ilinniartut ineriartornissamut periarfissaat annertusarniarlugit atuutilersinneqarput. Aammattaaq ilinniakkat sammivii atuutilersinneqarput, taakkunani ilinniartitsissutit akornanni suleqatigiinnermi sulianik ingerlatsinerit aalajangersimasut ilisarnaateqalersinneqarlutik. Taamaaliornikkut ilinniartut ilinniagaqarfinni aalajangersimasuni, ilinniakkat sammiviini ingerlaqatigiinnissamut siusinnerusumullu sanilliul lugu qaffasinnerusumik qaffasissusilinnik amerlanerusunik ilinniagaqarnissamut immikkut kajumissuseqalersinneqarput, taakku nani atuartut klassini ataasiakkaani soqutigisaasa piginnaa saasa lu assigiinngiiaarnerat annertoorujussuulluni. Killiffik Ilinniarnertuunngorniarnermi ilinniartitaaneq nutaaq august 2012-imi aallartippoq, ukioqatigiillu siulliit august 2015-imi naam massillutik. Avataaneersunit suliarineqartumik atortuulersit siartuaarnerup nalilersuiffigineqarnera ukiut sisamat iluanni inger lanneqarpoq, ukiumoortumik uuttortaanernik imaqarluni. Aal larniilluni uuttortaaneq 2013-imi ukiup affaani kingullermi inger lanneqarpoq, piffissallu qiteqqunnerani uuttortaaneq imi 2015-imilu ingerlanneqarluni. Naatsorsuutigineqarpoq inaarutaasumik uuttortaaneq 2016-imi ingerlanneqassasoq. Nalilersuinerit atortuulersitsiartuaarneq annertusiartuaartillugu annertune rujartortumik iluarsaaqqinnerup sunniutaanut sammitinneqassaaq. Naatsorsuutigineqarpoq nalilersuinerit qulaajassagaat aaqqis suusseqqinnerup sutigut 2017-imi iluarsiivigineqarnissaa, aam maarlunilu 2022-imi, anguniakkat pingaarnerit siunnerfiusut anguneqarsinnaaqqullugit imi nalilersuinerup ataatsimut isigaluni ersersippaa aaqqissuusseqqinnerup atortuulersikkiartuaarneqarnera 2013-imut aam ma 2014-imut sanilliullugu suli atorluarsinnaanerulersimane videreuddannelse både i forhold til pædagogik og faglige kompetencer. Der arbejdes også på at opbygge kompetencer, der støtter elever med særlige behov herunder eksempelvis elever med læse- og skrivevanskeligheder. Med reformen er det ligeledes blevet muligt for skolerne at lave særligt tilrettelagte forløb for elever, der af den ene eller anden grund er kommet fagligt bagud, ligesom skolerne nu kan tilbyde frivillig undervisning for både elever, der har det svært i uddannelsen og for de elever, der gerne vil udfordres yderligere. Reformen har introduceret lærerteams, der arbejder for den enkelte klasses udvikling og trivsel socialt og fagligt. Lærerteamet er med til at sikre koordinationen og opprioriteringen af det flerfaglige samarbejde og elevernes studiemetodiske kompetencer. For at opprioritere elevernes studiemæssige færdigheder er faget studiemetodik indført som obligatorisk fag, ligesom to andre nye fag: kulturfag og science er indført for at styrke elevernes udviklingsmuligheder. Ligeledes introduceres studieretninger, hvor samspillet mellem fagene skaber bestemte faglige profiler. På den måde kan elever, der er særligt motiverede for et bestemt fagområde, følges ad i en studieretning og opnå flere fag på et højere niveau end tidligere, hvor spredningen i elevernes interesser og forudsætninger i den enkelte klasse var meget høj. Status Den nye gymnasiale uddannelse startede i august 2012, og den første årgang dimitterede i sommeren En løbende ekstern evaluering af implementeringsgraden af reformen og de underliggende tiltag foretages over en fireårig periode med en årlig måling. Startmålingen blev gennemført i anden halvdel af 2013, midtvejsmålingerne blev gennemført i 2014 og Slutmålingen forventes at blive gennemført i Evalueringerne vil, efterhånden som implementeringsgraden stiger, fokusere på effekten af reformen. Evalueringerne forventes at være med til at kortlægge, hvor reformen eventuelt skal justeres i 2017, og igen i 2022 for at opnå dens overordnede mål.

36 36 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II ra. Nalilersuinerup ersersippaa ilinniarfiit aaqqissuussaanikkut ator tuulersitsiartorneq naammassisaqarfiullualereersoq, kisiannili suli unammilligassaqartoq siunnerfiusut naammassiniarneranni, siuliani pineqartunut tunngatillugu, kisiannili minnerunngitsumik suleqatigiikkaanik aaqqissuussiniarnermi. Tamatumalu saniatigut 2014-imi ilinniakkaminnik naammassinnittartut amerlassusianni kinguariartoqarsimavoq, taamaattumillu suliniuteqarfissaq taanna siumut sammisumik Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfimmiit annertusisamik sammineqassaaq, 2016-imilu gymnasiami ilinniartitaanerup annerusumik nalilersuisarnernik ataatsimut eqikkaanissaa suliarineqassaaq, 2017-imi gymnasiani ilinniartitaanerup nalilersuiffigalugu aallartinnissaanut atatillugu. Ukiumi atuarfiusumi 2015/16-imi perorsaasutut ilinniartitaaneq (pædagogikumuddannelse) nutaaq aallartsippoq, taamalu gymnasiani ilinniartitsisussatut ilinniartitaaneq annerusumik ilinniartitsisussanik ilinniartitsissutissat siunnertaannut atuartitsinermullu piareersaanerussaaq, aaqqissuusseqqinnermi siunertaasut sulissutigineqarsinnaaqqulllugit. Aningaasaqarneq Ilinniarnertuunngorniarfimmik aaqqissuusseqqinneq tassanilu suliniutit tamarmik Inatsisartut inatsisaata nr. 13, 22. november 2011-meersup akuerineqarneratigut aningaasalersornissaat qulak keerneqarpoq. Ingerlatsinermut ineriartortitsinermullu ilinniarnertuunngorniarluni ilinniartitaanernut Naalakkersuisoqarfiup tungaaniit kontomi pingaarnermi Ilinniartitaanermut tunngasuni immikkoortumut pilersaarut kiisalu ilinniartittanerup immikkut ittumik suliniuteqarfigineqarnera 7,5 mio. kr.-it immikkoortinneqarput. Tamatumalu saniatigut aningaasaliissutit aamma ilinniarfiit ingerlatsinermi konto-inut inissinneqarlutik. Killiffik Ilinnialernissamut piareersarluni pikkorissartitsinerit ingerlaavartutut atortuulernissaat 2013-imiilli siunnerfiusimavoq, nalilersuinermik ingerlatsisoqareerneratigut, rektorinit, ilinniartitsisunit, suliffeqarfinnillu ilinniakkanik ingerlatsisimasunik tigusisartut sin niisaasa peqataaffigisaannik. Nalilersuinerup takutissimavaa pikkorissartitsinerit pikkorissartut naammattunik ilisimasassatigut piginnaaneqalersittanngikkai, ingerlaqqiffiusumik ilinniakkaden evaluering 2013 og evaluering Evalueringerne viser, at skolerne er særligt langt med implementeringen af de strukturelle og organisatoriske elementer, men at der fortsat er udfordringer med at realisere intentionerne både i ovennævnte områder og særligt i forbindelse med teamorganiseringen. Herudover har der i 2014 været et fald i gennemførselsprocenten, hvorfor dette indsatsområde får større fokus fremadrettet. Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke påbegynder i 2016 planlægningen af den større evalueringsopsamling og revidering af den gymnasiale uddannelse, som skal finde sted i I skoleåret 2015/16 startede en ny pædagogikumuddannelse for alle nye undervisere, så læreruddannelsen for gymnasielærere i højere grad end tidligere klæder underviserne didaktisk- og pædagogisk på til at løfte intentionerne i reformen. Økonomi Gymnasiereformen og alle initiativer herunder blev ved vedtagelsen af Inatsisartutlov nr. 13 af 22. november 2011 sikret finansiering. Til drift og udvikling af gymnasieuddannelserne er afsat 7,5 mio. kr. på hovedkonto Sektorprogram for Uddannelse. Derudover er en yderligere del af bevillingen tillagt skolernes driftskonti Ilinniarnissamut piareersarluni pikkorissarnernik atuutilersitsineq (inersimasunut) Siunertaq Ilinnialernissamut piareersarluni pikkorissartitsinerit Nuummi ilinniarnertuunngorniarfimmi 2005-imiit Aasiannilu ilinniarnertuunngor niarfimmi 2008-miit misiliutaasumik aaqqissuussinertut inger lanneqartarput. Ingerlatsineq taanna ammaassisimavoq inger laqqiffiusumik ilinniartitaanernut naannernut aamma akunnattumik sivisussusilinnut isersinnaanermut. Inuit siunnerfiusut tassaasimapput inersimasut 23-it sinnerlugit ukiullit, uppernarsar neqartumik minnerpaamik ikiuni pingasuni inuussutissarsiorner mi misilittagallit Formalisering af studieforberedende kursus (for voksne) Formål Studieforberedende kursus (1 år) har eksisteret som en forsøgsordning, siden 2005 i Nuuk og 2008 i Aasiaat. Forløbet har givet adgang til at søge ind på en række korte- og mellemlange videregående uddannelser. Målgruppen har været voksne over 23 år med 3 års dokumenteret erhvervserfaring. Status Formalisering af Studieforberedende kursus har været tilstræbt siden 2013, efter en analyse af kursusforløbet af en arbejdsgruppe sammensat af rektorer, lærere og repræsentanter fra de modtagende uddannelsesinstitutioner. Analysen har vist, at kurset ikke i en tilstrækkelig grad har givet de studerende de nødvendige faglige kompetencer til at fortsætte på en videregående uddan

37 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 37 mik ingerlatsilernissamut. Periarfissaqarsimanngimmallu piffissa liussaasup iluani pikkorissarnerup fagitigut perorsaanikkullu imaasa pitsaanerulersinnissaannut, nalilerneqarsimavoq, pikkoris sartitsisarneq taanna naammattumik tunngavissiisanngitsoq ingerlaqqiffiusumik ilinniakkamik ingerlatsisinnaanermut. Taamaattumillu pikkorissarnerup taassuma ilinniagaqalernissamut piareersaatitut siunnerfia peerussimavoq, 2016-illu aasaani atorunnaassalluni. Inuit pikkorissartitsisarnermi pineqartumi siunnerfiusimasut ukiumik ataatsimik sivisussuseqartumik ilinniagaqaler nissamut piareersaataasumik pikkorissartarnermut taarsiullugu maanna ukiuni pingasuni ilinniakkamut qinnuteqarsinnaalerput. nelse. Da det ikke har været muligt at forbedre kursets faglige og pædagogiske indhold, uden forlænget studietid til kursusforløbet, er det blevet vurderet, at kurset ikke vil være tilstrækkeligt til at give adgang til størstedelen af de tilsigtede videregående uddannelser. Derfor har kurset mistet sit studieforberedende sigte og nedlægges fra sommer Som alternativ for den målgruppe, der tidligere har søgt det 1-årige studieforberedende kursus, kan disse søge optag på den 3-årige uddannelse E-GUX Siunertaq Ilaatigut ukioq ataaseq ilinniagartuunngorniarnissamut piareersaa titut atuartarnerup atorunnaarnissaata malitsigisassaatut Ilin niartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfiup misissorniarpaa qarasaasiakkut gymnasiami ilinniartitaanermik (E-undervisning) neqerooruteqalernissaq, inunnut siunnerfiusunut neqeroorutaasinnaasutut, taakkua amerlanertigut ilaqutariiusarmata ulloq naallugu suliffeqartut / aamma imaluunniit illoqarfimmi allami ilinniarnertuunngor niarfeqanngitsumi najugaqartut. Qarasaasiakkut ilinniartitsineq nalilerneqarpoq inunnut arlalinnut ilinniagaqarnissamut periarfissiisinnaasutut, qarasaasiakkut ilinniartitaanerup eqaannerusumik periarfissarititaanik atuerusuttunut, imaluunniit suliffeqarnermut, ilaquttanut il.il. pissuteqartumik illoqarfimmut ilinniarfiusinnaasumut nuukkusunngitsunut / nuussinnaanngitsunut. Killiffik Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfiup 2016-ip ukiaani suleqatigiissi taq pilersinniarpaa, gymnasiami ilinniagassanik ilinniartitaanermik periarfissat qarasaasiakkut ingerlanneqarsinnaanerat pillugu periarfissat misissorniarlugit. Suleqatigiissitaq pissutsinik tamatumunnga pisariaqartunik qulaajaassaaq, siunnerfigalugu politikkikkut isummernissamut tunngavissanik inassuteqarnissaq, taman na qulaajaanerup pisariaqartutut tikkuassappagu. Qarasaasiakkut ilinniartitaanermik atortuulersitsisoqarsinnaanera gymnasiami ilinniartitaaneq eqqarsaatigalugu suleqatigiissitap inassuteqaatai apeqqutaallutik, politikkikkut isummerneq aamma aningaasaqarneq aallartinneqarsinnaassaaq imaalillugu ilinniartut siulliit 2018-ip aasaanerani aallartittussanngorlugit. Aningaasaqarneq Kontomi Ilinniartitaanermut tunngasuni immikkoortumut pilersaarut kiisalu ilinniartittanerup immikkut ittumik suliniuteqarfigineqarnera, immikkoortinneqarput kr.-it qulaajaanissamut atorneqartussat E-GUX Formål Blandt andet som en opfølgning af nedlæggelsen af det 1-årige studieforberedende kursus vil Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke undersøge mulighederne for at udbyde gymnasial E-undervisning, som muligt tilbud til målgruppen, da disse ofte er etablerede med familie og fuldtidsjob og/eller har bolig i andre byer end gymnasiebyerne. E-undervisning skønnes at kunne give uddannelsesmuligheder for en række personer, der enten søger den fleksibilitet E-uddannelse tilbyder (f.eks. i forhold til job, familie mm.) eller ikke ønsker/ikke kan flytte til en uddannelsesby. Status Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke vil i foråret 2016 nedsætte en arbejdsgruppe, der har til formål at undersøge muligheden for at udbyde gymnasial undervisning via E-/ Fjernundervisning. Arbejdsgruppen vil have til hensigt at afdække relevante forhold og indstille konkret senarie til politisk stillingtagen, såfremt afdækningen taler herfor. Eventuel implementering af E-undervisning på det gymnasiale område vil, afhængig af arbejdsgruppens indstilling, politisk stillingtagen og økonomi, forventeligt kunne iværksættes således, at de første elever kan påbegynde deres undervisning i sommeren Økonomi Der er afsat kr. på Sektorprogram for Uddannelse til afdækningen.

38 38 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II

39 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 39 6 Inuutissarsiutinut ilinniartitaanerit 6 Erhvervsuddannelser 6.1 Aallaqqaasiineq Inuutissarsiutinut ilinniartitaanerit suliffeqarfiit pisaria qartitsinerat peqatigalugu ineriartortinneqassapput, taa maa lillutik ilinniartut piginnaasaat suliffeqarfiillu ujartuinerat imminnut atassallutik. Qitiusumik ilinniarfinni siu ler suisut naleqquttuunermik qulakkeerinninnermi peqataassapput ilinniarnerillu aaqqissuuneranni suliffeqarfiit ilinniagaqassutsimik pisariaqartitaasa malinneqarnissaat qulakkiissallugu. Tamannalu inuutissarsiutinut nutaanut tunngatillugu pingaartumik ukiuni aggersuni atuuppoq aatsitassarsiornermut atatillugu suliffiit nutaarpassuit pilersinneqarnissaat ilimagineqarmat. Ilinniartitsinermi Periusissami 2024 tikillugu anguniakkat takusassianngorlugit nalunaarsorneqarput. 6.1 Indledning Erhvervsuddannelserne skal udvikles i takt med arbejdsmarkedets behov, så der er sammenhæng mellem de unges kompetencer og arbejdsmarkedets efterspørgsel. Bestyrelserne for brancheskolerne skal være med til at sikre relevans i forhold til, at arbejdsmarkedets uddannelsesmæssige behov bliver tilgodeset i tilrettelæggelsen af uddannelserne. Dette gælder i de kommende år særligt i forhold til nye erhverv, hvor der forventes oprettelse af nye arbejdspladser i tilknytning til råstofområdet. Uddannelsesstrategien lister følgende målsætninger frem til 2024 visualiseret i grafer, hvor 2012 er medtaget som basisår. Ilinniarnermut atatillugu sulinermik misiliineq Praktikpladser imi 2020-imi 2024-imi Oqaaseqaat 1: Taamaallaat Kalaallit Nunaanni ilinniarnermut atatillugu sulinermik misiliinermi inissat ilanngunneqarput. Nassuiaat: 2012-imut kisitsisut aaqqitaapput, naatsorsueriaaseq nutaaq naapertorlugu Note 1: Kun praktikpladser i Grønland er inkluderet. Voksenlærlinge er ikke med i opgørelsen. Note 2: 2012-tallet er justeret i forhold til ny opgørelsesmetode. Naammassisut procentinngorlugit amerlassusaat 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 45% % 50% 47% Gennemførselsprocent 2017-imi 55% 2020-imi 65% 2024-imi

40 40 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Naammassisut amerlassusaat Antal gennemførte imi imi imi Kalaallit Nunaat/Grønland Nunani allani/udland Katillugit/Total Naammassisut agguaqatigiissillugu ukiui Gennemsnitsalder ved gennemførsel ,1 28,9 29,1 28, , , imi 2020-imi 2024-imi 6.2 Suliniutit Anguniakkat taakku anguniarlugit suliniutit uku ingerlanneqassapput: Ilinniarnermut atatillugu sungiusaammik sulinermi inissat amerlanerusut Ukioq ataaseq tunngaviusumik ilinniarneq Inuussutissarsiutini ilinniartitaanerit naatsut Suliamik ilinniagaqarsimasut immikkut sammivinnut ilinniaqqinneri Piginnaasanik qulaajaaneq piginnaanngorsaanerlu Piginaasanik ineriartortitsilluni pikkorissaanerit Suliniutit nutaat Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfimmiit saqqummiunneqartarput ukiumortumik inuussutissarsiutinut ilinniarfiit ataatsimoorussamik siunnersuisoqatigiivisa ataatsimeeqatigiinneranni. Tamatumalu kingorna suliassartaat suleqatigiissitani / iliuuseqartussatut eqimattani suliniutaasussat imassaat nalunaarsorneqartarput iliuusissatullu pilersaarutit suliarineqar lutik inaarutaasumik iliuusissat ilanngullugit. 6.2 Initiativer For at nå uddannelsesstrategiens mål sættes der særligt fokus på følgende initiativer: Flere praktikpladser 1-årigt grundforløb Korte erhvervsuddannelser Specialisering af faglærte Kompetenceafdækning og opkvalificering Kompetenceudviklingskurser Nye initiativer fra Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke bliver årligt fremlagt ved brancheskolernes årlige fællesrådsmøde. Hvorledes de enkelte initiativer tilsluttes af de enkelte skoler bliver behandlet på fællesrådsmødet. Herefter igangsættes det egentlige arbejde i arbejdsgrupperne / initiativgrupperne med udfyldelse af initiativernes indhold samt beskrivelse af handleplaner i forbindelse med de tilsluttede initiativer.

41 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II Ilinniarnermut atatillugu misiliilluni sulinermi inissat amerlanerusut Siunertaq Ilinniartut ilinniarnermut atatillugu misiliilluni sulinermi inissanik nas saarnissamut pitsaanerusumik periarfissinnissaat Naalakkersui sut kissaatigaat, taamaalilluni amerlanerusut inuutissarsiutinut ilin niarnermi naammassisarniassammata. Tamanna pissaaq Ilinniartut ilinniarnermut atatillugu misiliilluni sulinermi inissanik amerlanerulersitsinikkut kiisalu ilinniartut ilinniarnermut atatillugu ilinniarfinni misiliillutik sulinerisa amerlanerusunngortinnerisigut aammalu Danmarkimi ilinniarnissamut periarfissanik inuusuttut amerlanerusut atuisarnissaasa qulakkeerneratigut. Inuutissarsiutinut ilinniartitsinermi unammilligassat ilaat annertooq, tassani ilinniarfimmiinneq sulinerlu paarlakaanneqartarlutik, tassaavoq ilinniarnermut atatillugu misiliilluni sulinermi ilinniartut inissaannik naammattunik pissarsiniarneq. Unammilligassaq taanna pingaartumik ukiuni makkunani piffissat ilaanni annikitsumik inger latsiviusartuni ersarissisarpoq, tassani suliffeqarfiit ilinniartuuteqalernissaq akuttunngitsumik ajornakusoortittarlugu. Qitiusumik inuutissarsiutinullu ilinniarfiit ullumikkut misigisarpaat qinnuteqartut piginnaasallit ilinniagaqalersullu amerlasuut ilinniarnermut atatillugu misiliilluni sulinermi inissat amigaataanerisa kinguneranik ilinniarnermik aallartitsisinnaaneq ajortut. Kalaallit Nunaanni sungiusaammik suliffissat Kalaallit Nunaanni inuutissarsiortut, annertunerusumik suliffeqarfiusut mikisut akunnattumillu angissusillit, ukiuni arlalinni ilinniarnermut atatillugu sungiusaammik sulisussamik ilinniartoqarnissamut qulakkeerinnissamik ajornartorsiuteqarsinnaasarput, tamassu malu kinguneraa suliffeqarfiit ilaasa arlallit ilinniarnermut atatillugu sungiusaammik suliffissanik pilersitsisannginnerat. Taamaammat Naalakkersuisut qitiusumik ilinniarfinni siulersuisut inuutissarsiortullu oqaloqatigalugit piffissami sivikitsumi ilinniarnermut atatillugu sungiusaammik sulisoqarnermut isumaqatigiissutit atuutiler sinneqarnissaannut periarfissat misissorniarpaat. Piffissami sivikitsumi ilinniarnermut atatillugu sungiussaammik sulinissamik isumaqatigiissutit atornerisigut suliffeqarfiit ilinniarnermut atatillugu sungiusaammik sulinermi inissanik ajornannginnerusumik piler sitsisinnaapput. Tamatumanili pisariaqarpoq ilinniartut piffissat ilaanni ilinniarnermut atatillugu sungiussaammik sulinissamik isuma qatigiissuteqanngitsut atuarfinni ilinniarnermut atatillugu sungiussaammik sulisarnissaat. Piareersarfiit sumiiffinni ilisimasaqarnerat atorlugu ilinniarnermut atatillugu misiliilluni sulinermi inissat amerlanerunissaat taa maatiin nartartullu ikinnerunissaat qulakkeerneqarsinnaavoq, tassa Piareersarfiit sumiiffinni inuiaqatigiit suliffeqarfiillu ilagimmatigit. Pia reersarfiit taamaalillutik ilinniartunut piffissami ilinniarnermut ata tillugu misiliilluni suliffiusumi ilitsersuisartuupput. Sungiusaammik suliffissanik amerlanerusunik pissarsiniarnermi Naa lakkersuisut kissaatigaat misissuiffigineqassasoq suliffeqarfiit sungiusaammik suliffissanik pilersitsiortorsinnaanerat. Aammattaaq suliffeqarfiit pisortat pigisaasa ilinniarnermut atatillugu misiliilluni sulinermi inissanik pilersitsinissamut akisussaaffeqarnissaat pilersinniarneqartariaqarpoq Flere praktikpladser Formål Naalakkersuisut ønsker at give de uddannelsessøgende bedre muligheder for at finde en praktikplads, så flere kan gennemføre en erhvervsuddannelse. Dette skal ske ved at tilvejebringe flere praktikpladser i virksomhederne, øge kapaciteten for skolepraktik samt sikre at flere unge benytter muligheden for at uddanne sig i Danmark. En af de store udfordringer på erhvervsuddannelsesområdet, hvor uddannelsen veksler mellem skoleophold og praktik, er tilvejebringelse af et tilstrækkeligt antal praktikpladser til lærlingene. Denne udfordring bliver især tydelig i perioder med lav aktivitet, hvor det ofte vil være sværere for virksomhederne at beskæftige elever. Til trods for, at aktiviteten det seneste år er steget, er der ikke sket en tilsvarende stigning i antallet af praktikpladser. Branche- og erhvervsskoler oplever derved, at et væsentligt antal kvalificerede og optagne ansøgere ikke kan påbegynde deres uddannelse som følge af manglen på praktikpladser. Praktikpladser i Grønland Det grønlandske erhvervsliv, som primært består af små og mellemstore virksomheder, kan have svært ved at garantere en praktikplads over en flerårig periode, hvilket resulterer i, at nogle virksomheder helt undlader at oprette praktikpladser. Naalakkersuisut ønsker derfor mulighed for indførsel af kortere praktikaftaler. Med kortere praktikaftaler vil virksomheden have lettere ved at oprette en praktikplads. Det kræver dog, at lærlingen i perioder uden praktikaftale har mulighed for skolepraktik. Ved at bruge Piareersarfiits lokalkendskab kan der sikres både flere praktikpladser og lavere frafald, fordi Piareersarfiit er en del af det samme lokalsamfund som virksomhederne. Piareersarfik er derved lokal vejledningspart for den studerende i praktikperioden. For at skaffe flere praktikpladser ønsker Naalakkersuisut at afsøge mulighederne for at virksomheder opretter praktikpladser. Ligeledes bør der skabes en praksis for, at offentligejede virksomheder tager ansvar for at skabe flere praktikpladser.

42 42 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II

43 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 43 Atuarfinni ilinniarnermut atatillugu sungiussaammik sulineq Pingaartumik assassorluni suliaqarnermik ilinniarfinni ilinniarnermut atatillugu sungiussaammik sulinermi inissat amerlanerusut pilersinneqarnissaat kissaatigineqarpoq. Inissat Namminersorlutik Oqartussat illuutaanni, tassunga taarsiullugu naleqquttunik attartornermi, nutaanik ilusilersuinikkut amerlisinniarneqarput. Ilinniarfinni sulinermik misileraanermik pitsanngorsaanissaq aamma qulakkeerneqassaaq. Danmarkimi ilinniarnermi sungiusaammik sulinermi inissat Danmarkimi ilinniarnermut atatillugu sungiusaammik sulinermi inis sanik pilersitsinissaq atuinissarlu tassunga peqatigitillugu annertunerusumik isiginiarneqassapput, tassunga ilanngullugit inuu suttunik inuutissarsiutinut ilinniagaqarnissamik kissaateqartunut ilitsersuisarneq kiisalu Danmarkimi suliffeqarfinnut inuusuttunik sulisoqarsinnaanerannik paasisitsiniaaneq. Kalaallit Illui qinnuteqarnerup kingorna suliniuteqarnermut atassuteqaataassapput aningaasaliissutinillu tunniussisarlutik. Killiffik Piffissap ilinniarfimmiinnerup aamma suliffeqarfimmiinnerup qanoq ingerlasarneri nalilersuiffigisinnaajumallugit Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naa lakkersuisoqarfiup Sverige-mi misilittakkat misissorniarpai. Sverige qangali periaaseqarsimavoq inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerit atuagarsornarnerusumik aaqqissuuttarlugit, sungiusaammik suliffeqartarnerit naatsut ilanngullugit, suliffeqarfiit sungiusaammik ilinniartunik sulisoqartarnerannik naammassi saqarfiunerusartumik kinguneqartartumik. Inatsisartut 2016-imi upernaakkut ataatsimiinneranni Inuussutis sarsiutinik ilinniartitsinerit aamma inuussutissarsiutinik ilinniartitsinerup iluani pikkorissaanerit pillugit Inatsisartut inatsisaat nr. 10, 19. maj 2010-meersumut allannguutissatut siunnersuuteqartoqarpoq, ilaatigut ilinniarfinni sungiussaammik sulisitsisarner nut maleruagassanik ersarinnerusunik aalajangersakkanillu pilersitsiviusumik. Tassani saqqummiunneqarpoq lærlinge-tut ilin niartuunermut isumaqatigiissut ilinniarnermut tamarmiusumut, sungiusaammik sulinermut atuarnermullu tunngasuulissasoq, tassani aamma inaarutaasumik allagartartaarfiusumik (svendebrev) misilitsittarneq. Inuussutissarsiutinut ilinniarfinniit qinnuteqartoqarnera tamatumunnga tunngasoq aalaavigalugu Naalakkersuisut immikkut akuersissuteqarsinnaapput, ilinniarfik sungiusaammik suliffiunissamut atortussaqarlunilu inissaqartitsippat, uppernarsarneqarsinnaappallu ilinniartup ilinniarfimmi namminermi sungiusaammik sulineq ingerlassinnaagaa. Maanna inatsisaasuni ilinniarnermut atatillugu sungiusaammik su liffeqarneq suliffeqarfinni arlariinni avinneqarsinnaavoq. Model-eq sanaartorfinni ilinniartunut tunngassutilik, Namminersorlutik Oqartussat sanatitaannik ingerlatsisussaq suli aaliangiinermi tunngavissiaq utaqqineqarpoq. Taamaattumik Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naa lakkersuisoqarfik aamma Ineqarnermut, Sanaartornermut At ta veqaqatigiinnermut Naalakkersuisoqarfiup kiisalu Inuussutis sarsiornermut, Suliffeqarnermut Niuernermullu Naalakkersui Skolepraktik Der ønskes etableret øget kapacitet til skolepraktik især på de håndværksfaglige uddannelser. Kapaciteten søges primært øget ved nyindretning af eksisterende selvstyreejede ejendomme og alternativt ved lejemål af passende karakter. I den forbindelse skal der også sikres høj kvalitet i skolepraktikken. Praktikpladser i Danmark Samtidig skal der skabes et øget fokus på etableringen og brugen af praktikpladser i Danmark, herunder på vejledning af unge, som ønsker at starte en erhvervsuddannelse, samt oplysning til danske virksomheder om muligheden for at modtage de unge. De Grønlandske Huse bliver bindeledet for denne indsats og midler tildeles efter konkret ansøgning. Status For at vurdere forholdet mellem skole- og virksomhedsperioder i uddannelserne vil Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke undersøge erfaringer fra Sverige. Sverige har traditionelt en mere teoretisk tilgang til erhvervsuddannelser med korte praktikperioder, der fører til en anden effektiv incitamentstruktur for virksomheder at tage praktikanter. Der er på forårssamlingen 2016 fremsat et ændringslovsforslag til Inatsisartutlov nr. 10 af 19. maj 2010 om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet, som bl.a. søger at skabe klarere rammer og hjemmel til at benytte skolepraktik. Der fremlægges, at lærlingekontrakten eller uddannelsesaftalen skal omfatte alle uddannelsens praktik- og skoleophold, herunder en eventuel svendeprøve. Efter ansøgning herom fra branche- eller erhvervsskolen kan Naalakkersuisut dispensere herfra, hvis skolen har de fornødne skolepraktikfaciliteter, og kan godtgøre, at eleven kan gennemføre manglende praktikdele som skolepraktik. Der eksisterer i lovgivningen i dag mulighed for delepraktik, hvor flere virksomheder deles om en lærlings praktikforløb. En model for vægtningen af lærlinge på byggepladser med Selvstyret som bygherre afventer endelige kriterier. Derfor er der indledt dialog mellem Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke og Departementet for Bolig, Byggeri og Infrastruktur samt Depar

44 44 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II soqarfiup akornanni oqaloqatigiinneq aallartinneqarpoq, aqqutissiuunniarlugu sanaartukkani Namminersorlutik Oqartussat sanatitaanni sapinngisamik amerlanerpaanik ilinniartunik sulisitsisoqartalersin naaqqullugu. Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut Niu erner mullu Naalakkersuisoqarfiup tamatumunnga atatillugu naatsorsuu tigaa inatsisissatut siunnersuummik Inatsisartut 2016-ip ukiaani ataatsimiinnissaannut saqqummiussinissaq imi sungiusaammik ilinniartoqartarnermut suliniut Kalaallit Illui ni Aalborg-imi aamma Odense-mi sungiusaammik suliffissanut ata qatigiissaarisut suleqatigalugit aallartinneqarpoq. Siunertaavoq ilaatigut danskit suliffeqarfiinut attaveqalernissaq Danmark-imi sungiussaammik suliffissat eqqarsaatigalugit, kiisalu inuusuttut CV-llit lærlingitut sungiusaammik suliffissanut qinnuteqartarneranni ikiortarnissaat. Suliniutilli nalilersuiffigineqarnerata kingunerisaanik aala jangiunneqarpoq suliniut 2016-ip aasaani unitsinneqassasoq. Nalilersuinerummi takutissimavaa suliniutit ukiumi qaa ngiuttumi naammaginartunik inerititaqarfiusimanngitsut. Tamannalu minnerunngitsu mik pissuteqarpoq inuusuttut oqaatsimikkut Danmark-imi inuussu tissarsiutinut ilinniartitaanermik ingerlatsisinnaasut Kalaallit Nunaan ni piumaneqarnerat, nammineerlutillu sungiusaammik suliffissaminnik nassaarsinnaasarnerat, sungiussaammik suliffissanut ataqatigiissaarisumut ikiorneqaratik. Kiisalu aamma Niuernermut Ilinniarfiup naammassisassanut isumaqa tigiissutaani aningaasaliisoqarpoq sungiusaammik suliffeqarnermut suleqatigiinnerup nalilersuiffigineqarnissaanut, kiisalu 2016-imi sungiussaammik suliffiit pillugit seminareqartitsinissamut, su ngi u saam mik suliffeqarnermi unammilligassanik saqqummiussuiffiusinnaasumik, aammali suliassaqarfiit ilinniartup, ilinniarfiup aam ma suliffeqarfiillu ingerlatsivii akimorlugit nukittorsarneqarsinnaanerat eqqarsaatigalugu. Aningaasaqarneq Suliniut taanna aningaasartuuteqarnerulernermik kinguneqartus saavoq, ilaatigut ilinniarfinni namminerni sungiusaammik sulisarnerup annertunerulerneranut. Ilinniarfinni sungiusaammik sulisarnermi ingerlatsinerup annertusineqarnera aningaasartuutinik kinguneqassaaq hold-inut sapaatip akunnera ilinniarfimmi sungiussaammik sulisitsinermi kr.-inik. Sungiusaammik suliffissanut amerlanerusunut suliniut pingaarnersiuinermi inissinneqarpoq kontomi pingaarnermi Ilinniartitaanermut tunngasuni immikkoortumut piler saarut kiisalu ilinniartittanerup immikkut ittumik suliniuteqarfigineqarnera kiisalu immikkut ittumik ilinniartitaanermi suliniutit, inuusuttuaqqanut 15-iniit 18-inut ukiulinnut suliniutinut atatillugu. Suliniutit annertussusissaat sammivissaallu ukiumoortumik aalajangersarneqartassaaq kommunit suleqatigalugit. Sungiusaammik suliffeqartitsisarneq pillugu seminareqartitsinis samut kr.-it immikkoortinneqarnikuupput, Niuernermik Ilin niarfimmut naammassisassanut isumaqatigiissut naapertorlugu, kontomi pingaarnermi Ilinniartitaanermut tunngasuni immikkoortumut pilersaarut kiisalu ilinniartittanerup immikkut ittumik suliniuteqarfigineqarnera kr.-inik immikkoortitsisoqarpoq Niuernermi Ilinniarfiup naam massisassanut isumaqatigiissutaani sungiusaammik suliffissa tementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel for at skabe incitamenter for, at byggerier, der har Selvstyret som bygherre, får beskæftiget så mange lærlinge som muligt. Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel forventer hertil at aflevere et lovforslag til Inatsisartuts efterårssamling I 2013 startede initiativet med praktikpladskoordinatorer i De Grønlandske huse i Aalborg og Odense. Formålet var dels at etablere kontakt til danske virksomheder i forbindelse med praktikpladser i Danmark samt at hjælpe unge med cv, ansøgninger til lærlingepladser og kontakter. På baggrund af en evaluering af initiativet er det blevet besluttet, at initiativet stopper i sommeren Evalueringen viste, at initiativet i de forgangne år ikke i tilstrækkelig grad har givet de ønskede resultater. Dette skyldes i særlig grad, at de unge, der sprogligt kan tage en erhvervsuddannelse i Danmark, er eftertragtede i Grønland og i høj grad selv er i stand til at få praktikplads uden hjælp fra praktikpladskoordinatorerne. Desuden er der i forbindelse med Niuernermik Ilinniarfiks resultatkontrakt givet midler til en praktik-samarbejdsanalyse, samt et praktikseminar i 2016, der kan belyse udfordringer i praktiksamarbejdet, men også områder, der vil kunne styrke samarbejdet mellem elever, skoler og virksomheder på tværs. Økonomi Dette initiativ vil medføre øgede omkostninger blandt andet til en øget brug af skolepraktik. Yderligere aktivitet på skolepraktikområdet, vil medføre en omkostning på cirka kr. pr. holduge med skolepraktik. Initiativerne til flere praktikpladser er prioriteret på hovedkonto Sektorprogram for Uddannelse samt den ekstraordinære uddannelsesindsats i forbindelse med den ekstraordinære indsats for årige. Omfanget og karakteren af initiativerne fastsættes fra år til år i samarbejde med kommunerne. Til afholdelse af praktikseminar er der afsat kr. jf. Niuernermik Ilinniarfiks resultatkontrakt, hovedkonto Sektorprogram for Uddannelse.

45 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 45 nut tunngasumik suleqatigiinnerup nalilersuiffiginissaanut, kontomi pingaarnermi Ilinniartitaanermut tunngasuni immik koortumut pilersaarut kiisalu ilinniartittanerup immikkut ittumik suliniuteqarfigineqarnera. Der er afsat kr. til en praktik-samarbejdsanalyse under Niuernermik Ilinniarfiks resultatkontrakt, hovedkonto Sektorprogram for Uddannelse Ukiumi ataatsimi tunngaviusumik ilinniarneq Siunertaq Suliniummi tassani inuutissarsiutinut ukioq ataaseq tunngaviusumik ilinniarneq aallartillugu ilinniarnerni ilinniarnernut pilersaa rutinik aaqqissuusseqinnissaq Naalakkersuisut kissaatigaat. Ukiumi ataatsimi tunngaviusumik ilinniarneq qitiusumik ilinniarfiit ataa si ak kaat ilinniartitsissutaanni ukiumi atuarfiusumi siullermi inger lan neqartarpoq. Taamaalilluni ilinniarfiit ilinniartitsinerisa sammiviini ataatsikkut aallartittoqartassalluni. Ataatsimut tunngaviusumik ilinniarnermik angusereernermi ilinniakkat sammivissaattut kissaatigineqartunik ilinniartut toqqaasinnaapput. Inuussutissarsiutinik ilinniarnermik aallartitsisut 55 %-iisa missaat naammassinninneq ajorput. Kisiannili taamaatiinnartut 40%-iisa missaat inuutissarsiutinut ilinniarnermik taassuminnga allamilluunniit kingusinnerusukkut aallartittarput. Taamaatiinnarnerup kingunera tassaagajuttarpoq ataasiakkaat iluatsinngitsutut misigisarnerannik inuiaqatigiinnullu aningaasartuutaasarluni. Taa maam mat inuussutissarsiutinut ilinniakkamik aallartitsisartut amer lanerusut procentinngorlugu ilinniarnerminnik naammassinnittalernissaat anguniagaavoq. Inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerit amerlanerit ukiunik sisama nik sivisussuseqartarput. Ukiumi ataatsimi tunngaviusumik ilinniarnermik atuutilersitsinermi iluaqutissat makkua naat sorsuutigineqarput: Qitiusumik ilinniarfiit ilinniagaqarnissamik neqeroorutaannik annertunerusumik ilisimasaqarnermi inuusuttut amer lane ru sut ilinniagassamik eqqortumik aallaqqaammut toqqaasarnissaat qulakkeerneqassaaq Ilinniartut ilinniarfimmit ikiorneqarlutik ilinniarnermut atatillugu misiliilluni suliffissamik ukiumi ataatsimi nassaarniarsinnaapput Ilinniartut ullumikkut atuarfinni ilinniarnermut atatillugu misiliilluni suliffimmiittartut ukiuni pingasuni sisamallu tungaanut misiliillutik sulisalissapput, ilimagineqarporlu tamatumani atu arfinni ilinniarnermut atatillugu misiliilluni suliffissat amer lanerusut atorneqarsinnaalissasut Ilinniartut ukioq ataaseq qitiusumik ilinniarfimmiinnerminni ilisimasaqalissapput misilittagaqalerlutillu, taamaalillutillu suliffeqarfinnut pilerinarnerulissallutik, ilimagineqarporlu tamanna ilinniarnermut atatillugu misiliilluni suliffissanik amerlanerusunik kinguneqassasoq Lærlingip ilinniarfiup aamma sungiussaammik suliffiup akornanni nooqattaartarnerit ikinnerusut atugassarilissavai, tassanimi ilinniakkamik taamaatittsiinnarnerit amerlasuut pisarput årigt grundforløb Formål Naalakkersuisut ønsker med dette initiativ at foretage en omstrukturering af studieplanerne for erhvervsuddannelserne ved at introducere et 1-årigt grundforløb. De 1-årige grundforløb vil strække sig over det første skoleår indenfor den enkelte brancheskoles fagområde. Det vil dermed give en fælles start på uddannelsesinstitutionens fagretninger. Efter at have bestået det fælles grundforløb, kan eleverne vælge sig ind på den ønskede fagretning. Ca. 55 % af de, der påbegynder en erhvervsuddannelse i 2012, gennemfører ikke. Dog starter ca. 40 % af de, der afbryder, på den samme eller en anden erhvervsuddannelse på et senere tidspunkt. Resultatet af afbrud er ofte et nederlag for den enkelte og er en udgift for samfundet. Det er derfor ambitionen at højne gennemførselsprocenten erhvervsuddannelserne. De fleste erhvervsuddannelser er fireårige. Ved indførelse af et etårigt grundforløb, forventes der at være følgende fordele: Et større kendskab til brancheskolens uddannelsesudbud vil sikre, at flere unge vælger den rigtige uddannelse i første forsøg Lærlingen vil have et år til at finde en praktikplads, med hjælp fra uddannelsesinstitutionen Lærlingen vil være tilknyttet praktikpladsen i tre år mod fire år i dag, hvilket forventes at frigøre flere praktikpladser Lærlingen vil med et år på en brancheskole have oparbejdet viden og erfaring og dermed fremstå mere attraktiv for virksomhederne, hvilket forventes at medføre flere praktikpladser Lærlingen vil opleve færre skift mellem skole- og praktikophold, hvor en stor del af frafaldet sker

46 46 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Suliniut aammattaaq kontomi pingaarnermi imi Immikkut ikiorsiissutit, angalanermut aningaasartuutit il.il., suliffeqarfiit (Tapiissutitut aningaasaliissutit) aamma si paaru te qartitsissaaq, tassa ilinniartut ilinniarfiup suliffeqarfiullu ilinniarfiup akornanni ikinnerusunik angalasassammata Lærlinge-p inuusuttut akornanni ilinniartitaanerit avatangiisaat ukiumi siullermi misigissavaa, allanut attaveqarnermik pilersitsisinnaasoq, inuusuttup ilinniarnerminik ingerlatsiinnarnissaanut sunniuteqarsinnaasumik, aammalu ilinniakkamik ullumikkorniit siusinnerusumik aallartitsinissamut aq qutissiuussisuusinnaalluni Ilinniakkamik naleqquttumik toqqaaneq sunniuteqaqataasin naavoq ilinniarnermi sammisassatigut avatangiisit nukittuut pinngoriartornerannut, tamannalu ilinniagaqartumut piginnaaneqarluartumut aammalumi piginnaanikinnerusumut iluaqutissarsissutaasinnaavoq. Ataatsimut isigalugu ilimagineqarpoq ukioq ataaseq tunngaviusumik atuarneq nalinginnaasumik perorsarsimalernermik ilinniartitsissutinullu tunngasumik imaqartoq taamaatiinnartartut ikilinerannik kinguneqassasoq amerlanerusullu inuusunnerullutik inuutissarsiornermut ilinniagaqarnermik aallartitsisassasut. Aam mattaaq ilimagineqarpoq ilinniarnermut atatillugu misiliilluni su liffissat amerlanerusut pissarsiarineqarnissaannut tapersiissasoq, tas sa ilinniartut ukiumi ataatsimi tunngaviusumik ilinniareernermi suliffeqarfinnut soqutiginarnerussammata. Sulinermik sungiusarfinnik amerlanerusunik pilersitsiniarluni suliniarnerup qulakkiissavaa aamma ilinniartunut tunngaviusumik ilinniarnermik naammassinnereersimasunut naammattunik sungiusarfissaqarnissaq. Inersimasunut inuussutissarsiutinut tunngasunik ilisimasaqarluartunut, ilinniakkamillu sorlermik aallartitsinissaminnik nalorniseqanngitsunut suli periarfissaaginnassaaq ilinniakkamik aallartitsisinnaaneq tunngaviusumik ilinniarnermik ingerlatseqqaanngikkaluarluni. Killiffik Ukiumik ataatsimik tunngaviusumik ilinniartitaanermi suliniutissat allassimaffiat immikkoortunut sisamanut aggugaavoq: 1. Ilinniarfinni pineqartuni suleqatigiissitanik pilersitsineq. Sule qatigiissitaq nalunaartassaaq aqutsisoqatigiinnut inuussutissarsiutinut ilinniarfiit siulittaasuinik ilaasortaqartumut, taak kualu Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfimmut nalunaartassallutik. 2. Suleqatigiissitat allakkiamik tunniussaqartassapput suliniutis sanut isummernerusunik, taakkua aningaasatigut inissanullu sunniutissaat, piffissalersorneri il.il. ilanngullugit. Aqutsi sut ataatsimoorussamik inassuteqaasiussapput Ilinniartitaa nermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfimmut. 3. Ilinniarfiit tamamik ilinniagassanik nutaanik aaqqissuussissapput atortuulersitsinissanullu pilersaarusiorlutik. Initiativet vil endvidere give besparelser på hovedkonto Særydelser, rejseudgifter mm, institutionerne (Tilskudsbevilling), da lærlingen vil rejse mindre imellem uddannelsesinstitution og læreplads Lærlingen vil opleve et ungdomsmiljø på uddannelsens første år, der kan være medvirkende til at skabe relationer, der kan holde den unge i uddannelse, samt være motiverende for at påbegynde uddannelse tidligere end i dag Valg af den rette uddannelse vil være medvirkende til at skabe et stærkt fagligt miljø, der vil være til gavn for såvel den stærke som den mindre stærke elev. Samlet set forventes det, at et 1-årigt grundforløb, der består af både en alment uddannende og en fagspecifik del, vil medføre et mindsket frafald, og at flere påbegynder en erhvervsuddannelse i en tidligere alder. Endvidere forventes det, at initiativet kan være med til at tilvejebringe flere praktikpladser, da de studerende efter et års grundforløb vil være mere attraktive for virksomhederne. Initiativet Flere praktikpladser skal være med til at sikre nok praktikpladser til eleverne, som har gennemført grundforløbet. For voksne, der har et godt branchekendskab, og ikke er i tvivl om, hvilken uddannelse de ønsker at tage, skal det fortsat være muligt at påbegynde uddannelsen direkte uden gennemførsel af grundforløbet. Status Kommissoriet for det 1-årige grundforløb inddeler initiativet i 4 faser: 1. Etablering af arbejdsgrupper på de enkelte institutioner. Arbejdsgruppen refererer til styregruppen bestående af brancheskolernes formænd, som referer til Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke 2. Arbejdsgrupperne afleverer notat med stillingtagen til initiativet i forhold til relevans, økonomiske og kapacitetsmæssige forhold, tidsperspektiv mm. Styregruppen laver en fælles indstilling til Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke 3. Hver institution udformer nye studieordninger og en implementeringsplan

47 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II Aqutsisut inassuteqassapput ilinniagassamik aaqqissuussinermik atortuulersitsinissamullu pilersaarusiorlutik Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqar nermullu Naalakkersuisoqarfimmit akuerineqartussamik. Aqutsisut inuussutissarsiornermut ilinniarfiit ataatsimoorussamik siunnersuisoqatigiivisa maj-imi 2016 ataatsimiinneranni ilinniarfiit inassuteqaataat suliarissavaat, tamatumalu kingorna akuerisassanngorlugit Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfimmut saqqummiutissallugit. (immikkoortoq 2). Pinngitsoorani tunngaviusumik ilinniarnermik ingerlatsisalernissaq naatsorsuutigineqarpoq ukiumi atuarfiusumi 2017/18-imi aallartinneqassasoq. Aningaasaqarneq Ilimagineqarpoq tunngaviusumik atuarneq aningaasatigut sinaak kutit atuuttut iluanni ingerlanneqarsinnaassasoq, tassa atuar fimmiinnerup aamma ilinniarnermut atatillugu misiliilluni sulinerup sivisussusaat allanngussanngimmata. Taamaalilluni pineqarpoq inuutissarsiutinut ilinniarnernik aaqqissuusseqqinnissaq sivisussusialu pineqarani. 4. Styregruppen indstiller studieordninger og implementeringsplaner til godkendelse i Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke Styregruppen fremlægger institutionernes stillingtagen til Brancheskolernes fællesrådsmøde i maj 2016, og afleveres herefter til godkendelse i Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke (fase 2). Indførsel af obligatorisk grundforløb forventes igangsat fra skoleåret 2017/18. Økonomi Indførsel af grundforløb forventes at kunne holdes indenfor den eksisterende økonomiske ramme, da længden af skoleophold og praktikforløb samlet set vil forblive den samme. Der er således tale om en omstrukturering af erhvervsuddannelserne og ikke en forlængelse Inuutissarsiutinut ilinniarnerit naatsut Siunertaq Suliniut una aqqutigalugu Naalakkersuisut kissaatigaat inuussutissarsiutinut ilinniarfiit inuussutissarsiutinut ilinniartitaanernik naatsunik neqerooruteqartalernissaat. Inuussutissarsiutinut ilin niartitaanerit naatsut ukioq ataatsimiit ukiunut marlunnut nikerartuusinnaapput, aaqqissuussaallutillu piginnaanngorsaaviusumik pikkorissartitsinertut, suliffeqarfimmi sungiusaammik sulinermik ilaqartumik. Modul-ikkaartumik aaqqissuussinerup peri arfissaqartippaa ilinniakkamik unititsisarsinnaaneq kingornalu aallartitseqqissinnaaneq. Ilinniartitaanerit pilersaarusiorneqassapput inuussutissarsiutinut ilinniagassaq tamakkiisoq ilinniakkap tamarmiusup qulequtarisaa kingusinnerusukkut ingerlanneqarsinnaalersillugu. Inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerit naatsut inuussutissarsior tunut atorfissaqartinneqarput piumaneqarlutillu, suliamik ilinniarsimasunik sulisussanik amigaateqarneq pissutigalugu. Ilutigi saanillu ilinniartitaanerit inuit suliamik ilinniagaqarsimanngitsut sanaartornermi sulisuusut piginnaanngorsarneqarlutik. Killiffik Suleqatigiissitap inassutigaa inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerit naatsut taaguutaat allanngortinneqassasoq isumaqatigiissuteqarnikkut ilinniartitaanernut, ilinniartitaanerit danskit ilinniartitaanernik aaqqissuussinerannut naapertuuttumik aaqqissuun neqarniassammata, taamalu ilinniagaqartut ilinniakkaminnut allagartamik pissarsisinnaalerlutik danskit ilinniartitaaneran nut nassarsinnaasaminnik. Ilutigisaanillu ilinniartitaanerit taak kua danskit suliffeqarnermik aaqqissuussaaneranni akuerisaallutik. Isumaqatigiissuteqarnikkut ilinniartitaanerit aallaave Korte erhvervsuddannelser Formål Med dette initiativ ønsker Naalakkersuisut at gøre det muligt for erhvervsskolerne at udbyde korte erhvervsfaglige uddannelser. De korte erhvervsfaglige uddannelser kan variere fra 1 års til 2 års varighed og opbygges som kompetencegivende kurser med praktisk arbejde i en virksomhed. Modulopbygningen giver mulighed for afstigning- og påstigning i uddannelsesforløbet. Uddannelserne skal planlægges således, at overbygningen til en hel erhvervsuddannelse kan gennemføres efterfølgende. De korte erhvervsuddannelser efterspørges af erhvervslivet på grund af den manglende faglærte arbejdskraft. Samtidigt vil uddannelserne være med til at opkvalificere den ufaglærte arbejdskraft i byggeindustrien. Status Arbejdsgruppen anbefaler at ændre betegnelsen fra korte erhvervsuddannelser til kontraktuddannelser, så uddannelserne ensrettes i forhold til det danske uddannelsessystem, og dermed gør det muligt for de studerende at få merit og for at tage en overbygning i det danske uddannelsessystem. Samtidig er uddannelseskategorien anerkendt på det danske arbejdsmarked. Kontraktuddannelserne er base

48 48 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II qartarput suliffeqarfiup sulisuusullu akornanni isumaqatigiissuteqarnermik. KTI -mi piffissami matumani sulissutigineqarpoq inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerit naatsut makkua ineriartortinneqarnissaat: Sanasoq forskalling-ilerisoq (byggemontagetekniker) Qammaasoq flise-lerisoq Illukunik piiaaneq - nedriver KTI-mi siulersuisut naatsorsuutigaat ilinniartitaanernut pilersaa rutinik Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarner mut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfimmut 2016-ip naanerani tunniussaqarnissartik, taamaasillunilu ilinniagaqartut siulliit ukiumi atuarfiusumi 2017/18-imi aallartissinnaassallutik. Ilinniartitaanernut naatsunut atatillugu Sisimiuni KTI-mi ilaatigut kiassagaasumik hal-imik pilersitsisoqassaaq, sungiusaammik sulinermut avatangiiseqarlunilu atuartitsivittaqartussamik. Tamatumunnga atatillugu immikkoortoq takuuk. Aningaasaqarneq Kontomi Ilinniartitaanermut tunngasuni immikkoortumut pilersaarut kiisalu ilinniartittanerup immikkut ittumik sulini uteqarfigineqarnera aningaasanut inatsimmi 2015-imi ilinniartitaanernut naatsunut pilersaarutinik ineriartortitsinissamut aningaasaliisoqarpoq. Ilinniartitaanerillu neqeroorutigineqaleru nik kontomi Suliniutit aallaavigalugit tapiissutit ilaassapput. Inuussutissarsiutinut ilinniarfiit allat inuussutissarsiutinut ilinniartitaanernik naatsunik neqerooruteqarniarpata aningaasaliisoqarsinnaanera Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfiup isummer figiumaarpaa. Suliniutit ataasiakkaarlugit aningaasaqarnikkut kingunerisassaannik naatsorsuisoqassaaq, ret på en uddannelseskontrakt mellem en virksomhed og en medarbejder. KTI arbejder på nuværende tidspunkt med at opbygge følgende korte erhvervsuddannelser: Forskallingstømrer (byggemontagetekniker) Flisemurer Nedriver KTI-bestyrelsen forventes at aflevere uddannelsesplaner til godkendelse i Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke Ultimo 2016, således de første studerende kan starte til skoleåret 2017/18. I tilknytning til de nye korte uddannelser etableres en delvist opvarmet hal ved KTI i Sisimiut, der skal indeholde et skolepraktikmiljø samt teorilokaler. Se nærmere afsnit herom. Økonomi Der var afsat midler på Sektorprogram for Uddannelse i Finanslov 2015 til udvikling af uddannelsesplaner til de korte erhvervsuddannelser. Uddannelserne vil ved udbud indgå på konto Aktivitetsafhængige tilskud. Såfremt andre brancheskoler ønsker at udbyde korte erhvervsuddannelser, vil Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke tage stilling til bevillingen. De økonomiske konsekvenser vil blive beregnet for de individuelle projekter Ilinniarsimasut immikkut ilisimasaqalernerat Siunertaq Suliniummi siunertaavoq suliamik ilinniarsimasut ingerlaqqiffiusumik immikkut sammisassanut ilinniartinneqarnissaat. Taamatut immikkut ilinniartitsineq ilinniarnerup ingerlanerani pisinnaa voq imaluunniit assersuutigalugu ukiup affaani ilinniarnermut tapiliunneqarsinnaalluni. Assersuutigalugu tassaasinnaavoq namminersorluni suliffiuteqarnissaq siunertaralugu aningaa saqarnermik ilinniartitsissutit. Taamaaliornikkut ilinniarsimasut suliamik ingerlatsinermi ineriartornissaat qulakkeerneqassaaq, tamannalu Naalakkersuisut ersarissumik anguniagaraat. Eqqarsaataavoq immikkut ilisimasaqalernerit immaqa nunani allani ilinniarfiit suleqatigalugit ilinniarfinni ingerlanneqassasut aaqqissuunneqarlutillu, taamaalilluni piffissami ilinniarfimmi nalinginnaasumik ilinniartitsinerup ilagissallugit Korte erhvervsuddannelser Formål Formålet med initiativet er at give faglærte mulighed for at specialisere sig yderligere. Denne specialisering kan enten være inden for uddannelsesperioden eller som en forlængelse af uddannelsen på eksempelvis et halvt år. Det kan f.eks. dreje sig om økonomifag med henblik på selvstændig virksomhed. På denne måde sikres de faglærte en faglig udviklingshorisont, hvilket er en af Naalakkersuisuts klare målsætninger. Det er tanken, at specialiseringerne skal udføres og tilrettelægges på skolerne eventuelt i samarbejde med uddannelsesinstitutioner i udlandet og således være en del af den normale undervisning i uddannelsesperioden.

49 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 49 Killiffik Suleqatigiissitaq 2015-imi pilersinneqartoq naatsorsuutigineqarpoq: Immikkut specialiserernissamik pisariaqartitsinermik sunaassusilersuissasoq, Inissat pisariaqartinneqartut annertussusilissagaat, tamatumunngalu atatillugu aningaasartuutit Immikkut specialiserernermik ineriartortitsissasut kiisalu taakkuninnga akuerinnissasut. Naatsorsuutigineqarpoq inassuteqaatit 2016-imi maaji qaammat inuussutissarsiutinut ilinniarfiit ataatsimoorussamik siunnersuisoqatigiivini saqqummiunneqassasut. aasaani pissasut. Aningaasaqarneq Immikkut ilinniartitseqqinnernut missingersuusiorluni siunnersuu tinik suliaqarneq ilinniarfiit namminneq aningaasatigut sinaak kutaanni aningaasalersorneqassapput. Immikkut ilinniartitseq qinnermi ilinniartut qanoq akissarsiaqartinneqassanersut suliffeqarnermi suliaqartut oqaloqatigalugit isummerfigineqassaaq. Atuutilersitsinermi aningaasaliissutit sapaatip akunneranut holdit immikkut ilisimasaqalerniartut holdit ataatsit sapaatit akunneri qassit ilinniassanersut kiisalu akinik aalajangiineq apeqqutaassapput. Status En arbejdsgruppe, der blev nedsat i 2015 forventes at: identificere specialiseringens efterspørgsel samt muligheder identificere kapacitetsbehovet og afledte udgifter udvikle specialiseringer samt godkende disse Anbefalingerne hertil forventes fremlagt ved brancheskolernes fællesrådsmøde i maj Økonomi Udarbejdelse af udkast til specialiseringerne skal finansieres inden for skolernes egen økonomiske ramme. Der skal i dialog med arbejdsmarkedets parter tages stilling til, hvordan de uddannelsessøgende aflønnes under specialiseringen. Ved implementering vil bevillingen være afhængig af holduger samt takstfastsættelse pr. specialiseringsholduge Piginnaasanik qulaajaaneq piginnaasanillu annertusaaneq Siunertaq Suliniummi siunertaavoq pisortat ingerlatsineranni piginnaasanik annertusaanerup qularnaarneqarnissaa. Tamanna piginnaasanik qaffassaanissaq siunertaralugu maannakkut sulisuusut piginnaasaannik misissuinikkut anguneqassaaq, taamaalilluni pisortat inger latsineranni pitsaanerusumik siammasinnerusumillu suliassa nik suliarinnittoqartassalluni. Tamatumani akulerunneqarput sulisuusut pikkorissartseqqinnissaat, sulisut aningaasarsiornermik allaffissornermillu pisortani ingerlatsisuusut eqqarsaatigalugit. Killiffik 2014-ip ukiaani Naalakkersuisut aamma KL-ip siunnersuisoqarfia (KLK) isumaqatigiissuteqarput, suliniummik aallarniummik suliaqartoqassasoq, aningaasaqarnikkut aqutsinermi aamma allannguinermi kiisalu allannguinissamut qanoq inerissimatiginermik Namminersorlutik Oqartussat ingerlatsiviini tallimani kommunimilu ataatsimi misissuinermik ingerlatsisoqassasoq. Tamatuma kingorna isumaqatigiissuteqartoqarpoq Akileraartarnermut Aqut sisoqarfiup aamma KLK-p akornanni, Akileraartarnermut Aqut sisoqarfiup akiliisitsiniartarnermi akilersuisitsisarnermilu pi ginnaasaasa qulaajarneqarnissaat pillugu Kompetenceafdækning og opkvalificering Formål Formålet med initiativet er at sikre en kompetenceudvikling i den offentlige sektor. Dette opnås ved en kompetenceafdækning af de nuværende medarbejdere med henblik på opkvalificering, så der kan laves bedre og bredere opgaveløsning på det offentlige område. Dette involverer blandt andet et fokus på opkvalificeringsforløb for de medarbejdere, der arbejder med økonomi og administration i det offentlige. Status I efteråret 2014 indgik Naalakkersuisut og Kommunernes Landsforenings Konsulentvirksomhed (KLK) en aftale om at gennemføre et pilotprojekt om afdækning af kompetencer til økonomistyring og forandring samt en vurdering af forandringsmodenhed i fem selvstyreorganisationer og i en kommune. Efterfølgende er der indgået en supplerende aftale mellem Akileraartarnermut Aqutsisoqarfik (Skattestyrelsen) og KLK om at gennemføre en afdækning af Skattestyrelsens kompetencer til inkasso og inddrivelse.

50 50 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Misiligutitut suliniut ingerlatsivinnik ukunannga peqataatitsivoq: Akileraartarnermut Aqutsisoqarfik Pinaveersaartitsinermut Peqqissutsimullu Aqutsisoqarfik Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk Kalaallit Nunaanni imarsiornermut qitiusumik ilinniarfik Kommuneqarfik Sermersooq Nalunaarusiaq 2015-imi ukiakkut naammassineqarpoq. Na lu naaru siami pingaarnertut isummiunneqarpoq aningaasartuutinik aqut sinermut piginnaasat pigineqartut ingerlatsivinni misissuiffi gineqartuni, periarfissaqarfiusorlu qularnaassallugu ani ngaasar tuutinik aqutsinissamut tunngaviusunik qularnaarinissanut, missingersuusiornerni, nalunaarsuinerni aamma naatsorsuuserinermi naatsorsuutinillu saqqummiussisarnerni. Aammali piginnaa sanik pingaaruteqartunik annikitsuinnarmik pigisaqarneq atuuppoq, tamatumalu aningaasartuutinik aqutsinermik pitsangorsaasinnaaneq aporfilersoraa. Taamaattumik KLK-p nalilersimavaa nukiit pigisat pitsaanerpaamik naammassisaqarfiunerpaa millu iluaqutigineqarsinnaaqqullugit aningaasartuutinillu aqut sinermi ilutigisaanik ineriartortitsisinnaajumalluni pisariaqartoq pisortaasut, immikkoortuni pisortaasut sulisuusullu pigin naanngorsarneqarnissaat. Tamanna aallaavigalugu kingornagut workshops-inik ingerlatsisoqarpoq aalajangersaavigiumallu Namminersorlutik Oqartussani piginnaasanik annertusaanissamik pisariaqartitsineq. Qitiusumik allaffissornikkut ingerlatsivimmi misiligutitut suliniut aallartinneqarpoq, taamalu aningaasartuutinik missingersuusiortarnermut akisussaasut tamarmik ulluni pingasuni aningaasaqarnikkut aqutsineq pillugu pikkorissartinneqarlutik. Tassanilu misilittakkat atorneqassapput piginnaasanik ineriartortitsisarnissanut neqeroorusiornissami, ledelsesakademi siunissami pikkorissartitsinernik piginnaanngorsaanernillu aningaasaqarnermut immikkoortortani sulisuusunut Namminersorlutik Oqartussani kommuninilu ingerlatsisoqartassalluni. Aningaasaqarneq Misiligutitut suliniut kontomi pingaarnermi Ilinniartitseqqittarnermut aningaasaliissutit aningaasalersorneqassapput. Siunissami pikkorissaanerit AMA kursusitut ingerlanneqartassapput kontomit pingaarnermut Pikkorissartitsineq aningaasalersorneqassapput. Pilotprojektet omfatter følgende organisationer: Skattestyrelsen Styrelsen for Forebyggelse og Sundhed Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk Grønlands Maritime Center Kommuneqarfik Sermersooq Rapporten blev afsluttet i efteråret Rapporten konkluderede overordnet, at kompetencerne til økonomistyring er til stede i de undersøgte organisationer på et niveau, der gør dem i stand til at sikre de fundamentale økonomistyringsmæssige opgaver med budgetlægning, budgetopfølgning, registrering og bogføring samt regnskabsaflæggelse. Der er dog også væsentlige kompetencer, som kun findes i mindre grad, og dette er en hindring for forbedret økonomistyring. KLK vurderede derfor, at for at sikre en effektiv udnyttelse af ressourcer og samtidigt udvikle økonomistyringen, er der behov for kompetenceudvikling af chefer, ledere og medarbejdere. Med udgangspunkt heri har der efterfølgende været afholdt workshops for at fastsætte behovet for opkvalificering i hele Selvstyret. Et pilotprojekt er startet op i centraladministrationen, som indebærer at alle budgetansvarlige ledere skal på et 3 dages kursus i økonomistyring. Erfaringer herfra skal bruges i udviklingen af et kompetenceudviklingstilbud, hvor ledelsesakademiet fremover skal afholde kurserne til opkvalificering af medarbejderne i økonomiafdelingerne i både Selvstyret og kommunerne Økonomi Pilotprojektet afholdes via den ordinære bevilling på hovedkonto Efteruddannelsespulje. Fremtidige kurser vil blive afholdt som AMA kurser via hovedkonto Kursusvirksomhed Piginnaasanik qulaajaaneq piginnaasanillu annertusaaneq Siunertaq Suliamik ilinniagaqarsimanngitsunik piginnaasanik ineriartortitsilluni pikkorissaanerit (PKU) qularnaarissapput inuit inuussutissarsiutini ingerlaannarsinnaanikkut nalorninartorsiorsinnaasuni sulisuusut piginnaasamikkut ineriartortitsiniarlutik pikkorissartarnissaannut, suliffissaaleqilersinnaaneq pinngitsoorniarlugu Kompetenceudviklingskurser Formål Formålet med Projekt Kompetenceudvikling for Ufaglærte (PKU) er at sikre muligheden for, at personer i udsatte erhverv kan indgå i kompetenceudviklingsforløb for at mindske risikoen for ledighed og samtidig imødekomme ef

51 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 51 inuussutissarsiutinilu ineriartortitsiviusuni sulisussanik pisariaqar titsineq piareersimaffiginiarlugu, tassa sanaartornermi, takor nariartitsinermi aamma aatsitassarsiornermi, kiisalu kommunini ulluunerani paaqqinnittarfeqarnermi. PKU-mi pikkorissarnerni pingaarnertut siunnerfiusut taamaasillutik tassaapput inuit suliamik ilinniagaqarsimanngitsut, suliffissaaleqisut imaluunniit suliffeqartut inuussutissarsiutini nalorninartorsiorfiusinnaasuni, kiisalu inuit piginnaasanik ineriartortitsinissamut pisariaqartitsisinnaasut, siunissami inuussutissarsiutinut ineriartortitsiviusussanut. terspørgslen på arbejdskraft inden for væksterhverv som bygge- og anlæg, turisme og råstof samt inden for daginstitutionsområdet i kommunerne. Hovedmålgruppen for PKU-puljen er således ufaglærte, der er ledige eller er i beskæftigede i truede erhverv, samt personer med behov for opkvalificering på områder, hvor fremtidig vækst forventes. Killiffik Suliniutit siusinnerusukkut suliffissaaleqisunut immikkut ittumik suliniutitsigut ingerlanneqartarsimasut maanna piginnaasanik ineriartortitsilluni pikkorissaarnertigut ingerlanneqartarput. Tamanna isumaqarpoq sapaatip akunneri pikkorissartitsiviusut 45- nik amerlissammata, pikkorissartullu sapaatip akunneri 419-inik amerlissallutik imi misiligutitut ingerlatsinermi pitsaasunik misilittagaqartoqarpoq, PKU-mi pikkorissarneq angerlarsimaffimmi ikiortinut, eqqiaanermut aamma umiarsualivinni sulisut sillimaniarnermik isumaginninnissaannik pikkorissarnernik ilaneqarmata, kingor nagullu sulisinnaanermut sungiusartitsisoqarluni. PKU-mi pikkorissarnerit suliffeqarfiit sulisussaminnik amigaateqartut suleqatiga lugit ineriartortinneqarsimapput, pikkorissartussallu aallartinnginnermi immikkut toqqartorneqarsimallutik. Inernerisa ersersippaat pikkorissartut amerlasuut kingornagut suliffeqalertarnerat. Aningaasaqarneq Kontomi pingaarnermi Piginnaasanik ineriartortitsiviusumik pikkorissarnerit aningaasaliissutit qaffanneqarput 4,2 mio. kr.-inik ukiumi aningaasaliiffiusumi 2016-imi, ukiunilu missingersuusiorfiusuni. Status Aktiviteter, der tidligere er afholdt indenfor den ekstraordinære indsats for ledige, afholdes nu under kompetenceafviklingskurser. Det betyder, at antallet af kursusuger forventes at stige med 45 og antallet af kursistuger stiger med 419. Der er gode erfaringer med et pilotprojekt i 2015, som kombinerede PKU kurser indenfor hjemmehjælp, rengøring og sikkerhed for havnearbejder med et jobtræningsforløb efterfølgende. PKU kurserne var blevet udviklet i samarbejde med virksomheder, som manglede arbejdskraft, og kursisterne var inden start blevet screenet. Resultaterne viste, at mange af kursister efterfølgende er kommet i arbejde. Økonomi Bevillingen på hovedkonto Kompetenceudviklingskurser er forhøjet med 4,2 mio. kr. i Finanslov 2016 og overslagsårene.

52 52 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II

53 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 53 7 Ingerlaqqilluni Ilinniarnerit 7 Videregående Uddannelser 7.1 Aallaqqaasiineq Naalakkersuisut isumaqarput inuusuttortagut suliffeqarfinni akademikerisut atorfinni ingerlatsinissamut ilinniarnissaat pingaartuusoq, taamaalilluta nunatta ineriartortinneqarnerani peqataavinnissaat qulakkeerniassagatsigu. Suliffeqarfinnut aalajangersimasunik siunertalinnut bacheloritut ilinniarnernik neqeroorutit amerlinissaat kiisalu ARTEK-imi periutsitut 1 aaqqissuussamik ilinniarnerit amerlanerit pilersinneqarnissaat Naa lakkersuisut kissaatigaat. Tamassumani ilaatigut nunatsinni ilinniartitsinerit pitsanngorsarneqassapput nittarsaanneqarlutillu. Ilinniartitsinermi Periusissami 2024 tikillugu anguniakkat taku sassianngorlugit nalunaarsorneqarput, 2012 naatsorsuinermi aallaavigineqarluni. 7.1 Indledning Naalakkersuisut finder det vigtigt at uddanne vore unge til at varetage akademiske stillinger på arbejdsmarkedet, for på den måde at sikre aktiv deltagelse i udviklingen af vort land. Naalakkersuisuts vision er at udvide udbuddet af professionsrettede bacheloruddannelser, samt støtte oprettelsen af flere uddannelser med struktur som ARTEK-modellen 1. Dette blandt andet for at styrke og promovere det grønlandske uddannelsessystem internationalt. Uddannelsesstrategien lister følgende målsætninger frem til 2024 visualiseret i grafer, hvor 2012 er medtaget som basisår. Naammassisartut procentinngorlugit amerlassusaat Gennemførselsprocent 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 44%45% % 52% 45% % 71% 59% 45% % 52% 80% 2017-imi 54% 55% 82% 2020-imi 60% 60% 85% 2024-imi Kort videregående Bachelor Kandidat 1 ARTEK-imi periuseq tassaavoq ilinniarnermik ilaatigut Kalaallit Nunaan ni ilaatigullu nunani allani ingerlanneqartartumik neqerooruteqartarnermi Kalaallit Nunaanni ilinniarfiup ataatsip nunamilu allami ilinniarfiup suleqatigiinnerat. Aningaasartuutit ilinniarfiit akornanni avitseqatigiiffigineqartarput. 1 ARTEK-modellen er et samarbejde mellem Selvstyret, Kalaallit Nunaanni Teknikimik Ilinniarfik (KTI) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU Byg) om at udbyde en uddannelse, der delvist afholdes i Grønland og delvist i Danmark og udlandet. Udgifter til drift er delt mellem de involverede parter.

54 54 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Naammassisut amerlassusaat Antal gennemførte Kort videregående imi 2020-imi 2024-imi Kalaallit Nunaat/Grønland Nunani allani/udland Katillugit/Total Bachelor imi 2020-imi 2024-imi Kalaallit Nunaat/Grønland Nunani allani/udland Katillugit/Total 60 Kandidat imi 2020-imi 2024-imi Kalaallit Nunaat/Grønland Nunani allani/udland Katillugit/Total

55 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 55 Naammassisut agguaqatigiissillugu ukiui Gennemsnitsalder ved gennemførsel ,6 30,8 32,3 33,3 31,4 29,3 30,0 30,0 32,0 28,4 30,4 28,8 28,0 28,0 30,0 26,0 26,0 28, imi 2020-imi 2024-imi Kort videregående Bachelor Kandidat Ilinniarfissatut aalajangiunneqartup qaammatinngorlugit saniatigut agguaqatigiissillugu piffissaq ilinniarfik Gennemsnitlig studietid udover normeret tid i antal måneder ,3 31, ,3 8,6 4,6 9,1 13,2 5,4 5,8 5,0 5,0 13 4,0 4,0 11,0 3,0 3,0 8, imi 2020-imi 2024-imi Kort videregående Bachelor Kandidat Allagartaa: Taamaallaat Kalaallit Nunaanni ilinniarnerit Note: Kun uddannelser i Grønland 7.2 Suliniutit Anguniakkat taakku anguniarlugit suliniutit uku ingerlanneqassapput: ARTEK-imi Takorluukkat 125 Pinngortitaleriffiup allilernera Ilisimatusarfimmi ilinniarnerit nutaat Inuussutissarsiutinut ilinniarfimmi ilinniartitaanerit nutaat Isumaginninnermut suliassaqarfimmi ilinniartitaanikkut suliniutit 7.2 Initiativer For at nå uddannelsesstrategiens mål sættes der særligt fokus på følgende initiativer: ARTEK Vision 125 Udvidelse af Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut Nye uddannelser på Ilisimatusarfik Nye uddannelser på brancheskolerne Uddannelsesindsats indenfor det sociale område

56 56 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II ARTEK-imi Takorluugaq 125 Siunertaq Suliniummi siunertaavoq ingeniørtut ilinniartitaanerit patajaallisarnissaat ineriartorteqqinnissaallu. ARTEK-imi takorluukkat 125-t kingunerissavaat ARTEK-imi suliniutit annertuumik annertusineqarnissaat, taamaalillunilu ingerlatat uku imarisinnaalissallugit: Ilinniartut aallartittartut ukiumut katillugit 125-t. Ilisimatusarnernik ingerlatsineq ilisimatusarnermilu laboratorianik pilersitsineq. Bachelor-itut master-itullu ilinniartitaanerit pilersinneqarneri, diplom-ertalimmik ilinniakkap saniatigut. Ilinniarnerit amerlanersaat Kalaallit Nunaanni ingerlanneqarsinnaassapput, allanili ilinniarnissaq periarfissaalluni. Ph.d.-tut ilinniartunik Kalaallit Nunaanni ilinniartitsineq. Killiffik Kalaallit Nunaata ingeniørinik pisariaqartitsinera pitsaanerusumik naammassisinnaajumallugu september 2014-imi ilinniartitaanermut pilersaarut nutaaq Diplomingeniør-itut eqqunneqarpoq Arktisk Teknologi-mi, ingeniøritut ukiuni sisamani ilin niartitaanertut, Kalaallit Nunaanni issittumilu nunani allani suliassanik suliaqarsinnaanermut sammiveqartumik. Arktiske semester -imi nutaami immikkuualuttortalimmik pilersaarusiorneq 2015-ip ukiaani aallartinneqarpoq, hold-illu siulliit 1. februar 2016 aallartillutik. Arktiske Semester pikkorissarnernik tallimanik imaqarpoq, DTU-mi master-itut programminut assigiinngitsunut atassuserneqarsinnaasutut, kiisalu aamma nunarsuarmiut ineriartortitsinermi semesteriata ilaatut aamma aaqqissuussaalluni imi ARTEK suliniummik ineriartortitsivoq pinngortitamik ilisimatusarnermut kiisalu teknikkimut GUX-imi sammivilinnik. Tamatuma saniatigut gymnasiani ilinniartut qaaqquneqarput ilisimatuussatut piukkunnarsartutut peqataaqqullugit DTU/ARTEK-ip numami sumiiffimmi Sisimiuni august imi pikkorissartitsinerani. Tassani siunertaasimavoq naqitanik illup iluani silaannaap qanoq inneranut tunngasunik suliaqarnis samut sungiusarneq. Taakkua Sisimiuni GUX-imi misilinneqa reernerminni Ilinniarnertuunngorniarfinnut tamanut nassiun neqarput. Gymnasiami suliniutit naatsorsuutigineqarpoq tamakkiisumik atortuulersinneqarnissaat 2017-imi, tamatumalu kingorna meeqqat atuarfianni suliniutit aallartinneqassallutik. Mineral Resource Management-imi masteritut ilinniartitaanerup immikkuualuttortalersukkamik pilersaarusiorneqarnera kiisalu Nordiske Master-itut issittumi ingeniøritut ingerlatsinermi maj 2015-imi saqqummiunneqarpoq. Naatsorsuutigineqarpoq ilinniartitaanerit september 2016-imi aallartinnissaat. Ilinniartitaanerit neqeroorutigineqassapput Norges teknisknaturvitenskapelige universitet - NTNU aamma Aalto Universitet suleqatigalugit ARTEK Vision 125 Formål Formålet med initiativet er at konsolidere og videreudvikle uddannelserne indenfor ingeniørfaget. ARTEK Vision 125 vil medføre, at ARTEK-konceptet vil blive udvidet betragteligt, så det vil kunne rumme følgende aktiviteter: Årligt optag på i alt 125 studerende Etablering af forskning og forskningslaboratorier Etablering af bachelor- og masteruddannelser i tillæg til Diplomuddannelserne Størstedelen af uddannelserne vil kunne gennemføres i Grønland, men med mulighed for ophold andre steder Undervisning af Ph.d. studerende i Grønland Status For bedre at opfylde Grønlands behov for ingeniører blev der i september 2014 indført en ny studieplan for Diplomingeniør i Arktisk Teknologi, som er en 4-årig ingeniøruddannelse specielt rettet mod at løse opgaver i Grønland og andre arktiske egne. Detailplanlægningen af det nye Arktiske Semester blev igangsat i foråret 2015 og det første hold startede 1. februar Det Arktiske Semester består af 5 kurser, der kan tilknyttes forskellige masterprogrammer på DTU samt som en del af et internationalt udvekslingssemester. I 2015 udviklede ARTEK projekter for de naturvidenskabelige samt tekniske linjer på GUX. Derudover blev gymnasieelever inviteret som forsker-spirer til at deltage i DTU/ARTEK s feltkursus i Sisimiut i august Formålet her var at lave materialer til øvelser og foldere om indeklima til GUX. Disse blev, efter test i GUX Sisimiut, sendt ud til alle GUX-skoler. Gymnasieaktiviteterne forventes fuldt implementeret i 2017, hvorefter aktiviteter for folkeskolen igangsættes. Detailplanlægningen af Masteruddannelsen i Mineral Resource Management samt detailplanlægningen af den Nordiske Master i Cold Climate Engineering blev lanceret i maj Uddannelserne forventes at opstarte i september Uddannelserne udbydes i samarbejde med Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet - NTNU og Aalto Universitet.

57 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 57 Aningaasaqarneq ARTEK-imi ilinniartitsinernik ingerlatsineq aningaasaliissutit Danmarkimi naalagaaffiup taxameteritut DTU-mut tapiissutigisartagai atorlugit aningaasalersorneqassaaq. Taxameteritut tapiissutit atorlugit ilinniartitsisut aningaasarsiaat, illuutinik ingerlatsineq atortunillu pisiortorneq matussuserneqassapput. Ingerlatat DTU-p akilertagaasa saniatigut Lyngby-mi ilinniartitsinerup aamma Sisimiuni ilinniartitsinerup assigiinngissutai akilerneqarnissaat Namminersorlutik Oqartussat akilissavaat. ARTEK KTI-mi illuni ininik attartussaaq. Maannakkut ARTEK 500 m2-nik peqarpoq ip tungaanut ARTEK-ip illuutaanik katillugit m2-inik alliliinissamik pisariaqartitsisoqassaaq. Ingerlatsineq taanna DTU/ARTEKimit aningaasaateqarfinnit aningaasalersortinniarneqarpoq. Økonomi Driften til ARTEKs uddannelsesaktiviteter finansieres af bevillinger, som den danske stat yder DTU i form af taxametertilskud. Taxametertilskuddene dækker løn til undervisere, drift af bygninger og anskaffelse af materialer. Udover disse aktiviteter, som DTU betaler, sørger Selvstyret for at betale forskellen mellem at afholde undervisningen i Sisimiut frem for i Lyngby. AR TEK lejer bygningskapacitet hos KTI. På nuværende tidspunkt har ARTEK 500 m2. Frem til 2025 vil der være behov for udvidelse af ARTEKs bygninger med i alt m2. Denne aktivitet søges fondsfinansieret af DTU/ARTEK Pinngortitaleriffimmik alliliineq Siunertaq Pinngortitaleriffiup illuutaanik alliliinermi pinngortitalerinermik ilinniarnerit pilersinnissaannut inissaqartitsisoqassaaq, tassungalu peqatigitillugu Peqqissutsimut Ilisimatusarfik inissaqartinneqassalluni. Alliliinermi inuiaqatigiinnik, avatangiisinik peqqissutsimillu ilisimatusarnerit akornanni, kiisalu pinngor titami pisuussutinik nungusaataanngitsumik atuineq pillugu siunnersuisarneq pitsanngorsarneqassaaq. Killiffik Pinngortitaleriffiup namminersortunik aningaasaliisussarsivaa pinngortitamik ilisimatusarnermik ilinniarfimmik imaqartussaq sanaartugassaq km2 angissusilik, ineriartortinneqartussaq Pinngortitaleriffiup, Ilisimatusarfiup danskillu universitet-iisa akornanni suleqatigiinnikkut. Sanaartorneq 2015-imi aallartinneqarpoq 2017-imilu naammassissasoq naatsorsuutigineqarluni. Pinngortitaleriffik Aarhus Universitet aamma University of Ma nitoba suleqatigalugit pikkorissartitsinissanik kanditatinut sammititaasumik neqerooruteqarpoq, pikkorissarnerit ECTS-point-inik pissarsissutaassapput semesterimut ataatsimoortumut. Tamatumalu saniatigut sulissutigineqarpoq Pinngortitalerinermi bachelor-itut ilinniartitaaneq, ARTEK-imi iluseq atorneqartoq tunngavigalugu pilersinneqartussaq. Ilisimatusarfiup naatsorsuutigaa Pinngortitaleriffik suleqatigalugu Pinngortitalerinermi bachelor-itut ilinniartitaanermut saqqum miussassaq Naalakkersuisut april 2016-imi nassiutissallugu. Aningaasaqarneq Ininik alliliineq aningaasaateqarfinnit aningaasalersorneqarpoq, Naalakkersuisullu minnerpaamik illunik ingerlatsinerup akilernissaa akuerinikuuaat Udvidelse af Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut Formål En fysisk udvidelse af Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut, vil give plads til oprettelse af naturvidenskabelige uddannelser samtidig med, at der bliver plads til Grønlands Center for Sundhedsforskning. Udvidelsen vil også styrke tværvidenskabelig forskning indenfor samfund, miljø og sundhed samt rådgivningen om bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer. Status Pinngortitaleriffik har sikret privat fondsfinansiering til opførelse af ca km2, der har til formål at huse en naturvidenskabelig uddannelse, der udvikles i samarbejde mellem Pinngortitaleriffik, Ilisimatusarfik samt danske universiteter. Udvidelsen blev påbegyndt i 2015 og forventes færdig i Pinngortitaleriffik har i samarbejde med Ilisimatusarfik, Aarhus Universitet og University of Manitoba udbudt en række kurser på kandidatniveau, der giver ECTS-point for et samlet semester. Derudover arbejdes der på en egentlig bacheloruddannelse i Naturvidenskab, der vil blive etableret efter ARTEK-modellen. Ilisimatusarfik forventes, i samarbejde med Pinngortitaleriffik, at sende oplæg om den nye bacheloruddannelse i Naturvidenskab til Naalakkersuisut i april Økonomi Udvidelsen af de fysiske faciliteter er finan si e- ret af fonde, mens Naalakkersuisut har god kendt som minimum at betale driften af bygningerne.

58 58 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Kontumit pingaarnermit Ilinniartitaanermut tunngasuni immikkoortumut pilersaarut kiisalu ilinniartittanerup immikkut ittumik suliniuteqarfigineqarnera kr.-inik aningaasaliisoqarpoq kanditatitut pikkorissartitsisarnerit 2016-imi ingerlatseqqinnissaanni. Der er bevilliget kr. fra hovedkonto Sektorprogram for Uddannelse til videreførelse af kurserne på kandidatniveau i Ilisimatusarfimmi ilinniartitsinerit nutaat Siunertaq: Ilisimatusarfik ilinniartitaanernik nutaanik aallartitsinissamik pilersaaruteqarpoq. Suliniutit taakku tapersernissaat Naalakkersuisut kissaatigaat, taamaalilluni amerlanerusut Kalaallit Nunaanni ingerlaqqillutik ilinniarnerup naammassinissaanut periarfissaqarniassammata. Killiffik Ilinniartitaanerit nutaat tassapput: Nunani avannarlerni masteri: West Nordic Studies, Governance and Sustainable Management Pisortat ingerlatsinerannik masteritut ilinniarneq Pisortat ingerlatsiviini inatsisilerinermi bacheloritut ilinniagaq Kalaallit Nunaanni HA West Nordic Studies, Governance and Sustainable Management, nunat avannarliit akornanni suleqatigiinnikkut master-itut ilinniartitaanerit, Ilisimatusarfiup aamma University of the Faroe Islands, University of Akureyri, University of Iceland kiisalu University of Nordland aallartinneqarput september 2015-imi Akureyrimi Island-imiittumi. Ilinniartut marluk kalaallit tassani aallarteqataapput. Nunani avannarlerni masteritut ilinniartitaaneq Nunani Avannarlerni ministerit siunnersuioqatigiivinit tapersersugaavoq. Pikkorissarnerit Ilisimatusarfimmi neqeroorutigineqartussat immikkut aningaasartuuteqarnerussutaassanngillat. Naatsorsuutigineqarpoq angalanernut najugaqarnernullu aningaasartuutit annertunerulissasut, kalaallinik ilinniagaqartunik paarlaasseqatigiit tarnernut pisinnaatitaaffiit atuuttut naapertorlugit. Ilisimatusarfiup piumasaqaatigisimavaa amerlanerpaamik Ilisimatusarfimmut ilinniagaqartussanik tallimanik tassani aallartittoqarsinnaasoq, ilinniagaqartut ineqarfiini inissat killeqarneri pissutigalugit. Sulissutigineqarpoq pisortat ingerlatsiviini masteritut ilinniartitaanermik pilersitsinissaq, imaalillugu ilinniagaqartut suliffinnut aalajangersimasumik siunertalinnut bachelorinngorniarluni ilinniagaqarnissamik neqeroorfigineqarsinnaanngorlugit. Ilinniakkamik aaqqissuussineq 2017-imi naammassissasoq naatsorsuu taavoq, masterinngorniarlunilu ilinniagaq 2018-imiit neqeroorutigineqarsinnaalissasoq naatsorsuutaalluni. Inatsisilerituunngorniarluni ilinniartitaanermut pilersaarutigineqartumut qinnuteqartut ikippallaarnerat pissutigalugu 2014-imi aallartinneqanngilaq. Inuiaqatigiilerinermut Institut-i, ani ngaasar siorneq aamma tusagassiorneq taamaattumik suliniuteqarput bachelor-inngorniarluni pisortat ingerlatsiviini inatsisilerinermik Nye uddannelser på Ilisimatusarfik Formål Ilisimatusarfik har planer om opstart af nye uddannelser. Naalakkersuisut ønsker at støtte initiativet, så flere får mulighed for at gennemføre en videregående uddannelse i Grønland. Status De nye uddannelser er: Nordisk master: West Nordic Studies, Governance and Sustainable Management Masteruddannelse i offentlig forvaltning Bachelor i Forvaltningsjura Grønlandsk HA West Nordic Studies, Governance and Sustainable Management, som er en nordisk samarbejdsmasteruddannelse mellem Ilisimatusarfik og University of the Faroe Islands, University of Akureyri, University of Iceland samt University of Nordland blev opstartet i september 2015 i Akureyri, Island. Heraf startede 2 grønlandske elever. Opbygningen af den nordiske masteruddannelse er støttet af Nordisk Ministerråd. Kurserne, der skal udbydes på Ilisimatusarfik, er udgiftsneutrale. Der forventes øgede rejse- og opholdsudgifter for udveksling i henhold til de eksisterende rettigheder for grønlandske studerende. Ilisimatusarfik har betinget sig, at der maksimalt kan komme fem indkomne udvekslingsstuderende til Ilisimatusarfiks kurser på grund af begrænsede kollegiepladser. Der arbejdes på en studieordning for en masteruddannelse i offentlig forvaltning således, at studerende med baggrund som professionsrettede bachelorer kan tilbydes en kandidatuddannelse. Studieordningen forventes færdig i 2017, således masteruddannelsen kan udbydes fra På grund af for få ansøgninger til det planlagte jurasemester, blev semesteret ikke opstartet i Institut for Samfund. Økonomi og Journalistik arbejder derfor på at få udbygget

59 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 59 På baggrund af en indledende undersøgelse foretaget af Maskinmesterskolen København i samarbejde med KTI, Imarsiornermik Ilinniarfik samt DTU vurderes det, at være behov for en maskinmesteruddannelse efter ARTEK-modellen. Arbejdsmarkedet beskæftiger allerede nu mange maskinmestre, og der kan forventes en betydelig stigning i behovet for maskinmestre med særlige kompetencer på det arktiske omsuliaqarnerup ineriartortinnissaanik. Ilinniartitaaneq taanna naat sorsuutigineqarpoq 2018-imi neqeroorutigineqalissasoq. Ilisimatusarfiup september 2015-imi kalaallisut HA-nalinginnaa soq Niuernermik Ilinniarfik suleqatigalugu aallartippaa. Ilinniagassaq aaqqissuussaavoq NI-Nuummi aamma Ilisimatusarfimmi pikkorissaasarnerit pioreersut ataatsimut aaqqissuunnerisigut. Ilinniagaqartut 19-it ilinniarnermik 2015-imi aallartitsipput. Aningaasaqarneq Pisortat ingerlatsiviinut masteritut ilinniartitaaneq peqataasunit akilersorneqassasoq isumaliutaavoq. det juridiske fagfelt ved en forvaltningsjuridisk bacheloruddannelse. Denne uddannelse forventes at blive udbudt i En grønlandsk HA-almen startede i 2015 i samarbejde med Niuernermik Ilinniarfik. Studieordningen er opbygget af en kombination af eksisterende kurser på NI-Nuuk og Ilisimatusarfik samt nye kurser på Ilisimatusarfik. 19 studerende startede på uddannelsen i Økonomi Masteruddannelse i offentlig forvaltning tænkes deltagerfinansieret Ilisimatusarfimmi ilinniartitsinerit nutaat Siunertaq: Inuussutissarsiutinut ilinniarfinni ingerlaqqiffiusumik ilinniartitaanerit ineriartortinneqassapput suliffeqarnermi pisariaqartitsinermi pisariaqartitsineq ilutigalugu, taamalu inuusuttut piginnaasaat suliffeqarnermilu pisariaqartitsineq imminnut ataqa tigiissinnaaqqullugit. Naalakkersuisut suliniutit tapersersornissaat kissaatigaat, taamaasilluni amerlanerit inuussutissarsiutinut ilinniarfinni ingerlaqqiffiusumik ilinniagaqartalersinnaaqqullugit. Killiffik Ilinniakkat nutaat tassaapput: Ingerlatsivinni aningaasarsiornermik ingerlatsisoq Administrationsøkonom Niuernermik Ilinniarfik Assartuineq logistikki International Transport og Logistik Niuernermik Ilinniarfik IT-mik aqutsineq aamma Teknologi Niuernermik Ilinniarfik Issittumi maskinmesteri - Arktisk Maskinmester KTI Issittumi sumiissusersiornermik ilinniakkat Arktisk Navigatøruddannelse Imarsiornermik Ilinniarfik Ingerlatsinermi aningaasarsiornermik ingerlatsisutut - Administrationsøkonom kiisalu Assartuineq logistikki - International Transport aamma Logistik 2015-imi aggusti qaammat aallartipput siulleq arfinilinnik aappaalu sisamanik ilinniartoqarlutik. Qin nuteqartut ikippallaarneri pissutigalugu IT-mik aqutsineq aamma Teknologi aallartinngilaq, naatsorsuutigineqarlunili aggusti qaammat 2016 neqeroorutigineqaqqissasoq. København-imi maskinmesterskole-p aallarniutaasumik KTI, Imarsiornermik Ilinniarfik kiisalu DTU suleqatigalugit misissuinera tunngavigalugu nalilerneqarpoq maskinmesterinut ilinniartitaaneq ARTEK-imi periaatsit atorlugit pisariaqartinneqartoq uppernarsarneqarpoq. Suliffeqarnermi maanna maskinmesterit amerlasuut sulinermik ingerlatsereerput, naatsorsuutigisariaqarporlu maskinmeterinik issittumi sulinissamut piginnaanilin Nye uddannelser på brancheskolerne Formål Videregående uddannelser på brancheskolerne skal udvikles i takt med arbejdsmarkedets behov, så der er sammenhæng mellem de unges kompetencer og arbejdsmarkedets efterspørgsel. Naalakkersuisut ønsker at støtte initiativet, så flere får mulighed for at gennemføre en videregående uddannelse på brancheskolerne. Status De nye uddannelser er: Administrationsøkonom Niuernermik Ilinniarfik International Transport og Logistik Niuernermik Ilinniarfik IT-ledelse og Teknologi Niuernermik Ilinniarfik Arktisk Maskinmester KTI Arktisk Navigatøruddannelse Imarsiornermik Ilinniarfik Uddannelserne Administrationsøkonom samt International Transport og Logistik startede i august 2015 med henholdsvis 6 og 4 studerende. Grundet for få antal ansøgere startede IT-ledelse og -Teknologi ikke, men denne forventes genudbudt i august 2016.

60 60 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II nik pisariaqartitsineq malunnaatilimmik annertusiartussasoq. Naatsorsuutaavoq maskinmeterinik ilinniartitsineq Sisimiuni KTI-mi ingerlanneqarumaartoq, inissanik pisariaqartitsineq naammassineqarsinnaappat. Taamaattumillu maskinmesterissanik ilinniartitaanerup inaarutaasumik ininik atuartitsiviusussanik allanillu pilersaarutit utaqqivai, aallartinnissamut ulluliisoqarsinnaaneranut. Inuussutissarsiornermut politikki pillugu Nuummi 2014-ip ukiaani seminareqarneq Danmark-imiit nunatsinniillu Ilinniarfiup 2015-ip ukiaani ataatsimeeqatigiinnerat tunuliaqutaralugu, peqa taaffigineqartumik 2015-ip ukiaani tunuliaqutaralugu, kiisalu RAL-ip aamma Imarsiornermik Ilinniarfiup akornanni ataatsimeeqatigiinneq tunuliaqutaralugu, tunngavissaqarpoq issittumi sumiis susersiortunik ilinniartitaanermut pilersaarusiornissamut tunngavissaqarpoq. Ilinniartitaanerup siunertassaa tassaavoq danskit imarsiornermut ilinniartitsivii aamma Imarsiornermik Ilin niarfiup akornanni suleqatigiinnikkut qularnaassallugu issittup imartaani imarsiornermi piginnaasat aallunneqarnerulernissaat, danskit aamma kalaallit aqumiut piginnaasaat eqqarsaatiga lugit, minnerunngitsumik issittumi imarsiornermi ineriartortitsinissamut periarfissat tunngavigalugit (Sullualuk allallu). Kiisalu aamma Danmark-ip aamma Kalaallit Nunaata ataatsimut soqutigisaraat qularnaassallugu aqumiunik piginnaanngorsaasarnissaq, ilaatigut Kalaallit Nunaanni imarsiornermut, kisiannili aamma siunissami Ilisimasortassatut il.il. Ilinniartitaanissamut missiliuut suliarineqassaaq piginnaasat danskit imarsiornermik ingerlatsiviisa aamma nunatsinni Imarsiornermik Ilinniarfiup pigeriigai aallaavigalugit. Naatsorsuutaavoq ilinniartitaaneq piariissasoq ukiumi atuarfiusussami 2017/18-imi. Aningaasaqarneq Niuernermik Ilinniarfimmi ilinniakkat suliniutit tunngavigalugit tapiissuteqartarnermut ilaapput, kontumi Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk. Ukiumi aningaasaliiffiusumi 2016-imi kr.-nik kontumi pingaarnermi Ilinniartitaanermut tunngasuni immikkoor tumut pilersaarut kiisalu ilinniartittanerup immikkut ittumik suliniuteqarfigineqarnera, issittumi sumiissusersiortunik ilinniartitaanermut aningaasaliisoqarpoq Isumaginninnerup iluani ilinniartitaanikkut suliniutit Siunertaq Naalakkersuisut kissaatigaat isumaginninnerup iluani ilinniartitaanerup nukittorsaavigineqarnissaa, ilinniartitaanernik piginnaanernillu annertusaataasunik suliniutinik aallartitsiortornikkut, nu natsinni nunamut tamarmut atuuttuni ulloq unnuarlu meeqqanut inuusuttuaqqanullu angerlarsimaffinni kiisalu innarluutilinnut tunngasumik suliassaqarfimmi. Meeqqanut inuusuttuaqqanullu ulloq unnuarlu angerlarsimaffiit nunatsinnut tamarmut atuuttut qulingiluaapput, 162-inik inissaatillit. Ingerlatsiviit taakkua suliassaraat tatigeqatigiinneq pilersis sallugu, toqqissisimasunik avatangiiseqartitsissallutik aam råde. Det forventes, at undervisningen af maskinmestermesteruddannelsen vil foregå på KTI-Sisimiut forudsat lokalerådighed. Maskinmesteruddannelsen afventer derfor endelige planer vedrørende udbygning af fysiske rammer før en startdato kan fastsættes. På baggrund af erhvervspolitisk seminar i Nuuk i efteråret 2014, med deltagere fra Danmark og Grønland, samt møde mellem RAL og Imarsiornermik Ilinniarfik i efteråret 2015, er der grundlag for udarbejdelse af et forslag til uddannelse for arktiske navigatører. Formålet med uddannelsen, er i samarbejde mellem en dansk maritim uddannelsesinstitution og Imarsiornermik Ilinniarfik, at sikre et øget fokus på de arktiske maritime kompetencer for danske og grønlandske officerer, særligt på baggrund af de udviklingspotentialer der er i det arktiske område (nordøst- og Nordvestpassagen). Endvidere har Danmark og Grønland en fælles interesse i at sikre, kvalificerede officerer til sejlads i Grønland dels som besætning, men også fremadrettet også som Lodser mv. Udkastet til uddannelsen skal udarbejdes på baggrund af den kompetence de danske maritime uddannelsesinstitutioner og Imarsiornermik Ilinniarfik allerede besidder. Uddannelsen forventes klar til skoleåret 2017/18. Økonomi Uddannelserne på Niuernermik Ilinniarfik indgår i de aktivitetsafhængige tilskud på konto Grønlands Handelsskole, Nuuk. Der er i finansåret 2016 bevilget kr. på hovedkonto Sektorprogram for Uddannelse til udvikling af uddannelsen Arktisk Navigatør Uddannelsesindsats indenfor det sociale område Formål Naalakkersuisut ønsker at styrke uddannelsesindsatsen på det sociale område ved at igangsætte uddannelses- og kompetenceudviklingsaktiviteter for de ansatte på landsdækkende døgninstitutioner på børn og ungeområdet samt handicapområdet. Der er 9 landsdækkende døgninstitutioner på børn og ungeområdet, der råder over 162 pladser. Institutionernes opgave er at skabe tillid, trygge rammer og udvikling for børn og

61 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 61 Under seminaret blev der også udarbejdet en overordnet plan for en diplomuddannelse for medarbejdere med mellemlange uddannelser. Diplomuddannelsen vil bestå af 6 moduler og er på 60 ECTS point. Uddannelsen vil blive organiseret som et deltidsstudium og vil derfor blive fordelt over 2-3 år. Under uddanma lu meeqqanik inuusuttuaqqanillu ineriartuutaasumik sullississal lutik, taakkua angerlarsimaffimminni alliartornerminni artornar tunik atugassaqarsimammata. Kiisalu aamma namminersortunit ingerlanneqartunik imminut pigisunik arfineq pingasunik ingerlatsiveqarpoq, aammalu kommunimit pigineqartumik meeqqanut inuusuttuaqqanullu ingerlatsiveqarluni ataatsimik. Innarluutilinnut suliassaqarfimmi arfineq marlunnik nunamut tamar mut atuuttunik ingerlatsiveqarpoq, taakkualu 136-nik inissaateqarput. Taakkunani innarluutillit tarnikkut innarluutiliupput, annertuunik ineriartornermikkut innarluuteqartuullutik, inuit timik kut tarnikkullu innarluutiliullutik, kiisalu meeqqat inuusuttuaq qallu arlalinnik innarluutillit. Kiisalu aamma kommunini ataatsimoorussamik ineqartut aamma ataatsimut ineqarfeqartut ilaapput, taakkua inersimasunut sammititaallutik tarnikkut napparsimasut, aamma inersimasut killeqartumik ineriartorsimasut timimikkullu innarluutillit. Ingerlatsivinnilu pineqartuni pinaveersaartitsinikkut suliniutit suli aamma nukittorsarniarlugit Naalakkersuisut kissaatigaat pilersissallugit / pilersissimavaat ilinniagassat tulliuttuniittut nutaat isumaginninnerup iluani: Ulloq unnarlu angerlarsimaffinni suliamik ilinniagaqarsimanngitsut sulisut pikkorissartinneri immikkut perorsaanermut sammivillit ingerlaqqiffiusinnaasut. Perorsaasunut Diplom-ertalimmik ilinniagaq Isumaginninnermi siunnersortitut siammasissumik ilinniartitaaneq Siunnersuisartutut ilinniartitaaneq Psykoterapeut-itut ilinniartitaaneq Killiffik Perorsaanermik Ilinniarfik (PI/SPS) piginnaasanik ineriartortitsiner mik qitiusumik ingerlatsivik apriili qaammat 2015 sulilluni semi narimik ingerlatsivoq, siunertaqartumik pikkorissartitsisarnernik ilinniaqqittarnernillu ineriartortitsinissamik ulloq unnarlu anger larsimaffinni sulisuusunut, Ilaqutariinnermut Inatsisinillu atortitsinermut Naalakkersuisoqarfiup ataani inissisimasunut sammititaasunik. Seminareqarnermi pilersaarusiamik ineriartortitsisoqarpoq pikko rissartitsisarnissanik sulisunut suliamik ilinniagaqarsimanngitsunut sammititaasunik, ulloq unnuarlu angerlarsimaffinni. Suliniut taanna katillugu modul-inut arfineq pingasunut agguaavoq. Modul-inilu kingullerni sisamani sulisuusut suliamik ilinniagallit pikkorissarnerni peqataanissaminnut periarfissaqassapput, immikkut suliassaqarfigisami iluanni sulianik aallussinermut specialiserernerusumik. Pikkorissartitsisarnissat 2015-imi akuerineqarput, 2015-imilu aallartillutik. Seminareqarnermi aamma suliarineqarpoq akunnattumik sivisussusilimmik ilinniagalinnut diplom-ertalimmik ilinniartitaanermut pingaarnertigut pilersaarut. Diplom-ertalimmik ilinniagaq modulinik arfinilinnik immikkoortoqassaaq, 60 ECTS point-inillu naleqarluni. Ilinniagaq aaqqissuunneqassaaq piffissap ilaani ilinniakkatut, taamaattumillu aggorneqassalluni ukiut marluk pingasut iluanni. unge, som har haft svære opvækstbetingelser hjemmefra. Desuden er der 8 private selvejende institutioner samt en kommunal børne- og ungeinstitution. På handicapområdet er der 7 landsdækkende institutioner, hvor der er 136 pladser. Disse handicaptyper er personer med psykisk handicap, personer med gennemgribende udviklingsforstyrrelser, personer med vidtgående fysiske og psykiske lidelser samt børn og unge med multihandicap. Desuden er der kommunale bo-kollektiver og bo-enheder, der er målrettet voksne, som er psykisk syge, samt voksne, som er udviklingshæmmede og fysisk handicappede. For at yderligere styrke den præventive indsats på institutionerne ønsker Naalakkersuisut at oprette/har oprettet følgende nye uddannelser på det sociale område: Meritgivende kursus i specialpædagogik for ufaglærte ansatte i døgninstitutioner Diplomuddannelse for pædagoger Decentral socialrådgiveruddannelse Supervisoruddannelse Psykoterapeutuddannelse Status Perorsaanermik Ilinniarfik/Socialpædagogisk Seminariums (PI/SPS) kompetenceudviklingscenter gennemførte i april 2015 et arbejdsseminar, der havde til formål at udvikle kurser og efteruddannelser for personale ansat ved døgninstitutioner under Departementet for Familie og Justitsvæsen. Under seminaret blev der udarbejdet en plan for en kursusrække for ufaglærte ansatte ved døgninstitutioner Kursusforløb for ufaglært personale på døgninstitutioner i Grønland. Dette initiativ er på i alt 8 moduler. I de sidste fire moduler vil uddannede medarbejdere have mulighed for at deltage i kurserne med henblik på specialisering inden for deres arbejdsområde. Kursusrækken blev godkendt i 2015 og opstartede derfor i 2015.

62 62 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Ilinniagaqartoq ilinniarnermi nalaani sulisassaaq, ilinniakkaminullu atatillugu katsersuulluni pikkorissarnerni internat-imik ingerlanneqartuni peqataasassalluni, nammineq ilinniarnermik ingerlatsissalluni, ilitsersorneqartassalluni allattariarsorlunilu suliassanik suliaqartassalluni. Diplom-ertalimmik ilinniagaq Diplomertalimmik ulloq unnuarlu Kalaallit Nunaanni ingerlatsivinnut ilinniarneq akuerineqarpoq december 2015-imi, taamaattumillu PI/ SPS-imi naatsorsuutigineqarpoq diplom-ertalimmik ilinniagaq 2016-imi aallartissasoq. Seminareqarnermilu peqataasut aamma isumaqatigiissutigaat misissorniarlugu suliffinnut aalajangersimasumik siunertalinnut perorsaasutut ilinniartitaaneq qanoq ineriartortinneqarsinnaaner soq, assersuutigalugu ilinniagaqartup ilinniarnerminik meeqqanut, inuusuttuaqqanut inersimasunillu tarnikkut innarluuteqartunut isumaginninnikkullu sulinermut sammisuutissinnaanngorlugu. Misissuinerit taakkua 2015-imi ingerlanneqarput, ilinniartitaanerlu naleqqussagaq naatsorsuutigineqarpoq 2016-ip affaani siullermi akuerineqarumaartoq, taamaasilluni ilinniagaq nutaamik sammivilik ukioq manna 2016-imi aggustimiit neqeroorutigineqarsinnaalersillugu. Suleqatigiissitaq psykoterapeut-itut ilinniartitaanermik pilersitsinissamik siunnerfeqartoq 2015-imi pilersinneqarpoq. Suleqatigiissitaq inassuteqaatinik saqqummiussereerpoq, Danmark-imi ilinniartitaanermik ilinniarfimmi aalajangersimasumi psykoterapeut-itut ilinniartitaanermik aallartitsisinnaaneq eqqarsaatigalugu. Akuersisoqareerpat suleqatigiissitap ilinniarfik pineqartoq suleqatigalugu ilinniartitaanermik ineriartortitsissapput. Ilinniartitaanissamut pilersaarut naatsorsuutigineqarpoq 2016-ip upernaavani piariissasoq, ilinniartitaanerullu 2016-imi neqeroorutigineqarsinnaalernissaa naatsorsuutigineqarluni. Aningaasaqarneq 2016-imut Aningaasanut inatsimmi 9 mio. kr.-it immikkoortinneqarput, kontomi pingaarnermi Ilinniartitaanermut tunngasuni immikkoortumut pilersaarut kiisalu ilinniartittanerup immikkut ittumik suliniuteqarfigineqarnera. nelsen vil den studerende være i arbejde og vil deltage i forskellige uddannelsesaktiviteter som internatkurser, selvstudium, vejledning og udarbejdelse af skriftlige opgaver. Diplomuddannelsen Diplomuddannelse for døgninstitutionsområdet i Grønland blev godkendt i december 2015 og PI/SPS forventer derfor at starte diplomuddannelsen i Seminardeltagerne blev ligeledes enige om at undersøge, hvordan den professionsrettede socialpædagoguddannelse kan udvikles således, at den studerende målretter sin uddannelse mod fx fysisk og psykisk handicappede børn, unge og voksne, udsatte børn og unge samt socialt arbejde. Disse undersøgelser er gennemført 2015, og en tilrettet studieordning forventes at blive godkendt i første halvdel af 2016 således, at de nye uddannelsesretninger kan udbydes fra august En arbejdsgruppe for etablering af psykoterapeutuddannelsen blev nedsat i Arbejdsgruppen er kommet med anbefalinger til en mulig uddannelsesinstitution i Danmark som skal stå for psykoterapeutuddannelsen. Efter godkendelse skal arbejdsgruppen i samarbejde med uddannelsesinstitutionen opbygge uddannelsen. En uddannelsesplan forventes at lægge klar i foråret 2016 og uddannelsen forventes derved udbudt i Økonomi Der er i Finanslov 2016 afsat 9 mio. kr. på hovedkonto Sektorprogram for Uddannelse.

63 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 63

64 64 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II 8 Suliaqarfiit akornanni suliniutit 8 Tværgående initiativer 8.1 Aallaqqaasiineq Suliniutit uku ilinniartitsinerni arlalinni takorluukkanik anguniakkanillu imaluunniit ilinniartitsineq pillugu periusissiami isiginiakkanik tapersiisut Naalakkersuisut toqqarpaat. 8.2 Suliniutit Anguniakkat taakku anguniarlugit suliniutit uku ingerlanneqassapput: Ilinniarfinni taamaatiinnartartut ikilisinneqarnerat Pitsaanerusumik nunalu tamakkerlugu ilitsersuisarneq Ilinniartitaanerit pillugit paasissutissiisarneq ATTAT-mi pisinnaasat annertusinerat IKT-mi kiffartuussinerit nutaat Iserasuaat Ilinniagaqarnersiutinik ilinniartullu inaannik aaqqissuusseqqinneq Ilinniartitaanerni sanaartorneq Ilinniagaqartut inissaannik kollegianik sanaartorneq Innarluutillit ilinniagaqarnissamik periarfissaat Ilinniarfinni taamaatiinnartartut ikilisinneqarnerat Siunertaq Taamaatiinnartarneq akiorniarlugu immikkut ittumik aningaasaliissutit immikkoortinneqarnikuupput. Siunertaq tassaavoq ilinniarfinni ilinniarnermi taamaatiinnartut ikilisinneqarnissaannik isiginninniartuni suliniutinut tapiissuteqarnissaq. Kalaallit Nunaanni ilinniarfiit, højskolit efterskolit kiisalu Danmark-imi Kalaal lit Illui tapiiffigineqarnissamik qinnuteqarsinnaapput. Aningaa sat taamaatiinnartut ikilisinnissaannut suleqatigiissitaliamit qinnuteqarnikkut tapiissutigineqartarput. Aningaasaliissutinut takussutissiaq aamma paasisat naalakkersuisoqarfiup nittartagaani ingerlaavartumik avammut saqqummiunneqartassapput. Suliniutit taamaatiinnartarnermik ikiuiniarnermut pingaa ruteqartorujussuartut qinnuteqartunit ataatsimut isiga lugu nalilersorneqartarput. Ingerlatsiviit aningaasaliiffigineqarsimasut suliniutit nalilersuiffigineqarnerannit nalunaarummik 1. juni ukiup affaanut siullermut aamma 15. december ukiup affaanut kingullermut nassiussaqartassapput. 8.1 Indledning Naalakkersuisut har udvalgt følgende initiativer, som understøtter visionerne og målsætningerne indenfor flere uddannelsesområder eller fokusområder, fra uddannelsesstrategien. 8.2 Initiativer For at nå uddannelsesstrategiens mål sættes der særligt fokus på følgende initiativer: Mindskelse af frafald på uddannelserne Bedre og landsdækkende vejledning Information om uddannelse Øget kapacitet på ATTAT Nye IKT-tjenester Iserasuaat Uddannelsesstøtte- og kollegiereform Uddannelsesbyggeri Kollegiebyggeri Uddannelsesmuligheder for handicappede Mindskelse af frafald på uddannelserne Formål Til at bekæmpe frafald er der afsat ekstraordinære midler til frafaldsbekæmpelse. Formålet er at yde tilskud til initiativer på uddannelsesinstitutioner, der har fokus på at nedbringe frafaldet på uddannelserne. Uddannelsesinstitutioner, højskoler og efterskoler i Grønland samt de Grønlandske Huse i Danmark kan søge om tilskud. Midlerne bevilges efter ansøgning af arbejdsgruppen til mindskelse af frafald. Bevillingsoversigten og arbejdsgruppens årsrapport offentliggøres på departementets hjemmeside. Initiativerne vurderes generelt af tilskudsmodtagere som væsentlige for bekæmpelse af frafald. Institutionerne skal fremsende evalueringer af projekterne 1. juni for første halvår og 15. december for andet halvår.

65 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 65 Killiffik Suliniut 2005-imiilli ingerlanneqarpoq. Maanna piffissaq pisinnaa titsiviusoq 2013-imiit 2016-imut ingerlavoq imiit aningaa sartuutinut matussutissanik akiliuteqartarnermik aaqqissuus sineq sukaammerneqarsimavoq, imaalillugu ukiup affaani kingullermi tapiissutit tunniunneqarsinnaanerannut tunngaviulluni piumasaqaatitut nalilersuinermik 1. juni nassiussaqarsimanissaq, kiisalu aamma ukiup affaanut siullermut naatsorsuutit inaarlugit akiliutissanik aaqqiissutit 1. august sioqqullugu pissalluni imi suliniutit arlaqartut minnerpaamik ukiuni pingasuni tapiissutinik pissarsisarsimasut, piffissami imi immikkut nalilersuiffigineqarput, siunnersortimit avataaneersumit, nalilersorsinnaajumallugu suliniutit qinnuteqartut ingerlatsinerannut ilanngunneqassanersut. Suleqatigiissitap nalinginnaasumik agguaassinissamut ataatsimiinnissaa novemberimiit imi januarip aallartisimalerneranut nuunneqassaaq, qinnuteqarfissarlu tamatuma ilutigisaanik 15. decemberiussalluni. Tamanna periarfissiissaaq nalilersuinerit aamma qinnuteqaatit ataatsikkut siunissami suliarisarnissaannut. Aningaasaqarneq Suliniut kontomi pingaarnermi imi Ilinniartitaanermut tunngasuni immikkoortumut pilersaarut kiisalu ilinniartittanerup immikkut ittumik suliniuteqarfigineqarnera kiisalu ilinniartitaanerup immikkut ittumik suliniuteqarfigineqarnera aningaasalersorneqarpoq imut 3,5 mio. kr.-t immikkoortinneqarput Pitsaanerusumik nunalu tamakkerlugu ilitsersuisarneq Siunertaq Pitsaanerusumik nunalu tamakkerlugu siunnersuisarnerup qulakkeerneqarnissaa Naalakkersuisut nanginniarpaat aammalu nuna tamakkerlugu ilinniartunut siunnersuisarnerup saniatigut suliniut tassaalluni pitsaanerusumik nunalu tamakkerlugu ilitsersuisarneq suliniutinik tallimanik imaqartoq. Taakku tamarmik ilitsersuisarnerup pitsanngortinnissaanik siunertaqarput, pitsaanerusumik ilinniarsimasunik ilitsersuisoqarnissaata qulakkeerneratigut aammalu inuusuttut ilitsersorneqarnissamik pisariaqartitsisut aamma ilitsersorneqarsinnaanerisa qulakkeerneratigut. Ullumikkut inuusuttut amerlapput ilinniarnerminnik naammassinnittanngitsut, tamannalu allanngortinniarlugu sakkut pingaarnerit ilaat tassaavoq ilinniagassamik toqqaanermut ilinniarnerullu inger lanneqarneranut atatillugu eqqortumik ilitsersuisarnissap isumagineqarnissaa. Killiffik Suliniuteqarfissat sisamaasut suliniummut uunga ilaasut tassapput: Status Initiativet har været i gang siden Den nuværende mandatperiode går fra Fra 2016 er der strammet op på refusionen af de afholdte udgifter således, at tilskud i andet halvår er betinget af fremsendelse af evalueringen pr. 1. juni samt afregning for første halvår inden 1. august. I 2016 er en række projekter, der har modtaget tilskud i mindst 3 år i perioden evalueret særskilt af en ekstern konsulent med henblik på at vurdere om projekterne bør indarbejdes i ansøgernes drift. Arbejdsgruppens normale fordelingsmøde i november flyttes i 2017 til primo januar og samtidig rykkes ansøgningsfristen til 15. december. Det giver mulighed for fremover at vurdere evalueringer og ansøgninger samtidigt. Økonomi Initiativet finansieres over hovedkonto Sektorprogram for Uddannelse samt den ekstraordinære uddannelsesindsats. Der er i 2016 afsat 3,5 mio. kr Bedre og landsdækkende vejledning Formål For at sikre en bedre og landsdækkende vejledning fortsætter Naalakkersuisut, udover den nationale studenterrådgivning, initiativet for bedre- og landsdækkende vejledning, som i 2015 består af fire indsatser. Disse har alle til formål at styrke vejledningsindsatsen både ved at sikre flere og bedre uddannede vejledere og ved at sikre, at de unge, der har behov for vejledning, også har adgang til den. Der er i dag for mange unge, der ikke gennemfører deres uddannelse, og et af de vigtigste instrumenter for at ændre på dette er at sørge for, at de får den rigtige vejledning både i forbindelse med valg af uddannelse og i løbet af uddannelsen. Status De fire indsatsområder, som dette initiativ dækker, er:

66 66 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Misiligutitut aaqqissuussineq meeqqat atuarfianni ilitsersuisumik pisinikkut: Ersarinnerusumik paasissutissat, takuuk Nunaqarfinni ikaarsaariarnermut ilitsersuisarneq Ikaarsaariarnermut ilitsersuisarneq nunaqarfinni 2016-imi inger laqqissaaq, Piareersarfiit 18-iusut akornanni 12-iniit utimut pitsaasunik paasissutissiineq naapertorlugu. Ilitsersuisut utimut nalunaarutaat 2015-imut nipeqarput innuttaasut ataatsimut isigaluni suliffeqarnermut paasissutissiissutit iluarisimaa raat, minnerunngitsumik pikkorissaqqittarnernut ilinniartitaanernullu tunngasuni. Inuusuttuaqqanut siunnerfiusunut tunngatillugu ingerlaqqiffiusumik ilinniagaqarniartunut imaluunniit suliffeqarnissamut sungiusaammik ingerlatserusuttunut iliuusissatut pilersaarusiortoqassaaq. Piareersarfiit 2015-imut tunngatillugu nalunaarput qinnuteqartut amerleriartut, sumiiffinni ikaarsaariarnissamut ilitsersuinermik ingerlatsiviusimasuni mi pilersaarutaavoq nunaqarfiit 22-it tikeraarneqarnissaat, Piareersarfinni ilitsersuisartut nunaqarfiliarlutik inuusuttuaqqanik ilitsersuiartortarnissaat. Tamatumalu saniatigut NUI KI-mik ingerlatsinerit Kommune Kujallermi nunaqarfinni marlunni pilersaarutaavoq. Tikeraarnerit amerlanertigut aallaaveqarajupput suliffissaaleqisunik aamma inuusuttuaqqanik. Ornigulluni ilitsersuisarneq Qularnaarumallugu inuusuttuaqqat amerlanerusut ilinniakkamik aallartitsinissaat, Piareersarfimmiit ornigulluni ilitsersuisarneq atorneqassaaq. Ilitsersuisartut inuusuttuaqqat ataasiakkat toqqartumik attavigisassavaat, taakkua inuttut ilitsersorneqarnissaat siunnerfigalugu aammalu iliuusissatut pilersaarusiuunnissaat ilinniakkamik aallartitsinissamik siunnerfeqartoq naammas siumallugu. Aaqqissuussineq taanna Kommune Kujallermi kiisalu Kommuneqarfik Sermersuumi eqqunneqareerpoq. Nunamut tamarmut atuuttumik ilitsersuisarnermut qitiusumik ingerlatsivik 1. januar 2014 pilersinneqarpoq Nunamut tamarmut atuuttumik ilitsersuisarnermut qitiusumik ingerlatsivik. Ilitsersuisarnermi qitiusumik ingerlatsivimmi katsersorneqarput tarnikkut isumaginninnikkullu ilinniagaqartunut siunnersuisarfik, qitiusumik ilitsersuisarnermi suliat, ilitsersuisartunik ilinniartitsineq kiisalu Ilitsersuisarnermut siunnersuisoqatigiinnut allaffissornikkut sullissineq. Qitiusumik ingerlatsiviup siunertai ilaatigut makkuupput: Ilitsersuisarnermi suliniutinik nalilersuineq ineriartortitsinerlu Ilitsersuisarnerit ataqatigiissaarneqarnerat Paasisitsiniaaneq ilitsersuisarnerlu Ilitsersuisarnermi siunnersuisarnermilu atortussanik suliaqarneq siaruarterinerlu Ilitsersuisartunik ilinniartitsineq ilinniaqqittarnerillu Najukkani qiutiusumik ilitsersuisarfinnut tunngasumik siunnersuisarneq Forsøgsordning med frikøb af folkeskolevejleder Se nærmere under afsnit Overgangsvejledning i bygderne Overgangsvejledning i bygderne fortsætter i 2016, på baggrund af positive tilbagemeldinger fra 12 af 18 Piareersarfiit. Vejledernes tilbagemeldinger for 2015 lyder bl.a. på, at borgerne generelt er glade for information om arbejdsmarkedsområdet, særligt omkring opkvalificering og uddannelser. For de unge i Ungemålgruppen, der ønsker videre uddannelse eller ønsker jobtræningsforløb, skal der laves handleplaner. For 2015 melder Piareersarfiit om øget antal af ansøgninger, hvor overgangsvejledning i bygderne har fundet sted. For 2016 er der planlagt besøg i 22 bygder, hvor vejledere fra Piareersarfiit rejser ud til bygder og vejleder de unge. Derudover planlægges der NUIKI-forløb i to bygder i Kommune Kujalleq. Besøgene tager som regel udgangspunkt i en kombination af ledighed samt antallet af unge. Opsøgende vejledning For at sikre at flere unge kommer i gang med en uddannelse, skal der ske opsøgende vejledning fra Piareersarfiit. Vejlederne skal kontakte den enkelte unge med henblik på personlig vejledning og udarbejdelse af en handlingsplan, der sigter imod, at den unge starter på uddannelse. Dette er indført i Kommune Kujalleq samt Kommuneqarfik Sermersooq. Nationalt vejledningscenter Pr. 1. januar 2014 blev Center for National Vejledning oprettet. Vejledningscenteret samler landsdækkende psykologisk- og social studenterrådgivning, centrale vejledningsopgaver, vejlederuddannelsen samt har sekretariatsfunktion for Vejledningsrådet. Centrets formål omfatter: evaluering og udvikling af vejledningsindsatsen samordning af vejledningen information og vejledning udarbejdelse og distribution af vejledningsmateriale uddannelse og efteruddannelse af vejledere supervision i forhold til lokale vejledningscentre erfarings- og vidensdeling

67 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 67 Misilittakkanik ilisimasanillu avitseqatigiittarneq Attaveqaqatigiittartunik pilersitsiortornermut tapersersuineq Qitiusumik ingerlatsivik aamma neqerooruteqassaaq tarnip pissusaanut aamma isumaginninnikkut siunnersuisarnermik katsorsaanermillu ilinniarfinni ilinniagaqartunut aammalu innuttaasunut Piareersarfittunut. Illoqarfinni arlaqartuni tikillugit najuuttoqalereerpoq, Ilulissani, Aasianni, Sisimiuni, Nuummi aamma Qaqortumi. Illoqarfinni pineqartuni taakkunani aallaaveqarluni angalasoqartassaaq illoqarfiit sinnerinut nunaqarfinnullu, mail-ikkut attaveqartoqartarluni, video-ukkut isumasioqatigiittoqartarluni kiisalu Skype oqarasuaallu atorneqartassallutik aamma. Nunamut tamarmut attuuttumik qitiusumik ilitsersuisarnermik inger latsivik ingerlassinnaajumallugu qitiusumik ingerlatsivimmi pisortamik, allaffimmi ingerlatsisumik, ilitsersuisartumik ataatsimik, ilinniartitaanermut pisortamik kiisalu allaffimmiutut fuldmægtigimik / ilitsersuisartumik atorfinitsinneqarnikuupput. Sulissutigineqarporlu psykolog-it pisortaattut atorfiup 2016-imi inuttalereqaqqinnissaa. Aningaasaqarneq Konto pingaarneq Piareersarfiit, 2013-imi aningaasanut inatsimmi kr.-inik qaffaavigineqarpoq, nunaqarfinni ikaarsaariarnermut siunnersuisarnernut kiisalu ornigulluni siunnersuisarnernut. Aningaasanut inatsimmi 2016-imi aningaasaliisoqarpoq 12 mio. kr.- inik Nunamut tamarmut qitiusumik ilitsersuisarnermik ingerlatsiviup ingerlanneqarneranut, kontumi pingaarnermi Siunnersui neq kiisalu tarnikkut inooqatigiinnikkullu nuna tamakkerlugu ilin niartunik siunnersuisarfik. Taakkua aamma ilitsersuisarnernut aningaasaliissutit pioreersut 6 mio. kr.-it ataatsimut kattunneqarput, taamalu 2016-imi Aningaasanut inatsimmi ataatsimut katillugu aningaasaliissutit mio. kr.-iullutik. støtte til netværksdannelse Centret skal desuden tilbyde landsdækkende psykologisk- og social rådgivning og terapiforløb for studerende på uddannelsesinstitutionerne og borgere i Piareersarfiit-forløb. I løbet af efteråret 2014 blev rådgivningen etableret med fysisk tilstedeværelse i uddannelsesbyerne Ilulissat, Aasiaat, Sisimiut, Nuuk og Qaqortoq. Med base i disse byer arbejdes der på at nå hele målgruppen i de øvrige byer og bygder via rejseaktiviteter, mailkorrespondance, videokonference via Skype samt telefon. Til at varetage det nationale vejledningscenter er der ansat centerleder, kontorleder, 1 vejleder, uddannelsesleder samt 1 kontorfuldmægtig/vejleder. Der arbejdes endvidere på at få genbesat stillingen som chefpsykolog i året Økonomi Hovedkonto Piareersarfiit blev på finanslov 2013 forhøjet med kr. til overgangsvejledning i bygderne samt opsøgende vejledning. Der er i Finanslov 2016 bevilget 12 mio. kr. til driften af Center for National Vejledning på hovedkonto Landsdækkende psykologisk og social studenterrådgivning. Disse er sammen med den eksisterende bevilling til vejledning på 6 mio. kr. blevet lagt sammen, således der i Finanslov 2016 samlet er afsat mio. kr Ilinniarnissamut periarfissanik paasisitsiniaaneq Siunertaq Naalakkersuisut kissaatigaat paasissutissanik nunatsinni inuusuttunut tamanut atorneqarsinnaasunik suliaqarnissaq, ilinniagaqarnissamut periarfissat pillugit, aammalu nunatsinni namminermi nunanilu allani ilinniagaqartarnermut atugassarititaasunullu tunngatillugu. Paasissutissat taakku siunertaqassapput inuusuttatta naammattumik paasissutissinneqarsimallutik ilinniagaqarniarlutik kissaatiminnut tunngavissarsisalernissaannut, taamalu tamanna pinaveersaartitsinertut sunniuteqassalluni nunatsinni Danmark-imilu ilinniagaqartuutitta akornanni. Killiffik Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqar nermullu Naalakkersuisoqarfiup august 2015-imi saqqummiuppaa paasisitsiniaaneq Atualiliiv - Skoleklar, angajoqqaat akisus Information om uddannelse Formål Naalakkersuisut ønsker at udarbejde materiale, der informerer unge i hele Grønland, om uddannelsesmuligheder og om dét at være under uddannelse i både ind- og udland. Denne information vil have til hensigt at skabe et mere oplyst grundlag for unge, der ønsker at tage sig en uddannelse og derved have en præventiv virkning på det fortsat store frafald blandt de studerende i både Grønland og Danmark. Status Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke lancerede i august 2015

68 68 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II saaffiannut tunngatillu. Paasisitsiniaanerup siunertaraa ila quta riit meerartallit siunnersornissaat, meerartaasa isumaliorsin naassusaasa qanoq perrassarneqarsinnaanera pillugu, kiisa lu aamma angajoqqaat meeqqami ulluinnarni inuunerannut qanoq peqataanerusinnaanerat pillugu, taamaasillutik meeqqat atuarnissaminnut piareersimanerusinnaaqqullugit. Paasisitsiniaanerup siunertaa tassaasimavoq atuartut eqeersimaar lutik atuarnermi peqataasut amerlanerulersinniarnissaat, angajoqqaat akisussaaffimmik tigusisarnerisa annertusarnera tigut. Paasisitsiniaaneq maannamut illoqarfinni nunaqarfinnilu qitiusuni allagartarsuartigut, quppersakkakkut -ikkut, facebook-imi quppernertigut TV-iikkut radiukkullu KNR-imi kiisalu videoliakkut animationiliakkut ingerlanneqarpoq, taakkunanilu pingaartinneqarluni sinilluartarnerup, nerisat, isumagineqartarnerup aamma ilinniagassanik isumaginnittarnerup pingaarutaat. Tamatuma kingorna Epinion-ip sunniutaasut nalilersorsimavai. Nalilersuineq atorneqassaaq nalilersuinermi, suliniutit siunissami ingerlaqqissanersut pillugu. Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfiup suleqatigalugu Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut Niuernermullu Naalakkersuisoqarfik aallartissimavaa maligassiuiniarluni suliniut Kalaallit Nunaata siunissaraatigut ilinniartitaanikkut inuussutissarsiornikkullu ilisarititsissutit. Suliniummi tassani siuner taavoq ersersinniassallugu ilinniagaqarneq qanoq isumaqar tarnersoq, Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiutit assigiinngitsut iluanni. Suliniut videoliatigut naatsunnguatigut maligiassiuisussanik saqqummiivoq. Suliniummiipput ilisarititsinerit aqqaneq marluk, inuussutissarsiutini assigiinngitsuni, illoqarfin ni nunaqarfinnilu, Kalaallit Nunaannilu tamarmi inuusuttut ilinniagaqarnissaannut qiimmassaataaniassallutik. Filmiliat inger laavartumik KNTR-imi takutinneqartassapput, soorluli aamma Namminersorlutik Oqartussat ilinniartitaanermut quppersagaanni -imi aamma Youtube-mi takuneqarsinnaasut. Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfiup 2015-imi aallartissimavaa ilassutitut maligassiuisussanik film-iliorneq, GUX-imi ilinniartut ingerlaqqiffiusumik ilinniagaqarnissaannut qiimmassaatitut. Film-iliat maligassiuisunik arfineq marlunnik oqaluttuartitsipput, ilinniarnerminnik ilinniarnerullu kingorna sulilernerminnut tunngasutigut, 2016-imilu ukiup affaani siullermi saqqummersinneqassallutik. Kalaallit Danmark-imi ilinniagaqalersartut akornanni taa maatiinnartarneq annikillisarniarlugu København-imi Kalaallit Illua ta saqqummiuppaa filmi paasisitsiniut Sungiussigit taamaatiinnarlutit qimagunnak. Filmiliakkut paasisitsiniaaneq naat sorsuutigineqarpoq ajunngitsumik sunniuteqarsinnaasoq, Kalaallit Nunaanni Danmark-imut nuunnermi allaassutaasunik paasisitsinikkut. Film-iliat atorlugit paasisitsiniaaneq naatsunik pingasunik 3 minutsinik sivisussusilinnik imaqarpoq, aprilillu naalernerani KNR-ikkut, nunatsinni film-ertarfitsigut aamma online-streaming-ikkut saqqummissalluni. Taakkua saniatigut filmit ilinniarfinnut Piareersarfinnullu nassiussuunneqassapput. informationskampagnen Atualiliiv - Skoleklar, der handler om forældreansvar. Formålet med kampagnen var at give familier med skolebørn gode råd til, hvorledes børnenes koncentrationsevne kan løftes samt skabe et større forældreengagement i børnenes dagligdag, således at børnene kan være bedre forberedte til skolelivet. Informationskampagnens mål var, at øge antallet af veloplagte elever og derved opnå et øget undervisningsniveau gennem et større forældreansvar. Kampagnen har hidtil omfattet bannere i centrale bydele i alle byer og bygder, hjemmesiden atualiliv.gl, en facebookside samt tv og radiospots i KNR samt animationsvideoer, der bl.a. lægger vægt på vigtigheden af søvn, mad, omsorg og lektier. Epinion har herefter evalueret effekterne af indsatsen. Evalueringen skal bruges til at vurdere, hvorvidt indsatsen skal fortsætte fremover. Departementet for Uddannelse, Kultur, Kirke og Forskning har i samarbejde med Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel startet rollemodelsprojektet Vi er Grønlands fremtid uddannelses- erhvervsportrætter af grønlændere i Grønland. Formålet med dette projekt er at nuancere samt skabe nye forståelser af, hvad det vil sige at uddanne sig og arbejde indenfor forskellige erhverv i Grønland. Projektet vil gennem korte portrætvideoer skabe rollemodeller. Projektet indeholder 12 filmportrætter spredt over forskellige erhverv, byer og bygder, og skal inspirere unge i hele Grønland til at tage sig en uddannelse. Filmene vil løbende blive bragt på KNR, ligesom de er tilgængelige på Selvstyrets uddannelsesportal samt Youtube. Departementet for uddannelse har i 2015 igangsat yderligere rollemodelsfilm, som skal inspirere de studerende på GUX til at tage en videregående uddannelse. Filmene omhandler 7 rollemodeller som fortæller om studietiden og arbejdslivet efterfølgende, og bliver lanceret i første halvdel af For at mindske frafaldet blandt grønlandske studerende i Danmark lancerer det Grønlandske Hus i København filmkampagnen FALD TIL - i stedet for at falde fra. Filmkampagnen forventes at have en præventiv virkning ved at oplyse om overgangen fra Grønland til Danmark til kommende grønlandske uddannelsessøgende. Filmkampagnen består af tre korte film af 3 min. varighed, og forventes at være klar til distribution på KNR, de grønlandske biografer, online-streaming ultimo april. Derudover distribueres filmene til uddannelsesinstitutionerne samt Piareersarfiit.

69 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 69

70 70 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Aningaasaqarneq Ilinniartitaanermut pilersaarummi kontumi pingaarnermi mi 1 mio. kr.-inik aningaasaliisoqarpoq, paasisitsiniaassutissanik nutaanik suliaqarnernut paasisitsiniaanernilu aningaasartuutinut allanut atugassanik. Maligassiuisunik suliniut Naalakkersuisoqarfinnit akuusunit kr.- inik ani ngaa saliiffigineqarpoq 2015-imi aningaasanut inatsisikkut, taak kualu affaat Ilinniartitaanernut pilersaarummut ani ngaa saliissutinit konto mit akilerneqarluni. Tassanngaa niit aamma maligassiuisunut arfineq marlunnut filmiliat kr.-inik aningaasalersorneqarput. Paasisitsiniaalluni filmi Sungiussigit taamaatiinnarlutit qimagunnak aningaasaliiffigineqarpoq taamaatiinnartartunut tunngasumik aningaasaliissutinit kontumi pingaarnermi Ilinniartitaanermut tunngasuni immikkoortumut piler saarut kiisalu ilinniartittanerup immikkut ittumik suliniuteqarfigineqarnera. Økonomi Der er bevilget 1 mio. kr. på hovedkonto Sektorprogram for Uddannelse til udvikling af nye informationsmateriale og andre kampagneudgifter. Rollemodelsprojektet blev samfinansieret med kr. af de involverede departementer i Finanslov 2015, heraf halvdelen på hovedkonto Sektorprogram for Uddannelse. Herfra blev filmen med de 7 rollemodeller også finansieret med kr. Filmkampagnen FALD TIL i stedet for at falde fra er finansieret med kr. fra frafaldspuljen via hovedkonto Sektorprogram for Uddannelse ATTAT-mi pisinnaasat annertusinerat Siunertaq PAT-mik (paasissutissiinermi attaveqarnermilu teknologimut) atuartitsinermi atuinermik meeqqat atuarfii pitsaanerusumik periarfissaqarnissaat qulakkeerniarlugu ATTAT-mut attave qar tarnermi pisinnaasat annertusarnissaat Naalakker suisunut pingaartuunikuuvoq. ATTAT atuarfeqarfiit Internetimi attaviannut atuuttumut ataatsimut taaguutaavoq ilin niarfinnullu 115-inut atuisunullu katillugit missaaniittunut attaveqartitsilluni. ATTAT allakkanut mail-inut atortorissaarutitut aammalu atuisunut ilisimasassanik agguaasseqatigiittarfittut atortuuvoq. Killiffik ATTAT-mik atuineq ukiuni kingullerni marlunni pingasoriaat sinnerlugu annertuseriarsimavoq, soorluli aamma atorneqarsinnaassusia taamatulli annertusiartorsimasoq ip ingerlanerani ATTAT allanngortitserneqarpoq netværk-itut VPN-itut attaveqaataalerluni Nuummi katsersuuffeqartoq. Allanngortitserineq naatsorsuutigineqarpoq 2016-ip aasaani naammassissasoq, taamalu akikinnerusumik pisariinnerusumillu kiffartuussisoqarsinnaalissalluni. Aningaasaqarneq ATTAT-mut atuineq aningaasalersorneqarpoq 13 mio. kr.- inik kontomit pingaarnermit Ilinniartitaanerni PAT-i Øget kapacitet på ATTAT Formål For at sikre folkeskolerne en bedre mulighed for at gøre brug af IKT i undervisningen har det været vigtigt for Naalakkersuisut at øge kapaciteten på AT TAT-forbindelsen. ATTAT er et fællesnavn for det eksisterende skolenet og leverer forbindelser til 115 institutioner. På disse institutioner oprettes samtlige elever og undervisere som brugere, hvilket pt. er knap brugere. ATTAT fungerer både som mailsystem og videndelingssystem for brugerne. Status ATTATs forbrug hen over de sidste godt 2 år er mere end tredoblet, ligesom kapaciteten er forøget tilsvarende. I løbet af 2015 påbegyndte omlægningen af AT TAT-nettet til et VPN-net med centrum i Nuuk. Omlægning forventes afsluttet i sommeren 2016 og vil give mulighed for enklere og billigere servicering. Økonomi Attat-trafikken er finansieret med 13 mio. kr. gennem hovedkonto IKT i uddannelsessystemet PAT-mi sullississutit nutaat Siunertaq Naalakkersuisut kissaatigaat PAT-imi kiffartuussinerup atuartunut ilinniagaqartunullu suli ineriartortinneqarnissaa. Taa maat tumik ilaatigut atuarfiit UNI-login-imut attaviler Nye IKT-tjenester Formål Naalakkersuisut ønsker en fortsat udbygning af de IKT-tjenester, der tilbydes vores elever og studerende. Derfor er skoler blandt andet blevet koblet

71 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 71 sor neqarput, taanna attaveqaataammat kiffartuussissutinut assigiin ngisitaartunut, assersuutigalugu ordbog-inut aamma allaaserisat atortussallu katsersuusimaffiannut database-nut. UNI-login aqqutiga lugu siunissami kiffartuussinernut nutaanut ammaassuisoqassaaq. Kiffartuussiviit taamaattut atorsinnaanissaannut pingaaruteqarpoq atuisartut eqqortumik atuarfimminni nammineq nalunaarsorneqartarnissaat. Taamaattumik atuisunut aqutsinermut atortorissaarummik pisisoqarsimavoq, tamatuminnga isumamineertumik nammineq isumaginnissinnaasumik. Aaqqissuussinermi systemimi tassani alloriarnerit siulliit 2016-ip ukiaani aallartinneqassapput. Tamatumalu saniatigut ingerlaavartumik misissorneqarpoq sumiiffinni kiffartuussissutit annikitsut assigiinngitsut iluaqutigineqarsinnaaneri, assersuutigalugu fil-inik avitseqatigiittarnermut qitiusumik ingerlatsiviit aamma oqalliseqatigiittarfiit chat-ernissamut periarfissat, atuarfiit akornanni atorneqarsinnaasut. Qarasaasiat iluaqutigalugit ungasissumiit atuartitsisinnaaneq taper sersorniarlugu ATTAT-mi ikkussorneqarsimavoq Adobe Connect Pro server-i ungasissumiit atuartitsisarnermut atugassatut. Ilitsersuutinik pissarsiarineqarsinnaasunik peqarpoq ungasissumiit atuar titsisarnernut atortunut atatillugu, soorluttaaq qarasaasiat iluaqutigalugit pikkorissaasarnerit neqeroorutigineqartartut. Killiffik Ilisimatuutut Ph.d.-mi allaaserisamik Fjernundervisning til skoler i Grønland Kalaallit Nunaanni atuarfinnut ungasissumiit atuartitsineq suliarineqaqqammerpoq. Naatsorsuutigineqarpoq ilisimatuu tut allaaserisamit tassannga naammassisat atorneqarsinnaajumaartut ungasissumiit atuartitsisarnernut tunngatillugu pilersaa rusiortoqarnissaani. Aningaasaqarneq Qarasaasiami serveri ungasissumiit atuartitsisarnermut atorneqartussaq kiisalu atuisunut aqutsinermut systemi akilerneqassaaq aningaasaliissutinit kontumi pingaarnermi Ilinniartitaanermi PAT-i. på UNI-login, der er en log-on service til en lang række services som f.eks. ordbøger og artikel- og materialedatabaser. Igennem UNI-login vil der i fremtiden blive adgang til nye tjenester. For at disse services kan fungere er det vigtigt, at brugerne er registrerede korrekt på de rette skoler. Der er derfor anskaffet et brugerstyringssystem, som kan håndtere dette automatisk. Første trin på dette system igangsættes i løbet af foråret Derudover undersøges løbende mulighederne for at opbygge små lokale tjenester som f.eks. fildelingscenter og chatmuligheder skolerne imellem. For at støtte op om fjernundervisningsmulighederne har ATTAT opsat en Adobe Connect Pro server til brug for fjernundervisning. Der findes tilgængeligt instruktionsmateriale, der illustrerer den helt basale brug af fjernundervisningsudstyret, ligesom der tilbydes netbaserede kurser. Status Der er netop afsluttet et Ph.d. studie med titlen Fjernundervisning til skoler i Grønland. Det forventes, at resultaterne fra dette studie i høj grad kan medvirke i planlægning af kommende fjernundervisningsaktiviteter. Økonomi Driften af fjernundervisningsserveren samt driften af brugerstyringssystemet betales via bevilling på hovedkonto IKT i uddannelsessystemet Iserasuaat Siunertaq Iserasuaat ilinniartitaanermut tunngasunut qarasaasiani isertarfiuvoq, meeqqat atuarfianni piareersarfimmi, inuussutissarsiutinut ilinniarfinni aamma gymnasiani ilinniartitaanernut tunngasunik tamakkiisunik ataatsimut katsersuiffiusimasoq. Iserasuaammi siunertaavoq ilinniartitaanerit pitsaassusaasa suli annertunerulersinneqarnissaat, ilisimasanik ilinniartitsisut aamma atuartitsisuusartut akornan ni paarlaasseqatigiittarnikkut, ilinniarfinni ataasiakkaani namminerni, aammali nunatsinni sumiiffinni assigiingitsuni, najuga qar fiit akimorlugit. Iserasuaat taakkua saniatigut aamma pisortat ataatsimut isaaffigaat, ilisimasassanut pigineqartunut tamanut atatillugu, Kalaallit Nunaanni ilinniartitaanikkut ingerlatsineq tamaat isigalugu. Isumaliutaavoq Iserasuaat ungasinnerusumut annertusineqarsinnaa Iserasuaat Formål Iserasuaat er en undervisningsportal, der samler informationer om alle forhold vedrørende undervisning inden for folkeskole, Piareersarfiit-, erhvervsuddannelses- og gymnasieområdet. Formålet med Iserasuaat er at øge kvaliteten af undervisningen ved at give bedre muligheder for udveksling af viden imellem lærere og undervisere både på de enkelte uddannelsesinstitutioner og på tværs af landet. Iserasuaat er derudover en samlet offentlig indgang til tilgængelig viden og oplysning om

72 72 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Uddannelsesstøtten og kollegierne skal give alle en mulighed for at tage en uddannelse uanset bosted, social status og forældrenes indkomstsoq, tamakkiisumik ataatsimut ilinniagassanut isaaffissatut. Iserasuaat Namminersorlutik Oqartussat PAT-imi periusissiaan ni ilaavoq, ungasinnerusumullu ilinniagaqarfiusuni tamani nalinginnaasumik angerlarsimaffeqalissalluni. Killiffik Iserasuaat GUX-mi ingerlanneqarnermut nuunneqarsimavoq, taakkunanilu fagkonsulent-inik toqqaasoqarsimalluni atortorissaarutillu annertusiartortumik nunatsinni gymnasiani tamani ilinniartitsisunit atorneqaleriartorluni. Naatsorsuutigineqar poq suliassaqarfiit sinnerini ingerlatsinermi atorneqalis sasoq 2016-ip ingerlanerani, inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerit aallarniutigalugit. Ilinniartitaanernut tunngasumik quppersagaq SUNNGU ip ingerlanerani malinnaatinneqassaaq Iserasuaammilu tamak kiisumik ilaalissalluni. Naatsorsuutaavoq suliniummut siunnersortimik maj 2016 atorfinititsisoqassasoq, taamalu SUNNGU-p ilanngunneqarnera piariissasoq 2017-ip upernassalernerani ilinniagaqarnernut qinnuteqaateqartoqarnissaanut. Naatsorsuutaavorlu tamatuma kingorna Ilinniagaqarnersiuteqarfik, Ilinniagaqartut inaannut aqutsisoqarfik kiisalu Qitiusumik nunamut tamarmut ilitsersuisarfik ilanngunneqassasut. Naalakkersuisoqarfiup maanna Iserasuaammi suliniummi pisiniartarfia ineriartortitseqqinnermi ingerlatsisuussasoq naatsorsuutigineqarpoq. Aningaasaqarneq Iserasuaat aningaasalersorneqarpoq kontumi pingaarnermi Ilinniartitaanermi PAT-i-mi aningaasaliissutinit. undervisning i Grønland. Det er tanken, at Iserasuaat på længere sigt vil kunne udvides til også at fungere som fælles indgang til uddannelse og studievalg. Iserasuaat er en del at Selvstyrets IKT-strategi, men skal på længere sigt forankres i uddannelsesmiljøerne. Status Iserasuaat er overgået til drift på GUX, hvor der er udpeget fagkonsulenter og miljøet benyttes i stigende grad af undervisere fra alle 4 gymnasier i Grønland. Det forventes, at de resterende områder også overgår til drift i løbet af 2016 startende med Erhvervsuddannelsesområdet. Uddannelsesportalen SUNNGU skal i løbet af 2016 opdateres samt integreres i Iserasuaat. Det forventes, at der ansættes en projektmedarbejder i maj 2016, således integrationen af SUNNGU er klar inden ansøgningsrunden i foråret Herefter forventes integration af Uddannelsesstøtteforvaltningen, Kollegieadministrationen samt Center for National Vejledning til Iserasuaat. Departementets nuværende leverandør på Iserasuaat-projektet forventes at stå for videreudviklingen. Økonomi Driften af Iserasuaat finansieres via bevilling på hovedkonto IKT i uddannelsessystemet Ilinniagarsiuteqarnermik ilinniartullu inaannik aaqqissuusseqqinneq Siunertaq Ilinniagaqarnersiuteqarnermik ilinniartullu inaanni attartornermi akiliutinik nutarterilluni suliaqarneq Naalakkersuisut aallartinniarpaat, ilaatigullu ilinniagaqarnersiuteqarnermut ilinniartullu inaannik attartornermut akiliutinut tunngatillugu akinik aaqqiinermik isertitaqartarnermillu aaqqiinermik imaqassalluni. Ilinniartut ilaat aningaasameernerusut pitsanngorsaaviginissaat siunertaavoq. Tamanna pivoq inuusuttut ilinniarnerup aallartinneranut atatillugu illoqarfimmit angerlarsimaffimmiit nuunnerminni sunngiffimmi suliffissamik nassaarnissamik suliffeqarnissamillu ajornartorsiuteqarajuttarmata. Tassunga peqatigitillugu piffissaliussami ilinniarnermik ingerlatserussussutsip naammasserusussutsillu siuarsarnissaat aammalu ilaatigut inuusuttut ilinniartut inaanni ininik ataatsimullu atortunik annertunerusumik agguaasseqatigiittarnerisigut ilinniartut inaan ni inissat atuuttut pitsaanerusumik atorneqarnissaat Naalakkersuisut kissaatigaat. Ilinniagaqarnersiutit ilinniartullu inaanni ininik attartornermi akiliutit ukiut arlallit aaqqiivigineqarnikuunngillat. Ininik attartornermut akiliutit pitsaassusiat angissusiallu malillugu aaqqii Uddannelsesstøtte- og kollegiereform Formål Naalakkersuisut har startet et reformarbejde af uddannelsesstøtten og kollegiehuslejen, der blandt andet vil omfatte en prisregulering og indkomstregulering, i forhold til både uddannelsesstøtten og kollegiehuslejen. Formålet er at styrke den økonomisk svageste del af de studerende. Dette i erkendelse af, at unge, der fraflytter hjembyen i forbindelse med studiestart, ofte kan have svært ved at finde og bestride fritidsjob i væsentligt omfang. Samtidig ønsker Naalakkersuisut at fremme lysten til at gennemføre og afslutte uddannelse på normeret tid og at forbedre udnyttelsen af den eksisterende kollegiekapacitet blandt andet ved, at unge kollegiebeboere i langt højere grad deler værelser og fællesfaciliteter.

73 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 73 vigineqarnikuunngillat, aammalu pisortat iniutaannik allanik attartornermi akiliutinit appasinnerungaarlutik ullumikkullu inoqutigiit isertitaat tunngavigineqartaratik. Ilinniagaqarnersiutit aamma ilinniagaqartut inaanni ineqarnermut akiliut ukiuni arlaqartuni iluarsiivigineqartarsimanngillat. Ineqarnermut akiliut init qanoq innerat qanorlu annertussusiat tunngavigalugu annertussusilerneqartanngillat, ullumikkullu inoqutigiit isertitaat apeqqutaatinnagu annertussuseqarluni. Ilinniagaqarnersiutit ullumikkut periarfissaqartitsipput qaamma tini 12-ini tapiissutitut tunniunneqartarnissamut, piffissaq ilin niakkamik ingerlatsiviusussatut aalajangigaq qaangerlugu. Taamaattumillu periarfissaqarluni ilinniagaqartup ilinniakkaminik assut kinguartoorsinnaanera, ilinniagaqarnersiutinik annaasaqarnani. Ingerlaqqiffiusumik ilinniartitaanerni ilinniakkamik ingerlatsisar nerup sivisussusianik misissuinerit takutissimavaat, bachelor-inngorniarluni ilinniagaqartut 2012-imi agguaqatigiissilluni nalinginnaasumik ilinniakkamik ingerlatsiviusussatut aalajangigaq qaammatinik 5-inik qaangertaraat. Kandidatinut tunngatillugu qaammatit 13,5-iupput. Ilutigisaanillu ilinniagaqartut ineqarfiini Nuummi aamma Sisimiuni najugaqartut ilinniagaqartut inooqateqartut KAF-ip aamma Kalaallit Nunaanni Teknik-imut ilinniarfiup (KTI) misissuineranni erserpoq ilinniagaqartut 6%-ii inoqutigiittut kr.-it sinnerlugit ukiumut isertitaqartartut. Imaluunniit ilinniagaq piffissaliussap iluani naammassineqarsimanersoq apeqqutaalluni. Ilinniagaqarnersiutinut qiortakkat amerlassusaat 82-iniit siunissami 94-inut amerlineqassapput. Ilinniagaqartulli siunissami taamaallaat ilinniakkap nalinginaasumik sivisussusianut naapertuuttunik qiortakkanik pisalissapforhold. Vores uddannelsesstøtteordning er internationalt set i topklasse. Kombinationen af højt månedligt stipendium set i forhold til international standard og meget lav kollegiehusleje giver vores studerende gode økonomiske vilkår. Uddannelsesstøtten og huslejen for kollegier er i en årrække ikke blevet reguleret. Huslejen er ikke reguleret efter stand eller størrelse og er i dag ikke afhængig af husstandens indkomst. Uddannelsesstøtten giver mulighed for op til 12 støttemåneder ud over normeret studietid. Der er derfor mulighed for, at de studerende kan komme langt bagud på studiet, uden at miste deres uddannelsesstøtte. En undersøgelse af studietiden på de videregående uddannelser har vist, at bachelorerne i 2012 i gennemsnit brugte 5 måneder udover normeret studietid. For kandidaterne var tallet 13,5 måneder. Samtidig viste en gennemgang af samlevende på kollegierne i Nuuk og Sisimiut administreret af Kollegie Administrations Fælleskontor (KAF) og Kalaallit Nunaanni Teknikimik Ilinniarfik (KTI), at 6 % havde en hustandsindkomst på over kr. Killiffik Ilinniagaqarnersiutit aningaasartaat 2016-imi Aningaasanut inat simmi 1 %-imik akinut malinnaatillugit qaffanneqarsimapput. Tamatumalu saniatigut suleqatigiissitap nalilersuiffigisimavaa aningaasaqarnikkut ilinniartitaanikkullu sunniutaasussat ilu arsaaqqinnerit assigiinngitsut ingerlanneqarnerisigut, ilinniagaqarnersiutinut aamma ilinniagaqartut ineqarfiinut atatillugu. Tamannalu tunuliaqutaralugu Naalakkersuisut nalunaarutissaq nutaaq ilinniagaqarnersiuteqarnermullu inatsimmut allan nguutissatut siunnersuut UPA2016-imi saqqummiunniarpaat, iluarsaaq qinnermi alloriarnerit siulliit, ukiumi ilinniarfiusumik 2016/17-imi atortuulertussat. Iluarsaaqqinnerit siullit kinguneqassapput ilinniagaqarnersiutit siumoortumik tunniunneqartalernissaat, ullumikkut kingumoortumik tunniunneqartarnerannut taarsiullugu. Tamatumalu saniatigut ilinniagaqarnersiutinik attartornerni taakkua atortuulerneranniit ernialersuisoqartalissaaq. Ilinniagaqarnersiutinik attartukkanik utsertitsilluni akilersuisarnermut aaqqissuussineq allannguuteqartinneqassaaq, tapiissutaasut affaat ilinniagaqartup ukiui tunngavigalugit ilinniak kamik naammassinermi aaqqiivigineqartalissalluni (annerpaa mik 26-inik ukioqarneq ingerlaqqiffiusumik naatsumik ilinniakkani, aamma 28-inik ukioqarneq kanditat-inngorniarluni ilinniakkani), Status Stipendiesatserne er i Finanslov 2016 forhøjet med 1 % som følge af pristalsreguleringen. Derudover har arbejdsgruppen, analyseret både den økonomiske og uddannelsesmæssige virkning af forskellige reformtiltag, på både uddannelsesstøtte- og kollegieområdet. Naalakkersuisut fremlægger på den baggrund en ny bekendtgørelse og en ændring loven af uddannelsesstøtten på FM2016 med de første reformtiltag, som træder i kraft fra skoleåret 2016/17. De første reformtiltag betyder, at uddannelsesstøtten forudbetales modsat i dag, hvor støtten er bagudbetalt. Derudover vil der være rentetilskrivning fra tidspunktet for optagelse af studielån. Tilskudsordningen for tilbagebetalingen af studielån ændres, så halvdelen af tilskuddet afhænger af den studerendes alder ved gennemførslen af studiet (maksimalt 26 år for korte videregående uddannelser og bachelor uddannelser, og 28 år for kandidatuddannelser), eller af, om studiet er gennemført på normeret tid. Antal klip på rammen for uddannelsesstøtten sættes op fra 82 til 94. De studerende kan fremover dog kun få det antal fulde klip svarende til den normeret studietid. Derefter er der mulighed for at få 12 klip, hvor halvdelen af beløbet optages som lån og 12 låneklip, som er

74 74 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II put. Tamatumalu kingorna periarfissaassalluni qiortakkanik 12- inik pinissaq, taakkualu affaat attartukkatut, aamma qiorsinerit 12-it 100 %-imik attartukkatut. Siunissami aamma ilinniagaqartut ukiumoortumik sulinngiffeqarnermi angalanissaminnut kat sersisalissapput, taakkualu aatsaat tunniunneqarsinnaalissallutik qaam matini 9-ni ilinniakkamik ingerlatsereernermi. Suli ilinniagaqartut ineqarfiinut tunngatillugu iluarsaaqqinneq suliarineqarpoq, taakkualu naatsorsuutigineqarpoq 2016-imi saqqum miunneqarnissaat, kingornagullu ukiumi ilinniarfiusumik 2017/18-imi atortuulernissaat. Ilaatigut sulissutigineqarpoq aaqqiissutissarsinissaq ineqarnermut akiliut aningaasartuutaa sunik tunngavilik boligsikring-imik ilalik. Aningaasaqarneq Ilinniagaqartunut tapiissutit ataatsimut isigalugit annikillineqassanngillat. Aningaasaliissutit tapiissuteqartarnermik aaqqissuussinerit allanngortinnerisigut atorneqanngitsut ilinniartitaanerit iluanni suliassaqarfinni allani ilinniartunullu inissiani nukittorsaanermut atorneqassapput, immikkut isiginiarlugit inuusuttuaqqat aamma ilinniagaqartut isumaginninnikkut aningaasatigullu oqimaatsumik inissisimasut. 100 % lån. De studerende skal også fremover spare op til deres årlige feriefrirejser, hvorfor disse først kan tildeles efter 9 måneders studium. Der arbejdes stadig på reformtiltag vedrørende kollegieområdet, og de forventes at blive fremlagt i 2016 og efterfølgende træde i kraft fra skoleåret 2017/18. Der arbejdes bl.a. på at finde en løsning med kostægte husleje kombineret med boligsikring. Økonomi Den samlede støtte til de uddannelsessøgende skal ikke reduceres. Midler, der frigøres via ændringer i støttevilkår, vil blive brugt til at styrke andre områder inden for uddannelsessektoren og kollegierne, med særligt fokus på unge og uddannelsesøgende med svær social og økonomisk baggrund Ilinniarfinnik sanaartorneq Siunertaq Ilinniartut amerliartornerisa kingunerisaanik aammalu illuutit aser fallassimasut aamma oqummik eqqorneqarsimasunut tunngatil lugu unammilligassat pissutigalugit pisariaqartinneqarpoq allile rinissat allannguisarnissallu illuutini, init atuartitsiviusut, immikkut sammisanut atuartitsiviit sulisuusullu sullivissaat eqqarsaatiga lugit. Tamanna pingaaruteqarpoq qularnaarumallugu avatangiisit ilinniagaqarfiusut naammattumik naammassisaqarfiusinnaassusiat ilinniagaqartullu amerlassusaannut naapertuuttuunera, aam ma ilinniartuulersartut inuusuttuaqqat amerliartornerat, ilinniartullu meerallit eqqarsaatigalugit. Ullumikkut inuusuttunut ilinniarfiit tigusisinnaassusiat ima annertutigaaq, inuusuttuaqqat ukioqatigiiaat meeqqat atuarfianniit naammassillutik ilinniarlertussat ilinniarnerminnik aallartitsisinnaallutik. Taamaattoq suli pisariaqarallarpoq inissanik pilersitsigallassalluni, inuiaqatigiinni innuttaasunut suli ilinniagaqanngitsunut. Pisariaqartitsinerlu naammassisinnaajumallugu, tamatigut pisariaqartarpoq eqaatsumik isumatuumillu aaqqissuussisoqartarnissaa. Tamatumani pisariaqanngitsunik sanaartortoqassanngilaq. Taarsiullugu illuutini pioreersuni aaqqiissutissarsisoqartassaaq, immikkut pisariaqartitsigallarnermut atorneqarsinnaasunik. Killiffik NI Qaqortoq aamma GUX-Qaqortoq 2013-imi initigut kattuttut inissakilliorput, ilaatigut oqummik peqquteqartumik. Ilinniarfiit ataatsimut kattunneqarnerannut atatillugu taamaattumik tulleriaarinermi aserfallatsaaliinissat allilerinissallu ilinniarfinnik suliassanngorsimavoq, ilinniarfimmi ataqatigiissumi pisariaqartitsinerit Uddannelsesbyggeri Formål Som følge af stigningen i elevantallet og udfordringer i forbindelse med nedslidte bygninger og skimmelsvamp, er der behov for udvidelser og ændringer i den fysiske kapacitet i form af klasserum, faglokaler og arbejdspladser til personalet. Dette er vigtigt i forhold til at sikre, at læringsmiljøerne er tilstrækkelige og understøtter mængden af elever, samt den stigende gruppe af yngre elever og gruppen af elever med børn. I dag er kapaciteten på ungdomsuddannelserne så stor, at hele den ungdomsårgang, der hvert år forlader folkeskolen, kan starte på en uddannelse. Der er dog fortsat et midlertidigt behov for også at skabe plads til den del af befolkningen, der endnu ikke har taget en uddannelse. For at dække kapacitetsbehovet, skal det hver gang overvejes gøres brug af fleksible og kreative løsninger. Dette skal ikke omfatte unødige anlægsinvesteringer. I stedet skal der søges løsninger i eksisterende bygninger, som kan imødekomme behovet for ekstra kapacitet i den begrænsede periode. Status Den fysiske kapacitet på NI Qaqortoq og GUX-Qaqortoq, der i 2013 fusionerede, er

75 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 75 nutaat ataatsimuulernerullu iluaqutissartaasa pissarsiarinissaat angusinnaajumallugit. Aserfallatsaaliinermi aamma allilerinermi suliassat ilinniarfimmi Qaqortumi aallartinneqareerput, atorneqalernissaallu naatsorsuutigineqarluni juli qaammat Suliat inaarsarneqarnissaat 2018 naatsorsuutaavoq, taamaasillunilu init pigineqartut inuussutissarsiutinut ilinniartitaanernik, gymnasiami ilinniartitaanermik aamma ingerlaqqiffiusumik naatsumik ilinniartitaanernik ilinniarfiup neqeroorutigisaanik imaqarsinnaalissalluni. Inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerni ilinniagassanut naatsunut nutaanut atatillugu KTI-Sisimiut ilaatigut hal-imik kiassagaasumik pilersitsiviusussaavoq, ilinniarfimmi sungiu saam mik suliffissanik imaqartussamik, kiisalu ilinnit ilinniartitsiviusartussat. Naatsorsuutigineqarpoq hal-i ilaatigut ki as sagaasoq KTI-Sisimiut sungiusaammik suliffissartalik aam malu inuussutissarsiutinut naatsunut ilinniarfittalik 2017-imi atorneqalissasoq. Aasianni Gymnasia allilerneqareerpoq iluarsarneqareerlunilu. Ilinniarfik taamani sananeqaqqaarami sammivinnut sisamanut sanaajuvoq, kisiannili ilinniartussanik tigooraaneq annertooq tunngavigalugu ullumikkut ilinniarfik arfineq marlunnik sammiveqarpoq. AUX-Aasiaat pisortatigoortumik 22. februar 2016 atoqqaartinneqarpoq. Aningaasaqarneq GUX-Aasiaat konto pingaarneq Ilinniartitaanermut sanaartukkat aqqutigalugu 89,4 mio. kr.-inik aningaasalersorneqarpoq. Qaqortumi ilinniarfiup aserfallatsaalineqarnera allineqarneralu 87 mio. kr.-inik aningaasalersorneqarpoq, taakkunannga 13,5 mio. kr.-it 2016-imi Aningaasanut inatsimmi kontumi pi ngaarnermi Ilinniartitaanerni sanaartukkat imi aningaasanut inatsimmi kiisalu 2016-imi ani ngaasa nut inatsimmi katillugit 30 mio. kr.-it immikkoortinneqarput kontumi Ilinniartitaanerni sanaartukkat, KTI-Sisimiuni hal-imut ilaatigut kiassagaasumut. Aningaasaliissutit aamma atorneqartarput sanaartugassanik pilersaarusiornernut, pisariaqarfiisigullu hal-imik ilinniartitaanernut siunertalinnut pisinermut. presset blandt andet på grund af skimmelsvamp. I forbindelse med sammenlægningen af skolerne, er der derfor prioriteret en renovering- og udvidelse af skolerne for at også at imødekomme det nye behov for en sammenhængende skole, og sikre den ønskede synergieffekt af fusionen. Processen med renovering og udvidelse af skolen i Qaqortoq er påbegyndt og forventes taget i brug i juli Arbejdet forventes endeligt færdig i 2018, således at de fysiske rammer kan rumme både erhvervsuddannelserne, den gymnasiale uddannelse og de kortere videregående uddannelser, som institutionen tilbyder. I tilknytning til de nye korte erhvervsuddannelser skal der etableres en delvist opvarmet hal ved KTI-Sisimiut, der skal indeholde et skolepraktikmiljø samt teorilokaler. Det forventes, at den delvist opvarmede hal ved KTI-Sisimiut til skolepraktik og korte erhvervsuddannelser tages i brug i Gymnasieskolen i Aasiaat er blevet udbygget og renoveret. Skolen var oprindeligt bygget til fire spor, men som følge af en massiv tilgang af elever, er den i dag en syv-spors skole. Udvidelsen af GUX-Aasiaat blev officielt indviet d. 22. februar Økonomi Udvidelsen af GUX-Aasiaat blev finansieret med 89,4 mio. kr. over hovedkonto Uddannelsesbyggeri. Renoveringen og udvidelsen af skolen i Qaqortoq er finansieret med i alt 87 mio. kr. heraf 13,5 mio. kr. i Finanslov 2016 på hovedkonto Uddannelsesbyggeri. I Finanslov 2015 samt Finanslov 2016 er der afsat i alt 30 mio. kr. på konto Uddannelsesbyggeri til etablering af den delvist opvarmede hal ved KTI i Sisimiut. Bevillingen anvendes også til projektering og evt. køb af haller til generelle uddannelsesformål Ilinniagaqartunut inissianik sanaartorneq Siunertaq Suli ilinniagaqartut ineqarfiinik kollegianik annertuumik pi sariaqartitsisoqarpoq. Ullumikkut ilinniagaqartussat illoqar finnit allaneersut tamarmik ilinniagaqartut inaannik neqe roorfigineqartarput, ilinniarnerup aallartsilernerani. Ilinnia ga qartut ineqarfissaannik amigaateqarnerup kingunerisaa nik 2015-imi 10 mio. kr.-it atorneqarput allanit inissianik attar tor tarnernut, pingaarnerusutut Nuummi Qaqortumi Kollegiebyggeri Formål Der er stadig et stort behov for flere kollegiepladser. I dag får alle udenbys studerende tilbudt en kollegiebolig ved uddannelsesstart. På grund af manglende kollegieboliger blev der i 2015 brugt 10 mio. kr. på eksterne lejemål til kollegier primært i Nuuk, Qaqortoq og Aasiaat. Der vil derfor stadig være behov for opførelse af nye kollegier.

76 76 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II aam ma Aasianni. Taamaattumik suli pisariaqartitsisoqassaaq ilinniaga qartunut inissianik sanaartortoqarnissaanik. Inuusuttunut ilinniarfinni inissat pitsaanerpaamik iluaqutigisinnaajumallugit inuusuttut aamma siunissami marlukkaarlutik ineqatigiittas sapput inissani naleqquttuni. Tamanna inissanik killeqatunik peqarnerup aaqqiissutaata ilaatut iluaqutigineqassaaq, ilutigisaanillu inuusuttut imminnut tapersersorsinnaanerat aamma aqqutaaqataasinnaavoq ilinniakkaminnik naammassinnittartut amerlanerulersinniarneranni. Qularnaarumallugu misilittakkanik naammattunik katsersisoqarnissaa aammalu sanaartorneq akikinnerulersinniarlugu pingaaruteqarpoq illuutit ilaannut aalajangersimasunut tunngatillugu assigiissaakkanik ineriartortitsisoqarnissaa, tamatumani aamma annertussusiliisarnerni, atortussanik toqqartuisarnerni aamma qanoq avatangiisit iluaqutiginissaannik eqqarsarnerni. Naatsorsuutigineqarpoq ilinniagaqartut ineqarfissaannik assigiissaakkanik pilersaarusiornermi type-t 4-at suliaritinneqarnissaat. Makkuussapput: 1. Atuartut angerlarsimaffiat skolehjemme, - meeqqat 18-it inorlugit ukiullit eqqarsaatigalugit, ilinniartut ineqarfianni inspektør-imut inissiartallit. 2. Ilinniartut inuusuttut ineqarfiit, ataatsimoorussanik perusuersartarfeqarlutillu uffarfillit, ataatsimut isersimaartarfeqarlutillu TV-mut isiginaaartarfeqarlutillu ataatsimoorussamik igaffillit. 3. Inuusuttunut ilinniartunut inissiat mikisunik ataatsimik marlunnillu ineerartallit, tamarmik immikkut nammineq perusuersartarfeqarlutillu iggaviusannguanik kissartuliorfittallit. 4. Ilinniagaqartut ineqarfii mikisunik ininik marlunnik aamma pingasunik initallit, ilinniagaqartunut meerartalinnut naatsorsuussat. Ineqarfiit lejlighed-it tamarmik immikkut perusuersartarfillit uffarfiutigisunik, namminnerlu iggaveqarlutik. Assigiissaakkanik suliniutit ataasiakkaat titartarneqareerunik sumiiffinni sanaffiusussani nunap pissusianut, innaallagissamut atortutigut pisariaqarfiisigullu silataata isikkussaasigut pissutsinut naleqqussarneqarsinnaassapput. Killiffik Nuummi Kujallerpaani ilinniagaqartut inissaannik kollegianik sanaartorneq ingerlanneqarpoq, Naatsorsuutigineqarpoq inissiat 2016-ip ukiaani atorneqalissasut. Allanit init ilinniagaqartunut inissiatut attartukkat atorunnaarsinnaa jumallugit ilinniagaqartunut inissianik ilinniartunut pingasunik katillugu ilinniartunit 150-init ineqarfigineqarsinnaasunik Aasianni sanaartortoqarpoq. Misissorneqarporlu kantiinatoqaq ineqarfitoq qallu allanut tunineqarsinnaanersut, taakkua ingerlannerannut aningaasartuutit qaffasippallaarmata, aammalu isatserneqarnissamut piareersimasutut nalilerneqarlutik. Tunineqassappata aningaasat isertinneqartut Ilinniarfimmut qanittumi ilinniagaqartut inissiaannut nutaanut atorneqarsinnaapput. Ilinniagaqartut ineqarfissaannut assigiissaakkanut suliniutissaq 2015-ip ukiaani suliariumannittussarsiuunneqarpoq. Assigiissaakka For at udnytte kapaciteten bedst muligt skal de unge på ungdomsuddannelserne også i fremtiden bo sammen to og to på egnede kollegieværelser. Dette vil både være med til at løse kapacitetsproblemet, og samtidig give de unge mulighed for at støtte hinanden, hvilket skal være med til at øge gennemførselsprocenten. For at sikre en tilstrækkelig erfaringsopsamling og billiggøre byggeriet er det vigtigt, at der udvikles standarder for visse former for bygninger, herunder dimensionering, materialevalg og funktionalitet. Det forventes, at projekter for 4 typer af standardkollegier udfærdiges. Dette omfatter: 1. Et egentligt skolehjem, hvor børnene er under 18 år, og hvor der er en inspektørbolig på kollegiet. 2. Et kollegie for unge, der forsynes med fælles wc og badefaciliteter, fælles opholds- og TV-rum samt fælles køkken. 3. Et kollegie for unge med små 1 og 2 rums boliger, der hver er forsynet med eget wc og bad samt egen køkkentrinette. 1. Et kollegie med små 2 og 3 rums lejligheder beregnet til studerende med børn. Hver lejlighed er forsynet med eget wc og bad samt eget køkken. De enkelte standardprojekter skal efterfølgende kun tilpasses de stedlige krav til fundering, installationer og evt. facadeudtryk. Status Kollegiebyggeriet i Kujallerpaat i Nuuk er under opførelse. Det forventes, at kollegiet kan tages i brug efterår For at kunne afvikle størstedelen af de eksterne lejemål, er der blevet bygget 3 nye kollegier med plads til i alt 150 elever i Aasiaat. Muligheden for at afhænde den gamle kantine og de gamle kollegier, der ligger i forbindelse hertil undersøges, da disse er dyre i drift og kollegierne samtidig vurderes saneringsmodne. Et salg heraf vurderes til at kunne frigive kapital til yderligere investering i det nye kollegiebyggeri tættere på skolen.

77 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 77 nik pingasunik sanaartornissamut missingersuusiat Ilinniartitaa nermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarner mullu Naa lakkersuisoqarfimmut februar 2016-imi saqqummiunneqarput. Naat sorsuutigineqarporlu Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfiup suliniutit akornanni toqqagassat 2016-up upernaavani toqqassagai. Aningaasaqarneq 2016-imi Aningaasanut inatsimmi kiisalu ukiumi missingersuusiorfiusumi 2017-imi 3 mio. kr.-it immikkoortinneqarput kontu mi Ilinniartut inaannik sanaartorneq, ilinniartut inaan nik assigiissaakkanik sanaartornissamut pilersaarusiorneq. Aasianni ilinniartut ineqaqrfiinik annertusaaneq Sanaartugassanut Aserfallatsaaliinermullu Aningaasaateqarfimmiit kontumi pingaarnermi Ilinniartut inaannik sanaartorneq ani ngaa salersorneqarput 136,8 mio. kr.-inik. Ilinniartut inaannik isat serneqarsinnaasunik tunisisoqassappat tunisat akiat kontumi pingaarnermi Inissianik tunisineq, - Ilanngaaseereerluni tunisineq inissinneqassapput Innarluutilinnut ilinniagaqarnissamut periarfissat Siunertaq Naalakkersuisut kissaatigaat, FN-ip innarluutilinnut tunngatillu gu isumaqatigiissutaanut naapertuuttumik, innuttaasut innar luutillit inuttut piginnaasatigullu piginnaanngorsartarnissaat, namminneq suliffeqarnermi peqataasinnaalersinniarlugit. Taa maattumillu suliassaqarfimmi tassani qulaajaasoqarnissaa pisariaqarpoq, iliuusissat siunnerfilersorsinnaajumallugt. Misilittakkallu, ilaatigut Ado Lyngep Atuarfianit atuartitsisarnermik inuttullu iliuusissanut pineqartut ataasiakkaarlugit pilersaarusiuuttarnerannik, kiisalu immikkut ittumik klassini pilersitani atuartitsisarnermik misilittakkat ilaassapput qulaajaanermi, suli assaqarfimmi nutaamik inatsisiliortoqartariaqarnersoq eq qarsaatigalugu. Naalakkersuisut ilisimavaat kom munit innarluu tilinnik inuusuttunik sullissisarnerminni Dan mark-imiit ingerlatsisunik assigiinngitsunik suleqateqartar tut, innarluutilinnik inuu suttunik immikkut aaqqissuussamik ilinniartitaanikkut inger latsisarnerni. Killiffik Naatsorsuutaavoq Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik 2016-imi suleqatigiissitamik pilersitsissasoq, innarluutillit ilin niaga qarnissamut periarfissaannik qulaajaasussamik. Sule qatigiissitap katsersussavia ilisimasat misilittakkallu kommunineersut soqutigisaqartunillu allanit naleqquttuneersut, tamatumalu ki ngorna suleriaasissanut allassimaffimmik suliaqarluni, tunnga vissiisussamik immikkut aaqqissuussamik ilinniartitaanikkut ingerlatsisarnissanut. Projektet omkring standardkollegier blev sendt i udbud i efteråret Dispositionsforslag til 3 standardprojekter blev forelagt til Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke ultimo februar Det forventes, at Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke foretager et valg mellem de indkommende projekter i foråret Økonomi Der er i Finanslov 2016 samt i overslagsåret 2017 afsat 3 mio. kr. på konto Kollegiebyggeri til projektering af standardkollegier. Udvidelsen af kollegiemassen i Aasiaat blev finansieret fra Anlægs- og renoveringsfonden hovedkonto Kollegiebyggeri med 136,8 mio. kr. Det potentielle salg af saneringsmodne kollegier er placeret på hovedkonto Salg af boliger nettoudbetaling Uddannelsesmuligheder for handicappede Formål Naalakkersuisut ønsker, i overensstemmelse med FN s handicapkonvention, at borgere med handicap opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til at kunne indgå på arbejdsmarkedet. En afdækning af dette område er derfor nødvendig for at kunne målrette indsatsen. Erfaringer fra blandt andet Ado Lyngep Atuarfia med undervisning og individuelle handlingsplaner samt undervisere fra specialklasser skal indgå i afdækningen af, hvorvidt der er behov for ny lovgivning på området. Naalakkersuisut er bekendt med, at kommunerne samarbejder med forskellige aktører i Danmark, som hjælper unge med handicap til at gennemføre et Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelsesforløb. Status I 2016 forventes det, at Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke nedsætter en arbejdsgruppe, der skal afdække uddannelsesmulighederne for personer med handicap. Arbejdsgruppen vil indsamle viden og erfaring fra kommunerne og andre relevante interessenter og herefter udarbejde et kommissorium, der skal danne grundlaget for et særligt tilrettelagt ungdomsuddannelsesforløb.

78 78 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II

79 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 79 9 Ilanngussat Suliniutit naammassineqareersut 9 Bilag Afsluttede initiativer 9.1 Aallarniut Ilanngussaq una imaqarpoq suliniutinik Ilinniartitaanermut Pilersaarut II 2015-imeersunik, ingerlatsinermullu ingerlaqqissimasunik, imaluunniit naammassereersutut isigineqartunik. 9.2 Suliniutit Atualerneq sioqqullugu suliassaqarfik Ilinniartitaaneq pikkorissaqqinnerlu Meeqqat atuarfiat Arlaannaannulluunniit atasuunngitsumit meeqqat atuarfianni nalilersuisitsineq Meeqqat atuarfiat Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfimmik pilersitsineq Inuusuttuaqqat siunnerfiusut qulaajaaneq Inuussutissarsiutinut Ilinniartitaanerit ilinniakkaminnik taamaatitsisartunik misissuineq Inuussutissarsiutinut Ilinniartitaanerit Peqqissaanermik Ilinniarfimmi suliniutit annertusisat Suliassaqarfiit akimorlugit suliniutit Pitsaanerusumik, nunalu tamakkerlugu ilinniagaqartunik ilitsersuisarneq 9.1 Indledning Dette bilag indeholder de initiativer fra Uddannelsesplan II 2015, der enten er overgået til driftsfase, eller anses som afsluttet. 9.2 Initiativer Førskoleområdet Uddannelse og opkvalificering Folkeskoleområdet Uvildig evaluering af folkeskolen Folkeskoleområdet Etablering af Uddannelsesstyrelse - Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik Ungemålgruppen Afdækning af ungemålgruppen Erhvervsuddannelser Undersøgelse af frafald på erhvervsuddannelserne Erhvervsuddannelser Øget aktivitet ved Peqqissaanermik Ilinniarfik Tværgående initiativer Bedre og landsdækkende vejledning Atualerneq sioqqullugu ingerlatsivik Ilinniartitaaneq pikkorissaqqittarnerlu Perorsaanermik Ilinniarfik perorsaanermik suliassaqarfinnut suli amerlanerusunik ilinniartitsissaaq. Taamaattumik Naalakkersuisut suli ingerlaqqittumik sulissutiginiarpaat piginnaanilinnik ilinniarsimasunillu atualernissaq sioqqullugu ulluunerani meeqqanik paaqqinnittarfinnut tamanut ilinniartitaasoqalernissaa. Ulluunerani neqeroorutini sulisut ilinniarsimanngippata neqeroorutigineqassapput piginnaasanik annertusaalluni pikkorissaqqittarnissat sulianut naleqquttut. Meeqqat tamarmik inersimasunit tatiginartunit, perorsaanikkullu ileqqunik periaatsinillu akuerisaasunik atuisunit naapinneqartassapput, qular naarumallugu meeqqat tamarmik peqqinnartumik, peroriartorfiusumik ilikkagaqarfiusumillu ineriartornissaminnut periarfissaqarnissaat. Perorsaasutut ilinniarsimasut sulisuusut 2012-imi amerlassusiat ataatsimut isigaluni 54 %-iuvoq, tassanilu illoqarfiit nu naqarfiillu akornanni annertuunik nikingassutinik takusassaqarpoq. Illoqarfinni ilinniarsimasut 56 %-iuppiut, nunaqarfinnili 34%-iullutik imiit sulisut ilinniarsimasut amerlassusaat 2%-imik qaffariarsimavoq Førskoleområdet - Uddannelse og opkvalificering Perorsaanermik Ilinniarfik, Socialpædagogisk Seminarium, skal uddanne flere indenfor det pædagogiske fag. Naalakkersuisut vil derfor fortsætte arbejdet for, at der bliver kvalificeret og uddannet personale i samtlige dagtilbud til børn i førskolealderen. Alle børn skal møde uddannet personale i daginstitutionerne. Såfremt der ikke er uddannet personale i dagtilbuddene, skal personalet tilbydes relevante opkvalificeringsmuligheder. Alle børn skal mødes af troværdige voksne, der arbejder efter anerkendte pædagogiske principper og metoder, for at sikre, at alle får mulighed for en sund udvikling, vækst og læring. Andelen af pædagogisk uddannet personale var i 2012 overordnet set 54 %, og det dækker over store forskelle mellem byerne og bygderne. Byerne har en dækning på 56 %, mens bygderne har en dækning på 34 %. Siden 2012 er andelen af uddannet personale steget med 2 %-point.

80 80 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Atualerneq sioqqullugu ingerlatsinermut tunngatillugu imi workshops-imik ingerlartsinerut tapiliullugu Naalakkersuisut qularnaarniarpaat siammasissumik perorsaasunik ilinniartitaanerup qaffasissumik pitsaassuseqarnissaa ip naanerani inuit 11-it ilinniagartuutut diplom-ertalimmik perorsaanikkut tamatigoortumik ilinniakkamik ingerlatsipput imi inuit 9-it perorsaanikkut tamatigoortumik masteritut ilinniakkaminnik naammassinnipput. Inuit 14-it maanna perorsaanikkut tarnip pissutaanut masteritut ilinniakkamik ingerlatsipput imi Perorsaanermik Ilinniarfik siammasissumik ulluunerani neqeroorutinut sulisuusussanik ilinniartitaanermik aallartitsivoq. Ilinniartitaaneq inunnut suliamik ilinniagaqarsimanngitsunut ulluunerani neqeroorutini sulisuusunut saaffiginittuuvoq, meeqqeriviit aallartippata sulisuulernissaminnik kissaateqartunut. Modul-i siullit Qaasuitsup Kommuniani ingerlanneqarpoq Qaanaamiit, Upernavimmiit aamma Saattuniit peqataaffigineqartumik. Siammasissumik ilinniartitaaneq kommunini arlaqarnerusuni aamma illoqarfinni nunaqarfinnilu amerlanerusuni 2016-imi ingerlanneqassaaq, immikkullu Tasiilaq aamma Ittoqqortoormiit nunaqarfiillu isiginiarneqassapput. Ilinniartitaaneq sivisussutsimigut pitsaassutsimiguullu ima pitsaassuseqarpoq inunnik isumaginninnermi ikiortinngorniarluni ilinniagaqalernissamut isissutaasinnaalluni mi ulluunerani neqeroorutinut ikiortitut ilinniakkami 9-it naammassipput, 10-llu 2015-ip naanerani ingerlatsillutik. Aningaasaliissutit immikkoortinneqarnikut Ilulissani ilinniarfiit allilernissaannut ilinniartullu ineqarfiinik amerlanerusunik pilersitsinissanut ataatsimoortinneqarput Perorsaanermillu ilinniarfimmi ilinniartitsivinnik nutaanik sanaartornermut atorneqarlutik. Aningaasaliissutit ataatsimoortinneqarnerannut pissutaavoq Perorsaanermik Ilinniarfiup ilinniartitaanerit tamaasa inissaqartittariaqarmagit, taamaattumillu init ilinniartitsiviusartut allilernissaat pisariaqalerluni. Init ilinniartitsiviusartut siulliunneqarnissaannik pingaarnersiuisoqarpoq ilinniagaqartut inissaat namminersortuni ininik attartornikkut pissarsiarineqarsinnaanerat periarfissaqarmat, ajornarnerullunilu ininik ilinniartitsivissanik attartorsinnaaneq. Ilinniartitaanernik ingerlatsivissanik pilersaarusiorneq 2014-imi aallartinneqarpoq, inissallu nutaat 2016-imi atorneqalernissaat naatsorsuutaalluni. Aningaa saliissutinik nikisitserinerup kingunerisaanik ilinniagaqartut inissaannik sanaartornissaq kinguartinneqarallarpoq. I forlængelse af anbefalingerne fra førskoleworkshoppen i efteråret 2013, vil Naalakkersuisut sikre en høj kvalitet af den decentrale pædagoguddannelse. Der er ultimo personer i gang med en akademisk diplomuddannelse i almen pædagogik. I 2015 dimitterede 9 personer en master i almen pædagogik. 14 personer er i gang med en master i pædagogisk psykologi. I 2014 startede Perorsaanermik Ilinniarfik en decentral dagtilbudsmedarbejderuddannelse. Uddannelsen henvender sig til ufaglært personale i dagtilbudssystemet eller dem, der ønsker at arbejde i kommende børnehaver. Første modul af uddannelsen blev afholdt i Qaasuitsup Kommunia med deltagelse fra Qaanaaq, Upernavik og Saattut. Den decentrale undervisning vil fortsætte i flere kommuner samt flere byer og bygder i 2016 med særlig fokus på Tasiilaq og Ittoqqortoormiit og de tilhørende bygder. Uddannelsen har en længde og kvalitet, der er adgangsgivende til Socialhjælperuddannelsen. I 2015 gennemførte 9 dagtilbudsmedhjælperuddannelsen, og 10 var aktive ultimo De midler, der blev afsat til både opførelse af nye uddannelsesfaciliteter samt større kollegiemasse i Ilulissat, blev sammenlagt til opførelsen af nye uddannelsesfaciliteter på Perorsaanermik Ilinniarfik. Grunden til sammenlægningen af midlerne var, at Perorsaanermik Ilinniarfik skulle kunne huse alle uddannelser, hvilket nødvendiggjorde en udvidelse af undervisningsfaciliteterne. Udvidelsen af undervisningsfaciliteterne blev prioriteret, da indkvartering for de studerende er muligt i offentlige samt private lejemål, mens det er sværere at finde lejemål, der egner sig til undervisning. Konstruktionen af uddannelsesfaciliteter startede i 2014, og faciliteterne forventes ibrugtaget i På grund af de omprioriterede midler er planerne om at udbygge kollegiemassen blevet udskudt Meeqqat atuarfiat arlaannaannulluunniit attuumassuteqanngitsunit nalilersuisitsineq Naalakkersuisut kissaatigaat IMAK aamma kommunit suleqatigalugit meeqqat atuarfiannik iluarsaaqqinnerup atortuulersikkiartuaarnerata ingerlatseqqinnissaa, meeqqat tamarmik piginnaa sassanik peqalersinnaaqqullugit, atuarfiup kingorna ilinniakkamik ingerlatsisinnaanngorlutik. Taamaattumik EVA, Danmarks Evalueringsinstitut, Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfiup suliniuteqarneratigut arlaannaannulluunniit atanngitsumik meeq qat atuarfiannik nalilersuinermik ingerlatsivoq. Nalilersui Folkeskoleområdet Uvildig evaluering af folkeskolen Naalakkersuisuts ønsker i samarbejde med IMAK og kommunerne at fortsætte implementeringen af folkeskolereformen, så alle børn tilegner sig de kompetencer, der er nødvendige for at kunne fortsætte på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Derfor igangsatte Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, på foranledning af Departementet for Uddannelse, i 2014

81 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 81 nermi qulequttat pingaarnerpaat tassaasimapput nalilersuiffigissallugu atuartut ilikkagaqartarnerat ineriartornerallu, atuarnermi pissarsiarisartagaat, kiisalu atuarfiup atuartitsinerata isumassuineratalu qanoq pitsaassuseqarnera. Suliaq taanna ima qarpoq qulaajaanermik meeqqat atuarfianut killiliussat / aaqqissuussaanerata nalilersuiffiginerannik, tamatumani aamma qulaajarneqarlunilu nalilersuiffigineqarluni Inerisaaviup, Ilin niarfissuup, atuarfeqarnermut ingerlatsiviit allallu sulianut attuumassuteqartut ingerlatsineri neqeroorutaallu. Nalilersui nermit nalunaarusiaq pingaarnertut makkuninnga paasinnippoq: Ataatsimut isigaluni meeqqat atuarfiat pillugu inatsisit naammagisimaarneqarput. Taamaattoq pissusissamisuus saaq ilinniagassanut, immikkut allamiut oqaasiinut aamma matematikkimut tunngasunik aalajangersakkat nalilersuiffigineqaqqinnissaat. Kiisalu Namminersorlutik Oqartussat aamma kommunit nakkutilliinermut tunngasutigut akisussaaffii inatsisini ersarissaavigineqartariaqarput. Ilinniartitsisut ikittuinnaat inatsimmi anguniagassatut siunnerfiusut naapertorlugit atuartitsisarput. Qaqutiguinnaq atuartitsineq atuartut piginnaasaannik pisariaqartitsinerannillu aallaaveqartumik ingerlanneqartarpoq. Inatsisini aalajangersakkat nalilersuinermut periaatsit aaqqissuussinerillu suli amigaateqartorujussuupput. Ilinniartitsisut ilaat (40 %-it missaat) atortorissaarutissat nutaat pilersaarusiornermut nalilersuisarnermullu atu artitsinermi atortarpaat, tamatumani ilinniagassanut anguniakkat, iliuusissanut pilersaarusiorneq, alloriarnerni misilitsinnerit.il.il. Atuartitsinerulli ingerlaavartumik nalilersuiffigineqartarnissaa, inatsimmi piumasaqaataasoq, nalinginnaasumik atorneqanngilluinnarpoq. Missiliuunneqarpoq ilinniartitsisut pingajorartserutaasa missaasa aaq qissuussamik nalilersuisarneq atugarinngikkaat. Ilinniartitsisut amerlajaarsuit atuartitsinerup ajornakusoor tarneranut pissutsit assigiinngisitaartut tikkuartorpaat. Pissutsit makkua ilaatigut tikkuartorneqarput: Atuartut pissusissamisuunngitsumik nuanniitsumillu pissusilersortarnerat, piumassuseqartannginnerat, ilisimasakittarnnerat allanngortikkuminaatsunik, inuttullu ajornartorsiutit, atuarfimmut nassarneqartartut. Ilinniartitsisut akornanni suleqatigiinniarneq suumiiffinni amerlasuuni unammillernartuusarpoq. Ilinniartitsisut peqanngittarnerat pissutigalugu nalu naaquttap akunneri atuartitsivissat taamaatiinnarneqartartut suli ajornartorsiutaangaatsiarput. Atuarfiup pisortaasa aamma perorsaanikkut pisortaasut akornanni suleqatigiinneq nukittorsagassaavoq. Atuarfeqarnermut ingerlatsiviit perorsaanermut anguniagalersuillunilu aqutsinerat atuarfiit tunngaannut amigaateqarpoq nukittorsagassaallunilu. en uvildig evaluering af folkeskolen. De helt overordnede emner for evalueringen er elevernes læring og udvikling, udbytte af undervisningen samt kvaliteten af skolens undervisning og omsorg. Dette arbejde indebar en afdækning af folkeskolens rammebetingelser/organisering herunder afdækning og vurdering af Inerisaaviks, Ilinniarfissuaqs, skoleforvaltningernes og andre relevante aktørers aktiviteter og tilbud. Evalueringsrapporten havde følgende overordnede konstateringer: Der er en generel tilfredshed med lovgivningen på folkeskoleområdet. Dog vil det være på sin plads at revidere bestemmelserne om læringsmål, i særligt fagene med fremmedsprog og matematik. Desuden bør ansvarsfordelingen mellem Selvstyrets og kommunernes tilsyn med skolernes undervisning tydeliggøres i lovgivningen. Et fåtal af lærerne underviser fuldt ud efter lovens intentioner. Undervisningen er sjældent tilrettelagt efter elevernes forudsætninger og behov. Brugen af de lovfastsatte evalueringsformer og metoder er stadig meget mangelfuld. En del af lærerene (ca. 40 %) har taget de nye redskaber til planlægning og evaluering af undervisningen, herunder læringsmål, handleplaner, trintest osv. til sig som integrerede elementer af undervisningen. Den løbende evaluering af undervisningen, som er et lovkrav, er dog langt fra at være almindeligt udbredt. Det anslås også, at ca. en tredjedel af lærerne ikke arbejder systematisk med evaluering. En stor del af lærerne angiver en række forhold, der gør det vanskeligt at gennemføre undervisningen. Herunder påpeges følgende forhold: Elever med uhensigtsmæssig og negativ adfærd, manglende motivation, lavt fagligt niveau, der er svært at løfte, og sociale problemer, der bæres med ind i skolen. Lærersamarbejdet er en stor udfordring mange steder. Aflyste timer på grund af lærerfravær er stadig et relativt stort problem. Samarbejdet mellem skolernes ledelse og den pædagogiske ledelse skal styrkes. Skoleforvaltningernes pædagogiske og strategiske arbejde med skolerne er mangelfuld og skal styrkes.

82 82 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Angajoqqaat meeqqami atuarnerannut peqataanerat ajor nartorsiutaasumik ataatsimut isigaluni appasippoq. Angajoqqaat piumassuseqarlutik akuusut atuarfiup neqeroorutaanut amerlasuutigut isorinnittorujussuusarput. Nalilersuinermik suliaq 2015-imi februarip naanerani naammas sineqarpoq. Naalakkersuisut pingaartippaat pisariaqartumik suliniuteqarfiusussat unammilligassanut nalunaarusiami tikkuarneqartunut tunngatillugu meeqqat atuarfianni susassaqartut qanimut suleqatigalugit suliarineqassasut. Meeqqat atu arfianni allannguinissat pissusissamisoortumik ingerlanneqassappata pisariaqarpoq susassaqartut tamamik piginneqataasutut ingerlatanut misigisimanissaat, aammalu anguniagassat iliuusissallu pillugit isumaqatigiittoqarnissaa. Nalilersuinerup inerneri tunngavigalugit suliniuteqarfiusussat immikkut isiginiagassat tallimat ersaripput: Pitsaassutsinik nalilersuissutissanik ilutsinik ineriartortitsinissaq takuuk imm Iliuusissatut pilersaarusianik ineriartortitsineq (atuartut mappii) takuuk imm Perorsaanikkut sulisoqarnikkullu aqutsineq pitsaanerusoq takuuk imm Nunat allamiut oqaasiinik nukittorsaaneq takuuk imm Atuarfiup angerlarsimaffiullu suleqatigiinnerat takuuk imm Qulaaniittut suliniuteqarfiusussat 5-it meeqqat atuarfiat pillugu nalilersuinermit isiginiagassatut tikkuarneqartut ersarinnerusumik sammineqarput immikkoortuni suliniuteqarfiusussani siuliani innersuunneqartuni. Suliniuteqarfiusussanik atortuulersitsiartuaarneq Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfimmit 2015-ip ukiaani aallartinneqarput Meeqqat Atuarfiat Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfimmik pilersitsineq Naalakkersuisut aalajangersimapput Inerisaaviusimasoq aaqqissuuteqqinniarlugu Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfimmik Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfiup ataani. Atortuulersitsineq pivoq 1. maj 2015 aallarnerfigalugu, Inatsisartut AI2015 akuersissutigereermassuk. Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfimmik pilersitsinikkut aaqqissuusseqqinneq siunertaqarpoq meeqqat atuarfiat pillugu inatsisip atortuulersikkiartuaarnerata nukittorsarneqarnissaa, inatsisillu pisariaqarfiisigut nukittorsarneqarnissaa. Siunnerfiuvoq Ilinniartitaanernut Aqutsi soqarfiup ilinniusiorneq pikkorissaasarnernillu ineriartortitsineq peqataaffigissagaa. Tamatumalu saniatigut Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfiup ingerlatissavai perorsaanikkut qu laajaanernik ineriartortitsinernillu suliat, kiisalu ingerlaavartumik meeqqat atuarfiannik nalilersuinernik ingerlatsisassalluni, taa maasillunilu atualerneq sioqqullugu meeqqallu atuarfianni suliat ataqatigiinnerannik nukittorsaalluni. Forældrenes engagement i deres børns skolegang er generelt problematisk lavt. De engagerede forældre er ofte meget kritiske over skolens tilbud. Evalueringsarbejdet blev færdigt ultimo februar Naalakkersuisut finder det vigtigt, at arbejdet med at identificere de nødvendige indsatser i forhold til de udfordringer rapporten har peget på, sker i tæt samarbejde med folkeskolens aktører. Hvis forandringerne i folkeskolen skal gennemføres efter hensigten, er en af forudsætningerne, at alle parter føler ejerskab i processen, og at der skabes enighed om mål og midler. Evalueringens resultater henleder til et særligt fokus på 5 indsatsområder: Udvikling af modeller til kvalitetsvurderinger se afsnit Udvikling af handleplaner (elevmapper) se afsnit Bedre pædagogisk og personalemæssig ledelse se afsnit Styrkelse af fremmedsprog se afsnit Skole-hjem-samarbejde se afsnit Ovenstående 5 indsatsområder, som folkeskoleevalueringens resultater henledte til, er nærmere uddybet under ovenstående indsatsområder. Den overordnede tidsplan for implementering af indsatsområderne blev igangsat af Uddannelsesstyrelsen i efteråret Folkeskoleområdet Etablering af Uddannelsesstyrelse Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik Naalakkersuisut besluttede, at reorganisere det daværende Inerisaavik ved at oprette en uddannelsesstyrelse under Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke. Hjemtagelsen skete med virkning fra 1. maj 2015 efter Inatsisartuts vedtagelse af FL Den formelle reorganisering skete med ansættelse af styrelseschef d. 1. september Formålet med at reorganisere Uddannelsesstyrelsen er at styrke implementeringen af hele folkeskoleloven og tilpasse lovgivningen, hvor det er nødvendigt. Det er hensigten, at Uddannelsesstyrelsen skal deltage i udviklingen af undervisningsmaterialer samt udvikle kurser. Derudover skal Uddannelsesstyrelsen afvikle pædagogisk udredning- og udviklingsarbejde samt løbende evaluere folkeskolen, således sammenhængen mellem før- og folkeskolen styrkes.

83 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II Inuusuttuaqqat siunnerfiusut inuusuttuaqqat siunnerfiusut qulaajaavigineqarnerat Inuusuttuaqqat ullumikkut amerlapput meeqqat atuarfiata kingor na ilinniakkamik efterskolernermilluunniit aallartitsinngitsoortartut imaluunniit ilinniakkamik aallartissimasaminnik naammassinninngitsoortartut, taamaasillutillu immikkut inuusuttu aqqanut suliniuteqarfiusussat ilannguttartut. Tamatumalu ilutigisaa nik ullumikkut inuusuttuaqqat siunnerfiusut taakkua pillugit ilisimasat killeqarput, sooq aallartitsinngitsoortarnersut, qanorlu ittunik pisariaqartitsinersut eqqarsaatigalugit. Taamaattumik siu nertaavoq siunissami inuusuttuaqqanut pineqartunut tunngatillugu siunnersuiffilersugaanerusunik suliniuteqartalernissaq, inuusuttuaqqanut aallartsinngitsoorsimasunut aammalu aallartitsinngitsoornissamut navianartorsiorsinnaasut eqqarsaatigalugit. Suliniut taanna aqqutigalugu Naalakkersuisut kissaatigaat inuusuttuaqqat ilinniagassamik meeqqat atuarfiata kingorna aallartit sinngitsoortartut aammalu efterskole-p kingorna ingerlaqqinngitsoortartut qulaajaaviginissaat. Kalaallit Nunaanni naatsorsueqqissaartarfiup paasissutissanik katsersineq 2014-imi aallartip paa, taavalu Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik, Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut Niuernermullu Naalakkersui soqarfik aamma Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik suleqatigalugit naatsorsuisarnermi periaasissanik suliaqarlutik. Februar 2016-imi Kalaallit Nunaanni naatsorsueqqissaartarfiup kisitsisit paasissutissat inuusuttuaqqanut sullisissallugit siunnerfiusunut tamanut saqqummiuppai Inuussutissarsiutinut ilinniartitaaneq ilinniakkaminik taamaatitsiinnartartut misissuiffigineqarneri Suliniutikkut tassuuna immikkut misissuiffigineqarput inuussutis sarsiutinut ilinniartitaanerni ilinniagaqartut ilinniakkaminnik taamaatitsiinnartarneri. Juni 2015-imi avataaneersunit misissuineq Inuussutissarsiutinut Ilinniartitaanerni ilinniakkamik taamaa titsiinnartarneq naammassineqarpoq. Misissuisitsineq aningaasalersorneqarpoq EU-p Technical Assistance-ianiit, EU-lu pe qatigiinnissamut isumaqatigiissut aqqutigalugu periarfissaq atorneqartoq. Mississuineq nalunaarusiornermik inerneqarpoq, ilinniakkamik taamaatitsiinnartarnernut pissutaasut tamatu munnga aaqqiissutissat pillugit, taamaasilluni ilinniartut ilinniakkamin nik ingerlatsiinnarsinnaaqqullugit. Misissuinerup ersersippaa iminnut assortuuttunik arlalinnik aaqqiissuutassaqartoq, suliassa qarfiit arlaqartut aqqutigalugit iluarsiiviginiarneqartariaqartunik. Misissuineq naatsorsuutigineqarpoq suliniutissanut nutaanut aqqutaassasoq, ilinniagaqartut ilinniakkaminnik ingerlatsiinnarsinnaanerannut. Misissuinerup inerneri inassuteqaataalu Naalakkersuisut quppersagaanni nassaarineqarsinnaapput Ungemålgruppen Afdækning af ungemålgruppen Der er i dag mange unge, der ikke kommer i gang med en uddannelse efter folkeskolen, efterskole eller ikke gennemfører den uddannelse, de starter på og dermed havner i ungemålgruppen. Samtidig er der i dag i begrænset viden om, hvem de unge i målgruppen er, hvorfor de havner der og hvilke særlige behov, de har. Derfor er målet med afdækningen i fremtiden at kunne lave en mere målrettet indsats både overfor de unge, der er i risiko for at ende i ungemålgruppen, og de unge, der allerede er havnet i den. Med dette initiativ ønskede Naalakkersuisut at afdække gruppen af unge, der ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse efter folkeskolen eller efter afsluttet efterskoleophold. Grønlands Statistik startede indsamlingen af data i 2014, og udarbejdede opgørelsesmetoden i samarbejde med Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke, Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel og Finansdepartementet. I februar 2016 offentliggjorde Grønlands Statistik en statistikbanktabel omkring ungemålgruppen Erhvervsuddannelser Undersøgelse af frafald på erhvervsuddannelserne Med dette initiativ igangsattes en specifik undersøgelse af frafald blandt eleverne på erhvervsuddannelserne. I juni 2015 blev den eksterne undersøgelse om Frafald på erhvervsuddannelser afsluttet. Undersøgelsen blev finasieret af midler fra EU s Technical Assistance, der aktiveres gennem Partnerskabsaftalen med EU. Undersøgelsen mundede ud i en rapport omkring årsagerne til og løsningerne på frafald, således eleverne fastholdes på uddannelserne. Undersøgelsen viste, at der var flere dilemmaer og kerneområder, der skulle behandles på flere niveauer. Undersøgelsen forventes at lede til nye initiativer, der skal fastholde elever på uddannelserne. Undersøgelsens resultater samt anbefalinger kan findes på Naalakkersuisuts hjemmeside.

84 84 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Inuussutissarsiutinut ilinniartitaaneq Peqqissaanermik Ilinniarfimmi suliniutit annertusisat Suliniutip matuma siunertarisimavaa Peqqissaanermik Ilinniarfimmi ingerlatsinerup tapersersornissaa annertusiartortinnissaalu. Suliniutinik annertusaanerup ilagivai Atornerluisunik katsorsaanermut ilinniartitaanermik pilersitsineq aamma taperser suisuusartunut ilinniartitaaneq, kiisalu pikkorissaasarnernut immikkoortortamik pilersitsineq. Atornerluisunik sullissinermik ilinniartitaaneq nunarsuarmiut katsorsaariaatsinut tunngatillugu misilittagaannik tunngaveqar poq. Atornerluisunik sullissinermik ilinniartitaaneq immikkoortunik marlunnik imaqarpoq, tamarmik immikkut modul-ikkaartunik ingerlatsiviusartut: 1. Atornerluisunut ikiortaasartunik qitiusunik ilinniartitsineq 2. Atornerluinermik sullissisutut siunnersortit tunngaviusumik ilinniartitaanerat Atornerluisunut ikiortaasartut qitiusut katsorsaanermut isaa viup put. Siunertaasoq tassaavoq atornerluisunut qitiusumik ikior taasartut kommunini sulisuunissaat, immikkut atuarfiit, inger latsiviit, ilaqutariinnik qitiusumik sullissiviit, isumaginnittoqarfiit il.il., kiisalu aamma peqqinnissaqarfimmi aamma sulisuu sarnissaat. Atornerluisunik sullissisuusartut tunngaviusumik ilinniakkamik peqqissaartumik ingerlatsereernermikkut kat sorsartittussanik toqqartuisuusinnaassapput, kiisalu aamma katsorsaanernik naatsunik ingerlatsisuusinnaallutik. Tunnga viusumik ilinniagaq nammineq naammattumik tunngavissiissanngilaq qaffasissusilimmik atornerluisunik katsorsaasarnissamut siunnersuinertaqanngitsumik. Taamaattumik siunertaavoq atornerluisunut katsorsaanermut siunnersortit tamarmik piffissap ingerlanerani ilassutaasumik diplom-ertalimmik ilinniaqqittarnissaat. Ilinniartitaanikkut suliniut kalaallinut naleqqussagaavoq. Atornerluisunut ikiortaasartunik ilinniartitaaneq naammassisassanut isumaqatigiissutikkut 2015-imi akuerineqarpoq, hold-illu siulliit 2016-imi aallartissallutik. Inuit 33-it 2016-imi ilinniartitaanermut qinnuteqarsimapput. Ilinniartitaaneq ukiup appaata qeqqanik sivisussuseqartarpoq, sapaatip akunnerinilu 38-ini ilinniarfimmi ingerlatsinermik aamma sapaatip akunnerini 35 sungiusaammik sulinermik imaqarluni. Ilinniarfimmiinneq Peqqissaanermik Ilinniarfik Nuummi ingerlanneqassaaq. Sungiusaammik sulineq illoqarfinni angerlarsimaffiusuni isumaginninnikkut tarnikkut nappaatinik sullissisuni ingerlanneqartassaaq. Pikkorissaanermit immikkoortortap pikkorissanerit suliamik ilin niarsimasunik ilinniarsimanngitsunillu peqqinnissaqarfimmi sulisuusunik isumaginnittuussaaq Erhvervsuddannelser Øget aktivitet ved Peqqissaanermik Ilinniarfik Formålet med dette initiativ var at skabe og understøtte et øget aktivitetsniveau på Peqqissaanermik Ilinniarfik. Et øget aktivitetsniveau indbefattede oprettelsen af Misbrugsbehandlingsuddannelsen, Støttepersonuddannelsen samt oprettelsen af en kursusafdeling. Misbrugsbehandlingsuddannelsen bygger på internationale erfaringer omkring behandlingsmetoder og behandlingselementer. Uddannelsesindsatsen for misbrugsbehandling omfatter 2 niveauer, der hver er modulopbygget med intensive forløb: 1. Uddannelse af Misbrugsnøglepersoner 2. Grunduddannelse af misbrugskonsulenter Misbrugsnøglepersonerne er indgangsporten til behandlingssystemet. Formålet er, at misbrugsnøglepersonerne skal arbejde i kommunerne med særlig fokus på skoler, institutioner, familiecentre, socialforvaltninger etc. samt i sundhedsvæsenet. Efter en intensiv modulopbygget grunduddannelse skal misbrugskonsulenter kunne visitere til behandling samt selv udføre ambulant misbrugsbehandling og kortere intensive forløb. Grunduddannelsen vil ikke give tilstrækkeligt fagligt niveau til at kunne udføre kvalificeret misbrugsbehandling uden supervision. Derfor er formålet, at alle misbrugskonsulenter på sigt skal have en overbyggende diplomgivende efteruddannelse. Uddannelsesindsatsen er tilrettet grønlandsk kontekst. Udvikling af Støttepersonuddannelsen blev godkendt via resultatkontrakt 2015, og første hold starter i har søgt om optagelse på uddannelsen i Uddannelsen varer 1 1 /2 år og består af 38 ugers teori og 35 ugers praktik. Skoleopholdene foregår på Peqqissaanermik Ilinniarfik i Nuuk. Praktikuddannelsen foregår indenfor socialpsykiatrien i de studerendes hjemby. Kursusafdelingen varetager kurser for faglærte og ufaglærte indenfor det primære og sekundære sundhedsvæsen.

85 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II Suliassaqarfiit akimorlugit suliniutit - Pitsaanerusumik nunamut tamarmut atuuttumik ilitsersuisarneq Piffissami imi misiliinernik ingerlatsinissanut aningaasaliisoqarpoq, immikkut ittumik suliniutinik ingerlatsinernut atatillugu, 15-iniit 18-inut ukiulinnut sammititaasumik, ulloq naallugu ilitsersuisartutut atuarfimmi ataatsimi kommunini tamani sulisitsinikkut aaqqissuunneqartumik. Siunertaavorlu misilittakkanik katsersinissaq, aammalu ulloq naallugu ilitsersuisartoqarnerup sunniutaasa uuttortaavigineqarnissaat. Ilanngullugulu aamma siunertaavoq siunnerfiusunut inuusuttuaqqat ikinnerulersinniarnissaat, inuusuttuaqqat ilinniagassanut periarfissaasunut ilitsersortarnerisigut. Kommuninut aningaasaliissutaasut siunertaasunut atorneqanngimmata suliniut taanna 2016-imi unitsinneqarpoq Tværgående initiativer Bedre og landsdækkende vejledning I perioden blev der bevilliget midler til en forsøgsordning, gennem den ekstraordinære indsats for de årige, med en fuldtidsvejleder på én skole i hver kommune. Formålet var at skabe erfaringer og lave effektmålinger på fuldtidsvejledere. Formålet var endvidere at mindske antallet af personer i Ungemålgruppen ved at vejlede unge om uddannelsesmulighederne og guide unge til det bedst mulige uddannelsestilbud. Da kommunernes bevilling ikke blev brugt til det rette formål, er dette initiativ stoppet fra 2016.

86 86 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II

87 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 87

88 ILINNIARTITAANERMUT, KULTUREQARNERMUT, ILISIMATUSARNERMUT ILAGEEQARNERMULLU NAALAKKERSUISOQARFIK MAAJI 2016 DEPARTEMENTET FOR UDDANNELSE, KULTUR, FORSKNING OG KIRKE MAJ 2016

89 Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisunut Ilaasortaq Medlem af Naalakkersuisut for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke Naqqiut Ilinniartitaanermut Pilersaarut II 2016 Rettelsesblad - Uddannelsesplan II 2016 Qupperneq 29, immikkoortoq 4. Oqaaseqatigiit Nalunaarutip qularnaassavaa, efterskolernissamut tapiissuteqartoqarsinnaassasoq angajoqqaat akiliuteqartinnagit imak allanngortinneqassaaq Nalunaarutip qularnaassavaa, efterskolernissamut tapiissuteqartoqarsinnaassasoq angajoqqaat akiliuteqartinnagit meeqqat ilaqutariinniit isertitakitsuneersut eqqarsaatigalugit Sagsnr Dok. nr Postboks Nuuk Tlf: Fax: [email protected] Side 29, 4. afsnit. Sætningen Bekendtgørelsen vil sikre, at der kan gives tilskud til efterskoleophold uden en forældrebetaling ændres til Bekendtgørelsen vil sikre, at der kan gives tilskud til efterskoleophold uden forældrebetaling til børn af lavindkomstfamilier. Inussiarnersumik inuulluaqqusilluta Med venlig hilsen Nivi Olsen 1/1