ILINNIARTITAANERMUT PILERSAARUT II UDDANNELSESPLAN II 2018

Transkript

1 NAALAKKERSUISUT ILINNIARTITAANERMUT PILERSAARUTAAT II NAALAKKERSUISUTS UDDANNELSESPLAN II ILINNIARTITAANERMUT PILERSAARUT II UDDANNELSESPLAN II 2018 ILINNIARTITAANERMUT, KULTUREQARNERMUT, ILAGEEQARNERMULLU NAALAKKERSUISOQARFIK 2017 DEPARTEMENTET FOR UDDANNELSE, KULTUR OG KIRKE 2017

2 Naalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II 2018 Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 2018 Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirke 2018 Ilusilersuisoq Layout: irisager.gl Assit Fotos: Jørgen Chemnitz

3 NAALAKKERSUISUT ILINNIARTITAANERMUT PILERSAARUTAAT II NAALAKKERSUISUTS UDDANNELSESPLAN II ILINNIARTITAANERMUT PILERSAARUT II UDDANNELSESPLAN II 2018 ILINNIARTITAANERMUT, KULTUREQARNERMUT, ILAGEEQARNERMULLU NAALAKKERSUISOQARFIK 2018 DEPARTEMENTET FOR UDDANNELSE, KULTUR OG KIRKE 2018

4 Imarisaa 7 1 Aallarniut 13 2 Atuarfik sioqqullugu suliassaqarfik Aallarniut Suliniutit Ulluunerani neqeroorutit tamanut Periusissiaq aamma iliuusissanut pilersaarutit ulluunerani paaqqinnittarfinni sulisunut ilinniarsimasunut Atualerneq sioqqullugu ingerlatsivik Ataatsimut isigisumik siusissumik suliniuteqartarneq 21 3 Meeqqat atuarfiat Aallarniut Suliniutit Ingerlaqqiffiusumik ilinniagaqartarnermut tunngavissat pitsaanerusut Meeqqat atuarfianni IT Meeqqat atuarfiannut inatsisinik iluarsaaqqinneq Pitsaassutsinik aamma atuarfimmik ineriartortitsinerit Ilinniartitaaneq aamma pikkorissaqqittarneq Ilitsoqqussaralugu oqaatsinik allamiullu oqaasiinik nukittorsaaneq Immikkut atuartitsisarneq aamma peqataatitsineq Atuakkanik naqiterisitsisarnermi periusissiaq Kommunit atuarfiinik sanaartorneq 35 4 Inuusuttuaqqat siunnerfiusut Aallarniut Suliniutit Højskolini aamma efterskolini atuartarneq Atuarfimmit tunngaviusumiit inuusuttut ilinniartitaanerinut eqaannerusumik ikaarsaartarneq 41 5 Ilinniarnertuunngorniarneq Aallarniut Suliniutit GUX-imik iluarsaaqqinneq egux GUX ukiuni marlunni inersimasunut GUX-S 53 6 Inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerit Aallarniut Suliniutit Sungiusaammik suliffissat amerlanerusut Siunissami inuussutissarsiutinik ilinniartitaanernik aaqqissuussinissaq Inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerit naatsut Maskinmesterit ilinniartitaanerat Aalisakkanik suliffissuanut sammititanik ilinniartitaanermi neqeroorutinik ineriartortitsineq Piginnaasanik pigeriikkanik ineriartortitsiumalluni pikkorissaanerit Piginnaasanik ineriartortitsiviusunik pikkorissartitsisarnerit Indhold 7 1 Indledning 13 2 Førskoleområdet Indledning Initiativer Dagtilbud til alle Strategi- og handleplan for fagpersonale på daginstitutionerne Førskoleområdet Helhedsorienteret tidlig indsats 21 3 Folkeskoleområdet Indledning Initiativer Et bedre grundlag for videre uddannelse IT i folkeskolen Revision af lovgivning på folkeskoleområdet Kvalitets- og skoleudvikling Uddannelse og opkvalificering Styrkelse af modersmåls- og fremmedsprogsundervisningen Specialundervisning og inklusion Forlagsstrategi Anlæg af kommunale skoler 35 4 Ungemålgruppen Indledning Initiativer Ophold på højskoler og efterskoler Smidigere overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse 41 5 Gymnasiet Indledning Initiativer Revision af GUX egux årig GUX for voksne GUX-S 53 6 Erhvervsuddannelser Indledning Initiativer Flere praktikpladser Fremtidig strukturering af erhvervsuddannelser Korte erhvervsuddannelser Maskinmesteruddannelse Udvikling af uddannelsestilbud målrettet fiskeriindustrien Realkompetencevurdering Kompetenceudviklingskurser

5 65 7 Qaffasinnerusumik ilinniartitaanerit Aallarniut Suliniutit Qaffasinnerusumik ilinniartitaanernik pitsaassusilersuineq Qaffasinnerusumik ilinniartitaanernut inatsisiliorneq nutaaq ARTEK Vision 125-i Pinngortitamut tunngasumik ilisimatusarnermut Qitiusumik ingerlatsivik Isumaginninnermut suliassaqarfimmi ilinniartitaanertigut suliniutit 77 8 Suliassaqarfiit akimorlugit suliniutit Aallarniut Suliniutit Ilinniartitaanerit ataqatigiissumik eqaatsumillu aaqqissuussat Meeqqat inuttut ajornartorsiuteqartut sullinneqarnerini periaatsit pillugu qulaajaaneq Tinnersaalluni Ilinniartitaanerni suliniutit Pitsaanerusumik nunami tamarmi ilitsersuisarneq ATTAT-mi inissaq annertusisaq PAT-imi kiffartuussissutit nutaat Iserasuaat aamma Sunngu Ilinniagaqarnersiuteqartitsineq aamma ilinniartut ineqarfiinik aaqqissuusseqqinneq Ilinniartitaanerni sanaartorneq Ilinniartut ineqarfissaannik sanaartorneq 97 9 Ilanngussat Suliniutit naammassineqareersut Aallarniut Suliniutit Angajoqqaanik peqataatitsineq Ilinniartitsisunngorniartarnerup nutarterneqarnera Atuarfinni pisortanik ilinniartitsineq Atuarfiit illutaasa qanoq aserfallassimatiginerinik nalunaarsuutit Ilinniakkamik taamaatitsiinnartartut ikinnerulersinnissaat Suliassaqarfiit akimorlugit suliat: Ilinniartitaanerit pillugit paasissutissiisarneq 65 7 Videregående uddannelser Indledning Initiativer Kvalitetssikring af videregående uddannelser Ny lovgivning om videregående uddannelser ARTEK Vision Center for Naturvidenskabelige Uddannelser Uddannelsesindsats inden for det sociale område 77 8 Tværgående initiativer Indledning Initiativer Et sammenhængende og fleksibelt uddannelsessystem Kortlægning af praksis i arbejdet med at hjælpe børn med sociale udfordringer Nudgingindsatser i uddannelsessektoren Bedre landsdækkende vejledning Øget kapacitet på ATTAT Nye IKT-tjenester Iserasuaat og Sunngu Uddannelsesstøtte- og kollegiereform Uddannelsesbyggeri Kollegiebyggeri 97 9 Bilag Afsluttede initiativer Indledning Initiativer Forældreinddragelse Revision af læreruddannelsen Skolelederuddannelse Kompetenceudviklingskurser Mindskelse af frafald på uddannelserne Tværgående initiativer: Information om uddannelse

6 6 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II

7 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 7 1 Aallarniut 1 Indledning Ilinniagaqarneq sorpassuartigut pitsaasunik sunniuteqartarpoq. Ilinniagaqarneq nammineq siunissaqalernissamut periarfissanik ammarterisarpoq, ilaqutariinnullu killiliussassanik toqqissisimanartunik pilersitsisarluni. Ilutigisaanik ilinniagaqarneq nunatsinni ineriartortitsinissamut annertuumik iluanaarutaassaaq. Siunissaq pitsaanerusoq atugarissaarnerlu qaffasinnerusoq naapigiarsinnaajumallugu uagut tamatta nammineerluta pilliuteqartariaqar pugut, nunatsinni ilinniarsimassuserput qaffasinnerulersinnaaqqullugu. Kalaallit Nunaanni ilinniagaqarnissamut periarfissat amerlasuunngornikuupput, tamannalu kisitsisini paasissutissani aamma erserpoq. Naalakkersuisut Ilinniartitaanermut pilersaarutaanni 2005-imeersumi ilinniakkat nutaat pilersinneqarput, ukiunilu kingullerni ini qaffasinnerusumillu ilinniagaqarnermik inger latsisut siusinnerusumut sanilliullugu maannakkut marloriaatingajanngorsimallutik. Aammattaaq qaffasinnerusumik ilinniartitaanerni ilinniakkaminnik naammassisaqartartut 50%-it missaannik amerleriarsimapput. Kisianni suli ingerlaqqittumik qularnaassavarput ilinniartitaanerit pitsaassusiisa suli qaffasissumik inissisimanissaat, inuusuttortattalu ilinniakkamik toqqakkaminnik naammassillugu ingerlatsinissaminnut pitsaanerpaanik tunngavissaqarnissaat. Taamaattumik suliniutit meeqqat atuarfiat sioqqullugu ingerlatsivinni aamma meeqqat atuarfianni aallartereertassavagut, siusissukkut suliniutinik aallartitsisarneq meerartatsinnut aallaavittut tunngavissanik pitsaanerusunik pilersitsisarmat, aammalu inuiaqatigiinnut annertunerpaamik tunniussaqarfiusarmat. Immikkullu meeqqat atuarfiata angusai inuiaqatigiinni assut malu giniarneqarsimapput, atuarfiup 2015-imi nalilersuiffigineqarne rata kingorna, tamatumalu kingorna ilinniartitsisunngorniartarnermik ilinniartitaanerup 2016-imi nalilersuiffigineqareerneratigut. Nalilersuinerit taakkua arlariit ersarissumik takutippaat politikkikkut anguniagaasut meeqqat atuarfiata angusarissaarneruler nissaanik naammassineqarsimanngitsut. Naallu inuusuttuaqqat ilinniarnertuunngorniarfimmi ilinniakkamik aallartitsisartut amerliartuaarnerat ilorraap tungaanut sammigaluartoq, tassanngaaniillu ilinniartitaanerni ingerlaqqittarnerat, suli unammilligas saqarpugut inuusuttut qaffasinnerusumik ilinniagaqalertarneranni. Qularutissaanngilaq nalilersuinerit taakkua sakkussaammata pingaartorujussuit, nunatsinni ilinnartitaanerit pitsanngorsarneqarneranni. Kisiannili allaanerusunik naleqartunillu iliuuseqassagutta aamma ilummut qiviartariaqarpugut, immitsinnullu aperaluta: Uagut nammineq qanoq iliorsinnaavugut unammilligassagut periarfissagullu suussusilersorumallugit, meeqqatta pitsaa nerpaanik siunissaqarnissaat pilersikkumallutigu. Ajoraluartumik takusarparput meeqqat inuusuttuaqqallu amerlasuut atuarfimmi tunngaviusumi piginnaanernik inuusuttut ilin- At tage sig en uddannelse har mange positive effekter. En uddannelse giver muligheden for at skabe sin egen fremtid og skabe trygge rammer for sin familie. Samtidig vil en uddannelse være af stor betydning for en aktiv udvikling af vores land. For at imødekomme en fremtid med bedre velfærd og højere velstand, er vi alle nødt til at yde en indsats for at hæve uddannelsesniveauet. Uddannelsesmulighederne er efterhånden mange i Grønland og det afspejler sig i statistikken. Med Naalakkersuisuts Uddannelsesplan fra 2005 blev der etableret nye uddannelser og de seneste år har der været tæt på en fordobling af antallet af aktive studerende på de videregående uddannelser. Ligeledes er antallet af gennemførte videregående uddannelsesforløb steget med ca. 50%. Men vi skal fortsat sikre, at kvaliteten af uddannelserne holder et højt niveau, og at de unge har de bedste forudsætninger for at gennemføre den uddannelse, de vælger. Vi skal derfor sætte ind allerede i før- og folkeskoleområdet, da en tidlig indsats i sidste ende medfører både bedre forudsætninger for vores børn, men også det største afkast for samfundet. Netop folkeskolens resultater har været genstand for stor samfundsmæssig opmærksomhed, særligt siden evalueringerne af folkeskolen i 2015 og den efterfølgende evaluering af Læreruddannelsen i Begge evalueringer påviste klart, at de politiske intentioner med kvalitetsløft af folkeskolen ikke til fulde var blevet opfyldt. Selvom der er en positiv udvikling i antallet af unge, der begynder på en gymnasial uddannelse og forsætter videre i uddannelsessystemet, står vi stadig over for en række udfordringer i forhold til de unges videre uddannelsesforløb. Der er ingen tvivl om, at disse evalueringer er et meget vigtigt redskab i arbejdet med at forbedre vores uddannelser. Men hvis vi virkelig skal gøre en forskel er vi også nødt til at kigge indad og stille os selv spørgsmålet: Hvad kan vi selv gøre for at identificere udfordringer og muligheder i forhold til at skabe de bedste fremtidsmuligheder for vores børn.

8 8 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Selvom det hedder Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II er det vigtigt at alle vores medspillere på uddannelsesområdet føler ejerskab over den og bidrager med hver deres input. Idet folkeskoleområdet er et kommunalt anliggende og Naalakkersuisut derfor kun kan opstille overordnede rammer for deres arbejde inden for denne sektor, er det vigtigt, at sikre et så godt og stabilt samarbejde mellem Naalakkersuisut og de (pr. 1. januar 2018) 5 kommuner. For at vi kan målrette vores indsatser på folkeskoleområdet så de gør størst mulig gavn, er det nødvendigt at sikre, at der sker løbende videns- og erfaringsudniar titaanerini ilinniagaqalernissamut toqqaannartumik ingerlaqqinnissamut naammattunik pissarsisanngitsut, taamaattumillu aqqutissat allat atorlugit piginnaanernik pisariaqartunik pissarsisa riaqartarlutik. Atuartut meeqqat atuarfianniit inuusuttuaqqanut ilinniartitaanernut pioreersunut ingerlaqqittarneranni uppernarsaasersugaasunik ajornartorsiuteqarpoq, tassami piffissami imi taamaallaat ukioqatigiinni 10-15%-it meeqqat atuarfianniit ingerlaqqillutik inuusuttuaqqanut ilinniartitaanerni ilinniakkamik aallartitsisarmata. Naak atuartut 40-45% -ii efterskolimi atuarnermik nunatsinni imaluunniit Danmark-imi aallartitsisaraluartut, atuartut 40%-iisa missaat meeqqat atuarfiata kingor na ukiup ataatsip qaangiunnerani inuusuttuaqqanut ilinniakkamik aallartitsisarput. Ilinniartitaanernik iluarsaaqqinneq aggersoq peqataassaaq unammilligassanik pineqartunik iluarsiinissamut, pilersissallugillu ilinniartitaanerit ataqatigiissut aamma eqaatsumik aaqqissuus saasut, tunngaveqartut ukiuni 12-ini pisussaaffigalugu atuar nissamik, tungaviusussatut tamatuma kingorna ilinniagaqarnissamut, nunatsinni namminermi aammalu nunarsuatsinni sumiiffinni allani. Ilinniagaqalernissamut periarfissat eqaatsumik aaqqissuussaasut assigiinngitsut nutaat saniatigut, 10. Klassimut ilassutitut suli periarfissaassaaq maanna pioreersut ukiunik 3-nik aamma 4-nik sivisussusillit ilinniarnertuunngorniarfiit aamma inuussutissarsiutinut ilinniakkat. Ilinniartitaanermut Pilersaarut II iliuusissanut pilersaarutaavoq, suliniutissanik imaqartoq, ukiut tulliuttut ingerlanneranni aallartinneqartartussanik. Suliniutissat Naalakkersuisut takorluugaanik anguniagaannilli imaqarput ilalersuisuullutillu, Ilinniartitaanermut Periusissiami ilisaritinneqarsimasunik. Ilinniartitaanernut Pilersaarummi II-mi Ilinniartitaanermut Periusissiami anguniakkat pillugit aaqqissuussineq malinneqarpoq, nalunaarsorneqarlutillu anguniakkat ilinniartitaanerni immikkoortukkaartumik, anguniakkat anguneqarnissaannut suliniutissanik malitseqartitsisartumik. Anguniakkat aallaavittut ukioq 2012 tunngavigalugu suliaapput. Naak Naalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaannik II-mik taaguuteqaraluartoq pingaarpoq ilinniartitaanerup iluani suleqataasut tamarmik piginneqataasutut misigisimanissaat, ilanngussassaminnillu ilanngussaqartarnissaat. Meeqqat atuarfiannut tunngasumik suliassaqarfik kommunit susassaqarfigimmassuk aammalu Naalakkersuisut taamaattumik killiliussanik sinaakkutissanik suliaqarsinnaallutik, kommunit suliassaqarfimmi tassani sulinissaanni tunngaviusussanik, pingaarpoq aalajaatsumik pitsaasumillu meeqqat atuarfianni suliassaqarfimmut tunngatillugu kommuninik (1. Januar 2018 aallarnerfigalugu) tallimaa sunik Naalakkersuisut suleqateqarnissaat. Meeqqat atuarfiannut tunngasumik suliniutigut annertunerpaamik siunnerfilersorumallugit annertunerpaamillu sunniuteqartikkumallugit pisariaqarpoq qularnaassallugu ingerlaavartumik ilisimasatigut aamma misilittakkatigut paarlaasseqatigiittoqartarnissa atuarfiit, kommunit aamma Namminersorlutik Oqartussat akornanni, taamaattumillu tamatumunnga atatillugu Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik pingaaruteqartumik inissisimavoq, ikaartarfilersuisuu- Vi ser desværre, at en stor gruppe børn og unge ikke opnår tilstrækkelige færdigheder i grundskolen til at kunne fortsætte direkte på en ungdomsuddannelse og derfor må erhverve sig de nødvendige færdigheder ad omveje. Der er et dokumenteret problemfelt i forbindelse med elevernes overgang fra folkeskolen til de eksisterende ungdomsuddannelser, idet det i perioden kun var 10 15% af en årgang, der i umiddelbar forlængelse af folkeskolen påbegyndte en ungdomsuddannelse. Selvom 40-45% påbegyndte et efterskoleophold i Grønland eller Danmark, var det samlet kun ca. 40% af eleverne, der et år efter folkeskolen var i gang med en ungdomsuddannelse. En kommende uddannelsesreform skal være med til at rette op på disse udfordringer og skabe et sammenhængende og fleksibelt uddannelsessystem, baseret på 12 års obligatorisk skolegang, der skal danne et naturligt grundlag for efterfølgende uddannelse, både i Grønland og andre steder i verden. Ud over en række nye fleksible uddannelsesmuligheder, skal det i forlængelse af 10. klassetrin stadig være muligt at gennemføre de eksisterende henholdsvis 3- og 4-årige gymnasie- og erhvervsuddannelser. Uddannelsesplan II er en handlingsplan, som indeholder de initiativer, der ønskes igangsat over de næste år. Initiativerne understøtter Naalakkersuisuts visioner og mål, som er præsenteret i Uddannelsesstrategien. Uddannelsesplan II følger strukturen fra Uddannelsesstrategien, og lister målene for hvert uddannelsesområde efterfulgt af initiativer, der bidrager til at indfri målene. Målsætningerne er som udgangspunkt beregnet på 2012 som basisår.

9 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 9

10 10 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II gami. Ilinniartitaanermut Periusissiaq aamma tunngaviliisuuvoq EU-mik peqatigiinnermik isumaqatigiissut aqqutigalugu suleqateqarnitsinni, tamatumalu kingunerisaanik Kalaallit Nunaat ukiumoortumik 250 mio. kr.-it missaannik aningaasartuutissanut tapiissutisisarpoq. EU-lu Peqatigiinnissamik Isumaqatigiissu titsinni kiffaanngissuseqarpugut ilinniartitaanigut nammineq ilusilersussallugit, uagut nammineq nunatsinni naleqartitatsinnik ersersitsisuusinnaaqqullugit. Ilutigisaanillu Peqatigiinnissamut Isumaqatigiissut uagutsinnut nammineq akisussaaffiliisuuvoq ilinniartitaanernik aaqqissuussinitta qaffassarnissaannut, taa maaliornitta naammassisaqarfiunissaanut, suliniutillu ingerlaa vartumik nalilersorneqartarnissaannut, kiisalu aamma naammassisat peqqissaartumik nalilersorneqartarnissaannut. Aamma tassani pingaarluinnarpoq qitiullunilu, Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfiup aamma kommunit tallimaasut tamarmik suleqatigiinnissaat, meeqqat atuarfianni pitsanngorsaatit aamma ilinniartitaanerni meeqqat atuarfiata kingorna amerlanerusut ilinniakkamik ingerlatsisarnissaannik anguniakkat pillugit, soorluttaaq Naalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat tulleriiaarinermi qaffasissumik inissisimasoq Peqatigiinnermut Isumaqatigiissummi imut atuuttumi. Ilinniartitaanernut tunngasumik suliassaqarfik pitsaasumik ineriartorfiuvoq, kisiannili tamanna ingerlateqqissinnaajumallugu aammalu unammilligassagut iliuuseqarfigisinnaajumallugit pingaar poq suliassaqarfimmik ingerlaavartumik ineriartortitsinissarput. Suut tamaasa ataatsikkut iliuuseqarfigisinnaanngilagut, taamaattumillu iliuusissatsinni suliniutitsinnilu tulleriiaarinissarput pisariaqarluni. Qularnaassavarput killiliussagut pitsaanerpaamik iluaqutigineqassasut, aamma amerlanerusut ilinniakkamik aallartitaminnik naammassisaqartarnissaat. Taamaattumik Ilinniartitaanermut Pilersaarut II tassaanngilaq pilersaarut iliuusissatsinnik tamakkiisunik imaqartoq, 2024-ip tungaanut naammassisimasassatsinnik, kisiannili paarlattuanik pilersaarutaalluni tasisu aartutut oqaatigineqarsinnaasoq, ukiumoortumik malinnaa titsiniarluni suliareqqinneqartartoq. Suliniutaasut sunniutaat, Naa lak kersuisut anguniagaannut sanilliunneqarlutik ukiumoortumik nalilersorneqartassapput, nalilersuinerlu taanna tunulia qutara lugu pilersaarummi nutarteraluni malinnaatitsisoqartarluni, Inatsi sartut upernaakkut ataatsimiinneranni saqqummiunneqartartumik. Tamanna kiffaanngissusiliivoq unammilligassanik nutaa nik naapigiaasarnissamut, ilisimasanik nutaanik ilanngussisarnissamut aamma pilersaarusiamik pisariaqarfiisigut naleqqussaasarnissamut. Ilinniartitaanermut Pilersaarummi II-mi iliuusissat suliniutaasussat sanarfineqarput Ilinniartitaanermut Pilersaarummi imeersumi ineriartortitsineq pitsaasoq pilersinneqartoq tun ngavi ga lugu. Taamaattumik Ilinniartitaanermut Pilersaarut II tassaan ngilaq siusinnerusukkut ilinniartitaanernut pilersaarutit taar taat, kisiannili ineriartortitseqqinnerulluni, suliniutinik aallartinneqareersunik ingerlatitseqqiffiusoq, misilittakkanillu ineriar tortitseqqiffiusoq. Taamatut aaqqissuussinikkut ataqatigiissitsineqarlunilu ineriartortitseqqittoqarpoq. veksling på tværs af skolerne, kommunerne og Selvstyret, og i den forbindelse er Uddannelsesstyrelsen en vigtig medspiller, da denne skal fungere som bindeled. Uddannelsesstrategien danner også grundlaget for vores samarbejde med EU via Partnerskabsaftalen, der indebærer at Grønland årligt modtager op til ca. 250 mio. kr. i budgetstøtte. Vi har frihed i Partnerskabsaftalen med EU til at forme vores uddannelser, så de afspejler værdierne i vores land. Samtidig giver Partnerskabsaftalen os et ansvar for at sikre, at vi hæver vores uddannelsesniveau, at dette gøres effektivt, at indsatsen løbende evalueres, samt at resultaterne analyseres nøje. Også her er et tæt og smidigt samarbejde med både Uddannelsesstyrelsen og alle 5 kommuner essentielt, idet forbedring af folkeskolen og målsætningen om at få flere i uddannelse efter endt folkeskole, ligesom i Naalakkersuisuts Uddannelsesplan, er højt prioriteret i forbindelse med anden del af Partnerskabsaftalen, der gælder for Uddannelsesområdet er inde i en positiv udvikling, men for at fortsætte denne og gøre noget ved vores udfordringer er det vigtigt, at vi fortsat udvikler området. Vi kan ikke gøre alt på samme tid, så vi er nødt til at prioritere vores tiltag og indsatser. Vi skal sikre, at de rammer vi har, er bedst muligt udnyttet, og at flere gennemfører den uddannelse, som de går i gang med. Uddannelsesplan II er derfor ikke en plan, som indeholder samtlige initiativer, der skal gennemføres frem til år 2024, men derimod en dynamisk plan, som bliver opdateret årligt. Effekten af initiativerne i forhold til Naalakkersuisuts målsætninger vil blive målt årligt, og på baggrund af dette vil der ske en opdatering af planen, der præsenteres til Inatsisartut ved forårssamlingen. Dette giver handlefrihed til at imødekomme nye udfordringer, medtage ny viden og justere planen, hvor det er nødvendigt. Initiativerne i Uddannelsesplan II bygger videre på den positive udvikling skabt af Uddannelsesplanen fra Uddannelsesplan II er derfor ikke en erstatning for den tidligere uddannelsesplan, men derimod en videreudvikling, som fortsætter indsatsen og bygger videre på erfaringerne. På denne måde sikres både kontinuitet og fortsat udvikling.

11 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 11 Ilinniartitaanernik suliassaqarfimmi pingaarnertut qulequtaa sutut anguniagaasoq tassaavoq ukioqatigiiaat meeqqat atuarfianni 2015-imiit naammassisartut 70%-iisa inuussutissarsiutini piginnaaneqartitsilersumik ilinniagaqarsimasarnissaat 35-inik ukio qalinnginnerminni. Tamatuma saniatigut ataatsimoorluta angu niaga raarput qularnaassagipput pitsaassusissaq qaffasissoq, ilin niartitaanerni ingerlanneqartuni tamani, meeqqat atuarfiat sioqqul lugu ingerlatsivimmiit Ilisimatusarfinni ilinniagartuutut ilinniar titaanernut. Ilinniartitaanermut Pilersaarummi II-mi su li niutis sat, pioreersut ingerlateqqinneqartut aamma nutaat tas saapput ujaqqat qarmaatissagut aqqusinniornitsinni anguniakkatta angunissaannut aqqutissatsinnik. Atuarluarina! Det overordnede mål for uddannelsesområdet er, at af årgangene, som afslutter folkeskolen fra 2015, skal 70% opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse inden de fylder 35 år. Derudover er det vores fælles mål, at vi sikrer en høj standard på alle niveauer i uddannelsessystemet lige fra førskolen til vore universitetsuddannelser. Initiativerne i Uddannelsesplan II, både de videreførte og de nye, udgør de sten, der skal brolægge vejen til at opnå disse mål. God læsning!

12 12 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II

13 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 13 2 Atuarfik sioqqullugu suliassaqarfik 2 Førskoleområdet 2.1 Aallarniut Naalakkersuisut kissaatigaat meeqqat tamarmik pisortanit neqe roorfigineqartassasut atualerneq sioqqullugu, meeqqat inoo qatigiinnermi aamma inuttut piginnaanernik ineriartortitsisarnissaat siunnerfigalugu aammalu atualerunik ilikkagaqartarnissaat ilinniartitaanernilu ingerlaqqittarnissaat siunnerfigalugu aaqqissuussaasunik. Ilinniartitaanermi Periusissiami anguniakkat makkua nalunaarsor neqarput 2024-ip tungaanut grafinngorlugit takussutissiarine qartunik, 2012 aallarnerfigalugu suliaasunik. 2.1 Indledning Naalakkersuisut ønsker at sikre offentlige tilbud til alle børn i førskolealderen, så børnene udvikler sociale og personlige kompetencer og de bedste forudsætninger for læring i deres skoletid og efterfølgende i videre uddannelsesforløb. Uddannelsesstrategien lister følgende målsætninger frem til 2024 visualiseret i grafer, hvor 2012 er medtaget som basisår. Ulluunerani neqeroorutini meeqqat amerlassusaat ukioqanngitsuniit tallimanik ukiulinnut 1 Andel af børn i dagtilbud 0-5 år 1 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 73% 69% 45% % 72% 43% % 74% 46% % 74% 40% % 55% 77% 2020-imi siunertat/mål 89% 60% 85% 2024-imi siunertat/mål Illoqarfik/By Nunaqarfiit/Bygd Katillugit/Total Sulisut perorsaanermik ilinniarsimasut Andel af pædagogisk uddannet personale 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 56% 54% 34% % 56% 28% % 50% 28% % 48% 25% % 42% 64% 2020-imi siunertat/mål 73% 47% 70% 2024-imi siunertat/mål Illoqarfik/By Nunaqarfiit/Bygd Katillugit/Total 1 Meeqqat pisortat meeqqeriviutaanniittut kisimik pineqarput. Namminersortut ulluunerani neqeroorutaat aamma ullukkut paaqqinnittarneq ingammik nunaqarfinni atugaasut taamaattumik ilaanngillat. 1 Vedrører kun børn i offentlige daginstitutioner. Privat dagtilbud og dagpleje, hvilket er særlig udbredt i bygderne er derfor ikke inkluderet.

14 14 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II 2.2 Suliniutit Ilinniartitaanernut periusissiami anguniakkat angusinnaajumallugit suliniutit ukua ingerlanneqassapput: Ulluunerani neqeroorutit tamanut Periusissiaq aamma iliuusissanut pilersaarut ulluunerani paaqqinnittarfinni sulisunut ilinniarsimasunut Atualernissaq sioqqullugu ingerlatsivik Ataatsimut isigisumik siusissumik suliniuteqartarneq 2.2 Initiativer For at nå uddannelsesstrategiens mål sættes der særligt fokus på følgende initiativer: Dagtilbud til alle Strategi- og handleplan for fagpersonale på daginstitutionerne Førskoleområdet Helhedsorienteret tidlig indsats Ulluunerani neqeroorutit tamanut Siunertat Naalakkersuisut ingerlateqqinniarpaat meeqqanut tamanut suli atualinngitsunut ulluunerani neqeroorutinik suliaqarneq. Sapinngisamik meeqqat tamarmik paarineqarnissamik ullutsinnut naleqquttumik neqeroorfigineqartassapput. Meeqqat 31%-ii 2012-imi paaqqinnittarfinniittanngillat, imilu tamanna 26%-imut appariarsimavoq. Ataatsimut isigalugu meeqqat suli atualinngitsut neqeroorutiniittut 2012-imiit suli amerlanerupput. Tamanna atuuppoq naak meeqqat atualinngitsut amerlassusaat annikilliartoraluartoq. Naak suliassaqarfik tamatumanilu aamma sanaartukkat kommuninut nooreeraluartut suli Naalakkersuisut sulissutiginiarpaat meeqqat tamarmik periarfissaqassasut ulluunerani paaqqinniffissamik neqeroorfigineqarnissamut. Sulissutiginiarpaat meeqqanut tamanut ulluunerani neqerooruteqarnissaa, tamassuminngalu pingaaruteqarpoq salliutissallugu maanna sulisussat amerlassusissaannik aalajangersakkat pissusissamisoornersut. Tama tumunnga atatillugu suliamik ilinniarsimanngitsut ulluunerani paaqqinnittarfinni sulisuusut eqqarsaatigalugit piginnaasanik pi ge riikkanik aamma pikkorissaqqittarnernut periarfissat qaam marsaavigineqassapput. Tassani paaqqinniffiit namminersortut nunaqarfinnilu ulluiunerani neqeroorutit ilaapput. Killiffik Maanna sulisut amerlassusissaannut tunngasumik aalajangersakkat nalilersorsinnaajumallugit 2016-imi Kalaalit Nunaanni kisitsisinik naatsorsueqqissaartarfik suleqatigalugu ulluunerani paaqqinnittarfinni nunatsinni sulisunik naatsorsueriaaseq nutaaq suliarineqarpoq. Naatsorsuutigineqarpoq kisitsisit paa sissutissat pineqartut siunissami kisitsisinik paasissutissaasivimmi aalajangersimasumik ilaalissasut. Aningaasaqarneq Suliassaqarfik kommuninut nuunnikuummat suliniutinut tun ngasumik 2018-imi aningaasanut inatsimmi aningaasartuuteqanngilaq Dagtilbud til alle Formål Naalakkersuisut vil fortsætte arbejdet for, at der bliver dagtilbud til alle børn i førskolealderen. Alle børn skal derfor så vidt muligt tilbydes nutidige pasningsmuligheder. I 2012 gik 31% af børnene ikke i institution og i 2016 var det faldet til 26%. Overordnet set er der flere børn i dagtilbud i dag end i Dette på trods af et generelt faldende antal børn i førskolealderen. Selvom området, herunder anlæg af faciliteter, er overgået til kommunerne, vil Naalakkersuisut fortsat arbejde for at alle børn har mulighed for at få plads i dagtilbud. I arbejdet med at sikre dagtilbud til alle børn er det vigtigt, blandt andet, at tage højde for, hvorvidt de nuværende personalenormeringer på området er hensigtsmæssige. I den forbindelse skal mulighederne for at realkompetencevurdere og opkvalificere ufaglært personale i daginstitutionerne belyses. Heri indgår en kortlægning af omfanget af private dagtilbud og dagpleje i bygderne. Status For at vurdere de nuværende personalenormeringer, blev der i 2016 i samarbejde med Grønlands Statistik udarbejdet en ny opgørelsesmetode over personalet i landets dagtilbudsinstitutioner. Det forventes, at disse data fremover vil blive en del af Statistikbanken. Økonomi Idet området er overgået til kommunerne er der ingen udgifter forbundet med initiativet i Finanslov 2018.

15 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II Periusissiaq aamma iliuusissanut pilersaarutit ulluunerani paaqqinnittarfinni sulisunut ilinniarsimasunut Siunertat Suliniutit amerlasuut suliassaqarfimmi aallartinneqartut malinnaaffigisinnaajumallugit aammalu qularnaarumallugu atorfinititsisarneq, ilinniartitaaneq, pikkorissaqqittarneq aamma suli sut ilinniarsimasut ulluunerani paaqqinnittarfinni tigumminniinnarsinnaaneri pillugit suliniutit pisariaqartitsinermik aallaave qar tut pillugit periusissiaq aamma iliuusissanut pilersaarutit suliarineqassapput. Naalakkersuisut qularnaarniarpaat periusissiamik aamma iliuu sissanut pilersaarutinik suliaqartarnerit ingerlanneqartassasut atuisunut peqataatinnerisigut. Periusissiaq aamma iliuusissanut pilersaarusiat ulluunerani paaqqin nittarfinni sulisunik ilinniarsimasunik tigumminniinnarnissamik siunertaqartut peqataassapput: Ulluunerani neqeroorutini sulisuusut perorsaasutut ilinniarsimasut aalajaatsutut sulisoriinnartarnissaat. Ilinniartitaaneq, ilinniaqqittarneq aamma ingerlaqqiffiusumik ilinniagaqartarneq sulisuni perorsaasutut ilinniarsimasuni nunatsinni ulluunerani paaqqinnittarfinni siunnerfiga lugu suliniutit taakkualu pitsaassusissaat annertusarneqassapput. Qularnaasallugu ulluunerani paaqqinnittarfittut neqeroorutit suliffittut avatangiisini atugassarititaasunilu pissutsit eqqummaariffigineqarnissaat. IT atussallugu allaffissornikkut aamma perorsaanikkut ullutsinnut naleqquttumik iluaqutigineqassasoq, aamma Naalakkersuisut suliassaqarfimmi periusissiaasa sinnerinut naapertuuttumik. Qularnaassallugu ingerlaavartumik suliniutit atualerneq sioqqullugu ingerlanneqartut ersersinneqartarnissaat aamma nalilersorneqartarnissaat, atualerneq sioqqullugu inger latsi vimmi tamarmi ingerlaavartumik ineriartortitsinermut atorneqartussanik. Suliassaqarfiit akimorlugit suliniutit nukittorsarneqassasut, aammalu qularnaarneqassasoq qanittumik inerititaqarfiusumillu isumaginnittoqarfimmik suleqateqartarneq, tamanna pisariaqaleraangat. Killiffik Siulianiittut tunngavigalugit Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik ulluunerani paaqqinnittarfeqarnermut tunngasuni qulaajaanermik ingerlatsivoq. Qulaajaanermit tamatuminnga tunngaveqartumik 2018-imi ulluni marlunni seminareqartitsisoqarpoq, Namminersorlutik Oqartussat, kommunit, ilinniartitaanermik ingerlatsiviit aamma kattuffiit sinniisunik peqataatitsivigisaannik. Periusissiassamit aamma iliuusissanut pilersaarutissanut missingersuusiaq tusarniaassutigalugu nassiunneqarpoq suleqatigisartakkanut susassaqartunut, Naalakkersuisunullu tunniunneqartussaalluni akuersissutigineqarnissaanik siunnerfeqartumik, tama tu malu kingorna Inatsisartut 2018-imi upernaakkut ataatsimiinneranni saqqummiunneqassalluni Strategi- og handleplan for fagpersonale på daginstitutionerne Formål For at få overblik over de mange initiativer der er sat i gang på området og for at sikre ansættelse, uddannelse, opkvalificering og fastholdelse af fagpersonale på daginstitutionerne med udgangspunkt i behovene, udarbejdes der en strategi- og handleplan. Naalakkersuisut vil sikre, at udarbejdelsen af strategi- og handlingsplanen vil kunne ske med en relevant brugerinvolvering. Strategi- og handleplanen til fastholdelse af fagpersonalet på daginstitutionerne skal bidrage til: At fastholde det pædagogiske personale i dagtilbuddene. At uddannelsen, efter- og videreuddannelsen og opkvalificeringen af det pædagogiske personale i landets daginstitutioner optimeres kvalitetsmæssigt og indholdsmæssigt. At sikre fortsat fokus på det psykiske og fysiske arbejdsmiljø i dagtilbuddene. At brugen af IT både administrativt og pædagogisk bliver tidssvarende og i overensstemmelser med Naalakkersuisuts øvrige strategier på området. At der sikres en løbende monitorering og evaluering af indsatsen på hele førskoleområdet til brug for et kontinuerligt udviklingsarbejde på førskoleområdet. At den tværfaglige indsats styrkes og at der sikres et tæt og konstruktivt samarbejde med socialforvaltningen når der er behov for dette. Status På baggrund af ovenstående har Uddannelsesstyrelsen igangsat en kortlægning af daginstitutionsområdet. Rapporten fra denne kortlægning dannede grundlaget for et to dags seminar i 2018, hvori en række repræsentanter for Selvstyret, kommunerne, undervisningsinstitutionerne og organisationerne deltog. Udkast til Strategi- og handleplanen er sendt ud til høring til relevante parter og skal afleveres til Naalakkersuisut til godkendelse med henblik på efterfølgende fremlæggelse under Efterårssamlingen i 2018.

16 16 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Aningaasaqarneq Suliniutit aningaasalersorneqassapput kontumit pingaarnermit Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik. Økonomi Initiativet finansieres gennem hovedkonto Uddannelsesstyrelsen Atualerneq sioqqullugu ingerlatsivik Siunertat Atualerneq sioqqullugu ingerlatsivimmi perorsaanikkut ileqqunik meeqqanik ilinniartitsinermut aamma ineriartortitsinermik tun nga vilinnik suliaqartoqarpoq. Ukiuni ukunani immikkut sulissutigineqarput meeqqanik imikkoortiterisarnermut sakkussat, meeq qap peqqissusianut, ineriartorneranut aamma atualernissamut piareersimassusianut tunngatillugu. Naalakkersuisut anguniagaraat qularnaassallugu meeqqanut ataa siakkaanut atualernissaq sioqqullugu ingerlatsivinniittunut nam minernut sapinngisamik pitsaanerpaamik tapersersuisoqartarnissaa, taamalu qularnaarniarneqarluni meeqqap peqqissusia imaqartumillu ineriartornissaa. Suliat qularnaarneqassapput atua lerneq sioqqullugu ingerlatsivimmiit atuarfimmut ikaarsaartarneq pitsaasooqqullugu, ilalersuisuussallunilu tunngaviusunik piginnaasassanik katersisarnermut ilikkagaqarusunnerullu ineriartortinnissaanut, kiisalu meeqqamik qiimmassaasuussalluni inuttut tunngaviusunillu piginnaasassanik ineriartortitsinermi. Killiffik Suliat immikkoortiterisarnermi sakkussanik ineriartortitsinermi kiisalu atortuulersitsinissamut pilersaarutinik ineriartortitsineq 2013-ip upernaavani aallartinneqarput. Meeqqanut pingasunik ukiulinnut aamma 5-inik ukiulinnut immikkoortiterisarnermi ator tussat ineriartortinneqarneri, misiligarneqarneri aamma atortussanik ooqattaarisarneq kiisalu paasissutissanik ilisimasa nik tun ngavilinnik katersineq pivoq piffissami imi ulluunerani paaqqinnittarfinni Avannaani, Qeqqani, Kujataani aamma Kalaallit Nunaata Kangiani. Maaji qaammat 2016 katersuupput suliassaqarfinni pisortat, pe ror saanikkut siunnersortit, MISI/PPR, MIO, kommunalbestyrelsini ilaasortat aamma soqutigisaqartut allat. Katersuunnermi tassani meeqqat mappiannik ilisarititsineq, misissuineq Meeqqap ine riar tornera, 3-nik ukiulinni aamma 5-inik ukiulinni ineriartornermi pissutsit (UBUS 3 aamma 5), atuarfimmut ikaarsaartarneq, kii salu isumasioqatigiinneq atortussat qanoq ator tuu lersikkiar tuaar neqarnissaat nunami tamarmik saqqummiunneqarput. Immikkoortiterisarnermi atortussat 2017-imi nunami tamarmi atortuulersinneqarput. Immikkoortiterisarnermi atortussanik ineriartortitsinerup saniatigut atualerneq sioqqullugu ingerlatsivimmi suliniutit immikkut sammineqartut tassaasimapput ulluunerani paaqqinnittarfinni sulisuusunik ilinniagartuutut diplom-ertalimmik ilinniartitaaneq aamma masteritut ilinniartitaaneq, perorsaanikkut ingerlatsinermi atortussanik ineriartortitsineq, kommunini ingerlatsivinni pi sor tanik konference-qartitsineq, pikkorissaanerit aamma nuna qarfinni ulluunerani paaqqinnittarfinni sulisunik siunnersuisarneq, kiisalu konference-t aamma ataatsimiittarnerit arlaqartut meeq qe rivinniit atuarfimmut ikaarsaartarneq pillugu Førskoleområdet Formål Inden for førskoleområdet arbejdes der med pædagogiske principper for læring og udvikling for børn i førskolealderen. I disse år arbejdes der specifikt med udviklingen af værktøjer til screening af børns helbred, udvikling og skoleparathed. Det er Naalakkersuisuts mål at sikre den bedst mulige støtte til det enkelte barn i førskolealderen og derved sikre barnet en sund og indholdsrig udvikling. Arbejdet skal ske med henblik på at skabe en god overgang til skolen ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære, samt inspirere barnets tilegnelse og udvikling af sociale og almene færdigheder. Status Arbejdet med udvikling af screeningsværktøjsmateriale samt udarbejdelse af en implementeringsplan startede i foråret Udviklingen af screeningsmateriale for 3 og 5 årige børn, afprøvning og testning af materialet og indsamling af empirisk data til analyser foregik i perioden på flere daginstitutioner i Nord-, Midt-, Syd- og Østgrønland. I maj 2016 samledes fagchefer, pædagogiske konsulenter, MISI/PPR, MIO, kommunalbestyrelsesmedlemmer og andre interessenter. Her blev instruktion vedrørende børnemappen, undersøgelse af Barnets Udviklingssituation for 3 og 5 årige børn (UBUS 3 og 5), overgang til skole, samt rådslagning om hvordan materialerne skal implementeres i hele landet præsenteret. Screeningsværktøjsmaterialet er implementeret i hele landet i Ud over udvikling af screeningsværktøjer har indsatsen på førskoleområdet koncentreret sig om gennemførelse af en akademisk diplomuddannelse og masteruddannelse for personale i daginstitutioner, materialeudvikling til det pædagogiske arbejde, konference for kommunale fagchefer, kurser og coaching for daginstitutionspersonale i bygder samt afholdelse af en række konferencer og møder om overgang fra børnehave til skole.

17 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 17

18 18 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Aningaasaqarneq Atualerneq sioqqullugu ingerlatsivimmi suliniutit piviusunngortinneqarput Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfimmi konto pingaarneq atorlugu. Økonomi Initiativerne inden for førskoleområdet gennemføres via Uddannelsesstyrelsens bevilling på hovedkonto Uddannelsesstyrelsen Ataatsimut isigisumik siusissumik suliniuteqartarneq Siunertat Naalakkersuisut anguniagaraat meeqqat alliartornerminni atugarissaarnerannik pitsanngorsaanissaq, ataqatigiissitamik, suliassaqarfiit assigiinngitsut akimorlugit, minnerunngitsumillu najukkani namminerni aallaaveqartunik suliniuteqarnerit aqqutigalugit aaqqissuussaasunik. Meeqqat atugarissaarnerat nukittorsarneqassaaq, angajoqqaanik qanittumik aalajaatsumillu suleqateqarnikkut, meeqqap ukiunili siullernilu aallartsittartumik. Meeqqat piginnaatitaaffeqarput toqqissisimasumik ineriartornissamut, paarinerlunneqaratik, nakuuserfigineqassanatik innarlerneqassanatik atornerlunneqassanatillu ineriartornissaminnut. Angajoqqaat taak kuupput isumassuisussat qanittut pingaarnerpaallu meeqqap inuunerani, taamaattumillu meeqqap inuuneranik pitsaanerulersitsiniarluni suliniutit ilaqutariinni namminerni pissutsinik aallaaveqartariaqarput. Ataatsimut isigisumik suliniuteqarnissaq qularnaarumallugu immikkut aallunneqassaaq angajoqqaanik susassaqartunillu allanik meeqqamik sullissisuusunik qanimut suleqateqarneq. Tamanna pisassaaq assersuutigalugu attaveqaqatigiittartut ataatsimiittarnerisigut meeqqap ineriartornera aamma angajoqqaat pisussaaffii qitiutillugit. Taamaattumillu nunamut tamarmut atuuttumik suliniummik aallartitsisoqarpoq angajoqqaat isumassuisinnaassusiannik qaffasinnerulersitsiniartussamik, suliassaqarfiit assigiinngitsut tamaasa akimorlugit ilitsersuisarnermikkut aamma assigiinngiiaartunik pinaveersaartitsinikkut sulineqarnernik. Suliniutit ilaqutariinnut meerartaqartunut tamanut saaffiginnittuupput, tunngavissiiniartuullutillu meeqqat ulluunerani paaqqinniffiusuniittartut ilikkagaqarnissaminnut pitsaanerpaanik tunngavissaqalernissaannut, tassani ilanngullugu meeqqat kingusinnerusukkut atualernerminni ilinniagaqarnissaminnilu pitsaanerpaamik tunngavissaannik ikorfartuinissaq. Killiffik Annertuunik ilippanaatilinnik periarfissanik pilersitsisoqartarpoq siunnerfilersukkanik pinaveersaartitsinermi suliniuteqartarnermi. Taamaattumik suliniutigineqartarput siusissumik pinaveersaartitsiniarluni iliuusissat, ilaqutariinni inuuneq toqqissisimanartoq nukit torsarumallugu, aammalu meeqqanut toqqissisimasumik ineriartornissaq aqqutissiuunniarlugu. Tamanna pisarpoq angajoq qaa nik piareersaalluni suliassaqarfiit akimorlugit sulinium mipeq qinnissaqarfimmit aqunneqartumi. MANU-mi anguniagaavoq taper sersussallugu angajoqqaat meeqqaminnik inuunermi pitsaa sumik aallariartitsisarnissaat (o-imiit marlunnik ukiullit), meeq qallu ilaqutariinneq atugarissaarlutik ineriar torsinnaanerat Helhedsorienteret tidlig indsats Formål Det er Naalakkersuisuts mål at forbedre børnenes trivsel og opvækstbetingelser gennem sammenhængende, tværfaglige og ikke mindst lokalforankrede indsatser. Børnenes trivsel skal styrkes gennem tæt og vedholdende samarbejde med forældrene allerede i de tidlige leveår. Børn har ret til en tryg opvækst fri for omsorgssvigt, overgreb og misbrug. Forældrene er de vigtigste omsorgspersoner i barnets liv, hvorfor indsatser for at forbedre børnenes levevilkår må tage udgangspunkt i familiernes situation. For at sikre en helhedsorienteret indsats skal der være et øget fokus på samarbejde mellem forældre og de instanser, der arbejder med børn. Dette kan ske ved afholdelse af for eksempel netværksmøder med fokus på børnenes udvikling og forældrenes rolle. Der er derfor igangsat en national indsats for at højne forældrenes omsorgsevne i form af en massiv tværfaglig, vejledende og differentieret forebyggelsesindsats. Initiativet er rettet mod alle børnefamilier og skal give børnene de bedste forudsætninger for læring i dagtilbuddet, deres senere skoletid og efterfølgende videre uddannelsesforløb. Status Der er et stort potentiale i at arbejde målrettet med forebyggende initiativer. Der arbejdes derfor med en tidlig forebyggende indsats for at styrke et godt familieliv og en tryg opvækst for børnene. Dette sker gennem den forældreforberedende tværfaglige indsats MANU, ledet af sundhedsområdet. Målet med MANU er at understøtte, at forældrene kan give børnene en god begyndelse på livet (0-2 år), og at børnene kommer til at trives i familien.

19 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 19 MANU-mili misilittakkat aamma takutippaat angajoqqaanngortus sat ilaasa aamma angajoqqaat ukioqanngitsuniit marluk tikillugit ukiulinnik meerallit ilinniartsinneqarnissamik, siunnersorneqar nissaminnik tapersersorneqarnissamillu MANU-mi ilaasunik neqeroorfigineqarnerminnik tigusineq ajortut. Taamaattumik aala jangiunneqarpoq pilersinneqassasut suliniutit siunnerfilersuk kat, ilaqutariinnullu tamanut 0-18-inik ukiulinnut meeralinnut saaffiginnittuusussat, tamatumani aamma ilaqutariinnut meerar taqartunut inuusuttuarartaqartunullu innarluuteqartunik imaluunniit allatigut immikkut pisariaqartitsisunut. Suliniutit taakkua ilaa tigut siunnerfigissavaat angajoqqaat, ilaqutariit kiisalu ulluunerani paaqqinnittarfinni sulisuusut. Suliniutit pilersinneqassapput ataqatigiissaakkatut, nukissanik peqarfiusutut aamma suliassaqarfiit assigiinngitsut akimorlugit suleqatigiilluni ingerlatsinertut, Isumaginninnermut Aqutsisoqarfiup, Peqqissutsimut Pina veer saartitsinermullu Aqutsisoqarfiup aamma Ilinniartitaanermut Aqut sisoqarfiup akornanni. Suliniutit taartaassan ngillat MANU- mut, taanna eqqarsaataammat suliniummut tapersersuutitut. Meeqqanut aamma inuusuttuaqqanut suliniutit nukittorsarumallugit Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfiup Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfik suleqatigalugu isumaginninnermi inger latsivinni ilinniartitaanerit nukittorsarniarpaat. Tamanna pillugu annertunerusumik atuakkit immikkoortoq imiittut. Aningaasaqarneq Konto pingaarneq Meeqqat inuusuttullu immikkut ittumik suliniuteqarfigineqarnerat-nit MANU-mik suliniut aningaa sa lersorneqarpoq. Taassuma saniatigut Konto pingaarneq Dronning Ingridip Napparsimavissua-nit aamma MANU -mik suliniutip allineqarnissaanut 2018-imi 2,8 mio. kr. aningaasaliissutigineqarsimapput. Erfaringer fra MANU viser imidlertid, at en del af de kommende forældre og forældre med børn fra 0-2 år ikke tager imod de tilbud om undervisning, råd og vejledning, som MANU indeholder. Det er derfor besluttet, at etablere en række målrettede indsatser, som skal omfatte alle familier med børn fra 0-18 år, herunder også familier, der har børn og unge med handicap eller andre særlige behov. Disse skal bl.a. målrettes forældre, familie, samt personale på dag- og døgninstitutioner. Indsatsen skal etableres som et koordineret, ressourceorienteret og tværfagligt samarbejde mellem Socialstyrelsen, Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse og Uddannelsesstyrelsen. Indsatsen skal ikke erstatte indsatsen MANU, da det er tænkt som et understøttende projekt. For at styrke indsatserne på børne- og ungeområdet har Departementet for Sociale Anliggender i samarbejde med Departementet for Uddannelse desuden styrket uddannelsesindsatsen inden for det sociale område. Læs mere om dette i afsnit Økonomi MANU-projektet finansieres af Hovedkonto Særlig indsats på børn- og ungeområdet. Der er desuden i 2018 afsat 2,8 mio. kr. på Hovedkonto Dronning Ingrids Hospital til udvidelse af MANU-projektet.

20 20 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II

21 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 21 3 Meeqqat atuarfiat 3 Folkeskoleområdet 3.1 Aallarniut Suli ingerlaqqittumik annertuumillu meeqqat atuarfianni iluarsaaq qinneq aallunneqarpoq, minnerunngitsumik meeqqat atuarfianni atuartitsinerup nalilersuivigineqarneratigut atuarfimmilu atuartitsinerup ineriartorteqqinneqarneratigut, aamma meeqqanik tamarmiusunik sullissisinnaaneq inissaqartitsinerlu eqqarsaa tigalugit, tamatumani aamma atuartut immikkut unam mil ligas sa qarlutillu immikkut atuartinneqarnissamik pisariaqartitsisut eqqar saatigalugit. Meeqqat atuarfiat ingerlalluartoq naatsor suu tigineqarpoq inuusuttut ilinniartitaanerni ingerlaqqinnissaanni ajunngitsunik sunniuteqassasoq. Kiisalu Naalakkersuisut aamma kissaatigaa pilersissallugu ilinniartitaanerni aaqqissuussaaneq ilaatigut pitsaanerusumik imminut ataqatigiissoq, taama lu meeq qat atuarfianniit GUX-imut aamma inuussutissarsiutini ilinniartitaanernut ikaarsaartarneq eqaannerusoq, tassuunalu ilinniakkaminnik taamaatitsiinnartartut ikinnerulersinnissaat. (takuuk immik koortoq ) Ilinniartitaanermut Periusissiami 2024-ip tungaanut anguniakkat imaattut grafinngorlugit nalunaarsorneqarput, 2012 aallaavigalugu. 3.1 Indledning Der er fortsat stort fokus på implementering af folkeskolereformen, særligt i forhold til at evaluere og videreudvikle folkeskolens undervisning og evne til at rumme og støtte alle elever, herunder elever med særlige udfordringer og undervisningsbehov. En velfungerende folkeskole forventes at have en positiv effekt på de unges videre forløb i uddannelsessystemet. Desuden ønsker Naalakkersuisut at skabe en bedre sammenhæng i uddannelsessystemet, således at overgangen mellem bl.a. folkeskole, GUX og EUD bliver mere fleksibel for derigennem at mindske frafald i uddannelsessystemet (se afsnit 8.2.1). Uddannelsesstrategien lister følgende målsætninger frem til 2024 visualiseret i grafer, hvor 2012 er medtaget som basisår. Meeqqat atuarfianniit atuartut naammassereerlutik toqqaannartumik ilinniakkamik aallartitsisartut Andel af folkeskolens afgangselever der går direkte i gang med en uddannelse 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 57% 45% 12% % 58% 45% 44% 15% 14% % 46% 16% % 47% 14% % 23% 68% 2020-imi siunertat/mål 45% 30% 75% 2024-imi siunertat/mål Efterskolit/Efterskole Inuusuttut ilinniarfiit/ungdomsuddannelse Katillugit/Total

22 22 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Meeqqat atuarfianni ilinniartitsisut ilinniarsimasut Andel af uddannede lærere i folkeskolen 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 83% 76% 47% % 81% 51% % 82% 52% % 83% 53% % 82% 51% % 58% 87% 2020-imi siunertat/mål 98% 63% 92% 2024-imi siunertat/mål Illoqarfik/By Nunaqarfiit/Bygd Katillugit/Total 3.2 Suliniutit Ilinniartitaanermi Periusissiami anguniakkat immikkut sammiumallugit suliniutinik ukunannga aallussisoqassaaq: Ingerlaqqiffiusumik ilinniagaqartarnermut tunngavissat pitsaanerusut IT meeqqat atuarfianni Meeqqat atuarfianni inatsisinik nutarterineq (iluarsaaqqinneq) Pitsaassusissat aamma atuarfimmik ineriartortitsineq Ilinniartitaaneq aamma pikkorissaqqittarneq Ilitsoqqussaralugu oqaatsinik allamiullu oqaasiinik nukittorsaaneq Immikkut ittumik atuartitsineq aamma peqataatitsineq Atuakkiorfeqarnermut periusissiaq Kommunit atuarfiinik sanaartorneq 3.2 Initiativer For at nå uddannelsesstrategiens mål sættes der særligt fokus på følgende initiativer: Et bedre grundlag for videre uddannelse IT i folkeskolen Revision af lovgivningen på folkeskoleområdet Kvalitets- og skoleudvikling Uddannelse og opkvalificering Styrkelse af modersmåls- og fremmedsprogsundervisningen Specialundervisning og inklusion Forlagsstrategi Anlæg af kommunale skoler Ingerlaqqiffiusumik ilinniagaqartarnermut tunngavissat pitsaanerusut Siunertat Naalakkersuisut aqqutissiuunniarpaat atuarfiup naammassereer nerani amerlanerusut ingerlaqqiffiusumik ilinniartitaanernut ingerlaqqittalernissaat, periarfissaassasorlu 11. klassimi atuarsinnaaneq. Ilinniartitaanernik aaqqissuussinerit eqaatsumik aaqqissuussaasut ataqatigiittullu pilersissavaat inuusuttuaqqat ilinniagaannut isernissamut periarfissat arlaqarnerusut, ilutigi saanillu ukiumi siullermi atuartitaanermit ukiut 12-issaata tu ngaanut ikaarsaartarnerit eqaatsumik ingerlatsisoqartarnissaa. Aaqqissuussinerup sannaa tassaavoq tamat aqqusaagassaannik ukiuni 12-ini atuartussaaneq, tunngaviusussamik tamatuma ki ngornagut ilinniagaqartarnissamut (takuuk immikkoortoq 8.2.1). Atuarfimmi tunngaviusumi anguniagaavoq atuartut nunaqarfinneersut nunaqarfimminniiginnarsinnaasarnissaat 8. Klasse tikillugu ilanngullugulu, tamatumalu kingorna klassini nutaajusumik pi Et bedre grundlag for videre uddannelse Formål Naalakkersuisut vil bane vej for, at flere går videre i uddannelsessystemet efter endt grundskole, og at det skal være en mulighed at tage 11. klasse. Et sammenhængende og fleksibelt uddannelsessystem skal skabe flere indgange til ungdomsuddannelserne og samtidig skabe glidende overgange mellem skoleår. Modellen bygger på en 12 årig obligatorisk skolegang, som skal danne et naturligt grundlag for de efterfølgende uddannelser (se afsnit 8.2.1). På grundskoleområdet er målet, at elever fra bygderne kan blive i bygden til og med 8. skoleår, hvorefter de starter i nyetablerede klasser sammen med elever fra byerne fra 9. sko-

23 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 23 lersitaasuni atuartut peqatigalugit 9. klassimik ingerlatsisarlu tik. Inuusuttuaqqat tamarmik sammivimmik sorlermik toqqaa neq apeqqutaatinnagu ukiut qulingiluassaata kingorna ukiuni sisamani atuarnermik aallartitsisassapput. Ukiut issaani atuarneq illoqarfinni campus-eqarfiusuni ingerlanneqartassapput, ilinniakkami ilinniartup sammivissamisut toqqagaani (tek nik ki, oqaat sit, niuerneq il.il.) qaffassissutsimi ilinnialersup pigin naaneqarfigisaani. Tamatumunngalu aallaavissatut tunngaviuvoq atuartup ilikkagassat qaffasissusissaanni angusaqartareersimanissaa meeqqat atuarfianni ukiumit siullermiilli aallartinnerminiit. Siunissami ilinniartitaanerit imminnut ataqatigiittut eqaatsumillu aaqqissuussaasut peqataaffigissavaat siunissami inuusuttuaqqanut ilinniartitaanerni ilinniartuulertartussat isumatuumik ilin niagassaminnik toqqaasarnissaat. Tamatumani ilaatigut isumaavoq pingaartuusoq ilinniagaqarnissap pingaassusia, inuillu ataasiakkaat nuttarsinnaassusiat ilinniagarnissamut atatillugu meeqqat atuarfiannili ilinniartitsissutigineqartassasut. Perorsaal luni ilinniartitsineq taanna atuartunut nammineq aammali angajoqqaanut sammitinneqartassaaq. Killiffik Ilinniartitaanermik iluarsaaqqinnermi Ilinniartitaanerit ataqatigiissut eqaatsullu (takuuk immikkoortoq ) suliat ilaattut suleqatigiissitamik pilersitsisoqarsimavoq, tunngaviusumik atuarfimmi suliniutissanut tunngatillugu siunnersuusiortussamik. Suliniutissat aamma inassuteqaatit naatsorsuutigineqarpoq Naalakkersuisunut tunniunneqassasut 2019-ip aallartinnerani. Aningaasaqarneq Aningaasanik kr.-inik immikkoortitsisoqarpoq kontumi pingaarnermi Ilinniartitaanermut tunngasunut immikkoortumi pilersaarutit, 2018-imi ilinniartitaanermi aaqqissuusseqqinnermi suliniutinut. leår. Alle unge, uanset valg af retning, vil således kunne starte på en 4-årig skolegang efter 9. skoleår skoleår vil foregå i campusbyerne inden for den uddannelsesmæssige retning eleven har valgt (teknik, sprog, handel osv.) på de fagniveauer, som eleven har kompetencer til. En forudsætning for dette er, at det faglige niveau hæves allerede fra de første folkeskoleår. Et fremtidigt sammenhængende og fleksibelt uddannelsessystem skal medvirke til, at kommende elever på ungdomsuddannelserne træffer kvalificerede uddannelsesvalg. Med dette menes blandt andet, at vigtigheden af at erhverve sig en uddannelse og det enkelte individs mobilitet i forbindelse med uddannelse skal italesættes på et tidligt tidspunkt i folkeskolen. Målgruppen for denne italesættelse er både eleverne og deres forældre. Status Som en del af arbejdet med uddannelsesreformen Et sammenhængende og fleksibelt uddannelsessystem (se afsnit 8.2.1) er der nedsat en arbejdsgruppe, der skal udarbejde projektforslag omhandlende grundskoleområdet. Initiativer og anbefalinger på dette område forventes afleveret til Naalakkersuisut ultimo Økonomi Der er afsat kr. fra Hovedkonto Sektorprogram for Uddannelse til arbejdet med uddannelsesreformen i Meeqqat atuarfianni IT Siunertat Atuartut piginnaanerisa nukittorsarneqarnissaat kissaatigigutsigu fagini ilikkagassani assigiinngitsuni, naammagunnaarpoq naatsorsuutigissallugu sumiiffinni namminerni ilinniartitsisut meeqqanut inuusuttuaqqanullu sakkussanik tamakkiisunik tunniussisinnaanissaat, atuartut taakkua nunarsuarmioqataasutut siu nissaqarnissaannut atugassaannik. Kikkut tamarmik atortoris saarutit nutaat digitaliusullu pineqartut atorsinnaasariaqarpaat. Ilutigisaanillu digitaliusumik pissusilersortarneq piginnaaninngornikuuvoq pingaaruteqartoq, taamaattumillu qularnaarneqassalluni innuttaasut digitaliusut nutaat pisariaqartitaminnik ilin niartinneqarnissaat, paasissutissanut ingerlaavartumik ullullu tamaasa digitaliusumillu takkussortunut isorinnittumik isiginnissinnaalersillugit IT i folkeskolen Formål Ønsker vi at styrke elevernes kundskaber inden for en række fag, er det ikke længere tilstrækkeligt at forvente, at lokale lærere alene kan give børn og unge alle værktøjer til en fremtid som verdensborgere. Alle skal fremover kunne anvende nye platforme og digitale enheder. Samtidig er digital dannelse blevet en vigtig kompetence, hvorfor man skal sikre, at de nye digitale medborgere får den nødvendige undervisning, som gør dem i stand til at forholde sig kritisk til de informationsstrømme, de dagligt bliver bombarderet med.

24 24 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Killiffik Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfiup Digitalimik Sullissinermut Aqutsisoqarfik suleqatigalugu periusissiaq suliarisimavaa, Atuarfik digitaliusoq. Periusissiami sammineqarput qulequttat pingaarnerit pingasut: Atortussat digitaliusut, Digitaliusunut piginnaanerit kiisalu aaqqissuussaaneq aamma allaffissorneq. Aqut sisoqarfiit taakkua marluusut ataatsimoorussamik aaqqissuussaanermik pilersitsisimapput, atortuulersitsiartuaarnermut pilersaarutinik aammalu taakkua atortuulersinneqarnissaannik suliaqartussamik. Aaqqissuussaanerup tamatuma suliassaanut ilaapput ilinniartitsinerni atortussanik, aamma misilitsittarnerni atortussanik digitaliusunik suliaqarnissat, meeqqat atuarfianni atortorissaarutit pineqartunik atuinermik ineriartortitsinissaq, tamatumanilu aamma digitaliusumik periaaseqarnermik pilersitsinissaq aamma digitaliusumik ilinniartitsineq, ilisimasanik digitaliusumik avitseqatigiittarneq aamma allaffissornermik kisitsisinillu paasissutissanik atuinermik pitsanngorsaaneq. Suliniutini tamakkunani amerlasuuni pisariaqarpoq kommuninik aamma ilinniartitsisunngorniarluni ilinniartitaanermik suleqateqarnissaq, taamatuttaarlu aamma suleqatissanik avataaneersunik, soorluttaaq Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfimmi aamma ilin niartitsisunngorniartunik ilinniartitaanermi aallartitsisoqarsimasoq piginnaasanik ineriartortitsinernik sulisunut, taamalu IT siunissami ingerlatsinermi atortussat nalinginnaasut ilagilissagaat anguneqassalluni. Tamatumalu saniatigut digitaliusuik ikiorsiissutinik aamma ilinniartitsissutinik meeqqat atuarfianni atuinerup annertunerulerneri atuarfiit internet-ikkut attaviinik anner tusaanissanik pisariaqartitsiviussaaq. (tak. Imm ). Aningaasaqarneq Suliniut aningaasalersorneqassaaq kontumit pingaarnermit Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik aamma Suliniutinut nutaanut sillimmatit. Kommunit aamma Ilinniartitaanermut Institut-ip suliniutitik namminneq aningaasalersussavaat Meeqqat atuarfiannut inatsisinik iluarsaaqqinneq Siunertat Meeqqat atuarfiat pillugu 2015-imi nalilersuinerup kinguneri saanik, aammalu Ilinniarfissuarmik 2016-imi nalilersuinerup kingunerisaanik ersarissisimavoq 2002-mi inatsisitigut suliniutaasut aamma meeqqat atuarfiannut inatsimmik 2012-imi iluarsaaqqinneq nunatsinni meeqqat atuarfianni tigussaasumik atortuulersinneqarsimanngitsut. Atuartitsinerup pitsaassusia aamma atuartut atuartitsinermi pissarsiaat naalakkersuinikkut anguniakkanik naammassinnissimanngillat, soorluttaaq perorsaanikkut ileqqut meeqqat atuarfiat pillugu inatsimmi anguniagaasunik naammassinnissimanngillat. Anguniakkat siunnerfiusut atuartut sumi najugaqarneri apeqqutaatinnagit imaluunniit inuttut qanoq tunuliaqu taqarneq il.il. apeqqutaatinnagit anguneqartarnissaat naammassineqartarsimanngillat. Tamanna ersarissivoq inuusuttuaqqat ilinniartitaanerni aamma inuussutissarsiutinut ilinniartitaaner ni ingerlaqqittarnerisigut naammassisagaasigullu. Inuusuttu- Status Uddannelsesstyrelsen har i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen udarbejdet strategien Den digitale folkeskole. Strategien beskæftiger sig med 3 overordnede temaer: Digitale materialer, Digitale kompetencer samt Infrastruktur og administration. De to styrelser har etableret en fælles enhed, der skal udarbejde konkrete implementeringsplaner og igangsætte disse. Enhedens arbejdsopgaver omfatter bl.a. udarbejdelse af digitale læremidler og prøver, at udvikle brug af teknologi i folkeskolen, herunder digital dannelse og digital didaktik, digital vidensdeling og forbedret administration og statistik. Mange af disse projekter indebærer samarbejde med kommunerne og læreruddannelsen samt eksterne partnere, ligesom der både i Uddannelsesstyrelsen og på læreruddannelsen er igangsat kompetenceudvikling for de ansatte, således at IT fremover bliver en naturlig integreret del af øvrige aktiviteter. Derudover vil øget brug af digitale hjælpe- og læremidler i folkeskolen også betyde et øget behov for kapacitet på skolernes internet (se afsnit 8.2.5). Økonomi Initiativet finansieres gennem hovedkonto Uddannelsesstyrelsen og Reserve til nye initiativer. Kommunerne og Institut for Læring finansierer deres del af initiativerne Revision af lovgivning på folkeskoleområdet Formål Som konsekvens af folkeskoleevalueringen fra 2015 og evalueringen af Ilinniarfissuaq i 2016 er det blevet klart, at lovgivningsinitiativerne fra 2002 og den reviderede folkeskolelov fra 2012 ikke er blevet implementeret i praksis i de grønlandske folkeskoler. Kvaliteten af undervisningen og elevernes udbytte heraf lever ikke op til de politiske målsætninger ligesom pædagogisk praksis på mange områder ikke lever op til folkeskoleloven eller intentionerne heri. Intentionen om, at alle elever uanset bosted eller social baggrund mv. skal modtage kvalificeret undervisning ud fra deres forudsætninger og behov, er ikke blevet indfriet. Dette træder tydeligst frem i forhold til de unges videre gang til og gennemførelse af ung-

25 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 25 aq qat amerlasuut meeqqat atuarfiannik qimatsinerminni ilisima sassanik tunngaviusunik pissarsisarsimanngillat amigaa teqar tar lutillu, minnerunngitsumik allamiut oqaasiisigut aamma matematikkimi. Ilutigisaanillu suli assut ajornakusoorpoq ilinniarsimasunik ilinniartitsisunik nunatsinni sumiiffinnut amerlasuunut pis sar siortarneq, ingammillu nunaqarfinnut isorliunerusunullu. Killiffik Naalakkersuisut inatsisiliornikkut aamma allaffissornikkut suliniutissanik arlalinnik aallartitsisimapput, ilaatigut atuarfiit perorsaanikkut suliniuteqarnissamut periarfissaannik nukittorsaa niarlutik, perorsaanikkut atuartitsinikkullu periarfissanik aaq qis suussinissanik siunertaqartunik, atuartut pisariaqartitaan nik aallaaveqartumik. Inatsisartut 2017-imi ukiakkut ataatsimiinnermi akuersissutigaat atuarfik pillugu inatsimmi naleqqus saanerit, ilaatigut atuartunut periarfissiisut ukiumik atuarfiu sumik uteqqiisinnaanermut imaluunniit alluisinnaanermut, atuartup ilikkagaqarnissaanik aamma ineriartornissaanik taamaa liorneq iluaqusiissappat. Kiisalu aamma aalajangersakkanik pilersitsisoqarpoq Naalakkersuisunik periarfissiisunik atuartunut angerlarsimaffiusartut skolehjem-it pillugit ersarinnerusunik maleruagassiortarnissanut, ilaatigut atuartunut angerlarsimaffiusartuni isumassuinermut aamma perorsaanermut ma littari sassat minnerpaaffissaannik aalajangersaasinnaanermut periar fissiisunik. Suliaq tamanna Ilinniartitaanermut Aqutsisoqar fimmi 2017-ip ukiaani aallartinneqarpoq. Kiisalu aamma Naalakkersuisut Meeqqat atuarfianni immikkut atuartitsisarneq aamma allamik immikkut ittumik perorsaanikkut ikiorsiisarneq pillugit nalunaarut nutartersimavaat imaalillugu pissusissamisoortunik atuartunut neqerooruteqartoqartalerluni aammalu tapersiisoqartalerluni arlaannik pissuteqartumik atuarnerminni ajornartorsiuteqartunut. Naalakkersuisullu tamatuma saniatigut pilersaarusiorpaat meeqqat atuarfiata ilin niartitaanerni tamarmiusuni iluarsaaqqinnermi ilaanissaa, atuarfiup tunngaviusup imaasa aamma aaqqissuunneqarnerata peqqissaartumik misissoqqissaarneqarnissaat nutarterneqarnissaallu siunertaralugu, ilinniartitaanerni ataatsimoortumik ataqatigiissumillu aaqqissuusseqqinnermut atasumik, atuarfimmiit inuussutissarsiornermut aamma inuusuttut ilinniartitaanerinut pissusissamisoortumik ikaarsaartarneq aqqutissiuukkumallugu. Kommunit suleqatigalugit atuartunut angerlarsimaffiit elevhjemmit malittarisassiuunnissaat atugassarititaasullu aaqqissuunneqarnissaat siunnerfigalugu Ilinniartitaanermut Aqutsi soqarfiup misissuineq nalunaarusiornerlu aallartissimavai, tunnga viusussaq suliami tassani, nalunaarummik nutaanik iliuusissanullu pilersaarusiamik kinguneqartussaq. Aningaasaqarneq Suliniutit aningaasalersorneqassapput kontumit pingaarnermit Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik doms- og erhvervsuddannelser. Mange unge mangler til stadighed basale faglige færdigheder i især fremmedsprogene og matematik, når de forlader folkeskolen. Samtidig er det stadig svært at rekruttere uddannede lærere til mange steder i landet særligt bygder og yderdistrikter. Status Naalakkersuisut har derfor igangsat en række lovgivningsmæssige initiativer og administrative omstruktureringer bl.a. med henblik på at styrke skolernes muligheder for at tilrettelægge pædagogikken og undervisningen bedre efter elevernes behov og forudsætninger. Inatsisartut vedtog under efterårssamlingen 2017 nogle justeringer af folkeskoleloven, der bl.a. gør det muligt for eleverne at tage et skoleår om eller springe et år over, såfremt dette tjener elevens tarv samt læring og udvikling. Endvidere er der skabt en bestemmelse, der giver Naalakkersuisut mulighed for, at fastsætte nærmere bestemmelser om skolehjem, hvilket bl.a. giver mulighed for at udarbejde nærmere regler om minimumskrav til skolehjemmenes omsorg og pædagogik. Dette arbejde er igangsat i Uddannelsesstyrelsen i efteråret Desuden har Naalakkersuisut revideret bekendtgørelsen om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen således, at der kan gives mere hensigtsmæssige tilbud og støtte til elever, der af én eller anden årsag har vanskeligheder i skolegangen. Naalakkersuisut planlægger derudover, at folkeskolen skal være en del af den planlagte reform af hele uddannelsessystemet, hvor grundskolens indhold og organiseringen skal kigges grundigt i sømmene og reformeres, så den bliver et led i et mere sammenhængende uddannelsessystem med mere hensigtsmæssige og glidende overgange til erhvervs- og ungdomsuddannelserne. Med henblik på i samarbejde med kommunerne at udarbejde regler og normer for elevhjem har Uddannelsesstyrelsen iværksat en undersøgelse og fået udarbejdet en rapport der skal danne grundlag for dette arbejde, der skal munde ud i ny bekendtgørelse samt handleplan. Økonomi Initiativet finansieres gennem hovedkonto Uddannelsesstyrelsen.

26 26 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Pitsaassutsinik aamma atuarfimmik ineriartortitsinerit Siunertat Meeqqat atuarfiat kommunit suliassaqarfigaat, ilinniartitsinerlu pingaarnertut atuarfimmi namminermi klassini pisarluni, ilin niartitsisup atuartitsisuusup atuartullu naapinneranni. Ilinniartitsi suusup aamma atuartup akornanni inimi atuartitsiviusumi qanoq pisoqartarnersoq toqqaannartumik politikkikkut qitiusumiit sunniuteqarfigiuminaapput. Naalakkersuinikkut qitiusumiit aalajangersarneqartarput anguniakkat, killiliussassat aamma aalajangersakkat assersuutigalugu aaqqissuussaanermi, imari saani aamma ileqqussani atuartitsinermik pilersaarusiornermut tunngatillugu, kiisalu aamma nalilersuisarnermut tunngatillugu. Namminersorlutik Oqartussat ikiorsiissutissat isumagisartussaavaat, assersuutigalugu ilin niartitsinertigut, ingerlaqqiffiusumik aamma qaffasinnerusumik ilinniagaqartitsisarnertigut, pikkorissaasarnertigut, atuartitsinermi atortussatigut, ilitsersui sar nikkut aammalu siunnersuisarnikkut. Kommunalbestyrelsilli allaanerusumik inissisimapput, taakkua ullu innarni ingerlatsineq nakkutilliinerlu atuarfinnik ataasiakkaanik namminernik akisussaaffigigamikku, periarfissaqarlutillu toqqaannarnerusumik sunniuteqarnissamut assersuutigalugu perorsaanerup siunnerfilersukkamik suliniuteqarfiginissaanut aammalu najukkani namminerni ineriartortitsinikkut suliniute qartarnerni. Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfiup taamaattumik sulissutigaa suleqatigeeriaatsimik nutarterineq, kommunini atuarfeqarnermi oqartussaasut akisussaaffimmik annerusumik tigusinissaannik siunnerfeqartumik, aaqqissuusseqqinnerup annertussusissaani aamma periaasissani, namminneq suliniutimikkut aammalu iliuuseqarnissanut pisariaqartitsinermikkut. Killiffik Kommunit aamma Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik qanimut oqaloqatigiittarnermikkut suleqatigiinnermik aaqqissuussinermik nutaamik pilersitsisimapput, tassanilu ilaatigut ikilisaaffigineqarlutik qitiusumi aalajangersarneqartartut pikkorissartitsisarnerit naatsut, sunniuteqanngiusartutut nalilerneqartut. Taarsiullugulu sulissutigineqarpoq kommunit ataasiakkaat atuarfiit aamma Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfiup oqaloqatigiittarnerisigut suliniutinik aallartitsisarnissat atuarfinnut aamma kommuninut ataasiakkaat pisariaqartitsinerinut namminernut naleqqussakkat, illuatungeriillu akornanni pisussaaffiliisunik isumaqatigiissuteqartoqarluni. Immikkoortut taakkua ilaatigut allaaserineqarput immikkoortut ilinniartitaanerit aamma pikkorissartitsisarnerit, IT aamma meeqqat atuarfiat atuartullu ineqarfiisa ataanni. Aningaasaqarneq Kommunit namminneq aningaasalersortarpaat pitsaassusissatigut ineriartortitsineq, Ilinniartitaanermullu Institut-ip Ilinniartitaa nermut Aqutsisoqarfik suleqatigalugu pikkorissaasarnerit inger lattassallugit, kontup pingaarnerup Iliniartitaanermut Aqutsisoqarfik kiisalu kontup pingaarnerup Ilisimatusarfiup ataani Kvalitets- og skoleudvikling Formål Folkeskolen er et kommunalt anliggende, og læring finder primært sted i klasserummet i mødet mellem den enkelte underviser og eleverne. Hvad der sker i mødet mellem underviser og elever er vanskeligt at have direkte indflydelse på fra centralt politisk hold. På centralt politisk plan fastsættes mål, rammer og bestemmelser for eksempelvis struktur, indhold og principper for undervisningsplanlægning samt evaluering. Selvstyret skal sørge for støttefunktioner f.eks. gennem uddannelse, videre- og efteruddannelse, kurser, undervisningsmaterialer, vejledning og rådgivning. Anderledes er kommunalbestyrelserne stillet, da de har ansvaret for den daglige drift og tilsyn med de enkelte skoler og har mulighed for at have mere direkte indflydelse på eksempelvis målrettede pædagogiske indsatser og lokale udviklingsbestræbelser og tiltag. Uddannelsesstyrelsen arbejder derfor med en fornyet samarbejdsform, hvor det er de kommunale skolemyndigheder, der skal tage hovedansvaret for omfanget, formen og metoderne ud fra deres egne indsatsområder og behov. Status Kommunerne og Uddannelsesstyrelsen har i tæt dialog påbegyndt udarbejdelsen af nye og tættere samarbejdsformer, hvor der bl.a. skæres ned på centralt fastsatte tilbud om korte kurser, som har vist sig at have ringe effekt. I stedet arbejdes der på, i dialog mellem de enkelte kommuner og skoler og Uddannelsesstyrelsen, at iværksætte tiltag, der er målrettet den enkelte skoles/kommunes behov, og hvor der er indgået forpligtende aftaler mellem parterne. Disse tiltag er bl.a. beskrevet under punkterne uddannelse og opkvalificering, IT i folkeskolen og elevhjem. Økonomi Kommunerne finansierer selv deres kvalitetsudvikling, og Institut for Læring vil i samarbejde med Uddannelsesstyrelsen forestå kursusdelen af initiativet gennem hovedkonto Uddannelsesstyrelsen samt hovedkonto Ilisimatusarfik.

27 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II Ilinniartitaaneq aamma pikkorissaqqittarneq Siunertat Naalakkersuisut ingerlaqqittumik sulissutiginiarpaat piginnaaneqartunik aamma ilinniarsimasunik atuarfiit tamarmik sulisoqarnissaat. Meeqqat tamarmik atuarfinni sulisunit ilinniarsimasunit naapinneqartassapput. Atuarfinni ilinniarsimasunik sulisoqanngippat sulisuusut piginnaanngorsarnissaminnut naleqquttu nik pikkorissarfissanik neqeroorfigineqartassapput, meeqqanik perorsaanikkut illersorneqarsinnaasumik ineriartortitsiviusumillu sullissisinnaaleqqullugit. Minnerunngitsumik nunaqarfinni sulisut ilinniarsimanngitsut sulisinneqartarput (36%-it missaat 2017-imi), illoqarfinnilu sulisuusut ilinniarsimanngitsut 2017-imi 9%-iullutik. Atuartitsisartuni ilinniarsimanngitsut neqeroorfigineqassapput pikkorissarnissanut imaluunniit piginnaanngorsaaviusunik ilinniagaqarnissanut. Nunaqarfinni sulisuu sut piginnaasatigut ineriartortitsivigineqarnissaat immikkut suliniuteqarfissaavoq. Meeqqat tamarmik inersimasunit tatiginartunit naapinneqartassapput, perorsaanikkut ileqqunik periaatsinillu akulerisaasunik sulinerminni tunngavilinnit, qularnaarumallugu kikkut tamarmik peqqinniartumik, ineriartorfiusumik ilikkagaqarfiusumillu ineriartornissaminnut periarfissaqarnissaat. Ilutigisaanik atuartut ataasiakkaat periarfissaqassapput inersimasumut tatiginartumik saaffiginnissinnaanissaminnut, inuttut ajornartorsiutinik misigisaqartarunik, allanut oqaloqatigiissutigissallugit pisariaqartitaminnik, atuarfiillu tamarmik atuartut periarfissamik tamatuminnga peqarneranik ilisimatinneqassapput. Kiisalu aamma meeqqanik immikkut pisariaqartitsisunik atuartitsisartunut pikkorissaanernik ilinniaqqinnernullu periarfissanik pilersitsisoqassaaq. Meeqqat tamarmik ilikkagassatigut neqeroorfigineqartassapput piginnaasat aallaavigisatik pisariaqartitsinertillu aallaavigalugit. Taamaattumillu atuarfimmi sulisuusut ilinniarsimasuussapput meeqqat tarnikkut, timikkut, inuttullu ineriartornissaannik isumaginnissinnaajumallutik, tamatumuunalu meeqqat atugarissaarnissaannik, akiuussinnaassuseqarnissaannik kiisalu ataatsimooqatigiiffimmi peqataanissamut nukittorsarneqassallutik. Ilinniartitsisuusuni ilinniarsimasut suli ilinniaqqinnissamut neqeroorfigineqartassapput ilinniagaqartut ilinniagaasa nalingannut ilinniaqqissinnaanermut. Atuarfimmi sulisut ilisimassavaat paasisimasaqarfigissallugillu meeqqat inuunerminni qanoq atugaqarneri. Ilanngullugulu sapissanngilaat piginnaaneqarfigissallugulu iliuuseqartarnissaq, atugarissaannginneq misigineqaraangat, kiisalu pisariaqaleraangat angajoqqaat, attaveqarfigisartakkat aamma/imaluunniit isumaginnittut akulerunneqartarnissaat. Suliniutip matuma ilalersorpai inassuteqaatit meeqqat atuarfiannik arlaannaannulluunniit atasuunngitsut nalilersuinerat, ilin niartitaanernik piginnaanngorsaqqittarnernilu suliniutaasut nukittorsarneqarnissaat eqqarsaatigalugu Uddannelse og opkvalificering Formål Naalakkersuisut vil fortsætte arbejdet for, at der er kvalificeret og uddannet personale i samtlige skoler. Alle børn skal møde uddannet personale i folkeskolen. Såfremt der ikke er uddannet personale i skolen, skal personalet tilbydes relevante opkvalificeringsmuligheder, så de kan omgås børn på en pædagogisk forsvarlig og udviklende måde. Særligt i bygderne anvendes ikke-uddannet personale (ca. 36% i 2017), mens den ikke-uddannede del af underviserne i byerne stadig udgjorde ca. 9% i Den ikke-uddannede del af underviserne skal enten tilbydes opkvalificering eller kompetencegivende uddannelsesforløb. Bygdepersonalets kompetenceudvikling er et særligt indsatsområde. Alle børn skal mødes af troværdige voksne, der arbejder efter anerkendte pædagogiske principper og metoder, for at sikre, at alle får mulighed for en sund udvikling, vækst og læring. Samtidig skal den enkelte elev have mulighed for at henvende sig til en troværdig og tillidsvækkende voksen, hvis de oplever sociale problemer, som de har behov for at tale med nogen om, og den enkelte skole skal sørge for at alle elever er bekendt med denne mulighed. Desuden skal der etableres kursus- og efteruddannelsesmuligheder for undervisere, der underviser elever med særlige indlæringsbehov. Alle børn skal tilbydes læringsaktiviteter i forhold til deres forudsætninger og behov. Skolens personale skal derfor være uddannet til at kunne tage sig af alle børns psykiske, fysiske, og sociale udvikling og derigennem styrke deres velbefindende, trivsel, modstandskraft samt tilknytning til fællesskabet. Den uddannede del af lærerstaben skal fortsat tilbydes efteruddannelse gennem overbygningsuddannelser på akademisk niveau. Skolens personale skal have kendskab til og indsigt i børns sociale trivsel. Ydermere skal de have evne og kompetence til at handle, når der opleves mistrivsel samt, hvis der er behov for inddragelse af forældre, netværk og/eller de sociale myndigheder. Dette initiativ understøtter samtidig flere af anbefalingerne fra den uvildige evaluering af folkeskolen om en styrkelse af uddannelses- og opkvalificeringsindsatsen.

28 28 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Killiffik Meeqqat atuarfianni nalilersuinerup kingunerisaanik Ilinniartitaa nermut Aqutsisoqarfiup aaqqissuussaanikkut allannguutissat suliarinerat aallartissimavaa, Aqutsisoqarfiup pisariaqartitsinernik aallaaveqartunik kiffartuussisarnikkut atuarfinnut aamma kommuninut neqerooruteqartalernissaanik siunnerfeqartumik. Nassuerutigalugu meeqqat atuarfiat pingaarnertut kommunit akisussaaffigigaat Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfiup aamma Ilinniakkanut Institut-ip pikkorissaasarnernut periusissiatik nutartersimavaat. Kommunit pikkorissaasarnernik pingaarnertut atuisuusut siunissami pikkorissaanissanik ineriartortitsinissamillu pisariaqartitsinerminnik ukioq tamaat saqqummiussisalersinnaapput. Qitiunerusumik aaqqissuunneqartartut pikkorissartitsisarnerit ineriartortitsinerilli annikinerulersinneqarput, taarsiullugulu suleqatigiilluni atuisunut aaqqissuussisarnerit salliutinn eqalerlutik. Neqeroorutini IT ilikkagassanik suliaqarnermi ilanngunneqarpoq suliani ilaasutut. Periusissarlu aamma isumaqar luni ataqatigiissaarinerit suleqatigiissutigineqarnerisa nukittorsarneqarnerannik Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfiup aamma Ilinniarfissuup akornanni, ingerlaavartumillu itisilerisoqarlunilu nukittorsaasoqalerluni. Ilikkagassanut Institut-i suli ingerlaqqiffiusunik aamma ilinniaqqinnernik aaqqissuussisarnernik isumaginnittuussaaq, atuartitsi sartunut ilinniarsimanngitsunut tunngatillugu. Ilinniarfissuaq pikkorissartitsisarnissamut siunertamut tamatumunnga piareersaatinik ingerlatsivoq, atuartitsisartunut ilinniarsimanngitsunut, taamaasillutik taakkua ilinniartitsisunngorniarnermik ingerlatsisinnaanngortikkumallugit. Aningaasaqarneq Suliniut aningaasalersorneqassaaq kontumit pingaarnermit Ilisimatusarfik kiisalu kontumit pingaarnermit Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik. Status På baggrund af folkeskoleevalueringen har Uddannelsesstyrelsen igangsat en organisationsændringsproces, der skal geare styrelsen til at kunne tilbyde mere behovsorienterede og brugernære konsulenttjenester til skoler og kommuner. I erkendelse af, at folkeskolen primært er et kommunalt ansvarsområde, har Uddannelsesstyrelsen og Institut for Læring revideret deres kursusstrategier. Kommunerne, som er de primære brugere af kursustilbuddene, kan fremover fremkomme med deres behov for kurser og udviklingsforløb året rundt. De mere centralt fastsatte kurser er nedprioriteret til fordel for kurser og udviklingsforløb tilrettelagt i samarbejde med brugerne. Tilbuddene integrerer IT i den didaktiske tilgang. Strategien betyder desuden at samarbejdet af koordinering af tiltag mellem Uddannelsesstyrelsen og Institut for Læring løbende uddybes og styrkes. Institut for Læring vil stadig stå for videreog efteruddannelser samt opkvalificeringstiltag for ikke-uddannede undervisere. Til dette formål er Ilinniarfissuaq i gang med at forberede et opkvalificeringsforløb for ikke-uddannede undervisere så de kan komme ind på læreruddannelsen. Økonomi Initiativet finansieres gennem hovedkonto Ilisimatusarfik samt hovedkonto Uddannelsesstyrelsen Ilitsoqqussaralugu oqaatsinik allamiullu oqaasiinik nukittorsaaneq Siunertat Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfiup ingerlaavartumik nalunaarsuisarnerisa ersersippaat atuartut amerlasuut oqaasilerinermi naammaginanngitsunik angusaqartartut. Oqaatsinik ilisimatusar nerup takutippaa ilitsoqqussaralugu oqaatsinik 2 piginnaasaqar luaraanni oqaatsinik allanik ilikkagaqarnissaq ajornannginnerulersartoq. Taamaattumik Naalakkersuisut nunarsuarmiunik immikkut ilisimasalinnik inuttaqartumik suleqatigiissitamik pilersitsisimapput, kommunit aamma atuarfiit suleqatigalugit nukittorsaanissamik aamma ineriartortitsinissamik qularnaarisussanik, inunnguuseralugu oqaatsini aamma nunami allamiut oqaasiini, oqaatsinik isiginninnermik aamma ilikkagassanik isiginninnermut atatillugu Styrkelse af modersmåls- og fremmedsprogsundervisningen Formål Uddannelsesstyrelsens løbende opgørelser viser at for mange elever opnår utilfredsstillende resultater i sprogfagene. Sprogvidenskaben peger på, at jo bedre man er til sit modersmål 2, jo lettere har man ved at efterfølgende tilegne sig yderligere sprog. Naalakkersuisut har derfor nedsat en international ekspertgruppe, der sammen med kommunerne og skolerne skal sikre en styrkelse og udvikling af både modersmåls- og fremmedsprogsundervisningen, sprogsynet og læringssynet. 2 Ilitsoqqussaralugu oqaatsit tassaapput kalaallit oqaasii, Namminersornermut Inatsit naapertorlugu kalaallit oqaasii pisortatigoortumik oqaasiummata. 2 Med modersmål menes der grønlandsk, idet det i Selvstyreloven er Grønlands officielle sprog.

29 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 29 Killiffik Immikkut ilisimasalinnik nunarsuarmiunik inuttalik suleqatigiissitaq qulaajaavoq, allaaserinnilluni aamma nalilersuilluni qulequttanut ataaniittunut atatillugu: 1. Oqaatsit inissisimanerat aamma imminnut qanoq attaveqarneri. 2. Oqaatsit maanna qanoq pingaarnersiorneqarnerat pillugu ilinniartitaanermi periusissiami inissisimanerat. 3. Nalilersuineq periarfissat aamma unammilligassat suut kingunerissanerai tulleriiaarinerit allanngortinneqarnerisa, tamatumani aamma avatangiisini oqaatsit eqqarsaa tigalugit, ilinniartitaanerni assigiinngitsuni inissisimasuni, aammalu allatigut atassutaasut eqqarsaatigalugit. 4. Oqaatsinik ilinniartitsinerup pitsaassusaanik nalilersuineq. 5. Nunani allani atualerneq sioqqullugu aamma meeqqat atuarfianni oqaatsinik atuartitsinermi ataqatigiinnerit, tamatumani ingammik nunanut marlunnik oqaaseqarfiusunut atatillugu. Immikkut ilisimasallit marloriarlutik isumasioqatigiissitsipput, taakkulu nalunaarusiap immikkoortuinik marlunnik inaarutaasumillu nalunaarusiornermik kinguneqarput, 2018-ip aallartinnerani tunniunneqartunik. Nalunaarutini innersuussutit tunngavigalugit Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfiup suliniutit oqaatsinik atuartitsinermik nukittorsaasussat aallartissavai. Suliniutit ilagissavaat 2019-imi piariigassamik iliuusissanik pilersaarusiornissaq oqaatsinik ilikkagaqartarnerup ilinniarnertuunngorniarfinni inuussutissarsiutinillu ilinniarfinni nukittorsarneqarnissaa tunaartaralugu. Immikkut ilisimasalinnik sulisitsinerup saniatigut ukiut tamaasa neqeroorutigineqartarput allamiut oqaasiinik pikkorissartitsinerit. Ilinniagartuutut diplomertalimmik ilinniartitaaneq danskit oqaasiinik allamiut oqaasiitut atuinermik imaqartoq augusti qaammat 2015-imi aallartinneqarpoq. Siunissamut sammisumik Ilinniartitsinermik Institut-ip kissaatigaa neqeroorutigisalissallugu diplomertalimmik ilinniartitaaneq oqaatsini assigiinngitsuni tamani. Siunissami diplomertalimmik ilinniartitaanissani utaqqineqarpoq ilinniartitsisunngorniarluni ilinniartitaanerit nutarterneqarnerisa naammassineqarnissaat, 2018-imi aallartsittussamik. Aningaasaqarneq Suliniut aningaasalersorneqarpoq kontumit pingaarnermit Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik kiisalu Ilisimatusarfik. Status Den internationale ekspertgruppe foretager en afdækning, beskrivelse og analyse af nedenstående emner: 1. sprogenes status og forhold til hinanden. 2. den uddannelsesstrategiske betydning af den nuværende prioritering af sprogene. 3. vurdering af, hvilke muligheder og udfordringer det vil have ved ændringer af prioriteringen, herunder i lyset af de sproglige miljøer, der er til stede i forskellige uddannelsesmæssige sammenhænge, såvel som andre sammenhænge. 4. en vurdering af kvaliteten af sprogundervisningen. 5. en sammenligning med undervisningen i sprog på førskole- og grundskoleniveau i andre lande, herunder navnlig i forhold til dobbeltsprogede lande. Ekspertgruppen har afholdt 2 seminarer, der har resulteret i 2 delrapporter og en endelig rapport, der blev afleveret primo På baggrund af rapportens anbefalinger vil Departementet for Uddannelse igangsætte en række initiativer, der skal styrke sprogundervisningen. Dette vil blandt andet omfatte en handleplan for at styrke sprogtilegnelsen på ungdomsuddannelserne, der skal foreligge i Ud over initiativet med ekspertgruppen udbydes der hvert år kurser i fremmedsprogsundervisning. En akademisk diplomuddannelse i dansk som andetsprog startede i august Fremadrettet ønsker Institut for Læring at tilbyde diplomuddannelser inden for alle sprogfag. Fremtidige diplomuddannelser afventer en endeligt revideret læreruddannelse, med start i Økonomi Initiativet finansieres gennem hovedkonto Uddannelsesstyrelsen samt Ilisimatusarfik Immikkut atuartitsisarneq aamma peqataatitsineq Siunertat Naalakkersuisut maluginiarpaat annertuumik pisariaqartitsisoqar toq immikkut atuartitsisarnerup nukittorsarneqarnissaanut Specialundervisning og inklusion Formål Naalakkersuisut konstaterer et stort behov for at styrke specialundervisningen og udvik-

30 30 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II aammalu atuarfiup peqataatitsiviusup inissaqartitsisullu ineriartortinneqarnissaanut, qularnaarisumik kammalaatinik aamma ilutigisanik ataatsimoorfinni peqateqateqartarnermik. Meeqqat atuarfiat pillugu inatsisip siunertaasa pingaarnerpaat ilagaat atuartunut tamanut neqerooruteqarneq, apeqqutaatinnagu sumi najugaqarneq imaluunniit inuttut qanoq ittunik tunu liaquteqarneq, atuartitaaneq tunngaveqartoq atuartut pi gin naanernik tunngavigisaannik aamma atuartut pisariaqartitsinerinik. Ukiuni kingullerni atuartut immikkut atuartitsinernut innersuunneqartartut amerliartuinnavissimapput. Taamaakkaluartoq nunani allani misissuisarnerit ersersittarpaat, meeqqat ilikkaga qar tar nerannut aamma inooqataanerannut iluaqutaasinnaasoq atuartut amerlanerusut nalinginnaasumik atuartitaanermi peqa taa sarnerat, atuartitsineq aaqqissuunneqartarpat atuartut pisa ria qartitaan nik aallaaveqartumik, aammalu ilinniartitsisut sulias sa mut tamatumunnga piareersarneqarsimappata. Tamatumani aam ma timimik aalatitsisarneq aamma timigissartarneq peqa taa titsinerup ingerlanneqartarnerani pingaaruteqartumik inissisimapput, suliani ataatsimoortuni inuusuttuaqqat immikkut pisariaqartitsisut na linginnaasumik atuartitsinermi peqataatinneqartarneranni. Suliniummi siunertaanngilaq perorsaasut aamma ilinniartitsisut nalingin naasumik inunnit peqqissaasutut tera peut- itut suliaqartartut suliaannik tigusissasut, kisiannili siunertaalluni pitsaanerpaanik sakkussalersorneqarnissaat tunngavissiuunneqarnissaallu maannamiit annertunerujussuarmik atuartunik immikkut pisariaqartitsisunik peqataatitsisarnissamut, nali nginnaa sumik atuartitsinermi, ilaatigut timigissartitsisarnikkut aammalu timimik atuilluni suliaqartitsisarnertigut, tamanna peqataasinnaammat atuartut inuttut ineriartornerinik nukittunerulersitsinermut aammalu ilikkagassatigut ineriartornissaannut ilikkagaqarnissaannullu. Taa maakkaluartoq suli annerusumik min nerusumilluunniit immikkut ittumik atuartitsisarneq pisaria qartinneqartassaaq. Killiffik Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfiup maanna ineriartortsileruttorpaa immikkoortiterisarnermut sakkussaq, taamaasillunilu suliniutinik ingerlatsisoqarsinnaasassalluni meeqqap ineriartorneranut tapersiutaasunik, ineriartornermi siusissukkut ingerlanneqartartussanik. Atuarnikkut ineriartortitsisarnermik nukittorsaa niarluni suliniutit ingerlanneqareersut saniatigut, tamatumani aamma atuartunut atuarniarnermikkut allanniarnermikkullu ajornartorsiuteqartunut suliniutaasut ilanngullugit, Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfiup pilersaarutigaa siunnersortit ataatsimik ilallugit atorfinititsinissaq, immikkut atuartitsisarnermik nukittorsaaniarnermi aammalu atuartunut immikkut pisariaqartitsisu nut suliniutinik nukittorsaaniarnermik siunertaqartumik. Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfik tamatumunnga atatillugu suliaqarsimavoq Meeqqat atuarfianni immikkut atuartitsisarneq aamma allamik immikkut ittumik perorsaanikkut ikiorsiisarneq pillugit nalunaarummik nutaamik. Ilinniartitaanermut Aqutsi soqarfiup suliassaqarfimmi tassani ilitsersuutissamut missingersuusiaq suliarisimavaa, taassumalu atortuulersinneqarnissaannut pilersaarummik suliaqarsimalluni. lingen af en rummelig og inkluderende skole, der sikrer samvær og fælleskab med jævnaldrene kammerater. Et af de vigtigste formål med folkeskoleloven er at tilbyde alle elever uanset bosted eller socioøkonomisk baggrund undervisning baseret på elevernes forudsætninger og behov. De seneste år er andelen af elever, der henvises til specialundervisning, steget. Undersøgelser fra andre lande viser imidlertid, at det kan være godt for børn både fagligt og socialt, at flere elever tager del i den almindelige undervisning, hvis undervisningen tilrettelægges ud fra elevens behov og lærerne er klædt på til opgaven. Herunder kan bevægelse og motion spille en vigtig rolle i det samlede arbejde med at integrere en del af de unge med særlige behov i den normale undervisning. Formålet med initiativet er ikke, at pædagoger og lærere skal kunne varetage opgaver, der normalt udføres af en terapeut, men at give dem de bedste redskaber til og forudsætninger for at kunne inkludere en langt større del af vore elever med særlige behov i den almindelige undervisning gennem, blandt andet, motion og fysisk aktivitet, da dette kan medvirke til at styrke elevernes personlige, sociale og faglige udvikling og læring. Der vil dog stadig være behov for specialundervisning i klassisk forstand i et vist omfang. Status Uddannelsesstyrelsen er ved at udvikle screeningsværktøjer, så der kan laves indsatser, der understøtte barnets udvikling på et tidligt tidspunkt i barnets opvækst. Ud over den igangværende indsats for styrkelse af læseindlæringen, herunder indsatsen for elever med læse- og skrivevanskeligheder har Uddannelsesstyrelsen planer om, at ansætte yderlige en konsulent, der skal være med til at styrke specialundervisningen og indsatsen for elever med særlige behov. Departementet for Uddannelse har i denne forbindelse arbejdet med en ny bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen. Uddannelsesstyrelsen har udfærdiget et udkast til en vejledning på området og arbejder med en implementeringsplan hertil.

31 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 31 Aningaasaqarneq Suliniut aningaasalersorneqassaaq kontu pingaarneq Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik aqqutigalugu, aammalu kommunini aningaasaliissutit killiliussaasut iluini. Aningaasaliissutit atorneqarunnaartussat immikkut atuartitsinermut nalinginnaasu mik atuartitsinermiit immikkoortinneqartunut aningaasaliissu taasartut ikinnerulernerisigut, naatsorsuutigineqarpoq ilaatigut klassini nalinginnaasuni peqataatitsinermut ilaatigut atorneqassasut, assersuutigalugu atuaqatigiinni ilinniartitsisut marluusarnerinut assigisaannillu perorsaanikkut suliniutinut. Økonomi Initiativet finansieres gennem hovedkonto Uddannelsesstyrelsen og inden for de eksisterende økonomiske rammer i kommunalt regi. De midler, der frigives som følge af færre omkostninger til specialundervisning, der er adskilt fra normalklasseundervisning, kan blandt andet benyttes til at fremme inklusionen i normalklasser i form af eksempelvis tolærerordninger og lignede pædagogiske tiltag Atuakkanik naqiterisitsisarnermi periusissiaq Siunertat Meeqqat atuarfiata assut pisariaqartippai saqqummersittakkat Ilinniusiorfimmit suliarineqartartut, kalaallini atuartitsinermi atortussanik suliaqartartuni pingaarnertut inissisimasumit suliarineqartartut. Tamanna annertuumik pisussaaffiliivoq, ilinniartitsinermi atortussanik qaffasissunik pitsaassusilinnik suliaqartarnissanut ilikkagassanik ingerlatsiviusuni fagini tamani, - pitsaassusissat qularnaarneqartartussaapput, sulissutigineqassaarlu piffissamut atuuttumut ingerlatsiviusumut ilinniartitsinermi atortussanik kalaallisuunik suliaqartarneq, meeqqat atuarfianni ilikkagassanik ingerlatsiviusuni tamani. Atuartut meeqqat atuarfianni atuarnerminni ilikkagassatigut tunngavissinneqartussaapput pitsaasunik, inunnguuseralugu oqaatsiminni, tamatumalu ilikkagassani tamani pingaarutaanik isiginnittumik, kisiannili aamma atuarfimmi ilikkagassatigut fagitigut sammisanut tamanut atasumik, kisiannili aamma tunngaviliisumik atuarfimmi ilikkagassanut allanut, assersuutigalugu pinngortitalerinermi ilikkagassanut aamma inuiaqatigiilerinermi ilikkagassani, - tamatumanimi ilinniusiorfiup saqqummersittagai aalajangiisuulluinnartumik inissisimammata. Killiffik Taamaattumik Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik suliniutinut periusissiamik nutaamik suliaqarsimavoq, qularnaarisussamik atuartitsinermi atortut ullutsinnut naleqquttuunissaannik, nu taa jusumik digitaliusumi periarfissanik isiginnittumik, aammalu atuartitsinermi periaasissanik tunngavilimmik atortussanik suliaqartarner mi ingerlatsisarnermilu tunngaviusunik isiginnittumik. Siunissami tulleriiaarisarnermi pingaartinneqassapput kalaallisut ilikkagassanik ingerlatsisarneq aamma atuartunik eqeersaasunik atortussanik saqqummersitsisarneq, soorlut taaq siunissami ilinniutit atortussat digitaliusutut aammalu na qitatut saqqummersinneqartassasut. Ukiumut atuarfiusumut 2018/2019 taamaasilluni saqqummersitsisoqarpoq qulequt tanik 250-it missaannik internetimi aaqqissuunneqartunik aam malu tigussaasumik aaqqissuunneqartunik. Assut amigaa taammata kalaallisut ilinniusiortutut atuak kiortartut siunissami annertunerusumik nunani allani atuakkiorfiit suleqatigineqalissapput, ilinniutissallu kalaallit atuarfianni naleqquttut kalaallisuumut nuunneqartassallutik ip ingerlanerani ilisimasalittut suleqatigiissitamik pilersit sisoqassaaq atortussaqarnermik nalilersuisussamik, ilikka Forlagsstrategi Formål Folkeskolen er meget afhængige af de udgivelser, der produceres af forlaget Ilinniusiorfik, der er den primære aktør inden for grønlandsksprogede undervisningsmaterialer. Det forpligter i forhold til at producere materialer af høj kvalitet inden for alle fag og fagområder der skal ske kvalitetssikring og der skal arbejdes hen imod, at der findes tidssvarende grønlandsksprogede undervisningsmaterialer inden for alle folkeskolens fag og fagområder. Eleverne skal få et godt fagligt fundament i løbet af folkeskolen, både i modersmålet med dets betydning for læring i alle øvrige fag, men også et fagligt fundament inden for skolens øvrige fag, fx naturfag og samfundsfag her spiller forlagets udgivelser en altdominerende rolle. Status Uddannelsesstyrelsen har derfor udarbejdet en ny forlagsstrategi, der skal sikre udgivelse af tidssvarende undervisningsmaterialer, som både tager højde for de nye digitale muligheder og viden om didaktisk tilrettelagte undervisningsmaterialer og forløb. Fremover prioriteres faget grønlandsk og elevaktiverende udgivelser, ligesom fremtidige materialer udgives i både digital og analog form. Til skoleåret 2018/2019 foreligger der således ca. 250 titler tilgængelig på internettet til brug både on- og offline. Da der er stor mangel på grønlandske lærebogsforfattere, vil man fremover i højere grad end i dag også indgå samarbejde med udenlandske forlag og versionere relevant materiale til den grønlandske folkeskole. I løbet af 2018 nedsættes faggrupper der skal evaluere materiale situationen inden for

32 32 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II gas sani namminerni ataasiakkaani fagini siunissamilu saqqum mersitassanullu inassuteqaateqartartussanik. Immikkullu ilisimasalinnik sapinngisamik annertuumik akuutitsiumalluni taamaattut akulerunneqassapput aaqqissuisoqarfimmi aaqqissuisunut isumasiortakkatut peqataasussanik. Aningaasaqarneq Suliniutit aningaasalersorneqassapput kontumit pingaarnermit Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik. de enkelte fag og komme med anbefalinger til fremtidige udgivelser. For løbende at inddrage så megen ekspertise som muligt, etableres endvidere faglige sparringsgrupper for for lagets redaktører. Økonomi Initiativet finansieres gennem hovedkonto Uddannelsesstyrelsen Kommunit atuarfiinik sanaartorneq Siunertat Kommunit atuarfiinik sanaartornermut akisussaaffik 1. Januar 2018 aallarnerfigalugu Namminersorlutik Oqartussaniit kommuninut nuunneqarpoq. Aningaasaliissutinik kommuninut nuussineq pivoq suliassat kommuninut nuunneqarnissaannik Naalakkersuisut kissaataat naapertorlugu. Suliassaqarfimmik tamatuminnga nuussinissaq Politikkikkut Ataqatigiissaarisoqatigiinnit Naalakkersuisunit aamma borgmesterinit peqataaffigineqartumik su liarineqarpoq. Aningaasaliissutinik agguaassineq kommunit akornanni suliarineqarpoq kommunini meeqqat (0-15-inik ukiullit) amerlassusaannik 75%-imik oqimaalutaanikkut aamma 25%- imik sumiiffinni najugaqarfiusuni minnerpaamik 5-inik meerartaqartunik oqimaalutaanikkut. EU-lu Peqatigiinnissamut Isumaqatigiissummi Kalaallit Nunaat pisussaaffeqarpoq pisortat aningaasartuutaannut missingersuusiat 25%-iisa ilinniartitaanernut atornissaannik. Ilinniartitaanerni sanaartornernut/aserfallatsaaliinernut aningaasartuutit ani ngaasaliissutinik pineqartunik naatsorsuinerni ilaasarmata, ataat simoortumik tapiissutinut isumaqatigiissut naapertorlugu im mikkoortitsinertaqanngitsumik atualerneq sioqqullugu ingerlatsivinnut meeqqat atuarfiannullu sanaartornermut aningaasaliissutit atorneqartussaapput. Killiffik Sanaartukkanut ingerlasunut atatillugu, Qassiarsummi atuarfimmik/atuartunut angerlarsimaffimmik, Alluitsup Paani atuarfimmik aamma Kangaatsiami atuarfimmik maanna sananernut ingerlanneqartunut pilersaarusiorneqartunulluunniit atuuppoq, taa maat tumil lu illuatungeriit isumaqatigiissutigalugu suliniutit taakkua inger laqqissasut inaarsarneqarlutillu Namminersorlutik Oqartussat ataanni. Kiisalu Namminersorlutik Oqartussat isumagissavaat Narsarmi atuarfiup nutaap ukiut tallimat qaangiunneranni nakkutilliinikkut misissorneqarnissaa. Meeqqat atuarfiat nutaaq Atuarfik Mathias Storch Ilulissani naatsorsuutigineqartutut august 2017-imi atorneqalerpoq. Aningaasaqarneq Qassiarsummi atuarfimmik/atuartunut angerlarsimaffimmik sananermut aningaasaliissutit immikkoortinneqarput kontu Ilinniartut inaannik sanaartorneq, aammalu Alluitsup Paani atuarfiliornermut aningaasaliissutit, kiisalu Kangaatsiami Anlæg af kommunale skoler Formål Ansvaret for anlæg af kommunale skoler er pr. 1. januar 2018 overgået fra Grønlands Selvstyre til kommunerne. Overdragelsen af midlerne til kommunerne er på baggrund af Naalakkersuisuts ønske om at udlægge opgaver til kommunerne. Overdragelsen blev behandlet i Den Politiske Koordinationsgruppe, der har haft deltagelse af Naalakkersuisut samt borgmestrene. Fordelingen af midlerne mellem kommunerne foretages på baggrund af en model, hvor midlerne fordeles med 75% vægt efter kommunernes børnetal (0-15 år) og med 25% vægt efter antallet af bosteder med mindst 5 børn. I EU-Partnerskabsaftalen er Grønland forpligtet til at bruge 25% af de samlede offentlige budgetter på uddannelse. Da udgifterne til uddannelsesbyggeri/vedligeholdelse medgår ved opgørelsen skal de overførte anlægsmidler, ifølge blokstilskudsaftalerne, undtagelsesfrit anvendes på førskole- og skoleområdet Status For anlægsprojekter i form af skole/elevhjem i Qassiarsuk, skole i Alluitsup Paa og skole i Kangaatsiaq gælder der, at disse projekter er under udførelse eller projektering, hvorfor parterne er enige om, at disse fortsætter og færdiggøres af Selvstyret. Desuden forestår Selvstyret et 5-års eftersyn af den nye skole i Narsaq. Den nye folkeskole Atuarfik Mathias Storch i Ilulissat blev taget i brug som forventet i august Økonomi Midler til gennemførelse af skole/elevhjem i Qassiarsuk er afsat via Kollegiebyggeri og midler til gennemførelse af skolen i Alluitsup Paa samt den kommende skole i

33 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 33 atuarfissamik sananissaq aningaasaliiffigineqarput kontu Kommunini Atuarfiit 2017-imi Aningaasanut inatsit aqqutigalugu. Soorlu uani ataani tabelimi ersittoq kommunit akornanni agguaassineq Sanaartorneq atualerneq sioqqullugu ingerlatsivinnik aamma atuarfinnik iluaniipput. Ataatsimoortumik tapiissutini aningaasaliissutaasut immikkoortitaapput siunertanut kommunini pineqartuni ataasiakkaani namminerni. Aningaasaliissutit nuunneqarnikuupput kontumit pingaarnermut Kommuni atuarfiit kiisalu Meeqqanik inuusuttunillu paaqqinnittarfiit Kommuninut ataatsimoortumik tapiissutit. Sanaartorneq atualerneq sioqqullugu ingerlatsivin-nik aamma atuarfinnik (1.000 kr.) Kommune Kujalleq Kommuneqarfik Sermersooq Qeqqata Kommunia Avannaata Kommunia Kommune Qeqertalik Katillugit Kangaatsiaq er afsat via Kommunale skoler fra Finanslov I nedenstående tabel fremgår fordelingen mellem kommunerne i Anlæg for førskoler og skoler. Midlerne i bloktilskuddet er øremærket til formålet i de enkelte kommuner. Midlerne er overført fra hovedkonti Kommunale skoler samt Institutioner for børn og unge til Bloktilskud til kommunerne. Anlæg for førskoler og skoler (1.000 kr.) Kommune Kujalleq Kommuneqarfik Sermersooq Qeqqata Kommunia Avannaata Kommunia Kommune Qeqertalik I alt

34 34 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II

35 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 35 4 Inuusuttuaqqat siunnerfiusut 4 Ungemålgruppen 4.1 Aallarniut Pingaaruteqarpoq inuusuttut siusissumik piginnaanngorsarfiusumik ilinniakkamik aallartitsisarnissaat. Aallartinniarnermi piffissaq ingerlarusaartillugu sivitsoriartuinnartillugulu aarlerinaateqalersarpoq ilinniarnermik aallartitsinngitsoornissaq. Pingaaruteqarpoq qularnaassallugu inuusuttuaqqat 16 aamma 18-it akornanni ukiullit inuusuttuaqqanut siunnerfiusutut taaneqartunut inissittuunnginnissaat, taakkua tassaammata inuusuttuaqqat ilinniakkamik aallartitsinngitsoortartut imaluunniit efterskolertartut. Inuusuttuaqqat siunnerfiusut ikilisarneqarnissaat siunertaralugu qitiusumik suliniutit aallartissinnaaqqullugit inuusuttut meeqqat atuarfiata kingorna ilinniarfigisinnaasaat pitsaanerusumik qulaajarnissaat pisariaqarpoq. Inuusuttuaqqat siunnerfiusut ilarpassuisa ilinniartitaanernut qinnuteqarsisinnaanngornissaq anguniarlugu Majoriakkoorlutik atuakkatigut piginnaasatik pitsanngorsarpaat. Meeqqat atuarfianni inaarutaasumik misilitsittussanut iliuusissatut pilersaarusiortarneq Naalakkersuisut suliniuteqarfigaat qulakkeerniarlugu pisariaqartitsisunut Majoriami siunnersuinissamik aamma piginnaasanik pitsanngorsaanissamik neqe roorfigineqartarnissaq. Taakku suliniutit inuusuttut ilinniartitaanikkut ingerlaqqinnissaannut ilapittuutaassapput. Ilinniartitaanermut periusissiami anguniakkat tulliuttut nalunaar sorneqarput 2024-p tungaanut grafinngorlugit saqqummiussami, 2012-imik aallaaveqartumik. 4.1 Indledning Det er vigtigt, at de unge går tidligt i gang med en kompetencegivende uddannelse. Jo længere tid der går, inden de kommer i gang, desto større risiko er der for, at de aldrig starter. Det er vigtigt at sikre, at unge mellem 16 og 18 år ikke havner i ungemålgruppen, som er defineret som de unge i aldersgruppen, der ikke er i gang med en ungdomsuddannelse eller går på en efterskole. For at kunne igangsætte målrettede indsatser med henblik på at nedbringe ungemålgruppen er det centralt at få de unges uddannelsesveje efter folkeskolen belyst bedre. En stor en del af ungemålgruppen er nemlig i gang med et bogligt opkvalificeringsforløb på Majoriaq, der skal gøre dem uddannelsesparate. Naalakkersuisut har iværksat udarbejdelse af handlingsplaner for folkeskolens afgangslever, som skal sikre vejlednings- og opkvalificeringstilbud via Majoriaq til dem, der har behov for det. Disse tiltag skal medvirke til at få guidet de unge videre i et uddannelsesforløb. Uddannelsesstrategien lister følgende målsætninger frem til 2024 visualiseret i grafer, hvor 2012 er medtaget som basisår. Inuusuttuaqqat siunnerfiusut Ungemålgruppen 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 62% 64% % 57% 57% % 2020-imi siunertat/mål 25% 2024-imi siunertat/mål

36 36 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II 4.2 Suliniutit Ilinniartitaanermut Periusissiami anguniakkat angujumallugit suli niutit tulliuttut immikkut aallunneqassapput: Højskolini aamma efterskolini atuartarneq Atuarfimmit tunngaviusumiit inuusuttuaqqanut ilinniar titaanernut eqaannerusumik ikaarsaartarneq 4.2 Initiativer For at nå uddannelsesstrategiens mål sættes der særligt fokus på følgende initiativer: Ophold på højskoler og efterskoler Smidigere overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse Højskolini aamma efterskolini atuartarneq Siunertat Naalakkersuisut kissaatigaat inuusuttut amerlanerusut periarfis saqalissasut højskolini imaluunniit efterskolini ingerlatsisarnissanut, aammalu inuusuttuaqqat suli amerlanerusut højskolini efterskolinilu iluatsittunik angusaqartassasut. Suliniutit qularnaassavaat inuusuttuaqqat meeqqat atuarfiata kingorna oqaatitsigut ajornartorsiuteqartut, imaluunniit piginnaasatigut amigaateqartut ilinniartitaanerni ingerlaqqittarnissaat, aamma lu piginnaanernik pineqartunik højskolini aamma efterskolini nu natsinni Danmark-imiluunniit pissarsisarnissaat. Ilaqutariit aningaasaqarnikkut sanngiitsumik inissisimasut ajornartorsiutigisinnaavaat sapaatip akunnikkaartumik akiliutaasussat minnerpaat 300 kr.-it akilertarnissaat meeqqaminnik efterskoleriartitsisarnermikkut. Nalunaarutikkut nutaakkut 2017-imi qularnaarneqarpoq angajoqqaanit akiliutitaqanngitsumik efterskolernernut tapiissuteqartoqartarsinnaanera. Tamatuma saniatigut kissaatigineqarpoq qularnaarneqassasoq kalaallit ilinniartitaanernik ingerlatsiviisa tigusinnaasaasa tamakkiisumik atorneqartalernissaat, højskolini inissat pitsaanerusumik iluaqutigineqartalernerisigut. Højskolit pillugit inatsimmik nutarterineq kinguneqarsimavoq højskolit siunissami tapiis sutinik tunngaviusunik pisalissasut aammalu ilinniartumut sapaa tip akunnikkaartunik taxameteri atorlugu tapiissuteqartoqartalissasoq. Tamanna ullumikkut aaqqissuussinermut taarsiullugu kajumissaataanerussaaq højskolit ilinniartussaminnik tigu sisarnerisa annertusarnissaannut. Ilutigisaanillu ilinniartunut akiliuteqartitsisarneq atorunnaarsinneqassaaq. Inatsisillu aamma qularnaassavaa højskolit inaarutaasumik misilitsittarnernik neqerooruteqartalernissaat, taamalu ilinniartut meeqqat atuarfinni inaarutaasumik misilitsittarnermik ingerlatsisalernissaat, imaluunniit højskolit inaarutaasumik misilitsinnissamut atuartitsinermik ingerlatsisalernissaat. Naalakkersuisut siuliani pineqartunut ilassutitut kissaatigaat mi sissorneqassasoq tapiissuteqarnermik aaqqissuussisinnaaneq oqaatsinut attuumassutilinnut angalasarnernut, assersuutiga lugu AFS imaluunniit EF. Killiffik Immikkut ittumik suliniutit efterskolinut aamma højskolinut tapiissuteqartarnikkut imi ingerlanneqarput imi efterskolit pillugit nalunaarut nutarterneqarpoq, tapiissutillu uani ataani iluseq atorlugu nutarterivigineqarlutik Ophold på højskoler og efterskoler Formål Naalakkersuisut ønsker, at flere unge skal have mulighed for at komme på højskole- eller efterskoleophold og gennemføre forløbene med succes. Initiativet skal sikre unge, der efter folkeskolen har sproglige vanskeligheder eller mangler kompetencer for at komme videre i deres uddannelsesforløb, mulighed for at tilegne sig disse på højskole- og efterskoleophold i Grønland og Danmark. Økonomisk svage familier kan have svært ved at imødekomme mindstebetalingen på 300 kr. om ugen for at sende deres børn på efterskoleophold. En ny bekendtgørelse sikrede i 2017, at der kan gives tilskud til efterskoleophold uden en forældrebetaling. Derudover ønskes det at optimere udnyttelsen af de grønlandske uddannelsesinstitutioners kapacitet ved at sikre en bedre udnyttelse af de grønlandske folkehøjskoler. En revision af loven om folkehøjskoler har medført, at højskolerne fremover modtager et grundtilskud og et elevuge-taxameter. Dette vil i modsætning til i dag udgøre et større incitament for folkehøjskolerne til at optimere deres optag af elever. Samtidig bliver elevbetalingen afskaffet. Loven sikrer også, at folkehøjskolerne kan udbyde prøveforberedende undervisning, så elever fx kan gå op til folkeskolens afgangsprøve eller udbyde anden adgangsgivende undervisning. Naalakkersuisut ønsker i tillæg til ovenstående at undersøge mulighederne for at yde tilskud til sprogrejser gennem f.eks. AFS eller EF. Status Den ekstraordinære indsats med tilskud til efterskole- og højskoleophold løb i perioden I 2017 blev efterskolebekendtgørelsen revideret, og tilskuddet revideret efter nedenstående model.

37 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 37 Ukiumut isertitat (Inoqutigiinni) Sap. ak. tapiissutit Immikkoortoq I: Immikkoortoq : Immikkoortoq III: aamma qummut Tapiissuteqartoqartarpoq angajoqqaat akiliutaan-nik 0 kr.-inngortit sisumik. Tapiissutit taakkua suliat ataasiakkaarlugit naatsorsorneqartarput, annertus-susilerneqartarlutillu Danmark-imi efterskolernissamut danskit tapiissuteqareerneranni, angajoqqaat akiliutissaannik annikillisitsisumik. 600 kr. 200 kr. Årlig indkomst Gruppe I: Tilskud pr. uge Gruppe II: 600 kr Gruppe III: 200 kr og opefter Der ydes tilskud, der reducerer forældrebetalingen til 0 kr. Dette tilskud beregnes i hvert enkelt sag, og vil blive fastsat efter, at det danske tilskud til efterskoleophold i Danmark har reduceret forældrebetalingen. Nalunaarut atortuulerpoq 1. februar 2017 ukiumit atuarfiusumit 2017/18 aallartsittumik. Efterskolertut taamaatiinnartartut ikinnerulersikkumallugit Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfiup Efterskolit Danmark-imi peqatigiiffiat, Kalaallit Iluutaat, Allu allallu suleqatigalugit pilersaarut suliarisimavaat boot-camps-eqartitsinermut efterskolertussanut nutaanut, august 2018-i mi atuarnerup aallartisimalernerani ingerlanneqartussamik. Kiisalu aamma ukiumi maanna atuarfiusumiit periarfissanngorpoq kalaallinut efterskolini atuartunut efterskolini naammassinermi soraarummeernermik allattariarsorluni ingerlatsisarneq, siunnerfigalugu atuartut Kalaallit Nunaanni inuusuttut ilinniartitaanerinut isertarnerat oqinnerulersinneqassasoq. Folkehøjskolit pillugit inatsit inaarutaasumik akuersissutigineqarpoq Inatsisartut 2017-imi ukiakkut ataatsimiinneranni, atortuulerluni 1. januar Aningaasaqarneq Efterskolinut tunngasumik suliniutit aningaasalersorneqartarput kontumit pingaarnermit Efterskolit Folkehøjskolit pillugit inatsimmik allannguineq naatsorsuutigineqarpoq ingerlatsinerup annertunerulerneranik kinguneqassasoq. Ukiumut ilinniartut 110-it atuarnerisigut tapiissutit tamarmiusut højskolinut kr.-it missaannik annertussuseqassapput, 2017-imi aningaasanut inatsimmi aningaasaliissutaa sunut kr.-inut sanilliutassat. Taamaattumik Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfiup pilersaarutigaa aaqqissuuteqqissallugu taxameteri atorlugu tapiissuteqartarneq, pissusissamisuunngimmat højskolit naapertuu tinngitsumik tapiissutinik annaasaqartarnissaat ilinniartut taa maatiinnartartut amerlasimagaangata. Bekendtgørelsen trådte i kraft 1. februar 2017 med virkning fra skoleåret 2017/18. For at mindske frafaldet på efterskoler har Uddannelsesstyrelsen i samarbejde med Efter skoleforeningen i Danmark, De Grønlandske Huse, Allu m.fl. og udarbejdet en plan for afholdelse af boot-camps for nye efterskoleelever umiddelbart før skolestart august Endvidere er det fra dette skoleår muligt for grønlandske efterskoleelever at aflægge Folke skolens skriftlige afgangsprøver i hovedfagene med henblik på at lette elevernes overgang til ungdomsuddannelser i Grønland. Loven om folkehøjskoler blev endeligt vedtaget ved Inatsisartuts Forårssamling i 2017 og træder i kraft 1. januar Økonomi Efterskole-tiltag finansieres gennem hovedkonto Efterskole. En ændring af loven om folkehøjskoler forventes at medføre en øget aktivitet. Ved de maksimale 110 elever pr. år, vil det samlede tilskud til højskoler udgøre cirka kr. mod kr. i Finanslov Departementet for Uddannelse agter dog at revidere bestemmelserne om taxametertilskud, idet det er uhensigtsmæssigt at højskolerne mister en stor del af deres tilskud i tilfælde af højt frafald.

38 38 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Atuarfimmit tunngaviusumiit inuusuttut ilinniartitaanerinut eqaannerusumik ikaarsaartarneq Siunertat Piffissami 2013-imiit 2016-imut ukioqatigiiaat 10-15%-ii taamaallaat atuarfimmit tunngaviusumiit inuusuttut ilinniartitaanerini aallartsittarput. Naallu 40 45% -it nunatsinni imaluunniit Danmark-imi efterskolernermik aallartitsisaraluartut ilinniartut 40%-iisa missaat taamaallaat atuarfiup tunngaviusup kingorna ukiup ataatsip qaangiunnerani inuusuttunut ilinniartitaanermik aallartitsisimasarput. Tamanna isumaqarpoq ukioqatigiiaat 60%-iisa missaat piffissap taamaasinerani ilinniakkamik ingerlatsisanngitsut. Taakkua ilaat ilinniakkamik aallartitsinngit suuvittarput atuarfiup tunngaviusup kingorna, - kisitsillu taanna 2024-ip tungaanut kissaatigineqarpoq 25%-inut annikillineqassasoq. Pissutaasut amerlasuujusinnaapput assigiinngitsunillu pissutsinik katitigaasinnaallutik, kisiannili naak taakkua ilaat kingusinnerusukkut inuusuttunut ilinniartitaanernut qinnuteqartaraluartut, - ilaatigut immaqa Majoriami siunnersorneqarnermikkut, - tamanna isumaqarpoq siunnersuisarneq, qulaajaasarneq aamma inerisaasarneq ukiut qulit kingulliit iluanni ingerlanneqartarsimasoq ukiut 10-it tunngaviusumik atuartitaareernermi tulluarsagaa sanngitsoq piumasaqaatinut aamma naatsorsuutigisanut, kingornagut inuusuttunut ilinniartitaanerni tunngaviusartunut. Naalakkersuisut aqqutissiuunniarpaat amerlanerusut ilinniartitaanerni ingerlaqqittalernissaat, atuarfiup tunngaviusup kingorna. Ataqatigiissumik aamma eqaatsumik ilinniartitaanertigut aaqqissuussinerit pilersitissapput isertarfinnik arlaqarnerusunik inuusuttut ilinniarfiinut aammalu ilutigisaanik piartuaartumik eqaatsumillu ukiuni atuarfiusuni 1. klassiniit 12. klassinut ikaariartortoqartalerluni. Siunnerfiuvoq inuusuttut tamarmik kivinneqartarnissaat, tamatumani aamma taakkua ullumikkut meeqqat atuarfiata kingorna ingerlaqqinngitsoortartut. Anguniakkap tamatuma aallaavigaa siunnerfilersukkamik ilinniartitaanertigut isu maginninnikkullu suliniuteqartoqarnissaa, kiisalu ataatsimut isigisumik suliassaqarfiit akimorlugit suliniuteqarneq, qularnaarisumik ataqatigiissutsimik ilinniartitaanernik aaqqissuussinerni ilaatigullu isumaginninnikkut suliassaqarfimmi. Ilinniartitaanermi iluarsaaqqinneq 2022-mi aatsaat piviusunngor tinnissaa naatsorsuutigineqarpoq. Taassuma tungaanut meeqqat atuarfianni Majoriamilu iliuusissat aallartinneqarsimasut malittarilluarnissaat nukittorsarnissaallu pingaaruteqarpoq, taamaalilluni inuusuttut meeqqat atuarfianni naammassisut tamarmik siunnersorneqarnissamik piginnaasaminnillu pitsanngorsaanissaamik neqeroorfineqartassammata Smidigere overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse Formål I perioden fra 2013 til 2016 var det kun 10-15% af en årgang, der i umiddelbar forlængelse af grundskolen påbegyndte en ungdomsuddannelse. Og selvom 40 45% påbegyndte et efterskoleophold i Grønland eller Danmark, var det samlet kun ca. 40% af eleverne, der et år efter grundskolen var i gang med en ungdomsuddannelse. Dette betyder, at ca. 60% af en årgang på det tidspunkt ikke var under uddannelse. En del af dem kommer ikke nødvendigvis uddannelsesmæssigt videre efter endt grundskole et tal der frem mod 2024 ønskes nedbragt til 25%. Årsagerne kan være mange og komplekse, men til trods for at en del af dem søger ind på en ungdomsuddannelse på et senere tidspunkt eventuelt via rådgivning i Majoriaq betyder dette, at den rådgivning, afklaring og modning, som er fundet sted i løbet af den 10-årige obligatoriske skolegang i grundskolen ikke matcher de krav og forventninger, som efterfølgende stilles i ungdomsuddannelsesregiet. Naalakkersuisut vil bane vej for, at flere går videre i uddannelsessystemet efter endt grundskole. Et sammenhængende og fleksibelt uddannelsessystem skal skabe flere indgange til ungdomsuddannelserne og samtidig skabe glidende overgange mellem skoleår. Det er sigtet er at løfte hele gruppen af unge, herunder også de, der i dag ikke kommer videre efter folkeskolen. Denne målsætning forudsætter en målrettet indsats på både uddannelsesområdet og det socialfaglige område, samt en generel tværfaglig indsats, som sikrer et samspil mellem uddannelsessystemet og, blandt andet, det sociale område. Uddannelsesreformen forventes først at blive implementeret i Indtil da er der derfor vigtigt, at de igangsatte initiativer mellem folkeskolen og Majoriaq følges og styrkes, således at ingen unge går ud af folkeskolen uden at modtage tilbud om vejledning eller opkvalificering.

39 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 39 Killiffik Ilinniartitaanernik aaqqissuusseqqinnerit Ilinniartitaanerit ataqatigiissut eqaatsumillu aaqqissuussaasut ilaattut (takuuk immikkoortoq ) suleqatigiissitamik pilersitsisoqarpoq, suliniu tissanut pilersaarutinik atuarfimmut tunngaviusumut tunngatillugu suliaqartussanik. Suliniutissat aamma inassuteqaatissat suliassaqarfimmi tassani Naalakkersuisunut tunniunneqassapput 2019-ip naalernerani. Aningaasaqarneq Kontumi pingaarnermi Ilinniartitaanermut tunngasuni immikkoortumut pilersaarutit immikkoortinneqarput kr.-it 2018-imi ilinniartitaanernik aaqqissuusseqqinnermut sulianut. Suleqatigiissitap inassuteqaatai tiguneqarpata aningaa saqar nikkut kingunerisassai qaammarsaavigineqarumaarput. Status Som en del af arbejdet med uddannelsesreformen Et sammenhængende og fleksibelt uddannelsessystem (se afsnit 8.2.1) er der nedsat en arbejdsgruppe, der skal udarbejde projektforslag omhandlende grundskoleområdet. Initiativer og anbefalinger på dette område forventes afleveret til Naalakkersuisut ultimo Økonomi Der er afsat kr. fra Hovedkonto Sektorprogram for Uddannelse til arbejdet med uddannelsesreformen i Når arbejdsgruppens anbefalinger foreligger, vil alle økonomiske aspekter på området blive belyst.

40 40 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II

41 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 41 5 Ilinniarnertuunngorniarneq 5 Gymnasiet 5.1 Aallarniut Naalakkersuisut anguniarpaat amerlanerusut ilinniarnertuunngor niarfimmi ilinniakkamik naammassisaqartalernissaat, ilinniarnertuunngornialersartullu siusinnerusukkut aallartsittalernissaat. Ilinniakkaminnik naammassisaqartartut amerlanerulernissaat qularnaarneqassaaq ilaatigut ilinniartitsinerup pitsaanerusumik aaqqissuunneqartarneratigut aamma ilitsersuisarnikkut. Suli ilinniakkaminnik taamaatitsiinnartartut iliuuseqarfigiumallugit suliniutit ingerlanneqartassapput ilinniarfiit aamma ilinniartut suleqatigalugit. Ilinniarnertuunngorniarfiit ilikkagassatigut qaffasissumik ingerlatsinerisa saniatigut ilutigisaanillu, aammalu ilinniarnertuunngoriartut ingerlaqqiffiusumik ilinniagaqalerumaarnerannut piareersarneqarnerisa saniatigut aamma pingaaru teqarpoq assigiinngissutsit inissaqartinneqarnissaat, inuiaqatigiinni innuttaasut siammasinnerusumik aggorneqarneri ilinniartitaanerni peqataalissammata. Tamannalu ilaatigut isumaqarpoq ilinniagaqartut ilikkagassatigut unammilligassaqartut tapersersor neqartassasut, ilikkagassami arlalinniluunniit, aammalu ilinniarnertuunngorniartunut tapersersuinermik ilitsersuinermillu inger latsisoqartassasoq, taakkua tarnimikkut inuttulluunniit ajornartorsiuteqarsimagaangata. Ilinniartitaanermut Periusissiami nalunaarsorneqarput anguniakkat makkua 2024-ip tungaanut, 2012-imiit aallaaveqartumik. 5.1 Indledning Det er Naalakkersuisuts mål, at flere gennemfører en gymnasial uddannelse, og at de eleverne skal starte tidligere. En højere gennemførselsprocent sikres blandt andet gennem bedre undervisning og vejledning. Der skal også fortsat være frafaldsbekæmpende initiativer i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og eleverne. Sideløbende med, at den gymnasiale uddannelse skal have et højt fagligt niveau og forberede eleverne til en videregående uddannelse, er det også vigtigt, at den har rum til forskellighed, da en bredere del af befolkningen fremover vil blive repræsenteret i uddannelsen. Dette betyder blandt andet, at der skal være fokus på at understøtte de elever der har faglige udfordringer i et eller flere fag, og at der skal være støtte og vejledning til de elever, der har psykiske eller sociale problemer. Uddannelsesstrategien lister følgende målsætninger frem til 2024 visualiseret i grafer, hvor 2012 er medtaget som basisår. Naammassisartut procentinngorlugit Gennemførselsprocent 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 56% % % % % % 2020-imi siunertat/mål 75% 2024-imi siunertat/mål

42 42 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Naammassisartut amerlassusii Antal gennemførte imi siunertat/mål 2024-imi siunertat/mål Kalaallit Nunaat/Grønland Nunani allani/udland Katillugit/Total Nalunaarsuut: inersimasut ilinniagaqalernissamut atatillugu pikkorissartartut ilanngullugit Note: inkl. studieforberedende kursus for voksne Ilinniakkaminnik naammassisuni ukiut marluk qaangiunneranni ilinniakkamik ingerlatsisut amerlassusaat Andel af dimittender, der er i gang med en uddannelse efter to år 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 69% % % % 46% % 2020-imi siunertat/mål 75% 2024-imi siunertat/mål Naammassinermi agguaqatigiissillugu naammassisut ukiui Gennemsnitsalder ved gennemførsel 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 69% % % % 46% % 2020-imi siunertat/mål 75% 2024-imi siunertat/mål Nalunaarsuut: inersimasut ilinniagaqalernissamut atatillugu pikkorissartartut ilanngunnagit Note: ekskl. studieforberedende kursus for voksne.

43 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II Suliniutit Ilinniartitaanermut Periusissiami anguniakkat naammassineqarnissaat pillugu GUX-imut tunngasumik suliat, tamatumani aamma immikkut naammassisartut amerlassusiannut aamma qassinik agguaqatigiissillugu ukioqartarnerat pillugu, immikkut suliniutit makkua aallunneqalissapput: GUX-imik iluarsaaqqinneq egux Inersimasunut ukiuni marlunni ilinniarnertuunngorniarnissamut piareersaataasumik soraarummeerneq GUX-S 5.2 Initiativer I arbejdet med at opfyldeuddannelsesstrategiens mål på GUX-området, herunder særligt i forhold til gennemførsel og gennemsnitsalder, sættes der særligt fokus på følgende initiativer: Revision af GUX egux 2-årig GUX for voksne GUX-S GUX-imik iluarsaaqqinneq Siunertat Ilinniarnertuunngorniartarnermik aaqqissuusseqqinneq imeer soq ilisarititsivoq ilinniartitaanermik inuup tamarmiusup ineriartornera qitiutillugu isiginnittumik, ilinniarnertuunngorniartunullu namminernut ataasiakkaarlugit pitsaanerpaanik tunngavissiiniartumik aaqqissuussaasoq, ilikkagassatigut inuttullu ineriartornissamut periarfissiisumik. Ilinniarnertuunngorniartarnermik ilinniartitaanermi anguniakkat atortuulersikkiartuaarneri ilutigalugu angu niagaavoq suli amerlanerusut soqutiginnilersinneqarnissaat, inissaqartinneqarnissaat inuttut aamma tigummiinnarneqartarnissaat ilikkagassalerinikkut nukittuumik avatangiiseqartumi ineriartortitsiviusumi ilinniarnermi, taamaasillutillu ukiut pingasut qaangiunneranni tunngavissarissaarlutik piumassuseqarlutillu ingerlaqqiffiusumik ilinniagaqarsinnaanngortinneqarlutik. Tamatumani aamma toqqaannartumik meeqqat atuarfiata kingorna GUX-imi. Siunnerfiusoq, anguniagaasoq tassaavoq aaqqissuussaaneq, ilinniarfiit aamma ilikkagassat pappialartaat bilagii, tamatumani aamma ilikkagassanut pilersaarutit, naleqqussarneqarsimassasut ulluinnarnut ilinniarnertuunngorniarlutik ilinniartuusut ilinniarnertuunngorniarfiillu atugaannut, nunarsuarmiullu assigiissaakkamik aaqqissuussinerinik malinnittuullutik. Tamanna ilaatigut isumaqarpoq ulluinnarnik ilinniarnertuunngorniarlutik ilinniartut amerlanerpaat ilinniartinneqartarnissaannik oqaatsimi aappaanni imaluunniit allamiut oqaasiisigut, amerlasuut ungasissumut nuuttarnerisigut ilinniagaqarumallutik, ulluinnarnut kulturikkut naapitsinernik imaqar tutigut. Pingaarnertut immikkut sammineqassaaq suliassaqarfinni ingerlatsiviusuni ingerlaartumik nutarterisoqarlunilu ineriartortitsisoqarnissaa, perorsaanikkut aamma ilikkagassatigut, najuk kami namminermi ineriartortitsinermi suliniutinik ingerlatsiviusunik, atassusigaasunik iliuusissanut periusissianut pitsaassusissanik isiginnittunut ingerlaavartumillu nalilersuiffiusartunut. Suliniutit tamakkua ilalersussavaat ilinniarnertuunngorniartut ataa siakkaat ilinniagassaminnik toqqakkaminnik ilinniakkallu suussusianik qularnaatsumik paasinninnerat, taamalu ilitsersorneqarnermi suliniutaasut ilagalugu Revision af GUX Formål Gymnasiereformen fra 2012 introducerer en uddannelse, hvor der er fokus på det hele menneskes udvikling, og som giver den enkelte elev de bedst mulige forudsætninger for faglig og social udvikling. I takt med, at visionerne i den gymnasiale uddannelse implementeres, er målet, at flere tiltrækkes, rummes og fastholdes i stærke faglige udviklingsmiljøer, så de efter tre år er parate og motiverede til de videregående uddannelser. Herunder også gerne med start på GUX direkte efter folkeskolen. Intentionen er, at strukturerne, skolerne og alle fagbilag, herunder læreplaner, er tilpasset den hverdag som gymnasieleverne og skolerne befinder sig i, og følger de internationale standarder. Det vil blandt andet sige en hverdag, hvor de fleste elever modtager undervisning på deres andet- eller fremmedsprog, hvor mange flytter langt for at tage uddannelsen og en hverdag, der er præget af kulturmøder. Overordnet er der fokus at der sker løbende udvikling af indsatsområder inden for pædagogik og faglighed, hvor der arbejdes med lokale udviklingsprojekter i sammenhæng med de overordnede strategier for kvalitetssikring og løbende evaluering. Disse initiativer understøtter den enkelte elev afklaring om uddannelsesvalg og studieidentitet, og er dermed en del af vejledningsindsatsen.

44 44 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Perorsaanikkut tunngaviit Perorsaanermi aamma ilikkarnartunik suliniuteqarfiusuni ilinniartut ataasiakkaat nammineq aallaavigineqartassapput, taamaattumilu ilaatigut oqaatsit aappaanni perorsaaneq, kulturimik tunngavilimmik ilikkagassalerineq kiisalu ilinniartitsisunut nutaanut ilinniartitsinermi piginnaasat qularnaarneqartartussaallutik. Kiisalu aamma ilinniartitsinermi atortussanik suliaqartoqartassaaq perorsaanermik tunngavilimmik suleriaatsinik ilalersuisunik, ilanngullugulu qarasaasiakkut E-læring aamma ungasissumiit ilinniartitsinermi periaatsit sulissutigineqarlutik, ilikkagassatigut periarfissanik pitsanngorsaaniarnermi perorsaanikkullu tunngavilinnik suleriaaseqarnerni. Ilikkagassalerineq Ilikkagassalerisarneq nukittorsarneqassaaq ilinniartunut, ilinniartitsisunut aamma pisortani najukkami namminermi annertuunik ilinniartitsissutinik suliniuteqarnertigut aammalu ilinniaqqittarnikkut qaffasinnerusunillu ilinniagaqartarnikkut, perorsaanermut tunngasuni, ilikkagassalerinermilu piginnaanerni. Aamma sulissutigineqarput piginnaasanik annertunerulersitsiniarneq, ilinniartut immikkut pisariaqartitsinerinik annertusaasut, tamatumani aamma assersuutigalugu ilinniartut atuarniarnermikkut allanniarnermillu immikkut ajornartorsiuteqartut, imaluunniit ADHD-mik aamma allanut attaveqarniartarnerminni ajornartorsiuteqartut eqqarsaatigalugit. Ilinniarfiit sulissutigaat ineriartortitseqqittarneq ilinniartunut immikkut assigiinngitsunik peqquteqarsinnaasumik ilikkagassalerinermikkut kinguartooruteqarsimasunut aaqqissuussanik ingerlatsisarnertigut, soorluttaaq ilinniarfiit maanna neqeeroorutigisinnaagaat nammineq piumassutsimik atuartitaasarneq ilinniartunut ilinniartitaanermi ajornartorsiortunut, aamma ilinniartunut suli annerusunik unammilligassaqarnissaminnik pisariaqartitsisunut. Ilinniartoqatigiit klassini tamani ilinniartitsisoqatigiinnik teamsinik peqarput, klassip ineriartornissaanik atugarissaarnissaanillu aallutaqartunik, inuttut atukkani aamma ilikkagassalerinermi. Ilinniartitsisoqatigiit peqataaffigaat ataqatigiissaakkanik pingaartitanillu ilikkagassaleriffiit assigiinngitsut akornanni suleqatigiinneq, aamma ilinniartut ilinniarnerminni periaatsinik atuisarnerminni piginnaaneri. Ilinniagaqartut ilinniartitaanerminni piginnaaneri tulleriiaarinermi qaffasinnerulersikkumallugit ilinniartitsissutitut eqqunneqarpoq ilinniarnermi periutsit ineriartortinneqarlunilu pinngitsoorani ilinniagassatut, soorluttaaq ilinniartitsissutit nutaat allat marluk eq qunneqartut, - ilinnartitsissutit kulturimut tunngasut aamma science. Ilinniagaqartut assigiinngiiaartuuneri naapigiarumallugu ineriartortinneqarput ilinniakkatigut sammiviit, ilinniakkat assigiinngitsut imminnut peqatigiinnerisigut atuartitsissutit ilikkagassatigut ilisarnaatinik aalajangersimasunik pilersoqartarneranik kinguneqartunik. Taamaliornikkut ilinniagaqartut ilinniartitsissutini aalajangersimasuni immikkut soqutigisaqarlutik ingerlatsisut ilinniakkaminni malinnaaqatigiissinnaapput, ilinniakkani arlaqartuni siusinnerusumiit qaffasinnerusunik ilikkagaqarnernik kinguneqartunik, Pædagogik Under det pædagogiske og didaktiske indsatsområde tages der udgangspunkt i den enkelte elev, hvorfor fokus blandt andet ligger på andetsprogspædagogik, kulturbaseret læring samt at sikre undervisningskompetencerne for nye undervisere. Ligeledes produceres der undervisningsmaterialer, der understøtter de pædagogiske arbejdsformer, og der arbejdes ligeledes på E-lærings- og fjernundervisningsmetoder for at forbedre de faglige muligheder og pædagogiske arbejdsformer. Faglighed Fagligheden styrkes både for elever, lærere og ledere via en massiv indsats på lokale undervisningsprojekter og efter- og videreuddannelse både i forhold til pædagogik og faglige kompetencer. Der arbejdes også på at opbygge kompetencer, der støtter elever med særlige behov herunder eksempelvis elever med læse- og skrivevanskeligheder eller diagnoser som ADHD og autismespektrumforstyrrelser. Skolerne arbejder med videreudviklingen af særligt tilrettelagte forløb for elever, der af den ene eller anden grund er kommet fagligt bagud, ligesom skolerne nu kan tilbyde frivillig undervisning for både elever, der har det svært i uddannelsen og for de elever, der gerne vil udfordres yderligere. Hver klasse har lærerteams, der arbejder for den enkelte klasses udvikling og trivsel socialt og fagligt. Lærerteamet er med til at sikre koordinationen og opprioriteringen af det flerfaglige samarbejde og elevernes studiemetodiske kompetencer. For at opprioritere elevernes studiemæssige færdigheder er faget studiemetodik indført og udvikles som obligatorisk fag, ligesom to andre nye fag kulturfag og science er indført for at styrke elevernes udviklingsmuligheder. For at imødekomme elevernes forskellighed udvikles studieretninger, hvor samspillet mellem fagene skaber bestemte faglige profiler. På den måde kan elever, der er særligt motiverede for et bestemt fagområde, følges ad i en studieretning og opnå flere fag på et højere niveau end tidligere, hvor spredningen i ele-

45 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 45 ilinniagaqartut soqutigisaasa aamma aallaaviisa klassini ataasiakkaani siammasissusiat annertunerusimagaluartoq taarserlugu. Killiffik Ukiuni atuarfiusuni ilinniarnertuunngorniarfimmi aaqqissuusseqqinnerup 2012-imeersup kingorna ukiumoortumik avataaneersunit nalilersuinermik ingerlatsisoqartarpoq, atortuulersitsiartuaar nermik aamma suliniutit eqqunneqartut kingunerisimasinnaasaat eqqarsaatigalugit. Nalilersuisarnerit ilaatigut malun nar sisip paat assigiinngissuseq ilinniarnertuunngorniarnermi anner tune ru lersimasoq, aammalu ilinniartuusartut assigiinngiiaartut amerlanerulersimasut, aammalu taamaasilluni pisariaqartitsineq annertunerulersimasoq, siusinnerusumut sanilliullugu imi aaqqissuusseqqinnerup siunertaasa ilagisimammagu ilinniarti taanerit ilinniartunik amerlanerusunik aallussisinnaalernissaat, ilutigisaanillu ukioqatigiiaat ikinnerulersimammata aammalu ilinniartunngortartut tigummiinnarneqartarlutik taakkualu annertun ngitsumik amerliartorlutik, tamanna isumaqarpoq ilinniarner tuun ngorniarnermik ilinniartitaanerit inuiaqatigiinni innut taasut siammasinnerusut pisariaqartitaannik imaqarsinnaa sariaqartut. Nalilersuinerit tikkuarpaat kivitsineq taanna pisimasoq, kisiannili suli suliassartaqartoq, ilinniarnertuunngorniartartut ilinniakkaminnik naammassisaqartartut agguaqatigiissitsinikkut amerlane rulersinnaaneri eqqarsaatigalugu imi nalilersuisarnerit taakkua kingunerisaannik nutarterisoqaqqippoq, ilinniarfiit tamarmik, ilinniartitsisut aamma ilinniarnertuunngorniartut pe qa taaffigisaannik ukiunut tulliuttunut 5-inut suliniuteqarfissanut tunngatillugu. Ataatsimut suliassaqarfiit suliniuteqarfiusussat 15-it suussusilersorneqarput, immikkut 2022-ip tungaanut suliniuteqarfiusussatut, siunertaallunilu atortuulersitsinerup annertunerulersinneqarnissaa sunniutillu qaffasinnerulernissaat. Suliami tassani immikkut aallunneqarput ilinniartitaanerit qanoq ilin niagaqartartut assigiinngiiaarneranni siammasinnerulersinneqarsinnaaneri. Matuma ataani naatsumik takuneqarsinnaapput suliassat immikkut aallunneqartussat: 1. Perorsaanikkut aqutsineq 2. Perorsaanikkut ilikkarnartulerinikkullu ineriartortitsineq 3. Illup iluani pitsaassusissanik qularnaarisarnernut periaatsit 4. Illup avataani pitsaassusissanut qularnaarisarnernut periaatsit 5. Tunngaviusumik ingerlatsineq 6. Ilinniakkatigut sammiviit (immikkut inissaqartitsisut aamma immikkuullarissumik angusaqarluarniartut) 7. Toqqartuisarneq aamma immikkut ingerlatsinerit 8. Oqaatsit tunngaviusut (immikkut nukittorsaataasunik oqaatitsigut ineriartortitsineq kalaallisut, danskisut aamma tuluttut) 9. Piffissaq ilinniagaqarfiusoq 10. Ilinniartunut ineqarfinni atugarissaarneq 11. Team-ini suleqatigiinneq vernes interesser og forudsætninger i den enkelte klasse var meget høj. Status I skoleårene siden gymnasiereformen af 2012 er der årligt gennemført en ekstern evaluering af implementeringsgraden og eventuel effekt af de indførte initiativer. Evalueringerne indikerer blandt andet at populationen i den gymnasiale uddannelse er blevet mere diverse, og at der er flere forskellige elevtyper- og dermed behov end tidligere. Da en del af formålet med reformen i 2012 var at uddannelsen skulle kunne omfavne flere elever, samtidigt med at antallet i en ungdomsårgang er blevet mindre og antal optagne fastholdt og let stigende, så betyder det at den gymnasiale uddannelse har skullet rumme behovene fra en bred befolkningsgruppe. Evalueringerne peger på at det løft er sket, men at der fortsat skal arbejdes for at forbedre gennemsnittet af gennemførslen for hele elevpopulationen. I er der gennemført en revision på baggrund af disse evalueringer, hvor alle skoler, ledere, lærere og elever har bidraget til at fokusere på den næste 5-årige periodes indsatsområder. I alt er der blevet identificeret 15 områder som der skal arbejdes med at udvikle særligt i perioden indtil 2022, hvor målet er at få en højere grad af implementering og effekt. I dette arbejde er der særligt fokus på, hvordan uddannelsen i endnu højere grad kan løfte en stigende spredning i elevtyper. Herunder ses en kort oversigt over fokusområderne: 1. Pædagogisk ledelse 2. Pædagogisk og didaktisk udvikling 3. Intern kvalitetssikringspraksis 4. Ekstern kvalitetssikringspraksis 5. Grundforløb 6. Studieretninger (henv. særlige rummelige og særligt ambitiøse) 7. Screening og Særlige forløb 8. Basis-sprog (udvikling af sprogligt styrkende forløb i grønlandsk, dansk og engelsk) 9. Uddannelsestid 10. Kollegietrivsel 11. Team-samarbejdet

46 46 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II 12. Ilinniarnermi periutsit 13. Ilinniartunngortitsisarnermi periaatsit (atuisunut akimut ersinnerusut) 14. Ilikkagassatut pilersaarutit tamarmik nutarterneqarneri 15. Ilinniartitsissutinut siunnersuisarnikkut kiffartuussineq imi aallartitsinneqarput ineriartortitsinikkut suliniutit arlaqartut, qularnaarumallugu ilinniartitaanermi suli annerusumik inissaqartitsinissaq, taamaasillunilu ilinniagaqartut suli amerlaneru sut ilinniakkaminnik naammassinnittarnissaat anguneqarsinnaaqqullugu, aammalu ilinniartitsissutini suli qaffasinnerusunik angu sa qartoqartaqqullugu. Ukiumi atuarfiusumi 2015/2016 aallartippoq ilinniarnertuun ngorniarfinni perorsaasutut ilinniartitaaneq nutaaq pædagogi kumuddannelse ilinniartitsisuusartunut nutaanut tamanut, taa malu ilin niartitsisunngorniartarneq ilinniarnertuunngorniarfinni suli annerusumik ilinniartitsisussanik piareersaasalerluni ilikkartitsisartumik perorsaasumillu ingerlatsisarnissanut, ilinniartitaa nermi anguniakkat suli pitsaanerulersinnaaqqullugit. Tamatumani Ilisimatusarfik suleqatigalugu sulissutigineqarpoq ilisimatu sar nermik tunngaveqartumik aammalu atuagarsornermik tun nga veqartumik ilinniarnertuunngorniarfinni ilikkartitsinartumik perorsaasumillu sulianik ingerlatsinerup aallaaveqarnissaa, ilaa tigullu misissorneqarluni ilinniarnertuunngorniarfinni perorsaa su mik ingerlatsinerup masterinngorniartarnermik ilinniagaqartarnikkut ingerlanneqarsin naalernissaa. Ilinniarnertuunngorniarfinni ilinniartitsinerup qaffasinnerusumik ilinniartitsinermi tun ngaveqalernissaa naatsorsuutigineqarpoq ilalersuisuussasoq ilin niarnertuunngorniartartut ilinniartitsissutini qaffasinnerusunik angusaqartarnissaannut, kiisalu GUX-imi initunerusumik ilikkagassalerinermi ingerlatsineq naammassisartut procentiannik qaffasinnerulersitsissasoq. Aningaasaqarneq Ilinniarnertuunngorniartarnermik ilinniartitaanerup ineriartortinneqarnera, tamatumunngalu atasumik suliniutit tamarmik Inatsisartut inatsisaata nr. 13, 22. november 2011-imeersup akuersissutigineqarneratigut aningaasalersorneqarnissaat qularnaarneqarpoq. Ilinniarnertuunngorniarluni ilinniartitaanernik Ingerlatsinermut ineriartortitsinermullu 2018-imi immikkoortinneqarput 7,275 mio. kr. -it kontumi pingaarnermi Ilinniartitaanermut tunngasuni pilersaarut. Tamatuma saniatigut aamma ilinniarfiit ingerlatsinermut kontuini aningaasaliissutit ilaqarput. 12. Studiemetodik 13. Optagelsesprocedure (mere gennemsigtighed for brugere) 14. Revision af alle læreplaner 15. Faglig konsulenttjeneste I 2017 blev der i gangsat en række udviklingsprojekter for at sikre endnu mere rummelighed i uddannelsen, så flere elever kan gennemføre og opnå højere faglige præstationer. I skoleåret 2015/16 startede en ny pædagogikumuddannelse for alle nye undervisere, så læreruddannelsen for gymnasielærere i højere grad end tidligere klæder underviserne didaktisk- og pædagogisk på til at løfte intentionerne i uddannelsen. Her arbejdes på at løfte den forskningsbaserede og teoretiske forankring af gymnasial didaktik og pædagogik i samarbejde med Ilisimatusarfik, hvor muligheden for masteruddannelser i gymnasiepædagogik bl.a. undersøges. De højere niveauer af gymnasial undervisningsfaglighed forventes at støtte op om elevernes faglige udviklingsmuligheder samt rummeligheden af GUX, så gennemførselsprocenten øges. Økonomi Udviklingen af den gymnasiale uddannelse og alle initiativer herunder blev ved vedtagelsen af Inatsisartutlov nr. 13 af 22. november 2011 sikret finansiering. Til drift og udvikling af gymnasieuddannelserne er afsat 7,275 mio. kr. i 2018 på hovedkonto Sektorprogram for Uddannelse. Derudover er en yderligere del af bevillingen tillagt skolernes driftskonti egux Siunertat Ilaatigut tunngavigalugu ukioq ataaseq ilinniarnertuunngorniarnermut piareersaataasumik pikkorissartarnerup atorunnaarsinneqarnera, taamalu kissaatigineqarmat inersimasut ilinnia ga qarsinnaanerannut periarfissaqartitsisoqarnissaa, Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfiup misissorniarpaa periarfissaqarnersoq gymnasianut E-ilinniarneq (E-undervisning) siunnerfiusunut inersimasunut neqeroorutigineqarsinnaanersoq. Tassani inuusuttunut assigiinngitsunik peqquteqartumik ilinniarnertuunngorniar egux Formål Blandt andet som en opfølgning af nedlæggelsen af det 1-årige studieforberedende kursus, og dermed med ønske om at tilbyde uddannelsesmuligheder for bl.a. voksne, vil Departementet for Uddannelse undersøge mulighederne for at udbyde gymnasial E-undervisning som muligt tilbud til fjernstuderende. Her både til unge, som af forskellige

47 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 47

48 48 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Som erstatning for det tidligere 1-årige studieforberedende forløb for voksne, så blev der i sommeren 2017 oprettet en forsøgsordning med en 2-årig GUX målrettet voksne. Formålet er at give voksne, der ikke fik taget en ungfimmiissinnaanngitsunut, aammalu inersimasunut siunnerfiu sunut amerla suu tigut ilaqutariiusartunut aammalu suliffeqartunut aamma lu/imaluunniit illoqarfinni allani ineqartunut ilinniar nertuunngorniarfeqanngitsuni. E-ilinniarneq nalilerneqarpoq ilinniagaqarnissamut periarfissaqartitsissasoq inuit ilaannut, ilaat inuu suttunut aamma lu inersimasunut, immaqa E-ilinniarneq eqaatsumik ingerlatsisinnaanermik neqerooruteqartuummat (as sersuutigalugu suliffimmut, ilaquttanut il.il. atatillugu) imaluunniit illoqarfimmut ilinniar fiu sussamut nuukkusunnginnermik pissuteqartumik. Ungasissumiit atuartitsisarneq atorlugu gymnasiami ilinniartitaanermik pilersitsineq ingammik pitsaasumik sunniuteqartussatut naatsorsuutigineqarpoq nuttarsinnaassutsimut aamma ilinniarnertuun ngor tartut ingerlaqqiffiusumik ilinniakkamik ukiut marluk iluanni aallartitsisarnerannut. Killiffik Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfiup august 2016-imi sule qa tigiissitaq pilersippaa, siunertaqartoq periarfissanik misissuinissanik ilinniarnertuunngorniarfinni e-ilinniarnermik ungasissumiit atuartitsisalersinnaanerup misissorneqarnissaanik. Su leqatigiissitaq siunertaqarpoq pissutsinik naleqquttunik qulaajaanissamik aammalu inassuteqarnissamik periarfissanik tigussaasunik politikkikkut allaffissornikkullu isummerfigineqartussanik, qu laa jaa nerup tamanna tunngavissaqartissappagu. Suleqatigiissitaq inaa rutaasumik nalunaarummik marts 2017-imi tun niussaqassaaq, tamannalu aallaavigalugu IKIIN-ip suliniut inger lateqqippaa, isumaliutaallunilu misiligutaasumik aaqqissuussineq 2019-ip aasaani aal lartissasoq. Suleqatigiissitap inerniliilluni eqikkaanera tassaa voq internet annertooq sukkasoorlu e-gux-imut imaaliinnarluni akornutaanngitsoq, atuartitsisarnerup aaqqissuuteqqinneqarnissaa immikkut isumagineqarsimappat. Tamanna Island-imi misilittagaqarfigineqarpoq, tassani iluatsinneqarsimammat aaqqissuussineq satellit-ikkut aqqusiilluni atorneqartoq. Taamaattoq piumasaqaataavoq annertujaamik aaqqissuussaanikkut pissusilersoriaatitsigullu allannguisoqartariaqarnera, ingerlatsivimmut pineqartumut piviusunngortitsinissami piumasaqaateqarfiusumik. Taamaattumik misiliinermik aaq qissuussinissami GUX-Sisimiut toqqarneqarsima voq, tassani siuarsimanerummata qarasaasiatigut elektroniskiusumik atuartitsisarneq eqqarsaatigalugu. Aningaasaqarneq 2018-imi kr.-it immikkoortinneqarput kontumi pingaarner mi Ilinniartitaanermut tunngasuni pilersaarut, piareersarnissanut, tamatumanilu suliniummik ineriartortitsinissamut, atortussanut, ilinniartitsisut ilinniaqqinnissaannut il.il. årsager ikke kan være fysisk til stede på gymnasiet, og den voksne målgruppe, der ofte er etablerede med familie og fuldtidsjob og/eller har bolig i andre byer end gymnasiebyerne. E-undervisning skønnes at kunne give uddannelsesmuligheder for en række personer, unge som voksne, der enten søger den fleksibilitet E-uddannelse tilbyder (f.eks. i forhold til job, familie mm.) eller ikke ønsker/ikke kan flytte til en gymnasieby. Etablering af en gymnasial uddannelse ved hjælp af fjernundervisning forventes især at have en positiv effekt på mobilitet og antallet af dimittender, der kommer i gang med en videregående uddannelse inden for to år. Status Departementet for Uddannelse nedsatte i august 2016 en arbejdsgruppe, der har til formål at undersøge muligheden for at udbyde gymnasial undervisning via E-/Fjernundervisning. Arbejdsgruppen har til hensigt at afdække relevante forhold og indstille konkrete senarier til politisk samt administrativ stillingtagen, såfremt afdækningen taler herfor. Arbejdsgruppen afleverede sin endelige rapport i marts 2017, og herud fra arbejder IKIIN videre med projektet, der tiltænkes at munde ud i en forsøgsordning med start sommer Blandt arbejdsgruppens konklusioner var, at meget og hurtigt internet ikke nødvendigvis er en hindring for e-gux, såfremt man sørger for at omstrukturere undervisningen på en særlig måde. Det har man blandt andet set i Island, hvor det er lykkedes at implementere en sådan ordning over satellitforbindelse. Det kræver dog en større organisations- og kulturændring, hvilket stiller nogle krav til den institution, som skal gennemføre det. Derfor er valget for en forsøgsordning faldet på GUX-Sisimiut, da de er længst fremme i forhold til e-undervisning. Økonomi Der er i 2018 afsat kr. på Hovedkonto Sektorprogram for Uddannelse til forberedelser, herunder til udvikling af projektet, materiale, efteruddannelse af lærere mv GUX ukiuni marlunni inersimasunut Siunertat Ilinniarnertuunngorniarluni piareersaataasumik ingerlatsisarnermut inersimasunut sammititamik ukiumik ataatsimik sivisussuse qarsimasumut taartitut 2017-ip aasaani pilersinneqarpoq misi liutitut aaqqissuussineq ukiunik marlunnik sivisussusilik, GUX-imi inersimasunut sammititaq. Siunertaasoq tassa årig GUX for voksne Formål

49 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 49 Forsøget afholdes i perioden inden for GUX-Aasiaats bevilling på Hovedkonto , og i årene herefter på baggrund af GUX-Aasiaats indberetning af aktiinersima sut inuusuttunut ilinniartitaanernik ingerlatsisimanngitsunut periarfissiisalernissaq ingerlaqqiffiusumik ilinniagaqarsinnaanermut piginnaasanik pissarsisarnissamut. Ilinniartitaaneq taanna tunngaveqarpoq Ilinniarnertuunngorniartarneq pillugu Inatsisartut inatsisaannik nr. 13, ulloq 22. november 2011-imeersumik, tassani 41 periarfissiimmat ingerlatsinerit immikkut aaqqissuussat, inunnut ukiunik pingasunik sivikinnerusumik ilinniarnertuunngorniarnissamik kissaateqartunut saaffiginnittut pillugit malittarisassanik aalajangersaasinnaapput. Ilinniartitaanerup imarai GUX-imi fagit ilinniagassat qitiusut tamanit sammisassat, aammalu ingerlaqqilluni fagit immikkut piu masaqaatinik naammassinnittut ingerlaqqiffiusumik kalaallini ilinniagaqarnissamut, assersuutigalugu napparsimasunik paarsisutut. Misiliilluni aaqqissuussineq allaanerussuteqarpoq siusinnerusuk kut ukiumik ataatsimik sivisussusilimmik inersimasunut inger latsisarnermiit, ilaatigut marloriaammik, qaffasinnerusumik ingerlaqqillunilu GUX-imi ilinniartitaanermi minnerpaaffissatut piumasaqaataasunik ilinniartitsisoqartarmat naammassineqartussanik. Taamaasilluni ilinniartitaaneq siunnerfeqarpoq naam massinnillunilu ingerlaqqiffiusumik ilinniakkanut isersinnaa nermut, GUX-imi ukiuni 3-ni ilinniartitaanertulli, kisiannili taan na suli annertunerulluni toqqaannartumillu ilinniagassanut amerlanerusunut ammaassisuusarluni. Ilinniartitaaneq piffissami misiliiviusumi inunnut inersimasunut minnerpaamik 23-nik ukiulinnut inuussutissarsiutini imaluunniit ilinniakkatigut misilittagaqareersunut saaffiginnittuuvoq, piginnaanngorsaqqinnissamik pisariaqartitsisunut ingerlaqqiffiusumik ilinniakkanut naatsunut aamma akunnattunut sammivilimmik nunatsinni ingerlanneqartartunut. Ilinniakkamili fagit sammisassat tunngavigalugit aamma ilinniagaq taanna piginnaaneqalersitsi sarpoq ingerlaqqiffiusumik ilinniartitaanernut takisuunut isissutissatut. Killiffik Misiligutitut aaqqissuussineq aallartippoq august 2017 GUX- Aasianni, ingerlaavartumillu nalilersorneqartassalluni ingerlaqqiffiusumik ilinniartitaanerit suleqatigalugit. Tamatumanilu aamma inuit ilinniakkami siunnerfiusut GUX-Aasianni qanoq iluatitsiginerat eqqarsaatigalugu, ilinniakkatigut fagini ingerlatsinermilu namminermi, kiisalu inuit siunnerfiusut ingerlaqqiffiusumik ilinni ar titaanerni qanoq naammassisaqartarnersut pillugit. Ingerlaq qiffiusumik ilinniartitaanerni naammassisut amerlassusaat taamaasilluni siusinnerpaamik imi aatsaat katersorneqarsinnaassapput. Maannamut nalilersuinerit ataatsimut isiga lugit ajunngitsumik ersersitsipput, ilinniarfiullu kissaatigaa qinnuteqarfissami tulliuttumi klassimik nutaamik aallartitsinissaq. Aningaasaqarneq Misiliinerit piffissami imi GUX-Aasiannut kontumi pingaarnermi imi aningaasaliissutaasut iluanni aningaa salersorneqassapput, ukiunilu tulliuttuni GUX-Aasiaat inger latsinermit kisitsisit nalunaarutaat tunuliaqutaralugit, taa- domsuddannelse, en mulighed for at erhverve sig kompetencerne til videre uddannelse. Uddannelsen har hjemmel i Inatsisartutlov nr. 13 af 22. november 2011 om den gymnasiale uddannelse, hvor 41 giver mulighed for at fastsætte regler om særligt tilrettelagte forløb, der er målrettet personer, der ønsker at gennemføre den gymnasiale uddannelse på kortere tid end 3 år. Uddannelsen indeholder de generelt obligatoriske GUX-kernefag og videre en række fag, som imødekommer specifikke krav for en række videregående grønlandske uddannelser, f.eks. sygeplejestudiet. Forsøgsordningen adskiller sig fra det tidligere 1-årige forløb for voksne ved bl.a. dobbelt så meget undervisning, højere niveauer og videre ved at leve op til minimumskravet for GUX-uddannelsen. Uddannelsen sigter dermed mod at give generel adgang til videregående uddannelse på lige fod med den 3-årige GUX, som dog stadig er mere omfattende og dermed giver mulighed for direkte adgang til flere uddannelser. Uddannelsen er i forsøgsperioden primært rettet mod voksne på mindst 23 år med erhvervs- eller uddannelsesmæssig erfaring, som har brug for at opkvalificere sig til korte og mellemlange videregående uddannelser herhjemme. Med fagpakken vil uddannelsen dog også generelt kvalificere til lange videregående uddannelser. Status Forsøgsordningen er opstartet i august 2017 på GUX-Aasiaat, og vil blive evalueret løbende i samarbejde med de videregående uddannelser. Herunder med fokus på hvordan målgruppen klarer forløbet ved GUX-Aasiaat, fagligt og i forhold til gennemførsel samt hvorledes målgruppen klarer sig på videregående uddannelser. Antallet af gennemførte på videregående uddannelser vil således tidligst kunne indsamles De foreløbige evalueringer tegner samlet set positivt og skolen ønsker at opstarte endnu en klasse til kommende ansøgningsrunde. Økonomi

50 50 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II ma lu aningaasanut inatsimmi aningaasaliissutitsigut. Ilinniartitaa neq aningaasartuutit eqqarsaatigalugit nalilerneqarpoq siusinnerusukkut ukiumi ataatsimi iliniartitaanertut naleqartutut. vitetstal, og dermed bevilling på finansloven. Uddannelsen vurderes udgiftsmæssigt at være svarende til tidligere 1-årige forløb GUX-S Siunertat Naalakkersuisut kissaatigaat annertusarneqassasoq periarfissaq, ilinniagaqarniartut immikkut ittunik pisariaqartitsisut ilinniarnertuunngorniarfimmi ilinniagaqarsinnaanerannut, taamaaliornikkullu qularnaarlugu inuusuttoqatigiit taakkua kissaatigisamin nik ilinniagaqarsinnaanerat suliffittaarsinnaanerallu. Taamaat tumik Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfiup 2017-imi aallartsippaa misiligummik aaqqissuussineq ilinniarnertuunngorniarfimmi ilinniagaqarniartunut immikkut ittunik pisariaqartitsisunut, qanimut oqaloqatigisarlugit ilaatigut IPIS, Innarluutillit Pil lugit ilisimasaqarfik Siunnersuisarfiuutigisoq. Innarluutilinnik annertusisamik eqqumaffiginninneq, FN-ip piumasaqaataa meeqqat inuusuttuaqqallu innarluutillit aamma ilinniagaqarnissaminnut neqeroorfigineqartassasut, meeqqat inuusuttuaqqallu allat naligalugit, aammalu Naalakkersuisut siunnerfigisaat innarluutillit pillugit inatsisiliornissamik, ilaatigut tunulia qutaapput ineriartortitsinermut suliniutinullu GUX-imi ilinniartitaanerni. Ilinniarnertuunngorniartarneq pillugu Inatsisartut inatsisaannik nr. 13, ulloq 22. november 2011-imeersumik aallaaveqartumik 42 aamma 43-mi qulaajaavigineqarput annertunerujartortumik gymnasiami ilinniartitaanermik neqerooruteqarsinnaalernissamut periarfissat inunnut nappaammik assigiinngitsutigut autismespektrum-imik akornuteqartunut. Taamaattumik ip ukiaani misiliinermik aaqqissuussineq aallartinneqarpoq, pisariaqartitsivimmik suliassaqarfimmi ilaatigut qulaajaasussaq, kiisalu toqqartuisussaq aaqqissuussinermillu immikkut pilersit sisus saq ilinniartussanut immikkut pisariaqartitsisunut. Inuit siunnerfiusut tassaapput immikkut ilisimasalinnit nappaammik suussusiliivigineqarsimasut siuliani eqqaaneqareersutut, naliliivigine qarlutillu ilinniarnertuunngorniarfimmi ilinniartitaanermik inger latsisinnaasutut, kiisalu isernissamut piumasaqaatinik nalinginnaasunik naammassinnissinnaallutik, kisiannili pisariaqartitsillutik perorsaanikkut immikkut tapersersorneqarnissamut, taa malu atugassarititaasut nalinginnaasut iluanni ilinniartitaanermi peqataasinnaanngitsutut. Immikkoortortaq immikkut ittoq piginnaasanik immikkut peqarfiusoq tarnip pissusaanut suliassaqarfimmi aamma immikkut atuartitsisarnernut ilinniarnertuunngorniarfimmi ingerlatsinernut 2017-ip ukiaani Camous Kujallermut Qaqortumi atasunngortinneqarpoq. Immikkoortortap immikkut ittup piginnaasanik immikkut pe qar fiusoq GUX-imi ilinniarfinnik tamanik siunnersuisuussaaq, toqqartuisarnermi, pilersaarusiornermi ilinniagassatut neqeroo ru tissanik, ilinniartitsisut piginnaanngorsaqqittarneranni ingerlaavartumillu ilitsersorneqartarneranni, ilinniartut ataasiakkaarlutik ingerlaasaanni, taamalu GUX-imi ilinniarfiit tamarmik immikkut ittumik ilinniartitsinermik neqerooruteqarsinnaassallutik. Tamatumalu saniatigut qulaajarneqassaaq egux GUX-S Formål Naalakkersuisut ønsker at øge mulighederne for at uddannelsessøgende med særlige behov kan tage en gymnasial uddannelse, og på den måde sikre, at også denne gruppe af unge får muligheden for deres drømmeuddannelse og job. Derfor igangsatte Departementet for Uddannelse i 2017 en forsøgsordning for elever med særlige behov på det gymnasiale område, i tæt dialog med blandt andet IPIS, Viden og Rådgivningscenter om Handicap. Øget bevågenhed om de handicappedes situation, FN s krav om, at handicappede børn og unge også skal have tilbud om uddannelse på lige fod med andre børn og unge, og Naalakkersuisut s intention om udarbejdelse af en handicaplov, er nogle af de bagvedliggende årsager til udvikling og tiltag indenfor GUX uddannelsen. Med afsæt i Inatsisartutlov nr. 13 af 22. november 2011 om den gymnasiale uddannelse, 42 og 43 afdækkes mulighederne for i højere grad at kunne tilbyde gymnasial undervisning til personer med diagnoser, som for eksempel forskellige grader af autismespektrumforstyrrelser. I efteråret 2017 opstartede derfor en forsøgsordning, der til dels vil afdække det reelle behov på området samt visitere og skabe særligt tilrettelagte forløb for elever med særlige behov. Målgruppen er alle, der af sagkyndige er diagnosticeret med en af ovenstående diagnoser og vurderes til at kunne gennemføre gymnasial undervisning samt lever op til de almindelige adgangskrav, men har behov for særlig pædagogisk støtte og dermed ikke vil kunne deltage i uddannelsen på almindelige vilkår. En specialenhed, med kompetencer inden for det psykologiske område og behov for specialundervisning samt undervisning på gymnasialt niveau, er i efteråret 2017 blevet tilknyttet Campus Kujalleq i Qaqortoq. Specialenheden skal supportere alle GUX-skoler ift. visitering, planlægning af uddannelsestilbud, opkvalificering af lærerstab og løbende supervision og support på den enkelte elevs forløb, således alle GUX-skoler kan tilbyde særlig undervisning. Herudover afdækkes, i forbindelse med

51 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 51 imik suliniummut atatillugu periarfissaanersoq ilinniartunik immikkut ittunik illoqarfimmit angerlarsimaffigisaminnit nuunneqarsinnaanngitsunit ilinniartitaanermik neqeroortoqarsinnaassanersoq. Killiffik Misiligummik aaqqissuussineq aallartinneqarpoq 2017-ip aasaani, ingerlatsinerlu taanna 2021-ip aasaani naammassineqassalluni, taamaalineranilu isummerfigisassaalissalluni aaqqissuussineq ataavartunngortinneqassanersoq. Ilinniagaqarniartup ilinniagaqarnissaanut periarfissanik aaqqissuussineq pisassaaq suleqatigiinnikkut ilinniagaqartussap/taassuma angajoqqaavisa/ nakkutiginnittuata, GUX-imi ilinniarfiup, immikkut ilisimasallit kommunillu najugaqarfiusup akornanni, pingaaruteqarmat ataqatigiissaarineq, assersuutigalugu, assersuutigalugu ikaarsaariarnermi isumaginninnermi ikiorsiissutiniit ilinniagaqarnersiutinut aammalu ineqarnermi allannguutinut. Misiliilluni aaqqissuussineq ingerlaavartumik suliami akuusut akornanni nalilersorneqartassaaq, ukiumoortumillu isummerfigineqartarluni ukioqatigiiaanik nutaanik aallartitsisoqarnissaa pisariaqartinneqarnersoq imi ingerlaavartumik nalilersuisarnerit katersorneqassapput nalilersorneqarlutillu, tamatumalu kingorna isummerfigineqassalluni aaqqissuussineq ataavartunngortinneqassanersoq. Aningaasaqarneq 2018-imi 1,3 mio. kr.-it immikkoortinneqarput kontumi pingaarner mi Ilinniartitaanermut tunngasuni pilersaarut, ingerlatsinermut, qulaajaanermut aamma ilinniartunngorumaarsinnaasunik toqqartuisarnernut. Tamatuma kingorna aningaasalersuinermi apeqqutaassaaq qinnuteqartut amerlassusiat ki ngor nagullu ingerlatsinissat, kiisalu ingerlaavartumik tamatuminnga nalilersuisarneq. egux-projektet, om det er muligt at tilbyde gymnasial undervisning til særlige elever, der eksempelvis ikke kan flytte fra sin hjemby. Status Forsøgsordningen blev påbegyndt i september 2017 og bliver foreløbigt afsluttet sommeren 2021, hvorefter der skal tages stilling til, om ordningen skal formaliseres. Tilrettelæggelsen af uddannelsesmulighederne for den enkelte uddannelsessøgende sker i samarbejde mellem den uddannelsessøgende/dennes forældre/værge, GUX-skole, sagkyndige og den tilknyttede kommune, da det er vigtigt, at der koordineres, f.eks. i forhold til eventuel overgang fra sociale ydelser til uddannelsesstøtte og ændringer i boligforhold. Forsøgsordningen vil løbende evalueres af alle involverede parter, og der skal årligt tages stilling til, om der er behov for opstart af ny årgang. I 2021 opsamles de løbende evalueringer, hvorefter der tages stilling til eventuelt behov for formalisering. Økonomi I 2018 afsættes 1,3 mio. kr. på hovedkonto Sektorprogram for Uddannelse til drift, afdækning og visitering af eventuelle uddannelsessøgende. Herefter vil økonomien afhænge af ansøgertallet og de følgende forløb, samt den løbende evaluering heraf.

52 52 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II

53 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 53 6 Inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerit 6 Erhvervsuddannelser 6.1 Aallarniut Inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerit inuiaqatigiinni uagutsinni tunngaviupput. Assassornikkut tigussaasunik ilinniartitaanerni inuusuttuarartagut ilinniartinneqartarput sanaartornernut, illuliornernut, utoqqartatsinnik paaqqinniffinnut, umiar tornermut imaluunniit isumannaatsumik umiarsualivimmut tikisartornissatsinnut. Kisianni Inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerit annertuunik unammilligassaqarput, minnerunngitsumillu pisariaqartitsisoqarluni ilisimaneqarnerulernissaat periarfissat, inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerni piusut, kiisalu ilinniakkamik taamaatitsiinnartarnerup annikinnerulersinnissaa. Ilinniartitaanermi siunnersuinermi sulisoqarnermi ilinniarsimasunik pisariaqartitsineq annertunerusumik aallaavigisariaqarpaa pingaartumik avataanit atorfinitsiffiusartut tassani eq qarsaatigineqarput. Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfik aamma Suliffeqarnermut Naalakkersuisoqarfik suleqatigiinnertik annertusarniarpaat, suliffeqarnermi neqeroorutit pisariaqartinneqartullu pillugit paasissutissanik paarlaasseqatigiittarnissaq pitsaanerusumik siunnersuisarnissaq aamma inuussutissarsiutinik ilinniarfinnut siunnersuisarnissaq anguniarlugu. Ilinniartitaanermut Periusissiami anguniakkat tulliuttut grafinngorlugit saqqummiunneqartut 2024-ip tungaanoortut ersersinneqarput, 2012 aallaavigalugu suliaasut. 6.1 Indledning Erhvervsuddannelserne er et fundament for vores samfund. Praktiske uddannelser uddanner vores unge mennesker til at bygge boliger, passe vores ældre eller sejle os sikkert i havn. Men erhvervsuddannelsessystemet er udfordret, og der især er behov for, blandt andet, at udbrede kendskabet til de muligheder, der er forbundet med at tage en erhvervsuddannelse, samt at nedbringe frafald. Vejledningen i uddannelsessystemet skal i højere grad afspejle de behov, der er på arbejdsmarkedet, hvor især faglært arbejdskraft er en mangelvare og man ofte er nødsaget til at ansætte udenlandske medarbejdere. Departementet for Uddannelse og Departementet for Arbejdsmarked vil derfor øge deres samarbejde, herunder informationsudveksling om udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet, med henblik på at kunne yde bedre rådgivning til, blandt andet, brancheskolerne. Uddannelsesstrategien lister følgende målsætninger frem til 2024 visualiseret i grafer, hvor 2012 er medtaget som basisår. Ilinniakkaminnik naammassisaqartartut procentinngorlugu Gennemførselsprocent 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 45% 46% % % % % 2020-imi siunertat/mål 65% 2024-imi siunertat/mål

54 54 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Ilinniakkamik naammassisaqartartut kisitsisinngorlugu Antal gennemførte imi siunertat/mål imi siunertat/mål Kalaallit Nunaat/Grønland Nunani allani/udland Katillugit/Total Sungiusaammik suliffissat Praktikpladser imi siunertat/mål 2024-imi siunertat/mål Note 1: Sungiusaammik suliffissat Kalaallit Nunaanni taamaallaat ilaapput. Inersimasutut ilinniartunngortartut naatsorsukkani ilaanngillat. Note 2: Kisitsisit 2012-imeersut iluarsisaapput, naatsorsueriaatsimut nutaamut naapertuuttumik.. Note 1: Kun praktikpladser i Grønland er inkluderet. Voksenlærlinge er ikke med i opgørelsen. Note 2: 2012-tallet er justeret i forhold til ny opgørelsesmetode. Iliniakkamik naammassisaqarnermi agguaqatigiissillugit iliniagaqartut ukiui Gennemsnitsalder ved gennemførsel ,1 28,9 29,1 29,2 28, , , imi siunertat/mål 2024-imi siunertat/mål

55 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II Suliniutit Ilinniartitaanermi Periusissiami anguniakkat angusinnaajumallugit suliniutit tulliuttut immikkut aallunneqassapput: Sungiusaammik suliffissat amerlanerusut Siunissami inuussutissarsiutinik ilinniartitaanernik aaqqissuussinissaq Inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerit naatsut Maskinmesterit ilinniartitaanerat Aalisakkanik suliffissuanut sammititanik ilinniartitaanermi neqeroorutinik ineriartortitsineq Piginnaasanik pigeriikkanik ineriartortitsiumalluni pikkorissaanerit Piginnaasanik ineriartortitsiviusunik pikkorissartitsisarnerit Ilinniartitaanerit qaffasissumik ilinniarsimasunik inuiaqatigiinni inuussutissarsiutit sammiviinut pineqartunut naammassisaqartalernissaat angusinnaajumallugu piumasarineqarpoq ilinniarfiit ingerlatsiviusut, inuussutissarsiortut aamma inuusuttut ilinniartussat akornanni ataatsimoorussamik suleqatigiittoqarnissaa. Inuussutissarsiutinut ilinniarfiit brancheskole-t siulersuisui taamaattumik peqataapput suliffeqarnermi pisariaqartitsinernut naapertuuttunik ingerlatsisoqarnissaata qulakkeerneqarnissaani, ilinniartitaanernik ineriartortitsinerni aammalu pitsaassusissat qularnaarneqartarneranni. Suliniutissat nutaat Iliniarti taa nermut Naalakkersuisoqarfimmit taamaasilluni ukiumoortumik ilinniarfiit ataatsimoorussamik siunnersuisoqatigiivisa ataatsimiinnerani saqqummiunneqartarput. Suliniutissat ataa siak kaat ilinniarfinni ataasiakkaani qanoq tiguneqarnissaat ataat simoorussamik siunnersuisoqatigiit ataatsimiinneranni oqallisigineqartarput. Tamatuma kingorna suliassartaat suleqatigiissitani / suliniuteqartussani aallartinneqartarput, suliniutissat imarisassaasa immer sorneqarnerisigut kiisalu iliuusissat allaaserineqarnerisigut, suliniutissat sumiiffilersorneqarnerannut atatillugu. 6.2 Initiativer For at nå uddannelsesstrategiens mål sættes der særligt fokus på følgende initiativer: Flere praktikpladser Fremtidig strukturering af erhvervsuddannelserne Korte erhvervsuddannelser Maskinmesteruddannelse Udvikling af uddannelsestilbud målrettet fiskeriindustrien Realkompetencevurdering Kompetenceudviklingskurser For at give uddannelserne et højt faglig niveau og uddanne til de rette brancher i samfundet, kræver det et stort samarbejde på tværs af skolerne, erhvervslivet og de unge. Bestyrelserne for brancheskolerne er derfor med til at sikre relevans i forhold til arbejdsmarkedets behov, uddannelsesudvikling og kvalitetssikring. Nye initiativer fra Departementet for Uddannelse bliver årligt fremlagt ved brancheskolernes årlige fællesrådsmøde. Hvorledes de enkelte initiativer tilsluttes af de enkelte skoler bliver behandlet på fællesrådsmødet. Herefter igangsættes det egentlige arbejde i arbejdsgrupperne / initiativgrupperne med udfyldelse af initiativernes indhold samt beskrivelse af handleplaner i forbindelse med de tilsluttede initiativer Sungiusaammik suliffissat amerlanerusut Siunertat Naalakkersuisut kissaatigaat ilinniagaqarniartut pitsaanerusunik periarfissinnissaat sungiusaammik suliffissamik nassaarniar tarneranni, taamaasilluni amerlanerusut inuussutissarsiutini ilinniartitaanerni ilinniakkaminnik naammassisaqartarsinnaaqqullugit. Naalakkersuisut ilisimavaat inuussutissarsiutit sammiviini arlaqartuni unammilligassaqartarnera sungiusaammik suliffissanik ilin niartunut naammattunik pilersitsiniarnermi. Inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerni unammilligassat annertuut ilagaat, ilin niartitaanerni paarlakaattumik ilinniarfinni aamma suliffeqarfinni sungiusarnermik ingerlatsiviusartuni, ilinniagaqartunut su ngiusaammik suliffissanik naammattunik pissarsiniartarneq. Unammilligassaq taanna ingammik ersarissisarpoq piffissami suliassat ikinnerulerfigissagaanni, ingerlatsinerup annikillisimaarfigisaani, amerlasuutigut suliffeqarfiit ilinniartunik sulisitsiniarneq ajornartorsiutigisarmassuk. Naallu ukiuni kingullerni ingerlatsi neq Flere praktikpladser Formål Naalakkersuisut ønsker at give de uddannelsessøgende bedre muligheder for at finde en praktikplads, så flere kan gennemføre en erhvervsuddannelse. Naalakkersuisut er opmærksom på, at der i flere brancher er udfordringer med at kunne oprette nok praktikpladser til vores elever på erhvervsuddannelsesområdet. En af de store udfordringer på erhvervsuddannelsesområdet, hvor uddannelsen veksler mellem skoleophold og praktik, er tilvejebringelse af et tilstrækkeligt antal praktikpladser til lærlingene. Denne udfordring bliver især tydelig i perioder med lav aktivitet, hvor det ofte vil være sværere for virksomhederne at beskæftige elever. Til

56 56 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Fra Departementet for Uddannelses side, har man i 2017 igangsat det indledende arbejde med en uddannelsesreform, som skal skabe et sammenhængende og fleksibelt uddannelsessystem (Se afsnit 8.2.1) Inden for erhvervsuddannelsesområdet indeholder reformtankerne blandt andet forslag til initiativer til et flerqaffasinnerulersimagaluartoq inuussutissarsiutini pineqartuni tamatumunnga naapertuuttunik suliffissanik amerlanerusunik pilersitsisoqarsimanngilaq. Qitiusumik ilinniarfiit aamma inuussutissarsiutinut ilinniarfiit taamaasillutik misigisarpaat ilinniartussatut tiguneqartartut piginnaanillit ikittuunngit sut ilinniakkaminnik aallartitsinngitsoortarneri, sungiusaammik suliffissamik amigaateqarnermik pissuteqartumik. Killiffik Inatsisartut 2016-imi upernaakkut ataatsimiinneranni Inuussutissarsiutinik ilinniartitsinerit aamma inuussutissarsiutinik ilinniartitsinerup iluani pikkorissaanerit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisaat nr. 6, 6 juni 2016-imeersoq (Ilinniarnernik piginnaasanissutaasunillu inger latsinernik allanik neqerooruteqarsinnaanermut tunngavissiineq, lærlinginut isumaqatigiissuteqarsinnaanermut immikkut periarfissiineq, atuarfinni sulilluni sungiusarnernut, ileqqoreq qusanut il.il. tunngasunik aalajangersakkanik erseqqissaaneq kiisalu Oqaatsinik Pikkorissarfik pillugu Inatsisartut inatsisaannik atorunnaarsitsineq) akuersissutigineqarpoq. Allannguineq siunnerfeqarpoq ilinniarfinni sungiusaammik ingerlatsisalernissanut killiliussassat pilersinneqarnissaannik. Tamanna ilaatigut kinguneqassaaq ilinniartut isumaqatigiissutaat (lærlingit kontraktii) imaluunniit ilinniarnermut isumaqatigiissutit imaqartassasut ilin niarnermi sungiusaammik ingerlatsinissanik aamma ilinniarfinniittarnissanik, tamatumanilu aamma assassornikkut ilinniarsimasutut sulisunngornissamut soraarummeertarnikkut (svendeprøve). Tamatumunnga qinnuteqarnikkut Naalakkersuisut tamatuma saneqqunneqarnissaanik akuersissuteqarsinnaapput, ilinniarfiup sungiusaammik sulisitsinissamut periarfissaqartitsinini uppernarsarsinnaappagu, uppernarsarlugulu ilinniagaqartoq ilinniarnerminik naammassinnissinnaasoq ilinniarfimmi sungiusaammik sulinermigut. Suliffeqarnermut Naalakkersuisoqarfiup suliaraa Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut suliffiit aamma pisortatut oqartussaasut inuiaqatigiinni akisussaaffeqarneri ilinniartunik aamma sungiusartunik atorfinititsisarnissamut pillugu. Siunnersuummi ilaatigut ilaavoq pisortatut oqartussaasunut aamma pisortat suliffiutaannut pisussaaffik inuiaqatigiit kalaallit pitsaasumik ineriartornissaannut, minnerpaatut amerlassusilikkanik ilinniartunik aamma sungiusartunik sulisitsisarnissamut, sungiusarfiunissamut ilinniartoqarnissamullu akuerineqarsimanermi. Suliffinnut namminersortunut allannguutit pingaarnertut siunnerfeqarsimapput oqilisaassutinik suliffiit namminersortut pisussaaffii eqqarsaatigalugit, iluatigullu aningaasatigut qiimmassaatinik piler sitsisoqassalluni ilinniartunik aamma sungiusartunik atorfinititsisartunut, pisortanit ilaatigut sanaartornermi suliariumannittussarsiuussisarnernut atatillugu. Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfiup tungaaniit 2017-imi aallartinneqarput ilinniartitaanernik aaqqissuusseqqinnissamut piareersaatitut suliat, ilinniartitaanernik ataqatigiissunik aamma eqaatsunik pilersitsisussat (tak. Immikkoortoq ) Inuussutissarsiutinut ilinniartitaanernut suliassaqarfimmi aaqqissuusseqqinnerit ilaatigut imaraat siunnersuut ilinniartitaanernik arlaqartunik sammivilimmik aaqqissuussinissamik, ilinniartitaanerit pio- trods for, at aktiviteten det seneste år er steget, er der ikke sket en tilsvarende stigning i antallet af praktikpladser i de pågældende brancher. Branche- og erhvervsskoler oplever derved, at et væsentligt antal kvalificerede og optagne ansøgere ikke kan påbegynde deres uddannelse som følge af manglen på praktikpladser. Status Ved Inatsisartuts Forårssamling 2016 blev Inatsisartutlov nr. 6 af 6. juni 2016 om ændring af Inatsisartutlov om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet (hjemmel til at udbyde andre uddannelser og kompetencegivende forløb, dispensationsmulighed vedrørende lærlingekontrakt, præcisering af bestemmelser vedrørende skolepraktik, vedtægter m.v. samt ophævelse af landstingslov om Oqaatsinik Pikkorissarfik) vedtaget. Ændringen havde til hensigt at skabe klarere rammer og hjemmel til at benytte skolepraktik. Det indebærer blandt andet, at lærlingekontrakten eller uddannelsesaftalen skal omfatte alle uddannelsens praktik- og skoleophold, herunder en eventuel svendeprøve. Efter ansøgning herom fra branche- eller erhvervsskolen kan Naalakkersuisut dispensere herfra, hvis skolen har de fornødne skolepraktikfaciliteter og kan godtgøre, at eleven kan gennemføre manglende praktikdele som skolepraktik. Departementet for Arbejdsmarked arbejder på et forslag til Inatsisartutlov om virksomheders og offentlige myndigheders samfundsansvar ved ansættelse af lærlinge og praktikanter. Forslaget omfatter blandt andet en forpligtelse for offentlige myndigheder og offentlige virksomheder til at bidrage til en positiv udvikling af det grønlandske samfund ved som minimum at have et vist antal lærlinge og praktikanter i det omfang de kan godkendes som praktikplads. For private virksomheder har ændringerne rettet sig primært mod lempelse af private virksomheders forpligtelser, der i stedet imødekommes ved øget økonomisk incitament til ansættelse af lærlinge og praktikanter i forbindelse med blandt andet offentlige udbud af anlægsopgaver.

57 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 57 reersut namminneq iluini, sungiusaammik suliffissanik amigaateqarneq aalajangiisuusumik aporfissaajunnaarpat. Suliniutit taakkua ilagaat ukiumik ataatsimik sivisussusilimmik tunngaviusumik ingerlatsisalernissaq, ilinniagaqartut sungiusaammik suliffissaqalernissaannik pisariaqartitsisussaanngitsoq, inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerni aallartikkumalluni. Suliniut alla tassaavoq qitiusumik ilinniarfinni inuussutissarsiutit sammiviinut aalajanger simasunut ilinniartitaaneq ukiunik 3-nik sivisussusilik, sungiusarnermik/atuagarsornermik ingerlatsinernik paarlakaattunik imaqartussaq, ilinniarfinni ingerlanneqartartussaq, inaarutaasumillu ukioq ataaseq inuussutissarsiutinut sulisitsisuni sungiusarnermik imaqartartussaq. Suliniutissat aamma inassuteqaatit sulias saqarfimmi tassani naatsorsuutigineqarpoq Naalakkersuisunut tunniunneqarumaartut 2019-ip naannginnerani. Aningaasaqarneq Immikkoortitsisoqarpoq kr.-inik kontumi pingaarnermi Ilinniartitaanermut tunngasuni pilersaarut, ilinniartitaa nermik 2018-imi aaqqissuusseqqinnissamut. Siuliani pineqartut inassuteqaatit piareerpata aningaasatigut kingunerisassai tamarmik qaammarsaavigineqarumaarput. strenget uddannelsesforløb inden for eksisterende uddannelser, hvor manglen på praktikpladser ikke længere skal kunne udgøre en afgørende flaskehals. Et af disse initiativer er et 1. årigt grundforløb, hvor uddannelsessøgende ikke længere behøver at have en praktikplads på hånden for at kunne starte på en erhvervsuddannelse. Et andet initiativ er indførelsen af en brancheuddannelse hvor en 3 årig vekslende praktisk/teoretisk uddannelse gennemføres på skolen med en afsluttende 1 årig erhvervspraktik hos arbejdsgiver. Initiativer og anbefalinger på dette område forventes afleveret til Naalakkersuisut ultimo Økonomi Der er afsat kr. fra Hovedkonto Sektorprogram for Uddannelse til arbejdet med uddannelsesreformen i Når ovennævnte anbefalinger foreligger, vil alle økonomiske aspekter på området blive belyst Siunissami inuussutissarsiutinik ilinniartitaanernik aaqqissuussinissaq Siunertat Inuussutissarsiutinut ilinniartitaanernik 2012-imi aallartitsisut 55%-iisa missaasa ilinniagartik naammassinngilaat. Taamaattorli ilinniakkamik unitsitsisimasut 40%-iisa missaasa ilinniagaq taanna inuussutissarsiutinulluunniit ilinniagaq alla kingusinnerusukkut aallartittarpaat. Ilinniakkamik taamaatitsineq ilinniartumut namminermut ajorsarnerusarpoq inuiaqatigiinnullu aningaasartuutaasarluni. Taamaattumillu Naalakkersuisut angorusuppaat inuussutissarsiutini naammassillugu ilinniagaqartartut amerlanerulernissaat. Tamannalu tunuliaqutaralugu Ilinniartitaanermut Naalakkersuiso qarfiup 2015-imi avataaneersunut misissuineq suliaritippaa Taamaatitsiinnartarneq pillugu misissuineq aamma inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerni ilinniartunik aalajangiusimatitsiniarneq EU-lu peqatigiinnissamut isumaqatigiissut aqqutigalugu aningaasalersorneqartoq. Misissuinerup pingaarnertut siuner taraa pitsaassusilimmik periaaseqarnikkut pissutsinik atuuttunik suussusilersuiniarneq taamaatitsiinnartarnermut atatillugu, taakkualu nalilersuiffigalugit. Misissuinerup inassuteqaataasa ilagaat inuussutissarsiutinut ilin niartitaanerit aaqqissuuteqqinneqarnissaat, tunngaviusumik ilinniagaqartarnermik aaqqissuussinikkut. Tunngaviusumik ilinniakkamik ingerlatsinermi ukiup atuarfiusup siulliup iluani ingerlan neqartumik inuussutissarsiutinut ilinniarfinni suliassanik inger latsineq aallunneqartassaaq. Taamaasillunilu ataatsimoortumik aallartittoqartassalluni ilinniarfiup ilinniagassatigut sammivigisassaani. Tunngaviusumik ingerlatsinermi angusereernermikkut ilinniagaqartut fagitigut sammivissanik assigiinngitsunik toqqaasinnaalissapput Fremtidig strukturering af erhvervsuddannelser Formål Ca. 55% af de, der påbegyndte en erhvervsuddannelse i 2012, gennemfører den ikke. Dog starter ca. 40% af de, der afbryder, på den samme eller en anden erhvervsuddannelse på et senere tidspunkt. Resultatet af afbrud er ofte et nederlag for den enkelte og er en udgift for samfundet. Det er derfor Naalakkersuisuts ambition at højne gennemførselsprocenten i erhvervsuddannelserne. På baggrund heraf fik Departementet for Uddannelse i 2015 lavet den eksterne undersøgelse Undersøgelse af frafald og fastholdelse i de grønlandske erhvervsuddannelser, finansieret gennem Partnerskabsaftalen med EU. Undersøgelsens primære formål var gennem kvalitative metoder at identificere relevante mønstre, årsager og variabler i forbindelse med frafald og analysere disse. En af undersøgelsens anbefalinger var at foretage en omstrukturering af erhvervsuddannelser ved at introducere grundforløb. Grundforløbene vil strække sig over det første skoleår inden for den enkelte brancheskoles fagområde. Det vil hermed give en fælles start på uddannelsesinstitutionens fagretninger. Efter at have bestået det fælles grundforløb, kan eleverne vælge sig ind på den ønskede fagretning.

58 58 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Ataatsimut isigaluni naatsorsuutigineqarpoq tunngaviusumik inger latsineq nalinginnaasumik ilinniarnermik ingerlatsiviusoq aammalu faginut immikkuullarissunik immikkoortortalik taa maatiinnartarnerup annikillisaatigissagaa, amerlanerusullu ukiukinnerullutik inuussutissarsiutinut ilinniakkamik aallartitsisalissasut. Ilanngullugulu naatsorsuutigineqarpoq suliniut sungiusaammik suliffissanik amerlanerusunik aqqutissiuussissasoq, ilinniartut tunngaviusumik ilinniarnermik ingerlatsereernermikkut suliffeqarfinnut soqutiginarnerussammata. Killiffik 2016-imi aallartinneqarput inuussutissarsiutinut ilinniartitaaner nik aaqqissuusseqqinneq. Suliami tassani ilaavoq periarfissaq ilinniartut amerlanerulersinnissaannut inuusuttut ilinniartitaaneranni toqqaannartumik meeqqat atuarfianniit aallartittunik, ilinniakkamik aallartitsinissamut periarfissat sungiusaammik suliffissaqarnissamik piumasaqaatitaqanngitsumik, kiisalu aaqqissuussinermik eqaannerusumik kissaateqarneq, tunngaviusumillu ilinniakkamik ilanngussineq, inuussutissarsiutinullu ilinniartitaanerit assigiinngitsunik takissusillit. Tamatumunnga tunngatillugu Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfiup november 2016-imi sungiusaammik suliffeqartarneq pillugu seminari inger lappaa, inuussutissarsiutinut ilinniartitaanernut attuumassuteqartunik soqutigisaqartunik assigiinngitsunit peqataaffigineqartoq. Seminari aallaaveqartinneqarpoq maanna siunissamilu inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerit oqaluuserineqarnerinik imiit inuussutissarsiutini ilinniartitaanernik aaqqissuusseq qinnermik suliat ilanngunneqarput ilinniartitaanernik aaqqissuusseqqinnernut Ilinniartitaanernik ataqatigiissumik aamma eqaatsunik aaqqissuussineq (tak. imm ). Suliniutissat aamma inassuteqaatit suliassaqarfimmi tassani naatsorsuutigineqarpoq Naalakkersuisunut tunniunneqarumaartut 2019-ip naannginnerani. Aningaasaqarneq Immikkoortitsisoqarpoq kr.-inik kontumi pingaarnermi Ilinniartitaanermut tunngasuni pilersaarut, ilinniartitaa nermik 2018-imi aaqqissuusseqqinnissamut. Siuliani pineqar tut inassuteqaatit piareerpata aningaasatigut kingunerisassai tamarmik qaammarsaavigineqarumaarput. Samlet set forventes det, at grundforløb, der består af både en alment uddannende og en fagspecifik del, vil medføre et mindsket frafald, og at flere påbegynder en erhvervsuddannelse i en tidligere alder. Endvidere forventes det, at initiativet kan være med til at tilvejebringe flere praktikpladser, da de studerende efter et gennemført grundforløb vil være mere attraktive for virksomhederne. Status I 2016 startede arbejdet omkring en omstrukturering af erhvervsuddannelserne. Dette arbejde indbefatter mulighederne for at øge antallet af elever, der påbegynder en ungdomsuddannelse direkte efter folkeskolen, muligheder for at påbegynde uddannelser uden krav om praktikplads samt ønsket om et mere fleksibelt system og inkorporering af grundforløb og erhvervsuddannelser af forskelig længder. Hertil afholdte Departementet for Uddannelse i november 2016, et praktikseminar med deltagelse af forskellige interessenter inden for erhvervsuddannelsesområdet. Seminaret tog udgangspunkt i drøftelse af nuværende og fremtidige erhvervsuddannelser. Fra 2018 indgår arbejdet med omstrukturering af erhvervsuddannelsessystemet i arbejdet med uddannelsesreformen Et sammenhængende og fleksibelt uddannelsessystem (se afsnit 8.2.1). Initiativer og anbefalinger på dette område forventes afleveret til Naalakkersuisut ultimo Økonomi Der er afsat kr. fra Hovedkonto Sektorprogram for Uddannelse til arbejdet med uddannelsesreformen i Når ovennævnte anbefalinger foreligger, vil alle økonomiske aspekter på området blive belyst Inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerit naatsut Siunertat Suliniutikkut ugguuna Naalakkersuisut kissaatigaat inuussutissarsiornermut ilinniarfinnut periarfissaalersikkumallugu inuussu tissarsiutinut ilinniartitaanernik naatsunik neqerooruteqartalernissaq. Inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerit naatsut assigiinngiiaartuusinnaapput ukiumit ataatsimiit ukiut marluk angullugit sivisussusiliusinnaallutik, aaqqissuussaassallutillu pikkoris sartarnerit aqqutigalugit piginnaasanik ineriartortitsisarnissamut, suliffeqarfinnilu sungiusaammik sulisarnissamut. Modulikkaartumik aaqqissuussaanerisa periarfissaqartissavaat peqataalertarnissaq aamma anigallartarnissaq ilinniartitaanerup inger lanerani. Ilinniartitaanerit Ilinniartitaaneq ima aaqqissuus Korte erhvervsuddannelser Formål Med dette initiativ ønsker Naalakkersuisut at gøre det muligt for erhvervsskolerne at udbyde korte erhvervsfaglige uddannelser. De korte erhvervsfaglige uddannelser kan variere fra 1 års til 2 års varighed og opbygges som kompetencegivende kurser med praktisk arbejde i en virksomhed. Modulopbygningen giver mulighed for afstigning og påstigning i uddannelsesforløbet. Uddannelserne skal planlægges således, at overbygningen til en hel

59 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 59 saasassaaq inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerni ingerlaqqiffik nangitsiviusussaq qaffasinneq kingornagut tiguneqarsinnaanngorlugu. Inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerit naatsut inuussutissar sior tunit piumaneqarput ujartorneqarlutillu, sulisussanik ilinniarsimasunik amigaateqarneq pissutigalugu. Ilutigisaanillu ilinniartitaanerit suliamik ilinniarsimanngitsunik piginnaanngorsaassapput sanaartornermi sulisussatut. Killiffik 2018-imut inuussutissarsiutinut ilinniartitaanernut naatsunut suliat ilinniartitaanernik aaqqissuusseqqinnerni ilaavoq Ilinniartitaanernik ataqatigiissumik aamma eqaatsunik aaqqissuussineq (tak. imm ). Suliniutissat aamma inassuteqaatit suliassaqarfimmi tassani naatsorsuutigineqarpoq Naalakkersui su nut tunniunneqassasut 2019-ip naalernerani. Aningaasaqarneq Immikkoortitsisoqarpoq kr.-inik kontumi pingaarnermi Ilinniartitaanermut tunngasuni pilersaarut, ilinniartitaanermik 2018-imi aaqqissuusseqqinnissamut. Siuliani pineqar tut inassuteqaatit piareerpata aningaasatigut kingunerisassai tamarmik qaammarsaavigineqarumaarput. erhvervsuddannelse kan gennemføres efterfølgende. De korte erhvervsuddannelser efterspørges af erhvervslivet på grund af den manglende faglærte arbejdskraft. Samtidigt vil uddannelserne være med til at opkvalificere den ufaglærte arbejdskraft i bygge- og anlægsbranchen. Status Fra 2018 indgår arbejdet med de korte erhvervsuddannelser i arbejdet med uddannelsesreformen Et sammenhængende og fleksibelt uddannelsessystem (se afsnit 8.2.1). Initiativer og anbefalinger på dette område forventes afleveret til Naalakkersuisut ultimo Økonomi Der er afsat kr. fra Hovedkonto Sektorprogram for Uddannelse til arbejdet med uddannelsesreformen i Når ovennævnte anbefalinger foreligger, vil alle økonomiske aspekter på området blive belyst Maskinmesterit ilinniartitaanerat Siunertat Issittumi maskinmesteritut ilinniartitaanermik Kalaallit Nunaan ni pilersitsinissamut tunngaviuvoq paasinarsisimanera piffissa mut qaninnerusumut ungasinnerusumullu maskinmesterinik im mik kut issittumi tunngaveqartunik pisariaqartitsisoqarnera. Nalilerneqarpoq pisariaqartitsineq piffissap ingerlanerani annertusiartussasoq, aatsitassarsiornermi imaanilu ingerlatsivinni annertusiartuinnartumik pisariaqartitsinerup suliffissuaqarnikkut piartuaarnera ilutigalugu. Ullutsinnilumi aatsitassarsiornikkut annertuunik ingerlatsisoqalernissaanut aningaa saliissu tinik annikinngitsunik atuisoqalereerpoq, aatsitassanik assi giin ngitsunik iluaquteqalersinnaanermi, soorlu guld-imik, saviminissamik aamma uuliamik. Misissuinerit taakkua ersersippaat immikkut pisariaqartitsisoqartoq teknikkimut tunngasutigut sullinneqarnissamik. Siunissami ineriartornissami naatsorsuutigineqarpoq annertuumik pisariaqartitsisoqalissasoq suli sunik ilisimatusarnikkut assigiinngiiaartunik aammalu ilisima sanik tigussaasuni suliani atorneqarsinnaasunik, maskinmesterini ilisarnaataasunik. Tamatuma saniatigut naatsorsuutigineqarpoq maskinmesterinik pisariaqartitsineq silaannaap pissusiinut tunngasunik suliani aamma avatangiisinut tunngasunik suliani annertusiartussasut, soorluttaaq nalinginnaasumik ingerlatsinerni suliani, aqqusinernut, timmisartut mittarfiinut aamma umiarsualivinnut, ineqarfinnut imermik pilersuinermut nukissiuuteqarnermut il.il. tunngasunik annertusiartussasoq. Kiisalu pisariaqartitsisoqassalluni siunnersuisutut aamma pilersaarusiornermi suliani Maskinmesteruddannelse Formål Formålet med etableringen af Arktisk Maskinmesteruddannelsen i Grønland er at der er identificeret et både kort- og langsigtet behov for maskinmestre med udgangspunkt i de særlige arktiske forhold. Det vurderes, at behovet på sigt vil vokse sig større i takt med et eventuelt industrielt boom inden for minedrift og offshorevirksomhed. Allerede i dag investeres der betydelige summer i storskalaprojekter og i undersøgelser af mulighederne for udvinding af en række forskellige råstoffer, heriblandt guld, jernmalm og olie. Disse undersøgelser dokumenterer et substantielt behov for teknisk knowhow. Den fremtidige udvikling forventes medføre en massiv efterspørgsel på flere medarbejdere med netop de polytekniske og anvendelsesorienterede kompetencer, som kendetegner maskinmestre. Derudover forventes behovet for maskinmestre inden for klima- og miljøområdet også at stige, ligesom der vil blive brug for maskinmestre inden for de klassiske driftsopgaver i forbindelse med vejanlæg, lufthavne og havne, boliger og vandforsyning, energi m.m. Endelig vil der være behov for rådgivning på management- og planlægnings-området.

60 60 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Anguniagaasoq tassaavoq Issittumik maskinmesterinut ilinni artitaanermik Sisimiuni pilersitsisoqarnissaa, København-imi maskinmesterskole suleqatigalugu, Artek-modul tunuliaqutaralu aaqqissuussaasumik. Tamatuma saniatigut pilersitsisoqassaaq pikkorissartitsisarnernik (GUX-imi ilinniarnertuunngor niartunut sannavimmi ilinniartitaaneq, aamma ilinniarnertuunngorniartunut assassornermik sulianik tunuliaqutaqartunut ilassutitut pikkorissartitsisarnerit). Maskinmesterinut ilinniartitaanermik pilersitsinissamut tunngaviupput ilaatigut init ilinniartitsiviusussat annertunerusut (sanaar tukkanik allilerineq) KTI-mi Sisimiuniittumi, ininik ilin niar titsiviusussanik kiisalu laboratorianik pisariaqartitsineq naammassisinnaajumallugu. Tamatuma saniatigut ilinniartut ineqarfissaat pisariaqartinneqassapput. Killiffik 2018-imi suleqatigiissitamik pilersitsisoqarpoq, ilinniartitaanermik ineriartortitsisussamik. Taakkua suliaanni aallaavigi neqassapput pissutsit makkua: Maskinmesterinik ilinniarsimasunik pisariaqartitsineq Piareersaataasumik pikkorissartitsisarnerit aningaasaqarnerat Ininik pisariaqartitsineq, ilinniartitsisutillu ataasiakkaat pisariaqartitsineri Ininik pisariaqartitanik pilersitsinissanut ilinniartullu ineqarfiinut aningaasaliissutit killiliussat Pitsaaqutit aamma ajoqutit Sisimiuni Saviminilerinermik Ilinniarfillu najugaqarfeqatigiissinnaanermi Naatsorsuutigineqarpoq suleqatigiissitap nassuiaasiani Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfimmut septembarip naanerani 2018 tunniutissagaa. Aningaasaqarneq Aningaasatigut killiliussassat isummerfigineqassapput sule qatigiissitap suliani naammassereerpagit. Målsætningen er, at få etableret en Arktisk maskinmesteruddannelse i Sisimiut i samarbejde med Københavns maskinmesterskole på baggrund af Artek-modellen. Hertil kommer etablering af for-kurser (værkstedsskole for GUX-studenter og gymnasial supplering for studerende med håndværksmæssig baggrund). Forudsætningerne for etablering af maskinmesteruddannelsen er, blandt andet, øgede fysiske rammer (tilbygning) på KTI Sisimiut, for at imødekomme behovet for teorilokaler samt laboratorie- og værkstedsaktiviteter. Hertil kommer kollegieværelser. Status Der blev i 2018 nedsat en arbejdsgruppe, der skal beskæftige sig med udviklingen af uddannelsen. Deres arbejde vil tage udgangspunkt i at afdække følgende forhold: Behovet for uddannede maskinmestre Økonomien for for-kurserne Behovet for fysiske rammer, herunder de enkelte fagområders behov Økonomiske konsekvenser for etableringen af faglige fysiske rammer og kollegier Fordele og ulemper ved eventuelt at dele fysiske rammer med Jern- og Metalskolen i Sisimiut Arbejdsgruppen forventes aflevere en redegørelse til Departementet for Uddannelse ultimo september Økonomi Der vil blive taget stilling til den overordnede økonomi så snart arbejdsgruppen har færdiggjort sit arbejde Aalisakkanik suliffissuanut sammititanik ilinniartitaanermi neqeroorutinik ineriartortitsineq Siunertat Aalisakkanik suliffissuarni unammilligassat iliuuseqarfigiumallugit Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfiup misissuinermik suliaq aallartissimavaa aalisakkanik suliffissuarnut siunnerfeqartumik ilinniartitaanermik pilersitsisinnaanermut tunngatillugu imi ilinniartitaanerni neqeroorutissanik marlunnik tulliuttunik ineriartortitsineq suliarineqassaaq Udvikling af uddannelsestilbud målrettet fiskeriindustrien Formål For at imødekomme opfordringer fra fiskeriindustrien, har Departementet for Uddannelse igangsat arbejdet med at undersøge mulighederne for at etablere uddannelser målrettet fiskeriindustrien. I 2018 arbejdes der på udvikling af følgende to uddannelsestilbud.

61 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 61 FishTechGL Aalisakkanik suliffissuarni maanna sulisuusut amerlasuut suliamik ilinniarsimasuunngillat, ilimanaateqarporlu suliffeqarfinnut iluaqutaassasoq sulisuusut taakkua piginnaasaasa annertusarneqarnissaat. Inuussutissalerinermik Ilinniarfik INUILI taamaattumik ineriartortitsinermi suliamik nutaamik aallartitsisimavoq Royal Green land aamma Nuummi suliffissarsiuussisarfik suleqatigalugit. Ilinniartitaaneq eqaatsuussaaq modul-ikkaartumillu aaqqissuussaassalluni, piginnaasanik ineriartortitsisoqarsinnaaqqullugu, taakkuninngalu ingerlaqqittumik annertusaaq qinnissamut periarfissaqartikkumallugu. Ilinniartitaaneq pingasunik alloriarfilimmik suliaassaaq, alloriarnerlu siuleq marlunnik isaariaqassalluni: a. Aalisakkanik suliffissuarni sulisuusunik pikkoris saaneq. Aaqqissuussineq modul-ikkaartumik suliaassaaq isiginiarneqassallunilu inuit siunnerfiusut sivisuumik atuarfimmiissimannginneri. Modul-ip ataatsip kingorna naammassisimanermut uppernarsaammik tunniussi soqartassaaq, modul-imut tullermut peqataanissamut ammaassisuusumik. b. Aalisakkanik suliffissuarni sulisussatut ilinniarsimasutut ilinniartitaaneq, tunngaviusumik inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerusoq, ilinniartumik aalisakkanut suliffissuarni atorfinititsinermik aallartittartoq. Tamatuma kingorna malinnaasassapput alloriarneq 2 aamma 3, piginnaasanik ineriartortitseqqiffiusut, atuagarsornikkut aamma sungiusaammik sulinikkut Issittumi aalisakkerinermut teknologi / Arktisk Fiskeriteknolog Diplomingeniør-itut ilinniartitaaneq Issittumi aalisarnikkut teknologi-mi siunnerfiligaavoq inuiaqatigiit kalaallit pikkorissunik ingeniørinik pisariaqartitsinerannut, Kalaallit Nunaanni aalisakkanik suliffissuarni immap pisuussutaanik iluaquteqarnermut atatillugu. Ilinniartitaanerlu taamaasilluni ilalersuisussaavoq kalaallini sulisussat teknologi-mut tunngasuni piginnaanerinik, qularnaarumallugu Kalaallit Nunaanni piujuaannartitsinernik tunngavilimmik suliffissuaqarnikkut ineriartortitsisoqarnissaa, aalisarnerup inuussutissalerinermi suliffissuaqarnikkut ingerlanneqarneranut atatillugu. Killiffik Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfiup INUILI suleqatigalugu FishTech-GL-imi ilinniartitaanermut pilersaarutit suliarai. Diplomingeniør-itut Issittumi aalisarnikkut teknologi-mi ilinniartitaaneq naatsorsuutigineqarpoq 2019-imi aallartinneqassasoq, Danmarks Tekniske Universitet DTU suleqatigalugu ARTEK Vision 125-imut ilaasutut. FishTechGL Mange af de eksisterende produktionsarbejdere på fiskerifabrikkerne er ufaglærte, og meget tyder på, at det vil kunne gavne virksomhederne at løfte kompetenceniveauet blandt disse medarbejdere. Levnedsmiddelskolen INUILI har derfor igangsat arbejdet med udvikling af et nyt uddannelsestiltag i samarbejde med Royal Greenland og Arbejdsmarkedskontoret i Nuuk. Uddannelsen skal være fleksibel og modulopbygget, så der kan opbygges kompetencer og give mulighed for videreudvikling. Uddannelsen, skal opbygges som en tretrinsraket, hvor første trin består af to indgangsvinkler: a. Opkvalificering til medarbejdere ved fiskefabrikkerne. Forløbet er modulopbygget for at tage hensyn til, at målgruppen ikke har været på skolebænken længe. Efter hvert modul vil der udstedes et bevis for gennemførsel, der er adgangsgivende til næste modul. b. Faglært fiskefabriksarbejder, som er en grundlæggende erhvervsuddannelse, hvor eleven bliver ansat som lærling i fiskeindustrien. Derefter følger trin 2 og 3, hvor kompeten cerne videreudvikles på teoretisk og praktisk niveau. Arktisk Fiskeriteknolog Diplomingeniøruddannelsen Arktisk Fiskeriteknolog er målrettet det grønlandske samfunds behov for stærke ingeniører, der kan varetage funktioner i relation til Grønlands fiskeindustri og udnyttelse af ressourcerne i havet omkring Grønland. Uddannelsen skal således være med til at understøtte den grønlandske arbejdsstyrke med teknologiske kompetencer til sikring af effektiv og bæredygtig udnyttelse af Grønlands akvariske ressourcer samt en bæredygtig industriudvikling i forhold til fiskeri som fødevareindustri. Status Departementet for Uddannelse har i samarbejde med INUILI i gang med at udarbejde uddannelsesplanen for FishTech-GL. Diplomingeniøruddannelsen i Arktisk Fiskeriteknologi forventes opstartet i 2019 i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet (DTU) som en del af ARTEK Vision 125.

62 62 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Aningaasaqarneq FishTech-GL-imi ilinniartitaanermut pilersaarut ilinniarfimmut killiliussat iluanni aaqqissuunneqassaaq. Taamatuttaaq Diplomingeniør-itut ilinniartitaanermut aningaasartuutit Artisk Fiskeriteknologi-mi siunissami aningaasaliissutit killiliussaasut iluani aningaasalersorneqassapput. Økonomi Uddannelsesplanen for FishTech-GL bliver afholdt af skolens egen ramme. Ligeledes vil udgifterne til Diplomingeniøruddannelsen i Arktisk Fiskeriteknologi fremover blive afholdt inden for egen ramme Piginnaasanik pigeriikkanik ineriartortitsiumalluni pikkorissaanerit Siunertat Kalaallit Nunaanni ilinniarsimassuseq qaffakkiartorpoq, kisiannili suli suliamik ilinniarsimanngitsut amerlapput. Suliamik ilinniarsimanngitsut taakkua taamaakkaluartoq ilaatigut piginnaane qarput, amerlasuut ukiuni amerlasuuni suliffeqareertarmata. Piginnaasanik pigeriikkanik nalilersuisarneq tassaavoq inuup tigussaasunik misilittagaanik nalilersuisarneq, pikkorissarsima nerinik aamma allatigut sulisarsimanerinik, ilinniartitaanermik aaqqissuussinikkut, aalajangersimasumik ilinniagaqalersitsiumalluni. Killiffik 2017-imi Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfiup Suliffeqarnermut Naalakkersuisoqarfik aamma Peqqissaanermik Ilin niarfik suleqatigalugit misiligutitut suliniut aallartippaat piginnaasanik pigeriikkanik nalilersuisarnermik imaqartoq, inunnut suliamik ilinniagaqarsimanngitsunut utoqqarnut suliassaqarfimmi Kom mu neqarfik Sermersuumi suliffeqartunut tunngatillugu. Gruppe- mik aallartitsisoqarpoq ukioqatigiiaajunngitsunik, ukiumikkullu nikingassutilinnik pikkorissaalluni piginnaasatigut, atuagarsornikkullu ilikkagassanik suliffeqarfimmi ingerlatsisoqarluni. Ilin niartorineqartut assut piumassuseqarput, aammalu Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik soqutiginnippoq Nuup avataani suliamik ilinniarsimanngitsunut periarfissat eqqarsaatigalugit. Sulisut amerlanerusut ilinniarsiman ngitsuniit ilinniarsimasunut nikisinniarlugit Suliffeqarnermut Naalakkersuisoqarfik ilinniaga qarfiit allat oqaloqatigaat piginnaasat qaffassarniarlugit piginnaasanik pigeriikkanik nalilersuisarneq sulisunullu naleqqussakkanik ilin niarnerit aqqutigalugit. Aningaasaqarneq Aningaasaliissutaasut iluanni ingerlanneqarput, PKU-mit tapiissuteqarfiusumik Realkompetencevurdering Formål Grønland har et stigende uddannelsesniveau, men der er stadig en stor gruppe af ufaglærte. Denne gruppe af ufaglærte er dog ikke uden kompetencer, da mange har årelang erfaring fra arbejdslivet. Realkompetencevurdering er en vurdering af individets praktiske erfaringer, kurser og andet frivilligt arbejde, hvor der bliver lavet et uddannelsesforløb, der kan føre til en formel uddannelse. Status I 2017 igangsatte Departementet for Uddannelse i samarbejde med Departementet for Arbejdsmarked og Peqqissaanermik Ilinniarfik et samarbejde om et pilotprojekt om at realkompetencevurdere en gruppe af ufaglærte på ældreområdet i Kommuneqarfik Sermersooq. Det første hold er igangsat og gruppen, der har et bredt aldersspænd er gået i gang med at opkvalificere deres kompetencer, og afprøve teorien på deres arbejds plads. Eleverne er stærkt motiveret og Peq qissaanermik Ilinniarfik giver positive tilbagemeldinger, og Departementet for Sociale Anliggender har vist interesse i at udvide muligheden for ufaglærte der er bosiddende uden for Nuuk. For at få flere medarbejdere opkvalificeret fra ufaglært til faglært, er Departementet for Arbejdsmarked i dialog med andre brancher om mulighederne for at koble realkompetencevurderinger sammen med tilpassede uddannelsesforløb. Økonomi Afholdes inden for egen ramme, med tilskud fra PKU Piginnaasanik ineriartortitsiviusunik pikkorissartitsisarnerit Suliniummi Piginnaasanik ineriartortitsiviusumik pikkorissartitsisarnerni (PKU) suliamik ilinniarsimanngitsunik siunertaa voq inuit inuussutissarsiutini nalorninartorsiorfiusuni suliffeqartut periarfissittarnissaat piginnaasamikkut ineriartortitsiviusumik ingerlatsinerni peqataasarnissaannut, suliffissaaleqilersinnaa Kompetenceudviklingskurser Formålet med Projekt Kompetenceudvikling for Ufaglærte (PKU) er at sikre muligheden for, at personer i udsatte erhverv kan indgå i kompetenceudviklingsforløb for at mindske risikoen for ledighed og samtidig imødekomme ef-

63 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 63 neq annikillisarumallugu, ilutigisaanillu inuussutissarsiutini ineriartortitsiviusuni, soorlu sanaartornermi, takornariartitsinermi aamma aatsitassarsiornermi kiisalu kommunini ulluunerani paaqqinnittarfeqarnermi sulisussanik pisariaqartitsinerit naapigiarumallugit. PKU-mi siunnerfiusut inuit taamaasillutik tassaapput suliamik ilinniarsimanngitsut, suliffissaaleqisut imaluunniit suliffeqartut inuit inuussutissarsiutini nalorninartorsiorfiusuni, kiisalu immikkut pikkorissarneqarnissamik pisariaqartitsisartut, suliffissanut siunissami ineriartortitsiviusussanut sammisunut. Killiffik PKU 2016-mi aallartitsivoq qitiusumik ilinniarfinnut isumaqatigiissummik ukiunut 3-nut atuuttuusartumik, killiliussanik sivisunerusumik atortussanik periarfissaqartitsiviusunik. Tamatuma kommunit qitiusumillu ilinniarfiit periarfissaqartippaat ungasinnerusumut pitsaanerusunillu siunerfilersugaanerusunik pilersaarusiortarnissamut suliniuteqartarnissamullu. Ukiunut pingasunut naammassisassanut isumaqatigiissutini anguniagaavoq pikkorissartitsisarnerit modul-ikkaartumik aaqqissugaasarnissaat, taamaasillunilu pikkorissartitsinerit taakkua ilinniartitaanernut allanut ingerlaqqissutaasinnaanissaat. Suliffeqarnermut Naalakkersuisoqarfik 2018-imi isumaqatigiissutit taakkua nutarterneqarnissaannik suliaqarpoq. Tamatuma saniatigut sulisinnaanermut sungiusartitsisarneq aam ma suliniutaavoq nutaaq, pikkorissartut piginnasaminnik suliffeqarfimmi misiliivigisinnaasaannik, PKU-mi pikkorissareernerminni. Suliniut taanna piffissami misileraaviusumi pitsaasunik misilittagaqarfiuvoq, PKU-mi pikkorissartut utoqqarnik ingerlatsivinnut sammisumik 95%-iisa aalajangersimasumik suliffeqalerfigisaannik. Aningaasaqarneq 2018-imi suliffissanut sungiusartitsisarnernut 2 mio. kr.-it imi ukiunilu missingersuusiorfiusuni immikkoortinneqarput. Kontumi pingaarnermi Piginnaasanik ineriartortitsiviusumik pikkorissartitsinerit aningaasaliissutit 28,5 mio. kr.-iupput. terspørgslen på arbejdskraft inden for væksterhverv som bygge- og anlæg, turisme og råstof samt inden for daginstitutionsområdet i kommunerne. Hovedmålgruppen for PKU-puljen er således ufaglærte, der er ledige eller er i beskæftigede i truede erhverv, samt personer med behov for opkvalificering på områder, hvor fremtidig vækst forventes. Status PKU-området igangsatte i årige aftaler med brancheskolerne, der giver mulighed for længerevarende rammeaftaler. Dette giver kommunerne og brancheskolerne mulighed for langsigtet og bedre planlægning samt længerevarende og mere målrettede indsatser. Det tilstræbes, for de 3-årige kontrakters resultatmål, at kurserne skal være modulopbyggede, således disse kan give merit i forhold til en uddannelse. Departementet for Arbejdsmarked arbejder i 2018 på en fornyelse af disse kontrakter. Derudover er jobtræning således også en ny indsats, hvor kursisterne har mulighed for at få afprøvet sine færdigheder på en arbejdsplads efter man har været på et PKU-kursus. Denne indsats har i testperioden givet gode erfaringer, hvor f.eks. 95% af deltagere på et PKU-kursus i ældreområdet efterfølgende fik fast arbejde. Økonomi Der afsættes 2 mio. kr. til jobtræning i 2018 og overslagsårene. Bevillingen på hovedkonto Kompetenceudviklingskurser er på 28,5 mio. kr.

64 64 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II

65 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 65 7 Qaffasinnerusumik ilinniartitaanerit 7 Videregående uddannelser 7.1 Aallarniut Naalakkersuisut pingaartippaat inuusuttatta qaffasinnerusumik ilinniagartuutut atorfinnik suliffeqarnermi tigumminnittuulernissaat, taamaaliornikkut nunatta ineriartortinneqarnerani peqataanissaat qularnaarumallugu. Naalakkersuisut pingaartippaat Suliffinnut aalajangersimasumik siunertalinnut bachelorinngorniarluni ilinniartitaanerit annertusinissaat, kiisalu ilinniartitaanernik suli amerlanerusunik ARTEK-imi aaqqissuussaanertulli ilusilinnik pilersitsinissaq 3. Tamanna iliuu saassaaq ilaatigut nunat sinni ilinniartitaanerit nukittor sarumallugit aammalu nunarsuarmiunut nallersuussinnaaneq ilisaritikkumallugu. Ilinniartitaanermut Periusissiami anguniakkat tulliuttut 2024-ip tungaanut ersersinneqarput grafinngorlugit, 2012 aallarnerfigalugu suliaasut. 7.1 Indledning Naalakkersuisut finder det vigtigt at uddanne vore unge til at varetage akademiske stillinger på arbejdsmarkedet, for på den måde at sikre aktiv deltagelse i udviklingen af vort land. Naalakkersuisuts vision er at udvide udbuddet af professionsrettede bacheloruddannelser samt støtte oprettelsen af flere uddannelser med struktur som ARTEK-modellen 3. Dette blandt andet for at styrke og promovere det grønlandske uddannelsessystem internationalt. Uddannelsesstrategien lister følgende målsætninger frem til 2024 visualiseret i grafer, hvor 2012 er medtaget som basisår. Procentinngorlugu naammassisartut Gennemførselsprocent 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 44% 45% % 52% 45% % 71% 59% 60% 61% 45% 47% % 60% 47% % 55% 82% 2020-imi siunertat/mål 60% 60% 85% 2024-imi siunertat/mål Sivikitsumik ingerlaqqiffiusumik ilinniakkat/ Kort videregående Bachelorit/ Bachelor Kandidatit/ Kandidat 3 ARTEK-model-i tassaavoq Namminersorlutik Oqartussat, Kalaallit Nunaanni Teknikimik Ilinniarfiup (KTI) aamma Danmarks Tekniske Universitet -DTU Byg-ip suleqatigiinnerat ilinniartitaanernik neqerooruteqartarnernik, ilaatigut Kalaallit Nunaanni aammalu ilaatigut Danmark-imi nunanilu allani ingerlanneqartartunik. Ingerlatsinermut aningaasartuutit peqataasut akornanni avinneqartarput. 3 ARTEK-modellen er et samarbejde mellem Selvstyret, Kalaallit Nunaanni Teknikimik Ilinniarfik (KTI) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU Byg) om at udbyde en uddannelse, der delvist afholdes i Grønland og delvist i Danmark og udlandet. Udgifter til drift er delt mellem de involverede parter.

66 66 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Naammassisut amerlassusaat Antal gennemførte Naatsumik qaffasinnerusumik Kort videregående imi siunertat/mål 2024-imi siunertat/mål Kalaallit Nunaat/Grønland Nunani allani/udland Katillugit/Total Bachelorit Bachelor imi siunertat/mål 2024-imi siunertat/mål Kalaallit Nunaat/Grønland Nunani allani/udland Katillugit/Total 60 Kandidatit Kandidat imi siunertat/mål imi siunertat/mål Kalaallit Nunaat/Grønland Nunani allani/udland Katillugit/Total

67 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 67 Naammassinermi agguaqatigiissillugit ukiorisat Gennemsnitsalder ved gennemførsel ,3 30,6 30,8 32,3 31,4 30,7 28,4 30,4 28,8 29,3 28, ,1 29,0 31,9 28,0 28,0 30,0 26,0 26,0 28, imi siunertat/mål 2024-imi siunertat/mål Sivikitsumik ingerlaqqiffiusumik ilinniakkat/ Kort videregående Bachelorit/ Bachelor Kandidatit/ Kandidat Agguaqatigiissillugu piffissaq ilinniagaqarfiusoq, nalinginnaasumik sivisussusiusussatut aalajangikkap qaavatigut 4 Gennemsnitlig studietid udover normeret tid i antal måneder ,3 31,8 26,4 30, ,3 8, ,2 9,1 4, ,8 6,5 5,4 3, ,3 5, ,0 4,0 11, imi siunertat/mål 3,0 3,0 8, imi siunertat/mål Sivikitsumik ingerlaqqiffiusumik ilinniakkat/ Kort videregående Nalunaarsuut: Tamaallaat Kalaallit Nunaanni ilinniartitaanerit Bachelorit/ Bachelor Note: Kun uddannelser i Grønland Kandidatit/ Kandidat 7.2 Suliniutit 7.2 Initiativer Ilinniartitaanermi Periusissiami anguniakkat angujumallugit suliniutit tulliuttut aallunneqassapput: Qaffasinnerusumik ilinniartitaanernik pitsaassusilersuineq Qaffasinnerusumik ilinniartitaanernut inatsisiliorneq nutaaq ARTEK Visioni 125-i Pinngortitamut tunngasumik ilisimatusarnermut Qitiusumik ingerlatsivik Isumaginninnermut suliassaqarfimmi ilinniartitaanertigut suliniutit For at nå uddannelsesstrategiens mål sættes der særligt fokus på følgende initiativer: Kvalitetssikring af videregående uddannelser Ny lovgivning om videregående uddannelser ARTEK Vision 125 Center for Naturvidenskabelige Uddannelser Uddannelsesindsats inden for det sociale område 4 Uuttuutaasut eqqornerusumik ersersitsinerat anguneqarsinnaaqqullugu piffissaq ilinniarfiusussaq iluarsiivigineqarsimavoq. Aallaavigineqarsimavoq ilinniartitaanerup nalinginnaasumik ingerlasarnera ilinniartitaanernik nalunaarsuiffimmi. 4 For at gøre indikatoren mere retvisende er de normerede studietider blevet justeret. Der er taget udgangspunkt i uddannelsernes standard forløb i uddannelsesregisteret.

68 68 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Qaffasinnerusumik ilinniartitaanernik pitsaassusilersuineq Siunertat Qaffasinnerusumik ilinniartitaanernik pingaartitsilluni suliniuteqarneq inuiaqatigiinni naleqarluartunik pisuussutinik pilersitsisarpoq. Nunarsuarmiut akornanni naleqartitanik taakkuninnga akuersissuteqarneq annerusumik toqqaannartumik pisarpoq ilinniartitaanerit pitsaassusiannik allagartalersuisarnikkut. Europamiut suliffeqarnermi ingerlatsiviannut atasuuneq pissutigalugu, aammalu pissutigalugu Europa siammasissumik akuerisaasunik pitsaassusissanik aaqqissuussinernik peqarmat, aalajangerneqarpoq europamiut allagartalersuisarnerannut atasumik sulissuteqarnissaq, ESG-2015 (European Standards and Guidelines, version 2015). Taanna aallaaveqarpoq Bologna-mi aaqqissuussinermik taaneqarsinnaasumit, aaqqissuussineq Europa-mi ilinniartitaanerit pitsaassutsimut assigiissumut nuunneqartarnerinik imaqartoq. Europamiut aaqqissuussinerannik atuisinnaanermut tamakkiisumik akuerineqarsinnaaneq nunarsuarmiunit piumasaqaataasut naapertorlugit (European Association for Quality Assurance in Higher Education) pisariaqartitsisarput piffissalersukkanik ilinniartitaanerit pitsaassusiannik nalilersuisarnernik ukiut arlaqartut allortarlugit ingerlanneqartartunik, ukiut qulit angullugit sullisigeqqaarlugu anguneqarsinnaasumik. Killiffik 2016-ip affaani kingullermi katersorneqarput ilisimasassat aamma paasissutissat nunarsuarmiut aaqqissuussinerinut assigiinngit sunut tunngasut, taakkualu qanoq akuerineqartarnerinut tunnga tillugu piumasaqaatit. Ilanngullugulu aamma Reykjavik-imi ataat simiinnermik ingerlatsisoqarpoq Island-imut ilisimatusarner mut siunnersuisoqatigiivi Rannis peqatigalugu, siunissami sule qatigiinnissaq kalaallini aaqqissuussinerup ineriartortinneqarnissaa pillugu. Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfik aamma peqataavoq europamiut seminar-eqarnerini marlunni pitsaassusilersuisarnerit pillugit, ENQA-mit aaqqissuunneqartumik ingerlanne qartuni. Kiisalu december 2016-imi tamanut ammasumik seminareqartitsisoqarpoq Nuummi pitsaassusilersuisarneq qaffasinnerusumik ilinniartitaanerni aamma ilisimatusarnermi pillugit imi suleqatigiissitamik pilersitsisoqarpoq soqutigisaqartut pingaarnerit peqataaffigisaannik qaffasinnerusumik ilinniartitaanerit pitsaassusilersorneqartarneranni. Suleqatigiissitap pitsaassusilersuisarnernut anguniakkamik qaffasinnerusumik ilinniartitaanernut tunngatillugu suliaqarpoq, aammalu aallartissimallugit iliuusissat pisariaqartut pitsaassusilersuisarnerup aaqqissuunneqartariaqarnerani atorneqartussat imi pilersaarutaavoq ulluinnartumik seminar-eqartitsisarnissat tallimat arfinillilluunniit suleqatigiissitami Kalaallit Nu naanni pitsaassusilersuinissaq pillugu suliaqartumi ingerlanneqartartussat. Ulluinnartumik seminar-eqartitsisarnerni siuner taa voq itisuumik oqallisigisarnissaat apeqqutit arlaqartut aalajangersaasarnerillu pisussaallutik immikkuualuttortalersukkat kalaallini pitsaassusilersuisarnermik aaqqissuussinernut atatillugu. Tamannalu ilaatigut kinguneqassaaq aalajangernissamik aaqqissuussaanerup qanoq iluseqarnissaa pillugu, kiisalu nunatsinnut atuuttumik pitsaassusissanut aaqqissuussinermik, Kvalitetssikring af videregående uddannelser Formål Den målrettede satsning inden for videregående uddannelser skaber en betragtelig samfundsmæssig ressource. International anerkendelse af denne ressource sker mest direkte ved at opnå international certificering af kvalitetssikringen i uddannelserne. På grund af tilknytningen til det europæiske arbejdsmarked, og fordi Europa har et bredt anerkendt system til kvalitetssikring, er det besluttet at arbejde hen imod den europæiske certificering ESG-2015 (European Standards and Guidelines, version 2015). Denne er udsprunget af Bologna processen, som er en proces, hvor de europæiske uddannelser konvergerer mod samme standarder. En fuld europæisk anerkendelse kræver ifølge internationale krav (European Association for Quality Assurance in Higher Education) flere periodiske vurderinger af uddannelsernes kvalitet med års mellemrum hvilket ikke kan gøres på mindre end 10 år. Status I sidste halvdel af 2016 indsamledes viden og information om forskellige internationale systemer samt de respektive krav for godkendelse. Ligeledes blev der afholdt møde i Reykjavik med det islandske forskningsråd Rannis om et fremtidigt samarbejde for udvikling af det grønlandske system. Departementet for Uddannelse deltog desuden i to europæiske seminarer om kvalitetsarbejde arrangeret af ENQA. I december 2016 blev der dernæst afholdt et offentligt seminar i Nuuk om kvalitetssikring i højere uddannelse og forskning. I 2017 blev der etableret en arbejdsgruppe bestående af de vigtigste interessenter inden for kvalitetssikring af videregående uddannelser. Arbejdsgruppen har udarbejdet en mission for kvalitetssikringen i videregående uddannelser og har påbegyndt processen af beslutninger som er nødvendig for at kunne opbygge kvalitetssystemet. I 2018 planlægges der 5-6 dagseminarer i arbejdsgruppen for etablering af et kvalitetssystem for Grønland. Dagsseminarerne har til formål at gennemdiskutere en række principielle spørgsmål og træffe beslutninger om detaljer for udformningen af det grønlandske kvalitetssystem. Dette vil blandt andet indebære en beslutning om en organiseringsmodel samt udvikling af et nationalt quality fra-

69 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 69 quality framework. Kiisalu aamma naatsorsuutigineqarpoq aalajangerneqassasoq pitsaassusissanut siunnersuisoqatigiinnik pilersitsi soqassanersoq nunani allamiunik immikkut ilisimasalinnik inutta qartumik, ineriartortitseqqinnermi aqutsisuusussanik pitsaassusissalersuinermi killiliussassat eqqarsaatigalugit, qaffasinnerusumik ilinniartitaanerni. Aningaasaqarneq 2018 immikkoortinneqarput kr.-it sulianik aallarnisaanermut atorneqartussat, pitsaassusilersuisalernissamut atatillugu, kontumi pingaarnermi Ilinniartitaanermut tunngasuni pilersaarut. mework. Ligeledes forventes det besluttet, om der skal etableres et kvalitetsråd bestående af udenlandske eksperter der skal lede den videre udvikling af rammerne for kvalitetssikringen på videregående kvalitetssystemet. uddannelser. Økonomi Der er i 2018 afsat kr. til det indledende arbejde med kvalitetssikring på Hoved konto Sektorprogram for Uddannelse Qaffasinnerusumik ilinniartitaanernut inatsisiliorneq nutaaq Siunertat Qaffasinnerusumik ilinniartitaanerit pillugit inatsit kingullermik nutarteriffigineqarpoq 2007-imi. Taamanimiillu ineriartornerup suliniutillu nutaat amerlasuullu inatsit ullutsinnut atuuttunut naleqqukkunnaartissimavaat. Taamaattumillu siunnersuutinik saqqummiussinermut tunngaviuvoq malinnaatitsiniarneq Ilisimatusarfik pillugu maanna inatsimmik atuuttumik, ilutigisaanillu qaf fasinnerusumik ilinniartitaanernik inatsimmi ataatsimi ataatsimoortitsilluni qaffasinnerusumik ilinniartitaanernik katersiniarneq. Ilisimatusarfik pillugu inatsisartut inatsisaannik nutarterinissamut siunnersuut Ilisimatusarfimmi aqutsinermut inatsimmik nutar terineruvoq, annertuutigullu inatsimmik maanna atuuttumik ingerlatitseqqinnerulluni. Ilisimatusarfimmik aqutsinerup nutarteriffigineqartarnerani siunissami taamaallaat Ilisimatusarfiup siunertaanik, aqunneqarneranik, aningaasaqarneranik ingerlanneqarneranillu imaqalissaaq. Qaffasinnerusumik ilinniartitaanerit pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuummi ingerlatitseqqippoq Ilisimatusarfik pillugu Inatsisartut inatsisaanni aalajangersakkanik ilinniartitaanernut taakkualu imarisaannik aqutsisuusunik. Siunnersuummilu ilanngullugu aamma aqunneqarput ilinniartitaanernik neqerooruteqartarneq aamma ilinniartut amerlassusissaannik aqutsineq, ilin niartitaanerit imarisaat, pitsaassusissanik qularnaarisarneq, qinnuteqartitsisarneq aamma isersinnaanermut piumasaqaatit, isersinnaanerup aqunneqarnera aamma tiguneqarsinnaasut anner tussusiat, ilinniakkamut atatillugu Kalaallit Nunaata avataani najugaqarallartarneq, ilinniartitsisoqarneq, ilitsersuisarneq kiisalu naammagittaalliuteqartarnermut aalajangersagaq. Siunnersuummi aalajangersakkat ilaat maanna nalunaarutikkut aqunneqartuupput, allalli nutaajullutik. Killiffik Inatsisinik suliaqarneq naammassineqareerpoq taakkualu tusarniaassutigineqareerlutik. Naatsorsuutigineqarpoq 2018-imi ukiakkut ataatsimiinnermi saqqummiunneqarnissaa. Inatsit akuersissutigineqassappat naatsorsuutigineqarpoq 1. august 2019 atortuulissasoq. Aningaasatigut kingunerisassai inatsisissatut siunnersuummut oqaaseqaatini ilanngunneqarput Ny lovgivning om videregående uddannelser Formål Den sidste opdatering af loven for videregående uddannelser skete i Siden da har udviklingen og mange nye initiativer gjort loven utidssvarende. Baggrunden for fremsættelse af forslagene er derfor at opdatere og ajourføre den gældende landstingslov om Ilisimatusarfik og samtidig samle reguleringen vedrørende videregående uddannelser i én samlet Inatsisartutlov. Forslaget til Inatsisartutlov om Ilisimatusarfik regulerer styrelsesforholdene for Ilisimatusarfik og er i vid udstrækning en videreførelse af gældende lovgivning. Reguleringen af Ilisimatusarfik vil dog fremover alene omfatte regler om Ilisimatusarfiks formål, styrelse, økonomi og administration. Forslaget til Inatsisartutlov om videregående uddannelser viderefører de regler fra landstingsloven om Ilisimatusarfik, der regulerede uddannelserne og deres indhold. Forslaget regulerer desuden forhold vedrørende udbud og kapacitetsstyring, uddannelsernes indhold, kvalitetssikring, ansøgning og adgangskrav, adgangsregulering og optagelseskapacitet, uddannelsesophold uden for Grønland, undervisere, vejledning samt en klagebestemmelse. Dele af det i forslaget fastsatte reguleres for nuværende i bekendtgørelser, mens andet er nyt. Status Arbejdet med lovene er gennemført og har været i høring. De forventes fremsat på efterårssamlingen Hvis loven vedtages forventes deres ikrafttræden at være 1. august De økonomiske konsekvenser er medtaget i bemærkningerne til lovforslaget.

70 70 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Aningaasaqarneq Kingunerisassat pillugit nalilersuinermik suliaqartoqarumaarpoq suliniutissat tigussaanerulereerpata. Økonomi Der vil blive foretaget en økonomisk konsekvensanalyse, når tiltagene er mere konkretiserede ARTEK Vision 125-i Siunertat Center for Arktisk Teknologi, ulluinnarni taaneqartartoq ARTEK, 2000-imi pilersinneqarpoq. Qitiusumik ingerlatsiviup siunertaraa issittumi ingeniør-issanik ilinniartitsineq kiisalu issittumi teknologiimut tunngatillugu ilisimatusarnermik ineriartortitsinermillu ingerlatsineq. Issittumi pissutsit pillugit pikkorissaa sar nerit aamma ataatsimeersuartitsisarnerit konferenc-it aqqutigalugit ARTEK peqataavoq ataatsimut isigisumik issittumi teknologiimi ilisimasanik ineriartortitsinermi ilisimasanillu avitseqatigiittarnermi. Tamanna pisarpoq siammasissumik suliffeqarfinnik, pisortanik aamma ilinniartitaanermut ingerlatsivinnik Danmark-imi, Kalaallit Nunaanni aamma nunani allani suleqateqarnikkut, qitiutillugit ilisimatusarneq, ilinniartitaaneq aamma ineriartortitsineq sammisani tek nologiimut tunngasuni. Qitiusumik ingerlatsiviup ingerlanneqarnera KTI (Kalaallit Nunaanni teknikkimut ilinniarfik) Sisimiuniittoq aamma Danmarks Tek niske Universitet Danmark-imi Lyngby-miittoq suleqatigalugit. Qitiusumik ingerlatsiviup ingerlanneqarnera aningaasalersorneqarpoq Namminersorlutik Oqartussanit, DTU-mit aamma ani ngaa saa teqarfinnit namminersortunit. ARTEK pilersinneqaramili aalajaallisarneqarsimavoq qitiusumik ingerlatsivittut, nunarsuarmiut akornanni ingerlatseqataasutut ilin niartitaanerni aamma ilisimatusarnerni nunarsuatsinni si laannaap allanngoriartorneranut tunngasuni. Kalaallit Nunaanni ulluni ukiunilu makkunani ineriartorneq, unammilligassallu assigiinngisitaartunik sammiveqartut, ilaatigut nunatsinni aatsitassarsiornikkut ingerlatsinissamik kissaateqarneq Kalaallit Nu naanni pisariaqartitsilerpoq annertusiartortunik unammilligassaqarnikkut issittumi teknologiimut tunngasunik ilisimasaqarnissamik misilittagaqarnissamillu. Taamaattumillu ARTEK-ip Namminersorlutik Oqartussat soqutigisaqartullu allat peqatigalugit aallarnisarpaat qitiusumik ingerlatsivimmi namminermi ingerlatsinermik nukittorsaaneq, aallaavigalugu periusissiaq anguniagaasoq Vision 125-i. Visioni 125-i kinguneqassaaq Sisimiuni Ilisimatusarnikkut qitiusumik ingerlatsivimmik nutaamik pilersitsisoqarnissaanik, nunarsuarmiut akornanni nukittuumik ingerlatsivinngortussanut teknikkimut tunngasuni ilinniartitaa nernut aammalu issittumi teknologiimut tunngasuni, Sisimiuni inissisimasumik. DTU aamma kalaallit Namminersorlutik Oqartussat tunuliaqutaapput qitiusumik ingerlatsivimmik nutaamik tamatumunnga pilersitsinissamut ARTEK Vision 125 Formål Center for Arktisk Teknologi, i daglig tale kaldet ARTEK, blev oprettet i Centerets formål er at uddanne arktiske ingeniører samt at udføre forskning og innovation i arktisk teknologi. Gennem kurser og konferencer om arktiske forhold bidrager ARTEK generelt i dets virke til vidensopbygning og vidensdeling om arktisk teknologi. Det sker gennem et bredt samarbejde med virksomheder, myndigheder og uddannelsesinstitutioner i Danmark, Grønland og udlandet med fokus på forskning, uddannelse og innovation inden for teknologiske emner. Centrets drift sker i samarbejde mellem KTI (Grønlands Teknisk skole) i Sisimiut og Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby. Driften finansieres af Grønlands Selvstyre, DTU og private fonde. ARTEK har siden dets etablering konsolideret sig som en central, international medspiller inden for uddannelse og forskning i relation til de globale klimaforandringer. Den aktuelle udvikling i Grønland, og de mangesidede udfordringer i forbindelse med blandt andet landets ønske om at udvikle råstofindustrien øger Grønlands behov for know-how inden for arktisk teknologi. ARTEK har derfor i samarbejde med Grønlands Selvstyre og andre interessenter igangsat en styrkelse af centerets aktiviteter, med udgangspunkt i Vision 125. Vision 125 indebærer etableringen af et nyt teknisk universitetscenter i Sisimiut, som skal udvikles til et internationalt kraftcenter for tekniske uddannelser og arktisk teknologi placeret i Sisimiut. DTU og de grønlandske selvstyremyndigheder står bag etableringen af det nye center.

71 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 71

72 72 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II ARTEK Visioni 125-i kinguneqassaaq ARTEK-imik aaqqissuussap annertuumik annertusineqarneranik, imaattunillu ingerlatsinernik imaqalissalluni: Ukiumoortumik ilinniagartuunngorniartutut ilinniartunik 125-inik aallartsittoqartarnera. Ilisimatusarnermik pilersitsineq, ilisimatusarnermullu laboratorianik pilersitsineq. Ilinniagartuutut Bacheloritut aamma masteritut ilinniartitaanernik pilersitsinerit Diplomertalimmik ilinniartitaanerit pioreersut saniatigut. Ilinniartitaanerit taakkua annertunersaat Kalaallit Nunaanni ingerlanneqartarsinnaassapput, kisiannili sumiiffinni allani najugaqarallartarnissamut periarfissalinnik. Ph.d.-mi ilinniagartuunngorniartunik ilinniartitsisarnissamut Kalaallit Nunaanni periarfissaqartitsineq. Killiffik 2015-imi ARTEK suliniutinik ineriartortitsivoq pinngortitamik ilisimatusarnermut ilinniakkamik kiisalu GUX-imi teknikkimut tunngasumik sammivimmik. Tamatuma saniatigut ilinniarnertuunngorniarfini ilinniagaqartut qaaqqusaapput ilisimatuussatut piukkunnarsar tutut sulianut peqataanissamut DTU/ARTEK-imi nunami sumiif fimmi Sisimiuni pikkorissartitsinermut august 2015-imi ingerlanneqartumut. Tassani siunertaasimavoq ilinniutissanik aammalu quppersagassanut atortussanik sulia qar nissaq, illup iluani silaannaq klima pillugu GUX-imi atorneqartartussanik. Suliat taakkua GUX-imi Sisimiuni misilerarneqareermata GUX-imik ilinniarfinnut tamanut nassiunneqarput. Ilinniarnertuunngorniarfinnut tunngasunik suliniutit tamakkiisumik atortuulersinneqarput 2017-imi, aammalu 2018-imi naatsorsuu tigineqarluni meeqqat atuarfiannut sammisumik suliniutissat aallartinneqarumaartut imi suliarineqassaaq aalisakkerinermut teknologiimut sammisumik diplomertalimmik ilinniartitaaneq, fiskeri tekno lo gisk, diplomuddannelse DTU AQUA aamma ARTEK-ip sule qa tigiin ne ri sigut. Annerusumik takukkit imm imiittut. Aningaasaqarneq ARTEK-imi ilinniartitaanikkut ingerlatsinermut aningaasartuutit aningaasalersorneqartarput danskit naalagaaffianniit DTU-mut taxameteri atorlugit tapiissutitsigut. Taxameteri atorlugit tapiis sutit matussusertarpaat ilinniartitsisunut akissarsiat, illut ingerlannerat aamma atortussarsiniartarneq. DTU-mit akilerneqartartut ingerlatsinerit avataasigut Namminersorlutik Oqartus sat aningaasartuutigisarpaat nikingassutitut aningaa sar tuutaa sut Sisimiuni ingerlatsinerup aamma Lyngby-mi ingerlatsinerup assigiinngissusaa. ARTEK illutanik KTI-mit attartortuuvoq. Piffissami matumani ARTEK illutanik 500m 2 atuisuuvoq ip tungaanut pisariaqartinneqassaaq ARTEK-ip illutaasa allileriffigineqarnissaat katillugit m 2 -inik. Suliassaq taanna ani ngaa salersorniarneqarpoq DTU/ARTEK-imit. ARTEK Vision 125 vil medføre, at ARTEKkonceptet vil blive udvidet betragteligt, så det vil kunne rumme følgende aktiviteter: Årligt optag på i alt 125 studerende. Etablering af forskning og forskningslaboratorier. Etablering af bachelor- og masteruddannelser i tillæg til Diplomuddannelserne. Størstedelen af uddannelserne vil kunne gennemføres i Grønland, men med mulighed for ophold andre steder. Undervisning af Ph.d. studerende i Grønland. Status I 2015 udviklede ARTEK projekter for de natur videnskabelige samt tekniske linjer på GUX. Derudover blev gymnasieelever inviteret som forsker-spirer til at deltage i DTU/ ARTEK s feltkursus i Sisimiut i august Formålet her var at lave materialer til øvelser og foldere om indeklima til GUX. Disse blev, efter test i GUX Sisimiut, sendt ud til alle GUX-skoler. Gymnasieaktiviteterne blev fuldt implementerede i 2017 og i 2018 forventes arbejdet med aktiviteter for folkeskolen igangsat. Der arbejdes i 2018 med en fiskeri tek nologisk diplomuddannelse i et samarbejde mellem DTU AQUA og ARTEK. Se mere i afsnit Økonomi Driften til ARTEK s uddannelsesaktiviteter finansieres af bevillinger, som den danske stat yder DTU i form af taxametertilskud. Taxa metertilskuddene dækker løn til undervisere, drift af bygninger og anskaffelse af materialer. Ud over disse aktiviteter, som DTU betaler, afholder Selvstyret udgiften, som er forskellen mellem at afholde undervisningen i Sisimiut frem for i Lyngby. ARTEK lejer bygningskapacitet hos KTI. På nuværende tidspunkt har ARTEK 500 m 2 bygninger til rådighed. Frem til 2025 vil der være behov for udvidelse af ARTEK s bygninger med i alt m 2. Denne aktivitet søges fondsfinansieret af DTU/ARTEK.

73 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II Pinngortitamut tunngasumik ilisimatusarnermut Qitiusumik ingerlatsivik Siunertat Pinngortitaleriffiup allilerneqarnerata inissaqartilersimavaa pinngortitamut sammisumik ilinniartitaanernik pilersitsinissaq aamma Kalaallit Nunaanni Peqqissutsimut Qitiusumik ingerlatsivik, Peqqissutsimut aamma Inuiaqatigiit peqqissusiannut ilisimatusarnermut Instituttip ilagisaa. Allilerinerullu aamma nukittorsaavigissavaa sammiviit assigiinngitsut akornanni ilisimatusarneq inuiaqatigiinni, avatangiisini aamma peqqissutsimi, kiisalu pinngortitamik pisuussutinik piujuaannartitsinermik tunngaveqartumik iluaquteqartarneq pillugu siunnersuisarneq. Killiffik Pinngortitaleriffik qularnaarsimavaa namminersortunit aningaasaliisoqarnissaa sanaartornissamut m2-it mis saannik annertussusilimmik pinngortitalerinermut tunngasumik ilisimatusarneq pillugu ilinniartitaanerit inissaannik, ine riar tortinneqartumik Pinngortitaleriffiup, Ilisimatusarfiup kiisalu danskit universitet-iisa suleqatigiinnerisigut. Sanaartorneq 2015-imi aallartinneqartoq november 2017-imi naammassineqarpoq. Pinngortitaleriffik neqerooruteqarpoq Ilisimatusarfik, Aarhus Universitet aamma University of Manitoba suleqatigalugit pikkorissartitsinernik arlaqartunik kandidatinut, ECTS-point-inik naleqartumik semesterimut ataatsimoortumut. Aningaasaqarneq Illutanik allilerineq aningaasaateqarfinniit aningaasa ler sugaa voq, Naalakkersuisullu akuersissutigisimallugu min nerpaa mik illut ingerlanneqarnerisa aningaasalersornissaat. Ilanngullu gu lu Maersk tunissuteqarsimavoq laboratoriat atortorissaa ru ser sornissaannut 10 mio. kr.-it missaannut 2017-imi kontumi pingaarnermi Pinngortitalerinermik Ilisimatusarfik, pikkorissartitsinissanut kandidatit nalaanniittunut Center for Naturvidenskabelige Uddannelser Formål En fysisk udvidelse af Pinngortitaleriffik, Grøn lands Naturinstitut, har givet plads til oprettelse af både naturvidenskabelige uddannelser og Grønlands Center for Sundhedsforskning, som er en del af Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab. Udvidelsen vil også styrke tværvidenskabelig forskning inden for samfund, miljø og sundhed samt rådgivningen om bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer. Status Pinngortitaleriffik har sikret privat fondsfinansiering til opførelse af ca m 2, der har til formål at huse en naturvidenskabelig uddannelse, der udvikles i samarbejde mellem Pinngor titaleriffik, Ilisimatusarfik samt danske universiteter. Udvidelsen blev påbegyndt i 2015 og blev færdig i november Pinngortitaleriffik udbyder, i samarbejde med Ilisimatusarfik, Aarhus Universitet og University of Manitoba, en række kurser på kandidatniveau, hvor der gives ECTS-point for et samlet semester. Økonomi Udvidelsen af de fysiske faciliteter er finansieret af fonde, mens Naalakkersuisut har godkendt som minimum at betale driften af bygningerne. Ligeledes har Maersk doneret instrumentering af laboratorierne for ca. 10 mio. kr. i I 2018 er der afsat 1,7 mio. på hovedkonto Center for naturvidenskabelige uddannelser til kurserne på kandidatniveau Isumaginninnermut suliassaqarfimmi ilinniartitaanertigut suliniutit Siunertat Naalakkersuisut kissaatigaat isumaginninnerup iluani immikkut ittumik ilinniartitaanertigut suliniutit 2015-imi aallartinneqartut nukittorsarnissaat, annertusarnissaat aamma ineriartorteqqinnissaat. Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfiup taamaattumik Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfik suleqatigalugu aallartissimavai kommunini, ilaqutariinnut qitiusumik ingerlatsivinni, ulloq unnuarlu ingerlatsivinni, ulluunerani neqeroorutinilu sulisunut ilinniartitaanikkut piginnaasatigut ineriartortitsinikkut suliniutit. Immikkut ittumik suliassami matuminnga sammisaqarneq aamma atassuserneqassaaq pisariaqartitsinernut peqqinnissaqarfimmi suliffeqarnermilu ingerlatsinernut Uddannelsesindsats inden for det sociale område Formål Naalakkersuisut ønsker at styrke, udbygge og videreudvikle den nuværende ekstraordinære uddannelsesindsats på det sociale område som blev igangsat i Departementet for Sociale Anliggender har derfor i samarbejde med Departementet for Uddannelse igangsat uddannelses- og kompetenceudviklingsaktiviteter for de ansatte i kommunerne, familiecentre, døgninstitutioner, dagtilbud mm. Dette ekstraordinære fokus vil ligeledes have en nær sammenhæng med de behov, der er på sundhedsområdet og arbejdsmarkedsområdet.

74 74 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Killiffik Meeqqat tapersersorneqarnissaannut Inatsisartut inatsisaat nr. 20, 26. juni 2017-imeersoq Inatsisartut upernaakkut 2017-imi ataatsimiinneranni akuersissutigineqartoq inissaqartitsilerpoq annertusisamik aallunneqassasut ilaatigut inissiiviusartut, ila qutariit paarsisartut, sulianik ingerlatsisuusut aamma suliniutit iliuusaasartut. Meeqqat inuusuttuaqqallu inatsit naapertorlugu piginnaatitaaffeqarput toqqissisimasunik isumassorneqarnerminni avatangiiseqarnissamut, aammalu inersimasunut, ilaqutariinnut aamma inunnut aalajangersimasumik attavigisakkanut aalajaatsumik attaveqarfeqarnissamut. Pissutsit iliuusaasartussat tamarmik pisariaqartitsisut sullissisartunik sulianillu ingerlatsisunik, pisariaqartunik ilinniagaqarsimanermikkut piginnaa neqartunik. Kiisalu aamma sulianik annertuunik marlunnik suliaqartoqarpoq tikkuussisunik isumaginninnermut suliassaqarfimmi immikkoortuni marlunni ilinniartitaanikkut kivitsisoqartariaqarneranik, kommunini sulianik ingerlatsisuni aamma isumaginninnermi suliassaqarfimmi socialpædagog-inut tunngatillugu. Suliassaqarfimmi tassani suliniutitigut qularnaarneqassapput: a. Ulloq unnuarlu ingerlatsivinni passussinikkut suliniutit meeqqanut tunngatillugu. b. Sulianik ingerlatsinermi piginnaasanik ineriartortitsi soqas saaq sulisuusut sulineri nukittorsaavigiumallugu tapersersorumallugulu. c. Ilaqutariinnut qitiusumik ingerlatsiviit pisariaqartunik piginnaanernik peqalernissaat sulissutigineqassaaq, kivitsivi giumallugu passussisarnikkut qulaajaasarnikkut suliassa qarfimmi tassani sulineq. d. Kommunit aamma ilaqutariinnut qitiusumik ingerlatsiviit aaqqissuussisinneqassapput naaralaartitsivinik fagitigut pilersitsisinnaalersillugit, sulisuusut sinnerinik siunnersuisoqarsinnaalersillugu, taamalu aqutsisup aqutsinermi saniatigut fagini ilisimasassanik kisimi qularnaari suun nginnissaa isumannaarneqassalluni. e. Kommunit sulisunik ilinniarsimasunik amerlanerusunik isumaginninnermi ilisimasalinnik sulianik ingerlatsinermut pisortatullu ingerlatsinermi pisussaaffilinnik pilersorneqassapput. Isumaginninnermut suliassaqarfimmi ilinniartitaanikkut immikkut ittumik suliniutit qularnaassavaat meeqqanut inatsimmi siun nerfiusut piviusunngortinneqarnissaat, innarluutilinnut inatsisissaq aggersoq aamma anguniagaasoq ingerlatsiviit suliarinnittarnermik sammiveqalersinneqarnissaat. Ilinniartitaanerit ilaat arlaqartut misilerarneqarluarsimasuupput soqutiginineqarluarlutillu. Isumaginninnermi immikkut ittumik ilinniartitaanikkut suliniutit ingerlaavartumik naleqqussarneqartarput suliassaqarfimmi kom muninilu pisariaqartitsinermut. Ilinniartitaanerit suliniummi ilaa sussatut pilersaarusiorneqartut, ilaat assersuutitut tassaapput: Status Inatsisartutlov nr. 20 af 26. juni 2017 om støtte til børn, vedtaget under forårssamlingen 2017, skærper fokus på bl.a. anbringelsessteder, plejefamilier, sagsbehandling og foranstaltninger. Børn og unge har ifølge loven ret til en opvækst med et trygt omsorgsmiljø og stabile relationer til voksne, familie og personlige netværk. Forhold, der alle kræver medarbejdere på sagsbehandlingsområder med de nødvendige uddannelsesmæssige kompetencer. Ligeledes er der lavet to større arbejder som peger meget konkret på behovet for et uddannelsesløft inden for socialområdet den kommunale sagsbehandling og det socialpædagogiske område. En indsats på dette område skal sikre at: a. Døgninstitutionsområdet bedre end kan understøtte den behandlingsmæssige indsats over for børnene. b. Sagsbehandlingsområdet tilføres kompetencer der kan styrke og understøtte dem i deres arbejde. c. Familiecentrene får de rette kompetencer til at løfte den store behandlingsmæssige og udredningsmæssige indsats som ligger her. d. Kommunerne og familiecentrene får opbygget faglige fyrtårne, som kan superviserer de øvrige medarbejdere således at det ikke er lederen der ud over at være leder også skal sikre fagligheden. e. Kommunerne får flere uddannede medarbejdere til socialfaglig sagsog myndighedsbehandling. Denne ekstraordinære uddannelsesindsats på socialområdet skal sikre at det er muligt at realisere intentionerne med børneloven, den kommende handicaplov og målet om at gøre institutionerne mere behandlings orien terede. Flere af uddannelserne er velafprøvede og er stærkt efterspurgte. Den ekstraordinære uddannelsesindsats på socialområdet er, at den løbende tilpasses behovene på området og hos kommunerne. Eksempler på uddannelser som aktuelt plan lægges at indgå i indsatsen er:

75 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 75 Isumaginninnermi siunnersortinik siammasissumik ilinniartitsineq Isumaginninnermi siunnersortit ilinniaqqittarneri Siunnersortitut assistentit ilinniartitaanerat Siammasissumik perorsaasunik ilinniartitsineq, specialpædagogit Perorsaasunut diplom-ertalimmik ilinniartitaaneq Psykoterapeut-inik ilinniartitsineq Siunnersuisartutut supervision-ertitsisartutut ilinniartitaaneq Aningaasaqarneq Isumaginninnermi suliassaqarfimmi tassani immikkut ittumik ilinniartitaanikkut suliniutinut 16,2 mio. kr.-it immikkoortinneqarput kontumi pingaarnermi Suliniutinut nutaanut sillimmatit, 2018-imi aningaasanut inatsimmi, nuunniarneqartunik kontumut pingaarnermut Isumaginninnermi ilinniartitaanikkut suliniutit. Immikkut ittumik suliniutit siusinnerusukkut aningaasalersorneqarput Ilinniartitaanermut tunngasunut immikkoortumut pilersaarutit. Tassuma saniatigut Perorsaanermik Ilinniarfik/SPS anguniagassatut isumaqatigiissummik Ilin niarsimanngitsunut piginnaanngorsaaqqiineq (PKU) aqqutigalugu aningaasaliiffigineqarpoq suliniutinut inunnik isumaginninnerup iluani. Decentral socialrådgiveruddannelse Efteruddannelse af socialrådgivere Rådgivningsassistentuddannelsen Decentral pædagoguddannelse specialpædagogik Diplomuddannelse for pædagoger Psykoterapeutuddannelse Supervisionsuddannelse Økonomi Til denne ekstraordinære uddannelsesindsats på socialområdet er der afsat 16,2 mio. kr. på hovedkonto Reserve til nye initiativer i Finanslov 2018, som søges udmøntet til hovedkonto Uddannelsesindsats inden for det sociale område. Den ekstraordinære indsats har tidligere været finansieret af midler fra Sektorprogram for Uddannelse. Derudover er der afsat midler i resultatkontrakten med SPS til PKU forløb målrettet det sociale område.

76 76 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II

77 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 77 8 Suliassaqarfiit akimorlugit suliniutit 8 Tværgående initiativer 8.1 Aallarniut Naalakkersuisut suliniutit tulliuttut toqqarsimavaat ilinniartitaanerni suliassaqarfinnut immikkut sammineqartussanut tunngasumik anguniakkanik tapersersuisut, ilinniartitaanermut periusissiameersut. 8.2 Suliniutit Ilinniartitaanermut periusissiami anguniakkat angusinnaajumallugit suliniutit tulliuttut immikkut sammineqassapput: Ilinniartitaanerit ataqatigiissumik eqaatsumillu aaqqissuussat Meeqqat inuttut ajornartorsiuteqartut sullinneqarnerini periaatsit pillugu qulaajaaneq Tinnersaalluni Ilinniartitaanerni suliniutit Pitsaanerusumik nunami tamarmi ilitsersuisarneq ATTAT-mi inissaq annertusisaq PAT-imi kiffartuussissutit nutaat Iserasuaat aamma Sunngu Ilinniagaqarnersiuteqartitsineq aamma ilinniartut ineqarfiinik aaqqissuusseqqinneq Ilinniartitaanerni sanaartorneq Ilinniartut ineqarfissaannik sanaartorneq 8.1 Indledning Naalakkersuisut har udvalgt følgende initiativer, som understøtter visionerne og målsætningerne inden for flere uddannelsesområder eller fokusområder, fra uddannelsesstrategien. 8.2 Initiativer For at nå uddannelsesstrategiens mål sættes der særligt fokus på følgende initiativer: Et sammenhængende og fleksibelt uddannelsessystem Kortlægning af praksis i arbejdet med at hjælpe børn med sociale udfordringer Nudgingindsatser i uddannelsessektoren Bedre landsdækkende vejledning Øget kapacitet på ATTAT Nye IKT-tjenester Iserasuaat og Sunngu Uddannelsesstøtte- og kollegiereform Uddannelsesbyggeri Kollegiebyggeri Ilinniartitaanerit ataqatigiissumik eqaatsumillu aaqqissuussat Siunertat Ilinniartitaanerni unammilligassat annerusut ukiunilu amerlasuuni atuuttuusimasut iliuuseqarfigiumallugit Naalakkersuisut kissaatigisimavaat misissussallugit periarfissat, kalaallini ilinniartitaanikkut ataqatigiissumik eqaatsumillu aaqqissuussinissami, ukiuni 12-ini pinngitsoorani atuartussaanermik tunngavilimmik aaqqissuussaasumik. Pinngitsoorani atuartussaaneq tunngaviusussaq pissusissamisoortumik tamatuma kingorna nunatsinni namminermi nunarsuarmilu sumiiffinni allani ilinniagaqalersinnaanermut. Ukiuni 12-ini pinngitsoorani atuartussaatitaaneq aallaavittut tunngaviuvoq ilinniartitaanernik aaqqissuusseqqinnermi Et sammenhængende og fleksibelt uddannelsessystem Formål For at komme nogle af de større og mangeårige udfordringer i uddannelsesområdet til livs har Naalakkersuisut ønsket at undersøge muligheden for at skabe et sammenhængende og fleksibelt grønlandsk uddannelsessystem, som bygger på en 12 årig obligatorisk skolegang. En obligatorisk skolegang, som skal danne et naturligt grundlag for de efterfølgende uddannelser i både Grønland og andre steder i verden. Denne 12-årige obligatoriske skolegang er en af forudsætningerne for en reform af uddannelsessystemet.

78 78 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Ilinniartitaanerit maanna atuuttunit tamarmiusunit misilittagaasut tunuliaqutaralugit, - aaqqissuussinerup tamatuma iluatsittumik ingerlasortai aamma ajornartorsiutitai ilanngullugit, kisitsisit paasissutissat suliamut attuumassuteqartut, ilisimasat paasissutissanik tunngaveqartut, nunarsuatsinni sumiiffinnit allanit misilittakkat, aammalu soqutigisaqartunik naleqquttunik suleqateqarneq atorlugu ilinniartitaanermi iluarsaaqqinnissamut siunnersuusiortoqassaaq, anguniagaallunilu ukiuni 12-ini pinngitsoorani ataqatigiissumik atuarfeqarnermi aaqqissuussisoqarnissaa. Inuusuttut ilinniartitaaneranni ataqatigiissumik ingerlaarnermik pilersitsisoqassaaq, pinngitsoorumallugu inuusuttuaqqat siunnerfiusut ilaaffigineqalinnginnissaat, tassalu inik ukiullit ilinniagaqanngitsut pilinnginnissaat. Anguniagaavoq atuartut nunaqarfinneersut nunaqarfimminniiginnartarnissaat ukiut atuarfiusut arfineq pingajuat ilanngullugu, tamatumalu kingorna aallartsittassallutik klassini nutaamik pilersitaasuni illoqarfinni atuartut peqatigalugit ukiut atuarfiusut qulingiluassaanniit. Inuusuttuaqqat tamarmik siunnerfimmik qanoq ittumik toqqaaneq apeqqutaatinnagu, taamaalinerani aallartsittassavaat ukiuni sisamani imminut ataqatigiissumik ilinniartitaaneq. Ukiut atuarfiusut Ingerlanneqartassaaq illo qarfini campus-eqarfiusuni, ilinniartup nammineq toqqagaani sammivimmi (teknikki, oqaatsit, niuerneq il.il.) ilikkagassatigut ilinniartup sapinngisaani qaffasissutsimi. Tamatumani tunngaviusutut aallaaviuvoq ilikkagassani anguneqartartut qaffanneqarnissaat ukiumi atuarfiusumi siullermiilli. På baggrund af erfaringerne med det nuværen de samlede uddannelsessystem dette systems successer og problematikker, relevante data, evidensbaseret viden, inddragelse af erfaringer fra andre steder i verden og et samarbejde med relevante interessenter skal der udarbejdes et forslag til en uddannelsesreform, hvor målet et 12-årigt sammenhængende obligatorisk uddannelsessystem. Der skal skabes et flow i de unges uddannelsesforløb, så de undgår at blive en del af ungemålgruppen, dvs årige, der er uden for uddannelse. Det er målet, at elever fra bygderne kan blive i bygden til og med 8. skoleår, hvorefter de starter i nyetablerede klasser sammen med elever fra byerne fra 9. skoleår. Alle unge, uanset valg af retning, skal på dette tidspunkt således starte på et 4-årigt sammenhængende uddannelsesforløb skoleår vil foregå i campusbyerne inden for den uddannelsesmæs sige retning eleven har valgt (teknik, sprog, handel osv.) på de fagniveauer, som eleven har kompetencer til. En forudsætning for dette er, at det faglige niveau hæves allerede fra de første folkeskoleår. Najugaqarfik Klasse Tamarmik Illoqarfik/Campuseqarfik Campuseqarfik Bosted Klassetrin Alle Byer/Campusbyer Campusbyer

79 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 79 Ilutsimi uani ataaniittumi taaguutit Atuarfik tunngaviusoq aamma Angajulliit atuarfiat atorneqarput Klasse-inut aamma Klasse-inut: I nedenstående model benyttes termerne Grundskolen og Overbygningen om henholdsvis klassetrin og klassetrin: Tunngaviusumik atuarfik (ukiut 8) Grundskole (8-årig) klasse Atuaqqinneq (ukiut 4) Overbygning(4-årig) Ukiuni sisamani ataqatigiittumik ingerlatsineq 4-årigt sammenhængende forløb GUX (Ukiut 3) GUX (3-årig) GUX piginnaasat nalinginnaasut GUX generel studiekompetence Allat ittut Andre former Tunngaviusumik ilinniarfiit aamma inuussutissarsiornermut ilinniarfiit naatsut Grunduddannelser og korte erhvervsuddannelser EUD (Ukiut4) EUD (4-årig) klasse klasse Ukiuni aqqaneq marluni atuartussaatitaaneq 12-årigt obligatorisk skolegang GUX-ilassutitut GUX supplering Allakkiaq: GUX (ukiut 3) imal. EUD (ukiut 4) aatsaat ukiuni 13-ini 14-inilu atuareerluni naammassineqassapput. Inuussutissarsiornermut ilinniarfiit ilinniarqqinneq Erhvervsuddannelser overbygning Note: En GUX (3-årig) eller EUD (4-årig) afsluttes først efter hhv.13 og 14 års skolegang. 13. klasse Ingerlaqqiffiusumik ilinniarneq Videreuddannelser

80 80 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Aamma anguniagaavoq atuartitsinermi ilitsersuisarnermilu inger latseriaatsit nutaat Klassinut isiginiassagaat atuartuni piginnaasat pigisat aamma soqutigisat, atuartut inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerni ilinniagassanik ilisimasaasunik ilinniarnertuunngorniarfimmiluunniit ilinniakkamik aallartitsisimanngippat. Suliniutissat nutaat pineqartut ilisarnaatigissavaat ilinniartut modul-ikkaartumik aaqqissuussaasunik ilinniartitaanernik ingerlatsinermikkut piginnaasassanik tigussaasunik aamma atuagarsornikkut anguneqartartunik pissarsisinneqartarnissaat, inuit pineqartut ilinniagaqarsinnaanerannut imaluun niit suliffeqalersinnaanerannut 12. klassip kingorna aq qutis siuussisumik. Modul-ikkaartumik eqaatsumillu ilinniartitaanikkut aaqqissuussineq 9. Klassip kingorna ingerlanneqartoq ilikkagassanik periaatsinillu atuisassaaq maanna ilinniarnertuun ngorniarfinni inuussutissarsiutinullu ilinniarfinni atorneqartartunik. Aaqqissuussinerup tamatuma model-ip tamatuma saniatigut qularnaassavaa atuartut 10. Klassip kingorna kissaateqartut maanna inuusuttunut ilinniartitaanernik suli periarfissaasunik atuisinnaaneri tamanna kissaatigineqarpat. Naggasiullugulu aaqqissuussineq suli ataqatigiissuussaaq nunatsinni ingerlaqqiffiusumik ilinniagaqarsinnaanermut periarfissanut, kiisalu nunani avannarlerni ilinniartitaanernik aaqqissuussinernut aam ma atasuussalluni, efterskolinut, inuusuttunut ilinniartitaanernut aamma qaffasinnerusumik ilinniartitaanernut atatillugu. Killiffik Siuliani pineqartut tunuliaqutaralugit Naalakkersuisut akuersissutigaat Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut, Kultureqarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisup inassuteqaataa ( ullulerneqartoq 3. august 2017) suleqatigiissitamik pilersitsinissaq pillugu. Suleqatigiissitaq taanna nalilersuinerit aqqutigalugit saqqummiissaaq periarfissanik Kalaallit Nunaanni ilinniartitaanernik ataqatigiissunik eqaatsunillu pilersitsisinnaaneq pillugu. Nalilersuineq taanna kinguneqassaaq inassuteqaatinik arlalinnik, allaqqinneqarsimasunik, Naalakkersuisunut tunniunneqar tussanik 2019-ip naalernerani. Inatsisitigut allannguutaasussat Inatsisartuni suliarineqarsinnaassapput 2020-imi ukiakkut ataatsimiinnermi/2021-imi upernaakkut ataatsimiinnermi. Ilinniartitaanermik iluarsaaqqinnerup atortuulersinneqarnissaanut piffissaliussassaq aalajangiivigineqarsinnaassaaq isiginiarlugu piffissaq atorneqartariaqartoq inatsisiliornermut atatillugu suliani. Suleqatigiissitap qinersimavaa aallaavigissallugit tulliuttut upper narsarneqartumik allaaserineqartut ajornartorsiutit maan na ilinniartitaanernik aaqqissuussinerni piusut. Målet er ligeledes, at nye undervisnings- og vejledningsaktiviteter på klassetrin tilgodeser de kompetencer og interesser, som er til stede hos de elever, der ikke vælger at påbegynde en af de nuværende kendte uddannelser inden for erhvervsuddannelsesområdet og det gymnasiale område. Disse nye aktiviteter skal være kendetegnet ved, at eleverne gennem andre former for fleksible modulopbyggede undervisningsforløb tilegner sig praktiske og teoretiske kompetencer, der sætter den enkelte i stand til efterfølgende at videreuddanne sig eller træde ind på arbejdsmarkedet efter det obligatoriske 12. klassetrin. Den modulopbyggede og fleksible undervisning skal allerede på 9. klassetrin inddrage faglige og metodiske undervisningselementer fra de nuværende gymnasie- og erhvervsuddannelser. Modellen skal derudover sikre, at elever, der efter 10. klassetrin ønsker at påbegynde en af de nuværende ungdomsuddannelser stadig har mulighed for dette. Og slutteligt skal modellen fortsat hænge sammen med de videre uddannelsesmuligheder i Grønland samt spille sammen med det Nordiske skolesystem mht. efterskoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Status På baggrund af ovenstående har Naalakkersuisut godkendt en indstilling fra Naalakkersuisoq for Uddannelse, forskning, Kultur og Kirke (dateret 3. august 2017) om etablering af en arbejdsgruppe. Denne arbejdsgruppe skal via en analyse udrede mulighederne for indførelse af et sammenhængende og fleksibelt uddannelsessystem i Grønland. Denne analyse skal munde ud i en række anbefalinger, som i gennemskrevet form skal afleveres til Naalakkersuisut ultimo De lovmæssige ændringer skal kunne behandles i Inatsisartut i forbindelse med efterårssamlingen 2020/forårssamlingen Ikrafttrædelsestidspunktet for uddannelsesreformen skal besluttes under hensyntagen til det nødvendige tidsforbrug i forbindelse med det lovgivningsmæssige arbejde. Arbejdsgruppen har valgt at tage udgangspunkt i følgende tre dokumenterede problemfelter i det nuværende uddannelsessystem.

81 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II ajornartorsiut: Meeqqat atuarfiata pitsaassusissaa Nalilersuinerit 2015 aamma 2016-imeersut isorinnittumik isiginnipput meeqqat atuarfiannik aamma ilinniartitsisinngorniarnermik ilinniartitaanermik. Oqariartuutaasoq tassaavoq meeqqat atuarfiat pitsaanngitsumik ingerlasoq, ilinniartitsisunngorniartarnerlu aarlerinartunik pitsaassusissamigut ajornartorsiuteqartoq. Nalunaarusiami tamanna uppernarsarneqarpoq misissuinikkut alloriarnerni misilitsittarnerni angusanik naam maginan ngitsunik, alloriarfimmi siullermili, taamatullu assigisaanik meeq qat atuarfianni inaarutaasumik misilitsittut angusaanik pitsaanngitsut 5. Taakkuali ataqatigiinneri Kalaallit Nunaannut immikkut ajornartorsiutaanngilaq. Ataatsimut isigisumik immikkut isiginiarneqarput meeqqat atuar fianni angusassanik angusaqartannginneq, annertuumik kinguneqartartumik inuusuttuaqqat ilinniartitaanerinut ikaarsaariarnermut atatillugu. 2. ajornartorsiut: Meeqqat atuarfianniit inuusuttuaqqat ilinniartitaanerannut ikaarsaartarneq Piffissami 2013-imiit 2016-imut ukioqatigiiaani taamaallaat 10-15%-it meeqqat atuarfiata kinguninngua inuusuttuaqqat ilin niar titaanerinut ingerlaqqittarput (tak. figuri 2). Naallu 40-45%-it efterskolernermik nunatsinni imaluunniit Danmark-imi aallartitsisaraluartut ataatsimut isigalugu ilinniartut 40%-iisa missaat taamaallaat meeqqat atuarfianiit aninerminniit ukioq ataaseq qaangiuttoq inuusuttuaqqat ilinniartitaaneranni ingerlatsilersimasarput. Tamanna isumaqarpoq ukioqatigiiaani 60%-it missaat taamaalinerani ilinniakkamik ingerlatsinngitsut. Taakkua ilaat pisariaqartumik ilinniakkamik aallartitsinngitsoortarput meeqqat atuarfiata kingorna, taakkua inuusuttuaqqat siunnerfiusutut taagorneqartut. Tassani kisitsit 2024-ip tungaanut kissaatigineqarpoq 25%-imut annikillineqassasoq. Pissutaasut amerlasuujusinnaapput assigiinngiiartuusinnaallutil lu, kisiannili naak taakkua ilaat kingusinnerusukkut inuusuttuaq qat ilinniartitaanerinut qinnuteqartaraluartut, ilaatigut imma qa Majoriaq aqqutigalugu siunnersorneqarnermikkut, tama tuma kinguneraa siunnersuisarneq, qulaajaasarneq aammalu ine risaasarneq ukiuni 10-ni meeqqat atuarfianni pinngitsoorani atuartitaanikkut atuarfiup kingorna inuusuttuaqqanut ilin niar titaanerni piumasarisanut naatsorsuutigisanullu naapertuuttanngitsut. 3. ajornartorsiut: Inuusuttuaqqat ilinniartitaaneranni taamaatiinnartartut Ilinniarnertuunngorniarfimmi (GUX-imi) imaluunniit inuussutissar siutinut ilinniartitaanerni (EUD-mi) ilinnialersartut 50%-iisa missaat ilinniagassaq toqqarsimasartik naammassisanngilaat. Tamatumunngalu pissutaasartut aamma amerlallutillu assigiin- 1. problemfelt: Kvaliteten af folkeskolen Evalueringsinstituttets rapporter fra henholdsvis 2015 og 2016, forholder sig kritisk til både folkeskolen og læreruddannelsen. Budskabet er, at folkeskolen har fungeret dårligt, og at læreruddannelsen har oplevet alvorlige kvalitetsudfordringer. I rapporten dokumenteres dette ved en undersøgelse af sammenhængen mellem dårlige resultater i trintest allerede på yngstetrinnet med tilsvarende dårlige resultater i forbindelse folkeskolens afgangsprøver. 5 Denne sammenhæng er dog ikke unik for Grønland. Alt i alt sættes der fokus på den manglende kvalitet i folkeskolen, som har betydelig indvirkning på overgangen til og samspillet med de efterfølgende ungdomsuddannelser. 2. problemfelt: Overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne I perioden fra 2013 til 2016 var det kun 10-15% af en årgang, der i umiddelbar forlængelse af folkeskolen) påbegyndte en ungdomsuddannelse (se figur 2). Og selvom 40 45% påbegyndte et efterskoleophold i Grønland eller Danmark, var det samlet kun ca. 40% af eleverne, der et år efter folkeskolen var i gang med en ungdomsuddannelse. Dette betyder, at ca. 60% af en årgang på det tidspunkt ikke var under uddannelse. En del af dem kommer ikke nødvendigvis uddannelsesmæssigt videre efter folkeskolen den såkaldte ungemålgruppe. Et tal der frem mod 2024 ønskes nedbragt til 25%. Årsagerne kan være mange og komplekse, men til trods for, at en del af dem søger ind på en ungdomsuddannelse på et senere tidspunkt eventuelt via rådgivning i Majoriaq betyder dette, at den rådgivning, afklaring og modning, som er fundet sted i løbet af den 10-årige obligatoriske skolegang i folkeskolen ikke matcher de krav og forventninger, som efterfølgende stilles i ungdomsuddannelsesregiet. 3. problemfelt: Frafald på ungdomsuddannelserne. Ca. 50% af dem, der påbegynder en gymnasie- (GUX) eller en erhvervsuddannelse (EUD), gennemfører ikke den valgte uddannelse. Årsagerne til dette er ligeledes mange og meget 5 Aningaasarsiornermut siunnersuisoqatigiit - Økonomisk Råds -ip arfineq pingajussaanik nalunaarutaa qup media/nanoq/files/attached%20files/finans/dk/oekonomisk% 20raad/G%C3%98R%202017%20rapport%20DK.pdf 5 Økonomisk Råds 8. rapport s Finans/DK/Oekonomisk%20raad/G%C3%98R% %20rapport%20DK.pdf

82 82 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II ngiiaartuupput. Misissuinerit, inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerni aammalu ilinniarnertuunngorniarfinni takutippaat ilinniartut akornanni inuttut ajornartorsiutit, piareersimaneq aamma piu massuseq amigaataasartut, ilinniartitsissutaasunik tigusiniar nikkut ajornartorsiuteqarneq inuttullu ajornartorsiuteqarneq takussaasartut. Ilinniarnertuunngorniarfimmi inuussutissarsiutinullu ilinniartitaanerni ilinniakkamik taamaatitsiinnartarnermi ajornartorsiutaasut ilinniakkamut namminermut toqqaannartumik atasarput allanillu pissuteqartarlutik, inuttut pissutsinut tunnganerusunik. Assersuutigalugu Nuummi GUX-imi taamaatitsiinnartarnerit ilaat pissuteqartarput ilinniartut ilaasa aallaqqaam mullu kinguartooqqareertarnerannik, siusinnerusukkullu atuarfimminni naammattumik piareersarsimasannginnerannik. Taa malu ilinniartut tamarmiusut 24%-iisa misigisimasarpaat ilikkagassatigut annertuunik ajornartorsiuteqartarnertik. 6 Inuusuttuaqqat ilinniartitaanerisa imaat aaqqissuussaanerallu ilin niartut 50%-iinut tulluartuugaluartoq, imminnut assortuuttunik tunngaveqarsimagunarput piumasaqaataasut isumalluarnerlu ilinniarnertuunngorniarfinni aamma inuussutissarsiutinut ilinniarfinni pigineqartut, aammalu illuani siunnersorneqartarneq, qulaajaasarneq aamma inerisaasarneq meeqqat atuarfianni aamma angerlarsimaffinni pisartoq eqqarsaatigalugu. Apeqqutaasoq tassaavoq ilinniarfiit/atuarfiit perorsaanermik, ilinniartitsinermik aamma oqaatsinik ilinniatut/atuartut atortagaannik piginnaaneqarfigisaannillu naapitsisumik atuisarnersut. Atuartunut/ ilinniartunut amerlasuunut aamma qunnermik akimmiffeqarpoq meeqqat atuarfiannit naammassinermi ilinniarsimasat ilikkarsima sallu qanoq qaffasissuseqarneri eqqarsaatigalugit, aammalu inuusuttuaqqat ilinniartitaanerini ilikkagassat qaffasissusiat, imarisaat periaatsillu ilikkagassalerinermi atorneqartartut eqqarsaatigalugit. Suliniutinut suleqatigiissitat Ilinniartitaanernik siunissamut aaqqissuusseqqinnermi immikkoortut assigiinngitsut aallaaviusut tunngavigalugit, suleqatigiis sitaq suliniutinik ingerlatsisunut suleqatigiinnik assigiinngitsunik 8-nik sulisitsivoq. Suliniutinut assigiinngitsunut suleqatigiissitat soqutigisaqartunit sinniisuullutillu (pisortat, ilinniartitsi sut, atuartut/ilinniartut aamma angajoqqaat sinniisaat meeqqat atuarfianiit, ilinniarnertuunngorniarfinniit aamma inuussutissarsiutinut ilinniarfinniit, Ilinniarfissuarmiit sinniisut, Majoriaq, Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik il.il.) aamma Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfimmiit sinniisut. Suliniutinut tunngasumik suleqatigiissitat ukua pilersinneqareer put: atuarfik tunngaviusoq, Ingerlaqqiffik, GUX, Inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerit, inuusuttuaqqanut ilinniartitaanerit allat, E-learning, Aaqqissuussaaneq aamma atortuulersitsinissat. Suleqatigiissitat suliaat aallartinneqassapput Nuummi januarip naalernerani 2018 seminareqartitsinikkut. Tamanna malitseqartinneqartassaaq Skype atorlugu ataatsimiittarnernik, taavalu komplekse. Undersøgelser på både erhvervsuddannelses- og det gymnasiale område viser, at der blandt disse er personlige problemer, manglende parathed og motivation, faglige vanskeligheder og sociale problemer. På både gymnasie- og erhvervsuddannelsesområdet er en del af frafaldsårsagerne knyttet direkte til selve uddannelsen og andre årsager, som har en mere personlig karakter. Eksempelvis skyldes en del af frafaldet på GUX i Nuuk, at nogle elever er bagud på forhånd og at de er dårlig klædt på fra tidligere skolegang. Således synes 24% af det samlede elevtal, at de oplever store faglige problemer. 6 Selvom ungdomsuddannelsernes indhold og struktur matcher ca. 50% af eleverne, må der være en manglende overensstemmelse imellem de indbyggede krav og forventninger, som stilles i gymnasierne og på brancheskolerne og den rådgivning, afklaring og modning, som finder sted i folkeskolen og i hjemmene. Spørgsmålet er, om skolerne i tilstrækkelig grad anvender en pædagogik, didaktik og et sprog, som matcher elevernes tilstedeværende kompetencer. For mange elever er der ligeledes et gab imellem det faglige niveau ved afslutningen en folkeskolen og det niveau der, hvad angår både fagenes indhold og metodik, eksisterer på ungdomsuddannelserne. Projektgrupper Med udgangspunkt i en række delområder af en fremtidig uddannelsesmodel har arbejdsgruppen nedsat 8 projektgrupper. Grupperne er sammensat dels af repræsentanter for relevante interessenter (ledere, lærere, elever og forældrerepræsentanter fra både folkeskoler, gymnasier og brancheskoler, repræsentanter fra Ilinniarfissuaq, Majoriaq, Uddannelsesstyrelsen m.v.) og dels af repræsentanter for Departementet for Uddannelse. Følgende projektgrupper er nedsat: Grundskolen, Overbygningen, GUX, EUD, området vedrørende andre former for ungdomsuddannelser, E-learning, Organisationsstruktur og Implementering. Projektgruppernes arbejde påbegyndtes i forbindelse med et afholdt seminar i Nuuk i slutningen af januar Det følges op af en 6 Tunniutiinnaqqinnianngilanga Kalaallit Nunaanni ilinniarnertuunngor niarfinni ilinniartunik ilinniakkamik aalajangiussisimatitsiniarneq, Naja Skadhauge Sano-mit, saqqummersinneqartoq; GUX Nuuk Jeg vil ikke give op mere Fastholdelse i Den Grønlandske Gymnasieskole, af Naja Skadhauge Sano, udgivet af GUX Nuuk 2017.

83 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 83 I 2015 udkom EVA s evaluering af den grønlandske folkeskole og som opfølgning herpå, har der været øget fokus på initiativer til at forbedre folkeskolen, herunder revision af både læreruddannelsen og folkeskoleloven. I 2017 er arbejdet med en større uddannelsesreform desuden blevet sat i værk en uddanoktober 2018-imi seminareqaqqinnermik. Suleqatigiit assigiinngitsut iluarsaaqqinnissamut siunnersuutaat suleqatigiissitamut pingaarnermut nassiunneqarsimassapput 2018-ip naannginnerani. Tamatumalu kingorna suliat pineqartut suleqatigiissitap suliaminik ingerlatseqqinnerani atorneqassallutik. Misiligutitut suliniut Suliniutinut suleqatigiissitap sulinera ingerlaqatigalugu isumaliutaavoq Nuummi misiligutitut suliniummik ingerlatsisoqarnissaa. Suliniut aqqutigalugu isumaliutaavoq siunissami ilinniartitaanerit imarisassaat aamma suleqatigiinnermi aaqqissuussaaneq piviusunik tunngaveqartumik misilerarneqassasoq. Ingerlatsisussat ataaniittut pilersaarusiussavaat aammalu ingerlallugu qulaajaaneq aamma piareersaaneq atuartitsinerit ingerlanneqarnissaannik atuartunut 9. Klassimiittunut Nuummi Atuarfik Samuel Kleinschmidt-imi. Suliniummi ilaapput ilinniartitsisut toqqakkat aamma GUX-imi, Saviminilerinermik Ilinniarfimmi aamma meeqqat atuarfiata ilaaniit. Misiligutitut suliniut taanna pilersaarusiorneqassaaq 2018-ip upernaavani, ingerlanneqassallunilu/nalilersorneqassallunilu augusut/september 2018-imi. Aningaasaqarneq Immikkoortinneqarput kr. Kontumit pingaarnermit Ilinniartitaanermut tunngasunut immikkoortumut pilersaarutit, suliniummut 2018-imi atugassatut. Aaqqissuusseqqinnerup aallarnisarneqarnerani ilaassaaq maanna akissarsiat inissisimaneri, sulisussat amerlassusissaannut aalajangersakkat aam ma ilinniartitaanerni pineqartuni illuutit ilinniartitsivigineqartussat. Taakkua aallaaviussapput siumut sammisunik pisariaqartitsinerit nalilersorneqartarnissaanni, aaqqissuusseqqinnermi suleqatigiissitap siunnersuutaani ersersinneqartutut. række Skype-møder og endnu et seminar i oktober Gruppernes endelige reformforslag skal tilsendes arbejdsgruppen ultimo Herefter vil disse indgå i arbejdsgruppens fortsatte arbejde. Pilotprojekt Parallelt med projektgrupperens arbejde tænkes gennemført et pilotprojekt i Nuuk. Gennem projektet tænkes et fremtidigt uddannelsesindhold og samarbejdsstruktur afprøvet i en reel sammenhæng. Nedenstående aktører skal planlægge og udføre et både afklarende og forberedende undervisningsforløb for en gruppe elever i 9. klasse på Atuarfik Samuel Kleinschmidt i Nuuk. I projektet indgår udvalgte lærere og elever fra GUX, Jern- og Metalskolen og en af folkeskolerne. Dette pilotprojekt planlæges i løbet af foråret 2018 og gennemføres/evalueres august/september Økonomi Der er afsat kr. fra Hovedkonto Sektorprogram for Uddannelse til arbejdet med projektet i I det indledende reformarbejde indgår afdækning af det nuværende lønniveau, personalenormering og omfanget af bygningsmassen på uddannelsesområdet. Dette vil være udgangspunktet for en fremtidig vurdering af behovet som det synliggøres i projektgruppernes reformforslag Meeqqat inuttut ajornartorsiuteqartut sullinneqarnerini periaatsit pillugu qulaajaaneq Siunertat Naalakkersuisut anguniagassatut aalajangiussimavaat inuusuttuaqqat ukioqatigiiaat meeqqat atuarfianni 2015-imi naammassisut 70%-ii 35-inik ukioqalinnginnerminni piginnaanngorsarfiusumik ilinniagaqarsimassasut imi 35-inik ukiulinni 51%-it piginnaanngorsarfiusumik ilinniagaqarsimapput, 2016-imilu meeqqat atuarfianni tunngaviusumi taamaallaat 16%-it toqqaan nartumik inuusuttuaqqanut ilinniakkanut misilitsereernerminni ingerlaqqipput. Ilutigisaanillu GUX-imi ilinniakkaminnik naammassisut 54%-iullutik, Inuussutissarsiutinullu Ilinniartitaanerni 49%-iullutik imi saqqummerpoq EVA-p nalilersuinera nunatsinni meeqqat atuarfiannik, tamatumunngalu malinnaatitsinertut annertusisamik aallunneqarsimalluni meeqqat atuarfianni pitsanngorsaa tissanik suliaqarnissaq, tamatumani aamma ilinniartitsisunngorniartarnermik aammalu atuarfik pillugu iluarsaaqqinnerit annertuut aallartinneqarlutik imi ilinniartitaanerni aaqqissuusseqqinneq annertooq aamma aallartinneqarpoq, ilinniarti Kortlægning af praksis i arbejdet med at hjælpe børn med sociale udfordringer Formål Naalakkersuisut har sat sig det mål, at 70% af ungdomsårgangen, der afsluttede grundskolen i 2015, skal have en kompetencegivende uddannelse inden de fylder 35. I 2016 havde 51% af de 35-årige en kompetencegivende uddannelse, og i 2016 var det blot 16% af de grønlandske grundskoleelever, der gik direkte i gang med en ungdomsuddannelse efter deres afgangseksamen. Samtidigt var gennemførselsprocenten på GUX 54% og på EUD 49%.

84 84 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II taanernik aaqqissuusseqqinneq ineriartornermik ajattaasussaq amerlanerusut ilinniagartalernissaannut. Ilinniarfiit aamma kommunit eqqartorpaat isumaginninnermi ajornartorsiutit meeqqat atuarfianni atuartut ilaannut aammalu inuusuttuaqqanut ilinniarfinni atuartut ilaannut ima ajornartorsiutaatigisut, atuartut ilinniartullu ilaannut ilinniarnermi malinnaaniartarneq ajornartorsiutaalluinnalersartoq. Ilinniartitaanerni aaq qissuusseqqinnissat isumaliutigineqartut annertunerpaamik iluaqusiissappata pisariaqarpoq sapinngisamik siusissukkut suliniutinik aallartitsisoqartarnissaa. Tamannalu aamma ilalersorneqarpoq Aningaasarsiornermi siunnersuisoqatigiit nalunaarusiaanni kingullermi aammalu ilisimatusarnikkut ingerlatsisunit, tamatu mani ersermat meeqqap inuunerani sapinngisamik siusissukkut suliniutit ingerlanneqartarpata inuiaqatigiinnut ajunngitsunik kingunissai annertunerusartut. Naalakkersuisut kissaateqarput meeqqat atugarissaarnerisa peroriartornerisalu atugarissaarfiusumik ingerlasarnissaanik, ataqa tigiissumik suliassaqarfiillu akimorlugit suliniuteqartoqartarnerisigut, najukkani namminerni aallaaveqartumik, meeqqap atualernissaanut atuarnerminilu angusaqarnissaanut piareersaataasunik. Taamatut kissaateqarnermik aallaaveqartumik aammalu kommunini ingerlatsivinnilu misilittakkat tunngavigalugit Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfik nalilersuisitsineq taanna aq qutigalugu misissuiniartoq atualernissaq sioqqullugu ingerlatsivinniit meeqqat atuarfianni nukarlerni atuartitaanermut ikaarsaariartarneq pillugu, qaammarsaavigiumallugu ingerlatseriaaseq piusoq, meeqqat isumaginninnikkut ilinniartitaanerni unammilligassaqartut nukarlerni atuartitsinermi eqqarsaatigalugit. Killiffik Isumaliutaavoq suliniut ingerlanneqassasoq marlunnik sammivilittut akuleriinnik periaaseqartumik aaqqissuussinertut, annertussutsinut sanilliussisinnaanermik nalilersuinertalimmik pitsaas sutsinik nalilersuinermi suliami atorneqartussanik. Sammivik siulleq (annertussutsinik sanilliussilluni nalilersuineq) naatsorsuu tigineqarpoq ingerlanneqassasoq 2018-imi qaammatit pingasut siulliit iluanni toqqaannartumillu malitseqassalluni sammiviup aappaanik (pitsaassutsinik nalilersuilluni suliat). Nalilersuineq uppernarsaasersorneqassaaq tunuliaqutaasutut eqikkaanikkut aammalu inassuteqaateqarnikkut oqaaseqarfigine qartunik seqersittakkatut / pjece-tut qitiusumi soqutigisaqartunut kiisalu akulerunneqassalluni ineriartortitsinermik suliniutitsigut, atualerneq sioqqullugu, atuarfimmi aamma ilinniartitaanermi ingerlanneqartutigut. Aningaasaqarneq 2018-imut immikkoortinneqarput kr.-it suliniummut kontumi pingaarnermi Ilinniartitaanermut tunngasunut immikkoortumut pilersaarutit. nelsesreform, der skal sætte skub i udviklingen og få flere til at tage sig en uddannelse. Både uddannelsesinstitutionerne og kommunerne nævner, at sociale problemer står så meget i vejen for nogle folkeskoleelever og studerende på ungdomsuddannelserne, at de har svært ved at overskue deres uddannelsesforløb. For at de påtænkte reformer på uddannelsesområdet skal fungere optimalt, er man derfor nødt til at sætte ind tidligt. Dette understøttes af både Økonomisk Råds seneste rapport og gældende forskning, der viser, at jo tidligere man investerer i et barns liv, jo større er både effekten for barnet og afkastet for samfundet. Naalakkersuisut har et ønske om at forbedre børnenes trivsel og opvækst gennem sammenhængende, tværfaglige og lokalforankrede indsatser, som vil øge børnenes skoleparathed. Det er med udgangspunkt i dette ønske og erfaringerne fra kommunerne og institutionerne, at Departementet for Uddannelse med dette analyseprojekt vil undersøge overgangen fra førskole til yngstetrin og belyse eksisterende praksis i arbejdet med at hjælpe børn med sociale udfordringer i uddannelsessystemets tidligste trin. Status Projektet tænkes udført som et tosporet mixed-methods design, hvor en kvantitativ benchmarkanalyse fungerer som input til caseudvælgelse for en kvalitativ analyse. Spor 1 (kvantitativ benchmarkanalyse) forventes gennemført i første kvartal af 2018 og efterfølges direkte af Spor 2 (kvalitativt case studie). Analysen vil blive dokumenteret i en bag grundsrapport på ca sider + bilag, der forventes foreligge i løbet af I tillæg vil analysens konklusioner og anbefalinger blive kommunikeret som slides/pjeceformat til centrale interessenter samt inddraget i relevante udviklingsprojekter inden for førskole-, grundskole- og uddannelsesområdet. Økonomi Der er i 2018 afsat kr. til projektet på Hovedkonto Sektorprogram for Uddannelse.

85 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II Tinnersaalluni Ilinniartitaanerni suliniutit Siunertat Kalaallit Nunaata EU-llu Peqatigiinnissamut Isumaqatigiissutaat marlunnik nioqarpoq. Ilinniartitaanertigut suliniutit tassa nissup aappaa, Kalaallit Nunaanni pisortat aningaasarsiornerannik pitsanngorsaaniarluni suliniutit tassaallutik nissut illugiit aappaat. Pisortat aningaasarsiornerannik pitsanngorsaaniarluni suliniutit ilagaat aningaasartuutinik nalilersuisarneq aammalu tamatumani ilinniartitaanernik ingerlatsinermi aningaasartuutinik annikinnerulersitsiniarneq, pissusilersoriaatsinik allannguinikkut pisartoq, imaluunniit tinnersaalluni periaatsinik allannguinissanik suliniuteqartarneq. Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik akisussaavoq pisortat ani ngaasarsiornerannik pitsanngorsaaniarluni suliniutinut aallartissimallugulu Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfimmik oqalo qateqarneq, tinnersaalluni suliniutinik aaqqissuussinissat ilusilersorneqarnissaat pillugu. Tinnersaaneq tuluttut - nudging tassaavoq siunnerfik pissusilersoriaatsinik allannguisitsiniarnermi, inuup nammineq kiffaanngissuseqarluni iliuusissaminik toqqaasarneranik imaluun niit qiimmassagaaneranik arsaarinninnerunngitsoq. Tinner saasarnermik aallaaveqartumik ingerlatsisarnerup iluaqutissartaasa ilagaat sakkussat annertunngitsunnguit iluaqutigalugit pissusilersoriaatsinik allannguisinnaagami, periaat sit nalinginnaasut aammalu akisuut ajornartorsiutigisagaannik. Killiffik Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfik kiisalu Aningaasaqarnermut Akileraartarnermullu Naalakkersuisoqarfik oqaloqatiginnillutik aallartitsisimapput Ilisimatusarfimik pd.d.-stipen tia teqartumut suliniutip tigussaasumik ilusilersorneqarnissaa pillugu. Aningaasaqarneq Suliniut aallaavittut aningaasalersorneqassaaq ph.d.-stipendiatimut aningaasaliissutaasut Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfimmeersut atorlugit, ilassutitullu aningaasartuutaasinnaasut naatsorsuutigineqarluni aningaasalersorneqarumaartut Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfimmit kiisalu Aningaa sa qarnermut Naalakkersuisoqarfimmit Nudgingindsatser i uddannelsessektoren Formål Partnerskabsaftalen mellem Grønland og EU hviler på to ben. Uddannelsesindsatsen udgør det ene ben, mens forbedring af Grønlands Public Finance Management (forvaltning af offentlige finanser) udgør det andet. En del af PFM-indsatsen omhandler omkostningsanalyser og herunder et mål om at reducere omkostningerne i uddannelsessektoren gennem ændret adfærd eller såkaldt nudging. Departementet for Finanser er ansvarlig for PFM-delen af Partnerskabsaftalen og har indledt en dialog med Departementet for Uddannelse med henblik på udformningen af en nudgingindsats Nudging er intervention rettet mod at skabe adfærdsændring ved at sætte de involverede i stand til at foretage bedre valg i dagligdagen uden at påvirke valgmulighederne eller ændre incitamenterne i valgsituationen. I uddannelsessektoren kan nudging rettes mod håndtering af f.eks. frafalds- og motivationsproblematikker. En af fordelene ved nudging-tilgangen er, at den med relativt få midler kan ændre adfærd, hvilket traditionelle og dyrere metoder har svært ved at opnå. Status Departementet for Uddannelse samt Departementet for Finanser har indledt en dialog med en ph.d.-stipendiat ved Ilisimatusarfik om konkret udformning af projektet. Økonomi Projektet finansieres i udgangspunktet under ph.d.-stipendiatens nuværende bevilling, mens evt. ekstraomkostninger forventes finansieret med midler fra Departementet for Uddannelse samt Departementet for Finanser Pitsaanerusumik nunami tamarmi ilitsersuisarneq Siunertat Innuttaasut tamarmik siunnerfilersukkamik aamma pitsaasumik ilitsersorneqartassapput ilinniakkamik aamma inuussutissarsium mik toqqaaniarnerminni. Naalakkersuisut pisussaaffigaat ilitsersuisarnermik (siunnersuisarnermik) suliniuteqarnerup nalilersuivigineqartarnissaa aammalu ineriartortinneqartuarnissaa, ilitsersuisarnermik ataqatigiissaarisoqarnissaa, ilitsersuisarneq pillugu paasissutissat, ilitsersuisarnermi atortunik suliaqartarneq Bedre landsdækkende vejledning Formål Alle borgere skal ydes målrettet og kvalificeret vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Det påhviler Naalakkeruisut at sørge for evaluering og udvikling af vejledningsindsatsen, samordning af vejledning, information om vejledning, udarbejdelse og distribution af vejledningsmateriale, uddannelse og efteruddan-

86 86 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II taakkualu siammartiterneqartarneri, ilitsersuisartunik ilinniartitsineq ilinniaqqittarnerlu, najukkani ilitsersuisarfinni siunnersuisarneq, misilittakkanik ilisimasanillu avitseqatigiittarneq kiisalu attaveqaasersornernut ikiorsiisarneq. Majoriaq aamma ilinniarfiit namminneq ilitsersuisartoqarput, ilinniagartuunngorniartunut ilinniagaqartunullu allanut attaveqartartunik. Nunamut tamarmut ilitsersuisarnermut Qitiusumik Inger latsivik pingaarnertut akisussaasuuvoq qularnaassallugu ilitsersuisarnerup kiisalu ilinniartunik siunnersuisarnerup pitsaassusilimmik ingerlanneqartarnissaanut. Nunamut tamarmut ilitsersuisarnermut Qitiusumik Ingerlatsivik aamma pissussaavoq nunami tamarmi tarnikkut pissutsinut aamma isumaginninnikkut siunnersuisarnissanut katsorsaasarnissanullu ilinniarfinni ilinniagaqartunik innut taasunillu Majoriami ingerlatsisunik. Taamaattumik immikkut isigineqarput Nunamut tamarmut ilitsersuisarnermut Qitiusumik Ingerlatsivik aamma Majoriaq uani ataa ni. Killiffik Nunamut tamarmut ilitsersuisarnermut Qitiusumik Ingerlatsivik: Qularnaarumallugu siuliani pineqartut ingerlanneqartarnissaat Nunamut tamarmut ilitsersuisarnermut Qitiusumik Ingerlatsivik 2014-imi pilersinneqarpoq, suliallu ingerlanneqartarlutik ingerlaavartumik illoqarfinni ilinniartoqarfiusuni anginerni tallimani, Qaqortumi, Sisimiuni, Aasianni aamma Ilulissani ilinniarfiit oqaloqatigisarlugit. Qitiusumik ilitsersuisarnermik ingerlatsivik nu namut tamarmut atuuttumik tarnikkut aamma isumaginninnikkut ilinniartunut siunnersuisarnermik sulianik, ilitsersuisartunik ilinniartitsinermik kiisalu Ilitsersuisarnermut siunnersuisoqatigiit allattoqarfiannik ataatsimoortitsisuuvoq. Ilitsersuisartut/siunnersuisartut tamarmik pisussaaffeqarput Ilitsersuisartut Tunngaviusumik Ilinniartitaanerannik ilinniarsimanissamik. Tamatumalu saniatigut ilinniagaq modulinik qalliutaasunik sisamanik imaqarpoq, ilitsersuisartut tunngaviusumik ilinniartitaanermik ingerlatsereernerminni tigusinnaasaannik. Tassanilu pineqarput ilinniakkat ingerlaqqiffii ikaarsaariarnermut ilitsersuisarnernut, ilinniakkamik naammassinnilluni ingerlatsinissamut ilitsersuisarneq, inersimasunik ilitsersuisarneq aamma suliffeqar nermi qaffakkiartorsinnaanermut ilitsersuisarneq, kiisalu inuusuttuaqqat inersimasullu immikkut ilitsersorneqarnissamik pisariaqartitsisut pillugit pikkorissartarnerit imilu aamma sulissutigineqassaaq ilinniaqqiffissaq nutaaq, Ilitsersuinermi Diplomi. Ilitsersuisartunut ilinniartitaanermut aamma ilinniaqqittar nernut tunngatillugu atorfeqartut pisinnaatitaaffigaat ukiumut pikkorissartarnernut aalajangersimasunik aningaasaliissuteqartoqarnissaa. Kiisalu aamma tarnip nakorsaanut psykologinut autorisation-imik piniartunut isumaqatigiissusiortoqartarpoq allagartalerneqarnissaq anguneqarsinnaanngorlugu. Ilanngullugulu aamma isumaginninnermut siunnersortit/ inuusuttuaqqanik siunnersuisartut neqeroorfigineqartarput ilinniaqqinnissamik (tak. imm ). Sulisuusut tamarmik siunnersorneqarnissamik supervision neqeroorfigineqartarput. Ilinniarnertuunngorniartuni siunnersorneqarnissamik pisariaqartitsineq ingammik Nuummi ilinniarnerup aallartinnerani aamma nelse af vejledere, supervision i forhold til lokale vejledningscentre, erfarings- og vidensdeling samt at støtte netværksdannelse. Majoriaq og uddannelsesinstitutionerne har deres egne vejledere, der har kontakt til studerende og uddannelsessøgende. Center for National Vejledning har det overordnede ansvar for at sikre kvalificeret vejledning samt rådgivning til studerende. Center for National Vejledning skal desuden tilbyde landsdækkende psykologisk og social rådgivning og terapiforløb for studerende på uddannelsesinstitutionerne og borgere i Majoriaq-forløb. Der skelnes derfor mellem initiativer fra Center for National Vejledning og Majoriaq i nedenstående. Status Center for National Vejledning: For at sikre udførelse af ovenstående opgaver, blev Center for National Vejledning oprettet i 2014 og der arbejdes løbende i dialog med uddannelsesinstitutionerne i de fem større uddannelsesbyer, dvs. Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut, Aasiaat og Ilulissat. Vejledningscenteret samler landsdækkende psykologisk og social studenterrådgivning, centrale vejledningsopgaver, vejlederuddannelsen samt har sekretariatsfunktion for Vejledningsrådet. Alle vejledere er forpligtiget til at tage Vejleder-Grunduddannelsen (VGU). Derudover er der fire overbygningsmoduler, som vejlederne kan vælge at tage efter at have gennemført VGU. Det drejer sig om overbygninger i overgangsvejledning, gennemførelsesvejledning, voksenvejledning og karriereudvikling samt unge og voksne med særlige vejledningsbehov. Der arbejdes i 2018 desuden på at oprette en ny efteruddannelse for vejledere, Diplom i Vejledning. I forhold til uddannelse og efteruddannelse af vejledere har de ansatte krav på et fast beløb om året, som de kan bruge til faglige kurser. Endvidere laves der kontrakt med de ansatte psykologer, der ønsker autorisation, således at denne kan opnås. Yderligere tilbydes socialrådgiverne/ ungdomsrådgiverne efteruddannelse (se afsnit 7.2.5). Alle medarbejdere tilbydes derudover mulighed for supervision. Behovet for studenterrådgivning opleves især i Nuuk ved studiestart samt eksamensperioder. For at nedbringe ventelisten har Center for National Vejledning etableret samarbejde

87 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 87 soraarummeernerit nalaanni pisariaqartinneqartarpoq. Utaq qisu nut allattorsimaffik annikinnerulersikkumallugu Nunamut tamar mut ilitsersuisarnermut Qitiusumik Ingerlatsivik pilersitsisimavoq Nuummi aamma Nuup avataani sulisuusut Skype, oqarasu aat il.il. atorlugit oqaloqateqarnissamik neqerooruteqartassasut. Aammalu sulissutigineqarpoq ilinniarfiit aamma ilinniagaqar tut namminneq imminnut ikiorseqatigiittarnermut peqatigiinnik pilersitsisarnissaaq (ikiorsiineq imminut ikiorsinnaanngortitsiniartoq), immaqa terapi atorlugu sullinneqareernikkut. Illoqarfinni ilinniartoqarfiusuni tallimaasuni aallaaveqartumik anga laqa tigiittartunik illoqarfiit nunaqarfiillu sinnerisut isumaginnittoqartassaaq. Quppersakkat maanna atuuttuusut marluk ilitsersuisarnermut attuumassuteqartut, aamma ingerlaqqittumik ineriartortinneqassapput, pisariaqartitsinermik siunnerfeqartumik. Nuna Tamakkerlugu Ilitsersuisarfik taamaattumik ilaatigut pilersaaruteqarpoq pilersitsinissamik pi viusuu saar titamik ilitsersuisarnermik quppersakkamik, inissaqartitsisumik ilisimasanik misilittakkanillu paarlaasseqatigiittarner mut ilitsersuisartut attaveqaataanni. Tamatuma saniatigut ilin niagartuunngorniartut ilinniagaqartuullu allat isersinnaassapput ikiorsiissutitut sakkussanut arlaqartunut, taakkuninnga ikiuisinnaasunik nalornissuteqartillugit. Sakkut assigiinngitsut internet-ik koor tut, tamatumani aamma nutaanik ineriartortitsisinnaanermut periarfissat, pioreersunillu ineriartortitseqqissinnaaneq sammisatut pingaarnertut qulequtaassapput Ilitsersuisar tut konference-qarneranni 2018-imi ingerlanneqartussamik. Ilitsersuisarnerup ineriartortinneqarnissaanut ilaasutut Nuna Tamak kerlugu Ilitsersuisarfiup qinersimavaa siunissami nunani avannarlerni ilitsersuisarnerup ineriartortinneqarneranut atatillugu suleqatigiinnermi annerusumik peqataajumalluni. NVL aqqu ti galugu, tassaasoq nunani avannarlerni ilinniartut (lærlingit) at ta veqaqatigiiffiat, Nuna Tamakkerlugu Ilitsersuisarfiup isumas sarsiorsinnaavoq assersuutigalugu inuiaqatigiinni ikittunngu anik inulinni ilitsersuisarneq pillugu, kisiannili aamma isumassarsiortoqarsinnaavoq kulturikkut inuiaqatigiinnilu unammilligassat pillugit, nunani avannarlerni allani misigineqartartut eqqar saatiga lugit. Tamatuma saniatigut aallartinneqassapput piareersaatit ilitsersuisarnermik nalilersuinissaq annertunerusoq 2019-imi inger lanneqartussaq pillugu. Majoriaq: Meeqqat atuarfiat pisussaaffeqarpoq iliuusissanut pilersaarusiortarnissamut atuarfimmi klassini annerni. Iliuusissanut pilersaa rut najukkami Qitiusumik ingerlatsivimmut Majoriamut nassiunneqartussaavoq, Majoriami ornigulluni ilitsersuinermik ingerlatsisoqarnissaanut, qularnaarisussamik inuusuttuaqqat amerlanerusut ilinniakkamik aallartitsisarnissaannik. Ornigulluni ilitser suisarneq nalinginnaasumik ingerlanneqartarpoq atuarfimmi klassinut annernut pulaarnikkut, nammineerlunilu inuttut ukioqatigiiaat atuarfimmiit ukiup siuliani anisimasut attaviginerisigut. Nunaqarfinni minnerpaamik 10-nik 30-it inorlugit ukiulinnik inuu suttuarartaqartuni Majoriaq ikaarsaariarnermi ilitsersuinermik ingerlatsisartussaavoq, ilinniagaqarnissamut suliffeqalernis samullu periarfissanik saqqummiussuiutigaluni. mellem personalet i Nuuk og uden for Nuuk ved at tilbyde samtale/behandling/terapi via Skype, telefon m.v. Der arbejdes desuden på at få uddannelsesinstitutionerne og de studerende til at etablere selvhjælpsgrupper (hjælp til selvhjælp), evt. før og efter behandling/terapi. Med base i de fem uddannelsesbyer varetages også rejseholdsaktiviteter i øvrige byer og bygder. De to eksisterende hjemmesider, der relaterer sig til vejledning, og www. sunngu.gl, skal fortsat udvikles og målrettes efter behov. Der vil desuden være fokus på internetbaserede værktøjer, som skal hjælpe de lokale vejledere i deres arbejde med at udføre målrettet og kvalificeret vejledning. Center for National Vejledning har derfor blandt andet planer om at oprette en virtuel vejledningsportal, der skaber et rum for videns- og erfaringsdeling i vejledernetværket. Derudover skal studerende og uddannelsessøgende have adgang til flere værktøjer, som kan hjælpe dem med at afklare deres tvivlsspørgsmål. Internetbaserede værktøjer, herunder muligheder for udvikling af nye og udbredelse af eksisterende tiltag, vil være et hovedtema under Vejlederkonferencen, der afholdes i Som et led i arbejdet med at udvikle vejledningsindsatsen, har Center for National Vejledning valgt fremover at tage mere aktivt del i det nordiske samarbejde om udvikling af vejledningsindsatsen. Gennem NVL, som er et nordisk voksen lærings-netværk, kan Center for National Vejledning hente inspiration til f.eks. udvikling af vejledning i små samfund, men der kan også hentes inspiration fra de kulturelle og samfundsmæssige udfordringer, som opleves i andre nordiske lande. Derudover igangsættes det forberedende arbejde i forbindelse med en større evaluering af vejledningsindsatsen, der forventes gennemført i Majoriaq: Folkeskolen har pligt til at lave handleplaner for alle elever i folkeskolens afgangsklasse. Handleplanen sendes herefter til det lokale Majoriaq-center, således at Majoriaq kan lave opsøgende vejledning for at sikre, at flere unge kommer i gang med en uddannelse. Den opsøgende vejledning foregår som regel ved besøg i folkeskolernes ældste trin og ved personlig kontakt til en ungdomsårgang, der er gået ud af folkeskolen året før. I bygder med minimum 10 unge under 30 år skal de tilknyttede Majoriaq-centre lave overgangsvejledning ved at udbrede information om mulighederne for uddannelse og arbejdsmarked.

88 88 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Meeqqat atuarfianni klassini naggataamik soraarummeertussani atuartunut iliuusissanut pilersaarusiat aallaaviusarput inuusuttunik ilaatigut isumassuinikkut unammilligassaqartunik kinaassusilersuisarnermut, pingaaruteqartumillu aallaaviusarlutik siusissukkut siunnerfilersukkamillu suliniuteqartarnernut, taamalu aqqutissiuussisinnaallutik inuusuttuaqqat siunnerfiusartut ikinnerulernissaannut. Suliffeqarnermut Naalakkersuisoqarfik 2017-imi suliaqarpoq annertuumik suleriaatsinut nalunaarsuiffimmik, siunnerfigalugu assigiissaagaanerusumik pitsaanerusumillu suleriaaseqalernissamik. Tamatuma saniatigut Campus Kujalleq Suliffeqarnermik Naalakkersuisoqarfimmik suleqateqar luni pilersaarusiorpoq suliffissaqartitsinermut sammivilimmik ilinniartitaanermik, qitiusumik ingerlatsivinni Majoriani sulisuusunut siunnerfeqartumik, siunissamilu Majoriamik nukittorsaallunilu sulianik pitsaanerulersitsisussamik. Suliniut NUIKI Nunaqarfinni ilinniarsimassutsimik kivitsineq 2010-miilli suliniuteqarpoq inuusuttuaqqat meeqqat atuarfianni qimatsisartut atorsinnaasaminnik soraarummeersimanatik, imaluunniit ilinniarfinnut ingerlaqqittanngitsut taamaattumillu suliffissaaruttartut imaluunniit piffissap ilaannaani suliamik ilinniarsimanngitsutut sulillattaartartut kivikkumallugit. Inuusuttuaqqat tassani pineqartut amerlasuutigut oqimaatsunik inuunerminni nassataqartarput, ilinniartitaanerniit misilittagaqaratik imaluunniit annikitsuinnarnik misilittagaqarlutik, taamaattumillu immikkut ikiorserneqartariaqartarlutik ilinniartitaanerni ingerlaqqissinnaajumallutik. Najukkani Majoriaq nunaqarfinni NUIKImik ingerlatsiviusuni ilitsersuisarnernik ingerlatsisanngilaq ip ingerlanerani suliniut pillugu nalunaarusiamik saqqummiussisoqassaaq. Aningaasaqarneq 2018-imi immikkoortinneqarput 18,002 mio. kr.-it kontumi Siunnersuineq kiisalu tarnikkut inooqatigiinnikkullu nuna tamakkerlugu ilinniartunik siunnersuisarfik. Handleplanerne for eleverne i folkeskolens afgangsklasse danner grundlag for identificering af unge med, blandt andet, sociale udfordringer og er et væsentligt udgangspunkt for en tidlig og målrettet indsats, som kan reducere ungemålgruppen. Departementet for Arbejdsmarked har i 2017 udarbejdet omfattende arbejdsgangsbeskrivelser med henblik på en ensartet og bedre sagsbehandling. Derudover er Campus Kujalleq i samarbejde med Departementet for Arbejdsmarked i gang med at udarbejde en arbejdsmarkedsuddannelse målrettet personalet på landets Majoriaq-centre, som ligeledes vil styrke kvaliteten på Majoriaq fremover. Projektet NUIKI Uddannelsesløft i bygder har siden 2010 arbejdet for at løfte den gruppe af unge, der enten forlader folkeskolen uden et brugbart eksamensresultat eller ikke fortsætter videre i et uddannelsesforløb, og som derfor ender i arbejdsløshed eller med periodevise ufaglærte jobs. Denne gruppe af unge har ofte en tung baggage og ingen, eller begrænset, erfaring med uddannelsessystemet og kræver derfor ekstra støtte for at komme videre i uddannelsessystemet. De lokale Majoriaq-centre foretager ikke vejledning i de bygder, hvor der kører NUIKI-forløb. I løbet af 2018 offentliggøres en rapport af projektet. Økonomi I 2018 er der afsat 18,002 mio. kr. på konto Vejledning samt landsdækkende psykologisk og social studenterrådgivning ATTAT-mi inissaq annertusisaq Siunertat Meeqqat atuarfii atuartitsinermi PAT-mik atuisinnaanerat qularnaarumallugu Naalakkersuisunut pingaaruteqarsimavoq ATTAT-mi aqqutit annertusissallugit. ATTAT ataatsimoorussamik taaguutaavoq atuarfiit akornanni attaveqaammut, ingerlatsivinnullu 115-inut attavilersuisuulluni. Ingerlatsivinni taakkunani atuartut tamarmik atuisutut pilersinneqartarput, taa maasillunilu atuisut it missaanniillutik. ATTAT allakkanik inger latitsivittut aamma ilisimasanik paarlaasseqatigiittarfittut atuisuminut atuuppoq. Kiisalu aamma ATTAT ilinniartitsinermi naleqquttunik akiliuteqarluni atuisunut ammasumik atugassaqartitsisuuvoq Øget kapacitet på ATTAT Formål For at sikre folkeskolerne en bedre mulighed for at gøre brug af IKT i undervisningen har det været vigtigt for Naalakkersuisut at øge kapaciteten på ATTAT-forbindelsen. ATTAT er et fællesnavn for det eksisterende skolenet og leverer forbindelser til 115 institutioner. På disse institutioner oprettes samtlige elever og undervisere som brugere, hvilket pt. er knap brugere. ATTAT fungerer både som mailsystem og videndelingssystem for brugerne. Endelig stiller ATTAT et antal undervisningsrelevante betalingstjenester frit til rådighed for brugerne.

89 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 89 Killiffik TELE-POST-ip 2017-imi immap naqqatigut kabeli tallivaa at ta veqaatillu radiokæde-mik taaguutillit tigusisinnaassusiat annertusiniarlugu suliaqarluni. Attaveqaatinik annertunerulersitsineq taanna internet-ikkut attavinnik ATTAT-mi atuisunut amerlanerpaanut malunnaatilissuarmik pitsaanerulersitsissaaq. Pitsan ngoriaatilli qanoq ingerlatsivinnut ataasiakkaanut nalunaarutiginissaat TELE-POST-ip aatsaat 2018-ip ukiuani/upernaakkut na lunaarutigisinnaavaa, pissutsit arlaqartut ta ma tumani aalaja ngiisuummata. Aningaasaqarneq ATTAT aqqutigalugu internet-ikkut aqqutit aningaasalersorneqarput 13 mio. kr.-inik kontu pingaarneq Ilinniartitaa nerni PAT-i, aammalu aningaasaleeqataaneq kommuninit aamma ilinniarfinnit aningaasaliissutit aqqutigalugit. Status TELE-POST har i 2017 forlænget søkabelforbindelsen og er i gang med en opgradering af radiokædeforbindelserne. Denne opgradering vil betyde en markant forbedring af internetforbindelserne til langt de fleste af ATTATs brugere. Hvor markant forbedringen vil være på de enkelte institutioner, kan TELE-POST først i løbet af vinteren/foråret 2018 bekendtgøre, da den afhænger flere faktorer. Økonomi ATTAT internetforbindelserne er finansieret med 13 mio. kr. gennem hovedkonto IKT i uddannelsessystemet og en delvis medfinansiering fra kommunerne og uddannelsesinstitutionernes bevillinger PAT-imi kiffartuussissutit nutaat Siunertat Naalakkersuisut kissaatigaat suli PAT atorlugit kiffartuussinerit ineriartortinneqarnissaat, atuartunut aamma ilinniagaqartunut neqeroorutigineqartut. Taamaattumillu atuarfiit ilaatigut attavilerneqarput attavilersuummut UNI-login atorlugu, attavilersuinermi kiffartuussissutaasumi kiffartuussissutinut assigiinngitsorpassuarnut, assersuutigalugu oqaatsit nalunaarsorsimaffiinut ordbog-inut, allaaserisanut paasissutissanullu assigiinngitsu nut toqqorsivinnut. UNI-login atorlugu siunissami kiffartuussis sutinut nutaanut ammaassisoqassaaq. Kiisalu Uni-login atorneqarpoq assigiissaakkamik atortorissaarutitut imminut akilersinnaasumik internet-ikkut atortussanut assigiinngitsunut atuagaateqarfinniit arlalissuarniit neqeroorutigineqartartunut. Killiffik UNI-login eqqortumik atorsinnaaqqullugu pingaarpoq ilinniartut aamma atuartitsisartut tamarmik eqqortumik nalunaarsorneqarsimanissaat, ilinniarfinni inissisimaffigisaminni. Tamatumunnga lu atatillugu atuisunik aqutsinermut atortorissaarummik pisiso qarpoq, qularnaarisussamik nalunaarsuinermik, kiisalu paasissu tissaatinik suliaqartarnermik qularnaannerujussuanngortitsisussamik sukkanerulersitsisussamillu ullumikkumiit. Taamaasilluni qularnaarneqassapput nalunaarsuutit ingerlatsivimmiittut ta mar mik, ilinniartup ingerlatsivimmi allaffissornikkut nalunaarsuiffimmut nalunaarsorneqarsimatsiarneraniit. Tamatumunngalu atatillugu data base Datatilsyn-imut (Paasissutissanik katersi sar nermi nakkutilliisuutitanut) atorneqalertussaq nalunaarutigineqareerpoq ip ingerlanerani ingerlatsiviit ATTAT-mut attavillit tamarmik nuussapput maanna atuuttumit mail-inut alla ilisimasanik paarlaasseqatigiittarnermut atortorissaarummiit FirstClass, til Office365. Aaqqissuussineq imaqarpoq ilisimaneqarluartunik atortorissaarutini Microsoft Office-værktøjer kiisalu aamma Skype Business-imik. ipads tamatumunnga atatillugu ilutigisaanik periarfissaqalissapput Office-programminik atuisinnaaler nis Nye IKT-tjenester Formål Naalakkersuisut ønsker en fortsat udbygning af de IKT-tjenester, der tilbydes vores elever og studerende. Derfor er skoler blandt andet blevet koblet på UNI-login, der er en log-on service til en lang række services som f.eks. ordbøger og artikel- og materialedatabaser. Igennem UNI-login vil der i fremtiden blive adgang til nye tjenester. Endelig benyttes Unilogin nærmest som standardsystem i forbindelse med kommercielle onlinematerialer, som tilbydes fra en lang række forlag. Status For at UNI-login kan fungere korrekt er det vigtigt, at alle elever og undervisere er registrerede på deres respektive undervisningsinstitution. I den forbindelse er der indkøbt et brugerstyringssystem, som sikrer registrering samt at behandling af data foregår langt sikrere og hurtigere end i dag. Hermed sikres alle en registrering på den aktuelle institution umiddelbart efter elevens registrering i institutionens administrationssystem. Der er i den forbindelse anmeldt en database til Datatilsynet til brug for dette. I løbet af 2018 vil alle institutioner på ATTAT at overgå fra den eksisterende mail- og vidensdelingsplatform, FirstClass, til Office365. Systemet indeholder de kendte Microsoft Office-værktøjer samt Skype for Business. ipads vil i denne forbindelse samtidig få mulighed for at benytte Office-programmer-

90 90 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II samut, taamalu ikaarsaartarnermi ajornartorsiutit arlallit qaangerneqassallutik. Tamatumunngalu atatillugu aningaasaliisoqarpoq atortorissaarummut pappialaatinik avitseqatigiittarnermik pisariitsuararsuanngortitsisumik Sharepoint-platform, atuarfimmi ataatsimi suliat pineqarpata imaluunniit nunami tamarmi ilinniarfiit atuarfiillu akornanni avitseqatigiittarneq pineqarpat. Qarasaasiani platformimut nutaamut ikaarsaarneq 2017-ip ukiaanili aallartinneqarpoq, tamakkiisumillu atortuulersimassalluni 2018-ip ingerlanerani. Firstclass periarfissanngorpat ingerlaanneq atorunnaassaaq. Aningaasaqarneq Atuisut atuinerannik aqutsinermut aaqqissuussineq aningaasalersorneqarpoq aningaasaliissutinit kontumit pingaarnermit Ilinniartitaanermi PAT-i. ne, hvorved en del kompatibilitetsproblemer undgås. I samme forbindelse er der investeret i en Sharepoint-platform, som gør deling af dokumenter og viden meget enkel, hvad enten det er lokalt på den enkelte skole eller mellem skoler i hele landet. Omlægningen til den nye platform startede op i foråret 2017 og forventes fuldt implementeret i løbet af Firstclass vil blive udfaset så snart det er realistisk. Økonomi Driften af brugerstyringssystemet betales via bevilling på hovedkonto IKT i uddannelsessystemet Iserasuaat aamma Sunngu Siunertat Iserasuaat tassaavoq ilinniartitaanermut isertarfik, paasissutissanik katersisoq meeqqat atuarfianni, Majoriami, Inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerni aamma gymnasiani suliassaqarfinni. Iserasuaammi siunertaavoq ilinniartitsinerup pitsaassusaanik annertusaanissaq, pitsaanerusunik periarfissiinikkut paasissutis sanik paarlaasseqatigiittarnissanut ilinniartitsisut aamma atuartitsisartut ilinniarfinni ataasiakkaani aamma nunatsinni sumiluunniit aqqutit akimorlugit. Iserasuaat tamatuma saniatigut tassaavoq pisortat ataatsimut isaaviat ilisimasanut aamma paasissutissanut Kalaallit Nunaanni atuartitsinermi ilinniartitaanernilu. Ungasinnerusoq isigalugu Iserasuaat annertusineqassaaq ilin niartitaanernut ilinniagassanillu toqqaasarnernut ataatsimut aqqutitut. Iserasuaat tassaavoq Namminersorlutik Oqartussat PAT-mi periusissiaata ilaa, ungasinnerusumulli isigaluni ilinniarfinni namminermi kisarsimaffeqalissalluni. Killiffik Iserasuaat 2017-ip ingerlanerani ingerlatsinermut nuunneqarpoq. Iserasuaat annertusiartortumik Kalaallit Nunaanni ilinniarnertuunngorniarfinni sisamaasuni ilinniartitsisunit atorneqaleriartorpoq ip aamma 2018-ip ingerlaneranilu aamma Majoriaq Inerisaavillu quppersakkani imarisaatiminnik Iserasuaammut nuussisimallutik. Quppersakkani taakkunani arlariinni quppernernik nussuineq ingerlavoq, aalajangersaasoqarlunilu periaasissanik aamma atuisunik pingaarnernik siunissami ingerlatsinermut tunngatillugu. Ilinniartitaanernut tunngasumik ilitsersuut Sunngu 2016-imi anner tuumik nutarterneqarpoq, Namminersorlutik Oqartussat ataatsimoorussaanni CMS-system Sitecore-mi. Suliaq taanna naammassineqarpoq 2017-ip aallartisimalernerani, maannalu inger latsinermiilersimalluni, suliassaqarfinnilu tamani isumaqatigiissusiortoqartussaalluni (EUD, GUX, Ingerlaqqiffiusumik ilinniartitaanerit, Majoriaq), ilitsersuisunut (Nuna Tamakkerlugu Iserasuaat og Sunngu Formål Iserasuaat er en undervisningsportal, der samler informationer om alle forhold vedrørende undervisning inden for folkeskole-, Majoriaq-, erhvervsuddannelses- og gymnasieområdet. Formålet med Iserasuaat er at øge kvaliteten af undervisningen ved at give bedre muligheder for udveksling af viden imellem lærere og undervisere både på de enkelte uddannelsesinstitutioner og på tværs af landet. Iserasuaat er derudover en samlet offentlig indgang til tilgængelig viden og oplysning om undervisning i Grønland. På længere sigt vil Iserasuaat kunne udvides til også at fungere som fælles indgang til uddannelse og studievalg. Iserasuaat er en del af Selvstyrets IKT-strategi, men skal på længere sigt forankres i uddannelsesmiljøerne. Status Iserasuaat er overgået til drift i løbet af Iserasuaat benyttes i stigende grad af undervisere på alle fire gymnasier i Grønland. I løbet af 2017 og 2018 skal desuden både Majoriaq og Inerisaaviks indhold flyttes fra deres respektive hjemmesider over til Iserasuaat. Arbejdet med at flytte disse to sider pågår, og der arbejdes på at udarbejde processer og udpege superbrugere for fremtidig drift. Uddannelsesguiden Sunngu gennemgik i 2016 en større opdatering til Selvstyrets fælles CMS-system Sitecore. Dette arbejde blev færdiggjort primo 2017 og er nu overgået til drift, hvor der skal laves aftaler med samtlige områder (EUD, GUX, Videregående, Majoriaq), vejledere (Center for National Vejledning), og

91 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 91 Ilitsersuisarfik), aamma Kalaallit Illuutaat paasissutissanik nutar terisarneq pillugu. Suliassaqarfiit namminneq akisussaaffi gaat paasissutissanik malinnaatitaasunik eqqortunillu Ilin - niartitaa ner mut Naalakkersuisoqarfimmut tunniussisarnissaq, taassani quppersakkap aaqqissorneqartarneranut akisussaasuummat imilu Facebook-imi qupperneq ilinniartitaanernut ilitsersuummi Sunngu-mi aallartinneqartussaavoq, tassani aamma imassaasa suliarineqarnerat. Tassungalu atasumik app-imik sulia qartoqarsinnaanera ilanngullugu misissorneqartussaavoq. Teknikkikkut aserfallatsaaliineq aamma isumaginninneq Ise rasu aat aamma Sunngu eqqarsaatigalugit siunissami Digitalinngor tit sinermut Aqutsisoqarfimmit isumagineqalissapput. Aningaasaqarneq Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfiup Iserasuaat aamma Sunngu eqqarsaatigalugit ingerlatsinera aamma ineriartortitsinera aningaasalersorneqarput kontumit pingaarnermit Ilinniartitaanermi PAT-i. De Grønlandske Huse om opdatering af information. Det er selve områdernes ansvar at levere opdateret og korrekt information til Departementet for Uddannelse, som er ansvarlige for redigering af hjemmesiden. I 2018 skal en Facebook-side for uddannelsesguiden Sunngu desuden skydes i gang, herunder arbejdet med selv at producere indhold til denne. Muligheden for udvikling af en tilhørende app skal også undersøges. Teknisk vedligeholdelse og support på både Iserasuaat og Sunngu vil fremover blive varetaget af Digitaliseringsstyrelsen. Økonomi Departementet for Uddannelses udgifter i forbindelse med drift og udvikling af Iserasuaat og Sunngu finansieres af midler fra Hovedkonto IKT i uddannelsessystemet Ilinniagaqarnersiuteqartitsineq aamma ilinniartut ineqarfiinik aaqqissuusseqqinneq Siunertat Naalakkersuisut 2017-imi aallartippaat ilinniagaqarnersiuteqarnerup aamma ilinniartunut ineqarfiini ineqarnermut akiliutit aaqqissuuteqqinneqarneri, ilaatigut akinik isertitanut atatillugu malinnaatitsinermik ilinniagaqarnersiutinut ilinniartullu ineqarfiinut atatillugu. Siunertaavoq ilinniagaqartuni aningaasaqarnikkut sanngiinnerusut atugaannik iluarsaanissaq. Tamanna tunngaveqarpoq nassuerutigineqarmat inuusuttut illoqarfimmit angerlarsimaffigisaminnit nuuttut ilinniarnermik aallartitsinerminnut atatillugu amerlasuutigut ajornartorsiuteqarsinnaasarnerannik sunngiffimmi suliffeqarnissamut annertunerusumik. Ilutigisaanillu Naalakkersuisut kissaatigaat siuarsassallugu ilinniakkamik ingerlatsisarneq aammalu ilinniakkamik naammassisaqartarneq ilinniagaqarnissamut piffissaliussaasup iluani, ilinniartullu ineqarfiinik pioreersunik atuinerup peqarnerup pitsanngorsaavigineqarnissaa ilaatigut inuusuttut suli annerusumik inigisamik ataat simullu avatangiisinik atugassarititaasunik avitseqateqartarnissaat. Ilinniagaqarnersiutit aamma ilinniartut ineqarfii kollegiat periar fissaqartitsissapput tamanut suminngaaneerneq, inuttut qanoq inissisimaneq angajoqaallu qanoq isertitaqarneri apeq qutaatinnagit. Ilinniagaqarnersiuteqartitsinerput nunarsuarmiut akornanni pissutsit isigigaanni qullerpaat ilagaat, qaammammut stipendiat tigusartakkat qaffasissut, nunarsuarmiunit isigaluni, ineqarnermullu akiliutit appasissut ilinniagaqartut pitsaasunik aningaasaqarnikkut atugassaqartimmatigit. Ilinniartut ineqarfiinik attartornermut akiliut ukiualunni allanngortinneqartarsimanngilaq, ineqarnermullu akiliut init qanoq ittuuneri imaluunniit angis susii apeqqutaatinnagit isertitallu apeqqutaatinnagit anner tussuseqarlutik. Ilutigisaanillu Nuummi aamma Sisimiuni ilin Uddannelsesstøtte- og kollegiereform Formål Naalakkersuisut påbegyndte i 2017 et reformarbejde af uddannelsesstøtten og kollegiehuslejen, der blandt andet omfatter en prisregulering og indkomstregulering i forhold til både uddannelsesstøtten og kollegiehuslejen. Formålet er at styrke den økonomisk svageste del af de studerende. Dette i erkendelse af, at unge, der fraflytter hjembyen i forbindelse med studiestart, ofte kan have svært ved at finde og bestride fritidsjob i væsentligt omfang. Samtidig ønsker Naalakkersuisut at fremme lysten til at gennemføre og afslutte uddannelse på normeret tid og at forbedre udnyttelsen af den eksisterende kollegiekapacitet blandt andet ved, at unge kollegiebeboere i langt højere grad deler værelser og fællesfaciliteter. Uddannelsesstøtten og kollegierne skal give alle en mulighed for at tage en uddannelse uanset bosted, social status og forældrenes indkomstforhold. Vores uddannelsesstøtteordning er internationalt set i topklasse, hvor kombinationen af højt månedligt stipendium set i forhold til international standard og meget lav kollegiehusleje giver vores studerende gode økonomiske vilkår. Huslejen for kollegier er i en årrække ikke blevet reguleret og huslejen er ikke hverken reguleret efter stand eller størrelse og er heller ikke afhængig af husstandens indkomst. En gennemgang af samlevende på

92 92 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Som følge af stigningen i elevantallet og udfordringer i forbindelse med nedslidte bygninger og skimmelsvamp er der behov for udniartut ineqarfiini najugaqartut ilinniartut KAF-imit aqunneqartuniittut aamma KTI-miittut inooqataasa misissorneranni erserpoq inoqutigiit 6%-iisa isertitaasa ukiumut kr.-it qaangeqqasaraat. Killiffik Naalakkersuisut ilinniagaqarnersiuteqartitsinermut nalunaarutaat nutaaq 1. august 2017 atortuulerpoq. Nalunaarummi qularnaarneqarpoq stipendiat qaammammoortut kingumoortumik tun niunneqartarnerat siumoortumik akiliisarnermik taarserneqassasoq. Allannguineq siunertaqarpoq ilinniagaqalersut nutaat misilittakkallu naapertorlugit ilinniakkamik aallartitsinerminni qaammatini siullerni aningaasaqarnikkut ajornartorsiuteqarsinnaasartut ikiorserneqartarnissaat. Allannguinerni ilaapput: Ilinniagaqarnersiutinik siumoortumik akiliisarneq. Tapiissutit qaffasinnersut aammalu attartornissamut periarfissat ilinniakkamut akitsuummik matussusiinissamut atugassanik. Ilinniakkani ilinniarfimmiit ungasissumiilluni ingerlanneqartuni ilinniagaqarnersiuteqarnissamut periarfissaqartitsilerneq. Ilassutitut atuartinneqarnermut atatillugu tapiiffigineqarsinnaanermut periarfissaq Kalaallit Nunaata avataani ilinniakkanuinnaq atorunnaarmat. Akiliunneqarluni angalasarnermut malittarisassat eqaannerusunngorneri siunnerfeqalernerilu. Atuakkanut tapiissutit qaffasinnerusunik aningaasartallit, qaffasinnerusumik ilinniakkani. Naalakkersuisoqarfiup ilinniartut ineqarfiinut atatillugu aaqqissuusseqqinnermi suliniutissat maanna suliarai, ilinniartullu ineqar fiinut atatillugu inatsisissatut siunnersuut nutaaq naatsorsuu taavoq Inatsisartut ukiakkut 2018-imi ataatsimiinneranni saqqummiunneqassasoq. Ilaatigullu suliarineqarpoq ineqarnermut akiliut aningaasartuutivinnik tunngavilik boligsikring-imik ilalik. Aningaasaqarneq Ilinniartunut tapiissutit ataatsimoortut annikillillaqqunanngillat. Aningaasaliissutit tapiissuteqartarnermi allannguinikkut pinngor tut ilinniartitaanerni aamma ilinniartut ineqarfiini suliassaqarfinni allani atorneqassapput, immikkut inuusuttuaqqat aamma ilinniartut inuttut aamma aningaasaqarnikkut ajornartorsiortut isiginiarlugit. kollegierne i Nuuk og Sisimiut administreret af Kollegie Administrations Fælleskontor (KAF) og Kalaallit Nunaanni Teknikimik Ilinniarfik (KTI) viste, at 6% havde en hustandsindkomst på over kr. Status Naalakkersuisuts bekendtgørelse om uddannelsesstøtte trådte i kraft 1. august Bekendtgørelsen sikrer, at det månedlige stipendium ændres fra at være bagudbetalt til at være forudbetalt. Ændringen har til hensigt at hjælpe de nye uddannelsessøgende, der erfaringsmæssigt kan have økonomiske vanskeligheder i de første måneder af studiet. Ændringerne omfatter: Forudbetalt månedligt stipendie. Højere tilskud og lånemuligheder til dækning af undervisningsafgifter. Mulighed for uddannelsesstøtte i forbindelse med uddannelser, der gennemføres som fjernundervisning. Muligheden for støtte i forbindelse med ekstraundervisning fremover ikke alene kunne ydes til uddannelser uden for Grønland. Frirejsereglerne gøres mere fleksible og målrettede. Bogtilskud på højeste sats på alle videregående uddannelser. Departementet arbejder på reformtiltag vedrørende kollegieområdet, og et nyt lovforslag på kollegieområdet forventes fremlagt til Inatsisartuts Efterårssamling Der arbejdes bl.a. på at finde en løsning med kostægte husleje kombineret med boligsikring. Økonomi Den samlede støtte til de uddannelsessøgende bør ikke reduceres. Midler, der frigøres via ændringer i støttevilkår, vil blive brugt til at styrke andre områder inden for uddannelsessektoren og kollegierne, med særligt fokus på unge og uddannelsesøgende med svær social og økonomisk baggrund Ilinniartitaanerni sanaartorneq Siunertat Ilinniartut amerlassusiisa qaffariarnerisigut aammalu illuutit aserfallassimasut pillugit unammilligassat illuutillu oqussimasut pissutigalugit pisariaqartinneqarpoq allilerinissat ininik klassi Uddannelsesbyggeri Formål

93 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 93 nut, immikkut faginut samminnittarfinnut aamma sulisuusunut suliffissanut atugassanik. Tamanna pingaaruteqarpoq qularnaa rumallugu ilinniartitsinermi avatangiisit naammattumik taper ser suisuunissaat ilinniartut amerlassusaannut, aammalumi ilinniartunut inuusunnerusalersunut ilinniartunullu meeralinnut atorneqartussanik. Inissat pisariaqartinneqartut naammassisinnaajumallugit Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfiup suliassaqarfimmi tassani immikkoortumut pilersaarut suliarissavaa. Immikkoortumut pi ler saarummi isumaliutigineqartassaaq eqaatsunik isuma liutigilluakkanillu aaqqissuussinernik atuisarnissat. Immikkoortumut pilersaarutip ataatsimoortup pigineqalernissaata tungaanut illuu tini (sanaartukkani) pioreersuni aaqqiissutissarsiortoqartassaaq, piffissami killilimmi ilassutitut inissamik pisariaqartitsineq naammassisinnaajumallugu. Inissanik pisariaqartitsineq naammassisinnaajumallugu ukiut tamaasa isumaliutigineqartussaavoq eqaatsunik piuminartunillu aaqqissuussisarnissat. Tamatumani ilaassanngillat pisariaqanngitsunik sanaartornissat. Taarsiullugu illuutini pioreersuni aaqqiissutissarsiortoqartassaaq, immikkut inissanik pisariaqartinneqartunik piffissami killeqartumi naammassinnissinnaasunik. Killiffik Init avatangiisit atugassarititaasut NI Qaqortoq aamma GUX- Qaqortoq 2013-imi kattunneqartut eqqarsaatigalugit tatto qisaattumik atugaqarfiupput, ilaatigut oqummik eqqugaa simaneq pissutigalugu. Taamaattumillu ilinniarfiit kattunneqarnerinut atatillugu tulleriiaarinerni siuartinneqarsimapput aserfallatsaaliinerit aamma ilinniarfinnik allilerinerit, ilinniarfimmi imminut ataqatigiittumi pisariaqartitsinerit nutaat naammassisinnaajumallugit, kiisalu qularnaarumallugu kattunnikkut iluaqutissarsiassat anguneqarnissaat. Aserfallatsaaliilluni suliaq ilinniarfimmillu allilerineq Qaqortumi aallartinneqareerpoq, nutaamillu sanaartukkaat ilaat juli 2017-imi atorneqalerlutik. Suliaq naammassivinneqassasoq 2018-mi naatsorsuutigineqarpoq, taamalu init avatangiisit inuussutissarsiutinut ilinniartitaanernik, ilinniarnertuunngorniarfinni ilinniartitaanernik aammalu ingerlaqqiffiusunik naatsunik ilinniaqqittarnernik imaqalissallutik, ilinniarfiup neqeroorutigisaanik. Inuussutissarsiutinut ilinniartitaanernut naatsunut atatillugu ilaannakuusumik kiassakkamik hal-imik KTI-Sisimiut pilersitsisussaavoq, ilinniartitaanerni sungiussaammik suliffiusartussanik aammalu ilinniartitsiviusartussanik. Ilaatigut neqeroorutit tiguneqarsimasut aningaasaliissutaasut sinnerlugit annertussuseqarmata neqeroorutaaqqaartuni, aqutsisoqatigiinniit aalajangiunneqarpoq suliariumannittussarsiuussineq atorunnaarsinneqassasoq, kingornagullu suliniut naleqqussarneqassasoq KTI-imit kissaatit allannguutaannut. Taamaattumillu naatsorsuutigineqarpoq init ilaatigut kiassagaasut KTI-Sisimiuni ilinniarfimmi sungiusaammik suliffissanut aamma inuussutissarsiutinut naatsunut ilinniakkanut atugassat siusinnerpaamik imi piareersinnaasut. videlser og ændringer i den fysiske kapacitet i form af klasserum, faglokaler og arbejdspladser til personalet. Dette er vigtigt i forhold til at sikre, at læringsmiljøerne er tilstrækkelige og understøtter mængden af elever samt den stigende gruppe af yngre elever og gruppen af elever med børn. I dag er kapaciteten på ungdomsuddannelserne så stor, at hele den ungdomsårgang, der hvert år forlader folkeskolen, kan starte på en uddannelse. Der er dog fortsat et midlertidigt behov for også at skabe plads til den del af befolkningen, der endnu ikke har taget en uddannelse. For at dække kapacitetsbehovet, skal Departementet for Uddannelse udforme en sektorplan for området. I sektorplanen skal der overvejes at gøre brug af fleksible og kreative løsninger for at undgå unødige anlægsinvesteringer. Indtil en færdig sektorplan foreligger skal der i stedet søges løsninger i eksisterende bygninger, som kan imødekomme behovet for ekstra kapacitet. Status Den fysiske kapacitet på NI Qaqortoq og GUX-Qaqortoq, der i 2013 fusionerede, er presset blandt andet på grund af skimmelsvamp. I forbindelse med sammenlægningen af skolerne, er der derfor prioriteret en renovering og udvidelse af skolerne for at imødekomme det nye behov for en sammenhængende skole, samt sikre den ønskede synergieffekt af fusionen. Processen med renovering og udvidelse af skolen i Qaqortoq er påbegyndt og dele af nybyggeriet er taget i brug i juli Arbejdet forventes endeligt færdig i 2018, således at de fysiske rammer kan rumme både erhvervsuddannelserne, den gymnasiale uddannelse og de kortere videregående uddannelser, som institutionen tilbyder. I tilknytning til de nye korte erhvervsuddannelser skal der etableres en delvist opvarmet hal ved KTI-Sisimiut, der skal indeholde et skolepraktikmiljø samt teorilokaler. Blandt andet som følge af, at de indkomne bud oversteg bevillingsrammen i det oprindelige udbud, blev det fra styregruppens side besluttet, at annullere licitationen og efterfølgende tilpasse projektet for også at imødekomme ændrede ønsker fra KTI. Den delvist opvarmede hal ved KTI-Sisimiut til skolepraktik og korte erhvervsuddannelser forventes derfor først at være klar tidligst i 2019.

94 94 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Aningaasaqarneq Aserfallatsaaliilluni suliaq aamma qaqortumi ilinniarfimmik allilerineq aningaasalersorneqarput katillugu 87 mio. kr.-inik kontumi pingaarnermi Ilinniartitaanerni Sanaartorneq imi aamma 2016-imi aningaasanut inatsimmi immikkoortinneqarput 30 mio. kr.-it kontumi Ilinniartitaanerni Sanaartorneq ilaatigut Sisimiuni KTI-mi hal-imik kiassakkamik sananissamut. Aningaasaliissutit aamma pilersaarusiornermut atorneqartarput, pisariaqarpallu hal-inik pisisarnernut ilinniartitaanernut siunertaqartunut. Økonomi Renoveringen og udvidelsen af skolen i Qaqortoq blev finansieret med i alt 87 mio. kr. på hovedkonto Uddannelsesbyggeri. I Finanslov 2015 samt Finanslov 2016 blev der afsat i alt 30 mio. kr. på konto Uddannelsesbyggeri til etablering af den delvist opvarmede hal ved KTI i Sisimiut. Bevillingen anvendes også til projektering og evt. køb af haller til generelle uddannelsesformål Ilinniartut ineqarfissaannik sanaartorneq Siunertat Suli ilinniagaqartunut ineqarfinnik amerlanerusunik pisaria qartitsisoqarpoq. Ullumikkut illoqarfiup ilinniarfiusup avataa niit tikittut tamarmik ilinniarnerup aallartilernerani ilinniartu nut ineqarfinni inissaminnik neqeroorfigineqartarput. Ilinniartunut ineqarfissat amigarneri pissutigalugit 2017-imi 14,8 mio. kr.-t atorneqarput allanit ininik attartornernut, ingammik Nuummi, Maniitsumi, Qaqortumi aamma Aasianni. Taamaattumillu suli ilinniartunut inissianik nutaanik sanaartornissaq pioreersunillu aserfallatsaaliinissaq pisariaqartinneqarput. Inissat pioreersut pitsaanerpaamik atorsinnaajumallugit inuusut tuaqqat ilinniarnermik ingerlatsisut aamma siunissami ilinniartunut inissiani naleqquttuni marlukkaarlutik ineqartus saap put. Tamatumuuna inissaqarniarnikkut periarfissat aaqqinneqassapput inuusuttuaqqallu imminnut tapersersorsinnaallutik, naammassisartut amerlanerunerannut aqqutissiuusseqataasussamik. Qularnaarumallugit misilittakkat katersorneqarnissaat aammalu sanaartukkat akikitsuunissaat assigiiaakkanik ilinniartunut inissianik ineriartortitsisoqarsimavoq, angissusii, atortussat aamma atortorissaarusersugaaneri eqqarsaatigalugit. Annertussutsit ataasiakkaat sumiiffinni piumasaqaatinut toqqavissat, atortorissaarusersuineq pisariaqaraangallu isikkui eqqarsaatigalugit naleqqussarneqarsinnaapput. Killiffik Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfiup marts 2017 suliaritippaa pisariaqartitsinermik nalilersuineq titartaasarfimmi TNT Nuummi, illoqarfinni ilinniarfiusuni Qaqortumi, Nuummi, Sisimiuni, Aasianni aamma Ilulissani ilinniartunut ineqarfiit nalinginnaasut qassit atorfissaqartinneqarnersut. Pisariaqartitsinermik nalilersuineq oqimaalutarneqarsimavoq tunulia qu taralugit init qassit ilinniartut ineqarfiinut allaffiup attartortarnerai, ilinniartunut ineqarfikut atorunnaakkat qassiuneri, (nunguteriaannaat), kiisalu ilinniagaqartut illoqarfinni ataa si ak kaani pineqartunut qassiunissaannik missiliuussigallarnerit ukiut tulliuttut 5-it iluini. Siniffiit qassit pisariaqartinneqarnersut paasiumallugu sanaartukkat ilinniartut inissat immikkoortiterneqarput immikkoortuni 3-ni, ukiut qulit 2018-imiit 2027-imut iluanni Kollegiebyggeri Formål Der er stadig et stort behov for flere kollegiepladser. I dag får alle udenbys studerende tilbudt en kollegiebolig ved uddannelsesstart. På grund af manglende kollegieboliger blev der i 2017 brugt 14,8 mio. kr. på eksterne lejemål til kollegier primært i Nuuk, Maniitsoq, Qaqortoq og Aasiaat. Der vil derfor stadig være behov for opførelse af nye kollegier og vedligeholdelse af de eksisterende. For at udnytte kapaciteten bedst muligt skal de unge på ungdomsuddannelserne også i fremtiden bo sammen to og to på egnede kollegieværelser. Dette vil både være med til at løse kapacitetsproblemet, og samtidig give de unge mulighed for at støtte hinanden, hvilket skal være med til at øge gennemførselsprocenten. For at sikre en tilstrækkelig erfaringsopsamling og billiggøre byggeriet er der udviklet standardkollegier i forhold til dimensionering, materialevalg og funktionalitet. De enkelte standardprojekter kan tilpasses de stedlige krav til fundering, installationer og evt. facadeudtryk. Status Departementet for Uddannelse fik i marts 2017 lavet en behovsanalyse i samarbejde med tegnestuen TNT Nuuk af hvor mange standardkollegieboliger der er behov for i uddannelsesbyerne Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut, Aasiaat og Ilulissat. Behovsanalysen er blevet vurderet på baggrund af antallet af lejeværelser kollegieadministrationen lejer til studerende, antallet af udfaset kapacitet (saneringsmodne kollegier) samt et estimeret antal af nye studerende i de enkelte byer indenfor de kommende 5 år. For at opnå behovet for de nødvendige sengepladser opdeles byggeriet af standardkollegier i 3 etaper over en 10-årig periode fra

95 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 95 Tabeli 1: Pisariaqartitsinermik nalilersuineq marts 2017: Siniffissat pisariaqartut amerlassusii agguakkat illoqarfinnut aamma ineqarfiit qanoq ittuunerinut. Tabel 1: Behovsanalyse marts 2017: Antal nødvendige sengepladser fordelt på by og kollegietype. Illoqarfiit Byer Inissiat Lejligheder Ilinniartunut inissiat Kollegier Arlaqartuut inissiat Delelejligheder Init 3 3-rum Init 4 4-rum Qaqortoq Nuuk Sisimut Aasiaat Ilulissat Katillugit I alt I alt Aningaasaqarneq 2018-imi aningaasanut inatsimmi 54 mio. kr.-it immikkoortinneqarput kontumi ilinniartut ineqarfissaannik nutaa nik sanaartorneq. Naalakkersuisullu aamma piginnaatitaapput Illuut A/S-imut isumaqatigiissuteqarnissamut inissianik 500-nik illoqarfinni ilinniarfiusuni, ilinniartunut ineqarfittut atorneqartussanik. Naalakkersuisut pginnaatinneqarput erniaqan ngitsunik aamma akilersugassaanngitsunik sanaartornissamut ani ngaasar tuutaasussat tamarmiusut 75%-iinik ikiorsiinissa mut, sanaar tornermut aningaasartuutissanut tamarmiusunut atatillugu, taamaattoq annertunerpaami kr.-inik m 2 -ikkaartumik. Økonomi Der er i Finanslov 2018 afsat 54 mio. kr. på konto Kollegiebyggeri til nybyggeri. Naalakkersuisut er desuden bemyndiget til at indgå aftale med Illuut A/S om opførelse af op til 500 boliger i studiebyerne, som skal anvendes til kollegier. Naalakkersuisut bemyndiges til at yde et rente- og afdragsfrit lån på 75% af de samlede opførelsesomkostninger, dog maksimalt kr. pr. m².

96 96 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II