ILINNIARTITSINERMUT PILERSAARUT II UDDANNELSESPLAN II

Transkript

1 NAALAKKERSUISUT ILINNIARTITSINERMUT PILERSAARUTAAT II NAALAKKERSUISUTS UDDANNELSESPLAN II ILINNIARTITSINERMUT PILERSAARUT II UDDANNELSESPLAN II ILINNIARTITAANERMUT, KULTUREQARNERMUT, ILISIMATUSARNERMUT ILAGEEQARNERMULLU NAALAKKERSUISOQARFIK NOV 2015 DEPARTEMENTET FOR UDDANNELSE, KULTUR, FORSKNING OG KIRKE NOV 2015

2 Naalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke Novembari November 2015 Ilusilersuisoq Layout: irisager.gl Assit Fotos: Jørgen Chemnitz (Qupp. Side 82: Adobe Stock) Assiliartat saqqaanilu assertaliussaq Illustrationer og forsidefoto: irisager.gl

3 NAALAKKERSUISUT ILINNIARTITSINERMUT PILERSAARUTAAT II NAALAKKERSUISUTS UDDANNELSESPLAN II ILINNIARTITSINERMUT PILERSAARUT II UDDANNELSESPLAN II ILINNIARTITAANERMUT, KULTUREQARNERMUT, ILISIMATUSARNERMUT ILAGEEQARNERMULLU NAALAKKERSUISOQARFIK NOV 2015 DEPARTEMENTET FOR UDDANNELSE, KULTUR, FORSKNING OG KIRKE NOV 2015

4 Imaarisaa Indhold 7 1 Aallaqqaasiut 8 2 Suli atualinngitsut Aallaqqaasiineq Suliniutit Tamanut ulluunerani neqeroorutit Meeqqerivitsialak Ilinniagaqarneq piginnaasanillu qaffassaaneq Tamanik isiginnilluni siusissukkut iliuuseqarneq 15 3 Meeqqat atuarfiat Aallaqqaasiineq Suliniutit Arlaannaannulluunniit attuumassuteqanngitsunit meeqqat atuarfiannik nalilersuisitsineq Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfimmik pilersitsineq Inerisaavik Pitsaassutsimik atuarfimmillu ineriartortitsineq Ilinniagaqarneq piginnaasanillu ineriartortitsineq Atuarfinni pisortanik ilinniartitsineq Allamiut oqaasiinik nukittorsaaneq Angajoqqaanik peqataatitsineq Ilinniartitsisunngorniartarnerup nutarterneqarnissaa Atuarfiit illutaasa aserfallatsaaliornerat pillugu nalunaarusiamik suliaqarneq Immikkut pisarialinnik atuartitsineq peqataatitsinerlu Illuutit atugassarititaasut annertusineqarnissaat 31 4 Inuusuttut siunnerfiusut Aallaqqaasiineq Suliniutit Inuusuttuaqqat anguniakkat pillugit paasiniaaneq Højskole-niinneq efterskole-niinnerlu Inuusuttut ilinniagaannik ilinniarfinnutpiareersarluni atuarneq Inuusuttut ilinniagaanni inissat amerligallarneqarnerat 37 5 Ilinniarnertuunngorniarfik Aallaqqaasiineq Suliniutit Ilinniarnertuunngorniarfimmik aaqqissuusseqqinneq Gymnasiereformen Ininik alliliineq pitsaanerusumillu atuineq Ilinniarnissamut piareersarluni pikkorissarnernik atuutilersitsineq (inersimasunut) 1 Indledning 2 Førskoleområdet 2.1 Indledning 2.2 Initiativer Dagtilbud til alle Meeqqerivitsialak Uddannelse og opkvalificering Helhedsorienteret tidlig indsats 3 Folkeskoleområdet 3.1 Indledning 3.2 Initiativer Uvildig evaluering af folkeskolen Etablering af Uddannelsesstyrelse Inerisaavik Kvalitets- og skoleudvikling Uddannelse og opkvalificering Skolelederuddannelse Styrkelse af fremmedsprog Forældreinddragelse Revision af læreruddannelsen Udarbejdelse af tilstandsrapporter for skolebygninger Specialundervisning og inklusion Udvidelse af fysiske rammer 4 Ungemålgruppen 4.1 Indledning 4.2 Initiativer Afdækning af ungemålgruppen Ophold på højskoler og efterskoler Klargøringsforløb på ungdomsuddannelsesinstitutionerne Midlertidig kapacitetsudvidelse på ungdomsuddannelserne 5 Gymnasiet 5.1 Indledning 5.2 Initiativer Gymnasiereformen Udvidelse og bedre udnyttelse af de fysiske rammer Formalisering af studieforberedende kursus (for voksne)

5 45 6 Inuutissarsiutinut ilinniartitaanerit Aallaqqaasiineq Suliniutit Ilinniarnermut atatillugu misiliilluni sulinermi inissat amerlanerusut Ukiumi ataatsimi tunngaviusumik ilinniarneq Inuutissarsiutinut ilinniarnerni taamaatiinnartarnernik misissuineq Piffissami sivikitsumi inuutissarsiutinut ilinniarnerit Ilinniarsimasut immikkut ilisimasaqalernerat Piginnaasanik qulaajaaneq piginnaasanillu annertusaaneq Niuernermik Ilinniarfimmi ilinniarneqarsinnaasut nutaat Peqqissaanermik ilinniarfimmi suliniutit annertusisat Isumaginninnerup iluani ilinniartitaanerni suliniutit Ininik avatangiisinik allilerineq 63 7 Ingerlaqqilluni Ilinniarnerit Aallaqqaasiineq Suliniutit ARTEK-imi Takorluugaq Pinngortitaleriffimmik alliliineq Ilisimatusarfimmi ilinniartitsinerit nutaat 71 8 Suliaqarfiit akornanni suliniutit Aallaqqaasiineq Suliniutit Ilinniarfinni taamaatiinnartartut ikilisinneqarnerat Pitsaanerusumik nunalu tamakkerlugu ilitsersuisarneq Ilinniarnissamut periarfissanik paasisitsiniaaneq ATTAT-mi pisinnaasat annertusinerat PAT-mi sullississutit nutaat Iserasuaat Ilinniagarsiuteqarnermik ilinniartullu inaannik aaqqissuusseqqinneq Ilinniagaqartunut inissianik assigiissaakkanik sanaatornissamut pilersaarusiorneq Innarluutillit ilinniagaqarsinnaanerannut periarfissat 83 9 Ilanngussat Suliniutit naammassineqareersut Aallarniut Suliniutit Kammagiitta nalilersuineq uumisaarneqartarnermik qaangiineq Imarsiornermut ilinniartitaanerni oqaatsinut matematikkimillu atuartitsineq Ilisimatuisarfimmi suliniutinik annertunerulersitsineq Pitsaanerusumik nunalu tamakkerlugu ilitsersuisarneq 6 Erhvervsuddannelser 6.1 Indledning 6.2 Initiativer Flere praktikpladser årigt grundforløb Undersøgelse af frafald på erhvervsuddannelserne Korte erhvervsuddannelser Specialisering af faglærte Kompetenceafdækning og opkvalificering Nye uddannelser på Niuernermik Ilinniarfik Øget aktivitet ved Peqqissaanermik Ilinniarfik Uddannelsesindsats indenfor det sociale område Udvidelse af fysiske rammer 7 Ingerlaqqilluni Ilinniarnerit 7.1 Indledning 7.2 Initiativer ARTEK Vision Udvidelse af Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut Nye uddannelser på Ilisimatusarfik 8 Tværgående initiativer 8.1 Indledning 8.2 Initiativer Mindskelse af frafald på uddannelserne Bedre og landsdækkende vejledning Information om uddannelse Øget kapacitet på ATTAT Nye IKT-tjenester Iserasuaat Uddannelsesstøtte- og kollegiereform Projektering af standardkollegier Uddannelsesmuligheder for handicappede 9 Bilag Afsluttede initiativer 9.1 Indledning 9.2 Initiativer Evaluering af Kammagiitta Fri for mobberi Sprog- og matematikundervisning på de maritime uddannelser Øget aktivitet ved Ilisimatusarfik Bedre og landsdækkende vejledning

6 6 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II

7 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 7 1 Aallaqqaasiut 1 Indledning Nunatsinni ilinniagaqarnissamut periarfissat amerlasuunngor nikuupput. Ilinniakkat pitsaassusaasa suli qaffasinnissaat inuusuttullu ilinniakkamik qinikkaminnik naammassinninnissamut pitsaanerpaanik piginnaasaqarnissaat qulakkiissavagut. Ilinniartitsinermut pilersaarummi 2005-imeersumi ilinniakkat nutaat amerlasuut pilersinneqarput, ilinniagaqarnermillu ingerlatsisut siusinnerusumut sanilliullugu maannakkut amerlanerupput. Ilinniartut naammassisartut amerlassusaat, ilitsersuisarneq inuusuttullu siusinnerusukkut ilinniagaqartalernissaat ukiuni aggersuni isiginiarneqassapput. Ilinniartitaanermut pilersaarut II tassaavoq iliuusissatut piler saarut, tassani Naalakkersuisut takorluugaat anguniagaallu Ilinniartitaanermut periusissiami 2014-imi saqqummiunneqartut taperserniarlugit suliniutinik ukiuni tulliuttuni aallartinneqartussanik kissaatigineqartunik imaqarpoq. Nunarsuaq allanngoriartorpoq aammalu ilisimasat nutaat unammilligassallu nutaat takkuttuaannarlutik. Ilinniartitaanermut pilersaa rut II taamaammat suliniutinut tamanut ukiuni tulliuttuni qulini ingerlanneqartussanik imaqartumik pilersaarutaanngilaq, akerlianilli pilersaarutaallunni atorneqarluarsinnaasoq ukiullu tamaasa nutarterneqartartussaq. Naalakkersuisut siunertaannut tunngatillugu suliniutit sunniutaat ukiut tamasa uuttorneqartassapput, tamannalu tunngavigalugu pilersaarut nutarterneqartassaaq kiisalu pilersaarutip siuariartornera Inatsisartut ukiakkut ataatsimiinneranni nalunaarusiarineqar tassalluni. Tamanna kiffaanngissusiliivoq unammilligassat nutaat iliuuseqarfigineqarnissaannut, ilisimasat nutaat ilanngunneqarnissaannut pilersaarutillu naleqqussarneqartarnissaannut, pisariaqarfiisigut. Ilinniartitaanermut pilersaarummi II-mi suliniutini Ilinniartitaa nermut pilersaarummi 2005-imeersumi pitsaasumik ineriartortitsineq tunngavigalugu ingerlaqqittoqarpoq. Taamaammat Ilinniartitaanermut pilersaarut II siusinnerusukkut ilinniartitaanermut pilersaarummut taarsiutitut isigineqassanngilaq, akerlianilli suliniutit ingerlateqqillugit misilittakkallu tunngavigalugit ineriartortitseqqinnertut isigineqassalluni. Ilinniartitaanermut pilersaarummut II-mut piareersaatitut ilin niarfinni inuiaqatigiinnillu soqutigisaqartut workshoppinut (isumasioqatigiinnernut) aggersarneqarput, tassani ilinniartitaanerup siunissami ineriartornissaanut inassuteqaateqarsinnaallutik. Ilinniartitaanermut pilersaarummi II-mi Ilinniartitaanermut pe riusissiap ilusilersugaanera malinneqarpoq, aammalu angu niakkat anguneqarnissaannut suliniutinik malitseqartillugu ilinniagaqarfinni tamani anguniakkat tapersiillutik. Angu niakkat aallaavittut ukioq 2012 tunngsvigalugu naatsorsugaapput. Tamassuma saniatigut Ilinniartitaanermut pilersaarummi II-mi suliaqarfiit akornanni suliniutinik allaaserinninnermik kapitaleqarpoq. Uddannelsesmulighederne er efterhånden mange i vort land. Vi skal sikre, at kvaliteten af uddannelserne fortsat er høj, og at de unge har de bedste forudsætninger for at gennemføre den uddannelse de vælger. Med Uddannelsesplanen fra 2005 blev der etableret mange nye uddannelser, og der er flere aktive studerende nu end nogensinde tidligere. I de kommende år vil der være fokus på gennemførselsraterne, hos de studerende, vejledning, og at de unge går tidligere i gang med en uddannelse. Uddannelsesplan II er en handlingsplan som indeholder de initiativer, der ønskes igangsat over de næste år. Initiativerne understøtter Naalakkersuisuts visioner og mål, som er præsenteret i Uddannelsesstrategien Verden ændrer sig, og ny viden og nye udfordringer dukker op. Uddannelsesplan II er derfor ikke en plan, som indeholder samtlige initiativer, der skal gennemføres over de næste 10 år, men derimod en dynamisk plan, som årligt vil blive opdateret. Effekten af initiativerne i forhold til Naalakkersuisuts målsætninger vil blive målt årligt og på baggrund af dette, vil der ske en opdatering af planen samt en afrapportering om planens fremdrift til Inatsisartut ved forårssamlingen. Dette giver handlefrihed til at imødekomme nye udfordringer, medtage ny viden og justere planen, hvor det er nødvendigt. Initiativerne i Uddannelsesplan II bygger videre på den positive udvikling skabt af Uddannelsesplanen fra Uddannelsesplan II er derfor ikke en erstatning for den tidligere uddannelsesplan, men derimod en videreudvikling, som fortsætter indsatsen og bygger videre på erfaringerne. På denne måde sikres både kontinuitet og fortsat udvikling. Som forberedelse til Uddannelsesplan II har Naalakkersuisut inviteret interessenter fra uddannelsessektoren og andre dele af samfundet til workshops, hvor de kunne komme med anbefalinger til den fremtidige udvikling på uddannelsesområdet. Uddannelsesplan II følger strukturen fra Uddannelsesstrategien, og lister målene for hvert uddannelsesområde efterfulgt af initiativer, der bidrager til at indfri målene. Målsætningerne er som udgangspunkt beregnet på 2012 som basisår. Derudover er der i Uddannelsesplan II et kapitel, der beskriver de tværgående initiativer.

8 8 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II 2 Suli atualinngitsut 2 Førskoleområdet 2.1 Aallaqqaasiineq Meeqqanut tamanut suli atualinngitsunut pisortat neqerooruteqarnissaasa qulakkeerneqarnissaa Naalakkersuisut kissaatigaat, taamaalillutik inuit attaveqaqatigiittarneranni inuttullu piginnaasanik meeqqat ineriartortitsiniassammata aammalu atuarnerminni ilikkagaqartarnissamut tamassumalu kingorna ilinniaqqinnissaminni pitsaanerpaamik piginnaasaqarniassammata. Ilinniartitaanermut periusissiami 2024 tikillugu anguniakkat sukaasanngorlugit takusassianngortinneqartut naatsorsuinermi ukioq 2012 aallartiffigalugu allattugaapput. 2.1 Indledning Naalakkersuisut ønsker at sikre offentlige tilbud til alle børn i førskolealderen, så børnene udvikler sociale og personlige kompetencer og de bedste forudsætninger for læring i deres skoletid og efterfølgende videre uddannelsesforløb. Uddannelsesstrategien lister følgende målsætninger frem til 2024 visualiseret i grafer, hvor 2012 er medtaget som basisår. Ulluunerani neqeroorutini meeqqat amerlassusaat procentinngorlugit ukioqanngitsuniit tallimanik ukiulinnut Andel af børn i dagtilbud 0-5 år 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 73% 69% 45% % 72% 43% % 72% 50% 2017-imi 81% 77% 55% 2020-imi 89% 85% 60% 2024-imi Illoqarfik/By Nunaqarfiit/Bygd Katillugit/Total Oqaaseqaat: Taamaallaat meeqqat ulluunerani paaqqinnittarfiimmiittut ilanngunneqarput. Note: Vedrører kun børn i offentlige daginstitutioner. Sulisut perorsaanermik ilinniarsimasut amerlassusaat Andel af pædagogisk uddannet personale 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 56% 54% 34% % 56% 28% % 58% 39% 2017-imi 66% 64% 42% 2020-imi 73% 70% 47% 2024-imi Illoqarfik/By Nunaqarfiit/Bygd Katillugit/Total

9 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II Suliniutit Anguniakkat taakku anguniarlugit suliniutit uku ingerlanneqassapput: Tamanut ulluunerani neqeroorutit Meeqqerivitsialak 2014 Ilinniagaqarneq piginnaasanillu qaffassaaneq Tamanik isiginnilluni siusissukkut iliuuseqarneq 2.2 Initiativer For at nå disse mål gennemføres følgende initiativer: Dagtilbud til alle Meeqqerivitsialak 2014 Uddannelse og opkvalificering Helhedsorienteret tidlig indsats Tamanut ulluunerani neqeroorutit Meeqqanut tamanut suli atualinngitsunut ulluunnerani neqeroorutinik suliaqarneq Naalakkersuisut ingerlateqqinniarpaat. Sapinngisamik meeqqat tamarmik paarineqarnissamik maannakkut periarfissaqarnermik neqeroorfigineqassapput. Meeqqat 31 %-ii 2012-imi paaqqinnittarfinniittanngillat. Pingaar nertut isigalugu meeqqat suli atualinngitsut suli amerlanerupput. Taamaattumik meeqqat tamarmik sapinngisamik ullutsinnut naleqquttunik paarineqarsinnaanermik neqeroorfigineqartassapput. Nunaqarfinni ullumikkut ulluunerani neqerooruteqanngitsuni ulluunerani neqeroorutit ineriartortillugit sulineq Naalakkersuisut nanginniarpaat. Taakku taamaaliortoqarsinnaatillugu init pioreersut naleqqussarlugit pilersinneqarsinnaapput. Angerlarsimaffinni ilaqutariinnilu paarsisartut maannakkut piusut nutaal lu perorsaanermi sakkussanik piginnaasaannik qaffassaanissaq siunertaavoq. Suliniut tamanna kommunit ilinniarfiillu qa nimut suleqatigalugit ingerlanneqassaaq. Init atorneqartut nalilersorniarlugit qanoq aserfallassimatiginerannut nalilersuinermik sanaartugassaasinnaasunullu nalilersuinermik suliaqartoqassaaq. Tamanna suli atualinngitsut pillugit workshoppeqarnermi suli atualinngitsunut init naleqquttut qulak keerniarlugit ingerlanneqartumi inassuteqaatit nangeqqillugit pissaaq. Immikkoortumi sulisunik maannakkut amerlassusiliineq naleqqunnersoq nalilersorlugu meeqqanut tamanut ulluunerani neqerooruteqartarneq qulakkeerniarlugu sulinissaq Naalakkersuisut kissaatigaat. Killiffik Sanaartukkat qanoq inissisimanerat pillugu nalunaarusiorneq aallartinneqarpoq naatsorsuutigineqarlunilu 2015-ip ukiaani naammassineqassasoq, - tamatumunnga immikkoortoq takuuk, nalunaarsuusiallu sanaartugassanut aningaasaliissutaasunik tulleriaarinermi ilaatinneqassapput. Maanna sulisunik amerlassuliisarnerit nalilersorneqarnerannut ata tillugu nunatsinni ulluunerani paaqqinnittarfinni sulisut amer lassusilersugaanerannut katitsigaanerannullu qarasaasiatigut nalunaarsuiffiliortoqassaaq. Naatsorsuutigineqarpoq 2015-imi qarasaasiami nalunaarsuiffimmik database-mik Dagtilbud til alle Naalakkersuisut vil fortsætte arbejdet for, at der bliver dagtilbud til alle børn i førskolealderen. Alle børn skal derfor så vidt muligt tilbydes nutidige pasningsmuligheder. 31 % af børnene gik ikke i institution i Overordnet set er der flere børn i dagtilbud i dag end i Dette på trods af et generelt faldende antal børn i førskolealderen. Naalakkersuisut vil fortsat arbejde for at udvikle dagtilbud i bygder, hvor der i dag ikke findes dagtilbud. Disse kan etableres ved tilpasning af allerede eksisterende rammer i det omfang, det er muligt. Der sigtes stadig mod at opkvalificere både nye og nuværende dagplejemødre samt familier med redskaber indenfor blandt andet pædagogik. Denne indsats skal gennemføres i et tæt samspil med kommunerne og uddannelsesinstitutionerne. Der skal udarbejdesntilstandsrapporter for vurdering af fysiske rammer samt eventuelle anlæg. Dette ligger i forlængelse af en af anbefalingerne fra førskoleworkshoppen, der handlede om at sikre passende fysiske rammer i førskolen. Naalakkersuisut ønsker i arbejdet med at sikre dagtilbud til alle børn at vurdere, hvorvidt de nuværende personalenormeringer på området er hensigtsmæssige. Arbejdet med udarbejdelse af tilstandsrapporter er i gangsat og forventes færdige i efteråret se afsnit 3.2.9, hvorefter rapporterne skal inkluderes i arbejdet med prioriteringen af anlægsmidlerne. I arbejdet med at vurdere de nuværende personalenormeringer opbygges en database omkring personalesammensætningen i landets dagtilbudsinstitutioner. Det forventes, at der i

10 10 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II tunngaveqartumik sulisunik amerlassusilersuineq nalilersorne qarumaartoq. Aningaasaqarneq Suli atualinngitsunik suliaqarneq tunngaviusumik kommuniniippoq. Suliniuteqarneq annertusarlugu 2015-imi ukiunilu missinger suusiorfiusuni Aningaasanut inatsimmi kontomi pingaarnermi imi meeqqanik inuusuttunillu paaqqinnittarfiit (Sanaartornermut aningaasaliissutit) 10 mio. kr. immikkoortinneqarnikuupput 50% angullugu meeqqerivinni inissat amerlineqarsinnaanerannut tapiissutissatut. Aningaasartuutit sinneri kommuninit aningaasalersorneqassapput imi aningaasanut inatsimmi aningaasat atunngitsuukkat 2015-imi aningaasanut inatsimmut nuunneqarnikkuupput tamaalillunilu tapiissuteqartarnermut aningaasaliissutissat katillutik 20 mio. kr-iulerlutik. 2015, på baggrund af databasen, vil blive lavet en vurdering af personalenormeringer. Førskoleområdet er grundlæggende et kommunalt område. For at styrke indsatsen er der afsat 10 mio. kr. på hovedkonto Institutioner for børn og unge (Anlægsbevilling) i Finanslov 2015 og i overslagsårene som tilskud på op til 50 % til kapacitetsudvidelserne på daginstitutionsområdet. Resterende udgifter afholdes af kommunerne. De ubrugte midler fra Finanslov 2014 er overført til Finanslov 2015, så der i alt er 20 mio. kr. i tilskudspuljen Meeqqerivitsialak 2014 Meeqqerivitsialammi meeqqat suli atualinngitsut pitsaasumik ilikkagaqartarnerannut inerikkiartornerannullu perorsaanermi periutsit suliarineqarput. Ukiuni makkunani meeqqat peqqissusaannik, inerikkiartornerannik atualernissamullu piareersimassusiannik paasiniaanissamut atortut immikkut ineriartortillugit sulisoqartoqarpoq. Meeqqat suli atualinngitsut ataasiakkaat pitsaanerpaamik tapersersorneqarnissaasa qulakkeerneqarnissaa Naalakkersuisut angu niagaraat, taamaalillunilu meeqqat peqqinnartumik imaqarluartumillu inerikkiartornissaat qulakkeerneqassalluni. Tunngaviusumik piginnaasat ilikkagaqarusussutsillu ineriartortinnerisigut tapersernerisigullu kiisalu meeqqat inuit attaveqaqatigiittarneranni naliginnaasumillu piginnaasaqalernissamut isumassarsiortillugit atuarfimmut pitsaasumik ikaarsaariarnissaq siunertaralugu suliaq ingerlanneqassaaq. Meeqqanut suli atualinngitsunut perorsaanermi inerikkiartuutaasut pillugit Inatsisartut inatsisaata nr. 16, 3. december 2012-imeer sup kingorna anguniakkat ukuunikuupput: meeqqat suli atualinngitsut pillugit perorsaanikkut tarnillu pissusaanik ilisimatusarneq meeqqanut ulluunerani neqeroorutinik nutaanik ineriartortitsineq, tassunga ilanngullugit nunaqarfinnut pissutsinut naleq qussakkanik meeqqanut ulluunerani allatut neqeroorutit perorsaasunik ilinniartitsineq, tassunga ilanngullugit najugaqarfigisami ilinniarnerit sulisut perorsaasutut ilinniarsimasut pikkorissarneri ilinniaqqinnerilu sulisunik ilinniarsimanngitsunut piginnaasaqalerfiusumik ilinniartitsineq naatsorsueqqissaarnermi paasissutissanik katersuinermut sakkunik ineriartortitsineq meeqqat peqqissusiannik, inerikkiartornerannik atualernissamullu piareersimassusiannik paasiniaarnermi sakkunik ineriartortitsineq Meeqqerivitsialak 2014 Den gode daginstitution arbejder med pædagogiske principper for effektiv læring og udvikling for børn i førskolealderen. I disse år arbejdes der specifikt med udviklingen af værktøjer til screening af børns helbred, udvikling og skoleparathed. Det er Naalakkersuisuts mål at sikre den bedst mulige støtte til det enkelte barn i førskolealderen og derved sikre barnet en sund og indholdsrig udvikling. Arbejdet skal ske med henblik på at skabe en god overgang til skolen ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære, samt inspirere barnets tilegnelse og udvikling af sociale og almene færdigheder. Siden Inatsisartutlov nr. 16 af 3. december 2012 om pædagogisk udviklende tilbud til børn i førskolealderen har målsætningen været: pædagogisk-psykologisk forskning inden for førskoleområdet udvikling af nye former for dagtilbud til børn, herunder alternative dagtilbud til børn tilpasset bygdeforhold uddannelse af pædagoger, herunder ved decentrale uddannelser efter- og videreuddannelse af pædagogisk uddannet personale kompetencegivende uddannelse af ufaglært personale udvikling af værktøjer til statistisk dataindsamling udvikling af værktøjer til screening af børns helbred, udvikling og skoleparathed

11 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 11 ulluunerani neqeroorutini perorsaanermik suliaqarnermi najoqqutassanik ineriartortitsineq Killiffik Paasiniaarnermi sakkunik ineriartortitsilluni sulineq kiisalu pilersaarutip atuutilersinnissaanik suliaqarneq 2015-ip upernaavani Inerisaavimmi aallartinneqarpoq. Paasiniaanermi sakkussanik ineriartortitsineq september 2014-imi naammassineqarpoq, ulluuneranilu paaqqinnittarfinni arlaqartuni misilerarneqarluni paasissu tissanik katersinikkut. Nalilersuineq 2014-ip naalernerani aallartinneqarpoq, atortuulersitsinissamullu pilersaarut tamatuminnga tunngaveqartoq 2015-imi suliarineqarsimassasoq naatsorsuutigineqarpoq. Paasiniaanermi sakkunik ineriartortitsinerup saniatigut suli atualinngitsut pillugit suliaqarnermi paaq qinnittarfinni sulisut akademikerisut diplom-italimmik ilinniartitsinneqarnissaat aallunneqarpoq, perorsaanermik suliaqar nermi atortunik ineriartortitsineq, kommunini ingerlatsivinni pisortat ataatsimeersuarnerat, nunaqarfinni paaqqinnittarfinni sulisut pikkorissarneri ilitsersuisarnerlu, kiisalu meeqqerivimmiit atuarfimmut ikaarsaariartarneq pillugu Kalaallit Nunaanni sumiiffinni assigiin ngitsuni ataat simeersuarnerit ataatsimiinnerillu arlallit ingerlanneqassapput. Aningaasaqarneq 2015-imut Aningaasanut inatsimmi Meeqqerivitsialak pillugu kon tomi pingaarnermi mi Ilinniartitaanermut pilersaarut kiisalu ilinniartitaanerup immikkut ittumik suliniuteqarfigine qar ne ra (tapiissutitut aningaasaliissutit) 5 mio. kr.-nik im mikkoortitsisoqarnikuuvoq. udvikling af retningslinjer for det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene Arbejdet med udvikling af screeningsværktøjer samt udarbejdelse af en implementeringsplan startede i foråret 2014 og forløber planmæssigt i Inerisaaviks regi. Udviklingen af screeningsværktøjer blev afsluttet i september 2014 og blev i løbet af efteråret 2014 testet på flere daginstitutioner for at indsamle empirisk data til analyser. Analyserne blev igangsat ultimo 2014 og en implementeringsplan baseret herpå forventes udarbejdet i Udover udvikling af screeningsværktøjer har indsatsen på førskoleområdet koncentreret sig om gennemførelse af en akademisk diplomuddannelse for personale i daginstitutioner, materialeudvikling til det pædagogiske arbejde, konference for kommunale fagchefer, kurser og coaching for daginstitutionspersonale i bygder samt afholdelse af en række konferencer og møder om overgang fra børnehave til skole forskellige steder i Grønland. Der er afsat 5 mio. kr. på hovedkonto Sektorprogram for Uddannelse (tilskudsbevilling) i Finanslov 2015 til Meeqqerivitsialak Ilinniagaqarneq piginnaasanillu qaffassaaneq Perorsaanermik Illinniarfik perorsaanermik ilinniartitsissutini inunnik amerlanerusunik ilinniartitsissaaq. Meeqqanut suli atualinngitsunut ulluunerani neqeroorutini tamani sulisut piginnaasaan nik qaffassaanermik ilinniartitsinermillu sulineq Naalakkersuisut ingerlateqqinniarpaat. Meeqqat tamarmik paaqqinnittarfinni sulisunik ilinniarsimasunik naapitaqartassapput. Ulluunerani ilinniarsimasunik sulisoqanngippat sulisut piginnaasaannik qaf fas saanissamut periarfissanik naleqquttunik neqeroorfigineqassapput, taamaalillutik meeqqanik perorsaanermi illersorneqarsinnaasumik ineriartuutaasumillu suliaqarniassammata. Meeq qat tamarmik inersimasunit tatiginartunit naapinneqartassapput, inerikkiartornissamik ilikkagaqarnissamillu periarfissinnissaat qu lak keerniarlugu perorsaanermi tunngaviit periutsillu akuerisaasut atorlugit sulisunit. Perorsaasutut ilinniarsimasut 2012-imi pingaarnertut isigaluni 54%-iupput, taakkulu amerlassusaat illoqarfiit nunaqarfiillu akor nan ni assigiinngitsorujussuupput. Illoqarfinni perorsaasut 56%-iupput nunaqarfinnilu 34 %-iullutik imiit sulisorisat ilin niarsimasut amerlassusaat 2% point-imik annertuseriarsimavoq Uddannelse og opkvalificering Perorsaanermik Ilinniarfik, Socialpædagogisk Seminarium, skal uddanne flere indenfor det pædagogiske fag. Naalakkersuisut vil fortsætte arbejdet for, at der bliver kvalificeret og uddannet personale i samtlige dagtilbud til børn i førskolealderen. Alle børn skal møde uddannet personale i daginstitutionerne. Såfremt der ikke er uddannet personale i dagtilbuddene, skal personalet tilbydes relevante opkvalificeringsmuligheder. Alle børn skal mødes af troværdige voksne, der arbejder efter anerkendte pædagogiske principper og metoder, for at sikre, at alle får mulighed for en sund udvikling, vækst og læring. Andelen af pædagogisk uddannet personale var i 2012 overordnet set 54 %, og det dækker over store forskelle mellem byerne og bygderne. Byerne har en dækning på 56 %, mens bygderne har en dækning på 34 %. Siden 2012 er andelen af uddannet personale steget med 2 %-point.

12 12 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Suli atualinngitsut pillugit workshoppeqarnermi inassuteqaatinut tapiliullugu najugaqarfigisami perorsaasutut ilinniartarnerup qaffasissumik pitsaassuseqarnissaa Naalakkersuisut qulakkeerniarpaat. Killiffik 2014-ip naanerani nalinginnaasumik perorsaanermi akademikerisut diplomitalimmik ilinniarnermik ingerlatsisut 12-iupput imi inuit 19-t nalinginnaasumik perorsaanermi masteritut ilinniarneq ingerlappaat. Inuit 14-t perorsaanermi tarnip pissusaanik masteritut ilinniarnermik ingerlatsipput imi Perorsaanermik Ilinniarfik siammasissumik ulluunerani neqeroorutinut sulisussanik ilinniartitaanermik aallartitsivoq. Ilinniartitaaneq inunnut suliamik ilinniagaqarsimanngitsunut saaf figinnittuuvoq ulluunerani neqeroorutinik suliaqartooreersunullu saaffiginnittuulluni, imaluunniit siunissami meeqqerivinngorumaartuni sulisuulerusuttunut saaffiginnittuulluni. Aaqqissuussineq siulleq Qaasuitsup Kommuniani ingerlanneqarpoq Qaa naamiit, Upernavimmiit aamma Saattuniit peqataaffigineqartumik. Siammasissumik ilinniartitaaneq kommunini arlaqartuni illoqarfinni nunaqarfinnilu 2015-imi ingerlatseqqinneqassaaq. Ilinniartitaaneq takissuseqarlunilu pitsaassuseqarpoq isumaginninnermi ikiortitut ilinniagaqalernissamut isissutaanissamut. Aningaasaliissutit immikkoortinneqarnikuusut Ilulissani ilinniarfinnik nutaanik aammalu ilinniagaqartunut inissianik amerlaneru sunik sanaartornissamut ataatsimoortinneqarput, Perorsaanermik ilinniarfimmi ilinniartitaanermut ingerlatsivissanik nutaa nik sanaartornissamut atugassanngorlugit. Aningaasaliissutit ataatsimut kattunneqarnerannut pissutaavoq Perorsaanermik Ilinniarfiup ilinniartitaanerit tamaasa inissaqartittussaammagit, tamatumalu pisariaqalersimmagu ilinniartitsiviit annertusineqarnissaat. Init ilinniartitsiviusartut annertusineqarnissaat tulleriiaarinermi pingaarnerutinneqarpoq, ilinniagaqartunut inissat pisortat inissiaataanni aamma namminersortut inissi aa taanni periarfissaqarmata, ininilli atuartitsiviusussatut naleq qut tunik attartorsinnaaneq ajornarnerulernikuulluni. Ilinniarfinnik sanaartorneq 2014-imi aallartinneqarpoq naatsorsuutigineqarlunilu 2016-imi naammassissasoq. Aningaasaliissutinik nuus si nerup kingunerisaanik ilinniartunut inissianik allanngortitseraluni sanaartornissaq kinguartinneqarpoq. Aningaasaqarneq 2015-imut Aningaasanut inatsimmi kontomi pingaarnermi imi Ilinniartitaanermut sanaartukkat (Sanaartornermut aningaasaliissutit) Ilulissani Perorsaanermik Ilinniarfimmi ilinniartitsivinnut nutaanut 36 mio. kr. immikkoortinneqarnikuupput. I forlængelse af anbefalingerne fra førskoleworkshoppen i efteråret 2013, vil Naalakkersuisut sikre en høj kvalitet af den decentrale pædagoguddannelse. Der er ultimo personer i gang med en akademisk diplomuddannelse i almen pædagogik. I 2014 dimitterede 19 personer en master i almen pædagogik. 14 personer er i gang med en master i pædagogisk psykologi. I 2014 startede Perorsaanermik Ilinniarfik en decentral dagtilbudsmedarbejderuddannelse. Uddannelsen henvender sig til ufaglært personale i dagtilbudssystemet eller dem, der ønsker at arbejde i kommende børnehaver. Første modul af uddannelsen blev afholdt i Qaasuitsup Kommunia med deltagelse fra Qaanaaq, Upernavik og Saattut. Den decentrale undervisning vil fortsætte i flere kommuner samt flere byer og bygder i Uddannelsen har en længde og kvalitet, der er adgangsgivende til Socialhjælperuddannelsen. De midler, der blev afsat til både opførelse af nye uddannelsesfaciliteter samt større kollegiemasse i Ilulissat, blev sammenlagt til opførelsen af nye uddannelsesfaciliteter på Perorsaanermik Ilinniarfik. Grunden til sammenlægningen af midlerne var, at Perorsaanermik Ilinniarfik skulle kunne huse alle uddannelser, hvilket nødvendiggjorde en udvidelse af undervisningsfaciliteterne. Udvidelsen af undervisningsfaciliteterne blev prioriteret, da indkvartering for de studerende er muligt i offentlige samt private lejemål, mens det er sværere at finde lejemål, der egner sig til undervisning. Konstruktionen af uddannelsesfaciliteter startede i 2014, og faciliteterne forventes ibrugtaget i På grund af de omprioriterede midler er planerne om at udbygge kollegiemassen blevet udskudt. Der er i Finanslov 2015 på hovedkonto Uddannelsesbyggeri på (Anlægsbevilling) afsat 36 mio. kr. til undervisningsfaciliteter i Ilulissat på Perorsaanermik Ilinniarfik Tamanik isiginnilluni siusissukkut iliuuseqarneq Naalakkersuisut anguniagaraat imminut atatitsilluni, suliaqarfiit akornanni minnerunngitsumillu sumiiffinni aallaaveqartumik Helhedsorienteret tidlig indsats Det er Naalakkersuisuts mål at forbedre børnenes trivsel og opvækstbetingelser gennem

13 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 13 meeq qat atualernissamut piareersimassusaasa annertusarneqarnerannut tapersiisussamik suliniuteqarnikkut meeqqat ilorri simaarnerat inerikkiartornermilu atugassarisaat pitsanngortin neqassasut. Meeqqat ilaqutariinni sumiiffinnilu ilorrisimaarnerat ukiuni inuuffigisani siullerni aallartereerluni angajoqqaat qanimut ingerlaavartumillu suleqatiginerisigut pitsanngorsarneqassaaq. Meeqqat sumiginnagaanatik, innarlerneqaratik atorner lugaanatillu toqqissisimasumik inerikkiartornissamik pi sinnaati taapput. Angajoqqaat meeqqat inuuneranni inuit isumassuisut pingaarnersaapput, taamaammat meeqqat inuunerminni atu gassarisaannik pitsanngortitsiniarluni suliniuteqarnermi ilaqutariit inissisimanerat aallaavigineqartariaqarpoq. Tamatigut iliuuseqarnissaq qulakkeeriarlugu angajoqqaat aamma meeqqanik suliaqartut annertunerusumik suleqatigiinnissaat annertusarneqassaaq. Tamanna pisinnaavoq assersuutigalu gu as sigiinngissuneersut meeqqat ineriartornerat aamma anga joq qaat pisussaaffii pillugit ataatsimeeqatigiittarnerisigut. Taamaammat annertuumik, suliaqarfiit akornanni, ilitsersuisarluni assigiinngiiaartunillu pinaveersaartitsilluni suliniuteqarnikkut angajoqqaat isumassuisinnaassusiisa annertusarnissaanut nuna tamakkerlugu suliniuteqarneq aallartinneqassaaq. Meeqqat tarnip pissusaasigut, inuttut atukkatigut timikkullu ineriartornerat pisariaqartitaallu pillugit nuna tamakkerlugu qaammarsaaneq aallartinneqassaaq. Qaammarsaaneq TV radiolu aqqutigalugit ingerlanneqassaaq. Suliniut, suliniuteqarfiusoq nutaaq, ilaqutariinnut meerartalinnut tunngatinneqarpoq aammalu meeqqat ulluunerani neqe roorutini ilikkagaqartarnissamut, kingusinnerusukkut atuar tunngornerminni tamassumalu kingorna ilinniagaqaqqinnerminni pitsaanerpaamik atugassaqartinniarneqassapput. Killiffik Suliniutit nukittorsarniarlugit meeqqat inuunerminni atugassarisaat eqqarsaatigalugit Ilaqutariinnernut, Naligiissitaanermut Isumaginninnermullu Naalakkersuisoqarfiup Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naa lak kersuisoqarfiullu isumaginninnermut suliassaqarfimmi ilinniartitaaneq nukittorsaavigisimavaat. Tamanna pillugu immikkoortumi mi paasissutissanik annertunerusunik atuar sinnaavutit. Nuna tamakkerlugu paasisitsiniaalluni suliniut naatsorsuutigineqarpoq immikkoortunut 5-inut aggorneqarumaartoq. Immikkoor toq siulleq 2015-imi atualeqqaarnerup nalaani ingerlanneqassaaq. Innarluutillit pillugit Ilisimasaqarfik Siunnersuisarfiutigisoq (IPIS) Ilaqutariinnermut Inatsisinillu atortitsinermut Naalakkersuisoqarfiup ataaniittoq modul-ikkaartumik aaqqissuussaasumik ilitsersuisartutut ilinniartitaanermik ineriartortitsisimavoq, meeqqanik inuusuttuaqqanillu innarluuteqartunik ingerlatsivinni atuarfinnilu sulisuusunut sammititaasumik. Taannalu ilaavoq ilinniaqqittarnerit pillugit ersarinnerusumik allaaserisani, immikkoortumi sammenhængende, tværfaglige og ikke mindst lokalforankrede indsatser, som vil være med til at øge børnenes skoleparathed. Børnenes trivsel i familierne og lokalområdet skal styrkes gennem tæt og vedholdende samarbejde med forældrene allerede i de tidlige leveår. Børn har ret til en tryg opvækst fri for omsorgssvigt, overgreb og misbrug. Forældrene er de vigtigste omsorgspersoner i barnets liv, hvorfor indsatser for at forbedre børnenes levevilkår må tage udgangspunkt i familiernes situation. For at sikre en helhedsorienteret indsats skal der være et øget fokus på samarbejde mellem forældre og de instanser der arbejder med børn. Dette kan ske ved afholdelse af fx netværksmøder med fokus på børnenes udvikling og forældrenes rolle. Der skal derfor igangsættes en national indsats for at højne forældrenes omsorgsevne i form af en massiv tværfaglig, vejledende og differentieret forebyggelsesindsats. Konkret igangsættes en national oplysningskampagne om forældres ansvar omkring børns skolegang. Kampagnen formidles gennem TV og radio. Initiativet, som er et nyt indsatsområde, er rettet mod alle børnefamilier og skal give børnene de bedste forudsætninger for læring i dagtilbuddet, deres senere skoletid og efterfølgende videre uddannelsesforløb. For at styrke indsatserne for at forbedre børnenes levevilkår har Departementet for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender i samarbejde med Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke styrket uddannelsesindsatsen indenfor det sociale område. Læs mere om dette i afsnit Den nationale oplysningskampagne forventes at blive opdelt á 5 etape med start i forbindelse med første skoledag august Viden- og Rådgivningscenter for Handikap (IPIS) under Departementet for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender har udviklet en modulopbygget decentral vejlederuddannelse målrettet personale på institutioner og skoler, der arbejder specielt med børn og unge med handicap. Denne indgår i de nærmere beskrevet efteruddannelser i afsnit

14 14 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II

15 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 15 3 Meeqqat atuarfiat 3 Folkeskoleområdet 3.1 Aallaqqaasiineq Meeqqat atuarfiannik aaqqissuusseqqinnerup pingaarnertut sammivianik ingerlatitseqqinnissaq Naalakkersuisut kissaatigaat, kisiannili meeqqat atuarfianni atuartitsinerup atuartunillu tamanik atuartitsisinnaassutsip nalilersorneqarnissaa ineriartorteqqinneqarnissaalu pisariaqartillugu; tassunga ilanngullugit atuartut immikkut unammilligassarlutillu immikkut atuartinneqarnissamik pisariaqartitsisut. Ilinniartitsinermi periusissiami 2024 tikillugu anguniakkat takusassiarineqarput, 2012-ilu aallaavigineqarluni. 3.1 Indledning Naalakkersuisut ønsker at fortsætte i den overordnede retning folkeskolereformen anviser, men ser et behov for at evaluere og videreudvikle folkeskolens undervisning og evne til at rumme og støtte alle elever; herunder elever med særlige udfordringer og undervisningsbehov. Uddannelsesstrategien lister følgende målsætninger frem til 2024 visualiseret i grafer, hvor 2012 er medtaget som basisår. Meeqqat atuarfianni atuartut naammassisut ingerlaannarlu ilinniagaqalersut amerlassusaat, procentinngorlugit Andel af folkeskolens afgangselever der går direkte i gang med en uddannelse 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 57% 45% 12% % 45% 15% % 45% 17% 2017-imi 68% 45% 23% 2020-imi 75% 45% 30% 2024-imi Efterskolit/Efterskole Inuusuttut ilinniarfiit/ungdomsuddannelse Katillugit/Total Meeqqat atuarfianni ilinniartitsisutut ilinniarsimasut amerlassusaat procentinngorlugit Andel af uddannede lærere i folkeskolen 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 83% 76% 47% % 81% 51% % 84% 54% 2017-imi 94% 87% 58% 2020-imi 98% 92% 63% 2024-imi Illoqarfik/By Nunaqarfiit/Bygd Katillugit/Total

16 16 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II 3.2 Suliniutit Anguniakkat taakku angusinnaajumallugit suliniutit uku ingerlanneqassapput: Arlaannaannulluunniit attuumassuteqanngitsumik meeqqat atuarfiannik nalilersuisitsineq Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfimmik pilersitsineq Inerisaavik Pitsaassutsinik atuarfimmillu ineriartortitsineq Ilinniartitsineq piginnaasanillu qaffassaaneq Atuarfinni pisortassanik ilinniartitsineq Allamiut oqaasiisa nukittorsarneqarnerat Ilinniartitsisunngorniarnermik nutarterineq Atuarfiit illutaasa qanoq issusiannik nalunaarusiorneq Immikkut atuartitsineq peqataatitsinerlu Ininik atugassanik alliliineq Arlaannaannulluunniit attuumassuteqanngitsunit meeqqat atuarfiannik nalilersuisitsineq IMAK kommunillu suleqatigalugit meeqqat atuarfiannik aaqqis suusseqinnerup atuutilersinneqarnerata ingerlateqqinnissaa Naalakkersuisut kissaatigaat, taamaalillutik meeqqat tamarmik meeqqat atuarfianni naammassereernerminni inuusuttut ilinniagassaannut ingerlaqqinninnerminni pisariaqartunik piginnaasaqalertarniassammata. Taamaattumik Danmarks Evalueringsinstitut, EVA Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfiup 2014-imi suliniuteqarneratigut arlaannaannulluunniit attuumassuteqanngitsumik meeqqat atuarfianni nalilersuinermik aallartitsivoq. Nalilersuinermi pingaarnertut sammisat tas saapput atuartut ilikkagaqartarnerat ineriartornerallu, atuartitaanermik pissarsiaqartarnerat kiisalu atuarfimmi atuartitsinerup imarisaasa, isumassuinerullu pitsaassusaat. Suliami tassani meeqqat atuarfianni sinaakkutaasunik piuma saqaatinik/aaqqissuussaanermik misissuineq ilaavoq, tassunga ilanngullugit Inerisaaviup, Ilinniarfissuup, atuarfinnik aqutsiviit ingerlatsisullu tassunga attuumassuteqartut allat ingerlatsinerannik neqeroorutaannillu misissuineq nalilersuinerlu. Nalilersuinermit nalunaarusiami pingaarnertut makkua maluginiarneqarput: Ataatsimut isigalugu meeqqat atuarfiannut tunngasumik inatsisit atuuttut iluarisimaarneqarput. Taamaattoq inissaminiissaaq ilikkagassatut siunnerfiusut nalilersoqqinneqarnissaat, tassani ingammik nunat allamiut oqaasinut fagini matematikkimulu. Meeqqat atuarfianni atuartitsinermik nakkutilliinerat inatsisiliornermi Namminersorlutik Oqartussat aamma Kommunit akornanni akisussaafinnik agguaaneq ersarinnerusariaqarpoq Ilinniartitsisut ikinnerusut inatsimmi anguniagassatut siunnerfiusut tunngavigalugit tamakkiisumik atuartitsisarput. Qaqutigut atuartitsinissaq atuartitat tunngavigisaan nik pisariaqartitaannillu aallaaveqartarpoq. 3.2 Initiativer For at nå disse mål gennemføres følgende initiativer: Uvildig evaluering af folkeskolen Etablering af Uddannelsesstyrelse Inerisaavik Kvalitets- og skoleudvikling Uddannelse og opkvalificering Skolelederuddannelse Styrkelse af fremmedsprog Forældreinddragelse Revision af læreruddannelsen Udarbejdelse af tilstandsrapporter for skolebygninger Specialundervisning og inklusion Udvidelse af fysiske rammer Uvildig evaluering af folkeskolen Naalakkersuisuts ønsker i samarbejde med IMAK og kommunerne at fortsætte implementeringen af folkeskolereformen, så alle børn tilegner sig de kompetencer, der er nødvendige for at kunne fortsætte på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Derfor igangsatte Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, på foranledning af Departementet for Uddannelse, i 2014 en uvildig evaluering af folkeskolen. De helt overordnede emner for evalueringen er elevernes læring og udvikling, udbytte af undervisningen samt kvaliteten af skolens undervisning og omsorg. Dette arbejde indebar en afdækning af folkeskolens rammebetingelser/organisering herunder afdækning og vurdering af Inerisaaviks, Ilinniarfissuaqs, skoleforvaltningernes og andre relevante aktørers aktiviteter og tilbud. Evalueringsrapporten har følgende overordnede konstateringer: Der er en generel tilfredshed med lovgivningen på folkeskoleområdet. Dog vil det være på sin plads, at revidere bestemmelserne om læringsmål, i særligt fagene med fremmedsprog og matematik. Desuden bør ansvarsfordelingen mellem selvstyrets og kommunernes tilsyn med skolernes undervisning tydeliggøres i lovgivningen. Et fåtal af lærerne underviser fuldt ud efter lovens intentioner. Undervisningen er sjældent tilrettelagt efter elevernes forudsætninger og behov.

17 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 17 Inatsisini aalajangersagaasunik nalilersuisarnerit nalilersuisarnermilu periaatsit suli amigartorujussuupput. Ilinniartitsisut ilaat, (40%-it missaat) pilersaarusiornissamut nalilersuisarnermullu sakkussanik nutaanik atuilersimapput, - tamatumani aamma ilikkagassatut siunnerfiusut, iliuusissatut pilersaarusiat, killiffimmi misilitsinnerit il.il. atuartitsinermi ilaatinneqalersimallutik. Ingerlaavartumik atuartitsinermik nalilersuisarneq, inatsisini piu masarineqartoq taamaattoq taamatulli atugaatiginngilaq. Na lilerneqarporlu ilinniartitsisut pingajorarterutaasa missaasa nalilersuisarneq aaqqissuussamik atugarinngikkaat. Ilinniartitsisut amerlangaatsiartut pissutsinik assi giinngit sunik tikkuartuisarput, atuartitsinerup naammaginartumik ingerlanneqarnissaanut ajornartorsiuteqarneq pillugu. Tamatumani makkua tikkuarneqartarput: Atuartut pissusissamisuunngitsumik pitsaanngitsumillu pissusilersortarnerat, piumassuseqannginneq, fagitigut appasissumik inissi si maneq kivikkuminaatsoq, isumaginninnikkut ajornartorsiutit atuarfimmut nassarneqartartut. Ilinniartitsisut suleqatigiinnissaat sumiiffinni amerlasuuni unammilligassaaqaaq. Nal. ak. atuarfiusussat taamaatiinnarneqartarneri, ilinniartitsisut peqannginneri pissutigalugit suli annertungaatsiartumik ajornartorsiutaavoq. Atuarfiup pisortaasa perorsaanermilu ingerlatsisut pisortaasa suleqatigiinnerat nukittorsagassaavoq. Atuarfeqarnermut ingerlatsiviit perorsaanikkut anguniakkanullu tunngasumik sulinerat amigaateqarpoq nukittorsagassaalluni. Angajoqqaat meeqqamik atuartutaanerannut soqutiginninnerat peqataanerallu suli ataatsimut isigaluni appasillunilu ajornartorsiuteqarfiuvoq. Angajoqqaat soqutiginnillutik suleqataasut amerlasuutigut atuarfiup neqeroorutaanut isorinnittorujussuusarput. Killiffik Nalilersuineq naammassivoq februar 2015-imi, kinguneqassallunilu immikkut meeqqat atuarfiannut tunngatillugu atortuulersi tsinissamut pilersaarusiornermik. Naalakkersuisut pi ngaartip paat nalunaarusiami immikkut unammilligassat tik kuar torneqartut sunaassusersineqarnissaat, tamannalu suliarineqassa soq meeqqat atuarfianni atuisut qanimut suleqatigalugit. Meeq qat atuarfianni allannguinerit siunertaasut naapertorlugit inger lanneqassappata, pisariaqarpoq susassaqartut tamarmik pisuni piginneqataasutut misigisimanissaat, aammalu anguniagassat tamatumunngalu sakkussat isumaqatigiissutigineqarnissaat. Nalilersuinerup naammassisaasa immikkut sammisassat suliassaqarfiit tallimat tikkuarpaat: Pitsaassusissanik nalilersuisarnermut periaatsinik ineriartortitsineq takuuk imm Iliuusissatut pilersaarutinik ineriartortitsineq (atuartut mappii) takuuk imm Brugen af de lovfastsatte evalueringsformer og metoder er stadig meget mangelfuld. En del af lærerene (ca. 40 %) har taget de nye redskaber til planlægning og evaluering af undervisningen, herunder læringsmål, handleplaner, trintest osv. til sig som integrerede elementer af undervisningen. Den løbende evaluering af undervisningen, som er et lovkrav, er dog langt fra at være almindeligt udbredt. Det anslås også, at ca. en tredjedel af lærerne ikke arbejder systematisk med evaluering. En stor del af lærerne angiver en række forhold, der gør det vanskeligt at gennemføre undervisningen. Herunder påpeges følgende forhold: Elever med uhensigtsmæssig og negativ adfærd, manglende motivation, lavt fagligt niveau, der er svært at løfte, og sociale problemer, der bæres med ind i skolen. Lærersamarbejdet er en stor udfordring mange steder. Aflyste timer på grund af lærerfravær er stadig et relativt stort problem. Samarbejdet mellem skolernes ledelse og den pædagogiske ledelse skal styrkes. Skoleforvaltningernes pædagogiske og strategiske arbejde med skolerne er mangelfuld og skal styrkes. Forældrenes engagement i deres børns skolegang er generelt problematisk lavt. De engagerede forældre er ofte meget kritiske over skolens tilbud. Evalueringsarbejdet blev færdigt ultimo februar 2015 og skal munde ud i udarbejdelse af en særlig implementeringsplan for folkeskoleområdet. Naalakkersuisut finder det vigtigt, at arbejdet med at identificere de nødvendige indsatser i forhold til de udfordringer rapporten har peget på, sker i tæt samarbejde med folkeskolens aktører. Hvis forandringerne i folkeskolen skal gennemføres efter hensigten, er en af forudsætningerne, at alle parter føler ejerskab i processen, og at der skabes enighed om mål og midler. Evalueringens resultater henleder til et særligt fokus på 5 indsatsområder: Udvikling af modeller til kvalitetsvurderinger se afsnit Udvikling af handleplaner (elevmapper) se afsnit 3.2.

18 18 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Perorsaanikkut sulioqarnikkullu aqutsineq pitsaanerusoq takuuk imm Allamiut oqaasiinik atuartitsinermik nukittorsaaneq takuuk imm Atuarfiup angerlarsimaffiup suleqatigiinnerat takuuk imm Siuliani pineqartut suliassaqarfiit immikkut sammisassat meeqqat atuarfii pillugu nalilersuinerup innersuutai ersarinnerusumik itisilerneqassapput tulliuttuni suliniutissani. Suliniuteqarfissanut pingaarnerut piffissalersuineq naapertorlugu atortuulersitsineq aallartsinneqarpoq Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfimmit 2015-ip ukiaani. Aningaasaqarneq Nalilersuinissamut AI2014-imi immikkoortitsisoqarpoq. Bedre pædagogisk og personalemæssig ledelse se afsnit Styrkelse af fremmedsprog se afsnit Skole-hjem-samarbejde se afsnit Ovenstående 5 indsatsområder, som folkeskoleevalueringens resultater henledte til, vil blive nærmere uddybet i nedenstående initiativer. Den overordnede tidsplan for implementering af indsatsområderne blev igangsat af Uddannelsesstyrelsen i efteråret Der var afsat midler til evalueringen i FL Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfimmik pilersitsineq Inerisaavik Naalakkersuisut aalajangerput Inerisaavik aaqqissuuteqqinneqas sasoq, Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfimmik, Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfiup ataani, ineriartortitsinermi, ator tuuler sit sinermi kiisalu meeqqat atuarfiat pillugu inatsisip naleqqussarneqarneranut atatillugu. Angerlaassineq atortuulerpoq 1. maj 2015, Inatsisartut AI2015-imik akuersissuteqareerneranni. Ilinniarti taa nermut Aqutsisoqarfimmik pilersitsinerup siunertaraa meeq qat atuarfiat pillugu inatsisip atortuulersikkiartornerata nukittorsarneqarnissaa, inatsillu pisariaqarfiini nukittorsarniarlugu. Siunertaavoq Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik ilinniusiornernik ine riartortitsinermi peqataassasoq, kiisalu pikkorissaanernik ilinniaqqittarnernik ingerlaqqiffiusunillu ilinniagaqartarnernik ineriartortitsilluni. Tamatumalu saniatigut Ilinniartitaanermut Aqut si soqarfik perorsaanermi periaatsinik qulaa jaanermik ineriartortitsinermillu ingerlatsissaaq, kiisalu inger laavartumik meeqqat atuarfiannik nalilersuinermik suli a qassalluni, taamaaliornikkut atualerneq sioqqullugu suliat meeq qat atuarfiatalu ataqatigiin nerat nukittorsarniarlugu. Killifik Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilagee qarnermullu Naalakkersuisoqarfiup Ilisimatusarfimmi siuler suisut oqaloqatigalugit aallartissimavaa, 2015-illu ingerlanerani qulaarniarlugu Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfiup siunissami sulianik ingerlatsinera qanoq aaqqissuunneqassasoq, kiisalu Aqutsisoqarfimmi pisortassamik atorfinititsinissaq pillugu. Aningaasaqarneq Naatsorsuutigineqarpoq aaqqissuusseqqinneq aningaasartuutissanut missingersuusianut sunniuteqassanngitsoq Etablering af Uddannelsesstyrelse Inerisaavik Naalakkersuisut har besluttet, at reorganisere Inerisaavik ved at oprette en uddannelsesstyrelse under Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke for at styrke det videre arbejde med udvikling, implementering samt tilpasning af folkeskoleloven. Hjemtagelsen sker med virkning fra 1. maj 2015 efter Inatsisartuts vedtagelse af FL et med at etablere Uddannelsesstyrelsen er at styrke implementeringen af hele folkeskoleloven og tilpasse lovgivningen, hvor det er nødvendigt. Det er hensigten, at Uddannelsesstyrelsen skal deltage i udviklingen af undervisningsmaterialer samt udvikle kurser, efter- og videreuddannelser. Derudover skal Uddannelsesstyrelsen afvikle pædagogisk udredning- og udviklingsarbejde samt løbende evaluere folkeskolen, således sammenhængen mellem før- og folkeskolen styrkes. Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke har indledt dialogen med Ilisimatusarfiks bestyrelse og vil i løbet af 2015 afklare, hvordan Uddannelsesstyrelsens aktiviteter fremtidigt organiseres efter ansættelse af Styrelseschef. Det forventes at reorganiseringen er budgetneutral.

19 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II Pitsaassutsimik atuarfimmillu ineriartortitsineq Naalakkersuisut kissaatigaat kommunit suleqatigalugit pitsaas susissanut nalilersuisarnermi periaasissanik ineriartortitsinissaq. Naalakkersuisut aamma kommunit suleqatigiillutik uuttuu tissanik ineriartortitsissapput, ilinniartitaanerni kiisalu taakkunani naammassisassani piumasaqaatissanik isumannaarisinik. Suliniut kommunini meeqqat atuarfianni suliniuteqarfinni pitsaa sumik aqutsinissap pilersaarusiornissallu qulakkeerneqarnissaannut tapersiissaaq, atuarfinnillu iluarsaaqqinnerup piviusunngortinneqarnera nukittorsaaqataaffigissallugu. Tamanna kommunini tamani Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik suleqatigalugu atuarfinni ineriartortitsinermi suliniutit aallartinnerisigut anguneqassaaq. Ineriartortitsinermi suliniutit taakku kommuninut ataasiakkaanut immikkut aaqqitaapput, kisiannili meeq qat atuarfiat pillugu inatsisip atuutilersinneqarnerata pitsanngorsarneqarnissaa pingaarnertut isiginiarneqarluni, tassunga ilanngullugit inatsimmi siunertaq tunngaviusumillu periutsit pingaarnerit isiginiarneqarnissaasa qulakkeerneqarnerat. Periutsini taakkunani ilaapput atuartut namminneq ilikkagassatigut anguniagaat, iliuusissatut pilersaarutaat nalilersuisarnerlu, ikaarsaariarnerni misilitsinnermi angusat meeqqallu atuarfiannilu inaarutaasumik nalilersuisarneq. Tunngaviusullu tamatuma saniatigut kommunalbestyrelsit sulineranni sakkussaassapput. Naalakkersuisut sulissutiginiarpaat meeqqat atuarfiisa ilikkagassanut anguniakkanik suliaqartalernissaat, iliuusissatut pilersaarutit aqqutigalugit, taamaaliornikkut atuartut tamaasa atuagarsornikkut pisariaqartunik unammilligassaqartittanerisigut. Iliuusissatut pilersaarutinik suliaqartarnerup anguniagaraa uppernarsassallugu atuartut ataasiakkaarlutik ilikkagassatut siunnerfiusunik qitiusumit aalajangersakkanik angusisarnissaat. Iliuusissatut pilersaarusiat kiisalu angusanik nalilersuinerit uppersarsarneqartassapput atuartut mappiisigut IKT-mik tunngavilitsigut. Tamatumalu saniatigut aamma ilaapput ukiukkaartunik angusas satut siunnerfinnik ilitsersuutaasunik suliaqartarneq, aammalu atuartitsinermut killissat suliniutissanik ilikkagassanullu tunngatillugu illugiilluni oqaloqatigiinnermik ingerlatsineq Atuartitsinermi Periaatsit Nammassisaqarfiulluartut tunngavigalugit. Naalakkersuisut meeqqat atuarfiata nunaqarfinni illoqarfinnilu ineriartornerani pisariaqartippaat kommunit siunissami aaqqissuussaanissamik aalajangersaanissaat. Kommunit isummerfigis savaat kommuniminni qassinik nunaqarfinni atuarfeqassaner soq, aammalu nunaqarfinni klassit alloriarfiit sorliussanersut. Pingaaruteqarpoq soorlu meeqqat atuarfiat pillugu november 2013-mi workshop-imi inassutigineqartoq, atuarfiit tamarmik siunissamut sammisunik naleqartitanik, anguniakkanik siunnerfinnillu suliaqarnissaat, meeqqat atuarfiata suliassaqarfianik ersersitsisunik Kvalitets- og skoleudvikling Naalakkersuisut ønsker i samarbejde med kommunerne at udvikle modeller til kvalitetsvurderinger (akkrediteringer). Naalakkersuisut og kommunerne skal i samarbejde med skolerne udvikle indikatorer, der skal sikre kriterierne for standarder indenfor undervisning samt undervisningsresultater. Initiativet skal i gennem en effektiv styring og planlægning af kommunernes indsatsområder være med til at styrke implementeringen af folkeskolereformen. Dette skal opnås ved at kommunerne i samarbejde med Uddannelsesstyrelsen igangsætter skoleudviklingsprojekter i hver af kommunerne. Disse udviklingsprojekter er specielt tilrettet til den enkelte kommune men har overordnet set fokus på styrkelse af implementeringen af folkeskolelovgivningen herunder sikring af fokus på centrale dele af lovens formål og grundliggende principper. Disse principper omfatter elevens egne mål for læring, handleplaner og evaluering, trintestresultater og folkeskolens afsluttende evalueringer. Principperne skal derudover fungere som redskaber for kommunalbestyrelsernes arbejde. Naalakkersuisut vil arbejde for, at folkeskolerne udarbejder læringsmål gennem handleplaner, således alle elever opnår de nødvendige boglige udfordringer. Hensigten med udarbejdelse af handleplaner er at dokumentere, hvorledes den enkelte elev opnår de centralt fastsatte læringsmål. Handleplanerne samt evalueringer hertil dokumenteres i den IKT-baserede elevmappe. Derudover omfatter de også udarbejdelse af vejledende årgangsdelte læringsmål og en undervisningsramme med aktiviteter og læringsdialog med udgangspunkt i Effektive Undervisningsprincipper. Naalakkersuisut har i planlægningen af folkeskolens udvikling i både bygder og byer brug for, at kommunerne fastlægger den fremtidige skolestruktur. Kommunerne skal tage stilling til, hvor mange bygdeskoler der skal være i kommunen, og hvilke klassetrin bygdeskolerne skal omfatte. Det er, som anbefalet på folkeskoleworkshoppen i november 2013, vigtigt, at hver enkelt skole fremadrettet arbejder med værdier, mål og visioner, der dækker alle skolens aktiviteter.

20 20 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II

21 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 21 Killiffik Pitsaassusissanik nalilersuisarnernik ineriartortitsinerup utaqqivaa Ilinniartitaanermut aqutsisoqarfiup aallartilluarnissaa. Qaasuitsup Kommunia Inerisaavik suleqatigalugu suliniummik mi siligummik aallartitsisimavoq, pitsaassusissanik atuarfimmillu ineriartortitsinermik atuarfinni immikkut isiginiarneqartussani arfineq pingasuni, siunertaralugu Qaasuitsup Kommuniata nu na tamakkerlugu agguaqatigiissitsinermut anngunnissaa imaluun niit qaangiinissaa, qallunaatut aamma matematikkimi, 7. klassini 2016-imi atuartut alloriarfinni misilitsittarnerinut atatillugu. Kommunit sinneri aamma ukiut marluk iluanni assingusumik neqeroorfigineqassapput, taamaasillutillu kommunit tamarmik 2016-ip naanerani suliassaqarfimmi tassani aallartereersimassallutik. Aningaasaqarneq Kommunit namminneq pitsaassutsimik ineriartortitsinertik aningaa salersorpaat, Ilinniarfissuarlu Ilinniartitaanermut Aqutsi soqarfimmik suleqateqarluni pikkorissaanertaanik ingerlatsissaaq konto pingaarneq Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik (Ingerlatsinermut aningaasaliissutit) kiisalu konto pingaarneq Ilisimatusarfik (Ingerlatsinermut aningaasaliissutit) aqqutigalugu Ilinniagaqarneq piginnaasanillu ineriartortitsineq Naalakkersuisut ingerlaqqittumik sulissutiginiarpaat meeqqat atuarfiini piginnaaneqarluartunik ilinniarsimasunillu sulisoqarnis saa. Meeqqat atuarfianni ilinniarsimasunik sulisoqanngippat sulisuusut neqeroorfigineqassapput pisariaqartunik piginnaanngorsarnissamut, taamaasillutik meeqqat perorsaanermik tunnga vilimmik isumannaatsumillu ineriartornissaminnut periarfissaqarsinnaaqqulugit. Meeqqat tamarmik inersimasunit tatiginartunit naapinneqartassapput, taakkualu perorsaanermi suleriaatsinik periaatsinillu akuerisaasunik tunngaveqartumik sulisuussapput, isumannaarumallugu kikkut tamarmik peqqissumik ineriartornissaat, peroriartornissaat ilinniagaqarnissaallu. Naalakker suisut taamaammat Ilinniarfissuaq Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfillu oqaloqatigalugit ilinniartitsisut ilinniarsimanngitsut immikkut pikkorissartarnissaannik ilinniaqqittarnissaannillu pilersitsiniarput. Aammattaaq ilinniartitsisunut atuartunik ilikkagaqartarnissamik immikkut pisariaqartitsisunik atuartitsi suu sunut pikkorissarnissamut ilinniaqqinnissamullu periarfissanik pilersitsisoqassaaq. Meeqqat tamarmik piginnaasaannut pisariaqartitaannullu tunnga tillugu ingerlatanik ilikkagaqarfiusartunik neqeroorfigineqas sapput. Meeqqat tamarmik tarnip pissusaatigut, timmikkut, inuit attaveqaqatigiittarneranni kulturikkullu ineriartornerannik suli a qarnermik atuarfinni sulisut ilinniarsimassapput, tamannalu aqqutigalugu peqqissusaat ilorrisimaarnerallu, akiuussinnaanerat pe qatigiittunullu peqataasarnerat annertusarneqassalluni. Udvikling af kvalitetsvurderinger afventer. konsolidering af Uddannelsesstyrelsen. Qaasuitsup Kommunia har som pilotprojekt i samarbejde med Inerisaavik igangsat kvalitets- og skoleudvikling på otte fokusskoler med det mål, at Qaasuitsup Kommunia når op på eller over gennemsnittet på landsplan i fagene dansk og matematik, i trintestene for elever i 7. klasse i Resterende kommuner tilbydes lignende tiltag inden for to år, således at samtlige kommuner vil være i gang med deres indsatsområder inden udgangen af Kommunerne finansierer selv deres kvalitetsudvikling, og Ilinniarfissuaq vil i samarbejde med Uddannelsesstyrelsen forestå kursusdelen af initiativet gennem hovedkonto Uddannelsesstyrelsen (Driftsbevilling) samt hovedkonto Ilisimatusarfik (Driftsbevilling) Uddannelse og opkvalificering Naalakkersuisut vil fortsætte arbejdet for, at der er kvalificeret og uddannet personale i samtlige skoler. Alle børn skal møde uddannet personale i folkeskolen. Såfremt der ikke er uddannet personale i skolen, skal personalet tilbydes relevante opkvalificeringsmuligheder, så de kan omgås børn på en pædagogisk forsvarlig og udviklende måde. Alle børn skal mødes af troværdige voksne, der arbejder efter anerkendte pædagogiske principper og metoder, for at sikre, at alle får mulighed for en sund udvikling, vækst og læring. Naalakkersuisut vil derfor i dialog med Ilinniarfissuaq og Uddannelsesstyrelsen etablere særlige kursus og videreuddannelsesforløb for ikke-uddannede undervisere. Desuden skal der etableres kursus- og efteruddannelsesmuligheder for undervisere, der underviser elever med særlige indlæringsbehov. Alle børn skal tilbydes læringsaktiviteter i forhold til deres forudsætninger og behov. Skolens personale skal være uddannet til at kunne tage sig af alle børns psykiske, fysiske, sociale og kulturelle udvikling og derigennem styrke deres velbefindende, trivsel, modstandskraft samt tilknytning til fællesskabet.

22 22 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Atuartitsisut ilinniarsimanngitsut piginnaasanik qaffassaa nissamik imaluunniit piginnaasaqalerfiusumik ilinniarnissamik neqeroorfigineqassapput. Nunaqarfinni suli suusut piginnaasat immikkut suliniuteqarfissaavoq. Avinngarusimasuni atuartitsinermut tunngatillugu illoqarfinni atuarfinni ilinniartitsisut tiimiinik timelærerinik ilitsersuinermut atugassanngortitsinikkut atuartitsinerup pitsaassusaa qaffatsinneqarsinnaavoq. Ilinniartitsisut ilinniarsimasut ilinniagartuutut - akademikerisut - qaffasissutsimi piginnaasaminnik ilaterillutik ilin niarnissamik neqeroorfigineqartarnerat ingerlaannassaaq. Atuartunut immikkut pisariaqartitsisunut siusissukkut suliniuteqartarneq tapersersorniarlugu sulisut atuartunik taak kunannga suliaqartut pikkorissarnissamik ilinniaqqin nissamillu neqeroorfiginerisigut piginnaasaannik qaffassaaneq aallartinneqassaaq. (Takuuk suliniut Immikkut ittumik atuartitsineq aamma peqataatitsineq.) Ingammik nunaqarfinni sulisut ilinniarsimanngitsut sulisorineqarput, (2012-imi 50% i basisår sinnerlugu), illoqarfinnilu suli atuartitsisuusartut ilinniarsimanngitsut 2012-imi 17%-ip missaaniillutik. Immikkut ittumik atuartitsinerup taamaallaat 6,4 %-ia ilinniartitsisunit immikkut perorsaanermik ilassummik ilinniarsimasunit ullumikkut ingerlanneqartarpoq. Immikkut ittumik atuartitsinermi atuartitsisut 14 %-ii timelæreriupput. Suliniutip matuma ilutigisaanik meeqqat atuarfiat pillugu work shoppe-qarnermi inassutigineqartut arlaqartut ilalersorpai kiisalu meeqqat atuarfiannik arlaannaannulluunniit attuumassuteqangitsunit misissuineq, ilinniarsimassutsip piginnaanngorsaaqqinnerullu nukittorsarneqarnissaat eqqarsaatigalugu. Killiffik 2014-imi Ilinniarfissuarmiit meeqqat atuarfianni ilinniartitsisussat 45-ut ilinniarnerminnik naammassipput. Tamatuma saniatigut Inerisaaviup ukiumut inuit 90-it piginnaanngorsartarpai, taakkualu naleqarput ukiumut pikkorissartakkatut 30- itut imi atuartitsisartunik inik meeqqat atuarfian ni sulisoqarpoq, taakkunannga 830 ilinniartitsisutut ilinniarsimasut. Naalakkersuisut meeqqat atuarfianni atuartitsisarnerup nalilersuiffigineqarnerata kingunerisaanik Ilinniarfissuarmik, kom muninik kiisalu ilinniartitsisut kattuffiannik IMAK-imik oqalo qa teqarneq aallartissimavaat, ilinniartitsisunik ilinniaqqi tit si sarnerit pillugit, meeqqat atuarfianni suliniutaasussat aallartinneqartussat tunngavigalugit. Aningaasaqarneq Suliniutit aningaasalersorneqassapput kontomit pingaarnermit imiit (Ingerlatsinermut aningaasaliissutit). Den ikke-uddannede del af underviserne skal enten tilbydes opkvalificering eller kompetencegivende uddannelsesforløb. Bygdepersonalets kompetenceudvikling er et særligt indsatsområde. I forhold til undervisningen i yderområder kan kvaliteten af undervisningen højnes ved, at lærertimer fra byskoler afsættes til timelærervejledning. Den uddannede del af lærerstaben skal fortsat tilbydes efteruddannelse gennem overbygningsuddannelser på akademisk niveau. For at støtte den tidlige indsats for elever med særlige behov igangsættes opkvalificering i form af kurser og videreuddannelsestilbud til alle personer, der har med denne elevgruppe at gøre. (Se Initiativ Specialundervisning og inklusion) Særligt i bygderne anvendes ikke-uddannet personale (over 50 % i basisåret 2012), mens den ikke-uddannede del af underviserne i byerne stadig udgør ca. 17 % i Kun 6,4 % af specialundervisningen blev i 2012 varetaget af lærere med supplerende specialpædagogisk uddannelse, mens 14 % af underviserne i specialundervisningen var timelærere. Dette initiativ understøtter samtidig flere af anbefalingerne fra folkeskoleworkshoppen samt den uvildige evaluering af folkeskolen om en styrkelse af uddannelses- og opkvalificeringsindsatsen. I 2014 blev der uddannet 45 folkeskolelærere fra Ilisimatusarfik. Derudover opkvalificerer Inerisaavik årligt 90 personer, svarende til 30 årskursister. Der var i undervisere ansat i folkeskolen, heraf var 830 læreruddannede. Naalakkersuisut har på baggrund af folkeskoleevalueringen indledt dialog med Ilinniarfissuaq, kommunerne samt lærernes fagforening, IMAK, omkring behovet for efteruddannelse af lærerstaben i henhold til folkeskoleområdets indsatsområder. Initiativet finansieres gennem hovedkonto Ilisimatusarfik (Driftsbevilling).

23 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II Atuarfinni pisortanik ilinniartitsineq Meeqqat atuarfiannik nalilersuinermi eqikkarneqarpoq atuarfiit pisortaat naammattunik nukissaqanngitsut aaqqissuussamik atuarfinni perorsaanermut suliani aqutsisuunissamut, atuarfiit pisortaasa allaffissornikkut suliassaat inituallaaqimmata. Meeqqat atuarfiini pisortaasut attaveqartarnermut sammivilersuinermullu piginnaasaat nukittorsartariaqarput. Pisortat taakkua allaffissornikkut, aaqqissuussaanikkut perorsaanikkullu piginnaasaat nukittorsartariaqarput pikkorissaanernik aaqqissuussinikkut. Taamaattumik atuarfiit pisortaanik ilinniartitsisarneq qulaajaavigineqassaaq. Killiffik Naalakkersuisut kommunit aamma IMAK suleqatigalugit atuar fiit pisortaannik ilinniartitsinermik aallartitsisimapput. Immikkoortoq siulleq 2014-ip ukiaani ingerlanneqarpoq, immikkoortullu marluk 2015-ip ukiaani ingerlanneqassallutik. Aningaasaqarneq Suliniutit konto pingaarneq Ilinniartitaanernut Aqutsisoqarfik (ingerlatsinermut aningaasaliissutit) aqqutigalugu aningaasalersorneqassapput Skolelederuddannelse Folkeskoleevalueringen konkluderede, at skolelederne har manglende overskud til at arbejde systematisk med den pædagogiske ledelse, da skoleledernes administrative pligter flyder for meget. Skoleledernes evne til at kommunikere, vise retning og være inspirerende bør styrkes. Ledernes administrative, organisatoriske og pædagogiske kompetencer skal styrkes gennem opkvalificeringsinitiativer. Derfor skal behovet for en skolelederuddannelse afdækkes. Naalakkersuisut har i samarbejde med kommunerne og IMAK igangsat lederuddannelser for skolelederne. Første modul blev afholdt i efteråret 2014 og 2 moduler afvikles i efteråret Initiativet finansieres gennem hovedkonto Uddannelsesstyrelsen (Driftsbevilling) Allamiut oqaasiinik nukittorsaaneq Inerisaaviup qarasaasiami angusanut karakterinut nalunaar suiffia database 2014-imi takutitsivoq atuartut 175-it (25,9%) 10. klassimi karakterimik F-imik imaluunniit Fx-imik danskisut allattariarsornermi angusaqarsimasut, kiisalu atuartut 223-it (34,9 %) 10. klassimi karakterimik F-imik imaluunnit Fx-imik tuluttut angusaqarsimasut. Kiisalu nalilersuinerit aamma takutippaat ilinniartitsisut amerlasuut misigisaraat atuartut danskisuumi tuluttuumilu ilikkagassatut angusassanik angusiniarnerminni ajornartorsiuteqartartut. Taamaattumik Naalakkersuisut suleqatigiissitamik immikkut ilisimasalinnik inuttaqartumik pilersitsiniarput, kommunit atuarfiillu suleqati galugit allamiut oqaasiinik ilinniartitsinerup, oqaatsinut isiginninnerup aamma ilinniarumassutsimik isiginninnerup nukittorsarneqarnissaanik ineriartortinneqarnissaanillu suliaqartussanik. Killiffik Suliniummi utaqqineqarpoq Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfiup aallartilluarnissaa. Taamaalippat immikkut ilisimasalinnik suleqatigiissitaq pilersinneqassaaq. Aningaasaqarneq Suliniutit konto pingaarneq Ilinniartitaanernut Aqutsisoqarfik (ingerlatsinermut aningaasaliissutit) aqqutigalugu aningaasalersorneqassapput Styrkelse af fremmedsprog Inerisaaviks karakterdatabase for 2014 viste, at 175 elever (25,9 %) i 10. klasse fik karakteren F eller Fx i skriftlig dansk samt 223 elever (34,9 %) i 10. klasse fik karakteren F eller Fx i skriftlig engelsk. Derudover viser evalueringen, at mange lærere oplever, at eleverne har svært ved at nå læringsmålene i dansk og engelsk. Derfor vil Naalakkersuisut nedsætte en ekspertgruppe, der sammen med kommunerne og skolerne skal sikre en styrkelse og udvikling af fremmedsprogsundervisningen, sprogsynet og læringssynet. Initiativet afventer konsolideringen af Uddannelsesstyrelsen. Herefter nedsættes ekspertgruppen. Initiativet finansieres gennem hovedkonto Uddannelsesstyrelsen (Driftsbevilling).

24 24 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Angajoqqaanik peqataatitsineq Naalakkersuisut pissusissamisoortutut akuerivaat atuarfiup anger larsimaffiullu akornanni suleqatigiinneq pingaartuusoq. Taa maattumik aaqqissuussisoqartariaqarpoq tapersersuinermik kom munini / nuna tamakkerlugu angajoqqaat peqatigiiffeqarnerannut / kattuffeqarnerannut, taamaalilluni angajoqqaat meeqqat atuarfiannut inatsisip nuna tamakkerlugu atortuulersikkiartuaarneqarnerani sunniuteqaqataasinnaanerat aqqutissiuunneqarsinnaaqqullugu. Tamanna ilaatigut aaqqissuunneqarsinnaavoq kommunini ataatsimoorussanik atuarfiit siulersui su i nut siunnersui so qatigiinnik pilersitsiortornertigut, allattoqarfimmit sullinneqartunik. Taamaaliornikkut atuarfinni siulersuisut siunissami meeqqat atuarfiat pillugu oqallinnermut aallaavissaqarnissaat isumannaarneqarsinnaammat. Sumiiffinni ataasiakkaani iliuusissat paasisit si niaanerillu angajoqqaat peqataatinneqalernissaannut taamaattumik aallartinneqartariaqarput. Taamaattumik Naalakkersuisut kommunit suleqatiga lugit suliniummik aallartitsiniarput, anga joq qaat annertunerusumik peqataatinneqalernissaat aqqutissiuukkumalugu, meeqqat atuarfiannik ingerlatsineq ineriartortitsinerlu eqqarsaatigalugit. Angajoqqaanik annertunerusumik akisussaaqataatitsilernissaq meeqqat atuarfiat pillugu workshop-ertitsi ner mi inassutaavoq ersarissoq. Killiffik Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut ilagee qarnermullu Naalakkersuisoqarfiup august-imi 2015 saqqummiuppaa Atualiliiv - Skoleklar, angajoqqaat akisussaanerannut tun ngatillugu. Paasisitsiniaanerup siunertaraa ila qutariit atuartunik meerartallit pitsaasumik siunnersorneqarnissaat, qanoq iliornikkut meeqqat aallussisinnaassusiat annertusarneqarsinnaanersoq, kiisalu meeqqat ulluinnarni ingerlaasianni anga joqqaat peqataanerulernissaat, taamalu meeqqat atuartutut inuunermut pia reer sarluarsimanerulernissaat. Paasisitsiniaanerup aamma siu ner taraa atuartut inuunerissut perusussuseqartullu amerlane ru lersinniarnissaat, taamalu atuartitsinerup qaffasinnerusumik naammassisaqarfiusinnaalernissaa angajoqqaat akisussaaqataa nerulernerisigut. Paasisitsiniaanermi allagartanik illoqarfiit qiterpasissortaanni nivinngaasoqartassaaq, kiisalu titartakkanik aa lasortalerlugit videolianik taku sassiisoqartassalluni, taakkunanilu siniup naammattup pingaarutaa, nerisassat, paarineqarluarnissaq ilinniagassallu pingaartinneqassallutik. Suliniutit august 2015-imi aallartinneqarnissaat naat sor suu tigi ne qarpoq. Tamatuma kingorna angajoqqaat akornanni apeqqutinut akissutinik immersuisitsillu misissuinikkut ersersinneqassaaq suliutip qanoq sunniuteqarsimanera. Aningaasaqarneq Aningaasaliissuteqarpoq kontomi pingaarnermi Ilinniartitaanermut tunngasuni immikkoortumut pilersaarut kiisalu paasisitsiniaaneq Forældreinddragelse Naalakkersuisut anerkender vigtigheden af at styrke skole-hjem-samarbejdet. Derfor bør der etableres mulighed for at understøtte kommunale og/eller landsdækkende forældresammenslutninger, således at forældrene sikres indflydelse på implementeringen af folkeskoleloven på nationalt niveau. Dette kunne ske i form af etablering af kommunale fællesråd for skolebestyrelserne serviceret af et sekretariat. På den måde kan skolebestyrelserne sikres en platform i den fremtidige folkeskoledebat. Lokale tiltag samt kampagner om forældreinddragelse bør derfor igangsættes. Naalakkersuisut vil derfor i samarbejde med kommunerne igangsætte et arbejde, som skal sikre en større forældreinddragelse, i forhold til folkeskolens drift og udvikling. Øget forældreansvar og inddragelse var en klar anbefaling på folkeskoleworkshoppen. Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke lanceredr i august 2015 informationskampagnen Atualiliiv - Skoleklar, der handler om forældreansvar. et med kampagnen er at give familier med skolebørn gode råd til, hvorledes børnenes koncentrationsevne kan løftes samt skabe et større forældreengagement i børnenes dagligdag, således at børnene kan være bedre forberedte til skolelivet. Informationskampagnens mål er at øge antallet af veloplagte elever og derved opnå et øget undervisningsniveau gennem et større forældreansvar. Kampagnen vil omfatte bannere i centrale bydele samt animationsvideoer, der lægger vægt på vigtigheden af søvn, mad, omsorg og lektier. Initiativet påbegyndes i august Herefter skal en spørgeskemaundersøgelse blandt forældre, påvise hvilke effekter initiativet har haft. Der er bevilget midler på hovedkonto Sektorprogram for Uddannelse til udvikling af informationskampagnen.

25 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II Ilinniartitsisunngorniartarnerup nutarterneqarnissaa Ilinniartitsisunngorniartarnerup nutarneqarnissaa Naalakkersuisut kissaatigaat, ilinniarneq ullutsinnut naleqqutuulersinnaaqqullugu aammalu meeqqat atuarfiat pillugu inatsimmut, meeqqat atuarfiannik nalilersuinermi paasisanut suliniutinullu allanut naleqqussarneqassalluni. Ilisimatusarfimmi Ilinniarfissuaq ilinniagassatut aaaqissuussinermut allanguutissamik suliaqarsima voq, suliffinnut aalajangersimasumik siunertalinnut bachelor itut ilinniarneq pillugu. Tamatumunngalu atatillugu Naalakker suisut Ilisimatusarfimmut kaammattuutigaat meeqqat atuarfiannut soqutigisaqartut tusarniaavigineqassasut. Suliniutip isumannaassavaa meeqqat atuarfianni ilinniartitsisut meeqqat atuarfiata siunertaanut anguniagaanut ilikkagassatullu siunnerfigisaanut kiisalu perorsaanermut tunngasutigut ilisimasanut nutaanerpaanut malinnaajunaannarnissaat. Kiisalu ilinniartitsisunngorniarluni ilinniartitaaneq malinnaassaaq peqataallunilu meeqqat atuarfianni perorsaariaatsinut ineriartortinneqartunut, taamalu ilinniartitaaneq meeqqat atuarfiani ulluinnarni ajornartorsiutaasunik aallussissaluni. Tamatumalu saniatigut suliffinnut aalajangersimasumik siunertalinnut bachelorinngorniarluni ilinniartitaanerup allangortinneqarnerata isumannaassavaa ilinniartitsisut amerlanerpaat atuartitsisarnissaat fagini ilinniartitsisuuffigissallugit ilinniarsimasaminni. Ilinniartitaanerup allannguuteqarnerata aamma kingunerissavaa ilinniartitsisunngorniarlutik ilinniartut meeqqat atuarfianni fagit annerit arlaannik toqqaasussaanerat (kalaallisut, danskisut, matematikki, tuluttut), linjefagit marluk pingasulluun niit ilaattut. Pingaaruteqarpoq linjefagini ilinniartut naammaginartumik amerlassusilinnut agguarsimanissaat, fagit ilaat amerlavallaanik ikippalaanilluunniit sammineqaqqunagit. Kiisalu ilinniartitsissutit sammiviat nutaaq immikkut perorsaaneq neqeroorutigineqassaaq. Tassani siunertaq tassaavoq ilinniartitsisut meeqqanik immikkut pisariaqartitsisunik ilinniartitsinissamut piginaasaasa annertusarnissaat aammalu immikkut perorsaanermik ilinniartitsisunik immikkut piginnaasalinnik ami gaateqarnerujussuup annikillisineqarnissaa. Suliniutip immikkoortua taanna meeqqat atuarfiat pillugu workshoppeqarnermi inassuteqaatit ilagaat. Meeqqat atuarfiannik nalilersuisitsinerup arlaannaannulluunniit attuumassuteqanngitsunit suliarineqartup malitsigisaatut pissusissamisuussaaq ilinniartitsisunngorniartarnerup nalilersoqqinneqarnissaa, Ilinniarfissuaq meeqqat atuarfianni ilinniartitsisussanik tunioraasut pingaarnersarimmassuk. Nalilersuinerup pingaarnertut siunertarissavaa ilinniartitsisunngorniartarnermut ilinniartitaanerup pitsaassusianut paasissutissanik, aaqqissuussaaneranik perorsaanermullu atatillugu periaatsinik atorne qartunik katersinissaq, ilisimatusarnikkut perorsaariaatsinut tunngasumik ilisimasanut nutaanerpaanut sanilliussilluni, kii salu aamma meeqqat atuarfiat pillugu inatsisinut atatillugu. Nalilersuineq iluarsaaqqinnissamut ilinniartitaanerullu aaqqissuun Revision af læreruddannelsen Naalakkersuisut ønsker en revision af læreruddannelsen, så uddannelsen bliver tidssvarende, tilpasset folkeskolelovgivningen, resultaterne fra evalueringen af folkeskolen og andre initiativer. Ilinniarfissuaq ved Ilisimatusarfik har udarbejdet forslag til ændring af studieordningen vedrørende den professionsrettede bacheloruddannelse. I den forbindelse opfordrer Naalakkersuisut Ilisimatusarfik til, at folkeskolens interessenter bliver hørt. Initiativet skal sikre, at folkeskolens lærere er opdaterede i forhold til folkeskolens formål, mål og læringsmål samt den nyeste pædagogiske forskning. Endvidere skal læreruddannelsen være orienteret om og aktivt deltage i det pædagogiske udviklingsarbejde i folkeskolen, så uddannelsen også fokuserer på de aktuelle problemstillinger i dagens folkeskole. Derudover skal initiativet med ændringen af studieordningen for den professionsrettede uddannelse sikre, at flest mulige lærere underviser i fag, de er uddannet til at undervise i. Ændringen af studieordningen vil også indebære, at de studerende skal vælge et af folkeskolens store fag (grønlandsk, dansk, matematik, engelsk) som et af de to eller tre linjefag. Det er vigtigt med en jævn fordeling af studerende på linjefagene for at undgå over- eller underkapacitet på de enkelte fag. Endelig skal der arbejdes på, at faget Specialpædagogik indarbejdes som et obligatorisk linjefag i læreruddannelsen. et med dette er at styrke lærernes kompetencer i at kunne undervise børn med særlige behov, og at den store mangel på lærere med speciale i specialpædagogik reduceres. Denne del af initiativet er en af de anbefalinger, der blev givet på folkeskoleworkshoppen. Som en opfølgning af den uvildige evaluering af folkeskolen, er det nærliggende at følge op med en evaluering af læreruddannelsen, da Ilinniarfissuaq er den vigtigste leverandør af lærerkræfter til folkeskolen. Det overordnede formål med evalueringen er at indsamle viden om kvaliteten af læreruddannelsens indhold, organisering og pædagogiske praksis i forhold til den nyeste viden om pædagogisk forskning samt lovgivning på folkeskoleområdet. Evalueringen skal være retningsgivende for en fremtidig revision og indretning af uddannelsen og

26 26 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Arbejdet med at udarbejde tilstandsrapporter er påbegyndt og første del, som inkluderer alle byer og de største bygder, forventes at være udarbejdet i efteråret Skolerne og institutineqarneranut sammivissiisussaassaaq, tamatumuunalu meeqqat atuarfianni naammassisanik pitsanngorsaassutaassalluni, inuiaqatigiinni piumasarineqartunut nallersuussilluni. Killiffik Nalilersuinissamut suleriaasissaq tusarniaassutigineqarsimavoq. Danmarks Evalueringsinstitut-ip, EVA-p naatsorsuutigaa nalilersuinermit nalunaarusiamik 1. marts 2016 tuniussinissani. Aningaasaqarneq Nutarterineq Ilinniarfissuarmut aningaasaliissutit iluanni pissaaq. Ilinniartitsissutit sammiivisa amerlinerat aningaasaliissutaarersut iluanni aningaasalersorneqassaaq. Ilinniartitsisunngorniartarnerup nalilersuiffigineqarneranut aningaasanik immikkoortitsisoqarpoq. derigennem være med til at forbedre folkeskolens resultater i forhold til de krav, det omgivende samfund stiller. Kommissoriet til evalueringen læreruddannelsen har været til høring. Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, forventer at aflevere evalueringsrapporten 1. marts Revisionen skal ske indenfor Ilinniarfissuaqs bevillingsramme. Ekstra linjefag vil kunne finansieres indenfor de eksisterende ressourcer. Der er afsat midler til gennemførelse af evaluering af læreruddannelsen Atuarfiit illutaasa aserfallatsaaliornerat pillugu nalunaarusiamik suliaqarneq Atuartut ilikkagaqartarneranni pitsaanerpaamik maannakkullu sinaakkusiiniarluni illuutinik pigineqartunik aserfallatsaaliineq pisariaqartitsinermillu nalilersuineq, tassunga ilanngullugit atu artunut angerlarsimaffiit nalunaarusiaq nutaaq kommunit suleqatigalugit suliarineqassaaq. Aserfallatsaaliineq pillugu nalunaarusiaq 2005-imi suliarineqar poq kingusinnerusukkut nutarterneqartartumik, taannalu aningaasanut inatsimmi tulleriinnilersuinerni aallaaviusarpoq. Atuartut angerlarsimaffii atuarfiillu illutaat qassit atorfissaqar tinneqarnersut misissorneqartariaqarpoq, tamatumanilu atuarfiit qanoq aaqqissuussaanissaannik kommunit aalajanger nissaat apeqqutaassaaq. Siunissami atuarfiit aaqqissuussaanissaat piaartumik aalajangerneqartariaqarpoq, tassanilu inuiaqatigiit katitigaanerisa ineriartornerat nunassittarnerullu ineriartornera isiginiarneqassallutik. Sanaartortussaatitaaner mik kommuninut qanoq iliorluni qaqugulu nuussinissaq aalajangiiffigineqartariaqarpoq. Meeqqat inuusuttullu atuarfinni, atuarfinnilu angerlamaffiutigisuni ilorrisimaarnerisa annertusisinneqarnissaanut perorsaa nermi annertunerusumik suliniuteqarneq ilanngullugu init piffissami sivisunerusumi pitsanngorsarneqassapput. Meeqqat atuarfiat pillugu workshoppeqarnermut atatillugu atuartut angerlarsimaffiisa skolehjemmit - pitsanngorsarneqarnissaat aamma inassuteqaatigineqarpoq. Killiffik Illuutit qanoq aserfallassimatiginerannut nalunaarusiorneq aal lartinneqareerpoq, immikkoortorlu siulleq, illoqarfiit tamaa sa nunaqarfiillu annerit ilaaffigisaat naatsorsuutigineqarpoq suliarineqassasoq 2015-ip ukiaani. Atuarfiit ingerlatsiviil Udarbejdelse af tilstandsrapporter for skolebygninger For at skabe de bedste og nutidige rammer for elevernes læring udarbejdes en ny tilstandsrapport for eksisterende bygninger og en behovsanalyse i samarbejde med kommunerne, herunder skolehjem. Der blev udarbejdet en tilstandsrapport i 2005 med senere revideringer, som har dannet udgangspunkt for prioriteringerne i finansloven. Det bør afdækkes hvor mange skolehjem og skolebygninger, der er brug for, og dette afhænger af hvilken skolestruktur kommunerne beslutter sig for. Fremtidens skolestruktur bør fastlægges snarest og tage højde for den demografiske udvikling og udvikling i bosætningsmønstret. Der bør ske en afklaring af, hvordan og hvornår anlægsforpligtelsen skal overdrages til kommunerne. På længere sigt vil en forbedring af de fysiske rammer kombineret med en øget pædagogisk indsats føre til øget trivsel for børnene og de unge på både skoler og skolehjem. I forbindelse med folkeskoleworkshoppen blev det også anbefalet, at skolehjemmene bliver forbedret.

27 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 27 lu nunaqarfiit sinnerini qanoq aserfallassimatiginerat 2016-imi nalilersorneqassaaq. Aningaasaqarneq AI2015-imi 5,5 mio. kr.-it immikkoortinneqarput kontomi kommunini meeqqat atuarfii (Sanaartorneq) nalilersuinermut atorneqartussatut. onerne i de resterende bygder vil blive tilstandsvurderet i 2016 Der er på FL2015 afsat 5,5 mio. kr. på konto Kommunale skoler (Anlægsbevillinger) til tilstandsvurderingen Immikkut pisarialinnik atuartitsineq peqataatitsinerlu Immikkut atuartitsisarnermik pitsanngorsaanissamik atuarfimmillu inissaqartitsisumik peqataatitsisumillu ineriartortitsinissamik annertuumik pisariaqartitsisoqartoq Naalakkersuisut paasivaat. Meeqqat amerlavallaat ullumikkut immikkut pisarialinnik atuartitsinermut arlaatigut aaqqissuussaasumut innersuunneqartarput, ukioqatiminnillu kammalaatiminnik peqateqarunnaarsinneqartarlutik allanilu peqatigiinni peqajunnaarsitaasarlutik imi atuartut 1511-t (meeqqat atuarfianni atuartut tamarmisut tallimararterutaat missiliorlugit) immikkut atuartitsinermik imaluunniit annertusisamik immikkut atuartinneqarput. Taakkunannga atuartut 502-t annertusisamik immikkut pisarialimmik atuartinneqarput imaluunniit immikkut klassiniillutik (62 %-it), holdiniittut (22,6 %-it), kisimiitillugit atuartinneqarlutik (11,9 %-it) imaluunniit immikkut ikiorserneqarlutik (1,9 %-it). Atuarfitsialammi anguniakkat pingaarnerit ilagaat atuartut tamar mik najoqarfiat imaluunniit inuit atugaanni aningaasaqarner mi qanoq tunuliaquteqarnerat apeqqutaatinnagu atuartut piginnaasaat pisariaqartitaallu tunngavigalugit atuartitsinissamik neqeroorfigineqartarnissaat. Ukiorni kingullerni amerlasuuni atuartut immikkut atuartitsinermut innersuunneqartartut amerliartor nikuupput. Taamaattoq nunani allani misissuinerit takutipaat meeqqat ilinniagassat eqqarsaatigalugit inuttullu atugassarititaa sut eqqarsaatigalugit iluaqutaasinnaasoq, atuartut amerlamerusut atuartitsinermi nalinginnaasumi peqataappata, atuartitsineq eqqortumik aaqqissuunneqarpat, ilinniartitsisullu suliassamut piareersarneqarsimappata. Tamatumani aamma pineqarpoq timip atornerata piumassutsillu atuartitsissutuni ilanngullugu ullormi atuartitsivusumi sammineqarnissaa, tamanna pisariaqartorujussuusinnaammat meeqqat ilaannut, atuartitsinermut na lingin naasumut peqataatitsiniarnermi. Taamaattumik suliniutip siu nertaraa atuartuutitta immikkut pisariaqartitsisut ilaat suli amerlanerujussuit nalinginnaasumik atuartitsinitsinni peqataatin nissat, atuartut inuttut inooqataasutut periaasii ilinniagassatigullu ilikkarsinnaassusiat nukittorsarniarlugu. Kisiannili ilaatigut immikkut atuartitsisarneq suli pisariaqartinneqassaaq. Atuarfinni peqataatitsinerup nukittorsarneqarneranut ilanngullugu meeqqat mikisuuneriniilli naqinnernik ilisarinnissinnaanngitsunut naliliinermi uuttuutinik Inerisaavik inerisaavoq, taamaalilluni suliniuteqarsinnaanngorlugu meeqqat ilikkariartornissaat tunaartara lugu Specialundervisning og inklusion Naalakkersuisut konstaterer et stort behov for at styrke specialundervisningen og udviklingen af en rummelig og inkluderende skole. Alt for mange børn bliver i dag henvist til specialundervisning og afskåret fra samværet med jævnaldrene kammerater og fra andre fælleskaber. I 2012 modtog 1511 elever (ca. 1/5 af alle elever i folkeskolen) specialundervisning eller anden specialpædagogisk tilrettelagt undervisning. Af disse modtog 502 elever vidtgående specialundervisning enten i specialklasse (62 %), på hold (22,6 %), eneundervisning (11,9 %) eller personlig assistance (1,9 %). Én af de vigtigste formål med Atuarfitsialak er at tilbyde alle elever uanset bosted eller socioøkonomisk baggrund - undervisning baseret på elevernes forudsætninger og behov. De seneste mange år er andelen af elever, der henvises til specialundervisning, steget. Undersøgelser fra andre lande viser imidlertid, at det kan være godt for børn både fagligt og socialt, at flere elever tager del i den almindelige undervisning, hvis undervisningen tilrettelægges på den rigtige måde, og lærerne er klædt på til opgaven. Dette omfatter også integration af bevægelse og motion i skoledagen, som kan være meget vigtigt for at integrere en del af de unge med særlige behov i den normale undervisning. et med initiativet er derfor at inkludere en langt større del af vore elever med særlige behov i den almindelige undervisning for at styrke elevernes personlige, sociale og faglige udvikling og læring. Der vil dog stadig være behov for specialundervisning i et vist omfang. Som en del af arbejdet med at styrke inklusionen i folkeskolen er Inerisaavik ved at udvikle screeningsværktøjer til at opdage ordblindhed på et tidligt tidspunkt i barnets opvækst, så der kan laves indsatser, der understøtter barnets faglige udvikling.

28 28 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Naalakkersuisut kommunit, IMAK, angajoqqaat, Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik, Ilinniarfissuaq suliaqartullu allat oqaloqatigalugit tamanut inissaqartitsisumik meeqqanut atuarfeqalernissamik suliaq aallartinniarpaat. (Aamma suliniut takuuk: Pitsaassutsimik atuarfinnillu ineriartortitsineq). Killffik Immikkut ittumik atuartitsineq nukittorsarniarlugu Ilinniartitaaner mut Aqutsisoqarfik immikkut ittumik atuartitsisarnermut siunnersortumik atorfinititsisimavoq, taannalu peqataassaq atuartut ineriartornerisa ilikkagaqartarnerisalu nukittorsarniarnerani sakkussanik ineriartortitsinermi. Atuarniarnermikkut ajornartorsiuteqartut - dysleksi pillugit suliniummut Inerisaavimmi aallartinneqarsimasumut atatillugu kalaal lisut nipi oqaluttutut atorneqartoq Martha 2015-ip aallartisimalernerani saqqummiunneqarpoq. Atuartitsissutinik digitaliseriineq 2015-imi ineriartortillugu ingerlatseqqinneqassasoq naatsorsuutaavoq. Naatsorsuutigineqarpoq IMAK-imik aamma kommuninik oqaloqateqarneq meeqqat atuarfiannik nalilersuinermut atatillugu tigussaa sunik suliniuteqarnissaq eqqarsaatigalugu 2015-imi ingerlatseq qinneqassasoq. Tamatumalu saniatigut Ilinniarfissuaq aamma Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik peqataatitsinermut tunngasumik suliniummi akulerunneqassapput. Aningaasaqarneq Ilimagineqarpoq suliniut aningaasatigut sinaakkutit atuuttut iluan ni aningaasalersorneqassasoq. Immikkut atuartitsinermut klassi ni nalinginnaasumik atuartitsinermut ilaanngitsumut ani ngasaar tuu tit ikilinerisa kingunerannik aningaasat allanut atorneqarnissaat ilimagineqarpoq, assersuutigalugu marlunnik ilinniartitsisoqartarnermik aaqqissuussinikkut imaluunniit perorsaanermi tas sunga assingusumik suliniuteqarnikkut klassini nalinginnaasuni peqataatitsisarnerup siuarsarnissaanut ilaatigut atorneqassallutik. Naalakkersuisut vil i dialog med kommunerne, IMAK, forældrene,kuddannelsesstyrelsen, Ilinniarfissuaq og andre interessenter for at påbegynde en proces mod en rummelig folkeskole for alle. For at styrke specialundervisningen har Uddannelsesstyrelsen ansat en specialundervisningskonsulent, der skal være med til at udvikle værktøjer til at styrke elevernes udvikling og læring. Som et led i dysleksi-projektet, igangsat i Inerisaaviks regi, blev den grønlandske syntetiske stemme Martha præsenteret i primo Digitalisering af undervisningsmateriale forventes fortsat udviklet i Det forventes, at dialogen med IMAK og kommunerne om at formulere konkrete initiativer på baggrund af den uvildige evaluering af folkeskolen fortsættes i Derudover vil Ilinniarfissuaq og Uddannelsesstyrelsen blive inddraget i arbejdet med inklusion. Initiativet forventes finansieret inden for de eksisterende økonomiske rammer. De midler, der frigives som følge af færre omkostninger til specialundervisning, der er adskilt fra normalklasseundervisning, forventes blandt andet benyttet til at fremme inklusionen i normalklasser i form af eksempelvis tolærerordninger og lignede pædagogiske tiltag Illuutit atugassarititaasut annertusineqarnissaat Naalakkersuisut akisussaapput meeqqat atuarfiinik sanaartorner nut iluarsartuussisarnernullu, kommunillu aserfallatsaaliineq akisussaaffigalugu. Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisima tusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfiup atuarfiit pisariaqartitsinerannik, atuartut amerlassusaannik aamma ininik pisariaqartitsinermik aserfallassimassutsillu qanoq annertutigineranik nalilersuinikkut sanaartornernik iluarsartuussisarnernillu tullerii aa risarput. Meeqqat atuarfiannut tunngasumik suliassaqarfik kommunit suliassaqarfigimmassuk, Naalakkersuisut kaammattuutigaat kommunit meeqqat atuarfiinut tunngatillugu immikkoortortamut pilersaarutinik siunissamut isiginnittunik suliaqartarnissaat Udvidelse af fysiske rammer Naalakkersuisut er ansvarlig for byggeri og renovering af folkeskolerne, mens kommunerne har ansvaret for vedligeholdelsen. Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke prioriterer bygge- og renoveringssager gennem en evaluering af skolernes behov, antallet af elever, arealet samt nedslidningsgraden. Da folkeskoleområdet er kommunalt anliggende, opfordrer Naalakkersuisut derudover kommunerne til at udarbejde en visionær sektorplan for folkeskolerne.

29 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 29 Killiffik Narsami meeqqat atuarfiata iluarsaanneqarnera allilerneqarneralu naammassineqarluni atorneqalernissaminut 2016-imi piariis sasoq naatsorsuutigineqarpoq. Iluarsartuussineq illorsuarnik marlun nik pioreersunik imaqarpoq kiisalu illorsuarmik nutaamik pioreersunut atassusigaasumik sanaartornermik ila qarluni. Sarfannguani meeqqat atuarfiata iluarsaannissaanut alli ler nissaa nullu suliassamik piareersaasiorluni suliaq 2014-imi aal lar tinne qar poq. Allilerinerlu naatsorsuutigineqarpoq 2015-imi naammassillugu suliarineqassasoq, taamalu allissutaa 2016-ip aal lartisimalernerani iserterfigineqarsinnaalissasoq naatsorsuutigineqarluni. Allanngortiteraluni iluarsaaqqineq 2016-imi naammassineqassasoq naatsorsuutigineqarpoq, taa malu allan ngortitserlugu iluarsartuunneqartoq 2017-imi iserterfigineqarsinnaalissalluni. Aningaasaliissutinik immikkoortitsisoqarpoq Ilulissani nutaa mik meeqqat atuarfiannik sananissamut. Sanaartornissap ilagaa maan na Atuarfik Mathias Storch-ip piiarneqarnissaa, sa naar torfissagissaanissaq, kiisalu atuarfiup sananeqarnissaa. Naatsorsuutigineqarpoq atuarfik nutaaq 2017-imi atorneqa lernissaminut piariissasoq. Aningaasaqarneq Narsami atuarfiup iluarsarneqarneranut allineqarneranullu, Sarfannguani atuarfiup allanngortitserneqarnera allineqarneralu, Ilulissani nutaamik atuarfiliorneq kiisalu piffinni assigiin ngit su ni iluarsartuussinernut 2015-imi Aningaasanut inatsimmi 92,7 mio. kr.-it immikkoortitaapput, konto Kom mu nini Atuarfiit (Sanaartornermut aningaasaliissutit). Renoveringen og udvidelsen af folkeskolen i Narsaq forventes færdiggjort og klar til brug i Renoveringen omfatter renovering af 2 eksisterende bygninger samt opførelse af en ny bygning med tilhørende gange til de to eksisterende bygninger. Projekteringen af ombygning og udvidelse af folkeskolen i Sarfannguaq begyndte i Udvidelsen forventes færdiggjort i 2015, således at udvidelsen er indflytningsklar primo Ombygningen forventes færdiggjort i 2016, således ombygningen er indflytningsklar i Der er afsat midler til opførelse af en ny folkeskole i Ilulissat. Opførelsen omfatter nedrivning af den eksisterende Atuarfik Mathias Storch, klargøring af byggepladsen samt selve konstruktionen af skolen. Den nye skole forventes klar til brug i Til renoveringen og udvidelsen af skolen i Narsaq, ombygning og udvidelse af skolen i Sarfannguaq, opførelsen af skolen i Ilulissat samt renovering diverse steder, er der i Finanslov 2015 afsat 92,7 mio. på Kommunale skoler (Anlægsbevillinger).

30 30 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II

31 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 31 4 Inuusuttut siunnerfiusut 4 Ungemålgruppen 4.1 Aallaqqaasiineq Inuusuttut piaartumik piginnaasaqalerfiusumik ilinniarlutik aallartittarnissaat pingaaruteqarpoq. Aallartinnginneranni piffissaq sivitsoriartortillugu allartinngitsoorsinnaanerat annertusiartortarpoq. Pingaaruteqarpoq inuusuttuaqqat 16-it 18-inulli akornanni ukiullit inuussuttuaqqanut immikkut sullisissalugit siunnerfiusunut anngutinnginnissaat, imatut nassuiaaserlugu inuu suttuaqqat taamatut ukioqartut inuusuttuaqqat ilinniagaanni efterskolemiluunniit ilinniarlutik aallartsereersimasariaqartut. Periusissami 2024 tikillugu anguniakkat takusassianngorlugit nalunaarsorneqarput, mi naatsorsuineq aallaavigineqarluni. 4.1 Indledning Det er vigtigt, at de unge går tidligt i gang med en kompetencegivende uddannelse. Jo længere tid der går, inden de kommer i gang, desto større risiko er der for, at de aldrig starter. Det er vigtigt at sikre, at unge mellem 16 og 18 år ikke havner i ungemålgruppen, defineret som de unge i aldersgruppen, der ikke er i gang med en ungdomsuddannelse eller går på en efterskole. Uddannelsesstrategien lister følgende målsætninger frem til 2024 visualiseret i grafer, hvor 2012 er medtaget som basisår. Inuusuttuaqqat siunnerfiusut Ungemålgruppen 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 62% 64% % 2017-imi 40% 2020-imi 25% 2024-imi 4.2 Suliniutit Anguniakkat angusinnaajumallugitt suliniutit uku ingerlanneqassapput: inuusuttut anguniakkat pillugit paasiniaaneq højskolerneq efterskolernerluunniit inuusuttut ilinniagaannik ilinniarfinni ilinnialernissamut piareersarneq inuusuttut ilinniagaanni inissat amerligallarneqarnerat 4.2 Initiativer For at nå disse mål gennemføres følgende initiativer: Afdækning af ungemålgruppen Ophold på højskoler og efterskoler Klargøringsforløb på ungdomsuddannelsesinstitutionerne Midlertidig kapacitetsudvidelse på ungdomsuddannelserne

32 32 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Inuusuttuaqqat anguniakkat pillugit paasiniaaneq Suliniummi tassani inuusuttuaqqat meeqqat atuarfianni naammassereernerup kingorna inuusuttut ilinniagaanni aallartissimanngitsut imaluunniit efterskolernermik naammassinnissiman ngitsut paasiniaavigineqarnissaat Naalakkersuit kissaatigaat. Paasiniaaneq taanna ilaatigut Ilinniartitaanermut Aqutsiso qar fik, Inuussutissarsiornermut, Aatsitassamut Sulisoqarner mullu Naalakkersuisoqarfik aamma Naatsorsueqqissartarfik suleqatigalugit Ilinniartitaanermut, Ilageeqarnermut, Kultureqarnermut Naligiissitaanermullu Naalakkersuisoqarfimmit amerlassutsinik nalilersuinerussaaq. Ullumikkut inuusuttorpassuaqarpoq meeqqat atuarfianni naam massereernerup kingorna ilinniagaqarnermik allartitsisimanngitsunik imaluunniit ilinniakkamik aallartitaminnik nammassisimanngitsut, taamaalillutillu inuusuttuni anguniagaalersuniilersartut. Tassunga peqatigitillugu inuusuttut anguniakkat kikkuunersut pillugit ilisimasat killeqarput, taamaammallu sooq tassunga inissittarnersut sunillu immikkut pisariaqartitsinersut ilisimaneqarani. Taamaammat inuusuttunut anguniakkanut inisseriaannaasunut inuusuttunullu tassunga inissereersimasunut tunngatillugu anguniagaqarluni suliniuteqarnissaq misissuinermi siunertaavoq. ADHD-qartunik, aammalu timikkut tarnikkullu innarluuteqartunik, inuttut ajornartorsiuteqartunik allanilluunnit psykologimit ikiorneqarnissamik pisariaqartitsisunik. Killiffik Paasissutissanik katersuineq 2014-imi aallartinneqarpoq. Naat sorsuutigineqarpoq Kalaallit Nunaanni naatsorsueqqissaar tarfiup suliaq naammassillugu qulaajarsimalissagaa 2015-imi. Aningaasaqarneq Aningaasaliissutinik immikkoortitsisoqarpoq Kontomi pi ngaar nermi Kalaallit Nunaanni naatsorsueqqissaartarfik 2015-imi Afdækning af ungemålgruppen Med dette initiativ ønsker Naalakkersuisut at afdække gruppen af unge, der ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse efter folkeskolen eller efter afsluttet efterskoleophold. Denne afdækning vil blive iværksat af Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke som en kvantitativ analyse, der udarbejdes i samarbejde med blandt andetkuddannelsesstyrelsen, Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked og Grønlands Statistik. Der er i dag mange unge, der ikke kommer i gang med en uddannelse efter folkeskolen, efterskole eller ikke gennemfører den uddannelse, de starter på og dermed havner i ungemålgruppen. Samtidig er der i dag i begrænset viden om, hvem de unge i målgruppen er, hvorfor de havner der og hvilke særlige behov, de har. Derfor er målet med afdækningen i fremtiden at kunne lave en mere målrettet indsats både overfor de unge, der er i risiko for at ende i ungemålgruppen, og de unge, der allerede er havnet i den. Der kan blandt andet være unge, der har problemer med ordblindhed, ADHD, personer med fysiske og psykiske handikaps, personlige problemer eller andet, som kræver psykologhjælp. Indsamling af data blev påbegyndt i Det forventes, at Grønlands Statistik færdiggør afdækningen i Der er afsat midler til afdækningen på hovedkonto Grønlands Statistik i Højskole-niinneq efterskole-niinnerlu Inuusuttut amerlanerusut Danmarkimi højlernissamut efterskolernissamulluunniit periarfissaqarnissaat Naalakkersuisut kissaatigaat. Taammaammat aningaasanik immikkoortitsi soqar poq, taamaalilluni inuusuttut ilaqutariinni aningaasameerfiusuneersut taamatut atuarnissamut periarfissinneqarlutik. Inuusuttut meeqqat atuarfianni naammassereernerup kingorna ilinniaqqinnissami oqaatsitigut ajornartorsiuteqartut piginnaasanilluunnit amigaateqartut Danmarkimi højskolernermi efterskolernermilu taakkuninnga pissarsinissamut periarfissineqarnissaat suliniummi qulakkeerneqassaaq. Efterskolerner Ophold på højskoler og efterskoler Naalakkersuisut ønsker, at flere unge skal have mulighed for at komme på højskole- eller efterskoleophold i Danmark. Der er derfor afsat midler, så flere unge fra økonomisk trængte familier får mulighed for at komme på et sådant ophold. Initiativet skal sikre unge, der efter folkeskolen har sproglige vanskeligheder eller mangler kompetencer for at komme videre i deres uddannelsesforløb, mulighed for at tilegne sig disse på højskole- og efterskoleophold i Danmark. I for

33 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 33 mut tunngatillugu atuartut meeqqat atuarfinnit piginnaasanik amigaateqartut isiginiarneqarput, højskolernermilu atuartut tassaallutik piginnaasanik ilinniartariaqartut kingusinnerusukkut ilinniarfinni qinnuteqarnissartik tunaartaralugu, soorlu oqaatsitigut piginnaasanik amigaateqartut isiginiarneqarlutik. Inuusuttunut inissaqartitsineq Piareersarfiit aqqutigalugit pisarpoq. Killiffik Suliniut 2013-imi aallartinneqarpoq, tassani atuartut 40-t mis saaniittut immikkut ittumik aningaasaliissutit atorlugit efter skolertinneqarmata højskolertinneqarlutilluunniit imi immikkut ittumik aningaasaliissutit kinguneraat atuartut 27-it efterskolernissamut højskolernissamulluunniit periarfissaqalernerat. Tamatuma saniatigut atuartut 300-ut missaat Danmark-imi efterskolernissaminnut immikkut ittumik tapiiffigineqarput. Suliniutinik piviusunngortitsiortorneq kommunini tamani 2015-imi ingerlaqqissaaq. Aningaasaqarneq Suliniut 2014-imi aningaasanut inatsimmi ukiunilu missingersuusiorfiusuni kontomi pingaarnermi mi Ilinniartitaa nermut pilersaarut kiisalu ilinniartitaanerup immikkut ittumik suliniuteqarfigineqarnera (Tapiissutitut aningaasaliissutit) aningaasalersorneqarpoq. hold til efterskoleopholdene fokuseres der på elever med manglende færdigheder fra folkeskolen, mens højskoleopholdene er for elever, der skal tilegne sig kompetencer til efterfølgende at kunne søge optagelse i uddannelsessystemet som fx sproglige kompetencer. Tildelingen af pladser til de unge foregår gennem Piareersarfiit. Initiativet blev igangsat i 2013, hvor ca. 40 elever var på efterskole og højskole gennem de ekstraordinære midler. I 2014 resulterede de ekstraordinære midler i, at 27 elever fik muligheden for at komme på efterskole samt højskole. Derudover er der ca. 300 elever, der får ordinært tilskud til efterskoleophold i Danmark. Udrulningen af initiativet til alle kommuner fortsætter i Initiativet er finansieret i Finanslov 2015 og i overslagsårene med 2,4 mio. kr. på hovedkonto Sektorprogram for Uddannelse samt den ekstraordinære uddannelsesindsats (Tilskudsbevilling) Inuusuttut ilinniagaannik ilinniarfinnut piareersarluni atuarneq Suliniummi uani siunertaq tassaavoq inuusuttut meeqqat atuarfianni naammassereernermi ilinniartitsissutini aalajangersimasuni assersuutigalugu oqaatsinik piginnaasat imaluunniit matematikkimi piginnaasat amigarneri pissutigalugu piareersartillugit ilinniartinnissaat. Naalakkesuisut kissaatigaat piareersarluni ilinniarneq taamaaliortoqarsinnaatillugu illoqarfinni inuusuttut ilinniagaannik ilinniarfeqartuni ingerlanneqartassasoq, taamaalilluni piareersarluni ilinniarnermit inuusuttullu ilinniagaannut ikaarsaariarneq ajornannginnerulersinneqassalluni. Ilinniarnissaq siunertaralugu piareersarnerit taamaatut ittut inuusuttunut aalajangersimasunik piginnaasanik pisariaqartitsisunut neqeroorutaassapput, 2016-imut aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip tungaanut aalajangerniarneqassaaq piginnaassanik ilinniarnit qanoq ittut pitsaanerpaamik pilersaarusiorneqarsinnaanersut. Tassunga peqatigitillugu Piareersarfiit inuusuttut piginnaasaan nik qaffaanermut suliniutit marluk atorlugit pit san ngorsaas saaq, taakku tassaapput: atuagarsornani sammiveqartumik piareersarneq siunerfiligaq inuusuttunut siunnerfiusunut inissat amerlanerusut Klargøringsforløb på ungdomsuddannelsesinstitutionerne et med dette initiativ er at lave klargøringsforløb for de unge, der ikke kan fortsætte direkte på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, på grund af manglende faglige kompetencer på afgrænsede områder som for eksempel sprog eller matematik. Naalakkersuisut ønsker, at klargøringsforløbet skal foregå på ungdomsuddannelsesinstitutionerne i de byer, hvor det er muligt, så overgangen mellem klargøringsforløb og ungdomsuddannelserne lettes. Denne type forløb målrettes unge, som mangler kompetencer på afgrænsede områder, mens det frem mod FFL 2016 skal afklares, hvorledes opkvalificeringen for den øvrige del af gruppen mest fordelagtigt kan tilrettelægges. Samtidig skal Piareersarfiits indsats for at opkvalificere de unge styrkes med to tiltag. Disse er: målrettede klargøringsforløb af ikke-boglig karakter merkapacitet for ungemålgruppen

34 34 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Killiffik Aasaanerani atuarfitut misiligutitut suliniutaasussaq pilersaa ru tigineqartoq NI-Nuuk-mi 2014-ip aasaani ingerlanneqartussaagaluaq taamaatiinnarneqarpoq peqataaniarlutik nalunaartut ikippallaar nerat pissutigalugu. Suliniulli misilinniarneqarpoq aallarteqqinniarlugu Nuummi GUX-imi 2016-ip aasaani. Aa sanerani atuarfik siunnerfiusunut qulaani pineqartunut sammititaavoq, piginnaasamik kut sammi vin ni assigiinngitsuni killeqartunik amigaateqartunut saaffiginnittuulluni. Aasaanerani atuarfiup sapaatip akunnerinik marlunnik sivisussuseqartussaq GU-erniarlutik qinnnuteqartunut qinnuteqarnermi nalaani ilinniagassani aalajangersimasuni immikkut malunnartumik ajornartorsiute qar sinnaasunut sammitinneqassasoq isumaliutaasimavoq. Aasaanerani sulinummik pilersaarut ukiut arlaqartut ingerlaneranni ineriar tor tinneqartussatut takorluugaavoq, ukioq siulleq (2016-ip aasaa) eqqarsaataalluni taamaallaat GUX-Nuummi suliniutaassasoq. Suliniutip nalilersuiffigineqarnissaa 2016-ip ukiaani pisussatut naatsor suu tigisaavoq, tamatumalu kingorna aasaanerani atuarfiup sivisus su sissaa, imarisassai, peqataasut amerlassusissaat il.il. nalilersorneqassallutik. Tamatumalu saniatigut nalilerneqaru maar poq aasaanerani atuarfimmik aaqqissuussinertut suliniut GUX-imi ilinniarfinnut allanut aamma siammarterneqassanersoq. Piareersarfimmi tiguneqartartut 2015-imi ilinniartunik 100-nik ila ne qassapput, 2016-imilu 250-inik. Amerlissutaasut naatsorsuutigineqarpoq inuusuttuaqqat suliffissaaleqisut ikilinerannik kinguneqarsinnaasoq, kiisalu inuusuttuaqqat ilinniagaqalernissamut piareersarneqassallutik. Pikkorissaqqittarnernik pisariaqartitsineq 2014-imi qulaajaavigalu gu aallartinneqarpoq. Aqutsisutut suleqatigiissitamik pilersitsiso qar poq, suliniummilu sulissussisussamik Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naa lak kersuisoqarfimmilu atorfinititsisoqarluni. Naatsorsuutigineqarpoq nalunaa ru siaq naammassillugu suliarineqarsimassasoq 2015-ip naalernerani. Det planlagte pilotprojekt med en sommerskole på NI-Nuuk i sommeren 2014 blev aflyst på grund af for få tilmeldte. Projektet forsøges dog startet op igen i sommeren 2016 på GUX-Nuuk. Sommerskolen er rettet mod ovennævnte målgruppe, som mangler kompetencer på afgrænsede områder. Sommerskolen, som er på to uger, er tiltænkt de ansøgere til gymnasieskolerne, der på ansøgningstidspunktet vurderes særligt fagligt udsatte indenfor bestemte fag i forhold til gennemførselsmuligheder. Sommerskolekonceptet er tænkt til at udvikle sig over en flerårig periode, hvor første år (sommeren 2016) er tænkt som et pilotprojekt for GUX-Nuuk alene. En evaluering af projektet forventes i september 2016, hvorefter sommerskolens længde, indhold, antal deltagere m.m. vurderes. Derudover vurderes det, om sommerskolekonceptet bør udvides til alle GUX-skoler. Optaget på Piareersarfiit øges med 100 elever i 2015 og derefter 250 elever i Forøgelserne forventes at kunne sænke ungdomsarbejdsløsheden samt klargøre de unge til uddannelse. Arbejdet med at afdække opkvalificeringen blev i gangsat i Der er nedsat en styregruppe og en projektmedarbejder er ansat i Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke. Rapporten forventes at blive færdiggjort ultimo Aningaasaqarneq Aasaanerani atuarfimmut tunngasumik suliniut Aningaasanut inatsim mi kr.-inik aningaasalersorneqarpoq kontomi pingaarner mi Ilinniartitaanermut tunngasumik immikkut pilersaa rut kiisalu ilinniartitaanerup immikkut ittumik suliniuteqarfigineqarnera (Tapiissutitut aningaasaliissutit). Konto pingaarneq Piareersarfiit (Tapiissutitut aningaasaliis sutit) qaffanneqarpoq 5,58 mio. kr.-inik 2015-imi aamma 19,7 mio. kr.-inik ukiuni missingersuusiorfiusuni. Suliniummi sulisussatut atorfinitsinneqartoq kontomi pingaarnermit Ilinniartitaanermut tunngasumik immikkut pilersaarut kii sa lu ilinniartitaanerup immikkut ittumik suliniuteqarfigineqarneraniit aningaasalersorneqarpoq (Tapiissutitut aningaasaliissutit). Sommerskoleprojektet er finansieret i Finanslov 2015 med kr. på hovedkonto Sektorprogram for uddannelse samt den ekstraordinære uddannelsesindsats (Tilskudsbevilling). Hovedkonto Piareersarfiit (Tilskudsbevilling) er blevet forhøjet med 5,58 mio. kr. i 2015 og med 19,7 mio. kr. i overslagsårene. Projektmedarbejderen er finansieret fra hovedkonto Sektorprogram for Uddannelse.

35 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II Inuusuttut ilinniagaanni inissat amerligallarneqarnerat Suliniummi tassani innuttaasut amerlanerusut ilinniaga qar nissaat pe riarfissinneqarpoq. Ullumikkut inuusuttu nut ilinniakkani inissat ima tut amerlatigaat ukiut tamaa sa meeqqat atuarfianni naammassi sartut ilinniagaqalersinnaallutik. Kisiannili innuttaasunut suli ilinniagaqalerni kuunngitsunut inissaqartitsinissamik pisariaqartitsisoqarallarpoq. Inuusuttut ilinniagaanni inissat pisariaqartitsigallarneq matussuserniarlugu aaqqiissutit tamatigoortut nutaaliorlunilu atorneqassapput. Tassani sanaartornermut ani ngaasaliissutit ilaanngillat. Tassunga taarsiullugu illuutini pioreersuni pisariaqartillugu inissanik amer lanerusunik pisariaqartitsineq iliuuseqarfiginiarlugu utaqqiisaasumik aaqqiissuteqarniarto qassaaq. Danmarkimi nunanilu allani ilinniagaqarnissamik periarfissanik atuinikkut inissanik aamma amerliliigallartoqarsinnaavoq. Killiffik Inissanik amerliliigallarnissamik suliaq 2014-imi aallartineqarpoq 2015-imilu ingerlaqqilluni. Aningaasaqarneq Sanaartornermut aningaasaliissutinut aningaasartuuteqarnissaq ilimagineqanngilaq. Kisiannili ilinniarfinni inissanik amerliliiffiusuni ingerlatsinermut aningaasaliissu tit ingerlatallu apeq qutaatillugit tapiissutit amerlineqarnissaat ilimagineqassaaq. Inuusuttunut ilinniakkanik ilinniarfinni inissanik amerliliigallarneq kontomi pingaarnermi imi Immikkut ikior siis sutit, angalanermut aningaasartuutit il.il., suliffeqarfiit (Tapiissutinut aningaasaliissutit) aamma kontomi pingaarner mi imi Ilinniarnermi tapiissutit meeq qanullu tapit (Aningaasaliissutit inatsisitigut pisussaaf figisat) aningaasartuuteqarnermik kinguneqassaaq. Nunani allani ilinniarnermi inissanik atuineq imi Immikkut ikiorsiissutit, angalanermut aningaasartuutit il.il., suliffeqarfiit (Tapiissutinut aningaasaliissutit) ani ngaasartuu teqarnerulernermik kinguneqassaaq Midlertidig kapacitetsudvidelse på ungdomsuddannelserne Dette initiativ skal give mulighed for, at en større del af befolkningen kan få en uddannelse. I dag er kapaciteten på ungdomsuddannelserne så stor, at hele den ungdomsårgang, der hvert år forlader folkeskolen, faktisk kan optages. Der er dog et midlertidigt behov for også at skabe plads til den del af befolkningen, der endnu ikke har taget en uddannelse. For at dække det midlertidige kapacitetsbehov, skal der gøres brug af fleksible og kreative løsninger. Dette skal ikke omfatte anlægsinvesteringer. I stedet skal der søges løsninger i eksisterende bygninger, som kan imødekomme behovet for ekstra kapacitet i den begrænsede periode. Midlertidig kapacitetsudvidelse skal også skabes ved at gøre brug af uddannelsesmulighederne i Danmark og det øvrige udland. Arbejdet med at skabe midlertidig kapacitet blev igangsat i 2014 og fortsætter i Der forventes ikke udgifter til anlægsinvesteringer. Dog må der påregnes forøgelser på driftsbevillinger og aktivitetsafhængige tilskud på de uddannelsesinstitutioner, hvor kapaciteten øges. Midlertidig udvidelse af kapaciteten på ungdomsuddannelsesinstitutionerne vil medføre udgifter på hovedkonto Særydelser, rejseudgifter mm., institutionerne (Tilskudsbevilling) og hovedkonto Stipendier og børnetillæg (Lovbunden bevilling). Brugen af uddannelseskapacitet i udlandet vil medføre øgede udgifter på hovedkonto Særydelser, rejseudgifter mm., institutionerne (Tilskudsbevilling).

36 36 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II

37 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 37 5 Ilinniarnertuunngorniarfik 5 Gymnasiet 5.1 Aallaqqaasiineq Ilinniartut siusinnerusukkut aallartittarnissaat Naalakkersuisut anguniagaraat. Tamatuma saniatigut ilinniartut suli amerla nerusut naammassisalernissaat qitiutissavarput. Naammassisartut procentinngorlugit amerlanerunissaat ilaatigut pitsaa nerusumik ilitsersuisarneq aqqutigalugu qulakkeerneqassaaq, taamaalilluni kukkusumik ilinniakkamik toqqaanissaq pinaveersimatinneqassalluni. Ilinniarfiit ilinniartullu suleqatigalugit taamaatiinnartarnerup akiorniarneqarnera ingerlaqqissaaq. Ilinniarnertuunngorniarfimmi ilinniakkat qaffasissusiat qaffasissuuneranut ilinniartullu ilinniagaqaqqinnissamut piareersarnerannut peqatigitillugu assigiinngissuteqarnerit inissaqartinneqarnissaat aamma pingaaruteqarpoq. Tamanna ilaatigut isumaqarpoq ilinniartut ilinniartitsissummi ataatsimi arlalinniluunniit ilinniartitsissutini unammilligassallit tapersersor nissaat, iliniartullu tarnikkut inuttullu atukkatigut ajornartor siutillit tapersersorneqarnissaat ilitsersorneqarnissaallu isiginiarneqassapput. Pingaartumik ilinniartunut 18-it ataallugit ukiulinnut tunngatil lugu ilinniartut angajoqqaavinik suleqateqarnerup pitsanngorsarnissaata qulakkeerneqarnissaa Naalakkersuisut aamma salliutippaat. Ilinniartitsinermi Periusissami 2024 tikillugu anguniakkat taku sassianngorlugit nalunaarsorneqarput, 2012 naatsorsuinermi aallaavigineqarluni. 5.1 Indledning Det er Naalakkersuisuts mål, at de studerende skal starte tidligere. Derudover skal vi have fokus på, at flere studerende gennemfører. En højere gennemførselsprocent sikres blandt andet gennem bedre vejledning, så man undgår forkerte studievalg. Der skal fortsat være frafaldsbekæmpende initiativer i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og de studerende. Sideløbende med, at den gymnasiale uddannelse skal have et højt fagligt niveau og forberede de studerende til en videregående uddannelse, er det også vigtigt, at den har rum til forskellighed. Dette betyder blandt andet, at der skal være fokus på at understøtte de studerende, der har faglige udfordringer i et eller flere fag, og at der skal være støtte og vejledning til de studerende, der har psykiske eller sociale problemer. Naalakkersuisut vil også prioritere, at der sikres et styrket samarbejde med de studerendes forældre specielt i forhold til de studerende, der er under 18. Uddannelsesstrategien lister følgende målsætninger frem til 2024 visualiseret i grafer, hvor 2012 er medtaget som basisår. Naammassisartut procentinngorlugit amerlassusaat Gennemførselsprocent 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 56% % % 2017-imi 67% 2020-imi 75% 2024-imi

38 38 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Naammassisartut amerlassusaat Antal gennemførte imi 2020-imi 2024-imi Kalaallit Nunaat/Grønland Nunani allani/udland Katillugit/Total Oqaaseqaat: inersimasunut ilinniarnissamut piareersarluni pikkorissarnerit ilanngullugit Note: inkl. studieforberedende kursus for voksne Naammassisut ukiut marluk qaangiunneranni ilinniarnermik ingerlatsisut procentinngorlugit amerlassusaat 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 69% % imi Andel af dimittender, der er i gang med en uddannelse efter to år 70% 72% 2020-imi 75% 2024-imi Naammassisartut agguaqatigiissillugu ukiui Gennemsnitsalder ved gennemførsel ,3 21,8 21,1 20,8 20, imi 2020-imi 2024-imi Oqaaseqaat: inersimasunut ilinniarnissamut piareersarluni pikkorissarnerit ilanngullugit Note: ekskl. studieforberedende kursus for voksne.

39 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II Suliniutit Anguniakkat taakku anguniarlugit suliniutit uku ingerlanneqassapput: Ilinniarnertuunngorniarfimmik aaqqissuusseqqinneq Init allilernerat pitsaanerusumillu atuineq Inersimasut pikkorissarnikkut ilinniarnertuunngorniarnissaannut inatsisiliorneq 5.2 Initiativer For at nå disse mål gennemføres følgende initiativer: Gymnasiereformen Udvidelse og bedre udnyttelse af de fysiske rammer Formalisering af studieforberedende kursus (for voksne) Ilinniarnertuunngorniarfimmik aaqqissuusseqqinneq 2012-imi ilinniarnertuunngorniarfimmik aaqqissuusseqqinnermi ilinniarneq nutaaq aallartinneqarpoq, tassani inuup tamar miusup ineriartornissaa isiginiarneqarluni ilinniartunullu ataa si akkaat ilinniartitsissutini inuillu attaveqaqatigiittarneranni sapinngisamik pitsaanerpaamik piginnaasaqalersinniarlugit. Ilin ni arnertuungorniartarnerup nutaap atuutilersinneqarneranut peqati gi tillu gu anguniagaavoq inuusuttut amerlanerusut tassunga ilanngullugit inuusunnerit meeqqat atuarfianinngaa neersut. Aaq qissuusseqqinnermi anguniagaq tassaavoq ilinniartitsissutini ineriartorfiulluartumut ilinniartunngortinniarneqartarlutik, inissaqartinne qartarlutik ilinniarnermillu ingerlatsitsiinnartittarlugit, taa maa lil lutik ukiut pingasut qaangiunnerani ingerlaqqilluni ilinniarnis sa mut piareersimassallutik kajumissuseqassallutillu. Inatsisit ilinniartitsissutinullu ilanngussat tamarmik ilinniar nertuunngorniartut ulluinnarni inuunerannut atuarfigisaannullu naleqqussarneqarnikuupput, nunallu tamat akornanni pit saa sutsit malinneqarlutik. Tamanna ilaatigut isumaqarpoq ilinniartut amer lanerit ulluinnarni inuunerat namminneq oqaatsitik atorlugit ilinniartinneqartarfiat, tassani amerlasuut iliniarniarlutik unga sissumut nuuttarlutik kulturimillu naapitsillutik ulluinnarni inuuneqarlutik. Tamassuma saniatigut aaqqissuusseqqinnermi suliniuteqarfinni pingasuni katersorneqarsinnaa sunik qulliunerusumik suliniuteqartoqarpoq. Immikkoortuni pi ngasuni pingaar nerit tassaapput pædagogik, suliamik pitsaa su mik ingerlatsineq ilitsersuisarnerlu. Perorsaanermik suliniutit Perorsaanermik suliniummi ilinniartut ataasiakkaat aal laa vi gine qarput, taamaammallu ilaatigut oqaatsit aappat atorlugit perorsaaneq, kulturi tunngavigalugu ilikkagaqartoqartarneq kii salu ilin niatitsisunik nutaanik perorsaanermik nutaamik ilinniagaqalersitsineq isiginiarneqarlutik. Aammattaaq perorsaanermi suleriaatsinik tapersiisunik ka laallisut ilinniartitsinermi atortunik suliaqartoqarpoq, aamma lu ilinniartitsisutini periarfissat perorsaanermilu suleriaatsit pitsanngorsarniarlugit PAT (paasissutissiinermi attaveqarnermilu tekno logi), interneti atorlugu ilikkagaqartarneq ungasissumiillu ilin niartitsinermi periutsit pillugit suliniartoqarluni Gymnasiereformen Gymnasiereformen fra 2012 introducerer en ny uddannelse, hvor der er fokus på det hele menneskes udvikling, og som giver den enkelte elev de bedst mulige forudsætninger for faglig og social udvikling. I takt med at den nye gymnasiale uddannelse implementeres, er målet, at flere unge derved også yngre elever, starter direkte fra folkeskolen. Målet med reformen er, at flere unge tiltrækkes, rummes og fastholdes i stærke faglige udviklingsmiljøer, så de efter tre år er parate og motiverede til de videregående uddannelser. Lovgivningen og alle fagbilag er blevet tilpasset den hverdag gymnasieleverne og skolerne befinder sig i, og følger de internationale standarder. Det vil blandt andet sige en hverdag, hvor de fleste elever modtager undervisning på deres andet sprog, hvor mange flytter langt for at tage uddannelsen og en hverdag, der er præget af kulturmøder. Herudover er der med reformen 20 overordnede tiltag, som kan samles under tre indsatsområder. Kernen i de tre områder er pædagogik, faglighed og vejledning. Pædagogik Under det pædagogiske indsatsområde tages der udgangspunkt i den enkelte elev, hvorfor fokus blandt andet ligger på andetsprogspædagogik, kulturbaseret læring samt at skabe en ny pædagogisk uddannelse for nye undervisere. Ligeledes produceres der grønlandske undervisningsmaterialer, der understøtter de pædagogiske arbejdsformer, og der satses på informations- og kommunikationsteknologi (IKT), E-lærings- og fjernundervisningsmetoder for at forbedre de faglige muligheder og pædagogiske arbejdsformer.

40 40 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Suliamik ingerlatsisinnaassuseqarneq Perorsaanermut suliamillu ingerlatsinermut tunngatillugu ilin niaq qittarnerit ingerlaqqillunilu ilinniartarnerit annertuumik suliniuteqarfiginerisigut ilinniartut, ilinniartitsisut aqutsisullu suliamik inger latsisinaassusiat pitsanngorsarneqassaaq. Aamma ilin ni artut immikkut pisariaqartitaannik tapersiisunik piginnaasanik qaffassaanissaq suliniutigineqarpoq tassunga ilanngullu git ilinniartut atuarnermik allannermillu ajornartorsiuteqartut. Aaqqissuusseqqinnermi aammattaaq ilinniartunut arlaannik pissu teqarlutik ilinniartitsissutini kinguaattoortunut immikkut aaq qissuussilluni ilinniartitsinissamik atuarfiit periarfissaqalerput, atuarfiillu aamma ilinniartunut ilinniarnermi ajornartorsiuteqartunut ilinniartunullu annertunerusumik unammillerneqarusuttunut nammineq piumassutsimik ilinniarnissamik maannakut neqerooruteqarsinnaalerput. Ilinniartitsisoqatigiit klassit ataasiakkaat inuit attaveqaqatigiittarneranni ilinniartitsissutinilu - ineriartortinneqarnissaannik ilorrisimaarnissaannilu suliaqartut aaqqissuusseqqinnermi atuutilersitsisoqarpoq. Ilinniartitsisoqatigiit ilinniartitsissutini arlalinni suleqatigiittarneq atuartullu ilinniarnermi periutsinik piginnaasaannik ataqatigiissaarinissap salliutitsinissallu qu lakkeerneqarnissaannut peqataasarput. Ilinniartut ilinniarnermi piginaasaat qaffassarniarlugit ilin ni artit sissut ilinniarnermi periuseq pinngitsoorani ilinniarneqartussa tut atuutilersinneqarpoq aammalu ilinniartitsissutit nutaat allat marluk atuutilersinneqarlutik: kulturilerineq aamma science ilinniartut ineriartornissamut periarfissaat annertusarniarlugit atuutilersinneqarput. Aammattaaq ilinniakkat sammivii atuutilersinneqarput, taakkunani ilinniartitsissutit akornanni suleqatigiinnermi sulianik inger latsinerit aalajangersimasut ilisarnaateqalersinneqarlutik. Taamaaliornikkut ilinniartut ilinniagaqarfinni aalajangersimasuni, ilinniakkat sammiviini ingerlaqatigiinnissamut siusinnerusumullu sanilliullugu qaffasinnerusumik qaffasissusilinnik amerlanerusunik ilinniagaqarnissamut immikkut kajumissuseqalersinneqarput, taakkunani atuartut klassini ataasiakkaani soqutigisaa sa piginnaasaasalu assigiinngiiaarnerat annertoorujussuulluni. Ingerlaqqilluni ilinniarnernut assigiinngitsunut sammiveqartillugit Ilinniakkat sammivii aaqqissuunneqarput. Tamassuma ilaatigut ki nguneraa ilinniakkat sammiviini ingerlaqqilluni ilinniarnerni aallartinnissamut piumasaqaatinut tunngatinneqartuni ilinniartitsissutit qaffasissumik qaffasissusillit ilanngunneqarnerat. Tamassuma saniatigut ilinniartitsissutini ataasiakkaani ilisimasa nik paarlaasseqatigiittarnissaq ineriartortitsinissarlu qulakkeerniarlugit ilinniarnertuunngorniarfinni ilinniartitsisut akornanni ilinniartitsissutinut siunnersortit arfineq pingasut atuarfiit akornanni ilinniartitsissutinik ineriartortitsinermik suliaqartunik atorfinitsitsisoqarpoq. Faglighed Fagligheden styrkes både for elever, lærere og ledere via en massiv indsats på efter- og videreuddannelse både i forhold til pædagogik og faglige kompetencer. Der arbejdes også på at opbygge kompetencer, der støtter elever med særlige behov herunder eksempelvis elever med læse- og skrivevanskeligheder. Med reformen er det ligeledes blevet muligt for skolerne at lave særligt tilrettelagte forløb for elever, der af den ene eller anden grund er kommet fagligt bagud, ligesom skolerne nu kan tilbyde frivillig undervisning for både elever, der har det svært i uddannelsen og for de elever, der gerne vil udfordres yderligere. Reformen har introduceret lærerteams, der arbejder for den enkelte klasses udvikling og trivsel socialt og fagligt. Lærerteamet er med til at sikre koordinationen og opprioriteringen af det flerfaglige samarbejde og elevernes studiemetodiske kompetencer. For at opprioritere elevernes studiemæssige færdigheder er faget studiemetodik indført som obligatorisk fag, ligesom to andre nye fag: kulturfag og science er indført for at styrke elevernes udviklingsmuligheder. Ligeledes introduceres studieretninger, hvor samspillet mellem fagene skaber bestemte faglige profiler. På den måde kan elever, der er særligt motiverede for et bestemt fagområde, følges ad i en studieretning og opnå flere fag på et højere niveau end tidligere, hvor spredningen i elevernes interesser og forudsætninger i den enkelte klasse var meget høj. Alle studieretninger er designet således, at de orienterer sig mod forskellige videregående uddannelser. Det betyder blandt andet, at der er indlagt obligatoriske højniveaufag i studieretningerne, som er målrettet de videregående uddannelsers adgangskrav. Derudover er der, for at sikre vidensdeling og udvikling i det enkelte fag, ansat otte fagkonsulenter blandt underviserne i gymnasieskolerne, der arbejder for faglig udvikling på tværs af skolerne.

41 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 41 Killiffik Ilinniarnertuunngorniarnermi ilinniartitaaneq nutaaq august 2012-imi aallartippoq, ukioqatigiillu siulliit august 2015-imi naammassillutik. Avataanersunit suliarineqartumik ingerlaartumik atortuulersitsiartuaarnerup nalilersorneqarnera ukiut pinga sut iluanni ingerlanneqarpoq, ukiumoortumik uuttortaanernik imaqarluni. Aallarniilluni uuttortaaneq 2013-imi ukiup affaani kingullermi ingerlanneqarpoq, piffissallu qiteqqunnerani uuttortaaneq 2014-imi ingerlanneqarluni, inaarutaasumillu uuttortaaneq 2015-imi naammassillugu suliarineqassasoq naat sorsuu tigineqarluni. Nalilersuinerit atortuulersitsiartuaarneq anner tusiartuaartillugu annertunerujartortumik iluarsaaqqinnerup sunniutaanut sammitinneqassaaq. Naatsorsuutigineqarpoq nalilersuinerit qulaajassagaat aaqqissuusseqqinnerup sutigut 2017-imi iluarsiallaavigineqarnissaa, aammaarlunilu 2022-imi, anguniakkat pingaarnerit siunnerfiusut anguneqarsinnaaqqullugit imi nalilersuinerup ataatsimut isigaluni ersersippaa aaqqissuusseqqinnerup atortuulersikkiartuaarneqarnera imut sanilliullugu atorluarsinnaanerulersimanera. Nalilersuinerup takutippaa ilinniarfiit angusaqarluareersimasut aaqqissuussaanikkut aaqqissuussinikkullu suliassani, tamannalu isumaqarluni ingerlaavartumik iluarsiallalaaginnagassaqartassasoq. Aningaasaqarneq Ilinniarnertuunngorniarfimmik aaqqissuusseqqinneq tassanilu suliniutit tamarmik Inatsisartut inatsisaata nr. 13, 22. november 2011-meersup akuerineqarneratigut aningaasalersornissaat qulakkeerneqarpoq. Ingerlatsinermut ineriartortitsinermullu ilinniarnertuunngorniarluni ilinniartitaanernut Naalakkersuisoqarfiup tungaaniit kontomi pingaarnermi Ilinniartitaanermut tunngasumik immikkut pilersaarut 7,3 mio. kr.-it immikkoortinneqarput. Tamatumalu saniatigut aningaasaliissutit aam ma ilinniarfiit ingerlatsinermi konto-inut inissinneqarlutik Ininik alliliineq pitsaanerusumillu atuineq Ilinniartut amerliartornerisa kinguneranik aammalu illuutinut aser fallassimasunut oqoqarnermullu atatillugu unammilligassani klassini inini, ilinniartitsinermi inini sulisullu sulliviini inissanik alliliinissanik allannguinissanillu pisariaqartitsisoqarpoq. Ilikkagaqarfiusartut ilinniartut amerlassusiannut naammannissaat kii salu ilinniartunut inuusunnerusunut amerliartortunut ilinniartunullu meeralinnut tapersiinissaat qulakkiissallugu pingaaruteqarpoq. Aasianni ilinniartut inaat ilinniarnertuunngorniarfillu allilerneqas sapput iluarsaanneqarlutillu. Atuarfik ingerlavinnut sisamanut sanaajuvoq, ullumikkulli ilinniartut annertuumik amerliartornerisa kinguneranik atuarfimmi ingerlaviit arfineq marluullutik. Taamaammat atuarfimmik alliliineq aallartinneqarpoq, taa maalilluni arfineq marlunnik sammivilimmik ingerlatsinernut naammalissalluni. Aammattaaq ilinniartut amerliartornerat ilinniartut inaannik pisariaqartitsinerulersitsivoq, maannakkullu avataa nit attartornikkut aaqqinneqarpoq, tamannalu pisariaqan Den nye gymnasiale uddannelse startede i august 2012, og den første årgang dimitterer i sommeren En løbende ekstern evaluering af implementeringsgraden af reformen og de underliggende tiltag foretages over en treårig periode med en årlig måling. Startmålingen blev gennemført i anden halvdel af 2013, midtvejsmålingen blev gennemført i 2014 og slutmålingen forventes at blive gennemført i Evalueringerne vil, efterhånden som implementeringsgraden stiger, fokusere på effekten af reformen. Evalueringerne forventes at være med til at kortlægge, hvor reformen eventuelt skal justeres i 2017, og igen i 2022 for at opnå dens overordnede mål. Evaluering 2014 viser samlet, at reformimplementeringen er yderligere styrket siden evaluering Evalueringerne viser, at skolerne er særligt langt med implementeringen af de strukturelle og organisatoriske elementer, hvilket betyder, at der blot skal ske løbende justeringer hertil. Gymnasiereformen og alle initiativer herunder blev ved vedtagelsen af Inatsisartutlov nr. 13 af 22. november 2011 sikret finansiering. Til drift og udvikling af gymnasieuddannelserne er der fra departementet afsat 7,3 mio. kr. på hovedkonto Sektorprogram for Uddannelse. Derudover er en yderligere del af bevillingen er tillagt skolernes driftskonti Udvidelse og bedre udnyttelse af de fysiske rammer Som følge af stigningen i elevantallet og udfordringer i forbindelse med nedslidte bygninger og skimmelsvamp, er der behov for udvidelser og ændringer i den fysiske kapacitet i form af klasserum, faglokaler og arbejdspladser til personalet. Dette er vigtigt i forhold til at sikre, at læringsmiljøerne er tilstrækkelige og understøtter mængden af elever, samt den stigende gruppe af yngre elever og gruppen af elever med børn. Kollegiemassen og gymnasieskolen i Aasiaat udbygges og renoveres. Skolen er bygget til fire spor, men kører i dag som følge af en massiv tilgang af elever som en syvspors skole. Derfor er der igangsat udvidelse af skolen, så den reelt bliver tilstrækkelig til at varetage syvspors aktiviteter. Ligeledes har elevstignin

42 42 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II ngit sumik isumalluutinik pisariaqartitsivoq. Taamaammat ilinniartut inaannik amerlanerusunik sanaartorneq aallartinneqarpoq. Tamassuma saniatigut inuusuttut ilinniagaanni inuusuttut ilinniartut inaanni naleqquttuni siunissami marlukkaarlutik naju gaqartassapput, tamannalu inissamik ajornartorsiuteqarnermik aaqqiissutaassaaq, tassungalu peqatigitillugu inuusuttut tapersersoqatigiittarnissaannik periarfissiisoqassaaq, tamannalu naammassisartut procentinngorlugit amerlinissaannut tapersiissaaq. NI Qaqortumi aamma GU Qaqortumi, 2012-imi kattuttut ilaatigut oquk pissutigalugu aamma ajornartorsiorpoq. Ilinniartut maannakkutut amerlassuseqartillugit ilinniartitsinermi ininik klassillu inaannik pisariaqartitsineq aaqqiivigineqarsinnaangillat. Tassani ilaatigut pineqarput ilinniartut skemaat ilinniartut ataasiakkaat ulluinnarni ilinniarneranni pitsaanerpaamik aaqqin neqarsinnaanngitsut, taamaammallu ilaatigut takkutinngitsoortartut amerlanerannik kinguneqartoq. Taamaammat atuar fiit kattunerannut atatillugu atuarfiup imminut atanissaanik pisariaqartitat nutaat aaqqiiviginiarlugit kattunnermilu pisut pitsaasut imminnut sunneeqatigiitarnissaannik kissaateqarneq qulakkerniarlugu atuarfiit aaqqissuunnissaat allilernissaallu salliutinneqarpoq. Killiffik Aasianni GU-mi sanaartukkatigut allilerineq naatsorsuutigineqar poq 2015-ip naanerani naammassineqas sasoq. Allat inissiaa taannik attartukkat atorunnaarumallugit ilin niagaqartunut inissianik nutaanik pingasunik ilinniartunut 150-inut inissalinnik sanaartortoqarsimavoq. Qaqortumi ilinniarfiup iluarsaanneqarnera allilerneqarneralu 2014-imi aallartinneqarpoq, naatsorsuutigineqarporlu imi naammassineqassasoq, taamalu ilinniarfiit illutaanni inuussutissarsiutitsigut ilinniartitaanerit, GU-mi ilinniartitaanerit aamma sivikinnerusumik ingerlaqqiffiusumik ilinniartitaanerit ingerlatsiviit neqeroorutigissaat tamarmik inissaqartinneqarlutik. Aningaasaqarneq GU-Aasiaat allilerneqarnera 89,4 mio.kr.-nik aningaasaliiffigineqarpoq, Sanaartornermut iluarsaassinermullu aningaasaate qar fimmit, 2014-imi aningaasanut inatsimmi kontomit pingaarnermit imit Ilinniartitaanermut sanaartukkat (Sanaartonermut aningaasaliissutit) aningaasat agguarlugit. Aasianni ilinniartut inaannik allilerineq Sanaartornermut iluarsaas sinermullu aningaasaateqarfimmit, 2014-imi aningaasanut inatsimmi kontomit pingaarnermit imit Ilinniartut inaan nik sanaartorneq (Sanaartonermut aningaasaliissutit) 136,8 mio. kr.-nik aningaasalersorneqarpoq. gen skabt et merbehov på kollegierne, der lige nu dækkes af eksterne lejemål, hvilket er unødigt ressourcekrævende. Der er derfor igangsat anlæg af yderligere kollegiekapacitet. Derudover skal de unge på ungdomsuddannelserne også i fremtiden bo to på egnede kollegieværelser. Dette vil både være med til at løse kapacitetsproblemet, og samtidig give de unge mulighed for at støtte hinanden, hvilket skal være med til at øge gennemførselsprocenten. Den fysiske kapacitet på NI Qaqortoq og GU Qaqortoq, der i 2012 fusionerede, er ligeledes presset blandt andet på grund af skimmelsvamp. Med det eksisterende elevtal kan faglokaler og klasserum ikke dække behovet. Det går blandt andet ud over elevernes skemaer, der ikke kan lægges optimalt for den enkelte elevs hverdag, hvilket blandt andet giver udslag i højere fravær. I forbindelse med sammenlægningen af skolerne, er der derfor prioriteret en renovering- og udvidelse af skolerne for at også at imødekomme det nye behov for en sammenhængende skole, og sikre den ønskede synergieffekt af fusionen. Udvidelsen af GU-Aasiaat forventes at være færdig ultimo For at kunne afvikle størstedelen af de eksterne lejemål, er der blevet bygget 3 nye kollegier med plads til i alt 150 elever. Processen med renovering og udvidelse af skolen i Qaqortoq blev påbegyndt i 2014 og forventes færdig i 2016, således at de fysiske rammer kan rumme både erhvervsuddannelserne, den gymnasiale uddannelse og de kortere videregående uddannelser, som institutionen tilbyder. Udvidelsen af GU-Aasiaat blev finansieret med 89,4 mio. kr. fordelt på midler fra Anlægs- og renoveringsfonden, Finanslov 2014 hovedkonto Uddannelsesbyggeri (Anlægsbevilling). Udvidelsen af kollegiemassen i Aasiaat blev finansieret fra Anlægs- og renoveringsfonden i Finanslov 2014 på hovedkonto Kollegiebyggeri (Anlægsbevilling) med 136,8 mio. kr.

43 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 43 Qaqortumi atuarfimmik iluarsaassinermik allilerinermillu aallarnissaanermi 2014-imi 35 mio. kr.-nik 2015-imilu 20 mio. kr.- nik aningaasalersorneqarpoq, 2014-imi aningaasanut inatsimmi kon tomit pingaarnermi imi Ilinniartitaanermut sanaartukkat (Sanaartonermut aningaasaliissutit). Renoveringen og udvidelsen af skolen i Qaqortoq blev i opstartsfasen finansieret med 35 mio. kr. i Finanslov 2014 og 24 mio. kr. i Finanslov 2015 på hovedkonto Uddannelsesbyggeri (Anlægsbevilling) Ilinniarnissamut piareersarluni pikkorissarnernik atuutilersitsineq (inersimasunut) Inersimasunut ilinniarnissamut piareersarluni pikkorissartitsinerit Nuummi ilinniarnertuunngorniarfimmi 2005-imiit Aasiannilu ilinniarnertuunngorniarfimmi 2008-miit misiliutaasumik aaqqissuussinertut ingerlanneqartarput. Anguniakkat tassaap put inersimasut 23-t sinnerlugit ukiullit minnerpaamik uki uni pingasuni inuussutissarsiutini misilittagallit akunnattumik ingerlaqqillutik ilinniarlutik atuaqqikkussuttut kisiannili ilin niakkatigut tunuliaqutinik amigaatillit. Misiliummik aaqqissuussinermi misilittakkat paasinarsisippaat pikkorissarnerit ilinniakkatigut perorsaanikkullu pitsanngorsarlugit ingerlaqqittariaqartut. Naalakkersuisunit kissaataasut naapertorlugit ilinniagaqarnissamut piareersaataasumik pikkorissarnerit siusinnerusukkut pilersaarutaasimasutut sivitsorneqassangillat. Taamaattumillu aaqqissuusseqqinneq suli ukioq ataaseq ingerlaqqissaaq. Suleqatigiissitap, ilinniarnertuunngorniarfinni rektorinik kii salu ilinniarfiit naammassereernermi ilinniagaqartunik tigusisartut sinniisaasa oqallisigissavaat misiliilluni aaqqissuussinerup aaqqissuuteqqinneqarnissaa. Aaqqissuusseqqinnissap suli siu nertaraa pikkorissartut piginnaasatigut qaffasinnerusumik inissisimasalernissaat. Ilinniagaqalernissamut piareersaataasu mik pikkorissartarnerit pisariaqartinneqarnerat ingerlaavar tumik malinnaaffigineqassaaq ingerlaavartumillu naleqqussarneqartarluni. Pikkorissartarnermik aaqqissuusseqqinnerup kingunerisassaatut naatsorsuutigineqarpoq naammassisut ilinniagaqalernissamut piareersimasut ilinniagaqarnermik ingerlatsilertartut amerlanerulernissaat. Killiffik Ilinniagaqarnissamut piareersarluni pikkorissartitsinerit atuutilersinniarlugit sulineq aallartinneqarnikuuvoq, ilimagineqarlunilu imi atuutilersinneqassasut Formalisering af studieforberedende kursus (for voksne) Det studieforberedende kursus for voksne har kørt som en forsøgsordning på gymnasiet i Nuuk siden 2005 og siden 2008 på gymnasiet i Aasiaat. Målgruppen er voksne over 23 år med mindst tre års erhvervserfaring, der gerne vil læse videre på en mellemlang videregående uddannelse, men mangler den uddannelsesmæssige baggrund. Erfaringerne fra forsøgsordningen har givet en erkendelse af, at kurset bør fortsætte i en faglig og pædagogisk forbedret form. Efter ønske fra Naalakkersuisoq skal omstruktureringen af det studieforberedende kursus ikke medføre en forlængelse af studietiden som tidligere planlagt. Derfor fortsætter arbejdet med omstruktureringen yderligere i et år. En arbejdsgruppe, bestående af gymnasierektorer samt repræsentanter fra modtagerinstitutioner, skal diskutere en omstrukturering af forsøgsordningen. et med omstruktureringen af det studieforberedende kursus er stadig, at give kursisterne et fagligt løft. Behovet for studieforberedende kurser vil blive fulgt løbende og justeret efter behov. Omstruktureringen af kurset forventes at resultere i en forøget andel af studieparate dimittender, der er fuldt klædt på til hurtigt at gå videre i uddannelse. Arbejdsgruppens formalisering af studieforberedende kursus er igangsat og påregnes forventet at være effektueret i

44 44 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II

45 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 45 6 Inuutissarsiutinut ilinniartitaanerit 6 Erhvervsuddannelser 6.1 Aallaqqaasiineq Inuutissarsiutinut ilinniartitaanerit suliffeqarfiit pisariaqartitsinerat peqatigalugu ineriartortinneqassapput, taamaalillutik ilinniartut piginnaasaat suliffeqarfiillu ujartuinerat imminnut atassallutik. Qitiusumik ilinniarfinni siu ler suisut naleqquttuunermik qulakkeerinninnermi peqataassapput ilinniarnerillu aaqqissuuneranni suliffeqarfiit ilinniagaqassutsimik pisariaqartitaasa malinneqarnissaat qulakkiissallugu. Tamannalu inuutissarsiutinut nutaanut tunngatillugu pingaartumik ukiuni aggersuni atuuppoq aatsitassarsiornermut atatillugu suliffiit nutaarpassuit pilersinneqarnissaat ilimagineqarmat. Ilinniartitsinermi Periusissami 2024 tikillugu anguniakkat takusassianngorlugit nalunaarsorneqarput. 6.1 Indledning Erhvervsuddannelserne skal udvikles i takt med arbejdsmarkedets behov, så der er sammenhæng mellem de unges kompetencer og arbejdsmarkedets efterspørgsel. Bestyrelserne for brancheskolerne skal være med til at sikre relevans og sikre, at arbejdsmarkedets uddannelsesmæssige behov bliver tilgodeset i tilrettelæggelsen af uddannelserne. Dette gælder i de kommende år særligt i forhold til nye erhverv, hvor der forventes oprettelse af mange nye arbejdspladser i tilknytning til råstofområdet. Uddannelsesstrategien lister følgende målsætninger frem til 2024 visualiseret i grafer, hvor 2012 er medtaget som basisår. Ilinniarnermut atatillugu sulinermik misiliineq Praktikpladser imi 2020-imi 2024-imi Oqaaseqaat 1: Taamaallaat Kalaallit Nunaanni ilinniarnermut atatillugu sulinermik misiliinermi inissat ilanngunneqarput. Nassuiaat: 2012-imut kisitsisut aaqqitaapput, naatsorsueriaaseq nutaaq naapertorlugu Note 1: Kun praktikpladser i Grønland er inkluderet. Voksenlærlinge er ikke med i opgørelsen. Note 2: 2012-tallet er justeret i forhold til ny opgørelsesmetode. Naammassisut procentinngorlugit amerlassusaat Gennemførselsprocent 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 45% 48% 50% imi 55% 2020-imi 65% 2024-imi

46 46 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Naammassisut amerlassusaat Antal gennemførte imi imi imi Kalaallit Nunaat/Grønland Nunani allani/udland Katillugit/Total Naammassisut agguaqatigiissillugu ukiui Gennemsnitsalder ved gennemførsel ,1 28,9 28, , , imi 2020-imi 2024-imi 6.2 Suliniutit Anguniakkat taakku anguniarlugit suliniutit uku ingerlanneqassapput: Ilinniarnermut atatillugu sungiusaammik sulinermi inissat amerlanerusut Ukioq ataaseq tunngaviusumik ilinniarneq Inuutissarsiutinik ilinniartitaanerni taamaatiinnartartunik misissuineq Inuussutissarsiutini ilinniartitaanerit naatsut Suliamik ilinniagaqarsimasut immikkut sammivinnut ilinniaqqinneri Piginnaasanik qulaajaaneq piginnaanngorsaanerlu Niuernermik Ilinniarfimmi ilinniakkat nutaat (NI) Peqqissaanermik Ilinniarfimmi (PI) suliniutit nutaat Isumaginninnermut suliassaqarfimmi ilinniartitaanertigut suliniutit Ilinniarfinni init avatangiisit allilerneqarneri 6.2 Initiativer For at nå disse mål gennemføres følgende initiativer: Flere praktikpladser 1-årigt grundforløb Undersøgelse af frafald på erhvervsuddannelserne Korte erhvervsuddannelser Specialisering af faglærte Kompetenceafdækning og opkvalificering Nye uddannelser på Niuernermik Ilinniarfik (NI) Øget aktivitet ved Peqqissaanermik Ilinniarfik (PI) Uddannelsesindsats indenfor det sociale område Udvidelse af fysiske rammer

47 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II Ilinniarnermut atatillugu misiliilluni sulinermi inissat amerlanerusut Ilinniartut ilinniarnermut atatillugu misiliilluni sulinermi inissanik nassaarnissamut pitsaanerusumik periarfissinnissaat Naalakkersuisut kissaatigaat, taamaalilluni amerlanerusut inuutissarsiutinut ilin niarnermi naammassisarniassammata. Tamanna pissaaq Ilin niartut ilinniarnermut atatillugu misiliilluni sulinermi inissanik amerlanerulersitsinikkut kiisalu ilinniartut ilinniarnermut atatillugu ilinniarfinni misiliillutik sulinerisa amerlanerusunngortinnerisigut aammalu Danmarkimi ilinniarnissamut periarfissanik inuu suttut amerlanerusut atuisarnissaasa qulakkeerneratigut. Inuutissarsiutinut ilinniartitsinermi unammilligassat ilaat anertooq, tassani ilinniarfimmiinneq sulinerlu paarlakaanneqartarlutik, tas saa voq ilinniarnermut atatillugu misiliilluni sulinermi ilinniar tut inissaannik naammattunik pissarsiniarneq. Unammilligassaq taanna pingaartumik ukiuni makkunani piffissat ilaanni annikitsumik ingerlatsiviusartuni ersarissisarpoq, tassani suliffeqarfiit ilin niartuuteqalernissaq akuttunngitsumik ajornakusoortittarlugu. Qitiusumik inuutissarsiutinullu ilinniarfiit ullumikkut misigisar paat qinnuteqartut piginnaasallit ilinniagaqalersullu amerlasuut ilinniarnermut atatillugu misiliilluni sulinermi inissat amigaataanerisa kinguneranik ilin niarnermik aallartitsisinnaaneq ajortut. Kalaallit Nunaanni ilinniarnermut atatillugu misiliilluni sulineq Kalaallit Nunaanni inuutissarsiortut, annertunerusumik suliffeqar fiusut mikisut akunnattumillu angissusillit, ukiuni arlalinni ilinniarnermut atatillugu misiliilluni sulinissamik qulakkeerinnissamik ajornartorsiuteqarsinnaasarput, tamassumalu kinguneraa suliffeqarfiit ilaasa arlallit ilinniarnermut atatillugu misiliilluni sulinermi inissanik pilersitsinngittarnerat. Taamaammat Naalakkersuisut qitiusumik ilinniarfinni siulersuisut inuutissarsiortullu oqaloqatigalugit piffissami sivikitsumi ilinniarnermut atatillugu misiliilluni sulinissamik isumaqatigiissutit atuutilersinneqarnissaannut periarfissat misissorniarpaat. Piffissami sivikitsumi ilinniarnermut atatillugu misiliilluni sulinissamik isumaqatigiissutit atornerisigut suliffeqarfiit ilinniarnermut atatillugu misiliilluni sulinermi inissanik ajornannginnerusumik pilersitsisinnaapput. Tamassumanili pisariaqarpoq ilinniartut piffissat ilaanni ilinniarnermut atatillugu mi siliilluni sulinissamik isu maqatigiissuteqanngitsut atuarfinni ilin niarnermut atatillugu misiliillutik sulisarnissaat. Piareersarfiit sumiiffinni ilisimasaqarneat atorlugu ilinniarnermut atatillugu misiliilluni sulinermi inissat amerlanerunissaat taa maatiinnartartullu ikinnerunissaat qulakkeerneqarsinnaavoq, tassa Pi areersarfiit sumiiffinni inuiaqatigiit suliffeqarfiillu ilagimmatigit. Pia reersarfiit taamaalillutik ilinniartunut piffissami ilinniarner mut atatillugu misiliilluni suliffiusumi ilitsersuisartuupput. Ilinniarnermut atatillugu misiliilluni sulinermi inissanik amer la neru sunik pissarsiniarluni piumassuteqartitsilerniarlunilu Naalakker suisut kissaatigaat, suliffeqarfiit ilinniarnermut atatillugu misiliilluni sulinermi inissanik pilersitsisinnaaniassammata Flere praktikpladser Naalakkersuisut ønsker at give de uddannelsessøgende bedre muligheder for at finde en praktikplads, så flere kan gennemføre en erhvervsuddannelse. Dette skal ske ved at tilvejebringe flere praktikpladser i virksomhederne, øge kapaciteten for skolepraktik samt ved at sikre at flere unge benytter muligheden for at uddanne sig i Danmark. En af de store udfordringer på erhvervsuddannelsesområdet, hvor uddannelsen veksler mellem skoleophold og praktik, er tilvejebringelse af et tilstrækkeligt antal praktikpladser til lærlingene. Denne udfordring bliver især tydelig i perioder med lav aktivitet som i disse år, hvor det ofte vil være sværere for virksomhederne at ansætte elever. Branche- og erhvervsskoler oplever i dag, at et væsentligt antal kvalificerede og optagne ansøgere ikke kan påbegynde deres uddannelse som følge af manglen på praktikpladser. Praktikpladser i Grønland Det grønlandske erhvervsliv, som primært består af små og mellemstore virksomheder, kan have svært ved at garantere en praktikplads over en flerårig periode, hvilket resulterer i, at nogle virksomheder helt undlader at oprette praktikpladser. Naalakkersuisut ønsker derfor i dialog med brancheskolernes bestyrelser og erhvervslivet at undersøge muligheden for indførsel af kortere praktikaftaler. Med kortere praktikaftaler vil virksomheden have lettere ved at oprette en praktikplads. Det kræver dog, at lærlingen i perioder uden praktikaftale har mulighed for skolepraktik. Ved at bruge Piareersarfiits lokalkendskab kan der sikres både flere praktikpladser og lavere frafald, fordi Piareersarfiit er en del af det samme lokalsamfund som virksomhederne. Piareersarfik er derved lokal vejledningspart for den studerende i praktikperioden. For at skaffe flere praktikpladser ønsker Naalakkersuisut at afsøge mulighederne for at virksomheder opretter praktikpladser.

48 48 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Aammattaaq suliffeqarfiit pisortat pigisaasa ilinniarnermut atatil lugu misiliilluni sulinermi inissanik pilersitsinissamut akisussaaffeqarnissaat pilersinniarneqartariaqarpoq. Atuarfinni ilinniarnermut atatillugu misiliilluni sulineq Pingaartumik assarsorluni suliaqarnermik ilinniarfiini atuarfinni ilin niarnermut atatillugu misiliilluni sulinermi inissat amerlanerusut pilersinneqarnissaat kissaatigineqarpoq. Inissat Namminersorlutik Oqartussat illuutaanni, tassunga taarsiullugu naleqquttunik attartornermi, nutaanik ilusilersuinikkut amerlisinniarneqarput.ilinniarfinni sulinermik misileraanermik pitsanngorsaanissaq aamma qulakkeerneqassaaq. Danmarkimi ilinniarnermi sungiusaaammik sulinermi inissat Danmarkimi ilinniarnermut atatillugu sungiusaammik sulinermi inis sanik pilersitsinissaq atuinissarlu tassunga peqatigitillugu annertunerusumik isiginiarneqartinneqassapput, tassunga ilanngullugit inuusuttunik inuutissarsiutinut ilinniagaqarnissamik kissaate qartunut ilitsersuisarneq kiisalu Danmarkimi suliffeqarfinnut inuusuttunik sulisoqarsinnaanerannik paasisitsiniaaneq. Kalaallit Illui qinnuteqarnerup kingorna suliniuteqarnermut atassuteqaataassapput aningaasanillu tunniussisarlutik. Killiffik Suliniut Inuussutissarsiutinut Ilinniarfinnut saqqummiunneqarpoq ukiumoortumik ataatsimut siunnersuisoqatigiit ataatsimiinneranni, november 2014-ip naalernerani ingerlanneqartumi. Suleqatigiissitaq sungiusaammik suliffissanut isumaqatigiissuteqartarnermik kiisalu ilinniarfinni sungiusaammik sulisarnermik immikkut saamisaqartussaq, Inuussutissarsiutinut Ilinniarfinniit, Sulisitsisut Katuffiiniit, Sulisut Kattuffiiniit kiisalu Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfimmiit inuttoqartussaq naatsorsuutigneqarpoq 2015-imi pilersinneqassasoq. Ullumikkut inatsisini periarfissaareerpoq sungiusaammik sulinerup aggorlugu ingerlanneqarsinnaanera, suliffeqarfiit arlaqartut lærling-itut ilinniartup sungiusaammik sulineranik ingerlatsiffiusarneri. Aaqqissuussinissaq Namminersorlutik Oqartussat sanaartortit sisutut sanaartugaataanni lærling-inik tigumminnittarnermik aaqqissuussinerusussaq naammassillugu nalilersorneqarnissamik utaq qivoq. Taamaattumillu Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ili simatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfiup aam ma Ineqarnermut, Sanaartornermut Attaveqarnermullu Naalakkersuisoqarfillu oqaloqatigiillutik aallartissimapput tunngavissalerniarlugu sanaartukkani Namminersorlutik Oqartussat sanaar tortitsisuuffigisaanni lærlingitut ilinniartunik sapinngisamik amerlanerpaanik tigusisalernissaat. Aalborg-imi aamma Odense-mi Kalaallit Illui Danmark-imi sungiusaammik suliffissanut atatillugu danskit suliffeqarfiutaannut atta veqarput. Ilutigisaanillu illuni taakkunani arlariinni sungiusaammik suliffissanut ataqatigiissaarisunik atorfinititsisoqarpoq, inuusuttut cv-inik, qinnuteqaataannillu sungiussaammik suliffissanut attaveqarneranni ikiorsiisartunik. Ligeledes bør der skabes en praksis for, at offentligejede virksomheder tager ansvar for at skabe flere praktikpladser. Skolepraktik Der ønskes etableret øget kapacitet til skolepraktik især på de håndværksfaglige uddannelser. Kapaciteten søges primært øget ved nyindretning af eksisterende selvstyreejede ejendomme og alternativt ved lejemål af passende karakter. I den forbindelse skal der også sikres høj kvalitet i skolepraktikken. Praktikpladser i Danmark Samtidig skal der skabes et øget fokus på etableringen og brugen af praktikpladser i Danmark, herunder på vejledning af unge, som ønsker at starte en erhvervsuddannelse, samt oplysning til danske virksomheder om muligheden for at modtage de unge. De Grønlandske Huse bliver bindeledet for denne indsats og midler tildeles efter konkret ansøgning. Initiativet blev fremlagt for brancheskolerne i forbindelse med det årlige fællesrådsmøde ultimo november En arbejdsgruppe, der vil fokusere på kortere praktikaftaler samt skolepraktik, bestående af brancheskolerne, arbejdsgiverorganisationer, lønmodtagerorganisationer samt Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke, forventes nedsatii Der eksisterer i lovgivningen i dag mulighed for delepraktik, hvor flere virksomheder deles om en lærlings praktikforløb. En model for vægtningen af lærlinge på byggepladser med Selvstyret som bygherre afventer endelige kriterier. Derfor er der indledt dialog mellem Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke og Departementet for Bolig, Byggeri og Infrastruktur for at skabe incitamenter for, at byggerier, der har Selvstyret som bygherre, får beskæftiget så mange lærlinge som muligt. De Grønlandske huse i Aalborg og Odense har i forbindelse med praktikpladser i Danmark etableret kontakt til danske virksomheder. Samtidig er der ansat en praktikpladskoordinator i begge huse som hjælper unge med cv, ansøgninger til lærlingepladser og kontakter.

49 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 49 Aningaasaqarneq Suliniut taanna ilaatigut atuarfinni ilinniarnermut atatillugu misiliilluni sulinermik annertunerusumik atuilernermut aningaasartuute qar nerulernermik kinguneqassaaq. Aammattaaq atuarfinni ilinni arnermut atatillugu misiliilluni sulinermik ingerlatsineq 15-iniit 18-inut ukiulinnut immikkut suliniuteqarnermut atatillugu ilinniarnermut atatillugu misiliilluni sulinermi inissanik suliniuteqarnermi kon to mi pingaanermi mi Ilinniartitaanermut pilersaarut kii sa lu ilinniartitaanerup immikkut ittumik suliniuteqarfigineqarne ra (Tapiissutitut aningaasaliissutit) salliutinneqartunik atuarfin ni ilinniarnermut atatillugu misiliilluni sulinermi inissanut amerlaneru su nut sapaatit akunneranut holdimut ataatsimut kr-t mis saan ni aningaasartuuteqarnermik kinguneqassaaq. Suliniutit an ner tussusaat suunerallu kommunit suleqatigalugit ukiumiit ukiumut aalajangerneqartassapput. Dette initiativ vil medføre øgede omkostninger blandt andet til en øget brug af skolepraktik. Yderligere aktivitet på skolepraktikområdet, vil medføre en omkostning på cirka kr. pr. holduge med skolepraktik. Initiativerne til flere praktikpladser er prioriteret på hovedkonto Sektorprogram for uddannelse samt den ekstraordinære uddannelsesindsats (Tilskudsbevilling) i forbindelse med den ekstraordinære indsats for årige. Omfanget og karakteren af initiativerne fastsættes fra år til år i samarbejde med kommunerne Ukiumi ataatsimi tunngaviusumik ilinniarneq Suliniummi tassani inuutissarsiutinut ukioq ataaseq tunngaviusumik ilinniarneq aallartillugu ilinniarnerni ilinniarnernut pilersaarutinik aaqqissuusseqinnissaq Naalakkersuisut kissaatigaat. Ukiumi ataatsimi tunngaviusumik ilinniarneq qitiusumik ilinniarfiit ataa siakkaat ilinniartitsissutaanni ukiumi atuarfiusumi siullermi ingerlan neqartarpoq. Taamaalilluni ilinniarfiit ilinniartitsinerisa sammiviini ataatsikkut aallartittoqartassalluni. Ataatsimut tunngaviusumik ilin niarnermik angusereernermi ilinniakkat sammivissaattut kissaa tigineqartunik ilinniartut toqqaasinnaapput. Inuutissarsiutinik ilinniarnermik aallartitsisut 55 %-iisa missaat naam massinninneq ajorput. Kisiannili taamaatiinnartut 40 %-iisa mis saat inuutissarsiutinut ilinniarnermik taassuminnga allamilluun niit kingusinnerusukkut aallartittarput. Taamaatiinnarnerup kingunera tassaagajuttarpoq ataasiakkaat iluatsinngitsutut misigi sarnerannik inuiaqatigiinnullu aningaasartuutaasarluni. Taamaam mat inuu tissarsiutinut ilinniarnermik aallartitsisut amerlanerusut naammassinnittartut procentinngorlugit amerlinissat anguniagaavoq. Inuutissarsiutinut ilinniarnerit amerlanerit ukiunik sisamanik sivis su seqarput. Ukiumi ataatsimi tunngaviusumik ilinniarnermik atuu tilersitsinermi iluaqutit ukuussapput: Qitiusumik ilinniarfiit ilinniagaqarnissamik neqeroorutaannik annertunerusumik ilisimasaqarnermi inuusuttut amerlanerusut ilinniagassamik eqqqortumik aallaqqaammut toqqaasarnissaat qulakkeerneqassaaq Ilinniartut ilinniarfimmit ikiorneqarlutik ilinniarnermut ata tillu gu misiliilluni suliffissamik ukiumi ataatsimi nassaarniarsinnaapput Ilinniartut ullumikkut atuarfinni ilinniarnermut atatillugu misiliilluni suliffimiittartut ukiuni pingasuni sisamallu tungaanut misiliillutik sulisalissapput, ilimagineqarporlu tamassumani atuarfinni ilinniarnermut atatillugu misiliilluni suliffissat amerlanerusut atorneqarsinnaalissasut årigt grundforløb Naalakkersuisut ønsker med dette initiativ at foretage en omstrukturering af studieplanerne for erhvervsuddannelserne ved at introducere et 1-årigt grundforløb. De 1-årige grundforløb vil strække sig over det første skoleår indenfor den enkelte brancheskoles fagområde. Det vil dermed give en fælles start på uddannelsesinstitutionens fagretninger. Efter at have bestået det fælles grundforløb, kan eleverne vælge sig ind på den ønskede fagretning. Ca. 55 % af de, der påbegynder en erhvervsuddannelse i 2012, gennemfører ikke. Dog starter ca. 40 % af de, der afbryder, på den samme eller en anden erhvervsuddannelse på et senere tidspunkt. Resultatet af afbrud er ofte et nederlag for den enkelte og er en udgift for samfundet. Det er derfor ambitionen, at højne gennemførselsprocenten erhvervsuddannelserne. De fleste erhvervsuddannelser er fireårige. Ved indførelse af et etårigt grundforløb, vil der være følgende fordele: Et større kendskab til brancheskolens uddannelsesudbud vil sikre, at flere unge vælger den rigtige uddannelse i første forsøg Lærlingen vil have et år til at finde en praktikplads, med hjælp fra uddannelsesinstitutionen Lærlingen vil være tilknyttet praktikpladsen i tre år mod fire år i dag, hvilket forventes at frigøre flere praktikpladser

50 50 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Ilinniartut ukioq ataaseq qitiusumik ilinniarfimmiinnerminni ilisimasaqalissapput misilittagaqalerlutillu, taamaalillutillu suliffeqarfinnut pilerinarnerulissallutik, ilimagineqarpolu tamanna ilinniarnermut atatillugu misiliilluni suliffissanik amerlanerusunik kinguneqassasoq Ilinniartut ilinniarnermut atatillugu misiliilluni ilinnniarfiup misiliillunilu suliffiup akornanni nuunnermi uniinnarfigisartagaanni ikinnerusunik nuuttassapput Suliniut aammattaaq kontomi pingaarnermi imi Immikkut ikiorsiissutit, angalanermut aningaasartuutit il.il., suliffeqarfiit (Tapiissutitut aningaasaliissutit) aamma sipaa ruteqartitsissaaq, tassa ilinnniartut ilinniarfiup suliffeqarfiullu ilinniarfiup akornanni ikinnerusunik angalasas sammata Ilinniartut ukiumi siullermi ilinniarnermi inuusuttoqatigiinnermik misigisaqassapput, tamannalu inuusuttunik ilinniagaqaannartitsisumik attaveqalertarnermut tapersiisinnaavoq kiisalu ullumikkornit sivisunnerusumik ilinniagaqarnermik aallartitsinissamut kajumissuseqalersitsilluni Ilinniagassamik eqqortumik toqqaaneq pitsaasumik suliamik ingerlatitsilersitsinermut ilinniartunut nukissaqartunut nukissanikkunerusunullu iluaqutaasumik tapersiissaaq Ataatsimut isigalugu ilimagineqarpoq ukioq ataaseq tunngaviusumik atuarneq nalinginnaasumik perorsarsimalernermik ilinniartitsissutinullu tunngasumik imaqartoq taamaatiinnartartut iki linerannik kinguneqassasoq amerlernerusullu inuusunnerullutik inuutissarsiornermut ilinniagaqarnermik aallartitsisassasut. Aammattaaq ilimagineqarpoq ilinniarnermut atatillugu misiliilluni suliffissat amerlanerusut pissarsiarineqarnissaannut tapersiissasoq, tassa ilinniartut ukiumi ataatsimi tunngaviusumik ilinniareeranni suliffeqarfinnut pilerinarnerussammata. Sulinermik sungiusarfinnik amerlanerusunik pilersiniarluni suliniarnerup qulakkiissavaa aamma ilinnuartunut tunngaviusumik ilinniarnermik naammassinnereersimasunut naammattunik sungiusarfissaqarnissaq. Inersimasut inuutissarsiutit immikkoortuannik ilisimasaqarluartut ilinniakkap sorliup ilinniarnissaanik kissaateqarnermik qularutiginninngitsut tunngaviusumik ilinniarneq naammassinagu toqqaannartumik ilinniarnermik aallartitsinissaat suli periarfissaassaaq. Killiffik Tunngaviusumik atuartarneq inuussutissarsiutinut ilinniarfinni forstanderinut saqqummiunneqarpoq ataatsimoortumik siunner suisoqatigiit 2014-imi novembarip naanerani ataatsimiinneranni. Suleqatigiissitaq ilinniarnermut pilersaarutinik suliaqartussat naatsorsuutigineqarpoq 2015-imi pilersinneqassasoq. Ukiumik ataatsimik sivisussusilimmik pinngitsoorani tunngaviusumik atuarnissamut pilersaarutit naatsorsuutigineqarpoq Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfimmut tunniunneqassasut Lærlingen vil med et år på en brancheskole have oparbejdet viden og erfaring og dermed fremstå mere attraktiv for virksomhederne, hvilket forventes at medføre flere praktikpladser Lærlingen vil opleve færre skift mellem skole- og praktikophold, hvor en stor del af frafaldet sker Initiativet vil endvidere give besparelser på hovedkonto Særydelser, rejseudgifter mm, institutionerne (Tilskudsbevilling), da lærlingen vil rejse mindre imellem uddannelsesinstitution og læreplads Lærlingen vil opleve et ungdomsmiljø på uddannelsens første år, der kan være medvirkende til at skabe relationer, der kan holde den unge i uddannelse, samt være motiverende for at påbegynde uddannelse tidligere end i dag Valg af den rette uddannelse vil være medvirkende til at skabe et stærkt fagligt miljø, der vil være til gavn for såvel den stærke som den mindre stærke elev. Samlet set forventes det, at et 1-årigt grundforløb, der består af både en alment uddannende og en fagspecifik del, vil medføre et mindsket frafald, og at flere påbegynder en erhvervsuddannelse i en tidligere alder. Endvidere forventes det, at initiativet kan være med til at tilvejebringe flere praktikpladser, da de studerende efter et års grundforløb vil være mere attraktive for virksomhederne. Initiativet Flere praktikpladser skal være med til at sikre nok praktikpladser til eleverne, som har gennemført grundforløbet. For voksne, der har et godt branchekendskab, og ikke er i tvivl om, hvilken uddannelse, de ønsker at tage, skal det fortsat være muligt at påbegynde uddannelsen direkte uden gennemførsel af grundforløbet. Det obligatoriske grundforløb blev forelagt forstanderne på brancheskolerne i forbindelse med fællesrådsmødet ultimo november En arbejdsgruppe, der skal udarbejde uddannelsesplaner forventes etableret i Uddannelsesplanerne for det 1 årige obligatoriske grundforløb på skolerne forventes afleveret til godkendelse ved Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og

51 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 51 Med dette initiativ ønsker Naalakkersuisut at gøre det muligt for erhvervsskolerne at udbyde korte erhvervsfaglige uddannelser. De korte erhvervsfaglige uddannelser kan variere fra 1 års til 2 års varighed. Uddannelserne skal planlægges således, at overbygningen til en hel erinuus sutissarsiutinut ilinniarfinnit peqataasuniit 2016-ip qiteqqunnerani. Pinngitsoorani tunngaviusumik ilinniarnermik ingerlatsisalernissaq naatsorsuutigineqarpoq ukiumi atuarfiusumi 2017/18-imi aallartinneqassasoq. Aningaasaqarneq Ilimagineqarpoq tunngaviusumik atuarneq aningaasatigut sinaak kutit atuuttut iluanni ingerlanneqarsinnaassasoq, tassa atu arfimmiinnerup aamma ilinniarnermut atatillugu misiliilluni sulinerup sivisussusaat allanngussanngimmata. Taamaalilluni pineqarpoq inuutissarsiutinut ilinniarnernik aaqqissuusseqqinnissaq sivisussusiallu pineqarani. Kirke fra de involverede brancheskoler medio Indførsel af obligatorisk grundforløb forventes igangsat fra skoleåret 2017/18. Indførsel af grundforløb forventes at kunne holdes indenfor den eksisterende økonomiske ramme, da længden af skoleophold og praktikforløb samlet set vil forblive den samme. Der er således tale om en omstrukturering af erhvervsuddannelserne og ikke en forlængelse Inuutissarsiutinut ilinniarnerni taamaatiinnartarnernik misissuineq Inuutissarsiutinut ilinniarnerni ilinniartut akornanni taamaatiinnartarnernut tunngasumik misissuineq suliniummi uani aallartinneqassaaq. Misissuineq ajornartorsiut pillugu nalunaarusiornermik kinguneqassaaq. Inuutissarsiutinut ilinniarfinni ilinniartut akornanni taamaatiinnartartut amerlasoorujussuupput, ilinniartullu taamaatiinnartarnerannut pissutaasut assigiinngillat. Suliniummi uani siunertaq tassaavoq taamaatiinnartarnermut pissutaasunik aaqqiissutissanillu nassaarnissaq, ilinniartut taamaalillutik ilinniarnermik ingerlatitsiinnarniassammata. Killiffik Avataaneersunit misissuineq juni 2015-imi naammassineqarpoq. Naatsorsuutigineqarpoq misissuineq suliniutissanik nutaanik kinguneqassasoq, ilinniartunik ilinniakkaminni ingerlaannartarnissaannut aqqutissiuussisussanik. Misissuinerup inerneri kiisalu inassuteqaataasut Naalakkersuisut quppersagaanni nassaarineqarsinnaapput. Aningaasaqarneq Misissuineq aningaasalersorneqarpoq EU-up Technical Assistan ce-aniit, EU-mik peqatigiinnissamut isumaqatigiissummi atortuulersinneqartumiit Undersøgelse af frafald på erhvervsuddannelserne Med dette initiativ igangsættes en specifik undersøgelse af frafald blandt eleverne på erhvervsuddannelserne. Undersøgelsen skal munde ud i en rapport omkring problematikken. Der er et meget stort frafald blandt elever på erhvervsskolerne og forskellige grunde til at eleverne dropper ud. et med dette initiativ er at finde årsagerne til og løsningerne på frafaldet, så eleverne bliver fastholdt på uddannelserne. Den eksterne undersøgelse, som blev afsluttet i juni Undersøgelsen forventes at lede til nye initiativer, der skal fastholde elever på uddannelserne. Undersøgelsens resultater samt anbefalinger kan findes på Naalakkersuisuts hjemmeside. Undersøgelsen er finansieret af midler fra EU s Technical Assistance, der aktiveres gennem Partnerskabsaftalen med EU Piffissami sivikitsumi inuutissarsiutinut ilinniarnerit Inuutissarnermut ilinniarfiit inuutissarsiutini suliaqarnermi piffissami sivikitsumi ilinniarnernik neqerooruteqarsinnaalernissaat suliniuteqarnermi uani Naalakkersuisut kissaatigaat. Inuutissarsiutini ingerlatsinermi piffissami sivikitsumi ilinniarnerit sivussusaat ukiumit ataatsimiit ukiunut marlunnut nikerarsinnaapput. Ilinniarnerit imatut pilersaarusiorneqarput inuutissar Korte erhvervsuddannelser

52 52 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II siutinut ilinniarnernik ilasinikkut ilinniarneq tamarmiusoq ta massuma kingorna naammassineqarsinnaalluni. Inuutissarsiutinut piffissami sivikitsumi ilinniarnerit sulisut ilinniarsimasut amigaataanerat pissutigalugu inuutissarsiortunit ujartorneqarput. Ilinniarnerit tassunga peqatigitillugu sanaar tor nermi sulisut ilinniarsimanngitsut piginnaasaannik qaffassaanermut tapersiissapput. Piffissami sivikitsumi ilinniarnerit uku maannakkut suliniutigineqarput: Sanaartornermi ikkussuinermi teknikeri Natsinik/marrianik qarmaasoq Bygningsstruktøri Ingutserinermik ilinniarneq Killiffik Suliniut Inuussutissarsiutinut Ilinniarfinni forstanderinut saqqum miunneqarpoq taakkua ataatsimut siunnersuisoqatigiinni 2014-imi novembarip naalernerani ataatsimiinneranni. KTI-mi siulersuisut ilinniartitaanermut pilersaarutinik akuerineqar tussanik januar 2016-imi Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfim mut tunniussaqarnissaat naatsorsuutigineqarpoq. Hal-it ilinniartitsiviusussat aamma teori-mut atuarfiusussat naatsorsuutaavoq sanallugit april 2016-imi naammassineqarnissaat. Kalaallit Nunaanni Teknikimik Ilinniarfiup (KTI-p) Danmarkimi fagini siunnersortit sanaartornermi ineriartortitsinermi teknikeritut aamma naternik/marrianik qammaasutut ilinniarnerit ilusilersorneqarneri pillugu saaffiginninniarput, ilinniakkanut killiffinnik nuutitsisinnaanermut atatillugu, ilinniakkanut taakkununnga ingerlaqqittoqarsinnaanngornissaa qulakkeerniarlugu. hvervsuddannelse kan gennemføres efterfølgende. De korte erhvervsuddannelser efterspørges af erhvervslivet på grund af den manglende faglærte arbejdskraft. Samtidigt vil uddannelserne være med til at opkvalificere den ufaglærte arbejdskraft i byggeindustrien. Der arbejdes i øjeblikket med følgende korte uddannelser: Byggemontagetekniker Flisemurer Bygningsstruktør Nedrivningsuddannelsen Initiativet blev forelagt forstanderne på brancheskolerne i forbindelse med fællesrådsmødet ultimo november KTI-bestyrelsen forventes at aflevere uddannelsesplaner til godkendelse til Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke januar Undervisningshaller samt teorilokaler forventes færdigbygget april Kalaallit Nunaanni Teknikimik Ilinniarfik (KTI) vil kontakte fagkonsulenter i Danmark omkring opbygningen af uddannelserne til Byggemontagetekniker og Flisemurer for at sikre merit til videre uddannelse. Aningaasaqarneq Ilinniartitaanerit naatsut piviusunngortinneqassappata ilinniartitaanermut pilersaarutinik ineriartortitsinissamut kr.-inik immikkoortitsisoqarnikuuvoq kontomi pingarnermi Ilinniartitaanermut pilersaarut. Tamatumalu saniatigut 30 mio. krinik imikkoortitsisoqarnikuuvoq 2015-imut aningaasanut inatsimmi, kiisalu ukiumut missingersuusiorfiusumut 2016-imut, illor suarmik hal-imik kiassakkamik KTI-mut sananissamut, kiisalu 1,5 mio. kr-inik Nuummi hal-imik pisinissamut. Inuussutissarsiutunut ilinniarfiit allat inuussutissarsiutinut ilinniartitaanernik naatsusumik neqerooruteqarniarpata aningaasaliisoqarsinnaanera Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfiup isummerfigiumaarpaa. Suliniutit ataasiakkaarlugit aningaasaqarnikkut kingunerisassannik naatsorsuisoqassaaq, Såfremt de korte uddannelser skal realiseres, er der afsat til udvikling af uddannelsesplaner på hovedkonto Sektorprogram for Uddannelse. Derudover er der afsat 30 mio. kr. på finanslov 2015 samt i overslagsåret 2016 til at bygge en opvarmet hal til KTI, samt 1,5 mio. kr. til køb af hal i Nuuk. Såfremt andre brancheskoler ønsker at udbyde korte erhvervsuddannelser, vil Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke tage stilling til bevillingen. De økonomiske konsekvenser vil blive beregnet for de individuelle projekter.

53 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 53

54 54 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Ilinniarsimasut immikkut ilisimasaqalernerat Suliniummi siunertaavoq suliamik ilinniarsimasut inger laq qiffiusumik immikkut sammisassanut ilinniartinneqarnissaat. Taa matut immikkut ilinniartitsineq ilinniarnerup ingerlanerani pisinnaavoq imaluunniit assersuutigalugu ukiup affaani ilinniar nermut tapiliunneqarsinnaalluni. Assersuutigalugu tassaasinnaavoq namminersorluni suliffiuteqarnissaq siunertaralugu aningaasaqarnermik ilinniartitsissutit. Taamaaliornikkut ilinniarsimasut suliamik ingerlatsinermi ineriartornissaat qulakkeerneqassaaq, tamannalu Naalakkersuisut ersarissumik anguniagaraat. Eqqarsaataavoq immikkut ilisimasaqaler ne rit immaqa nunani allani ilinniarfiit suleqatigalugit ilinniarnerfinni ingerlanneqassasut aaqqissuunneqarlutillu, taamaalilluni pif fissami ilinniarfimmi nalinginnaasumik ilinniartitsinerup ilagissallugit. Killiffik Ilinniartitaanermut, Ilageeqarnermut, Kultureqarnermut Naligiissitaanermullu Naalakkersuisoqarfiup suliniut Inuussutissarsiutinut Ilinniarfiit forstanderiisa ataatsimut siunnersui soqatigiivisa novembarip naalernerani 2014-imi ataatsimiinneranni saqqummiuppaa. Naatsorsuutigineqarpoq Inuussutissarsiutinut Ilinniarfiit sulisit sisut kattuffii, sulisartut kattuffii kiisalu Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naa lakkersuisoqarfik suleqatigalugit suleqatigiissitamik 2015-ip ukiaani pilersitsissasut. Naatsorsuutaavoq suleqatigiissitaq: Immikkut specialiserernissamik pisariaqartitsinermik sunaassusilersuissasoq, kiisalu Inissat pisariaqartinneqartut annertussusilissagaat, tamatumunngalu atatillugu aningaasartuutit Immikkut specialiserernermik ineriartortitsissasut kiisalu taakkuninnga akuerinnissasut. Atortuulersitsinissat naatsorsuutigineqarpoq 2016-ip aasaani pissasut. Aningaasaqarneq Immikkut ilinniartitseqqinnernut missingiuusiorluni siun nersuu tinik suliaqarneq ilinniarfiit namminneq aningaasatigut sinaakkutaanni aningaasalersorneqassapput. Immikkut ilinniartit seq qinnermi ilinniartut qanoq akissarsiaqartinneqassanersut suliffeqarnermi suliaqartut oqaloqatigalugit isummerfigineqassaaq. Atuutilersitsinermi aningaasaliissutit amerlinissaan ni sapaatip akunneranut holdit immikkut ilisimasaqalerniartut holdit ataatsit sapaatit akunneri qassit ilinniassanersut kiisalu akinik aala jangiineq apeqqutaassapput Specialisering af faglærte et med initiativet er at give faglærte mulighed for at specialisere sig yderligere. Denne specialisering kan enten være inden for uddannelsesperioden eller som en forlængelse af uddannelsen på eksempelvis et halvt år. Det kan f.eks. dreje sig om økonomifag med henblik på selvstændig virksomhed. På denne måde sikres de faglærte en faglig udviklingshorisont, hvilket er en af Naalakkersuisuts klare målsætninger. Det er tanken, at specialiseringerne skal udføres og tilrettelægges på skolerne eventuelt i samarbejde med uddannelsesinstitutioner i udlandet og således være en del af den normale undervisning i uddannelsesperioden. Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke forelagde initiativet til forstanderne på brancheskolerne i forbindelse med fællesrådsmødet ultimo november Brancheskolerne vil i samarbejde med arbejdsgiverorganisationer, lønmodtagerorganisationer samt Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke nedsætte en arbejdsgruppe i Arbejdsgruppen forventes at: identificere specialiseringens efterspørgsel samt muligheder identificere kapacitetsbehovet og afledte udgifter udvikle specialiseringer samt godkende disse Implementeringen forventes igangsat sommer Udarbejdelse af udkast til specialiseringerne skal finansieres inden for skolernes egen økonomiske ramme. Der skal i dialog med arbejdsmarkedets parter tagets stilling til, hvordan de uddannelsessøgende aflønnes under specialiseringen. Ved implementering vil bevillingsforøgelsen være afhængig af holduger samt takstfastsættelse pr. specialiseringsholduge.

55 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II Piginnaasanik qulaajaaneq piginnaasanillu annertusaaneq Suliniummi siunertaavoq pisortat ingerlatsineranni piginnaasanik qaffassaanerup qulakkeerneqarnissaa. Tamanna piginnaa sanik qaffassaanissaq siunertaralugu maannakkut suli suusut piginnaasaannik misissuinikkut anguneqassaaq, taamaalilluni pi sor tat ingerlatsineranni pitsaanerusumik siamasinnerusumillu suliassanik suliarinnittoqartassalluni. Tamassumani ilaa tigut pisortani aningaasaqarnermik pisortanilu allarfissornermi suli a qar tut piginnaasanik qaffassaanerisa, peqqissaaner mi sulisut piginnaasanik qaffassaanerisa isiginiarneqarnerat kiisalu inunnik isumaginninnermi siunnersortit najukkami piginnaasanik qaffassaanissaannik pilersaarusiorneq ilaapput. Killiffik 2014-ip ukiaani Naalakkersuisut aamma KL-ip siunnersuisoqar fia (KLK) isumaqatigiissuteqarput, suliniummik aallarniummik suliaqartoqassasoq, aningaasaqarnikkut aqutsinermi aam ma allannguinermi kiisalu allannguinissamut qanoq inerissimatiginermik Namminersorlutik Oqartussat ingerlatsiviini tallimani kommunimilu ataatsimi misissuiermik ingerlatsi soqas sasoq. Tamatuma kingorna isumaqatigiissuteqartoqarpoq Akileraartarnermut Aqutsisoqarfiup aamma KLK-p akornanni, Akileraarternermut Aqutsisoqarfiup akiliisitsiniartarnermi aki lersuisitsisarnermilu piginnaasaasa qulaajarneqarnissaat pillugu. Misiligutitut suliniut ingerlatsivinnik ukunannga peqataatitsivoq: Akileraartarnermut Aqutsisoqarfik Pinaveersaartitsinermut Peqqissutsimullu Aqutsisoqarfik Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk Kalaallit Nunaanni imarsiornermut qitiusumik ilinniarfik Kommuneqarfik Sermersooq Piginnaasanik qulaajaanermik suliniut 2014-imi aallartinneqarpoq 2015-imilu ingerlaqqilluni. Aningaasaqarneq Piginnaasanik ineriartortitsinerup qulaajaavigineqarnera aningaa salersorneqarpoq kontomi pingaarnermi Nutaan ngorsaanissat suliassallu (Ingerlatsinermut aningaasaliissutit) 1,4 mio. kr.-inik Kompetenceafdækning og opkvalificering et med initiativet er at sikre en kompetenceudvikling i den offentlige sektor. Dette opnås ved en kompetenceafdækning af de nuværende medarbejdere med henblik på opkvalificering, så der kan laves bedre og bredere opgaveløsning på det offentlige område. Dette involverer blandt andet et fokus på opkvalificeringsforløb for de medarbejdere, der arbejder med økonomi og administration i det offentlige, opkvalificering af sundhedspersonale samt planlægning af et decentralt opkvalificeringsforløb for socialrådgivere. I efteråret 2014 indgik Naalakkersuisut og KL s Konsulentvirksomhed (KLK) en aftale om at gennemføre et pilotprojekt om afdækning af kompetencer til økonomistyring og forandring samt en vurdering af forandringsmodenhed i fem selvstyreorganisationer og i en kommune. Efterfølgende er der indgået en supplerende aftale mellem Akileraartarnermut Aqutsisoqarfik (Skattestyrelsen) og KLK om at gennemføre en afdækning af Skattestyrelsens kompetencer til inkasso og inddrivelse. Pilotprojektet omfatter følgende organisationer: Skattestyrelsen Styrelsen for Forebyggelse og Sundhed Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk Grønlands Maritime Center Kommuneqarfik Sermersooq Kompetenceafdækningsprojektet blev påbegyndt i 2014 og forsætter i Afdækningen af kompetenceudviklingen er blevet finansieret gennem hovedkonto Innovations- og projektopgaver (Driftsbevilling) med 1,4 mio. kr.

56 56 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II

57 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II Niuernermik Ilinniarfimmi ilinniarneqarsinnaasut nutaat Niuernermik Ilinniarfik inuussutissarsiornermi pisariaqartitsinermik nalilersuinermik tunngaveqartumik ilinniartitaanernik nutaanik arlaqartunik aallartitsiniarpoq: Administrationsøkonom, AU Transport aamma Logistik kiisalu IT Teknolog. Ilinniartitaanerit pineqartut nutaat siunertaraat Niuernermik Ilinniarfimmi ilinniarneqarsinnaasut inuussutissarsiutini pisari a qartitsinermut annerusumik naapertuuttuunissaat. Niuernermik Ilinniarfiup siuliani pineqartut saniatigut TNI Flex aallartinniarpaa. TNI Flex-ip siunertaraa inuusuttut ilinniagaqa lernissamut piumassuseqalersinnissaat isumannaarlugulu inuu suttut inuussutissarsiutinut ilinniagaqalernissamik pikkoris sar nissamilluunniit kissaateqartut piviusunik tamatumunnga periarfissinneqartarnissaat, periarfissallu arlaqarnerusut akornanni ilinniagaqarnissamik pikkorissarnissamilluunniit toqqaasinnaalernisaat. TNI-Flex-imi ilinniartitaanerup siunertaraa inuusuttut fagitigut angusassaqartinniarnissaat, ango rusutaannut inuussu tis sarsiortullu piumasaannut naapertuuttunik. Kiisalu TNI-flex-imi ilinniartitaanerup aamma siunertaraa ilinniagaqarniartut fagitigut piginnaanngorsarneqarnissaat, inuusuttullu inuttut piginnaasaasa nukittorsarnissaat, TNI-mi ilinniakkamik imaluunnit inuussutissarsiutini linniakkamik allamik naleqqutumik aallartitsinissamut. Kiliffik Naatsorsuutigineqarpoq ilinniagassanut nutaanut ilinni ar titaa ner mut pilersaarutit 2015-imi naammassillugit suliarineqas sasut. Naatsorsuutigineqarporlu ilinniagaalersussanut pilersaarutit 2016-ip ukiaani akuersissutigineqarsinnaanissaat, taamalu ilinniagassanut tapiissutit ingerlatsinerup annertussusianik tunngavillit tunniunneqarsinnaalersillugit. Ilinniartitaa nerit pineqartut pi vi usunngorsinnaassusut 2016-ip aasaani naatsorsuutigineqarpoq. Aningaasaqarneq Ilinniagaalersussanik ineriartortitsineq Niuernermik Ilinniarfiup naammassisassanut isumaqatigiissutaani ilaareerput konto mi pingaarnermi Ilinniartitaanermut pilersaarutit, kr.inik aningaasartaqarluni. Ilinniartitaaneq TNI-Flex Nuummi Niuernermut Ilinniarfimmut suliniutinut tapiissuteqartarnermut kontomi ilaavoq, (Ingerlatsinermut tapiissutit) Nye uddannelser på Niuernermik Ilinniarfik Niuernermik Ilinniarfik vil på baggrund af efterspørgselsanalyser af erhvervslivet oprette en række nye uddannelser: Administrationsøkonom, AU Transport og Logistik samt IT Teknolog. et med denne række af nye uddannelser er at skabe en større samhørighed mellem Niuernermik Ilinniarfiks uddannelser og erhvervslivets behov. Niuernermik Ilinniarfik vil derudover starte uddannelsen TNI Flex. et med TNI Flex er at motivere unge til uddannelse og sikre, at alle unge, der ønsker en erhvervsuddannelse eller et kursus på erhvervsuddannelsesområdet, får reelle muligheder herfor samt mulighed for at vælge inden for en større flerhed af uddannelser eller kurser. et med TNI-Flex uddannelsen er at give unge en mulighed for at opnå et fagligt niveau, der står mål med egne ambitioner og erhvervslivets forventninger. Endvidere er formålet med TNI-Flex uddannelsen at give de uddannelsessøgende faglig opkvalificering og styrke de unges personlige kompetencer for at påbegynde TNI uddannelsen eller anden relevant erhvervsuddannelse Det forventes, at uddannelsesplanerne for de nye uddannelser færdiggøres i Studieplanerne for uddannelserne forventes godkendt i foråret 2016, således at uddannelsernes aktivitetsafhængige tilskud kan tildeles. Uddannelserne forventes klar til implementering sommer Udviklingen af uddannelserne er inkluderet i Niuernermik Ilinniarfiks resultatkontrakt med kr. på hovedkonto Sektorprogram for Uddannelse. TNI-Flex uddannelsen indgår i de aktivitetsafhængige tilskud på konto Grønlands Handelskole, Nuuk (Driftbevilling) Peqqissaanermik ilinniarfimmi suliniutit annertusisat Suliniummu uani siunertaavoq Peqqissaanermik Ilinniarfimmi sam misassat annertusineqarnerisa tapersersornissaat. Suliniutit annertusisat ilagaat Atornerluisunik katsorsaasarnermut Øget aktivitet ved Peqqissaanermik Ilinniarfik et med dette initiativ er at skabe og understøtte et øget aktivitetsniveau på Peqqissaanermik Ilinniarfik. Et øget aktivitetsniveau ind

58 58 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II sammiveqartumik ilinniartitaaneq, Ikiorsiisartunik ilinniartitsineq kii sa lu pikkorissaasarnernut immikkoortortamik pilersitsineq. Atornerluisunut katsorsaanermut sammivilimmik ilinniartitaaneq nunarsuarmioqatigiit katsorsaasarnermik katsorsaanermilu periaatsinik misilittaagaannik tunngaveqartpoq. Ilinniartitaanikkut suliniut atornerluisunut katsorsaanermik immikkoortuni marlunni tamarmik immikkut sakkortuumik ingerlatsiviusartunik imaqarpoq: 1. Atornerluisunik sammisaqartussanik inunnik ilinniartitsineq 2. Atornerluisunut siunnersortitut tunngaviusumik ilinniartitaaneq Atornerluisunut sullissinermi inuit sullissisussat pingaarnerit kat sorsaanermik sullivimmut isaarissamiipput. Siunertaasoq tassaavoq atornerluisunut katsorsaanermi inuit pingaarnertut inissisimasut immikkut sammisarissagaat atuarfik, ingerlatsiviit, ilaqu tariinnut qitiusumik ingerlatsiviit, isumaginnittoqarfiit il.il., kiisalu aamma peqqinnissaqarfik. Atornerluisunut siunnersortinik tunngaviusumik ilinniartitaanerup siunertaraa siunnersortit katsorsarneqarnissamut innersuussisarnissaat, kiisalu namminneq sumiiffinni aallaaviusutut katsorsaanermik ingerlatsisarnissaat, sivikinnerusumillu annertusisamik katsorsaanermik suliaqartarnissaat. Tunngaviusumik ilinniartitaaneq ilisimasassatigut naammattumik tunngavissanik tunisissanngilaq, naammattumik inerititaqarfiusumik katsorsaanissamut siunnersuinertaqanngikkuni. Taamaattumik siunertaavoq atornerluisunut siunnersortit tamarmik diplom-ertalimmik ilinniaqqitsinneqartarnissaat piffissap inger lanerani. Ilinniartitaanermik suliniut kalaallinut naleqqussakkatut suliaavoq. Pikkorissaasarnermut immikkoortortap suliamik ilinniagalinnut ilin niagaqanngitsunullu pikkorissaanerit peqqinnissaqarfiup avatangiisaanullu sammisumik suliat ingerlatsissavai. Killiffik Atornerluisunut katsorsaanermut ilinniartitaaneq ineriartortsillugu naammassineqareerpoq. Ilinniartitaaneq immikkoortunut agguagaavoq, immikkoortullu arfiniliullutik, tamarmik ulluni marlunniit sisamanut aallutiinnavitassatut ingerlanneqartussaallutik. Naat sorsuutigineqarpoq ilinniartitaanerit tamarmik hold-it 20- inik inuttallit ingerlanneqartassasut. Naatsorsuutigineqarporlu ilinniarti taa neq 2015-ip ukiaani allartinneqassasoq. Inunnik tapersersuisuusartunik ilinniartitsineq naammassisassanut isumaqatigiissut atorlugu 2015-imi aallartittussatut akuerisaavoq. Naatsorsuutigineqarpoq 2015-ip ukiaani ilinniartitaanermut pilersaarut suliarineqassasoq, taamalu ilinniartitaaneq 2015-ip naanerani allartissinnaasoq ip ukiaani pikkorissaasarnernut akisussaasussamik atorfinititsisoqarpoq. Naatsorsuutaavorlu pikkorissaasarnernut immik koortortaq 2015-imi ineriartortinneqassasoq. befatter oprettelsen af Misbrugsbehandlingsuddannelsen, Støttepersonuddannelsen samt oprettelsen af en kursusafdeling. Misbrugsbehandlingsuddannelsen bygger på internationale erfaringer omkring behandlingsmetoder og behandlingselementer. Uddannelsesindsatsen for misbrugsbehandling omfatter 2 niveauer, der hver er modulopbygget med intensive forløb: 1. Uddannelse af Misbrugsnøglepersoner 2. Grunduddannelse af misbrugskonsulenter Misbrugsnøglepersonerne er indgangsporten til behandlingssystemet. et er, at misbrugsnøglepersonerne skal arbejde i kommunerne med særlig fokus på skoler, institutioner, familiecentre, socialforvaltninger etc. samt i sundhedsvæsenet. et med grunduddannelsen af misbrugskonsulenter er, at misbrugskonsulenter skal kunne visitere til behandling samt selv udføre ambulant misbrugsbehandling og kortere intensive forløb. Grunduddannelsen vil ikke give tilstrækkeligt fagligt niveau til at kunne udføre kvalificeret misbrugsbehandling uden supervision. Derfor er formålet, at alle misbrugskonsulenter på sigt skal have en overbyggende diplomgivende efteruddannelse. Uddannelsesindsatsen er tilrettet grønlandsk kontekst. Kursusafdelingen varetager kurser for faglærte og ufaglærte indenfor det primære og sekundære sundhedsvæsen. Udviklingen af Misbrugsbehandlingsuddannelsen er gennemført. Uddannelserne er modulopbygget og består af 6 moduler á intensive forløb på 2-4 dage. Det forventes, at hver uddannelse vil bestå af hold á 20 personer. Uddannelserne forventes igangsat i efteråret 2015 Udvikling af Støttepersonuddannelsen er godkendt via resultatkontrakt Det forventes, at der i 2015 udarbejdes en uddannelsesplan således udbydelse af uddannelsen kan implementerestultimo I efteråret 2014 blev der ansat en kursusansvarlig i kursusafdelingen. Det forventes, at kursusafdelingen udvikles it2015.

59 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 59 Aningaasaqarneq Aningaasaliissutit konto mi kr.-inik annertusineqarnikuupput atornerluisunik pikkorissaasarnerup ingerlanneqarneranut atorneqartussanik. Naatsorsuutigineqarpoq ikiorsiisartunik ilinniartitsinermut anner tussusileriikkanik tapiissuteqartarnermi hold-imut kr.- inik kontomit imit akiliuteqartoqartassasoq. Pikkorissaasarnermut akisussaasup akissarsiaanut tapiissutit kr.-upput, konto mi. Bevillingen på er forøget med kr. til driften af misbrugsbehandlingsuddannelsen. Støttepersonuddannelsen forventes et taxametertilskud på kr. pr. hold fra konto Tilskud til lønmidler til kursusansvarlig er på kr. på hovedkonto Isumaginninnerup iluani ilinniartitaanerni suliniutit Naalakkersuisut kissaatigaat isumaginninnermut suliassaqarfimmi ilinniarsimassutsip nukittorsarneqarnissaa, ilinniartitaanikkut piginnaasanillu annertusaanikkut suliniutinik ulloq unnuarlu meeq qanut inuusuttuaqqanullu angerlarsimaffinni kiisalu innarluutilinnut suliassaqarfiup iluini. Nuna tamakkerlugu atuuttunik meeqqanut inuusuttuaqqanullu ulloq unnuarlu angerlarsimaffinnik qulingiluanik peqarpoq, taakkualu 162-inik inissaateqarput. Ulloq unnuarlu angerlarsimaffiit sulias sa raat tatiginninnermik ineriartortitsisarneq, avatangiisit toqqissisimanartut aamma meeqqanik inuusuttuaqqanillu ineriartortitsineq, alliartornerminni nammineq angerlarsimaffimminni ajornartorsiorfiusunik atugaqarsimasunut. Kiisalu aamma namminersortunit ingerlanneqartunik arfineq marlunnik angerlarsimaf feqarpoq kommunimillu ingerlanneqartumik meeqqanut inuusuttuaqqanullu angerlarsimaffeqarluni ataatsimik. Innarluutilinnut tunngatillugu suliassaqarfimmi nuna tamakkerlugu ingerlatsiviit arfineq marluupput, taakkualu 136-inik inissaateqarput. Innarluutit tamatumani pineqartut tassapput tarnikkut innarluutit, inuit annertuumik timikkut tarnikkullu nappaatillit, kiisalu meeqqat inuusuttuaqqallu assigiinngitsunik innarluutillit. Tamatuma saniatigut kommunini ataatsimut ineqarfiit ingerlanneqarput, inersimasunut tarnikkut nappaatilinnut sammititaasut, kii salu inersisasunut ineriartornermikkut kingusissunut aamma timimikkut innarluutilinnut. Ingerlatsivinni pinaveersaartitsineq suli aammalu nukittorsaavigi niarlugu Naalakkersuisut kissaatigaat isumaginninnerup iluani ilin niartitaanerit ukua pilersinneqarnissaat: Isumaginninnermi siunnersortitut siammasissumik ilinniartitsineq Perorsaasunut ilinniartitaanerit diplom-itallit marluk Ulloq unnarlu angerlarsimaffinni sulisunut ilinniagaqanngitsunut ilinniartitaaneq Siunnersuisartutut Supervisor-itut ilinniartitaaneq Psykoterapeut-itut ilinniartitaaneq Uddannelsesindsats indenfor det sociale område Naalakkersuisut ønsker, at styrke uddannelsesindsatsen på det sociale område ved at igangsætte uddannelses- og kompetenceudviklingsaktiviteter for de ansatte på landsdækkende døgninstitutioner på børn og ungeområdet samt handikapområdet. Der er 9 landsdækkende døgninstitutioner på børn og ungeområdet, der råder over 162 pladser. Institutionernes opgave er at skabe tillid, trygge rammer og udvikling for børn og unge, som har haft svære opvækstbetingelser hjemmefra. Desuden er der 7 private selvejende institutioner samt en kommunal børne- og ungeinstitution. På handicapområdet er der 7 landsdækkende institutioner, hvor der er 136 pladser. Disse handicaptyper er personer med psykisk handicap, personer med vidtgående fysiske og psykiske lidelser samt børn og unge med multihandicap. Desuden er der kommunale bo-kollektiver og bo-enheder, der er målrettet voksne, som er psykisk syge, samt voksne, som er udviklingshæmmede og fysisk handicappede. For at yderligere styrke den præventive indsats på institutionerne ønsker Naalakkersuisut at oprette følgende nye uddannelser på det sociale område: Decentral socialrådgiveruddannelse 2 diplomuddannelser for pædagoger Uddannelse for ufaglærte ansatte i døgninstitutioner Supervisoruddannelse Psykoterapeutuddannelse

60 60 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Killiffik Perorsaanermik Ilinniarfik/Socialpædagogisk Seminariums (PI/ SPS) piginnaasanut ineriartortitsinermut qitiusumik ingerlatsivik sulianut atatillugu isumasioqatigiinnermik april 2015-imi ingerlat sivoq, siunertaralugu ulloq unnuarlu angerlarsimaffinni Ilaqutariinnermut Inatsisinillu Atortitsinermut Naalakkersui so qarfiup ataani sulisuusut pikkorissartinneqartarnerisa ilinniaqqittarnerisalu ineriartortinneqarnissaat. Isumasioqatigiinnermi pikkorissartitsisarnissanut pilersaarummik ulloq unnuarlu angerlarsimaffinni sulisuusunut ilinniarsi manngitsunut suliaqartoqarpoq. Suliniut taanna immikkoortu nut arfineq pingasunut agguagaavoq. Pikkorissarnerni immik koor tuni kingullerni simanani sulisut ilinniarsimasut periarfissa qassapput pikkorissaqataanissamut, suliassaqarfimminni immikkut suliassat sammiviinut aalajangersimasunut specialiserersinnaajumallutik. Pikkorissartitsisarnerit 2015-imi aasap ki ngorna aallartissap put. Isumasioqatigiinnermi aamma sulisuusunut seminariami ilinniarsimasunut pingaarnertut diplom-italimmik ilinniagaqarnissamut pilersaarummik suliaqartoqarpoq. Diplom-ertalimmikk ilinniagassaq immikkoortunik arfinilinnik imaqarpoq 60 ECTS point-inillu naleqarluni. Ilinniartitaaneq aaqqissuunneqassaaq piffissap ilaani ilinniartakkatut, taamaattumillu ukiut marluk pingasullu iluini aggugaassalluni. Ilinniarnerup nalaani ilinniartoq sulisassaaq ilinniarnermullu atasumik suliassani assigiinngitsuni peqataasassalluni, soorlu pikkorissarfimmi ulloq unnarlu najugaqarfiusumi ingerlanneqartumi peqataasarluni, ilitsersorneqartarluni allatassanillu suliaqartarluni. PI/SPS-ip naatsorsuutigaa diplom-italimmik ilinniartitaaneq 2015-ip ukiaani aallartinneqas sasoq. Isumasioqatigiinnermi peqataasut aamma isumaqatigiissutigaat misissorniarlugu suliffinnut aalajangersimasumik siunertalinnut perorsaasutut socialpædagog ilinniartitaaneq qanoq ineriartor tinneqarsinnaanersoq, ilinniagaqartup ilinniarnerminik aalajangersimasumik siunnerfilikkamik ingerlatsisinnaaneranik kinguneqartussamik, assersuutigalugu timikkut aamma tarnikkut innarluutilinnik, meeqqanik inuusuttaqqanillu, meeqqanik inuusuttu aqqanillu sumiginnakkanik kiisalu isumaginninnermi suliassanik immikkut suliaqartuusinnaanermut. Mississuinerit taakkua 2015-ip ingerlanerani ingerlanneqassapput, taamaasilluni ilinniartitaanerit nutaat 2016-imi august-imiit neqeroorutineqarsinnaanngoqqullugit. Suleqatigiissitaq psykoterapeut-itut ilinniartitaanermik aallartitsinissamik siunertaqartoq 2015-imi pilersinneqarpoq. Naatsorsuu tigineqarpoq suleqatigiissitap ilinniartitaanermut pilersaarut 2015-imi tunniutissagaa, taamalu ilinniartitaaneq 2016-imi aallartissinnaalissasoq. Aningaasaqarneq 2015-imi Aningaasanut inatsimmi 9 mio. kr.-inik immikkoortitsiso qar poq kontomi pingaarnermi Ilinniartitaanermi pi lersaarutit. Perorsaanermik Ilinniarfik/Socialpædagogisk Seminariums (PI/SPS) kompetenceudviklingscenter gennemførte i april 2015 et arbejdsseminar, der har til formål at udvikle kurser og efteruddannelser for personale ansat ved døgninstitutioner, under Departementet for Familie og Justitsvæsen. Under seminaret blev der udarbejdet en plan for en kursusrække for ufaglærte ansatte ved døgninstitutioner. Dette initiativ er på i alt 8 moduler. I de sidste fire moduler vil uddannede medarbejdere have mulighed for at deltage i kurserne med henblik på specialisering inden for deres arbejdsområde. Kursusrækken opstarter sensommeren Under seminaret blev der også udarbejdet en overordnet plan for en diplomuddannelse for medarbejdere med seminarieuddannelser. Diplomuddannelsen vil bestå af 6 moduler og er på 60 ECTS point. Uddannelsen vil blive organiseret som et deltidsstudium og vil derfor blive fordelt over 2-3 år. Under uddannelsen vil den studerende være i arbejde og vil deltage i forskellige uddannelsesaktiviteter som internatkurser, selvstudium, vejledning og udarbejdelse af skriftlige opgaver. PI/SPS forventer at starte diplomuddannelsen i efteråret Seminardeltagerne blev ligeledes enige om at undersøge, hvordan den professionsrettede socialpædagoguddannelse kan udvikles således, at den studerende målretter sin uddannelse mod fx fysisk og psykisk handicappede børn, unge og voksne, udsatte børn og unge samt socialt arbejde. Disse undersøgelser vil blive gennemført i løbet af 2015 således, at de nye uddannelsesretninger kan udbydes fra august En arbejdsgruppe for etablering af psykoterapeutuddannelsen forventes nedsat i Arbejdsgruppen forventes herefter at aflevere en uddannelsespla5, således at uddannelsen kan starte Der er i Finanslov 2015 afsat 9 mio. kr. på hovedkonto Sektorprogram for Uddannelse

61 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II Ininik avatangiisinik allilerineq Suliniummi uani siunertaapput ilinniartut inissaannik amerlanerusunik pisariaqartitsinerup iluarsiivigineqarnissaa, kiisalu aamma inuus sutissarsiutinut ilinniarfiit inissatigut pisariaqartitaannik pitsanngorsaanissat. Allilerinerit pineqartut Ineqarnermut Naalakkersuisoqarfik suleqatigalugu ingerlanneqarput. Killiffik Ilinniartunut inissiat - kollegiat Nuummi Kujallerpaani maanna sa naartorneqarput. Naatsorsuutigineqarpoq ilinniartunut inissiat nu taat 2016-ip ukiaani atorneqalernissaat. Hal-imik kiassakkamik KTI-Sisimiut sanaartorfiunissaat sungiusaam mik suliffissanut ilinniarnernullu piffissami sivikinnerusumi inger lanneqartartunut aamma hal-imik KTI-Nuummut pisinissamut ani ngaasaliissutissat 2015-imi aningaasanut inatsimmi ilaap put. Naatsorsuutigineqarpoq hal-i kiassagaq 2016-imi atorneqalis sasoq. Aningaasaqarneq 2015-imi Nuummi Kujallerpaani ilinniartunut inissianik sanaartornis samut konto imi 20 mio. kr.-it immikkoortinneqarsimapput imi aamma 2016-imi katillugu 30 mio. kr.-inik immik koortit sisoqarpoq kontomi Ilinniartitaanernut sanaartorneq, KTI-Sisimiut ilaatigut kiassakkamik hal-iliornissaanut. Tamatuma saniatigut KTI-Nuuk hal-imik pisinissaanut 1,5 mio. kr.-it immikkoortinneqarput Udvidelse af fysiske rammer et med dette initiativ er dels at imødekomme behovet for flere kollegiepladser samt at forbedre brancheskolernes nødvendige rammer. Udvidelserne forgår i samarbejde med Departementet for Boliger. Kollegiebyggeriet i Kujallerpaat i Nuuk er under opførelse. Det forventes, at kollegiet kan tages i brug efterår Midler til etablering af en delvist opvarmet hal ved KTI-Sisimiut til skolepraktik og korterevarende uddannelser og køb af hal til KTI- Nuuk er indarbejdet i Finanslov Det forventes, at den opvarmede hal at tages i brug i I 2015 er der afsat 20 mio. kr. på konto til kollegiebyggeriet i Kujallerpaat i Nuuk. I 2015 og 2016 afsættes i alt 30 mio. kr. på konto Uddannelsesbyggeri til etableringen af den delvist opvarmede hal i KTI-Sisimiut. Derudover er der afsat 1,5 mio. kr. til køb af hal til KTI-Nuuk.

62 62 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II

63 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 63 7 Ingerlaqqilluni Ilinniarnerit 7 Videregående Uddannelser 7.1 Aallaqqaasiineq Naalakkersuisut isumaqarput inuusuttortagut suliffeqarfinni akademikerisut atorfinni ingerlatsinissamut ilinniarnissaat pingaartuusoq, taamaalilluta nunatta ineriartortinneqarnerani peqataavinnissaat qulakkeerniassagatsigu. Aalajangersimasumik sammivilimik bacheloritut ilinniarnernik neqeroorutit amer linissaat kiisalu ARTEK-imi periutsitut 1 aaqqissuussamik ilinniarnerit amerlanerit pilersinneqarnissaat Naalakkersuisut kissaatigaat. Tamassumani ilaatigut nunami namminermi Kalaal lit Nunaanni ilinniartitsinerit pitsanngorsarneqassapput nittarsaanneqarlutillu. Ilinniartitsinermi Periusissami 2024 tikillugu anguniakkat taku sassianngorlugit nalunaarsorneqarput, 2012 naatsorsuinermi aallaavigineqarluni. 7.1 Indledning Naalakkersuisut mener, at det er vigtigt at uddanne vore unge til at varetage de akademiske stillinger på arbejdsmarkedet, så vi kan sikre, at vi er aktive deltagere i udviklingen af vort land. Naalakkersuisut ønsker at udvide udbuddet af professionsrettede bacheloruddannelser, samt støtte oprettelsen af flere uddannelser med struktur som ARTEK-modellen 1. Dette blandt andet for at styrke og promovere det grønlandske uddannelsessystem internationalt. Uddannelsesstrategien lister følgende målsætninger frem til 2024 visualiseret i grafer, hvor 2012 er medtaget som basisår. Naammassisartut procentinngorlugit amerlassusaat Gennemførselsprocent 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 44% 45% % 77% 52% 45% % 48% 52% 2017-imi 82% 54% 55% 2020-imi 85% 60% 60% 2024-imi Kort videregående Bachelor Kandidat 1 ARTEK-imi periuseq tassaavoq ilinniarnermik ilaatigut Kalaallit Nunaanni ilaatigullu nunani allani ingerlanneqartartumik neqerooruteqartarnermi Kalaallit Nunaanni ilinniarfiup ataatsip nunamilu allami ilinniarfiup suleqatigiinnerat. Aningaasartuutit ilinniarfiit akornanni avitseqatigiiffigineqartarput. 1 ARTEK-modellen er et samarbejde mellem en grønlandsk uddannelsesinstitution og en udenlandsk uddannelsesinstitution om at udbyde en uddannelse, der delvist afholdes i Grønland og delvist i udlandet. Udgifter til drift er delt mellem institutionerne.

64 64 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Naammassisut amerlassusaat Antal gennemførte Kort videregående imi 2020-imi 2024-imi Kalaallit Nunaat/Grønland Nunani allani/udland Katillugit/Total Bachelor imi 2020-imi 2024-imi Kalaallit Nunaat/Grønland Nunani allani/udland Katillugit/Total 60 Kandidat imi 2020-imi 2024-imi Kalaallit Nunaat/Grønland Nunani allani/udland Katillugit/Total

65 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 65 Naammassisut agguaqatigiissillugu ukiui Gennemsnitsalder ved gennemførsel ,6 30,8 32,3 30,0 30,0 32,0 28,4 30,4 28,8 28,0 28,0 30,0 26,0 26,0 28, imi 2020-imi 2024-imi Kort videregående Bachelor Kandidat Ilinniarfissatut aalajangiunneqartup qaammatinngorlugit saniatigut agguaqatigiissillugu piffissaq ilinniarfik Gennemsnitlig studietid udover normeret tid i antal måneder , ,3 8,6 4,6 9,1 13,2 5,0 5,0 13 4,0 4,0 11,0 3,0 3,0 8, imi 2020-imi 2024-imi Kort videregående Bachelor Kandidat Allagartaa: Taamaallaat Kalaallit Nunaanni ilinniarnerit Note: Kun uddannelser i Grønland 7.2 Suliniutit Anguniakkat taakku anguniarlugit suliniutit uku ingerlanneqassapput: ARTEK-imi Takorluukkat 125 Pinngortitaleriffiup allilernera Ilisimatusarfimmi ilinniarnerit nutaat 7.2 Initiativer For at nå disse mål gennemføres følgende initiativer: ARTEK Vision 125 Udvidelse af Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut Nye uddannelser på Ilisimatusarfik ARTEK-imi Takorluugaq 125 Suliniummi siunertaavoq ingeniørtut ilinniartitaanerit patajaallisarnissaat ineriartorteqqinnissaallu ARTEK Vision 125 et med initiativet er at konsolidere og videreudvikle uddannelserne indenfor ingeniørfaget.

66 66 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II ARTEK-imi takorluukkat 125-t kingunerissavaat ARTEK-imi suliniutit annertuumik annertusarnissaa, taamaalilluni inger latat uku imarisinnaalissallugit: Ilinniartut aallartittartut ukiumut katillugit 125-t Ilisimatusarnernik ingerlatsineq ilisimatusarnermilu laboratorianik pilersitsineq BSc aamma MSc-mik ilinniartitaanernik aallartitsinisaq diplomertalimmik ilinniakkat pioreersut saniatigut Ilinniarnerit amerlanersaat Kalaallit Nunaanni ingerlanneqarsinnaassapput, allanili ilinniarnissaq periarfissaalluni Ph.d.-tut ilinniartunik Kalaallit Nunaanni ilinniartitsineq Killiffik Kalaallit Nunaata ingeniørinik pisariaqartitai naammassisinnaajumallugit september 2014-imi Diplomingeniørinut Arktisk Teknologimi ilinniagassanut pilersaarusiaq eqqunneqarpoq. Tamatumunngalu atatillugu naatsorsuutigineqarpoq 2015-imut tunngasumik immikkut sammisassatut ilinniagassat - specialiseringer - tallimat 2015-ip qiteq qun ne ra ni aalajangersaavigineqassasut. Immikkuualuttortalimmik Arktisk Semesteri 2015-ip upernaavani suliaralugu aallartinneqarpoq. Tamanna kinguneqarpoq pikkorissarnernik nutaanik tallimanik. Arktisk Semesterimik atortuulersitsineq 2016-ip upernaavani aallartinneqassasoq naatsorsuutaavoq. Naatsorsuutigineqarpoq ARTEK-ip 2015-imi GUX-imut iluaqutaasussamik suliniummik ingerlatsinissaa. Tamanna pissaaq suliniutinik ineriartortitsinikkut pinngortitamik ilisima tusarnermik kiisalu teknikkimut sammivinnut GUX-imi ineriartortitsinikkut.tamatumalu saniatigut gymnasiami ilin niartut qaaqquneqassapput DTU/ARTEK-ip Sisimiuni sumiiffinni aalajangersimasuni august 2015-imi pikkorissaanissaanut. Naatsorsuutigineqarpoq Ilinniarnertuunngorniarfimmi suliniutit tamakkiisumik akulerunneqareersima ler nissaat 2017-imi, tamatumalu kingorna meeqqat atuarfiannut tunngasumik suliniutit aallartinneqassallutik. Naatsorsuutigineqarpoq pisortassatut Mineral Resource Management-imi ilinniartitaaneq kiisalu Nordisk Masteritut Cold Climate Engineering-imi ilinniagassamut piler saarusiat 2015-imi naammassillugit suliarineqarnissaat. Taakkuninnga atortuulersitsineq september 2016-imi pissasoq naatsorsuutigineqarpoq. Aningaasaqarneq ARTEK-imi ilinniartitsinernik ingerlatsineq aningaasaliissutit Danmarkimi naalagaaffiup taxameteritut DTU-mut tapiissutigisartagai atorlugit aningaasalersorneqassaaq. Taxameteritut tapiissutit atorlugit ilinniartitsisut aningaasarsiaat, illuutinik inger latsineq atortunillu pisiortorneq matussuserneqassapput. ARTEK Vision 125 vil medføre, at ARTEK-konceptet vil blive udvidet betragteligt, så det vil kunne rumme følgende aktiviteter: Årligt optag på i alt 125 studerende Etablering af forskning og forskningslaboratorier Etablering af BSc og MSc uddannelser i tillæg til Diplomuddannelserne Størstedelen af uddannelserne vil kunne gennemføres i Grønland, men med mulighed for ophold andre steder Undervisning af Ph.d. studerende i Grønland For bedre at opfylde Grønlands behov for ingeniører blev der i september 2014 indført en ny studieplan for Diplomingeniør i Arktisk Teknologi. Hertil forventes det for 2015, at 5 specialiseringer fastlægges medio Detailplanlægningen af Arktisk Semester blev igangsat forår Dette har medført etablering af 5 nye kurser. Implementeringen af Arktisk Semester forventes igangsat foråret Det forventes i 2015, at ARTEK udfører projekter til gavn for GUX. Dette gøres ved at udvikle projekter for de naturvidenskabelige samt tekniske linjer på GUX. Derudover inviteres gymnasieelever til at deltage i DTU/AR TEK s feltkursus i Sisimiut august Gymnasieaktiviteterne forventes fuldt implementeret i 2017, hvorefter aktiviteter for folkeskolen igangsættes. Det forventes, at detailplanlægningen af Masteruddannelsen i Mineral Resource Management samt detailplanlægningen af den Nordiske Master i Cold Climate Engineering færdiggøres i Implementering af disse forventes i september Driften til ARTEKs uddannelsesaktiviteter finansieres af bevillinger, som den danske stat yder DTU i form af taxametertilskud. Taxametertilskuddene dækker løn til undervisere, drift af bygninger og anskaffelse af materia

67 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 67 Ingerlatat DTU-p akilertagaasa saniatigut Lyngby-mi ilinniartitsinerup aamma Sisimiuni ilinniartitsinerup assigiinngissutai akilerneqarnissaat Namminersorlutik Oqartussat akilissavaat. ARTEK KTI-mi illuni ininik attartussaaq. Maannakkut ARTEK 500 m 2 -nik peqarpoq ip tungaanut ARTEK-ip illuutaanik katillugit m 2 -inik alliliinissamik pisariaqartitsisoqassaaq. Ingerlatsineq taanna DTU/ ARTEK-imit aningaasaateqarfinnit aningaasalersortinniarneqarpoq Pinngortitaleriffimmik alliliineq Pinngortitaleriffiup illuutaanik alliliinermi pinngortitalerinermik ilinniarnerit pilersinnissaannut inissaqartitsisoqassaaq, tassungalu peqatigitillugu Peqqissutsimut Ilisimatusarfik inissaqartinneqassalluni. Alliliinermi inuiaqatigiinnik, avatangiisinik peqqissutsimillu ilisimatusarnerit akornanni, kiisalu pin ngor titami pisuussutinik nungusaataanngitsumik atuineq pillugu siunnersuisarneq pitsanngorsarneqassaaq. Pinngortitalerinerinermi ilinniartsissutinik arlalinnik assigiin ngitsunik ilinniartitsinermi neqeroorutit Pinngortitaleriffiup maannakkut suliarai. Neqeroorutit Danmarkimi Århusimi Universitetimi aamma Canadami University of Manitobami fakultetinit Ilisimatusarfillu suleqatigalugu ingerlanneqassapput. Ilimagineqarpoq ilinniartitsinerit ARTEK-imi periuseq malillu gu pilersinneqassasut. Killiffik Pinngortitaleriffiup namminersortunik aningaasaliisussarsivaa pinngortitamik ilisimatusarnermik ilinniarfimmik imaqartussaq sanaartugassaq km 2 angissusilik, ineriartortinneqartussaq Pinngortitaleriffiup, Ilisimatusarfiup danskillu universitet-iisa akornanni suleqatigiinnikkut. Sanaartorneq 2015-imi aallartinneqarpoq 2017-imilu naammassissasoq naatsorsuutigineqarluni. Pinngortitaleriffik Aarhus Universitet aamma University of Manitoba suleqatigalugit pikkorissartitsinissanik kanditatinut sammititaasumik neqerooruteqarpoq. Pikkorissarnerit ECTS-point-inik pissarsissutaassapput semesterimut ataatsimoortumut, siulequtaassallutillu pinngortitamik ilisimatusarnermik ilinniagaalersussamut, ARTEK-imi periaaseq atorlugu pilersinneqartussamut. Ilisimatusarfiup ineriartortitsinerup ingerlaqqinnerani qanoq aaqqissuussamik peqataasinnaanersoq pillugu siunnersuut marts 2015-imi naam mas sineqassasoq naatsorsuutigineqarsinnaavoq. ler. Udover disse aktiviteter, som DTU betaler, sørger Selvstyret for at betale forskellen mellem at afholde undervisningen i Sisimiut frem for i Lyngby. ARTEK lejer bygningskapacitet hos KTI. På nuværende tidspunkt har ARTEK 500 m 2. Frem til 2025 vil der være behov for udvidelse af AR TEKs bygninger med i alt m 2. Denne aktivitet søges fondsfinansieret af DTU/ARTEK Udvidelse af Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut En fysisk udvidelse af Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut, vil give plads til oprettelse af naturvidenskabelige uddannelser samtidig med, at der bliver plads til Grønlands Center for Sundhedsforskning. Udvidelsen vil også styrke tværvidenskabelig forskning indenfor samfund, miljø og sundhed samt rådgivningen om bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer. Pinngortitaleriffik er ved at udarbejde planer, der omfatter udbud af uddannelser i flere forskellige naturvidenskabelige fag. Udbuddet vil blive foretaget af naturvidenskabelige fakulteter ved Århus Universitet i Danmark og ved University of Manitoba i Canada samt i samarbejde med Ilisimatusarfik. Uddannelserne forventes at blive etableret efter ARTEK-modellen. Pinngortitaleriffik har sikret privat fondsfinansiering til opførelse af ca km 2, der har til formål at huse en naturvidenskabelig uddannelse, der udvikles i samarbejde mellem Pinngortitaleriffik, Ilisimatusarfik samt danske universiteter. Udvidelsen blev påbegyndt i 2015 og forventes færdig i Pinngortitaleriffik har i samarbejde med Aarhus Universitet og University of Manitoba udbudt en række kurser på kandidatniveau. Kurserne vil kunne give ECTS-point for et samlet semester og vil være en forløber for en egentlig naturvidenskabelig uddannelse, der vil blive etableret efter AR TEK-modellen. Et forslag til hvorledes Ilisimatusarfik kan indgå i den videre udvikling forventes færdig i 2015.

68 68 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Aningaasaqarneq Ininik alliliineq aningaasaateqarfinnit aningaasalersorneqarpoq, Naalakkersuisullu minnerpaamik illunik ingerlatsinerup akilernissaa akuerinikuuaat. Silaannaap allanngoriartorneranik ilisimatusarnermik pilersitsineq annertunermik Danmarkimi ilisimatusarnermi ani ngaasat atorlugit aningaasalersorneqarpoq. Nunat tamat silaannaap allanngoriartorneranik ilisimatusarfimmi ingerlatanut nutaanut aningaasaliissutinut aamma tapiinikuupput. Udvidelsen af de fysiske faciliteter er finansieret af fonde, mens Naalakkersuisut har godkendt som minimum at betale driften af bygningerne. Klimaforskningen er etableret med finansiering hovedsagelig af danske forskningsmidler. Der er desuden andre internationale bevillinger til nye aktiviteter i klimaforskningscentret Ilisimatusarfimmi ilinniartitsinerit nutaat : Ilisimatusarfik ilinniartitsissutinik nutaanik pilersitsinissamik pilersaaruteqarpoq. Suliniutit taakku tapersernissaat Naalakkersuisut kissaatigaat, taamaalilluni amerlanerusut Kalaallit Nunaanni ingerlaqqillutik ilinniarnerup naammassinissaanut periarfissaqarniassammata. Ilinniartitsinerit nutaat tassaapput: Nunani avannarlerni masteri: West Nordic Studies, Governance and Sustainable Management University of the Faroe Islands, University of Akureyri, University of Iceland samt University of Nordland suleqatigalugu Pisortat ingerlatsinerannik masteritut ilinniarneq Aalborgemi Universetiti (AAU) suleqatigalugu inatsisilerinermi semesteri ataaseq Nuummi Niuernermik Ilinniarfik (NI Nuuk) suleqatigalugu Kalaallit Nunaanni HA Killiffik Ilimagineqarpoq West Nordic Studies, Governance and Sus tainable Management 2015-imi Akureyri-mi Island-imi aallartinneqassasoq. Pisortat ingerlatsineranni masteritut iliniarnermi ilinniarnermik aaqqissuussinerup suliarineqarnissaa sulissutigineqarpoq. Inatsisillerinermik semesteri pilersaarutaasoq 2014-imi aallar tinneqanngilaq qinnuteqartut ikippallaarnerat pissutiga lugu. Tamatumunngalu taarsiullugu inatsisilerinermik suliassaqar fik Ilisimatusarfimmi suliaralugu ingerlatseqqinneqassaaq, tunngaviusunik pisariaqartitsinermillu misissuinermik, atuisut, soqutigisaqartut aamma suleqatigisat peqatigalugit. Ilisimatusarfiup september 2015-imi kalaallisut HA-nalinginnaa soq Niuernermik Ilinniarfik suleqatigalugu aallartissavaa. Ilinniagassaq aaqqissuussaavoq NI-Nuummi aamma Ilisimatusar fimmi pikkorissaasarnerit pioreersut ataatsimut aaqqissuunnerisigut Nye uddannelser på Ilisimatusarfik Ilisimatusarfik har planer om opstart af nye uddannelser. Naalakkersuisut ønsker at støtte initiativet, så flere får mulighed for at gennemføre en videregående uddannelse i Grønland. De nye uddannelser er: Nordisk master: West Nordic Studies, Governance and Sustainable Management i samarbejde med University of the Faroe Islands, University of Akureyri, University of Iceland samt University of Nordland Masteruddannelse i offentlig forvaltning Et jurasemester ændres til at udbygge et juridisk fagfelt i samarbejde med Aalborg Universitet (AAU) Grønlandsk HA i samarbejde med NI Nuuk West Nordic Studies, Governance and Sustainable Management forventes opstartet i 2015 i Akureyri, Island. Der arbejdes på en studieordning for en masteruddannelse i offentlig forvaltning På grund af for få ansøgninger til det planlagte jurasemester, blev semesteret ikke opstartet i Der vil i stedet blive arbejdet videre på at få udbygget det juridiske fagfelt på Ilisimatusarfik ved at undersøge grundlag og behov sammen med aftagere, interessenter og samarbejdspartnere. Ilisimatusarfik opstarter pr. september 2015 en grønlandsk HA-almen i samarbejde med Niuernermik Ilinniarfik. Studieordningen er opbygget af en kombination af eksisterende kurser på NI- Nuuk og Ilisimatusarfik samt nye kurser på Ilisimatusarfik

69 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 69 Aningaasaqarneq Nunani avannarlerni masteritut ilinniartitsinerup aaqqissuunneqarnera Nunani Avannarlerni Ministerit Siunnersuisoqatigiivinit taperserneqarpoq. Pikkorissarnerit Ilisimatusarfimmi neqeroorutigineqartut aningaasartuutinut allannguutaassanngillat. Paarlaasseqatigiinnermi ilimagineqartariaqarpoq kalaallit ilinniartut pisinnaatitaaffii atuuttut malillugit angalanernut na jugaqarnermullu aningaasartuutit amerlissasut. Ilisimatusar fiup piumasaqaatigaa ilinniartut inaanni inissat killeqarnerat pissutigalugu paarlaasseqatigiinnermi ilinniartut amerlanerpaamik tallimaassasut. Eqqarsaatigineqarpoq pisortat ingerlatsineranni masteritut ilin niarneq peqataasunit aningaasalersorneqassasoq. Kalaallit Nunaanni HA-mik ilinniarnermik aaqqissuussinerup ilusilersorneranut aningaasartuutit akilernissaannik Ilinniartitaanermut, Ilageeqarnermut, Kultureqarnermut Naligiissitaanermullu Naalakkersuisoqarfik neriorsuinikuuvoq. Opbygningen af den nordiske masteruddannelse er støttet af Nordisk Ministerråd. Kurserne, der skal udbydes på Ilisimatusarfik, bliver udgiftsneutrale. Der kan forventes øgede rejse- og opholdsudgifter for udveksling i henhold til de eksisterende rettigheder for grønlandske studerende. Ilisimatusarfik har betinget sig, at der maksimalt kan komme fem indkomne udvekslingsstuderende til Ilisimatusarfiks kurser på grund af begrænsede kollegiepladser. Masteruddannelse i offentlig forvaltning tænkes deltagerfinansieret. Der er på Finanslov 2015 på konto Ilisimatusarfik (Driftsbevilling) afsat kr. til en grønlandsk HA.

70 70 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II

71 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 71 8 Suliaqarfiit akornanni suliniutit 8 Tværgående initiativer 8.1 Aallaqqaasiineq Suliniutit uku ilinniartitsinerni arlalinni takorluukkanik anguniakkanillu imaluunniit ilinniartitsineq pillugu periusissiami isiginiakkanik tapersiisut Naalakkersuisut toqqarpaat. 8.2 Suliniutit Anguniakkat taakku anguniarlugit suliniutit uku ingerlanneqassapput: Ilinniarfinni taamaatiinnartartut ikilisinneqarnerat Pitsaanerusumik nunalu tamakkerlugu ilitsersuisarneq Nunani allani ilinniarnissamik periarfissat pillugit paasisitsiniaaneq ATTAT-mi pisinnaasat amerlinerat PAT-mi sullississutit nutaat Iserasuaat Ilinniagaqarnersiutinik ilinniartullu inaannik aaqqissuusseqqinneq Ilinniartut inissaannik kollegianik assigiiaanik sanaartornissamut piareersaasiorneq Innarluutillit ilinniagaqarnissamik periarfissaat Ilinniarfinni taamaatiinnartartut ikilisinneqarnerat Taamaatiinnartarneq akiorniarlugu taamaatiinnartarnermik akiuiniarnermut immikkut aningaasat immikkoortinneqarnikuupput. tassaavoq ilinniarfinni ilinniarnermi taamaatiinnartut ikilisinneqarnissaannik isiginninniartuni suliniutinut tapiissuteqarnissaq. Kalaallit Nunaanni ilinniarfiit, højskolit efterskolit kiisalu kalaallit illui tapiiffigineqarnissamik qinnuteqarsinnaapput. Aningaasat taamaatiinnartut ikilisinnissaannut suleqatigiissitalianit qinnuteqarnikkut tapiissutigineqartarput. Paasisat naalakkersuisoqarfiup nittartaagani ingerlaavartumik avammut saqqummiunneqartassapput. Suliniutit taamaatiinnartarnermik ikiuiniarnermut pingaaruteqartorujussuartut qinnuteqartunit ataatsimut isigalugu nalilersorneqartarput. 8.1 Indledning Naalakkersuisut har udvalgt følgende initiativer, som understøtter visionerne og målsætningerne indenfor flere uddannelsesområder eller fokusområder, fra uddannelsesstrategien. 8.2 Initiativer For at nå de opsatte mål gennemføres følgende initiativer: Mindskelse af frafald på uddannelserne Bedre og landsdækkende vejledning Information om uddannelse Øget kapacitet på ATTAT Nye IKT-tjenester Iserasuaat Uddannelsesstøtte- og kollegiereform Projektering af standardkollegier Uddannelsesmuligheder for handicappede Mindskelse af frafald på uddannelserne Til at bekæmpe frafald er der afsat ekstraordinære midler til frafaldsbekæmpelse. et er at yde tilskud til initiativer på uddannelsesinstitutioner, der har fokus på at nedbringe frafaldet på uddannelserne. Uddannelsesinstitutioner, højskoler og efterskoler i Grønland samt de grønlandske huse kan søge om tilskud. Midlerne bevilges efter ansøgning af arbejdsgruppen til mindskelse af frafald. Resultaterne bliver løbende offentliggjort på departementets hjemmeside. Initiativerne vurderes generelt af ansøgerne som havende stor betydning for bekæmpelse af frafald.

72 72 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Killiffik Suliniut 2005-imiilli ingerlanneqarnikuuvoq. Maannakkut piffissaq pisinnaatitsiffik 2013-imiit 2016-imut ingerlavoq. Aningaasaqarneq Suliniut kontomi pingaarnermi imi Ilinniartitaanermut pilersaarut kiisalu ilinniartitaanerup immikkut ittumik suliniuteqarfigineqarnera (Tapiissutitut aningaasaliissutit) aningaasalersorneqarpoq imut 4 mio. kr.-t immikkoortinneqarput imi siullermik agguaanermi 3,1 mio. kr.-it tapiissutaapput. Ilimagineqarpoq aningaasat sinneri 1. juni 2014-imi tapiissutigineqassasut. Initiativet har været i gang siden Den nuværende mandatperiode går fra Initiativet finansieres over hovedkonto Sektorprogram for uddannelse samt den ekstraordinære uddannelsesindsats (Tilskudsbevilling). Der er i 2015 afsat 4 mio. kr Pitsaanerusumik nunalu tamakkerlugu ilitsersuisarneq Pitsaanerusumik nunalu tamakkerlugu siunnersuisarnerup qulakkeerneqarnissaa Naalakkersuisut nanginniarpaat aammalu nuna tamakkerlugu ilinniartunut siunnersuisarnerup saniatigut suliniut tassaalluni pitsaanerusumik nunalu tamakkerlugu ilitsersuisarneq suliniutinik tallimanik imaqartoq. Taakku tamarmik ilitser suisarnerup pitsanngortinnissaanik siunertaqarput, pitsaanerusumik ilinniarsimasunik ilitsersuisoqarnissaata qulakkeerneratigut aammalu inuusuttut ilitsersorneqarnissamik pisariaqartitsisut aamma ilitsersorneqarsinnaanerisa qulakkeerneratigut. Ullumikkut inuusuttut amerlapput ilinniarnerminnik naammassin ninngittartut, tamannalu allanngortinniarlugu sakkut pingaarnerat ilaat tassaavoq ilinniagassamik toqqaanermut ilinniarnerul lu ingerlanneqarneranut atatillugu eqqortumik ilitsersuisarnissap isumagineqarnissaa. Killiffik Suliniuteqarfissat sisamaasut sulinummut uunga ilaasut tassapput: Misiliutitut aaqqissuussineq meeqqat atuarfianni ilitsersuisumik ulloq naallugu sulisumik pisinikkut: Misiliilluni aaqqissuussinermik suliaqartoqarpoq kommunini tamani atuarfimmi ataatsimi ulloq naallugu sulisussamik ilitsersuisartumik ingerlatsisoqalernissaanut. Tamanna aaqqiissutigineqarpoq ulloq naallugu sulisumik ilitsersuisartoqarniarlugu, aaqqis suussinerup kingunerisassai takusinnaajumallugit. Inuusuttuaqqat sullitassatut siunnersugassat ikinnerulersinniarlugit pingaaruteqarpoq inuusuttuaqqat ilinniagassanut periarfissanik siunnersorneqarnissaat, aammalu taakkua ilinniarnermut naleqqunneqarpaamut aqqutissiuunneqarnissaat. Nunaqarfinni piffissami ikaarsaarfimmi ilitsersuisarneq Piffissami ikaarsaarfiusumi pitsaanerusumik inuusuttuaqqanut siunnersuisoqarsinnaaqqulugu Piareersarfinniit iliutsersuisartut nunaqarfiliartassapput, inuusuttuaqqanik ilitsersuijartorlutik. Kommuninit utimut nalunaarutaasut ajunngitsut tunngavigalugit, Bedre og landsdækkende vejledning For at sikre en bedre og landsdækkende vejledning fortsætter Naalakkersuisut, udover den nationale studenterrådgivning, initiativet for bedre- og landsdækkende vejledning, som i 2015 består af fire indsatser. Disse har alle til formål at styrke vejledningsindsatsen både ved at sikre flere og bedre uddannede vejledere og ved at sikre, at de unge, der har behov for vejledning, også har adgang til den. Der er i dag for mange unge, der ikke gennemfører deres uddannelse, og et af de vigtigste instrumenter for at ændre på dette, er at sørge for, at de får den rigtige vejledning både i forbindelse med valg af uddannelse og i løbet af uddannelsen. De fire indsatsområder, som dette initiativ dækker, er: Forsøgsordning med frikøb af folkeskole-vejleder: Der er lavet en forsøgsordning, hvor der på én skole i hver kommune vil være en fuldtidsvejleder. Dette er sket for at skabe erfaringer med fuldtidsvejleder og for at se effekten af dette. For at mindske antallet af personer i Ungemålgruppen er det vigtigt at få vejledt den unge om uddannelsesmulighederne og guide den unge til det bedst mulige uddannelsestilbud. Overgangsvejledning i bygderne For at sikre en bedre overgangsvejledning skal vejledere fra Piareersarfiit rejse ud i bygderne og vejlede de unge. På baggrund af positive tilbagemeldinger fra kommunerne, hvor vejlede

73 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 73 ilitsersuisartut nunaqarfinnut 21-inut tikeraarneranniit, nunaqarfinnut sammisumik suliniutit 2015-imi ingerlatseqinneqassapput. Ornigulluni ilitsersuisarneq Eqqanaarumallugu inuusuttuaqqat suli amerlanerusut ilinniakkamik aallartitsisalernissaat Piareersarfimmiit ornigulluni ilitsersui soqartalissaaq. Ilitsersuisartut inuusuttuaqqanut saaffiginnittassapput, toqqaannartumik tikillugit iltsersorsinnaajumallugit, iliuusissatullu pilersaarutinik inuusuttuaqqap ilinniagaqalernissaanik siunertaqartumik suliartissinnaajumallugit. Aaqqissuussineq Kommune Kujallermi kiisalu Kommuneqarfik Sermeruumi eqqunneqareerpoq. Nunamut tamarmut atuuttumik qitiusumik ilitsersuisarfik 1. januar 2014 nuna tamakkerlugu qitiusumik ilitsersuisarfik pilersinneqarpoq. Qitiusumik ilitsersuisarfiup ataatsimut katersorpai nuna tamakkerlugu tarnip pissusaanut isumaginninnermullu tunngasutigut ilinniagaqartunut siunnersuisarfik, qitiusumik ilitsersuisarnermi suliassat kiisalu ilitsersuisartussanik ilinniartitaaneq. Qitiusumik ingerlatsiviup siunertai ilaatigut makkuupput: Ilitsersuisarnermi suliniutinik nalilersuineq ineriartortitsinerlu Ilitsersuisarnerit ataqatigiissaarneqarnerat Paasisitsiniaaneq ilitsersuisarnerlu Ilitsersuisarnermi siunnersuisarnermilu atortussanik suliaqarneq siaruarterinerlu Ilitsersuisartunik ilinniartitsineq ilinniaqqittarnerillu Najukkani qiutiusumik ilitsersuisarfinnut tunngasumik siunnersuisarneq Misilittakkanik ilisimasanillu avitseqatigiittarneq Attaveqaqatigiittartunik pilersitsiortornermut tapersersuineq Qitiusumik ingerlatsivik aamma neqerooruteqassaaq tarnip pissu saanut aamma isumaginninnikkut siunnersuisarnermik katsorsaanermillu ilinniarfinni ilinniagaqartunut aammalu innuttaasunut Piareersarfittunut. Illoqarfinni arlaqartuni tikillugit najuuttoqalereerpoq, Ilulissani, Aasianni, Sisimiuni aamma Nuummi. Qaqortumi aamma najuuttoqalernissaa 2015-imi naatsorsuutigineqarpoq. Illoqarfinni pineqartuni taakkunani aallaaveqarluni angalasoqartassaaq illoqarfiit sinnerinut nunaqarfinnullu. Naatsorsuutigineqarpoq atorfiit tamarmik februar 2015-imi inuttalerneqareersimanissaat. Nuna Tamakkerlugu ilitsersuinermik qitiusumik ingerlatsiviit ineriartortinniarlugit 2013-ip naalernerani suliniutinut suleqataasus samik atorfinititsisoqarpoq. Tamatumalu saniatigut tarnip pissusaanut aamma isumaginninnermi ilinniagaqartunillu siunnersuinermi ataqatigiissaarisoqarpoq, kiisalu ilitsersuisartutut ilinniakkami aammalu sinerissami ilitsersuisarnernut ataqatigiissaarisoqarluni aamma. Kiisalu aamma qitiusumik ingerlatsivimmi pisortamik atorfinititsisoqarnikuulluni. re besøgte 21 bygder, fortsættes dette initiativ i 2015 til bygder. Opsøgende vejledning For at sikre at flere unge kommer i gang med en uddannelse, skal der ske opsøgende vejledning fra Piareersarfiit. Vejlederne skal kontakte den enkelte unge med henblik på personlig vejledning og udarbejdelse af en handlingsplan, der sigter imod, at den unge starter på uddannelse. Dette er indført i Kommune Kujalleq samt Kommuneqarfik Sermersooq. Nationalt vejledningscenter Pr. 1. januar 2014 blev Center fornnationatr Vejledning oprettet. Vejledningscenteret samler landsdækkende psykologisk- og social studenterrådgivning, centrale vejledningsopgaver samt vejlederuddannelsen. Centrets formål omfatter: evaluering og udvikling af vejledningsindsatsen samordning af vejledningen information og vejledning udarbejdelse og distribution af vejledningsmateriale uddannelse og efteruddannelse af vejledere supervision i forhold til lokale vejledningscentre erfarings- og vidensdeling støtte til netværksdannelse Centret skal desuden tilbyde landsækkende psykologisk- og social rådgivning og terapiforløb for studerende på uddannelsesinstitutionerne og borgere i Piareersarfiit-forløb. Der er blevet etableret fysisk tilstedeværelse i flere byer, herunder i Ilulissat, Aasiaat, Sisimiut og, Nuuk. Der forventes fysisk tilstedeværelse i Qaqortoq i Med base i disse byer varetages rejseholdsaktiviteter for målgruppen i de øvrige byer og bygder. Det forventes, at alle stillinger vil være besat i Til at varetage udviklingen af det nationale vejledningscenter er der ultimo 2013 ansat en projektmedarbejder. Derudover er der en koordinator til psykologisk- og social studenterrådgivning, samt koordinatorer til vejlederuddannelsen og til vejlederne på kysten. Der er endvidere ansat en centerleder.

74 74 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Aningaasaqarneq Suliniut taanna 2015-imi imatut aningaasalersorneqarpoq: Misiligutitut meeqqat atuarfiani ilitsersuisumik sulisitsineq: Kontomi pingaarnermi Ilinniartitaanermut immikkoortumut pilersaarut kiisalu immikkut ittumik ilinniartitaanermi suliniutit (tapiissutitut aningaasaliissutit) aningaasaliissutinik immikkoortitsisoqarpoq. Nunaqarfinni ikaarsaariarnermi ilitsersuineq ornigullunilu ilitsersuisarneq: kr. ukiumut kontomi pingaarnermi Piareersarfiit (tapiissutitut aningaasaliissutit) 2014-imi Aningaasanut inatsimmi immikkut aningaasaliissuteqartoqarpoq 12 mio. kr.-inik qitiusumik ingerlatsiviup ingerlanneqarneranut kontomi pingaarnermi Siunnersuineq kiisalu tarnikkut inooqatigiinnikkullu nuna tamakkerlugu ilinniartunik siunnersuisarfik (Ingerlatsinermut aningaasaliissutit). Taakkua ilitsersuisarnermut aningaasaliissutaareersut 6 mio. kr.-it ilanngullugit katinneqarput, taamaasillunilu 2015-imi aningaasanut inatsimmi ataatsimut 18 mio. kr.-inik immikkoortitsoqarluni. Dette initiativ er finansieret i 2015 som følger: Forsøgsordning med frikøb af folkeskole-vejleder: Der er afsat midler på hovedkonto Sektorprogram for uddannelse samt den ekstraordinære uddannelsesindsats (Tilskudsbevilling) Overgangsvejledning i bygderne og opsøgende vejledning: kr. pr. år på hovedkonto Piareersarfiit (Tilskudsbevilling) Der blev i Finanslov 2014 bevilget ekstra 12 mio. kr. til driften af centeret på hovedkonto Landsdækkende psykologisk og social studenterrådgivning (Driftsbevilling). Disse er sammen med den eksisterende bevilling til vejledning på 6 mio. kr. blevet lagt sammen, således der i Finanslov 2015 samlet er afsat 18 mio. kr Ilinniarnissamut periarfissanik paasisitsiniaaneq Naalakkersuisut kissaatigaat paasissutissanik nunatsinni inuusut tunut tamanut atorneqarsinnaasunik suliaqarnissaq, ilinniagaqarnissamut periarfissat pillugit, aammalu nunatsinni namminermi nunanilu allani ilinniagaqartarnermut atugassarititaa sunul lu tunngatillugu. Paasissutissat taakku siunertaqassapput inuusuttatta naammattumik paasissutissinneqarsimallutik ilinniagaqarniarlutik kissaatiminnut tunngavissarsisalernissaannut. Killiffik Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfiup Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoqarfik suleqatigalugu maligassiuisussatut suliniut Nunatsinni siunissaqarpugut ilinniartitaanikkut inuussutissarsiornikkullu kalaal linik nunatsinni ilisarititsineq suliaraat. Suliniummi tassani siunertaavoq ilinniagaqarnerup suliffeqarnerullu sammivinnit assigiinngitsitaartuniit saqqummiunnissaa, nunatsinni inuussutissarsiutini assigiinngitsuni. Suliniutikkut video-t naatsut aqqu tigalugit maligassiuisussatut saqqummertunit ilisimatitsi soqartassaaq, nunatsinni tamanarmi inuusuttunut ilinniagaqalernissamut kaammattuutaasussatut. Suliniut imaqarpoq videolia nik ilisarititsiernik aqqaneq marlunnik, inuussutissarsiutinut, illoqarfinnut nunaqarfinnullu assigiinngitsunut siammagaasunik. Suliniutit aatsorsuutigineqarpoq 2015-imi naammassissasut. Danmark-imi ilinniarfissatut periarfissanut tunngatillugu Kalaal lit Illui 2014-imi Danmark-imi pissutsit atugassarititaasut pillugit paasissutissaatitsik pissutsinut malinnaatillugit nunartersimavaat. Tamatumalu saniatigut immikkut sammisassatut ingerlanneqassaaq Danmark-imi ilinniagaqarnissamut ilitsersui Information om uddannelse Naalakkersuisut ønsker at udarbejde materiale, der informerer unge i hele Grønland, om uddannelsesmuligheder og om dét at være under uddannelse i både ind- og udland. Denne information vil have til hensigt at skabe et mere oplyst grundlag for unge, der ønsker at tage sig en uddannelse. Departementet for Uddannelse, Kultur, Kirke og Forskning har i samarbejde med Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked startet rollemodelsprojektet Vi er Grønlands fremtid uddannelses- erhvervsportrætter af grønlændere i Grønland. et med dette projekt er at nuancere samt skabe nye forståelser af, hvad det vil sige at uddanne sig og arbejde indenfor forskellige erhverv i Grønland. Projektet vil gennem korte portrætvideoer skabe rollemodeller, der skal inspirere unge i hele Grønland til at tage sig en uddannelse. Projektet indeholder 12 filmportrætter spredt over forskellige erhverv, byer og bygder. Projektet forventes færdig i I forhold til materiale om uddannelsesmuligheder i Danmark har de Grønlandske Huse i 2014 opdateret deres materiale om de praktiske forhold i Danmark. Derudover vil der være fokus på vejledningen i forhold til at tage på uddannelse i Danmark. At tage hele sin uddannelse el

75 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 75 sar neq. Ilinniagaq tamakkerlugu imaluunniit ilinniakkap ilaata Ka laal lit Nunaata avataani ingerlanneqarnissaa inuit ilaannut naleq quttuuneq ajorpoq, tamanna nutaanik misilereersiman ngisanillu unammilligassartaqarsinnaammat inuit ilaannut unammilligassatigut ajornartorsiorfiulersartunik. Taamaattumik ilitsersuisarneq pingaaruteqarluinnarpoq, isumannaarumallugu inuusuttup pitsaa nermik piareersarsimanissaa ilinniakkaminik naammassillugu inger latsinissaminut, nunatsinni imaluunniit nutatta avataani ta man na ingerlanneqassappat. Aningaasaqarneq Paasissutissanik paasisitsiniutinillu allanik ineriartortitsineq ani ngaasalersorneqarsimavoq kontomit pingaarnermut Ilin niartitaanermut pilersaarutit. Maligassiuisuunissamut suliniut Naalakkersuisoqarfinnit peqataasunut ataatsimut aningaasaler sor ne qarpoq, tassanilu kr.-it kontomit pingaarnermit Ilinniartitaanermut pilersaarut. ler dele heraf udenfor Grønland er ikke det rette valg for alle, da dette kan være forbundet med nye, ukendte og for nogle uoverskuelige udfordringer. Derfor er vejledning essentiel for at sikre, at den unge er bedst muligt klædt på til at påbegynde og fuldføre sin uddannelse i vores land såvel som udenfor. Udviklingen af informationsmateriale og andre kampagneudgifter er blevet finansieret med 1,5 mio. kr. på hovedkonto Sektorprogram for Uddannelse. Rollemodelsprojektet samfinansieres af de involverede departementer heraf kr. på hovedkonto Sektorprogram for Uddannelse ATTAT-mi pisinnaasat annertusinerat PAT-mik (paasissutissiinermi attaveqarnermilu teknologimut) atu artitsinermi atuinermik meeqqat atuarfii pitsaanerusumik periarfissaqarnissaat qulakkeerniarlugu ATTAT-mut atta ve qartar ner mi pisinnaasat annertusarnissaat Naalakkersuisunut pingaar tuunikuuvoq. ATTAT atuarfeqarfiit Internetimi attaviannut atuuttumut ataatsimut taaguutaavoq ilinniarfinnulu 105-inut atuisu nul lu katillugit missaaniittunut attaveqartitsilluni. ATTAT allakkanut mail-inut atortorissaarutitut aammalu atuisunut ilisimasassanik agguaasseqati-giittarfittut atortuuvoq. Killiffik Naatsorsuutigineqarpoq ATTAT atorneqarsinnaassutsimigut anner tusiartuaartinneqassasoq, periarfissaqarmat ATTAT TELE-p ulluunnerani sinnilimmik inissaataanik iluaquteqartarnissaasoq. Naatsorsutigineqarpoq ATTAT Nuummi qitiusumik inissisimaffilittut 2015-imi attaveqaatitut VPN-itut allannguuteqartinneqas sa soq. Tamannalu periarfissiissaaq pisariinnerusumik akikinnerusumillu kiffartuunneqarnissamut. Aningaasaqarneq ATTAT-mut atuineq kontomit pingaarnermit Ilinniartitaanerni PAT-i (Ingerlatsinermut aningaasaliissutit) 12 mio. Kr.- nik aningaasalersorneqarpoq Øget kapacitet på ATTAT For at sikre folkeskolerne en bedre mulighed for at gøre brug af IKT i undervisningen har det været vigtigt for Naalakkersuisut at øge kapaciteten på ATTAT-forbindelsen. ATTAT er et fællesnavn for det eksisterende skolenet og leverer forbindelser til 115 institutioner. På disse institutioner oprettes samtlige elever og undervisere som brugere, hvilket i alt er ca brugere. ATTAT fungerer både som mailsystem og videndelingssystem for brugerne. Kapaciteten af ATTAT forventes løbende at blive øget, da ATTAT har mulighed for at udnytte noget af den overskudskapacitet, som TELE har i dagtimerne. I løbet af 2015 forventes ATTAT-nettet omlagt til et VPN-net med centrum i Nuuk. Dette vil give mulighed for enklere og billigere servicering. Attat-trafikken er finansieret med 12 mio. kr. gennem hovedkonto IKT i uddannelsessystemet (Driftsbevilling) PAT-mi sullississutit nutaat PAT-mi (paasissutissiinermi attaveqarnermilu teknologimut) sullississutit atuartutsinnut ilinniartutsinnullu neqeroorutigineqartut annertusarnerisa ingerlaqqinnissaa Naalakkersuisut kis Nye IKT-tjenester Naalakkersuisut ønsker en fortsat udbygning af de IKT-tjenester, der tilbydes vores elever og studerende. Derfor er skoler blandt andet

76 76 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II saatigaat. Taamaammat atuarfiit UNI-Login-imut assersuutigalugu ordboginut aamma qarasaasiani nalunaarsuiffinni allaaserisanut atortunullu sullississutinut arlalissuarnut isis su taa sartu mut atuarfiit atassuteqalerput. UNI-Login aqqutigalugu sullis sinernik nutaanik siunissami atuisoqarsinnaassaaq. Tamassuma saniatigut sumiiffinni sullississutit annikitsut assersuutigalugu atuarfiit akornanni fil-inik paarlaasseqatigiiffimmi chaternissamullu periarfissat ingerlaavartumik misis sorneqartarput. Ungasissumiit ilinniartitsinissamut periarfissat taperserniarlugit server-imik ungasissumiit iinniartitsinermi atugassamik ATTAT ikkussivoq. Ilitsersuinermi atortunik ungasissumiit ilinniartitsinermi tunngaviusumik atuinermik takutitsisut pissarsiarineqarsinnaasut pigineqarput aammalu Interneti atorlugu pik korissartitsinerit neqeroorutigineqarlutik. Pingaartumik oqaatsinik ilinniartitsissutini ungasissumiit ilinniartitsinermi suliniutit nalilersornissaat siunertaralugu ungasissumiit ilinniartitsinermik Ph.d.-nngorniap misissuinera aallartinneqareerpoq. tassaavoq ungasissumiit atuartitsinerup siu nissami atorneqarneranik pitsanngorsaasinnaasunik ilisima sa qalernissaq. blevet koblet på UNI-login, der er en log-on service til en lang række services som fx ordbøger og artikel- og materialedatabaser. Igennem UNI-login vil der i fremtiden blive adgang til nye tjenester. Derudover undersøges løbende mulighederne for at opbygge små lokale tjenester som f.eks. fildelingscenter og chatmuligheder skolerne i mellem. For at støtte op om fjernundervisningsmulighederne har ATTAT opsat en server til brug for fjernundervisning. Der findes tilgængeligt instruktionsmateriale, der illustrerer den helt basale brug af fjernundervisningsudstyret, ligesom der tilbydes netbaserede kurser. Der er i gangsat et Ph.d.-studie i fjernundervisning med henblik på at evaluere fjernundervisningstiltag især indenfor sprogfagene. et er at tilvejebringe viden, der kan forbedre brugen af fjernundervisning i fremtiden. Killiffik PAT-mi (paasissutissiinermi attaveqarnermilu teknologimut) sullississutit amerlisarnerisa ilaatigut filmcentralen.dk-mik atuisinnaaneq pillugu Det Danske Filminstitut-imut maannakku isumaqateqarniartoqarpoq. Ilimagineqarpoq Ph.d.-nngorniap misissuinera 2015-imi naammassissaq. Aningaasaqarneq Ungasianiit atuartitsinermut serverimik ingerlatsineq konto pingaarneq Ilinniartitaanermi PAT-i (Ingerlatsinermut aningaasaliissutit) atorlugu akilerneqartarpoq. Det Danske Filminstitutimut isumaqatigiissut pisartaqarnermut akiliutinik ukiumut kr.-nik aammalu server-inik tal limanik pisinermik kinguneqassaaq, taakku avataani inissineqassaput, taamaattoqassappullu konto pingaarneq Ilinniatitaanermi PAT-i (Ingerlatsinermut aningaasaliissuit) atorlugu aningaasalersorneqassalluni. Ph.d. nngorniap misissuinera ukiuni pingasuni ukiumut kr.-inik missingersuuteqarpoq aammalu tamarmik pingajorarterummik akilerneqartumik TELE-mit, Aarhus Universitetimit aamma Ilinniartitaanermut, Ilageeqarnermut, Kultureqarnermut Naligiissitaanermullu Naalakkersuisoqarfimmit konto pingaarneq PhD.-nngorniarnermi ilisimatusarnermik ilinniartitaaneq (Ingerlatsinermut aningaasaliissutit) atorlugu. Som et led i at udbygge antallet af IKT-tjenester forhandles der i øjeblikket blandt andet med Det Danske Filminstitut om adgang til filmcentralen.dk, hvilket vil gøre det muligt at streame film fra Filmcentralen.dk på AT TAT-nettet. Ph.d.-studiet forventes afsluttet i Driften af fjernundervisningsserveren betales via bevilling på hovedkonto IKT i uddannelsessystemet (Driftsbevilling). En aftale med Det Danske Filminstitut kan indebære en årlig abonnementsafgift på omkring kr kr. samt anskaffelse af op til 5 servere, der skal placeres decentralt. Indsatsen vil i givet fald blive finansieret via hovedkonto IKT i uddannelsessystemet (Driftsbevilling). Ph.d.-studiet har et budget på kr. årligt i tre år og betales med en tredjedel hver af TELE, Aarhus Universitet og Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke via hovedkonto Ph.d.-studium Forskeruddannelse (Driftsbevilling).

77 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 77

78 78 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Iserasuaat Iserasuaat tassaavoq ilinniartitsinermi nittartagaq, tassani meeqqat atuarfianni, Piareersarfinni, Inuutissarsiutinut ilinniarfinni ilinniarnertuungorniarfinnilu ilinniartitsineq pillugu pissutsit tamaasa pillugit paasissutissanik katersorneqarlutik. Iserasuaammi siunertaq tassaavoq ilinniarfinni ataasiakkaani Kalaallillu Nunaanni tamani ilinniartitsisut atuartitsisullu akornanni ilisimasanik paarlaasseqatigiitarnissamik pitsaanerusumik periarfissiinikkut ilinniartitsinerit pitsaassusaasa qaffatsinnissaat. Iserasuaat tamassuma saniatigut tassaavoq Ka laal lit Nunaanni ilinniartitsineq pillugu pisortat tamarmik pissarsiarineqarsinnaa sunik ilisimasanik paasissutissanillu pissarsivigisartagaat. Eqqarsaataavoq Iserasuaat piffissami sivisunerusumi assersuutigalugu aamma ulluunerani paaqqinniffiit ilanngullugit ineriartortinneqassasoq. Iserasuaat aallarni saa nermi Namminersorlutik Oqartussat PAT-mi periusissi aa sa ilagaat, piffissamili sivisunerusumi ilinniarfinnit aallaaveqassalluni. Killiffik Naatsorsuutigineqarpoq Inuussutissarsiutinut Ilinniarfiit Ise rasuaammut 2015-ip ingerlanerani ilinniartitanermi imarineqartussanik tunniussaqarumaartut ip aallartisimalernerani suliniutinut ataqatigiissaarisussamik atorfinititsisoqarpoq, Iserisuaat-ip 2016-imi atortuulersinneqarnissaanik suli a qartussamik. Aningaasaqarneq Iserasuaatip pilersinniarnera PAT-i pillugu suliniutip ataaniippoq, taamaattumillu Ilinniartitaanermut, Ilageeqarnermut, Kultureqarnermut Naligiissitaanermullu Naalakkersuisoqarfiup ITmut immikkoortortaqarfia aningaasanik taperneqartarpoq. ITmut immikkoortortaqarfik 2013-imi kr-nik piler sit siniarnermi taperneqarpoq kontomit pingaarnermit imit PAT-mut (PAT-mut) suleriaasissap atuutsinneqalernera (Igerlatsinermut aningaasaliissutit). IT-mut immikkoortortaqarfik suliamut aqutsisumut sulisunullu iluarsaassisussanut/nutarterisussanullu nammineq tapiisarpoq konto pingaarnermit Ilinniartitaanermi qarasaa si a qar neq (Ingerlatsinermut aningaasaliissutit) Iserasuaat Iserasuaat er en undervisningsportal, der samler informationer om alle forhold vedrørende undervisning inden for folkeskole, Piareersarfik-, erhvervsuddannelse- og gymnasieområdet. et med Iserasuaat er at øge kvaliteten af undervisningen ved at give bedre muligheder for udveksling af viden imellem lærere og undervisere både på de enkelte uddannelsesinstitutioner og på tværs af landet. Iserasuaat er derudover en samlet offentlig indgang til tilgængelig viden og oplysning om undervisning i Grønland. Det er tanken at Iserasuaat på længere sigt også kan udvikles til at omfatte f.eks. daginstitutionsområdet. Iserasuaat er i opstartsfasen en del at Selvstyrets IKT- strategi men skal på længere sigt forankres i uddannelsesmiljøerne. Det forventes, at brancheskolerne leverer undervisningsindhold til Iserasuaat i løbet af Der er i primo 2015 blevet ansat en projektkoordinator, der skal arbejde på at få Iserasuaat implementeringsklar i Iserasuaat er en del af IKT-strategien i etableringsfasen, hvilket betyder, at IT-Centret i Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke modtager støtte herfra. I 2015 har IT-Centret fået kr til udviklingen fra hovedkonto Implementering af den nationale Digitaliseringsstrategi (Driftsbevilling). IT-Centret bidrager selv med lønmidler først og fremmest til projektkoordinatoren og de personer, som skal vedligeholde og opdatere sider på portalen. Dette finansieres via hovedkonto EDB i uddannelsessystemet (Driftsbevilling) Ilinniagarsiuteqarnermik ilinniartullu inaannik aaqqissuusseqqinneq Ilinniagaqarnersiuteqarnermik ilinniartullu inaanni attartor nermi akiliutinik nutarterilluni suliaqarneq Naalakkersuisut aal lartinniarpaat, ilaatigullu ilinniagaqarnersiuteqarnermut ilin niartullu inaannik attartornermut akiliutinut tunngatillugu aki nik aaqqiinermik isertitaqartarnermillu aaqqiinermik imaqassalluni. Ilinniartut ilaat aningaasameernerusut pitsanngorsaaviginissaat Uddannelsesstøtte- og kollegiereform Naalakkersuisut vil starte et reformarbejde af uddannelsesstøtten og kollegiehuslejen, der blandt andet vil omfatte en prisregulering og indkomstregulering, i forhold til både uddannelsesstøtten og kollegiehuslejen. et er at styrke den økonomisk svageste del af de stude

79 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 79 Der er blevet nedsat en arbejdsgruppe, som har påbegyndt analyse af både den økonomiske og uddannelsesmæssige virkning af forskellige reformtiltag, på både uddannelsesstøtte- og kollesiunertaavoq. Tamanna pivoq inuusuttut ilinni ar nerup aallartinneranut atatillugu illoqarfimmit angerlarsimaffimmiit nuunnerminni sunngiffimmi suliffissamik nassaarnissamik suliffeqarnissamillu ajornartorsiuteqakkajuttarmata. Tassunga peqatigitillugu piffissaliussami ilinniarnermik ingerlatserussus sutsip naammasserusussutsillu siuarsarnissaat aammalu ilaatigut inuusuttut ilinniartut inaanni ininik ataat simullu atortunik an ner tunerusumik agguaasseqatigiittarnerisigut ilinniartut inaan ni inissat atuuttut pitsaanerusumik atorneqarnissaat Naa lakkersuisut kissaatigaat. Ilinniagaqarnersiutit ilinniartullu inaanni ininik attartornermi akiliutit ukiut arlallit aaqqiivigineqarnikuunngillat. Ininik attornermut akiliutit pitsaassusiat angissusiallu malillugu aaqqiivigineqarnikuunngillat, aammalu pisortat iniutaannik allanik attartornermi akiliutinit appasinne ru ngaarlutik ullumikkullu inoqutigiit isertitaat tunngavigineqartaratik. ilinniagaqarnersiutit ilinniartullu inaanni ininik attartornermi akiliutit ukiut arlallit aaqqiivigineqarnikuunngillat. Ininik attornermut akiliutit pitsaassusiat angissusiallu malillugu aaqqiivigineqarnikuunngillat, aammalu pisortat iniutaannik allanik attartornermi akiliutinit appasinnerungaarlutik ullumikkullu inoqutigiit isertitaat tunngavigineqartaratik. Tassunga peqatigitillugu ilinniagaqarnersiutit isertitat tunnga vigalugit aaqqiivigineqarneq ajorput. Taamaattumik inuit ilin ni artuusutut nalunaarsorneqarsimasut piffissami tamarmi ator feqarnerup amerlaqataannik isertitaqarsinnaapput sulilu tamakkiisumik ilinniagaqarnersiuteqartarlutik. Ilinniagaqarner siutini aamma piffissaq ilinniarfiusussatut aalajangigaq qaangerlugu qaammatini amerlasuuni ta per neqartarnissamik periarfiissiisoqarpoq. Taamaammat ilinniartut ilinniagaqarnersiutitik annaanagit ilinniarnerminni kinguaatoorujussuarnissamut periarfissaqarput. Ingerlaqqilluni ilinniarnerni piffissamik ilinniarfiusumik misissuinerup takutippaa bachelorit 2012-imi piffissatut ilin ni arfi u sussatut aalajangigaq qaangerlugu agguaqatigiissillugu qaam matit tallimat atortaraat. Kandidatinut qaammatit 13,5-iupput. Ingerlaqqilluni ilinniarnerni 2011-imi ta mar mi ilin niartunit ilinniagaqarnersiuteqartunit 12 %-ii ukiumut kr.-t sinnerlugit isertita qar tarput. Tassu nga peqatigitillugu Nuummi Sisimiunilu ilinniartut inaanni Ilinniartut Inaan nik Aqutsinermi Ataatsimut Allaffimmit (KAF) aamma Kalaallit Nunaanni Teknikimik Ilinniarfik-mit (KTI) aqunneqartuni inoo qa tigiinnik misissuinerup takutippaa 6 %-iini inoqutigiit kr.-it sinnerlugit isertita qartartut. Killiffik Suleqatigiissitamik pilersitsisoqarpoq, aaqqissuusseq qinnerit assigiinngitsut aningaasaqarnikkut ilinniartitaa nikkullu sunniutissaannik nalilersuisussanik, ilinniagaqarnersiutinut aammalu ilinniartunut inissiat kollegiat eqqarsaatigalugit. rende. Dette i erkendelse af, at unge, der fraflytter hjemby i forbindelse med studiestart, ofte kan have svært ved at finde og bestride fritidsjob i væsentligt omfang. Samtidig ønsker Naalakkersuisut at fremme lysten til at gennemføre og afslutte uddannelse på normeret tid og at forbedre udnyttelsen af den eksisterende kollegiekapacitet blandt andet ved, at unge kollegiebeboere i langt højere grad deler værelser og fællesfaciliteter. Uddannelsesstøtten og kollegierne skal give alle en mulighed for at tage en uddannelse uanset bosted, social status og forældrenes indkomstforhold. Vores uddannelsesstøtte er internationalt set i topklasse. Kombinationen af højt månedligt stipendium set i forhold til international standard og meget lav kollegiehusleje giver vores studerende gode økonomiske vilkår. Uddannelsesstøtten og huslejen for kollegier er i en årrække ikke blevet reguleret. Huslejen er ikke reguleret efter stand eller størrelse, den ligger væsentligt under huslejen for offentlige boliger i øvrigt og er i dag ikke afhængig af husstandens indkomst. Samtidig er der ikke indtægtsregulering på uddannelsesstøtten. Personer, der er opført som aktive studerende, kan derfor opretholde indkomst svarende til fuldtidsstilling og fortsat modtage fuld uddannelsesstøtte. Uddannelsesstøtten giver også mulighed for mange støttemåneder ud over normeret studietid. Der er derfor mulighed for, at de studerende kan komme langt bagud på studiet, uden at miste deres uddannelsesstøtte. En undersøgelse af studietiden på de videregående uddannelser viste, at bachelorerne i 2012 i gennemsnit brugte 5 måneder udover normeret studietid. For kandidaterne var tallet 13,5 måneder. Af de studerende på de videregående uddannelser, som fik uddannelsesstøtte i hele 2011, havde 12 % en årlig indkomst på over kr. Samtidig viste en gennemgang af samlevende på kollegierne i Nuuk og Sisimiut administreret af Kollegie Administrations Fælleskontor (KAF) og Kalaallit Nunaanni Teknikimik Ilinniarfik (KTI), at 6 % havde en hustandsindkomst på over kr.

80 80 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Naalakkersuisut kingusinnerpaamik 2016-imut ani ngaasanut inatsisis sa tut siunnersuummut atatillugu ilinniagaqarnersiuteqartitsinermik aaqqis suus seqqinnissamut siunnersuummik aammalu kollegiani ineqarnermut akiliutinut siunnersuummik saqqummiussaqarniarput. Aaqqissuusseqqinnermi ilinniagaqartut nammineq soqutigisaqartullu allat akulerunneqarumaarput. Allannguutissat naatsorsuutaavoq 2016-imi isumaliutissiissummut ilaa tin neqassasut, ukiumilu ilinniarfiusumi 2016/17-imi atortuulersinneqarlutik. gieområdet. Naalakkersuisut vil i forbindelse med forslag til finanslov 2016 fremlægge forslag til en reform af uddannelsesstøtte og kollegiehuslejefastsættelsen. Reformarbejdet vil ske med inddragelse af studerende og øvrige interessenter. Ændringerne forventes indarbejdet i betænkningen i 2016 med virkning fra skoleåret 2016/17. Aningaasaqarneq Ilinniartunut tapiissutit tamarmiusut ikilisinneqassanngillat. Ani ngaasat tapersiisarnermi atugassaritinneqartut allanngortinnerisigut allamut atorneqarsinnaalersut inuusuttut ilinniartullu inuttut atukkatigut aningaasatigullu ajortumik tunuli a qu tillit immikkut isiginiarlugit ilinniagaqarnersiutini ilinniartullu inaanni immikkoortunik allanik pitsanngorsaanernut atorneqassapput Ilinniagaqartunut inissianik assigiissaakkanik sanaatornissamut pilersaarusiorneq Misilitaak naammattunik peqalernissaq isumannaarumallugu sanaartornerlu akikinnerulersinniarlugu pingaaruteqarpoq ilinniaga qartunut inissianik aaqqisuussaanermikkut assigiissunik, tamatumani aamma annertussusilerneqartarnermikkut, sannaannut ator tussanik toqqartuisarnikkut atorsinnaassutsikkullu assigiissaagaasunik pilersitsisalernissaq. Killiffik Naatsorsuutigineqarpoq suliniutit ilinniartunut inissianik assigiissaakkanik pilersaarusiornermi ilutsit sisamat titartarneqarnissaat. Taakkua tassaassapput: 3. Atuartunut 18-it inorlugit ukiulinnut skolehjemmi, skolehjemmimi inspektørimut immikkut inissartaqartoq. 4. Inuusuttuaqqanut kollegia, ataatsimut wc-qarlunilu uffarfittalik, ataatsimut isersimaartarfeqarluni fjernsynertarfilik ataatsimullu iggavilik. 5. Kollegia inuusuttunut ataatsimik marlunnillu ineerartallit, tamarmik namminneq wc-llit uffarfeqarlutillu aammalu nammineq igasarfinnguartallit. 6. Kollegiat marluk pingasunik ineerartallit, ilinniagaqartunut meerartalinnut naatsorsuussat. Inissiat tamarmik nammineq wc-qarlutillu uffarfillit namminerlu iggavillit. Sanaartugassat taakkua ataasiakkaarlutik tamatuma kingorna taa maallaat sumiiffimmi toqqaviliornissamut piumasaqaatinut, innaallagissamut/allanullu atortorissaarusersugaanermikkut toq qavilersugaanermikkut, pisariaqarfiisigullu saqqaata isik kussaatigut naleqqussarneqartassapput. Den samlede støtte til de uddannelsessøgende skal ikke reduceres. Midler, der frigøres via ændringer i støttevilkår, vil blive brugt til at styrke andre områder inden for uddannelsessektoren og kollegierne, med særligt fokus på unge og uddannelsesøgende med svær social og økonomisk baggrund Projektering af standardkollegier For at sikre en tilstrækkelig erfaringsopsamling og billiggøre byggeriet er det vigtigt, at der udvikles standarder for visse former for bygninger, herunder dimensionering, materialevalg og funktionalitet. Det forventes at projekter for 4 typer af standardkollegier udfærdiges. Dette omfatter: 1. Et egentligt skolehjem hvor børnene er under 18 år, og hvor der er en inspektørbolig på kollegiet. 2. Et kollegie for unge, der forsynes med fælles wc og badefaciliteter, fælles opholds- og TV-rum samt fælles køkken. 3. Et kollegie for unge med små 1 og 2 rums boliger, der hver er forsynet med eget wc og bad samt egen køkkentrinette. 4. Et kollegie med små 2 og 3 rums lejligheder beregnet til studerende med børn. Hver lejlighed er forsynet med eget wc og bad samt eget køkken. De enkelte standardprojekter skal efterfølgende kun tilpasses de stedlige krav til fundering, installationer og evt. facadeudtryk.

81 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 81 Aningaasaqarneq 2015-imi aningaasanut inatsimmi kiisalu ukiuni missingersuusiorfiusuni 2016 aamma 2017-imi 3 mio. kr.-it immikkoortinneqarput konto Ilinniartut inaannik sanaartorneq (Sanaartorneq) ilinniartunut assigiissaakkanik inissianik pilersaarusiornermut. Der er i Finanslov 2015 samt i overslagsårene 2016 og 2017 afsat 3 mio. kr. på konto Kollegiebyggeri (Anlægsbevilling) til projektering af standardkollegier Innarluutillit ilinniagaqarsinnaanerannut periarfissat Naalakkersuisut kissaatigaat innuttaaqataasut innarluutillit inuttut inooqataasutut piginnaanernik aammalu sulianut tunngasunik piginnaasaqalerlutik suliffeqarnermi peqataasinnaalissutaa sus-sanik. Taamaattumik suliassaqarfiup tamatuma qulaajaavigineqarnikssaa pisariaqarpoq, suliniutissat siunnerfilersorsinnaajumaallugit. Atuartitsinermi misilittakkat, ilaatigut Ado Lyngep Atuarfiani inunnut pineqartunut iliuusissatut pilersaarusiornermik ilaqartartut, kiisalu immikkut pilersitani - specialklasse-ni qulaajaanermi iluaqutaassapput, suliassa qar fimmi nutaamik inatsisiliornissaq pisariaqarnersoq nalilersinnaajumallugu. Naalakkersuisut ilisimavaat kommunit Danmark-imi tamakkuninnga suliaqartunik assigiinngitsunik suleqateqartartut, taakkualu inuusuttunut ikiuutttartut Immikkut Aaqqissuussanik Inuusuttunut Ilinniartitaanernik ingerlatsinerni. Kommuniniit sulianilu soqutigisaqartunit allanit ilisimasanik misilittakkanillu katersisoqarsimavoq, innuttaaqataasut in narluutillit ilinniagaqarnissamut inuussutissarsiutilini ingerlatsisinnaanerannut periarfissat nukittorsarniarlugit pitsan ngorsar niarlugillu. Suliniutit aallarnisarneqarnerat Naalakkersuisoqarfiit akuusut kontoinit pingaarnernit aningaasalersorneqarumaarput Uddannelsesmuligheder for handicappede Naalakkersuisut ønsker, at de handicappede borgere opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til at kunne indgå på arbejdsmarkedet. En afdækning af dette område er derfor nødvendig for at kunne målrette indsatsen. Erfaringer fra blandt andet Ado Lyngep Atuarfia med undervisning og individuelle handlingsplaner samt undervisere fra specialklasser skal indgå i afdækningen af, hvorvidt der er behov for ny lovgivning på området. Naalakkersuisut er bekendt med, at kommunerne samarbejder med forskellige aktører i Danmark, som hjælper handicappede unge til at gennemføre et Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelsesforløb. En arbejdsgruppe, der skal afdække uddannelsesmulighederne for handikappede, forventes nedsat i Arbejdsgruppen vil indsamle viden og erfaring fra kommunerne og andre relevante interessenter omkring arbejdet med styrkelse og forbedring af de handicappede borgeres uddannelses- og erhvervsmuligheder. Det indledende arbejde vil blive finansieret fra de involverede departementers hovedkonti.

82 82 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II

83 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 83 9 Ilanngussat Suliniutit naammassineqareersut 9 Bilag Afsluttede initiativer 9.1 Aallarniut Ilanngussaq una Ilinniartitaanermi Pilersaarut II 2014-imeersumi suliniutinik imaqarpoq, suliniut ingerlatsinermut nalinginnaasu mut akuulereersimalluni, imaluunniit suliniut naammasse reersimasutut isigineqarluni. 9.2 Suliniutit Kammagiitta-mik nalilersuineq uumisaarneqartarnermik qaangiineq Imarsiornermut ilinniarfimmi oqaatsinut matematik-imillu ilinniartitsneq Ilisimatusarfimmi suliniutinik annertusisitsineq Pitsaanerusumik nunalu tamakkerlugu ilutsersuisarneq 9.1 Indledning Dette bilag indeholder de initiativer fra Uddannelsesplan II 2014, der enten er overgået til driftsfase eller hvor initiativet anses som afsluttet. 9.2 Initiativer Evaluering af Kammagiitta Fri for mobberi Sprog- og matematikundervisning på de maritime uddannelser Øget aktivitet ved Ilisimatusarfik Bedre- og landdækkende vejledning Kammagiitta nalilersuineq uumisaarneqartarnermik qaangiineq Siunertaavoq Kammagiitta nalilersussallugu ineriartorteqqissallugulu, uumisaarisarnermik akiuiniarneq, ineriartortinneqartoq Red Barnet-imit Mary Fonden aamma Namminersorlutik Oqar tussat suleqatigalugit, atortuulersinniarneqarlunilu nu natsinni ulluunerani paaqqinnittarfinni tamani aamma meeq qat atu arfiini. Pilersaarut 2012-imi aallartinneqarpoq, siunertaavor lu ulluunerani paaqqinnittarfiit tamarmik kommuninilu meeq qat atuarfiisa pilersaarusiaq atugarilissagaat. Nalilersuinerup qulaajaavigissavaa atortorissaarusiat qanoq atorneqarnerat aammalu meeqqerivinni atuarfinnilu qanoq ilassineqarsimanersut. Kammagiitta tunngaveqarpoq: Meeqqat akornanni uumisaaruttarneq inersimasut akisussaaffigigaat Pinaveersaartitsilluni suliniuteqarneq pisariaqarpoq tamanna pinngitsoortinniarlugu Uumisaarisunut isiginnaartut akuerunneqassapput Meeqqat ataatsimoorneri akuersaatut kammagiiffiusut, ataqqeqatigiiffiusut imminnut isumassorfiusut sapiissuserlu ineriartortinneqarlutik. Suliniut aamma Naalakkersuisut anguniagaannut annersaasarnermullu akiuiniarluni iliuusissatut pilersaarutaannut imut ilaalluni Evaluering af Kammagiitta Fri for mobberi et er at evaluere og videreudvikle Kammagiitta, Anti-mobbeprogrammet Kammagiitta, som er udviklet af Red Barnet i samarbejde med Mary Fonden og Selvstyret, søges implementeret i alle landets daginstitutioner og folkeskoler. Programmet blev skudt i gang i 2012 og målet er, at alle daginstitutioner og skoler i kommunerne skal anvende programmet. Evalueringen skal klarlægge, hvordan materialerne fungerer og bliver modtaget i børnehaver og skoler landet over. Kammagiitta bygger på at: mobning blandt børn er de voksnes ansvar en forebyggende indsats er nødvendig for at bekæmpe mobning inddrage tilskuerne til mobning udvikle børnefællesskaber der bygger på tolerance, respekt, omsorg og mod Initiativet er også er en del af Naalakkersuisuts strategi og handlingsplan mod vold

84 84 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Killifik Kammagiitta suliniutissatut piareersarneqarnermiit ingerlatanngor simavoq, MIO nakkutilliisuliullugu. Kammagiitta kommunini tamani ingerlatsivinni amerlanerpaani ingerlalersinneqarsimavoq. Kommunit attaviusartussamik atorfinititsisimapput, pikkorissaanernik aaqqissuussisartumik kiisalu aamma malitseqartitsilluni pikkorissaanernik aamma: Nalilersuilluni suliaq ingerlanneqassaaq suliniut Ph.d.-tut aqqutigalugu, taannalu aningaasalersorneqassaaq Ilisimatusarfimmit, Maryfond-imit, Århus Universitetimit aamma Namminersorlutik Oqar tus sanit. Suliniummi ph.d.-mi akuleruttarnermut tunngasumik ilisimatusarnermi, suliniutinut Kammagiitta aamma Ka laal lit Nunaanni Mattussuseq, siunertaavoq suliniutinut taakkununnga arlariinnut atatillugu angusarissaas sutsip angusallu annertussusiannik paasissutissanik tunniussaqarniarneq, tamatumanilu aamma nutaanik ilisimassassanik pissarsiniarneq, qanoq: Kammagiitta qanoq meeqqat inuusuttaqqallu akornanni atortinneqarnersoq Mattussutsimut tunngasumik suliniut aallarnisarneqarnermini qanoq innersoq Atuartut piginnaasanik ineriartortitsinerat piusassuseqalernerallu pitssaanerusumik inuuneqalernissamut qanoq periaaseqarissaminni Kammagiitta aamma Mattussuseq aqqutigalugit. Ph.d.-mik suliniut 2015-imi aallartinneqarpoq, naatsorsuutigineqarlunilu 2017-imi naammassissasoq. Aningaasaqarnera Suliniut MIO-mut nuunnikuummat siunissami aningaasanut inatsimmi aningaasaliissutinik immikkoortitsisoqanngilaq. Kammagiitta er gået fra at være et projekt til at være i drift, hvor MIO er tovholder. Kammagiitta er implementeret i alle kommuner og hertil i de fleste institutioner. Kommunerne har ansat en kontaktperson, der organiserer kurser samt opfølgningskurser: Evalueringen gennemføres via et Ph.d.-projekt, der finansieres mellem Ilisimatusarfik, Maryfonden, Århus Universitet og Selvstyret. et med ph.d.-projektet, der vedrører interventionsforskning i relation til to projekter Kammagiitta og Robusthed i Grønland, er at bidrage med kvalitative og kvantitative undersøgelser i relation til begge projekter herunder ny viden om hvordan: Kammagiitta er implementeret og virker blandt børn og unge Robusthedsprojektet virker i sin pilotfase eleverne udvikler kompetencer og motiveres til at lære at leve et bedre liv gennem Kammagiitta og Robusthed Ph.d.-projektet startede i 2015 og forventes færdig i Da projektet er overgået til MIO er der fremover ingen midler afsat til på finansloven hertil Imarsiornermut ilinniartitaanerni oqaatsinut matematikkimillu atuartitsineq Angallatini naalagassatut ilinniartitaanerni suliniuteqarneq aallar tinneqassaaq isumannaarsinnaajumallugu ilinniagartuu sut pisa riaqartunik oqaatitsigut matematikkimilu piginnaasassanik angusaqartarnissaat. Tamanna anguneqassaaq ilinniagassanut ilin niartitsisunik atorfinititsinikkut danskisut aamma tuluttut kiisalu matematikkimi pimoorullugu atuartitsisoqarsinnaaqqullugu. Killilffik Atuartitsineq 2014-ip ukiaani aallartinneqarpoq. Aningaasartuutit Suliniutit aningaasalersorneqarput 2014-imi aningaasanut inatsim mi kr.-it kontomi pingaarnermi Ilinniarti taanermut tunngasuni immikkoortumut pilersaarut kii sa lu ilinniarti Sprog- og matematikundervisning på de maritime uddannelser På skipperuddannelserne igangsættes en indsats for at sikre, at eleverne opnår de nødvendige sprog- og matematikkundskaber. Det opnås ved at ansætte faglærere med henblik på intensiv dansk og engelsk samt matematikundervisning. Undervisningen blev igangsat i efteråret Initiativet blev finansieret med kr. i Finanslov 2014 på hovedkonto Sektorprogram for uddannelse samt den ekstra

85 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 85 taanerup immikkut ittumik suliniuteqarfigineqarnera (Tapiissutitut aningaasaliissutit) aqqutigalugu. Oqaatsinut ilinniartitsisus sanik atorfinititsisoqarnera pissutigalugu kontomi Kalaallit Nunaanni imarsiornermut ilinniarfik (Ingerlatsinermut aningaasaliissutit) 2015-imi Aningaasanut inatsimmi kr.-inik qaffaavigineqarpoq. ordinære uddannelsesindsats (Tilskudsbevilling). Grundet ansættelse af sprogundervisere er grundbevillingen på Grønlands Maritime Skole (Driftsbevilling) fra Finanslov 2015 forøget med kr Ilisimatuisarfimmi suliniutinik annertunerulersitsineq Suliniutip tamatuma siunertaraa Ilisimatusarfimmi suliniutit anner tunerulersinneqarnissaat. Tamanna pivoq napparsimasunik paar sisussatut ilinniagaqarnermut qinnuteqartut amerlanerulersimanerisigut, nutserisunngorniarluni ilinniartitaanerup pingaarnersiuinermi qaffasinnerusumik inissisimalersinnissaanut kisssaateqarnikkut aamma Ilisimatusarfimmit nunarsuarmioqatigiinni suleqatigiinnerup ineriartortitsinermillu suliaqarnerup kingunerisaannik. Killiffik Suliniut ingerlatsinermi suliatut ingerlanneqalerpoq. Aningaasaqarneq 2014-imi Aningaasanut inatsimmi kontomi pingaarnermi Ilisimatusarfik (Ingerlatsinermut aningaasaliissutit) aningaasaliissutit katillugit 1,75 mio. kr.-inik qaffanneqarput, imatut agguataar neqartunik: Napparsimasunik paarsisussatut ilinniartitaanermut qinnuteqartut amerleriarnerat 0,6 mio. kr.-inik, nutserisunngor niarluni ilinniartitaanerup tulleriaarinermi qaffasinnerusumik inissismalernera 0,5 mio. kr.-it, nunarsuarmioqatigiinni suleqatigiinnerup ineriartortitsinerullu tulleriaarinermi qaffasinnerusumik inis sisimalernera 0,4 mio. kr.-inik aamma ingerlatsinermut aningaa sartuutinut tapiissutit tikeraartitut ilinniartitsisuusartunut Ilisimatusarfiup aningaasartuutaanut matussusiineq 0,25 mio. kr.- inik Øget aktivitet ved Ilisimatusarfik et med dette initiativ er at skabe og understøtte et øget aktivitetsniveau på Ilisimatusarfik. Dette sker på baggrund af en stigning i søgningen til sygeplejestudiet, et ønske om en opprioritering af tolkeuddannelsen og af det internationale samarbejde og udviklingsarbejde for uddannelsesporteføljen på Ilisimatusarfik. Initiativet er overgået til drift. Fra Finanslov 2014 på hovedkonto Universitetsparken, Ilimmarfik (Driftsbevilling) er bevillingen forhøjet med i alt 1,75 mio. kr. fordelt som følger: Stigning i søgning til sygeplejestudiet med 0,6 mio. kr., opprioritering af tolkeuddannelsen med 0,5 mio. kr., opprioritering af internationalt samarbejde og udviklingsarbejde for uddannelsesporteføljen med 0,4 mio. kr. og driftstilskud til at kompensere for universitetets omkostninger til indkvartering af gæstelærere med 0,25 mio. kr Pitsaanerusumik nunalu tamakkerlugu ilitsersuisarneq Killiffik Ilitsersuisartutut ilinniartitaanermi hold-i ilassutaasoq Ilitsersuisartutut ilinniartitaanermut 2013-imi qinnuteqartut amer lanerat pissutigalugu ilitsersuisartutut ilinniartitaanermut utaq qisutut nalunaarsukkat amerlasimapput. Utaqqisutut allatsissimasut nungunniarlugit ilitsersuisuusartunillu amerlanerusunik ilin niartitsiumalluni 2014-imi aningaasaliissutinik immikkoortit siso qarpoq atuartitsinerup eqikkakkamik ukioq 1,5-imiit ataatsimut ingerlannissaanut. Tamanna isumaqarpoq 2014-imi ilinniartut 16 ilitsersuisartutut ilinniarnerminnik naammassimmata, aammalu allat qulit ilinniarnertuunngorniarfinni ilitsersuisartutut piginaanngorsaqqimmata Bedre og landsdækkende vejledning Ekstra hold på vejlederuddannelsen På grund af et stort antal ansøgninger i 2013 opstod en lang venteliste til vejlederuddannelsen. For at fjerne ventelisten samt uddanne flere vejledere blev der i 2014 afsat midler til at koncentrere undervisningen fra 1,5 år til 1 år. Dette betød, at der i 2014 var 16 elever der afsluttede vejlederuddannelsen og yderligere 10 vejledere gennemførte opkvalificering som gymnasievejleder.

86 86 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Ilutsersuisuusartutut ilinniartitaanermi ilassutitut ilinniartitaanerup neqeroorutigioneqarnera Ilitsersuisuusartut piginnaasaannik ineriartortitseqqinniarluni Naalakkersuisut eqqanaarsimavaat ilitsersuisartut it ukiumut sapaatip akunnera pikkorissartarnissaat. Ilinniarnertuunngorniarfinni ilitsersuisarneq Ilinniarnertuunngorniarfinni ilitsersuisarneq kisiat annertusarniarneqanngilaq, kisiannili aamma ilinniakkamik ingerlatsiinnarsinnaaneq naammassinnittarnerlu. Taamaasilluni isummersuutigineqarput inuusuttunut pineqartunut siunnersueriaatsit, ilinniagassamik toqqaasarneq sammisassanillu aalajangersaasarnerit kisiisa pinnagit, aammali coaching inuunermullu ingerlasumut ataatsimut siunnersuineq. Immikkut sammisassatut ingerlatsiviupput aamma ilinniagaqartut inaanni najugaqartut, perorsaasunit aallanillu tapersersuisuusartunut akulerunneqar tunit ilinniartut atugarisaannik pitsaanerulersitsiniarlutik ingerlatsisarnerat, ilinniartunut angerlarsimaffimminniit suli inuusuttuaraallutik nuuttariaqartartut ilinniagaqalerniarlutik eqqarsaatigalugit. Aningaasaqarneq Ilinniarnertuunngorniarfinni ilitsersuisarneq: Aningaasaliissutinik immikkoortitsisoqarnikuuvoq ilaatigut kontomi pingaarnermi Ilinniarnetuunngorniarfiit (Ingerlatsinermut aningaasaliissutit) Ilitsersuisutut ilinniartussat ilassutit: 1,25 mio. kr. ukiu mut kontomi pingaarnermi Siunnersuineq kii salu tarnikkut inooqatigiinnikkullu nuna tamakkerlugu ilin niartunik siunnersuisarfik (Ingerlatsinermut ani ngaasaliissutit) Ilitsersuisutut ilinniartitaanermi ilinniakkamut ilassutitut qaavatigut ilinniartitaaneq: 1 mio. kr. ukiumut kontomi pingaarnermi Ilitsersuisartunik ilinniartitsineq (Ingerlatsinermut aningaasaliissutit). Udbud af overbygningsmoduler på vejlederuddannelsen For at kunne videreudvikle vejledernes kompetencer har Naalakkersuisut sikret, at vejledere pr. år kan komme på uge-kursus. Vejledning på gymnasieområdet På gymnasieområdet satses der ikke alene på en styrkelse af studievejledningen, men også på fastholdelses- og gennemførselsvejledning. Således tænkes der på forskellige former for rådgivning for de unge, der ikke kun handler om uddannelsesvalg og særligt studieretningsvalg, men også coaching og mere generel livsvejledning. Særligt er der fokus på indsatser for kollegieelever, hvor pædagoger og andre støttepersoner er inddraget for at optimere trivslen for de elever, der må flytte hjemmefra i en tidlig alder for at tage uddannelsen. Vejledning på gymnasieområdet: Der er afsat midler på blandt andet hovedkonto GU-skolerne (Driftsbevilling) Ekstra hold på vejlederuddannelsen: 1,25 mio. kr. pr. år på hovedkonto Vejledning samt landsdækkende psykologisk og social studenterrådgivning (Driftsbevilling) Udbud af overbygningsmoduler på vejlederuddannelsen: 1 mio. kr. pr. år på hovedkonto Vejlederuddannelse (Driftsbevilling).

87

88 ILINNIARTITAANERMUT, KULTUREQARNERMUT, ILISIMATUSARNERMUT ILAGEEQARNERMULLU NAALAKKERSUISOQARFIK NOV 2015 DEPARTEMENTET FOR UDDANNELSE, KULTUR, FORSKNING OG KIRKE NOV 2015