BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Overblik over arbejdsmarkedet i Midtjylland

Transkript

1 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Overblik over arbejdsmarkedet i Midtjylland 1. halvår 2010

2 INDHOLDSFORTEGNELSE UDBUD OG EFTERSPØRGSEL EFTER ARBEJDSKRAFT 2 Den aktuelle arbejdsmarkedsbalance i Midtjylland Mere om rekrutteringssituationen i Midtjylland FALDENDE BESKÆFTIGELSE I MIDTJYLLAND 8 Prognose for udviklingen i beskæftigelsen i Midtjylland STIGENDE LEDIGHED I MIDTJYLLAND 10 Prognose for udviklingen i ledigheden i Midtjylland 1 Udgiver: Beskæftigelsesregion Midtjylland

3 OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET I Midtjylland Arbejdsmarkedet i Midtjylland har i det senest år gennemgået store forandringer på grund af konjunkturomslaget i efteråret Konjunkturnedgangen har i det første året betydet et stort fald i aktiviteten inden for især bygge- og anlægsområdet og industrien, og har medført en stor stigning i ledigheden især for ufaglærte og faglærte grupper inden for de to brancheområder. I det kommende år forventes beskæftigelsen at falde og ledigheden at stige, men i aftagende grad fra midten af SAMMENFATNING Billedet er imidlertid ikke entydigt, idet der er en række forskelle på tværs af brancher, erhvervsgrupper og kommuner i Midtjylland. Beskæftigelsen forventes at falde mest inden for bygge og anlæg, i store dele af industrien og i mange af de private serviceerhverv. Derimod forventes beskæftigelsen at stige i den offentlige sektor. Selv om beskæftigelsen falder, vil beskæftigelsen fortsat ligge på et højt niveau i Midtjylland. I slutningen af 2011 forventes beskæftigelsen at ligge på niveau med beskæftigelsen i midten af Ledigheden er mere end tredoblet siden midten af 2008, og ultimo 2010 forventes et ledighedsniveau, som er 4 gange højere end ved starten af lavkonjunkturen. Ledigheden ved udgangen af 2010 forventes dog at ligge på niveau med ledigheden i Stigningen i ledigheden forventes primært at ramme mænd, grupper af ufaglærte og faglærte inden for byggeriet og industrien mens kvinder, grupper af højtuddannede og ansatte i den offentlige sektor i mindre grad rammes af ledighed. Konjunkturudviklingen betyder, at det er blevet lettere for virksomhederne i Midtjylland at rekruttere arbejdskraft. Efter flere års udbredt mangel på arbejdskraft har udviklingen siden efteråret 2008 medført et stort fald i antallet af forgæves rekrutteringer. Mens der var forgæves rekrutteringer i de midtjyske virksomheder i efteråret 2008, var der kun i efteråret Selv om antallet af forgæves rekrutteringer er faldet markant, er der fortsat visse rekrutteringsproblemer i Midtjylland. Det gælder blandt andet inden for Landbruget, Pædagogisk arbejde, Akademisk arbejde, Salgsområdet og Bygge og anlæg. Geografisk er der fortsat rekrutteringsproblemer i hele regionen både i den vestlige og den østlige del. I forhold til kvalifikationer er rekrutteringsproblemerne mest udbredte inden for stillinger, som kræver et mellemhøjt eller højt kvalifikationsniveau. Omvendt er der markant færre rekrutteringsproblemer inden for stillinger, hvor der kræves en faglært uddannelse og inden for specialarbejderområdet og det ufaglærte område. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / 1. HALVÅR

4 Arbejdsmarkedsoverblik for 1. halvår 2010 indeholder Beskæftigelsesregion Midtjyllands vurdering af balancen mellem udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet i Midtjylland og en prognose for udviklingen i beskæftigelsen og ledigheden i Midtjylland de kommende år. 1 UDBUD OG EFTERSPØRGSEL EFTER ARBEJDSKRAFT Den aktuelle arbejdsmarkedsbalance i Midtjylland Udbuddet og efterspørgslen efter arbejdskraft kan variere meget fra én branche til en anden. Beskæftigelsesregion Midtjylland har derfor udarbejdet en arbejdsmarkedsbalance for 1. halvår I Arbejdsmarkedsbalancen vurderes jobmulighederne i Midtjylland for ca stillingsbetegnelser. Stillingsbetegnelserne er fordelt på fem kategorier: Tværgående og strukturel mangel på arbejdskraft (udbredt mangel på arbejdskraft og ekstraordinært lav ledighed) Mangel på arbejdskraft (rekrutteringsproblemer og lav ledighed) Paradoksproblemer (rekrutteringsproblemer samtidig med høj ledighed) Balance mellem udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft (ingen rekrutteringsproblemer og høj jobomsætning) Overskud af arbejdskraft (høj ledighed og lav jobomsætning) Arbejdsmarkedsbalancen er udarbejdet på baggrund af en landsdækkende survey, hvor ca virksomheder interviewes. Heraf er ca virksomheder beliggende i Midtjylland. Arbejdsmarkedsbalancen for Midtjylland udarbejdes ved at sammenholde de midtjyske virksomheders mangel på arbejdskraft med statistiske oplysninger om ledighed, beskæftigelse og jobåbninger på det midtjyske arbejdsmarked. Den aktuelle arbejdsmarkedsbalance for 1. halvår 2010 viser, at det seneste års konjunkturudvikling har påvirket udbuddet og efterspørgslen efter arbejdskraft i Midtjylland markant. Manglen på arbejdskraft er faldet, der er blevet flere områder med balance mellem udbuddet og efterspørgslen efter arbejdskraft og flere områder, hvor der er overskud af arbejdskraft. Arbejdsmarkedsbalancen viser, at der dog fortsat er mangel på arbejdskraft inden for visse erhvervsområder i Midtjylland. Det gælder særligt Landbrug, skovbrug, gartneri mv., Pædagogisk og social arbejde mv., Akademisk arbejde og Salg, indkøb og markedsføring. Inden for de fleste erhvervsområder er der generelt gode jobmuligheder i Midtjylland. Det omfatter blandt andet Nærings- og nydelsesmiddel, Hotel, restauration, køkken, kantine, Rengøring, ejendomsservice og renovation, Industriel produktion, Bygge og anlæg, Jern, metal og auto og Transport, post, lager- og maskinførerarbejde. Inden for disse erhvervs- 1 Fremskrivningerne af ledigheden er lavet på baggrund af Finansministeriets fremskrivninger fra Økonomisk Redegørelse, december Herefter er den forventede udvikling fordelt på de enkelte regioner. Der er udarbejdet tilsvarende fremskrivninger af ledigheden i de 3 øvrige beskæftigelsesregioner. Fremskrivningerne af beskæftigelsen er lavet ved at konstruere data for beskæftigelsen for 4.kvt.2009 på baggrund af RAS-data og Arbejdstidsregnskabet fra Danmarks Statistik. Herefter er finansministeriets forventninger til udviklingen i beskæftigelsen fra Økonomisk Redegørelse, december 2009 blevet pålagt data. Endeligt er den forventede udvikling i beskæftigelsen fordelt på de enkelte regioner. Der er udarbejdet tilsvarende fremskrivninger af beskæftigelsen i de 3 øvrige beskæftigelsesregioner. 2 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / 1. HALVÅR 2010

5 områder ligger mere end 7 ud af 10 stillingsbetegnelser inden for kategorien balance mellem udbud og efterspørgsel, hvor jobmulighederne er gode. Der er imidlertid også en række stillinger, hvor der er overskud af arbejdskraft i Midtjylland. Det gælder blandt andet udvalgte stillinger inden for Design, formgivning og grafisk arbejde, Træ, møbel, glas og keramik, Medie, kultur, turisme, idræt og underholdning, Tekstil og beklædning og Salg, indkøb og markedsføring. Det er overvejende stillinger, hvor efterspørgslen er lav og ledigheden høj. Dog kan små og ofte meget specialiserede stillinger, hvor jobomsætningen altid vil være lav, også vurderes til mindre gode jobmuligheder. Dét selv om der ikke altid er høj ledighed, og selv om uddannede personer sjældent har svært ved at blive ansat inden for faget. Listerne i tabel 1 viser 10 af de væsentligste stillinger i hver kategori i Arbejdsmarkedsbalancen for 1. halvår De komplette lister med alle stillinger kan findes på Beskæftigelsesregion Midtjyllands hjemmeside TABEL 1. JOBMULIGHEDER I MIDTJYLLAND MINDRE GODE GODE RIGTIG GODE Overskud af arbejdskraft Balance mellem udbud og efterspørgsel Paradoksproblemer Mangel på arbejdskraft Tværgående, strukturel mangel på arbejdskraft Fabriksarbejder Lagerarbejder Tømrer Landbrugsmedhjælper Pædagog Pædagogmedhjælper Butiksassistent It-supporter Brandmand Socialpædagog Kontorassistent Butiksmedhjælper Bygningssnedker Kasseekspedient Sygeplejerske Specialarbejder, træ og møbler Køkkenmedhjælper Socialrådgiver Gymnasielærer, naturvidenskab og idræt Truckfører Salgskonsulent Fodermester Lægesekretær Receptionist, kontor Chauffør, fragt, distribution, blandet kørsel Serviceassistent, ejendomsservice Speciallæge Kontormedhjælper Servicemedarbejder Programmør Radiograf Pakkeriarbejder Bogholderiassistent Bilsynsassistent Anæstesisygeplejerske Specialarbejder, jern og metal Svejser Rengøringsassistent Social- og sundhedsassistent Akademisk medarbejder Pedelmedhjælper Softwareudvikler Overlæge Kilde: Arbejdsmarkedsbalancen i Midtjylland 1. halvår 2010, Mere om rekrutteringssituationen i Midtjylland Den aktuelle Arbejdsmarkedsbalance viser, at det er blevet markant lettere for virksomhederne i Midtjylland at rekruttere arbejdskraft. Efter flere års udbredt mangel på arbejdskraft har konjunkturudviklingen siden efteråret 2008 medført et stort fald i antallet af forgæves rekrutteringer blandt de midtjyske virksomheder. Virksomhedssurveyen viser, at virksomhederne i Midtjylland forgæves har forsøgt at rekruttere til stillinger fra primo september 2009 til ultimo oktober Det svarer til 0,3% af beskæftigelsen i Midtjylland. Andelen er næsten den samme som på landsplan, hvor virksomhederne forgæves har forsøgt at rekruttere til stillinger i samme periode. 2 Der er kun tre stillingsbetegnelser med paradoksproblemer i Arbejdsmarkedsbalancen i Midtjylland 1. halvår 2010 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / 1. HALVÅR

6 Sammenlignet med samme periode i 2006, 2007 og 2008 viser figur 1, at rekrutteringsproblemerne er markant lavere i 2. halvår Fra efteråret 2008 til efteråret 2009 er antallet af forgæves rekrutteringer faldet fra til de 1.757, et fald på 73%. På landsplan er antallet af forgæves rekrutteringer faldet 76% i samme periode. Selv om arbejdskraftmanglen er faldet kraftigt, er der fortsat rekrutteringsproblemer i Midtjylland. Fordelt på erhvervsområder viser figur 2, at antallet af forgæves rekrutteringer er størst inden for: Landbrug, skovbrug og gartneri mv. med 237 forgæves rekrutteringer Pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde (216) Akademisk arbejde (174) Salg, indkøb og markedsføring (151) Bygge og anlæg (145) Vagt, sikkerhed og overvågning (134) Sundhed, omsorg og personlig pleje (118) FIGUR 1. UDVIKLING I REKRUTTERINGSPROBLEMERNE ANTAL FORGÆVES REKRUTTERINGER I MIDTJYLLAND OG HELE LANDET I 2006, 2007, 2008 OG Midtjylland Hele landet Midtjylland Hele landet 1. halvår 2. halvår Kilder: Arbejdsmarkedsstyrelsens virksomhedssurveys 2006, 2007, 2008 og 2009 Til sammenligning var der i efteråret 2008 størst rekrutteringsproblemer inden for Bygge og anlæg, Salg, indkøb og markedsføring, Akademisk arbejde samt Jern, metal og auto. 4 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / 1. HALVÅR 2010

7 FIGUR 2. ANTAL FORGÆVES REKRUTTERINGER I EFTERÅRET 2009 FORDELT PÅ ERHVERVSOMRÅDER Landbrug mv. Pæd. og socialt arb. Akademisk arb. Salg mv. Bygge og anlæg Vagt mv. Sundhed og omsorg Kontor, admin. It og teleteknik Rengøring mv. Medie, kultur mv. Transport mv. Undervisning Jern og metal Elever Ledelse Industriel prod. Hotel og rest. Design mv. Næringsmiddel Tekstil mv. Træ, møbel mv. Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsens virksomhedssurvey efterår 2009 Bygge og anlæg, Akademisk arbejde og Salg, indkøb og markedsføring er fortsat nogle af de områder, hvor der er flest rekrutteringsproblemer. Dog er antallet af forgæves rekrutteringer faldet markant det seneste år. Mens der i efteråret 2008 var 908 forgæves rekrutteringer inden for Bygge og anlæg, er antallet faldet til 145 i efteråret Antallet af forgæves rekrutteringer inden for Bygge og anlæg er dermed faldet med 84% på et år. Tilsvarende er antallet af forgæves rekrutteringer faldet med 621 (-80%) inden for Salg, indkøb og markedsføring og 480 (-73%) inden for Akademisk arbejde. Et af de store erhvervsområder, hvor rekrutteringssituationen er ændret mest i det seneste år, er inden for Jern, metal og auto, hvor antallet af forgæves rekrutteringer er faldet med 529, svarende til et fald på 93%. Geografisk er der fortsat rekrutteringsproblemer i hele Midtjylland. I efteråret 2009 har virksomhederne i Østjylland 3 haft forgæves rekrutteringer, mens virksomhederne i Vestjylland har haft 644 forgæves rekrutteringer. Det svarer til, at 63% af de forgæves rekrutteringer er registreret i Østjylland mod 37% i Vestjylland. Til sammenligning er 64% af den samlede beskæftigelse i Midtjylland registreret i Østjylland, mens beskæftigelsen i Vestjylland udgør 36%. Antallet af forgæves rekrutteringer har derfor næsten samme geografiske fordeling som beskæftigelsen i de to landsdele i Midtjylland. Samtidig er rekrutteringsproblemerne faldet næsten ens i de to landsdele i det seneste år. Siden efteråret 2008 er antallet af forgæves rekrutteringer faldet 72% i Østjylland og 74% i Vestjylland. 3 Vestjylland: Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive, Struer og Viborg Østjylland: Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs og Århus. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / 1. HALVÅR

8 FIGUR 3. ANTAL FORGÆVES REKRUTTERINGER I EFTERÅRET 2009 FORDELT PÅ ERHVERVSOMRÅDER OG GEOGRAFI 200 Østjylland Vestjylland Pæd. og socialt arb. Salg mv. Landbrug mv. Bygge og anlæg Akademisk arb. It og teleteknik Kontor, admin. Sundhed og omsorg Transport mv. Undervisning Elever Vagt mv. Rengøring mv. Ledelse Industriel prod. Design mv. Hotel og rest. Jern og metal Medie, kultur mv. Næringsmiddel Tekstil mv. Træ, møbel mv. Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsens survey efterår 2009 Figur 3 viser rekrutteringsproblemerne inden for hvert erhvervsområde som andel af det samlede antal forgæves rekrutteringer i Østjylland og Vestjylland. Som det ses i figuren, er der i Vestjylland størst rekrutteringsproblemer inden for Landbrug, skovbrug, gartneri mv., Vagt, sikkerhed og overvågning, Akademisk arbejde og Pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde mv.. I Østjylland er omfanget af forgæves rekrutteringer derimod størst inden for Pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde, Salg, indkøb og markedsføring, Landbrug, skovbrug, gartneri mv., Bygge og anlæg, Akademisk arbejde og IT og teleteknik. I forhold til kvalifikationer er der i efteråret 2009 størst rekrutteringsproblemer inden for stillinger, hvor der kræves et mellemhøjt eller højt kvalifikationsniveau. Disse grupper udgør næsten ½-delen af de samlede antal forgæves rekrutteringer, og de omfatter blandt andet stillinger inden for it-området, sundhedsområdet, undervisningssektoren, pædagogområdet og ingeniørområdet. Rekrutteringsproblemerne er mindre inden for det faglærte område, idet kun 9% af alle forgæves rekrutteringer ligger inden for kvalifikationsområder, der kræver en erhvervsfaglig uddannelse. Inden for områder, hvor der stilles færre krav til de faglige kvalifikationer er der fortsat en del forgæves rekrutteringer. Specialarbejderområdet udgør dog kun 3%, mens det ufaglærte område Andet arbejde udgør 19% af de forgæves rekrutteringer. Sammenlignet med rekrutteringsproblemerne i efteråret 2008 viser figur 4, at antallet af forgæves rekrutteringer er faldet inden for alle kvalifikationsområder. Faldet er relativt størst inden for Håndværkspræget arbejde, Maskinoperatørarbejde og transport, Landbrug mv. og Ledelse. 6 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / 1. HALVÅR 2010

9 FIGUR 4. ANTAL FORGÆVES REKRUTTERINGER FORDELT PÅ KVALIFIKATIONSNIVEAU Efterår 2008 Efterår Ledelse Højt kval.niveau Ml.højt kval.niveau Kontorarbejde Salg, pleje og omsorg mv. Landbrug mv. Håndværksarbejde Maskinoperatør og transport Andet arbejde Kilder: Arbejdsmarkedsstyrelsens virksomhedssurveys efterår 2008 og efterår 2009 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / 1. HALVÅR

10 FALDENDE BESKÆFTIGELSE I MIDTJYLLAND Prognose for udviklingen i beskæftigelsen i Midtjylland Konjunkturomslaget i midten af 2008 har medført, at beskæftigelsen i Midtjylland er faldet markant siden efteråret Faldet er imidlertid sket fra et rekordhøjt niveau, idet de seneste års positive økonomiske udvikling har skabt høj vækst i beskæftigelsen i Midtjylland. I perioden fra 4. kvartal 2003 til 4. kvartal 2007 er beskæftigelsen steget med personer i regionen. Beskæftigelsesregionen vurderer, at beskæftigelsen er steget med yderligere næsten beskæftigede (-1,3%) i gennem 2008 på trods af konjunkturomslaget i efteråret Finansministeriets prognose I gennem 2009 og 2010 vurderer Finansministeriet, at beskæftigelsen hvert år falder med ca. 2,6%, svarende til et årlig fald på godt beskæftigede. I 2011 forventes konjunktursituationen at bedre sig og der forventes kun en mindre nedgang i beskæftigelsen på ca , et fald på 0,1%. Fordelt på hovedsektorer vurderer Finansministeriet, at beskæftigelsen i 2009 er faldet mest inden for industrien ( ), de private serviceerhverv ( ) og bygge- og anlægsvirksomhed ( ), mens der har været fremgang inden for den offentlige sektor ( ). I 2010 forventes beskæftigelsen, at falde mest inden for de private serviceerhverv ( ), industrien ( ) og bygge- og anlægsvirksomhed ( ). I 2011 forventes kun mindre fald i beskæftigelsen inden for landbrug, industri og de private serviceerhverv, mens der forventes en lille fremgang inden for bygge- og anlægsvirksomhed og den offentlige sektor. FIGUR 5. FINANSMINISTERIETS PROGNOSE FOR BESKÆFTIGELSEN PÅ LANDSPLAN FORDELT PÅ HOVED- SEKTORER (INDEKS: 2007 = 100) 110 Finansministeriet - december Privat sektor i alt Offentlig sektor i alt I alt - landbrug mv. - bygge og anlæg - industri mv. - private serviceerhverv Kilder: Finansministeriet, Økonomisk Redegørelse maj BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / 1. HALVÅR 2010

11 Beskæftigelsesregionens prognose for Midtjylland I Midtjylland vurderer Beskæftigelsesregionen, at beskæftigelsen er faldet med ca , svarende til en nedgang på 2,5% fra 4. kvartal 2008 til 4. kvartal Det vurderes, at beskæftigelsen er faldet mest inden for industrien og bygge- og anlægsvirksomhed, med en nedgang på h.h.v og beskæftigede, mens nedgangen har været markant mindre inden for den private servicesektor og landbruget i FIGUR 6. BESKÆFTIGELSEN I MIDTJYLLAND FREM TIL 4. KVARTAL 2007 OG BESKÆFTIGELSESREGIO- NENS PROGNOSE FOR BESKÆFTIGELSEN FREM TIL 4. KVARTAL Tusinde Kilder: Finansministeriet, Økonomisk Redegørelse december 2009, samt egne beregninger Igennem 2010 forventes et fald på ca beskæftigede (-2,2%) i Midtjylland. Fordelt på brancher forventes beskæftigelsen i 2010, at falde mest inden for bygge- og anlægsvirksomhed og industrien, med en samlet nedgang på h.h.v. 7,3% ( beskæftigede) og 4,9% ( beskæftigede). Inden for landbrugssektoren forventes en nedgang på 4,3% ( beskæftigede). Inden for den private servicesektor forventes også lavere beskæftigelse i 2010 dog med en relativt mindre nedgang på 2,5% - svarende til et fald på ca beskæftigede. Omvendt forventes en lille stigning i beskæftigelse inden for den offentlige sektor i 2010 på 0,6% - svarende til en fremgang på ca beskæftigede. Inden for industrien forventes størst antalsmæssig tilbagegang inden for jern- og metalindustrien ( beskæftigede), træ-, papir- og grafisk industri (-1.200), møbelindustri m.v. (-500) og føde-, drikke- og tobaksvareindustrien (-500). Dog forventes også et antalsmæssig stort beskæftigelsesfald inden for handel, hotel og restaurationserhvervene, hvor der forventes en samlet nedgang på knap beskæftigede i I 2011 forventes konjunkturnedgangen at aftage i styrke. Fra 4. kvartal 2010 til 4. kvartal 2011 forventes beskæftigelsen at falde med ca. 400, dvs. et fald i beskæftigelsen på kun 0,1% På trods af konjunkturnedgangen igennem det seneste år, og det forventede fald i de kommende 2 år, vil den samlede beskæftigelse i Midtjylland fortsat ligge på et højt niveau. Prog- BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / 1. HALVÅR

12 nosen for beskæftigelsen viser, at beskæftigelsen i 4. kvartal 2011 forventes at ligge stort set på niveau med beskæftigelsen i midten af TABEL 2. BESKÆFTIGELSESPROGNOSEN FOR MIDTJYLLAND FORDELT PÅ BRANCHER BRANCHE PROGNOSE PROCENTVIS ÆNDRING Landbrug, gartneri og skovbrug ,4% -3,9% -4,6% Fiskeri ,4% 0,0% 0,0% Råstofudvinding ,5% -8,9% -2,8% Føde-, drikke- og tobaksvareindustri ,0% -6,0% -2,8% Tekstil- og læderindustri ,6% -6,2% -7,4% Træ-, papir- og grafisk industri ,6% -14,3% -7,6% Kemisk industri og plastindustri ,7% -12,2% -4,1% Sten-, ler- og glasindustri ,2% -7,1% -4,0% Jern- og metalindustri ,0% -8,4% -4,8% Møbelindustri og anden industri ,3% -13,2% -6,3% Energi- og vandforsyning ,4% -1,2% -0,6% Bygge og anlæg ,7% -12,4% -7,3% Autohandel, service og tankstationer ,2% -3,0% -1,3% Engroshandel undtagen med biler ,3% -1,6% -2,0% Detailh. og reparationsvirks. undt. biler ,6% -0,7% -1,8% Hoteller og restauranter ,2% -1,0% -2,8% Transport ,5% -4,8% -3,9% Post og tele ,3% -2,0% -3,0% Finansiering og forsikring ,2% -2,1% -2,3% Udlejning og ejendomsformidling ,5% -1,7% -0,6% Forretningsservice ,0% -0,2% -3,4% Offentlig administration ,9% 1,8% 1,1% Undervisning ,8% 2,5% 1,3% Sundhedsvæsen ,9% 1,5% 0,9% Sociale institutioner ,1% 2,3% 0,8% Foreninger, kultur og renovation ,7% 2,3% -1,6% Uoplyst aktivitet ,9% 0,0% 0,0% I alt ,3% -2,5% -2,2% Kilder: Finansministeriet, Økonomisk Redegørelse december 2009, samt egne beregninger STIGENDE LEDIGHED I MIDTJYLLAND Prognose for udviklingen i ledigheden i Midtjylland Konjunkturudviklingen siden efteråret 2008 har også medført, at ledigheden er steget markant i Midtjylland. I sommeren 2008 var ledigheden rekordlav med kun godt ledige, svarende til en ledighed på 1,1% af arbejdsstyrken. Siden efteråret 2008 er ledigheden dog steget markant. De aktuelle ledighedstal viser, at der i november 2009 var ledige i Midtjylland, svarende til en ledighed på 3,6% af arbejdsstyrken. Siden november 2008 er ledigheden steget med personer, en stigning på 161%. Korrigeret for sæsonudsving var der ledige i Midtjylland i november Siden november 2008 er den sæsonkorrigerede ledighed steget med ledige, og det seneste kvartal er den sæsonkorrigerede ledighed steget med ledige. 10 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / 1. HALVÅR 2010

13 FIGUR 7. UDVIKLINGEN I LEDIGHEDEN I MIDTJYLLAND FRA JANUAR 2006 TIL NOVEMBER M M M M M M M M M M M M M M M M10 Faktisk ledighed Sæsonkorrigeret ledighed Kilde: Danmarks Statistik, Fordelt på a-kasser er ledigheden lavest blandt grupper, der typisk arbejder i den offentlige sektor og blandt grupper af selvstændige. Det gælder blandt andet DSA (sygeplejersker mv.), lærere, pædagoger, funktionærer og tjenestemænd og FOA. Da flere af disse grupper er overrepræsenterede med kvinder, er kvindeledigheden markant lavere end blandt mænd i modsætning til for et år siden, hvor kvindernes ledighed var højest. Den højeste ledighed aktuelt er blandt grupper, der arbejder inden for bygge og anlæg og i industrien. Det gælder blandt andet a-kasserne TIB og 3F med en ledighed på h.h.v. 10,6% og 8,9% i november Derefter kommer Byggefagenes a-kasse med 8,8% og Metalarbejderne med 7,6%. Prognosen for ledigheden 4 Det seneste års kraftige konjunkturtilbageslag har påvirket ledigheden markant gennem I det kommende år forventes ledigheden at fortsætte med at stige frem til 2. kvartal 2010 og herefter forventes en mere stabil ledighedsudvikling igennem 2. halvår 2010 og Ledighedsprognosen for Midtjylland viser, at der forventes en gennemsnitlig ledighed på ledige i Midtjylland i 4. kvartal Det er en stigning på ledige i f.h.t. 4. kvartal 2008 eller en relativ stigning på 173%. I det seneste halve år er den sæsonkorrigerede ledighed steget med 5.300, svarende til en stigning på 25%. I det kommende år i perioden 4. kvartal 2009 til 4. kvartal 2010 forventes et markant skifte i ledighedsudviklingen sammenholdt med det seneste år. Der forventes en ledighedsstigning på ca , svarende til en vækst på 24%. Hovedparten af ledighedsstigningen i det kommende år forventes at blive realiseret i første halvår 2010, mens der i andet halvår 2010 kun forventes en mindre stigning i den sæsonkorrigerede ledighed på 2% (+600 ledige). 4 Beskæftigelsesregionens prognose for ledigheden er baseret på den seneste Økonomiske Redegørelse fra Finansministeriet fra december BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / 1. HALVÅR

14 I 2011 forventes ledighedsudviklingen at blive mere stabil, og den sæsonkorrigerede ledighed forventes at ligge på mellem i starten af året til i slutningen af året, svarende til en ledighed på 5,3% af arbejdsstyrken i 1. kvartal og 5,0% i 4. kvartal 2011 Den faktiske ledighed forventes at toppe i 1. kvartal 2011 med ca ledige og forventes derefter at falde til ca ledige i FIGUR 8. LEDIGHEDEN I MIDTJYLLAND FREM TIL 3. KVARTAL 2009 OG BESKÆFTIGELSESREGIONENS PROGNOSE FREM TIL 4. KVARTAL 2011 Tusinde kvt kvt BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / 1. HALVÅR kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt 2011 Kilder: Finansministeriet, Økonomisk Redegørelse december 2009, samt egne beregninger FIGUR 9. LEDIGHEDEN I PROCENT AF ARBJDSSTYRKEN I MIDTJYLLAND FREM TIL 3. KVARTAL 2009 OG BESKÆFTIGELSESREGIONENS PROGNOSE FREM TIL 4. KVARTAL ,0% 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% 2. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt 2011 Kilder: Finansministeriet, Økonomisk Redegørelse december 2009, samt egne beregninger

15 TABEL 3. LEDIGHEDSPROGNOSEN FOR MIDTJYLLAND FORDELT PÅ A-KASSER, ALDER OG KØN 2. kvartal kvartal 2009 PROGNOSE 2. kvartal kvartal 2010 ÆNDRING I PCT A-kassegrupper Selvstændige ,6% Akademikere ,9% Funktionærer og tjenestemænd ,3% HK ,6% Tekniske funktionærer ,0% Byggefag ,2% Metal ,8% 3F ,0% Nærings og nydelsesmiddelarbejdere ,0% Offentligt ansatte ,3% Øvrige ,2% Kontanthj.modt. (arb.m.parate) ,9% Ledige i alt ,4% Aldersgrupper år ,3% år ,5% 30-49år ,9% år ,6% år ,5% Ledige i alt ,4% Køn Mænd ,0% Kvinder ,9% Ledige i alt ,4% Aktiverede Aktiverede i alt ,5% Ledige og aktiverede i alt ,1% Kilder: Finansministeriet, Økonomisk Redegørelse december 2009, samt egne beregninger Note: Aktiverede dækker over aktiverede dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere Fordelt på a-kasser forventes der fra 2. kvartal 2009 til 2. kvartal 2010 en højere stigning i ledigheden inden for a-kasser med en stærk tilknytning til Bygge- og anlægsbranchen og industrien end i andre a-kasser. Endvidere forventes ledigheden fortsat at stige mere for mænd end kvinder. Fra 4. kvartal 2009 til 4. kvartal 2010 forventes en mere jævn ledighedsudvikling inden for de forskellige a-kassegrupper. Det skyldes, at det mere afdæmpede beskæftigelsesfald gennem 2. halvår 2010 forventes at påvirke ledighedsudviklingen, så stigningerne bliver mindre. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / 1. HALVÅR

16 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND Søren Frichs Vej 38K st Åbyhøj Telefon: NÆRMERE OPLYSNINGER OM ARBEJDSMARKEDSBALANCE OG PROGNOSER: Steinar Stefansson, tlf