Arbejdsmarkedsredegørelse

Transkript

1 Arbejdsmarkedsredegørelse Arbejdsmarkedsrådenes vurdering af udviklingen på arbejdsmarkedet 4. kvartal 2003 Med prognose for udviklingen i beskæftigelse og ledighed samt redegørelse for flaskehalssituationen December 2003

2 Indhold 1. Sammenfatning Forventninger til beskæftigelsen Forventninger til ledigheden Flaskehalssituationen 4 2. Grundlaget for rådenes redegørelser Datagrundlag Udviklingen på arbejdsmarkedet Baggrund for vurderingerne af situationen 8 3. Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen Den offentlige sektor Fremstillingssektoren Bygge- og anlægssektoren Servicevirksomhed Sammenfatning af rådenes beskæftigelsesprognoser Forventninger til udviklingen i ledigheden Ledigheden i 4. kvartal Ledigheden i 3. kvartal Ledigheden for på a-kasser og ikke-forsikrede Ledigheden opdelt på AF-regioner Ledigheden opdelt på køn og alder Træfsikkerhed Flaskehals- og balanceproblemer i den offentlige sektor Aktuelle flaskehalsproblemer Mulige flaskehalsproblemer på længere sigt Øvrige balanceproblemer Flaskehals- og balanceproblemer i fremstillingssektoren Aktuelle flaskehalsproblemer Mulige flaskehalsproblemer på længere sigt Øvrige balanceproblemer 25

3 7. Flaskehals- og balanceproblemer i bygge- og anlægssektoren Aktuelle flaskehalsproblemer Mulige flaskehalsproblemer på længere sigt Øvrige balanceproblemer Flaskehals- og balanceproblemer i servicesektoren Aktuelle flaskehalsproblemer Mulige flaskehalsproblemer på længere sigt Øvrige balanceproblemer Initiativer på flaskehalsområderne 35 Bilag: 1 Forklaring af de anvendte begreber til beskrivelse af mangelsituationer på arbejdsmarkedet 2 Uddybende materiale vedr. rådenes forventninger til beskæftigelsen 3 Uddybende materiale vedr. rådenes forventninger til ledigheden 4 Initiativer til forebyggelse af flaskehalsproblemer

4 1 Sammenfatning 1 Sammenfatning 1.1 Forventninger til beskæftigelsen Skema 1.1 viser, hvilke brancher, der forventes at have den mest positive udvikling i beskæftigelsen i 4. kvartal 2003, henholdsvis i 3. kvartal år 2004, når der sammenlignes med de tilsvarende kvartaler et år tilbage. Skema 1.1 Forventningen til udviklingen i beskæftigelsen i 4. kvartal 2003 og 3. kvartal 2004 fordelt på brancher. 4. kvartal kvartal 2004 STØRRE STØRRE * Sundhedsvæsen m.v. * Forretningsservice * Engros- og agenturhandel undt. m. biler UÆNDRET * Bygge- og anlægsvirksomhed * Sociale institutioner m.v. * Detailhandel og reparationsvirks.inkl. biler * Undervisning * Sundhedsvæsen m.v. * Energi- og vandforsyning, råstofudvinding * Finansierings og forsikringsvirksomhed * Engros- og agenturhandel eksl. biler * Møbel- og anden industri, herunder sten, * Hotel- og restaurationsvirksomhed m.v. ler og glas * Detailhandel og reparationsvirks.inkl. biler * Jern- og metalindustri * Renovation, foreninger og forlystelser m.v. * Post og telekommunikation * Offentlig administration * Finansierings og forsikringsvirksomhed UÆNDRET * Mineralolie-, kemisk og plastindustri m.v. * Undervisning * Forretningsservice * Transportvirksomhed * Transportvirksomhed * Tekstil- og beklædningsindustri * Sociale institutioner m.v. MINDRE * Renovation, foreninger og forlystelser m.v. * Jern- og metalindustri * Energi- og vandforsyning, råstofudvinding * Landbrug, gartneri, skovbrug, fiskeri * Hotel- og restaurationsvirksomhed m.v. * Tekstil- og beklædningsindustri * Træ-, papir og grafisk industri * Træ-, papir og grafisk industri * Nærings- og nydelsesmiddelindustri MINDRE * Bygge- og anlægsvirksomhed * Landbrug, gartneri, skovbrug, fiskeri * Møbel- og anden industri, herunder sten, * Offentlig administration ler og glas * Nærings- og nydelsesmiddelindustri * Post og telekommunikation * Mineralolie-, kemisk og plastindustri m.v. Anm.: Brancherne, som rådene forventer får en større beskæftigelse, er sorteret efter, hvor positive forventningerne er, således at brancherne med de mest positive forventninger er placeret øverst under kategorien "større". På tilsvarende måde er brancherne, hvor der ventes en mindre beskæftigelse, sorteret, så brancherne med de mest negative beskæftigelsesforventninger er placeret øverst under kategorien "mindre". Såfremt andelen af råd, der venter uændret beskæftigelse, udgør mere end 60 pct. af beskæftigelsen inden for den enkelte branche, kategoriseres dette som uændret beskæftigelse. (Se også bilag 2, tabel 2A). December

5 1 Sammenfatning Rådene venter samlet set, at beskæftigelsen er mindre i 4. kvartal 2003 sammenlignet med 4. kvartal Således venter 11 råd, at beskæftigelsen er mindre i 4. kvartal 2003, mens 3 råd forventer en uændret beskæftigelse i 4. kvartal Fordelt på brancher forventer rådene en mindre beskæftigelse for en række brancher indenfor fremstillingssektoren, herunder jern- og metalindustri samt inden for bygge- og anlægssektoren i 4. kvartal Samtidig venter rådene en uændret beskæftigelse for hovedparten af brancherne inden for servicesektoren og den offentlige sektor, mens rådene kun venter en større beskæftigelse for sundhedsvæsen i 4. kvartal 2003 sammenlignet med 4. kvartal Rådenes forventninger til beskæftigelsesudviklingen på længere sigt er generelt mere positive end på kort sigt. Samlet set venter størstedelen af rådene enten en uændret eller større beskæftigelse i 3. kvartal 2004 i forhold til 3. kvartal Dog venter rådene i Århus og Nordjylland en mindre beskæftigelse i 3. kvartal 2004 i forhold til kvartalet i Fordelt på brancher venter rådene, at der vil være en større beskæftigelse for flere branchegrupper i servicesektoren samt bygge- og anlægssektoren. Rådene venter endvidere, at beskæftigelsen vil være uændret for bl.a. for undervisning, sociale institutioner samt transportvirksomhed 1.2 Forventninger til ledigheden Tabel 1.1 viser rådenes forventninger til antal ledige personer i 4. kvartal 2003 og 3. kvartal 2004 sammenholdt med de samme kvartaler året før. Rådene skønner, at der i 4. kvartal 2003 i gennemsnit vil være ca ledige, hvilket er en stigning på godt personer (14 pct.) sammenlignet med samme kvartal året før. 2 December 2003

6 1 Sammenfatning Tabel 1.1 Antal ledige omregnet til fuldtidsledige i 4. og 3. kvartal kvartal 3. kvartal Ændring fra 3. kvartal til 4. kvartal * * Ændring: (7%) (3%) (14%) (18%) (-1%) *) Arbejdsmarkedsrådenes forventninger til udvikingen i ledigheden - baseret på rådenes vurdering, som er afgivet i oktober 2003 Sammenlignet med 3. kvartal 2003 venter rådene, at ledigheden falder med ca personer i 4. kvartal I 2002 var faldet i tilsvarende periode kun på personer. Det skal derfor bemærkes, at ledighedsstigningen ventes at aftage i slutningen af I 3. kvartal 2004 venter rådene, at der vil være ca ledige personer. Sammenlignet med 3. kvartal i år svarer det til et svagt fald i ledigheden på 1 pct. (eller personer). Skema 1.2 viser rådenes forventninger til udviklingen i ledigheden i 4. kvartal 2003 og 3. kvartal 2004 sammenlignet med de tilsvarende kvartaler året før fordelt på AF-regioner og a-kassegrupper. I 4. kvartal 2003 ventes stigende ledighed for alle a-kassegrupperne i forhold til samme kvartal sidste år. De største stigninger forventes for metalarbejdere og byggefaget. Fordelt på regioner viser skema 1.2, at alle regioner venter stigende ledighed i 4. kvartal 2003 i forhold til tilsvarende kvartal sidste år. De største ledighedsstigninger ventes i Vestsjælland og på Fyn. På længere sigt (3. kvartal 2004) ventes der samlet set et svagt fald i ledighed for a-kassegrupperne. De største fald i ledigheden ventes for a-kassegruppen af funktionærer og tjenestemænd samt for kvindelige arbejdere. Mens der ventes stigende ledighed for bl.a. akademikere. December

7 1 Sammenfatning De fleste regioner venter faldende ledighed på længere sigt, mens Storkøbenhavn, Bornholm og Fyn venter stigende ledighed. Skema 1.2 Forventninger til udviklingen i ledigheden i 4. kvartal 2003 og 3. kvartal 2004 fordelt på a-kassegrupper og AF-regioner. A-kassegrupper AF-regioner 4. kvartal kvartal kvartal kvartal 2004 Stigning Fald Stigning Fald * Metalarbejdere * Funktionærer og * Vestsjælland * Ringkøbing * Byggefag tjenestemænd m.v. * Fyn * Storstrøm * Akademikere * Kvindelige arbejdere * Vejle * Sønderjylland * Funktionærer og * Øvrige a-kasser * Frederiksborg * Viborg tjenestemænd m.v. * Handels- og * Roskilde * Vejle * Selvstændige kontorfunktionærer * Sønderjylland * Ribe * Tekniske funkt. m. v. * Nordjylland * Frederiksborg *Nærings- Uændret * Storkøbenhavn * Vestsjælland og nydelsesmiddel * Metalarbejdere * Århus * Roskilde * Specialarbejdere * Viborg * Nordjylland *Handels- og Stigning * Ringkøbing kontorfunktionærer * Akademikere * Ribe Uændret * Kvindelige arbejdere * Nærings- * Storstrøm * Århus * Offentlige ansatte og nydelsesmiddel * Bornholm * Øvrige a-kasser * Byggefag Stigning * Specialarbejdere * Storkøbenhavn * Tekniske funkt. m. v. * Bornholm * Offentlige ansatte * Fyn * Selvstændige Anm.: a-kassegrupper (AF-regioner), som rådene forventer får en mindre ledighed, er sorteret efter, hvor positive forventningerne er. Således er a-kassegrupper (AF-regioner) med de mest positive forventninger er placeret øverst under kategorien "fald". På tilsvarende måde er a- kassegrupper (AF-regioner) med de mest negative forventninger til ledighedsudviklingen placeret øverst under kategorien "stigning". 1.3 Flaskehalssituationen Det vurderes, flaskehalssituation i 4. kvartal 2003 på det offentlige område stort set er uændret sammenlignet med det foregående kvartal. Fordelt på faggrupper viser skema 1.3, at mange regioner fortsat har flaskehalsproblemer for især læger, sygeplejersker samt folkeskolelærere, jf. skema December 2003

8 1 Sammenfatning Skema 1.3 Flaskehalsproblemer på det offentlige arbejdsmarked i 4. kvartal Sundhed Sociale område Undervisning mv. * Læger * Social- og sundheds- * Folkeskolelærere * Sygeplejersker assistenter * Skatterevisorer * Lægesekretærer * Socialrådgivere og * Undervisere i IT/ * Jordemødre socialformidlere Speciallærer * Laboranter * Social- og sundheds- * Gymnasielærer * Audiologiassistenter hjælpere * Radiografer Anm.: Flaskehalsproblemerne er opstillet efter, hvor mange regioner, der vurderer at have flaskehalse på området. På det private område er flaskehalssituationen stort set uændret for både fremstillingssektoren, bygge- og anlægssektoren samt servicesektoren sammenlignet med vurderingen i foregående kvartal. Skema 1.4 Flaskehalsproblemer på det private arbejdsmarked i 4. kvartal Fremstilling Bygge- og anlæg Service * Industri- og maskinsnedkere * Glarmestre * Bagere med CNC-kendskab * Elektrikere * Slagtere * Smede * Anlægs- og bygnings- * Kokke * Svejsere struktører * Tjenere * Maskinarbejdere med * VVS-montører * Autolakerere og uden CNC-kendskab * Brolæggere * Engroshandelsassistenter * Plastmagere m.v. * Gulvlægger * Smørrebrødsjomfruer * Værktøjsmagere * Murere * Køkken- og * Elektronik- og * Anlægsgartnere kantineassistenter automatikmekanikere * Tømrere * Hotelreceptionister * Møbelpolstrere * Tagdækkere * Revisorer/finansmedarb. * Levnedsmiddellaborant * Bygningsmalere * Bogholdere, regnsksabsass. * Industrielektrikere * Isolatører * Advokatsekretær * Kølemontører * Kloakmestre/rørlæggere * Tårn/mobilkranførere * Industrilakerere * Skibsmaskinister * Off-shore ingeniører Anm.: Flaskehalsproblemerne er opstillet efter, hvor mange regioner, der vurderer at have flaskehalse på området. Regionerne kan fortsat konstatere flaskehalsproblemer for maskinsnedkere med CNC-kendskab, glarmestre samt bagere, jf. skema 1.4. December

9 2 Grundlaget for rådenes prognoser 2 Grundlaget for rådenes redegørelser 2.1 Datagrundlag Som led i AF-systemets løbende overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet har de 14 arbejdsmarkedsråd vurderet udviklingen i beskæftigelsen og ledigheden i 4. kvartal 2003 og 3. kvartal Rådene har samtidig vurderet forekomsten af flaskehals- og balanceproblemer 1 og redegjort for forebyggende initiativer i denne sammenhæng 2. Rådenes vurderinger bygger bl.a. på virksomhedsbesøg Rådenes vurderinger er bl.a. baseret på den viden om udviklingen på arbejdsmarkedet, som AF har opnået gennem virksomhedsbesøg og øvrige kontakter med både organisationer og nøglepersoner i 3. kvartal Stort set alle AF-regioner har etableret "faste paneler" bestående af nøglevirksomheder, som periodisk spørges om beskæftigelsesforventninger, uddannelsesbehov m.v Udviklingen på arbejdsmarkedet Rådenes prognoser må ses i sammenhæng med den generelle økonomiske udvikling Rådene bygger deres prognoser på forventninger om, at der kan blive tale om en ny udvikling i konjunkturerne på flere områder, især inden for fremstillingssektoren i løbet af Rådene har i deres prognoser for udviklingen på arbejdsmarkedet blandt andet inddraget Finansministeriets Økonomiske Redegørelse fra august Finansministeriet har i den seneste Økonomiske Redegørelse fra december 2003 justeret forventningerne til udviklingen for bl.a. beskæftigelsen og ledighed. Samlet set forventer Finansministeriet, at beskæftigelsen falder i 2003 I den Økonomiske Redegørelse fra december 2003 venter Finansministeriet, at der vil være beskæftigelsestilbagegang fra 2002 til 2003 på personer. Fra 2003 til 2004 venter Finansministeriet, at der er en samlet stigning i beskæftigelsen på personer. 1 En præcis definition af de anvendte begreber til beskrivelse af flaskehals- og balanceproblemerne på arbejdsmarkedet findes i bilag 1. 2 Se skema 4.A og B. December

10 2 Grundlaget for rådenes prognoser Beskæftigelsen ventes at falde i den private sektor i 2003 Fordelt på sektorer skønner Finansministeriet, at beskæftigelsen i den private sektor i 2003 falder med personer i forhold til I 2004 ventes beskæftigelsen at stige med ca personer i den private sektor. I den offentlige sektor ventes beskæftigelsen at være uændret i 2003 i forhold til 2002, mens der forventes en stigning på personer i beskæftigelsen i Arbejdsstyrkes ventes at falde med personer i 2003 Finansministeriet vurderer i december, at arbejdsstyrken vil stige med personer i 2003 og personer i Endvidere forventer Finansministeriet et ledighedsniveau på personer i 2003 og personer i Den sæsonkorrigerede beskæftigelse er faldet Aktuelle tal fra Danmarks Statistik (opgjort på grundlag af ATPindbetalingerne) viser, at den samlede beskæftigelse er faldet med fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere fra 2. kvartal 2003 til 3. kvartal 2003, når der korrigeres for sæsonbetingede bevægelser. Flere forhold har betydning for prognosernes sikkerhed 2.3 Baggrund for vurderingerne af situationen Det væsentligste usikkerhedsmoment i beskæftigelses- og ledighedsprognosen knytter sig til udviklingen i den internationale økonomi, herunder udviklingerne på det amerikanske og det tyske marked og påvirkning her af på det danske arbejdsmarked. Derudover spiller det en rolle for ledighedsprognosen, i hvilket omfang ledige aktiveres og dertil hvor mange personer, der benytter tilbagetrækningsordninger. 8 December 2003

11 3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen 3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen Arbejdsmarkedsrådene har vurderet udviklingen i beskæftigelsen både i 4. kvartal 2003 i forhold til samme kvartal i 2002 og i 3. kvartal 2004 sammenholdt med 3. kvartal Rådenes vurderinger af beskæftigelsesudviklingen beskrives i det følgende. 3.1 Den offentlige sektor Figur 3.1 viser rådenes samlede vurdering af udviklingen i beskæftigelsen inden for udvalgte branchegrupper i den offentlige sektor i 4. kvartal 2002, 4. kvartal 2003 og 3. kvartal De enkelte regioners andel af beskæftigelsen i de enkelte brancher er brugt som vægte. Figur 3.1 Rådenes forventninger til udviklingen i beskæftigelsen i udvalgte branchegrupper inden for den offentlige sektor i 4. kvartal 2002, 4. kvartal 2003 samt 3. kvartal 2004 sammenholdt med samme kvartaler året før Større Uændret Mindre pct. pct. pct. Sociale institutioner 4. kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 3. kvt Sundhedsvæsen 4. kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 3. kvt Undervisning 4. kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 3. kvt Anm.: Rådenes forventninger til udviklingen i 4. kvartal 2003 og 3. kvartal 2004 er afgivet i oktober 2003, mens forventningerne til beskæftigelsesudviklingen for 3. kvartal 2002 er afgivet i oktober Skema 2.A og skema 2.B i bilag 2 giver en detaljeret oversigt over de enkelte råds vurderinger af de forskellige brancher. Rådene venter samlet set større beskæftigelse for sundhedsvæsenet i 4. kvartal 2003 sammenlignet med tilsvarende kvartal i December

12 3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen For sociale institutioner og undervisningssektoren venter rådene overordnet en uændret beskæftigelse i 4. kvartal 2003 sammenlignet med 4. kvartal Der er dog forskellige underliggende tendenser i de to sektorer. For undervisningssektoren venter råd, der repræsenterer 24 pct. af beskæftigelsen samtidig en større beskæftigelse. For sociale institutioner venter råd, der repræsenterer 15 pct. af beskæftigelsen, en mindre beskæftigelse på kort sigt. På længere sigt har rådene de mest positive forventninger til beskæftigelsesudviklingen inden for sundhedsvæsenet, hvor råd, der repræsenterer 37 pct. af beskæftigelsen venter en større beskæftigelse. For sociale institutioner venter råd, der repræsenterer 22 pct. af beskæftigelsen, en mindre beskæftigelse i 3. kvartal 2004 sammenlignet med 3. kvartal Fremstillingssektoren Figur 3.2 angiver rådenes vurdering af udviklingen i beskæftigelsen inden for udvalgte branchegrupper i fremstillingssektoren. På kort sigt venter rådene, at beskæftigelsen som hovedtendens vil være mindre for de fleste branchegrupper inden for fremstillingssektoren. Det gælder især for jern- og metal-, samt nærings og nydelsesmiddelindustrien. I jern- og metalindustrien forventer råd, der repræsenterer 95 pct. af beskæftigelsen en mindre beskæftigelse i 4. kvartal 2003 sammenlignet med samme kvartal sidste år. Inden for kemisk- og plastindustrien venter rådene dog som hovedtendens, at beskæftigelsen vil være uændret i 4. kvartal 2003 i forhold til 4. kvartal Samtidig venter flere råd dog mindre beskæftigelse for kvartalet. På længere sigt er rådene generelt mere positive med hensyn til udviklingen i beskæftigelsen i fremstillingssektoren. Sammenlignet med rådenes forventninger på kort sigt ses de mere positive forventninger især for jern- og metalindustrien. 10 December2003

13 3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen Dog venter råd, der repræsenterer 35 pct. af beskæftigelsen en mindre beskæftigelse for jern- og metal-, nærings- og nydelsesmiddelsamt kemisk- og plastindustrien i 3. kvartal 2004 sammenlignet med 3. kvartal Figur 3.2 Rådenes forventninger til udviklingen i beskæftigelsen i udvalgte branchegrupper inden for fremstillingssektoren i 4. kvartal 2002, 4. kvartal 2003 samt 3. kvartal 2004 sammenholdt med samme kvartaler året før Større Uændret Mindre pct. pct. pct. Næring/Nyd.midd. 4. kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 3. kvt Jern/Metal 4. kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 3. kvt Kemisk/Plast 4. kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 3. kvt Møbelindustri 4. kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 3. kvt Træ-, papir- og grafisk industri 4. kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 3. kvt Anm.: Se figur Bygge- og anlægssektoren Figur 3.3 viser rådenes vurdering af udviklingen i beskæftigelsen for bygge- og anlægssektoren. Samlet set ventes en mindre beskæftigelse for bygge- og anlægssektoren, idet råd, der repræsenterer 54 pct. af beskæftigelsen, venter en mindre beskæftigelsen i 4. kvartal 2003 end i 4. kvartal December

14 3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen Figur 3.3 Rådenes forventninger til udviklingen i beskæftigelsen inden for bygge- og anlægsvirksomhed i 4. kvartal 2002, 4. kvartal 2003 samt 3. kvartal 2004 sammenholdt med samme kvartaler året før Større Uændret Mindre pct. pct. pct. Bygge- og 4. kvt i fht. 4. kvt anlægsvirksomhed 4. kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 3. kvt Anm.: Se figur 3.1. Det er rådene i Frederiksborg, Vestsjælland, Storstrøm, Bornholm, Vejle, Ribe, Århus, og Nordjylland, der venter en mindre beskæftigelse for sektoren på kort sigt. På længere sigt er der mere positive forventninger til beskæftigelsen. Således venter råd, der repræsenterer 95 pct. af beskæftigelsen i byggeog anlægssektoren, at beskæftigelsen enten vil blive uændret eller større i 3. kvartal 2004 sammenlignet med 3. kvartal Servicevirksomhed Figur 3.4 viser rådenes vurdering af udviklingen i beskæftigelsen inden for udvalgte branchegrupper i servicesektoren. Inden for flere brancher i servicesektoren ventes der som hovedtendens en uændret beskæftigelse i 3. kvartal 2003 sammenlignet med tilsvarende kvartal i For forretningsservice, hotel- og restaurationsvirksomhed, en gros og agenturhandel samt detailhandlen venter råd, der repræsenterer mellem 25 og 29 pct. af beskæftigelsen, samtidig en større beskæftigelse. Mens råd, der repræsenterer mellem 32 og 40 pct. af beskæftigelsen venter en mindre beskæftigelse for finansierings- og forsikringsvirksomhed, post og telekommunikation samt transportvirksomhed. På længere sigt er rådenes forventninger til udviklingen i beskæftigelsen generelt mere positive. Rådene venter rådene samlet set en større beskæftigelse for forretningsservice, en gros og agenturhan- 12 December2003

15 3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen del samt detailhandlen i 3. kvartal 2004 sammenlignet med 3. kvartal Figur 3.4 Rådenes forventninger til udviklingen i beskæftigelsen i udvalgte branchegrupper inden for servicesektoren i 4. kvartal 2002, 4. kvartal 2003 samt 3. kvartal 2004 sammenholdt med samme kvartaler året før. Større Uændret Mindre pct. pct. pct. Forretningsservice 4. kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 3. kvt Finansiering/Forsikring 4. kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 3. kvt Hotel 4. kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 3. kvt Post/Tele 4. kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 3. kvt Engros 4. kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 3. kvt Detail 4. kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 3. kvt Transport 4. kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 3. kvt Anm.: Se figur 3.1. December

16 3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen 3.5 Sammenfatning af rådenes beskæftigelsesprognoser På kort sigt venter rådene, at beskæftigelsen er mindre i 4. kvartal 2003 sammenlignet med 4. kvartal 2003 og rådene venter kun en større beskæftigelse for sundhedsvæsen. Rådene venter derimod, at beskæftigelsen bliver mindre for flere brancher i fremstillingssektoren, herunder jern- og metalindustrien, samt for bygge- og anlægssektoren. Samtidig venter rådene, at beskæftigelsen som hovedtendens er uændret for bl.a. flere brancher inden for servicesektoren samt den offentlige sektor. Rådenes forventninger til beskæftigelsesudviklingen på længere sigt er generelt mere positive end på kort sigt. Samlet set venter rådene, at beskæftigelsen er større i 3. kvartal 2004 i forhold til 3. kvartal Der er dog forskel på rådenes vurderinger fordelt på brancher. Rådene venter således, at der vil være en større beskæftigelse for flere branchegrupper i servicesektoren samt bygge- og anlægsvirksomhed. Mens rådene venter, at beskæftigelsen vil være uændret for bl.a. for undervisning, sociale institutioner samt transportvirksomhed. 14 December2003

17 4 Forventninger til udviklingen i ledigheden 4 Forventninger til udviklingen i ledigheden 4.1 Ledigheden i 4. kvartal 2003 Figur 4.1 viser ledigheden i 4. kvartal for hvert af årene 1995 til Som det fremgår af figuren, har ledigheden været faldende i perioden fra 1995 til Ledigheden er således faldet fra ca personer i 4. kvartal 1995 til ca personer i 4. kvartal Figur 4.1 Ledighed for 4. kvartal, Gnst. antal fuldtidsledige Tal for perioden : Danmarks statistik. Tal for 4. kvt. 2003: Arbejdsmarkedsrådenes vurdering, oktober I 4. kvartal 2003 vurderer rådene, at der vil være ca ledige personer. Sammenlignes rådenes prognoser for 4. kvartal 2003 med ledigheden i samme kvartal sidste år, ventes det, at der vil være godt flere ledige personer, svarende til en stigning på ca. 14 pct Ledigheden i 3. kvartal 2004 Tabel 4.1 viser en oversigt over rådenes forventninger til ledighedsudviklingen frem til 3. kvartal For 3. kvartal 2004 skønner rådene, at ca personer vil være ledige. Sammenlignet med 3. kvartal 2003 svarer det til et fald på ca personer eller 1 pct.. December

18 4 Forventninger til udviklingen i ledigheden Tabel 4.1 Antal ledige omregnet til fuldtidsledige Ændring i pct Jan. kvt ) 13,8 1,7 April kvt ) 18,5 2,8 Juli kvt ) 17,8-0,7 Okt. kvt ) 14,5 Hele året ) Rådenes vurdering afgivet oktober ) Rådenes vurdering afgivet april ) Rådenes vurdering afgivet august De kursiverede tal udtrykker arbejdsmarkedsrådenes forventninger til udviklingen. Kilde: Tal for 2001, 2002, samt kvt er fra Danmarks Statistik. 4.3 Ledigheden for a-kasser og ikke-forsikrede Tabel 4.2 indeholder en oversigt over den forventede ledighed i 4. kvartal 2003 og 3. kvartal 2004, fordelt på a-kassegrupper. Ændringen i forhold til de tilsvarende kvartaler året før er angivet i parentes. Samlet venter rådene en stigning i ledigheden på 15 pct. i 4. kvartal 2003 i forhold til samme kvartal året før. De største stigninger i ledigheden venter rådene for metalarbejdere (24 pct.) og byggefagene (22 pct.). For metalarbejdere ventes de største stigninger i Ringkøbing og Vestsjælland og skal ses på baggrund af, at metalområdet er præget af afmatning. For byggefagene venter alle råd stigende ledighed. De største stigninger i ledigheden ventes på Sjælland. På længere sigt 3. kvartal 2004 er der forventninger om et ledighedsfald på 1 pct. for alle a-kasser under ét. De største stigninger i ledigheden ventes for a-kassegruppen af akademikere samt næringsog nydelsesmiddelarbejdere. Mens der ventes faldende ledighed for bl.a. funktionærer og tjenestemænd. 16 December 2003

19 4 Forventninger til udviklingen i ledigheden Tabel 4.2 Rådenes forventninger til ledigheden i 3. kvartal 2003 og 2. kvartal 2004 fordelt efter a-kassegruppe samt relativ ændring i forhold til samme kvartaler året før. 4. kvartal kvartal 2004 Selvstændige % % Akademikere % % Funkt. og tj.mænd m.v % % Handels- og kt.funkt % % Tekniske funkt m.v % % Byggefag % % Metalarbejderne % % Specialarbejderne % % Kvindelige arbejdere % % Nær- og nydelsesmiddelarb % % Offentlige ansatte % % Øvrige inkl. kristelige % % I alt % % Kilde: Rådenes arbejdsmarkedsredegørelser og beregninger i Arbejdsmarkedsstyrelsen Tabel 4.3 indeholder en oversigt over ledigheden for ikkeforsikrede personer i 4. kvartal 2003 og ligeledes for 3. kvartal Ændringen i forhold til de tilsvarende kvartaler året før er angivet i parentes. Tabel 4.3 Rådenes forventninger til ledigheden for ikke-forsikrede i 4. kvartal 2003 og 3. kvartal 2004 samt relativ ændring i forhold til samme kvartaler året før. 4. kvartal kvartal 2004 Ikke-forsikrede % % Kilde: Rådenes arbejdsmarkedsredegørelser og beregninger i Arbejdsmarkedsstyrelsen På både kort og længere sigt ventes ledigheden at stige for ikkeforsikrede. På kort sigt venter rådene, at ledigheden vil stige med 11 pct.. På længere sigt ventes ledigheden at stige med 1 pct. for ikkeforsikrede personer 4.4 Ledigheden opdelt på AF-regioner 3 Samlet set venter AF-regionerne en stigning i ledigheden i 4. kvartal 2003 på ca. 14 pct. sammenlignet med det tilsvarende kvartal i Alle regioner venter stigende ledighed for 4. kvartal 2003 sam- 3 Se bilag 3.A. December

20 4 Forventninger til udviklingen i ledigheden menlignet med ledigheden i samme kvartal i De største stigninger i ledigheden forventes i Vestsjælland, på Fyn og i Vejle. På længere sigt i 3. kvartal 2004 ventes ledigheden samlet set at falde med 1 pct.. De fleste regioner venter således en svag faldende ledighed, dog forventer enkelte regioner stigende ledighed i 3. kvartal Ledigheden opdelt på køn og alder 4 Rådene forventer, at ledigheden vil stige mest for mænd (18 pct.). Ledigheden for kvinder ventes at stige med 12 pct. i 4. kvartal 2003 sammenholdt med samme kvartal i På længere sigt 3. kvartal 2004 ventes ledigheden at falde med 3 pct. for kvinder og stige svagt for mænd. I 4. kvartal 2003 er ledighedsstigningen jævnt fordelt på alle aldersgrupper. På længere sigt venter rådene, at ledigheden stiger for aldersgruppen over 60 år, og falde for aldersgrupperne under 30 år. 4.6 Træfsikkerhed Rådene skønnede, at der i 3. kvartal 2003 ville være ca fuldtidsledige. Det faktiske antal fuldtidsledige blev personer, hvilket er ca flere personer end det ventede antal. Træfsikkerheden blev hermed 97,1 pct.. 4 Se bilag 3.A. 18 December 2003

21 5 Flaskehals- og balanceproblemer i den offentlige sektor 5 Flaskehals- og balanceproblemer i den offentlige sektor Figur 5.1 på næste side indeholder en oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer på det offentlige område. Der skelnes mellem aktuelle flaskehalsproblemer, øvrige balanceproblemer og mulige flaskehalsproblemer på længere sigt, jf. bilag Aktuelle flaskehalsproblemer Uændret flaskehalssituation i 4. kvartal 2003 De regionale arbejdsmarkedsråd konstaterer, at der stadig er aktuelle flaskehalsproblemer for en række faggrupper på det offentlige arbejdsmarked i 4. kvartal Sammenlignes flaskehalssituationen i 4. kvartal 2003 med 3. kvartal 2003 er antallet af flaskehalsproblemer i 4. kvartal 2003 stort set uændret. Det er fortsat inden for sundhedssektoren, at der er konstateret flest flaskehalsproblemer. Flest aktuelle flaskehalse for sygeplejersker og læger i sundhedssektoren Fagområderne med de største flaskehalsproblemer inden for socialog sundhedsområdet er sygeplejersker og læger. Vejle ser som den eneste region forbedringer i flaskehalssituationen på fagområderne ergo- og fysioterapeuter samt social- og sundhedsassistenter. Ligeledes er der aktuelle flaskehalsproblemer for folkeskolelærere Flere regioner peger på, at der er problemer med at rekruttere arbejdskraft til undervisningssektoren. Efterspørgslen vedrører især folkeskolelærere. Alle regioner med flaskehalsproblemer har iværksat initiativer på det offentlige område. Det drejer sig f.eks. om rotationsprojekter for læger, sygeplejersker, lægesekretærer og laboranter. Flere regioner anvender opkvalificering af ledige samt fremme af geografisk mobilitet inden for stort set alle fagområder i den offentlige sektor. Derudover føres der skærpet overvågning af områderne vha. kontakt til virksomheder, de ledige og andre aktører indenfor det pågældende område. December

22 5 Flaskehals- og balanceproblemer i den offentlige sektor Figur 5.1 Oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer på det offentlige område - 4. Kvartal 2003 Sundhedssektoren Sygeplejersker Storkøbenhavn Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn Sønderjylland Ribe Vejle Offentlig administration Skatterevisorer/ revisorer Ringkøbing Århus Viborg Nordjylland Jordemødre Ergo- og fysioterapeuter Læger Lægesekretærer Audiologiassistenter Laboranter, bioanalytikere Radiografer Den sociale sektor Pædagoger Socialrådgivere, socialformidlere Social- og sundhedsassistenter Social- og sundhedshjælpere Undervisning Folkeskolelærere Speciallærere Gymnasielærere Undervisere i IT Forklaring: Rådenes vurderinger for 3. kvartal 2003, som er afgivet i august 2003 = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = Mulige flaskehalsproblemer i 3. kvartal 2003 i 3. kvartal 2003 på længere sigt Rådenes vurderinger for 4. kvartal 2003, som er afgivet i oktober 2003 = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = Mulige flaskehalsproblemer i 4. kvartal 2003 i 4. kvartal 2003 på længere sigt 20 December 2003

23 5 Flaskehals- og balanceproblemer i den offentlige sektor 5.2 Mulige flaskehalsproblemer på længere sigt Alle regioner forventer fortsat flaskehalsproblemer for det offentlige område på længere sigt Alle regioner peger på, at der på længere sigt fortsat er risiko for flaskehalsproblemer inden for det offentlige område. Sammenlignet med flaskehalssituationen i 3. kvartal 2003 er der dog tale om en lille forbedring Flere regioner angiver, at der særligt inden for den offentlige sektor bliver en stigende andel af arbejdsstyrken, der forlader arbejdsmarkedet på grund af alder. Det betyder fortsat stigende efterspørgsel efter personale inden for undervisning og ældrepleje. 11 regioner venter mulige flaskehalsproblemer for folkeskolelærere og social- og sundhedsassistenter Den fremtidige mangel på især folkeskolelærere og social- og sundhedsassistenter ses af regionernes forventninger til flaskehalssituationen på længere sigt. Hovedparten af regionerne vurderer således, at der vil ske en forværring af flaskehalssituationen på det offentlige område. Disse tendenser for udviklingen på det offentlige arbejdsmarked kombineret med generelt lave ledighedsprocenter for flere fagområder bevirker, at rådene fortsat har en særlig opmærksomhed på flaskehalssituationen på det offentlige område. 5.3 Øvrige balanceproblemer Øvrige balanceproblemer for især pædagoger For pædagogerne er der konstateret øvrige balanceproblemer i tre sjællandske regioner. Regionerne vurderer blandt andet, at årsagerne til øvrige balanceproblemer for pædagoger er nedslidning. Vejle har konstateret øvrige balanceproblemer for socialrådgivere og -formidlere. Det vurderes, at problemet primært skyldes følgerne af stress og nedslidning. Der er konstateret øvrige balanceproblemer i to regioner for socialog sundhedshjælpere. Rådene vurderer, at problemerne skyldes, at det er svært at besætte aften- og nattevagtsstillinger. Endelig har Århus konstateret balanceproblemer for folkeskolelærere. Rådet vurderer, at årsagen primært skyldes mangel på geografisk mobilitet. December

24 5 Flaskehals- og balanceproblemer i den offentlige sektor 22 December 2003

25 6 Flaskehals- og balanceproblemer i fremstillingssektoren Figur 6.1 indeholder en oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer inden for fremstillingssektoren. 6.1 Aktuelle flaskehalsproblemer Sammenlignet med det foregående kvartal er der et stort set uændret antal flaskehalsproblemer inden for fremstillingssektoren i 4. kvartal Uændret flaskehalssituation inden for jernog metalindustrien Inden for jern- og metalindustrien er antallet af aktuelle flaskehalsproblemer uændret. Sønderjylland, Ribe og Ringkøbing har flest fagområder med flaskehalsproblemer indenfor denne branchegruppe. Inden for træ- og møbelindustrien er der forventninger om en lille forbedring af flaskehalssituationen, idet Sønderjylland ikke længere vurderer, at der er flaskehalsproblemer for møbelpolstrere. Flaskehalsproblemet er størst med hensyn til maskinsnedkere med CNCkendskab, hvor tre råd venter flaskehalsproblemer. Fortsat flaskehalsproblemer i plastindustrien I plastindustrien er der fortsat to råd med flaskehalsproblemer for plastmagere og plastoperatører. Inden for off-shoreindustrien vurderer Ribe, at der er aktuelle flaskehalsproblemer for ingeniører. Inden for nærings- og nydelsesmiddelindustrien vurderer Vestsjælland, at der er et aktuelt flaskehalsproblem for levnedsmiddellaboranter. December

26 Figur 6.1 Oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer i fremstillingssektoren - 4. kvartal 2003 Mejerister, mejeriteknikere Industrislagtere, tarmrensere Levnedsmiddellaborant Storkøbenhavn Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn Sønderjylland Ribe Vejle Ringkøbing Århus Viborg Nordjylland Nådlere Ortopædiskomager Møbelsnedkere Industri- og maskinsnedker med CNC-kendskab Møbelpolstrere Procesoperatører Plastmagere, plastoperatører mv. Industrioperatører Industrilakerer Industrielektriker Klejnsmed, smede, Blikkenslagere Svejser Maskinarbejdere med og uden CNC-kendskab Elektronik- og automatikmekanikere Elektrofagtekniker Værktøjsmager Fagtekniker Kølemontører Elektronikteknikere It- og elektronikteknolog Ingeniør Off-shore ingeniør Forklaring: Rådenes vurderinger for 3. kvartal 2003, som er afgivet i august 2003 = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = Mulige flaskehalsproblemer i 3. kvartal 2003 i 3. kvartal 2003 på længere sigt Rådenes vurderinger for 4. kvartal 2003, som er afgivet i oktober 2003 = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = Mulige flaskehalsproblemer i 4. kvartal 2003 i 4. kvartal 2003 på længere sigt 24 December 2003

27 6.2 Mulige flaskehalsproblemer på længere sigt Forbedring i flaskehalssituation på længere sigt Inden for fremstillingssektoren er antallet af mulige flaskehalsproblemer i rådenes vurderinger faldet sammenlignet med sidste kvartal. Dette fald skyldes hovedsageligt, at Århus ikke længere vurderer at få flaskehalsproblemer i denne sektor.. også inden for jern- og metalindustrien For jern- og metalindustrien er der fortsat risiko for flaskehalsproblemer på længere sigt. Sammenlignet med forrige kvartal ser flaskehalssituationen imidlertid ud til at forbedres. Det skyldes, at Århus ikke længere vurderer, at der kommer flaskehalsproblemer for jernog metalindustrien. Risiko for fortsatte flaskehalsproblemer i træ- og møbelindustrien Inden for træ- og møbelindustrien er der fire råd, der forventer, at der kan opstå mulige flaskehalsproblemer i branchen. Der er især risiko for mangel på maskinsnedkere med CNC-kendskab. Også risiko for flaskehalsproblemer i en række andre brancher Ligeledes er der fortsat risiko for flaskehalsproblemer inden for elektronikindustrien, hvor to råd venter, at der kan opstå mangel på ingeniører. Inden for nærings- og nydelsesmiddelindustrien ventes der især flaskehalsproblemer for industrislagtere og tarmrensere. 6.3 Øvrige balanceproblemer Der er i Frederiksborg konstateret øvrige balanceproblemer for industrilakerere og procesoperatører. Manglen på procesoperatører vurderes at skyldes arbejdstider. For industrilakere vurderes arbejdsmiljøet at udgøre årsagen til balanceproblemet. December

28 7 Flaskehals- og balanceproblemer i bygge- og anlægssektoren 7 Flaskehals- og balanceproblemer i bygge- og anlægssektoren Figur 7.1 indeholder en oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer inden for bygge- og anlægssektoren. Figur 7.1 Oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer i bygge- og anlægssektoren - 4. kvartal 2003 Tømrer Storkøbenhavn Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn Sønderjylland Ribe Vejle Ringkøbing Århus Viborg Nordjylland Tagdækker Gulvlægger Murer Elektriker Anlægs- og bygningsstruktører Bygningsmalere Kloakmester, rørlæggermedhjælper VVS montør Brolæggere Anlægsgartnere Isolatører Glarmestre Stilladsarbejdere Bygningsingeniører Bygningskonstruktør Forklaring: Rådenes vurderinger for 3. kvartal 2003, som er afgivet i august 2003 = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = Mulige flaskehalsproblemer i 3. kvartal 2003 i 3. kvartal 2003 på længere sigt Rådenes vurderinger for 4. kvartal 2003, som er afgivet i oktober 2003 = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = Mulige flaskehalsproblemer i 4. kvartal 2003 i 4. kvartal 2003 på længere sigt December

29 7 Flaskehals- og balanceproblemer i bygge- og anlægssektoren 7.1 Aktuelle flaskehalsproblemer Beskæftigelsen ventes at falde inden for bygge- og anlægssektoren i 4. kvartal Således ventes en mindre beskæftigelse i otte regioner på kort sigt. Uændret flaskehalssituationen i bygge- og anlægssektoren I 4. kvartal 2003 ventes antallet af aktuelle flaskehalsproblemer at være uændret for bygge- og anlægssektoren, og de ventes at fordele sig på samme faggrupper som i forrige kvartal. De fleste regioner har etableret et særligt skærpet flaskehalsberedskab, som overvåger bygge- og anlægsområdet nøje samt iværksætter relevante initiativer. F.eks. har Storkøbenhavn etableret samarbejde med faglige organisationer om indsatsen på området. 7.2 Mulige flaskehalsproblemer på længere sigt På længere sigt er rådene generelt lidt mere positive vedrørende beskæftigelsesudviklingen inden for bygge- og anlægssektoren sammenlignet med vurderingen på kort sigt. Kun Ribe vurderer, at beskæftigelsen vil blive mindre i 3. kvartal 2004 end i 3. kvartal Fortsat risiko for flaskehalsproblemer i bygge- og anlægsbranchen Flere råd vurderer, at der kan opstå flaskehalsproblemer for bygge- og anlægssektoren på længere sigt. Undtaget er dog Vestsjælland, Ribe og Ringkøbing. Sammenlignet med sidst kvartal er der tale om en lille forværring af flaskehalssituationen på længere sigt i 4. kvartal For VVS montører vurderer to råd mere end i sidste kvartal, at der er tale om mulige flaskehalse for denne faggruppe. Syv råd vurderer, at der kan opstå flaskehalsproblemer for VVS montører, hvilket gør dette fagområde til det område, hvor flest råd vurderer, at der kan opstå flaskehalsproblemer. Generelt peger rådene på, at der især er risiko for flaskehalsproblemer for VVS montører, gulvlæggere, murer, brolægger, isolatører samt anlægsgartnere på længere sigt. 28 December 2003

30 7 Flaskehals- og balanceproblemer i bygge- og anlægssektoren Især Storkøbenhavn, Roskilde samt Nordjylland skønner, at der på langt sigt er risiko for flaskehalse inden for bygge- og anlægssektoren. Rådene har iværksat uddannelsesinitiativer inden for området Generelt har alle råd taget en række initiativer af forskellig karakter specielt rettet mod de særlige flaskehalssituationer, som forudses i de enkelte regioner. Der er bl.a. iværksat uddannelsesaktiviteter for relevante ledighedsgrupper inden for bygge- og anlægsområdet samt knyttet tættere kontakter til uddannelsesinstitutionerne specielt m.h.p. at forebygge flaskehalse på området. 7.3 Øvrige balanceproblemer Der er konstateret øvrige balanceproblemer for tømrer i Århus. Balanceproblemet for tømrer skyldes manglende geografisk mobilitet. December

31 8 Flaskehals- og balanceproblemer i servicesektoren 8 Flaskehals- og balanceproblemer i servicesektoren Figur 8.1 indeholder en oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer inden for servicesektoren. 8.1 Aktuelle flaskehalsproblemer Sammenlignet med sidste kvartal er flaskehalssituationen i servicesektoren stort set uændret. Som det fremgår af figur 8.1, er der generelt kun få aktuelle flaskehalsproblemer i servicesektoren, og de begrænser sig til de sjællandske regioner samt Århus. Der er konstateret flest flaskehalsproblemer i Storkøbenhavn. Mangel på bl.a. kokke og tjenere Inden for hotel- og restaurationsvirksomhed er der især flaskehalsproblemer i Storkøbenhavn. Fordelt på faggrupper er der i regionerne flaskehalsproblemer for kokke, tjenere, smørrebrødsjomfruer, køkken- og kantineassistenter samt hotelreceptionister. I detailhandelen er der aktuelle flaskehalsproblemer for bagere og slagtere i flere sjællandske regioner. Inden for autobranchen er der udelukkende konstateret flaskehalsproblemer for autolakerere i Frederiksborg og Storstrøm. Flaskehalsproblemer for bogholdere, revisorer Endelig har enkelte råd konstateret aktuelle flaskehalsproblemer for revisorer og bogholdere. December

32 8 Flaskehals- og balanceproblemer i servicesektoren Figur 8.1 Oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer i servicesektoren - 4. kvartal 2003 Slagter Storkøbenhavn Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn Sønderjylland Ribe Vejle Ringkøbing Århus Viborg Nordjylland Bager Butikspersonale Engroshandelsassistent Lagerpersonale Autoelektromekanikere Cykelmekaniker Lastbilmekanikere, landbrugsmaskinemekaniker Autolakerere Kokke Tjenere Smørrebrødsjomfruer Køkken- og kantineassistenter Hotelreceptionister Frisører Rengøringspersonale Revisorer, revisorass., finansmedarbejdere Bogholdere Advokatsekretær Tandklinikassistenter Tandplejer Jordbrugsmaskinfører Tårn/mobilkranførere Transportarbejdere, speditør Chauffører Navigatører, styrmænd skibsmaskinister IT-arbejdskraft Landbrugsmedhjælpere Fodermester Forklaring: Rådenes vurderinger for 3. kvartal 2003, som er afgivet i august 2003 = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = Mulige flaskehalsproblemer i 3. kvartal 2003 i 3. kvartal 2003 på længere sigt Rådenes vurderinger for 4. kvartal 2003, som er afgivet i oktober 2003 = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = Mulige flaskehalsproblemer i 4. kvartal 2003 i 4. kvartal 2003 på længere sigt 32 December 2003

33 8 Flaskehals- og balanceproblemer i servicesektoren 8.2 Mulige flaskehalsproblemer på længere sigt Stort set uændret flaskehalssituation i servicesektoren Sammenlignet med sidste kvartal er antallet af mulige flaskehalsproblemer på længere sigt stort set uændret. Hovedparten af alle rådene vurderer, at der fortsat er risiko for flaskehalsproblemer inden for servicesektoren. Kun Bornholm og Ribe venter ikke flaskehalsproblemer på længere sigt inden for servicesektoren. Risiko for flaskehalseproblemer inden for reparationsvirksomhed Fire råd vurderer, at der indenfor reparationsvirksomhed er risiko for flaskehalsproblemer for autolakerere, autoelektromekanikere, lastbils- og landbrugsmaskinemekanikere og cykelmekanikere. samt inden for detailhandel, engrosog agenturhandel og hotel- og restaurationsområdet Der kan endvidere opstå mangel på især slagtere og bagere i flere regioner, men også for butikspersonale inden for detailhandlen er der risiko for flaskehalsproblemer. Inden for engros- og agenturhandel er der risiko for flaskehalsproblemer for engroshandelsassistenter i Viborg. På hotel- og restaurationsområdet vurderer flere råd, at der kan opstå flaskehalsproblemerne for især kokke kan opstå. Fortsat risiko for mangel på ITarbejdskraft Et råd vurderer, at der på længere sigt er risiko for flaskehalsproblemer for IT-arbejdskraft. Der er også mulighed for flaskehalsproblemer inden for frisørfaget. Ligeledes peger et enkelt råd på, at der kan opstå flaskehalsproblemer for revisorer. 8.3 Øvrige balanceproblemer I servicesektoren er der en forbedring i øvrige balanceproblemer Sammenlignet med sidste kvartal er der sket en forbedring af øvrige balanceproblemer inden for servicesektoren, hvilket hovedsagelig skyldes et fald i antallet af øvrige balance problemer i Vejle, Ringkøbing og Århus. Enkelte råd angiver øvrige balanceproblemer for kokke, tjenere samt køkkenassistenter inden for hotel- og restaurationsbranchen. Årsagerne er bl.a. arbejdstider. Tre råd vurderer, at der er øvrige balanceproblemer for bagere. Problemerne begrundes bl.a. arbejdstider. December

34 8 Flaskehals- og balanceproblemer i servicesektoren Fire råd vurderer, at der er øvrige balanceproblemer for butikspersonale, hvilket dels begrundes med skæve/skiftende arbejdstider. Det er ligeledes vanskeligt at besætte ledige stillinger inden for rengøringssektoren, da der ofte er tale om jobs med få ugentlige arbejdstimer og forskudte arbejdstider. I frisørfaget er det svært at rekruttere personale blandt andet på grund stor afgang fra faget og på grund af arbejdsgivernes snævre afgrænsning af rekrutteringsgrundlaget. Balanceproblemer for tandklinikassistenter begrundes med arbejdstider. Der er ligeledes øvrige balanceproblemer for chaufførområdet, som primært skyldes arbejdstider. 34 December 2003

35 9 Initiativer på flaskehalsområderne 9 Initiativer på flaskehalsområderne På både det offentlige og private område har regionerne iværksat forskellige uddannelsesaktiviteter og overvåger i øvrigt de flaskehalsramte områder nøje med henblik på behov for yderligere styrkelse af flaskehalsindsatsen. Regionerne opfordrer bl.a. løbende virksomhederne til at benytte sig af mulighederne for at få tilskud til ansættelse af voksenlærlinge. De regionale råd og Arbejdsformidlingen tilrettelægger den flaskehalsforebyggende indsats ved hjælp af en række instrumenter og redskaber: Skærpet overvågning af flaskehalstruede områder gennem virksomhedskontakten og kontakten til de ledige Kontakt til aktører inden for flaskehalstruede områder Voksenlærlingeindsats Efteruddannelse af beskæftigede Opkvalificering af ledige i form af - flaskehalsforebyggende uddannelsesaktiviteter (specifikke og generelle) - jobtræning Påvirkning af virksomhedernes rekrutteringsmønstre Fremme af den geografiske mobilitet Etablering af vikarkorps, rekrutteringsbanker o.lign. Jobrotation Intensiv formidlingsindsats på særligt flaskehalstruede områder Løbende rådgivning af virksomheder og arbejdssøgende Det flaskehalsforebyggende arbejde gennemføres i et tæt samarbejde med de ledige, a-kasser, private og offentlige virksomheder samt uddannelsesinstitutioner. December