Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en vedvarende energi-fond (VE-fonden)

Transkript

1 2007/2 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 29. februar 2008 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt Nielsen (EL) og Frank Aaen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en vedvarende energi-fond (VE-fonden) Folketinget pålægger regeringen at oprette en fond til omstilling af dansk energiforsyning til vedvarende energi efter følgende retningslinjer: Fondens kapital genereres af indtægter fra beskatning af Nordsøens olie- og gasforekomster, idet der afsættes mindst 25 pct. af disse indtægter og som minimum 3,5 mia. kr. om året til fondens formål. Fondens midler skal sikre følgende formål: En udbygningsplan for vedvarende energi med solceller, solvarme, vindmølleparker på havet, termisk energi og bioenergi fra økologiske skove, udvikling og ibrugtagning af bølgekraft og nye energilagringsteknologier, herunder af brint til transport. En demokratisk, deltagerstyret forskning og produktion, der sigter på energibesparelser og vedvarende energi. En massiv udbygning af kollektiv trafik, herunder indførelse af sporvogne eller letbaner i landets storbyer. En massiv reduktion af energiforbruget til el, varme, produktion og transport. 1

2 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger Beslutningsforslaget er en revideret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 131 fra folketingsåret Se Folketingstidende , forhandlingerne s og 8211, tillæg A s og 7737 og tillæg B s Det er åbenlyst, at den menneskeskabte forurening af atmosfæren og de deraf følgende ændringer af klimaet er en af de største udfordringer overhovedet også for det danske samfund. Vores umådeligt store energiforbrug truer velfærden for millioner af mennesker andre steder på kloden og vores egen natur og sundhed. Hvordan skal vi sikre, at vi også fremover har adgang til energi uden for store omkostninger, hvordan skal energiressourcerne fordeles globalt, hvordan undgår vi, at knaphed på energi fører til nye kriser og krige, og vil vi acceptere at være afhængige af ganske få nationer i verden og lægge fremtiden i disse nationers hænder? Knaphed på olie i verdens mest oliekonsumerende land, USA, som medvirkende årsag til krig og besættelsen af Irak og trusler om at intervenere i andre lande for at sikre sig adgang til deres olieressourcer, samtidig med at verdens folkerigeste nation, Kina, øger forbruget af olie uge for uge, sætter de danske reserver af olie i Nordsøen i perspektiv; den fest er snart forbi. Befolkningen i Danmark ønsker ikke atomkraft, som ud over at være stærkt forurenende også gør os afhængige af ustabile nationer. Klimaforandringer, nødvendigheden af at begrænse CO 2 -udledningen, skader på miljø og sundhed og ikke mindst en aftagende produktion af fossile brændsler set i forhold til den stærkt stigende efterspørgsel på globalt plan nødvendiggør en omstilling af energiforsyning baseret på fossile brændsler til vedvarende energi. Dette er en af vor tids allerstørste udfordringer og helt nødvendig for at sikre kommende generationer en mere bæredygtig livsmåde end den, vi har i dag, og sikre befolkningen mod alvorlige miljø- og forsyningskriser. Der er brug for omstilling af energiproduktionen, begrænsninger af energiforbruget og omstilling af vores landbrugsproduktion for at mindske forureningen af atmosfæren. Og dér er vi i Danmark særlig heldige. I disse år topper olieproduktionen i Nordsøen, og gasproduktionen er også stor; vi producerer mere, end vi forbruger. Priserne er de højeste i mange år og indtægterne dermed også større end ventet, på trods af at olieselskaberne i Nordsøen tjener betydelig mere end nogen anden produktion i Danmark i forhold til det investerede. De historisk høje indtægter kombineret med det historisk vigtige tidspunkt at træffe valget om fremtidens energiforsyning på, som sikrer fred, miljø og uafhængighed, peger på, at vi nu kæder indtægterne fra Nordsøen sammen med investeringerne i fremtiden. Det er simpelt hen nu, og ingen af de kommende generationer vil kunne forstå, at vor tids politikere valgte højere hastigheder på motorvejene, at sikre muligheden for bil nummer tre i husstanden, et boligforbrug på 50 m 2 pr. person og tilbagebetaling af gæld frem for at investere i den rigtige energiforsyning og en omstilling af samfundet til et lavere energiforbrug. Derfor må en fond, der fremmer vedvarende energi, energibesparelser og et mere hensigtsmæssigt energiforbrug, sættes i værk nu. Finansiering Bemærkninger til forslagets enkelte punkter Enhedslisten foreslår, at mindst 25 pct. af statens årlige olieindtægter fra Nordsøen fra både gamle og nye skattekilder og altid mindst 3,5 mia. kr. årligt overføres til en ny VE-fond. 2

3 De statslige indtægter fra Nordsøens gas og olie har været stigende med nye beskatningsregler og ikke mindst de stigende verdensmarkedspriser på olie. De seneste tre år er statens indtægter blevet over 34 mia. kr. større end forventet i 2003, samtidig med at også de multinationale selskabers indtægter fra nordsøolien er markant større (16,7 mia. kr.) end forventet. Dette understreger, at det var en dårlig aftale, regeringen indgik i 2003, da der ikke er nogen grund til, at stigende priser på statens olie fører til stigende profit for de selskaber, som har koncession til at få olien op af Nordsøen. Enhedslisten vil i anden sammenhæng stille forslag om, at denne ekstraprofit inddrages, men det er ikke nogen forudsætning for oprettelsen af en VE-fond. VE-fonden energiudvikling på demokratisk grundlag Forvaltning af midlerne skal varetages af en bestyrelse og et repræsentantskab, hvor aktører inden for bæredygtig energi og bæredygtig transport kan præge fondens arbejde. Det er væsentligt, at repræsentanter for såvel de etablerede forskningsmiljøer som foreninger og miljøer som f.eks. Bølgeenergiforeningen, Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi og Organisationen for Vedvarende Energi (OVE) har sæde i repræsentantskab og bestyrelse for at tilføre flere nye ideer og sikre, at den innovative kraft hos opfindere, der ikke indgår i etablerede miljøer, kan udnyttes. Det er væsentligt, at fonden kan knytte forbrugerled og den offentlige sektor til sig, så brugerindflydelse og mulighed for at afprøve teknologi og nye systemer sikres. Gennem årlige statusrapporter, høringer med adgang for alle og offentlighed om fondens aktiviteter sikres åbenhed og demokrati. Omstilling til vedvarende energi De danske olie- og gasreserver sikrer ifølge Energistyrelsen en selvforsyningsgrad af olie og gas i en årrække fremover, men prognoserne viser et støt fald, således at Danmark i løbet af en 10-års-periode vil opleve, at forbruget overstiger produktionen, hvis sammensætningen af forbruget af fossiler forbliver den samme som i dag. Samtidig sætter olien nye prisrekorder, fordi efterspørgslen på olie på verdensplan stiger ufattelig hurtigt. Det danske energiproduktionsapparat er flere steder ved at nå pensionsalderen. Behovet for nye energiproducerende anlæg, ressourcesituationen og miljøforandringer viser, at det er på høje tid at få ændret den danske energiforsyning, så den baseres på varige løsninger. Væksten i produktion af vedvarende energi i Danmark kom ikke af sig selv, og det vil være en stor fordel for kommende generationer, hvis omstillingen begynder i tide. Forslagsstillerne mener, der er behov for en meget stor indsats i såvel udbygning som udvikling af vedvarende energi-produktion. Tiltag for at styrke en udvikling af eksisterende VE-teknologier, udvikle nye og støtte etableringen af VE-produktion skal ske efter en national udbygningsplan for vedvarende energi med solceller, solvarme, vindmølleparker på havet, termisk energi, bioenergi fra økologiske skove, udvikling og ibrugtagning af bølgekraft og energibærerteknologi som f.eks. brint til transport. En del af VE-fondens midler skal sikre, at der foregår forskning, udvikling og demonstration af vedvarende energi-produktion. Her tænkes ikke mindst på græsrodsforskning og samarbejde på tværs af sektorer, hvor nye ideer kan afprøves. Der bør etableres programmer på linje med bølgekraftprogrammet ( ), hvor opfindere og iværksættere kan afprøve ideer og afklare ressourcer til demonstration af lovende teknikker, modeller og systemer. Ydermere viser erfaringerne med vindkraftudviklingen, at der skabes mange danske arbejdspladser, ved at teknologierne udvikles her i landet, og at det er væsentligt at være blandt de første. Forslaget om en VE-fond vil således styrke og genskabe en førende dansk position på VE-området og give et godt potentiale for nye arbejdspladser. Det samme gør sig gældende for udvikling af metoder til energibesparelse. Energibesparelse En 100 pct. forsyning med vedvarende energi kræver en stor udbygning, men også at energiforbruget begrænses i forhold til i dag. En begrænsning af energiforbruget på pct. kombineret med et bedre 3

4 fordelt energiforbrug er formentlig nødvendig, for at vi i fremtiden kan forsyne os selv med energi, uden at vi skader vore omgivelser eller lægger beslag på en større del af jordens ressourcer, end vor befolkning berettiger til. Elforbruget skal begrænses med mere energirigtigt byggeri, naturlig køling af bygninger og fleksibelt og intelligent energiforbrug. Varmeforbruget skal begrænses med tilskud til energirigtigt byggeri, støtte til passivhuse og lavenergibyggeri, øget isolering (bedre end kravene) og fleksible energisystemer. Produktionens energiforbrug skal begrænses ved energibesparende omstilling i produktion og serviceerhverv, f.eks. via tilskud, og støtte til udvikling af nye energibesparende teknologier. Transportens energiforbrug kan f.eks. begrænses ved støtte til at fremme en transportsektor og transportsystemer, som er mindre energikrævende, og optimering af tog- og bustransport og transportplaner, der sikrer aftagende privatbilisme. Det kræver væsentlige investeringer i udvikling af bygninger med lavt eller intet energiforbrug (passivhuse), udvikling af apparater, der bruger mindre energi, fokus på processer i industri og serviceerhverv, fokus på anvendelse af spildvarme, udvikling af kollektive transportformer med lavere energiforbrug og med drivmidler, der fremstilles af vedvarende energi. Disse tiltag bliver selvfølgelig mere effektive, hvis de ledsages af love og regler, der støtter anvendelse af energirigtige produkter og metoder. Transport Med den engelske økonom Nicholas Sterns rapport»stern Review: The Economics of Climate Change«fra efteråret 2006 er transportsektorens bidrag til klimaforandringerne atter kommet i fokus. Rapporten fastslår bl.a.,»at transport sammen med energiproduktion kræver en helt særlig opmærksomhed. Således tegner transportsektoren sig for 14 pct. af de globale udledninger, fordi det er den hurtigst voksende udleder af drivhusgasser som følge af den fortsatte vækst i vej- og flytrafikken«. Sternrapporten baserer sig på et overvældende antal indikationer af, hvor fremskredne klima-forandringerne allerede er, og det i en sådan grad, at der skal ske endog meget store, snarlige reduktioner af transportsektorens udledninger af drivhusgasser. Udledning af drivhusgasser kan reduceres gennem øget energieffektivitet og forandringer i efterspørgslen og ved øget anvendelse af ren energi samt forandringer i transportteknologien, herunder teknologisk fornyelse. De investeringer, der i dag foretages i transportsektoren, vil få dybtgående virkninger på klimaet allerede om to-tre generationer. Det vil sige, at effekterne i høj grad vil være en håndgribelig realitet for vore børnebørn og oldebørn. Vi har allerede en række handlemuligheder for at reducere udledningerne. Resolut og omfattende politisk handling er nødvendig. Ved at styrke togtrafikken kan vi bidrage til en samlet nedsættelse af miljøpåvirkningen fra transportsektoren og dermed bidrage til at undgå klimaforandringerne. Det kræver generelt mindre energi og forurener mindre pr. km at transportere en person eller et ton gods med jernbane end med bil og fly. 4

5 Større markedsandele til den kollektive trafik giver samtidig en bedre belægning på de enkelte afgange og dermed en mere effektiv udnyttelse af energien. Den kollektive transport i Danmark er stærkt forsømt, og hvis det skal lykkes at få flere til at bruge kollektive transportmidler frem for bil, bl.a. som led i en strategi for at nedsætte transportsektorens energiforbrug, må der nye investeringer til på dette område. Forslagsstillerne foreslår, at en del af VE-fondens midler kan gå til infrastrukturprojekter, der fremmer kollektiv transport, særlig transportformer med lavt energiforbrug. Også omstilling af godstransport til mere godstransport på skinner og skibe skal kunne fremmes af fondens midler. Andre væsentlige rammer for fonden og dens formål Stat og kommuner skal gå foran ved at sikre brug af vedvarende energi i alle offentlige bygninger. Et åbent og offentligt selskab skal i samarbejde med lokale andelsselskaber varetage produktion og salg af brint til den første generation af brintbiler. Hermed sikres miljøvenlige, holdbare job. Endelig kan VE-fonden tildele direkte støtte og langsigtet lånekapital til demokratiske virksomheder, hvor de ansatte har bestemmelsesret over den daglige drift, og hvor borgerne har mulighed for at øve indflydelse på virksomhedens udvikling og produktion inden for energiområdet. 5

6 Per Clausen (EL):: Skriftlig fremsættelse Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en vedvarende energi-fond (VE-fonden). (Beslutningsforslag nr. B 67). Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. 6