Branchevejledning om tjenestebiler i hjemmeplejen

Transkript

1 TEMA Tekst Tjenestebiler indsættes Vejledning om tjenestebiler i hjemmeplejen Branchevejledning om tjenestebiler i hjemmeplejen Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed

2 Vejledning om tjenestebiler i hjemmeplejen Indhold Bilen som arbejdsplads side 3 Ind og ud af bilen side 4 Indretning af førerkabinen side 5 Klimaet i bilen side 8 Parkering, bagage og vedligehold side 9 Sikkerhed side 10 Psykisk arbejdsmiljø side 11 Ansvar og krav side 12 Indkøbsprocessen side 13 Kilder og links side 15 Udgivet af Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed Studiestræde 3, 2. sal 1455 København K Juni 2008 Tekst og tegninger: Jens Voxtrup Petersen Layout: Trojka / Ann Margaret Scales Tryk: P. J. Schmidt Grafisk ISBN: Varenr. : Styregruppen bag denne branchevejledning består af: Erik Nygaard, FOA Fag og Arbejde Preben Meier Pedersen KL Helle Brieghel Bavnhøj Dansk Sygeplejeråd Kirsten Rosenstand Socialpædagogerne Susan Kranker Danske Fysioterapeuter Susan Warming Danske Regioner Ruth Nielsen Danske Regioner Rudy Larsen FOA Fag og Arbejde

3 Vejledning om tjenestebiler i hjemmeplejen Bilen som arbejdsplads Hjemmeplejens biler er rullende arbejdspladser, der skal passe til de ansatte. Bilerne skal ikke bare opfylde behovet for transport. De skal også rumme en god førerplads, hvor der samtidig er mulighed for at løse enkelte administrative opgaver. Når bilen bruges som arbejdsplads, skal man forebygge risikoen for skader. Hvordan det kan gøres handler denne vejledning om. Pladsen er vigtig. Kabinen skal kunne tilgodese mennesker af forskellig højde og drøjde. Høje personer skal kunne sidde med benene i en bekvem stilling uden at støde knæene ind i rattet. Knap så høje skal kunne regulere sæde og rat så førerpladsen passer. Der skal være plads til det nødvendige udstyr i forbindelse med arbejdet fx hjælpemidler, arbejdstaske, telefon/pda (personlig digital assistent), vandflaske mm. Arbejdet i tjenestebilerne er omfattet af pligten til APV arbejdspladsvurdering. Hjemmeplejens sikkerhedsorganisation (MED-organisation) skal derfor inddrages, når der skal tages stilling til valg af tjenestebiler. Tjekpunkter for sikkerhedsorganisationen: n Er arbejdet i tjenestebilerne med i hjemmeplejens APV? n Er sikkerhedsorganisationen inddraget i valget af tjenestebiler? Den bil jeg bruger er god, fordi man sidder højt. Den er let at manøvrere, den er lille og dermed let at parkere. Med 30 besøg på en vagt er det vigtigt at det er let at parkere. Servostyringen er meget vigtig. Ansat i kommunal hjemmepleje

4 Vejledning om tjenestebiler i hjemmeplejen Ind og ud af bilen Det slider på kroppen, hvis det er nødvendigt gentagne gange at skulle vride sig for at komme ind eller ud af bilen, og hvis det står på gennem længere tid især lænderyggen og hofterne er udsatte. Af samme grund skal man vælge en bil, der er bygget, så det er muligt at sætte sig lige ind eller lidt op. Der bør heller ikke være en kant som man skal træde op over for at komme ind i bilen, dvs at højdeforskellen mellem bilens bund og dørpanel skal være så lille som mulig. Sæde og ryglæn skal passe til personen og f.eks. give lændestøtte. Lette sidevulster på ryglæn og sæde vil støtte og aflaste ryggen under svingning, men kan gøre ud- og indstigning vanskelig. Dette kan løses ved at montere et drejbart sæde i bilen eller en drejelig pude ovenpå sædet som et billigere alternativ. Drejepuder kan være svære at få til at fungere for tunge personer. Drejesæder kan få et drej på op til grader, afhængig af bil-typen. Airbags og elektroniske systemer kan nogle gange gøre det til en kompliceret sag at skifte et sæde ud. Midterstolpen mellem fordør og evt. bagdør har betydning for, hvor let man kan komme ud. På 3-dørs biler behøver stolpen ikke at være så kraftig som på en 5-dørs. Derfor har 3-dørs biler (evt. kun med to sæder i bilen) ofte bredere dør og bedre adgang til førerpladsen. Døre Hvordan er dørene at åbne og lukke? Døren skal gå let. Håndtagene skal være placeret, så man ikke skal vride sig, når man sidder i bilen. De skal være udformet, så de er gode at gribe om uden at belaste hånd og håndled. Hvis der er problemer med placering og udformning kan en rem (som kendes fra handicap-området) evt. være en løsning, så man kan lukke døren uden at vride sig ud til siden. Døråbningen skal være tilstrækkelig stor til både store og små personer. Men samtidig kan store døre være tunge at åbne og lukke, når man sidder i bilen. Betjening af bagagedør fra førersædet kan være en nyttig ting, hvis man fx kører med hjælpemidler. Tjekpunkter om ud- og indstigning: n Kan man komme ind og ud uden at vride sig? n Er døråbningen tilstrækkelig stor? n Er døren let at åbne og lukke? n Er der en central åbnemekanisme til bagklappen, som kan betjenes fra førersædet?

5 Vejledning om tjenestebiler i hjemmeplejen Indretning af førerkabinen Dette afsnit rummer en række krav, som kan danne basis for ledelsens og sikkerhedsorganisationens udforming af kravsspecifikationer i forbindelse med indkøb eller leasing af nye tjenestebiler. Bagerst i denne vejledning er et tjekskema, som kan bruges i processen. Sædet n Det skal kunne indstilles i højden og frem og tilbage, så både de største og de mindste personer kan opnå en god kørestilling n det er stort nok til at give en ordentlig understøttelsesflade til de største personer n sædehældningen skal være vandret evt. kunne reguleret til en svag hældning bagud n forkanten er afrundet n der er en god affjedring n sædet er en fladbundet model med ingen eller lette forhøjninger i siden (sidevulst) n det kan drejes så udstigning bliver lettere n det har en lav gnidningsmodstand, så det er let at glide ind på n det kan opsuge sved, så helt glatte sæder f.eks. af plastik eller læder bør undgås n der er varme i sædet, og den er let at regulere. Hvis sædet ikke opfylder behovene, skal det udskiftes til et bedre. Ryglænet n Det skal give god støtte i ryggen n lændestøtten skal kunne indstilles individuelt n det er uden store vulster som kan gøre det besværligt at komme ind og ud n det skal kunne vinkles trinløst.

6 ing om tjenestebiler Vejledning i om hjemmeplejen tjenestebiler i hjemmeplejen Nakkestøtten n Den skal kunne indstilles i højden, så den kan nå op til den øverste del af baghovedet på både store og små personer n den skal kunne komme tæt på hovedet uden at røre (max. 5 cm fra baghovedet). Sikkerhedsselen n Selen skal være let at få fat i uden at man skal vride meget også hvis man har kørt sædet langt frem n selen skal kunne tilpasses, så den går henover skulder og brystkasse ikke henover halsen. Pedaler n Pedalerne skal kunne betjenes uden besvær og uden at foden glider. Anbefalingen er ca grader i fodleddet og let bøjede knæ, dvs n der skal være støtte til hælen n der skal være afstand mellem pedalerne, så man ikke kan træde på to pedaler samtidig n der skal være plads til at hvile venstre fod n koblingen må ikke være ikke så stram, at man skal spænde i kroppen for at holde den nede, fx ved stop for rødt lys n ved mange daglige gearskift f.eks. ved kørsel i bytrafik med mange lyskryds kan et automatgear aflaste ben og ryg n ved kørsel over længere afstande kan man vælge en bil med fartpilot.

7 Vejledning om tjenestebiler i hjemmeplejen Rattet n Rattet skal kunne justeres i højden og frem og tilbage n hverken rat eller ratstamme må være i vejen for benene n rattet giver et godt håndgreb. Det er behageligt at holde om og ikke for glat n det må ikke hindre ikke udsyn til speedometer n der er servostyring som gør det let at dreje rattet. Udsynet n Ruder, bakspejl og sidespejle skal tilsammen give et godt udsyn n der må ikke være døde vinkler, så man fx ikke kan se cyklister i bestemte positioner n ruder og spejle skal nemt kunne betjenes elektronisk fra førersædet n spejlene skal være el-opvarmede, så is fjernes automatisk. betjeningsgrebene gear, håndbremse og knapper n Det skal være nemt at finde ud af hvordan de virker n de skal være lette at nå uden at man skal vride sig eller bukke sig n de skal være tydelige at se n der er let forståelige symboler på n de er lette at betjene uden at det forstyrrer kørslen. Lyset n Belysningen i kabinen skal være så god, at det er muligt at aflæse kort, køreplaner mm n belysning af handskerum og instrumentbræt skal være god nok til at kunne se symboler og finde det, man skal bruge n belysningen kan evt. suppleres med en lille bøjelig lampe. Skriveplads n Hvis der er behov for at skrive i bilen, skal der være en plade, man kan bruge som skriveunderlag n hvis man skal bruge computer eller PDA kræver det særlige overvejelser om førerpladsens indretning. udstyr n GPS (global position system) kan overvejes helst indbygget af hensyn til risiko for tyveri. Hvis der er GPS i bilen, skal brugerne instrueres i brug af dette. n der skal være holder til mobiltelefon og håndfri betjening. n uret skal være oplyst n der bør være radio så man kan følge med i fx trafikradio. Det er vigtigt, at der er et godt udsyn at der ikke er noget der rager op. Dug er ikke så stort et problem. Men bilen bliver kold under besøgene, så det ville være lækkert med opvarmning og varme i sædet. Ansat i kommunal hjemmepleje

8 Vejledning om tjenestebiler i hjemmeplejen Klimaet i bilen Klimaet i bilen kan være med til at forebygge sundhedsskader. Hvis bilen er kold er risikoen for skader i muskler og sener meget større. Det er ikke sundt skiftevis at opholde sig i varme og evt. svede og i kulde. Risikoen kan undgås ved rent teknisk at kunne opvarme førersæde og kabine før man sætter dig ind. En kabinevarmer (et fyr) kan sikre, at bilen aldrig er kold at sætte sig ind i efter et besøg. Hvis man undgår koldstarten, er der også en miljøgevinst. Det skal vejes op mod at kabinevarmeren selvfølgelig bruger noget energi. Hvis der kun skal køres korte byture, kan det give problemer med opladningen af bilens batteri. Det kan i værste fald betyde at bilen ikke kan starte. Dette problem kan også optræde ved brug af aircondition. Løsningen er at oplade bilen i garagen med et stik, eller sætte et større batteri i bilen. I biler gælder de samme regler om rygning som på alle andre arbejdspladser det er derfor som hovedregel ikke tilladt at ryge i bilerne Tjekpunkter for sikkerhedsorganisationen: n Er det nemt at indstille varme- og ventilationsanlægget efter behov? n Er der køling (aircondition) til de meget varme dage? n Kan anlægget varme bilen op på de kolde dage inden man sætter sig ind? n Kan anlægget afdugge ruderne effektivt? n Er klimakrav taget med når der købes eller leases nye tjenestebiler?

9 Vejledning om tjenestebiler i hjemmeplejen Parkering, bagage, og vedligehold Bedst er det at have bilen i garage eller under tag. Parkeringsarealer skal være belyst med automatisk styring efter dagslyset (jf. bygningsreglementet). Der skal være let og tryg adgang til kontor og mødested fx ad oplyste gangstier. Der skal være beredskab til snerydning om vinteren. Der skal være retningslinier for parkering hos borgerne. Der skal fx være tid til at finde parkeringspladser i bydele, hvor det kan være svært at finde plads. Det kan overvejes at udstyre bilerne med parkeringssensor. Bagage Bagagerummet skal kunne bruges med gode arbejdsstillinger. Læssehøjden bør være lav uden kant som f.eks. kørestole eller andet udstyr skal løftes over. Hvis bagsædet på en personbil bruges til transport af forskelligt udstyr, skal det også kunne foregå med gode arbejdsstillinger. Belastninger kan evt. undgås ved at bruge skuffeplader i bagagerummet, så man kan trække udstyret ud. Hvis bagagerummet bruges ofte bør det være uden risiko for at slå hovedet på bagklappen. Alternativt kan døren være sidehængt. instruktion i, hvordan bilen virker. Der skal også være plads til at notere fejl og mangler. Der skal være en klar anvisning på hvordan man derefter melder fejl og mangler ved bilen. Retningslinier for kørsel til serviceeftersyn og reparation skal være afklaret. Det skal også være klart hvordan retningslinjerne omkring erstatningsbil er. Tjekpunkter for sikkerhedsorganisationen: n Er der interne retningslinjer for, hvordan parkeringsregler f.eks. i byer overholdes? n Kan transport af bagage foregå uden risiko for belastninger? n Er der klare retningslinier for vedligeholdelse? n Er bilen forsynet med servicebog med de vigtigste oplysninger i letforståelig form? Vedligehold Der skal være retningslinier for dækskift, hvis bilen ikke kører med helårsdæk. Det skal være let at fylde brændstof på, og det skal tydeligt mærkes ved dækslet, hvad der skal i. Bilen skal være forsynet med en overskuelig servicebog, hvor der står nødtelefonnumre og

10 10 Vejledning om tjenestebiler i hjemmeplejen Sikkerhed Instruktion er med til at forebygge ulykker. Der skal være en grundlæggende instruktion af medarbejderne, før de begynder at køre i tjenestebil. En trafiksikker virksomhed har en holdning til kørsel i arbejdstiden. Virksomhedens ledelse prioriterer, at medarbejderne skal passe på sig selv og andre i trafikken. Holdningerne indarbejdes i eksisterende værdier, politikker eller ledelsessystemer. En trafiksikker virksomhed er en virksomhed der: n Gennemfører en analyse af medarbejdernes holdning til trafiksikkerhed og adfærd i trafikken og bruger analysen som baggrund for at gennemføre aktiviteter og opfølgning n kommunikerer om gode råd fx i forhold til årstiden n informerer om korrekt indstilling af nakkestøtte, pakning af bilen osv. n afholder kurser i god trafikkultur og bedre risikoforståelse. Kurset kan kombineres med et glatbanekursus eller med en introduktion til energirigtig kørestil n udformer en tjekliste, der sikrer, at biler og andre køretøjer er vedligeholdt og i orden, så eventuelle fejl og mangler kan blive rettet i tide. Tjeklisten kan bl.a. omfatte bremser, dæk, blinklys og sikkerhedssele. Mobiltelefon En virksomhed kan fastlægge retningslinier for brug af mobiltelefon i bilerne. Det går ud over koncentrationen at tale i telefon og derfor skal man holde ind til siden, når man skal tale i telefon. Derudover skal bilen selvfølgelig være forsynet med en holder til telefonen, så nødopkald skal modtages uden at skulle holde telefonen i hånden. Tjek for sikkerhedsorganisationen n Er der behov for ekstra bremselys for at nedsætte risiko for påkørsel bagfra? n Er der retningslinier for mobilsamtaler? n Er der en trafikpolitik med holdninger til sikkerhed i trafikken? n Er der en pulverslukker i bilen og er alle instrueret og øvet i at bruge pulverslukkeren? n Er bilen udstyret med advarsels-trekant og førstehjælpskasse? n Er der tæppe og skovl i bilen om vinteren? n Er der en holder med lygte til at finde husnumre på de mørke veje? n Er der et tydeligt markeret nødnummer?

11 Vejledning om tjenestebiler i hjemmeplejen 11 Psykisk arbejdsmiljø Det psykiske arbejdsmiljø ved kørsel i tjenestebiler påvirkes af flere forhold f.eks. Tidspres n Mange besøg på en vagt n tæt trafik, som gør det svært at komme frem n svært at finde vej specielt i mørke. Især nyansatte og vikarer kan have svært ved at finde vej, hvis de ikke er godt kendt i området. Risiko for ulykker n Tæt trafik og f.eks. mange cyklister n tidspres n regn- eller sne- og isglatte veje. til ubehagelige episoder kan øge trygheden, hvis man kører i områder med mange indbrud, trusler og vold. Tjekpunkter til sikkerhedsorganisationen n Er der i arbejdets planlægning organisering taget højde for arbejdspres, tidspres og trafiktæthed? n Er der taget forholdsregler for psykiske belastninger fra alene-arbejde? n Forebygges den psykiske belastning ved den særlige risiko ved vinterkørsel? Chikane og trusler n Fra medtrafikanter n ved kørsel i områder med mange episoder med indbrud, trusler og vold. En god planlægning af kørelisten og organisering af arbejdet kan bidrage til at forebygge spidsbelastninger. Det kan nogen gange være vanskeligt, hvis f.eks. ikke alle medarbejdere på en vagt har kørekort. En elektronisk vejviser (GPS) kan hjælpe med at finde vej, så der bliver bedre tid til besøgene og bedre tid på vejene. Det nedsætter risikoen og giver større tryghed, når man har fået instruktion og træning i glatførekørsel på et køreteknisk anlæg En fjernbetjent centrallås og klare instrukser om, hvordan man skal takle indbrud og optræk

12 12 Vejledning om tjenestebiler i hjemmeplejen Ansvar og krav Ved brug af bilen er det førerens ansvar at sikre sig at bilen er sikkerhedsmæssigt i orden før man kører ud. Arbejdsgiveren har et ansvar for, at den ansatte er instrueret i, hvordan man foretager et hurtigt sikkerhedstjek på bilen. Det er dernæst førerens ansvar at overholde færdselsloven og afpasse farten efter forholdene. Under alle omstændigheder er det en god ide at klargøre og informere om hvad der er førerens ansvar, og hvad der er arbejdsgiverens ansvar. Det kan fx forebygge uklarhed omkring fejlmelding af biler. I forhold til arbejdsmiljølovgivningen er en tjenestebil et teknisk hjælpemiddel, som arbejdsgiver og arbejdstager har en række forpligtelser i forhold til fx instruktion, brugervejledning, eftersynsrutiner. Bilen er samtidig en arbejdsplads, der som nævnt skal inddrages i APV og sikkerhedsorganisationens arbejde. Hvis der sker en trafikulykke Hvis en medarbejder bliver involveret i en ulykke i forbindelse med kørsel i tjenestebil, skal der være klare retningslinjer for, hvem hun skal kontakte for at få hjælp i det videre forløb. Hjælpen kan fx være i forbindelse med n psykisk førstehjælp n underretning af familie, kolleger eller borger n forsikrings- og erstatningsspørgsmål. Ulykken skal desuden behandles i sikkerhedsorganisationen for at undersøge, hvad man kan gøre for at undgå den slags ulykker fremover. Vedligehold tjenestebiler efter en fast rutine, så der ikke er fejl og mangler ved fx bremser og styretøj. Medarbejderne skal have en god instruktion i brugen af bilerne, og de skal være øvede i at køre i glat føre. Arbejdstilsynet (2006): Arbejdsmiljøvejviser nr. 45: Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne. Den skal være meget brugervenlig der er jo mange mennesker, der bruger den, og de skal kunne bruge den sikkert, også første gang de bruger den. Ansat i kommunal hjemmepleje

13 Vejledning om tjenestebiler i hjemmeplejen 13 Indkøbsprocessen Ved indkøb/leasing af tjenestebiler er 3 parter involveret: arbejdsgiveren, sikkerhedsorganisationen og brugerne. Arbejdsgiverne vil typisk være forvaltningsfolk og ledelsen af hjemmeplejen. Arbejdsgivernes rolle er dels at beslutte, at der skal indkøbes tjenestebiler, dels at lægge rammerne for indkøb. Rammerne kan f.eks. være økonomiske rammer, retningslinjer i forhold til miljø og miljøvenlige biler, at bilerne kan anvendes til forskellige formål m.m. Sikkerhedsorganisationens rolle er at sikre, at de opstillede kravsspecifikationer også indeholder krav i forhold til arbejdsmiljøet. Det kan fx være med udgangspunkt i APV, ekspertudsagn, eller erfaringer fra nuværende bilpark. Brugerne vil være de medarbejdere, der anvender biler i hverdagen. Deres rolle er at videregive erfaringer til sikkerhedsorganisationen og informere om de forhold, som har indflydelse på arbejdsmiljøet ved kørsel i tjenestebil. Det kan f.eks. være i forhold til indretning af bilen eller i forhold til bilens anvendelighed i det område, hvor den skal køre. Et samarbejde mellem disse parter kan være med til at sikre, at der kommer en balance mellem de forskellige hensyn og interesser, som knytter sig til anskaffelse af tjenestebiler. Kravspecifikation Kravene til tjenestebilerne bør nedskrives i en specifikation, som kan bruges overfor leverandører og i forbindelse med udbud eller leasing. Indkøbsprocessen har overordnet set 3 faser: Analyse og beskrivelse af funktionen: De vigtigste beslutninger bliver taget i begyndelsen, hvor rammerne lægges. Derfor er det vigtigt at sikkerhedsorganisationen og brugerne allerede her kommer på banen med analyser af, hvilke behov bilerne skal dække og en beskrivelse af hvilke funktioner, der skal foregå i og omkring tjenestebilen. Indkøbsfasen: Der skal tages stilling til, hvordan udbudsforretningen skal foregå og hvem der skal inviteres til at give tilbud. I forbindelse med valg af bil bør sikkerhedsorganisationen og brugerne inddrages, så de kan være med til at vurdere, hvilke biler der lever op til de opstillede krav, samt om der er andre forhold, der viser sig at have indflydelse på arbejdsmiljøet og anvendeligheden af bilerne. Ibrugtagningsfasen: Når bilerne er indkøbt, skal brugerne have instruktion i, hvordan de fungere. Det er særligt vigtigt, hvis der anvendes udstyr, som ikke er standardudstyr i biler f.eks. GSP eller holder til telefon/pda.

14 14 Vejledning om tjenestebiler i hjemmeplejen Køb af biler for over 1,5 mill. kr. skal i udbud. Erstatningsbil kan indgå i en evt. aftale med leasingfirma eller fast værksted. Bilen er et transportmiddel Det grundlæggende spørgsmål er om bilen opfylder det arbejdsmæssige behov for transport mellem borgerne. Det er værd at overveje andre transportformer, fx cykel, hvor det kan lade sig gøre. Sundhed kan spille ind i overvejelserne, og der kan også være organisatoriske argumenter, fx at man kan opnå en større variation i arbejdet. Miljø kan også have betydning for hvad der skal vælges, fx kan der i forbindelse med miljøcertificering være krav om at vælge biler der kører langt pr liter eller kører på el. Bilen kan være med til at sende et signal om en attraktiv, miljøbevidst arbejdsplads, og på den måde kan den også være et middel til at fastholde medarbejderne. Tjekpunkter til sikkerhedsorganisationen: n Er der en letforståelig instruks om hvordan man tjekker lys, bremser og dæk før man kører ud og bliver der trænet i at følge instruksen? n Er der en kravspecifikation til tjenestebiler og tages den løbende op til revision? n Er sikkerhedsorganisationen med til at overveje transportbehovet i forhold til sikkerhed, sundhed, miljø og en rummelig, attraktiv arbejdsplads? Det er sjældent, at der er mere end 2 passagerer. Men nogle gange kan det være praktisk med 5 døre i stedet for 3, så det vil være godt med forskellige biler i vognparken. Og husk lige at man ikke må ryge i bilen. Ansat i kommunal hjemmepleje

15 Vejledning om tjenestebiler i hjemmeplejen 15 Kilder & links Arbejdsmiljø København (2006): Arbejdsmiljøvurdering før anskaffelse af servicebiler. Eksempelvis kassevogne, små lastbiler, pick-up er, tjenestebiler og personbiler. Arbejdstilsynet(2006): Arbejdsmiljøvejviser nr. 45: Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne. se under information Arbejdstilsynet (2006): Kvalitetshåndbog for arbejdsmiljøarbejdet i Arbejdstilsynet, bilag 7c Arbejde i biler. De vigtigste regler Bekendtgørelse om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde Bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 med seneste ændringer Bekendtgørelse om arbejdets udførelse Bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 Bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler Bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 med seneste ændringer BAR FOKA (2006): Bilen som arbejdsplads (under nye arbejdsformer på arbejdsmiljoweb.dk). Business Danmark (i samarbejde med Arbejdsmiljøcentret): Bilen som arbejdsplads. Rådet for større færdselssikkerhed: Halkjær, Boeskov og Valbak (2002): Bilen som arbejdsredskab. Vejledning med ergonomiske og funktionelle krav til varevogne. Tele Danmark Communications BST og Post Danmark Arbejdsmiljø- og personalerådgivning. Videncenter for Arbejdsmiljø

16 16 Vejledning om tjenestebiler i hjemmeplejen Tjekskema Ind- og udstigning Bemærkninger Dørtrin må max. være 35 cm over jorden Døråbning bredde x højde ca. 75 x 140 Ingen højdeforskel mellem dørpanel og bund Afstand fra sædets overkant til forrudens overkant min. 85 cm Fodplads mellem sæde og hjulkasse min. 30 cm Kabinehøjde cm Loftshøjde fra sæde 100 cm Rat Højde-indstilling Frem-tilbage-indstilling Afstand mellem sæde og rat-underkant min cm Afstand mellem rat og ryglæn vandret min 35 cm Førersæde Sædejustering op-ned Justering frem-tilbage min 15 cm Reguleringsgreb håndvenlige og hensigtsmæssigt placeret Sædedybde 50 cm Regulerbar lændestøtte Ryglænshøjde incl nakkestøtte min cm Skemaet er et bearbejdet uddrag af et vurderingsskema fra Halkjær, Boeskov og Valbak (2002)

17 Vejledning om tjenestebiler i hjemmeplejen 17 Denne branchevejledningen erstatter en tidligere branchevejledning fra Den henvender sig til ledelse og sikkerhedsorganisationer inden for hjemmeplejen. Formålet er at give dem et redskab til at træffe de rigtige arbejdsmiljømæssige valg i forbindelse med indkøb, vedligeholdelse og brug af tjenestebiler. Vejledningen er udarbejdet i samarbejde mellem arbejdsgivernes og de ansattes repræsentanter i branchearbejdsmiljørådet. Den udtrykker en enighed mellem parterne om god praksis i arbejdsmiljøet. Vejledningen er udgivet af Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed, som består af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter. Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn og finder at indholdet i den er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet har alene vurderet vejledningen som den foreligger og har ikke taget stilling til om den dækker samtlige relevante emner inden for det pågældende område. Arbejdsgivere og arbejdstagere inden for social- og sundhedsområdet samarbejder om initiativer til at skabe et bedre arbejdsmiljø både fysisk og psykisk. Samarbejdet tager udgangspunkt i arbejdsmiljøloven og er formaliseret i Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed. Branchearbejdsmiljørådet kortlægger branchens særlige arbejdsmiljøproblemer og hjælper arbejdspladserne med at løse dem ved bl.a. at udarbejde informations- og vejledningsmateriale, at holde temamøder samt at udvikle arbejdsmiljøkurser. I Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed deltager repræsentanter for KL, Danske Regioner, AC, Kost & Ernæringsforbundet, Dansk Sygeplejeråd, Danske Fysioterapeuter, BUPL, FOA - Fag og Arbejde, Socialpædagogerne og 3F. Varenummer Køb branchevejledningen hos Hent opdateringer samt pdf-versionen på Yderligere information om arbejdsmiljø i den offentlige og finansielle sektor på