OG FYSISK TRÆNING PÅ SKEMAET

Transkript

1 Beridereleverne følger med i instruktionerne fra Claus Toftgaard. Indimellem har vi haft elever, der var så usmidige, ukoordinerede og i en så generel dårlig fysisk form, at jeg har måttet ringe til uddannelsesstedet HESTEVELFÆRD OG FYSISK TRÆNING PÅ SKEMAET Claus Toftgaard mener, rytterens skævheder eller andre fysiske udfordringer har stor betydning for hestens holdbarhed og præstation, og han er nu involveret i uddannelsen af beridere, så de kommende ridelærere får et mere holistisk syn på ekvipagen TEKST OG FOTO: ANNE-SOFIE SCHOU MUNK 2

2 Skævheder og ubalancer i rytteren forplanter sig til hesten. Det kan kamufleres, men rytteren får aldrig en ærlig afspændt hest under ridningen. Rytterne skal lære at være bedre til at stole på deres egen fornemmelse, når de mærker, at hesten er anderledes end den plejer. Det kan ikke nødvendigvis ses fra jorden; men fortsætter man med at ride, risikerer man at få overbelastninger og/eller endnu større skader. Dette er især vigtigt at være opmærksom på, hvis man uddanner heste og ryttere. RYTTERNE SKAL LÆRE AT VÆRE BEDRE TIL AT STOLE PÅ DERES EGEN FORNEMMELSE, NÅR DE MÆRKER, AT HESTEN ER ANDERLEDES END DEN PLEJER I form til hest Malling Landbrugsskole ved Århus står for en del af de kommende berideres uddannelse. Her har Helle Eriksen ansvaret for berideruddannelsen og nye tiltag. Helle er administrativ koordinator med tilknytning til både rideforbundet og instruktørforeningen. Hun er opmærksom på, at der ofte er udfordringer med hensyn til elevernes fysiske formåen. Det er også Helle, der har haft det primære ansvar for det nye tiltag som involverer fysioterapeut og træner Claus Toftgaard, i undervisningen af berideruddannelsens andenårselever. Helle forklarer: Vi har hele tiden haft et fag, der hedder I form til hest på andet år, men det har været lidt svært de forrige år at få eleverne til at indse, hvor vigtigt det faktisk er, at de selv er i god form. De har heller ikke udvist den store begejstring for faget. Indimellem har vi haft elever, der var så usmidige, ukoordinerede og i en så generel dårlig fysisk form, at jeg har måttet ringe til uddannelsesstedet, og opfordre den pågældende læremester til at sende eleven i fitnesscenter. Vi har manglet noget gennemslagskraft, således eleverne kan forstå betydningen af, hvor vigtig deres fysiske form og (balance) er i forhold til deres arbejde. Jeg har kendt Claus siden, han var i lære som træner. Det faktum, at han er uddannet træner og samtidig også er både fysioterapeut for mennesker og heste, giver ham en unik mulighed for at give vores elever en indsigt, der kan understrege betydningen af rytterens egen fitness fra flere forskellige vinkler. Først rytteren så hesten Claus generelle holdning til problemer i ridningen er som udgangspunkt: det er en rytterfejl. Derfor startede Claus også kurset for andenårseleverne med først at lave en gennemgang af hver rytter (Rytteranalyse) herunder eventuelle skævheder og ubalancer. Herefter fik eleverne en introduktion i, hvordan man screener hesten for fysiske ubalancer og skævheder. Claus Toftgaard på en Balimo-stol. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen RYTTEREN, DEN KORTE VERSION Hvornår har man lige meget vægt på begge ben? Brug to badevægte. Stå som om du sidder på hesten inkl. tøjler. Ret rytteren indtil denne står med ligevægt mellem højre og venstre ben. Er man forfods- eller hælrytter? Hælen på den ene vægt, resten af foden på den anden. Stå som om du rider, men uden tøjler. (Hælrytterne lander tungt på hælen når de går; det giver ofte udfordringer i rytterens egen lænd og giver også alt for stor belastning i hestens lænd og bagben.) Hælrytterne skaber ofte heste, der er langsomme om at koordinere deres bagben og få afskub. Forfodsryttere kan have op til 60 kg mere på forfoden. Hvis rytteren så trækker i tøjlen, vil hesten få den øgede vægt på forbenene, hvor den fra naturens hånd allerede har ca. 60 procent af vægten. Når man tester rytteren på Balimo-stolen, skal man være to og to. Den ene står bagved med hænderne på rytterens skulder. Den, der sidder på stolen, skal have helt ro på skuldrene. Der skal være en hoftebreddes afstand mellem knæene. Vip med bækkenet mellem kl. 6 og 12 (forestil dig du sidder på en urskive) = skridt. Først hænderne på skuldrene = holde overkroppen i ro. Læg dernæst hånden på bækkenet, og flyt hånden op gennem hele rygsøjlen. Mærk hele rygsøjlen igennem. Ikke trykke med hånden man skal kunne mærke spændingerne! Gør det samme i de efterfølgende øvelser. Vip med bækkenet mellem kl. 3 og 9 (tænk igen på urskiven) = trav, piaffe, passage. Roter bækkenet til højre eller venstre, svarende til kl. 10 og 2 på uret = galophjælpen. Knæl foran rytteren. Læg hånden mod knæet. Rytteren skubber knæet ind i hånden. Er der reaktion i skulderen? Vil knæet trække indad = rytter trykker hesten til modsatte side. Fortsæt med skub med knæ + tag rytteren i samme hånd. Hånden skal være løs = tøjlekontakten. Leg hest: Stå på alle fire, find ligevægten; prøv at skubbe vægten bare én centimeter frem eller én centimeter tilbage. Prøv også at lege rollkur og se hvad der sker med vægten. Hvornår har man lyst til at gå i fri trav f.eks. 3

3 Nye øjne på fejl Hver elev fik en grundig gennemgang af deres egen fysik, hvilket gav dem et tydeligt billede af, hvad deres udfordringer var. Derefter blev deres hest gennemgået, og i de fleste tilfælde viste det sig, at de problemer, de havde under ridning, næsten uden undtagelse var opstået som en konsekvens af deres ubalancer og fysiske udfordringer eller gamle skader. Da hestene var blevet gennemgået, fik eleverne lov at sadle op og skulle derefter ride skiftevis under instruktion fra hinanden og Claus. Claus ville guide eleverne til at se med nye øjne på hinanden, når de rider, og opfatte nuancerne i bevægelserne samt interaktionen mellem hest og rytter. Han forklarer: De skal se mere holistisk på ekvipagen. Det er en selvfølge, at de kommende instruktører skal kunne se, om hesten giver efter i nakken, samt at dressurøvelserne bliver udført korrekt; men endnu mere vigtigt er det, at de kan se, hvor det er der ikke er flow i bevægelserne mellem hest og rytter. Er det stive led hos rytteren, eller er hesten udfordret og hvor er udfordringerne? Selv meget små bevægelser mellem hest og rytter kan udløse store negative eller positive reaktioner hos hesten. Begge tøjler i en hånd giver anden følelse Tøjlen i to hænder eller en hånd giver stor forskel i måden, rytteren mærker hesten på. For at få eleverne til at mærke deres sæde og benhjælp bedre blev beridereleverne udfordret med begge tøjler i udvendig hånd. Det blev tydeligt, hvordan hestene flyttede sig fra fortrinsvis at lægge vægten på forparten, når der blev redet med begge hænder på tøjlen, til fortrinsvis at lægge vægten på bag- Tøjlen i to hænder eller en hånd giver stor forskel i måden, rytteren mærker hesten på. Jaqueline Dupont, der til dagligt er elev hos Karin Nissen i Frederiksværk, fortæller: Jeg har brugt det, vi har lært, rigtig meget i hverdagen. Både under ridning men også når jeg underviser. Glade og måske lidt trætte elever sammen med Claus samt skolens egen lærer i I form til hest, Berit Kaarup Jensen. 4

4 parten, når der udelukkende blev redet med en hånd. En elev bemærkede også, at hesten blev meget mere fremadgående og havde ørene mere fremadrettede. Afrunding af dagen Claus sluttede dagen af med at give nogle gode råd og tips. Det er ikke så let at lave en fuld screening af hest og rytter i hverdagen, men der findes hurtigere måder, hvorved du stadig kan bruge Claus mere hestevenlige metoder til at løse og opdage problemer. Han sagde: Hvis du skal tjekke en rytter inden en rigtig undervisning, og med kort tid, så få vedkommende til at ride 5-10 min. uden at forlange noget af hesten. Hav fokus på rytteren, stop evt. hesten op, mærk, se, føl. Hvor og hvordan er rytteren udfordret? Claus sagde også: Husk at holde pauser i ridningen. De fleste ryttere rider for lang tid ad gangen uden skridtpauser. Tænk også på at det skal være sjovt for hesten. Leg med den og træn den uden vægt fra rytteren. Hverdagen efter kurset De fleste elever har været hjemme i rideklubberne og haft mulighed for at benytte metoderne praktisk i hverdagen. Der var nogen skepsis, lige da kurset var afsluttet, idet det ikke er noget, de har haft erfaring med eller fokus på før; men Jaqueline Dupont, der til dagligt er elev hos Karin Nissen HVIS IKKE DU KAN MÆRKE DIG SELV, HVORDAN SKAL DU SÅ KUNNE MÆRKE DIN HEST? i Frederiksværk, fortæller begejstret til Ridehesten om sine erfaringer med de værktøjer, hun har fået af Claus: Jeg har brugt det, vi har lært, rigtig meget i hverdagen. Både under ridning men også når jeg underviser. Jeg havde en hest, der ikke ville træde ordentligt ind under sig med det ene bagben. Efter screening af hesten fandt jeg ud af, at der var lidt smerte i det ene bagben. Det skyldes muligvis overtræning af den side for at opnå, at den trådte ordentligt ind under sig. Efter en lille pause for at få smerten væk arbejdede jeg specifikt med det modsatte bagben, således at der kom balance i hesten igen, og den fik arbejdet lige meget på begge sider. Claus har lært mig, at man skal huske at tænke sig om. Man skal se på sig selv som rytter, og man skal ikke bare ride videre på alt muligt. Når der er problemer, er det faktisk oftest på grund af en rytterfejl. Det lægger jeg også vægt på, når jeg underviser nu. Jeg er f.eks. blevet meget 1/2 ann. bred mm 5

5 PRAKTISK SCREENING AF EN HEST Dan dig et billede af hesten og ejeren. Alder, hvor længe har rytteren haft hesten, hvad er målet, hvordan trænes hesten, hvor meget er hesten på fold, trivsel skader osv. Hesten trækkes på lige linje, ses forfra og bagfra. Hesten trækkes i små buer. Hvilken side er den mest stiv i? Er den ens muskulært i begge sider? Sæt to fingre på næseryggen. Få hesten til at dreje rundt til begge sider. Er der forskel? Hold pegefinger fra lancemærket og hele vejen ned langs rygsøjlen på torntappene; er der smertereaktion? Derefter før hånden ud på begge sider af brystkassen, hvor sadlen har kontakt. Er der smerte, varme eller nedsat bevægelse? Tommelfingeren med ca. 2 kg tryk ca. 5 cm neden for rygsøjlen ned langs hele rygsøjlen. Hånden ved skulderbladet, modsatte hånd holder imod på modsatte side lige over haleroden. Kan hesten bøje sig til begge sider? Test med let tryk under maven; kan hesten løfte ryggen? Test med tryk ved halerod. Løfter hesten hele ryggen? Test af forben. Løftes kan det bevæges i alle retninger? Bagben i cirkler begge retninger + frem og tilbage. Test diagonalt. Hånd på skulder/bringe. Modsatte hånd på krydset. Er hesten nem at bevæge? Test af frihed i nakken. Den ene hånd har fat ved nakkehvirvel, den anden hånd på næseryggen. Kan hesten bøje ens til begge sider? Test af frihed i kæberne: tag fat over og under næsen. Har hesten frihed til at forskyde kæben til begge sider? Test af vægtplacering: hånd på lancemærket, hesten står lige på begge forben, rok den fra side til side. Er der en reaktion eller forskel fra side til side? Se hesten i longe i trav. Hvor placerer hesten sit hoved? Er der forskel i energi på de to volter? Hvor placerer hesten sit hoved? Hvordan arbejder ben og ryg? Test diagonalt. Hånd på skulder/bringe. Modsatte hånd på krydset. Er hesten nem at bevæge? Når du tester hesten: Sæt to fingre på næseryggen. Få hesten til at dreje rundt til begge sider. Er der forskel? Bagben i cirkler til begge sider + frem og tilbage. mere opmærksom på, om rytteren lægger vægten på det rigtige sædeben, når der rides overtrædninger. Jaqueline er også efter kurset begyndt at gå i fitness og lave strækøvelser, når hun har redet, for ikke at blive for stiv i kroppen, som hun selv siger. Fremtidens I form til hest skal også være hestevelfærd Helle Eriksen havde egentlig ikke hestevelfærd i tankerne, da hun bad Claus om at komme til Malling og afholde sit kursus. Hun kan dog godt se, at det har en positiv effekt på hestevelfærden, når eleverne får indsigt i både deres egen og hestens fysik. De overvejer nu, om de skal starte med kurset allerede på første år for som Helle siger: Det er lettere at nå dem i starten, og det er altid bedst, at de lærer det rigtigt fra begyndelsen. Som Claus ynder at påpege: Hvis ikke du kan mærke dig selv, hvordan skal du så kunne mærke din hest? Det kan vi håbe, at fremtidens beridere fremover lærer tidligt i uddannelsen, således at de kan give det videre til alle de små rytterspirer ude i klubberne. h TAN 6