NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning
|
|
- Olivia Frederiksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr Brevid Ref. TKK Dir. tlf NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning 28. marts 2012 Baggrund Økonomi- og Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg har siden udgangen af 2009 arbejdet med at klarlægge, om det nuværende udligningssystem har en passende udformning for så vidt angår de sociale udgiftsbehovskriterier og de landsdækkende variationer i udgiftspres på de store kommunale serviceområder. Betænkningen er dermed samtidig en besvarelse af en række kommunale henvendelser til Økonomi- og Indenrigsministeriet vedrørende oplevede skævheder eller uhensigtsmæssigheder i den nuværende udligningsordning. Finansieringsudvalget kom medio marts 2012 med betænkningen Kommunale udgiftsbehov og andre udligningsspørgsmål, hvori der på baggrund af en række analyser af sociale kriterier, indregning af produktionsjord i ejendomsværdiopgørelsen samt beskæftigelsestilskuddet er udarbejdet 5 modeller. Nedenfor beskrives de 5 modeller samt konsekvenserne for Roskilde Kommune. Det fremgår af pressemeddelelsen i forbindelse med offentliggørelsen af betænkningen, at Regeringens mål er at få en aftale om udligningsordningen og fordeling af beskæftigelsestilskud, så justeringerne af ordningerne kan træde i kraft fra næste år. KL har i den forbindelse tilkendegivet, at man ser frem til, at regeringen og Folketinget nu hurtigt træffer de afgørende politiske beslutninger, så der på baggrund af udvalgets arbejde kan blive gennemført en udligningsreform. Kommunerne har af hensyn til budgetlægningen brug for en hurtig afklaring, så der skabes ro om udligningen. Den nuværende udligningsmodel I det danske udligningssystem foretages der en samlet udligning af udgiftsbehov og beskatningsgrundlag ud fra kommunens strukturelle underskud. Udligningen baseres således på kommunens samlede situation med hensyn til både udgifts- og indtægtssiden. De kommuner, der har et beregnet strukturelt underskud, vil modtage et udligningstilskud på 58 pct. af det beregnede strukturelle underskud. Omvendt vil de kommuner, der har et beregnet strukturelt overskud, skulle betale et udligningsbidrag, der udgør 58 pct. af kommunens strukturelle overskud. Der er med andre ord ikke tale om en fuldstændig udligning af strukturelle forskelle mellem kommunerne. Udligningen er tillige opdelt i en landsudligning og en hovedstadsudligning. Udgiftsbehovet består dels af et demografisk udgiftsbehov (hvor der indregnes en udgift svarende til et enhedsbeløb pr. borger pr. alderskategori samt et selvstændigt rejsetidskriterium) samt et socioøkonomisk udgiftsbehov baseret på en række vægtede kriterier. Vægtningen af det demografiske udgiftsbehov indgår med 68,75 pct. og det socioøkonomiske udgiftsbehov med 31,25 pct. De nuværende socioøkonomiske kriterier fremgår af listen nedenfor: Personer uden beskæftigelse
2 Side2/6 Personer uden erhvervsuddannelse Udlejede beboelseslejligheder Psykiatriske patienter Familier i visse boligtyper Børn i familier med lav uddannelse Enlige over 65 år Personer med lav indkomst Handicappede Indvandrere og efterkommere Tabte leveår Nedgang i befolkningen I forbindelse med strukturreformen i 2007 blev der samtidig gennemført en omfattende ændring af udligningsreformen, da man blandt andet her gik over til den nuværende nettoudligning. På daværende tidspunkt blev det beregnet, at udligningsændringen kostede Roskilde Kommune 67 mio. kr. i 2007-priser, som blev delvist dækket via en skattestigning. Modellen er i mindre omfang efterfølgende blevet justeret, hvor man blandt andet er gået over til, at landsudligningen modsat hovedstadsudligningen - ikke længere samlet set går i 0. Den præcise omfordeling mellem kommuner kan dermed ikke længere aflæses direkte. I stedet sker der nu en samtidig fordeling af udligning og tilskud, således at alle kommuner i princippet modtager midler via udligningsordningen blot forholdsmæssigt forskelligt. Som anskueliggørelse af omfordelingens omfang kan man forestille sig, at landsudligningen ikke fandtes, og at hele bloktilskuddet i stedet skulle fordeles efter befolkningsnøglen, som anvendes ved fordeling af bloktilskud. I så fald ville Roskilde Kommune modtage et bloktilskud i 2012 på 743 mio. kr. Roskilde Kommunes faktiske tilskud fra landsudligningen udgør 348 mio. kr. Således ville Roskilde Kommune modtage 395 mio. kr. mere, hvis landsudligningen ikke fandtes. Sammenfatning af konsekvenser ved de 5 modeller Bortset fra model 1 står Roskilde Kommune til at skulle afgive udligningsmidler i alle øvrige modeller. I pressens dækning af emnet har der primært været rettet fokus mod model 3. I alle de forelagte modeller er udligningsniveauet uændret på 58 pct. Som gennemgående element i alle modeller er der som nævnt foretaget ændringer af de aldersbetingede kriterier og tilknyttede enhedsbeløb. Alene herved mister Roskilde Kommune i alle modeller 7,9 mio. kr. Tilsvarende oplever Roskilde Kommune i modellerne 3-5 et tab på 12,7 mio. kr. vedrørende indregningen af den lavere skatteværdi på produktionsjord, da andre kommuner forholdsmæssigt har betydeligt mere produktionsjord end Roskilde. Tilsvarende taber Roskilde Kommune på alle de konstellationer af socioøkonomiske ændringer bortset fra model 1 vedrørende beskæftigelsesområdet. Omvendt vinder Roskilde Kommune på en nedsættelse af vægten på rejsetidskriteriet samt en ændring vedrørende afgrænsningen af kommuner med højt strukturelt underskud (grænsen hæves), da Roskilde Kommune er en kommune med høj geografisk tilgængelighed og derfor ikke vinder på et rejsetidskriterium og tilsvarende på grund af et relativt godt beskatningsgrundlag også vinder på at grænsen for kommunernes strukturelle underskud hæves.
3 Side3/6 Konsekvenser for Roskilde af ændring af udligningssystemet Model 1 16,5 Effekt i mio. kr. (- = tab) Forklaring 2-48,4 3-29,1 4A -49,7 4B -49,8 5-40,4 Tab på alderskriterier, gevinst på kriterier i udligningssystemet vedrørende beskæftigelsestilskudsområdet Tab på ændring af alderskriteriet, tab på at fjerne visse socioøkonomiske kriterier og øget vægt på andre socioøkonomiske kriterier De 5 foreslåede modeller i betænkningen pr. marts 2012 Betænkningen indeholder følgende modeller: Model 1 med kompensation for udgifter til forsikrede ledige via det generelle udligningssystem Model 2 med isoleret afskaffelse af visse kriterier Model 3 med et revideret sæt udgiftsbehovskriterier samt ændringer vedr. produktionsjord, rejsetid m.v. Model 4 med justering af eksisterende kriterier Model 5 med et revideret sæt udgiftsbehovskriterier samt ændringer vedr. produktionsjord, rejsetid m.v. I samtlige modeller er foretaget en justering af opgørelsen af det demografiske udgiftsbehov. Opdelingen af de demografiske grupper er blevet opdateret, således at inddelingen af aldersgrupperne i højere grad svarer overens med alderen på brugerne af bestemte kommunale ydelser. Endvidere opdeles enkelte store demografiske grupper til mindre grupperinger. Som følge heraf ændres vægtene på de enkelte demografiske kriterier også. Model 1 med kompensation for udgifter til forsikrede ledige via det generelle udligningssystem Model 1 illustrerer effekten af at afskaffe beskæftigelsestilskudsordningen og integrere den i den almindelige udligningsordning. Beskæftigelsestilskuddet er p.t. delt i to dele, hvor kommunerne dels modtager et grundtilskud baseret på den historiske ledighed og dels et merudgiftsbehov, der udgør forskellen mellem grundtilskuddet og det samlede kommunale udgiftsbehov til de forsikrede ledige, dvs. baseret på et skøn for ledighedsudviklingen. Den eksisterende model er således suppleret med to nye udgiftsbehovskriterier: lønmodtagere på grundniveau samt forsikrede ledige, mens andre eksisterende beskæftigelsesrelaterede kriterier har fået ændret vægtning.
4 Side4/6 En omlægning af kompensationen via beskæftigelsestilskuddet til det generelle tilskuds- og udligningssystem medfører nogle forskydninger for nogle kommuner med store beløb fra kommuner i Region Hovedstaden og Region Nordjylland til de tre andre regioner. Betænkningen udtrykker dog forbehold ved denne model. Det ene er, at datagrundlaget for analyserne endnu ikke vurderes tilstrækkeligt. Kommunerne har kun haft beskæftigelsesopgaven i kort tid, og der er sket væsentlige finansieringsomlægninger fra 2010 til Det andet er, at en omlægning til at indgå i udligningssystemet kan sløre/ødelægge incitamentsstrukturen på beskæftigelsesområdet. Ifølge betænkningens beregninger står Roskilde Kommune efter model 1 til at skulle modtage ca. 16,5 mio. kr. mere Model 2 med isoleret afskaffelse af visse kriterier Der er særligt 3 af de nuværende socioøkonomiske kriterier, som på forskellig baggrund er kritiseret af kommunerne. Det drejer sig om familier i visse boligtyper, personer med lav indkomst og nedgang i befolkningen. Model 2 illustrerer virkningen af at udelade disse kriterier i tilskuds- og udligningssystemet. De øvrige eksisterende kriterier i udgiftsbehovsudligningen er blot fordelt forholdsmæssigt ud på de resterende socioøkonomiske kriterier. Virkningerne af at fjerne de tre føromtalte kriterier fra det generelle tilskuds- og udligningssystem er nogle mere markante forskydninger fra hovedstadsområdet og større byer til resten af landet. Modellen har endvidere dårligere sammenhæng med kommunernes faktiske udgifter end den nuværende udligningsordning og også ringere end mulige alternative modeller for udgiftsbehovsopgørelsen. Ifølge betænkningens beregninger står Roskilde Kommune efter model 2 til at skulle afgive ca. 48,4 mio. kr. mere Model 3 med et revideret sæt udgiftsbehovskriterier og andre tilpasninger I model 3 er der inddraget 3 nye socioøkonomiske kriterier: lønmodtagere på grundniveau, børn af enlige forsørgere og børn i alderen 0-17 som er flyttet mellem kommuner mindst 3 gang i deres liv. Desuden er der i model 3 indarbejdet en ændret indregning af produktionsjord i opgørelsen af kommunernes beskatningsgrundlag, således at der tages højde for den lavere skatteværdi af produktionsjord. Der er i tilknytning hertil foretaget modgående justeringer med en forhøjelse af grænsen for, hvornår en kommune kan siges at have et højt strukturelt underskud, ligesom vægten er nedsat på rejsetidskriteriet, som indgår i den demografiske udgiftsbehovsopgørelse. Model 3 medfører forskydninger fra især kommuner med megen bymæssig bebyggelse til kommuner med mindre bymæssig bebyggelse. Forskydningerne er moderate for de fleste kommuner. For enkelte kommuner er der dog tale om noget større forskydninger. Det vurderes i betænkningen, at model 3 er den model, som i videst omfang inddrager analyseresultaterne fra betænkningen. I modellen er således også medtaget nye kriterier og justering af vægte, som udgiftsbehovsanalyserne på sektorområderne har peget på giver en bedre sammenhæng med variationen i kommunernes udgifter. Endelig er kommissoriet opfyldt med hensyn til at indarbejde en mere præcis opgørelse af produktionsjord uden utilsigtede byrdefordelingsmæssige virkninger. Ifølge betænkningens beregninger står Roskilde Kommune efter model 3 til at skulle afgive ca. 29,1 mio. kr. mere
5 Side5/6 Model 4 med justering af eksisterende kriterier De nuværende socioøkonomiske kriterier er i betænkningen fortsat fundet signifikante i statistiske modeller til forklaring af variationer i kommunernes udgifter. Omvendt er der kriterier, som trods en væsentlig forklaringskraft, har nogle tilknyttede afgrænsningsproblemer, som enten er identificeret i betænkningens analyser og/eller er kritiseret af kommuner i de kommunale henvendelser. På den baggrund opstilles en model 4, hvor der hverken ændres på de socioøkonomiske vægte eller indføres nye socioøkonomiske kriterier. Eneste ændringer er justeringer i afgrænsningen/opgørelsen af de nuværende socioøkonomiske kriterier. Herudover foretages som i model 3 ændringer vedrørende produktionsjord, kommuner med højt strukturelt underskud samt rejsetid, men virkningerne af model 4 undersøges både med og uden virkninger af sidstnævnte ændringer. De socioøkonomiske kriterier, der får en ændret afgrænsning i model 4 er følgende: Udlejede beboelseslejligheder her udelades kollegieværelser Familier i visse boligtyper her udgår ældreboliger, og private udlejningsboliger med mangler indgår kun i områder med under indbyggere. Personer med lav indkomst her ses nu også bort fra familiemedlemmer til selvstændige og studerende (og ikke kun de selvstændige og studerende selv), ligesom der indføres et krav om bopæl i Danmark i 3 ud af de 4 seneste år m.v. Nedgang i befolkningen defineres nu som enten samlet nedgang over 5 år eller nedgang på 2 år på mere end ½ pct. De byrdefordelingsmæssige virkninger af model 4 er opdelt i 4 (A), der alene viser effekten af den ændrede afgrænsning, mens 4B viser effekten, når der også er indregnet virkningen af ændringerne vedrørende produktionsjord, kommuner med højt strukturelt underskud samt rejsetid. Virkningerne af model 4 (A) viser forskydninger mellem kommunerne i hovedstadsområdet samt for kommunerne i Region Syddanmark (særligt Fyn) og kommuner i Region Midtjylland til resten af landet. Bortset fra Lolland og de små økommuner er effekten moderat. Model 4 (B) har nogenlunde den samme fordeling som model 4 (A), men størrelsen af virkningerne øges. Det er betænkningens vurdering, at justeringerne i udgiftsbehovsopgørelsen i disse to modeller giver en vis forbedring af den samlede sammenhæng mellem udgiftsbehov og udgifter i kommunerne. Ifølge betænkningens beregninger står Roskilde Kommune efter model 4 til at skulle afgive hhv. ca. 49,7 og ca. 49,8 mio. kr. mere Model 5 med et revideret sæt udgiftsbehovskriterier og andre mindre tilpasninger I model 5 er tages der højde for alle betænkningens udgiftsbehovsanalyser for hvert eneste sektorområde. Desuden er der i model 5 indarbejdet en ændret indregning af produktionsjord i opgørelsen af kommunernes beskatningsgrundlag, således at der tages højde for den lavere skatteværdi af produktionsjord. Der er i tilknytning til indregningen af en ændret opgørelse af skatteværdien af produktionsjord foretaget modgående justeringer i ordningen vedr. kommuner med højt strukturelt underskud samt i vægten på rejsetidskriteriet i den demografiske udgiftsbehovsopgørelse. Nedjusteringen af vægten på rejsetidskriteriet er dog på baggrund af ovenstående mindre end i model 3. De socioøkonomiske kriterier, der er ændret i model 5 er følgende: Udlejede beboelseslejligheder her udelades kollegieværelser Familier i visse boligtyper her udgår ældreboliger m.v.
6 Side6/6 Børn i familier med lav uddannelse baseret på antal børn i alderen 0-16 år i familier med grundskole som højeste uddannelsesniveau Personer med lav indkomst her ses nu også bort fra familiemedlemmer til selvstændige og studerende (og ikke kun de selvstændige og studerende selv), ligesom der indføres et krav om bopæl i Danmark i 3 ud af de 4 seneste år m.v. Nedgang i befolkningen defineres nu som enten samlet nedgang over 5 år eller nedgang på 2 år på mere end ½ pct. Lønmodtagere på grundniveau nyt kriterium - antal årige i arbejde, der forudsætter færdigheder på grundniveau/ufaglært Børn af enlige forsørgere nyt kriterium - antal børn af enlige forsørgere, der modtager ordinært børnetilskud Børn som er flyttet nyt kriterium - antal børn i alderen 0-17 som er flyttet mellem kommuner mindst 3 gang i deres liv Justeringerne i udgiftsbehovsopgørelsen i model 5 giver en lille forbedring af sammenhængen mellem socioøkonomiske udgiftsbehov og kommunernes udgifter, men samlet set en lille forringelse af sammenhængen mellem udgiftsbehov og faktiske udgifter i kommunerne på grund af de øvrige ændringer ud over de socioøkonomiske udgiftsbehov. Ifølge betænkningens beregninger står Roskilde Kommune efter model 5 til at skulle afgive ca. 40,4 mio. kr. mere
Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.
Til: Byrådet BILAG 3 Budgettering af Tilskud og udligning. Indledning I dette notat redegøres for Furesø Kommunes tilskud og udligning for 2015-2018, som indgår i Totalbudget 2015-2018 til budgettets 2.
Læs mereTO ELEMENTER I REFORMEN OG EN TILKNYTTET REFORM AF UDLIGNINGSSYSTEMET
BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSFORVALTNINGEN Refusionsreform TO ELEMENTER I REFORMEN OG EN TILKNYTTET REFORM AF UDLIGNINGSSYSTEMET 1) Kommunerne betaler en større del af overførselsudgifter (ca. 71 pct.
Læs mereSamletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010
Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Landsudligning Hovedstadsudligning Statstilskud (ordinært) Statstilskud (betinget) Korrektion overudligning Tilskud til kommuner med højt strukturelt
Læs mere1. Finansieringssystemet for regionerne
Indhold 1. Finansieringssystemet for regionerne...3 1.1. Regionernes opgaver...3 1.2. Finansiering af sundhedsområdet...4 1.3. Finansiering af regionernes udviklingsopgaver...5 2. Regionernes indtægter
Læs mereKommunal udligning og generelle tilskud Økonomisk Redegørelse 2015
Kommunal udligning og generelle tilskud Økonomisk Redegørelse 2015 Maj 2012 Juni 2014 Kommunal udligning og generelle tilskud 2015 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Økonomi- og Indenrigsministeriet
Læs mereNotat. Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget. a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration.
Notat Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration. Dato: 25. februar 2010 Sags nr.: 09/24068 Sagsbehandler: MBM
Læs mereKatter, tilskud og udligning
S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.
Læs mereKøbenhavn er en by i vækst, og i 2025 forventer vi at være flere københavnerne. København er således en attraktiv by, hvor unge,
Kommunaludvalget 2011-12 KOU alm. del Bilag 104 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager Kære Margrethe Vestager København er en by i vækst, og i 2025 forventer vi at være 100.000 flere
Læs mereDe væsentligste årsager til, at den nye indtægtsprognose afviger fra den gamle, er:
Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 16. april 2015 NOTAT Underbilag A til Budgetbilag II Det tekniske budgetforslag Kommunens indtægter 2016-2019 Dette er en kort redegørelse for udsigterne
Læs mereBekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2013
BEK nr 719 af 27/06/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr 1207194 Senere ændringer til forskriften BEK
Læs mereResultatet af den indgåede aftale om justering af udligningssystemet
GLADSAXE KOMMUNE Budget- og Analyseafdelingen Aftale om justering af udligningssystemet NOTAT Dato: 22. maj 2012 Af: Inge Lene Møller Resultatet af den indgåede aftale om justering af udligningssystemet
Læs mereBilagsoversigt. Bilag 1: Oversigt over udskrivningsgrundlag og skatteprovenu Beregnet på det lokale gennemsnit
Bilagsoversigt Bilag 1: Oversigt over udskrivningsgrundlag og skatteprovenu 2008-2011 Beregnet på det lokale gennemsnit Bilag 2: Udligning og generelle tilskud Bilag 3 A: Landsudligningen - det samlede
Læs mereIndholdsfortegnelse. 2. Regionernes indtægter i 2014... 8 2.1 Sundhedsområdet... 8 2.2 Udviklingsopgaverne... 9
Indholdsfortegnelse 1. Finansieringssystemet for regionerne... 2 1.1 Regionernes opgaver... 2 1.2 Finansiering af sundhedsområdet... 3 1.2.1 Regionernes bloktilskud... 3 1.2.2 Kommunal aktivitetsbestemt
Læs mereTabel 1 Skøn for samlet opgørelse af den maksimale udgift for Frederiksberg
1. Orientering om aftale om justeringer i udligningssystemet Økonomiafdelingen indstiller, 1. at orienteringen tages til efterretning Beskrivelse af sagen: D. 16. maj indgik Regeringen og Enhedslisten
Læs mereEt nyt udligningssystem
Bind 2 Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg Betænkning nr. 1437 Januar 2004 Bind 2 Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg Betænkning nr. 1437 Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Læs mereInternt notatark. Kolding Kommune. Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ]
Internt notatark 2011 Kolding Kommune Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ] Centralforvaltningen Kvalitet og indkøb Kvalitet og controlling Dato 6. september 2011
Læs mereDet kommunale tilskuds- og udligningssystem. En kort præsentation
Det kommunale tilskuds- og udligningssystem En kort præsentation Udarbejdet til seminar om det igangværende arbejde med udligningssystemet Indenrigs- og Sundhedsministeriet, marts 2010 Indhold 1. Forord...
Læs mere2 Kommunal udligning
Kommunal udligning Kommunal udligning Tilskuds- og udligningssystemet består af en række komponenter: Bloktilskud (statstilskud) Landsudligning Hovedstadsudligning Udligningstilskud til kommuner med højt
Læs meregenn Indtægtsprognose
genn Indtægtsprognose 2017-2020 Ny indtægtsprognose 2017 2020 Der er udarbejdet en ny prognose for indtægterne for skat, tilskud- og udligning i juli 2016. De nye indtægter er baseret på udmeldt statsgaranti
Læs mereFinansieringsudvalgets rapport om opfølgning på finansieringsreformen
Finansieringsudvalgets rapport om opfølgning på finansieringsreformen Velfærdsministeriets Finansieringsudvalg Februar 2009 Finansieringsudvalgets rapport om opfølgning på finansieringsreformen Velfærdsministeriets
Læs mereValg mellem statsgaranti og selvbudgettering
Valg mellem statsgaranti og I lighed med tidligere år, skal byrådet ved dets 2. behandling af budgettet tage stilling til, om Viborg Kommune vælger at budgettere indtægter fra skatter, tilskud og udligning
Læs mereBilag 10. Demografianalyse af borgere med handicap
Bilag 10 Demografianalyse af borgere med handicap 1 Indtægtssiden 2 Budgetaftale 2014 at ØKF i samarbejde med de relevante forvaltninger skal undersøge, hvordan det lavere sociale udgiftspres kan indarbejdes
Læs mere1. Finansieringssystemet for regionerne
Indhold 1. Finansieringssystemet for regionerne...4 1.1. Strukturreformen...4 1.2. Finansiering af sundhedsområdet...5 1.3. Finansiering af regionernes udviklingsopgaver...7 2. Regionernes indtægter i
Læs mereUdligningsreform Et Danmark i reel balance. Michael Ziegler
Udligningsreform Et Danmark i reel balance Michael Ziegler Udligningssystemets formål Det overordnede formål med udligningssystemet er at tilvejebringe nogenlunde ligelige økonomiske vilkår i alle kommuner.
Læs mereAlle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet
Alle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet I dag er der borgere med sociale udfordringer, som ikke tæller med i udligningen. Kriterierne bør passe til alle kommunetyper,
Læs mereKommentarer til Afrapportering fra Finansieringsudvalget
0 Kommentarer til Afrapportering fra Finansieringsudvalget Notatet foretager en vurdering af Finansieringsudvalgets rapport om udligningssystemet, februar 2018 set i lyset af en rimelig udligning, som
Læs mereReform af refusionssystemet. - En kort introduktion til reform, udligning og kompensation
Reform af refusionssystemet - En kort introduktion til reform, udligning og kompensation Baggrund og disposition Bagom reform: Hvem (forligskreds), hvad (reformen), hvornår (ikrafttrædelse), hvorfor (transparens),
Læs mereIndholdsfortegnelse. 2. Parametre, kriterieoversigt og eksempler... 31 2.1 Parametre... 31
Indholdsfortegnelse 1. Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem... 3 1.1 Tilskuds- og udligningsordninger... 3 1.2 Tidsplan for tilskud og udligning... 6 1.3 Valg af budgetteringsmetode...
Læs mereNOTAT: Konjunkturvurdering 2015-2018
Beskæftigelse, Social og Økonomi Økonomi og Ejendomme Sagsnr. 260931 Brevid. 1930239 Ref. KASH Dir. tlf. 4631 3066 katrinesh@roskilde.dk NOTAT: Konjunkturvurdering 2015-2018 20. august 2014 Sammenlignet
Læs mereAftale om justeringer i udligningssystemet
Dato: 16. maj 2012 Aftale om justeringer i udligningssystemet Indledning Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Enhedslisten har drøftet behovet for justeringer
Læs mereEmne: Finansieringsudvalgets afrapportering
Notatark Emne: Finansieringsudvalgets afrapportering 26. februar 2018 - Sagsnr. 17/21928 - Løbenr. 40963/18 Finansieringsudvalget offentliggjorde den 21. februar 2018 deres betænkning vedrørende revision
Læs mereBilag 6 Skøn for tilskud og udligning
Bilag 6 Skøn for tilskud og udligning 7. august 2014 Sagsbeh: jtp/thol Sag: 2014/0023967 Dokument: 2 Samlet indtægtsskøn Notatet opsummerer indledningsvis de samlede konsekvenser af de nye skøn for indtægter
Læs mere2 Kommunal udligning
Kommunal udligning Kommunal udligning Tilskuds- og udligningssystemet består af en række komponenter: Bloktilskud (statstilskud) Landsudligning Hovedstadsudligning Udligningstilskud til kommuner med højt
Læs mereSkævheder i udligningsordningen mellem kommunerne har store konsekvenser for den enkelte borger
Skævheder i udligningsordningen mellem kommunerne har store konsekvenser for den enkelte borger Skævheder i beregningen af tilskud og udligning til kommunerne har store konsekvenser for den enkelte borger
Læs mereKommunernes refusionstab ved omlægningen varierer med ca kr. omkring landsgennemsnittet i Vi har set på det ud fra fire forklaringer:
1 2 Kommunernes refusionstab ved omlægningen varierer med ca. 1000 kr. omkring landsgennemsnittet i 2016. Vi har set på det ud fra fire forklaringer: Høje overførselsudgifter samlet set, har naturligvis
Læs mereIndtægtsprognose
Indtægtsprognose 2014 1. Prognose for indtægter 2014 Økonomistaben har foretaget en beregning af indtægterne fra skatter og generelle tilskud for 2014 på baggrund af Indenrigs- og Sundhedsministeriets
Læs mereFormålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:
Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:
Læs mereTak for din henvendelse den 3. marts Du har stillet tre spørgsmål vedrørende refusionsreform, som refereres og besvares nedenfor.
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Direktionen Til: Cecilia Lonning-Skovgaard E-mail: Cecilia_Lonning-Skovgaard@br.kk.dk 10-03-2015 Sagsnr. 2015-0062128 Dokumentnr. 2015-0032849-1.
Læs mereRimelig Udligning nu.»østjysk rapport om udligning og tilskud«- RESUME -
Rimelig Udligning nu»østjysk rapport om udligning og tilskud«- RESUME - Udligningsordning giver ulige muligheder De seks østjyske kommuner Favrskov, Hedensted, Odder, Silkeborg, Skanderborg og Syddjurs,
Læs mereKommunal udligning. - en kort præsentation
- en kort præsentation Indenrigsministeriet Juni 2001 - en kort præsentation Udgiver: Tryk: Indenrigsministeriet, Økonomisk afdeling Slotsholmsgade 6, 1216 København K. Juni 2001 Tlf.: 3392 3380 Fa: 3311
Læs merekatter samt tilskud og udligning
S katter samt tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2012 budgetteret til 2.388,7 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.
Læs mereGennemgang af kriterier bag den kommunale udligningsordning
INDLEVELSE SKABER UDVIKLING TILBUD TIL XXX Afsluttende notat til Syddjurs Gennemgang af kriterier bag den kommunale udligningsordning November 2015 WWW.BDO.DK Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 RESULTAT...
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereSystemiske skævheder i den generelle udligningsordning
samfundsøkonomen nr. 3 oktober 2018 Systemiske skævheder i den generelle udligningsordning 41 Systemiske skævheder i den generelle udligningsordning Den generelle udligning beregnes ud fra estimering af
Læs mereHVAD ER FORMÅLET MED KAMPAGNEN STOP FORSKELSBEHANDLING NU?
PI XI BOG I NFORMATI ONOM UDLI GNI NGSI NDSATSEN HVAD ER FORMÅLET MED KAMPAGNEN STOP FORSKELSBEHANDLING NU? Kampagnen har til formål at sikre en mere retfærdig landsudligning. I hovedstaden vil vi gerne
Læs mereKommunal udligning og generelle tilskud 2014
Kommunal udligning og generelle tilskud 2014 Juni 2013 Kommunal udligning og generelle tilskud 2014 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12
Læs mereÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG. Mødedato: 4. november 2014. Gl. Rådhus, Byrådssalen. Mødetidspunkt: 16:00. Mødet hævet:
ÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG Mødedato: 4. november 2014 Mødested: Gl. Rådhus, Byrådssalen Mødetidspunkt: 16:00 Mødet hævet: Deltagere: Peder Chr. Kirkegaard, Anna-Lise Vestergaard, Bolette Dahl Pedersen,
Læs mereFolketingets Lovsekretariat Slotsholmsgade København K Telefon
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget SOU Alm.del Bilag 81 S 126 endeligt svar Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 28 24 00 oim@oim.dk Sagsnr. 2017-5274 Doknr. 496273 Dato 07-11-2017 Medlem af
Læs mereUDKAST. Stk. 3. En forskel mellem tilskud og bidrag efter stk. 1 og stk. 2 opkræves fra eller tilbagebetales til alle kommuner efter indbyggertal.
j.nr. 2014-18620 UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (Tilpasninger i udligningssystemet som følge af omlægning af refusionssystemet på beskæftigelsesområdet)
Læs mereBekendtgørelse om opgørelse og afregning af tilskud og bidrag til regionerne for 2017
BEK nr 823 af 23/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 4. februar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2016-4779 Senere ændringer til forskriften
Læs mereBaggrundsnotat om hovedstadsudligning. 30. september 2014
Baggrundsnotat om hovedstadsudligning Side 1 af 9 30. september 2014 Hvorfor afskaffe eller reducere hovedstadsudligningen? Der er et antal hovedbegrundelser for at afskaffe hovedstadsudligningen. Nogle
Læs mereFormålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 3 afsnit (samt et bilag):
Notat Vedrørende: Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering 2016 Sagsnavn: Budget 2016-19 Sagsnummer: 00.01.00-S00-6-14 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning: Budget Dato:
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering
UDKAST Fremsat den xx. januar 2010 af indenrigs- og socialministeren (Karen Ellemann) Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Justering af opgørelse af det socioøkonomiske udgiftsbehov
Læs mereFinansieringsudvalgets analyse af socioøkonomiske kriterier til fordeling af regionernes bloktilskud på sundhedsområdet
Finansieringsudvalgets analyse af socioøkonomiske kriterier til fordeling af regionernes bloktilskud på sundhedsområdet Indenrigs- og Socialministeriets Finansieringsudvalg August 2009 Side 1 af 46 Indhold
Læs mere(Oprettelse af ny særtilskudspulje og forlængelse af overgangsordningen i forbindelse med refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet)
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 86 Offentligt Enhed Finansiering Sagsbehandler nmj Koordineret med Sagsnr. 2016-9047 Doknr. 432063 Dato 08-12-2016 Forslag til Lov om ændring
Læs mereNedenfor gennemgås budgettets forudsætninger (uændret i forhold til Økonomiudvalgets 1. behandling).
Økonomi og Analyse Sagsnr. 190259 Brevid. 1092528 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Byrådets 1. behandling af budget 2011-2014 26. august 2010 Økonomiudvalgets 1. behandling Økonomiudvalget
Læs mereHVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015
HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Lovforslag nr. L 127 Folketinget
Lovforslag nr. L 127 Folketinget 2016-17 Fremsat den 8. februar 2017 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud
Læs mereGenerelle tilskud. Økonomiudvalget. 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 62 Tilskud og udligning. Specielle bemærkninger til budgettet
1.000 k r. B u dg et B u dg et ov ers lag lø be n d e p r iser 2 0 1 3 2 0 1 4 2 01 5 2 0 1 6 U d gi ft 44.17 5 4 4.9 75 45. 702 46.44 5 In d tæ g t 1. 221.40 6 1.21 0.2 74 1.2 08. 690 1. 210.21 9 Refu
Læs mereKommunal udligning og generelle tilskud
Kommunal udligning og generelle tilskud 2013 Udgivet af: Økonomi- og indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf.: 72 26 90 00 Fax: 72 26 90 01 oim@oim.dk www.oim.dk Design: Rosendahls
Læs mereBilag 5. Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens
Bilag 5 Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens 1 Byen vokser og indbyggerne har det bedre 2 66.000 flere indbyggere i KK Antal indbyggere 580.000 570.172 560.000 540.000 520.000 500.000 480.000
Læs mere16 Øget sagsbehandling i Integrationsteamet
16 Øget sagsbehandling i Integrationsteamet 16.1 - Bilag: Økonomiske konsekvenser ved øget flygtningekvote DokumentID: 4078135 18. februar 2015 Økonomiske konsekvenser ved øget flygtningekvote Opsummering
Læs mereFormålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 3 afsnit (samt et bilag):
Vedrørende: Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering 2015 Sagsnavn: Budget 2015-18 Sagsnummer: 00.01.00-S00-1-14 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning: Budget Dato: 22-09-2014
Læs mereBalancen mellem lighed og effektivitet - knivsæggen i udligningssystemet
Balancen mellem lighed og effektivitet - knivsæggen i udligningssystemet Fremtidens kommunale udligningssystem skal: - være gennemsigtigt og gennemskueligt - målrette de mange særordninger til de virkeligt
Læs mereKorrektioner til budget 2016 som følge af refusionsreform samt tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet
Til: Økonomiudvalget Fra: Center for Økonomi- og Administration Korrektioner til budget 2016 som følge af refusionsreform samt tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet Baggrund: De foreløbige beregninger,
Læs mereKommunal udligning og generelle tilskud 2016
Kommunal udligning og generelle tilskud 2016 Juli 2015 Kommunal udligning og generelle tilskud 2016 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060
Læs mereBekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2010
BEK nr 621 af 24/06/2009 Udskriftsdato: 27. februar 2019 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Socialmin., j.nr. 2009-4722 Senere ændringer til forskriften BEK nr 162
Læs mereDen økonomiske regulering er inklusiv, hvad der er allerede er lagt i budgetrammerne fra tidligere års demografireguleringer.
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Bilag 3: Kvalitetssikring af demografiregulering 215 I forbindelse med beregningen af demografireguleringen for budget 215 samt budgetrammerne
Læs mereBekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2012
BEK nr 802 af 28/06/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 20. februar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 1107376 Senere ændringer til forskriften
Læs mereAnalyse af udgiftsbehovsopgørelsen og udviklingen i overførsler
Analyse af udgiftsbehovsopgørelsen og udviklingen i overførsler Finansieringsudvalget Februar 18 Analyse af udgiftsbehovsopgørelsen og udviklingen i overførsler Finansieringsudvalget Februar 18 Analyse
Læs mereKommissorium for Finansieringsudvalgets arbejde i 2008 og 2009
Velfærdsministeriet Dato: 29. august 2008 Kontor: Kommunaløkonomisk kt. J.nr.: 2007-2413-701 Sagsbeh.: Fil-navn: kommissorium 08-09 final Kommissorium for Finansieringsudvalgets arbejde i 2008 og 2009
Læs mereBilag 6 Tilskud og udligning
Bilag 6 Tilskud og udligning Ændringsforslag til budget 2013 for tilskud og ning 16. august 2012 Sagsbehandler: JJJ Dok.nr.: 2012/0062713-4 Kommunaldirektørområdet Økonomiafdelingen 1 Indledning Dette
Læs mereBILAG 1 Metode til opgørelse af de økonomiske basisbalancer
BILAG 1 Metode til opgørelse af de økonomiske basisbalancer Der findes ikke én entydigt korrekt måde at opgøre kommunernes økonomiske grundvilkår på. Dette bilag beskriver den metode, som KREVI har fundet
Læs mereBedre Balance - de centrale pointer -
Bedre Balance - de centrale pointer - KORA-analyse Ressourcepres: Beregnet som forholdet mellem udgiftsbehov og ressourcegrundlag (inkl. udligning). Jo højere værdi kommunen har på dette indeks, desto
Læs mereBilag 4. Notat. Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering for Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.
Bilag 4 Notat Til: Kopi: til: 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Byrådets medlemmer Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Den 11. september 2014 Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering
Læs mereÆldre Sagen Juni/september 2015
ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereKontakter til speciallæger 1996
Kontakter til speciallæger 1996 Kontaktperson: Fuldmægtig Heidi Ebdrup, lokal 6202 Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens kopi af Det fælleskommunale Sygesikringsregister er det muligt at beskrive befolkningens
Læs mereBedre Balance. Fokus i offentligheden på skæv fordeling af velfærd! Drøftelse om udligning på KL s topmøde 2017:
Fokus i offentligheden på skæv fordeling af velfærd! Drøftelse om udligning på KL s topmøde 2017: KL s delegeretmøde opfordrer regeringen til hurtigst muligt at etablere et solidt fagligt grundlag til
Læs mereIndtægter statsgaranti eller selvbudgettering?
Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 19. september 2013 UNDERBILAG A TIL BUDGETBILAG VI Indtægter 2014 - statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune har som tidligere år - valget
Læs mereTilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012
7. MARTS 2014 Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN En samlet analyse af tilkendelsespraksis 2003-2012 Formålet med dette notat er at give en samlet beskrivelse
Læs mereTabel 1 Virkning i kroner på årlige udvidede forbrugsmuligheder for en LO-familie med to børn ved hidtidige metode og revideret metode
Notat 23. september 2014 Oplysning om revideret metode til beregning af fordelingsvirkninger af ændringer i offentligt forbrug Finansministeriet har konstateret, at de hidtidige beregninger af fordelingsvirkninger
Læs mereFlere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften
DI Danmarks geografiske udfordringer og muligheder Den 29. april 2016 TQCH Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften i Danmark Initiativer der forbedrer de generelle rammevilkår for industrivirksomhederne
Læs mereKommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE maj 2016 Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden Der er et årligt besparelsespotentiale på ca. 7 mia. kr., hvis de dyreste kommuner sænkede deres nettodriftsudgifter
Læs mereValg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015
Bilag 8 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015 Forudsætninger for budget 2015 KL og Finansministeriet aftalte i juni 2014 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget
Læs mereBefolkningsprognosen, budget 2016-2019
Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose i februar marts 2015. Dette notat beskriver prognosens resultater og de væsentligste forudsætninger. NOTAT Center for
Læs mereBilag 6 NOTAT. Valg mellem statsgaranti eller selvbudgettering i budget Indhold
Bilag 6 NOTAT Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Dato: 31. august 2015 Valg mellem statsgaranti eller i budget 2016 Sagsnr. - Sagsbehandler: -
Læs mereN OTAT. Vejledning om finansiering på integration s- området. Overblik over hovedelementer i finansieringsreglerne. Grundtilskud.
N OTAT Vejledning om finansiering på integration s- området Notatet omhandler finansieringsordninger for 1) flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, indvandrere og danskere, der er omfattet af
Læs mere2016/1 LSF 127 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juli Forslag. til
2016/1 LSF 127 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juli 2017 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 2016-9047 Fremsat den 8. februar 2017 af økonomi- og
Læs mereKilde: Norddjurs Kommunes befolkningsprognose 2015-2024 og faktisk befolkningstal 1. jan. 2015
Til Økonomi- og indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Økonomi og Indkøb Dato: 10.08.2015 Reference: Bettina Andersen Direkte telefon: 89591838 E-mail: ba@norddjurs.dk Journalnr.: 15/16
Læs mereFormålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 5 afsnit:
Notat Forvaltning: Økonomiafdelingen Dato: J.nr.: Br.nr.: 21. september 2010 Udfærdiget af: Brian Hansen Vedrørende: Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2011 Notatet sendes/sendt til: Økonomiudvalg
Læs mereNyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark
Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.
Læs mereBILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering
Staben Dato: 21.09.2016 Sagsbehandler: Kim Frandsen Direkte tlf.: 73767643 E-mail: kkf@aabenraa.dk Acadre: 16/7018 BILAG 1 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Overordnet konklusion Under hensyntagen
Læs mere1.7. Midtvejsregulering af tilskuddet for 2011 m.v... 29 1.7.1. Midtvejsregulering af statstilskuddet for 2011... 29 1.7.2. Modregning vedrørende
Indhold 1. Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem... 3 1.1. Tilskuds- og udligningsordninger... 3 1.2. Tidsplan for tilskud og udligning... 5 1.3. Valg af budgetteringsmetode... 8 1.3.1.
Læs mereKommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:
Bilag 3 september 2014 Økonomiafdelingen Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:
Læs mereKommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.
Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens
Læs mereBedre Balance. - de centrale pointer - 62 ud af 64 borgmestre udenfor hovedstadsområdet bakker op om Bedre Balance
Bedre Balance - de centrale pointer - 62 ud af 64 borgmestre udenfor hovedstadsområdet bakker op om Bedre Balance Baggrund og anledning Anledning til initiativet var refusionsomlægningen i beskæftigelsesreformen,
Læs mere$%" &!! -.2!1! 0 $'-!-."$-. 1!" "!"!$'!$-!$ !$-! ))!"," -!!,!$1!*"+,!"!" $-!-. " ###" 82(!"
$%" &!! '(!)&!" ###" *"+,!"' -./"("."!/" )"-"-".!$! /"01()"$/"%1!"$'-! -.2!1! 0 $'-!-."$-. 1!" "!"!$'!$-!$ /"$)%,","2,(!"!!$-! ))!"," -!!,!$1!*"+,!"!" )"/"%$(!$')! -!-."$/"-. $-!-. " -!1"$'-."$0-. /"'!3!$"$/"$0&
Læs mereBekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2016
BEK nr 1061 af 01/09/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 1. februar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2015-2979 Senere ændringer til forskriften
Læs mereValget mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2013
Økonomistaben September 2012 Budget & Analyse Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2013 Ved byrådets 2. behandling af budgettet den 10. oktober 2012 skal det besluttes, om kommunen vælger statsgaranti,
Læs mere