Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning

Transkript

1 Folkeskolens afsluttende prøver Naturfag 2010 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring

2 Den afsluttende evaluering i fagene biologi, naturgeografi og fysik/kemi Ved den afsluttende evaluering i maj juni 2010 har alle tre naturfag været udtrukket. Biologi har været udtrukket på 16 skoler. Naturgeografi har været udtrukket på 15 skoler. Fysik/kemi været udtrukket på 14 skoler. Herudover har fysik/kemi været selvstændigt valgt blandt elever på 4 skoler, og naturgeografi på 2 skoler. Biologi har ingen elever selvstændigt valgt at gå til prøve i. Tekstopgivelser Tekstopgivelserne skal indeholde følgende områder: Biologi Naturgeografi Fysik/kemi 1. Menneskets fysiologi 2. Dyr og planter 3. Biologi og teknologi 1. Jordens udviklingshistorie 2. Grønlands opbygning og form 3. Råstoffer 4. Klima 1. Naturfaglige arbejdsmetoder 2. Stoffernes kredsløb, egenskaber og det periodiske system 3. Radioaktivitet 4. Energi, elektricitet og magnetisme 5. Astronomi Tekstopgivelserne danner baggrund for lærerens udarbejdelse af prøveoplæg til den mundtlige prøve, og hvert prøveoplæg skal have udgangspunkt i et eller flere af fagets kategorier. Når en tekstopgivelse skal udarbejdes for naturfagene, skal læreren under hvert område anføre, hvilke emner der har været arbejdet med, og gerne hvordan man har arbejdet; eksempelvis om man har udført laboratoriearbejde og/eller feltarbejde, eller om man udelukkende har arbejdet med fagets grund og arbejdsbøger. Igen i 2010 må det desværre konstateres, at der har været alt for mange eksempler på tekstopgivelser, hvor der kun har været anført hvilke sider i lærebøger, man har arbejdet med. En tekstopgivelse skal indeholde de emner, klassen har arbejdet med indenfor hvert område samt arbejdsmetoder. Desuden skal eleverne have en kopi af tekstopgivelsen. Grunden hertil er, at eleverne skal have de 1

3 bedst mulige forudsætninger for at kunne gennemføre en prøve, og derfor er der vigtigt, at eleverne bliver bevidstgjort om, hvilke emner og arbejdsmetoder der har været benyttet. Den litteratur, der har været anvendt, skrives nederst på tekstopgivelsen med angivelse af titel, forfatter, forlag og årstal. Et eksemplarisk undervisningsforløb er et forløb, hvor eleverne opnår en teoretisk forståelse, samt at den teoretiske forståelse bliver bekræftet og underbygget med inddragelse af praksis, fx en biotopundersøgelse eller dissektionsøvelser på fisk. Dette skal også ses i lyset af, at der med afgangsprøven i biologi og naturgeografi foreligger en mulighed for B prøve. For at B prøven skal kunne lykkes til fulde, må eleverne være vant til denne arbejdsform, dvs. have både praksiskendskab og en teoretisk forståelse. Med andre ord skal der i den daglige undervisning være en praktisk tilgang til indholdet i undervisningen eleverne skal udfordres på flere måder. Emner i undervisningen For faget biologi har der i skoleåret 2009/2010 blandt andet været følgende gode emner i spil: - Planteceller, fotosyntese, dyreceller - Krop, sex, forplantning kønssygdomme - Dissektion af svinehjerte, nyre og øje (fisk, lam, sæl) + mikroskopi af disse - Tungmetaller i økosystemet - Evolution og tilpasning For faget naturgeografi har der i skoleåret 2009/2010 blandt andet været følgende gode emner i spil: - Grønlands geologiske dannelse - Lokal geologi - Klima og plantebælter - Havstrømme omkring Grønland - Vejr, klima og klimaændringer For faget fysik/kemi er det nu tredje år at områderne radioaktivitet og astronomi indgår som særskilte områder. Det betyder at de områder skal indgå som selvstændige områder på tekstopgivelsen. Eksempler på gode emner, der har været arbejdet med, er: - Radioaktivitet og halveringstid - energioverførsel til energifremstilling og magnetfiltre - lys og atomer, bølgelængde/ spektre og elektromagnetisk stråling, fotoner - Jordens fænomener, nordlys, solformørkelse, tidevand, tyngdekraft, månefaser - Solen og Månen; størrelse, afstand og bevægelse - Samspil mellem elektricitet og magnetisme 2

4 Særligt om prøverne i biologi og naturgeografi. Ved de mundtlige prøver i biologi og naturgeografi, både A prøve og B prøve, skal der indgå et eller flere praktiske elementer. Konkret betyder det, at der ved en 20 minutters A prøve i fx biologi skal indgå et element af praktisk karakter, eksempelvis en model af menneskekroppen ved et prøveoplæg om fysiologi eller udstoppede fisk ved et prøveoplæg om havdyr. Ved en B prøve skal der tages udgangspunkt i en problematiserende tilgang til prøveoplægget. Det kan eksempelvis være, at eleven ud fra et oplæg om det geologiske kredsløb har mulighed for at inddrage forskellige bjergarter og mineraler, og at der så her gøres rede for sammenhængen mellem de enkelte bjergarter i forhold til netop det geologiske kredsløb. For at eleven rent faktisk har mulighed for at gøre det til en prøve, er det nødvendigt, at den daglige undervisning er tilrettelagt med et praktisk såvel som et teoretisk indhold i hele ældstetrinnet som minimum. For at den praktiske tilgang til faget kan blive en naturlig handling i at forklare eksempelvis biologiske sammenhænge, er det nødvendigt, at eleverne er vandt til den praktiske arbejdsform allerede fra yngstetrinnet. Mange steder i landet har været afholdt afgangsprøver med et tilfredsstillende resultat. De gode resultater kommer af en kvalificeret undervisning, hvor der har været taget højde for både praktiske og teoretiske forhold ved fagets indhold. Dog er det nødvendigt at fremhæve, at der er plads til forbedringer på flere fronter: Generelt skal der ved prøverne i både biologi og naturgeografi være langt flere muligheder for, at e leverne kan belyse prøveoplægget ved at inddrage praktiske aktiviteter i både A prøven og B prøven. Prøveoplægget skal åbne op for dialog, være problemorierenterende og give mulighed for, at eleven kan reflektere over indholdet, og sætte det ind i et større perspektiv. Elevernes prøveforståelse og deres faglige niveau skal styrkes. For mange elever har en for lille viden om og forståelse af fagenes grundelementer, og elevernes tilgang til prøverne har båret præg af, at de ikke har fået tilstrækkelig viden om formalia omkring prøverne. Herunder eksempler fra censorernes indberetninger: både eleverne og lærerne opfattede nærmest ide forslagene som spørgsmål, der skulle besvares. Således spurgte læreren ind til hvert punkt. eleverne kunne have glæde af at oplæggene var mere hands on. Det kunne være en fisk, de kunne dissekere, en pose jord de kunne analysere o.l. prøverne var stærk præget af at eleverne ikke har været vandt til at arbejde eksperimentelt, endsige hente information ud af fx forskellige korttyper. den praktiske del manglede i A prøven. Generelt viste klassen at have nået en grundig og fordybende faglighed( ), men deres faglighed ville yderligere kunne bedres med praktiske forsøg og eksperimenter til forståelse af biologien. Ex ville mikroskopiforsøg kunne gøre den abstrakte cellelære synlig med forskellige vævsprøver. 3

5 Særligt om fysik/kemi De for fysik/kemifagets vedkommende fem kategorier har været behandlet mangelfuldt eller decideret forkert. En tekstopgivelse skal indeholde de emner, klassen har arbejdet med inden for hvert af de 5 områder. Det er altså ikke nok bare at angive de relevante sidetal fra fysik/kemi bøgerne på tekstopgivelsen. Den litteratur, der har været anvendt, skrives nederst på tekstopgivelsen, med angivelse af titel, forfatter, forlag og årstal. Fra flere skoler lyder det, at prøven har været afviklet eksemplarisk, og at eleverne har klaret sig udmærket. Dette er glædeligt at høre. Dog har der været en del skoler, hvor de praktiske færdigheder i at stille et forsøg op og gennemføre det, ikke kan bakkes op med en teoretisk forståelse af, hvad der sker. Fysik/kemi prøven er både praktisk og teoretisk. Det må derfor indskærpes, at der i undervisningen også inddrages den relevante teori til forklaring af forsøgets resultater. Prøveoplæg De fleste skoler havde udarbejdet ganske gode prøveoplæg i alle tre fag, oplæg der lagde op til en åben dialog mellem lærer og elev. For biologi og naturgeografi fremtræder faget stadig som nyt, og der hersker stor tvivl om prøveoplæggenes indhold. Prøveoplæggene bør formes, så de åbner for en dialog, dvs. en problemstilling der er åben frem for lukket. Med andre ord skal lukkede spørgsmål, der giver lille eller ingen mulighed for dialog undgås. Votering. Votering mellem lærer og censor af den enkelte elevs præstationer sker efter følgende kriterier: Fysik/kemi, der vurderes i den praktiske anvendelse af brug af begreber og arbejdsmetoder tilrettelæggelse af fysiske og kemiske eksperimenter argumentation og konklusion af resultater og metodevalg viden om og indsigt i det faglige stof elevens faglige fordybelse og forståelse af større sammenhænge. Ved årets prøver i fysik/kemi blev der givet karakterer Biologi og naturgeografi, for A formen vurderes elevens teoretiske forståelse og brug af en korrekt terminologisk forklaring og argumentation, herunder: elevens forståelse af begreber og arbejdsmetoder 4

6 elevens valg af fremgangsmåde elevens viden om og indsigt i det faglige stof elevens faglige fordybelse og forståelse af større sammenhænge Biologi og naturgeografi, for B formen vurderes elevens praktiske anvendelse af begreber og arbejdsmetoder valg af fremgangsmåde viden om og indsigt i det faglige stof faglig fordybelse og forståelse af større sammenhænge. Ved årets prøver i biologi og i naturgeografi blev der givet karakterer D C i gennemsnit. Deadlines 1. november har skolen fået besked om skriftlige og mundtlige prøvefag 1. december, senest, kan eleverne tilmelde sig til yderligere prøvefag 1. maj skal Inerisaavik og censor have modtaget tekstopgivelser 1. maj skal censor have modtaget prøveoplæg. Lars Poort Konsulent i naturfag 5