Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet"

Transkript

1 Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner.

2 Er der truende skyer for vores vandmiljø??

3 Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes betydning for vandområder med fokus på de biologiske kvalitetselementer. Hvad siger EU direktiverne? Ikke præcist defineret, hvordan klimaforandringer skal indarbejdes men en forventning om at vandplanerne forholder sig til problemstillingen. COM forventer ikke at klimaforandringerne vil kunne detekteres med sikkerhed før 2027.

4 Biologiske kvalitetselementer De beskrivende parametre i Vandrammedirektivet og dermed i Vandområdeplanerne. Har været omdrejningspunktet for rapporten dvs. hvordan vil disse elementer blive påvirket at klimatiske stressfaktorer. Plankton både i vandfasen (ikke vandløb) og bundlevende Planter både makroalger og blomsterplanter Bunddyr Fisk (ikke marint)

5 Stressfaktorer I rapporten primært set på effekten af Ændringer i nedbøren og dermed afstrømning. Med ændret afstrømning ændret næringsstoftilførsel Ændringer i temperaturen Enkelte andre faktorer som vind Påvirkningen af de biologiske kvalitetselementer beskrevet generelt ikke ud fra et fælles klimascenarie.

6 Status Officielt DK senarie: A1B svarende til en ændring i 2050 (ift ) på årsplan på 1,2 C og Nedbør + 7 % Ændringer mellem og : Temperaturstigning på årsbasis 1,1 C Årsnedbør + 7 % Dvs. at klimapåvirkningen allerede er i gang.

7 Ændringer i vand og næringsstof Klimascenarie A2 i 2100.

8 Vandløb Generelt vigtigste klimafaktorer: Ændringer i vandføring herunder ekstremer Afledte effekter i form af øget sedimenttransport. Ændring i temperatur effekt i sig selv Afledte ændringer i iltindhold Ændringer i fosfortab mindre betydning.

9 Vandløb. Planter: Arter i DK generelt med forekomst i et bredt temperaturområde. Ekstremer i vandføring vil influere negativt på planteindekset. Fauna: Arter i DK generelt med forekomst i et bredt temperaturområde. Større afstrømning har en positiv effekt på faunaindekset. Lav sommervandføring kan have en negativ effekt. Fisk: Øget temperatur (herunder ekstremer) kan have en negativ effekt på koldtvandsarter som ørred. Øget afstrømning kan have en positiv effekt på fiskeindekset.

10 Konklusioner for vandløb Et broget billede både positive og negative effekter af klimaforandringer. Afhængigt af vandløbsstørrelse de små vandløb mest sårbare. Regionale forskelle størst risiko i Østdanmark, hvor grundvandstilstrømning er mindst dvs. hvor ekstremerne er størst. Samlet vurdering negativ påvirkning af de fleste kvalitetselementer.

11 Søer kritiske parametre Tilførslen af fosfor stiger med stigende nedbør. Øget temperatur mindre iltindhold, øget omsætning. Øget temperatur tidligere start på vækstsæsonen.

12

13 Konklusioner søer negative effekter. Øget eutrofiering med større risiko for og længere varighed af algeblomst af potentielt giftige blågrønalger. Øget dominans af karpefisk (måske karpe) på bekostning af rovfisk, hvilket vil have en afledt negativ effekt på vandets klarhed. Mindre vinter-dødelighed af fisk, fordi islægningsperioden mindskes, vil have samme effekt. Øget græsning på undervandsplanter som følge af større vinteroverlevelse af blishøns og svaner med risiko for skift til den uklare tilstand uden undervandsplanter Øget risiko for iltsvind i bundvandet om sommeren med øget fosforfrigivelse og øget eutrofiering til følge.

14 Konklusioner søer positive effekter. Varmere klima betyder øget artsrigdom; dog vil en række koldtvandsarter, især lakesefisk, få sværere vilkår. Øget tab af kvælstof på grund af den højere temperatur, der dog må forventes at blive mere end modvirket af en større tilførsel i kraft af en øget nedbør. Større rekreativ værdi for badegæster, der dog i næringsrige søer modvirkes af en øget risiko for eutrofiering og øget risiko for forekomst af giftige alger.

15 Marint Øget temperatur: Mindre iltindhold Øget omsætning af organisk stof = øget iltforbrug. Summa: Større risiko for iltsvind forudsat samme vindmønster. Tidligere start på vækstsæsonen (allerede fremrykket 2-3 uger)

16 Marint Øget nedbør: Øget næringsstoftilførsel > øget planteproduktion -> reduceret sigt og øget iltforbrug. Fortynding = lavere salinitet Flere ekstreme vindhændelser: Øget omrøring = mere ilt Øget suspension = mindsket lys

17 Marint eksempler på påvirkning af kvalitetselementerne Plankton: Ændret artssammensætning ved højere temperatur Øget produktion som følge af øget næringsstoftilførsel Ålegræs: Presset af øget næringsstofudledning -> reduceret sigtdybde Presset af større risiko for iltsvind Øget vækst som følge af øget temperatur Bundfauna: Presset af øget risiko for iltsvind Øget vækst som følge af øget produktion

18 Nye arter Dels indvandring af arter, som naturligt vil optræde under et forandret klima primært som følge af en stigende temperatur. Viser sig allerede i det marine f. eks. nye algearter. Viser sig langsommere i de ferske vand med mindre de hjælpes. Større risiko for at invasive arter kan etablere selvreproducerende bestande. Udvandring/-døen af arter.

19 Viden og mangel på samme! En række konsekvenser af klimaforandringer er velkendte f. eks. Temperaturens betydning for iltforhold Øget næringsstoftilførsel Andre elementer skal belyses nærmere f. eks. Genetisk/fysiologisk tilpasning til temperaturændringer Betydning af ekstremhændelser Betydning af nye arter Betydning af at tabe arter.

20 Ja klimaforandringerne vil generelt set betyde et øget pres på overfladevandsområder og dermed øget indsatsbehov såfremt de samme mål skal opnås.

21 Tak for opmærksomheden

Stenrev som marint virkemiddel

Stenrev som marint virkemiddel Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Stenrev som marint virkemiddel Anders Chr. Erichsen Senior Rådgiver, Afdelingen for Miljø og Økologi, DHI Danmark Henrik Fossing (Aarhus

Læs mere

Reduktioner i overvågningsprogrammet

Reduktioner i overvågningsprogrammet Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig

Læs mere

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,

Læs mere

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder

Læs mere

Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner

Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner Konference om vandplanernes faglige grundlag den 30. maj 2011, Scandic Copenhagen Session: Ålegræs som indikator for opnåelse af god miljøtilstand Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner Harley Bundgaard

Læs mere

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering . Havmiljø, landbrug og målrettet regulering Aarhus Universitet Fører landbrugspakken os I den rigtig retning? Målrettet regulering, fremtidsdrøm eller realisme?. Indhold Danske kvælstoftilførsler og havmiljøet

Læs mere

DCE Nationalt center for miljø og energi

DCE Nationalt center for miljø og energi DCE Nationalt center for miljø og energi Liselotte Sander Johansson AARHUS NOVANA Søer 2013 AARHUS Foto: Martin søndergaard Liselotte Sander Johansson Foto: Martin Søndergaard Kilde: Århus Amt AARHUS Liselotte

Læs mere

Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA

Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA Plantekongres 2011, 11.-13. januar 2011, Herning Kongrescenter Session N10. Nyt overvågningsprogram for miljø og natur Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA 2011-15 Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,

Læs mere

Modelstrategien særlige faglige udfordringer for kystvande

Modelstrategien særlige faglige udfordringer for kystvande Møde i Faglig Referencegruppe. Den 2. september 2013. IDA-huset. Modelstrategien særlige faglige udfordringer for kystvande Harley Bundgaard Madsen Den overordnede modelstrategi Marine problemstillinger

Læs mere

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5

Læs mere

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere

Læs mere

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Foto: Peter Bondo Christensen Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Dorte Krause-Jensen & Jacob Carstensen Århus Universitet, Institut for Bioscience Temadag:

Læs mere

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø S:\Kort og Geodata\Regionplan\2001\Tillaeg\_56\T_56_Salt i Ring_fjord.pub S:\TM\PDF-filer\Regionplan 2001\Vedtagede tillæg\t_56_salt i Ring_fjord.pdf DDO, Copyright COWI

Læs mere

Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder

Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder Jacob Carstensen Afd. for Marin Økologi, DMU, Aarhus Universitet Vandrammedirektivet Biologiske kvalitetselementer Fytoplankton Makroalger og blomsterplanter

Læs mere

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende

Læs mere

Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner

Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner 1 Indhold: Forpligtigelse: Vandrammedirektivets bilag v 1.4. Udfordringer: Implementering af yderligere kvalitetselementer Oversættelse af interkalibreringen

Læs mere

Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021

Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Hovedvandopland 1.7 - Aarhus Bugt Vandområderne Knebel Vig, Kalø Vig, Begtrup Vig og Århus Bugt Naturstyrelsen har sendt vandområdeplaner i høring frem til

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning Notat Beregning af reduktionsmål for Limfjorden Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Ansvarlig Flemming Gertz Oprettet 02-11-2007 Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6 Indledning

Læs mere

BESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND?

BESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND? 30. JANUAR 2013 BESKRIVER ET VANDLØBS SANDE TILSTAND? - OG SIKRER DET REELT GOD ØKOLOGISK TILSTAND?, ESBEN A. KRISTENSEN & ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN DET KORTE SVAR ER: NEJ IKKE NØDVENDIGVIS Vandrammedirektivet

Læs mere

Fosfors påvirkning af vandmiljøet

Fosfors påvirkning af vandmiljøet Fosfors påvirkning af vandmiljøet Søer - 40 min pause Fjorde 20 min Diplomuddannelse modul IV. 31. marts 2009 Flemming Gertz, Landscentret Påvirkning - søer Påvirkning 27 overvågningssøer 1989-2003 Indløbs

Læs mere

Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden

Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden Har de sidste 25 års indsats været en succes eller en fiasko?, Kvælstoftilførsler, landbaserede 140000 20000 120000 18000 Tons N år -1 100000 80000 60000

Læs mere

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle

Læs mere

RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen

RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK Kurt Nielsen Konst. direktør, Danmarks Miljøundersøgelser Prodekan for videnudveksling, Faculty of Science and Tecnology, Aarhus Universitet

Læs mere

Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet. Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen

Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet. Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen Fiskevandsdirektivet (FVD) Rådets direktiv af 18. juli 1978 om kvaliteten af ferskvand, der kræver beskyttelse

Læs mere

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Betydningen af kvælstof for miljøtilstanden? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Myter Man skal måle ikke

Læs mere

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det?

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Lone Liboriussen D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Ferskvandsøkologi

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Limfjorden og vandmiljøproblemer Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen

Læs mere

N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.

N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense. N9: Vandrammedirektivet og søerne Sådan opnås miljømålene for søerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Plantekongres 2011 13. Januar 2011 Formålet med vandplanerne

Læs mere

Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer

Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer ved anvendelse af modeller udviklet under: Implementering af modeller til brug for vandforvaltningen Delprojekt 3 -Sømodelværktøjer Notat fra DCE

Læs mere

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat

Læs mere

Varmere klima giver mere iltsvind

Varmere klima giver mere iltsvind Varmere klima giver mere iltsvind Trods flere vandmiljøplaner oplever vi i disse måneder de dårligste iltforhold i de danske farvande nogensinde årstiden taget i betragtning. Det varmere klima trækker

Læs mere

Poul Nordemann Jensen, DCE

Poul Nordemann Jensen, DCE Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 84 Offentligt Poul Nordemann Jensen, DCE Mulige påvirkninger af jord og overfladevand ved frakturering. AARHUS Karakteristik af overfladevand

Læs mere

Muslingeproduktion. Handlingsplan for Limfjorden

Muslingeproduktion. Handlingsplan for Limfjorden Muslingeproduktion Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Muslingeproduktion i Limfjorden et statusnotat til

Læs mere

Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg

Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 Bilag 15 Offentligt Målrettet kvælstofregulering Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg DHI Miljø- og Fødevareudvalget - 23. februar 2016 Høring

Læs mere

Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand 1)

Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand 1) (Gældende) Udskriftsdato: 11. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00028 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om fastlæggelse

Læs mere

Klimaforandringers effekter på søer. Torben Lauridsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet

Klimaforandringers effekter på søer. Torben Lauridsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Klimaforandringers effekter på søer Torben Lauridsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Næringsstof-effekter på biologien i søer : Reagerer søerne på klima-effekter? Klimaændringer

Læs mere

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug . Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Danmarks Havstrategi. Miljømålsrapport

Danmarks Havstrategi. Miljømålsrapport Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 413 Offentligt < &? Danmarks Havstrategi Miljømålsrapport Miljøministeriet Naturstyrelsen Indholdsfortegnelse Forord 3 1. Indledning 4 1.1 Introduktion 4 1.2 God

Læs mere

5HVSLUDWRULVNHýWLOSDVQLQJHUýWLOýLOWVYLQGýKRVýYDQGG\U

5HVSLUDWRULVNHýWLOSDVQLQJHUýWLOýLOWVYLQGýKRVýYDQGG\U 5HVSLUDWRULVNHýWLOSDVQLQJHUýWLOýLOWVYLQGýKRVýYDQGG\U,QWURGXNWLRQ Dyr, der lever i vand, har helt specielle problemer, når det gælder deres iltforsyning. Vand indeholder ved mætning kun ca. 9 mg O2 pr liter

Læs mere

BIOLOGISKE EFFEKTER AF VANDINDVINDING PÅ VANDLØB

BIOLOGISKE EFFEKTER AF VANDINDVINDING PÅ VANDLØB AARHUS UNIVERSITET BIOLOGISKE EFFEKTER AF VANDINDVINDING PÅ VANDLØB Peter Wiberg-Larsen, Daniel Graeber m.fl. 5. NOVEMBER 2015 FOKUS PÅ INDVINDING AF GRUNDVAND VANDFØRING OG LEVESTEDER Vegetation Vandføring

Læs mere

Modo finem justificat?

Modo finem justificat? Modo finem justificat? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Vandrammedirektivet sætter rammerne Definerer hvad der forstås ved økologisk tilstand med hovedvægt på biologiske kvalitetselementer

Læs mere

Grøn Vækst baggrund og konsekvenser

Grøn Vækst baggrund og konsekvenser Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 303 Offentligt Grøn Vækst baggrund og konsekvenser 17.Januar 2011 Vagn Lundsteen, direktør Det hele startede med: EU s Vandrammedirektivet Trådte

Læs mere

KLIMAFORANDRINGERNES BETYDNING FOR VANDOMRÅDER MED FOKUS PÅ DE BIOLOGISKE KVALITETSELEMENTER

KLIMAFORANDRINGERNES BETYDNING FOR VANDOMRÅDER MED FOKUS PÅ DE BIOLOGISKE KVALITETSELEMENTER KLIMAFORANDRINGERNES BETYDNING FOR VANDOMRÅDER MED FOKUS PÅ DE BIOLOGISKE KVALITETSELEMENTER Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 146 2015 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT

Læs mere

Brakvandssøer: struktur og funktion

Brakvandssøer: struktur og funktion Brakvandssøer: struktur og funktion Hvad er en brakvandssø? Sø, der modtager fortyndet havvand (i modsætning til saltsøer, hvor salte opkoncentreres ved fordampning). Danske eksempler: Vejlerne, Saltbæk

Læs mere

Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed

Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Af Stig Mellergaard Afd. for Hav og Kystøkologi Fiskepatologisk Laboratorium Danmarks Fiskeriundersøgelser Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Havmiljøet har stor betydning for fiskenes

Læs mere

Dato: 12. februar 2014. Til: Miljøstyrelsen Strandgade 29 Tlf.: 7254 4000. e-post: mst@mst.dk

Dato: 12. februar 2014. Til: Miljøstyrelsen Strandgade 29 Tlf.: 7254 4000. e-post: mst@mst.dk Dato: 12. februar 2014 Til: Miljøstyrelsen Strandgade 29 Tlf.: 7254 4000 Masnedøgade 20 2100 København Ø Telefon: 39 17 40 00 Mail: dn@dn.dk e-post: mst@mst.dk Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar

Læs mere

Tange Sø Gudenåen. - set fra en biologisk synsvinkel

Tange Sø Gudenåen. - set fra en biologisk synsvinkel Tange Sø Gudenåen - set fra en biologisk synsvinkel Kurt Nielsen Forskningschef Danmarks Miljøundersøgelser Indhold Tange Sø s nuværende tilstand udgangspunkt for vurdering Løsningsforslag: Tange Sø fjernes

Læs mere

BIODIVERSITETEN I DET MARINE MILJØ I OG OMKRING DE DANSKE FARVANDE

BIODIVERSITETEN I DET MARINE MILJØ I OG OMKRING DE DANSKE FARVANDE HVORFOR BEKYMRE SIG OM INVASIVE ARTER? 1. Invasioner ændrer økosystemer globalt 2. Invasioner udrydder arter 3. Invasioner har mange uønskede effekter resurser, økonomi, helbred 4. Forekomst og fordeling

Læs mere

Fiskeri og miljø i Limfjorden

Fiskeri og miljø i Limfjorden Fiskeri og miljø i Limfjorden Ideoplæg fra Centralforeningen for Limfjorden og Foreningen Muslingeerhvervet, december 2007. I snart 100 år, har fiskeriet af blåmuslinger og østers været en betydelig aktivitet

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

MARINE VIRKEMIDLER KAN DE BIDRAGE TIL ET FORBEDRET HAVMILJØ? Karen Timmermann. Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt

MARINE VIRKEMIDLER KAN DE BIDRAGE TIL ET FORBEDRET HAVMILJØ? Karen Timmermann. Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt AARHUS DECEMBER 2015 MARINE VIRKEMIDLER KAN DE BIDRAGE TIL ET FORBEDRET HAVMILJØ? Karen Timmermann UNI VERSITET ET GODT HAVMILJØ HVAD

Læs mere

Limfjordens økosystem en fjord i balance

Limfjordens økosystem en fjord i balance Limfjordens økosystem en fjord i balance Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Hvordan virker næringsstoffer i Limfjorden? Kvælstof i en fjord betydning af opholdstid CO 2 CO 2 Kvælstof Kvælstof

Læs mere

Sammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet

Sammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet Sammenfatning 31 søer indgår i overvågningsprogrammet for søer Amterne varetager drift af programmet Det åbne land bidrager med flest næringsstoffer til søerne Stor vandtilførsel og dermed korte opholdstider

Læs mere

Miljøvurderingsdag 2011. Klimaspillet. Ivar Lyhne, PhD stud. E-mail: lyhne@plan.aau.dk

Miljøvurderingsdag 2011. Klimaspillet. Ivar Lyhne, PhD stud. E-mail: lyhne@plan.aau.dk Miljøvurderingsdag 2011 Klimaspillet Ivar Lyhne, PhD stud. E-mail: lyhne@plan.aau.dk Baggrund: Et lovkrav (Lov om Miljøvurdering, Bilag 1 vedr. 7 stk 2 Den sandsynlige væsentlige indvirkning 2) på miljøet,

Læs mere

SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES

SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES HVAD ER GOD ØKOLOGISK TILSTAND? Jf. Vandrammedirektivet: Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Stenrev:

Læs mere

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.

Læs mere

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. november 2012 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

MARINE VIRKEMIDLER STATUS OG PLANER

MARINE VIRKEMIDLER STATUS OG PLANER MARINE VIRKEMIDLER STATUS OG PLANER Hanne Bach Direktør, DCE/ OVERBLIK Baggrund Marine vs. landbaserede virkemidler Oversigt over inkluderede marine virkemidler Status for viden om inkluderede marine virkemidler

Læs mere

Søerne er levested for mange plante- og dyrarter

Søerne er levested for mange plante- og dyrarter Martin Søndergaard Søernes biodiversitet status, udvikling og trusler Søerne er levested for mange plante- og dyrarter Vertebrater tilknyttet søer Antal arter 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Pattedyr Padder

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord 22. juni 2015 Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord Generelt om beregningsmetoder Det beregnede kvælstofreduktionsbehov som fremgår af forslag til vandområdeplaner, som

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10.

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. september HMJ Nedenfor er gengivet med almindelig lodret skrift

Læs mere

Klimabetingede effekter på marine økosystemer

Klimabetingede effekter på marine økosystemer Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Klimabetingede effekter på marine økosystemer Faglig rapport fra DMU, nr. 598 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Klimabetingede effekter

Læs mere

Blåmuslinge-fiskeriet i Limfjorden

Blåmuslinge-fiskeriet i Limfjorden Af Per Dolmer og Erik Hoffmann Afdeling for Havfiskeri, Danmarks Fiskeriundersøgelser Blåmuslinge-fiskeriet i Limfjorden - et biologisk bæredygtigt fiskeri? Fra gammel tid har skaldyrsfiskeri haft en stor

Læs mere

Martin Søndergaard, DMU, fagmøde marts 06. Politiken i går:! "! #! $!!!! %

Martin Søndergaard, DMU, fagmøde marts 06. Politiken i går:! ! #! $!!!! % Martin Søndergaard, DMU, fagmøde marts 06 Politiken i går:! "! #! $!!!! % 1 !" #$%% &'(')* +#$$% &%%('%%, -+./0 2500 2000 1500 1000 500 0 < 0,1 ha 0,1-1 ha 0 1900 1950 1980 1900 1950 1980 Data fra Århus

Læs mere

Usserød Å projektet 1995-2002

Usserød Å projektet 1995-2002 Usserød Å projektet 1995-2002 I perioden 1995-2002 har Frederiksborg Amt og Hørsholm, Birkerød og Karlebo kommuner gennemført en række tiltag i Usserød Å for at forbedre åens tilstand. Opgaven er blevet

Læs mere

Nitrat i økosystemer

Nitrat i økosystemer Klaus Hinsby Seniorforsker, GEUS khi@geus.dk Nitrat i økosystemer Denne artikel beskriver hvordan nitrat transporteres med vandet fra jord til fjord gennem grundvand, dræn, vandløb og søer, og hvilke effekter

Læs mere

Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden?

Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef (Ph.D) 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU 3: BNI Baltic Nest Institute,

Læs mere

Bedre vandmiljø i Nysø

Bedre vandmiljø i Nysø Bedre vandmiljø i Nysø Nysø er en 7000 kvadratmeter stor sø mellem Jonstrup og Egebjerg i den nordlige del af Ballerup. Søen ejers af grundejerne, som også skal sørge for vedligehold af området og søen.

Læs mere

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag Handleplan for vandområderne i København 2012-2020 Sammendrag 1 Indledning EU's vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner

Læs mere

Badevandsprofil for Holmens Camping Strand, Gudensø Ansvarlig myndighed

Badevandsprofil for Holmens Camping Strand, Gudensø Ansvarlig myndighed Badevandsprofil for Holmens Camping Strand, Gudensø Ansvarlig myndighed Skanderborg Kommune Knudsvej 34 8680 Ry Tlf. 87-947000 www.skanderborg.dk Fysiske forhold Holmens Camping Strand Stranden ligger

Læs mere

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer

Læs mere

Bagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard

Bagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard Bagsværd Sø 2012 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Information om vandløbslovens formål

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Information om vandløbslovens formål Teknik og Miljø 2008 Vandløb Information om vandløbslovens formål Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.

Læs mere

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler, fotosyntese og respiration 2. Den naturlige å og vandløbsforurening 3. Kost og ernæring 4. DNA og bioteknologi

Læs mere

Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet

Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Ålegræssets historiske udbredelse i de danske farvande Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Baggrundsfoto: Peter Bondo Christensen

Læs mere

Svar Jeg vil besvare spørgsmålene samlet.

Svar Jeg vil besvare spørgsmålene samlet. Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 490 Offentligt Miljøministerens besvarelse af samrådsspørgsmålene BK og BL, stillet af Torben Hansen (S) Spørgsmål BK: Er det ministerens opfattelse,

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

CB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb

CB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb CB Vand & Miljø Ferskvandsbiologiske konsulenter - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb 1 Indhold Fiskeundersøgelser Side 4 Fugletællinger Side 5 Planktonanalyse Side 6 Vegetationsundersøgelser Side

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Fødevare- og landbrugspakken fokus på vandløb og akvakultur IDA Miljø arrangement 28. januar 2016 26-01-2016 1 Fup og fakta Regeringens landbrugspakke pkt. 6: For at undgå forsumpning af landbrugsarealer

Læs mere

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1 Endelave Havbrug Hvem er jeg Beskrivelse af Havbrug og Kompensationsopdræt Tab af næringsstoffer (N2000 og VRD) Forstyrrelse af naturtyper og arter (N2000) Tab af medicin (VRD) Forstyrrelse af andre aktiviteter

Læs mere

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet . Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår Stiig Markager Aarhus Universitet FNs 17 Verdensmål... 14.1 Inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt

Læs mere

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 29 EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 29 EVENTUELLE MANGLER 1617 29.1 Det marine område 1617 29.2 Lolland 1619 29.3 Fehmarn 1620 29.4 Sammenfatning

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs

Læs mere

Ændringer i NOVANA Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen

Ændringer i NOVANA Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen Ændringer i NOVANA 2011-2015 Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 11. oktober 2012 Susanne Boutrup DCE Antal sider:

Læs mere

Konsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2011/2012

Konsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2011/2012 Konsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2011/2012 DTU Aqua-rapport nr. 245-2011 Af Per Dolmer, Louise K. Poulsen, Mads Christoffersen, Kerstin Geitner og Finn Larsen Konsekvensvurdering

Læs mere

Marint forvaltningsværktøj - marine vandplansmodeller Karen Timmermann, Stiig Markager Hanne Kaas & Anders Erichsen

Marint forvaltningsværktøj - marine vandplansmodeller Karen Timmermann, Stiig Markager Hanne Kaas & Anders Erichsen Marint forvaltningsværktøj - marine vandplansmodeller Karen Timmermann, Stiig Markager Hanne Kaas & Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Agenda Baggrund Modeller Metode til beregning af indsats, statistiske

Læs mere

By- og Landskabsstyrelsen Vejledning om grødeskæring i vandløb. Rekvirent. Rådgiver

By- og Landskabsstyrelsen Vejledning om grødeskæring i vandløb. Rekvirent. Rådgiver Vejledning Grødeskæring i vandløb - juli 2008 4 GRUNDVANDSKORTLÆGNING - KORTLÆGNINGSGRUNDLAG FOR KOMMUNAL INDSATSPLAN Rekvirent Haraldsgade 53 2100 København Ø Telefon 72 54 47 00 E-mail blst@blst.dk Rådgiver

Læs mere

1. Introduktion 3. 2. Lokalitet 3. 3. Undersøgelser 6. 4. Resultater 7. 4.1 Vandkemi 7. 4.2 Vandplanter 9. 4.3 Fiskebestanden 11

1. Introduktion 3. 2. Lokalitet 3. 3. Undersøgelser 6. 4. Resultater 7. 4.1 Vandkemi 7. 4.2 Vandplanter 9. 4.3 Fiskebestanden 11 Nydam 2011-12 2011 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, Laboratorium januar 2013. Konsulenter: Helle Jerl Jensen og Stig Rostgaard F I S K E Ø KO L O G I S K L A B O R

Læs mere

Natura 2000 December 2010

Natura 2000 December 2010 Natura 2000 December 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet December 2010 ISBN 978-87-7083-973-0 Fotos: Fiskeridirektoratet og Colourbox Natura 2000 har til formål at sikre,

Læs mere

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Martin Søndergaard Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet April 2010 Vandrammedirektivet Overordnet formål:

Læs mere

Tag pulsen på vandmiljøet

Tag pulsen på vandmiljøet Tag pulsen på vandmiljøet Ved hjælp af en hvid skive, en pind, dit syn og din lugtesans kan du bestemme vandmiljøets sundhedstilstand. Denne artikel beskriver, hvordan du gennemfører et systematisk miljøtilsyn,

Læs mere

Naturen sætter en grænse

Naturen sætter en grænse 34 PERSPEKTIV Naturen sætter en grænse status for diskussionen om landbrug, kvælstof og havmiljø Bølgerne går igen højt i den offentlige debat om landbrugets udledning af næringsstoffer til miljøet. Stiig

Læs mere

Teori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Rensedammens opbygning og funktion

Teori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Rensedammens opbygning og funktion Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0354 Bilag 5 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0354 Bilag 5 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0354 Bilag 5 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget Til: Dato: Europaudvalget 15. januar 2008 Miljø- og Planlægningsudvalgets udtalelse til Europaudvalget om Kommissionens

Læs mere