Den gode landskabssti kommer nedefra

Transkript

1 Den gode landskabssti kommer nedefra Kommunerne har stor interesse i at lave nye stier i landskabet - og heldigvis vejer problemerne mindre end fordelene, især hvis initiativet kommer fra de kommende brugere Af Lars Thorsen En god sti kan skabe oplevelser ved at forbinde og give bedre adgang til naturområder og kulturelle hotspots. Men bag en god sti ligger også et stort planlægnings- og dialogarbejde. Og allerbedst er det hvis lodsejere og brugere er rigtigt med fra begyndelsen af. Det fremgik af konferencen Planlægning af nye stier - fakta, myter og muligheder som blev arrangeret af Landskabsværkstedet, Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme samt Skov & Landskab den 6. september på Frederiksborg Slot. I kommunerne er der allerede stort fokus på at skabe bedre adgang til friluftsoplevelser. Fra kommunalreformen og frem til 2010 har 70% af kommunerne åbnet mindst én sti eller rute i landskabet. Det er mange når man husker at mange sammenlagte kommuner stadig slås med et fælles plangrundlag og at stier generelt anses som en kan- og ikke en skal-opgave. Det fortalte postdoc Anton Stahl Olafsson fra Skov & Landskab der i en undersøgelse i 2010 fik svar fra 89 kommuner om stiernes rolle i de rekreative planer. Svarene viser at stierne er værdsatte, men generelt lavt prioriterede. Der er kun beskedne midler til at lave nye stier. På den anden side rangerer aktive og sunde borgere højt. Og meget tyder på at stier kan bringe oversete kvaliteter i lokalområdet frem og inspirere folk til at komme ud så de kan forene motion, friluftsliv og natur- og kulturoplevelser. Det er denne sammenhæng Friluftsrådets argumenterer for i sit koncept Kløverstier. Spørgsmålet er hvordan man får etableret stier der frigør dette potentiale. De lokale kan gå forrest Det koster tid og penge at lave en sti. Derfor er den oplagte løsning for økonomisk udfordrede kommuner at få andre til at lave den. Men en slatten pengepung er ikke den eneste grund til at basere et stisystem på eksterne kræfter. Alle konferencens oplægsholdere var nemlig enige om at chancen for en god proces og et godt resultat er størst hvis lokale kræfter får reel indflydelse og måske endda hovedansvaret. Igen og igen blev de lokale ildsjæle fremhævet som afgørende for et godt resultat, og hvis der er de rette kræfter og engagement i lokalsamfundet, kan kommunen endda nøjes med at støtte fra sidelinjen. Det er en af grundene til at Friluftsrådet stiller krav om borgerinddragelse hvis en kommune vil etablere rådets kløverstier (4 stier af 4 faste længder, 2½, 5, 7½ og minimum 10 km der alle starter samme sted i bycentrum). De lokale borgere ved nemlig hvad der rører sig i lokalområdet. De kender de gode, sjove, skæve og gamle historier som kan fortælles om området, og de ved hvilke lokale friluftsfaciliteter og foreninger der trænger til at få nyt liv forbi sig. Desuden kender de allerede de gode ture og den lokale geografi, fortalte projektleder Johanne Leth Nielsen fra Friluftsrådet. Men ikke nok med at processen og planlægningen af stien kan blive bedre ved at inddrage borgerne. Faktisk bliver tilfredsheden med den endelige sti ofte også større. Det fremgår af rapporten Fakta og myter om stier hvori Landskabsværkstedet afdækker lodsejernes erfaringer med syv forskellige stiprojekter. Her var en klar tendens til at lodsejerne vurderede den færdige sti mere positivt hvis processen God information modtages godt. Her et eksempel hvor Naturstyrelsen har bedt folk bedømme skiltene på en skala fra 1 (meget negativt) til 9 (meget positivt). Karaktererne blev 4,4 for skilt 1, 6,7 for skilt 2 og 7,0 for skilt 3. Illustration: Hans Skov-Petersen, Frank Søndergaard Jensen. 36 GRØNT MILJØ 8/2012

2 Selv om om de to kvinder har fundet en sti langs en å i Tofterup, er der generelt kun adgang til meget få af de danske vandløb. I en undersøgelse blandt 569 lodsejere med et vandløb viste det sig at kun 20% af de større vandløb er flankeret af en sti. Foto: Ole Hjorth Caspersen. var blevet startet fra bunden end hvor initiativet kom fra kommunens plankontor. Dog skal der være klare linjer for hvad lodsejernes muligheder og rettigheder er i processen, understregede Søren Præstholm fra Landskabsværkstedet. Ellers kan lodsejeren let føle sig misinformeret bagefter eller føle at det hele er blevet trukket ned over ørerne på dem. Der er en dårlig idé at invitere borgerne til dialogmøder hvis man ikke har tænkt sig at give dem indflydelse. Lodsejere på krigsstien Det er ikke problemfrit at inddrage borgerne. Næst efter manglende penge i kommunekassen er vrangvillige lodsejere den største barriere for at etablere stier i landskabet. Specielt hvis initiativet kommer oppefra risikerer man at lodsejerne stiller sig på bagbenene. Men det er samtidig vigtigt at holde sig for øje at lodsejerne der får en sti hen over sin grund tit har en pointe, understreger både Landskabsværkstedet og seniorforsker Frank Søndergaard Jensen fra Skov & Landskab. Især affald, løse hunde og opskræmt vildt er bekymringer som ofte viser sig at holde stik når stien står færdig. Faktisk er besværlige lodsejere ifølge Lone Kristensen, lektor ved Skov & Landskab, endnu en grund til at arbejde målrettet på at bringe borgerne i spil. Engagerede, lokale borgere kan nemlig være langt bedre end myndighedspersoner til at overbevise vrangvillige lodsejere om at projektet er en god idé og værd at lægge jord til. Stier giver omsætning Den godhjertede frivilligheds vej er dog ikke den eneste. Kommunen har i visse tilfælde muligheden for at ekspropriere eller tilbyde en indirekte roadpricing hvor lodsejeren får en økonomisk mulighed, f.eks. ved at sælge kost og logi. I New Zealand bidrager denne form - under navnet landscape trails betydeligt til indkomsten for de deltagende landmænd. Lignende vandrerute-pakker findet stort set ikke i Danmark, men efterspørgslen skulle være der, mener skaberne af konceptet, fire studerende i landskabsforvaltning på Københavns Universitet. Det er ikke kun det økonomiske aspekt der kan gøre disse trails relevante for danske lodsejere. Imagepleje er nemlig ifølge flere oplægsholdere en vigtig motivationsfaktor for at deltage, især for større landbrugsbedrifter. Landbruget har brug for et løft i omdømmet. det kan f.eks. et stiprojekt med frivillige aftaler skabe. Der er ikke mange kommuner der overvejer erhvervslivets interesser og mulighed for at tjene en skilling når der skal laves nye stier. Ph.d. Anton Stahl Olafsson fortalte at kun 1% af de adspurgte kommu- GRØNT MILJØ 8/

3 ner i hans undersøgelse havde det lokale erhvervsliv som vigtige samarbejdspartnere i deres stiplanlægning. Dette faktum blev fulgt op af et opråb fra VisitDanmarks Nordsjælland-afdeling der meget gerne vil være med til at lave stier og ikke forstår hvorfor de ikke bliver kontaktet Mange lokale turistorganisationer formidler allerede stioplevelser, og der er et stort potentiale for samarbejde, lød opfordringen. Stien på tegnebrættet Uanset hvad er én ting uomgængelig. Man skal finde ud af hvor stien skal gå hen. Nogle gange ligger stien der i forvejen og kræver blot en genopretning og lidt formidling. Andre gange har man bare en by, et landskab og en idé. Så skal man ifølge lektor Lone Kristensen starte med at afdække sin konkrete situation: Hvor kommer man fra, hvad har man, hvad er tilstanden, hvor vil man hen, hvor ligger mulighederne for at styrke og forbedre, og hvem har noget på spil? Dernæst gælder det om at mobilisere projektets menneskelige og materielle ressourcer og få etableret en måde hvor ildsjæle, organisationer, kommunen og måske endda - gisp - det lokale erhvervsliv kan være med til at give projektet form. Det kan ske igennem f.eks. fællesmøder og workshops hvor eksperter giver bud på hvordan borgernes idéer og indvendinger kan realiseres. Bagefter gives udkastet tilbage til borgerne der på et nyt møde kan sætte deres fingeraftryk på stiens endelige udtryk og rute. Denne form for dialogbaserede og helhedsorienterede projekter koster tid og penge, understregede Lone Kristensen, men pointerede at tilgangen også kan sætte initiativer og aktioner i gang som bagefter kan være mere eller mindre selvkørende. Og det er sød musik i ørene på kommunens bogholdere, navnlig i forhold til den følgende drift af stien. Der er behov for inddragelse frem for høring, fortalte Lone Kristensen på konferencen. Vi har meget høring som inddragelsesform, men vi vil også arbejde med inddragelse på en mere aktiv måde hvor borgeren får en større rolle at spille og får tildelt en reel kompetence. Hun trak på erfaringer fra Skov & Landskabs tre-årige DIAPLAN-program (dialogbaserede planprojekter i kulturlandskabet) og understregede at dialogen ikke kun bør foregå mellem kommune og borgere. Også internt i kommune bør et stiprojekt bringe de forskellige forvaltninger og afdelinger på spil så det ikke kun er Teknik & Miljøs soloprojekt. Oplevelsesværdikort Selv om om både planlæggere og borgere sidder sammen, kan det være svært at danne et fælles overblik over hvordan områdets seværdigheder ligger i forhold til hinanden og i forhold til den støjende motorvej eller den publikumstrængende lokale forening. Her præsenterede Anton Stahl Olafsson sit koncept, oplevelsesværdikortlægning. Der ligger et stort potentiale i at udvikle en GIS-baseret kortlægning over potentialet for landskabelige oplevelsesmuligheder, mente Anton Stahl Olafsson. Det handler om at udnytte eksisterende, omfattende og tilgængelige geodata til at lave en GIS-kortlægning af omgivelser, landskabselementer og faciliteter som potentielt kan understøtte syv forskellige oplevelsesklasser (se figuren til højre). En sådan kortlægning kan være til stor hjælp da næsten alle kommuner (83% af de adspurgte) mener at der er behov for øget viden om oplevelsesmuligheder i kommunens landskaber. Men der er også forhindringer. Mange kommuner bruger nemlig slet ikke GIS nok til at kunne gå i gang. Men har man først indsamlet dataene kan de fremover bru- Næste side: Oplevelsesværdikortlægning kan være et redskab i den rekreative planlægning. Den er baseret på syv oplevelsesklasser og en kortlægning af støjpåvirkede områder. Illustrationerne er fra Ringsted Kommune der har anvendt metoden. Illustration: Anton Stahl Olafsson. 38 GRØNT MILJØ 8/2012

4 GRØNT MILJØ 8/

5 Stier giver borgerne nye oplevelser og nye veje ud i landskabet. Samtidig kan arbejdet om at få en sti i landskabet skabe øget sammenhold og identitetsfølelse i lokalsamfundet. Foto: Anton Stahl Olafsson. ges til alt fra stiplanlægning til retningslinjer i lokal- og kommuneplaner, friluftsliv og turismestrategier, formidling, konsekvensvurderinger, landskabskarakterkortlægning mv. Metoden er allerede i brug i Ringsted Kommune hvor kortlægningen af oplevelsesværdierne ud over etableringen af en konkret sti også har givet input til fremtidig grøn strukturplan, opdateret stiplan samt et friluftskort. Åben randzone eller? Tilgængeligheder i landskabet er nyligt blevet forbedret gennem Lov om ændring af lov om randzoner der tillader gangtrafik langs søer og vandløb. Det forudsætter dog at der er lovlig adgang som det står i naturbeskyttelsesloven. Derfor tror seniorforsker Frank Søndergaard Jensen ikke på at et væld af vandringsfolk vil komme til at trave langs de danske åer så længe loven ser ud som den gør. Efter naturbeskyttelsesloven skal der være rigtig natur før man må gå der, og hvis rigtig natur betyder et udyrket areal og landmanden slår græsset ved åen én gang om året, så er der ikke fri adgang, forklarede Søndergaard Jensen. Allerede nu er spørgsmålet om hvordan man definerer udyrkede arealer kommet i høring. I forvejen findes der ingen sti eller vej langs 80% af de større vandløb og åer i Danmark. Det viser en spørgeskemaundersøgelse til alle lodsejere i nærheden af byer større end 100 ha og med et større vandløb. Kun 36% af lodsejerne havde overhovedet set en fremmed langs vandløbet de seneste fire måneder. I det omfang vandløbet blev besøgt, er der altovervejende tale om lystfiskere. I forhold til hvor attraktiv en naturressource vand er, er der ret øde langs de danske vandløb. Lolland samler stierne Selv om stierne ikke for alvor er nået frem til de vandløbene, er der flere og flere af dem. Faktisk laver så mange forskellige organisationer deres eget stikoncept at man kan blive helt rundtosset. Flere deltagere beklagede på konferencen at det var svært at hitte rede i mængden af stikoncepter. Nogle kommuner vælger derfor ikke at reklamere for nogen overhovedet selv om de gerne ville. Der er Spor i landskabet, Kløverstier, Hjertestier og Sundhedsspor. Og der er Naturstyrelsens Missing links såsom den 50 km lange sti Fodsporet. Og alle mulige andre. Og hvis de er forvirrede på Teknik & Miljø, er mange borgere det nok også. Lolland Kommune har valgt at skære igennem. Alle kommunens relevante stier, cykelruter, ruterne til den lokale vandrefestival og endda også bilernes marguerit-rute er blevet samlet på én platform. Det er en smartphone-app hvor borgere og turister på et par sekunder kan få et samlet overblik over alle områdets muligheder og desuden blive guidet på turen af app ens gps-kort hvor der også er lagt billeder og fortællinger ind. Med app en har vi et værktøj som kan samle det hele, fortæller udviklingskonsulent Bo Rasmussen, projektleder for områdefornyelse i Lolland Kommune. Vi kan også lægge temature med fokus på f.eks. gravhøje eller den lokale fødevareproduktion ind. Vi vil gerne tænke bredt og det tillader denne platform. Desuden er app ens indhold også oversat til både engelsk og tysk for turisternes skyld. App en hedder Naturmobil og er udviklet af det tværfaglige, non-profit netværk Landskabsværkstedet. Lolland Kommunes omfattende version har kostet og kan downloades i App-store (iphone) eller Google Play Butik (Android) under navnet Det Naturlige Lolland. Nu glæder Bo Rasmussen sig til at se hvad det kan blive til når man kaster det store overblik i grams. Vi er lige startet, og mange borgere i vores kommune har slet ikke en smartphone endnu. Så måske er vi et hestehoved foran udviklingen lige nu, men der kommer nye brugere på hver dag, og det er en platform som vi regner med at rigtigt mange vil bruge i de kommende år, siger Bo Rasmussen. 40 GRØNT MILJØ 8/2012