Industrikulturens grænseløse kulturarv i byfornyelsen

Transkript

1 / billedet: Slet det uværende e, Klik på onet midt på siden. et billede, g derefter t bagerst, t markere, højreklik lg Send Bagerst. Industrikulturens grænseløse kulturarv i byfornyelsen En strategi for sammenhængende by- og landskabsmiljøer med fokus på industrikulturarven Hedehusene som projektområde Oplæg på MBBL kulturarvskonference i Billund 19. juni 2014

2 Formål og baggrund

3 s.3 Projektets formål og baggrund Fra kedelig pendlerby til rig industrikulturarv Grusgrave / Hedehusene Teglværk Kaffesurrogatfabrikken Danmarks Rockwool Spæncom Jernbanen / stationen En del af Høje-Taastrup Kommunes strategiske udviklingsarbejde Helhedsorienteret byfornyelsesstrategi for Hedehusene Udgangspunkt i industrikulturarvens potentialer

4 s.4 Hvorfor er der behov for en ny metode til at arbejde strategisk med industrikulturarv?

5 s.5 Behov for en metode til at kortlægge kulturarv på tværs af by- og landskabsmiljøer. SAVE: Bymiljøer og bygninger KIP og Landskabskaraktermetoden: Det åbne land Industrikulturarv: Spor på tværs af by og land Landskabskaraktermetoden KIP? En metode til strategisk kortlægning SAVE og aktivering af industrikulturarv

6 s.6 Behov for en metode, der kan afgrænse det, der skal kortlægges Eksisterende metoder opfattes ofte som ressourcekrævende, fordi de i princippet lægger op til en kortlægning af ALT. à behov for metode, der kan afgrænse det, der skal kortlægges: Udvikl.omr. Planmæssig Tidsmæssig Industrikulturarv Tematisk Kulturarv

7 s.7 Behov for en metode, der tager skridtet videre efter kortlægningen Fra kortlægning til aktivering: En anvendelig viden, der nemt kan flyde ind i kommunens strategiske planlægningsprocesser. Kortlægning, ideer, anbefalinger Planlægning

8 s.8 Behov for en metode, der inddrager borgernes perspektiv på kulturarven Særligt vigtigt i en byfornyelseskontekst, hvor der er krav om borgerinddragelse. Skaber fællesskab, identitet og ejerskab. Netværk og ildsjæle sikrer kulturarven på sigt. Arkitektur Kulturhistorie Borgere Et helhedsorienteret perspektiv på industrikulturarv

9 s.9 Behov for en metode til at etablere dialog med grundejere Dialog med grundejerne er vigtigt selling point ift. at overbevise kommunerne om, at de skal bruge byfornyelsesmidler på kortlægning. Med til at gøre kortlægningen operationaliserbar ift. en reel byfornyelse. Dialog med borgere Dialog med borgere Dialog med grundejere Industrikulturarvsprojektet I Hedehusene

10 Processen og resultaterne

11 s.11 Tre faser / fire modeller 1 Arkitektonisk og 2 Udvikling af idéer på 3 etnografisk kortlægning workshops Kvalificering af ideer + Dialog med grundejere

12 s.12 Den arkitektoniske kortlægning Danne overblik over, beskrive og vurdere et områdes industrikulturarv på tværs af by- og landskabsmiljøer. Afgrænse og målrette kortlægningen ift. projektets strategiske formål. Formidle resultaterne i tilgængelige og visuelle formater (kort + visuel rapport).

13 s.13 Den arkitektoniske kortlægning Fra kortlægningsrapporten: Eksempel på to-sides beskrivelse af industrikulturarvsområde Hovedkort over udpegede industrikulturarvsområder i Hedehusene.

14 s.14 Den etnografiske kortlægning Afdække industrikulturarvens betydning gennem en opsøgende og eksplorativ tilgang. Gøre diskussionen om byens udvikling inkluderende, konkret og vedkommende. Skabe nye netværk og initiativer. Formidle resultaterne i tilgængelige og visuelle formater (kort + visuel rapport).

15 s.15 Den etnografiske kortlægning Videodokumentation på Vimeo. Fysiske markeringer i byen som formidling og inspiration. Kort (google), der visualiserer og formidler diskussionerne. Diverse workshops, byvandringer og andre events.

16 s.16 Udvikling af idéer Workshops med særligt inviterede borgere Skabe dialog mellem Kommune og borgere. Sikre lokal forankring og interesse for aktivering af industrikulturarven. Udvikle ideer til aktivering af industrikulturarv.

17 s.17 Udvikling af idéer Potentialekatalog Borgerudsagn Arkitektoniske og landskabelige værdier Status og muligheder

18 s.18 Kvalificering af idéer og dialog med grundejere Udarbejdelse af idékatalog. Idékatalog fungere som: Ø Inspiration til konkret dialog om muligheder for bevaring og aktivering af specifik industrikulturarv. Ø Langsigtet strategisk leverance i form af rådgivning om, hvordan kommunen generelt kan/bør aktivere industrikulturarven. Påbegyndt dialog med grundejere om udvalgte ideer.

19 s.19 Kvalificering af idéer og dialog med grundejere Idé i idékataloget: Kort beskrivelse af ide Indhold Målgruppe Aktører/interessenter Potentialer, som ide aktiverer Opmærksomhedspunkter Bevaringsstrategi bag idé Forslag til indledende aktiviteter

20 Projektets resultater

21 s.21 Projektets resultater grundejerdialog Kaffesurrogatfabrikken Skitsering af tre scenarier for genanvendelse. Ét scenarie valgt af grundejer. Markedsanalyse. Grundejeren har valgt at gå videre med konceptet i udviklingen af området.

22 s.22 Projektets resultater Kulturarven i planlægningen Særligt i de stationsnære områder skal der tages hensyn til de kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder hvordan de kan understøtte målene for byens udvikling og bidrage til at fortælle byens udviklingshistorie. Eksempler er: Industrikulturhistorien i Hedehusene (Industribyen, den tidligere kaffesurrogatfabrik, Rockwool,s tidligere fabriksanlæg det tidligere andelsmejeri, boligkvarterer). Kommuneplan 2014, Kulturhistorie Planlægning Høje-Taastrup Kommune sætter lige nu fokus på kulturarven i Hedehusene og sikrer med kulturarvsprojektet og områdefornyelsen, at der arbejdes med den fysiske og den sociale sammenhæng i Hedehusene. Det er væsentlige projekter, der arbejder med byens identitet en identitet, der skal understreges i den fysiske planlægning for Hedehusene. Kommuneplan 2014, Bystrategier

23 s.23 Projektets resultater Kulturarven i byudviklingen Alle steder har en historie og en forbindelse. På stedet til NærHeden har mennesker svedt og arbejdet i det gamle teglværk. Man har leget og haft glæde i Forstanderens Have. Nogle har pløjet og gravet ud til Sejlsbjerg, dyrket byg og hvede. Det er vigtigt at væve historier fra før og nu ind i den nye by for at få et rigere miljø. White Industrihistorien med teglværkerne og grusgravene og senere Spæncom er interessant, fordi den både efterlader en bygningskulturel arv og fordi den har medvirket så stærkt til skabelsen af de omkringliggende landskaber. Vi finder det derfor oplagt at fortsætte historien grave videre så at sige, forstærke allerede tilstedeværende kvaliteter både i form af bygningsbevarelse og landskabspleje. Vandkunsten/ COBE

24 s.24 Projektets resultater Nyt liv i gamle bygninger

25 s.25 Projektets resultater Projekthus for kulturarven

26 s.26 Projektets resultater Nye forbindelser

27 s.27 Projektets resultater Kulturarvslandskaber

28 s.28 Projektets resultater Partnerskab om kulturarv KROPPEDAL MUSEUM CHARLOTTE SKOLEN CHARLOTTE KVARTERET HEDEHUSENE BIBLIOTEK

29 s.29 Spørgsmål 1. - Bruger I KIP og SAVE i kortlægningen? - Fungerer det godt eller er der andre måder? - Hvordan afgrænser vi det, der skal kortlægges, så vi undgår at få skabt en mastodont af en arbejdsmetode? 2. - Hvordan engagerer vi grupper som f.eks. grundejere og unge der ikke pr. automatik elsker kulturarv allerede?