OGIS 2.0: Kortlægning af oplevelseskvaliteter i land og by
|
|
|
- Ingeborg Lund
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 OGIS 2.0: Kortlægning af oplevelseskvaliteter i land og by Bernhard Snizek, [email protected] Anton Stahl Olafsson, [email protected] Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning
2 INDHOLD Introduktion (Anton) Hvorfor fokus på kortlægning af oplevelser? Hvordan kortlægges oplevelser? (metoder til kortlægning af oplevelsesmuligheder) Eksempel på praksis anvendelse (Bernhard) Kortlægning af cyklisters gode og dårlige oplevelser i København Metode Resultat Anvendelsesperspektiver Afrunding (fremtiden for OGIS)
3 Kommunalt er viden om oplevelser vigtige fordi: Sundhedspolitik Oplevelser i naturen fremmer psykisk og fysisk sundhed Frilufts- og turismepolitik Stiplanlægning og formidling Planlægning for levende byer Byer for mennesker Region- og kommuneplanlægning Branding og forbedring af plangrundlag
4 Er der kommunalt et behov for mere viden om borgernes oplevelser? Web-spørgeskemaundersøgelse N=89 (kommunale stiplanlæggere) I hvilken grad er der behov for øget viden om potentielle oplevelsesmuligheder i kommunens landskaber?
5 Vil planlæggerne arbejde med GIS? Mener du, at mere brug af GIS vil kunne forbedre grundlaget for den rekreative planlægning?
6 Hvor vigtig er GIS-baseret information i forhold til andre former for viden? Når der indhentes information, data og viden til brug i det rekreative planarbejde, i hvor høj grad anvendes da følgende kilder?
7 Hvordan kortlægges oplevelser? Forskellige tilgange: Ekspertkortlægning: Feltbaseret vurderinger, brug af registreringsskemaer (Lindholst et al 2012; Randrup et al. 2008; Swanwick 2002) GIS tilgange, undersøgelser af brugers oplevelser input til ekspert definition af kortlægningsindikatorer (Björk et al. 2008; Flanagan & Anderson 2008; Gossen & Langers 2000) GIS
8 8 Hvordan kortlægges oplevelser? Borgerinddragelse: Fokusgruppe kortlægning (McIntyre et al 2004, 2008; Gunderson & Watson 2007; Hall et al 2009) Papir-GIS, spørgeskemaundersøgelser med kort som sendes retur (Brown 2004, 2005, 2006; Tyrväinen et al 2007) Internet-GIS, kortlægning via nettet (Brown & Reed 2009; Beverly et al 2008; Carver et al 2009) Caspersen OH Borgerinddragelse i kommunal rekreativ planlægning. Udarbejdelse af et GIS-baseret frilufts- og friluftsvisionskort I Hillerød Kommune. Perspektiv 15/2009. Brown G, Weber D Public Participation GIS: A new method for national park planning. Landscape and Urban Planning 102(1):1-15 Tyrväinen L, Mäkinen K, Schipperijn J Tools for mapping social values of urban woodlands and other green areas. Landscape and Urban Planning 79(1):5-19
9 CASE : Cyklisternes oplevelser i København Formål - indsamle data om cyklisternes oplevelser - sammenhæng mellem by & oplevelse
10 CASE : Cyklisternes oplevelser Internetbaseret værktøj Tegne deres cykelrute markere, klassificere og beskrive op til 3 gode oplevelser langs ruten markere, klassificere og beskrive op til 3 dårlige oplevelser langs ruten
11 Enhedens navn CASE : Cyklisternes oplevelser Gode oplevelser Dårlige oplevelser
12 Enhedens navn QuickTime and a MPEG-4 Video decompressor are needed to see this picture.
13 RESULTATER
14 RESULTATER Sted Ålborg og 7. dato marts 2013 Dias 16
15
16 Illustration: Skov-Petersen 2012 Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
17 RESULTATER forøget sandsynlighed for en god oplevelse Cykelstier Nærhed til vand Nærhed til rådhuset Afstand til busstoppesteder mindske sandsynlighed for en god oplevelse Primær trafikvej Sekundær trafikvej Større afstand til den direkte linje mellem start og mål
18 RESULTATER forøge sandsynlighed for en dårlig oplevelse nærhed til vejkryds erhverv indenfor 100m mindske sandsynlighed for en dårlig oplevelse primærveje boligveje cykelinfrastruktur grønt miljø
19 OGIS perspektiver - Webapplikation - webservice - Kommuner m.fl. kan købe sig ind - National ontologi med lokale udvidelser - Inddatering på nettet og via smartphone - twitter, #oplevelse - Enkle visualiserings- og analyseværktøjer - GIS data
20 Billede: MSK Partners Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Udfordringer Installation af QR-mærker
21 TAK Bernhard Snizek, Anton Stahl Olafsson, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning
Den gode landskabssti kommer nedefra
Den gode landskabssti kommer nedefra Kommunerne har stor interesse i at lave nye stier i landskabet - og heldigvis vejer problemerne mindre end fordelene, især hvis initiativet kommer fra de kommende brugere
Landskabskarakter i praksis. Ole Hjorth Caspersen
Landskabskarakter i praksis Ole Hjorth Caspersen Indholdet i præsentationen Hvordan bliver den brugt, vores første erfaringer Kommuner VVM Lokal anvendelse undervisning Eksempler fra forskellig skala Plus
HENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet 2014. http://www.bikeability.dk/ 13-09-2013 1
Cykel infrastruktur investeringer HENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet 2014 http://www.bikeability.dk/ 13-09-2013 1 UDGANGSPUNKTET I dette oplæg er fokus på hvilken
Nielsen, Thomas Alexander Sick; Carstensen, Trine Agervig; Olafsson, Anton Stahl
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 08, 2016 Danske Cykelvaner Nielsen, Thomas Alexander Sick; Carstensen, Trine Agervig; Olafsson, Anton Stahl Publication date: 2013 Document Version Forfatters version
Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder
Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder Lone Kristensen og Jørgen Primdahl Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Hvorfor nye plantilgange? Behov for nye opdaterede
Drejebog til arrangører
QuickTime and a decompressor are needed to see this picture. Drejebog til arrangører Vi er meget taknemmelige over, at I vil lægge frivillige kræfter i at arrangere dette sponsorcykelløb og støtte Folkekirkens
Hverken Kingosgade eller Alhambravej er udpeget som særligt uheldsbelastede strækninger.
Notat 13. november 2013 Dok.nr.: 2013/0012340-2 Løsningsforslag for etablering af cykelstier på Kingosgade og bravej By- og Miljøområdet Vej- og Parkafdelingen Rådhuset Kingosgade og Alhambravej er begge
Cykelstiplan 2015. Indledning
Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning
Anbefalede skoleruter Jens Kristian Duhn, Troels Vorre Olsen, Via Trafik Rådgivning
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Hverken Kingosgade eller Alhambravej er udpeget som særligt uheldsbelastede strækninger.
Notat 13. november 2013 Dok.nr.: 2013/0012340-2 Løsningsforslag for etablering af cykelstier på Kingosgade og bravej By- og Miljøområdet Vej- og Parkafdelingen Rådhuset Kingosgade og Alhambravej er begge
Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.
Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for
Friluftslivets værdi hvad siger forskningen?
Friluftslivets værdi hvad siger forskningen? Oplæg ved CNNF-seminar: Friluftslivet i natur- og nationalparkerne Søren Præstholm, Geograf Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling, Skovskolen Institut
Præsentation. At kapitalisere på en problemstilling ATV 03.12.07
Præsentation At kapitalisere på en problemstilling ATV 03.12.07 Current Problems Future Assets Current Problems as Future Assets Kapitaliser på din organisations udfordringer og problemstillinger Lars
LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København
LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad
Stier og stiplanlægning i Jammerbugt Kommune
Stier og stiplanlægning i Jammerbugt Kommune Hvad forstår vi ved stier? Forløb i landskabet eller i byen, som kan benyttes til at cykle, løbe eller gå på Både anlagte cykelstier med fast belægning, grusstier
oplevelsesværdier en ny metode til rekreativ planlægning Ole Hjorth Caspersen Skov og Landskab Kbh. Universitet [email protected]
Udpegning g af oplevelsesværdier en ny metode til rekreativ planlægning Ole Hjorth Caspersen Skov og Landskab Kbh. Universitet [email protected] Baggrund I Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen
NATUR- OG LANDSKABSTEMA KP17
NATUR- OG LANDSKABSTEMA KP17 STRATEGISK FOKUS OG LOVGIVNING FOKUS PÅ: Naturen og Landskabet som ressource Sammenhæng mellem by og land OBLIGATORISKE AFSNIT, SOM ER NYE I KP17: Grønt Danmarkskort OBLIGATORISKE
Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber
Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Formålet med at udarbejde et cykelregnskab er primært at evaluere og synliggøre kommunens udfordringer og resultater på cykelområdet. Cykelregnskabet giver
Bedre cykelstatistik. Afrapportering af analyse finansieret af Cykelpuljen
Bedre cykelstatistik Afrapportering af analyse finansieret af Cykelpuljen Cykelpuljeprojekt: Bedre cykelstatistik Formål: Opstille forslag til potentielle udviklingstiltag og analyser, der kan bidrage
Integrerede planprojekter og stiplanlægning erfaringer fra DIAPLAN
Integrerede planprojekter og stiplanlægning erfaringer fra DIAPLAN Lone Kristensen Lektor i Landskabsforvaltning, Skov & Landskab, Københavns Universitet Indholdet Noget Diaplan og dets organisering og
Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi består af projekter på følgende fire fagområder:
Webstrategi Rammen Dette er Faaborg-Midtfyn Kommunes første udgave af en webstrategi, version 1.0, der gælder for 2013 og har fokus på den umiddelbare opgave at understøtte kerneydelser på nettet. Webstrategien
Grøn transport i NRGi
Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også
Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune
Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt
Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har
Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej
Hvordan måler man cykeltrafik? Tællinger og spørgeskema på Vestvolden
Hvordan måler man cykeltrafik? Tællinger og spørgeskema på Vestvolden Hans Skov-Petersen [email protected] Geoscience and natural resources Jette Bredahl Jacobsen Suzanne Elisabeth Vedel Food and Resource
Bornholms Cykelveje. Juni 2011
Bornholms Cykelveje Juni 2011 Bornholms Regionskommune udvikler cykelveje til en regional økonomisk motor med støtte fra Transportministeriets cykelpulje Forord Cykelvej igennem nyt boligområde på Nexø
Fremtidige udfordringer og eksisterende erfaringer med kommunal arealplanlægning
Enhedens navn Fremtidige udfordringer og eksisterende erfaringer med kommunal arealplanlægning Lone Søderkvist Kristensen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU Det åbne land udfordringer i
Idékatalog for cykeltrafik 2011
Idékatalog for cykeltrafik 2011 Af mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ A/S ([email protected]) & projektleder Malene Kofod Nielsen, COWI A/S ([email protected]) De seneste 10 år er der gennemført adskillige
ØKOSYSTEMTJENESTER OG KLIMATILPASNING KAGSÅPARKENS REGNVANDSPROJEKT VAND I BYER
ØKOSYSTEMTJENESTER OG KLIMATILPASNING KAGSÅPARKENS REGNVANDSPROJEKT KAGSÅPARKENS REGNVANDSPROJEKT PROJEKTBESKRIVELSE Parter: Nordvand, HOFOR, Gladsaxe Kommune og Herlev Kommune Anlægsperiode: 2020 (2-3
Låsby Vokser. Proces Strukturplan for borgerinddragelse
Låsby Vokser Strukturplan Procesbeskrivelse for Klankballevej Proces Strukturplan for borgerinddragelse for Klankballevej Indholdsfortegnelse Tidslinje Baggrund Omfang Tidsplan Hjemmeside Låsby Vokser
LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT
LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København København 2015 - Verdens Miljømetropol I 2015 er København med rette kendt som den af verdens hovedstæder, der har det bedste storbymiljø.
Hvad gør kirkegården til et godt sted for de pårørende?
Hvad gør kirkegården til et godt sted for de pårørende? Kirkegårdskonferencen, Nyborg, 2015 Anne Dahl Refshauge Adjunkt, Ph.d., Landskabsarkitekt MDL Natur & Sundhedsgruppen Sektion for Landskabsarkitektur
Landskabskarakter- og oplevelsesværdikortlægning i Ringsted Kommune
Landskabskarakter- og oplevelsesværdikortlægning i Ringsted Kommune Plan09 netværksmøde #2, Viborg 25. september 2008 Planlægger Sol Strømbo Hansen, Ringsted Kommune, i samarbejde med phd-studerende Anton
Introduktion til refleksionskort
Kommuner Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage borgerne? Borgerens viden om egen sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb er vigtig
Kortlægning af sociale ressourcer og netværk. Værktøj i projektudviklingsfasen, 15M-puljen 2013-2016
Kortlægning af sociale ressourcer og netværk Værktøj i projektudviklingsfasen, 15M-puljen 2013-2016 Formål: Hvorfor lave en analyse af ressourcer og netværk i lokalsamfundet? Sociale netværksanalyser kan
LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT
LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København København 2015 - Verdens Miljømetropol I 2015 er København med rette kendt som den af verdens hovedstæder, der har det bedste storbymiljø.
Hjælpemiddel, værktøj og konkret materiale. Hjælpemiddelkompetencen. Hjælpemiddel, En definition
Hjælpemiddelkompetencen Hjælpemiddel, værktøj og konkret materiale Vi skelner ikke godt nok mellem: hjælpemiddel værktøj konkret materiale. Hjælpemiddel, En definition Hjælpemidler er produkter, som mennesker
Den gode metode - brug af GIS som værktøj i VVM og andre analyser
DCEA Miljøvurderingsdage 2012 Den gode metode - brug af GIS som værktøj i VVM og andre analyser Signe Nepper Larsen, Natur og miljø, COWI 1 24 OKTOBER 2012 DCEA MV DAGE 2012 Brug af GIS i analyser af tekniske
Bilag 1- PROJEKTBESKRIVELSE: Cykelrastepladser til cykeloplevelserne på Fanø
Formål Hovedformålet med projektet er at booste cykelturismen på Fanø. Grundlaget er et veludbygget og godt cykelstinet bl.a. med Panoramaruten (Rute 404), samt muligheden for at medtage cykler gratis
FRA SALGSTRAKT TIL KUNDEREJSE
FRA SALGSTRAKT TIL KUNDEREJSE S 2 Salgs trakten Fra: En lineær proces, med relativ stor kontrol over information. Eksponering er den primære driver i markedsføring. 3 Demokratisering af information Baggrunden
Godmorgen og velkommen til en dag, hvor vi sætter kunderne i centrum
Godmorgen og velkommen til en dag, hvor vi sætter kunderne i centrum PROGRAM for dagen 1. Introduktion til Kundens Tidsalder 2. Introduktion til Customer Journey Mapping 3. Gennemgang af case 4. Opgave
Byer uden Grænser Hvad ville vi hvad nåede vi?
Center for Strategisk Byforskning Byer uden Grænser Hvad ville vi hvad nåede vi? Frederiksberg 4.3.2011 Gertrud Jørgensen Forskningschef, professor Skov & Landskab Hvem er vi? Københavns Universitet Institut
Omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet og sundhed
Omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet og sundhed Jasper Schipperijn Adjunkt, Ph.d. TrygFondens Forebyggelsescenter Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Min baggrund Forstkandidat
Transportformer og indkøb
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Dataadministration af 3D bymodeller
Dataadministration af 3D bymodeller BentleyUsers Årsmøde 7/11 2017 Hvem er jeg? Morten M. Sørensen (1974), [email protected] Geodata and GIS advisor. 2001 - Master of Science in Engineering from Technical
