Affaldsstatistik 1998

Transkript

1 Orientering fra miljøstyrelsen Nr Affaldsstatistik 1998 Berit Hallam

2 4

3 Indhold 1 INDLEDNING AFFALDSPRODUKTION PRODUKTION BEHANDLINGEN AF AFFALD I Uden slagger og flyvaske BEHANDLINGEN FORDELT PÅ KILDER OG AFFALDSTYPER GENANVENDESE GENANVENDELSE FORDELT PÅ FRAKTINER PAPIR OG PAP GLAS JERN OG METAL ORGANISK AFFALD TIL KOMPOSTERING, TRÆFLISNING OG BIOFORGASNING DÆK FARLIGT AFFALD IMPORT OG EKSPORT AF AFFALD IMPORT EKSPORT IMPORT OG EKSPORT AF ANMELDELSESPLIGTIGT AFFALD OECD- KODER DE ENKELTE AFFALDSKILDER OG STATUS I FORHOLD TIL MÅLENE ÅR RESTPRODUKTER FRA AFFALDSFORBRÆNDINGSANLÆG AFFALD FRA BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHED AFFALD FRA HUSHOLDNINGER Dagrenovation Storskrald Haveaffald Husholdningsaffald pr. indbygger AFFALD FRA FREMSTILLINGSVIRKSOMHED AFFALD FRA INSTITUTIONER, HANDEL OG KONTOR RESTPRODUKTER FRA KULFYREDE KRAFTVÆRKER SLAM FRA KOMMUNALE RENSNINGSANLÆG FORBRÆNDINGS- OG DEPONERINGSANLÆG FORBRÆNDINGSANLÆG DEPONERINGSANLÆG Bilag 1 Tabeller over affaldsproduktionen 5

4 Bilag 2 Forudsætninger for fordelingen af affald fra container/omlastestationer Bilag 3 Forudsætninger for opgørelsen over organisk affald til kompostering, træflisning og bioforgasning Bilag 4 Anlæg, der indberetter til ISAG 6

5 1 Indledning I 1993 blev ISAG (Informations System for Affald og Genanvendelse) for første gang taget i brug. Indberetningen for 1998 er den 6. i rækken af indberetninger. Indberetningen til ISAG for 1998 omfatter 420 anlæg fordelt på 313 virksomheder. Indberetningen for 1997 omfattede 424 anlæg fordelt på 307 virksomheder. I denne publikation præsenteres resultatet af indberetningen. Publikationen følger samme opbygning som de foregående år. Kapitel 2 beskriver den generelle udvikling i affaldsproduktionen og behandlingen af affald, mens kapitel 3 handler om genanvendelsen af affald. Kapitel 4 fokuserer på produktionen og behandlingen af farligt affald og i kapitel 5 er beskrevet udviklingen i importen og eksporten af såvel almindeligt som anmeldelsespligtigt affald. I kapitel 6 findes en detaljeret beskrivelse af udviklingen i affaldsmængderne og behandlingen af affaldet fra de enkelte affaldskilder. Der foretages desuden en sammenligning med de målsætninger, der er opstillet for behandlingen af affald i år 2004 i Regeringens Affaldsplan , Affald 21. Endelig indeholder kapitel 7 en opgørelse over antallet af danske forbrændings- og deponeringsanlæg. Generelt gælder det for 1998 at: Den samlede affaldsmængde i 1998 var på tons, hvilket er tons eller 5 % mindre end i Faldet skyldes hovedsageligt de relativt store fald i affaldsmængderne fra den meget konjunkturfølsomme bygge- og anlægssektor og de kulfyrede kraftværker. Såfremt produktionen af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker holdes udenfor statistikken, har der været tale om et fald i affaldsmængden på 3%. Hvis også bygge- og anlægsaffaldet holdes udenfor, har der samlet set været en stigning i affaldsmængderne på 2%. Genanvendelsen er stort set uændret med 62% i 1998 i forhold til 63% i Deponeringen er også stort set uændret. Der har været et mindre fald på 1 procentpoint til 15%, mens forbrændingen er steget 2 procentpoint til 22%. Produktionen af dagrenovation i husholdningerne er steget 5%, mens produktionen af storskrald er faldet 3% Produktionen af haveaffald er stort set uændret i forhold til Affaldsmængderne fra fremstillingsvirksomhed og institutioner/handel og kontor er steget med hhv. 2% og 11%. Deponeringen af affald fra industrien er fortsat for stor. 7

6 2 Affaldsproduktion 2.1 Produktion Den samlede danske affaldsproduktion i 1995, 1996, 1997 og 1998 fordelt på erhvervsmæssige kilder fremgår af tabel 1 og figur 1. Tabel 1. Samlet affaldsproduktion i 1000 tons Udvikling i % Danmark i 1995, 1996, 1997 og Kilde Husholdninger Dagrenovation 1628,1 1654,5 1620,8 1702,4 5 Storskrald 617,9 639,1 587,7 572,4-3 Haveaffald 326,0 401,1 442,7 438,3-1 Andet 37,8 72,2 124,8 82,7-34 Institutioner/Handel og kontor Fremstilling mv Byggeri og anlæg Rensningsanlæg Slagger, flyveaske mv. (kul) Andet Total Kilde: ISAG- indberetninger for 1995, 1996, 1997 og 1998, Danisco, Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere, Elsam, Elkraft og indberetninger til Miljøstyrelsen om slam fra kommunale rensningsanlæg til udbringning på landbrugsjord m.v. (for 1998 er anvendt 1997-tal. Slam til langtidslager er indregnet i mængden til udbringning på landbrugsjord mv.) og afbrænding af slam på slamforbrændingsanlæg (for 1998 er anvendt 1997-tal). Slamtallet er angivet i vådvægt. Tallene er renset for import af affald. Affaldsproduktionen i forhold til ISAG- indberetningerne er fundet ved at angive den tilførte affaldsmængde fra forskellige primære kilder. Ved primære kilder forstås affaldsproducenter, der ikke er affaldsbehandlingsanlæg (oparbejdningsanlæg, forbrændingsanlæg, komposterings/biogasanlæg og deponeringsanlæg). Derfor indgår f.eks. ikke slagger, flyveaske og røggasrensningsprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg i opgørelsen, idet affaldet i så fald ville blive registreret 2 gange. Endvidere er affald fra primærkilden container/omlastestationer fordelt ud på de øvrige primære kilder. Der er i bilag 2 redegjort for efter hvilke principper fordelingen er foretaget. Følgende ændringer i affaldsproduktionen fra 1997 til 1998 kan fremhæves: Den samlede affaldsmængde var i 1998 på tons, hvilket er tons mindre end i 1997, svarende til et fald i affaldsmængden på 5 %. Affaldsproduktionen i husholdningerne er totalt set steget en smule i 1998 i forhold til 1997, nemlig tons i 1998 mod tons i Denne stigning skyldes dels en stigning i mængden af dagrenovation på 5 %, fra tons i 1997 til tons i Dels at mængden af storskrald er faldet 3 % fra tons til tons, ligesom mængden af haveaffald er faldet, fra tons i 1997 til tons i Affaldsproduktionen fra institutioner/handel og kontor er steget med tons svarende til 11 %. Affaldsproduktionen fra fremstillingsvirksomhed m.v. er stort set uændret, der har været tale om en mindre stigning på 2% eller tons. Affaldsproduktionen fra byggeri og anlæg er faldet med 14 % eller tons. 8

7 Affaldsproduktionen fra rensningsanlæg er stort set uændret i 1998 i forhold til Affaldsproduktionen fra de kulfyrede kraftværker er faldet med 17 %, svarende til et fald fra tons i 1997 til tons i Figur 1. Samlet affaldsproduktion i Danmark tons Husholdninger Institutioner/Handel og kontor Fremstilling mv. Byggeri og anlæg Rensningsanlæg Slagger, flyveaske mv. (kul) Andet Kilde: Se tabel 1 ovenfor. Faldet i den samlede affaldsproduktion skyldes hovedsageligt de relativt store fald i affaldsmængderne fra byggeri og anlæg og de kulfyrede kraftværker. Faldet i mængden af bygge- og anlægsaffald hænger sammen med den negative konjunktursituation i bygge- og anlægssektoren i 1998, mens faldet i affaldsmængden fra de kulfyrede kraftværker dels skyldes en fortsat beskeden eleksport til Norge og Sverige, dels en stadig større anvendelse af naturgas og vedvarende energi ved elproduktion fremfor kul. Da mængden af affald fra de kulfyrede kraftværker ikke kun afhænger af forbruget i Danmark, men også er bestemt af vejrforholdene i Sverige og Norge kan det være rimeligt, at holde mængden af slagger og flyveaske ude af statistikken. I så fald har der været tale om et fald i de samlede affaldsmængder på 3%. Hvis også bygge- og anlægsaffald holdes udenfor statistikken har der været tale om en stigning på 2 % i affaldsmængderne. 2.2 Behandlingen af affald i 1998 I det følgende belyses udviklingen i behandlingen af de samlede affaldsmængder. Behandlingen sættes desuden i relation til målsætningerne for behandling i Regeringens affaldsplan , Affald 21. Tabel 2. Affaldsproduktion i 1995, 1996, 1997og 1998 fordelt på behandlingsform m. målsætning for år tons AP 21 Behandlingsform tons % tons % tons % tons % % Genanvendelse Forbrænding, heraf Slamforbrændingsanlæg Affaldsforbrændingsanlæg m. energiudnyttelse Deponering Særlig behandling (1)

8 Kilde: ISAG- indberetningerne 1995, 1996, 1997 og Regeringens affaldsplan , Affald 21, Danisco, Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere, Elsam, Elkraft og indberetninger til Miljøstyrelsen om slam til udbringning på landbrugsjord mv. fra kommunale rensningsanlæg (for 1998 er anvendt 1997-tal. Slam til langtidslager er indregnet i mængden til udbringning på landbrugsjord mv.) og afbrænding på slamforbrændingsanlæg (for 1998 er anvendt 1997-tal). (1) Angiver, at affaldet forventes behandlet særskilt ved en særlig behandlingsform. Omfatter behandling af farligt affald, herunder specielt sygehusaffald. Det fremgår af tabel 2, at tons eller 62% af de samlede affaldsmængder blev genanvendt i 1998, hvilket svarer til et fald på 1 %- point i forhold til Mængden af affald, der blev forbrændt i 1998 var på tons eller 22%, altså en stigning på 2 %-point i forhold til Der blev i 1998 deponeret lidt mindre affald end i 1997, nemlig tons svarende til 15 %. I Affald 21 lægges der op til, at supplere målsætningen om at stabilisere udviklingen i affaldsmængderne med en række kvalitative elementer, som bedre udnyttelse af affaldets ressourcer, kvalitet i behandlingen og begrænsning af problemerne med de miljøbelastende stoffer i affaldet. De nye målsætninger for sektorer og enkeltfraktioner betyder på overordnet plan at genanvendelsen vil stige, at der vil blive forbrændt mere affald og at deponeringsbehovet vil falde. Affald 21 opstiller derfor nogle overordnede målsætninger for affaldsbehandlingen som adskiller sig fra målsætningerne i den tidligere affaldsplan, Regeringens handlingsplan for affald og genanvendelse Målsætningerne i Affald 21 for affaldshåndteringen i år 2004 er 64% genanvendelse, 24% forbrænding og max. 12% deponering. Figur 2. Behandling af affald i Danmark med målsætning for år % 20 % 20 % 19 % 16 % 20 % 15 % 22 % 12 % 24 % Særlig behandling Deponering Forbrænding Genanvendelse % 60 % 63 % 62 % 64 % Mål 2004 Kilde: Som tabel 2 ovenfor. Bemærk, at figuren er konstrueret sådan, at den samlede affaldsmængde i år 2004 svarer til affaldsmængden i Dette er ikke nødvendigvis udtryk for en prognose om udviklingen i de samlede affaldsmængder. Som det ses af figur 2, så er mængden af affald til deponering faldet i 1998, selvom der stadig er et stykke vej før målsætningen i Affald 21 er opfyldt. 10

9 Forklaringen på faldet i de deponerede mængder må antages hovedsageligt at skyldes stoppet for deponering af forbrændingsegnet affald, samt det faktum at f.eks. mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker dels er blevet reduceret og dels nu genanvendes i stadig større grad i modsætning til tidligere, hvor de i højere grad blev deponerede Uden slagger og flyveaske og bygge- og anlægsaffald Som nævnt skyldes faldet i den samlede affaldsmængde hovedsageligt det fald, der har været i mængden af affald fra de kulfyrede kraftværker og fra bygge- og anlægssektoren. Det kan derfor være interessant at udelade affaldet fra byggeri og anlæg og restprodukterne fra kraftværkerne af statistikken og se nærmere på behandlingen af det øvrige affald. Hvis mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker udelades blev 58 % af det øvrige affald genanvendt i Dette er et fald på 3 %-point i forhold til Andelen af øvrigt affald, der forbrændes er steget en smule fra 24 % i 1997 til 26 % i 1998, mens andelen der deponeres i 1998 er uændret i forhold til I absolutte tal betyder det, at der uden slagger og flyveaske i 1998 blev produceret tons affald. Heraf blev tons genanvendt, tons blev forbrændt, tons blev deponeret og tons undergik særlig behandling Såfremt også bygge- og anlægsaffaldet holdes udenfor statistikken, viser det sig, at der ikke er sket de store ændringer i fordelingen på behandlingsformer i forhold til 1997; 46 % af affaldet blev genanvendt, mens 35 % blev forbrændt og 18 % blev deponeret, jf. figur 3. Restprodukterne fra de kulfyrede kraftværker og bygge- og anlægsaffaldet har altså stor indflydelse på om vi kan opfylde vores målsætninger for behandlingen af affald. 11

10 Figur 3. Behandling af affald i Danmark UDEN affald fra byggeri og anlæg og slagger, flyveaske mv. (kul) tons % 32% 20% 33% 18% 34% 18% 35% Særlig behandling Deponering Forbrænding Genanvendelse % 46% 47% 46% Kilde: Som tabel 2 ovenfor. 12

11 2.3 Behandlingen fordelt på kilder og affaldstyper Figur 4 viser den samlede affaldsproduktion i Danmark i 1998 fordelt på kilder og behandlingsform. Figur 5 viser affaldsproduktionen fordelt på affaldstype og behandlingsform. Tabellerne bag figurerne findes i bilag 1. Figur 4. Affaldsproduktion i Danmark 1998, behandling som funktion af erhvervsmæssig kilde 0% 20% 40% 60% 80% 100% Husholdninger Institutioner/Handel og kontor Fremstilling mv. Byggeri og anlæg Særlig behandling Deponering Forbrænding Genanvendelse Rensningsanlæg Slagger, flyveaske mv. fra kulfyrede Andet Kilde: Som tabel 2. Det fremgår af figur 4, at der især er høj genanvendelse af affaldet fra byggeri og anlæg, rensningsanlæg og kulfyrede kraftværker. Målsætningerne i Affald 21 for genanvendelse er da også opfyldt for affaldet fra byggeri og anlæg og slam fra rensningsanlæg, mens der stadig mangler en smule før målsætningen er opfyldt for restprodukterne fra de kulfyrede kraftværker. Også affaldet fra fremstillingsvirksomhed har en relativ høj genanvendelsesprocent, nemlig 56 %. Alligevel er der et stykke vej endnu til målsætningen på 65 % i Affald 21. Dette skyldes, at der fortsat deponeres for meget industriaffald, nemlig 27%. Målsætningen for år 2004 er 15%. Tilsvarende er genanvendelsen af affald fra institutioner/handel og kontor ikke høj nok i forhold til målsætningen i Affald 21. I 1998 blev kun 35 % af dette affald genanvendt, målsætningen for år 2004 er 50%. Mens målsætningen for forbrænding af affald fra denne kilde næsten er nået, så er der også langt til målsætningen om max. 5 % deponering. Som det ses af figur 5 så lever behandlingen af husholdningsaffaldet heller ikke op til målsætningerne i Affald 21. Således er der med en genanvendelsesprocent for f.eks. dagrenovationen på 17 % i 1998 lang vej endnu til målsætningen om 30 % genanvendelse i år

12 Figur 5. Affaldsproduktion i Danmark 1998, behandling som funktion af affaldstype 0% 20% 40% 60% 80% 100% Dagrenovation Behandlingsrest Storskrald Haveaffald Særbehandling Deponering Forbrænding Genanvendelse Erhvervsaffald Miljøfarligt affald Sygehusaffald Ikke oplyst Kilde: Som tabel 2 14

13 3 Genanvendelse 3.1 Genanvendelse fordelt på fraktioner Tabel 3 viser, hvilke affaldsfraktioner, der genanvendes enten i form af oparbejdning eller kompostering eller som benyttes til biogas. Tabellen er altså ikke en oversigt over afsatte mængder. Tabel 3. Genanvendelse i Danmark i 1995, 1996, 1997 og 1998 af affald fra primære kilder fordelt på affaldsfraktion tons Olie- og kemikalieaffald Papir og pap Flasker og glas Plast Madspild/andet organisk Grene, blade, græs m.v Jern og metal 1 og Autogummi Beton Tegl Andet bygge/anlægsaffald Asfalt Træ Jord og sten Andet genanvendeligt Flyveaske og slagger fra kulfyrede kraftværker 2 Flyveaske og slagger fra andre kilder, dog ikke fra affaldsforbrændingsanlæg Røggasrensningsprodukter (gips, TASP, svovlsyre) fra kulfyrede kraftværker 2 Slam fra kommunale rensningsanlæg udbragt på landbrugsjord, kompostering og bioforgasning 3 Slam fra andre kilder I alt Kilde: ISAG indberetninger for 1995, 1996, 1997 og (1) Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere. (2) Elsam og Elkraft. (3) Indberetninger til Miljøstyrelsen om slam fra kommunale rensningsanlæg til udbringning på landbrugsjord mv. (for 1998 er anvendt 1997-tal. Slam til langtidslager er indregnet i mængden til udbringning på landbrugsjord mv.). (4) Der er foretaget korrektion for jern og metal fraført affaldsforbrændingsanlæg for at undgå dobbeltregistrering. Nogle af samlebetegnelserne f.eks. andet genanvendeligt, andet bygge- og anlægsaffald og jord og sten kan efter endt sortering bidrage til yderligere mængder af f.eks. tegl og træ mv. 15

14 De største mængder udgøres af affaldsfraktioner med tilknytning til industrien (jern og metal), bygge- og anlægsvirksomhed (bl.a. beton og asfalt), kulfyrede kraftværker (flyveaske, gips og slagger) og rensningsanlæg (slam). Men også fraktioner som papir og pap, grene, blade, græs mv. og glas udgør nogle store mængder, hvoraf en stor del kommer fra husholdningerne. I absolutte tal er genanvendelsen af papir og pap, flasker og glas og plast steget i perioden fra 1997 til 1998, mens der har været et fald i genanvendelsen af f.eks. jern og metal og affald fra bygge- og anlægssektoren. Også genanvendelsen af flyveaske og slagger fra de kulfyrede kraftværker er i absolutte tal faldet fra 1997 til Dette er et udtryk for at der har været en mindre produktion af disse restprodukter, da der faktisk har været tale om en procentuel stigning i genanvendelsen på 14 %- point. 3.2 Papir og pap Forbruget af nyt papir, den indsamlede mængde returpapir og eksporten af returpapir fremgår af tabel 4. Tabel 4. Forbrug og genanvendelse af papir og pap i 1995, 1996, 1997 og I 1000 tons Forbrug af nyt papir Returpapir indsamlet Returpapir indsamlet i % af forbrug af nyt papir Dansk returpapir tilført danske papirfabrikker 2 Nettoeksport af returpapir Kilde: (1) Materialestrømsovervågning for returpapir, TI - Affald og Genanvendelse og Danmarks Statistik. (2) ISAG indberetninger for 1995, 1996, 1997 og (3) Danmarks Statistik. Forskellen mellem Returpapir indsamlet og Dansk returpapir tilført danske papirfabrikker + Nettoeksport kan dels være udtryk for lageropbygning, dels en konsekvens af brugen af forskellige statistiske kilder og opgørelsesmetoder. Der er fra 1997 til 1998 sket et fald i forbruget af nyt papir. Samtidig er der sket en stigning i mængden af indsamlet returpapir, hvilket betyder at indsamlingsprocenten af returpapir er nået op på 48 % i Forbruget af nyt papir pr. indbygger er faldet en smule i 1998 i forhold til 1997, nemlig 250 kg i 1998 mod 259 kg i Desuden blev der indsamlet 120 kg papir og pap pr. indbygger i 1998 mod 112 kg i Nettoeksporten af returpapir var i 1998 på tons, hvilket dækker over en import på godt tons og en eksport på godt tons. 16

15 Kilderne til det indsamlede returpapir fremgår af tabel 5. Indsamlingen af returpapir er steget fra tons i 1997 til tons i 1998, hvilket svarer til en stigning på godt 7 %. Stigningen kan især henføres til en stigning i de indsamlede mængder fra husholdningerne og institutioner/handel og kontor, mens der har været et fald i den indsamlede mængde fra fremstillingsvirksomhed. Således er de indsamlede mængder fra husholdningerne og institutioner/handel og kontor hver steget med 14 %, mens den indsamlede mængde fra fremstillingsvirksomhed er faldet med 5 %. Tabel 5. Indsamlet returpapir fordelt på kilde i 1995, 1996, 1997 og Husholdninger Institutioner/handel og kontor Fremstillingsvirksomhed Byggeri og anlæg Rensningsanlæg Ikke oplyst I alt Kilde: ISAG indberetningerne for 1995, 1996, 1997 og Glas I følge indberetningerne til ISAG udgjorde genanvendelsen af flasker og glas fra primære kilder i tons, hvilket er en stigning på tons i forhold til Ved kun at medtage affald fra primære kilder får man imidlertid ikke et fuldstændigt billede af den samlede materialestrøm, hvilket specielt har betydning i forbindelse med genanvendelsen af glas, hvor der indgår flere indsamlings- og behandlingsled. Den samlede genanvendelse af glas belyses derfor i det følgende med udgangspunkt i Videncenter for Affald & Genanvendelses materialestrømsovervågning af glas for Bortset fra et mindre fald i 1996, har forbruget af glasemballage været stigende op gennem 1990 erne. I 1997 blev der brugt tons glasemballage, hvilket er 6,5% mere end i Også indsamlingen og genanvendelsen af glasemballage er steget op gennem 1990 erne. Imidlertid er mængden af indsamlet glas faldet fra tons i 1996 til tons i Det betyder at indsamlingen i procent af det samlede forbrug er faldet fra 71% i 1996 til 61% i et fald som ikke umiddelbart kan forklares. Tilsvarende har der været et mindre fald i mængden af glasemballage som genanvendes. Genanvendelsen i procent af det samlede forbrug var i % mod 61% i

16 Øl- og sodavandsflasker produceret til genbrug indgår ikke i denne opgørelse. Returflasker genpåfyldes i gennemsnit 35 gange. Hvis disse flasker var produceret som engangsflasker ville det svare til en forøgelse af glasaffaldet med ca tons. Figur 6. Udviklingen i forbrug, indsamling og genanvendelse af glas og flasker tons Forbrug af glas Indsamlet glas Genanvendt glas Kilde: Glas, flasker og skår Videncenter for Affald & Genanvendelse. 3.4 Jern og metal Den indsamlede mængde af jern- og metalskrot fordelt på aftagere er vist i tabel 6. Det ses, at der i 1998 blev genanvendt tons jernog metalskrot, hvilket er tons mindre end i Det samlede potentiale af jern og metalskrot kendes ikke præcist, men Genvindingsindustrien vurderer normalt, at genanvendelsesprocenten er over 90% for jern- og metalskrot. I følge indberetningerne til ISAG- sekretariatet har Stålvalseværket og andre danske støberier i 1998 importeret tons jern- og metalskrot, mens skrothandlerne har importeret tons. Det vil sige, at der i alt er importeret tons jern- og metalskrot i 1998, hvilket er tons mindre end i Tabel 6. Genanvendelse af jern og metalskrot i 1996, 1997 og I 1000 tons Jern- og metalskrot fra Danmark tilført støberier Jern- og metalskrot eksporteret af skrothandlere Jern- og metalskrot importeret af skrothandlere I alt genanvendt af dansk jern- og metalskrot Jern- og metalskrot importeret af støberier og Kilde: (1) ISAG- indberetning 1996, 1997 og 1998, (2) oplysninger fra Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere. Opgørelsen i tabel 6 er anderledes end opgørelsen i tabel 3. Bl.a. er der ikke foretaget korrektion for jern og metal fraført forbrændingsanlæg ( 1996: , 1997: og 1998: ), idet der her er tale om en samlet balance for jern. 18

17 3.5 Organisk affald til kompostering, træflisning og bioforgasning Den tilførte mængde af organisk affald til kompostering, træflisning eller bioforgasning er angivet i tabel 7. Totalt set har der været en stigning på næsten 10% i mængden af organisk affald til kompostering, træflisning eller bioforgasning i perioden 1997 til Denne stigning skyldes hovedsageligt en stigning i mængderne af haveaffald (grene, blade, græs m.v.) til kompostering og slam til kompostering eller bioforgasning. Også mængden af organisk dagrenovation til bioforgasning er steget i 1998, sådan at mængden nu svarer til niveauet i I modsætning hertil har der været et mindre fald i mængden af organisk dagrenovation til kompostering. Dette kan muligvis skyldes, at stadig flere kommuner igangsætter ordninger med hjemmekompostering, hvorved disse mængder ikke registreres i ISAG. Mængden af andet organisk affald til bioforgasning er i 1998 ca. 30% mindre end i 1997, mens mængden af andet organisk affald til kompostering er uændret i forhold til Den fraførte mængde af bark/træflis og kompost er ikke udtryk for hvilken mængde, der er blevet produceret på de enkelte anlæg, men derimod et udtryk for den mængde, der tilsyneladende er afsat fra anlæggene. Det ses af tabellen, at de afsatte mængder af både kompost og bark/træflis har været betydeligt mindre i 1998 end i Tabel 7. Tilført mængde af organisk affald til kompostering, træflisning og bioforgasning samt fraført kompost, træflis og sigterest angivet i tons Materiale Tilført grene, blade mv. til kompostering/træflisning Tilført organisk dagrenovation til kompostering Tilført organisk dagrenovation til bioforgasning Tilført andet organisk affald til kompostering Tilført andet organisk affald til bioforgasning Tilført andet organisk affald til dyrefoder Tilført slam til kompostering Tilført slam til bioforgasning I alt Fraført bark/træflis Fraført kompost Kilde: ISAG indeholder ikke oplysninger om den producerede biogasmængde. Tabellen er konstrueret på baggrund af beregninger og vurderinger af ISAG indberetningerne for 1995, 1996, 1997 og 1998, se bilag Dæk Der blev i 1995 indgået en aftale mellem Miljø- og Energiminister Svend Auken og en række organisationer om tilbagetagning af kasserede dæk fra person- og varebiler, samt motorcykler. 19

18 Aftalens formål er at sikre indsamling og genanvendelse af dæk, der kasseres i Danmark. Herved undgår man deponering på lossepladser og sikrer en ressourcemæssig udnyttelse, hvor genanvendelse prioriteres over energiudnyttelse. Ordningen startede 1. april 1995 og finansieres ved, at der opkræves et gebyr for de dæk, der er omfattet af aftalen, og som bringes på markedet i Danmark. Gebyret er 8 kr. pr. stk. for nye og brugte dæk og 4 kr. pr. stk. for regummierede dæk. I henhold til aftalen var målet for tilbagetagningen 60% i 1995, mens målet for 1996 og fremover er 80%. Af tabellen ses det, at indsamlingsprocenten i 1998 var 87,3 %, hvilket er 6,5 procentpoint mindre end i Målet for indsamlingen er dog fortsat mere end opfyldt i Tabel 8. Indsamling af person-, vare- og motorcykeldæk. Tons. 2. halvår Kasserede dæk omfattet af ordningen Indsamlede dæk Heraf til Regummiering eller fortsat brug Midlertidigt oplagret Til gummipulver Indsamling i % af dæk omfattet af ordningen 87,1 75,8 93,8 87,3 Kilde: Miljøstyrelsens opgørelse for perioden og afrapportering fra Dækbranchens Miljøfond 1996, 1997 og halvår 1995 inkluderer 1000 tons indsamlet i første halvår 1995, hvilket forhøjer indsamlingsprocenten. 20

19 4 Farligt affald Opgørelsen i tabel 9 over farligt affald omfatter affald både fra primære og sekundære kilder fordelt på behandlingsform. Affald fra sekundære kilder, f.eks. affaldsforbrændingsanlæg, indgår ikke i den totale affaldsproduktion, jf. tabel 1. Imidlertid er det rimeligt, at medregne affald fra både primære og sekundære kilde, når man skal vurdere den samlede produktion af farligt affald. Det fremgår af tabel 9, at den samlede produktion af farligt affald i 1998 var på omkring tons, hvilket betyder, at der fra 1997 til 1998 har været en stigning på godt tons i produktionen af farligt affald. Denne stigning skyldes især en stigning i mængderne af farligt affald fra sekundære kilder. I 1998 modtog Kommunekemi ca tons farligt affald til særlig behandling. Det er stort set den samme mængde, som i Tabel 9. Produktion af farligt affald i 1997 og Ton. Fraktion Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig behandling I alt Primære kilder Blybatterier (1) Hermetisk lukkede nikkel-cadmium batterier (2) Tilført spildolie til fjernvarmeværker (3) Vaske- og rengøringsmiddelaffald Org. opløsningsmidler m. org. bundet halogen Brandfarlige org. opløsningsmidler m. org. bundet halogen Org.opløsningsmidler med forbindelse af halogen/svovl PCB- og PCT- affald Flydende rester fra org. syntese m.giftstoffer og halogen/svovl Flydende rester fra org. syntese m. halogen/svovl PVC-slam m. org. opløsningsmidler Faste rester fra genvinding af halogenhold. opløsningsmidler Faste rester fra org. syntese m. giftstoffer/halogen/svovl Faste rester fra org. syntese m. halogen/svovl Org. aromatiske opløsningsmidler u. halogen/svovl Org.opløsningsmidler uden aromatiske opløsningsmidler eller halogen/svovl Farve/lak/maling med org.opløsningsmidler Farve/lak/maling uden org.opløsningsmidler Tjære og rustbeskyttende olier Alkohol/vand fra nylonclichéer Rester fra destil. af blandn. m. acetone/styren/uhærdet polyester Org. metalforbind. undtagen kviksølv Flyd. org. rester fra destil. u. halogen/svovl Formaldehydopløsninger < 30% Phenol- og formaldehydemulsion DI-isocyanater Frostsikringsvæske Latex/gummislam m. org. opl. midler Syreslam fra raffinering af brugt smøreolie Limaffald med org.opløsningsmidler/2-komponent lim Faste rester fra org.syntese uden halogen/svovl Faste rester fra org. syntese u. halogen/svovl Roemos m. blyforbindelser Sure vandige opløsninger med chromforbindelser Sure vandige opløsninger med salpetersyre men ikke flussyre Sure vandige opløsninger med flussyre/fluorider Sure vandige opløsninger med salt-/svovl-/fosforsyre Fotografiske fremkalderbade Chromholdige fotoprocesbade Fixerbade Basiske vandige opløsninger uden cyanid Basiske vand. opløsn. m. cyanid Metalhydroxid og oxidslam Røgvaskerslam og røgfilterstøv fra jern- og metalstøberier Farveriaffald Vandigt slam fra trykimprægnering af træ Hærdesalte Kviksølvaffald Klude med org.opløsningsmidler Affald fra produktion og forhandling af kemiske bekæmpelsesmidler Affald af lægemidler Kemikalier fra laboratorie m.v Glas/mineraluldsaffald m. phenol

20 Andet farligt affald Motorolie Gear- eller hydraulikolie Varmetransmissionsolier 0,3 36 0,3 36 Anden smøreolie Olie- og benzinudskillere Bore/skæreolie, ufortyndet Olieemulsion Smørefedt Motorbenzin Petroleum 0,5 0,3 0,5 0,3 Dieselolie Gasolie Fuelolie Andre olieholdige produkter Skæreolie Skærevædske Min. bore/skæreolie i vand Syntetisk bore/skærevædske i vand Olie- og kemikalieaffald Sygehusaffald Støvende asbest Svovlsyre fra kulfyrede kraftværker (4) I alt primære kilder , , Sekundære kilder Filterstøv fra røggasrensning (1) Flyveaske (5) Røggasrensningsprodukt (5) I alt sekundære kilder I alt , , Kilde: (1) Registreringer i henhold til EU s transportforordning. (2) Miljøstyrelsens beregninger. forskellen mellem den totale mængde (120 tons) og den indsamlede mængde (85 tons) er udtryk for at batterierne ikke er indsamlet separat, men er indgået i den øvrige renovationsindsamling. (3) Udbetaling af tilskud til bortskaffelse af spildolie. (4) Elsam. (5) Tallet under særlig behandling dækker over, at mængden er oplagret. Øvrige: ISAG 1997 og 1998, samt Kommunekemi. I henhold til Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 660 af 24. september 1986 om asbest, inddeles asbest i 3 kategorier: I) støvende asbest, II) asbest, der kan støve og III) ikke-støvende asbestholdigt affald. Det er alene asbest i kategori I, der er farligt affald, men indberetningerne til ISAG omfatter både asbest fra kategori I og II. Bemærk, at tallene for 1997 og 1998 ikke er direkte sammenlignelige, da grundlaget for opgørelsen over farligt affald er ændret i forbindelse med indberetningen. Det betyder, at for 1997 er det kun affald behandlet på Kommunekemi, der er opgjort på det detaljerede fraktionsniveau. Affald behandlet på andre behandlingsanlæg er registreret under samlebetegnelsen Olie- og kemikalieaffald. 22

21 5 Import og eksport af affald 5.1 Import I tabel 10 er opgjort den importerede mængde affald i 1997 og 1998 fordelt på affaldsfraktion og behandlingsform. Mængden af importeret affald er faldet med 6% fra 1997 til 1998 og udgør godt 4% af den producerede mængde affald i Danmark. Tabel 10. Import af affald i 1996 og 1997 angivet på fraktion og i tons. Fraktion Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig behandling I alt Glas Papir og pap Plast Jern og metal1 og Andet brændbart Specielt sygehusaffald Madspild/andet organisk Andet genanvendeligt Slam Andet anmeldt affald I alt Kilde: (1)ISAG- indberetninger 1997 og 1998, (2) Danmarks Statistik, (3) Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere (4) Registreringer i henhold til EU s transportforordning. 91% af det importerede affald kategoriseres i henhold til EU s transportforordning som såkaldt grønt affald til nyttiggørelse. Det grønne affald består glas, papir og pap, plast, jern og metal, samt organisk affald. Affaldet importeres med henblik på genanvendelse eller forbrænding med energiudnyttelse. De resterende 9% af det importerede affald er affald, som er opført på OECD s røde og orange affaldslister og er derfor anmeldepligtigt i henhold til EU s transportforordning, jf. tabel 12. Affaldet importeres med henblik på bortskaffelse (deponering eller forbrænding uden energiudnyttelse) eller nyttiggørelse (genanvendelse eller forbrænding med energiudnyttelse). 5.2 Eksport Tabel 11 viser den eksporterede mængde affald i 1997 og Den eksporterede mængde affald udgør ca. 10% af den producerede mængde affald i Danmark. Mængden af eksporteret affald var i 1998 godt tons mindre end i Dette fald skyldes hovedsageligt et fald i eksporten af jern og metal, mens der har været en stigning i eksporten af f.eks. flyveaske og slagger fra kulfyrede kraftværker og røggasrensningsprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg. Godt 93% af den eksporterede mængde affald tilhører kategorien grønt affald til nyttiggørelse. Det drejer sig især om fraktionerne papir og pap og jern og metal, som i sig selv udgør 73% eksporten. 23

22 Tabel 11. Eksport af affald i 1997 og 1998 angivet på fraktion og i tons Glas Papir og pap Plast Jern og metal2og Andet brændbart Flyveaske og slagger fra kulfyrede kraftværker Svovlsyre fra kulfyrede kraftværker3 0 0 Slagger og røggasrensningsprodukter fra jernproduktion4 og Blybatterier4 og Hermetisk lukkede nikkel-cadmium-batterier4 og Røggasrensningsprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg Forbrændingsjern fra affaldsforbrændingsanlæg Andet anmeldt affald I alt Kilder: (1) Danmarks Statistik, (2) Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere, (3) Elsam og Elkraft (4) Registreringer i henhold til EU s transportforordning, (5) De af Miljøstyrelsen registrerede indsamlere af nikkel- cadmium batterier, (6) ISAG 1997 og ISAG Eksport til nyttiggørelse eller bortskaffelse af affald, som er opført på OECD s røde og orange affaldslister, er anmeldelsespligtigt i henhold til EU s transportforordning og udgør godt tons i 1998, jf. tabel 12, hvilket er tons mere end i Import og eksport af anmeldelsespligtigt affald I tabel 12 er vist de lande hvorfra og hvortil Danmark hhv. importerer og eksporterer anmeldelsespligtigt affald. Som det ses af tabellen så importerede Danmark ikke særlig store mængder affald til bortskaffelse i 1998, nemlig kun godt 9000 tons. Det meste af affaldet blev importeret fra Norge. Til gengæld blev godt tons importeret med henblik på nyttiggørelse i 1998, hvilket er tons mindre end i Heraf var langt hovedparten af affaldet fra Tyskland og bestod af eksempelvis olieaffald og spildevandsslam. De lande som modtog mest affald fra Danmark til nyttiggørelse i 1998 var Spanien, Sverige og Tyskland, mens affald til bortskaffelse blev eksporteret til Norge og Tyskland. Det affald som Danmark eksporterer til bortskaffelse eller nyttiggørelse i udlandet er typisk farligt husholdningsaffald, blybatterier og restprodukter fra forbrænding af husholdningsaffald. Der blev i 1998 eksporteret tons til bortskaffelse, hvilket er tons mere end i 1997, mens der blev eksporteret godt tons til nyttiggørelse. Det er tons mere end i

23 Tabel 12. Import og eksport af anmeldelsespligtigt affald i Land Bortskaffelse: Nyttiggørelse: Eksport fra DK til: Import til DK fra: Eksport fra DK til: Angivet i tons. Import til DK fra: Belgien AC ,02 0 AA ,41 0 AA ,25 0 Total: 0, ,67 0 England AC , ,03 AD ,69 AD ,54 0 RX ,09 0 AA ,41 0 AA ,25 0 AA ,58 0 AA ,55 0 Total: 0 54, ,42 180,72 Finland AA ,58 0 AA ,59 0 Total: ,17 0 Frankrig AA ,50 0 Total: ,50 0 Holland AB ,59 AA ,10 0 AA ,14 0 Total: , ,59 Irland AC , ,42 AC ,71 AD , ,64 AA ,13 0 Total: ,11 936, ,77 Island AC , Total: 0 328, Norge AB , AC , ,92 AC , AC , AD ,95 AD ,94 AD , ,88 RA , RA , RX , ,4 AA ,

24 AA , Total: 25163, , ,17 346,09 Polen AA ,82 Total: ,82 Spanien AA ,67 0 Total: ,67 0 Sverige AB ,89 0 AC ,64 AC , AC ,96 0 AC , AD ,85 0 AD ,57 AD ,19 0 RX ,18 851,58 AA ,82 0 AA100 1,46 0 0,30 0 AA ,35 AA ,26 0 AA ,50 0 Total: 1,46 249, , ,14 Tyskland AB ,68 AB , ,93 0 AB ,77 0 AC , ,86 AC ,50 0 AC ,62 AC ,18 AC ,26 0 AC ,79 AD040 26, AD ,44 AD ,36 1,23 AD ,83 0 AD ,99 0 RA ,54 RX , ,92 AA ,42 AA ,20 0 AA ,78 0 AA ,99 0 AA ,81 0 AA , ,89 0 AA ,39 0 AA ,955 0 Total 12881, , ,68 Total for alle 38047, , , ,80 lande: Kilde: Miljøstyrelsens transportdatabase. Registreringen er udført på baggrund af registreringer af gennemførte transporter i henhold til EU s transportforordning 259/93. Modtageren af affaldet skal sende en kopi af det udfyldte ledsagedokument til de berørte kompetente myndigheder senest 3 arbejdsdage efter modtagelsen af affaldet. OECD- koderne er nærmere beskrevet i Kommissio- 26

25 nens beslutning af 21. oktober 1994 (nr. L288/36, De Europæiske Fællesskabers Tidende af 9. november 1994). 5.4 OECD- koder AA010 Slagger og affald fra produktion af jern og stål. AA020 Zinkaske og restprodukter. AA030 Blyaske og restprodukter. AA040 Kobberaske og restprodukter. AA050 Aluminiumsaske og restprodukter. AA060 Vanadium aske og restprodukter AA070 Aske og restprodukter indeholdende metaller eller metalforbindelser, som ikke er anført under andre koder. AA130 Væsker fra metalbejdsning. AA100 Kviksølvaffald og restprodukter. AA120 Galvanisk slam. AA160 Aske fra forbrænding af print plader AA162 Aske af fotografiske film. AA170 Blybatterier, hele eller knuste. AA180 Hele eller knuste brugte batterier eller akkumulatorer undtagen blybatterier, samt affald og skrot hidrørende fra fremstillingen af batterier og akkumulatorer, som ikke er anført under andre koder. AB010 Slagger, aske og restprodukter, som ikke er anført under andre koder. AB020 Restprodukter fra forbrænding af husholdningsaffald. AB030 Affald fra ikke- cyanidbaserede systemer, som stammer fra overfladebehandling af metaller. AB070 Sand fra støbeprocesser AB080 Brugte katalysatorer, som ikke er omfattet af den grønne liste. AB100 Aluminiumoxidaffald AB110 Basiske opløsninger. AC030 Olieaffald, som er uanvendeligt til sit oprindeligt tilsigtede formål. AC040 Slam af blyholdigt benzin. AC070 Bremsevæsker. AC090 Affald fra fremstilling, formulering og anvendelse af harpiks, latex, plasticeringsmidler, lim og klæbestoffer. AC150 Chlorflourcarboner AC170 Affald af forarbejdet kork og træ. AC210 Ikke-halogenerede opløsningsmidler. AC220 Halogenerede opløsningsmidler. AC260 Flydende svinegødning:ekskrementer. AC270 Spildevandsslam AD010 Affald fra fremstilling og tilberedning af farmaceutiske produkter. AD030 Affald fra fremstilling,formulering og anvendelse af kemikalier til træimprægnering. AD040 Uorganiske cyanider, med undtagelse af restprodukter indeholdende ædelmetal i fast form, som indeholder spor af uorganiske cyanider. AD060 Blandinger og emulsioner af olieaffald/vand, hydrocarboner/vand. AD070 Blandinger og emulsioner af olieaffald og anvendelse af trykfarver, farvestoffer, pigment, maling, lak, fernis. AD080 Eksplosivt affald, som ikke er omfattet af anden lovgivning. AD090 Affald fra fremstilling, formulering og anvendelse af reprografiske og fotografiske kemi- kalier og fremkaldematerialer, som ikke er specificeret eller anført under andre koder. AD110 Sure opløsninger AD140 Affald fra industrielt forureningskontroludstyr til rensning af industrielle luftforureninger, som ikke er anført under andre koder. AD150 Naturligt forekommende organisk materiale, anvendt som filtre (såsom biofiltre) AD160 Husholdningsaffald RA010 Affald, stoffer og produkter indeholdende, bestående af eller forurenet med polychlorerede biphenyler (PCB) og/eller polychlorerede triphenyler (PCT) og/eller polybromerede biphenyler (PBB), herunder andre polypromerede analoge til disse forbindelser, i en koncentration på 50 mg/kg eller derover. RA020 Tjæreholdige restprodukter (med undtagelse af asfaltcement) fra raffinering, destillering og pyrolyse. RC030 Blyholdigt slam af forbindelser af antibankningsmidler. RX100 Andet affald, men hvor der ikke findes en OECD-kode. 27

26 6 De enkelte affaldskilder og status i forhold til målene år Restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg Restprodukterne fra affaldsforbrænding er ikke medregnet i de hidtil viste opgørelser over den samlede affaldsproduktion, da affaldet ellers ville blive talt med i statistikken 2 gange. Figur 7 viser mængden af restprodukter (slagger, flyveaske og røggasrensningsprodukter) fra affaldsforbrænding i 1998 i tons, samt hvilken behandling affaldet har fået. Figur 7. Behandling af restprodukter fra affaldsforbrænding % 30 % 23 % 20 % 30 % tons % 70% 77 % 80 % 70 % Deponering Genanvendelse Mål 2004 Kilde: ISAG- indberetningerne for 1995, 1996, 1997 og 1998, samt Affald 21. Figuren er konstrueret sådan, at mængden i år 2004 er den samme som i Dette skal ikke ses som udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling. Som det ses af figur 7, så genanvendes langt den største del af restprodukterne. Restprodukterne kan dog ikke genanvendes, hvis de indeholder for mange tungmetaller - de må så i stedet deponeres. I Affald 21 lægges der op til, at miljøbelastende affaldsfraktioner som PVC, imprægneret træ og elektriske og elektroniske produkter fremover ikke må anvises til forbrænding. Det vil betyde at indholdet af tungmetaller i slaggen vil falde væsentligt. Imidlertid vil kravene til genanvendelsen samtidig blive skærpet pga. hensynet til grundvandet, og derfor fastholdes målet i den tidligere handlingsplan i Affald 21, hvilket vil sige en målsætning om en genanvendelse på 70 %. 28

27 Tabel 13. Slagger, flyveaske og røggasrensningsprodukter fraført affaldsforbrændingsanlæg i 1995, 1996, 1997 og 1998 i forhold til behandlingsform. Tons Slagger fraført affaldsforbrændingsanlæg Flyveaske og røggasrensningsprodukter fraført/eksporteret fra af- faldsforbrændingsanlæg Fraført i alt fra affaldsforbrændingsanlæg Deponeret slagger fra affaldsforbrændingsanlæg Deponeret flyveaske og røggasrensningsprodukter fra affaldsfor- brændingsanlæg Flyveaske og røggasrensningsprodukter fra affaldsforbrændingsan- læg deponeret i udlandet Deponeret i alt fra affaldsforbrændingsanlæg Slagger fra affaldsforbrændingsanlæg registreret som tilført opar- bejdningsanlæg Slagger fraført affaldsforbrændingsanlæg og vurderet tilført di- rekte til genanvendelse Genanvendt i alt fra affaldsforbrændingsanlæg Flyveaske og røggasrensningsprodukter fraført affaldsforbrændingsanlæg og vurderet som oplagret Kilde: Beregninger på baggrund af ISAG- indberetningerne for 1995, 1996, 1997 og 1998 og registreringer i henhold til EU s transportforordning. Bemærk, at tabel 13 og figur 7 ikke er helt sammenlignelige. Dette skyldes at eksporten ikke er indeholdt i figur 7. I tabel 13 er de fraførte mængder af restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg yderligere specificeret. Mængden af restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæggene er naturligvis afhængig af den mængde affald, der forbrændes. Slagger og røggasrensningsprodukter udgør henholdsvis 20 % og 3 % af den indfyrede affaldsmængde. Det ses af tabellen, at den fraførte mængde fra forbrændingsanlæggene er næsten uændret i 1998 i forhold til der har kun været tale om et mindre fald på 4000 tons. Af den fraførte mængde på tons er tons blevet deponeret, hvilket er tons mindre end i

28 Genanvendelsen af restprodukterne fra affaldsforbrænding var i 1998 på tons, hvilket er godt tons mindre end i Til gengæld vurderes det, at lidt mere end tons er blevet oplagret i 1998 med henblik på senere genanvendelse. 6.2 Affald fra bygge- og anlægsvirksomhed Mængden af affald fra bygge- og anlægssektoren var i 1998 på tons, hvilket er 14% eller tons mindre end i Dette må ses i sammenhæng med det konjunkturfald, der har været i sektoren i Som det kan ses på figur 8, så genanvendes langt hovedparten af bygge- og anlægsaffaldet - kun 1% af affaldet blev forbrændt i 1998, mens 9% blev deponeret. Genanvendelsesprocenten var i 1998 på 90%, hvilket er 2 procentpoint mindre end året før, men alligevel tilstrækkeligt til at opfylde målsætningen for år Der er dog alligevel stadig mulighed for at forbedre affaldsbehandlingen indenfor bygge- og anlægssektoren og fremover skal der gøres en særlig indsats for at udsortere og behandle de typer af byggeaffald, der belaster miljøet mest, såsom PVC og imprægneret træ. Desuden skal vi blive bedre til at anlægge vugge- til- grav betragtninger og bruge miljørigtig projektering i forbindelse med nybyggeri. Den høje genanvendelse af bygge- og anlægsaffaldet skyldes både at affald, der genanvendes ikke er pålagt en affaldsafgift, som det er tilfældet med affald, der deponeres eller forbrændes, men også at der i 1995 blev udstedt et cirkulære 1 om kommunale regulativer om sortering af bygge- og anlægsaffald med henblik på genanvendelse. Desuden har Miljøministeriet og Entreprenørforeningen indgået en aftale om selektiv nedrivning af bygningsaffald. 1 Cirkulære nr. 94 af 21. juni