Afgørelse om. Revurdering. For Studstrupværket

Transkript

1 Afgørelse om Revurdering For Studstrupværket

2 Plan- og virksomhedsområdet J.nr. AAR Ref. KABJE/HASKR 21. oktober 2009 Revurdering af MILJØGODKENDELSER For: DONG Energy Power A/S, Studstrupværket Adresse: Ny Studstrupvej 14, 8541 Skødstrup Matrikelnr.:2 ap, del af 4a, 4c og 11, Studstrup By, Skødstrup CVR-nr: P-nr: Listepunkt G101 Revurderingen omfatter hele Studstrupværket med blandt andet ændrede emissionsvilkår og støjgrænser Godkendt: Birgitte D. Langsted Kontorchef Karsten Borg Jensen Civilingeniør Annonceres den 28. oktober 2009 Klagefristen udløber den 25. november 2009 Søgsmålsfristen udløber den 28. april 2010

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Resume 2 2. Afgørelse og vilkår Vilkår for afgørelsen 4 Generelle forhold 4 Indretning og drift 4 Luftforurening 9 Kontrol af luftforurening 11 Lugt 15 Spildevand 16 Kølevand 17 Støj 18 Affald 19 Jord og grundvand 20 Tilsyn og kontrol 21 Indberetning/rapportering 21 Driftsforstyrrelser og uheld 22 Risiko/forebyggelse af større uheld Vurdering og bemærkninger Baggrund for afgørelsen Virksomhedens indretning og drift Virksomhedens omgivelser og støj Nye lovkrav Bedste tilgængelige teknik Bemærkninger til afgørelsen Udtalelse fra andre myndigheder Inddragelse af borgere mv Forholdet til loven Lovgrundlag Øvrige afgørelser Retsbeskyttelse Næste revurdering Offentliggørelse og klagevejledning Liste over modtagere af kopi af afgørelsen Bilag A) Miljøteknisk beskrivelse B) Oversigtsplan i 1: C) Kommuneplanrammer D) Oversigt over revurdering af vilkår E) Liste over love, bekendtgørelser, mv. 1

4 1. RESUME DONG Energy Power A/S, Studstrupværket er omfattet af en række miljøgodkendelser med udgangspunkt i miljøgodkendelse af 16. december 1993, der omfatter drift af fire kraftværksblokke på værket. Siden 1993 er Blok 1 og 2 blevet skrottet, så der nu er de varme- og elproducerende blokke 3 og 4 tilbage. På blokkene indfyres både kul, olie og biomasse i form af halm. Pr. 1. januar 2008 trådte en række ændrede emissionsgrænser m.v. i kraft for store fyringsanlæg. Værkets teknologier, herunder emissioner, er vurderet i forhold til Europakommissionens BREF-note af juli 2006 for store fyringsanlæg. På baggrund af ovenstående og på baggrund af reglerne om, at i-mærkede virksomheders miljøgodkendelser skal tages op til revurdering regelmæssigt, har tilsynsmyndigheden fundet det relevant at revurdere Studstrupværkets miljøgodkendelser jf. 41 b i miljøbeskyttelsesloven. Alle Studstrupværkets gældende miljøgodkendelser er samlet i denne afgørelse. Gældende vilkår er enten overført uændret, reviderede eller bortfaldet, hvis de ikke er relevante længere. 2

5 2. AFGØRELSE OG VILKÅR På grundlag af oplysningerne i afsnit 3 og 5 har Miljøcenter Århus foretaget en revurdering af følgende miljøgodkendelser for Studstrupværket: Miljøgodkendelse af 16. december 1993 af Studstrupværket Tillæg af 13. november 1997 til miljøgodkendelse af 16. december 1993 omfattende nye støjgrænser Tilladelse af 7. maj 1998 til forsøg med FLS-anlæg på blok 1 senere overflyttet til blok 4. Vilkårsændring af 6. oktober 1999 om slaggeoplag, emissionsvilkår m.v. Tillæg af 4. juli 2000 til miljøgodkendelse af 16. december 1993, omfattende biomassefyret kedel m.v. Stadfæstet af Miljøstyrelsen 29. november 2000 Tillæg af 12. december 2000 til miljøgodkendelse af 16. december 1993, omfattende anvendelsen af renset spildevand i værkets afsvovlingsanlæg Tillæg af 2. august 2002 til miljøgodkendelse af til miljøgodkendelse af 16. december 1993 til genindfyring af flyveaske, samt oplagring af slagge og flyveaske på kulpladsen Tillæg af 15. oktober 2002 til miljøgodkendelse af 16. december 1993 omfattende benzinanlæg Tillæg af 3. juli 2003 til miljøgodkendelse af 16. december 1993 omfattende udvidet tidsrum for kørsel med halmtransporter samt oplag af flyveaske Miljøgodkendelse af 29. marts 2004 til fjernelse af kulvolde Miljøgodkendelse af 29. marts 2004 til udledning af sporstof til Kalø Vig Tillægsgodkendelse af 20. maj 2005 omfattende anvendelse af sulfatholdigt spildevand i afsvovlingsprocessen Tillægsgodkendelse af 20. maj 2005 til halmtransporter på søndage samt oplag af TASP Tillæg af 13. november 2007 til etablering og drift af denox-anlæg med lager for flydende ammoniak, samt afgørelse om ikke-vvm-pligt Ovenstående miljøgodkendelser erstattes af denne afgørelse. Den gennemførte revurdering giver anledning til ændring af visse vilkår i godkendelserne. Nye og ændrede vilkår er markeret med, og de meddeles som påbud i henhold til miljøbeskyttelseslovens 41. Vilkårene er ikke omfattet af en efterfølgende retsbeskyttelsesperiode. Der er en klagefrist på 4 uger for revurderingen. De vilkår, som ikke ændres i de eksisterende godkendelser er overført til denne afgørelse, dog er utidssvarende vilkår sløjfet, og rækkefølgen er ændret. Overførte vilkår, hvor retsbeskyttelsesperioden ikke er udløbet, er markeret med, og udløbet af retsbeskyttelsen er angivet særskilt under vilkåret. Overførte vilkår, hvor retsbeskyttelsesperioden er udløbet, er ikke markerede, og disse vilkår kan være redaktionelt ændrede. En samlet oversigt over nye, ændrede og slettede vilkår findes i bilag D. 3

6 Vilkår mærket med (A) er vilkår, som er overført fra miljøgodkendelse af 13. november Denne godkendelse er påklaget og er under behandling ved Miljøklagenævnet. 2.1 Vilkår for afgørelsen Generelle forhold Indretning og drift A1 A2 A3 A4 A5 Virksomheden skal indrettes og drives som beskrevet i vedlagte beskrivelse, bortset fra de ændringer der fremgår af nedenstående vilkår. Der må således kun indfyres, kul, olie og biomasse på værket med mindre andet fremgår af vilkår i denne afgørelse. Biomasse er brændsler optaget på den til enhver tid gældende bekendtgørelse om biomasseaffald, p.t. bekendtgørelse nr af 13. december Et eksemplar af denne miljøgodkendelse skal til enhver tid være tilgængeligt på Studstrupværket, og driftspersonalet skal være bekendt med godkendelsens indhold. Tilsynsmyndigheden skal straks orienteres om følgende forhold: - Ejerskifte af virksomhed eller ejendom - Hel eller delvis udskiftning af driftsansvarligt firma - Indstilling af driften for en længere periode Orienteringen skal være skriftlig og fremsendes, før ændringen træder i kraft. Ved varigt ophør af driften af én eller begge kraftværksblokke skal der træffes de nødvendige foranstaltninger for at imødegå fremtidig forurening af jord og grundvand og for at bringe stedet tilbage i en efter tilsynsmyndighedens vurdering tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører helt eller delvist. Kullager Højden af kullagre må ikke overstige 10 meter regnet fra kulpladsens laveste kulfri niveau. Studstrupværkets kullager må maksimalt indeholde 1 million kubikmeter kul. Der skal være opsat et hydrantanlæg, der gør det muligt at foretage støvdæmpning ved påsprøjtning af vand, både i lastrum på fartøjer samt på kulpladsen. Losning af kul samt oplag på og drift af kulpladsen må ikke give anledning til væsentlige støvgener for omkringboende. Tilsynsmyndigheden afgør, hvorvidt der er tale om væsentlige gener. (29. marts 2012) A6 Påsprøjtning af vand skal ske på kullager, skibslast, langtidslager m.v., så støvflugt effektivt forebygges. 4

7 I fornødent omfang skal der anvendes læhegn eller anden støvdæmpende foranstaltning. Der må ikke foretages losning eller lastning af skibe under vindforhold, der kan medføre væsentlige gener uden for værkets eget område. Tilsynsmyndigheden afgør, hvorvidt der er tale om væsentlige gener. Spild i havet skal undgås. Såfremt der forekommer spild skal dette i videst muligt omfang opsamles. Ved fejning af havnearealer skal fejeskarnet opsamles og bortskaffes efter gældende retningslinjer. Havneanlægget må ikke benyttes som transithavn, således at der sker omlastning af andet end råvarer eller restprodukter, der har direkte tilknytning til Studstrupværket. (29. marts 2012) A7 Oplag af slagge Slagge skal fortrinsvist opbevares i siloer hørende til de enkelte blokke. I kortere tidsrum (af få døgns varighed) og maksimalt fire gange om året må slagge lagres i befugtet tilstand på et areal på 500 m 2 til mellemdeponi på det sydvestlige hjørne af kulpladsen. Mellemdeponiet skal være afdrænet til sedimentationsbassinet. Derudover må der i forbindelse med afskibning af slagge permanent oplagres op til tons slagge på det nordøstlige hjørne af kulpladsen. Slaggen må kun stamme fra Studstrupværkets egne aktiviteter. Der må endvidere permanent oplagres op til 100 tons flyveaske i et veldefineret oplag omkring dozergruberne på kulpladsen. Ingen af oplagene må være mere end 6 meter høje. (2. august 2010) A8 A9 Anvendelse af renset spildevand Til kontrol af endotoksinmængden skal der mindst én gang årligt foretages undersøgelse af endotoksinkoncentrationen i det spildevand, der ledes til afsvovlingsanlægget. Resultatet af undersøgelsen skal straks sendes til tilsynsmyndigheden sammen med dokumentation for, at emissionsgrænsen på 8,5 ng/nm 3 og B-værdien for endotoksiner på 1 ng/m 3 er overholdt. Dokumentationen for B-værdiens overholdelse kan udarbejdes på baggrund af emissionsberegninger ud fra spildevandets totale indhold af endotoksiner, og den skal indeholde oplysninger om såvel emission som immission af endotoksiner. Bundfældet spildevand fra ledningsrensning og tankrensning kan fra sedimentaionsbassinet ledes til kølevandskanalen. 5

8 Ved udledninger skal vandets indhold af total-kvælstof og total-fosfor samt ph-værdien måles. Målingen skal ske som en stikprøvemåling, og analyserne skal foretages efter Dansk Standard. Indhold af næringssaltene kvælstof og fosfor i vandfasen må ved tilledningen til sedimentationsbassinet ikke væsentligt overstige værdierne i det modtagne spildevand fra Egå Renseanlæg. Surhedsgraden skal ligge mellem ph 6,0 og 9,0. Tilsynsmyndigheden afgør, om der er tale om væsentlige forskelle i forhold til det modtagne spildevand. Den udledte mængde pr. gang må ikke overstige m 3. Udledningen må maksimalt finde sted én gang pr. kalenderår. Analyseresultaterne skal sendes til tilsynsmyndigheden senest 1 måned efter prøvetagningen. Prøvetagning og analyse kan ske på Studstrupværkets eget laboratorium. A10 A11 Udledning af sporstof Forud for udledning af sporstof skal tilsynsmyndigheden underrettes om udledningstidspunktet. Der skal desuden oplyses om forventet udledt vand- og sporstofmængde samt om den forventede varighed af udledningen. (29. marts 2012) Udledningen fra hver tubinekondensator må normalt kun finde sted 1 gang årligt. Yderligere udledninger kan kun finde sted efter særskilt accept fra tilsynsmyndigheden. Der må udledes op til 400 m 3 vand med sporstof pr. gang. Koncentrationen af sporstoffet uranin må højest udgøre 1 g/m 3. Brug af andre sporstoffer må ikke ske uden forudgående accept fra tilsynsmyndigheden. (29. marts 2012) A12 Udledning af diverse vandfraktioner Med mindre andet fremgår af specifikke vilkår i denne godkendelse, må vand, der ledes til sedimentationsbassinet, kun være overfladevand, der er forurenet med bundfældelige stoffer eller andre materialer, der kan fjernes ved den mekaniske behandling, som finder sted i bassinet. Dog må der foretages udledning af svagt ammoniakholdigt deionat i forbindelse med tømning af en kedel eller fjernvarmetank ved produktionsstop, men dette skal begrænses mest muligt. Endvidere kan vand fra neutralisationsbassinet ved værkets vandfabrik samt vand tilsat uranin fra tæthedsprøvninger også ledes gennem bassinet. 6

9 A13 Kørsel med biomasse Antallet af lastbiltransporter med biomasse ind på Studstrupværkets område må ikke overstige 155 pr. døgn. (1. juni 2012) Halmtransporter kan finde sted: Mandag til fredag kl Lørdage kl. 07 til 14 Søndage kl. 10 til 14 (1. juni 2013) A14 Genindfyring af flyveaske Genindfyring af flyveaske må finde sted under overholdelse af gældende emissionsvilkår. Flyveaske må udgøre op til 10 % af den samlede indfyrede mængde. (2. august 2010) A15 A16 A17 A18 A19 Benzinpåfyldningsplads Benzinpåfyldningspladsen skal være forsynet med en tæt belægning (SFsten og lignende anses ikke for at være tæt belægning), der er resistent over for de stoffer, der anvendes på pladsen. Der må således ikke kunne forekomme spild af stoffer til jorden. Belægningen skal have fald mod afløb. (15. oktober 2010) Påfyldningsrøret til tanken skal være dobbeltvægget. (15. oktober 2010) Den nedgravede tank skal være dobbeltvægget med lækagekontrol mellem væggene. Der skal være automatisk lækagekontrol, der aktiveres ved lækage på tanken. Alarmen ved lækage skal tilsluttes overvågningsudstyret i Studstrupværkets kontrolrum (jf. 7, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 555 af 9. juni 2001 om forebyggelse af jord- og grundvandsforurening fra benzin- og dieselsalgsanlæg). (15. oktober 2010) Væskeførende rør fra tanken til udleveringsstanderen skal være dobbeltvæggede med automatisk lækagekontrol. Lækagealarmen skal tilsluttes overvågningsudstyret i Studstrupværkets kontrolrum (jf. 9, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 555 af 9. juni 2001 om forebyggelse af jord- og grundvandsforurening fra benzin- og dieselsalgsanlæg). (15. oktober 2010) Udleveringsstanderen skal være sikret mod påkørsel, for eksempel i form af hegn eller pæle. (15. oktober 2010) 7

10 A20 A21 A22 Der må ikke tilføres afløbsvand fra vask af motorkøretøjer eller andet til olieudskilleren. Påfyldningspladsen skal indrettes således, at olieudskilleren ikke tilføres regnvand i mængder, der kan hindre udskillerens funktion (jf. 11, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 555 af 9. juni 2001 om forebyggelse af jord- og grundvandsforurening fra benzin- og dieselsalgsanlæg). (15. oktober 2010) Afløb fra påfyldningspladsen skal føres via sandfang og olieudskiller. Fuelolietanke Virksomhedens fuelolietanke skal være anbragt i en tankgård. Tankene skal være udstyrede med niveaumålere og overfyldningsalarm. For tanke, der indeholder produkter med en viskositet mindre end 100 centistokes ved 15 C, skal tankgården være med tæt impermeabel bund, og tankgården skal kunne indeholde volumenet af den største tank. Spild af olie i tankgården skal opsamles. A23 A24 A25 A26 A27 Ammoniaklager til DeNOx-anlæg (A) Under ammoniaklageret skal der være et tæt opsamlingssted. Opsamlingsstedet skal være overdækket, og der skal være et afspærret afløb, som kun kan åbnes ved manuel betjening. Opsamlingsstedet skal kunne indeholde rumfanget af den største beholder. Ammoniaklageret skal sikres mod overfyldning ved montering af enten elektronisk eller mekanisk overfyldningsalarm, som hindrer yderligere påfyldning af tanken, når tanken er fyldt. (13. november 2015 afhænger dog af ventet MKN-afgørelse) (A) Ved ind- og udkørsel med ammoniakvogne skal værkets sydport anvendes. (13. november 2015 afhænger dog af ventet MKN-afgørelse) Sedimentationsbassin Virksomhedens sedimentationsbassin skal til stadighed være oprenset for bundfældet materiale i en grad, at bassinet virker effektivt, og at bundfældet materialet maksimalt udgør 25 % af bassinets samlede volumen, Oprenset materiale skal bortskaffes efter kommunens anvisninger eller i overensstemmelse med vilkår i denne miljøgodkendelse. Oplag af biomasse og restprodukter Værkets olietanke nr. 5, 6 og 8 kan anvendes til opbevaring af biomasse og befugtede restprodukter. Det skal ved anvendelsen sikres, at olietankgårdens vægge til stadighed udgøres af en ubrudt mur. Anvendelse af sulfatholdigt spildevand Anvendelsen af sulfatholdigt spildevand skal ophøre, såfremt det konstateres, at afsætning herunder deponering af TASP produceret under anvendelse af sulfatholdigt spildevand ikke kan finde sted. 8

11 (1. juni 2013) A28 Det årlige forbrug af sulfatholdigt spildevand må maksimalt være tons. (1. juni 2013) A29 A30 Pumpning af sulfatholdigt spildevand fra lastbil til tank eller omvendt skal ske under opsyn. (1. juni 2013) Eventuel afgasning af ammoniak fra restproduker må ikke give anledning til gener, som tilsynsmyndighden skønner væsentlige. I tilfælde af væsentlige gener fra afgasning fra restprodukter kan tilsynsmyndigheden stille supplerende vilkår om afhjælpende foranstaltninger. (13. november 2015 afhænger dog af ventet MKN-afgørelse) Luftforurening B1 B2 B3 Støv Virksomheden må ikke give anledning til væsentlige støvgener udenfor eget område, hverken ved drift, kørsel på arealet eller ved andre aktiviteter. Tilsynsmyndigheden vurderer, om generne er væsentlige. Håndtering af tørre produkter Tørre produkter (f.eks. kalk, TASP og flyveaske) skal opbevares og transporteres i lukkede systemer. Siloer til opbevaring af kalk, TASP og flyveaske skal være forsynet med filtre, der kan rense afkastluften ned til en støvkoncentration på maksimalt 30 mg/nm 3. Afkast af luft skal ske mindst 1 meter over bygningen. Udlevering af tørre produkter fra siloerne til lastbil, skib eller lignende skal ligeledes foregå via lukkede systemer, og transport skal ske i tætte, lukkede vogne. Kontrol med emissioner fra siloer Tilsynsmyndigheden kan bestemme, at virksomheden skal dokumentere, at grænseværdierne for støv fra siloerne er overholdt. Målingerne skal foretages som præstationsmålinger Der skal foretages mindst 3 målinger af mindst 1 times varighed. Målingerne kan eventuelt foretages samme dag. Emissionsgrænsen anses for værende overholdt, når middelværdien af de 3 målinger overholder grænseværdien. Dokumentationen skal udføres i overensstemmelse med gældende vejledning fra Miljøstyrelsen, pt. nr. 2/2001. Målingen skal foretages, når virksomheden er i fuld drift. 9

12 Dokumentationen skal udføres af et målefirma, som er akkrediteret af DA- NAK til at udføre luftkontrolmålinger. Måleresultaterne skal straks efter, at de er modtaget, tilsendes tilsynsmyndigheden sammen med oplysninger om driftsforholdene under målingen. Hvis emissionsvilkårene er overholdt, kan der kun kræves én årlig måling. Udgifterne til emissionskontrollen afholdes af virksomheden. B4 Emissionsgrænser for blok 3 og 4 Emissionen af nedenstående stoffer må ikke overskride de anførte grænseværdier, målt som timemiddelværdier: Stof Emissionsgrænse Kedellast > 50 % (mg/nm 3 ) Fra 1. januar 2011 gældende ved alle kedellaster Emissionsgrænse Kedellast 50 % (mg/nm 3 ) Gældende til 31. december (Kul og biomasse ved 6 % ilt olie ved 3 % ilt) 1) Kul og biomasse:500 (ved 6 % ilt) 1) Støv 30 (Kul og biomasse ved 6 % ilt olie ved 3 % ilt)) 1) NO x 200 (Kul og biomasse ved 6 % ilt, olie ved 3 % ilt) 1) Olie: 400 (ved 3 % ilt) SO (Kul og biomasse ved 6 % ilt, 200 (Kul og biomasse ved 6 % ilt), olie olie ved 3 % ilt) 1) ved 3 % ilt) 1) CO 100 (ved 6 % ilt) 1) 100 (ved 6 % ilt) 1) HCl 10 (ved* 10 % ilt) 2) 10 (ved 10 % ilt) 2) HF 1,0 (ved 10 % ilt) 2) 1,0 (ved 10 % ilt) 2) Hg 0,01 (ved 10 % ilt) 3) 0,01 (ved 10 % ilt) 3) Cd 0,005 (ved 10 % ilt) 3) 0,005 (ved 10 % ilt) 3) Summen af: Ni V Cr Cu Pb 0,025 (ved 10 % ilt) 3) 0,025 (ved 10 % ilt) 3) (A) 10 (ved 10 % ilt) 10 (ved 10 % ilt) NH 3 Emissionsgrænsen er det maksimalt tilladte indhold af stoffet i den luft, virksomheden udsender gennem et afkast : Jf. bekendtgørelse nr. 808 af 25. sept om store fyringsanlæg 2) : Jf. Miljøstyrelsens Luftvejledning, vejledning nr. 2/2001 3) : Jf. BREF-noten Følgende beregnede emissionsgrænseværdier (GV resulterende ) for SO 2, NO x og støv skal overholdes, hvis der samtidigt fyres med kul og fuelolie: GV resulterende = (GV kul x MW kul + 0,83 x GV olie x MW olie ) : (MW kul + MW olie ) Hvor GV kul og GV olie er emissionsgrænseværdierne i ovenstående tabel, mens MW kul og MW olie er den indfyrede effekt for henholdsvis kul og fuelolie. I beregningsformlen er der foretaget omregning af emissionsgrænseværdierne for fuelolie til 6 % ilt. Massestrømsgrænse 10

13 B5 B6 B7 (A) Massestrømsgrænsen af ammoniak fra værkets skorsten må ikke overstige gram/time. (13. november 2015 afhænger dog af ventet MKN-afgørelse) Immissionskoncentration Virksomhedens samlede bidrag til luftforureningen i omgivelserne (immissionskoncentrationen) må ikke overskride de angivne grænseværdier (Bværdier): Stof B-værdi mg/m 3 Støvpartikler mindre end 10 µm 0,08 SO 2 0,25 NO x, beregnet som NO 2 0,125 HCl 0,05 HF 0,002 Hg 0,0001 Cd 0,00001 Pb 0,0004 Cr 0,001 Cu 0,01 V 0,0003 As 0,00001 Ni 0,0001 (A) NH 3 0,3 En B-værdi udtrykker virksomhedens maksimalt tilladelige bidrag af stoffet i luften uden for virksomhedens område. B-værdierne er fastsat i henhold til Miljøstyrelsens B-værdi vejledning fra 2002 med supplement fra Afkasthøjder og luftmængder i røggaskanalerne skal overholde de værdier, der er anført her: Afkast Minimal afkasthøjde (m) Maksimal luftmængde (Nm 3 /time) Blok Blok Kontrol af luftforurening C1 AMS-kontrol Der skal i røggaskanalen for hver blok være installeret automatisk målende systemer (AMS-udstyr) for følgende stoffer og driftsparametre: Stof Driftsparametre CO Ilt SO 2 Røggastemperatur NO x Tryk Støv Vanddampindhold (*) (*): Ikke nødvendig, forudsat at gasprøven tørres, inden emissionerne analyseres. 11

14 Målestedet indretning og placering skal være i overensstemmelse med retningslinjerne i kapitel 8 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 (luftvejledningen) eller fastlægges efter nærmere aftale med tilsynsmyndigheden Krav til kvalitet af AMS-måleudstyr Værdien af 95 %-konfidensintervallet i forbindelse med et enkelt måleresultat må ikke overskride henholdsvis a) 20 % af emissionsgrænseværdien for NO x og SO 2, og b) 30 % af emissionsgrænseværdien for støv. C2 Egenkontrol for AMS-udstyr Virksomheden skal lade foretage kontrol og kalibrering af AMS-udstyr i henhold til de til enhver tid gældende retningslinjer fra Miljøstyrelsens referencelaboratorium for måling af emissioner til luften, pt. rapport nr. 39/2007 Anbefalinger til praktisk anvendelse af DS/EN Gennemsnitsværdierne over henholdsvis en kalendermåned og 48 timer bestemmes på grundlag af timemiddelværdierne, hvor der gælder de krav til valide timemiddelværdier og AMS-område, der fremgår af rapportens anbefalinger, p.t. anbefaling nr. 36 og 50. Resultatet af den årlige kontrol/kalibrering skal være tilsynsmyndigheden i hænde senest 3 måneder efter, at kontrollen/kalibreringen er udført. Der skal føres journal over gennemførte kvalitetssikringer af AMS-udstyr, så virksomheden til enhver tid kan dokumentere, at standarderne overholdes. Der henvises p.t. til: QAL 2: Kvalitetssikring af installation. På basis af test og parallelmålinger: - undersøges funktionalitet - fastlægges kalibreringsfunktionen - eftervises om kvalitetskrav er opfyldt QAL 2 skal gennemføres hvert 5. år. Løbende kvalitetssikring baseret på aflæsninger af nul og span (QAL 3) skal gennemføres jf. anbefalingerne i Ref-Labs rapport nr. 39/2007. AST (Annual Surveillance Test) skal udføres mindst 1 gang om året og skal ved hjælp af parallelmåling med referencemetoder omfatte: - en undersøgelse af funktionalitet - en eftervisning af kalibreringsfunktion og linearitet - en eftervisning af, om kvalitetskrav fortsat er opfyldt. Efter første QAL 2- kalibrering kan efterfølgende QAL2-kalibreringer erstattes af en funktionstest som ved AST og præstationskontrol, hvis emissionerne er permanent lave, jf. p.t. anbefaling 14 og 18 i rapport nr. 39/

15 Hvis AMS-udstyret ved AST-testen ikke opfylder krav til variabilitet, og/eller kalibreringsfunktionen bedømmes til ikke længere at være gyldig, skal der udføres en ny QAL 2-kalibrering. C3 C4 Præstationsmålinger målestedets indretning Målesteder for præstationsmålinger skal placeres og indrettes i overensstemmelse med retningslinjerne i Miljøstyrelsens til enhver tid gældende luftvejledning, pt. vejledning 2/2001 eller fastlægges efter nærmere aftale med tilsynsmyndigheden. Perioder uden normal drift Blokkene må ikke sættes i drift, hvis denox-anlægget eller afsvovlingsanlægget ikke er funktionsdygtige, dog undtaget opstart fra dødt net samt ved test af opstart fra dødt net. DeNOx-anlægget og afsvovlingsanlægget skal være i drift, når der leveres energi fra den tilhørende blok, såfremt røggasrensningsanlæggene er teknisk funktionsdygtige. Ved svigt af deno x -anlægget eller afsvovlingsanlægget under drift, så skal den tilhørende blok standses, hvis der ikke er opnået normal drift af det pågældende luftrensningsanlæg i løbet af 24 timer. Den samlede varighed af drift af en blok uden rensning af røggassen i såvel deno x -anlæg som afsvovlingsanlæg må ikke overstige 120 timer i nogen 12 måneders periode. Svigt af deno x -anlæg defineres som forekommende ved en emissionskoncentration af NO x på 600 mg/nm 3 eller derover som timemiddelværdi. Ved svigt af afsvovlingsanlæg forstås en koncentration af SO 2 på 1 g/nm 3 eller derover som timemiddelværdi. Virksomheden skal senest 1. juni 2010 udarbejde procedurer for udetid af afsvovlingsanlægget og deno x -anlægget. Tilsynsmyndigheden kan eventuelt kræve udført supplerende undersøgelser af muligheden for at reducere udetiden for deno x -anlægget og afsvovlingsanlægget. C5 C6 Tilsynsmyndigheden kan dispensere fra tidsfristerne i ovenstående vilkår, hvis myndigheden finder, at der er tungtvejende behov for at energiforsyningen opretholdes, eller hvis driften af blokken i en begrænset periode ellers ville blive erstattet af en anden kraftværksblok, som ville give anledning til en større luftforurening, end den berørte blok uden rensning af røggassen i de- NO x -anlæg eller i afsvovlingsanlæg. Overholdelse af emissionsgrænser Emissionsgrænsen er overholdt, når ingen af de validerede gennemsnitsværdier pr. kalendermåned overskrider emissionsgrænseværdierne. 13

16 For SO 2 og støv gælder endvidere, at 97 % af alle gennemsnitsværdierne målt over 48 timer ikke må overskride 110 % af emissionsgrænseværdierne. For NO x gælder, at 95 % af alle gennemsnitsværdierne målt over 48 timer ikke må overskride 110 % af emissionsgrænseværdierne. 48 timers midlingsperioderne skal registreres som separate og ikke rullende perioder. De validerede gennemsnitsværdier over henholdsvis en time og en kalendermåned bestemmes ud fra de gyldigt målte timegennemsnitsværdier efter fratrækning af konfidensintervallet. Hvis mere end 3 timegennemsnitsværdier over et døgn er ugyldige, fordi AMS-udstyret ikke fungerer korrekt eller er under vedligeholdelse, skal den pågældende døgnmiddelværdi ikke medtages ved beregning af gennemsnitsværdierne af emissionskoncentrationen, som skal sammenlignes med emissionsgrænseværdierne. For CO anses emissionsgrænseværdien for værende overholdt, hvis gennemsnitsværdien af emissionskoncentrationen over driftstiden i en kalendermåned ikke overstiger emissionskoncentrationen. Under perioder med opstart eller nedlukning af kedlerne, eller tidsrum hvor et af røggasrensningsanlæggene er ude af drift, skal der ikke foreligge dokumentation for overholdelse af emissionsgrænserne. Perioder med opstart defineres som perioden fra start af første kedelblæser for opvarmning af anlægget til 6 timer efter, at generatorbryder er indkoblet. Perioder med nedlukning defineres som perioden fra 3 timer før generatorbryder er udkoblet, til sidste kedelblæser stoppes efter endt afkøling af anlægget. Definitionerne på perioder med opstart og nedlukning kan ændres efter nærmere aftale med tilsynsmyndigheden. (A) Præstationsmålinger for NH 3, HCl og HF C7 Dokumentationen for emissionen af NH 3 (for NH 3 retsbeskyttet til 13. november 2015 afhænger dog af ventet MKN-afgørelse), HCl og HF skal finde sted ved præstationsmålinger én gang årligt i overensstemmelse med gældende vejledning fra Miljøstyrelsen, p.t. nr. 2/2001, og de skal endvidere udføres i overensstemmelse med gældende Danske Standarder eller relevante CEN-standarder. Kontrollen kan også finde sted ved beregning på grundlag af indholdet af klorider eller fluorider i det anvendte brændsel. Målemetode for HCl skal følge metodeblad MEL-08b EN 1911 del 1-3:1998. Målemetode for HF er ISO/DIS 15713:2003. Metodeblad MEL-24 skal følges ved måling af NH 3. 14

17 Måling skal foretages, når virksomheden er i fuld drift eller efter anden aftale med tilsynsmyndigheden. Målingerne skal omfatte de relevante driftsparametre for iltindhold, temperatur, tryk og vanddampindhold. Dokumentationen skal udføres af et målefirma, som er akkrediteret af DA- NAK til at udføre de konkrete luftkontrolmålinger. Der skal foretages 3 målinger af mindst 1 times varighed. Emissionsgrænserne anses for overholdt, når det aritmetiske gennemsnit af de 3 målinger er mindre eller lig med grænseværdien. Resultaterne af præstationsmålingerne skal sendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder efter, at målingerne er gennemført. C8 Kontrolmåling af metaller Målinger skal foregå som målingerne for HCl og HF. Målemetode for Hg er EN Målemetode for øvrige metaller er pren Målinger for metaller kan undlades, hvis det på baggrund af analyser af brændslernes sammensætning kan garanteres, at emissionsgrænserne overholdes. C9 Kontrol af B-værdier Tilsynsmyndigheden kan endvidere bestemme, at virksomheden skal dokumentere, at B-værdierne er overholdt. Beregninger af immissionskoncentrationsbidraget skal ske ved brug af OMLmodellen. B-værdien anses for overholdt, når den højeste 99 % fraktil er mindre end eller lig med B-værdien. Kontrol af virksomhedens luftforurening skal gentages, når tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Hvis vilkårene er overholdt, kan der kun kræves én årlig dokumentation. Udgifterne til målinger m.v. afholdes af virksomheden. Lugt D1 Lugtgrænse Virksomheden må i byzoneområder ikke give anledning til et lugtbidrag på mere end 5 LE/m 3. I landzoneområder ved boliger eller anden arealanvendelse, hvor der normalt tages længerevarende ophold, må virksomhedens lugtbidrag ikke overstige 10 LE/m 3. Midlingstiden er 1 minut ved beregning af lugtbidraget. 15

18 D2 D3 Kontrol af lugt Tilsynsmyndigheden kan bestemme, at virksomheden ved målinger skal dokumentere, at vilkåret for lugt er overholdt. Krav til lugtmåling og overholdelse af grænseværdi Målingen skal udføres af et målefirma, som er accepteret af tilsynsmyndigheden. Spildevand Målingen skal udføres i overensstemmelse med gældende vejledning fra Miljøstyrelsen, p.t. nr. 4/1985, Begrænsning af lugtgener fra virksomheder. Prøverne skal udtages, når virksomheden er i fuld drift eller efter anden aftale med tilsynsmyndigheden. Der skal udtages mindst 3 lugtprøver fra hvert relevant afkast. Beregningerne af lugtbidraget i omgivelserne skal udføres med OMLmetoden, idet der korrigeres for 1 minuts midlingstid ved multiplikation med 60. Grænseværdien for lugt anses for overholdt, når den højeste 99 % fraktil er mindre end eller lig med grænseværdien. Kontrol af lugtkravet skal gentages, når tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Hvis vilkåret for lugt er overholdt, kan der kun kræves én årlig måling. Udgifterne til målinger afholdes af virksomheden. E1 E2 E3 Uforurenet overfladevand fra tagflader og lignende må udledes direkte i Kalø Vig eller i kølevandskanalen. Der skal være mulighed for at udtage prøver af vandet inden udledning. Udledning fra sedimentationsbassin til kølevandskanalen skal overholde følgende udledningskrav: - ph: 6,0 9,0 - Suspenderet stof: 80 mg/l Kontrol af udledningen skal ske ved stikprøvekontrol én gang månedligt. Prøven skal udtages og analyseres i henhold til gældende relevante Danske Standard. Udover ph og suspenderet stof skal afløbsvandet fra sedimentationsbassinet analyseres for følgende stoffer: - Ammoniak - Total-kvælstof - Total-fosfor - BI 5 -modificeret - COD - Ledningsevne - Jern 16

19 Kølevand Temperatur F1 Kølevandets temperaturstigning ved passage af værket må ikke overstige 8,3 C. F2 Den udledte varmemængde må normalt ikke overstige MJ/sekund (svarende til 8,3 gange 33 m 3 /sekund) målt som middelværdi over et døgn. Der kan i ekstreme situationer, hvor der eksempelvis ikke kan afsættes fjernvarme, udledes en varmemængde på op til MJ/sekund målt som middelværdi over et døgn. Alle hændelser, hvor grænseværdien på MJ/sekund overskrides, skal straks indrapporteres til tilsynsmyndigheden. Der må ikke uden forudgående godkendelse fra tilsynsmyndigheden ændres på de installerede pumpers maksimale ydeevne, som er 50,7 m 3 /sekund. F3 F4 Indtag Indtag af kølevand skal ske fra overfladevandet, så der ikke sker salinitetsforøgelse ved medrivning af mere salte bundlag. Udledning Udledning af kølevand skal ske gennem kølevandskanalen på den sydlige side af kulpladsen. Kølevandskanalen skal føre ud langs kulpladsen til dennes afslutning. Kølevandskanalens udløb skal finde sted på cirka 6 meters dybde. Udledningen skal ske gennem et udløb udformet som en fast åbning, med en hastighed på 1 m/sekund ved en kølevandsstrøm på 33 m 3 /sekund og med aftagende hastighed ved aftagende kølevandsmængde. Dybden ethvert sted i kølevandskanalen må højest være 6 meter. F5 Recipientforholdene Recipientkvalitetsmålsætningen skal overholdes, og der må kun i uvæsentlig grad forekomme ændringer forårsaget af Studstrupværket kølevandsudledning uden for det udlagte nærområde i artssammensætning og væksthastighed for: - Fastsiddende alger - Bundfauna - Fytoplankton - Bestandsstørrelsen af zoo-plankton - Fisk Uden for det 8 km 2 store område, der er udlagt med lempet målsætning på grund af kølevandsudledningen, skal den generelle målsætning for kystvande være opfyldt. Studstrupværket kølevandsudledning må således ikke være med til, at målsætningen i dette område ikke opfyldes. 17

20 Nærområdet på 8 km 2 er defineret, så det skal indeholde hele området med en overtemperatur på 1 C i 80 % af tiden, når der tages hensyn til de praktisk forekommende driftsforhold. Støj G1 Studstrupværkets eksterne støjbelastning må ikke overstige nedenstående værdier. De angivne værdier for støjbelastningen er de ækvivalente, korrigerede lydniveauer i db(a): I: Ved boliger i det åbne land II: I områder for åben og lav boligbebyggelse (Område BO, BO). III: I sommerhusområder (Område SO og SO) Dag Kl. Referencetidsrum timer I db(a) II db(a) III db(a) Mandag-fredag Lørdag Lørdag * 35 Søn- og helligdage * 35 Alle dage * 35 Alle dage , Spidsværdi * Indtil 1. januar 2012 gælder dog i de anførte tidsrum for ejendommen Studstrup Strandvej 28 en støjgrænse på 40,4 db(a) og for ejendommen Studstrup Strandvej 41 en støjgrænse på 41,3 db(a) For vibrationer gælder følgende grænser: Område Vægtet accelerationsniveau L aw i db I boliger kl I boliger kl Kontorer, undervisningslokaler og lignende Erhvervsbebyggelse 85 For lavfrekvent støj gælder følgende grænser: Område A-vægtet lydtrykniveau ( Hz), db Boliger, institutioner og lignende kl Boliger, institutioner og lignende kl Kontorer, undervisningslokaler og andre 30 lignende støjfølsomme rum Øvrige rum i virksomheder 35 G2 Kontrol af støj, infralyd og vibrationer Tilsynsmyndigheden kan bestemme, at virksomheden skal dokumentere, at grænserne for støj, infralyd og vibrationer er overholdt. 18

21 Dokumentationen skal senest 3 måneder efter, at kravet er fremsat, sendes til tilsynsmyndigheden sammen med oplysninger om driftsforholdene under målingen. Krav til støjmålinger Virksomhedens støj skal dokumenteres ved måling og beregning efter gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen, p.t. nr. 6/1984, Måling af ekstern støj og nr. 5/1993, beregning af ekstern støj fra virksomheder. Støjmåling skal foretages, når virksomheden er i fuld drift eller efter anden aftale med tilsynsmyndigheden. Dokumentationen skal udføres af et målefirma, som er akkrediteret af DA- NAK eller godkendt af Miljøstyrelsen til Miljømåling, ekstern støj, og dokumentationen skal udarbejdes efter reglerne heri. Støjdokumentationen skal gentages, når tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Hvis støjgrænserne er overholdt, kan der kun kræves én årlig støjbestemmelse. Udgifterne til støjmålinger og dokumentation afholdes af virksomheden. Krav til vibrationsmålinger og målinger af lavfrekvent støj Målingerne skal udføres efter procedurerne i gældende retningslinjer p.t. Miljøstyrelsens orientering nr. 9 fra 1997 om lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. G3 Definition på overholdte støjgrænser m.v. Grænseværdier for ekstern støj anses for overholdt, hvis målte eller beregnede værdier fratrukket ubestemtheden er mindre eller lig med grænseværdien. Målingernes og beregningernes samlede ubestemthed fastsættes i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledninger. Ubestemtheden må ikke være over 3 db(a). Grænseværdier for vibrationer og lavfrekvent støj anses for overskredet, hvis en konkret måling overskrider grænseværdien. Affald H1 H2 H3 Bortskaffelse af affald Virksomhedens affald (omfatter ikke restprodukter fra forbrænding af fossile brændsler) skal håndteres og bortskaffes i overensstemmelse med kommunens anvisninger. Hvis olieaffald og andet farligt affald ikke bortskaffes via kommunal indsamlings- eller afleveringsordning, skal kopi af dispensation fra kommunen sendes til tilsynsmyndigheden, før affaldet bortskaffes. Følgende affalds- og restprodukter fra Studstrupværkets egen normale drift kan løbende indfyres, når alle luftrensningsanlæg er i normal drift: 19

22 - Spildolie fra værket - Slopolie fra anløbende skibe, hjemmehørende i Dong Energy-koncernen - Oprens i form af alger, muslinger og gopler fra værkets kølevandskanal, båndsigter og grovsigt - Oprens fra værkets sedimentationsbassin - Olie- og tjæreforurenet jord Jord og grundvand I1 Tanke og beholdere til opbevaring af syre (HCl), base (NaOH), natriumhypochlorit (NaOCl), ammoniakvand m.m. skal være udført, så de ikke angribes af de stoffer, som de skal rumme, og de skal være anbragt i en tæt spildbakke, der kan rumme indholdet af tanken. Flydende kemikalier, smøreolier, tanke med dieselolie m.v. skal opbevares/opstilles på steder med tæt, impermeabel belægning, og de skal være anbragt i en tæt spildbakke, så eventuelt spild ikke kan løbe i kloak eller ud på jorden. Generelt skal overjordiske tanke på områder, der ikke afvandes via olieudskiller til sedimentationsbassin (hvorfra der er mulighed for at opsamle eventuelt spild), opstilles i tankgårde, der kan rumme indholdet af den største tank. I2 I3 I4 Tanke og rørføringer samt ventiler og studse på tanke, hvor der er trafik i nærheden, skal effektivt sikres mod påkørsel Der skal udarbejdes og løbende ajourføres en inspektionsplan for samtlige tanke, der anvendes til opbevaring af olieprodukter, på værkets område. Inspektionshyppigheden for de enkelte tanke fastlægges efter nærmere aftale med tilsynsmyndigheden. Overjordiske tanke med et volumen på under liter skal sløjfes inden for følgende sløjfningsterminer: - Tanke, der er typegodkendt med indvendig korrosionsbeskyttelse ved belægning eller offeranode, skal sløjfes senest 40 år efter fabrikationsåret. - Øvrige tanke skal sløjfes senest 30 år efter fabrikationsåret - Tanke, hvis fabrikationsår ikke kendes skal sløjfes senest den 1. december Andre tanke end ståltanke skal sløjfes inden for følgende sløjfningsterminer: - Overjordiske enkeltvæggede tanke af plast eller overjordiske tanke af andet materiale end stål under liter sløjfes senest 25 år efter fabrikationsåret. - Overjordiske dobbeltvæggede tanke af plast under liter, skal sløjfes senest 40 år efter fabrikationsåret. 20

23 Tilsyn og kontrol - Overjordiske enkeltvæggede tanke af plast under liter, hvis fabrikationsår ikke kendes eller kan fastlægges, sløjfes senest 1. december J1 J2 J3 Værket skal have procedurer for drift og vedligeholdelse af måleudstyr, og det skal dagligt kontrolleres, at måleudstyret er funktionsdygtigt. Der skal føres journal over regelmæssige tilsyn, reparationer og kalibreringer af måleudstyr. Der skal desuden være procedurer for periodiske tilsyn, der sikrer: - at elektrofiltrene, afsvovlingsanlæg og DeNO x -anlæg fungerer korrekt - at støvfiltre på transportsystemer og siloer fungerer korrekt - at rørledninger og tanke er tætte - at olieudskillere fungerer korrekt - at støvbinding på kulpladsen er vedligeholdt Vedrørende ammoniaklager til DeNOx-anlæg (A) Virksomheden skal ved beskadigelse af befæstelse i tankgård eller ved mistanke om utætheder, dog mindst én gang årligt, rengøre overfladerne og foretage eftersyn af de rengjorte overflader. Resultatet af kontrollen i form af beskrivelse af overfladernes tilstand skal sendes til tilsynsmyndigheden senest 1 måned efter, at inspektionen har fundet sted. Konstateres der utætheder eller revner, skal dette dog straks meddeles til tilsynsmyndigheden, og udbedring skal straks iværksættes. (13. november 2015 afhænger dog af ventet MKN-afgørelse) Indberetning/rapportering K1 Der skal senest den 15. i måneden efter udgangen af hvert kvartal indsendes en rapport til tilsynsmyndigheden indeholdende følgende oplysninger opgjort pr. måned i kvartalet: - Antal driftstimer pr. blok med angivelse af brændselsfordeling - Antal opstarts- og nedlukningsperioder - Mængden af indfyrede restprodukter - Den maksimale timeemission af SO 2-97 % fraktilen af 48-timers middelværdien for støv og SO 2 i de pågældende måneder med opgørelse af perioder med overholdelse og overskridelse af emissionsgrænseværdien - 95 % fraktilen af 48-timers middelværdien for NO x i de pågældende måneder med opgørelse af perioder med overholdelse og overskridelse af emissionsgrænseværdien - Oplysninger om udetid af såvel afsvovlingsanlæg som deno x - anlæg. 21

24 Kvartalsrapporterne skal desuden indeholde følgende oplysninger om udledning af kølevand for hvert driftsdøgn: - Udløbstemperatur for kølevand - Temperaturdifference mellem indløb og udløb - Kølevandsmængden i m 3 /sekund Driftsforstyrrelser og uheld L1 Tilsynsmyndigheden skal straks underrettes om driftsforstyrrelser eller uheld, der medfører forurening af omgivelserne eller indebærer en risiko for det. En efterfølgende skriftlig redegørelse med relevante egenkontrolmålinger skal være tilsynsmyndigheden i hænde senest en uge efter, at hændelsen har fundet sted. Det skal fremgå af redegørelsen, hvilke tiltag der vil blive iværksat for at hindre lignende driftsforstyrrelser eller uheld i fremtiden. Underretningspligten fritager ikke virksomheden fra at søge at minimere efekterne af uheldet. L2 Der skal én gang årligt indsendes årsrapport indeholdende en opsamling af kvartalsrapporternes indhold, og der skal desuden være følgende data for det foregående år: Anvendte mængder råstoffer og hjælpestoffer: - Vand (Ferskvand, brakvand, renset spildevand, saltvand og kølevand) - Brændsel (Olie og kul) - Kalk - Hjælpestoffer (Smøreolier, gasolie, kemikalier, gasser m.v.) - Sulfatholdigt spildevand og hvilke anlæg det er modtaget fra Producerede mængder: - El total - Varme total - Røggasser - Restprodukter (type og modtager) - TASP-mængder produceret under anvendelse af sulfatholdigt spildevand - Affald (type og bortskaffelsessted) Andet - Antal halmtransporter, herunder antal på søndage (1. juni 2013) - Mængden af oplagret TASP (1. juni 2013) Mulighederne for afsætning og deponering af restprodukter i det efterfølgende kalenderår (13. november 2015 afhænger dog af ventet MKNafgørelse) L3 Rapportering skal ske pr. 1. januar, og rapporten skal være tilsynsmyndigheden i hænde inden 1. marts. Årsrapporten kan erstattes af grønt regnskab eller EMAS-rapportering i det omfang de i miljøgodkendelsen krævede oplysninger fremgår deraf. I så fald skal afrapporteringen fremsendes til hen- 22

25 hold til de derfor gældende regler herunder de for den pågældende afrapportering fastsatte tidsfrister. Risikoforhold og forebyggelse af større uheld M1 (A) Anlægget skal udover retningslinjerne i denne afgørelse indrettes og drives i overensstemmelse med det til enhver tid gældende sikkerhedsdokument, p.t. sikkerhedsdokument af 17. oktober (13. november 2015 afhænger dog af ventet MKN-afgørelse) 23

26 3. VURDERING OG BEMÆRKNINGER Dong Energy Power A/S har den 13. januar 2006 indsendt oplysninger til brug for en ajourført miljøteknisk beskrivelse af virksomheden. Der er indsendt fornyede oplysninger den 3. april 2008 og 8. oktober Den miljøtekniske beskrivelse er vedlagt som bilag A. 3.1 Baggrund for afgørelsen Virksomhedens indretning og drift Siden 1993 er Blok 1 og 2 blevet skrottet, så der nu er de varme- og elproducerende blokke 3 og 4 tilbage. På blokkene indfyres både kul, olie og biomasse i form af halm. Der er således sket en større omlægning af virksomhedens driftsprofil, og dermed også markante ændringer af virksomhedens aktuelle og potentielle påvirkning af omgivelserne. Pr. 1. januar 2008 trådte en række ændrede emissionsgrænser m.v. i kraft for store fyringsanlæg. De ændrede grænser er indarbejdet i miljøgodkendelsen under hensyntagen til anbefalingerne i EU-kommissionens anbefalinger i BREF-noten for store fyringsanlæg. Der er sket en nedgang i Studstrupværkets påvirkning af havmiljøet via kølevandsudledningen til Kalø Vig, siden der blev fastsat vilkår til kølevandsudledningen i Miljøcenter Århus finder det dog ikke relevant at tage de tidligere fastsatte vilkår omkring påvirkningsområde i Kalø Vig og udledningsvilkår for kølevand til Kalø Vig op til revurdering, da det er evident, at der sker en mindre påvirkning, og da forbruget af ressourcer til arbejdet med en ny og geografisk mindre afgrænsning af det påvirkede område og deraf eventuelt ændrede vilkår for kølevandsudledningen ikke vil stå mål med den stærkt begrænsede effekt en eventuel ændret afgrænsning af det påvirkede område vil have for andre aktører. Det er miljøcentrets vurdering, at det i påkommende tilfælde vil være muligt at foretage en vurdering af kølevandsudledningens eventuelle effekter på andre projekter uden p.t. at ændre på det fastlagte påvirkningsområde. Det er desuden miljøcentrets vurdering, at det som følge af den nedsatte kølevandsmængde ikke er relevant at gennemføre en konsekvensvurdering for det nærmeste habitatområde Kaløskovene og Kaløvig, som er beliggende godt 7 km nordøst for Studstrupværket. Værket har tidligere fået miljøgodkendelse til genindfyring af flyveaske. Den genindfyrede flyveaske har været deponeret og stammer fra perioder, hvor afsætningen af flyveaske til industriel anvendelse har været lavere end produktionen af flyveaske. For at asken kan afsættes til industriel anvendelse skal den genindfyres i værkets 24

27 kedler. Der er fastsat vilkår om, at mængden af genindfyret flyveaske maksimalt må udgøre 10 % af den samlede mængde indfyret brændsel. Der er desuden fastsat vilkår om, at visse typer affald opstået på værket eller i skibe tilhørende Dong Energy-koncernen må afbrændes sammen med kullene. Det er en forudsætning, at røggasrenseanlæggene fungerer normalt under indfyringen. Baggrunden for fastsættelsen af vilkåret er, at det ud fra en samlet vurdering anses for den miljømæssigt bedste løsning at forbrænde affaldstyperne under høje temperaturer i værkets kedler. Det er ved revurderingen lagt til grund, at tankgården omkring værkets fuelolietanke ikke skal ændres. Tankgården kan ikke rumme indholdet af den største tank, men da den type olie, der oplagres i tankene er meget tyktflydende, er det - som hidtil - vurderet, at det er miljømæssigt forsvarligt at lade oplaget fortsætte uændret. Miljøcentret har vurderet, at der skal fastsættes vilkår om oprensning af værkets sedimentationsbassin, der modtager overfladevand m.v. Oprensningen skal sikre, at sedimentationsbassinet til stadighed er funktionsdygtigt, og at sedimenterbart materiale tilbageholdes i bassinet. Studstrupværket har oplyst, at mængden af sedimenteret materiale kan bestemmes ved pejling med en stang, da det sedimenterede materiale får en fast konsistens Virksomhedens omgivelser og støj Der er siden udarbejdelsen af miljøgodkendelsen i 1993 sket nogle udbygninger af boligområder i værkets omgivelser. Disse boligområder ligger dog længere borte end de mest kritiske immissionsområder for støj. Der er ikke fastsat støjgrænser ved Kaløvig Bådelaug. Baggrunden herfor er, at lystbådehavne i henhold til Miljøstyrelsens administrationspraksis ikke er at betragte som støjfølsomme områder. Det skal dog vurderes om lokalplanen eller kommuneplanrammerne giver mulighed for andre aktiviteter på området, end de der naturligt hører til en lystbådehavn. I henhold til Århus Kommunes lokalplan 119 og kommuneplanrammerne for område OF er anvendelsen fastlagt til lystbådehavn, og der må opføres bygninger til klub- og undervisningsformål. Miljøcentret har på den baggrund ikke fundet anledning til at fravige fra Miljøstyrelsens administrationspraksis. Studstrupværket har gennemført en fornyet støjkortlægning. Støjkortlægningen er gennemført for de eksisterende forhold på værket, der er således ikke tale om, at der er tilført nye støjende aktiviteter i forhold til det, der har været tilfældet hidtil. Støjberegningerne er desuden gennemført ved fuld drift på værket, således at det er forudsat, at alle støjende aktiviteter foregår samtidigt, hvilket reelt er et sjældent forekommende driftsmønster. Der er i forhold til tidligere gennemførte støjberegninger foretaget nogle ændringer i forhold til de punkter, hvori støjbidraget er beregnet. Ændringerne er blandt andet sket som følge af opførelse af en støjskærm ved værkets parkeringsplads mod nord samt som følge af nogle forbedringer i beregningsmodellens muligheder for at bestemme det eksakte støjbidrag ved enkeltboliger. 25

28 De gennemførte beregninger viser, at støjbidraget ved 2 boliger på Studstrup Strandvej ligger over de hidtil gældende støjgrænser. Studstrupværket har på den baggrund ansøgt om, at støjgrænserne ved de pågældende boliger lempes, så grænserne passer til det reelt forekommende maksimale støjbidrag fra de nuværende aktiviteter på værket. I forbindelse med værkets redegørelse for støjbidraget i omgivelserne, har Studstrupværket omtalt ønsker om øget aktivitet på værket, herunder blandt andet modtagelse af biobrændsler i transit fra skibe. Nærværende revurdering omhandler ikke nye aktiviteter på værket, heller ikke øget skibstrafik til værket. Miljøcenter Århus har bedt Studstrupværket om at redegøre nærmere for de tekniske og økonomiske muligheder for at nedbringe støjbidraget, så støjgrænserne overholdes. Studstrupværket har oplyst, at følgende støjkilder er de mest betydende: - Kalklosser: Anvendes 20 dage om året i dagtimerne. En støjdæmpning vil koste cirka 25 mio. kr. - Kulkraner: Anvendes i dag- og aftentimerne. Nye kraner er bestilt. - Dozer: Anvendes kun i dagtimerne. Ny dozer er bestilt. - Kulbånd: Anvendes i dag- og aftentimerne. Udvikling og udskiftning af nye kulbånd, der er mere støjsvage vil koste et to-cifret millionbeløb og kun give en støjdæmpning ved naboer på nogle få tiendedele db(a). - Gasturbine: Anvendes i dag- og aftentimer op til 150 timer årligt. - Fejebil: Anvendes i dagtimerne - Gummiged: anvendes i dagtimerne. Studstrupværket har desuden oplyst, at skorstenstoppen er den mest betydende støjkilde i nattetimerne. Der er allerede udført støjdæmpende foranstaltninger på skorstenstoppen, og yderligere støjdæmpning vil beløbe sig til et tocifret millionbeløb. Studstrupværket anfører også, at en effektiv støjdæmpning ville være anlæggelse af en cirka 25 meter høj støjskærm på en mole i vandområdet mellem værket og boliger nord for værket eller anlæggelse af en lidt lavere mur langs kysten udfor Studstrup By. Værket anser ikke disse to forslag for realistisk gennemførlige. For så vidt angår muligheden for at indskrænke drift på de støjmæssigt kritiske tidspunkter, så værket for eksempel kun kan have én blok i drift om natten, vil det have meget store konsekvenser for værkets økonomi det vil koste et trecifret millionbeløb, og det vil medføre forøgede emissioner i forbindelse med mange opstarter og nedlukninger. 26

29 Århus Kommune, Planlægning og Byggeri, har i et høringssvar af 3. oktober 2008 udtalt, at man ikke kan anbefale den oprindeligt ansøgte lempelse af støjgrænserne på 2 db(a) om natten, 5 db(a) om dagen og 7 db(a) om aftenen og i dagtimerne i weekender. Kommunen har ved afgivelse af sit høringssvar ikke haft oplysninger om de tekniske og økonomiske konsekvenser for eventuelle støjdæmpede foranstaltninger, der er fremsendt efterfølgende. Miljøcenter Århus har sendt Studstrupværkets ansøgning om lempede støjgrænser i høring ved de berørte naboer. De indkomne høringssvar kan opsummeres til følgende: - Der er ikke forståelse for, at virksomheden, der har ligget på stedet i så mange år fortsat ikke kan overholde støjgrænserne. - Undren over støjmodel og beregningsmetoder, herunder begrebet ubestemthed. - Andre spørgsmål om støjmåling og beregning, herunder om beregningerne kan vise det korrekte støjbidrag i omgivelserne, da flere oplever, at der er mere støj nu end tidligere. - Man har ikke indgivet klage, hver gang man har følt sig generet af støj fra værket. - Betænkelighed over at værket igangsætter nye aktiviteter og fylder op inden for de gældende støjgrænser. - Oplevelse af lavfrekvent støj fra værket. Derudover gives der i høringssvarene udtryk for modstand overfor DONGs planer om at modtage træflis til Herningværket med skib til Studstrupværket. Modstanden skyldes overvejende den øgede lastbiltrafik som følge af projektet. Miljøcentrets kommentarer til bemærkningerne fra Studstrupværket, kommune og naboer: - Som ovenfor nævnt gives der i denne afgørelse ikke mulighed for øget aktivitetsniveau på værket, heller ikke til øget skibstrafik eller transport af flis til andre kraftværker. - Miljøcentret vurderer, at værkets nuværende støjniveau skal lovliggøres. Det sker gennem en lempelse af støjgrænsen ved to boliger på Studstrup Strandvej. Studstrupværket har ønsket at støjgrænsen lempes ved alle boliger sydøst for Mågebakken med 5 db(a) i aftentimerne. Det er miljøcentrets opfattelse, at der en sådan lempelse er ubegrundet, og at der i ansøgningsfasen ikke skal ske en lempelse, der medtager ubestemtheden på beregningerne. Det er derfor miljøcentrets opfattelse, at der kan ske en tidsbegrænset lempelse på 0,4 db(a) ved Studstrup Strandvej 28 og på 1,3 db(a) ved Studstrup Strandvej 41. De øvrige støjbidrag i omgivelserne, som støjkortlægningen viser, ligger alle inden for ubestemtheden på målingerne, og vil 27

30 derfor kunne overholdes i en eftervisningssituation. Det er ved miljøcentrets vurdering af behovet lagt til grund, at man finder, at Studstrupværket har redegjort tilfredsstillende for de tekniske og økonomiske konsekvenser for at skulle overholde støjgrænserne. De meddelte lempelser er dog gjort tidsbegrænsede indtil 1. januar 2012, eftersom Studstrupværket arbejder aktivt på at nedbringe støjen fra væsentlige støjkilder som kulkraner og dozer med det mål at kunne overholde støjgrænserne uden lempelser. Miljøcentret har orienteret ejerne af Studstrup Strandvej 28 og 41 om, at man overvejede at meddele ovennævnte lempelse af støjgrænserne, og anmodede om eventuelle bemærkninger hertil. Miljøcentret har ikke modtaget bemærkninger fra de to ejendomme. - Der fastsættes ikke særskilte vilkår til støj fra skibe og pramme, da det er miljøcentrets vurdering, at støj herfra skal bedømmes som en del af værkets samlede støjbidrag, så længe fartøjerne ligger fortøjet til værkets havnekaj. Der foreligger p.t. ikke retningslinjer for medregning af skibsstøj i virksomheders støjbidrag. Der er overvejelser om udarbejdelse af sådanne retningslinjer i regi af Miljøstyrelsen. - For så vidt angår bemærkninger fra værkets naboer til støjmodel og beregningsmetoder skal miljøcentret henvise til, at støjkortlægningen foregår efter anerkendte metoder og foretages af dertil akkrediterede personer. Der er som noget nyt i forhold til tidligere afgørelser fastsat grænser for vibrationer og infralyd. Der er i den forbindelse fastsat vilkår om, at tilsynsmyndigheden kan bestemme, at virksomheden skal dokumentere, at grænserne for støj, vibrationer og infralyd er overholdt. Tilsynsmyndigheden vil typisk forlange en sådan dokumentation i forbindelse med konkrete sager, hvor der formodning om, at der er overskridelser af grænserne ved boliger eller lignende støjfølsom arealanvendelse. Studstrupværket har ønsket, at støjgrænsen mandag til fredag støjgrænsen mellem nat og dagtimerne ændres kl i stedet for som hidtil kl , da arbejdet på havnen foregår i to holdsskift, hvor morgenholdet møder ind klokken 6 til 14 og eftermiddagsholdet klokken 14 til 22. Værket anfører, at det er en væsentlig forudsætning for værkets drift at kunne udnytte tidsrummet. I henhold Miljøstyrelsens støjvejledning nr. 5/1984 kan denne tidsmæssige grænse ændres, når en virksomhed for eksempel arbejder i to-holds skift, eller hvis dens arbejde kræver, at virksomheden begynder særligt tidligt om morgenen. Miljøcentret har vurderet, at værkets aktiviteter blandt andet omkring brændselshåndtering er af en sådan karakter, at ændringen af tidspunktet for støjgrænserne i dagtimerne kan gives. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at der jf. vejledningens anbefalinger er et tidsrum på 8 timer, hvor støjgrænserne for nattetimerne fortsat er gældende Nye lovkrav Med bekendtgørelse 808 af 25. september 2003 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg implementeres bestemmelserne i EUdirektiv 2001/80/EF af 23. oktober Disse bestemmelser vedrører emissionsgrænser og kontrol heraf fra kraftværker, og de er videreført som vilkår i denne godkendelse. 28

31 I henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, skal miljømyndigheden ved en revurdering efter miljøbeskyttelseslovens 41 træffe foranstaltninger til sikring af, at vilkår bringes i overensstemmelse med miljøkvalitetskrav fastsat efter bekendtgørelsen. Det er miljøcentrets vurdering, at det kunne være relevant at vurdere bekendtgørelsens krav i forhold til nedfald af luftformige emissioner i vandområderne. Der er imidlertid miljøcentrets vurdering, at røggasrensningen på værket er så effektiv, at det er irrelevant at træffe yderligere foranstaltninger til sikring af overholdelse af vandkvalitetskravene Bedste tilgængelige teknik Der er foretaget en vurdering af værkets teknologier i forhold til Europakommissionens BREF-note af juli 2006 for store fyringsanlæg. De nuværende aktiviteter på værket anses jævnfør BREF-noten som bedst tilgængelige teknologi for eksisterende værker med konventionelt brændsel som kul og biomasse, herunder kan nævnes, at der både afsættes kraft og varme fra værket. For så vidt angår de fastsatte emissionsgrænser er de fastsat efter bekendtgørelse om store fyringsanlæg. For støv og SO 2 er emissionsgrænserne lig med de, der nu fastsættes for nye anlæg. Bekendtgørelsens emissionsgrænser for bestående anlæg er noget højere. For NO x er der fastsat en emissionsgrænse, udover at gælde for nye anlæg også vil gælde for bestående anlæg fra Bekendtgørelsen opererer med forskellige ilt-referencer for flydende og fast brændsler. Desuden gælder indtil 1. januar 2011 forskellige emissionsgrænseværdier for NO x ved henholdsvis flydende og fast brændsler. Der skal derfor beregnes en vægtet resulterende grænseværdi ved samtidig indfyring af flydende og faste brændsler. Ved fastsættelse af emissionsgrænser for metaller er der taget udgangspunkt i BREF-notens anbefalinger. Der er suppleret med en konkret vurdering af de aktuelle forhold, hvor Studstrupværket med sin beregningsmodel for metalkoncentrationer har redegjort for de faktisk forekommende metalemissioner. Der er på den baggrund fastsat emissionsgrænser i overensstemmelse med BREF-noten for følgende metaller: Cd, Ni, V, Cr, Cu og Pb. For Hg er der foretaget en afvejning mellem luftvejledningens emissionsgrænse på 0,1 mg/nm 3 og BREF-notens anbefaling på 0,005 mg/nm 3 samt Studstrupværkets redegørelse for de faktisk forekommende emissioner. Studstrupværket har supplerende oplyst, at man arbejder på forbedringer af beregningsgrundlaget for metalemissioner, og at der derfor senere måske vil opstå grundlag for at fastsætte en lavere emissionsgrænse for Hg. Det er på den baggrund miljøcentrets vurdering, at der kan fastsættes en emissionsgrænse på 0,01 mg/nm 3, hvilket er en markant skærpelse i forhold til luftvejledningens emissionsgrænse. Samtidigt kan der med Studstrupværkets tilkendegivelser om udarbejdelse af nyt beregningsgrundlag ses frem mod, at der i kommende revurderinger af værkets miljøgodkendelse vil være mulighed for fortsat lavere emissionsgrænse for Hg. Det er ud fra proportionalitetsprincippet ikke fundet rimeligt at fastsætte vilkår jf. BREF-noten om, at værkets kulplads skal have et befæstet underlag. Der er ingen 29

32 grundvandsinteresser i området, og undersøgelser har vist, at perkolatdannelsen under kulpladser som den på Studstrupværket er af beskedent omfang. Arealerne omkring kulpladsen afvander endvidere via værkets sedimentationsbassin, hvor partikulært materiale vil blive opsamlet. 3.2 Bemærkninger til afgørelsen De nye og ændrede vilkår har været varslet overfor virksomheden i form af udkast til afgørelse. Virksomheden har haft nogle bemærkninger hertil, som i et vist omfang har medført ændringer i den reviderede miljøgodkendelse Udtalelse fra andre myndigheder Der er ikke modtaget bemærkninger fra andre myndigheder i forbindelse med revurderingen af miljøgodkendelsen ud over Århus Kommunes bemærkninger omkring værkets ansøgning om lempelse af støjgrænserne Inddragelse af borgere mv. Det har været annonceret i Århus Onsdag i 2006 og igen den 6. august 2008, at værkets miljøgodkendelser er taget op til revurdering. Der er ikke modtaget henvendelser vedrørende revurderingen, udover henvendelse fra en række borgere i forbindelse med værkets ansøgning om lempelse af støjgrænserne. Henvendelserne er refereret og kommenteret i afgørelsen. 30

33 4 FORHOLDET TIL LOVEN 4.1 Lovgrundlag Denne revurdering er foretaget på baggrund af miljøbeskyttelseslovens regler om, at vilkår i miljøgodkendelser for i-mærkede virksomheder regelmæssigt skal revurderes. Revurderingen omfatter kun de miljømæssige forhold, der er defineret i miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 og i godkendelsesbekendtgørelsen (pt. bekendtgørelse nr af 13. december 2006), dvs. forhold af betydning for det ydre miljø. Den gennemførte revurdering giver anledning til ændring af visse vilkår i godkendelserne. Disse vilkår ændres ved påbud efter miljøbeskyttelseslovens 41, som forinden er varslet i henhold til denne lov i form af udkast til afgørelse. Vilkår og dele af vilkår, som ændres ved påbud er markeret med. I henhold til miljøbeskyttelseslovens 72, stk. 1 kan tilsynsmyndigheden ved påbud til enhver tid ændre virksomhedens egenkontrolvilkår. Der henvises til bilag E for en oversigt over det anvendte lovgrundlag. 4.2 Øvrige afgørelser Afgørelsen erstatter følgende, tidligere meddelte afgørelser: Miljøgodkendelse af 16. december 1993 af Studstrupværket Tillæg af 13. november 1997 til miljøgodkendelse af 16. december 1993 omfattende nye støjgrænser Tilladelse af 7. maj 1998 til forsøg med FLS-anlæg på blok 1 senere overflyttet til blok 4. Vilkårsændring af 6. oktober 1999 om slaggeoplag, emissionsvilkår m.v. Tillæg af 4. juli 2000 til miljøgodkendelse af 16. december 1993, omfattende biomassefyret kedel m.v. Stadfæstet af Miljøstyrelsen 29. november 2000 Tillæg af 12. december 2000 til miljøgodkendelse af 16. december 1993, omfattende anvendelsen af renset spildevand i værkets afsvovlingsanlæg Tillæg af 2. august 2002 til miljøgodkendelse af til miljøgodkendelse af 16. december 1993 til genindfyring af flyveaske, samt oplagring af slagge og flyveaske på kulpladsen Tillæg af 15. oktober 2002 til miljøgodkendelse af 16. december 1993 omfattende benzinanlæg Tillæg af 3. juli 2003 til miljøgodkendelse af 16. december 1993 omfattende udvidet tidsrum for kørsel med halmtransporter samt oplag af flyveaske Miljøgodkendelse af 29. marts 2004 til fjernelse af kulvolde Miljøgodkendelse af 29. marts 2004 til udledning af sporstof til Kalø Vig 31

34 Tillægsgodkendelse af 20. maj 2005 omfattende anvendelse af sulfatholdigt spildevand i afsvovlingsprocessen Tillægsgodkendelse af 20. maj 2005 til halmtransporter på søndage samt oplag af TASP Tillæg af 13. november 2007 til etablering og drift af denox-anlæg med lager for flydende ammoniak, samt afgørelse om ikke-vvm-pligt 4.3 Retsbeskyttelse Nye og ændrede vilkår, dvs. vilkår markeret med, samt umarkerede vilkår, er ikke retsbeskyttede, da de er ændret ved påbud eller overført fra eksisterende miljøgodkendelser, hvor retsbeskyttelsesperioden er udløbet. Vilkår markeret med bevarer deres retsbeskyttelse, da de er overført fra eksisterende miljøgodkendelser, hvor retsbeskyttelsesperioden ikke er udløbet. Udløbsdatoen for retsbeskyttelsen er angivet særskilt under de pågældende vilkår. 4.4 Næste revurdering Ifølge reglerne i godkendelsesbekendtgørelsen skal næste revurdering finde sted i Miljøcenter Århus er tilsynsmyndighed for virksomheden. 4.5 Offentliggørelse og klagevejledning Denne afgørelse vil blive annonceret i Århus Onsdag. Afgørelsen kan påklages til Miljøklagenævnet af ansøgeren enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald kommunalbestyrelsen embedslægeinstitutionen landsdækkende foreninger og organisationer i det omfang, de har klageret over den konkrete afgørelse, jf. miljøbeskyttelseslovens 99 og 100 lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø eller rekreative interesser som formål, og som har meddelt amtsrådet, at de ønsker underretning om afgørelsen Kun nye og ændrede vilkår, dvs. vilkår markeret med, kan påklages. For de øvrige vilkår er det kun beslutningen om, at disse vilkår ikke ændres, der kan påklages. Endvidere kan det påklages, at vilkår er sløjfet. En eventuel klage skal være skriftlig og sendes til Miljøcenter Århus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg eller [email protected]. Klagen skal senest være modtaget i kontorets ekspeditionstid (inden kl ) den dag, hvor klagefristen udløber. Dato for klagefristens udløb fremgår af forsiden. Vi videresender herefter klagen til Miljøklagenævnet. 32

35 Betingelser, mens en klage behandles En klage over afgørelsen har opsættende virkning for nye og reviderede/ændrede vilkår, med mindre Miljøklagenævnet bestemmer andet. Søgsmål Et eventuelt søgsmål i forhold til afgørelsen skal anlægges ved domstolene inden 6 måneder fra offentliggørelsen. Søgsmålsfristen er anført på forsiden. 4.6 Liste over modtagere af kopi af afgørelsen Navn og adresse Dong Energy, Studstrupværket Århus Kommune, Byrådet Århus Kommune, Natur og Miljø Århus Kommune, Planlægning og Byggeri Studstrup Borgerforening Skødstrup Fællesråd Arbejdstilsynet Danmarks Naturfredningsforening Friluftsrådets Lokalformand Kaløvig Bådelaug Erna og Henning Madsen Mågebakken 1, 8541 Skødstrup Knud Eriksen Mågebakken 3, 8541 Skødstrup Ina Ottesen og Peter M. Christensen Mågebakken 5, 8541 Skødstrup Mette Holm og John Pedersen Mågebakken 7, 8541 Skødstrup Jørn Leth Hansen Strandløbervej 3, 8541 Skødstrup Walther Aage Andersen Strandløbervej 4, 8541 Skødstrup Kirsten og Knud Bøge Jensen Strandløbervej 6, 8541 Skødstrup Alvin Holzmann Studstrup Strandvej Skødstrup Jan Jørgensen Studstrup Strandvej Skødstrup Bente og Bjarne Mathiesen Studstrup Strandvej Skødstrup Søren Elgaard Studstrup Strandvej Skødstrup adresse [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected], [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] 33

36 Vibeke og Jan Rubani Studstrup Strandvej Skødstrup Niels Ove Rasmussen Studstrup Strandvej Skødstrup Anita og Rene Mikkelsen Studstrup Strandvej Skødstrup Grethe Harder Nielsen Studstrup Strandvej Skødstrup Studstrup Strandvej 41 v/ Kaja Holm, Vibeengen Skødstrup 34

37 5 BILAG Bilag A: Miljøteknisk beskrivelse 35

38 Miljøteknisk beskrivelse Studstrupværket Revision af Miljøgodkendelse Oktober

39 Indholdsfortegnelse 8. oktober 2009 Dok. nr Erstatter dok. nr Ansøger, ejerforhold og kontaktperson Virksomhedens art Branche, hovedaktivitet og listebetegnelse Beskrivelsens omfang Beliggenhed Placering Godkendelse Planforhold Oplysninger om idrifttagning af anlæg (tidspunkter) Virksomhedens indretning Virksomhedens produktion, forbrug og emissioner Produkter og kapacitet Forbrug af råvarer og hjælpestoffer Energi Vand Hjælpestoffer Procesbeskrivelse Brændselsmodtagelse Brændselslager Brændselsopberedning Kedel SCR DeNOₓ-anlæg Elektrofilter Afsvovlingsanlæg Posefilter Skorsten Vandbehandlingsanlæg Turbine/Generator Bundaskesilo Flyveaske Tørt afsvovlingsprodukt (TASP) Hjælpeanlæg og systemer, samt servicefaciliteter Kondensator og kølevandsanlæg Elanlæg Fjernvarmeanlæg Afløbs- og spildevandssystemer Emissioner Stofemissioner Gasformige emissioner Affald og mineralprodukter Vandudledning til recipient Nedsivninger Støj Lugt Øvrige emissioner... 54

40 Indholdsfortegnelse 8. oktober 2009 Dok. nr Erstatter dok. nr Oplysninger om mulige driftsforstyrrelser og uheld samt særlige forhold i forbindelse med opstart/nedlukning Daglig driftstid og antal medarbejdere Valg af placering og renere teknologi (BAT) Lokaliseringsovervejelser Redegørelse for anvendelse af mindst forurenende teknologi Losning, lager og håndtering af brændsel Brændselsopberedning Forbrænding Termisk virkningsgrad Støv Tungmetaller SO 2 emission NO x emission CO emission HF og HCl NH 3 (Ammoniak) Emission til vand Mineralprodukter Forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger Stofemissioner Støv Gasformige emissioner Affald og mineralprodukter Spildevand, kølevand og recipientforhold Nedsivninger Grundvand Støj, afhjælpende foranstaltninger Lugt Forslag til vilkår og egenkontrol Oplysninger om driftsforstyrrelser og uheld Risikovurdering Bilag... 78

41

42 Erstatter dok. nr Bilagsfortegnelse: Bilag 1. Kort over beliggenhed Bilag 2. Kort med fiks-punkter Bilag 3. Situationsplan med trafik- og transportforhold I Bilag 4. Situationsplan med trafik- og transportforhold II Bilag 5. BX-401A til BX-410A, BX-412A til BX-415A, BX-425A og BX-435A: Ledningsplaner Bilag 6. Befæstede arealer Bilag 7. Gældende godkendelser pr. 08. oktober 2009 Bilag 8. Tilførselsveje for biltrafik Bilag 9. Oversigt over tanke omfattet af bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines på Studstrupværket. Bilag 10. Studstrupværket, Beregning af ekstern støj, april Side 5

43 Erstatter dok. nr Ansøger, ejerforhold og kontaktperson Anlæg: Navn : Studstrupværket Adresse : Ny Studstrupvej Skødstrup Telefon nr. : P-enhed nr. : Matrikel nr.: : 2 ap, del af 4 a, 4 c, og 11, Studstrup By, Studstrup. Ejer: Navn : DONG Energy Power A/S Adresse : Overgade Fredericia Telefon nr. : CVR-nr. : Kontaktperson: Navn : Søren Fredslund Andersen Adresse : Studstrupværket Ny Studstrupvej Skødstrup Telefon nr. : Mobil nr. : Fax nr. : adresse: [email protected] Side 6

44 Erstatter dok. nr Virksomhedens art 2.1 Branche, hovedaktivitet og listebetegnelse Studstrupværket er ejet af DONG Energy Power A/S og er et kraft- og varmeproducerende anlæg. Studstrupværkets samlede aktiviteter benævnes i det følgende som Studstrupværket. Studstrupværket er underlagt Godkendelsespligt i henhold til listepunkt G 101 (kraft- og varmeproduktion) i bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomhed (Godkendelsesbekendtgørelsen); Miljøregnskabspligt i henhold til bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om visse listevirksomheders pligt til at udarbejde grønt regnskab. Hovedaktiviteter Produktion af el til det overordnede el-net under hensyn til: - Markedsbehovet. - Behovet for regulering af effekt og spændingskvalitet. - Forsyningssikkerheden. Produktion af fjernvarme til AffaldVarme Århus' fjernvarmenet. Væsentligste biaktiviteter Kvalitetssikring af tørt afsvovlingsprodukt (TASP), flyveaske og bundaske, så produkterne er egnede til industriel anvendelse i stedet for deponering. Fremstilling af afsaltet spædevand (deionat) til fjernvarmenettet. Overvågning af de lukkede depoter i Glatved, Robdrup og Vrold. Indvindings- og udledningstilladelser Tilladelse af 8. februar 1971 til indvinding af grundvand fra egne boringer (Sortemose, matrikel nr. 2p, Kankbølle by, Hjortshøj). Tilladelse af 12. september 1996 til indvinding af vand fra egne boringer (matrikel nr. 4c, Åstrup by, Skødstrup). Tilladelse af 16. februar 1996 til udledning af spildevand til det kommunale spildevandssystem. 2.2 Beskrivelsens omfang Studstrupværket er en såkaldt i - mærket virksomhed i henhold til bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomhed (Godkendelsesbekendtgørelsen). Dette betyder, at tilsynsmyndigheden (Miljøcenter Århus) skal tage værkets miljøgodkendelse op til regelmæssig revision. Den gældende miljøgodkendelse er dateret den 16. december Nærværende beskrivelse skal danne grundlag for revisionen, og følger principielt retningslinjerne og opbygningen angivet for miljøansøgninger i Godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3. Revisionen vil erstatte alle godkendelser nævnt i Bilag 7. Side 7

45 Erstatter dok. nr Beliggenhed 3.1 Placering Studstrupværket er beliggende Ny Studstrupvej 14, 8541 Skødstrup. Kraftværksområdet er beliggende i byzone, umiddelbart syd for Studstrup By. Studstrupværket grundareal er m 2, hvoraf det bebyggede areal udgør m 2. Værkets indretning fremgår af Bilag 3 Situationsplan med trafik- og transportforhold I og Bilag 4 Situationsplan med trafik- og transportforhold II. 3.2 Godkendelse Studstrupværket har et antal miljøgodkendelser, der nu revideres. En komplet oversigt over værkets godkendelser og tilladelser findes i Studstrupværkets miljøhåndbog, og er gengivet i Bilag 7, Gældende godkendelser per 08. oktober Planforhold Området, hvor Studstrupværkets produktionsanlæg er beliggende, er udlagt til kraftværksanlæg i henhold til gældende planer, herunder Lokalplan nr. 119, Århus Kommune. Studstrupværket er omfattet af kravene om VVM-pligt i bekendtgørelse nr af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning i forbindelse med nybygninger eller udvidelser/ombygninger, der kan sidestilles med nyanlæg. Side 8

46 Erstatter dok. nr Oplysninger om idrifttagning af anlæg (tidspunkter) Studstrupsværket har to identiske anlæg benævnt Blok 3 og 4, som er idriftsat i 1984 og Blok 3 og 4 afløste Blok 1 og 2, som er blevet skrottet frem til Afsvovlingsanlæggene er for Blok 3 s vedkommende idriftsat 1989 og for Blok I 1993 blev begge anlæg udstyret med lav-no x brændere. Akkumulatortanken til fjernvarme blev idriftsat Anlæg for halmmodtagelse, lager og opberedning blev idriftsat i Blok 3 og 4 er begge forsynet med halmtilsatsfyring, som blev idriftsat i henholdsvis april/maj 2005 og januar I 2007 blev SCR DeNO x -anlæg idriftsat på begge blokke. Side 9

47 Erstatter dok. nr Virksomhedens indretning Virksomheden væsentligste anlæg omfatter: Skema 1 Blok 3 og 4 Blokanlæg Røggasrensningsanlæg Fælles anlæg Fælles anlæg til håndtering af brændsel og øvrige forbrugsstoffer Fælles lageranlæg for restprodukter Øvrige anlæg og faciliteter Kedelhus med kulsiloer, kedel og nødstrømsanlæg, maskinsal indeholdende turbine, generator, kølevandsanlæg, fjernvarmesystem, maskintrafo, egetforbrugs-trafo. Desuden E-bygninger og kontrolrum (fælles for begge anlæg) SCR DeNOₓ-anlæg, elektrofilter og afsvovlingsanlæg med efterfølgende posefilter, og skorsten (fælles) Vandværk og vandreservoir, vandfabrik, kondensatrensningsanlæg, fællesanlæg for el, varme og trykluft samt nødopstartsanlæg (kaldet Blok 5, bestående af gasturbine med generator), hjælpedampkedel. Havn, lageranlæg for opbevaring og håndtering af kul og fuel-olie. Lager for opbevaring og håndtering af biomasse og halm. Ammoniaklager til denoₓ-anlæg, dieselolietanke for dieselmotorer og gasturbine, deionatsyre- ammoniak- og ludbeholdere. Siloer for lagring af TASP, bundaske, flyveaske og kalk, samt åbent lager for bundaske. Fjernvarmepumpebygning, fjernvarmeakkumulator, friluftsstation, servicebygning, værksted og lager, samt administrationsbygninger. I forbindelse med produktionsanlægget findes som anført en servicebygning med kontorer samt værksteder, hvor der udføres henholdsvis vedligeholdelses- og reparationsarbejder. Laboratorium findes ved maskinværksted. Her gennemføres analyser til brug ved procesovervågning og miljømæssig egenkontrol. Studstrupværkets indretning er illustreret på tegninger i bilag, der fremgår af bilagsfortegnelsen under indholdsfortegnelsen. Side 10

48 Erstatter dok. nr Virksomhedens produktion, forbrug og emissioner 6.1 Produkter og kapacitet Studstrupværkets hovedformål er produktion af elektricitet og varme. Elektriciteten leveres til det overordnede el-net. Fjernvarme leveres til den lokale fjernvarmeforsyning i Århus Kommune: AffaldVarme Århus. Skema 2 Tekniske hoveddata for Blok 3 og 4 (pr. blok) AKTUELLE ANLÆGSDATA Blok 3/4 Idriftsat 1984/85 Indfyret effekt 894 MW Maks. el-effekt i kondensationsdrift ved fuldlast (netto) 350 MW Ekstra El-effekt ved overlast (netto) 30 MW Maks. fjernvarmeydelse (ved 260 MW el netto ) 455 MJ/s Kulforbrug ved fuldlast 130 t/h Olieforbrug ved fuldlast (fuelolie) 79 t/h Halmforbrug ved fuldlast 20 t/h Damptryk 250 bar Damptemperatur 540 C Maksimalt mulig benyttelsestid på maks. effekt Hele året Normal forventet benyttelsestid på maks. effekt h/år Skema 3 Brændselsforbrug pr. år, ved fuldlast.* Data pr. blok. Brændselsmix Olie 100% Kul 100% Kul 90% + halm 10% Olie 90% + halm 10% Brændselsforbrug pr. år tons olie tons kul tons kul tons halm tons olie tons halm *Forudsætninger. - Der er regnet med fuldlasttimer pr. år. - Max effekt er 350MWe, eller 250MWe og 455MJ/s fjernvarme - Halmandel er regnet i energiandel - Brændværdier er: Olie = 40 MJ/kg, Kul = 25MJ/kg, Halm = 14,5MJ/kg Ovennævnte er maksimalværdier, der ikke kan forventes i virkeligheden. Dels vil olie kun være hovedbrændsel i korte perioder, hvor kulforsyningen svigter. Dels er halmopberedningenskapaciteten begrænset til tons pr. år. Svovlindhold i kul kan variere mellem 0,5 3,5 %. Svovlindhold i olie kan variere mellem 0,5 1,0 % Side 11

49 Skema 4 Driftsdata fra de sidste 4 år - Blok 3 og 4 Erstatter dok. nr Produktion Elproduktion (brutto) GWh Fjernvarmeproduktion (brutto) TJ Spædevand til fjernvarmesystemet m Skema 5 Tekniske hoveddata for hjælpedampkedel, gasturbine og nøddieselanlæg Anlægsdata Effekt MW Hjælpedamp- kedel 11,7 (indfyret) Gasturbine Nøddiesel Blok 3 og 4 2 stk. Nøddiesel afsvovlingsanlæg Nødgenerator blok 2 14,0 0,396 0,12 0,475 0,20 Dampkapacitet t/h Damptryk bar Fjv. nødspædepumpe Damptemperatur C Olieforbrug, fuldlast kg/h * 30* 120* 60* (gasolie) * Der er regnet med virkningsgrad 30%. 6.2 Forbrug af råvarer og hjælpestoffer Der har siden 2000, i forbindelse med indførelse og drift af Studstrupværkets miljøstyringssystem, været ekstra fokus på egetforbruget af el, varme, vand og hjælpestoffer. Der er opnået væsentlige resultater med henblik på reduktion af egetforbrug og mulighederne for yderlig reduktion vurderes løbende. Værkets forbrug af grundvand er også væsentligt reduceret, da det fra 1993 har anvendt renset spildevand fra Egå rensningsanlæg i afsvovlingsanlægget Energi Brændsler Råvareforbruget på Studstrupværket består primært af brændslerne kul, svær brændselsolie (fuel-olie) og halm. Studstrupværket er konstrueret til forbrænding af kul og fuelolie og er i stand til at operere ved fuldlast på begge brændselstyper. Kul er valgt som basisbrændsel og suppleres med halm. Studstrupværket medforbrænder lejlighedsvis forbrændingsegnede affaldsprodukter i form af muslingerester og oprensningsmaterialer fra kølevandskanal, aktivt kul, såkaldt slop-olie fra skibe samt olietjæreforurenet jord. Afbrænding foregår efter tilladelse fra kommunen og tilsynsmyndigheden. Affaldet iblandes kullene på kulpladsen før indfyring på anlæggene. Skema 6 Brændselsforbrug Brændselstype Kul (ton) Svær brændselsolie (ton) Letolie (ton) Halm (ton) Side 12

50 Erstatter dok. nr Elektricitet Studstrupværket har et internt elforbrug, der anvendes til drift af miljøanlæg, hjælpeanlæg, elopvarmning og belysning m.v. Skema 7 Elforbrug Anlæg Blok (MWh) Miljøanlæg (MWh) Opvarmning Opvarmning på Studstrupværket foregår på den måde, at udtagsdamp fra turbineanlægget ledes til en varmeveksler, hvor det opvarmer radiatorvand. Når/hvis turbineanlæggene er ude af drift leveres dampen fra hjælpedampkedlen. Skema 8 Forbrug til opvarmning Samlet forbrug (TJ) 9 5 4,4 4, Vand Studstrupværket modtager vand til driften fra egne boringer samt fra Vand og Spildevand, Århus Kommune og renset spildevand fra Egå renseanlæg, endvidere anvendes havvand til køling. Havvand og opsamlet regnvand kan benyttes til visse procestrin og egne boringer kan benyttes i tilfælde af at vandforsyningen fra Egå renseanlæg svigter. Endvidere benyttes sulfatholdigt spildevand i afsvovlingsprocessen. Hovedparten af vandet udledes som vanddamp gennem skorsten, til Kalø Vig gennem et sedimentationsbassin og afsættes til fjernvarmenettet som spædevand. Endvidere afledes mindre mængder spildevand til Egå renseanlæg. Opsamlet regnvand ledes til sedimentationsbassin og udledes herefter til Kalø Vig via kølevandsudløbet. Dog ledes uforurenet vand fra visse tage og pladser direkte til Kalø Vig. Råvand Hovedparten af vandforbruget på Studstrupværket dækkes af vand fra egne boringer i Sortemose. Størstedelen af grundvandet gennemgår en behandling som på traditionelle vandværker med beluftning og sandfiltrering. Hovedanvendelsen er som råvand til vandbehandlingsanlæggene, der producerer spædevand til kedlerne på Blok 3 og 4 (TA-anlæg) og spædevand til fjernvarmenettet. Ligeledes bruges der vand af teknisk kvalitet som procesvand til afsvovlingsprocessen. Desuden bruges der vand til diverse procesformål på de to blokke som rengøring, køling af bundaske, befugtning af flyveaske og støvdæmpning på lager for kul m.m. Mindre mængder anvendes til sanitære formål på anlægskontorer, værksteder og i administrationen. Der anvendes endvidere kommunalt drikkevand fra Vand og Spildevand, Århus Kommune. Side 13

51 Erstatter dok. nr Skema 9 Vandkvaliteter, som benyttes på Studstrupværket Type Oprindelse og mængde Behandling Anvendelse Råvand af drikkevandskvalitet Renset spildevand Vand og Spildevand, Århus Kommune, forbrug ca m 3 /år Vand fra boringer i Sortemose. Indvindingstilladelse: m 3 /år, forbrug ca m 3 /år Egå renseanlæg. Forbrug ca m 3 /år Beluftning og sandfiltrering i vandværk. Ingen Drikkevand og sanitære installationer på SSV. Procesvand på anlæggene og spædning af fjernvarmenettet. Miljøanlæg på kraftværksblokkene, samt befugtning på kulplads m.m. Skema 10 Samlede vandforbrug og anvendelse de sidste 4 år Enhed: m Råvand af drikkevandskvalitet Anvendt til: - Blokanlæg Miljøanlæg Sanitære anlæg Spædning til fjernvarmenet Til slaggegrav, skyllevand m.m Renset spildevand Anvendt til: - Miljøanlæg Sulfatholdigt spildevand Anvendt til: - Afsvovling Havvand Anlæggene forbruger havvand til køling af damp i kondensatoren og til køling af mellemkølevandssystemerne for smøreolie mm. Endvidere kan der anvendes havvand i forbindelse med afsvovlingsprocessen. Kølevandet tages ind via et indtag umiddelbart nord for anlæggene og udledes igen via et overfladeudløb mod syd. Inden kølevandet ledes til kondensatorerne renses det mekanisk for større urenheder. Skema 11 Forbrug af havvand til køling Mængde i mio. m Side 14

52 6.2.3 Hjælpestoffer Erstatter dok. nr Hovedparten af de hjælpestoffer, der anvendes på Studstrupværket er kalk til afsvovlingsanlæggene, smøreolier til anlæggene, benzin og diesel til køretøjer, samt kemikalier til vandbehandlingsanlæg, kondensat-rensningsanlæg (KR-anlæg), konditionering af procesvand og fjernvarmevand, samt fældning af urenheder og justering af ph i forbindelse med rensning af spildevand. Via løbende driftsoptimering følges der op på forbruget af ovennævnte stoffer, således at forbruget af disse til stadighed ligger på et optimalt niveau. Skema 12 Forbrug af hjælpestoffer Hjælpestof Enhed Kalk (CaO) til afsvovlingsanlæg ton NaOH (omregnet til 100% stof) ton 75,3 71,2 66,1 78,6 HCl (omregnet til 100% stof) ton 110,9 104,3 109,2 112,4 NH 3 (omregnet til 100% stof ) ton 1 1,4 1, Kalk (CaCO 3 ) anvendt i Robdrup (100%) ton FeSO 4 anvendt i Robdrup (100%) ton H 2 SO 4 anvendt i Robdrup (100%) ton H 2 O 2 anvendt i Ropdrup (100%) ton 0,3 0,3 0,3 0,3 Oxygen ton - - 2,2 1,2 Hydrogen (brint) ton - - 0,2 0,71 Dieselolie, til dozere mm ton Benzin (til øvrige køretøjer) 2 l Uønskede stoffer i anvendte produkter ,4 MDI (Methylendiphenyldiisocyanat) kg 0,03 0 2,0 0 Benzylalkohol kg 0, Butanonoxim (2-Butanonoxim) kg 0,125 0,025 0,025 - C9-12-Isoalkaner kg 18,2 4 26,4 14,8 Heptan kg - - 2,4 1,2 Diethanolamin kg d-limonen kg 0,1 0,045 0,05 - Natriumhypochlorit kg 12,1 12,9 12,2 9,6 MDI (Methylendiphenyldiisocyanat) kg 0, Svovlhexafluorid (SF6) kg Styren kg 2,2 3 3,8 - Sulfaminsyre kg ,8 Arbejdsmiljømæssige risikostoffer Kemikalier mærket miljøfarlige kg Kemikalier mærket sundhedsskadelige eller giftige kg Kemikalier mærket ætsende og lokalirriterende kg Kemikalier mærket brandfarlige kg Sprøjtemidler. Round-up kg Forbruget af uønskede stoffer i henhold til Miljøstyrelsens senest reviderede liste fra 2004 er kun opgivet, hvis de er målt og samtidig registreret i det internationale CAS-register (Chemical Abstracts Service) Side 15

53 Erstatter dok. nr Procesbeskrivelse Studstrupværkets to anlæg Blok 3 og Blok 4 er oprindeligt to identiske, traditionelle kulkraftværker, hvor begge efterfølgende er ombygget for tilsatsfyring med halm. Energiindholdet i brændslerne anvendes til at omdanne vand til damp ved meget højt tryk og høje temperaturer. I det enkelte blokanlæg ledes dampen gennem en turbine, hvor den ekspanderer, og energiindholdet omdannes til rotationsenergi. Turbinen driver en generator, som producerer el. Undervejs i turbinen er der mulighed for at udtage en del af dampen og bruge den til fjernvarmeproduktion. Her afleverer dampen energi til opvarmning af relativt koldt returvand fra fjernvarmesystemet i en varmeveksler (fjernvarmeveksler) og kondenserer herved til vand. Den resterende damp ledes gennem sidste del af turbinen til en anden varmeveksler (kondensator), hvor dampen ligeledes kondenserer til vand, her ved hjælp af havvand som kølemedie. Kondensat fra kondensatoren og fjernvarmevekslerne samles og pumpes tilbage til kedlen igen. Vand og damp cirkulerer således i et lukket kredsløb. Elproduktionen bliver ved samtidig fjernvarmeproduktion mindre end ved ren elproduktion, men den kombinerede el- og varmeproduktion giver tilsammen en høj udnyttelse af brændselsenergien, og anlægget er meget fleksibelt over for ændringer i el- og varmebehovet. Desuden er der mulighed for produktion af fjernvarme til en lagertank (akkumulatortank), hvormed fleksibiliteten forøges yderligere. Kul- og oliebrænderne er konstrueret med henblik på en lav NO x dannelse, hvorved NO x -emission fra selve forbrændingen mindskes. Endvidere er der installeret SCR DeNO x -anlæg, som effektivt sikrer at emissionen af NOx- minimeres. Fyring med halm er et resultat at det politiske forlig af 14. juni 1993 (biomasseaftalen), der skulle sikre anvendelsen af 1.2 mio. tons biomasse til kraftvarmeproduktion i Danmark. Halmfyringen medfører en ikke uvæsentlig reduktion i den samlede udledning af CO 2 og tungmetaller fra Studstrupværket. Støvpartikler fjernes på begge anlæg ved hjælp af elektrofilter efter kedlen og posefiltre efter afsvovlingsanlægget. De udskilte partikler danner den genanvendelige flyveaske. Til rensning af røggassen for SO 2 er der på begge anlæg installeret et såkaldt tørt afsvovlingsanlæg, som producerer TASP (tørt afsvovlings produkt). Produktet indgår i stort omfang som absorbent i afsvovlingsprocessen på DONG Energy Powers våde, gipsproducerende afsvovlingsanlæg på Enstedog Esbjergværket, idet TASP har et højt kalkrestindhold, hvilket reducerer kalkforbruget på den våde anlæg. TASP ens indhold af calciumsulfit iltes i processen og omdannes herved til gips. Røggassen fra Blok 3 og 4 udledes via en fælles 190 m høj skorsten med to separate røgrør. Side 16

54 Erstatter dok. nr Røggas med indhold af CO 2, NO X, SO 2, CO, støv, tungmetaller m.m. Kul Brændselsolie Letolie Halm Elektricitet Fjernvarme Luft Ferskvand Kølevand Kølevand Kemikalier Råvarer Regnvand, spildevand og procesvand til recipient. Spildevand til renseanlæg. TASP Flyveaske Bundaske Erhvervs-, husholdnings- og kemikalieaffald til bortskaffelse Figur 1 Overordnet, simplificeret procesdiagram for Studstrupværket (gælder for både blok 3 og 4) Figur 2 Hovedprocesser og flow for energi, faste og luftformige stoffer. Side 17

55 Erstatter dok. nr Figur 3 Hovedprocesser og flow for flydende stoffer. Side 18

56 I de følgende afsnit beskrives de væsentligste miljøpåvirkninger fra de proceselementer, der er angivet på Figur 2 og 3. Emissionsdata fra de enkelte processer er angivet i afsnit Brændselsmodtagelse Hovedparten af værkets brændsel modtages per skib (Kul og olie) samt lastbil (Halm). Havn Studstrupværkets havn er ejet af DONG Energy Power, og forefindes på værkets nordside. Havneanlægget har tre kulkraner samt en kalklosser og modtager og udskiber produkter som: - Brændsel i form af kul, olie og biomasse. - Brændt kalk (CaO) til afsvovling af røggas - Mineralprodukter i form af bundaske, flyveaske, TASP, stabilisat (TASP blandet med flyveaske og vand). - Andet, såsom større anlægsdele, der med fordel kan transporteres via søvejen. Materialerne, som havnen håndterer, har hidtidigt hovedsagligt knyttet sig til Studstrupværkets egen drift Kul Kul modtages med pramme og bulkskibe og losses med Studstrupværkets egne kraner. Brændselslageret for kul er som vist på Bilag 3 Situationsplan med trafik- og transportforhold I. Losning af skib sker ved hjælp af 3 dreje-/vippekraner, som aflæsser kul i en til hver kran knyttet silovogn på kajen. De tre kraner er under udskiftning med to nye, der har større kapacitet. De nye kraner idriftsættes i foråret 2010, hvorefter de gamle skrottes.

57 Figur 4 Kul modtage- og fordelingsanlæg Olie Anlæggene er udlagt for kombineret kul/olie/halm fyring, hvor fuld last på kedlerne også kan opnås med 100 % oliefyring. Olietypen er svær brændselsolie (heavy fuel oil), som leveres med skib. Losning foregår fra Studstrupværkets egen kaj, ved at olien pumpes fra skib via en rørledning, der delvis er placeret over og delvis under jorden, direkte ind i det fælles tankanlæg. Olierørledningerne er placeret i isolerede kapper, forsynet med el-tracing for varmholdning. Da Studstrupværket kun anvender olie i forbindelse med opstart af blokkene, har værket en stor overkapacitet af tanke. Denne kapacitet er til dels anvendt ved en midlertidig ombygning af tre af tankene til opmagasinering af halm og mineraler, men kan fremover f.eks. anvendes til udlejning. Til gasturbine og hjælpedampkedel anvendes gasolie opbevaret i tanke. Olien tilføres med tankbiler. Tankene er placeret i en tankgrav med mulighed for opsamling af spild/lækage.

58 Losseanlæg ved kaj Tankanlæg Oliepumpehus med varmholdning Olieforvarmere I kedelbygning Under-/overjordisk ledning Overjordisk ledning Overjordisk ledning Figur 5 Olie modtage- og fordelingsanlæg Halm Halmen tilføres med lastbiler og lagres i modtagehallen eller mellemlagres i modificerede olietanke. Derfra føres halmen til behandlingsanlægget hvor opberedning inden indfyring i kedelanlægget foregår. Skema 13 Brændselskapacitet Brændselsmodtagelse Nøgletal Lossekapacitet, kul Lossekapacitet, olie Modtagekapacitet halm t/h t/h 800 t/døgn Brændselslager Kul Kul til Studstrupværket oplagres på kulpladsen, som er placeret øst for værket. Kulpladsen er indrettet på et ubefæstet areal. Kullageret har en max. højde på 10 m og en kapacitet, der fremgår af Skema 14. Fra kulkranerne føres kullene på et båndtransportsystem til lageret, hvor udlægning sker fra et kørbart bånd, der styres automatisk, således at faldhøjden ikke overstiger 2 meter. I transportsystem fra kaj til lagerplads findes en magnetseparator, der renser kullene for jern. Kullene, som ved modtagelsen kan have en ækvivalent kornstørrelse på op til 50 mm, knuses til 30 mm, således de kan håndteres i blokanlæggenes kulmøller. Brændselsafdelingen udtager prøver af kullene der analyseres for brændværdi, svovl- og askeindhold m.m. Analyseresultaterne bruges til at optimere forbrændingen og dermed reducere miljøpåvirkningen, samt sikre høj genanvendelse af restprodukterne. Optagning af kul fra lageret sker med en kørbar spandgraver, som afleverer kullene på et båndtransportsystem, der føres op til kulsiloerne i Blok 3 og 4.

59 Udlæggerbånd og spandgraver indgår i en skinnekørende maskine med betegnelsen stacker og reclaimer, hvoraf der findes 2 stk. De til båndtransportsystemet hørende omkasterstationer, knuseanlæg, grovsorteringsanlæg og automatisk prøveudtagning er anbragt i lukkede rum. Båndsystemet er overdækket, hvor det konstruktionsmæssigt er muligt. Som nød- og reservesystem findes på kulpladsen 2 stk. dozer gruber, hvorfra kul via transportbånd i en tunnel kan fødes ind på det normalt anvendte båndtransportsystem. I et vist omfang losses og transporteres de modtagne kul via båndsystemet direkte op på Studstrupværkets produktionsanlæg, hvilket minimerer ovennævnte håndteringsproces Olie Brændselsolielageret består af 7 stk. ståltanke (diameter 42 m, højde 18 m) hver med en kapacitet på m 3. Olien i tankene holdes opvarmet til C med damp-opvarmede cirkulationsforvarmere. Tankene er nummereret 1-8 fra vest mod øst, idet tank nr. 7 er skrottet. Tank nr. 1 og 2 har aktiv kulfiltre til begrænsning af lugtgener. Olietankene er placeret i en tankgård med et frit areal på ca m 2 og er omsluttet af en ca. 1,3 m høj betonmur, hvilket giver et opsamlingsvolumen på ca m 3. Mellem tankene parvis findes en ca. 0,4 m høj betonmur. Bunden af tankene er placeret ca. 1 meter lavere end den omsluttende mur. Tankgårdsbunden er dækket delvis af beton, delvis af stabilt grus. Under olietankene er der en asfaltpude. Regnvand afledes gennem gruslaget. Kælderdelen af 2 oliepumpehuse står i forbindelse med olietankgården. I kældrene findes manuelt styrede kloakpumper, der kan pumpe til sedimentationsbassin via kloaksystem. Gulvafløb i oliepumperum ledes til olieudskiller. Fra opsamlingsbakker ved sværoliepumper og - forvarmere ledes oliespild til olieudskiller. Olieudskillere i pumpehusene renses i fast rutine i henhold til gældende driftsinstruktion. Samtlige olieudskillere, sandfang og vejbrønde, som er registret på Studstrupværkets kloakplan, tømmes minimum fire gange årligt. Vejbrønde dog kun to gange. Ved mistanke om ekstraordinær stor tilledning til en af de ovennævnte brønde, foretages der en ekstra inspektion/tømning. Kun Tank 1 og 2 benyttes til olie (2009), Tank 3 og 4 står tomme og Tank 5, 6 og 7 er midlertidigt ombygget til oplag af faststoffer (se endvidere Bilag 9 for oversigt over tanke) Gasolie Gasolie til hjælpedampkedel og gasturbine leveres med tankbil og lagres i 2 stk. tanke, se Skema 14. Dieselolie anvendes til dozere m.m. Olien leveres med tankbil. Placering er vist på Bilag 3 Situationsplan med trafik- og transportforhold I (se endvidere Bilag 9 for oversigt over tanke) Halm Halmen opbevares i en lukket lagerbygning evt. suppleret med mellemlager i olietank. Halmen tilberedes ved snitning inden indfyring i kedlerne.

60 Skema 14 Lagerkapacitet Brændselslager Kulplads Kapacitet Olielager Ca tons Tankanlæg Tank 1 7 Tankvolumen m 3 /tank Volumen op til overkant betonmur (1,3 m) Ca m 3 Gasolie 2 x 33 m 3 Dieselolie I alt 27,1 m 3 (se bilag 9) Benzin 10 m 3 Halm Lagerkapacitet Mellemlager i olietank ca. 600 t ca. 800 t Brændselsopberedning I forbindelse med kulopkørslen er det muligt at foretage en blanding af de forskellige kultyper på kulpladsen. Udlægning og optagning af kul tilrettelægges, så den rette blanding opnås. En blanding af kullene kan være nødvendig af hensyn til tekniske og miljømæssige forhold, herunder genanvendelse af restprodukterne. Via dozergruberne kan tilsættes flyveaske, når det ønskes medforbrændt i blokanlæggene. Halmen oprives og snittes i opberedningsanlægget ved halmlageret, hvorefter den føres til Blok 3 og 4 for indfyring sammen med kulstøv. Endvidere kan medforbrændes biomasse som fodermajs, korn, frøafharpning, olivenkerner, solsikkeskaller. Fra Studstrupværkets egen produktion medforbrændes også olie- og tjæreforurenet jord, slopolie (olie/vand fra anløbende skibe), spildolie, oprens fra kølevandskanal, båndsigter og grovsigt, samt bundfældet materiale fra sedimentationsbassinet, da evt. energiindhold samt askerne herved udnyttes jf. værkets almindelige produktion. Følgende mængder formodes afbrændt per år: Spildolie: maks. 5 m 3 Slopolie: 120 m 3 Oprens fra kølevandskanal, båndsigter og grovsigt: 120 tons Bundfældet materiale fra sedimentationsbassinet: 360 m 3 Olie- og tjæreforurenet jord: Afhænger af anlægsaktiviteter og restproduktafsætning. Op til tons. Olien opvarmes før forbrænding i olieforvarmere placeret i de respektive kedelbygninger. Spildolie, som hydraulikolie, motorolie, gearolie, smøreolie, transformerolie og brændselsolie afhentes af godkendt firma til oparbejdning.

61 6.3.4 Kedel Kullene udtages i bunden af kulsiloerne og formales til kulstøv i kulmøllerne før indblæsning i kedlens fyrrum. Ved forbrænding af kul (samt halm og olie) tilføres luft fra forbrændingsluftblæsere og der dannes røggas. Røggassen indeholder primært gasser i form af kuldioxid (CO 2 ), svovldioxid (SO 2 ) og kvælstofilter (NO x ) samt støv i form af askepartikler og meget små mængder tungmetaller, der først og fremmest er bundet til askepartiklerne. Desuden indeholder røggassen en vis mængde luft, der ikke forbruges ved forbrændingsprocessen ( luftoverskud ). Brænderne, som fører brændslet ind i kedlerne til forbrænding, er af lav-no x typen, hvilket vil sige, at deres konstruktion og driftsmåde er med til at reducere dannelsen af kvælstofilter (NOₓ). Den frigjorte effekt fra forbrændingen bruges til at omdanne vand til damp ved høj temperatur og tryk. Fra kedlen føres dampen til turbinen. I tilfælde af for højt damptryk i kedlen udledes dampen via støjdæmpede sikkerhedsventiler placeret på kedelhustaget. Luften tilføres fra forbrændingsluftblæserne og forvarmes i en regenerativ luftforvarmer ( LUFO ). I bunden af fyrrummet udtages bundasken, der falder ned i den vandfyldte bundaskeskraber, hvorved bundasken sprænges til mindre stykker. Bundasken skrabes op og transporteres til en bundaskesilo. Under drift fordamper en del af vandet i bundaskeskraberen, hvorfor der løbende tilsættes vand til opretholdelse af niveauet. Figur 6 Luft-/røgsystemet Skema 15 Kedeldata Kedel pr. blok Damptryk 250 bar

62 Damptemperatur Kulforbrug fuldlast Olieforbrug fuldlast Max. muligt halmforbrug 540 C 130 t/h 79 t/h 20 t/h (halmopberedningskapaciteten bestemmer maks. forbrug) Fra kedlen føres røggassen gennem et røggasrensningsanlæg, som består af en serie separate anlæg og filtre, der har til formål at reducerer røggassens indhold af støvpartikler, kvælstofilter og svovl SCR DeNOₓ-anlæg SCR DeNOₓ-anlæget har til formål at reducere mængden af kvælstofilter i røggassen. Det virker ved inddysning af ammoniak i røggassen med efterfølgende passage af en katalysator, hvorved indholdet af NO og NO 2 (NO x ) omdannes til frit kvælstof (N 2 ) og vand ved reaktion med ammoniakken. Processen benævnes selektiv katalytisk reduktion (SCR). Ammoniakinddysning og katalysator er placeret i røggasstrømmen mellem kedlens economiser og luftforvarmer. Ved placeringen før elfiltrene kaldes anlæggene for High Dust SCR-anlæg. De to anlæg på Blok 3 og 4 er udført som konvojanlæg og med så ensartet layout som muligt. Katalysatoren er placeret uden for kedelhuset, da det ikke er muligt at placere dem inde i kedelhuset. For blok 4 er den placeret syd for kedelhuset og for blok 3 nord for kedelhuset. Der er således tale om en spejlvending. Katalysatorerne er forsynet med to initiallag med mulighed for placering af fire katalysatorlag Elektrofilter Støvfilteret har til formål at udskille røggassens indhold af flyveaskepartikler. Flyveasken opsamles i tragte under støvfilteret og sendes i et lukket rørsystem til flyveaskesiloer ved blokanlægget og kajanlægget, hvorfra den udleveres til lastbil eller skib som tørt eller befugtet produkt. Støvfilteret er udformet som et elektrofilter ( Elfilter ). Anlægget består af et antal parallelt arrangerede gader, der dannes af udfældningsplader. Mellem disse findes elektroder der ioniserer støvpartiklerne, så de søger mod udfældningspladerne og fastholdes på disse indtil bankeværker slår dem af for opsamling i bundtragte. I hver røggaspassage ( gade ) passerer røggassen flere zoner med elektrostatisk partikeludskillelse. I el-filteret udnyttes de elektriske kraftfelter til udskilning af støvpartikler fra røggas. Røggassen føres med ret lav hastighed igennem smalle kanaler. Kanalerne er elektrodesystemer, hvor de såkaldte emissionselektroder, der er udspændt midt i kanalerne, er påtrykt en høj, negativ jævnspænding. Under drift vil der passere et stort antal negativt ladede ioner fra de tynde emissionselektroder over til udfældningselektroderne. Når en partikel røggas sendes igennem systemet, opstår der et kollisionsforløb, hvorved støvpartiklerne bliver negativt ladede. Under påvirkning af det elektriske felt vil støvpartikler og negativt ladede ioner bevæge sig over mod den jordforbundne udfældningselektrode, hvor de afgiver deres ladning og udskilles. Nogle kulstøvstyper har imidlertid en meget ringe ledningsevne svarende til en stor specifik resistivitet. Ved for høj resistivitet kan der forekomme gennemslag i støvlaget med emission og ionisering til følge. Støvets resistivitet afhænger hovedsageligt af støvets art og kemiske sammensætning, røggassens temperatur, vanddampindhold, S0 3 - indhold og øvrige sammensætning. El-filtre er effektive støvudskillere, der på Studstrupværket har en virkningsgrad på over 99%.

63 Figur 7 Elektrofilter Afsvovlingsanlæg Afsvovlingsanlæggene på Blok 3 og 4 består af en såkaldt spray-absorber, hvor en opslæmning af hydratkalk forstøves i røggassen under dannelse af et tørt afsvovlingsprodukt (TASP). TASP indeholder ca % restkalk (CaCO 3 og Ca(OH) 2 ), hvilket gør den anvendelig som absorbent og afsvovlingsmiddel på DONG Energy s våde afsvovlingsanlæg (Esbjergværket og Enstedværket). Hovedparten, ca. 65 % af TASP en genanvendes således. Herudover genanvendes TASP en som svovlgødning i landbruget, hvorved den samlede genanvendelse kommer op på ca. 90 %. Den tørre afsvovlingsproces er som nævnt baseret på brug af brændt kalk som absorbent efter følgende hovedreaktion: CaO + SO 2 CaSO 3 (calciumsulfit) Udformningen af anlægget fremgår af Figur 8 Afsvovlingsanlæg (tørt absorptionsanlæg)figur 8. Når røggassen forlader el-filteret, deles den i to strømme - en til hver absorber. Før absorberen sker endnu en deling, hvorefter en del føres ind i toppen og en anden i bunden af absorberen. I absorberen indsprøjtes fra dyser en kalksuspension, hvorfra vandet fordamper, medens absorptionen foregår. Røggassen fører en del af det tørre reaktionsprodukt med sig ud af absorberen for en efterfølgende støvrensning i posefiltrene. Den for processen nødvendige kalk føres på bånd frem til siloer, der virker som bufferlagre for læskeprocessen. Efter læskning i læsketankene sker en yderligere fortynding i absorbenttankene inden kalkopløsningen transporteres til absorbertårnene. Restproduktet efter absorberne fjernes som nævnt fra røggassen i et posefilter. Herfra føres restproduktet til en mellemsilo, hvorfra det enten kan føres tilbage til blandetankene og genanvendes eller føres til en restproduktlagersilo. Herfra føres produktet til et tilberedningsudstyr, før det udleveres. Til læskning af kalken anvendes hovedsagligt renset spildevand fra Egå renseanlæg, men også havvand og sulfatholdigt spildevand benyttes.

64 Figur 8 Afsvovlingsanlæg (tørt absorptionsanlæg) Skema 16 Data for afsvovlingsanlæg Afsvovlingsanlæg. Afsvovlingsgrad ved alm. drift % Strengopdeling Antal absorbere Kalklosser Kalksilo (56 m høj, diameter 16,8 m) Dagsilo til kalk Re-produktsilo (TASP til recirkulering i anlægget) Restproduktsilo /TASPsilo Restproduktblanding og udlevering 2 x 50 % pr. blok 2 stk. pr. blok 250 t/h t 230 m 3 pr. blok 140 m 3 pr. blok 2 x m 3 (fælles for de to blokke) 2 x 150 t/h Posefilter Efter afsvovlingsanlægget passerer det tørre afsvovlingsprodukt et posefilter, hvor udskillelsen, i modsætning til el-filteret, er mekanisk. Røggassen passerer en række tekstilposer, hvor TASP en frafiltreres og pneumatisk sendes til en mellemsilo, hvorfra den enten føres retur til absorberen og genanvendes, eller føres til en lagersilo for opbevaring og videre genanvendelse. Posefiltre består af mange lange, smalle poser, som er udspændt på kurve. Partiklerne udskilles på posernes yderside. Ved en mekanisk påvirkning renses poserne for støv, som derefter kan opsamles.

65 Posematerialet afhænger bl.a. af temperaturforhold og røggassens, samt støvets kemiske sammensætning. Almindeligt valgte materialer er: Dralon, glasfiber, nålefilt og teflon. Udskilningsgraden er i modsætning til el-filtrene uafhængig af støvets kemiske sammensætning. Udskilningsgraden er generelt højere end på el-filtre, - dvs. op mod 99,9 %. Posefiltermaterialer til Studstrupværket vælges under hensyntagen til den tekniske udvikling og økonomi. Røggas fra afsvovlingsanlæg Posefilter. Sugetræksblæsere LD Røggas til skorsten Støvfilterbygning Blæserbygning TASP til siloer LD: Lyddæmpere Figur 9 Posefilter Skema 17 Data for posefilter Posefilter Røggasmængde 350 Nm 3 /s Røggastemperatur (maks.) 130 C Antal poser pr. blok (= m 2 ) Røgrensningsevne 30 mg støv/nm Skorsten Skorstenen er fælles for Blok 3 og 4, men med separate røgrør. Den er udført i samme betonkappe med indvendige stålrør, der har en korrosionsbestandig overfaldebelægning. I kote 90 m er indrettet en måleplatform, hvor følgende målinger foretages: Temperatur O 2 SO 2 NO x Støv

66 Skema 18 Data for skorsten, pr. blok Skorsten Højde Indvendig diameter Maks. røggashastighed Min. røggashastighed Røggastemperatur uden afsvovling Laveste røggastemperatur med afsvovling 190 m 5,2 m 22,4 m/s 4 m/s 125 C 70 C Vandbehandlingsanlæg Vandbehandlingsanlæggene omfatter Vandværk til behandling af grundvand med beluftning og filtrering Totalafsaltningsanlæg (TA-anlæg) til produktion af spædevand til kedlerne Kondensatrensningsanlæg (KR-anlæg) til rensning af vand i vand-damp kredsløbet Delstrømsrensningsanlæg (DR-anlæg) til rensning af vand i fjernvarmenettet Anlæg til regeneration af ionbytningsanlæg (TA-, KR- og DR-anlæg) Vandværk Til brug ved fremstilling af spædevand for produktionsprocessen og fjernvarmesystemet, samt til diverse formål som f.eks. befugtning af flyveaske anvendes ferskvand. Ferskvand fås dels fra egne boringer i Sortemose, dels fra Vand og Spildevand, Århus Kommune, se Skema 9. Til miljøanlæggene anvendes hovedsageligt renset spildevand fra Egå Renseanlæg. Behandlingen af drikkevand og vand til tekniske formål foregår på traditionel vis ved gennemblæsning med luft og efterfølgende filtrering i en række parallelle sandfiltre. Den samlede effekt er, at jern og mangan i grundvandet iltes og filtreres fra vandet sammen med øvrige suspenderede stoffer. Vandet samles i en lagertank, hvorfra det pumpes ud til forbrugerne, dvs. TA-anlæg, sanitære anlæg, brandslukning, spulevand, afsvovlingsanlæg m.m. Som et væsentligt supplement til forbruget af teknisk vand tilføres afsvovlingsanlæggene renset spildevand fra Egå renseanlæg Totalafsaltningsanlæg (TA-anlæg) I TA-anlægget fremstilles totalafsaltet spædevand (deionat), som bruges til kedelanlæggene og fjernvarmesystemet. Anlægget består af en række ionbytningsfiltre og en CO 2 -risler, der fjerner råvandets indhold af salte og andre opløste stoffer. Anlægget består af to ens anlæg, der hver især kan foretage den nødvendige vandrensning.

67 Rentvandstank A K: Kationbytter C: CO 2 -risler A: Anionbytter K/A: Mixed-bed K Fjv.-spædevand Afblæsning K/A Fjv.-system C Tank Spædevand til kedel/turbine ( Deionat ) Figur 10 TA-anlæg Kondensatrensningsanlæg (KR-anlæg) Anlægget renser det cirkulerende vand i vand-damp kredsløbet. Anlægget er placeret i hovedkondensatstrømmen umiddelbart efter kondensatoren. Under normale forhold fjerner KR-anlægget korrosionsprodukter og de små mængder af forureninger som tilføres med spædevand. Ved en eventuel lækage i kondensatoren skal KR-anlægget tilbageholde saltene fra det indtrængende havvand. Hovedkondensat 50% 50% K K K 3 x 50% anlæg K/A K/A K/A K: Kationbytter A: Anionbytter K/A: Mixed-bed 100% Renset hovedkondensat Figur 11 KR-anlæg

68 DR-anlæg DR-anlægget renser det cirkulerende vand i fjernvarmenettet. På grund af lækager ude på nettet sker der til stadighed en forurening af fjernvarmevandet med salte, og for at holde en stabil og god vandkvalitet er det nødvendigt at rense en delstrøm af returvandet Regenerationsanlæg Alle anlæg, som er baseret på ionbytning, bliver regenereret med syre (saltsyre, HCl) og lud (natriumhydroxid, NaOH). Syre- og ludtankene er placeret i et separat rum sammen med anlæg til fortynding. Tankene står i bassiner med afløb til neutralisationstanken i tilfælde af lækage. De koncentrerede kemikalier fortyndes med deionat (total afsaltet vand) til brugskoncentrationen og ledes til de forskellige filtre i vandanlæggene. Efter filtrene ledes kemikalierne i neutralisationstanken. Kemikalierne indeholder på dette trin de salte, som er fjernet fra ionbytterne, og et overskud af syre og lud. De anvendte kemikaliemængder er afstemt, så syre og lud nogenlunde neutraliserer hinanden. Den sidste justering til neutral ph foretages i neutralisationsbassinet ved tilsætning af enten syre eller lud. Herefter pumpes vandet til sedimentationsbassinet eller kommunalt rensningsanlæg. Bygningsafsnit, hvor der oplagres eller anvendes syre eller lud, er forsynet med afløb til neutralisationsbassin i tilfælde af udslip af kemikalier. Al intern transport af nævnte væsker sker i rørledninger fra lagertanke, hvorfor doseringen eller den interne transport ikke medfører forurening. I miljømæssig henseende anses de forskellige processer for at være uden risici. Oplagring af HCl og NaOH sker i m 3 specialbelagte ståltanke, og påfyldning sker direkte fra tankvogne. Ståltankene er placeret i en fælles betongrube udenfor vandfabriksbygning. Betongruben er overdækket og har et rumindhold på ca. 140 m 3. Fra samlebrønd i gruben kan væskeansamlinger pumpes i neutralisationsbassin. Konditionering af vand/damp i produktionsprocessen m.m. Til konditionering af vand/damp i produktionsprocessen og vand i fjernvarmesystem anvendes ammoniak (NH 3 ). Ammoniakken modtages i en 25 % opløsning direkte fra tankvogn til en lagerståltank på ca. 12,5 m 3. Fra blandingstanke i stål føres ammoniakken i en 5-10 % opløsning i lukkede systemer til doseringsstederne. Tanke og pumper m.v. er installeret i separat rum inde i turbinebygning Blok 3. Overløb og udluftning fra lagertank er ført til fri luft, og gulvafløb er forbundet til afløbssystem, der føres til kølevandsindløb. Forbruget (omregnet til 100 % stof) er angivet i Skema Turbine/Generator Dampen fra kedlen ledes gennem turbinen, hvor den ekspanderer, og energiindholdet omdannes til rotationsenergi. Rotationen driver en generator, som producerer elektricitet. Undervejs i turbinen er der mulighed for at udtage en variabel del af dampen og bruge den til fjernvarmeproduktion under samtidig kondensering af dampen. Den resterende damp ledes gennem sidste del af turbinen til kondensatoren, hvor dampen kondenseres til vand ved brug af kølevand i form af havvand.

69 Kondensat fra kondensatoren og fjernvarmevekslerne samles og pumpes tilbage til kedlen igen. Vand og damp cirkulerer således i et lukket kredsløb. Turbineanlægget indeholder smøreolie, der cirkuleres fra smøreolietank igennem turbinens forskellige lejer og øvrige smurte komponenter. Under cirkulationen renses olien samt holdes på en ønsket temperatur ved hjælp af en oliekøler. Olien køles ved indirekte køling med mellemkølevand, der cirkulerer i et lukket kredsløb, således der ikke er risiko for at saltvand og olie blandes ved evt. lækage. Herudover indeholder systemet en mængde styrevæske (en specialolie) til brug ved turbinestyringen. Generatoren køles med brint (H 2 ) i et lukket kredsløb. Brinten opbevares i flaskebatterier ved hver blok og er placeret i udendørs aflukke. Højspændingsanlægget indeholder gassen SF 6 til sikring mod elektrisk overslag. SF 6 gassen anvendes i et lukket system, dvs. der er ikke noget forbrug. Al servicering af anlægget indeholdende SF 6 sker af et specialfirma, der arbejder systematisk med kvalitet, arbejdsmiljø og miljø Bundaskesilo Fra kedlernes bundaskekøleanlæg transporteres bundasken med båndanlæg til siloer, hvorfra den kan udtages til nyttiggørelse eller deponering. Hovedparten af Studstrupværkets bundaske genanvendes til bygge- og anlægsformål. Til udjævning af sæsonudsving er der etableret et mellemlager ved kajen. Håndtering af bundaske foregår i befugtet tilstand, og opbevaring sker i åbne siloanlæg med følgende volumen: Skema 19 Data for bundaskesilo Bundaskesilo Silokapacitet 2 x 400 m 3 Mellemlager for bundaske Areal 500 m 2 Maks. oplag t Underlag Ubefæstet Flyveaske Flyveasken transporteres pneumatisk fra el-filtrene til askesiloer ved anlæggene eller til askesiloen på havnen. Herfra kan den borttransporteres til nyttiggørelse eller deponeres. Tre af olietankene på sydsiden af kraftværksanlægget kan benyttes som mellemlager til udjævning af sæsonudsving. Transport til og fra foregår med lastbil. En mindre del af flyveasken anvendes i stabilisat. Udlevering fra siloen kan foregå til skib eller lukkede transporttanke eller til transport i lukkede eller overdækkede lastbiler. Udlevering til skib kan kun ske fra havnesilo. I bunden af alle siloer findes et miksersystem, hvor den tørre flyveaske fra siloerne kan blandes med vand til et vandindhold på % svarende til jordfugtig konsistens. Hermed kan flyveasken udleveres

70 SILO 2 SILO 1 både i tør og befugtet tilstand. Den tørre flyveaske transporteres i lukkede transporttanke, og den befugtede flyveaske i overdækkede lastbiler eller per skib. LUFTAFKAST F F F: FILTER M: MIXER FRA STØVFILTER VAND M M VAND Befugtet Tør Tør Befugtet UDLEVERING Figur 12 Flyveaskesiloer Skema 20 Data for flyveaskesiloer Flyveaskesiloer Silokapacitet ved blokanlæggene 2 x m 3 Kapacitet havnesilo m 3 Mellemlager for flyveaske Kapacitet: Op til 3 stk. lagertanke (olietanke) m 3 pr. tank Tørt afsvovlingsprodukt (TASP) TASP udtages og transporteres pneumatisk fra posefiltrene til TASP-siloerne umiddelbart syd for blokanlæggene. Det var ikke tidligere muligt at anvende TASP, men nu nyttiggøres hovedparten som absorbent/kalktilskud på DONG Energy Powers våde afsvovlingsanlæg, hvor det høje restindhold af kalk indgår i processen og som svovlgødning i landbruget, hvor TASP en opblandes med gylle før udbringning på marken. TASP udtages rent fra siloerne eller som en blanding med flyveaske og vand (stabilisat). Stabilisat kan transporteres til deponi med skib eller lastbil. Siloarrangementet er forberedt så der kan laves et cementlignende produkt. I forbindelse med skibstransport køres TASP-en i befugtet tilstand i åben lastbil fra silo til et mellemdeponi, hvorfra det med lastbil transporteres til gruben bag kajmuren og med kulkran lastes i skibet. Lande- 2 Disse 3 lagertanke bruges som mellemlager til flyveaske, TASP og evt. halm.

71 vejstransport fra Studtrupværket sker befugtet i overdækkede lastbiler og tørt i tankbiler beregnet til pulvertransport. Skema 21 Data for TASP-siloer TASP siloer Silovolumen 2 x m 3 Silokapacitet 2 x m 3 Mellemlager for TASP Kapacitet: Op til 3 stk. lagertanke (olietanke) m 3 pr. stk. Kalklager Kalken til afsvovlingsanlæggene modtages normalt med skib, hvorfra det med en skibslosser transporteres til en lagersilo i beton, der kan rumme ca t. Kalken kan også modtages med lastbil. Fra lagersiloen sker transporten til 2 dagsiloer i lukkede transportsystemer. Hver dagsilo kan rumme ca. 230 m Hjælpeanlæg og systemer, samt servicefaciliteter Hjælpeanlæg og systemer omfatter: Mellemkølevandssystem Trykluftanlæg Nøddieselanlæg Hjælpedampkedel Gasturbine Centralt støvsugeranlæg Brandslukningsanlæg Varme- og ventilationsanlæg Benzin- og dieseltankanlæg Affaldssorteringspladser Servicebygning Kontrolrum, værksteder, lager og laboratorium Mellemkølevandssystemet er opbygget som et indirekte kølesystem bestående af en mellemkølevandskøler og et antal komponentkølere. Komponentkølerne køler bl.a. smøreoliesystemet. En eventuel lækage i en komponentkøler vil således ikke medføre udslip til den åbne kølevandskanal og dermed til recipient. Figur 13 Mellemkølevandssystem.

72 Trykluftsystemet består af to sammenkoblede anlæg, som er placeret i kedelbygningerne. Hvert anlæg består af et antal kompressorer, som leverer instrumentluft til ventiler og spjæld og arbejdsluft til værksteder mm. Nøddieselanlæggene er placeret på hhv. Blok 3 og Blok 4 og forsyner udvalgte el-tavler koblet på forbrugere, som er vitale for anlæggenes sikkerhed i forbindelse med et spændingssvigt. Anlæggene har egne separate brændstoftanke. For at opretholde den fornødne driftsikkerhed afprøves anlæggene 1 gang om måneden. Skema 22 Data for nødstrømsanlæg Blok 3 og 4. Nødstrømsanlæg for Blok 3 og 4 1 anlæg pr. blok, Dieselmotor type Deutz BA8M816 LLKW med generator Generatoreffekt pr. anlæg Kapacitet brændstoftank 396 kw l per anlæg Skema 23 Data for nødstrømsanlæg afsvovlingsanlæg. Nødstrømsanlæg for afsvovlingsanlæg (Blok 4) 1 stk. type Volvo Penta TID71AG Generatoreffekt Kapacitet brændstoftank 120 kw 600 l Skema 24 Data for nødspædepumpe fjernvarme. Nødspædepumpe for fjernvarme 1 stk. type Deutz BA12M816 UW Pumpeeffekt Kapacitet brændstoftank 475 kw l Skema 25 Data for nøddieselanlæg for fællesanlæg blok 1 og 2 Nøddiesel for fællesanlæg, blok 1 og 2 (bl.a. brandanlæg) 1 stk. Dormann, type 6 QT Generatoreffekt Kapacitet brændstoftank 200 kw l Hjælpedampkedlen leverer damp til blokanlæggenes hjælpedampsystem i de situationer, hvor det ikke er muligt at få damp fra en af blokkene.

73 Kedlen er gasoliefyret og forsynes fra olietankene, som også forsyner gasturbinen. Kedlen har en indfyret maks. effekt på 11,7 MW. Gasturbineanlægget er placeret umiddelbart øst for Blok 3 s posefilter og skal primært sikre elforsyningen til opstart af Blok 3 og 4 i tilfælde af spændingssvigt på det overordnede eksterne net. Anlægget kan starte op uden ekstern elforsyning, idet nødvendige aggregater for opstart har batteri backup. Gasturbineanlægget består af følgende komponenter: Kontrolanlæg Hjælpeanlæg Elmotor Kompressor Gasturbine Generator Gasturbineanlægget indgår som nødstart- og spidsbelastningsanlæg for den systemansvarlige, Energinet.dk og testes jf. krav fra Energinet.dk. Skema 26 Data for gasturbine (Blok 5). Gasturbine Generatoreffekt (maks.) 14 MW Udstødningsgasmængde Nm 3 /h eller m 3 /h ved 475 C Gasolieforbrug fuldlast kg/h Årligt forbrug af gasolie Maks. 500 m 3 Kapacitet smøreolietank 4,7 m 3 Kapacitet olietanke (fælles med hjælpedampkedlen) 2 x 30 m 3 Det centrale støvsugeranlæg anvendes ved rengøring af forskellige områder og komponenter i anlæggene og afblæser arbejdsluften til det fri via filter. Udskilt støv, som hovedsageligt består af kul og flyveaske, køres ud på kulpladsen og afbrændes sammen med kullene. Brandslukningsanlæg er placeret strategiske steder på anlæggene i samarbejde med brandmyndighederne og består dels af hydranter med koblinger til diverse slangestandere og dels af CO 2 -anlæg, CO 2 -, skum- og pulverslukkere, samt inertgas-anlæg i rum med elektronisk udstyr. Varme- og ventilationsanlæg Varme i Administration, lager, laboratorium og drejeværksted. Etableret via udtagsdamp fra turbine eller damp fra hjælpedampkedel til varmeveksler. Herfra er der vandcirkulation til radiatorer. Endvidere er der el-opvarmning. Ventilation i Administration, Lager, Laboratorium og Drejeværksted. Etableret med el og kølekompressorer.

74 Varme i Blokanlæg. Etableret via udtagsdamp fra turbine eller damp fra hjælpedampkedel til kaloriferer, suppleret med el-kaloriferer. Ventilation i Blokanlæg. Udeluft blæses ind i turbinebygning og videre ind i kedelhus. Varme i Værksteder (Servicebygning). Etableret via udtagsdamp fra turbine eller damp fra hjælpedampkedel til varmeveksler. Herfra er der vandcirkulation til radiatorer. Ventilation i Værksteder (Servicebygning). Ind- og udblæsning af udeluft. Indblæsningsluft kan opvarmes, som beskrevet ovenfor. Endvidere er der separat udsugningsanlæg for svejserøg. Varme i Havnebygning. Etableret via udtagsdamp fra turbine eller damp fra hjælpedampkedel til varmeveksler. Herfra er der vandcirkulation til radiatorer. Ventilation i Havnebygning. Udsugning. Benzin- og dieseltankanlæg Ved Studstrupværkets parkeringsplads er etableret et tankanlæg, der er udstyret med en udleveringsstander, hvor der kan vælges enten benzin, oktan 95 eller dieselolie. De to brændstoftyper anvendes dels i Studstrupværkets køretøjer og dels til salg til værkets medarbejdere. Udleveringsstanderen forsynes fra en nedgravet to-kammer tank på 2 x liter og tankanlægget er indrettet med tæt belægning og afløb til regnvandssystemet via sandfang og olieudskiller. Ved Brændselsafdelingens garageanlæg er etableret en nedgravet ståltank med pumpe for dieselolie til drift af dozere på kulpladsen. Affaldssorteringspladser. Princippet om kildesortering er et af de centrale elementer i affaldssystemet på Studstrupværket. Til kildesortering og nedbringelse af affaldsmængderne er der indrettet et område hertil, en såkaldt affalds-ø. I praksis er organiseringen og opbygningen af affaldshåndteringssystemet opdelt i henholdsvis en håndteringsfase og en registreringsfase. Affaldsøen er opbygget ud fra princippet om, at opnå en så samlet placering som mulig. Der opereres med begrebet central affaldsø med hoved-containere, samt yderligere, hvor det måtte være nødvendigt for at kunne opretholde en så god kildesortering som mulig, et antal tilhørende satellit-containere. Containerne er mærket med affaldstype og en beskrivelse af, hvad containeren må indeholde. Til håndtering af farligt affald og kemikalieaffald er der oprettet et specielt kemikaliedepot, hvor diverse kemikalieaffald afleveres og opbevares, til senere bortskaffelse til kommunal modtagestation. Affaldstyperne bliver først registret i det øjeblik affaldet forlader Studstrupværket. Den pågældende container vejes på værkets brovægt ved bortskaffelsen, og transportøren skal, i forbindelse med faktureringen, aflevere veje-bilag til Lageret, som efterfølgende sørger for indtastning, på det i lagersystemet rette lagernummer/stamkort Kondensator og kølevandsanlæg Kondensatorerne køles af havvand der via kølevandsindløbskanalen og kølevandspumperne ledes gennem hver af de to kondensatorer. Kølevandet returnerer til Kalø Vig via kølevandsafgangskanalen. Kølevandskanalens indløb er i kajens vestlige ende. Kølevandsafgangskanalen munder ud syd for værket. Figur 14 viser hovedprincippet.

75 Indtag Grovrist Båndsigter Pumper Kondensator Udløb Materiale til kulplads Materiale til kulplads Mellemkølevandskøler Figur 14 Kølevandssystem Det separerede, ikke-biologiske materiale fra grovristen fordeles på affaldsø til ekstern bortskaffelse, da der ud over tang, søsalat m.m. ofte indgår fremmedlegemer i form af plastflasker og anden forurening. Separeret biologisk materiale fra grovrist og båndsigter lægges på kulpladsen for afbrænding sammen med kullene Elanlæg Anlæg/proces Blok 3: Den producerede effekt afsættes til Energi.dks 150 kv-system i station Trige. Fra generatorskinne (19 kv) omsætter maskintransformeren spændingen til 150 kv systemet. Effekt transporteres via friluftsstationen og 14 km luftledning til Station Trige. Blok 4: Den producerede effekt afsættes til Energi.dks 400 kv-system i station Trige Fra generatorskinne (19 kv) omsætter maskintransformeren spændingen til 400 kv systemet. Effekt transporteres via friluftsstationen og 14 km luftledning til Station Trige. Maskintransformerne er placeret ved turbinebygningens vestfacade.

76 Figur 15 Energiflow, højspændingsanlæg Internt elanlæg Værkes interne mellemspændingsanlæg (6 kv) er forsynet via 3 starttransformer. Blokkene forsynes under drift fra 2 egetforbrugstransformere. De 3 starttransformere forsynes fra 150 kv friluftsstation. Egetforbrugstransformerne er direkte tilkoblet generatorskinnen. Starttransformere og egetforbrugstransformere er placeret ved turbinebygningens vestfacade. Følgende funktioner er dækket af mellemspændingsanlægget: Blok 3 og 4 interne 6 kv anlæg. Røggasrensningsanlæg. Blok 3 og 4 s fjernvarmetransmissions anlæg. Kultransport og kullosningsanlæg. Akkumulator. Halmbehandlingsanlæg Fjernvarmeanlæg Anlægget leverer varme til AffaldVarme, Århus' fjernvarmenet. Hovedkomponenter:

77 Fjernvarmevekslere Fremløbspumper Returpumper Ladepumper Akkumulatortank Fjv.-vand retur Fjv.-vand frem RP FP LP Fjernvarmepumpehus AT FV Turbinebygning AT: Akkumulatortank FV: Fjernvarmeveksler FP: Fremløbspumper RP: Returpumper LP: Ladepumper Figur 16 Fjernvarmeanlæg Akkumulatortank Akkumulatortankens system (se Figur 17) er forbundet til Studstrupværkets eksisterende fjernvarmesystem (1). Når tanken oplades (opvarmes), sker det ved at pumperne (2) trækker koldt vand ud af tankens nederste diffusor (3) og pumper det ind i værkets fjernvarmesystem, hvor det opvarmes. Herefter ledes vandet via reguleringsventilerne (4) og den øverste diffusor (5) tilbage til tanken. Ved afladning trækkes varmt vand ud via den øverste diffusor, og koldt vand returneres til tanken via den nederste diffusor. Diffusorne forhindrer store strømninger, så en klar adskillelse mellem det kolde og det varme lag opretholdes. Skillelaget er kun cirka én meter tykt. Ud over det ovenfor skitserede er anlægget udstyret med et trykholdesystem, som skal opretholde et veldefineret tryk i systemet. Endvidere er etableret en dampgenerator, som lægger en damppude over vandoverfladen, hvorved korrosion af tanken forebygges. Endelig er tanken forsynet med sikkerhedsventiler og overløbssystem, som sikrer, at tryk og vandstand ikke bliver for højt. Styring, regulering og overvågning af anlægget foretages fra Studstrupværkets kontrolrum. Pumper, trykholdesystem, dampgenerator m.v. er placeret i et separat pumpehus, hvor også el-anlæg og kontrolsystem er installeret.

78 Figur 17 Akkumulatortank system Skema 27 Data for fjernvarmeanlæg Fjernvarmeanlæg Maks. fjernvarmeydelse 2 x 455 MJ/s Volumen akkumulatortank, netto m Afløbs- og spildevandssystemer. Formålet med afløbssystemerne er at bortlede alt spildevand og regnvand fra værkets område. Industrielt spildevand og regnvand opsamles og genanvendes i et vist omfang i afsvovlingsprocessen. Opsamling og behandling sker lokalt i neutralisations- og sedimentationsbassinet inden udledning i Kalø Vig Ved rensning af kondensator ledes rensevandet direkte til Kalø Vig. Sanitært spildevand fra ca. 130 ansatte afledes til kommunalt renseanlæg. Afløb fra kondensatrensningsanlæg indeholder NH 3 og opsamles i beholder og afledes gradvist til kommunalt renseanlæg. Regnvand fra maskinsalenes tagflader (blokkene I IV) samt fra vejene nr. 1, 5, 6, 17, 25 og 26 udledes gennem sandfang direkte til Kalø Vig via kølevandskanalen. Regnvand fra kulplads og en del befæstede arealer samt spulevand fra gulvafløb udledes til sedimentationsbassinet. Efter sedimentation afledes vandet til kølevandskanalen.

79 Skema 28 Arealer for afledning af regnvand, Maksimal afledt mængde er baseret på 722 mm årligt regnfald uden fradrag for fordampning, vand optaget i kullene m.v. Regnvand fra befæstede arealer og kulplads Afledt til kølevandskanal per år Område Areal m 2 Maksimalt afledt m 3 Tagflader Ca m Pladser og veje Ca m 2 Afledt til sedimentationsbassin Tagflader (forurenede arealer) Ca m Kulplads Ca m 2 Pladser og veje (forurenede arealer) Ca m 2 Samlet udledning til kølevandskanal Maksimal udledt Neutralisationsbassinet Afløb fra regenerering af totalafsaltningsanlæg samt rent skyllevand fra kondensatrensningsanlæg passerer neutralisationsbassinet på 350 m 3 og afledes til sedimentationsbassinet. Brugte udsyringsvæsker neutraliseres i neutralisationsbassin med calciumhydroxid (Ca(OH) 2. Til eventuel efterjustering af ph benyttes natriumhydroxyd (NaOH). Væsken ledes herefter til sedimentationsbassin, hvor jernsalte udfældes. Eventuelt flussyre brugt til udsyring neutraliseres på tilsvarende måde og ledes til sedimentationsbassin, hvor calciumfluorid udfældes. Afløb fra HT-spuling af røggasluftforvarmer med ferskvand ledes til sedimentationsbassin og neutraliseres ved manuel indsats, mens aktiviteten foregår. ph i afløbet fra neutralisationsbassinet vil normalt ligge mellem 6,0 og 9, Sedimentationsbassin Formålet med sedimentationsbassinet er at kunne modtage og opbevare størst mulig andel regnvand og industrielt spildevand fra Studstrupværkets område. Undervejs igennem bassinet renses vandet ved sedimentation for dets indhold af olie og opslæmmede stoffer (sand/aske mv.). En lille del af det rensede vand kan anvendes efterfølgende som procesvand i miljøanlæggene på Blok 3 og 4, resten udledes til Kalø Vig. Ved servicebygningen er indrettet en spuleplads. Dette ikke-sanitære spildevand passerer en olieudskiller og et sandfang før udledning til sedimentationsbassin og kølevandsudløb. Afløbsforhold fremgår af Bilag 5. Sedimentationsbassinet består af 2 seriekoblede halvdele med et samlet volumen på 500 m 3. Ved behov for oprensning af sedimenteret materiale, afspærres den ene halvdel, og driften fortsætter på den anden. 6.4 Emissioner De samlede emissioner er vist i Skema 29. Skema 29 Samlede emissioner og forbrug (fra Grønt Regnskab 2008) Emissioner til luft 1) Røggasmængde mio. Nm M

80 CO 2 ton M SO 2 ton M NO X ton M HCl ton 10,8 12,5 2,3 1,7 B HF ton 1,2 1,4 1,0 1,2 Kulilte (CO) ton 245,7 350,2 267,4 302,3 B Metan (CH 4) ton 4,9 7 5,4 6,0 B Lattergas (N 2O) ton 19, ,2 24,2 B Ikke-metanholdige flygtige organiske forbindelser (NMVOC) ton 4,9 7 9,1 6,0 B Polycycliske aromatiske hydrocarboner (PAH) g 27,7 39,6 30,2 34,2 B Total organisk kulstof (TOC) ton 8,3 11,9 9,1 10,3 B Støv ton 86,1 74,3 34,6 34,3 M - heraf støvpartikler mindre end 10 (PM10) ton ,0 24,3 M/B - heraf støvpartikler mindre end 2,5 (PM2,5) ton 25,3 36,1 24,2 19,6 M/B - heraf støvpartikler mindre end 1 (PM1) ton 19,2 27,3 - - M/B Støvkoncentration i skorsten (gennemsnit) mg/nm 3 9,6 6,0 3,7 2,5 B Arsen kg 2,7 3,1 2,7 4,0 B Berylium kg 0,8 0,7 0,4 0,6 B Cadmium kg 0,3 0,3 0,3 0,3 B Krom kg 8,4 5,9 4,7 6,2 B Kobber kg 3,4 2,8 2,5 3,6 B Kviksølv kg 18,0 27,8 19,0 20,4 B Nikkel kg 9,6 7,2 6,0 8,0 B Bly kg 6,0 4,4 3,8 5,5 B Selen kg 5,6 5,6 6,7 4,3 B Zink kg 13,7 12,4 11,2 15,2 B Spildevand til kommunalt spildevandssystem Spildevand til kommunalt spildevandssystem i alt m M Ammoniak til kommunalt spildevandssystem kg M Vandudledning til recipient Vandudledning til recipient fra sedimentationsbassin, i alt m M - indhold af total - nitrogen kg M - indhold af total - fosfor kg 64 48,6 56,2 19,0 M - indhold af jern kg , M - indhold af suspenderende stoffer kg M - indhold af ammoniak kg ,4 118,9 M - målt iltforbrug, organisk nedbrydning (Bl5) kg M Solgt vand til fjernvarmenet Solgt spædevand til fjernvarmenet m B

81 Kølevand udledt til Kalø Vig Havvand mio. m B Temperaturstigning over kondensator C 2,8 4,2 3,2 2,9 M Udledt varmeenergi TJ M Mineralprodukter (restprodukter) Flyveaske produceret ton B Flyveaske anvendt ton M/B Flyveaske på mellemlager ton M/B Flyveaske deponeret (som stabilisat) ton M/B Bundaske produceret ton B Bundaske anvendt ton M/B Bundaske på mellemlager ton M/B Bundaske deponeret ton M/B TASP. TASP produceret ton B TASP. TASP anvendt ton M/B TASP. TASP i siloer på SSV ton M TASP. TASP deponeret ton M/B Affald Affald til genbrug, i alt ton ,2 502,5 M Affald til forbrænding/kommunal ordning ton 372,5 456,5 510,9 397,6 M Affald til specialbehandling (f.eks. Kommunekemi) ton 6,5 7,6 26,9 2,5 M Affald til deponi ton 97,4 28,5 46,9 108,5 M 1/ Data for støvpåvirkning gælder kun udledte mænger fra skorstenen via røggassen Stofemissioner Anlæggene giver anledning til en række emissioner. I tabellerne nedenfor er angivet forventede værdier. Støv I Skema 30 nedenfor er kortlagt væsentlige støvemissioner fra delprocesserne. Skema 30 Støvemissioner Beskrivende afsnit/delproces Støv Bemærkninger Brændselsmodtagelse Brændselslager/Kul Diffus emission af kulstøv fra losning af kul. Position: Kaj ved vej 5, Bilag 3 Diffus emission fra stacker/reclaimer på kulplads samt i form af overfladestøv ved udtørring af kullene. Position: Nr. 32, Bilag 3. Bekæmpes med vandtåge Bekæmpes med vandtåge og befugtning af kullene. Halmstøv fra håndtering af halm i halmlageret. Position: Nr. 48, Bilag Brændselslager/Halm Brændselsopberedning/Kul Ingen. Bekæmpes med manuel støvsugning.

82 Beskrivende afsnit/delproces Støv Bemærkninger Brændselsopberedning/Halm Halmstøv fra opberedning. Luftafkast er forsynet med posefiltre Kedel Ingen Elektrofilter Ingen Afsvovlingsnlæg Ingen Posefilter Ingen. Skorstenen er den primære kilde for Skorsten emissioner til luft. Position angivet på Bilag Vandbehandlingsanlæg Ingen Turbine/Generator Ingen Fra håndtering samt i form af overfladestøv ved udtørring af bundasken. Positi Bundaskesilo on: Nr. 9, Bilag 3. Udlevering af flyveaske: Ved udlevering af befugtet flyveaske er faldhøjden minimeret ved hjælp af teleskoptragt. Udlevering af tør flyveaske sker via kobling til tankvogn/skib Flyveaskesiloer (lukket system). Ingen miljøpåvirkning under normal drift. Position : Nr. 12, Bilag 3. Bortkørsel af flyveaske fra mellemlager for mineralprodukter, Bilag 3, sker i befugtet tilstand. Udlevering af TASP/stabilisat: Ved udlevering af befugtet TASP er faldhøjden minimeret ved hjælp af teleskoptragt. Udlevering af tør TASP sker via kobling til tankvogn/skib (lukket TASP- siloer system). Ingen miljøpåvirkning under normal drift. Bortkørsel af TASP fra mellemlager for mineralprodukter, Bilag 3, sker i befugtet tilstand. Afkast fra centralt støvsugeranlæg Hjælpeanlæg og systemer Position: Nordlige bygning 35 Bilag Kondensator og kølevandsanlæg Ingen El-anlæg Ingen Fjernvarmeanlæg Ingen. Sedimentationsbassin Ingen. Afsugning svejserøg fra værksted. Administrations- og servicebygninger Position: Nr.5, Bilag 3. Støvemissionen bekæmpes med elektro- og posefiltre. Bekæmpes med vandtåge og befugtning af bundasken Bekæmpes ved brug af lukkede systemer og vandtåge. Afkast af transportluft fra flyveaske sker via posefilter. Bekæmpes ved brug af lukkede systemer og vandtåge. Alle væsentlige luftafkast er forsynet med filter, som sikrer støv-emissionsværdier mindre end 30 mg/nm 3. Skema 31 Diverse støvemitterende afkast fra siloer, tanke og hjælpeanlæg

83 Afkast Min. afkasthøjde Max. luftmængde Emissionsgrænse Fra Pos.nr. (Bilag 3) [m] [Nm 3 /h] [mg/nm 3 ] Kulsiloer bygning Blok 3 og Bundaskesiloer Blok 3 og Askesiloer Vej 5 Vej Restproduktsiloer (TASP) Kalksilo Dagsilo for kalk (absorbentbygning) Halmopberedning Halmlager/Støvsuger Partikler Fra de øvrige anlægsdele, hvor støv kan opstå, er der foretaget emissionsbegrænsende foranstaltninger (befugtning, indbygning af aktiviteten og lignende). På Skema 32 er de omtrentlige placeringer af luftafkastene angivet ved et nummer, der refererer til anlægsnummereringen på Bilag 3. Skema 32 Emissioner fra de væsentligste luftafkast: Anlæg Luftafkast Afkasthøjde Driftstimer m 3 /h m pr. år Lagersilo for kalk (41) Ca. 50 Ca Døgnsilo for kalk (38) Min. 34 Ca Produktsilo, mellemsilo Min. 16 Ca og læske (38) TASP silo (40) Min. 37 Ca Halmopberedning Ca. 3 Ca Halmlager/Støvsuger Ca. 14 Ca. 200 Alle de ovennævnte luftmængder gælder for blok 3 og 4 sammenlagt. Afkasthastigheden er m/s. Filteret i luftafkast fra kalksiloerne er udlagt til et reststøvindhold væsentligt under 25 mg/nm 3. Støvindholdet i afgangsluften fra blandebassin for brændt kalk efter vådscrubberen er mindre end 25 mg/nm 3. Luftmængden er kun ca. 100 m 3 /h. Filteret i luftafkast fra restproduktsiloerne er udlagt til et reststøvindhold væsentligt under 25 mg/nm 3. 3 kulsiloer aflufter tilbage til de lukkede skråbånd for kultransport, der igen aflufter via filtre 4 Der er mekanisk transport af befugtet bundaske til siloerne. Siloerne er åbne i toppen. Luftmængde svarer til fortrængningen. Pga. den fugtige bundaske er der meget lille støvemission.

84 Det er ikke muligt at foretage en beregning af immissionskoncentrationen forårsaget af støv fra de forskellige luftafkast, bl.a. på grund af turbulensen mellem bygningerne Gasformige emissioner I Skema 33 er vist en oversigt over væsentlige luftafkast fra delprocesserne. Skema 33 Gasformige emissioner. Beskrivende afsnit/delproces Gasformig emission Bemærkninger Brændselsmodtagelse Ingen Brændselslager Ingen Brændselsopberedning Ingen Kedel Ingen 0 El-filter Ingen Afsvovlingsnlæg Ingen Posefilter Ingen Skorsten Vandbehandlingsanlæg Turbine/Generator Ingen Bundaskesilo Ingen Flyveaskesilo Ingen TASP- siloer Ingen Skorstenen er den primære kilde for emissioner til luft. Position angivet på Bilag 2. Uddybes i Gasformige emissioner fra skorsten HCl-dampe Hjælpeanlæg og systemer Ingen Kondensator og kølevandsanlæg Ingen El-anlæg Ingen Fjernvarmeanlæg Ingen Sedimentationsbassin Ingen Kontinuerlig emission under normal drift af anlægget af: SO 2, bekæmpelse: Afsvovlingsanlæg, lav-s kul. NO x, bekæmpelse: Low-NO x brænder og DeNOₓ-anlæg. HCl-dampene ledes til neutralisationsbassinet. Ingen emission af NH 3 (lukket system) Administrations- og servicebygninger Afkast for svejserøg og kemikaliedampe Mindre emissioner fra punktudsugning Beliggenheden af samtlige afkast kan ses på oversigtstegningerne i Bilag 3 og Bilag 4. Den nøjagtige position af skorstenen, der er anvendt ved spredningsberegninger, er angivet på Bilag 2 Kort med fikspunkter.

85 Skema 34 Diverse afkast for gasformige emissioner fra tanke og hjælpeanlæg. Afkast Fra Pos. nr. (Bilag 3) Min. afkasthøjde m Maks. luftmængde Nm 3 /h Fuelolietanke udluftning for tank 1,2,3, Fortrængning Skorsten hjælpedampkedel Udstødning dieselanlæg: - Nødstrømsanlæg Blok 3 og 4 - Nødstrømsanlæg afsvovlingsanlæg - Fjernvarme nødspædepumpe - Nøddiesel, Blok 3 og 4 Udstødning fra nødstartsanlæg, gasturbine maks. årligt brændstofforbrug 500 m 3 gasolie / afkast i 2-4 m højde 2 / afprøves 1 gang månedlig, udstødningsgas svarende til effekten / 1 / 1 / 1 / 2 / 2 / 2 / 2 / Gasformige emissioner fra skorsten Gasemissionen fra skorstenen er den primære emissionskilde på Studstrupværket. Værkets samlede emissioner fremgår af Skema 29 og variationen for visse parameter ses i Skema 35. Skema 35 Emissionsværdier under normal drift baseret på timemiddelværdier. Røggasemissioner til luft Røggasmængde ved fuldlast, tør Maks. 324 Nm 3 /s Røggastemperatur i skorsten (m/u afsvovling) min. 70 / 125 C SO mg/nm 3 NO x mg/nm 3 Støvkoncentration i skorsten 1-30 mg/nm Immission På baggrund af OML beregninger er det påvist at, når emissionsgrænseværdierne bliver overholdt, vil grænseværdierne for immissionen (B-værdierne) også være overholdt. Dette skyldes, at skorsten har en tilstrækkelig højde til at sikre at B-værdierne overholdes Affald og mineralprodukter Affaldssortering- og håndtering er nøje beskrevet i Studstrupværkets miljøstyringssystem. Systemet er certificeret i henhold til ISO Nedennævnte beskrivelse er et uddrag af Instruktion, Bortskaffelse af affald. Bortskaffelse af affaldet foretages af firmaer, der er godkendt til håndtering af de fraktioner de håndterer. Affaldet på Studstrupværket deles op i følgende hovedgrupper: A: Brandbart Affaldsø Container 2x5 m B: Ej brandbart Affaldsø Container 2x5 m C: Kantine Affaldsø 3 Containere 600 liter

86 D: Søgræs/vandmænd m.v. Kølevandsgrovristen Container E: Kemikalier Kemikalieskuret F: Spildolie Opsamlingsbeholdere G: Batterier Lageret 4 Spande 20 liter H: Væskefyldte batterier Affaldsø Container I: Elektronik Affaldsø Stålbur 1 m 3 J: Kviksølvspære Affaldsø Tønde 200 liter K: Lysstofrør Affaldsø Container 0,5x1,5 m L: Kabler Affaldsø Container 1x2 m M: Jern S-bygning Container 2x5 m N: Tønder Affaldsø O: Papir Affaldsø Container P: Pap Lageret Baller 0,5x0,5 m Q: Øvrigt affald. Affaldsø R: Asbest Kemikalieskuret Tønde 200 liter På affalds-øen, som er placeret i position 53, Bilag 3, er der placeret nedennævnte containere hvis ikke andet er angivet. Containerne er mærket med affaldstype og en beskrivelse af hvad containeren må indeholde. I tvivlstilfælde kontaktes lageret. A: Brandbart affald Affald til forbrænding på forbrændingsanlæg, anbringes komprimator- container. Må ikke indeholde pap, madaffald samt emner større end 100 cm x 20 cm x 20 cm. Bortskaffes af godkendt firma/vognmand. B: Ikke brandbart affald Ikke brandbart affald som deponeres kommunalt. Affald som isolering, trykimprægneret træ og byggeaffald, anbringes i container. Bortskaffes af godkendt firma/vognmand. C: Kantineaffald Dagrenovation, madaffald i små mængder og emballager fra madlavning, anbringes i 3 stk. 600 liters container. Bortskaffes af godkendt firma. Tømmes mindst hver 14. dag. D: Søgræs/vandmænd/muslinger Affald, som skrabes op med kølevandsgrovristen til kølevandscontainer, bortskaffes til kulpladsen. Opbevaring ved kølevandsgrovfilter. Muslinger, som skrabes af kølevandsanlæg og opsamles, bortskaffes til kulpladsen. E: Kemikalier Kemikalieaffald, afleveres på lager til registrering og anbringes i opsamlingsbeholder i kemikalieskuret, placeret ved kabelgården. Bortskaffes til den kommunale modtagestation for olie- og kemikalieaffald. Opbevaring, kemikalieskuret. Bortskaffes af modtagerstationen. F: Spildolie Spildolie aftappet fra Studstrupværkets maskiner. Olien opsamles i beholdere, som opbevares på egnede steder for olieopbevaring. Bortskaffelse af olien styres af lageret og bortskaffes af godkendt firma eller afbrændes på værket. E: Batterier

87 Batterier sorteret i 4 kategorier: Brunsten-, nikkel/cadmium-, kviksølv- og lithium/metalhydrid batterier. Afleveres og sorteres på lageret. Bortskaffes af godkendt firma/vognmand. H: Væskefyldte batterier Væskefyldte batterier anbringes i container ved affaldsøen. Bortskaffes af godkendt firma/vognmand. I: Elektronik Elektriske / elektroniske komponenter som relæer, kontaktorer, glimtændere, printkort og div. elektronik. Afleveres på lageret. Bortskaffes af godkendt firma/vognmand. J: Kviksølvspærer Pærer som indeholder kviksølv, anbringes i tønde i depotskuret ved affaldsøen. Bortskaffes af godkendt firma/vognmand. K: Lysstofrør Lysstofrør anbringes i container i depotskuret ved affaldsøen. Bortskaffes af godkendt firma/vognmand. L: Kabler Kasserede kabler anbringes i container i depotskuret ved affaldsøen. Bortskaffes af godkendt firma/vognmand. M: Jern Kasseret jern og metaller, placeret i container anbragt uden for S-bygningen. Bortskaffes af godkendt firma/vognmand. N: Tønder Kasserede 200 liters tønder placeres på affaldsøen. Bortskaffes af godkendt firma/vognmand. O: Papir Kasseret papir (ikke fortrolige) og mindre mængder pap anbringes i container mærket papir. Bortskaffes af godkendt firma/vognmand. P: Pap Større mængder kasseret pap, afleveres på lager og presses i ballepresseren. Bortskaffes af godkendt firma/vognmand. Q: Øvrigt affald Specielle eller større mængder af affald, som f.eks. fra revision, ny-/ombygning, oprensning eller lignede, vil blive vurderet i hvert enkelt tilfælde. Mulighederne vurderes dog efter følgende prioritering: 1. Genbrug

88 2. Afbrænding / deponering 3. Kommunekemi / kommunal modtagerstation Lager er ansvarlig for at der foretages en vurdering. Miljøkoordinator kan bistå ved vurderingen samt ved udarbejdelse af en evt. ansøgning til myndighederne. R: Asbest Asbestholdigt materiale som fx pakninger m.v. Bortskaffes i henhold til gældende love og bekendtgørelse. Mineralprodukter Studstrupværket producerer restprodukter i form af bundaske, flyveaske og TASP. Hovedparten af flyveaske og bundaske genanvendes i byggeindustrien og resten deponeres i et af DONG Energy Power's flyveaskedepoter.. TASP anvendes som absorbent og kalktilskud på DONG Energy Power s våde afsvovlingsanlæg og som svovlgødning i landbruget. Flyveaske genanvendes fortrinsvis i beton- og cementindustrien (tør aske), men genanvendes også som fyldmateriale (våd aske) i forbindelse med større anlægsarbejder som f.eks. veje og havneopfyldninger. Bundaske bortskaffes fortrinsvis til indenlandsk eller udenlandsk genanvendelse til fyldmateriale eller fremstilling af byggematerialer. Afsætningsmulighederne for bundaske og flyveaske er størst om sommeren. I vinterhalvåret er der mulighed for at fylde mellemlageret op med henblik på genindfyring og afsætning i det efterfølgende sommerhalvår. Af Skema 36 fremgår flyveaskens kemiske sammensætning ved ren kulfyring. Variationen ved halmfyring med op til 10 % halm ligger indenfor variationen ved ren kulfyring med forskellige kultyper, dog øges kaliumoxidkoncentrationen med op til 3 % ved halmfyring.

89 Skema 36 Eksempel på flyveaskeanalyse ved ren kulfyring. Stof % Kiselsyre (Si02) 47,5 Aluminiumoxid (Al2O3) 25,0 Ferrioxid (Fe2O3) 7,7 Calciumoxid (CaO) 5,7 Svovltrioxid (SO 3 ) 5,5 Magnesiumoxid (MgO) 3,4 Titanoxid (Ti0 2 ) 1,1 Natriumoxid (Na 2 O) 0,8 Kaliumoxid (K 2 O) 2,4 Manganoxid (MnO) 0,2 Fosforpentaoxid (P 2 O 5 ) 0,3 Diverse reststoffer 0,4 I alt Vandudledning til recipient Fra Studstrupværket udledes regnvand og opvarmet havvand (kølevand) til recipienten, Kalø Vig Spildevandsudledning Skema 29 redegør for vandmængder, der udledes til recipient gennem sedimentationsbassinet og kommunalt rensningsanlæg og de udledte stoffer Udledt kølevand Af Skema 29 fremgår de udledte kølevandsmængder, energimængder og gennemsnitlige temperaturstigninger over kondensator Nedsivninger Lagerpladser for kul, bundaske og flyveaske er helt eller delvist placeret på ubefæstede arealer. Pladsen er drænet og drænet føres til sedimentationsbassin. Se afsnit Støj Studstrupværket er placeret ved kysten med støjfølsomme områder umiddelbart nord og syd for værket. Et område for åben og lav bebyggelse ligger lige nord for værket (Studstrup by) og sommerhusområde (Skæring Strand) befinder sig syd for værket. Vest for værket findes enkelte boliger i det åbne land. I Tillæg af 13. november 1997 til miljøgodkendelse af 16. december 1993 omfattende nye støjgrænser, blev støjbelastningen (det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a)) fra Studstrupværket efter den 1. april 1998 fastsat på baggrund af Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier jf. vejledning om ekstern støj fra virksomheder, nr. 5/1984, hvilket var en væsentlig skærpelse af de tidligere krav. Skema 37. Område typer omkring Studstrupværket jf. Tillæg af 13. november 1997 til miljøgodkendelse af 16. december 1993 omfattende nye støjgrænser.

90 Område type I II III Beskrivelse Boliger i det åbne land Område for åben og lav bebyggelse Sommerhusområder Skema 38. Støjgrænser for områderne omkring Studstrupværket. Dag Kl. I / db(a) II / db(a) III / db(a) Mandag-fredag Lørdag Lørdag Søn- og helligdage Alle dage Alle dage Spidsværdi Til brug for kontrol med støjniveauet blev der fastlagt 5 målepunkter, hvor P3 ligger i område type I, P1, P2 og P5 i område type II og P4 i område type III. I forbindelse med fastlæggelsen af de nye grænseværdier i 1997 blev det påvist at man ikke umiddelbart kunne overholde de skærpede krav, men det blev vurderet, at man efter en række tiltag kunne overholde grænseværdier. Disse tiltag er løbende blevet effektueret, herunder skrotning af Blok 1 og 2.

91 Figur 18. Studstrupværket samt hidtidige beregningspositioner. Der er gennem de sidste år foretaget en kortlægning og måling af støjkilder til beregning af den eksterne støj omkring Studstrupværket. Bestemmelsen af den eksterne støj er foretaget i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledninger for måling og beregning af ekstern støj fra virksomheder af akkrediteret firma og er blevet afrapporteret selvstændigt som "Miljømåling - Ekstern Støj" (Bilag 10). Støjkortlægningen har vist at Studstrupværkets støjprofil har ændret sig betydeligt siden sidste kortlægning med betydelige reduktioner af støjbelastningen i omgivelserne. Endvidere er støjbilledet også ændret, og de hidtidige beregningspositioner er derfor ikke længere udtryk for det mest belastede punkt indenfor de pågældende zoner. Desværre er det blevet klart, at der er signifikante overskridelser af grænseværdierne hos de to nærmeste ejendomme i Studstrup by i aftentimerne. Der er ikke nogen teknisk og økonomisk realistisk måde at sikre, at grænseværdierne umiddelbart kan overholdes, og der er derfor den 8. maj 2008 fremsendt en særskilt ansøgning til tilsynsmyndigheden den om lempelse af støjgrænserne for Studstrupværkets støjbelastning af området. Det må i den forbindelse påpeges, at der ikke har været naboklager, og at der ikke er tale om at støjbelastningen i det pågældende område øges i forhold til det hidtidige niveau. Endvidere vil støjen fremover reduceres yderligt pga. planlagte og fremtidige udskiftninger af eksisterende materiel til mere støjsvage typer, bl.a. er der blevet truffet beslutning om indkøb af nye kraner og dozer. Der er i støjkortlægningen ikke blevet konstateret hverken impuls- eller tonestøj, hvorfor der ikke er givet tillæg for disse. Fastsættelse af dags- og aftenperioder. Arbejdet på havnen foregår i to holdsskift, hvor morgenholdet møder ind klokken 6 til 14 og eftermiddagsholdet klokken 14 til 22. Da der i Miljøstyrelsens vejledning om ekstern støj fra virksomheder, nr. 5/1984 er mulighed for start af dagen klokken 6 i stedet for klokken 7, når der arbejdes i to holdsskift, anmodes der hermed om, at denne mulighed benyttes i forbindelse med revisionen af værkets miljøgodkendelse. Det er en væsentlig forudsætning for værkets drift at kunne udnytte tidsrummet Lugt Lugtgener kan forekomme ved selvantændelse af kul på kulpladsen. Disse gener forebygges ved hurtigt at slukke brandene manuelt. Fra olietankene har der tidligere været påvist lugtgener, men disse er blevet afhjulpet, da filtre med aktivt kul er installeret på tankenes udluftning Øvrige emissioner Øvrige emissioner stammer fra trafikken til og fra Studstrupværket og forgår enten med skib eller bil. Skibstrafikken afvikles via værkets havn. Produkter der transporteres via havnen er beskrevet i afsnit Brændselsmodtagelse. Biltrafikken foregår via vejene Skovlundvej, Studstrupvej og Ny Studstrupvej (se bilag 8, oktober 2009 Tilførselsveje for biltrafik). Produkter der transporteres pr. bil er typisk: Halm Dieselolie, benzin og smøremidler Diverse kemikalier Mineralprodukter

92 Reservedele Affald og skrot Komponenter og byggematerialer Ammoniak for SCR DeNOₓ-anlægget 6.5 Oplysninger om mulige driftsforstyrrelser og uheld samt særlige forhold i forbindelse med opstart/nedlukning I skema nedenfor er angivet potentielle ulykker og nødsituationer med konsekvens for det eksterne miljø. Skemaet er opstillet i forbindelse med miljøstyringssystemet på Studstrupværket der bl.a. har til formål at: sikre en hensigtsmæssig og systematisk indsats ved uheld, således at afledte miljøpåvirkninger begrænses mest muligt sikre en hensigtsmæssig og systematisk driftsindsats mod overskridelser af vilkår og udledningsgrænser sikre information til miljømyndighederne Skema 39 Potentielle nødsituationer og beredskab Potentielle ulykker og nødsituationer Brand Brinteksplosion* Støvudslip (kul, aske, TASP) Kemikalielagre, lækage Olietanke, lækage Losseledning, lækage Bombetrussel Oliespild Radioaktiv kilde Støveksplosioner Nødberedskab og afværgeforanstaltninger Der er installeret røgalarmer og slukningsudstyr. Instruks findes ved aktivering af brandtryk. Slukningsudstyr kan benyttes og et antal maskinmestre er røgdykkeruddannet. Brug af åben ild og rygning er forbudt i området. Studstrupværket har implementeret ATEX-direktivet. Beskrevet i driftsinstruktioner. Lækage bliver opsamlet i sump eller i neutralisationsbassin. Neutraliseres med NaOH eller HCl og udledes ifølge tilladelse. Andre kemikalier bortskaffes efter gældende regler. Fuelolietanke er placeret i tankgård, som er dimensioneret således, at de kan opsamle en eventuel lækage. Øvrige mindre forbrugstanke og tønder på produktionsanlægget er placeret i enten betongrave eller anden form for opsamlingsbeholder. Studstrupværket er ligeledes udrustet med diverse forureningsbegrænsende udstyr i form af kloakbolde, blænddæksler, flydespærringer, absorberende materialer og lign. Der foreligger skrevne procedurer for håndtering af diverse uheldssituationer. Der etableres fast vagt ved losning af olie for at sikre øjeblikkelig afhjælpning ved lækage. Evakueringsplan i bedriftsværnplan Beskrevet i driftsinstruktioner Måling af densitet i slurry, placering i absorberbygning og kulsilo. Forholdsregler findes. Studstrupværket har implementeret ATEX-direktivet. * Generatorerne ved turbinerne er brintkølede i lukket kredsløb.

93 6.6 Daglig driftstid og antal medarbejdere Studstrupværket kan være i kontinuert drift året rundt, men stoppes i forbindelse med tilpasning af produktionen på det overordnede net, samt ved revision og reparation på anlægget. I alt 132 medarbejdere har Studstrupværket som arbejdsplads. En række delprocesser er i drift i begrænsede perioder, typisk dag- og aftentimerne. Det drejer sig om kulplads, laboratorium, havn, værksted samt andre funktioner i administrations- og servicebygningerne.

94 7. Valg af placering og renere teknologi (BAT) Det skal godtgøres at virksomhedens produktion og drift fortsat er baseret på BAT. 5 Det dokument, som beskriver BAT-teknologien, omtales som BREF (BAT Reference Document). Den BREF, der skal anvendes til kraftværker er følgende: Integrated Pollution Prevention and Control, Reference Document on Best Available Techniques for Large Combustion Plants, July I denne BREF er teknologier, tilhørende emissioner og råvareforbrug vurderet i en iterativ proces med følgende trin: Identificering af de væsentligste miljømæssige emner for store forbrændingsanlæg, som er emissioner til luft og vand, termisk virkningsgrad samt restprodukter fra forbrændingsprocessen. Gennemgang af de mest relevante teknologier der påvirker disse emner. Identificering af de bedste miljømæssige performance data, på basis af tilgængelige data fra EU samt fra resten af verden. Gennemgang af omstændighederne under hvilke disse performance data er opnået, herunder omkostninger, indbyrdes sammenhæng ( cross-media effekter), samt øvrige indgående faktorer/drivkræfter der har medført at netop disse teknologier blev anvendt. Udvælgelse af de bedste teknologier (BAT) og tilhørende emissioner og råvareforbrug. 7.1 Lokaliseringsovervejelser Lokaliteten af Studstrupværket er fastlagt i forbindelse med etablering af det oprindelige Midtkraft A/S produktionsanlæg, Studstrupværket blok 1, der blev idriftsat i Redegørelse for anvendelse af mindst forurenende teknologi Opdeling af områder i processen til sammenligning med BAT er opstillet på samme måde som i BREFen. BREFen refereres kun på de områder hvor den gælder for store kulstøvsfyrede anlæg. Fyring med brunkul eller med fluid-bed teknik er således ikke refereret. Hvor der anføres røggaskoncentrationer i BREF'en er disse beregnet som et dagsgennemsnit ved 6 % O Losning, lager og håndtering af brændsel BAT for at forhindre miljøpåvirkninger fra losning, lagring og håndtering af kul samt for kalk, ammoniak og andre additiver er anført i tabel nedenfor. 5 Best Available Techniques, BAT. EU har samlet beskrivelser af BAT (BREFs) for en række produktioner i en database i Sevilla.

95 Skema 40 BAT for håndtering af brændsel Materiale Påvirkning BAT Kul Støv 1. Brug af laste- og losseudstyr med minimeret faldhøjde. 2. Brug af vandspredere på kulplads 3. Placering af transportbånd m.v. så påkørsel undgås. 4. Brug af renseudstyr på transportbånd så støv undgås. 5. Brug af lukkede transportsystemer med udtags- og filtreringsudstyr ved omkast. 6. Rationalisering af transportsystemer så unødig transport undgås. 7. Brug af godt design og konstruktionspraksis og tilstrækkelig vedligeholdelse. Vandforurening 8. Lager på befæstet overflade med dræn og perkolatopsamling. 9. Opsamling af regnvand med bortvaskede kulpartikler fra lagerplads samt behandling af dette vand. Brandforebyggelse 10. Overvågning af kulplads med manuel brandslukning. Kalk & TASP Støv 11. Brug af lukkede transportsystemer med udtags- og filtreringsudstyr ved påfyldningssted samt ved omkast. Olie Vandforurening 12. Anvendelse af tankgrave til oplagring af flydende brændsel med en kapacitet på 75 % af samtlige tankes maksimale kapacitet eller som minimum den største tanks maksimale volumen. Indholdet af tankene skal angives, og de tilhørende alarmer og automatiske kontrolsystemer anvendes til sikring mod overfyldning af lagertanke (flydende brændsler). 13. Placering af rørledninger i sikre, åbne områder over jorden, så lækager kan opdages hurtigt og skader fra køretøjer og andet materiel undgås. Til skjulte rør kan der anvendes dobbeltvæggede rør. Gennemgang af Studstrupværkets anlæg svarende til punkterne i Skema 40: Skema 41 Studstrupværkets brændselshåndtering 1. På lossekraner er faldhøjden ved hjælp af installerede tragte dimensioneret efter en hensigtsmæssig konstruktion af kranen herunder sikring af kapacitet, transport til kajbånd, m.v. Hele krangrabbens indhold kan rummes i en tragt. På kulpladsen er faldhøjden minimal, idet der på udlæggervognen er installeret teleskoprør som sænkes ned til kulniveau under tilførsel. 2. Der anvendes en mobil vandspreder samt flytbare sprinklere, når overfladen på kullene er meget tør. 3. Alle kritiske steder er udført med påkørselssikring. 4. Alle kulbånd skrabes rene ved overgang til andet system, således at undersiden er fri for kul. 5. Alle transportbånd udenfor kulpladsen er udført som lukkede bånd. Alle omkast foregår i lukkede bygninger. 6. Kullene kan føres direkte fra skib til blokkenes siloer. F.eks. skal lossede kul ikke nødvendigvis aflæsses på kullager før de forbruges. 7. Der er brugt velafprøvede løsninger ved projektering af Studstrupværkets kultransportanlæg. Anlægget vedligeholdes løbende. 8. Kulpladsen er ikke befæstet. 9. Regnvand opsamles i sedimentationsbassin. 10. Kulpladsen overvåges og brande slukkes manuelt. 11. Kalk og TASP leveres og transporteres i lukkede systemer. Dog forekommer der udskibning af befugtet TASP.

96 12. Olietankene er placeret i tankgrav, der kan indeholde ca. 50% af indholdet af en tank. 13. Olierørledningerne er placeret i isolerede kapper, delvist over og delvis under jorden. Konklusion: Studstrupværket anvender BAT på de fleste områder, dog er BAT-kravene for lagring af kul og olie ikke opfyldt, da oplagring af kul ikke sker på befæstet overflade med dræn, perkolatopsamling og rensning af perkolat. Tankgården omkring olietankene indeholder ca. 50% af indholdet fra en tank. Forsøg på Esbjergværket har vist, at det regnvand, der falder på en kulstak, trænger ca. 0,75 m ned i kulstakken pr. år. Da kul har et frit porevolumen på ca. 30 %, dvs. det kan rumme 30 % vand inden mætning og oplagringstiden er under et år betyder det, at kullene på et arbejdslager som regel vil være opbrugt inden regnvandet når bunden af kulpladsen og dermed danner perkolat. Disse forsøg er blevet verificeret på Esbjergværket ved tilbageleveringen af et areal, hvor der tidligere blev oplagret kul, og hvor fjernelsen af 1 meter jord sikrede overholdelsen af Ribe Amts acceptkriterier for ren jord. I forbindelse med vurderingen af, om Studstrupværkets kulplads anses for at være BAT, henvises der dels til selve BAT-noten (IPPC/maj 2005) og dels også til Europarådets direktiv 96/61 bilag 4, som begge foreskriver, at der skal tages hensyn til omkostningerne og de miljømæssige resultater og fordele ved at følge BAT- noterne. Omkostningen ved etablering af befæstelse, membran og opsamlings- og behandlingssystem vurderes at andrage minimum 100 mil. kr. Dette er en betragtelig omkostning, der nødvendigvis må sættes i forhold til, hvor meget miljøet forbedres eller belastes mindre. Efter vor vurdering er det meget lidt, og set i sammenhæng med tidligere godkendte aktiviteter samt Regionplanens kategorisering af området ved Studstrupværket som værende et kystnært areal uden særlige grundvandsinteresser udlagt til kraftværksformål, må dette danne basis for en accept af kulpladsens nuværende indretning. Kulstøv, der lægger sig på omkringliggende arealer, som alle er befæstet, bortskylles med regnvandet. Dette vand opsamles, sedimenteres og anvendes procesmæssigt eller udledes til Kalø Vig. Der oplagres kun tung fyringsolie (heavy fuel oil) i olietankene. Tung fyringsolie er kun let flydende ved opvarmning, hvorfor det ved lækage af en af tankene vil størkne ved udstrømning. Det vurderes derfor at der ikke kan være nogen risiko forbundet med at tankgraven kun kan indeholde ca. 50% af indholdet i tanken. Da olien hurtigt vil størkne ved evt. lækage, vil den ikke kunne forurene jord eller recipient uden for tankgraven Brændselsopberedning Kulblanding med henblik på forbedring af forbrændingsegenskaber og dertil hørende forbedrede emissionsforhold anses for at være BAT. Brug af kul med bedre miljømæssige egenskaber anses ligeledes for at være BAT. Dette kan dog kun ses i sammenhæng med øvrige emissionsbegrænsende tiltag, eksempelvis for SO 2. DONG Energy Power indkøber forskellige kultyper til kraftværkerne og foretager løbende beregninger og tildelinger af kultyperne til værkerne, så afsætningen af restprodukter sikres samtidig med at forbrændings- og emissionsforhold optimeres. Anvendelse af biobrændsel, som halm, til reduktion af eksempelvis CO 2 -emission og substituering af fossile brændsler, må anses at være BAT. Konklusion: Studstrupværket anvender BAT på dette område.

97 7.2.3 Forbrænding Ved forbrænding af kul anses følgende teknologier for at være BAT: Kulstøvsfyring Fluid-bed (både boblende og cirkulerende) Tryksat fluid-bed Der er ingen konklusioner eller anbefalinger vedr. BAT for brændersystemer til kulstøv, dog foretrækkes tangentialfyring/cyklonfyring på grund af den gode opblanding (og opholdstid) og deraf følgende lave NO x og CO værdier. Studstrupværkets kedelanlæg er opbygget med bokserfyring. Brændersystemet består af 24 regulerbare Low-NOx-brændere med kerne- og sekundærluft. Endvidere anvendes halmtilsætning på begge blokke. Kedlens konstruktion og bokserfyring er optimeret, så optimal forbrænding opnås en løsning, der vurderes at være BAT. Konklusion: Studstrupværket anvender BAT på dette område Termisk virkningsgrad BAT for nye kondenserende kulfyrede kraftværker med havvandskølede kondensatorer med indfyret effekt over 300 MW th er sat til en elvirkningsgrad i intervallet %, hvor eksisterende anlæg anses for BAT med en virkningsgrad på 36-40% Kraftvarme er nævnt som den vigtigste BAT mulighed med hensyn til reduktion af CO 2 pr. produceret energienhed, og anbefales til alle nyanlæg hvor varmeafsætningsgrundlaget er til stede. Et anlæg anses for at være BAT når der kan opnås en termisk virkningsgrad på % De to følgende eksempler viser Studstrupværkets effektivitet: 1) Ved 100% kedellast i kondenserende drift (ingen fjernvarmeproduktion): Friskdamp: 300 kg/s og temperatur 540 C fra kedel Genoverhedet damp: 540 C Elproduktion, netto: 350 MW Indfyret effekt normalt: 845 MJ/s Elvirkningsgrad: 350 / 845 = 0,414 Konklusion: Anlægget er BAT. 2) Ved 100% kedellast og maksimal fjernvarmeproduktion, dvs. Friskdamp: 300 kg/s og temperatur 540 C fra kedel Genoverhedet damp: 540 C Fjernvarmeproduktion: 455 MJ/s og fremløbstemperatur 105 C Elproduktion, netto, ved samtidig maksimal fjernvarmeproduktion: 260 MW Indfyret effekt normalt: 845 MJ/s

98 Elvirkningsgrad 260 / 845 = 0,308 Varmevirkningsgrad 455 / 845 = 0,539 Termisk virkningsgrad 0, ,539 = 0,847 Konklusion: Anlægget er BAT Støv El-filter eller posefilter er anført at være BAT. Støvfilter skal ses i sammenhæng med afsvovlingsanlæg, hvor der til anlæg over 300 MW th endvidere anbefales afsvovlingsanlæg, der fjerner yderligere støvpartikler i røggassen. Udskilningseffektivitet antages at være 99,7 % for elfiltrene og 99,1 % for posefiltrene. Støvkoncentrationen ved BAT er anført at være 5-10 mg/nm 3 for anlæg med en indfyret effekt over 300 MW th. Koncentrationen er som et døgngennemsnit ved 6 % O 2 i røggassen. Studstrupværkets normale driftsværdier er jf. månedsrapporter under 10 mg/nm 3. Konklusion: Studstrupværket anvender BAT på dette område Tungmetaller BAT for reduktion af tungmetalemission fra kulfyrede anlæg er at anvende et højeffektivt elfilter med en udskilningseffektivitet på over 99,95 % eller et posefilter med en udskilningseffektivitet på over 99,99 %. Konklusion: Da Studstrupværket har et højeffektivt el-filter anvendes BAT på dette område SO 2 emission Afsvovlingsanlæggene på SSV er en semitør proces (sprayabsorption), der er i kontinuert drift. Afsvovlingsgraden var i 2004, som gennemsnit for begge blokke, 95,6 %. BAT-anbefalingen for et våd-anlæg er en afsvovlingsgrad på 92-98%. Konklusion: Studstrupværket anvender BAT på dette område NO x emission For kulstøvsfyrede anlæg over 300 MW th er BAT en kombination af primære (forbrændingsmæssige) tiltag og anvendelse af SCR DeNOₓ-anlæg hvor dennes udskilningseffektivitet ligger i området %. I SCR DeNOₓ-anlæg vil der være et ammoniakslip. Ved BAT er der en NH 3 koncentration efter SCR De- NOₓ-anlægget på under 5 mg/nm 3. Omkring primære tiltag anføres det, at de bedste resultater opnås hvor fyrrum og brændersystem er designet med henblik på lav NO x emission dvs. hvor der er tale om en nyere konstruktion. Endvidere nævnes at disse primære tiltag oftest forringer udbrændingen og dermed forøger CO og uforbrændt kulstof i flyveaske, samt at uforbrændt kulstof i flyveasken skal være under 5 %. Studstrupværkets to blokke blev i 1993 udstyret med såkaldte low-no x brændere og ved udgangen af 2007 med SCR - DeNOx anlæg. SCR - DeNOx anlæggene er stadig under indkørsel pga. en meget forsinket idriftsættelse og der derfor ikke er driftsdata til rådighed for en endelig fastsættelse af anlæggenes præstationer.

99 Ved lavlast (under 50 % last), der er nødvendig for tilpasning af produktionen til forsyningsnettet, opnås der ikke tilstrækkelig temperatur i reaktoren, til at DeNO x -anlægget kører effektivt og ved ekstrem lav last (under 30%) virker katalysatoren ikke. Dette er ikke et indkøringsproblem men skyldes tekniske begrænsninger på DeNO x -anlæggene sammenholdt med en meget høj fleksibilitet i driften af resten af værket. På Studstrupværket køres der i almindelig drift med last ned til 10 %, hvilket er med til at sikre en høj fleksibilitet i forsyningen og dermed en optimering af brændselsforbruget med en reduktion af den absolutte emission til følge. På Studstrupværket stoppes NH 3 inddysningen ved ca. 30 % last, da katalysatoren ikke fungerer ved den resulterende lave temperatur i røggassen og ammoniakken derved ikke omdannes. Dog er NO x - dannelsen i kedlen væsentlig mindre ved lavlast og den samlede emission bliver derfor mindre ved en drift tilpasset forsyningsbehovet. Konklusion: Studstrupværket anvender sandsynligvis BAT på dette område. Der bliver forsat optimeret på anlægget og endelige resultater for anlæggets præstationer forventes færdigt i løbet af 2010, hvorefter spørgsmålet kan vurderes endeligt CO emission BAT for minimal CO emission er fuldstændig forbrænding, hvilket opnås ved et godt fyrrums- og brænderdesign, brug af et high performance SRO-anlæg samt god vedligeholdelse af forbrændingssystemet. Herudover vil et veloptimeret SCR De-NOₓ anlæg også holde en lav CO-koncentration - under 30 mg/nm 3 - i røggassen. Studstrupværkets CO-emission er gennemsnitlig ca. 28,3 mg/nm 3 (2006). Konklusion: Studstrupværket anvender BAT på dette område HF og HCl Når der anvendes BAT til SO 2 reduktion, er dette også BAT for HF og HCl, da disse stoffer fjernes effektivt i både semitørre og våde afsvovlingsanlæg. Studstrupværket anvender BAT til SO 2 reduktion i form af sprayabsorptionsanlæg. Konklusion: Studstrupværket anvender BAT på dette område NH 3 (Ammoniak) Ammoniakslip i forbindelse med brug af BAT til NO x reduktion (dvs. SCR) anses at være under 5 mg/nm 3. Studstrupværkets SCR De-NOx anlæg er designet så ammoniakslippet reduceres mest muligt. Konklusion: Studstrupværket anvender BAT på dette område Emission til vand For at reducere emission til og forurening af vandstrømmene fra anlægget betragtes følgende som BAT: Skema 42 BAT for emission til vand Teknologi Miljømæssig fordel Nyanlæg Ombyggede anlæg

100 1) Afsvovling med sprayabsorption Drift i lukket kredsløb Ingen vandudledning BAT BAT 2) Bundaskeskraber og transport Lukket vandkredsløb med filtrering og sedimentation Reduceret vandudledning 3) Regenerering af TA- og KR-anlæg Neutralisation og sedimentation 4) Udskillelse af tungmetaller Reduceret spildevandsudledning Neutralisation 5) Spuling/vask af kedel, LUFO og filter Neutralisation og drift i lukket kredsløb, alternativt udskiftning med tørre metoder Reduceret vandudledning p.g.a. recirkulering. BAT BAT BAT Kun BAT ved alkalisk drift BAT BAT BAT Status for Studstrupværket svarende til punkterne i Skema 42: Skema 43 Studstrupværkets forholdsregler mod emission til vand 1) Afsvovling med sprayabsorption BAT 2) Bundaskeskraber og transport BAT 3) Regenerering af TA- og KR-anlæg BAT 4) Udskillelse af tungmetaller BAT Ikke aktuelt 5) Spuling/vask af kedel, LUFO og filter BAT (neutralisation/sedimentation og genbrug) Konklusion: Studstrupværket anvender stort set BAT på dette område Mineralprodukter Genanvendelse af restprodukterne er et prioriteret område, men der kan ikke fastsættes konklusioner vedrørende BAT på dette område. Langt hovedparten (over 90 %) af Studstrupværkets mineralprodukter genanvendes til industrielle formål. Konklusion: Studstrupværket anvender BAT på dette område.

101 8. Forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger DONG Energy Power har gennem den forgangne godkendelsesperiode foretaget de nødvendige opdateringer af anlæggene på Studstrupværket, inkl. skrotning af Blok 1 og 2, således at anlæggene i dag anvender den mest effektive tilgængelige teknologi til reduktion af emissioner og optimal udnyttelse af brændsel. 8.1 Stofemissioner Støv Skema 44 angiver de kilder som bidrager til støvforurening og de støvbegrænsende foranstaltninger, som anvendes ved hver kilde. Skema 44 Støvbegrænsende foranstaltninger Forureningskilde Forureningsbegrænsende foranstaltninger Brændselsmodtagelse Renholdelse af kajareal og reduktion af spild til recipient. Kul: Der findes en sprinkleranlæg til udspredning af vand til støvdæmpning på kullagerpladsen Brændselslager Mellemlager for bundaske: Lagerpladsen er indrettet med vandingsudstyr til befugtning af uafdækket aske Brændselsopberedning/kul Overdækkede kultransportbånd Brændselsopberedning/halm Kedel og røggasanlæg Bundaskesilo Flyveaskesilo Lukket bygning med renholdelse af halmlosningsområde og halmlager, samt filtre på afkast. Til minimering af støvemissionen er hver blok udstyret med et elektrofilter, et semitørt afsvovlingsanlæg samt posefiltre. Bundaskesilo er udstyret med sprinkleranlæg til støvdæmpning. Flyveasken sendes til flyveaskesiloerne. Siloerne har filter i afkast TASP- siloer TASP sendes til TASP-siloerne, Siloerne har filter i afkast Hjælpeanlæg og systemer Giver normalt ingen væsentlige støvgener. Trafik Normalt ingen væsentlige støvgener. Kørebaner og pladser fejes regelmæssigt. Uddybende beskrivelse af forureningsbegrænsende foranstaltninger i forbindelse med støvemissioner fra kul-, kalk- og mineralprodukthåndtering: Generelt bliver diffus støvudsendelse fra kullager, kullosning, kulhåndtering, kalkmodtagelse, bundaskehåndtering, flyveaskehåndtering, TASP-håndtering m.m. forebygget ved en hensigtsmæssig indretning af lagre og håndteringsgrej herunder vandtågeanlæg i lastningszonen på havnen, samt ved interne forskrifter og driftsrutiner. Brændselslager og opberedning, kul Lageret indeholder maksimalt tons kul.

102 Alle transportbånd er anbragt i lukkede båndbroer. Stacker- og Reclaimerbånd er dog kun udført med sideafskærmning, og kajbåndet kun med sideafskærmning og bund, så der kan aflæsses i det fra de kørbare siloer. Nedløbet fra silo til båndtransportør foregår i bælge, fleksible slanger eller lignende, så støvgener herfra begrænses mest muligt. Losningen sker med grabkran til kørbare lossesiloer med vindafskærmning i toppen. Udlægger- og optagerdelene af Stacker-Reclaimererne er udført med overdækket transportbånd og forsynet på afkastsiden med sprinkleranlæg, der anvendes ved håndtering af støvende kul. Der er opsat et hydrantanlæg med faste og flytbare sprinklere. Herved er det muligt at foretage støvdæmpning overalt, hvor det er påkrævet ifm kulhåndtering samt andre steder hvor der er behov. Der foretages ikke losning eller lastning af skibe eller opbygning af kullager under vindforhold, der kan betyde, at disse aktiviteter kan medføre væsentlige gener for de omboende. Optagning af kul fra arbejdslageret sker udelukkende med Stacker-Reclaimerene, så anvendelse af dozere i forbindelse med den daglige kulforsyning til Blok 3 og 4 begrænses mest muligt. Alle faldhøjder er maksimalt 2 m ved afkast i det fri. Omkastning og bearbejdning af kul foregår indendørs. Støvdæmpningen vil normalt være så effektiv at der ikke sker generende støvnedfald uden for værkets område. Spild af kul i recipienten overvåges med pejlinger langs kajen og opsamles efter behov. Evt. kultransport fra værket sker på overdækkede køretøjer så støvgener forhindres. Afsvovlingsanlæg, kalk Kalk transporteres fra skib med kalklosseren til kalksilo ved havnen, afkast fra kalksilo sker via posefilter 1 m over silotop, min. afkasthastighed 15 m/sek. Videre transport af kalk fra havnesilo til siloer på opberedningsbygningen sker i lukket transportbånd. Afkast via posefilter 1 m over båndet og over silotop. Min. afkasthastighed 15 m/sek. Kalklæsker er forsynet med vasker på af kastet. Lejlighedsvis leveres kalk med lastbil og blæses herfra direkte op i dagsiloer i et lukket system. Bundaskesilo Bundaske opbevares i siloer. Dog kan mindre, midlertidige udendørs oplag i kulpladsens sydvestlige hjørne forekomme, f.eks. i forbindelse med silotømninger ved reparation. Transport til siloer sker i lukkede båndanlæg. Bundasken er befugtet. Ved udlevering af befugtet bundasken er der ingen støvudvikling ved losning. Transport fra værket sker på lukkede eller overdækkede vogne, eller lukkede skibslaster. I det nord-østlige hjørne af kulpladsen er der indrettet et mellemlager til udskibning af befugtet bundaske. Lageret der har et areal på 500 m 2 kan rumme ca tons aske. Mellemlageret er afdrænet til sedimentationsbassinet og kan sprinkles med vand for at minimere støvflugt. Vogne rengøres ved passage gennem en vaskeportal inden de forlader Studstrupværket. Flyveaskesilo Oplag af flyveaske sker i lukkede siloer. Transport til silo sker via pneumatisk transportanlæg. Afkast i forbindelse med transport til siloer sker 2 m over silotag via posefilter og jet-hætte med min. hastighed på 15 m/sek. Fra andre værker modtages der lejlighedsvis kulflyveaske til genindfyring, som indblæses i silo via et lukket system.

103 Tør flyveaske, der skal udleveres, borttransporteres i lukkede containere eller tanke, eller lukkede tankskibe. Ved fyldning anvendes tætsluttende bælge så støvemission undgås. Udlevering af befugtet flyveaske sker via lossebælge, så støvemission begrænses mest muligt. Køretøjerne overdækkes inden de forlader værkets område. Befugtet flyveaske kan mellemlagres i en eller flere olietanke. Transport til og fra tankene sker i lastbiler. Vogne rengøres ved passage gennem en vaskeportal inden udkørsel. TASP-siloer Tørt afsvovlingsprodukt transporteres til lagersilo via pneumatisk transportsystem. Transportluft afkastes 2 m over silotag via posefilter og jet-hætte med min. hastighed på 15 m/sek. Fra siloerne kan TASP udtages tørt, befugtet eller blandet med flyveaske og vand, som stabilisat. Transport sker i overdækkede eller lukkede vogne eller containere eller i lukkede skibslaster. Vogne rengøres ved passage gennem en vaskeportal inden de forlader Studstrupværket. TASP-siloer, stabilisat Blanding af flyveaske, TASP og vand til stabilisat sker i et lukket anlæg anbragt på separat maskindæk i hver af de to TASP-siloer. Stabilisat udleveres befugtet, så produktet ikke støver ved læsningen, under transporten og ved losning og videre transport på deponeringsstedet. Stabilisat kan i kortere perioder (få døgn) i forbindelse med lastning af skib opbevares i m 3 lastegruben bag kajmuren. Stabilisat, der opbevares her, er befugtet så støvgener forebygges. Transport fra Studstrupværket sker i overdækkede eller lukkede vogne eller i lukkede skibslaster. Spild i recipienten ved lastning af skib skal undgås i størst mulig omfang. Eventuelt spild opsamles. Vogne rengøres ved passage gennem en vaskeportal inden udkørsel fra Studstrupværket. 8.2 Gasformige emissioner Skema 45 Begrænsende foranstaltninger for gasemission Beskrivende afsnit/delproces Brændselsmodtagelse Brændselslager Kedel og røggasanlæg Vandbehandlingsanlæg Administrations- og servicebygninger Forureningsbegrænsende foranstaltninger Flygtige dampe fra losning af olie forventes ikke at bidrage til, at lugtgrænseværdien overskrides. Ingen væsentlige emissioner fra dozerkørsel på kullageret. Flygtige dampe fra olielagertanke forventes ikke at bidrage til, at lugtgrænseværdien overskrides. Til reduktion af NOx er anlægget udstyret med et low-no x brændersystem og SCR DeNOₓ anlæg. Til minimering af SO 2 emissionen er anlæggene udstyret med afsvovlingsanlæg. Anlægget reducerer samtidig emissionen af HCl og HF. HCl-dampe fra ventilation af HCl-tanke: En del af dampene fjernes i vandvasker Svejsekabiner afkast er forsynet med filter.

104 Trafik Ingen væsentlige emissioner fra kørsel med lastvogne m.m. 8.3 Affald og mineralprodukter Skema 46 Forventede, maksimale mængder af affald og restprodukter Mineralprodukter Maksimum Bundaske t/år Flyveaske t/år TASP t/år Affald: Til forbrænding/kommunal ordning t/år 500 Til specialbehandling (f.eks. Kommunekemi) t/år 10 Til genbrug t/år 500 Til deponi t/år 100 Hovedparten af mineralprodukterne genanvendes. Deponering af stabilisat finder sted i godkendte depoter. Mængden af stabilisat til deponering er reduceret væsentligt i forbindelse med anvendelsen af TASP på andre afsvovlingsanlæg og til svovlgødning. Bundaske og flyveaske, som ikke nyttiggøres til bygge- og anlægsformål deponeres i et af DONG Energy s godkendte depoter. Øvrige affaldstyper bortskaffes efter de gældende regler og anvisning fra Århus Kommune. Affaldshåndtering er omfattet af Studstrupværkets miljøstyringssystem, der er certificeret efter ISO og DS/OHSAS Spildevand, kølevand og recipientforhold For at begrænse faststofmængden fra diverse afløb findes et sedimentationsbassin, hvor faste stoffer kan udfældes inden udledning til kølevandsafgangskanal. Hvis ph i afløbsvandet nærmer sig den øvre grænseværdi, træder en ph-styret CO 2 -dosering i funktion. Sanitært spildevand Sanitært spildevand ledes til kommunalt renseanlæg. Regnvand Regnvand fra tagflader og lignende udledes direkte til Kalø Vig via kølevandskanalen. Regnvand fra veje og pladser hvor kul og mineraler håndteres og fra kulplads udledes via sedimentationsbassinet til kølevandsudløbskanalen. Regnvand og spulevand fra kloak ved spuleplads genbruges i afsvovlingsanlægget. Afløb fra vandfabrik, kondensatrensningsanlæg, vandværk m.m.

105 Alle afløb fra regenerationsprocesser i vandfabrik føres til neutralisationsbassinet. Væske opsamlet i bassinet neutraliseres indenfor området ph 6-9 med HCl eller NaOH, inden det ledes til sedimentationsbassin. Afløb fra kondensatrensningsanlæg indeholder NH 3. Vandet herfra ledes til kommunalt renseanlæg. Afløb fra returskylning af filtre for vandværk og for regenerering af filtre for fremstilling af spædevand samt filtre for rensning af fødevand og kondensat ledes til kølevandskanalen via neutraliseringsbassin og sedimentationsbassin, hvor mængden af totalt opslæmmet stof reduceres til under 80 mg/i (bestemt som tørstof). Returskyllevandet fra filtre for cirkulerende fjernvarmevand udledes direkte i kølevandsindløbskanalen. Jernindholdet må ikke give anledning til synlige okkeraflejringer i kølevandskanalen. I regnsituationer kan ph ved udledning fra sedimentationsbassinet være lavere end 6,0. Værdien er ikke under ph for regnvand. Afløb fra olietankanlæg Afdrænet vand fra olietankene opsamles og olien udskilles før vandet ledes til sedimentationsbassin. Spild af olie i tankgården opsamles. Større uheld rapporteres til tilsynsmyndigheden. Afløb i forbindelse med udsyringer, trykprøvninger og lufo-skylning Brugt udsyringsvæske neutraliseres i neutralisationsbassin med calciumhydroxyd, Ca(OH) 2, inden det via sedimentationsbassinet udledes til kølevandskanalen, så jernsaltene udfældes og eventuelt flussyre brugt til udsyring fældes som calciumfluorid. Indholdet af totalt opslæmmede stoffer i afløbet fra neutraliseringsog sedimentationsbassinet overskrider ikke 80 mg/l (bestemt ved tørstof) og ph justeres til mellem 6 og 9. Mængden af ammoniak som udledes i forbindelse med tømning af en kedel ved reparation og trykprøvning er minimal. Lufo-skyllevand udledes via neutraliserings- og sedimentationsbassinet og opfylder udledningskrav som nævnt under afløb i forbindelse med udsyringer, trykprøvninger og lufo-skylning Udledninger fra lednings- og tankrensning i forbindelse med brug af renset spildevand Bundfældet spildevand fra ledningsrensning og tankrensning udledes fra sedimentationsbassinet til kølevandsudløbskanalen. Indhold af næringssalte N og P i bundfældede prøver overstiger ved tilledningen til sedimentationsbassinet ikke væsentligt værdierne i det modtagne spildevand fra Egå Renseanlæg. Surhedsgraden skal ligge mellem ph 6,0 og 9,0. Kølevand Skema 47 Data for kølevandsudledning Parameter Størrelse Maksimal kølevandsmængde fra Blok 3 og 4 2 x 17,5 m 3 /s = 35 m 3 /s Maksimal udledt varme via kølevand ved fuldlast og uden fjernvarme Normal udledt varmemængde via kølevand Ca MJ/s Ca. 262 MJ/s Samlet årlig mængde udledt kølevand til recipient mio. m 3 Temperaturstigning fra indløb til udløb (2008). Samtidig produktion af fjernvarme og el reducerer 2,9 C i gennemsnit.

106 den udledte varmemængde til recipienten væsentligt Maksimal tilladelig temperaturstigning 8,3 C Indtag af kølevand sker via kølevandsindløbskanalen, nordvest for Studstrupværket. Udledning sker via kølevandsudløbsskanalen, sydøst for værket. Kølevandskanalen er ført ud langs kulpladsen med afløb i ca. 6 m s dybde. Udledningen sker gennem et udløb udformet som en fast åbning og med en hastighed på ca. 1 m/sek. ved en kølevandsstrøm på 35 m 3 /sek., og aftagende udstrømningshastighed ved aftagende kølevandsmængde. I kølevandsudløbet er placeret en skråtstillet flydespærring, som har til formål at opsamle evt. olieudslip i kølevandsystemet. Recipientforhold Recipientkvalitetsmålsætningen skal overholdes. Der må således kun i uvæsentlig grad forekomme ændringer forårsaget af Studstrupværket uden for det udlagte nærområde i artssammensætning og væksthastighed for: - fastsiddende alger - bundfauna - fytoplankton - bestandstørrelsen af zoo-plankton - fisk. Udenfor det ca. 8 km 2 nærområde, der er udlagt, skal den generelle målsætning for kystvande være opfyldt. Nærområdet er defineret således, at det skal indeholde hele området med 1 C overtemperatur i 80 % af tiden, når der tages hensyn til konkret forekommende driftsforhold. 8.5 Nedsivninger Skema 48 Jord- og grundvandsforurening Beskrivende afsnit/delproces Brændselsmodtagelse Brændselslager Forureningsbegrænsende foranstaltninger Kul: Det antages, at forholdene på Studstrupværkets kulplads kan sidestilles med forholdene på Esbjergværkets kulplads, som nævnt i afsnit Her viser forsøg og erfaringer, at selv om kullene lagres på et ubefæstet areal, medfører det kun en mindre forurening af den øverste del af den underliggende jord. brændselsolie: Olietankanlæg er indrettet i henhold til gældende regler om opsamlingskapaciteter.

107 Vandbehandlingsanlæg Turbine/Generator Bundaske Flyveaske TASP- siloer Hjælpeanlæg og systemer Tanke for NaOH og HCl er placeret indendørs på tæt belægning med afløb til neutralisationsbassin Oliefyldte transformere er placeret i en sump med olieopsamlingstank Bundaske opsamles i siloer der er etableret på befæstet område. Mellemlager for bundaske: Mellemlager for udskibning af bundaske er etableret på en del af kulpladsen og her gælder samme betingelser for perkolatdannelse og nedsivning som for kullageret. Flyveaske opsamles i to flyveaskesiloer, der er etableret på befæstet område. Mellemlager for flyveaske: Lageret er etableret i olietanke. Asken er derfor oplagret indendørs, hvorfor perkolatdannelse ikke kan ske. I forbindelse med udskibning af tørt flyveaske er der etableret en betonsilo ved havnen. Udsivning fra siloen er ikke mulig. TASP opsamles i to siloer der er etableret på befæstet område. Mellemlager for TASP: Er som beskrevet for Flyveaske. Der er dog også mulighed for, kortvarigt, at opbevare befugtet TASP der skal udskibes i grube bag kajmuren. Gruben er udført i beton. Udsivning af perkolat er ikke mulig. Transport af kalk, mineralprodukter og diverse væsker foregår i lukkede systemer. Diesel- og benzinstandere er etableret på pumpeøer med særlig tæt belægning og fald mod nedløbsbrønd/dræn. Tanke og rørsystemer er indrettet med tæthedskontrol iht. den på godkendelsestidspunktet gældende bekendtgørelse. Dieselstander for dozere og nøddieselanlæg er etableret på ubefæstet område. Kemikalier ved affaldssorteringsplads opbevares i specialemballage over spildbakker Grundvand Studstrupværket er etableret kystnært og delvist på opfyldt havområde. Arealerne er dermed ikke forbundet med drikkevandsinteresser. 8.6 Støj, afhjælpende foranstaltninger Som det fremgik af afsnit 6.4.6, er de hidtidige støjkrav overholdt i de fleste zoner omkring værket, men overskredet i et mindre område ved de to nærmeste ejendomme i Studstrup by. Desværre findes der ingen mulige løsninger, som umiddelbart kan sikre en overholdelse af grænseværdierne i dette område, som ligger tæt på værkets mest støjende aktiviteter, og hvor man pga. kysten ikke kan skærme modtageren effektivt og uden væsentlig gene. Dog er der planlagt betydelige investeringer, som vil reducere støjen.

108 Ny dozer af mere støjsvag type. To nye kraner af mere støjsvag type i stedet for tre. 8.6 Lugt Der er ingen væsentlige lugtgener ved nuværende drift og procedurer.

109 9. Forslag til vilkår og egenkontrol Der udarbejdes årligt et regnskab for Studstrupværket, hvori der redegøres for årets produktion. Endvidere kan der fremsendes kvartalsrapporter, der redegør for miljømålinger samt mindre miljøhændelser. Større miljøhændelser indrapporteres løbende til tilsynsmyndigheden. Røggas Der måles kontinuert på følgende parametre og målestedet er angivet efterfølgende i parentes: SO 2 (skorsten, kote 90) NO x (skorsten, kote 90) CO (umiddelbart efter kedel) O 2 (skorsten, kote 90) Støv (skorsten, kote 90) H 2 O (Umiddelbart efter DeNO x -anlæg) Tryk (skorsten, kote 90) Røggasmængde (Beregnet) Der er tale om fast installerede kontinuerte målinger med automatisk dataopsamling inkl. beregning. Ud fra ovennævnte genereres der på baggrund af timeværdier døgnrapporter og månedsrapporter for henholdsvis Blok 3 og Blok 4. Driftsafdelingen på Studstrupværket har ansvaret for overvågning og fejlmelding af kontinuert måleudstyr. Værkstedsafdelingen har ansvaret for at afprøve og vedligeholde måleudstyret. Teknik har ansvaret for kontrol og indrapportering af data til myndighederne. Alt måleudstyr er registreret i Studstrupværkets Kvalitetshåndbog for emissionsmåleudstyr, og aflæses og vedligeholdes efter dokumenterede procedurer i henhold til EN Emission og røggasrensning Jf. Bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg, nr. 808 af 25. sept (store fyr) fastlægges der maksimale grænseværdier for emissionen, der dog skal strammes ved anvendelse af BAT (bedst tilgængelige teknologi). Endvidere fastlægger bekendtgørelsen, at den samlede varighed af drift af anlægget uden rensning ikke må overskride 120 timer indenfor en rullende 12 måneders periode (120 timers reglen). Bekendtgørelsens bestemmelser er implementeret i revurderingen af miljøgodkendelse af Asnæsværket, Asnæsvej 16, 4400 Kalundborg af den 2. jan Asnæsværkets blok 5 er miljøteknisk sammenlignelig med Studstrupværkets to blokke, hvor Studstrupværket dog har et tørt afsvovlingsanlæg med efterfølgende posefiltre i stedet for et vådt afsvovlingsanlæg som på Asnæsværket. De to anlæg er dog lige effektive hvad angår SO2 reduktion. For Asnæsværket er der fremsat følgende emissionsgrænseværdier og vilkår, der herunder er angivet i uddrag: Vilkår 18 Blok 5 må ikke sættes i drift, hvis DeNOx-anlægget og afsvovlingsanlægget ikke er funktionsdygtige. DeNOx-anlægget og afsvovlingsanlægget skal være i drift, når der leveres energi fra blok 5, hvis røggasrensningsanlæggene er teknisk funktionsdygtige.

110 Ved svigt af DeNOx anlægget eller afsvovlingsanlægget under drift af blok 5, skal blokken standses, hvis der ikke er opnået normal drift af det pågældende luftrensningsanlæg i løbet af 24 timer. Den samlede varighed af drift af blok 5 uden rensning af røggassen i såvel DeNOx-anlægget som afsvovlingsanlægget må ikke overstige 120 timer i nogen 12 måneders periode. Ved svigt af DeNOx-anlæg forstås stop for tilførsel af ammoniak til røggassen eller en emissionskoncentration af NO mg/normal m eller derover som timemiddelværdi. 3 Ved svigt af afsvovlingsanlæg forstås en koncentration af SO på 1 g/normal m eller derover som timemiddelværdi. 2 Asnæsværket skal senest 1. marts 2008 udarbejde procedurer for håndtering af udetid af afsvovlingsanlægget og DeNOxanlægget. X på Vilkår 23 Asnæsværket skal overholde følgende emissionsgrænseværdier for kraftværksblokkene 3 (i mg/normal m, tør røggas, 6% ilt ved fyring med kul, 3% ilt ved fyring med olie, dog 10% ilt for CO, NH, HCl og HF ved 3 fyring med såvel kul som olie): Blok 5 Kedellast > 50% Blok 5 Kedellast <= 50% Støv SO NO x * CO NH 3 1 HCl HF (5)** (5)** *) 400 ved fyring med olie. **) For hydrogenfluorid (HF) fastsættes indtil videre alene en vejledende grænseværdi for blok 5, da der er usikkerhed omkring størrelsen af emissionen. Asnæsværket skal derfor i en 2-årig periode undersøge emissionen af HF såvel ved målinger som beregninger. Denne undersøgelse skal danne grundlag for fastsættelse af en endelig grænseværdi. Blok 5 må kun være i drift ved lav last (under 50% kedellast) i maksimalt timer i 2008, timer i 2009 og 600 timer i Fra 1. januar 2011 skal emissionen af NO x fra blok 5 overholde en emissionsgrænseværdi på 200 mg/normal m 3 uanset kedellast. Asnæsværket skal inden 1. januar 2009 fremsende et projekt for optimering og retrofitting af De-NOx anlægget. Emissionsgrænseværdierne for SO 2, NO x og støv for blok 5 anses for overholdt, hvis de validerede gennemsnitsværdier af emissionskoncentrationen over driftstiden i en kalendermåned ikke overstiger emissionsgrænseværdierne, og: a) For SO og støv: 97% af alle validerede gennemsnitsværdier af emissionskoncentrationerne over 48 timer (Rullende 48-2 timers middelværdier), udregnet på grundlag af timemiddelværdier, ikke overskrider 110% af emissionsgrænseværdierne over et kalenderår. b) For NO : 95% af alle validerede gennemsnitsværdier af emissionskoncentrationerne over 48 timer (Rullende 48-timers X middelværdier) udregnet på grundlag af timemiddelværdier, ikke overskrider 110% af emissionsgrænseværdierne over et kalenderår. De validerede gennemsnitsværdier over henholdsvis en time og en kalendermåned bestemmes ud fra de gyldigt målte timegennemsnitsværdier efter fratrækning af konfidensintervallet specificeret i vilkår 14. Hvis mere end 3 timegennemsnitsværdier over et døgn er ugyldige, fordi AMS-udstyret ikke fungerer korrekt eller er under vedligeholdelse, skal den pågældende døgnmiddelværdi ikke medtages ved beregning af gennemsnitsværdierne af emissionskoncentrationen, som skal sammenlignes med emissionsgrænseværdierne. Ved bestemmelse af gennemsnitsværdierne indgår ikke opstarts- og nedlukningsperioder for en blok samt for blok 5 s vedkommende heller ikke tidsrummet, hvor et af røggasrensningsanlæggene er ude af drift. Definitionen af, hvornår et røggasrensningsanlæg anses for at være ude af drift, fremgår af vilkår 18.

111 For fastsættelse af grænseværdier for Studstrupværket foreslås grænseværdier og betingelser som for Asnæsværket, da Studstrupværket kan overholde disse ved normal drift. Dog anmodes der om at kørsel ved under 50 % last ikke begrænset med et maksimalt årligt timetal, da lavlast kørsel er nødvendigt for at tilpasse produktionen til forsyningsbehovet. I henhold til retsbeskyttelsen på miljøgodkendelse og afgørelse om ikke-vvm-pligt af etablering og drift af DeNOx-anlæg med lager for flydende ammoniak af 13. nov fastholdes grænseværdien for NH 3 - emissionen på 10 mg/nm 3 og de hertil knyttede vilkår som angivet i miljøgodkendelsen. Ved lavlast (under 50 % last), der er nødvendig for tilpasning af produktionen til forsyningsnettet, opnås der ikke en tilstrækkelig temperatur i reaktoren, til at DeNO x -anlægget kører effektivt og ved ekstrem lav last (under 30 %) virker katalysatoren ikke. På Studstrupværket køres der i almindelig drift med last ned til 10 %, hvilket er med til at sikre en høj fleksibilitet i forsyningen og dermed en optimering af brændselsforbruget med en reduktion af den absolutte emission til følge. På Studstrupværket stoppes NH 3 inddysningen ved ca. 30 % last (der optimeres forsat på dette), da katalysatoren ikke fungerer ved den resulterende lave temperatur i røggassen og ammoniakken derved ikke omdannes. Dog er NO x -dannelsen i kedlen væsentlig mindre ved lavlast og grænseværdien kan overholdes. Derfor foreslås der en definition af om DeNO x -anlægget er i drift (i relation til 120 timers reglen), baseret på emissionen alene tilsvarende definitionen for afsvovlingsanlægget på Asnæsværket: "Ved svigt af DeNOx-anlæg forstås en emissionskoncentration af NO x på 600 mg/nm 3 eller derover som timemiddelværdi." Studstrupværket er et af de få værker i Danmark, som kan opstarte dødt net imodsætning til f.eks. Asnæsværket. Da DeNOx-anlægget og afsvovlingsanlægget ikke er funktionsdygtige uden strøm, og nødstartsgeneratoren kun kan trække opstart af selve blokken foreslås følgende formulering: "Blok 3 og 4 må ikke sættes i drift, hvis DeNOx-anlægget og afsvovlingsanlægget ikke er funktionsdygtige, dog undtaget opstart fra dødt net og ved test af opstart fra dødt net." På Studstrupværket er driftprocedurerne ved opstart og nedlukning anderledes end på Asnæsværket og der foreslås derfor følgende definitioner: "Perioder med opstart defineres som perioden fra start af første kedelblæser for opvarmning af anlægget til 6 timer efter generatorbryder er indkoblet." "Perioder med nedlukning defineres som perioden fra 3 timer før generatorbryder er udkoblet, til sidste kedelblæser stoppes efter endt afkøling af anlægget." Spildevand til recipient Miljøcenteret har opstillet grænseværdier og krav om at egenkontrol af spildevand, der ledes til recipient via sedimentationsbassin, gennemføres på følgende parametre: - Opslæmmede stoffer, SS - Jern, Fe - Ammoniak, NH 3 - COD - Total N - Total P - Tørstof - Glødetab - BI5 modificeret - Ledningsevne - ph

112 Laboratoriet har ansvaret for prøveudtagning og forsendelse af spildevandsprøver fra spildevandsrensningsanlægget til akkrediteret laboratorium. Spildevand til kommunalt renseanlæg Århus Kommune har, med tilladelse af 30. marts 1993, opstillet grænseværdier og krav om at egenkontrol af spildevand, der ledes til kommunalt renseanlæg gennemføres på følgende parametre: - Vandmængde pr. år - NH 3 mængde pr. år - NH 3 koncentration - Kvælstofmængde pr. døgn - ph - Vandtemperatur Mineralprodukter Der foretages løbende analyser af mineralprodukter med henblik på procesoptimering og kvalitetssikring i forbindelse med kommerciel afsætning. Laboratoriet har ansvaret for prøveudtagning og analyse af mineralprodukter. Støj Der vil blive foretaget løbende opdateringer af støjmodellen i forbindelse med bygningsmæssige, anlægsmæssige og driftsmæssige ændringer. I forbindelse med disse opdateringer vil overholdelse af støjkravene blive overvåget.

113 10. Oplysninger om driftsforstyrrelser og uheld Driftsforstyrrelser og uheld forebygges først og fremmest i kraft af at anlægget er indrettet med en høj grad af automatisering og overvågning, så det kan betjenes fra kontrolrummet i alle normale situationer, og at driften ledes efter et miljø- og arbejdsmiljøledelsessystem, der er certificeret efter DS/EN ISO og DS/OHSAS Risikovurdering Studstrupværkets oplag af øvrige farlige stoffer er opgjort i skemaerne nedenfor. Opgørelsen baserer sig på Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, nr af den 14. dec Ifølge bekendtgørelsen summeres beslægtede risikostoffer. Oplag af giftige stoffer er angivet i Skema 49, brandfarlige stoffer i Skema 50 og miljøfarlige stoffer i Skema 51. Som det fremgår af skemaerne, er summen af kvotienterne mindre end 1 for begge kolonner i hvert af de tre skemaer, hvorfor Studstrupværket ikke på baggrund af disse er omfattet af risikobekendtgørelsen. Skema 49 Oplag af giftige stoffer Nævnt i bilag 1 og klassificeret som giftige (T) eller meget giftige (Tx) Skema 50 Oplag af brandfarlige stoffer Studstrupværkets oplag af NH 3 til brug for DeNOx-anlægget er omfattet af på Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, nr af den 14. dec og der er stillet vilkår desangående. Kolonne 2 = 4 Kolonne 3 = 5 Tærskelmængde Tærskel- Stof Tankvolumen Densitet Mængde Klassificering/fareklasse kvotient mængde Kvotient Bemærkninger m 3 kg/m 3 ton ton ton HCl C;R34, Xi;R37 NaOH C;R35 NH 3 til vandkonditionering 12, ,3 C;R34 N;R50 Benzin ,0 Carc2;R45 Fx;R12 T;R , ,00 del 1, Olieprodukter Dieselolie Xn;R65-66, N;R51/53, Carc3;R40 Heavy fuelolie Carc2;R45 Ilt 0,19 1,43 0,27 O;R8 brint 0,34 0,09 0,03 Fx;R12 SUM AF FAKTORER 0,00 0,00 Konklusion: Ikke omfattet Nævnt i bilag 1 og klassificeret som oxiderende (O), eksplosive (E), antændelige, letantændelige og yderst letantændelige (F, Fx) dvs. del 2: kategori 3, 4, 5, 6, 7a, 7b eller 8 Kolonne 2 = 4 Kolonne 3 = 5 Tærskelmængde Tærskel- Stof Tankvolumen Densitet Mængde Klassificering/fareklasse kvotient mængde Kvotient Bemærkninger m 3 kg/m 3 ton ton ton HCl C;R34, Xi;R37 NaOH C;R35 NH 3 til vandkonditionering 12, ,3 C;R34 N;R50 Benzin ,0 Carc2;R45 Fx;R12 T;R , ,00 del 1, olieprodukter Dieselolie Xn;R65-66, N;R51/53, Carc3;R , ,00 del 1, olieprodukter Heavy fuelolie Carc2;R45 Ilt 0,19 1,43 0,27 O;R , ,00 del 1, Oxygen brint 0,34 0,09 0,03 Fx;R12 5 0, ,00 del1, Hydrogen SUM AF FAKTORER 0,04 0,00 Konklusion: Ikke omfattet

114 Skema 51 Oplag af miljøfarlige stoffer Nævnt i bilag 1 og klassificeret som miljøfarlige (N) (R50 (herunder R50/53) eller R51/53) dvs. del 2: kategori 9 i) eller 9 ii) Kolonne 2 = 4 Kolonne 3 = 5 Tærskelmængde Tærskel- Stof Tankvolumen Densitet Mængde Klassificering/fareklasse kvotient mængde Kvotient Bemærkninger m 3 kg/m 3 ton ton ton HCl C;R34, Xi;R37 NaOH C;R35 NH 3 til vandkonditionering 12, ,3 C;R34 N;R , ,06 del 2, miljøfarlige, kat. 9i) Benzin ,0 Carc2;R45 Fx;R12 T;R65-67 Dieselolie Xn;R65-66, N;R51/53, Carc3;R , ,00 Heavy fuelolie Carc2;R45 Ilt 0,19 1,43 0,27 O;R8 brint 0,34 0,09 0,03 Fx;R12 SUM AF FAKTORER 0,14 0,06 Konklusion: Ikke omfattet Skema 52 Fareklasser Fareklasser fra Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 439 af 03/06/2002 om listen over farlige stoffer: Fareklasse eksplosiv: brandnærende: yderst brandfarlig: meget brandfarlig: brandfarlig: meget giftig: giftig: sundhedsskadelig: ætsende: lokalirriterende: sensibiliserende: kræftfremkaldende: mutagen: reproduktionstoksisk: miljøfarlig: Betegnelse E O Fx F R10 Tx T Xn C Xi R42 og/eller R43 Carc Mut Rep N (med R50/53, R50, R51/53, R54, R55, R56, R57, R58 og R59) eller miljøfarlig med R52/53, R52 eller R53

115 Bilag Bilag 1, Kort over beliggenhed

116 Bilag 2, Kort med fiks-punkter

117 Bilag 3, Situationsplan med trafik- og transportforhold I.

118 Bilag 4, Situationsplan med trafik- og transportforhold II.

119 Bilag 5, BX-401A til BX-410A, BX-412A til BX-415A, BX-425A og BX-435A: Ledningsplaner.

120

121

122

123

124

125

126

127

128

129

130

131

132

133

134

135

136 Bilag 6, Befæstede arealer.

137 Bilag 7, Gældende godkendelser per 08. okt Miljøgodkendelse af 16. december 1993 af Studstrupværket Tillæg af 13. november 1997 til miljøgodkendelse af 16. december 1993 omfattende nye støjgrænser Tilladelse af 7. maj 1998 til forsøg med FLS-anlæg på blok 1 senere overflyttet til blok 4. Vilkårsændring af 6. oktober 1999 om slaggeoplag, emissionsvilkår m.v. Tillæg af 4. juni 2000 til miljøgodkendelse af 16. december 1993, omfattende biomassefyret kedel m.v. Stadfæstet af Miljøstyrelsen 29. november 2000 Tillæg af 12. december 2000 til miljøgodkendelse af 16. december 1993, omfattende anvendelsen af renset spildevand i værkets afsvovlingsanlæg Tillæg af 2. august 2002 til miljøgodkendelse af til miljøgodkendelse af 16. december 1993 til genindfyring af flyveaske, samt oplagring af slagge og flyveaske på kulpladsen Tillæg af 15. oktober 2002 til miljøgodkendelse af 16. december 1993 omfattende benzinanlæg Tillæg af 3. juli 2003 til miljøgodkendelse af 16. december 1993 omfattende udvidet tidsrum for kørsel med halmtransporter samt oplag af flyveaske Miljøgodkendelse af 29. marts 2004 til fjernelse af kulvolde Miljøgodkendelse af 29. marts 2004 til udledning af sporstof til Kalø Vig Tillægsgodkendelse af 20. maj 2005 omfattende anvendelse af sulfatholdigt spildevand i afsvovlingsprocessen Tillægsgodkendelse af 20. maj 2005 til halmtransporter på søndage samt oplag af TASP Tillæg af 13. november 2007 til etablering og drift af DeNOx-anlæg med lager for flydende ammoniak, samt afgørelse om ikke-vvm-pligt.

138 Bilag 8, Tilførselsveje for biltrafik

139

140 Bilag 9, Oversigt over tanke omfattet af bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines på Studstrupværket.

141 KKS nr. Tekst Producent Vol/liter Årgang Alarmer & målere Inspiceret SSV15 MBS22BB001 Brændstoftank til nødstart Roug Overfyldningsalarm SSV15 MBS21BB001 Brændstoftank til nødstart Roug Overfyldningsalarm Brændstoftank til nøddiesel, blok 2 Brændstoftank til nøddiesel, blok 3 Brændstoftank til nøddiesel, blok 4 Brændstoftank til nøddiesel, afsvovling Brændstoftank til nøddiesel, fjernvarmespædepumpe Dieseltank, kattegrusanlæg Står i tankgrav, der kan rumme hele indholdet. Står i tankgrav, der kan rumme hele indholdet. Ajva Overfyldningsalarm 40 års sløjfningstermin Roug Overfyldningsalarm 40 års sløjfningstermin Roug Overfyldningsalarm 40 års sløjfningstermin Roug Overfyldningsalarm 40 års sløjfningstermin Roug Overfyldningsalarm 40 års sløjfningstermin Roug Tom og anvendes ikke Dieseltank, havn (dozer) Volumentæller Dieseltank, P-plads Benzintank, P-plads SSV10EGB10BB001 Fuelolie tank 1 SSV10EGB10BB002 Fuelolie tank 2 Roug permatank Roug permatank Monberg & Thorsen Monberg & Thorsen Vakuumalarm Vakuumalarm SSV10EGB10BB003 Fuelolie tank 3 Rodoverken SSV10EGB10BB004 Fuelolie tank 4 Rodoverken SSV10EGB10BB005 Fuelolie tank 5 SSV10EGB10BB006 Fuelolie tank 6 SSV10EGB10BB008 Fuelolie tank 8 Jørgen Bladt A/S, Ålborg Jørgen Bladt A/S, Ålborg Monberg & Thorsen 40 års sløjfningstermin 2007, 10 års inspektion (indv. epoxy coating) Dobbeltvægget, nedgravet tank Dobbeltvægget, nedgravet tank Overfyldningsalarm Forventes afsluttet 2009, og elektronisk niveaumåler 1 herefter hvert 10. år Overfyldningsalarm Forventes udført 2010, og elektronisk niveaumåler 1 herefter hvert 10. år Tom & urenset, renses og inspiceres før evt. ibrugtagning Tom & renset, inspiceres før evt. ibrugtagning Pt. anden anvendelse Pt. anden anvendelse Pt. anden anvendelse 1 Tankene er endvidere placeret i tankgrav.

142 Bilag 10, Studstrupværket, Beregning ekstern støj, april 2009.

143 Studstrupværket Beregning ekstern støj april 2009 Prøvningsrapport Miljømåling ekstern støj Prepared René Hansen (REHAN), 2 april 2009 DONG Energy Checked Annette Susanne Lauritsen (ANSUL), 14 April 2009 Accepted René Hansen (REHAN), 17 April 2009 Approved John Michael Jørgensen (JOHMJ), 17 April 2009 Doc. no Project no Måleteknisk laboratorium Kraftværksvej Fredericia Tlf.: Fax:

144 12. februar 2009 Dok. nr Prøvningsrapport Opgave: Beregning ekstern støj Studstrupværket Miljømåling ekstern støj Kunde: DONG Energy Power Studstrupværket Rekvirent: Søren Fredslund Andersen Udført af: Kontrolleret af: René Hansen John Michael Jørgensen Resumé I forbindelse med Studstrupsværkets revurdering af miljøgodkendelsen er der udført beregninger af støjbelastningen af driften fra værket. Som grundlag for beregningerne er der anvendt en worstcase betragtning, hvor hele værkets betydende støjkilder er medtaget i de perioder, hvor der kan forekomme drift med disse. Beregningerne viser, at driften giver anledning til en signifikant overskridelse af grænseværdien i perioderne hverdage aften (18-22) og lørdage eftermiddag (14-18) ved det nærmeste kontrolpunkt nord for værket, P1 Studstrup Strandvej 28 og 41. Årsagen til overskridelsen er hovedsagelig støj fra kulkraner, kulbånd og gasturbine. Værkets grænseværdier for ekstern støj er dermed ikke overholdt. Der er ligeledes i samme kontrolpunkter en ikke signifikant overskridelse dag (7-18) og nat (22-07). For dagsperioden bidrager kalklosser og dozer væsentligt. I natperioden er det skorstenen til Blok 3 og 4, udvendigt DeNOx luftrør, maskintransformer og kølevandsbåndsigter, som er de mest betydende kilder. Ved kontrolpunktet P4 Åstrup Strandvej 62 er der ligeledes en ikke signifikant overskridelse, som primært skyldes kørsel med gasturbinen, kajbånd og kulbånd. Copyright: Dette dokument må ikke kopieres uden forudgående skriftlig tilladelse, og indholdet må ikke videregives til tredjemand eller anvendes uden for rette sammenhæng

145 Dok. nr Indholdsfortegnelse 1. Indledning Virksomheden og dens støjkilder Støjkrav Virksomhedens omgivelser og referencepositioner Baggrundsstøjen Beregningsmetoden Kildestyrker Driftsændring og nye kilder Lastbiltransport til/fra værket Anden kørsel Lydudbredelsesforhold Beregningsforudsætninger Beregningsresultater Støjens karakter Støjbelastning Usikkerhed Støjdæmpning Konklusion Referenceliste Bilag 1 Kildeoversigt og placering Bilag 2 ISO-kort Bilag 3 Kildestyrker Bilag 4 Kildestyrkebidrag Copyright: Dette dokument må ikke kopieres uden forudgående skriftlig tilladelse, og indholdet må ikke videregives til tredjemand eller anvendes uden for rette sammenhæng Side 3/34 Heraf sider bilag: 20

146 Dok. nr Indledning Formålet med denne rapport er at dokumentere, om Studstrupværket giver anledning til støjproblemer i omgivelserne. Beregningerne er udført af René Hansen, DONG Energy, akkrediteret af Danak under reg. nr Beregningen er udført efter DONG Energy s procedure P2. Undersøgelsen er fortaget i samarbejde med Søren Fredslund Andersen, Studstrupværket. 2. Virksomheden og dens støjkilder Studstrupværket er et af DONG Energy s centrale kraftværker i Jylland. Værket producerer el til det overordnede elnet samt leverer fjernvarme til Århus og omegn. Studstrupværkets to blokke er kul- og oliefyrede. I princippet er blokkene ens i opbygning. Blok 4 anvender også biomasse i form af halm. Maks. kontinuerlig nettoydeevne pr. blok er 350 MW el eller 455 MJ/s fjernvarme med samtidig maksimal el-ydelse på 260 MW. Figur 1 viser en oversigt over værket. Kul tilføres med skib/pramme. Losning foregår med kran, og kullene fordeles/pakkes med stacker/ reclamier, dozer og gummihjulslæsser. Kalk tilføres til værket med skib og losses med en unloaderkran på kajanlægget og føres videre til kalksilo. Halm tilføres dagligt til værket med lastbiler, denne transport udgør gennemsnitligt 55 lastbiler i dagtimerne. Mineralprodukter transporteres væk i lukkede tankvogne. Transporten er gennemsnitligt 10 tankvogne i døgnet ved fuldlast. Støjberegningerne er baseret på en worst case situation med fuldlast på hele anlægget. Copyright: Dette dokument må ikke kopieres uden forudgående skriftlig tilladelse, og indholdet må ikke videregives til tredjemand eller anvendes uden for rette sammenhæng Side 4/34 Heraf sider bilag: 20

147 Dok. nr Figur 1, Oversigt over virksomheden, Studstrupværket 3. Støjkrav Støjkravet er i henhold til tillæg til miljøgodkendelse af Studstrupværket, ref. 8. Områdetype for kontrolpunkterne i henhold til gældende kommune- og lokalplanlægning: P1. Studstrup Strandvej 28. Boligområde, åben lav bebyggelse. P1. Studstrup Strandvej 41. Boligområde, åben lav bebyggelse. P2. Havbakken 9. Boligområde, åben lav bebyggelse. P3. Studstrupvej 6. Enkeltstående boliger i det åbne land P4. Åstrup Strandevej 62 Sommerhusområde P5. Anton Mejersvej 12 Boligområde, åben lav bebyggelse. Figur 3 viser kontrolpunkternes geografiske placering i forhold til Studstrupværket. I henhold til tillæg til miljøgodkendelsen af Studstrupværket, ref.8 gælder følgende støjgrænser: Copyright: Dette dokument må ikke kopieres uden forudgående skriftlig tilladelse, og indholdet må ikke videregives til tredjemand eller anvendes uden for rette sammenhæng Side 5/34 Heraf sider bilag: 20

148 Dok. nr Tidsrum Hverdage Kl. 07:00-18:00 Lørdag Kl. 07:00-14:00 Hverdage Kl. 18:00-22:00 Lørdag Kl. 14:00-22:00 Søn- og helligdage Kl. 07:00-22:00 P1. Studstrup Strandvej P1. Studstrup Strandvej P2. Havbakken P3. Studstrupvej P4. Åstrup Strandvej P5. Anton Mejersvej Alle dage Kl. 22:00-07:00 Figur 2, Gældende grænseværdier for Studstrupværket støjbelastning L r i db(a), re. 20 µpa i de forskellige områdetyper. 4. Virksomhedens omgivelser og referencepositioner Studstrupværket ligger ud til Kalø Vig umiddelbart syd for Studstrup by, ca. 15 km nordøst for Århus. Området nord for værket, som omfatter P1 og P2, er boligområde med åben og lav bebyggelse. Området syd for værket omfatter både boligområder for åben og lav bebyggelse (P5) samt et sommerhusområde (P4). Vest for værket er et område for blandet bolig og erhverv (P3). Nordvest for værket ligger Grenåmotorvejen. Copyright: Dette dokument må ikke kopieres uden forudgående skriftlig tilladelse, og indholdet må ikke videregives til tredjemand eller anvendes uden for rette sammenhæng Side 6/34 Heraf sider bilag: 20

149 Dok. nr P2. Havbakken 9 P3 Studstrupvej 6 P1.Strandvej 28 og 41 P5. Anton Mejers vej 12 P4. Åstrup Strandvej m Figur 3, Kort over omgivelserne omkring Studstrupværket, samt placering af kontrolpunkter Ved fastlæggelse af referencepositioner for støjundersøgelsen er der lagt vægt på at finde relevante beregningspunkter, hvor støjbelastningen fra værket vurderes til at være mest betydende i forhold til støjfølsomheden i de forskellige områdetyper. For boligområdet nord for værket viste gridkort beregninger, at de mest relevante kontrolpunkter nu er Strandvej 28 og Strandvej 41. Grunden til denne ændring skyldes primært den opførte støjskærm ved P-pladsen. 5. Baggrundsstøjen Der er i 2005 udført orienterende støjmålinger i kontrolpunkt P4 samt P5 i dagperioden, ref 6. I disse positioner udgøres baggrundsstøjen primært af motorvejsstøj, støj fra biler i lokalområdet samt fuglesang. Det samme gør sig gældende i 2008 hvor der er udført en Miljømåling eksternstøj i kontrolpunktet P1 Studstrup Strandvej 41, ref. 7. Her blev der ligeledes konstateret en del byggestøj fra boligområdet nord for værket. Copyright: Dette dokument må ikke kopieres uden forudgående skriftlig tilladelse, og indholdet må ikke videregives til tredjemand eller anvendes uden for rette sammenhæng Side 7/34 Heraf sider bilag: 20

150 Dok. nr Beregningsmetoden Beregningen af den eksterne støj er foretaget i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning for beregning af ekstern støj fra virksomheder, ref. 1. I beregningen indgår generelle data om afstande, terrænets akustiske egenskaber, lydskærme som bygninger, tanke, volde m.v. De støjbidragsydende, eksterne lydkilder er indsat i beregningsmodellen som punktlydkilder, linjekilder eller fladekilder med angivelse af position og størrelse (kildestyrke). Modelberegningen af den eksterne støj er foretaget med programmet SoundPlan, ver Placeringen af de enkelte støjkilder er vist i Bilag 1. Følgende symboler er anvendt: * : Punktkilde (eks. omkaster) : Linjekilde (eks. kulbånd,kørsel) : Fladekilde (eks. dozerkørsel) 7. Kildestyrker De anvendte kildestyrker i modellen er baseret på kildematerialet i ref. 3 dog med undtagelse af støjkilder, der hhv. er nye, og enkelte kilder, der er genmålt og beskrevet i ref. 4,5. Placering og lydeffektniveauer af de enkelte støjkilder ses i hhv. bilag 1 og bilag Driftsændring og nye kilder Følgende kilder/aktiviteter eksisterer ikke længere: Kørsel med fejebil på P-plads Følgende kilder er genmålt: Fejebil Stacker/reclaimer Dozer Gummihjulslæsser Maskintransformer til Blok 3 Følgende kilder er nye: Udvendigt luftrør på DeNOx anlægget blok 3 og blok Lastbiltransport til/fra værket Værket tilføres dagligt brændsel i form af halm, og mineralprodukter fjernes. Følgende tabel angiver, hvor mange køretøjer der gennemsnitlig er regnet med pr. dag. Copyright: Dette dokument må ikke kopieres uden forudgående skriftlig tilladelse, og indholdet må ikke videregives til tredjemand eller anvendes uden for rette sammenhæng Side 8/34 Heraf sider bilag: 20

151 Dok. nr Statistik for kørsel til/fra Studstrupværket. Godstype Antal køretøjer Periode Halm 55 pr. dag Hverdage samt lør 7-14 Mineralprodukter 10 pr. døgn 8 stk hverdage stk stk Figur 4, Lastbiltransporter. Kildestyrken for lastbiler bestemmes på baggrund af data fra Støjdatabogen, ref Anden kørsel Statistik for anden kørsel Type Antal køretøjer Periode Fejemaskine på anlæg 1 stk. 4 timer Hverdage samt lør 7-14 Gummihjulslæsser på kulplads 1 stk. Hverdage samt lør 7-14 Dozer på kulplads 1 stk. Hverdage samt lør 7-14 Figur 5, Anden kørsel. Der vil tillige være lejlighedsvis kørsel med gaffeltruck, traktor og lignende. Disse kørsler er vurderet til at være af så ubetydeligt omfang, at de ikke er relevante for kraftværkets samlede støjbelastning til omgivelserne. 8. Lydudbredelsesforhold Området inde på Studstrupværket er hovedsageligt kulområde og asfalt, som regnes akustisk hårdt. Vandet og vandområder er ligeledes defineret som hårdt. Uden for værket er bygninger og asfalt regnet som akustisk hårdt, de resterende områder med græs og marker er regnet som akustisk porøst. Området omkring værket er forholdsvis fladt. Kun Fuglhøj og skrænten ud mod havet har en vis skærmvirkning. Skovparcellen nordvest for værket er medtaget i beregningerne, men medfører ingen afgørende dæmpning for de kritiske kontrolpunkter. Værkets høje bygninger og tanke yder en vis skærmende effekt. Mod nord udbredes støjen hovedsagelig over bebygget område. Mod øst og syd udbredes støjen hhv. over kulområdet og åbent vand. Copyright: Dette dokument må ikke kopieres uden forudgående skriftlig tilladelse, og indholdet må ikke videregives til tredjemand eller anvendes uden for rette sammenhæng Side 9/34 Heraf sider bilag: 20

152 Dok. nr Beregningsforudsætninger Der er regnet med maksimal samtidig last. Dette betyder fuld last på blok 3, blok 4 og halmanlægget. Antallet af lastbiltransporter er som angivet i figur 4, og der køres kun med fejemaskine inde på anlægget. Kul losses under anvendelse af kraner, dozer, gummihjulslæsser samt stacker/reclaimer, og der losses kalk. Det skal bemærkes, at det anvendte beregningsscenarie med maksimal samtidig last/drift kun vil være forekommende maksimalt få dage om året. Beregningerne giver derfor udtryk for en worstcase driftssituation, hvor der ikke er nogen restriktioner eller begrænsninger af en samtidig drift for de forskellige aktiviteter på værket. 10. Beregningsresultater Der er foretaget beregninger til 6 referencepositioner ved Studstrupværket. Ved de enkelte beregningspositioner er anvendt en beregningshøjde på 1,5 m over det lokale terræn. Placeringen af referencepositionerne er vist på oversigtskort figur 3. Støjbidraget fra de enkelte kilder i alle immissionspunkter er angivet i bilag 4. Det beregnede A-vægtede lydtryk niveau L Aeq i hvert af kontrolpunkterne ses i understående tabel. Hverdage Lørdag Søndag L Aeq Dag Aften Nat Formid. Eftermid. Aften Nat Dag Aften Nat P1. Studstrup Strandvej P1. Studstrup strandvej P2. Havbakken P3. Studstrupvej P4. Åstrup Strandvej P5. Anton Mejers Vej Figur 6, Beregnet lydtrykniveau L Aeq i db re. 20 µpa i kontrolpunkterne Til orientering er vedlagt ISO-støjkurvekort visende støjbelastningen omkring værket beregnet i 1,5 m s højde med en gridstørrelse på 20 meter. Det skal bemærkes, at der ikke er tillagt genetillæg på disse kurver. Se afsnittet om støjens karakter. 11. Støjens karakter I forbindelse med måling af ekstern støj i foråret 2008 er støjens karakter vurderet i kontrolpunktet P1 på Studstrup Strandvej 41, som er det nærmeste kontrolpunkt tilhørende til værket. Målingerne blev foretaget i dagsperioden med fuldlast på begge blokke og under kullosning. Copyright: Dette dokument må ikke kopieres uden forudgående skriftlig tilladelse, og indholdet må ikke videregives til tredjemand eller anvendes uden for rette sammenhæng Side 10/34 Heraf sider bilag: 20

153 Dok. nr Hvis der i forbindelse med værkets drift måtte forekomme tone og impulsagtig støj, vil dette være det mest repræsentative kontrolpunkt. Målingerne og den subjektive vurdering viste, at støjen ikke indeholdt tydelige hørbare toner og impulser ref.7. Der er derfor ikke tildelt genetillæg for tydelige hørbare toner eller impulser. Støjbelastningen L r er dermed lig med den beregnede værdi L Aeq. 12. Støjbelastning Støjbelastningen L r er det beregnede lydtrykniveau plus eventuelt tone- eller impulstillæg. Den beregnede støjbelastning i hvert af kontrolpunkterne er vist på understående tabel. L r Hverdage Lørdag Søndag Dag Aften Nat Formid. Eftermid. Aften Nat Dag Aften Nat P1. Studstrup Strandvej * * 43.5* * 43.5* 37.2 P1. Studstrup strandvej * * 44.7* * 44.7* 34.7 P2. Havbakken P3. Studstrupvej P4. Åstrup Strandvej P5. Anton Mejers Vej Figur 7, Beregnet støjbelastning L r i hvert af kontrolpunkterne i db(a) re. µ20 Pa. De med * markerede resultater viser, hvor støjgrænseværdier er væsentligt overskredne. 13. Usikkerhed Den samlede udvidede usikkerhed i kontrolpunkterne er beregnet efter ref. 2. Δ Hverdage Lørdag Søndag Dag Aften Nat Formid. Eftermid. Aften Nat Dag Aften Nat P1. Studstrup Strandvej P1. Studstrup strandvej P2. Havbakken P3. Studstrupvej P4. Åstrup Strandvej P5. Anton Mejers Vej Figur 8. Beregning af udvidet usikkerhed for kontrolpunkterne i db. Copyright: Dette dokument må ikke kopieres uden forudgående skriftlig tilladelse, og indholdet må ikke videregives til tredjemand eller anvendes uden for rette sammenhæng Side 11/34 Heraf sider bilag: 20

154 Dok. nr Støjdæmpning Dette afsnit indeholder udtalelser og fortolkninger i overensstemmelse med ISO17025:2005. Beregningerne viser, at der ved enkelte af referencepositionerne findes overskridelser af støjgrænserne. Den højeste støjbelastning er bestemt ved kontrolpunktet Studstrup Strandvej 41, hvor niveauet i aftenperioden er 44,7 db(a) inklusiv en usikkerheden på 3,1 db, i forhold til en grænseværdi på 40 db(a). Hovedbidraget kommer primært fra kulkraner ved losning samt tilhørende bånd og kørsel med gasturbinen i aftenperioden. For at overholde værkets støjgrænseværdier er man derfor nødt til at støjdæmpe disse kilder. Støjdæmpningen af kulkranerne på værket er allerede igangsat i forbindelse med renoveringen af havneanlægget. Til erstatning for de tre nuværende gamle kraner er der ordret to nye og mere støjsvage kraner. Deres endelige støjbidrag vil blive målt ved idriftsættelsen. Ligeledes kan der udføres støjdæmpende foranstaltninger på gasturbinen. Omfanget af en sådan støjdæmpning skal ses i forhold til, at gasturbinen kun har været i drift (fra kl.18-22) tre gange i hele 2007 og 2008, I praksis bidrager gasturbinen derfor kun yderst sjældent til støjen fra værket, og det bør overvejes om driften i aftenperioden reelt bør medtages i den normale drift. Det anbefales at genmåle og analysere gasturbinen, inden der eventuelt påbegyndes en støjdæmpningsløsning. 15. Konklusion Der er udført beregninger af den eksterne støjbelastning L r fra Studstrupværket. Beregningerne er baseret på kildestyrkebestemmelse af alle betydende støjkilder. Bestemmelsen af den eksterne støj er foretaget i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning for beregning af ekstern støj fra virksomheder, ref. 1 samt DONG Energys procedure P2. L r Hverdage Lørdag Søndag Dag Aften Nat Formid. Eftermid. Aften Nat Dag Aften Nat P1. Studstrup Strandvej * * 43.5* * 43.5* 37.2 P1. Studstrup strandvej * * 44.7* * 44.7* 34.7 P2. Havbakken P3. Studstrupvej P4. Åstrup Strandvej P5. Anton Mejers Vej Figur 9, Beregnet støjbelastning L r i hvert af kontrolpunkterne i db(a) re. µ20 Pa. Copyright: Dette dokument må ikke kopieres uden forudgående skriftlig tilladelse, og indholdet må ikke videregives til tredjemand eller anvendes uden for rette sammenhæng Side 12/34 Heraf sider bilag: 20

155 Dok. nr Det ses af beregningerne, at der er signifikante overskridelser (*mærkede) i kontrolpunkterne Studstrup Strandvej 28 og Studstrup Strandvej 41 nord for værket i aftenperioden samt lørdag eftermiddag. Årsagen til overskridelsen er hovedsagelig støj fra kulkraner, kulbånd og gasturbine. Værkets grænseværdier for ekstern støj er dermed ikke overholdt. Der er ligeledes i samme kontrolpunkter en ikke signifikant overskridelse i dag- og natperioden. For dagsperioden er det kalklosser og dozer, der bidrager væsentligt. I natperioden er det skorstenen til blok 3 og 4, udvendigt DeNOx luftrør, maskintransformer og kølevandsbåndsigter. Det ses også, at der i flere perioder er en ikke signifikant overskridelse i kontrolpunktet P4. Åstrup Strandvej 62. Denne overskridelse er primært ved kørsel med gasturbine, kaj og kulbånd. Copyright: Dette dokument må ikke kopieres uden forudgående skriftlig tilladelse, og indholdet må ikke videregives til tredjemand eller anvendes uden for rette sammenhæng Side 13/34 Heraf sider bilag: 20

156 Dok. nr Referenceliste 1. Beregning af ekstern støj fra virksomheder Vejledning nr. 5, 1993 Miljøstyrelsen 2. Usikkerhed på beregnede niveauer af ekstern støj fra virksomheder. Orientering nr. 36 fra Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for støjmålinger, november Elsam A/S Studstrupværket Beregning af ekstern støj Dok. Nr august 2005, Elsam Engineering 4. Lydeffektbestemmelse af eksterne kilder - SSV Dok. Nr april 2009, DONG Energy 5. Lydeffektbestemmelse af eksterne kilder på DeNOx- SSV Dok. Nr februar 2009, DONG Energy 6. Elsam A/S Studstrupværket Orienterende støjmåling efter reduktion af sydlige kulvold Dok. Nr august 2005, Elsam Engineering 7. Måling ekstern støj i dagsperioden Miljømåling ekstern støj Dok. Nr april 2008, DONG Energy 8. Tillæg til Miljøgodkendelse af 16. september november 1997, Århus Amt 9. Støjdatabogen Teknisk rapport LI 460/89 Lydteknisk Institut november 1989 Copyright: Dette dokument må ikke kopieres uden forudgående skriftlig tilladelse, og indholdet må ikke videregives til tredjemand eller anvendes uden for rette sammenhæng Side 14/34 Heraf sider bilag: 20

157 Bilag 1 Kildeoversigt og placering Dok. nr Kontrolpunkt 1 D.05 D06b K05 K07 K04a K04b K09 K08 Legend Industrial sources point Blok 2 Industrial sources line 3.12a 3.12b 4.10a 4.10b a 3.13b a 4.11b 4.04 Blok Blok a b 3.11a 3.11b a 3.14b a 4.12b D07 K19 D01 K16 K13b K20 H02-H05 H10 H12 K03a-d K11a-d K14 H06a-d D02 K13a Industrial sources area Main building Mitigation areas f oliage Screen f oot Screening edge Ground eff ects Elev ation point Elev ation line Terrain edge Receiv er Calculation area D08 H11 D03 Scale 1:3000 D m Copyright: Dette dokument må ikke kopieres uden forudgående skriftlig tilladelse, og indholdet må ikke videregives til tredjemand eller anvendes uden for rette sammenhæng Side 15/34 Heraf sider bilag: 20

158 Dok. nr D06b K05 K04a K07 K04b K09 K08 K Blok a 3.11b 3.14a 3.14b K16 K19 D01 D02 K13a K19 K18b K18a Legend Industrial sources point Industrial sources line Industrial sources area 4.03a b a 4.12b K13b K20 H02-H05 K03a-d K11a-d H10 D07 K14 H12 H06a-d D08 H11 D03 D04 K02 Main building Mitigation areas f oliage Screen f oot Screening edge Ground eff ects Elev ation point Elev ation line Terrain edge Receiv er Calculation area Scale 1: m Copyright: Dette dokument må ikke kopieres uden forudgående skriftlig tilladelse, og indholdet må ikke videregives til tredjemand eller anvendes uden for rette sammenhæng Side 16/34 Heraf sider bilag: 20

159 Bilag 2 ISO-kort Dok. nr Copyright: Dette dokument må ikke kopieres uden forudgående skriftlig tilladelse, og indholdet må ikke videregives til tredjemand eller anvendes uden for rette sammenhæng Side 17/34 Heraf sider bilag: 20

160 Dok. nr Copyright: Dette dokument må ikke kopieres uden forudgående skriftlig tilladelse, og indholdet må ikke videregives til tredjemand eller anvendes uden for rette sammenhæng Side 18/34 Heraf sider bilag: 20

161 Dok. nr Copyright: Dette dokument må ikke kopieres uden forudgående skriftlig tilladelse, og indholdet må ikke videregives til tredjemand eller anvendes uden for rette sammenhæng Side 19/34 Heraf sider bilag: 20

162 Bilag 3 Kildestyrker Dok. nr DONG Energy A/S Studstrupværket Kildestyrker 02/04/2009 Source SrcTy pe X Y Z l or S Lw Lw' 63 Hz 125 Hz 250 Hz 500 Hz 1 khz 4 khz 2 khz 8 khz Usikkerhed db 3.02: Ked.h. b3 v in V k Line : Ked.h. b3 v in V k Line : Ked.h.b3 v in V k Line : Ked.h. b3 N luftind tag 345 Point : Maskin og egetforb tran blok 3 Point : Maskinsal b3 v est 350 Area : Maskinsal b3 v in V 351 Area : Skorsten Blok 3+4 Point a: Suget bl nord B3 348 Point b: Suget bl sy d B3 348 Point a: Kølevandsbåndsigte N Point b: Kølevandsbåndsigte S Point a: Hjælpekølevandspumpe N Point b: Hjælpekølevandspumpe S Point a: Lyddæmper røggaskanal N Point b: Lyddæmper røggaskanal S Point : Blok 4 noeddiesel 901 Point a: Kedelhustag luftindtag N Point b Kedelhustag luftindtag S Point : Ked.h. b4 v in V k Line : Maskin og eforb trans b 4 Point Åbne tagvinduer kedelbygning Area : Maskinsal b4 v est 444 Area : Maskinsal b4 v in V 445 Area : Sugetræksblæsere Area a: Kølevandsbåndsigte N Point b: Kølevandsbåndsigte S Point a: Hjælpekølevandspumpe N Point b: Hjælpekølevandspumpe S Point a: Lyddæmper N Point b: Lyddæmper S Point D 05 p-operationer Area D.01: Gummilaesser Area D.03: Lastbiltransport mineralprodukter Line D.04: Lastbil halm Line D.06b: Fejebil på anlæg Line Ref erence DONG Energy Generation A/S SoundPLAN 6.5 Copyright: Dette dokument må ikke kopieres uden forudgående skriftlig tilladelse, og indholdet må ikke videregives til tredjemand eller anvendes uden for rette sammenhæng Side 20/34 Heraf sider bilag: 20

163 Dok. nr DONG Energy A/S Studstrupværket Kildestyrker 02/04/2009 Source SrcTy pe X Y Z l or S Lw Lw' 63 Hz 125 Hz 250 Hz 500 Hz 1 khz 4 khz 2 khz 8 khz Usikkerhed db D.07: Filter restsiloer nord Point D.08: Filter restsilo sy d Point H.01: Nordoestfacade halmbehandling Area H.02: Halm jethaette 21 Point H.03: Halm jethaette 22 Point H.04: Halm jethaette 23 Point H.05: Halm jethaette 24 Point H.06a: Luftafkast 1 hammermøller Point H.06b: Luftafkast 2 hammermøller Point H.06c: Luftafkast 3 hammermøller Point H.06d Luftafkast 4 hammermøller Point H.10: Ovenlysv induer halmbygning Area H.11: Støv sugeranlæg halm Point H.12: Tag på halmbehandling Area K.02: Dozer Area K.03a: Eksplosion hammermølle 1 Point K.03b: Eksplosion hammermølle 2 Point K.03c: Eksplosion hammermølle 3 Point K.03d: Eksplosion hammermølle 4 Point K.04a: Hy draulik kulpram for 611 Point K.04b: Hy draulik kulpram agter 610 Point K.05: Kalklosser 612 Point K.07: Kulkran 1 v est 603 Line K.08: Kulkran 2 midt 602 Line K.09: Kulkran 3 øst 601 Line K.11a: Luftind bulderh hammermølle 1 Point K.11b: Luftind bulderh hammermølle 2 Point K.11c: Luftind bulderh hammermølle 3 Point K.11d: Luftind bulderh hammermølle 4 Point K.12: Nordoestfacade bullerhus Area K.13a: Stacker-reclaimer Point K.13b: Stacker-reclaimer Point K.14: Sydoestfacade på bullerhus Area K.15: Tag på bullerhuse Area K.16: Gasturbine Point K17: Kajbånd kul Line Ref erence DONG Energy Generation A/S SoundPLAN 6.5 Copyright: Dette dokument må ikke kopieres uden forudgående skriftlig tilladelse, og indholdet må ikke videregives til tredjemand eller anvendes uden for rette sammenhæng Side 21/34 Heraf sider bilag: 20

164 Dok. nr DONG Energy A/S Studstrupværket Kildestyrker 02/04/2009 Source SrcTy pe X Y Z l or S Lw Lw' 63 Hz 125 Hz 250 Hz 500 Hz 1 khz 4 khz 2 khz 8 khz Usikkerhed db K18a: Kulbånd Line K18b: Kulbånd Line K19: Kulbånd N kulplads Line K20: Kulbånd S kulplads Line K21: Kulbånd til blokke Line Udvendig rør på DeNOx på B3 Line Udvendig rør på DeNOx på B4 Line Ref erence DONG Energy Generation A/S SoundPLAN 6.5 Copyright: Dette dokument må ikke kopieres uden forudgående skriftlig tilladelse, og indholdet må ikke videregives til tredjemand eller anvendes uden for rette sammenhæng Side 22/34 Heraf sider bilag: 20

165 Dok. nr Bilag 4 Kildestyrkebidrag DONG Energy A/S Studstrupværket 9 Source SrcType L_dag db(a) L_aft db(a) L_nat db(a) Name P1. Strandvej 28 Ldag 46.8 db(a) L_aft 43.5 db(a) L_nat 37.2 db(a) K.05: Kalklosser 612 Point 40.7 K.02: Dozer Area 38.5 K.07: Kulkran 1 vest 603 Line D.06b: Fejebil på anlæg Line 36.2 K.08: Kulkran 2 midt 602 Line K19: Kulbånd N kulplads Line K.16: Gasturbine Point : Skorsten Blok 3+4 Point K.09: Kulkran 3 øst 601 Line D 05 p-operationer Area 30.8 K20: Kulbånd S kulplads Line D.01: Gummilaesser Area : Maskin og eforb trans b 4 Point a: Kølevandsbåndsigte N Point b: Kølevandsbåndsigte S Point K.13b: Stacker-reclaimer Point Udvendig rør på DeNOx på B3 Line Åbne tagvinduer kedelbygning Area a: Suget bl nord B3 348 Point K.13a: Stacker-reclaimer Point K17: Kajbånd kul Line K.04a: Hydraulik kulpram for 611 Point D.04: Lastbil halm Line : Ked.h. b3 N luftind tag 345 Point : Maskin og egetforb tran blok 3 Point K18b: Kulbånd Line K.04b: Hydraulik kulpram agter 610 Point K18a: Kulbånd Line b: Hjælpekølevandspumpe S Point a: Kølevandsbåndsigte N Point b: Kølevandsbåndsigte S Point : Sugetræksblæsere Area : Blok 4 noeddiesel 901 Point a: Hjælpekølevandspumpe N Point K21: Kulbånd til blokke Line : Ked.h.b3 vin V k Line : Ked.h. b3 vin V k Line a: Hjælpekølevandspumpe N Point b: Hjælpekølevandspumpe S Point D.03: Lastbiltransport mineralprodukter Line : Ked.h. b4 vin V k Line a: Kedelhustag luftindtag N Point : Maskinsal b3 vest 350 Area b Kedelhustag luftindtag S Point : Maskinsal b4 vin V 445 Area H.02: Halm jethaette 21 Point DONG Energy Generation A/S Page 1 SoundPLAN 6.5 Copyright: Dette dokument må ikke kopieres uden forudgående skriftlig tilladelse, og indholdet må ikke videregives til tredjemand eller anvendes uden for rette sammenhæng Side 23/34 Heraf sider bilag: 20

166 Dok. nr DONG Energy A/S Studstrupværket 9 Source SrcType L_dag db(a) L_aft db(a) L_nat db(a) 4.07: Maskinsal b4 vest 444 Area b: Suget bl syd B3 348 Point : Maskinsal b3 vin V 351 Area : Ked.h. b3 vin V k Line H.05: Halm jethaette 24 Point Udvendig rør på DeNOx på B4 Line H.06a: Luftafkast 1 hammermøller Point H.06b: Luftafkast 2 hammermøller Point H.06c: Luftafkast 3 hammermøller Point H.06d Luftafkast 4 hammermøller Point a: Lyddæmper N Point H.11: Støvsugeranlæg halm Point H.03: Halm jethaette 22 Point b: Lyddæmper S Point D.07: Filter restsiloer nord Point H.04: Halm jethaette 23 Point D.08: Filter restsilo syd Point a: Lyddæmper røggaskanal N Point b: Lyddæmper røggaskanal S Point H.10: Ovenlysvinduer halmbygning Area K.15: Tag på bullerhuse Area K.03a: Eksplosion hammermølle 1 Point K.03b: Eksplosion hammermølle 2 Point H.12: Tag på halmbehandling Area K.12: Nordoestfacade bullerhus Area K.14: Sydoestfacade på bullerhus Area K.11a: Luftind bulderh hammermølle 1 Point K.11b: Luftind bulderh hammermølle 2 Point H.01: Nordoestfacade halmbehandling Area K.03c: Eksplosion hammermølle 3 Point K.03d: Eksplosion hammermølle 4 Point K.11c: Luftind bulderh hammermølle 3 Point K.11d: Luftind bulderh hammermølle 4 Point DONG Energy Generation A/S Page 2 SoundPLAN 6.5 Copyright: Dette dokument må ikke kopieres uden forudgående skriftlig tilladelse, og indholdet må ikke videregives til tredjemand eller anvendes uden for rette sammenhæng Side 24/34 Heraf sider bilag: 20

167 Dok. nr DONG Energy A/S Studstrupværket 9 Source SrcType L_dag db(a) L_aft db(a) L_nat db(a) Name P1. Strandvej 41 Ldag 48.1 db(a) L_aft 44.7 db(a) L_nat 34.7 db(a) K.05: Kalklosser 612 Point 42.3 K.02: Dozer Area 40.8 K.07: Kulkran 1 vest 603 Line K.16: Gasturbine Point K.08: Kulkran 2 midt 602 Line D.06b: Fejebil på anlæg Line 36.2 K19: Kulbånd N kulplads Line K20: Kulbånd S kulplads Line K.09: Kulkran 3 øst 601 Line D.01: Gummilaesser Area : Skorsten Blok 3+4 Point K.13b: Stacker-reclaimer Point Udvendig rør på DeNOx på B3 Line D 05 p-operationer Area 28.7 K.13a: Stacker-reclaimer Point K17: Kajbånd kul Line K.04a: Hydraulik kulpram for 611 Point Åbne tagvinduer kedelbygning Area K18b: Kulbånd Line D.04: Lastbil halm Line : Ked.h. b3 N luftind tag 345 Point a: Suget bl nord B3 348 Point K.04b: Hydraulik kulpram agter 610 Point : Maskin og eforb trans b 4 Point K18a: Kulbånd Line : Blok 4 noeddiesel 901 Point : Maskin og egetforb tran blok 3 Point K21: Kulbånd til blokke Line a: Hjælpekølevandspumpe N Point b: Hjælpekølevandspumpe S Point a: Kølevandsbåndsigte N Point b: Kølevandsbåndsigte S Point a: Kølevandsbåndsigte N Point b: Kølevandsbåndsigte S Point : Sugetræksblæsere Area a: Hjælpekølevandspumpe N Point b: Hjælpekølevandspumpe S Point H.02: Halm jethaette 21 Point : Ked.h.b3 vin V k Line Udvendig rør på DeNOx på B4 Line H.05: Halm jethaette 24 Point : Ked.h. b3 vin V k Line a: Kedelhustag luftindtag N Point b Kedelhustag luftindtag S Point H.06a: Luftafkast 1 hammermøller Point H.06b: Luftafkast 2 hammermøller Point DONG Energy Generation A/S Page 3 SoundPLAN 6.5 Copyright: Dette dokument må ikke kopieres uden forudgående skriftlig tilladelse, og indholdet må ikke videregives til tredjemand eller anvendes uden for rette sammenhæng Side 25/34 Heraf sider bilag: 20

168 Dok. nr DONG Energy A/S Studstrupværket 9 Source SrcType L_dag db(a) L_aft db(a) L_nat db(a) H.06c: Luftafkast 3 hammermøller Point H.06d Luftafkast 4 hammermøller Point : Ked.h. b4 vin V k Line H.03: Halm jethaette 22 Point D.08: Filter restsilo syd Point H.04: Halm jethaette 23 Point H.11: Støvsugeranlæg halm Point b: Suget bl syd B3 348 Point : Maskinsal b3 vest 350 Area b: Lyddæmper S Point : Ked.h. b3 vin V k Line D.03: Lastbiltransport mineralprodukter Line a: Lyddæmper røggaskanal N Point b: Lyddæmper røggaskanal S Point : Maskinsal b3 vin V 351 Area a: Lyddæmper N Point : Maskinsal b4 vin V 445 Area : Maskinsal b4 vest 444 Area H.10: Ovenlysvinduer halmbygning Area D.07: Filter restsiloer nord Point K.15: Tag på bullerhuse Area K.03a: Eksplosion hammermølle 1 Point K.03b: Eksplosion hammermølle 2 Point K.03c: Eksplosion hammermølle 3 Point K.14: Sydoestfacade på bullerhus Area H.12: Tag på halmbehandling Area K.11a: Luftind bulderh hammermølle 1 Point K.11b: Luftind bulderh hammermølle 2 Point K.11c: Luftind bulderh hammermølle 3 Point K.12: Nordoestfacade bullerhus Area H.01: Nordoestfacade halmbehandling Area K.03d: Eksplosion hammermølle 4 Point K.11d: Luftind bulderh hammermølle 4 Point DONG Energy Generation A/S Page 4 SoundPLAN 6.5 Copyright: Dette dokument må ikke kopieres uden forudgående skriftlig tilladelse, og indholdet må ikke videregives til tredjemand eller anvendes uden for rette sammenhæng Side 26/34 Heraf sider bilag: 20

169 Dok. nr DONG Energy A/S Studstrupværket 9 Source SrcType L_dag db(a) L_aft db(a) L_nat db(a) Name P2. Havbakken 9 Ldag 36.9 db(a) L_aft 34.9 db(a) L_nat 31.1 db(a) K.05: Kalklosser 612 Point Åbne tagvinduer kedelbygning Area K.02: Dozer Area : Skorsten Blok 3+4 Point K.07: Kulkran 1 vest 603 Line D.06b: Fejebil på anlæg Line 23.5 K.08: Kulkran 2 midt 602 Line : Maskin og eforb trans b 4 Point K19: Kulbånd N kulplads Line a: Kedelhustag luftindtag N Point K17: Kajbånd kul Line b Kedelhustag luftindtag S Point K.09: Kulkran 3 øst 601 Line Udvendig rør på DeNOx på B4 Line : Maskin og egetforb tran blok 3 Point D 05 p-operationer Area a: Kølevandsbåndsigte N Point b: Kølevandsbåndsigte S Point D.01: Gummilaesser Area a: Hjælpekølevandspumpe N Point Udvendig rør på DeNOx på B3 Line K.13a: Stacker-reclaimer Point b: Hjælpekølevandspumpe S Point K.16: Gasturbine Point K18b: Kulbånd Line D.04: Lastbil halm Line 13.5 K20: Kulbånd S kulplads Line K.04a: Hydraulik kulpram for 611 Point : Ked.h. b3 N luftind tag 345 Point a: Kølevandsbåndsigte N Point b: Kølevandsbåndsigte S Point b: Hjælpekølevandspumpe S Point a: Hjælpekølevandspumpe N Point : Sugetræksblæsere Area : Blok 4 noeddiesel 901 Point a: Suget bl nord B3 348 Point b: Suget bl syd B3 348 Point K.04b: Hydraulik kulpram agter 610 Point K18a: Kulbånd Line K.13b: Stacker-reclaimer Point D.03: Lastbiltransport mineralprodukter Line H.02: Halm jethaette 21 Point : Ked.h. b4 vin V k Line : Maskinsal b4 vest 444 Area : Maskinsal b3 vest 350 Area : Maskinsal b4 vin V 445 Area DONG Energy Generation A/S Page 5 SoundPLAN 6.5 Copyright: Dette dokument må ikke kopieres uden forudgående skriftlig tilladelse, og indholdet må ikke videregives til tredjemand eller anvendes uden for rette sammenhæng Side 27/34 Heraf sider bilag: 20

170 Dok. nr DONG Energy A/S Studstrupværket 9 Source SrcType L_dag db(a) L_aft db(a) L_nat db(a) 3.04: Ked.h.b3 vin V k Line H.05: Halm jethaette 24 Point D.07: Filter restsiloer nord Point : Ked.h. b3 vin V k Line : Ked.h. b3 vin V k Line H.11: Støvsugeranlæg halm Point H.06a: Luftafkast 1 hammermøller Point : Maskinsal b3 vin V 351 Area K21: Kulbånd til blokke Line H.06b: Luftafkast 2 hammermøller Point H.06c: Luftafkast 3 hammermøller Point H.06d Luftafkast 4 hammermøller Point D.08: Filter restsilo syd Point H.03: Halm jethaette 22 Point H.04: Halm jethaette 23 Point b: Lyddæmper S Point a: Lyddæmper N Point a: Lyddæmper røggaskanal N Point b: Lyddæmper røggaskanal S Point H.10: Ovenlysvinduer halmbygning Area K.15: Tag på bullerhuse Area K.12: Nordoestfacade bullerhus Area K.03a: Eksplosion hammermølle 1 Point K.03b: Eksplosion hammermølle 2 Point K.03c: Eksplosion hammermølle 3 Point H.12: Tag på halmbehandling Area H.01: Nordoestfacade halmbehandling Area K.14: Sydoestfacade på bullerhus Area K.11a: Luftind bulderh hammermølle 1 Point K.11b: Luftind bulderh hammermølle 2 Point K.11c: Luftind bulderh hammermølle 3 Point K.03d: Eksplosion hammermølle 4 Point K.11d: Luftind bulderh hammermølle 4 Point DONG Energy Generation A/S Page 6 SoundPLAN 6.5 Copyright: Dette dokument må ikke kopieres uden forudgående skriftlig tilladelse, og indholdet må ikke videregives til tredjemand eller anvendes uden for rette sammenhæng Side 28/34 Heraf sider bilag: 20

171 Dok. nr DONG Energy A/S Studstrupværket 9 Source SrcType L_dag db(a) L_aft db(a) L_nat db(a) Name P3. Studstrupvej 6 Ldag 35.8 db(a) L_aft 34.7 db(a) L_nat 33.7 db(a) Udvendig rør på DeNOx på B4 Line K.02: Dozer Area Åbne tagvinduer kedelbygning Area : Blok 4 noeddiesel 901 Point : Maskin og eforb trans b 4 Point D.06b: Fejebil på anlæg Line : Skorsten Blok 3+4 Point K20: Kulbånd S kulplads Line D.04: Lastbil halm Line : Sugetræksblæsere Area a: Kedelhustag luftindtag N Point D.01: Gummilaesser Area 17.0 K.09: Kulkran 3 øst 601 Line b: Hjælpekølevandspumpe S Point K17: Kajbånd kul Line a: Hjælpekølevandspumpe N Point b: Kølevandsbåndsigte S Point a: Kølevandsbåndsigte N Point b: Hjælpekølevandspumpe S Point a: Hjælpekølevandspumpe N Point D.07: Filter restsiloer nord Point : Maskin og egetforb tran blok 3 Point K19: Kulbånd N kulplads Line b: Kølevandsbåndsigte S Point a: Kølevandsbåndsigte N Point H.11: Støvsugeranlæg halm Point H.02: Halm jethaette 21 Point H.06d Luftafkast 4 hammermøller Point Udvendig rør på DeNOx på B3 Line D.08: Filter restsilo syd Point K18b: Kulbånd Line K.16: Gasturbine Point K.08: Kulkran 2 midt 602 Line K.05: Kalklosser 612 Point 10.3 D.03: Lastbiltransport mineralprodukter Line b Kedelhustag luftindtag S Point K18a: Kulbånd Line K.07: Kulkran 1 vest 603 Line H.06a: Luftafkast 1 hammermøller Point H.06c: Luftafkast 3 hammermøller Point D 05 p-operationer Area : Ked.h. b3 N luftind tag 345 Point K.13a: Stacker-reclaimer Point H.05: Halm jethaette 24 Point a: Suget bl nord B3 348 Point K.13b: Stacker-reclaimer Point DONG Energy Generation A/S Page 7 SoundPLAN 6.5 Copyright: Dette dokument må ikke kopieres uden forudgående skriftlig tilladelse, og indholdet må ikke videregives til tredjemand eller anvendes uden for rette sammenhæng Side 29/34 Heraf sider bilag: 20

172 Dok. nr DONG Energy A/S Studstrupværket 9 Source SrcType L_dag db(a) L_aft db(a) L_nat db(a) 3.11b: Suget bl syd B3 348 Point H.06b: Luftafkast 2 hammermøller Point H.04: Halm jethaette 23 Point : Maskinsal b4 vest 444 Area : Maskinsal b4 vin V 445 Area H.03: Halm jethaette 22 Point : Maskinsal b3 vest 350 Area : Ked.h. b4 vin V k Line : Maskinsal b3 vin V 351 Area : Ked.h.b3 vin V k Line : Ked.h. b3 vin V k Line : Ked.h. b3 vin V k Line K21: Kulbånd til blokke Line H.10: Ovenlysvinduer halmbygning Area K.04b: Hydraulik kulpram agter 610 Point K.04a: Hydraulik kulpram for 611 Point a: Lyddæmper røggaskanal N Point b: Lyddæmper røggaskanal S Point K.15: Tag på bullerhuse Area a: Lyddæmper N Point b: Lyddæmper S Point K.03b: Eksplosion hammermølle 2 Point K.03a: Eksplosion hammermølle 1 Point K.03c: Eksplosion hammermølle 3 Point H.12: Tag på halmbehandling Area K.03d: Eksplosion hammermølle 4 Point K.14: Sydoestfacade på bullerhus Area K.11a: Luftind bulderh hammermølle 1 Point K.11b: Luftind bulderh hammermølle 2 Point K.11c: Luftind bulderh hammermølle 3 Point K.11d: Luftind bulderh hammermølle 4 Point K.12: Nordoestfacade bullerhus Area H.01: Nordoestfacade halmbehandling Area DONG Energy Generation A/S Page 8 SoundPLAN 6.5 Copyright: Dette dokument må ikke kopieres uden forudgående skriftlig tilladelse, og indholdet må ikke videregives til tredjemand eller anvendes uden for rette sammenhæng Side 30/34 Heraf sider bilag: 20

173 Dok. nr DONG Energy A/S Studstrupværket 9 Source SrcType L_dag db(a) L_aft db(a) L_nat db(a) Name P4. Åstrup Strandvej 62 Ldag 39.8 db(a) L_aft 37.6 db(a) L_nat 32.1 db(a) K.02: Dozer Area 33.5 K.16: Gasturbine Point K.05: Kalklosser 612 Point 29.6 K17: Kajbånd kul Line K19: Kulbånd N kulplads Line K.07: Kulkran 1 vest 603 Line K.08: Kulkran 2 midt 602 Line : Sugetræksblæsere Area D.01: Gummilaesser Area 24.5 K.09: Kulkran 3 øst 601 Line D.06b: Fejebil på anlæg Line 23.3 K.13b: Stacker-reclaimer Point K20: Kulbånd S kulplads Line D.04: Lastbil halm Line 23.1 Udvendig rør på DeNOx på B3 Line K.13a: Stacker-reclaimer Point : Skorsten Blok 3+4 Point Åbne tagvinduer kedelbygning Area D.07: Filter restsiloer nord Point b: Suget bl syd B3 348 Point D.08: Filter restsilo syd Point a: Suget bl nord B3 348 Point H.06b: Luftafkast 2 hammermøller Point H.06a: Luftafkast 1 hammermøller Point H.06c: Luftafkast 3 hammermøller Point H.06d Luftafkast 4 hammermøller Point K18b: Kulbånd Line Udvendig rør på DeNOx på B4 Line H.11: Støvsugeranlæg halm Point K18a: Kulbånd Line H.05: Halm jethaette 24 Point a: Kedelhustag luftindtag N Point D.03: Lastbiltransport mineralprodukter Line H.02: Halm jethaette 21 Point b Kedelhustag luftindtag S Point : Blok 4 noeddiesel 901 Point 9.3 H.03: Halm jethaette 22 Point K21: Kulbånd til blokke Line : Ked.h. b3 N luftind tag 345 Point H.04: Halm jethaette 23 Point : Maskin og eforb trans b 4 Point K.04a: Hydraulik kulpram for 611 Point K.04b: Hydraulik kulpram agter 610 Point D 05 p-operationer Area 1.8 H.10: Ovenlysvinduer halmbygning Area b: Kølevandsbåndsigte S Point DONG Energy Generation A/S Page 9 SoundPLAN 6.5 Copyright: Dette dokument må ikke kopieres uden forudgående skriftlig tilladelse, og indholdet må ikke videregives til tredjemand eller anvendes uden for rette sammenhæng Side 31/34 Heraf sider bilag: 20

174 Dok. nr DONG Energy A/S Studstrupværket 9 Source SrcType L_dag db(a) L_aft db(a) L_nat db(a) 4.10a: Kølevandsbåndsigte N Point b: Hjælpekølevandspumpe S Point a: Hjælpekølevandspumpe N Point b: Kølevandsbåndsigte S Point a: Kølevandsbåndsigte N Point : Maskin og egetforb tran blok 3 Point b: Hjælpekølevandspumpe S Point a: Lyddæmper røggaskanal N Point a: Hjælpekølevandspumpe N Point b: Lyddæmper røggaskanal S Point : Maskinsal b4 vest 444 Area : Maskinsal b4 vin V 445 Area a: Lyddæmper N Point b: Lyddæmper S Point : Maskinsal b3 vest 350 Area K.15: Tag på bullerhuse Area : Maskinsal b3 vin V 351 Area H.12: Tag på halmbehandling Area K.03a: Eksplosion hammermølle 1 Point K.03b: Eksplosion hammermølle 2 Point K.03c: Eksplosion hammermølle 3 Point K.03d: Eksplosion hammermølle 4 Point : Ked.h. b3 vin V k Line : Ked.h. b4 vin V k Line : Ked.h. b3 vin V k Line : Ked.h.b3 vin V k Line K.14: Sydoestfacade på bullerhus Area K.11a: Luftind bulderh hammermølle 1 Point K.11b: Luftind bulderh hammermølle 2 Point K.11c: Luftind bulderh hammermølle 3 Point K.11d: Luftind bulderh hammermølle 4 Point K.12: Nordoestfacade bullerhus Area H.01: Nordoestfacade halmbehandling Area DONG Energy Generation A/S Page 10 SoundPLAN 6.5 Copyright: Dette dokument må ikke kopieres uden forudgående skriftlig tilladelse, og indholdet må ikke videregives til tredjemand eller anvendes uden for rette sammenhæng Side 32/34 Heraf sider bilag: 20

175 Dok. nr DONG Energy A/S Studstrupværket 9 Source SrcType L_dag db(a) L_aft db(a) L_nat db(a) Name P5. Anton Mejersvej 12 Ldag 41.8 db(a) L_aft 39.5 db(a) L_nat 34.8 db(a) K.02: Dozer Area 35.5 K.16: Gasturbine Point K.05: Kalklosser 612 Point 31.0 K17: Kajbånd kul Line : Sugetræksblæsere Area K.07: Kulkran 1 vest 603 Line K.08: Kulkran 2 midt 602 Line K19: Kulbånd N kulplads Line D.06b: Fejebil på anlæg Line 27.2 K.09: Kulkran 3 øst 601 Line D.01: Gummilaesser Area 26.2 D.04: Lastbil halm Line : Skorsten Blok 3+4 Point Udvendig rør på DeNOx på B3 Line K.13b: Stacker-reclaimer Point K.13a: Stacker-reclaimer Point Åbne tagvinduer kedelbygning Area K20: Kulbånd S kulplads Line b: Suget bl syd B3 348 Point D.07: Filter restsiloer nord Point a: Suget bl nord B3 348 Point H.06b: Luftafkast 2 hammermøller Point : Blok 4 noeddiesel 901 Point 20.1 H.06d Luftafkast 4 hammermøller Point H.06c: Luftafkast 3 hammermøller Point H.06a: Luftafkast 1 hammermøller Point H.11: Støvsugeranlæg halm Point D.08: Filter restsilo syd Point Udvendig rør på DeNOx på B4 Line K18b: Kulbånd Line D.03: Lastbiltransport mineralprodukter Line K18a: Kulbånd Line H.05: Halm jethaette 24 Point H.02: Halm jethaette 21 Point b Kedelhustag luftindtag S Point a: Kedelhustag luftindtag N Point H.03: Halm jethaette 22 Point H.04: Halm jethaette 23 Point : Maskin og eforb trans b 4 Point K.04a: Hydraulik kulpram for 611 Point K.04b: Hydraulik kulpram agter 610 Point H.10: Ovenlysvinduer halmbygning Area : Ked.h. b3 N luftind tag 345 Point D 05 p-operationer Area 1.5 K21: Kulbånd til blokke Line b: Kølevandsbåndsigte S Point DONG Energy Generation A/S Page 11 SoundPLAN 6.5 Copyright: Dette dokument må ikke kopieres uden forudgående skriftlig tilladelse, og indholdet må ikke videregives til tredjemand eller anvendes uden for rette sammenhæng Side 33/34 Heraf sider bilag: 20

176 Dok. nr DONG Energy A/S Studstrupværket 9 Source SrcType L_dag db(a) L_aft db(a) L_nat db(a) 4.10a: Kølevandsbåndsigte N Point b: Hjælpekølevandspumpe S Point a: Hjælpekølevandspumpe N Point b: Kølevandsbåndsigte S Point a: Kølevandsbåndsigte N Point : Maskin og egetforb tran blok 3 Point b: Hjælpekølevandspumpe S Point a: Hjælpekølevandspumpe N Point a: Lyddæmper N Point : Maskinsal b4 vest 444 Area : Maskinsal b4 vin V 445 Area a: Lyddæmper røggaskanal N Point b: Lyddæmper S Point b: Lyddæmper røggaskanal S Point K.15: Tag på bullerhuse Area : Maskinsal b3 vest 350 Area : Maskinsal b3 vin V 351 Area H.12: Tag på halmbehandling Area K.03b: Eksplosion hammermølle 2 Point K.03c: Eksplosion hammermølle 3 Point K.03d: Eksplosion hammermølle 4 Point K.03a: Eksplosion hammermølle 1 Point : Ked.h. b4 vin V k Line : Ked.h. b3 vin V k Line : Ked.h. b3 vin V k Line : Ked.h.b3 vin V k Line K.14: Sydoestfacade på bullerhus Area K.11b: Luftind bulderh hammermølle 2 Point K.11a: Luftind bulderh hammermølle 1 Point K.11c: Luftind bulderh hammermølle 3 Point K.11d: Luftind bulderh hammermølle 4 Point K.12: Nordoestfacade bullerhus Area H.01: Nordoestfacade halmbehandling Area DONG Energy Generation A/S Page 12 SoundPLAN 6.5 Copyright: Dette dokument må ikke kopieres uden forudgående skriftlig tilladelse, og indholdet må ikke videregives til tredjemand eller anvendes uden for rette sammenhæng Side 34/34 Heraf sider bilag: 20

177 Bilag B: Oversigtskort

178 Bilag C: Lokalplan/kommuneplanrammer

179 Bilag D: Oversigt over revurdering af vilkår Miljøgodkendelse af 16. december 1993 Vilkår nr. Uændre Ændret Slettet t (nyt nr.) (nyt nr.) X A C X K A A A B B B B B B B B B B1 og B A E3 og K X X X X X X X X X X X G B A1, B4, B3 og H D B F1 og

180 F F F F E E E E A E X X X E E I H1 og H G X C1, C2, C3, C4, C5, C6, C7, C8 og C E A J1 og J K K X K X I1, I2, I3 og I4

181 Tillægsgodkendelse af 13. november 1997 Vilkår nr. Uændre t (nyt nr.) Ændret (nyt nr.) Slettet 1 G1 2 X 3 X 4 G2 Tilladelse af 7. maj 1998 til forsøg med FLS-anlæg på blok 1 senere overflyttet til blok 4. Vilkår nr. Uændre Ændret Slettet t (nyt nr.) (nyt nr.) 2 X Vilkårsændring af 6. oktober 1999 om slaggeoplag, emissionsvilkår m.v. Vilkår nr. Uændre t (nyt nr.) Ændret (nyt nr.) B A1, B4 og B E A8 Slettet Tillæg af 4. juli 2000 til miljøgodkendelse af 16. december 1993, omfattende biomassefyret kedel m.v. Stadfæstet af Miljøstyrelsen 29. november 2000 Vilkår nr. A1 A2 A3 A4 A5 A6 B1 B2 B3 C1 C2 Uændre t (nyt nr.) A26 Ændret (nyt nr.) Slettet X X X X X X X X X X

182 C3 C4 C5 C6 D1 D2 D3 D4 D5 D6 F1 F2 F3 G1 A13 X X X X X X X X X X X X X Tillæg af 12. december 2000 til miljøgodkendelse af 16. december 1993, omfattende anvendelsen af renset spildevand i værkets afsvovlingsanlæg Vilkår nr. Uændre Ændret Slettet t (nyt nr.) (nyt nr.) 1 E3 Tillæg af 2. august 2002 til miljøgodkendelse af til miljøgodkendelse af 16. december 1993 til genindfyring af flyveaske, samt oplagring af slagge og flyveaske på kulpladsen Vilkår nr. A1 A2 A3 A4 B1 B2 C1 D1 Uændre t (nyt nr.) A2 A7 A14 Ændret (nyt nr.) A1 A3 G1 Slettet X Tillæg af 15. oktober 2002 til miljøgodkendelse af 16. december 1993 omfattende benzinanlæg Vilkår nr. A1 A2 A3 A4 Uændre t (nyt nr.) A2 Ændret (nyt nr.) A1 A3 Slettet X

183 B1 B2 C1 C2 C3 C4 C5 C6 C7 D1 E1 A15 A16 A17 A18 A19 A20 K2 G1 X X X Tillæg af 3. juli 2003 til miljøgodkendelse af 16. december 1993 omfattende udvidet tidsrum for kørsel med halmtransporter samt oplag af flyveaske Vilkår nr. Uændre Ændret Slettet t (nyt nr.) (nyt nr.) A1 X A2 A2 A3 A1 A4 A3 B1 X B2 X C1 A13 C2 B1 C3 X C4 X D1 K2 E3 X F1 G1 F2 G2 F4 G3 G1 B1 H1 K3

184 Miljøgodkendelse af 29. marts 2004 til fjernelse af kulvolde Vilkår nr. Uændre Ændret Slettet t (nyt nr.) (nyt nr.) A1 X A2 A2 A3 A1 A4 A3 B1 X B2 X C1 A5 C2 A6 D1 G1 D2 G2 D3 G2 D4 G3 Miljøgodkendelse af 29. marts 2004 til udledning af sporstof til Kalø Vig Vilkår nr. Uændre Ændret Slettet t (nyt nr.) (nyt nr.) A1 A2 A2 A3 A3 X B1 A10 B2 A11 Tillægsgodkendelse af 20. maj 2005 omfattende anvendelse af sulfatholdigt spildevand i afsvovlingsprocessen Vilkår nr. Uændre Ændret Slettet t (nyt nr.) (nyt nr.) A1 X A2 A2 A3 A1 A4 A4 A5 A27 B1 X B2 X C1 A28 C2 I1 C3 I2 C4 A29 D1 K2 E1 G1 F1 X G1 K3

185 Tillægsgodkendelse af 20. maj 2005 til halmtransporter på søndage samt oplag af TASP Vilkår nr. Uændre Ændret Slettet t (nyt nr.) (nyt nr.) A1 X A2 A2 A3 A1 A4 A4 B1 X B2 X C1 A13 C2 B1 C3 B1 D1 K2 E1 A22 F1 G1 og G2 G1 B1 H1 K3 Tillæg af 13. november 2007 til etablering og drift af denox-anlæg med lager for flydende ammoniak, samt afgørelse om ikke-vvm-pligt Vilkår nr. Uændre Ændret Slettet t (nyt nr.) (nyt nr.) A1 X A2 A2 A3 A1 A4 A3 A5 A4 B1 X B2 X B3 X C1 A23 C2 I2 C3 K2 C4 A24 D1 A30 D2 B4 D3 B5 D4 B6 D5 C7 E1 I3 F1 K3 G1 H1 H1 G1 H2 G2 H3 G3 I1 L1

186 Bilag E: Liste over love, bekendtgørelser mv. Love Lov om miljøbeskyttelse, lovbekendtgørelse nr af 22. december Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr. 883 af 18. august Lov om aktindsigt i miljøoplysninger, lovbekendtgørelse nr. 660 af 14. juni Bekendtgørelser Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomheder, nr af 13. december Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, nr af 6. december Bekendtgørelse om affald (affaldsbekendtgørelsen), nr af 13. december Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (risikobekendtgørelsen), nr af 14. december Bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines (olietankbekendtgørelsen), nr af 13. december Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer m.v., nr af 11. december Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, nr af 14. december Bekendtgørelse om biomasseaffald, nr af 13. december Vejledninger fra Miljøstyrelsen Nr. 2/2001 om begrænsning af luftforurening fra virksomheder (luftvejledningen) Nr. 5/1999 til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 Nr. 13/1997 om begrænsning af luftforurening fra virksomheder, der udsender svejserøg. Nr. 9/1997 om affaldsdeponering. Nr. 3/1996 om supplement til vejledning om ekstern støj fra virksomheder. Nr. 6/1995 om klassificering m.v. af kemiske stoffer og produkter. Nr. 5/1993 om beregning af ekstern støj fra virksomheder. Nr. 3/1993 om godkendelse af listevirksomheder. Fra december 1991 Håndbog om miljø og planlægning. Nr. 7/1990 om vejledende liste over farlige stoffer. Nr. 4/1985 om begrænsning af lugtgener fra virksomheder. Nr. 6/1984 om måling af ekstern støj fra virksomheder. Nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder.

187 Orienteringer fra Miljøstyrelsen Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 2/2006 om referencer til BAT ved vurdering af miljøgodkendelser. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9/1997 om lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. Orientering fra Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for støjmålinger, nr. 10, november Materialer Europakommissionens BREF-note af juli 2006 for store fyringsanlæg Rapport nr. 39 fra Miljøstyrelsens referencelaboratorium for måing af emissioner til luften Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Århus Lyseng Alle Højbjerg Telefon [email protected]