Revurdering af Miljøgodkendelse. TripleNine Fish Protein Thyborøn

Transkript

1 Revurdering af Miljøgodkendelse TripleNine Fish Protein Thyborøn 16. december 2009

2

3 Plan- og virksomhedsområdet J.nr. AAR Ref. hemhe/amklo/chell Den 16. december 2009 REVURDERING AF MILJØGODKENDELSE For: TripleNine Fish Protein, Thyborøn Adresse: Sydhalevej 14, 7680 Thyborøn Matrikel nr.: 86 dv, Thyborøn by CVR-nummer: P-nummer: Listepunkt nummer: F103 Fiskemelsfabrikker og kødfoderfabrikker (destruktionsanstalter) Revurderingen omfatter: Fiskemelsfabrik. Den samlede virksomhed inklusive tilladelse til direkte udledning af spildevand. Revurderingen omfatter virksomhedens ældre (mere end 8 år gamle) miljøgodkendelser. Meddelt: Henrik M Hestbech Cand. scient., Biolog Christina Ellegaard Civilingeniør, Miljøteknik Annonceres den 16. december 2009 Klagefristen udløber den 13. januar 2010 Søgsmålsfristen udløber den 16. juni 2010 Miljøcenter Århus Lyseng Allé Højbjerg Tlf Fax CVR EAN [email protected]

4 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING AFGØRELSE OG VILKÅR Vilkår...5 A Generelle forhold...5 B Indretning og drift...5 C Luftforurening...7 D Lugt...13 E Spildevand...15 F Støj...18 G Overjordiske olietanke...21 H Jord og grundvand...21 I Indberetning/rapportering...23 J Driftsforstyrrelser og uheld...26 K Ophør Tidsfrister VURDERING OG BEMÆRKNINGER Baggrund for afgørelsen Virksomhedens indretning og drift Virksomhedens omgivelser Nye lovkrav Bedste tilgængelige teknik Bekendtgørelse nr Vilkårsændringer Opsummering af vilkårsændringer Generelle forhold Indretning og drift Luftforurening Lugt Støj Spildevand Affald Overjordiske olietanke Jord og grundvand Indberetning/rapportering Driftsforstyrrelser og uheld Risiko/forebyggelse af større uheld Ophør Bedst tilgængelige teknik Bemærkninger til afgørelsen Miljøcenter Århus bemærkninger Virksomhedens bemærkninger Udtalelser/høringssvar Udtalelse fra andre myndigheder Inddragelse af borgere mv FORHOLDET TIL LOVEN Lovgrundlag Øvrige afgørelser Tilsyn med virksomheden Offentliggørelse og klagevejledning Liste over modtagere af kopi af afgørelsen Sagens akter BILAG...54 Bilag A: Miljøteknisk beskrivelse...54 Bilag B: Oversigtsplan i 1: Bilag C: Virksomhedens omgivelser (temakort)...99 Bilag D: Oversigt over revurdering af vilkår Bilag E: Lovgrundlag - Referenceliste...109

5 1. INDLEDNING TripleNine Fish Protein er beliggende Sydhalevej 14, 7680 Thyborøn. Virksomheden forarbejder hele fisk og afskær fra anden fiskeindustri til fiskemel og -olie. Virksomheden fik sin seneste samlede miljøgodkendelse 26. juni Med denne afgørelse har Miljøcenter Århus revurderet virksomhedens hidtil gældende miljøgodkendelser. I forbindelse med revurderingen er vilkår fra tidligere miljøgodkendelser overført i det omfang de stadig er relevante, og nye vilkår er kommet til. Miljøcenteret har ved revurderingen lagt vægt på, at vilkår for virksomhedens drift i videst muligt omfang skal være i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier, og at vilkårene så vidt muligt sikrer, at anlæg drives og indrettes i henhold til, hvad der betragtes som renere teknologi og BAT for branchen. Da der er tale om regulering af en bestående virksomhed, er der lagt vægt på rimelige tidsfrister til effektuering af miljøforbedringer på virksomheden. Med rimelige tidsfrister forstås frister, som tager et afbalanceret hensyn til miljøet, hvad der er praktisk muligt, samt til virksomhedens planer. Væsentlige ændringer i virksomhedens vilkår vedrører følgende: Vilkår for opbevaring af kemikalier og olie er revurderet. Vilkår for luftforurening er revurderet og skærpet, så grænserne for udledningen af forurenende stoffer følger anbefalingerne i luftvejledningen og de erfaringer, der er fra branchen. Vilkår for den direkte udledning til havet er revurderet for så vidt angår grænseværdier for miljøfremmede stoffer og suspenderet stof. Vilkår vedrørende udledning af organisk stof, kvælstof og fosfor med spildevandet direkte til Limfjorden er ikke revurderet, idet disse afventer Miljøklagenævnets afgørelse af klagesag for en lignende udledning på en anden virksomhed. Disse vilkår kan på et senere tidspunkt blive revurderet ved påbud. Vilkår for virksomhedens tilladte lugtbidrag i omgivelserne er ikke revurderet, idet disse afventer ny vejledning fra Miljøstyrelsen for administration af lugtemission. Disse vilkår kan på et senere tidspunkt blive revurderet ved påbud. Næste revurdering af den samlede virksomhed skal senest finde sted i 2019.

6 2. AFGØRELSE OG VILKÅR Denne afgørelse omfatter både revurdering af virksomhedens miljøgodkendelse, som er mere end 8 år gammel, samt administrativ sammenskrivning af miljøgodkendelser, som er mindre end 8 år gamle. Revurdering På grundlag af oplysningerne i afsnit 3 og 5 har Miljøcenter Århus foretaget den første regelmæssige revurdering af virksomhedens tidligere miljøgodkendelser, som er mere end 8 år gamle: 26. juni 1998 Miljøgodkendelse af den samlede virksomhed, Thyborøn Andels Fiskeindustri A.m.b.a. 26. juni 1998 Spildevandstilladelse for Thyborøn Andels Fiskeindustri A.m.b.a. Revision af tilladelse til udledning af delstrømme til Thyborøn Kanal. 12. marts 1999 Ændring af egenkontrol i TAF s udledningstilladelse. 22. april 1999 Ændring af vilkår om lugt i TAF s miljøgodkendelse. 22. dec Ændring af vilkår om støjbelastning af omgivelserne, Thyborøn Andels Fiskeindustri. 20. marts 2001 Miljøgodkendelse af fiskeolietankanlæg. 3. feb Miljøgodkendelse til fortsat drift af kulfyrede kedler på Triple- Nine Fish Protein, Thyborøn Vilkår fra disse godkendelser er overført til denne afgørelse eller sløjfet, fordi de er utidssvarende. De overførte vilkår er enten overført uændret, eller ændret ved påbud efter lovens 41. Endvidere er der ved revurderingen tilføjet nye vilkår ved påbud efter lovens 41. Uændrede vilkår og vilkår, der kun er ændret redaktionelt, er umarkerede. Ændrede og nye vilkår er mærket med. Afgørelsen om de nye og ændrede vilkår meddeles i henhold til 41, stk. 1, jf. 41b, og 72 i miljøbeskyttelsesloven. Vilkårene træder i kraft straks ved meddelelse af afgørelsen med mindre andet fremgår i det enkelte vilkår, og med mindre afgørelsen påklages, jf. afsnit 4.4. Vilkårene er ikke retsbeskyttede, da de enten er ændret ved påbud (nye og ændrede vilkår) eller overført fra godkendelser, hvor retsbeskyttelsesperioden er udløbet eller ophævet. Ovennævnte godkendelser erstattes af denne afgørelse. Vilkår vedrørende udledning af organisk stof, kvælstof og fosfor med spildevandet direkte til Thyborøn Kanal er ikke taget op til revision, idet disse afven- 4

7 ter Miljøklagenævnets afgørelse på klagesag for en lignende udledning 1. Miljøcenter Århus forventer at tage vilkår om udledning af organisk stof, kvælstof og fosfor op til revurdering, senest, når afgørelse på klagesagen foreligger. Vilkår vedrørende emission af lugt er ikke taget op til revision i forbindelse med denne revurdering. Der ventes en revideret lugtvejledning i løbet af relativ kort tid. Miljøcenter Århus forventer at tage vilkår om lugt op til revurdering senest, når den nye lugtvejledning foreligger. En samlet oversigt over ændrede, udgåede og nye vilkår findes i bilag D. Fremover gælder således følgende vilkår for den samlede virksomhed: 2.1 Vilkår A A1 Generelle forhold Et eksemplar af afgørelsen skal til enhver tid være tilgængelig på virksomheden. Driftspersonalet skal være orienteret om godkendelsens indhold. A2 Tilsynsmyndigheden skal orienteres om følgende forhold: - Ejerskifte af virksomhed og/eller ejendom. - Hel eller delvis udskiftning af driftsherre. - Indstilling af driften for en periode længere end 3 måneder. Orienteringen skal være skriftlig og fremsendes, før ændringen indtræder. A3 B B1 Virksomheden skal holde tilsynsmyndigheden orienteret om, hvem der til enhver tid er miljømæssigt driftsansvarlig på virksomheden, herunder specielt ansvarlig for, at vilkårene i denne afgørelse er overholdt. Indretning og drift Produktionsmængde Der må maksimalt forarbejdes en råvaremængde på tons fisk pr. år. Oplag generelt B2 Oplag og håndtering af råvarer, færdigvarer, hjælpestoffer, biprodukter, rengøringsmidler, olieaffald eller andet farligt affald må ikke give anledning til forurening af arealer og recipienter beliggende på eller uden for virksomhedens arealer. B3 Oplag, der kan medføre forurening, skal opbevares i tætte beholdere, der er beregnet til formålet. Beholderne skal være tydeligt mærket med angivelse af indhold. 1 Klagesagen angår direkte udledning af spildevand fra en anden fiskemelsfabrik. Afgørelse vedr. nedbringelse af virksomhedens udledning af næringsstoffer er påklaget. 5

8 B4 Oplag i tanke og tilsvarende beholdere skal være sikret mod påkørsel. B5 Påfyldning og udlæsning af de i vilkår B2 nævnte stoffer skal ske under konstant overvågning, eller tanke og tankvogne skal sikres mod overfyldning ved montering af enten elektronisk eller mekanisk overfyldningsalarm/-sikring, som hindrer yderligere påfyldning af tank eller tankvogn, når den er fuld. B6 Rørføringer, rør, rørstudse og ventiler m.v. med hjælpestoffer, biprodukter, rengøringsmidler, olieaffald eller andet farligt affald skal enten være sikret mod påkørsel eller løbe over tætte belægninger, der har afløb til lukket afløbssystem. Ved lukket afløbssystem forstås et kloaksystem internt på fabrikken uden afløb. B7 B8 Påfyldningsstudse skal placeres med mulighed for opsamling af evt. spild. Evt. spild skal straks opsamles og returneres til oplag eller bortskaffes efter gældende regler. Oplag af fiskeolie B9 Eksisterende tanke med fiskeolie (undtagen tank nr. 3 og 24 placeret på bunker vest for fabrik 2 og tank nr. 4A, 4B, 5A, 5B og 6, placeret vest for fabrik 2 ved smedeværksted), samt nye tanke, skal placeres på en af følgende måder: - i en tankgrav uden afløb. - i en tankgrav med afløb, der er spærret i alle andre situationer end ved manuel, kontinuert overvåget tømning. Afløb fra tankgraven skal ske gennem olieudskiller. - på befæstet areal indrettet således, at et evt. større spild hindres effektivt i at løbe til recipient eller overfladevandssystem. B10 Hvis tankens volumen overstiger tankgårdens volumen, eller tanken er placeret uden for tankgård, skal niveauet i tanken overvåges kontinuerligt. Det skal ud fra overvågningen være muligt at observere et pludseligt svind. Oplag af dieselolie til tankning af køretøjer B11 Tanke på under 6000 l til oplag af dieselolie til tankning af køretøjer skal placeres på en af følgende måder: - i en tankgrav uden afløb eller med afløb, der er spærret i alle andre situationer end ved manuel, kontinuert overvåget tømning. Evt. afløb fra tankgraven skal ske gennem olieudskiller. Tankgraven skal kunne rumme indholdet af olietanken. - på et fast underlag på et areal som hælder mod et afløb. Afløb skal ske gennem sandfang og olieudskiller. 6

9 B12 Arealer, hvor der tankes køretøjer, skal have en tæt belægning, som hælder mod et afløb, som enten afleder gennem sandfang og olieudskiller eller afleder til lukket afløbssystem. B13 Påfyldningspistol for diesel skal være sikret, så påfyldning kun kan ske ved manuel aktivering af pumpe. Øvrige oplag B14 Beholdere og tanke med øvrige oplag (hjælpestoffer, rengøringsmidler, olieaffald og andet farligt affald) skal senest 1. januar 2011 være placeret på en af følgende måder: - over eller i et tæt opsamlingssted (tankgrav, spildbakker) uden afløb eller med afløb der er spærret i alle andre situationer end ved manuel, kontinuert overvåget tømning. Opsamlingsstedet skal kunne rumme indholdet af den største beholder/tank. - i bygningsrum uden afløb eller med afløb til lukket afløbssystem. Ved lukket afløbssystem forstås et kloaksystem internt på fabrikken uden afløb. Opsamlingssteder (tankgrave, spildbakker mm.) B15 Der skal på virksomheden foreligge retningslinier for inspektion, vedligeholdelse og rengøring af opsamlingsstederne, således at risiko for nedsivning og udslip minimeres. B16 Der skal på virksomheden foreligge retningslinier for afledning af regnvand fra udendørs opsamlingssteder. Retningslinierne skal omhandle kontrol (syn, skøn eller måling) af regnvandet, før det afledes. B17 B18 Kuloplag Aflæsning og håndtering af kul skal ske indendørs eller i en inddækket aftipningsgrube. Øvrig indretning og drift Virksomhedens befæstede arealer skal løbende renholdes. B19 Der må på kørearealer og oplagspladser med direkte afløb til recipient eller rensningsanlæg ikke benyttes sæber eller koldaffedtningsmidler. B20 Der skal på virksomheden foreligge retningslinier for renholdelse af udendørsarealer. B21 Døre, porte, vinduer mv. skal holdes lukkede forstået på en sådan måde, at al nødvendig trafik ind og ud af bygningen kan foregå uhindret. C Luftforurening Støv C1 Virksomheden må ikke give anledning til væsentlige diffuse støvgener uden for virksomhedens område. Tilsynsmyndigheden vurderer, om generne er væsentlige. 7

10 Afkasthøjder og luftmængder fra virksomheden C2 Afkasthøjder og luftmængder i afkast skal overholde de værdier, der er anført her: Afkast fra Nr. Min. afkasthøjde (m) Fuelolie kedel 1 (18 MW) Fuelolie kedel 2 (18 MW) Kulkedel 1 (19 MW) Kulkedel 2 (19 MW) Termisk forbrændingsanlæg Termisk forbrændingsanlæg Afkasthøjder måles over terræn. Max. luftmængde (Nm 3 /time) Emissionsgrænser for fyring med fuelolie C3 Emissionen af stofferne må ikke overskride de anførte grænseværdier, målt som timemiddelværdier. Afkast fra Nr. Stof Emissionsgrænse (mg/nm 3 tør røggas) NO x (regnet som NO 2 ) SO CO Reference O 2 % Fueloliekedler 1 og 2 Totalt støv Hg 0,1 10 Cd 0,1 10 Summen af(σ): Ni, V, Cr, 5 10 Cu, Pb En emissionsgrænse udtrykker det maksimalt tilladelige indhold af stoffet i den luft, virksomheden udsender gennem et afkast. Referencetilstand (0 o C, 101,3 kpa, tør gas). 8

11 Emissionsgrænser for fyring med kul C4 Emissionen af stofferne må ikke overskride de anførte grænseværdier, målt som timemiddelværdier. Afkast fra Nr. Stof Emissionsgrænse (mg/nm 3 tør røggas) NO x (regnet som NO 2 ) SO CO Reference O 2 % Kulkedler 3 og 4 Totalt støv Hg 0,1 10 Cd 0,1 10 HCl Summen af(σ): Ni, V, Cr, 5 10 Cu, Pb En emissionsgrænse udtrykker det maksimalt tilladelige indhold af stoffet i den luft, virksomheden udsender gennem et afkast. Referencetilstand (0 o C, 101,3 kpa, tør gas). Emissionsgrænser for termisk forbrændings af procesluft C5 Emissionen af stofferne må ikke overskride de anførte grænseværdier, målt som timemiddelværdier. Afkast fra Nr. Stof 5 og 6 SO 2 (svovldioxid) 400 Emissionsgrænse (mg/nm 3 tør røggas) 5 og 6 Total støv 40 Kedler og termisk forbrændingsanlæg 1,2,3,4, 5 og 6 NH 3 (ammoniak) 500 H 2 S (svovlbrinte) 5 Dioxiner/furaner 0,1 ng I-TEQ/normal m3 DMA (dimethylamin) 100 TMA (trimethylamin) 100 En emissionsgrænse udtrykker det maksimalt tilladelige indhold af stoffet i den luft, virksomheden udsender gennem et afkast. Referencetilstand (0 o C, 101,3 kpa, tør gas). Emissionsgrænserne for kedelanlæggene skal overholdes ved ilt i referencekoncentration, 3% for de oliefyrede kedler og 6% for de kulfyrede. 9

12 Immissionsgrænser C6 Virksomhedens samlede bidrag til luftforureningen i omgivelserne (immissionskoncentrationen) må ikke overskride de angivne grænseværdier (B-værdier). Stof NOx for den del, der foreligger som NO2* 0,125 CO (Kulmonoxid) 1 SO 2 (Svovldioxid) 0,25 Hg (Kviksølv) 0,0001 Cd (Cadmium) 0,00001 Ni (Nikkel) 0,0001 V (Vanadium) 0,0003 Cr (Krom) 0,0001 Cu (Kobber) 0,01 Pb (Bly) 0,0004 HCl (Saltsyre ) 0,05 H 2 S (Svovlbrinte) 0,001 NH 3 (Ammoniak) 0,3 DMA (Dimethylamin) 0,04 TMA (Trimethylamin) 0,008 Formaldehyd 0,01 Støv (<10 µm) 0,08 B-værdi (mg/nm 3, tør luft) En B-værdi udtrykker virksomhedens maksimalt tilladelige bidrag af stoffet i luften uden for virksomhedens område. Referencetilstand (O ºC, 101,3 kpa, tør gas). * Hvis under halvdelen af NO x -mængden er NO 2, skal der altid regnes med, at mindst halvdelen af den udsendte mængde NO x udgøres af NO 2. Hvis der ikke foreligger oplysninger om NO x -indholdets fordeling, skal al NO x omregnes til NO 2. Kontrol af luftforurening C7 Tilsynsmyndigheden kan bestemme, at virksomheden skal dokumentere, at grænseværdierne i vilkår C2, C3, C4, C5 og C6 er overholdt. Dokumentationen skal senest 3 måneder efter, at kravet er fremsat, sendes til tilsynsmyndigheden sammen med oplysninger om driftsforholdene under målingen. Dokumentationen skal fremsendes digitalt. 10

13 Der skal på kul- og oliefyrede kedelanlæg udføres en årlig præstationskontrol for stofferne i vilkår C3 og C4, undtaget støv, som er omfattet af AMS-måling. Hvis resultatet af præstationskontrollen for hvert enkelt stof for de kulfyrede kedler er under 60 % af emissionsgrænsen, kræves dog kun kontrol hvert andet år for dette eller disse stoffer. Hvis resultatet af præstationskontrollen for hvert enkelt stof for de oliefyrede kedler er under 85 % af emissionsgrænseværdien, kræves dog kun hvert andet år for dette eller disse stoffer. Beregning af emissionen af metaller på grundlag af indholdet i brændslet kan erstatte emissionsmålinger. Beregningerne skal godkendes af tilsynsmyndigheden. Kontroltype og overholdelse af grænseværdi Målingerne skal foretages som præstationskontrol. Der skal foretages 3 enkeltmålinger af mindst 1 times varighed. Målingerne kan foretages samme dag. For dioxiner/furaner skal der gennemføres min. 2 (parallelle eller serielle) enkeltprøver hver af en varighed på 6-8 timer. Emissionsgrænsen anses for overholdt, når det aritmetiske gennemsnit af de 3 hhv. 2 målinger er mindre end eller lig med grænseværdien. Krav til luftmåling Måling skal foretages, når virksomheden er i fuld drift eller efter anden aftale med tilsynsmyndigheden. Måling skal foretages efter opstartsperiode, der defineres som henholdsvis 12 timer efter start af oliekedler og 24 timer efter start af kulkedler. Målingerne skal udføres som akkrediteret teknisk prøvning, og målerapporterne skal udfærdiges som akkrediterede prøvningsrapporter. Målelaboratoriet skal være akkrediteret til bestemmelse af de aktuelle stoffer i røggassen af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. 11

14 Stof Analysemetode 2 NO x (regnet som nitrogendioxid, NO 2 ) CO DS/EN (metodeblad MEL-03) DS/EN (metodeblad MEL-06) SO 2 HCl Hg Cd, Ni, V, Cr, Cu og Pb H 2 S NH 3 Dioxin TMA DMA DS/EN (metodeblad MEL-04) DS/EN 1911, del 1-3 (MEL-19) DS/EN (metodeblad MEL-08b) DS/EN (metodeblad MEL-08a) US EPA Method 11 (metodeblad MEL-23) metodeblad MEL-24 DS/EN 1948, del 1, 2 og 3 (metodeblad MEL-15) metodeblad MEL-17 metodeblad MEL-20 Formalin VDI 3862 B1.2 Totalt støv DS/EN (metodeblad MEL-02) Støv (<10 µm) VDI 2066, BL. 1 Dog kan andre analysemetoder benyttes, såfremt tilsynsmyndigheden har accepteret dette. Detektionsgrænserne for analyserne må højst være 10 % af grænseværdierne. Generelle krav til kvalitet i emissionsmålinger, jf. metodeblade MEL- 22, skal være overholdt. Beregninger af immissionskoncentrationsbidraget skal ske ved OMLmetoden. B-værdien anses for overholdt, når den højeste 99 % fraktil er mindre end eller lig med B-værdien. Kontrol af virksomhedens luftforurening skal gentages, når tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Hvis vilkårene er overholdt, kan der kun kræves én årlig dokumentation. Udgifterne hertil afholdes af virksomheden. C8 Virksomheden skal senest 1. januar 2011, gennem målinger dokumentere, at grænseværdierne i vilkår C3 og C4 er overholdt. C9 Virksomheden skal senest 1. juli 2010 dokumentere, at grænseværdierne i vilkår C5 og C6 er overholdt. 2 Metodeliste fra Miljøstyrelsens referencelaboratorium for måling af emissioner til luft: 12

15 Vurderer Miljøcenter Århus, at dokumentationen ikke er tilstrækkelig, kan Miljøcenter Århus kræve målinger som dokumentation. C10 Kulfyrede anlæg skal være forsynet med måle- og reguleringsudstyr for O 2 til styring af forbrændingsprocessen. Kedlerne skal drives med et indhold af O 2, der altid er større end 4 % (vol.). Dette gælder dog ikke i opstarts- og nedlukningsperioder. Endvidere skal kedlerne være forsynet med AMS-udstyr til løbende visning af støv. Måleresultat skal præsenteres som timemiddelværdi (mg/nm 3 ) ved referencetilstand. C11 De emissionsgrænser, der måles for ved AMS-kontrol, anses for overholdt, når det aritmetiske gennemsnit af samtlige 1-timesmålinger i løbet af kontrolperioden er mindre end eller lig med grænseværdien. Kontrolperioden er en kalendermåned, dog regnes perioder uden emission af det pågældende stof ikke med til kontrolperioden. Overskrider en enkelt 1-timesmåling emissionsgrænsen med en faktor 3, skal tilsynsmyndigheden underrettes herom. Der skal gøres rede for årsagen til overskridelsen og for hvilke foranstaltninger, der er eller vil blive iværksat for at undgå fremtidige overskridelser. D D1 Lugt Lugtgrænse Virksomhedens samlede lugtbidrag i omgivelserne fra kontrollerede afkast skal overholde en grænseværdi på 20 LE/m 3 ved boliger. Lugtbidraget inkluderer bidrag fra sugelosseranlæg. Grænseværdien er fastsat som den beregnede maksimale 99% fraktilværdi på månedsbasis ved anvendelse af OML-modellen. Grænseværdien forudsætter en korrektion for midlingstiden på 1 minut med en faktor 7,7. Under hensyntagen til relativt store usikkerheder på lugtmålinger accepteres ved kontrolberegninger af lugtbidrag i omgivelserne en overskridelse på maksimalt 50% af den fastsatte grænseværdi. Kravet til maksimalt 20 LE/m 3 i omgivelserne skal være overholdt i minimum 95% af driftstiden. I den resterende del af driftstiden accepteres overskridelse som følge af begrænset rensekapacitet på kedler og det termiske forbrændingsanlæg. Vilkår D1er overført fra miljøgodkendelsen fra 1998 og er ikke revurderet eller ført ajour, idet en ny vejledning fra Miljøstyrelsen afventes. D2 Der skal foretages udbagning af termiske forbrændingsanlæg mindst 3 gange årligt. Dokumentation for udbagning skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden i mindst 3 år. D3 Temperaturen i det termiske anlæg (forbrændingstemperaturen) skal være min. 850 grader ºC. Kravet til temperatur skal dokumenteres ved kontinuerte målinger. Dokumentationen skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden. 13

16 Diffus lugt D4 Diffuse kilder må ikke kunne give anledning til lugtgener udenfor virksomhedens område, der af tilsynsmyndigheden skønnes væsentlige. Virksomheden skal i tilrettelæggelsen og ved udførelsen af den daglige drift begrænse lugtgener fra diffuse kilder mest muligt. Kontrol af lugt D5 Tilsynsmyndigheden kan bestemme, at virksomheden ved målinger skal dokumentere, at vilkår for lugt er overholdt. Dokumentationen skal senest 3 måneder efter, at kravet er fremsat, sendes til tilsynsmyndigheden sammen med oplysninger om driftsforholdene under målingen. Dokumentationen skal fremsendes digitalt. Krav til lugtmåling og overholdelse af grænseværdi Målingerne skal udføres som akkrediteret teknisk prøvning, og målerapporterne skal udfærdiges som akkrediterede prøvningsrapporter. Målelaboratoriet skal være akkrediteret til bestemmelse af de aktuelle stoffer af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Måling og analyse skal udføres i overensstemmelse med principperne i Metodeblad MEL-13, Bestemmelse af koncentrationen af lugt i strømmende gas, fra Miljøstyrelsens referencelaboratorium. Prøverne skal udtages, når virksomheden er i fuld drift eller efter anden aftale med tilsynsmyndigheden. Der skal udtages mindst 3 lugtprøver for hvert afkast. Det aftales med tilsynsmyndigheden, hvilke afkast, der indgår i målingerne. Beregningerne af lugtbidraget i omgivelserne skal udføres med OMLmetoden. Det skal forinden aftales med tilsynsmyndigheden, hvordan der korrigeres for midlingstid, og om beregningerne skal udføres for resultater, der er korrigeret/ikke er korrigeret for følsomhedsfaktor. Beregningerne af lugt foretages ved anvendelse af det geometriske gennemsnit af samtlige udførte målinger. Lugtgrænsen anses for overholdt, når den højeste 99 % fraktil af lugtimmissionen (LE/m 3 ) beregnet med OML-metoden er mindre end eller lig med grænseværdien. Kontrol af lugtkravet skal gentages, når tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Hvis grænseværdien for lugt er overholdt, kan der kun kræves én årlig måling og beregning. Udgifterne afholdes af virksomheden. 14

17 E Spildevand Overfladevand E1 Overfladevand fra udendørsarealer som parkeringsplads/køreareal/ oplagsplads skal ledes til det kommunale regnvandssystem eller gennem sandfang og olieudskiller til recipient. E2 Det skal ved afledning af tag- og overfladevand sikres, at der ikke udledes forurenende stoffer, herunder også råvarer og produkt, til den kommunale fællesledning for overfladevand. E3 Virksomheden skal inden 1. juli 2010 indsende en kloakplan for rørføringer mv., der føres til direkte udledning, indeholdende følgende: - Oplysninger om størrelsen af det areal, der afvandes til hver enkelt olieudskiller. - Olieudskilleres placering, alder, type, gennemstrømningskapacitet og opsamlingsvolumen. - Sandfangs størrelse, alder, kapacitet. - Seneste dato for tæthedsprøvning af sandfang og olieudskiller. E4 Vurderes det ud fra oplysningerne i kloakplanen, at olieudskillere på virksomheden ikke er af en tilstrækkelig kapacitet eller funktionsduelighed, vil virksomheden inden 3 mdr. skulle udarbejde en plan for at bringe olieudskillerne i orden. Når tilsynsmyndigheden har godkendt planen, vil virksomheden have 4 måneder til at udføre arbejdet, medmindre andet er aftalt. - Kloakarbejdet skal udføres af autoriseret kloakmester. - Sandfang og olieudskiller skal monteres og anvendes i overensstemmelse med Erhvervs- og Byggestyrelsens VA-godkendelse. (VA = Vand- og Afløbsinstallationer). - Sandfang og olieudskiller skal være dimensioneret efter gældende normer. (se vilkår for olieudskillere H5-H12). Øvrigt spildevand E5 Følgende spildevandsstrømme må ledes til recipient. - Processpildevand o Slutkondensat fra inddamper 5 og 6 o Vand fra støvvasker - Uforurenet kølevand - Uforurenet overfladevand fra udendørsarealer, tankgårde, tagflader I forbindelse med helt ekstraordinære og atypiske nødsituationer accepteres det, at der i korte perioder desuden kan udledes slutkondensat fra de øvrige inddampere. Virksomheden skal føre logbog over hændelserne. Af logbogen skal fremgå årsag til hver enkelt hændelse og tiltag til forhindring af tilsvarende hændelser i fremtiden. Nødsituation medfører ikke ændring i øvrige udlederkrav, herunder kravværdierne nævnt i vilkår E9. 15

18 E6 I forbindelse med fremtidige påtænkte ændringer eller udskiftninger af anlæg, der kan have indflydelse på udledningen af spildevand til recipient, er virksomheden forpligtet til at arbejde mod at reducere den samlede udledte stofmængde eller mod at lede en større del af spildevandet til det kommunale rensningsanlæg. Det ultimative mål for denne indsats er en nulløsning, hvor alle delstrømme med et forureningsindhold hidrørende fra virksomhedens drift ledes til rensning på det kommunale rensningsanlæg. E7 Direkte udledning af spildevand skal ske gennem udløbsrør med udledningspunkt beliggende på ydersiden af den sydlige mole på Thyborøn Havn og med udmunding i Thyborøn Kanal. Udledningen må ikke give anledning til lugtgener, olieansamlinger eller synlige misfarvninger af havet. E8 I afløbet fra virksomheden til recipienten skal der være en installation, der rummer prøvetagningsudstyr samt prøvetagningsbeholdere, der gør det muligt at udtage vandføringsvægtede prøver jf. DS Installationen skal altid være tilgængelig for tilsynsmyndigheden eller personer/firmaer, som på vegne af tilsynsmyndigheden ønsker adgang til bygværket. Udlederkrav E9 Den direkte udledning fra virksomheden gennem P14 og P15 skal til hver en tid overholde nedenstående. Parameter Kravværdi Kontrolregel Kontroltype Analysemetode Detektionsgrænse Analysefrekvens BI5 mod. 0,37 kg/t 1) Transport DS/EN ,5 mg/l 12/år DS 2399 Total-N 0,10 kg/t 1) Transport DS/EN ISO 0,05 mg/l Alkontrol DS :1997 Total-P 0,004 kg/t 1) Transport DS/EN ISO 6878, 0,005 mg/l Alkontrol DS 2399 del 7:2004 ph 6-9 Absolut DS 287 Alkontrol Temperatur < 45 C Absolut Alkontrol SS Overvågning DS/EN 872: mg/l 2010: 8/år TMA Overvågning HPLC-floures. 0,02 mg/l 2010: 12/år DMA Overvågning GC/FID 0,05 mg/l 2010: 12/år 1) Kravværdier for organisk stof (BI5) og næringssalte ( N og P ) er overført fra miljøgodkendelsen fra 1998 og ikke revurderet, da der pågår sagsbehandling i klagesystemet 16

19 Ved kontroltype forstås: Absolut: Alkontrol Transport: Overvågning: Kravværdien må ikke overskrides i nogen af prøverne/målingerne. Ved alkontrol forstås kontinuert kontrol af al udledning. Der udtages vandføringsvægtede døgnprøver hvert produktionsdøgn. Med denne kontrol afgøres, om den stofmængde der udledes pr. døgn i middel over kontrolperioden overholder kravværdien. Beregningerne foretages for vandføringsvægtede koncentrationer. På baggrund af målingerne kan tilsynsmyndigheden ved påbud fastsætte grænseværdier for udledningen af disse stoffer. Kontrol af direkte udledning af spildevand E10 Krav til målinger Udtagning, analyse og opbevaring af afløbsprøver skal ske i henhold til de til enhver tid gældende retningslinier i Miljøstyrelsens tekniske anvisning for punktkilder og/eller gældende metodeblad fra statens referencelaboratorium, pt. DS ISO , samt forskrifter i bekendtgørelse nr af 11. december 2006 om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer m.v. eller senere ændringer medmindre andet er aftalt skriftligt med tilsynsmyndigheden. Prøverne skal udtages og analyseres af et firma, der er akkrediteret af DANAK 4 til de aktuelle analyser, medmindre andet er skriftligt aftalt med tilsynsmyndigheden. Enhver ændring i procedure for prøveudtagning og analyse skal være skriftligt godkendt af tilsynsmyndigheden, inden ændringen træder i kraft. Detektionsgrænserne for analyserne må højst være 10 % af grænseværdierne For parametre omfattet af transportkontrol og overvågning skal der hver måned, hvor der har været 1 eller flere driftsdage, på varierende ugedage, hvor virksomheden er i drift, udtages en døgnprøve. Prøverne skal så vidt muligt udtages jævnt fordelt over de perioder af året, hvor der produceres. For parametrene total-p og total-n omfattet af alkontrol skal der udtages en døgnprøve på hvert produktionsdøgn. 3 DS ISO :2004. Vandundersøgelse Prøvetagning Del 10: Vejledning om prøvetagning af spildevand 4 jf. akkrediteringsbekendtgørelsen BEK nr af 11/12/2006 eller senere ændringer 17

20 Prøveudtagning af spildevand fra udløbet skal ske som vandføringsvægtet udtagning over 1 døgn. Prøveudtagning af havvandsindtag skal ske ved tidsproportional udtagning i samme tidsrum, som der sker prøveudtagning i udløbet. I hvert prøvetagningsdøgn skal den udledte vandmængde bestemmes. Et prøveudtagningsdøgn er 24 timer fra kl. 6 morgen, med mindre andet er aftalt skriftligt med tilsynsmyndigheden. Prøveudtagning af havvand fra indtaget skal ske efter retningslinier, der aftales skriftligt med tilsynsmyndigheden. For parametrene total-p og total-n omfattet af alkontrol kan virksomheden lade en repræsentativ del af samtlige døgnprøver fryse ned og én gang pr uge tø op og blande sammen til en ugeprøve, idet sammenblandingen sker forholdsmæssigt efter de enkelte døgns forbrug af havvand. Der skal udtages prøver alle dage med udledning, og der skal forefindes ugeprøver for alle uger med udledning, selv om der kun er udledning en enkelt eller få dage. Ugeprøver skal analyseres efter maksimalt 16 dage fra den første døgnprøve er udtaget, og ugeprøver må bestå af maksimalt 7 døgnprøver. Vælger virksomheden at benytte ugeprøver frem for døgnprøver, kan alkontrollen betragtes som overholdt, hvis gennemsnitsværdien af samtlige ugeprøver fra det seneste år er under kravværdien i vilkår E9. Transportkontrol og overholdelse af grænseværdier. Kontrolperioden er fastlagt til 12 måneder. Kontrol efter DS 2399 udføres løbende efter hver prøvetagning på de sidste 12 måneder bagud i tid. Bidrag fra havvandsindtag kan fratrækkes for N, P og BI5, men ikke for TMA og DMA. Hvis det resulterende resultat er negativt sættes koncentrationen til 0. F F1 Støj Støjgrænser Driften af virksomheden må ikke medføre, at virksomhedens samlede bidrag til støjbelastningen i naboområderne overstiger nedenstående grænseværdier. De angivne værdier for støjbelastningen er de ækvivalente, korrigerede lydniveauer i db(a). Områdenumre refererer til Kommuneplan

21 I Havneområde (10E ) II industriområder og centerområder (10E 1.11 og 10C 1.2) III Blandet bolig- og erhvervsbebyggelse (10C 1.1, 1.2, 1.5, 1.6, 10D1.3, 10BE 1.2 og 10E 1.2) IV I områder for åben og lav boligbebyggelse/ i samme højde over terræn som midtpunktet af vinduerne i enhver boligetage (10B 1.1, 1.3, 1.4 og 1.5) Kl. Reference tidsrum (Timer) I db(a) II db(a) III db(a) IV db(a) Mandag-fredag Lørdag Lørdag Søn- & helligdage Alle dage Alle dage ex. losning Alle dage inkl. losning , , Spidsværdi Områderne fremgår af kortbilag C. F2 Lavfrekvent støj og infralyd Driften af virksomheden må ikke medføre, at virksomhedens samlede bidrag med lavfrekvent støj eller infralyd i naboområderne overstiger nedenstående grænseværdier indendørs i bygninger. Støjgrænsen gælder for ækvivalentniveauet over et måletidsrum på 10 minutter, hvor støjen er kraftigst. Anvendelse Beboelsesrum og lign. Kontorer og lign. støjfølsomme rum Øvrige rum i virksomheder Tidspunkt A-vægtet lydtrykniveau (10-160Hz), db kl kl Hele døgnet Hele døgnet G-vægtet infralydniveau db 19

22 F3 Vibrationer Vibrationer fra virksomheden må ikke overskride nedenstående grænseværdier, db re 10-6 m/sec 2. De angivne vibrationsgrænser gælder for det maksimale KB-vægtede accelerationsniveau med en tidsvægtning S målt uden for virksomhedens areal, jf. orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9/1997 om lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. Anvendelse Boliger i boligområdet (hele døgnet) Boliger i blandet bolig/erhvervsområde kl Børneinstitutioner og lignende Vægtet accelerationsniveau L aw i db 75 Boliger i blandet bolig/erhvervsområde kl Kontorer, undervisningslokaler, o.l. 80 Erhvervsbebyggelse 85 F4 Kontrol af støj, infralyd og vibrationer Tilsynsmyndigheden kan bestemme, at virksomheden skal dokumentere, at grænseværdierne for støj, infralyd og vibrationer, jf. vilkår F1, F2 og F3 er overholdt. Dokumentationen skal senest 3 måneder efter, at kravet er fremsat, tilsendes tilsynsmyndigheden sammen med oplysninger om driftsforholdene under målingen. Dokumentationen skal fremsendes digitalt. Krav til målinger Virksomhedens støj, infralyd og vibrationer skal dokumenteres ved måling og beregning efter gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen, p.t. nr. 6/1984 om Måling af ekstern støj og nr. 5/1993 om Beregning af ekstern støj fra virksomheder samt orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9/1997 om Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. Måling skal foretages, når virksomheden er i fuld drift eller efter anden aftale med tilsynsmyndigheden. Målingerne/beregningerne skal foretages af en enhed, som er optaget på Miljøstyrelsens liste over laboratorier, der er godkendte til at udføre Miljømåling ekstern støj. Støj-, infralyd- og vibrationsdokumentationen skal gentages, når tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Hvis støj-, infralyd- og vibrationsgrænserne er overholdt, kan der kun kræves én årlig bestemmelse. Udgifterne hertil afholdes af virksomheden. 20

23 F5 Definition på overholdte støjgrænser Grænseværdien for støj anses for overholdt, hvis målte eller beregnede værdier fratrukket ubestemtheden er mindre end eller lig med grænseværdien. Målingernes og beregningernes samlede ubestemthed fastsættes i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledninger. Ubestemtheden må ikke være over 3 db(a). Grænseværdierne for lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer anses for overholdt, hvis de målte værdier er mindre end eller lig med grænseværdien. F6 Såfremt det ved støjmålinger/-beregninger dokumenteres, at de fastsatte støjgrænser overskrides, skal der sammen med rapport om støjmålinger/-beregninger indsendes forslag om tiltag for støjreduktion sammen med en tidsplan for gennemførelse. F7 Fremtidige ændringer på virksomheden skal foretages således, at ændringen ikke er til hinder for, at virksomhedens støjniveau om natten inkl. losning til stadighed nærmer sig de vejledende støjgrænser. F8 Der må max benyttes pumpelossere og sugelossere i natperioden (kl. 22 til 06) 15 gange pr år. Indberetning om brug af lossere foregår i henhold til vilkår I10. G Overjordiske olietanke G1 Krav til inspektion og tæthedsprøvning, der fremgår af bestemmelserne i 42 olietankbekendtgørelsen 5, skal overholdes for rørsystemer, der ikke er dobbeltvæggede og tilsluttet et overvågningssystem. Prøveresultater for tæthedsprøvning jf. 42, stk. 4, af underjordiske rørledninger til transport af olie, fremsendes snarest til tilsynsmyndigheden, senest i G2 Sløjfningsterminer, der fremgår af bestemmelserne i 43 olietankbekendtgørelsen 5, skal overholdes for så vidt angår overjordiske tanke under l. G3 Egenkontrolvilkår, der fremgår af bestemmelserne i i olietankbekendtgørelsen 5, skal overholdes. H Jord og grundvand H1 Opsamlingsbeholdere for spild, nedgravede tanke, rørledninger mellem nedgravede tanke og procesanlæg samt opsamlingsbrønde og rørledninger, herunder pumpegruberne P14 og P15, i spildevandssystemet skal til enhver tid være tætte, så der ikke kan ske udsivning. H2 Tilsynsmyndigheden kan kræve, at virksomheden skal kontrollere, at nedgravede olieudskillere/sandfang/opsamlingsbrønde på spilde- 5 Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 724 af 1. juli Bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines. 21

24 vandssystemet/rørledninger og spildevandsledninger er tætte. Kontrollen skal foretages senest 3 måneder efter, tilsynsmyndigheden har meddelt kravet. Tæthedskontrollen skal udføres efter Dansk Ingeniørforenings Norm for tæthed af afløbssystemer i jord, Dansk Standard DS 455, 1. udgave, januar 1985 med ændringer af 13. oktober 1990, normalt kontrolniveau. Kontrollen skal udføres efter normal tæthedsklasse. Tæthedskontrollen skal foretages af et uvildigt og dertil kvalificeret firma. Firmaets beskrivelse, af hvordan tæthedsprøvningen er foretaget og resultatet, skal sendes til tilsynsmyndigheden senest 1 måned efter, kontrollen har fundet sted. Konstateres der utætheder, skal dette dog straks meddeles til tilsynsmyndigheden, og lækagen skal udbedres snarest muligt. Tilsynsmyndigheden kan kræve yderligere tæthedskontrol. Der kan maksimalt kræves tæthedskontrol én gang hvert år. Alle udgifter forbundet med kontrollen og evt. udbedringer betales af virksomheden. H3 H4 Rørledninger til transport af formalin mellem fabrikker og tanke skal forsynes med ventiler, som automatisk standser pumpen, som cirkulerer formalin, i tilfælde af tryktab/ lækage af ledninger. Denne sikring skal suppleres med en akustisk alarm på bemandet område. Olieudskillere Vilkår H5-H12 gælder for olieudskillere, som håndterer vand, der ikke ledes til kommunal spildevandsledning. H5 Der skal på virksomheden foreligge retningslinier for tømning, kontrol og vedligeholdelse af olieudskillere. H6 Olieudskillere skal være dimensioneret til den mængde vand, der ledes igennem den, efter gældende Norm for afløbsinstallationer DS 432. Udskillere, som håndterer uovervåget regnvandspåvirket udledning, skal have gennemstrømningskapacitet fastsat efter en dimensionsgivende regnintensitet på 150 l/s/ha, svarende til en 2-års hændelse. H7 Dimensionering af sandfang og olieudskiller skal for nye og nyrenoverede udskilleres vedkommende være i overensstemmelse med Pr EN 858 og for eksisterende udskilleres vedkommende være i overensstemmelse med anvisningerne i SBI-anvisning Nr. 185 fra 1997 fra Statens Byggeforskningsinstitut. H8 Nye og nyrenoverede udskillere skal monteres med automatisk flydelukke og alarm. Alarmfunktionen kan enten tilknyttes flydelukket eller etableres således, at den aktiveres, når udskillerens opsamlingskapacitet er udnyttet med 50 %. 22

25 H9 Nye og nyrenoverede udskillere, som håndterer uovervåget regnvandspåvirket udledning, skal være forsynet med omløb, således at vandmængder større end dimensionsgivende vandmængde ledes direkte til udløbsledning. H10 Virksomheden skal pejle sandfang og udskiller hver måned og føre journal over sand- og olielagets tykkelse, medmindre andet er skriftligt aftalt med tilsynsmyndigheden. Hvis der er etableret alarm på opsamlingskapaciteten, kan pejlingen af olieudskilleren undlades. H11 Udskillere skal tømmes, når opsamlingskapaciteten er udnyttet med 50 %. Sandfang skal tømmes senest, når det er 25 % fyldt. Efter endt tømning skal sandfang og olieudskiller påfyldes vand. H12 Når tømningsfirmaet tilser sandfang og olieudskillere, skal virksomheden selv foretage en generel funktionskontrol af udskilleren, herunder kontrol af flydelukke, alarm, koalescensmåtte/lameller mv. (koalescensmåtte/lameller undlades, såfremt der er valgt en klasse 2 olieudskiller) H13 Følgende skal være tilgængeligt for tilsynsmyndigheden og forevises på forlangende: Virksomhedens eksemplar af tømningssedlen. Af tømningsseddel skal fremgå hvor stor en del af olieudskillerens kapacitet, der er udnyttet på tømningstidspunktet. Dokumentation for generel funktionskontrol af udskiller Dokumentation for pejling af hhv. sandfang og olieudskiller I I1 I2 I3 Indberetning/rapportering Eftersyn af anlæg Der skal føres journal over eftersyn af renseforanstaltninger/anlæg med dato for eftersyn, reparationer og udskiftninger samt oplysninger om eventuelt forekommende driftsforstyrrelser. Kontrol med kontinuert måleudstyr Virksomheden skal udarbejde og opretholde en instruks med henblik på at sikre, at drift, vedligeholdelse og kontrol af automatisk måleudstyr til enhver tid er optimal. Instruksen skal accepteres af tilsynsmyndigheden og som minimum beskrive følgende: - Løbende kontrol og vedligeholdelse af kontinuerte målere for vandmængde (flowmålere), ph og temperatur i udløb fra virksomheden - driftskontrollen, herunder driftsparametre samt føring af driftsjournal - intern og ekstern kalibrering af udstyr - løbende vedligeholdelse af udstyr, herunder udskiftning og reparation af diverse tekniske installationer. Alle AMS-målere skal gennemgå en årlig kontrol og et årligt serviceeftersyn af et sagkyndigt firma. AMS-målere til O 2 skal efterses og kali- 23

26 breres med kalibreringsgasser efter leverandørens anvisninger. Dato og resultatet skal føres i journal. Alle AMS-målere skal kontrolleres ved en parallelmåling hvert 3. år. I4 I5 I6 Der skal foreligge instruktioner, der bl.a. beskriver funktioner, rutiner omkring løbende vedligeholdelse, kalibrering og reparationer af måleinstrumentet i det termiske forbrændingsanlæg. Den ansvarlige for instrumenterne skal fremgå af instruktionerne. Spildevand Spildevandsledning til udledning i havet trykprøves min. hvert 10 år. Resultatet tilsendes tilsynsmyndigheden. Første trykprøvning skal finde sted inden 1. januar Der skal for hvert produktionsdøgn registreres omfanget af virksomhedens drift det pågældende døgn i form af: Registrering af antal driftstimer Registrering af indvejet og behandlet mængde råvarefisk herunder typen af råvare. Registrering af gennemsnitlig TVN-værdi (råvarevægtet) for døgnet Registrering af den udledte spildevandsmængde i m 3 Registrering af eventuelle uregelmæssigheder. I7 I8 Virksomheden skal hver måned indrapportere analyseresultater fra egenkontrollen jf. vilkår E9 samt opgørelser over spildevandsmængder og råvaremængder i prøvetagningsdøgnet. Analyseresultaterne indsendes elektronisk både som pdf-fil og i standat-format. Virksomheden skal samtidig sende logbog over udledning af slutkondensat jf. vilkår E5. Virksomheden skal løbende beregne den samlede udledte mængde BI5, total-p og total-n fra kontrolperiodens start og til og med den seneste forløbne prøvetagning. Beregningerne sammenholdes med gældende grænseværdier. Regneark med data og beregninger sendes til tilsynsmyndigheden hver 3. måned. Hvis beregningerne viser, at kravværdierne overskrides indsendes opgørelsen dog straks. I forbindelse med fremsendelse af ovennævnte opgørelser skal virksomheden redegøre for opgørelserne i forhold til krav i denne udledningstilladelse, og fremlægge en prognose for virksomhedens råderum i forhold til overholdelse af krav til årligt udledte mængder. Virksomheden skal i forbindelse med fremsendelsen kommentere resultatet af prognosen. 24

27 I9 Kedelanlæg og termisk forbrændingsanlæg Virksomheden skal føre journal over minimum følgende oplysninger i forbindelse med kedelanlæggenes drift: - brændsel pr døgn til kedelanlæggene/ eller dampproduktion - det anvendte brændsels svovlprocent - løbende reparationer eller uregelmæssigheder - resultatet af kontinuerte målinger af støv på kulanlæggene midlet over en måned, omregnet til referencetilstand. - resultatet af målinger af sodtal, oliekoks, aske, lufthastigheder m.v. på hver kedel som led i vedligehold af oliekedlerne - antal opstarter på hver kedel, jf vilkår C7 - samlet driftstid på hver kedel. I10 Virksomheden skal føre journal over følgende oplysninger i forbindelse med driften af det termiske forbrændingsanlæg: - løbende reparationer eller uregelmæssigheder, årsager og opfølgning - døgnrapporter over forbrændingsanlæggets drift, herunder oplysninger om driftstid, temperatur i forbrændingszonen, ventilstillinger, afsugede luftmængder - udetider af forbrændingsanlæg med angivelse af årsager og opfølgning. Ved udetid forstås den tid, hvor der afsuges procesluft fra fabrikken, men hvor forbrændingsanlægget er ude af drift. - opgørelse over driftstid uden fuld behandling af procesluftstrømme i det termiske forbrændingsanlæg/ kedel. Opgørelsen skal angives i timer og % af virksomhedens samlede driftstid. Forbrug af råvarer og hjælpestoffer I11 Der skal føres journal over anvendte mængder af råvarer og hjælpestoffer, inklusiv forbrug af olie/gas/el. Der skal endvidere føres journal over producerede mængder affald. Opbevaring af journaler I12 Alle journalerne skal være tilgængelige for og på forlangende indberettes til tilsynsmyndigheden. Journalerne skal opbevares på virksomheden i mindst 3 år. Rådata fra kontinuerte registreringer skal opbevares på virksomheden i min. 2 år. Årsindberetning I13 Én gang om året skal virksomheden sende en opgørelse til tilsynsmyndigheden med følgende oplysninger. - anvendte mængder råvarer - anvendte mængder hjælpestoffer - producerede mængder færdigvarer - for hver type affald: afleverede mængder og afleveringssted, for farligt affald oplyses endvidere EAK-kode - de samlede årlige emissioner af SO 2, NO X og støv (som total støv). 25

28 Støv skal opgøres ved at massen af de daglige udledninger sammenlægges på grundlag af røggassernes volumenstrømme. SO 2 og NO X skal opgøres på baggrund af stikprøveprogrammet beskrevet i vilkår C7, eller efter anden skriftlig aftale med tilsynsmyndigheden - den samlede årlige energieffekt i relation til netto brændværdi, fordelt på brændselstyperne: Biomasse, andet fast brændsel, flydende brændsel, naturgas, anden gas. - For hver kedel driftstid, samt hvor stor en del af driftstiden, som er opstartstid - forbrug af energi og vand - oplag af råvarer - oplag af hjælpestoffer - oplag af affald - mængder total kvælstof, total fosfor, suspenderet stof og BI 5 udledt direkte til recipient Nøgletal På baggrund af oplysningerne skal følgende nøgletal opstilles for virksomhedens drift: - Energiforbrug pr. ton færdigvare - Vandforbrug (ferskvand)pr. ton færdigvare - NO X og CO 2 udledning til luft pr. ton råvare - Total kvælstof og total fosfor udledning til havet pr. ton råvare - Driftstid på henholdsvis suge- og pumpelosseanlæggene, med angivelse af tidsrum for natanvendelse samt opgørelse i henhold til vilkår F7. - Månedsresultater for de kontinuerte målinger af støv på kulkedlerne - Forbruget af formalin, lud og svovlsyre pr ton råvare - Forbruget af saltsyre, salpetersyre, antioxidant og jernklorid pr ton råvare - De seneste 5 års nøgletal. Frist for indberetning Rapporten skal være tilsynsmyndigheden i hænde inden 1.maj. Afrapportering skal ske pr. 1. januar. Første afrapportering er pr. 1. januar Rapporten kan erstattes af virksomhedens grønne regnskab eller årsrapport i det omfang, at disse indeholder ovenstående oplysninger. J Driftsforstyrrelser og uheld J1 Ved driftsuheld, væsentlige driftsforstyrrelser og uheld af miljømæssig betydning eller betydning for virksomhedens gennemførelse af egenkontrollen, skal tilsynsmyndigheden orienteres hurtigst muligt og senest førstkommende hverdagsmorgen. Senest 7 dage efter uheld skal virksomhedens indsende rapport til tilsynsmyndigheden, der beskriver uheldets omfang og indsatsen mod 26

29 miljømæssige skader, samt beskrivelse af forebyggende foranstaltninger, der begrænser risiko for nye uheld. J2 Virksomheden skal sikre, at alle relevante medarbejdere er bekendt med, hvordan de skal reagere ved driftsforstyrrelser eller eventuelle uheld, som kan have betydning for påvirkning af det eksterne miljø. Dette kan evt. ske i form af en beredskabsplan eller driftsforskrift, som fortæller hvornår og hvordan, der skal reageres ved uheld, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Der skal som minimum være skriftlige procedurer for medarbejdernes reaktion i følgende situationer: - Spild/lækage af flydende rå-, mellem- og færdigvarer samt biprodukter til kloak - Spild/lækage af hjælpestoffer, herunder rengøringsmidler til kloak - Spild/lækage af farligt affald K K1 Ophør Ved ophør af driften skal der træffes de nødvendige foranstaltninger for at imødegå fremtidig forurening af jord og grundvand og for at bringe stedet tilbage i en miljømæssig tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører helt eller delvist. 2.2 Tidsfrister Vilkår Omhandler Tidsfrist B14 Oplagsvilkår 1. januar 2011 C8 Kontrol af luftforurening fra kedler 1. januar 2011 C9 Kontrol af luftforurening fra termisk 1. juli 2010 forbrændingsanlæg E3 Kloakplan 1. juli 2010 G1 Olietankbekendtgørelsen

30 3. VURDERING OG BEMÆRKNINGER 3.1 Baggrund for afgørelsen Virksomhedens indretning og drift Virksomheden har siden meddelelsen af seneste miljøgodkendelse (1998) en række forandringer på virksomhedens indretning og drift. Flere ændringer har medført væsentlige forbedringer af virksomhedens miljøprofil. Herunder skal nævnes virksomhedens miljøcertificering EMAS og ISO Den årlige miljøredegørelse erstatter det grønne regnskab. Det skal desuden bemærkes, at virksomheden har indgået en aftale med Energistyrelsen om energieffektivisering. Virksomheder med direkte udledning af spildevand til havet har siden været underlagt regler om at nedbringe udledningen ved brug af renere teknologi og bedste tilgængelige teknologi (BAT). TripleNine Fish Protein er nået langt, men den ene af virksomhedens 6 inddampere er endnu ikke bygget om, så den svarer til BAT Virksomhedens omgivelser Planforhold TripleNine Fish Protein er beliggende på Sydhalevej 14 Thyborøn på havnen i Thyborøn by på matr. nr. 86dv, Thyborøn havn. I et område, der i Ringkjøbing Amts Regionplan 2005 er udlagt til havneareal. Ifølge den gældende lokalplan fra Lemvig Kommune for området, nr. 35, er virksomheden beliggende i område H Dette område er udlagt til havneformål. Natur De nærmeste Natura 2000-områder er fuglebeskyttelsesområde 23 (Agger Tange og Krik Vig) og 39 (Harboøre Tange, Plet Enge og Gjeller Sø), der tilsammen udgør Ramsarområde 5 (Harboøre og Agger Tange), samt habitatområde 28: Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø. Natura 2000 områderne ligger nord, vest og syd for virksomheden. En stor del af de registrerede forekomster af naturtyper i Natura 2000-områderne er kvælstoffølsomme. Der er i forbindelse med revurderingen af virksomhedens miljøgodkendelser foretaget en vurdering/beregning af den luftbårne kvælstofbelastning fra virksomheden i habitatområdet. Der er anvendt OML-Multi til beregning af depositionen af NO X i en afstand svarende til km fra virksomheden. Beregningerne viser, at virksomhedens luftbårne emissioner af NO X bidrager med maksimalt 0,11 kg N/ha/år i den del af habitatområdet, som ligger tættest 6 Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 784 af 10. december Bekendtgørelse om begrænsning af udledning af kvælstof og fosfor til vandløb, søer og havet med spildevand fra industrielle virksomheder m.v. 28

31 ved virksomheden. Den gennemsnitlige afsætning for området er i basisanalysen for området vurderet til at være ca ,5 kg N/ha/år. Virksomhedens bidrag udgør 0,9 % af den samlede gennemsnitlige afsætning af kvælstof i området, og må derfor betragtes som ganske uvæsentlig. Depositionen af kvælstof over vandoverflader er pga. vandoverfladens lave ruhed iflg. modellen yderst begrænset, og miljøcenter Århus vurderer derfor, at den luftbårne deposition på vandområder omfattet af Natura 2000 er af ganske uvæsentlig størrelse. Miljøcentret vurderer, at der i forbindelse med revurderingen af virksomhedens miljøgodkendelser er stillet vilkår, der medfører at den samlede miljøbelastning fra virksomheden på omgivelserne enten er uændret eller mindskes. Grundvand Virksomheden ligger i et område med begrænsede drikkevandsinteresser. Recipientforhold Virksomheden udleder processpildevand via en havledning til Thyborøn Kanal. Udledningspunktet er et fordelerbygværk, beliggende på ydersiden af den sydlige mole. Kanalen forbinder Vesterhavet og Limfjorden. Strømretningen skifter hyppigt i kanalen, men der er en nettoindstrømning af vand til Limfjorden fra Vesterhavet. Udledningen påvirker begge vandområder, men Limfjorden mest. Miljøcenter Ringkøbing oplyser i brev af 7. december 2009, at miljømålsætningerne ikke er opfyldt i de 2 vandområder, og at nedbringelse af kvælstofbelastningen til områderne er et af de primære indsatsområde i forhold til at kunne nå målsætningerne Nye lovkrav Der er siden meddelelsen af den sidste miljøgodkendelse i 1998 kommet flere nye bekendtgørelser og vejledninger inden for miljøområdet (se bilag E for anvendt lovgrundlag), blandt andre nedenstående Bedste tilgængelige teknik Siden virksomheden sidst fik meddelt en samlet miljøgodkendelse i 1998, er den europæiske godkendelsesordning om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (IPPC-direktivet), gennem revision af godkendelsesbekendtgørelsen, blevet indført i dansk lovgivning i Det er nu et grundlæggende krav i miljøbeskyttelsesloven, at forurenende virksomheder skal begrænse forureningen mest muligt ved at anvende bedste tilgængelige teknik (BAT = Best Available Technique). EU Kommissionen udsender "BAT reference documents" (BREF-noter), som fastlægger, hvad der betragtes som den bedste tilgængelige teknik inden for visse industrielle brancher, der er omfattet af IPPC-direktivet. BREF-noterne er tekniske dokumenter hvis primære formål er at beskrive branchens proces- 29

32 ser og muligheder for at anvende renere teknologier og andre forureningsbegrænsende foranstaltninger samt at identificere de miljøpræstationer, der er opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. I bilag A er vist en oversigt over BAT indført på virksomheden, og der er gjort status i forhold til gældende BAT for slagterier og virksomheder, der forarbejder animalske biprodukter. Tilføjelser og revideringer af vilkår som følge af nævnte lovgivning om BAT er beskrevet under de respektive miljøforhold i afsnit Bekendtgørelse nr Siden virksomheden sidst fik meddelt en samlet godkendelse i 1998, er miljøministeriets bekendtgørelse nr. 921, Bekendtgørelse om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer eller havet blevet afløst af miljøministeriets bekendtgørelse nr af 14/12/2006, Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Som følge af bekendtgørelsen er der stillet nye vilkår for analyser af miljøfarlige stoffer. 3.2 Vilkårsændringer Opsummering af vilkårsændringer I 1998 fik virksomheden sin seneste samlede miljøgodkendelse og udledningstilladelse. I 1999 blev følgende vilkår ændret: Vilkår vedr. egenkontrol af udledningen, vedr. lugtemission og vedr. støjbelastning af omgivelserne. I 2001 fik virksomheden godkendelse af fiskeolietankanlæg. I 2006 fik virksomheden godkendelse til fortsat drift af kulfyrede kedler. I forbindelse med revurderingen af virksomhedens miljøgodkendelser, er vilkår fra de tidligere miljøgodkendelser blevet skrevet sammen, i det omfang de stadig er relevante, og nye vilkår er kommet til. Udover redaktionelle ændringer og sammenskrivninger af vilkår er der sket væsentlige ændringer i de af virksomhedens vilkår, der vedrører følgende forhold: Vilkår for opbevaring af kemikalier og olie er opdateret. Vilkår for luftforurening er opdateret så grænserne for udledningen af forurenende stoffer følger anbefalingerne i luftvejledningen og de erfaringer der er fra branchen. 30

33 Der er bl.a. fastsat skærpede krav for emission fra den del af anlægget, der er kulfyret. Vilkår for direkte udledning af spildevand er ikke revurderet for så vidt angår udledningen af fosfor, kvælstof og organisk stof på grund af den verserende klagesag over afgørelse om lignende udledning. Miljøcenter Århus forventer at tage vilkår vedr. udledning af fosfor, kvælstof og organisk stof op til revurdering, senest når der foreligger en afgørelse for nævnte klagesag. Vilkår vedr. prøvetagningsfrekvens for N, P og BI5 er ændret, så virksomheden fremover har mulighed for at analysere 1 prøve pr uge frem for 1 prøve pr døgn. Virksomheden har fremover mulighed for at fratrække evt. indhold af N og P i indløbsvandet. Vilkår for overvågning af di- og trimethylamin blevet revideret. Vilkår for lugt er ikke taget op til revision i forbindelse med denne revurdering. Der ventes en revideret lugtvejledning i løbet af relativ kort tid. Miljøcenter Århus forventer at tage vilkår om lugt op til revurdering senest når den nye lugtvejledning foreligger. Samlet oversigt over vilkårsændringer er vist i bilag D Generelle forhold Vilkår om maksimal produktionsmængde er overført. Vilkåret er bibeholdt for at begrænse emissionen af SO 2 og NO X til luften. Iflg. BAT anbefaling nr pkt. 26 bør naturgas benyttes som brændsel på kedler i denne branche. Virksomheden benytter kul og fuelolie, som medfører en langt større emission af bl.a. støv, SO 2 og NO X Indretning og drift Oplag Der er stillet vilkår for opbevaring og håndtering af virksomhedens oplag af bl.a. kemikalier, olieprodukter, råvarer og færdigvarer. Der er stillet forskellige vilkår for forskellige oplag. Der er stillet lempeligere vilkår for opbevaringen af fiskeolieprodukter, fordi fiskeolie størkner, når den løber ud af tankene og ikke længere er under opvarmning.. Der er stillet lempeligere vilkår til opbevaring af mindre oplag af dieselolie, fordi olietanke er underlagt kontrol og tilsyn via reglerne i olietankbekendtgørelsen. Der er i vurderingen ligeledes taget hensyn til at olieprodukter ikke opblandes med vand og dermed lettere kan opsamles fra havnebassinet ved en hurtig indsats. Tanke skal være mærket i henhold til gældende regler på området, BEK nr. 329 af 16. maj 2002 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter med senere ændringer. 31

34 Tanke og rør til opbevaring og transport af mineralske olieprodukter er omfattet af olietankbekendtgørelsen 5 og skal derfor som minimum leve op til kravene i denne bekendtgørelse. I flere vilkår er det nævnt, at eventuelt afløb fra opsamlingssteder skal føre til et lukket afløbssystem. Ved et lukket afløbssystem forstås et kloaksystem uden afløb. Det kan fx være at kloaksystemet er tilsluttet en opsamlingstank eller fører tilbage i produktionen. Efter Miljøcenter Århus vurdering medfører revurderingen af oplagsvilkårene ændringer, som kan medføre omkostninger vedrørende følgende oplag: Tank nr. 41, 62 og 63 som indeholder kemikalier ( rengøringsvand, CIP-væske og brugt lud). Tank nr. 36 (gasolietank 5900 l) skal efter Miljøcenter Århus vurdering reguleres efter bestemmelserne i olietankbekendtgørelsen og behøver derfor ikke tankgrav. Øvrige forhold Der er stillet vilkår om renholdelse af udendørsarealer og vilkår for udarbejdelse af retningslinier for inspektion, rengøring og vedligeholdelse af opsamlingssteder samt for afledning af regnvand fra tankgårde. Diffus lugt og støj emitteres via åbne døre, porte og vinduer. Der er derfor stillet vilkår om, at døre, porte og vinduer skal være lukkede i størst muligt omfang Luftforurening Der er stillet vilkår for maksimalt tilladt koncentration af forurenende stoffer i virksomhedens luftafkast (emissionsgrænser). Der er ligeledes sat vilkår for B-værdier (immissionsgrænser), da der ikke foreligger OML-beregninger, som viser, at B-værdierne er overholdt ved de meddelte emissionsgrænser. En B- værdi udtrykker virksomhedens maksimalt tilladelige bidrag af stoffet i luften udenfor virksomhedens område. Virksomhedens energianlæg består af 4 kedler, som hver især er mindre end 50 MW, men som tilsammen er større end 50 MW. I to af kedlerne fyres med kul, i to af kedlerne med fuelolie. Miljøcenter Århus har med udgangspunkt i bekendtgørelse 808 om store fyringsanlæg 7, det bagvedliggende EU-direktiv 8 og tolkningsbidrag 9 fra EU-kommisionen vurderet, at energianlæggene skal reguleres efter bestemmelserne i bekendtgørelse 808 om store fyringsanlæg med en samlet indfyringskapacitet på mere end 50 MW. Kedlerne er hidtil blevet reguleret efter Miljøstyrelsens luftvejledning (Vejledning nr. 2, 2001) for kedler mellem 5 og 50 MW. 7 Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 808 af 25. september Bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg. 8 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/80/EF af 23. oktober 2001 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg

35 Regulering efter bekendtgørelsen 808 om store fyringsanlæg medfører, at der fastsættes en grænseværdi for SO 2, og at der sker skærpelse af grænseværdien for emissionen af NO X fra de oliefyrede kedler. Da det i denne afgørelse er første gang virksomhedens energianlæg vurderes og administreres efter bekendtgørelse 808, er der fastsat en forholdsvist lang frist for dokumentation for overholdelse af grænseværdierne. Emissionsgrænsen for NO X fra de kulfyrede anlæg er skærpet i forhold til grænseværdierne i bekendtgørelse 808, i overensstemmelse med princippet om, at forurening skal begrænses mest muligt. Målinger af emissionen af NO X fra de kulfyrede kedler viser, at virksomheden kan overholde den skærpede grænseværdi. Der er fastsat vilkår om skorstenshøjde på afkast samt maksimal luftmængde for hvert afkast, da afkasthøjde og maksimal luftmængde i afkastene har afgørende indflydelse på spredning af den forurening, der er godkendt med denne afgørelse. Fastsættelse af vilkår for maksimal luftmængde er standardprocedure ved revurderinger af miljøgodkendelser i Miljøcenter Århus, som sikrer, at det ikke er muligt for en virksomhed at fortynde en emission ved at tilsætte ren luft. På fiskemelsfabrikker er det iflg. BREF anbefaling nr pkt. 26 BAT for branchen at benytte naturgas til dampproduktion. Virksomheden har i forbindelse med den miljøtekniske beskrivelse, som er vedhæftet denne godkendelse som bilag, gennemgået virksomhedens tiltag omkring BAT. Det er her noteret, at virksomheden vil undersøge, om det er muligt at benytte gas i stedet for fuelolie. Afgørelsens emissions- og immissionsvilkår er overførte eller fastlagt på baggrund af: - Bekendtgørelse nr. 808 af 25. september 2003 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg. - Anbefalingerne i luftvejledningen (Vejledning Nr ) afhængigt af den enkelte brændselstype og kedlernes størrelse. - Standardvilkår i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 5, afsnit 2 om kraftproducerende anlæg. - B-værdivejledningen 2008 (Miljøprojekt Nr ) - Målinger foretaget på afkast fra fiskemelsfabrik TripleNine i Esbjerg i 2000 og 2001 (Miljøgodkendelse for TripleNine af 25. juni 2002). - Miljøstyrelsens afgørelse af 3. november 2006 vedr. klagesag over miljøgodkendelse for TripleNine Esbjerg af 25. juni Målinger foretaget på afkast fra fiskemelsfabrik TripleNine i Esbjerg i maj 2007 (Prøvningsrapport fra FORCE Technology 20. juni 2007) I 2000/2001 blev der målt på følgende stoffer i afkastene fra TripleNine Esbjerg: NO x, SO 2, NH 3, trimethylamin, dimethylamin, N-nitrosodimethylamin og dimethylaminoacetonitril. Efterfølgende OML-beregninger viste, at grænse- 33

36 værdien for trimethylamin på 0,0002 mg/m 3 var overskredet, idet den beregnede immission var 0,0061 mg/m 3. For de øvrige stoffer lå de beregnede immissioner langt under stoffernes B-værdier. Miljøstyrelsen har i sin afgørelse af 3. november 2006 for TripleNine Esbjerg stillet vilkår om måling på emissionen af dioxiner/furaner, NO X, CO, H 2 S samt di- og trimethylamin. Målingerne, som blev foretaget i 2007, viste emissioner, som ligger betragteligt under de grænseværdier, som er fastsat i denne afgørelse NO x for kulfyrede kedler Ifølge bekendtgørelse om store fyringsanlæg skal emissionsgrænsen for eksisterende kulfyrede fyringsanlæg fastsættes til maksimalt 600 mg/nm 3 ved 6 % O 2 og for nye til maksimalt 400 mg/nm 3 ved 6 % O 2. Ifølge bekendtgørelse om store fyringsanlæg kan godkendelsesmyndigheden fastsætte strengere krav end dem, der fremgår af bekendtgørelsen. Emissionsgrænsen for nye anlæg på mellem 5 og 50 MW er ifølge luftvejledningen 273 mg/nm 3 ved 6% O Hvis anlægget samtidig anvendes til fjernelse af lugt, fastsættes emissionsgrænsen ud fra en konkret vurdering. Force Technology har i 2006 i et notat gjort rede for, at NO X -dannelsen kun i meget ringe omfang afhænger af koncentrationen af N-forbindelser i den tilførte procesluft, og i overvejende grad afhænger af kedlernes drift og funktionsmåde. I 2006 renoverede virksomheden sine kulkedler. I brev af 31. oktober 2005 til miljømyndigheden, dengang Ringkjøbing Amt, oplyste virksomheden, at det forventedes, at emissionen af NO X fra de kulfyrede kedler efter renoveringen ville nå under 200 mg/nm 3 ved 10% O 2, svarende til 273 mg/nm 3 ved 6% O 2. Force Technology har i 2006, 2007 og 2008 på virksomhedens foranledning foretaget målinger og beregninger på virksomhedens 2 kulfyrede kedler, der viser at anlægget ved fuld drift udleder NO X i koncentrationer i størrelsesordenen mg/nm 3 ved 6% O 2. På baggrund af ovenstående er der i denne afgørelse fastsat en emissionsgrænse på 500 mg/nm 3 ved 6% O 2 for NO X. Udledningen af NO X er afhængig af kedlens funktionsmåde, kulkvalitet og af kvalitet og til en vis grad sammensætning af den proceslugt, der afbrændes. Omtalte målinger fra Force viser, at forbrændingen i kedlerne ikke er optimal, og at en forholdsvis stor del af slaggen ikke bliver forbrændt tilstrækkeligt godt der er således fortsat mulighed for forbedring af anlæggets drift mg/nm 3 ved 6% O 2 svarer til 200 mg/nm 3 ved 10% O 2. 34

37 NO x for fueloliefyrede kedler Ifølge bekendtgørelse om store fyringsanlæg skal emissionsgrænsen for eksisterende fueloliefyrede fyringsanlæg fastsættes til maksimalt 450 mg/nm 3 ved 3% O 2, og for nye til 400 mg/nm 3 ved 3% O 2. Hidtil har de fueloliefyrede kedler været reguleret efter luftvejledningen. Ifølge luftvejledningen fastsættes emissionsgrænsen for NO X for nye anlæg til 490 mg/nm 3 ved 3% O 2. For eksisterende anlæg fastsættes emissionsgrænsen ud fra emissionsmålinger og en vurdering af mulighederne for nedbringelse af NO X emissionen. Force Technology foretog den 16. maj målinger ved fuld last på hver fueloliekedel. Middelemissionen fra kedel 1 var på ~525 mg/nm 3 ved 3% O 2, og middelemissionen for kedel 2 var på ~800 mg/nm 3 ved 3% O 2. Emissionsgrænsen for NO X fra fueloliekedlerne er fastsat til 450 mg/nm 3 ved 3% O 2 i overensstemmelse med bekendtgørelse 808. Emissionen af NO X fra især den ene kedel er høj i forhold til grænseværdier iflg. bekendtgørelse 808. Virksomheden har foreslået at foretage en undersøgelse af mulighederne for at udskifte fuelolie med gasbrændsel, hvilket både vil være i overensstemmelse med BREF-noten for branchen og vil nedbringe emissionen af NO X. Ved møde d. 11. november 2009 fremlagde virksomheden desuden ideer om overgang til en form for biobrændsel CO Miljøstyrelsens referencelaboratorium (pt. Force Technology i samarbejde med Eurofins) anbefaler, at grænseværdi for CO gældende for fyringsanlæg større end 50 MW i overensstemmelse med bekg stk. 2 fastsættes med samme eller strammere krav, som anlæg mindre end 50 MW. Begge typer anlæg skal iflg. luftvejledningen reguleres med emissionsvilkår på 100 mg/nm 3 ved 10% O 2. Målinger foretaget af Force Technology i viser, at der i nogle tilfælde er overskridelser af gældende krav til emission af CO, som følge af blandt andet kulkedlernes suboptimale forbrænding af kullene SO 2 I Miljøgodkendelse af 28. november 1998 er der stillet vilkår for maximalt tilladt udledning af SO 2. Immissionsvilkåret dvs. B-værdien for SO 2 er overført uændret til denne afgørelsen. Emissionsgrænsen er fastsat på baggrund af bekendtgørelse 808 om store fyringsanlæg NH 3 og H 2 S Det er i forbindelse med revurdering af virksomhedens samlede miljøpåvirkning blevet vurderet, at virksomhedens lugtreducerende udstyr (kedler og termisk forbrændingsanlæg) kan udlede NH 3 og H 2 S. Der er derfor stillet vilkår om, at virksomheden skal måle eller dokumentere udledningen. Miljømyndigheden kan på baggrund af denne dokumentation revidere emissionsgrænsen. 35

38 B-værdi (immissionsgrænsen) er baseret på B-værdivejledningen Tri- og dimethylamin Stofferne har betydning for lugtudsendelsen fra virksomheden. Emissionsgrænseværdierne er fastsat på baggrund af målinger fra virksomheden TripleNine i Esbjerg, og en vurdering af, at udstyr og produktionsmetode på TripleNine Thyborøn er sammenlignelig med TripleNine Esbjerg. Miljøstyrelsen angiver en vejledende B-værdi for trimethylamin på 0,0002 mg/m 3 baseret på, ved hvilken koncentration stoffet kan lugtes. Men eftersom der i denne afgørelse er stillet særskilte vilkår for lugtgrænsen er det i stedet valgt at anvende en B-værdi, som er baseret på stoffets sundhedsskadelige effekt. Dansk Toksikologisk Center har for det daværende Ribe Amt fastsat en sundhedsbaseret B-værdi på 0,008 mg/m 3, som anvendes i denne afgørelse (jf. Miljøgodkendelse af 25. juni 2002 for TripleNine Esbjerg). På baggrund af ovenstående er det valgt at fastsætte immissionsgrænsen til 0,008 mg/m 3. Det kan dog ikke udelukkes, at virksomheden skal begrænse udledningen af trimethylamin yderligere for at overholde virksomhedens lugtvilkår. Der er stillet vilkår om, at virksomheden skal måle eller dokumentere udledningen. Miljømyndigheden kan på baggrund af denne dokumentation revidere emissionsgrænsen Dioxiner/furaner Emissionsgrænse er fastsat på baggrund Miljøstyrelsens luftvejledning, og en vurdering af, at udstyr og produktionsmetode på TripleNine Thyborøn er sammenlignelig med TripleNine Esbjerg. Der er stillet vilkår om, at virksomheden skal måle eller dokumentere udledningen. Miljømyndigheden kan på baggrund af denne dokumentation revidere emissionsgrænsen Støv Emissionsgrænsen for total støv fra kedlerne er fastsat på baggrund af bekendtgørelse 808. Emission fra termisk forbrændingsanlæg og oliekedlerne skal måles ved stikprøver (præstationskontrol), mens emissionen fra kulkedlerne er omfattet af eksisterende AMS-udstyr. B-værdi (immissionsgrænse) er baseret på B-værdivejledningen AMS-udstyr Der er i gældende afgørelse fra 2006 om godkendelse af fortsat drift af de kulfyrede kedler stillet vilkår om, at der skal opsættes AMS-udstyr til måling af støv, CO og O 2. Virksomheden har etableret AMS-udstyr for støv og O 2, men ikke CO. Iflg. godkendelsesbekendtgørelsen inkluderer standardvilkårene for kulkedler mellem 5 og 50 MW at etablere AMS for støv, CO og O 2. Ifølge bekendtgørelse 808 skal anlæg større end 100 MW have AMS for støv. Der er ingen retningslinier vedr. AMS for støv på anlæg mellem 50 MW og 100 MW. 36

39 Kulkedlerne på TripleNine har hver især en størrelse, der passer i godkendelsesbekendtgørelsens standardvilkår for kulkedler. Miljøcenter Århus har på den baggrund overført vilkåret om AMS-udstyr for måling af støv og O 2 fra den gældende godkendelse. Det eksisterende vilkår om AMS-udstyr til måling af CO bortfalder, da Miljøcenter Århus vurderer, at AMS-måling af ilt er tilstrækkeligt til at styre forbrændingen og sikre en lav emission af CO. I luftvejledningen er der i vejledende vilkår for kulfyrede kedler større end 30 MW fastsat krav til AMS-måling af NO X, og samme krav gælder iflg. bekendtgørelse 808 for anlæg større end 100 MW. De kulfyrede kedler er hver for sig på 19 MW, og er derfor ikke omfattet af hverken det vejledende vilkår eller kravet i bekendtgørelse Målefrekvens Iflg. bekendtgørelse 808 skal der stilles krav om stikprøvemåling med en frekvens på minimum 2 målinger pr år for SO 2, NO X og støv, medmindre der er installeret AMS-udstyr. Da der fyres med brændsler med kendt svovlindhold, der er AMS-udstyr til måling af støv, udledningen af NO X fra kulkedlerne ved ombygningen 2007 er reduceret væsentligt, og emissionsgrænserne for udledning af NO X fra oliekedlerne er strammet, vurderer Miljøcenter Århus, at standardvilkårene for præstationskontrol fra bekendtgørelse 1640 for kedler af TripleNines størrelse er tilstrækkelige til at vurdere forureningen fra kedlerne. På den baggrund er der stillet vilkår om 1 årlig præstationskontrol, og mulighed for reduktion af kontrolfrekvens til måling hvert andet år, jf. bestemmelserne i vilkår C Måletidspunkt Udledningen af CO fra kedelanlæg er typisk størst i opstarts- og nedlukningsfase. I den forbindelse er der i denne afgørelse bestemt, at målinger på kedlerne skal foregå uden for opstartsperiode, som er defineret nærmere i vilkår C7. Af vilkår C7 fremgår det, at luftmåling skal foregå ved fuld drift, eller efter anden aftale med tilsynsmyndigheden Redegørelse for emissioner fra lugtforbrændingsanlæg. TripleNine har ved møde d. 11. november 2009 anført, at afbrændingen af lugtstoffer fra produktionen på TripleNine Thyborøn er sammenlignelig med afbrændingen af lugtstoffer på TripleNine Esbjerg. På den baggrund har Miljøcenter Århus åbnet mulighed for, at virksomheden kan fremsende et notat der redegør for hvorledes anlæggene og afkast fra disse kan sammenlignes. Miljøcenter Århus vil herefter vurdere hvorvidt målinger fra TripleNine Esbjerg kan erstatte målinger på anlægget i Thyborøn. 37

40 Dokumentation for overholdelse af immissionsgrænser Miljøcenter Århus har på foranledning af TripleNines bemærkninger til udkast til denne afgørelse foretaget følgende præcisering af, hvad der forstås ved en dokumentation for, at grænseværdierne er overholdt, jf. kravet i vilkår C9. Miljøcenter Århus forventer, at TripleNine udarbejder en redegørelse, på baggrund af eksempelvis tidligere målinger på TripleNines anlæg i Thyborøn og Esbjerg og på baggrund af beregninger efter OML-modellen, som på fyldestgørende vis redegør for at emission og immission jf. vilkår C5 og C6, kan forventes at være overholdt Termisk lugtforbrændingsanlæg Der er fastsat vilkår om, at forbrændingstemperaturen i de termiske forbrændingsanlæg altid skal være mindst 850 ºC. Dette er i overensstemmelse med Miljøstyrelsens erfaring på området, og med krav til øvrige anlæg, der forbrænder andre typer affald. En væsentlig grund til at fastsætte vilkår om en minimumstemperatur på 850 for forbrændingen er, at ved lavere forbrændingstemperatur er der forøget risiko for, at der opstår toksiske forbindelser under forbrændingsprocessen. Der er fastsat vilkår om, at der kan stilles krav om præstationskontrol på afkast fra lugtforbrændingsanlæggene, på de kulfyrede kedler og på de oliefyrede kedler Lugt Diffuse kilder Virksomhedens diffuse lugtkilder er reduceret væsentligt gennem de seneste år. Der er således etableret punktafsug på maskiner og andet udstyr. Den afsugede luft ledes til termisk forbrænding eller afbrænding i kedlerne. Vilkår vedrørende emission af lugt er ikke taget op til revision i forbindelse med denne revurdering. Der afventes en revideret lugtvejledning fra Miljøstyrelsen. Miljøcenter Århus forventer at tage vilkår om lugt op til revurdering, senest når den nye lugtvejledning foreligger. Kontrollerede kilder Virksomheden fik i miljøgodkendelsen af 26. juni 1998, med ændringer i tillægsgodkendelse af 22. april 1999, fastsat krav om reduktion af lugtpåvirkning fra 40 LE/m 3 til 20 LE/m 3 ved boliger senest pr. 1. august Miljøstyrelsens gældende lugtvejledning fastsætter en lugtgrænse på 5-10 LE/m 3 ved boliger. Lugten fra fiskemelsproduktionen er først og fremmest knyttet til flygtige aminer, fx di- og trimethylamin, der findes i fisk, og som hurtigt dannes ved nedbrydning af råvaren, samt til partikulært stof, typisk stammende fra fiskemel. Lugtgener reduceres ved anvendelse af friske råvarer, og lugtstoffer fjernes mest effektivt ved termisk forbrænding. Virksomheden fik i miljøgodkendelsen i 1998 en plan for nedbringelse af lugtemission, og har gennem årene arbejdet for at følge planen. Al luften fra virksomheden afbrændes nu for at reducere lugtemissionen mest muligt. Af- 38

41 brændingen af lugten sker i virksomhedens to termiske forbrændingsanlæg samt kedlerne. Lugtreduktionen gennem forbrændingsanlægget er ca. 99 %, og ved forbrænding i kedlerne reduceres lugten med ca. 98 %. Virksomheden har for et par år siden etableret en 90 meter lang rørledning fra den hidtil benyttede 45 meter høje skorsten, til det gamle termiske forbrændingsanlæg, og derfra videre til den eksisterende 80 meter høje skorsten. Emissionen fra de to termiske forbrændingsanlæg føres derfor nu til den 80 meter høje skorsten, hvilket har reduceret lugtimmissionen betydeligt. På baggrund af den række tiltag og investeringer virksomheden har foretaget for at reducere lugtemissionen de seneste år samt virksomhedens oplæg, er det Miljøcenterets vurdering, at lugtemissionen fra virksomheden ved boliger er på eller under 10 LE/m 3. Ringkjøbing Amts Teknik- og Miljøudvalg blev 27. november 2006 orienteret om, at der ved den følgende revurdering af TripleNine Fish Proteins miljøgodkendelse ville blive foretaget en skærpelse af virksomhedens lugtemissionsvilkår til 10 LE/m 3. Der er i denne afgørelse ikke fastsat nye vilkår med grænser, der følger Ringkjøbing Amts linie eller anbefalingerne i Miljøstyrelsens vejledning, da en ny vejledning om fastsættelse af lugtvilkår fra Miljøstyrelsen er under udarbejdelse og ventes klar i løbet af relativ kort tid. Miljøcenter Århus forventer at tage vilkår om lugt op til revurdering senest, når den nye lugtvejledning foreligger. Seneste samlede rapport for virksomhedens lugtemission og lugtimmission er projekt nr fra 2006 udarbejdet af Force Technology. Der har i de seneste år været praksis for, at miljømyndigheden i lugtvilkårene fastsætter lugtgrænser på 5 LE/m 3 ved boliger. Denne grænse har været gældende ved tilsvarende fiskemelsvirksomhed i samme branche i Danmark siden Da Miljøcentret afventer ny lugtvejledning er lugtvilkår i øvrigt ikke revurderet. Virksomhedens gældende lugtvilkår er ved målinger i 2004, 2005 og 2006 blevet dokumenteret overholdt. Siden har virksomheden indført forbedret rensning. Der er efter Miljøcenter Århus oplysninger ikke sket ændringer i virksomhedens lugtemission, der kan give en forøget immission af lugt i det nærliggende boligområde, og der er derfor ikke stillet vilkår om dokumentation for lugtbelastningen i forbindelse med denne afgørelse Støj Virksomheden har siden meddelelse af seneste samlede godkendelse for virksomheden arbejdet med reduktion af ekstern støj ved hjælp af en prioriteret handlingsplan. Dette har medført væsentlige reduktioner i støjbelastningen i omgivelserne. De seneste målinger og efterfølgende beregninger af virksomhedens støj fra juni 2007 har vist, at virksomheden kan overholde Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser ved fuld produktion uden brug af natlosning. Virksomhedens støj- 39

42 belastning afviger fra Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser, dels ved at grænsen mellem nat og dag er fastsat til kl i stedet for kl. 7.00, dels ved mindre overskridelser om natten for område IV ved fuld drift af virksomheden inkl. losning. Dispensationen fra Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser omkring udvidelse af dagsperioden fra kl. 7 til kl. 6 om morgenen er overført til denne afgørelse. Miljøcentret vurderer, at der fortsat er basis for denne dispensation, idet virksomheden ligger i et område, hvor den er en blandt flere støjkilder, samt at trafik og øvrige aktiviteter på havnen yder et væsentligt bidrag til støj i morgenperioden kl til kl Vilkår med dispensation fra Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser, for område IV, om natten, med et tillæg på 5 db(a) for støj inkl. losning, overføres fra virksomhedens hidtidige godkendelse. Der er dog i nærværende godkendelse sat vilkår om, at fremtidige ændringer på virksomheden skal foretages således at virksomhedens støjniveau til stadighed nærmer sig de vejledende støjgrænser. Dette er gjort på baggrund af virksomhedens oplysninger om forekomsten af natlosning. Det er i en støjberegning fra 17. november 2008 beregnet, at virksomheden ikke overskrider de gældende støjgrænser for nat på 40 db(a) for område IV, ved fuld produktion inkl. losning, såfremt der maximalt foregår losning med 2 pumpelossere samt 1 sugelosser. Miljøcenter Århus har valgt at overføre vilkåret fra tidligere godkendelse som en dispensation fra Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser, idet det af virksomheden er blevet oplyst, at forekomsten af natlosning hører til sjældenhederne. Der er i år 2008 blevet losset om natten 8 gange. I hvert af disse 8 tilfælde var det kun ét skib der blev losset. Der er fastsat vilkår om, at der maksimalt 15 gange om året må forekomme natlosning. Virksomheden har behov for at kunne anvende natlosning i særlige tilfælde, pga. at råvarekvaliteten er yderst vigtig for miljøforhold på øvrige områder. Ved forbud imod natlosning kan råvarekvaliteten forringes, hvilket kan medføre en forøget udvikling og udledning af lugtstoffer, et forøget vandforbrug og forøget energiforbrug. Ud fra en samlet vurdering af væsentlighed er der fastsat mulighed for et begrænset antal nætter med natlosning. Der er efter Miljøcenter Århus oplysninger ikke sket ændringer i virksomhedens støjbelastning af omgivelserne siden seneste afrapportering, og der er derfor ikke stillet vilkår om dokumentation for støjbelastningen i forbindelse med denne afgørelse Spildevand Overfladevand På virksomhedens arealer er der aktivitet som kan give tab af olier, råvarer og produkter. Der er arealer og områder, hvorfra vand ledes til recipient uden overvågning. På denne baggrund er der stillet vilkår om kontrol af kapaciteten af virksomhedens olieudskillere, der er placeret i afløb fra udendørsarealer. 40

43 Generelt I den seneste spildevandstilladelse fra 1998 blev virksomheden pålagt at der skulle arbejdes hen imod at alt spildevandet renses på kommunens renseanlæg. Omlægningen af spildevandsstrømme fra kanalen til renseanlægget skal udføres i takt med, at de eksisterende inddampere udskiftes med inddampere baseret på indirekte kondensering efterhånden, som de er teknisk udtjent. Det er Miljøcenter Århus vurdering, at i forhold til renere teknologi er inddampning med indirekte kondensering miljømæssigt bedre end inddampning med direkte kondensering, hvilket er i overensstemmelse med BAT anbefaling pkt. 4. På grund af den verserende klagesag vedr. grænseværdier for N, P og O omkring FF Skagen har Miljøcenter Århus på nuværende tidspunkt valgt ikke at revurdere vilkår for udledning af disse stoffer. Af samme grund er der på nuværende tidspunkt ikke stillet vilkår om, at virksomheden skal udarbejde en teknisk-økonomisk redegørelse for muligheden for at nedbringe udledning af stoffer ved indførelse af BAT på den sidste inddamper i overensstemmelse med BAT anbefaling pkt. 4. Miljøcenter Århus har på baggrund af de seneste års måleresultater og erfaringer indhentet fra TripleNines fiskemelsfabrik i Esbjerg ændret alkontrollen med udledningen af N og P således, at virksomheden fremover har mulighed for at bestemme udledningen ved at samle døgnprøver fra en uge af gangen og analysere dem. Ribe Amt har iflg. miljøgodkendelse af TripleNine Esbjerg 2002 undersøgt, om der var nogen forskel på analyseresultatet afhængigt af om virksomheden analyserer hver døgnprøve for sig eller samler dem for en uge af gangen. Undersøgelsen viste, at der ingen forskel var, og Miljøcenter Århus vurderer, at alkontrol med ugeprøver frem for døgnprøver er tilstrækkeligt. Der er tilføjet vilkår for måling af suspenderet stof (SS), og totalt flygtigt kvælstof (TVN). Når måleprogrammet er, kan Miljøcenter Århus stille vilkår om grænseværdier på baggrund af målingerne, påbyde virksomheden at fortsætte måleprogrammet eller lade måleprogrammet bortfalde. Temperatur og ph Vilkåret er blevet overført. Miljøfarlige stoffer jf bek Miljøcenter Århus har vurderet indholdet af miljøfarlige stoffer i udledningen af spildevand fra TripleNine. Det er bl.a. sket på baggrund af bestemmelserne i bekendtgørelse om at miljømyndigheden ved revurdering af miljøgodkendelser skal vurdere og begrænse emissionen af miljøfarlige stoffer. 11 Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 14. december Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet 41

44 Der har siden 1998 været vilkår i TripleNines udledningstilladelse om, at spildevandets indhold af de to stoffer dimethylamin (DMA) og trimethylamin (TMA), som er omfattet af bekendtgørelse 1669, skulle måles og indrapporteres 4 gange om året. Overvågningen har vist at koncentrationen i udløbet gennemsnitligt har været ~0,32 mg/l DMA og ~4,7 mg/l TMA. Der er store udsving i overvågningsresultaterne, som på det foreliggende datagrundlag ikke kan tilskrives en bestemt parameter eller proces. For at vurdere, om udledningen i perioder kan påvirke vandmiljøet, er der stillet vilkår om, at koncentrationen skal måles 12 gange i løbet af en periode på 1 år. Det hidtidige overvågningsprogram på 4 prøver pr år bortfalder. Miljømyndigheden kan på baggrund af målingerne ved påbud fastlægge ændrede vilkår for virksomhedens udledning, eksempelvis påbyde virksomheden at fortsætte måleprogrammet. Miljøcenter Århus har i 2009 foretaget en screening af indholdsstoffer i det udledte spildevand fra virksomheden FF Skagen. FF Skagen har en udledning i samme størrelsesorden som TripleNine hvad angår vandmængde. FF Skagen benytter fortrinsvis inddampning med direkte kondensering, og udleder sandsynligvis betydeligt større stofmængder. Screeningen har ikke givet nogen indikation af, at spildevand fra fiskemelsfabrikker af Triple- Nines type indeholder stoffer udover DMA og TMA, som er omfattet af bekendtgørelse Det skal i den forbindelse bemærkes, at koncentrationen af DMA og TMA i de pågældende vandprøver ikke kunne vurderes, da prøverne blev analyseret med en forkert analysemetode med for høj detektionsgrænse. Miljøcenter Århus har i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse 1669 vurderet, at forudsat at det intensive måleprogram i 2010 ikke giver nye oplysninger, der dokumenterer andet, er stofkoncentrationen af DMA og TMA i udledningen så lav, at der ikke skal opstilles miljøkvalitetskrav for området. Begrundelse følger: Tidligere miljøkvalitetskrav: Danske miljømyndigheder har tidligere fastsat nationale og lo- Ved et miljøkvalitetskrav forstås den koncentration af et bestemt forurenende stof i vand, sediment eller biota, som ikke må overskrides af hensyn til beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet. På baggrund af miljøkvalitetskravet fastsætter miljømyndigheden vilkår om udlederkrav for det pågældende stof. Udlederkravet er det koncentrationsniveau, som skal overholdes i selve udledningen. Det skal ved beregning sikres, at udlederkravet er fastsat således, at miljøkvalitetskravet for det pågældende stof ikke overskrides. Det betyder, at miljømyndigheden skal kende koncentrationen i området, evt. andre kilder til udledning af det pågældende stof, og opblandingsforholdene ved udledningsstedet, før der kan fastsættes udlederkrav. 42

45 kale miljøkvalitetskrav på 0,010 mg/l for DMA 12 og 0,50 mg/l for TMA 13 på grundlag af en vurdering af stoffernes toksicitet, nedbrydelighed og akkumulerbarhed. Baggrunden for fastsættelse af miljøkvalitetskrav for de to stoffer stammer fra Ribe Amts miljøgodkendelse af fiskemelsfabrikken TripleNine Esbjerg fra Miljøcenter Århus er ikke bekendt med, at udpegningsgrundlaget for nærliggende natura 2000 områder skulle være specielt sårbare overfor DMA og TMA og dermed betinge skærpede krav til udledningen af miljøfremmede stoffer. I miljøgodkendelse fra Ribe Amt 2002 af TripleNine Esbjerg, blev der fastsat udlederkrav til de to stoffer DMA og TMA (se Tabel 1). Udlederkravene for DMA og TMA i godkendelsen for TripleNine Esbjerg er baseret på ovennævnte miljøkvalitetskrav. Tabel 1. Udlederkrav fra Ribe Amts afgørelse om miljøgodkendelse af TripleNine Esbjerg, samt gennemsnitlige udlederværdier fra Hanstholm fiskemelsfabrik og TripleNine Thyborøn. Det skal bemærkes, at værdierne for Esbjerg er kravværdier, mens værdierne for Thyborøn og Hanstholm er målte værdier. Råvarespecifik udledning g/t råvare Koncentration mg/l 999 Esbjerg: Krav efter 1. jan Thyborøn: Gennemsnitlig. udledning 999 Esbjerg: Krav efter 1. jan. 04 Hanstholm Fiskemelsindustri: Gennemsnitlig udledning Thyborøn: Gennemsnitlig udledning TMA 8 ~60 0,5 / max 5* 2,8 4,7 DMA 2 ~4,3 0,1 / max 0,6* 0,08 0,32 * max koncentration i en enkelt vandføringsvægtet døgnprøve. Baggrundskoncentration For at kunne vurdere, om udledningen af DMA og TMA vil medføre koncentrationer i miljøet med skadelige effekter, er det nødvendigt at kende baggrundskoncentrationen. Baggrundskoncentrationen af TMA og DMA vurderes at være af ubetydelig størrelse, da begge stoffer jf. Ribe Amts vurdering er forholdsvist hurtigt nedbrydelige og har lav akkumulerbarhed. Miljøcenter Århus har ikke kendskab til andre udledninger af spildevand i området, indeholdende DMA eller TMA, som ville kunne påvirke vurderingen af udledningen fra TripleNine. 12 Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996, bekendtgørelse om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer eller havet, fastsatte et generelt landsdækkende miljøkvalitetskrav for DMA på 0,010 mg/l. 13 Ribe Amts regionplan 2012 af d. 21. maj 2003 fastsatte et miljøkvalitetskrav for Kystvande/Vadehavet for TMA på 0,50 mg/l. 14 Ribe Amts Miljøgodkendelse af Triple Nine Fish Protein Esbjerg, J. nr

46 Opblanding Hedeselskabet foretog i 1998 beregninger af stofspredning og fortynding fra udledningen af spildevand fra TripleNine i Thyborøn 15. Beregningerne viser, at i en normalsituation vil opblanding til 100 gange af udledningen ske indenfor meget få meter fra udledningens udløb. Beregningerne viser, at i den situation, hvor der sker dårligst mulig opblanding og fortynding af udledningen fra TripleNine, vil udstrækningen af det område, hvor udledningen er fortyndet under 100 gange, være på ca. 110 x 20 m langs med kysten. Udstrækningen af et område, hvor udledningen er fortyndet mindre end 50 gange, vil følgelig være mindre. Beregningerne tager ikke højde for indflydelse af blæst og moler mv., som iflg. rapporten giver en bedre opblanding og dermed et område med mindre udstrækning. Iflg. Miljøstyrelsens udgivelse miljøprojekt 690 anbefales det, at der ved beregninger af udbredelsen af punktkildeudledninger til havet som tommelfingerregel kan regnes med en fortyndingsfaktor på Konklusion Overvågningen af udledningen fra TripleNine i Thyborøn har vist at koncentrationen i udløbet gennemsnitligt har været 0,32 mg/l DMA og 4,7 mg/l TMA. Ved en fortynding på 32 gange er koncentrationen af DMA fra udledningen fra TripleNine Thyborøn under miljøkvalitetskravet på 0,010 mg/l, som er fastsat i bekendtgørelse 921. Ved en fortynding på 10 gange 16 er koncentrationen af TMA under miljøkvalitetskravet på 0,50 mg/l fastsat i Ribe Amts regionplan. Udbredelsen af det område, som påvirkes af DMA eller TMA i en højere koncentration end de tidligere udmeldte miljøkvalitetskrav, vil i værste tilfælde være ganske lille, og betydeligt mindre end 20 x 110 m langs med kysten. Miljøcenter Århus vurderer på denne baggrund, at fortyndingen af spildevandsudledningen er tilstrækkelig til, at stofkoncentrationen er uden betydning for vandmiljøet, således at der ikke skal fastsættes miljøkvalitetskrav for de to stoffer DMA og TMA i denne afgørelse. Nedbringelse af udledning af miljøfremmede stoffer Som det ses af tabel 1, udleder TripleNine Thyborøn højere koncentrationer af TMA og DMA, end kravene til TripleNine Esbjerg fastsatte. 15 Hedeselskabet 1998: Beregning af transport og spredningen af udledning fra Thyborøn Andels Fiskeindustri A.m.b.a. 16 Det skal i den sammenhæng bemærkes, at fastsættelsen af miljøkvalitetskravet på 0,5 for DMA i Ribe Amts regionplan skete på basis af en vejledende metode. Metoden blev afveget på ét punkt. Var der ikke blevet afveget fra proceduren ville miljøkvalitetskravet for DMA være blevet fastsat til 0,1. Udledningen fra TripleNine i Thyborøn skal fortyndes 48 gange for at koncentrationen er under 0,1 mg/l. 44

47 Den råvarespecifikke udledning er højere, end hvad branchen i Danmark ellers kan præstere. Miljøcenter Århus vurderer, at en væsentlig årsag til de forholdsvist høje koncentrationer af DMA og TMA i udledningen skyldes, at der ikke i fuldt omfang er indført BAT på virksomheden, og der derfor udledes større mængder miljøfremmede stoffer, end hvis der havde været indført BAT i fuldt omfang. En anden medvirkende årsag er, at TripleNine Thyborøn har et forholdsvist lavt vandforbrug pr produceret ton fisk, ca. 80 % i forhold til Hanstholm og Esbjerg, og dermed får en højere koncentration af stof i udledningsvandet. Miljøcenter Århus har ikke data, der kan belyse den råvarespecifikke udledning af DMA og TMA på tværs af branchen. Miljøcenter Århus vurderer imidlertid, at den gode økonomi med vandforbruget på TripleNine Thyborøn ikke er tilstrækkelig til at forklare forskellen i udledning af DMA mellem Hanstholm Fiskemelsfabrik og TripleNine Thyborøn. Udledningen af miljøfarlige stoffer som DMA og TMA er underlagt de almindelige regler om, at forurening skal begrænses ved brug af BAT og renere teknologi. Koncentrationen af DMA og TMA i udledningen er jf. tabel 1 forholdsvist stor i forhold til hvad branchen kan præstere, når der benyttes teknologi, som svarer til BAT for branchen. På grund af den verserende klagesag vedr. grænseværdier for N, P og O omkring FF Skagen har Miljøcenter Århus valgt ikke at stille krav om, at virksomheden på nuværende tidspunkt skal udarbejde en teknisk-økonomisk redegørelse for muligheden for at nedbringe udledning af miljøfremmede stoffer ved indførelse af BAT, fx ved udskiftning af udstyr med direkte inddampning med udstyr med indirekte inddampning Affald Vilkår om opbevaring og håndtering af affald på virksomheden fastlægges i afsnittet om indretning og drift af virksomheden. Virksomheden producerer affald af forskellig art. Slagge fremkommet ved kulfyring skal håndteres og genanvendes i henhold til gældende lovgivning på området, pt. restproduktbekendtgørelsen 17. Virksomheden har tidligere haft tilladelse til oplag af kulslagge på Thyborøn Sydhavn af 27. oktober 2005, med kommunen som tilsynsmyndighed. Denne tilladelse er ikke længere gældende, da virksomheden benytter en anden løsning. Slam fremkommer ved intern rensning af spildevand på flotationsanlæg. Slammet afhentes af Lemvig Biogasanlæg og anvendes til produktion af biogas. 17 Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 12. december 2007, Bekendtgørelse om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder. 45

48 Virksomhedens affald skal generelt håndteres og bortskaffes i overensstemmelse med kommunens regulativer og anvisninger for affald Overjordiske olietanke Alle virksomhedens olietanke er fra før 1. september 2005 og dermed gælder, at tankene samt drift og vedligeholdelse af disse er omfattet direkte af bestemmelserne i olietankbekendtgørelsen 5, hvis der ikke er stillet vilkår om dem i tidligere miljøgodkendelser. Det gælder fx tank nr. 36 til gasolie, placeret øst for kullager. Denne tank er omfattet af olietankbekendtgørelsen. Ifølge 5 i olietankbekendtgørelsen skal tilsynsmyndigheden meddele påbud efter Miljøbeskyttelseslovens 41, når der er forløbet 8 år fra meddelelsen af en godkendelse efter lovens 33, med henblik på at sikre at de inspektionskrav og sløjfningsterminer, der fremgår af 42 overholdes for så vidt angår overjordiske tanke med en størrelse over 6000 l, der er etableret på en listevirksomhed i henhold til en godkendelse, der er meddelt før 6. juli Alle virksomhedens tanke er etableret før denne dato, men er enten større end l eller mindre end 6000 l, og det er derfor kun evt. rørføringer, der er omfattet af reglerne (vilkår G1). Påfyldningspladser med tilhørende afløbsledninger m.m. og driften heraf skal opfylde bestemmelserne i 5, 11 og 12 i Bekendtgørelse om forebyggelse af jord- og grundvandsforurening fra benzin- og dieselsalgsanlæg (BEK nr. 555 af 9. juni 2001) Jord og grundvand Kloakledninger med spildevand og en del af diesel-rørføringen er nedgravet i jorden. Rørføringen til indlevering i dieseltanken løber i luften, mens rørføringen til udlevering af dieselolien løber i jorden. Der er stillet vilkår om, at olieudskillere, sandfang og opsamlingsbrønde med tilhørende rørsystemer til enhver tid skal være tætte, og at tilsynsmyndigheden kan kræve tæthedskontrol af disse. Der er stillet vilkår for dimensionering, drift og vedligeholdelse af olieudskillere, der håndterer vand, som ledes direkte til recipient. Virksomheden har i 2004 udskiftet en ældre spildevandsledning af beton med en ny af plastik. Der er fastsat vilkår om, at virksomheden skal tæthedsprøve spildevandsledninger til Limfjorden min. hvert 10. år. Desuden er fastsat vilkår om at rørledninger til transport af fuelolie under jord skal tæthedsprøves minimum hvert 10. år, jf. bestemmelserne i olietankbekendtgørelsen Indberetning/rapportering Krav om indrapportering er i stort omfang overført fra virksomhedens tidligere miljøgodkendelse. Der er tilføjet vilkår om indberetning vedr. fyringsanlæggene jf. bek. 808 om store fyringsanlæg. Virksomheden er under overvejelser omkring skift af brændselstype, og derfor omfatter vilkåret indberetning af forbrug af brænd- 46

49 selstyper, som virksomheden ikke benytter på tidspunktet for godkendelsens ikrafttræden. Der er tilføjet vilkår om afrapportering af omfanget af opstartstid i forhold til samlet driftstid for at gøre det muligt for tilsynsmyndigheden at vurdere, hvor stor en forurening fra kedlerne, der foregår uden for stikprøveprogrammet Driftsforstyrrelser og uheld Tilsynsmyndigheden skal, ifølge 71 i Miljøbeskyttelsesloven, straks underrettes om driftsforstyrrelser og uheld, der medfører forurening af omgiverne eller indebærer en risiko for det. Der er stillet vilkår om indberetningspligt til tilsynsmyndigheden i forbindelse med uheld og vilkår om beskrivelse af indsatsen samt forebyggende foranstaltninger, der begrænser risiko for nye uheld. Underretningspligten fritager ikke virksomheden for at afhjælpe akutte uheld Risiko/forebyggelse af større uheld På virksomheden anvendes formalin i en 37 % opløsning. Virksomhedens formalintanke er indrettet således, at der maksimalt kan opbevares 40 m 3 eller 44 tons formalin. På virksomheden anvendes desuden marinediesel i et oplag på max 2400 m 3. Virksomhedens oplag af farlige stoffer er ikke af en sådan størrelse, at virksomheden er omfattet af risikobekendtgørelsen Ophør Iflg. godkendelsesbekendtgørelsen 19 skal tilsynsmyndigheden stille vilkår, der sikrer, at der ved ophør af driften træffes de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i en tilfredsstillende tilstand. Virksomheden har ikke tidligere haft vilkår om ophør Bedst tilgængelige teknik I bilag A er vist en oversigt over, hvorledes virksomheden forholder sig til BAT. Virksomheden har gjort status i forhold til gældende BAT for slagterier og animalske biproduktanlæg (BREF note). Det er Miljøcenter Århus vurdering, at virksomheden i det daglige arbejder for at minimere vand- og energiforbrug samt forbrug af hjælpestoffer. Virksomheden har en lang række af de tiltag, som betragtes som BAT. Virksomheden og dennes produktion må i langt hen ad vejen anses for værende i overensstemmelse med gældende BAT for industrien jf. redegørelse i afsnit Miljøministeriets bekendtgørelse nr af den 14. december Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. 19 Miljøministeriets bekendtgørelse nr af den 13. december Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. 47

50 Virksomheden har bl.a. fulgt BAT anbefaling pkt. 4 og indført indirekte kondensering på 7 ud af 8 proceslinier, som har stor betydning for påvirkninger af vandmiljøet. Den sidste inddamper med direkte kondensering er dog endnu ikke udfaset eller udskiftet. Virksomhedens udledning af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer ville kunne nedsættes betydeligt, hvis BAT anbefalingen i fuldt omfang blev fulgt. Virksomheden opfylder ikke BAT anbefaling pkt. 26 som foreskriver, at virksomheden skal anvende naturgas frem for fuelolie. Virksomheden har i sin gennemgang af BAT på virksomheden foreslået at undersøge muligheden for at skifte brændsel fra fuelolie til gas. Uønskede stoffer Formalin er på listen over uønskede stoffer og skal forsøges udfaset. Virksomheden anvender formalinopløsning til desinfektion af procesudstyr og som konsistensforbedrende stof (se miljøteknisk beskrivelse pkt. 1.3). Forbruget af formalin forsøges dog begrænset, og der søges løbende efter alternativer. 3.3 Bemærkninger til afgørelsen Miljøcenter Århus bemærkninger Virksomhedens bemærkninger De nye og ændrede vilkår har været varslet overfor virksomheden i form af udkast til afgørelse. TripleNine havde en række bemærkninger, hvoraf nogle har ført til ændringer, der er indarbejdet i denne afgørelse. 3.4 Udtalelser/høringssvar Udtalelse fra andre myndigheder Revurderingen af TripleNine Miljøgodkendelse har været i høring hos Lemvig Kommune og Miljøcenter Ringkøbing. Miljøcenter Ringkøbings kommentarer er indarbejdet i afsnit under punktet recipientforhold. Lemvig Kommune kommenterede, at det ved tilsyn skal sikres, at der ikke er oplag af kemikalier på arealer, hvor der ved spild og uheld kan ske afledning til Havn eller Limfjorden Inddragelse af borgere mv. Opstart af revurderingen blev annonceret i Lokalavisen Lemvig tirsdag den 21. oktober Der er ikke modtaget henvendelser vedrørende revurderingen. 48

51 4. FORHOLDET TIL LOVEN Revurderingen er foretaget på baggrund af miljøbeskyttelseslovens regler om, at vilkår i miljøgodkendelser for i-mærkede virksomheder regelmæssigt skal revurderes. Revurderingen omfatter kun de miljømæssige forhold, der er defineret i miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 og i godkendelsesbekendtgørelsen (pt. bekendtgørelse nr af 13. december 2006), dvs. forhold af betydning for det ydre miljø. Den e revurdering giver anledning til ændring af visse vilkår i virksomhedens tidligere godkendelser, som er mere end 8 år gamle, og tilføjelse af nye vilkår. Ændringerne sker ved påbud efter miljøbeskyttelseslovens 41, som forinden er varslet i henhold til denne lov i form af udkast til afgørelse. Oversigt over det anvendte lovgrundlag findes i bilag E. 4.1 Lovgrundlag Revurdering Afgørelsen vil blive revurderet i overensstemmelse med gældende regler i godkendelsesbekendtgørelsen om, at miljøgodkendelser skal revurderes regelmæssigt og mindst hver 10 år. Revurdering vil således senest ske i Listepunkt F103. Fiskemelsfabrikker og kødfoderfabrikker (destruktionsanstalter), herunder benmelsfabrikker, blodmelsfabrikker, blodplasmafabrikker og fjermelsfabrikker med behandlingskapacitet på mere end 10 tons pr dag. Risikobekendtgørelsen Virksomheden er ikke omfattet af risikobekendtgørelsen. VVM-bekendtgørelsen Virksomheden er opført på bilag 2 i VVM-bekendtgørelsen. Miljøcentret vurderer, at der i forbindelse med revurderingen af virksomhedens miljøgodkendelser er stillet vilkår, der medfører at den samlede miljøbelastning fra virksomheden på omgivelserne enten er uændrede eller mindskes. Habitatdirektivet Virksomheden ligger i nærheden af Natura-2000 områder og er derfor omfattet af reglerne i habitatbekendtgørelsen. Revurderingen har medført skærpede vilkår og ingen forøget påvirkning på miljøet. Miljøcenter Århus vurderer, at der derfor ikke skal foretages en vurdering i forhold til habitatbestemmelserne. Der henvises til afsnit

52 4.2 Øvrige afgørelser Dette dokument erstatter følgende, tidligere meddelte godkendelser: 26. juni 1998 Miljøgodkendelse af den samlede virksomhed, Thyborøn Andels Fiskeindustri A.m.b.a. 26. juni 1998 Spildevandstilladelse for Thyborøn Andels Fiskeindustri A.m.b.a. Revision af tilladelse til udledning af delstrømme til Thyborøn Kanal. 12. marts 1999 Ændring af egenkontrolvilkår i TAF s udledningstilladelse 22. april 1999 Ændring af vilkår om lugt i TAF s miljøgodkendelse 22. december 1999 Ændring af vilkår om støjbelastning af omgivelserne, Thyborøn Andels Fiskeindustri 20. marts 2001 Miljøgodkendelse af fiskeolietankanlæg 3. februar 2006 Miljøgodkendelse til fortsat drift af kulfyrede kedler på TripleNine Fish Protein, Thyborøn 4.3 Tilsyn med virksomheden Miljøcenter Århus er tilsynsmyndighed for virksomheden. 4.4 Offentliggørelse og klagevejledning Denne miljøgodkendelse bliver annonceret i Lokalavisen Lemvig og kan ses på Miljøcenterets hjemmeside Afgørelsen Afgørelsen kan påklages til Miljøklagenævnes af ansøgeren enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald kommunalbestyrelsen embedslægeinstitutionen landsdækkende foreninger og organisationer i det omfang, de har klageret over den konkrete afgørelse, jf. miljøbeskyttelseslovens 99 og 100 i det omfang, de har klageret over den konkrete afgørelse, jf. miljøbeskyttelseslovens 99 og 100 lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø eller rekreative interesser som formål, og som har ønsket underretning om afgørelsen Nye eller ændrede vilkår, dvs. vilkår markeret med, kan påklages. For revurderede vilkår, der ikke er ændret, dvs. umarkerede vilkår, er det kun beslutningen om, at disse vilkår ikke ændres, der kan påklages. Endvidere kan 50

53 det påklages, at vilkår eller dele af vilkår er sløjfet. En oversigt findes i bilag D. En eventuel klage skal være skriftlig og sendes til Miljøcenter Århus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg eller [email protected] Klagen skal senest være modtaget den 13. januar 2010 inden kl Vi sender derefter klagen videre til Miljøklagenævnet sammen med miljøgodkendelsen og det materiale, der er anvendt ved behandlingen af sagen. Virksomheden vil få besked, hvis vi modtager en klage. Betingelser, mens en klage behandles En klage over afgørelsen har opsættende virkning for nye og reviderede/ændrede vilkår, medmindre Miljøklagenævnet bestemmer andet. Søgsmål Et eventuelt søgsmål om afgørelsen skal anlægges ved domstolene inden 6 måneder fra offentliggørelsen. 51

54 4.5 Liste over modtagere af kopi af afgørelsen TripleNine, Henrik Sørensen Lemvig Kommune Sundhedsstyrelsen Fødevareregion Nord, Veterinærafdelingen Danmarks Fiskeriforening Danmarks Fiskeriforening kredsformand Danmarks Sportsfiskerforbund Danmarks Sportsfiskerforbund, miljøkonsulent Danmarks sportsfiskerforbund, miljøkoordinator Dansk Amatørfiskerforening Dansk Amatørfiskerforening - miljøkonsulent Dansk Fritidsfiskerforbund Danmarks Naturfredningsforening Danmarks Naturfredningsforening lokalformand Dansk Ornitologisk Forening Greenpeace Friluftsrådet Friluftsrådet kredsformand Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Forbrugerrådet Miljøklagenævnet (vedr. klagesag omk. FF Skagen) Miljøstyrelsen (vedr. lugtvejledning) [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] 52

55 4.6 Sagens akter Ved sagens behandling er følgende sagsakter indgået: Akt nr. Emne Dato AAR Annoncering af revurdering AAR Rapport ekstern støj AAR Myndighedshøring - Lemvig kommune AAR Emissionsmålinger AAR Notat støj- natlosning AAR Svar på myndighedshøring AAR Supplerende oplysninger AAR Opdateret miljøteknisk beskrivelse inkl. bilag AAR Supplerende oplysninger - overfladevand fyringsanlæg AAR Kommentarer til 1. udkast AAR Opfølgning vedr. inddampere AAR Opfølgning vedr. lugtvilkår AAR Tankoversigt og udgiftsoverslag AAR Ansøgning om ophævelse af retsbeskyttelse AAR Supplerende oplysninger opstarts og nedlukningsperiode på kedler AAR Plan for lugtreduktion AAR Kommentarer til 2. udkast inkl Overslag over økonomiske konsekvenser AAR Notat vedr. 2. udkast AAR Høringssvar fra Miljøcenter Ringkøbing

56 5. BILAG Bilag A: Miljøteknisk beskrivelse TripleNine Fish Protein Thyborøn Miljøteknisk beskrivelse af virksomheden Denne miljøtekniske beskrivelse er lavet som et led i at få virksomhedens samlet miljøgodkendelse revurderet. Da der kun er tale om revurdering af allerede godkendte aktiviteter, følger denne beskrivelse ikke præcist oplysningskravene ved ansøgning om miljøgodkendelse i bilag 3 i godkendelsesbekendtgørelsen. Men for at myndigheden kan vurdere om de gældende vilkår er tilstrækkelige - eller om der er behov for nye eller vilkårsændringer - har virksomheden alligevel valgt at beskrive de fleste af punkterne i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 dog i et lidt andet format end en egentlig ansøgning om miljøgodkendelse. Eventuelle spørgsmål kan stilles til miljøchef Henrik Sørensen: Direkte tlf.: [email protected] Med venlig hilsen TripleNine Fish Protein a.m.b.a

57 MILJØTEKNISK BESKRIVELSE AF VIRKSOMHEDEN 1. Drift og indretning Indretning Proces og udstyr Losning Kogning Presning Dekantering og centrifugering Inddampning Tørring Melkøling Formaling Råvarer og hjælpestoffer Råvarer Hjælpestoffer Energi og kedelanlæg Energiforbrug Kedelanlæg Oplag Rørføringer Forureningsbegrænsende foranstaltninger Støj Luft Lugt Spildevand Jord og Grundvand Affald Driftsuheld Vurdering i forhold BAT-referencer Vurdering i forhold til risikobekendtgørelsen Bilagsoversigt 74 55

58 1. Drift og indretning Virksomhedens drift er styret af tilgangen af råvare. Det betyder at driftssituationen varierer meget hen over året. Højsæsonen (tobissæsonen) er normalt fra april til juli måned. I højsæsonen arbejdes der døgnet rundt i treholdsskift på alle ugens 7 dage. I den resterende del af året kan der i perioder ligeledes være behov for at arbejde i døgndrift alle ugens dage, hvis råvaretilførslen kræver dette. Ellers arbejdes der normalt ikke i weekenderne og på helligdage. Losningen af råvaren kan finde sted hele døgnet rundt. Normalt sker losningen dog kun i perioden fra kl Ligeledes kan der modtages råvare med lastbil døgnet rundt. Det drejer sig primært om fisk, der er landet i Hvide Sande eller Grenå. Udleveringen af fiskemel og fiskeolie foregår normalt i dagtimerne. De øvrige til- og frakørsler fra fabrikken med affald, hjælpestoffer o.s.v. sker kun i dagtimerne. Der er ca. 70 medarbejdere på virksomheden. 1.1 Indretning I det følgende afsnit henvises der generelt til oversigtstegningen i bilag A.1. Virksomheden har tre produktionsafsnit, der i daglig tale kaldes for fabrik 1, fabrik 2 og fabrik 3. På fabrik 1 og fabrik 2 produceres der hovedsagligt standard fiskemel, mens fabrik 3 producerer et special-fiskemel, der kaldes CON-kix. Fabrik 2 kan også producere et special-mel, der kaldes for LT-mel. De enkelte produktionsafsnit har følgende kapacitet: Fabrik 1: Fabrik 2: Fabrik 3: 40 tons mel/time 60 tons mel/time 15 tons mel/time Det producerede fiskemel opbevares på i alt 8 mellagre. Fiskemellet kan opbevares i silo er, sække/bigbag, melkasser eller som løst mel i store bunker. Opbevaringen på de enkelte mellagre er som følgende Mellager 1: siloer, sække, melkasser Mellager 2: sække, melkasser, løst mel Mellager 3: løst mel Mellager 4: sække, melkasser Mellager 5: sække, melkasser Mellager 6: sække, melkasser Mellager 7: sække, melkasser Mellager 8: løst mel På mellager 1 foregår der desuden formaling, pillepresning og afsækning af fiskemelet. 56

59 Dampen til produktionen leveres af to kedelhuse. Det ene kedelhus består af to oliekedler og det andet kedelhus består af 2 kulkedler. I forbindelse med kedlhuset til kulkedlerne ligger et kullager og et slaggedepot. Virksomheden har desuden to værksteder, et laboratorium og et reservedelslager. Smedeværkstedet ligger i forbindelse med fabrik 1 - og el-værksteder ligger i forbindelse med mellager 1. Laboratoriet ligger i forbindelse med administrationsbygningen, mens reservedelslagret ligger i stuen af mandskabsbygningen. Ud over bygningerne råder virksomheden over kaj-arealer, pier 1 og pier 2, hvor råvaren losses. På pierne forekommer der også bunkring af fiskeskibe med vandværksvand og marine-diesel. 1.2 Proces og udstyr I det følgende afsnit er de enkelte produktionstrin beskrevet. Der henvises til oversigten over procesflowet herunder - og til oversigten over produktionsudstyr i bilag A.2. Losning Råvarer Blodvand Kogning Si Presning Pressekage Pressevandtank Olie -polering Oliefase Centrifugering Decantering Graks Tørring Vandfase Melkøling Settletank Limvandtank Inddampning Soluble Formaling Fiskeolie Fiskemel Lager Lager Losning Råvaren losses fra skibene til virksomheden via losseanlægget, der består af 4 sugelossere og 3 fiskepumper. Den ene fiskepumpe er dog endnu ikke taget i drift. 57

60 Sugelossernes kapacitet afhænger af arten og beskaffenheden af råvaren kapaciteten på de enkelte sugelossere kan således variere mellem tons fisk pr. time. En sugelosser udsender ved tomgang ca m 3 luft/time og ved belastning ca m 3 luft/time. Alt luften fra sugelosserne sendes til termisk forbrænding. For at kunne benytte fiskepumperne er det nødvendigt at gøre fisken pumpbar ved at tilsætte vand til lasten. Lossevandet frasepareres ved hjælp af et sibånd og anvendes til losningen igen og igen. Når losningen er færdig pumpes det overskydende vand fra losningen, kaldet blodvand, ind i kogerne. Efter oplosningen foregår hele processen i et lukket system. Først transporteres fisken via skrabetransportører til råvaresiloerne. Ved fabrik 1 er der to råvaresiloer med en samlet kapacitet på 800 tons fisk. Ved fabrik 2 er der 3 råvaresiloer med en samlet kapacitet på 1000 tons fisk. Som udgangspunkt skal der være meget lidt opbevaring af råvaren idet det tilstræbes at bearbejde råvaren hurtigst muligt, således denne ikke forringes. Råvaresiloerne er forsynet med afsug for at holde et svagt undertryk i siloerne og derved undgå lugtudslip. Afsugningen ledes til termisk forbrænding Kogning På fabrik 1 og 2 transporteres råvaren fra med snegl til kogerne. Under transporten tilsættes om nødvendigt formalin til fisken. Det er pressefunktionen, der afgør om tilsætningen er nødvendig - og i givet fald hvor meget der skal tilsættes. Det er langt fra nødvendigt at bruge formalin til alt fisk. Behovet afhænger især af arten og kvaliteten af råvaren. De seneste år har formalin hovedsagligt kun været brugt i tobis-sæsonen. I kogeren tilføres varme ved hjælp af indirekte damp og fisken koger i sit eget vand (kropsvæske). Kogetiden er ca. 20 minutter ved en temperatur på C. Ved kogningen sker der dels et kimdrab og dels en varmedenaturering af fiskeproteinet, der bevirker at vand og fiskeolie frigøres. Det vil sige, at der fås en kogt fiskemasse, hvor man delvist kan fjerne vand og olie ved presning. Ved tilsmudsning af kogernes hedeflader kan det som en midlertidig foranstaltning være nødvendig at indblæse direkte damp i kogeren. På fabrik 3 hakkes råvaren og pumpes til kogerne. Kogerne på fabrik 3 er forsynet med roterende skrabere, der hele tiden holder varmefladen fri for påbrændinger. På fabrik 3 anvendes der ikke formalin. Der er punktafsug på kogerne for at holde et undertryk på disse - og derved undgå lugtudslip. Afsugningen herfra ledes til termisk forbrænding Presning Den kogte fiskemasse afdrænes i en sisnegl, inden den presses i en dobbeltskruepresse. Ved presningen komprimeres fiskemassen, således fiskeolie og vand udskilles som pressevæske. Pressetiden er ca. 60 minutter. Pressevæsken og væsken fra sisneglene ledes til dekanterne, mens pressekagen ledes til tørrerne. Der er punktafsug på presserne for at undgå lugtudslip. Afsugningen herfra ledes til termisk forbrænding. 58

61 1.2.4 Dekantering og centrifugering Pressevæsken, som indeholder fiskeolie og opløst tørstof, behandles i en dekanter, således opslemmet tørstof fjernes. Dette kaldes graks og ledes til tørrerne. Den klarede væske fra dekanterne centrifugeres herefter i en tallerkencentrifuge, hvorved væsken adskilles i en vandig fase (limvand) og en oliefase samt en lille slamdel. Limvandet ledes til inddamperne. Oliefasen vaskes med varmt vand og centrifugeres igen i en polerecentrifuge. Vaskevandet fra polerecentrifugen ledes til produktionen igen i pressevandtanken. Olien henstår i en spidsbundet tank i ca. 1 døgn, hvorved eventuelle vand- og smudsrester bundfældes (settles). Herefter er olien klar til lagring på tank. Alt efter kundekrav kan der tilsættes antioxydant til lagertankene. Bundfaldet fra settletankene og skydeslammet fra centrifugerne pumpes tilbage i produktionen lige før dekanterne. Overskydende slam og bundfald sendes efter endt produktion til biogasproduktion. Der er punktafsug fra dekanternes og centrifugernes slamafgang og væskeafgange. Afsugningen herfra ledes også til termisk forbrænding Inddampning Limvandet med et tørstofindhold på 7-12 % opkoncentreres i flertrins spildvarmeinddampere, således tørstofindholdet når op på %. Koncentratet, der kaldes soluble, ledes til tørrerne. Energikilden i en spildevarmeinddamper er først og fremmest det afdamp, der kommer fra tørrerne - men en spildevarmeinddamper er normalt også udstyret med en finisher, hvor energikilden er damp fra kedlerne. Afdampet fra tørrerne kondenseres i inddamperens trin 1, mens afdampet fra limvandet kondenseres i trin 2 og de efterfølgende trin, hvis inddamperen har flere end 2 trin. Dette kondensat ledes til kommunalt rensningsanlæg i Harboøre. Afgangsluften fra inddamperne kondenseres inden den ledes til termisk forbrænding. Denne kondensering kan enten foregå ved direkte eller indirekte kondensering med havvand. Inddampningen tager ca. 15 minutter Tørring Graks, soluble og pressekage udgør den blanding, som tørres ved over 80 C til et vandindhold på 5-10 %. Det fælles princip i alle tørrerne er varmeoverførsel gennem roterende dampopvarmede hedeflader. Tørrerne kan dog konstruktionsmæssigt afvige fra hinanden, men funktionsmåden er den samme. Tre af tørrerne på fabrik 2 kan arbejde under så lavt vacuum, at tørrertemperaturen kun er på ca. 65 C, hvilket er kravet til produktion af LT-mel. Tørretiden er minutter. Efter tørrerne og i visse tilfælde også før tilsættes antioxydant efter kundens krav. Luften og afdampet fra tørrerne anvendes som energikilde i inddamperne. På fabrik 3 sker tørringen ved hjælp af luft, der er direkte opvarmet af en gasfyret flamme og ikke ved damptørring, som på fabrik 1 og 2. Luften fra tørrerne på fabrik 3 afbrændes i kedlerne Melkøling Efter tørreprocessen på fabrik 1 og 2 transporteres melet via redlerne til køling i melkølere. I melkøleren afkøles melet fra ca C til ca. 35 C ved hjælp af modstrøm med atmosfærisk 59

62 luft. Luften fra melkølerne ledes igennem posefiltrer og støvvasker til afbrænding i kedlerne eller til termisk forbrænding, hvis fabrik 3 kører samtidig. På fabrik 3 blæses melet i rør fra tørrerne via cycloner til lager - ved hjælp af luft. Luften ledes videre via posefilter til støvvasker og afbrændes i termisk forbrænding. Under denne transport sker den nødvendige afkøling af melet Formaling Melet formales for at neddele eventuelle fiskeben og -knogler. Formalingen sker i slaglemøller. Mølleriluften ledes via støvvasker til afbrænding i termisk forbrænding. Efter formalingen lagres melet. 1.3 Råvarer og hjælpestoffer Dette afsnit lavet på baggrund af uddrag fra virksomhedens EMAS-redegørelse Råvarer. TripleNine ejes af andelshaverne, som har ret og pligt til at lande al fangst af industrifisk til fabrikken. Derudover har den daglige ledelse kompetence til at købe fisk fra andre leverandører i det omfang produktionskapaciteten tillader dette. Ud over industrifisk anvendes i et vist omfang fiskeaffald fra konsumindustrien. Et bestemt fiskeri er specielt og helt afgørende for dansk industrifiskeri nemlig tobisfiskeriet. Tobisfiskeriet har hidtil været karakteriseret ved et hurtigt fiskeri, lave fangstomkostninger, ingen bifangstproblemer og har derfor den økonomiske rygrad i dansk industrifiskeri. Tobissæsonen ligger i perioden april juli. Virksomheden kan kun i meget ringe grad planlægge levering af råvare og dermed hvornår der skal produceres. Råvaren kan ikke lagres og leveres kun når fiskerimulighederne er til stede. Råvaretilgang og årsproduktion fremgår af nedenstående tabel. Det kan ses, at der har været en råvarenedgang de seneste år - men virksomheden forventer ca tons råvare i 2008, da produktionen i Esbjerg er flyttet til Thyborøn. 2002/ / Råvareforbrug (tons) Industrifisk Produktion (tons) Fiskemel Fiskeolie Hjælpestoffer. Ved hjælpestoffer forstås tilsætningsstoffer samt kemikalier til vandbehandling og CIP-rengøring. Antioxidanter. Tilsættes fiskemelet for at forhindre harskning af fiskemelets olieindhold. Der tilsættes gns.150 ppm (70% aktivt stof). Fiskeolien tilsættes for 80% vedkommende antioxydant, ppm (100% aktivt stof). Antioxydanten modtages i palletanke. Saltsyre (30%). Anvendes i vandbehandlingsanlæg til kedler for dampproduktion. Oplagres i palletanke. Salpetersyre (62%). Anvendes til rengøringsprocessen (CIP) af produktionsanlæg. 60

63 Svovlsyre (96%). Anvendes til neutralisering af spildevand i forbindelse med forrensning i flotationsanlæg. Natronlud (50%). Anvendes til spildevandsbehandling og til rengøring af hedeflader på produktionsudstyr samt til diverse rengøringsopgaver. Jernclorid. Anvendes ved forrensning af spildevandsrensning i flotationsanlæg. Formalin (37%). Konsistensforbedrende stof, der modtages i tankvogn. Formalin tilsættes råvaren for at kunne opnå tilstrækkelig adskillelse af meltørstof og fiskeolie, idet fiskemel, ifølge kundekrav, normalt må indeholde max. 12 % olie. Anvendelsen af formalin i produktionsprocessen er periodevis indstillet fra Formalin anvendes ligeledes til desinfektion af produktionsudstyr ved afbakning af produktionen samt når virksomhedens laboratorium beordrer desinfektion baseret på den løbende bakteriologiske kontrol. I nedenstående skema ses det totale samt specifikke forbrug af hjælpestoffer. Den faldende råvaremængde og derved flere produktionstart og stop afspejles tydeligt i forbruget af hjælpestoffer især hjælpestoffer til rengøringsprocesser. Der er gjort forskellige tiltag for at reducere forbruget af formalin, hvilket har resulteret i, at forbruget er faldet meget i / / Total (kg) Specifik (kg/t fisk) Total (kg) Specifik (kg/t fisk) Total (kg) Specifik (kg/t fisk) Total (kg) Specifik (kg/t fisk) Lud , , , , ,06 Total (kg) Specifik (kg/t fisk) Svovlsyre , , , , ,38 Salpetersyre , , , , ,12 Saltsyre , , , , ,08 Jernclorid , , , , ,02 Antioxidant , , , , ,03 Formalin , , , , , Energi og kedelanlæg Afsnittet om energiforbrug er lavet på baggrund af uddrag fra virksomhedens EMAS-redegørelse Energiforbrug. Fremstilling af fiskemel kræver et stort energiforbrug, da der skal fjernes ca. 75 % vand fra de leverede råvarer. Energiforbruget i form af fuelolie og kul anvendes til produktion af damp til de forskellige processer. Naturgas bliver anvendt til termisk forbrændingsanlæg (lugtrensning) samt til tørring på fab.3. 61

64 Fyringsolie bruges til opvarmning af administrationslokaler og laboratorium og anvendes desuden til opvarmning af fiskeolietanke, når kedlerne ikke er i drift. Elektricitet anvendes i selve produktionen i forbindelse med miljøbegrænsende foranstaltninger samt velfærdsforanstaltninger. På el-siden er de væsentligste energiforbrugende processer tørring, inddampning, ventilatorer i form af forbrændingsventilatorer til kedler og afkastventilatorer fra processen samt kedelcentralen. 2002/ / Fuelolie (tons) Kul (tons) Naturgas (m 3 ) Fyringsolie (m3) Elektricitet (MWh) Råvarespecifikt forbrug 2002/ / Fuelolie 121,90 124,78 134,99 119,99 104,85 Kul 363,25 364,81 330,09 363,01 430,64 Fyringsolie 2,66 1,70 1,84 3,86 5,29 Naturgas 14,49 19,65 23,72 29,26 32,43 El 50,65 50,39 50,80 54,01 49,93 Virksomheden tilstræber igennem energiledelsessystemet til enhver tid at blive endnu mere energieffektive Kedelanlæg I produktionen skal der anvendes store mængder damp til kogning, inddampning og tørring. Virksomheden har følgende 4 fyringsanlæg, der faktisk er lige store og tilsammen har en kapacitet på 100 tons damp i timen. Kedel Brændsel Fabrikat Indfyret effekt, MW Kedelvirkningsgrad Max udgående effekt, MW Kulkedel 1 Kul Ecoboiler % 16,2 Kulkedel 2 kul Ecoboiler % 16,2 Oliekedel 1 Fuelolie Vølund % 16,2 Oliekedel 2 Fuelolie Vølund % 16,2 Fyringsanlæggene anvendes også til destruktion af lugtstoffer fra produktionen. Afgangsluften fra hver af kulkedlerne renses for støv i et multicyklonanlæg. Foruden kedlerne til produktionen har virksomheden også følgende to små villafyr til rumopvarmning af administrationen og laboratoriet. Kedel Brændsel Fabrikat Indfyret effekt. kw Villafyr 1 Gasolie Viessman 285 Villafyr 2 Gasolie Tasso

65 1.5 Oplag Af tankoversigten i bilag A.3 fremgår alle oplysninger om tankenes indhold, størrelse, etableringsår og opsamlingsmulighed. Tankoversigten er meget omfattende, så for overskuelighedens skyld er alle virksomhedens oplag samlet i nedenstående tabel: Indhold Max. samlet oplag, m 3 Fordelt på, antal tanke Råvare 1800 (tons) 5 Fiskeolie Fiskemel (tons) 8 haller Kul 2000 (tons) 1 Slagge 400 (tons) 2 Fuelolie Dieselolie Gasolie 5,9 1 Lud Svovlsyre 20 3 Salpetersyre 20 1 Jernklorid 16 1 Formalin 40 2 Blodvand+lænsevand 107,2 2 Limvand Uren kondensat + spildevand Kedelkondensat 50 1 Rengøringsvand+CIP 219,2 8 Div. overløbstanke 13,2 3 Fiskeolieslam 20 1 Spildolie 6 1 Bundfald fra dieseltank 15 1 De to tanke med formalin er oprindeligt på 30 m 3 hver - men er siden ved en fysisk installation reduceret til 20 m 3 hver, således virksomheden ikke har oplag, der er omfattet af risikobekendtgørelsen. Foruden disse oplag har virksomheden et varierende antal palletanke med antioxidant og saltsyre. Når palletankene anvendes, er de placeret inde i produktionshallerne. De fyldte palletanke, der ikke anvendes, opbevares under halvtag med opsamling nedenunder palletankene. 63

66 1.6 Rørføringer Langt de fleste af virksomhedens rørføringer er i luften. Kun kloakledninger med spildevand og en del af diesel-rørføringen er i jorden. Dieselolien modtages pr. skib ved pier 1. Rørføringen til indlevering i dieseltanken løber i luften, men rørføringen til udlevering af dieselolien løber i jorden. Dieselolien sælges til fiskeskibe og udleveres på pier 1 og 2 samt tobiskaj. Udleveringen sker gennem en dieselstander med tælle-apparat. 64

67 2. Forureningsbegrænsende foranstaltninger Myndigheden kender alt til forureningen og forureningshistorien fra virksomheden, så dette vil ikke berøres meget. Indholdet i dette afsnit har blot til formål at give et overblik - udover en kort gennemgang af virksomhedens forureningsbegrænsende foranstaltninger indeholder afsnittet kun de oplysninger om forureninger, som myndigheden specifikt har efterspurgt. 2.1 Støj De væsentligste støjkilder er kilder, der er placeret udendørs. Det drejer sig først og fremmest om sugelossere, drivstationer, skorstensblæsere, kondensatorer og dampudblæsninger. Virksomheden har løbende reduceret støjbidraget til omgivelserne. Som eksempel herpå kan det nævnes, at virksomheden har foretaget følgende støjbegrænsende foranstaltninger: Støjdæmpning af ventilation for transformerrum Renovering af bygninger ved kapselblæsere og sugelossere Dæmpning af støj fra sugelossere Dæmpning af støj fra en række drivstationer Udskiftning af rør ved mellager For at begrænse støjemissionen om natten lukkes alle porte og døre, når der produceres på dette tidspunkt. Virksomhedens støjberegninger har vist, at støjvilkåret overskrides om natten, når der er fuld drift i produktionen og maksimal losning med både pumpe- og sugelossere. Det hører til sjældenhederne, at der foregår losning om natten det skete således kun 8 gange i I hvert af de disse tilfælde var det kun et skib, der blev losset så det var langt fra maksimal losning. Ligeledes foregik der ikke fuld produktion på disse tidspunkter, så det må antages, at støjvilkåret på intet tidspunkt har været overskredet i Støjberegningen har også vist, at støjvilkåret ikke overskrides om natten, hvis der kun foregår losning med 2 pumpelossere samt 1 sugelosser samtidig med at der er fuld produktion. 65

68 2.2 Luft Oversigten herunder viser virksomhedens luftflow: Sugelossere 80 meter skorsten Ny termisk forbrændingsanlæg Gl. termisk forbrændingsanlæg Punktafsug Fab (kogere, pressere, centrifuger, decantere. tanke) Afdamp fra tørrerne Fab. 1+2 Inddamperne Melkølere - Fab. 1+2 (+ blæseluft fab.3) Posefiltre Kondensatorer Støvvasker Rumafsug Tørrerluft Fab. 3 Afsug mellager 1 (møller, pillepresser, afsækning) Posefiltre Kedlerne 64 meter skorsten Afsugningsluften fra kedelanlægget renses for støv i et multicyklonanlæg. Derudover har virksomheden ombygget og optimeret kedlerne, således der er sket en reduktion i NOx og CO emissionen. Emissionen fra kedlerne udledes igennem en 64 m høj skorsten Lugt Alt luften fra virksomheden afbrændes for at reducere lugt-emissionen mest muligt. Afbrændingen af lugten sker i virksomhedens to termisk forbrændingsanlæg samt kedlerne. Lugtreduktionen gennem forbrændingsanlægget ca. 99 % og ved forbrændingen i kedlerne reduceres lugten med ca. 98 %. Emissionen fra de to termiske forbrændingsanlæg sker igennem en 80 m. høj skorsten. 66

69 Som det kan ses herunder, er der lidt forskel i princippet bag de to termiske forbrændingsanlæg. I det gamle termiske forbrændingsanlæg blandes gas og procesluft, før det føres ind i forbrændingskamret. Gl. termisk forbrændingsanlæg Nyt termisk forbrændingsanlæg Principskitse: TEF-anlæg Gas tilgang Tænding Forbrændingskammer Til afkast Principskitse: REF-anlæg Gas Frisk luft Ind Ud Til afkast Keramiske sadler Reaktionskammer Procesluft Keramiske sadler Procesluft Det nye termiske forbrændingsanlæg er forsynet med keramiske elementer, der bliver opvarmet af afgangsluften. Når anlægget skifter luftretning, bliver indgangsluften så forvarmet af de keramiske elementer. Der kan sætte sig aflejringer på de keramiske elementer. Hvis lugtstofferne i aflejringerne er ikke ordentligt forbrændt, når luftretningen skifter, kan der opstå en kortvarig lugt emission populært sagt hedder det, at anlægget prutter. Derfor er det vigtigt, at anlægget udbages engang imellem. Ved udbagning varmes de keramiske elementer så højt op, at aflejringerne forkulles. I det gamle termiske forbrændingsanlæg er varmegenvindingen helt traditionel, men også meget mindre effektiv. De mest belastede luftstrømme er alle tilkoblet det nye termiske forbrændingsanlæg 67

70 2.3 Spildevand Oversigten herunder viser virksomhedens spildevandsudledninger: Inddamper 3 kondensat Inddamper 4 kondensat Inddamper 5 trin kondensat Inddamper 5 afdamp kondensat P16 / prøvetagning Inddamper 6 trin kondensat Inddamper 6 afdamp kondensat Kommunalt renseanlæg P12 / Prøvetagning Inddamper 7 trin kondensat Inddamper 7 afdamp kondensat Inddamper 8 kondensat Flotationsanlæg P14+P15 / Prøvetagning Thyborøn Kanal Støvvasker Havvand Ind Kølevand indirekte kondensering Overfladevand - tankarealer Fedt- / udskiller Som det kan ses, sker udledningen af spildevand hovedsagligt fra inddamperne. Fælles for alle inddamperne er, at kondenseringen i de forskellige trin ledes til rensningsanlæg forskellen opstår på hvordan afdampet altså rest-dampen, der ikke er kondenseret inde i inddampernes trin behandles. Dette afdamp kondenseres enten ved direkte eller indirekte kondensering. 68

71 Direkte kondensering Indirekte kondensering Luft til termisk forbrænding Luft til termisk forbrænding Varmeveksler Havvand Koldt kondensat Havvand Afdamp fra inddamperen Afdamp fra inddamperen Varmt kondensat Havvand + kondensat til Thyborøn Kanal Kondensat til renseanlæg Havvand Hvis vi skal sætte mængder på de forskellige kondensater har tal fra fabrikken i Esbjerg vist, at 1000 tons fisk med et vandindhold på 750 kg fordeler sig således: UK1 primær uren kondensat UK2 sekundær uren kondensat UK3 uren damp kondensat Sted art vandmængde procent Inddampernes trin 1 Kondenseret 198 kg 26,4 afdamp fra tørrerne Inddampernes trin Kondenseret 443 kg 59,1 2+3 limvandsafdamp fra Kondensatorerne efter inddampernes sidste trin forrige trin Kondenseret limvandsafdamp fra inddamperne. 90 kg 12,0 De manglende 19 kg vand findes i fiskemelet og udledt igennem termisk forbrænding. Grunden til at der nævnes tal fra Esbjerg er, at fabrikken er den eneste i verden, der havde indirekte kondensering på alle inddamperne. UK3 kondensatet blev separat udledt til renseanlægget, så mængden og koncentrationen af UK3 er målt. Koncentrationerne af N, P og BOD i UK 3 er ca. 80 % højere end de andre kondensater. 69

72 For at vurdere den utilsigtet udlening, kan vi på den baggrund beregne en teoretisk udledning af tot-n og tot-p fra den direkte kondenseringen. Sammenlignes dette med de faktiske tal fra 2007 fåes følgende fordeling: Teoretisk udledning fra Kg tot-n Procent af total Kg tot-p Procent af total udledning udledning Direkte kondensering Med havvandet ind Utilsigtet udledning (støvvasker, kølevand) Det vil kræve nærmere undersøgelser at finde ud af, hvor vi får mest miljø for pengene, men umiddelbart virker det som om, at der er større incitament for at reducere udledningen fra støvvaskeren, end det er tilfældet for den direkte kondensering. Virksomheden har et flotationsanlæg, der behandler rengøringsvand fra processerne, før det sendes til kommunalt renseanlæg. 2.4 Jord og Grundvand Hovedparten af det område, som virksomheden råder over, er befæstet. Det, der kan give anledning til forurening af jord og grundvand, er først og fremmest spild og udslip af virksomhedens oplag. Derfor har virksomheden opsamling under alle oplag. Indleveringen af hjælpestoffer foregår på en rampe med opsamling, der kan rumme hele indholdet af en tankbil. Langt de fleste af virksomhedens rørføringer løber i luften, så et brud på en af disse vil hurtigt kunne ses. Kun rørføringen til udlevering af dieselolie løber i jorden. Virksomheden holder regnskab for ind- og udleveret og pejler dieseltanken - så hvis der skulle ske brud på denne rørføring, vil det komme til udtryk i dette regnskab. 2.5 Affald Virksomhedens produktion af affald kan ses herunder: Farligt affald Bortskaffelse el. Nyttiggørelse Mængde 2005 Mængde 2006 Mængde 2007 Slagge Nyttiggørelse Kemikalieaffald Bortskaffelse Spildolie affald X Bortskaffelse 5 3,8 3 Brændbart Bortskaffelse Slam Nyttiggørelse Papir og pap Nyttiggørelse 3 2,25 1,4 Plast Nyttiggørelse 0,24 0,13 0,09 Slagge fremkommer ved kulfyring og omfatter såvel risteslagge som flyveaske fra multicyklonerne. Slaggen håndteres og genanvendes i henhold til Bekendtgørelse nr. 655 om genanvendelse af 70

73 restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder. TripleNine råder over to slaggebinger, som hver kan rumme ca. 200 tons slagge. Kemikalieaffald fremkommer hovedsagligt fra analyser på laboratorium. Der er ikke behov for tømning af laboratoriets kemikalieaffaldsdepot hver år, hvorfor dette kan bevirke store udsving fra år til år. Kemikalieaffaldet bortskaffes igennem kommunalt modtagestation. Spildolieaffald opstår primært ved olieskift på maskiner etc. i forbindelse med vedligehold og reparation. Spildolien opbevares i egnet tank med opsamling under. I olieaffaldet er også indregnet spildte mængder olie fra tømning af olieudskillere. Brændbart affald dækker kun affald fra produktionen og således ikke dagrenovation. Brændbart affald opbevares i containere på befæstet område. Slam fremkommer ved intern rensning af spildevand på flotationsanlægget. Mængden af slam er reduceret meget, hvilket skyldes at behovet for driften af det interne rensningsanlæg ikke har været så stort i Slammet afhentes af Lemvig Biogasanlæg og anvendes til produktion af biogas. 2.6 Driftsuheld Erfaringer fra 2007 viser, at særligt to former for driftsuheld kan medføre en øget udledning igennem havvandet. Den ene form for driftsuheld er hul på posefiltrene, således havvandet bliver forurenet med fiskemel i støvvaskeren. Den anden form for driftsuheld er, at havvandet bliver forurenet med procesvand ved menneskelige fejl eller utætte pladevarmeveksler og utilsigtet udledning igennem kølevandet. I afsnittet om spildevand ses det, at den utilsigtede udledning vurderes til at være 187 kg P og 3 tons N. Hvis vi skal prøve at sætte mængder på, så ved vi, at phosphor udledningen hovedsagligt kommer fra mel i havvandet. De 187 kg P svarer til 8,5 tons mel, der er blevet udledt igennem støvvaskeren - 8,5 tons mel indeholder 1017 kg N. Det betyder, at 2153 kg N er udledt igennem kølevandet. 71

74 3. Vurdering i forhold BAT-referencer Virksomheden er omfattet af BREF-dokumentet for slagterier og animalske bi-produkt industrier. I bilag A.4 ses checklisten, der viser at virksomheden har forholdt sig til alle punkter i dette dokument. Der er en lang række fælles punkter på tværs af brancherne. Af disse punkter mener virksomheden, at den opfylder alle på nær et punkt. Det er punktet, som handler om at anvende naturgas frem for fuelolie. Virksomheden har dog fået DONG Energy til at lave et projekt, der har til formål at beskrive mulighederne og økonomien i at benytte de eksisterende oliekedler til naturgasforbrænding. Fiskemelsbranchen har 4 individuelle BAT punkter 1: god råvare med lav TVN, 2: spildvarme inddampning, 3: termisk forbrænding og 4: indirekte kondensering. Det er alle teknologier, virksomheden i stor udstrækning benytter sig af. Godt nok er det ikke alle virksomhedens inddampere, der benytter indirekte kondensering men vi er meget tæt på målet og leder mindst 88 % af alt kondensatet til kommunalt renseanlæg. Alt i alt betragter virksomheden fabrikken i Thyborøn, som værende verdens førende, når det gælder anvendelse af BAT og mindst mulig miljøbelastning i forhold til størrelse. 72

75 4. Vurdering i forhold til risikobekendtgørelsen Vurderingen foretages i henhold til bilag 1 i bekendtgørelse nr af 12. dec Følgende af virksomhedens oplag er omfattet af del 1 i bilaget i bekendtgørelsen: Olieprodukter: Marine Diesel: mærkning: N + Xn oplag: 2400 m 3 Følgende af virksomhedens oplag er omfattet af del 2 i bilaget i bekendtgørelsen: Formalin: mærkning: T oplag: 40 m 3 Ovenstående oplag vurderes i henhold til note 4 i bilaget i bekendtgørelsen: Miljøfarlig (N) Max.oplag vægtfylde mængde Tærskel Sumformel m3 kg/m3 tons tons Marine Diesel ,811 Giftig (T) Max.oplag vægtfylde mængde Tærskel Sumformel m3 kg/m3 Tons tons Formalin ,880 Da sumformel-værdierne er under 1, er virksomheden således ikke omfattet af risikobekendtgørelsen. 73

76 5. Bilagsoversigt Bilag A.1 Bilag A.2 Bilag A.3 Bilag A.4 Oversigtstegning over virksomheden Oversigt over produktionsudstyr Tankoversigt BAT- checkliste 74

77 Bilag A.1 75

78 Bilag A.2 - Oversigt over produktionsudstyr: Maskin art Antal område benævnelse kapacitet bemærkning Koger 9 Fab.1 koger 1 25 t/h koger 2 20 t/h Fab.2 koger 1 20 t/h koger 2 20 t/h koger 3 25 t/h Fab. 3 rørkoger 8 t/h con. Kogere 3 * 5 t/h Presser 9 Fab.1 presser 1 25 t/h presser 2 20 t/h Graxpresser 7 t/h Fab.2 presser 1 20 t/h presser 2 20 t/h presser 3 25 t/h lille graxpresser 5 t/h stor graxpresser 7 t/h Fab.3 presser 15 t/h Decanter 11 Fab.1 Decanter 2 10 t/h Decanter 3 10 t/h Decanter 4 10 t/h Decanter 5 20 t/h Fab.2 decanter 1 10 t/h decanter 2 10 t/h decanter 3 10 t/h decanter 4 10 t/h decanter 5 20 t/h decanter 6 20 t/h Fab. 3 decanter 15 t/h Tørrer 15 Fab.1 tørrer 1 8 t/h tørrer 2 8 t/h tørrer 3 8 t/h tørrer 4 8 t/h tørrer 5 8 t/h tørrer 6 15 t/h Fab. 2 tørrer 1, LT 15 t/h tørrer 2 10 t/h tørrer 3 10 t/h tørrer 4, LT 15 t/h tørrer 5/6 LT 25 t/h Fab.3 tørrer 3* 5 t/h flammetørrer 76

79 Centrifuge 18 Fab. 1 pressevand 1 25 t/h pressevand 2 10 t/h pressevand 3 10 t/h polercentrifuge 1 4 t/h polercentrifuge 2 4 t/h raffenerig 4 t/h polercentrifuge 4 4 t/h poler sort olie 4 t/h polercentrifuge 6 8 t/h soluble 1 8 t/h soluble 2 8 t/h soluble 3 8 t/h soluble 4 8 t/h soluble 5 12 t/h Fab.2 centrifuge 1 25 t/h centrifuge 2 25 t/h centrifuge 3 25 t/h Fab.3 centrifuge 20 t/h Inddampper 6 Fab. 1 Inddamper 3 40 t/h indirekte kon. Inddamper 4 30 t/h indirekte kon. Inddamper 5 15 t/h direkte kon. Inddamper 6 25 t/h direkte kon. Inddamper 7 27 t/h indirekte kon. Inddamper 8 15 t/h indirekte kon. Melkøler 3 Fab.1 melkøler 1 Fab.2 melkøler 1 melkøler 2 Møller 5 Fab.1 mølle 1 mølle 2 mølle 3 mølle 4 mølle 5 pillepresser 2 Fab.1 pillepresse 1 pillepresse 2 77

80 Bilag A.3 Oversigt over tanke Tankene er inddelt i følgende grupper: 1-29 Fiskeolie / Lagertanke Dieselolie / Fyringsolie / Spildolie Diverse produktionstanke Diverse kemikalier Vand / Spildevand Nummer udenfor parentes refererer til vores nuværende interne nummerering. Nummer i parentes refererer til vores tidligere nummerering. TANK NR. 3 (39) TANK STØRRELSE L TANK ALDER TANK INDHOLD FISKEOLIE INGEN PLACERING VEST FOR FAB. 2 PÅ BUNKER BEMÆRKNINGER OVERLØB FØRT TIL TANK 24 TANK NR. 4A (41) TANK STØRRELSE L TANK ALDER 1991 TANK INDHOLD FISKEOLIE INGEN PLACERING VEST FOR FAB. 2 TANKGÅRD 1 BEMÆRKNINGER OVELØB FØRT TIL TANK 24 TANK NR. 4B (42) TANK STØRRELSE L TANK ALDER 1990 TANK INDHOLD FISKEOLIE INGEN PLACERING VEST FOR FAB. 2 TANKGÅRD 1 BEMÆRKNINGER OVELØB FØRT TIL TANK 24 TANK NR. 5A (44) TANK STØRRELSE L TANK ALDER 1991 TANK INDHOLD FISKEOLIE INGEN PLACERING VEST FOR FAB. 2 TANKGÅRD 1 BEMÆRKNINGER OVELØB FØRT TIL TANK 24 78

81 TANK NR. 5B (43) TANK STØRRELSE L TANK ALDER 1990 TANK INDHOLD FISKEOLIE INGEN PLACERING VEST FOR FAB. 2 TANKGÅRD 1 BEMÆRKNINGER OVELØB FØRT TIL TANK 24 TANK NR. 6 (26) TANK STØRRELSE L TANK ALDER TANK INDHOLD FISKEOLIE INGEN PLACERING VED OLIEUDLEVERING BEMÆRKNINGER OVERLØB FØRT TIL TANK 24 TANK NR. 8 (25) TANK STØRRELSE L TANK ALDER CA TANK INDHOLD FISKEOLIE PLACERING VED OLIEUDLEVERING BEMÆRKNINGER TANK NR. 9 (21) TANK STØRRELSE L TANK ALDER CA TANK INDHOLD FISKEOLIE PLACERING VED OLIEUDLEVERING BEMÆRKNINGER TANK NR. 10 (24) TANK STØRRELSE L TANK ALDER CA TANK INDHOLD FISKEOLIE PLACERING VED OLIEUDLEVERING BEMÆRKNINGER TANK NR. 11 (20) TANK STØRRELSE L TANK ALDER CA TANK INDHOLD FISKEOLIE PLACERING VED OLIEUDLEVERING BEMÆRKNINGER L L L L 79

82 TANK NR. 12 (23) TANK STØRRELSE L TANK ALDER CA TANK INDHOLD FISKEOLIE / SOLUBLEOLIE L PLACERING VED OLIEUDLEVERING BEMÆRKNINGER TANK NR. 13 (19) TANK STØRRELSE L TANK ALDER CA TANK INDHOLD FISKEOLIE / SOLUBLEOLIE L PLACERING VED OLIEUDLEVERING BEMÆRKNINGER TANK NR. 14 (22) TANK STØRRELSE L TANK ALDER CA TANK INDHOLD FISKEOLIE PLACERING VED OLIEUDLEVERING BEMÆRKNINGER TANK NR. 15 (18) TANK STØRRELSE L TANK ALDER CA TANK INDHOLD FISKEOLIE PLACERING VED OLIEUDLEVERING BEMÆRKNINGER L L TANK NR. 16 (16) TANK STØRRELSE L TANK ALDER 1975 TANK INDHOLD FISKEOLIE L PLACERING I TANKGÅRD 2 BEMÆRKNINGER OVERLØB FØRT TIL TANK 21, OVERFYLDNINGSALARM TANK NR. 18 (5) TANK STØRRELSE L TANK ALDER TANK INDHOLD FISKEOLIE TANKGRAV CA L PLACERING TANKGÅRD 3 VED RØNLANDSLAGER BEMÆRKNINGER 80

83 TANK NR. 20 (73) TANK STØRRELSE L TANK ALDER TANK INDHOLD FISKEOLIE CA L PLACERING TANKGÅRD 3 VED RØNLANDSLAGER BEMÆRKNINGER TILKOBLET D TANK NR. 21 TANK STØRRELSE L TANK ALDER 1986 TANK INDHOLD OVERLØBSTANK FOR FLERE TANKE I TANKOMRÅDET VEST FOR FAB. 3 INGEN PLACERING I TANKGÅRD 2 BEMÆRKNINGER TANK NR. 22 (35) TANK STØRRELSE L TANK ALDER TANK INDHOLD FISKEOLIE INGEN PLACERING VEST FOR FAB. 2 BEMÆRKNINGER IKKE TILKOBLET. Bruges ikke TANK NR. 23 (40) TANK STØRRELSE L TANK ALDER TANK INDHOLD INGEN PLACERING VEST FAB. 2 BEMÆRKNINGER ANVENDES IKKE TANK NR. 24 TANK STØRRELSE L TANK ALDER TANK INDHOLD OVERLØB FRA FLERE TANKE I TANKOMRÅDE VEST FOR FAB. 2 INGEN PLACERING VEST FAB. 2 PÅ BUNKER BEMÆRKNINGER TANK NR. 25 TANK STØRRELSE L TANK ALDER TANK INDHOLD FISKEOLIE L PLACERING VED SYDHALEVEJ BEMÆRKNINGER OPSAT OVERLØBSALARM MONTERET SAMTIDIG. 81

84 TANK NR. 26 TANK STØRRELSE L TANK ALDER TANK INDHOLD FISKEOLIE L PLACERING VED SYDHALEVEJ BEMÆRKNINGER OPSAT OVERLØBSALARM MONTERET SAMTIDIG. TANK NR. 27 TANK STØRRELSE L TANK ALDER TANK INDHOLD FISKEOLIE L PLACERING VED SYDHALEVEJ BEMÆRKNINGER OPSAT OVERLØBSALARM MONTERET SAMTIDIG. TANK NR. 28 TANK STØRRELSE L TANK ALDER TANK INDHOLD FISKEOLIE L PLACERING VED SYDHALEVEJ BEMÆRKNINGER OPSAT OVERLØBSALARM MONTERET TANK NR. 29 TANK STØRRELSE L TANK ALDER TANK INDHOLD SLAM fra FISKEOLIE tankgård L PLACERING VED SYDHALEVEJ BEMÆRKNINGER OPSAT OVERLØBSALARM MONTERET TANK NR. 31 (3) TANK STØRRELSE L TANK ALDER 1989 TANK INDHOLD BUNDFALD FRA DIESELTANKE TANKGRAV ca L PLACERING TANKGÅRD 3 VED RØNLANDSLAGER BEMÆRKNINGER ANVENDES TIL FYRINGSOLIE KEDLER TANK NR. 32 (1) TANK STØRRELSE L TANK ALDER TANK INDHOLD DIESELOLIE TANKGRAV ca L PLACERING TANKGÅRD 3 VED RØNLANDSLAGER BEMÆRKNINGER UDLEVERING TIL SKIBE 82

85 TANK NR. 33 (15) TANK STØRRELSE L TANK ALDER 1989 TANK INDHOLD SVÆR FYRINGSOLIE CA L PLACERING TANKGÅRD 2 BEMÆRKNINGER OVERLØB FØRT TIL TANK 34 TANK NR. 34 (14) TANK STØRRELSE L TANK ALDER 1976 TANK INDHOLD OVERLØB SVÆR FYRINGSOLIE CA L PLACERING TANKGÅRD 2 BEMÆRKNINGER TANK NR. 35 (17) TANK STØRRELSE L TANK ALDER TANK INDHOLD SPILDOLIE FRA VÆRKSTED CA L PLACERING TANKGÅRD 2 BEMÆRKNINGER TANK NR. 36 TANK STØRRELSE L TANK ALDER TANK INDHOLD FYRINGSOLIE INGEN PLACERING ØST FOR KULLAGER BEMÆRKNINGER TANK NR. 37 TANK STØRRELSE L TANK ALDER 2002 TANK INDHOLD DIESELOLIE TIL TRUCK 3,45 M 3 PLACERING GAMLE KEMIKALIEDEPOT BEMÆRKNINGER TANK NR. 40 (13) TANK STØRRELSE L TANK ALDER 1990 TANK INDHOLD BLODVAND FRA SKIBE INGEN PLACERING MELLEM RÅVARESILO 2 OG FAB. 2 BEMÆRKNINGER OVERLØB FØRT TIL FLOTATION 83

86 TANK NR. 41(33) TANK STØRRELSE L TANK ALDER 1986 TANK INDHOLD SPILDEVAND FRA RENGØRING INGEN PLACERING VEST FOR FAB. 3 BEMÆRKNINGER LEDES TIL FLOTATIONSANLÆG TANK NR. 42 (72) TANK STØRRELSE L TANK ALDER 1996 TANK INDHOLD FISKEOLIE CON-KIX INGEN PLACERING VEST FOR FAB. 3 BEMÆRKNINGER IKKE OPSAT TANK NR. 43 (71) TANK STØRRELSE L TANK ALDER 1996 TANK INDHOLD FISKEOLIE CON-KIX INGEN PLACERING VEST FOR FAB. 3 BEMÆRKNINGER IKKE TILSLUTTET TANK NR. 44 (70) TANK STØRRELSE TANK ALDER TANK INDHOLD FISKEOLIE INGEN PLACERING VEST FRO FAB. 3 BEMÆRKNINGER IKKE TILSLUTTET TANK NR. 45 (63) TANK STØRRELSE L TANK ALDER 1985 TANK INDHOLD FISKEOLIE CA L PLACERING TANKGRAV VED CENTRIFUGERUM FAB. 1 BEMÆRKNINGER SPILDBAKKE FØRT TIL INTERN AFLØB. Bruges ikke TANK NR. 46 (64) TANK STØRRELSE L TANK ALDER 1985 TANK INDHOLD FISKEOLIE CA L PLACERING TANKGRAV VED CENTRIFUGERUM FAB. 1 BEMÆRKNINGER SPILDBAKKE FØRT TIL INTERN AFLØB. Bruges ikke 84

87 TANK NR. 47 (57) TANK STØRRELSE L TANK ALDER 1999 TANK INDHOLD LIMVAND INDDAMPER L PLACERING TANKGRAV VED INDD. 7 RUM BEMÆRKNINGER EVT. LÆK LØBER I INTERN KLOAK TANK NR. 48 (54) TANK STØRRELSE L TANK ALDER 1998 TANK INDHOLD LIMVAND INGEN PLACERING MELLEM MELLAGER OG INDD. RUM BEMÆRKNINGER TANK NR. 49 (53) TANK STØRRELSE L TANK ALDER 1998 TANK INDHOLD LIMVAND INGEN PLACERING MELLEM MELLAGER OG INDD. RUM BEMÆRKNINGER TANK NR. 50 (7) TANK STØRRELSE L TANK ALDER KØBT TANK INDHOLD LUD, GULVVAND, LÆNSEVAND, BLODVANDSTANK INGEN PLACERING VED FLOTATIONSANLÆG BEMÆRKNINGER OVERLØB FØRT TIL FLOTATION TANK NR. 51 (6) TANK STØRRELSE L TANK ALDER 1989 TANK INDHOLD BRUGT LUD INGEN PLACERING VED FLOTATIONSANLÆG BEMÆRKNINGER TANK NR. 52 (8) TANK STØRRELSE L TANK ALDER 1987 TANK INDHOLD GULVVAND FRA FABRIK INGEN PLACERING VED FLOTATIONSANLÆG BEMÆRKNINGER OVERLØB FØRT TIL FLOTATION 85

88 TANK NR. 53 (9) TANK STØRRELSE L TANK ALDER 1985 TANK INDHOLD LÆNSEVAND FRA SKIBE INGEN PLACERING VED FLOTATIONSANLÆG BEMÆRKNINGER OVERLØB FØRT TIL FLOTATION TANK NR. 54 TANK STØRRELSE L TANK ALDER 2005 TANK INDHOLD LÆNSEVAND FRA SKIBE INGEN PLACERING VED FLOTATIONSANLÆG BEMÆRKNINGER OVERLØB FØRT TIL FLOTATION TANK NR. 60 (11) TANK STØRRELSE L TANK ALDER 1989 TANK INDHOLD JERNCLORID L PLACERING UNDER RÅVARESILO VED FLOTATIONSANLÆG BEMÆRKNINGER JERNKLORID TIL FLOTATIONSANLÆG TANK NR. 61(10) TANK STØRRELSE L TANK ALDER 1986 TANK INDHOLD KONCENTRERET SVOVLSYRE H 2 SO L PLACERING UNDER RÅVARESILO VED FLOTATIONSANLÆG BEMÆRKNINGER OVERLØB FØRT TIL FLOTATIONSANLÆG TANK NR. 62 (32) TANK STØRRELSE L (RUSTFRI) TANK ALDER 1986 TANK INDHOLD LUD / SYRE FRA CIP INGEN PLACERING VEST FOR FAB. 3 BEMÆRKNINGER OVERLØB FØRT TIL TANKGRAV. VÆSKEN ER NEUTRALISERET TANK NR. 63 (12) TANK STØRRELSE L (SORT JERN) TANK ALDER 1985 TANK INDHOLD LUD FRA INDDAMPERRUM ETC. INGEN PLACERING VEST FOR FAB. 3 BEMÆRKNINGER OVERLØB FØRT TIL TANKGRAV 86

89 TANK NR. 64 (31) TANK STØRRELSE L TANK ALDER 1975 TANK INDHOLD FORTYNDET LUD L PLACERING TANKGRAV VEST FOR FAB. 3 BEMÆRKNINGER TIL CIP FABRIK 2. ANVENDES IKKE TANK NR. 65 (30) TANK STØRRELSE L TANK ALDER 1975 TANK INDHOLD FORTYNDET LUD L PLACERING TANKGRAV VEST FOR FAB. 3 BEMÆRKNINGER LUD TIL UDKOGNING AF DIVERSE MASKINER. ANVENDES IKKE TANK NR. 66 (29) TANK STØRRELSE L TANK ALDER 1987 TANK INDHOLD KONCENTRERET SVOVLSYRE H 2 SO L PLACERING EGEN SPILDBAKKE VEST FOR FAB. 3 BEMÆRKNINGER SYRE TIL NEUTRALISERING AF RENGØRINGSLUD TANK NR. 67 (28) TANK STØRRELSE L TANK ALDER TANK INDHOLD FORMALIN L PLACERING TANKGRAV VEST FOR FAB. 3 BEMÆRKNINGER MAX. INDHOLD L TANK NR. 68 (27) TANK STØRRELSE L TANK ALDER TANK INDHOLD FORMALIN L PLACERING TANKGRAV VEST FOR FAB. 3 BEMÆRKNINGER MAX. INDHOLD L TANK NR. 69 (34) TANK STØRRELSE L ( 2 X ) TANK ALDER 1976 TANK INDHOLD LUD L PLACERING TANKGRAV VEST FOR FAB. 3 BEMÆRKNINGER 87

90 TANK NR. 70 (66) TANK STØRRELSE L TANK ALDER TANK INDHOLD BLANDET LUD INGEN PLACERING VEST FOR CENTRIFUGERUM FAB. 1 BEMÆRKNINGER LUD TIL RAFFINERINGSANLÆG. OVERLØB FØRT TIL CENTRIFUGERUM TANK NR. 71 (62) TANK STØRRELSE L TANK ALDER 1980 TANK INDHOLD KONCENTRERET SVOVLSYRE L PLACERING TANKGRAV VED CENTRIFUGERUM FAB. 1 BEMÆRKNINGER ANVENDES IKKE LÆNGERE TANK NR. 72 (68) TANK STØRRELSE L RUSTFRI, SYREFAST. TANK ALDER TANK INDHOLD 3% SALPETERSYRE L PLACERING TANKGRAV VED INDD. 7 RUM BEMÆRKNINGER EVT. LÆK LØBER I INTERN KLOAK TANK NR. 73 (56) TANK STØRRELSE L TANK ALDER TANK INDHOLD 10% LUD INGEN PLACERING MELLEM MELLAGER OG INDD. RUM BEMÆRKNINGER LUD TIL RENSNING AF INDD TANK NR. 74 (55) TANK STØRRELSE L TANK ALDER 1982 TANK INDHOLD 10% LUD INGEN PLACERING MELLEM MELLAGER OG INDD. RUM BEMÆRKNINGER TANK NR. 80 (67) TANK STØRRELSE L TANK ALDER TANK INDHOLD VAND INGEN PLACERING VEST FOR CENTRIFUGERUM FAB. 1 BEMÆRKNINGER SKYLLEVAND TIL CIP I CENTRIFUGERUM. OVERLØB FØRT TIL CENTRIFUGERUM 88

91 TANK NR. 81 (58) TANK STØRRELSE L TANK ALDER TANK INDHOLD SEK. KONDENSAT L PLACERING TANKGRAV VED INDD. 7 RUM BEMÆRKNINGER EVT. LÆK LØBER I INTERN KLOAK TANK NR. 82 TANK STØRRELSE L TANK ALDER TANK INDHOLD SKYLLEVAND TIL RENGØRING AF INDD. CA L PLACERING TANKGRAV VED INDD. 7 RUM BEMÆRKNINGER EVT. LÆK LØBER I INTERN KLOAK TANK NR. 83 (69) TANK STØRRELSE L TANK ALDER TANK INDHOLD SPILDEVAND TIL KOMMUNEN INGEN PLACERING VED KEDELRUM/FORBRÆNDING BEMÆRKNINGER OVERLØB FØRT TIL INTERN KLOAK TANK NR. 84 TANK STØRRELSE L TANK ALDER TANK INDHOLD SLAM FRA FLOTATIONSANLÆG INGEN PLACERING VEST FOR FAB. 3 BEMÆRKNINGER TANK NR. 85 TANK STØRRELSE L TANK ALDER 1997 TANK INDHOLD DAMP KONDENSAT SPILDBAKKESTØRRELSE INGEN PLACERING MELLEM KEDELRUM OG RESERVEDELSLAGER BEMÆRKNINGER OVERLØB FØRT TIL KEDELRUM 89

92 Bilag A.4 BAT checkliste BAT referencenr. (BREFdokument, kap. 5.) BAT definition 5.1 Slagterier og animalske bi-produktanlæg BAT referencenr. (BREF-dokument, kap. 4.) BAT Status. Begrundelse - hvis ikke afkrydset i "" Generelle arbejdsprocesser Indføre miljøledelse og X Gennemført Delvist Ikke Ikke relevant ISO certificeret Sørge for at medarbejdere på alle niveauer får den nødvendige uddannelse i processer, der kan minimere ressourceforbrug, emissionsniveau og ulykkesrisici X Gennemført Delvist Ikke Ikke relevant Bruge et forebyggende vedligeholdelsessystem på tekniske installationer X Gennemført Delvist Ikke Ikke relevant Foretage systematisk måling af vandforbruget f.eks. Opdelt på afdelinger, omfattende forbrug af koldt/varmt vand i produktions- og rengøringsperioden X Gennemført Delvist Ikke Ikke relevant Separere regn- og kølevand fra forurenet spildevand Gennemført X Delvist Ikke Ikke relevant Se Fjerne alle løbende vandslanger og reparere dryppende vandhanen og løbende toiletter X Gennemført Delvist Ikke Ikke relevant 90

93 Vedligeholde input/output kortlægning X Gennemført Delvist Ikke Ikke relevant Tørskrabe og transportere biprodukter væk tørt før der rengøres med selvlukkende vaskepistol. Evt. varmt vand leveres fra termostatstyret damp og vandventiler 4.1.9, , og Gennemført Delvist Ikke X Ikke relevant Installere overfyldningsalarmer på tanke og siloer med f.eks. Blod, fedt o. a. biprodukter X Gennemført Delvist Ikke Ikke relevant Installere en opsamlingssump under siloer og tanke med f.eks. Blod, fedt o.a. biprodukter, der som minimum kan indeholde 110 % af indholdet i den største beholder Gennemført X Delvist Ikke Ikke relevant Vi har opsamling under alle tanke, der indeholder noget, som kan skade miljøet Implementere et energiledelsessystem støttet af f.eks. Et CTS-anlæg og X Gennemført Delvist Ikke Ikke relevant D2403 certificeret Implementere af et system, der overvåger og kontrollere kølesystemer for at overholde sikkerheds- og miljøkrav for kølesystemer og varmepumper Gennemført Delvist X Ikke Ikke relevant Vi har ingen køleanlæg i vores branche Kontrollere og overvåge driftstider på kølesystemer. Derved fokuseres på et evt. overforbrug af energi Gennemført Delvist X Ikke Ikke relevant Vi har ingen køleanlæg i vores branche 91

94 Overvåge døre til kølerum med mikroswich. Derved fokuseres på et evt. overforbrug af energi Gennemført Delvist X Ikke Ikke relevant Vi har ingen køleanlæg i vores branche Genvinde varmen fra køleanlæg Gennemført Delvist X Ikke Ikke relevant Vi har ingen køleanlæg i vores branche Bruge termostatisk kontrollerede dampog vandlandingsventiler, der automatisk overvåger vandtemperaturen Gennemført X Delvist Ikke Ikke relevant Vi bruger termostyrede vandudladingsvent iler, hvor vi har fundet det relevant Effektivisere og isolere damp- og vandrørsysstemer X Gennemført Delvist Ikke Ikke relevant Installere computerstyrede ventiler der muliggør sektionering af sys. For damp, varmt og koldt vand, for at undgå unødigt forbrug udenfor produktionstid X Gennemført Delvist Ikke Ikke relevant Implementere et system, der overvåger og kontrollerer forbruget af lys f.eks. Installation af lyssensorer, optimering af lysarmaturer og lysstofrør X Gennemført Delvist Ikke Ikke relevant Gennemført de steder vi har fundet det relevant Minimere opbevaringstiden for biprodukter inden afhentning. Opbevares kølet hvor muligt X Gennemført Delvist Ikke Ikke relevant 92

95 Identificerer og kortlægge faktorer, der frembringer lugtgener. Derefter skal dæmpende foranstaltninger sættes ind hvor dette skønnes nødvendigt X Gennemført Delvist Ikke Ikke relevant Designe og konstruere køretøjer, udstyr og lokaler så det er let af rengøre X Gennemført Delvist Ikke Ikke relevant Gennemført de steder vi har fundet det relevant Rengøre lagerlokaler jævnligt X Gennemført Delvist Ikke Ikke relevant En del af vores procedurer implementere et system, der overvåger og kontrollerer ekstern støj. Kortlægning af ekstern støj inkl. Dæmpning af relevante kilder X Gennemført Delvist Ikke Ikke relevant Måling af kildestyrker + støjberegning Dæmpe støjen fra tagudsug, spildevandbeluftere og køleanlæg X Gennemført Delvist Ikke Ikke relevant Gennemført de steder vi har fundet det relevant. Dæmpning på skorstenene Bruge naturgas i stedet for fuelolie Gennemført Delvist X Ikke Ikke relevant Vi vil undersøge om det er muligt Overdækning af animalske biprodukter under transport, af- og pålæsning samt opbevaring X Gennemført Delvist Ikke Ikke relevant 93

96 Undgå lugtudvikling fra blod i forrådnelse ved hurtig nedkøling, hvis blodet ikke kan behandles straks X Gennemført Delvist Ikke Ikke relevant Vi har ingen blod. Vores blodvand er iset i skibene og kun ca. 4 grader Afsætte al varme og/eller elektricitet, der ikke kan bruges i egen afdeling til andre eksterne energiforbrugere ingen Gennemført Delvist X Ikke Ikke relevant Vi vil undersøge om det er muligt Samarbejde med andre virksomhede r Installation og rengøring af udstyr Samarbejde med eksterne partnere med det formål at skabe en kæde af miljøansvarlighed, minimere forurening og beskytte miljøet som helhed diverse X Gennemført Delvist Ikke Ikke relevant Gennemført de steder vi har fundet det relevant Overvåge og optimere forbruget af vand og detergenter X Gennemført Delvist Ikke Ikke relevant Vi bruger lud og syre -ingen detergenter Vælge miljørigtige detergenter - dog uden at gå på kompromis med hygiejnen X Gennemført Delvist Ikke Ikke relevant Undgå, om muligt, rengørings- og desinfektionsmidler, der indeholder aktivt klor X Gennemført Delvist Ikke Ikke relevant 94

97 behandling af spildevand Installere udstyr til automatisk rengøring af maskinerne (CIP-anlæg), hvor det er muligt X Gennemført Delvist Ikke Ikke relevant Gennemført de steder vi har fundet det relevant Undgå at spildevand opstuved/står stiller i kloaksystemet, da det tiltrækker fluer og rotter og på anden vis skaber uhygiejniske forhold X Gennemført Delvist Ikke Ikke relevant Gennemført de steder vi har fundet det relevant At sigte spildevandet for at fjerne faste partikler. Der kan bruges tromlesigter, buesigter, båndfilter, skruepresser eller tilsvarende Gennemført Delvist X Ikke Ikke relevant Vi har ikke problemer med faste partikler i spildevandet Rense spildevandet for fedt i fedtudskiller X Gennemført Delvist Ikke Ikke relevant Gennemført de steder vi har fundet det relevant Rense spildevandet i et flotationsanlæg, evt. ved brug af flokuleringskemikalier (denne anbefaling skal ses i relation til de lokale spildevandsforhold i kommunen) X Gennemført Delvist Ikke Ikke relevant Vi bruger fældningskemikali er i vores anlæg Udligne svingninger i spildevandsudledningen ved etablering af en udligningstank X Gennemført Delvist Ikke Ikke relevant Ved renseanlægget Etablering af reservekapacitet/nødbassin, så vandmængder ud over det sædvanlige kan udlignes X Gennemført Delvist Ikke 95

98 Ikke relevant Forebyg væskeudsivning og lugtudsivning fra spildevandstanke ved at tætne bund og vægge og ved at overdække eller belufte tankene X Gennemført Delvist Ikke Ikke relevant Gennemført de steder vi har fundet det relevant Rense spildevandet i en biologisk renseproces (denne anbefaling skal ses i relation til de lokale spildevandsforhold i kommunen) , , , , og Gennemført Delvist X Ikke Ikke relevant Fjerne kvælstof og fosfor fra spildevandet i den biologiske renseproces (denne anbefaling skal ses i relation til de lokale spildevandsforhold i kommunen) Gennemført Delvist X Ikke Ikke relevant Fjerne, spildevandsslammet og genanvend det under hensynstagen til reglerne i biproduktforordningen ABP Regulation 1774/2002/EC X Gennemført Delvist Ikke Ikke relevant Vi sender slammet til ekstern biogasanlæg Brug biogas - produceret ved anaerob spildevandsbehandling - til produktion af el og varme se Gennemført Delvist X Ikke Ikke relevant Vi benytter ekstern biogasanlæg. Vi vil undersøge muligheden for dette intern Efterpolér det rensede spildevand i sandfilter eller rodzoneanlæg (hvis der er behov herfor, eller krav herom) se Gennemført Delvist X Ikke Ikke relevant Ingen krav Gennemfør jævnlige analyser af spildevandets sammensætning. Overvåg udviklingen i spildevandets sammensætning Ingen X Gennemført Delvist Ikke Ikke relevant Egenkontrollen 96

99 5.3 Supplerende BAT for individuelle brancher for fiskemel og fiskeolieprod uktion Brug friske råvarer med lav TVN X Gennemført Delvist Ikke Ikke relevant Vores afregningssystem for råvaren sikre dette Bruge varme fra damp fra tørring af fiskemel i en Faldstømsinddamper for at opkoncentrere limvand X Gennemført Delvist Ikke Ikke relevant Forbrænde ildelugtende luft med varmegenanvending Vask luft vha. kondensat i stedet for havvand X Gennemført Delvist Ikke Ikke relevant Gennemført X Delvist Ikke Ikke relevant Termisk forbrændingsanlæ g Størstedel af tiden kører fabrikken med indirekte kondensering, men direkte kondensering er mulig og forekommer. Virksomheden er dog meget tæt på målet. 97

100

101 PlansystemDK Målforhold Dato Signaturforklaring Copyright Miljøministeriet, DDO COWI 1: /

102 ± Signatur Eng Hede Mose Overdrev Strandeng Sø Ramsar områder (DAI) EF-fuglebeskyttelsesområder (DAI) EF-habitatområder (DAI) Fredede områder (DAI) Fredede områder, forslag (DAI) Klitfredningszone Meter BILAG C2 Triplenine fish protein A.M.B.A. Fredninger naturbeskyttelse Ca. 1: og Dato: Afdeling: Miljøcenter Århus Sagsbehandler: HEMHE J.nr.: AAR

103 Bilag D: Oversigt over revurdering af vilkår Godkendelse af 26. juni 1998 Miljøgodkendelse af den samlede virksomhed, Thyborøn Andels Fiskeindustri A.m.b.a. Vilkår nr. Uændret Ændret Slettet Bemærkninger Nyt nr. Nyt nr. Generelle forhold 1.1 slettet Ikke aktuelt 1.2 slettet Ikke aktuelt 2.1 slettet Ikke aktuelt 2.2 B1 Maksimal produktionsmængde fortsat gældende, redaktionel ændring Indretning og drift 3.1 A1 Redaktionel ændring 3.2 A1 Redaktionel ændring 3.3 Slettet Dækket af nye vilkår for indretning og drift 3.4 E2 Dækket af nye vilkår for indretning og drift, samt af spildevandsvilkår 3.5 Slettet Dækket af nye vilkår for indretning og drift, samt af spildevandsvilkår 3.6 Slettet Dækket af gældende lovgivning 3.7 Slettet Dækket af gældende lovgivning 3.8 Slettet Forholdet dækket af vilkår om støj 3.9 Slettet Forholdet dækket af vilkår om støj og af gældende lovgivning 3.10 Slettet Dækket af vilkår B Slettet Godkendelse til fortsat drift af kulfyrede kedler blev givet i Slettet Forholdet dækket af vilkår om oplag. Håndtering og oplag af råstoffer, mv. 4.1 slettet Forholdet dækket af vilkår om indretning og drift 4.2 slettet Ikke aktuelt 4.3 slettet Indeholdt i vilkår om sikring af jord og grundvandsforurening samt udsivning til havet 4.4 B4 Ordlyd ændret 4.5 slettet Arbejdsmiljøvilkår 4.6 slettet Dækket af gældende lovgivning 4.7 slettet Ikke aktuelt 4.8 slettet Dækket af gældende lovgivning 4.9 slettet Ikke aktuelt 4.10 slettet Ikke aktuelt 4.11 B8 Ordlyd ændret Indretning og drift af tankanlæg til kemikalier/farlige stoffer 4.12 slettet Dækket af nye vilkår for indretning og drift, samt af oplagsvilkår 4.13 slettet Dækket af nye vilkår for indretning og drift, samt af oplagsvilkår 4.14 slettet Dækket af oplagsvilkår og spildevandsvilkår 4.15 slettet Dækket af oplagsvilkår 4.16 B7 Ordlyd ændret. Indretning og drift af tankoplag med formalin 4.17 Slettet Dækket af oplagsvilkår. 2. del er arbejdsmiljøvilkår 101

104 Vilkår nr. Uændret Ændret Slettet Bemærkninger Nyt nr. Nyt nr Slettet Ikke aktuelt 4.19 H slettet Dækket af vilkår om indretning og drift 4.21 slettet Dækket af vilkår om indretning og drift 4.22 slettet Ikke aktuelt 4.23 Dækket af vilkår om indretning og drift samt af spildevandsvilkår 4.24 slettet Vilkår indeholdt i vilkår om indretning og drift Indretning og drift af tanke til proces- og spildevand samt fiskeolie 4.25 slettet Dækket af vilkår om indretning og drift 4.26 Slettet Dækket af vilkår om indretning og drift samt af spildevandsvilkår 4.27 slettet Dækket af vilkår om indretning og drift Indlevering af kemikalier og fuelolie 4.28 slettet Dækket af vilkår om indretning og drift 4.29 slettet Dækket af vilkår om indretning og drift Udleveringsplads for fiskeolie 4.30 slettet Dækket af vilkår om indretning og drift Spildevandsledninger og pumpegruber 4.31 H1 Vedr. tilstand af opsamlingsbeholdere mv slettet Dækket af gældende lovgivning Oplag af kemikalier i løs emballage 4.33 slettet Dækket af vilkår om indretning og drift 4.34 slettet Dækket af vilkår om indretning og drift 4.35 slettet Dækket af vilkår om indretning og drift Tidsfrister 4.36 slettet Forældet tidsfrist om formalin 4.37 slettet Forældet tidsfrist om tanke 4.38 slettet Forældet tidsfrist om parkeringsarealer 4.39 slettet Forældet tidsfrist om kemikalier i løs emballage Udledninger til luft 5.1 C6 B-værdier. Grænseværdier overført, og nye er tilføjet 5.2 slettet Vilkår indeholdt i vilkår om luftforurening 5.3 Slettet Bortfaldet tidligere 5.4 slettet Bortfaldet tidligere 5.5 C3, C4 Vilkår om støv er overført, flere emissionsgrænseværdier er tilføjet 5.6 slettet Dette fastsættes der ifølge luftvejledningen ikke længere vilkår om. Lugt 5.7 slettet Gammel tidsfrist om lugtbegrænsning 5.8 slettet Der stilles ikke vilkår til virksomhedens drift virksomhedens lugtvilkår skal overholdes 5.9 slettet Der stilles ikke vilkår til virksomhedens drift virksomhedens lugtvilkår skal overholdes 5.10 slettet Bortfaldet tidligere 5.11 slettet Forældet tidsfrist 5.12 slettet Dækket af gældende lovgivning 5.13 D3 Ordlyd ændret 5.14 slettet Dækket af gældende lovgivning 5.15 slettet Der stilles ikke vilkår til virksomhedens drift virk- 102

105 Vilkår nr. Uændret Nyt nr. Ændret Nyt nr. Slettet Bemærkninger somhedens lugtvilkår skal overholdes 5.16 D4 Ordlyd ændret 5.17 Dækket af gældende lovgivning Ekstern støj 6.1 slettet Bortfaldet tidligere 6.2 slettet Gammel tidsfrist om støj 6.3 slettet Gammel tidsfrist om støj Affald 7.1 slettet Dækket af gældende lovgivning. 7.2 slettet Dækket af gældende lovgivning. 7.3 slettet Vilkår indeholdt i vilkår om indretning og drift 7.4 slettet Vilkår indeholdt i vilkår om indretning og drift 7.5 slettet Vilkår indeholdt i vilkår om indretning og drift 7.6 slettet Dækket af gældende lovgivning. 7.7 slettet Dækket af gældende lovgivning. Overfladevand 8.1 slettet Arbejdet beskrevet i vilkåret er udført. Vilkåret bortfalder. 8.2 B18 Desuden reguleret ved E5 Tilsyn og kontrol generelt 9.1 slettet Dækket af gældende lovgivning. 9.2 I1 Omformuleret. Tilsyn og kontrol. Tankanlæg og rørledninger 10.1 slettet Der stilles ikke vilkår til virksomhedens drift virksomhedens vilkår skal overholdes 10.2 slettet Gammel tidsfrist 10.3 G1 Ordlyd ændret 10.4 slettet Vilkår indeholdt i vilkår om sikring mod jord og grundvandsforurening Kontrol og tilsyn med luftudledningerne 11.1 slettet Dækket af vilkår om luftforurening samt indberetning/rapportering 11.2 slettet Dækket af vilkår om luftforurening samt indberetning/rapportering 11.3 slettet Dækket af vilkår om luftforurening samt indberetning/rapportering 11.4 slettet Dækket af gældende lovgivning 11.5 I10 Indgår i I I9 Protokol over kedelanlæg 11.7 I10 Protokol over termiske anlæg 11.8 I12 Ordlyd ændret 11.9 slettet Dækket af vilkår om luftforurening slettet Gammel tidsfrist slettet Dækket af vilkår om luftforurening C11 Redaktionelt ændret I13 Indhold af rapportering ændret Slettet Forældet tidsfrist Tilsyn og kontrol. Støj 12.1 slettet Forældet tidsfrist 12.2 slettet Forældet tidsfrist 12.3 slettet Indeholdt i vilkår om støj 103

106 Vilkår nr. Uændret Ændret Slettet Bemærkninger Nyt nr. Nyt nr slettet Omfattet af gældende lovgivning. Tilsyn og kontrol. Affald 13.1 slettet Omfattet af gældende lovgivning og dækket af vilkår indberetning/rapportering Tilsyn og kontrol. Overfladevand 14.1 Gammel tidsfrist 14.2 Gammel tidsfrist Godkendelse af 26. juni 1998 Spildevandstilladelse for Thyborøn Andels Fiskeindustri A.m.b.a. Revision af tilladelse til udledning af delstrømme til Thyborøn Kanal. Vilkår nr. Uændret Ændret Slettet Bemærkninger Nyt nr. Nyt nr. Generelle forhold 1 Slettet Gamle tidsfrister 2 Slettet Ikke aktuelt 3 A1 Spildevandstekniske forudsætninger 4 Slettet Dækkes i øvrigt af spildevandsvilkår Nødudledning Slettet Nødudledning ikke behandlet i revurderingen. Virksomhedens vilkår skal overholdes. Renere teknologi og BAT 6 Ikke revideret, da vilkår vedr. reduktion af udledning af stof afventer. Grænseværdier for udledning Udlederværdier for NPO 7.1 Ikke revideret, da vilkår vedr. reduktion af udledning af stof afventer. Udledergrænser for nødudledning 7.2 Slettet Nødudledning ikke behandlet i revurderingen. Virksomhedens vilkår skal overholdes. Øvrige kvalitetskrav til udledningen 8 E9 Temperatur og ph. Udredningsarbejde 9 Slettet Gamle tidsfrister 10 Slettet Gamle tidsfrister Tilsyn og kontrol Virksomhedens egenkontrol 11 Slettet Revideret tidligere (se nedenfor) Kvalitetssikringssystem for egenkontrol 12.1 Slettet Analysering mv. skal foregå efter retningslinier i E Slettet Ikke relevant 12.3 Slettet Gammel tidsfrist Miljøstyring 13 Slettet Dækket af gældende lovgivning Månedsrapporten 14 I6, I7 Særlige krav til indretning og drift 15 Slettet Dækket af virksomhedens tilslutningstilladelse til kommunalt rensningsanlæg 104

107 Vilkår nr. Uændret Ændret Slettet Bemærkninger Nyt nr. Nyt nr. 16, 17 Slettet Dækket af gældende lovgivning Miljøgodkendelse af 12. marts 1999 Ændring af egenkontrolvilkår i TAF s udledningstilladelse Vilkår nr. Uændret Ændret Slettet Bemærkninger Nyt nr. Nyt nr. 1 E9, E10 Egenkontrol spildevand 2 E9, E10 Egenkontrol spildevand Miljøgodkendelse af 22. april 1999 Ændring af vilkår om lugt i TAFs miljøgodkendelse Vilkår nr. Uændret Ændret Slettet Bemærkninger Nyt nr. Nyt nr. 1 Slettet Vilkåret bortfalder, da handlingsplan for lugt er i D1 Fastsættelse af lugtgrænser jf. handlingsplan. Lugtgrænser ført i overensstemmelse med gældende praksis og vejledninger for området. Miljøgodkendelse af 22. december 1999 Ændring af vilkår om støjbelastning af omgivelserne Vilkår nr. Uændret Ændret Slettet Bemærkninger Nyt nr. Nyt nr. 6.1 F1 Vilkår vedr. støjgrænser og støjhandlingsplan. Støjgrænser overført. Miljøgodkendelse af 20. marts 2001 Miljøgodkendelse af fiskeolietankanlæg Vilkår nr. Uændret Ændret Slettet Bemærkninger Nyt nr. Nyt nr Slettet Vilkåret er slettet, da ansøgningsmateriale ikke kan fungere som vilkår Slettet Vilkåret bortfalder, da godkendelsen er indarbejdet i denne revurderede samlede godkendelse af virksomheden Slettet Vilkåret er overflødigt, da gældende lovgivning fastsætter regler for at tilsyns- og godkendelsesmyndighed skal orienteres om enhver ændring af en godkendelsespligtig virksomhed, inden ændringen igangsættes A3 Vilkåret indgår i A3 - hvem er ansvarlig for miljø på virksomheden A1 Redaktionel ændring J1 Tilsynsmyndigheden skal orienteres om driftsuheld inden 14 dage. Ændret til 7 dage Slettet Slettet, da vilkåret ikke længere er relevant tiltagene beskrevet i vilkåret er udført B9 Krav til tankoplag af fiskeolie B9 og H4-H12 Afløb fra sikringsbassiner under fiskeolietanke skal være forsynet med olieudskiller. 105

108 Vilkår nr. Uændret Nyt nr. Ændret Nyt nr. Slettet Bemærkninger 2. del af vilkåret falder bort, da det er en selvfølge, at udstyr påkrævet i vilkår skal være funktionsdueligt og intakt. Vilkår vedr. olieudskillere B9 Regnvand skal pumpes bort under opsyn B5 Vilkår vedr. aflæsningsarealer. Vilkår vedr. tankvogne o.l., hvortil der sker udlevering. Bortfalder. Forholdene er dækket af dækket af andre vilkår samt af alment gældende lovgivning det er ikke lovligt at tilføre forurenende stoffer til jord, grundvand eller overfladevand Slettes Vilkåret er overflødigt, da gældende lovgivning fastsætter regler for at tilsyns- og godkendelsesmyndighed skal orienteres om enhver ændring af en godkendelsespligtig virksomhed, inden ændringen igangsættes J1 Ved risiko for overskridelse af vilkår skal miljømyndigheden underrettes. Indgår i J Slettet Krav om årlig gennemgang bortfalder. Krav om vedligeholdelsesplan bortfalder. Virksomhedens udstyr og anlæg skal altid være funktionsdueligt Slettes Krav om daglig rundering og inspektion bortfalder. Virksomhedens vilkår skal altid være opfyldt, ikke kun én gang om dagen. Miljøgodkendelse af 3. februar 2006 til fortsat drift af kulfyrede kedler på TripleNine Fish Protein, Thyborøn Vilkår nr. Uændret Ændret Slettet Bemærkninger Nyt nr. Nyt nr Slettet Vilkåret er overflødigt, da gældende lovgivning beskriver hvornår en miljøgodkendelse kan revideres og revurderes Slettet Slettet, da vilkåret ikke længere er relevant tiltagene beskrevet i vilkåret er udført A3 Vilkåret indgår i A3 - hvem er ansvarlig for miljø på virksomheden J1 Vilkåret indgår i J1 vedr. driftsuheld i det hele taget B17 Delvilkår vedr. kuloplag overført til B17. Delvilkår vedr. lukning af porte og døre overført til B B18 Renholdelse af udendørs arealer. Omformuleret i B F1 Støjgrænser. Alle overført F4 Kontrolmåling af støj. Indgår i F F Slettet Vilkåret er overflødigt, da gældende lovgivning angiver krav til svovlindholdet i kul C4 Emissionsgrænseværdier C10 Krav til AMS, måle- og reguleringsudstyr mv. på kulkedelanlæg Slettet Bortfalder, forældet. 106

109 3.3.8 I3 Eftersyn af AMS-målere. Delvilkår vedr. installering af AMS-måleudstyr til støv bortfaldet, da installering er foretaget C11 Vilkår vedr. vurdering af AMS-målinger C7 Præstationskontrol til dokumentation af overholdelse af emissionsgrænseværdier. En del af vilkåret bortfalder, da vilkåret ikke længere er relevant, da arbejdet beskrevet i vilkåret er udført C7 Emission af NO X skal omfattes af den årlige præstationskontrol C7 Kriterier for overholdelse af emissionsgrænseværdier C7 Metodekrav til analyser C6 B-værdier I1 Driftsjournal over kontrol med luftrenseanlæg B2 & B3 slettet En del af vilkåret er slettet, da det vurderes, at andre vilkår sikrer, at der ikke sker forurening fra slagge- og kulaske. Sidste del af vilkåret er dækket af oplagsvilkår B2 & B slettet Vilkåret er overflødigt, da gældende lovgivning beskriver gældende krav til bortskaffelse af slagge og aske. Vilkåret lød: Slagge og aske skal bortskaffes i overensstemmelse med retningslinierne i bekendtgørelse om genanvendelse af restprodukter og jord til byggeog anlægsarbejder. Nye vilkår som følge af revurdering: Vilkår nr. Bemærkninger Generelle vilkår A2 Orientering af tilsynsmyndighed Indretning og drift B2 Oplag må ikke give anledning til forurening B3 Hensigtsmæssige beholdere B5 Påfyldning og udlæsning B6 Sikring af rørføringer B7 Placering af påfyldningsstudse B9-B11 Oplag af fiskeolie B12, B13 Tankplads B14 Øvrige oplag B15, B16 Retningslinier for vedligehold og inspektion, opsamlingssteder B19, B20 Renholdelse af udendørs arealer B21 Døre og porte skal holdes lukket Luft C1 Diffus støv C2 Afkasthøjder og luftmængder C3 Emissionsgrænser, fuelolie C4 Emissionsgrænser, kul C5 Emissionsgrænser, termisk forbrænding 107

110 C6 Immissionsgrænser C7 - C11 Kontrolvilkår Lugt D2 Udbagning af termisk forbrænding D4 Diffus lugt D5 Kontrolvilkår Spildevand E1 Overfladevand E3 Kloakplan E4 Kontrol af olieudskillere E5 Udledningstilladelse E6 Mål omkring udledning E7 - E8 Udledningsbygværk E9 Udlederkrav E10 Kontrol af udlederkrav Støj F2 Lavfrekvent støj F3 Infralyd F4 Nye kontrolvilkår F5 Overholdelse af støjgrænser F7 Reduktion i støj F8 Natlosning Olietanke G1 - G3 Overjordiske olietanke Jord og grundvand H1, H2 Kontrol af tæthed af nedgravede tanke og rørledninger mm. H4 - H13 Vilkår vedr. tilsyn med og dimensionering af olieudskillere Indberetning/rapportering Delvist nye vilkår vedr. eftersyn af anlæg samt journalføring og indrapportering af data I1 - I13 Driftsuheld J1 - J2 Vilkår vedr. driftsuheld Ophør K1 Vilkår for ophør 108

111 Bilag E: Lovgrundlag - Referenceliste Denne liste opsummerer love, bekendtgørelser og vejledninger, som er lagt til grund for denne afgørelse. Listen er ikke udtømmende i forhold til øvrige love og bekendtgørelser, som virksomheden i den daglige drift skal overholde. Lbk. Nr. 1757/2006 Bekg. nr. 1669/2006 Bekg. nr. 1640/2006 Bekg. nr. 1641/2006 Bekg. nr. 1353/2006 Bekg. nr. 1515/2006 Bekg. nr. 1634/2006 Bekg. nr. 808/2003 Vejl. Nr. 4/1984 Vejl. Nr. 6/1985 Vejl. Nr. 4/1985 Vejl. nr. 5/1993 Vejl. nr. 2/2001 Vejl. nr. 2/2002 Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed Bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines (Olietankbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer m.v. Bekendtgørelse om visse listevirksomheders pligt til at udarbejde grønt regnskab Bekendtgørelse om affald (affaldsbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg Vejledning om ekstern støj fra virksomheder Vejledning om måling af ekstern støj fra virksomheder Vejledning om begrænsning af lugtgener fra virksomheder Vejledning om beregning af ekstern støj fra virksomheder Luftvejledningen B-værdivejledningen Referencer: European Commission: Integrated Pollution and Prevention Control. Reference Document on Best Available Techniques in the Slaughterhouses and Animal By-products Industries. May

112 Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Århus Lyseng Allé Højbjerg Telefon [email protected]