Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande :9
|
|
- Frans Nielsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande :9
2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge København S. Telefon: Telefax: Hjemmeside: Forord Nye tal fra Sundhedsstyrelsen indeholder artikler med oplysninger om sundhedsvæsenet samt befolkningens sundheds- og sygelighedsforhold. Grundlaget for artiklerne er de registre, som Sundhedsstyrelsen har ansvaret for. Det omfatter bl.a. spatientregisteret, Dødsårsagsregisteret og Cancerregisteret. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen henvender sig til fagpersoner der arbejder med statistik om sundhedsområdet, politikere og administratorer inden for stat, amter og kommuner, samt privatpersoner med interesse for sundhedsstatistik. Signaturforklaring: >> Gentagelse - Nul 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker eller angives ikke af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke * Foreløbige anslåede tal Databrud i en tidsserie. Oplysninger fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen. Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 9, juni
3 Dødsårsager i de nordiske lande Indledning I denne artikel sammenlignes udvalgte dødsårsager mellem de fem nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. Sammenligningen er foretaget over perioden 1985 til 2000, inddelt i 5-års intervaller, for at vise tidsudviklingen for de enkelte lande og ændringerne i forskellene mellem landene over tid. De dødsårsager, der inddrages, er dels udvalgt på baggrund af deres hyppighed af forekomst i befolkningen og dels deres relation til sygdomme, der er forårsaget af livsstilsfaktorer som rygning og alkoholforbrug. Indsamling af data Artiklen er udarbejdet på baggrund af WHO s European Health For All database, som findes i en online version på web-adressen Data er opgivet som aldersstandardiserede dødsrater, der repræsenterer, hvad den summariske dødsrate ville have været, hvis populationen havde den samme aldersfordeling som den europæiske standardpopulation. Standardiseringen gør tallene sammenlignelige både over tid og imellem landene. I bilag 1 er vist en oversigt over den europæiske standardpopulation. Sammenlignelighed WHO s database er baseret på indberetninger fra de enkelte medlemslande. Praksis med at kode dødsårsager kan afvige fra land til land. Det kan medføre afvigelser mellem landene i, hvilken dødsårsag der vælges som den tilgrundliggende, når der på dødsattesten er angivet mere end én dødsårsag. Endvidere kan klassifikationsændringer i løbet af den tidsperiode, som sammenligningen dækker over give et misvisende billede af udviklingen. I løbet af den tidsperiode, som belyses her, er der i alle de nordiske lande sket et skift til den tiende udgave af den internationale sygdomsklassifikation (ICD-10). Dette skete dog ikke samtidig. Danmark overgik til ICD-10 i 1994, Finland, Island og Norge i 1996 og Sverige i I tidsperioden vil det derfor være vanskeligt at drage sammenligninger mellem dødsårsagerne i de nordiske lande, da observerede forskelle mellem landene i disse år delvist må tilskrives klassifikationsskifte. 1 Der bør således tages et vist forbehold for sammenligneligheden af dødsårsager over tid og mellem landene. Dette gælder dog primært for mindre diagnosegrupper, hvorimod sammenligning af større diagnosegrupper som kredsløbssygdomme og samlet antal kræfttilfælde tegner et mere stabilt og troværdigt billede. 1 NOMESCO: Helsestatistik for de nordiske lande 2000, København Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 9, juni
4 Statistik I det følgende vises tabeller over den samlede dødelighed og dødeligheden som følge af fem forskellige sygdomsgrupper: iskæmisk hjertesygdom alle ondartede kræftformer kræft i lunger, bronchier eller luftrør kronisk leversygdom og cirrose sukkersyge For hver sygdomsgruppe vises en tabel over den aldersstandardiserede dødsrate fordelt på køn i perioden Tallene er opgjort som antal døde mænd pr mænd og antal døde kvinder pr kvinder. Alle dødsårsager Tabel 1a viser udviklingen fra for alle dødsårsager. Der ses en tendens til, at dødeligheden for både mænd og kvinder falder med tiden i alle lande. I alle fem lande er dødeligheden højere for mænd end for kvinder. Gennem hele perioden er dødeligheden for mænd størst i Finland og Danmark, mens den for kvindernes vedkommende er størst i Danmark. Tabel 1a: Antal døde pr af alle årsager Danmark Finland Island Norge Sverige Alle dødsårsager, indeks Tabel 1b er lavet på baggrund af tabel 1a. Den viser døde af alle årsager som et indeks, hvor Danmark i 1985 har værdien 100, og dødeligheden for de øvrige lande og år er beregnet ud fra denne værdi. Tabel 1b: Indeks over døde af alle årsager (Danmark, 1985 = 100)) Danmark Finland Island Norge Sverige Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 9, juni
5 Figur 1 og 2 Ud fra tallene i tabel 1b er lavet figurer for den indekserede udvikling i dødeligheden for mænd og kvinder, henholdsvis figur 1 og 2. I figur 1 ses, at dødeligheden for mænd i 1985 er markant højere i Finland i forhold til de øvrige lande. Der sker dog et kraftigt fald i dødeligheden i Finland fra 1985 til 2000, mens faldet er mindre markant i de øvrige lande. Dødeligheden falder jævnt i Norge og Sverige, mens det største fald i Danmark sker fra 1995 til I Island afbrydes faldet i dødelighed med en lille stigning fra 1990 til 1995 for herefter at falde igen. Forskellen mellem landene i mændenes dødelighed er således størst i starten af perioden, mens dødeligheden i de enkelte lande bliver mere ensartet imod slutningen af perioden. Fra omkring 1995 og fremefter er det danske mænd, der har den største dødelighed, dog ligger dødeligheden for finske mænd meget tæt på. Figur 1: Indekseret udvikling i dødeligheden. Mænd (Danmark, 1985 = 100) Danmark Finland Island Norge Sverige I figur 2 ses, at dødeligheden i hele perioden er størst for danske kvinder. Mens dødeligheden falder jævnt i Finland, Norge og Sverige fra 1985 til 2000 begynder den først at falde i Danmark fra Dermed bliver forskellen i dødeligheden mellem danske kvinder og kvinder fra de øvrige lande forøget fra 1985 til 1995, hvorefter den er mere konstant. For de islandske kvinder ser situationen lidt anderledes ud. Her sker et fald i dødeligheden fra 1985 til 1990, derefter en stigning indtil 1995, hvorefter dødeligheden igen falder i takt med de øvrige lande. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 9, juni
6 Figur 2: Indekseret udvikling i dødeligheden. Kvinder (Danmark, 1985 = 100) Danmark Finland Island Norge Sverige Iskæmisk hjertesygdom I tabel 2 er vist udviklingen af dødeligheden som følge af iskæmisk hjertesygdom 2 for de fem lande. Denne sygdom hører til en af de største dødsårsager i Danmark i dag, men som det ses, har den været faldende i hele perioden i både Danmark og de øvrige lande for både mænd og kvinder. I hele perioden er Finland det land med flest dødsfald som følge af iskæmisk hjertesygdom. Dette er dog mest udtalt for mændene. For kvinderne er der knap så store forskelle mellem landene. I 1985 ligger kvinderne i Danmark og Sverige næsten på niveau med Finland, men i løbet af perioden sker et fald i kvindernes dødelighed af iskæmisk hjertesygdom i disse to lande, således at niveauet for kvinderne i alle lande undtagen Finland ligger meget ligeligt i I alle lande er der flest mænd, der dør af sygdommen. Tabel 2: Antal døde pr som følge af iskæmisk hjertesygdom Danmark Finland Island Norge Sverige ICD10-koderne I20-I25 er inddraget. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 9, juni
7 Ondartede kræftformer Tabel 3 viser dødeligheden af alle ondartede kræftformer 3. Denne sygdom er den største dødsårsag i Danmark i dag, og i hele perioden er Danmark det land, hvor dødeligheden som følge af kræft er størst. Dette gælder både for mænd og kvinder. I alle lande er dødeligheden som følge af kræft nogenlunde konstant i den beskrevne tidsperiode, på nær i Finland, hvor der ses et betydeligt fald i dødeligheden af kræft for både mænd og kvinder. Tabel 3: Antal døde pr som følge af ondartede kræftformer Danmark Finland Island Norge Sverige Kræft i lunger, bronchier eller luftrør I tabel 4 er vist dødeligheden af kræft i lunger, bronchier eller luftrør 4. Dødeligheden som følge af disse sygdomme er højest i Danmark og Finland for mændenes vedkommende og højest i Danmark og Island for kvindernes vedkommende. I løbet af perioden sker der dog et fald i både Danmark og Finland i mændenes dødsrater. Derimod er antallet af kvinder, der dør af sygdommen over tid stigende i alle lande på nær Finland. Den primære årsag til stigningen blandt kvinder er formentlig tobaksrygning. Tabel 4: Antal døde pr som følge af kræft i lunger, bronchier eller luftrør Danmark Finland Island Norge Sverige Kronisk leversygdom og cirrose Tabel 5 viser dødeligheden af kronisk leversygdom og cirrose 5. I hele perioden er dødeligheden som følge af disse sygdomme højest i Danmark for både mænd og kvinder, mens niveauet i Island er meget lavt. Dødeligheden er nogenlunde ens i Norge og Sverige, og den ændrer sig ikke betydeligt i de to lande i den beskrevne periode. Derimod sker en stigning for både mænd og kvinder i Danmark og Finland fra 1985 til Sygdommenes forekomst kan delvist skyldes et langvarigt stort alkoholforbrug. Ifølge WHO 6 er alkoholforbruget i Danmark og Finland højere end i de andre lande, hvilket kan være med til at forklare forskellen mellem landene. 3 ICD10-koderne C00-C97 er inddraget. 4 ICD10-koderne C33 og C34 er inddraget. 5 ICD10-koderne K70, K73, K74 og K76 er inddraget. 6 Se f.eks. WHO s Health For All database på Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 9, juni
8 Tabel 5: Antal døde pr som følge af kronisk leversygdom og cirrose Danmark Finland Island Norge Sverige Sukkersyge Tabel 6 viser dødeligheden som følge af sukkersyge. Tallene inkluderer både type I og type II sukkersyge samt uspecificeret sukkersyge 7. Den andel, som de forskellige typer af sukkersyge hver især udgør af den samlede dødelighed kendes ikke for de forskellige lande. I Danmark regner man med, at ca. 25 % dødsfald er registreret med insulinkrævende (type I), 36 % med ikke-insulinkrævende (type II) og 39 % med uspecificeret sukkersyge som årsag 8. Denne opdeling er formentlig tilnærmelsesvis ens i de nordiske lande. For alle lande er dødeligheden større for mænd end for kvinder, men kønsforskellene er ikke helt så udtalte som ved de øvrige sygdomme, der er omtalt her. I hele perioden er dødeligheden størst blandt mænd i Danmark og Sverige, mens forskellen mellem landene i kvindernes dødelighed ikke er helt så udtalte. Fra 1995 til 2000 sker en kraftig stigning i dødeligheden af sukkersyge i Danmark og Island, særligt blandt mænd. Ikke-insulinkrævende og uspecificeret sukkersyge forekommer især hos ældre mennesker. En stigende andel af ældre i befolkningen kan derfor være med til at forklare stigningen i dødeligheden som følge af sukkersyge. Tabel 6: Antal døde pr som følge af sukkersyge Danmark Finland Island Norge Sverige ICD10-koderne E10-E14 er inddraget. 8 Dødsårsagsregisteret 1999, Nye Tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 6, nr. 8, Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 9, juni
9 Sammenfatning Dødeligheden blandt mænd og kvinder er faldet i perioden i alle fem nordiske lande. For mændenes vedkommende er der sket et markant fald i dødeligheden i Finland, hvilket betyder, at det i slutningen af perioden er danske mænd, der har den højeste dødelighed. Blandt kvinderne adskiller Danmark sig betydeligt fra de andre lande ved, at der ikke sker noget fald i dødeligheden før Dermed bliver afstanden til de øvrige lande særligt stor i slutningen af den beskrevne periode. Ser man på dødeligheden som følge af de udvalgte sygdomme, er der sket et fald i dødsraterne for iskæmisk hjertesygdom hos både mænd og kvinder og for mændenes vedkommende også for kræft i lunger, bronchier eller luftrør. For de andre behandlede sygdomme ser det anderledes ud. Dødeligheden som følge af alle ondartede kræftformer falder kun en smule i årene , og for kvinder sker der en stigning i dødeligheden af kræft i lunger, bronchier eller luftrør i alle lande undtagen Finland. Ligeledes stiger dødeligheden som følge af kronisk leversygdom og cirrose for både mænd og kvinder i Danmark og Finland. Det samme er tilfældet for de to lande, når det gælder dødeligheden som følge af sukkersyge. En stigning i dødeligheden som følge af kræft i lunger, bronchier eller luftrør, kronisk leversygdom og cirrose samt sukkersyge kan bl.a. forklares med livsstilsfaktorer som rygning, alkohol og fedtholdig kost. Henvendelse: Mette Tuxen Christensen, tlf , mtc@sst.dk Kirsten Møller-Hansen, tlf , kmh@sst.dk Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 9, juni
10 Bilag 1: Den europæiske standardpopulation Alder (år) Andel af befolkningen (%) 0 1, , Alle aldre 100 Kilde: WHO: Atlas of health in Europe, Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 9, juni
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen. Fødselsregisteret :23
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Fødselsregisteret 1973-2003 2004:23 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk
Læs mereLEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)
LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereMISDANNELSESREGISTERET *
MISDANNELSESREGISTERET 1994-2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 13 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
Læs mereLØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005
LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222
Læs mereLEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8
LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereANTAL SENGEPLADSER VED OFFENTLIGE SYGEHUSE 2007 (foreløbig opgørelse)
ANTAL SENGEPLADSER VED OFFENTLIGE SYGEHUSE 2007 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon:
Læs mereDET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)
DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222
Læs mereDET NATIONALE DIABETESREGISTER 2006
DET NATIONALE DIABETESREGISTER Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 21 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk
Læs mereFØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004
FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 7 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereLEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005
LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 02 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen
12.000 10.000 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 8.000 6.000 4.000 2.000-1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 Cancerregisteret 1999 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003
Læs mereFØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14
FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD - 1. KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400
Læs mereSTOFMISBRUGERE I DANMARK 1996-2005
STOFMISBRUGERE I DANMARK 1996-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 23 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
Læs mereFORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006
FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 20 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen. Beskæftigelsen ved Sygehuse 2003 (foreløbig opgørelse) 2004:21
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Beskæftigelsen ved Sygehuse 2003 (foreløbig opgørelse) 2004:21 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Beskæftigelsen ved sygehuse 2000-2002 (foreløbig opgørelse) 2003:11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:
Læs mereDET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24
DET NATIONALE DIABETESREGISTER 25 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 26 : 24 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:
Læs mereFORBRUG AF SUNDHEDSYDELSER Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 25
FORBRUG AF SUNDHEDSYDELSER 2003-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 25 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4
FØDSELSREGISTERET 2004 (FORELØBIG OPGØRELSE) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404
Læs mereLøn i Sygehusvæsenet (foreløbig opgørelse)
Løn i Sygehusvæsenet 2000-2003 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 1 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereFØDSELSREGISTERET 2005 (foreløbig opgørelse)
FØDSELSREGISTERET 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 3 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404
Læs mereFØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2005 (foreløbig opgørelse)
FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereFØDSELSREGISTERET 2006 (foreløbig opgørelse)
FØDSELSREGISTERET 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 4 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404
Læs mereFØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2006 (foreløbig opgørelse)
FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereSYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006
SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kræftstatistik baseret på landpatientregisteret 2003:8
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Kræftstatistik baseret på landpatientregisteret 1998-2002 2003:8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:
Læs mereFødselsregisteret 2007 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 1
Fødselsregisteret 2007 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 1 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404
Læs mereSYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11
SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret 2000 2004:17
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Cancerregisteret 2000 2004:17 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk
Læs mereDET NATIONALE DIABETESREGISTER 2007
DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2007 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2009:1 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
Læs mereINTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006*
INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 10 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222
Læs mereNøgletal for kræft august 2008
Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter
Læs mereKræftepidemiologi. Figur 1
Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,
Læs mereSYGEHUSFØDSLER OG FØDEAFDELINGERNES STØRRELSE 1982-2005
SYGEHUSFØDSLER OG FØDEAFDELINGERNES STØRRELSE 1982-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 3 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen
12.000 10.000 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 8.000 6.000 4.000 2.000 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 Visitation og overflytning af danske patienter med kulilteog røgforgiftning 1991 1992
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 1990-2002 2003:10
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 1990-2002 2003:10 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:
Læs mereDer er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.
11 ÆLDRE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser ældres alkoholvaner. Både i forhold til forbrug, men også sygelighed, sygehuskontakter og død som følge af alkohol samt behandling for alkoholoverforbrug, belyses.
Læs mereHjertekarsygdomme i 2011
Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i
Læs mereMette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011
Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19
OPFØLGNING PÅ VENTRIKELRESEKTION FOR CANCER I DANMARK 2004-2007 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Monitorering og Evaluering Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon:
Læs mereNøgletal for kræft januar 2013
Nøgletal for kræft januar 213 Sundhedsøkonomi 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Antallet af personer, som har fået en kræfteller kræftrelateret behandling er steget fra 142.7 personer i 21
Læs mereSYGEHUSFORDELTE KVALITETSINDIKATORER FOR LAVRISIKO FØRSTEGANGSFØDENDE 2005 2006 (1.-3.kvartal)* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 1
SYGEHUSFORDELTE KVALITETSINDIKATORER FOR LAVRISIKO FØRSTEGANGSFØDENDE 2005 2006 (1.-3.kvartal)* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 1 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300
Læs mereLandslægeembedets årsberetning 2016
Nunatsinni Nakorsaaneqarfik Landslægeembedet Antallet af personer, der har fået en af de 10 hyppigste kræftformer i Grønland, fremgår af Figur 1. De hyppigste diagnosticerede kræftformer i 2014 var for
Læs mereSYGEHUSFORDELTE KVALITETSINDIKATORER FOR LAVRISIKO FØRSTEGANGSFØDENDE 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 7
SYGEHUSFORDELTE KVALITETSINDIKATORER FOR LAVRISIKO FØRSTEGANGSFØDENDE 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 7 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon:
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 19
KEJSERSNIT 1973-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk
Læs mereKræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse
Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013 Cancerregisteret Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk
Læs mereMISDANNELSESREGISTERET 2000-2005*
MISDANNELSESREGISTERET 2000-2005* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
Læs mereANVENDELSEN AF TVANG I PSYKIATRIEN 2004 (foreløbige tal) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 18
ANVENDELSEN AF TVANG I PSYKIATRIEN 2004 (foreløbige tal) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 17
RADIOLOGISKE YDELSER VED OFFENTLIGE SYGEHUSE 2003 OG 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 17 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereSYGEHUSFØDSLER, INDGREB OG KOMPLIKATIONER 2004
SYGEHUSFØDSLER, INDGREB OG KOMPLIKATIONER 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222
Læs mereKræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse
Kræftoverlevelse i Danmark 1998-2012 Cancerregisteret, Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk
Læs mere12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2003:20. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen
12.000 10.000 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 8.000 6.000 4.000 2.000-1981 1982 1983 1984 1985 1986 Anvendelse af tvang i psykiatrien 2002 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Beskæftigelsen ved sygehuse 2000-2002 2004:6 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 6, april 2004 0 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67
Læs mereKræftdødeligheden på Færøerne 1962-79
BILAG I: Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79 (Af Knud Juel, DANSK INSTITUT FOR KLINISK EPIDEMIOLOGI Indledning Formålet med dette notat er at beskrive tidsudviklingen i kræftdødeligheden på Færøerne
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereRegion Midtjylland. Forbruget af sundhedsydelser i Region Midtjylland. Bilag. til Regionsrådets møde den 7. februar Punkt nr.
Region Midtjylland Forbruget af sundhedsydelser i Region Midtjylland Bilag til Regionsrådets møde den 7. februar 2007 Punkt nr. 11 FORBRUG AF SUNDHEDSYDELSER 2003-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006
Læs mere29.657 nye kræfttilfælde i 1997. 14.161 blandt mænd og 15.496 blandt kvinder
Cancerregisteret 1997 Kontaktpersoner: Cand. Scient. Carsten Agger, lokal 7602 Assisterende læge Solvejg Bang, lokal 7581 Afdelingslæge Kirsten Møller-Hansen, lokal 7579 29.657 nye kræfttilfælde i 1997.
Læs mereDødelighed og dødsårsager blandt brugere af herberger, forsorgshjem mv. i Danmark
Dødelighed og dødsårsager blandt brugere af herberger, forsorgshjem mv. i Danmark 1999-2011 Michael Davidsen Esben Meulengracht Flachs Pia Vivian Pedersen Knud Juel Udarbejdet for Ankestyrelsen August
Læs mereKapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Læs mere2. RYGNING. Hvor mange ryger?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Fødselsregisteret 2002 (foreløbig opgørelse) 2003:19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereDanmark forrest i kampen mod hjertesygdom
Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Af: Arne Astrup, professor; dr. med. 1. januar 2011 kl. 11:33 Danmark har i de senere år oplevet et drastisk fald i død af hjerte-karsygdom, så vi nu ligger bedst
Læs mereSygdomsbyrden i Danmark
Knud Juel Sygdomsbyrden i Danmark Nordisk Folkesundhedskonference Aalborg, 23. august 2017 Formål: At levere byrdeestimater for de sygdomme, der belaster folkesundheden i Danmark mest med fokus på social
Læs mereIVF-BEHANDLINGER I DANMARK I PERIODEN
IVF-BEHANDLINGER I DANMARK I PERIODEN 1996 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 4 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222
Læs mereRapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.
SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,
Læs mereSocial ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år
Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden
Læs mereDET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV
DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV SEPTEMBER 2008 Udgivet af: Kontoret for Sundhedsstatistik, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Sundhedsstatistik 1216 København K. Telefon: 72 26
Læs mere5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):
Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald
Læs mereSKADESTUERNES VIRKSOMHED 2004. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 15
SKADESTUERNES VIRKSOMHED 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:
Læs mereFørtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA
Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt
Læs mereRisikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereCancerregisteret 1996
Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222
Læs mere11. Fremtidsperspektiver
11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,
Læs mereNotat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsagsregisteret 2000 2004:1 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
Læs mereFØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2008 (foreløbig opgørelse)
FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2008 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereMONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET:
878964649 8946 49841 64 684 645 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 66546 649494 996 12 92 67 23 4987 987 87896 6 496 6494 878964649 8946 49841 64 684 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 649494 996 12 92 67 23 4987
Læs mereSundhedsforholdene på Færøerne
1 Sundhedsforholdene på Færøerne (Foredrag holdt på konference 2. og 3. september 2004 på Hotel Tórshavn, Færøerne, vedrørende forskning indenfor social- sundheds- og arbejdsmarkedsforhold i Vestnorden,
Læs mereArbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden
Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og
Læs mereHJERTEKARSYGDOMME I DANMARK
HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed
Læs mereSundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation
Læs mere3.2 Specifikke sygdomme og lidelser
Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende
Læs mereMEDICINFORBRUG - INDBLIK Laveste antal brugere af antidepressiv medicin de seneste 10 år
1 MEDICINFORBRUG - INDBLIK 2017 Laveste antal brugere af antidepressiv medicin de seneste 10 år Laveste antal brugere af antidepressiv medicin de seneste 10 år Sundhedsdatastyrelsen sætter fokus på forbruget
Læs mereSTATISTISKE EFTERRETNINGER OFFENTLIGE FINANSER
STATISTISKE EFTERRETNINGER OFFENTLIGE FINANSER 2019:7 26. april 2019 Kommunale regnskaber 2018 Resumé: Kommunernes nettodrifts- og -anlægsudgifter var på 384,8 mia. kr. i 2018. Det er en stigning på 8,2
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der
Læs mereBefolkningsprognose 2014
Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Center for Byråd & Økonomi Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk. Greve Kommune Befolkningsprognose
Læs mereSkævhed i alkoholkonsekvenserne
Knud Juel Skævhed i alkoholkonsekvenserne Den Nationale Alkoholkonference 2017 Comwell (Bella Centret) 24. januar Skævhed ulighed? Hvordan er de alkoholrelaterede skader og sygdomme fordelt i befolkningen
Læs mereSygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
20. december 2007 J.nr. 1.2001.46 Arbejdsnotat Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 Udarbejdet af Michael Davidsen, Knud Juel og Mette Kjøller Der er foretaget en køns- og aldersspecifik lineær
Læs mereDET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV
DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV 2010 November 2010 Det danske sundhedsvæsen i internationalt perspektiv Sundhedsstyrelsen, 2010 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S
Læs mereDØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk
DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering
Læs mere3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020
3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen
kl Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Cancerregisteret 2000 (foreløbig opgørelse) 2004:2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereKapitel 8. KRÆFT/CANCER
Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for årene 1999-2002 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Tallene for 1999 og 2000 er validerede;
Læs mereHELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 228 Offentligt HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Arbejdspladsen STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS
Læs mereDANSKERE BEHANDLET PÅ UDENLANDSKE SYGEHUSE 2002-2006
DANSKERE BEHANDLET PÅ UDENLANDSKE SYGEHUSE 2002-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 12 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mere