Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Transkript

1 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Fødselsregisteret :12

2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks København S. Telefon: Telefax: URL: Forord Nye tal fra Sundhedsstyrelsen indeholder artikler med oplysninger om sundhedsvæsenet samt befolkningens sundheds- og sygelighedsforhold. Grundlaget for artiklerne er de registre, som Sundhedsstyrelsen har ansvaret for. Det omfatter bl.a. Landspatientregisteret, Dødsårsagsregisteret og Cancerregisteret. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen henvender sig til fagpersoner der arbejder med statistik om sundhedsområdet, politikere og administratorer inden for stat, amter og kommuner, samt privatpersoner med interesse for sundhedsstatistik. Signaturforklaring: >> Gentagelse - Nul 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker eller angives ikke af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke * Foreløbige anslåede tal Databrud i en tidsserie. Oplysninger fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen. Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 12,

3 Fødselsregisteret Offentliggørelse af fødselsregisteret Med offentliggørelsen af denne rapport er Sundhedsstyrelsens medicinske fødselsregister reetableret. Fødselsstatistikken baseres på dette register, som i øvrigt er en vigtig kilde for overvågning, forebyggelse og kvalitetssikring samt forskning inden for sundhedsvæsenet. Tabel 1 Antal levende Det medicinske fødselsregister er baseret på indberetninger af fødsler til det centrale personregister (CPR) og til Landspatientregisteret (LPR). Mere end 99 pct. af fødslerne sker på hospital, og indberettes dermed til LPR, og for langt de fleste fødslers vedkommende hentes oplysningerne til fødselsregisteret fra LPR. Anmeldelse af hjemmefødsler og dødfødsler sker på blanket til Sundhedsstyrelsen. Nedenstående tabel viser, hvor mange levende børn der blev født fra på henholdsvis sygehus og hjemme. Født på sygehus Hjemmefødsler Uoplyst I alt levende Født på sygehus, pct. 98,3 98,8 98,7 98,8 98,9 Hjemmefødsler, pct. 0,9 0,9 0,9 1,0 0,8 Uoplyst, pct. 0,8 0,3 0,4 0,3 0,2 Køn Drenge Piger Indberetninger til Sundhedsstyrelsen af dødfødsler Forskellige grænser me l- lem dødfødsel og abort Sene aborter som en del af dødfødselsopgørelsen I lighed med hjemmefødsler bliver dødfødsler indberettet til Sundhedsstyrelsen på blanket. I Danmark defineres en dødfødsel som fødsel ved en graviditetslængde på 28 uger eller mere af et barn som ikke udviser livstegn. Dermed afviger den danske grænse ved uge 28 fra de fleste andre europæiske lande og WHO, som har sat grænsen for dødfødsler ved 22 uger. Danmark har som Sverige og Frankrig fastlagt en grænse ved 28 uger og England ved 24 uger. For at kunne præsentere en internationalt sammenlignelig statistik suppleres de indberettede dødfødsler med senaborterne, som indberettes til Landspatientregisteret. Med senaborter menes her spontane eller provokerede aborter som finder sted efter at svangerskabet er mindst 22 uger gammelt (154 dage). Senaborterne indgår ikke som en del af fødselsregisteret, men er udtrukket fra Landspatientregisteret med det formål at frembringe en internationalt sammenlignelig statistik på området for dødfødsler. Omlysningen om, hvorvidt svangerskabet er stammer fra s-diagnosen (O30.x). Senaborterne vil ud over tabel 2 ikke indgå i den resterende del af nærværende artikel. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 12,

4 Uger den resterende del af nærværende artikel. Tabel 2 viser omfanget af senaborter, der kan betragtes som tidlige dødfødsler. Med en grænse for dødfødsler på 22 uger, således som den er i de fleste andre lande, vil det for perioden betyde at antallet af dødfødsler øges med mellem 27 og 39 pct., eller at de tidlige dødfødsler vil udgøre mellem 18 og 28 pct. af alle dødfødsler. Tabel 2 Senaborter efter gestationsalder og senaborter senaborter heraf senaborter senaborter heraf senaborter I alt Faldende antal dødfødsler I tabel 3a er de dødfødsler som indberettes til Sundhedsstyrelsen, fordelt efter svangerskabets længde. Tabellen viser en tendens til fald i det samlede antal dødfødsler, der er faldet med knap 20 pct. over femårsperioden. Tendensen for den perinatale dødelighed, som belyses i tabel 6, peger i samme retning. Gestations - alder Tabellen viser også, at lidt mere end 2/3 af dødfødslerne sker til termin, det vil sige 37 uger eller derefter, når det gælder alle dødfødsler under et. Omkring 40 pct. af dødfødslerne for fødslernes vedkommende er præterme. Tabel 3a Død efter gestationsalder, død død død død død Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 12,

5 Tabel 3a Død efter gestationsalder, , (fortsat) Gestations - alder død død død død død Uoplyst I alt Fødselsvægt Tabel 3b viser dødfødslerne efter fødselsvægt. Af tabellen ses, at mere end halvdelen af dødfødslerne gælder børn med en fødselsvægt under 3 kg, og at knap 20 pct. af dødfødslerne udgøres af de lavvægtige børn som vejer mindre en g. Tabel 3b Død efter og fødselsvægt død død død død død < Uoplyst I alt Perinatal -, neonatal-, og spædbørnsdødelighed Spædbørnsdødelighed er opgjort på basis af CPR Fra CPR har Sundhedsstyrelsen indhentet oplysninger om alle de dødsfald, som har fundet sted blandt levende. I kraft af at CPR har oplysninger om datoen for hændelsen er det muligt at beregne levetiden i dage og dermed at præsentere en statistik over spædbørnsdødeligheden. Oplysningerne er indhentet i foråret 2003, hvilket betyder at det er muligt at belyse spædbørnsdødeligheden frem til og med fødselsårgangen I tabel 4 præsenteres en statistik for den neonatale dødelighed, som omfatter de levende, der dør inden de første 28 dage, det vil sige mellem dag 0 og dag 27, og i tabel 5 spædbørnsdødeligheden, som inkluderer dødsfald inden for det første leveår. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 12,

6 Tabel 4 viser fordelingen af dødsfaldene efter svangerskabets længde og efter fødselsvægt for de levende børn som dør inden for de første fire uger. Sammenholdt med raterne i tabel 6 kan der ikke spores nogle entydige udviklingstendenser med hensyn til stigning eller fald i den neonatale dødelighed. Neonatal dødelighed størst for de lavvægtige De fleste dør i første leveuge Tabellen viser en klar tendens til, at langt de fleste, som dør i den første leveuge har en lav fødselsvægt. I 2001 vejede mere end 80 pct. af de børn der døde inden for den første leveuge mindre end 1500 g. Tabellen viser endvidere en tendens til at halvdelen af de børn der dør i den første leveuge er født for tidligt, det vil sige før 37 uger. Tabellen viser endvidere at blandt de børn, som dør i inden for de første fire uger, dør mere end tre fjerdedele inden for den første uge. Tabel 4 Neonatale dødsfald efter gestationsalder, og fødselsvægt Dage Uger Uoplyst I alt Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 12,

7 Tabel 4 Neonatale dødsfald efter gestationsalder, og fødselsvægt, (fortsat) Dage Fødselsvægt < I figur 1 er den procentvise fordeling af neonatale dødsfald illustreret. Omkring 80 procent af de levende som dør inden for de første 28 dage, dør inden for de første 7 dage. Figur 1 Procentvis fordeling af neonatale dødsfald døgn døgn I tabel 5 vises antallet af levende, som dør inden for det første leveår. Sammenholdt med tabel 4 kan man se at det er langt de fleste, som dør inden for det første leveår, som dør inden for de første fire uger. I mellem 1997 og 2001 svinger denne andel mellem 72 og 77 pct. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 12,

8 Tabel 5 Spædbørnsdødeligheden: Dødsfald inden for det første leveår efter gestationsalder, og fødselsvægt Gestationsalder (uger) Uoplyst I alt Fødselsvægt (gram) Uoplyst Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 12,

9 Definition af de forskellige dødelighedsmål Børnene, som er døde inden for det første leveår, og dødfødslerne sættes sædvanligvis i forhold til antallet af. Der præsenteres fem perinatale dødelighedsmål: Død: Død pr Perinatal dødelighed: Summen af død og døde indenfor de første 7 døgn pr Tidlig neonatal dødelighed: Levende, som er døde inden for de første 7 døgn pr levende. Neonatal dødelighed: Levende, som er døde inden for de første 28 døgn pr levende. Neonatal dødelighed omfatter dermed tidlig neonatal dødelighed. Postneonatal dødelighed: Børn, som er døde efter det 28. døgn men inden for det første leveår pr levende. Spædbarnsdødelighed: Døde inden for det første leveår pr levende. Spædbørnsdødeligheden omfatter dermed neonatale og postneonatale dødsfald. Tabel 6 Udviklingen i de perinatale dødelighedsmål levende Død Antal perinatalt døde Antal tidligt neonatalt døde Antal neonatalt døde Antal postneonatalt døde Antal døde inden for det første leveår Perinatal dødelighed 8,3 7,5 7,0 7,0 6,9 Tidlig neonatal dødelighed 3,3 2,8 2,5 3,2 2,6 Neonatal dødelighed 4,0 3,3 3,1 4,0 3,5 Postneonatal dødelighed 1,2 1,2 1,1 1,3 1,4 Spædbørnsdødeligheden 5,2 4,5 4,3 5,3 4,9 Svangerskabets længde Gestationsalder for alle I tabel 7 findes en opgørelse over alle børn efter svangerskabets længde. Tabellen omfatter alle levende- og død, som findes i fødselsregisteret. For så vidt angår de levende, er der en særskilt opgørelse for, hvor mange af disse der er. Tabellen viser at andelen af for tidligt holder sig nogenlunde konstant i perioden for så vidt angår de levende, som fødes inden uge 32. Der er en svagt sigende tendens med hensyn til fødsler inden uge 37. Stor andel af tvillinger der fødes for tidligt Der er lavet en særskilt beregning for sfødsler, som viser at omkr. 32 og 36 pct. af alle børn, som er s, fødes for tidligt, det vil sige før 37. svangerskabsuge. 8 pct. af fødslerne sker inden uge 32, hvor den tilsvarende andel for de enkelt er omkring 1 pct. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 12,

10 Tabel 7 fordelt efter svangerskabets længde <32 uger levende Flerfold lev.f. levende Flerfold lev.f. levende Flerfold lev.f uger I alt uger I alt I alt Uoplyst Total Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 12,

11 Tabel 7 fordelt efter svangerskabets længde, (fortsat) <32 uger levende Flerfold lev.f. levende Flerfold lev.f uger I alt uger I alt I alt Uoplyst Total Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 12,

12 Fødselsvægt Tabel 8 fordelt efter fødselsvægt Fødselsvægt lev. I lighed med grupperingen af de efter levende- og dødfødsler og i ovenstående tabel opgøres her antallet af efter fødselsvægt. Flerfold lev. lev. Flerfold lev. lev. Flerfold lev. lev. Flerfold lev. lev. < Uoplyst Total Flerfold lev. Fødselsvægt kombineret med svangerskabets længde. Tabel 9 viser fordelingen af fødselsvægt efter svangerskabets længde for enkelt, som er levende. Tabel 9 Fødselsvægt og gestationsalder for levende enkelt Fødselsvægt Gestationsalder Uoplyst I alt Uoplyst Total Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 12,

13 Tabel 9 Fødselsvægt og gestationsalder for levende enkelt , (fortsat) Fødselsvægt Gestationsalder Uoplyst I alt Uoplyst Total Uoplyst Total Uoplyst Total Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 12,

14 Tabel 9 Fødselsvægt og gestationsalder for levende enkelt , (fortsat) 2001 Fødselsvægt Gestationsalder Uoplyst I alt Uoplyst Total Mødredødelighed En arbejdsgruppe har i Sundhedsstyrelsens regi udarbejdet en operationel definition af begrebet mødredødelighed. Dødsfaldene skal findes i den personkreds som har været i kontakt med hospital eller ambulatorium og som har haft en primær eller medvirkende diagnose inden for kapitel O, det vil sige en obstetrisk diagnose. Der er således tale om en diagnose som gælder graviditet, abort eller fødsel, og man kan tale om at denne gruppe er gruppen under risiko. Hvis der blandt disse kvinder findes registreret dødsfald, som tidsmæssigt kan sættes i forbindelse med datoen for den obstetriske diagnose eller abort/fødsel, defineres dødsfaldet som mødredødsfald (Maternal death). WHO har fastsat dette tidsrum fra den obstetriske begivenhed til døden indtræffer til 42 dage for at man kan tale om maternel død. Nogle forskere argumenterer for at dette tidsrum skal være 3 måneder. Ud over disse dødsfald, som findes blandt dem, der har været i kontakt med hospital eller ambulatorium, omfatter mængden af mødredødsfald naturligvis også de dødsfald blandt de kvinder, som ikke forinden har været i kontakt med hospital eller ambulatorium, men hvor primær, sekundær eller tertiær dødsårsag i følge dødsårsagsregisteret er inden for det obstetriske område (kapitel O). I det omfang det har været muligt suppleres statistikken om mødredødsfald med fødselsmåde, det vil sige, om der har været tale om en spontan fødsel eller om den er gennemført med hjælp af kop eller tang, eller kejsersnit før fødsels start eller kejsersnit efter at fødslen er startet. Disse oplysninger hentes fra fødselsregisteret. I årene fra 1997 til 1999, hvortil dødsårsagsregisteret pt. er opdateret, har der været i alt 42 kvinder, som er afgået ved døden inden for 90 dage efter en obstetrisk begivenhed. Anvender man 42-dages kriteriet er der tale om 31 dødsfald. Blandt disse kvinder er kun 21 optaget i fødselsregisteret, hvilket betyder, at svangerskabet i mange tilfælde ikke har ført til en fødsel. Antallet af dødsfald sættes i forbindelse med antallet af levende børn, således at der er mulighed for at den maternelle mortalitetsrate kan udregnes. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 12,

15 Tabel 10a Maternelle dødsfald Den maternelle mortalitetsrate forstået som antal mødredødsfald pr levende har vist en tendens til et svagt fald over denne treårs periode. Det skal dog tilføjes, at konklusioner er behæftet med nogen usikkerhed, på grund af det ringe antal Maternelle dødsfald Levende Maternel mortalitetsrate 17,7 15,1 13,6 Tabel 10b Maternelle dødsfald efter fødselsmåde og mors alder Mors alder Maternelle dødsfald Levende - Maternelle dødsfald Levende - Maternelle dødsfald Levende < I alt Fødselsmåde: Ingen fødsel Spontan Kop eller tang Kejsersnit før fødsel Kejsersnit under fødsel Antal børn i fødslen Antal børn efter Antallet af tvillinger er stigende I hospitalernes indberetning til Sundhedsstyrelsen indgår oplysning om antal børn i fødslen. Oplysning om stammer fra såvel en fle r- foldsgraviditetsdiagnose som aktionsdiagnose for mor og oplysning om resultat af fødsel hæftet på både mor og barn. Disse indberettede oplysninger sammenholdes med det faktisk konstaterede antal børn i hver enkelt fødsel med henblik på en eventuel justering af det oplyste antal. Der indsamles oplysninger om både levende og død fra hospitalerne samt blanketindberetninger om død. I tabel 11 ses antal børn, der s i de respektive år fordelt efter, hvor mange børn (levende- eller død), som var i fødslen. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 12,

16 Tabel 11 Fødsler efter Enkelt Tvillingefødsler Trillingefødsler Firlingefødsler I alt antal fødsler Mors alder ved fødsel Beregning af mors eksakte alde r ved fødsel I fødselsregisteret beregnes morens alder som eksakt alder i dage på datoen for fødslen. Den generelle tendens til at de fødendes gennemsnitsalder stiger år for år genfindes også her trods den korte tidsserie på kun fem år. Tabel 12 Antal fødsler fordelt efter morens alder Alder < I alt Beregning af mors eksakte alder ved fødsel Antal fødsler efter paritet Der beregnes gennemsnitsalder for alle fødende under et og for de fødende efter paritet. Med paritet menes, hvor mange fødsler kvinden har gennemført inklusive den aktuelle. Tabellen viser hvorledes mødrene bliver ældre år for år i gennemsnit. Det gælder såvel første- som flergangsfødende. I tabel 13 ses antallet af fødsler efter paritet, det vil sige, hvor mange førstegangsfødende og flergangsfødende, der har været i de respektive år. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 12,

17 Tabel 13 Mors gennemsnitsalder efter paritet Paritet 1 27,7 27,8 27,9 28,1 28,2 2 30,1 30,3 30,5 30,6 30,7 3 32,2 32,4 32,6 32,6 32,7 4 33,3 33,5 33,6 33,7 33, ,4 34,6 34,8 35,1 35,0 Uoplyst 29,8 30,0 28,9 29,2 29,5 I alt 29,6 29,7 29,8 30,0 30,1 Tabel 14 Antal fødsler efter paritet Paritet Paritet uoplyst I alt Fødselsmåde Fødselsmåden blev berørt i afsnittet om maternelle dødsfald og i den forbindelse blev der fokuseret på de levende. I dette afsnit fokuseres på såvel levende- som død. I tabel 15 findes en opgørelse over alle børn og hvordan de er forløst. Tabellen giver en oversigt over fødselsmåden kombineret med en række disponerende faktorer, det vil sige faktorer, som vil have indflydelse på fødselsforløbet. Godt halvdelen af mødrene med tidligere ke j- sersnit får kejsersnit igen Oplysningen om fosterpræsentation er indeholdt i en tillægsdiagnose i forbindelse med fødselskontakten på sygehus. Desværre blev denne oplysning først introduceret i Landpatientregisteret fra og med 2. kvartal 1998, hvilket betyder at fosterpræsentationen i den forudgående periode ikke er belyst. I forlængelse af nærværende offentliggørelse iværksættes et udviklingsarbejde med henblik på at rekonstruere oplysningen om præsentation udfra øvrige, supplerende oplysninger, som Landspatientregisteret rummer. Tabellen viser blandt andet at der er en svagt stigende tendens til at forløse ved kejsersnit, hvis moren har fået foretaget kejsersnit før. Hvert af årene 1998 til 2001 gælder det for godt halvdelen af de fødsler, hvor der har været foretaget kejsersnit før. Omkring to tredjedele af kejsersnittene i denne gruppe fortages inden fødsel (planlagte). Årsagen til de gentagne kejsersnit skal ofte søges i årsagen til de foregående kejsersnit, som for eksempel mekanisk misforhold. Kraftig stigning i kejsersnit hos En tilsvarende stigende tendens gør sig gældende ved sfødsler, blot er den langt mere tydelig. Der er fra 1997 til 2001 sket en kraftig stigning i den andel af sgraviditeterne, som forlø ses ved kejsersnit. I 1997 blev 47,6 pct. af børnene i en graviditet forløst ved Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 12,

18 kejsersnit og i 2001 var denne andel steget til 56,8 pct. Det ses af tallene at der er en næsten ligelig fordeling mellem kejsersnit før og under fødsel med en lille overvægt af de planlagte kejsersnit. Der ses dog en tendens til stigning i denne overvægt af planlagte kejsersnit. Flergangsfødende får hyppigere planlagt ke j- sersnit end førstegangsfødende Af tallene ses en klar overvægt af planlagte kejsersnit hos de flergangsfødende i forhold til kejsersnit under fødsel. Det forholder sig omvendt for de førstegangsfødende, hvor der, blandt dem der fik kejsersnit, var mellem 50 og 83 pct. flere der fik kejsersnit under fødsel i forhold til før fødsel. Hos de af de flergangfødende, som får kejsersnit, er der 60 pct. flere, som får planlagte end akutte kejsersnit. Tabel 15 efter fødselsmåde Fødselsmåde Uoplyst Paritet Tidligere kejsersnit? Præsentation Antal børn i fødslen Første - gangsf. Flergangsf. Nej Ja Uoplyst Hovedstilling Sædefødsel Enkelt Flerfold Spontan Kop eller tang Kejsersnit før fødsel Kejsersnit under fødsel I alt Spontan Kop eller tang Kejsersnit før fødsel Kejsersnit under fødsel I alt Spontan Kop eller tang Kejsersnit før fødsel Kejsersnit under fødsel I alt Spontan Kop eller tang Kejsersnit før fødsel Kejsersnit under fødsel I alt Spontan Kop eller tang Kejsersnit før fødsel Kejsersnit under fødsel I alt Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 12,

19 Med misdannelser I Landspatientregisteret registreres indlæggelser og ambulante kontakter med diagnoser inden for kategorien Med misdannelser. Nedenstående tabel omfatter alle levende børn som findes i fødselsregisteret og som i deres første leveår har været i kontakt med hospital eller ambulatorium, hvor den primære eller medvirkende diagnose befinder sig inden for denne kategori. Misdannelserne opgøres således, at hvis et barn for eksempel har to misdannelser, som befinder sig i hver sin hovedgruppe, vil barnet figurere i begge grupper. Dog vil barnet kun optræde en gang i totalen. Der er to tabeller: Den første tabel med nogle få, udvalgte misdannelser, som påkalder sig særlig interesse, og dernæst en oversigtstabel over samtlige misdannelser med diagnoserne inddelt i hovedgrupper. Med misdannelser i hofte og hjerte er de hyppigst forekommende Betragter man alle misdannelserne i tabel 16b, ses et ganske stort antal optræde i gruppen Knogler og muskler. Langt de fleste tilfælde, som indgår i denne gruppe er hofteluxation (Q65). Alene denne diagnose tegner sig for næsten 15 pct. af alle kontakter vedrørende misdannelser. Den næststørste gruppe af misdannelser figurerer i gruppen kredsløbsorganer. Diagnosen medfødt misdannelse af hjerteskillevæg (Q21) og andre med misdannelser i hjerte (Q24) har den hyppigste forekomst, idet de to diagnoser alene udgør henholdsvis ca. 10 og 7 pct. af alle misdannelser. Andel af børn med misdannelser konstant I de sidste tre år har andelen af børn med medfødt misdannelse holdt sig konstant på godt 5 pct. af alle levende børn. At andelen i første del af perioden var markant lavere kan skyldes anden registreringspraksis. Tabel 16a Udvalgte misdannelser hos levende Q01 Encephalocele Q05 Spina bifida Q37 Ganespalte med læbespalte Q35 Ganespalte Q36 Læbespalte Q90 Downs syndrom Antal børn med registreret misdannelse 1. leveår Anm: Hvis et barn har to misdannelser, som befinder sig i hver sin hovedgruppe, vil barnet figurere i begge grupper. Dog vil barnet kun optræde én gang i totalen. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 12,

20 Tabel 16b med misdannelser for levende fordelt på hovedgrupper DQ00-DQ09 Nervesystem DQ10-DQ19 Øje, øre, ansigt og på hals DQ20-DQ29 Kredsløbsorganer DQ30-DQ34 Åndedrætsorganer DQ35-DQ37 Ganespalte og læbespalte DQ38-DQ45 Fordøjelsesorganer DQ50-DQ59 Kønsorganer DQ60-DQ64 Urinveje DQ65-DQ79 Knogler og muskler DQ80-DQ89 Andre med misdanne lser DQ90-DQ99 Kromosom anomalier Antal børn med registreret misdannelse 1. leveår Pct. af alle levende 4,3 4,5 5,2 5,2 5,1 Anm: Hvis et barn har to misdannelser, som befinder sig i hver sin hovedgruppe, vil barnet figurere i begge grupper. Dog vil barnet kun optræde én gang i totalen. Apgarscore Apgarscoren er et mål for barnets helbredstilstand efter fødslen og er en samlet vurdering af hudfarve, respiration, cirkulation (hjerteslag), reflekser, tonus (muskelspænding), hvor der gives 0-2 points for hver funktion, det vil sige 0-10 points. Fødselsregisteret har kun Apgarscore efter fem minutter, selvom der sædvanligvis også sker en vurdering efter 1 minut. En Apgarscore under 7 efter fem minutter er en indikator for iltmangel under fødslen hvilket kan føre til neurologiske skader. Tabel 17 Apgarscore efter 5 minutter for levende Apgarscore Uoplyst I alt Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 12,

21 Rygning og sengedagsforbrug En tendens til flere sengedage i gennemsnit for barnet, hvis moren er ryger Rygevaner hos de gravide bliver rutinemæssigt indsamlet og indberettet til Landspatientregisteret og dermed til fødselsregisteret. For de godt 99 pct. af fødslerne, som finder sted på hospital er sengedagene for hvert enkelt indlæggelsesforløb beregnet for såvel mor som barn. Sengedagene fordeles her efter morens rygevaner. Tabel 18 Den gravides rygevaner og mors og barns sengedagsforbrug Rygevaner Antal gnstl. antal sengedage Mor Barn Antal gnstl. antal sengedage Mor Barn Antal gnstl. antal sengedage Mor Barn Antal gnstl. antal sengedage Mor Barn Antal gnstl. antal sengedage Mor Barn Ryger ikke ,1 5, ,1 5, ,1 5, ,1 5, ,2 5,5 Ophørt med rygning i 1. trimester 617 6,0 5, ,1 5, ,7 6, ,9 5, ,7 5,8 Ophørt med rygning efter 1. trimester 192 5,6 5, ,1 5, ,9 6, ,4 6, ,1 4,9 Ryger op til 5 cigaretter dagligt ,4 5, ,6 5, ,3 5, ,5 5, ,5 5,4 Ryger 6-10 cigaretter dagligt ,1 5, ,4 5, ,8 5, ,9 5, ,5 5,4 Ryger cigaretter dagligt ,6 5, ,4 5, ,0 5, ,5 5, ,9 6,1 Ryger over 20 cigaretter dagligt 583 6,3 6, ,0 6, ,7 6, ,2 6, ,2 6,6 Ryger, mængde ikke oplyst 545 5,3 5, ,2 5, ,4 6, ,4 6, ,7 6,7 Rygerstatus uoplyst ,7 7, ,4 8, ,6 8, ,3 7, ,9 8,7 I alt ,1 5, ,1 5, ,2 5, ,2 5, ,3 5,6 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 12,

22 Sengedagsforbrug og gestationsalder De ekstremt for tidligt børn er indlagt i gennemsnit op til to måneder Der er beregnet sengedage for alle fødsler, som sker på hospital, såvel sengedage for mor som for barn. Nedenstående tabel viser sengedagsforbruget fordelt efter gestationsalder. Tabel 19 Sengedagsforbrug efter gestationsalder Gestationsalder <32 uger uger 37+ uger gnstl. antal sengedage Antal Mor Barn gnstl. antal sengedage Antal Mor Barn gnstl. antal sengedage Antal Mor Barn gnstl. antal sengedage Antal Mor Barn ,7 2,5 2 6,5 6,5 3 2,5 3,0 7 4,3 1,5 3 5,0 1, ,0 2,4 8 7,0 2,6 8 5,3 17,6 17 8,9 8, ,1 12, ,7 13, ,9 51, ,3 58,8 17 9,7 26, ,0 49, ,6 46, ,6 40, ,0 73, ,9 76, ,9 68, ,1 63, ,2 73, ,0 72, ,8 79, ,1 70, ,4 56, ,2 64, ,4 86, ,5 66, ,0 77, ,3 66, ,8 69, ,3 60, ,4 59, ,4 58, ,8 58, ,8 58, ,1 55, ,7 58, ,0 57, ,3 45, ,9 44, ,1 43, ,6 41, ,5 48, ,0 40, ,4 39, ,3 41, ,9 41, ,1 41,3 I alt ,7 48, ,6 50, ,9 54, ,9 50, ,8 54, ,6 35, ,6 32, ,8 33, ,2 34, ,5 34, ,9 25, ,3 26, ,5 26, ,8 26, ,3 27, ,7 20, ,7 18, ,2 19, ,9 19, ,4 21, ,0 13, ,5 13, ,9 13, ,7 13, ,2 14, ,0 8, ,1 9, ,1 9, ,0 8, ,7 9,3 I alt ,9 14, ,3 15, ,2 15, ,1 15, ,0 15, ,7 6, ,2 6, ,0 6, ,9 6, ,0 6, ,3 5, ,1 5, ,7 5, ,5 5, ,4 5, ,5 4, ,7 4, ,5 4, ,2 4, ,5 4, ,1 4, ,6 4, ,1 4, ,2 4, ,0 4, ,3 4, ,3 4, ,2 4, ,3 4, ,1 4, ,6 4, ,7 4, ,2 4, ,7 4, ,7 4, ,4 4, ,0 5, ,9 4, ,9 4, ,4 4,9 I alt ,6 4, ,5 4, ,6 4, ,6 4, ,6 4,4 gnstl. antal sengedage Antal Mor Barn Uoplyst I alt 697 6,0 6, ,9 7, ,8 8, ,7 6, ,2 8,0 Total ,1 5, ,1 5, ,2 5, ,2 5, ,3 5,6 Henvendelse: Næste offentliggørelse Steen Rasmussen, tlf , [email protected] Fødselsregisteret 2002 (foreløbige tal) forventes offentliggjort i september Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 12,