DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24

Transkript

1 DET NATIONALE DIABETESREGISTER 25 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 26 : 24

2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge København S. Telefon: Telefax: Hjemmeside: Forord Nye tal fra Sundhedsstyrelsen indeholder artikler med oplysninger om sundhedsvæsenet samt befolkningens sundheds- og sygelighedsforhold. Grundlaget for artiklerne er de registre, som Sundhedsstyrelsen har ansvaret for. Det omfatter bl.a. Landspatientregisteret, Sygesikringsregisteret, Dødsårsagsregisteret og Cancerregisteret. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen henvender sig til fagpersoner der arbejder med statistik om sundhedsområdet, politikere og administratorer inden for stat, amter og kommuner, samt privatpersoner med interesse for sundhedsstatistik. Signaturforklaring: >> Gentagelse - Nul, } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker eller angives ikke af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke * Foreløbige anslåede tal Databrud i en tidsserie. Oplysninger fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen. ISNN: Titel: Nye tal fra Sundhedsstyrelsen [Online] Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er kun tilladt med tydelig kildeangivelse. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 1 Nr. 24, november 26 1

3 Det Nationale Diabetesregister 25* Baggrund for etablering af registeret Foreløbige tal Datagrundlag Som et led i arbejdet i den Nationale Diabetesstyregruppe blev det besluttet, at etablere et Nationalt Register på individniveau, der kan anvendes i det fortsatte arbejde i forhold til monitorering, forebyggelse og behandling af diabetes. Metode Det skal bemærkes, at alle tal i denne publikation er foreløbige. Årsagen er, at der i opgørelserne mangler data fra Lægemiddelstatistikregisteret og CPR-registeret. Når data fra Lægemiddelstatistikregisteret inkluderes forventes antallet af personer i registeret at vokse med 5-7 pct. De manglende data fra CPR-registeret forventes derimod at have en meget lille indflydelse på tallenes størrelse og medtages alene for at sikre konsistens i forhold til ind- og udvandring af landet. Det er ikke muligt alene på basis af diagnoser, at etablere et dækkende register over diabetikere i Danmark. Dette skyldes, at en stor mængde af diabetikerne ikke modtager hospitalsbehandling for deres sygdom. Som følge heraf er det nødvendigt, både at vurdere antallet af diabetikere på baggrund af den specifikke diagnose i forbindelse med hospitalsindlæggelser samt en række afledte indikatorer, der er en følge af diabetessygdommen. Det Nationale Diabetesregister (NDR) er etableret på baggrund af allerede eksisterende registre, hhv. Landspatientregisteret, Sygesikringsregisteret og CPR-registeret. Endvidere arbejdes der på at tilføre NDR data fra Lægemiddelstyrelsens Lægemiddelstatistikregister. Det er forventningen, at data fra Lægemiddelstatistikregisteret vil indgå i fremtidige publikationer fra NDR. Endelig skal det bemærkes, at det Nationale Diabetesregister alene indeholder information om diabetikere, der har fået konstateret sygdommen. Da diabetes har et langt forløb, må der derfor forventes at være en større mængde personer, der har diabetes, men endnu ikke har fået konstateret sygdommen. Da Det Nationale Diabetesregister bygger på eksisterende registre er det muligt, at etablere registeret helt tilbage til 199, selv om Det Nationale Diabetesregister først er oprettet i 26. Forudgående arbejde Tak til diabetesfølgegruppen Der er i en længere periode blevet arbejdet på metoder til at danne en diabetespopulation ud fra eksisterende registre. Dette har resulteret i følgende udgivelser. [1] Diabetes i Danmark hvad siger Sundhedsstyrelsens registre? Nye tal fra Sundhedsstyelsen 1998, nr. 3 [2] Diabetes i Danmark: Metodeudvikling til en registerbaseret vurdering af diabetesforekomst Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 21, nr. 8 [3] National monitorering af diabetesforekomst på basis af administrative sundhedsregistre af Jette Kolding Kristensen, Aarhus Universitet 24 Det er metoderne, som er blevet anvendt og testet i [1], [2] og [3], der danner baggrund for etableringen af Det Nationale Diabetesregister. Derudover har en følgegruppe bestående af diabeteseksperter deltaget i udarbejdelsen. I den forbindelse vil Sundhedsstyrelsen gerne takke Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 1 Nr. 24, november 26 2

4 Thomas Almdal, Knut Borch-Johnsen, Bendix Carstensen, Ole Faber, Allan Flyvbjerg, Jette Kolding Kristensen og Ole Hother Nielsen alle medlemmer af Følgegruppen for det Nationale Diabetesregister. Inklusion via Landspatientregisteret Fra Landspatientregisteret udtrækkes følgende diabetesdiagnoser. ICD8-koder: 249, 25. ICD1-koder: DE1, DE11, DE12, DE13, DE14, DO24, DH36. Hvis en patient har haft en kontakt i Landspatientregisteret med en eller flere af disse diagnoser i perioden , inkluderes vedkommende i Det Nationale Diabetesregister. Dette inklusionskriterium kaldes fremover for lpr. Datoen for opfyldelse af kriteriet er indlæggelsesdatoen (inddato) for første kontakt med mindst én af diagnoserne. Inklusion via Sygesikringsregisteret I Sygesikringsregisteret registreres ikke diagnoser men ydelser. Til Det Nationale Diabetesregister udtrækkes følgende ydelser, som er relateret til diabetes: Fodterapi for sukkersygepatienter (speciale 54), Blodsukkermålinger (ydelsesnumrene 7136 og 7159 fraset specialerne 44, 45, 46). Udtrækket fra Sygesikringsregisteret giver anledning til 3 forskellige udtrækskriterier: fodterapi, blod2i5 og blod5i1. Kriteriet fodterapi er opfyldt, når man har haft mindst én ydelse af typen Fodterapi for Sukkersygepatienter. Datoen for opfyldelse af kriteriet er datoen for ydelsen. Kriteriet blod2i5 er opfyldt, når man over en femårig periode har haft mindst to blodsukkermålinger per år. Dette kriterium følger kalenderåret. Datoen for opfyldelse er datoen for den anden blodsukkermåling det femte år. Kriteriet blod5i1 er opfyldt, når man indenfor en periode af 365 dage har fået foretaget mindst 5 blodsukkermålinger. Datoen for opfyldelse af kriteriet er datoen for den femte blodsukkermåling. Inklusion i registeret Gestationel diabetes Afgrænsning af kohorten via CPR-registeret. Dato for inklusion i Det Nationale Diabetesregister er den dato man første gang opfylder et af inklusionskriterierne lpr, fodterapi, blod2i5, blod5i1. Bemærk, at inklusionsdato ikke nødvendigvis er identisk med en klinisk diagnosedato. Det er sandsynligt, at der går noget tid fra diagnosen er stillet, til man opfylder et af kriterierne. Endvidere er det muligt, at enkelte personer opfylder blod2i5 eller blod5i1 uden at have diabetes. Under en graviditet kan kvinder få konstateret gestationel diabetes (ICD8-kode: 63474, ICD1-kode: DO244). Da gestationel diabetes er af forbigående karakter, medtages disse diagnoser ikke i Diabetesregisteret. For at sikre, at kvinden ikke bliver inkluderet i Det Nationale Diabetesregister under graviditeten i forbindelse med gestationel diabetes, ses bort fra alle registreringer i Sygesikringsregisteret og Landspatientregisteret i et år fra og med indlæggelsesdatoen for en kontakt med gestationel diabetes. Fra CPR-registeret udtrækkes dødsfald samt ud- og indvandringer af landet. Disse oplysninger anvendes for at sikre, at Det Nationale Diabetesregister har en kohorte bestående af nulevende personer bosiddende i Danmark. Det skal bemærkes, at oplysninger om ud- og indvandring ikke er med i denne første publikation fra Det Nationale Diabetesregister. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 1 Nr. 24, november 26 3

5 Diabetestype Et skøn over antal type 1 diabetikere i Danmark ved udgangen af 21 er Dette skøn stammer fra Health Economics Papers 26:1, Syddansk Universitet The Societal impact of Diabetes mellitus and Diabetes Care - Type 1 diabetes in Denmark year 21, af Anders Green et al. Prævalens Ca. 22. diabetikere Ved hjælp af metoderne nævnt ovenfor, etableres der via Landspatientregisteret og Sygesikringsregisteret diabetikere per 31. december 25. Dertil skal erfaringsmæssigt lægges 5-7 pct. ekstra diabetikere, som forventes fremkomme, når data fra Lægemiddelstatistikregisteret inkluderes. Altså anslås det, at der per 31. december 25 er ca. 22. diagnosticerede diabetikere i Danmark. Stigning i antal diabetikere Som det ses af figur 1 og tabel 1, er antallet af personer registreret i Det Nationale diabetesregister steget kraftigt fra 1997 til 26. Den gennemsnitlige årlige stigning har i perioden været på 7,5 pct. Da der i perioden har været en lille stigning i befolkningstallet er den relative årlige stigning på 7,2 pct. Andelen af diabetikere i forhold til hele befolkningen kan ses i tabel 2. Figur 1 Udviklingen i antal diabetikere 31. decmber december 25* Total Kvinder Mænd Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 1 Nr. 24, november 26 4

6 Tabel 1 Antal diabetikere i Danmark 31. december decmber 25* År Køn -9 år 1-19 år 2-29 år 3-39 år 4-49 år 5-59 år 6-69 år 7-79 år 8+ år Total 1996 K M K M K M K M K M K M K M K M K M K M Total MK Tabel 2 Antal diabetikere per 1. danskere 31. december december 25* År køn -9 år 1-19 år 2-29 år 3-39 år 4-49 år 5-59 år 6-69 år 7-79 år 8+ år Total 1996 K M K M K M K M K M K M K M K M K M K M Anm.: Alle tal er foreløbige, da der mangler sammenkøring med Lægemiddelstatistikregisteret og CPR-registeret. Total M/K Lidt flere mænd end kvinder er diabetikere 31. december 25 var 3.93 ud af 1. mænd registreret i Det Nationale Diabetesregister. Tallet for kvinder var lidt lavere, nemlig I figur 2 ses en graf over stigningen i det relative antal diabetikere fordelt på køn. Stigningen for mænd (7,2 pct. årligt) er kun en anelse større end stigningen for kvinder (7,1 pct. årligt). Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 1 Nr. 24, november 26 5

7 Figur 2 Udviklingen i antal diabetikere som andel af befolkningen fordelt på køn* Kvinder Mænd Alle Note 1: Alle tal er foreløbige, da der mangler samkøring med Lægemiddelstatistikregisteret og CPR-registeret. Note 2: Antal diabetikere er hvert år opgjort per 31. december Størst stigning for personer over 3 år Mens der ikke er den store forskel i stigningen af antal diabetikere fordelt på køn, så ses en noget større forskel, hvis man opdeler på alder. En illustration over udviklingen af det relative antal diabetikere fordelt på alder ses i figur 3. Den mindste stigning er hos personer under 3 år. Her har den årlige stigning været på 2,5 pct. For personer mellem 3 og 59 år, har den årlige stigning været på 7, pct. For personer over 6 år har den årlige stigning været på 6,6 pct. Figur 3 Udviklingen i antal diabetikere som andel af befolkningen fordelt på alder* Alle -29 år 3-59 år 6+ år Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 1 Nr. 24, november 26 6

8 1 pct. af de ældre er diabetikere Grafen i figur 4 viser, hvor mange diabetikere, der er i de forskellige aldersgrupper fordelt på køn. Det ses, at 1 pct. af alle kvinder er diabetikere, når de bliver 69 år. Hos mændene er det allerede i 63 års alderen, at 1 pct. er diabetikere. Figur 4 Antal diabetikere 31. december 25 per 1 danskere fordelt på køn og alder* Mænd Kvinder Over 2. nye diabetikere om året Incidens I tabel 3 ses en oversigt over antallet af nye personer (incidente tilfælde) i Det nationale Diabetesregister. Her ses det, at antallet af nye diabetikere har ligget på mellem de seneste år. I tabel 4 ses antallet af nye diabetikere, som andele af befolkningen. Det ses, at cirka 4 ud af 1. får konstateret diabetes hvert år. Det ses også, at det især er blandt de ældre, at der kommer nye diabetikere til. Usikkerhed i incidenstallene Stigning i antal diabetikere Som det ses af tabel 3 er der relativt store udsving i antallet af nye diabetikere. Især er udsvingene markante mellem årene og I tabel 5 er antallet af nytilkomne diabetikere opdelt på inklusionsårsag. Af den tabel kan det ses, at de store udsving i antal nye diabetikere kan ledes tibage til store udsving i antal personer, der opfylder inklusionskriteriet fodterapi. Årsagen til de kraftige udsving i dette inklusionskriterium er, at der har været ændringer i Fodterapeuternes overenskomster og dermed registreringsmønster i årene 21 og 25. Det er disse udsving, der slår igennem i de samlede tal. Det er altså svært at udtale sig om en tendens i antallet af nye diabetikere pga. de store udsving i antallet af personer, der opfylder fodterapi som inklusionskriterium. Hvis man alligevel skal forsøge at udtale sig om udviklingen i antallet af nye tilfælde, kan man kigge på de øvrige inklusionskriterier i tabel 5. Inklusionskriteriet blod2i5 bidrager med så få personer, at vi kan se bort fra dette kriterium i denne sammenhæng. Tilbage er der lpr og blod5i1. For begge disser kriterier gælder det, at der er stigninger hvert år i Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 1 Nr. 24, november 26 7

9 perioden I 24 og 25 er der til gengæld små fald i antallet af nye tilfælde for både lpr og blod5i1. Ud fra disse inklusionskriterier, kan man konkludere, at antallet af nye diabetikere har været støt stigende Noget kunne tyde på, at der er ved at ske en stagnation, men før man kan sige noget endeligt om det, vil det være nødvendigt at foretage samkøring med Lægemiddelstatistikregisteret. Tabel 3 Antal nye Diabetikere * År Køn -9 år 1-19 år 2-29 år 3-39 år 4-49 år 5-59 år 6-69 år 7-79 år 8+ år Total 1997 K M K M K M K M K M K M K M K M K M Tabel 4 Antal nye Diabetikere per 1. danskere * År Køn -9 år 1-19 år 2-29 år 3-39 år 4-49 år 5-59 år 6-69 år 7-79 år 8+ år Alle aldre 1997 K M K M K M K M K M K M K M K M K M Anm.: Befolkningstallene er opgjort per 1. juli Total M/K Alle M/K Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 1 Nr. 24, november 26 8

10 Tabel 5 Antal nye Diabetikere fordelt på inklusionsårsag * År lpr blod5i1 Blod2i5 fodterapi i alt Hvert år får 1 pct. af de ældre konstateret sukkersyge Figur 5 viser antallet af nye personer i Det Nationale Diabetesregister fordelt på køn og alder. Af grafen ses det, at 1 pct af alle kvinder over 67 hvert år inkluderes i registeret, mens 1 pct. af alle mænd over 62 år inkluderes. Figur 5 Nye diabetikere i pr. 1 personer pr. år fordelt på køn og alder Mænd Kvinder Overdødelighed blandt diabetikere Mortalitet Der er en større risiko for at dø, indenfor det kommende år, hvis man er diabetiker, end for resten af befolkningen. Denne forhøjede risiko er udregnet som standardiserede mortalitetsratioer (SMR) i tabel 6. Af tabellen ses det, at overdødeligheden for diabetikere i 25 var på 69 pct. Af tabellen fremgår det også, at overdødeligheden er større hos mandlige diabetikere (78 pct.) end hos kvindelige diabetikere (61 pct.). Overdødeligheden på vej ned Udviklingen i overdødeligheden for diabetikere er faldet gennem de 9 år, som vi har data for. Det gennemsnitlige årlige fald ligger på 1,6 pct. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 1 Nr. 24, november 26 9

11 Tabel 6 Standardiseret mortalitetsratio (SMR) for diabetikere* År Kvinder 95%-konfidens Mænd 95%-konfidens Alle 95%-konfidens ,85 [1,78;1,91] 2,1 [1,94;2,7] 1,93 [1,88;1,97] ,79 [1,73;1,85] 1,95 [1,89;2,1] 1,87 [1,83;1,91] ,75 [1,7;1,81] 1,99 [1,93;2,5] 1,87 [1,83;1,91] 2 1,77 [1,72;1,83] 1,93 [1,87;1,99] 1,85 [1,81;1,89] 21 1,69 [1,64;1,75] 1,84 [1,78;1,89] 1,76 [1,73;1,8] 22 1,63 [1,58;1,68] 1,89 [1,84;1,95] 1,76 [1,72;1,8] 23 1,66 [1,61;1,71] 1,84 [1,79;1,9] 1,75 [1,72;1,79] 24 1,6 [1,55;1,65] 1,8 [1,75;1,85] 1,7 [1,67;1,73] 25 1,61 [1,56;1,65] 1,78 [1,73;1,83] 1,69 [1,66;1,73] Note 1: Alle tal er foreløbige, da der mangler samkøring med Lægemiddelstatistikregisteret og CPR-registeret. Note 2: Den standardisere mortalitetsratio (SMR) udregnes ved at standardisere diabetespopulationen i forhold til resten af befolkningen på køn og 5 års aldersgrupper, hvor 85+ udgør øverste gruppe. SMR angiver, hvor mange dødsfald, der er blandt diabetikere, i forhold til dødsfald i resten af befolkningen, når der er taget højde for forskelle i køn og alder. Henvendelse: Peder Ottosen, Tlf , peo@sst.dk Næste offentliggørelse Det Nationale Diabetesregister 26 forventes offentliggjort september 27 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 1 Nr. 24, november 26 1