Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 19

Transkript

1 KEJSERSNIT Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 19

2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge København S. Telefon: Telefax: Hjemmeside: Forord Nye tal fra Sundhedsstyrelsen indeholder artikler med oplysninger om sundhedsvæsenet samt befolkningens sundheds- og sygelighedsforhold. Grundlaget for artiklerne er de registre, som Sundhedsstyrelsen har ansvaret for. Det omfatter bl.a. Landspatientregisteret, Dødsårsagsregisteret og Cancerregisteret. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen henvender sig til fagpersoner der arbejder med statistik om sundhedsområdet, politikere og administratorer inden for stat, amter og kommuner, samt privatpersoner med interesse for sundhedsstatistik. Signaturforklaring: >> Gentagelse - Nul 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker eller angives ikke af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke * Foreløbige anslåede tal Databrud i en tidsserie. Oplysninger fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen. Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er kun tilladt med tydelig kildeangivelse.

3 Kejsersnit Fødselsregisterets oplysninger om Flere års stigning i afløses af stagnation I dette nummer af Nye tal fra Sundhedsstyrelsen præsenteres i relation til komplikationer. Oplysning om stammer fra sregisteret. Fødselsregisteret har siden sin start i 1973 indsamlet oplysninger om hvorvidt fødsler er sket med. Fra og med 1982 foreligger endvidere oplysninger om hvorvidt skete før eller under. Fra og med 1997 rummer sregisteret mere detaljerede oplysninger om i henhold til klassifikationen af operationer. Figur 1 nedenunder og tabel 1 på næste side viser udviklingen i tenes antal og deres andel af fødslerne. En kan være såvel flerfolds- som enkelt. Med andre ord tælles der mødre uanset antallet af børn. Kejsersnitsandelen steg markant fra 1973 til begyndelsen af 1980 erne, hvorefter andelen lå konstant omkring pct. indtil midten af 1990 erne, hvorefter andelen steg voldsomt med mere end 1 procentpoint pr. år. I 2004 udgør 20,4 pct. af alle fødsler. Med de seneste tal for i 1. halvår 2005 ser det ud til at der er sket en opbremsning i den stigende andel. Figur 1 Andel fødsler med, heraf fødsler i hovedstilling, flerfoldsog sædefødsler halvår Pct Sædefødsler Flerfoldsfødsler Hovedstilling Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 19, december

4 Tabel 1 Fødsler , heraf sædefødsler og flerfoldsfødsler med Fødsler Heraf i alt sædefødsler Kejsersnit i alt Heraf sædefødsler med Kejsersnit i pct. af alle fødsler, pct. Sædefødsler med, pct. Fødsler i hovedstilling med, pct. Flerfoldsfødsler med Sædefødsler i pct. af alle, fødsler pct ,9 25,9 4,0 3,9 10, ,9 31,6 4,8 4,0 13, ,2 34,8 5,0 4,0 16, ,9 39,9 5,5 4,0 16, ,8 49,7 6,1 3,8 21, ,1 57,0 7,0 4,1 25, ) ,1 28, ,4 67,6 8,0 4,1 32, ,1 69,7 8,5 4,2 38, ,1 72,3 8,5 4,1 34, ,2 75,9 9,4 4,2 42, ,7 78,4 9,7 4,3 46, ,0 79,3 10,1 4,1 43, ,2 81,9 10,2 4,1 45, ,7 79,8 9,8 4,2 41, ,1 81,0 10,1 4,3 43, ,7 78,7 9,9 4,0 46, ,5 79,0 9,7 4,1 44, ,4 78,3 9,6 4,0 45, ,3 77,2 9,8 3,8 45, ,7 79,4 10,1 3,7 45, ,7 79,6 10,0 3,9 50, ,6 77,9 10,0 3,8 49, ,9 79,2 9,9 4,3 46, ,9 77,3 10,6 3,5 48, ,8 77,9 11,2 3,9 47, ,2 79,3 11,6 3,9 50, ,3 83,0 12,5 4,0 52, ,9 91,3 13,6 4,3 57, ,6 93,2 15,3 4,3 56, ,5 92,1 16,1 4,5 58, ,4 91,2 17,2 4,4 60,0 2005,1. halvår ,9 89,2 15,9 4,2 53,4 1) Oplysning om præsentation foreligger ikke i 1979 Sædefødsler foregår nu næsten udelukkende ved Ændret sammensætning i tene Kejsersnit ved i underkropsstilling (sæde) er i perioden steget voldsomt fra ca. 25 pct. til ca. 90 pct. Underkropsfødsler udgør en nogenlunde konstant andel af alle fødsler, men langt de fleste forløses nu med. Figur 2 viser dels udviklingen i, dels hvorledes tenes sammensætning gradvist ændres. Figuren viser sammensætningen i 4 forskellige typer og/eller indikationer. Da nogle besidder mere end et af de fire karakteristika, tilordnes de et efter følgende prioriterede rækkefølge: 1) Fler- Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 19, december

5 foldsfødsler, 2) Sædefødsler 3) Kejsersnit under (Akut ) 4) Kejsersnit før ( ). Figuren illustrerer, hvorledes udviklingen i flerfoldsfødsler påvirker den samlede sandel af alle fødsler, sædefødslernes relativt konstante andel, samt stigning i såvel planlagte som akutte. Figur 2 Udvikling i i pct. af alle fødsler for udvalgte grupper af fødende halvår Pct Kejsersnit før Kejsersnit under Sædefødsler Flerfold Regionale forskelle i Tabel 2 på næste side viser tenes andel af fødsler i mødrenes bopælsamter. Tabellen og figur 3 viser dels at der er regionale forskelle, og at der inden for det enkelte amt ses store variationer fra år til år. Figuren illustrerer, at der er meget store variationer mellem amterne i, hvor stor en andel fødsler der sker ved. Tabellen viser bl.a. at Århus amt i en længere periode frem til 1997 har haft den laveste andel og har befundet sig under landsgennemsnittet, men herefter har befundet sig på eller over gennemsnittet. Fyns amt og Roskilde amt udmærker sig ved at have de højeste andele af blandt deres fødsler. Således er mere end hver fjerde blevet forløst med i de senere år blandt fødende der bor i Roskilde amt. Frederiksborg amt havde den højeste andel på landsplan i slutningen af 1980 erne, men den laveste i slutningen af 1990 erne. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 19, december

6 Tabel 2 Andel fødsler med udvalgte år fordelt efter bopælsamt, pct , halvår Københavns kommune 4,4 7,9 11,2 12,7 12,4 11,7 13,1 17,3 21,1 19,8 Frederiksberg kommune 4,1 9,8 13,3 13,5 12,5 15,2 14,8 18,3 21,7 18,6 Københavns amt 4,7 8,7 12,3 13,5 12,4 13,0 12,1 15,0 20,5 15,0 Frederiksborg amt 6,7 10,6 16,2 15,5 16,1 15,1 12,7 16,5 21,2 21,1 Roskilde amt 5,2 8,7 14,0 16,5 13,9 13,3 15,1 18,8 25,3 25,8 Vestsjællands amt 5,8 9,4 11,6 16,6 12,8 12,8 13,0 17,1 18,8 20,5 Storstrøms amt 5,6 10,7 11,8 13,4 14,2 13,6 13,5 18,0 21,3 20,0 Bornholms regionskommune 3,2 7,1 16,5 12,9 12,8 15,6 12,5 15,0 13,5 12,9 Fyns amt 6,2 8,9 11,2 15,5 13,0 15,4 15,8 19,4 23,0 25,1 Sønderjyllands amt 3,6 6,7 11,4 13,3 16,2 14,3 13,3 15,6 17,3 14,8 Ribe amt 3,1 4,1 8,5 10,3 11,6 13,4 14,4 18,3 22,0 20,3 Vejle amt 5,6 7,3 9,9 12,9 12,4 13,4 13,9 16,7 21,2 19,1 Ringkøbing amt 4,9 8,5 11,2 14,6 14,7 11,4 12,2 17,5 18,3 14,2 Århus amt 2,7 4,3 7,8 8,6 8,7 8,8 9,3 17,1 20,0 18,7 Viborg amt 6,8 7,2 10,4 11,5 11,7 12,2 11,0 14,2 18,7 16,4 Nordjyllands amt 5,8 8,1 9,8 11,4 12,4 11,9 14,2 16,0 17,8 16,9 Hele landet 4,9 7,8 11,1 13,8 12,7 12,7 12,9 16,9 20,4 18,9 Figur 4: Andel fødsler med pr. amt 1973, 1989 og Pct. Roskilde amt Fyns amt Ribe amt Frederiksberg kommune Storstrøms amt Vejle amt Frederiksborg amt Københavns kommune Københavns amt Hele landet Århus amt Vestsjællands amt Viborg amt Ringkøbing amt Nordjyllands amt Sønderjyllands amt Bornholms regionskommune Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 19, december

7 Komplikationer i forbindelse med Sundhedsstyrelsen har igangsat et medicinsk teknologivurderingsprojekt om på morens ønske (maternal request). Som baggrundsmateriale præsenteres her beregninger af omfanget at komplikationer for mor og barn i forbindelse med det aktuelle. Data er indsamlet fra Landspatientregisteret og fra Fødselsregisteret og vedrører komplikationerne, som fremgår af tabel 3. Større registerundersøgelse af mulige komplikationer ved I undersøgelsen indgår sårgangene halvår 2005, i alt fødsler og børn. Lavrisikofødsler defineres som fødsler, hvor følgende krav skal være opfyldt Enkeltfødt, hovedstilling Ingen medfødte misdannelser hos barnet Ingen medicinske sygdomme, det vil sige komplicerende medicinske sygdomme som for eksempel, hjerte-karsygdomme, astma og stofskiftesygdomme 1) Ingen graviditetskomplikationer som for eksempel forliggende moderkage, blodtypetypeimmunisering, svangerskabsforgiftning skrampe m.v. 2) Svangerskabslængde > 37 uger og svægt > 2500 gram Mors alder ved mellem 18 og 40 år 1) Diagnosegrupperne: DO99, DO139, DO140, DO141, DO142, DO150, DO24 2) Diagnosegrupperne: DO44, DO360, DO361, DO10-DO16 Af de i alt fødsler kategoriseres som lavrisikofødsler ud fra definitionen ovenover. Ved udelukkende at fokusere på lavrisikofødslerne, sikrer man at det er en nogenlunde ensartet undersøgelsesgruppe. Komplicerede graviditeter medtages ikke i undersøgelsen, da de i mange tilfælde i forvejen vil være i risiko for at blive udsat for. I gruppen af lavrisikofødsler beregnes andelen af komplikationer (jf. definitionen i tabel 3) ud af alle fødsler i de samme undergrupper. Ud over gruppen af alle lavrisikofødsler under et, beregnes andelen af komplikationer i undergrupperne førstegangsfødsler, flergangsfødsler uden tidligere og flergangsfødsler med tidligere. Opdeling af lavrisikofødslerne i planlagt vaginal og planlagt De følgende tabeller omhandler komplikationer for lavrisikofødsler. Fødslerne opdeles i to hovedgrupper: og planlagt. Yderligere opdeles de planlagte vaginale fødsler i fødsler, der gennemføres som vaginale fødsler og i fødsler der ender med akut. Ud fra de indberettede koder om er det muligt at afgøre, hvorvidt et er udført akut eller planlagt. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 19, december

8 Tabel 3 Type komplikation Komplikationer for mor og barn, herunder klassifikation af komplikatio-nerne efter ICD-10 og SKS-koder, som indgår i undersøgelsen. Mødre Infektioner Sårruptur Blødning/Transfusionsbehov Organlæsioner blære/tarm Reoperationer Ogilvie Thromboemboli Hysterektomi B-Lynch Intrauterin palpation/tamponade Sphinkterruptur Cup/tang Collumrifter Spinal hovedpine/blood- patch Fødselsdepression Lav apgarscore Intrapartum-og tidlig neonatal død Børn RDS Asphyxi Neonatalt aspirationssyndrom ICD-10- og SKS-koder og definitioner DO85, DO860, DO861C, DO862A; KMWB, KMWC KMWA DO990A, BOQA0 KKCH00, KJFA70, KJFA80 KMW DK566H DO871, DO882D KLCD00 KMBW96A KMBA, KMBB DO702 KMAE, KMAF00 KMBC00 KTAB30 DF53.0, DF53.1 Apgar<7 efter 5 minutter Død under eller levendefødt der dør indenfor 7 dage DP22 DP20, DP21 DP240, DP241 Forskelle i komplikationsmønsteret mellem vaginal og Indgreb som sugekop (cup) og tang forekommer ikke i forbindelse med. Cup anvendes i øvrigt langt hyppigere ved førstegangs- end ved flergangs- vaginale fødsler. Imidlertid er der en række andre komplikationer, som hyppigere optræder ved end ved vaginale fødsler. Det er for eksempel infektioner, sårruptur, blødning/transfusionsbehov og organlæsioner, blære/tarm. Blødning/transfusionsbehov optræder ved 0,5 pct. af de vaginale fødsler men 0,9 pct. af de akutte og 0,5 pct. af de planlagte. Tallene tyder også på et større behov for reoperationer ved planlagte og akutte end ved vaginale fødsler. Tallene fremgår af tabel 4. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 19, december

9 Tabel 4: Alle fødsler under et Fødsler i alt Heraf: Komplikationer ved for mor og barn fordelt efter første og flergangsfødende med eller uden tidligere. Antal fødsler Akut Pct. af alle fødsler Akut Sphinkterruptur ,0 0,0 3,2 0,2 Cup / tang ,2 5,9 8,4 0,1 Infektioner ,2 1,2 0,1 0,5 Intraut. palpation/tamponade ,5 0,4 1,6 0,4 Collumrifter ,2 0,1 0,2 0,0 Spinal hovedpine/blood-patch ,0 0,1 0,0 0,1 Fødselsdepression ,1 0,3 0,1 0,0 Sårruptur ,0 0,1 0,0 0,1 Blødning/Transfusionsbehov ,5 0,9 0,5 0,5 Organlæsioner blære/tarm ,0 0,1 0,0 0,1 Reoperationer ,1 0,3 0,0 0,2 Ogilvie ,0 0,0 0,0 0,0 Thromboemboli ,0 0,0 0,0 0,0 Hysterektomi ,0 0,0 0,0 0,0 B-Lynch ,0 0,0 0,0 0,0 Apgar <7 e. 5 min ,5 1,6 0,4 0,2 Intrapartum- og tidlig neonatal død ,2 0 0 Førstegangsfødende Fødsler i alt Heraf: Antal fødsler Akut Pct. af alle fødsler Akut Sphinkterruptur ,0 0,0 5,7 0,0 Cup / tang ,7 7,9 16,7 0,3 Infektioner ,3 1,6 0,1 0,6 Intraut. palpation/tamponad ,2 0,5 2,5 0,7 Collumrifter ,3 0,1 0,3 0,0 Spinal hovedpine/blood-patch ,0 0,1 0,0 0,1 Fødselsdepression ,2 0,3 0,2 0,0 Sårruptur: ,1 0,1 0,1 0,1 Blødning/Transfusionsbehov ,9 1,1 0,9 0,5 Organlæsioner blære/tarm ,0 0,1 0,0 0,1 Reoperationer ,1 0,3 0,1 0,4 Ogilvie ,0 0,0 0,0 0,0 Thromboemboli ,0 0,0 0,0 0,0 Hysterektomi ,0 0,0 0,0 0,0 B-Lynch ,0 0,1 0,0 0,0 Apgar <7 e. 5 min ,7 1,6 0,6 0,2 Intrapartum- og tidlig neonatal død ,2 0 0 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 19, december

10 Flergangsfødende med tidligere Fødsler i alt Heraf: Antal fødsler Akut Pct. af alle fødsler Akut Sphinkterruptur ,6 0,0 6,1 0,0 Cup / tang ,1 2,7 12,5 0,1 Infektioner ,1 0,4 0,1 0,5 Intraut. palpation/tamponad ,2 0,4 1,4 0,3 Collumrifter ,2 0,1 0,2 0,0 Spinal hovedpine/blood-patch ,0 0,1 0,0 0,1 Fødselsdepression ,0 0,0 0,0 0,0 Sårruptur: ,1 0,1 0,0 0,1 Blødning/Transfusionsbehov ,4 0,6 0,4 0,4 Organlæsioner blære/tarm ,0 0,2 0,0 0,1 Reoperationer ,1 0,4 0,1 0,2 Ogilvie ,0 0,0 0,0 0,0 Thromboemboli ,0 0,0 0,0 0,0 Hysterektomi ,0 0,0 0,0 0,0 B-Lynch ,0 0,0 0,0 0,0 Apgar <7 e. 5 min ,7 1,2 0,5 0,2 Intrapartum-og tidlig neonatal død ,1 0,2 0 0 Flergangsfødende uden tidligere Fødsler i alt Heraf: Antal fødsler Akut Pct. af alle fødsler Akut Sphinkterruptur ,2 0,1 1,2 0,5 Cup / tang ,2 2,8 2,2 0,0 Infektioner ,1 0,7 0,0 0,4 Intraut. palpation/tamponad ,0 0,5 1,0 0,2 Collumrifter ,1 0,0 0,1 0,0 Spinal hovedpine/blood-patch ,0 0,1 0,0 0,1 Fødselsdepression ,1 0,4 0,1 0,0 Sårruptur: ,0 0,1 0,0 0,1 Blødning/Transfusionsbehov ,2 0,6 0,2 0,6 Organlæsioner blære/tarm ,0 0,1 0,0 0,0 Reoperationer ,0 0,2 0,0 0,2 Ogilvie ,0 0,0 0,0 0,0 Thromboemboli ,0 0,0 0,0 0,0 Hysterektomi ,0 0,1 0,0 0,0 B-Lynch ,0 0,0 0,0 0,0 Apgar <7 e. 5 min ,3 2,0 0,3 0,3 Intrapartum-og tidlig neonatal død ,2 0 0 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 19, december

11 Antal børn fordelt efter forløsningsmøde og svangerskabslængde. Med optælling af deres komplikationer Ingen store forskelle i komplikationerne hos børn efter vaginal og efter Tabel 5 viser andelen af børnene i de enkelte sgrupper, som har komplikationer, der kan sættes i forbindelse med fødslen. Der er i tabellen fokuseret på 3 typer komplikationer: RDS, respiratorisk distress syndrom ( våde lunger ), asphyxi (iltmangel under ) og neonatalt aspirationssyndrom, som er lungebetændelse forårsaget af at barnet har fået (evt. grønt) fostervand i lungerne. Oplysningerne om, hvorvidt børnene har været udsat for disse komplikationer, stammer fra Landspatientregisteret. Det vil sige, at børnene skal have været indlagt eller have været på ambulatorium med en af disse komplikationer for at kunne optræde i opgørelsen. Tallene i tabel 5 tyder på at der ikke er de store forskelle i komplikationer hos børnene hvad enten der er født vaginalt eller forløses ved. RDS og asphyxi er lige hyppige komplikationer hos nyfødte børn, hvor omkring 3,5-4 pct. af børnene kom til verden med disse lidelser. Neonatalt respirationssyndrom optræder hos under 0,5 pct. af børnene, men der ses en svag tendens til at børn født ved planlagt har en lidt mindre andel med denne lidelse end ellers. Der ikke tegn på at komplikationsgraden varierer med svangerskabets længde. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 19, december

12 Tabel 5 Komplikationer hos børn af lavrisikofødende halvår 2005 fordelt efter forløsningsmåde og svangerskabets længde. Alle fødte RDS Asfyxi Neonatalt aspirationssyndrom Antal fødsler Akut Pct. af alle fødsler Akut Fødsler i alt ,7 3,6 3,7 3, ,7 3,9 3,7 3, ,7 3,8 3,7 3, ,8 3,5 3,8 3, ,8 3,4 3,8 4, ,7 3,6 3,7 2, ,7 3,9 3,7 3, ,9 4,2 3,8 4, ,5 0,0 5,3 33, ,1 0,0 3,6 0,0 Fødsler i alt ,7 3,6 3,8 3, ,6 3,1 3,7 3, ,7 3,7 3,8 3, ,8 3,7 3,8 3, ,7 3,6 3,7 4, ,7 3,7 3,7 2, ,6 3,4 3,6 4, ,3 3,8 4,4 4, ,7 0,0 3,2 0, ,0 0,0 0,0 0,0 Fødsler i alt ,4 0,3 0,4 0, ,3 0,6 0,3 0, ,4 0,3 0,4 0, ,4 0,4 0,4 0, ,4 0,2 0,4 0, ,4 0,3 0,4 0, ,4 0,4 0,4 0, ,5 0,0 0,7 0, ,0 0,0 0,0 0, ,0 0,0 0,0 0,0 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 19, december

13 Fødte af førstegangsfødende RDS: Asfyxi Neonatalt aspirationssyndrom Antal fødsler Akut Pct. af alle fødsler Akut Fødsler i alt ,8 3,9 3,7 3, ,5 3,2 3,6 3, ,8 4,0 3,8 4, ,7 3,7 3,7 3, ,8 3,5 3,8 4, ,7 3,9 3,7 2, ,8 4,4 3,7 4, ,4 4,2 3,1 0, ,6 0,0 3,2 100, ,0 0,0 0,0 0,0 Fødsler i alt ,7 3,8 3,7 3, ,3 2,4 3,4 3, ,8 3,7 3,8 3, ,8 3,8 3,8 3, ,7 3,6 3,8 4, ,7 4,1 3,6 1, ,8 3,9 3,7 3, ,1 3,8 4,3 0, ,6 0,0 3,2 0, ,0 0,0 0,0 0,0 Fødsler i alt ,4 0,3 0,4 0, ,3 0,5 0,3 0, ,4 0,3 0,4 0, ,4 0,5 0,4 0, ,4 0,1 0,4 0, ,4 0,4 0,4 0, ,4 0,4 0,4 0, ,6 0,0 0,8 0, ,0 0,0 0,0 0, ,0 0,0 0,0 0,0 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 19, december

14 Fødte af flergangsfødende med tidligere RDS Asfyxi Neonatalt aspirationssyndrom Antal fødsler Akut Pct. af alle fødsler Akut Fødsler i alt ,6 2,9 3,8 4, ,7 3,5 2,3 3, ,7 3,5 3,8 3, ,4 3,0 3,5 4, ,6 2,5 3,8 4, ,0 3,1 4,3 4, ,5 2,4 3,9 4, ,2 0,0 1,9 8, ,0 0,0 20,0 0, ,0 0,0 0,0 0,0 Fødsler i alt ,6 3,3 3,7 3, ,6 3,5 3,7 3, ,7 3,8 3,6 3, ,6 3,3 3,7 3, ,5 3,3 3,5 4, ,0 3,5 4,1 4, ,6 1,9 4,3 4, ,4 0,0 3,7 16, ,0 0,0 0,0 0, ,0 0,0 0,0 0,0 Fødsler i alt ,3 0,3 0,3 0, ,6 1,0 0,3 0, ,4 0,4 0,4 0, ,3 0,2 0,3 0, ,3 0,3 0,3 0, ,2 0,3 0,2 0, ,3 0,2 0,4 0, ,0 0,0 0,0 0, ,0 0,0 0,0 0, ,0 0,0 0,0 0,0 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 19, december

15 Fødte af flergangsfødende uden tidligere RDS Asfyxi Neonatalt aspirationssyndrom Antal fødsler Akut Pct. af alle fødsler Akut Fødsler i alt ,7 3,7 3,7 3, ,9 5,3 3,9 3, ,7 4,0 3,6 3, ,8 3,5 3,8 3, ,8 4,1 3,8 4, ,6 3,0 3,6 1, ,6 3,1 3,6 1, ,7 6,5 4,6 9, ,8 0,0 5,1 0, ,3 0,0 5,6 0,0 Fødsler i alt ,8 3,3 3,8 3, ,9 3,8 3,9 2, ,7 3,5 3,7 3, ,8 3,8 3,8 3, ,8 3,7 3,8 2, ,8 2,6 3,8 1, ,5 2,5 3,5 5, ,7 6,5 4,6 0, ,2 0,0 3,4 0, ,0 0,0 0,0 0,0 Fødsler i alt ,4 0,3 0,4 0, ,3 0,6 0,3 1, ,3 0,2 0,3 0, ,4 0,4 0,4 0, ,4 0,5 0,4 0, ,4 0,1 0,4 0, ,3 0,4 0,3 0, ,6 0,0 0,6 0, ,0 0,0 0,0 0, ,0 0,0 0,0 0,0 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 19, december

16 Tabel 6 Fødsler i alt Fødsler, heraf fødsler ved igangsættelse, og livmoderbristninger halvår 2005 fordelt efter om de fødende har haft ved en tidligere graviditet. Ikke tidligere Tidligere Andel Andel Alle fødsler Heraf rupturer rupturer, pct. Alle fødsler Heraf rupturer rupturer, pct , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,40 Heraf igangsatte 1) , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,04 1) Oplysninger om igangsættelser findes i sregisteret fra 1991 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 19, december

17 Stor stigning i andelen af fødsler med tidligere Større risiko for livmoderbristninger ved tidligere Underrapportering af tidligere Igangsættelse ikke afgørende for livmoderbristninger Sammenhæng mellem dødfødsler og tidligere Som det fremgår af tabel 1 har der været en stigning i antallet af fødsler med, og det betyder, som det fremgår af tabel 7, at en stadig større andel af fødslerne er gravide, som ved en tidligere fik. Samtlige fødsler i Fødselsregisteret er gennemgået og det er noteret, hvilken af dem, der foregik med. Oplysningerne er sammenholdt med sanmeldelsernes egne angivelser af om der har været et tidligere. Herefter er det beregnet, hvilke af de fødende kvinder der havde tidligere. I 1982 var andelen af fødsler med tidligere 4,5 pct. og de seneste tal fra 2005 viser at andelen er steget til 10,7. I tabel 7 er oplysningen om tidligere sammenholdt med oplysninger fra Landspatientregisteret om livmoderbristninger, der tidsmæssigt kan sættes i forbindelse med den aktuelle. Livmoderbristninger er en relativt sjælden komplikation. Ved godt 1 promille af alle fødsler 2004 til 2005 var der livmoderbristning. Sammenligner man andelen af rupturer i gruppen med tidligere med andelen hos dem uden tidligere, kan man se en væsentligt forhøjet risiko. Tallene for 2005 tyder på at risikoen forøges med faktor 97. Det tilsvarende tal for 2004 viser en faktor 62, idet andelen af rupturer hos gravide uden tidligere i de senere år ligger mellem 0,1 og 0,2 promille, mens andelen blandt dem med tidligere ligger over 1 procent. Det skal dog understreges, at registrering af livmoderbristning også omfatter mistanke om og truende livmoderbristning. I nogle tilfælde mangler oplysninger om tidligere, og stikprøveundersøgelser i journaler i gruppen af rupturer uden tidligere tyder i langt de fleste tilfælde på, at der har været tidligere eller anden operation på livmoderen. Det vil samlet set sige, at risikoen for livmoderbristninger med tidligere efter al sandsynlighed er højere end den, der fremgår af tabel 6. Det vil sige at tallene skal tages med forbehold, da der kan være tale om fejlagtig eller mangelfuld registrering, således at en del af rupturer hos kvinder uden tidligere reelt er rupturer hos kvinder, som har haft et tidligere, som blot ikke er registreret. Som følge af debatten om, hvorvidt igangsættelser i særlig grad forårsager livmoderbristninger, tyder tallene på, at det i de fleste tilfælde ikke er igangsættelsen i sig selv, der forårsager bristning men mere afgørende den omstændighed at der har været et tidligere. Et studie i Skotland publiceret i Lancet for to år siden antydede en sammenhæng mellem død og tidligere. I tabel 7 vises andelen af dødfødsler set i relation til tidligere. Tallene stammer fra Fødselsregisterets oplysninger om tidligere som omtalt ovenfor og oplysningen om hvorvidt der var tale om død. I denne opgørelse vil en flerfold, hvor mindst et af børnene er døde, samlet set tælle som en død. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 19, december

18 Forhøjet risiko for død i en senere graviditet hvis der tidligere har været et. Det gælder ikke for lavrisikofødende I denne oversigtstabel indgår kun kvinder, som har mindst to fødsler. Førstegangsfødsler optræder ikke i tabellen. Tabellen sammenligner således kun anden- eller flergangsgravide med eller uden tidligere. Tabellen viser, at i de fleste år, bortset fra 1983, 1986 og 1994, er andelen af dødfødsler højest i gruppen af fødende med tidligere. I perioden som helhed er andelen 36 pct. højere, idet forskellen varierer fra år til år fra 5 til 116 pct. højere andel, bortset fra de 3 år hvor andelen var den samme eller mindre. Tabellen omfatter alle fødende i perioden, dermed også de kvinder, som ikke er lavrisikofødende (jf. definitionen på side 6). Derfor skal disse tal i tabel 7 tages med det forbehold, at kvinder, som ikke tilhører lavrisikogruppen, og som alene af den grund har haft et tidligere, måske også i en senere graviditet har en højere risiko for død. Tidligere kan dermed ses som et tegn på at man ikke tilhører lavrisikogruppen. Der vil derfor være behov for en nærmere analyse af de tidligere. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 19, december

19 Tabel 7 Anden- eller flergangsfødsler heraf dødfødsler halvår 2005 fordelt efter om de fødende har haft ved en tidligere graviditet. Ikke tidligere Tidligere Fødsler i alt Dødfødsler Andel dødfødsler, pct. Fødsler i alt Dødfødsler Andel dødfødsler, pct , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,52 Henvendelse: Steen Rasmussen, Tlf , [email protected] Næste offentliggørelse Fødselsregisteret 2005 (foreløbige tal) marts 2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 19, december