Kultur- og udviklingsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Transkript

1 Kultur- og udviklingsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Udviklingsdirektørens kontor Kirkestien 1, Allingåbro Dato: Mandag den 23. marts 2015 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 18:00 Medlemmer: Else Søjmark (A) Olaf Krogh Madsen (L) Bente Hedegaard (A) Allan Gjersbøl Jørgensen (A) Inger K. Andersen (O) Rikke Albæk Jørgensen (V) Birgitte Poulsen (Ø) Fraværende: Norddjurs Kommune

2 Kultur- og udviklingsudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Drøftelse af analyse på fritidsområdet Budgetopfølgning pr. ultimo februar 2015 for kulturog udviklingsudvalget Årsregnskab Sektorbeskrivelse kulturog udviklingsudvalget Naturformidling i samarbejde med Kyst- og Fjordcentret sæson Vejledende retningslinjer for opstilling af store solcelleanlæg Byudvikling i Nørager Proces for revision af vindmølleplan Vurdering af støjfølsomheden for tre landbrugsejendomme i den vestlige del af Allelev i forbindelse med opstilling af vindmøller øst for Søby Orientering om udviklingsplan for Trustrup-Lyngby Orientering om områdefornyelse Grenaa midtby Udmøntning af midler til multiaktivitetspladser Evaluering af kunstisskøjtebane Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder Ansøgning om anlægsbevilling og rådighedsbeløb til boldfang på ny boldbane ved Auning Idræts- og Kulturcenter Norddjurs Kommune og Aarhus Flytning af Gredanapigen, Grenaa Orienteringspunkt om analyse af fremtidssikring af Pavillonen, herunder økonomianalyse Arbejdsplan kulturog udviklingsudvalget Meddelelser...37 Bilagsoversigt...40 Norddjurs Kommune

3 Kultur- og udviklingsudvalget Drøftelse af analyse på fritidsområdet I02 11/9575 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling DGI deltager i mødet fra kl til kl Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der skal gennemføres en analyse af fritidsområdet. Målet med analysen er at skabe et oplyst grundlag at træffe beslutning på, vedrørende eventuel omfordeling eller tilførsel af midler på et afgrænset område indenfor fritidsområdet. DGI er engageret til at varetage analysen. Kultur- og udviklingsudvalget har bedt om at få et fast punkt på dagsordenen til udvalgets møder, indtil analysen er færdiggjort, og indtil der er truffet en beslutning om eventuelle ændringer i forbindelse med organiseringen og administrationen på området. Analysen er nu færdiggjort af DGI, og på mødet vil DGI præsentere resultaterne. Resultaterne ønskes drøftet med kulturog udviklingsudvalget med henblik på stillingtagen til de foreslåede scenarier og til den videre proces, herunder i hvilken form og omfang, der skal foretages en høring. Forvaltningen foreslår, at analysen sendes i høring hos halbestyrelser, Norddjurs Fritidsråd, Norddjurs Idrætsråd, ungdomsrådet, handicaprådet, ældrerådet og børn- og ungdomsudvalget. Forvaltningen anbefaler, at der afholdes et præsentationsmøde i starten af høringsfasen, hvor foreninger, halbestyrelser og halinspektører indbydes som til opstartsmøde og midtvejsmøde. Efter endt høring behandler kulturog udviklingsudvalget sagen på udvalgets møde den 1. juni 2015 med henblik på en indstilling til kommunalbestyrelsen om eventuelt ændringer i administrationen af fritidsområdet. Økonomiske konsekvenser Ingen. 1

4 Kultur- og udviklingsudvalget Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at 1. analysen af fritidsområdet drøftes, 2. udvalget tager stilling til omfang af høringsproces. Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Drøftet. 2. Kultur- og udviklingsudvalget præsenteres for den endelig rapport på mødet den 30. april 2015, inden rapporten sendes i høring. 2

5 Kultur- og udviklingsudvalget Budgetopfølgning pr. ultimo februar 2015 for kulturog udviklingsudvalget S00 15/4 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Overordnet konklusion: Drift På driften forventes der på nuværende tidspunkt ingen afvigelser i forhold til det korrigerede budget. Anlæg På anlæg forventes der på nuværende tidspunkt ingen afvigelse i forhold til det korrigerede budget. En uddybende redegørelse for budgetopfølgningen er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Budget 2015 Korrigeret Forventet Afvigelse* budget regnskab (Mio. kr.) Drift i alt 49,8 49,8 0,0 Anlæg 12,2 12,2 0,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at budgetopfølgningen for februar måned 2015 tages til efterretning. 3

6 Kultur- og udviklingsudvalget Bilag: 1 Åben KUU bilag februar 2015 budgetopfølgning.pdf 43819/15 2 Åben Anlægsoversigt - februar 2015.pdf 44517/15 Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Til efterretning. 4

7 Kultur- og udviklingsudvalget Årsregnskab Sektorbeskrivelse kulturog udviklingsudvalget P00 14/18696 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Norddjurs Kommunes samlede årsregnskab for 2014 skal behandles i økonomiudvalget den 14. april 2015 og i kommunalbestyrelsen den 21. april Som en del af det samlede årsregnskab for Norddjurs Kommune indgår der en sektorbeskrivelse for hvert fagudvalg. Kultur- og udviklingsudvalgets sektorbeskrivelse for 2014 er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at sektorbeskrivelsen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Sektorbeskrivelse 2014 kulturog udviklingsudvalget.pdf 43825/15 Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Til efterretning. 5

8 Kultur- og udviklingsudvalget Naturformidling i samarbejde med Kyst- og Fjordcentret sæson P08 15/3610 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Norddjurs Kommune og Kyst- og Fjordcentret har programlagt en lang række naturformidlingsaktiviteter for I lighed med tidligere år vil der blive gennemført månedens tur. Programmet er vedlagt. Den store Kystvandring, som blev gennemført i 2013, bliver nu genoptaget i ny form med overnatning. Der vil således blive gennemført tre ture hen over sommersæsonen. Turene starter i Grenaa, der overnattes i Gjerrild og afsluttes i Fjellerup, hvorfra deltagerne køres tilbage til udgangspunktet i Grenaa. I sommersæsonen 2014 gennemførte Norddjurs Kommune som forsøg Den Rullende Naturformidling forskellige steder langs Norddjurs kyst. Opgaven blev varetaget af naturvejledere fra Kyst- og Fjordcentret, og af evalueringen, som kulturog udviklingsudvalget fik forelagt på udvalgsmødet den 15. december 2014, fremgik, at disse aktiviteter var meget populære blandt både borgere i Norddjurs og sommergæster udefra. Forvaltningen foreslog derfor, at Den Rullende Naturformidling også skulle gennemføres i 2015 i udbygget form. I vedlagte program beskrives, at aktiviteterne vil foregå med udgangspunkt i Blå Flag-centrene ved Fjellerup og Grenaa, ved Sangstrup Klint, Bønnerup Havn, Grenaa Marina, Gjerrild Nordstrand og St. Sjørup. I 2015 sættes specielt fokus på at udvikle aktiviteterne på Bønnerup Havn. Økonomiske konsekvenser De planlagte naturformidlingsture har ingen økonomiske konsekvenser, da disse er en del af den gældende drifts- og samarbejdsaftale med Kyst- og Fjordcentret. Den rullende naturformidling finansieres via overførte driftsmidler fra 2014 til udvikling af yder- og landdistrikter. 6

9 Kultur- og udviklingsudvalget Vedlagt er budget for aktiviteterne på 0,105 mio. kr. til medarbejdertimer, udstyr og markedsføring. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Sommerprogram rullende naturformidling /15 2 Åben Budget rullende naturformidling /15 3 Åben Arrangementer_2015.pdf 44878/15 Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Til efterretning. 7

10 Kultur- og udviklingsudvalget Vejledende retningslinjer for opstilling af store solcelleanlæg P00 15/3030 Åben sag Sagsgang: KUU, MTU, ØK, KB Sagsfremstilling Kultur- og udviklingsudvalget drøftede sag om planlægning for store solcelleanlæg på mødet den 23. februar 2015 og besluttede, at forvaltningen til mødet i marts udarbejder et udkast til et samlet grundlag, der kan fungere som en vejledning til behandlingen af kommende ansøgninger om etablering af store solcelleanlæg. Store solcelleanlæg er i denne forbindelse anlæg, som etableres som selvstændige energiproduktionsanlæg og altså ikke et husstandsanlæg eller et anlæg på en tagflade til en virksomhed eller institution. Udvalget stillede på mødet spørgsmål til muligheden for at påvirke salg af andele eller fællesejerskab ligesom ved vindmøller. Projektselskabet Solenergi oplyser, at når anlægget er etableret, vil der blive mulighed for, at lokale kan købe en andel. Det var oprindeligt planlagt, at der skulle udbydes i anparter. Der er imidlertid vedtaget ny bekendtgørelse om, at hver husstand maksimalt må eje 6kW i fællesanlæg. Solenergi oplyser, at det betyder, at der skal findes personer, hvis de skal udbyde som fællesanlæg, og at de ikke har kapacitet til pt. at lave så mange individuelle aftaler. Men på sigt håber de at kunne finde tid til det. Udvalget spurgte endvidere til rengøring af solcelleanlægget. Solenergi oplyser, at såfremt anlægget skal rengøres, vil det ske med vand uden forurenende rengøringsmidler. Der anvendes roterende børster som i en bilvask, disse sidder på en arm på traktorer som ved klipning af vejkanter og læbælter. Forvaltningen har bedt om supplerende oplysninger om øvrige tekniske anlæg i forbindelse med solcelleanlæg. Solenergi oplyser, at der etableres transformatorer (ca. 1,5 x 1,5 meter), ca. én pr. hektar. Disse integreres mellem panelerne og er af samme slags som strømforsyningen bruger. Der er oliekar i transformatorerne, som opsamler olie ved en eventuel defekt transformator. Forvaltningen har udarbejdet udkast til vejledende retningslinjer for opstilling af store solcelleanlæg, der er vedlagt sagen som bilag. 8

11 Kultur- og udviklingsudvalget Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at det besluttes, om det vedlagte udkast skal vedtages, som vejledende retningslinjer for opstilling af store solcelleanlæg. Bilag: 1 Åben Vejledende retningslinjer for placering af store solcelleanlæg 45609/15 Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Tiltrådt at det besluttes, at det vedlagte udkast skal vedtages som vejledende retningslinjer for opstilling af store solcelleanlæg. 9

12 Kultur- og udviklingsudvalget Byudvikling i Nørager P00 15/3824 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Nørager beboerforening har gjort opmærksom på, at der efter foreningens opfattelse er behov for at skabe mulighed for byudvikling i Nørager både for så vidt angår mulighed for udlæg af nye boligområder samt erhvervsområder jf. vedlagte bilag. Boliggrunde Af kommuneplanens rammer fremgår det, at der er planlagt byudvikling mod sydøst ved Munkhusevej. Området ligger inden for kommuneplanens rammer, og kan ved lokalplan inddrages i byzone. Efter kommuneplanens vedtagelse er den landbrugsejendom, der ligger i byens sydlige udkant, ophørt med at være i drift som landbrugsejendom. Det betyder, at der ikke mere er dyrehold på ejendommen. Det åbner mulighed for, at arealet vest herfor vil være hensigtsmæssigt at anvende som fremtidig boligområde, idet arealet har en god beliggenhed i forhold til den øvrige by. Ændringen kræver en tilladelse fra Naturstyrelsen. Forvaltningen foreslår derfor, at arealet øst for Munkhusevej konverteres til nyt fremtidigt boligareal vest for Munkhusevej se kortbilag. Inden der tages endelig stilling tages kontakt til Nørager beboerforening for at sikre, at der er konsensus vedrørende valg af areal. Der har været telefonisk kontakt til ejeren af begge arealer. Ejeren er interesseret i at medvirke til, at der kan udstykkes nye parcelhusgrunde i Nørager på begge arealer. Erhvervsgrunde Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at udvide erhvervsområdet, idet området som særligt drikkevandsområde er ved at blive kortlagt af Naturstyrelsen. Først når kortlægningen er tilendebragt, kan der tages stilling til, om det er muligt at udlægge yderligere areal, hvilket tidligst er medio

13 Kultur- og udviklingsudvalget Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at 1. det undersøges, om Nørager beboerforening er positiv over for flytning af areal jf. kortbilag 2. Naturstyrelsen høres, om styrelsen har indvendinger mod flytning af areal 3. sagen derefter forelægges for kulturog udviklingsudvalget med henblik på, at udvalget tager stilling til, om der skal udarbejdes kommuneplantillæg og lokalplan Bilag: 1 Åben Notat vedr. byudvikling i Nørager 43809/15 2 Åben Kortbilag med eksisterende og potentiel område 43808/15 Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Godkendt med den tilføjelse, at kulturog udviklingsudvalget forelægges muligheder for at udlægge erhvervsarealer umiddelbart efter, at kortlægning af drikkevandsinteresser er tilendebragt. Nørager beboerforening skal også høres vedrørende erhvervsarealerne. 11

14 Kultur- og udviklingsudvalget Proces for revision af vindmølleplan P15 14/18417 Åben sag Sagsgang: KUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede i sit møde den 17. marts 2015 at udsætte proces for revision af vindmølleplanlægning i Norddjurs Kommune til kulturog udviklingsudvalgets møde den 23. marts I samme møde besluttede kommunalbestyrelsen, at sende sagen om genoptagelse af planlægning for vindmøller i Hevring Ådal tilbage til kulturog udviklingsudvalget til fornyet behandling. Som en konsekvens af, at sagen om planlægning for vindmøller i Hevring Ådal er blevet udsat, foreslås det, at sagen om proces for revision af vindmølleplanlægning også udsættes. Udsættelsen skal give kommunalbestyrelsen den fornødne tid til at sætte sig ind i det omfattende materiale. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at sagen udsættes. Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Olaf Krogh Madsen (L) blev erklæret inhabil og deltog ikke i sagens behandling. Tiltrådt. 12

15 Kultur- og udviklingsudvalget Vurdering af støjfølsomheden for tre landbrugsejendomme i den vestlige del af Allelev i forbindelse med opstilling af vindmøller øst for Søby K02 12/23373 Åben sag Sagsgang: KUU, MTU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen godkendte den 20. maj 2014, at der kan igangsættes planlægning for at skabe mulighed for opstilling af vindmøller i vindmølleområde 13 øst for Søby. I forbindelse med udarbejdelsen af VVM-redegørelsen for opstilling af 4 nye vindmøller øst for Søby, jf. vedlagte kortillustration, har projektholder oplyst, at de 3 eksisterende vindmøller vest for Allelev kan medføre en støjmæssig udfordring i relation til tre idriftværende landbrugsejendomme i den vestlige del af byen, hvis disse ejendomme er støjfølsomme. Inden VVM-arbejdet kan fortsættes, skal der derfor tages stilling til støjfølsomheden for disse tre ejendomme. Når der ikke foreligger en lokalplan er det kommunen, der ved konkret vurdering fastlægger både karakteren af et bestemt område, områdets afgrænsning og vurderingen af de enkelte ejendomme som støjfølsomme eller ej. Denne vurdering kan ikke påklages, jf. vejledning fra Miljøstyrelsen om støj fra vindmøller. Der er tale om tre idriftværende landbrugsejendomme inden for landsbyafgrænsningen i Allelev. Som udgangspunkt er en landsby et støjfølsomt område, men de enkelte ejendomme kan vurderes som værende ikke støjfølsomme på baggrund af den faktiske anvendelse. Ved opstilling af nye vindmøller, skal støjpåvirkningen beregnes på grundlag af det samlede støjniveau for de vindmøller, der er i området. I dette tilfælde er der vindmøller både øst og vest for Søby samt syd for. Vindmøllerne syd for opkøbes i projektet, så det er kun vindmøllerne vest for Allelev, der skal vurderes i forhold til den faktiske anvendelse af tre landbrugsejendomme i den vestlige del af Allelev. Maksimalt støjniveau for ejendomme i støjfølsomt område er 39 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s og 37 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. 13

16 Kultur- og udviklingsudvalget Maksimalt støjniveau for ejendomme i det åbne land er 44 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s og 42 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. Forvaltningen har besigtiget området og vurderet, at de tre idriftværende landbrugsejendomme har en beliggenhed og en funktion i form af støj fra maskiner, dyr, udluftningsanlæg mm., der er sammenlignelig med ejendomme beliggende i det åbne land. På den baggrund vurderes det, at de ikke er at betragte som støjfølsomme, selv om de ligger inden for landsbyafgræsningen. Såfremt ejendommene bliver vurderet som værende ikke støjfølsomme, er støjgrænserne, for så vidt angår projektet med opstilling af 4 nye vindmøller på op til 150 m øst for Søby, overholdt. Den resterende del af Allelev vurderes som udgangspunkt som støjfølsomt område. Det indstilles, at der ikke meddeles landzonetilladelse til opførelse af nyt boligbyggeri i Allelev inden for det potentielt støjpåvirkede område mod vest, før de 3 møller er nedtaget. Ejerne af de 3 vestligste ejendomme er blevet partshørt og samtidig orienteret om, at kulturog udviklingsudvalget har sagen på dagsordenen på mødet den 23. marts 2015, og at der efterfølgende skal ske endelig godkendelse i kommunalbestyrelsen den 21. april Der er ingen bemærkninger modtaget ved fristens udløb. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at 1. de 3 ejendomme på grund af deres landbrugsmæssige aktiviteter ikke betragtes som støjfølsomme, 14

17 Kultur- og udviklingsudvalget der ikke meddeles landzonetilladelse til opførelse af nyt boligbyggeri i Allelev inden for det potentielt støjpåvirkede område mod vest, før de 3 møller er nedtaget. Bilag: 1 Åben Kort med mølleafstand og indbyrdes placeringer 22560/15 2 Åben Bilag - høringsbrev.pdf 48365/15 Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Et flertal tiltrådte indstillingen. Inger K. Andersen (O) og Birgitte Poulsen (Ø) tog forbehold. 2. Tiltrådt. Kopi af kommunens partshøringsbreve til de 3 vestligste ejendomme blev uddelt på mødet. 15

18 Kultur- og udviklingsudvalget Orientering om udviklingsplan for Trustrup-Lyngby P05 14/7016 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Arbejdet med at tilrettelægge processen for udviklingsplanen for Trustrup og Lyngby er i gang, og en visionsgruppe bestående af en gruppe lokale ildsjæle arbejder sammen med forvaltningen på at tilrettelægge en proces, som giver mening lokalt. Denne gruppe er udvalgt i dialog med formændene for områdets to borgerforeninger, som tænker meget på området som helhed. Der kommer fortsat flere til i gruppen med henblik på at få arbejdet i gruppen bredere forankret. Visionsgruppen er omdøbt til tænketank for udviklingsplanen. I tænketanken arbejdes der i øjeblikket på at formulere en vision for området samt at identificere de indsatsområder, der skal arbejdes med for at skabe udvikling i området. Tænketanken vil inddrage lokalområdets indbyggere på følgende måde: Tænketanken inviterer områdets indbyggere til et stormøde, hvor forslaget til visionen præsenteres (denne dato er endnu ikke fastsat). Samtidig vil der på mødet blive arbejdet med konkrete tiltag indenfor indsatsområder, som er identificeret af tænketanken i den forudgående proces. Der nedsættes en række tænkeceller, som skal beskrive og undersøge de konkrete ideer nærmere indenfor de givne indsatsområder. Den 8. maj 2015 afholder Toubro Børneby i samarbejde med Lyngby Borgerforening og Trustrup Håndværker- og Borgerforening Toubro Festival, hvor sammenhængskraft i området er i centrum. Her ønskes tænkecellernes ideer præsenteret på små stande, hvor de kan komme i dialog med lokalområdets indbyggere om ideerne. De får et udstillingsvindue for deres ideer og får mulighed for at få konkret input til ideerne, input til ambitionsniveauet og input til prioritering mellem ideerne mm. Efter festivallen skal tænkecellerne færdiggøre deres arbejde og aflevere deres bidrag til tænketanken. Tænketanken samler ideerne, som indarbejdes i udviklingsplanen. 16

19 Kultur- og udviklingsudvalget Tanken er, at forvaltningen tilrettelægger separate processer for to grupper - henholdsvis tilflyttere og børnefamilier: Børnefamilierne kan engageres igennem en proces med fokus på børnene. Toubro Børneby kan indgå som partner i denne proces. Ønsket er at forsøge at bruge børnene til at se området i børnehøjde og på den måde få engageret forældrene. Tilflytterne til området inviteres til at give deres syn på området og give deres vurdering og bidrag til det at være tilflytter til Trustrup og Lyngby. Dermed vil såvel det fysiske som det sociale blive belyst fra tilflytternes øjne. Input herfra vil tilgå tænketanken. Forvaltningen forventer, at der skal ske en præsentation af den samlede udviklingsplan. Lokalt ønsker man at fejre færdiggørelsen af arbejdet med udviklingsplanen i forbindelse med præsentationen af planen inden den politiske behandling igangsættes. På den måde fejres lokalområdets bidrag. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Til efterretning. 17

20 Kultur- og udviklingsudvalget Orientering om områdefornyelse Grenaa midtby P15 13/12475 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Kultur- og udviklingsudvalget orienteres løbende om områdefornyelsesprogrammet for Grenaa, der er igangsat august 2014 og strækker sig 5 år frem. Sagen er en opdatering på den seneste måneds aktiviteter. Møde om aktiviteter på pladsen foran rådhuset i 2015: Den 26. februar afholdt forvaltningen et møde med en række aktører, der kunne tænkes at lave arrangementer eller aktiviteter på pladsen foran rådhuset. Der var et fint fremmøde samt god stemning og konstruktiv dialog om mulige aktiviteter, og hvad det vil kræve at gennemføre dem. Det blev bl.a. drøftet, hvad kommunen vil kunne bidrage med, og hvad aktørerne selv skal løfte. Der udsendes referat og indkaldes til opfølgende møde ultimo marts. Referat vedlagt. Idekonkurrence for Den attraktive midtby : Prækvalifikationen til idekonkurrencen for Den attraktive midtby annonceres i uge 11 på udbud.dk. Der bliver prækvalificeret tre teams, der skal deltage i idekonkurrencen og give tilbud på totalrådgivningsopgaven. De tre prækvalificerede teams og udbudsmaterialet forelægges kulturog udviklingsudvalget den 30. april 2015 og kan derefter offentliggøres. Konkurrenceforslag og tilbud modtages i uge 32 og en endelig udvælgelse af totalrådgiver godkendes af kulturog udviklingsudvalget den 21. september 2015, økonomiudvalget den 6. oktober 2015 og kommunalbestyrelsen den 20. oktober Økonomiske konsekvenser Aktiviteterne holder sig inden for rammen af det tidligere afsatte beløb. 18

21 Kultur- og udviklingsudvalget Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Referat fra speeddatingmøde pdf 40658/15 Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Til efterretning. 19

22 Kultur- og udviklingsudvalget Udmøntning af midler til multiaktivitetspladser P20 15/3930 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling I budgettet for 2015 har kommunalbestyrelsen afsat anlægsmidler på 0,550 mio. kr. til etablering af multiaktivitetspladser. I budgetteksten er Silogrunden i Ørsted nævnt som et eksempel på en nyetableret multiaktivitetsplads i Norddjurs Kommune. Det forslås, at midlerne fra puljen til multiaktivitetspladser forventes suppleret med anden, eller egen finansiering og/eller lokal arbejdskraft, når et konkret projekt realiseres. Forvaltningen foreslår, at det drøftes, hvilke principper puljen til multiaktivitetspladser udmøntes efter: Skal midlerne fordeles på to multiaktivitetspladser? Skal midlerne anvendes til en enkelt, men stor multiaktivitetsplads? Skal midlerne anvendes således, at halvdelen af de afsatte midler anvendes til en multiaktivitetsplads, mens den anden halvdel anvendes til enkelte elementer til lokalområderne, som på et konkret mødested ønsker etablering af mindre installationer som understøttende for at mødes? Skal midlerne hensættes, indtil der opstår et behov eller en forespørgsel efter en multiaktivitetsplads og frigøres ved godkendelse af konkret projekt? Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at det drøftes, hvordan puljen for multiaktivitetspladser ønskes udmøntet. 20

23 Kultur- og udviklingsudvalget Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Til kulturog udviklingsudvalgets møde den 30. april 2015, udarbejder forvaltningen et forslag til en tekst med kriterier for udbud af muligheden for at søge tilskud til multiaktivitetspladser. 21

24 Kultur- og udviklingsudvalget Evaluering af kunstisskøjtebane P20 14/16039 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling I uge blev skøjtebanen taget ned efter at have stået på pladsen foran rådhuset i Grenaa siden 28. november Opsætningen og drift af skøjtebanen er blevet gennemført med stor hjælp og støtte fra det lokale erhvervs- og foreningsliv, både gennem sponsorater og enkeltpersoner. Særligt har hjælpen fra FC Grenaa, der har stået for den daglige drift at banen, og turistkontoret, der har stået for skøjteudlejningen, været afgørende for den vellykkede gennemførelsel af projektet. I december måned var skøjtebanen et stort tilløbsstykke. Der blev lejet næsten 1100 par skøjter ud, og der var mange børn og unge på banen hver eftermiddag. I januar og februar har der været betydeligt færre skøjteløbere. Dette var forventeligt, både pga. faldet i nyhedens interesse og manglende skøjtestemning med den milde og våde vinter. Der er i hele perioden lejet næsten 1500 par skøjter ud. Succeskriteriet var for udlejningen var sat til 800 par. Forvaltningen vurderer, at forsøget med at have en kunst-is-skøjtebane i Grenaa har været en stor succes i december, hvor skøjtebanen bidrog til julestemningen og aktivitetsniveauet i midtbyen. Januar og februar har været mindre succesfulde, og man kan overveje om banen skulle have været taget ned tidligere. Køb af skøjtebanen: ShopiCity og Auning Handelsstandsforening er villige til at indgå et samarbejde om køb af kunst-is-skøjtebanen. Køb af skøjtebanen finansieres via fundraising med hjælp fra forvaltningen. Købet betinges af, at finansieringen kan rejses. 22

25 Kultur- og udviklingsudvalget Hvis det lykkes at rejse midlerne og købe skøjtebanen, etableres en skøjtebaneforening, der kommer til at stå som ejere af banen. Skøjteforeningen har ansvar for den daglige drift, salg af sponsorater, leje af skøjter osv. I foreningens bestyrelse skal de to handelstandsforeninger være repræsenteret sammen med andre relevante parter. Handelstandsforeningerne stiller den betingelse, at Norddjurs Kommune ligeledes er repræsenteret i bestyrelsen. Handelsstandsforeningerne er meget positive over muligheden for at drive en skøjtebane og alle opgaver forbundet med drift og events. De er dog bekymrede for økonomien i projektet, idet økonomien i de to foreninger er meget stram. Det er derfor en betingelse fra handelstandsforeningerne, at Norddjurs Kommune stiller en sikkerhed i form af en underskudsdækning på driften. Indtægterne fra salg af sponsorater, udlejning af skøjter etc. dækker årligt driften i det omfang, det er muligt. Overskud på driften tilfalder skøjtebaneforeningen, der evt. laver en fordelingsplan for årets overskud i forhold til aktive aktører. Et evt. underskud dækkes af puljen. Den fortløbende pulje evalueres hvert år og sendes til politisk orientering. Forvaltningen foreslår, at der afsættes en pulje på 0,05 mio. kr. til underskudsgaranti, indtil der er gjort erfaring med antallet af opsætninger og nedtagninger af banen samt mulighederne for at få en sammenhængende økonomi, de steder hvor banen sættes op. Afsættelsen af pulje til underskudsgaranti genoptages, såfremt det lykkes at erhverve skøjtebanen. Økonomiske konsekvenser Der afsættes en pulje i 2015 på 0,05 mio. kr. til underskudsdækning, såfremt det lykkes for skøjtebaneforeningen at skaffe finansiering til køb af bane. Puljen afsættes af midler fra udviklingspuljen, hvilket medfører en budgetomplacering inden for eget udvalg. 23

26 Kultur- og udviklingsudvalget Det kan oplyses, at udviklingspuljens restsaldo udgør 0,495 mio. kr. Fra budgetaftalen 2015 blev der anført følgende: Puljen til kulturelle aktiviteter (eventpuljen) nedlægges, og kulturelle aktiviteter finansieres over udviklingspuljen, som forøges med årligt 0,2 mio. kr. Puljens forøgelse skal også ses i sammenhæng med det politiske ønske om at have en reserve til yderligere kulturby 2017 aktiviteter. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at 1. der indgås aftale med de to handelsstandsforeninger 2. der afsættes et budget på 0,050 mio. kr. i 2015 til formålet, finansieret af udviklingspuljen. Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Godkendt. 24

27 Kultur- og udviklingsudvalget Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder G00 12/23938 Åben sag Sagsgang: MTU, KUU Sagsfremstilling Som projekter til ansøgning om støtte fra Trafikstyrelsens pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, besluttede miljø- og teknikudvalget den 27. januar 2015, at der skal arbejdes videre med en ansøgning i 2015 om midler til opstart og drift af pendlerafgange, der skal indsættes fra Auning til Hornslet og Glesborg-Ørum-Ryomgård samt at søge midler til en opgradering af stoppestedsfaciliteterne på disse ruter i Forvaltningen foreslår, at beslutningen ændres til, at der i 2015 ansøges om tilskud til ventefaciliteter ved Grenaa - Anholt færgeoverfart og etablering af trafikknudepunkt i Auning med tilhørende pendlerfaciliteter, men at der i 2016 i regi af mobilitetssamarbejdet på Djursland søges støtte til opstart af pendlerafgangene. Ventefaciliteter ved Grenaa - Anholt færgeoverfart Ved den seneste ændring af tildelingskriterierne for at opnå tilskud fra Trafikstyrelsens pulje til styrkelse af den kollektive trafik i yderområderne, er det blevet muligt at søge tilskud til projekter, der styrker transporten i forbindelse med småøer og andre øer uden fast forbindelse. Forvaltningen foreslår, at der udarbejdes en ansøgning for at optimere ventefaciliteterne ved Anholtfærgen. Projektet foreslås at skulle indeholde opgradering af det eksisterende ventehus, bedre billetteringsforhold og bedre forhold for bustilgangen til færgen, både for den lokale bybus og de regionale ruter samt de private vognmænd. Etablering af trafikknudepunkt i Auning med tilhørende pendlerfaciliteter Kultur- og udviklingsudvalget godkendte den 27. oktober 2014 udviklingsplan for Auning bymidte. Udviklingsplanen danner grundlag for den områdefornyelse, der er planlagt for Auning bymidte, og skal sikre et attraktivt serviceområde, lokale indkøbsmuligheder og arbejdspladser. Kollektiv transport er et afgørende element i denne udvikling. 25

28 Kultur- og udviklingsudvalget Forvaltningen foreslår, at der udarbejdes en ansøgning til Trafikstyrelsens pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, som støtter arbejdet med udviklingsplanen samtidig med at styrke den kollektive trafik med attraktive pendlerfaciliteter - fx overdækket cykelparkering, bedre parkeringsmuligheder, ventefaciliteter, ladestationer osv. Projektet vil bidrage til at styrke og binde bymidten bedre sammen og skabe en synlig og sammenhængende bymidte med et attraktivt gade- og byrum på tværs af hovedvejen. Samtidig vil en sådan ansøgning kunne bidrage til at udmønte intentionerne i den kommende mobilitetsstrategi for hele Djursland uden at foregribe næste års ansøgninger til puljen, som forventes at blive målrettet mod tiltag til udmøntning af mobilitetsstrategien. Økonomiske konsekvenser Ved tildeling af midler fra puljen forudsættes en kommunal medfinansiering på 50 %. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at Norddjurs Kommunes ansøgning til Trafikstyrelsens pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder i 2015 målrettes 1. midler til ventefaciliteter ved Grenaa-Anholtfærgen, og 2. midler til etablering af trafikknudepunkt i Auning med tilhørende pendlerfaciliteter. Forvaltningen oplyser, at sagen forelægges kulturog udviklingsudvalget til orientering, på grund af sammenhængen med udviklingsplanen for Auning bymidte. Udviklingsdirektøren indstiller, at kulturog udviklingsudvalget tager sagen til orientering. Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den Godkendt. Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Godkendt. 26

29 Kultur- og udviklingsudvalget Ansøgning om anlægsbevilling og rådighedsbeløb til boldfang på ny boldbane ved Auning Idræts- og Kulturcenter G00 09/7102 Åben sag Sagsgang: KUU, ØK, KB Sagsfremstilling Sagen har været behandlet af økonomiudvalget den 17. februar 2015 og kommunalbestyrelsen den 24. februar 2015 og er tilbagesendt til kulturog udviklingsudvalget, da der efterfølgende var blevet indgivet ansøgning om tilladelse til etablering af en jordvold langs grunden, og da det i sagen var oplyst, at den omhandlede nye grund er kommunalt udstykket. Dette korrigeres i denne sag, da der er tale om en privat udstykning. I forbindelse med etablering af ny børnehave ved Auning Idræts- og Kulturcenter blev det besluttet, at etablere erstatningsbane til fodboldklubben svarende til det areal, der benyttes til byggeriet i forlængelse af SFO en. Dette areal har været benyttet til træning for fodboldklubbens ungdomshold. Erstatningsbanen blev indviet 1. juli 2014 på arealet for den gamle cirkusplads syd for de eksisterende træningsbaner (se kort). Efterfølgende har der været foretaget udstykning af ny grund af ejeren af grund og bolig beliggende vest for erstatningsbanen. Der er blevet fældet en del træer på det solgte areal. Det har vist sig, at køberen af den nyudstykkede grund forventer at blive generet af bolde, der skydes ind på grunden under træning på den nye erstatningsbane. Forvaltningen er blevet kontaktet af ejeren, der ud over etablering af en jordvold, ønsker opsætning af boldfang mellem den private matrikel og erstatningsbanen. Opsætning af boldfang mod naboen forventes, at skulle dække en strækning på samlet ca. 75 meter med en højde på ca. 6 meter. Et tilsvarende boldfang er opsat af kommunen mod nabo og udstykkeren af den nye grund ved de eksisterende træningsbaner nord for erstatningsbanen. 27

30 Kultur- og udviklingsudvalget Det skønnes, at et boldfang med den skitserede størrelse vil koste ca. 0,1 mio. kr. at etablere baseret ud fra lignende tilbud hjemtaget tidligere. For fodboldklubben vil et boldfang betyde, at det gode naboskab mellem idrætsanlæg og grundejer kan opretholdes, og at bolde ikke forsvinder på den private matrikel. Økonomiske konsekvenser Der var i forbindelse med etablering af erstatningsbanen ikke afsat midler til boldfang, da forvaltningen først efter etablering af erstatningsbanen er blevet gjort opmærksom på grundsalget. Der skal derfor findes nye midler til etablering af boldhegn, såfremt der er ønske om, at imødekomme naboens anmodning om boldfang. Den 21. maj 2013 har kommunalbestyrelsen givet bevilling på 1,0 mio. kr. til etablering af en ny boldbane ved Auning Idræts- og kulturcenter finansieret af kassebeholdningen. Anlægsregnskabet for etablering af boldbanen afsluttes i 2014 med et mindreforbrug på 0,022 mio. kr., som tilbageføres kassen i forbindelse med afslutning af regnskab Det kan oplyses, at udviklingspuljens restsaldo udgør 0,495 mio. kr. Fra budgetaftalen 2015 blev der anført følgende: Puljen til kulturelle aktiviteter (eventpuljen) nedlægges, og kulturelle aktiviteter finansieres over udviklingspuljen, som forøges med årligt 0,2 mio. kr. Puljens forøgelse skal også ses i sammenhæng med det politiske ønske om at have en reserve til yderligere Kulturby 2017 aktiviteter. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at 1. der etableres boldfang ind mod grunden til en pris af 0,1 mio. kr., 2. der gives anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 0,1 mio. kr. til formålet, 3. udvalget drøfter finansieringen. 28

31 Kultur- og udviklingsudvalget Bilag: 1 Åben Kort over placering af hegn mod nabo.pdf 6394/15 Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Tiltrådt. 2. Tiltrådt. 3. Kultur- og udviklingsudvalget anmoder økonomiudvalget om at finde finansieringen. 29

32 Kultur- og udviklingsudvalget Norddjurs Kommune og Aarhus G00 10/11973 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen godkendte den 14. juni 2011 at deltage i 2017-projektet og tilsluttede sig finansieringsprincipperne herfor. Efter at den officielle udnævnelse til europæisk kulturhovedstad kom i 2013 og den statslige finansiering er afklaret, er der indgået formelle kontrakter mellem Fonden Aarhus 2017 og de enkelte kommuner herunder også Norddjurs Kommune. Aftalen er den formelle ramme for samarbejdet mellem den enkelte kommune og fonden. Af kontrakten fremgår en række vilkår med hensyn til budget, regnskab, dialog, samarbejde, evaluering m.v., og også om Return on Investment og udlån af medarbejdere. Return on Investment Kommunens tilskud til projektet, som i 2011 er opgjort til 1,254 mio. kr., kommer minimum tilbage krone til krone i form af tilskud til programaktiviteter inden for kommunegrænsen. For at sikre, at Aarhus 2017 lever op til aftalen, vil Aarhus 2017 løbende monitorere de enkelte projekter, herunder registrere, i hvilke kommuner projektaktiviteterne finder sted, og hvor projektejer og de øvrige operatører har hjemme. En gang årligt vil Aarhus 2017 afrapportere over for kommunen i dialog med kommunens repræsentant i den regionale administrative styregruppe. Afrapporteringen vil ske efter to forskellige metoder, dels beregnet efter publikums- og udviklingsaktiviteter, og dels efter investering i lokale aktører. Førstnævnte metode bruges i aftalemæssig forstand. Udlån af medarbejdere Et led i aftalegrundlaget er, at de enkelte kommuner, eksklusiv Aarhus Kommune, ud over det økonomiske tilskud, skal udlåne medarbejdere til fonden svarende til i alt 7 årsværk for hele regionen i perioden Aarhus Kommune skal alene udlåne 50,0 årsværk, og Region Midtjylland 18,0 årsværk. 30

33 Kultur- og udviklingsudvalget Udmøntning af udlånet aftales på grundlag af drøftelse i den regionale administrative styregruppe. Formålet med udlånet er at sikre, at relevante kompetencer og nødvendig viden er til stede i fondens medarbejderstab og at koble fonden strategiske samarbejdspartnere tæt til projektet med henblik på at smidiggøre samarbejdet og sikre kvalitet og effektivitet i sekretariatets opgaveløsning. Oplægget til fordeling tager udgangspunkt i modellen for beregning af kommunernes økonomiske investering, og med fordeling i tre kommuneklynger, som følger kulturaftalerne + Hedensted Kommune. Det betyder, at Hedensted, Skanderborg, Favrskov, Odder, Samsø, Syddjurs og Norddjurs kommuner skal udlåne i alt 1,34 årsværk fordelt over perioden, herunder 0,2 årsværk til Norddjurs Kommune. Oplægget er drøftet på møde den 11. marts i regionsbestyrelsen for Kulturring Østjylland.Den administrative styregruppe for Kulturring Østjylland orienterede om forpligtelsen til udlån af medarbejdere og mulighederne for indgåelse af aftale i de berørte kommuner om en fælles løsning. Regionsbestyrelsen støttede den administrative styregruppes oplæg om en fælles løsning og anmoder om orientering på et senere tidspunkt. Økonomiske konsekvenser Den økonomiske ramme for Norddjurs Kommunes deltagelse i Kulturby 2017 er afsat, og udgifterne holder sig pt inden for rammen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Kontrakt - underskrevet - pdf 31132/15 Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Til efterretning. 31

34 Kultur- og udviklingsudvalget Flytning af Gredanapigen, Grenaa G01 15/1268 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Kultur- og udviklingsudvalget behandlede på mødet den 23. februar 2015 følgende sag: Skulpturen Gredanapigen blev oprindeligt givet til Grenaa af Grenaa Dampvæveri og opstillet i 1954 på H.P. Rosenvinges Plads. Skulpturen er udført af billedhugger Karl Otto Johansen i granit og med springvand, der dog ikke fungerer p.t. Pladsen er siden opstillingen blevet indskrænket. Fra B45 Boligudlejning foreligger ansøgning af 29. januar 2015 om kommunens godkendelse af, at statuen flyttes fra dens nuværende placering på H.P. Rosenvinges Plads til et grønt område syd for de bygninger, der er ved at blive opført af GD ud mod Østerbrogade og Øster Allè. Det er ansøgerens opfattelse, at statuen med den foreslåede placering vil få en mere fremtrædende plads, end den har på den nuværende placering. B45 Boligudlejning oplyser endvidere, at en flytning af statuen til den foreslåede placering samt reetablering af belægninger på den nuværende placering vil ske efter nærmere aftale og uden udgift for kommunen, hvis tilladelse til flytning gives, ligesom B45 Boligudlejning vil stå for renholdelse og drift af området. Det er endvidere tanken, at springvandet genetableres via pumpe koblet på solceller og med opsamlet regnvand. B45 Boligudlejning har fået sponsorering til projektet fra bl.a. Grundfos og flere lokale firmaer. Der er ingen planlægningsmæssige forhold til hinder for en flytning af statuen som ansøgt, dog skal der søges byggetilladelse. Kultur- og udviklingsudvalget besluttede, at godkende flytning af Gredanapigen uden udgift for Norddjurs Kommune. Efter beslutningen i kulturog udviklingsudvalget, er der indkommet nogle henvendelser vedrørende den planlagte flytning af skulpturen. 32

35 Kultur- og udviklingsudvalget Formand Else Søjmark har ønsket at drøfte de indkomne borgerhenvendelser i udvalget. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at sagen drøftes. Bilag: 1 Åben Indsigelse vedr. flytning af Gredanapigen 45264/15 2 Åben Gredanapigen - borgerindlæg 45274/15 Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Kultur og udviklingsudvalget drøftede borgerhenvendelserne, og udvalgsformanden og forvaltningen drøfter disse med repræsentanter for borgerne og B45. 33

36 Kultur- og udviklingsudvalget Orienteringspunkt om analyse af fremtidssikring af Pavillonen, herunder økonomianalyse G01 14/9066 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Kultur- og udviklingsudvalget har den 27. oktober 2014 godkendt et kommissorium for analyse på fremtidssikring af Pavillonen og samtidig besluttet, at udvalget løbende skal holdes orienteret om analysearbejdet. Der er ifølge kommissoriet nedsat en følgegruppe bestående af repræsentanter for bestyrelser og ledelser i Kulturskolen Norddjurs og Pavillonen samt medarbejdere fra Norddjurs Kommunes økonomiafdeling og kulturog udviklingsafdeling. Der er udarbejdet opgavebeskrivelse og efterfølgende indgået aftale med analyse- og managementrådgivningsfirmaet Pluss om opgaven. Følgegruppen samarbejder med Pluss, og der er indsamlet relevant materiale til analysen, gennemført en række interviews, og udarbejdelse af interessent- og konkurrentanalyser er indledt. Ifølge tidsplanen skal analysen færdiggøres inden udgangen af april måned Desuden har økonomiafdelingen i samarbejde med Pavillonen udarbejdet en opfølgning på den tidligere udarbejdede økonomianalyse fra Økonomianalysen vedlægges foreløbigt til udvalgets orientering og behandles sammen med den endelige analyse. Økonomiske konsekvenser Ingen. Analysearbejdet er igangsat inden for den bevilgede ramme. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at 1. orienteringen tages til efterretning, 2. økonomianalysen tages til efterretning og indgår i behandlingen sammen med den endelige analyse af fremtidssikring af Pavillonen. 34

37 Kultur- og udviklingsudvalget Bilag: 1 Åben Økonomianalyse Pavillonen - Økonomianalyse Pavillonen 2015.pdf 21383/15 2 Åben Kommissorium 42280/15 Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Godkendt. 35

38 Kultur- og udviklingsudvalget Arbejdsplan kulturog udviklingsudvalget A00 14/10089 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Der er udarbejdet vedlagte forslag til en arbejdsplan for kulturog udviklingsudvalget i Af arbejdsplanen fremgår kulturog udviklingsudvalgets egne sager, der på nuværende tidspunkt er kendskab til og som skal behandles i 2015, herunder de sager, der er kendskab til ifølge budgetaftalen. Også udvalgets dialogmøder for 2015 fremgår af arbejdsplanen. Arbejdsplanen vil løbende blive opdateret. Flyttede punkter: Nyt bibliotekssystem - KOMBIT (fra udmøntningsplanen) flyttet fra januar til november Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at arbejdsplanen godkendes. Bilag: 1 Åben 03 Arbejdsplan KUU marts 32004/15 Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Godkendt. Dialogmødet med Pavillonen den 30. april 2015 flyttes. 36

39 Kultur- og udviklingsudvalget Meddelelser A00 09/21993 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Fra kulturog udviklingsudvalgets medlemmer: Fra udviklingsdirektøren: Regionsbestyrelsen for Kulturring Østjylland: Formand for regionsbestyrelsen for Kulturring Østjylland Else Søjmark orienterer om det seneste møde i regionsbestyrelsen for Kulturring Østjylland, som afholdtes den 11. marts 2015 Karavanespor.norddjurs.dk Kultur- og udviklingsudvalget blev på mødet den 26. januar 2015 orienteret om ansøgning til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters landdistriktspulje Ministeriet har den 11. marts givet tilsagn om støtte på det ansøgte beløb på 0,35 mio. kr. Kommende møder og konferencer: april - Kulturby 2017, udstilling i Ridehuset, Aarhus. Målgruppe: alle. Følgende deltager: Else Søjmark april Biblioteksforeningens årsmøde. Aarhus. Målgruppe: alle. Følgende deltager: Else Søjmark april - Politisk Forum, Hotel Nyborg Strand. Målgruppe: alle. Følgende deltager: 29. april Borgermøde, vindmølleplan Hevring Ådal, Ørsted. Målgruppe: alle Følgende deltager: Else Søjmark maj KL kulturog fritidskonference, Helsingør. Målgruppe: alle. 37

40 Kultur- og udviklingsudvalget Følgende deltager: august Kulturmøde, Mors. Målgruppe: alle Følgende deltager: Else Søjmark oktober Byplanmøde, Vordingborg. Målgruppe: alle. Følgende deltager: oktober - Kulturstyrelsens årsmøde, Hotel Nyborg Strand. Målgruppe: alle. Følgende deltager: Else Søjmark Afholdte møder og konferencer: marts - Bygningskultur 2015, København. Målgruppe: alle. Følgende deltager: 6. marts - Kulturpolitisk topmøde, Aalborg. Målgruppe: borgmestre og kulturudvalgsformænd fra alle landets kommuner og et mindre antal embedsmænd, som udgangspunkt én fra hver kommune. Følgende deltager: Else Søjmark, Helen Rosager 10. marts - Landbruget i landskabet, Middelfart. Målgruppe: Kurset henvender sig til kommunale politikere og chefer, embedsmænd fra centraladministrationen og kommuner (planlægning, landbrug, natur, miljø), samt fagfolk indenfor planlægningsområdet og andre fagområder inden for det åbne lands udvikling. Følgende deltager: 21. marts - Kulturdag, Gl. Estrup Landbrugsmuseum. Målgruppe: alle. Følgende deltager: Bente Hedegaard 38

41 Kultur- og udviklingsudvalget Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Til efterretning. 39

42 Kultur- og udviklingsudvalget Bilagsoversigt 2. Budgetopfølgning pr. ultimo februar 2015 for kulturog udviklingsudvalget 1. KUU bilag februar 2015 budgetopfølgning.pdf (43819/15) 2. Anlægsoversigt - februar 2015.pdf (44517/15) 3. Årsregnskab Sektorbeskrivelse kulturog udviklingsudvalget 1. Sektorbeskrivelse 2014 kulturog udviklingsudvalget.pdf (43825/15) 4. Naturformidling i samarbejde med Kyst- og Fjordcentret sæson Sommerprogram rullende naturformidling2015. (35016/15) 2. Budget rullende naturformidling (35013/15) 3. Arrangementer_2015.pdf (44878/15) 5. Vejledende retningslinjer for opstilling af store solcelleanlæg 1. Vejledende retningslinjer for placering af store solcelleanlæg (45609/15) 6. Byudvikling i Nørager 1. Notat vedr. byudvikling i Nørager (43809/15) 2. Kortbilag med eksisterende og potentiel område (43808/15) 8. Vurdering af støjfølsomheden for tre landbrugsejendomme i den vestlige del af Allelev i forbindelse med opstilling af vindmøller øst for Søby 1. Kort med mølleafstand og indbyrdes placeringer (22560/15) 2. Bilag - høringsbrev.pdf (48365/15) 10. Orientering om områdefornyelse Grenaa midtby 1. Referat fra speeddatingmøde pdf (40658/15) 14. Ansøgning om anlægsbevilling og rådighedsbeløb til boldfang på ny boldbane ved Auning Idræts- og Kulturcenter 1. Kort over placering af hegn mod nabo.pdf (6394/15) 15. Norddjurs Kommune og Aarhus Kontrakt - underskrevet - pdf (31132/15) 16. Flytning af Gredanapigen, Grenaa 1. Indsigelse vedr. flytning af Gredanapigen (45264/15) 2. Gredanapigen - borgerindlæg (45274/15) 17. Orienteringspunkt om analyse af fremtidssikring af Pavillonen, herunder økonomianalyse 1. Økonomianalyse Pavillonen - Økonomianalyse Pavillonen 2015.pdf (21383/15) 2. Kommissorium (42280/15) 18. Arbejdsplan kulturog udviklingsudvalget Arbejdsplan KUU marts (32004/15) 40

43 Kultur- og udviklingsudvalget Underskriftsside Else Søjmark Olaf Krogh Madsen Bente Hedegaard Allan Gjersbøl Jørgensen Inger K. Andersen Rikke Albæk Jørgensen Birgitte Poulsen 41

44 Bilag: 2.1. KUU bilag februar 2015 budgetopfølgning.pdf Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 23. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 43819/15

45 Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo februar 2015 for kulturog udviklingsudvalget Samlet oversigt Kultur- og udviklingsudvalget samlet oversigt Budget 2015 Korrigeret Forventet Afvigelse* (Mio. kr.) budget regnskab Drift 49,8 49,8 0,0 Anlæg 12,2 12,2 0,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Kultur- og udviklingsudvalgets udvikling i budgettet Budget 2015 (Mio. kr.) Oprindeligt budget Tillægsbevilling Korrigeret budget Drift 50,5-0,7 49,8 Anlæg 3,8 8,4 12,2 Budgetopfølgningen pr. ultimo februar 2015 viser et forbrug på 13,8 mio. kr. svarende til 27,7 % af det korrigerede budget. På nuværende tidspunkt forventes regnskab 2015 at svare til det korrigerede budget.

46 Drift Kultur- og udviklingsudvalget drift fordelt på områder Korrigeret budget Forbrug ultimo 2015 februar måned (Mio. kr.) 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelser Udviklingspuljen 0,5 0,0 0,5 0,0 Kulturområdet 46,7 12,1 46,7 0,0 Udviklingsområdet 2,6 1,7 2,6 0,0 I alt 49,8 13,8 49,8 0,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Udviklingspuljen Udviklingspuljen er tænkt anvendt til udviklingsformål og budgetteret med 0,745 mio. kr., hvoraf der på nuværende tidspunkt er udmøntet 0,250 mio. kr. Ultimo februar måned udgør puljens restbudget 0,495 mio. kr. Kultur- og udviklingsområdet På nuværende tidspunkt udviser området et forbrug på 13,8 mio. kr., svarende til 27,7 % af kulturog udviklingsudvalgets korrigerede budget. I lighed med tidligere år skyldes det relativt store forbrug, at en række tilskud allerede er bogført, mens selve udbetalingen sker jævnt fordelt over året. Der er på nuværende tidspunkt givet negative tillægsbevillinger på 1,4 mio. kr., hvoraf 0,7 mio. kr. er overført til anlæg vedr. haller og idrætsanlæg og 0,7 mio. kr. er et fremrykket tilskud fra 2015 til 2014 vedrørende Auning Idræts- og Kulturcenter. Der er derimod givet positive tillægsbevillinger på 0,7 mio. kr., hvoraf 0,2 mio. kr. er givet til overenskomstmæssige forhold på Kulturskolen og 0,5 mio. kr. er givet til ekstraordinært tilskud til Auning Idræts- og Kulturcenter. Opmærksomhedspunkter Udmøntning fra udviklingspuljen vil kunne resultere i, at budgetbeløb flyttes fra drift til anlæg, afhængig af udmøntningens formål. Ved projekter som afvikles over flere år, kan der opstå ændrede terminer, hvilket kan medføre afvigelser i forhold til indeværende års budget.

47 Anlæg Kultur- og udviklingsudvalget anlæg Korrigeret budget 2015 (Mio. kr.) Forbrug ultimo februar måned 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelse* Kulturområdet 4,6 0,4 4,6 0,0 Udviklingsområdet 7,6 0,0 7,6 0,0 I alt 12,2 0,4 12,2 0,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt I anlægsbudgettet for 2015 er der afsat rådighedsbeløb til følgende projekter: Ungdomsunivers, Arresten incl. gårdrum med 0,8 mio. kr. Multilift Grenaa Svømmehal med 0,1 mio. kr. Multiaktivitetspladser med 0,5 mio. kr. Nyt bibliotekssystem via Kombit med 0,3 mio. kr. Områdefornyelse af Grenaa på 2,0 mio. kr. På nuværende tidspunkt er der givet anlægsbevilling og frigivet rådighedsbeløb til anlægsprojekterne, Ungdomsunivers, Arresten samt multilift Grenaa Idrætscenter. Derforuden er der givet anlægsbevilling og frigivet rådighedsbeløb 0,7 mio. kr. til renovering af haller og idrætsanlæg via tillægsbevilling fra driftspuljen til haller og idrætsanlæg samt givet anlægsbevilling og rådighedsbeløb som udgift og indtægt på 0,3 mio. kr. til Ørsted Rideklub, finansieret af yderligere fondsmidler. Den 24. februar 2015 har kommunalbestyrelsen besluttet tidlig overførsel af budgetbeløb fra 2014 til 2015 på i alt 7,8 mio. kr. vedrørende anlægsprojekterne multihus ved Nørre Djurs Hallen, Museum Østjylland tilgængelighedsprojekt, renovering af haller og idrætsanlæg 2014, Ungdomsunivers, arresten, Ørsted Rideklub, banestien Allingåbro-Ryomgaard, stationsbygningen Allingåbro, områdefornyelse Grenaa midtby og multihal i Nørager. Forventet forbrug på anlægsprojekter i Norddjurs Kommune vedlægges som separat bilag.

48 Bilag: 2.2. Anlægsoversigt - februar 2015.pdf Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 23. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 44517/15

49 Anlægsbudget februar 2015 (1.000 kr.) Korr. Udvalg Tekst Forbrug budget Forventet regnskab 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelse i alt* ØKU - Anlæg Handicaprådets tilgængelighedspulje Indt. jordforsyning boligformål pulje Arealerhvervelse - pulje Byggemodning - pulje Indt. jordforsyning erhvervsformål pulje IT-administration IT-anlægspulje IT til administrationen herunder KOMBIT Indretning af én indgang for unge Flytning af mole i Bønnerup Bønnerup Havn - anlægstilskud Renov. Adm. Bygn. Arbejdsmiljørel Implementering af ESDH ØKU - Anlæg Sum BUU - Anlæg Daginstitution i Allingåbro It-folkeskolen Ny daginstitution (Auning) Ombygning køkkener - madordning Ung Norddjurs Allingåbroskolen Vivild børneby Ørum Skole erstatningsbyggeri pavilloner Auning Skole etstatningsbyggeri Voldby SFO lokaler Indretning af personalepladser Djurslandsskolen Ørum- renov. og nybygn Djurslandsskolen på gl. Voldby Skole Djurslandsskolen afd. Damgården Ørum Ny daginsttution (Østre Skole) Etabl. af ventilationsanlæg Auning skole It-dagtilbudsområdet BUU - Anlæg Sum EU - anlæg Kattegatcentret - renovering af tag Kattegatcentret - opkøb af grund EU - anlæg Sum KUU - Anlæg Museum Østjylland tilgængelighedsprojekt Ungdomsunivers, Arresten Områdefornyelse Grenaa Midtby Multilift Grenaa Svømmehal Multiaktivitetspladser Renovering haller og idrætsanlæg Nyt bibliotekssystem via Kombit Stationsbygning Allingåbro Multihus ved Nørre Djurs Hallen Ørsted Rideklub Renovering af haller og idrætsanlæg Multihal i Nørager Banestien Allingåbro-Ryomgård KUU - Anlæg Sum MTU - Anlæg Energiinvesteringspulje Indsats tomme boliger Nordkystvejen - ny belægning Stiforbindelse ml. Sygehusvej-Skyttevej Landsbyfornyelse Cykelsti Ålsrode Bygningsrenovering skoler Toiletter ved strande Bygningrenoveringspulje

50 Korr. Udvalg Tekst Forbrug budget Forventet regnskab 2015 Afvigelse i alt* MTU - Anlæg Bygningsrenoveringspulje Pulje til landsbyfornyelse Klimahandlingsplan og energiplan Kabellægning Gadebelysning LED-lys Cykelpendlerpladser mm Asfalt Vestre Skovvej til Grenaa Idrætsc P-Pladser ved strande Asfaltbelægninger Div. belægninger 2015-fortove, vejvedlig Dokning Udbyhøj kabelfærge Dokning Grenaa-Anholtfærgen Letbanestation Trustrup Letbanestation Hessel Renovering af legepladser Indsats tomme boliger Vejføring i Glesborg Kabellægning Belysningsplan + investering i LED-lys Hovedgaden Allingåbro asfaltbelægning Stiprojekt Allingåbro - Ørsted Omfartsvej nord for Grenaa Cykelsti Auning - Ø. Alling - Tårup Forberedelse af el-målere - ledlys Renovering af det gamle rådhus i Grenaa Elektronisk byggesagsarkiv Diverse projekter MTU - Anlæg Sum VPU - Anlæg Hjemmeplejen i Glesborg Ny Grønnegården - Violskrænten Nyt aktivitetscenter i Ørsted Pulje til velfærdsteknologi Ny Grønnegården servicearaler Etablering af nyt storkøkken IT indenfor socialområdet VPU - Anlæg Sum Hovedtotal * -=mindreforbrug/merindtægt, +=merforbrug/mindreindtægt

51 Bilag: 3.1. Sektorbeskrivelse 2014 kulturog udviklingsudvalget.pdf Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 23. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 43825/15

52 Note X: Sektorbeskrivelse for kulturog udviklingsudvalget Mio. kr., netto Oprindeligt budget 2014 Tillægsbevillinger 2014 Omplaceringer 2014 Korrigeret budget 2014 Regnskab 2014 afvigelse til korr. Budget 2014* Udviklingspuljen 2,2-1,2-1,1 0,0 0,0 0,0 Kulturområdet 48,5-0,3 0,6 48,7 46,0-2,8 Udviklingsområdet 2,4 1,2 0,5 4,1 2,7-1,4 I alt 53,1-0,3 0,0 52,9 48,7-4,2 * -= mindreforbrug/merindtægt, += merforbrug/mindreindtægt Beskrivelse af kultur og udviklingsudvalgets område: Udviklingspuljen Puljen anvendes primært som medfinansiering til eksterne puljer, hvor kulturog udviklingsområdet har mulighed for at opnå finansiering af udviklingsprojekter gennem EUmidler, statslige eller regionale midler samt fonde. Kulturområdet Kultur- og fritidsområdet omfatter administration af folkeoplysningsloven, fritidsfaciliteter og fritidsaktiviteter, drift af biblioteker og kulturskole, kulturaftale i Kulturring Østjylland med Samsø, Odder, Favrskov, Skanderborg og Syddjurs kommuner. Kulturby Aarhus 2017 projekter, museumssamarbejde, øvrige tværkommunale kulturprojekter, samarbejde med kulturinstitutioner, børneteater og tilskud til kulturinstitutioner. Området er reguleret af Folkeoplysningsloven, Musikskoleloven, Teaterloven, Museumsloven og Biblioteksloven. Udviklingsaktiviteter på området er ikke omfattet af lovgivningen men vedtaget af kulturog udviklingsudvalget og kommunalbestyrelsen gennem politiske visioner og målsætninger. Udviklingsområdet Udviklingsområdet omfatter bosætning, byudvikling og landdistriktsudvikling, naturformidling, udarbejdelse af planstrategi, kommuneplan, lokalplaner og driftstilskud til udvalgte institutioner og attraktioner. Området er reguleret af Planloven. En række udviklingsaktiviteter på området er ikke omfattet af lovgivningen men vedtaget af kulturog udviklingsudvalget og kommunalbestyrelsen gennem politiske visioner og målsætninger.

53 Serviceudgifter 2014 Serviceudgifter, i mio. kr., netto Oprindeligt budget 2014 Regnskab 2014 Afvigelser til opr. budget 2014* Udviklingspuljen 2,2 0,0-2,2 Kulturområdet 48,5 46,0-2,5 Udviklingsområdet 2,4 2,7 0,3 I alt 53,1 48,7-4,4 *-= mindreforbrug/merindtægt, += merforbrug/mindreindtægt Tillægsbevillinger i 2014 Udviklingspuljen: Mio. kr.* Budgetoverførsel fra ,2 Overført til Erhvervsudvalget - erhvervsudviklingspulje -1,0 Overført til Erhvervsudvalget - projekt Havets ressourcer -0,2 Finansiering af projekt fremtidens landsbyturisme -0,2 Kulturområdet: Budgetoverførsel fra ,0 Driftspuljen til haller og idrætsanlæg, heraf udmøntet til anlæg -0,9 Driftspuljen til haller og idrætsanlæg, udmøntet til Ridecenter Vest -0,1 Anlægstilskud til multihus ved Åstruphallen, udmøntet fra driftspulje -1,0 Anlæg vedrørende Grenaa Idrætcenter, finansieret af driftsbudget -1,0 Driftsbudget vedrørende Ungdomsunivers, overført til UngNorddjurs -0,4 Ekstraordinært tilskud til Kulturhuset Pavillonen 0,1 Tilskud til Kulturværksted i Auning 0,2 Fremrykket tilskud fra 2015 til 2014, Auning Idræts- og Kulturcenter 0,7 Udviklingsområdet: Budgetoverførsel fra ,9 Projekt fremtidens landsbyturisme, herunder fremrykning fra ,4 I alt -0,3 *-= reducerer udgiftsbudgettet/øger indtægtsbudgettet, += øger udgiftsbudgettet/reducerer indtægtsbudgettet Regnskabsforklaringer 2014 Kultur- og udviklingsudvalget har et mindreforbrug på 4,2 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Udviklingspuljen Kultur- og udvikling administrerer en fælles udviklingspulje der oprindelig var på 2,2 mio. kr. Heraf er 1,2 mio. kr. overført til erhvervsudvalget dels som puljebeløb og dels til projekt,

54 hvorefter restpuljen har udgjort 1,0 mio. kr. Der er desuden overført 0,2 mio. kr. fra Fra puljen er der udmøntet 1,2 mio. kr. De største bevillinger er givet til projekt Cykellandsbyen Trustrup, Analyse af fritidsområdet, Fremtidens Landsbyturisme, Tilskud til Ørsted Rideklub, Beachvolleybane Rygård Strand, rullende naturformidling via Fjordcentret, etablering af kunstisskøjtebane. Kulturområdet Afvigelsen til det korrigerede budget med et mindreforbrug på 2,8 mio. kr. fordeler sig på følgende hovedområder: Kulturområdet Mio kr.* Stadion og idrætsanlæg samt andre fritidsfaciliteter -0,8 Museer og teatre -0,3 Kulturskolen, kulturhuse, forsamlingshuse og egnsarkiver -0,2 Kulturprojekter og kulturelle puljebeløb -0,6 Norddjurs Biblioteker -0,3 Folkeoplysning (voksenundervisning, foreningsarbejde, lokaletilskud) -0,3 Folkeoplysning, fælles formål - analyse af fritidsområdet -0,2 I alt -2,8 * -= mindreforbrug/merindtægt, = merforbrug/mindreindtægt Af større afvigelser kan nævnes stadion og idrætsanlæg. Mindreforbruget vedrører hovedsaglig Hessel Fodboldskole og udmøntning af renoveringspuljen til haller og idrætsanlæg samt beachvolley bane ved Rygård Strand. Under kulturprojekter er det hovedsaglig uforbrugte budgetbeløb under børnekulturuge, fritidspas til voksne, projekt børnekulturuge samt konference kulturog fritidspolitik. Under Kulturelle puljebeløb er det hovedsagelig puljen til kultur pulje tilskud som afvigelsen vedrører. Under folkeoplysningsområdet er der mindreforbrug vedrørende voksenundervisning, frivillig foreningsarbejde herunder aktivitetstilskud og kvik-pulje, mens der er merudgifter under lokaltilskud og mindreindtægter vedrørende gebyrordningen. Fremtiden I 2015 vil der være særligt fokus på digitalisering på kulturog fritidsområdet, øge den fleksible anvendelse af faciliteter på kulturog fritidsområdet, implementering af kulturaftale i regi af Kulturring Østjylland, implementering af handlinger under kulturog fritidspolitik, deltagelse i projekter i forbindelse med kulturhovedstad Aarhus 2017, etablering af et ungdomsmiljø for unge i Grenaa ungdomsunivers, videreudvikle biblioteksområdet til de ændrede krav om digital information og digitale oplevelser og videreudvikle talentmiljøet gennem initiativer i Kulturskole Norddjurs.

55 Udviklingsområdet Afvigelsen til det korrigerede budget med et mindreforbrug på 1,4 mio. kr. fordeler sig på følgende hovedområde: Udviklingsområdet Mio kr.* Udvikling af yder- og landistriktområder -1,4 I alt -1,4 * -= mindreforbrug/merindtægt, = merforbrug/mindreindtægt Afvigelsen vedrører projektmidler samt igangsatte projekter inden for de enkelte områder. Der vil være udsving mellem de enkelte år, for så vidt angår modtagne projekttilskud, afholdte udgifter og kommunens egenfinansiering af projekterne. Mindreforbruget vedrører hovedsagelig projekt fremtidens landsbyturisme, matchmaking Auning og Opland, naturfoldere og projektpulje. Fremtiden I 2015 vil der være særligt fokus på udvikling af Grenaa med særligt fokus på bymidten sammenhængen til ungdomsuddannelserne og forbindelseslinjer i byen, udvikling af Auning med særligt fokus på bymidten, udformning af bosætningsstrategi og markedsføringsinitiativer, udvikle Naturpark Randers Fjord i samarbejde med Randers Kommune, implementere landdistriktspolitik, implementere natur- og friluftsstrategi med særligt fokus på udvikling af kysternes potentialer for oplevelser for borgere og turister, udarbejdelse af udviklingsstrategi for Norddjurs Kommune, gennem den fysiske planlægning at sikre tilstrækkelige og gode rammer ofr bosætning og erhvervsudvikling i Norddjurs Kommune og udvikle sammenhænge til omverdenen gennem planlægning for infrastruktur, samarbejdsprojekter med kommuner i Østjylland.

56 Bilag: 4.1. Sommerprogram rullende naturformidling2015. Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 23. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 35016/15

57 Sommerprogram Blå flag centrene og den rullende naturformidling 27 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Fjellerup Klitvej 5 Fjellerup strand Guidet waderstur Betalingsevent se opslag Guidet waderstur Betalingsevent se opslag Guidet waderstur Betalingsevent se opslag Guidet waderstur Betalingsevent se opslag Guidet waderstur Betalingsevent se opslag Grenaa Guidet waderstur GPS skattejagt Ild, Bål og Pandekager Guidet waderstur Klitten 1 Bemærk depositum for gps. Pris 20,- Kysten Bønnerup Havn Bønnerup Havn Bønnerup Havn Bønnerup Havn Sangstrup Klint 28 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Fjellerup Klitvej 5 Fjellerup strand Guidet waderstur Betalingsevent se opslag Guidet waderstur Betalingsevent se opslag Guidet waderstur Betalingsevent se opslag Guidet waderstur Betalingsevent se opslag Guidet waderstur Betalingsevent se opslag Grenaa Guidet waderstur GPS skattejagt Ild, Bål og Pandekager Guidet waderstur Klitten 1 Bemærk depositum for gps. Kysten Bønnerup Havn Bønnerup Havn St. Sjørup med kanoer og krabbebassin Pris 20, Bønnerup Havn Bønnerup Havn Sangstrup Klint 29 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Fjellerup Klitvej 5 Fjellerup strand Guidet waderstur Betalingsevent se opslag Guidet waderstur Betalingsevent se opslag Guidet waderstur Betalingsevent se opslag Guidet waderstur Betalingsevent se opslag Guidet waderstur Betalingsevent se opslag Grenaa Guidet waderstur GPS skattejagt Ild, Bål og Pandekager Guidet waderstur Klitten 1 Bemærk depositum for gps. Kysten Bønnerup Havn Bønnerup Havn St. Sjørup med kanoer og krabbebassin Pris 20, Bønnerup Havn Gjerrild Nordstrand Sangstrup Klint 30 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Fjellerup Klitvej 5 Fjellerup strand Guidet waderstur Betalingsevent se opslag Guidet waderstur Betalingsevent se opslag Guidet waderstur Betalingsevent se opslag Guidet waderstur Betalingsevent se opslag Grenaa Klitten Guidet waderstur GPS skattejagt Bemærk depositum for gps Ild, Bål og Pandekager. Pris 20, Guidet waderstur Guidet waderstur Betalingsevent se opslag Kysten Bønnerup Havn Bønnerup Havn St. Sjørup med kanoer og krabbebassin Ret til ændringer forbeholdes uden varsel Bønnerup Havn Gjerrild Nordstrand Sangstrup Klint støtter sommerprogrammet Tlf Facebook.com/fjordcentret

58 Sommerprogram Blå flag centrene og den rullende naturformidling 31 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Fjellerup Klitvej 5 Fjellerup strand Guidet waderstur Betalingsevent se opslag Guidet waderstur Betalingsevent se opslag Guidet waderstur Betalingsevent se opslag Guidet waderstur Betalingsevent se opslag Guidet waderstur Betalingsevent se opslag Grenaa Guidet waderstur GPS skattejagt Ild, Bål og Pandekager Guidet waderstur Klitten 1 Bemærk depositum for gps. Kysten Bønnerup Havn Bønnerup Havn St. Sjørup med kanoer og krabbebassin Pris 20, Bønnerup Havn Gjerrild Nordstrand Sangstrup Klint 32 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Fjellerup Klitvej 5 Fjellerup strand Guidet waderstur Betalingsevent se opslag Guidet waderstur Betalingsevent se opslag Guidet waderstur Betalingsevent se opslag Guidet waderstur Betalingsevent se opslag Guidet waderstur Betalingsevent se opslag Grenaa Guidet waderstur GPS skattejagt Ild, Bål og Pandekager Guidet waderstur Klitten 1 Bemærk depositum for gps. Pris 20,- Kysten Bønnerup Havn Bønnerup Havn Bønnerup Havn Bønnerup Havn Sangstrup Klint Ret til ændringer forbeholdes uden varsel Lidt mere om de forskellige events og tilbud den rullende naturformidling kan træffes på Fjellerup Blå flag centret er åbent alle hverdage i tidsrummet Der er gratis adgang og der er et stort rørebassin, en rækker akvarier og udstilling om Fjellerups fiskeri. Kl. 11 er der en guidet tur i waders sammen med en af vores naturvejledere. Kl. 14 er der en eller anden form for betalingsevent, de fleste dage med introduktion til snorkling. Onsdage i uge er kajakdage. Snorkling og kajak er betalingstilbud. Du kan låne små net og spande ganske gratis. Rejestrygenet, waders, våddragter og lignende lejes. Adgang til stensliber er også mod beskeden betaling. Grenaa Mandag til torsdag er der guidede aktiviteter. Selve aktiviteten starter kl , men fra 9.30 er der adgang til Naturlokalet og rørebassinet. Klithuset, Klitten 1, 8500 Grenaa. På turene i waders fortæller naturvejlederen om livet på det lave vand, men alene det at få et par waders på er en ganske speciel oplevelse. Ild, bål og pandekager er en hyggelig aktivitet hvor vores gæster dels får større viden om det at tænde bål og dels også en herlig bålbagt pandekage, hvis det da lykkes at tænde bål. Gps- skattejagten er en tur i Grenaa plantage. Vejlederen giver instruktion i at betjene gps en hvorefter de enkelte familier bliver sendt af sted. Der er forskellige turlængder. Grenaa Marina, tag med på krabbejagt, småfiskeri etc. Mød vores biolog der fortæller om livet på det lave vand. Nordkysten Rundt på hele Nordkysten af Djursland vil du kunne møde vores bil og trailer. Nogle gange kører vi med det mobile rørebassin andre gange med den store udstyrstrailer. Du finder os i St. Sjørup, Bønnerup, Sangstrup Klint og på Grenaa Marina. støtter sommerprogrammet Tlf Facebook.com/fjordcentret

59 Bilag: 4.2. Budget rullende naturformidling Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 23. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 35013/15

60 Budget rullende naturformidling Voer Færgevej 123, Voer Færgested, 8950 Ørsted tlf: CVR [email protected] I 2014 gennemførte vi en række aktiviteter på strande og havne i Norddjurs kommune. Selve den praktiske formidling blev udført af 2 personer, heraf er den ene uddannet som marinbiolog. Vi har rigtig gode erfaringer med at anvende maritimt uddannet personale fordi de har en fantastisk baggrundsviden om forholde i vandet og nærmeste omgivelser Budget 2015 Markedsføring ,- Udstyr ,- Skygge/regnvejrsforanstaltninger ,- Kørsel 5.000,- Personaleudgifter ,- I alt ,- Kommentarer til budgettet Markedsføring Der udarbejdes en flyer med program og kontaktoplysninger. Der indrykkes ugentlige annoncer i Grenaa Bladet / Folkebladet Djursland, plakater med programmet hænges op på relevante steder i hele kommunen og programmet vil være synligt på vores hjemmeside og på de sociale medier hvor vi har en profil. Udstyr Med relevante undersøgelses duge får vi vores gæster dybt involveret i deres fangst, og det på en måde så de husker noget fordi de selv er en del af oplevelsen. Nye waders og net er tiltrængt fordi sliddet er ganske voldsomt. Der er afsat til waders og til nye net. Diverse undersøgelsesduge og bakker kan godt holde en sæson eller 2 mere. Skygge/regnvejrsforanstaltninger Uanset om solen skinner fra en skyfrihimmel eller det regner har vi konstateret at vores medarbejdere har brug for lidt ly. Derfor kigger vi på forskellige løsninger der kan give skygge/ly som er stabilt, men let at flytte. Kørsel Norddjurs kommune er en meget langstrakt kommune og der er en række følgeudgifter ved at skulle være flere steder i kommunen. Personaleudgifter Der er afsat lønmidler til den direkte formidling samt til planlægning og markedsføring Carsten Enemark december 2014 Fjordcentret Voer Færgevej 123 Voer Færgested 8950 Ørsted Blå Flag Center Fjellerup Klitvej, Fjellerup Strand 8585 Glesborg Blå Flag Center Grenaa Klithuset, Klitten Grenaa

61 Bilag: 4.3. Arrangementer_2015.pdf Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 23. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 44878/15

62 Arrangements oversigt 2015 I dette hæfte er alle Kyst- og Fjordcentrets offentlige tilbud beskrevet, og under de 4 lokaliteter er ture / events beskrevet. Praktiske oplysninger Det er Kyst- og Fjordcentret der driver de 4 besøgssteder: Klithuset, Blå Flag Center Grenaa, Klitten 1, 8500 Grenaa Tlf Rullende naturformidling på Nordkysten, Tlf Blå Flag Station Fjellerup strand, Klitvej 5, 8585 Glesborg Tlf Fjordcentret, Voer Færgevej 123, 8950 Ørsted Tlf / Vi er desuden til stede på Instagram og LinkedIn Norddjurs kommune yder et driftstilskud til naturformidlingen.

63 Månedens tur 2015 Norddjurs Kommune og Kyst- og Fjordcentret tilbyder igen i 2015 et væld af spændende arrangementer med fokus på især kysterne. Nærværende oversigt er udarbejdet i februar måned og der vil løbende ske justeringer og ændringer i det planlagte, ligesom der løbende vil komme flere arrangementer til. På vores hjemmeside vil man kunne se det aktuelle program og tilmelde sig nyhedsbreve. Ved at følge os på vil man løbende blive direkte opdateret. Man er altid velkommen til at ringe til os på April Cykeltur på Nordkysten Lørdag d. 25. april Mere information følger. Medbring: cykel, kaffe og madpakke og evt. kikkert. Cykeltur og Fugletræk - Søndag den 26. april Mere information følger. Medbring: cykel, kaffe og madpakke og evt. kikkert. Maj Slanger og krybdyr i klitten ved Grenaa strand Tidsramme: torsdag d. 21. maj kl Mødested: Klithuset, Klitten 1, 8500 Grenaa Tag med naturvejlederen på opdagelse i klitterne ved Grenaa strand. Hvis vi er heldige og stille kan vi opleve hugorme der tager solbad, samt opleve firben og andre spændende dyr der også holder af at være i klitterne. Tag aftenkaffen med. Juni Kanotur på Grenaaen Tidsramme: torsdag d. 18. Juni kl Mødested: Gasværksvej, 8500 Grenaa Vi giver en basal instruktion i det at padle en kano, hvorefter vi padler til Enslevsgården. Her tænder vi bål, og så skal vi tilberede mad på bål sammen med personale fra Kyst- og Fjordcentret samt lokale politikere. Har man lyst til at ro med i egen kano eller kajak, så er man meget velkommen. Det er endvidere muligt at gå eller cykle til Enslevgården. Tilmelding er nødvendig senest tirsdag d. 16 juni kl. 12 på tlf Man skal her oplyse om man skal have plads i en kano, eller om man kommer til Enslevgården på anden vis. Der opgræves en symbolsk betaling for mad og drikke. Den store kystvandring Klinteetapen fra Grenaa til Fjellerup med overnatning i Gjerrild torsdag d. 25. Juni til fredag 26. juni Startsted: Klithuset, Klitten 1, 8500 Grenaa kl Slutsted: Blå Flag station Fjellerup, Klitvej 5, 8585 Glesborg kl. 14 med busafgang til Grenaa.

64 Turen starter ved Klithuset i mellem kl og Der vil være information om, hvad man skal se efter på første etape. Herefter går man på egen hånd til Fornæs fyr ca. 6,5 km hvor der i tidsrummet til vil være en formidler til stede, som vil fortælle lidt om Fornæs og den næste strækning. Næste opsamlingssted er ved Sangstrup Klint, hvor der igen vil være direkte formidling i tidsrummet Ved Sangstrup serveres en forfriskning. Der overnattes i Gjerrild på campingpladsen, i shelters, på vandrehjemmet eller på Gjerrild kro. Der kan bestilles aftensmad og morgenmad direkte på overnatningsdestinationerne. Dag 2 starter i tidsrummet mellem 9.00 og 9.30 og første formidlingspunkt er Bønnerup havn i tidsrummet mellem og 12.00, der serveres frokost i Bønnerup. Turen afsluttes på Blå Flag stationen i Fjellerup, og man skal være fremme senest kl Tidspunkterne er udregnet efter en gå hastighed på 4,5 km/t. Det vil også være muligt at cykle eller ro i kajak. Praktiske oplysninger Bagagen flyttes fra Grenaa til Gjerrild og retur til Grenaa. Transporten mellem Fjellerup og Grenaa sker i bus. Pris: 500,- plus overnatning og forplejning Juli se særskilt program August Den store kystvandring Klinteetapen fra Grenaa til Fjellerup med overnatning i Gjerrild Torsdag d. 27. august Fredag den 28. August kl Startsted: Klithuset, Klitten 1, 8500 Grenaa. Slutsted: Blå Flag station Fjellerup, Klitvej 5, 8585 Glesborg kl. 14 med busafgang til Grenaa. Turen starter ved Klithuset i mellem kl og Der vil være information om, hvad man skal se efter på første etape. Herefter går man på egen hånd til Fornæs fyr ca. 6,5 km, hvor der i tidsrummet til vil være en formidler til stede, som vil fortælle lidt om Fornæs og den næste strækning. Næste opsamlingssted er ved Sangstrup Klint, hvor der igen vil være direkte formidling i tidsrummet Ved Sangstrup serveres en forfriskning. Der overnattes i Gjerrild på campingpladsen, i shelters, på vandrehjemmet eller på Gjerrild kro. Der kan bestilles aftensmad og morgenmad direkte på overnatningsdestinationerne. Dag 2 starter i tidsrummet mellem 9.00 og 9.30 og første formidlingspunkt er Bønnerup havn i tidsrummet mellem og 12.00, der serveres frokost i Bønnerup. Turen afsluttes på Blå Flag stationen i Fjellerup, og man skal være fremme senest kl Tidspunkterne er udregnet efter en gå hastighed på 4,5 km/t. Det vil også være muligt at cykle eller ro i kajak. Praktiske oplysninger Bagagen flyttes fra Grenaa til Gjerrild og retur til Grenaa. Transporten mellem Fjellerup og Grenaa sker i bus.

65 Pris: : 500,- plus overnatning og forplejning September Naturens dag søndag den 13. September kl Naturpark Randers fjord - Tour de Hotspots Oplev de 5 hotspots i Naturparken fra en kano eller kajak. Vi starter i Allingåbro og ender i Udbyhøj, man kan stoppe ved Voer Færgested. Turen er ikke for begyndere. Der kan lejes kanoer af Fjordcentret og kajakker af Voer Færgesteds kajakklub. Der koordineres transport tilbage til startstedet mod en beskeden betaling. Dette kræver dog tilmelding. De 5 hotspots beliggende i Norddjurs kommune er Allingåbro, Dammene i rørskoven, Voer Færgested, Kanaløen og Udbyhøj. Afstanden fra Allingåbro til Voer Færgested er 12 km Afstanden fra Voer Færgested til Udbyhøj er 12 km Den store kystvandring Klinteetapen fra Grenaa til Fjellerup med overnatning i Gjerrild Lørdag d. 27. september Søndag den 28. september Startsted: Klithuset, Klitten 1, 8500 Grenaa kl Slutsted: Blå Flag station Fjellerup, Klitvej 5, 8585 Glesborg kl. 14 med busafgang til Grenaa. Turen starter ved Klithuset i mellem kl og Der vil være information om, hvad man skal se efter på første etape. Herefter går man på egen hånd til Fornæs fyr ca. 6,5 km, hvor der i tidsrummet til vil være en formidler til stede, som vil fortælle lidt om Fornæs og den næste strækning. Næste opsamlingssted er ved Sangstrup Klint, hvor der igen vil være direkte formidling i tidsrummet Ved Sangstrup serveres en forfriskning. Der overnattes i Gjerrild på campingpladsen, i shelters, på vandrehjemmet eller på Gjerrild kro. Der kan bestilles aftensmad og morgenmad direkte på overnatningsdestinationerne. Dag 2 starter i tidsrummet mellem 9.00 og 9.30 og første formidlingspunkt er Bønnerup havn i tidsrummet mellem og 12.00, der serveres frokost i Bønnerup. Turen afsluttes på Blå Flag stationen i Fjellerup, og man skal være fremme senest kl Praktiske oplysninger Bagagen flyttes fra Grenaa til Gjerrild og retur til Grenaa. Transporten mellem Fjellerup og Grenaa sker i bus. Tidspunkterne er udregnet efter en gåhastighed på 4,5 km/t. Det vil også være muligt at cykle eller ro i kajak. Pris: : 500,- plus overnatning og forplejning Klinterne med fossiler Søndag den 20. september i tidsrummet 10 til 13 er der naturvejleder ved Sangstrup klint. Kom og få et indblik i klintens spændende historie der strækker sig gennem mere end 65 mio år. Vi medbringer diverse undersøgelsesværktøjer og lupper. Vi medbringer også et teleskop til fugle og vindmøllekig. Tag gerne madpakke og kaffe med.

66 Oktober Svampetur i Mejlgårdskoven med udgangspunkt fra blå flag i Fjellerup Vi mødes og organiserer samkørsel til et spændende svampested. Vi fortæller om hvilke svampe vi leder efter og om svampenes biologi. Vi går derefter på svampejagt i 2 timer, hvorefter vi kører tilbage til Blå Flag centret. Her laver vi svampeudstilling og tilbereder de bedste af dem. Medbring kurv, kniv og evt. svampebog, samt en 20 er til chaufførerne. November Fuldmåneaften Onsdag d. 25. November Det er Fuldmåne, og vi inviterer til at se månen gennem vores stjernekikkerter. Vi er klar til at se på månen og udpege nogle af de mest tydelige stjernebilleder i tidsrummet fra Arrangementet foregår i samarbejde med Norddjurs kommune. Flere oplysninger om arrangementet ved Carsten Enemark på December Stjerneskud Aftentur med stjerneskud Søndag d. 13 december kl på P-pladsen, spisning mod forudbestilling kl Oplev meteorsværmen Geminiderne der giver mulighed for at se på endog rigtig mange stjerneskud. Selve arrangementet starter kl. 19 og varer ca. 2 timer. Der er ikke lagt op til en lang gåtur, hvis det er stjerneklart, for så handler det om at se stjerneskud, og også få udpeget nogle af de store og flotte stjernebilleder. Det vil være muligt, at starte arrangementet allerede kl. 18 med spisning af Stjerneskud. Såfremt man ønsker at deltage i dette, skal man ringe på og tilmelde sig senest torsdag d. 10. december kl. 14. Prisen er 125,- som dækker stjerneskud, en øl eller vand samt kaffe under stjernekiggeriet. Arrangementet foregår i samarbejde med Norddjurs kommune. Flere oplysninger om arrangementet ved Carsten Enemark på

67 Fjordcentret Her er kun omtalt de Skrubbelaugets underlaug, samt enkeltstående offentlige arrangementer. Alle Fjordcentrets daglige tilbud kan ses i et særskilt hæfte. Alle vores tilbud kan ligeledes findes på En del er til download og ligger som printklare pdf-filer. Pileflet Pilefletterne mødes den og 5 onsdag om måneden for at flette pil og erfaringsudveksle omkring deres hobby. Pilefletterne deltager også aktivt i dyrkning og høstning af pil på Fjordcentret. Pilefletterne er kommet godt fra start, og vi er i øjeblikket ca. 10 aktive flettere. Har du også lyst til at flette pil på Fjordcentret, skal du bare møde. Her er plads til både nybegyndere og erfarne flettere! Uldtanter Uldtanterne mødes den 2. onsdag i måneden. Der eksperimenteres meget med de forskellige teknikker. Er du med i en af onsdagsgrupperne skal du være med i Skrubbelauget. Sivflet Sivfletterne mødes den 4. onsdag i måneden. Der eksperimenteres meget med de forskellige teknikker. Er du med i en af onsdagsgrupperne skal du være med i Skrubbelauget. Team1, en gruppe af primært mænd som er under opstart med udendørsaktiviteter og vedligehold. Sildedag søndag d. 26. April i tidsrummet Fuglene synger, græsset gror, bølgen den blå lokker og Fjordcentret ved Voer Færgested hejser atter flaget. Fra 26. april til 31. august har vi åbent alle dage, det markerer vi med vores traditionsrige Sildedag som i år er den sidste søndag i april. Vi vil vi røge og planke sild, dele smagsprøver ud til vores gæster, give gode råd til det at fange, rense og tilberede sild. Men det er ikke gjort med det, vores gæster kan også selv prøve lykken enten fra bredden og fiske ud i kanalen eller fra en af Fjordcentrets joller. Sildefiskeri er sjovt og aktivt fiskeri, og rammer du stimen handler det om at stoppe, mens du stadig har lyst og energi til at rense din fangst, for sild kan ikke genudsættes. Fjordcentret er jo meget mere end fiskeri, det er også aktive oplevelser for hele familien og vi har aktiviteter på land og på vand. Vores vandaktiviteter omfatter altid (når vejret tillader det) motorjoller, bygning af tømmerflåder, kanosejlads og tur i waders. Ved særlige lejligheder tilbyder vi også ture i vores store gummibåd Havørnen og naturvejledning fra havkajak. Aktiviteterne på land udbygges også løbende, og der er i år helt ny Vandlegeplads og store Lavuer. Naturligvis de kendte aktiviteter med vandraketter, rørebassiner, gpsjagter, kanosejlads, stenslibning, rebslagning og aktiviteter med ild og mad. Der er nok at gå i gang med, og aktiviteter for hele familien. Vi laver desuden naturvejledning i hele kommunen, og Blå flag aktiviteter i Fjellerup og i Grenaa. Se mere

68 på kalenderen på vores hjemmeside. Vi glæder os til forårets og sommerens glade naturaktiviteter. Sikkerhedsopdatering 27. april Med forårets komme lokker atter vandet til aktivitet. På Kyst- og Fjordcentret har vi altid gjort en dyd ud af sikkerheden. Det forekommer os helt naturligt, at vi skaber en god kultur om vores aktiviteter hvor sikkerheden er tænkt ind fra start til slut. Derfor har vi hygiejne certifikater, 12 timers førstehjælpskursus, og diverse maritime kurser. Men det er ikke gjort med det, man kan have nok så fine papirer, men det hjælper ikke hvis ikke man også bruger hovedet. Nogle færdigheder er man desuden nød til at holde vedlige, det gælder blandt andet redninger i forbindelse med vandaktiviteter. Vi inviterer derfor til, at interesserede kan deltage i eller overvære vores årlige sikkerhedsopdatering. Dagen starter i Fjordcentrets Naturværksted, her vil programmet blive gennemgået, derefter går vi til omklædning og flytter kanoer, kajak og joller ned til Voer Færgeleje. Her er der gode tilskuerfaciliteter og samtidig gode forhold til redningsøvelser. Der er ingen forudsætninger for at være tilskuer, men vil man være deltager kræver det lige en snak med Carsten Enemark. I waders skal vores instruktører prøve at vælte, både forlæns og baglæns, og muligvis også prøve fra båd selvom vores instruktører aldrig sejler i waders. I kanoerne skal der øves redninger med assistance fra kajak, kano og joller. Endelig laver vi mand over bord øvelse fra en jolle. Flere oplysninger ved Carsten Enemark på / [email protected] Fjordens og Kystens dag søndag d. 10. maj Vi har åbent fra 9.30 til Formiddagskaffe i fjorden, der er rundstykker til alle i waders og til folk i kajak. I samarbejde med Beredskabet på Djursland vil der dagen igennem være forskellige aktiviteter ved færgestedet med fokus på redninger. Få pudset din selvredning / makkerredning af i kajak. Er det længe siden du sidst har prøvet en redning i din havkajak så tag imod vores tilbud om at få din redning pudset af så du er klar til sæsonen på vandet. Du kan medbringe din egen kajak eller du kan låne en af vores. Hele dagen vil der være forskellige arbejdende værksteder. Der er gratis adgang til Fjordcentret denne dag, men deltagelse i aktiviteterne på centret fordrer billet. I Fjellerup er Blå Flag stationen åben fra Indvielse af Maritim oplevelsesplads i Bønnerup fredag den 15 maj Norddjurs kommune og Destination Djursland har i fællesskab skabt en maritim oplevelsesplads på trekanten ved Bønnerup havn. Skt. Hans aften på Fjordentret Tirsdag den 23. Juni fra Skt. Hans aften skal fejres i festligt lag sammen med glade mennesker. Gode traditioner er værd at holde fast i og videre udvikle. På Fjordcentret har vi tradition for at tænde op i grillen, i fællesskab tænde bål, høre et inspirerende menneske holde tale og synge nogle af de flotte danske sange. Vi griller koteletter og pølser, og vi har 80 madbilletter á 75,-

69 Det er en fordel at bestille på forhånd. Du må også gerne tage din egen madkurv med. Bålet tændes kl Fjordens friske fisk Dagen før I kommer, sætter vi garn til jer, som vil stå og fiske hele natten. Det er disse garn, vi nu i fællesskab skal ud for at røgte. Vi er med for at give den optimale oplevelse. Større børn og voksne kan selv bjærge garnene, mens mindre børn må vente, til de bliver store og stærke nok til at kunne trække garnene ombord. Når garnene er ombord, er vi nu klar til at pille fisk og krabber ud af garnene, og her kan alle være med, uanset alder. Alle fisk måles på målebrættet, og undermålere sættes forsigtigt tilbage i fjorden. Resten tages med til Fjordcentret. De friskfangede fisk flyttes til et stort rørebassin til senere brug. Efter en kort pause starter vi nu på den næste fase. Fiskene skal atter fanges, men denne gang med fingrene. Alle modtager en grundig instruktion i at rense og flå de fangede fisk. Personer under 18 år får ikke lov til at skære i levende fisk, og voksne kun efter instruktion. Men alle er med til at rense og flå fisken. Fiskene tilberedes over bål i folie, som plankede eller i røgeovnen. Fiskeri er naturligvis en slags lotteri, og vi kan ikke garantere fangst hver gang. Men selve sejlturen på fjorden er også en oplevelse og nydelse. Offentlige garnture - tirsdage og torsdage i uge 26 til og med uge 35 med start kl Pris: Aktivitetsbillet +50,- kr. pr. person (inkluderer entré til centret til en hel dag med fantastiske oplevelser). Selve sejlturen varer ca. 45 minutter. Sivhøsttur Mandag d. 20. juli med start kl Tag med på årets sivhøsttur. Vi sejler i de små joller til Grund fjord for at høste Søkogleaks. Selve sejlturen tager ca. 45. minutter. Vel ankommet ved "Sivene" spises den medbragte madpakke og der fortælles lidt om selve høsten, vejringen, opbevaringen med mere. Derefter høster vi i et par timer, hvorefter vi returnerer til Fjordcentret. På sejlturen hjem kan den medbragte kaffe nydes. Pris. 150,- (Medlemmer af Skrubbelaget: gratis) Den enkelte deltager kan få 2 neg siv med hjem. Tilmelding er nødvendig og sker på tlf senest fredag d.17. juli. kl 12.00

70 Blå flag station Fjellerup Livet på det lave vand I tidsrummet mellem 10 og 11 udleveres grej af forskelligt art til vores gæster, de får alle samme besked at når klokken nærmer sig 11 vil naturvejlederen komme ud forenden af broen og være med til at se på dagens fangst. Noget af fangsten sættes forsigtigt tilbage i havet, mens andre dele af fangsten tages med op til Blå Flag stationen. Hvis der er mange rejer tænder vi bål og nyder friske bålstegte rejer. Aktiviteten er gratis. Snorkling Livet under havets overflade er superspændende og opleves fantastisk set gennem en dykkemaske, og har man snorkel på kan man forlænge sit ophold i havet og holde øje med noget spændende dukker op som man ikke vil mindst øjenkontakten til. Gæsterne starter med at tage en våddragt på, finde maske og snorkel og finner i rette størrelse. Derefter begiver vi os i samlet flok ud mellem 1. og 2. revle, her er ofte kun 30 cm dybt og derfor et ideelt sted at starte. Finnerne placeres på broen. Introduktionen starter med at vi snakker om hvad vårdragten gør, derefter tager vi masken på, viser hvordan vi tømmer den hvis der er kommet vand i den. Kigger ned og fortsætter med snorklen, den fylder vi også med vand, og viser hvordan den bliver tømt med et lille blæs. Allerede på det helt lave vand vil vi ofte være omgivet af rejer og bundlevende småfisk, og dermed er oplevelsen allerede startet på 30 cm vand. Deltagerne snorkler ind til broen og tager finnerne på. De kan nu enten svømme ud mellem 2. og 3. revle eller gå derud. Vælger de at gå vil de opleve at det er lettest at gå baglæns. Vi fortæller også om hvordan benene skal bevæges for at udnytte finnerne optimalt. Inden gæsterne slippes viser vi dem hvordan de lettest dykker ned, og så skal de bruge deres kunnen i at tømme deres snorkel mens de ligger i vandet. Når alle er trygge ønsker vi dem god fornøjelse. Det er en betalingsevent, som koster 100,- og prisen dækker eventen og giver ret til at låne udstyr en uge frem. Gæsterne skal gøres opmærksomme på hvis vi har snorkling ved Bønnerup eller Sangstrup i nær fremtid. Kajak En kajak er en lille båd man tager på og giver muligheder for store naturoplevelser. En del af vores værdigrundlag er at sikkerhed er en fuldstændig og naturligt ingeret del af alle vores tilbud. Derfor vil vi gerne introducere vores gæster til det helt basale i kajakroningen, nemlig det at kunne redde andre hvis man vælter. Gæsterne iføres våddragt (også om sommeren) og svømmevest og kajakken bliver gennemgået. Vi viser hvordan man holder en pagaj og hvordan man kommer i kajakken fra strandbredden. Herefter er det gæstens tur, ofte vil der allerede her ske kæntringer. Deltagerne parres sammen 2 og 2, og hvert makkerpar tager 1 kajak med ud på ca. 1 meter vand. Her demonstreres hvordan man kommer ud af kajakken både med og uden skørt. Makkerredningen bliver introduceret og gennemgået et par gange under vejledning. Vi vælger at have folk i vandet der kan holde kajakkerne på plads og samlet under den første del af eventen. Når alle har forstået hvad de skal, så kan alle komme i kajak. Det handler først og fremmest om redninger og basale styretag. Derefter kan deltagerne afhængig af vejret få lov til at ro en tur. Gæsterne skal gøres opmærksom på hvis vi har en guidet tur i nær fremtid. Alderskrav minimum 12 år. Børn skal være ifølge med en voksen, er børnene i alderen er forholdet 1:1, er børnene mellem kan 1 voksen godt have flere børn med.

71 Det er en betalingsevent, som koster 200,- og prisen dækker eventen og giver ret til at låne udstyr en uge frem. Blå Flag center Grenaa Krabbesuppetur fra Hav til Mav Stranden og det lave vand byder på mange lækkerier. Turen starter derfor med et kort oplæg omkring rørebassinet hvorefter det er tur til indsamling. Der indsamles krabber, rejer, snegle, frisk tang mm. Tilbage i Klithuset bliver der fortalt lidt basal biologi hvorefter selve madlavningen går i gang. Eventen sluttes af omkring bålet med Dagens unikke suppe. Der kan serveres en eller anden form for brød til. GPS tur Grenaa plantage ligger lige i vores baghave med rig mulighed for at tage på opdagelse, og det gælder året rundt og stort set på alle tidspunkter. Vi har en række faste gps-punkter, og dermed også en række forskellige ruter og tema. Fortæl naturvejlederen hvad i godt kunne tænke jer, så vil han eller hun forsøge at opfylde jeres ønske. Vi giver naturligvis en grundig instruktion i brugen af en håndholdt gps. Livet på det lave vand Efter et kort oplæg omkring rørebassinet er det tid til, at tage på ekspedition, her udforskes lavvandsområdets rige dyreliv. Med waders, ketsjere og evt. vodtrækning kan man fange snegle, muslinger, vandmænd, rejer, krabber og småfisk. På en god dag ved kysten fanger vi ofte over 25 forskellige arter. Akvarier, oversigtsduge og bestemmelsesnøgler over de fundne dyrearter tages med ned på Grenaa strand. I bestemmer selv om dagens fangst skal ende i suppegryden eller i akvarierne. Det aftales med naturvejlederen på forhånd. Kanotur på Grenaaen Midt i hjertet af Grenaa ligger Gasværksvej hvor vi har vores kanoer liggende. Kanoerne er monteret med 2 eller 3 faste sæder og i depotet er der løse sæder. Det er også i depotet at man finder padler og ikke mindst de obligatoriske redningsveste. Kanoerne lejes ud på dagsbasis til turister på almindelige udlejningsvilkår. Kanoerne kan også lejes af skoleklasser og bruges af Kyst- og Fjordcentret som en del af vores tilbud. Er vi med er det at betragte som erhvervsmæssig sejlads og dermed skal vi overholde vores Sikkerhedsinstruks. Skoleklasser der lejer kanoerne af os, uden at vi er med, skal have udarbejdet deres egen sikkerhedsinstruks. Gæsterne informeres om dagens program, inddeles i fornuftige kanohold og når redningsvesten er på kan kanoerne sættes i vandet. Inden dette sker er der udpeget et mødested, og de mest basale kanotag er demonstreret. Vigtigst af alt er dog at gruppen skal være sammen i makkerpar. Der padles til Enslevgården. Her er der tid til pause. Ofte vil vi have noget brænde og bålgrej med, men undertiden har vi andre planer. Fra man sætter i gang til at Enslevgården er nået skal man regne en god time. Pausen på Enslevgården tager hurtigt også en time, især hvis der skal tændes bål og bages pandekager samt spises madpakker. Turen hjem er medstrøms og tager ikke helt så lang tid. I juli måned er der en periode hvor der skæres grøde og dermed opsat grødespærring. Det giver lidt ekstra udfordringer.

72 Rullende naturformidling Sangstrup Klint Karlby & Sangstrup Klinter fremtræder som meget flotte kystklinter. Det underste lag af Danskekalken, Bryozo-kalken, når her helt op til overfladen. Der er gjort betydelige flintefund fra stenalderen. Der er mulighed for at finde fossiler. Vi er tilstede og har lidt grej med så vi kan se nærmere på klinten og de fossiler vi og vores gæster finder. Sangstrup er også smuk under vandet. Har du prøvet at snorkle før så tag dit grej med, har du ikke snorklet før, så anbefaler vi en introduktion til snorkling på Blå Flag stationen i Fjellerup. På udvalgte dage kan du følge med naturvejlederen ud og ned i vandet. Se den aktuelle kalender eller ring på / Sangstrup er desuden en god fiskelokalitet så husk dit fiskegrej. Bønnerup Bønnerup marina og strand byder på flere forskelige oplevelser og vi er tilstede forskellige steder fra gang til gang, dog efter fast plan. Trekanten under møllerne. Vi er her i den ydre del af havnen og en smule mere påvirket af dønninger. Vi har fangstnet og spande, og fangsten kan vi se på i vores store krabbetrailer, her er der også forskelligt undersøgelsesudstyr. Har du snorklet før er det oplagt at prøve at snorkle langs med molerne. Det er dog ikke for nybegyndere. På stedet er der en dejlig kajakanløbsbro, men også her gælder der at det ikke er for nybegyndere, idet der er dybt med det samme. Har du lyst til at prøve at snorkle eller ro i kajak så kan vi anbefale at besøge Blå flag stationen i Fjellerup. Bønnerup marina. Der er meget liv langs med broer og moler i en marina. Vi har forskelligt fangst og undersøgelsesudstyr med. Det kan man som gæst låne, prøve lykken og derefter få en god snak med naturvejlederen om fangsten og hvordan det indgår i det store kredsløb. Bønnerup strand, øst for marinaen. Midt mellem badende gæster vrimler det med liv. Krabber, rejer og småfisk trives godt på det lave vand. Vi kigger nærmere på livet på det lave vand. St. Sjørup krabber og kanoer på sommermarked De første 4 tirsdag i juli måned er der sommermarked ved søen i St. Sjørup. Vi har en krabbetraileren med og indbyder til krabbevæddeløb. Du kan også låne en kano og tage en tur på søen naturligvis iført redningsvest.

73 Bilag: 5.1. Vejledende retningslinjer for placering af store solcelleanlæg Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 23. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 45609/15

74 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN UDKAST Retningslinjer for opstilling af store solcelleanlæg Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf:

75 Baggrund Det er en del af de overordnede statslige interesser og et statsligt mål at fremme udbygningen af vedvarende energi i Danmark. Etablering af store solcelleanlæg vil med produktion af vedvarende energi være medvirkende til en reducering af CO2 udslippet og dermed være understøttende for Norddjurs Kommunes klimaaftale med Danmarks Naturfredningsforening og borgmesterpagten for energirelaterede sektorer. Der er i planloven ikke krav om, at kommuner foretager en overordnet planlægning i kommuneplanen for store solcelleanlæg i modsætning til kommunernes forpligtelse til at tage stilling til, om der kan planlægges for opstilling af vindmøller. Der skal i forhold til eksempelvis udpegning af vindmølleområder foretages en afvejning af beskyttelses- og benyttelsesinteresser, som kan være modstridende. Det kan være hensynet til beskyttelsen af landskabet overfor hensynet til udbygningen med vedvarende energi. Der kan være en samfundsmæssig nødvendighed i forhold til statslige og kommunale målsætninger. Disse betragtninger kan også gøres gældende i forhold til opstilling af store solcelleanlæg. Store solcelleanlæg, kan defineres som anlæg, der ikke opføres på eksisterende bebyggelse eller som mindre anlæg på jordfladen til dækning af primært eget forbrug. Store solcelleanlæg etableres som selvstændige energiproduktionsanlæg til forsyning af større områder. Natur- og miljøklagenævnet har i NMK afgjort, at et solfangeranlæg på m 2 var lokalplanpligtigt på grund af anlæggets størrelse, karakter og beliggenhed. Ved vurderingen af lokalplanpligt lægges vægt på, om anlægget vil medføre en væsentlig ændring af det eksisterende miljø og der skal foretages en konkret vurdering af projektets konsekvenser for det pågældende område. Der skal ses på projektets omfang og på projektets konkrete, visuelle, funktionelle og miljømæssige konsekvenser i forhold til områdets karakter.

76 Retningslinjer ved modtagelse af ansøgninger om opstilling af store solcelleanlæg Ansøgningen modtages i Norddjurs Kommune. Kultur- og Udviklingsudvalget orienteres om ansøgningen. Der udarbejdes landskabsvurdering, hvor følgende beskrives: o Den natur- og landskabsmæssige indpasning. Det vurderes om anlægget kan indpasses i landskabet uden væsentlig påvirkning af et større åbent og sammenhængende landskab. Kommunens landskabskortlægning forholder sig til de store landskabstræk, og derfor kan der i dele af værdifulde landskaber opsættes solcelleanlæg, hvis disse kan afskærmes af beplantning eller placeres, så de ikke skæmmer landskabet. Modsat kan der i landskaber, der ikke er vurderet som særligt værdifulde, være delområder, hvor påvirkningen fra et større solcelleanlæg vil være uheldig, og opstilling bør undgås. Beskrivelse af kommuneplanens beskyttelsesområder. Der kan i visse af beskyttelsesområderne være topografiske forhold, som enkelte steder muliggør indpasning af et anlæg, uden at det påvirker et større sammenhængende område. Anlæg af store solcelleanlæg er omfattet af VVM-bekendtgørelsen og skal screenes for VVM pligt. Screeningsskema sendes i stjernehøring i forvaltningen; her vurderes: o Anlæggets påvirkning af befolkning, sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, landskab, kulturarv, virksomheder, jordbrug, visuel effekt, trafik, miljøpåvirkning og forhold til anden planlægning. o Hvis det efter screeningen vurderes, at anlægget samlet set vil påvirke miljøet væsentlig skal der udarbejdes en VVM-redegørelse. Der holdes orienteringsmøde og foretages naboorientering, såfremt landskabsvurderingen og VVM-screeningen viser, at et anlæg vil kunne indpasses på det ansøgte areal. Afgrænsning af berørte naboer sker ved en vurdering på stedet. Det vurderes her hvilke naboer, der kan blive væsentligt visuelt påvirkede af et eventuelt anlæg. Ved behandling og vurdering af ansøgningen lægges vægt på, at o anlæggene placeres i tilknytning til udlagte erhvervsområder, såfremt anlæggene kan indpasses i forhold til landskabs- og naturinteresser. o byzonearealerne og de nært tilknyttede arealer som udgangspunkt friholdes til den fremtidige byudvikling. o anlæggene placeres i områder med drikkevandsinteresser, såfremt anlæggene kan

77 indpasses i forhold til landskabs- og naturinteresser. Solcelleanlæggene kan med fordel placeres på områder med særlige drikkevandsinteresser, da der ikke sprøjtes eller gødes på arealerne, så længe anlægget er opstillet. Der sås græs på arealerne og der vedligeholdes ved græsslåning eller afgræsning ved dyrehold, for eksempel med får. o anlæggene placeres i tilknytning til større veje, såfremt anlæggene kan indpasses i forhold til landskabs- og naturinteresser. o anlæggene ikke placeres hvor der i kommuneplanen er udpeget beskyttede områder medmindre det af landskabsvurderingen fremgår, at der er delområder, hvor den landskabelige påvirkning er lille i forhold til det sammenhængende landskab. o der etableres afskærmende beplantning omkring solcelleanlægget, og at denne sikres med vedligeholdelsesbestemmelser. En afskærmende beplantning vil være at sidestille med de læhegn som i øvrigt findes i landskabet og er en del af det landbrugsaktive landskab. Plantebæltet vil kunne anvendes, selv om det er et område med uønsket skovrejsning, såfremt det i øvrigt kan indgå i landskabet uden væsentlig påvirkning. o det tinglyses, at solcelleanlægget skal fjernes umiddelbart efter ophørt drift, eks. indenfor 12 mdr., og arealerne tilbageføres til landbrugs- eller naturarealer. o eventuelle refleksioner fra solcelleelementerne imødegås ved at anvende paneler af en særlig glastype og med en belægning, som sikrer en lav refleksion. Inden sagen videresendes til politisk behandling kan der på baggrund af kommentarerne fra naboorienteringen, landskabsvurderingen og screeningen for VVM, være behov for at tilpasse anlægget. Anlægget kan eventuelt begrænses, og der kan friholdes dele af arealerne for at tilpasningen til landskabet bliver bedst og påvirkningen af området så begrænset som muligt. Større solcelleanlæg i landzone, vil kræve udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan. o Ansøgningen fremsendes til politisk behandling på baggrund af naboorientering, bemærkninger fra denne, landskabsvurdering samt VVM-screening. o Det besluttes om der skal udarbejdes kommuneplantillæg og lokalplan for opstilling af solcelleanlæg, o eller om der skal meddeles afslag på ansøgningen

78 Bilag: 6.1. Notat vedr. byudvikling i Nørager Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 23. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 43809/15

79

80

81

82

83 Bilag: 6.2. Kortbilag med eksisterende og potentiel område Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 23. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 43808/15

84

85 Bilag: 8.1. Kort med mølleafstand og indbyrdes placeringer Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 23. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 22560/15

86 Vindmølleområde 13 øst for Søby 3 gårde Vindmølleområde 13 Øst for Søby Allelev 3 møller vest for Allelev 5 eksisterende møller nedtages 2 eksisterende møller nedtages

87 Bilag: 8.2. Bilag - høringsbrev.pdf Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 23. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 48365/15

88

89

90

91

92

93 Bilag: Referat fra speeddatingmøde pdf Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 23. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 40658/15

94 Referat Hvad skal der ske på pladsen foran Rådhuset resten af 2015? Dato: 10/ Referat fra speeddating møde torsdag d kl på Rådhuset i Grenaa Deltagere fremgår af vedlagte deltagerliste. Listen blev opdateret med mailadresser og telefonnumre på mødet. Fra udviklingsforvaltningen deltog Kirsten Bjerg, Maria Skøtt Nicolaisen og Henriette Fløjborg. Første del af mødet bestod af en speeddatingseance, hvor deltagerne rokerede fire gange rundt ved fire borde. Ved hvert bord havde de ca. 15 minutter til at snakke om deres planer og ideer. Efter hver runde blev der sat post-it på et ophængt kort. Formålet var, at alle fik mulighed for at snakke med så mange som muligt og udveksle ideer. Efter speeddatingseancen blev der snakket i plenum om mulige aktiviteter, og hvad det vil kræve at gennemføre dem. Det blev bl.a. drøftet, hvad kommunen vil kunne bidrage med, og hvad aktørerne selv skal løfte. ShopiCitys aktivitetskalender vedlægges. Det er muligt at koble sig på arrangementer og indgå i samarbejde med ShopiCity. Forvaltningen undersøger: Er det muligt at etablere et midlertidigt strømudtag på pladsen foran Rådhuset? Er det muligt at tilkoble toiletvogne på kloakken ved pladsen foran Rådhuset og ved kirken? Kan Kultur- og udviklingsudvalget støtte arrangementer med mindre beløb evt. via en arrangement-pulje? Støtten skal kunne bruges til fx leje af scene eller andet, som det ikke vil være muligt at skaffe uden ekstra midler. Det blev besluttet, at der skal holdes et opsamlingsmøde i slutningen af marts. Ved arrangementer på offentlige arealer, skal der søges tilladelse. Vejledninger og skema findes på følgende hjemmeside:

95 Post it sedler: Plakat søjle Madpakkeborde Container til grej Let adgang til. Vand, strøm, kloak (toiletforhold) En måned med musik en scene sættes op, som kan benyttes af mange alt fra punk til klassisk Foreningsaktiviteter: Petanque, børnedyreskue/kæledyr, Graffiti/streetart, diverse sport eks. Street håndbold (9. sep 15), Kattegat cup fodbold osv. Lokal musikfestival Diverse forskellige markeder: Genbrugsmarked, kunst marked, Smag Djursland, event Djursland marked/messe, kulturfestival Mobilscene (også til fx folkedans) og skurevogn Idræts præsentation, fx petanque og street fodbold Lucia fejring/fest mm indslag fra Sverige Grej til events: Scene, borde, bænke, parasoller, +++, lys, telte Trædansegulv udlægges små baller (folkedans) fre./lør. D. 22/5-23/5 og fre./lør. D. 29/5-30/5 og tors. D. 3/5(?) åbne baller for alle Hot Spot Fast scene evt. skurvogn Aftenskole/ gymnastik show-off Koncerter 3D Vurdering af antikviteter Ting og Tang vurderingseksperter evt. dygtige antikvitetsforhandlere Kæmpe kunstlegestativ med faldunderlag (altid glade børn) permanent efter 2016 Marked med fødevarer find på andre temaer Scene Offentligbal Foreninger Spontan musik Skærme Toilethus læhegn Torveskak Adgang til strøm også i den midlertidige periode Flere bord-bænkesæt evt. dekoreret af skolebørn eller en anden gruppe.

96 Deltagerliste Hvorfra Navn Telefon nr. ShopiCity Henrik Sørensen FC Grenaa Poul Nielsen Arresten Ung Norddjurs Henrik Elkjær Pavillonen Jesper Jul Grenaa Kunst og Musikforening Hans Chr. Rød Grenaa Kunst og Musikforening Gert Broge Kattegatcenteret Bjarne Klausen Norddjurs fritidsråd Kai Hansen Norddjurs Turistforening Steen Lassen Turistkontoret Kirsten Rønn Rinhack Norddjurs Idrætsråd Mogens Buhl Folkedanserforeningen FC Grenaa Palle Jensen Norddjurs Handicapråd Jens Holst Arresten Ung Norddjurs Pernille Kofoed

97 Bilag: Kort over placering af hegn mod nabo.pdf Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 23. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 6394/15

98

99 Bilag: Kontrakt - underskrevet - pdf Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 23. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 31132/15

100

101

102

103 Bilag: Indsigelse vedr. flytning af Gredanapigen Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 23. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 45264/15

104

105

106 Bilag: Gredanapigen - borgerindlæg Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 23. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 45274/15

107 From: Kim Kofod Hansen Sent: 18 Mar :12: To: Helen Rosager;Johan Legarth Subject: VS: SV: SV: Gredanapigen Med venlig hilsen Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Kultur- Udvikling- Teknik og Miljø Norddjurs Kommune Telefon: Mobil: Fra: Else Søjmark Sendt: 18. marts :30 Til: Kim Kofod Hansen Emne: VS: SV: SV: Gredanapigen Fra: jette therkildsen Sendt: 17. marts :11 Til: Else Søjmark Emne: RE: SV: SV: Gredanapigen Kære Else Søjmark Tak for dit svar! Jeg er meget meget ked af, at du ikke kan se hvor forkert det er at flytte Gredanapigen fra hendes egen ganske særlige plads. Jeg kan se hvor langt fra hinanden vi er, når du kan skrive at historie bare er historie. At flytte hende er ikke udvikling! Jeg forstår det heller ikke når Jan Petersen klart har udtrykt, at vores fortid er vigtig, og at vi passer på den. Det mener jeg bestemt ikke, at man gør her. Jeg mener også, at der er moralsk forkert overfor skænkeren Henrik Rosenvinge at flytte hende. Jeg har virkelig forsøgt at forstå det argument med revitalisering af området. Gør man det med en 61 årig gammel statue. Et nyt tidssvarende kunstværk, som de unge mennesker bedre kunne forholde sig til må da være det mest fornuftige,vitaliserende og visionære! Det er ikke rigtigt at flere vil få fornøjelse af at se hende det nye sted. En trafik tælling her på pladsen ville klart vise det. Vores vej her er en af de mere trafikerede i Grenå by, og det skal holdes sammen med, at der passerer rigtig mange på gåben. Jeg må sige at jeg ikke har nogen forståelse for dine argumenter, de giver bare ingen menig for mig! Med venlig hilsen Jette G Therkildsen

108 From: To: CC: Subject: SV: SV: Gredanapigen Date: Fri, 13 Mar :42: Kære Jette Gudiksen Therkildsen Tak for din mail, og også tak for dit engagement i sagen. Jeg har forståelse for dine synspunkter om bevarelse af kulturhistorien. Det er vigtigt. Men når det så er sagt, så er historie jo netop historie, og byer og byrum ændrer sig over tid skifter funktioner og udseende. Grenaa er inde i en god udvikling, og området på GD-grunden revitaliseres i disse år med referencer både bagud til tiden med Grenaa Dampvæveri og fremad mod nyfortolkningen af de gamle industribygninger. I kulturog udviklingsudvalget er vi naturligvis indstillet på at tage hensyn til kulturhistorien, men vi er også indstillet på, at der skal ske udvikling. I udvalget har vi derfor imødekommet ansøgningen om flytning af Gredanapigen til GD-grunden, hvor vi vurderer, at langt flere vil få fornøjelse af skulpturen, fordi den bliver synlig til glæde for borgere og gæster. Jeg håber på din forståelse for dette. De bedste hilsner Else Søjmark Formand Kultur- og Udviklingsudvalget Norddjurs Kommune Fra: jette therkildsen [[email protected]] Sendt: 9. marts :35 Til: Else Søjmark Cc: Jan Petersen; Lars Møller Emne: Re: SV: Gredanapigen Kære Else Søjmark Jeg skal prøve at svare på dit svar til mig om Kultur-og udviklingsudvalgets beslutning om at tillade flytning af Gredanapigen. Du skriver at der sker ændringer i byer bla. for at forskønne dem. Sker dette ved at inddrage en historisk betydningsfuld plads,som kunne fremstå smuk, hvis der bare blev ofret lidt på vedligeholdelseskontoen? Et beløb der kun kan være meget begrænset.

109 Så skriver du at i vil revitalisere området. Gør man dette ved at devitalisere en allerede eksisterende kulturhistorisk mindeplads? Gir' det mening i din optik? Derudover skriver du, at i vil lave nye opholdspladser og/eller oplevelser. Hvorfor ikke bevare en velbesøgte historisk plads, som også giver en oplevelse, og så samtidig lave en ny med et tidssvarende kunstværk, der passer til B45's nye funktion og historie.viola! mulighed for 2 oplevelser! B45 har gjort opmærksom på at Gredanapigen tidligere er blevet flyttet. Hun er IKKE blevet flyttet fra pladsen,men flyttet nogle meter, idet pladsen blev indskrænket, da man etablerede børnehave i dyrlæge Dykjærs gamle hus (HP.Rosenvinges plads 4). Det er vigtigt at dokumentere historie skriver du,men de historiske fakta, som B45 bruger i sin ansøgning er IKKE korrekte! Lad os slå fast at Gredanapigen er skænket af GD's bestyrelse med Henrik Rosenvinge i spidsen(1954). Dette skete som tak fordi Grenå byråd gav stifteren af GD en navneplads(1950). Der blev lavet en byrådsbeslutning om at der skulle etableres en plads,hvor kunstværket skulle opstilles. Efter byrådsbeslutningen kom der en indsigelse fra dyrlæge Dykjær. Vejen foran hans hus ville blive inddraget ved etableringen af den nye plads.derfor blev det foreslået om den kunne opstilles i GD direktørens have. Det afslog Henrik Rosenvinge, idet det ville tage et for stort areal af haven? Man holdt derved fast ved den allerede aftalte byrådsbeslutning. Hun SKULLE altså stå på pladsen! Vedligeholdelse af pladsen kan IKKE koste mange kroner, og vi er villige til her på matriklen at sponsorere en pumpe til springvandet, hvis det er det, der deler vandene. Vi har tidligere, da springvandet fungerede af og til selv taget del i renhold af bassinet. Det vil vi naturligvis også gøre fremover. Venlig hilsen Jette Gudiksen Therkildsen. Sendt fra min ipad Den 06/03/2015 kl skrev "Else Søjmark" <[email protected]>: Kære Jette Gudiksen Therkildsen Tak for din henvendelse om kulturog udviklingsudvalgets beslutning om at tillade en flytning af Gredana-pigen. Jeg er klar over, at vi her har med et kulturhistorisk minde at gøre, som vi selvfølgelig skal værne om som symbol på tiden, hvor Grenaa Dampvæveri oplevede sin storhedstid. Vi har i kulturog udviklingsudvalget vurderet, at en flytning af Gredana-pigen var i orden, så længe en ny placering var i sammenhæng med GD-grunden og ud fra den betragtning, at skulpturen trækkes frem mod en vigtig forbindelseslinje i Grenaa mellem GD-grunden og midtbyen, hvor vi også på sigt vil arbejde med at skabe en bedre sammenhæng til bymidten, nye opholdspladser og/eller oplevelser, der sammen med de nye boliger i området vil både omdanne og revitalisere området. Som ansøger på flytningen af Gredana-pigen, B45, også har gjort opmærksom på over for Norddjurs Kommune, er det ikke første gang, at skulpturen er blevet flyttet, og sådan sker der ændringer i byer efterhånden, som der opstår behov for at skabe plads, udvikle og forskønne byer. Historien er det naturligvis vigtigt at dokumentere, som Grenaa Egnsarkiv og Museum Østjylland også sørger for i materialer om skulpturen.

110 Norddjurs Kommune oplever et stort pres på økonomien, som for tiden kun ser ud til at øges. Derfor fokuserer vi fra politisk hold også på at indgå i forpligtende partnerskaber med borgere og virksomheder om at udvikle og vedligeholde. På GDgrunden er B45 en vigtig medspiller, som har givet muligheden for, at områdets forfald ikke blot fortsætter, men at området revitaliseres som et attraktivt boligområde og som en del af et voksende unge-miljø i Grenaa. Eftersom B45 også påtager sig et kulturhistorisk ansvar, som man kan se det i genopførelsen af bygninger, der korresponderer med de tidligere bygninger, har vi i kulturog udviklingsudvalget ikke set det som et problem at flytte Gredana-pigen, men som en mulighed for både at få synliggjort skulpturen og få genetableret springvand samt sørget for at omgivelser omkring skulpturen er vedligeholdt, da B45 står for driften af anlægget. Jeg har vendt dette brev med Jan Petersen og Lars Møller. Vi kan på ovennævnte baggrund fuldt stå inden for flytningen af Gredanapigen til glæde for borgere i Grenaa og besøgende til byen. Med en placering ved siden af de bygninger, som minder os alle om Grenaa Dampvæveri, er der samtidig mulighed for at forankre fortællingen om dampvæveriet. De bedste hilsner Else Søjmark Formand Kultur- og Udviklingsudvalget Norddjurs Kommune Fra: jette therkildsen [[email protected]] Sendt: 4. marts :16 Til: Jan Petersen; Else Søjmark; Lars Møller Cc: [email protected]; [email protected] Emne: Gredanapigen

111 Bilag: Økonomianalyse Pavillonen - Økonomianalyse Pavillonen 2015.pdf Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 23. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 21383/15

112 Økonomianalyse af Pavillonen Gennemført af Økonomi og indkøb Norddjurs Kommune Januar 2015

113 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Konklusioner af analysen Pavillonen Afvejning: Kulturelle vs. kommercielle arrangementer Fremtiden for Pavillonen Udlejning af lokaler til Jobcentret henholdsvis Kulturskolen Ønske om at blive regionalt spillested Fremtidssikring af de fysiske rammer Metode Analyse Aktivitetsniveau i Pavillonen Lokalebelægning Arrangementer Delkonklusion Bygningerne Udvendigt Indvendigt Økonomi Økonomistyring i Pavillonen Pavillonens økonomi Delkonklusion Opfølgning på anbefalinger fra 2012 analysen Konklusion Bilag Side 2 af 25

114 1. Indledning I denne rapport ses der på Pavillonen, hvor der mere konkret ses nærmere dels på aktivitetsniveauet i Pavillonen dels Pavillonens økonomi. Formålet med rapporten er tredelt. For det første blev der i 2012 gennemført en tilsvarende økonomianalyse, og tallene herfra er opdateret, så det er muligt at se status i dag. For det andet blev der i 2012 analysen givet en række anbefalinger, og i nærværende analyse ses der ligeledes på, hvad status er på disse anbefalinger. Endelig gennemføres analysen som et input til en ekstern konsulentopgave, der gennemføres vedrørende Pavillonen i foråret I forbindelse med 2012 analysen blev der lavet en tilstandsrapport af de bygninger, som Pavillonen råder over. Som en del af denne tilstandsrapport blev der ligeledes givet nogle anbefalinger til tiltag, der med fordel kunne gennemføres i forhold til bygningerne. I forbindelse med nærværende analyse er der ikke blevet lavet en ny tilstandsrapport, så der vil derfor ikke blive kommenteret på bygningernes stand til dato, men der vil derimod blive fulgt op på de anbefalinger, der blev givet i forbindelse med tilstandsrapporten fra Økonomianalysen er udført at Økonomi og indkøb i Norddjurs Kommune. I arbejdet med at udføre denne opgave har der været dialog med og er blevet udleveret data fra Pavillonen. Analysen er opbygget som følger. Først gives en kort beskrivelse af Pavillonen. Herefter beskrives det, hvordan de forskellige delanalyser er blevet til rent metodisk i forhold til dataindsamling og databehandling. Som følge heraf præsenteres i selve analyseafsnittet de forskellige delanalyser, der danner grundlag for denne rapport. Der ses først på aktivitetsniveauet i Pavillonen, hvorefter der ses nærmere på de bygninger, som Pavillonen råder over, inden fokus lægges mere specifikt på Pavillonens økonomi. Disse forskellige delanalyser ser på forskellige tidsperioder inden for årene og er således et udtryk for tingenes tilstand i disse år. Efterfølgende præsenteres de anbefalinger, der blev givet i 2012 analysen, ligesom der samles op på, hvad status er i dag for hver af anbefalingerne. Afsluttende konkluderes der på analysen. 1.1 Konklusioner af analysen De grundlæggende konklusioner på baggrund af nærværende analyse fordeler sig på tre forskellige områder. For det første er det anbefalingen, at Pavillonens økonomi bør blive mere robust. De seneste år har Pavillonens regnskaber vist et meget snævert positivt resultat, og det betyder, at økonomien hurtigt bliver skrøbelig. Dette underbygges endvidere af, at Pavillonen har en negativ egenkapital, som det ikke hidtil er blevet arbejdet aktivt på at nedbringe. Det er vurderingen fra Økonomi og indkøb, at Pavillonens ledelse og bestyrelse bør arbejde på at øge Pavillonens overskud dels for generelt at få en mere robust økonomi på årlig basis og dels for at kunne nedbringe den negative egenkapital. For det andet viser analysen overordnet, at der er sket en mindre stigning i lokalebooking, men det anbefales, at der arbejdes på at øge lokaleanvendelsen yderligere, hvilket ligeledes kan blive en kilde til ekstra indtjening. Side 3 af 25

115 For det tredje er det anbefalingen, at der sker en generel professionalisering af Pavillonen med hensyn til administration og økonomi. Dette bør ske for at sikre en større grad af gennemsigtighed. Herunder er det anbefalingen, at Pavillonen anskaffer de nødvendige nutidige systemer såsom et lokalebookingsystem og et billetsystem. 2. Pavillonen Kultur- og udviklingsudvalget i Norddjurs Kommune indgik i december 2007 en drifts- og samarbejdsaftale med bestyrelsen for Foreningen Kulturhuset Pavillonen. Norddjurs Kommunes begrundelse for at yde driftsstøtte til Pavillonen - og for at gennemføre bygningsmæssige anlægsprojekter - er at skabe rammer for et samlingssted til kommunens borgere og foreninger til kulturelle arrangementer og samvær. Det er kommunens forudsætning for støtte, at Pavillonen sikrer en kvalitetsmæssig udvikling af kulturtilbud og motiverer til alsidig udfoldelse af kulturog fritidsaktiviteter bredt. Det er desuden kommunens forudsætning, at Pavillonen også uden for husets rammer aktivt deltager i bestræbelserne på at fremme kommunens kulturelle profil. Aftalen regulerer de økonomiske forhold mellem foreningen og kommunen. I aftalen er det fastsat, at de almindelige regler for bygningsvedligeholdelse af kommunale bygninger følges dvs. at den indvendige vedligeholdelse påhviler Pavillonen. Den ordinære vedligeholdelse af udendørs arealer påhviler primært Pavillonen. Den udvendige vedligeholdelse af bygningerne er kommunens ansvar og tilses af Ejendomsgruppen i Udviklingsforvaltningen. Som del af driftsaftalen er der indgået aftaler med Grenaa Amatørteater, Billard Klubben, Grenaa Firmasport og Vestre Skole, ligesom der er faste aftaler om brug af lokaler med forskellige brugere, bl.a. har Jobcentret indtil nu benyttet nogle lokaler, som Kulturskolen forventes at flytte ind i. Der blev i 2012 indført nye regler for brug af Pavillonens lokaler, hvor der blev strammet op på betaling i forbindelse med benyttelse af lokalerne. Pavillonen søger hvert år Statens Kunstråd om honorarstøtte, der beregnes som et beløb pr. musiker (et klip). Der er følgende betingelser for tilskuddet: - at der afholdes mindst 10 koncerter årligt fordelt på mindst seks måneder - at der er offentlig adgang til koncerterne - at der tages entré - at der ydes professionel tarifmæssig honorering til de medvirkende musikere - at der er minimum 50 % kommunal medfinansiering. - at der afholdes smalle arrangementer 2.1 Afvejning: Kulturelle vs. kommercielle arrangementer Som netop beskrevet er Pavillonen underlagt krav om at levere kulturelle tilbud af forskelligartet og bred karakter. Et godt arrangement rent kulturelt kan være kommercielt og kan således godt kombineres med at være indtægtsbringende. Men et arrangement, der prioriteres, fordi det rent kulturelt giver noget bredde i Pavillonens aktiviteter, kan også være niche-præget og ikke nødvendigvis leve- Side 4 af 25

116 re et overskud. Fra Pavillonens side er man meget bevidst om dette dilemma, men man vælger aktivt at gennemføre begge typer af arrangementer. Således er det et bevidst valg at gennemføre arrangementer, hvor der forventes et underskud, fordi det rent kulturelt giver bredde i Pavillonens arrangementer. Dette er således et valg og en konstant afvejning, der er kendetegnende for Pavillonens sammensætning af arrangementer. 2.2 Fremtiden for Pavillonen Forskellige faktorer og forhåbninger præger Pavillonens fremtid. Her fremhæves indflytning af Kulturskolen, ønsket om at blive regionalt spillested samt fremtidssikring af Pavillonens fysiske fremtoning Udlejning af lokaler til Jobcentret henholdsvis Kulturskolen De seneste år har Norddjurs Kommune lejet nogle lokaler hos Pavillonen, som har huset dele af kommunens jobcenter. Omkring årsskiftet 2014/2015 er Jobcentret flyttet ud af Pavillonens lokaler, og Kulturskolen forventes efterfølgende at flytte ind i lokalerne. Økonomisk får dette ikke umiddelbart nogen væsentlig konsekvens for Pavillonen, idet Norddjurs Kommune hidtil har betalt leje for lokalerne til Jobcentret, og Norddjurs Kommune vil fremadrettet fortsætte med at betale leje for Kulturskolen i stedet. Disse lejeindtægter udgør endvidere en betragtelig del af Pavillonens samlede lejeindtægter jf. afsnit Ønske om at blive regionalt spillested Pavillonen har et stærkt ønske om at blive regionalt spillested. At være regionalt spillested indebærer forskellige kunstneriske opgaver, der til gengæld modsvares af et væsentligt større statsligt tilskud end det tilskud, som Pavillonen modtager i dag. Regionale spillesteder udpeges for en fireårig periode, og Pavillonens ansøgte om at blive regionalt spillested i indeværende periode ( ), men fik afslag uden yderligere begrundelse. Pavillonen har planer om at søge om at blive regionalt spillested igen ved næste ansøgningsrunde for årene Hvis Pavillonens ansøgning bliver godtaget, forventes det af Pavillonen, at man kan se frem til et statsligt tilskud på 1,1-1,4 mio. kr. årligt mod de på nuværende tidspunkt ca. 0,3 mio. kr. Det forventes ikke, at udnævnelsen som regionalt spillested vil føre til behov for væsentlige ændringer i det kommunale tilskud. Muligheden for og betydningen af at blive regionalt spillested er en del af den eksterne konsulentundersøgelse, der skal gennemføres i foråret 2015, hvorfor der ikke knyttes yderligere kommentarer til emnet her Fremtidssikring af de fysiske rammer Bestyrelsen for Pavillonen har i 2008 udarbejdet en rapport om Fremtidssikring af Pavillonen, der er opdelt i tre sammenhængende faser, hvoraf første fase er udført og gennemført ved kommunal finansiering. Fase to og fase tre planlagdes oprindeligt at skulle finansieres af Pavillonen enten gennem egenfinansiering eller gennem fondsmidler. De tre faser kan beskrives som følgende. Side 5 af 25

117 Tabel 1: De tre faser i "Fremtidssikring af Pavillonen" Fase 1: Scene Større scene samt opdaterede kunstnerfaciliteter er gennemført i Prisen var på 7,4 mio. kr. Gennemførelsen af fase 1 har betydet, at Pavillonen fortsat kan afholde større koncerter og andre arrangementer. Det betyder også, at faciliteterne i Hallen ikke længere skal benyttes i forbindelse med arrangementer i Centersalen. Desuden er der installeret et nyt lydanlæg, som forbedrer lydkvaliteten betydeligt. Fase 2: Lokalscenen Fase 3: Publikumsfaciliteter Etablering af en 3. scene og flytte den eksisterende café til åen. Bestyrelsen ønsker at udnytte de smukke omgivelser ned til Grenaaen, hvor natur og kultur kan smelte sammen til en højere kulturel oplevelse og forbinde huset med naturen. Lokalscenen skal være et kulturelt vækstbed, hvor flere kulturelle kunstarter kan få udfoldelsesmuligheder under intime og hyggelige former. Ved at vende husets café og lægge denne sammen med den nye lokalscene bringes en større sammenhæng mellem husets mange forskellige aktiviteter. Forventet pris ca. 12,0 mio. kr. Med dette projekt skabes mulighed for nye og større opsætninger, hvor et større publikum kan have glæde af forestillingerne. Bedre publikumsfaciliteter vil give mulighed for øget entréindtægter samt øget profilering af både Pavillonen og kommunen som resultat. Samtidig vil der blive mulighed for bedre at kunne servicere publikummer og virksomheder ved specialarrangementer og events. Pris ca. 8,0 mio. kr. Som en del af den konsulentopgave, der skal løses i foråret 2015, vil der bl.a. blive kigget på fremtidsscenarier for Pavillonen, herunder de bygningsmæssige muligheder og behov. Ovenstående vil derfor som en naturlig del heraf blive belyst yderligere i den forbindelse, hvorfor det ikke behandles mere her. Pavillonens rammer og vilkår er nu blevet beskrevet, og i det følgende beskrives de mere metodiske aspekter ved nærværende analyse dvs. datakilder, dataindsamling og databehandling. 3. Metode Datagrundlaget bygger på forskellige kilder. For det første er Pavillonens regnskaber for årene blevet behandlet og danner baggrund for analyserne omkring økonomien i Pavillonen. I forhold til de bygningsmæssige spørgsmål og anbefalinger er spørgsmål blevet besvaret af Ejendomsgruppen i Norddjurs Kommunes, der fører tilsyn med kommunens bygninger. Analyser omkring aktivitetsniveauet i Pavillonen samt beskrivelsen af økonomistyring i Pavillonen bygger på data og informationer udleveret af Pavillonens ledelse, ligesom mange spørgsmål er blevet besvaret og præciseret af Pavillonens ledelse. I næste afsnit præsenteres en række delanalyser, der kaster lys over det daglige aktivitetsniveau, den daglige drift og den samlede økonomi for Pavillonen. For hver enkelt delanalyse vil det løbende blive forklaret, hvordan data er blevet behandlet. Side 6 af 25

118 4. Analyse I det følgende præsenteres de forskellige delanalyser, der er gennemført i forbindelse med denne rapport. Først ses der på aktivitetsniveauet i Pavillonen, nærmere bestemt lokalebelægningen for en periode i efteråret 2014, og de arrangementer, der er gennemført i hele Herefter behandles bygningerne, som Pavillonen råder over. Dette er i højere grad en beskrivelse af, hvordan bygningerne vedligeholdes, end der er gennemført egentlige analyser. Slutteligt ses der på Pavillonens økonomi, hvor der først gives en beskrivelse af, hvordan økonomistyring foretages af Pavillonen, og bagefter præsenteres relevante tal, der beskriver Pavillonens økonomi i perioden For hver enkelt delanalyse vil det blive beskrevet, hvilket datagrundlag og hvilken metode der er brugt i databehandlingen, hvorefter data præsenteres, og der kommenteres herpå. 4.1 Aktivitetsniveau i Pavillonen Lokalebelægning I det følgende ses der nærmere på, i hvilket omfang Pavillonens forskellige lokaler bliver brugt og hvornår. Pavillonen har en fast brugerkreds bestående af bl.a. FOF, Ældresagen, Firmasport, Kulturskolen, GFI, GFS og Bekker Dans, som har faste aktiviteter i bestemte lokaler hver uge. Derudover er der lejlighedsvise udlejninger af lokaler til både private og erhverv mod betaling. Bl.a. benytter Norddjurs Kommune sig af Pavillonens lokaler til forskellige arrangementer. Pavillonen arbejder på at udvide samarbejdet med erhvervslivet på Djursland med henblik på at tiltrække flere erhvervsarrangementer. Efter indførelse af nye regler for brug af Pavillonen i 2012 er der sket det, at nogle af brugerne finder alternative gratis lokaler andre steder i byen eller sørger for at blive godkendt på listen over foreninger, som ikke bliver afkrævet betaling for brug af lokalerne i Pavillonen. I nedenstående analyse ses på lokalebelægningen i perioden 20. august 2014 til 20. november Denne tre måneders periode skal ifølge Pavillonen ses som højsæson, og på den måde må data være udtryk for en periode, hvor Pavillonens lokaler anvendes mest. Eksempelvis er sommerperioden og især juli måned meget stille for Pavillonen, idet der stort set ikke foregår aktiviteter i huset i denne periode. Det er derfor relevant at have in mente, når tallene her præsenteres, at de er udtryk for en periode, hvor aktivitetsniveauet i Pavillonen er på sit højeste. Endvidere er der set fra Pavillonens side forskel på, hvilke tidspunkter der kan udlejes. Visse tidspunkter er væsentligt mere populære end andre det gælder både i forhold til tidspunkter på dagen, dage i løbet af ugen og måneder i løbet af året. Når der ses på lokalebelægning, er det således relevant at være opmærksom på, at selvom der er ledig kapacitet, er det ikke sikkert, at det er muligt at finde brugere til lokalerne, fordi den ledige kapacitet er på tidspunkter, hvor der ikke er efterspørgsel efter lokaler. Data består af dag-til-dag udskrifter, som er blevet udleveret af Pavillonen. Disse udskrifter stammer fra Pavillonens eget lokalebookingsystem. Dette lokalebookingsystem er relativt simpelt, hvorfor der ikke kan trækkes ret meget data herfra. Eksempelvis er der ikke information koblet på omkring økonomien i lokalebelægning f.eks. om brugen af et givet lokale til et givet arrangement dækkes af tilskuddet fra Norddjurs Kommune eller af betaling fra brugeren. Side 7 af 25

119 Informationerne på dag-til-dag udskrifterne er blevet indtastet i et samlet dataark, hvorfra nedenstående analyser er blevet lavet. Denne fremgangsmåde blev også brugt i 2012 analysen, hvorfor data kan antages at være relativt sammenligneligt. Det er udelukkende informationer fra dag-til-dag udskrifter, der indgår måtte der være aktiviteter ud over disse, indgår de ikke i analysen. Data er indtastet på en sådan måde, at der sondres imellem tre blokke pr. dag: Formiddag (kl. 8-12), eftermiddag (kl ) og aften (kl ). For hver af disse blokke er det blevet registreret, hvorvidt et lokale er i anvendelse eller ej. Rent metodisk byder denne fremgangsmåde på såvel fordele som ulemper, der er relevante at være opmærksom på. Den primære fordel og argumentet for at bruge fremgangsmåden er, at det er mere simpelt at registrere aktiviteter i de tre blokke end med eksakt timebrug. En væsentlig ulempe er modsat, at lokalebelægningen med denne metode formentlig bliver overvurderet af to årsager. For det første fordi aktiviteter ikke nødvendigvis fylder hele tidsblokken ud. Er der f.eks. en aktivitet kl. 8-9 i et lokale, bliver det registreret, at hele formiddagen er anvendt. På samme måde kan en aktivitet på to timer ligne, at to hele blokke er brugt. Det er f.eks. tilfældet, hvis en aktivitet foregår i et lokale kl I så fald bliver det registreret, at lokalet såvel formiddag som eftermiddag er i brug, mens det faktisk kun er tilfældet i to timer. For det andet betyder metoden, at der er mulighed for lokalebelægning på over 100 %, hvilket ikke intuitivt giver mening. Det skyldes, at hvis der f.eks. er to aktiviteter inden for samme blok i samme lokale f.eks. en aktivitet kl og en aktivitet kl så vil belægningsprocenten være 200 %. Det skyldes således ikke, at der er to aktiviteter samtidig i samme lokale, men blot er opgørelsesmetoden har denne ulempe. Disse ulemper er ganske væsentlige og betyder, at metoden ikke er den mest optimale at bruge. Vi har valgt at anvende metoden alligevel for at kunne sammenligne med tallene fra 2012, hvor samme metode blev brugt. I forbindelse med de fleste arrangementer går der tid med at stille op og rydde væk. Det er der ikke lagt ind i tidsregistreringen hos Pavillonen. Det vil således kunne give anledning til, at der ser ud til at være mere ledig kapacitet, end der rent faktisk er, da det ikke er muligt at have 100 % af tiden belagt med andre ord kan det pege på, at lokalebelægningen bliver undervurderet. Denne problemstilling er dog væsentlig reduceret her, idet vi som netop beskrevet ikke opgør belægningen på timebasis men derimod i tre store tidsblokke. Det må antages, at der i mange tilfælde er aktiviteter, der ikke fylder hele tidsblokke ud, hvorfor belægningen rent faktisk formentlig overvurderes snarere, end det undervurderes. I det følgende ses i tabel 2 og tabel 3 lokalebelægningen for perioden 20. august 2014 til 20. november 2014 fordelt på de lokaler, som Pavillonen råder over, og fordelt på ugedage 1. 1 Efter udarbejdelse af rapporten har Pavillonen gjort opmærksom på, at visse lokaler er i anvendelse ud over, hvad der registreres i deres system og dermed udover det data, der er blevet udleveret til denne rapport. Det drejer sig om lokalerne Lille sal, Lokale 3, Ny hal og Teatersalen. For disse lokaler gælder det således, at de er mere i brug, end hvad der fremgår af tabellerne her. Side 8 af 25

120 Tabel 2: Belægningsprocent på lokaler i Pavillonen opdelt på formiddag, eftermiddag og aften. LOKALE FORMIDDAG EFTERMIDDAG AFTEN Billedværksted 41 % 76 % 22 % Centersal 6 % 28 % 23 % Foyer/café 13 % 18 % 6 % Grønne Stue 23 % 41 % 33 % Lille Momme 25 % 42 % 22 % Lille sal 5 % 61 % 37 % Multisal 23 % 60 % 54 % Musik/kor 62 % 94 % 60 % Mødelokale 1 2 % 14 % 3 % Mødelokale 3 0 % 18 % 46 % Mødelokale 5 22 % 69 % 66 % Ny hal 12 % 89 % 63 % Pavillon-salen 8 % 55 % 60 % Rytmisk musik 3 % 53 % 49 % Store Momme 25 % 24 % 22 % Teatersal 0 % 26 % 0 % Hovedtotal % 48 % 35 % Hovedtotal % 34 % 23 % Forskel % 14 % 12 % Noter: 1) Kilde: Pavillonens udleverede data, der dækker perioden 20. august 2014 til 20. november ) Formiddag = tidsrummet kl. 8-12, eftermiddag = tidsrummet kl , aften = tidsrummet kl ) Belægningsprocenten er opgjort ved at angive, hvor stor en andel af de samlede antal dage hvert lokale er i brug i de tre tidsblokke. 4) Opgørelsesmetode for 2012 kendes ikke i detaljer, men tallene antages at være relativt sammenlignelige. Dog er der i denne opgørelse flere lokaler med end i ) Foyeren kan ikke bookes separat, men foyeren registreres i systemet, når der foregår noget i huset, der skal tages hensyn til i foyeren. Tabellen viser, at der er relativt stor forskel på, hvor meget de forskellige lokaler anvendes, og ligeledes hvornår på dagen de anvendes. F.eks. kan man se, at billedværkstedet bruges relativt meget og på alle tider, mens eksempelvis teatersalen udelukkende bruges om eftermiddagen og i væsentligt mindre omfang. Ovenstående tabel viser, at der i en del af lokalerne er muligheder i forhold til at anvende lokalerne i højere grad, end det er tilfældet i dag. I stedet for at se på hvert af de forskellige lokaler, kan det også være interessant at se på, hvordan lokalebelægningen ser ud på de forskellige ugedage. Det fremgår af tabellen herunder. Side 9 af 25

121 Tabel 3: Belægningsprocent fordelt på ugens syv dage UGEDAGE FORMIDDAG EFTERMIDDAG AFTEN Mandag 20 % 72 % 51 % Tirsdag 28 % 66 % 60 % Onsdag 18 % 65 % 56 % Torsdag 13 % 74 % 57 % Fredag 11 % 17 % 14 % Lørdag 14 % 24 % 6 % Søndag 14 % 15 % 0 % Hovedtotal % 48 % 35 % Hovedtotal % 34 % 23 % Forskel -7 % 13 % 12 % Noter: 1) For kilde og forklaring af tabel: Se noter til tabel 2 2) Belægningsprocenten er opgjort som den andel af den pågældende ugedag der er registreret en aktivitet i de forskellige lokaler samlet set i de tre tidsblokke Af tabel 3 fremgår det, at der er størst lokalebelægning i Pavillonen på ugedagene mandag, tirsdag, onsdag og torsdag, mens belægningsprocenten falder væsentligt, når man ser på ugedagene fredag, lørdag og søndag. Det taler således for især at arbejde for at få ekstra lokalebelægning fredag, lørdag og søndag. Det kræver dog som tidligere nævnt, at der er efterspørgsel efter det. Lokalebelægningen er hermed blevet præsenteret. I det følgende ses der nærmere på de aktiviteter, der finder sted i Pavillonen Arrangementer I det følgende ses der nærmere på forskellige aspekter ved de arrangementer, som Pavillonen afholder. Hvert år sammensætter Pavillonen et bredt udvalg af koncerter og andre arrangementer såsom f.eks. teater og comedy shows. Fælles for disse arrangementer er, at Pavillonen står for at afholde dem, og at der for langt de fleste arrangementer er en entréudgift forbundet med at overvære arrangementerne. Data for de følgende delanalyser er udleveret af Pavillonen og dækker Her præsenteres der ikke noget om økonomien i forbindelse med arrangementerne se i stedet afsnit hvor det beskrives, hvorledes økonomien delvist følges pr. arrangement af Pavillonen. Der blev i 2013 afholdt 66 arrangementer af Pavillonen. Heraf var 61 arrangementer med støtte fra Statens Kunstråd, mens fem arrangementer var uden støtte fra Statens Kunstråd. Hvis disse arrangementer kategoriseres efter billetpris, således at en lille koncert er billetpriser på 0-99 kr., en mellem koncert er billetpriser på kr., og store koncerter er billetpriser på 200 kr. og derover, så har Pavillonen afholdt 34 små koncerter, 16 mellemstore koncerter og 16 store koncerter. Til de 66 arrangementer i 2013 har der været deltagere i alt. Det mindste antal deltagere til et arrangement var fire, mens det største antal deltagere til et arrangement var 720. Det viser således, Side 10 af 25

122 at der er meget stor forskel på, hvor mange deltagere der er til de forskellige arrangementer. Gennemsnitligt giver det et deltagerantal på 158 til de 66 arrangementer. Et andet aspekt er, hvor mange deltagere der betaler fuld pris for billetter henholdsvis reduceret pris eller får fribilletter. Fordelingen ses i tabel 4 herunder. Tabel 4: Andel deltagere med billetter til fuld pris, reduceret pris og gratis adgang ARRANGEMENT FULD PRIS REDUCERET PRIS FRIBILLETTER I ALT Antal Procent 80 % 11 % 10 % 100 % Noter: 1) Kilde: Pavillonen udleverede data, der dækker Tabellen viser, at størstedelen (80 %) af deltagerne betaler fuld pris for deres billetter. Af resten af deltagerne betaler cirka halvdelen reduceret pris, mens den anden halvdel deltager med fribilletter. Ifølge Pavillonen er der to forskellige årsager til, hvorfor nogle får billetter gratis eller til reduceret pris. For det første skyldes det, at Pavillonen har en del sponsorer. For nogle af disse sponsoraftaler gælder det, at sponsorerne f.eks. kan komme gratis ind til arrangementer, eller at medarbejderne f.eks. kan købe billetter til reduceret pris. For det andet skyldes det, at billetter nogle gange sættes ned i pris til arrangementer, hvor det ikke er lykkedes at sælge det forventede antal billetter. Pavillonens argument for at sælge billetter til reduceret pris eller at give fribilletter er, at det i så fald muliggør mersalg i caféen. Det kan endvidere være interessant at se på, hvor Pavillonens publikum kommer fra rent geografisk. Det giver udtryk for, hvor langt væk Pavillonen evner at tiltrække deltagere med sine arrangementer. Pavillonen har ikke et billetsystem, hvorfra det er muligt at trække geografisk statistik. Fra maj 2014 og frem har Pavillonen imidlertid noteret postnumre for de adresser, hvor der er sendt billetter hen. Deltagere, der får sendt billetter med posten, udgør kun en andel af det samlede antal deltagere, men det kan give en indikation af, hvor deltagerne kommer fra. Data kan ikke ses pr. arrangement men kun samlet. I forbindelse med databehandlingen er der arbejdet med det udleverede data fra Pavillonen. De forskellige postnumre er blevet kodet som tilhørende henholdsvis kommuner og regioner ud fra Post Danmarks oversigt over postnumre i hele landet. I forbindelse med denne kodning er der den udfordring, at postnumre kan gå på tværs af såvel kommuner som regioner. For regioner gælder det ikke ret mange postnumre, hvorfor de få postnumre fremgår eksplicit af analysen heraf. For kommuner er der imidlertid mange postnumre, der optræder i flere kommuner, hvorfor det giver en vis usikkerhed. Det er håndteret ved, at det for hvert enkelt postnummer er blevet kodet, hvilke(n) kommune(r) postnummeret hører til. Er postnummeret unikt for en kommune, optræder kun en kommune. Går postnummeret på tværs af to kommuner, er begge kommuner blevet kodet. I analysen sondres der mellem postnumre, der er unikke for en kommune, og postnumre, der går på tværs af kommuner. Hermed opnås i stedet et interval, inden for hvilket det faktisk antal solgte billetter ligger. Side 11 af 25

123 I alt er der sendt 4064 billetter ud til 90 forskellige postnumre i perioden maj til november Som tidligere nævnt har der i alt været deltagere i hele 2013, og at der er udsendt 4064 billetter i perioden på syv måneder viser, at det er en relativt stor andel af billetterne, der sendes med post (uagtet at der her sammenlignes to forskellige år). Knap halvdelen af billetterne (44 %) er sendt til adresser med postnummer i 8500 Grenaa. Det er således en ganske betydelig andel, der kommer fra det absolutte nærområde. I nedenstående tabel 5 fremgår det, hvor stor en andel af de solgte billetter, der er blevet sendt til de forskellige regioner i Danmark. Tabel 5: Sendte billetter fordelt på regioner REGION ANTAL SOLGTE BILLETTER PROCENT Hovedstaden 4 0 % Sjælland 4 0 % Syddanmark 28 1 % Midtjylland % Nordjylland 50 1 % Grønland 3 0 % Blandet 17 0 % I alt % Noter: 1) Pavillonen udleverede data, der dækker perioden maj-november ) Kategorien Blandet skyldes postnumre, der ligger på tværs af regioner. Af ovenstående tabel 5 fremgår det, at 97 % af de sendte billetter er blevet sendt til adresser i Region Midtjylland i perioden. Langt størstedelen af publikum i Pavillonen kommer således fra Region Midtjylland. For at komme det lidt nærmere, hvor publikum kommer fra, er det relevant at se, hvilke kommuner der er sendt billetter ud til. Der er mere præcist lavet en analyse over, hvor mange billetter der er blevet sendt ud til kommunerne Norddjurs Kommune, Syddjurs Kommune, Aarhus Kommune, Randers Kommune og Favrskov Kommune, da disse ligger nærmest Pavillonen. Dette fremgår af nedenstående tabel 6. Side 12 af 25

124 Tabel 6: Sendte billetter fordelt på de fem nærmeste kommuner: Norddjurs Kommune, Syddjurs Kommune, Aarhus Kommune, Randers Kommune og Favrskov Kommune Kommuner Antal billetter Procentdel af billetter Total antal solgte billetter (alle postnumre) Alle fem kommuner (unikke postnumre) % 4064 Alle fem kommuner (postnumre med overlap) % 4064 Norddjurs (unikke postnumre) % 4064 Norddurs (postnumre med overlap) % 4064 Syddjurs (unikke postnumre) % 4064 Syddjurs (postnumre med overlap) % 4064 Aarhus (unikke postnumre) % 4064 Aarhus (postnumre med overlap) % 4064 Randers (unikke postnumre) 69 2 % 4064 Randers (postnumre med overlap) % 4064 Favrskov (unikke postnumre) 42 1 % 4064 Favrskov (postnumre med overlap) % 4064 Interval for andel billetter sendt til kommunerne % % % 7-10 % 2-3 % 1-3 % Noter: 1) Data er udleveret af Pavillonen og dækker perioden 2. maj 2014 til 30. november ) Norddjurs (med overlap) dækker over postnumre i Norddjurs Kommune samt postnumre på tværs af Norddjurs Kommune og Syddjurs Kommune. 3) Syddjurs (med overlap) dækker over postnumre i Syddjurs Kommune samt postnumre på tværs af Norddjurs Kommune og Syddjurs Kommune samt på tværs af Syddjurs Kommune og Aarhus Kommune. 4) Aarhus (med overlap) dækker over postnumre i Aarhus Kommune samt postnumre på tværs af Aarhus Kommune og Syddjurs Kommune samt på tværs af Aarhus Kommune og Favrskov Kommune. 5) Randers (med overlap) dækker over postnumre i Randers Kommune samt postnumre på tværs af Randers Kommune og Favrskov Kommune. 6) Favrskov (med overlap) dækker over postnumre i Favrskov Kommune samt postnumre på tværs af Favrskov Kommune og Randers Kommune samt postnumre på tværs af Favrskov Kommune og Aarhus Kommune. Som tidligere nævnt er data baseret på postnumre, og der er mange af disse postnumre, der går på tværs af kommunegrænser. Det betyder, at der opstår en vis usikkerhed om, hvor stor en andel de forskellige kommuner egentlig udgør af billetsalget. I ovenstående tabel 6 præsenteres som løsning de intervaller, inden for hvilke hver af de fem kommuners billetsalg ligger. Intervallets minimumsværdi er baseret på de postnumre, der er unikke for en kommune, mens intervallets maksimumsværdi er baseret på alle postnumre, der er koblet til en kommune - dvs. både postnumre der er unikke, og postnumre der går på tværs af kommunegrænser. Den reelle andel må ligge inden for dette interval, men det er umiddelbart svært at komme det nærmere. Side 13 af 25

125 Tabellen viser, at de fem kommuner i alt står for et sted imellem 76 % og 96 % af det samlede billetsalg. Heraf udgør salget af billetter til personer i Norddjurs Kommune et sted i intervallet %, hvilket således er størstedelen. Som nævnt tidligere udgør salget af billetter til personer i Grenaa 44 %. Yderligere viser tabel 6, at billetter til Syddjurs Kommune udgør et sted i intervallet %, billetter til Aarhus Kommune et sted i intervallet 7-10 %, billetter til Randers Kommune et sted imellem 2 og 3 % og billetter til Favrskov et sted imellem 1 og 3 %. Det er således ganske begrænset, hvad der tiltrækkes af publikummer fra især Randers og Favrskov, men også publikummer fra Aarhus må siges at udgøre en relativt lille andel. Det viser således samlet set, at Pavillonen primært tiltrækker personer fra det umiddelbare nærområde. Den helt store skare af publikummer kommer fra enten Norddjurs Kommune eller Syddjurs Kommune, og en meget stor andel af disse kommer fra det helt nære lokalområde Delkonklusion Umiddelbart er der fortsat mulighed for en større lokalebelægning, end det er tilfældet i dag. Det vil give mulighed for større indtjening, såfremt det er betalende brugere, der kommer til. Det kræver dog, at der er efterspørgsel efter at leje lokaler hos Pavillonen, hvilket man derfor med fordel kan arbejde for at skabe. Det er væsentligt at være bevidst om, at der er tidspunkter på dage, uger og måneder der er mere populære end andre, ligesom der i forbindelse med mange arrangementer er forbundet opgaver med at gøre lokaler klar og rydde væk igen. Det vil være fordelagtigt for Pavillonen at anskaffe et mere nutidigt lokalebookingsystem, hvor man eksempelvis kan tilføje information om økonomi omkring de enkelte aktiviteter. Dette blev ligeledes anbefalet i analysen fra Der har i 2013 været afholdt 66 arrangementer af Pavillonen af forskellig størrelse både deltagermæssigt og prismæssigt. Langt de fleste af deltagerne kommer fra nærområdet, men billetstatistik viser, at der sendes billetter ud til en del forskellige postnumre. Det vil være fordelagtigt for Pavillonen at anskaffe et billetsystem. Dette må ligeledes kunne give en væsentlig besparelse på porto, idet billetter i dag i stort omfang sendes med posten. 4.2 Bygningerne Vedligeholdelsen af de bygninger, som Pavillonen råder over, er delt mellem Norddjurs Kommune og Pavillonen. Således har Norddjurs Kommune ansvaret for vedligeholdelse af bygningerne udvendigt, mens Pavillonen har ansvaret for den indvendige vedligeholdelse. I det følgende beskrives arbejdet med den udvendige og indvendige vedligeholdelse Udvendigt Som allerede nævnt er den udvendige vedligeholdelse kommunens opgave. Pavillonen har udtrykt stor tilfredshed omkring samarbejdet med Ejendomsgruppen, hvor der ifølge Pavillonen er fin kommunikation og generelt godt samarbejde. Kommunen har nogle midler sat af til vedligeholdelse af ejendomme. Herunder hører bl.a. vedligeholdelse af Pavillonen. Generelt for de midler gælder det, at midlerne skal prioriteres relativt hårdt, Side 14 af 25

126 hvilket betyder, at det primært er meget tiltrængt arbejde, der bliver gennemført. Der kunne således godt forbedres i større grad og mere fremadsynende, end der bliver gjort i dag, men det er ikke muligt, som midlerne er p.t. I 2012 blev der lavet en tilstandsrapport, der beskæftigede sig med de udvendige bygninger. Der er siden da blevet taget udgangspunkt i forbedringsforslag i denne rapport, ligesom der løbende opstår nye behov, der kommer til at indgå i den samlede prioritering af opgaver. Siden 2012 er der ifølge Ejendomsgruppen gennemført en række forskellige vedligeholdelsesarbejder af forskellige karakter både i overensstemmelse med forslag i tilstandsrapporten og anden vedligeholdelse udover det. I tilstandsrapporten blev angivet 43 genopretningsforslag. Heraf er 23 forslag udført, 11 forslag er delvist udført, mens ni forslag ikke er udført på nuværende tidspunkt. I nedenstående tabel 7 følges der op på seks specifikke anbefalinger, der blev fremhævet i 2012 analysen. Tabel 7: Anbefalinger fra 2012 analysen ANBEFALINGER 1) Forslag om en generel opretning af klimaskærmen inden for en til fem år 2) Forslag om planlægning af faste turnusser for vedligehold 3) Forslag om i tidsperioden at forbedre tagkonstruktion, ydervægge, sokkel, vinduer og døre 4) Forslag om indvendig vedligeholdelse i form af renovering af betonbjælke i loft i Pavillonsal 5) Lugtgener fra kloak flere steder i bygningen årsagen hertil bør findes og udbedres 6) Forslag om investeringer i bygningsdriften i form af varme- og vandpumper samt solceller STATUS Der er i perioden udført vedligeholdelse/opretning af klimaskærmen for mellem 0,25-0,50 mio. kr. Der er resterende vedligeholdelse/opretning af klimaskærmen for mellem 0,75-1,25 mio. kr. Der er indgået aftaler om periodisk eftersyn/inspektion af ABA-anlæg, lifte, CTS-anlæg mm. Se punkt 1. Er udført. Note: 1) Kilde: Informationer er givet af Ejendomsgruppen i Norddjurs Kommune. Der har været lugtgener fra mødelokale 5 i Fordelergang/ Undervisning og fra lille køkken i Gl. hovedbygning, og årsagerne er fundet og udbedret. Der kan være lugtgener fra ubenyttet vandlås i toiletrum i Gl. hovedbygning, hvis driftspersonale glemmer at fylde vand i. Ejendomsgruppen har ikke planer om etablering af solceller pga. lovmæssige forhold. Ejendomsgruppen har planer om at undersøge nærmere vedrørende udskiftning/renovering af ventilationsanlæg (overslag kr.) og udbygning/renovering af CTS-anlæg (overslag kr.) og efterisolering/renovering af klimaskærm i Pavillonsal (overslag kr.). Sidstnævnte som alternativ til reparation og maling af eternitplader og træværk i Pavillonsal (overslag kr.). Side 15 af 25

127 4.2.2 Indvendigt Den indvendige vedligeholdelse er Pavillonens opgave og gennemføres i stort omfang af Pavillonens egne medarbejdere. Det betyder ifølge Pavillonen, at der laves relativt meget vedligeholdelse for de penge, der bliver brugt der er f.eks. ganske få håndværkere, der anvendes, hvorved Pavillonen sparer penge. Der benyttes ofte vennetjenester eksempelvis at en maler tilbyder at udføre malerarbejde gratis, hvis Pavillonen betaler malingen, eller at en håndværker tilbyder at bygge en bar gratis, hvis Pavillonen betaler materialerne. Pavillonen har en såkaldt investeringsliste, som er deres egen plan for indvendig vedligeholdelse, men generelt beskrives den indvendige vedligeholdelse af Pavillonen som dynamisk dvs. at udfordringer håndteres, når de opstår. To gange årligt, i januar og i løbet af sommeren, gennemfører Pavillonen en mere omfattende indvendig vedligeholdelse. Januar og sommeren er de tider på året, hvor der er mindst travlt, og derfor er der tid til at varetage vedligeholdelsesopgaver i større grad. Hvert år sættes der et beløb af til indvendig vedligeholdelse, og ved årets udgang ses der på, hvor meget der er brugt af det beløb. Hvis der er penge tilbage, overvejes det, om dele af investeringslisten skal købes/udføres for de resterende penge. 4.3 Økonomi I det følgende ses der nærmere på Pavillonens økonomi og økonomistyring. Data består af Pavillonens revisortegnede regnskaber for perioden og på udleveret materiale fra Pavillonen samt dialog med ledelsen af Pavillonen Økonomistyring i Pavillonen Overordnet sker økonomistyring på to niveauer på Pavillonen: 1) Den samlede økonomi for Pavillonen 2) Styring af arrangementer. Hver af disse beskrives i det følgende. I forhold til den samlede økonomi laves der et budget, hvor samtlige økonomiske poster indgår. Der følges op på dette budget kvartalsmæssigt ved at sammenligne budgettet til dags dato med det faktiske forbrug. Dette gennemgås ligeledes med bestyrelsen. Alle udgifter og indtægter fremgår, og der styres efter cirka at gå i nul. Hvis der opstår et overskud i begyndelsen af året, bruges det ikke umiddelbart. Pavillonens økonomi er kendetegnet ved at svinge i løbet af året, hvorfor et eventuelt overskud holdes tilbage med henblik på at kunne dække et eventuelt underskud senere på året. Derudover styres der mere specifikt på de arrangementer, som Pavillonen afholder. Dette har karakter af delvis styring, idet det kun er visse udgifter/indtægter, der styres efter. Således er det kun udgifter/indtægter direkte knyttet til arrangementet, der medtages, mens øvrige udgifter såsom løn til medarbejdere under arrangementet og fællesudgifter ikke følges pr. arrangement. Det betyder, at det ikke er muligt at få et præcist overblik over det økonomiske resultat pr. arrangement. Det vurderes forud for hvert enkelt planlagt arrangement, hvorvidt man forventer overskud eller underskud, ligesom det estimeres, hvor mange billetter der kan sælges. Der laves en beregning ved at holde udgifter (honorar, produktionsomkostninger, afgifter og følgeudgifter) op imod indtægter Side 16 af 25

128 (billetindtægter og brug af tilskudsmidler). Især er fokus på forholdet mellem udgifter til kunstnere og salget af billetter. Det ses ofte, at forventningen om overskud/underskud for det enkelte arrangement ikke holder stik, men samlet set er det erfaringen fra Pavillonens side, at det går nogenlunde op. Det betyder således i praksis, at arrangementer med overskud til dels kan bruges til at finansiere arrangementer med underskud. Der er ikke umiddelbart en plan for, hvad konsekvensen vil være, hvis det på et tidspunkt viser sig, at arrangementerne samlet set ikke går op, men at der f.eks. samlet set er et stort underskud. Ifølge Pavillonens ledelse er der opmærksomhed på at booke store arrangementer konservativt. Forventningen til billetsalg følges tæt i forhold til det reelle billetsalg for hvert enkelt arrangement. Ser det f.eks. ud til, at der ikke bliver solgt det forventede antal billetter, vil Pavillonen typisk overveje at lave noget mere markedsføring for arrangementet Pavillonens økonomi I det følgende belyses forskellige aspekter af Pavillonens regnskaber for perioden 2010 til Tabel 8: Kommunalt tilskud ÅRETS PRISER I KR Ordinært tilskud Musikaktiviteter Vedligeholdelse (udenoms arealer) Tilskud arrangementer Tilskud i alt Kilde: Pavillonens regnskaber for Det ses af tabel 8, at tilskuddet fra Norddjurs Kommune til Pavillonen ligger ganske stabilt i perioden. I 2013 blev der givet et tilskud på 2,576 mio. kr. Tilskuddet til musikaktiviteter er Norddjurs Kommunes 50 % medfinansiering af honorarstøtte fra Statens Kunstråd. Tabel 9: Lokaleleje fordelt på langtidslejemål, korttidslejemål og momspligtige lejemål ÅRETS PRISER I KR Langtidslejemål Korttidslejemål Momspligtige lejemål Udlejning i alt Kilde: Pavillonens regnskaber for Langtidsleje er faste lejere og har i perioden bl.a. været Jobcentret, Firmasport, Bekker Dans samt et ugentligt banko. Kortidslejemål vedrører lejemål til enkelte arrangementer, mens momspligtige lejemål er enkeltarrangementer, hvor der er servering i lokalet. Som det fremgår af ovenstående tabel, udgør langtidslejemålene næsten det samme år for år, mens korttidslejemålene hvert andet år er henholdsvis faldende og stigende. For korttidslejemål er ind- Side 17 af 25

129 tægten i 2013 noget højere end tidligere år. Momspligtige lejemål varierer år for år. Det ses endvidere, at langt størstedelen af indtægterne stammer fra langtidslejemål. Kommunens betaling for leje af lokaler til Jobcentret har i 2014 udgjort 0,346 mio. kr. Det betyder, at Jobcentrets leje i Pavillonen har udgjort en ganske stor andel af de samlede lejeindtægter for langtidslejemål (uagtet at der her sammenlignes to forskellige år). Regnskabet for 2014 er endnu ikke tilgængeligt, men hvis lejeindtægterne er nogenlunde uændret (som de har været det de seneste år), vil det betyde, at indtægter for Norddjurs Kommunes leje af lokaler til Jobcentret har udgjort ca. to tredjedele af de samlede lejeindtægter for langtidslejemål. Norddjurs Kommune står således for en ganske betydelig andel af de indtægter, som Pavillonen har for langtidslejemål. Ud over lejeindtægten fra jobcentret er der (indtil 3. december) i 2014 blevet faktureret i alt 0,158 mio. kr. til Norddjurs Kommune, hvilket hovedsagligt vedrører leje af lokaler og projektor samt fortæring i forbindelse med møde og kursusvirksomhed. Det må antages, at en andel af dette beløb udgør korttidslejemål og momspligtige lejemål i ovenstående tabel 9. Tabel 10: Cafédriftens økonomi ÅRETS PRISER I KR Caféens indtægter Caféens udgifter Overskud i alt Kilde: Pavillonens regnskaber for Cafédriften er ikke afhængig af offentlige tilskud og skal hvile i sig selv for ikke at være konkurrenceforvridende. I ovenstående tabel indgår omsætning som indtægt, mens vareforbrug og driftsudgifter, hvor sidstnævnte hovedsagligt vedrører løn- og personaleudgifter, udgør caféens udgifter. Pavillonen modtager endvidere et aktivitetstilskud, som her er trukket fra caféens udgifter. Aktivitetstilskuddet er en form for rabat fra Pavillonens leverandører. Caféen bør bidrage til finansiering af de fælles udgifter i Pavillonen, men med et meget lille overskud må det siges at være meget begrænset på nuværende tidspunkt. Salget ses at være faldende, hvilket ligeledes gælder for overskuddet, idet der i 2012 og 2013 næsten ikke har været noget overskud på cafédriften. På den baggrund må det konkluderes, at der bør arbejdes på at øge overskuddet på cafédriften. Dette var ligeledes en anbefaling i analysen fra Tabel 11: Økonomi for arrangementer ÅRETS PRISER I KR Entreindtægter Tilskud inkl. sponsoraftaler Indtægter i alt Honorarudgifter Øvrige udgifter Udgifter i alt Resultat i alt Kilde: Pavillonens regnskaber for Side 18 af 25

130 Entreindtægterne varierer årene imellem, men er faldet betydeligt fra i 2010 at udgøre 1,9 mio. kr. til i 2013 at udgøre 1,5 mio. kr. På udgiftssiden er der et tilsvarende fald på 0,32 mio.kr. under honorarudgifter. Ifølge Pavillonen har der de seneste år været en tendens i forhold til, at publikum i mindre grad har villet betale høj billetpris. Dette har konsekvenser for Pavillonens mulighed for at betale høje honorarer. Dette er således med til at forklare, hvorfor begge poster er faldet. På samme måde som det sås i forhold til cafédriften, er der for arrangementerne et mindre overskud. Det er dog ikke ret meget, når det ses i forhold til, at der skal dækkes fællesomkostninger i form af f.eks. lokaleomkostninger, markedsføring, kontorhold og revision. Pavillonens ledelse og bestyrelse bør derfor arbejde aktivt for at øge overskuddet på arrangementer fremadrettet. Tabel 12: Reparation og vedligeholdelse ÅRETS PRISER I KR Reparation og vedligeholdelse Kilde: Pavillonens regnskaber for Af ovenstående tabel fremgår det, at der de seneste år er sket en stigning i midler brugt på reparation og vedligeholdelse. Således er der en stigning fra 0,097 mio. kr. i 2010 til 0,155 mio. kr. i Som tidligere beskrevet udfører Pavillonens medarbejdere selv i stor udstrækning reparation og vedligeholdelse på stedet. Tabel 13: Repræsentation ÅRETS PRISER I KR Repræsentation Kilde: Pavillonens regnskaber for Som det fremgår af tabellen, er der lidt udsving i udgifterne brugt til repræsentation, men det ligger i samme leje. Udgifterne skyldes i høj grad, at diverse kunstnere får bespisning i forbindelse med deres optræden i Pavillonen. Tabel 14: Disponering af årets resultat ÅRETS PRISER I KR Hensat til fremtidssikring Hensat til investeringer Overført resultat (egenkapital) Total Kilde: Pavillonens regnskaber for I 2010 var der et underskud på ca. 0,1 mio. kr., hvilket hovedsagelig skyldtes fald i udlejningen. I 2011, 2012 og 2013 er der beskedne overskud. Et så lille positivt resultat gør Pavillonens økonomi skrøbelig. Dette underbygges af, at Pavillonens egenkapital er negativ, som nedenstående tabel 15 viser. På den baggrund er der behov for, at Pavillonens ledelse og bestyrelse fremadrettet arbejder aktivt for at øge årets resultat. Side 19 af 25

131 Tabel 15: Egenkapital ÅRETS PRISER I KR Egenkapital Kilde: Pavillonens regnskaber for Egenkapitalen har for hele perioden været negativ med ca. 1,7 mio. kr. Det er ikke undersøgt nærmere, hvordan og hvornår den negative egenkapital er opstået, men foreningen kan betegnes som insolvent. Den negative egenkapital er umiddelbart uden betydning for den daglige drift af foreningens aktiviteter. Såfremt foreningen ophører, betyder den negative egenkapital imidlertid, at der vil være en række gældsposter, forudbetalte billetter, feriepengeforpligtelser mv., som ikke kan indfries. Endvidere kan den negative egenkapital have betydning for, om foreningen er i stand til at opnå banklån eller andre kreditmuligheder. Tabel 16: Hensættelser ÅRETS PRISER I KR 2013 Planlagte udskudte investeringer og aktiviteter 132 Fremtidssikring 110 Investeringer 32 Hensættelser i alt 274 Kilde: Pavillonens regnskaber for I perioden har hensættelserne uændret udgjort, hvad der er vist i ovenstående tabel. Der er således hensættelser på 0,274 mio. kr. i hele perioden. Definition af henlæggelserne fremgår af nedenstående tabel 17. Tabel 17: Forklaring af de forskellige typer af hensættelser Planlagte udskudte investeringer og aktiviteter Hensat til investeringer Hensat til fremtidssikring Denne pulje er hensat som buffer til ekstraordinære aktiviteter, der er ekstra risikobetonet eksempelvis afhængige af vind og vejr. Denne post er hensat til investering af nyt bookingsystem til booking af lokalerne i Pavillonen. Denne post er hensat til de ekstra udgifter, der forventes at komme vedr. interiør til fremtidssikringens fase 2 udbygning mod åen. Der er således ikke foretaget henlæggelser til indvendig vedligeholdelse og reparation. Side 20 af 25

132 Tabel 18: Totale indtægter og tilskud Kommunalt tilskud inkl. teatertilskud Udlejning af lokaler Cafedrift, omsætning Arrangement indtægter (se note 2) Øvrige indtægter (se note 3) Ekstraordinær indtægt I alt Noter 1) Kilde: Pavillonens regnskaber for ) Arrangement indtægter: Arrangement indtægter herunder tilskud fra Kunststyrelse, Kunstråd og øvrige organisationer samt sponsoraftaler eksklusiv kommunalt teatertilskud 3) Øvrige indtægter: Øvrige indtægter herunder serviceydelser, inkl. udlejning af inventar samt kontingenter Af tabel 18 fremgår det, at de totale indtægter og tilskud i Pavillonen har været faldende i perioden, og at de totale indtægter og tilskud i 2013 var på 8,1 mio. kr. Slutteligt skal der knyttes en kommentar til regnskabet for Her optræder en ekstraordinær post i regnskabet på kr. Pavillonen har af egen revisor fået oplyst, at denne ekstraordinære indtægt skyldes uregelmæssigheder i momsrefusionerne. Denne ekstraordinære indtægt medførte, at resultatet for 2013 blev positivt, hvilket ellers ikke ville have været tilfældet Delkonklusion Økonomistyringen foretages todelt, således at kun visse indtægter og udgifter kan følges pr. arrangement, mens alle indtægter og udgifter hos Pavillonen kun kan følges samlet. Det anbefales, at økonomien for arrangementer fremadrettet vurderes mere detaljeret, og at bestyrelsen informeres også om denne del af økonomistyringen. Cafédriften og arrangementerne giver samlet set kun et ganske lille overskud, der kan være med til at dække fællesudgifterne. I forhold til caféen har økonomien de seneste år været særdeles skrøbelig grundet et meget lille overskud, og overskuddet har endvidere været faldende. I forhold til arrangementer bør overskuddet ligeledes være større for blandt andet at kunne nedbringe den negative egenkapital og ikke udsætte den samlede økonomi for unødig risiko. Det anbefales, at der arbejdes aktivt på at skabe større overskud på begge poster for derved at få en mere robust økonomi. Egenkapitalen er negativ, og der arbejdes ikke på nuværende tidspunkt på at nedbringe denne. Det er vurderingen hos Økonomi og indkøb, at den negative egenkapital bør nedbringes, så den på sigt kan blive positiv og dermed udgøre et mere solidt økonomisk fundament for Pavillonen. Det anbefales på den baggrund, at Pavillonens ledelse og bestyrelse lægger en plan for, hvordan dette kan ske. Endvidere anbefales det, at Pavillonen for at kunne honorere de ovenstående anbefalinger anskaffer såvel et lokalebookingsystem som et billetsystem. Side 21 af 25

133 5. Opfølgning på anbefalinger fra 2012 analysen I det følgende præsenteres de anbefalinger, der blev fremsat i 2012 analysen. Analysen blev lavet i juni 2012, og der er således gået ca. to et halvt år siden da. På den baggrund beskrives, hvad status er for hver af anbefalingerne. Anbefaling 1: Større fokus på den økonomiske styring og mulighed for at øge indtjeningen. Procedurerne for den økonomiske styring har ikke ændret sig væsentligt, siden analysen fra 2012 blev gennemført. Endvidere er der ikke sket væsentlige ændringer i forhold til indtjeningen. Dette afspejler sig i årets resultat jf. tabel 14, der i alle undersøgte år i nærværende analyse er ganske lille og på samme lave niveau. Ifølge Pavillonen har der været en tendens til, at der holdes færre fester og receptioner, ligesom publikums købelyst er faldet. Hos Pavillonen arbejder man på at oparbejde nye indtjeningsmuligheder i form af f.eks. afterparty og julefrokoster. Det anbefales fortsat, at der er fokus på den økonomiske styring såvel som på at øge indtjeningen for derved at få et større overskud. Pavillonen budgetterer på nuværende tidspunkt med at gå i nul. Det anbefales på den baggrund, at der i stedet arbejdes for at skabe overskud. Anbefaling 2: Yderligere udnyttelse af husets lokalekapacitet hvilket kan være en mulighed for at forbedre økonomien i Pavillonen. Jf. tabel 2 og tabel 3 er der sket en mindre stigning i lokaleudnyttelsen, når den undersøgte periode i 2012 sammenlignes med den undersøgte periode i Det vurderes imidlertid på nuværende tidspunkt, at der fortsat er potentiale for at udnytte lokalekapaciteten i højere grad, end det bliver gjort i dag. Det kræver naturligvis, at der er efterspørgsel efter lokalerne, hvilket Pavillonen således med fordel kan arbejde for at skabe. Såfremt der viser sig at være efterspørgsel, eller at der kan skabes efterspørgsel, er det en mulighed for at forbedre økonomien i Pavillonen via de ekstra lokaleleje-indtægter. Anbefaling 3: Øge overskuddet på cafédriften så det kan dække en større andel af husets faste omkostninger. Overskuddet på cafédriften i den undersøgte periode er ikke blevet øget tværtimod er det faldet væsentligt, og de seneste to år har der knap været et overskud. Det er på den baggrund fortsat en anbefaling, at Pavillonens ledelse og bestyrelse aktivt arbejder på at øge overskuddet i caféen fremadrettet og som minimum standser den nedadgående tendens. Ifølge Pavillonen har der de seneste år været en form for finanskrise-effekt, hvor publikum i mindre grad køber mad og drikke, når de er til et arrangement, hvilket således kan være en årsag til det faldende caféoverskud. Hos Pavillonen arbejdes der på at finde nye indtjeningskanaler såsom spisearrangementer i forbindelse med kulturoplevelser, afterparty og julefrokoster i et forsøg på at øge Side 22 af 25

134 indtjening i caféen. Der følges løbende op på cafédriften som en del af den kvartalsmæssige opfølgning. Anbefaling 4: Øge overskuddet på arrangementer f.eks. ved at ændre den kunstneriske profil. Der er sket en ganske lille stigning i overskuddet for arrangementer i den undersøgte periode. Argumentet bag anbefalingen er, at overskuddet på arrangementer bør være højere, så arrangementerne i højere grad kan være med til at dække Pavillonens fællesudgifter. Overskuddet er fortsat ganske lille, hvorfor det fortsat er en anbefaling, at der arbejdes på at skabe et større overskud. Det anbefales endvidere, at økonomistyringen af arrangementer fremadrettet gennemføres mere detaljeret, og at bestyrelsen informeres om også denne del af økonomistyringen. Hos Pavillonen finder man det svært at øge overskuddet på arrangementer ved at ændre den kunstneriske profil. Argumentet herfor er, at Pavillonen har til opgave at levere bredde rent kulturelt i de arrangementer, der afholdes. Hvis der i højere grad skal fokuseres på at skabe overskud, er det således holdningen hos Pavillonen, at man i mindre grad har mulighed for at levere bredde i udbuddet af arrangementer. Endvidere understreges det hos Pavillonen, at der ved ændring i den kunstneriske profil er risiko for reduktion i det statslige tilskud. Anbefaling 5: Opprioritering af det ledelsesmæssige fokus på økonomistyringen bl.a. ved anskaffelse af bookingsystem, så rentabiliteten kan vurderes på de enkelte arrangementer og koncerter. Der er endnu ikke blevet anskaffet et lokalebookingsystem, hvorfor det fortsat er en anbefaling. Det forventes, at der snart tages hul på denne opgave i forbindelse med, at der er blevet ansat en ekstra medarbejder pr Der har været arbejdet på et lokalebookingsystem i kommunalt regi. Dette vurderes dog ikke i sin nuværende form at leve op til Pavillonens behov, og endvidere er brugen heraf forbundet med en udgift, som Pavillonen ikke ønsker at honorere. Det betyder således, at Pavillonen ikke kommer til at anvende det kommunale system og skal derfor finde et lokalebookingsystem andre steder. Pavillonen fortæller, at der for nylig er taget kontakt til et firma om at levere et sådan bookingsystem. Anbefaling 6: Drøftelse af hvorvidt den negative egenkapital skal styrkes, så den i fremtiden kan blive positiv. Egenkapitalen har været relativt konstant i den undersøgte periode på ca. -1,7 mio. kr. Det er i perioden ikke blevet drøftet, hvorvidt egenkapitalen fremadrettet skal styrkes, og der er ikke på nuværende tidspunkt planer om at arbejde på at nedbringe den negative egenkapital. Den negative egenkapital er meget gammel, og det vides ikke præcist, hvornår den er opstået. Fra Pavillonens side er der en grundlæggende udfordring i forhold til at nedbringe den negative egenkapital. Denne udfordring består i, at det kræver et bevidst forsøg på at generere overskud. Pavillonen er i meget høj grad afhængig af tilskud både fra Norddjurs Kommune/staten og fra sponsorer. Det er ifølge Pavillonen en meget svær opgave at skaffe sponsorer til at reducere en negativ egenkapital. Side 23 af 25

135 Sponsorer ønsker at give penge til arrangementer ikke til egenkapital. På samme måde er det opfattelsen fra Pavillonens side, at hvis Pavillonen generer et for stort overskud, vil det føre til en reduktion i det kommunale tilskud, da det fra politisk side vil være oplagt at reducere et tilskud hos en aktør, der selv kan generere overskud. Disse to faktorer gør, at Pavillonen ikke af egen drift vælger aktivt at arbejde for at reducere den negative egenkapital. Dette kunne f.eks. gøres ved at budgettere med et forventet overskud i stedet for at budgettere med cirka at gå i nul, men argumenterne imod er risikoen for fald i tilskud, og så er overskuddet alligevel ikke en realitet. Ifølge Pavillonen har der ikke fra politisk side i Norddjurs Kommune været fokus på at nedbringe egenkapitalen. Anbefaling 7: Investeringer i bygningsdriften som følge af tilstandsrapporten. Der er i perioden blevet gennemført en del af de anbefalinger, som blev fremsat i forbindelse med analysen fra 2012, hvor der blev lavet en tilstandsrapport. Dette arbejde er blevet initieret og gennemført af Ejendomsgruppen i Norddjurs Kommune. Se afsnit 4.2 hvor det beskrives, hvorledes der foretages vedligeholdelse af bygningerne. Anbefaling 8: Implementering af billetsystem så rentabiliteten af de enkelte arrangementer kan vurderes. Der er endnu ikke skaffet et nyt billetsystem, hvorfor billetter på nuværende tidspunkt købes direkte på hjemmesiden i et gammelt system, der f.eks. ikke giver mulighed for at trække forskellige former for statistik. Dette system er ikke tidssvarende, hvorfor der er behov for at anskaffe et nyt billetsystem. Det forventes hos Pavillonen, at det vil blive en opgave for den nye medarbejder, der er startet pr , at arbejde på at skaffe et billetsystem. Der er ifølge Pavillonen allerede taget kontakt til et firma omkring levering af et billetsystem. Anbefaling 9: Opmærksomhed på konkurrence på Djursland fra andre aktører på markedet. Konkurrence på området er en del af den rapport, som en ekstern konsulent skal lave i foråret 2015, hvorfor anbefalingen kun berøres kort her. Pavillonen udtrykker, at de har en følelse af at stå stærkt på markedet med et stærkt brand. De er opmærksomme på, at der rundt omkring er forskellige spillesteder, men det vurderes ikke, at nogen på nuværende tidspunkt er en reel konkurrent primært ud fra betragtningen om, at de andre spillesteder har væsentligt færre arrangementer end Pavillonen Anbefaling 10: Nedsættelse af lønbudget pga. løntilskudsmedarbejder der stopper i sin stilling. Der har tidligere været en medarbejder i løntilskud, som er stoppet hos Pavillonen, hvorfor de kr., der følger med et løntilskud, skulle bortfalde. Pavillonen har imidlertid fået driftstilskuddet fra Norddjurs Kommune opnormeret permanent med kr., så der har ikke været behov for at nednormere lønbudgettet. Side 24 af 25

136 6. Konklusion I nærværende økonomianalyse er forskellige forhold vedr. Pavillonen blevet belyst. Det drejer sig overordnet om aktiviteter i Pavillonen, bygningernes vedligeholdelse samt økonomi og økonomistyring. Endelig er der fulgt op på de anbefalinger, der blev givet til Pavillonen sommeren 2012 i forbindelse med gennemførsel af en tilsvarende analyse. I det følgende konkluderes kort på analysens væsentligste fund. For det første er det konklusionen, at der i Pavillonen er behov for at arbejde målrettet på at skabe en mere robust økonomi. Økonomistyring i Pavillonen foregår på to niveauer for det første den samlede økonomi og for det andet styres der delvist på de arrangementer, som Pavillonen gennemfører. Det anbefales, at økonomien for arrangementer fremadrettet styres mere detaljeret, og at ledelse og bestyrelsen i fællesskab involveres løbende. Pavillonens økonomi har ikke ændret sig ret meget siden Overskuddet på arrangementer og på caféen er fortsat ganske lille, hvilket betyder, at der ikke er meget til at bidrage til dækning af fællesudgifter og til i øvrigt at give Pavillonen en robust økonomi. Især er det problematisk, at overskuddet på cafédriften har været faldende og nu er tæt på at gå i nul. Ligeledes er det væsentligt at fremhæve, at Pavillonens egenkapital er negativ på ca. -1,7 mio. kr. Det blev i 2012 anbefalet at drøfte denne negative egenkapital, hvilket ikke er sket. Det er Økonomi og indkøbs vurdering, at der bør arbejdes på at skabe et større positivt resultat, så Pavillonens økonomi generelt bliver mindre skrøbelig, og så den negative egenkapital nedbringes. For det andet er det konklusionen, at der i forhold til lokalebelægning er sket en mindre stigning i omfanget af lokalebooking sammenlignet med Det er imidlertid vurderingen, at lokalerne kan udnyttes i højere grad, hvorfor det i tråd med analysen fra 2012 igen anbefales, at Pavillonen bør arbejde for at sikre en større grad af lokaleudnyttelse. Dette kan endvidere være en kilde til øget indtjening hos Pavillonen. Det er endvidere relevant at bemærke, at lejeindtægterne fra Norddjurs Kommune udgør en meget stor andel af de samlede lejeindtægter hos Pavillonen. For det tredje er det konklusionen, at der bør ske en generel professionalisering af Pavillonen med hensyn til administration og økonomi. Dette er afgørende for at skabe større grad af gennemsigtighed med Pavillonens aktiviteter for såvel ledelse som bestyrelse. Eksempelvis har Pavillonen endnu ikke anskaffet hverken lokalebookingsystem eller billetsystem, som det blev anbefalet allerede i Sådanne systemer bør eksempelvis anskaffes og implementeres. 7. Bilag Vedlagt er opgavebeskrivelsen for den konsulentopgave, der gennemføres i foråret 2015 af Pavillonen. Side 25 af 25

137 Bilag: Kommissorium Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 23. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 42280/15

138 Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 3. november 2014 Journalnr.: Kommissorium for analyse om fremtidssikring af Kulturhuset Pavillonen. Baggrund Pavillonen er en forening, der ifølge vedtægterne skal arbejde for følgende: Pavillonen skal være samlingssted for kommunens borgere, hvor alle uanset sociale, politiske, racemæssige eller religiøse tilhørsforhold kan mødes til kulturelle og/eller kommercielle arrangementer. Pavillonen skal skabe rum og udfoldelsesmuligheder for alsidige kulturog fritidsaktiviteter. Pavillonen skal tilstræbe at fremme samarbejdet mellem husets brugere samt søge koordination mellem husets egne og de øvrige kulturelle tilbud i kommunen. Pavillonen skal medvirke til en kvalitetsmæssig udvikling af stedets kulturelle aktiviteter samt til fornyelse heraf. Pavillonen skal være center for udvikling af lokale talenter i samarbejde med kommunens øvrige kulturaktører på området. Norddjurs Kommune ejer bygningerne og yder et årligt driftstilskud. Pavillonen er Norddjurs Kommunes flagskib på området for live kulturformidling i et bredt spekter af kulturelle genrer og præsenterer mange genrer og arrangementstyper. Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag:

139 Pavillonen skal i lighed med andre større kulturinstitutioner - være en vigtig brik i målet om øget bosætning i kommunen. Pavillonens arbejdsfelter fremgår af foreningens formålsparagraf jf. ovenstående, men kan mere specifikt beskrives således: - Kunst-, danse- og musikundervisning - Koncertsted - Spille- og øvested - Comedy scene - Fest og receptioner - Samlingssted/foreningshus - Møde og kursussted - Foredrag - Modeshows Pavillonens økonomi understøttes af et kommunalt tilskud på kr. i 2014, hvoraf udgør tilskud til rytmiske aktiviteter kr. samt lokaletilskud kr. Bestyrelsen for Pavillonen ønsker at fremtidssikre Pavillonen, og har derfor iværksat projekt Fremtidssikring bestående af 3 etaper. Første etape er gennemført i 2012 og bestod i udvidelse og modernisering af hovedscene med nyeste tekniske udstyr med henblik på indfrielse af de krav, som bands/orkestre stiller idag. Desuden blev kunstnerfaciliteterne moderniserede tilsvarende. Samlet udgift på 7,4 mio. kr. Anden etape udgør etablering af en åben scene og øve-/undervisningslokaler, åbning af huset mod åen, indretning af ny cafe. Anden etape planlægges gennemført, så den står færdig inden Skønnet anlægsudgift for åben scene 11,5 mio. kr. excl. moms. Tredje etape består af en udvidelse af antallet af pladser i den store koncertsal. Denne etape er endnu ikke tidssat. Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag:

140 Pavillonen har en række vigtige fixpunkter som grundlag for ønsket om iværksættelse af anden og tredje etape: - Fremtidigt potentiale - Vækstmuligheder - Udvidet samarbejde med Kulturskolen Norddjurs - Talentudvikling, herunder sammen med andre samarbejdspartnere på området (Gymnasiet, Arresten, Aktørerne, Ungdomsskolen, DMF, Produktionsskolen) - Ønsket om at blive udpeget af Kulturstyrelsen som Regionalt Spillested i er året for Aarhus som europæisk kulturhovedstad Formål Formålet med analysen er at sikre grundlaget for en fortsat udvikling af Pavillonen, både bygningsmæssigt og indholdsmæssigt. Analysen indeholder en beskrivelse af Driften i dag (arrangementer, besøgstal, økonomi) Driften ved etablering af de yderligere planlagte to etaper. Analysen omfatter 1: Status og opdatering på tidligere foretaget økonomianalyse. 2: Anlægsprojekt, etape 2 og 3. Analysen skal have fokus på, at en anlægsinvestering i størst mulig omfang får en gunstig afledt drift. Udarbejdelse af businesscase for det planlagte projekt med beskrivelse af driftsmæssige konsekvenser og evt. alternative løsningsmuligheder. 3: Genreudbud og driftsgrundlag Analysen skal have fokus på driftsresultatet af forskellige genreudbud. Det er en forudsætning, at Pavillonen er varieret i sit udbud, herunder også af smalle kulturtilbud. Hvilke organisatoriske og ressourcemæssige områder kan hensigtsmæssigt ændres med det formål at optimere driften af Pavillonen. Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag:

141 Vurdering af genreudbud set i forhold til markedet i området (Vurdering af mulighederne for at opnå status som regionalt spillested i 2017.) Organisering Analysen defineres, bestilles, betales og ejes af kulturog udviklingsudvalget. Analysearbejdet forankres i en følgegruppe med repræsentanter for ledelse og bestyrelse i Pavillonen og repræsentanter for Kulturskolens Norddjurs og kulturog udviklingsafdelingen i Norddjurs Kommune. Følgegruppen refererer til udviklingsdirektøren i Norddjurs Kommune. Tidsramme Analysen Kravsspecifikation udarbejdes af følgegruppen i oktober Udbydes og antages i perioden november til december Analysen færdiggøres inden udgangen af april måned Bearbejdning i følgegruppe i maj måned Dialogmøde i maj måned mellem kulturog udviklingsudvalget, bestyrelsen for Pavillonen og bestyrelsen for Kulturskolen Norddjurs. Bestyrelsen for Pavillonen behandling ultimo maj måned Politisk behandles i perioden juni til august Godkendt af kulturog udviklingsudvalget den 27. oktober Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag:

142 Bilag: Arbejdsplan KUU marts Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 23. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 32004/15

143 1 Marts /10089 Kultur- og udviklingsudvalget, KUU Arbejdsplan for januar 2015 kl Sted: Udviklingsdirektørens kontor, Allingåbro Budgetopfølgning Beslutning om udarbejdelse af kommuneplantillæg i forbindelse med etablering af trinbræt, Grenaa Syd Undersøgelse af samarbejdsmodeller mellem kommune og lokalområder Tidsplan for Udviklingsstrategi 2015 og Kommuneplan 2017 Endelig vedtagelse af lokalplan med kommuneplantillæg nr. 2 til kommuneplan 2013, boligområde Auning Solcelleanlæg på Karevej 1, Voer, 8950 Ørsted Vedtagelse af forslag til lokalplan med kommuneplantillæg nr. 3, erhvervsområde syd for Skolebakken, Ørum Genoptagelse af planlægning for vindmøller i Hevring Ådal Beslutning om igangsættelse af kommuneplantillæg i forbindelse med udvikling af Trustrup-Lyngby Orientering om "Områdefornyelse Grenaa" - valg af konsulent (udmønt.plan) Orientering om fristforlængelse, program for områdefornyelse i Auning Orientering om ansøgning til landdistriktspuljen Orientering om analyse fritidsområdet Boldfang på ny boldbane ved Auning Idræts- og Kulturcenter Orientering om byggesag ved Ørsted Rideklub tillæg til anlægsbevilling Orientering om Liv i forsamlingshusene 2014 Orientering om fremtidssikring af Pavillonen, Grenaa Arbejdsplan + handlingsplan 2015 Meddelelser o Grenaa Festival

144 2 23. februar 2015 Sted: Stenvad Mosebrugscenter Dialogmøde med Stenvad Mosebrugscenter 23. marts 2015 Udviklingsdirektørens kontor, Allingåbro To repræsentanter fra DGI deltager fra kl Dialogmøde Stenvad Mosebrugscenter Budgetopfølgning Studietur for kulturog udviklingsudvalget og miljø- og teknikudvalget Planlægning for opstilling af store solcelleanlæg Beslutning om udsættelse af proces for revision af vindmølleplanlægning Orientering om områdefornyelse i Grenaa (udmønt.plan) Status på torvet ved Søndergade, Grenaa Orientering om analyse fritidsområdet Orientering om fritidscenter Enslevgården - (udsat fra december) Flytning af skulpturen Gredanapigen, Grenaa Orientering om udviklingsprojektet Cykellandsbyen Trustrup- Lyngby Arbejdsplan 2015 Meddelelser o Drøftelse af analyse på fritidsområdet Budgetopfølgning Regnskabsresultat samt sektorbeskrivelser Naturformidling i samarbejde med Kyst- og Fjordcentret sæson 2015 Vejledende retningslinjer for opsætning af store solcelleanlæg Byudvikling i Nørager Proces for revision af vindmølleplanlægning Vurdering af støjfølsomheden for tre landbrugsejendomme i den vestlige del af Allelev i forbindelse med opstilling af vindmøller øst for Søby Orientering om udviklingsplan for Trustrup-Lyngby Orientering om områdefornyelse i Grenaa midtby Forslag til procesplan vedr. multiaktivitetspladser Evaluering af kunst-is-skøjtebane Pulje til forbedring af den kollektive trafik yderområder Ansøgning om anlægsbevilling og rådighedsbeløb til boldfang på ny boldbane ved Auning Idræts- og Kulturcenter Norddjurs Kommune og Aarhus 2017 Flytning af Gredanapigen, Grenaa Orientering om analyse af fremtidssikring af Pavillonen, herunder økonomianalyse

145 3 Arbejdsplan 2015 Meddelelser o Regionsbestyrelsen for Kulturring Østjylland o Kommende møder og arrangementer 30. april 2015 kl Sted: Rådhuset Grenaa, mødelokale 2 1. juni 2015 Sted: Nørre Djurs Hallen, Glesborg Dialogmøde med fritidsområdet 22. juni 2015 Sted: Kulturværkstedet Auning Dialogmøde med kulturinstitutioner Budgetopfølgning Spørgsmål/beregninger af driftsforslag til idekatalog Områdefornyelse Grenaa (udmønt.plan) Godkendelse af program for områdefornyelse i Auning Orienteringspunkt om kulturpuljen 2014 og 2015 Arbejdsplan 2015 Meddelelser o Dialogmøde fritidsområdet Budgetopfølgning Prioritering anlægsforslag Husleje Kulturskolen på Pavillonen (udmønt.plan) "Områdefornyelse Grenaa" - behandling af resultater af borgerproces (udmønt.plan) Museum Østjylland, revideret samdriftsaftale Orienteringspunkt om fordeling af forsamlingshuspuljen 2015 Arbejdsplan 2015 Meddelelser o Dialogmøde kulturinstitutioner Budgetopfølgning Venteliste Kulturskolen - evaluering (udmønt.plan) Områdefornyelse Grenaa - orientering (udmønt.plan) Forslag til procesplan vedr. multiaktivitetspladser (udmønt.plan) Orientering om udviklingsplan for Trustrup-Lyngby Analyse på fremtidssikring af Pavillonen Arbejdsplan 2015 Meddelelser o 17. august 2015 Sted: Kyst- og Fjordcentret Dialogmøde med Kyst- og Dialogmøde Kyst- og Fjordcentret Budgetopfølgning Behandling af egne budgetbemærkninger Behandling af politiske spørgsmål på eget område

146 4 Fjordcentret Områdefornyelse Grenaa orientering (udmønt.plan) Udviklingsplan for Trustrup-Lyngby Arbejdsplan 2015 Meddelelser o 21. september 2015 Budgetopfølgning "Områdefornyelse Grenaa" - forslag til design af bymidten (udmønt.plan) Vedtagelse af Udviklingsstrategi 2015 Arbejdsplan 2015 Meddelelser o 26. oktober 2015 Sted: Grenaa Bibliotek Dialogmøde Norddjurs Biblioteker Dialogmøde med Norddjurs Biblioteker Budgetopfølgning Områdefornyelse Grenaa orientering (udmønt.plan) Arbejdsplan 2015 Meddelelser o 23. november 2015 Budgetopfølgning Områdefornyelse Grenaa orientering (udmønt.plan) Endelig vedtagelse af udviklingsplan for Trustrup-Lyngby Nyt bibliotekssystem - KOMBIT (udmønt.plan - flyttet fra januar til november efter aftale m. HR/KA) Arbejdsplan 2015 Meddelelser o 14. december 2015 Sted:? Budgetopfølgning Områdefornyelse Grenaa orientering (udmønt.plan) Arbejdsplan 2015 Meddelelser o

Vis mere