Ny vin på gammelt træskib på historisk sejlads lægger til

Transkript

1 Ny vin på gammelt træskib på historisk sejlads lægger til SKIBET er en såkaldt galease, det vil sige det har to master, hvor den agterste er kortere end stormasten. Var det omvendt, ville SKIBET være en skonnert. Det knirker i rigningen af vindpresset. Skipper råber en ordre, og matroserne slækker straks på storsejlet. Vinden slipper øjeblikkeligt sit tag, og sejlskibet glider langsomt ind mod land. Mindet om krigens kanoner buldrer i baghovederne på besætningen. Det er ikke mange år siden Danmark måtte afstå en femtedel af sit territorium til tyskerne. Nu lægger galeasen SKIBET til ved det, der i besætningens bevidsthed stadig er dansk land. Sådan kunne jomfruturen for Danmarks ældste galease, bygget 1880, nemt have set ud. Nu gentages turen med en historisk jubilæumssejlads. I disse uger stævner SKIBET med besætning nemlig ud på en færd, der stort set ikke er gjort siden dampskibets indtog. Med

2 alle sejl sat og med bølgeskvulp om boven pløjer det sig igennem de danske farvande for at fragte moselvin af den bedste slags fra Kiel i Tyskland til København ved kajen lige syd for Nyhavn - Det er en spændende tur, hvor interesserede kan se hvordan et ægte fragtskib med mere end 130 år på bagen ser ud, og hvor de kan mærke duften af tovværk og tjære og fornemme hvordan livet om bord har været, dengang da der var rigtige skibe og søfolk til, udtaler skipper om bord på SKIBET, Peer Bonnemann. SKIBET ligger normalt i Aarhus, men er blevet hyret til at laste noget af det bedste moselvin, som findes, om bord i Kiel og fragte det hjem til Københavns Kulturnat. Det er nervepirrende, fordi havet kan være uforudsigeligt at sejle på på denne årstid, og vi skal helst ikke risikere, at der sker den dyrebare last noget. Så hellere selv falde i vinen, end at den falder over bord, siger skipper på SKIBET, Peer Bonnemann. Vinen flød på floderne i 3000 år. I mere end tusinde år har danske fragtskibe fragtet varer fra det europæiske kontinent til det danske folk og hof. En ikke ufarlig rejse over vand, hvor mange søfolk igennem tiden er gået ned med skib og last. Det er denne tradition SKIBET med besætning tager op, når der skal fejres 500 års jubilæum for importen af den gode tysk vin, der siden har strømmet til landet ad floderne fra Sydtyskland, igennem de danske bælter og ud til de tørstende danskere. Igennem århundrederne sejlede handelsfolk rutinemæssigt tønder af vin fra Mosel og Rhinens vindistrikter til Danmark. Vinen blev transporteret i tønder, som blev lastet på pramme på Rhinen og Mosel, og her bragte tønderne til havne langs den tyske kyst. Der blev det lastet i sejlskibe, som sejlede dem til alle egne og havne i Danmark, fortæller skipper Peer Bonnemann., der fortsætter Arkæologiske analyser af potteskår fra kopper og lerpotter har vist, at danskerne har importeret vin, formentlig fra Sydeuropa og Tyskland, i 3000 år. Dog var det kun de rigeste, der havde råd til vin, men alligevel. - Vi vil gerne vise borgerne i [by/landsdel], som SKIBET anløber, hvad rigtigt sømandskab var den gang mænd fik tatoveret anker, fregatter og havfruer på brystet, den gang det var med livet som indsats, at man sejlede ud. Den gang man vidste, at når man kyssede sin kone farvel, så vidste man samtidigt, at det kunne være sidste kys overhovedet i livet. Det er der noget poetisk og storladent over, og så er det jo et smukt syn, når sådan et gammelt træskib trodser havet og bølgerne og dukker i horisonten 500 år CO2-neutral tradition Klædt som søfolkene ved SKIBETs jomfrutur i 1880, og kun ved hjælp af sejl og vind og godt sømandskab, sejler SKIBET mod klimaforandringer. I dag bliver selv økologiske fødevarer i Danmark fragtet frem til hylderne i supermarkederne ved hjælp af lastbiler, med et stort CO2-udslip som følge. SKIBETs CO2-udslip under vintransporten er stort set ikkeeksisterende, og selv lastning og losning vil foregå med rå muskelkraft. Det her er et enestående projekt, der viser, at selvom vi råder over alverdens smarte teknik, så kan

3 datidens opfindelser stadig sagtens bruges, og så er vi endda CO2-neutrale, fordi vi sejler for sejl under hele vores sejlads. Det er der også en stærk signalværdi i, når man ser på de kæmpe store fragtskibe, som krydser farvandene i dag. Det er jo flydende byer, som forbrænder ekstreme mængder råstoffer, som pumpes direkte ud i atmosfæren hver evige eneste dag. Hvorfor kan de ikke lige så godt udnytte vinden, strømforholdene og solens energi noget bedre? Det tror vi bestemt er muligt her om bord, udtaler Peer Bonnemann. En bannerfører for en næsten glemt kulturarv Det skib, der drager ud på det her historiske togt hedder faktisk bare SKIBET. Selv om det er det ældste af sin slags i Danmark og er fra 1880, findes der faktisk en enestående flåde af gamle træskibe i Danmark. Men modsat bøndergårde og herregårde er der ikke afsat en eneste statslig krone i driftsstøtte til den sejlende kulturarv. Det er for at minde danskerne og tyskerne om Danmarks sejlende kulturarv, at SKIBET er gået med i projektet for at sejle vin fra Tyskland til København. - Som nation har vi bevæget os over havet længe før vikingerne grundlagde Dublin og opdagede Amerika, men der er ikke ret mange, der kender til vores kulturarv. Danskerne har nemlig glemt, at landet er en søfartsnation, og mange tror endda, at vi er et landbrugsland. Det er Danmark, med alle sine øer, af åbenlyse årsager ikke, og det er i øvrigt derfor vi har et kongeskib og ikke en kongetraktor, afslutter SKIBETs skipper, Peer Bonnemann. Skibet besøger følgende havne på sin færd: lørdag søndag mandag tirsdag onsdag torsdag Århus Juelsminde Middelfart Fåborg Marstal Laboe Juelsminde Middelfart Fåborg Marstal Laboe Kiel fredag lørdag søndag mandag tirsdag onsdag Kiel Laboe Bagenkop Femø Kalehave Rødvig Laboe Bagenkop Femø Kallehave Rødvig Dragør torsdag fredag lørdag søndag Dragør Kb.havn Kb.havn Kb.havn Kristianshavn Kb.havn Kb.havn Helsinør Pressekontakt: Via brevdue eller du kan ringe til skipper Peer på tlf , via VHF radio på kanal 16, eller råbe rigtig højt når du ser skibet sejle forbi Hjemmeside: PS. Efter den helst ikke via mail, da vi jo er til søs, og derfor IKKE KAN LÆSE DEM. Billedtekst: SKIBET er en såkaldt galease, det vil sige det har to master, hvor den agterste er kortere end stormasten. Var det omvendt, ville SKIBET være en skonnert. Billedtekst: Besætning på arbejde på SKIBET. Her dog endnu ikke klædt ud som i 1880.uforudsigeligt at sejle på på denne årstid, og vi skal helst ikke risikere, at der sker den dyrebare

4 last noget. Så hellere selv falde i vinen, end at den falder over bord, siger skipper på SKIBET, Peer Bonnemann. Vinen flød på floderne i 3000 år I mere end tusinde år har danske fragtskibe fragtet varer fra det europæiske kontinent til det danske folk og hof. En ikke ufarlig rejse over vand, hvor mange søfolk igennem tiden er gået ned med skib og last. Det er denne traditionm SKIBET med besætning tager op, når der skal fejres 500 års jubilæum for importen af den gode tysk vin, som siden har strømmet til landet ad floderne fra Sydtyskland, igennem de danske bælter ud til de tørstende [sønderjyder, koldingensere, fynboer, eller hvor SKIBET nu lægger til]. Igennem århundrederne sejlede handelsfolk rutinemæssigt tønder af vin fra Mosel og Rhinens vindistrikter til Danmark. Vinen blev transporteret i tønder, som blev lastet på pramme på Rhinen og Mosel, og her bragte tønderne til havne langs den tyske kyst. Der de blev lastet i sejlskibe, som sejlede dem til alle egne og havne i Danmark, fortæller skipper Peer Bonnemann.. Arkæologiske analyser af potteskår fra kopper og lerpotter har vist, at danskerne har importeret vin, formentlig fra Sydeuropa og Tyskland, i 3000 år. Dog var det kun de rigeste, der havde råd til vin, men alligevel. - Vi vil gerne vise borgerne i [by/landsdel], som SKIBET anløber, hvad rigtigt sømandskab var den gang mænd fik tatoveret anker, fregatter og havfruer på brystet, den gang det var med livet som indsats, at man sejlede ud. Den gang man vidste, at når man kyssede sin kone farvel, så vidste man samtidigt, at det kunne være sidste kys overhovedet i livet. Det er der noget poetisk og storladent over, og så er det jo et smukt syn, når sådan et gammelt træskib trodser havet og bølgerne og dukker i horisonten, udtaler skipper ombord på SKIBET, Peer Bonnemann. 500 år CO2-neutral tradition Klædt som søfolkene ved SKIBETs jomfrutur i 1880, og kun ved hjælp af sejl og vind og godt sømandskab, sejler SKIBET mod klimaforandringer. I dag bliver selv økologiske fødevarer i Danmark fragtet frem til hylderne i supermarkederne ved hjælp af lastbiler, med et stort CO2-udslip som følge. SKIBETs CO2-udslip under vintransporten er stort set ikke-eksisterende, og selv lastning og losning vil foregå med rå muskelkraft. Det her er et enestående projekt, der viser, at selvom vi råder over alverdens smarte teknik, så kan datidens opfindelser stadig sagtens bruges, og så er vi endda CO2-neutrale, fordi vi sejler for sejl under hele vores sejlads. Det er der også en stærk signalværdi i, når man ser på de kæmpe store fragtskibe, som krydser farvandene i dag. Det er jo flydende byer, som forbrænder ekstreme mængder råstoffer, som pumpes direkte ud i atmosfæren hver evige eneste dag. Hvorfor kan de ikke lige så godt udnytte vinden, strømforholdene og solens energi noget bedre? Det tror vi bestemt er muligt her om bord, udtaler Peer Bonnemann. En bannerfører for en næsten glemt kulturarv Det skib, der drager ud på den her historiske hedder faktisk bare SKIBET. Selv om det er det ældste af sin slags i Danmark og er fra 1880, findes der faktisk en enestående flåde af gamle træskibe i Danmark. Men modsat bøndergårde og herregårde er der ikke afsat en eneste statslig krone i

5 driftsstøtte til den sejlende kulturarv. Det er for at minde danskerne og tyskerne om Danmarks sejlende kulturarv, at SKIBET er gået med i projektet for at sejle vin fra Tyskland til København. - Som nation har vi bevæget os over havet længe før vikingerne grundlagde Dublin og opdagede Amerika, men der er ikke ret mange, der kender til vores kulturarv. Danskerne har nemlig glemt, at landet er en søfartsnation, og mange tror endda, at vi er et landbrugsland. Det er Danmark, med alle sine øer, af åbenlyse årsager ikke, og det er i øvrigt derfor vi har et kongeskib og ikke en kongetraktor, afslutter SKIBETs skipper, Peer Bonnemann. Pressekontakt: Via brevdue J eller du kan ringe til skipper Peer på tlf , via VHF radio på kanal 16, eller råbe rigtig højt når du ser skibet sejle forbi Følg med på SKIBETS historiske togt på Hjemmeside: Facebook: