LER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer

Transkript

1 LER Kastbjerg Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING NR Region Midtjylland Regional Udvikling Jord og Råstoffer

2 Udgiver: Afdeling: Region Midtjylland Skottenborg Viborg Tel Jord og Råstoffer Udgivelsesår: 2009 (undersøgelsen er foretaget i 2008) Titel: Råstofkortlægning nr Ler Kastbjerg Randers Kommune Konsulent: Redaktion: Fotos: Kort: Niras A/S Vestre Havnepromenade 9 Postboks 119, 9100 Aalborg Jord og Råstoffer, Lars Kristiansen Niras A/S Grundmateriale KMS Copyright ISBN: Sidetal: 36 Henvendelse vedr. rapporten: Mail direkte til Jord og Råstoffer jord-raastoffer@ru.rm.dk eller ring på Læs mere på

3 Indholdsfortegnelse 1 FORMÅLET MED KORTLÆGNINGEN Lovgrundlag Råstofplan KORTLÆGNINGENS RESULTATER Geologi Kvaliteter Udbredelse og mægtigheder Mængder af rødbrændende ler 5 3 DATAGRUNDLAG Ældre data Nye data 7 4 REFERENCER Forslag til Råstofplan 2008 for Region Midtjylland Landbrugsministeriets jordklassificering DGU boringer 9 5 BILAG Kort jordklassificering Boringer fra GEUS Iso-ledningsevnekort Beskrivelser af profiler 11 Side 1

4 Side 2

5 1 Formålet med kortlægningen 1.1 LOVGRUNDLAG Regionsrådet skal ifølge Råstoflovens 5a udarbejde en plan for indvinding af og forsyning med råstoffer. gangen, da opslagene ikke vises korre Regionsrådet skal fastlægge de overordnede retningslinier for råstofindvindingen, herunder udlæg af graveområder og råstofinteresseområder i råstofplanen. Regionsrådet skal foretage kortlægning efter råstoffer, som skal danne grundlag for Region Midtjyllands råstofplan. Kommunalbestyrelserne er bundet af råstofplanen i deres planlægning og administration. 1.2 RÅSTOFPLAN 2008 Råstof er en del af grundlaget for den økonomiske vækst. De naturlige råstoffer i regionens undergrund bidrager med materialer til så forskellige formål som vejanlæg, asfalt, beton, teglsten og almindeligt sand og grus samt sphagnum til gartnerier og haver. Ny plantype Udpegning af områder En af Region Midtjyllands vigtige opgaver er at udarbejde en råstofplan for hele regionen. Råstofplanen er en ny plantype, der er fastlagt i råstofloven i forbindelse med kommunalreformen. Råstofplanen fastlægger, hvor der i fremtiden kan foregå indvinding af råstoffer. I Råstofplan 2008 er der udpeget et område sydsydvest for Havndal i Randers Kommune som forslag til råstofinteresseområde. Interessen samler sig om mulighederne for indvinding af rødbrændende ler til teglproduktion. Kortlægning Regionsrådet har besluttet at kortlægge området, inden en endelig beslutning tages med hensyn til en egentlig udpegning som råstofgraveområde. Modstående kort viser beliggenheden i Randers Kommune. Side 3

6 Side 4

7 2 Kortlægningens resultater 2.1 GEOLOGI Lagserien Kortlægningsområdet består af en enkelt opbygget lagserie med smeltevandssand øverst, herunder moræneler/ -sand, underlejret af smeltevandssand, som igen hviler på skrivekridt 2.2 KVALITETER Moræneleret i toppen kan enten være gulbrændende eller rødbrændende alt efter indholdet af jern og især kalk. Hvor der ikke er kalk tilstede, vil leret generelt være rødbrændende. Denne kortlægning sætter focus på den rødbrændende ler, idet det er her, det store behov for udpegning af arealer til indvinding er. 2.3 UDBREDELSE OG MÆGTIGHEDER Udbredelsen af det rødbrændende ler fremgår af kortet på modstående side. Som det ses, varierer tykkelsen fra 0,0 meter i den nordøstlige del af området til ca. 3,5 meter mod nord og sydvest. Den gennemsnitlige tykkelse af det rødbrændende ler skønnes til at være ca. 2 meter. Overjordstykkelsen vurderes til at være ca. 0,5 meter. 2.4 MÆNGDER AF RØDBRÆNDENDE LER På baggrund af ovenstående vurdering af udbredelse og mægtigheder vurderes det, at den samlede mængde af rødbrændende ler er ca 3 mill kubikmeter. Side 5

8 Side 6

9 3 Datagrundlag 3.1 ÆLDRE DATA Topografiske kort Jordklassificering Boringer Flyfotos Det topografiske kort i 1: samt rekognoscering i området har dannet baggrund for en opfattelse af terrænet, ligesom det har været medvirkende til at planlægge undersøgelserne med EM 38DD. Landbrugsministeriets jordklassificeringskort giver et forhåndsindtryk af områdets jordbundsforhold. Det fremgår, at overfladen består af sandblandet ler og lerblandet sand. Mest ler mod øst i området og mest sand mod vest. Kortet over klassificeringen er vist i bilag 5.1. GEUS har en database med boredata, også kaldet Jupiterdatabasen. I forbindelse med denne kortlægning er der fundet seks sæt data fra boringer i området. Beskrivelserne af boringerne er meget varierende i kvalitet, men det overordnede indtryk er, at de næsten alle er beskrevet som havende ler af en eller anden type i toppen. Boringernes placering og beskrivelserne af hver boring findes i bilag 5.2. Flyfotos fra perioden er blevet gennemset, og billederne fra de forskellige år indikerer, at overfladen er meget broget og varieret, hvilket kunne fortælle, at vi har at gøre med en vekslen mellem ler- og sandjord i overfladen 3.2 NYE DATA Rekognoscering Rekognosceringen gav et indtryk af, at hele området er forholdsvis fladt, afgrøderne er primært korn og græs, og der findes mod syd små arealer med kål. Med de betingelser kan EM 38DD med fordel anvendes. Med EM 38DD kan der hurtigt og billigt kortlægges store arealer for lerrige områder. Udstyret til EM 38DD trækkes på en slæde hen over marken og måler jordens ledningsevne i de øverste par meter. Ler har høj ledningsevne, så hvis der måles en høj ledningsevne, er der sandsynlighed for, at der er ler. Positionen måles samtidigt med GPS-udstyr. Området ved Kastbjerg er undersøgt med EM 38DD med en linieafstand på 25 meter. Side 7

10 Iso-ledningsevnekort Kort over målingerne er vist på et iso-ledningsevnekort (bilag 5.3). Iso-ledningsevnekortet har dannet grundlag for valg af punkter, hvor en prøvegravning med rendegraver kunne be- eller afkræfte tilstedeværelsen af ler, rødbrændende såvel som gulbrændende. Den anvendte rendegraver var udstyret med brede hjul og en smal skovl, som kunne nå en dybde af ca 5 meter. Placeringen af prøvegravningerne og beskrivelser af den enkelte gravning er vist i Bilag 5.4. Side 8

11 4 Referencer 4.1 FORSLAG TIL RÅSTOFPLAN 2008 FOR REGION MIDTJYLLAND 4.2 LANDBRUGSMINISTERIETS JORDKLASSIFICERING 4.3 DGU BORINGER Side 9

12 Side 10

13 5 Bilag 5.1 KORT JORDKLASSIFICERING 5.2 BORINGER FRA GEUS 5.3 ISO-LEDNINGSEVNEKORT 5.4 BESKRIVELSER AF PROFILER Side 11

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33 Meter ± EM38 ledningsevne Kastbjerg bilag 5.3 Tegnforklaring EM38 ledningsevne ms/m < 5 > 5-10 > > > 20 Matrikelgrænse Mål: 1:10000 Udført: JAK Godkendt: HPB Sag nr.: Dato: Sti: C:\Sag\11_778_01\ ledningsevne_kastbjerg.mxd

34

35

36 Beskrivelse af prøvegravninger ved Kastbjerg (22. september 2008). G1: 0-0,3 Muld, leret, mørkebrun Moræneler, sandet, grå, rustslirer, kalkfri 1,4-2,5 Smeltevandssand, finkornet, lysegrå G2: 0-0,3 Muld, sandet, mørkebrun 0,3-2,0 Moræneler, grå, sandet, rustslirer, kalkfri 2,0-2,5 Smeltevandssand, finkornet, grågul, G3: 0-0,3 Muld, leret, mørkebrun 0,3-2,5 Moræneler, sandet, grå, rustslirer, kalkfri 2,5-3,0 Smeltevandssand finkornet, grågul, fugtig G4: 0-0,5 Muld, sandet, mørkebrun 0,5-0,8 Morænesand, leret 0,8-3,0 Moræneler, sandet, grå, rustslirer, kalkfri, 3,0-3,5 Smeltevandssand, finkornet, gruset, gul G5: 0-0,4 Muld, sandet, mørkebrun 0,4-0,7 Morænesand, leret, grågul 0,7-2,7 Moræneler sandet, rustslirer, stenet, blok 2,7-3,0 Smeltevandssand, ml -grovkornet, grågul G6: 0-0,4 Muld, sandet, leret, mørkebrun 0,4-1,0 Morænesand, leret, stenet, gul, kalkfri 1,0-4,0 Moræneler, sandet, rustslirer, gulbrun > 4,0 Smeltevandssand, finkornet, gruset, lysebrun, G7: 0-0,3 Muld, sandet, leret, mørkebrun 0,3-0,5 Morænesand, leret, grågu, kalkfri 0,5-4,0 Moræneler, grågul, rustslirer, kalkfri, sd. > 4,0 Smeltevandsand, finkornet, lysegul, gruset G8: 0-0,4 Muld, sandet, mørkebrun 0,4-1,2 Smeltevandssand, finkornet, gulbrun 1,2-1,7 Morænesand, leret, rustbrunt, kalkfri 1,7-1,8 Sand, finkornet, lysegul G9: 0-0,3 Muld, sandet, leret, mørkebrun 0,3-0,8 Morænesand, svagt leret, gulbrun 0,8-1,7 Morænesand, leret, gulbrun, slirer, kalkfri 1,7-2,0 Smeltevandssand, finkornet, lysegul, 2-2,1 Kalk, hvid, noduler, Brugbare rødlersforekomster Blåler Sand

37 Beskrivelse af prøvegravninger ved Kastbjerg (23. september 2008). G10: 0-0,3 Muld, leret, mørkebrun 0,3-0,4 Smeltevandssand, grågul 0,4-1,3 Moræneler, grå, rustslirer, sd., kalkfri 1,3 2,0 Moræneler, grågrøn, kalkfri 2-2,5 Moræneler, sandet, brun, rustslirer, kalkh. G11: 0-0,5 Muld, leret, mørkebrun 0,5-0,8 Morænesand, brungul, leret 0,8-2,8 Moræneler, grågrøn, rustslirer, kalkfri > 2,8 Smeltevandssand, mlk-grk, stenet, lysegul G12: 0-0,2 Muld, leret, mørkebrun 0,2-1,2 Smeltevandssand, f-mlk, gulbrun > 1,2 Kalk, hvid G13: 0-0,3 Muld, sandet, leret, mørkebrun 0,3-0,4 Smeltevandssand, stenet 0,4-2,0 Moræneler, stærkt sandet, kalkfri, gulbrun-grågul > 2,0 Kalk, grå, G14: 0-0,3 Muld, leret, mørkebrun 0,3-2,2 Moræneler, sandet, grågrøn, rustslirer. 2,2-3,2 Moræneler, fed, gulbrun, rustsl., kalkfri > 3,2 Moræneler, fed, gulbrun, rustsl., kalkh. G15: 0-0,3 Muld, leret, mørkebrun 0,3-2,2 Moræneler, sandet, grå, rustsl., kalkfri > 2,2 Moræneler, sandet, grå, rustslirer, kalkh. G16: 0-0,3 Muld, leret, mørkebrun 0,3-1,0 Morænesand, leret, grå, rustslirer 1,0-3,0 Moræneler, grå, rustslirer, sand, kalkfri 3,0-4,0 do blød, mere homogen, grågul > 4,0 kalkholdig G17: 0-0,5 Muld, leret, mørkebrun 0,5-1,0 Morænesand, leret, grå, rustslirer 1,0-1,5 Morænesand, grå, rustslirer, kalkfri 1,5-2,5 do fed, mere blød 2,5-4,2 do homogen, gulbrun, kalkfri > 4,2 do, kalkholdig G18: 0-0,3 Muld, leret, mørkebrun 0,3-1,5 Moræneler, grå, rustslirer, sd, kalkfri 1,5-2,0 do, mere sandet 2,0-3,0 do blød, homogen rustbrun, kalkfri > 3,0 do, kalkholdig Brugbare rødlersforekomster Blåler Sand

38 Beskrivelse af prøvegravninger ved Kastbjerg (25. september 2008). G19: 0-0,3 Muld, leret, mørkebrun 0,3-2,2 Moræneler, sd, grågul, rustslirer, kalkfri 2,2-2,3 Sand, svagt leret, mellemgovkornet, gruset, stenet, gulbrun G20: 0-0,3 Muld, leret, mørkebrun 0,3-0,7 Morænesand, mlk, stenet, gulbrun 0,7-2,3 Moræneler, sd, grå, rustslirer, kalkfri 2,0-3,0 do, mere blød, homogen brun, kalkfri 3,0-3,2 Smeltevandssand, leret, gruset, stenet G21: 0-0,3 Muld, leret, sandet, mørkebrun 0,3-1,5 Smeltevandssand, svagt leret i toppen, stærkt stenet, mellemkornet, lysegult G23: 0-0,3 Muld, leret, sandet, mørkebrun 0,3-2,0 Moræneler, sd, grå, rustslirer, kalkfri 2,0-3,0 do,blød, homogen gulbrun, rustspletter 3,0-3,9 do, kalkfri > 3,9 Moræneler, siltet, grågrøn, kalkholdig G24: 0-0,3 Muld, sandet, leret, mørkebrun 0,3-2,6 Moræneler, sd, st., grå m. rust, kalkfri 2,6-4,2 do, mere homogen, gulbrun, kalkfri > 4,2 Smeltevandssand, mlk, gruset, stenet, gul, G25: 0-0,3 Muld, leret, mørkebrun 0,3-1,4 Moræneler, sd, gulbrun til orange 1,4-1,5 Moræneler, stenet, flint, kalkfri > 1,5 do, kalkholdig G22: 0-0,3 Muld, sandet, mørkebrun 0,3-0,4 Morænesand, leret, st. slirer, grå, kalkfri 0,4-4,0 Moræneler, sd, st., grå, rustsl., kalkfri > 4,0 Smeltevandssand, fint, lysegul, kalkfri G26: 0-0,3 Muld, leret, sandet, mørkebrun 0,3-2,7 Moræneler, sd, grå, orange slirer, kalkfri > 2,7 Smeltevandssand, fint, stenet, lys grågul Brugbare rødlersforekomster Blåler Sand

39

40 Kastbjerg Grafisk Service b Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg Viborg