Specielle bemærkninger til budget

Transkript

1 Specielle bemærkninger til budget Politikområde 1: Dagtilbud Områdets organisering Børnepasningsområdet er organiseret i en række forskellige institutionstyper for derigennem at kunne tilgodese det enkelte barns behov for udvikling samt forældrenes behov for pasning. I Jammerbugt Kommune findes følgende institutionstyper: Kommunal dagpleje Privat dagpleje Børnehaver Institutioner med småbørnsgrupper Puljeordninger Privatinstitutioner Jammerbugt Kommune tilbyder børn fra til 2 år pasning i dagpleje eller i småbørnsgrupper i enkelte institutioner. Børn i dagpleje passes i dagplejerens hjem sammen med op til 4 andre børn. I Jammerbugt Kommune er der herudover oprettet legestuer, hvor dagplejerne kan mødes, og hvor børnene kan lege med hinanden på tværs af de enkelte dagplejere. Dagplejerne ansættes og aflønnes af kommunen, ligesom kommunen fører løbende tilsyn med dagplejen. Udover kommunal dagpleje har borgerne i Jammerbugt Kommune også mulighed for at benytte sig af privat dagpleje, idet Jammerbugt Kommune yder økonomisk tilskud til privat pasning af børn. Kommunens pladsanvisning godkender den enkelte børnepasser eller pasningsordning og fører løbende tilsyn med ordningen. I den måned barnet fylder 2 år og 1 måneder, vil det automatisk blive tilbudt en plads i en børnehave. I Jammerbugt Kommune er der 19 kommunale børnehaver, som alle har til formål at skabe pasnings-, trivsels-, lærings- og udviklingsmuligheder for børn i alderen 3-6 år. Børnehave er den mest udbredte pasningsform til denne aldersgruppe. Institutionernes størrelse varierer, men der er i gennemsnit 7,5 barn pr. pædagogisk medarbejder. Som oftest er børnehaverne indrettet med forskellige stuer, hvortil der er knyttet et antal voksne. Der findes i Jammerbugt Kommune samtidig 6 småbørnsgrupper - integreret i børnehaverne. Småbørnsgrupperne kan sammenlignes med det, man i de fleste andre kommuner betegner som vuggestuer. Normeringen er i Jammerbugt Kommune fastsat til 9,87 timer pr. barn pr. uge, og åbningstiderne er identiske med de tilhørende børnehavers, Kost, bleer etc. indgår som en del af pasningstilbuddet og er indregnet i prisen. I kommunen er der også en række puljeordninger, hvor privatpersoner har oprettet en pasningsordning efter egne præmisser og behov. Jammerbugt Kommune yder tilskud til sådanne puljeordninger. Specielle bemærkninger Side 23 Budget Dagtilbud

2 Herudover findes der i Jammerbugt Kommune en række privatinstitutioner i form af private dagplejere og børnehaver. Jammerbugt Kommuner yder drifts-, administrations- og bygningstilskud til disse private institutioner. Aktuel lovgivning Lov om dag-, fritids-, og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) udgør lovgrundlaget for politikområde 1. Lovens overordnede formål er at skabe tilbud til børn og unge, der bidrager til trivsel, udvikling og læring, forebyggelse af negativ social arv, fleksibilitet og valgmuligheder for den enkelte familie samt sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene. Fælles formål Fælles formål 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto På denne funktion registreres alle fælles udgifter og indtægter vedrørende kommunal dagpleje og daginstitutioner for børn samt klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge. Søskendetilskud Tilskud til forældre, der vælger privat pasning Tilskud til forældre på børnepasningsorlov Tolkebistand Regulering af søskendetilskud, tilskud til privat pasning, tilskud til børnepasningsorlov og tilskud til friplads. Budgettet til privat pasning reguleres med kr., idet der forventes en nedgang i børnetallet på 7 børn i forhold til børnetallet for 211. Der regnes i 212 med budget til 85 børn i privat pasning. Samtidig er ordningen med tilskud til pasning af egne børn bortfaldet, idet kommunen ikke er lovmæssigt forpligtet til at yde tilskud til forældre, der vælger at passe egne børn. Dette har medført en regulering af budgettet med kr. Specielle bemærkninger Side 24 Budget Dagtilbud

3 Dagpleje Dagpleje 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto På denne funktion registreres udgifter vedrørende den kommunale dagpleje jævnfør Dagtilbudsloven Antal børn i dagplejen Antal dagplejere Budgettet til dagplejere er beregnet ud fra et forventet børnetal i dagplejen på 56, og med en normering på 3,8 barn pr. dagplejer giver det 148 dagplejere. Gennemsnitslønnen er fastsat til kr. Samtidig gives et vederlag pr. barn pr. dag, hvor børnene er i gæstepleje på kr. 36,. Der forventes at skulle udbetales for 13. vederlag i 212. I forhold til budgettet for 211 forventes der et fald i børnetallet i dagplejen på 19 børn, hvilket netto (udgifter forældrebetaling) giver et mindreforbrug på På baggrund af faldende børnetal i dagplejen, forventes der ligeledes et fald i antallet af tilsynsførende pædagoger i dagplejen, hvormed budgetter reguleres med kr. Samtidig ændres dagplejepædagogernes tilsynsforpligtelse fra 22 til 26 dagplejere, hvilket giver en regulering af budgettet med kr. En samlet mindreudgift på 555. kr. på budgettet til tilsynsførende dagplejepædagoger. Der bruges ikke penge i 212 på nyt legetøj, sand, inventar og kurser i dagplejen. Budgettet hertil er reguleret med -6. kr. Gælder kun i 212. Endvidere er det besluttet at afholde dagplejernes medarbejdersamtale (MUS) i legestuerne, når dagplejerne alligevel samles. Derved spares udgiften til gæsteplejevederlag, idet dagplejerens børn således ikke skal i gæstepleje. Børnehaver Børnehaver 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Specielle bemærkninger Side 25 Budget Dagtilbud

4 På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kommunale og selvejende daginstitutioner jævnfør dagtilbudsloven Antal børnehaver Antal LBO er 1 1 Antal samdrevne institutioner 1 7 Antal småbørnsgrupper 2 6 Antal børnehavebørn Antal småbørnsgruppebørn Budgettet på funktion 5.13 Børnehaver udmøntes i henhold til en ressourcetildelingsmodel, som tildeler ressourcer til henholdsvis løn, børnetalsafhængige udgifter og øvrige personaleudgifter. Modellen har til formål at sikre, at der foretages en omflytning af ressourcerne mellem institutionerne på børnehaveområdet, således at ændringer i børnetallet afspejles i den tildelte ressource. Beregningen af ressourcetildelingen vedrørende løn tager udgangspunkt i, at institutionerne tildeles et antal timer pr. barn pr. uge. Hver institution tildeles 4,93 timer pr. barn pr. uge. Der er dog indarbejdet en minimumsnormering på 134 timer pr. uge. pr. institution. Dette skal sikre, at en børnehave som minimum får tildelt timer, så en fuld åbningstid kan dækkes. Minimumsnormeringen svarer til 27,17 børn. De tildelte timer fordeles herefter på en lederstilling, mens de resterede timer fordeles mellem uddannet personale og uuddannet personale med en procentfordeling på 7/3. I normeringen på de 4,93 timer pr. barn pr. uge er børnehavernes kollektive finansiering af praktiklønnen til pædagogisk assistentelever (PAU-elever) samt udgifterne til blandt andet fællestillidsrepræsentant allerede fratrukket. For at udregne selve lønbudgettet bliver lederens timetal omsat til lederens faktiske løn pr. uge. For det uddannede og uuddannede personale gælder det, at der kalkuleres med gennemsnitslønninger. Gennemsnitslønningerne pr. år omregnes til gennemsnitstimelønninger. Gennemsnitstimelønningerne ganges herefter med antal tildelte timer pr. uge for henholdsvis det uddannede og uuddannede personale, således at ressourcerne fordeles på stillingskategorier. For at få et årsbudget ganges de tildelte ressourcer til ledere og medarbejdere med 52. Budgettet til de børnetalsafhængige udgifter dækker over udgifter til administration, varekøb, pædagogiske materialer, elevaktiviteter, forældresamarbejde samt køb af IT og inventar mv. Budgettet er udregnet til kr. pr. barn pr. år. Budgettet til de øvrige personaleudgifter dækker over udgifter til uddannelse og personaleudgifter. Budgettet er udregnet til 335 kr. pr. barn pr. år. Specielle bemærkninger Side 26 Budget Dagtilbud

5 Nedenstående tabel illustrerer, hvilke faktorer der anvendes ved tildeling af ressourcer til børnehaverne: Personalenormering Minimumsnormering pr. institution 134 Nomering pr. barn 4,93 Minimumsnormering i antal børn 27,17 Andel uddannet personale,7 Andel uuddannet personale,3 Gennemsnitsløn uddannet personale Gennemsnitstimeløn uddannet personale ,67 Gennemsnitsløn uuddannet personale Gennemsnitstimeløn uuddannet personale ,45 Udgift til børnetalsafhængige udgifter Administration 412 Øvrige varekøb 36 Pædagogiske materialer 269 Elevaktiviteter 343 Forældresamarbejde Køb af IT, inventar og materiel Udgift til øvrige personaleudgifter Uddannelse 251 Øvrige personaleudgifter Der er i flere børnehaver i løbet af 211 blevet tilknyttet småbørnsgrupper for pasning af børn i alderen -2 år. Principper for tildeling af ressourcer til småbørnsgrupperne sker ligeledes i form af en ressourcetildelingsmodel, som på børnehaveområdet. Nedenstående tabel illustrerer, hvilke faktorer der anvendes ved tildeling af ressourcer til småbørnsgrupperne: Personalenormering Nomering pr. barn 9,87 Andel uddannet personale,7 Andel uuddannet personale,3 Gennemsnitsløn uddannet personale Gennemsnitstimeløn uddannet personale ,67 Gennemsnitsløn uuddannet personale Gennemsnitstimeløn uuddannet personale ,45 Udgift til børnetalsafhængige udgifter Administration 36 Øvrige varekøb 32 Pædagogiske materialer 6 Elevaktiviteter 3 Forældresamarbejde 8 Specielle bemærkninger Side 27 Budget Dagtilbud

6 Bleer, kost m.m. 2.5 Køb af IT, inventar og materiel Udgift til øvrige personaleudgifter Køkkenmedarbejder 9.17 Uddannelse 22 Øvrige personaleudgifter Børnetalsændringen i børnehaverne er foretaget på baggrund af en opgørelse fra Pladsanvisningen. Budgettet til børnehaver er tilpasset det forventede forbrug i forhold til det forventede antal børn i 212. Der forventes i 212 at være 923 børn i børnehaverne. Dette har medført en regulering på 918. kr. Børnetalsændringen i småbørnsgrupperne er foretaget på baggrund af en opgørelse fra Pladsanvisningen. Budgettet til småbørnsgrupperne er tilpasset det forventede forbrug i forhold til det forventede antal børn i 212. Der forventes i 212 at være 44 børn i småbørnsgrupperne. Dette har medført en regulering af budgettet med kr. På beskæftigelsesbudgettet i 212 i børnehaverne spares der samlet set 489. kr., hvilket svaret til 49 kr. netto pr. barn i børnehaverne og i børnehavedelen af SI erne (Samdrevne Institutioner). Besparelsen er delt mellem politikområde 1 med kr og på politikområde 2 med kr kr. Der har tidligere været afsat beløb i institutionernes grundbudget til forældresamarbejde på 4. kr. pr. institution. Beløbet bortfalder i budgettet for 212, og budgettet reguleres hermed med kr. Besparelsen er delt mellem politikområde 1 med kr. 84. og på politikområde 2 med kr. 23. kr. Der er i budgettet for 212 indarbejdet en forventet gevinst på 25. kr. ved koordinering af ferieperioderne på børnepasningsområdet. Besparelsen er delt mellem politikområde 1 med kr. 87. og på politikområde 2 med kr kr. I forbindelse med den nye skolestruktur sker der ændringer af SFO/LBO/SI/BH. Der lukkes 1 SFO og 3 SI er, samtidig med at der oprettes 2 nye børnehaver. Herved sker der omflytning af ressourcemidler mellem politikområde 1 og 2, således at budgettet på politikområde 1 forøges med kr. mod at budgettet på politikområde 2 tilsvarende reduceres. Det er besluttet, at børnehavebørnene fremover skal starte i SFO pr. 1. april i det år, de skal starte i skole. Dette medfører en stor nedgang i antal fuldtidsbørn i børnehaverne mod en fremgang i SFO erne. På børnehaveområdet betyder det en besparelse på kr., som budgettet for 212 er reguleret med. Specielle bemærkninger Side 28 Budget Dagtilbud

7 Omkostningssteder 513 Fællesudgifter og -indtægter 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Børnehaven Grøftekanten, Fjerritslev 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Budgetteret antal børn 45,79 3, Budgetteret småbørn Børnehaven Skovhuset, Fjerritslev 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Budgetteret antal børn 45,79 3, Børnehaven Gl. Dalhøj, Fjerritslev 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Budgetteret antal børn 49,5 44, Hjortdal Børnehave 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Budgetteret antal børn 16, Budgetteret småbørn Brovst Børnehave 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Specielle bemærkninger Side 29 Budget Dagtilbud

8 Netto Budgetteret antal børn 81,29 81, Bøge Bakke Børnehave, Brovst 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Budgetteret antal børn 39,67 33, Skovsgaard Børnehave 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Budgetteret antal børn 45,79 44, Halvrimmen Børnehave 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Budgetteret antal børn 53,17 41, Skipper Clement Børnehave, Aabybro 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Budgetteret antal børn Budgetteret småbørn Anlægsvejens Børnehave, Aabybro 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Budgetteret antal børn 47,13 42, Børnehuset, Aabybro 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO215 Specielle bemærkninger Side 3 Budget Dagtilbud

9 Netto Budgetteret antal børn 72,71 73, Børnehaven Thomasmindeparken, Aabybro 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Budgetteret antal børn 72, 69, Børnehaven Bjessingbo, Biersted 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Budgetteret antal børn 5,75 32, Børnehaven Kernehuset, Biersted 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Budgetteret antal børn 4,83 4, Børnehaven Regnbuen, Nørhalne 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Budgetteret antal børn 87,5 89, Cannerslundvejens Børnehave, Pandrup 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Budgetteret antal børn 41, Specielle bemærkninger Side 31 Budget Dagtilbud

10 Blokhusvejens Børnehave, Pandrup 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Budgetteret antal børn 6,67 61, Kås Børnehave 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Budgetteret antal børn 33,13 29, Specialgruppen v/ Kaas Børnehave 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Jetsmark Børnehave, Kås 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Budgetteret antal børn 58,88 47, Moseby Børnehave 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Budgetteret antal børn 14, Budgetteret småbørn,8 Særlige dagtilbud og særlige klubber Særlige dagtilbud og særlige klubber 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Specielle bemærkninger Side 32 Budget Dagtilbud

11 På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende særlige dagtilbud og særlige klubtilbud efter 32 og 36 i lov om social service. På denne funktion har kommunen aktivitet på egen specialbørnehave i Aabybro Anlægsvejens Børnehave specialgruppen. Endvidere konteres her kommunens udgift til mellemkommunal betaling for børnehavebørn i specialbørnehaver i andre kommuner. Budgettet på Anlægsvejens Specialbørnehave er tilrettet det faktiske forbrug. Jammerbugt Kommune sender børn med Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) til specialbørnehaven Birken i Aalborg Kommune, hvor en plads årligt koster 55. kr. + kørsel. Ved at oprette tilbud til disse børn i eget regi, vil der kunne opnås en årlig besparelse på 495. kr. I 212 forventes det, at der skal investeres i inventar samt uddannelse af personale for 2., så budgettet reguleres kun med kr Fællesudgifter og indtægter Fællesudgifter og indtægter (børn i andre kommuner) 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Antal Anlægsvejens Børnehave 8 Stampe i Aalborg 1 Abildgård 1 Birken 6 Pluto 1 I alt Specialbørnehaven Anlægsvej, Aabybro Specialbørnehaven Anlægsvej, Aabybro 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Budgetteret antal børn Specielle bemærkninger Side 33 Budget Dagtilbud

12 Fra og med budget 211 var Anlægsvejens Børnehave ikke længere en del af den sociale rammeaftale, idet Jammerbugt Kommune i en årrække forud herfor anvendte samtlige pladser selv, samtidig med at der ikke har været henvendelser om behov for køb af pladser fra andre kommuner siden 29. Dette medfører, at børnehaven ikke længere er takstfinansieret, men at der i stedet for tilføres børnehaven en fast takst pr. barn, som er fastlagt ud fra gennemsnittet af taksten for 21 og 211. Denne takst pris- og lønfremskrives til efterfølgende år. Taksten for et barn i Anlægsvejens Specialbørnehave i 212 er kr. ekskl. kørsel. Denne takst gælder for de første 8 børn, hvorefter budgettet reguleres med kr. pr. ekstra barn. Tilskud til privatinstitutioner, privat dagpleje, private fritidshjem, private klubber og puljeordninger Tilskud til privatinstitutioner, privat dagpleje, private fritidshjem, private klubber og puljeordninger 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto På denne funktion registreres tilskud til puljeordninger, privat dagpleje, private fritidshjem og private klubber efter dagtilbudsloven Antal private daginstitutioner -2 årige 5 7 Antal børn 8 13 Antal puljeordninger -2 årige 3 2 Antal børn Antal privatinstitutioner 3-6 årige 4 4 Antal børn 92 8 Børnetalsændringen i de private institutioner for -2 årige er foretaget på baggrund af en opgørelse fra Pladsanvisningen, hvor børnetallet stiger med 23 i forhold til 211. Den primære årsag hertil er, at én puljeordning er omdannet til privatinstitution, samtidig med at der er kommet en hel ny privat institution. Tilskuddet til et barn i private institutioner er i 212 ca. 84. kr. inklusiv administrations- og bygningstilskud. Børnetalsændringen i puljeordningerne for -2 årige er foretaget på baggrund af en opgørelse fra Pladsanvisningen, hvor børnetallet falder med 8 børn i forhold til 211. Den primære årsag hertil er, at én puljeordning er omdannet til privatinstitution. Tilskuddet til et barn i puljeordning er i 212 på kr. Børnetalsændringen i de private institutioner for 3-6 årige er foretaget på baggrund af en opgørelse fra Pladsanvisningen, hvor børnetallet falser med 12 børn i forhold til 211. Til- Specielle bemærkninger Side 34 Budget Dagtilbud

13 skuddet til et barn i private institutioner er i 212 på 49. kr. inklusiv administrations- og bygningstilskud. Specielle bemærkninger Side 35 Budget Dagtilbud

14 Politikområde 2: Undervisning og fritid Områdets organisering Politikområde 2 består af en række forskellige områder indenfor skole og fritid. Konkret omfatter politikområde 2 følgende: Skolevæsenet Naturskoler Hjemme- og sygeundervisning Skolefritidstilbud Befordring af elever Specialundervisningstilbud Efterskoler og ungdomskostskoler Ungdommens Uddannelsesvejledning Ungdomsuddannelser Ungdomsskolevirksomhed Skolevæsenet i Jammerbugt Kommune omfatter 14 distriktsskoler. Til 3 af disse distriktsskoler er der tilknyttet yderligere et undervisningssted. Folkeskolen er opbygget af en etårig børnehaveklasse og en niårig grundskole. Undervisning i 1. klasse tilbydes på 2 skoler i kommunen via et samarbejde mellem Fjerritslev Skole / Brovst Skole og Aabybro Skole / Jetsmark Centralskole. Undervisningsdelen i folkeskolen består af almenundervisning såvel som specialundervisning for de børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte. Hver af de 14 distriktsskoler har en skoleleder samt en skolebestyrelse. Målet med skolebestyrelsen er at give brugerne af skolen, det vil sige forældre, elever og ansatte, en større indflydelse på skolens hverdag og overordnede mål. Skolebestyrelsen er sammensat af repræsentanter for forældrene, elever samt repræsentanter for lærere, pædagoger og andre medarbejdere. Udover den undervisningsmæssige opgave varetager folkeskolerne også et fritidstilbud. Fritidstilbuddet er organiseret i Skolefritidsordninger(SFO), Samdrevne institutioner(si) og Landsbyordninger(LBO). Fritidsordningerne er for børn mellem cirka seks og ti år, dvs. elever fra børnehaveklasse til og med tredje klasse. Landsbyordninger og Samdrevne institutioner varetager endvidere dagtilbudsopgaven i forhold til børn i alderen 3-6 år. I forbindelse med samdrevne institutioner er der endvidere mulighed for at etablere småbørnsgrupper for børn i -3-årsalderen. Hver SFO/LBO/SI har sin egen leder, men det er skolelederen, der har det overordnede pædagogiske og administrative ansvar. Skolebestyrelsen fører tilsyn med SFO en/lbo en/si en, godkender institutionens budget mv. Aktuel lovgivning For området Undervisning og Fritid gælder Folkeskoleloven som lovgrundlag. Heri findes bestemmelser om folkeskolens formål, lærerkvalifikationer, undervisningspligt, ansvarsfordelingen mv. Desuden reguleres aktiviteterne på ungdomsskoleområdet ved lov om Ungdomsskoler jævnfør lovbekendtgørelse nr. 997 af 8. oktober 24. Specielle bemærkninger Side 36 Budget Undervisning og fritid

15 Folkeskoler Folkeskoler 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kommunens folkeskoler herunder udgifter og indtægter i forbindelse med selve undervisningen, it, administration på skolerne, inventar, rengøring, lokaler, udgifter til udenomsarealer mv. Her registreres ligeledes udgifter og indtægter vedrørende specialundervisning, der finder sted på den lokale folkeskole, øvelsesskoler og skolekonsulenter, der har deres hovedbeskæftigelse i folkeskolen. og indtægter vedrørende lejrskoler, som kommunen lejer sig ind på, registreres ligeledes her. Skoleåret 211/12 Skoleåret 212/13 Antal Folkeskoler Antal folkeskoleelever Antal klasser Budgetterne på funktion Folkeskoler udmøntes i henhold til ressourcetildelingsmodellen for folkeskoler. Modellen tildeler midler ud fra en pris pr. elev. Prisen pr. elev er beregnet ud fra en forholdsmæssig beregning ud fra vejledende timetal jf. nedenstående model. Klasse Vejl. timetal Faktor Pris. pr. elev. klasse pr. elev 2, 1, klasse pr. elev 23, 1, klasse pr. elev 23,75 1, klasse pr. elev 26,75 1, klasse pr. elev 26,75 1, klasse pr. elev 27,75 1, klasse pr. elev 28, 1, klasse pr. elev 3, 1, klasse pr. elev 33, 1, klasse pr. elev 31, 1, klasse pr. elev 28, 1, Efter denne tildeling laves der en beregning på om den enkelte skole kan læse det vejledende timetal, ud fra nedenstående delelementer: Specielle bemærkninger Side 37 Budget Undervisning og fritid

16 Ledelsestid: Ledelsestiden tildeles på baggrund af følgende nøgle: Skoleledelse: Forudsætning Kr. Grundtildeling 1 leder pr. skoledistrikt 564. Tildeling pr. elev Tildeling pr. elev over Undervisningstid: Hvad angår tildelingen af ressourcer til undervisningstid anvendes en række forskellige parametre. Først beregnes disse parametre i ugentlige lektioner, hvorefter det beregnede antal ugentlige lektioner omsættes til en økonomisk ramme. Der anvendes konkret følgende parametre: Normalundervisning Mulighed for sammenlæsning Tildeling til deletimer og 2 lærersystem Tildeling til forebyggende specialundervisning Tildeling til aldersreduktion Antal lektioner om ugen pr. lærer Normalundervisning: Timerne til normalundervisning tildeles som udgangspunkt efter antallet af klasser. Der udløses en ny klasse for hver 28. elev på hver årgang. Mere konkret tildeles ressourcerne efter et vejledende timetal pr. klasse pr. uge. Tabellen illustrerer, hvor mange lektioner den enkelte klasse på hvert klassetrin tildeles pr. uge. Vejledende timetal: BH Vejledende timetal 2, 23, 23,75 26,75 26,75 27,75 28, 3, 33, 31, 28, Mulighed for sammenlæsning: Hvis elevtallet i 2 på hinanden følgende klassetrin samlet er under 28 elever er der i modellen indlagt en reduktion i tildelingen til normalundervisningen via krav om sammenlæsning. Der er udarbejdet en oversigt over den maksimale mulige sammenlæsning mellem de forskellige klassetrin. Der er i modellen indlagt en reduktion svarende til 5 % af den maksimale sammenlæsning. Specielle bemærkninger Side 38 Budget Undervisning og fritid

17 Mulighed for sammenlæsning: Klassetrin Maksimal Sammenlæsning Krav om sammenlæsning. klasse klasse / 2. klasse 2,75 1,38 2. klasse / 3. klasse 22,75 11,38 3. klasse / 4. klasse 22,75 11,38 4. klasse / 5. klasse 24,75 12,38 5. klasse / 6. klasse 26,75 13,38 6. klasse / 7. klasse 21, 1,5 7. klasse / 8. klasse 26, 13, 8. klasse / 9. klasse 28, 14, 9. klasse / 1. klasse - - Tildeling til deletimer og 2 lærersystem: Til dækning af deletimer og 2 lærersystem i fag, hvor dette er nødvendigt (f.eks. idræt) tildeles der en faktor pr. elev ud fra følgende tabel: Tildeling til deletimer og 2 læresystem: Tildeling til deletimer Klassetrin. klasse pr. elev,7 1. klasse pr. elev,7 2. klasse pr. elev,7 3. klasse pr. elev,7 4. klasse pr. elev,7 5. klasse pr. elev,7 6. klasse pr. elev,7 7. klasse pr. elev,7 8. klasse pr. elev,7 9. klasse pr. elev,7 1. klasse pr. elev,7 Tildeling til forebyggende specialundervisning: Ressourcer til forebyggende specialundervisning tildeles med en faktor pr. elev ud fra følgende tabel: Specielle bemærkninger Side 39 Budget Undervisning og fritid

18 Tildeling til forebyggende specialundervisning: Tildeling til deletimer Klassetrin. klasse pr. elev,7 1. klasse pr. elev,7 2. klasse pr. elev,7 3. klasse pr. elev,7 4. klasse pr. elev,7 5. klasse pr. elev,7 6. klasse pr. elev,7 7. klasse pr. elev,7 8. klasse pr. elev,7 9. klasse pr. elev,7 1. klasse pr. elev,7 Tildeling til aldersreduktion: Såfremt en lærer er fyldt 6 år, har den pågældende lærer en mindre undervisningsforpligtigelse end yngre lærere. Gennemsnitligt svarer reduktion til, at lærernes årlige arbejdstid reduceres med 175 timer årligt, når de er fyldt 6 år. Skolerne tilføres derfor 175 timer årligt for hver lærer, som er fyldt 6 år. Antal lektioner om ugen pr. lærer: Det forudsættes i modellen at hver lærer har 23 lektioner om ugen. Ovenstående parametre giver tilsammen et antal ugentlige lektioner pr. skole. For at udregne lønbudgettet for lærerne ganges det samlede timeantal pr. skole med en gennemsnitsløn for den konkrete skole. Herefter sammenlignes skolens tildeling ud fra prisen pr. elev med det beregnede lønbudget. Der foretages herefter en udligning mellem skoler der har en tildeling der ligger under det nødvendige for at læse vejledende timetal med skoler der har en tildeling der ligger over det nødvendige for at læse vejledende timetal. Øvrige lønudgifter: Vikarudgifter: Der afsættes 3 % af lønudgiften til undervisning til vikarudgifter. Rengøringsløn: Rengøringslønnen er beregnet ud fra opmålinger fra ekstern konsulent. Servicepersonale: Midlerne til lønninger til servicepersonale fordeles ud fra en model med følgende tre parametre: Antal elever (vægt 1) Antal indendørs m2 (vægt 1) Antal udendørs m2 (vægt 1) Specielle bemærkninger Side 4 Budget Undervisning og fritid

19 De forskellige parametre vægtes, som vist i parentes, med henholdsvis 1, 1 og 1. Vægtningen er blevet til på baggrund af serviceledernes vurdering af hvordan arbejdstiden fordeles i praksis. Udover selve harmoniseringen, trækkes der forlods midler ud til finansiering af en låseordning. Det er forudsat og indarbejdet i modellen, at finansieringen heraf kan foregå over en treårig periode. Herefter vil det udtrukne beløb tilbageføres til fordeling blandt skolerne. Administrationslønninger: Tildelingen til administrationslønninger fordeles ud fra en grundnormering pr. skoledistrikt på 4. kr. og derudover en elevfaktor på 566 kr. pr. elev fra.-6. klasse og 755 kr. pr. elev fra klasse. Elevrelaterede udgifter: Der tildeles budget til elevrelaterede udgifter ud fra en faktor pr. elev jf. følgende tabel: Tildeling til elevrelaterede udgifter Materiale og aktivitets udgifter IT, materiel og inventar Personale udgifter Klassetrin Klassetrin klasse pr. elev klasse pr. elev klasse pr. elev klasse pr. elev klasse pr. elev klasse pr. elev klasse pr. elev klasse pr. elev klasse pr. elev klasse pr. elev klasse pr. elev Bygningsudgifter: Bygningsudgifter tildeles ud fra det historiske budget prisfremskrevet til aktuelt år. - korrektioner Budgettet til tjenestemandspension til lærere i den lukkede gruppe, som afskediges før de er 63½ år er tilpasset til forventet forbrug, dette er en reduktion på Herudover er der en regulering af budgetrammekontoen på grund af en fejl fra tidligere år på kr. Der er i forbindelse med ændringen i skolestrukturen overført til andre politikområder vedrørende ejendomsdriften på de lukkede skoler, herudover er der en besparelse på bygningerne på kr. Ændringen i skolestrukturen har givet en besparelse på 7.. kr. I budgetforliget er der foretaget en besparelse på visitationsrammen på 3.5. kr. De 2.. heraf anvendes til at arbejde med et inklusionsprojekt i folkeskolen. Herudover Specielle bemærkninger Side 41 Budget Undervisning og fritid

20 er der tilført skolevæsenet 2.. kr. til udvikling af folkeskolen og 1.. kr. til en styrkelse af indskolingen. 31 Folkeskolens fællesudgifter 31 Folkeskolens Fællesudgifter 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto På kontoen for fællesudgifter budgetteres og bogføres udgifter til: Skolens konsulenter (skolebibliotek, it m.v.) Fællestillidsrepræsentanter for skolevæsenet Diverse centrale puljer til blandt andet tjenestemandspension, langvarig sygdom og barsel. Tolkebistand afholdt af folkeskolens udviklingspulje Betaling til andre kommuner og staten for undervisningen udenfor det kommunale skolevæsen. Fællesudgifter vedrørende skolebibliotekerne Fjerritslev Skole 3115 Fjerritslev Skole 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Fjerritslev skole forestår undervisning af børn fra børnehaveklasse til og med 9. klasse.. 211/ /213 Antal elever Antal klasser Thorup-Klim Skole Thorup-Klim Skole 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Specielle bemærkninger Side 42 Budget Undervisning og fritid

21 Thorup-Klim skole forestår undervisning af børn fra børnehaveklasse til og med 6. klasse. 211/ /213 Antal elever Antal klasser Ørebroskolen Ørebroskolen 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Ørebroskolen forestår undervisning af børn fra børnehaveklasse til og med 6. klasse. 211/ /213 Antal elever Antal klasser Hjortdal Skole Hjortdal Skole 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Hjortdal Skole er lukket pr eleverne er flyttet til Fjerritslev Skole. 211/ /213 Antal elever Antal klasser Trekronerskolen Trekronerskolen 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Trekronerskolen forestår undervisning af børn fra børnehaveklasse til og med 6. klasse. Specielle bemærkninger Side 43 Budget Undervisning og fritid

22 211/ /213 Antal elever Antal klasser Brovst Skole 3112 Brovst Skole 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Brovst Skole har undervisningssted i Brovst og i Halvrimmen. Brovst Skole forestår undervisning af børn fra børnehaveklasse til og med 1. klasse. 211/ /213 Antal elever Antal klasser Tranum Skole 3113 Tranum Skole 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Tranum Skole forestår undervisning af børn fra børnehaveklasse til og med 6. klasse. Tranum Skole har fælles ledelse med Skovsgaardskolen. 211/ /213 Antal elever Antal klasser Skovsgårdskolen 3114 Skovsgårdskolen 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Skovsgårdskolen forestår undervisning af børn fra børnehaveklasse til og med 9. klasse. Specielle bemærkninger Side 44 Budget Undervisning og fritid

23 211/ /213 Antal elever Antal klasser Øland-Langeslund Skole Øland-Langeslund Skole 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Øland-Langeslund Skole er lukket pr eleverne er flyttet til Brovst Skole. 211/ /213 Antal elever Antal klasser Halvrimmen Skole Halvrimmen Skole 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Halvrimmen Skole er fra et undervisningssted under Brovst Skole. 211/ /213 Antal elever Antal klasser 3115 Aabybro Skole 3115 Aabybro Skole 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Aabybro Skole har undervisningssted i Aabybro og i Ulveskov. Aabybro Skole forestår undervisning af børn fra børnehaveklasse til og med 1. klasse. Specielle bemærkninger Side 45 Budget Undervisning og fritid

24 211/ /213 Antal elever Antal klasser Gjøl Skole Gjøl Skole 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Gjøl Skole forestår undervisning af børn fra børnehaveklasse til og med 6. klasse. 211/ /213 Antal elever Antal klasser Ulveskov Skole Ulveskov Skole 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Ulveskov Skole er fra et undervisningssted under Aabybro Skole. 211/ /213 Antal elever Antal klasser Biersted Skole Biersted Skole 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Biersted Skole forestår undervisning af børn fra børnehaveklasse til og med 9. klasse. Specielle bemærkninger Side 46 Budget Undervisning og fritid

25 211/ /213 Antal elever Antal klasser Nørhalne Skole Nørhalne Skole 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Nørhalne Skole forestår undervisning af børn fra børnehaveklasse til og med 6. klasse. 211/ /213 Antal elever Antal klasser Pandrup Skole 3116 Pandrup Skole 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Pandrup Skole forestår undervisning af børn fra børnehaveklasse til og med 6. klasse. 211/ /213 Antal elever Antal klasser Jetsmark Centralskole Jetsmark Centralskole 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Jetsmark Centralskole forestår undervisning af børn fra børnehaveklasse til og med 9. klasse. Specielle bemærkninger Side 47 Budget Undervisning og fritid

26 211/ /213 Antal elever Antal klasser Moseby Skole Moseby Skole 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Moseby Skole er lukket pr eleverne er flyttet til Jetsmark Centralskole 211/ /213 Antal elever Antal klasser Ingstrup Skole Ingstrup Skole 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Ingstrup Skole er lukket pr eleverne er flyttet til Saltum Centralskole 211/ /213 Antal elever Antal klasser V. Hjermitslev Skole V. Hjermitslev Skole 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto V. Hjermitslev Skole er fra et undervisningssted under Saltum Centralskole. Specielle bemærkninger Side 48 Budget Undervisning og fritid

27 211/ /213 Antal elever Antal klasser 3117 Saltum Centralskole 3117 Saltum Centralskole 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Saltum Centralskole har undervisningssted i Saltum og i V. Hjermitslev. Saltum Centralskole forestår undervisning af børn fra børnehaveklasse til og med 9. klasse. 211/ /213 Antal elever normalundervisning Antal klasser 2 2 Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter, der ikke entydigt kan henføres til enkelte skoler fx selvstændige idrætsanlæg, sportspladser og svømmehaller, hvis primære formål er skoleidræt. Hvis disse har tilknytning til en bestemt skole, sker registreringen på konti for fælles formål funktion og indtægter vedrørende driften af kommunens egne lejrskoler registreres på funktion , hvorfra der kan overføres betaling for benyttelse til omkostningsstederne på funktion Hvor kommunen lejer sig ind på en lejrskole, registreres udgifterne direkte på omkostningsstedet på funktion Jammerbugt Kommune har en naturskoler, nemlig: Naturcenter Fosdalen. Natursskolen steder har som formål at fremme de besøgendes indsigt i og interesse for naturen. Dette sker gennem forskellige arrangementer eksempelvis naturvejledning, dagsbesøg, lejrskole og udstillinger. Derudover arbejdes på fremtiden for Naturskolen Store Vildmose fortsat er budgettet afsat på omkostningsstedet.. Specielle bemærkninger Side 49 Budget Undervisning og fritid

28 Lejrskolen Lille Norge er et tilbud til folkeskoler, institutioner og foreninger for børn og unge i kommunen. Lejrskolen kan dog også lejes af private. Nolshallen benyttes af Saltum Centralskole. Fremskrivning af budget 211. Omkostningssteder 3211 Naturcenter Fosdalen 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Naturskolen Store Vildmose 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Lejrskolen Lille Norge 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Nolshallen 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Specielle bemærkninger Side 5 Budget Undervisning og fritid

29 Syge- og hjemmeundervisning Syge- og hjemmeundervisning 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende syge- og hjemmeundervisning i henhold til folkeskolelovens 23. Undervisning af elever i hjemmet samt undervisning af indlagte elever på sygehus. Budgettet er tilpasset det forventede forbrug i 212 ud fra forbruget i 21 og 211. Dette har medført en regulering på +3. kr. Skolefritidsordninger Skolefritidsordninger 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende skolefritidsordninger efter Folkeskoleloven Antal børn i skolefritidsordning Antal børn i special skolefritidsordninger Antal børn i børnehavedel af LBO/SI Antal børn i småbørnsgrupper i LBO/SI 1 15 Antal SFO er 9 9 Antal Special SFO er 5 5 Antal LBO er 1 1 Antal SI er 7 7 Antal Småbørnsgrupper 1 2 Budgettet på funktion 3.5 Skolefritidsordninger udmøntes i henhold til én ressourcetildelingsmodel for SFO er og én tildelingsmodel for LBO er/si er. Modellerne er opbygget på samme måde som ressourcetildelingsmodellen på børnehaveområdet, således at de tildeler ressourcer til henholdsvis løn, børnetalsafhængige udgifter og øvrige personaleudgifter. Specielle bemærkninger Side 51 Budget Undervisning og fritid

30 Begge modeller har til formål at sikre, at der foretages en omflytning af ressourcerne mellem SFO erne/lbo'erne/si erne, således at ændringer i børnetallet afspejles i den tildelte ressource. SFO-model Beregningen af ressourcetildelingen vedrørende løn for SFO erne tager udgangspunkt i, at institutionerne tildeles et antal timer pr. barn pr. uge. SFO erne tildeles hver 2,69 timer pr. barn pr. uge. Der er dog indarbejdet en minimumsnormering på 1 timer pr. uge. pr. institution. Dette skal sikre, at en SFO som minimum får tildelt timer, så en fuld åbningstid kan dækkes. Minimumsnormeringen svarer til 37,4 børn. De tildelte timer fordeles herefter på en lederstilling, mens de resterede timer fordeles mellem uddannet personale og uuddannet personale med en procentfordeling på 7/3. For at udregne selve lønbudgettet bliver lederens timetal omsat til lederens faktiske løn pr. uge. For det uddannede og uuddannede personale gælder det, at der kalkuleres med gennemsnitslønninger. Gennemsnitslønningerne pr. år omregnes til gennemsnitstimelønninger. Gennemsnitstimelønningerne ganges herefter med antal tildelte timer pr. uge for henholdsvis det uddannede og uuddannede personale, således at ressourcerne fordeles på stillingskategorier. For at få et årsbudget ganges de tildelte ressourcer til ledere og medarbejdere med 52. Budgettet til de børnetalsafhængige udgifter dækker over udgifter til administration, varekøb, pædagogiske materialer, elevaktiviteter, forældresamarbejde samt køb af it og inventar mv. Budgettet til de øvrige personaleudgifter dækker over udgifter til uddannelse og personaleudgifter. Nedenstående tabel illustrerer, hvilke faktorer der anvendes ved tildeling af ressourcer til SFO erne: Personalenormering Minimumsnormering pr. institution 1, Normering pr. barn 2,69 Minimumsnormering i antal børn 37,15 Andel uddannet personale,7 Andel uuddannet personale,3 Gennemsnitsløn uddannet personale Gennemsnitstimeløn uddannet personale 21,67 Gennemsnitsløn uuddannet personale Gennemsnitstimeløn uuddannet personale 147,45 Udgift til børnetalsafhængige udgifter Administration 23 Øvrige varekøb 118 Pædagogiske materialer 287 Elevaktiviteter 26 Forældresamarbejde 32 Køb af IT, inventar og materiel 231 Specielle bemærkninger Side 52 Budget Undervisning og fritid

31 1.14 Udgift til øvrige personaleudgifter Uddannelse 133 Øvrige personaleudgifter LBO-model/SI-model Som nævnt tildeler modellen for LBO erne/si erne også ressourcer til henholdsvis løn, børnetalsafhængige udgifter og øvrige personaleudgifter, ligesom modellen er opbygget på samme måde som beskrevet ovenfor. Idet LBO erne/si erne både består af en børnehave-del og en SFO-del, er der flere faktorer, der har betydning ved tildeling af ressourcer. Nedenstående tabel illustrerer, hvilke faktorer der anvendes ved tildeling af ressourcer til LBO erne/si erne på henholdsvis børnehave-delen og SFO-delen: SFOdel BH-del Personalenormering Minimumsnormering pr. institution 56,3 134, Normering pr. barn 2,69 4,93 Minimumsnormering i antal børn 2,93 27,17 Andel uddannet personale,7,7 Andel uuddannet personale,3,3 Gennemsnitsløn uddannet personale Gennemsnitstimeløn uddannet personale 21,67 21,67 Gennemsnitsløn uuddannet personale Gennemsnitstimeløn uuddannet personale 147,45 147,45 Udgift til børnetalsafhængige udgifter Administration Øvrige varekøb Pædagogiske materialer Elevaktiviteter Forældresamarbejde 32 Køb af IT, inventar og materiel Udgift til øvrige personaleudgifter Uddannelse Øvrige personaleudgifter korrektioner Budgettet til fripladser og søskenderabat tilrettes forventet forbrug i 212, hvilket svarer til en merudgift på kr På baggrund af børnetallet i SFO og specialsfo, samt merindtægt på grund af inklusionsprojekt er der foretaget en regulering af forældrebetalingen, Dette beløber sig til kr. Specielle bemærkninger Side 53 Budget Undervisning og fritid

32 I forbindelse med den nye skolestruktur sker der ændringer af SFO/LBO/SI/BH. Der lukkes 1 SFO og 3 SI er, samtidig med at der oprettes 2 nye børnehaver. Herved sker der omflytning af ressourcemidler mellem politikområde 1 og 2, således at budgettet på politikområde 1 forøges med kr. mod at budgettet på politikområde 2 tilsvarende reduceres. Det er besluttet, at børnehavebørnene fremover skal starte i SFO pr. 1. april i det år, de skal starte i skole. Dette medfører en stor nedgang i antal fuldtidsbørn i børnehaverne mod en fremgang i SFO erne. På SFO-området betyder dette en merudgift på 925., som budgettet for 212 er reguleret med. På beskæftigelsesbudgettet i 212 i SFO erne spares der samlet set 2. kr., hvilket svaret til 145 kr. netto pr. barn i SFO erne. Der er tale om en engangsbesparelse. På beskæftigelsesbudgettet i 212 i børnehaverne spares der samlet set 489. kr., hvilket svaret til 49 kr. netto pr. barn i børnehaverne og i børnehavedelen af SI erne (Samdrevne Institutioner). Besparelsen er delt mellem politikområde 1 med kr og på politikområde 2 med kr kr. Der er tale om en engangsbesparelse. Der har tidligere været afsat beløb i børnehavernes grundbudget til forældresamarbejde på 4. kr. pr. institution. Beløbet bortfalder i budgettet for 212, og budgettet reguleres hermed med kr. Besparelsen er delt mellem politikområde 1 med kr. 84. og på politikområde 2 med kr. 23. kr. Der er i budgettet for 212 indarbejdet en forventet gevinst på 25. kr. ved koordinering af ferieperioderne på børnepasningsområdet. Besparelsen er delt mellem politikområde 1 med kr. 87. og på politikområde 2 med kr kr. 35 SFO ernes fællesudgifter og indtægter 35 Fællesudgifter og indtægter 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto På kontoen for fællesudgifter og -indtægter budgetteres og bogføres udgifter til: Søskendetilskud Fripladser (økonomisk og socialpædagogisk) Forældrebetaling Tolkebistand Fællesarrangementer Betaling til og fra andre kommuner for pasning Specielle bemærkninger Side 54 Budget Undervisning og fritid

33 Omkostningssteder SFO er 3511 Fjerritslev SFO 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Budgetteret børnetal SFO 115,58 138, Budgetteret børnetal Special 11, 1, Til Fjerritslev Skole er der knyttet en SFO for børn fra børnehaveklassen til og med 3. klasse. Endvidere er der tilknyttet en special SFO til specialklassen i Fjerritslev Skole Klim Strand SI Storkereden 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Budgetteret børnetal SFO 25,1 23, Budgetteret børnetal BH 28,33 29, Budgetteret børnetal Småbørnsg 1, 1, Til Thorup-Klim Skole er der knyttet en SI med småbørnsgruppe for børn fra dagplejealderen til og med 3. klasse Ørebro SI Regnbuen 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Budgetteret børnetal SFO 49,63 5, Budgetteret børnetal BH 38,42 36, Til Ørebro Skole er der knyttet en SI for børn fra børnehavealderen til og med 3. klasse Hjortdal SI Søstjernen 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Budgetteret børnetal SFO 14,87 5,43 Budgetteret børnetal BH 13,33 16,92 Da Hjortdal Skole er lukket pr er den tilknyttede SI nedlagt. SFO børnene er flyttet til Fjerritslev skoles SFO, mens der er oprettet en selvstændig børnehave i Hjortdal under politikområde 1. Specielle bemærkninger Side 55 Budget Undervisning og fritid

34 35118 Trekroner SI Solstrålen 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Budgetteret børnetal SFO 62,53 6, Budgetteret børnetal BH 58,42 53, Til Trekroner Skole er der knyttet en SI for børn fra børnehavealderen til og med 3. klasse Brovst SFO 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Budgetteret børnetal SFO 84,13 17, Budgetteret børnetal Special 1, 7, Til Brovst Skole er der knyttet en SFO for børn fra børnehaveklassen til og med 3. klasse. Brovst SFO er placeret i Brovst og i Halvrimmen. Endvidere er der tilknyttet en special SFO til specialklassen i Brovst Skole Tranum LBO Tranen 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Budgetteret børnetal SFO 19,2 22, Budgetteret børnetal BH 34,4 25, Til Tranum Skole er der knyttet en LBO for børn fra børnehavealderen til og med 3. klasse Skovsgård SFO 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Budgetteret børnetal SFO 59,22 58, Til Skovsgård Skole er der knyttet en SFO for børn fra børnehaveklassen til og med 3. klasse Halvrimmen SFO 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Budgetteret børnetal SFO 31,28 35,88 Specielle bemærkninger Side 56 Budget Undervisning og fritid

35 Halvrimmen SFO er fra underlagt Brovst SFO Langeslund SFO 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Budgetteret børnetal SFO 24,4 11,73 Da Øland-Langeslund Skole er lukket pr er den tilknyttede SFO nedlagt. SFO børnene er flyttet til Brovst skoles SFO Aabybro SFO Bikuben 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Budgetteret børnetal SFO 27,35 231, Til Aabybro Skole er der knyttet en SFO for børn fra børnehaveklassen til og med 3. klasse Aaby Fristed 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Aaby Fristed er et tilbud til børn fra kl., som er organiseret under Bikuben. Fra og med budgetår 28 er det kun bygningsomkostningerne, der står tilbage på denne funktion. Øvrige driftsudgifter er budgetlagt og bliver konteret på funktion Ungdomsskolevirksomhed Aabybro special SFO Solsikken 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Budgetteret børnetal Special 1, 11, Til Aabybro Skoles specialklasse vedrørende elever med generelle vanskeligheder er der tilknyttet en special-sfo Aabybro special SFO ADHD 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Specielle bemærkninger Side 57 Budget Undervisning og fritid

36 Budgetteret børnetal Special 5, 15, Til Aabybro Skoles specialklasse vedrørende elever med AKT og ADHD er der tilknyttet en special-sfo Gjøl SI 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Budgetteret børnetal SFO 42,12 49, Budgetteret børnetal BH 43,42 37, Til Gjøl Skole er der knyttet en SI for børn fra børnehavealderen til og med 3. klasse Ulveskov SI 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Budgetteret børnetal SFO 22,25 25, Budgetteret børnetal BH 39,5 34, Til Aabybro Skoles undervisningssted i Ulveskov er der knyttet en SI for børn fra børnehavealderen til og med 3. klasse Biersted SFO Bissen 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Budgetteret børnetal SFO 65,77 78, Til Biersted Skole er der knyttet en SFO for børn fra børnehaveklassen til og med 3. klasse Biersted special SFO ASF 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Budgetteret børnetal Special 5, 12, Til Biersted Skoles specialklasse vedrørende elever med ASF er der tilknyttet en special SFO. Specielle bemærkninger Side 58 Budget Undervisning og fritid

37 35142 Nørhalne SFO 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Budgetteret børnetal SFO 81,97 82, Til Nørhalne Skole er der knyttet en SFO for børn fra børnehaveklassen til og med 3. klasse Pandrup SFO 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Budgetteret børnetal SFO 127,37 134, Til Pandrup Skole er der knyttet en SFO for børn fra børnehaveklassen til og med 3. klasse Kaas SFO 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Budgetteret børnetal SFO 52,45 67, Til Kaas Skole er der knyttet en SFO for børn fra børnehaveklassen til og med 3. klasse Moseby SI 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Budgetteret børnetal SFO 23,48 8,8 Budgetteret børnetal BH 14,25 14,8 Da Moseby Skole er lukket pr er den tilknyttede SI nedlagt. SFO børnene er flyttet til Jetsmark Centralskoles SFO. mens der er oprettet en selvstændig børnehave i Moseby under politikområde Ingstrup SI 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Budgetteret børnetal SFO 19,13 1,43 Budgetteret børnetal BH 31,54 3,46 Specielle bemærkninger Side 59 Budget Undervisning og fritid

38 Da Ingstrup Skole er lukket pr er den tilknyttede SI nedlagt. SFO børnene er flyttet til Saltum Centralskoles SFO. mens der er oprettet en selvstændig børnehave i Ingstrup. Denne er underlagt Saltum SI V. Hjermitslev SI 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Budgetteret børnetal SFO 21,78 22,3 Budgetteret børnetal BH 32,5 26,5 V. Hjermitslev SI er fra underlagt Saltum SI Saltum SI 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Budgetteret børnetal SFO 48,82 53, Budgetteret børnetal BH 32,8 34, Budgetteret børnetal Småbørnsg, 2, Til Saltum Centralskole er der knyttet en SI med småbørnsgruppe for børn fra dagplejealderen til og med 3. klasse. Saltum SI er placeret i Saltum (SI), V. Hjermitslev (SI) og i Ingstrup (børnehave med småbørnsgruppe). Befordring af elever i grundskolen Befordring af elever i grundskolen 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med befordring af elever i henhold til folkeskolelovens 26, hvilket også inkluderer kørsel til specialundervisning udenfor Jammerbugt Kommune. Opgaven med befordring af elever til specialundervisning i andre kommuner varetages som hovedregel af de kommuner, hvor klasserne ligger. Det muliggør samkørsel med børn fra andre kommuner. Specielle bemærkninger Side 6 Budget Undervisning og fritid

39 - korrektioner Budgettet er tilrettet i forhold til bortfald af vinterkørsel, overførsel af kørselsudgifter fra politikområde 1 og en forventet udvikling på befordring af elever internt i kommunen, samlet en regulering på -2. kr. Specialundervisning i regionale tilbud Specialundervisning i regionale tilbud 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Her registreres kommunens udgifter og indtægter i forbindelse med specialundervisning, der gives til elever i den undervisningspligtige alder på lands- og landsdelssækkende institutioner, der varetages af regionerne. ne vedrører kommunens betaling til den objektive finansiering af regionale specialtilbud. Der er lavet en opdeling på abonnement, trækningsret og person relaterede udgifter for personer under 18 år. Personer over 18 år hører under Social- og Sundhedsudvalget, mens personer under 18 år hører til under Børne- og Familieudvalget. Området er en del af visitationsrammen på politikområde 2 og budgettet er tilpasset det forventede forbrug i 212. Kommunale specialskoler Kommunale specialskoler 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kommunale specialskoler, centerklasser og specialklasser herunder tidligere regionale specialskoler i egen kommune og i andre kommuner. Det vil sige specialundervisningstilbud, der ved henvisning efter folkeskolelovens 2, stk. 2 gives isoleret fra den almindelige folkeskole. til mere begrænset specialundervisning, der finder sted på den lokale folkeskole, registreres under funktion Endvidere konteres her kommunens udgift til undervisning på de interne skoler. Specielle bemærkninger Side 61 Budget Undervisning og fritid

40 Skoleåret 211/12 Skoleåret 212/13 Antal elever tilknyttet specialklasser i andre kommuner Antal elever tilknyttet specialsfo i andre kommuner Antal elever tilknyttet specialklasser i Jammerbugt Kommune Antal elever tilknyttet interne skoler (Jammerbugt elever) 9 9 Området er en del af visitationsrammen på politikområde 2 og budgettet er tilpasset det forventede forbrug i 212. Omkostningssteder 38 Fællesudgifter og indtægter 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Fællesområdet består af betaling til andre kommuner for elever tilknyttet specialklasser og specialsfo i andre kommuner. 211/ /213 Antal elever specialklasser Antal elever specialsfo Specialklasse Generelle Fjerritslev 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Til Fjerritslev Skole er der tilknyttet en specialklasse til børn med særlige behov. Det drejer sig om børn med generelle indlæringsvanskeligheder. 211/ /213 Antal elever specialundervisning Specialklasse generelle Brovst 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Specielle bemærkninger Side 62 Budget Undervisning og fritid

41 Til Brovst Skole er der tilknyttet en specialklasse til børn med særlige behov. Det drejer sig om børn med generelle indlæringsvanskeligheder. 211/ /213 Antal elever specialundervisning Sprog-/læseklasse Skovsgårdskolen 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Til Skovsgårdskolen er der tilknyttet en specialklasse til børn med særlige behov. Det drejer sig om en såkaldt Sprog-læseklasse, som er et tilbud til børn med sproglige problemer. 211/ /213 Antal elever specialundervisning Specialklasse generelle Aabybro Skole 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Til Aabybro Skole er der tilknyttet en specialklasse til børn med særlige behov. Det drejer sig om børn med generelle indlæringsvanskeligheder. 211/ /213 Antal elever specialundervisning Sprog- læseklasse Aabybro Skole 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Til Aabybro Skole er der tilknyttet en specialklasse til børn med særlige behov. Det drejer sig om en såkaldt Sprog-læseklasse, som er et tilbud til børn med sproglige problemer. 211/ /213 Antal elever specialundervisning 8 8 Specielle bemærkninger Side 63 Budget Undervisning og fritid

42 38121 ADHD og aktivklasser Aabybro Skole 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Til Aabybro Skole er der tilknyttet en specialklasse til børn med særlige behov. Det drejer sig om børn med ADHD eller børn med adfærds-, kontakt-, og trivselsproblemer. 211/ /213 Antal elever specialundervisning ADHD-gruppe Ulveskov Skole 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Til Aabybro Skoles undervisningssted i Ulveskov er der tilknyttet en specialklasse til børn med særlige behov. Det drejer sig om børn med ADHD. 211/ /213 Antal elever specialundervisning ASF-klasse Biersted Skole 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Til Biersted Skole er der tilknyttet en specialklasse til børn med særlige behov. Det drejer sig om børn med ASF. 211/ /213 Antal elever specialundervisning Specialklasse generelle Jetsmark 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Specielle bemærkninger Side 64 Budget Undervisning og fritid

43 Til Jetsmark Centralskole er der tilknyttet en specialklasse til børn med særlige behov. Det drejer sig om børn med generelle indlæringsvanskeligheder. 211/ /213 Antal elever specialundervisning Specialklasse massive generelle Jetsmark 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Til Jetsmark Centralskole er der tilknyttet en specialklasse til børn med særlige behov. Det drejer sig om børn med massive generelle indlæringsvanskeligheder. 211/ /213 Antal elever specialundervisning Specialklasse Erhvervsklasse Jetsmark 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Til Jetsmark Centralskole er der tilknyttet en specialklasse til børn med særlige behov. Det drejer sig om en såkaldt Erhvervsklasse for normaltbegavede, men skoletrætte elever. Erhvervsklassen tilbyder undervisning og social indlæring med tilhørende støtte for børn i alderen år svarende til klasse 211/ /213 Antal elever specialundervisning Interne skoler 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto De interne skoler er skoletilbud tilknyttet private opholdssteder i Jammerbugt Kommune. Jammerbugt Kommune forestår betaling til opholdsstederne for alle elever uanset betalingskommune. Efterfølgende opkræver Jammerbugt Kommune betaling fra de relevante betalingskommuner. Specielle bemærkninger Side 65 Budget Undervisning og fritid

44 211/ /213 Antal elever fra Jammerbugt Kommune 9 9 Antal elever fra andre kommuner 6 6 Bidrag til statslige og private skoler Bidrag til statslige og private skoler 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende bidrag til staten for elever på frie grundskoler, statslige og private skoler samt dertilhørende skolefritidsordninger. Der forventes et elevtal på 424 elever i skoledelen og 145 elever i SFO-delen. Skoledel Ved budgettets vedtagelse var taksten for 212 endnu ikke offentliggjort, hvorfor der er anvendt taksten for 211 prisfremskrevet med 3 % pct., som er KL s overordnede skøn for prisfremskrivningen fra 211 til 212. For skoledelen er taksten beregnet til kr. Dette giver en regulering på -78. kr. i forhold til basisbudgettet. SFO-del På SFO-delen er taksten for 21 ligeledes fremskrevet med KL s overordnede skøn for prisfremskrivningen fra 211 til 212 og er således beregnet til kr. pr. elev. Dette giver en regulering på -28. kr. i forhold til basisbudgettet. Bidrag og tilskud til efterskoler og ungdomskostskoler Bidrag og tilskud til efterskoler og ungdomskostskoler 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto På denne funktion registreres elevtilskud vedrørende efterskoleophold, bidrag til staten for elever på efterskoler, samt udgifter og indtægter vedrørende kommunalt ejede ungdomskostskoler. Specielle bemærkninger Side 66 Budget Undervisning og fritid

45 Der forventes et elevtal på 27 elever i skoledelen. Ved budgettets vedtagelse var taksten for 212 endnu ikke offentliggjort, hvorfor der er anvendt taksten for 211 prisfremskrevet med 3 pct., som er KL s overordnede skøn for prisfremskrivningen fra 211 til 212. For skoledelen er taksten beregnet til kr. Dette giver en regulering på 41. kr. i forhold til basisbudgettet. Ungdommens Uddannelsesvejledning Ungdommens Uddannelsesvejledning 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter, der vedrører Ungdommens Uddannelsesvejledning jævnfør lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Der er indgået kontrakt med UUV øst/vest med hovedsæde i Brønderslev. Fremskrivning af budget 211 i henhold til kontrakten. Ungdomsskolevirksomhed Ungdomsskolevirksomhed 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kommunens ungdomsskolevirksomhed herunder kommunalt drevne ungdomsklubber og anden fritidsvirksomhed etableret ifølge Lov om ungdomsskoler. Med hensyn til ungdomsskolebestyrelserne gælder det, at de udgifter, som kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, det vil sige udgifter vedrørende valg og mødediæter, registreres på funktion i forbindelse med varetagelsen af ungdomsskolebestyrelsens mødevirksomhed, som kommunalbestyrelsen har tillagt den enkelte skolebestyrelse kompetence til at træffe nærmere beslutning om, registreres på funktion Specielle bemærkninger Side 67 Budget Undervisning og fritid

46 Ungdomsskolen et kommunalt tilbud om undervisning og oplevelser til alle mellem 13 og 18 år. Alle elever fra og med 7. klasse kan deltage. Elever i 7. klasse kan dog ikke deltage i ungdomsskolens rejseaktiviteter. Ungdomsskolen er et tilbud, og eleverne bestemmer selv, om de vil deltage, og hvad de vil deltage i. Der tilbydes undervisning i almene fag og prøveforberedende fag. Sidstnævnte fag svarer til de fag, folkeskolen tilbyder, og kan afsluttes med de samme prøver som i folkeskolen. For elever, der har vanskeligheder med bestemte fag, kan der tilrettelægges specialundervisning. Undervisningen sker på folkeskolerne eller i ungdomsklubberne, hvis ikke andet er anført. Alle kurser foregår i fritiden, det vil sige om eftermiddagen, aftenen eller i weekender og ferier. Kurserne starter løbende over hele året. Undervisningshold, der kører gennem hele sæsonen, følger folkeskolens ferieplan. Fremskrivning af budget 211. Der er som konsekvens af budgettjek 211 indregnet en besparelse vedr. organisatoriske ændringer i administrationen. Specielle bemærkninger Side 68 Budget Undervisning og fritid

47 Politikområde 3: Forebyggelse, sundhed og særlig indsats Områdets organisering Politikområde 3 består af en række forskellige indsatser og institutioner for børn, som alle har et forebyggende eller sundhedsfremmende sigte. Konkret omfatter politikområde 3: Sundhedsplejen Tandplejen Familieafdeling Familiecentret Pædagogisk Psykologisk Rådgivning SSP Sundhedsplejen er et tilbud til alle gravide, spædbørn, småbørn og skolebørn. Formålet med tilbuddet er at sikre børn og unge en sund opvækst samt skabe gode forudsætninger for en sund tilværelse som voksen. Sundhedsplejen er opdelt i småbørnssundhedsplejen og skolesundhedsplejen. Småbørnssundhedsplejen tilbyder graviditetsbesøg til førstegangsforældre, forskellige hjemmebesøg, deltagelse i en mødregruppe, babycafé samt telefonrådgivning. Skolesundhedsplejen er et tilbud til alle skolesøgende børn i Jammerbugt Kommune. Skolesundhedsplejen møder børnene i forbindelse med klasseundersøgelser og klasseundervisning. Har et eller flere børn brug for en ekstra undersøgelse, eller har forældrene brug for vejledning fra skolesundhedsplejersken, er dette også en del af skolesundhedsplejens tilbud. Tandplejen tilbyder vederlagsfri tandpleje for alle borgere i alderen -18 år. Tandplejen i Jammerbugt Kommune har et sammenhængende tilbud om forebyggelse af tandsygdomme og behandling af tænder, mund og kæber. I de tilfælde, der er behov for det, tilbydes endvidere tandregulering. Derudover tilbydes omsorgstandpleje og specialtandpleje til personer, som ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud. Familieafdelingen i Jammerbugt Kommune har den primære opgave at sagsbehandle inden for forebyggelses- og anbringelsesområdet samt handicapområdet. Udover den vidensdeling og de foranstaltningsmuligheder, som Familieafdelingen har internt i kommunen som fx Familiecentret, PPR, SSP, Sundhedsplejen mv., kan Familieafdelingen også indstille til anbringelse, støtte og vejledning. Der arbejdes ud fra en godkendt kompetenceplan. Beslutningskompetencen kan ligge henholdsvis i Familieafdelingen og i Visitationsudvalget. Familiecenteret er en del af den forebyggende indsats for børn og unge i Jammerbugt Kommune. Familiecenteret kan blandt andet tilbyde støtte og vejledning til forældre, børn og unge. Jammerbugt Kommune har som resten af landets kommuner tilknyttet en Pædagogiskpsykologisk Rådgivning (PPR). Medarbejderstaben i PPR udgør et tværfagligt team bestående af psykologer, socialrådgivere, lærere, pædagoger, talekonsulenter og fysioterapeuter etc. Denne sammensætning af medarbejdere gør PPR i stand til at løse opgaver vedrørende rådgivning og vejledning til og om elever med særlige behov, visitation til specialpædagogisk bistand i grundskolen, rådgive og vejlede om undervisnin- Specielle bemærkninger Side 69 Budget Forebyggelse, sundhed og særlig indsats

48 gens indhold, undervisningsmetoder og undervisningsmaterialer, sådan at elever med særlige behov kan støttes inden for rammerne af den almindelige undervisning. Herudover udarbejder PPR handleplaner for eleven i samarbejde med eleven, forældre, lærere og andre relevante parter. Jammerbugt Kommune har endvidere et SSP-samarbejde, som er et samarbejde mellem skole, socialrådgivere og politi. SSP-samarbejdet organiserer kommunens kriminalitetsforebyggende indsats over for specielt børn og unge. Aktuel lovgivning Politikområdet Forebyggelse, sundhed og særlig indsats har følgende lovgrundlag: Folkeskoleloven Lov om social service Lov om sundhedsfremmende og forebyggende foranstaltninger Pædagogisk Psykologisk Rådgivning - PPR Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende Pædagogisk Psykologisk Rådgivning PPR samt eventuelle køb af private psykologiske konsulentydelser mv. i forbindelse med visitationsprocessen jævnfør Folkeskolelovens 12, stk. 2. PPR har kontorer i administrationsbygningen i Fjerritslev og kan kontaktes pr. telefon og mail. PPR s formål er at være et serviceorgan for kommunale dagtilbud, skoler, forvaltning, bestyrelser og udvalg i pædagogisk-psykologiske anliggender. PPR betjener børn, unge og deres familier med pædagogisk-psykologisk rådgivning og vejledning. Udover gældende lovgivning på området arbejder PPR ud fra en godkendt børnepolitik for Jammerbugt Kommune. Udgangspunktet for budget 212 er en fremskrivning af budget 211. Der er på PPR s budget for 212 indregnet følgende besparelser i forhold til budgettet for 211: Som følge af en generel besparelse på 5 % er budgettet for PPR reduceret med kr. 64.,- hvilket er udmøntet nedlæggelse af funktionen Pædagogisk rådgiver i børnehaverne. Specielle bemærkninger Side 7 Budget Forebyggelse, sundhed og særlig indsats

49 Herudover er PPR reduceret med kr. 4.,- som effektueres ved en reduktion af normering på skolekonsulenter. Kommunal tandpleje Kommunal tandpleje 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto På denne funktion registreres udgifter til kommunal tandpleje efter Sundhedslovens kapitel 37. På funktionen registreres udgifter i henhold til til tandpleje for børn og unge indtil det fyldte 18. år (Børne- og ungdomstandplejen). Funktionen omfatter endvidere udgifter i henhold til til tandpleje til personer, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysiske eller psykiske handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud (Omsorgstandplejen). Funktionen omfatter endvidere udgifter i henhold til til tandpleje til sindslidende, psykisk udviklingshæmmede m.fl., der ikke kan udnytte de almindelige tilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen (Specialtandplejen). Tandplejen består af 4 klinikker fordelt i kommunen. Klinikkerne er placeret i nærheden af skoler og tæt ved de fleste borgere. Den forebyggende og behandlende børne- og ungdomstandpleje omfatter alle børn og unge under 18 år, der er tilmeldt folkeregistret i kommunen. Børne- og ungdomstandplejen er vederlagsfri og et samlet tandplejetilbud. Børne- og ungdomstandplejen har som mål at søge at fremme det enkelte barns fysiske, psykiske og sociale trivsel ved at medvirke til, at tand-, mund- og kæberegionen udvikles og bevares i god funktionsdygtig stand gennem opsøgende og behovsorienteret tandpleje, der omfatter forebyggelse, herunder fremme af sunde kostvaner og god mundhygiejne, undersøgelse og behandling af sygdomstilstande og følger, anomalier, skader og funktionsforstyrrelser. -15 årige kan vælge at modtage tandpleje i privat praksis. Kommunen betaler 65 pct. af udgiften. Efter det fyldte 16. år kan der frit vælges mellem Den kommunale Tandpleje og privat praktiserende tandlæge. Vælges privat praksis, vil udgiften afholdes af Den Kommunale Tandpleje. Specielle bemærkninger Side 71 Budget Forebyggelse, sundhed og særlig indsats

50 Forebyggelsesvirksomhed i børne- og ungdomstandplejen omfatter såvel sundhedsfremme som forebyggelse. I tandplejesammenhæng sigter sundhedsfremme mod at lette de valg, der fremmer oral sundhed ved at skabe rammer og muligheder for at mobilisere patienters og andre borgeres ressourcer og handlekompetencer. Omsorgstandpleje visiteres af personalet ved kommunens hjemmepleje og administreres af Den Kommunale Tandpleje. Der opkræves årligt en egenbetaling på 45 kr. ( ). Der kan frit vælges mellem en privat praktiserende tandlæge og en kommunal tandlæge. Specialtandpleje tilbydes til sindslidende, udviklingshæmmede og andre, der ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, voksentandplejen eller i omsorgstandplejen. Specialtandpleje administreres af Den Kommunale Tandpleje, og der opkræves maksimalt 1.68 kr. årligt ( ). Udgangspunktet for budget 212 er en fremskrivning af budget 211. Der er på Tandplejens budget for 212 indregnet følgende besparelser i forhold til budgettet for 211: Ved budgettjek for 211, blev det besluttet at lukke Tandklinikken i Saltum pr Helårskonsekvensen af lukningen er indregnet i budget 212 med en besparelse på kr. 265.,- Den kommunale tandplejes struktur analyseres netop nu. Tandplejen har udarbejdet en analyse med 6 scenarier og belyst de økonomiske konsekvenser af forskellige alternativer. Med baggrund i dette, er budgettet for 212 reduceret med kr. 7.,- Den endelige udmøntning af strukturændringen afventer politiske stillingtagen. Kommunal sundhedstjeneste Kommunal Sundhedstjeneste 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter efter Lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge efter Sundhedslovens kapitel 36. Småbørnssundhedsplejen og Skolesundhedsplejen er et gratis og frivilligt tilbud. Sundhedsplejen har kontor på Pandrup Rådhus og på Fjerritslev Rådhus. Småbørnssundhedsplejen har fast telefontid hver dag. Servicetilbuddet indeholder: graviditetsbesøg til alle gravide med særlige behov, familieforberedelse, 6 hjemmebesøg efter fødslen (tager ud- Specielle bemærkninger Side 72 Budget Forebyggelse, sundhed og særlig indsats

51 gangspunkt i den enkelte families behov og derfor er derfor individuelt), babycafe og efterfødsels-reaktions-gruppetilbud. Skolesundhedsplejen kan træffes på skolerne ca. 1 gang om måneden. Til skolebørn tilbydes der: ind- og udskolingsundersøgelse, 4 besøg hos skolesundhedsplejen frem til barnet går i 8. klasse, specialklasserne ses hvert 2. år, sundhedsfremmende og forebyggende sundhedsundervisning; seksualundervisning i 8. klasse, pubertetsundervisning i 5. klasse, forældrearrangement i. klasse, gruppetilbud om et Du bestemmer forløb en metode til ændring af vaner/trivsel (skal medvirke til at skabe større sundhed for den enkelte elev) og sundhedseksperimentarium i 8. klasse indgår i udskolingsundersøgelsen. Alle familie, børn og unge tilbydes yderlige besøg, hvis der er behov herfor. 4 sundhedsplejersker har sorggrupper til børn og unge. Deltager i de tværfaglige kompetenceforum og distriktsmøder. Udgangspunktet for budget 212 er en fremskrivning af budget 211. Der er på Sundhedsplejens budget for 212 indregnet følgende besparelser i forhold til budgettet for 211: Oprettelse af Sundhedsplejerskeklinik reduktion på kr. 4.,- Bemærkninger Der oprettes en sundhedsplejerskeklinik med to ugentlige åbningsdage. På klinikken kan der udføres hørescreening og PKU samt modtage henvendelser fra nye forældre, der alternativt ville henvende sig i Regionens barselsambulatorium. Når nye forældre henvender sig til Regionens Barselsambulatorium betaler Jammerbugt kommune kr. 1.7,- pr. konsultation. Det forventes at denne udgift kan nedbringes med kr. 695.,-. Herfra skal trækkes det investeringsbehov som opstår i forhold til personale og materialeudgifter, svarende til kr. 28.,-. Med baggrund i dette er sundhedsplejens budget reduceret med kr. 4.,- fra den centrale refusionsordning fra den centrale refusionsordning 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Denne funktion omfatter indtægter fra den centrale refusionsordning, jf. 176 i lov om social service. Funktion indeholder således refusion for en del af udgifter til særligt dyre enkeltsager, og er i forbindelse med budget 212 blevet udskilt fra det enkelte kontoområde, og Specielle bemærkninger Side 73 Budget Forebyggelse, sundhed og særlig indsats

52 samlet her. Refusionen er tidligere indgået som en del budgetposterne på funktion Familiepleje og opholdssteder, Forebyggende foranstaltninger samt Døgninstitutioner, og har derved været en del af den økonomiske ramme som Familieafdelingen arbejder indenfor. Dette forbliver uændret. Refusionsindtægter under denne funktion indgår derfor også i de gennemsnitspriser der står opført under ovennævnte funktioner. Familiepleje og opholdssteder for børn og unge Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende plejefamilier, netværksplejefamilier, egne værelser, kollegier og kollegielignende opholdssteder samt opholdssteder for børn og unge jævnfør 66 i Lov om social service. Funktion er en del af den samlede økonomiske ramme, som Familieafdelingen arbejder indenfor. Funktionen skal således ses i sammenhæng med funktionerne Forebyggende foranstaltninger og Døgninstitutioner. Herudover består funktionen af den kommunale ungdomspension som er startet op i 21. Budgettet for ungdomspensionen udgør netto kr.,- idet det forudsættes, at eventuelt over/underskud hvert år hensættes til takstregulering. på dette område er omfattet af refusionsordningen for særligt dyre enkeltsager. Der er ved budgetlægningen taget udgangspunkt i de sager, der pr var bevilget. Herudover har udviklingen de seneste år, samt niveauet i 211 dannet grundlag for vurderingen af budgetforudsætningerne på enkelte områder. Antallet af sager er et udtryk for de sager, der har en økonomisk konsekvens for Jammerbugt Kommune. Sager med 1 pct. refusion fra henholdsvis stat eller andre kommuner er således ikke medregnet. 212 Antal Gennemsnitspris Familiepleje Netværksplejefamilier Unge anbragt på eget værelse Unge anbragt på efterskole Antal børn/unge på opholdssteder Specielle bemærkninger Side 74 Budget Forebyggelse, sundhed og særlig indsats

53 Bemærkninger Som følge af tillægsbevilling givet ved budgettjek 211, er rammen tilført kr. 4.6.,- Den samlede økonomisk ramme på området for Sundhedsfremme, forebyggelse og særlig indsats udgør i 212 kr ,-. Budgettet på funktion 5.2 Familiepleje og opholdssteder udgør en del af denne ramme. Forebyggende foranstaltninger Forebyggende foranstaltninger 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende forebyggende foranstaltninger for børn og unge herunder til unge fra 18 til 22 år jævnfør 52, stk. 3, nr. 1-7 og 9-1, 4, stk. 4 og 5, 54 og 76, stk. 2 og stk. 3, nr. 2 og 3 i Lov om social service. Funktion er en del af den samlede ramme, som Familieafdelingen arbejder indenfor. Funktionen skal således ses i sammenhæng med funktionerne Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge og Døgninstitutioner. Desuden indeholder denne funktion Jammerbugt Kommunes Familiecenter samt en mindre pulje til SSP-samarbejdet Fællesudgifter og -indtægter Fællesudgifter og indtægter 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto På dette område registres følgende forebyggende foranstaltninger: Konsulentbistand med hensyn til barnets eller den unges forhold Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer Døgnophold for familier Aflastningsordninger Personlig rådgiver Fast kontaktperson for den unge Fast kontaktperson for hele familien Formidling af praktikophold Specielle bemærkninger Side 75 Budget Forebyggelse, sundhed og særlig indsats

54 Anden hjælp der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk pædagogisk støtte Økonomisk støtte Økonomisk støtte med henblik på at undgå anbringelse eller fremskynde hjemgivelse Støtteperson til forældremyndighedsindehaver på dette område er omfattet af refusionsordningen for særligt dyre enkeltsager. Der er ved budgetlægningen taget udgangspunkt i de sager, der pr var bevilget. Herudover har udviklingen de seneste år, samt niveauet i 211 dannet grundlag for vurderingen af budgetforudsætningerne på enkelte områder. Antallet af sager er et udtryk for de sager, der har en økonomisk konsekvens for Jammerbugt Kommune. Sager med 1 pct. refusion fra henholdsvis stat eller andre kommuner er således ikke medregnet. 212 Antal Gennemsnitspris Konsulentbistand Praktisk pædagogisk eller anden støtte i hjemmet Familiebehandling Døgnophold for familier Aflastning Personlig rådgiver Fast kontaktperson til den unge Fast kontaktperson til hele familien Praktiktilbud Anden hjælp Økonomisk støtte Økonomisk støtte med henblik på undgåelse af anbringelse eller på tidligere hjemgivelse Støtteperson til forældremyndighedsindehaver Bemærkninger Som følge af tillægsbevilling givet ved budgettjek 211, er rammen tilført kr. 4.6.,- Den samlede økonomisk ramme på området for Sundhedsfremme, forebyggelse og særlig indsats udgør i 212 kr ,-. Budgettet på funktion 5.21 Forebyggende foranstaltninger Fællesudgifter og -indtægter udgør en del af denne ramme SSP SSP 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Specielle bemærkninger Side 76 Budget Forebyggelse, sundhed og særlig indsats

55 Netto SSP er et samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi. SSP-samarbejdet organiserer Jammerbugt Kommunes kriminalitetsforebyggende indsats over for specielt børn og unge. Målsætningen for SSP-samarbejdet er at "opbygge, anvende og vedligeholde et lokalt netværk, der har kriminalpræventiv indvirkning på børns og unges dagligdag". Her står opført den del af SSP s samlede budget, som vedrører socialforvaltning. Udgangspunktet for budget 212 er en fremskrivning af budget Familiecenteret Familiecenteret 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Familiecentret er hjemmehørende i Børne- og Kulturforvaltningen og er geografisk placeret i henholdsvis Fjerritslev og Pandrup. Det er socialrådgiverne i Børne- og Familieafdelingen/Visitationsudvalget, der henviser til Familiecentret. Familiecentret udbyder forskellige ydelser til Familieafdelingen. De ydelser som Familiecenteret leverer tilpasses efter de behov der observeres hos de borgere der er i kontakt med Familieafdelingen. I ydelseskatalogen fra Familiecenteret tilbydes fx fast kontaktpersonordning, praktisk- pædagogisk- eller anden støtte i hjemmet, familiebehandling mv. Herudover tilbydes der vejledning til forældre, børn og unge, anonym rådgivning, børnegrupper mv. Udgangspunktet for budget 212 er en fremskrivning af budget 211. Bemærkninger Familiecenterets nettobudget finansierer basisydelser som anonym rådgivning, ungdomskonsulent og gruppeterapi mv. Som en del af budgetforlig, er der pålagt familiecenteret en besparelse på kr. 35.,- som endeligt udmøntes af Børne- og familieudvalget Fast kontaktpersonkorps Fast kontaktpersonkorps 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Specielle bemærkninger Side 77 Budget Forebyggelse, sundhed og særlig indsats

56 Fast kontaktpersonkorps indgår som en del af Familiecenterets ydelser. Døgninstitutioner for børn og unge Døgninstitutioner for børn og unge 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kommunale døgninstitutioner for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet efter 4, stk. 3, nr. 8, 42 og 45 i Lov om social service jævnfør 66 i Lov om social service. Endvidere registreres her udgifter til døgnophold i døgninstitutioner for årige, jævnfør 76, stk. 3, nr. 1 i Lov om social service. Desuden registreres udgifter til udslusningsophold i døgninstitutioner for årige jævnfør 76, stk. 3, nr. 4 i Lov om social service. Funktion er en del af den samlede ramme, som Familieafdelingen arbejder indenfor. Funktionen skal således ses i sammenhæng med Funktionerne Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge samt Forebyggende foranstaltninger. på dette område er omfattet af refusionsordningen for særligt dyre enkeltsager. Der er ved budgetlægningen taget udgangspunkt i de sager, der pr var bevilget. Herudover har udviklingen de seneste år, samt niveauet i 211 dannet grundlag for vurderingen af budgetforudsætningerne på enkelte områder. Antallet af sager er et udtryk for de sager, der har en økonomisk konsekvens for Jammerbugt Kommune. Sager med 1 pct. refusion fra henholdsvis stat eller andre kommuner er således ikke medregnet. 212 Antal Gennemsnitspris Antal børn og unge anbragt på Døgninstitution 1, Bemærkninger Som følge af tillægsbevilling givet ved budgettjek 211, er rammen tilført kr. 4.6.,- Den samlede økonomisk ramme på området for Sundhedsfremme, forebyggelse og særlig indsats udgør i 212 kr ,-. Budgettet på funktion 5.23 Døgninstitutioner udgør en del af denne ramme. Specielle bemærkninger Side 78 Budget Forebyggelse, sundhed og særlig indsats

57 Sikrede døgninstitutioner mv. for børn og unge Sikrede døgninstitutioner for børn og unge 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende sikrede døgninstitutioner for børn og unge herunder til sikrede afdelinger i tilknytning til en døgninstitution. Ved en sikret afdeling forstås en afdeling, hvis yderdøre og vinduer kan være konstant aflåst. Sikrede døgninstitutioner og afdelinger skal godkendes af Socialministeriet efter indstilling fra kommunen jævnfør Socialministeriets regler herom. På funktionen registreres desuden udgifter til betaling af unge kriminelles ophold i Kriminalforsorgens institutioner, jf. 174, stk. 5 i lov om social service. Udgangspunktet for budget 212 er en fremskrivning af budget 211. Bemærkninger Ved ophold på kriminalforsorgens institutioner samt på sikrede institutioner betaler hjemkommunen en grundtakst pr. dag. ud over denne grundtakst er objektivt finansieret af alle landets kommuner. Sociale formål Sociale formål 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Her registreres udgifter vedrørende opretholdelse af samværsret mv. med børn efter 83 i Lov om aktiv socialpolitik. Endvidere registreres her udgifter til hjælp til udgifterne ved at forsørge et barn, når forældremyndigheden er tillagt en person, der ikke har forsørgelsespligt over for barnet efter 84 i Lov om aktiv socialpolitik. Her registreres udgifter til dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af børn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse efter 41 i Lov om social service. Her registreres udgifter til dækning af tabt arbejdsfortjeneste og bidrag til pensionsordninger til personer, der i hjemmet forsørger børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse efter 42 i Lov om social service. Her registreres udgifter i Specielle bemærkninger Side 79 Budget Forebyggelse, sundhed og særlig indsats

58 forbindelse med køb af træningsredskaber, kurser, hjælpere mv. i forbindelse med hjemmetræning efter Servicelovens 32, stk. 8 Udgangspunktet for budget 212 er en fremskrivning af budget 211. på dette område bliver finansieret med 5 pct. statsrefusion, dog undtaget udgifter i til køb af træningsredskaber mv. i forbindelse med hjemmetræning Bemærkninger Som konsekvens af lovændring vedrørende loft over bevilling af tabt arbejdsfortjeneste er Jammerbugt kommune blevet reduceret i bloktilskud svarende til kr. 34.,- netto hvilket er tilrettet i budgettet for denne funktion. Vedtaget budget udgør herefter kr ,- Sekretariat og forvaltning Sekretariat og forvaltning 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Udgangspunktet for budget 212 er en fremskrivning af budget 211. Bemærkninger På denne funktion afholdes udgifter til lægeerklæringer samt konsulentbistand i det omfang, at udgiften kan henføres til et barn. Specielle bemærkninger Side 8 Budget Forebyggelse, sundhed og særlig indsats

59 Politikområde 4: Kultur og fritid Områdets organisering Området omfatter en række forskellige kultur- og fritidstilbud, som har til formål at være grundlag for livskvalitet, personlig udvikling, aktiv og kreativ udfoldelse samt oplevelser og udfordringer. Konkret er kultur- og fritidsaktiviteterne organiseret i følgende tilbud: Biblioteker Folkeoplysende voksenundervisning Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Kulturskole Foreninger og selvejende institutioner Der findes biblioteksafdelinger i Brovst, Fjerritslev, Pandrup og Aabybro. Herudover er der en bogbus. Hovedbiblioteket er placeret i Brovst. Alle fire folkebiblioteker har til formål at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Bibliotekerne stiller blandt andet faglitteratur, skønlitteratur, tegneserier, billedbøger, lydbøger, musik, noder og CD ere til rådighed for brugerne. Herudover er der fra bibliotekerne internetadgang samt adgang til informationsbaser. Jammerbugt Kommune yder tilskud til foreninger, som gennemfører folkeoplysende voksenundervisning herunder undervisning, studiekredse og foredrag samt debatskabende aktiviteter. Ligeledes yder Jammerbugt Kommune aktivitets-, grund- og lokaletilskud til frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde. Dette gælder idrætsforeninger, ungdomsforeninger, børne- og ungdomskorps etc., som gennem deres arbejde giver børn og unge under 25 år mulighed for interessebetonede aktiviteter og socialt samvær med jævnaldrende i deres fritid. Kultur- og fritidsområdet indeholder også en kommunal kulturskole. Jammerbugt kulturskole består af en musikskole, en billedskole og en dramaskole. Den største del er musikskolen, som tilbyder undervisning i flere forskellige musikalske discipliner herunder kor og orkestre, instrumental- og vokalundervisning, en talentlinje samt musik for børn med specielle behov. Herudover tilbyder musikskolen en såkaldt grundskole, som består af forskellige tilbud til yngre børn. Kommunen fremmer i mange tilfælde et kommunalt formål ved at samarbejde med andre parter herunder brugere, erhvervsliv, organisationer og andre myndigheder. Samarbejdet kan være organiseret på mange måder, men i flere tilfælde yder Jammerbugt Kommune tilskud til selvejende institutioner, som formelt og reelt er uafhængige af kommunen. Eksempler på selvejende institutioner, der modtager tilskud, er Speedwaycenter Brovst, Jetsmark Hallen, Nordjyllands Mediecenter, Fjerritslev Bryggerimuseum og forskellige egnssamlinger. Aktuel lovgivning Politikområde kultur og fritid har følgende lovgrundlag: Lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 854 af 11. juli 211. Specielle bemærkninger Side 81 Budget Kultur og fritid

60 Lov nr. 34 af 17. maj 2 om biblioteksvirksomhed Lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 31. august 2, med de ændringer, der følger af lov nr. 145 af 25. marts 22 og lov nr. 23 af 2. april 23. Faste ejendomme (Andre faste ejendomme) Andre faste ejendomme 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Under denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende drift og anlæg kommunalt ejede ejendomme til andre formål end boligformål. På politikområdet drejer der sig om Tinghuset i Fjerritslev, Tranum Strandgaard og Nolsvej 5 i Saltum. Der afholdes her driftsudgifter til el og vand samt vedligeholdelse af ejendommene, samt lejeindtægter. Fremskrivning af budget 211. Grønne områder og naturpladser (fritidsområdet).28.2 Grønne områder og naturpladser 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Under denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende drift og anlæg af fritidsområder herunder naturområder, parker og legepladser, strandområder og kolonihaver. Der afholdes her driftsudgifter til el og vand samt vedligehold af nogle få legepladser/lystanlæg og spejderhytter/-pladser under kulturområdet. Den primære drift af grønne områder foregår på funktion.28.2 på politikområde 9. Fremskrivning af budget 211. Specielle bemærkninger Side 82 Budget Kultur og fritid

61 Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller (fritidsfaciliteter) Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller (ekskl. Aabybrohallen) 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto og indtægter vedrørende idrætsanlæg, sportspladser og svømmehaller, hvis primære formål ikke er skoleidræt, registreres på denne funktion. Her registreres indtægter og udgifter vedrørende sports-, svømme-, idrætsfaciliteter inklusiv friluftsbade. Der afholdes her primært udbetaling af tilskud til haller, landsbycentre, skytteforeninger, speedwaycentre og ridecentre samt driftsudgifter til vedligeholdelse af stadions og idrætsanlæg. Endvidere registreres årsregnskaberne for de kommunale haller, så der bliver løftet moms af deres udgifter/indtægter for året. Tranum Friluftsbad og Aabybro Hallens budget findes også på denne funktion. Haller: Budget 21 Budget 211 Selvejende haller 7 7 Kommunale haller 6 6 Antal svømmehaller 3 3 Der er halanlæg i de fleste byer i Jammerbugt Kommune. Det gælder for Biersted, Birkelse, Aabybro, Gjøl, Nørhalne, Brovst, Halvrimmen, Skovsgaard, Fjerritslev, Trekroner, Klim, Saltum og Jetsmark. I Jammerbugt Kommune er der svømmehaller i Jetsmark, Aabybro og Fjerritslev. Fremskrivning af budget 211. Budgettet fordeles efter to modeller for henholdsvis selvejende og kommunale haller. Begge modeller opererer med et pointsystem, der tager sit udgangspunkt i faktuelle forhold omkring hallerne. Der kan således, efter budgettets vedtagelse ske budgetomplaceringer indenfor politikområdet efter gennemløb af halmodellerne. Selvejende haller Ved beregning på baggrund af faktiske omkostninger er der taget udgangspunkt i hallernes regnskab 21. Ved beregninger, der anvender folkeskoleelever, er der anvendt tal pr. skolestart 211. Ved beregninger, der anvender lektioner, er der anvendt tal for skoleåret 211/212. Kommunale haller I forhold til den godkendte model for de ikke-kommunale haller er der ændret i den samlede rammes fordeling på de tre tilskudsområder: basistilskud, aktivitetstilskud og ejendoms- Specielle bemærkninger Side 83 Budget Kultur og fritid

62 tilskud. Baggrunden for dette er, at de kommunale haller stilles frit til rådighed for skolernes og foreningernes brug. Der modtages ikke som for de ikke-kommunale hallers vedkommende en indtægt udover driftstilskuddet fra skolerne og fra Folkeoplysningspuljen. Da en betydelig del af aktiviteterne foregår om eftermiddagen og om aftenen vægtes aktivitetstilskuddet i modellen mindre end for de ikke-kommunale hallers vedkommende. Derimod vægtes basistilskuddet og ejendomstilskuddet højere. På samme baggrund vægtes en svømmehal højere i modellen. Derudover anvendes den samme faktorvægtning som ved de ikke-kommunale haller. Ved beregning på baggrund af faktiske omkostninger er der taget udgangspunkt i hallernes årsregnskab for 21. Ved beregning, der anvender folkeskoleelever, er der anvendt tal pr. skolestart august korrektioner I 211 er der givet tilskud til etablering af bane 5 hos AaIF. Driftsudgifterne hertil er indregnet i budgettet for 212 med 68. kr. årligt Aabybro Hallen Aabybro Hallen 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Aabybro Hallen er den eneste kommunalt drevne hal i Jammerbugt Kommune. Aabybro Hallen består af to idrætshaller, en svømmehal, en gymnastiksal og et motionscenter. Herudover indeholder hallen sauna, solarium og skydebane, ligesom det er muligt leje et af hallens selskabslokaler. Kulturcentre (Andre fritidsfaciliteter) Andre Fritidsfaciliteter 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto I forbindelse med ændringer i kommunens skolestruktur, er enkelte skoler nedlagt pr. august 211. En del af disse bygninger er udlagt til kulturcentre i de nærområder, der ikke længere har skole. Specielle bemærkninger Side 84 Budget Kultur og fritid

63 Fremskrivning af budget 211. Aabybrohallens vedtagne budget bliver genstand for gennemløb i halfordelingsmodellen, som opererer med et pointsystem, der tager sit udgangspunkt i faktuelle forhold omkring hallerne. Der kan således, efter budgettets vedtagelse ske budgetomplaceringer indenfor politikområdet efter gennemløb af halmodellerne. Der er sket overførsel af driftsbudget til bygninger, der er overført til området fra skoleområdet som følge af ændringer i skolestrukturen. I alt er der tilført området 981. kr. årligt hertil. Folkebiblioteker Folkebiblioteker 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Her registreres udgifter og indtægter vedrørende folkebiblioteker. vedrørende skolebiblioteker registreres på funktion Folkeskoler. Hvor udgifterne ikke meningsfuldt kan opdeles mellem folke- og skolebiblioteker sker registrering samlet på én funktion. Budget 211 Budget 212 Antal filialer 4 4 Antal bogbusser 1 1 Antal udlån Folkebibliotekets grundlæggende opgave er at fremme oplysning, uddannelse, og kulturel aktivitet. Denne opgave løses ved at stiller bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer, elektroniske informationsressourcer (internet og multimedie). Der findes biblioteksafdelinger i Fjerritslev, Pandrup og Aabybro, mens hovedbiblioteket er placeret i Brovst. I efteråret 28 blev der igangsat en bogbus, som efter en fastsat køreplan vil være at finde i lokalområderne, således at flere af kommunens borgere får mulighed for at benytte biblioteksområdets tilbud. Fremskrivning af budget 211. Der er indregnet en besparelse på 641. kr. i budgettet for 212 og overslagsårene. Besparelsen skal opnås gennem rationaliseringer herunder personalefri åbningstider. Specielle bemærkninger Side 85 Budget Kultur og fritid

64 Teatre (kulturel virksomhed) Teatre 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter herunder tilskud vedrørende børneteatre, egnsteatre, landsdelsscener og skuespillerskoler. vedrørende børneteatre dækkes med en egenbetaling fra skolerne og en refusion fra Kunststyrelsen. Fremskrivning af budget 211. Musikarrangementer (Jammerbugt Kulturskole) Musikarrangementer 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende landsdelsorkestre og musikskoler (også for så vidt disse kun anvendes af folkeskoleelever), tilskud til musikskoler, tilskud til musikarrangementer og amatørorkestre m.v. 21/ /212 Samlet antal elever for skoleåret ca. 2. ca. 2. Jammerbugt Kulturskole tilbyder undervisning og oplevelser af høj kvalitet til alle interesserede borgere i Jammerbugt Kommune. Som en sidegevinst til den daglige undervisning og personlige udvikling byder samværet i kulturskolen på godt kammeratskab og gode fællesoplevelser ved koncerter, udstillinger, arrangementer og ture. Musikundervisningen foregår på Fjerritslev Gymnasium, Tinghuset, Musikhuset i Pandrup, kommunens folkeskoler, to friskoler, Sport og Kulturcenter Brovst, Brovst Asylcenter, kommunens legestuer i dagplejen, to friskoler og i en stor del af kommunes børnehaver. Jammerbugt Kulturskole tilbyder desuden undervisning i billedkunsts for børn og voksne fra 7 år. Der er undervisning på Gjøl, i Pandrup, Fjerritslev og Hjortdal. Specielle bemærkninger Side 86 Budget Kultur og fritid

65 Fremskrivning af budget 211. Andre kulturelle oplevelser (kulturel virksomhed) Andre kulturelle opgaver 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende udstillinger, lokalradio og - TV m.v. samt tilskud til andre kulturelle formål fx forsamlingshuse, lokalhistorisk arkiv og venskabsbyarrangementer. Der udbetales tilskud til fonden for natur- og kulturformidling i Han Herred, tilskud til egnssamlinger, tilskud til den regionale kulturaftale, tilskud til lokalhistoriske foreninger, tilskud til kulturelle arrangementer på Nordjyllands Mediecenter samt Brovst Musikforsyning/Brovst Musikforsynings Venner. Tilskud til øvrige kulturelle formål bevilges via puljen til Kultur- og Landdistriktsmidler. Fremskrivning af budget 211. i forbindelse med vedtagelsen af budget 212 blev der indarbejdet besparelser vedr. Grejbanken på 5. kr., mens egnssamlingen i Saltum tilføres 2. kr. med henblik på fuldtidsansættelse af leder. I budgettet er også indarbejdet en stigning i tilskuddet til Brovst Musikforsyning på 151. kr. Fælles formål (folkeoplysning og fritidsaktiviteter m.v.) Fælles formål 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto 187 På denne funktion registreres alle udgifter i forbindelse med anvisning af lokaler samt udgifter og indtægter (fx pedelbistand og rengøring af lokaler). Specielle bemærkninger Side 87 Budget Kultur og fritid

66 Her registreres udgifter til Folkeoplysningsudvalget. Uændret budget ift Folkeoplysende voksenundervisning (folkeoplysning og fritidsaktiviteter m.v.) Folkeoplysende voksenundervisning 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende den del af den samlede beløbsramme for tilskud til folkeoplysende virksomhed, der afsættes til folkeoplysende voksenundervisning fx undervisning, studiekredse, foredragsvirksomhed og debatskabende aktiviteter jævnfør Folkeoplysningsloven 6, stk. 3 nr. 1. Her føres primært udgifter vedrørende voksenundervisning på eksempelvis AOF, LOF og FOF. Fremskrivning af budget 211. I forbindelse med vedtagelsen af budget 211 er indarbejdet en besparelse på start- og udviklingspuljen 7. kr. Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde (folkeoplysning og fritidsaktiviteter m.v.) Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende den del af den samlede beløbsramme for tilskud til folkeoplysende virksomhed, der afsættes til frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde fx til foreninger samt fritids- og ungdomsklubber m.v. jævnfør Folkeoplysningslovens 6, stk. 1 nr. 2. Specielle bemærkninger Side 88 Budget Kultur og fritid

67 Budget 211 Budget 212 Antal tilskudsberettigede foreninger pr. 1. januar Antal medlemmer pr. 1. januar under 25 år over 25 år Der tilbydes forskellige former for tilskud via Folkeoplysningsudvalget. Blandt de mange forenings- og aktivitetsmuligheder kan nævnes sport og idræt til lands og til vands, ridning, spejderarbejde, frimærker, have, jagt, dans, kor, teater, musik og kunst. Kommunen yder tilskud til de foreninger, som laver kultur- og fritidsaktiviteter for børn og unge samt undervisnings- og kulturvirksomhed for voksne. Det er Folkeoplysningsudvalget, som sætter reglerne for tilskud. Der kan eksempelvis ydes tilskud til: Undervisning Studiekredse Foredragsvirksomhed Debatskabende aktiviteter Udviklingsarbejde Aktiviteter for børn og unge under 25 år Lokaleudgifter Fremskrivning af budget 211. Der betales i 212 et tilskud på 5 kr. pr. medlem under 25 år samt et grundtilskud på 1. kr. pr. forening. Lokaletilskud (folkeoplysning og fritidsaktiviteter m.v.) Lokaletilskud 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter, der anvendes til lokaletilskud jævnfør 6 og kapitel 7 Folkeoplysningsloven. Desuden registreres gebyrindtægterne jævnfør 22, stk. 4 i Folkeoplysningsloven ligeledes på denne funktion. Se bemærkninger under funktion Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde. Specielle bemærkninger Side 89 Budget Kultur og fritid

68 Fritidsaktiviteter uden for Folkeoplysningsloven (folkeoplysning og fritidsaktiviteter m.v.) Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto På denne funktion registreres udgifter til særlige støtteordninger uden for folkeoplysningsloven. Der kan fx være tale om støtte til bustransporter vedrørende fritidsarrangementer for ældre mennesker og støtte til ferieaktiviteter. Der betales gebyr for handicappedes deltagelse i handicapidræt i Aalborg. Fremskrivning af budget 211. Kommunale tilskud til statsligt finansierede selvejende uddannelsesinstitutioner m.v Kommunale tilskud til statsligt finansierede selvejende uddannelsesinstitutioner m.v. 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto På denne funktion registreres kommunale tilskud til elevers deltagelse i kurser på godkendte folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler efter lov om frie kostskoler. Endvidere konteres her andre kommunale tilskud til særlig tilrettelagte uddannelsesforløb m.v. på statsligt finansierede selvejende uddannelsesinstitutioner fx social- og sundhedsskoler. Her registreres udgifter til højskoleophold. Det ydes pt. 21 kr. i tilskud pr. uge. Fremskrivning af budget 211. Specielle bemærkninger Side 9 Budget Kultur og fritid

69 Politikområde 5: Arbejdsmarkedsområdet Områdets organisering Beskæftigelseschefen er ansvarlig for Jobcenter Jammerbugt, som består af to organisatoriske enheder: Jobbutikken samt afdeling for sygedagpengemodtagere og ledige. Endvidere er Beskæftigelseschefen er ansvarlig for integrationscenter Domino samt aktør- og analyseenheden i jobcentret. I Jobbutikken er der en fælles indgang og registrering for alle borgere uanset forsørgelsesgrundlag. I jobbutikken afholdes informationsmøde og personlig kategoriseringssamtale for sygemeldte borgere samt informationsmøde og personlig kategoriseringssamtale for ledige borgere. Jobbutikken har efterfølgende fortsat ansvar for ledige borgere, som kategoriseres 1-3 og efterfølgende henvises til jobsøgningsforløb, samt sygemeldte borgere, som er kategoriseret 1 eller 3B. Afdelingen for sygedagpengemodtagere, specialteam og ledige varetager sagsbehandlings- og myndighedsansvaret for alle sygemeldte borgere i kategori 2 og 3A. Endvidere borgere, som er kategoriseret med 4-5, og som dermed har brug for yderligere socialfaglig vejledning og afklaring. Hvis en borger som minimum er berettiget til revalideringsydelse, henvises borgeren til specialteamet, som har de socialfaglige kompetencer i forhold til behandling af revalidering, fleksjob og førtidspension. Stabsenheden er beskæftigelseschefens sekretariat. Enheden varetager kontakten til såvel kommunens egne aktører, som eksterne aktører i beskæftigelsesindsatsen. Udarbejder dagsordener til det stående udvalg samt gennemfører diverse analyser indenfor beskæftigelsesområdet. Enheden er desuden sekretariat for det lokale beskæftigelsesråd. Ydelseskontoret varetager udbetalinger af ydelser til borgerne i kommunen på arbejdsmarkedsområdet. Det vil sige, at de udbetaler penge til / vedrørende borgerne, ligesom de tager stilling til spørgsmål omkring borgeres ret til forsørgelse, udmåling af ydelsen og andre økonomiske forhold for den enkelte ledige i relation til beskæftigelsesindsatsen. Dette vedrører kontanthjælpsmodtagere, revalidender, sygedagpengemodtagere, udlændinge, personer på ledighedsydelse samt personer i fleksjob samt selvforsørgende. Det administrative system er suppleret af et Lokalt Beskæftigelsesråd (LBR). Det Lokale Beskæftigelsesråd har til formål at rådgive de ansvarlige for aktiveringsindsatsen i Jobcentret samt samordne og udvikle den lokale forebyggende indsats for personer, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet. Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) er sammensat af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter, handicaporganisationer, læger, Integrationsråd og kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune. Endvidere er der nedsat et Integrationsråd, som har til formål at sikre kommunen kvalificeret rådgivning i varetagelsen af integrationsopgaven. Integrationsrådet kan således afgive vejledende udtalelser om den almindelige integrationsindsats i kommunen og om de introduktionsprogrammer, der tilbydes af kommunalbestyrelsen. Integrationsrådet kan samtidig udgøre en integrationsfremmende faktor ved at inddrage flygtninge, indvandrere i beslutningsprocessen. Specielle bemærkninger Side 91 Budget Arbejdsmarkedsområdet

70 Beskæftigelsesplan 212 De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret udarbejder hvert år en beskæftigelsesplan for det kommende år. I beskæftigelsesplanen opstilles mål og strategier for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret på baggrund af de beskæftigelsespolitiske udfordringer, som jobcentret står overfor. I beskæftigelsesplanen for 212 er, at der ud over antal og aktiveringsindsatsen, er taget højde for værdier, mål og visioner med udgangspunkt i Resultatrevisionen for 21 og i Det regionale Beskæftigelsesråds Analyserapport for 211. Beskæftigelsesplanen vil i 212 blive anvendt som styringsværktøj i forhold til løbende opfølgning på mål og resultatkrav. Beskæftigelsesplanen skal sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer og de politiske mål og prioriteringer for indsatsen. Indsatsen tilrettelægges inden for de rammer, som følger af lovgivningen, beskæftigelsesministerens udmeldte mål samt af de budget- og ressourcemæssige rammer, som udmeldes via det kommunale budget og af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Beskæftigelsesplanen for Jobcenter Jammerbugt tager udgangspunkt i ovennævnte rammer, faktisk udvikling, Resultatrevisionen samt Det regionale Beskæftigelsesråds Analyserapport. Beskæftigelsespolitiske mål 212 (Minister mål): Mål 1: Ledige skal hurtigt tilbage i job - langtidsledigheden skal bekæmpes. Mål 2: Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre mennesker på permanent offentlig forsørgelse. Mål 3: Unge skal i uddannelse og job Mål 4: Flere indvandrere og efterkommere skal i job Lokalpolitiske visioner og mål. I beskæftigelsesplanen er der endvidere fastlagt detaljerede lokalpolitiske visioner og mål. Beskæftigelsesplanen for 212 blev vedtaget i kommunalbestyrelsen den 13. oktober 211. Aktuel lovgivning Arbejdsmarkedsområdet reguleres af en række love, hvoraf de vigtigste er følgende: Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats (LAS) Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) Lov om aktiv socialpolitik (AKL) Lov om social pension Lov om dagpenge ved sygdom og fødsel Ungdomsvejledning og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse Integrationsloven (INL) Danskuddannelse Specielle bemærkninger Side 92 Budget Arbejdsmarkedsområdet

71 Beboelse Beboelse 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Funktionen omfatter udgifter og indtægter vedrørende boliger til midlertidig boligplacering af flygtninge, lejetab i forbindelse med tomme boliger, der står klar til flygtninge, samt garanti ved fraflytning. Der er en egenbetaling ved midlertidig boligplacering. Der er 1 pct. statsrefusion ved lejetab og garanti. I forbindelse med boliger, der står klar til flygtninge, er der gennemsnitligt lejet 4-6 boliger i løbet af året. Fremskrevet budget for er fastholdt. Produktionsskoler Produktionsskoler 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Funktionen omfatter bidrag til staten vedrørende ordinære elever på produktionselever. Den udvidede ungdomsvejledning (UUV) har visitationsretten til produktionsskolerne. Betaling for elever foregår på den måde, at der skal betales for de elever, der går på en produktionsskole i en anden kommune, og som året før boede i Jammerbugt Kommune den 5. september. Dette betyder, at aktivitetsniveauet ikke umiddelbart er styrbart. Det fremskrevne budget for er fastholdt. Specielle bemærkninger Side 93 Budget Arbejdsmarkedsområdet

72 Erhvervsgrunduddannelser Erhvervsgrunduddannelser 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Funktionen omfatter udgifter og indtægter vedrørende skoleophold i forbindelse med erhvervsgrunduddannelser. Den udvidede ungdomsvejledning (UUV) varetager vejledning af eleverne på erhvervsgrunduddannelserne (EGU). Der er budgetteret med 3 årselever. Fremskrevet budget for er fastholdt. Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Ungdomsuddannelse 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto * Vedrørende personer under 18 år er budget og forbrug fra 211 flyttet til politikområdet 5 fra politikområde 2. Funktionen omfatter udgifter og indtægter vedrørende uddannelses- og aktivitetstilbud m.v., der gives i henhold til Lov nr. 564 af 27 om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Den 3-årige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) kan tilbydes alle unge under 25 år med særligt behov, såfremt de ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selvom der ydes socialpædagogisk støtte. Dette gælder både for unge under og over 18 år. Gennemsnitligt årligt beløb pr. person er med udgangspunkt i en foreløbig opgørelse over gennemstitspris forstu personer i 211 på 232 t. kr. årligt (12-pl). Budget svarer dermed til 39 helårspersoner i et STU-tilbud. Specielle bemærkninger Side 94 Budget Arbejdsmarkedsområdet

73 Introduktionsprogram mv Introduktionsprogram 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Funktionen omfatter udgifter og indtægter vedrørende introduktionsprogrammet for udlændinge omfattet af integrationsloven. Der ydes et månedligt grundtilskud for hver udlænding, som er omfattet af integrationsloven, og der ydes endvidere et resultattilskud, når udlændige består danskprøve, påbegynder en kompetencegivende uddannelse eller kommer i ordinær beskæftigelse. til selve introduktionsprogrammet refunderes med 5 pct. af staten inden for et maksimalt rådighedsbeløb på ca. 8. kr. pr. helårsperson. På funktionen registres ligeledes udgifter og indtægter til danskundervisning for udlændinge omfattet af lov om danskuddannelse, hvortil der ydes 5 pct. statsrefusion. Forudsætninger Tilskud vedr. udlændinge Antal helårspersoner Regnskab K.budget Budget Udlændinge med grundtilskud Uledsagede udlændingebørn og asylansøgere Udlændinge med resultattilskud danskprøver Udlændinge med resultattilskud, Beskæftigelse/uddannelse Regnskab K.budget Budget Udlændinge omfattet af introduktionsprogramet og asylansøgere: Direkte og indirekte udgifter i alt grundtilskud grundtilskud uledsagede flygtningebørn og asylansøgere resultattilskud Specielle bemærkninger Side 95 Budget Arbejdsmarkedsområdet

74 refusion, 5 pct. inden for rådighedsbeløb Samlede udgifter/indtægter, netto Øvrige udlændinge: /indtægter, øvrige udlændinge Danskuddannelse, netto med 5 pct. refusion /indtægter i alt, netto Introduktionsydelse Introduktionsydelse 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Funktionen omfatter udgifter og indtægter vedrørende introduktionsydelse og hjælp i særlige tilfælde for udlændinge omfattet af Integrationsloven. Forudsætninger Introduktionsydelse Antal helårspersoner Regnskab K.budget Budget Antal udlændinge Introduktionsydelse Repatriering Repatriering 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto 58 Funktionen omfatter udgifter og indtægter vedrørende repatriering af udlændinge efter Repatrieringsloven. Statsrefusionen udgør nu 1 pct., mod tidligere 75 pct. Specielle bemærkninger Side 96 Budget Arbejdsmarkedsområdet

75 Forudsætninger repatriering Antal personer Regnskab K.budget Budget Antal personer i repatriering* 6 6 * Der er dog stor forskel på beløbet pr. person. Fremskrevet budget for er fastholdt. Førtidspension med 5 pct. refusion gammel ordning Førtidspension med 5 pct. refusion gammel ordning 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Funktionen omfatter udgifter/indtægter vedrørende førtidspensioner, som er tilkendt pension efter den 1. januar 1992 for personer under 6 år (for 6-66 årige efter den 12. juni 1997) og inden den 1. januar Statsrefusionen hertil er 5 pct. Der er således en kommunal medfinansiering på 5 pct., indtil pensionisten fylder 65 (67) år. Herefter vil førtidspensionen blive ændret til folkepension, hvorved udgiften efterfølgende vil blive registreret på funktion , hvor der er 1 pct. statsrefusion. Forudsætninger Førtidspension med 5 pct. refusion gammel ordning Regnskab K.budget Budget Antal helårspersoner Antal personer 1. januar året Antal personer 31. december året 32 Ovennævnte helårspersoner er fastsat for budget på grundlag af en prognose pr over stammeudviklingen på de aktuelle sager. Forudsætningen for alle tre førtidspensionsordninger under ét er at tilgangen = afgangen i 212 og årene fremover. Specielle bemærkninger Side 97 Budget Arbejdsmarkedsområdet

76 Der kan kun være en tilgang på dette område i forbindelse med tilflytninger fra andre kommuner. Betalingen til og fra andre kommuner er budgetteret på baggrund af de aktuelle sager, hvor der endvidere er taget højde for konsekvenserne fremadrettet af faktiske ændringer. Andre kommuner Regnskab K.budget Budget 1. kr Betaling til andre kommuner Betaling fra andre kommuner Andre kommuner, netto Førtidspension med 35 pct. refusion gammel ordning Førtidspension med 35 pct. refusion tilkendt efter regler gældende før 1. januar kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Funktionen omfatter udgifter/indtægter vedrørende førtidspensioner, som er tilkendt pension efter den 1. januar 1999 og inden den 1. januar 23. Statsrefusionen hertil er 35 pct. Vedrørende disse udgifter er den kommunale medfinansiering på 65 pct., indtil pensionisten fylder 65 (67) år. Herefter vil førtidspensionen blive ændret til folkepension, hvorved udgiften efterfølgende vil blive registreret på funktion , hvor der er 1 pct. statsrefusion. Forudsætninger Førtidspension med 35 pct. refusion - gammel ordning Regnskab K.budget Budget Antal helårspersoner Antal personer 1. januar året Antal personer 31. december året 499 Ovennævnte helårspersoner er fastsat for budget på grundlag af en prognose pr over stammeudviklingen på de aktuelle sager. Forudsætningen for alle tre førtidspensionsordninger under ét er at tilgangen = afgangen i 212 og årene fremover. Specielle bemærkninger Side 98 Budget Arbejdsmarkedsområdet

77 Betalingen til og fra andre kommuner er budgetteret på baggrund af de aktuelle sager, hvor der endvidere er taget højde for konsekvenserne fremadrettet af faktiske ændringer. Andre kommuner Regnskab K.budget Budget 1. kr Betaling til andre kommuner Betaling fra andre kommuner Andre kommuner, netto Førtidspension med 35 pct. refusion ny ordning Førtidspension med 35 pct. refusion tilkendt efter regler gældende fra 1. januar kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Funktionen omfatter udgifter/indtægter vedrørende førtidspensioner, som er tilkendt pension efter den 1. januar 23. Statsrefusionen hertil er 35 pct. Vedrørende disse udgifter er den kommunale medfinansiering på 65 pct., indtil pensionisten fylder 65 (67) år. Herefter vil førtidspensionen blive ændret til folkepension, hvorved udgiften efterfølgende vil blive registreret på funktion , hvor der er 1 pct. statsrefusion. Forudsætninger Førtidspension med 35 pct. refusion - ny ordning Regnskab K.budget Budget Antal helårspersoner Antal personer 1. januar året Antal personer 31. december året 836 Ovennævnte helårspersoner er fastsat for budget på grundlag af en prognose pr over stammeudviklingen på de aktuelle sager. Forudsætningen for alle tre ordninger under ét er at tilgangen = afgangen i 212 og årene fremover. Specielle bemærkninger Side 99 Budget Arbejdsmarkedsområdet

78 Betalingen til og fra andre kommuner er budgetteret på baggrund af de aktuelle sager, hvor der endvidere er taget højde for konsekvenserne fremadrettet af faktiske ændringer. Andre kommuner Regnskab K.budget Budget 1. kr Betaling til andre kommuner Betaling fra andre kommuner Andre kommuner, netto Sygedagpenge Sygedagpenge 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Funktionen omfatter udgifter vedrørende sygedagpenge. Refusionsregler: Refusionssatsen fra staten er 1 pct. i sager med en varighed på -4 uger. Vedrørende sager med varighed på 5-8 uger er refusionssatsen fra staten 5 pct. Refusionssatsen fra staten er differentieret med 5 pct. / 3 pct. refusion i sager med varighed på 9-52 uger afhængigt af, om den syge er i virksomhedsrettet aktivering eller ikke virksomhedsrettet aktivering / passiv. Der er ingen statslig refusion vedrørende sygedagpengesager med varighed over 52 uger. Staten yder ingen refusion, hvis kommunen ikke opfylder sin pligt til at følge op efter kap. 6 i Lov om Sygedagpenge. til sygedagpenge i de første 4 uger af en fraværsperiode under sygdom samt dagpenge ved barsel registreres på funktion , idet staten yder 1 pct. refusion hertil. Hvis en person modtager sygedagpenge fra kommunen, som følge af en lidelse forvoldt af en ansvarlig skadevolder, kan kommunen gøre regreskrav for de udbetalte sygedagpenge hos forsikringsselskaber. Alle regresindtægter i forbindelse med regres for udgifter til sygedagpenge registreres uanset refusionen på disse ydelser. i forbindelse med aktiveringsindsatsen til sygedagpengemodtagere er fra 211 overflyttet til Specielle bemærkninger Side 1 Budget Arbejdsmarkedsområdet

79 Forudsætninger Sygedagpenge Antal helårspersoner Regnskab K.budget Budget Sygedagpenge med kommunal medfinansiering: Sygedagpenge med varighed over 52 uger - uden refusion Sygedagpenge med varighed fra 4 uger til 52 uger Samlet sygedagpenge med kommunal medfinansiering Sygedagpenge med varighed -4 uger ingen kommunal medfinansiering (konto ) Samlet Budgetrammen er uændret i forhold til budgetoverslagsår 212. Fordeling - gennemsnitligt antal sager med varighed fra 4-52 uger: Helårspersoner med varighedsperiode 5-8 uger 8 personer Helårspersoner med varighedsperiode 9-52 uger * 36 personer *Med en forventet aktiveringsgrad på 67 % forventes der, at være 119 helårspersoner med passiv ydelse i varighedsperioden 9-52 uger. Sociale formål kontante ydelser Sociale formål kontante ydelser 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Funktionen omfatter udgifter og indtægter vedrørende særlige tilfælde efter kapitel 1-1a i Lov om aktiv socialpolitik (AKL). Dette vedrører hjælp til udgifter ved sygebehandling m.v., hjælp til enkeltudgifter og flytning samt efterlevelseshjælp. Statsrefusionen hertil er 5 pct. Fremskrevet budget for Specielle bemærkninger Side 11 Budget Arbejdsmarkedsområdet

80 Kontanthjælp passiv forsørgelse Kontanthjælp passiv forsørgelse 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Funktionen omfatter udgifter/indtægter vedrørende forsørgelsesydelser i form af kontanthjælp og starthjælp til kontanthjælpsmodtagere, der ikke er i aktivering. Herunder også udgifter til forsørgelse til kontanthjælpsmodtagere under 3 år i visitationsperioden før aktiveringen og i mellemperioden mellem aktiveringstilbud. Statsrefusionen hertil er 3 pct. Det samlede antal kontanthjælpsmodtagere med aktiv/passiv forsørgelse er budgetteret med 455 personer i budget Kontanthjælp vedrørende visse grupper af flygtninge Kontanthjælp vedrørende visse grupper af flygtninge 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Funktionen omfatter udgifter og indtægter vedrørende kontanthjælp i forbindelse med passiv og aktiv forsørgelse til uledsagede flygtningebørn og handicappede flygtninge med 1 pct. statsrefusion. Funktionen omfatter også udgifter til hjælp i øvrigt til uledsagede flygtningebørn og handicappede flygtninge. Herudover udgifter til merudgiftsydelser og til dækning af tabt arbejdsfortjeneste ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne til flygtninge efter Lov om social service 41 og 42 samt merudgifter til voksne flygtninge med nedsat funktionsevne efter Lov om social service 1. Staten afholder 1 pct. af udgifterne. Fremskrevet budget for Nettobudgettet på området er nul, idet staten afholder 1 pct. af samtlige udgifter. Specielle bemærkninger Side 12 Budget Arbejdsmarkedsområdet

81 Aktiverede kontanthjælpsmodtagere - aktiv forsørgelse Aktiverende kontanthjælpsmodtagere 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Funktionen omfatter udgifter/indtægter vedrørende forsørgelsesydelser i form af kontanthjælp, starthjælp, løntilskud, engangshjælp, beskæftigelsestillæg og godtgørelse til kontanthjælpsmodtagere i perioder, hvor personen deltager i tilbud efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Statsrefusionen hertil er 5 pct. Driftsudgifter/-indtægter i øvrigt i relation til aktiveringsforanstaltninger efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 1-12, der iværksættes for kontanthjælpsmodtagere, registreres under funktion Det samlede antal kontanthjælpsmodtagere med aktiv/passiv forsørgelse er budgetteret med 457 personer i budget Forsikrede ledige - arbejdsløshedsdagpenge Dagpenge til forsikrede ledige 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Funktionen omfatter udgifter/indtægter vedrørende arbejdsløshedsdagpenge til forsikrede ledige, hvortil kommunen bidrager til finansieringen med 5 pct., 7 pct. eller 1 pct. Arbejdsløshedsdagpengene udbetales dog af A-kasserne. Der er ingen kommunal medfinansiering af dagpengeudgifterne indenfor de første 8 uger i 212 (karensperiode). Herefter er den kommunale medfinansiering på 5 pct. af dagpengeudgifterne i aktive perioder og 7 pct. af dagpengeudgifterne i passive perioder. Driftsudgifter/-indtægter vedrørende aktiveringsindsatsen efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 1-12, der iværksættes for forsikrede ledige, registreres fra 1. januar 211 på funktion Specielle bemærkninger Side 13 Budget Arbejdsmarkedsområdet

82 Forudsætninger A-dagpenge til forsikrede ledige Antal helårspersoner Regnskab K.budget Budget A-dagpenge med kommunal medfinansiering og varighed over 8 uger * A-dagpenge - ingen kommunal medfinansiering og varighed under 8 uger (karensperioden konto ) * Samlet A-dagpenge *I 21 var karensperioden 12 uger. Det samlede budget for vedrørende medfinansiering af A-dagpenge ( ) og løntilskud, personlig assistance m.v. til forsikrede ledige ( ) er finansieret af Beskæftigelsestilskuddet. Revalidering Revalidering 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Funktionen omfatter udgifter / indtægter vedrørende revalidering i form af revalideringsydelse efter Lov om aktiv socialpolitik kapitel 6 samt løntilskud i forbindelse med revalidenders ansættelse med løntilskud. Statsrefusionen udgør 3 pct. / 5 pct. og 65 pct. Driftsudgifter/-indtægter vedrørende aktiveringsindsatsen efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 1-12, der iværksættes for revalidender, registreres under funktion Forudsætninger Revalidering Antal helårspersoner Regnskab K.budget Budget Revalidering Specielle bemærkninger Side 14 Budget Arbejdsmarkedsområdet

83 Det samlede antal personer med revalidering er budgetteret med 134 personer i budget Løntilskud mv. til personer i fleksjob m.m Løntilskud m.v. til personer i fleksjob m.m. 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Funktionen omfatter forsørgelsesydelser i form af løntilskud til personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, som er ansat i fleksjob og løntilskudsstillinger, samt udgifter til særlige ydelser og ledighedsydelse. Statsrefusionen vedrørende personer i fleksjob, løntilskudsstillinger og handicappede udgør 65 pct., mens refusionen vedrørende ledighedsydelse er differentieret 3 pct. / 5 pct. afhængigt hvorvidt aktiveringsindsatsen er virksomhedsrettet eller ej. Hvis varigheden på ledighedsydelsen overstiger 18 mdr. er statsrefusionen dog pct. Driftsudgifter i forbindelse med aktiveringsindsatsen for personer i fleksjob, løntilskudsstillinger og handicappede registreres på Disse driftsudgifterne refunderes med 5 pct. af staten. Driftsudgifterne i forbindelse med aktiveringsindsatsen ved personer med ledighedsydelse registreres på Forudsætninger Fleksjob og ledighedsydelse Antal helårspersoner Regnskab K.budget Budget Fleksjob Ledighedsydelse Samlet fleksjobbevillinger Udgangspunktet for budget er en forventet stamme pr. 1. januar 212 på 542 personer med fleksjobbevillinger. Der er ikke budgetteret med en nettotilgang, da det forventes at en tilgang kan finansieres af en tilsvarende afgang. Specielle bemærkninger Side 15 Budget Arbejdsmarkedsområdet

84 Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats 1. kr. R21* KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto * Ingen udgifter i 21, da funktionen først er gældende fra 1. januar 211. Driftsudgifterne var i 21 registreret på , , , , og Fra 211 registreres alle refusionsberettigede udgifter under ét fælles driftsloft på denne funktion. Der registreres driftsudgifter og -indtægter vedrørende den kommunale beskæftigelsesindsats varetaget af jobcentret eller en anden aktør, der refunderes efter 118 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. De refusionsberettigende udgifter registreres under ét fælles driftsloft, der omfatter aktivering af modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, kontant- og starthjælp, revalideringsydelse, sygedagpenge og ledighedsydelse samt selvforsørgende og deltagere i seks ugers selvvalgt uddannelse. Staten refunderer 5 pct. af driftsudgifterne til aktivering samt til udgifter til deltagerbetaling til deltagere i uddannelsestilbud inden for det fælles driftsloft. De omtalte målgrupper refererer til målgrupperne i 2 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Rammen ved det fælles driftsloft beregnes ud fra det samlede antal helårspersoner i ovennævnte målgrupper gange med rådighedsbeløbet, som udgør 13.7 kr. i 11-pl. årligt pr. person i målgruppen. Forudsætninger Antal helårspersoner i målgruppen til rådighedsbeløb Regnskab K.budget Budget Forsikrede ledige Lab Kontanthjælp Lab Revalidering Lab Sygedagpenge Lab Ledighedsydelse Lab Seks ugers selvvalgt uddannelse Lab kap.8a Samlet antal helårspersoner Specielle bemærkninger Side 16 Budget Arbejdsmarkedsområdet

85 Forudsætninger Antal helårspersoner i målgruppen til aktivering Regnskab K.budget Budget Forsikrede ledige Lab Kontanthjælp Lab Revalidering Lab Sygedagpenge Lab Ledighedsydelse Lab Seks ugers selvvalgt uddannelse Lab kap.8a Samlet antal helårspersoner Beskæftigelsesindsat for forsikrede ledige Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto *Fra 211 er driftsudgifter i forbindelse med aktiveringsindsatsen efter Lab. kapitel 1-12, der iværksættes for forsikrede ledige, registreret under funktion Funktionen omfatter løntilskud til forsikrede lediges ansættelse i private, selvejende og offentlige virksomheder. Statsrefusionen udgør 5 pct. Voksenlærlinge der gælder løntilskud ved uddannelsesaftaler for ledige/beskæftigede. Statsrefusionen hertil udgør 1 pct. Jobrotationsordning i forbindelse med uddannelse/videreuddannelse udgifter til jobrotationsydelse til beskæftigede, der deltager i uddannelse. Statsrefusionen udgør 1 pct. Personlig assistance til handicappede udgifter til personlig assistance til fysisk eller psykisk handicappede i erhverv/under efter- og videreuddannelse. Statsrefusionen hertil udgør 5 pct. Hjælpemidler mv. vedrørende forsikrede ledige/beskæftigede udgifter til hjælpemidler, arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger. Statsrefusionen udgør 5 pct. og indtægter vedrørende virksomhedslukninger. Kommunen kan modtage særlige tilskud hertil fra statslige midler, som udmøntes af regionen. Forudsætninger Løntilskud mv. til forsikrede ledige Antal helårspersoner Regnskab K.budget Budget Løntilskud ifm. forsikrede ledige Specielle bemærkninger Side 17 Budget Arbejdsmarkedsområdet

86 ansat i private virksomheder Løntilskud ifm. forsikrede ledige ansat i offentlige virksomheder Samlet Løntilskud mv *I 21 var karensperioden 12 uger. Løntilskud til forsikrede ledige ansat i kommuner Løntilskud til forsikrede ledige ansat i kommuner 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Funktionen omfatter udgifter og indtægter vedrørende personer med løntilskud ansat i kommuner (jobtræning) jævnfør Lov om aktiv beskæftigelsesindsats 51. Ifølge Lov nr. 522 om ansvaret for styringen af den aktive beskæftigelsesindsats 56 fastsætter beskæftigelsesministeren en given kvote for ansættelse med løntilskud for blandt andet kommunerne. Kommunerne har efterfølgende pligt til at fremskaffe det antal løntilskudsjob, som kvoten angiver. Den udmeldte kvote for 212 er på 143 helårspersoner. til andet tilbud ved manglende overholdelse af kvoten for løntilskudsstillinger. Forudsætninger Løntilskud til forsikrede ledige ansat i kommuner Antal helårspersoner Regnskab K.budget Budget Antal helårspersoner Budget er fastsat på baggrund af det fremskrevne budget for 212. Den forventede udnyttelses af kvotepladserne er i budget 212 fastsat til 66%. Specielle bemærkninger Side 18 Budget Arbejdsmarkedsområdet

87 Pulje- og servicejob Pulje- og servicejob 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Funktionen omfatter indtægter vedrørende personer ansat i servicejob i kommuner jævnfør Lov om ophævelse af lov om servicejob. Staten yder et tilskud 1. kr. pr. ansat. Ordningen er ophørt og består kun indtil, at de personer, der er i servicejob, stopper med deres ansættelse. Forudsætninger pulje- og servicejob Antal helårspersoner Regnskab K.budget Budget Antal personer i servicejob I budget er der aktuelt 2 personer tilbage i ordningen. Seniorjob for personer over 55 år Seniorjob for personer over 55 år 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Funktionen omfatter udgifter og indtægter til en ny ordning for personer ansat i seniorjob jævnfør Lov om seniorjobs. Seniorjob er job til ældre ledige medlemmer af arbejdsløshedskasse, som maksimalt har 5 år tilbage, før de når efterlønsalderen, og som ikke længere har dagpengeret, fordi de har opbrugt deres periode med ret til dagpenge. Specielle bemærkninger Side 19 Budget Arbejdsmarkedsområdet

88 Forudsætninger seniorjob Antal helårspersoner Regnskab K.budget Budget Antal personer i seniorjob I budgettet for er der indregnet 6 personer i seniorjob. Lønnen udbetales efter normale vilkår, og staten yder et tilskud pr. ansat på ca kr. (12-pl.). Beskæftigelsesordninger Beskæftigelsesordninger 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Funktionen omfatter orlovsydelse til henholdsvis kontanthjælpsmodtagere og til modtagere af ledighedsydelse. Statsrefusionen hertil udgør henholdvis 5 pct. og 35 pct. Fra 21 skal alle udgifter til mentorordninger konteres på denne funktion, uanset om det vedrører forsikrede eller ikke forsikrede ledige, modtagere af sygedagpenge, ledighedsydelse eller beskæftigede personer. Staten refunderer udgifterne hertil med 5 pct. Endvidere registreres her specialregnskaber for kommunens interne aktører. Sekretariat og forvaltninger Sekretariat og forvaltninger 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Funktionen omfatter udgifter til lægeerklæringer og speciallægeerklæringer vedrørende det sociale område. Endvidere indeholder funktionen udgifter til køb af lægekonsulentydelser jævnfør en aftale mellem Aalborg Sygehus og Jammerbugt Kommune. Specielle bemærkninger Side 11 Budget Arbejdsmarkedsområdet

89 På området konteres også udgifter og indtægter vedrørende Det Lokale Beskæftigelse Råd (LBR), som dog er finansieret af en selvstændig bevilling fra staten. Området er derfor udgiftsneutralt. Fremskrevet budget for Specielle bemærkninger Side 111 Budget Arbejdsmarkedsområdet

90 Politikområde 6: Socialområdet Områdets organisering Socialområdet omfatter ydelser, som Jammerbugt Kommune udbetaler til kommunes borgere via Borgerservice og Øvrige sociale opgaver. Borgerservice har en række borgerrelaterede opgaver. Herudover har de til opgave at udbetale penge til borgeren, at tage stilling til spørgsmål omkring borgeres ret til ydelsen, udmåling af ydelsen og andre økonomiske forhold for borgeren i relation til deres områder. Dette gælder følgende områder folkepension/førtidspension, personlige tillæg til pensionister, boligsikring/boligydelse, boliglån, børnebidrag, børnetilskud og andre familieydelser. Heraf bliver den del af disse områder, hvortil staten yder 1 pct. statsrefusion, konteret under funktion Forskydninger i kortfristet gæld til staten. Øvrige sociale opgaver forestår dels opgaver vedrørende bevilling af forskellige tilbud, og dels udbetaling af forskellige ydelser. Eksempelvis omfatter opgaverne kvindekrisecentre, forsorgshjem, hvor kommunen har pligt til at betale for borgere, der tager ophold i sådanne foranstaltninger. Derudover indeholder området ambulant behandling af samt dag- og døgnbehandling af alkoholskade og stofmisbrugere. Aktuel lovgivning Socialområdet har følgende lovgrundlag: Sundhedsloven Serviceloven Lov om social pension Lov om individuel boligstøtte Specielle bemærkninger Side 112 Budget Socialområdet

91 Botilbud for personer med særlige sociale problemer Botilbud for personer med særlige soc. problemer 1. kr. R21 KB211 B212 B213 B214 B Netto Funktionen omfatter udgifter/indtægter vedrørende botilbud til personer med særlige sociale problemer efter Serviceloven 19 og 11, herunder kvindekrisecentre og forsorgshjem. På funktionen registreres også udgifter til personlig hjælp, pleje og omsorg m.v. samt tilbud af behandlingsmæssig karakter efter Servicelovens og 12, som ydes i forbindelse med botilbudet. Endvidere registreres udgifter til hjemmesygepleje efter Sundhedsloven, som ydes i forbindelse med botilbudet. Fremskrevet budget for Budgettet for de 3 områder 5.42, 5.44 og 5.45, blev i forbindelse med kommunalreformen beregnet ud fra objektive kriterier. Inden den tekniske fremskrivning for 212, blev der med grundlag i regnskab 21 og forventninger til 211, omplaceret budgetbeløb mellem de 3 områder. Budgettet for de 3 områder er fra 212, hævet med samlet 85 t. kr. Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede 1. kr. R21 KB211 B212 B213 B214 B Netto Funktionen omfatter udgifter/indtægter vedrørende ambulant behandling, dag- og døgnbehandling af alkoholskadede efter sundhedslovens 141 dog undtaget alkoholbehandling på sygehusafdelinger. Fremskrevet budget for Budgettet for de 3 områder 5.42, 5.44 og 5.45, blev i forbindelse med kommunalreformen beregnet ud fra objektive kriterier. Inden den tekniske fremskrivning for 212, blev der med grundlag i regnskab 21 og forventninger til 212, omplaceret budgetbeløb mellem de 3 områder. Budgettet for de 3 områder er fra 212, hævet med samlet 85 t. kr. Specielle bemærkninger Side 113 Budget Socialområdet

92 Pr. 1. maj 211 overgik selve behandlingen af alkoholskadede og stofmisbrugere fra regionerne til kommunerne. Jammerbugt Kommune har i den forbindelse indgået i et tværkommunalt samarbejde med 4 kommuner for at drive Behandlingscenter Nordenfjord. Behandling for stofmisbrugere Behandling for stofmisbrugere 1. kr. R21 KB211 B212 B213 B214 B Netto Funktionen omfatter udgifter/indtægter vedrørende behandling af stofmisbrugere under og over 18 år jævnfør SEL 11. ne til behandling af stofmisbrugere omfatter såvel udgifter til døgnbehandling, hvor behandlingen foregår i boformer til midlertidigt ophold, jævnfør Serviceloven 17 stk 2 nr. 2, som udgifter til dagtilbud eller ambulant behandling. Fremskrevet budget for Budgettet for de 3 områder 5.42, 5.44 og 5.45, blev i forbindelse med kommunalreformen beregnet ud fra objektive kriterier. Inden den tekniske fremskrivning for 212, blev der med grundlag i regnskab 21 og forventninger til 211, omplaceret budgetbeløb mellem de 3 områder. Budgettet for de 3 områder er fra 212, hævet med samlet 85 t. kr. Pr. 1. maj 211 overgik selve behandlingen af alkoholskadede og stofmisbrugere fra regionerne til kommunerne. Jammerbugt Kommune har i den forbindelse indgået i et tværkommunalt samarbejde med 4 kommuner for at drive Behandlingscenter Nordenfjord. Personlige tillæg m.v Personlige tillæg m.v. 1. kr. R21 KB211 B212 B213 B214 B Netto Funktionen omfatter udgifter/indtægter vedrørende personlige tillæg og helbredelsestillæg til pensionister. Som følge af førtidspensionsreformen kan personer, som har fået tilkendt pension efter de nye regler, dog ikke modtage personlige tillæg. Statsrefusionen vedrørende personlige tillæg og helbredelsestillæg er 5 pct. og statsrefusionen vedrørende varmetillæg er 75 pct. Specielle bemærkninger Side 114 Budget Socialområdet

93 Fremskrevet budget for Boligydelse til pensionister Boligydelse til pensionister 1. kr. R21 KB211 B212 B213 B214 B Netto Funktionen omfatter udgifter og indtægter vedrørende boligydelse til pensionister. Det gælder såvel udgifter boligtilskud og boliglån. Statsrefusionen hertil er 75 pct. Fremskrevet budget for Boligsikring Boligsikring 1. kr. R21 KB211 B212 B213 B214 B Netto Funktionen omfatter udgifter og indtægter vedrørende boligsikring/-lån til ikke-pensionister samt boligsikring/-lån til førtidspensionister. Statsrefusionen hertil er 5 pct. Fremskrevet budget for Specielle bemærkninger Side 115 Budget Socialområdet

94 Politikområde 7: Ældre- & Handicapområdet Områdets organisering Ældre- og Handicapområdet er overvejende organiseret efter en Bestiller-Udfører- Modtager-model (BUM-model). Som navnet antyder, er området opdelt i en bestillerenhed og en række leverandørenheder. Bestillerenheden udgøres i Jammerbugt Kommune af Myndighedsafdelingen. Myndighedsafdelingen fastlægger, hvilke ydelser den enkelte borger er berettiget til at modtage på baggrund af et politisk vedtaget ydelseskatalog og de deraf vedtagne kvalitetsstandarder. Hovedopgaverne for Myndighedsafdelingen er derfor at visitere brugere, informere og rådgive brugerne om de forskellige serviceydelser samt føre tilsyn med de leverede ydelser. Leverandørenhederne har som udgangspunkt driftsansvaret og er derfor ansvarlige for at udføre de opgaver, som Myndighedsafdelingen bestiller. I Jammerbugt Kommune findes der kommunale leverandørenheder, som leverer ydelser indenfor socialpsykiatrien herunder boformer og væresteder, sygeplejeydelser, praktisk hjælp og personlige plejeydelser til ældre og handicappede. Udover de kommunale leverandørenheder har også private leverandører mulighed for at byde ind på nogle af disse områder. Ved udgangen af 211 har Jammerbugt Kommune eksterne leverandører på praktisk hjælp og personlige plejeydelser samt på levering af mad. Modtagerne i BUM-modellen er de ældre og handicappede brugere, som skal modtage en ydelse. Modellen skal sikre, at den enkelte bruger får den ydelse, vedkommende er visiteret til. BUM Model Bestiller opgaver udført Kommunal udfører Udfører opgaver Bestillerenhed Privat udfører Selvejende institution Modtager Visitation, information Tilsyn Der er to hovedårsager til, at Jammerbugt Kommune har valgt BUM-modellen på ældreog handicapområdet udover på de lovbestemte områder. For det første har der i kommunen været et klart ønske om en høj grad af decentralisering, og i forlængelse heraf er det besluttet, at lønsumsstyring skal være et bærende princip i økonomistyringen. For det andet er dele af ældreområdet omfattet af reglerne om frit leverandørvalg, hvilket vil sige, at de ældre frit skal kunne vælge mellem en offentlig og privat udbyder af serviceydelserne. Specielle bemærkninger Side 116 Budget Ældre- og handicapområdet

95 Aktuel lovgivning Politikområde 7 har Lov om social service som lovgrundlag. Formålet med denne lov er at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer, at tilbyde en række almene serviceydelser der også kan have et forebyggende sigte, og at tilgodese behov der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Specialpædagogisk bistand til voksne Specialpædagogisk bistand til voksne 1. kr. R21 KB211 B212 B213 B214 B Netto Her registreres udgifter til undervisning og specialpædagogisk bistand til personer med fysisk eller psykisk handicap efter undervisningspligtens ophør jævnfør Lov om specialundervisning for voksne. Forudsætningen for budgettet er det forventede forbrug i 211 set ud fra udgiftsudviklingen for de første 6 måneder. Central refusionsordning Central refusionsordning 1. kr. R21 KB211 B212 B213 B214 B Netto Refusionsordningen for særlig dyre enkeltsager blev indført i 27 og endeligt indfaset i 21. Refusionsgrænserne for 21 er derfor permanente, men satsreguleres årligt. Satserne for 212 er følgende: 25 % pct. refusion af udgifter over 95. kr. 5 % pct. refusion af udgifter over kr. Frem til 211 konteres indtægterne fra refusionsordningen for særligt dyre enkeltsager sammen med de tilhørende udgifter på selve funktionen. Fra 212 og frem udgår indtægterne jf. nye regler fra den centrale refusionsordning for særligt dyre enkeltsager af opgørelsen af serviceudgifterne på de enkelte områder. Specielle bemærkninger Side 117 Budget Ældre- og handicapområdet

96 Ændringen skyldes et ønske om at skabe større gennemskuelighed i forhold til kommunernes reelle forbrug på det specialiserede område særligt i forhold til aktiviteten på de enkelte delydelser. Ældreboliger Ældreboliger 1. kr. R21 KB211 B212 B213 B214 B Netto På funktionen registreres udgifter og indtægter vedrørende drift af ældreboliger. Efter Lov om almene boliger m.v. kan boliger til ældre og handicappede enten opføres af kommunen eller af almennyttige boligselskaber, selvejende institutioner og pensionskasser. Der er i Jammerbugt Kommune 697 pleje- og ældreboliger, som Myndighedsafdelingen ar anvisningsret til. Det drejer sig både om boliger på plejecentre og ældreboliger samt boliger til brug for socialpsykiatrien. Overskuddet på området skal dække renter og afdrag på ældreboliglån (konto 7 og 8). Der forudsættes i udgangspunktet samme udgifts- og indtægtsniveau som i Dog er indregnet nye afdrag på Toftehøj. Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede 1. kr. R21 KB211 B212 B213 B214 B Netto På funktionen registreres udgifter og indtægter vedrørende personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp) efter 83 og 94 i Lov om social service. Endvidere registreres udgifter og indtægter vedrørende tilskud til personlig og praktisk hjælp m.v., som modtageren selv antager, og til ansættelse af hjælpere til personer med nedsat funktionsevne efter i Lov om social service. Desuden registreres indtægter og udgifter vedrørende hjemmesygepleje efter Sundhedsloven. Specielle bemærkninger Side 118 Budget Ældre- og handicapområdet

97 Myndighedsafdelingen er bestillerenhed i Jammerbugt Kommune og står i første omgang for kontakten mellem modtagerne og kommunen. Myndighedsafdelingen fastlægger på baggrund af de politisk vedtagne ydelseskataloger og de deraf vedtagne kvalitetsstandarder fastlægge, hvilke ydelser den enkelte borger er berettiget til at modtage. Myndighedsafdelingen dækker hele Voksen- og handicapområdet, og Ældreområdet er således kun en del heraf. Myndighedsafdelingens hovedopgaver på ældreområdet er: Visitation af ydelser til hjemmeplejen og sygeplejen samt visitering til madservice Tildeling af midler til plejecenterpladserne Information og rådgivning af brugere Kvalitetssikring Tilsyn Den budgetmæssige ramme for ældreområdet ligger således i udgangspunktet hos myndighed og udbetales løbende til leverandørerne efter omfanget af visiterede ydelser og tildelinger. Leverandørenhederne har driftsansvaret for de opgaver, de påtager sig, og er derfor ansvarlige for at levere de ydelser, som Myndighedsafdelingen bestiller i henhold til kvalitetsstandarden. Dette gælder både hvad angår tid og kvalitet. I Jammerbugt Kommune blev de kommunale leverandører til ældreområdet pr. januar 29 omorganiseret til fire distrikter. Herudover er der to plejecentre, som drives af Danske Diakoner. Endeligt kan private leverandører byde ind på hjemmeplejens opgaver. For øjeblikket er der seks private leverandører, hvoraf 5 er godkendt til levering af praktisk hjælp og 1 er godkendt til levering af både praktisk og personlig pleje. Hvert plejedistrikt er således ansvarlig for at levere: Det af myndighed visiterede antal timer fordelt på de enkelte borgere. Det tildelte antal pladser på plejecentre. Den standardiserede kvalitet. Til at løse denne opgave får hvert distrikt en samlet økonomisk ramme beregnet via henholdsvis pris pr. visiterede timer og pris pr. plejehjemsplads. For borgerne skal BUM-modellen først og fremmest sikre, at den enkelte bruger får den ydelse, den enkelte har behov for. Herudover skal modellen sikre, at visitationen sker på objektive kriterier og efter samme standard, samt at den enkelte bruger har valgfrihed til at vælge leverandør. I forbindelse med budgetlægningen vedtages der en samlet ramme til personlig pleje og praktisk hjælp, sygepleje m.v. Rammen skal passe til det forventede antal visiterede timer og den pris, som leverandørerne skal kunne levere til. Rammen reguleres hvert år for udsving i brugergruppen blandt andet som følge af den demografiske udvikling jævnfør Jammerbugt Kommunes befolkningsprognose. I årets løb opgøres hver måned konkret, hvor mange timer der er visiteret til hvert af de fire distrikter og de private leverandører, som herefter får en indtægt fra Myndighed for det Specielle bemærkninger Side 119 Budget Ældre- og handicapområdet

98 arbejde, som de har leveret. Hermed kan hvert af de fire distrikter samt de private leverandører løbende følge med i, om deres forbrug passer med budgettet. Sygeplejeområdet har i 211 fået tildelt eget budget i hhv. Distrikt 1 og 3, og er dermed ikke længere en del af BUM-modellen. De overordnede principperne for økonomistyring i de fire distrikter er følgende: Budgettet til hjemmepleje udgør et samlet beløb hos myndighed og justeres efter den konkrete visitation. Hermed vil der ikke være en egentlig normering på området. Når BUM-modellen er fuldt gennemført, og aktiviteten i områderne kan dokumenteres, er der overførselsadgang mellem årene. Det vil sige, at der kan overføres et beløb på +/- 1 pct. af bruttorammen (inkl. overførsler fra tidligere år). Lederen har ansvar for og kompetence til at ansætte og afskedige personale samt forhandle løn for personalet. Lederen har frihed indenfor de af kommunalbestyrelsen vedtagne regler og de økonomiske rammer ret til at fastlægge personalesammensætning og personalenormering. Områderne er omfattet af reglerne for den centrale barselspulje. Antal Plejecentre Kommunale plejecentre 1 Danske Diakonhjem 2 Antal pladser i plejecenterboliger: Somatiske pladser 27 Demens pladser 58 Aflastningspladser 24 Der budgetteres med en gennemsnitlig belægningsprocent på plejecentre på 95%. Hjemmepleje: Der budgetteres i 212 med 224. timer inkl. private leverandører. Visitation til hjemmeplejen + forventet demografisk udvikling Antallet af brugere i hjemmeplejen er steget, men idet den gennemsnitlige visitation er faldet til 3,6 timer pr. bruger, er antallet af visiterede timer svagt faldende. Der forventes gennemsnitligt mellem flere brugere af hjemmeplejen pr. år i overslagsårene, og kun borgere over 75 år er regnet med i budgetkorrektionen. Specielle bemærkninger Side 12 Budget Ældre- og handicapområdet

99 Udvikling i +75 årige i Jammerbugt Kommune År Der er ligeledes en væsentlig procentdel af de årige, der anvender hjemmepleje, men det valgt ikke at medregne denne udvikling i fremskrivningen. Disse bør således følges tæt i forbindelse med årets første budgetopfølgninger med henblik på eventuel korrektion af budgettet. Tilpasninger på ældreområdet Der er i budget 212 indregnet i alt 1.3 t.kr. i forventet besparelse i forbindelse med reduktion af vask af tøj hos borgere i eget hjem. Derudover er der indregnet 4 t.kr. vedr. ophør af bevillinger til isætning af curlere, rengøring af hjælpemidler samt til indkøb af badebænke. Der er dog mulighed for at anvende byttetid til en del af ydelserne ovenfor. I forbindelse med igangsætning af projekt Vi bevæger ældre forventes en besparelse i 212 på 1.25 t.kr. Projektet igangsættes 1. januar 212 med hjemmetræning hos alle nyvisiterede borgere, og pr. 1. august 212 igangsættes trænende hjemmehjælp hos borgere som allerede er visiteret til pleje og praktisk bistand. Den igangværende ombygning af Pandrup Plejecenter til ældreboliger forventes i budget 212 at give en besparelse på 6 t.kr. idet der lukkes 2 somatiske og 5 aflastningspladser. Mellemkommunale betalinger vedr. SL 83 (pleje og omsorg m.v. for ældre og handicappede) Der er i budgettet for 212 taget udgangspunkt i de 28 borgere vi kendte på budgetlægningstidspunktet. De 28 borgere har en gennemsnitspris på 363 t.kr. Borgerne bor på plejehjem eller ældrebolig i en anden kommune. Der er givet 1 kautionstilsagn til borgere der ønsker plejebolig uden for kommunen, men hvor det endnu ikke er lykkedes at få en bolig. Det er ikke sandsynligt at alle får tilkendt en bolig. Der er ingen af disse kautionstilsagn der er budgetlagt. Der er ikke budgetlagt forventninger til vækst i overslagsårene. Specielle bemærkninger Side 121 Budget Ældre- og handicapområdet

100 Øget antal brugere af Servicelovens 94, 95 og 96 Der skal efter ændring fra Velfærdsministeriet på funktion 5.32 gruppering 1 afholdes tilskud i henhold til servicelovens 94 til personer, som selv udpeger en hjælper, når de bliver bevilget personlig og praktisk hjælp efter Servicelovens 83. Der er lovgivningsmæssigt indført BPA (borgerstyret personlig assistance), hvor borgeren har ret til at vælge et firma til at varetage arbejdsgiverfunktionen. Desuden har hjælperne fået ret til pension, feriegodtgørelse mv. Denne ændring gør, at den gennemsnitlige pris stiger. Der er i budgettet for 212 taget udgangspunkt i de 12 borgere vi kender på 95. De har en gennemsnitlig pris på 561 t.kr. Ligeledes er der taget udgangspunkt i budget 212 for de 15 borgere vi kender på 96. Deres gennemsnitlige pris er 931 t.kr. Der er ved budgetlægningen taget udgangspunkt i det aktuelle antal. Der er ikke budgetlagt med vækst på området udover de personer, der på budgettidspunktet var kendt. Distrikt 1 - Fjerritslev Der er 2 kommunale plejecentre i distriktet Antal pladser i områdets plejecenterboliger: Somatiske pladser 62 Demens pladser 9 Aflastningspladser Solgården Plejecenter Solgården har 67 pladser og er beliggende i udkanten af Fjerritslev by. Der er tale om etagebyggeri omgivet af en have. Centret er opdelt i 5 afdelinger med plads til 6-14 beboere i hver. Der findes et-værelses og to-værelses lejligheder på 65 m2. Alle lejligheder har eget bad og tekøkken. I hver afdeling er der fælles køkken, vaske- og opholdsrum. Der er til centret tilknyttet en stor samlingssal, "Tingstedet", med plads til ca. 15 personer, som benyttes til arrangementer og kursus Klim Ældrecenter Klim Ældrecenter er indrettet i et tidligere alderdomshjem, som er ombygget i Centeret har 1 pladser placeret inde i hovedbygningen. Hver lejlighed har entré, stue med sammenhængende køkkenfaciliteter, soveværelse og badeværelse. Distrikt 2 Der er 2 kommunale plejecentre i distriktet Specielle bemærkninger Side 122 Budget Ældre- og handicapområdet

101 Antal pladser i områdets plejecenterboliger: Somatiske pladser 49 Demens pladser 21 Aflastningspladser Møllegården Plejecenter Møllegården er senest moderniseret i 23 og indeholder nu 26 tidssvarende plejeboliger og byens aktivitetscenter. Hver bolig har eget badeværelse og fælles køkken/opholdsstue på hver etage efter leve-bo-miljø-princippet. Tre boliger er aflastningsstuer. Seks boliger, placeret på anden sal, er ægteskabslejligheder med stue, soveværelse, badeværelse og et lille te-køkken. Der er fælles vaskerum på hver etage Solbakken Plejecenteret er beliggende i Brovst og er ombygget i 21. Det er en et-plans bygning med 51 pladser, hvoraf de 21 er skærmede. Centeret udgøres af to demensafdelinger; Et bofællesskab med plads til ti beboere og et bofællesskab med plads til elleve beboere og en dag/natstue. Herudover er der to afdelinger; Egevej 8 med plads til 12 beboere og 1 aflastningsstue samt Parkvej 4 med plads til 14 beboere og 2 aflastningsstuer. Hver bolig er et-rums på ca. 2 m2 med tilhørende badeværelse på ca. 6,5 m2. Der er en lille køkkenniche i det ene hjørne af stuen. Hver bolig har en terrasse på ca. 1 m2. Distrikt 3 Der er 2 kommunale plejecentre i distriktet samt 2 drevet af Danske Diakonhjem Antal pladser i områdets plejecenterboliger: Somatiske pladser 94 Demens pladser Aflastningspladser Kaas Plejecenter Plejecentret har 22 boliger. Huset er inddelt i 3 familier med beboere i hver gruppe. Huset er bygget i 1999 i ét plan. Stuerne er på 33 m2 og indeholder et lille køkken og et badeværelse. Der er tilknyttet en fælles opholdsstue med køkken og adgang til egen terrasse Biersted Plejecenter Biersted plejecenter består af 13 lejligheder og 4 aflastningsstuer. Der er fælles opholdsrum for beboerne, personalerum, kontorer og stor have med drivhus. Huset består desuden af et kommunalt aktivitetscenter. Alle boliger er i et-plan med vindue ud til have. Boli- Specielle bemærkninger Side 123 Budget Ældre- og handicapområdet

102 gerne er på 35-4 m2 med tekøkken, stue og eget bad. Aflastningsboligerne er på 15 m2 med eget bad Aabybro Plejecenter (drives af Danske Diakonhjem) Plejehjemmet har plads til 46 beboere. Bygningen er trefløjet og i et plan. Organisatorisk er stedet opdelt i fem afdelinger med fast tilknyttet personale. Hver bolig er på 32 m2 og består af et rum, bad med toilet og entre med køkkenbord og køleskab. Der findes to 2- rumsboliger Birkelse Plejehjem (drives af Danske Diakonhjem) Plejecentret er beliggende i udkanten af Birkelse og har 35 pladser. Boligerne er et-rums med eget bad og toilet samt et lille tekøkken med køleskab. Distrikt 4 Der er 4 kommunale plejecentre i distriktet Antal pladser i områdets plejecenterboliger: Somatiske pladser 65 Demens pladser 2 Aflastningspladser Saltum Plejecenter Centret, der består af en treetagers bygning ombygget i 23, er beliggende i udkanten af Saltum by. Centeret har 22 pladser, hvoraf de 1 er skærmede. I kælderetagen findes grupperum og kontor for det udekørende plejepersonale samt omklædnings- og depot rum. Stuetagen er indrettet som skærmet enhed med 1 boliger. Første sal er indrettet med 12 boliger. Der er tale om to forskellige boligstørrelser på henholdsvis 64 og 4 m Hune Plejecenter Plejecenteret beliggende i Hune er nybygget i 2 etager med elevator og har atten pladser. I kælderetagen findes vaskeri, personale- og depotrum. Stuen og 1. sal er identiske og har fælles åbent køkken, spise- og opholdsstue. På begge etager findes 9 boliger, som alle består af 2 rum og et stort badeværelse V. Hjermitslev Plejecenter Plejecenteret er placeret i en ældre bygning, der er nyrenoveret. Der er i 2 opført en ny fløj indeholdende ti boliger. Centeret har i alt tyve pladser. Bygningen er i fire etager med Specielle bemærkninger Side 124 Budget Ældre- og handicapområdet

103 to elevatorer. I kælderafdelingen findes lager samt personalerum. I stuen og på 1. sal findes boligerne i forbindelse med mindre spisestue med fjernsynskrog. Boligerne er i varierende størrelse fra 24 til 6 m2. Alle boliger er et-rums med lille køkkenniche. På 4. sal findes stort fælles rum med køkken og toiletter Pandrup Plejecenter Pandrup Plejecenter har 31 pladser, hvoraf de 1 er skærmede. Huset er bygget i 1935 og ombygget af to omgange. Da huset er ombygget og tilbygget, er der niveauforskelle mellem de 3 afdelinger. På 1. sal i den nyeste bygning findes skærmet enhed med 1 beboere. I stuen er der 1 almindelige plejehjemsboliger. På 1. sal i den gamle bygning er der 5 genoptræningsstuer og 6 almindelige plejehjemsboliger. I stuen i den gamle bygning er der administrationslokale og café. Den enkelte bolig udgør 64 m2 og består af en stue med lille te køkken og badeværelse. De 2 boliger i den nye tilbygning er ens. De resterende er forskellige af udseende, da de er ombygget i det gamle Plejehjems tagetage. I stueplan er der adgang til en lille terrasse. Plejecenteret er pt. under ombygning til kommunale ældreboliger og dette arbejde forventes afsluttes ultimo 212. Forebyggende indsats for ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede 1. kr. R21 KB211 B212 B213 B214 B Netto Her registreres indtægter og udgifter vedrørende kommunens forebyggende indsats for ældre og handicappede. Kommunens 4 aktivitetscentre registreres også på funktionen. Ansvarlig for den daglige drift er de 4 distrikter i ældreområdet. Endvidere registreres botilbud som er oprettet efter 85, samt særydelser givet når en borger har brug for ekstra hjælp. Jammerbugt Kommune har eget støttekorps, der forventes at levere timers støtte hovedsageligt til egne borgere. Der BUM-afregnes mellem Myndighedsafdelingen og Socialpsykiatrien. Udgiften er omkostningsbaseret og udgør 391 kr. pr. time i 212. Særydelser har hidtil været konteret på denne funktion, men er nu flyttet således at udgiften følger hovedydelsen. På området er der vedtaget en ny lovgivning, der sikre at handle og betalingsforpligtelsen fremover følges ad. Den nye lovgivning trådte i kraft Specielle bemærkninger Side 125 Budget Ældre- og handicapområdet

104 Ændringen har gjort det nemmere at følge udgifterne på området, og har minimeret de overraskelser der hidtil har været. Der er ved budgetlægningen taget udgangspunkt i det aktuelle antal. Der er ikke budgetlagt med vækst på området udover de personer, der på budgettidspunktet var kendte. Der er for 212 forventet 95 helårsbevillinger til en gennemsnitspris på 442 t.kr. ud over vores interne støttekorps. Ud af de 95 borgere modtager 1 særydelser efter 85 til en årlig pris på t.kr. Kommunens Støttekorps yder bostøtte til 156 borgere pr år. Budgettet er opgjort med udgangspunkt i ovenstående oplysninger. Priserne er fremskrevet med de politisk vedtagne fremskrivningsprocenter. Plejehjem og beskyttede boliger Plejehjem og beskyttede boliger 1. kr. R21 KB211 B212 B213 B214 B Netto På funktionen registreres udgifter og indtægter vedrørende boligdelen af plejehjem efter 192. På funktionen registreres endvidere udgifter og indtægter vedrørende el og varme. Boligudgifter vedrørende aflastningsboliger på kommunens plejecentre registreres ligeledes her. Der må ikke opkræves for huslejedelen, når en borger med egen bolig er beboer i en aflastningsbolig. Derfor vil der være en kommunal udgift på disse boliger. Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring 1. kr. R21 KB211 B212 B213 B214 B Netto På funktionen registreres udgifter og indtægter til personer vedrørende hjælpemidler, forbrugsgoder, støtte til køb af bil, boligindretning og individuel befordring efter kapitel 21 i Lov om social service. Specielle bemærkninger Side 126 Budget Ældre- og handicapområdet

105 Der forudsættes samme aktivitetsniveau og antal bevillinger som i 211. Dog er der indregnet en 1 procents besparelse på bevilling af tilskud til høreapparater jf. ny lovgivning på området. Der har i igen i 211 været et stort fald i antallet af bevilligede bilsager. Der er strammet op på bevillingerne i forhold til lovgivningen. Budgettet er dog fastholdt uændret, idet der forventes en udskiftning af allerede bevilligede biler. Nogle hjælpemidler som eksempelvis høreapparater, er det svært at have en styring på, idet bevillingen først optræder i Jammerbugt Kommunes system, når hjælpemidler er anskaffet. Andre udgifter som eksempelvis boligforbedringer behandles af Myndighedsafdelingen. Fremadrettet vil udgiften til disse sager skulle bevilges individuelt på politisk niveau. Priserne er fremskrevet med de politisk vedtagne fremskrivningsprocenter Plejevederlag og hjælp til sygeartikler ved pasning af døende i eget hjem Plejevederlag og hjælp til sygeartikler til pasning af døende i eget hjem 1. kr. R21 KB211 B212 B213 B214 B Netto På funktionen registreres udgifter og indtægter til plejevederlag og sygeartikler m.v. til pasning af døende i eget hjem jævnfør Servicelovens 118, 119 og 122. Der forudsættes samme udgiftsniveau som i 211. Priserne er fremskrevet med de politisk vedtagne fremskrivningsprocenter. Botilbud til længerevarende ophold Botilbud til længerevarende ophold 1. kr. R21 KB211 B212 B213 B214 B Netto Specielle bemærkninger Side 127 Budget Ældre- og handicapområdet

106 På funktionen registreres udgifter og indtægter vedrørende botilbud til længerevarende ophold for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og personer med særlige sociale problemer jævnfør 18 i Lov om social service. Jammerbugt Kommune har et tilbud på Toftehøj til ovennævnte persongruppe. Toftehøj har 32 pladser, og 13 af disse pladser er besat af kommunes egne borgere, mens resten af pladserne er besat af borgere fra andre kommuner. Der er ved budgetlægningen taget udgangspunkt i det aktuelle antal af borgere, der bosat i og udenfor Jammerbugt Kommune i et 18-tilbud. Der er ikke budgetlagt en vækst på området udover de personer, der på budgettidspunktet var kendte. Herudover er der brugt KL s fremskrivningsprocenter. Der forventes 59 borgere til en gennemsnitspris på 1.86 t.kr. Heraf har 9 borgere særydelser tilknyttet deres 18 med en gennemsnitspris på 45 t.kr. Herudover er der budgetlagt indtægter fra egenbetaling på funktionen. Der har på funktionen tidligere været bogført indtægter vedrørende særlig dyre enkeltsager. Disse er som tidligere nævnt flyttet, til en anden funktion. Endvidere har særydelser tidligere været bogført på funktion 5.33 disse er nu budgetteret på den funktion, hvor hovedydelsen er henført til. Priserne er fremskrevet med de politisk vedtagne fremskrivningsprocenter Toftehøj 5514 Toftehøj 1. kr. R21 KB211 B212 B213 B214 B Netto Toftehøj er beliggende i Aabybro, og der er plads til 32 beboere. Der er for øjeblikket 19 beboere fra andre kommuner og 13 beboere fra Jammerbugt Kommune. Institutionen er i blevet ombygget til ældreboliger, således at den er tidssvarende. Som faglig metode anvendes CAN- og kognitiv metode. Ud over en leder og en deltids sekretær er der ansat 39 medarbejdere, ligesom der er tilknyttet en psykiatrisk lægekonsulent. Institutionen hører under rammeaftalen, hvorfor taksten er omkostningsbaseret. Der køres BUM-afregning, hvorfor institutionens budget går i nul. I 212 er taksten 1.66 kr. pr. døgn. Specielle bemærkninger Side 128 Budget Ældre- og handicapområdet

107 Botilbud til midlertidige ophold Botilbud til midlertidige ophold 1. kr. R21 KB211 B212 B213 B214 B Netto På funktionen registreres udgifter og indtægter vedrørende botilbud til midlertidig ophold for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og personer med særlige sociale problemer jævnfør 17 i Lov om social service. Jammerbugt Kommune har 3 tilbud til ovennævnte persongruppe, jf. nedenfor. Der er ved budgetlægningen taget udgangspunkt i det aktuelle antal af borgere, der er bosat i og udenfor Jammerbugt Kommune i et 17-tilbud. Der er ikke budgetlagt en vækst på området udover de personer, der på budgettidspunktet var kendt. Der er budgetlagt med 12 helårsbevillinger til en gennemsnitspris på 61 t.kr. Heraf er der 7 borgere som modtager særydelser i forbindelse med deres botilbud, hvor gennemsnitsprisen er 476 t.kr. Botilbuddenes budgetter er lagt ud fra simuleret lønfremskrivning samt udgifter til bygninger m.v. Området bliver takstberegnet, og der afregnes internt mellem Myndighedsafdelingen og leverandøren. Endvidere skal det bemærkes at over/-underskud overføres til takstberegning 2 år efter. Der har på funktionen tidligere været bogført indtægter vedrørende særlig dyre enkeltsager. Disse er som tidligere nævnt flyttet, til en anden funktion. Endvidere har særydelser tidligere været bogført på funktion 5.33 disse er nu budgetteret på den funktion, hvor hovedydelsen er henført til. Jf. budgetbemærkningerne er Handicapafdelingen er i gang med at oprettet et botilbud til senhjerneskadede. I den forbindelse forventes det, at der kan spares 1 mio., hvilket er budgetlagt. Projektet iværksættes dog tidligst i juni-august måned 212, hvorfor det kan være svært at opnå den fulde besparelse i 212. Herudover er der korrigeret for en besparelse på 2 mio., som man forventer kan hentes på revisitering. Priserne er fremskrevet med de politisk vedtagne fremskrivningsprocenter. Specielle bemærkninger Side 129 Budget Ældre- og handicapområdet

108 Boformen Krabben Boformen Krabben 1. kr. R21 KB211 B212 B213 B214 B Netto Krabben, som er nybygget i 28, er indrettet med 14 lejligheder og er beliggende i Hjortdal. Krabbens tilbud tager udgangspunkt i den enkeltes individuelle behov. Tilbuddene tilrettelægges således, at beboernes personlige ressourcer inddrages optimal med henblik på sikring af beboernes personlige udvikling, selvstændighed og oplevelse af livskvalitet. I samarbejde med den enkelte beboer udarbejdes handleplan, hvor mål og delmål fastsættes. Krabben er pt. ved at få opført en tilbygning som kan huse 8 nye beboere. Byggeriet forventes afsluttet ultimo 212. Der er i dag plads til 14 beboere. Der er p.t. 9 borgere fra Jammerbugt Kommune og 4 kautionsborgere samt 1 aflastningsplads. Der er beregnet en omkostningsbaseret takst. Der køres BUM-afregning, hvorfor institutionens budget går i nul. Budgettet er lagt på baggrund af 95 pct. belægning. Taksten pr. døgn udgør 1.55 kr. i Boformen Skp. Clementsvej Boformen Skipper Clementsvej 1. kr. R21 KB211 B212 B213 B214 B Netto Boformen har seks pladser og er beliggende i Aabybro. Bygningen er opført i 1986 og indrettet med fælles stue, stort køkken og bryggers med diverse vaskemaskiner og tørretumbler. Stuen er indrettet med mulighed for deltagelse i forskellige aktiviteter. I køkkenet er der er mulighed for at alle husets beboere kan sidde sammen og spise. Beboernes værelser er delt i to klynger, tre og tre. Hver gruppe deler om et badeværelse med et toilet. Et af badeværelserne er indrettet med lift og plads til diverse hjælpemidler. Huset har et lille kontor og personalefaciliteter. Der er kælderrum, to små depotrum, udhus, garage og haveterrasse. Brugerne betaler for husleje, el, vand, varme og valgfrie servicetilbud. Specielle bemærkninger Side 13 Budget Ældre- og handicapområdet

109 Der er i dag plads til seks beboere. Der er p.t. 5 borgere fra Jammerbugt Kommune og 1 kautionsborger. Der er beregnet en omkostningsbaseret takst. Der køres BUM-afregning, hvorfor institutionens budget går i nul. Budgettet er lagt på baggrund af 95 pct. belægning. Taksten pr. døgn udgør 822 kr. i Boformen Sneppen Boformen Sneppen 1. kr. R21 KB211 B212 B213 B214 B Netto Sneppen er beliggende i Aabybro. Huset er bygget i 1998 og består af seks selvstændige lejligheder samt fællesrum, køkken bryggers og kontor. Den enkelte beboer har hver halvanden værelses lejlighed på 34 m2 fordelt på stue med tekøkken, soveværelse og badeværelse. Den overordnede målsætning er hjælp til selvhjælp. Der samtales, udarbejdes handleplaner og laves test med hver enkelt beboer. Der afholdes møder en gang om ugen med alle beboere og medarbejdere. Der foretages aktiviteter i form af idræt, bowling, biograf, teater, ferie og udflugter for beboerne både individuelt og i fællesskab. Der er i dag plads til seks beboere - 5 er fra Jammerbugt Kommune. Der er beregnet en omkostningsbaseret takst. Der køres BUM-afregning, hvorfor institutionens budget går i nul. Budgettet er lagt på baggrund af 95 pct. belægning. Taksten pr. døgn udgør 896 kr. i 212. Kontaktperson og ledsagerordninger Kontaktperson og ledsagerordninger 1. kr. R21 KB211 B212 B213 B214 B Netto På funktionen registreres udgifter og indtægter vedrørende ledsagerordninger for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og støtte og kontaktpersonsordninger for sindslidende og døvblinde jævnfør 45, 97, 98 og 99 i Serviceloven. Jammerbugt Kommune har eget støttekontaktpersonskorps. Dette tilbud er uvisiteret. Herudover har kommunen ledsagerordninger. I korpset er der i dag ansat fire personer. På Specielle bemærkninger Side 131 Budget Ældre- og handicapområdet

110 grund af nye lovkrav skulle der ansættes en person mere til opsøgende arbejde inden for misbrugsområdet. Det er efterfølgende blevet vurderet, at disse opgaver kan løses inden for den hidtidige normering. Der er konkret udregnet en timepris for støttekontaktkorpset på 363 kr. Der leveres ca. 5.1 timer pr. år til borgerne. Der BUM-afregnes mellem Myndighedsafdelingen og Socialpsykiatrien. Priserne er fremskrevet med de politisk vedtagne fremskrivningsprocenter Beskyttet beskæftigelse Beskyttet beskæftigelse 1. kr. R21 KB211 B212 B213 B214 B Netto På funktionen registreres udgifter og indtægter vedrørende beskyttet beskæftigelse for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer jævnfør 13 stk. 1 og 2 i Serviceloven. Der er ved budgetlægningen taget udgangspunkt i det aktuelle antal af borgere, der har haft et tilbud i og udenfor Jammerbugt Kommune. Der er ikke budgetlagt en vækst på området udover de personer, der på budgettidspunktet var kendt. Budgettet for 212 er lavet med udgangspunkt i de 77 personer som vi har kendskab til under beskyttet beskæftigelse. Gennemsnitsprisen på funktionen er 146 t.kr. Priserne er fremskrevet med de politisk vedtagne fremskrivningsprocenter. Aktivitets- og samværstilbud Aktivitets- og samværstilbud 1. kr. R21 KB211 B212 B213 B214 B Netto Specielle bemærkninger Side 132 Budget Ældre- og handicapområdet

111 På funktionen registreres kommunens udgifter og indtægter vedrørende aktivitets- og samværstilbud for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer jævnfør 14 i Serviceloven. Jammerbugt Kommune har eget tilbud om beskyttet beskæftigelse. Tilbuddet er organiseret i sammenhæng med botilbuddet Krabben. Jammerbugt Kommune har fire væresteder. Værestederne er uvisiterede, hvorfor målgruppen kan komme og gå uden registrering. Herudover har Jammerbugt Kommune personer i aktivitets- og samværstilbud i andre kommuner. Der er ved budgetlægningen taget udgangspunkt i det aktuelle antal af borgere, der er i tilbud i og udenfor Jammerbugt Kommune. Der er ikke budgetlagt en vækst på området udover de personer, der på budgettidspunktet var kendt. Det forventes, at 87 personer er i aktivitets og samværstilbud til en gennemsnitspris på 27 t. kr. Heraf modtager 7 borgere særydelser i forbindelse med deres tilbud med en gennemsnitlig pris på 296 t.kr. Der har på funktionen tidligere været bogført indtægter vedrørende særlig dyre enkeltsager. Disse er som tidligere nævnt flyttet, til en anden funktion. Endvidere har særydelser tidligere været bogført på funktion 5.33 disse er nu budgetteret på den funktion, hvor hovedydelsen er henført til. Der er taget udgangspunkt i de personer, der i dag er registreret på funktionen. Priserne er fremskrevet med de politisk vedtagne fremskrivningsprocenter Dagbeskæftigelsen Krabben Dagbeskæftigelsen Krabben 1. kr. R21 KB211 B212 B213 B214 B Netto På funktionen registreres udgifter og indtægter vedrørende beskyttet beskæftigelse for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer jævnfør 14 stk. 1 og 2 i Serviceloven. Der er i dag plads til 12 brugere, der er i øjeblikket 8 fra Jammerbugt Kommune samt 4 brugere fra andre kommuner. Specielle bemærkninger Side 133 Budget Ældre- og handicapområdet

112 Der er beregnet en omkostningsbaseret takst. Der køres BUM-afregning, hvorfor Krabbens Dagbeskæftigelses budget går i nul. Budgettet er lagt på baggrund af 95 pct. belægning. Taksten pr. døgn udgør 472 kr Værestedet Orkideen Værestedet Orkideen 1. kr. R21 KB211 B212 B213 B214 B Netto Værestedet er beliggende i Fjerritslev 25 meter fra et socialpsykiatrisk botilbud. Orkideen kan rumme 45 brugere, og der er tilknyttet fire medarbejdere, der refererer til socialpsykiatrichefen. Der er tale om et uvisiteret tilbud, hvorfor brugerne frit kan komme og gå, som de har behov for, når først de er tilknyttet tilbuddet. Der gøres ikke brug af nogen bestemt faglig metode. Metoden afhænger af brugernes behov og medarbejdernes uddannelsesmæssige baggrund. Budgettet er lagt ud fra en fast normering samt lokaleomkostninger. Det skal bemærkes, at en del af udgifterne på værestederne er samlet på fælleskonti, hvorfor budgetbeløbet på det enkelte værested synes mindre Tjørnevænget Tjørnevænget 1 1. kr. R21 KB211 B212 B213 B214 B Netto Værestedet er beliggende i Brovst. Syrenen kan rumme 45 brugere, og der er tilknyttet fire medarbejdere, der refererer til socialpsykiatrichefen. Værestedet forestår samvær, samtaler enkeltvis og i grupper og aktiviteter herunder strukturerede gruppeforløb som eksempelvis livsstilskurser og kurser i kommunikation. Som metode gøres der brug af kognitivog tankefeltmetode. Brugere og pårørende mødes som samarbejdspartnere, og informationsniveauet er højt prioriteret. Budgettet er lagt ud fra en fast normering samt lokaleomkostninger. Det skal bemærkes, at en del af udgifterne på værestederne er samlet på fælleskonti, hvorfor budgetbeløbet på det enkelte værested synes mindre. Specielle bemærkninger Side 134 Budget Ældre- og handicapområdet

113 Værestedet Åkanden Værestedet Åkanden 1. kr. R21 KB211 B212 B213 B214 B Netto Værestedet Åkanden er beliggende i Pandrup. Stedet er beliggende ved kommunens plejecenter. Værestedet er handicapvenligt indrettet og bygget op om et cafélignende miljø med handicapvenlige adgangsforhold og en have. Brugerne har tilbud om køb af mad og drikke, kørsel i forbindelse med aktiviteter, brug af vaskemaskine, bad og telefon m.m. Ydelsen består af samtaler, samvær, aktiviteter herunder også strukturerede, netværksskabelse m.m. Der fastsættes mål i samarbejde med den enkelte bruger. Der afholdes møder og udarbejdes virksomhedsplaner. Budgettet er lagt ud fra en fast normering samt lokaleomkostninger. Det skal bemærkes, at en del af udgifterne på værestederne er samlet på fælleskonti, hvorfor budgetbeløbet på det enkelte værested synes mindre Værestedet Solsikken Værestedet Solsikken 1. kr. R21 KB211 B212 B213 B214 B Netto Værestedet holder til i en tidligere skole i to etager beliggende i Aabybro. Overetagen udnyttes til kontor og mødelokale for medarbejderne, da adgangsforholdene er meget upraktiske og vanskelige at gøre handicapvenlige. Værestedet har et ønske om at flytte til andre lokaler i nærheden, som bliver ledige i forbindelse med, at de nuværende beboere skal flytte. Budgettet er lagt ud fra en fast normering samt lokaleomkostninger. Det skal bemærkes, at en del af udgifterne på værestederne er samlet på fælleskonti, hvorfor budgetbeløbet på det enkelte værested synes mindre. Specielle bemærkninger Side 135 Budget Ældre- og handicapområdet

114 Sociale formål Sociale formål 1. kr. R21 KB211 B212 B213 B214 B Netto Her registreres udgifter til dækning af merudgifter ved forsørgelse til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter 1 i Lov om social service. Budgettet er lagt ud fra aktuelt forbrug. Der er aktuelt 12 personer, som er bevilget hjælp til merudgifter efter SL 1. Der forudsættes samme udgiftsniveau som i 211. Der er 5 pct. statsrefusion på området. Priserne er fremskrevet med de politisk vedtagne fremskrivningsprocenter. Sekretariat og forvaltninger Sekretariat og forvaltninger 1. kr. R21 KB211 B212 B213 B214 B Netto På funktionen registreres udgifter og indtægter vedr. administration af børne- og voksenområdet. ne kan primært henføres til lovpligtigt tilsyn på kommunes plejecentre samt opholdssteder. Budgettet er fremskrevet med de politisk vedtagne fremskrivningsprocenter. Specielle bemærkninger Side 136 Budget Ældre- og handicapområdet

115 Politikområde 8: Sundhedsområdet Områdets organisering Sundhedsområdet under Social-, Sundheds- og Beskæftigelsesforvaltningen er organiseret som en selvstændig afdeling. Sundhedsområdets opgaver omfatter kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning, borgerrettet sundhedsfremme og forebyggelse (herunder særlige projekter), patientrettede rehabiliteringstilbud til kronikere, aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet, motorisk træning til børn i alderen -17 år, forebyggende indsats for ældre og handicappede, forebyggende hjemmebesøg og frivilligt socialt arbejde. Konkrete projekter målrettet særlige grupper tilrettelægges og gennemføres i tæt samarbejde med andre kommunale afdelinger/forvaltninger samt eksterne samarbejdspartnere. De bredt borgerrettede aktiviteter tilrettelægges i lokalområderne af hensyn til muligheden for at nå borgerne og samarbejdet med lokale foreninger m.m. Aktuel lovgivning Træningsområdet: Sundhedsloven og Serviceloven Sundhedsfremme og forebyggelse: Sundhedsloven og Serviceloven Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet: Lov om regionernes finansiering Børnetræning: Serviceloven og Sundhedsloven Forebyggende hjemmebesøg: Lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre Frivilligt socialt arbejde: Serviceloven Specielle bemærkninger Side 137 Budget Sundhedsområdet

116 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto På funktionen registreres de aktivitetsafhængige bidrag til det regionale sundhedsvæsen. Den kommunale medfinansiering afregnes via DRG-systemet, som sender månedlig afregning til kommunens konto. Efter kommunalreformen indebærer den nye finansieringsordning blandt andet, at kommunerne skal medfinansiere de regionale sundhedsydelser. Formålet med den kommunale medfinansiering er at skabe en bedre sammenhæng mellem ansvar og finansiering herunder at give kommunerne incitamenter til at investere i forebyggelse og samarbejde om sammenhængende patientforløb. Den kommunale medfinansiering består af et aktivitetsbestemt bidrag på grundlag af borgernes anvendelse af regionernes sundhedsvæsen. Udviklingen følges således nøje af hensyn til ressource-trækket. Loft over takster for medfinansiering og finansiering i 212 Somatisk aktivitet Stationær behandling Ambulant behandling Genoptræning under indlæggelse Færdigbehandlede patienter Psykiatrisk aktivitet Stationær behandling 34 pct. af DRG-takst (excl. langliggertakst) dog maksimalt kr. pr. indlæggelse 34 pct. af DAGS-takst, dog maksimalt kr. pr. besøg. Det maksimale beløb for gråzonepatienter udgør kr. 7 pct. af genoptræningstakst Obligatorisk takst kr. pr. døgn 6 pct. af sengedagstakst, dog maksimalt kr. pr. indlæggelse Ambulant behandling 3 pct. af besøgstakst Færdigbehandlede patienter Obligatorisk takst kr. pr. døgn Praksissektor-aktivitet Speciallægebehandling 34 pct. af honorar, dog maksimalt kr. pr. ydelse Almen lægebehandling 1 pct. af honorar for grundydelser Øvrig sygesikringdækket behandling 1 pct. af honorarer Specielle bemærkninger Side 138 Budget Sundhedsområdet

117 Udgiften i budgetåret 212 følger KL s skøn over den enkelte kommunes medfinansieringsudgifter i 212. KL's skøn er lavet i forlængelse af årets aftaler om væksten i det regionale sundhedsvæsen. Der foretages ikke demografisk fremskrivning af tallene i budgetår 212, idet KL's tal anvendes. Bemærkninger Ændring af den aktivitetsbestemte medfinansiering blev vedtaget ved lov den 1. juni 211 til ikrafttrædelse 1. januar 212. Ændringen betyder, at grundbidraget afskaffes og omlægges til et aktivitetsbestemt bidrag. Grundtanken i omlægning af grundbidraget til aktivitetsbestemt bidrag, er at styrke det kommunale incitament til en effektiv pleje- og forebyggelsesindsats, så dyre og forebyggende indlæggelser undgås. Der er i arbejdet beskrevet følgende kommunale indsatser til nedbringelse af udgifterne til medfinansiering: Patientrettet forebyggelse Borgerrettet forebyggelse Nedbringelse af omfanget af uhensigtsmæssige indlæggelser (bl.a. lungebetændelse, blærebetændelse, dehydrering og liggesår) Kommunale alternativer til indlæggelser Skabelse af sammenhænge og incitamenter til forbedring mellem sundhedsudgifter og øvrige kommunale udgiftsområder. På baggrund af den ændrede finansiering er budgettet hævet med 41,7 mio. kr., der tidligere blev betalt som grundtilskud. På politikområde 16 (tværgående aktiviteter) er der endvidere afsat en pulje på 2, mio. kr. i 212 (stigende til 4 mio. kr. i overslagsårene) til imødegåelse af evt. stigning ud over KL s skøn eller iværksættelse af forebyggende foranstaltninger. Genoptræning og vedligeholdelsestræning Genoptræning og vedligeholdelsestræning 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Her registreres kommunens indsats i forbindelse med kommunal genoptræning efter Sundhedsloven samt optræning og vedligeholdelsestræning efter Serviceloven. Specielle bemærkninger Side 139 Budget Sundhedsområdet

118 Voksentræning På Sundhedslovens område er sygehusene ansvarlige for udarbejdelse af genoptræningsplaner (herefter GOP), hvor der skelnes mellem specialiseret og almen genoptræning. Den specialiserede genoptræning (behov for speciallægetilsyn/adgang til sygehuspersonale) er en regional opgave, hvor kommunen er medfinansierende, men ikke kan gøre indsigelse mod træningslængde eller andet. Den almene genoptræning er kommunens opgave. Den almene genoptræning i kommunen udføres af Sundhedsafdelingens terapeuter. Oversigt over ydelser fordelt pr. år. Mdr/type ydelse SG AG EG Egen træning Specialiseret Almen genoptræning genoptræning Manglende grundlag for bevilling af AG Anden leverandør i alt pr mdr I alt på ydelser I alt på ydelser i alt på ydelser I alt på ydelser I alt på ydelser Bemærk at 211 kun dækker 11 måneder. Børnetræning I Jammerbugt Kommune prioriteres en tidlig indsat til børn med handicap, sansemotoriske vanskeligheder og andre særlige behov. En del af opgaverne er nye i forbindelse med kommunalreformen. Andre er videreførelse af tidligere kommunale opgaver, hvor indsatsen nu er harmoniseret. Opgaveområdet er placeret i Sundhedsafdelingen af hensyn til samling af ekspertisen og sammenhæng med afdelingens øvrige sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. Aktiviteterne omfatter ydelser til børn i alderen -17 år med sansemotoriske udviklingsvanskeligheder, specifikke handicaps/diagnosticerede udviklingsforstyrrelser og ydelser til børn der udskrives med genoptræningsplaner/gop. Der har over årene været en fortsat stigning i antallet af almene genoptræningsplaner. Denne stigning ventes at udjævne sig i 212. Specielle bemærkninger Side 14 Budget Sundhedsområdet

119 Bemærkninger Sundhedsafdelingen er repræsenteret i en faglig følgegruppe nedsat af Region Nordjylland med henblik på beskrivelse af arbejdsdelingen på området. Udviklingen følges nøje af hensyn til ressource-trækket, men også for at sikre at den fornødne ekspertise er til stede i kommunen til løsning af disse ofte langvarige opgaver. Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Her registreres kommunes udgifter til betaling for vederlagsfri fysioterapi hos en fysioterapeut eller ridefysioterapeut i praksissektoren efter lægehenvisning i henhold til Sundhedslovens kapitel 39a. Ved budgetlægning for 212 er der taget udgangspunkt i forbruget fra januar til august 211. Sundhedsfremme og forebyggelse Sundhedsfremme og forebyggelse 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Her registreres kommunes udgifter til sundhedsfremme og forebyggelse efter Sundhedslovens 119. Løbende aktiviteter - børn og ungeområdet Uddannelse af motorikpædagoger, motionstilbud/motoriktræning til motorisk usikre børn, babycafé, individuel kostvejledning til børn/unge og familier, rygestoptilbud (8. og 9. klasse, ungdomsskolen), fysioterapeutisk rådgivning, udlevering af cykelhjelme, reflekser og kondomer, I øvrigt: Rejseholdsaktiviteter, diverse kampagner og temadage. Specielle bemærkninger Side 141 Budget Sundhedsområdet

120 Løbende aktiviteter - voksenområdet Fysioterapeutisk rådgivning, kronikerrehabilitering (hjertesygdom, KOL og diabetes), incontinens- rådgivning og træning, individuel kostvejledning og misbrugsrådgivning. I øvrigt: osteoporosehold, pilates, varmtvandstræning, livstilshold, individuelt rygestopkursus, rygestophold, forebyggelse af selvmord blandt ældre, blodtryksmåling og anden form for rejseholdsaktiviteter. Endvidere er der i 211 opstartet motionstilbud til kræftramte. I 212 opstarter sundhedsafdelingen som leverandør af sundhedsordning til Jammerbugts Kommunes medarbejdere. Sundhedsafdelingen er leverandør af træningsydelser til beskæftigelsesafdelingen. Træningen retter sig mod sygedagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. Andre sundhedsudgifter Andre sundhedsudgifter 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto På denne funktion registreres andre sundhedsudgifter herunder blandt andet udgifter, som er kommunalt finansieret via DRG-afregning, til hospiceophold og færdigbehandlede patienter, og som ikke kan hjemtages. Der forudsættes aktivitet på niveau med et gennemsnit af de sidste 3 år vedrørende hospiceophold, plejetakst for færdigbehandlede patienter og kommunale udgifter til køb af sygehusydelser. ne følges løbende via gennemgang af individdata fra Sundhedsstyrelsen og henvendelse til region/sygehus ved uoverensstemmelser mellem opkrævning og myndighedsafdelingens oplysninger om udskrivningsdato m.v. Forebyggende indsats for ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Specielle bemærkninger Side 142 Budget Sundhedsområdet

121 På denne funktion registreres udgifter vedrørende forebyggende hjemmebesøg jævnfør lov om forebyggende hjemmebesøg mv. Herudover registreres udgifter og indtægter vedrørende klubber. De forebyggende hjemmebesøg har sin baggrund i Lov nr Ifølge lovgivningen er kommunen forpligtet til at tilbyde et årlig besøg til borgere på 75 og derover. Sigtet med loven er at opprioritere den forebyggende og sundhedsfremmende indsats overfor ældre via samtale, råd, vejledningen og orientering om eksisterende aktiviteter og støttemuligheder. Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Rådgivning og rådgivningsinstitutioner 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende rådgivningsinstitutioner, herunder lands- og landsdelsdækkende rådgivningsinstitutioner og videnscentre. Her betales for døvekonsulentordning og hjælpemiddelrådgivning fra Region Nordjylland. Der forudsættes samme aktivitet som i Øvrige sociale formål Øvrige sociale formål 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto På denne gruppering registreres kommunens støtte til frivillige sociale organisationer og foreninger samt andet frivilligt socialt arbejde jævnfør 18 i Lov om social service. SL 18-midlerne uddeles årligt til foreninger og projekter i kommunen, som udfører frivilligt socialt arbejde. Endvidere yder Jammerbugt Kommune støtte til et Frivillighus, som oprin- Specielle bemærkninger Side 143 Budget Sundhedsområdet

122 deligt er opstartet med støtte fra Velfærdsministeriet. Frivillighuset servicerer de grupper, foreninger, organisationer og enkeltpersoner, der arbejder med frivilligt socialt arbejde i Jammerbugt Kommune. I Frivillighuset kan man blandt andet få: Vejledning om PR og markedsføring Vejledning om fundraising Inspiration fra frivilligt socialt arbejde andre steder i landet Information om forskelligt frivilligt socialt arbejde Hjælp til at få kontakt med nye frivillige Fælles temadage og kurser for frivillige Der forudsættes samme aktivitet som i Specielle bemærkninger Side 144 Budget Sundhedsområdet

123 Politikområde 9: Natur og miljø Områdets organisering Natur- og Miljøområdet varetages administrativt af Plan- og Miljøafdelingen, som hører under Teknik- og Miljøforvaltningen. Plan- og Miljøafdelingen løser en række forskellige opgaver organiseret i henholdsvis Team Byg, Team Plan samt Team Miljø/Natur. Team Byg behandler ansøgninger fra borgere og professionelle bygherrer om tilladelse til opførelse af nybyggeri, om- og tilbygninger, ændret benyttelse eller nedrivning. I den forbindelse ydes der teknisk, praktisk og juridisk vejledning til borgerne og bygherrerne. Herudover føres der tilsyn med byggearbejdets lovlige gennemførelse og kontrol med ejendommes vedligeholdelse i Jammerbugt Kommune. Team Plan løser den overordnede fysiske planlægning i kommunen, hvilket primært sker gennem kommuneplanen. Herudover gennemføres lokalplanlægning og lokalplanadministration, hvor kommuneplanen udmøntes mere konkret ved at fastlægge den præcise anvendelse af et givent område. Team Plan løser også opgaver omkring udstykningskontrol, byfornyelse, planlovadministration og bidrag til den regionale udviklingsplan etc. Team Miljø/Natur arbejder på at etablere en miljømæssig og bæredygtig udvikling, idet naturen er en vigtig ressource for kommunen og regionens friluftsliv, befolkningens sundhed, en bæredygtig turisme og som tiltrækningskraft for fremtidens bosætning. I den forbindelse løses opgaver omkring tilsyn og miljøgodkendelser af virksomheder og landbrug, badevandskontrol, tilsyn og vedligeholdelse af vandløb, naturplanlægning, vandplanlægning og råstofindvindinger etc. Aktuel lovgivning Politikområde Natur og Miljø har blandt andet følgende lovgrundlag: Naturbeskyttelsesloven Kystbeskyttelsesloven Miljøbeskyttelsesloven Lov om husdyr Planloven Samlebekendtgørelsen Råstofloven Jordforureningsloven Vandløbsloven Vandforsyningsloven Lov om miljømål Museumsloven Specielle bemærkninger Side 145 Budget Natur og miljø

124 Fælles formål (faste ejendomme).25.1 Fælles formål 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende andre faste ejendomme, der ikke entydigt kan henføres til enkelte områder fx offentlige toiletter. Der er i kommunen 2 offentlige toiletter. ne vedrører drift og vedligeholdelse af toiletterne. Idet der ikke er planlagt reparationer eller udvidelse, forventes det, at området forbliver uændret. Dog er der lavet to mindre ændringer: For at kunne bevare Blå-flag status, skal Jammerbugt kommune opretholde toiletforhold på Ejstrup strand. Der er budgetteret med 23. kr. Der er i budgettet afsat 35. kr. til livreddertårn på stranden i Blokhus Grønne områder og pladser (fritidsområder).28.2 Grønne områder og pladser 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Under denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende drift og anlæg af fritidsområder herunder naturområder, parker, legepladser og strandområder. Vedligeholdelse af naturområder, parker, legepladser og strandområder. Strandområder omfatter udgifter til strandrensning, tømning af containere, redningsmateriel, blå flag og badevandsanalyser. Derudover er udgifter til springvand i søen i Aabybro konteret her. For at få et ensartet serviceniveau på driften af de grønne områder er budgettet til vedligeholdelse af grønne områder på institutioner, fritidsområder, rådhuse m.v. blevet samlet i én pulje (serviceharmonisering). Driften af de grønne områder foretages af Vej & Park, hvilket medfører, at udgifterne bliver konteret i den centrale pulje og ikke på hver enkelt institution. Specielle bemærkninger Side 146 Budget Natur og miljø

125 I forbindelse med ændring af skolestrukturen er der overført 89. kr. grønne områder fra skoleområdet, som tidligere vedligeholdte arealerne. Der er desuden budgetteret med en besparelse på de grønne områder på 436. kr. hvor der reduceres i renholdelses- og vedligeholdelsesfrekvensen på arealer udenfor bymæssig bebyggelse primært langs veje og i randbeplantninger/læhegn, samt klipning af græsarealer i byerne, fremover vil der kun blive klippet ca. hver 14. dag. Skove (naturbeskyttelse) Skove 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Her registreres udgifter og indtægter vedrørende drift af de kommunale skove. ne vedrører drift af de kommunale skove og plantager: Klim Bjerg og Udklit plantage m.v. ne vedrører jagtleje, der indgår som en del af finansiering af vedligeholdelsen af skovene. Der budgetteres med en mindreudgift på 1. til drift af kommunale skove. Sandflugt (naturbeskyttelse) Sandflugt 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Driftsudgifter og indtægter vedrørende sandflugt herunder læplantning og kystsikring. Sandflugtsbekæmpelse udføres af Nordjyllands Statsskovdistrikt. Jammerbugt Kommunes andel udgør 1/6 af udgiften. Fremskrivning af budget 211. Specielle bemærkninger Side 147 Budget Natur og miljø

126 Naturpleje (naturbeskyttelse) Naturpleje 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Her konteres drift og vedligeholdelse af naturområder. Området omfatter kommunalt ejede områder og fredede privatejede områder herunder rydning, hegn, invasive arter, stier, fortidsminder og formidling. Det vedtagne budget 211. Vedligeholdelse af vandløb (vandløbsvæsen) Vedligeholdelse af vandløb 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter, der direkte kan henføres til de enkelte vandløb. Der er ca. 51 km kommunevandløb, der oprenses 1 til 2 gange årligt. Heraf er der miljøvenlig oprensning af 187 km: Område F Ryå m.m. ca. 6 km (eget arbejde) Område G Sletteå system m.m. ca. 39 km Område H Haverslev området ca. 48 km Område I Syd for Fjerritslev, Aggersund ca. 4 km Størstedelen af arbejdet med oprensning af vandløb er udliciteret. Budgettet er ikke reguleret i henhold til kontrakterne for oprensning. Specielle bemærkninger Side 148 Budget Natur og miljø

127 Bidrag til vedligeholdelsesarbejder (vandløbsvæsen) Bidrag for vedligeholdelsesarbejder 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto På denne funktion registreres bidrag til andre kommuner, pumpe- og landvindingslag m.v. for vedligeholdelsesarbejder. Bidrag for vedligeholdelse til ni dige- og pumpelag. Budget 211. Fælles formål (miljøbeskyttelse).52.8 Fælles formål 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende miljøbeskyttelsesforanstaltninger, som ikke objektivt kan fordeles på funktionen fx i forbindelse med generelle miljøforsikringer. Miljøforsikring. Budget 211. Bemærkninger i forbindelse med administration af miljøbeskyttelsesområdet herunder udgifter til administrative medarbejdere i forbindelse med fx planlægning, undersøgelser og tilsyn, kortlægning m.v. skal registreres på funktion Specielle bemærkninger Side 149 Budget Natur og miljø

128 Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn m.v. (miljøbeskyttelse) Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn m.v. 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto På denne funktion registreres øvrige udgifter og indtægter i forbindelse med planlægning, undersøgelser og tilsyn vedrørende affaldshåndtering, luft- og støjforureningsbekæmpelse, råstoffer samt tilsyn og overvågning af spildevand. Her registreres endvidere udgifter og indtægter i forbindelse med vandindvinding. Det skal bemærkes, at eventuelle afledte udgifter og indtægter vedrørende miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger ligeledes registreres her. Kommunens udgifter til Danmarks Miljøportal registres på funktionen. Gebyr vedrørende indsatsplanlægning på grundvandsområdet skal registreres på funktionen. Diverse planlægningsopgaver og opkrævning af statslig og kommunalt gebyr til indsatsplanlægning på grundvandsområdet i forhold til den tilladte indvindingsmængde. Opkrævningen i 211 hvor kommunens andel udgør 8,6 øre af den samlede opkrævning på 3,5 øre. Skadedyrsbekæmpelse Skadedyrsbekæmpelse 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med skadedyrsbekæmpelse. Alle ejendomme i landområder samt landbrug i byzone får besøg af rottebekæmperen, hvorimod der på øvrige ejendomme sker bekæmpelse ved henvendelse til kommunen. Ligeledes sker der bekæmpelse af vilde katte. Specielle bemærkninger Side 15 Budget Natur og miljø

129 Rottebekæmpelsen er udliciteret og brugerfinansieret. Det brugerfinansierede beløb opkræves over ejendomsskattebilletten som en promille af ejendomsvurderingen. Bekæmpelse af katte er en skattefinansieret udgift. Der opkræves fra 29 et administrationsbidrag til konto 6 på 177. kr. for rottebekæmpelse, mens merudgiften finansieres ved brugerbetaling. Specielle bemærkninger Side 151 Budget Natur og miljø

130 Politikområde 1: Infrastruktur og beredskab Områdets organisering Politikområdet Infrastruktur og beredskab er hovedsageligt organiseret i Teknik- og Forsyningsafdelingen, driftsenheden Vej og Park. Alle afdelinger hører under Teknik- og Miljøforvaltningen. Teknik- og Forsyningsafdelingen har blandt andet det administrative ansvar for, at Jammerbugt Kommunes vejarealer, grønne områder og strande fremtræder velholdte og er i forsvarlig stand i forhold til færdslens art og størrelse. Teknik- og Forsyningsafdelingen har også det administrative ansvar for den kollektive trafik, kommunens havne og det kommunale redningsberedskab. Herudover løser Teknik- og Miljøforvaltningen en række opgaver omkring Jammerbugt Kommunes ejendomme. Redningsberedskabets opgaver kan opdeles i forebyggende og afhjælpende aktiviteter. Af forebyggende aktiviteter løses blandt andet gennemførelse af brandtilsyn, rådgivende hjemmebesøg m.v. Af afhjælpende aktiviteter kan blandt andet nævnes brandslukning, redningsopgaver med redningsbåd m.v. Driftsenheden Vej og Park fungerer som en entreprenørenhed til politikområdet og har den udførende rolle i forhold til en del af de ovenstående opgaver. Aktuel lovgivning Politikområdet Infrastruktur og beredskab har blandt andet følgende lovgrundlag: Vejlovgivningen Beredskabsloven Lov om Kollektiv Trafik Fast ejendomme Andre faste ejendomme 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende ejendomme, som ikke kan henføres til funktion og og indtægter i forbindelse med ejendomme til konkrete kommunale formål registreres på kontiene vedrørende disse områder. Udvendig bygningsvedligeholdelse af kommunale ejendomme. Specielle bemærkninger Side 152 Budget Infrastruktur og beredskab

131 Uændret i forhold til oprindeligt budget 211. Redningsberedskab Redningsberedskab 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med driften af det kommunale redningsberedskab jf. Lov nr. 137 af 1. marts 24 (Beredskabsloven) senest ændret ved Lov nr. 534 af 24. juni 25 (konsekvensrettelser i forbindelse med kommunalreformen). På funktionen registreres udgifter for medarbejdere, der fuldt ud beskæftiger sig med beredskabsområdet. Den umiddelbare forvaltning af redningsberedskabet hører under Beredskabskommissionen, men er teknisk placeret i Teknik- og Miljøforvaltningen. Jammerbugt Kommune har brandslukningsoverenskomst med Falcks Redningskorps A/S. Beredskabet foretager ca. 225 udrykninger pr. år og foretager ca. 4 brandsyn af objekter/bygninger. Forudsætningerne for budgettet er den af kommunalbestyrelsen vedtagne plan for den risikobaserede dimensionering af regningsberedskabet i Jammerbugt Kommune. Af planen fremgår blandt andet det vedtagne serviceniveau. Fælles formål (vejdrift) Fælles formål 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter, som tjener generelle tværgående vejformål, der ikke objektivt kan registreres særskilt på de øvrige funktioner under hovedkonto 2 herunder udgifter vedrørende vejplanlægning. Specielle bemærkninger Side 153 Budget Infrastruktur og beredskab

132 På denne funktion registreres endvidere udgifter til fælles funktioner (markpersonale, materialer og maskiner) samt udgifter og indtægter i forbindelse med arbejder, som vejvæsenet udfører for andre offentlige myndigheder. Vejdrift indeholder oprensning af vejgrøfter, klipning og afhøvling af rabatter, vedligeholdelse af vejskilte, smålapning af asfalt, kantsten og fortovsvedligeholdelse, vedligeholdelse af rendestensriste, vedligeholdelse af offentlige grusveje m.m. På grundlag af priskalkulation omkostningsfordeles de totale driftsudgifter ud til de enkelte ydelseskonti ud fra Fritvalgs-modellen. Arbejde for fremmed regning (vejdrift) Arbejde for fremmed regning 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med arbejder, som vejvæsenet udfører for andre offentlige myndigheder og for private. Ekstern entreprenørvirksomhed er momsregistreret virksomhed. Lønudgiften føres under funktion Der udføres diverse arbejdsopgaver for eksterne virksomheder. På grundlag af priskalkulation omkostningsfordeles de totale driftsudgifter ud til de enkelte ydelseskonti ud fra Fritvalgs-modellen. Driftsbygninger og -pladser (vejdrift) Driftsbygninger og -pladser 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Specielle bemærkninger Side 154 Budget Infrastruktur og beredskab

133 På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende driftsbygninger (inkl. værksteder) og -pladser herunder materielgårde og oplagspladser m.v. Der foregår drift af Hovedmaterielgård i Pandrup, Materielgård i Brovst og to stillepladser i henholdsvis Fjerritslev og Aabybro samt diverse skurfaciliteter placeret centrale steder til medarbejdere. Budget 211. Der er dog en besparelse på 1. kr. på drift og vedligeholdelse af driftspladser og tilhørende bygninger efter at der er foretaget større investeringer i bla. nye varmesystemer samt nogle miljømæssige forbedringer i 21 og 211. Vejvedligeholdelse m.v. (kommunale veje) Vejvedligeholdelse m.v. 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med drift og vedligeholdelse samt anlæg af veje, hvor kommunen er vejmyndighed. Drift af vejbelysningen som udgør 9.2 armaturer Drift af ca. 8.3 vejskilte Drift af busskure og andet vej inventar Drift af ca. 254 bygværker/broer Gadefejning af 41 km kantsten tre gange årligt Tømning af ca rendestensbrønde med et forventet interval på 2 år. Drift af hastighedsdæmpende foranstaltninger som udgør 112 vejbump og 54 indsnævringer samt en forventet indsats i form af kampagner samt nye tiltag på trafiksikkerhedsområdet Klipning/oprensning af ca m 2 rabatter samt 925 km grøfter. Budget 211. Der etableres ny cykelsti Pirup mellem Hune og Faarup Sommerland. Stiens vedligeholdelse er indregnet med 43. kr. i driftsbudgettet. Der er indregnet følgende et-års besparelser: Specielle bemærkninger Side 155 Budget Infrastruktur og beredskab

134 Der er til vejskilte budgetteret med en besparelse på 1. kr. på delvis mandskabstimer og maskintimer samt vareindkøb. Til rabatter er der budgetteret med en besparelse på 2. kr. ved at der udføres græsklipning i et omfang, som sikrer at græshøjden ikke udgør en trafikmæssig risiko. Forslaget giver en reduktion på ca. 4 klippetimer (maskin- og mandetimer). Der er budgetteret med en besparelse på 1. kr. til kantsikring, der udføres for at udjævne den højdeforskel, der er mellem den faste belægning (asfalt) og selve rabatten. Der er budgetteret med en besparelse på 5. kr. til brøndgods som bruges i forbindelse med reparation af bl.a. eksisterende rendestensbrønde. Belægninger m.v. (kommunale veje) Belægninger m.v. 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende reparation og fornyelse af belægninger på færdselsarealer inklusiv efterfølgende renovering af vejafmærkninger. Drift af offentlige veje som udgør: 95 km asfalt-/betonveje med et areal på ca m 2 12 km grusveje med et areal på ca. 48. m 2 Drift af ca. 3 km fortove samt diverse torve/pladser Budget 211, dog med følgende besparelser på budget 212: Asfalt 1.. kr., der er således afsat 7.. kr. til vedligeholdelse Grusveje 2. kr. Kommunen har ca. 1 km offentlige grusveje, der skrabes/reguleres ca. 4-5 gange årligt. Vedligeholdelse af fortove 5... Der er følgende Budgetudvidelser til budgettet 212 og frem: Stibelysning 1. kr. Yderligere udgifter til belysning på stier. Vejbelysning 15. kr. årligt til stålmaster. Vejafvandingsbidrag 75. kr. som skyldes en stigende anlægsudgift til spildevandsanlæg, hvor vejafvandingsbidraget udgør 3,75% af anlægsudgiften. Specielle bemærkninger Side 156 Budget Infrastruktur og beredskab

135 Vintertjeneste (kommunale veje) Vintertjeneste 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende snerydning og glatførebekæmpelse. Vintervedligeholdelse udgør snerydning på ca. 95 km offentlige veje samt saltning af ca. 84 km offentlige veje samt rydning/saltning af diverse offentlige stier og fortovsarealer. Derudover gennemføres der glatførebekæmpelse for eksterne virksomheder. Budget 29, da der i 21 og 211 er tilført ekstra penge på grund af de hårde vintre. Fælles formål (kollektiv trafik) Fælles formål 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter, som ikke objektivt kan fordeles på funktionerne Drift af Blokhus Busterminal. Indkøb af busskure til stoppesteder. Budget 211. Busdrift (kollektiv trafik) Busdrift 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Specielle bemærkninger Side 157 Budget Infrastruktur og beredskab

136 På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende busdrift herunder individuel handicapkørsel og kommunale tilskud til trafikselskaber til åben buskørsel og flextur. Tilskud til Nordjyllands Trafikselskab for rutekørsel, flextur og handicapkørsel i Jammerbugt Kommune. Prisberegning fra Nordjyllands Trafikselskab. til NT er stigende (pga. udbud og brændstofpriser) trods en mindre reduktion i kørselsbehov, som opvejes af lidt merkørsel som følge af ændringer af skolestruktur. Herudover er der efterbetaling af for lav aconto-betaling til NT i 21. Buskørsel: Merudgifter i 212 i forhold til budget 211 (note 1, 2 og 3) 956 Buskørsel: Merindtægter i 212 i forhold til budget 211: -7 Handicapkørsel: Merudgifter i 212 i forhold til budget 211 (netto): 52 Merudgifter til NT fra 211 til På baggrund af passagertællinger reduceres afgange på lokalruter. Besparelse er i 212 indregnet med125. kr. og i årene fremover 3. kr. Lystbådehavne m.v. (havne) Lystbådehavne m.v. 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende lystbådehavne. Drift og vedligeholdelse af Gjøl, Attrup og Haverslev havne. Budget 211. Specielle bemærkninger Side 158 Budget Infrastruktur og beredskab

137 Politikområde 11: Forsyningsområdet Områdets organisering Jammerbugt Kommune har organiseret sin produktion og distribution på forsyningsområdet i Teknik- og Forsyningsafdelingen i Teknik- og Miljøforvaltningen. Teknik- og Forsyningsafdelingen tager sig af affaldshåndteringen i kommunen. Forsyningsområdet er organisatorisk opdelt i en administrativ del og en driftsdel. Forsyningsafdelingen tilvejebringer og driver ordninger for affald og genanvendelige produkter fra private og erhvervsdrivende i Jammerbugt Kommune. Administrationen udarbejder affaldsplaner, affaldsregulativer, kontrakter vedrørende bortskaffelse af affald samt rådgiver driftsvirksomheden. Driftsvirksomheden løser opgaver vedrørende drift af genbrugspladser, indsamling af olie og kemikalier samt fremstilling af kompost mv. Forsyningsområdet drives efter det såkaldte hvile i sig selv-princip, der betyder, at udgifter og takstindtægter skal balancere set over en årrække. Med andre ord må der ikke ydes skattefinansierede subsidier til forsyningsvirksomhederne. Derfor forvaltes forsyningsvirksomhederne anderledes end den skattefinansierede del af kommunens virksomhed. Aktuel lovgivning Politikområdet Forsyning har følgende lovgrundlag: Miljøbeskyttelsesloven Lov om betaling for spildevandsanlæg Specielle bemærkninger Side 159 Budget Forsyningsområdet

138 Fælles formål (affaldshåndtering) Fælles formål 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter, som ikke objektivt kan fordeles på funktionerne Administration, information, kortlægning og planlægning af affaldshåndtering for husstande og erhverv. I forhold til tidligere år henregnes en større del af fællesudgifterne som fællesformål, ligesom erhvervsvirksomheder i højere grad bidrager til kommunens generelle indsats på affaldsområdet. Det betyder omvendt også, at taksterne for de enkelte ordninger i højere grad afspejler de variable omkostninger for den enkelte ordning. Ordning for dagrenovation (affaldshåndtering) Ordning for dagrenovation - restaffald 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med planlægning, etablering og drift af ordninger for dagrenovation (restaffald). Antal årlige tømninger: Helårssække Sommerhussække Containere 617. stk stk stk. Budget 211. Der er indgået kontrakt med Nord-Ren A/S i Hjørring om indsamling af restaffald. Takster for forbrænding på affaldsforbrændingsanlæggene Reno-Nord, Thyra og Renovest/Aars Forbrændingsanlæg. Specielle bemærkninger Side 16 Budget Forsyningsområdet

139 Bemærkninger Der betales leasingafgift for containere indkøbt i 27, ligesom indkøb af containere og kompostbeholdere henregnes til dette område. Ordning for storskrald og haveaffald (affaldshåndtering) Ordning for storskrald og haveaffald 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto På funktionen registreres udgifter og indtægter i forbindelse med planlægning, etablering og drift af ordninger for storskrald og haveaffald. Alle udgifter og indtægter i forbindelse med disse ordninger registreres her. Ruteindsamling af storskrald ved 18.1 husstande fem gange årligt. Budget 211 samt kontrakt med Renovest om indsamling af storskrald. Bemærkninger ne til bortskaffelse af affald, der indsamles via storskraldsordningen, finansieres via funktion (genbrugspladser). Ordning for glas, papir og pap (affaldshåndtering) Ordning for glas, papir og pap 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto På funktionen registreres udgifter og indtægter i forbindelse med planlægning, etablering og drift af ordninger for glas, papir og pap. Husstandsindsamling af papir i containere foregår otte gange årligt i byområder og fem gange årligt i landområder. Indsamling af papir i bobler foregår primært i sommerhusområder. Bobler til glas og flasker er placeret i hele kommunen. Specielle bemærkninger Side 161 Budget Forsyningsområdet

140 Budget 211 samt kontrakt med Renovest om indsamling af storskrald. Bemærkninger ne på funktion afholdes delvis af funktion , mens indtægterne fra gebyr og salg af papir konteres på Ordning for farligt affald (affaldshåndtering) Ordning for farligt affald 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto På funktionen registreres udgifter og indtægter i forbindelse med planlægning, etablering og drift af ordninger for farligt affald. Det bemærkes, at udgifter og indtægter i forbindelse med oprydning på forurenede grunde registreres på funktion Jordforurening. Modtagelse af farligt affald fra husholdninger og mindre mængder fra erhverv på genbrugspladserne. Mokanas administrations- og beredskabsgebyr for erhverv. Budget 211 og Mokanas takster. Genbrugsstationer (affaldshåndtering) Genbrugsstationer 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende planlægning, etablering og drift af genbrugsstationer. Der er genbrugspladser i Gøttrup, Brovst, Aabybro og Udholm samt fire nærgenbrugspladser i Blokhus, Hune, Saltum og V. Hjermitslev. Fra 1. januar 29 blev kommunernes genbrugspladser åbne for erhvervsvirksomheder. I 29 påbegyndte man nedlukning og reetablering af deponierne i Gøttrup og Udholm. Specielle bemærkninger Side 162 Budget Forsyningsområdet

141 Budget 211. Bemærkninger fra større indvejede mængder henhører under dette område. Øvrige ordninger og anlæg (affaldshåndtering) Øvrige ordninger og anlæg 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende planlægning, etablering og drift af eventuelle andre ordninger, som ikke er nævnt specifikt under affaldshåndtering. Endvidere registreres udgifter og indtægter vedrørende rent kommunale behandlingsanlæg fx deponeringsanlæg, forbrændingsanlæg og sorteringsanlæg. Deponierne i Gøttrup og Udholm henregnes til dette område. Begge deponier påbegyndte nedlukning og reetablering i 29. Der er i øjeblikket ved at ske en gennemgang af alle konti indenfor affaldsområdet, beløbene på ca. 4.. kr. er midlertidigt placeret under denne funktion. Budget 211 med regulerede takster. Specielle bemærkninger Side 163 Budget Forsyningsområdet

142 Politikområde 12: Erhverv og turisme Områdets organisering Erhvervsområdet i Jammerbugt Kommune er organiseret i Erhvervscenter Jammerbugt. Erhvervscenteret er indgangen til erhvervsservice og information om erhvervsforholdene i Jammerbugt Kommune. Erhvervscenterets primære opgave er daglig servicering af kommunens virksomheder, iværksættere og virksomheder, som ønsker at etablere sig i kommunen. Erhvervscenter Jammerbugt er partner i Region Aalborg Samarbejdet et samarbejde som har til formål at forbedre vilkårene for virksomhederne og arbejdskraften i regionen. Øvrige partnere i Aalborg Samarbejdet er Rebild Kommune og Aalborg Kommune. I Jammerbugt Kommune findes et erhvervsråd. Erhvervsrådet er bredt sammensat og arbejder for en dynamisk udvikling af erhvervslivet i tæt samarbejde med Jammerbugt Kommune, lokale virksomheder, erhvervsforeninger, organisationer samt andre relevante lokale aktører. Herudover har Erhvervsrådet i samarbejde med Kommunalbestyrelsen udarbejdet kommunens erhvervspolitik, som beskriver indsatsen på det erhvervspolitiske område. Turistområdet i Jammerbugt Kommune er organiseret i Jammerbugt Turistbureau. Der findes lokale turistinformationsbureauer i Brovst, Fjerritslev og Blokhus. De tre bureauer formidler turismearrangørers produkter over for turisterne, ligesom bureauerne fungerer som feriebutikker, hvor turisterne kan indhente oplysninger om aktuelle og lokale/regionale attraktioner, kulturelle tilbud samt spise- og overnatningsmuligheder mv. Herudover afholder bureauerne også informationsmøder for turisterne, samt partnerskabs- og netværksmøder samt faglige wordshops for og mellem turismevirksomhederne. Der er også i Jammerbugt Kommune etableret et Turistforum, hvor blandt andet 2 kommunalbestyrelsesmedlemmer sidder. Turistforum tilrettelægger indsatsområder, udarbejder handleplaner og følger op på konkrete initiativer inden for turismeområdet i kommunen. Jammerbugt Kommune ønsker at indgå som en del af den regionale turismeorganisation. Derfor har kommunen en række samarbejdspartnere indenfor området. Aalborg- Samarbejdet er via indbetalte midler fra Rebild, Aalborg og Jammerbugt Kommune med til at udvikle oplevelsesøkonomi- og turismeområdet og dets virksomheder, ligesom en del af midlerne fra samarbejdet går tilbage til de enkelte turistbureauer med henblik på markedsføring i tæt samarbejde med Visit Nordjylland. Herudover deltager Jammerbugt Kommune i Netværk Limfjorden, der er en forening med det formål at udvikle turismen i Limfjordslandet. Specielle bemærkninger Side 164 Budget Erhverv og turisme

143 Turisme Turisme 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende turismefremmende aktiviteter herunder tilskud til turismeudviklingsselskaber og turismemarkedsføring Endvidere registreres EU-tilskud til tilsvarende aktiviteter samt udbetalinger i tilknytning til turismeområdet. Administrative medarbejdere, der fuldt ud er beskæftiget med turisme (fx i lokale turistbureauer) registreres på funktionen. Se under afsnittet Områdets organisering. Fremskrevet budget 211. Udvikling af menneskelige ressourcer Udvikling af menneskelige ressourcer 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Projekt Strategisk kompetenceudvikling af virksomheder i Jammerbugt Kommune er et EU socialfondsprojekt som bliver støttet med 4,2 mio. kr. fra EU. Formålet med projektet er: At projektet yderligere synliggør behovet for og nytten af livslang læring. At virksomhederne betragter kompetenceudvikling som en naturlig, nødvendig og integreret del af de strategiske udviklingsplaner. At nuværende og kommende medarbejdere får udnyttet og udbygget deres styrker og potentialer således, at de kan matche virksomhedernes kompetencebehov og krav. At kompetenceudviklingen styrker virksomhedernes udvikling og konkurrenceevne. At det faktum, at virksomhederne er på forkant med kompetenceudviklingen styrker virksomhedernes attraktionsværdi overfor nye medarbejdere. Specielle bemærkninger Side 165 Budget Erhverv og turisme

144 Fremskrevet budget 211. Erhvervsservice og iværksætteri Erhvervsservice og iværksætteri 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende erhvervsservice og iværksætteri herunder tilskud til erhvervsråd, tilskud til investeringsfremmeorganisationer og tilskud til iværksætterrådgivning. Se under afsnittet Områdets organisering. Fremskrevet budget 211. Specielle bemærkninger Side 166 Budget Erhverv og turisme

145 Politikområde 13: Administrativ organisation Områdets organisering Administrationen i Jammerbugt Kommune er organiseret i fire administrationsbygninger i henholdsvis Fjerritslev, Brovst, Pandrup og Aabybro. I Fjerritslev er Børne- og Familieforvaltningen placeret. Børne- og Familieforvaltningen dækker tre fagområder (Dagtilbud, Undervisnings- og fritidstilbud samt Forebyggelse, sundhed og særlig indsats) og en forvaltningsserviceenhed. Lederne af disse fagområder har sammen med Børne- og Familiedirektøren ansvaret for den strategiske ledelse, personaleledelsen og den faglige ledelse, ligesom gruppen servicerer det politiske niveau. Social-, Sundheds- og Beskæftigelsesforvaltningen, som er placeret i Brovst, har ansvaret for Jammerbugt Kommunes indsats indenfor beskæftigelse, sundhed og sociale tilbud til voksne. Ledelsen af forvaltningen udgøres af direktøren sammen med afdelingscheferne for de tre hovedområder. Herudover findes der i forvaltningen en forvaltningsserviceenhed. Teknik- og Miljøforvaltningen er placeret i Pandrup. De opgaver, som ligger indenfor forvaltningens ansvarsområde, er delt i to hovedområder (Plan og Miljø og Teknik og Forsyning), som er organiseret med hver sin afdelingschef. Ledelsen af forvaltningen udgøres af direktøren sammen med to afdelingschefer. Denne gruppe har ansvaret for den strategiske ledelse, personaleledelsen og den faglige ledelse. I Teknik- og Miljøforvaltningen findes der ligesom i de to andre fagforvaltninger en forvaltningsserviceenhed. Rådhuset i Aabybro huser Kultur- og Fritidsafdelingen, ligesom administrationen vedrørende landdistriktsudvikling har base her. Kultur- og Fritidsafdelingen samt administrationen vedrørende landdistriktsudvalget servicerer Kultur-, fritids-, og landdistriktsudvalget. Herudover er der på rådhuset i Aabybro placeret tre stabe, henholdsvis Økonomi og Personale, Udviklingsstaben samt Fællessekretariatet/Borgerservice. Stabene servicerer de tre fagforvaltninger, direktionen og kommunalbestyrelsen. Hver af stabene ledes af en stabschef. Økonomi og Personale løser en række drifts- og udviklingsopgaver inden for økonomi- og lønområdet. Udviklingsstaben løser en række udviklingsrelaterede opgaver, forestår arbejdet omkring arbejdsmiljøindsatsen i kommunen, ligesom staben indeholder kommunens It-afdeling. Fællessekretariatet løser en række opgaver omkring dagsordener til det politiske niveau, køb og salg af jord og bygninger, telefonomstilling samt forskellige opgaver på forsikrings- og indkøbsområdet. På rådhuset i Aabybro har borgerne adgang alle ugens 5 hverdage, mens der kun er åbnet for offentligheden på de øvrige rådhuse torsdag eftermiddage. Borgerservice hører under Fællessekretariatet. Kommunaldirektøren er placeret på Rådhuset i Aabybro. Kommunaldirektøren er den øverste administrative chef og har personaleansvaret for alle kommunes ansatte. Specielle bemærkninger Side 167 Budget Administrativ organisation

146 Driftssikring af boligbyggeri Driftssikring af boligbyggeri 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende driftssikring af boligbyggeri herunder støtte til opførelse af boliger og tilskud til andelsboliger. Fremskrevet budget 211. Andre kulturelle opgaver (venskabsbysamarbejde) Andre kulturelle opgaver 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto i forbindelse med aktiviteter sammen med kommunens 4 venskabsbyer: Stadt Tornesch i Tyskland, Lindesberg i Sverige, Oppdal i Norge og Strzelce Krajenskie i Polen. Fremskrevet budget 211. Frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål Frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto På denne funktion registreres tinglysningsafgift for lån til betaling af ejendomsskatter. Fremskrevet budget 211. Specielle bemærkninger Side 168 Budget Administrativ organisation

147 Administrationsbygninger Administrationsbygninger 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende administrationsbygninger, dvs. vedligeholdelse og rengøring, vagter, husleje, el, vand, varme, forsikringer m.v. og indtægter i forbindelse med drift og vedligeholdelse af de fire administrationsbygninger i Brovst, Fjerritslev, Pandrup og Aabybro. Ansvar for budgettet på administrationsbygningerne er ændret fra 211, således at ansvaret uddelegeres fra Stabschefen i Sekretariatet til de respektive direktører. Fremskrevet budget 211 samt reduktion af service- og rengøringsniveauet i administrationsbygningen i Brovst med kr Sekretariat og forvaltninger Sekretariat og forvaltninger 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kommunalbestyrelsens sekretariat, borgmesterkontor, kommunaldirektørens kontor, forskellige stabsfunktioner samt udgifter og indtægter vedrørende kommunens centrale administration. Her registreres endvidere kommunale udgifter i forbindelse med etablering og drift af borgerservicecentre jf. Lov om kommunale borgerservicecentre. På funktionen registreres ligeledes fællesudgifter for administrationen fx revision, kantinedrift, trykning og kopiering, telefon og porto. Kommunale fællesudgifter til It, dvs. It-strategi og planlægning, it-anskaffelser og implementering samt it-drift og -support skal også registreres på funktionen. På funktionen registreres endvidere blandt andet gebyrer herunder rykkergebyrer og kontingenter. Se afsnittet om områdets organisering. Specielle bemærkninger Side 169 Budget Administrativ organisation

148 Budgettet er fremskrevet fra 211, hvorefter der er lavet en række tekniske og politiske ændringer jf. nedenfor. EDB-udgifter øges med kr. 93. i 212 og kr. 7. i overslagsårene pga. nye systemer og prisstigninger. PBS gebyr (211-budgetforlag) tilbagebetales og budgetteres med kr. 75. i 212 og kr. 46. i overslagsårene. Etablering af sekretariat for rammebesparelser til koordinering af de specialiserede socialområde i Nordjylland med kr Rammebesparelser og reduktion af personalet med kr Hjemtagelse af opgaver vedr. selskabsskatter og ældreboliger giver en mindreudgift på kr Nyt lønsystem udløser en forventet besparelse i 212 med kr I overslagsårene forventes besparelse på kr. 3.. Omlægning af lån til betaling af ejendomsskatter giver besparelse på kr. 7.. Der forventes indtægter på kr vedr. udviklingsprojekter. På gebyrer forventes merindtægter med kr Udarbejdelse af indsatsplaner giver indtægt på kr Nye regulativer vedr. vandløb giver indtægter på kr. 2.. Administration vedr. jobcentre Administration vedr. jobcentre og pilotjobcentre 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Her registreres udgifter og indtægter vedrørende administration af jobcenteret. Det gælder blandt andet udgifter til administrative medarbejdere. Fremskrevet budget 211. Administration vedr. naturbeskyttelse Administration vedr. naturbeskyttelse 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Specielle bemærkninger Side 17 Budget Administrativ organisation

149 Her registreres udgifter og indtægter vedrørende administration af naturbeskyttelsesopgaver. Det gælder blandt andet udgifter til administrative medarbejdere. Fremskrevet budget 211. Administration vedr. miljøbeskyttelse Administration vedr. miljøbeskyttelse 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Her registreres udgifter og indtægter vedrørende administration af miljøbeskyttelsesopgaver. Det gælder blandt andet udgifter til administrative medarbejdere. Fremskrevet budget 211. Tjenestemandspensioner Tjenestemandspensioner 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Autoriseret gruppering til kontering af udbetaling af tjenestemandspension til pensionerede kommunale tjenestemænd. Dækker hele kommunen. Budgettet er reduceret med kr. 5. pga. færre tjenestemandspensionister. Derudover er budget 211 fremskrevet. Specielle bemærkninger Side 171 Budget Administrativ organisation

150 Politikområde 14: Politisk organisation Områdets organisering Jammerbugt Kommunes politiske styreform er udvalgsstyre. I udvalgsstyret indgår en kommunalbestyrelse, en borgmester, et økonomiudvalg og fem stående udvalg. Kommunalbestyrelsen er Jammerbugt Kommunes øverste politiske ledelse, og den har det overordnede ansvar for kommunens virksomhed. Kommunalbestyrelsen, som har 27 medlemmer, har valgt en borgmester. Borgmesteren har den øverste ledelse af kommunens administration, ligesom han er formand for kommunalbestyrelsen og økonomiudvalget. Udover det obligatoriske økonomiudvalg, som har ansvaret for budget, regnskab, personale mv., er der i Jammerbugt Kommune nedsat fem stående udvalg: Børne- og Familieudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Social- og Sundhedsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget samt Fritids-, Kultur- og Landdistriktsudvalget. Udvalgene er ansvarlige for forvaltningen af deres respektive fagområder. Udvalgsmedlemmerne vælges ved forholdstalsvalg, og hvert udvalg vælger selv sin formand. Herudover findes der i Jammerbugt Kommune en række råd og nævn herunder Grønt Råd, Handicaprådet, Integrationsrådet, Hegnssyn samt Ældrerådet. Specielle bemærkninger Side 172 Budget Politisk organisation

151 Andre kulturelle opgaver Andre kulturelle opgaver 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Tilskud til TV-Nord Sommer ved søen. Fremskrevet budget 211. Fælles formål Fælles formål 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Tilskud til de politiske partier fordelt efter stemmetallene ved sidste kommunalbestyrelsesvalg. Fremskrevet budget 211. Kommunalbestyrelsesmedlemmer Kommunalbestyrelsesmedlemmer 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto På denne funktion registreres alle udgifter vedrørende kommunalbestyrelsesmedlemmer herunder vederlag, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, godtgørelser, diæter, rejseudgifter, udgifter til kurser, møder og repræsentation samt pension og efterløn til borgmestre m.v. Funktionen omfatter såvel udgifter vedrørende medlemmernes deltagelse i kommunens egen virksomhed som medlemskab af råd og nævn. Specielle bemærkninger Side 173 Budget Politisk organisation

152 Der er i budgettet afsat honorar til borgmester og viceborgmester og borgmesterpension til tidligere borgmestre fra de fire gamle kommuner på i alt 2.4 mio. kr. Herudover er der afsat vederlag til kommunalbestyrelsesmedlemmerne samt budget til kørsel, kurser, møder etc. Fremskrevet budget 211. Kommissioner, råd og nævn Kommissioner, råd og nævn 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kommissioner, råd og nævn herunder valg af disse. I Jammerbugt Kommune er der afsat budget til Ældreråd, Handicapråd, Hegnssyn, LBR, Integrationsråd m.v. Derudover er der afsat en mindre pulje til afholdelse af møder mv. i diverse andre råd og nævn. Fremskrevet budget 211. Valg m.v Valg m.v. 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende valg til Folketinget, Europa-parlamentet og kommunalbestyrelser samt folkeafstemninger m.v. I 213 afsættes beløb til Kommunalvalg, i 214 beløb til valg til EU-parlamentet og i 215 beløb til Folketingsvalget. Specielle bemærkninger Side 174 Budget Politisk organisation

153 Sekretariat og forvaltninger Sekretariat og forvaltninger 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto På funktionen afholdes udgifterne til kontingent til KL. Uændret budget i forhold til KB 211. Udvikling i yderområder og landdistriktsudvikling Udvikling i yderområder og landdistriktsudvikling 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende projekter, som har til hovedformål at styrke udviklingen i yderområder samt landdistriktsudvikling. Tilskud til Han Herred Havbåde samt andre lokale udviklingsprojekter, herunder økonomiudvalget generelle udviklingspulje samt et mindre beløb til Ungeråd. Fremskrevet budget 211. Specielle bemærkninger Side 175 Budget Politisk organisation

154 Politikområde 15: Kommunale ejendomme Områdets organisering Politikområdet omfatter drift af de kommunale udlejningsejendomme (beboelse og erhverv) samt Asylcentret. Ubestemte formål.22.5 Ubestemte formål 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Driftskontiene vedrørende jord til ubestemte formål anvendes i tilfælde, hvor jordens anvendelse endnu ikke er bestemt, eller hvor jorden endnu ikke er anvendt i overensstemmelse med sit formål. Fremskrevet budget 211. Fælles formål.25.1 Fælles formål 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende faste ejendomme, som ikke objektivt kan fordeles på funktionerne , eller som ikke ønskes fordelt. Uændret i forhold til KB 211. Specielle bemærkninger Side 176 Budget Kommunale ejendomme

155 Beboelse Beboelse 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Driftsudgifter og -indtægter vedrørende ejendomme, der anvendes i forbindelse med varetagelse af konkrete kommunale opgaver, registreres på funktionerne vedrørende disse områder. Dette gælder dog kun i det omfang, disse er at betragte som boliger. I forhold til 211 er der budgetteret med forøgede indtægter på Syrenparken. Erhvervsejendomme Erhvervsejendomme 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Der henvises til beskrivelsen under funktion Under funktionen registreres blandt andet udgifter og indtægter i forbindelse med industrihuse. Fremskrevet budget 211. Andre faste ejendomme Andre faste ejendomme 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto På funktionen registreres udgifter og indtægter vedrørende ejendomme, som ikke kan henføres til funktion og og indtægter i forbindelse med ejendomme til konkrete kommunale formål registreres på kontiene vedrørende disse områder. Specielle bemærkninger Side 177 Budget Kommunale ejendomme

156 Budgettet er tilrettet i forhold til salg f Gørtlervej 2 samt udlejning af Nordstjernevej 4. Byfornyelse Byfornyelse 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter herunder i forbindelse med garantier i medfør af Lov om byfornyelse mv. Budgettet er tilrettet med et større beløb til byfornyelse. Specielle bemærkninger Side 178 Budget Kommunale ejendomme

157 Politikområde 16: Tværgående aktiviteter Områdets organisering Politikområdet omfatter pulje til selvforsikring på arbejdsskadeområdet, selvrisikopulje, central barselspulje samt lønpuljer. Herudover er der på politikområdet placeret en pulje vedr. energibesparende foranstaltninger samt en pulje til sundhedsområdet.. Faste ejendomme Andre faste ejendomme 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Med budgettet for 21 besluttede kommunalbestyrelsen at iværksætte et projekt vedrørende energibesparende foranstaltninger. Projektet skal beskrives nærmere, men det er hensigten at lave centralt finansierede energibesparende foranstaltninger på forskellige kommunale ejendomme (skoler, børnehaver, administrationsbygninger etc.) og derefter reducere energibudgetterne på de berørte institutioner. Der blev med budgettet besluttet besparelser på bygningsdrift på 5. kr. i 21, 1 mio i 211 og stigende til 1,5 mio. i 212 og frem. Aktivitetsbestemt medfinansiering Aktivitetsbestemt medfinansiering 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Lov om ændring af regionernes finansiering blev vedtaget 1. juni 211 til ikrafttrædelse 1. januar 212. Ændringen af loven betyder, at grundbidraget afskaffes og omlægges til et aktivitetsbestemt bidrag. Området, som ligger på politikområde 8, er budgetlagt ud fra KL s prognose for udgifter i 212. På grund af usikkerhed vedr. KL s prognose er der her reserveret en pulje på 2 mio. kr. (4 mio. kr. i overslagsårene) til at imødegå eventuelle merudgifter. Desuden kan puljen anvendes til forebyggende foranstaltninger på sundhedsområdet. Specielle bemærkninger Side 179 Budget Tværgående aktiviteter

158 Området, som ligger på politikområde 8, er budgetlagt ud fra KL s prognose for udgifter i 212. På grund af usikkerhed vedr. KL s prognose er der her reserveret en pulje på 2 mio. kr. (4 mio. kr. i overslagsårene) til at imødegå eventuelle merudgifter. Desuden kan puljen anvendes til forebyggende foranstaltninger på sundhedsområdet. Lønpuljer Lønpuljer 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto Lønpuljer dækker følgende puljer: Selvrisikopulje for arbejdsskadepulje (selvforsikring): mio. kr. Selvrisikopulje vedr. øvrige forsikringsområder (selvforsikring): 528. kr. Lønpuljer: 137. kr. Lokal AKUT-pulje: 6. kr. Tryghedspulje: 56. kr. Barselsudligningsordning: mio. kr. Asylcenter: -1,66 mio. kr. Overhead: kr. Arbejdsskadepuljen er i 212 nedsat med 7. kr., da budgettet forlods (via budget 211) er hævet med 5. kr. I lighed med tidligere år indgår det i overenskomsten for 211, at der skal afsættes midler til lokale aktiviteter for tillidsrepræsentanter (lokal AKUT-pulje). Der er i 212 og frem afsat 6. kr. Som en del af overenskomst 211 oprettes en central tryghedspulje som skal finansiere tryghedsskabende aktiviteter i forbindelse med afskedigelse. Der er i 212 og frem afsat 56. kr. Specielle bemærkninger Side 18 Budget Tværgående aktiviteter

159 Politikområde 18: Landdistriktsudvikling Områdets organisering Politikområdet omfatter Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalgets ramme til generel landdistriktsudvikling. Budgetrammen administreres bl.a. i overensstemmelse med Landdistriktspolitikken og Retningslinjer for tildeling af støtte til kultur- og Landdistriktsaktiviteter. Jf. Landdistriktspolitikken har foreninger, grupper og organisationer mulighed for, at søge støtte til kultur- og landdistriktsprojekter hos Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget tre gange årligt. I forbindelse med implementeringen af Landdistriktspolitikken høres Landdistriktsrådet. Landdistriktsrådet består af 29 medlemmer, en repræsentant fra hver af kommunens 24 lokalsamfund og 5 kommunalbestyrelsesmedlemmer. Landdistriktsrådet prioriterer de modtagne ansøgninger i forbindelse med de 3 ansøgningsrunder før Kultur-, Fritids og Landdistriktsudvalget behandler ansøgningerne. Endvidere høres Kulturelt Samvirke i forbindelse med ansøgninger om støtte til kulturelle projekter. Landdistriktsrådet høres også i forbindelse med generelle spørgsmål i relation til landdistriktsudvikling. Samtidig er rådet igangsættende ift. projekter, som går på tværs af de enkelte lokalsamfund. Udover de tre ansøgningsrunder forholder Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget sig løbende til henvendelser om støtte til især kultur relaterede projekter, og igangsætter selv projekter. Eksempelvis kan nævnes spildanskdag, sommerkunstskole og støtte til lokalhistoriske aktiviteter. Under politikområdet hører også indsatsen omkring nedrivning af dårlige- og kondemnerede huse. Indsatsen er finansieret med 7 % fra Indenrigsministeriet og med 3 % fra Jammerbugt Kommune. Ordningen er ophørt, og når den nuværende bevillingen er brugt, er der ikke videre finansiering hertil. Specielle bemærkninger Side 181 Budget Landdistriktsudvikling

160 Ubestemte formål.22.5 Ubestemte formål 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto -25 Indtægten dækker over forventede indtægter af salg af grunde i forbindelse med projektet der finansieres af Indsatspuljen. Indtægten udgør en andel af den kommunale medfinansiering af projektet, som jf. bevillingen mindst skal udgøre 3 % af det samlede projekt. Byfornyelse Byfornyelse 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO215 2 Netto 2 Budgetbeløbet på 2. kr. til forskønnelse af centerbyer er i 211 budgetteknisk afsat på politikområde 18: Landdistriktsudvikling (byudvikling), der henføres til Kultur-, Fritids- og landdistriktsudvalget. Beløbet er overført Økonomiudvalget for 212 og frem. Andre kulturelle opgaver Andre kulturelle opgaver 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto På denne funktion udbetales det årlige tilskud til Nordjyllands Mediecenter. Fremskrevet budget 211. Specielle bemærkninger Side 182 Budget Landdistriktsudvikling

161 Udvikling i yderområder og landdistriktsudvikling Udvikling i yderområder og landdistriktsudvikling 1. kr. R21 KB211 B212 BO213 BO214 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende projekter, som har til hovedformål at styrke udviklingen i yderområder samt landdistriktsudvikling. Funktionen udgør Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalgets ramme til aktiviteter i lokalområderne Fremskrevet budget 211, dog er rammen i budget 212 reduceret. Specielle bemærkninger Side 183 Budget Landdistriktsudvikling