Specielle bemærkninger til Budget
|
|
|
- Bjarne Lund
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Specielle bemærkninger til Budget Politikområde 1: Dagtilbud Områdets organisering Børnepasningsområdet er organiseret i en række forskellige institutionstyper for derigennem at kunne tilgodese det enkelte barns behov for udvikling samt forældrenes behov for pasning. I Jammerbugt Kommune findes følgende institutionstyper: Kommunal dagpleje Privat dagpleje Børnehaver Institutioner med vuggestuer Privatinstitutioner Jammerbugt Kommune tilbyder børn fra til 2 år pasning i dagpleje eller i vuggestuer i enkelte institutioner. Børn i dagpleje passes i dagplejerens hjem sammen med op til 4 andre børn. I Jammerbugt Kommune er der herudover oprettet legestuer, hvor dagplejerne kan mødes, og hvor børnene kan lege med hinanden på tværs af de enkelte dagplejere. Dagplejerne ansættes og aflønnes af kommunen, ligesom kommunen fører løbende tilsyn med dagplejen. I den måned, barnet fylder 2 år og 1 måneder, vil barnet automatisk blive tilbudt en plads i en børnehave. I Jammerbugt Kommune er der 19 kommunale børnehaver, som alle har til formål at fremme trivsel, udvikling og læring for børn i alderen 3 til 6 år. Institutionernes størrelse varierer, men der er i gennemsnit 5,19 barn pr. pædagogisk medarbejder. Som oftest er børnehaverne indrettet med forskellige stuer, hvortil der er knyttet et antal voksne. Samtidigt findes der i Jammerbugt Kommune 4 vuggestuer integreret i børnehaverne. Normeringen er i Jammerbugt Kommune fastsat til 9,87 timer pr. barn pr. uge, og åbningstiderne er identiske med de tilhørende børnehavers. Kost, bleer etc. indgår som en del af pasningstilbuddet og er indregnet i prisen. I Jammerbugt Kommune er der desuden 8 børnehaver, der har samdrift med den lokale skole. 1 af disse har tilknyttet en vuggestue. Herudover findes der i Jammerbugt Kommune en række private tilbud i form af private børnepassere samt private vuggestuer og børnehaver. Jammerbugt Kommuner yder drifts-, administrationsog bygningstilskud til private institutioner. Kommunens pædagogiske konsulenter godkender den enkelte børnepasser eller pasningsordning og fører løbende tilsyn med ordningen. Aktuel lovgivning Lov om dag-, fritids-, og klubtilbud m.v. til børn og unge (Dagtilbudsloven) udgør lovgrundlaget for politikområde 1. Lovens overordnede formål er at skabe tilbud til børn og unge, der bidrager til trivsel, udvikling og læring, forebyggelse af negativ social arv, fleksibilitet og valgmuligheder for den enkelte familie samt sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene. Specielle bemærkninger Side 21 Budget Dagtilbud
2 Fælles formål Fælles formål 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto På denne funktion registreres alle fælles udgifter og indtægter vedrørende kommunal dagpleje og daginstitutioner for børn samt klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge. Søskendetilskud/friplads Tilskud til forældre, der vælger privat pasning Tolkebistand Pædagogisk Assistent Uddannelse Tekniske korrektioner Regulering af søskendetilskud, tilskud til privat pasning og tilskud til friplads. Søskendetilskud er reguleret i forhold til det på nuværende tidspunkt kendte og forventede udgiftsniveau, hvilket svarer til kr. Der er foretaget en teknisk korrektion på 231. kr. for budgetåret og for overslagsårene. I basisbudget 215 er der som i 214 forventet 7 børn i privat pasning. Der forventes et fald svarende til 4 børn i 216, hvilket er fastholdt i de øvrige overslagsår. På baggrund af en mindre takstændring er der for 215 til 218 foretaget en teknisk korrektion på -28. kr. Desuden er der foretaget ændring som følge af demografi for årene 216 til 218. Tilskuddet til privat pasning beregnes som 75 pct. af nettodriftsudgiften til et dagplejebarn svarende til kr. Socialpædagogisk friplads og økonomisk friplads til anbragte børn er reguleret til forventet forbrug, og der er således foretaget en teknisk korrektion i alt svarende til 634. kr. Politiske prioriteringer Som en del af omstillingsforslaget er den centrale andel af finansieringen af PAU-elever fjernet, idet puljen ikke har været opbrugt igennem de seneste år. Den centrale finansiering af puljen udgør 2. kr. Specielle bemærkninger Side 22 Budget Dagtilbud
3 Dagpleje Dagpleje 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto På denne funktion registreres udgifter vedrørende den kommunale dagpleje jævnfør Dagtilbudsloven Antal børn i dagplejen Antal dagplejere Budgettet til dagplejen fastsættes via en ressourcetildelingsmodel, som tildeler ressourcer til henholdsvis løn, børnetalsafhængige udgifter og øvrige personaleudgifter. Udvikling i befolkningen Budgettet til dagplejere er beregnet ud fra et forventet børnetal i dagplejen på 387 børn i gennemsnit henover 215, og med en normering på 3,8 barn pr. dagplejer giver det 12 dagplejere. Gennemsnitslønnen er fastsat til kr. Samtidig gives et vederlag til dagplejer, hvor børnene er i gæstepleje på 416,83 kr. pr. barn pr. dag. Der forventes at skulle udbetales vederlag for 8.1 kr. i 215. På baggrund af faldende fødselstal samt større søgning til kommunale vuggestuer og private institutioner forventes der et fald i børnetallet i dagplejen på 48 børn i forhold til budgettet for 214, hvilket netto (udgifter minus forældrebetaling) giver en mindreudgift på kr. Der er indarbejdet demografi i overslagsårene med et samlet fald i børnetallet på 32 børn. Som følge af faldet i børnetallet vil det blive nødvendigt at justere på personaleressourcen. Da det største fald i børnetallet ses i henholdsvis 215 og 216, er der i disse år afsat budget til fratrædelsesgodtgørelser, feriepenge mv. Daginstitutioner Som følge af beslutning i Økonomi- og Indenrigsministeriet vil børnehaver og vuggestuer fra budget 215 og fremover være omfattet af en ny autoriseret funktion 5.14 Daginstitutioner Daginstitutioner 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Specielle bemærkninger Side 23 Budget Dagtilbud
4 På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kommunale og selvejende daginstitutioner jævnfør Dagtilbudsloven Antal børnehaver Antal vuggestuer i børnehaver 4 4 Antal børnehavebørn Antal vuggestuebørn Budgettet til børnehaverne udmøntes i henhold til en ressourcetildelingsmodel, som tildeler ressourcer til henholdsvis løn, børnetalsafhængige udgifter og øvrige personaleudgifter. Modellen har til formål at sikre, at der foretages en omflytning af ressourcerne mellem institutionerne på børnehaveområdet, således at ændringer i børnetallet afspejles i den tildelte ressource. Beregningen af ressourcetildelingen vedrørende løn tager udgangspunkt i, at institutionerne tildeles et antal timer pr. barn pr. uge. Hver institution tildeles 5,19 timer pr. barn pr. uge. Der er dog indarbejdet en minimumsnormering på 133,7 timer pr. uge. pr. institution. Dette skal sikre, at en børnehave som minimum får tildelt timer, så en fuld åbningstid kan dækkes. Minimumsnormeringen svarer til 25,64 børn. De tildelte timer fordeles herefter på en lederstilling, mens de resterede timer fordeles mellem uddannet personale og uuddannet personale med en procentfordeling på 7/3. I normeringen på de 5,19 timer pr. barn pr. uge er børnehavernes kollektive finansiering af praktikløn til pædagogisk assistentelever (PAU-elever) samt udgifterne til blandt andet fællestillidsrepræsentant allerede fratrukket. For at udregne selve lønbudgettet bliver lederens timetal omsat til lederens faktiske løn pr. uge. For det uddannede og uuddannede personale gælder det, at der kalkuleres med gennemsnitslønninger. Gennemsnitslønningerne pr. år omregnes til gennemsnitstimelønninger. Gennemsnitstimelønningerne ganges herefter med antal tildelte timer pr. uge for henholdsvis det uddannede og uuddannede personale, således at ressourcerne fordeles på stillingskategorier. For at få et årsbudget ganges de tildelte ressourcer til ledere og medarbejdere med 52. Budgettet til de børnetalsafhængige udgifter dækker over udgifter til administration, varekøb, pædagogiske materialer, elevaktiviteter, forældresamarbejde samt køb af IT og inventar m.v. Budgettet er udregnet til kr pr. barn pr. år. Budgettet til de øvrige personaleudgifter dækker over udgifter til uddannelse og personaleudgifter. Budgettet er udregnet til kr. 335 pr. barn pr. år. Nedenstående tabel illustrerer, hvilke faktorer der anvendes ved tildeling af ressourcer til børnehaverne: Personalenormering Minimumsnormering pr. institution 133,7 Normering pr. barn 5,19 Minimumsnormering i antal børn 25,64 Andel uddannet personale,7 Andel uuddannet personale,3 Specielle bemærkninger Side 24 Budget Dagtilbud
5 Gennemsnitsløn uddannet personale Gennemsnitstimeløn uddannet personale ,3 Gennemsnitsløn uuddannet personale Gennemsnitstimeløn uuddannet personale ,2 Udgift til børnetalsafhængige udgifter Administration 423 Øvrige varekøb 366 Pædagogiske materialer 693 Elevaktiviteter 354 Forældresamarbejde 94 Køb af IT, inventar og materiel Udgift til øvrige personaleudgifter Uddannelse 251 Øvrige personaleudgifter Principper for tildeling af ressourcer til vuggestuerne sker i form af en ressourcetildelingsmodel som på børnehaveområdet. Nedenstående tabel illustrerer, hvilke faktorer der anvendes ved tildeling af ressourcer til vuggestuerne: Personalenormering Normering pr. barn 9,87 Andel uddannet personale,7 Andel uuddannet personale,3 Gennemsnitsløn uddannet personale Gennemsnitstimeløn uddannet personale ,3 Gennemsnitsløn uuddannet personale Gennemsnitstimeløn uuddannet personale ,2 Udgift til børnetalsafhængige udgifter Administration 36 Øvrige varekøb 32 Pædagogiske materialer 6 Elevaktiviteter 3 Forældresamarbejde 8 Bleer, kost m.m. 2.5 Køb af IT, inventar og materiel Udgift til øvrige personaleudgifter Køkkenmedarbejder 9.51 Uddannelse 22 Øvrige personaleudgifter Specielle bemærkninger Side 25 Budget Dagtilbud
6 Der er ikke foretaget væsentlige ændringer vedrørende vuggestuer, og der forventes ingen demografiske ændringer. Opdateringer/justeringer Børnehaver: Der forventes i forhold til 214 et fald i børnetallet svarende til 2 børn. Den økonomiske konsekvens heraf er indarbejdet ved en negativ teknisk korrektion på 848. kr. Som følge af lukning af børnehaven Solen i Moseby er der overført driftsbudget til kommunale ejendomme svarende til 164. kr. Samtidig er driftsbudget vedrørende Skovhuset i Fjerritslev fjernet, idet ejendommen er solgt. Som følge af udvidet areal er børnehaven Børnehuset tilført 149. kr. til øget drift og vedligeholdelse. Vuggestuer: Der er ikke foretaget væsentlige ændringer til forudsætninger vedrørende vuggestuer. Mellemkommunale forhold: Den forventede udgift til mellemkommunale betalinger er reguleret i forhold til det på nuværende tidspunkt kendte og forventede udgiftsniveau, hvilket svarer til 5. kr. Der er foretaget en teknisk korrektion på kr. for budgetåret og for overslagsårene. Udvikling i befolkningen Børnehaver: Der forventes herudover et væsentligt fald i børnetallet fra 215 til 218 svarende til 134 børn. Den økonomiske konsekvens er indarbejdet i overslagsårene. Vuggestuer: Der forventes ingen ændringer til antallet af børn i vuggestuer. Politiske prioriteringer Det er politisk besluttet at bevilge 1.. kr. til løft af normeringen i børnehaverne. Bevillingen er fordelt mellem børnehaverne inklusiv de børnehaver som sammendrives med en SFO. Bevillingen er derfor delt mellem politikområde 1 og politikområde 2. Det øgede budget betyder, at det ugentlige antal timer pr. barn er steget fra 5,6 til 5,19 ugentlige timer pr. barn. Specielle bemærkninger Side 26 Budget Dagtilbud
7 Omkostningssteder 51412/51312 Fællesudgifter og indtægter 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto / Børnehaven Grøftekanten, Fjerritslev 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Budgetteret antal børn Budgetteret antal -2 årige Børnehaven Skovhuset, Fjerritslev 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Budgetteret antal børn / Børnehaven Gl. Dalhøj, Fjerritslev 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Budgetteret antal børn / Hjortdal Børnehave 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Budgetteret antal børn Budgetteret antal -2 årige / Brovst Børnehave 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Budgetteret antal børn Budgetteret antal -2 årige Specielle bemærkninger Side 27 Budget Dagtilbud
8 / Bøge Bakke Børnehave, Brovst 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Budgetteret antal børn / Skovsgaard Børnehave 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Budgetteret antal børn / Halvrimmen Børnehave 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Budgetteret antal børn / Skipper Clement Børnehave, Aabybro 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Budgetteret antal børn Budgetteret antal -2 årige / Anlægsvejens Børnehave, Aabybro 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Budgetteret antal børn / Børnehuset, Aabybro 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Budgetteret antal børn / Børnehaven Thomasmindeparken, Aabybro 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Budgetteret antal børn Specielle bemærkninger Side 28 Budget Dagtilbud
9 Børnehaven Bjessingbo, Biersted 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO218 6 Netto 6 Budgetteret antal børn / Børnehuset Biersted, Biersted 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Budgetteret antal børn / Børnehaven Regnbuen, Nørhalne 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Budgetteret antal børn / Cannerslundvejens Børnehave, Pandrup 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Budgetteret antal børn / Blokhusvejens Børnehave, Pandrup 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Budgetteret antal børn / Kås Børnehave 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Budgetteret antal børn / Specialgruppen v/ Kaas Børnehave 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Specielle bemærkninger Side 29 Budget Dagtilbud
10 51416 / Jetsmark Børnehave, Kås 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Budgetteret antal børn Moseby Børnehave 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Budgetteret antal børn 2 14 Særlige dagtilbud og særlige klubber Særlige dagtilbud og særlige klubber 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende særlige dagtilbud og særlige klubtilbud efter 32 og 36 i Lov om social service. På denne funktion har kommunen aktivitet på egen specialbørnehave i Aabybro Anlægsvejens Børnehave specialgruppen og til ASF-specialgruppen ved Børnehuset Biersted. Antal Anlægsvejens Børnehave 1 ASF-specialgruppen Biersted 3 I alt 13 Endvidere konteres her kommunens udgift til mellemkommunale betalinger for børnehavebørn i specialbørnehaver i andre kommuner. Som i de øvrige børnehaver reguleres budgettet til specialbørnehaverne via en ressourcetildelingsmodel, som tildeler ressourcer til henholdsvis løn, børnetalsafhængige udgifter og øvrige personaleudgifter. Opdateringer/justeringer Taksten for et barn i Anlægsvejens Specialbørnehave i 215 er kr. eksklusiv kørsel. Denne takst gælder for de første 8 børn, hvorefter budgettet reguleres med kr pr. ekstra barn. Specielle bemærkninger Side 3 Budget Dagtilbud
11 ASF-specialgruppen i Biersted blev oprettet i 212, idet der kunne opnås store besparelser ved at have børnene i egen kommune i stedet for at anvende tilbud i andre kommuner. Taksten udgør i kr. pr. barn eksklusiv kørsel. Omkostningssteder Fællesudgifter og indtægter (børn i andre kommuner) 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Specialbørnehaven Anlægsvej, Aabybro 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Budgetteret antal børn 9, ASF Specialgruppen, Biersted 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Budgetteret antal børn 2, Tilskud til privatinstitutioner, privat dagpleje, private fritidshjem, private klubber og puljeordninger Tilskud til privatinstitutioner, privat dagpleje, private fritidshjem, private klubber og puljeordninger 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto På denne funktion registreres tilskud til puljeordninger, privat dagpleje, private fritidshjem og private klubber efter Dagtilbudsloven Antal private daginstitutioner -2-årige Antal børn Antal puljeordninger -2-årige Antal børn Antal privatinstitutioner 3-6-årige 5 6 Antal børn Specielle bemærkninger Side 31 Budget Dagtilbud
12 Udvikling i befolkningen Børnetalsændringen i de private institutioner for -2-årige er foretaget på baggrund af en opgørelse fra Pladsanvisningen, hvor det forventes, at børnetallet falder med 5 børn i forhold til 214. Det årlige tilskud til et barn i privat institution er i 215 på kr. inklusiv administrations- og bygningstilskud. Børnetalsændringen i de private institutioner for 3-6-årige er foretaget på baggrund af en opgørelse fra Pladsanvisningen, hvor det forventes, at børnetallet stiger med 2 børn i forhold til 214. Det årlige tilskud til et barn i privat institution er i 215 på kr. inklusiv administrations- og bygningstilskud. Der er i august 214 startet en ny privat institution op i Ingstrup. Der er ikke på nuværende tidspunkt oprettet puljeordninger i Jammerbugt Kommune. Opdateringer/justeringer Budgettet til private institutioner og puljeordninger er i alt blevet reguleret med 554. kr. på grund af de ændrede børnetal samlet set er der 15 børn flere end budgetforudsætningen for 214. Specielle bemærkninger Side 32 Budget Dagtilbud
13 Politikområde 2: Undervisning og fritid Områdets organisering Politikområde 2 består af en række forskellige områder indenfor skole og fritid. Konkret omfatter politikområde 2 følgende: Skolevæsenet Naturskoler Hjemme- og sygeundervisning Skolefritidstilbud Befordring af elever Specialundervisningstilbud Efterskoler og ungdomskostskoler Ungdommens Uddannelsesvejledning Ungdomsuddannelser Ungdomsskolevirksomhed Skolevæsenet i Jammerbugt Kommune omfatter 12 distriktsskoler. Til to af disse distriktsskoler er der tilknyttet et undervisningssted. Folkeskolen er opbygget af en etårig børnehaveklasse og en 9- årig grundskole. Undervisning i 1. klasse tilbydes på to skoler i kommunen via et samarbejde mellem Fjerritslev Skole og Brovst Skole samt Aabybro Skole og Skolecenter Jetsmark. Undervisningsdelen i folkeskolen består af almenundervisning såvel som specialundervisning for de børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte. Hver af de 12 distriktsskoler har en skoleleder samt en skolebestyrelse. Målet med skolebestyrelsen er at give brugerne af skolen, det vil sige forældre, elever og ansatte, en større indflydelse på skolens hverdag og overordnede mål. Skolebestyrelsen er sammensat af repræsentanter for forældrene, elever samt repræsentanter for lærere, pædagoger og andre medarbejdere. Udover den undervisningsmæssige opgave varetager folkeskolerne også et fritidstilbud. Fritidstilbuddet er organiseret i Skolefritidsordninger (SFO), Samdrevne institutioner (SI) og Landsbyordninger (LBO). Fritidsordningerne er for børn mellem cirka seks og ti år, det vil sige elever fra børnehaveklasse til og med tredje klasse. Landsbyordninger og Samdrevne institutioner varetager endvidere dagtilbudsopgaven i forhold til børn i alderen 3-6 år. I forbindelse med samdrevne institutioner er der endvidere mulighed for at etablere småbørnsgrupper for børn i -3-årsalderen. Hver SFO/LBO/SI har sin egen leder, men det er skolelederen, der har det overordnede pædagogiske og administrative ansvar. Skolebestyrelsen fører tilsyn med SFO en/lbo en/si en, godkender institutionens budget mv. Aktuel lovgivning For området undervisning og fritid gælder Folkeskoleloven som lovgrundlag. Heri findes bestemmelser om folkeskolens formål, lærerkvalifikationer, undervisningspligt, ansvarsfordelingen mv. Folkeskoleloven er revideret i forhold til skolereformen, der trådte i kraft pr Desuden reguleres aktiviteterne på ungdomsskoleområdet ved lov om Ungdomsskoler jævnfør lovbekendtgørelse nr. 997 af 8. oktober 24. Specielle bemærkninger Side 33 Budget Undervisning og fritid
14 Folkeskoler Folkeskoler 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kommunens folkeskoler herunder udgifter og indtægter i forbindelse med selve undervisningen, it, administration på skolerne, inventar, rengøring, lokaler, udgifter til udenomsarealer mv. Her registreres ligeledes udgifter og indtægter vedrørende specialundervisning, der finder sted på den lokale folkeskole, øvelsesskoler og skolekonsulenter, der har deres hovedbeskæftigelse i folkeskolen. og indtægter vedrørende lejrskoler, som kommunen lejer sig ind på, registreres ligeledes her. Skoleåret 214/15 Skoleåret 215/16 Antal Folkeskoler Antal folkeskoleelever Antal klasser Budgetterne på funktion Folkeskoler udmøntes i henhold til ressourcetildelingsmodellen for folkeskoler. Den nedenstående beskrivelse af ressourcemodellen er ud fra skoleåret 215/16. Modellen tildeler midler ud fra en pris pr. elev. Prisen pr. elev er beregnet ud fra en forholdsmæssig beregning ud fra vejledende timetal jævnfør nedenstående model. Klasse Vejl. timetal Faktor Pris. pr. elev. klasse pr. elev 2, 1, klasse pr. elev 25, 1, klasse pr. elev 25, 1, klasse pr. elev 26, 1, klasse pr. elev 3, 1, klasse pr. elev 31, 1, klasse pr. elev 31, 1, klasse pr. elev 32, 1, klasse pr. elev 32, 1, klasse pr. elev 31, 1, klasse pr. elev 28, 1, Specielle bemærkninger Side 34 Budget Undervisning og fritid
15 Ledelsestiden tildeles på baggrund af følgende nøgle: Skoleledelse: Forudsætning Kr. Grundtildeling 1 leder pr. skoledistrikt 632. Tildeling pr. elev Tildeling pr. elev over Hvad angår tildelingen af ressourcer til undervisningstid anvendes en række forskellige parametre. Først beregnes disse parametre i ugentlige lektioner, hvorefter det beregnede antal ugentlige lektioner omsættes til en økonomisk ramme. Der anvendes konkret følgende parametre: Normalundervisning Mulighed for sammenlæsning Tildeling til deletimer og 2 lærersystem Tildeling til forebyggende specialundervisning Tildeling til aldersreduktion Antal lektioner om ugen pr. lærer Normalundervisning: Timerne til normalundervisning tildeles som udgangspunkt efter antallet af klasser. Der udløses en ny klasse for hver 28. elev på hver årgang. Mulighed for sammenlæsning: Hvis elevtallet i to på hinanden følgende klassetrin samlet er under 28 elever, er der i modellen indlagt en reduktion i tildelingen til normalundervisningen. Tildeling til deletimer og 2 lærersystem: Til dækning af deletimer og to-lærersystem i fag, hvor dette er nødvendigt (fx idræt) tildeles der en faktor pr. elev ud fra følgende tabel: Tildeling til deletimer Klassetrin. klasse pr. elev,7 1. klasse pr. elev,7 2. klasse pr. elev,7 3. klasse pr. elev,7 4. klasse pr. elev,7 5. klasse pr. elev,7 6. klasse pr. elev,7 7. klasse pr. elev,7 8. klasse pr. elev,7 9. klasse pr. elev,7 1. klasse pr. elev,7 Specielle bemærkninger Side 35 Budget Undervisning og fritid
16 Tildeling til forebyggende specialundervisning: Ressourcer til forebyggende specialundervisning tildeles med en faktor pr. elev ud fra følgende tabel: Tildeling til deletimer Klassetrin. klasse pr. elev,17 1. klasse pr. elev,17 2. klasse pr. elev,17 3. klasse pr. elev,17 4. klasse pr. elev,15 5. klasse pr. elev,15 6. klasse pr. elev,15 7. klasse pr. elev,8 8. klasse pr. elev,8 9. klasse pr. elev,8 1. klasse pr. elev,8 Tildeling til aldersreduktion: Såfremt en lærer er fyldt 6 år, har den pågældende lærer en mindre undervisningsforpligtigelse end yngre lærere. Gennemsnitligt svarer reduktionen til, at lærernes årlige arbejdstid reduceres med 175 timer årligt, når de er fyldt 6 år. Skolerne tilføres derfor 175 timer årligt for hver lærer, som er fyldt 6 år. Antal lektioner om ugen pr. lærer: Det forudsættes i modellen, at hver lærer har 25 lektioner om ugen. Ovenstående parametre giver tilsammen et antal ugentlige lektioner pr. skole. For at udregne lønbudgettet for lærerne ganges det samlede timeantal pr. skole med en gennemsnitsløn for den konkrete skole. Herefter sammenlignes skolens tildeling ud fra prisen pr. elev med det beregnede lønbudget. Der foretages herefter en udligning mellem skoler, der har en tildeling, der ligger under det nødvendige for at kunne undervise efter gældende lovgivning med skoler, der har en tildeling, der ligger over det nødvendige for at kunne undervise efter gældende lovgivning. Udover tildelingen af ressourcer i forhold til ledelsestid og undervisningstid har skolerne en række øvrige udgifter, som dækkes på forskellig vis. Vikarudgifter: Der afsættes 3 pct. af lønudgiften til undervisning til vikarudgifter. Rengøringsløn: Rengøringslønnen er beregnet ud fra opmålinger fra ekstern konsulent. Servicepersonale: Midlerne til lønninger til servicepersonale fordeles ud fra en model med følgende tre parametre: Antal elever (vægt 1) Antal indendørs m2 (vægt 1) Antal udendørs m2 (vægt 1) Specielle bemærkninger Side 36 Budget Undervisning og fritid
17 De forskellige parametre vægtes (som vist i parentes) med henholdsvis 1, 1 og 1. Vægtningen er blevet til på baggrund af serviceledernes vurdering af, hvordan arbejdstiden fordeles i praksis. Administrationslønninger: Tildelingen til administrationslønninger fordeles ud fra en grundnormering pr. skoledistrikt på 4. kr. og derudover en elevfaktor på 585 kr. pr. elev fra.-6. klasse og 78 kr. pr. elev fra klasse. Elevrelaterede udgifter: Der tildeles budget til elevrelaterede udgifter ud fra en faktor pr. elev jævnfør følgende tabel: Tildeling til elevrelaterede udgifter Materiale og aktivitets udgifter IT, materiel og inventar Personale udgifter Klassetrin Klassetrin klasse pr. elev klasse pr. elev klasse pr. elev klasse pr. elev klasse pr. elev klasse pr. elev klasse pr. elev klasse pr. elev klasse pr. elev klasse pr. elev klasse pr. elev Bygningsudgifter: Bygningsudgifter tildeles ud fra det historiske budget prisfremskrevet til aktuelt år. korrektioner Udvikling i befolkningen I forhold til ressourcemodel 214/15 er der indlagt et forventet elevtalsfald svarende til -15 børn 215/16, svarende til -74 børn 216/17, svarende til -126 børn 217/18 og svarende til -191 børn 218/19. Politiske prioriteringer Jævnfør omstillingskataloget for 215 er der vedtaget en rammebesparelse på 8. kr. i 215 og 1.9. kr. i overslagsårene, som skal hentes via strukturændringer på politikområde to. Der er i budgetforliget indregnet en besparelse på 5. kr. ved reduktion i brugen af konsulentbistand. Specielle bemærkninger Side 37 Budget Undervisning og fritid
18 Omkostningssteder skoler 31 Folkeskolens Fællesudgifter 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto På kontoen for fællesudgifter budgetteres og bogføres udgifter til: Skolens konsulenter (skolebibliotek, it m.v.) Fællestillidsrepræsentanter for skolevæsenet Diverse centrale puljer til blandt andet langvarig sygdom og barsel. Tolkebistand afholdt af folkeskolens udviklingspulje Betaling til andre kommuner for undervisningen i andre kommuner. Fællesudgifter vedrørende skolebibliotekerne Fjerritslev Skole 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto / / / / / /218 Antal elever Antal klasser Fjerritslev Skole forestår undervisning af børn fra børnehaveklasse til og med 1. klasse Thorup-Klim Skole 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto / / / / / /218 Antal elever Antal klasser Thorup-Klim Skole forestår undervisning af børn fra børnehaveklasse til og med 6. klasse Ørebroskolen 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto / / / / / /218 Antal elever Antal klasser Specielle bemærkninger Side 38 Budget Undervisning og fritid
19 Ørebroskolen forestår undervisning af børn fra børnehaveklasse til og med 6. klasse Trekronerskolen 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto / / / / / /218 Antal elever Antal klasser Trekronerskolen forestår undervisning af børn fra børnehaveklasse til og med 6. klasse Brovst Skole 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto / / / / / /218 Antal elever Antal klasser Brovst Skole forestår undervisning af børn fra børnehaveklasse til og med 1. klasse Skovsgård Tranum Skole 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto / / / / / /218 Antal elever Antal klasser Skovsgård Tranum Skole forestår undervisning af børn fra børnehaveklasse til og med 9. klasse Aabybro Skole 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto / / / / / /218 Antal elever Antal klasser Aabybro Skole har undervisningssted i Aabybro og i Ulveskov. Aabybro Skole forestår undervisning af børn fra børnehaveklasse til og med 1. klasse Gjøl Skole 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Specielle bemærkninger Side 39 Budget Undervisning og fritid
20 Netto / / / / / /218 Antal elever Antal klasser Gjøl Skole forestår undervisning af børn fra børnehaveklasse til og med 6. klasse Biersted Skole 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto / / / / / /218 Antal elever Antal klasser Biersted Skole forestår undervisning af børn fra børnehaveklasse til og med 9. klasse Nørhalne Skole 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto / / / / / /218 Antal elever Antal klasser Nørhalne Skole forestår undervisning af børn fra børnehaveklasse til og med 6. klasse Jetsmark Skolecenter 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto / / / / / /218 Antal elever Antal klasser Jetsmark Skolecenter har undervisningssted i Pandrup og i Jetsmark. Jetsmark Skolecenter forestår undervisning af børn fra børnehaveklasse til og med 9. klasse Saltum Skole 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto / / / / / /218 Antal elever Antal klasser Saltum Centralskole forestår undervisning af børn fra børnehaveklasse til og med 9. klasse. Specielle bemærkninger Side 4 Budget Undervisning og fritid
21 Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter, der ikke entydigt kan henføres til enkelte skoler fx selvstændige idrætsanlæg, sportspladser og svømmehaller, hvis primære formål er skoleidræt. Hvis disse har tilknytning til en bestemt skole, sker registreringen på konti for fælles formål funktion og indtægter vedrørende driften af kommunens egne lejrskoler registreres på funktion , hvorfra der kan overføres betaling for benyttelse til omkostningsstederne på funktion Hvor kommunen lejer sig ind på en lejrskole, registreres udgifterne direkte på omkostningsstedet på funktion Der er oprettet en pulje til natur- og kulturformidling. Derudover har Jammerbugt Kommune har en naturskole/-center: Naturcenter Fosdalen, der har som formål at fremme de besøgendes indsigt i og interesse for naturen. Dette sker gennem forskellige arrangementer eksempelvis naturvejledning, dagsbesøg, lejrskole og udstillinger. Naturskolen i Fosdalen arrangerer mange forskellige ture i landskabet, så der er mulighed for at høre om dyr og fauna i området. Naturskolen Store Vildmose er nedlagt med udgangen af 212. Lejrskolen Lille Norge er et tilbud til folkeskoler, institutioner og foreninger for børn og unge i kommunen. Lejrskolen kan dog også lejes af private. Ingen bemærkninger Omkostningssteder fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen 3215 Natur- og kulturformidling 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Naturcenter Fosdalen 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Specielle bemærkninger Side 41 Budget Undervisning og fritid
22 3213 Lejrskolen Lille Norge 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Nolshallen 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Syge- og hjemmeundervisning Syge- og hjemmeundervisning 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende syge- og hjemmeundervisning i henhold til folkeskolelovens 23. Undervisning af elever i hjemmet samt undervisning af indlagte elever på sygehus. Budgettet er tilpasset det forventede forbrug i 215 ud fra forbruget i 213 og 214. Skolefritidsordninger Skolefritidsordninger 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende skolefritidsordninger efter Folkeskoleloven. Budgettet på funktion 3.5 Skolefritidsordninger udmøntes i henhold til én ressourcetildelingsmodel for SFO er og én tildelingsmodel for LBO er/si er. Modellerne er opbygget på samme måde som ressourcetildelingsmodellen på børnehaveområdet, således at de tildeler ressourcer til henholdsvis løn, børnetalsafhængige udgifter og øvrige personaleudgifter. Begge modeller har til formål at sik- Specielle bemærkninger Side 42 Budget Undervisning og fritid
23 re, at der foretages en omflytning af ressourcerne mellem SFO erne/lbo'erne/si erne, således at ændringer i børnetallet afspejles i den tildelte ressource. SFO-model Beregningen af ressourcetildelingen vedrørende løn for SFO erne tager udgangspunkt i, at institutionerne tildeles et antal timer pr. barn pr. uge. SFO erne tildeles hver 2,6 timer pr. barn pr. uge. Der er dog indarbejdet en minimumsnormering på 1 timer pr. uge. pr. institution. Dette skal sikre, at en SFO som minimum får tildelt timer, så en fuld åbningstid kan dækkes. For at udregne selve lønbudgettet bliver lederens timetal omsat til lederens faktiske løn pr. uge. For det uddannede og uuddannede personale gælder det, at der kalkuleres med gennemsnitslønninger. Gennemsnitslønningerne pr. år omregnes til gennemsnitstimelønninger. Gennemsnitstimelønningerne ganges herefter med antal tildelte timer pr. uge for henholdsvis det uddannede og uuddannede personale, således at ressourcerne fordeles på stillingskategorier. For at få et årsbudget ganges de tildelte ressourcer til ledere og medarbejdere med 52. Budgettet til de børnetalsafhængige udgifter dækker over udgifter til administration, varekøb, pædagogiske materialer, elevaktiviteter, forældresamarbejde samt køb af it og inventar mv. Budgettet til de øvrige personaleudgifter dækker over udgifter til uddannelse og personaleudgifter. LBO-model/SI-model Som nævnt tildeler modellen for LBO erne/si erne også ressourcer til henholdsvis løn, børnetalsafhængige udgifter og øvrige personaleudgifter, ligesom modellen er opbygget på samme måde som beskrevet ovenfor. Idet LBO erne/si erne både består af en børnehave-del og en SFO-del, er der flere faktorer, der har betydning ved tildeling af ressourcer. - korrektioner Udvikling i befolkningen Børnetalsændringen i SFO erne/lbo'erne/si erne er foretaget på baggrund af en opgørelse fra Pladsanvisningen. Budgettet til SFO erne/lbo'erne/si erne er tilpasset det forventede forbrug i forhold til det forventede antal børn i 215. Omkostningssteder SFO er 35 Fællesudgifter og indtægter 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto På kontoen for fællesudgifter og -indtægter budgetteres og bogføres udgifter til: Søskendetilskud Fripladser (økonomisk og socialpædagogisk) Forældrebetaling Tolkebistand Fællesarrangementer Betaling til og fra andre kommuner for pasning Specielle bemærkninger Side 43 Budget Undervisning og fritid
24 3511 Fjerritslev SFO 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Budgetteret børnetal SFO 136, 19, 96,29 96,29 96,29 96,29 Budgetteret børnetal BH,,,,,, Til Fjerritslev Skole er der knyttet en SFO for børn fra børnehaveklassen til og med 3. klasse Klim Strand SI Storkereden 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Budgetteret børnetal SFO - 26, 3,33 26,66 26,66 26,66 Budgetteret børnetal BH - 29, 29, 29, 29, 29, Budgetteret børnetal Småbørnsg - 8, 8, 8, 8, 8, Til Thorup-Klim Skole er der knyttet en SI med småbørnsgruppe for børn fra dagplejealderen til og med 3. klasse Ørebro SI Regnbuen 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Budgetteret børnetal SFO - 45, 36,87 36,87 36,87 36,87 Budgetteret børnetal BH - 4, 33, 33, 33, 33, Til Ørebro Skole er der knyttet en SI for børn fra børnehavealderen til og med 3. klasse Trekroner SI Solstrålen 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Budgetteret børnetal SFO - 65, 41,63 41,63 41,63 41,63 Budgetteret børnetal BH - 4, 28, 28, 28, 28, Til Trekroner Skole er der knyttet en SI for børn fra børnehavealderen til og med 3. klasse Brovst SFO 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Budgetteret børnetal SFO - 176, 133,53 133,53 133,53 133,53 Specielle bemærkninger Side 44 Budget Undervisning og fritid
25 Til Brovst Skole er der knyttet en SFO for børn fra børnehaveklassen til og med 3. klasse. Brovst SFO er placeret i Brovst og i Halvrimmen Tranum LBO Tranen 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Budgetteret børnetal SFO - 28, 27,32 27,32 27,32 27,32 Budgetteret børnetal BH - 24, 23, 23, 23, 23, Til Skovsgård Tranum Skoles undervisningssted i Tranum er der knyttet en LBO for børn fra børnehavealderen til og med 3. klasse Skovsgård SFO 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Budgetteret børnetal SFO - 63, 42,95 42,95 42,95 42,95 Til Skovsgård Skole er der knyttet en SFO for børn fra børnehaveklassen til og med 3. klasse Aabybro SFO Bikuben 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Budgetteret børnetal SFO - 31, 24,42 24,42 24,42 24,42 Til Aabybro Skole er der knyttet en SFO for børn fra børnehaveklassen til og med 3. klasse Aaby Fristed 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto 182 Aaby Fristed er et tilbud til børn fra kl., som er organiseret under Bikuben. Fra og med budgetår 28 er det kun bygningsomkostningerne, der står tilbage på denne funktion. Øvrige driftsudgifter er budgetlagt og bliver konteret på funktion Ungdomsskolevirksomhed Gjøl SI 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Budgetteret børnetal SFO - 5, 29,73 29,73 29,73 29,73 Budgetteret børnetal BH - 37, 31, 31, 31, 31, Til Gjøl Skole er der knyttet en SI for børn fra børnehavealderen til og med 3. klasse. Specielle bemærkninger Side 45 Budget Undervisning og fritid
26 35138 Ulveskov SI 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Budgetteret børnetal SFO -,,,,, Budgetteret børnetal BH - 25, 27, 27, 27, 27, Til Aabybro Skoles undervisningssted i Ulveskov er der knyttet en SI for børn fra børnehavealderen til og med 3. klasse Biersted SFO Bissen 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Budgetteret børnetal SFO - 88, 59,87 59,87 59,87 59,87 Til Biersted Skole er der knyttet en SFO for børn fra børnehaveklassen til og med 3. klasse Nørhalne SFO 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Budgetteret børnetal SFO - 9, 62,24 62,24 62,24 62,24 Til Nørhalne Skole er der knyttet en SFO for børn fra børnehaveklassen til og med 3. klasse Pandrup SFO 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Budgetteret børnetal SFO - 158, 89,53 89,53 89,53 89,53 Til Pandrup Skole er der knyttet en SFO for børn fra børnehaveklassen til og med 3. klasse Jetsmark SFO 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Budgetteret børnetal SFO - 8, 71,36 71,36 71,36 71,36 Budgetteret børnetal BH -,,,,, Specielle bemærkninger Side 46 Budget Undervisning og fritid
27 Til Jetsmark Skole er der knyttet en SFO for børn fra børnehaveklassen til og med 3. klasse Saltum SI 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Budgetteret børnetal SFO - 73, 76,47 76,47 76,47 76,47 Budgetteret børnetal BH - 64, 31, 31, 31, 31, Budgetteret børnetal Småbørnsg - 2, 2, 2, 2, 2, Til Saltum Skole er der knyttet en SI med småbørnsgruppe for børn fra dagplejealderen til og med 3. klasse. Saltum SI er placeret i Saltum (SI), V. Hjermitslev (SI) og i Ingstrup (børnehave med småbørnsgruppe). Befordring af elever i grundskolen Befordring af elever i grundskolen 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med befordring af elever i henhold til folkeskolelovens 26. Opdateringer/justeringer Budgettet er tilpasset det forventede forbrug i 214 ud fra forbruget i 212 og 213. Specialundervisning i regionale tilbud Specialundervisning i regionale tilbud 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Her registreres kommunens udgifter og indtægter i forbindelse med specialundervisning, der gives til elever i den undervisningspligtige alder på lands- og landsdelssækkende institutioner, der varetages af regionerne. Herunder også befordringen af ovennævnte elever ne vedrører kommunens betaling til den objektive finansiering af regionale specialtilbud. Der er lavet en opdeling på abonnement, trækningsret og person relaterede udgifter for personer Specielle bemærkninger Side 47 Budget Undervisning og fritid
28 under 18 år. Personer over 18 år hører under Social- og Sundhedsudvalget, mens personer under 18 år hører til under Børne- og Familieudvalget. Opdateringer/justeringer Budgettet er tilpasset det forventede forbrug i 215 ud fra forbruget i 214 og 215. Kommunale specialskoler Kommunale specialskoler 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kommunale specialskoler, centerklasser og specialklasser herunder tidligere regionale specialskoler i egen kommune og i andre kommuner. Det vil sige specialundervisningstilbud, der ved henvisning efter folkeskolelovens 2, stk. 2 gives isoleret fra den almindelige folkeskole. til mere begrænset specialundervisning, der finder sted på den lokale folkeskole, registreres under funktion Endvidere konteres her kommunens udgift til undervisning på de interne skoler samt befordringen af ovennævnte elever. Skoleåret 214/15 Skoleåret 215/16 Antal elever tilknyttet specialklasser i andre kommuner Antal elever tilknyttet specialsfo i andre kommuner Antal elever tilknyttet specialklasser i Jammerbugt Kommune Antal elever tilknyttet special-skolefritidsordninger Antal elever tilknyttet interne skoler (Jammerbugt elever) 5 4 Opdateringer/justeringer Budgettet er tilpasset det forventede forbrug i 215 ud fra forbruget i 212 og 213. Omkostningssteder 38 Fællesudgifter og indtægter 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto / / / / / /218 Antal elever Antal elever Special-SFO Specielle bemærkninger Side 48 Budget Undervisning og fritid
29 Fællesområdet består af betaling til andre kommuner for elever tilknyttet specialklasser og specialsfo i andre kommuner Herudover består det af de centrale puljer i forbindelse med udlægning af ressourcen på skole- og fritidsområdet Fjerritslev Specialklasse Generelle 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto / / / / / /218 Antal elever Til Fjerritslev Skole er der tilknyttet en specialklasse til børn med særlige behov. Det drejer sig om børn med generelle indlæringsvanskeligheder Fjerritslev Specialklasse AKT 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto / / / / / /218 Antal elever Til Fjerritslev Skole er der tilknyttet en specialklasse til børn med særlige behov. Det drejer sig om børn med adfærds-, kontakt-, og trivselsproblemer Fjerritslev Special-SFO 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Antal elever Special SFO Til Fjerritslev Skole er der i forbindelse med specialklasserne tilknyttet en special-sfo Brovst Specialklasse Generelle 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto / / / / / /218 Antal elever Til Brovst Skole er der tilknyttet en specialklasse til børn med særlige behov. Det drejer sig om børn med generelle indlæringsvanskeligheder Brovst Special-SFO 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Specielle bemærkninger Side 49 Budget Undervisning og fritid
30 Netto Antal elever Special SFO Til Brovst Skole er der i forbindelse med specialklasserne tilknyttet en special-sfo Skovsgård Sprog-/læseklasse 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto / / / / / /218 Antal elever Til Skovsgårdskolen er der tilknyttet en specialklasse til børn med særlige behov. Det drejer sig om en såkaldt Sprog-læseklasse, som er et tilbud til børn med sproglige problemer Aabybro Skole Specialklasse Generelle 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto / / / / / /218 Antal elever Til Aabybro Skole er der tilknyttet en specialklasse til børn med særlige behov. Det drejer sig om børn med generelle indlæringsvanskeligheder Aabybro Skole Sprog-/læseklasse 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto / / / / / /218 Antal elever - 5 Til Aabybro Skole er der tilknyttet en specialklasse til børn med særlige behov. Det drejer sig om en såkaldt Sprog-læseklasse, som er et tilbud til børn med sproglige problemer Aabybro Skole ADHD/aktivklasser 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto / / / / / /218 Antal elever Til Aabybro Skole er der tilknyttet en specialklasse til børn med særlige behov. Det drejer sig om børn med ADHD eller børn med adfærds-, kontakt-, og trivselsproblemer. Specielle bemærkninger Side 5 Budget Undervisning og fritid
31 38125 Aabybro special-sfo Solsikken 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto 232 Antal elever Special SFO Til Aabybro Skoles specialklasse vedrørende elever med generelle vanskeligheder er der tilknyttet en special-sfo Aabybro special-sfo Drivhuset 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Antal elever Special SFO Til Aabybro Skoles specialklasse vedrørende elever med AKT og ADHD er der tilknyttet en special-sfo Biersted Skole ASF-klasse 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto / / / / / /218 Antal elever Til Biersted Skole er der tilknyttet en specialklasse til børn med særlige behov. Det drejer sig om børn med ASF Biersted special-sfo ASF 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Antal elever Special SFO Til Biersted Skoles specialklasse vedrørende elever med ASF er der tilknyttet en special- SFO Jetsmark Specialklasse Generelle 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto / / / / / /218 Antal elever Specielle bemærkninger Side 51 Budget Undervisning og fritid
32 Til Jetsmark Centralskole er der tilknyttet en specialklasse til børn med særlige behov. Det drejer sig om børn med generelle indlæringsvanskeligheder Jetsmark Specialklasse Massive Generelle 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto / / / / / /218 Antal elever Til Jetsmark Centralskole er der tilknyttet en specialklasse til børn med særlige behov. Det drejer sig om børn med massive generelle indlæringsvanskeligheder Jetsmark Specialklasse Erhvervsklasse 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto / / / / / /218 Antal elever - 1 Til Jetsmark Centralskole er der tilknyttet en specialklasse til børn med særlige behov. Det drejer sig om en såkaldt Erhvervsklasse for normaltbegavede, men skoletrætte elever. Erhvervsklassen tilbyder undervisning og social indlæring med tilhørende støtte for børn i alderen år svarende til klasse Jetsmark Special-SFO 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Antal elever Special SFO Til Jetsmark Skole er der i forbindelse med specialklasserne tilknyttet en special-sfo. 38 Interne skoler 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto / / / / / /218 Elever fra Jammerbugt Elever fra andre kommuner De interne skoler er skoletilbud tilknyttet private opholdssteder i Jammerbugt Kommune. Jammerbugt Kommune forestår betaling til opholdsstederne for alle elever uanset betalingskommune. Efterfølgende opkræver Jammerbugt Kommune betaling fra de relevante betalingskommuner. Specielle bemærkninger Side 52 Budget Undervisning og fritid
33 Bidrag til statslige og private skoler Bidrag til statslige og private skoler 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende bidrag til staten for elever på frie grundskoler, statslige og private skoler samt dertilhørende skolefritidsordninger. Der forventes et elevtal på 385 elever i skoledelen og 137 elever i SFO-delen. Udvikling i befolkningen Skoledel Ved budgettets vedtagelse var taksten for 215 endnu ikke offentliggjort, hvorfor der er anvendt taksten for 214 prisfremskrevet med 2, pct., som er KL s overordnede skøn for prisfremskrivningen fra 214 til 215. For skoledelen er taksten beregnet til kr. SFO-del På SFO-delen er taksten for 214 ligeledes fremskrevet med KL s overordnede skøn for prisfremskrivningen fra 214 til 214 og er således beregnet til kr. pr. elev. Bidrag og tilskud til efterskoler og ungdomskostskoler Bidrag og tilskud til efterskoler og ungdomskostskoler 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto På denne funktion registreres elevtilskud vedrørende efterskoleophold, bidrag til staten for elever på efterskoler, samt udgifter og indtægter vedrørende kommunalt ejede ungdomskostskoler. Der forventes et elevtal på 237 elever i skoledelen. Udvikling i befolkningen Ved budgettets vedtagelse var taksten for 215 endnu ikke offentliggjort, hvorfor der er anvendt taksten for 214 prisfremskrevet med 2, pct., som er KL s overordnede skøn for prisfremskrivningen fra 214 til 215. For skoledelen er taksten beregnet til kr. Herudover er der afsat 51. kr. til elevtilskud. Specielle bemærkninger Side 53 Budget Undervisning og fritid
34 Ungdommens Uddannelsesvejledning Ungdommens Uddannelsesvejledning 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter, der vedrører Ungdommens Uddannelsesvejledning jævnfør lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Området flyttes fra politikområde 2 til politikområde 5 pr. 1. januar 215, og det indgår i den nyoprettede ungevirksomhed. Ungdomsskolevirksomhed Ungdomsskolevirksomhed 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kommunens ungdomsskolevirksomhed herunder kommunalt drevne ungdomsklubber og anden fritidsvirksomhed etableret ifølge Lov om ungdomsskoler. Med hensyn til ungdomsskolebestyrelserne gælder det, at de udgifter, som kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, det vil sige udgifter vedrørende valg og mødediæter, registreres på funktion i forbindelse med varetagelsen af ungdomsskolebestyrelsens mødevirksomhed, som kommunalbestyrelsen har tillagt den enkelte skolebestyrelse kompetence til at træffe nærmere beslutning om, registreres på funktion Ungdomsskolen et kommunalt tilbud om undervisning og oplevelser til alle mellem 13 og 18 år. Alle elever fra og med 7. klasse kan deltage. Elever i 7. klasse kan dog ikke deltage i ungdomsskolens rejseaktiviteter. Ungdomsskolen er et tilbud, og eleverne bestemmer selv, om de vil deltage, og hvad de vil deltage i. Der tilbydes undervisning i almene fag og prøveforberedende fag. Sidstnævnte fag svarer til de fag, folkeskolen tilbyder, og kan afsluttes med de samme prøver som i folkeskolen. For elever, der har vanskeligheder med bestemte fag, kan der tilrettelægges specialundervisning. Undervisningen sker på folkeskolerne eller i ungdomsklubberne, hvis ikke andet er anført. Alle kurser foregår i fritiden, det vil sige om eftermiddagen, aftenen eller i weekender og ferier. Kurserne starter løbende over hele året. Undervisningshold, der kører gennem hele sæsonen, følger folkeskolens ferieplan. Specielle bemærkninger Side 54 Budget Undervisning og fritid
35 Politiske prioriteringer Jævnfør omstillingskataloget 215 er der vedtaget en rammebesparelse på 2. kr. på Ungdomsskolens område. Det er Ungdomsskolen og dennes bestyrelse, der har til opgave at udmønte denne besparelse. Tjenestemandspensioner Tjenestemandspensioner 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende tjenestemandspension til lærere i den lukkede gruppe, som afskediges før de er 63½ år. Opdateringer/justeringer Budgettet er tilpasset det forventede forbrug i 215 ud fra forbruget i 213 og 214. Specielle bemærkninger Side 55 Budget Undervisning og fritid
36 Politikområde 3: Sundhedsfremme, forebyggelse og særlig Indsats Områdets organisering Politikområde 3 består af en række forskellige indsatser og institutioner for børn, som alle har et forebyggende eller sundhedsfremmende sigte. Konkret omfatter politikområde 3: Sundhedsplejen Tandplejen Børne- og Familierådgivningen Familiecentret Pædagogisk Psykologisk Rådgivning SSP Sundhedsplejen er et tilbud til alle gravide, spædbørn, småbørn og skolebørn. Formålet med tilbuddet er at sikre børn og unge en sund opvækst samt skabe gode forudsætninger for en sund tilværelse som voksen. Sundhedsplejen er opdelt i småbørnssundhedsplejen og skolesundhedsplejen. Småbørnssundhedsplejen tilbyder graviditetsbesøg til førstegangsforældre, forskellige hjemmebesøg, deltagelse i en mødregruppe, babycafé samt telefonrådgivning. Skolesundhedsplejen er et tilbud til alle skolesøgende børn i Jammerbugt Kommune. Skolesundhedsplejen møder børnene i forbindelse med klasseundersøgelser og klasseundervisning. Har et eller flere børn brug for en ekstra undersøgelse, eller har forældrene brug for vejledning fra skolesundhedsplejersken, er dette også en del af skolesundhedsplejens tilbud. Tandplejen tilbyder vederlagsfri tandpleje for alle borgere i alderen -18 år. Tandplejen i Jammerbugt Kommune har et sammenhængende tilbud om forebyggelse af tandsygdomme og behandling af tænder, mund og kæber. I de tilfælde, der er behov for det, tilbydes endvidere tandregulering. Derudover tilbydes omsorgstandpleje for beboere på plejehjem og personer i eget hjem, som ikke kan benytte det almindelige tandplejetilbud. Kommunal specialtandpleje tilbydes til psykiatriske og udviklingshæmmede personer, som ikke kan benytte det almindelige tandplejetilbud. Desuden fungerer Tandplejen som konsulent for socialforvaltningen i sociale tandsager. Børne- og familierådgivningen i Jammerbugt Kommune har den primære opgave at sagsbehandle inden for forebyggelses- og anbringelsesområdet samt handicapområdet. Udover den vidensdeling, vejledningsopgave og de foranstaltningsmuligheder, som Børne- og familierådgivningen har internt i kommunen som fx visitering til Familiecentret mv., kan Børne- og familierådgivningen også indstille til anbringelse, støtte og vejledning. Der arbejdes ud fra en godkendt kompetenceplan. Beslutningskompetencen kan ligge henholdsvis i Børne- og familierådgivningen og i Det centrale Visitationsudvalg. Børne- og familierådgivningen arbejder indenfor en økonomisk ramme som indeholder følgende funktioner: 5.7 Refusion for særligt dyre enkeltsager 5.16 Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud. 5.2 Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge 5.21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge 5.23 Døgninstitutioner for børn og unge 5.33 Aflastning for forældre 5.4 Konsulentbistand Familiecenteret er en del af den forebyggende indsats for børn, unge og familier i Jammerbugt Kommune. Familiecenteret kan blandt andet tilbyde støtte og vejledning til forældre, børn og unge, familiebehandling, anonym rådgivning, samtalegrupper mv. Specielle bemærkninger Side 56 Budget Sundhedsfremme, forebyggelse og særlig indsats
37 Jammerbugt Kommune har som resten af landets kommuner tilknyttet en Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Medarbejderstaben i PPR består af psykologer, tale/hørekonsulenter, skolekonsulent, sekretær og leder. PPR yder konsultativ bistand til skolers og dagtilbuds inklusionsopgave. Desuden udarbejder PPR pædagogisk-psykologisk vurdering af børn og elever med særlige behov med henblik på kvalificering af den nære professionelles opgavevaretagelse. Herudover støtter PPR skolers og dagtilbud udarbejdelse af pædagogiske handleplaner i samarbejde med forældre og barn/ung samt andre relevante parter. Aktuel lovgivning Politikområdet Sundhedsfremme, forebyggelse og særlig indsats har følgende lovgrundlag: Folkeskoleloven Lov om social service Lov om sundhedsfremmende og forebyggende foranstaltninger Pædagogisk Psykologisk Rådgivning - PPR Pædagogisk psykologisk Rådgivning 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende Pædagogisk Psykologisk Rådgivning PPR samt eventuelle køb af private psykologiske konsulentydelser mv. i forbindelse med visitationsprocessen jævnfør Folkeskolelovens 12, stk. 2. PPR har kontorer i administrationsbygningen i Fjerritslev og kan kontaktes pr. telefon og mail. PPR s formål er at være et serviceorgan for kommunale dagtilbud, skoler, forvaltning, bestyrelser og udvalg i pædagogisk-psykologiske anliggender. PPR betjener børn, unge og deres familier med pædagogisk-psykologisk rådgivning og vejledning. Udover gældende lovgivning på området arbejder PPR ud fra en godkendt børnepolitik for Jammerbugt Kommune. Udgangspunktet for budget 215 er en fremskrivning af budget 214. Kommunale specialskoler (Taleskole) Kommunale specialskoler jf. Folkeskolelovens 2 stk. 2 og 5 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kommunale specialskoler. Specielle bemærkninger Side 57 Budget Sundhedsfremme, forebyggelse og særlig indsats
38 Det vil sige skoler, hvor der gives specialundervisning efter folkeskolelovens 2, stk. 2, i særlige specialskoler adskilt fra den almindelige folkeskole herunder specialundervisning indrettet efter folkeskolelovens 2, stk. 5. Det vil sige undervisningstilbud i dagbehandlingstilbud eller godkendt anbringelsessted. Fra 1. januar 213 er det besluttet at hjemtage sprogopgaver fra regionen, hvilket betyder, at der i Jammerbugt Kommune nu er etableret et kommunikationscenter. Opgaver, som løses her, er observation og undervisning af småbørn. Jammerbugtens Taleskole fokus på sprog og trivsel er beliggende på den tidligere Moseby Skole. Udgangspunktet for budget 215 er en fremskrivning af budget 214. Kommunal tandpleje Kommunal tandpleje 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto På denne funktion registreres udgifter til kommunal tandpleje efter Sundhedslovens kapitel 37. På funktionen registreres udgifter i henhold til til tandpleje for børn og unge indtil det fyldte 18. år (børne- og ungdomstandplejen). Funktionen omfatter endvidere udgifter i henhold til til tandpleje til personer, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysiske eller psykiske handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud (omsorgstandplejen). Funktionen omfatter endvidere udgifter i henhold til til tandpleje til sindslidende, psykisk udviklingshæmmede m.fl., der ikke kan udnytte de almindelige tilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen (specialtandplejen). Tandplejen består af 4 klinikker. Klinikkerne er placeret i nærheden af skoler og tæt ved de fleste borgere. Pr er tandklinikken i Saltum lukket. Pr er der etableret en central tandreguleringsklinik på klinikken i Kaas Pr er der ansat en specialtandlæge i tandregulering. Den forebyggende og behandlende børne- og ungdomstandpleje omfatter alle børn og unge under 18 år, der er tilmeldt folkeregistret i kommunen. Børne- og ungdomstandplejen er vederlagsfri og et samlet tandplejetilbud. Børne- og ungdomstandplejen har som mål at søge at fremme det enkelte barns fysiske, psykiske og sociale trivsel ved at medvirke til, at tand-, mund- og kæberegionen udvikles og bevares i god funktionsdygtig stand gennem opsøgende og behovsorienteret tandpleje, der omfatter forebyggel- Specielle bemærkninger Side 58 Budget Sundhedsfremme, forebyggelse og særlig indsats
39 se herunder fremme af sunde kostvaner og god mundhygiejne, undersøgelse og behandling af sygdomstilstande og følger, anomalier, skader og funktionsforstyrrelser. Efter det fyldte 16. år kan der frit vælges mellem Den kommunale Tandpleje og privat praktiserende tandlæge. Vælges privat praksis, vil udgiften afholdes af Den Kommunale Tandpleje. Omsorgstandpleje visiteres af personalet ved kommunens hjemmepleje og administreres af Den Kommunale Tandpleje. Der opkræves årligt en egenbetaling 485 kr. ( ). Specialtandpleje tilbydes til sindslidende, udviklingshæmmede og andre, der ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, voksentandplejen eller i omsorgstandplejen. Specialtandpleje administreres af Den Kommunale Tandpleje, og der opkræves maksimalt kr. årligt ( ). Desuden fungerer tandlæger i den kommunale tandpleje som konsulenter for Socialforvaltningen i tandsager. Udgangspunktet for budget 215 er en fremskrivning af budget 214. Som en del af udmøntningen af strukturpuljen er der truffet beslutning om central tandregulering samt lukning af undersøgelsesklinik i Saltum. Budget 215 er derfor reduceret med,5 mio. kr. Desuden forventes der en besparelse på driften svarende til 2. kr. som afledt konsekvens af, at der er ansat en specialtandlæge. Kommunal sundhedspleje Kommunal Sundhedspleje 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter efter Lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge efter Sundhedslovens kapitel 36. Småbørnssundhedsplejen og Skolesundhedsplejen er et gratis og frivilligt tilbud. Sundhedsplejen har kontor på Pandrup Rådhus og på Fjerritslev Rådhus. Småbørnssundhedsplejen har fast telefontid hver dag. Servicetilbuddet indeholder: graviditetsbesøg til alle gravide med særlige behov, familieforberedelse, 6 hjemmebesøg efter fødslen (tager udgangspunkt i den enkelte families behov og er derfor individuelt), babycafe og efterfødsels-reaktions-gruppetilbud. Skolesundhedsplejen kan træffes på skolerne ca. 1 gang om måneden. Til skolebørn tilbydes der: ind- og udskolingsundersøgelse, 4 besøg hos skolesundhedsplejen frem til barnet går i 8. klasse, specialklasserne ses hvert 2. år, sundhedsfremmende og forebyggende sundhedsundervisning; seksualundervisning i 8. klasse, pubertetsundervisning i 5. klasse, forældrearrangement i. klasse, gruppetilbud om et Du bestemmer forløb en metode til ændring af vaner/trivsel (skal med- Specielle bemærkninger Side 59 Budget Sundhedsfremme, forebyggelse og særlig indsats
40 virke til at skabe større sundhed for den enkelte elev) og sundhedseksperimentarium i 8. klasse indgår i udskolingsundersøgelsen. Alle familier, børn og unge tilbydes yderligere besøg, hvis der er behov herfor. 4 sundhedsplejersker har sorggrupper til børn og unge. Deltager i de tværfaglige kompetenceforum og distriktsmøder. Udgangspunktet for budget 215 er en fremskrivning af budget 214. Med en forventning om færre børn er der foretaget en reduktion af budgettet svarende til kr. 4. kr. fra den centrale refusionsordning fra den centrale refusionsordning 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Denne funktion omfatter indtægter fra den centrale refusionsordning jævnfør 176 i lov om social service. Funktion indeholder refusion for en del af udgifter til særligt dyre enkeltsager. Refusionen en del af den økonomiske ramme som Børne- og familierådgivningen arbejder indenfor. Refusionsindtægter under denne funktion indgår i de gennemsnitspriser, der står opført under de enkelte funktioner, som indgår i rammen. Bemærkninger Budgettet er beregnet som en konsekvens af de personrelaterede udgifter på øvrige funktioner. For 215 er der beregnet 25 pct. refusion på sager med et udgiftsniveau mellem 74. og kr. og 5 pct. refusion på udgifter over kr. Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto På funktionerne registreres udgifter og indtægter vedrørende kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner jævnfør dagtilbudslovens 19, stk. 2-4 i dagtilbudsloven, kommunale, selvejende og udliciterede fritidshjem jævnfør 52, stk. 2-4 og kommunale, selvejende og udliciterede klubber og andre pædagogiske fritidstilbud jævnfør 66, stk. 2-4 i dagtilbudsloven. Specielle bemærkninger Side 6 Budget Sundhedsfremme, forebyggelse og særlig indsats
41 Funktion er en del af den samlede økonomiske ramme, som Børne- og familierådgivningen arbejder indenfor. Bevilling af ydelser tager udgangspunkt i Jammerbugt Kommunes godkendte serviceniveau. på dette område er omfattet af refusionsordningen for særligt dyre enkeltsager. Der er ved budgetlægningen taget udgangspunkt i de sager, der pr var bevilget. Herudover har udviklingen de seneste år samt niveauet i 214 dannet grundlag for vurderingen af budgetforudsætningerne på enkelte områder. For at skabe sammenhæng mellem budgetforudsætninger og økonomi er budgetforudsætningerne endvidere tilrettet den økonomiske ramme, og der vil primo 215 ske omfordeling af budgettet her inden for. Antallet af sager er et udtryk for de sager, der har en økonomisk konsekvens for Jammerbugt Kommune. Sager med 1 pct. refusion fra henholdsvis stat eller andre kommuner er således ikke medregnet. 215 Antal Gennemsnitspris Socialpædagogiske dag- og fritidstilbud 4 8. Familiepleje og opholdssteder for børn og unge Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende plejefamilier, netværksplejefamilier, egne værelser, kollegier og kollegielignende opholdssteder samt opholdssteder for børn og unge jævnfør 66 i Lov om social service. Funktion er en del af den samlede økonomiske ramme, som Børne- og familierådgivningen arbejder indenfor. Bevilling af ydelser tager udgangspunkt i Jammerbugt Kommunes godkendte serviceniveau. på dette område er omfattet af refusionsordningen for særligt dyre enkeltsager. Der er ved budgetlægningen taget udgangspunkt i de sager, der pr var bevilget. Herudover har udviklingen de seneste år samt niveauet i 214 dannet grundlag for vurderingen af budgetforudsætningerne på enkelte områder. For at skabe sammenhæng mellem budgetforudsætninger og økonomi er budgetforudsætningerne endvidere tilrettet den økonomiske ramme, og der vil primo 215 ske omfordeling af budgettet her inden for. Antallet af sager er et udtryk for de sager, der har en økonomisk konsekvens for Jammerbugt Kommune. Sager med 1 pct. refusion fra henholdsvis stat eller andre kommuner er således ikke medregnet. Specielle bemærkninger Side 61 Budget Sundhedsfremme, forebyggelse og særlig indsats
42 215 Antal Gennemsnitspris Familiepleje Netværksplejefamilier Unge anbragt på eget værelse Unge anbragt på efterskole Antal børn/unge på opholdssteder Forebyggende foranstaltninger Forebyggende foranstaltninger 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende forebyggende foranstaltninger for børn og unge herunder til unge fra 18 til 22 år jævnfør 52, stk. 3, nr. 1-7 og 9-1, 4, stk. 4 og 5, 54 og 76, stk. 2 og stk. 3, nr. 2 og 3 i Lov om social service. Funktion er en del af den samlede økonomiske ramme, som Børne- og familierådgivningen arbejder indenfor. Bevilling af ydelser tager udgangspunkt i Jammerbugt Kommunes godkendte serviceniveau Desuden indeholder denne funktion Jammerbugt Kommunes Familiecenter, objektiv finansiering af Børnehuse samt en mindre pulje til SSP-samarbejdet Fællesudgifter og indtægter Fællesudgifter og indtægter 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Udover objektiv finansiering af børnehuse registreres der på dette område følgende forebyggende foranstaltninger: Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer Døgnophold for familier Aflastningsordninger Fast kontaktperson for den unge Fast kontaktperson for hele familien Formidling af praktikophold Anden hjælp der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk pædagogisk støtte Økonomisk støtte Specielle bemærkninger Side 62 Budget Sundhedsfremme, forebyggelse og særlig indsats
43 Støtteperson til forældremyndighedsindehaver på dette område er omfattet af refusionsordningen for særligt dyre enkeltsager. Der er ved budgetlægningen taget udgangspunkt i de sager, der pr var bevilget. Herudover har udviklingen de seneste år samt niveauet i 214 dannet grundlag for vurderingen af budgetforudsætningerne på enkelte områder. For at skabe sammenhæng mellem budgetforudsætninger og økonomi er budgetforudsætningerne endvidere tilrettet den økonomiske ramme, og der vil primo 215 ske omfordeling af budgettet her indenfor. Antallet af sager er et udtryk for de sager, der har en økonomisk konsekvens for Jammerbugt Kommune. Sager med 1 pct. refusion fra henholdsvis stat eller andre kommuner er således ikke medregnet. 215 Antal Gennemsnitspris Praktisk pædagogisk eller anden støtte i hjemmet Familiebehandling 6 6. Døgnophold for familier 1.6. Aflastning* Fast kontaktperson til den unge Fast kontaktperson til hele familien Praktiktilbud 3. Anden hjælp Økonomisk støtte Støtteperson til forældremyndighedsindehaver *Indeholder 84 aflastning tidligere opført under funktion SSP SSP 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto SSP er et samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi. SSP-samarbejdet organiserer Jammerbugt Kommunes kriminalitetsforebyggende indsats over for specielt børn og unge. Målsætningen for SSP-samarbejdet er at "opbygge, anvende og vedligeholde et lokalt netværk, der har kriminalpræventiv indvirkning på børns og unges dagligdag". Her står opført den del af SSP s samlede budget, som vedrører Børne- og familieforvaltningen. Udgangspunktet for budget 215 er en fremskrivning af budget 214. Specielle bemærkninger Side 63 Budget Sundhedsfremme, forebyggelse og særlig indsats
44 52117 Omstillings- og udviklingspulje Omstillings- og udviklingspulje 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Puljen er afsat til tværfaglige omstillings- og udviklingsinitiativer. Udgangspunktet for budget 215 er en fremskrivning af budget Familiecentret Familiecentret 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Familiecentret er geografisk placeret i henholdsvis Fjerritslev og Pandrup. Det er socialrådgiverne i Børne- og Familierådgivningen/Visitationsudvalget, der henviser til Familiecentret. Familiecentret udbyder forskellige ydelser. De ydelser, som Familiecenteret leverer, tilpasses efter de behov, der observeres hos de borgere, der er i kontakt med Børne- og Familierådgivningen. I ydelseskataloget fra Familiecenteret tilbydes fx fast kontaktpersonordning, praktisk- pædagogiskeller anden støtte i hjemmet, familiebehandling mv. Herudover tilbydes der vejledning til forældre, børn og unge, anonym rådgivning, børnegrupper mv. Udgangspunktet for budget 215 er en fremskrivning af budget Fast kontaktpersonkorps Fast kontaktpersonkorps 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Fast kontaktpersonkorps indgår fra budget 214 en del af Familiecenteret. Specielle bemærkninger Side 64 Budget Sundhedsfremme, forebyggelse og særlig indsats
45 Døgninstitutioner for børn og unge Døgninstitutioner for børn og unge 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kommunale døgninstitutioner for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet efter 4, stk. 3, nr. 8, 42 og 45 i Lov om social service jævnfør 66 i Lov om social service. Endvidere registreres her udgifter til døgnophold i døgninstitutioner for årige jævnfør 76, stk. 3, nr. 1 i Lov om social service. Desuden registreres udgifter til udslusningsophold i døgninstitutioner for årige jævnfør 76, stk. 3, nr. 4 i Lov om social service. Funktion er en del af den samlede økonomiske ramme, som Børne- og familierådgivningen arbejder indenfor. Bevilling af ydelser tager udgangspunkt i Jammerbugt Kommunes godkendte serviceniveau. på dette område er omfattet af refusionsordningen for særligt dyre enkeltsager. Der er ved budgetlægningen taget udgangspunkt i de sager, der pr var bevilget. Herudover har udviklingen de seneste år samt niveauet i 214 dannet grundlag for vurderingen af budgetforudsætningerne på enkelte områder. For at skabe sammenhæng mellem budgetforudsætninger og økonomi er budgetforudsætningerne endvidere tilrettet den økonomiske ramme, og der vil primo 215 ske omfordeling af budgettet her inden for. Antallet af sager er et udtryk for de sager, der har en økonomisk konsekvens for Jammerbugt Kommune. Sager med 1 pct. refusion fra henholdsvis stat eller andre kommuner er således ikke medregnet. 215 Antal Gennemsnitspris Antal handicappede børn og unge på Døgninstitution Antal adfærdsvanskelige børn og unge på Døgninstitution Sikrede døgninstitutioner mv. for børn og unge Sikrede døgninstitutioner for børn og unge 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende sikrede døgninstitutioner for børn og unge herunder til sikrede afdelinger i tilknytning til en døgninstitution. Ved en sikret afdeling forstås en afdeling, hvis yderdøre og vinduer kan være konstant aflåst. Sikrede døgninstitutioner Specielle bemærkninger Side 65 Budget Sundhedsfremme, forebyggelse og særlig indsats
46 og afdelinger skal godkendes af Socialministeriet efter indstilling fra kommunen jævnfør Socialministeriets regler herom. På funktionen registreres desuden udgifter til betaling af unge kriminelles ophold i Kriminalforsorgens institutioner jævnfør 174, stk. 5 i lov om social service. Udgangspunktet for budget 215 er en fremskrivning af budget 214. Bemærkninger Som følge af Folketingets vedtagelse af overgrebspakken for børn og unge, vedtaget i oktober 213, er der på landsplan oprettes et børnehus i hver region. Et Børnehus finansieres af de kommuner, der er beliggende i regionen, hvor 6 pct. af driftbudgettet finansieres objektivt og 4 pct. finansieres som takstbetaling. Aflastning til forældre Forebyggende indsats for ældre og handicappede mv. 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Her registreres udgifter og indtægter vedrørende afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jævnfør Servicelovens 84, stk. 1. Funktion er en del af den samlede økonomiske ramme, som Børne- og familierådgivningen arbejder indenfor. Bevilling af ydelser tager udgangspunkt i Jammerbugt kommunes godkendte serviceniveau. Bemærkning 84-aflastning er med virkning fra regnskab 214 flyttet til funktion 5.21 Forebyggende foranstaltninger under den forebyggende aflastning. ne står samtidig opført samme sted. For at skabe sammenhæng mellem budgetforudsætninger og økonomi er budgetforudsætningerne endvidere tilrettet den økonomiske ramme, og der vil primo 215 ske omfordeling af budgettet her indenfor. Konsulentbistand Rådgivning og rådgivningsinstitutioner 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Specielle bemærkninger Side 66 Budget Sundhedsfremme, forebyggelse og særlig indsats
47 På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende rådgivningsinstitutioner, herunder lands- og landsdelsdækkende rådgivningsinstitutioner og videnscentre for børn og unge jævnfør 11 i lov om social service, samt børnepsykiatrisk rådgivning, der ikke er en sygehusydelse. Endvidere registreres udgifter i forbindelse med konsulentbistand, rådgivning om familieplanlægning, rådgivning, undersøgelse eller behandling efter Servicelovens 11 stk. 3, 4 og 12. Funktion er en del af den samlede økonomiske ramme, som Børne- og familierådgivningen arbejder indenfor. Bevilling af ydelser tager udgangspunkt i Jammerbugt Kommunes godkendte serviceniveau. på dette område er omfattet af refusionsordningen for særligt dyre enkeltsager. Der er ved budgetlægningen taget udgangspunkt i de sager, der pr var bevilget. Herudover har udviklingen de seneste år samt niveauet i 214 dannet grundlag for vurderingen af budgetforudsætningerne på enkelte områder. For at skabe sammenhæng mellem budgetforudsætninger og økonomi er budgetforudsætningerne endvidere tilrettet den økonomiske ramme, og der vil primo 215 ske omfordeling af budgettet her indenfor. Antallet af sager er et udtryk for de sager, der har en økonomisk konsekvens for Jammerbugt Kommune. Sager med 1 pct. refusion fra henholdsvis stat eller andre kommuner er således ikke medregnet. 215 Antal Gennemsnitspris Konsulentbistand (psykolog, ergoterapi mv.) Sociale formål Sociale formål 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Her registreres udgifter vedrørende opretholdelse af samværsret mv. med børn efter 83 i Lov om aktiv socialpolitik. Endvidere registreres her udgifter til hjælp til udgifterne ved at forsørge et barn, når forældremyndigheden er tillagt en person, der ikke har forsørgelsespligt over for barnet efter 84 i Lov om aktiv socialpolitik. Her registreres udgifter til dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af børn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse efter 41 i Lov om social service. Her registreres udgifter til dækning af tabt arbejdsfortjeneste og bidrag til pensionsordninger til personer, der i hjemmet forsørger børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse efter 42 i Lov om social service. Her registreres udgifter i forbindelse med køb af træningsredskaber, kurser, hjælpere mv. i forbindelse med hjemmetræning efter Servicelovens 32, stk. 8 Specielle bemærkninger Side 67 Budget Sundhedsfremme, forebyggelse og særlig indsats
48 Udgangspunktet for budget 215 er en fremskrivning af budget 214. Som en del af en forventet samlet besparelse på handicapområdet på i alt kr. er der på tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter indarbejdet en besparelse svarende til 75. kr. på dette område bliver finansieret med 5 pct. statsrefusion dog undtaget udgifter til køb af træningsredskaber mv. i forbindelse med hjemmetræning. Sekretariat og forvaltning Sekretariat og forvaltning 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Denne hovedkonto omfatter udgifter og indtægter vedrørende kommunens politiske virksomhed (herunder kommissioner, råd, nævn og valg), den centrale administration og planlægningsvirksomhed, diverse udgifter og indtægter samt lønpuljer. Udgangspunktet for budget 215 er en fremskrivning af budget 214. Bemærkninger På denne funktion afholdes udgifter til lægeerklæringer samt konsulentbistand i den udstrækning, at udgiften kan henføres til et barn. Specielle bemærkninger Side 68 Budget Sundhedsfremme, forebyggelse og særlig indsats
49 Politikområde 4: Kultur, fritid og landdistriktsudvikling Områdets organisering Politikområdet omfatter Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalgets ramme til generel landdistriktsudvikling. Budgetrammen administreres blandt andet i overensstemmelse med Landdistriktspolitikken og Retningslinjer for tildeling af støtte til kultur- og Landdistriktsaktiviteter. Jævnfør landdistriktspolitikken har foreninger, grupper og organisationer mulighed for, at søge støtte til kultur- og landdistriktsprojekter hos Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget tre gange årligt. I forbindelse med implementeringen af Landdistriktspolitikken høres Landdistriktsrådet. Landdistriktsrådet består af 29 medlemmer, en repræsentant fra hver af kommunens 24 lokalsamfund og 5 kommunalbestyrelsesmedlemmer. Landdistriktsrådet prioriterer de modtagne ansøgninger i forbindelse med de 3 ansøgningsrunder, før Kultur-, Fritids og Landdistriktsudvalget behandler ansøgningerne. Endvidere høres Kulturelt Samvirke i forbindelse med ansøgninger om støtte til kulturelle projekter. Landdistriktsrådet høres også i forbindelse med generelle spørgsmål i relation til landdistriktsudvikling. Samtidig er rådet igangsættende i forhold til projekter, som går på tværs af de enkelte lokalsamfund. Udover de tre ansøgningsrunder forholder Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget sig løbende til henvendelser om støtte til især kultur relaterede projekter og igangsætter selv projekter. Eksempelvis kan nævnes spil dansk dag, sommerkunstskole og støtte til lokalhistoriske aktiviteter. Under politikområdet hører også indsatsen omkring nedrivning af dårlige og kondemnerede huse. Fokus er her istandsættelse og nedrivning af faldefærdige boliger beliggende i byer under 3. indbyggere og landdistrikter. Pengene til indsatsen består dels af kommunale midler og dels af statslige midler fra puljen Pulje til Landsbyfornyelse. Jammerbugt Kommune har, i den tid ordningen har eksisteret, nedrevet ca. 125 huse, som har være i meget dårlig stand og ofte også været meget skæmmende. Området omfatter endvidere en række forskellige kultur- og fritidstilbud, som har til formål at være grundlag for livskvalitet, personlig udvikling, aktiv og kreativ udfoldelse samt oplevelser og udfordringer. Konkret er kultur- og fritidsaktiviteterne organiseret i følgende tilbud: Biblioteker Folkeoplysende voksenundervisning Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Kulturskole Foreninger og selvejende institutioner Der findes biblioteksafdelinger i Brovst, Fjerritslev, Pandrup og Aabybro. Herudover er der en bogbus. Hovedbiblioteket er placeret i Brovst. Alle fire folkebiblioteker har til formål at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Bibliotekerne stiller blandt andet faglitteratur, skønlitteratur, tegneserier, billedbøger, lydbøger, musik, noder og CD ere til rådighed for brugerne. Herudover er der fra bibliotekerne internetadgang samt adgang til informationsbaser. Jammerbugt Kommune yder tilskud til foreninger, som gennemfører folkeoplysende voksenundervisning herunder undervisning, studiekredse og foredrag samt debatskabende aktiviteter. Ligeledes yder Jammerbugt Kommune aktivitets- og lokaletilskud til frivilligt folkeoplysende foreningsar- Specielle bemærkninger Side 69 Budget Kultur, fritid og landdistriktsudvikling
50 bejde. Dette gælder idrætsforeninger, ungdomsforeninger, børne- og ungdomskorps etc., som gennem deres arbejde giver børn og unge under 25 år mulighed for interessebetonede aktiviteter og socialt samvær med jævnaldrende i deres fritid. Kultur- og fritidsområdet indeholder også en kommunal kulturskole. Jammerbugt Kulturskole består af en musikskole, en billedskole og en dramaskole. Den største del er musikskolen, som tilbyder undervisning i flere forskellige musikalske discipliner herunder kor og orkestre, instrumental- og vokalundervisning, en talentlinje samt musik for børn med specielle behov. Herudover tilbyder musikskolen en såkaldt grundskole, som består af forskellige tilbud til yngre børn. Kommunen fremmer i mange tilfælde et kommunalt formål ved at samarbejde med andre parter herunder brugere, erhvervsliv, organisationer og andre myndigheder. Samarbejdet kan være organiseret på mange måder, men i flere tilfælde yder Jammerbugt Kommune tilskud til selvejende institutioner, som formelt og reelt er uafhængige af kommunen. Eksempler på selvejende institutioner, der modtager tilskud, er Speedwaycenter Brovst, Jetsmark Hallen, Nordjyllands Mediecenter, Fjerritslev Bryggerimuseum og forskellige egnssamlinger. Aktuel lovgivning Politikområde kultur og fritid har følgende lovgrundlag: Lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 854 af 11. juli 212. Lov nr. 34 af 17. maj 2 om biblioteksvirksomhed Lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 31. august 2, med de ændringer, der følger af lov nr. 145 af 25. marts 22 og lov nr. 23 af 2. april 23. Ubestemte formål.22.5 Ubestemte formål 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Funktionen har tidligere været anvendt til salg af grunde i forbindelse med Kondemnerede ejendomme, budgettet er nu overført til anlæg. Andre faste ejendomme Andre faste ejendomme 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Specielle bemærkninger Side 7 Budget Kultur, fritid og landdistriktsudvikling
51 Under denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende drift og anlæg af kommunalt ejede ejendomme til andre formål end boligformål. På politikområdet drejer der sig om gl. biblioteksbygning i Halvrimmen, Tranum Strandgaard og Nolsvej 5 i Saltum. Der afholdes her driftsudgifter til el og vand samt vedligeholdelse af ejendommene samt lejeindtægter. Budgettet er ikke fremskrevet fra 214. Grønne områder og naturpladser (fritidsområdet).28.2 Grønne områder og naturpladser 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Under denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende drift og anlæg af fritidsområder herunder naturområder, parker og legepladser, strandområder og kolonihaver. Der afholdes her driftsudgifter til el og vand samt vedligehold af nogle få legepladser/lystanlæg og spejderhytter/-pladser under kulturområdet. Den primære drift af grønne områder foregår på funktion.28.2 på politikområde 9. Budgettet er ikke fremskrevet til 215. Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller (fritidsfaciliteter) Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller (ekskl. Aabybrohallen) 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto og indtægter vedrørende idrætsanlæg, sportspladser og svømmehaller, hvis primære formål ikke er skoleidræt, registreres på denne funktion. Her registreres indtægter og udgifter vedrørende sports-, svømme-, idrætsfaciliteter inklusiv friluftsbade. Der afholdes her primært udbetaling af tilskud til haller, landsbycentre, speedwaycentre og ridecentre samt driftsudgifter til vedligeholdelse af stadions og idrætsanlæg. Endvidere registreres års- Specielle bemærkninger Side 71 Budget Kultur, fritid og landdistriktsudvikling
52 regnskaberne for de kommunale haller, så der bliver løftet moms af deres udgifter/indtægter for året. Tranum Friluftsbad og Aabybro Hallens budget findes også på denne funktion. Haller: Budget 214 Budget 215 Selvejende haller 9 9 Kommunale haller 5 5 Antal svømmehaller 3 3 Fra 214 er det besluttet, at tilskud til både de selvejende og kommunale haller fastlåses, og i forbindelse med budgetvedtagelsen for 215 er rammen for tilskud til de samme haller forhøjet, så tilskud kan beregnes som et gennemsnit over de seneste tre års tilskud. Fra 215 er der også afsat yderligere tilskud til de to store selvejende idrætshaller med svømmehaller. Der kan således efter budgettets vedtagelse ske budgetomplaceringer indenfor politikområdet efter gennemløb af tilskudsberegningerne. Bemærkninger Der er halanlæg i de fleste større byer i Jammerbugt Kommune. Det gælder for Biersted, Birkelse, Aabybro, Gjøl, Nørhalne, Brovst, Halvrimmen, Skovsgaard, Fjerritslev, Trekroner, Klim, Saltum og Jetsmark. I Jammerbugt Kommune er der svømmehaller i Jetsmark, Aabybro og Fjerritslev Aabybro Hallen/DGI-Huset, Aabybro Aabybro Hallen 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Fra 213 er Aabybro Hallen overdraget til DGI. DGI-Huset, Aabybro (Aabybro Hallen) består af to idrætshaller, en svømmehal, en gymnastiksal, en aktivitetssal og et motionscenter. Herudover indeholder hallen sauna, ligesom det er muligt leje et af hallens selskabslokaler. I forbindelse med udarbejdelse af budget 215 er Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalgets budget blevet tilført 255. kr. til tilskud til idrætshallerne, så tilskud kan fordeles på baggrund af de seneste tre års tilskud. Specielle bemærkninger Side 72 Budget Kultur, fritid og landdistriktsudvikling
53 Andre fritidsfaciliteter (Kulturcentre) Andre Fritidsfaciliteter 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto I forbindelse med ændringer i kommunens skolestruktur er enkelte skoler nedlagt pr. august 212. En del af disse bygninger er udlagt til kulturcentre i de nærområder, der ikke længere har skole. Budgettet er ikke fremskrevet til 215. Opdateringer/justeringer Tinghuset er overført hertil fra budget 213. I 213 er der bevilget et engangstilskud på 3. kr. til renovering og indretning af Tinghuset. Folkebiblioteker Folkebiblioteker 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Her registreres udgifter og indtægter vedrørende folkebiblioteker. vedrørende skolebiblioteker registreres på funktion Folkeskoler. Hvor udgifterne ikke meningsfuldt kan opdeles mellem folke- og skolebiblioteker, sker registrering samlet på én funktion. Budget 214 Budget 215 Antal filialer 4 4 Antal bogbusser 1 1 Antal udlån Folkebibliotekets grundlæggende opgave er at fremme oplysning, uddannelse, og kulturel aktivitet. Denne opgave løses ved at stiller bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer, elektroniske informationsressourcer (internet og multimedie). Der findes biblioteksafdelinger i Fjerritslev, Pandrup og Aabybro, mens hovedbiblioteket er placeret i Brovst. I efteråret 28 blev der igangsat en bogbus, som efter en fastsat køreplan vil være at finde i lokalområderne, således at flere af kommunens borgere får mulighed for at benytte biblioteksområdets tilbud. Budgettet er i 215 reduceret med en ramme på 1. kr. (ramme/biblioteksbus). Budgettet er samtidig tilført en ramme på 1. kr. til indkøb af e-bøger. Specielle bemærkninger Side 73 Budget Kultur, fritid og landdistriktsudvikling
54 Musikarrangementer (kulturel virksomhed) Musikarrangementer 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende landsdelsorkestre og musikskoler (også for så vidt disse kun anvendes af folkeskoleelever), tilskud til musikskoler, tilskud til musikarrangementer og amatørorkestre m.v. 213/ /215 Samlet antal elever for skoleåret ca Jammerbugt Kulturskole tilbyder undervisning og oplevelser af høj kvalitet til alle interesserede borgere i Jammerbugt Kommune. Som en sidegevinst til den daglige undervisning og personlige udvikling byder samværet i kulturskolen på godt kammeratskab og gode fællesoplevelser ved koncerter, udstillinger, arrangementer og ture. Musikundervisningen foregår på Fjerritslev Gymnasium, Tinghuset, Musikhuset i Pandrup, Aabybro Hallen, kommunens folkeskoler, to friskoler, Sport og Kulturcenter Brovst, Brovst Asylcenter, kommunens legestuer i dagplejen, to friskoler og i en stor del af kommunes børnehaver. Samarbejdet med folkeskolerne om tilkøb af lærertimer til den obligatoriske musikundervisning samt projekter er stigende efter skolereformen. Pt. sælger Kulturskolen ydelser til kommunens folkeskoler, der svarer til et årsværk. Jammerbugt Kulturskole tilbyder desuden undervisning i billedkunst for børn og voksne fra 7 år. Der er pt. godt 6 elever i gang Fjerritslev (18), Biersted (6), Tranum (1), Gjøl (1), Aabybro (9), Brovst (5). Jammerbugt Kulturskole tilbyder også danseaktiviteter med to ugers danseprojekt i børnenes sommerferie samt enkelte tilbud om danseundervisning fordelt i kommunen i løbet af året. Der arbejdes i denne sammenhæng også sammen med Brovst Asylcenter. Budgettet er fra 215 reduceret med 284. kr. Andre kulturelle oplevelser (kulturel virksomhed) Andre kulturelle opgaver 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Specielle bemærkninger Side 74 Budget Kultur, fritid og landdistriktsudvikling
55 På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende udstillinger, lokalradio og -TV m.v. samt tilskud til andre kulturelle formål fx forsamlingshuse, lokalhistorisk arkiv og venskabsbyarrangementer. Der udbetales tilskud til egnssamlinger, tilskud til den regionale kulturaftale, tilskud til lokalhistoriske foreninger, tilskud til kulturelle arrangementer på Nordjyllands Mediecenter samt Brovst Musikforsyning/Brovst Musikforsynings Venner. Tilskud til øvrige kulturelle formål bevilges via puljen til Kultur- og Landdistriktsmidler. Folkeoplysende voksenundervisning (folkeoplysning og fritidsaktiviteter m.v.) Folkeoplysende voksenundervisning 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende den del af den samlede beløbsramme for tilskud til folkeoplysende virksomhed, der afsættes til folkeoplysende voksenundervisning fx undervisning, studiekredse, foredragsvirksomhed og debatskabende aktiviteter jævnfør Folkeoplysningsloven 6, stk. 3 nr. 1. Her føres primært udgifter vedrørende voksenundervisning på eksempelvis AOF, LOF og FOF. Det samlede budget til folkeoplysningsområdet (lokaletilskud) er i 215 reduceret med i alt 25. kr. Budgettet til tilskud til folkeoplysende voksenundervisning er uændret i forhold til 214. Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde (folkeoplysning og fritidsaktiviteter m.v.) Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende den del af den samlede beløbsramme for tilskud til folkeoplysende virksomhed, der afsættes til frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde fx til foreninger samt fritids- og ungdomsklubber m.v. jævnfør Folkeoplysningslovens 6, stk. 1 nr. 2. Specielle bemærkninger Side 75 Budget Kultur, fritid og landdistriktsudvikling
56 Budget 214 Budget 215 Antal tilskudsberettigede foreninger pr. 1. januar Antal medlemmer pr. 1. januar Under 25 år Over 25 år Der tilbydes forskellige former for tilskud via Folkeoplysningsudvalget. Blandt de mange foreningsog aktivitetsmuligheder kan eksempelvis nævnes sport og idræt til lands og til vands, ridning, spejderarbejde, frimærker, have, jagt, dans, musik og kunst. Kommunen yder tilskud til de foreninger, som laver kultur- og fritidsaktiviteter for børn og unge, samt undervisnings- og kulturvirksomhed for voksne. Det er Folkeoplysningsudvalget, som sætter reglerne for tilskud. Der kan eksempelvis ydes tilskud til: Undervisning Studiekredse Foredragsvirksomhed Debatskabende aktiviteter Udviklingsarbejde Aktiviteter for børn og unge under 25 år Tilskud til leder-, træner- og instruktøruddannelse Lokaleudgifter Der betales i 215 et tilskud på 5 kr. pr. medlem under 25 år samt et grundtilskud på 1. kr. pr. forening. Folkeoplysningsudvalget har dog indstillet, at en del af den samlede besparelse på i alt 25. kr. findes ved at fjerne grundtilskuddet. Lokaletilskud (folkeoplysning og fritidsaktiviteter m.v.) Lokaletilskud 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende den del af den samlede beløbsramme for tilskud til folkeoplysende virksomhed, der anvendes til lokaletilskud jævnfør 6 og kapitel 7 Folkeoplysningsloven. Desuden registreres gebyrindtægterne jævnfør 22, stk. 4 i Folkeoplysningsloven ligeledes på denne funktion. Se bemærkninger under funktion Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde. Fra 215 er der foretaget en besparelse på 25. kr. på lokaletilskud. Folkeoplysningsudvalget har dog indstillet at de nuværende lokaletilskudsreglerne fortsættes uændret (1 pct. lokaletilskud til børn og unge under 25 år og 72 pct. lokaletilskud til alle over 25 år), og at besparelsen findes ved at fjerne grundtilskud, reducere udviklingspuljen samt kursuspuljen. Specielle bemærkninger Side 76 Budget Kultur, fritid og landdistriktsudvikling
57 Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven (folkeoplysning og fritidsaktiviteter m.v.) Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto På denne funktion registreres udgifter til særlige støtteordninger uden for folkeoplysningsloven. Der kan fx være tale om støtte til bustransporter vedrørende fritidsarrangementer for ældre mennesker og støtte til ferieaktiviteter. Der betales gebyr for handicappedes deltagelse i handicapidræt i Aalborg. Udvikling i yderområder og landdistriktsudvikling Udvikling i yderområder og landdistriktsudvikling 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende projekter, som har til hovedformål at styrke udviklingen i yderområder samt landdistriktsudvikling. Funktionen udgør Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalgets ramme til aktiviteter i lokalområderne Specielle bemærkninger Side 77 Budget Kultur, fritid og landdistriktsudvikling
58 Politikområde 5: Arbejdsmarkedsområdet Områdets organisering Beskæftigelsesområdet er organiseret i følgende teams: Job- og uddannelsesteam Udvidet indsatsteam Ungeenheden Jobcenter Integration Virksomhedsservice Værkstedet Beskæftigelsessekretariat Beskæftigelsesplan 215 Der er udarbejdet en beskæftigelsesplan for det kommende år 215. Hermed er der opstillet mål og strategier for beskæftigelsesindsatsen i Jobcentret på baggrund af de beskæftigelsespolitiske udfordringer, som Jobcentret står overfor i 215. Beskæftigelsesplanen skal sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer og de politiske mål og prioriteringer for indsatsen. Indsatsen tilrettelægges inden for de rammer, som følger af lovgivningen, beskæftigelsesministerens udmeldte mål samt af de budget- og ressourcemæssige rammer, som udmeldes via det kommunale budget. Beskæftigelsesplanen for Jobcenter Jammerbugt tager udgangspunkt i ovennævnte rammer, faktisk udvikling, Resultatrevisionen samt Det regionale Beskæftigelsesråds Analyserapport. Beskæftigelsespolitiske Minister mål 215: Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse. Jobcentrene skal have maksimal fokus på at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse samt at unge med komplekse problemstillinger får den nødvendige hjælp og støtte. Mål 2: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet er at færre skal modtage offentlig forsørgelse og flere opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger kan blive hjulpet til en tilknytning til arbejdsmarkedet. Mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes. Jobcentrene skal sikre at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder. Behov for øget virksomhedssamarbejde. Jobcentrene skal levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere f.eks. i forbindelse med længerevarende sygemeldinger. Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 215 for Jobcenter Jammerbugt i forhold til ministerens mål: Mål 1: Antallet af unge på uddannelseshjælp søges reduceret med 1 pct. fra januar 214 til december 215, svarende til et fald fra 28 i januar 214 til 252 i december 215. Mål 2: Der forventes maksimalt tildelt 4 førtidspensioner pr. måned i 215. Specielle bemærkninger Side 78 Budget Arbejdsmarkedsområdet
59 Mål 3: Antallet af langtidsledige det vil sige ledige, der har været ledige i min. 8 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger søges reduceres med 2 pct. fra januar 214 til december 215, svarende til et fald fra 168 personer i januar 214 til 134 personer i december 215. Mål 4: Jobcentrene skal have en tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Et overordnet mål er, at jobcentrets samarbejdsgrad med virksomhederne skal øges til 5 pct.. Samarbejdsgraden i 213 var 4,2 pct.. I beskæftigelsesplanen er der desuden fastlagt detaljerede lokalpolitiske visioner og mål. Beskæftigelsesplan 215 blev vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 9. oktober 214. Der henvises til Beskæftigelsesplanen for uddybning. Aktuel lovgivning Arbejdsmarkedsområdet reguleres af en række love, hvoraf de vigtigste er følgende: Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats (LAS) Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) Lov om aktiv socialpolitik (AKL) Lov om social pension Lov om sygedagpenge Ungdomsvejledning og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse Integrationsloven (INL) Lov om repatriering Lov om Danskuddannelse Generelle budgetbemærkninger Der er indført en ny aktiveringsstrategi, hvilket betyder, at en central del af indsatsen på området iværksættes i henhold til Hurtig Helhedsorienteret Håndholdt Individuel Indsats (HHHII). Der tages udgangspunkt i, at borgeren tidligt i forløbet møder en tværgående faglig kompetent visitation, der suppleres med rette faglighed. Konsekvenserne af den nye aktiveringsstrategi er, at indsatsen primært varetages af jobcenteret og i mindre grad af eksterne aktører. Specielle bemærkninger Side 79 Budget Arbejdsmarkedsområdet
60 Beboelse Beboelse 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Funktionen omfatter udgifter og indtægter vedrørende boliger til midlertidig boligplacering af flygtninge, lejetab i forbindelse med tomme boliger, der står klar til flygtninge, samt garanti ved fraflytning. Der er en egenbetaling ved midlertidig boligplacering. Der er 1 pct. statsrefusion ved lejetab og garanti. Omkostninger i forbindelse med forbrugsafgifter som el, vand og varme er en ren kommunal udgift. Der vil primo 215 være 4 tomme boliger, der står klar til flygtninge. Fremskrevet budget for 215 er fastholdt. Ungdommens Uddannelsesvejledning Ungdommens Uddannelsesvejledning 1. kr. R213* KB214* B215 BO216 BO217 BO Netto * Området er overført til politikområde 5 fra politikområde 2 fra budget 215. Beløb vedr. regnskab 213 og korr. budget 214 vedrører politikområde 2 Undervisning og fritid. Funktionen omfatter udgifter og indtægter vedrørende Ungdommens Uddannelsesvejledning (UUV) i henhold til lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Ungdommens Uddannelsesvejledning indgår fra 1. januar 215 i Jammerbugt Kommunes Ungeenhed forankret i Beskæftigelsesafdelingen. Der er i budget 215 budgetomplaceret udgiften til ungdommens uddannelsesvejledning fra politikområde 2 til politikområde 5. Produktionsskoler Produktionsskoler 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Specielle bemærkninger Side 8 Budget Arbejdsmarkedsområdet
61 Funktionen omfatter udgifter til det på finansloven fastsatte kommunale bidrag til staten vedrørende ordinære elever på produktionsskoler. Derudover indeholder funktionen et kommunalt tilskud for 215 til Unge Center Jammerbugt. Ungdommens uddannelsesvejledning (UU) har kompetencen til at gennemføre målgruppevurdering i forhold til produktionsskolerne. Bidraget til staten er beregnet med udgangspunkt i elever på produktionsskoler i andre kommuner, som den 5. september året før boede i Jammerbugt Kommune. Det betyder, at aktivitetsniveauet ikke umiddelbart kan forudses, men der er tilført midler til budget 215 på baggrund af stigning i niveauet i 214. Det statslige bidrag for 215 er ikke kendt på budgetteringstidspunktet. Idet aktiviteten i 215 ikke forventes at ligge under niveauet i 213/214, er budget 215 fastsat på baggrund af den faktiske udgift i 214. Erhvervsgrunduddannelser Erhvervsgrunduddannelser 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Funktionen omfatter udgifter og indtægter vedrørende skoleophold i forbindelse med erhvervsgrunduddannelser. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) varetager vejledning af eleverne på erhvervsgrunduddannelserne (EGU). Der er afsat budget svarende til 14 EGU-pladser på ordinær vis samt 5 offentligt ansatte EGUelever fuldt finansieret fra konto 5. ne er opgjort med baggrund i pris og mængde. Prisen er beregnet med udgangspunkt i faktuelle takster pr. juni 214 fremskrevet i henhold til KL s fremskrivningsprocenter. Den gennemsnitlige nettopris pr. helårsplads forventes således at være kr. til skoleydelsen. Endvidere er der indregnet udgifter til 5 offentlige EGU- pladser jævnfør Beskæftigelsesudvalgets beslutning den 7. maj 214. Disse fem EGU-elever vil blive ansat i Jammerbugt Kommune. For disse elever vil der ud over udgifter til skoleydelse og uddannelse være udgifter til elevløn. Som følge af ordningen forventes der færre udgifter til STU, hvilket tilsvarende er indregnet i budget 215. Specielle bemærkninger Side 81 Budget Arbejdsmarkedsområdet
62 Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Ungdomsuddannelse - STU 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Funktionen omfatter udgifter og indtægter vedrørende uddannelses- og aktivitetstilbud, der gives i henhold til Lov nr. 564 af 27 om Ungdomsuddannelse for Unge med Særlige behov. Den 3-årige ungdomsuddannelse (STU) skal tilbydes alle unge under 25 år med særlige behov (omfattet af målgruppen) i de tilfælde, hvor de ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse med bevilget socialpædagogisk støtte eller får stillet andet egnet tilbud til rådighed. Forudsætninger Ungdomsuddannelse STU Antal helårspersoner Regnskab K.budget Budget beregnet ved gennemsnitlig pris Antal personer i STU uddannelse, egne borgere Antal personer i STU uddannelse, borgere fra andre kommuner Budget 215 er opgjort med baggrund i mængde og en gennemsnitlig pris. Den gennemsnitlige årlige pris pr. helårsperson for kommunens egne borgere forventes at være kr. i korrigeret budget 214 og kr. i budget 215. Introduktionsprogram mv Introduktionsprogram 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Funktionen omfatter udgifter og indtægter vedrørende introduktionsprogrammet for udlændinge omfattet af integrationsloven. Kommunen modtager et månedligt grundtilskud for hver udlænding, som er omfattet af integrationsloven, og kommunen modtager resultattilskud, når udlændige består danskprøve, påbegynder en kompetencegivende uddannelse eller ansættes i ordinær beskæftigelse. til introduktionsprogram, som skal tilbydes flygtninge og familiesammenførte, refunderes med 5 pct. af staten inden for et maksimalt rådighedsbeløb på kr. pr. helårsperson. til introduktionsforløb, som skal tilbydes arbejdsindvandrere, refunderes med 5 pct. af staten inden for et maksimalt rådighedsbeløb på 5.9 kr. pr. helårsperson. Specielle bemærkninger Side 82 Budget Arbejdsmarkedsområdet
63 På funktionen registres ligeledes udgifter og indtægter til danskundervisning for udlændinge omfattet af Lov om danskuddannelse, hvortil der ydes 5 pct. statsrefusion. Forudsætninger Tilskud vedr. udlændinge Antal helårspersoner Regnskab Korr. budget Budget Udlændinge med grundtilskud Uledsagede udlændingebørn og asylansøgere Udlændinge med resultattilskud Danskprøver Udlændinge med resultattilskud, ordinær beskæftigelse Udlændinge med resultattilskud kompetencegivende uddannelse De forventede aktiviteter for 215 bygger på det aktuelle antal personer omfattet af integrationsloven pr. ultimo maj 214 fratrukket personer, som udgår af integrationsperioden i 214 og 215 samt tilgang af kvotetildelingen efter den matematiske model for 215 på 35 flygtninge, plus ekstra 1 flygtninge, som kommunen modtager i 214 efter frivillig model, tillagt yderligere et skøn på 17 familiesammenførte. Ankomsttidspunkter for kvoteflygtningene kan ikke forudsiges, men afhængig af om flygtningene kommer først eller sidst på året, kan det have betydning for antallet af helårspersoner (måneder) i 215 og dermed indtægtsniveauet for grundtilskuddet. Regnskab Korr.budget Budget Udlændinge omfattet af introduktionsprogram og introduktionsforløb Direkte og indirekte udgifter i alt grundtilskud grundtilskud uledsagede flygtningebørn og asylansøgere resultattilskud refusion, 5 pct. inden for rådighedsbeløb Samlede udgifter/indtægter, netto Øvrige udlændinge: /indtægter, øvrige udlændinge Danskuddannelse, netto med 5 pct. refusion /indtægter i alt, netto Specielle bemærkninger Side 83 Budget Arbejdsmarkedsområdet
64 Introduktionsydelse Introduktionsydelse 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Funktionen omfatter udgifter og refusion vedrørende kontanthjælp og hjælp i særlige tilfælde til udlændinge omfattet af Integrationsloven. Forudsætninger Introduktionsydelse Antal helårspersoner Regnskab K.budget Budget Antal udlændinge Introduktionsydelse Der er ved budgetlægningen taget udgangspunkt i status ultimo maj 214 fratrukket antal helårspersoner, som udgår af integrationsperioden i 214/215, tilgang af kvotetildelingen efter den matematiske model for 215 plus 1 personer, som kommunen modtager i 214 efter frivillig model, tillagt yderligere et skøn på 17 familiesammenførte.. Fordeling på forsørger, ikke forsørger, hjemmeboende og udeboende er sket med udgangspunkt i fordeling pr. ultimo maj 214. Ankomsttidspunkter for kvoteflygtningene kan ikke forudsiges, men afhængig af om flygtningene kommer først eller sidst på året, kan det have betydning for antallet af helårspersoner (måneder) i 215 og dermed udgiftsniveauet for kontanthjælpsydelsen. Kontanthjælpssatser for 214 er fremskrevet til 215 priser i henhold til KL s fremskrivningsprocenter, idet 215 satserne ikke er kendt på budgetteringstidspunktet. Repatriering Repatriering 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Funktionen omfatter udgifter og indtægter vedrørende repatriering af udlændinge i henhold til Lov om Repatriering. Statsrefusion udgør 1 pct. Specielle bemærkninger Side 84 Budget Arbejdsmarkedsområdet
65 Forudsætninger repatriering Antal personer Regnskab Korr.budget Budget Antal personer i repatriering* * Der kan være stor forskel på repatrieringsudgiften pr. person. Fremskrevet budget for er fastholdt. Personlige tillæg m.v Personlige tillæg m.v. 1. kr. R213* KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto * Beløb i regnskab 213 vedrørte politikområde 6 Socialområdet. Funktionen omfatter udgifter/indtægter vedrørende personlige tillæg og helbredelsestillæg til pensionister. Statsrefusionen udgør 5 pct. for personlige tillæg og helbredelsestillæg. Den kommunale medfinansiering af varmetillæg udgør 25 pct. Fremskrevet budget for er fastholdt. Førtidspension med 5 pct. kommunal medfinansiering, gml. ordning Førtidspension med 5 pct. kommunal medfinansiering, gammel ordning 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Funktionen omfatter den kommunale medfinansiering på 5 pct. af udgifter vedrørende førtidspensioner, som er tilkendt efter den 1. januar 1992 for personer under 6 år (for 6-66 årige efter den 12. juni 1997) og inden den 1. januar Forudsætninger Førtidspension, 5 pct. medfinansiering Antal helårspersoner Regnskab K.budget Budget beregnet ved gennemsnitlig pris Antal helårspersoner Specielle bemærkninger Side 85 Budget Arbejdsmarkedsområdet
66 Budget 215 er opgjort med baggrund i mængde og en gennemsnitlig pris samt en kendt prognose over en forventet afgang på grund af alder. Gennemsnitlig priser, årligt 1. kr. Regnskab K.budget Budget Kommunal medfinansiering, nettoudgifter 5 pct. 213* 214** 215** Højeste Føp Mellemste Føp Forhøjet alm.føp Invalideydelse *Beregnet faktisk gennemsnitlig beløb for 213 ** Beregnet gennemsnitlig beløb for maj 214 er anvendt ved korrigeret budget 214 og fremskrevet med 1,8 pct. til 215. Førtidspension med 65 pct. kommunal medfinansiering, gml. ordning Førtidspension med 65 pct. kommunal medfinansiering, gammel ordning 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Funktionen omfatter den kommunale medfinansiering på 65 pct. af udgifter vedrørende førtidspensioner, som er tilkendt efter den 1. januar 1999 og inden den 1. januar 23. Forudsætninger Førtidspension, 65 pct. medfinansiering Antal helårspersoner Regnskab K.budget Budget beregnet ved gennemsnitlig pris Antal helårspersoner Budget 215 er opgjort med baggrund i mængde og en gennemsnitlig pris samt en kendt prognose over en forventet afgang på grund af alder. Gennemsnitlig priser, årligt 1. kr. Regnskab K.budget Budget Kommunal medfinansiering, nettoudgifter 65 pct. 213* 214** 215** Højeste Føp Mellemste Føp Forhøjet alm.føp Invalideydelse *Beregnet faktisk gennemsnitlig beløb for 213 ** Beregnet gennemsnitlig beløb for maj 214 er anvendt ved korrigeret budget 214 og fremskrevet med 1,8 pct. til 215. Specielle bemærkninger Side 86 Budget Arbejdsmarkedsområdet
67 Førtidspension med 65 pct. kommunal medfinansiering, ny ordning Førtidspension med 65 pct. og 5 pct. kommunal medfinansiering, ny ordning 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Funktionen omfatter den kommunale medfinansiering på 65 pct. og 5 pct. af udgifter vedrørende førtidspensioner, som er tilkendt efter den 1. januar 23. Forudsætninger Førtidspension ny ordning Antal helårspersoner Regnskab K.budget Budget beregnet ved gennemsnitlig pris Antal helårspersoner, 65 pct. komm. medfinans Antal helårspersoner, 5 pct. komm. medfinans. 1 3 Budget 215 er opgjort med baggrund i mængde og en gennemsnitlig pris samt en kendt prognose over en forventet afgang på grund af alder samt anden mdl. afgang på 2. Endvidere er der taget højde for en månedlig forventet tilgang på fire i 215. Gennemsnitlig priser, årligt 1. kr. Regnskab K.budget Budget Kommunal medfinansiering, nettoudgifter 213* 214** 215** Førtidspension, ny ordning 65 pct Førtidspension, ny ordning 5 pct *Beregnet faktisk gennemsnitlig beløb for 213 ** Beregnet gennemsnitlig beløb for maj 214 er anvendt ved korrigeret budget 214 og fremskrevet med 1,8 pct. til 215. Sygedagpenge Sygedagpenge 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Funktionen omfatter udgifter vedrørende sygedagpenge. Den kommunale andel vedrørende sygedagpenge med varighed 5-8 uger udgør 5 pct. Den kommunale andel vedrørende sygedagpenge med varighed 9-52 uger er differentieret med 5 pct./7 pct. afhængigt af, om den syge enten er i virksomhedsrettet aktivering/uddannelsesrettet/løntilskud eller alternativt i anden aktivering / passiv. Specielle bemærkninger Side 87 Budget Arbejdsmarkedsområdet
68 Vedrørende sygedagpenge med varighed over 52 uger er den kommunale andel 1 pct. Der er ingen kommunal andel af udgifterne til sygedagpenge i de første 4 uger af en fraværsperiode. Derfor registreres disse udgifter på funktion , hvor der er 1 pct. refusion. Hvis en person modtager sygedagpenge fra kommunen som følge af en lidelse forvoldt af en ansvarlig skadevolder, kan kommunen gøre regreskrav for de udbetalte sygedagpenge hos forsikringsselskaber. Alle regresindtægter i forbindelse med regres for udgifter til sygedagpenge registreres på disse ydelser. En væsentlig ændring i forbindelse med sygedagpengereformen er, at sygedagpengesager med varighed over 26 uger i nogle situationer kan overgå til ressourceforløbsydelse ved Jobafklaring og vil dermed overgå til ressourcefornyet plan på en lavere ydelse. Borgere med alvorlige sygdomme er dog helt undtaget denne bestemmelse. Forudsætninger Sygedagpenge med komm. medfinansiering Antal helårspersoner Regnskab K.budget Budget ved højeste vejledende sats Sygedagpenge med varighed over 52 uger - uden refusion Sygedagpenge med varighed fra 4 uger til 8 uger Sygedagpenge med varighed fra 9 uger til 52 uger Sygedagpenge til forældre med alvorligt syge børn, 5 pct. medfinansiering Samlet sygedagpenge med kommunal medfinansiering Budget 215 er opgjort med baggrund i mængde og pris (højeste vejledende sats). Sociale formål kontante ydelser Sociale formål kontante ydelser 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Funktionen omfatter udgifter og indtægter vedrørende særlige tilfælde efter kapitel 1-1a i Lov om aktiv socialpolitik (AKL). Dette vedrører hjælp til udgifter ved sygebehandling, hjælp til enkeltudgifter og flytning, tandbehandling til vanskeligt stillede, efterlevelseshjælp samt hjælp til udsatte lejere. Den kommunale andel udgør 5 pct. Herudover er tilført midlertidig huslejehjælp efter reglerne i Lab 81b, som kommunen afholder fuldt ud. Ordningen er dog midlertidig i årene Specielle bemærkninger Side 88 Budget Arbejdsmarkedsområdet
69 Budget er tilført 136. kr. svarende til kommunens andel af de kommunaløkonomiske konsekvenser af lovændring i 214 vedrørende midlertidig huslejehjælp efter Lab 81b. Kontant- og uddannelseshjælp passiv forsørgelse Kontant- og uddannelseshjælp passiv forsørgelse 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Funktionen omfatter udgifter til kontant- og uddannelseshjælp som forsørgelse i perioder, hvor borgerne er passive (ikke i aktivitet). Den kommunale andel udgør 7 pct. Forudsætninger Kontanthjælp, passiv forsørgelse 573 Antal helårspersoner Regnskab K.budget Budget ved højeste vejledende sats Forsørgere Ikke forsørgere Unge hjemmeboende 15 3 Unge udeboende Løbende hjælp til visse persongrp. Lab Personer uden ret til pension Kontanthjælp, passiv refusion 3 pct. ialt Forudsætninger Uddannelseshjælp, passiv forsørgelse 573 Antal helårspersoner Regnskab K.budget Budget ved højeste vejledende sats 213* 214* 215 Uddannelsesparat, enlig forsørgere 4 Uddannelsesparat, forsørgere u.3år samlev 37 Uddannelsesparat, unge u.3år hjemmebo 12 Uddannelsesparat, unge u.3år udeboende Aktivitetsparat, enlig forsørgere 2 Aktivitetsparat, unge 25-29år, hjemme/udebo 15 Aktivitetsparat, unge u.25år hjemmeboende 7 Aktivitetsparat, unge u.25år udeboende 17 Uddannelseshjælp, passiv refusion 3 pct. i alt 112 * Kontanthjælpsreformen trådte i kraft den 1. januar 214, hvilket dermed betød at udgifter til uddannelseshjælp påbegyndte. Der er endnu ikke giver tillægsbevillinger til dette budget i 214, men har dog medtaget i alle budgetopfølgninger i 214. Specielle bemærkninger Side 89 Budget Arbejdsmarkedsområdet
70 Budget 215 er opgjort med baggrund i mængde og pris (højeste vejledende sats). Kontanthjælp vedrørende visse grupper af flygtninge Kontanthjælp vedrørende visse grupper af flygtninge 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto 2 Funktionen omfatter udgifter og indtægter vedrørende kontanthjælp i forbindelse med passiv og aktiv forsørgelse til uledsagede flygtningebørn og handicappede flygtninge med 1 pct. statsrefusion. Nettobudgettet på området er nul, idet staten afholder 1 pct. af samtlige udgifter. Aktiverede kontant- og uddannelseshjælp - aktiv forsørgelse Aktiverede kontant- og uddannelseshjælp aktiv forsørgelse 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Funktionen omfatter udgifter/indtægter vedrørende forsørgelsesydelser i form af kontant- og uddannelseshjælp, løntilskud samt engangshjælp. Den kommunale andel er differentieret med 5 pct./7 pct. afhængigt af, om aktiviteten enten er virksomhedsrettet/uddannelsesrettet/løntilskud eller alternativt anden aktivering. Driftsudgifter/-indtægter i relation til aktiveringsforanstaltninger efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats registreres på funktion Specielle bemærkninger Side 9 Budget Arbejdsmarkedsområdet
71 Forudsætninger Kontanthjælp, aktiv forsørgelse 575 Antal helårspersoner Regnskab K.budget Budget ved højeste vejledende sats Kontanthjælp, aktiv med lav refusion Forsørgere, refusion 3 pct Ikke forsørgere, refusion 3 pct Unge hjemmeboende, refusion 3 pct. 29 Unge udeboende, refusion 3 pct. 59 Personer uden ret til pension, refusion 3 pct. 4 3 Ingen opdeling forsørgertype refusion 3 pct Kontanthjælp, aktiv m refusion 3 pct. i alt Kontanthjælp, aktiv med høj refusion Forsørgere, refusion 5 pct Ikke forsørgere, refusion 5 pct Unge hjemmeboende, refusion 5 pct. 14 Unge udeboende, refusion 5 pct Personer uden ret til pension, refusion 5 pct. Ingen opdeling - forsørgertype refusion 5 pct Kontanthjælp, aktiv m refusion 5 pct. i alt Løntilskud, refusion 5 pct Kontanthjælp, forrevalidering lav refusion Forsørgere/ikke forsørgere, refusion 3 pct. 1 Unge hjemme-/udeboende, refusion 3 pct Forrevalidering, refusion 3 pct. i alt Kontanthjælp, forrevalidering høj refusion Forsørgere/ikke forsørgere, refusion 5 pct. 1 Unge hjemme-/udeboende, refusion 5 pct Forrevalidering, refusion 5 pct. i alt Kontanthjælp/forrevalidering, aktiv i alt Specielle bemærkninger Side 91 Budget Arbejdsmarkedsområdet
72 Forudsætninger Uddannelseshjælp, aktiv forsørgelse 575 Antal helårspersoner Regnskab K.budget Budget ved højeste vejledende sats 213* 214* 215 Uddannelseshjælp, aktiv med lav refusion Uddannelsesparat, enlig forsørgere 1 Uddannelsesparat, forsørgere u.3 år samlev 21 Uddannelsesparat, unge u.3 år hjemmebo 8 Uddannelsesparat, unge u.3 år udeboende Aktivitetsparat, enlig forsørgere 4 Aktivitetsparat, unge år, hjemme/udebo 9 Aktivitetsparat, unge u.25 år hjemmeboende 8 Aktivitetsparat, unge u.25 år udeboende 25 Ingen opdeling forsørgertype refusion -3 Uddannelseshjælp, aktiv refusion 3 pct. i alt 74 Uddannelseshjælp, aktiv med høj refusion Uddannelsesparat, enlig forsørgere 2 Uddannelsesparat, forsørgere u.3 år samlev 14 Uddannelsesparat, unge u.3 år hjemmebo 1 Uddannelsesparat, unge u.3 år udeboende Aktivitetsparat, enlig forsørgere 2 Aktivitetsparat, unge år, hjemme/udebo 12 Aktivitetsparat, unge u.25 år hjemmeboende 9 Aktivitetsparat, unge u.25 år udeboende 13 Ingen opdeling forsørgertype refusion 3 Uddannelseshjælp, aktiv refusion 5 pct. i alt 65 * Kontanthjælpsreformen trådte i kraft den 1. januar 214, hvilket dermed betød at udgifter til uddannelseshjælp påbegyndte. Der er endnu ikke givet tillægsbevillinger til dette budget i 214, men har dog medtaget i alle budgetopfølgninger i 214. Specielle bemærkninger Side 92 Budget Arbejdsmarkedsområdet
73 Forudsætninger - Samlet Kontant- og Uddannelseshjælp Antal helårspersoner Regnskab K.budget Budget ved højeste vejledende sats Samlet Kontanthjælp og forrevalidering, - passiv og aktiv ( ) i alt Samlet Uddannelseshjælp - Passiv og aktiv ( ) i alt 251 Samlet kontant- og uddannelseshjælp Forudsætninger i følge budgetopfølgningen pr. 31. oktober 214: Kontanthjælp 42 helårspersoner, Uddannelseshjælp 263 helårspersoner. Samlet Kontant- og uddannelseshjælp i alt 665 helårspersoner. Budget 215 er opgjort med baggrund i mængde og pris (højeste vejledende sats). Kontanthjælpsreformen trådte i kraft den 1. januar 214 og er dermed nu implementeret. I forbindelse med kontanthjælpsreformen er kontanthjælpen til unge under 3 år i 214 og frem erstattet af uddannelseshjælpen. Reformen indebærer blandt andet, at unge i højere grad skal målrettes mod ordinære uddannelser, at jobklare kontanthjælpsmodtagere skal arbejde for deres ydelse, at samlevende omfattes af gensidig forsørgelsespligt, samt at jobcentrene skal have fokus på den virksomhedsrettede og/eller den uddannelsesrettede indsats. Boligydelse til pensionister Boligydelse til pensionister 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Funktionen omfatter den kommunale medfinansiering på 25 pct. af udgifter/indtægter vedrørende boligydelse til pensionister. Fremskrevet budget for er fastholdt. Specielle bemærkninger Side 93 Budget Arbejdsmarkedsområdet
74 Boligsikring Boligsikring 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Funktionen omfatter den kommunale medfinansiering på 5 pct. af udgifter/indtægter vedrørende boligsikring til ikke-pensionister og førtidspensionister. Fremskrevet budget for er fastholdt. Særlig Uddannelsesordn./Midlertidig Arbejdsmarkedsydelsesordning Særlig uddannelsesordning og midlertidig arbejdsmarkedsydelsesordning for ledige, der har opbrugt dagpengeret 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Funktionen har hidtil omfattet udgifter og indtægter i forbindelse med uddannelse og forsørgelse af ledige, hvis dagpengeperiode udløb i 213. Fra den 1. januar 214 er der endvidere medtaget driftsudgifter og udgifter til løntilskud til ledige på den midlertidige arbejdsmarkedsydelsesordning. Den særlige uddannelsesydelse er udfaset i løbet af 214 og er dermed ikke med i budget 215. Den nye arbejdsmarkedsydelse trådte i kraft den 1. januar 214 og erstatter dermed den særlige uddannelsesordning fra 213. Disse arbejdsmarkedsydelser udbetales af A-kasserne og udgør en del af beskæftigelsestilskuddet (registreres på 578 A-dagpenge politikområde 6). Fra 215 dækker Særlig Uddannelsesordn./Midlertidig Arbejdsmarkedsydelsesordning således alene udgifterne til driftsudgifter og løntilskud i forbindelse med den midlertidige arbejdsmarkedsydelse. Budget 215 er fastsat ud fra et skøn over forventede driftsudgifter og løntilskud på baggrund af udgifter i 214. Specielle bemærkninger Side 94 Budget Arbejdsmarkedsområdet
75 Revalidering Revalidering 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Funktionen omfatter udgifter/indtægter vedrørende revalidering i form af revalideringsydelse samt løntilskud i forbindelse med revalidenders ansættelse med løntilskud. Den kommunale andel er differentieret med 35 pct./5 pct. og 7 pct. afhængigt af, om det er revalideringsydelse i forbindelse med virksomhedspraktik/løntilskud, eller om det er revalideringsydelse i forbindelse med. ordinær/erhvervsrettet uddannelse, eller om det er revalideringsydelse i forbindelse med anden uddannelse/aktivitet. Driftsudgifter/-indtægter vedrørende aktiveringsindsatsen efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 1-12, der iværksættes for revalidender, registreres under funktion Forudsætninger Revalidering Antal helårspersoner Regnskab K.budget Budget ved højeste vejledende sats Revalidering Forudsætninger ifølge budgetopfølgningen pr. 31. oktober 214: Revalidering 18 helårspersoner. Budget 215 er opgjort med baggrund i mængde og pris (højeste vejledende sats). Løntilskud mv. til personer i fleksjob m.m Løntilskud m.v. til personer i fleksjob m.m. 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Funktionen omfatter udgifter til flekslønstilskud og løntilskud for personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, som er ansat i fleksjob og løntilskudsstillinger samt udgifter til ledighedsydelse og særlige ydelser. Den kommunale andel udgør 35 pct. af udgifterne til flekslønstilskud og løntilskud til personer i fleksjob, mens den udgør 5 pct. af udgifterne til løntilskud i forbindelse med løntilskudsstillinger/handicappede. De første 18 måneder er den kommunale andel af udgifterne til ledighedsydelse differentieret med 5 pct. og 7 pct. afhængigt af, om aktiviteten enten er virk- Specielle bemærkninger Side 95 Budget Arbejdsmarkedsområdet
76 somhedsrettet / uddannelsesrettet eller alternativt anden aktivering/passiv. Hvis varigheden overstiger 18 måneder, er den kommunale andel af udgifterne til ledighedsydelse 1 pct. Driftsudgifter vedrørende personer i fleksjob, løntilskudsstillinger og handicappede registreres på Disse driftsudgifter refunderes med 5 pct. af staten. Driftsudgifterne i forbindelse med aktiveringsindsatsen ved personer med ledighedsydelse registreres på og refunderes med 5 pct. forudsat at de samlede driftsudgifter på området ligger under driftsloftet. Forudsætninger Fleksjob Antal helårspersoner Regnskab K.budget Budget ved højeste vejledende sats Løntilskud til løntilskudsstillinger refusion 5 pct Løntilskud til arbejdsgivere/selvstændige Fleksjob tilskud refusion 65 pct Flekslønstilskud refusion 65 pct. * Tilskud til selvstændige erhverv. refusion 65 pct. 1 Fleksjob i alt *Flekslønstilskud blev indført i forbindelse med Førtids- og fleksjobreformen fra 213. Flekslønstilskud udbetales til fleksjobansatte og ikke til arbejdsgivere. Arbejdsgiverne betaler dermed kun for de timer, som de ansatte arbejder, mens kommunen supplerer med flekslønstilskuddet. Forudsætninger Ledighedsydelse Antal helårspersoner Regnskab K.budget Budget ved højeste vejledende sats Ledighedsydelse over 18 mdr. ingen refusion Ledighedsydelse under ferie refusion 3 pct Ledighedsydelse før første fleksjob 3 pct Ledighedsydelse mellem fleksjob 3 pct Ledighedsydelse under sygdom/barsel pct Ledighedsydelse aktiverede - refusion 3 pct Ledighedsydelse aktiverede refusion 5 pct Ledighedsydelse i alt Forudsætninger ifølge budgetopfølgningen pr. 31. oktober 214: Fleksjob 441 helårspersoner Ledighedsydelse 1 helårspersoner heraf ledighedsydelse over 18 mdr 23 helårspersoner Budget 215 er opgjort med baggrund i mængde og pris (højeste vejledende sats). Specielle bemærkninger Side 96 Budget Arbejdsmarkedsområdet
77 Ressourceforløb og Jobafklaringsforløb Ressourceforløb 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Funktionen omfatter udgifter/indtægter vedrørende forsørgelsesydelser og aktivering af personer, der er visiteret til ressourceforløb og Jobafklaringsforløb iht Lab kap. 12a og 12b. Det omfatter personer, der modtager ressourceforløbsydelse i forbindelse med Ressourceforløb og Jobafklaringsforløb. Det vil sige målgruppe Lab 2.11 og Ordningen Jobafklaringsforløb trådte i kraft den 1. juli 214. Den kommunale andel af ressourceforløbsydelsen såvel under ressourceforløb som under jobafklaringsforløb er differentieret med 5 pct./7 pct. afhængigt af, om aktiviteten er enten virksomhedsrettet/ uddannelsesrettet/løntilskud, eller alternativt om personen er i anden aktivering/ikke deltager i tilbud. Dog er der ingen refusion af ressourceforløbsydelsen under jobafklaring, hvis borgeren har været sygemeldt over 52 uger. ne til aktivering i tilbud efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 1-12 og følgeudgifter til befordringsgodtgørelse, hjælpemidler samt mentorfunktion i forbindelse med ressourceforløb og jobafklaringsforløb registreres også på denne funktion. Den kommunale andel af udgifter vedrørende aktivering mv. i forbindelse med ressourceforløbene er 5 pct. Forudsætninger Ressourceforløbydelse - Ressourceforløb Antal helårspersoner Regnskab K.budget Budget ved højeste vejledende sats Ressourceforløbydelse, passiv - under ressourceforløb, lav refusion Sygedagpenge - refusion 3 pct. Kontanthjælp forsørgere refusion 3 pct. Kontanthjælp ikke forsørgere refusion 3 pct. 1 Ung hjemmeboende refusion 3 pct. Ledighedsydelse refusion 3 pct. 1 Andet (revalidering, integration) refusion 3 pct. 1 Ingen opdeling forsørgertype refusion 3 pct Ressourceforløbydelse, passiv - under ressourceforløb refusion 3 pct. i alt Ressourceforløbydelse, aktiv - under ressourceforløb, høj refusion Sygedagpenge - refusion 5 pct. Kontanthjælp forsørgere refusion 5 pct. Kontanthjælp ikke forsørgere refusion 5 1 Specielle bemærkninger Side 97 Budget Arbejdsmarkedsområdet
78 pct. Ung hjemmeboende refusion 5 pct. Ledighedsydelse refusion 5 pct. Andet (revalidering, integration) refusion 5 pct. Ingen opdeling forsørgertype refusion 5 pct Ressourceforløbydelse, aktiv - under ressourceforløb refusion 5 pct. i alt Forudsætninger Ressourceforløbydelse - Jobafklaringsforløb Antal helårspersoner Regnskab K.budget Budget ved højeste vejledende sats Ressourceforløbydelse, passiv - under jobafklaringforløb, lav refusion Kontanthjælp forsørgere refusion 3 pct. Kontanthjælp ikke forsørgere refusion 3 pct. Ressourceforløbydelse, passiv - under jobafklaringsforløb 3 pct. i alt Ressourceforløbydelse, aktiv - under jobafklaringsforløb, høj refusion Kontanthjælp forsørgere refusion 5 pct. Kontanthjælp ikke forsørgere refusion 5 pct. Ressourceforløbydelse, aktiv - under jobafklaringsforløb 5 pct. i alt Ressourceforløbydelse, efter 52 uger - under jobafklaringsforløb, ingen refusion Kontanthjælp forsørgere ingen refusion Kontanthjælp ikke forsørgere ingen refusion Ressourceforløbydelse, efter 52 uger - under jobafklaringsforløb pct. i alt Forudsætninger Samlet Ressourceforløbydelse 582 Antal helårspersoner Regnskab K.budget Budget ved højeste vejledende sats Samlet Ressourceforløbydelse - under ressourceforløb i alt Samlet Ressourceforløbydelse - under jobafklaringsforløb ialt Samlet Ressourceforløbydelse ialt Forudsætninger ifølge budgetopfølgningen pr. 31. oktober 214: Ressourceforløbsydelse under ressourceforløb i alt 39 helårspersoner Ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb 3 helårspersoner heraf 2 helårspersoner med varighed over 52 uger. Specielle bemærkninger Side 98 Budget Arbejdsmarkedsområdet
79 Budget 215 er opgjort med baggrund i mængde og pris (højeste vejledende sats). Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Driftsudgifter i forbindelse med den kommunale beskæftigelsesindsats registreres på denne funktion. De udgifter, som ligger inden for driftslofterne, er refusionsberettiget, og den kommunale andel heraf udgør 5 pct. Fra 214 og frem er der to forskellige driftslofter på området: Et ledighedsrelateret driftsloft ( kr. årligt pr. helårsperson) for modtagere af dagpenge, kontanthjælp og uddannelseshjælp samt et øvrigt driftsloft (13.72 kr. årligt pr. helårsperson i 215) for modtagere af revalideringsydelse, sygedagpenge og ledighedsydelse. Forudsætninger Driftsudgifter ifm beskæftigelsesindsatsen Regnskab K.budget Budget Antal helårspersoner Ledighedsrelateret driftsloft Øvrigt driftsloft Antal helårspersoner ialt Begge rådighedsbeløb pr. helårsperson er fremskrevet efter KL s fremskrivningsprocent. Løntilskud til forsikrede ledige ansat i kommuner Løntilskud til ledige ansat i kommuner 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Funktionen omfatter udgifter/indtægter vedrørende den kommunale arbejdsgiverandel for personer med løntilskud ansat i kommuner jævnfør Lov om aktiv beskæftigelsesindsats 51 og 55. Specielle bemærkninger Side 99 Budget Arbejdsmarkedsområdet
80 Ifølge Lov nr. 522 om ansvaret for styringen af den aktive beskæftigelsesindsats 56 fastsætter beskæftigelsesministeren en given kvote for ansættelse med løntilskud for blandt andet kommunerne. Kommunerne har efterfølgende haft pligt til at fremskaffe det antal løntilskudsjob, som kvoten angiver. Der er ikke udmeldt en kvote vedrørende 215, og vedtages den nye beskæftigelsesreform, må der ikke forventes at komme en sådan kvote for 215. Reformen forventes videre at medføre en harmonisering af reglerne for offentlige og private løntilskud. Løntilskudssatsen til offentlige arbejdsgivere forventes at blive reduceret, kvote- og sanktionssystemet forventes at blive afskaffet, og varigheden forventes at blive forkortet til 4 måneder for offentlige løntilskud. Reformen forventes vedtaget 19. december 214 med ikrafttræden (for en stor dels vedkommende) pr. 1. januar 215. Forudsætninger Løntilskud til forsikr. ledige ansat i kommuner Antal helårspersoner Regnskab K.budget Budget Antal helårspersoner Budget er fastholdt svarende til det fremskrevne budget fra 214. Seniorjob for personer over 55 år Seniorjob for personer over 55 år 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Funktionen omfatter udgifter og indtægter til en ordning for personer ansat i seniorjob jævnfør Lov om seniorjobs. Seniorjob er job til ældre ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som maksimalt har 5 år tilbage på arbejdsmarkedet, før de når efterlønsalderen, og som ikke længere har dagpengeret, fordi de har opbrugt perioden med ret til dagpenge eller den midlertidige arbejdsmarkedsydelse. Seniorjobberne skal ansættes i det offentlige og må ikke indgå i ordinær drift. Forudsætninger seniorjob Antal helårspersoner Regnskab K.budget Budget Antal personer i seniorjob I budgettet for er der indregnet 44 helårspersoner. Lønnen udbetales efter normale vilkår, og staten yder et tilskud pr. ansat på kr. fremskrevet sats i henhold til KL s prisog lønskøn, idet de vejledende satser for 215 ikke er kendt på budgetteringstidspunktet. Specielle bemærkninger Side 1 Budget Arbejdsmarkedsområdet
81 Beskæftigelsesordninger Beskæftigelsesordninger 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Funktionen omfatter udgifter/indtægter vedrørende den kommunale beskæftigelses- og uddannelsesindsats for unge under 18 år, udgifter til mentor, hjælpemidler og befordring til aktiverede kontanthjælps- og uddannelsesmodtagere. Refusionen hertil udgør 5 pct. Herudover registreres lønudgifter ved løntilskudsjob i kommunale virksomheder her. til mentorordninger vedrørende alle målgrupperne (bortset fra personer i ressourceforløb) blev pr. 1. januar 214 omfattet af et loft inden for hvilket, der ydes 5 pct. refusion på udgifterne. Det maksimale beløb Jammerbugt Kommune kan hjemtage i refusion for året 215 er kr. til jobpræmie til kontanthjælpsmodtagere med langvarig ledighed bliver endvidere registreret på denne funktion. Refusionen hertil udgør 1 pct. Sekretariat og forvaltninger Sekretariat og forvaltninger og Jobcenter 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Funktionen omfatter udgifter til lægeerklæringer og speciallægeerklæringer vedrørende det sociale område. Endvidere indeholder funktionen udgifter til køb af lægekonsulentydelser samt klinisk funktion jævnfør en aftale mellem SME/Regionen og Jammerbugt Kommune. Fremskrevet budget for Specielle bemærkninger Side 11 Budget Arbejdsmarkedsområdet
82 Politikområde 6: Forsikrede ledige Politikområde 6 Forsikrede ledige er nyoprettet i forbindelse med Budget 214 med det formål at adskille udgifter i relation til beskæftigelsestilskud i et lukket kredsløb. Hermed vil et eventuelt mindreforbrug på området kunne isoleres til en eventuel senere tilbagebetaling af dele af beskæftigelsestilskuddet frem for, at mindreforbruget indgår til at dække et eventuelt merforbrug på de traditionelle kommunale målgrupper. Områdets organisering Beskæftigelsesområdet er organiseret i følgende teams: Job- og uddannelsesteam Udvidet indsatsteam Ungeenheden Jobcenter Integration Virksomhedsservice Værkstedet Beskæftigelsessekretariat. Beskæftigelsesplan 215 Der er udarbejdet en beskæftigelsesplan for det kommende år 215. Hermed er der opstillet mål og strategier for beskæftigelsesindsatsen i Jobcentret på baggrund af de beskæftigelsespolitiske udfordringer, som Jobcentret står overfor i 215. Beskæftigelsesplanen skal sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer og de politiske mål og prioriteringer for indsatsen. Indsatsen tilrettelægges inden for de rammer, som følger af lovgivningen, beskæftigelsesministerens udmeldte mål samt af de budget- og ressourcemæssige rammer, som udmeldes via det kommunale budget. Beskæftigelsesplanen for Jobcenter Jammerbugt tager udgangspunkt i ovennævnte rammer, faktisk udvikling, Resultatrevisionen samt Det regionale Beskæftigelsesråds Analyserapport. Beskæftigelsespolitiske Minister mål 215: Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse. Jobcentrene skal have maksimal fokus på at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse samt at unge med komplekse problemstillinger får den nødvendige hjælp og støtte. Mål 2: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet er at færre skal modtage offentlig forsørgelse og flere opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger kan blive hjulpet til en tilknytning til arbejdsmarkedet. Mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes. Jobcentrene skal sikre at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder. Behov for øget virksomhedssamarbejde. Jobcentrene skal levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere f.eks. i forbindelse med længerevarende sygemeldinger. Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 215 for Jobcenter Jammerbugt i forhold til ministerens mål: Specielle bemærkninger Side 12 Budget Forsikrede ledige
83 Mål 1: Antallet af unge på uddannelseshjælp søges reduceret med 1 pct. fra januar 214 til december 215, svarende til et fald fra 28 i januar 214 til 252 i december 215. Mål 2: Der forventes maksimalt tildelt 4 førtidspensioner pr. måned i 215. Mål 3: Antallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i min. 8 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger søges reduceres med 2 pct. fra januar 214 til december 215, svarende til et fald fra 168 personer i januar 214 til 134 personer i december 215. Mål 4: Jobcentrene skal have en tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Et overordnet mål er, at jobcentrets samarbejdsgrad med virksomhederne skal øges til 5 pct.. Samarbejdsgraden i 213 var 4,2 pct.. I beskæftigelsesplanen er der desuden fastlagt detaljerede lokalpolitiske visioner og mål. Beskæftigelsesplan 215 blev vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 9. oktober 214. Der henvises til Beskæftigelsesplanen for uddybning. Aktuel lovgivning Arbejdsmarkedsområdet reguleres af en række love, hvoraf de vigtigste i relation til politikområde 6 er følgende: Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats (LAS) Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) Generelle budgetbemærkninger Der er indført en ny aktiveringsstrategi, hvilket betyder, at en central del af indsatsen på området iværksættes i henhold til Hurtig Helhedsorienteret Håndholdt Individuel Indsats (HHHII). Der tages udgangspunkt i, at borgeren tidligt i forløbet møder en tværgående faglig kompetent visitation, der suppleres med rette faglighed. Konsekvenserne af den nye aktiveringsstrategi er, at indsatsen primært varetages af jobcenteret og i mindre grad af eksterne aktører. I forbindelse med dagpengeaftalen, som trådte i kraft den 1. januar 214, blev den midlertidige arbejdsmarkedsydelse indført. Denne ydelse udbetales af A-kasserne. Driftsudgifter/-indtægter vedrørende aktiveringsindsatsen efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 1-12, der iværksættes for forsikrede ledige, registreres på funktion på politikområde 5 Arbejdsmarkedsområdet. Refusionen heraf er 5 pct. af de udgifter, der ligger inden for driftsloftet. Løntilskud og driftsudgifter/-indtægter vedrørende aktiveringsindsatsen efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 1-12, der iværksættes for personer på den midlertidige arbejdsmarkedsydelsesordning registreres på på politikområde 5 Arbejdsmarkedsområdet. Refusionen heraf er 5 pct. af alle udgifter. Den kommunale andel af ovennævnte driftsudgifter, som registreres under politikområde 5, finansieres via budgetgarantien, mens udgifterne til A-dagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse eller løntilskud finansieres via Beskæftigelsestilskuddet. Specielle bemærkninger Side 13 Budget Forsikrede ledige
84 Det foreløbige beskæftigelsestilskud for 215, der er udmeldt i juni 214, er på mio. kr. for Jammerbugt Kommunes vedkommende. Det samlede budget vedrørende forsikrede ledige svarer til det foreløbigt udmeldte beskæftigelsestilskud. Forsikrede ledige - arbejdsløshedsdagpenge Dagpenge til forsikrede ledige 1. kr. R213* KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto * Beløb vedr. regnskab 213 vedrørte politikområde 5 Arbejdsmarkedsområdet Funktionen omfatter udgifter/indtægter vedrørende arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse til forsikrede ledige, hvortil den kommunale medfinansiering udgør 5 pct., 7 pct. eller 1 pct. Arbejdsløshedsdagpengene og midlertidig arbejdsmarkedsydelse udbetales af A-kasserne. Den kommunale medfinansiering er differentieret med 5 pct./7 pct. afhængigt af, om aktiviteten enten er virksomhedsrettet/uddannelsesrettet eller alternativt anden aktivering/ingen aktivering. Der er ingen kommunal medfinansiering af dagpengeudgifterne inden for de første 4 uger, som er karensperioden. Det samlede budget for vedrørende medfinansiering af A-dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse ( ) samt løntilskud m.v. til forsikrede ledige og personlig assistance til handicappede ( ) svarer til det udmeldte Beskæftigelsestilskud for 215. Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Beskæftigelsesindsat for forsikrede ledige 1. kr. R213* KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto * Beløb vedr. regnskab 213 vedrørte politikområde 5 Arbejdsmarkedsområdet Funktionen omfatter løntilskud til forsikrede lediges ansættelse i private, selvejende og offentlige virksomheder. Offentlige virksomheder vedrører både statslige, regionale og kommunale virksomheder. De kommunale virksomheder kan være såvel Jammerbugt Kommune som andre kommuner. Den kommunale andel af udgiften udgør 5 pct. Desuden registreres løntilskud ved uddannelsesaftaler for ledige og beskæftigede voksenlærlingeforløb her. Der er ingen kommunal udgiftsandel heraf, idet refusionen udgør 1 pct. Specielle bemærkninger Side 14 Budget Forsikrede ledige
85 Jobrotationsordning i forbindelse med uddannelse/videreuddannelse er også omfattet af funktionen og vedrører udgifter til jobrotationsydelse til beskæftigede, der deltager i uddannelse. Der er ingen kommunal udgiftsandel heraf, idet refusionen udgør 1 pct. Der er to forskellige jobrotationsordninger med to forskellige finansieringsmodeller. Der forventes at komme væsentlige ændringer vedrørende jobrotation og løntilskud i forbindelse med den kommende beskæftigelsesreform. Endvidere omfatter funktionen personlig assistance til fysisk/psykisk handicappede i erhverv eller under efter-/videreuddannelse med en kommunal udgiftsandel på 5 pct. samt hjælpemidler mv. vedrørende forsikrede ledige og beskæftigede samt befordringsgodtgørelse til forsikrede ledige, hvor befordringsudgiften er en følge af nedsat fysisk/psykisk funktionsevne. Den kommunale andel af disse udgifter er 5 pct. Endelig bogføres udgifter og indtægter vedrørende større virksomhedslukninger tilsvarende her. Kommunen kan ansøge om særlige tilskud hertil fra statslige midler, som udmøntes af regionen. Der skulle dermed ikke være nogen kommunal udgiftsandel heraf. Forudsætninger Løntilskud mv. til forsikrede ledige Antal helårspersoner Regnskab K.budget Budget Løntilskud ifm. forsikrede ledige ansat i private virksomheder Løntilskud ifm. forsikrede ledige ansat i offentlige virksomheder Samlet Løntilskud mv Specielle bemærkninger Side 15 Budget Forsikrede ledige
86 Politikområde 7: Ældre- & Handicapområdet Områdets organisering Ældre- og Handicapområdet er overvejende organiseret efter en Bestiller-Udfører-Modtager-model (BUM-model). Som navnet antyder, er området opdelt i en bestillerenhed og en række leverandørenheder. Bestillerenheden udgøres i Jammerbugt Kommune af Myndighedsafdelingen. Myndighedsafdelingen fastlægger, hvilke ydelser den enkelte borger er berettiget til at modtage på baggrund af et politisk vedtaget ydelseskatalog og de deraf vedtagne kvalitetsstandarder. Hovedopgaverne for Myndighedsafdelingen er derfor at visitere brugere, informere og rådgive brugerne om de forskellige serviceydelser samt føre tilsyn med de leverede ydelser. Leverandørenhederne har som udgangspunkt driftsansvaret og er derfor ansvarlige for at udføre de opgaver, som Myndighedsafdelingen bestiller. I Jammerbugt Kommune findes der kommunale leverandørenheder, som leverer ydelser indenfor socialpsykiatrien herunder boformer og væresteder, sygeplejeydelser, praktisk hjælp og personlige plejeydelser til ældre og handicappede. Udover de kommunale leverandørenheder har også private leverandører mulighed for at byde ind på nogle af disse områder. Ved udgangen af 214 har Jammerbugt Kommune eksterne leverandører på praktisk hjælp og personlige plejeydelser samt på levering af mad. Modtagerne i BUM-modellen er de ældre og handicappede brugere, som skal modtage en ydelse. Modellen skal sikre, at den enkelte bruger får den ydelse, vedkommende er visiteret til. BUM Model Bestiller opgaver udført Kommunal udfører Udfører opgaver Bestillerenhed Privat udfører Selvejende institution Modtager Visitation, information Tilsyn Der er to hovedårsager til, at Jammerbugt Kommune har valgt BUM-modellen på ældre- og handicapområdet udover på de lovbestemte områder. For det første har der i kommunen været et klart ønske om en høj grad af decentralisering, og i forlængelse heraf er det besluttet, at lønsumsstyring skal være et bærende princip i økonomistyringen. For det andet er dele af ældreområdet omfattet af reglerne om frit leverandørvalg, hvilket vil sige, at de ældre frit skal kunne vælge mellem en offentlig og privat udbyder af serviceydelserne. Aktuel lovgivning Politikområde 7 har Lov om social service som lovgrundlag. Formålet med denne lov er at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer, Specielle bemærkninger Side 16 Budget Ældre- og handicapområdet
87 at tilbyde en række almene serviceydelser der også kan have et forebyggende sigte, og at tilgodese behov der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktio nsevne eller særlige sociale problemer. Andre fritidsfaciliteter Andre fritidsfaciliteter 1. kr. R213 KB214 B215 B216 B217 B Netto Her registreres udgifter til drift og vedligeholdelse af Hjortdal Kulturcenter. Bygningen anvendes til aktivitets- og samværstilbud (tidligere Krabbens Dagbeskæftigelse) samt til diverse lo kale arrangementer. Budgettet er beregnet efter tidligere års forbrug, da bygningen blev anvendt af Hjortdal Skole. Specialpædagogisk bistand til voksne (objektiv finansierede tilbud) Specialpædagogisk bistand til voksne 1. kr. R213 KB214 B215 B216 B217 B Netto Her registreres udgifter til undervisning og specialpædagogisk bistand til personer med fysisk eller psykisk handicap efter undervisningspligtens ophør jævnfør Lov om specialundervisning for voksne. Forudsætningen for budgettet er det forventede forbrug i 214 set ud fra udgiftsudviklingen for de første 6 måneder. Samtidig er budgettet reduceret grundet VISO/Socialstyrelsen 1. juli 214 overtog ansvaret for specialrådgivningsydelser. Efter VISO's overtagelse finansieres opgaverne ved en reduktion i bloktilskuddet. Central refusionsordning Central refusionsordning 1. kr. R213 KB214 B215 B216 B217 B Netto Specielle bemærkninger Side 17 Budget Ældre- og handicapområdet
88 Refusionsordningen for særlig dyre enkeltsager blev indført i 27 og endeligt indfaset i 21. Refusionsgrænserne for 21 er derfor permanente, men satsreguleres årligt. Satserne for 215 er følgende: 25 pct. refusion på sager over 1.. kr. årligt. 5 pct. refusion på sager over kr. årligt. ne fra refusionsordningen for særligt dyre enkeltsager konteres særskilt på funktion Det skal bemærkes, at der er kommet nye regler på børneområdet, men de er ikke gældende for voksenområdet. Ældreboliger/plejeboliger Ældreboliger/plejeboliger 1. kr. R213 KB214 B215 B216 B217 B Netto På funktionen registreres udgifter og indtægter vedrørende drift af ældreboliger og plejeboliger. Efter Lov om almene boliger m.v. kan boliger til ældre og handicappede enten opføres af kommunen eller af almennyttige boligselskaber, selvejende institutioner og pensionskasser. Der er i Jammerbugt Kommune 59 pleje- og ældreboliger, som Myndighedsafdelingen har anvisningsret til. Det drejer sig både om boliger på plejecentre og ældreboliger samt boliger til brug for socialpsykiatrien. Overskuddet på området skal dække renter og afdrag på ældreboliglån (konto 7 og 8). Der forudsættes i udgangspunktet samme udgifts- og indtægtsniveau som i perioden Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede 1. kr. R213 KB214 B215 B216 B217 B Netto På funktionen registreres udgifter og indtægter vedrørende personlig og praktisk hjælp (hjemmehjæ lp) efter 83 og 94 i Lov om social service. Endvidere registreres udgifter og indtægter vedrørende tilskud til personlig og praktisk hjælp m.v., som modtageren selv antager, og til ansættelse af Specielle bemærkninger Side 18 Budget Ældre- og handicapområdet
89 hjælpere til personer med nedsat funktionsevne efter i Lov om social service. Desuden registreres indtægter og udgifter vedrørende hjemmesygepleje efter Sundhedsloven. Myndighedsafdelingen er bestillerenhed i Jammerbugt Kommune og har i første omgang kontakten mellem modtagerne og kommunen. Myndighedsafdelingen vil på baggrund af de politisk vedtagne ydelseskataloger og de deraf vedtagne kvalitetsstandarder fastlægge, hvilke ydelser den enkelte borger er berettiget til at modtage. Myndighedsafdelingen dækker hele Voksen- og handicapområdet, og Ældreområdet er således kun en del heraf. Myndighedsafdelingens hovedopgaver på ældreområdet er: Visitation af ydelser til hjemmeplejen og SSA-timer samt visitering til madservice Tildeling af midler til plejecenterpladserne Information og rådgivning af borgere Kvalitetssikring Tilsyn Den budgetmæssige ramme for ældreområdet ligger således i udgangspunktet hos myndighed og udbetales løbende til leverandørerne efter omfanget af visiterede ydelser og tildelinger. Leverandørenhederne har driftsansvaret for de opgaver, de påtager sig, og er derfor ansvarlige for at levere de ydelser, som Myndighedsafdelingen bestiller i henhold til kvalitetsstandarden. Dette gælder både hvad angår tid og kvalitet. I Jammerbugt Kommune blev de kommunale leverandører på ældreområdet pr. 1. januar 29 omorganiseret til fire distrikter. Pr. 1. januar 213 blev de fire distrikter reduceret til to distrikter. Herudover er der to plejecentre, som drives af Danske Diakoner. Endeligt kan private leverandører byde ind på hjemmeplejens opgaver. For øjeblikket er der fem private leverandører, hvoraf et er godkendt til levering af praktisk hjælp, og fire er godkendt til levering af både praktisk og personlig pleje. Hvert plejedistrikt er således ansvarlige for at levere: Det af myndighed visiterede antal timer fordelt på de enkelte borgere. Det tildelte antal pladser på plejecentre. Den standardiserede kvalitet. Til at løse denne opgave får hvert distrikt løbende udmøntet fra den samlede ramme beregnet ud fra henholdsvis antal visiterede ydelser og antal belagte plejehjemspladser. For borgerne skal BUM-modellen først og fremmest sikre, at den enkelte bruger får den ydelse, den enkelte har behov for. Herudover skal modellen sikre, at visitationen sker på objektive kriterier og efter samme standard, samt at den enkelte bruger har valgfrihed til at væ lge leverandør indenfor områderne personlig pleje, praktisk hjælp og madservice. I forbindelse med budgetlægningen vedtages der en samlet ramme til personlig pleje og praktisk hjælp, sygepleje m.v. Rammen skal passe til det forventede antal visiterede timer og den pris, som leverandørerne skal kunne levere til. I årets løb opgøres hver måned konkret, hvor mange timer der er visiteret til hvert distrikt og de private leverandører, som herefter får en indtægt fra Myndighed for det arbejde, som de har leveret. Hermed kan hvert distrikt samt de private leverandører løbende følge med i, om deres forbrug passer med budgettet. Specielle bemærkninger Side 19 Budget Ældre- og handicapområdet
90 Sygeplejeområdet blev pr. 1/1 213 organiseret i en sygeplejegruppe med særskilt budgetramme. Sygeplejeydelser kan, når der er tale om stabile forløb, fortsat uddelegeres til faggruppen SSA i de to distrikter. Budget hertil udmøntes efter antal visiterede ydelser. De overordnede principper for økonomistyring i de to distrikter er følgende: Budgettet til hjemmepleje udgør et samlet beløb hos myndighed og justeres efter den konkrete visitation. Hermed vil der ikke være en egentlig normering på området. For de 2 distrikter er der overførselsadgang mellem årene. Det vil sige, at der kan overføres et beløb på +/- 1 pct. af bruttorammen (inkl. overførsler fra tidligere år). Distriktschefen har ansvar for og kompetence til at ansætte og afskedige personale samt forhandle løn for personalet. Distriktschefen har frihed indenfor de af kommunalbestyrelsen vedtagne regler og de økonomiske rammer ret til at fastlægge personalesammensætning og personalenormering. Distrikterne er omfattet af reglerne for den centrale barselspulje. Antal Plejecentre 9 Kommunale plejecentre 7 Danske Diakonhjem 2 Antal pladser i plejecenterboliger: Somatiske boliger 213 Demens boliger 77 Aflastningsboliger 24 Hertil kommer to akutpladser placeret på Pandrup Plejecenter. Der budgetteres med en gennemsnitlig belægningsprocent på plejecentre på 95 pct. I budgetåret 215 er der forudsat en samling af demensboliger på fire plejecentre samt en samling af aflastningsboliger på 2 plejecentre. Dog er der planlagt yderligere en demensaflastningsbolig på hvert af de fire plejecentre med demensboliger. Den planlagte fordeling er endvidere skitseret nedenfor under hvert distrikt. Hjemmepleje: Der budgetteres med 19. timer til egne leverandører i 215. Hertil kommer timer til private leverandører, hvilket forventes på niveau med 214 (ca. 13. timer). Mellemkommunale betalinger vedr. SL 83 (pleje og omsorg m.v. for ældre og handicappede) Der er i budgettet for 215 taget udgangspunkt i de 47 kendte borgere på budgetlægningstidspunktet. De 47 borgere har en gennemsnitspris på 38. kr. Borgerne bor på plejehjem eller ældrebolig i en anden kommune. I budget 215 er der taget højde for faldende indtægter på mellemkommunale borgere, som skyldes nye takstberegningsprincipper og dermed lavere priser. Der er givet syv kautionstilsagn til borgere, der ønsker plejebolig uden for kommunen, men hvor det endnu ikke er lykkedes at få en bolig. Det er ikke sandsynligt, at alle får tilkendt en bolig. Der er ingen af disse kautionstilsagn, der er budgetlagt. Specielle bemærkninger Side 11 Budget Ældre- og handicapområdet
91 Der er ikke budgetlagt forventninger til vækst i overslagsårene. Øget antal brugere af Servicelovens 94, 95 og 96 Der skal efter ændring fra Velfærdsministeriet på funktion 5.32, gruppering 1 afholdes tilskud i henho ld til servicelovens 94 til personer, som selv udpeger en hjælper, når de bliver bevilget personlig og praktisk hjæ lp efter Servicelovens 83. Der er lovgivningsmæssigt indført BPA (borgerstyret personlig assistance), hvor borgeren har ret til at vælge et firma til at varetage arbejdsgiverfunktionen. Desuden har hjælperne fået ret til pension, feriegodtgørelse mv. Denne ændring gør, at den gennemsnitlige pris stiger. Der er i budgettet for 215 taget udgangspunkt i de otte borgere, Jammerbugt Kommune kender på 95. De har en gennemsnitlig pris på 64. kr. Ligeledes er der taget udgangspunkt i budget 215 for de 18 borgere, der er kommunen bekendt, på 96. Deres gennemsnitlige pris er 88.. kr. Der er ved budgetlægningen taget udgangspunkt i det aktuelle antal. Der er ikke budgetlagt med vækst på området udover de personer, der på budgettidspunktet var kendt. Distrikt SYD Der er 1 kommunalt plejecenter i Fjerritslev og 2 i Brovst Antal pladser i områdets plejecenterboliger: Somatiske boliger 92 Demens boliger 37 Aflastningsboliger (demens) 2 Aflastningsboliger (somatiske) Solgården Plejecenter Solgården har 68 pladser og er beliggende i udkanten af Fjerritslev by. Der er tale om etagebyggeri omgivet af en have. Centret er opdelt i 5 afdelinger med plads til 6-14 beboere i hver. Der findes et-værelses og to-værelses lejligheder på 65 m2. Alle lejligheder har eget bad og tekøkken. I hver afdeling er der fælles køkken, vaske- og opholdsrum. Plejecentret indeholder 51 somatiske plejeboliger, 16 plejeboliger til demente samt en aflastningsbolig til demente. Der er til centret tilknyttet en stor samlingssal, "Tingstedet", med plads til ca. 15 personer. Tingstedet benyttes til arrangementer og kursus Møllegården Plejecenter Møllegården er senest moderniseret i 23 og indeholder 26 plejeboliger samt byens aktivitetscenter. Hver bolig har eget badeværelse og fælles køkken/opholdsstue på hver etage efter leve-bo-miljø-princippet. Tolv boliger er genoptræningsstuer. Seks boliger, placeret på anden sal, kan benyttes som ægteskabslejligheder med stue, soveværelse, badeværelse og et lille tekøkken. Der er fælles vaskerum på hver etage. I løbet af 215 vil 14 boliger blive anvendt til somatiske borgere. De resterende 12 anvendes til aflastning. Specielle bemærkninger Side 111 Budget Ældre- og handicapområdet
92 Solbakken Plejecenteret er beliggende i Brovst og er ombygget i 21. Det er en et-plans bygning med 49 pladser, hvoraf de 21 er beregnet til demente. Centeret udgøres af to demensafdelinger; Et bofællesskab med plads til 1 beboere og et bofællesskab med plads til elleve beboere og en aflastningsbolig. Herudover er der to somatiske afdelinger; Egevej 8 med plads til 12 beboere samt Parkvej 4 med plads til 15 beboere. Hver bolig er et-rums på ca. 2 m2 med tilhørende badeværelse på ca. 6,5 m2. Der er en lille køkkenniche i det ene hjørne af stuen. Hver bolig har en terrasse på ca. 1 m2. I løbet af 214 vil 27 boliger blive anvendt til somatiske borgere, og de resterende 22 vil blive anvendt til demente borgere. Distrikt NORD Der er 4 kommunale plejecentre i området samt 2 drevet af Danske Diakonhjem. Antal pladser i områdets plejecenterboliger: Somatiske boliger 121 Demens boliger 36 Aflastningsboliger (demens) 2 Aflastningsboliger (somatiske) Kaas Plejecenter Plejecentret har 22 boliger. Huset er inddelt i tre familier med beboere i hver gruppe. Huset er bygget i 1999 i ét plan. Stuerne er på 33 m2 og indeholder et lille køkken og et badeværelse. Der er tilknyttet en fælles opholdsstue med køkken og adgang til egen terrasse. I 213 blev det planlagt at alle boliger fremover anvendes til demente borgere Aabybro Plejecenter (drives af Danske Diakonhjem) Plejecentret har 45 boliger. Bygningen er trefløjet og i et plan. Organisatorisk er stedet opdelt i fem afdelinger med fast tilknyttet personale. Hver bolig er på 32 m2 og består af et rum, bad med toilet og entre med køkkenbord og køleskab. Der findes to 2-rumsboliger. I 215 er det planen at 29 boliger anvendes til somatiske borgere og de resterende 16 boliger anvendes til demente borgere Birkelse Plejehjem (drives af Danske Diakonhjem) Plejecentret er beliggende i udkanten af Birkelse og har 22 boliger. Boligerne er et-rums med eget bad og toilet samt et lille tekøkken med køleskab. I 213 blev det planlagt at alle boliger anvendes til somatiske borgere Saltum Plejecenter Centret, der består af en treetagers bygning ombygget i 23, er beliggende i udkanten af Saltum by. Centeret har 22 boliger, hvoraf de syv er skærmede. I kælderetagen findes grupperum og kontor for det udekørende plejepersonale samt omklædnings- og depot rum. Stuetagen er indrettet Specielle bemærkninger Side 112 Budget Ældre- og handicapområdet
93 som skærmet enhed med syv boliger til demente og tre somatiske boliger som følge af beslutning fra 212 om den fremtidige plejehjemsfordeling. Første sal er indrettet med 12 boliger. Der er tale om to forskellige boligstørrelser på henholdsvis 64 og 4 m2. I 215 er det planlagt at Saltum Plejecenter udelukkende anvendes til somatiske borgere Hune Plejecenter Plejecenteret beliggende i Hune er bygget i 22 i to etager med elevator og har 18 pladser. I kælderetagen findes vaskeri, personale- og depotrum. Stuen og 1. sal er identiske og har fælles åbent køkken, spise- og opholdsstue. På begge etager findes ni boliger, som alle består af to rum og et stort badeværelse. Siden 213 anvendes alle boliger til somatiske borgere Pandrup Plejecenter Pandrup Plejecenter er totalombygget i perioden og stod færdig i november 213. Plejecenteret har i alt 42 boliger, hvoraf de 12 er påtænkt borgere, som har brug for et midlertidigt ophold. Det kan være vurderingsophold, genoptræningsophold og aflastningsophold. Desuden er der mulighed for ophold på akutstuer. Det er egen læge som henviser til akutstuer, hvorved en evtentuel indlæggelse undgås. Der er fire afsnit i to plan med to elevatorer. Boliger til fast ophold er forsynet med stort badeværelse, hvor der i østfløjen er installeret egen vaskemaskine. Der er køkken og en stue med flytbare skabe, som evt. kan benyttes til rumadskillelse. Alle boliger har egen terrasse eller altan. På hvert afsnit er der et køkken-alrum, hvor der er mulighed for at indtage sine måltider. Boliger til midlertidigt ophold har alle fransk altan. To stuer er adskilt med stort badeværelse og tekøkken, som i perioder benyttes af to borgere. Boligen har egen indgang. Der er TV i alle boliger samt touch skærme. Sidstnævnte kan bl.a. bruges som kommunikationsmiddel til pårørende. I stueplan er der stort træ ningscenter, som anvendes af Jammerbugt Kommunes sundhedsafdeling til både holdtræning, individuel træning samt selvtræning. Brugen af dette kræver dog, at man er visiteret til træning efter Sundhedsloven eller Serviceloven. Efter endt ombygning er der 3 somatiske boliger, 12 aflastningsboliger samt to akutstuer. Forebyggende indsats for ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede 1. kr. R213 KB214 B215 B216 B217 B Netto Her registreres indtægter og udgifter vedrørende forebyggende indsats for ældre og handicappede. Kommunens fire aktivitetscentre samt Kildevangen og Hjorths Hus registreres også på funktionen. Ansvaret for den daglige drift af aktivitetscentrene ligger i ældreområdets to distrikter. Specielle bemærkninger Side 113 Budget Ældre- og handicapområdet
94 Endvidere registreres botilbud, som er oprettet efter 85, samt særydelser til borgere, der har brug for ekstra hjælp. Jammerbugt Kommune har eget bostøttekorps, der forventes at levere 23.4 pakkers bostøtte hovedsageligt til egne borgere. Der BUM-afregnes mellem Myndighedsafdelingen og Socialpsykiatrien. Udgiften er omkostningsbaseret og udgør 389 kr. pr. time i 215. Jammerbugt Kommune har fem botilbud Boformen Toftehøj, Bofællesskabet Sneppen, Bofællesskabet Krabben, Botilbud Poppelvej 1C. og særforanstaltningstilbuddet Solkrogen. Her konteres også Opgangsfællesskabet som startede i 211. Opgangsfællesskabet består af et antal individuelle lejligheder på Parkvænget i Fjerritslev beliggende tæt på værestedet Orkidéen, som fungerer som fællesarealer og medarbejdernes base. Målgruppen er vo ksne med diagnosticeret sindslidelse eller alvorlige psykiske problemer, som har brug for hjælp til selvhjælp for at mestre sit liv i egen lejlighed. Hjælpen ydes i form af bostøtte med et minimumsomfang af 8 ATA-timer ugentligt. Der er i øjeblikket 1 borgere i Opgangsfællesskabet. 5 borgere modtager pakke 1 og 5 modtager pakke to. Udgiften er omkostningsbaseret og udgør 316 kr. pr. time i 215. Handicapafdelingen På området er der vedtaget en ny lovgivning der sikrer, at handle og betalingsforpligtelsen fremover følges ad. Den nye lovgivning trådte i kraft Ændringen har gjort det nemmere at følge udgifterne på området og har minimeret de overraskelser, der hidtil har været. Der er ved budgetlægningen taget udgangspunkt i det aktuelle antal. Der er ikke budgetlagt med vækst på området udover de personer, der på budgettidspunktet var kendte. Der er for 215 forventet 29,65 helårsbevillinger til en gennemsnitspris på 45 t.kr. ud over vores interne støttekorps. 15 af disse borgere modtager særydelser til en gennemsnitlig udgift på 357 t.kr. Der gøres opmærksom på, at der i disse år sker en ændring i bevillingsparagrafferne, idet flere botilbud ændres fra 17 og 18 til 85. Dette skyldes, at tilbuddene er ombygget i henhold til Lov om almene boliger med lejekontrakt. Der er ved budgetlægningen indregnet en besparelse på 1.5. kr., som kan henføres til det fremtidige samarbejdet omkring handicappede børn og voksne. Budgettet er opgjort med udgangspunkt i ovenstående oplysninger. Priserne er ikke fremskrevet med de politisk vedtagne fremskrivningsprocenter. Specielle bemærkninger Side 114 Budget Ældre- og handicapområdet
95 Særforanstaltningstilbuddet Solkrogen Solkrogen 1. kr. R213 KB214 B215 B216 B217 B Netto Solkrogen er beliggende i Klim i et til formålet ombygget tidligere plejehjem, og målgruppen er udadreagerende psykisk og fysisk handicappede, som kan have behov for en til en bostøtte. Huset er taget i brug i 214 og pt. er otte af de ni boliger i anvendelse. Beboerne har selvstændige 2- værelses lejligheder af forskellig størrelse. Den overordnede målsætning bygger på anerkendelse og hjælp til selvhjælp. Der udarbejdes samarbejdsaftale med den enkelte beboer indeholdende mål og delmål ligesom der udarbejdes en årlig status. : Der er i dag plads til ni beboere. Af de otte boliger, som er i anvendelse, er de syv beboere fra Jammerbugt Kommune og 1 borger fra Mariagerfjord Kommune. Med udgangspunkt i den enkelte beboers støttebehov er der beregnet en grundtakst samt tillægstakster. Der sker BUM-afregning, hvorfor institutio nens takst går i nul. Grundtaksten udgør pr. døgn kr ,72 ved 95 pct. belægning og dækker udgifter til blandt andet lederløn, nattevagter, afskrivninger, aktivitetsudgifter, administration, overhead mv. I grundtaksten er der indregnet seks timers dagvagt, seks timer weekend dag, fire timer aften og fire timer weekend aften Bofællesskabet Krabben Bofællesskabet Krabben 1. kr. R213 KB214 B215 B216 B217 B Netto Krabben, som er beliggende i Hjortdal, er nybygget i 28, blev i oprindelig indrettet med 14 lejligheder, men blev i 212 udvidet med otte nye lejligheder. Målgruppen er psykisk- og fysisk handicappede. Krabbens tilbud tager udgangspunkt i den enkeltes individuelle behov. Tilbuddene tilrettelægges således, at beboernes personlige ressourcer inddrages optimalt med henblik på sikring af personlige udvikling, selvstændighed og oplevelse af livskvalitet. I samarbejde med den enkelte beboer udarbejdes handleplan, hvor mål og delmål fastsættes. Målgruppen for de nye boliger er voksne perso ner med varigt nedsat psykisk og fysisk funktionsniveau med svært fysisk handicap. Der er plads til 21 beboere samt 1 aflastningsplads, og der er på budgetteringstidspunktet fuld belægning. Af de 21 borgere kommer de 14 fra Jammerbugt Kommune og de resterende syv fra andre kommuner (kautionsborgere) Aflastningspladsen benyttes af to borgere. Specielle bemærkninger Side 115 Budget Ældre- og handicapområdet
96 Der er foretaget omkostningsbaseret takstberegnng. Der sker BUM-afregning, hvorfor institutionens budget går i nul. Budgettet er lagt på baggrund af 95 pct. belægning. Den lave takst pr. døgn udgør 1.48 kr. i 215 og den høje takst er i 215 beregnet til kr. pr. døgn. Der er 16 pladser til lav takst og fem pladser samt 1 aflastningsplads til en højere takst. Pladserne var oprindelig 14 til lav takst og 8 til høj takst, men for at få fuld belægning har det været nødvendigt at lave fordelingen om Botilbud Poppelvej 1C Botilbud Poppelvej 1C 1. kr. R213 KB214 B215 B216 B217 B Netto Botilbud Poppelvej 1C er et nyoprettet tilbud i 212 beliggende i Brovst til senhjerneskadede. Der er plads til seks beboere på tilbuddet, og pt. er fem pladser besat af egne borgere. Der er beregnet en omkostningsbaseret takst. Taksten pr. døgn er beregnet til 3.85 kr. i 215 ud fra 95 pct. belægning Boform Toftehøj Boform Toftehøj 1. kr. R213 KB214 B215 B216 B217 B Netto Toftehøj er beliggende i Aabybro, og der er plads til 32 beboere. Målgruppen er borgere med sindslidelser eller alvorlige psykiske problemer på grund af andre livsomstændigheder. Der er for øjeblikket 16 beboere fra andre kommuner og 16 beboere fra Jammerbugt Kommune. Institutionen er i 21 blevet ombygget til tidssvarende boliger efter Lov om almene boliger. Som faglig metode anvendes kognitiv og recoverymetoder. Der ansat 39 medarbejdere, en leder og en faglig sekretær, ligesom der er tilknyttet en psykiatrisk lægekonsulent. Institutionen er omfattet af rammeaftalen, hvorfor taksten er omkostningsbaseret. Der køres BUMafregning, hvorfor institutionens budget går i nul. I 215 er taksten kr. pr. døgn Bofællesskabet Sneppen Bofællesskabet Sneppen 1. kr. R213 KB214 B215 B216 B217 B Netto Specielle bemærkninger Side 116 Budget Ældre- og handicapområdet
97 Sneppen er beliggende i Aabybro. Målgruppen er sindslidende eller borgere med alvorlige psykiske problemer pga. andre livsomstændigheder. Bofællesskabet er bygget i 1998 og består af seks selvstændige lejligheder samt fællesrum, køkken bryggers og kontor. Den enkelte beboer har 1½ værelses lejlighed på 34 m2 fordelt på stue med tekøkken, soveværelse og badeværelse. Den overordnede målsætning er hjælp til selvhjælp. Der samtales, udarbejdes samarbejdsaftaler med hver enkelt beboer og årlige status herpå. Der afholdes husmøder med alle beboere og medarbejdere. Der kan foregå aktiviteter i form af madlavning, indkøb, idræt, bowling, biograf, teater, ferie, indkøb, udflugter, pårørendebesøg m.m. for og sammen med beboerne både individuelt og i fællesskab. Der er i dag plads til seks beboere og p.t. er alle pladser besat, hvor alle kommer fra Jammerbugt Kommune. Der er beregnet en omkostningsbaseret takst. Der køres BUM-afregning, hvorfor institutionens budget går i nul. Budgettet er lagt på baggrund af 95 pct. belægning. Taksten pr. døgn udgør 922 kr. i 215. Plejehjem og beskyttede boliger Plejehjem og beskyttede boliger 1. kr. R213 KB213 B214 B215 B216 B Netto På funktionen registreres udgifter og indtægter vedrørende boligdelen af plejehjem efter 192. På funktionen registreres endvidere udgifter og indtægter vedrørende el og varme. Boligudgifter vedrørende aflastningsboliger på kommunens plejecentre registreres ligeledes her. Der må ikke opkræves for huslejedelen, når en borger med egen bolig er beboer i en aflastningsbolig. Derfor vil der være en kommunal udgift på disse boliger. Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring 1. kr. R213 KB214 B215 B216 B217 B Netto På funktionen registreres udgifter og indtægter til perso ner vedrørende hjæ lpemidler, forbrugsgoder, støtte til køb af bil, boligindretning og individuel befordring efter kapitel 21 i Lov om social service. Specielle bemærkninger Side 117 Budget Ældre- og handicapområdet
98 Der forudsættes samme aktivitetsniveau og antal bevillinger som i 214 dog undtaget bevilling til biler, idet antallet af sager i 214 har været højere grundet genbevilling hvert 6. år. Nogle hjælpemidler er det svært at have en styring på, idet bevillingen først optræder i Jammerbugt Kommunes system, når hjæ lpemidler er anskaffet. Andre udgifter som eksempelvis boligforbedringer behandles af Myndighedsafdelingen. Fremadrettet vil udgiften til disse sager skulle bevilges individuelt på politisk niveau. Priserne er fremskrevet med de politisk vedtagne fremskrivningsprocenter. Plejevederlag og hjælp til sygeartikler ved pasning af døende i eget hjem Plejevederlag og hjælp til sygeartikler til pasning af døende i eget hjem 1. kr. R213 KB214 B215 B216 B217 B Netto På funktionen registreres udgifter og indtægter til plejevederlag og sygeartikler m.v. til pasning af døende i eget hjem jævnfør Servicelovens 118, 119 og 122. Der forudsættes samme udgiftsniveau som i 214. Priserne er fremskrevet med de politisk vedtagne fremskrivningsprocenter. Botilbud for personer med særlige sociale problemer Botilbud for personer med særlige soc. problemer 1. kr. R213 KB214 B215 B216 B217 B Netto Funktionen omfatter udgifter/indtægter vedrørende botilbud til perso ner med særlige sociale problemer efter Serviceloven 19 og 11 herunder kvindekrisecentre og forsorgshjem. På funktionen registreres også udgifter til personlig hjæ lp, pleje og omsorg m.v. samt tilbud af behandlingsmæssig karakter efter Servicelovens og 12, som ydes i forbindelse med botilbudet. Endvidere registreres udgifter til hjemmesygepleje efter Sundhedsloven, som ydes i forbindelse med botilbudet. Specielle bemærkninger Side 118 Budget Ældre- og handicapområdet
99 Der er taget udgangspunkt i tidligere års udvikling samt de første seks måneder i 214. Budgettet for de tre funktioner 5.42, 5.44 og 5.45 blev i forbindelse med kommunalreformen beregnet ud fra objektive kriterier. Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede 1. kr. R213 KB214 B215 B216 B217 B Netto Funktionen omfatter udgifter/indtægter vedrørende ambulant behandling, dag- og døgnbehandling af alkoho lskadede efter sundhedslovens 141 dog undtaget alkoholbehandling på sygehusafdelinger. Der er taget udgangspunkt i tidligere års udvikling samt de første seks måneder i 214. Budgettet for de tre funktioner 5.42, 5.44 og 5.45 blev i forbindelse med kommunalreformen beregnet ud fra objektive kriterier. Behandlingen af alkoholskadede og stofmisbrugere sker i et tværkommunalt samarbejde med 4 kommuner, som driver Behandlingscenter Nordenfjord. Behandling for stofmisbrugere Behandling for stofmisbrugere 1. kr. R213 KB214 B215 B216 B217 B Netto Funktionen omfatter udgifter/indtægter vedrørende behandling af stofmisbrugere under og over 18 år jævnfør SEL 11. ne til behandling af stofmisbrugere omfatter såvel udgifter til døgnbehandling, hvor behandlingen foregår i boformer til midlertidigt ophold jævnfør Serviceloven 17 stk 2 nr. 2 som udgifter til dagtilbud eller ambulant behandling. Der er taget udgangspunkt i tidligere års udvikling samt de første seks måneder i 214. Budgettet for de tre funktioner 5.42, 5.44 og 5.45 blev i forbindelse med kommunalreformen beregnet ud fra objektive kriterier. Specielle bemærkninger Side 119 Budget Ældre- og handicapområdet
100 Botilbud til længerevarende ophold Botilbud til længerevarende ophold 1. kr. R213 KB214 B215 B216 B217 B Netto På funktionen registreres udgifter og indtægter vedrørende botilbud til længerevarende ophold for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktio nsevne og perso ner med særlige sociale problemer jævnfør 18 i Lov om social service. Der er ved budgetlægningen taget udgangspunkt i det aktuelle antal af borgere, der bosat i og udenfor Jammerbugt Kommune i et 18-tilbud. Der er ikke budgetlagt en vækst på området udover de personer, der på budgettidspunktet var kendte. Der forventes 21 borgere til en gennemsnitspris på 74. kr. Herudover er der budgetlagt indtægter fra egenbetaling på funktionen. Der er ikke budgetlagt ukendt vækst på funktionen. Priserne er ikke fremskrevet med de politisk vedtagne fremskrivningsprocenter. Botilbud til midlertidige ophold Botilbud til midlertidige ophold 1. kr. R213 KB214 B215 B216 B217 B Netto På funktio nen registreres udgifter og indtægter vedrørende botilbud til midlertidig ophold for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og personer med særlige sociale problemer jævnfør 17 i Lov om social service. Der er ved budgetlægningen taget udgangspunkt i det aktuelle antal af borgere, der er bosat i og udenfor Jammerbugt Kommune i et 17-tilbud. Der er ikke budgetlagt en vækst på området udover de personer, der på budgettidspunktet var kendt. Der er budgetlagt med 12,6 helårsbevillinger til en gennemsnitspris på 41. kr. Heraf er der tre borgere som modtager særydelser i forbindelse med deres botilbud, hvor gennemsnitsprisen er 26. kr. Botilbuddenes budgetter er lagt ud fra simuleret lønfremskrivning samt udgifter til bygninger m.v. Området bliver takstberegnet, og der afregnes internt mellem Myndighedsafdelingen og leverandøren. Endvidere skal det bemærkes, at over/-underskud overføres til takstberegning to år efter. Specielle bemærkninger Side 12 Budget Ældre- og handicapområdet
101 Der er ikke budgetlagt ukendt vækst på funktionen. Priserne er ikke fremskrevet med de politisk vedtagne fremskrivningsprocenter Kontaktperson og ledsagerordninger Kontaktperson og ledsagerordninger 1. kr. R213 KB214 B215 B216 B217 B Netto På funktionen registreres udgifter og indtægter vedrørende ledsagerordninger for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og støtte og kontaktpersonsordninger for sindslidende og døvblinde jævnfør 45, 97, 98 og 99 i Serviceloven. Jammerbugt Kommune har eget støttekontaktpersonskorps. Dette tilbud er uvisiteret. Herudover har kommunen ledsagerordninger. I korpset er der i dag ansat fire personer. På grund af nye lovkrav skulle der ansættes en person mere til opsøgende arbejde inden for misbrugsområdet. Det er efterfølgende blevet vurderet, at disse opgaver kan løses inden for den hidtidige normering. Der er konkret udregnet en timepris for støttekontaktkorpset på 444 kr. Der leveres ca timer pr. år til borgerne. Der BUM-afregnes mellem Myndighedsafdelingen og Socialpsykiatrien. Beskyttet beskæftigelse Beskyttet beskæftigelse 1. kr. R213 KB214 B215 B216 B217 B Netto På funktionen registreres udgifter og indtægter vedrørende beskyttet beskæftigelse for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer jævnfør 13 stk. 1 og 2 i Serviceloven. Der er ved budgetlægningen taget udgangspunkt i det aktuelle antal af borgere, der har haft et tilbud i og udenfor Jammerbugt Kommune. Der er ikke budgetlagt en vækst på området udover de personer, der på budgettidspunktet var kendt. Budgettet for 215 er lavet med udgangspunkt i de 89,42 personer, som der er kendskab til under beskyttet beskæftigelse. Gennemsnitsprisen på funktionen er 155 t.kr. Heraf er der en borger som modtager særydelser til 222. kr. Specielle bemærkninger Side 121 Budget Ældre- og handicapområdet
102 Der er ikke budgetlagt ukendt vækst på funktionen. Priserne er ikke fremskrevet med de politisk vedtagne fremskrivningsprocenter. Aktivitets- og samværstilbud Aktivitets- og samværstilbud 1. kr. R213 KB214 B215 B216 B217 B Netto På funktio nen registreres kommunens udgifter og indtægter vedrørende aktivitets- og samværstilbud for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer jævnfør 14 i Serviceloven. Jammerbugt Kommune har fire væresteder. Værestederne er uvisiterede, hvorfor målgruppen kan komme og gå uden registrering. Jammerbugt Kommune har eget tilbud om Samvær og aktiviteter i Samværs- og aktivitetscenter Hjortdal. Tilbuddet er organiseret i sammenhæng med Bofællesskabet Krabben i Hjortdal Herudover har Jammerbugt Kommune personer i aktivitets- og samværstilbud i andre kommuner. Der er ved budgetlægningen taget udgangspunkt i det aktuelle antal af borgere, der er i tilbud i og udenfor Jammerbugt Kommune. Der er ikke budgetlagt en vækst på området udover de personer, der på budgettidspunktet var kendt. Det forventes, at 98,84 personer er i aktivitets og samværstilbud til en gennemsnitspris på 194. kr. Heraf modtager seks borgere særydelser i forbindelse med deres tilbud med en gennemsnitlig pris på 265. kr. Der er ikke budgetlagt ukendt vækst på funktionen. Priserne er ikke fremskrevet med de politisk vedtagne fremskrivningsprocenter Væresteder Væresteder, fælles udgifter og indtægter 1. kr. R213 KB214 B215 B216 B217 B Netto Specielle bemærkninger Side 122 Budget Ældre- og handicapområdet
103 I Jammerbugt kommune er værestederne placeret fire forskellige steder. Alle steder er der tale om et uvisiteret tilbud, hvorfor brugerne frit kan komme og gå, som de har behov for, når først de er tilknyttet tilbuddet. Alle medarbejdere refererer til lederen af Handicap og socialpsykiatri. Værestedet Orkidéen er beliggende i Fjerritslev og kan rumme ca. 45 brugere. Der gøres ikke brug af nogen bestemt faglig metode. Metoden afhæ nger af brugernes behov og medarbejdernes uddannelsesmæssige baggrund. Der er tilknyttet to medarbejdere til stedet. Værestedet Syrenen er beliggende i Brovst. Syrenen kan rumme ca. 45 brugere, og der er tilknyttet to medarbejdere. Værestedet forestår samvær, samtaler enkeltvis og i grupper og aktiviteter herunder strukturerede gruppeforløb som eksempelvis livsstilskurser og kurser i kommunikation. Som metode gøres der brug af kognitiv. Brugere og pårørende mødes som samarbejdspartnere, og informationsniveauet er højt prioriteret. Værestedet Åkanden er beliggende i Pandrup. Åkanden kan rumme ca. 45 brugere, og der er tilknyttet to medarbejdere til stedet. Stedet er beliggende ved kommunens plejecenter. Værestedet er handicapvenligt indrettet og bygget op om et cafélignende miljø med handicapvenlige adgangsforhold og en have. Brugerne har tilbud om køb af mad og drikke, kørsel i forbindelse med aktiviteter, brug af vaskemaskine, bad og telefon m.m. Ydelsen består af samtaler, samvær, aktiviteter herunder også strukturerede, netværksskabelse m.m. Der fastsættes mål i samarbejde med den enkelte bruger. Der afholdes møder og udarbejdes virksomhedsplaner. Værestedet Solsikken holder til i en tidligere skole i to etager beliggende i Aabybro. Der er tilknyttet to medarbejder til stedet. Overetagen udnyttes til kontor og mødelo kale for medarbejderne, da adgangsforholdene er meget upraktiske og vanskelige at gøre handicapvenlige. Der gøres ikke brug af nogen bestemt faglig metode. Metoden afhæ nger af brugernes behov og medarbejdernes uddannelsesmæssige baggrund. Budgettet er lagt ud fra en fast normering samt lokaleomkostninger. Værestederne har til og med 212 været konteret på et fælles sted samt de fire forskellige steder, men af praktiske hensyn blev budgetterne i 213 lagt sammen således, at de konteres på ét fælles sted Samværs- og aktivitetscenter Hjortdal Samværs- og aktivitetscenter Hjortdal 1. kr. R213 KB214 B215 B216 B217 B Netto På funktionen registreres udgifter og indtægter vedrørende samvær og aktiviteter for borgere med varigt nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne eller særlige sociale problemer jævnfør 14 stk. 1 og 2 i Serviceloven. Tilbuddet blev i 212 flyttet til Hjortdal Kulturcenter, hvor der er foretaget ombygning af de eksisterende bygninger. Således er der i dag plads til 18 brugere; 15 brugere på lav takst og tre kørestolsbrugere på høj takst. Der er p.t. 13,5 brugere på lav takst og fire på høj takst. Specielle bemærkninger Side 123 Budget Ældre- og handicapområdet
104 Borgerne deltager i forskellige aktiviteter: Der er et skovhold, som renholder naturlegepladserne i området og hjælper på Naturcenteret i Fosdalen. Holdet er etableret i samarbejde med Skov og Naturstyrelsen. Der er et kreativhold, som strikker, syer, maler, tegner og lignende, og et hold som arbejder med masketeater i teater Misk Mask. Der er et tilbud om sansemotorisk stimulering. Der vil på sigt blive etableret svømning, pædagogisk massage o.l. Samtidig udvikles borgernes sociale kompetencer. Der er beregnet omkostningsbaserede takster for hver at de to målgrupper. Der køres BUMafregning, hvorfor tilbuddets budget går i nul. Budgettet er lagt på baggrund af 95 pct. belægning. Den lave takst pr. døgn udgør 374 kr., og den høje takst udgør kr. pr. døgn i 215. Sociale formål Sociale formål 1. kr. R213 KB214 B215 B216 B217 B Netto Her registreres udgifter til dækning af merudgifter ved forsørgelse til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter 1 i Lov om social service. Der forudsættes samme udgiftsniveau som i 214. Der er 5 pct. statsrefusio n på området. Priserne er ikke fremskrevet med de politisk vedtagne fremskrivningsprocenter. Sekretariat og forvaltninger Sekretariat og forvaltninger 1. kr. R213 KB214 B215 B216 B217 B Netto På funktionen registreres udgifter og indtægter vedrørende administration af børne- og voksenområdet. ne kan primært henføres til lovpligtigt tilsyn på kommunes plejecentre samt konsulentydelser. Budgettet er ikke fremskrevet med de politisk vedtagne fremskrivningsprocenter. Specielle bemærkninger Side 124 Budget Ældre- og handicapområdet
105 Politikområde 8: Sundhedsområdet Områdets organisering Sundhedsområdet under Social-, Sundheds- og Beskæftigelsesforvaltningen er organiseret som en selvstændig afdeling. Sundhedsområdets opgaver omfatter kommunal genoptræ ning og vedligeho ldelsestræning, borgerrettet sundhedsfremme og forebyggelse (herunder særlige projekter), patient- rettede rehabiliteringstilbud til kronikere, aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet, motorisk træning til børn i alderen -17 år, forebyggende indsats for ældre og handicappede, forebyggende hjemmebesøg og frivilligt socialt arbejde. Konkrete projekter målrettet særlige grupper tilrettelægges og gennemføres i tæt samarbejde med andre kommunale afdelinger/forvaltninger samt eksterne samarbejdspartnere. De bredt borgerrettede aktiviteter tilrettelægges i lokalområderne af hensyn til muligheden for at nå borgerne og samarbejdet med lokale foreninger m.m. Aktuel lovgivning Træningsområdet: Sundhedsloven og Serviceloven Sundhedsfremme og forebyggelse: Sundhedsloven og Serviceloven Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet: Lov om regionernes finansiering Børnetræning: Serviceloven og Sundhedsloven Forebyggende hjemmebesøg: Lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre Frivilligt socialt arbejde: Serviceloven Specielle bemærkninger Side 125 Budget Sundhedsområdet
106 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet 1. kr. R213 KB214 B215 B216 B217 B Netto På funktionen registreres de aktivitetsafhængige bidrag til det regionale sundhedsvæsen. Den kommunale medfinansiering afregnes via DRG-systemet, som sender månedlig afregning til kommunens konto. Efter kommunalreformen indebærer den nye finansieringsordning blandt andet, at kommunerne skal medfinansiere de regionale sundhedsydelser. Formålet med den kommunale medfinansiering er at skabe en bedre sammenhæng mellem ansvar og finansiering herunder at give kommunerne incitamenter til at investere i forebyggelse og samarbejde om sammenhængende patientforløb. Den kommunale medfinansiering består af et aktivitetsbestemt bidrag på grundlag af borgernes anvendelse af regionernes sundhedsvæsen. Udviklingen følges således nøje af hensyn til ressource-trækket. Loft over takster for medfinansiering og finansiering i 215, 15-pl. Somatisk aktivitet Stationær behandling Ambulant behandling Genoptræning under indlæggelse Færdigbehandlede patienter Psykiatrisk aktivitet Stationær behandling Ambulant behandling Færdigbehandlede patienter Praksissektor-aktivitet Speciallægebehandling Almen lægebehandling Øvrig sygesikringsdækket behandling 34 pct. af DRG-takst (excl. langliggertakst) dog maksimalt kr. pr. indlæggelse 34 pct. af DAGS-takst, dog maksimalt kr. pr. besøg. Det maksimale beløb for gråzonepatienter udgør kr. 7 pct. af genoptræningstakst Obligatorisk takst kr. pr. døgn 6 pct. af sengedagstakst, dog maksimalt kr. pr. indlæggelse 3 pct. af besøgstakst Obligatorisk takst kr. pr. døgn 34 pct. af honorar, dog maksimalt kr. pr. ydelse 1 pct. af honorar for grundydelser 1 pct. af honorarer Udgiften i budgetåret 214 følger KL s skøn over den enkelte kommunes medfinansieringsudgifter i 215. KL's skøn er lavet i forlængelse af årets aftaler om væksten i det regionale sundhedsvæsen. Specielle bemærkninger Side 126 Budget Sundhedsområdet
107 Bemærkninger Ændring af den aktivitetsbestemte medfinansiering blev vedtaget ved lov den 1. juni 211 til ikrafttrædelse 1. januar 212. Ændringen betyder, at grundbidraget afskaffes og omlægges til et aktivitetsbestemt bidrag. Grundtanken i omlægning af grundbidraget til aktivitetsbestemt bidrag, er at styrke det kommunale incitament til en effektiv pleje- og forebyggelsesindsats, så dyre og forebyggende indlæggelser undgås. Kommunale indsatser til nedbringelse af udgifterne til medfinansiering: Patientrettet forebyggelse Borgerrettet forebyggelse Nedbringelse af omfanget af uhensigtsmæssige indlæggelser (bl.a. lungebetændelse, blærebetændelse, dehydrering og liggesår) Kommunale alternativer til indlæggelser Skabelse af sammenhænge og incitamenter til forbedring mellem sundhedsudgifter og øvrige kommunale udgiftsområder. Genoptræning og vedligeholdelsestræning Genoptræning og vedligeholdelsestræning 1. kr. R213 KB214 B215 B216 B217 B Netto Her registreres kommunens indsats i forbindelse med kommunal genoptræ ning efter Sundhedsloven samt optræning og vedligeholdelsestræning efter Serviceloven. Voksentræning På Sundhedslovens område er sygehusene ansvarlige for udarbejdelse af genoptræningsplaner (herefter GOP), hvor der skelnes mellem specialiseret og almen genoptræning. Den specialiserede genoptræning (behov for speciallægetilsyn/adgang til sygehuspersonale) er en regional opgave, hvor kommunen er medfinansierende, men ikke kan gøre indsigelse mod træningslængde eller andet. Den almene genoptræning er kommunens opgave. Den almene genoptræning i kommunen udføres af Sundhedsafdelingens terapeuter. Børnetræning I Jammerbugt Kommune prioriteres en tidlig indsat til børn med handicap, sansemotoriske vanskeligheder og andre særlige behov. En del af opgaverne er nye i forbindelse med kommunalreformen. Andre er videreførelse af tidligere kommunale opgaver, hvor indsatsen nu er harmoniseret. Opgaveområdet er placeret i Sundhedsafdelingen af hensyn til samling af ekspertisen og sammenhæng med afdelingens øvrige sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. Aktiviteterne omfatter ydelser til børn i alderen -17 år med sansemotoriske udviklingsvanskeligheder, specifikke handicaps/diagnosticerede udviklingsforstyrrelser og ydelser til børn der udskrives med genoptræningsplaner/gop. Specielle bemærkninger Side 127 Budget Sundhedsområdet
108 Der har over årene været en fortsat stigning i antallet af almene genoptræningsplaner. Det er i forbindelse med ældrepuljen tilført midler til at imødegå udfordringerne på området. Bemærkninger Sundhedsafdelingen er repræsenteret i en faglig følgegruppe nedsat af Region Nordjylland med henblik på beskrivelse af arbejdsdelingen på området. Udviklingen følges nøje af hensyn til ressource-trækket, men også for at sikre at den fornødne ekspertise er til stede i kommunen til løsning af disse ofte langvarige opgaver. Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut 1. kr. R213 KB214 B215 B216 B217 B Netto Her registreres kommunes udgifter til betaling for vederlagsfri fysioterapi hos en fysioterapeut eller ridefysioterapeut i praksissektoren efter lægehenvisning i henhold til Sundhedslovens kapitel 39a. Ved budgetlægning for 215 er der taget udgangspunkt i forbruget fra januar til august 214. Sundhedsfremme og forebyggelse Sundhedsfremme og forebyggelse 1. kr. R213 KB214 B215 B216 B217 B Netto Her registreres kommunes udgifter til sundhedsfremme og forebyggelse efter Sundhedslovens 119. Løbende aktiviteter - børn og ungeområdet Uddannelse af motorikpædagoger, motionstilbud/motoriktræning til motorisk usikre børn, babycafé, individuel kostvejledning til børn/unge og familier, rygestoptilbud (8. og 9. klasse, ungdomsskolen), fysioterapeutisk rådgivning, reflekser og kondomer, I øvrigt: Rejseholdsaktiviteter, diverse kampagner og temadage. Specielle bemærkninger Side 128 Budget Sundhedsområdet
109 Løbende aktiviteter - voksenområdet Fysioterapeutisk rådgivning, kronikerrehabilitering (hjertesygdom, KOL, kræft og diabetes), incontinens- rådgivning og træning, individuel kostvejledning og misbrugsrådgivning. I øvrigt: osteoporosehold, pilates, rygtræ ning, ko ntinensho ld, varmtvandstræ ning, livstilshold, individuelt rygestopkursus, rygestophold, forebyggelse af selvmord blandt ældre, blodtryksmåling og anden form for rejseholdsaktiviteter. I 212 opstartede sundhedsafdelingen som leverandør af sundhedsordning til Jammerbugts Kommunes medarbejdere. Sundhedsafdelingen er leverandør af træningsydelser til beskæftigelsesafdelingen. Træningen retter sig mod sygedagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. Andre sundhedsudgifter Andre sundhedsudgifter 1. kr. R213 KB214 B215 B216 B217 B Netto På denne funktion registreres andre sundhedsudgifter herunder blandt andet udgifter, som er kommunalt finansieret via DRG-afregning, til hospiceophold og færdigbehandlede patienter, og som ikke kan hjemtages. Der forudsættes aktivitet på niveau med et gennemsnit af de sidste tre år vedrørende hospiceophold, plejetakst for færdigbehandlede patienter og kommunale udgifter til køb af sygehusydelser. ne følges løbende via gennemgang af individdata fra Sundhedsstyrelsen og henvendelse til region/sygehus ved uoverensstemmelser mellem opkrævning og myndighedsafdelingens oplysninger om udskrivningsdato m.v. Der er i 214 flyttet budget vedrørende befordring fra politikområde 8 til politikområde 7. Forebyggende indsats for ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede 1. kr. R213 KB214 B215 B216 B217 B Netto På denne funktion registreres udgifter vedrørende forebyggende hjemmebesøg jævnfør lov om forebyggende hjemmebesøg mv. Herudover registreres udgifter og indtægter vedrørende klubber. Specielle bemærkninger Side 129 Budget Sundhedsområdet
110 Forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg har sin baggrund i Lov nr Ifølge lovgivningen er kommunen forpligtet til at tilbyde et årlig besøg til borgere på 75 og derover. Sigtet med loven er at opprioritere den forebyggende og sundhedsfremmende indsats overfor ældre via samtale, råd, vejledningen og orientering om eksisterende aktiviteter og støttemuligheder. Øvrige sociale formål Øvrige sociale formål 1. kr. R213 KB214 B215 B216 B217 B Netto På denne gruppering registreres kommunens støtte til frivillige sociale organisationer og foreninger samt andet frivilligt socialt arbejde jævnfør 18 i Lov om social service. SL 18-midlerne uddeles årligt til foreninger og projekter i kommunen, som udfører frivilligt socialt arbejde. Endvidere yder Jammerbugt Kommune støtte til et Frivillighus, som oprindeligt er opstartet med støtte fra Velfærdsministeriet. Frivillighuset servicerer de grupper, foreninger, organisationer og enkeltpersoner, der arbejder med frivilligt socialt arbejde i Jammerbugt Kommune. I Frivillighuset kan man blandt andet få: Vejledning om PR og markedsføring Vejledning om fundraising Inspiration fra frivilligt socialt arbejde andre steder i landet Information om forskelligt frivilligt socialt arbejde Hjælp til at få kontakt med nye frivillige Fælles temadage og kurser for frivillige Der forudsættes samme aktivitet som i Specielle bemærkninger Side 13 Budget Sundhedsområdet
111 Politikområde 9: Natur og miljø Områdets organisering Politikområdet Natur- og Miljø er hovedsageligt organiseret i Plan- og Miljøafdelingen samt driftsenheden Vej og Park. Alle afdelinger hører under Teknik- og Miljøforvaltningen. Plan- og Miljøafdelingen arbejder på at etablere en miljømæssig og bæredygtig udvikling, idet naturen er en vigtig ressource for kommunen og regionens friluftsliv, befolkningens sundhed, en bæredygtig turisme og som tiltrækningskraft for fremtidens bosætning. I den forbindelse løses opgaver indenfor politikområdet Natur og miljø såsom: Drift af grønne områder og offentlige toiletter Drift af kommunale skove Vedligeholdelse af vandløb Naturforvaltningsprojekter Grundvandssikring Driftsenheden Vej og Park fungerer som en entreprenørenhed til politikområdet, og har den udførende rolle i forhold til en del af de ovenstående opgaver. Aktuel lovgivning Politikområde Natur og Miljø har blandt andet følgende lovgrundlag: Miljømålsloven Naturbeskyttelsesloven Kystbeskyttelsesloven Miljøbeskyttelsesloven Lov om husdyr Planloven Samlebekendtgørelsen Jordforureningsloven Vandløbsloven Vandforsyningsloven Museumsloven Fælles formål (faste ejendomme).25.1 Fælles formål 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende andre faste ejendomme, der ikke entydigt kan henføres til enkelte områder herunder offentlige toiletter. Der er i kommunen 2 offentlige toiletter. Idet der ikke er planlagt reparationer eller udvidelse, forventes det, at området forbliver uændret. Specielle bemærkninger Side 131 Budget Natur og miljø
112 Grønne områder og pladser (fritidsområder).28.2 Grønne områder og pladser 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Under denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende drift og anlæg af fritidsområder herunder naturområder, parker, legepladser og strandområder. Vedligeholdelse af naturområder, parker, legepladser og strandområder. Strandområder omfatter udgifter til strandrensning, tømning af containere, redningsmateriel, blå flag og badevandsanalyser. For at få et ensartet serviceniveau på driften af de grønne områder er budgettet til vedligeholdelse af grønne områder på institutio ner, fritidsområder, rådhuse m.v. blevet samlet i én pulje (serviceharmo nisering). Driften af de grønne områder foretages af Vej & Park, hvilket medfører, at udgifterne bliver konteret i den centrale pulje og ikke på hver enkelt institution. Klipning af boldbaner reduceres med 1. kr. Derudover nedtages springvandet i søen I Aabybro svarende til en besparelse på 7. kr. Naturforvaltningsprojekter.38.5 Naturforvaltningsprojekter 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende konkrete naturforvaltningsprojekter på kommunale og private arealer. Forskellige naturforvaltningsprojekter. Fremskrivning af budget 214. Specielle bemærkninger Side 132 Budget Natur og miljø
113 Skove Skove 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Her registreres udgifter og indtægter vedrørende drift af de kommunale skove. ne vedrører drift af de kommunale skove og plantager: Klim Bjerg og Udklit plantage m.v. ne vedrører jagtleje, der indgår som en del af finansiering af vedligeholdelsen af skovene, samt genrejsning af fredskov. Fremskrivning af budget 214. Sandflugt (naturbeskyttelse) Sandflugt 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Driftsudgifter og indtægter vedrørende sandflugt herunder læplantning og kystsikring. Sandflugtsbekæmpelse udføres af Nordjyllands Statsskovdistrikt. Jammerbugt Kommunes andel udgør 1/6 af udgiften. Fremskrivning af budget 214. Vedligeholdelse af vandløb (vandløbsvæsen) Vedligeholdelse af vandløb 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter, der direkte kan henføres til de enkelte vandløb. Specielle bemærkninger Side 133 Budget Natur og miljø
114 Der er ca. 51 km kommunevandløb, der oprenses en til to gange årligt. Heraf er der miljøvenlig oprensning af 187 km: Område F Ryå m.m. ca. 6 km Område G Sletteå system m.m. ca. 39 km Område H Haverslev området ca. 48 km Område I Syd for Fjerritslev, Aggersund ca. 4 km Størstedelen af arbejdet med oprensning af vandløb er udliciteret. Budgettet er ikke reguleret i henhold til kontrakterne for oprensning. Med virkning fra 216 igangsættes nedklassificering af offentlige vandløb svarende til en besparelse på 95. kr. Bidrag til vedligeholdelsesarbejder (vandløbsvæsen) Bidrag for vedligeholdelsesarbejder 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto På denne funktion registreres bidrag til andre kommuner, pumpe- og landvindingslag m.v. for vedligeholdelsesarbejder. Bidrag for vedligeholdelse til 11 dige- og pumpelag. Fremskrivning af budget 214. Fælles formål (miljøbeskyttelse).52.8 Fælles formål 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende miljøbeskyttelsesforanstaltninger, som ikke objektivt kan fordeles på funktionen fx i forbindelse med generelle miljøforsikringer. i forbindelse med administration af miljøbeskyttelsesområdet herunder udgifter til administrative medarbejdere i forbindelse med fx planlægning, undersøgelser og tilsyn, kortlægning m.v. registreres på funktion Miljøforsikring. Specielle bemærkninger Side 134 Budget Natur og miljø
115 Fremskrivning af budget 214. Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn m.v. (miljøbeskyttelse) Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn m.v. 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto På denne funktion registreres øvrige udgifter og indtægter i forbindelse med planlægning, undersøgelser og tilsyn vedrørende affaldshåndtering, luft- og støjforureningsbekæmpelse, råstoffer samt tilsyn og overvågning af spildevand. Her registreres endvidere udgifter og indtægter i forbindelse med vandindvinding. Det skal bemærkes, at eventuelle afledte udgifter og indtægter vedrørende miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger ligeledes registreres her. Endvidere registreres kommunens udgifter til Danmarks Miljøportal samt gebyr vedrørende indsatsplanlægning på grundvandsområdet på funktionen. Diverse planlægningsopgaver og opkrævning af statslig og kommunalt gebyr til indsatsplanlægning på grundvandsområdet i forhold til den tilladte indvindingsmængde. Under dette område har der i 213 og 214 været udgifter til et projekt med udredning at boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Dette projekt er eksternt finansieret, og indtægten forventes at indgå i 215. Gebyr vedrørende indsatsplanlægning er nu reguleret over DUT-midlerne. Skadedyrsbekæmpelse Skadedyrsbekæmpelse 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med skadedyrsbekæmpelse. Ejendomme i landzone samt landbrugsejendomme i byzone vil blive delt op i to kategorier: 1. Hvor der ikke er forekomst af rotter. Disse vil få besøg af rottebekæmperen hvert 2. år. 2. Hvor der er forekomst af rotter. Disse får tilsyn med 6 måneders intervaller indtil 3 på hinanden besøg viser, at der ikke er forekomst af rotter. Specielle bemærkninger Side 135 Budget Natur og miljø
116 Rottebekæmpelsen er udliciteret og brugerfinansieret. Det brugerfinansierede beløb opkræves over ejendomsskattebilletten som en promille af ejendomsvurderingen. Specielle bemærkninger Side 136 Budget Natur og miljø
117 Politikområde 1 Infrastruktur og beredskab Områdets organisering Politikområdet Infrastruktur og beredskab er hovedsageligt organiseret i Teknik- og Forsyningsafdelingen samt driftsenheden Vej og Park. Alle afdelinger hører under Teknik- og Miljøforvaltningen. Teknik- og Forsyningsafdelingen har blandt andet det administrative ansvar for Jammerbugt Kommunes vej- og færdselsarealer, den kollektive trafik, kommunens havne og det kommunale redningsberedskab. Herudover løser Teknik- og Forsyningsafdelingen en række opgaver omkring kommunes ejendomme. Redningsberedskabets opgaver kan opdeles i forebyggende og afhjæ lpende aktiviteter. Af forebyggende aktiviteter løses blandt andet gennemførelse af brandtilsyn, rådgivende hjemmebesøg m.v. Af afhjælpende aktiviteter kan blandt andet nævnes brandslukning, redningsopgaver med redningsbåd m.v. Driftsenheden Vej og Park fungerer som en entreprenørenhed til politikområdet og har den udførende rolle i forhold til en del af de ovenstående opgaver. Aktuel lovgivning Politikområdet Infrastruktur og beredskab har blandt andet følgende lovgrundlag: Vejlovgivningen Beredskabsloven Lov om Kollektiv Trafik Redningsberedskab Redningsberedskab 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med driften af det kommunale redningsberedskab. På funktionen registreres udgifter for medarbejdere, der fuldt ud beskæftiger sig med beredskabsområdet. Den umiddelbare forvaltning af redningsberedskabet hører under Beredskabskommissionen, men er teknisk placeret i Teknik- og Miljøforvaltningen. Jammerbugt Kommune har brandslukningsoverenskomst med Falcks Redningskorps A/S. Beredskabet foretager ca. 225 udrykninger pr. år og foretager ca. 4 brandsyn af objekter/bygninger. Forudsætningerne for budgettet er den af Kommunalbestyrelsen vedtagne plan for den risikobaserede dimensionering af regningsberedskabet i Jammerbugt Kommune. Af planen fremgår blandt andet det vedtagne serviceniveau. I forhold til økonomiaftalen for budget 215 er der indregnet en besparelse på 333. kr. i 215 og 5. fra 216 og fremad. Specielle bemærkninger Side 137 Budget Infrastruktur og beredskab
118 Fælles formål (fællesfunktioner) Fælles formål 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter, som tjener generelle tværgående vejformål, der ikke objektivt kan registreres særskilt på de øvrige funktioner under hovedkonto 2 herunder udgifter vedrørende vejplanlægning. På denne funktion registreres endvidere udgifter til fælles funktioner (markpersonale, materialer og maskiner) samt udgifter og indtægter i forbindelse med arbejder, som vejvæsenet udfører for andre offentlige myndigheder. Dækker udgifter til løn, uddannelse, beklædning mv., forsikringer, maskiner og drivmidler, indtægter fra arbejde for egne driftskonti samt indtægter fra arbejder for kommunale institutioner. På grundlag af priskalkulatio n omkostningsfordeles de totale driftsudgifter ud til de enkelte ydelseskonti ud fra Fritvalgs-modellen. Arbejde for fremmed regning (fællesfunktioner) Arbejde for fremmed regning 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med arbejder, som vejvæsenet udfører for andre offentlige myndigheder og for private. Ekstern entreprenørvirksomhed er momsregistreret virksomhed. Der udføres diverse arbejdsopgaver for eksterne virksomheder. På grundlag af priskalkulatio n omkostningsfordeles de totale driftsudgifter ud til de enkelte ydelseskonti ud fra Fritvalgs-modellen. Specielle bemærkninger Side 138 Budget Infrastruktur og beredskab
119 Driftsbygninger og -pladser (fællesfunktioner) Driftsbygninger og -pladser 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende driftsbygninger (inkl. værksteder) og -pladser herunder materielgårde og oplagspladser m.v. Drift af materielgård i Pandrup, tre stillepladser i henholdsvis Brovst, Fjerritslev og Aabybro samt diverse skurfaciliteter placeret centrale steder til medarbejdere. Fremskrivning af budget 214. Vejvedligeholdelse m.v. (kommunale veje) Vejvedligeholdelse m.v. 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med drift og vedligeholdelse samt anlæg af veje, hvor kommunen er vejmyndighed. Drift af vejbelysningen som udgør 9.2 armaturer Drift af ca. 8.3 vejskilte Drift af busskure og andet vej inventar Drift af ca. 254 bygværker/broer Gadefejning af 41 km kantsten tre gange årligt Tømning af ca rendestensbrønde en gang årligt. Drift af vejafvanding herunder vejafvandingsbidrag til kloakforsyningen. Drift af hastighedsdæmpende foranstaltninger som udgør 112 vejbump og 54 indsnævringer samt en forventet indsats i form af kampagner samt nye tiltag på trafiksikkerhedsområdet Klipning/oprensning af ca m 2 rabatter samt 925 km grøfter. Fremskrivning af budget 214. Der er indregnet en besparelse på 4. kr. ved slukning af gadelyset i sommermånederne. Specielle bemærkninger Side 139 Budget Infrastruktur og beredskab
120 Belægninger m.v. (kommunale veje) Belægninger m.v. 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende reparatio n og fornyelse af belægninger på færdselsarealer inklusiv efterfølgende renovering af vejafmærkninger. Drift af offentlige veje som udgør: 95 km asfalt-/betonveje med et areal på ca m 2 12 km grusveje med et areal på ca. 48. m 2 12 km cykelstier med et areal på ca. 14. m 2 Drift af ca. 3 km fortove samt diverse torve/pladser Fremskrivning af budget 214. Vintertjeneste (kommunale veje) Vintertjeneste 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende snerydning og glatførebekæmpelse. Vintervedligeholdelse udgør snerydning på ca. 95 km offentlige veje samt saltning af ca. 84 km offentlige veje samt rydning/saltning af diverse offentlige stier og fortovsarealer. Derudover gennemføres der glatførebekæmpelse for eksterne virksomheder. Fremskrivning af budget 214. Fælles formål (kollektiv trafik) Fælles formål 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Specielle bemærkninger Side 14 Budget Infrastruktur og beredskab
121 På denne funktio n registreres udgifter og indtægter, som ikke objektivt kan fordeles på funktionerne Drift af Blokhus Busterminal. Fremskrivning af budget 214. Busdrift (kollektiv trafik) Busdrift 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende busdrift herunder individuel handicapkørsel og kommunale tilskud til trafikselskaber til åben buskørsel og flextur. Tilskud til Nordjyllands Trafikselskab for rutekørsel, flextur og handicapkørsel i Jammerbugt Kommune. til nye busskure. Budget 214 fra Nordjyllands Trafikselskab. Der er indregnet en tilbagebetaling af overskud fra 213 i år 215 på 1.2. kr. Derudover er der indregnet en besparelse på 1.. kr. i 215 stigende til 1.2. kr. fra 216 og fremad. Lystbådehavne m.v. (havne) Lystbådehavne m.v. 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende lystbådehavne. Drift og vedligeholdelse af Gjøl, Attrup og Haverslev havne. Fremskrivning af budget 214. Specielle bemærkninger Side 141 Budget Infrastruktur og beredskab
122 Politikområde 11: Forsyningsområdet Områdets organisering Jammerbugt Kommune har organiseret sin produktion og distribution på forsyningsområdet i Teknik- og Forsyningsafdelingen i Teknik- og Miljøforvaltningen. Teknik- og Forsyningsafdelingen tager sig af affaldshåndteringen i kommunen. Forsyningsområdet er organisatorisk opdelt i en administrativ del og en driftsdel. Forsyningsafdelingen tilvejebringer og driver ordninger for affald og genanvendelige produkter fra private og erhvervsdrivende i Jammerbugt Kommune. Administrationen udarbejder affaldsplaner, affaldsregulativer, kontrakter vedrørende bortskaffelse af affald samt rådgiver driftsvirksomheden. Driftsvirksomheden står for driften af genbrugspladserne. I 215 vedtager kommunen en ny affaldsplan, som danner rammen for affaldshåndteringen de næste seks år. Forsyningsområdet drives efter det såkaldte hvile i sig selv-princip, der betyder, at udgifter og gebyrindtægter skal balancere set over en årrække indenfor hvert kontoområde. Med andre ord må der ikke ydes skattefinansierede subsidier til forsyningsvirksomhederne eller omvendt, og økonomien i én affaldsordning må ikke udveksles med økonomien i en anden affaldsordning. Derfor forvaltes forsyningsvirksomhederne anderledes end den skattefinansierede del af kommunens virksomhed. Aktuel lovgivning Politikområdet Forsyning har følgende lovgrundlag: Miljøbeskyttelsesloven Bekendtgørelse om affald Fælles formål Fælles formål 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto På denne funktio n registreres udgifter og indtægter, som ikke objektivt kan fordeles på funktionerne Administration, information, kortlægning og planlægning af affaldshåndtering for husstande og erhverv. Fremskrivning af budget 214. Såvel boliger, sommerhuse og erhverv bidrager til kommunens generelle indsats på affaldsområdet. afspejler dels den daglige administrative drift, dels udviklings- og analyseopgaver. Specielle bemærkninger Side 142 Budget Forsyningsområdet
123 Ordning for dagrenovation Ordning for dagrenovation - restaffald 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med planlægning, etablering og drift af ordninger for dagrenovation (restaffald). Antal årlige tømninger: Helårssække Sommerhussække Containere, boliger og sommerhuse 53. stk stk stk. Der er indgået kontrakt med RenoNorden, Hjørring, om indsamling af dagrenovation. Kontrakten udløber 31. december 215. Takster for forbrænding på affaldsforbrændingsanlæggene Reno-Nord, Thyra og Renovest/Aars Forbrændingsanlæg. Bemærkninger Kommunen ejer den største del af affaldscontainerne, dvs. indkøb af containere og kompostbeholdere henregnes til dette område. Ordning for storskrald og haveaffald Ordning for storskrald og haveaffald 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto -3 3 På funktionen registreres udgifter og indtægter i forbindelse med planlægning, etablering og drift af ordninger for storskrald og haveaffald. Alle udgifter og indtægter i forbindelse med disse ordninger registreres her. Ruteindsamling af storskrald ved 18.3 husstande fem gange årligt. Kontrakt med Renovest om indsamling af storskrald. Kontrakten udløber 31. december 215. Specielle bemærkninger Side 143 Budget Forsyningsområdet
124 Bemærkninger ne til bortskaffelse af affald, der indsamles via storskraldsordningen, finansieres via funktion (genbrugspladser). Ordning for glas, papir og pap Ordning for glas, papir og pap 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto På funktionen registreres udgifter og indtægter i forbindelse med planlægning, etablering og drift af ordninger for glas, papir og pap. Husstandsindsamling af papir i containere foregår otte gange årligt i byområder og fem gange årligt i landområder. Indsamling af papir i bobler foregår primært i sommerhusområder. Bobler til glas og flasker er placeret i hele kommunen. Kontrakt med Renovest om indsamling af papir. Kontrakten udløber 31. december 215. Bemærkninger ne til affald fra boblerne på funktio n afholdes delvis af funktion , mens indtægterne fra gebyr og salg af papir fra husstandsindsamlingen konteres på funktion Ordning for farligt affald Ordning for farligt affald 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto På funktionen registreres udgifter og indtægter i forbindelse med planlægning, etablering og drift af ordninger for farligt affald fra visse erhverv. Det bemærkes, at udgifter og indtægter i forbindelse med oprydning på forurenede grunde registreres på funktion Jordforurening. Mindre mængder farligt affald fra erhverv indsamles med Miljøbil Erhverv fire gange årligt. Renovest står for den praktiske gennemførelse af indsamlingen. Budget 214 og Renovest indsamlingspris. Specielle bemærkninger Side 144 Budget Forsyningsområdet
125 Genbrugsstationer Genbrugsstationer 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende planlægning, etablering og drift af genbrugsstationer. Der er genbrugspladser i Aabybro, Brovst, Fjerritslev og Udholm, som kan benyttes af privatborgere samt til mindre mængder affald fra erhverv. Fire nærgenbrugspladser i Blokhus, Hune, Saltum og V. Hjermitslev kan benyttes til mindre mængder fra private. Implementering af strukturreformen for genbrugspladserne henregnes her indtil videre er Fjerritslev Genbrugsplads taget i brug. Pandrup Genbrugsplads står for tur. Budget 214. Bemærkninger fra større indvejede mængder på Affaldscenter Udholm henhører under dette område. Øvrige ordninger og anlæg Øvrige ordninger og anlæg 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende planlægning, etablering og drift af eventuelle andre ordninger, som ikke er nævnt specifikt under affaldshåndtering. Endvidere registreres udgifter og indtægter vedrørende rent kommunale behandlingsanlæg fx deponeringsanlæg, forbrændingsanlæg og sorteringsanlæg. Monitering af tidligere deponier i Gøttrup og Udholm, som blev lukket og retableret i 29, henregnes til dette område. Budget 214 og moniteringsplan. Specielle bemærkninger Side 145 Budget Forsyningsområdet
126 Politikområde 12: Erhverv og Turisme Områdets organisering Erhvervs- og Turismeområdet i Jammerbugt Kommune er organiseret under VÆKST Jammerbugt. Organisationen består af det tidligere Erhvervscenter Jammerbugt og turistkontorerne i Blokhus, Fjerritslev og Brovst. Hovedkontoret er beliggende i Kultur- og Erhvervscenter Jammerbugt i Aabybro. Organisationen VÆKST Jammerbugt beskæftiger sig primært med følgende områder: Fokuseret Erhvervsservice Afsætning og Eksport Destinationsudvikling og Turisme Menneskelige Ressourcer Èn indgang til kommunen, rammevilkår og kommunal service Iværksætteri VÆKST Jammerbugt er indgangen til erhvervsservice og information om erhvervsforholdene i Jammerbugt Kommune. De primære opgaver er daglig servicering af kommunens virksomheder, iværksættere og virksomheder, som ønsker at etablere sig i kommunen. Turismeområdet i Jammerbugt Kommune er organiseret under VÆKST Jammerbugt under betegnelsen VisitJammerbugten. Her formidler man turismearrangørers produkter over for turisterne via forskellige online/offline medier. Bureauet i Blokhus fungerer som oplysningscentral om aktuelle og lokale attraktioner, kulturelle tilbud samt spise- og overnatningsmuligheder. Samtidig leverer bureauet oplysninger om turismesegmentet tilbage til marketings- og udviklingsmedarbejderne i Aabybro. VisitJammerbugten afholder også informationsmøder for turisterne, partnerskabs- og netværksmøder samt faglige workshops for og mellem turismevirksomhederne. Eksterne partnere og programmer VÆKST Jammerbugt indgår i 215 i det nye nordjyske vækstsamarbejde Business Region North Denmark sammen med de øvrige kommuner og Region Nordjylland. Der er i øvrigt et tæt samarbejde mellem VÆKST Jammerbugt og en række eksterne organisatio ner og programmer; herunder Væ ksthus Nordjylland (VIP, Yderlig Væ kst, Global), VisitNordjylland, Norddanmarks EU- Kontor, AAU MatchMaking, Aalborg Universitet, KL, Netværk Limfjorden, Dansk TurismeFremme og VisitDenmark. Råd og fora Vækst Jammerbugt har i dag to styringsmekanismer: Økonomiudvalget i Jammerbugt Kommune og Erhvervs- og Turistrådet. Erhvervs- og Turistrådet er bredt sammensat og arbejder for en dynamisk udvikling af erhvervslivet i tæt samarbejde med Jammerbugt Kommune, lokale virksomheder, erhvervsforeninger, organisationer samt andre relevante lokale aktører. Herudover har Erhvervs- og Turistrådet i samarbejde med Kommunalbestyrelsen udarbejdet kommunens Erhvervs- og Vækststrategi, som beskriver indsatsen på det erhvervspolitiske område. Specielle bemærkninger Side 146 Budget Erhverv og turisme
127 Turisme Turisme 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende turismefremmende aktiviteter herunder tilskud til turismeudviklingsselskaber og turismemarkedsføring. Endvidere registreres EUtilskud til tilsvarende aktiviteter samt udbetalinger i tilknytning til turismeområdet. Administrative medarbejdere, der fuldt ud er beskæftiget med turisme, registreres på funktionen. Se under afsnittet Områdets organisering. Fremskrevet budget 214 med en reduktion på 2. kr. Udmøntningen heraf besluttes senere. Erhvervsservice og iværksætteri Erhvervsservice og iværksætteri 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende erhvervsservice og iværksætteri herunder tilskud til erhvervsråd, tilskud til investeringsfremmeorganisatio ner og tilskud til iværksætterrådgivning. Se under afsnittet Områdets organisering. Fremskrevet budget 214. Specielle bemærkninger Side 147 Budget Erhverv og turisme
128 Politikområde 13: Administrativ organisation Områdets organisering Administrationen i Jammerbugt Kommune er organiseret i fire administrationsbygninger i henholdsvis Fjerritslev, Brovst, Pandrup og Aabybro. I Fjerritslev er Børne- og Familieforvaltningen placeret. Børne- og Familieforvaltningen dækker tre fagområder (Dagtilbud, Undervisnings- og fritidstilbud samt Forebyggelse, sundhed og særlig indsats) og en forvaltningsserviceenhed. Lederne af disse fagområder har sammen med Børne- og Familiedirektøren ansvaret for den strategiske ledelse, personaleledelsen og den faglige ledelse, ligesom gruppen servicerer det politiske niveau. Social-, Sundheds- og Beskæftigelsesforvaltningen, som er placeret i Brovst, har ansvaret for Jammerbugt Kommunes indsats indenfor beskæftigelse, sundhed og sociale tilbud til voksne. Ledelsen af forvaltningen udgøres af direktøren sammen med afdelingscheferne for de tre hovedområder. Herudover findes der i forvaltningen en forvaltningsserviceenhed. Teknik- og Miljøforvaltningen er placeret i Pandrup. De opgaver, som ligger indenfor forvaltningens ansvarsområde, er delt i to hovedområder (Plan og Miljø og Teknik og Forsyning), som er organiseret med hver sin afdelingschef. Ledelsen af forvaltningen udgøres af direktøren sammen med to afdelingschefer. Denne gruppe har ansvaret for den strategiske ledelse, personaleledelsen og den faglige ledelse. I Teknik- og Miljøforvaltningen findes der ligesom i de to andre fagforvaltninger en forvaltningsserviceenhed. Rådhuset i Aabybro huser Kultur- og Fritidsafdelingen, ligesom administrationen vedrørende landdistriktsudvikling har base her. Kultur- og Fritidsafdelingen samt administrationen vedrørende landdistriktsudvalget servicerer Kultur-, fritids-, og landdistriktsudvalget. Herudover er der på rådhuset i Aabybro placeret tre stabe, henholdsvis Økonomi og Personale, Udviklingsstaben samt Fællessekretariatet/Borgerservice. Stabene servicerer de tre fagforvaltninger, direktio nen og kommunalbestyrelsen. Hver af stabene ledes af en stabschef. Økonomi og Personale løser i samarbejde med forvaltningernes økonomifunktioner en række drifts- og udviklingsopgaver inden for økonomi- og lønområdet. Udviklingsstaben løser en række udviklingsrelaterede opgaver, forestår arbejdet omkring arbejdsmiljøindsatsen i kommunen, ligesom staben indeholder kommunens It-afdeling. Fæ llessekretariatet løser en ræ kke opgaver omkring dagsordener til det politiske niveau, køb og salg af jord og bygninger, telefonomstilling samt forskellige opgaver på forsikrings- og indkøbsområdet. På rådhuset i Aabybro har borgerne adgang alle ugens 5 hverdage, mens der kun er åbent én fast dag ugentlig på de øvrige administrationsbygninger. Borgerservice hører under Fællessekretariatet. Kommunaldirektøren er placeret på Rådhuset i Aabybro. Kommunaldirektøren er den øverste administrative chef og har personaleansvaret for alle kommunes ansatte. Specielle bemærkninger Side 148 Budget Administrativ organisation
129 Driftssikring af boligbyggeri Driftssikring af boligbyggeri 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende støtte til opførelse af boliger og tilskud til andelsboliger. Budgettet er fremskrevet budget 214. Andre kulturelle opgaver (venskabsbysamarbejde) Andre kulturelle opgaver 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto i forbindelse med aktiviteter sammen med kommunens venskabsbyer. Budgettet er fremskrevet budget 214. Frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål Frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto På denne funktion registreres tinglysningsafgift for lån til betaling af ejendomsskatter. Budget er uændret i forhold til budget 214. Specielle bemærkninger Side 149 Budget Administrativ organisation
130 Administrationsbygninger Administrationsbygninger 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende administrationsbygninger, dvs. vedligeholdelse og rengøring, vagter, husleje, el, vand, varme, forsikringer m.v. og indtægter i forbindelse med drift og vedligeholdelse af de fire administrationsbygninger i Brovst, Fjerritslev, Pandrup og Aabybro. Ansvar for budgettet på administratio nsbygningerne ligger hos de respektive direktører. Fremskrevet budget 214. Sekretariat og forvaltninger Sekretariat og forvaltninger 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kommunalbestyrelsens sekretariat, borgmesterko ntor, kommunaldirektørens ko ntor, forskellige stabsfunktioner samt udgifter og indtægter vedrørende kommunens centrale administration. Her registreres endvidere kommunale udgifter i forbindelse med etablering og drift af borgerservicecentre. På funktionen registreres endvidere blandt andet gebyrer herunder rykkergebyrer og kontingenter. Der registreres ligeledes fællesudgifter for administrationen fx revision, kantinedrift, trykning, kopiering og porto. Kommunale fællesudgifter til IT, dvs. IT-anskaffelser og implementering samt IT-drift og er tidligere registeret her, men pga. ændringer i budget- og regnskabssystemet blev det fra 213 flyttet til ny funktion Ligeledes er centrale udgifter til telefoni flyttet til ny funktion Derudover er der også fra 213 flyttet budgetter til ny funktion Byggesagsbehandling, funktio n Voksen- æ ldre og handicapområdet, funktion Det specialiserede børneområde, funktion Administrationsbidrag til udbetaling Danmark. Se afsnittet om områdets organisering. Budgettet er fremskrevet fra 214, hvorefter der er lavet en række tekniske og politiske ændringer, hvoraf de vigtigste er angivet nedenfor. Specielle bemærkninger Side 15 Budget Administrativ organisation
131 På grund af stigende aktivitet på Asylområdet er der stigende overhead herfra: -2. mio. i 215 Lægeerklæringer administration er flyttet til Arbejdsmarkedsområdet: -1. kr. i alle årene Digital post portobesparelse: -7. kr. i alle årene Digital selvbetjening/digital post: -1,1 mio.kr. i alle årene Rammebesparelse administrationen: -1,13 mio. kr. i alle årene Opnormering af borgerservice til de decentrale enheder: 3. kr. i alle årene Administration vedr. Fælles IT og telefon Administration vedr. fælles IT og telefoni 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Her registreres udgifter og indtægter vedrørende administration af fælles IT og telefoni herunder it-systemer, telefoni og drift af IT afdelingen. Funktionen er ny fra 213 på grund af ændringer i budget- og regnskabssystemet for kommuner. Flyttet fra funktion De beregnede budgetter er fremskrevet fra 214. Budgettet er reduceret med 1,1 mio. kr. i 214, 1,15 mio. kr. i 215 og 1,245 mio. kr. i vedrørende besparelse på leasing af it-udstyr. Derudover er lønbudgettet i IT-afdelingen nedskrevet med 246. kr. fra 214 og frem jævnfør generelle besparelser på Økonomiudvalgets område med 2 pct. Administration vedr. jobcentre Administration vedr. jobcentre og pilotjobcentre 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Her registreres udgifter og indtægter vedrørende administration af jobcenteret. Det gælder blandt andet udgifter til administrative medarbejdere. Fremskrevet budget 214. På grund af digitalisering på beskæftigelsesområdet er der i 215 og i overslagsårene indregnet en besparelse på 2. kr. Desuden er der fra 214 tilført budget på 8,68 mio. kr., som er flyttet fra beskæftigelsesområdet (funktion og ) på grund af. ændret aktiveringsindsats. Specielle bemærkninger Side 151 Budget Administrativ organisation
132 Administration vedr. naturbeskyttelse Administration vedr. naturbeskyttelse 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Her registreres udgifter og indtægter vedrørende administration af naturbeskyttelsesopgaver. Det gælder blandt andet udgifter til administrative medarbejdere. Budget 214 er fremskrevet. Administration vedr. miljøbeskyttelse Administration vedr. miljøbeskyttelse 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Her registreres udgifter og indtægter vedrørende administration af miljøbeskyttelsesopgaver. Det gælder blandt andet udgifter til administrative medarbejdere. Fremskrevet budget 214. Administration vedr. byggesagsbehandling Administration vedr. byggesagsbehandling 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Her registreres udgifter og indtægter vedrørende administration af byggesager. Funktionen er ny fra 213 på grund af ændringer i budget- og regnskabssystemet for kommuner. Flyttet fra funktion Budget 214 er fremskrevet samtidig med, at der er forventede merindtægter vedrørende anmelderordninger på 133. kr. i alle årene. Specielle bemærkninger Side 152 Budget Administrativ organisation
133 Administration vedr. voksen-, ældre- og handicapområdet Administration vedr. Voksen-, ældre- og handicapområdet 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Her registreres udgifter og indtægter vedrørende administration af voksen-, æ ldre- og handicapområdet. Området omfatter udgifter til de centrale administrative udgifter. Denne funktion er i 213 udskilt fra efter ændringer i budget- og regnskabssystemet for kommuner. Budgettet for 214 er fremskrevet. Administration vedr. det specialiserede børneområde Administration vedr. det specialiserede børneområde 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Her registreres udgifter og indtægter vedrørende administration vedrørende det specialiserede børneområde. Området omfatter udgifter til centrale administrative udgifter. Denne funktion er i 214 udskilt fra efter ændringer i budget- og regnskabssystemet for kommuner. Budgettet for 214 er fremskrevet. Udbetaling Danmark Udbetaling Danmark 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Denne funktion er ny fra 213 i forbindelse med, at Udbetaling Danmark har overtaget flere af de funktioner, som tidligere var placeret i Borgerservice. Udbetaling Danmark overtog i efteråret 212 udbetalingen af folkepension, førtidspension, boligstøtte, barselsdagpenge og familieydelse fra kommunerne. Budgettet 214 er fremskrevet dog med en reduktio n på en forventet besparelse i administrationsbidraget på 4. kr. i alle årene. Specielle bemærkninger Side 153 Budget Administrativ organisation
134 Tjenestemandspensioner Tjenestemandspensioner 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Autoriseret gruppering til ko ntering af udbetaling af tjenestemandspension til pensio nerede kommunale tjenestemænd samt pensionsindbetalinger til aktive tjenestemænd. Området dækker hele kommunen. Budgettet 214 er fremskrevet. I alle årene er der vedrørende pensionerede tjenestemænd tilført 1,75 mio. kr. i forbindelse med øget tilgang. I årene er der tilført 1,9 mio. kr. pga. en forhøjelse af afregningen til SamPension fra 3 pct. til 4 pct.. Vedrørende de aktive tjenestemænd er der reduceret med 85 t. kr. i alle årene pga. færre ansatte tjenestemænd. Specielle bemærkninger Side 154 Budget Administrativ organisation
135 Politikområde 14: Politisk organisation Områdets organisering Jammerbugt Kommunes politiske styreform er udvalgsstyre. I udvalgsstyret indgår en kommunalbestyrelse, en borgmester, et økonomiudvalg og i Jammerbugt Kommune fem stående udvalg. Kommunalbestyrelsen er Jammerbugt Kommunes øverste politiske ledelse, og den har det overordnede ansvar for kommunens virksomhed. Kommunalbestyrelsen, som har 27 medlemmer, har valgt en borgmester. Borgmesteren har den øverste ledelse af kommunens administration, ligesom han er formand for kommunalbestyrelsen og økonomiudvalget. Udover det obligatoriske økonomiudvalg, som har ansvaret for budget, regnskab, personale mv., er der i Jammerbugt Kommune nedsat fem stående udvalg: Børne- og Familieudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Social- og Sundhedsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget samt Fritids-, Kultur- og Landdistriktsudvalget. Udvalgene er ansvarlige for forvaltningen af deres respektive fagområder. Udvalgsmedlemmerne vælges ved forholdstalsvalg, og hvert udvalg vælger selv sin formand. Herudover findes der i Jammerbugt Kommune en række råd og nævn herunder Grønt Råd, Handicaprådet, Integrationsrådet, Hegnssyn samt Ældrerådet. Fælles formål Fælles formål 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Tilskud til de politiske partier fordelt efter stemmetallene ved sidste kommunalbestyrelsesvalg. Fremskrevet budget 214. Kommunalbestyrelsesmedlemmer Kommunalbestyrelsesmedlemmer 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto På denne funktion registreres alle udgifter vedrørende kommunalbestyrelsesmedlemmer herunder vederlag, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, godtgørelser, diæter, rejseudgifter, udgifter til kurser, møder og repræsentation samt pension og efterløn til borgmestre m.v. Funktionen omfatter såvel udgifter vedrørende medlemmernes deltagelse i kommunens egen virksomhed som medlemskab af råd og nævn. Specielle bemærkninger Side 155 Budget Politisk organisation
136 Der er i budgettet afsat honorar til borgmester, viceborgmester og borgmesterpension til tidligere borgmestre fra de fire gamle kommuner. Herudover er der afsat vederlag til kommunalbestyrelsesmedlemmerne samt budget til kørsel, kurser, møder etc. Budget 214 er fremskrevet. Derudover er der i afsat 533. kr. mere til honorar til kommunalbestyrelsen, da Folketinget har vedtaget at hæve honoraret. Merudgiften kompenseres af staten via forøget bloktilskud (DUT). Kommissioner, råd og nævn Kommissioner, råd og nævn 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto På denne funktio n registreres udgifter og indtægter vedrørende kommissio ner, råd og nævn herunder valg af disse. I Jammerbugt Kommune er der afsat budget til Ældreråd, Handicapråd, Hegnssyn, LBR, Integrationsråd, ungeråd m.v. Derudover er der afsat en mindre pulje til afholdelse af møder mv. i diverse andre råd og nævn. Fremskrevet budget 214. Valg m.v Valg m.v. 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende valg til Folketinget, Europaparlamentet og kommunalbestyrelser samt folkeafstemninger m.v. Budget 214 er fremskrevet. I 216 er budget nulstillet, da man ikke forventer valgudgifter i dette år. Specielle bemærkninger Side 156 Budget Politisk organisation
137 Sekretariat og forvaltninger Sekretariat og forvaltninger 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto På funktionen afholdes udgifterne til kontingent til KL. Uændret budget i forhold til korrigeret budget 214. Udvikling i yderområder og landdistriktsudvikling Udvikling i yderområder og landdistriktsudvikling 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende projekter, som har til hovedformål at styrke udviklingen i yderområder samt landdistriktsudvikling. Tilskud til Han Herred Havbåde samt andre lokale udviklingsprojekter herunder Økonomiudvalgets generelle udviklingspulje. Uændret budget i forhold til 214. Dog er der er oprettet en eventpulje på 4. kr., der retter sig mod eksisterende og nye tiltag, der styrker udvikling og turisme i Jammerbugt Kommune. Specielle bemærkninger Side 157 Budget Politisk organisation
138 Politikområde 15: Kommunale ejendomme Områdets organisering Politikområdet omfatter drift af de kommunale udlejningsejendomme (beboelse og erhverv) samt Asylcentret. Området administreres af Sekretariatet. Ubestemte formål.22.5 Ubestemte formål 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Driftskontiene vedrørende jord til ubestemte formål anvendes i tilfælde, hvor jordens anvendelse endnu ikke er bestemt, eller hvor jorden endnu ikke er anvendt i overensstemmelse med sit formål. Fremskrevet budget 214. Fælles formål.25.1 Fælles formål 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto På denne funktio n registreres udgifter og indtægter vedrørende faste ejendomme, som ikke objektivt kan fordeles på funktionerne , eller som ikke ønskes fordelt. Uændret i forhold til korrigeret budget 214. Beboelse Beboelse 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Specielle bemærkninger Side 158 Budget Kommunale ejendomme
139 Driftsudgifter og -indtægter vedrørende ejendomme, der anvendes i forbindelse med varetagelse af konkrete kommunale opgaver, registreres på funktionerne vedrørende disse områder. Dette gælder dog kun i det omfang, disse er at betragte som boliger. Budget 214 er fremskrevet. Erhvervsejendomme Erhvervsejendomme 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Der henvises til beskrivelsen under funktion Under funktionen registreres dog udgifter og indtægter i forbindelse med erhvervsejendomme. Fremskrevet budget 214. Andre faste ejendomme Andre faste ejendomme 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto På funktionen registreres udgifter og indtægter vedrørende ejendomme, som ikke kan henføres til funktion og og indtægter i forbindelse med ejendomme til ko nkrete kommunale formål registreres på kontiene vedrørende disse områder. Specielle bemærkninger Side 159 Budget Kommunale ejendomme
140 Budget 214 er fremskrevet. Derudover er ejendommen vedrørende tidligere Moseby Børnehave (Solen) tilføjet med 162 t. kr. En besparelse vedrørende harmonisering af ejendomsdriften vedrørende de kommunale bygninger i mio. kr. i 216 1,4 mio. kr. og i ,2 mio.kr. er konteret her. Byfornyelse Byfornyelse 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto På denne funktion registreres udgifter og indtægter herunder i forbindelse med garantier i medfør af Lov om byfornyelse mv. Fremskrevet budget 214. Der er i 215 tilføjet 15. kr. til udvikling af området omkring Kollerup-Svinkløv-Slettestrand. Målet er at udvikle en vision for området med henblik på øget turisme og offentlige såvel som private investeringer i området. Specielle bemærkninger Side 16 Budget Kommunale ejendomme
141 Politikområde 16: Tværgående aktiviteter Områdets organisering Politikområdet omfatter pulje til selvforsikring på arbejdsskadeområdet, selvrisikopulje, central barselspulje samt lønpuljer. Herudover er der på politikområdet placeret en pulje vedrørende energibesparende foranstaltninger. Der er ligeledes placeret en pulje til merudgifter til folkeskolereformen, en pulje til indkøbsoptimering samt en pulje til udnyttelse af nedlagte plejehjem. Faste ejendomme Andre faste ejendomme 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Kommunalbestyrelsen har tidligere besluttet at iværksætte et projekt vedrørende energibesparende foranstaltninger. Projektet er under implementering, men det er hensigten at lave centralt finansierede energibesparende foranstaltninger på forskellige kommunale ejendomme (skoler, børnehaver, administratio nsbygninger etc.) og derefter reducere energibudgetterne på de berørte institutioner. Der er budgetteret med besparelser på bygningsdrift på 1,5 mio. kr. Folkeskoler Folkeskoler 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Som et led i folkeskolereformen, der implementeres fra skoleåret 214/215, er der afsat budgetbeløb under skoleområdet (politikområde 2). Under økonomiudvalgets område afsættes en pulje til at imødegå eventuelt ikke indregnede merudgifter. Forventede udgifter til lærerarbejdspladser i forbindelse med folkeskolereform. Specielle bemærkninger Side 161 Budget Tværgående aktiviteter
142 Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Der skal ske udnyttelse af nedlagte plejehjem, så de kan udlejes til andre formål. Forventede huslejeindtægter. Lønpuljer Lønpuljer 1. kr. R213 KB214 B215 BO216 BO217 BO Netto Lønpuljer dækker følgende puljer: Selvrisikopulje for arbejdsskadepulje (selvforsikring): 4.56 mio. kr. Selvrisikopulje vedrørende øvrige forsikringsområder (selvforsikring): 528. kr. Arbejdsskadeafgift : 98. kr. Lokal AKUT-pulje: 62. kr. Barselsudligningsordning: mio. kr. Pulje til diverse initiativer: -32 t. kr. Asylcenter: mio. kr. ( i er beløb mio. kr.) Overhead: kr. Indkøbsoptimering: -9 t. kr. Besparelse kørselskontor: -4 t. kr. Budget 214 er fremskrevet sammen med nedenstående korrektioner: Pga. større aktivitet på asylområdet er der en forventet merindtægt i 215 på 3, mio.kr. Jammerbugt Kommunes indkøb kan optimeres bl.a. ved at ansætte en medarbejder med specialistviden om indkøbsaftaler og udbud, samt ved at anskaffe et nyt it-system, som kan styrke anvendelse af indkøbsaftaler. Der er en forventning om at der til stadighed kan optimeres på kørselsområdet, så derfor er der indlagt en besparelse på 4. kr. Specielle bemærkninger Side 162 Budget Tværgående aktiviteter
Bevillingsoversigt. 20 Børne- og familieudvalg... 834.527.000 154.520.000-680.007.000 01 Dagtilbud... 166.811.000 39.853.000-126.958.
5 20 Børne- og familieudvalg 01 Dagtilbud Hele kroner 20 Børne- og familieudvalg............................ 834.527.000 154.520.000-680.007.000 01 Dagtilbud.............................................
Specielle bemærkninger til budget 2012-2015
Specielle bemærkninger til budget 212-215 Politikområde 1: Dagtilbud Områdets organisering Børnepasningsområdet er organiseret i en række forskellige institutionstyper for derigennem at kunne tilgodese
Specielle bemærkninger til Budget 2016-2019
Specielle bemærkninger til Budget 216-219 Politikområde 1: Dagtilbud Områdets organisering Børnepasningsområdet er organiseret i en række forskellige institutionstyper for derigennem at kunne tilgodese
Dagtilbudsstruktur i Jammerbugt Kommune 2014. Børne- og familieforvaltningen
Dagtilbudsstruktur i Jammerbugt Kommune 2014 Børne- og familieforvaltningen 1 Indledning På baggrund af drøftelser i Børne- og Familieudvalget på temamøde d. 3. februar 2014 fremlægges hermed beskrivelse
Jammerbugt Kommunes EAN-numre pr. 25.11.2013
ADMINISTRATION: 5798003949130 Planlægning og styring Toftevej 43 9440 Aabybro 5798003949147 Ombygning Pandrup Plejecenter Toftevej 43 9440 Aabybro 5798003949154 Klim Plejecenter ombygning til enkeltmandsprojekt
CENTRAL REFUSIONSORDNING (22)
Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.1 - side 1 Dato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 CENTRAL REFUSIONSORDNING (22) 5.22.07 Indtægter fra den centrale refusionsordning Denne funktion omfatter
Overblik - Børneudvalget
Overblik - Børneudvalget I 1000 kr. 2014-prisniveau Børneudvalg Regnskab 2013 13-pl. Opr. budget 2014 Basisbudget 2015 Overførselsudgifter 3.966 3.018 3.018 3.018 3.018 3.018 Børn 3.966 3.018 3.018 3.018
Ressourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune
Ressourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune 1 Indledning Byrådet besluttede på deres møde d. 9. februar 2012 en ny organisering af Faxe Kommunes skolevæsen. Den nye organisering af Faxe Kommunes
Oplæg til ny tildelingsmodel 1. december 2015. 1 Indledning... 2. 2 Det politiske udgangspunkt... 3. 3 Tidsplan for arbejdet... 4
Indhold 1 Indledning... 2 2 Det politiske udgangspunkt... 3 3 Tidsplan for arbejdet... 4 4 Rammerne for arbejdet... 5 4.1 Skolerne... 5 4.2 Skoleområdets økonomi 2016-2019... 6 5 Økonomi i ny model...
Jammerbugt Kommunes EAN-numre pr. 09.07.2015
ADMINISTRATION: 5798003949130 Central Økonomi Toftevej 43 9440 Aabybro 5798003949147 Ombygning Pandrup Plejecenter Toftevej 43 9440 Aabybro 5798003949154 Klim Plejecenter ombygning til enkeltmandsprojekt
BUDGET 2017 BIND 2 BEVILLINGSOVERSIGT MV.
BUDGET 2017 BIND 2 BEVILLINGSOVERSIGT MV. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Hovedoversigt... 3 Sammendrag... 5 Bevillingsoversigt Børne- og Familieudvalget - drift og refusion Dagtilbud... 9
Administrationsgrundlag for dagtilbud for 0-6 årige
Administrationsgrundlag for dagtilbud for 0-6 årige Administrationsgrundlaget beskriver tildelingsprincipperne for de kommunale dagtilbud for 0-6 årige i Allerød Kommune. Administrationsgrundlaget beskriver
Hovedkonto 5 Sociale opgaver og beskæftigelse
Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.0 - side 1 Dato: December 2014 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2014 Hovedkonto 5 Sociale opgaver og beskæftigelse Denne hovedkonto omfatter udgifter og indtægter
Beregninger på baggrund af indgået aftale - skolereform:
Udgiftssiden - Almenområdet Flere undervisningstimer i almenundervisningen: Ifølge den indgåede aftale vil undervisningstimetallet blive udvidet med 14 lektioner mere om ugen i forhold til det nuværende
Forslag. Dagtilbudslov
Fremsat den {FREMSAT} af Familie- og Forbrugerminister Lars Barfoed Forslag til Dagtilbudslov (lov om dag, -fritids- og klubtilbud mv. til børn og unge) Afsnit I Indledning Kapitel 1 Formål 1. Formålet
Hvidovre Kommune Budgetbehandling 26.05.2011 Skoleudvalget Bilag 1 B. FORSLAG TIL BEMÆRKNINGER TIL BUDGETRAPPORT
Hvidovre Kommune Budgetbehandling 26.05.2011 Skoleudvalget Bilag 1 B. FORSLAG TIL BEMÆRKNINGER TIL BUDGETRAPPORT BUDGET 2012-2015 Funktion 03.22 Udgifter: 359.533.000 kr. Aktivitet Folkeskolen m.m. (ekskl.
Fælles kommunal ledelsesinformation på dagtilbudsområdet. Endelig beskrivelse af indikatorer
Fælles kommunal ledelsesinformation på dagtilbudsområdet KL Endelig beskrivelse af indikatorer KL Fælles kommunal ledelsesinformation på dagtilbudsområdet Endelig beskrivelse af indikatorer Rambøll Management
Folkeskolereformen Ressourcetildeling på almenområdet
Høringsmateriale 24. januar 2014 Folkeskolereformen Ressourcetildeling på almenområdet Indhold Hvorfor ny ressourcetildelingsmodel... 2 Ressourcemodellens område... 2 Ressourcetyper... 3 Ressourcetilførsel
DAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE
Budget- og regnskabssystem 4.5.2 - side 1 Dato: 1. januar 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2002 DAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter
Beskrivelse af tildelingsmodel for skoleområdet gældende fra 1. august 2018
Sag 17/7099 dok nr. 154076-17 Beskrivelse af tildelingsmodel for skoleområdet gældende fra 1. august 2018 Skolerne tildeles ressourcer efter nærværende ressourcetildelingsmodel. Skolen tildeles overordnet
2. Hvor mange børn, som ikke går på en skole med tandklinik skal transporteres til tandlægen?
1 På baggrund af spørgsmål og ønsker fra Børne- og Familieudvalget, fremsat på temamøde d. 3. februar 2014 fremlægges hermed analyse af scenarier for fremtidig Tandplejestruktur i Jammerbugt Kommune samt
Ny ressourcetildelingsmodel til SFO og LBO
Ny ressourcetildelingsmodel til SFO og LBO Notat til det fælles skoleledermøde torsdag den 11.12.2008 - skal drøftes under punktet økonomi. Notatet er udarbejdet på baggrund af arbejde i arbejdsgruppe
Børn- og skoleudvalget
17 Børn- og skoleudvalget Bevillingsområderne Børn 0-5 år Børn og familie Beskrivelse af området Indsatsområder Hovedtal 18 19 1. Beskrivelse af området Nedenstående tabel viser hvilke områder, der er
Sagsbeh.: Aase Schmidt/Jan Heilmann Sagsnr.: 2013-21177
Sagsbeh.: Aase Schmidt/Jan Heilmann Sagsnr.: 2013-21177 Sagsfremstilling Sag nr. 178 Finansiering af folkeskolereformen blev udsat på mødet i Børneudvalget den 28. oktober. Sagen fremlægges nu med et supplement
1. udkast til nyt Administrationsgrundlag for dag- og fritidstilbud
1. udkast til nyt Administrationsgrundlag for dag- og fritidstilbud Administrationsgrundlaget skal generelt tilrettes aktuelle forhold og ændrede principper gældende fra budget 2011. Som 1. udkast er tilføjet
Regler om optagelse i dagtilbud og tilskud til anden pasning
Regler om optagelse i dagtilbud og tilskud til anden pasning - gældende pr.??. juni 2014 Gæ ldende fra 1. oktober 2014 Foto: Modelfoto Regler om optagelse af børn i dagtilbud og tilskud til anden pasning
Supplementsskrivelse om dagtilbud til børn og unge 1 - Siden sidst. 2 - Nye initiativer 2.1 - Dagtilbudsloven
Supplementsskrivelse om dagtilbud til børn og unge 1 - Siden sidst Som en del af økonomiaftalen for 2008 mellem KL og regeringen er det aftalt, at kommunernes udgifter i 2008 løftes med 1,3 mia. kr. til
Vejledning for etablering af privatinstitution
Vejledning for etablering af privatinstitution Denne vejledning beskriver godkendelseskriterier og kvalitets - og leverandørkrav for etablering af privatinstitutioner i henhold til Dagtilbudslovens 19
