ANALYSENOTAT Dansk eksport & Brexit RESUMÉ

Transkript

1 ANALYSENOTAT Dansk eksport & Brexit AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. OG HANS LIEN RASMUSSEN, STUD. POLIT RESUMÉ Der er stor fokus på den engelske økonomi forud for englændernes EU-afstemning til Sankt Hans (23. juni). I dette notat kigger vi nærmere på dansk eksport til England for at belyse, hvor sårbar dansk økonomi er, hvis samhandlen på England skulle komme under pres, hvis England stemmer sig ud af EU. England har gennem århundrede været et vigtigt afsætningsland for dansk eksport og det var i sin tid i høj grad eksporten til England, der var i fokus, da vi meldte os ind i EF per 1. januar Sidste år eksporterede vi varer og tjenester til England for 69,9 mia. kroner. Dermed blev England som afsætningsland kun overgået af Tyskland, Sverige, USA og Norge. En eksport på knap 70 mia. kroner svarer til 7 procent af vores samlede eksport. Englands betydning som afsætningsland har dog været faldende men når vi kigger på eksporten af kød, så er det 15 procent af vores kødeksport, som afsættes i England. Tilsvarende så afsættes knap 11 procent af vores mejeriprodukter på det engelske marked. Til gengæld har vi en relativt begrænset medicinaleksport til England. Selvom eksporten til England er under pres, så er danske arbejdspladser afhængige af denne eksport. Så det engelske marked er fortsat af stor betydning for vores økonomi. England er fortsat et vigtigt eksportmarked særligt når vi taler landbrugsprodukter Figur 1 Betydningen af det engelske marked er stor, men dog faldende 50,0 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Andel af eksport, som afsættes i England, % Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Note: Eksporten af såvel varer som tjenester til England i procent af samlet eksport DANSK ERHVERV DANSK ERHVERVS ANALYSENOTAT # 17/ 2016

2 Englands tilknytning til EU sat til afstemning Den engelske premierminister David Cameron valgt i februar at udskrive folkeafstemning om Englands tilknytning til EU til afholdelse 23. juni i år. Premierministeren anbefaler englænderne at stemme ja til at blive i EU, men meningsmålinger viser, at der er tæt på dødt løb mellem de to lejre. Der er med andre ord en reel risiko/chance for, at England vælger at forlade EU. Hvad der i praksis vil komme til at ske, hvis England stemmer sig ud af EU, er der ingen klarhed over på nuværende tidspunkt. England vil i givet fald skulle forhandle en udtrædelsesaftale, og derudover vil der skulle forhandles en tilknytningsaftale. Tilknytningsaftalen vil sandsynligvis tage stilling til, hvordan handel mellem England og resten af Europa skal håndteres, men da der jo ikke er taget hul på de forhandlinger, så er det svært at sige, hvordan resultatet bliver. England er en stor og vigtig økonomi. Engelsk BNP udgør mia. kroner, svarende til 17,6 procent af BNP i EU så vi taler ikke en lille økonomisk detalje for samarbejdet. I dette notat kigger vi nærmere på vores eksport til England. Et engelsk farvel til EU vil ikke hindre eksport til England, men det vil naturligvis alt andet lige gøre det mere besværligt at eksportere til England. Det er derfor relevant at kigge på, hvad vi egentlig eksporterer til England for at belyse, hvor sårbar dansk økonomi er, samt hvilke dele af dansk økonomi, som er mest sårbare over for et eventuelt engelsk nej. Vi har en betydelig eksport til England Der er ingen tvivl om, at England er blandt vores vigtigste eksportmarkeder. I 2015 eksporterede vi varer og tjenester til England for samlet set 69,9 mia. kroner. Det gør England til vores femte vigtigste afsætningsland. Englands betydning som eksportmarked har dog været faldende gennem de seneste årtier, jf. figur 1. Faktisk er det et relativt nyt fænomen, at England kun er vores femte vigtigste eksportmarked det var først i 2015, at Norge overhalede England, jf. figur 2. Englænderne skal til stemmeurnerne 23. juni og det tegner til dødt løb Vi afsætter for 69,9 mia. kroner på det engelske marked I årene efter 2. verdenskrig gik over 40 procent af vores eksport til England, som dermed var vores klart vigtigste afsætningsmarked efterfulgt at Tyskland, som aftog i størrelsesordenen 15 procent af vores eksport. Tyskland har stort set fastholdt den relative betydning som eksportmarked, men det gælder bestemt ikke England, sidste år blev kun 6,6 procent af vores eksport solgt i England. Det er særligt betydningen af mere fjerntliggende markeder, der er steget i perioden siden 2. verdenskrig. I dag er eksporten til BRIK-landene lige så stor som eksporten til England. Det var bestemt ikke tilfældet i 1950 erne. Derudover har vi i dag også en betydeligt større eksport til andre EU lande end England 55 procent af vores eksport afsættes inden for EU, og heraf sidder England altså i dag på 6,6 procentpoint. Englands betydning som eksportmarked er faldet DANSK ERHVERV 2

3 Figur 2 Norge er i dag et større afsætningsmarked end England Storbritannien Norge Kilde: Danmarks Statistik Note: Eksporten målt i mia. kroner til hhv. Norge og Storbritannien At vores eksport til andre EU lande er steget skal naturligvis ses i lyset af, at netop EU har gjort det nemmere at handle på tværs af landegrænser inden for unionen. Vi trådte ind i EF (siden EU) i 1973, da englænderne valgte at træde ind. Dengang var der stor fokus på eksporten af landbrugsprodukter til England. I 1972, hvor afstemningen blev afholdt, gik 18 procent af vores eksport til England England var dermed fortsat vores vigtigste afsætningsmarked. Rollen som vigtigste eksportmarked mistede England dog få år senere fra 1978 og frem til i dag har Vesttyskland, siden Tyskland været vores vigtigste eksportmarked. Vi fulgte England ind i EF dengang var England vores vigtigste eksportmarked Figur 3 Tjenesteeksporten til UK stiger vareeksporten falder Vareeksport Tjenesteeksport Kilde: Danmarks Statistik, tabel BB2 DANSK ERHVERV 3

4 Hvis vi kigger nærmere på eksporten til England, så kan den samlede eksport på knap 70 mia. kroner opdeles i vareeksport og tjenesteeksport. Vareeksporten til England har været under pres de seneste år. I 2012 udgjorde vareeksporten til England 63 mia. kroner. I 2015 var vareeksporten faldet til 41 mia. kroner. Til gengæld har tjenesteeksporten været stigende de seneste år. I 2012 udgjorde tjenesteeksporten 23 mia. kroner, hvilket i 2015 var steget til 29 mia. kroner. Vareeksporten til England er under pres tjenesteeksporten stiger Eksporten af bygge- og anlægstjenester er stor og voksende Vores tjenesteeksport til England udgjorde i 2015 samlet set 28,9 mia. kroner. Af de 28,9 mia. kroner udgjorde eksporten af søtransport 10,7 mia. kroner, svarende til 37 procent. Søtransport er de danske rederiers indsats på verdenshavene, og det er her værd at bemærke, at det ikke nødvendigvis drejer sig om transport af danske produkter til og fra England, det kan også være transport af varer til England fra eksempelvis Kina eller transport betalt af en engelsk virksomhed. Der er således en betydelig usikkerhed knyttet til opgørelsen af søtransporten fordelt på lande. Der er dog ikke mange danske arbejdspladser i denne type eksport, men målt i mia. kroner er det altså én af vores dominerende eksportkomponenter. Selvom det nok lyder af meget, at 37 procent af tjenesteeksporten til England udføres af søtransport, så er det mindre end gennemsnittet for alle lande. Eksporten af søtransport udgør 49% af vores samlede tjenesteeksport. Rederierne er ikke så sårbare Figur 3 Vores eksport af byggetjeneste er steget voldsomt 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Eksporten af bygge- og anlægstjenester til UK, mia. kroner Kilde: Danmarks Statistik Hvor vi således ikke er så sårbare, hvad angår søtransport, så fylder eksporten af bygge- og anlægstjenester til gengæld rigtigt meget på det engelske marked, jf. figur 3. I 2015 eksporterede vi for 4,3 mia. kroner bygge- og anlægstjenester til England, svarende til 15% af tjenesteeksporten det er langt mere end, når vi kigger på eksporten til andre lande, her er andelen kun 5 procent. 19 procent af vores eksport af bygge- og anlægstjenester bliver solgt i England det er som bekendt langt mere end Vi eksporterer mange bygge- og anlægstjenester DANSK ERHVERV 4

5 normalt, da England jo i gennemsnit kun aftager 6-7 procent af vores varer- og tjenester. Landbruget er sårbart over for eksporten til England Kigger vi på vareeksporten, så udgjorde den, som nævnt, knap 40 mia. kroner i Den største eksportgruppe er landbrugsprodukter. Eksporten af landbrugsprodukter til England udgjorde således næsten 12 mia. kroner i Dermed udgør landbrugseksporten 30% af vores vareeksport til England. Det er betydeligt mere, end hvad der generelt er gældende for vores landbrugseksport. Vores samlede landbrugseksport er på 116 mia. kroner, svarende til 18,3 procent af vores samlede vareeksport. Landbruget afsætter 30% af eksporten på det engelske marked Hvor eksporten af landbrugsprodukter til England er kraftigt overrepræsenteret, så er det modsatte tilfældet for eksporten af kemikalier og kemiske produkter. Denne produktkategori dækker over vores eksport af medicinalprodukter, som altså kun fylder halvt så meget på det engelske marked, som gennemsnittet for alle markeder skulle tilsige. Vi sælger relativt få medicinalprodukter i England Tabel 1 Vareeksporten til England landbruget er sårbart 2015 Eksport til UK % af vareeksp. til UK % af samlet vareeksp. Mia. kroner % % Næringsmidler, drikkevarer mv. 11,9 30,3% 18,3% Råstoffer, ej spiselige, undt. brændsel 0,8 2,0% 4,5% Kemikalier og kemiske produkter 4,4 11,2% 20,1% Forarbejdede varer 3,4 8,6% 8,8% Maskiner, undt. transportmidler 8,2 20,8% 22,8% Transportmidler 0,9 2,7% 3,6% Færdigvarer og andre varer 6,2 15,8% 16,5% Brændsels mv. 3,4 8,6% 5,6% Samlet vareeksport 39,2 100% 100% Kilde: Danmarks Statistik Kigger vi nærmere på landbrugseksporten, så har dansk bacon jo gennem mange år været et stærkt brand på det engelske marked og det engelske marked er da også et meget stort marked for dansk bacon. I 2014 eksporterede vi ifølge Landbrug og Fødevarer bacon til en værdi af 1,4 mia. kroner til England. Dermed aftog det engelske marked 95 procent af vores samlede baconeksport til EU. Det er dog ikke kun bacon landbruget eksporterer til England. Samlet eksporterede vi svinekød til England for 4,1 mia. kroner i Dermed aftager England 13,5 procent af vores svineeksport. Der er således ingen tvivl om, at danske svinebønder er meget afhængige af det engelske Bacon smager godt og sælges i England DANSK ERHVERV 5

6 marked. Dermed ikke at forstå, at produkterne ikke ville kunne sælges på andre markeder, men der vil naturligt nok være en udfordrende overgangsperiode, hvis handel med England blev besværliggjort ved et brexit. Det er dog ikke alene eksporten af svinekød, som er eksponeret over for det engelske marked, det samme gælder eksporten af mejeriprodukter, hvor 11 procent afsættes på det engelsk marked. Smør har traditionelt været en af de vigtige eksportvarer på det engelske marked blandt andet med udgangspunkt i lurpak-brandet. Eksporten af smør er dog faktisk faldet ganske betydeligt fra et niveau omkring 900 mio. kroner om året for 5 år siden til et aktuelt niveau i størrelsesordenen kroner om året. Vi har også en betydelig eksport af eksempelvis møbler på 1,2 mia. kroner, hvilket svarer til 8,4 procent af vores møbeleksport. Derudover går en ganske stor del af vores olieeksport til det engelske marked - men uanset hvordan vi vender og drejer det, så er det i første række landbruget, som er sårbart over for nedgang på det engelske marked arbejdspladser er afhængige af eksporten til UK Selvom Englands betydning som eksportmarked relativt set er aftagende, så er der fortsat mange arbejdspladser knyttet an til eksporten til England. Ifølge Danmarks Nationalbank er der således danske arbejdspladser knyttet til eksporten til endeligt forbrug i England. Dermed deler England faktisk tredjepladsen over vigtigste markeder for dansk eksport, når vi måler det i antal arbejdspladser. Det er kun Tyskland ( arbejdspladser) og USA ( arbejdspladser), som betyder mere for det danske arbejdsmarked. Sverige, som ellers isoleret set er et større eksportmarked for dansk produkter fylder målt i forhold til antallet af arbejdspladser det samme som England. At Sverige ikke betyder mere skyldes, at en stor del af vores eksport til Sverige videreforarbejdes og sælges til anvendelse i andre lande. Dermed falder betydningen af svensk økonomi med 27 procent i relation til dansk eksport og Sverige og England ender med at have samme betydning. Omvendt gælder det Kina, som målt på direkte eksport endnu ikke er så betydningsfuldt i forhold til antallet af arbejdspladser, men som korrigeret for den del af eksporten, som fx i første omgang går til Tyskland for siden at blive forarbejdet og solgt til Kina, faktisk fylder næsten lige så meget som England. England betyder lige så meget målt i antal arbejdspladser som Sverige DANSK ERHVERV 6

7 2010M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M02 DANSK EKSPORT & BREXIT DANSK ERHVERVS ANALYSENOTAT # 17 JUNI 2016 Usikkerheden alene er en udfordring Der er som omtalt ingen, der præcis ved, hvad der kommer til at ske, hvis englænderne i sidste ende stemmer sig ud af EU men det er klart, at det næppe gør livet nemmere for danske eksportører. Men alene det faktum, at England muligvis vælger at træde ud af EU har konsekvenser. Indtil situationen er afklaret vil der nemlig være en forhøjet økonomisk usikkerhed, som rammer særligt investeringerne i England, hvilket reducerer væksten i England, og dermed rammer vores eksport. Vores vareeksport til England er da også under pres. Både i januar og februar faldt eksporten ekskl. brændsel og skibe til England en smule, og målt over de seneste 12 måneder er det blevet til fald på 8%. Usikkerheden alene koster Derudover har usikkerheden omkring Englands fremtidige rolle i EU også haft en betydelig effekt på pundet, som er blevet svækket med 8 procent siden årsskiftet. Et svagere pund gør det alt andet lige sværere at eksportere dansk varer og tjeneste til England, da vores produktion bliver relativt dyrere. Derudover så vil danske virksomheder ofte være pristagere på det engelske marked, så selvom de måske nok fortsat kan sælge varer- og tjenester i England, så giver det svækkede pund et pres på indtjeningen målt i danske kroner. Hvor en vare der koster et pund, gav den danske virksomhed lidt over 10 kroner i hånden ved årsskiftet, så bliver det nemlig nu kun til 9,2 kroner. Pundet er svækket markant Figur 5 Pundet er allerede svækket markant pga. usikkerheden , Kilde: Danmarks Statistik DANSK ERHVERV 7

8 OM DETTE NOTAT Dansk eksport & brexit er Dansk Erhvervs analysenotat nummer 17 i Redaktionen er afsluttet den 23. juni OM DANSK ERHVERVS ANALYSENOTATER Dansk Erhverv udarbejder løbende analyser, som samles i analysenotater. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs analysenotater med tydelig henvisning til Dansk Erhverv. KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til Cheføkonom Steen Bocian på sbo@danskerhverv.dk eller tlf NOTER DANSK ERHVERV DANSK ERHVERVS ANALYSENOTAT # 17/ 2016