8. Familiernes IT-anvendelse
|
|
- Charlotte Fischer
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Familiernes IT-anvendelse Familiernes IT-anvendelse 8.1 Indledning IT bliver i stigende grad en del af danskernes hverdag, også i hjemmet. Siden 1994 har der været en markant stigning i antallet af husholdninger med pc og adgang til Internettet, og der har også været en stigning i køb af varer og tjenester via Internettet. Dette afspejler sig også i, at IT-udgifterne udgør en stigende andel af husholdningernes forbrug. Udviklingen i IT-anvendelsen i familierne og forskellene de forskellige befolkningsgrupper imellem er temaet for dette kapitel. 8.2 Varige IT-goders udbredelse Familiers besiddelse af forskellige IT-goder er kraftigt stigende Besiddelsen af IT-goder er steget markant i sammenligning med besiddelsen af andre goder Figur Danmarks Statistiks undersøgelse af familiers besiddelse af varige forbrugsgoder viser, at familiernes besiddelse af IT-forbrugsgoder er kraftigt stigende. Stigningen i forbruget gælder for alle IT-goder i undersøgelsen. Besiddelsen af pc/hjemmecomputer hos familierne stiger i hele perioden fra 1994 til 2, hvor antallet nåede op på familier ud af , hvilket svarer til næsten 2/3 af samtlige familier i Danmark. Familiernes adgang til Internettet, som er registreret fra 1996, stiger markant fra 1997, og i 2 har 46 pct. af familierne internetadgang. Sammen med pc/hjemmecomputer er modem hertil en forudsætning for familiens adgang til Internettet. Udviklingen i besiddelsen af modem er moderat frem til 1996 og stiger herefter i næsten samme takt som adgangen til Internettet, således at 36 pct. har modem i Familiernes besiddelse af vaskemaskiner og mikrobølgeovne er udvalgt som eksempler på besiddelsen af andre typer af goder, jf. figur Vaskemaskinen er eksempel på et forbrugsgode, som har været udbredt længe før, familien havde mulighed for at erhverve sig IT-goder. Mikrobølgeovnen er eksempel på et forbrugsgode af nyere art, som er kommet til sideløbende med fremkomsten og udbredelsen af informationsteknologien. Besiddelse af mobiltelefon er i 2 blevet mere almindeligt end at have pc'er, nemlig med 68 pct. af familierne. Der har været tale om en markant vækst fra 14 pct. i 1994 til 68 pct. i 2, næsten en femdobling. Udviklingen i forbruget af varige IT-goder 1 ( pct. af familierne) Vaskemaskine Pc/hjemmecomputer Mikrobølgeovn 2 Mobiltelefon Modem til pc/hjemmecomputer Adgang til Internet Kilde: Danmarks Statistiks, Familiers besiddelse af varige forbrugsgoder. Af figur ses, at familiernes besiddelse af andre varige forbrugsgoder også er forøget i perioden fra 1994 til 2, men dog i mindre omfang end IT-goderne. Vaske- 1 Familiernes adgang til internet er ikke målt før Spørgsmålet om besiddelsen af modem til pc/hjemmecomputer indgår i år 2 ikke i samme form som hidtil.
2 114 Familiernes IT-anvendelse maskine havde allerede i 1994 nået et naturligt mætningspunkt, mens besiddelse af mikrobølgeovne viser en betydelig stigningstakt i perioden, men dog mindre end pc/hjemmecomputer. 8.3 Husholdningernes IT-udgifter På baggrund af Danmarks Statistiks løbende Forbrugsundersøgelse for danske husholdninger, er det muligt at skønne de danske husstandes gennemsnitlige udgifter til IT-varer og tjenesteydelser 2. Figur IT-udgifters andel af husholdningernes samlede forbrug ,5 2, Tele 1,5 1, Pc,5, Kilde: Danmarks Statistiks, Forbrugsundersøgelsen (særkørsel). Husholdningernes udgifter til pc m.v. er steget med knap pct. mens prisindeks for pc m.v. er mere end halveret hvilket dækker over en betydelig stigning i anskaffelsen af pc'er m.v. De danske familiers gennemsnitlige udgifter til telekommunikation (herunder abonnements- og samtaleafgift til fast- og mobilnet) ligger uændret på 2 pct. af det samlede forbrug i perioden Udgifterne til computere mm. i forhold til det samlede forbrug er derimod steget med knap pct. i samme periode, men udgør dog stadig under 1 pct. af det samlede forbrug. Teleprisindekset og prisindekset for pc'er og tilbehør viser, at prisudviklingen for begge grupper af IT-goder har været faldende i hele perioden fra 1994 til 2. Prisfaldet har gennem hele perioden været markant større for pc'er mv. end for telekommunikation. Indekset for pc'er og tilbehør er mere end halveret i perioden 1994 til 1998, mens der kun har været tale om et mindre fald i teleprisindekset. Det store fald i prisindekset for pc'er sammenholdt med en stigning i forbruget af pc'er på ca. pct. (jf. figur og 8.3.2) i perioden , dækker over en betydelig stigning i anskaffelsen af pc'er mv., herunder også en kvalitativ forbedring i form af pc'er med større harddiske, hurtigere frekvens, forbedret udstyr (cd-rom drev, indbygget modem), etc. På lignende måde skal udviklingen i teleprisindekset tolkes med varsomhed, da antallet af ydelser og kompleksiteten heri har været stigende i den betragtede periode, ligesom sammensætningen i de valgte telefonsamtaleformer (mobil/fastnet, nær/fjern, etc.) har ændret sig i perioden. 2 IT-varer og tjenesteydelser indbefatter følgende poster: Køb af telefon/udstyr, køb af mobiltelefon, telekort til mønttelefon, taletidskort, telefonflytning, installation af ekstraapparat o.l., oprettelse af telefon, abonnement på Internet, tilskud fra arbejdsgiver til telefon, fri telefon, køb af computer, tilbehør og pc-udstyr samt pc-spil og programmer.
3 Familiernes IT-anvendelse 115 Figur Prisudvikling for telekommunikation og pc'er og tilbehør Indeks 1994= 1 Teleprisindeks 9 8 Prisindeks for pc'er og tilbehør Kilde: Danmarks Statistik (særkørsel) og Telestyrelsen, Teleårbogen. 8.4 Befolkningens adgang til Internet og e-handel pct. af danskerne har adgang til Internet i hjemmet En undersøgelse af danskernes adgang til Internet i hjemmet viser, at pct. af befolkningen i alderen 16 til 74 år i 2 har adgang til Internet i hjemmet, og at 16 pct. inden for det sidste år har købt varer eller tjenester via Internettet. Disse tal dækker over store forskelle mht. alder, familietype, indkomstforhold etc. Befolkningens adgang til Internettet Når der i det efterfølgende tales om adgang til Internet, menes der adgang til Internet fra hjemmet, hvor ikke andet er nævnt. Den gruppe, der behandles, er hele befolkningen - ikke kun den andel, der har pc'er. Figur Befolkningens adgang til Internet i hjemmet fordelt på aldersgrupper Adgang til Internet fra hjemmet el. arbejde/uddannelse Adgang til Internet fra hjemmet år -39 år -49 år -59 år år og derover I alt pct. af de årige har adgang til Internet i hjemmet pct. af befolkningen havde i 2 adgang til Internet i hjemmet. Der er en tydelig forskel på yngre og ældre. Blandt de årige har knap pct. adgang til Internettet i hjemmet, mens det i gruppen på år og derover kun er knap pct., der har adgang til Internet i hjemmet. Der er en tydelig tendens til, at fra år falder andelen af befolkningen med adgang til Internet i hjemmet. Der er dog 22 pct. af befolkningen i alderen år og derover, som har adgang til Internet i hjemmet.
4 116 Familiernes IT-anvendelse 64 pct. af befolkningen har adgang til Internet fra enten hjem eller arbejde/ uddannelsesinstitution Figur Ved at betragte adgang til Internettet både fra hjemmet og arbejdspladsen/uddannelsesinstitutionen, er det ikke overraskende, at en større andel af befolkningen har adgang til Internet. I alt har 64 pct. af befolkningen adgang til Internettet enten fra hjemmet eller arbejdspladsen/uddannelsesinstitutionen. Som det også er tilfældet med adgang til Internet fra hjemmet, er det i aldersgruppen år, flest har adgang til Internet. Godt pct. i denne aldersgruppe har adgang til Internet fra enten hjem eller arbejdsplads/uddannelsesinstitution. Derefter falder andelen af befolkningen, med adgang til Internet med alderen, således at der i aldersgruppen over år er 26 pct., som har adgang til Internettet fra hjemmet eller arbejdspladsen/uddannelsesinstitutionen. Befolkningens adgang til Internet i hjemmet fordelt på hovedbeskæftigelse Adgang til Internet enten fra familiens pc eller arbejde Adgang til Internet fra familiens pc Arbejder Selvstændig Lavere funktionær Højere funktionær Stud./elev/-lærling Udenfor arbejdsmarkedet samt arbejdsløse Den største andel med adgang til Internet findes blandt højere funktionærer Studerende og højere funktionærer (68 pct.) er de befolkningsgrupper, hvor flest har adgang til Internet i hjemmet. Blandt selvstændige er der også en forholdsvis høj andel med adgang til Internet i hjemmet (57 pct.). Der er færrest med adgang til Internettet i gruppen uden for arbejdsmarkedet, hvor der er 24 pct. der har adgang til Internettet fra hjemmet. Medtages adgang til Internet fra arbejdspladsen/uddannelsesinstitutionen er det fortsat i grupperne studerende og højere funktionærer, hvor flest har adgang til Internet. I disse grupper har over 9 pct. adgang til Internet enten fra arbejdspladsen/uddannelsesinstitutionen eller hjemmet. 65 pct. af de selvstændige har adgang til Internettet enten i hjemmet eller på arbejdspladsen, hvilket er 8 pct. flere end de, der kun har adgang til Internet i hjemmet. Ikke overraskende er andelen med adgang til Internet næsten uændret i gruppen uden for arbejdsmarkedet.
5 Familiernes IT-anvendelse 117 Figur Befolkningens adgang til Internet i hjemmet fordelt på familietyper. 2 2 Enlig uden børn Par uden børn Enlig med børn Par med børn Andet I alt Internetadgang mere udbredt blandt par end blandt enlige Figur Betragtes adgang til Internet i hjemmet i forhold til familietype, er Internet i hjemmet mere udbredt blandt personer, der lever i parforhold end blandt personer, der bor alene jf. figur Børn er også en faktor, som tilsyneladende har indflydelse på, om der er adgang til Internet i hjemmet. Således er adgang til Internettet mere udbredt blandt par med børn sammenlignet med par uden børn og mere udbredt blandt enlige med børn sammenlignet med enlige uden børn. Befolkningens adgang til Internet i hjemmet fordelt på familiens bruttoindkomst kr kr kr kr.. kr. og derover I alt Internetadgang er indkomstafhængigt Adgang til Internet i hjemmet afhænger også af indkomsten, som det fremgår af figur Således har 68 pct. af befolkningen med en bruttoindkomst i familien på over. kr. adgang til Internet i hjemmet, mens det kun er 26 pct. af befolkningen med en bruttoindkomst i familien på mellem. kr. og 199. kr., der har internetadgang. Familier med en bruttoindkomst på mellem og kr. skiller sig ud ved, at 46 pct. i denne gruppe har adgang til Internet, hvilket er en forholdsvis høj andel. En del af forklaringen er nok, at denne gruppe indeholder en relativ stor andel af studerende, som har en meget høj andel med adgang til Internet i hjemmet.
6 118 Familiernes IT-anvendelse Figur Andel af befolkningen med pc i hjemmet, som også har adgang til Internet i 2 Har ikke adgang til Internet i hjemmet 13% Ved ikke 1% Har adgang til Internet i hjemmet 86% I de foregående afsnit er befolkningen blevet betragtet under et, - uanset om de har pc i hjemmet eller ej. Hvis vi kun kigger på den del af befolkningen, som har pc i hjemmet, så bliver andelen med internetadgang naturligvis betydelig større. I marts 2 har 86 pct. af den del af befolkningen, som i dag har pc i hjemmet, også adgang til Internet. Figur Har ikke adgang til Internet i marts 2, men planlægger at blive koblet på Internettet i løbet af det næste år Nej, planlægger bestemt ikke at blive koblet på Internet 39% Ved ikke 2% Ja, planlægger bestemt at blive koblet på Internet 31% Ja, planlægger at blive koblet på Internet, men først senere 6% Ja, planlægger måske at blive koblet på Internet 22% 2/3 af danskerne vil være koblet på Internet i 21 Af de, som i marts 2 ikke havde adgang til Internet, har 31 pct. planer om at blive koblet på Internet i løbet af det næste år, og 6 pct. planlægger at blive koblet på Internettet, men ikke inden for det næste år jf. figur Der er 39 pct. af de, som ikke er koblet på Internet, der heller ikke ønsker at få adgang til Internettet. Såfremt disse forudsigelser holder stik, vil ca. 2/3 af den danske befolkning være koblet på Internet i foråret 21. Befolkningens køb af varer eller tjenester via Internettet Adgang til Internet er en forudsætning for at kunne handle via Internet. Af de personer, der har adgang til Internet i hjemmet, har 32 pct. købt varer eller tjenester via Internettet inden for det sidste år, jvf figur
7 Familiernes IT-anvendelse 119 Figur Andel af befolkningen med adgang til Internet i hjemmet, der har købt varer eller tjenester via Internet. 2 Har købt varer eller tjenester via Internettet 32% Har ikke købt varer eller tjenester via Internettet 68% Den samlede befolknings køb af varer eller tjenester via Internet analyseres i det efterfølgende, uanset om der er adgang til Internet i hjemmet eller ej. Figur Befolkningens køb af varer eller tjenester via Internet fordelt på aldersgrupper. 2 Adgang til Internet Købt varer eller tjenester via Internettet år -39 år -49 år -59 år år og derover I alt 16 pct. af danskerne har i løbet af det sidste år købt varer eller tjenester via Internettet Af befolkningen mellem 16 og 74 år har 16 pct. i løbet af det sidste år købt varer eller tjenester via Internet. Befolkningen kan igen deles i to grupper, som tilfældet var ved adgang til Internet: Befolkningen under år og over år. Køb af varer eller tjenester via Internettet er mest udbredt i gruppen af -39 årige, hvor 25 pct. i løbet af det sidste år har købt varer eller tjenester via Internet. Også blandt de 16 til 29 årige er handel via Internet relativt udbredt. I denne aldersgruppe har 21 pct. i løbet af det sidste år købt varer eller tjenester via Internettet. Efter de 39 år falder andelen af personer, der har handlet via Internettet i løbet af det sidste år. Således er det kun 3 pct. på år eller derover, som har handlet via Internet i løbet af det sidste år.
8 12 Familiernes IT-anvendelse Figur Befolkningens køb af varer og tjenester via Internet fordelt på hovedbeskæftigelse. 2 Adgang til Internet fra familiens pc Købt varer eller tjenester via Internettet 2 Arbejder Selvstændig Lavere funktionær Højere funktionær Stud./ elev/ lærling Uden for arbejdsmarkedet samt arbejdsløse Blandt højere funktionærer er handel via Internet mest udbredt Figur 8.4. Inddeles befolkningen efter hovedbeskæftigelse, er det i gruppen af højere funktionærer, at handel via Internettet er mest udbredt. I denne gruppe har 28 pct. købt varer eller tjenester via Internet i løbet af det sidste år. Blandt de selvstændige og studerende er handel via Internettet også forholdsvis udbredt, 24 pct. og 2 pct. har købt varer eller tjenester via Internet i løbet af det sidste år. Gruppen uden for arbejdsmarkedet er med en andel på 6 pct. ikke overraskende den gruppe, der handler mindst via Internet, da det også er den gruppe, hvor færrest har adgang til Internet i hjemmet. Befolkningens køb af varer eller tjenester via Internet fordelt på familietyper. 2 Adgang til Internet Købt varer eller tjenester via Internettet 2 Enlig uden børn Par uden børn Enlig med børn Par med børn Samboende slægtninge I alt Personer, der hverken lever i parforhold eller bor alene (samboende slægtninge), er den gruppe, når befolkningen opdeles i familietyper, der handler mest via Internet jf. figur I denne gruppe har 37 pct. købt varer eller tjenester via Internet inden for det sidste år. Blandt personer, der lever i parforhold og har børn, har knapt 2 pct. købt varer eller tjenester via Internet inden for det sidste år. Den gruppe, som handler mindst via Internettet, er enlige med børn, hvor kun pct. har købt varer eller tjenester via Internet inden for det sidste år. Modsat adgang til Internet er der ingen sammenhæng med, om der er børn i familien eller ej.
9 Familiernes IT-anvendelse 121 Figur Befolkningens køb af varer og tjenester via Internet fordelt på familiens bruttoindkomst. 2 8 Adgang til Internet Købt varer el. tjenester via Internet kr kr kr kr.. kr. og derover Der er ingen tydelig sammenhæng mellem indkomst og e-handel Der er ikke nogen entydig sammenhæng mellem indkomstniveau og køb af varer eller tjenester via Internet, jf. figur Blandt befolkningen med en indkomst på. kr. eller derover, har 25 pct. inden for det sidste år købt varer eller tjenester via Internet, og i gruppen med en indkomst på under. kr. har 16 pct. inden for det sidste år købt varer eller tjenester via Internet. Den sidste gruppe indeholder studerende, hvor også en meget stor andel har adgang til Internet. Mellem 7 pct. og 14 pct. af befolkningen med en bruttoindkomst i familien på mellem. kr. og. kr., har købt varer eller tjenester via Internet i løbet af det sidste år. Blandt disse er det specielt familier med en indkomst mellem. og 199. kr., der har købt varer eller tjenester over Internettet. 8.5 Internationale sammenligninger Forskellen i husholdningernes adgang til pc og Internet i udvalgte lande fremgår af figur Figur Husholdningernes adgang til Internet og pc. Primo Pc'er Internet Island Holland USA Sverige Norge Danmark Finland Tyskland UK Frankrig Kilde: OECD Information Technology Outlook.
10 122 Familiernes IT-anvendelse I flere lande er pc i hjemmet mere udbredt end i Danmark Adgang til pc var ikke nær så udbredt i Danmark i 1999 som i de lande vi almindeligvis sammenligner os med. Både i Norge, Sverige og Holland var pc i husholdningerne mere udbredt. I Danmark var adgang til Internet dog mere udbredt end i bl.a. Norge og Holland, hvor der i begge disse lande ellers var en større andel af befolkningen med adgang til pc. I Sverige har mere end pct. af befolkningen adgang til Internettet i 1999 sammenlignet med ca. pct. i Danmark. Der er også en del lande, hvor hverken pc eller Internet er udbredt i samme grad som i Danmark. Bl.a. i Tyskland, England og også Finland er andelen af husholdninger med adgang til pc og Internet mindre end i Danmark.
BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER
BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER AUGUST 2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Tabeloversigt... 2 3 Figuroversigt... 3 4 Sammenfatning... 4 5 Undersøgelsen
Læs mere1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW
1RWDWRP $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW Kolofon Notatet er udarbejdet af Center for Ligebehandling af Handicappede Notatet kan rekvireres ved henvendelse til Center
Læs mereSERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning
SERVICEERHVERV 2002:18 4. april 2002 Familiernes brug af internet 2001 Næsten ¾ har adgang til internettet fra enten hjem eller arbejdsplads. Internetadgang er mest udbredt hos studerende (96 ) og funktionærer
Læs mereÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereSocial ulighed i levetiden
Danmarks Statistik offentliggjorde den. februar nye tal for udviklingen i middellevetiden i Danmark. På baggrund af de bagvedliggende registertal, har AE i samarbejde med Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs mereFremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom
Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever
Læs mereFredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse
Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en
Læs mereLavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem
Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet
Læs mereBeskrivelse af beregningen af typetilfælde
Beskrivelse af beregningen af typetilfælde Beregningerne, der foretages i typetilfælde, sigter mod at gøre de landespecifikke oplysninger så sammenlignelige som mulig landene i mellem. Beregningerne giver
Læs mereKommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?
22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? På langt sigt vil en større arbejdsstyrke føre til en næsten tilsvarende større
Læs mereBrug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE. www.fsr.dk
Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE www.fsr.dk Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder
Læs mereØkonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges
Økonomisk analyse 3. januar 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges Highlights: - I 2012 købte de fleste
Læs mereØjebliksbillede 4. kvartal 2015
Øjebliksbillede 4. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2015 Introduktion Omsætningen i landets byggecentre var i 4. kvartal en anelse over niveauet i samme periode sidste år, og dermed fortsætter
Læs mereAMK Øst 19. juni 2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm
AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for lønmodtagere
Læs mereFattigdom blandt FOAs medlemmer
Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden
Læs mereDIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV
DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV Rapporten er udarbejdet for Landsforeningen Liv&Død i samarbejde med
Læs mereLolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte
Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte AE har analyseret til- og fraflytning i Lolland Kommune siden 199. Samtidig med, at en del af indbyggerne i Lolland Kommune er flyttet siden 199
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Sjælland. AMK Øst 15. juni 2015
Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Sjælland AMK Øst 15. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for lønmodtagere
Læs mereEKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2015
EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2015 I 2015 var Danmarks eksport af energiteknologi 71,4 mia. kr., hvilket er et fald på 3,9 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde 11,1 pct. af den
Læs mereArbejdsløsheden i Århus, januar kvartal 1995 (uge 51-11)
Nr. 6.02 Juni 1995 Arbejdsløsheden i Århus, januar kvartal 1995 (uge 51-11) Ledigheden er fortsat faldet kraftigt i Århus Kommune i 1. kvartal 1995. Ledigheden er stadig større i Århus Kommune end i landet
Læs mere:#%"1$"#%1;'(#2./0"1)231-'.+,,<1" =$2$%-$%-*'.+1$+#!"#$%&%$"$'"($"#')"#*+,-$./0"1)231'455678994
:#%"1$"#%1;'(#2./"1)231-'.+,,
Læs mereKonsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut
N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter
Læs mere2. Resumé. 2.1 Resumé af valgdeltagelsen i Århus Kommune. I alt:
4 2. Resumé. 2.1 Resumé af valgdeltagelsen i Århus Kommune. I alt: Den samlede stemmeprocent ved kommunalvalget den 20. november 2001 blev i Århus Kommune 85,2 mod 70,7 ved kommunalvalget den 18. november
Læs mereTabel 1. Husstandsækvivaleret disponibel indkomst for de rigeste, 2009. Indkomstgrænse (1.000 kr.) 395,3 Gennemsnitlig indkomst (1.000 kr.
30. januar 2009 ad pkt. 5c) FORDELING OG LEVEVILKÅR Resumé: DE RIGESTE FAMILIER De rigeste familier i Danmark er en gruppe på knap 200.000 personer, der alle har en indkomst efter skat på over 400.000
Læs mere2. Adgangsveje til internettet
Adgang til internettet 11 2. Adgangsveje til internettet 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes muligheder for
Læs mereFyringstruede danskere skærer ned på forbruget, sparer mere op og ændrer adfærd på jobbet.
Fyringstruede danskere skærer ned på forbruget, sparer mere op og ændrer adfærd på jobbet. Denne undersøgelse omhandler danskernes oplevelse af sikkerhed i jobbet, og hvilke konsekvenser deres følelse
Læs mereFakta om udviklingen i Kriminalforsorgen
Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt august 2005 er: Der er, de første fem måneder af i år, blevet idømt mere straf
Læs mereRegion Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt
Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper
Læs mereAnsættelse af første akademiker i private virksomheder
af forskningschef Mikkel Baadsgaard 4. december 212 Analysens hovedkonklusioner I perioden fra 1995 til 21 er andelen af private arbejdssteder med akademikere ansat steget fra 9,4 pct. til 15,3 pct. Det
Læs mereSværere at finde job i provinsen end i resten af landet
Sværere at finde job i provinsen end i resten af landet Den registrerede arbejdsløshed er i april overraskende faldet med. fuldtidspersoner. Antallet af fyringer er imidlertid steget med ca. den seneste
Læs mereRegion Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland
Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Det seneste kvartal har ca.. skiftet job. Jobomsætningen er reduceret med
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer December 2011 www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på Herkomst pr. 1. januar 2010 samt udviklingen i perioden 1. januar 2005 til 1. januar
Læs mereSvage udsigter for byggeriet i 2013 og 2014
Svage udsigter for byggeriet i 213 og 214 Investeringerne i bygninger og anlæg er både for husholdningerne og for virksomhederne på et meget lavt niveau i øjeblikket. Påbegyndelsen af nyt byggeri faldt
Læs mere2 Hovedresultater. Har ikke tv apparat i husstanden
2 Hovedresultater Daglig sening af traditionelt tv Den gennemsnitlige daglige tv sening af traditionelt flow tv er faldet fra 173 til 172 minutter om dagen fra 14 til 15. Gennemsnitlig daglig tv sening
Læs mereFolkeskolelever fra Frederiksberg
Folkeskolelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2010 INDHOLD Indledning... 2 Status for uddannelse 1. oktober 2012... 3 Fuldført ungdomsuddannelse... 6 Igangværende ungdomsuddannelse...
Læs merePraktipladsmangel giver frafald og forlænger studier
Praktipladsmangel giver frafald og forlænger studier De nyeste tal fra undervisningsministeriet viser, at næsten 1. elever på landets erhvervsskoler lige nu står uden praktikplads. Problemet med de manglende
Læs mereAf Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 September 2000 HOVEDTRÆK I DEN TYSKE SKATTEREFORM
i:\september-2000\tysk-skat.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 September 2000 HOVEDTRÆK I DEN TYSKE SKATTEREFORM RESUMÈ Tyskland har vedtaget en omfattende reform af person- og erhvervsbeskatningen.
Læs mereDen sociale arv er blevet stærkere i Danmark
Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Selv om Danmark er internationalt kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser op i, og hvor
Læs mereLIGHEDSUDREDNING FOR KØBENHAVNS KOMMUNE Februar 2016
LIGHEDSUDREDNING FOR KØBENHAVNS KOMMUNE Februar 216 Sammenfatning Danmark har mindre økonomisk ulighed end de fleste lande, vi normalt sammenligner os med 1. På OECD s opgørelse over ulighed er Danmark
Læs mereStatsgaranteret udskrivningsgrundlag
Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden
Læs mereFigur 1. Udviklingen i antal boligydelsesmodtagere og real udgift til boligydelse 2007-15
CB marts 2016 Antallet af boligydelsesmodtagere er faldet med 11 % siden 2007 Antallet af pensionister, der modtager boligydelse, falder støt, selv om antallet af pensionister, der kan søge boligydelse,
Læs mereUdgiftspres på sygehusområdet
Kapitel 4 39 Udgiftspres på sygehusområdet Sundhedsudgifterne er stigende. Det er en udvikling, som kendes fra hele den vestlige verden, og som blandt andet er analyseret af OECD. I dette kapitel gennemgås
Læs mereSkoleudvalget i Fredensborg Kommune har besluttet at ca. 10-12% lønmidlerne skal fordeles på baggrund af sociale indikatorer
Notat om fordeling af midlerne mellem Fredensborgs skoler med udgangspunkt i elevernes sociale baggrund Venturelli Consulting Oktober 2006 1 Indholdsfortegnelse 1. Resume...3 2. Baggrund...3 3. Den grundlæggende
Læs mereNotat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016
Notat Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016 Resumé Økonomi og Løn har udarbejdet et notat om til- og fraflytning i Faaborg-Midtfyn kommune for perioden
Læs mereLedighedsbekymring og jobsikkerhed
Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for
Læs mereKontanthjælpsloftet fælder enlige forældres økonomi
Kontanthjælpsloftet fælder enlige forældres økonomi Kontanthjælpsloftet vil sende knap 12. personer under fattigdomsgrænsen, viser et nyt svar fra Beskæftigelsesministeriet. Heraf er knap 7. børn. Hvordan
Læs mereRedegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene
NOTAT Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene Baggrund I december 2000 indgik den daværende regering (S og RV), V, KF, SF, CD og
Læs mereØkonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv
Økonomisk Analyse Konkurser i dansk erhvervsliv NR. 4 28. juni 211 2 Konkurser i dansk erhvervsliv Under den økonomiske krise steg antallet af konkurser markant. I 29 gik 5.71 virksomheder konkurs mod
Læs mereArbejdsmarkedet i Slagelse kommune
Arbejdsmarkedet i Slagelse kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Slagelse Kommune (Slagelse, Korsør, Skælskør og Hashøj Kommune), herefter benævnt Slagelse Kommune. I beskrivelsen sammenlignes
Læs mereDen nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016
Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social
Læs mereMålet med reformen er således, at flere kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere kommer i beskæftigelse eller uddannelse.
N O T A T Kontanthjælpsreformen Status maj 2016 8. juni 2016 Mål Kontanthjælpsreformen bygger på følgende centrale intentioner: Færre personer på kontanthjælp og uddannelseshjælp. Kontanthjælp må ikke
Læs mereBørns baggrund har enorm betydning for uddannelse
Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse Børns økonomiske opvækstvilkår har enorm betydning for, hvilken uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning de efterfølgende får som unge. Analysen viser,
Læs mereUFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB
28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som
Læs mereDEN ØKONOMISKE UDVIKLING FOR DANSKE BIOGRAFER 2008-2012
DEN ØKONOMISKE UDVIKLING FOR DANSKE BIOGRAFER 2008-2012 Dansk RegnskabsAnalyse Øverødvej 46 2840 Holte Telefon : 50449148 www.dra.dk Økonomisk brancheanalyse udgivet af Dansk RegnskabsAnalyse Januar 2014
Læs merePrivatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling.
Sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Privatansatte kvindelige djøfere i stillinger uden ledelsesansvar har en løn der udgør ca. 96 procent af den løn deres mandlige kolleger får. I sammenligningen
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012
Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...
Læs mereNotat: NOTAT: Notat om sammenligningsgrundlaget for Roskilde Kommunes beskæftigelsesindsats
Økonomi og Beskæftigelse Jobcenter Administration Sagsnr. 80456 Brevid. 1340754 Ref. KRPE Dir. tlf. kristinep@roskilde.dk NOTAT: Notat om sammenligningsgrundlaget for Roskilde Kommunes beskæftigelsesindsats
Læs mereKøbenhavn, oktober 2012. Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder oktober 2012 ANALYSE. www.fsr.
København, oktober 2012 Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder oktober 2012 ANALYSE www.fsr.dk 1 Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser
Læs mereBefolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37
Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning
Læs mereVIDEREGÅENDE UDDANNELSER
9. august 2004 Af Søren Jakobsen VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Tilskuddet til de videregående er i gennemsnit faldet 0,6 procent eller 400 kr. pr. studenterårsværk fra 2001 til 2004. Dette dækker dog over store
Læs mereBoligejere er forberedte på rentestigninger
Analyse: S339 - D20554 21. januar 2011 Boligejere er forberedte på rentestigninger Cirka en halv million boligejere har fået en rekordlav rente på deres rentetilpasningslån i november og december 2010.
Læs mereDet skal I vide, når I planlægger jeres barsel
1 Det skal I vide, når I planlægger jeres barsel Indhold Når I får barn...2 Betingelser for orlov...3 Løn under orloven...4 Hvor meget kan jeg få?...4 Sammensæt jeres forældreorlov...5 Del forældreorloven
Læs mereRegion Syddanmark. Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus
Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper
Læs mereUnge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes
10-1037 - lagr - 19.11.2010 Kontakt: Lars Granhøj - lagr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 78 Unge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes Unge starter på uddannelse tidligere og tidligere. Over
Læs mereOpgjort pr. fødsel udgjorde antallet af barselsdage afholdt af fædrene 31 dage, en stigning på to dage i forhold til 2009.
24. august 2012 OJ/he HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010 Notatet giver en beskrivelse af HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010. Den registrerede
Læs mereKvindernes arbejdsløshed haler ind på mændenes
Kvindernes arbejdsløshed haler ind på mændenes Før krisen var kvindernes arbejdsløshed højere end mændenes, men specielt i det første år af krisen steg mændenes arbejdsløshed markant mere end kvindernes.
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2016
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2016 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken
Læs mereUdsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn
NOTAT Udsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn Udarbejdet af LOS, januar 2010 Samfundets udgifter til gruppen af udsatte børn og unge har i stigende grad været i fokus gennem de seneste.
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51, 14. december 18. december 29 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Lav men stigende langtidsledighed
Læs mereNøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune marts 2015
Nøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune marts 2015 Centersekretariatet for Sundhed og Pleje Hjemmeplejen i Faxe Kommune er bygget op efter en BUM-model. Det vil sige, at det er Visitationen der
Læs mereJobmobilitet Lederne Maj 2015
Jobmobilitet Lederne Maj 15 Indledning Undersøgelsen belyser jobmobiliteten blandt nuværende ledere og særligt betroede medarbejdere om respondenterne ville tage et job som almindelig medarbejder, hvis
Læs mereRekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast
Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast Fattigdommen i Danmark bliver ved med at stige, og der er nu over.000 fattige i Danmark. Fraregnes studerende er antallet af fattige på godt.000 personer,
Læs mere1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv.
Figur 1.1 Udbredelse af hurtige adgangsveje oktober 2003 30 Pr. 0 indbyggere 25 20,3 15 5 0 14,9 7,5 9,7 7,6 6,5 1,,5 3,4 4,4 7, 6,7 5,6 3,4 4,5 5,7 5,1 4,4 2,9 3,0 1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0
Læs mere2013 mere bevægelse i de kommunale skatteprocenter
2013 mere bevægelse i de kommunale skatteprocenter Nyt kapitel Resumé I 2013 var der mere bevægelse i de kommunale skatter end i de foregående år. 13 kommuner valgte at sætte skatten op, mens 11 satte
Læs mereFaktaark: Iværksætteri i en krisetid
Juni 2014 Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Faktaarket bygger på data fra Danmarks Statistik, bearbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. I dette faktaark undersøges krisens effekt på iværksætterlysten
Læs mereAldersfordelingens betydning for væksten i BNP pr. indbygger
Aldersfordelingens betydning for væksten i BNP pr. indbygger Jesper Linaa og Katrine Ringsted, De Økonomiske Råds Sekretariat May 27, 2016 Abstract Der er i Dansk Økonomi, forår 2016 foretaget beregninger,
Læs mereLedigheden blandt a-kassemedlemmer
N O T A T Ledigheden blandt a-kassemedlemmer 17. januar 2012 J.nr. Tilsynsenheden/ATB MH/PJE Tilsynsenhedens analyse af ledigheden blandt de dagpengeforsikrede viser: Alle a-kasser har oplevet en øget
Læs mere2. Der tilbydes PREP-parkurser kursus i Praktisk Redskab til Engageret Parforhold. Der forventes gennemført kurser for ca. 36 par om året.
Notatark Sagsnr. 27.27.00-G01-1-14 Sagsbehandler Thomas Frank 14.4.2016 Evaluering april 2016 - PREP og parterapi Der opleves stigende udfordringer med problemer i parforholdet og samlivet, som påvirker
Læs mereInternational lønstatistik 2. kvartal 2014
. september 214 International lønstatistik 2. kvartal 214 Revideret udgave Lønnen er tæt på at stige i samme takt i danmark som i udlandet Lønudviklingen i Danmark er fortsat lavere end hos vores største
Læs mereMISDANNELSESREGISTERET 2000-2005*
MISDANNELSESREGISTERET 2000-2005* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
Læs mereMange faglærte sidder fast i ledighedskøen
Mange faglærte sidder fast i ledighedskøen På to år er antallet af langtidsledige mere end tredoblet. Alene i september måned steg antallet af langtidsledige med 1.6 fuldtidspersoner, så der nu er knap
Læs mereDanske Regioners elektroniske nyhedsbrev Nyt om løn samler aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor.
NYT OM LØN Nr. 2 / 2016 *** 6. juni 2016 *** Danske Regioners elektroniske nyhedsbrev Nyt om løn samler aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor. Hovedpointer Lønudviklingen i den
Læs mereVentetiden på apoteket halveret siden 2009
Danmarks Apotekerforening Analyse 9. december 2015 Ventetiden på apoteket halveret siden 2009 Siden 2009 er den gennemsnitlige ventetid på apoteket mere end halveret. I gennemsnit bliver apotekernes kunder
Læs mereBørnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark
Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark Antallet af børn, der lever i familier i fattigdom er vokset i Danmark gennem mange år. I dag er der næsten 65.000 børn, der lever i fattige familier,
Læs mereArbejdsmarkedet i Holbæk Kommune
Arbejdsmarkedet i Holbæk Kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Holbæk Kommune (Holbæk, Tølløse, Jernløse, Svinninge og Tornved kommune), herefter benævnt Holbæk Kommune. I beskrivelsen
Læs mereKapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Læs merePiger er bedst til at bryde den sociale arv
Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring
Læs mereI SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S
Overskud, underskud og egenkapital i de danske selskaber, 1. kvartal 2016 ANALYSE I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S April 2016 Side 1 af 9 OM FSR ANALYSE FSR - danske revisorer udarbejder løbende analyser
Læs mereGODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER
Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Regeringen nedjusterer forventningerne til økonomien Ugens tendenser Sygefraværet faldt i 11 Flere i jobs i 3. kvartal Internationalt Tal om konjunktur
Læs mereAdsl 512 Kabelmodem FWA 3G Optiske fibre
It-infrastruktur 9 1. It-infrastruktur Figur 1.1 Bredbåndsdækning 1 8 Procent 96 98 98 9 9 97 9 9 9 9 87 88 6 4 64 6 6 6 47 5 44 2 14 4 5 9 Adsl 512 Kabelmodem FWA 3G Optiske fibre 21 22 23 24 25 26 Kilde:
Læs mereNOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES
NOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES BAGGRUND I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en spørgeskemaundersøgelse blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær
Læs mereOVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK
OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE UÆNDRET BESKÆFTIGELSE I 2013 OG STIGENDE BESKÆFTIGELSE I 2014 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen
Læs mereErfaringer med nulvækst 2011-13: 16.600 færre offentligt ansatte
Erfaringer med nulvækst 2011-13: 16.600 færre offentligt ansatte Der har været offentlig nulvækst i gennemsnit over de seneste tre år. Det dækker over et stort forbrugsdyk i 2011 og begrænset vækst i både
Læs mereBoligkøberne har mange prioriteter at skulle balancere
11. november 2015 Boligkøberne har mange prioriteter at skulle balancere De fleste danskere, der har været på boligjagt kender formentlig fornemmelsen af, at det til tider kan være svært at få alle boligønskerne
Læs mereUndersøgelse om frivilligt socialt arbejde
FOA Kampagne & Analyse Oktober 2009 Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde Denne undersøgelse er gennemført blandt FOA-medlemmer tilmeldt forbundets elektroniske medlemspanel, MedlemsPulsen, i perioden
Læs mereElprisstatistik 4. kvartal 2011
Elprisstatistik 4. kvartal 211 Indledning Formålet med elprisstatistikken er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og store. Der kan være lokale prisforskelle, der afviger fra
Læs mereRegeringens vækstpakke blev en fuser
Regeringens vækstpakke blev en fuser Nye tal fra Finansministeriet viser, at de offentlige investeringer kun vokser med godt 14 pct. i 2009 og 2010. Det er under halvdelen af, hvad finansminister Claus
Læs mereNæsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole
Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Hver femte elev i 8. klasse går på privatskole, og hver sjette elev i begynder 1. klasse i privatskole. Både blandt eleverne i såvel ind- som udskolingen
Læs mere