Kina viser vejen for dansk eksport i krisetider

Transkript

1 Organisation for erhvervslivet 11. maj 2009 Kina viser vejen for dansk eksport i krisetider Af Erhvervs-Ph.d. Nis Høyrup Christensen, [email protected] og Konsulent Joakim Larsen, [email protected] Dansk eksport har været hårdt ramt siden finanskrisens start og det medfølgende fald i de økonomiske aktiviteter verden over. Midt i krisen har danske virksomheder formået, at bevare en positiv vækst i eksporten til Kina. Det er gode nyheder fordi det på længere sigt er afgørende for dansk eksport at lykkes på de to største asiatiske vækstmarkeder: Kina og Indien. Den generelle tendens for dansk eksport har været nedadgående siden oktober 2008 med fald i den månedlige eksport på helt op til 22 pct. Men for dansk eksport til Kina er billedet dog helt anderledes positivt. Med undtagelse af december 2008 har der været vækst i eksporten til Kina i forhold til samme måned året før under krisen. Eksporten til Kina vokser < Pct. Eksportvækst i forhold til samme måned året før Eksport til Kina Eksport til Indien Samlet dansk eksport September 2008 Oktober November December Januar 2009 Februar Kilde Danmarks Statistik

2 SIDE 2 Udviklingen i eksporten til den anden store asiatiske vækstøkonomi, Indien, står lige nu i kontrast til de positive takter i Kina. Ligesom eksporten til Kina inden krisen lå over den generelle danske eksportvækst, så har væksten i eksporten til Indien været negativ siden december 2008 med fald på helt op til 46 pct. i februar Danmarks eksport til Indien var i januar 2009 således godt halvt så stor som i samme måned sidste år. Væksten sker i Asien På den lange bane er der imidlertid grund til at være optimistisk med hensyn til eksporten til både Kina og Indien. Selv under den økonomiske krise har både Indien og Kina formået at opretholde betydelige vækstrater. IMF vurderer således i sin seneste prognose fra april 2009, at Indien til trods for krisen vil vokse med 4,5 pct. i år og 5,6 pct. næste år. Den kinesiske økonomi forventes i samme periode at vokse med henholdsvis 6,5 pct. og 7,5 pct. Set i forhold til de negative vækstrater i industrialiserede lande, udgør Kina og Indien således fortsat to attraktive markeder. Også på længere sigt forventes Kina og Indien at blive blandt de førende økonomier i verden. Goldman Sachs vurderer eksempelvis, at Kina og Indien vil være henholdsvis verdens største og tredje største økonomier i USA vil være på en anden plads. Kina og Indien vinder på langt sigt Set over de seneste år har tendensen været klar: Danmarks eksport til Kina har været kraftigt stigende og voksede med hele 16 pct. til 11,2 mia. kr. i Dermed udgjorde Kina Danmarks 13. største eksportmarked. Eksporten til Indien har indtil videre ikke vist de samme entydigt positive takter. Dels er den samlede danske eksport til Indien på 2,8 mia. kr. i 2008 langt mere beskeden og dels har den over årene været præget af langt større udsving. Indien er til trods for landets høje vækstrater nede på en 29. plads over Danmarks eksportmarkeder. For både Kina og Indien er det salget af maskiner og maskinudstyr, der udgør klart størstedelen af eksporten. Kina er Danmarks 13. største marked Kampen om markedsandele På det kinesiske marked har Danmark ikke blot fulgt med eksportudviklingen for EU27-landene i de sidste år er Danmarks eksport til Kina vokset mere end i de øvrige EU-lande og Danmark har dermed vundet markedsandele. Fra 1999 til 2008 er den danske eksport til Kina 5-doblet, mens eksporten fra EU27-landene er 4-doblet. Den danske eksport udgjorde i 2008 knap to pct. af den samlede eksport fra EU27 til Kina.

3 SIDE 3 Danmark vinder markedsandele i Kina < Pct. Markedsandele i Kina og Indien - Danmark sammenlignet med de 27 EU-lande. En stigende kurve afspejler at Danmark vinder markedsandele i.f.t. EU-27 2,5 2,0 1,5 Kina 1,0 Indien 0,5 0, Kilde Danmarks Statistik og DI-beregninger Udsvingene i den danske eksport til Indien afspejles også i den mindre entydige udvikling i Danmarks andel af den samlede EU eksport til Indien. Her viser tallene, at Danmark de seneste år har mistet markedsandele i forhold til de øvrige EU-lande. Det er sket på et tidspunkt, hvor Indien har opnået nogle af sine højeste vækstrater nogensinde. Analysen viser, at danske virksomheder har lettest ved at sælge til det mere udviklede kinesiske marked. Stigningen i købestærke kinesiske virksomheder og forbrugere, der efterspørger stadigt mere avancerede produkter, har gjort det muligt at vinde markedsandele og endda øge markedsandelene yderligere under den økonomiske krise. Energiteknologi trækker læsset Det er især en betydelig eksport af energiteknologi til Kina, som trækker den samlede danske eksport op. Fra 2006 til 2007 steg eksporten af energiteknologi fra 1,2 mia. kr. til 2,2 mia. kr. Da Indien står overfor de samme udfordringer som Kina i.f.t. at få opbygge en bæredygtig energiforsyning, må man derfor også forvente, at markedet for energiteknologi i Indien også stiger i de kommende år. Ud over forskellen i landenes udviklingsstadier, så kan en anden forklaring på den store forskel i eksporten til Kina og Indien være, at der generelt har været et stærkere dansk fokus på det kinesiske marked. Der er således over årene blevet opsamlet betydelige erfaringer med at håndtere barriere og problemer på det kinesiske marked, hvilket letter markedsadgangen betragteligt. Bud efter avancerede produkter

4 Indien vurderes generelt også som et vanskeligere land end Kina at gøre forretning i. Det understreges også af Verdensbankens rapport Doing Business 2009, hvor Indien ligger på 122. pladsen ud af 181 lande med hensyn til hvor nemt eller svært det er at gøre forretning. Kina ligger på en 83. plads. En kommende frihandelsaftale mellem Indien og EU vil kunne forbedre rammevilkårene for europæiske virksomheder i Indien og dermed også skabe større interesse for det indiske marked blandt danske virksomheder. artiklen udgives af DI i samarbejde med FIH SIDE 4

5 > DI 1787 KØBENHAVN V TLF. : FAX : [email protected] DI.DK SAMFUND, VIDEN OG HOLDNINGER Dansk erhvervsliv er en vigtig del af det danske samfund. Politikere, organisationer og befolkningen forventer, at virksomhederne bidrager til bæredygtig udvikling af Danmark som velfærdssamfund. Derfor prioriterer DI dialog med alle interesserede om rammerne for erhvervslivets bidrag til vækst og velstand. Vær med i debatten på opinion.di.dk