Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Transkript

1 Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks eksportmønster ud fra 4 5 baggrundsvariable, eksempelvis modtagerlandets velstandsniveau og befolkningsstørrelse. Modellen indikerer desuden, at der kan være potentiale for at øge eksporten til en række europæiske lande. Dansk økonomi er i høj grad afhængig af eksporten, og det er derfor afgørende, at danske virksomheder til stadighed udbygger eksisterende markeder og undersøger nye markeder, hvor vi i dag ikke er godt nok repræsenteret. Det gælder især nu, hvor Danmark er hårdt ramt af faldende omsætning på eksportmarkederne. Hvor er danske eksportvirksomheder bedst og dårligst repræsenteret? Forskel mellem faktisk og forventet eksport ifølge modellen, mia. kr. Bund Top 1 Belgien -14,4 Sverige 59,2 2 Holland -11,0 Norge 24,1 3 Schweiz -5,1 Tyskland 16,9 4 Østrig -4,6 Finland 11,4 5 Frankrig -3,7 USA 8,0 6 Italien -2,3 Rusland 7,0 7 Luxembourg -2,1 Storbritannien 6,3 8 Mexico -1,3 Polen 4,0 9 Slovenien -0,9 Spanien 3,7 10 Tyrkiet -0,8 Irland 3,1 Top og bund ifølge DI s eksportmodel. I modelen indgår 170 lande. Ecowin, CIA factbook samt DI-beregninger.

2 Hvad kan forklare Danmarks eksport mønster? DI INDSIGT Januar 2010 SIDE 2 DI har derfor udviklet en model, der kan være med til at forklare Danmarks eksportmønster. Modellen viser, at Danmarks eksport på tværs af lande overordnet kan forklares forholdsvis godt ved brug af en række baggrundsvariable for det enkelte land, såsom velstandsniveauet, landets åbenhed, indbyggertallet og hvor langt landet ligger væk fra Danmark. Modellen kan samtidig give en indikation af, til hvilke lande danske eksportvirksomheder klarer sig relativt dårligt hhv. relativt godt. DI model identificerer lande, hvor Danmark klarer sig dårligt Danske virksomheder eksporterer mere til de øvrige nordiske lande end man skulle forvente på baggrund af den opstillede model. Det kan formentlig tilskrives en række faktorer, som ikke er med i modellen. F.eks. forholdsvis ens kultur, sprog og en lang tradition for tæt samarbejde. Det samme gør sig formentlig også til dels gældende for eksporten til Tyskland. Omvendt er de danske eksportvirksomheder relativt dårligt repræsenteret på en række andre europæiske markeder med Belgien, Holland, Schweiz, Østrig og Frankrig i spidsen. En dårlig placering ifølge modellen betyder ikke nødvendigvis, at danske virksomheder ikke klarer sig godt nok. Det kan også skyldes, at modellen mangler variable med særlig betydning for netop disse lande. Men hvis Danmarks eksport samtidig udgør en relativt lille andel af EU-landenes samlede eksport til det pågældende land, kan det indikere, at danske virksomheder ikke i tilstrækkelig grad udnytter eksportmulighederne i disse lande. Hvor er Danmark dårligst repræsenteret? Lande hvor dansk eksport er klart lavere end modellen tilsiger Mia. kr Belgien Holland Schweiz Østrig Frankrig Italien Luxembourg Mexico Slovenien Tyrkiet Canada Rumænien Tjekkiet Hviderusland Israel Ungarn Marokko Pct Afvigelse ifølge model Andel af EU s eksport til landet (h. akse) Gennemsnitlig andel af EU s eksport Analyse af 170 lande. De viste lande er udvalgt, fordi de befinder sig blandt de ti pct., hvor eksporten ligger længst under den forventede værdi ifølge modellen Ecowin, CIA factbook samt DI-beregninger

3 Hvad kan forklare Danmarks eksport mønster? DI INDSIGT Januar 2010 SIDE 3 Ved at sammenholde resultaterne fra modellen med Danmarks andel af EU s eksport tyder det på, at der er et potentiale for at øge dansk eksport særligt til en række europæiske lande. I langt de fleste af de ti pct. lande, hvor Danmark ifølge modellen klarer sig dårligst, klarer danske virksomheder sig således også dårligt i forhold til deres europæiske konkurrenter. Og det gælder stort set inden for alle varegrupper. Specielt i forhold til lande som Belgien, Holland og til dels Schweiz, Østrig og Frankrig kan analysen indikere et eksportpotentiale, idet disse lande hverken kulturelt, sprogligt eller rent afstandsmæssigt ligger langt fra Danmark 1. Model for Danmarks eksport De væsentligste variable for, hvor meget danske virksomheder eksporterer til det pågældende land, er BNP pr. capita, landets importkvote, indbyggertallet samt hvor langt landet ligger fra Danmark 2. For at undgå, at analysen påvirkes af tilfældige udsving i eksporten til enkelte lande i et enkelt år, ses på gennemsnittet i perioden (samt som reference periode ). I den opstillede model indgår BNP pr. capita som et mål for velstanden i det enkelte land. Jo rigere befolkning, jo mere forbruges der, hvilket typisk også giver udslag i højere import fra andre lande, herunder fra Danmark. Et løft i BNP pr. capita i modtagerlandet på 1 pct. vil ifølge modellen alt andet lige øge Danmarks eksport til det pågældende land med knap 1,1 pct. Modellen inddrager variable som BNP pr. capita Hvad påvirker Danmarks eksport? Stigning i eksporten ved en procentvis stigning i hver enkelt variable BNP pr. capita Befolkning Importkvote Afstand til Danmark Bistand (Dummy) Adj. R ,09 0,93 0,50-0,84 0,67 0, ,09 0,92 0,73-0,72-0,89 Tallene angiver den procentvise stigning i den samlede eksport, ved en et-procents stigning i den enkelte variabel. Adj. R 2 angiver den del af variationen, som modellen kan forklare. Ecowin, CIA factbook samt DI-beregninger. 1 Den relativt dårlige performance til Holland og Belgien kan være påvirket af opgørelsesproblemer. En lang række lande sender deres varer gennem disse to lande til videre transport fra havnene langs Atlanterhavet. Dette registreres ikke altid korrekt, hvorfor den opgjorte importkvote kan være for høj i disse lande, hvilket betyder, at modellen tilsiger et for højt forventet eksportomfang. Dette forhold er dog næppe hele forklaringen på den dårlige eksportperformance til disse lande. 2 Modellen kan anvendes til at analysere, hvorfor vi eksporterer mere til Sverige end til Egypten, men kan ikke benyttes til at forklare udviklingen i Danmarks samlede eksport over tid.

4 Hvad kan forklare Danmarks eksport mønster? DI INDSIGT Januar 2010 SIDE 4 Modtagerlandets importkvote, der måler landets import som andel af BNP, inddrages også som et mål for, hvor åbent landet er. Derudover indgår størrelsen af befolkningen i det enkelte land, idet flere indbyggere potentielt kan efterspørge flere danske eksportvarer. Og endelig benyttes en variabel for afstanden mellem landet og Danmark. Jo længere modtagerlandet er fra Danmark, jo større er omkostningerne ved at transportere varerne, hvilket alt andet lige mindsker eksporten. importkvote befolkning og afstand Eksportmønstret er selvfølgelig også påvirket af en lang række andre faktorer. En række øvrige variable såsom eksempelvis valutakursen og dummyer for fælles grænse og hvorvidt landet modtager bistandshjælp fra Danmark viste sig imidlertid ikke at være signifikante. Men kulturelle forskelle, sprog mv. kan dog have betydning. Modellen forklarer Danmarks eksportmønster rigtig godt. Knap 90 pct. af variationen i den danske vareeksport på tværs af lande kan således forklares ved hjælp af den opstillede model. Modellens resultater er samtidig relativt konstante over tid. Det fremgår, når modellen til sammenligning også anvendes på data for perioden Modellen har stor forklaringsgrad og er robust over tid Modellen forklarer eksporten temmelig godt på tværs af lande ln (estimeret eksport ) 19 Eksporterer mindre end forudsagt Luxembourg Belgien Tyskland Sverige Norge Ecowin, CIA factbook og DI-beregninger 13 Island 11 9 Lesotho Buthan Liberia 7 Zimbabwe Eksporterer mere end forudsagt ln (faktisk eksport ) Forklaringsbidraget fra BNP pr. capita og befolkningen er stort set det samme i de to perioder. Betydningen af afstanden er mindsket, mens bidraget fra importkvoten er øget. At afstanden til modtagerlandet i dag ikke er lige så væsentlig, som det var for 10 år siden, kan skyldes, at transportomkostningerne er blevet forholdsvis mindre, eller at de eksporterede varer nu er blevet lettere at fragte end for 10 år siden. En række psykologiske barrierer ved handel er formentlig også blevet nedbrudt i takt med de teknologiske fremskridt, som for eksempel internettet. Den Betydningen af afstand er mindsket

5 Hvad kan forklare Danmarks eksport mønster? DI INDSIGT Januar 2010 SIDE 5 større betydning af modtagerlandets importkvote kan tilskrives større åbenhed for handel på tværs af landegrænser i lyset af den stigende globalisering. Endelig kan det påpeges, at variablen bistand, der viser, hvorvidt landet er modtager af bistandshjælp fra Danmark, var signifikant for ti år siden, men ikke er det længere. Modellen kan også anvendes på enkelte varegrupper Den anvendte model giver et godt billede af eksportmønstrene for den samlede danske vareeksport. For enkelte varegrupper er der imidlertid en række særlige forhold, der kan betyde, at modellen er mindre egnet til at beskrive eksporten af netop disse varer. Dette gælder eksempelvis eksporten af brændsel og skibe. Ved at se bort fra sådanne særlige varegrupper fås, at modellen i endnu højere grad kan forklare det danske eksportmønster. Opdeling på varegrupper giver yderligere information Danmark eksporterer hovedsageligt brændsel til vores nabolande, hvilket især skal ses i lyset af de høje omkostninger ved oprettelse af transportnetværket, samt de relativt lave transportomkostninger derefter. Det afspejles i, at betydningen af eksportafstandene er væsentligt højere, når modellen anvendes på eksporten af brændsel alene. Samtidig har modellen også en væsentligt lavere forklaringsgrad. Danmarks eksport af skibe, fly mv. er ligeledes vanskeligere at forklare ud fra den generelle model. Det skyldes, at eksporten af disse varer i højere grad er afhængig af en række andre mere specifikke variable, der ikke er inkluderede i modellen. Eksempelvis er eksporten af skibe i høj grad påvirket af, at de fleste skibe indregistreres i bestemte lande (hvilket blandt andet afspejles i en særlig stor dansk eksport til Liberia). Modellen er også anvendt til at undersøge eksporten af en række andre varegrupper, herunder eksempelvis industrivarer (eksklusive skibe, fly mv.), medicin og up-market produkter. For eksporten af up-market produkter og medicin er det især interessant, at betydningen af velstanden i modtagerlandet (målt ved BNP pr. capita) har større betydning end for den samlede eksport. Velstandsniveau har større betydning for up-market produkter og medicin

6 Hvad kan forklare Danmarks eksport mønster? DI INDSIGT Januar 2010 SIDE 6 Regressionsresultater af diverse modeller BNP pr. capita Befolkning Afstand til Danmark Bistand (dummy) Importkvote Observationer Adj. R 2 F-værdi ( 96 98) 1,09** 0,93** -0,84** 0,50** 0,67** 167 0,91 318,4 ( 06 08) 1,09** 0,92** -0,73** 0,74** ,89 336,6 Brændsel 1,39** 0,97** -1,53** ,45 28,7 Skibe 1,53** 1,10** - 1,13** ,66 67,7 Samlet vareeksport ekskl. brændsel og skibe 1,11** 0,92** -0,70** 0,66** ,93 360,2 Industrivarer ekskl. skibe 1,14** 0,87** -0,76** 0,89** ,72 104,2 Industrivarer ekskl. maskiner 1,25** 1,00** -0,82** 0,60** ,90 396,3 Samlet vareeksport ekskl. brændsel 1,10** 0,92** -0,69** 0,71** ,89 339,3 Nærings- og nydelsesmidler 1,13** 0,87** -0,77** 0,86** , Medicin 1,22** 1,11** -0,62** 0,65* ,78 142,2 Up-market produkter 1,23** 0,97** -0,76** 0,54** 0,62** 138 0,93 385,9 Maskiner og transport ekskl. skibe 1,05** 0,97** -0,76** 0,60** 0,55* 171 0,88 258,6 Koefficienter efterfulgt med * er signifikante på 5% niveau. Koefficienter efterfulgt med ** er signifikante på 1% niveau. Variablene valutakurs og fælles grænse var som udgangspunkt altid med, men endte med at blive insignifikante i samtlige regressioner. (-) angiver, at variablen var med i regressionen, men viste sig at være insignifikant Ecowin, CIA factbook og DI-beregninger

7 > DI 1787 KØBENHAVN V TLF. : FAX : DI@DI.DK DI.DK SAMFUND, VIDEN OG HOLDNINGER Dansk erhvervsliv er en vigtig del af det danske samfund. Politikere, organisationer og befolkningen forventer, at virksomhederne bidrager til bæredygtig udvikling af Danmark som velfærdssamfund. Derfor prioriterer DI dialog med alle interesserede om rammerne for erhvervslivets bidrag til vækst og velstand. Vær med i debatten på opinion.di.dk artiklen udgives af DI i samarbejde med FIH