Udgiftspres på sygehusområdet

Transkript

1 Kapitel 4 39

2 Udgiftspres på sygehusområdet Sundhedsudgifterne er stigende. Det er en udvikling, som kendes fra hele den vestlige verden, og som blandt andet er analyseret af OECD. I dette kapitel gennemgås en række faktorer der må forventes at påvirke udgiftsudviklingen fremover. Sygehusvæsenet står i fremtiden overfor en række store økonomiske udfordringer som følge af: En stigende andel af ældre. Antallet af personer over 64 år vil stige fra,8 mio. i 29 til 1,4 mio. i 24. Samtidig vil antallet af personer over 8 år fordobles. Flere sygdomme hos hver enkelt patient, det vil sige komorbiditet, og flere patienter med kroniske sygdomme. Teknologisk udvikling. Det ses blandt andet ved stigningen i antallet af komplekse MR- og CT-scanninger. Ny medicin. Mellem 2 og 28 har der været en samlet vækst på over 2 procent. Det skyldes blandt andet nye biologiske lægemidler. Flere patienter, der behandles mere. For eksempel er antallet af kunstigt knæ operationer steget med 45 procent og kunstig hofte operationer med 22 procent mellem 25 og 29. Som det ses i figur 1, vokser udgifterne til sundhedsvæsenet hurtigere end udviklingen i BNP i OECD landene. Vi bruger dermed en stadig større andel af de penge, vi har i samfundet, på sundhed. 4

3 Figur 1 Sundhedsudgifter som andel af BNP opgjort i procent pct. lande, med laveste sundhedsudgifter i pct. af BNP 25 pct. lande, med laveste sundhedsudgifter i pct. af BNP OECD gennemsnit Danmark Anm.: Samlede offentlige og private sundhedsudgifter. OECD s afgrænsning af sundhedsudgifter indeholder flere udgifter til ældrepleje end Danmarks Statistik. Kilde: OECD Health Data 29. Hertil kommer, at De Økonomiske Råd i deres analyse af sundhedsområdet i efteråret 29 har vurderet, at udgifterne også i fremtiden vil fortsætte med at stige, og at de vil stige mere end den generelle velstand (BNP) i samfundet. En stor del af væksten finder sted på sygehusområdet, som udgør cirka 75 procent af de samlede regionale sundhedsudgifter. Nedenfor beskrives nogle af de faktorer, der driver væksten i sygehusvæsnet. Det drejer sig om den demografiske udvikling, hvor andelen af ældre vokser, udviklingen i antallet af sygdomme hos den enkelte, den medico-tekniske udvikling, ny medicin samt muligheden for og ønsket om at behandle flere og mere. Demografi, flere ældre I Danmark er der en årlig befolkningstilvækst på cirka,5 procent, men antallet af nye patienter stiger mere end befolkningsudviklingen, nemlig med cirka 2 procent om året. Det er der flere årsager til. En årsag er, at der bliver flere ældre. Det forventes, at antallet af personer over 64 år vil stige fra,8 mio. i 29 til 1,4 mio. i 24. Samtidig vil antallet 41

4 af personer over 8 år fordobles. Der er dermed flere personer, der når en alder, hvor helbredet forværres, og man traditionelt har behov for flere og dyrere behandlinger på sygehuset. En anden årsag til at der behandles flere patienter, er, at vi lever længere og længere. Vi er altså ældre i længere tid og har derfor også behov for forskellige ydelser på sygehuset gennem en længere periode. I dag står personer over 6 år for knap halvdelen af udgifterne til alle behandlinger i sygehusvæsnet. Figur 2 Værdi af sygehusbehandling fordelt på aldersgrupper opgjort i mia. kr år Kilde: Landspatientregistret, aktiviteten i 27 opgjort i takstsystem 27. Udviklingen i antallet af sygdomme hos den enkelte patient En anden faktor, der driver udgifterne i sygehusvæsenet er, at danskerne oftere lider af flere sygdomme på én gang. Det kaldes også komorbiditet, og det vil sige antallet af forskellige sygdomme, en patient har. Flere ældre betyder også noget for denne udvikling, idet antallet af kroniske sygdomme stiger med alderen. 94 procent af alle over 65 år har således mindst én kronisk sygdom Patienter over 7 år er i gennemsnit i kontakt med sygehuset med mere end 2,5 forskellige sygdomme på et år. For hele befolkningen stiger komor- 42

5 biditeten med cirka 1 procent om året. Hvert år får vi dermed flere og flere forskellige sygdomme, som behandles på sygehusene. Stigningen er størst for de yngre og ældre patienter. Figur 3 Antal forskellige diagnoser pr. patient på aldersgrupper 3, 2,5 2, 1,5 1,, år Anm.: Opgjort som antallet af forskellige registrerede aktionsdiagnoser per patient i sygehusvæsnet, ambulant og stationært. Kilde: Landspatientregistret, aktiviteten i 27 opgjort i takstsystem 27. Medicoteknisk udvikling Den teknologiske og medicinske udvikling gør lægevidenskaben i stand til at behandle tidligere, mere, længere og flere patienter. Det er til gavn for patienterne og kan blandt andet ses ved, at vi overlever flere sygdomme. Diagnostiske undersøgelser Et eksempel på den teknologiske udvikling er omlægningen fra almindelige røntgen- og ultralydsundersøgelser til mere komplicerede og omkostningstunge MR- og CT-scanninger på grund af tidligere, bedre og mere præcis diagnosticering. Der har været en stigning på 32 procent i MR-scanninger og 39 procent for CT-scanninger mellem 25 og

6 Figur 4 Udvikling i antal CT- og MR-scanninger 25 til MR CT * Anm.: 29 er estimeret på baggrund af tal fra første ni måneder af året. Kilde: Landspatientregistret. Et andet eksempel er behandling og forebyggelse af livstruende hjertestop ved hjælp af ICD-behandling, som er en avanceret pacemaker, der giver et lille stød i hjertet, inden der sker et hjertestop. Siden 25 har der været en vækst på 14 procent i antallet af implanterede ICD-enheder. Figur 5 Antal implantater af ICD 25 til * Anm.: 29 er estimeret på baggrund af tal fra første ni måneder af året. Kilde: Landspatientregistret. Implantat af ICD er afgrænset på procedurekodeniveau. 44

7 Ny medicin På medicinområdet er mulighederne for behandling også udvidet. Kendetegnende for udviklingen er, at billige behandlinger ofte erstattes af dyrere, bedre og mere effektive behandlinger, som har færre bivirkninger. Sygehusmedicin genererer en væsentlig udgiftsudvikling i sundhedsvæsnet. Årligt ses en vækst på mellem 12 og 16 procent i udgifterne til medicin i sygehusvæsenet. Mellem 2 og 28 har der været en samlet vækst på over 2 procent. Figur 6 Medicinudgifter i sygehussektoren opgjort i mio. kr Kilde: Lægemiddelstyrelsen. Udgifterne er især drevet af en stor vækst inden for biologiske lægemidler til behandling af blandt andet kræft og gigt. I figur 6 ses den store vækst i brugen af disse lægemidler. Antallet af behandlinger med antistoffer og immunmodulerende stoffer er steget med over 3 procent, de andre typer behandlinger er steget med mellem 35 og 5 procent. 45

8 Figur 7 Behandlinger med biologiske lægemidler Antistoffer og immunmodulerende Hormonel og antihormonel antineoplastisk Cytostatisk Biologisk modificerende stoffer * Anm.: 29 er estimeret på baggrund af tal fra første ni måneder af året. Kilde: Landspatientregistret. Flere behandles mere Beslægtet med den teknologiske og medicinske udvikling er øgede muligheder for at forebygge og behandle flere sygdomme. Når de teknologiske og medicinske muligheder for at behandle en sygdom opstår, opstår samtidig et behov hos dem, behandlingen kan hjælpe. Som 65-årig stiller man i dag langt højere krav til sin helbredstilstand, end man gjorde for bare 15 eller 2 år siden. Risiciene ved at få foretaget forskellige operationer er desuden blevet mindre i takt med den medicinskteknologiske udvikling. Samtidig er der er en tæt sammenhæng mellem velstandsudviklingen i samfundet og behovet for sundhedsydelser. Vi lægger simpelthen mere vægt på en forbedret sundhed, når vi bliver rigere. 46

9 Kunstige knæ og hofter Operation af dårligt knæ eller hofte ved indsættelse af et kunstigt knæ eller kunstig hofte er et eksempel på behandlinger, hvor muligheden for at foretage behandling er forbedret og risiciene samtidig er mindsket. Antallet af kunstigt knæ operationer er steget med 45 procent og kunstig hofte operationer med 22 procent mellem 25 og 29. Figur 8 Implantation af kunstigt knæ og hofte 25 til Kunstig knæ Kunstig hofte * Anm.: 29 er estimeret på baggrund af tal fra første ni måneder af året. Kilde: Landspatientregistret. Fedmeoperationer Fedmeoperationer er et andet eksempel, hvor muligheden for at foretage en forebyggende behandling er blevet mere udbredt. Det er sket i takt med, at overvægt er blevet et stigende problem. Antallet af fedmeoperationer er vokset med 9 procent fra 25 til 29. Det er en betydelig vækst, hvoraf den største del ligger på de private sygehuse som resultat af det udvidede frie sygehusvalg. 47

10 Figur 9 Antal fedmeoperationer i 25 til * Anm.: 29 er estimeret på baggrund af tal fra første ni måneder af året. Kilde: Landspatientregistret. 48