Præfabrikerede tryktelte på stilladskonstruktioner.

Transkript

1 Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Præfabrikerede tryktelte på stilladskonstruktioner. Undervisningsministeriet. november Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Per Klarskov Ingeman, AMU-Vest. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af Præfabrikerede tryktelte på Stilladskonstruktioner, november 2013 udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Per Klarskov Ingeman, AMU-Vest, Fotomatrialet i dette kompendie er venligst stillet til rådighed af Beerenberg corp. Norge.

2 Forord. Dette kompendium er udviklet til brug for Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI, med støtte fra Undervisningsministeriet. Dette undervisningsmateriale er udarbejdet for at understøtte målet i følgende uddannelse: Kursusnummer , Præfabrikerede tryktelte på stilladskonstruktioner. Deltagerne kan efter endt kursusophold arbejde sikkert i eksplosive atmosfærer på baggrund af viden om drift, opsætning og afrigning af præfabrikerede tryktelte (habitater) i on- og offshore industrien. Deltagerne kan opsætte de af branchens Atex-godkendte instrumenter til sikring af tryktelte ved arbejde i eksplosive atmosfærer og kan i forbindelse hermed risikovurdere opsætning i henhold til de zoner, hvori de præfabrikerede habitater opsættes. Deltagerne kan foretage præcis beregning af materiel, der medgår til den enkelte opgave samt planlægge opgavens praktiske udførelse med henblik på, at trykteltet/ habitatet kan modstå overtryk. Endelig kan deltagerne overholde de kvalitets-, sikkerheds- og miljøkrav, der skal opfyldes ved arbejdets udførelse iht. ATEXdirektiver, AT-bekendtgørelse, danske og norske standarder og kan foretage evaluering af eget arbejde. Kompendie består af et elevkompendium med tilhørende opgaver, og kan med fordel understøttes af diverse Power Point præsentationer. 2

3 Indhold Forord... 2 Præfabrikerede tryktelte/ habitater en sikker løsning,... 4 ATEX - Direktivet Direktiv 1999/92/EF Direktiv 94/9/EF Eksplosionssikrede produkter Fakta om mærkning af ATEX- certificeret udstyr Gas detektorsystem Dagligt arbejde i eksplosive atmosfære Tekniske løsninger Andre administrative tiltag Teoretiske opgaver Opgave nr Opgave nr Opgave nr Opgave nr Opgave nr Opgave nr Opgave nr Henvisninger:

4 Præfabrikerede tryktelte/ habitater en sikker løsning, Siden 1990 er fleksible præfabrikerede overtrykstelte/ habitater, blevet anvendt på de fleste internationale oliefelter, ligeså på Nordsøen, for eksempel på Norske og Engelske felter disse har op gennem årerne øget deres popularitet, dette pga. den fleksibilitet habitaterne har i alle zoner hvori f.eks. varmt arbejde udføres, samt hvor eksplosive atmosfære forekommer. Konceptet. I et overtryks habitat, bruges overtrykket til at forhindre indtrængning af potentielle eksplosive stoffer og gasser. Varmt arbejde, såsom svejsning, slibning, sandblæsning og metallisering, kan således udføres i områder, der anses som farlige. Konceptet er at udnytte styrken og fleksibiliteten af stilladserne til at skabe en ramme til en lufttæt beklædning, habitatet tillader udførelse af varmt arbejde i den regelmæssige daglige drift og produktion, hvor der forekommer olie og gas f.eks. på offshore installationer samt raffinaderier. Habitat med rørgennemføring Praktisk og fleksibel. De fleste steder hvor man kan anvende det fulde potentiale af habitater, såsom offshore anlæg, raffinaderier osv., har let adgang til stillads. De fleste operatører har ansatte som er uddannede stilladsarbejdere med mange års erfaring, der vil finde en løsning for næsten enhver udfordring, opsætning og drift og som ligeså kan varetage driften af habitaterne. Der er ingen krav til el - eller håndværktøj til at samle habitatet, en grundlæggende stilladsramme er alt hvad der kræves for at give egnede ankerpunkter. Alle komponenter er lette. Det tungeste element er luftslusesektionen der vejer ca. 25 kilo. Brugervenlighed/ Størrelsen. En standard habitat måler 2 m x 2 m x 2 m, og er udstyret med 2 forseglede gennemføringer for rør op til 42 "eller flere rør med mindre diameter. Selvom standard setup som regel er tilstrækkelig i forhold til rummet, kan systemet bygges til enhver størrelse. Det er set, at der har været designet og bygget habitat løsninger på op til 350 m 3. Panelerne lynes sammen og forsegles internt. Åbninger til rørgennemføringer lukkes/ forsegles for at sikre, at overtryk opretholdes. Paneler kan let fjernes for at tillade rigning af div. rørforbindelser ind i eller som fjernes fra habitat og derefter igen forseglet habitatet hurtigt. I modsætning til stive tryktelte kan præfabrikerede habitater hurtigt demonteres og flyttes og genopsættes på en anden placering. 4

5 Habitaternes modulære design egner sig til nem installation, panelerne lynes sammen for at danne en 6 - siddet terning, panelerne er alle ombyttelige, indenfor den 6 - siddet terningen så længe det er identiske paneler, der skal bruges til forskellige konfigurerede habitater, i praksis betyder det, at de samme paneler kan installeres som tag, gulv, sider eller bagvægge som fastsat af brugeren. Funktionen af panelerne er, at de alle er standard komponenter, men stadig besidder evnen til at fungere i alle programmer uanset sværhedsgrad og uanset om placeringen er en overbelastet brøndhoved eller et lukket rum som et tomrum mellem 2 moduler. Opsætnings tid. Habitat opsat for Norsk Hydro på Heimdal i Norge Grundlæggende kan habitater installeres af en eller flere montører på få timer, afhængig af størrelsen, habitatet vil da være opsat og i drift mode i overensstemmelse med de aftalte drifts specifikation. Tilsvarende kan habitater flyttes fra installation et sted til en ny meget hurtigt og derved bidrage til at overholde projektets tidsplan. Et andet vigtigt element er, at et habitat kan være demonteret på minutter, hvis dette skulle bliver nødvendigt, det er forekommet i enkelte tilfælde at hårdt vejr advarsler levestederne var sikkert demonteret og re- installeret med et minimum af indflydelse på projektets tidsplan. Et eksempel var, da orkanen Ivan fejet hen over Caribien, blev de habitater, der var installeret på offshore installationerne demonteret og pakket ned på et par timer, for derefter igen at blive opsat efter at stormen havde passeret, med minimal forstyrrelse for projektets planlægning og tidsplan. Sikkerhed. For at skabe et acceptabelt sikkerhedsniveau, når der udføres varmt arbejde på eksplosionsfarlige lokaliteter, er vi nødt til at have flere sikkerhedsbarrierer på plads, på næste side ses et eksempel på hvilke barrierer der eventuelt kan bruges. Lige så vigtigt er en ordentlig risikovurdering af det arbejde, der skal udføres og veluddannede operatørerne til udførelses af dette arbejde. 5

6 Eksempel på opbygning/ sammensætning af en sikkerheds barrierer. MGD Unit overvåger arbejdet i overtrykshabitatet og er hjernen i opbygningen hos Sveisolat, denne styrer og overvåger alt tilkoblet udstyr, ligeledes styrer den alle processer og er i stand til at udløse en alarm og frakoble svejsemaskiner eller andre elektrisk værktøjer i situationer som: Brand og gas indikationer installation faste installationer. Gas detektering på en af de fem detektorer, der er tilsluttet MGD enhed. Tryk tab i værestedet udløst af habitatets unit trykcensorer. Manuel lukning af svejsunit i habitat gennem nødstop. Teknisk Data Strømtilførsel: Spænding: 3x380/400V-440/480V 50/60 Hz Strøm: 1x 63A 3ph til svejsestrøm og 1 stk 230V 16A til håndværktøj/mindre svejseapparater Lufttilførsel: Tryk: 4-8 Bar Forbrug: Maks. 1,28m3 pr minut Overtryk i Habitat: Minimum 2,5 mm vandsøjle (25 pascal) EX Klasse: Mål: Gas gruppe: IIB Temperaturklasse: T4 Systemet kan benyttes i zone I og zone II WLL: 1000 kg Norm: DNV Vægt: 300 kg Dimension: 700 X 770 X 1500 mm (B x L X H) 6

7 Automatisk Shutdown. Et Centralt element i MGD units sikkerhedssystem er den automatiske nedlukning af systemet. Nedlukningen udløses automatisk, når et af de følgende kriterier er opfyldt: Systemet er designet så det er umuligt at sætte spænding på systemet før overtrykket er oppe på minimum 25 PA. Inde i habitatet. Når overtrykket er opnået, stabiliseres dette på 50 PA. Ved trykfald til under 25 PA frakobles strømspændingen igen automatisk. Ved gas detektering på ydersiden af habitatet sker der automatisk en nedlukning af strømspændingen, samtidig med at der er overtryk, inde i habitatet. Forside Ved skader på overvågningssystemet afbrydes strømspændingen ligeledes automatisk, og ligeledes her opretholdes overtrykket i habitatet. Ved gas detektering/ tændkilde udkobling på Offshore installationen, kobles overvågningsunit automatisk ind på Back up batteriet, som sikrer at overtrykket i habitatet opretholdes i minimum 5 minutter efter frakobling. Ved gas detektering i blæserindtag, afbrydes både strøm og blæser. Bagside Princippet for Safety Management System er at overvåge og kontrollere de operationer, der til enhver tid udføres inde i habitatet, dette gøres ved at systemet (MGD unit) koblets til platformen/ installationens elektriske installation, og at udstyret inde i habitatet kobles til MGD unit. For at opnå overtryk i habitatet, kobles unit til platformen/ installationens arbejdes/ instrumentluft, denne benyttes til at drive en EXsikker blæser som producerer luft til habitatet. Systemet består af en overvågnings unit (MGD) med i alt 5 gas detektorer, heraf placeres de 4 udenfor habitatet og en placeres i luftindtaget ved blæseren. Procedurer. De fleste fabrikanter har udarbejdet detaljerede procedurer for installation og drift af habitaterne. Risk Management procedurer omfatter Sikker Job Analyse og Toolbox møder. Alle tjeklister og manualer til opsætningen og Habitat opsat til complex work in confined spaces for AkerSolutions på Jurassic Park platformen 7

8 drift er ofte godkendt af et internationalt anerkendte certificeringsorgan, dette kunne f.eks. være DNV (Det Norske Veritas) eller United States Coast Guard. Overholdelse af diverse regler. De fleste habitat systemer fabrikeres i overensstemmelse med de Internationale regler og forskrifter for olie- og gasindustrien, bl.a. den Norske, som har en af de strengeste lovgivnings rammer i verden. Rammerne for varmt arbejde omfatter blandt andet følgende internationale anerkendte regler og bestemmelser, som vi som medlem af EU skal overholde, hertil kommer de samarbejdspartnere i Europa, der ligeledes i det daglige benytter disse regler, men som også følger deres nationale regler som vi. Følgende eksempler kan nævnes: Direktivet 1999/92/EC Direktivet 94/9/EC Dansk Standard DS/EN , NORSOK Standard Z Midlertidig udstyr, NORSOK Standard 035N/ Samarbejde for sikkerhed, AT - bekendtgørelser, vejledninger. Certificering. Alt relevant udstyr, der anvendes til driften skal være certificeret og godkendt efter Atex direktivet 94/9/EU, samt nationale regler,(atex Zone 1). Blæser der benyttes, skal være drevet af Ex-certificeret luft motorer eller Ex-certificerede elektriske motorer som igen skal være udstyret med Ex-certificerede støddæmpere. 8

9 Habitat opsat på Statoils Statfjord A, trykteltet agerede som midlertidig køkken i 6 måneder under ombygning/renovering af platformen. ATEX - Direktivet. ATEX er en forkortelse af "Atmosphère Explosif" der er Fransk. Risikoen i forbindelse med eksplosive miljøer i bl.a. olie og gas/offshore industrien søges afhjulpet via de fælles EU direktiver 1999/92/EF samt 94/9/EF, også kendt som ATEX-direktiverne. Målet med ATEX-direktiverne er at sikre ens retningslinjer for hele EU, således at risikoen for eksplosioner og deraf følgende skader på personer og materiel bliver minimeret, hvor der forekommer sådanne risiko skal der, som tidligere omtalt, laves en udvidet APV og en zone-klassificering omkring arbejdsstedet, så man sikrer, at der ikke er eksplosionsfare(flere af EU samarbejdspartnere og lande der grænser op til EU efterlever ligeså direktiverne). Det er nu en del år siden, at ATEX-direktivet 1999/92/EF skulle være fuldt implementeret på alle virksomheder, der har medarbejdere, der arbejder i områder med eksplosionsfare. Efter den 30. juni 2006 kan det få vidtgående konsekvenser for virksomheder, der ikke opfylder det nye ATEX-direktiv. Direktivet indebærer en skærpelse af kravene til udstyr, dokumentation og arbejdsprocedurer i områder med risiko for eksplosioner. Eksplosionssikring er af stor betydning for sikkerheden, da eksplosioner udgør en fare for arbejdstagerens liv og sundhed som følge af de ukontrollerede konsekvenser af flamme- og trykpåvirkninger, forekomsten af skadelige reaktionsprodukter og forbrug af den til vejrtrækningen nødvendige ilt i den omgivende luft. 9

10 ATEX- direktiverne: Direktivet 1999/92/EC ( anvendelses - eller bruger -direktivet) skal sikre arbejdstager imod, at der sker antændelse af en eksplosiv atmosfære og dermed skade på arbejdstagere, installationer mv. Direktivet 94/9/EC gælder for materiel / udstyr, som skal anvendes i et område med eksplosiv atmosfære i form af gas eller støv. Direktivet indeholder de sikkerhedsmæssige krav, som udstyret skal opfylde, når det markedsføres og anvendes i områder med eksplosiv atmosfære (Ex områder). ATEX er primært relevant for de virksomheder, der har mulige eksplosive koncentrationer af dampe fra f.eks. benzin, acetone, batterier, eller organiske materialer såsom støv fra f.eks. træ, alu, plast, mel, sukker eller andre osv. Atex bliver i Danmark håndhævet af henholdsvis Beredskabsstyrelsen, Arbejdstilsynet og brandmyndighederne, Figur 1 (i de øvrige Europæiske lande vil det være de relevante myndigheder der forestår håndhævelsen af direktivet, Figur 2) De danske myndigheder har udgivet forskellige vejledende skrivelser i den forbindelse, som bl.a. stiller krav om at maskiner, der skal arbejde i eksplosionsfarlige områder er ATEX certificerede. Hvilke virksomheder er omfattet af ATEX- direktivet? Virksomheder med direkte eksplosionsfarlig atmosfære, bl.a.: Rensningsanlæg Forbrændingsanlæg Træbearbejdningsindustrien Plastindustrien Petrokemisk industri Olie- og gasbranchen Kraftværker Cementproduktion Farmaceutisk produktion Direktivets omfang og krav, Virksomheden der er omfattet af direktiverne skal udarbejde og vedligeholde en udvidet APV eksplosions beskyttelsesdokument med dokumentation over kortlægning og vurdering af: Eksplosionsrisici Zoneklassificering Opfyldelse af kravene i direktivet Forhold omkring arbejdssteder og udstyr Koordineringsforanstaltninger m.m. 10

11 EU-Direktiver National lovgivning Væsentlige sikkerhedskrav Harmoniserende standarder CE-mærkning Figur 2 Direktiv 1999/92/EF Et eksplosionsfarligt område er et område, hvor der kan forekomme farlig eksplosiv atmosfære i sådanne mængder, at det er nødvendigt at træffe foranstaltninger, til beskyttelse af arbejdstagerne mod eksplosionsfarer. En sådan mængde benævnes farlig eksplosiv atmosfære. Som grundlag for vurderingen af omfanget af beskyttelsesforanstaltninger klassificeres de resterende eksplosionsfarlige område i zoner på grundlag af sandsynligheden for, at farlig eksplosiv atmosfære vil forekomme. (Direktiv 1999/92/EF ikke bindende vejledning) Direktiv 1999/92/EF anvendelsesdirektivet handler om at passe på medarbejdere, der arbejder i områder med eksplosiv atmosfære. Direktivet definerer en række forskrifter for sikkerhed og sundhedsbeskyttelse af den enkelte medarbejder. Direktivet reguleres ved to bekendtgørelser - dels Arbejdstilsynets Bekendtgørelse nr. 478 af 10. juni 2003 og dels Indenrigs- og Sundhedsministeriets Bekendtgørelse nr. 590 af 26. juni Direktivet kræver, at der udarbejdes og vedligeholdes et dokument (en udvidet arbejdspladsvurdering, APV Eksplosionssikrings dokument) til eksplosionsbeskyttelse. Med dette dokument kan man kortlægge og vurdere eksplosionsrisici, zoneklassificering og andre forhold omkring arbejdsprocesserne på arbejdsstedet. 11

12 Zoneklassifikation afhænger blandet andet af: Stoffer, der anvendes i arbejdsprocessen Arbejdsprocedurer Sandsynligheden for eksplosiv atmosfære Ventilationsforhold Adgangsforhold Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejde i forbindelse med eksplosiv atmosfære (ATEX) stiller en hel række krav til virksomheder, der har eller frembringer en eksplosiv atmosfære under arbejdet på virksomheden. Afmærkning af klassificerede områder. Indgange til eksplosionsfarlige områder skal, jf. bilag 2 til Indenrigs- og sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 590 om klassifikations af eksplosionsfarlige områder, markeres med advarselsskilt. Klassifikation af eksplosionsfarlige områder Nogle virksomheder har områder, hvor antændelige dampe, brandfarlige gasser og brandbart støv kan forekomme i en blanding med luftens ilt, som kan antændes og skabe en eksplosion. Alle arbejdsgivere har pligt til at gennemgå virksomheden for at identificere, klassificere og afmærke disse såkaldte eksplosionsfarlige områder. Ved at klassificere områder som eksplosive, kan man sikre dem mod eksplosioner, så personskade kan undgås. Det er Energistyrelsen, Beredskabsstyrelsen og Arbejdstilsynet, der er øverst myndighedsorgan for denne lovgivning i Danmark, Figur 1, (disse organer har ligeledes til opgave at påse at reglerne overholdes) og tilsvarende myndigheder i de øvrige EU medlemslande og ikke EU medlemslande der har tilsluttet sig disse regler. 12

13 Beredskabsstyrelsen Arbejdstilsynet Bekendtgørelse 590 * Gældende fra 30. juni 2003 Eksisterende anlæg 30. juni 2006 Bekendgørelse 478 * Gældende fra 30. juni 2003 Eksisterende anlæg 30. juni 2006 Arbejdsgiver skal efterkomme disse love overfor ansatte og alle andre interessenter Figur 1 13

14 Eksplosionsfarlige områder Eksplosionsfarlige områder er steder, hvor der kan være eksplosiv atmosfære i sådanne mængder, at det er nødvendigt at have forholdsregler til beskyttelse af sikkerhed og sundhed. Eksplosiv atmosfære defineres som en blanding af luft og brandbare stoffer under atmosfæriske forhold, hvor forbrændingen efter antændelse breder sig til hele den uforbrændte blanding. De brandbare stoffer kan både være i form af gasser, dampe, tåger eller støv. Eksplosiv atmosfære Vurdering af eksplosionsrisici skaber sikkerhed og tryghed, Eksplosion kan opstå, hvis de tre nedenstående betingelser er til stede samtidig:(figur 3) Ilt Tændkilder Brændbart stof Ilt: Der vil normalt altid være ilt i atmosfærisk luft, ca. 20 %, til at nære en forbrænding, Tændkilder: Åben ild, statisk elektricitet, varme overflader, mekaniske gnister, elektriske installationer og kemiske reaktioner (selvantændelse), Brændbart stof: Gasser, brændbare væsker, tåger og støv, Figur 3 Et eksempel kunne f.eks. være, at man har renset et større emne af i en halv liter cellulosefortynder og lagt de våde klude i en åben 200-liters tromle. Kludene ligger nu og dunster af, starter du derefter med at skære et stålrør over med en vinkelsliber, og der ryger et par skæregløder ned i tønden. Fortynderen er det brændbare stof, der er masser af iltholdig luft i tønden, og skæregløderne er tændkilder. Der kan nu ske en eksplosion. Der er dog en nedre grænse for, hvornår ATEX- reglerne gælder. Hvis der er under 10 liter luft, der indeholder den rette blanding af ilt og f.eks. fortynderdampe, så regner man ikke med, at eksplosionen har de store konsekvenser, og der er derfor Ikke tale om en farlig eksplosiv atmosfære. Følgende er omfattet af reglerne? Alle virksomheder, hvor der er eksplosionsfarlige områder, og som er omfattet af Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejde under eksplosiv atmosfære, f.eks. virksomheder, der oplagrer, håndterer eller producerer brandfarlige væsker, gasser eller støv. Det kan f.eks. være gastanke, sprøjteværksteder, tankstationer, savværker, møllerier osv. Tilladelser Der skal ske en klassifikation af eksplosionsfarlige områder i de tilfælde, hvor der i forvejen kræves en tilladelse til etablering af oplagring, håndtering eller produktion ifølge beredskabsloven. Det gælder dog ikke for områder med udstyr, der anvendes efter producentens anvisninger. 14

15 Regler/ pligter Alle arbejdsgivere har pligt til at gennemgå virksomheden for at identificere, klassificere og afmærke eksplosionsfarlige områder, dvs. områder hvor der kan forekomme eksplosiv atmosfære i større eller mindre omfang. Det indebærer reglerne om ATEX. Reglerne om ATEX er fastsat i: ATEX direktiverne, Dansk Standard, Danske bekendtgørelser, Norske standarder, De danske bekendtgørelser er en del af implementeringen af direktivet fra Europaparlamentet/ rådet, denne indeholder minimumsforskrifter til forbedring af sikkerhed og sundhedsbeskyttelse for arbejdstagere, der kan blive udsat for fare på grund af eksplosiv atmosfære. Vejledninger I Danmark har beredskabsstyrelsen udarbejdet en vejledning i klassifikation af eksplosionsfarlige områder, vejledningen indeholder bl.a. eksempler på klassifikationer og henvisninger til relevante standarder, der kan benyttes til klassifikation. Dansk AT- Vejledning om klassifikation af eksplosionsfarlige områder af 30. juni 2003, EU Kommissionen har udarbejdet en ikke-bindende vejledning i forbindelse med gennemførelse af Europaparlamentets og rådets direktiv om minimumsforskrifter til forbedring af sikkerhed og sundhedsbeskyttelse for arbejdstagere, der kan blive udsat for fare på grund af eksplosiv atmosfære. Europaparlamentets og rådets direktiv 1999/92/EF, ikke-bindende vejledning, Arbejdet i forhold til dette direktiv indeholder typisk beredskabsplaner, dokumentation af område og udstyr, arbejdsinstrukser og uddannelse, instruktioner i rengøring, eftersyn, reparation og vedligehold, samt beskrivelse af processer og aktiviteter. Produkter der skal opstilles i ATEX zone 0 og 20, 1 og 21 kræver en godkendelse fra et godkendt institut, Zone 2 og 22 kan egen - godkendes af producenten. Zone-klassificeringer i den pågældende virksomhed/ offshoreinstalation, er den enkelte arbejdsgivers ansvar, og kan ofte gøres i samarbejde med de lokale myndigheder. 15

16 Eksempel på en zoneklassificering for eksplosionsfarlige områder som følge af brændbare gasser. Figur 4; Eksempel på zoneklassificeringen i forbindelse med en tank til brandbare væsker, Figur 4 viser en tank til brændbare væsker. Tanken er placeret i det fri, påfyldes og tømmes Regelmæssigt, og er via en ventilationsåbning forbundet med den omgivende atmosfære. Den brændbare væskes flammepunkt ligger inden for den årlige gennemsnitstemperatur, og de dampe, der opstår, har en større massefylde end luft. Det kan derfor forventes, at der i lange perioder vil forekomme farlig eksplosiv atmosfære inde i tanken. Den indvendige del af tanken klassificeres derfor som zone 0. Fra ventilationsåbningen kan der lejlighedsvis ske udslip af dampe, som kan danne eksplosive blandinger. Området omkring åbningen klassificeres derfor som zone 1. Under sjældent forekommende ugunstige vejrforhold kan dampene flyde nedad den udvendige tankvæg og danne farlige eksplosive atmosfærer. Et område omkring tanken klassificeres derfor som zone 2. Størrelsen af zonerne uden for tanken retter sig efter den mængde frigjorte dampe, der kan forventes. Denne er betinget af væskens egenskaber, åbningens størrelse og påfyldnings /tømningshyppigheden samt den gennemsnitlige ændring af væskestanden. Endvidere er størrelsen af de eksplosionsfarlige områder i det væsentlige betinget af tilgængeligheden af naturlig ventilation. (Direktiv 1999/92/EF ikke bindende vejledning) 16

17 Beskrivelse af zoner Zone 0: Område, hvor der uafbrudt eller i lange perioder eller ofte forekommer eksplosiv atmosfære bestående af en blanding af brændbare stoffer i form af gas, dampe eller tåge med luft. Zone 1: Område, hvor det kan forventes, at der ved normal drift lejlighedsvis forekommer eksplosiv atmosfære bestående af en blanding af brændbare stoffer i form af gas, dampe eller tåge med luft. Zone 2: Område, hvor det ikke kan forventes, at der ved normal drift forekommer eksplosiv atmosfære bestående af en blanding af brændbare stoffer i form af gas, dampe eller tåge med luft, eller hvis dette sker, da kun i korte perioder. Zone 20: Område, hvor der uafbrudt eller i lange perioder eller ofte forekommer eksplosiv atmosfære i form af en sky af brændbart støv i luft. Zone 21: Område, hvor det kan forventes, at der ved normal drift lejlighedsvis forekommer eksplosiv atmosfære i form af en sky af brændbart støv i luft. Zone 22: Område, hvor det ikke forventes, at der ved drift forekommer eksplosiv atmosfære i form af en sky af brændbart støv i luft, eller hvor forekomsten, hvis det sker, kun er af kort varighed. Udover de traditionelle gasser og væsker findes der også eksplosive områder i industrier som korn- og foderstof, tekstilindustrien, sprøjte- og pulvermaling samt industribagerier. Det er der taget forholdsregler imod, dette kompendie vil ikke beskæftige sig med de industrier der beskæftiger sig med korn- og foderstof, tekstilindustrien samt industribagerier. 17

18 Direktiv 94/9/EF Klassificering af områder, hvor der kan forekomme eksplosive atmosfære. Indledende bemærkning. Følgende klassificeringssystem finder anvendelse på områder, hvor der i henhold til artikel 3, 4, 7 og 8 skal træffes sikkerhedsforanstaltninger. (Direktiv 94/9/EF) Områder, hvor der kan forekomme eksplosiv atmosfære. Et område, hvor der kan forekomme eksplosiv atmosfære i sådanne mængder, at det er nødvendigt at træffe særlige foranstaltninger til beskyttelse af de berørte arbejdstageres sikkerhed og sundhed, anses for at være et eksplosionsfarligt område i dette direktivs forstand. Et område, hvor der ikke kan forventes at forekomme eksplosiv atmosfære i sådanne mængder, at det er nødvendigt at træffe særlige foranstaltninger, anses for at være et ikkefarligt område i dette direktivs forstand. Antændelige og/eller brændbare stoffer anses for at kunne danne eksplosiv atmosfære, medmindre det gennem undersøgelser af deres egenskaber har vist sig, at de i blandinger med luft ikke er i stand til selvstændigt at frembringe en eksplosion. (Direktiv 1999/92/EF). Områder, hvori eksplosive atmosfærer kan forekomme, Arbejdsgiveren klassificerer de områder, hvor der kan forekomme eksplosiv atmosfære, i zoner i overensstemmelse med bilag I. Arbejdsgiveren sikrer, at de i bilag II anførte minimumsforskrifter finder anvendelse for de under stk. 1 omhandlede områder. Om fornødent skal områder, hvor der kan forekomme eksplosiv atmosfære i sådanne mængder, at det kan udgøre en risiko for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, mærkes med skilte ved deres indgange i overensstemmelse med bilag III. (Direktiv 1999/92/EF) Hvilket materiel og sikringssystemer kan anvendes i klassificerede områder Under dette direktiv findes en stribe af fælles europæiske standarder, som beskriver hvilke krav materiellet skal leve op til. Der er tale om både mekanisk og elektrisk materiel. Standarderne er godkendt af EU Kommissionen, som harmoniserende standarder er gældende i hele EU, og lister dem i OJEC (Official Journal of the European Communities). Derudover findes der en række standarder som anvendes ved installation, inspektion før ibrugtagning, eftersyn, vedligehold og reparation. Disse standarder giver instruktion om krav til både materiellet og dets installation, men også til uddannelse af medarbejderne, disse standarder eller lign. er ligeledes i anvendelse i bl.a. Norge og andre Europæiske lande udenfor EU. (Figur 2) 18

19 Figur 5 Et eksempel på et EX - mærke Hvilke krav stilles der til fabrikanter? Her skelnes der mellem sammensatte maskiner og fremstilling og mærkning af enkeltkomponenter. Det er vigtigt for en fabrikant, der har sammensatte maskiner, at der i leverancekontrakten er præciseret, at maskinerne arbejder under ATEX direktivet og hvilken fareklasse maskinen skal leve op til. Det er arbejdsgiverens ansvar at zone-klassificering og det anvendte materiale er korrekt installeret til formålet. Komponentfabrikanter mærker og fremstiller komponenter efter hvilken fareklasse/ zoner disse komponenter installeres i, og det er køberens ansvar at vælge de korrekte komponenter ud fra mærkningen(figur 5). Fabrikanten skal sikre sig, at maskinen ikke kan være årsag til antændelse af en potentiel eksplosiv atmosfære. Det kan man gøre ved, at konstruere og fremstille maskinen så den lever op til kravene i direktivet og dens standarder. De vigtigste forholdsregler er bl.a. at elektriske komponenter opfylder kravene i standarderne, samt at sikre udstyret mod gnistdannelse på grund af statisk elektricitet. Hvem skal have kendskab til direktiverne? Både fabrikanter, men også brugere af de maskiner og komponenter, der indeholder mulige tænd kilder, dvs. de der skal arbejde under forhold, hvor der kan opstå risici for eksplosioner pga. omgivelserne skal kende til direktiverne, for at kunne afgøre, hvornår udstyret skal opfylde kravene i indretnings direktiv 94/9/EF. I den forbindelse skal brugerne ligeledes være opmærksom på anvendelses direktiv 1999/92/EF, der omhandler arbejdstagers sikkerhed i disse omgivelser. Eksplosionsfare kan opstå både på grund af gas, støv og dampe i luften omkring maskiner eller installationer med mekaniske samlinger. Man har f.eks. set støveksplosioner i forbindelse med transport og opbevaring af foderstoffer og korn. Hvilke krav er der til dokumentation? Dokumentations krav følger de samme retningslinjer, som de der er gældende for maskindirektivet. Da der i de fleste tilfælde vil være et godkendende organ involveret f.eks. brandtilsynet, vil kravene til dokumentation være skærpede, i modsætning til maskiner der selvgodkendes efter maskindirektivet. Der stilles de samme krav til brugsanvisningen, som der stilles af maskindirektivet, men suppleret med oplysninger der er afledt af de eksplosive omgivelser. Mærkningen af udstyr efter ATEX- direktivet udføres med det specielle hexagontegn for eksplosionssikret udstyr og markeringer af den fareklasse, udstyret er beregnet til. Godkendelser, De fleste maskiner der kun skal opfylde kravene i maskindirektivet, kan godkendes af fabrikanten. Hvor i mod ved godkendelse ATEX- direktivet, hvor der kræves en godkendende instans. Der stilles en lang række krav til kvalitetssystemet hos fabrikanten, krav der normalt vil være opfyldt, såfremt virksomhedens kvalitetssystem er godkendt efter ISO Kravene er desuden skrappere ved fremstilling af elektriske komponenter, end ved fremstilling af egentlige maskiner. 19

20 Eksplosionssikrede produkter. Et eksempel på eksplosionssikrede produkter kunne f.eks. være et firma, der fremstiller ATEX produkter og som pr. automatik medsender et komplet sæt instruktionsmanualer samt godkendte ATEX - certificeringer hver gang firmaet sælger eller udlejer et af deres produkter. Europæiske virksomheder skal fremover vurdere, om der er risiko for eksplosion i forbindelse med deres produktion som følge af antændelse af en atmosfære bestående af luft i en blanding med brændbare gasser, dampe, væsketåger/aerosoler eller brændbare støvtåger. EX godkendt blæser med påmonteret detektor for både gas og H 2S, Hvis svaret er ja, skal risikoen vurderes som grundlag for at klassificere det eller de eksplosionsfarlige områder. Desuden skal virksomheden tage forholdsregler for at undgå eksplosion og udarbejde dokumentation. Det centrale princip er at inddele virksomheden i zoner på baggrund af risikoen for eksplosion og eksplosionens konsekvenser. I den forbindelse skal der både tages hensyn til arten og mængden af udslip, ventilation, sikringssystemer og de potentielle tændkilder som for eksempel statisk elektrisk opladning, elektriske installationer og mekanisk genererede gnister. Vurderingen skal både ske for eksisterende anlæg og ved nyanskaffelse af maskiner og udstyr. Sniffer/gasdetektor der opfanger gas i atmosfæren i perimeterområdet nær habitatet. 20

21 Fakta om mærkning af ATEX- certificeret udstyr. Alt ATEX- certificeret udstyr skal mærkes jf. ATEX- produktdirektiv og de standarder, det konkrete produkt er konstrueret efter.(figur 6) Overordnet beskrivelse af mærkningen Gruppe I: Materiel, der er bestemt til brug i miner under jorden samt i disses installationer over jorden, hvor der kan opstå fare som følge af grubegas og/eller brændbart støv. Gruppe II: Materiel bestemt til anvendelse andre steder, hvor der kan opstå fare på grund af eksplosiv atmosfære. Figur 6, Kontrol kabine, wireline, godkendt til zone 1 Sammenhæng mellem mærkning og Zoner i ATEX direktiverne ATEX 95 94/9/EF stiller krav til producenten Materialets anvendelses område, specifikation af materiel gruppe For støv applikationer (D) Kategori 1 D Kategori 2 D Kategori 3 D For gas applikationer (G) Kategori 1 G Kategori 2 G Kategori 3 G Risikovurdering af materiel Overensstemmelseserklæring (CE-mærkning) ATEX /92/EF stiller krav til brugeren Fastlæggelsen af zoner i procesanlæg og valg af materiel Zone 20 Zone 21 Zone 22 Zone 0 Zone 1 Zone 2 Risikovurdering af arbejdsplads Eksplosionssikringsdokument 21

22 Gruppe II underopdeles desuden i tre materielkategorier: udstyr med meget højt sikkerhedsniveau udstyr med højt sikkerhedsniveau udstyr med normalt sikkerhedsniveau G = Må bruges i eksplosionsfarlige gasområder (G= Gas) D = Må bruges i eksplosionsfarlige støvområder (D= Dust) 22

23 Gas detektorsystem. Et eksempel på et sådan system kunne være kontinuerligt overvågning af atmosfæren omkring trucks i en hal, dette system giver alarm både med lys og lyd, hvis gasniveauet når en koncentration svarende til 10 % LEL*-propan; fuld afbrydelse af strømmen, når gaskoncentrationen når et niveau svarende til 25 % LEL*- propan. Den mest synlige komponent i gas detektorsystemet er LED display-modulet, som på en enkel og informativ måde giver alle nødvendige oplysninger om driftssituationen. Systemet kan udstyres med en eller to gas sensorer. Gas sensorerne er i EExdudførelse og produceret i rustfrit stål. Tænd-/slukknappen er i EExd-udførelse. Den er også kombineret nødstopknap. Temperaturmodulet overvåger kontinuerligt alle motortemperaturer. Testgasflasken er en vigtig del af den påbudte testgasprocedure. Denne procedure skal udføres daglig. Selve testgassekvensen udføres automatisk. Udførlig instruktionsmanual med komponentliste og diagrammer følger naturligvis med. *LEL= (Lower Explosive Limit) Laveste explosive grænse. 23

24 Dagligt arbejde i eksplosive atmosfære. For at kunne deltage i arbejdet, i de områder hvor der er Eksplosiv atmosfære er det en fordel for medarbejderen at have kendskab til bl.a. ATEX direktivet og de vejledninger, der omhandler arbejdet i disse områder, disse omhandler bl.a. følgende emner; Eksplosionsfare, kortlægning og vurdering osv. ATEX er som tidligere nævnt et nyt ord i dansk arbejdsmiljø, og er en forkortelse af Atmosphere explosible, hvilket er fransk og betyder eksplosiv atmosfære. Der er ikke noget nyt i, at der kan ske eksplosioner på arbejdspladsen. Vi har f.eks. i mange år haft regler mod støveksplosioner, der er et kendt fænomen hos mange træ - og møbelvirksomheder. Virksomheder f.eks. raffinaderier der arbejder med brandfarlige væsker, som f.eks. benzin, fortynder og maling, kender også til denne risiko. Her er der regler for, hvordan vi må opbevare de brandfarlige væsker, og hvordan malerkabinen skal være indrettet med ventilation, lys osv. Det nye er, at alle virksomheder i EU fra juni 2006 skal foretage en særlig vurdering af, risikoen for eksplosion på arbejdspladsen, det skal alle virksomheder i de øvrige EU-lande ligeså, de danske regel sæt udspringer af EU-direktivet fra 1999 det såkaldte ATEX-direktiv. Det betyder, at virksomhederne skal udarbejde en særlig arbejdspladsvurdering (ATEX-apv), der omhandler risikoen for eksplosion på arbejdspladsen. Heldigvis forekommer sådanne eksplosioner på Danske arbejdspladser ikke særlig tit, men når det sker, så er konsekvenserne gerne meget alvorlige. Almindelige forpligtelser; For at sikre medarbejderens sikkerhed og sundhed og i overensstemmelse med de grundlæggende principper om risikovurdering og de i artikel 3 fastlagte principper træffer arbejdsgiveren de fornødne foranstaltninger, således at: arbejdsområder, hvor der kan forekomme eksplosiv atmosfære i sådanne mængder, at det kan udgøre en risiko for arbejdstagernes eller andres sundhed og sikkerhed, indrettes på en sådan måde, at arbejdet kan udføres uden risiko der, når arbejdstagerne opholder sig i arbejdsområder, hvor der kan forekomme eksplosiv atmosfære i sådanne mængder, at det kan udgøre en risiko for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, sikres passende tilsyn i overensstemmelse med risikovurderingen ved anvendelse af passende teknisk udstyr. (Direktiv 1999/92/EF) 24

25 Tekniske løsninger. Hvis gennemgangen har vist, at der er eksplosionsfarlige områder på virksomheden, så skal man forebygge eksplosioner og virkningerne heraf med tekniske løsninger. Her bør man tænke i tre retninger i den angivne rækkefølge: Forhindre at der dannes eksplosive atmosfærer Undgå antændelse (fjerne tændkilder) Begræns virkningen af en evt. eksplosion Tekniske løsninger kan f.eks. være: Overvågningsudstyr f.eks. gas - og gnistdetektorer Ventilation og udsugning Rengøring EX- mærket materiel f.eks. lysarmaturer Jording af anlæg for at undgå statisk elektricitet Gnistfrit værktøj (i zone 0 og ved let antændelige gasser) Eksplosions-aflastning til det fri Hvis der skal installeres nyt materiel og elektrisk udstyr indenfor den eksplosionsfarlige zone, så skal dette være EX- mærket (Figur 7). Det betyder, at udstyret (f.eks. overvågningsudstyr, lysarmaturer, elmotorer og pumper) ikke virker som tændkilder ved at afgive gnister eller ved at blive meget varmt på overfladen. Det betyder samtidig, at man skal sikre sig at leverandør eller installatør, har forstand på og indsigt i sådant udstyr og materiel. En nemmere løsning er, at placere udstyr og materiel (f.eks. elektriske styretavler) udenfor det eksplosionsfarlige område. En teknisk løsning kunne være installering af ventilation i området, således at støv eller dampe fjernes og hermed mindsker udstrækningen af de eksplosionsfarlige områder. Figur 7, Ovenfor viste etiket er fra en EX- mærket ventilator. Ventilatoren må transportere luft, der er klassificeret som zone 1 eller zone 21, og den må opstilles i områder der er klassificeret som zone 2 eller zone 22. II betyder materielgruppe II (må ikke anvendes i miner men ellers alle andre steder), DG betyder Dust and Gas (ventilator kan både bruges til gasser og støv), T4 betyder Temperaturklasse 4 (overfladetemperatur garanteres at være under 135 C). Hvis risikoen for eksplosion herefter ikke er helt elimineret, så skal man sørge for at skaderne som følge af en eksplosion, er begrænsede. Det kunne være, der skal etableres aflastningsåbninger til det fri, at et filteranlæg skal flyttes helt ud i det fri, eller der skal etableres gnistdetektorer, der lynhurtigt starter en slukning med forstøvet vand i anlægget, så evt. gnister ikke kan virke som antændelseskilde. 25

26 Skiltning og opmærkning. Når et anlæg eller en arbejdsplads er zoneklassificeret, skal der opsættes skilte, der fortæller, at her er der risiko for eksplosion (advarselsskilt), og at du ikke må ryge eller bruge åben ild eller lignende i området (forbudsskilte). Advarselsskiltet skal være et EX- skilt. Det kan være hele lokalet, der er klassificeret som eksplosionsfarligt område. Så skal skiltene placeres på dørene ind til lokalet. Foruden EX- skilte skal der opsættes forbudsskilte, der forbyder f.eks. tobaksrygning Hvis det kun er en del af lokalet, der er klassificeret som eksplosionsfarligt område, kan området markeres ved at sætte gule advarselsstriber på gulvet, men der skal stadig opsættes advarsels- og forbudsskilte. Uddannelse/instruktion. Arbejdsgiveren eller dennes stedfortræder informer om sikkerheds- og sundhedsfarer ved arbejdet og giver instruktion i sikkerhedsforanstaltninger, herunder om særlige forhold på arbejdsstedet. Denne vejledning kan indgå i instruktionen. Instruktionen skal følges og sikkerhedsforanstaltningerne overholdes. Uddannelse og instruktion skal tilpasses udviklingen (f.eks. nye regler) og er særlig vigtig for nyansatte, når arbejdsforholdene ændres (f.eks. ved brug af nyt materiale) og ved flytning til nyt arbejde. Uddannelse og instruktion skal foregå på dansk og evt. også på andet sprog for at være forståelig for alle ansatte, herunder også fremmedsprogede. Dette gælder også, når der er tale om håndtering af stoffer og materialer, der kan eksplodere, eller hvor forkert betjening af maskiner og anlæg kan medføre risiko for eksplosion. Skriftlige instrukser. I visse tilfælde skal der udarbejdes skriftlige instrukser. Skriftlige instrukser er nødvendige, hvis sikkerheden afhænger af de ansattes adfærd, hvilket værktøj eller udstyr de bruger, eller hvordan de betjener maskiner og anlæg, samt hvis en unormal situation kræver, at de ansatte griber ind på den rigtige måde. En skriftlig instruks er ikke blot et fint dokument, der sidder i en mappe på et kontor den kan sagtens hænge på væggen, hvor arbejdet udføres her virker den måske endda bedst. F.eks. er der ingen tvivl om, at der skal udarbejdes skriftlige instrukser til de ansatte, der sprøjtemaler med brandfarlige malinger, herunder også instrukser vedr. rengøring af sprøjtepistoler og blanding af maling. Det er særlig vigtigt at være opmærksom på rengøring, reparation og vedligeholdelse. Det er ofte i sådanne situationer, at der er en særlig risiko for eksplosioner. 26

27 Andre administrative tiltag. Habitat montøren kan ofte være nødt til at udføre arbejde i nærheden af et eksplosionsfarligt område. Det kan f.eks. være at der skal foretages en reparationssvejsning på et anlæg eller en maskine. I så tilfælde skal der gives en særlig tilladelse til at arbejde med tændkilder. En sådan tilladelse skal være skriftlig. Et forslag til en formular findes i Arbejdstilsynets vejledning C.0.9, Arbejde i forbindelse med eksplosiv atmosfære. Tilladelsen til at arbejde med tændkilder skal gives af en særlig udpeget person i virksomheden. Du bør bl.a. sikre dig følgende: Hvor i virksomheden arbejdet skal udføres? Hvad der skal udføres? Hvad farerne er? Hvordan du skal forhindre eksplosion? Hvordan du skal beskytte dig med personlige værnemidler? Om der skal være brandvagt og brandslukningsudstyr tilstede? Tilladelsen gælder både ansatte på virksomheden og især fremmede håndværkere, der ikke kender til eksplosionsfaren. Hvis flere fremmede virksomheder er til stede på samme tid, skal arbejdet koordineres, så alle forholdsregler overholdes, og alle ansatte udfører deres arbejde, så der ikke er fare for eksplosion. 27

28 Teoretiske opgaver Direktiv 1999/92/EF, ikke bindende vejledning. Opgave nr Hvornår udkom Europe- Kommisionen med deres endelige udgave af 1999/92EF? 2. Hvilket formål har 1999/92/EF? 3. Hvilken 3 elementer nævnes i eksplosionstrekanten? 4. Hvor stor en mængde eksplosiv atmosfære i lukkede rum, skal der være for at vi har en farlig eksplosiv atmosfære? 5. Hvad er et eksplosions farligt område? 6. Nævn mindst 4 former for tændkilder? 7. Hvor stor er det maximale eksplosionsovertryk i de fleste gas-luft- og støv-luft-blandinger? 8. Skal eksplosionsfarlige områder afmærkes? Hvis ja, med hvad? 9. Hvad er et Eksplosionssikringsdokument? 28

29 Direktiv 1999/92/EF, minimumsforeskrifter. Opgave nr I henhold til hvilken artikel kan Rådet og EU-Paralementet udstede direktiver til forbedring af arbejdsmiljøet? 2. Nævn hvilken fornøden og beskyttende forpligtelse arbejdsgiveren mod eksplosioner har? 3. Nævn mindst 3 ting der skal fremgå af Eksplosionsdokumentet. 4. Hvorfor er datoen 30.juni 2003 så vigtig? 5. Hvordan klassificeres eksplosionsfarlige områder? 29

30 Direktiv 94/9/EF, omhandlende materiel til brug i eksplosive områder, Opgave nr Hvad forstås der ved sikringssystemer? 2. Nævn mindst 3 eksempler på materiel der ikke er omfattet af Direktiv 94/9/EF 3. Nævn mindst 2 procedurer der benyttes i Overenssemmelsesvuderingen? 4. Er CE- overensstemmelses mærkningen omtalt i dette Direktiv? 5. Fra hvilken dato skulle medlemsstaterne have vedtaget nye love og offentliggjort disse for at efterkomme EU kravet i Direktiv 94/9/EF? 6. Hvor benyttes materiel der er omfattet af materielgruppe I? 7. Hvilket supplerende krav stilles der til materiel i materielgruppe II? 8. Nævn mindst 3 ting der skal indgå i mærkningen på materiel til brug i eksplosive atmosfærer? 30

31 DS/EN , Eksplosive atmosfærer Opgave nr Nævn mindst 2 områder hvor denne standard ikke er gældende og hvor der forekommer eksplosive gasser/ stoffer? 2. Hvilken 2 grundlæggende elementer bruges til at identificere oprettelsen af farlige zoner typer? 3. Hvad er zoneudstrækning afhængig af? 4. Hvad sker der med zoneudstrækningen når ventilationen øges? 5. Hvis noget kan gå galt ved forøget ventilation, hvad kunne dette så være? 6. Hvilke parametre påvirker gassens udslipshastighed? 7. Hvilken type af ventilation er omtalt i denne Standard? 8. Hvorledes anbefales det at områdeklassifikation dokumenteres? 9. I hvilken form og hvad bør dokumenter med områdeklassifikation omfatte? 31

32 10. Hvilke dokumenter bør ligeledes indgå ved områdeklassifikationen? 11. Indsæt det foretrukne symbol for zone Indsæt det foretrukne symbol for zone Indsæt det foretrukne symbol for zone Indtegn zone på denne Tryksikkerhedsventil, og angiv de typiske værdier på A og B. A = og B = 15. Indtegn zone på denne Styreventil, der er installeret i et lukket procesrørsystem og angiv de typiske værdier på A A = 32

33 Norsk Standard, Z-015N/2004 og 036N/2012, Opgave nr Hvilken 2 former for tændkilder omtales i NORSOK Z-015N, og hvilken af disse er nemmest at kontrollere? 2. Hvilket krav skal det Automatiske system for gas varsling opfylde? 3. Hvilken type varmt arbejde er ikke tilladt i container i forhold til placering(zone)? 4. Hvilken speciel skiltning og mærkning skal der være på overtryks container? 5. Hvor skal dokumentationen for det midlertidige udstyr anbringes? 6. Hvilken dokumentation skal altid følge midlertidig udstyr? 7. Hvor stor en vindmodstand er habitaterne designet til at kunne modstå? 8. Eksisterer der fælles kompetencekrav for habitat montører i EU eller andre steder? 33

34 9. Hvilken type dør bør en habitat være udstyret med? 10. Hvor stor et minimum skal overtrykket være i habitaterne? 11. Hvilken type backup lys skal der som et min. være tilstede, i tilfælde af strømsvigt? 12. I hvilke tilfælde kan der blive brug for at benytte åndedrætsværn i habitaterne? 13. Hvilken tjekliste benyttes når habitatet kontrolleres ved kontinuerlig brug? 14. Skal der under demontage benyttes åndedrætsværn? 15. Hvornår skal der udfærdiges en ny risiko vurdering? 34

35 AT- bekendtgørelse og vejledning, Opgave nr Hvad forstås ved eksplosiv atmosfære 2. Hvad skal en Arbejdspladsvurdering indeholde? 3. Hvornår skal en Arbejdspladsvudering ajourføres? 4. Hvilke særlige pligter/ foranstaltninger skal arbejdsgiveren sørge for? 5. Hvem kan om muligt tillade afvigelser fra bestemmelserne i AT - bek.478 hvis det skønnes rimeligt? 6. Hvordan varskos de ansatte ved et eksplosiv gas udslip? 7. Hvilken AT bekendtgørelse omhandler indretning af tekniske hjælpemidler til brug i eksplosive områder? 8. Hvad er en overensstemmelsvurdering? 35

36 Montage vejledning Sveisolat Opgave nr Hvad er princippet for Safety Management System? 2. Hvad står MGD for? 3. Hvilke komponenter indeholder systemet? 4. Hvornår stabiliseres overtrykket i habitatet? 5. Hvordan undgår man at aktivere flammedetektor? Nævn mindst to måder. 6. Hvor mange slanger er der på overtryksmanometeret? 7. Hvor ofte skal et Sveisolat system minimum testes? Og i henhold til hvilken NORSOK Standard? 8. Hvor ofte skal Backup batteriet skiftes? 36

37 Henvisninger: ATEX Direktiverne, Direktiv 1999/92/EF, Endelig udgave, april 2003, ikke bindende vejledning, Direktiv 1999/92/EF Af 16. december 1999,(femte særdirektiv iht. artikel 16, stk. 1, i Direktiv 89/391/EØF), Direktiv 94/9/EF, Danske standarder, DS/EN Vejledning om klassifikation af eksplosive områder, Norsk Standard, Z-015N / N /2012 Bekendtgørelser og vejledninger, AT- bekendtgørelse nr. 478 Arbejde i forbindelse med eksplosiv atmosfære, AT- bekendtgørelse nr. 590 Bekendtgørelse om klassifikation af eksplosionsfarlige områder, AT- bekendtgørelse nr.696 Indretning af tekniske hjælpemidler til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære, AT- vejledning C.0.9 Stoffer og materialer, Opstilling og brug af stilladser, AT- bekendtgørelser AT- vejledninger Tekniske hjælpemidler - B.3.2. Montagevejledninger stilladser og habitater, ALU- star, Layher All round, Beerenberg Corp. AS, 37