Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri

Transkript

1 Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Forside Sjakbajsen som leder Emne: Skilleblad: 2 Undervisningsministeriet. Marts Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Flemming Grangaard, Dansk Byggeri, Kursus & Udvikling. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af Sjakbajsen som leder, marts 2009 udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Flemming Grangaard, Dansk Byggeri, Kursus & Udvikling.

2 Forord Dette undervisningsmateriale er udviklet til brug for Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI, med støtte fra Undervisningsministeriet. Undervisningsmateriale er udarbejdet for at understøtte uddannelsesmål 40510, hvorefter deltagerne kan sammensætte et sjak ud fra sjakkets faglige og personlige egenskaber med henblik på størst mulig effektivitet i byggeprocessen. Deltagerne kan på baggrund af hensigtsmæssig kommunikation og kendskab til forskellige ledelsesstile og lederroller instruere og motivere sjakket til at tage ansvar og fungere selvstyrende. Deltagerne kan forebygge og håndtere konflikter i sjakket og i forhold til øvrige aktører på byggepladsen. Uddannelsens varighed er 2 dage og henvender sig til personer med beskæftigelse inden for bygge- og anlægsområdet, der har eller ønsker beskæftigelse som sjakbajs. Udvalget takker Flemming Grangaard og Brian Dahl Steinicke Thomsen Dansk Byggeri, Kursus & Udvikling og andre, der har medvirket i udarbejdelsen af dette materiale. Herudover takker vi branchen for ideer til og konstruktiv kritik af materialet. Udviklet af Dansk Byggeri, Kursus og udvikling Side 2 af 7

3 Indledning: Iagttager vi en gruppe sjakbajser indenfor byggebranchen, vil vi finde frem til, at de ikke leder deres medarbejdere på samme måde, og ligeledes vil vi kunne se, at ikke alle er lige gode til at lede deres medarbejdere/kolleger. Det, der karakteriserer den dygtige sjakbajs er, at vedkommende er bedre i stand til at opnå de ønskede resultater gennem sine medarbejdere/kolleger. Er dét at lede noget medfødt, eller er det noget man kan lære? Fra man bliver født og i øvrigt gennem hele livet, bliver vi udsat for påvirkninger, som er med til at forme én i retning af det, man er. Ikke alle påvirkninger er lige hensigtsmæssige, hvilket vil få indflydelse på ens adfærd. Uhensigtsmæssig adfærd kan påvirkes, såfremt man selv ønsker at lade sig påvirke. Det samme gælder for ledelsesadfærd. burde betragtes som et fag på lige fod med andre fag, og eftersom andre fag kan læres, må det også være tilfældet med ledelse. Den dygtige leder er kendetegnet ved hele tiden at lade sig påvirke til at blive bedre. En af måderne til at blive en bedre leder er, at undersøge hvor man er dårlig, for derigennem at finde frem til, hvor man afviger fra den gode leder. I det følgende vil vi behandle dét, der kendetegner en god leder og ligeledes dét, der danner baggrund for den måde, vi bruger vores ledelse. sform: Udviklet af Dansk Byggeri, Kursus og udvikling Side 3 af 7

4 Den gode sjakbajs er den leder, der er i stand til at reagere fornuftigt på situationen og medarbejderne. kan deles op i følgende tre ledelsesformer : - diktatorisk ledelse - demokratisk ledelse - laissez-faire ledelse Disse vil blive behandlet i det følgende. Diktatorisk ledelse: Mange betragter diktatorisk ledelse som et onde, hvilket nok skyldes den måde, man oplever diktatorisk ledelse. Diktatorisk ledelse er nok snarere et nødvendigt onde, som man kan blive nødt til at tage i anvendelse i særlige situationer og i forhold til visse medarbejdere. Måden man er diktatorisk på, er i dag anderledes end for bare 10 år siden, hvilket skyldes, at verden ser anderledes ud i dag. Den dygtige leder indstiller sin ledelse på de ændringer, der sker i omverden. De ledere, som anvender diktatorisk ledelse, hvor det ikke er nødvendigt, er ufornuftige og dermed dårlige ledere. Desværre er der mange ledere, som er for diktatoriske både forhold til situation og medarbejdere. Grunden til mange uoverensstemmelser og konflikter kan føres tilbage til unødvendig diktatorisk ledelse, hvor medarbejderne gennem denne ledelsesform bliver demotiverede, og derved ikke yder deres bedste. Diktatorisk ledelse skal kun anvendes, når det er nødvendigt, for ellers er man en dårlig leder. I øvrigt er der forskellige grader af diktatorisk ledelse Demokratisk ledelse: Udviklet af Dansk Byggeri, Kursus og udvikling Side 4 af 7

5 Den demokratiske leder giver sine medarbejder medindflydelse og medbestemmelse i forhold til deres viden og erfaring. Denne ledelsesform forudsætter, at medarbejderne er modne og veluddannede, og derfor vil lederen, for at kunne anvende den demokratiske ledelsesform, bruge meget af sin tid på at udvikle modne og veluddannede medarbejdere. Den demokratiske leder betragter medarbejderne som hjælp til at opnå de ønskede resultater, men som sagt: intet kommer af intet. Ligesom ved diktatorisk ledelse findes der også forskellige grader af demokratisk ledelse, hvilket kan ses af den efterfølgende ledelsestrappe. strappen: Den dygtige leder er i stand til at finde det trin på trappen, som er i nøje overensstemmelse med situationen og medarbejderne. Et trin ned af stigen gør lederen lidt mindre diktatorisk og et trin op af stigen lidt mindre demokratisk. Laissez-faire ledelse: Når man inden for ledelse taler om en laissez-faire leder, er det en leder som "lader stå til" svarende til, at man undviger, eller i værste fald flygter. Udviklet af Dansk Byggeri, Kursus og udvikling Side 5 af 7

6 I dagligdagen kan der gives mange eksempler på laissez- faire ledelse, hvilket gør sig gældende på alle ledelsesplaner. Eksempler : Dét, der kendetegner en god virksomhed er, at ledelsesgruppen har en ensartet opfattelse af ledelse, der i handling giver sig udtryk i den daglige ledelse. Såfremt der er afvigelser fra virksomhedens opfattelse af ledelse, skal det påtales, ellers er det laissez-faire ledelse. Nogen gange kan man få det indtryk, at den overordnede leder ikke er opmærksom på dette. Hvordan bliver virksomhedens personalepolitik tilgodeset af de enkelte ledere i forhold til deres medarbejdere? Sker modtagelsen af nye medarbejder på samme måde hos alle virksomhedens ledere? hvis ikke, er det laissez-faire. Hvad med information og oplæring? Det siger sig selv, at konsekvenserne af laissez-faire ledelse bevirker, at denne ledelsesform bør være bandlyst i virksomheden. Afslutning : Den dårlige leder er den leder, som udviser diktatorisk ledelse, hvor man skulle være demokratisk. Mange konflikter kan være opstået på grund af fejlvurdering af ledelsesformen eller en fejltolkning af situationen. En dårlig leder er også den leder, som ikke er i stand til at skære igennem eller "slå i bordet", fordi man er for rar. Der findes ledere, som i kraft af deres "rarhed" tror, at de er demokratiske, hvor de i virkeligheden er laissez-faire ledere, fordi de netop ikke kan "slå i bordet". Den fornuftige leder er i stand til at "slå i bordet, så det skaber respekt hos medarbejderne. Udviklet af Dansk Byggeri, Kursus og udvikling Side 6 af 7

7 Dét, at "slå i bordet" er afhængig af den måde, det sker på. En sag bør ses fra to sider. Udviklet af Dansk Byggeri, Kursus og udvikling Side 7 af 7