Hvad er afasi? Danish

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad er afasi? Danish"

Transkript

1 Hvad er afasi? Danish For et stykke tid siden er du sikkert blevet konfronteret med afasi for første gang. I starten rejser afasi spørgsmål som: Hvad er afasi, hvordan udvikler det sig og hvilke nye problemer vil ske? Hvad er afasi? Alle mennesker bruger sprog. Tale, finde de rigtige ord, forstå, læse, skrive og at gestikulere er en del af vores sprogbrug. Hvis én eller flere dele af sprogbrugen stopper med at fungere korrekt på grund af en hjerneskade, kaldes det afasi. Afasi Aphasia - A (=non) phasia (=speaking) betyder derfor, at nogen ikke længere kan sige, hvad han eller hun ønsker. Han eller hun kan ikke længere bruge sproget. Bortset fra Afasi, kan der ske lammelser med hensyn til: - Bevidst handling - Observere omgivelserne - Koncentrere sig, tage initiativ og hukommelsen. Mennesker kan ikke gøre to ting på samme tid længere. Mange mennesker oplever at føle sig frustreret under deres ferie i udlandet, hvor de ikke er i stand til tydeligt at sige, hvad de mener eller ikke helt forstår, hvad den anden siger. Selv i lande hvor vi mestrer sproget godt, kan vi opleve det, når vi f.eks. skal besøge en læge. I lande hvor vi ikke mestrer sproget så godt, bliver vores evner til at kommunikere med lokalbefolkningen altid mere begrænset, og det lykkes ikke altid at bestille den mad, som vi virkelig gerne vil spise. Mennesker, som lider af afasi, oplever disse problemer hver dag. Afasi er derfor en sprogforstyrrelse. Der findes ikke to mennesker som lider af afasi, der er ens. Afasi er forskellig fra person til person. Alvoren og omfanget af afasien afhænger blandt andet af placeringen og alvoren af hjerneskaden, den tidligere sproglige kompetence og personens personlighed. Nogle mennesker, som lider af afasi, kan forstå sproget godt, men har problemer med at finde de rigtige ord eller at lave sætninger. På den anden side er der nogle, som snakker meget, men det, de siger, er svært at forstå for den, de snakker med; disse mennesker har ofte store vanskeligheder med at forstå sproget. De fleste mennesker med afasi ligger mellem disse to yderligheder af sproglig kompetence. Vær opmærksom på at en som lider af afasi almindeligvis stadig har sine fulde intellektuelle evner i behold! Der er næsten altid en grad af spontan helbredelse af sproget, når afasi udvikles. Denne helbredelse er sjælden eller aldrig fuldstændig. Der kan alligevel gøres fremskridt ved hjælp af en masse øvelser, anstrengelser og udholdenhed. Afasiens udvikling Afasi forårsages af en hjerneskade. En sådan hjerneskade opstår som regel af sygdomme forårsaget af dårligt fungerende blodkar. Det kaldes også slagtilfælde, hjerneblødning, hjerneinfarkt eller apopleksi. Med

2 et medicinsk fagudtryk kaldes det CVA: Cerebral (=hjerne) Vascular (=blodkar) Accident (=ulykke). Andre årsager til udviklingen af afasi er for eksempel en læsion (en skade på hjernen forårsaget af for eksempel (bil) ulykke eller en hjernesvulst). Vores hjerne skal have ilt og glukose for at virke. Hvis blodcirkulationen i hjernen afbrydes på grund af CVA eller én af de andre årsager, vil hjerneceller dø en efter en på grund af det. I hjernen er der alle slags områder med forskellige funktioner. For de fleste mennesker sidder de sproglige områder i venstre halvdel af hjernen. I tilfælde af skader i disse sprogområder, er der tale om afasi. Hvilke nye problemer kan ske? Det sker sjældent, at man kun lider af afasi. Ofte er andre områder af hjernen også ramt. Eksempler på nye problemer kan være: - Halvsidig lammelse (hemiplegic: hemi = halv, plegic = lammelse). For mennesker som lider af afasi er det ofte den højre side af kroppen. Musklernes handlemåde på den ene side af kroppen er ramt, da musklerne ikke samarbejder godt mere. - Tab af halvdelen af synet (hemianopsi: hemi=halv, opsi= at se). De fleste ser alt, der er placeret på den raske halvdel af deres krop, men ikke det, der er placeret på den ramte side. - At man ikke længere ved, hvordan en bevægelse skal udføres (apraxia, a= ikke, praxia=udføre). Enkle bevægelser såsom at blive klædt på, at spise og drikke kan pludselig ikke udføres bevidst mere. En person som lider af apraxia ved for eksempel ikke, hvordan man puster et lys ud, hvis han eller hun bliver bedt om det (bevidst handling), hvorimod han automatisk puster tændstikken ud, som han eller hun holder, hvis han eller hun er ved at brænde sine fingre. - Problemer med at spise, drikke og synke (dysphagia, dys= ikke godt, phagia= synke). På grund af hjerneskade kan kæbe og synkemusklerne blive lammet, blive meget følsomme eller endog følelsesløse. Dette gør, det at spise og drikke vanskelligt. Lammelsen og følelsesløsheden i kinderne forårsager, at spyt kan dryppe fra mundvigen, uden at man mærker det. - Hukommelsesproblemer. Sproget spiller en stor rolle, når man skal huske informationer. Hukommelsen lader til at virke mindre på grund af sprogproblemer. Derfor skal man altid notere stikord ned; dette gør det nemmere, for mennesker der lider af afasi, at huske ting. - Reagerer anderledes. Nogen gange reagerer mennesker fuldstændigt anderledes efter at have lidt af et slagtilfælde, end de gjorde før. Kontrollen over at vise følelser er blevet mere vanskeligt. Det er muligt, at man griner og græder oftere. Det er også muligt, at det kræver større anstrengelser af ham eller hende at gøre det. - Epilepsi. Når hjernen kommer sig efter en skade, dannes der arvæv i hjernen. Nogen gange forårsager arvæv en kortslutning inde i hjernen så at sige. Da kroppen får krampetrækninger, har man ofte problemer med at trække vejret, og han eller hun kan miste bevidstheden. Sådan et epileptisk anfald varer kun få minutter, men kommer ofte uventet og frygten er derfor ofte stor, for den person som lider af det såvel som familien.

3 Den ovenstående liste med nye problemer er slet ikke komplet. Afasisymptomerne og de nye konsekvenser er forskellige for hvert menneske. Hvert ovennævnt problem kan ske i forbindelse med afasi, men behøves ikke. Behandling af afasi. Mange mennesker, som lider af afasi, har været indlagt i nogen tid. Indlæggelsen fandt ofte sted, efter at hjerneskaden opstod. Mange mennesker med afasi har stadig brug for yderligere behandling efter at være blevet udskrevet fra hospitalet. Det er ikke altid klart, hvem de kan henvende sig til for at få hjælp. Vær venlig at rådføre dig med lægen, som behandler dig, om mulighederne inden for dit lokalområde. Behandling af afasi foretages næsten altid af taleterapeuter. Alle som lider af afasi er i princippet berettiget til taleterapi. Behandlingens varighed er blandt andet forbundet med bedringen af afasi og med mulighederne og reglerne i dit land. Retningslinjer for kommunikation. Afasi ændrer måden, hvorpå man forstår eller måden, hvorpå han eller hun udtrykker sig på. Ved at gøre bedst brug af de tilbageblevne kommunikationsmuligheder, kan man stadig kommunikere med en, som lider af afasi. En med svær afasi forstår ofte kun de mest vigtige ord i en sætning. Han eller hun forstår nøgleordene. At forstå ting ved hjælp af nøgleord kan skabe misforståelser og på grund af kombinationen af nøgleord og almindelig viden om ting, kan beskeden blive misforstået. Nogen gange tror vi og en som lider af afasi, at vi har forstået hinanden godt. En senere reaktion viser så nogen gange, at det ikke var tilfældet. Hvis du vil fortælle noget til en med afasi. - For det første skal du tage dig tid til samtalen. Sæt dig komfortabelt og få øjenkontakt. - Hvis du frygter for denne samtale, så fortæl noget simpelt omkring dig selv og stil derefter spørgsmål, som du allerede selv kender svaret på. - Tal langsomt og i korte sætninger og fremhæv de vigtigste ord i sætningen. - Skriv de vigtigste ord ned. Gentag beskeden og giv det, som du skrev ned, til afasi patienten. Afasi patienten kan bruge det som en påmindelse eller som et meddelelsesmiddel. - Hjælp den som lider af afasi med hans eller hendes problemer, når de udtrykker sig ved at pege, gestikulere, tegne eller skrive, og spørg om han eller hun kan udpege, gestikulere, tegne eller skrive noget af det. Led sammen i lommeordbogen eller i samtalebogen. Hvis en med afasi vil fortælle dig noget. Først skal det gøres klart, hvem det drejer sig om, hvad der sker eller er sket, og muligvis hvor eller hvornår begivenheden finder sted eller fandt sted. Det er meget vigtigt, at du stiller de rigtige spørgsmål, og at du er opfindsom og går frem så systematisk som muligt. Prøv altid at stille flervalgsspørgsmål, hvor du opstiller problemerne, som kan vælges ved siden af hinanden. Kommunikationshjælp. I mange lande findes der specielle pegebilledbøger med ord og tegninger. Ved at pege på ord og tegninger, kan

4 man gøre det klart, hvad man mener. Rådfør dig med din læge eller taleterapeut om sådan hjælp også er muligt i dit land. Hvis dette ikke er tilfældet, kan du selv lave en kommunkationsbog. I den kan du medtage billeder eller forestillinger og ord, som er vigtige for den, som lider af afasi. På denne måde kan diskussion om begivenheder finde sted og følelser kan blive diskuteret. Når man diskuterer med en, som lider af afasi, kan I prøve, ved hjælp af en pege-billedbog, at kigge efter begreber, som er vigtige i diskussionen sammen. Sørg for at have blyant og papir lige ved hånden. Du kan så skrive de vigtigste ord fra samtalen ned under hinanden, så det bliver nemmere at følge og at huske indholdet af samtalen. Tålmodighed overvinder alt. At have en diskussion med en, som lider af afasi, kræver en del tid og tålmodighed. Til trods for de førnævnte tips kan det ske, at I stadig ikke forstår hinanden. Lad emnet hvile en tid, og prøv igen senere, hvor I måske vil have mere succes. Mere information På Association Internationale Aphasies hjemmeside (AIA) kan du finde mere information om afasi på forskellige sprog. Her kan du også finde link til nationale afasi foreninger, som alle giver information om afasi på deres eget sprog. Formålet med denne hjemmeside er at henlede opmærksomheden på afasi og at stimulere grundlæggelserne af kontaktgrupper for medpatienter for at undgå, at mennesker, som lider af afasi, ender i social isolation.

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

11 HVORDAN MESTRER VI TAB?

11 HVORDAN MESTRER VI TAB? 76 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 11 HVORDAN MESTRER VI TAB? Mestring handler om, hvordan vi håndterer de problemer og udfordringer, vi møder. I dette kapitel oversætter vi nogle gange mestring

Læs mere

Når vi rammes af en voldsom hændelse

Når vi rammes af en voldsom hændelse Når vi rammes af en voldsom hændelse Håndbogen er udarbejdet som hjælp til dig, din famile og kollegaer. Når vi rammes af en voldsom hændelse En traumatisk hændelse er enhver begivenhed, der kan anses

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Trap ned. lær at takle konflikter

Trap ned. lær at takle konflikter Trap ned lær at takle konflikter Indholdsfortegnelse 1. Konfliktfyldte kundesituationer Side 3 2. Konflikttrappen Side 7 3. Redskaber til konflikthåndtering Side 12 4. Ikke alle konflikter kan løses Side

Læs mere

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom DU ER IKKE ALENE Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Indhold DEL 1 Reaktioner 4 Nye tanker og følelser 4 Om oplevelser, tanker og følelser ved hjertekarsygdom At huske alt det praktiske

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere

Positiv Ridning Systemet Arbejder min hest korrekt? Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Arbejder min hest korrekt? Af Henrik Johansen Positiv Ridning Systemet Arbejder min hest korrekt? Af Henrik Johansen Denne test af, hvordan din hest arbejder, tager ca. tre minutter og bør indgå i opvarmningen hver dag. Du må vide, nøjagtig hvad der

Læs mere

Gode råd om... at undgå mobning på arbejdspladsen

Gode råd om... at undgå mobning på arbejdspladsen Gode råd om... at undgå mobning på arbejdspladsen INDHOLD 1. Indledning 3 2. Hvad er mobning? 4 Tegn på mobning 4 3. Forebyg mobning 5 Gode råd til lederen om at forebygge mobning 5 Løs konflikter 5 Skab

Læs mere

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Gør en forskel for en ung - bliv mentor Gør en forskel for en ung - bliv mentor Der er brug for virksomhederne Nogle unge er ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De har brug for at gå en anden vej ofte en mere

Læs mere

Lykken er at føle sig god nok, præcis som man er.

Lykken er at føle sig god nok, præcis som man er. Hvad er selvværd? Selvværd er tilfredshed med at være den, man er, og med det, man gør. Det er definitionen i Nudansk Ordbog, en definition, jeg synes er god. Helt grundlæggende handler det om din mening

Læs mere

Konflikt- håndtering

Konflikt- håndtering Konflikthåndtering Forord 2 Denne pjece er fra BAR Kontor til medarbejdere og ledere i kontorog administrative virksomheder. Pjecen er en del af et større undervisningsmateriale, som du finder på BAR Kontors

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ 1 DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ af Barbara Berger (Copyright Barbara Berger 2000/2009) 2 Indhold Introduktion 3 De Mentale Love / Måden sindet fungerer på - Loven om at tanker opstår 4 - Loven

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Hvordan gør de professionelle?

Hvordan gør de professionelle? Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision

Læs mere

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid Figur fra Dansen på deadline side 52 slut Afviklet arbejde halvdelen Udnyttet tid om prokrastineringsformlen bliver det forhåbentlig lettere for dig at undersøge, hvad det er, der skaber problemer, når

Læs mere

INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER?

INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER? INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER? Tillid er som at tage hinanden i hånden og gå ud på isen sammen. Skridt for skridt ser man, om isen kan bære. Tina Øllgaard Bentzen skriver ph.d.-afhandling om tillid

Læs mere

BLIV DIN EGEN OMSORGSFULDE FORÆLDER

BLIV DIN EGEN OMSORGSFULDE FORÆLDER BLIV DIN EGEN OMSORGSFULDE FORÆLDER BEHOV FOR SELVREALISERING At opnå sine mål. Realisere og udvikle specielle potentiale og kompetencer. Højdepunktsoplevelser, spiritualitet. BEHOV FOR ANERKENDELSE Alle

Læs mere

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 1 Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 21-årig mand, mor død af blodprop for tre uger siden Denne pjece er skrevet til dig, der er teenager eller i 20 erne, og som har mistet din far eller

Læs mere

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved... Tid til refleksion - at opdage dét du tror, du ikke ved... Refleksion er en aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden

Læs mere

Gode råd til dig, der har en teenager

Gode råd til dig, der har en teenager Gode råd til dig, der har en teenager Indhold Vær enige... 3 Brug hinanden... 3 Alle de andre må!... 4 Sladder... 5 Rygter... 5 Nu vi taler om aftaler... 6 Aftaler mellem forældre i klassen... 6 Klasseaftaler

Læs mere

At finde balancen. - en undersøgelse om stress og trivsel hos døvblinde

At finde balancen. - en undersøgelse om stress og trivsel hos døvblinde At finde balancen - en undersøgelse om stress og trivsel hos døvblinde At finde balancen mellem at bevare selvstændigheden og at afgive kontrol det er en af de mange svære og energikrævende udfordringer,

Læs mere

Hvordan holder man op med at ryge hash? - en gør det selv guide til at holde op med at ryge hash

Hvordan holder man op med at ryge hash? - en gør det selv guide til at holde op med at ryge hash Hvordan holder man op med at ryge hash? - en gør det selv guide til at holde op med at ryge hash Indhold Introduktion 3 Har jeg et problem med hash 4 SDS skala 5 Hvordan ændrer jeg det 6 Skriv din beslutning

Læs mere

Samlede praktikøvelser

Samlede praktikøvelser Samlede praktikøvelser ud fra praktikmål for social- og sundhedshjælpere Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven kan varetage sit arbejdsområde som social- og sundhedshjælper i overensstemmelse med arbejdspladsens

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere